Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 20. februar 2014 af Østre Landsrets 21. afdeling
(landsdommerne Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Andreas Bøgsted-Møller (kst.)).
21. afd. kære nr. S-3538-13:
Anklagemyndigheden
mod
1. Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1962))
(advokat Thorkild Høyer, besk.)
2. Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1941))
(advokat Gert Dyrn, besk.)
3. Tiltalte 3
(CPR nr. (Født 1973))
(advokat Bjørn Elmquist, besk.)
4. Tiltalte 4
(CPR nr. (Født 1969))
(advokat Erbil Kaya, besk.)
5. Tiltalte 5
(CPR nr. (Født 1982))
(advokat Sysette Vinding Kruse, besk.)
6. Tiltalte 6
(CPR nr. (Født 1974))
(advokat Bjørn Elmquist, besk.)
7. Tiltalte 7
(CPR nr. (Født 1956))
- 2 -
(advokat Mikael Skjødt, besk.)
8. Tiltalte 8
(CPR nr. (Født 1956))
(advokat Bjørn Elmquist, besk.)
9. Tiltalte 9
( CPR nr. (Født 1984))
(advokat Bjørn Elmquist, besk.)
10. Tiltalte 10
( CPR nr. (Født 1956))
(advokat Gert Dyrn, besk.)
Under hovedforhandlingen den 26. november 2013 i en verserende straffesag ved Køben-havns Byret mod de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9 og Tiltalte 10 fremsatte Tiltalte 1 begæring om, at byretten i medfør af retsplejelovens § 28 b, stk. 3, skulle nægte personale fra den tyrkiske ambassade adgang til retsmøderne.
Ved Københavns Byrets kendelse af samme dato blev denne begæring ikke taget til følge. Kendelsen blev straks påkæret af Tiltalte 1. De øvrige tiltalte har under kæremålets be-handling alle tilsluttet sig det, som Tiltalte 1 har anført i sit kæreskrift.
Anklagemyndigheden har principalt nedlagt påstand om, at kæremålet afvises, jf. retsple-jelovens § 968, stk. 4, subsidiært at byrettens kendelse stadfæstes.
Retsgrundlaget
Det følger af retsplejelovens § 968, stk. 4, at kendelser og beslutninger under hovedfor-handlingen eller dennes forberedelse i en straffesag – med de i bestemmelsen anførte und-tagelser – ikke kan kæres.
Retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6, bestemmer, at kendelser og beslutninger, der er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen, kan kæres. Bestemmelsen svarer til § 346, stk. 2 in fine, i Udkast om Strafferetspleje fra Proceskommissionen af 1892.
Proceskommissionen har i bemærkningerne til bestemmelsen anført blandt andet:
- 3 -
”...
Naar P aragraffen taler om ”Enhver, overfor h vem Beslutningen indeholder en A fgørelse” , er dette ganske vist et Udtryk, hvis rette Forstaaelse efter Omstæn-dighederne kan forvolde Tvivl. Dog har man ment, at det noget skarpere end det i det tidligere Fors lags § 408 brugte Udtryk ”Enhver, som .... antager sig krænket i sine Rettigheder eller hindret i Opfylde lsen af sine Pligter” betoner, hvad det kommer an paa, nemlig om Afgørelsen efter res judicata-Principper er bindende for den paagældende. Den Husbond, hvis Tyende er tilpligtet at møde for Retten, kan saaledes vel mene sig krænket i sine Rettigheder, men bør dog aabenbart ikke kunne paakære Rettens Beslutning desangaaende, lige saa lidt som den, der formener at være Ejer af en Ting, som er beslaglagt, medens den befandt sig i en andens Besiddelse, uden videre kan paakære Beslaglæggelses-beslutningen; derimod vil han først have at fremsætte en Begæring om Tingens Tilbagelevering i Henhold til § 141, og kan, hvis dette ved Kendelse nægtes ham, paakære denne Kendelse.
...” .
Landsrettens begrundelse og resultat
Denne sag rejser spørgsmål om kæreadgang. Den påkærede kendelse er truffet under ho-vedforhandlingen i en straffesag. Den angår ikke spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling eller af vidtrækkende principiel betydning. Hovedreglen i rets-plejelovens § 968, stk. 4, fører således til, at kendelsen som udgangspunkt ikke kan kæres.
Kæremålet kan derfor kun admitteres, hvis der er kæreadgang efter undtagelsesbestemmel-serne i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6, hvoraf alene bestemmelsen i nr. 6 er relevant for bedømmelsen af denne sag. Efter denne bestemmelse er der kærebeføjelse, hvis kendel-sen efter sit indhold objektivt er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen. Hvis denne betingelse er opfyldt, er det endvidere et spørgsmål, om kærebeføjelsen i så fald kun til-kommer den berørte trediemand, eller om den også giver en part adgang til kære.
Hvad angår spørgsmålet, om kendelsen efter sit indhold objektivt er ”rettet mod nogen, som ikke er part i sagen” , følger det af motiverne til bestemmelsen, at ikke enhver afgø -relse, der berører nogen, som ikke er part i sagen, vil kunne kæres, men det må kræves, at afgørelsen er bindende i den forstand, at den umiddelbart indebærer en begrænsning i tre-diemands hidtidige retsstilling.
- 4 -
Byrettens kendelse begrænsede ikke den tyrkiske ambassades adgang til at lade medarbej-dere overvære hovedforhandlingen. Kæreadgang kan derfor ikke støttes på undtagelses-bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6.
Herefter skal kæremålet afvises, uden at det bliver fornødent at tage stilling til, om de til-talte havde haft kærebeføjelse, hvis kendelsen objektivt var omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6.
T h i b e s t e m m e s:
Dette kæremål afvises.
(Sign.)