Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 22. maj 2008 af Østre Landsrets 22. afdeling
(landsdommerne Black, Taber Rasmussen og Anette Fogh (kst.) med domsmænd).
22. afd. a.s. nr. S-1196-08:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1967))
(advokat Kurt Liliengren, besk.)
Odense Rets dom af 9. april 2008 (SS 9-1827/2008) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse, herunder frifindelse for påstanden om udvisning.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.
Tiltalte har for landsretten givet forklaring om sine personlige forhold og har herunder for-klaret, at han senest indrejste i Danmark den 1. oktober 2007. Han har tidligere været her i landet, men husker ikke tidspunkter og perioder nøjere. I alt har han nok været i Danmark 4 - 5 gange. Som regel har han opholdt sig her i 2 - 3 måneder af gangen og har herunder arbejdet dels i byggebranchen, dels i restaurationsbranchen. Han har aldrig anmeldt sin tilstedeværelse her i landet til de danske myndigheder og har således kun været her uoffici-elt uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse. Hans arbejdsgiver ville ikke give ham en skriftlig ansættelseskontrakt, og derfor arbejdede han ”sort” her i landet.
- 2 -
Landsrettens bemærkninger:
Straffen findes passende bestemt. Det tiltrædes, at der ikke er grundlag for anvendelse af betinget straf.
Hvad angår spørgsmålet om udvisning må det efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han har haft arbejde under sine ophold her i landet. Han, der er spansk statsborger, er der-for omfattet af EF-traktatens art. 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det følger af princippet om fællesskabsrettens forrang, at denne bestemmelse skal respekteres ved prak-tiseringen af de danske udvisningsregler, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.
I EF-domstolens praksis er det imidlertid anerkendt, at udvisning ikke er uforenelig med fællesskabsretten, når visse betingelser er opfyldt. I overensstemmelse hermed fremgår det af direktiv 2004/38/EF, at udvisning kan ske, når den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-resse, jf. art. 27, stk. 2.
I direktivets præambel hedder det bl.a.:
”(23) Udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den of-
fentlige orden eller sikkerhed er en foranstaltning, der kan være en alvorlig belastning for de personer, der har gjort brug af de traktatfæstede rettigheder og friheder, og som reelt er integreret i værtsmedlemsstaten. Omfanget af sådanne foranstaltninger bør derfor begrænses i overensstemmelse med proportionali-tetsprincippet og under hensyntagen til graden af de pågældende personers in-tegration, varigheden af deres ophold i værtsmedlemsstaten, deres alder, hel-bredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt deres tilknytning til oprindelseslandet.
(24) Følgelig gælder det, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsen-delse være. Kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør der kunne træffes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlems-statens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. …”
Det tilkommer den nationale domstol at bedømme, om fællesskabsrettens betingelser for udvisning herefter er opfyldt i det konkrete tilfælde (jf. præmis 44 i EF-domstolens dom af 26. november 2002 i sag C – 100/01, Olazabal).
- 3 -
Den kriminalitet, som tiltalte har begået, vedrører i sin helhed overtrædelser af straffelo-ven. Tiltalte har under flere kortvarige ophold her i landet gennem en periode på næsten 2 år systematisk og planlagt begået bedragerier i 13 tilfælde under anvendelse af opdigtede navne og stjålne kreditkort. Endvidere har han i 3 tilfælde i falsk navn indgivet falske an-meldelser til politiet om at være udsat for tyverier, hvorunder han bl.a. fik frastjålet sit pas og andre identitetspapirer, og disse overtrædelser må antages at have haft til formål at sløre gennemførelsen af bedragerierne. Den af tiltalte udviste professionelle adfærd findes her-efter at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-læggende samfundsinteresse. Udvisning af tiltalte, der er uden tilknytning til Danmark, med indrejseforbud i 5 år, findes ikke at være i strid med proportionalitetsprincippet. Ud-visning vil derfor kunne anvendes, uanset at tiltalte er unionsborger i Den Europæiske Union. Herefter, og da betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, li-geledes er opfyldt, tiltrædes byretsdommens bestemmelse om udvisning og om indrejse-forbudets varighed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Odense Rets dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen endeligt bærer 6.500 kr. + moms af salæret til forsvareren.