Dom
RETTEN I SVENDBORG
DOM
afsagt den 31. maj 2024
Sag BS-6039/2023-SVE
Fynbus
og
Sydtrafik
og
Midttrafik (herefter ”Trafikselskaberne”)
(advokat Lotte Hummelshøj)
mod
Sagsøgte
(beskikket advokat Anders Nørgaard Jensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 3. februar 2023.
Sagen drejer sig om betingelserne for at tilkende Sagsøgte erstatning som følge af Trafikselskabernes ændring af mindstekravet i en kontrakt om garantikørsel efter et offentligt ud-bud, jf. Klagenævnet for Udbuds kendelse af 13. december 2022.
2
Trafikselskaberne har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Trafikselskaberne ikke skal betale 600.000 kr. i erstatning, subsidiært at der kun skal betales erstatning af et af retten fastsat mindre beløb.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse og påstand om, at Trafikselskaberne skal tilpligtes at betale 600.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 10. november 2020.
Sagsøgte har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
I sommeren 2018 offentliggjorde Trafikselskabernes udbudsmaterialet ”FG6 – FlexGaranti i Region Midtjylland og Region Syddanmark” , der omhandlede kørsel, herunder patientbefordring og handicapkørsel. Af materialet fremgik blandt andet, at de bydende vognmænd skulle angive deres tilbud som én drifts-timepris, og at kontrakten skulle løbe fra den 1. marts 2019 til den 28. februar 2021.
I udbudsmaterialet er vedrørende vogntyper anført:
”…
§ 22 Vogntyper
Stk. 1
Kravene til vogntyperne er minimumskrav. Disse minimumskrav skal opfyldes af alle vogne af de pågældende typer i hele aftaleperioden, inkl. ved eventuel ud-nyttelse af optionen på forlængelse.
[…]
Stk. 3 -Vogntype 5
For vogntype 5 skal enhver fastspænding af kørestol/passagerer altid opfylde lovgivningens krav, herunder at kørestole og el-scootere fastspændes med 4-punkts strop- eller sele- bespænding fastgjort til vognbunden. Der skal være mindst fire skinner i gulvet til fastspænding af kørestole. Derudover skal alle kunder og ledsagere inkl. kørestolsbrugere fastspændes med 3-punkts sikkerhedssele. Der skal være vandret justeringsmulighed for 3-punktssele i lof-tet. I vognene skal findes en seleforlænger på minimum 60 cm.
Vognen skal være forsynet med motordrevet lift, og indrettet til at kunne trans-portere kørestole med en maksimal størrelse (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde). Der skal være plads til mindst to kørestole samt mindst fem siddepladser til øvrige passagerer. Når kørestolen er placeret i vognen skal der
3
være mindst 30 cm plads foran kørestolen. Såvel sæder som kørestole skal place-res fremadrettet.
…”
I alt 4 vognmænd afgav tilbud på det såkaldte vognløbsnummer 2688, der sær-ligt dækker garantikørsel på Ærø med vogntype 5. Tilbuddene, som alene be-stod i angivelse af en driftstimepris, var på henholdsvis 302,70 kr., 302,70 kr., 344,00 kr. og 349,00 kr.
Kontrakten blev efterfølgende tildelt Vinderup Taxa Aps, der havde tilbudt den laveste driftstimepris på 302,70 kr.
Sagsøgte havde afgivet det højeste tilbud med en driftstimepris på 349,00 kr.
En efterfølgende kontrol i juli 2020 af de vogne, der blev benyttet til garanti-kørsler hos Trafikselskaberne viste, at næsten samtlige vogne ikke kunne opfylde kravene til vogntype 5- kørsel, som disse var formuleret i udbudsma-terialet.
I forhold til blandt andre vognløbsnummer 2688 foretog Trafikselsaberne over for Vinderup Taxa ApS en ændring af mindstekravet til vognens størrelse i forhold til pladskravet til kørestole, således at de biler, der ikke var store nok til kørsel med 2 store kørestole, som var forusat i udbudsmaterialet, alene blev afkrævet plads til én stor kørestol eller to almindelige kørestole.
Klagenævnet for Udbud fastslog i kendelse af 27. oktober 2020, at Trafikselska-bernes ændring af mindstekravet var i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivet, når der ikke var gennemført et nyt udbud. Klagenævnet erklærede herefter de kontrakter, der var indgået i medfør af ”FG6- Flexgaranti” for så vidt angår kørsel med vogntype 5 (og 6) for uden virkning fra den 1. november 2020.
Efter nævnets kendelse anlagde Trafikselskaberne sag ved Retten i Svendborg med påstand om, at Sagsøgte skulle anerkende, at Trafikselskaberne ikke havde ændret mindstekravet om pladskrav til kørestole for vogntyperne 5 og 6.
Ved Retten i Svendborgs endelige dom af 12. maj 2022 blev Sagsøgte frifun-det.
Sagsøgte havde under rettens behandling ikke opgjort et størrelsen af et er-statningskrav og anmodede derfor efter rettens dom Klagenævnet for Udbud om at genoptage sagen.
4
Trafikselskaberne protesterede imod anmodningen om genoptagelse fra Sagsøgte, men Klagenævnet traf den 16. august 2022 afgørelse om genoptagelse af sagen.
Sagsøgte nedlagde efterfølgende påstand om, at Trafikselskaberne skulle be-tale i alt 3.579.618 kr. i erstatning.
Påstanden var opgjort således:
”…
Påstand 4
FynBus, Sydtrafik og Midttrafik skal til Sagsøgte betale 3.579.618 kr.
Beløbet er i en opgørelse opstillet af trafikselskaberne sammensat således:
…”
I kendelse afsagt den 13. december 2022 tildelte Klagenævnet Sagsøgte i alt 600.000 kr. i erstatning ad post A, hvorimod der skete frifindelse for de øvrige krav.
I Klagenævnets kendel se er ve drørende resultatet anført:
”…
Ad erstatningsgrun dlaget:
Den 27. oktober 202 2 [ rettel igt 2020 ] afsagde klagenævnet som nævnt ovenfor
kendelse i den sagmod traf ikselskaberne, som Sagsøgte havde anlagt. Kendel-
sen vedrørte ”FG6 – Flexga ranti” - udbuddet og er opretholdt ved dom afsagt af Retten i Svendborg den 12. maj 2022.
Kendelsen havde fø lgende konklusion:
5
”Ad påstand 1
FynBus, Sydtrafik og Midttrafik har handlet i strid med ligebehandlings-princippet og gennemsigtighedsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirekti-vet artikel 36, stk. 1, samt artikel 89, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, ved at frafalde mindstekravet om pladskrav til vogntyperne 5 og 6 i kontrakt ”FG6 – Flexgaranti” om udførelse af kørselsydelser uden at gennemføre en ny udbudsprocedure i sin helhed, idet mindstekravet udgør et grundlæg-gende element.
Klagenævnet erklærer de kontrakter, der er indgået i medfør af ”FG6- Flex-garanti” for så vidt angår kørsel med vogntype 5 og 6 for uden virkning fra og med den 1. november 2020.
FynBus, Sydtrafik og Midttrafik skal in solidum til Konkurrence- og For-brugerstyrelsen betale en økonomisk sanktion på 7 mio. kr. Beløbet skal betales inden 8 uger fra afsigelsen af denne kendelse.
…”
Trafikselskaberne har herved handlet erstatningspådragende over for Sagsøgte, der som tilbudsgiver havde ansøgt om at blive tildelt den kontrakt om garanti-kørsel, som i stedet gik til Vinderup Taxa ApS, der - sådan som sagen er oplyst -gennemførte kørslen med en Fiat Ducato 33-vogn, uagtet Sagsøgte havde til-budt kørsel med en vogntype, som opfyldte mindstekravet om plads til 2 køre-stole a 145 cm samt 2 gange 30 cm imellem og foran kørestolene, jf. i det hele sagsfremstillingen i kendelsen af 27. oktober 2020.
Sagsøgte har fremsat sit erstatningskrav ikke alene med henvisning til klage-nævnets kendelse af 27. oktober 2020, men tillige med henvisning til klagenæv-nets kendelse af 19. maj 2020, Alsvognen I/S mod FynBus, Sydtrafik og Midttra-fik, der vedrørte ”FV6-Flexvariabel” – udbuddet, og som ligeledes blev opret-holdt ved dom afsagt af Retten i Svendborgs dom den 12. maj 2022.
Sagsøgte intervenerede i sagen til støtte for Alsvognen I/S. En sådan interven-tion ligestilles med biintervention i retsplejelovens forstand, jf. klagenævnets kendelse af 29. november 2013, Kinnarps A/S anmodning om intervention i sagen EFG Bondo A/S mod Region Hovedstaden, og kendelse af 17. august 2015, Team Opp mod Region Midtjylland. Da Sagsøgte således ikke var part i sagen, kan virksomheden ikke under en sag om erstatning i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 14, stk. 1, støtte ret på kendelsen af 19. maj 2020.
Ad årsagsforbindelse
Trafikselskaberne har gjort gældende, at kravet om årsagsforbindelse mellem den konstaterede overtrædelse af udbudsreglerne og det tab, som Sagsøgte har lidt, ikke er opfyldt.
For det første har trafikselskaberne anført, at den vogn, som Sagsøgte havde til-budt i FG6-udbuddet - i lighed med den Fiat Ducato 33 fra Vinderup Taxa ApS, der blev anvendt til kørslen, jf. Alvognen I/S’ indledende henvendelse til trafik-selskaberne, gengivet i kendelsen af 27. oktober 2019 side 8, og Sagsøgtes hen-
6
vendelse af 3. september 2019, gengivet i kendelsen af 27. oktober 2019, side 9 -ikke var konditionsmæssig. Trafikselskaberne har henvist til, at vognen på grund af lovgivningskravet til fastspænding skulle have haft indre mål, som overstiger vognens faktiske mål på 350 cm med 25 cm. Synspunktet er udbygget ved frem-sendelse af tekniske beregninger fra FynBus og henvisning til den opmåling af vogne, som trafikselskaberne gennemførte under anvendelse af disse beregnin-ger efter klagenævnets kendelser.
Det er ubestridt, at kravet om plads til to store kørestole m.v. ikke kunne opfyl-des med en Fiat Ducato 33. Den Mercedes Sprinter 316 Standard, som Sagsøgte havde tilbudt under FG6-udbuddet, og som var blevet tilbudt under de tidligere udbud, har derimod – indtil denne sag – af alle involverede i lighed med tilsva-rende vogne været opfattet som egnet til at opfylde mindstekravet og har funge-ret i overensstemmelse hermed. At alle kontrakter blev erklæret for uden virk-ning, er da heller ikke udtryk for, at klagenævnet anså alle vogne for at være ukonditionsmæssige, men derimod for, at mindstekravet blev frafaldet i alle kon-trakter.
Trafikselskaberne valgte efterfølgende at fortolke såvel det mindstekrav, som blev frafaldet, som klagenævnets kendelser på en sådan måde, at også de fleste andre vogne - og altså ikke blot den nævnte Fiat Ducato - herunder Sagsøgtes Mercedes Sprinter 316 Standard, ikke opfyldte mindstekravet. Mindstekravet er imidlertid formuleret med angivelse af præcise mål, og det fremgår ikke tilstræk-kelig klart heraf, at det indebærer et tillægskrav om plads til fastspænding. Tra-fikselskaberne ville derfor ikke med henvisning til manglende overholdelse af mindstekravet have været berettiget til at afvise tilbuddet fra Sagsøgte. Det til-bud på FG6-kørsel, som Sagsøgte havde afgivet, var således ikke ukonditions-mæssigt.
For det andet har trafikselskaberne gjort gældende, at synspunktet om, at den manglende overholdelse af mindstekravet var konkurrenceforvridende, må forkastes, fordi Sagsøgte ikke havde anskaffet sin Mercedes netop til brug for FG6-udbuddet, men havde anvendt samme vogn under det tidligere FG5 udbud.
De beregninger, en tilbudsgiver har måttet foretage som grundlag for en tilbuds-afgivelse i FG6-udbuddet, må imidlertid netop bygge på vognens anskaffelses-pris og de driftsomkostninger, der er forbundet hermed, og er ikke uløseligt for-bundet med, hvornår vognen måtte være anskaffet.
For det tredje har trafikselskaberne gjort gældende, at kravet om årsagsforbin-delse ikke er opfyldt, idet Sagsøgte blev nr. 4 i konkurrencen på FG6- udbud-det. Trafikselskaberne har anført, at ”det ikke kan afvises, at nr. 2 og nr. 3 i kon-kurrencen bød med konditionsmæssige biler.”
Det klare udgangspunkt er, at det er den erstatningssøgende, der skal bevise, at der er den fornødne årsagsforbindelse. I dette tilfælde finder klagenævnet imid-lertid, at det er mest nærliggende at lade trafikselskaberne bære bevisbyrden for de manglende oplysninger om de to ”mellemliggende” tilbuds konditionsmæs-
7
sighed, også ud fra den betragtning, at det må have stået trafikselskaberne klart, at den manglende oplysning herom, som Trafikselskaberne har rådighed over, kunne komme dem til skade.
På den baggrund er kravet om årsagsforbindelse opfyldt.
Tabsopgørelsen
Post A.
Sagsøgte har krævet erstatning for perioden fra den 1. marts 2019 (kontrakt-start) til den 28. februar 2021. Som anført af trafikselskaberne må skæ- ringsda-toen for en eventuel erstatning imidlertid være den 1. november 2020, hvor FG6-kontrakterne blev erklæret for uden virkning, og Sagsøgte efter tilbudsindhent-ning havde opnået kontrakt med trafikselskaberne om garantikørsel frem til den 28. februar 2021.
Som ligeledes anført af trafikselskaberne kan erstatningsberegningen ikke med rette basere sig på garantikørsel udført af Virksomhed 1 i en anden periode og med et udgangspunkt i en derfra beregnet mistet bruttoindtægt på 1.905.540 kr. for perioden fra den 1. marts 2019 til den 28. februar 2021. Den samlede maksimale bruttoindtægt, som Sagsøgte kunne have opnået, hvis Sagsøgte i stedet for Vinderup Taxa ApS havde fået tildelt garantikørslen med hjemsted på Ærø, ville efter trafikselskabernes oplysning herom have været på 1.591.323 kr. baseret på de antal minutter, som Vinderup Taxa ApS blev afregnet for i perioden fra den 1. marts 2019 til den 15. november 2020 med den timepris, som Sagsøgte afgav til-bud med på FG6.
Sagsøgte har krævet en erstatning på 1.227.340 kr. og har således selv fradraget 678.200 kr. i sit udgangspunkt på 1.905.540 kr. i ikke nærmere specificerede vari-able omkostninger.
Da i det mindste samme fradrag må skulle gøres i det korrekte udgangspunkt for erstatningen, nemlig 1.591.323 kr., fastsætter klagenævnet herefter til dels skøns-mæssigt erstatningen vedrørende FG6-kørslen i den anførte periode til 600.000 kr.
Post B.
Efter det, der er anført ad erstatningsgrundlaget, bortfalder kravet vedrørende FV6-kørsel.
Post C.
Trafikselskaberne er ikke erstatningsansvarlige for Sagsøgtes (mulige) tab ved ikke at have kunnet afgive tilbud under FG7-udbuddet. Et sådant tab opfylder ikke det erstatningsretlige krav om adækvans (påregnelighed), idet Sagsøgtes generelle økonomiske formåen er trafikselskaberne uvedkommende.
Post D.
Kravet om erstatning for egen forbrugt tid tages efter fast praksis ikke til følge.
8
Post E.
Kravet om erstatning for mistet good-will, der i det hele er udokumenteret, op-fylder ikke kravene om adækvans og tages ikke til følge.
Sagsomkostninger
Sagsøgte har fået medhold i godt en sjettedel af det rejste krav, nemlig 600.000 kr., trods trafikselskabernes modstand under det samlede forløb som beskrevet ovenfor.
På den baggrund finder klagenævnet, at hver part skal bære egne omkostninger.
Klagenævnet har herved også tillagt det betydning, at trafikselskaberne ikke har vurderet ansvarsgrundlaget korrekt, hvorved skriftveksling herom ville have kunnet begrænses, og at skriftvekslingen ad post C, D og E har været yderst be-grænset.
Herefter bestemmes:
FynBus, Sydtrafik og Midttrafik skal in solidum til Sagsøgte betale 600.000 kr.
Beløbet skal betales inden 8 uger efter, at denne afgørelse er meddelt parterne.
Sagens omkostninger ophæves.
Indbringelse af denne kendelse for domstolene inden for søgsmålsfristen på 8 uger, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 8, stk. 1, har opsættende virkning.
…”
I skønserklæring dateret ”Udkast af 3/2 2023” er anført:
”…
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvorledes fastspænding af kørestol/passagerer skal foretages for at opfylde lovgivningens krav herom som angivet i mindste-kravet ovenfor i kontraktens § 22, stk. 3.
Svar på spørgsmål 1:
Som angivet i mindstekravet i kontraktens § 22, stk.3., skal alle passagerer inkl. kørestolsbrugere, fastspændes med en godkendt 3-punkt sele. Kørestole mv., skal ligeledes fastspændes med en godkendt 4-punkt bespænding.
Der henvises i øvrigt til sagens bilag 11 for yderligere detaljer.
9
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes vurdere, om den metode for opmåling af de indvendige mål til vogne, der fremgår af bilag 9 - Beskrivelse af metode for opmåling af nødven-dige dimensioner på lift-vogne under FG6/FV6, udgør en korrekt målemetode til konstateringen af, om der i vognen vil være plads til at transportere to kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadret-tet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, således at lovgivningens krav til fastspænding samtidig kan overholdes.
Svar på spørgsmål 2:
Den i bilag 9 beskrevne metode for opmåling af nødvendige dimensioner på lift-vogne under FG6/FV6, vurderes at udgøre en korrekt målemetode til konstate-ring af, om der i vognen vil være plads til at transportere 2 kørestole inkl. bruger på 145 cm x 80 cm og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, herunder at lovgivnings krav til fastspænding samtidig kan overholdes.
Det bemærkes, at de nævnte lovgivningsmæssige krav er mindstekrav ift. plads. Lovgivningen tilsiger i Vejledning om syn af køretøjer 10.01.005, følgende:
Spørgsmål 3:
Såfremt skønsmanden måtte finde, at den metode for opmåling af de indvendige mål til vogne, der fremgår af bilag 9 - Beskrivelse af metode for opmåling af nød-vendige dimensioner på lift-vogne under FG6/FV6, ikke udgør en korrekt måle-metode til konstateringen af, om der i vognen vil være plads at transportere to kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, således at lovgiv-ningens krav til fastspænding samtidig kan overholdes, bedes skønsmanden be-skrive en korrekt metode for opmåling.
Svar på spørgsmål 3:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.
Spørgsmål 4:
Idet skønsmanden bedes lægge til grund, at andet led i ovennævnte krav i kon-traktens § 22, stk. 3 skal forstås således, at der skal være plads til mindst to køre-stole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, bedes skønsman-
10
den beskrive, hvorledes vognen skal være indrettet, og hvor lang vognen skal være, for at opfylde ovennævnte krav, herunder kravet om, at begge kørestolene skal kunne fastspændes med 4-punkts strop- eller sele-bespænding fastgjort til vognbunden.
Svar på spørgsmål 4:
Idet det lægges til grund, at andet led i ovennævnte krav i kontraktens § 22, stk. 3 skal forstås således, at der skal være plads til mindst to kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, skal vognen have en anvendelig længde på de gulvmonterede skinner, på minimum 350 cm.
Indretning udover længde på skinnerne er ikke medtaget i vurderingen, da det ikke er relevant for sagen.
Det vurderes, at den anvendelige længde på de gulvmonterede skinner, skal være min. 375 cm for at opfylde kravet om plads til 2 kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, når der samtidig tages højde for korrekt fastgø-relse af kørestolens bageste bespændinger.
Der henvises ligeledes til bilag 9, side 3, hvor det beskrives at bruttolængden skal udgøre min. 3750 mm.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes beskrive, hvorvidt den besigtigede Reg. nr. har en sådan indretning og længde, der kræves, for at kunne overholde det ovennævnte krav i kontraktens § 22, stk. 3, herunder om der i den besigtigede Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016 med Reg. nr. er plads til mindst to kørestole med en maksimal størrelse (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol, og således at begge disse to kørestole kan fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden.
Svar på spørgsmål 5:
Den fremviste vogn, Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016 med Stel nr., har en anvendelig længde på de gulvmonterede skinner, på max. 305 cm.
Den fremviste vogn har ikke en længde, der giver den nødvendige plads, når det lægges til grund, at andet led i kontraktens § 22, stk. 3 skal forstås således, at der skal være plads til mindst to kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol.
11
Dertil skal yderligere tillægges kravet om plads til fastgørelse af kørestolens ba-geste bespændinger.
…
Spørgsmål IA:
Kan skønsmanden bekræfte, at skinnesystemets fulde længde opmåles fra bagdø-ren til førersæders sædebrønd?
Svar på spørgsmål IA:
Skinnesystemets fulde længde er opmålt som værende den synlige og anvendelige skinnes længde, da en evt. længde ud over denne længde, ikke er anvendelig for bespænding. Yderligere er der i skinnen ved bagdøren monteret en bolt, der forhindrer brug af skinnen i dens fulde længde.
Spørgsmål IB:
Kan skønsmanden oplyse, om opmålingen af skinnerne er foretaget ved opmå-ling af:
a) Skinnernes fulde længde eller
b) Skinnernes fulde længde fratrukket længden af de kosmetiske og aftagelige dækskinner?
Svar på spørgsmål IB:
a) Se besvarelse af IA.
b) Skinnernes fulde længde er opmålt. Kosmestiske, rustfrie afdækninger, der
12
kun er aftagelige ved brug af værktøj, er ikke anvendelig skinnelængde, og kan derfor ikke medregnes ved opmåling.
Spørgsmål IC:
Kan skønsmanden bekræfte, at der
i henhold til det af skønsrekvirentens fremlagte bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesystemer til kørestole – Del 1: krav og prøv-ningsmetoder til alle systemer figur I.1 maksimalt kræves 1372 mm mellem det maksimale forreste bespændingspunkt og det maksimale bagerste bespændings-punkt?
Svar på spørgsmål IC:
Skønsrekvirentens fremlagte bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikker-hedsselesystemer til kørestole, beskriver anbefalede forankringspunkter på køre-stole samt anbefalede justerbare længder på kørestolsbespændinger. Dette fremgår også af dokumentets Annex 1, ”Recommendations for securement point locations on wheelchairs and adjustment lengths of strap assemblies” .
Der er ikke tale om krav, men om anbefalinger ift. placering af kørestolsbespæn-dinger med udgangspunkt i en kørestol.
Bemærk bilag 10, figur I.1 note 1, 2 og 3, hvor der tages forbehold for, at der i konkrete tilfælde kan gælde andre anbefalinger.
Spørgsmål ID:
Kan skønsmanden bekræfte, at der i henhold til det af skønsrekvirentens frem-lagte bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesystemer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer” figur I.1 maksimalt kræves en længde på 2,774 m for korrekt bespænding af to kørestole?
Svar på spørgsmål ID:
Se besvarelse af spørgsmål IC, herunder følgende:
Bemærk bilag 10, figur I.1 note 1, 2 og 3, hvor der tages forbehold for, at der i konkrete tilfælde kan gælde andre anbefalinger.
Spørgsmål IE:
Kan skønsmanden bekræfte, at der i henhold til det af skønsrekvirentens frem-lagte bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesystemer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer figur I.1 og med tillæg på 30 cm i henhold til kontraktens § 22, stk. 3, kan foretages lovlig bespænding af to kø-restole ved en længde på i alt 3,344 m?
Svar på spørgsmål IE:
13
Se besvarelse af spørgsmål IC og ID, herunder følgende: Bemærk bilag 10, figur I.1 note 1, 2 og 3, hvor der tages forbehold for, at der i konkrete tilfælde kan gælde andre anbefalinger.
Spørgsmål IF:
Kan skønsmanden oplyse hvordan opmålingsmetoden, jf. bilag 9, kan udledes af lovgivningen, bilag 10 eller kontraktens § 22, stk. 3?
[ Svar på spørgsmål IF:]
Opmålingsmetoden jf. bilag 9 beskriver udbudsgivers mindstekrav til opbygnin-gen, der er opgivet til mindst 3750 mm.
Lovgivningens mindstekrav ved transport af kørestole er B 75 x L 130 cm. Ud-budsgivers mindstekrav til opbygningen jf. bilag 9, overstiger dermed lovgivnin-gens mindstekrav ved transport af kørestole.
Bilag 10 omhandler anbefalinger til forankringspunkter på kørestole samt anbefa-lede justerbare længder på kørestolsbespændinger. Bilag 10, figur I.1 note 1, 2 og 3 tager i øvrigt forbehold for, at andre anbefalinger kan være gældende.
Kontraktens § 22, stk. 3 beskriver, at der skal være plads til 2 kørestole med en maksimal størrelse på L 145 cm med mindst 30 cm for kørestolen. Det giver en samlet nettolængde på mindst 350 cm. Bilag 9 uddyber kontraktens § 22, stk. 3 med bla. beskrivelse af udregning af mindstekrav til netto- og bruttolængde.
Spørgsmål IG:
Kan skønsmanden bekræfte, at der i henhold til det af skønsrekvirentens frem-lagte bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesystemer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer” figur I.1 maksimalt kræves en selelængde på 740 mm og 710 mm til henholdsvis bagerste bespændingspunkt og forreste bespændingspunkt til en samlet længde på 145 cm svarende til de 145 cm i kontrakts § 22, stk. 3.
Svar på spørgsmål IG:
Bilag 10 – Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesystemer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer” figur I.1 beskriver anbefalede forankringspunkter på kørestole samt anbefalede justerbare længder på køre-stolsbespændinger.
Samme bilag, figur I.1 beskriver i Note 1, 2 og 3 at der kan være undtagelser til de anbefalede forankringspunkter samt længder på kørestolsbespændinger. Kontraktens § 22, stk. 3 beskriver, at der skal transporteres kørestole samt elscoo-tere , og at de skal fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding. El-scootere kan have en længde på op til 145 cm.
14
…”
I erklæring dateret 30. juni 2020 fra Mercedes-forhandleren Minibus Danmark er anført, at den omhandlede Mercedes-Benz Sprinter har en indvendig længde (målt fra bagdør til førersædets brønd) på 3500 mm.
I e-mail af 2. juli 2020 fra Sydtrafik til en vognmand om mulig ophævelse af FG6-FlexGaranti-kontrakterne er anført:
”[…]
Trafikselskaberne forudser ind til videre følgende mulige forhindringer for god-kendelse:
Fiat Ducato: Denne kan ikke godkendes.
Mercedes Sprinter ML / L: Disse kan kun godkendes, såfremt længden på gulva-realet bag forsædet har en længde på minimum 350 cm, og liftpladen ikke opta-ger en del af pladsen ved bagdørene. Dette kontrolleres ved vognkontrol.
Andre vogntyper: Dokumentation fremsendes samt bil til vognkontrol. […]”
Der er fremlagt Trafikselskabernes ”[b]eskrivelse af metode for opmåling af nødvendige dimensioner på liftvogne under FG/FV6” ; Dansk Standards DS/ISO 10542-1 vedrørende fastspændings- og sikkerhedsselesystemer til kørestole; kursusmateriale fra AMU Fyn vedrørende befordring af fysisk handicappede passagerer og branchevejledning vedrørende transport af kørestolsbrugere.
Forklaringer
Kontrakt- og flexchef Vidne 1, projektleder Vidne 2, Skønsmand 1 og Skønsmand 2 har afgivet forklaring.
Vidne 1 har forklaret, at hun er ansat som kontrakt- og flexchef hos Fyn-bus. FG-kontrakterne angår selskabernes såkaldte flextrafik. Denne omfatter vi-siterede personer, der ikke kan transportere sig selv, fx handicappede og perso-ner, der er tildelt et bestemt antal kørsler om året. Flextrafik vedrører også fx specialskolekørsel og såkaldt open flexkørsel, hvor man kan købe en flextur, hvor der ikke er fast busdrift. I 2023 udførte de 2,1 mio. garantikørsler, hvoraf 40 % foregik i liftbiler, fx fordi borgeren sidder i kørestol. De gennemførte i juli 2020 en vognkontrol. Resultatet var, at kun 3 ud af 202 køretøjer kunne godken-des, da langt hovedparten ikke kunne transportere to store kørestole samtidig. De 3 godkendte vogne var alle af mærket Mercedes Benz 316 lang model. Denne model var større, end den Mercedes Benz, som Sagsøgte benyttede. 3 vogne ville helt oplagt ikke være tilstrækkeligt, og havde man vidst, hvordan udbudsmaterialet fortolkes i dag, ville de have annulleret kontrakterne og gen-
15
nemført et nyt udbud, så alle kunne byde ind med vogne, der var store nok. FG-kontakterne udløber og fornyes løbende. I dag stiller selskaberne ikke krav om, at der skal være plads til 2 store kørestole. Dermed kan de vognmænd med op-hævede kontrakter igen byde på opgaven. Beskrivelsen af metode for opmåling af nødvendige dimensioner på liftvogne under FG/FV6 (bilag 9) er udarbejdet i juni-juli i 2020, hvor de skulle vurdere, om bilerne var store nok, og var således ikke en del af udbudsmaterialet.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som projektleder hos Sydtra-fik. Han arbejder med udbud og kontraktopfølgning. Størstedelen af hans ar-bejdstid går med udbudsforretninger. Trafikselskaberne udbyder hver andet år flextrafikken – både den variable og den garantibaserede kaldt FV og FG. Ved garanti mener man, at vognmændene inden for visse rammer er forpligtet til at stå til rådighed for selskabernes kunder. De er til gengæld garanteret betaling. Dermed er der altid biler på gaden, der kan sendes til opgaver. Udbuddene fo-regår på tværs af de 3 selskaber, og han er projektleder ved afvikling af udbud-dene. Han var med i forbindelse med FG6-udbuddet. Efter at tilbudsfristen var udløbet, blev tilbuddene vurderet og de fandt vinderne. De gennemgik tilbud-dene og kontrollerede dem for at se om, de var konditionsmæssige. Tilbudsgi-verne skulle angive en driftstimepris, dvs. en timepris, der dækker den fulde drift. Derudover var der også formalia omkring stamdata, tro og love-erklærin-ger, arbejdsvilkår mv. Tilbudsgiverne skulle ikke oplyse hvilken vogn, de ville benytte til at opfylde kontrakten med. Vinderup Taxa afgav et konditionsmæs-sigt tilbud. Der var intet, der tydede på, at de ikke kunne opfylde kravene. Sagsøgte har hjemsted på Ærø, men vognløbsnummer 2688 angår i princippet kørsel på hele Fyn. Der var en 7-8 stykker, der havde budt på vognløbet, og Sagsøgte lå som nr. 4 ud fra driftstimeprisen.
Han sendte en e-mail den 2. juli 2020 til Virksomhed 2 (bilag B) som en del af en masseudsendelse, hvor en tilsvarende mail blev sendt til de øvrige kontrakt-havere i forbindelse med den mulige ophævelse. Som det er anført i e-mailen var det muligt at ombygge en vogn, hvis man sendte dokumentation herfor til Trafikselskaberne. Når han i e-mailen anfører ”Mercedes Sprinter ML / L” vil han tro, at det omhandler en mellemlang eller lang Mercedes Sprinter. Han ved ikke, om det anførte omhandler en Mercedes Sprinter 316. Alle vogne, der var i spil, blev kaldt ind til opmåling, og der var kun ganske få, der bestod denne. Herefter blev kontrakterne ophævet.
Skønsmand 1 har forklaret, at han vedstår indholdet af skønserklæ-ringen.
Skønsmand 2 har forklaret, at der i svaret på spørgsmål IC er henvist til en vejledning udfærdiget af producenten af bespændinger. Den an-førte længde på 1372 mm er en anbefaling ud fra en standardkørestol. I udbuds-
16
materialet står også anført, at man skal kunne transportere fx el-scootere. En kø-restol skal være fastgjort med en 4 pkt. bespænding. Det vil typisk være en sele, man trækker ud og fastgør med en krog eller karabinhage på kørestolen. Be-spændingen vil typisk fylde det samme uanset hvilket køretøj, der skal fastgø-res. Standarden gælder kun i forhold til sikkerheden ved bespænding. Derud-over har man nogle anbefalede mål. Større kørestole eller scootere kræver na-turligt mere plads. I bilag 9 har selskabernes lagt 25 cm bag bagerste kørestol for at bespænde korrekt. Årsagen hertil er formentlig, at man vil have plads, så chaufføren kan komme omkring. 25 cm bag bagerste kørestol forekommer som et rimeligt krav. Der er således forskel på de lovgivningsmæssige krav og så ud-byders krav. ISO 10542 har anbefalinger for plads.
Vedrørende spørgsmål IA og svaret herpå kan man ikke sætte en bespænding, hvor bolten sidder, eller bag denne. Hele skinnen er målt til 305 cm., men rette-lig burde man trække 5-7 cm. fra for at tage højde for, at man ikke kan be-spænde fra det punkt på skinnen, hvor bolten sidder. Hvis man fjernede bolten ville man i princippet kunne anvende hele skinnen, men udfordringen er, at der skal være en bolt for at fastgøre skinnen. Hvis man fjernede afdækningen ville skinnen opmåles til en større længde. De 30 cm., der skal være foran kørestolen er for, at man kan komme rundt om kørestolen. Det behøves ikke være med skinne, men kan også være almindelig gulvplads. De har kun målt den synlige skinne frem til afdækningen. Førersædets brønd betyder den kassesokkel, som sædet er placeret på. Han ved ikke, hvad bilen måler fra bagdør til brønden. De-res opmåling stoppede, hvor skinnen synligt stopper, da skinnen under afdæk-ningen ikke er brugbar.
Parternes synspunkter
Trafikselskaberne har i påstandsdokumentet anført:
”…
3. ANBRINGENDER
3.1 Ansvarsgrundlag og årsagssammenhæng
3.1.1 Erstatningsansvaret i udbudssager hviler på dansk rets almindelige regler. Der gælder i dansk ret følgende almindelige betingelser for at få tilkendt erstatning:
1) Der skal foreligge et ansvarsgrundlag
2) Der skal være opgjort og godtgjort er et økonomisk tab
3) Der skal foreligge den fornødne kausalitet/årsagssammenhæng
mellem den indtrufne skade og det lidte tab, og
4) Der skal foreligge adækvans.
17
3.1.2 Ansvarsgrundlaget i den foreliggende sag består i, at Trafikselskaberne de facto har ændret et mindstekrav til vogntyper i kontraktens pkt. 22, stk. 3 og stk. 4 (bilag 3), jf. dom af 12. maj 2022 fra Retten i Svendborg.
3.1.3 Trafikselskaberne gør dog gældende, at betingelsen om, at der skal fo-religge årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade og det lidte tab, ikke er opfyldt.
3.1.4 Til støtte herfor gør Trafikselskaber gældende, at det forhold, der ud-gør ansvarsgrundlaget (at der blev ændret et mindstekrav i en kontrakt mellem Vinderup Taxi og Trafikselskaberne (bilag 8)), ikke kan have ført til et tab for Sagsøgte. Trafikselskaberne henviser i den forbindelse til, at der ikke er blevet ændret et mindstekrav i en kontrakt mellem Sagsøgte og Trafikselskaberne, da Sagsøgte ikke fik tildelt en FG6-kon-trakt under udbuddet, og det forhold, at FG6-Kontrakten senere blev erklæret for uden virkning af Klagenævnet for Udbud og ophævet, har således ikke ført til et tab for Sagsøgte.
3.1.5 Det gøres således gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem den udbudsretlige overtrædelse bestående i en de facto ændring af et mindstekrav i en indgået kontrakt, og Sagsøgtes krav på mistet fortje-neste på denne kontrakt, da Sagsøgte aldrig kunne opnå en fortjeneste på en kontrakt, som Sagsøgte ikke fik tildelt, og som Sagsøgte efter ud-budsreglerne i øvrigt ikke skulle have været tildelt.
3.1.6 Trafikselskaberne henviser til yderligere støtte for anbringendet om, at der ikke foreligger årsagssammenhæng, til fast praksis fra Klagenæv-net for Udbud, hvorefter en forbigået tilbudsgiver kun kan få tilkendt erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse, hvis tilbudsgiveren kan bevise, at ordregiveren traf en forkert tildelingsbeslutning, og at den forbigåede tilbudsgiver med en til vished grænsende sandsynlig-hed ville være blevet tildelt kontrakten, hvis denne ansvarspådragende fejl ikke var blevet begået.
3.1.7 Dette bevis kan Sagsøgte ikke løfte i denne sag, allerede fordi Sagsøgte ikke skulle have været tildelt kontrakten. Trafikselskaberne henviser i den forbindelse til, at driftstimeprisen var det eneste tildelingskrite-rium under udbuddet af FG6-kontrakten, hvilket er ubestridt under sa-gen, og at Sagsøgte i forbindelse med udbuddet bød med en højere driftstimepris end 3 af de øvrige tilbudsgivere til FG6-kontrakten, her-under den vindende tilbudsgiver, Vinderup Taxi, hvilket er dokumen-teret med bilagene 4-7. Således som udbudsbetingelserne var formule-ret, var Trafikselskaberne dermed i henhold til udbudsreglerne både berettiget og forpligtet til at tildele FG6-garantikontrakten vedrørende vognløb 2688 til Vinderup Taxi, som opfyldte alle krav til tilbuddets indhold på tilbudstidspunktet.
18
3.1.8 Det gøres derfor gældende, at Trafikselskaberne ikke begik en udbuds-retlig overtrædelse i forbindelse med tildelingen af garantikontrakt vedrørende vognløb 2688 til Vinderup Taxi. Selve tildelingsbeslutnin-gen var således ikke forkert, og Sagsøgte kan aldrig være berettiget til mistet fortjeneste på en kontrakt, som Sagsøgte ikke fik tildelt, fordi Sagsøgte efter udbudsreglerne ikke lovligt kunne eller skulle have væ-ret tildelt denne kontrakt.
3.1.9 I den forbindelse gør Trafikselskaberne gældende, at mindstekravet i § 22, stk. 3 og 4 i FG6-kontrakten (bilag 3) er et kontraktvilkår, som Tra-fikselskaberne ikke var forpligtet til at konstatere om tilbudsgiverne (herunder Vinderup Taxa) havde opfyldt på tidspunktet for tildeling. Det følger således af fast praksis fra Klagenævnet for Udbud, at ordre-giver som udgangspunkt ikke har pligt til at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som fremgår af et tilbud, og at dette også gælder en til-budsgivers bekræftelse af, at mindstekrav er overholdt.
3.1.10 Kun hvis ordregiveren får henledt opmærksomheden på, at en tilbuds-givers tilbud ikke opfylder kontraktens krav på tildelingstidspunktet, er ordregiveren således forpligtiget til at foretage en nærmere kontrol heraf.
3.1.11 Da tilbudsgiverne ikke i forbindelse med tilbudsafgivelsen skulle an-føre, hvilken vogn der skulle anvendes til udførelsen af FG6-kørslen, var der heller ingen omstændigheder på tildelingstidspunktet, der gav Trafikselskaberne anledning til at kontrollere de vogne, som tilbudsgi-verne agtede at anvende i forbindelse med opfyldelse af FG6 kontrak-terne.
3.1.12 Trafikselskaberne konstaterede først i forbindelse med gennemførelsen af en vognkontrol i juli 2020, at en række vogne, som blev anvendt af vognmændene til at udføre kørsel med under de tildelte garantikon-trakter, ikke opfyldte FG6-kontraktens mindstekrav om pladskrav til kørestole, således som Klagenævnet for Udbud i sin kendelse af 19. maj 2020 havde udtalt, at mindstekravet skulle forstås.
3.1.13 Trafikselskaberne fandt, at dette udgjorde en misligholdelse af disse kontrakter og ophævede dem. Dette var i overensstemmelse med ud-budsreglerne, idet det følger af fast udbudsretlig praksis, at såfremt en manglende overholdelse af mindstekravene konstateres af ordregiver efter, at kontrakttildelingen er foretaget, er dette forhold et kontrakt-mæssigt anliggende mellem ordregiveren og kontrakthaveren, som vil kunne udløse kontraktlige sanktioner i form af, at ordregiveren kan gøre misligholdelse gældende. Derimod medfører et sådant forhold ikke, at den oprindelige tildelingsbeslutning var forkert eller ulovlig. Dette følger af fast praksis fra Klagenævnet for Udbud, og heller ikke det forhold, at Vinderup Taxas vogn ikke opfyldte mindstekravet i § 22, stk. 3 og 4 i FG6-garantokontrakten (bilag 3) kan således føre til, at
19
Trafikselskabernes tildelingsbeslutning var forkert. Trafikselskaberne skal for en god ordens skyld henvise til, at eventuelle anbringender om, at Trafikselskaberne skulle have foretaget en ulovlig tildelingsbe-slutning ikke kan gøres gældende under nærværende sag, som alene vedrører spørgsmålet om en evt. erstatningsudmåling. Alle spørgsmål om ansvarsgrundlaget er afklaret under de tidligere sager i samme sagskompleks, og eventuelle nye anbringender i relation til yderligere ansvarsgrundlag skal afvises med henvisning til, at klagefristen for disse spørgsmål for længst er udløbet, jf. § 7 i Lov om Klagenævnet for Udbud.
3.1.14 Opsummerende medfører det forhold, at Trafikselskaberne tildelte FG6-kontrakten til Vinderup Taxi og senere foretog en ulovlig ændring af kontrakten, således ikke, at Sagsøgte har lidt et tab, idet Sagsøgte ikke skulle have været tildelt FG6-kontrakten oprindeligt.
3.1.15 Trafikselskaberne gør endvidere gældende, at den uberettigede tilde-ling af kørsler på FG6-kontrakterne efter ændringen af mindstekrav (vi-dereførelse af kontrakterne med lempede mindstekrav til pladskrav til kørestole), som efter Klagenævnet for Udbuds kendelser havde karak-ter af direkte tildelinger, ej heller har påført Sagsøgte noget tab. Trafik-selskaberne gør til støtte herfor gældende, at det ikke ville være muligt for Sagsøgte (eller nogen anden aktuel eller potentiel leverandør), at dokumentere, at de under et genudbud af kontrakterne ville have fået tildelt en garantikontrakt endsige nogen kørsler. Heller ikke på denne baggrund kan Sagsøgte således løfte bevisbyrden for et tab som følge af den ansvarspådragende handling.
3.1.16 Til yderligere støtte for, at der ikke foreligger den fornødne årsagssam-menhæng i sagen, henviser Trafikselskaberne til fast praksis fra dom-stolene og Klagenævnet for Udbud, hvorefter der ikke er årsagssam-menhæng for et erstatningskrav på mistet fortjeneste, hvis det er over-vejende sandsynligt i et kontrafaktisk scenarie, at ordregiveren ville have annulleret udbuddet, når en udbudsretlig overtrædelse konstate-res, og det ikke er dokumenteret, at den erstatningssøgende i dette sce-narie ville have fået tildelt kontrakten. Trafikselskaberne gør i den for-bindelse gældende, at den fortolkning af mindstekravet om pladskrav til kørestole, der blev lagt til grund af Klagenævnet for Udbud i ken-delserne af 19. maj 2020 og 27. oktober 2020 og af Retten i Svendborg ved dom af 12. maj 2022, hvorefter det var et krav, at vogntyperne 5 og 6 skulle have plads til to kørestole af maksimal størrelse plus 30 cm mellem kørestolene, medfører, at kun et meget begrænset antal af de vogne, der blev budt ind med af vogntype 5 og 6 på FV6- og FG6-ud-buddene, ville kunne leve op til mindstekravet.
3.1.17 For FG6-kontrakternes vedkommende, var der kun tre ud af 202 vogne, som havde plads til to kørestole af maksimal størrelse samti-digt. Med de 3 tilbageværende vogne, som ville kunne havde fået til-
20
delt en FG6-kontrakt, hvis Trafikselskaberne i forbindelse med tildelin-gen ved en vognkontrol i et kontrafaktisk scenarie havde konstateret, at de vogne, som tilbudsgiverne ville udføre kørslen med på FG6-kon-trakterne, ikke opfyldte kontrakternes mindstekrav, ville Trafikselska-berne ikke kunne sikre forsyningssikkerheden.
3.1.18 Det gøres derfor gældende, at det må lægges til grund som overve-jende sandsynligt, at Trafikselskaberne dermed - på et sagligt og lovligt grundlag med henvisning til hensynet om at sikre forsyningssikkerhe-den - i et kontrafaktisk scenarie ville have aflyst udbuddet og udbudt FG6-kontrakterne igen på vilkår, som ville sikre forsyningssikkerhe-den, hvis det forhold, at kun meget få af de vogne, som tilbudsgiverne ville udføre kørslen med under de tildelte FG6-kontrakter, opfyldte et af kontraktens mindstekrav, var kommet til Trafikselskabernes kund-skab i forbindelse med tildelingsbeslutningerne.
3.1.19 Det gøres gældende, at også af denne grund kan Sagsøgte ikke doku-mentere, at Sagsøgte med en til vished grænsende sandsynlighed ville have fået tildelt garantikontrakt vedr. vognløb 2688, hvis denne vogn-kontrol, som blev udført i juli 2020, var blevet udført i forbindelse med tildelingen.
3.1.20 Subsidiært gør Trafikselskaberne gældende, at den vogn, som Sagsøgte ubestridt ville have udført kørslen med, hvis Sagsøgte havde fået til-delt garantikontrakt vedr. vognløb 2688, ikke opfyldte mindstekravene i kontrakten, hvorfor betingelsen om årsagssammenhæng også af den grund ikke er opfyldt. Sagsøgte er således ikke som følge af denne æn-dring af mindstekravene blevet stillet ringere i forbindelse med til-budsgivningen/konkurrencen.
3.1.21 Det følger af fast praksis fra Klagenævnet for Udbud, at hvis en forbi-gået tilbudsgivers tilbud var ukonditionsmæssigt og dermed ikke kunne føre til, at tilbudsgiveren ville være tildelt kontrakten, er der ikke årsagssammenhæng mellem den overtrædelse af udbudsreglerne, der måtte være konstateret, og det tab, som tilbudsgiveren angiver at have lidt.
3.1.22 Klagenævnet for Udbud udtaler i kendelsen af 13. december 2022, (bi-lag 1) på side 24, at Klagenævnet for Udbud finder, at det tilbud på FG6-kørsel, som Sagsøgte havde afgivet, ikke var ukonditionsmæssigt. Dette udsagn forstår Trafikselskaberne på den måde, at Klagenævnet for Udbud finder, at den vogn, som Sagsøgte ubestridt ville udføre kørslen med, opfyldte kontraktens mindstekrav. Dette er Trafikselska-berne ikke enige i, hvilket bl.a. er baggrunden for, at kendelsen er ind-bragt for Retten i Svendborg ved nærværende sag, samt baggrunden for begæringen om det under sagen gennemførte syn og skøn.
21
3.1.23 Det følger da også uomtvisteligt af skønsrapporten i sagen af 12. marts 2024, at Sagsøgtes vogn ikke opfyldte mindstekravene i udbudsbetin-gelserne, idet det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 i skønsrapporten, at:
” Den fremviste vogn, Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016 med Stel nr., har en anvendelig længde på de gulvmonterede skinner, på max. 305 cm.
Den fremviste vogn har ikke en længde, der giver den nødvendige plads, når det lægges til grund, at andet led i kontraktens § 22, stk. 3 skal for-stås således, at der skal være plads til mindst to kørestole (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde), som skal placeres fremadrettet og med mindst 30 cm plads foran hver kørestol.
Dertil skal yderligere tillægges kravet om plads til fastgø- relse af køresto-lens bageste bespændinger.”
[Vores fremhævning]
3.1.24 Dermed modbeviser skønsrapporten Klagenævnet for Udbuds syns-punkt, idet skønsmanden i stedet bekræfter det af Trafikselskaberne anførte om, at Sagsøgtes Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016, som Sagsøgte ubestridt ville have anvendt til sin kørsel, hvis Sagsøgte havde fået tildelt en FG6-kontrakt, ikke opfylder vogn-kravene i § 22, stk. 5 i FG6-kontrakten (bilag 3), som var mindstekrav, jf. § 22, stk. 1 i FG6-kontrakten (bilag 3).
3.1.25 Skønsmandens besvarelse af Sagsøgtes supplerende spørgsmål ved den supplerende skønsrapport af 16. april 2024 ændrer ikke herved. Som det er påpeget af Skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål IF og IG, tager Standarden, DS-ISO 10542-1 (bilag 10) udgangspunkt i trans-port af kørestole med målene, B 75 x L 130 cm., idet det anføres, at der i standarden (bilag 10) tages forbehold for, at andre anbefalinger kan være gældende. Da FG6-kontraktens § 22, stk. 3 beskriver, at der skal være plads til 2 kørestole med en maksimal størrelse på L 145 cm, her-under kørestole samt elscootere, med mindst 30 cm foran kørestolen, og at kørestolene skal fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespæn-ding, kræves en samlet nettolængde på mindst 350 cm. (Dertil skal yderligere tillægges kravet om plads til fastgørelse af kørestolens bage-ste bespændinger, dvs., krav om nettolængde på i alt mindst 375 cm). Sagsøgtes Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016, har en anvendelig længde på de gulvmonterede skinner, på kun max. 305 cm. Dvs., langt under mindstekravet.
3.1.26 Trafikselskaberne har under hele sagsforløbet (både før sagerne i Kla-genævnet for Udbud blev anlagt af Sagsøgte og under sagen om an-svarsgrundlaget), stedse gjort gældende, at Sagsøgtes (tidligere) Mer-
22
cedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016, som Sagsøgte ube-stridt ville have anvendt til sin kørsel, hvis Sagsøgte havde fået tildelt en FG6-kontrakt, ikke opfylder mindstekravene i udbudsbetingelserne. Trafikselskaberne har også under hele sagsforløbet ageret i overens-stemmelse med denne opfattelse.
3.1.27 Afslutningsvist gøres det derfor gældende, at selv hvis Trafikselska-berne i et kontrafaktisk scenarie havde udført en vognkontrol af de vogne, som tilbudsgiverne på FG6- kontrakterne ville udføre kørslen med i forbindelse med tildelingen af FG6-kontrakterne, så ville en så-dan kontrol ikke have ført til, at Sagsøgte ville være blevet tildelt ga-rantikontrakten vedrørende vognløb 2688 i stedet for Vinderup Taxi. Den vogn, som Sagsøgte ubestridt under sagen har oplyst at ville have udført kørslen med, ville ikke kunne opfylde et mindstekrav om plads til to store kørestole samtidigt og samtidigt opfylde kravet om, at begge disse to store kørestole kunne fastspændes lovligt.
3.2 Erstatningens opgørelse
3.2.1 Hvis Retten måtte nå frem til, at betingelsen om årsagssammenhæng er opfyldt, så gøres det gældende, at det fremsatte erstatningskrav, som Klagenævnet for Udbud nedsatte skønsmæssigt til DKK 600.000, i det hele er udokumenteret og også af denne grund skal bortfalde eller subsidiært yderligere nedsættes betragteligt, herunder idet manglende dokumentation for et påstået tab efter fast erstatningsretlig praksis bør komme den erstatningssøgende til skade.
3.2.2 Sagsøgte har ikke på noget tidspunkt under sagen dokumenteret sit påståede tab. Trafikselskaberne gør gældende, at uanset at det er Tra-fikselskaberne, der har indbragt nærværende sag for Retten i Svend-borg, er det Sagsøgte, der påstår at være skadelidt i sagskomplekset, og det er derfor som det alt overvejende udgangspunkt Sagsøgte, der har bevisbyrden for, at der er lidt et tab, herunder størrelsen af dette påstå-ede tab.
3.2.3 Det bemærkes i den forbindelse, at det af Sagsøgte fremførte i afsnit 5.4.1 i Svarskriftet vedr. reduktion i de påståede variable omkostninger ej heller kan tillægges betydning under sagen, da heller ikke disse vari-able omkostninger er specificerede eller dokumenterede.
3.2.4 Sagsøgte har således hverken under denne verserende sag eller under sagen ved Klagenævnet for udbud dokumenteret sit påståede tab. Til støtte for sin påstand fastholder Trafikselskaberne således, at Sagsøgte ikke har dokumenteret sit tab, herunder størrelsen af de variable om-kostninger, og det gøres gældende, at Sagsøgte allerede af den grund ikke kan opnå erstatning, idet Trafikselskaberne uden dokumentation for det modsatte gør gældende, at de variable omkostninger ville have
23
været så høje, at Sagsøgte ikke ville have opnået en fortjeneste, selv hvis betingelsen om årsagssammenhæng havde været opfyldt.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdoku-ment anført:
”…
2 ANBRINGENDER
Indledende bemærkninger
1. De kumulative betingelser for påligning af et erstatningsansvar er følgende:
• Der skal foreligge et ansvarsgrundlag.
• Der skal være lidt et tab.
• Der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling
og tabet.
• Tabet skal være påregneligt.
Ad betingelsen om ansvarsgrundlaget
2. Ansvarsgrundlaget er behandlet i to instanser, tre gange, og allerede af denne årsag forekommer det overflødigt at behandle dette nærmere.
3. Klagenævnet for Udbud og Retten i Svendborg har i tre tilfælde konstate-ret, at sagsøgerne har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 36, stk. 1, samt artikel 89, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, ved at frafalde mindstekravet om pladskrav til vogntyperne 5 og 6 i kontrakt ”FG6 –Flex-garanti” om udførelse af kørselsydelser uden at gennemføre en ny udbuds-procedure i sin helhed, idet mindstekravet udgør et grundlæggende ele-ment.
4. Frafaldet bevirkede, at sagsøgerne uberettiget tildelte garantikørsler til Vin-derup Taxa ApS, som anvendte et køretøj, som ikke opfyldte det i sagen omhandlede mindstekrav. Disse kørsler burde rettelig have tilfaldet Sagsøgte.
5. Der henvises i øvrigt til Klagenævnets udførlige præmisser i kendelse af 13. december 2022 (bilag 1), som i det hele bør lægges til grund.
Ad betingelsen om årsagsforbindelse
24
6. Det gøres overordnet gældende, at kravet om årsagsforbindelse mellem den konstaterede overtrædelse af udbudsreglerne og det tab, som Sagsøgte har lidt, er opfyldt.
7. Det kan lægges til grund, at kravet om plads til to store kørestole m.v. ikke kunne opfyldes med en Fiat Ducato 33 som anvendt af Vinderup Taxa ApS.
8. Der har endvidere frem til klagesagen om erstatningsspørgsmålet været enighed mellem parterne om, at Sagsøgtes Mercedes Sprinter 316 Stan-dard opfyldte mindstekravet, og den omstændighed, at alle kontrakter er-klæredes for uden virkning, kan ikke sidestilles med, at alle vogne måtte anses for ukonditionsmæssige al den stund, at sagsøgerne er det udbuds-retlige pligtsubjekt og anses for uberettiget at have frafaldet mindstekravet.
9. Trafikselskabernes efterfølgende fortolkning af mindstekravet, hvorefter størstedelen af de øvrige vogne ikke opfyldte mindstekrav, må afvises: Mindstekravet indeholder ikke formuleringer, som kan udlægges som fastspændingskrav, og mindstekravet indeholdt også specifikke målangi-velser.
10. Mindstekravet i § 22, stk. 3, i FG6-kontrakten kan gengives som følger:
” For vogntype 5 skal enhver fastspænding af kørestol/passagerer altid op-fylde lovgivningens krav, herunder at kørestole og el-scootere fastspændes med 4-punkts strop- eller sele- bespænding fastgjort til vognbunden. Der skal være mindst fire skinner i gulvet til fastspænding af kørestole. Derud-over skal alle kunder og ledsagere inkl. kørestolsbrugere fastspændes med 3-punkts sikkerhedssele. Der skal være vandret justeringsmulighed for 3-punktssele i loftet. I vognene skal findes en seleforlænger på minimum 60 cm.
Vognen skal være forsynet med motordrevet lift, og indrettet til at kunne transportere kørestole med en maksimal størrelse (inkl. bruger) på 145 cm x 80 cm (længde x bredde). Der skal være plads til mindst to kørestole samt mindst fem siddepladser til øvrige passagerer. Når kørestolen er placeret i vognen skal der være mindst 30 cm plads foran kørestolen. Såvel sæder som kørestole skal placeres fremadrettet.”
11. Det følger herefter, at vognen skal have en længde på minimum to gange den maksimale længde på kørestolen på 145 cm og to gange 30 cm plads foran kørestolen, svarende til i alt 350 cm.
12. Herudover fremgår det, at kørestolen skal kunne fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden. Det fremgår dog ikke, at vognen skal have en bestemt indvendig længde for at kunne opfylde denne del af mindstekravet. Afgørende for denne del af mindste-kravet er derved alene, om kørestolen kan fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden, samtidig med at kra-
25
vet om, at vognen skal kunne transportere to kørestole på 145 cm x 80 cm med mindst 30 cm plads foran kørestolene, er overholdt.
13. Mindstekravet i § 22, stk. 3, henviser i denne sammenhæng alene til, at en-hver fastspænding af kørestole altid skal opfylde lovgivningens krav, og at anbefalingen i Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjælpe-midler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesyste-mer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer” (bilag 10) om, at vinklen mellem bespændingen og befæstningspunktet ved køre-stolens bagerste hjul ikke må overstige 45 grader, alene er en anbefaling og ikke et lovkrav, som skønsmanden også anfører under besvarelsen af spørgsmålene IC, ID, IE, IF og IG.
14. Hertil kommer, at Standarden DS-ISO 10542-1 ”Tekniske systemer og hjæl-pemidler til person med handicap – Fastspændings og sikkerhedsselesyste-mer til kørestole – Del 1: krav og prøvningsmetoder til alle systemer” ikke indgår i udbudsmaterialet for FG6, jf. bilag 3.
15. Det gøres på denne baggrund gældende, at kravet om 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden også kan opfyldes med en ind-vendig vognlængde målt fra bagdør til førersædets sædebrønd på 350 cm.
16. Det bemærkes i skønserklæringen, at skønsmanden har opmålt den fremvi-ste vogn, Mercedes Sprinter 316 CDI MPV standard AUT 2016 med Stel nr., til at have en anvendelig længde på de gulvmonte-rede skinner på maksimalt 305 cm, jf. skønsmandens besvarelse af spørgs-mål 5, idet skønsmanden alene har opmålt den synlige skinnelængde og derved fratrukket en del af skinnelængden, hvor der er monteret en bolt, samt kosmetiske, rustfrie afdækninger, der kun er aftagelige ved brug af værktøj, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA og IB.
17. Skønsmandens opmåling bør ikke lægges til grund, da skønsmanden rette-lig skulle have opmålt den fulde længde fra bagdør til førersædets sæde-brønd inklusive skinnelængden, hvor der er monteret en bolt, samt kosme-tiske, rustfrie afdækninger.
18. Det bestrides i denne sammenhæng, at de kosmetiske, rustfrie afdæknin-ger, der kun er aftagelige ved brug af værktøj, er ikke anvendelig skinne-længde, da afdækningerne netop kan aftages og derved anvendes. Det er uden betydning, om der skal anvendes værktøj til aftagningen eller ej.
19. Sagsøgtes Mercedes Sprinter 316 Standard opfylder således mindstekra-vet i § 22, stk. 3, da vognens indvendige længde målt fra bagdør til førersæ-dets sædebrønd er 350 cm, jf. bilag 13.
20. Det er endvidere uden betydning, om Sagsøgte havde erhvervet sin Mer-cedes Sprinter 316 Standard til brug for FG6-udbuddet: De beregninger, til-budsgiverne foretager som grundlag for tilbudsafgivelse i FG6-udbuddet,
26
vil – uanset anskaffelsestidspunktet – blandt andet basere sig på køretøjets anskaffelsespris og de ledsagende driftsudgifter.
21. Endelig må det afvises som oplagt forkert, at anden og tredje økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver bød med konditionsmæssige biler, og det må – som klagenævnet også konstaterer i sin kendelse af 13. december 2022 – påhvile Trafikselskaberne at føre bevis herfor, hvilket ikke er sket. Trafik-selskabernes anbringender desangående fremstår efterrationaliserende.
22. Det gøres på ovenstående grundlag gældende, at betingelsen om årsagsfor-bindelse er opfyldt.
23. Der henvises i øvrigt til Klagenævnets udførlige præmisser i kendelse af 13. december 2022 (bilag 1).
Ad tabsbetingelsen
Ad A, ”Tabt indtjening som følge af ikke at have fået en FG6- kontrakt, som blev tildelt Vinderup Taxa. Perioden 1. marts 2019 til 28. februar 2021”
24. Sagsøgte opgjorde sit erstatningskrav til oprindeligt DKK 1.905.540 med fradrag af variable omkostninger.
25. Det er gjort gældende under klagesagen, som udmøntede sig i Klagenæv-nets kendelse af 13. december 2022 (bilag 1), at posten er opgjort på grund-lag af Sagsøgtes budget for perioden 1. marts 2019 – 28. februar 2020, som er udarbejdet med afsæt i virksomhedens realiserede kørsel for de to forud-gående år foretaget afVirksomhed 1.
26. Af procesøkonomiske årsager forfølger Sagsøgte i nærværende sag alene en erstatning svarende til den skønsmæssigt fastsatte erstatning, som Kla-genævnet for Udbud tilkendte Sagsøgte ved kendelse af 13. december 2022 (bilag 1).
27. Klagenævnet har ved sin opgørelse lagt Trafikselskabernes opgørelse til grund, som er beregnet ud fra de antal minutter, som Vinderup Taxa ApS blev afregnet for i perioden fra den 1. marts 2019 til den 15. november 2020 med den timepris, som Sagsøgte afgav tilbud med på FG6.
28. Klagenævnet opgjorde herefter beløbet til DKK 1.591.323 og fradrog i denne sammenhæng DKK 678.200 for variable omkostninger svarende til det beløb, som Sagsøgte selv fradrog af den ovenfor opgjorte bruttoind-tægt stor DKK 1.950.540. Klagenævnet fastsatte herefter skønsmæssigt er-statningen vedrørende FG6-kørslen i den anførte periode til 600.000 kr.
29. Der henvises i øvrigt til Klagenævnets udførlige præmisser om forholdet i kendelse af 13. december 2022 (bilag 1).
27
Ad betingelsen om påregnelighed
30. Det gøres gældende, at det er påregneligt, at en overtrædelse af udbudsreg-lerne, som har medført, at kontrakten blev tildelt en forkert tilbudsgiver, har den konsekvens, at den rette vinder af udbuddet har lidt et tab i form af tabt indtjening.
31. Det gøres på denne baggrund gældende, at betingelsen om påregnelighed er opfyldt.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ansvarsgrundlag og årsagssammenhæng:
Som fastslået af Klagenævnet for Udbud den 27. oktober 2020 og af retten den 12. maj 2022 foretog Trafikselskaberne i sommeren 2020 en væsentlig ændring til fordel for nogle tilbudsgivere, som ikke var fastsat i de oprindelige tilbudsbe-tingelser, ved at frafalde et mindstekrav om plads i vogntyperne 5 (og 6) i FG6-Flexgaranti-udbuddet uden at gennemføre en ny udbudsprocedure.
Trafikselskaberne har under denne sag anerkendt, at udbudsreglerne har været tilsidesat, men har gjort gældende, at de almindelige betingelser for at tildele en forurettet eller skadelidt erstatning i øvrigt ikke er opfyldt, hvorfor Sagsøgte ikke har krav på erstatning.
Trafikselskaberne har til støtte for dette synspunkt overordnet gjort gældende, at betingelsen for, at der foreligger årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade og det lidte tab ikke er opfyldt. Der er herved navnlig henvist til, at Sagsøgte slet ikke kunne være tildelt kontrakten, da den vogn, som Sagsøgte ville have benyttet, såfremt virksomheden havde vundet det oprindelige udbud, ikke opfyldte udbuddets betingelser. Trafikselskaberne har her særligt henvist til, at den Mercedes Sprinter, som Sagsøgte ville have benyttet til garantikørs-len, ikke havde en tilstrækkelig indvendig længde til, at man kunne transpor-tere 2 store kørestole, som var forudsat i det oprindelige udbudsmateriale. Tra-fikselskaberne har således gjort gældende, at Sagsøgtes tilbud, der var det dy-reste af de 4 laveste bud, ikke var konditionsmæssigt. Trafikselskaberne har derudover gjort gældende til støtte for synspunktet om manglende årsagssam-menhæng, at Trafikselskaberne i et kontrafaktisk scenarie i forbindelse med til-delingsbeslutningerne ville have aflyst udbuddet og foretaget et nyt, hvis man på dette tidlige stadie i beslutningsprocessen var blevet opmærksom på, at kun ganske få vogne opfyldte det oprindelige mindstekrav.
28
Sagsøgte har heroverfor navnlig gjort gældende, at virksomhedens bud var konditionsmæssigt, da det opfyldte mindstekravet. Den omhandlede Mercedes Sprinter havde således den nødvendige indvendige længde til at transportere 2 store kørestole. Herudover er det Sagsøgtes opfattelse, at der er årsagssam-menhæng mellem Trafikselskabernes handlemåde og den økonomiske skade for Sagsøgte. Da de almindelige betingelserne for erstatning således er op-fyldt, er Trafikselskaberne ifaldet et erstatningsansvar.
Retten lægger til grund, at Sagsøgte afgav et konditionsmæssigt tilbud, idet den Mercedes-Sprinter, som skulle have været anvendt til garantikørslen, så-fremt Sagsøgte var blevet tildelt kontrakten, havde et indvendigt mål, der op-fyldte betingelsen i udbudsmaterialets § 22, stk. 3, om en indvendig mindste-længde på 350 cm. til transport af 2 store kørestole.
Retten kan i den forbindelse henvise til Mercedes-forhandlerens oplysning om, at den omhandlede Mercedes-Benz Sprinter har en indvendig længde (målt fra bagdør til førersædets brønd) på netop 350 cm.
For så vidt angår yderligere plads til fastspænding af strop- og selebespændin-ger kan der ikke af udbudsmaterialet udledes noget krav herom, og Trafiksel-skabernes henvisning til Dansk Standards – og andres - anbefalinger om yderli-gere plads, kan ikke tillægges nogen særlig betydning, idet disse ikke er indgået i udbudsmaterialet.
For så vidt angår skønsmændenes opmåling af den omhandlede Mercedes Sprinters anvendelige længde på de gulvmonterede skinner, finder retten, at man ved denne opmåling burde have medtaget både den del af skinnelængden, hvor der er monteret en bolt, og de kosmetiske, rustfrie afdækninger, uanset at disse kun kunne afmonteres ved brug af værktøj. Skønsmændenes målemetode kan således ikke udlæses af udbudsmaterialet. Retten finder derfor, at Trafiksel-skaberne ikke ved en henvisning til skønserklæringen, har løftet bevisbyrden for, at den omhandlede Mercedes Sprinter ikke opfyldte det oprindelige mindstekrav.
Uanset, at det kan lægges til grund, at Sagsøgte afgav det dyreste af de 4 lave-ste bud, har Trafikselskaberne ikke løftet bevisførelsen for, at det næst- eller tredjelaveste tilbud ville have vundet udbuddet, hvis kontrakten ikke var tildelt Vinderup Taxa ApS. Som Trafikselskaberne selv har påpeget, og som var hele baggrunden for ændringen af mindstekravet, kunne alene ganske få vogne op-fylde det oprindelige mindstekrav. Trafikselskaberne har under sagen ikke be-lyst dette nærmere, hvilket bør komme Trafikselskaberne processuelt til skade.
Retten tiltræder endvidere, at det er uden betydning for vurderingen af erstat-ningspligten, at den omhandlede Mercedes Sprinter blev indkøbt af Sagsøgte
29
forud for FG6-udbuddet, eller at Trafikselskaberne – muligvis – ville have aflyst udbuddet, hvis man inden tildelingen af kontrakten blev opmærksom på pro-blemet.
Erstatningens opgørelse:
Klagenævnet har i sin afgørelse - til dels skønsmæssigt - fastsat erstatningen til Sagsøgte til 600.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets vurdering, og tiltræder derfor, at erstatningen er udmålt som sket.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Sagsøgtes advokatudgift med 50.000 kr.
Sagsøgte er momsregistreret.
Da Sagsøgte har fri proces, skal beløbet betales til statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Trafikselskaberne skal til Sagsøgte betale 600.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. novem-ber 2020.
Trafikselskaberne skal til Statskassen betale sagsomkostninger med 50.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 31-05-2024 kl. 13:01
Modtagere: Sagsøger Midttrafik, Sagsøger Sydtrafik, Sagsøger Fynbus, Sagsøgte, Advokat (L) Lotte Hummelshøj, Advokat (L) Anders Nørgaard Jensen