Dom
RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 1. marts 2023
Sag BS-20371/2022-RAN
Sagsøger
mod
Sagsøgte ApS
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 27. maj 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er blevet udsat for for-skelsbehandling på grund af, at hun er i fleksjob, og hvis dette er tilfældet, om hun har krav på godtgørelse herfor.
Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 25.000 kr. med procesrente fra den 8. juli 2021.
Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Sagsøger har opgjort sin påstand til 6-8 mdr. løn med udgangs-punkt i en timeløn på mellem 145 – 150 kr.
Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager.
Retten har bestemt, at der ikke skal udarbejdes fortegnelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Forklaringerne er gengivet i dommen.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hun så jobbet på Jobnet. Der stod, at
man kunne læse mere på selskabets hjemmeside, og hun gik ind på hjemmesi-den. På hjemmesiden stod der, at man ikke kunne få et job, hvis man var i fleksjob. Hun er selv i fleksjob. Hun skrev til selskabet for at høre, hvorfor hun ikke kunne få jobbet, når hun var i fleksjob. Hun fik ikke noget svar på, hvorfor hun ikke kunne få jobbet. Hun søgte derfor ikke konkret jobbet, da der jo stod, at hun ikke kunne få det. Hun klagede over det til Ligebehandlingsnævnet og fik medhold i, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, og at der var sket en krænkelse af hendes rettigheder.
Hendes henvendelse til Sagsøgte ApS må sidestilles med en ansøgning, og der stilles ikke særlige formkrav til en ansøgning. Hun tilkendegav klart, at hun ønskede stilingen.
Hun rettede henvendelse til hendes fagforening, som sagde, at de anslog, at hun skulle have en godtgørelse på 25.000 kr., som var det almindelig i sådanne tilfælde. Det var hvad, hun ville kunne havde tjent. Hun er helt sikker på, at hun så overskriften ”Bliv Mystery Shopper” , da hun søgte jobbet. Hun vil godt kunne udføre jobbet.
Vidne har forklaret, at selskabet havde lagt et job op på Jobnet. Der var tale om et job, hvor man én gang skulle besøge en brilleforretning. Det var en konkret opgave, og ikke en løbende ansættelse. Sagsøgte ApS havde fået en opgave fra en brillebutikskæde, hvor Sagsøgte ApS skulle besøge alle kædens butikker i Danmark.
Sagsøgte ApS havde ikke et generelt jobopslog på Jobnet i denne periode. De har aldrig haft en generelt opslag på Jobnet, da Jobnet krævede, at de søgte til specifikke jobs. Jobbet til brilleopgaven var det eneste job, som de havde på dette tidspunkt.
I stillingsopslaget var der ikke nævnt, at der var flere opgaver. Der stod ikke noget om, at man ikke må være i fleksjob i stillingsopslaget. Sagsøger søgt slet ikke jobbet. Sagsøgte ApS har derfor ikke afvist Sagsøger på grund af, at hun var i fleksjob. Da Sagsøger skrev en mail til ham, svarede han hende og han skrev, at hun kunne ringe, hvis hun ville vide mere. Dette gjorde hun dog ikke.
3
Hvis Sagsøger havde fået opgaven, ville hun ikke have fået flere opgaver for Sagsøgte ApS. Sagsøgte ApS havde kun opgaverne for brillekæde, og hver ansat måtte kun foretage et besøg i en af kædens butikker, da kæden registerede deres kunder. Derfor kunne Sagsøger ikke foretage besøg i flere af kædens butikker. Sagsøger er således alene gået glip af en løn på 200 kr.
Parternes synspunkter
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Sagsøger har navnlig gjort gældende, at hun blev frasorteret til
jobbet på grund af, at hun er i fleksjob. Dette er en krænkelse af hendes rettig-heder og der er tale om en forskelsbehandling på grund af hendes handicap. Hendes henvendelse til Sagsøgte ApS må sidestilles med ansøgning, og Sagsøgte ApS har fravalgt hende på grund af, at hun er i fleksjob. Der er ingen formkrav til en ansøgning. Hun er derfor berettiget til en godtgørelse, som skal fastsættes til 25.000 kr., som er det beløb, som hun kunne have tjent i jobbet.
Sagsøgte ApS har navnlig gjort gældende, at Sagsøger aldrig søgt et job ved dem, og derfor ikke har fået afslag på et job på grund af, at hun er i fleksjob. Det var i perioden en konkret opgave til 200 kr., som man kunne søge. Denne søgte Sagsøger heller ikke. Sagsøgte ApS havde på tidspunkt ikke flere opgaver, og Sagsøger er således ikke gået glip af en større indtjening.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte ApS har fremlagt den jobannonce, som de indryk-kede på Jobnet. Efter mailen fra Jobnet samt forklaringen fra Vidne er det bevist, at Sagsøgte ApS ikke har haft yderligere annon-cer på Jobnet, og at den annonce som Sagsøger så, var den i sa-gen fremlagte annonce. Af denne annonce fremgår ikke, at arbejdet ikke kan søges, hvis ansøgeren er i fleksjob. Det fremgår, at jobbet kan søges ved at ind-sende en ansøgning på den angivne mailadresse. I annoncen er der henvist til Sagsøgte ApS' hjemmeside. Af hjemmesiden fremgår, at ansøgeren ikke kan påtage sig jobbet som mystery shopper, hvis ansøgeren er tildelt fleksjob.
Sagsøger rettede henvendelse til Sagsøgte ApS ved mail af 5. juli 2021 og spurgt ind til, hvorfor hun ikke kunne bliver mystery shopper, når hun er i fleksjob. Vidne svarede samme dag, at selskabets setup ikke var forenelig med brug af fleksjobbere.
4
Parterne er enige om, at Sagsøger ikke søgte en stilling ved Sagsøgte ApS.
Retten finder, at Sagsøgers henvendelse til Sagsøgte ApS må anses for en tilkendegivelse af, at hun ønskede at søge jobbet i stillingsopslaget, og at Sagsøgte ApS' svar må anses for en afvisning af, at hun ville kunne få jobbet, og at dette afslag alene var begrundet i, at Sagsøger var ansat i fleksjob.
Retten finder, i lighed med Ligebehandlingsnævnet, at dette afslag må anses som forskelsbehandling på grund af Sagsøgers handicap, og at dette er en overtrædelse af forskelsbehandlingslovens § 2.
Efter indholdet af stillingsopslaget og forklaringen fra Vidne, er det bevist, at der ikke var tale om en generel ansættelse som mystery shopper, men alene ansættelse til en konkret opgave om at besøge en brillebutik til en løn på 200 kr.
Retten finder herefter, at Sagsøgte ApS er forpligtet til at betale dette beløb til Sagsøger. Retten finder derimod ikke, at der er grundlag for at tilkende Sagsøger yderligere.
Da Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 25.000 kr., må hun anses for at have tabt sagen, og hun tilkendes således ikke omkostninger til dækning af retsafgiften. Da Sagsøgte ApS har repræsenteret sig selv, tilkendes de ikke omkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 200 kr. med procesrente fra den 8. juli 2021.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Publiceret til portalen d. 01-03-2023 kl. 12:45
Modtagere: Sagsøgte ApS, Sagsøger