Tiltale for vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, samt frihedsberøvelse. Påstand om erstatning

RETTEN I AALBORG

D O M

afsagt den 21. juni 2023

Rettens nr. 7-7235/2022

Politiets nr. 5100-70308-00067-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1975)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift fra Nordjyllands Politi er modtaget den 19. september 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse

1.

straffelovens § 119, stk. 1 - vold eller trussel om vold mod nogen hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv ved den 17. juni 2021 ca. kl. 11.30 i sin lejlighed på Botilbud, Adresse i By 1, at have truet med at øve vold mod den tjenestegørende pædagogiske medarbejder Forurettede, idet tiltalte til Forurettede udtalte ”Jeg flækker fucking skallen på dig” eller lignende,

2. (1-2)

straffelovens § 119, stk. 1 og 261, stk. 1 - vold eller trussel om vold mod nogen hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv samt frihedsberøvelse, ved umiddelbart efter det i forhold 1 beskrevne, i over 20 minutter, under trussel om at øve vold, at have berøvet den tjenestegørende pædagogiske medarbejder Forurettede friheden, idet tiltalte låste døren til stuen og herefter satte sig foran stuens aflåste terrassedør, hvorinde Forurettede befandt sig, hvorefter tiltalte udtalte til Forurettede ”du kommer ingen steder, vi skal have en snak” eller lignende, samt flere gange udtalte ”jeg flækker fucking skallen på dig” eller lignende, alt hvorved tiltalte tvang Forurettede til at blive i stuen.

Påstande

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 2,

nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at tiltalte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om, at den ved Vestre Landsrets dom af 28. februar 2018 idømte foranstaltning samtidig ophæves jf. straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1 og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 352.912,81 kr. og godtgørelse for svie og smerte med 85.500 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Botilbud foretog den 21. juni 2021 anmeldelse til Nordjyllands Po-liti af en episode, der fandt sted den 17. juni 2021 mellem kl. 11.30 og kl. 12.15. Det fremgår af anmeldelsen bl.a., at beboer Tiltalte låste en pædagogisk medarbejder Forurettede inde i sin lejlighed og forhindre-de hende i at komme ud, og at han fremsatte truslen "jeg flækker skallen på dig".

Af opkaldsliste fra den telefon, Forurettede havde på sig under episoden, fremgår, at der den 17. juni 2021 kl. 12.11 blev ringet til Tlf nr. 1, og at opkaldet havde en varighed på 1 minut, at der kl. 12.16 blev ringet til Tlf nr. 2, og at opkaldet havde en varighed på 14 sekunder, og at der fortsat kl. 12.16 blev ringet til Tlf nr. 3, og at opkaldet havde en varighed på 22 sekunder.

Der er under sagen forevist fotos af tiltaltes lejlighed på Botilbud, ligesom der er vist en videooptagelse af den rute, Forurettede løb ud ad lejligheden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har forklaret, at han har boet på Botilbud i lidt over 5 år. Han er anbragt på botilbuddet ved dom. Det har været fint nok

at bo der. De behandler ham ordentligt, og han har sin egen lejlighed. Der bor ikke pædagoger i samme hus som ham. Han har en almindelig hverdag, hvor han arbejder to dage om ugen på et værksted i By 2. Han slår græs og laver biler. Han bliver kørt til og fra arbejde. Han har tidligere fået lov til selv at køre på arbejde på knallert, men Statsadvokaten trak tilladelsen tilba-ge efter de første 3 måneder. Personalet på botilbuddet kommer en gang imellem og kigger til ham. De hjælper ham med f.eks. rengøring, oprydning og indkøb, og de tager også på ture. Der er én pædagog, der tager sig af ham. Der er to lejligheder i den afdeling af botilbuddet, hvor han bor. Pt. bor der ikke andre end tiltalte i afdelingen, men der kommer formentlig en ny be-boer efter sommerferien. Han er meget glad for at have sin egen lejlighed.

Personalet kommer og siger, når han skal tage sin medicin. Der er et beløn-ningssystem, så han får et kryds, når han tager sin medicin. Når han har 56 krydser, får han lov at komme ud at spise. Han får også krydser, når han går en tur. Der er forskellige belønninger, og det har fungeret godt for ham. Han får medicin 2 gange om dagen. Første gang er kl. 12. Personalet tjekker, at han tager medicinen, så han kan få sit kryds. Da de boede to i afdelingen, var der mere personale. Nu, hvor han bor alene, er der 6 personer tilknyttet afde-lingen. Der er normalt kun én person på vagt hos ham ad gangen. Han har det fint nok med personalet på botilbuddet. De lytter til ham og "dunker"ham ikke i hovedet, hvis han gør noget dumt. Han har et ugeskema, hvor han kan se, hvem der er på arbejde. Han har altid mulighed for at ringe til den, der er på arbejde. Ejendommen er en gammel gård, hvor personalet opholder sig i stuehuset, og hans lejlighed er i en gammel, ombygget lade. Der er nok 100-200 meter over til det hus, hvor personalet opholder sig.

Hans lejlighed er 50-60 kvm. Man kommer ind i en gang med adgang til toi-lettet og stuen. Til venstre i gangen er indgangen til stuen, og i forlængelse af stuen ligger soveværelset. Man går gennem stuen for at komme ind i sovevæ-relset. Han tror, stuen er omkring 30 kvm. I stuen er der en hjørnesofa mod-sat døren ud til gangen. Spisebordet står lige inden for døren. På væggen til højre for døren, hænger der et TV. Der står en kommode under TV'et. Kig-ger man til højre, når man kommer ind i stuen, ser man ud ad terrassedøren.

Forevist billede af videooptagelse fra lejligheden har tiltalte forklaret, at man kan se terrassedøren og den ene ende af sofaen. Bordet er hans sofabord. Spisebordet er placeret længere tilbage i venstre side. Døren til soveværelset er uden for billedet til venstre. Sofaen fylder næsten begge vægge fra terras-sedøren til soveværelsesdøren. Han har også en fodskammel og en lænestol.

Hans relation til Forurettede var ikke så god. Hun var ny-ansat, og han mødte hende første gang 2-3 dage inden episoden. Allerede den første dag oplevede han problemer. De var på køretur, og han havde fået en is. Han ville gerne have en is mere, men Forurettede sagde nej med en vred og bestemt stemme. Han svarede, at det var hans penge, og at hun ikke skulle bestemme. De andre fra personalegruppen ville have sagt, at han ikke havde

godt af flere is, og de ville have talt om det. Han blev utryg ved Forurettede, for-di det er ubehageligt for ham, når nogen vil bestemme. Han har ikke indfly-delse på, hvem der bliver ansat som personale for ham, og han havde kun hilst på Forurettede én gang, inden de var ude at køre.

Forurettede var også på arbejde den 17. juni 2021. Han havde aftenen før bedt om at blive vækket, så han kunne nå at ringe til sin sagsbehandler ved kom-munen. Hans sagsbehandler havde fået andet arbejde, og tiltalte ville gerne nå at sige farvel. Da Forurettede kom, var klokken blevet ca. 12, og det var for sent at ringe. Han var irriteret over, at Forurettede ikke havde mindet ham om, at han skulle ringe til sagsbehandleren. Da Forurettede sagde, at han skulle tage si-ne piller, svarede han: "Slap af, jeg skal nok tage dem". Forurettede bad ham derefter om at tage pillerne med en vred stemme, og hun sagde, hun ville rin-ge til politiet. Han var oppe at køre, og da hun nævnte politiet, gik der klud-der i hans hoved. Han var nok i soveværelset, da Forurettede kom. Klokken var nok ca. 11.50. Han mener, de kom op at skændes, fordi Forurettede ikke havde mindet ham om, at han skulle ringe til sagsbehandleren. Han sagde til Forurettede, at hun skulle gå, og at han ikke ville tage sin medicin, fordi hun pressede ham. Forurettede sagde, at så fik han ikke noget kryds. Han blev sur, og det kan godt passe, at han sagde noget i retning af, at han ville flække kraniet på hen-de. Han mente det ikke, og han ville ikke gøre hende noget ondt. Han kan godt sige den slags, når han bliver vred og presset. De stod i stuen, da han sagde det. Han følte sig meget presset.

Forurettede sagde, hun ville ringe til politiet og gik fra lejligheden. Han bad hen-de komme tilbage. Han sagde vist, at han ville tage sin medicin, hvis hun kom tilbage. Hun kom ind og satte sig ved spisebordet. Han sagde, at han ikke kunne holde tingene ud, og at de skulle snakke om det, der var sket. Han lå-ste døren fra gangen til stuen. Forurettede begyndte at græde og ryste, da han lå-ste døren. Han ville gerne slutte fred og sige undskyld, men han nåede ikke at undskylde, før hun begyndte at græde. Han låste døren, fordi han ville snakke med hende og var bange for, at Forurettede gik. Forurettede sagde, at han ikke måt-te låse døren. Efter ca. 5 minutter løb Forurettede ud gennem terrassedøren. Han løb efter hende for at tale med hende. Det var ikke for at skræmme hende. Hun løb hen til en port, som adskiller afdelingerne. Han spurgte, om de ikke kunne tale om det, men der kom noget personale, som tog Forurettede med væk. Vidne 1 fulgte tiltalte ind i lejligheden igen, og de talte sammen. Han vidste godt, at det ikke var så godt. Han var bange for, at politiet kom, men det gjorde de ikke. Han er meget bange for politiet.

Da Forurettede kom tilbage til lejligheden, efter hun var gået, sad hun ved spise-bordet. Han sad i sofaen ved siden af terrassedøren. Han sad ikke foran ter-rassedøren. Han låste døren fra gangen til stuen, fordi han ville tale med Forurettede. Det var ikke for at gøre hende noget ondt. Han spurgte, om hun ville ud, men hun græd bare og svarede ikke. Han nåede ikke at låse døren op, in-den hun selv løb ud gennem terrassedøren. De var nok i stuen i 5-10 minut-ter, efter han låste døren. Hun ringede og bad om hjælp kort efter, han låste

døren. Hun sagde ikke noget, inden hun løb ud. Hun ringede fra en telefon, hun havde på sig. Han var bange for, at hun ville ringe efter politiet eller få andre til det, hvis han lukkede hende ud. Forurettede svarede ham ikke. Han går ud fra, at hun så, han låste døren. Han satte sig i sofaen, så han kunne tale hende til ro. Han ved ikke, hvad han sagde til hende. Hun begyndte at græde og sagde højt: "Luk den dør op".

På et tidspunkt var der nogen, der kom og tog fat i døren. Han hørte, at de snakkede på den anden side af døren. Forurettede sagde: "Han har lukket mig in-de". Han var på det tidspunkt ved at bryde sammen. Han var bange for, at de skulle komme brasende ind gennem døren og lægge ham ned. Det var på det tidspunkt, Forurettede løb ud gennem terrassedøren. Han fulgte efter hende. Han løb kun efter hende, fordi han var bange for, at hun ville ringe til politiet. Han mener også, at han fortalte Forurettede, at han var bange for, hun skulle ringe til politiet. Det var nok, lige da han låste døren. Andre steder, hvor han har bo-et, har han oplevet, at der er blevet ringet efter politiet, og han er blevet overmandet. Han var nok en halv meter fra Forurettede, da han løb efter hende, og Vidne 1 kom. Han nåede ikke at sige noget til Forurettede. Han græd og talte med Vidne 1 om alt det, der var sket. Han fik vist først taget sine piller sammen med Vidne 1 efter episoden. Han tabte ikke pillerne på noget tidspunkt. Til at begynde med, sad han sammen med Forurettede ved spisebordet for at tale med hende. Da hun begyndte at græde, blev han bange og satte sig i sofaen. Han sad ikke på skamlen foran terrassedøren. Sagen har påvirket ham meget og har gjort ham utryg ved nyt personale. Han har ikke talt med Forurettede siden episoden.

På forsvarerens forespørgsel har tiltalte forklaret, at det ikke var for at true Forurettede, at han sagde, han ville flække skallen på hende. Han ved godt, at andre kan blive bange, når han siger sådan, men han ville ikke gøre Forurettede noget ondt. Han kan godt finde på at sige sådan, når han bliver presset. Det påvirkede ham meget, at Forurettede begyndte at græde. Han blev utryg og tur-de ikke låse døren op. Når han bliver utryg, fryser han og sidder helt stille. Han sad bare helt stille i sofaen. Hans frygt for politiet stammer fra, da han boede hjemme, og hans mor løb over til naboen og tilkaldte politiet, når han f.eks. var på toilettet. Så kom politiet og tog ham med. På andre botilbud har han oplevet at blive lagt ned, og det er han også bange for. Hvis Forurettede ville være gået ud gennem terrassedøren på et tidligere tidspunkt, havde hun nok ikke fået lov til det. Det var ikke for at gøre Forurettede noget ondt, men han var bange for, hvad der kunne ske. Nyt personale skal komme og hilse på ham, når han er klar. Han var ikke klar, da han var ude at køre med Forurettede. Efter-følgende har han haft det svært med nyt personale. Han er bange for at blive misforstået igen.

På anklagerens supplerende spørgsmål har tiltalte foreholdt afhøringsrapport side 41, sidste afsnit, forklaret, at det er rigtigt, at han til politiet har forkla-ret, at episoden maksimalt varede 15 minutter, men han tror ikke, at der gik så lang tid. Han vil helst glemme episoden, og på botilbuddet taler de ikke

om episoden mere.

Forurettede har forklaret, at hun er uddannet fodplejer og NLP-coach. Hun har ikke en pædagogisk uddannelse. Hun har før arbejdet på lignende institutioner og med samme målgruppe af borgere, herunder også domsanbragte. Hun havde 1-1½ års erfaring, da hun blev ansat på Botilbud. Hun havde derudover sin livserfaring og en "Pippi-holdning" om, at det kunne hun godt klare. Hun søgte stillingen, fordi arbejdstiderne passe-de hende godt, og fordi de tilbød en god løn. Ved tidligere ansættelser er hun startet som "føl" hos en erfaren pædagog. Hos Botilbud fik hun ud-leveret et ringbind med papirer om beboerne, herunder tiltalte. På tidspunktet for episoden havde hun kun arbejdet på stedet et par dage, og hun havde ik-ke rigtig nået at sætte sig ind i tiltaltes situation. Hun havde kigget lidt i map-pen. Hun vidste, at tiltalte var domsanbragt, og at han havde forskellige diag-noser. Der var ingen, der fortalte hende, hvordan tiltalte skulle håndteres, el-ler hvorfor han var domsanbragt. Hun vidste, at tiltalte skulle have hjælp ef-ter toiletbesøg, og hun opfattede ham derfor som én med behov for meget hjælp.

Tiltalte havde tilladelse til udgang sammen med personale, og da han dagen før episoden gerne ville til stranden, kørte de en tur sammen. Det var hendes første dag sammen med tiltalte. Hun synes, de havde en god tur, og der var ingen konflikter. Tiltalte klagede dog over, at han fik ondt i fødderne af at gå på sandet.

Den 17. juni 2021 skulle tiltalte til lægen, og hun gik derfor over for at væk-ke ham. Det gjorde hun ad flere omgange. Tiltalte ville ikke til læge, og hun sagde, at så måtte han selv ringe til lægen og aflyse sin tid. Det ville han ikke. Hun sagde, at hun så måtte fjerne et kryds. Tiltalte fik krydser, når han tog sin medicin. Det var et belønningssystem, hvor belønningerne kunne være f.eks. en middag i byen. Tiltalte gik meget op i sine krydser. Hun sagde det på en ordentlig og rolig måde, men tiltalte fløj op fra sofaen og sagde "jeg flækker fucking skallen på dig", da hun nævnte det med krydset. Hun gik fra lejligheden efter tiltaltes udtalelse. Hun sagde vist, at hun ikke ville være der, når tiltalte var på den måde.

Tiltalte kom ud til hende og bad hende komme tilbage, så de kunne tale om tingene. Hun var nyansat og ville gerne vise, at hun kunne klare opgaverne, så hun gik med tiltalte ind i stuen. Tiltalte var stille og rolig. Hun satte ved spisebordet og fandt tiltaltes medicin frem. Tiltalte sad på den modsatte side af bordet, men rejste sig og sagde, at han først skulle på toilettet. Da han kom tilbage fra toilettet, låste han døren mellem stuen og gangen. Det var først, da tiltalte satte nøglen i døren, hun fandt ud af, at han havde hentet nøglen på toilettet. Tiltalte gik over og satte sig foran terrassedøren. Hun blev siddende ved spisebordet og sagde til tiltalte, at han ikke måtte låse hen-de inde, og at han skulle låse op. Hun sagde det roligt, men tiltalte blev bare ved med at sige: "Jeg flækker fucking skallen på dig". Tiltalte virkede stille

og rolig, men han kiggede på hende og gentog truslen, hvilket var meget skræmmende. Der var ikke meget plads i stuen, og tiltalte var tæt på hende. Hun blev ved med at sige, at tiltalte skulle lukke hende ud. Tiltalte virkede rolig og gjorde hende ikke noget fysisk. Hun ringede til sin chef, Person, for at få hjælp. Han lovede, der kom hjælp, men hun følte, der gik meget længe, før der skete noget.

Da hun hørte de andre uden for hoveddøren, råbte hun: "jeg er inde i stuen". Da tiltalte hørte dette, rykkede han sig over i sofaen, og hun kunne derfor lø-be forbi ham ud gennem terrassedøren. Tiltalte løb efter hende og indhentede hende, fordi hun kom til en låst dør. Hun kunne i hvert fald ikke få døren op. Tiltaltes trussel kørte rundt i hovedet på hende, og hun var meget bange, da hun ikke kunne får døren op. Tiltalte kom helt tæt på hende, og hans krops-sprog virkede truende. Hendes kolleger fik åbnet døren fra den modsatte side og fik hende væk.

Foreholdt afhøringsrapport side 31, 4. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun gik ind til tiltalte omkring kl. 11.30, og at han lå i sin seng. Hun husker det ikke længere. Da tiltalte første gang truede hende, gik hun straks ud fra lejligheden. Hun ved ikke, hvor lang tid hun opholdt sig i stuen, mens hun var låst inde. Hun mener, hun forsøgte at klare situationen selv i ca. 10 minutter, inden hun første gang ringede til sine kollegaer. Hun var vir-kelig bange og tænkte, at hun nok ikke kom til at se sine børn igen.

Adspurgt om terrassedøren var åben eller lukket, har hun forklaret, at hun nu husker, at terrassedøren var åben, men at tiltalte gik hen og lukkede den, hvorefter han satte sig foran døren. Det var, efter han havde låst døren fra gangen til stuen.

Foreholdt afhøringsrapport side 32, 7. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun til politiet har forklaret, at tiltalte sagde: "du kommer ingen steder, vi skal have en snak". Da tiltalte kaldte hende tilbage i lejligheden, gik hun ud fra, at han ville tale om det med krydset. Hun ved ikke, hvorfor han låste døren. Da hun ringede efter hjælp, ringede hun først til Person, som ik-ke svarede. Hun ringede derefter til en kollega, som heller ikke svarede. Det lykkedes hende til sidst at få kontakt til Person, og hun fortalte, at tiltalte havde låst hende inde. Tiltalte reagerede ikke på, at hun begyndte at ringe. Han sad enten på en puf eller lignende foran terrassedøren eller på TV-bor-det. Hun tænkte på at ringe til politiet, men gjorde det ikke, fordi hun var ny-ansat og gerne ville klare situationen. På et tidspunkt sagde hun til tiltalte, at han ikke måtte lukke hende inde, og at hun kunne blive nødt til at ringe til politiet. Tiltalte gjorde ikke noget for at lukke hende ud. Først, da tiltalte hørte personalet ved fordøren, flyttede han sig fra terrassedøren. Hun mener, tiltalte havde kontrollen over hende i ca. 35 minutter. Der gik 10 minutter, hvor hun selv forsøgte at løse situationen. Derefter forsøgte hun at få hjælp i et stykke tid, hvorefter der gik 14 minutter, fra hun fik fat i en kollega, til hjælpen kom. Hun ved ikke, hvor hun har de 14 minutter eller de 35 minutter

fra. Hun ringede fra en arbejdstelefon, da hun ringede efter hjælp. Hun ken-der ikke de kolleger, der hjalp hende. Hun er helt sikker på, at episoden ikke kun varede 10 minutter.

Forevist billede fra video af tiltaltes stue har hun forklaret, at døren ud til gangen er ved siden af TV'et. Spisebordet står til venstre. Stuen er ikke så stor. Der er et soveværelse ved siden af stuen. Døren til soveværelset er til venstre uden for billedet. Forevist video har hun forklaret, at videoen viser hendes flugtrute hen til den dør, hun ikke kunne åbne.

På forsvarerens forespørgsel og foreholdt afhøringsrapport, side 31, 5. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan være, at tiltalte sprang op fra sengen og ik-ke fra sofaen. I dag husker hun det som sofaen. Tiltalte havde ikke på noget tidspunkt fysisk fat i hende hverken inde i lejligheden eller ude ved døren. Tiltalte var så rolig, at hun blev virkelig bange og troede, at hun ikke ville komme levende derfra. Hun fik ikke fornemmelsen af, at tiltalte var ked af det. Han virkede meget bevidst, da han hentede nøglen og låste døren. Det var helt forskelligt fra dagen før, hvor tiltalte havde klaget over, at det gjorde ondt at gå på sandet, og dagen efter, hvor tiltalte løb efter hende ud fra lejlig-heden. Hun havde ikke en fornemmelse af, at tiltalte "frøs" i situationen. Hun havde ikke en overfaldsalarm eller lignende. Hun var ikke bekendt med, at tiltalte kunne reagere negativt på ordet "politi". Hun havde aldrig været ude i baggården før og vidste ikke, hvor hun løb hen. Hun skulle bare væk.

På anklagerens supplerende spørgsmål har hun forklaret, at det var hendes klare indtryk, at tiltalte ikke ville lade hende gå. Foreholdt afhøringsrapport, side 33, 5. afsnit, har hun forklaret, at hun mener, episoden varede 35 minut-ter. Foreholdt afhøringsrapport, side 58, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvad hun præcist har forklaret om varigheden ved de forskellige afhøringer. Foreholdt afhøringsrapport side 63, sidste afsnit, har hun forkla-ret, at hun ikke husker, om hun er blevet afhørt tre gange telefonisk, men hun har nok forklaret sådan til politiet.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har arbejdet på Botilbud, indtil han gik på pension i oktober 2022. Han er ikke uddan-net pædagog, men har arbejdet med mennesker siden 1989. Han kender til-talte fra Botilbud. Han blev først tilknyttet tiltalte ca. to måneder efter episoden den 17. juni 2021. Op til episoden vidste han godt, hvem tiltal-te var, men han havde ikke noget nærmere kendskab til ham. De har et alarmsystem via telefonen, hvor man kan ringe via hurtigopkald. Han var på arbejde den 17. juni 2021, da telefonen ringede. Han var optaget og svarede ikke første gang. Han ringede tilbage et minut senere og fik en meget oprørt kvinde, som viste sig at være Forurettede, i telefonen. Hun råbte: "Hjælp, han har spærret mig inde". Han skyndte sig over til tiltaltes lejlighed. Hoveddøren var ikke låst, men det var døren ind til stuen. Han havde fortsat Forurettede i rø-ret på vej over til tiltaltes lejlighed. Han spurgte, om hun ikke kunne komme ud af terrassedøren, men hun sagde, at tiltalte sad i vejen. Kort efter hørte

han, at lyden i telefonen forandrede sig, og han gik ud fra, at Forurettede var kommet ud. Han kunne høre hende både i telefonen og gennem døren. Han løb over til den port, Forurettede var løbet ud til. Porten var ikke låst, men Forurettede trak døren i den forkerte retning og kunne ikke åbne den. Han er næ-sten sikker på, at han stadig havde hende i telefonen på det tidspunkt. Han åbnede porten, og Forurettede kom ud i armene på ham. Tiltalte stod 2-3 meter bag Forurettede. Han sagde til tiltalte, at tiltalte skulle stoppe. Tiltalte var vred, hvilket vidnet kunne se på tiltaltes anspændte kropsholdning. En anden kolle-ga tog sig af Forurettede, mens han gik med tiltalte ind i lejligheden, hvor de talte om, hvad der var sket de seneste dage. Tiltalte havde det meget dårligt med det, der var sket. Tiltalte følte, at han hele tiden skulle diskutere med Forurettede. Efterfølgende har han flere gange talt med tiltalte om episoden, fordi til-talte har været bange for, hvad der skulle ske i forlængelse heraf. Alarmsyste-met fungerer ved, man ringer til et alarmnummer, som går til den nærmeste medarbejder på arbejde. Han har ikke set Forurettede siden episoden. Umiddel-bart efter episoden takkede hun ham. Fra han fik opkaldet, og til Forurettede løb i armene på ham, gik der ca. 5 minutter. Det telefonnummer, Forurettede ringede til ham på, hørte til den afdeling på botilbuddet, som han var tilknyttet. Han ved ikke, om Forurettede havde forsøgt at kontakte andre kollegaer, men det vir-kede ikke sådan, da det kun var ham, der kom til stede. Det lød som om, Forurettede græd i telefonen. Det var i hvert fald tydeligt, at det var en person i op-rør, han talte med, og på et tidspunkt overvejede han, om han skulle sparke døren ind for at hjælpe hende.

På forsvarerens forespørgsel har han forklaret, at tiltalte efter episoden havde det dårligt, fordi tiltalte følte, at han havde skuffet det faste personale. Han var ked af, at han var blevet så gal. Tiltalte sagde ikke noget om, at han hav-de truet eller frihedsberøvet Forurettede. De talte mest om de kontroverser, til-talte og Forurettede havde. Han blev tilknyttet tiltalte ca. to måneder efter episo-den, og de havde efterfølgende 6 gode måneder, indtil vidnet gik på pension.

Tiltalte bliver meget frustreret over ordet "politi". Det er noget med de dom-me, tiltalte har fået. En dag, han var på tur med tiltalte, tabte tiltalte en pille, og tiltalte blev straks bange for, at politiet ville komme. Han har aldrig ople-vet, at tiltalte har truet ham, men tiltalte kan godt blive sur over nogle ting. Han har aldrig selv oplevet tiltalte som udadreagerende eller voldelig.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han arbejder på Botilbud, og det gjorde han også i 2021. Han havde været tilknyttet tiltalte i 2½ år, da episoden den 17. juni 2021 skete. Han ved, hvordan tiltalte skal hånd-teres. Tiltalte kan godt reagere på, at man er for hurtig eller for frisk, da det stresser ham. Især nyt personale kan stresse tiltalte. Hvis man kender tiltalte, kan man godt sige ting for sjov til ham. Tingene skal gerne foregå i tiltaltes tempo. Der er en dagsstruktur med vækning, medicinindtag, eventuelle afta-ler med læge, tandlæge, ture osv. Der er faste spisetider og faste aftenrutiner. Han har været kontaktperson for tiltalte og hjulpet tiltalte med at holde styr på aftaler mv.

Han var sammen med Forurettede en eller to dage før episoden, hvor han gen-nemgik beboerplan og risikovurdering med hende og forklarede, hvordan man skal møde tiltalte. Han fortalte Forurettede om tiltaltes rutiner med medicin, morgenvækning og udflugter. Han har til alle nye kolleger sagt, at det er vig-tigt at møde tiltalte i tiltaltes eget tempo. De har en aftale om, at personalet ringer på hos tiltalte, når de kommer hos ham, og at tiltalte ringer på, når han kommer over til personalets hus. Hvis tiltalte bliver presset til at gøre noget på et bestemt tidspunkt, kan tiltalte på en dårlig dag opfatte det som en trus-sel. De bruger et belønningssystem med krydser, og det fungerer godt for til-talte. Han husker ikke, om han har haft situationer med tiltalte, hvor tiltalte ikke har fået sit kryds.

Tiltaltes dom blev lempet fra "type II" til "type III", hvilket tiltalte var meget glad for. Tiltalte købte en knallert, som tiltalte fik lov til at køre til og fra ar-bejde på. Det var aftalen, at de ringede til arbejdsstedet, når tiltalte kørte, og arbejdsstedet ringede til dem, når tiltalte kørte hjem. Det gik rigtig godt, og tiltalte overholdt alle aftaler. Tiltalte var meget ked af det, da hans tilladelse til at køre knallert blev inddraget i forlængelse af episoden. De var ikke ner-vøse for at lade tiltalte køre knallert, da tiltalte selv sagde, at han ikke havde nogen steder at stikke af til.

På forsvarerens forespørgsel har han forklaret, at det er den enkelte afdeling, der står for oplæringen af nye medarbejdere. I dette tilfælde var det vidnet, der skulle sætte Forurettede ind i risikovurdering m.v. Han var på vagt hos tiltal-te på Forurettedes første dag. Det var få dage før episoden. Forurettede fik udleveret papirerne vedrørende tiltalte, og han gik ud fra, at hun læste dem. Han spurgte mange gange, om hun havde spørgsmål og fortalte, at hun skulle mø-de tiltalte i tiltaltes eget tempo. Forurettede virkede meget frisk. Han sagde til hende, at hun som ny ikke skulle fortælle så meget om sit privatliv, men det havde hun vist allerede gjort.

Tiltalte kan godt i afmagt blive sur, og hvis tiltalte føler sig forfulgt, kan han godt finde på at knytte hånden eller sige: "Skrid, jeg gider ikke se på dig". Han tror ikke, tiltalte selv er helt klar over, hvad han siger. Det bliver nok sagt lidt i affekt. Tiltaltes reaktion afhænger af den konkrete situation. Tiltal-te er ikke én, der normalt truer. Tiltalte bliver en anden, når han bliver vred, og tiltalte siger selv, at han ikke ved, hvorfor han bliver så vred. Han har væ-ret tilknyttet tiltalte i 4½ år, og han kender derfor tiltalte rigtig godt, og tiltal-te kender ham. Tiltalte har paranoide træk, og derfor er det vigtigt, at man ikke er for frisk og hurtig. Han husker ikke tiltaltes risikovurdering i 2021. Han mener, den primært var "grøn", men nok med enkelte "gule" punkter.

På anklagerens supplerende spørgsmål har han forklaret, at han ikke husker, om de lempede tiltaltes udgangsmuligheder, inden tiltaltes foranstaltning blev lempet. Tiltaltes ønske i relation til lempelsen var at få lov til at få udgang med kun én pædagog. Der var ikke noget til hinder for, at tiltalte kunne have

en knallert på den oprindelige foranstaltning.

Af tiltaltes straffeattest fremgår, at tiltalte tidligere:

- ved dom af 12. november 2004 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68 og § 68 a, stk. 2, blev dømt til tilsyn af amtskommunen vedrørende personer med vidtgående psykiske handicap, således at han skulle efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kunne træffes bestemmelse om anbringelse i institution for personer med videregående psykiske handicap,

- ved dom af 17. januar 2014 blev fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 260, og i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68 og § 68a, stk. 2, blev dømt til tilsyn af kommunen, således at han skulle efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, om medicinering og psykologbehandling og således, at tilsynsmyndigheden kunne træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Samtidig blev foranstaltningen idømt ved dom af 12. november 2004 ophævet, og

- ved ankedom af 28. februar 2018 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68 og § 68a, stk. 2, blev dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at kommunen kan træffe bestemmelse om, at han kan overføres til sikret afdeling. Samtidig blev foranstaltningen idømt ved dom af 17. januar 2014 ophævet. Foranstaltningen blev lempet ved kendelse af 21. maj 2021 til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Det fremgår af udtalelse fra Retslægerådet udarbejdet den 4. juli 2017, at til-talte fortsat er vurderet omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, idet han på grund af sin personlighedsmæssige egenart og dårlige begavelse befinder sig i en tilstand ligestillet med mental retardering i lettere grad.

Sagen har været forelagt Samrådet vedrørende voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland, der i udtalelse af 16. marts 2022 har oplyst føl-gende:

"...

Tilsynsmyndighedens udtalelse

Tilsynsmyndigheden Kommune har afgivet udtalelse af 4. feb-ruar 2022. Kommune indstiller, at nuværende dom opretholdes. Kommune henviser til, at man det seneste år har set Tiltalte være udadreagerende og truende. Samtidig opleves det, at han overordnet har udviklet sig.

Samrådets indstilling

Det er indgået i Samrådets vurdering, at nuværende institution momentvis risikovurderer Tiltalte som rød, og at der har været registreret verbale trusler suppleret af kastebevægelser med fysiske genstande fra Tiltalte 5 gange det seneste år.

Samrådet er særdeles opmærksomt på, at de aktuelle sigtelser omfatter frihedsberøvelse og trusler om personfarlig vold.

Samrådet finder ikke at kunne bortse fra, at man i sin indstilling af 16. marts 2021 til Statsadvokaten i Viborg, bl.a. som følge af Tiltaltes bistands-værgens anmodning om ophævelse af foranstaltningen, fandt der fortsat var risiko for, at Tiltalte begår ny kriminalitet, da han som følge af svigtende impulshæmning kan udgøre en potentiel fare for sine omgivelser. Det ind-gik i Samrådets vurdering, at risikoen for recidiv øges, hvis strukturen omkring Tiltalte brydes, og hvis de fagprofessionelle, som omgiver ham, ikke opleves som troværdige, eller ved for mange skift i relationer.

Samrådet noterede sig samtidig, at siden medio 2020 havde tilsynsmyn-digheden i tæt samarbejde med institutionen påbegyndt en gradvis, kon-trolleret "normalisering" af TiltaltesTiltaltes livssituation, herunder at han i perioden 2020 til 2021 i stigende omfang og i samarbejde med institutionen var be-gyndt at ansøge om uledsagede udgange i nærområdet, som alle var ble-vet godkendt.

Samrådet lagde desuden til grund, at hans daværende foranstaltning, der havde karakter af en særforanstaltning, forsøgtes gradvis nedtrappet med fortsættelse af de igangværende indsatser, kombineret med en gradvis re-duktion af umiddelbar "personaletæthed" i institutionen og i forbindelse med udgange, hvor omfanget af uledsagede udgange udvides.

Samrådet lagde afgørende vægt på, at Tiltalte overholdt de fastsatte vilkår i dommen og under udgange. Han udviste under udgange med ledsagelse af personale kun i meget begrænset omfang, og alene under stærk følel-sesmæssig belastning, uhensigtsmæssig adfærd, som var blevet løst gen-nem dialog, uden at det havde givet anledning til rømning eller magtan-vendelse.

Et flertal af samrådsmedlemmer indstillede derfor på det foreliggende grundlag, at den idømte foranstaltning blev lempet til en dom til anbrin-gelse i institution med henblik på at følge, om Tiltalte kan fastholde og vedva-rende udbygge sin positive udvikling i takt m ed den gradvise reduktion af tæt personaleopdækning og øgede frihedsgrader ved uledsagede udgange.

På det nu foreliggende finder Samrådet ikke, at de nødvendige forudsæt-ninger om fastholdelse og vedvarende udbygning af TiltaltesTiltaltes positive udvik-

ling, som lå til grund for Samrådets indstilling den 16. marts 2021 om lempelse til en dom til anbringelse i institution for personer med vidtgå-ende psykiske handicap, er til stede, henset til arten og omfanget af den nu påsigtede kriminalitet.

Samrådet indstiller derfor, at Tiltalte, ifald han kendes skyldig i det påsigtede, idømmes dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Da der ikke er forelagt oplysninger, som giver grundlag for at fravige det konkluderede i retspsykiatrisk erklæring af 17. august 2011, at Tiltalte er be-gavelsesmæssigt placeret i sinkeområdet, som i kombination med alvorli-ge personlighedsmæssige forstyrrelser gør, at han må betegnes som væ-rende i en tilstand, der er ligestillet med mental retardering i lettere grad, finder Samrådet, at Tiltalte fortsat er omfattet af personkredsen i straffelo-vens § 16, stk. 2.

Samrådet har samtidig indstillet til Statsadvokaten i Viborg, som led i dennes kontrolhøring på den nuværende foranstaltning, at den idømte foranstaltning opretholdes for nuværende, idet Tiltalte er sigtet for ny krimi-nalitet, hvor Samrådet har indstillet til Nordjyllands Politi, at han idøm-mes dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykis-ke handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, ifald han kendes skyldig i det påsigtede.

..."

Botilbud har den 12. april 2023 til brug for sagen udarbejdet en ud-talelse vedrørende tiltalte før og efter episoden den 17. juni 2021, ligesom Psykolog den 9. juni 2023 også til brug for sagen har udarbejdet en udtalelse vedrørende tiltalte.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været meget på-virket af sagen, som har verseret meget længe. Han har bl.a. haft svært ved at sove.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Samtlige dommere og nævninger skal udtale:

Retten finder, at Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring om hændelsesforløbet den 17. juni 2021.

Forklaringen støttes på afgørende punkter af tiltaltes forklaring, af de dokumenterede teleoplysninger og af Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer.

Forhold 1:

Tiltalte og forurettede har samstemmende forklaret, at forurettede den 17. juni 2021 om formiddagen skulle stå for at vække tiltalte og sørge for, at tiltalte tog sin medicin, samt at der i den forbindelse opstod en uoverensstemmelse mellem dem, hvorunder tiltalte blev ophidset og udtalte, at han ville flække fucking skallen på forurettede eller lignende. Efter indholdet af udtalelsen, og da det ikke kan tillægges betydning, om tiltalte havde til hensigt at gøre alvor heraf, finder retten, at udtalelsen er en trussel om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Herefter, og da det er ubestridt, at forurettede er omfattet af den i § 119, stk. 1 beskyttede personkreds, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i dette forhold.

Forhold 2:

Tiltalte og forurettede har samstemmende forklaret, at forurettede i umiddelbar forlængelse af episoden i forhold 1 på tiltaltes opfordring på ny kom ind i tiltaltes stue, og at tiltalte kort efter låste døren fra gangen ind til stuen. Efter forurettedes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte herefter placerede sig på en sådan måde, at han blokerede terrassedøren, hvorefter forurettede var afskåret fra at forlade tiltaltes lejlighed, og at det først efter flere forsøg lykkedes hende at tilkalde hjælp. Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte herunder flere gange udtalte, ”jeg flækker fucking skallen på dig” eller lignende. Forurettedes forklaring støttes af tiltaltes forklaring om, at han ikke ville tillade forurettede at forlade lejligheden, og at han ikke ville åbne døren, før de havde talt om tingene. Retten finder det på denne baggrund bevist, at forurettede mod sin vilje blev tilbageholdt i lejligheden. Det kan ikke herved tillægges betydning, at forurettede havde adgang til at benytte sin telefon. Efter forurettedes forklaring, der støttes af indholdet af teleoplysningerne og af Vidne 1's forklaring, lægger retten videre til grund, at frihedsberøvelsen har haft en varighed af ikke under 15 minutter. På denne baggrund og under hensyn til de samtidig fremsatte trusler, finder retten det bevist, at tiltalte har udsat forurettede for en frihedsberøvelse omfattet af straffelovens § 261, stk. 1, og trusler omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. I det anførte omfang findes det således bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i dette forhold.

Thi bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 119, stk. 1, og § 261, stk. 1.

..."

Efter Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand ligestillet med mental retardering i lettere grad. Tiltal-te straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 2.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes i institution for perso-ner med vidtgående psykiske handicap, således at kommunen kan træffe be-stemmelse om, at tiltalte skal overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68.

Den foranstaltning tiltalte blev idømt ved ankedom af 28. februar 2018, som ved kendelse af 21. maj 2021 blev ændret, ophæves.

Der er afgivet 9 stemmer for, at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelo-vens § 68 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er afgivet 3 stemmer for, at der efter en samlet vurdering af tiltaltes per-sonlige forhold, herunder at tiltalte har haft en periode med en positiv udvik-ling, og de omstændigheder, hvorunder episoden skete, herunder at der er ta-le om en enkeltstående episode, fastsættes en længstetid for foranstaltningen på 5 år. Disse voterende anser dette for tilstrækkeligt til forebyggelse af nye lovovertrædelser af samme karakter, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1, jf. § 68.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages kravene om erstatning og godtgørelse, der ikke er nærmere dokumenterede, ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at Tiltalte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Den ved Vestre Landsrets dom af 28. februar 2018 idømte foranstaltning ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.