Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 25. september 2008 af Østre Landsrets 1. afdeling
(landsdommerne A. F. Wehner, Niels Boesen og Lotte H. Wetterling (kst.)).
1. afd. kære nr. S-2688-08:
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede
(CPR nr. (Født 1968))
(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
Advokat Michael Juul Eriksen har som beskikket forsvarer for Sigtede kæret Odense Rets beslutning af 8. september 2008 (SS 6-3334/2008), hvorefter beskikkelsen af ham som forsvarer skete ske på betingelse af, at han frafaldt krav mod statskassen om godtgørelse af rejseudgifter.
Forsvareren har indgivet kæreskrift.
Det fremgår heraf, at Sigtede er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244 ved den 19. april 2008 kl. 02.15 på Heidis Bierbar i Odense at have skubbet og slået Forurettede i ansigtet med knyttet hånd, hvorved hun væltede om på gaden.
Forsvareren har oplyst, at han i tre tidligere sager har varetaget forsvaret for sigtede, blandt andet i en sag ved retten i Svendborg, hvor der ikke blev taget rejseforbehold.
Efter sagens art findes der, uanset det forhold, at advokat Michael Juul Eriksen tre gange tidligere har været forsvarer for sigtede, ikke at foreligge omstændigheder, som kan be-grunde, at beskikkelsen sker uden forbehold for godtgørelse af rejseudgifter og rejsetid, hvorfor
- 2 -
b e s t e m m e s:
Byrettens beslutning stadfæstes.