Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens afgørelse således at tiltalte straffes med 14 dages fængsel

Østre LandsretStraffesag2. instans9. september 2009
Sagsnr.: 1209/23Retssagsnr.: SS-1434/2009-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1434/2009-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1209/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantGeorg Steensboe; Rettens personaleHans Chr. Thomsen; Rettens personaleHans J. Christensen; Rettens personaleUlla Staal

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 9. september 2009 af Østre Landsrets 18. afdeling

(landsdommerne Ulla Staal, Hans Chr. Thomsen og Hans J. Christensen (kst.) med doms-mænd).

18. afd. a.s. nr. S-1434-09:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1985))

(advokat Georg Steensboe, besk.)

Odense Rets dom af 14. maj 2009 (SS 4-221/2009) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at straffen gøres ubetinget.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han for et par måneder siden fik arbejde med løntilskud som maskinfører og smed på tre gårde, og at han for nylig har fået en lejlighed, hvor han bor sammen med sin nye kæreste. Han har ikke længere psykiske problemer.

Ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder) ændredes blandt andet våbenlovens § 10, stk. 3 (nu stk. 2). I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet:

- 2 -

Almindelige bemærkninger

4.2. Lovforslagets udformning

I lyset af den seneste tids voldsepisoder, der har involveret brug af kniv, har

Justitsministeriet overvejet, hvordan man kan bekæmpe denne form for person-farlig kriminalitet og således forhindre nye knivoverfald.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det vil have en præventiv effekt at

gennemføre en strafskærpelse, hvorefter ulovlig besiddelse af kniv på offentlig tilgængelige steder som udgangspunkt skal straffes med frihedsstraf allerede i førstegangstilfælde.

Det foreslås på den baggrund, at våbenlovens § 10, stk. 3, affattes således, at

overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig for-mildende omstændigheder dog med bøde.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i førstegangstilfælde af overtrædel-

se af § 4, stk. 1, som altovervejende hovedregel fastsættes en kort ubetinget fri-hedsstraf på 7 dages fængsel.

For unge under 18 år kan straffen dog gøres betinget med vilkår om sam-

fundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der – både for

lovovertrædelser over og under 18 år – i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel. Der kan således forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt.

Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i til-

fælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål (i vå-benlovens forstand) med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af f.eks. et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgen-de er kommet i en situation, hvor det ikke (længere) er lovligt at bære eller be-sidde den pågældende kniv.

Der kan således efter omstændigheder foreligge særlig formildende omstæn-

digheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i be-siddelse af en kniv, foretager et restaurationsbesøg med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i vå-benlovens § 4, stk. 1.

Hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er

en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter – f.eks. i værtshusmiljøer i aften- eller nattetimerne – vil der dog kun sjældent foreligge særlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældende person tidligere på dagen har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 3

(våbenloven)

- 3 -

I andengangstilfælde forudsættes der som altovervejende hovedregel idømt

en ubetinget frihedsstraf på 14 dages fængsel. Dette gælder som udgangspunkt også for unge under 18 år. Også i andengangstilfælde kan der – både for lov-overtrædere over og under 18 år – imidlertid foreligge sådanne særlig formil-dende omstændigheder, at der alene bør idømmes en bøde.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Af forarbejderne til ændringen af våbenloven, som fandt sted ved lov nr. 500 af 17. juni 2008, fremgår blandt andet, at der hermed tilsigtedes en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentlig tilgængelige steder, og at der i andengangstilfælde som alt-overvejende hovedregel skal idømmes en ubetinget frihedsstraf på 14 dages fængsel. Landsretten finder, at der ikke i denne sag foreligger særlig formildende omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt for tiltalte, der tidligere er dømt for ulovlig besiddelse af kniv på offentlig tilgængeligt sted. Herefter, og da det om tiltaltes personlige forhold ikke kan føre til andet resultat, udgår dommens bestemmelse om, at straffen på fængsel i 14 dage gøres betinget.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1209/23
Rettens sags nr.: SS-1434/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 1208/23
Rettens sags nr.: SS-221/2009-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb