Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels medvirken hertil efter straffelovens § 23, jf. § 81 a, jf. § 89 ved at medvirke til at der blev smuglet våben fra Sverige til Danmark

Københavns ByretStraffesag1. instans5. februar 2024
Sagsnr.: 119/24Retssagsnr.: SS-864/2021-KBH

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-864/2021-KBH
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
119/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Partsrepræsentant Rune Wiborg; PartsrepræsentantLouise Bott Traberg Smidt

Dom

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. SEØ 0100-71289-00004-20

D O M

afsagt den 5. februar 2024 i sag

SS 2-864/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1998)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er oprindelig modtaget den 14. april 2020 i sag SS 2-9947/ 2020. Opdateret anklageskrift er modtaget den 7. januar 2021.

Tiltalte 1 er endeligt tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels medvirken hertil efter straffelovens § 23, jf. § 81 a, jf. § 89,

ved den 9. oktober 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale med Tiltalte 2, for hvem strafudmålingen er udskilt, og tillige med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd uden politiets tilladelse under særligt skærpende omstændigheder og med baggrund i et gensidigt opgør mellem grupper af personer fra dels grupperingen Brothas og grupperingen NNV, hvor der som led i konflikten blev anvendt skydevåben, som følge af de tiltal-tes og Tiltalte 2's tilhørsforhold til grupperingen NNV, at have med-virket til indsmugling af 3 pistoler med tilhørende ammunition, idet Tiltalte 1 i forening med uidentificeret medgerningsmand I, efter instrukti-on fra Tiltalte 2, mødtes med uidentificeret medgerningsmand X og fik overdraget 3 pistoler med tilhørende ammunition, hvorefter uidentificeret medgerningsmand I tog toget tilbage til Danmark med de 3 pistoler og tilhø-rende ammunition.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ikke under 5 års fængselsstraf.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte 2 var tiltalt i sagen, men udeblev fra rettens afsigelse af skyld-

Std 75327

side 2

kendelse. Spørgsmålet om strafudmåling for hans vedkommende blev udskilt til senere behandling.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte, Tiltalte 2 og vidnet politiassistent Vidne.

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring som tiltalt:

"...

Tiltalte 2 forklarede, at han ikke tidligere har udtalt sig til sa-gen, fordi han ikke har haft mulighed for det. Han har ikke været fremstillet i et grundlovsforhør eller været varetægtsfængslet i sagen. Han blev bekendt med, at han var sigtet i sagen, mens han sad varetægtsfængslet i forbindelse med en anden sag. Da han blev løsladt, spurgte han sin forsvarer om, hvor-vidt der skulle være et grundlovsforhør, men han fik at vide, at politiet ikke mente, at der var behov for dette.

Han var tilknyttet NNV på daværende tidspunkt. Han var bekendt med, at der var en voldelig konflikt mellem nogen fra NNV og Brothas, men han vil ikke sige, at han selv var en del af konflikten. Han trivedes med sin daglig-dag, og han gik personligt ikke mere op i sin sikkerhed under konflikten. Det er muligt, at andre i NNV var mere sikkerhedsbevidste på tidspunktet, men det var han ikke. Han anså konflikten sådan, at der var tale om en konflikt mellem mindre grupper i hver bande. NNV var som helhed i konflikt, men der var flere medlemmer, der levede, som de plejede at gøre.

Han var medlem af NNV fra 2019 og indtil 2022, hvor grupperingen opløste sig selv. Han kan ikke huske præcist, hvornår han blev medlem. Efter opløs-ningen af NNV blev han tilknyttet Hells Angels. Det er han fortsat.

Han blev medlem af NNV og senere Hells Angels, fordi han voksede op på Bydel. Mange af dem, han som barn gik i skole eller spillede fodbold med, blev en del af miljøet, og det blev han også. Grunden til, at han er ble-vet medlem af Hells Angels, er, at han kan lide at køre motorcykel og drikke øl. Han har kørt motorcykel i mange år. Han startede med at blive medlem af NNV, fordi han blev grebet af det, og fordi han syntes, at det var sejt. De personer, som havde været medlem af NNV i længst tid, var også lederne af grupperingen. Han befandt sig lidt midt imellem de gamle og nye, og han var en slags mellemmand.

Det er korrekt, at Kaldenavn 1 gav tiltalte instruktion om, at han skulle fortælle medtiltalte Tiltalte 1, at Tiltalte 1 skulle køre til Sverige. Han vil ikke udtale sig om, hvem Kaldenavn 1 er. Tiltalte har to børn, og han vil ikke invitere problemer ind i sit liv. Han vil ikke inddrage andre personer i denne sag. Kaldenavn 1 er kurder, og derfor er hans kaldenavn Kaldenavn 1. Der er mange kurdere,

side 3

som bliver kaldt enten "Kurder" eller "Kaldenavn 1".

Kaldenavn 1 og en kammerat henvendte sig til tiltalte, og tiltalte fik at vide, at Kaldenavn 1 skulle have noget hentet i Sverige. Tiltalte fik mulighed for at få noget bil-ligt hash med ved samme lejlighed. Han var ikke klar over, hvad Kaldenavn 1 skul-le have med fra Sverige. Kaldenavn 1 bad tiltalte spørge Tiltalte 1, om han kunne køre til Sverige og hente det for dem.

De var en lille gruppe på 4-5 personer, som havde en "Liste". Det var en mundtlig liste, hvor de havde hver deres rolle. Gruppen hjalp hinanden med forskellige ting, herunder at sælge narko. "Liste" var ikke en del af NNV, men den mindre gruppes private liste. Tiltalte 1 stod på "Liste". Tiltalte 1 er tiltaltes barndomsven.

Foreholdt ekstraktens side 73, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra brugeren "Brugernavn 1" til brugeren "Brugernavn 2" den 8. oktober 2019, kl. 17.03: "Bror du skal bare køre til sverig med Kaldenavn 2 ", forklarede til-talte, at det var ham, der skrev således til Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 svarede, at han ikke kunne. "Kaldenavn 2" er en kammerat, som skulle med. Han skrev til Tiltalte 1, at det var vigtigt, og at det var Kaldenavn 1, der havde sagt, at Tiltalte 1 skulle gøre det. De var nødt til at gøre, hvad Kaldenavn 1 sagde, fordi de var afhængige af Kaldenavn 1 på daværende tidspunkt. Kaldenavn 1 var ikke en Stilling, men de var afhængige af ham. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt Kaldenavn 1 er Person 1.

Foreholdt ekstraktens side 74, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra tiltalte til Tiltalte 1 den 8. oktober 2019, kl. 17.14: "Wallah bror hvis der var så havde jeg ikke spurgt dig men har fået vide jeg skal skrive til dig for du på Liste ", forklarede tiltalte, at det var Kaldenavn 1, der havde sagt, at Tiltalte 1 skulle køre. Kaldenavn 1 var en del af den mindre gruppe, og det var Kaldenavn 1, der sagde, at Tiltalte 1 stod på "Liste". Personerne på listen kendte hinandens roller. Alle i gruppen havde hver deres rolle. Man beder jo ikke en VVS'er om at male.

Foreholdt ekstraktens side 74, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra tiltalte til Tiltalte 1 den 8. oktober 2019, kl. 17.12: "Du skal ikke have noget i bilen rolig " og fra Tiltalte 1 til tiltalte samme dag, kl. 17.14: "Bror er der ikk nogle der bil det er jo helt sygt det her ", forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvorfor Tiltalte 1 ikke ville tage af sted. Tiltalte skulle have haft 3 kg hash med retur fra Sverige, men han fik 2 kilo. Som han husker det, var prisen 19.000-20.000 kr. pr. kg hash. Tiltalte tænkte ikke over, at straffen for besiddelse af hash var hårdere i Sverige. Det var den billige pris, der fik ham til at handle.

Foreholdt ekstraktens side 74, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra tiltalte til Tiltalte 1 den 8. oktober 2019, kl. 17.11: "Bror det her er vigtigere du må udskyde det du skal ", forklarede tiltalte, at det var vigtigt, fordi det var et godt tilbud. På det tidspunkt kostede et kg hash 24.000-

side 4

25.000 kr. i Danmark.

Tiltalte 1 mente nok, at det var helt sygt, at der ikke var andre, der kunne hente det. Det havde ikke noget at gøre med, at det handlede om pistoler. Han kan ikke huske, hvorfor han skrev til Tiltalte 1, som han gjorde. Tiltalte og Tiltalte 1 kendte hinanden godt, og Tiltalte 1 kunne have skrevet til ham på samme måde. Han ville bare gerne have hjælp fra Tiltalte 1 med at hente de 3 kg hash. Kaldenavn 1 var involveret, fordi det var ham, der oprindeligt skulle have hentet noget i Sverige, og det ville være smart at hente det hele samtidigt. Tiltalte 1 kan godt komme med sådan en forklaring, hvis han hellere ville være hjemme på sofa-en.

Tiltalte fik vejledning fra Kaldenavn 1 om, hvor de skulle køre hen, og at "Kaldenavn 2"skulle tage toget tilbage. Tiltalte sagde det så videre. Han var bindeled, fordi han selv skulle have noget med. Ham, som Kaldenavn 1 skulle have noget fra, var den samme person, som tiltalte skulle købe hash af.

Han har ikke tidligere fortalt til politiet, at det var 2-3 kilo hash, der skulle hentes i Sverige, da han ikke har haft mulighed for at afgive forklaring.

Foreholdt ekstraktens side 73, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra tiltalte til Tiltalte 1 den 8. oktober 2019, kl. 17.09: "Bror det Kaldenavn 1 der siger du skal ", forklarede tiltalte, at Kaldenavn 1 spurgte tiltalte, om han kunne spørge Tiltalte 1, om Tiltalte 1 kunne tage til Sverige. Tiltalte 1 var ikke tvunget til noget. Tiltalte ville gerne selv tjene nogle penge, så derfor var han ivrig efter at få Tiltalte 1 til at køre til Sverige.

Han kan ikke huske, om de mødtes ved tanken, eller hvordan han fik videre-givet de nærmere detaljer om turen til Tiltalte 1. Kaldenavn 1 sagde selv nogle ting til "Kaldenavn 2".

Det var Kaldenavn 1, som kendte hashhandleren i Sverige. Tiltalte ville ikke have haft mulighed for at købe hash i Sverige uden Kaldenavn 1. Han blandede sig ikke i, hvad Kaldenavn 1 skulle have hentet i Sverige. Det var ikke sådan, at Kaldenavn 1's ord generelt vejede tungere, men da det var Kaldenavn 1, der havde kontakten, vejede hans ord tungere i denne situation.

Forevist ekstraktens side 137-139 forklarede tiltalte, at han har set billederne på NNV's Instagram-profil. NNV havde ikke logoer på deres trøjer eller lig-nende. Det var forskellige personer, som havde lavet tegningerne. Han har ikke set kasketter eller lignende med logoer. Han har ikke selv tatoveringer.

NNV havde før været en del af Brothas. Tiltalte blev medlem af NNV efter bruddet. Han var derfor ikke personligt en del af konflikten. Han var aldrig en del af Brothas. Han valgte ikke side ved at blive medlem af NNV.

Han mødtes med Tiltalte 1 den 9. oktober 2019. Det kan godt passe, at det var

side 5

nogle timer før, at Tiltalte 1 kørte til Sverige. Han kan ikke huske, hvem eller hvor mange der var i bilen sammen med Tiltalte 1, men han er sikker på, at "Kaldenavn 2", som kaldes uidentificeret medgerningsmand "I", også var med i bilen. Han vil ikke udtale sig om "Kaldenavn 2"'s identitet, eller om "Kaldenavn 2" var med i NNV.

Det kan godt passe, at han var sammen med Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" i 1-1½ time, før Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" kørte til Sverige. Han steg ud bilen ½ time før, de kørte.

Anklageren afspillede rumaflytning fra bil Reg. nr. af den 9. oktober 2019, som blev sammenholdt med ekstraktens side 40, fra tidskode 173935, til side 41.

Tiltalte forklarede, at "Q" er tiltalte, og at "I" er "Kaldenavn 2". "Para" betyder penge. "Puljen" var en pulje, som tiltalte, Tiltalte 1, "Kaldenavn 2", Kaldenavn 1 og to andre havde, hvorfra de købte og solgte ting. Den havde ikke noget med NNV at gøre. Det var en privat pulje. Tiltalte sagde til Tiltalte 1, at han skulle bruge sine egne penge først, fordi de ikke havde adgang til puljen på det tidspunkt. Det var for at spare tid. Tiltalte 1 kunne få dem fra puljen senere.

Tiltalte fortalte Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2", hvor de skulle køre hen, idet han havde boet i Malmø og kendte området. Han kan ikke huske, hvilken adresse de skulle køre til.

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 41, tidskode 174936.

Tiltalte forklarede, at han instruerede Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" om forskellige ting. Han kendte priserne på taxi, prisen på Brobizz og vejnavnene. Han havde få-et besked fra Kaldenavn 1 om, at han skulle hjælpe Tiltalte 1 med at finde den bedste rute frem og tilbage fra Sverige. Der var ikke andre til at hjælpe Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2", og det var tiltalte, som kendte vejene, billetpriserne osv.

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 42 og 43, tidskode 180936, fra 02:56 inde i optagelsen.

Tiltalte forklarede, at Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" skulle mødes med tiltaltes lillebror, Person 2. Person 2 skulle give Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" nogle penge, så de kunne betale for den hash, som tiltalte skulle have. De skulle så derfra videre til den adresse, som Kaldenavn 1 havde givet ham.

Han vejledte "Kaldenavn 2" om, at han skulle tage metroen tilbage Bydel, fordi det var den nemmeste måde at komme hjem på. Han var klar over, at Kaldenavn 1 også skulle have noget ulovligt med fra Sverige, men han var ikke klar over, hvad det var. "Kaldenavn 2" og Kaldenavn 1 havde selv aftalt dette. Han gik ud fra, at det var noget i stil med det, tiltalte skulle have, når Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" skulle mødes med en narkohandler.

side 6

Under samtalen i bilen spurgte "Kaldenavn 2" om, hvordan han kunne komme i kon-takt med enten Tiltalte 1 eller tiltalte. Tiltalte svarede, at "Kaldenavn 2" bare kunne tage kontakt med ham via Wickr. Han ved ikke, hvorfor "Kaldenavn 2" spurgte om kon-takt til "jer".

Han fik ikke tanken, at det var våben, der skulle hentes. Deres lille gruppe handlede med narko, og han gik ud fra, at det også var det, Kaldenavn 1 skulle ha-ve. Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" skulle mødes med en, der solgte narko. Ligesom man ik-ke går i Sportsmaster for at købe et jakkesæt, tænkte han ikke, at der skulle købes våben af ham i Sverige. Han havde ikke spurgt Kaldenavn 1, hvad han skulle have. Kaldenavn 1 havde bare spurgt ham, om han skulle have noget med, og om han kunne hjælpe med at koordinere. Man spørger ikke, hvad andre skal ha-ve.

Han kan ikke huske, om han var i kontakt med nogen, fra han steg ud af Tiltalte 1's bil omkring kl. 18.30 og indtil kl. 20.00.

Han kan ikke huske, om han var i kontakt med "Kaldenavn 2" og Tiltalte 1, efter han var steget ud af bilen. Han mener dog, at Tiltalte 1 skrev til ham, at de havde lavet om på planen. Han skrev til "Kaldenavn 2" og spurgte, om han var ok. Dette svarede "Kaldenavn 2" "alt vel" til.

Foreholdt ekstraktens side 76 og 77, hvoraf fremgår blandt andet følgende korrespondance på Wickr mellem Tiltalte 1 (Brugernavn 2) og tiltalte (Brugernavn 1) den 9. oktober 2019, kl. 20.05 til kl. 20.10:

Brugernavn 2: Jeg har styr på mit 

Brugernavn 1: Har du sat af ham 

Brugernavn 2: Vi lave det lige om 

Brugernavn 2: Ham den anden have ikk en Taske 

Brugernavn 2: Jeg tog de der små nogle 

Brugernavn 1: Okay perfket 

Brugernavn 1: Skal jeg hent ham der ellers skal jeg køre mod nv 

Brugernavn 2: Han tar metroen til Bydel bror 

forklarede tiltalte, at det nok var "Kaldenavn 2", der skulle sættes af. Han kan ikke helt huske, om Tiltalte 1 skulle samle "Kaldenavn 2" op i Danmark.

Foreholdt ekstraktens side 77, hvoraf fremgår blandt andet følgende korre-spondance på Wickr mellem Tiltalte 1 og tiltalte den 9. oktober 2019, kl. 20.11 til kl. 20.27:

Brugernavn 2: Hvor er du henne 

Brugernavn 1: By 

Brugernavn 2: Okay jeg kommer der hen 

Brugernavn 1: Nej bror 

Brugernavn 1: Hvad har du på dig

side 7

Brugernavn 1: Har du noget 

forklarede tiltalte, at han spurgte Tiltalte 1 om, hvad Tiltalte 1 havde på sig. Han ønskede ikke, at Tiltalte 1 skulle komme til By med 2-3 kilo hash, da til-talte var sammen med en anden ven. Han gik ud fra, at "Kaldenavn 2" havde det, som Kaldenavn 1 skulle have.

Foreholdt ekstraktens side 78, hvoraf fremgår blandt andet følgende korre-spondance på Wickr mellem Tiltalte 1 og tiltalte den 9. oktober 2019, kl. 20.27 til kl. 20.46:

Brugernavn 1: Stash det du har 

Brugernavn 2: Ja okay fint nok 

Brugernavn 1: Bror har du stash til de der 3 bare til imorgen 

Brugernavn 2: Er på vej til at gør det 

Brugernavn 1: Okay bror 

forklarede tiltalte, at han kun fik 2 kg hash, men at han havde regnet med, at der var 3 kg hash. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 først opdagede, at der kun var 2 kg hash, da han skulle "stashe" det. På aflytningen fra Sverige lyder det også som "2 ammo" og ikke 3. Han har aldrig set nogen våben i forbindelse med denne sag. Det tror han ikke, at der er nogen, der har.

De tidligere i korrespondancen omtalte "små nogle" var hash. Små ting var nok dem, der gav en kortere fængselsstraf. Store ting ville være nogle, der gav en lang fængselsstraf. Han gik ud fra, at de talte om tiltaltes hash. Han gik ikke op i, hvad Kaldenavn 1 skulle have, før tiltalte blev sigtet i denne sag. Han vidste, at de "små nogle", som Tiltalte 1 skrev om, var tiltaltes hash. Ellers ville han ikke have skrevet det til tiltalte.

Forevist ekstraktens side 109-115, fotos fra tiltaltes telefon, forklarede tiltal-te, at billedet på side 111 er af ham selv og hans lillebror. Billedet på side 112 er ikke et fast logo for NNV. Han har ikke selv lavet det. Det er noget, han har taget et screenshot af, fordi han syntes, at det var sejt. Det er et billede, ikke et logo. Han har selv lagt NNV-billeder op. Han var ikke en af Guds bedste børn dengang. Han har siden fået to børn. Der er derfor ikke lignende ting på hans telefon længere. Der er kun billeder af hans børn, motorcykler og øl. Billedet på side 113 er også et screenshot. Han mener, at der er man-ge, der har taget et screenshot af den artikel. Disse blev sendt rundt, da man kunne læse forskellige ting i forskellige medier. Man kunne læse, at vedkom-mende var stukket af fra fængslet. Tiltalte kender ham, der var stukket af. Han kan ikke huske, om han selv tog det screenshot, eller om han fik det til-sendt. Forevist billedet på side 114 forklarede tiltalte, at han kender dem, som omtales i Ekstra Bladets artikler. Det var ikke nødvendigvis ham, der havde lavet kollagen. Han kan ikke huske, hvem der sendte den til ham. De var nogle venner i en Snapchat-gruppe, og han har nok gemt den derfra. Bil-ledet på side 115 er af en masse venner og bekendte på Bydel. Billedet er

side 8

taget på Den Røde Plads. Nogle af dem var medlemmer af NNV. Han havde billedet, fordi han syntes det var sejt dengang. Man kunne bruge det til at score damer med.

Han har ikke haft kendskab til, at der blev hentet våben fra Sverige til Dan-mark. Han gik ud fra, at Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" havde hentet narko eller hash i Sve-rige. Han tænkte ikke over det, og han spurgte heller ikke ind til det. Han mener ikke, at man skal spørge om sådan noget, fordi det ikke er noget, man skal blande sig i. Det var en privat ting.

Afhørt af sin forsvarer, advokat Louise Bott Traberg Smidt, forklarede tiltal-te, at han sad i fængsel i 2021. Hans tidligere forsvarer, Advokat 1, ringede til ham og fortalte, at han var blevet tiltalt i denne sag. Han har ikke været til afhøring eller lignende i denne sag. Hans forsvarer skrev til politiet og spurgte dem, hvorfor der ikke havde været grundlovsfor-hør eller afhøring, men de svarede, at det ikke var nødvendigt. Han drøftede det med sin forsvarer, og de blev enige om, at politiet ikke var interesseret i at høre, hvad han havde at sige.

Han er ved at uddanne sig som frisør, har 2 børn og er blevet gift. Han bor i Sverige. Det har han gjort, siden han var 18 år. Hans far har boet i Sverige i 15-18 år, og næsten hele hans familie bor der også.

Det var Kaldenavn 1, som bad ham om at kordinere turen til Sverige for Tiltalte 1. Det var oplagt at bruge tiltalte til at sørge for det, fordi han boede i Sverige. Det blev arrangeret gennem Kaldenavn 1, da tiltalte ikke selv havde kontakt med den svenske narkohandler. Det var kun Kaldenavn 1, der havde kontakten til ham.

Hans lillebror overdrog pengene ved Hyllie Station, idet tiltaltes penge lå i Sverige, og han selv var i Danmark. Det var danske kroner. Han havde ikke tænkt over, om narkohandleren ville havde danske kroner. De ting, tiltalte la-vede, foregik i Danmark, og derfor handlede han i danske kroner. Han havde aftalt prisen med Kaldenavn 1.

"Kaldenavn 2" er en person. Han tror, at "Kaldenavn 2" er et kaldenavn. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt "Kaldenavn 2" var medlem af NNV. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt "Kaldenavn 2" er Person 3. Han kender en, der hedder sådan. Han ser ikke Person 3 hver dag. Det er venskab på distance.

Foreholdt tillægsekstraktens side 24 og 26 om en episode den 16. maj 2019, hvor tiltalte og Person 3 blev antruffet sammen, forklarede tiltalte, at Person 3 på daværende tidspunkt var tilknyttet NNV.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 18, forklarede tiltalte, at det er et billede, han har sendt til sin forsvarer. Det viser en plade hash, som er stemplet. Der står "ARMOUR" på. I hashbranchen har hash forskellige stempler. Nogle er mere kendte end andre. Efter, at han blev tiltalt, tog han kontakt til sit gamle miljø

side 9

og spurgte, om der var nogen, der havde noget "AMOUR" hash. Han mod-tog billedet fra en ven, der havde købt det på Christiania.

Han vidste ikke, hvad Kaldenavn 1 skulle have med fra Sverige. Han blev chokeret, da han blev tiltalt. Kort efter blev han løsladt. Han spurgte de andre, hvordan det kunne være nået dertil. Kaldenavn 1 sagde mellem linjerne, at han skulle have haft kokain med fra Sverige. Tiltalte spurgte på det tidspunkt, fordi han plud-selig stod til mange års fængsel.

Afhørt af medtiltaltes forsvarer, advokat Rune Wiborg, forklarede tiltalte, at aftalen om, at de skulle hente noget i Sverige, ikke havde noget med NNV at gøre.

På ny afhørt af anklageren forklarede tiltalte, at hans hashforretning foregik i Danmark. Han bad Tiltalte 1 om at gøre det, idet tiltalte ikke selv havde køre-kort. Han husker ikke præcis, hvorfor han ikke selv tog med. Han havde ikke lyst til at tage risikoen ved at blive taget med 2-3 kg hash. Han husker ikke, om han tog hjem til Sverige samme aften eller dagen efter. Han kan have bo-et hos noget familie.

Han sendte fotoet i tillægsekstrakt 2, side 18, til sin forsvarer for 2 dage siden. Han havde for et stykke tid siden forsøgt at fremskaffe fotoet i miljøet, men han fik det først for 2 dage siden. Det er ikke et forsøg på at konstruere en forklaring på "ammo". Han er ikke kommet i tanke om det før. Det er ik-ke 2 år siden, han spurgte i miljøet, men noget midt imellem.

Han snakkede med Kaldenavn 1, da han blev løsladt. Han ville gerne vide, hvad det var, som han have fået Tiltalte 1 til at hente i Sverige, fordi han nu stod til 6 års fængsel.

..."

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 1 forklarede, at han i 2019 havde tilknytning til NNV. Han kan ikke huske, hvornår han startede med at have denne tilknyt-ning. Han er vokset op i Område med de fleste andre, som havde tilknytning til NNV. Han var med, indtil NNV nedlagde sig selv i 2022. Han gik ikke ind i en anden bandegruppering efterfølgende.

Han var klar over, at NNV lå i konflikt med en anden gruppering på ger-ningstidspunktet. Det havde han læst i medierne. Han tænkte ofte på, at han skulle tage hensyn til sin sikkerhed, når han var ude.

Forevist ekstraktens side 137-139 forklarede tiltalte, at han ikke har noget kendskab til, om der var nogen, der havde disse tatoveringer, om der var no-gen, der gik med merchandise fra NNV eller kendskab til Instagram-gruppen

side 10

"Gruppe".

Han har gået i skole med nogle fra NNV. Han blev klar over, at der var en konflikt mellem NNV og Brothas, da han læste det i pressen. Der var også en del snak i krogene fra venner, som ikke havde tilknytning til NNV.

Han var en del af den lille gruppe, "Liste", som Tiltalte 2 forklarede om. Dengang solgte tiltalte narko.

Foreholdt ekstraktens side 73, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra Tiltalte 2 til tiltalte den 8. oktober 2019, kl. 17.09: "Bror det Kaldenavn 1 der siger du skal ", forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvem Kaldenavn 1 er. Han følte ikke, at han blev tvunget af Kaldenavn 1 til at køre til Sverige. Han ville gerne have undgået det, men han følte, at det var vigtigt. Han havde skrevet til Tiltalte 2, at han selv skulle noget vigtigt, men det var det ikke. Han følte sig ikke tvunget.

Foreholdt ekstraktens side 74, hvoraf fremgår blandt andet følgende korre-spondance mellem tiltalte (Brugernavn 2) og Tiltalte 2 (Brugernavn 1) den 8. oktober 2019, kl. 17.10 til kl. 17.14:

Brugernavn 2: Jeg har noget Vigtigt noget jeg skal 

Brugernavn 1: Bror det her er vigtigere du må udskyde det du skal 

Brugernavn 1: Du skal bare køre ham frem han tar toget tilbage 

Brugernavn 1: Du skal ikke have noget i bilen rolig 

Brugernavn 2: Bror er der ikk nogle der bil det er jo helt sygt det her 

forklarede tiltalte, at han ikke følte, at han var nødt til at gøre det, men han følte, at det var vigtigt. Han sagde ikke selv, hvad det vigtige, han selv skul-le, var. Når han fik at vide, at det, han skulle gøre, var "vigtigere", gjorde han det. Da Tiltalte 2 skrev, at det var fordi, at han stod på "Liste", vidste han, at det drejede sig om narko. Han kunne godt have sagt nej, men det var vigtigt.

Foreholdt ekstraktens side 73, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra Tiltalte 2 til tiltalte den 8. oktober 2019, kl. 17.03: "Bror du skal køre til sverig med Kaldenavn 2 ", forklarede tiltalte, at "Kaldenavn 2" er en person. Han ken-der "Kaldenavn 2" lidt.

Foreholdt ekstraktens side 75, hvoraf fremgår blandt andet følgende besked på Wickr fra tiltalte til Tiltalte 2 den 8. oktober 2019, kl. 17.22: "Er på tanken kl 19 ", forklarede tiltalte, at han skulle mødes med Tiltalte 2 på tanken. Han skulle sætte en af i Sverige, og så skulle han selv køre tilbage til Danmark. Han ved ikke, hvorfor ham, han skulle køre til Sverige, ikke kunne køre selv. Måske havde han ikke nogen bil. Tiltalte 2 havde ikke kørekort. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvad det drejede sig om. Det kom ikke ham ved, og at der var en ban-dekonflikt, fik ham ikke til at spørge. Han havde en formodning om, at det

side 11

drejede sig om narko, for det var det, de handlede med i gruppen. Tiltalte, Kaldenavn 1, Tiltalte 2, "Kaldenavn 2" og to andre var en del af "Liste".

Tiltalte vidste ikke, om han var blevet frataget sit kørekort på det tidspunkt. Det er rigtigt, at han blev valgt, fordi han kunne køre bil. Der går noget tid, før en sag om frakendelse kommer i retten.

Anklageren afspillede rumaflytning fra bil Reg. nr. af den 9. oktober 2019, som blev sammenholdt med side 38 og 39, tidskode 165739, fra 04:20 og frem.

Tiltalte forklarede, at han ikke vidste, om han havde fået frataget sit kørekort på daværende tidspunkt. Han var blevet standset af politiet og havde fået fle-re klip, men der var nogle af forholdene, han ikke havde erkendt, og han vid-ste ikke, om de havde været for retten endnu.

Foreholdt ekstraktens side 135 forklarede tiltalte, at han ikke husker, om havde meldt sit kørekort bortkommet. Han mener, at han havde 2 klip, og han var derfor i tvivl om, hvorvidt han skulle tage ny teori- og/eller køreprø-ve. Han skulle være chauffør, fordi det var hans bil, de skulle køre i.

Det kan godt passe, at han samlede "Kaldenavn 2" op omkring kl. 17.00. Det kan og-så godt passe, at de samlede Tiltalte 2 op kl. 17.39. Han kan godt huske den samtale, som er gengivet i ekstraktens side 40, tidskode 173935, til side 41, bortset fra, at han ikke kan huske, hvad "puljen" var. De snakkede om steder og adresser i Sverige, men han kendte dem ikke. Han kørte bare bilen. Han tænkte kun på, at han skulle sætte "Kaldenavn 2" af og køre retur til Danmark. Han gjorde heller ikke en indsats for at få at vide, hvad der skulle hentes. Det kan godt passe, at de kørte over broen til Sverige kl. 19.03.

Forevist ekstraktens side 82-85 forklarede tiltalte, at det er hans arm og ur på fotoene. Det er ham, der har lagt billedet med teksten "Malmø" op. Videoen havde han optaget, lige før de mødtes med "X". Han sad i bilen med "Kaldenavn 2", da han optog den. Han så pengebundtet i bilen. Han tog fat i bundtet og op-tog en video, fordi han syntes, at det var sejt at have så mange penge. Han ved ikke, om det var Kaldenavn 1's penge eller de penge, som Tiltalte 2's lillebror var kommet med. Det var "Kaldenavn 2", der havde fået dem. Tiltalte var ung og sendte videoen til nogle piger for at virke sej. Han ved ikke, hvor mange penge der var i bundtet. Pengene lå i midten ved førersædet.

Anklageren afspillede rumaflytning fra bil Reg. nr. af den 9. oktober 2019, som blev sammenholdt med ekstraktens side 46, tidskode 190436, fra 01:14 og frem.

Tiltalte forklarede, at de ikke inden grænsekontrollen havde talt om, hvad de skulle sige, hvis de blev standset. Det var "Kaldenavn 2", der førte bilen, da tiltalte var i tvivl om, hvorvidt han havde kørekort. Han skulle bare sætte "Kaldenavn 2" af ved

side 12

stationen og så selv køre hjem. Han var ikke bange for at blive standset på turen tilbage.

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 48, tidskode 191936.

Han vidste ikke, om "Kaldenavn 2" skulle sættes af ved en station eller ved den adresse, hvor de skulle hente noget. Han mener ikke, at de talte om det. Han kan ikke høre, hvad der siges på lydoptagelsen.

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 48-50, tidskode 192436 fra 01:45 og frem.

Tiltalte forklarede, at han ikke kan høre, hvem det er, der siger "Åben dø-ren". På det tidspunkt, var det ham, der førte bilen. "X" sad på passagersædet bag tiltalte. Da "X" satte sig ind, blev tiltalte siddende på sin plads. Pengene lå stadig i bilen.

Tiltalte taler arabisk, og han fungerede som tolk mellem "X" og "Kaldenavn 2". "Kaldenavn 2"spurgte, om "X" ikke havde en taske. Det kunne være, at han skulle have no-get i tasken. Tiltalte havde været stille indtil dette tidspunkt, hvor han over-satte til arabisk. "Kaldenavn 2" er ham, som kaldes uidentificeret medgerningsmand I. Tiltalte kan huske den samtale, som han havde med "X" og "Kaldenavn 2". "X"spurgte, hvilken størrelse tasken skulle være, og han svarede, at den bare skulle være af normal størrelse. Tiltalte vidste ikke, hvad der skulle med. Han formodede, at det skulle være af normal størrelse.

Han fungerede som tolk og ikke andet end det. Han havde kun fået besked på, at han skulle køre til Sverige for at sætte en anden af i Sverige. Da "X"kom ind i bilen, kom der en kraftig lugt af hash. Derfor gik han ud fra, at de skulle hente hash.

Han har ikke tidligere afgivet forklaring til sagen. Han var varetægtsfængslet, da han blev sigtet. Han fik sigtelsen at vide af sin forsvarer i telefonen. De kontaktede politiet om sagen, men de fik ikke noget svar.

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 50 og 51, tidskode 192936.

Tiltalte forklarede, at han kan huske samtalen i bilen. På grund af lugten af hash troede han, at det var hash, der blev overdraget. Han mener, at der bli-ver sagt "two packages with ammo" til sidst. Han var ikke klar over, at det var ammunition. Han mente, at det var hash. "X" og "Kaldenavn 2" sad bag ham, og han sad på førersædet. Det var mørkt, så han kunne ikke se noget.

Han så noget i posen. Det var pakket ind i folie. Han kunne fornemme på lugten, at det var hash. Han kan ikke huske, hvor store pakkerne var. De var

side 13

nogenlunde på størrelse som et A4-ark. Der var også nogle små plader i po-sen. Det var de 3 kilo hash, som han havde beholdt. Det var ikke poser med ammunition, han beholdt.

Han sagde til "Kaldenavn 2", at han ikke skulle røre ved pakkerne, fordi han vidste, at politiet tjekker for fingeraftryk, når det drejer sig om stoffer. Han var ikke klar over, at det var pistoler og ammunition.

Han blev kun brugt som tolk i bilen. Forespurgt om, hvorvidt det ikke ville se påfaldende ud, hvis "Kaldenavn 2" havde 6 kg hash på sig i toget, forklarede tiltalte, at "Kaldenavn 2" kan have haft store bukser på, så han kunne gemme hashblokkene i lommerne. Han ved ikke, om der blev leveret mere end 2 plader hash. Han forstod, hvad der blev sagt, men han tog ikke stilling til det. Han husker ikke, om han overhovedet lagde mærke til, hvad der blev sagt på daværende tids-punkt. Han ved ikke, om der blev leveret andet end hash. Han kan ikke hus-ke, at "X" sagde: "It's six year in the court directly. Two years for every one. Yallah ".

Anklageren afspillede fra samme lydfil, som blev sammenholdt med ekstrak-tens side 53, tidskode 195936.

Tiltalte forklarede, at hans bror ringede. Tiltalte spurgte ham, om der var "styr på dem", men det var en privat samtale om noget helt andet.

Han satte ikke "Kaldenavn 2" af ved stationen, men satte ham af der, hvor de mødtes med "X". Tiltalte forlod stedet og kørte retur til Danmark. Han ved ikke, hvordan "Kaldenavn 2" kom til stationen.

"Kaldenavn 2" tog de store plader hash, og han selv tog de små plader med hash. Når han skrev: "Jeg tog de der små nogle" til Tiltalte 2, var det fordi, der var tale om noget, som ville give en kortere fængselsstraf.

Foreholdt ekstraktens side 76, hvoraf fremgår blandt andet følgende beske-der på Wickr fra tiltalte den 9. oktober 2019, kl. 20.06 til kl. 20.07:

Brugernavn 2: Vi lave det lige om 

Brugernavn 2: Ham den anden have ikk en Taske 

Brugernavn 2: Jeg tog de der små nogle 

forklarede tiltalte, at de lavede om i planen, fordi "Kaldenavn 2" ikke havde en taske. Det var ikke planlagt, at tiltalte skulle have noget med retur. Tiltalte tog de 2 kg hash med tilbage. Der var noget, der var pakket ind i mindre pakker, og derfor tænkte han, at det måske kunne være hårde stoffer. Han ville kun have det med, som han vidste var hash.

Han kan ikke huske, at han tilbød at samle "Kaldenavn 2" op og køre ham til Område, men han ville ikke have noget imod at køre "Kaldenavn 2" med Kaldenavn 1's ting, når

side 14

det kun var i Danmark.

Han kan ikke huske, hvor han selv kørte hen. Han skulle opbevare de 3 kilo hash. Da han skulle gemme hashen, opdagede han, at der kun var 2 kilo hash i løse plader. Han gjorde sig ikke nogen overvejelser om, at han kunne blive stoppet med hash i bilen og uden kørekort på vej til Danmark, selv om det lugtede af hash.

Forevist ekstraktens side 140, stillbillede fra video fra Instagram-profilen "Gruppe", forklarede tiltalte, at han ikke kender til videoen. Han har ik-ke set den videoe før. Han kender ikke til, at der blev leveret tre pistoler i den pågældende periode.

Anklageren afspillede videoklippet, jf. ekstraktens side 140.

Afhørt af sin forsvarer, advokat Rune Wiborg, forklarede tiltalte, at han ikke selv var en del konflikten mellem NNV og Brothas. Han havde en tilknytning til NNV, men han havde intet med konflikten at gøre. Tiltalte hørte om den i nyhederne. Han er heller ikke blevet sigtet eller har fået en dom i forbindelse med konflikten.

NNV nedlagde sig selv i november 2022. Han blev dømt for salg af narko i december 2020, og han afsonede en dom på 2 år og 10 måneder. Da han blev overført til åbent fængsel, ønskede han at forlade NNV, og han gennemførte et exit-program.

Han skrev til Tiltalte 2, at han ikke kunne køre til Sverige, fordi han skulle noget vigtigt. Han skulle mødes med en pige til en første date, men det kunne han ikke sige til Tiltalte 2. Vigtigere var det ikke.

Da han tog af sted til Sverige, troede han kun, at han skulle sætte en person af i Sverige og derefter køre retur til Danmark. Det endte med, at han tog 2 kg hash med tilbage. Han tænkte ikke så meget over det. Det var noget, der opstod i situationen. Han har på intet tidspunkt set en pistol eller ammuni-tion. Han kunne kun fornemme lugten af hash, da "X" kom ind i bilen. Han sad på førersædet, og "X" satte sig bag tiltalte på bagsædet. "Kaldenavn 2" sad på bagsædet bag passagersædet. Hvis han skulle kunne se, hvad der foregik, skulle han dreje hovedet eller kigge i bakspejlet.

Han havde kendskab til NNV's Instagram-profil, men han har aldrig lagt no-get op på profilen, og han har heller aldrig haft adgang hertil.

Han blev løsladt i oktober 2022 efter afsoning af dommen på 2 år og 10 må-neder. Straks efter afsoning af dommen begyndte han at arbejde i en tøjbutik, og han fjernede sig helt fra det kriminelle miljø. Han arbejder nu i et malerfir-ma. Han er blevet gift og har fået 2 børn.

side 15

På ny afhørt af anklageren forklarede tiltalte, at han fortsat er venner med Tiltalte 2. De er barndomsvenner. De tager ud for at spise og snakke sammen, men de lever ikke det samme liv længere, og de har begge travlt med deres famili-er. Han har ikke kontakt med andre medlemmer fra den tidligere NNV-grup-pering. Han er flyttet til Valby. Hvis han møder personer fra NNV, vil han hilse på dem, men han er ikke i kontakt med dem derudover. Han følger ikke nogen af dem på sociale medier.

..."

Vidnet politiassistent Vidne har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han på daværende tidspunkt arbejdede i Københavns Politi i Efterretning- og Analysesektionen med rocker- og bandemonitore-ring. Dette arbejde havde han beskæftiget sig med siden 2017. Der er tale om en løbende, systematisk indsamling af alle oplysninger fra såvel politiets åbne som lukkede systemer, kildeinformationer og oplysninger fra andre myndig-heder. De sammenstillede oplysningerne for at se, hvilke grupperinger der fandtes i politikredsen, samt hvem der var en del af grupperingerne, og om der var en konflikt. Han har efterfølgende skiftet til en tilsvarende stilling i NSK.

NNV opstod i 2018, da grupperingen Brothas kom i en intern, voldelig kon-flikt, der medførte, at gruppen blev splittet op. Nogle blev i Brothas, og an-dre dannede en ny gruppering. Det var politiet, som navngav den nye gruppe NNV, da den ikke selv havde et navn. Politiet skulle bruge et arbejdsnavn med henblik på at identificere gruppen. Gruppen tog efterfølgende navnet NNV til sig. Navnet blev brugt i opslag på sociale medier og som logo på kasketter og lignende.

Vidnet havde fulgt NNV fra deres opstart i 2018 til opløsningen i 2022. NNV var hans fokusopgave.

Ud over konflikten med Brothas har NNV også været i en voldelig konflikt med Bandidos. Denne konflikt medførte drab. Det var vist i 2021.

Den interne konflikt i Brothas begyndte i september 2018 og ledte til, at NNV opstod. En del fra begge sider blev på et tidspunkt fængslet, og der faldt ro på konflikten. Omkring september 2019 var der nye hændelser, der gjorde, at konflikten blussede op igen. Der opstod på ny en aktiv konflikt med voldelige episoder. Det var også skydevåben involveret i konflikten. Konflikten varede et stykke tid ind i 1. kvartal af 2020.

I rapporterne beskriver politiet personer som tilknyttet en gruppering, herun-der dokumenteret medlemskab. "Tilknytning" betegner såvel medlemmer som andre, der har en aktuel og mistænkelig relation til grupperingen. Det er

side 16

ikke nok, at man kører rundt med andre medlemmer. Relationen skal være "mistænkelig". Én hændelse kan være nok afhængigt af, hvad det er. Det er det samlede billede, man ser på. Det skal være mere end en venskabelig for-bindelse.

I nogle gadebander har lederne titler, men ikke i alle. Politiet har ikke kunnet kortlægge strukturen i NNV fuldstændigt. Der var en hierarkisk struktur med en leder og ledende personer under ham, men strukturen var ikke lige så fast som i en rockergruppering.

Det er politiets opfattelse, at Tiltalte 2 tilhørte det øvre lag i NNV. Det er endvidere politiets opfattelse, at Tiltalte 1 hav-de en tilknytning til NNV, men at han ikke nødvendigvis var medlem af grup-pen. Hierarkiet med et ledelseslag og en kommandovej indebar, at der kunne udstedes ordrer ovenfra. Person 1 var ubestridt Stilling gennem he-le NNV's levetid fra 2018 til 2022. Denne opfattelse baserer politiet på moni-toreringen og indhentningen af efterretninger. Han har været på flugt i en del af perioden. Person 1 havde flere kaldenavn. Kaldenavn 3 er et af dem. Kaldenavn 1 et andet.

I november 2019 var Person 1 i forbindelse med varetægts-fængsling overflyttet til Retspsykiatrisk Afdeling i Slagelse. I den forbindelse var der en befrielsesaktion, hvor andre medlemmer af NNV truede fængsels-personalet. Der blev brugt skydevåben. Person 1 kunne derfor slippe væk fra fængslet. Medlemmer af NNV er efterfølgende i 2020 blevet dømt for at befri Person 1.

Vidnet har ikke hørt om "Liste". Han har kendskab til, at ledelsen i en gruppering kan sende yngre medlemmer eller folk i periferien ud på opgaver, men man ser også personer højere oppe i hierarkiet gøre ting for at få respekt eller en højere position.

Anklageren dokumenterede fra tillægsekstrakt 1, side 80, hvoraf fremgår føl-gende:

"...

1 Samlet vurdering

Med baggrund i oplysninger fra politiets systemer, herunder oplysninger om igangværen-de og afsluttede efterforskninger, kildeoplysninger og andre validerede oplysninger, der er indsamlet som led i den systematiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk, vurderer Efterretning og Analyse sektionen, Københavns Politi følgende:

Person 1 var på gerningstidspunktet Stilling af bandegrupperingen NNV-

Gruppen.

2 Baggrund for vurderingen

Vurderingen er foretaget på baggrund af valideret materiale, der er indsamlet og analyse-

side 17

ret som led i den systematiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og net-værk.

I vurdering er der lagt vægt på følgende oplysninger:

Pkt. 1

Oplysninger fra Politiets Sagsstyringssystem, POLSAS

02/10-2021 [...]

I forbindelse med et arrangement på Smedeland i Glostrup registrerede politiet 20 perso-ner med tilknytning til NNV-Gruppen. Patruljen vurderede, at der var ca. 100 personer til stede, men havde ikke mulighed for at registrere dem alle.

Patruljen beskrev, at Person 1 tog imod patruljen og fulgte dem indenfor. De bemærkede desuden, at han var iført kasket påtrykt "NNV".

25-09-2021 [...]

På Stefansgade i København traf politiet en person med tilknytning til Hells Angels MC. Pågældende oplyste, at han skulle mødes med Stilling af NNV. Kort efter blev han set gå-ende sammen med Person 1 på Sorgenfrigade.

27-08-2021 [...]

På dagen for sin løsladelse blev der afholdt et arrangement for Person 1 på en restauration på Frederikssundsvej i København. Politiet registreret foruden Person 1 41 personer, hvoraf størstedelen havde tilknytning til NNV-Gruppen.

19-11-2019 [...]

Person 1 blev under sin varetægtsfængsling overført til psykiatrisk afdeling i Slagelse. Her blev han befriet af flere personer med tilknytning til NNV-Gruppen.

10-10-2019 [...]

Person 1 blev truffet af politiet på en restaurant i Lyngby sammen med fem personer med tilknytning til NNV-Gruppen. Person 1 blev anholdt, da han var efterlyst til en sag om grov vold.

11-12-2018 [...]

Person 1 opholdt sig på en cafe beliggende Frederiksborgvej 12 sammen flere personer med tilknytning til NNV-Gruppen. Ved politiets ankomst lagde flere af de tilste-deværende hindringer i vejen for politiet, hvorved Person 1, samt en anden person med tilknytning til NNV-Gruppen, der ligeledes var eftersøgt, kunne flygte fra ste-det.

21-09-2018 [...]

Person 1 blev truffet på Hothers Plads i Mjølnerparken sammen med 11 per-soner med tilknytning til NNV-Gruppen og en person med tilknytning til Satudarah MC.

Pkt. 2

Yderligere oplysninger:

2-1

I forlængelse af sagen vedr. fangeflugt den 19. november 2019, bemærkes det, at Lands-retten i sin afgørelse har lagt til grund at Person 1 var Stilling af NNV-Grup-pen.

..."

Vidnet forklarede, at det er ham, der har udarbejdet rapporten. De er i besid-

side 18

delsen af mange oplysninger om NNV og om Person 1. I rappor-ten tager de kun det med, som de har mulighed for at fremlægge. De har an-dre oplysninger, men disse kan ikke fremlægges for retten. De oplysninger, der indsamles, bliver altid valideret. For personer kontrollerer de, om disse fortsat er knyttet til en bestemt gruppe.

Anklageren dokumenterede fra tillægsekstrakt 2, side 5, hvoraf fremgår, at der ved anholdelse af Person 4 den 19. marts 2023 blev sikret en mobil-telefon. Anklageren dokumenterede endvidere fra samme ekstrakt, side 7-11, hvoraf fremgår følgende WhatsApp kommunikation fundet på telefonen mel-lem brugeren "Brugernavn 3 (owner)" og brugeren "Brugernavn 4" fra den 16. feb-ruar 2020:

Brugernavn 3: Hva er det du skriver team Kaldenavn 3 som om der er flere hold 

Brugernavn 4: Hvem har sagt der flere hold. Spørg mig før du skriver på den måde. 

Sygt du altid har noget imod min ting jeg laver i mit liv.

Brugernavn 4: Der kun et hold som er NNV som består af TEAM Kaldenavn 3 

Brugernavn 3: Der er ikke noget der hedder team Kaldenavn 3 det har jeg aldrig hørt bror- 

manden sige....? Ihvertfald vi alle er brødre er Person 1 er vores alles els-ked.. men ligefrem og skriv team Kaldenavn 3 som om det en eller anden speci-elt enhed for Kaldenavn 1

Brugernavn 3: Som jeg kender ham hader han at adskille ting 

Brugernavn 4: Præcis, så meget som du kender brormand gør jeg os. Spørg selv Dine 

brødre hvor meget jeg spørg efter dem osv , så nej jeg adskiller ikk. Husk det, jeg elsker brødreskabet lige meget hva der sker. Det bare mig og Person 5 og Person 6 , der hele tiden laver sjov med det. Bare glem det , nu ved du hvad jeg mener med ordet.

Vidnet forklarede, at han kender Person 4. Han var da registreret til NNV.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 11, foto, forklarede vidnet, at han har set bil-ledet før. Det er Person 1. Han har ikke hørt, at der var nogen, der skulle arbejde specifikt for Kaldenavn 1. Han kan ikke sætte den dokumentere-de WhatsApp kommunikation ind i en kontekst.

Når NNV-gruppen var i konflikt, opererede de anderledes blandt andet i de-res færden og adfærd. Det drejede sig blandt andet om, hvor de opholdt sig. De var også mere bevidste om deres sikkerhed. Det var både i forhold til po-litiet som i forhold til modparter. Politiet kunne således se, når gruppen var i en aktiv konflikt.

Foreholdt Instagram-profilen "Gruppe" forklarede vidnet, at der var mange bandeprofiler på Instagram. Der var også en del udskiftning i profiler-ne. Politiet monitorerer profilerne. Nogle profiler kunne opnå mange følgere, hvorefter andre prøvede at kopiere, hvad der blev lagt ud. På "Gruppe"blev der vist lagt meget NNV-materiale op.

Forevist ekstrakten, side 138 og 139, forklarede vidnet, at han har set de fo-

side 19

tos tidligere. Han har også set kasketter, der stod NNV på, men han kan ikke huske, hvornår han så dem første gang.

Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 2, side 2, hvoraf fremgår følgende samtale den 11. juni 2022, kl. 16.31, mellem Person 7 og en Person 8:

Person 7 og Person 8 sidder i bilen.

0001:

A "Det er Kaldenavn 1's mor"

M "Hmm, jeg ved ikke hvem Kaldenavn 1 (fonetisk) er"

A "Person 1"

M "Hvorfor kalder I ham ikke for Person 1?"

A "Hm"

M "Hvorfor kalder I ham så også Person 1?"

A "Hans navn er Person 1, men han er kurder, så vi kalder ham for Kaldenavn 1 (fon)

Vidnet forklarede, at der blev fundet en telefon på Person 7. Person 7 var en del af NNV-grupperingen. Det var en type oplysninger, som de prøve-de at opsnappe.

NNV-grupperingen agerede som en gruppering. Når dagligdagen kørte, så politiet ikke grupperingen samlet særligt ofte, men når der opstod en kon-flikt, samledes gruppen. Konflikterne forstærkede sammenhængskraften i grupperingen.

Anklageren dokumenterede fra tillægsekstrakt 2, side 17, rapport af 16. no-vember 2020, hvoraf fremgår følgende:

"...

Med baggrund i oplysninger fra politiets systemer, herunder oplysninger om igangværen-de og afsluttede efterforskninger, kildeoplysninger og andre validerede oplysninger, der er indsamlet som led i den systematiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk, vurderer Efterretnings- & Analyseenheden ved Særlig Efterforskning Øst, at

Person 1 har øgenavnet "Kaldenavn 1".

..."

Vidnet forklarede, at han er enig i denne vurdering. Det var éntydigt for poli-tiet, at Person 1 var Stilling af NNV. Alle efterretninger og fak-tuelle forhold pegede på, at det var ham, der var Stilling.

Afhørt af forsvareren, advokat Rune Wiborg, forklarede vidnet, at der blev anvendt skydevåben ved befrielsen af Person 1 fra psykiatrisk af-deling i Slagelse. Han husker ikke datoen for befrielsen, men det kan godt passe, at det var den 19. november 2019. Han husker ikke, om det var blanke skud eller original ammunition. Han husker ikke, om det var ægte pistoler, eller om det var gas- eller signalpistol. Hvis det står i dommen, at der var tale om et signalvåben, så er det korrekt.

..."

side 20

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fra anmeldelsesrapport i en anden sag, jf. tillægsek-strakt 1, side 24ff, hvoraf det fremgår blandt andet, at Tiltalte 2 den 16. maj 2019 blev antruffet sammen med en større gruppe bandemedlemmer tilknyttet NNV, herunder en person ved navn Person 3.

Der har været dokumenteret beskeder sendt den 8. og 9. oktober 2019 på applikationen Wickr, jf. ekstraktens side 73ff, hvor Tiltalte 1 har erkendt, at han har brugernavnet "Brugernavn 2", og hvor Tiltalte 2 har erkendt, at han har brugernavnet "Brugernavn 1".

Der har været afspillet rumoptagelser fra aflytningen den 9. oktober 2019 i VW Polo med Reg. nr., hvilket var den bil, som Tiltalte 1 kørte til Sverige i, jf. ekstraktens side 37ff.

Der er dokumenteret fra rettens kendelse af 17. juni 2021, jf. ekstraktens side 7ff, vedrørende tilladelse til anvendelse af rumaflytningen fra bilen som bevis i sagen.

Der er dokumenteret fra rapport om Øresundsbroen, jf. ekstraktens side 134, hvoraf det fremgår, at VW Polo med Reg. nr. den 9. oktober 2019 kl. 19.03.46 passerede betalingsanlægget mod Sverige, og at bilen kørte retur og passerede betalingsanlægget samme dag kl. 20.04.16.

Der er forevist stillbilleder fra en video, som Tiltalte 1 den 9. oktober 2019 kl. 19.22 havde optaget på sin mobiltelefon, jf. ekstraktens side 82ff, hvor blandt andet ses overskriften Malmø, og at Tiltalte 1 har et tykt seddelbundt i hånden.

Der er forevist fotos fra Tiltalte 2's mobiltelefon, jf. ekstraktens side 109ff.

Der har været forevist video fra Instagram-profilen "Gruppe" samt fore-vist stillbilleder fra videoen, jf. ekstraktens side 137ff.

Der har været dokumenteret fra rapport om undersøgelse af kørekortsforhol-dene for Tiltalte 1, jf. ekstraktens side 135, hvoraf fremgår blandt andet, at Tiltalte 1 pr. den 3. februar 2020 havde sam-let 2 klip for overtrædelse af færdselsloven samt en verserende sag for en overtrædelse af færdselsloven, som kunne medføre et yderligere klip. Det fremgår videre, at Tiltalte 1 havde anmeldt sit kørekort bortkommet.

Der er dokumenteret fra rapport af 16. november 2020 vedrørende Person 1, jf. tillægsekstrakt 2, side 17.

side 21

Der er dokumenteret fra Dokumentationsrapport Konflikt af 17. december 2020, jf. tillægsekstrakt 2, side 147ff.

Der er dokumenteret fra aflyttet samtale den 11. juni 2022 mellem Person 7 og Person 8, jf. tillægsekstrakt 2, side 2.

Der er dokumenteret fra Dokumentationsrapport - Person af 15. februar 2023 vedrørende Person 1, jf. tillægsekstrakt 1, side 80ff.

Der er forevist foto af Person 1, jf. tillægsekstrakt 2, side 11.

Der er dokumenteret fra WhatsApp kommunikation fundet på Person 4's telefon den 19. marts 2023, jf. tillægsekstrakt 2, side 5ff.

Der er forevist foto af en pakke hash, hvor der er påsat en mærkat, hvoraf blandt andet fremgår "A R M O U R", jf. tillægsekstrakt 2, side 18.

Personlige oplysninger

Københavns Kommune ved mentor Person 9 har i en erklæring af 21. december 2023 blandt andet udtalt:

"...

Tiltalte 1 har fulgt et frivilligt mentorforløb i Jobcenter København siden december 2022, og har i perioden været aktivt jobsøgende, hvor han selv har fundet jobs. Tiltalte 1 følger fortsat mentorforløbet frem til 1. marts 2023.

Forløbet er præget af stort engagement fra Tiltalte 1, som har arbejdet meget målrettet på at ændre sine livsvilkår. Tiltalte 1 oplyser, at han har udskiftet hele sin vennekreds og nu, ude-lukkende har gode og givende relationer.

Tiltalte 1 har fundet hoved- og bibeskæftigelse, bolig, generhvervet sit kørekort, er blevet gift og venter barn i december 2023. Han møder stabilt til sine aftaler i Jobcenteret, ved siden af

sit arbejde og melder altid afbud, såfremt han er forhindret. Arbejdsgiver udtrykker stor tilfredshed med Tiltalte 1's arbejdsindsats.

Tiltalte 1 oplyser at han ønsker at starte på uddannelse, men lige skal vænne sig til den nye rolle som far først, hvorfor han aktuelt arbejder som lager- og logistikmedarbejder hos Virksomhed.

I mentorforløbet arbejdes der aktuelt med afsøgning af uddannelser, der har Tiltalte 1's inter-esse. Derudover har der bl.a. været arbejdet med Jobsøgningsforløb på TEC, efterfølgende udarbejdelse af jobansøgninger og indmeldelse i fagforening/A-Kasse.

Jobcenter København følger en ung mand, der har truffet afgørende beslutninger om at ændre sit liv, og som fremstår ansvarlig og yderst motiveret for rollen som selvforsørgende familiefar.

..."

side 22

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er blevet far til en dreng den 22. december 2023. Han er gift og bor sammen med sin kone og barn i en lejlighed i Valby. Han har et fuldtidsjob og har fået styr på sin tilvæ-relse. Han har tidligere fået en dom for salg af kokain. Da han afsonede dom-men på 2 år og 10 måneder, gik det op for ham, at det var spild af tid. Da han blev løsladt fra afsoning, lagde han sit liv om. Han har ikke længere no-gen tilknytning til det kriminelle miljø, og hans liv er helt ændret.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder blandt andet

vedKøbenhavns Byrets dom af 9. december 2020 med fængsel i 2 år og 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 124 og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, jf. til dels straffelovens § 89.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

KENDELSE

Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at det var en person kaldet Kaldenavn 1, der bad ham kontakte Tiltalte 1 for at få hentet ting i Sverige, hvorefter han bad Tiltalte 1 køre til Sverige for at hente nogle ting, som Tiltalte 2 og Kaldenavn 1 skulle ha-ve. Han har erkendt, at han var til stede i Tiltalte 1's bil sammen med en anden person kaldet "Kaldenavn 2" umiddelbart inden, at Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" kørte til Sverige. Han har erkendt, at han, mens han var i bilen, gav Tiltalte 1 og "Kaldenavn 2" instruktio-ner om, hvor de skulle køre hen, når de var i Sverige.

Tiltalte 1 har erkendt, at det var Tiltalte 2, der instruerede ham i at køre en tur til Sverige. Turen foregik i hans bil. Tiltalte 2 var på et tidspunkt til stede i bilen sammen med en person, som også Tiltalte 1 har omtalt som "Kaldenavn 2". Det var umiddelbart før, at turen gik til Sverige.

De tiltalte har ikke ønsket nærmere at identificere denne person, som i ankla-geskriftet er kaldt uidentificeret medgerningsmand I, da det ikke har været muligt for anklagemyndigheden nærmere at identificere den pågældende.

Ingen af de tiltalte har ønsket at oplyse, hvem Kaldenavn 1 er. På baggrund af for-klaringen afgivet af politiassistent Vidne sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger i sagen lægger retten til grund, at den omtalte Kaldenavn 1 er identisk med Person 1, der på daværende tidspunkt var Stilling af NNV.

Tiltalte 1 har videre erkendt, at de i Sverige mødtes med en person, der

side 23

også er uidentificeret af anklagemyndigheden, men som i anklageskriftet er kaldt uidentificeret medgerningsmand X, og at der skete overlevering af ting fra X til I. Han har videre erkendt, at han kørte alene tilbage fra Sverige, og at han havde nogle af de overleverede ting med.

Tiltalte 1 har erkendt, at han har brugernavnet "Brugernavn 2" på applikati-onen Wickr, og at han medvirker i beskeder fra den 8. og 9. oktober 2019. Tiltalte 2 har erkendt, at han har brugernavnet "Brugernavn 1" på Wickr og medvirker de samme dage.

Tiltalte 2 har erkendt, at han på gerningstidspunktet var medlem af ban-degrupperingen NNV. Tiltalte 1 har erkendt, at han på gerningstids-punktet havde tilknytning til NNV. De tiltalte har begge ligeledes erkendt, at de var bekendt med, at der på gerningstidspunktet var en konflikt mellem personer fra NNV og bandegrupperingen Brothas.

På den baggrund samt under henvisning til forklaringen afgivet af politiassi-stent Vidne om forholdene på gerningstidspunktet i og mellem bandegrupperingerne NNV og Brothas, sammenholdt med oplysnin-gerne i de vedrørende dette spørgsmål dokumenterede rapporter, finder ret-ten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1's tur til Sverige arran-geret af Tiltalte 2 på opfordring fra Kaldenavn 1 som Stilling af NNV havde for-bindelse til aktiviteter i bandegrupperingen NNV. Retten finder herunder, at turen havde baggrund i den verserende, voldelige konflikt mellem NNV og Brothas, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben.

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Vi finder, at Tiltalte 2's forklaring om, at det primært var personen med Kaldenavn 1, der skulle have hentet nogle ting i Sverige, og at tiltalte i den forbindelse samtidig kunne få noget billigt hash med retur til Danmark, samt de tiltaltes samstemmende forklaringer om, at det, som Tiltalte 1 var med til at hente i Sverige, var hash, i det hele fremstår utroværdige og konstruerede. Det samme gælder Tiltalte 2's forklaring om, at udtrykket "ammo" i rumaflytningen fra den 9. oktober 2019, tidskode 192936, jf. eks-traktens side 50, skulle henvise til hash stemplet med "Armour".

Vi finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder særligt med vægt på indholdet af de foretagne rumaflytninger og af beskeder-ne mellem de tiltalte på Wickr, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at der var tale om afhentning af pistoler og ammunition i Sverige.

Vi lægger i den forbindelse særligt vægt på, at der i beskederne fra den 8. og 9. oktober 2019 på Wickr mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, jf. ekstraktens side 74, da Tiltalte 2 beder Tiltalte 1 køre en tur til Sverige, af Tiltalte 2 skrives, da Tiltalte 1 forsøger at undgå at skulle til Sverige: "Bror det Kaldenavn 1 der siger du skal", og der af Tiltalte 1 senere skrives: "Bror er der ikke nogle der bil det er jo helt sygt det

side 24

her". Vi lægger videre særligt vægt på, at der efter deres opfattelse i rumaflyt-ningen fra den 9. oktober 2019, tidskode 192936, jf. ekstraktens side 50, af u-identificeret medgerningsmand X siges: ” It’s three", hvorefter en person, som ikke kan identificeres, siger: "Three? ", hvorefter X svarer: "And three, ehhh…. Two packages of ammo” , og at der i samme samtale også af X siges "It’s six year in the court directly. Two years for every one.", samt at der kort tid efter turen til Sverige på Instagram-profilen "Gruppe", hvor der efter forklaringen afgivet af Vidne blev lagt meget NNV-materi-ale op, blev forevist en video af 3 pistoler, hvor teksten er "Ny levering".

Vi finder henset til, at der er tale om af 3 pistoler med ammunition på offent-ligt område, at der er sket transport fra et land til et andet, og at det er ube-tænkeligt at lægge til grund, at indsmuglingen af våben og ammunition skete med baggrund i den verserende voldelige konflikt mellem de to bandegruppe-ringer, hvor der blev anvendt skydevåben, at der er tale om særligt skærpen-de omstændigheder.

På den baggrund finder vi, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige i overtræ-delse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels medvirken hertil efter straffelovens § 23, jf. § 81 a.

1 nævning udtaler:

Jeg finder, at de tiltalte skal frifindes.

Jeg har lagt vægt på, at der mod de tiltaltes benægtelse og uden anden bevis-førelse end den skete ikke findes at være ført det til domfældelse i en straffe-sag fornødne bevis for, at der var tale om indsmugling af pistoler og ammuni-tion.

På baggrund af voteringen er de tiltalte herefter skyldige i forhold 1, jf. rets-plejelovens § 891, stk. 4.

Thi bestemmes:

Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1.

Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1.

..."

Straffastsættelse

Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til 3 år og 8 måneder.

Det er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til 4 år og 2 måneder.

Der er som skærpende omstændighed særligt lagt vægt på, at forholdet er begået af flere i forening, at der er tale om besiddelse af 3 pistoler med tilhø-

side 25

rende ammunition på offentligt tilgængeligt sted, og at der er sket indsmug-ling på tværs af landegrænser. Straffen er forhøjet med det dobbelte i medfør af straffelovens § 81 a.

Der er som formildende omstændighed særligt lagt vægt på, at der har været lang sagsbehandlingtid, hvilken ikke alene har beroet på Tiltalte 1 og Tiltalte 2's forhold, men også på, at der oprindeligt af an-klagemyndigheden blev indleveret et anklageskrift, hvor tiltalen ikke var rejst mod Tiltalte 2, hvilket havde til følge, at den oprindeligt berammede nævningssag med start den 12. april 2021 måtte aflyses, idet forsvareren for Tiltalte 2 ikke kunne møde på de planlagte dage. Der blev derefter berammet hovedforhandling med start den 7. november 2022. Der er videre særligt lagt vægt på, at der er gået lang tid siden, at forholdet er blevet begå-et, at tiltalte har afsonet dommen af 9. december 2020, og at tiltalte har haft en mindre betydende rolle.

Der er af dem, der har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 8 måneder, endvidere lagt vægt på de nu foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold.

Der træffes afgørelse efter det for tiltalte mest gunstige stemmeresultat, og straffen, som skal fastsættes som en tillægsstraf, fastsættes derefter til 3 år og 8 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels medvirken hertil efter straffelovens § 23, jf. § 81 a, jf. § 89.

Sagsomkostninger

Retten bemærker generelt, at salær for hovedforhandlingsdage som udgangs-punkt fastsættes ud fra den anvendte tid, men således at der ifølge taksterne kan gives et passende vederlag, hvis retsdagen uvarslet slutter før planlagt.

På den baggrund har retten beregnet følgende salærer:

Hovedforhandling den 10. januar 2024 kl. 9.30 - 15.0014.450,00 kr.

Hovedforhandling den 15. januar 2024 kl. 9.30 - 10.4510.172,50 kr.

Hovedforhandling den 29. januar 2024 kl. 9.30 - 11.3511.560,00 kr.

Hovedforhandling den 5. februar 2024 kl. 10.15 - 13.259.363,75 kr. 

Salær i alt for hovedforhandlingsdage45.546,25 kr. 

med den bemærkning, at der alle dage var afsat fra kl. 9.30 - 15.30, den 5. februar 2024 dog først fra kl. 10.15.

Advokat Rune Wiborg blev den 5. januar 2024 beskikket som endnu en af Tiltalte 1 valgt forsvarer. Beskikkelsen af ham er derfor om-fattet af retsplejelovens § 741, stk. 2. Da retten tidligere har tilkendt salær til de tidligere valgte forsvarere, advokaterne Advokat 2 og Advokat 3, for forberedelse af sagen, og da der efter forsvarerskiftet ikke er tilkommet nye akter i sagen af betydning, finder retten ikke grundlag for at

side 26

tilkende advokat Rune Wiborg særskilt salær for sagens forberedelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år og 8 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 45.546,25 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Rune Wiborg. Et tidligere udlagt salær på 21.720 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 2, og et udlagt salær på 26.802,50 kr. + moms til den tidligere beskik-kede forsvarer, Advokat 3, udredes endeligt af tiltalte.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Domsresume

Dom i sag om indsmugling af våben med ammunition fra Sverige til Danmark.

Dom afsagt: 5. februar 2024

Københavns Byret har idømt en 25-årig mand fængsel for i forening med en tiltalt på 27 år og andre til dels uidentificerede personer at have stået for indsmugling af 3 pistoler og ammunition.

Københavns Byret har den 5. februar 2024 ved et nævningeting idømt en mand fængsel i 3 år og 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels medvirken hertil efter straffelovens § 23, jf. § 81 a, jfr. § 89. Straffen er en tillægsstraf til en tidligere udmålt fængsels- straf på 2 år og 10 måneder.

Den nu dømte og en anden tiltalt havde erkendt, at der sammen med andre, der til dels ikke var identificeret, var blevet arrangeret en tur til Sverige, hvor den ene tiltalte var med i bilen. De havde begge nægtet sig skyldige i, at der skulle hentes våben, men forklaret blandt andet, at det drejede sig om køb af hash.

Retten lagde afgørende vægt på indholdet af beskeder på Wickr sendt mellem de to tiltalte samt på rumaflytningen i den bil, som blev brugt til turen til Sverige. De tiltaltes forklaringer blev tilsidesat som værende utroværdige og konstruerede.

Det blev lagt til grund, at der var tale om særligt skærpende omstændig- heder, herunder da der skete transport fra et land til et andet, og da indsmuglingen af våben og ammunition skete med baggrund i den da verserende, voldelige konflikt mellem to bandegrupperinger, hvor der blev anvendt skydevåben.

Den ene tiltalte mødte ikke til afsigelse af skyldkendelse, hvorfor strafudmålingen for ham blev udskilt.

Sagen har journalnummer SS 864/2021.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-71289-00004-20
Påstandsbeløb