Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 22. april 2024
Sag BS-43139/2021-OLR
(21. afdeling)
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
mod
Sagsøgte
(advokat Thomas Booker)
Landsdommerne Joachim Kromann, Tine Vuust og Jan van Deurs (kst.) har del-taget i sagens afgørelse.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 19. august 2021. Ved kendelse af 10. november 2021 blev sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.
Sagen angår, om Sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempel-se i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar i indkomstårene 2016 og 2017 ved ar-bejde på et norsk skib ud for Angolas kyst.
Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal anerkende, at han alene er berettiget til halv lempelse efter lignings-lovens § 33 A, stk. 3, i forhold til den udenlandske indkomst, som han oppebar i 2016 og 2017, udgørende henholdsvis 734.578 kr. og 668.401 kr.
Sagsøgte, har påstået frifindelse.
2
Sagsfremstilling
Sagsøgte udførte i indkomstårene 2016 og 2017, hvor han var fuldt skattepligtig til Danmark, arbejde som overstyrmand på det norsk indre-gistrerede Skib ud for Angolas kyst. Skibet var ejet af det norske selskab Island Offshore Management, der for dette arbejde udbetalte ham løn med 734.578 kr. i 2016 og 668.401 kr. i 2017. Ved lønudbetalingen blev der indeholdt norsk indkomstskat og ”trygdeavgift” (social sikring). Ind-komstskattebeløbet blev efterfølgende af de norske skattemyndigheder overført til de danske skattemyndigheder.
Skattestyrelsen rettede ved brev af 8. maj 2018 henvendelse til de norske skat-temyndigheder med anmodning om oplysning om baggrunden for, at Norge ikke havde beskattet Sagsøgte i 2016, herunder om Norge havde anvendt den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst som grundlag herfor.
Ved brev 27. juni 2018 besvarede ”Skatteetaten” i Norge henvendelsen fra Skat-testyrelsen således:
”Norge har ikke beskattet Sagsøgte i inntektsåret 2016.
Ut ifra de opplysninger som foreligger i saken ser det ut som om han jobbet på norsk skip på utenlandsk sokkel. Skatteplikt for inntekt opp-tjent på norsk skip følger av den norske skatteloven § 2-3 (1) bokstav h. Han var bosatt i Danmark. Beskatningsretten kunne tillegges Norge, jf. artikkel 15 nr. 3 (nordisk avtale), dersom skipet han jobbet om bord på gikk i internasjonal fart. Det er lagt inn merknad* i vårt system at det ikke var supply/frakt oppdrag.
Beskatningsretten tillegges dermed Danmark, jf. artikkel 15 nr. 1 i nor-disk skatteavtale.
Han er begrenset skattepliktig til Norge. Inntekt er således ikke beskat-tet fordi det er lagt til grunn at nordisk skatteavtale begrenser Norges beskatningsrett.
*Merknad ved likning: Sagsøgte har vært på et Subsea con-struction skip som ikke har drevet med supply/frakt i 2016. Dette er også bekreftet fra arbeidsgiver Island Offshore per telefon. Arbeidsgiver er enig i at de har innberettet inntekten i feil lønnskode. Skattyter er ikke skattepliktig til Norge i henhold til påstand og nye opplysninger, han er kun trygdepliktig. Han har også gitt merknad om at han er trygdepliktig”
Skattestyrelsen traf den 5. december 2018 afgørelse om ændring af grundlaget for Sagsøgtes skat for 2016 og 2017. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
” Endelig konklusion:
3
I din sag hvor arbejdsgiveren i Norge udbetaler lønnen, anser de norske skattemyndigheder, at de har en intern ret til at beskatte, fordi du ud-fører arbejde om bord på et skib med hjemsted i Norge. Norge mener derfor at du er begrænset skattepligtig til Norge efter de interne norske skatteregler.
Der opstår derfor en dobbeltbeskatningssituation, da du er fuldt skat-tepligtig til Danmark.
Denne situation opstår modsætningsvis ikke i TfS1997.364 mellem Dan-mark og Holland. Holland har ikke påberåbt sig retten til at beskatte.
Danmark skal anvende den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. skm2018.60.HR.
Når der i sagen opstår en dobbeltbeskatningssituation for indkomsten optjent i Angola, og Danmark får retten til at beskatte jf. en dobbeltbe-skatningsoverenskomst, kan Skattestyrelsen ikke tolke ligningslovens § 33 A stk. 3 på andre måder end, at der skal gives halv lempelse i dine indtægter i indkomstårene 2016 og 2017.”
Sagsøgte indbragte Skattestyrelsens afgørelse for Landsskatte-retten, og til brug for Landsskatterettens behandling af sagen afgav Skattesty-relsen den 14. april 2021 en udtalelse til Skatteankestyrelsen, hvoraf fremgår blandt andet:
"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen har i en afgørelse af 5. december 2018 alene indrømmet klager halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3 af lønindkomst optjent ved arbejde om- bord på et norsk indregistreret skib ud for Angolas kyst.
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers be-mærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke finder anvendelse i den forelig-gende sag, da klager har udført arbejde ud for Angolas kyst i et territo-rium, der tilhører Angola.
Da Danmark ikke har indgået nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Angola, er klager derfor berettiget til fuld lempelse efter lignings-lovens § 33 A, stk. l."
Den 19. maj 2021 traf Landsskatteretten afgørelse om, at Sagsøgte efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, var berettiget til fuld lempelse i de på-gældende indkomstår for sin indtægt optjent ved arbejde på det norske skib. Om begrundelsen herfor fremgår af afgørelsen følgende:
”Landsskatterettens afgørelse
4
Klageren har bopæl i Danmark og er fuldt skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
I henhold til Statsskattelovens § 4 er skattepligtig indkomst defineret som den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge-værdi.
Efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, kan en person, der er fuldt skatte-pligtig til Danmark, få nedsat den danske skat af lønindkomst optjent i udlandet, når personen har været uden for riget i mindst 6 måneder samt, at opholdet ikke afbrydes af ophold i Danmark af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode. Ved et udlandsophold, der strækker sig over en længere periode end 6 måne-der, er det en betingelse, at ophold her i riget sammenlagt har en varig-hed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2003.209.HR.
Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er ud-sendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningsloven § 33 A, stk. 3, 1. pkt.
Klageren har i de omhandlende indkomstår arbejdet om bord på et norsk indregistreret skib. Arbejdet er udført i Angola i forbindelse med udvinding af kulbrinter. Klageren er ansat i en virksomhed med hjem-sted i Norge, som ansættelseskontrakten også er indgået med. Den nor-ske virksomhed har udbetalt klagerens løn, og klageren har betalt social sikring (trygdeavgift) til Norge.
I Landsskatterettens afgørelse, refereret i SKM2019.536.LSR, fremgår følgende af præmisserne:
"Det lægges til grund, at klageren sejlede i farvandet ud for hen-holdsvis Mexico, Storbritannien, Egypten og Ækvatorialguinea. Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med både Me-xico, Storbritannien og Egypten, men ikke med Ækvatorialguinea. Det følger af art. 15, stk. 2, i de 3 overenskomster, at Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag. Derfor er klageren alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Da Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ækvatorialguinea, skal klageren have fuld lempelse for den del af hans løn, der er optjent der."
I Østre Landsrets dom af 1. april 1997, refereret i TfS 1997.364, havde skatteyderen udført lønarbejde for en hollandsk arbejdsgiver i en række østasiatiske lande. Da han fortsat var fuldt skattepligtig i Danmark, havde han gjort gældende, at han var berettiget til lempelse efter lig-ningslovens § 33 A, stk. 1. Da de danske dobbeltbeskatningsoverens-komster med Japan, Philippinerne og Indonesien tillagde Danmark be-skatningsretten, var han berettiget til halv lempelse efter bestemmel-sens stk. 3.
5
Uagtet at klageren har arbejdet på et norsk indregistreret skib og et norsk selskab har udbetalt vederlaget for arbejdet, er det centrale, at ar-bejdet er udført på Angolas territorium. I overensstemmelse med Østre Landsrets dom og Landsskatterettens afgørelse, finder den Nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse, idet denne omhandler arbejde udført i de nordiske kontraherende stater.
Dette følger tillige af OECD's kommentarer til artikel 15:
"Stk. 1 fastsætter hovedreglen med hensyn til beskatning af ind-komst ved personligt arbejde (undtagen pensioner), nemlig, at så-dan indkomst kan beskattes i den stat, hvori arbejdet faktisk er ud-ført. Arbejde er udført på det sted, hvor den ansatte fysisk er til ste-de på det tidspunkt, hvor det arbejde, for hvilket arbejdsvederlaget betales, udføres. Det er en følge heraf, at en person, der er hjem-mehørende i en kontraherende stat, og som oppebærer vederlag for tjenesteydelser fra kilder i den anden stat, ikke kan beskattes i den-ne anden stat af sit vederlag, blot fordi resultaterne af dette arbejde udnyttes i denne anden stat."
Danmark har ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Angola, hvorefter klageren er berettiget til fuld lempelse efter lignings-lovens § 33 A, stk. 1.
Denne retsstilling fremgår også af den Juridiske Vejledning afsnit C.F.4.2.3, hvorefter der kan gives fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for skatten på den del af lønindkomsten, som er optjent ved arbejde i internationalt farvand eller i farvand eller havn, der tilhører et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Her hviler dansk beskatning ikke på en dobbeltbeskatningsoverens-komst, men kun på interne regler.
Højesteret har taget stilling til lignende faktiske omstændigheder i SKM2018.60.HR, hvor en overstyrmand havde arbejdet på et norsk in-dregistreret skib ud for Angolas kyst. Dommen er centreret omkring fortolkning af begrebet "international trafik", og det er ikke behandlet, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst der kan finde anvendelse. Dommen er afsagt på grundlag af og inden for rammerne af de krav, som parterne har fremsat, og de oplysninger, som parterne har tilveje-bragt. Dommen kan derfor ikke tillægges afgørende betydning i den konkrete sag.
Henset til, at Skattestyrelsen har godkendt lempelse efter ligningslo-vens § 33 A, stk. 3, forudsættes det, at de øvrige betingelser for lempelse er opfyldt. Klageren er herefter berettiget til lempelse efter ligningslo-vens § 33 A, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.”
Forklaringer
Sagsøgte har afgivet forklaring.
6
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han oprindeligt er ud-dannet gartner, men efterfølgende gennemførte han under ansættelse i forsva-ret en uddannelse som maskiningeniør. Fra 2013 til 2018 var han ansat i det norske firma Island Offshore Management, og under denne ansættelse arbejde-de han i årene 2016 og 2017 som overstyrmand på Skib, der var ejet af Island Offshore Management.
Arbejdet på Skib gik blandt andet ud på at opbygge og vedli-geholde udstyr til olieudvinding ved hjælp af ubemandede ubåde. Han var kaptajnens stedfortræder og var bl.a. ansvarlig for at sikre, at skibet holdt sig stabilt, når der skulle udføres arbejde med den kran, der var placeret på skibet. Derudover var han generelt ansvarlig for sikkerheden ombord. De fik deres ordrer fra firmaet Oceaneering Angola SA, som var det firma, der havde hyret Island Offshore Management til at udføre arbejdet. Skibet befandt sig primært på BP’s operationsområde i blokkene 18 og 31 ud for Angolas kyst.
Da han fik tilbudt arbejdet på skibet, kontaktede han sin fagforening for at få hjælp til spørgsmål omkring skat. Han fik et bindende svar fra Skattestyrelsen, som han tog udgangspunkt i. Det bindende svar indebar, at han skulle betale skat i Norge. Arbejdsgiveren indbetalte derfor skat til Norge. Senere ændrede de norske skattemyndigheder opfattelse og sendte de opkrævede skattebeløb til skattemyndighederne i Danmark. Han har ikke betalt skat til Angola af sine indtægter som overstyrmand på Skib i 2016 og 2017.
Anbringender
Skatteministeriet har til støtte for påstanden overordnet anført, at den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst tillægger Danmark beskatningsretten til Sagsøgtes indkomst som chefofficer på Skib, hvorfor han alene er berettiget til halv lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A, stk. 3.
Det må efter de danske og norske skattemyndigheders afgørelser lægges til grund, at såvel Danmark som Norge har beskatningsretten til den pågældende indkomst.
Det følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at løn for person-ligt arbejde i tjenesteforhold skal beskattes i det nordiske land, hvor skatteyde-ren er hjemmehørende, medmindre arbejdet er udført i ”en anden kontraheren-de stat” , jf. overenskomstens artikel 15, stk. 1. De kontraherende stater er i den forbindelse bl.a. Danmark og Norge. Da Sagsøgtes arbejde er udført på et skib ud for Angola, er arbejdet ikke udført i ”en anden kontrahe-rende stat” , og dobbeltbeskatningsoverenskomsten tillægger dermed Danmark beskatningsretten til indkomsten.
7
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 3, indeholder en undtagelse fra stk. 1 i forhold til arbejde udført på skibe. Det følger at artikel 15, stk. 3, at løn for arbejde, der udføres om bord på et norsk skib ”i international trafik” , beskattes i Norge. Det er ubestridt, at Skib ikke befandt sig i international trafik, men artikel § 15, stk. 3, viser netop, at dobbelt-beskatningsoverenskomstens artikel 15 også finder anvendelse på arbejde, der er udført uden for de kontraherende staters område.
OECD’s modeloverenskomst artikel 15, stk. 1, der i det væsentligste svarer til ordlyden af samme bestemmelse i den nordiske dobbeltbeskatningsove-renskomst, underbygger også, at bopælslandet har beskatningsretten i den situ-ation, hvor begge kontraherende stater har beskatningsretten til lønindkomsten, men hvor arbejdet udføres i et tredjeland/uden for de kontraherende staters område.
Der er ikke hjemmel til eller noget sted støtte for Landsskatterettens opfattelse, hvorefter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukkende skulle finde anvendelse på arbejde udført i de nordiske lande. Der er heller ikke i de afgørelser, Landsskatteretten har henvist til, taget stilling til, om dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten alene finder anvendelse, hvis arbejdet er udført i en kon-traherende stat, og heller ikke OECD-kommentarerne til modeloverenskom-stens artikel 15, stk. 1, vedrører spørgsmålet, hvad der gælder, når begge de kontraherende lande har beskatningsretten til lønindkomsten, men arbejdet udføres i et tredjeland uden for de kontraherende staters område. Højesteret har derimod i UfR 2018.1385 H fastslået, at Danmark har beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 1, i en situation, hvor en overstyrmand arbejdede på et norsk registreret skib i farvandet ud for Angola, da skibet ikke sejlede i international trafik, jf. herved dobbeltbeskat-ningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3.
Det forhold, at Skattestyrelsen i sin udtalelse af 14. april 2021 til Skatteankesty-relsen oplyste, at styrelsen på daværende tidspunkt var enig i Skatteankestyrel-sens forslag til afgørelse, giver heller ikke Sagsøgte ret til fuld lempelse i strid med reglerne, og udtalelsen binder ikke Skatteministeriet i den-ne sag.
Den indgåede bilaterale grænsegængeraftale mellem Danmark og Sverige støt-ter heller ikke, at artikel 15, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsove-renskomst udelukkende regulerer beskatningsretten for indkomst af arbejde, der er udført i en af de kontraherende stater. Aftalen bevirker alene, at dobbelt-beskatningsoverenskomstens udgangspunkt i visse tilfælde ændres, således at beskatningsretten tilkommer kildelandet og ikke bopælslandet, f.eks. hvor skat-teyderen udfører arbejde i et tredjeland. Grænsegængeraftalen illustrerer der-
8
med, at arbejde udført uden for de kontraherende staters område er omfattet af artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Heller ikke Den juridiske vejledning giver grundlag for fuld lempelse efter lig-ningslovens § 33 A, stk. 1, i beskatningen af den indkomst, som Sagsøgte har optjent som ansat på et norsk skib ejet af et norsk rederi. Det fremgår således af Den juridiske vejledning, at hvis en dobbeltbeskatningsove-renskomst tillægger Danmark beskatningsretten til den indkomst, der er optjent i udlandet, kan der kun opnås halv skattelempelse i indkomsten. Afsnittet om søfolk i Den juridiske vejledning vedrører alene søfolk, der arbejder ombord på fartøjer benyttet af et dansk rederi, og som derfor i mange tilfælde ikke vil være underlagt dobbeltbeskatning.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand overordnet anført, at Landsskatteretten med rette har givet fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Artikel 15, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst regule-rer efter sin ordlyd og langvarig, fast praksis udelukkende beskatningsretten for indkomst, der er optjent ved arbejde udført i Norden og dermed i en kilde-stat, der er en kontraherende stat. Da Danmark ikke ved andre dobbeltbeskat-ningsoverenskomster er tillagt beskatningsretten for indkomst, der er optjent ved Sagsøgtes arbejde på et skib ud for Angolas kyst, er undta-gelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 3, ikke anvendelig.
Udgangspunktet efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, er, at en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, under nærmere anførte betingelser, som Sagsøgte opfylder, har ret til fuld lempelse i den samlede ind-komstskat for det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske ind-komst.
Undtagelsen om halv lempelse forudsætter efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, og forarbejderne hertil, at der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med opholdslandet/arbejdslandet, og at opholdslandet/arbejdslandet efter den-ne dobbeltbeskatningsoverenskomst er afskåret fra at beskatte lønindkomsten.
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 1, fastlægger, at kildestaten kun har beskatningsret for vederlag for personligt arbejde, der er udført i kildestaten. Bestemmelsen regulerer således udelukkende beskatnings-retten for indkomst, der er erhvervet ved arbejde udført i et kontraherende nor-disk land, og det er i den forbindelse uden betydning, om arbejdet er udført for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt hjemmehørende i et kontraherende nor-disk land.
Dette synspunkt støttes af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, hvor det i relation til vederlag for personligt arbejde af afsnit 5.1.1 fremgår, at
9
kilden anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres, ligesom det i afsnit 5.2.5 er anført, at det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.
Skatteministeriet har da også i andre sammenhænge erkendt, at den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukkende regulerer beskatningsretten for indkomst ved arbejde, der er udført i en kontraherende stat. Det har således med den indgåede bilaterale grænsegængeraftale mellem Danmark og Sverige været nødvendigt med et supplement til dobbeltbeskatningsoverenskomsten for at sikre, at beskatningsretten for indkomst ved arbejde, der er udført uden for Norden, under nærmere angivne omstændigheder og udelukkende i det indbyrdes forhold mellem Danmark og Sverige reguleres af den nordiske dob-beltbeskatningsoverenskomst. Også med formuleringen af andre dobbeltbe-skatningsoverenskomster, f.eks. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Canada, har Skatteministeriet anerkendt, at der ikke med den nor-diske dobbeltbeskatningsoverenskomst er gjort op med beskatningsretten for indkomst ved arbejde, der er optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for de nordiske stater. Af artikel 15, stk. 4, i den dansk-canadiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår således, at indkomst, som en person hjemmehørende i Danmark har erhvervet ved arbejde, der er udført ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kun kan beskattes i Danmark. Dan-marks beskatningsret ville i denne situation følge allerede af undtagelsesbe-stemmelsen i artikel 15, stk. 4, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst regulerede beskatningsret-ten for indkomst ved arbejde, der er udført for en nordisk arbejdsgiver uden for Norden.
Landsskatterettens afgørelse er truffet i overensstemmelse med en langvarig og fast administrativ praksis, der bl.a. er beskrevet i Den juridiske vejledning for 2016 og 2017, hvoraf det følger, at artikel 15, stk. 1, i en dobbeltbeskatningsove-renskomst, der er modelleret over OECD’s modeloverenskomst, udelukkende regulerer beskatningsretten for indkomst ved personligt arbejde, der er udført i den anden kontraherende stat end domicilstaten. I Den juridiske vejlednings afsnit C.F.4.2.3 fremgår om søfolk, at der på den del af en lønindkomst, som er optjent ved arbejde i internationalt farvand eller i et fremmed ikke-aftalelands farvand eller havn, kan opnås fuld skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Her hviler dansk beskatning ikke på en dobbeltbeskatningsove-renskomst, men kun på interne regler. Den heri beskrevne praksis er ikke i åbenbar modstrid med gældende regler, hvorfor Sagsøgte kan støtte ret herpå.
Det kan ikke anses for dokumenteret med den fremlagte skrivelse fra de norske skattemyndigheder, at Norge efter interne regler har beskatningsretten for Sagsøgtes indkomst, men alene at Norge ikke har beskatningsret i
10
henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15. Under alle omstæn-digheder gælder den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke for Sagsøgtes indkomst, der er erhvervet ved arbejde udført uden for norsk territorium. Da det heller ikke er dokumenteret, at Angola eller andre stater er tillagt beskatningsret for denne indkomst, foreligger der ikke en dob-beltbeskatningssituation, der er reguleret af en dobbeltbeskatningsaftale, hvor-for ligningslovens § 33 A, stk. 3, ikke finder anvendelse.
Da Danmarks beskatningsret i nærværende sag også udelukkende er afledt af nationale danske regler, har Landsskatteretten med rette truffet afgørelse om, at Sagsøgte er berettiget til fuld lempelse i henhold til ligningslo-vens § 33 A, stk. 1. Skattestyrelsen har da også under sagen for Landsskatteret-ten indstillet til netop den afgørelse.
Højesteretsdommen gengivet i UfR 2018.1385 H ændrer ikke herpå, idet den alene vedrører spørgsmålet om, hvad der menes med ”international trafik” i relation til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 3. Denne forståelse af Højesterets afgørelse er også lagt til grund ved Landsskatte-rettens afgørelse af 28. februar 2022 i Skatteankestyrelsens sagsnr. 19-0015429.
Retsgrundlaget
Ligningsloven
I lov om påligning af indkomstskat til staten § 33 A er det anført blandt andet:
”§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæs-sigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månederspe-rioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.
…
Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, til-lagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. …”
11
Ligningslovens § 33 A blev indsat ved lov nr. 649 af 19. december 1975 om æn-dring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, og her havde stk. 3 følgende ordlyd:
”Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst.”
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår blandt andet (Folketingsti-dende 1975-76, tillæg A, lovforslag nr. 97, side 1585-1588):
"Lovforslaget går ud på, at lønindkomst, der er indtjent uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne og Grønland, ikke beskattes, såfremt dette ophold har varet mindst ét år.
Efter de almindelige skattepligtsregler i kildeskattelovens § 1 er perso-ner, der har bopæl i Danmark, fuldt skattepligtige, hvilket bl. a. inde-bærer, at lønindkomst, som disse personer oppebærer i udlandet, be-skattes i Danmark. Det samme gælder for personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl i Danmark, medmindre de godtgør, at de er indkomstskattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
I mange tilfælde vil udenlandsk lønindkomst, der efter de ovennævnte regler skal medregnes i den danske skattepligtige indkomst, være be-skattet i udlandet. For at undgå dobbeltbeskatning i sådanne tilfælde har Danmark med en række lande indgået aftaler til undgåelse af dob-beltbeskatning. Endvidere er det generelt bestemt i ligningslovens § 33, at skat, der er betalt til fremmed stat og opkrævet af indkomst fra kilder dér, kan fradrages i de danske indkomstskatter. Fradraget kan dog ikke overstige den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
…
Da det på grund af beskæftigelsesmulighederne og mulighederne for at udvide eksporten er af betydning, at danske virksomheder i vidt om-fang kan deltage i projekter i udlandet og i denne forbindelse kan be-skæftige dansk arbejdskraft, foreslås det, at udenlandsk lønindkomst i et vist omfang fritages for beskatning."
I de specielle bemærkninger til den dagældende § 33 A, stk. 3, er anført blandt andet (lovforslag nr. 97 af 26. november 1975):
”Reglen i stk. 3 tilsigter at forhindre, at der opstår situationer, hvor lø-nindkomsten helt fritages for beskatning som følge af et udenlandsk be-skatningsafkald i en dobbeltbeskatningsaftale, medens Danmark som følge af reglen i stk. 1 ikke kan udnytte den til beskatningsafkaldet sva-rende beskatningsret.”
Ved lov nr. 245 af 9. juni 1982 om ændring af lov om påligningen af indkomst-og formueskat til staten blev bestemmelsen i § 33 A, stk. 3, videreført med samme ordlyd. Bestemmelsen var ikke medtaget i det lovforslag, der dannede
12
grundlag for lovændringen, men indgik i den betænkning, der blev afgivet un-der lovforslagets behandling i Folketinget (betænkning afgivet af skatte- og af-giftsudvalget den 26. maj 1982) med følgende bemærkninger:
”Til nr. 7
Som en konsekvens af, at der gives fuld lempelse efter 6 måneders ar-bejdsophold i udlandet, indsættes en bestemmelse svarende til be-stemmelsen i den nugældende § 33 A, stk. 3.
Efter denne bestemmelse gives der ikke nedsættelse af den danske skat i det tilfælde, hvor beskatningsretten til lønindkomsten tilkommer Danmark i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale.
Denne bestemmelse må anses for nødvendig, når den danske skat af lø-nindkomst indtjent i udlandet lempes fuldstændigt.
Uden denne bestemmelse ville det være muligt at tage ophold og arbej-de f.eks. i et naboland i 6 måneder og dermed få lempelse af den danske skat, samtidig med at opholdslandet var afskåret fra at beskatte lønind-komsten.
Det er anset for uholdbart at have en retstilstand, hvor kombinationen af en lempelsesregel og en dobbeltbeskatningsaftale medfører fuld-stændig skattefrihed såvel i Danmark som i arbejdslandet.”
Ligningslovens § 33 A, stk. 3, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 1115 af 21. december 1994 om ændring af ligningsloven m.v. I lovforslagets almindelige bemærkninger er anført blandt andet (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, lov-forslag nr. 73, side 776):
"1. Indledning
Det primære formål med lovforslaget er at sikre ensartede regler for al-
le personer bosiddende i Danmark, der udfører arbejde i udlandet. Der tilstræbes en ligestilling, såvel mellem offentlige og privat ansatte, som inden for hver af disse 2 grupper. Det foreslås derfor, at alle fuldt skat-tepligtige personer bliver skattefritaget for lønindkomst optjent under ophold i udlandet, når opholdet overstiger 6 måneder."
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Af artikel 1, 3 og 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997 af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordi-ske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, fremgår blandt andet:
” Artikel 1. - De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjem-mehørende i en eller flere af de kontraherende stater.
Artikel 3. - Almindelige definitioner
13
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) ” kontraherende stat” betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige;
…
Artikel 15. – Personlige tjenesteydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjene-steforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontra-herende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i pe-rioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, og
c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som ar-bejdsgiveren har i denne anden stat, samt
d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik beskattes i den kontrahe-rende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne be-stemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bare-boat-basis af en person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes veder-lag for arbejde, som udføres ombord på
a) luftfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;
b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hval-fangstvirksomheden.”
OECD’s modeloverenskomst til dobbeltbeskatningsoverenskomst
Artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til artikel 15 i OECD’s modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt an-går indkomst- og formueskatter. Modeloverenskomstens § 15 er sålydende:
14
” Artikel 15 Med forbehold for bestemmelserne i art. 16, 18 og 19, kan gage, løn og andet lignende vederlag fra ansættelsesforhold erhvervet af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun be-skattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontra-herende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører der-fra, beskattes i denne anden stat.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver fra ansættel-sesforhold i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den først-nævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemme-hørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
Stk. 3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan veder-
lag erhvervet af en person hjemmehørende i en kontraherende stat for arbejde udført som besætningsmedlem på et skib eller et luftfartøj i in-ternational trafik, medmindre det sker om bord på et skib eller luftfar-tøj, der udelukkende benyttes til transport i den anden kontraherende stat, alene beskattes i den førstnævnte stat.”
Det fremgår af OECD’s kommentar til artikel 15 om beskatning af indkomst erhvervet i ansættelsesforhold blandt andet:
”1. Stk. 1 fastsætter hovedreglen med hensyn til beskatning af indkomst
ved personligt arbejde (undtagen pensioner), nemlig, at sådan ind-komst kan beskattes i den stat, hvori arbejdet faktisk er udført. Arbejde er udført på det sted, hvor den ansatte fysisk er til stede på det tids-punkt, hvor det arbejde, for hvilket arbejdsvederlaget betales, udføres. Det er en følge heraf, at en person, der er hjemmehørende i en kontra-herende stat, og som oppebærer vederlag for tjenesteydelser fra kilder i den anden stat, ikke kan beskattes i denne anden stat af sit vederlag, blot fordi resultaterne af dette arbejde udnyttes i denne anden stat.”
Cirkulære nr. 72 af 17.april 1996 om ligningsloven
Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven fremgår af pkt. 5.2.9 blandt andet:
”5.2.9. Halv skattenedsættelse i tilfælde, hvor Danmark har beskat-ningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
Såfremt Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst har afskåret arbejdsstaten fra at beskatte lønindkomsten, vil der normalt kun kunne gives halvt nedslag, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har den stat, hvori arbejdet er udført (arbejdsstaten), som hovedregel også retten til at beskatte pri-vat ansatte arbejdstageres lønindkomst.
15
Den stat, hvori arbejdstageren har sin bopæl (bopælsstaten), kan dog ef-ter overenskomsten have beskatningsretten.
Dette vil typisk være tilfældet, hvis opholdet i arbejdsstaten ikke har oversteget et vist antal dage, normalt 183 dage inden for et skatteår eller et kalenderår. Det er endvidere en betingelse for bopælsstatens beskat-ningsret, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og ikke udredes af et fast driftssted el.lign., som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.
I disse tilfælde, hvor arbejdsstaten ikke kan beskatte lønindkomsten, nedsættes den samlede danske indkomstskat med halvdelen af det be-løb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Ned-sættelsen er betinget af, at de øvrige krav i ligningslovens § 33 A for fuld skattefritagelse er opfyldt.
For den privat ansatte vil reglen om, at der gives halv nedsættelse, såle-des kun få betydning, hvis opholdet i arbejdsstaten ikke bliver af så lang varighed, at retten til at beskatte lønindtægten i arbejdsstaten overgår til denne stat. Hvis beskatningsretten overgår til arbejdsstaten, gives der fuld nedsættelse fra første dag af den periode, for hvilken be-skatningsretten overgår.
…
For så vidt angår søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som benyttes af et dansk rederi, gælder endvidere, at Danmark efter indgåede dob-beltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater typisk vil have beskatningsretten til denne lønindkomst fra første dag. Der vil derfor kun kunne opnås halvt nedslag på den del af lønindkomsten, som er oppebåret for arbejde om bord på fartøjet, mens dette befinder sig i en fremmed aftalestats territorialfarvand (omfattet af dobbeltbeskatnings-overenskomsten) eller havn. Den del af lønindkomsten, som er oppebå-ret for arbejde i internationalt farvand eller i en fremmed ikke-aftalestats farvand eller havn, vil derimod udløse fuldt nedslag. Det bemærkes, at personer, der udfører arbejde om bord på DIS-skibe, vil være skattefritaget efter ligningslovens § 33 C.
Tilsvarende vil lønmodtagere herunder søfolk, der udfører arbejde i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster uden for dansk kontinentalsokkel, f.eks. på en bo-replatform, kun få halvt nedslag, såfremt Danmark efter en dobbeltbe-skatningsoverenskomst har beskatningsretten.”
Den juridiske vejledning
Af Den juridiske vejledning, version 2016-1, fremgår om skattelempelse efter ligningslovens § 33 A blandt andet:
”C.F.4.2.1 Skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1
…
Søfolk
16
Søfolk kan bruge reglerne i LL § 33 A til at opnå skattelempelse i lø-nindkomst, der er optjent i:
• internationalt farvand eller
• et fremmed lands farvand, uanset om Danmark har en DBO med
det fremmede land eller ej.
Det er en betingelse, at reglerne i LL § 33 A i øvrigt er opfyldt.
Der kan gives fuld lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for skatten på den del af lønindkomsten, som er optjent i internationalt farvand eller i far-vand eller havn, der tilhører et land, som Danmark ikke har en DBO med. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.9.
Bemærk
I mange tilfælde kan søfolk kun opnå halv skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 3. Det vil typisk være tilfældet, når lønindkomsten er optjent ved sejlads i et fremmed lands farvand, og Danmark har en DBO med det fremmede land.
Se også afsnit C.F.4.2.3 om halv skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 3.
…
C.F.4.2.3 Halv skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 3
…
Søfolk
For søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som bliver benyttet af et dansk rederi, vil det typisk gælde, at Danmark efter indgåede DBO'er har beskatningsretten til lønindkomsten fra første dag.
Når det er tilfældet, kan der kun opnås halv skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 3. Det gælder for den del af lønindkomsten, som et optjent ved arbejde om bord på fartøjet, mens fartøjet befinder sig i et fremmed aftalelands territorialfarvand. Territorialfarvandet skal være omfattet af DBO'en.
På den del af lønindkomsten, som er optjent ved arbejde i internationalt farvand eller i et fremmed ikke-aftalelands farvand eller havn, kan der opnås fuld skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1. Her hviler dansk be-skatning ikke på en DBO, men kun på interne regler.”
Det tilsvarende afsnit C.F.4.2.1 i Den juridiske vejledning, version 2024-1, er så-lydende:
” C.F.4.2.1 Skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1
…
Søfolk
Søfolk kan bruge reglerne i LL § 33 A til at opnå skattelempelse i lø-nindkomst, der er optjent i:
17
• internationalt farvand eller
• et fremmed lands farvand, uanset om Danmark har en DBO med
det fremmede land eller ej.
Det er en betingelse, at reglerne i LL § 33 A i øvrigt er opfyldt.
Der kan gives fuld lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for skatten på den del af lønindkomsten, som er optjent i internationalt farvand eller i far-vand eller havn, der tilhører et land, som Danmark ikke har en DBO med. Her hviler dansk beskatning ikke på en DBO, men kun på interne regler. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.9, hvoraf det fremgår, at dette vedrører søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som benyttes af et dansk rederi.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Sagsøgte arbejdede i 2016 og 2017 på det norsk ejede og indregi-strerede Skib, som udførte arbejde med udvinding af kulbrinter på havbunden ud for Angola. Vederlaget for dette arbejde blev udbe-talt af det norske rederi Island Offshore Management.
Sagsøgte har ikke bestridt, at han i indkomstårene 2016 og 2017 var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at han derfor efter statsskattelovens § 4 er skattepligtig her i landet af vederlaget for arbejdet ombord på Skib.
Sagen angår, om Sagsøgte i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, er berettiget til fuld lempelse for skatten af den udenlandske indkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Afgørende herfor er i første række, om Danmark er tillagt beskat-ningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 1, eller om beskatningsretten alene følger af danske interne regler, idet det ikke er bestridt, at Sagsøgte opfylder de tidsmæssige betingelser for fuld lempelse i ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 1
Efter artikel 15, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst beskat-tes løn eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold op-pebåret af en person, der er hjemmehørende i en af de nordiske kontraherende stater, i bopælsstaten, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om vederlag for arbejde, som udføres om bord på bl.a. et norsk indregistreret skib i international trafik. I så fald be-skattes vederlaget i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har, jf. dob-beltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3.
18
Landsretten finder efter ordlyden af artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst og formålet hermed ikke grundlag for at antage, at be-stemmelsen er uanvendelig på indtægter fra arbejde udført uden for de nordi-ske lande i tilfælde, hvor to nordiske lande efter interne regler begge har be-skatningsretten til indtægten. Bestemmelsen angiver alene, at en sådan dob-beltbeskatningssituation skal løses ved, at beskatningsretten, hvis arbejdet er udført i et af de nordiske lande omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, tilkommer dette land og ellers det land, hvor skatteyderen er hjemmehørende.
Denne forståelse er i overensstemmelse med Højesterets dom gengivet i UfR 2018.1385 H, hvor det i en helt tilsvarende situation som den foreliggende blev lagt til grund som ubestridt, at den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fandt anvendelse, hvorefter Højesteret alene tog stilling til, om skibet var i ”in-ternational trafik” , jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3.
Den konkrete sag
Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at såvel Danmark som Norge efter interne regler har beskatningsretten til den pågældende indkomst, mens der ikke er noget grundlag for at antage, at beskatningsretten skulle tilkomme Angola, som Sagsøgte efter sin forklaring da heller ikke har be-talt skat til. Det lægges endvidere som ubestridt til grund, at undtagelsesbe-stemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3, ikke finder anvendelse, idet Skib ikke var i ”international trafik” .
På denne baggrund finder landsretten, at Danmark er tillagt beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 1.
Sagsøgte har ikke ved henvisningen til indholdet af Den juridi-ske vejledning eller på andet grundlag godtgjort, at der hos skattemyndighe-derne var en bindende administrativ praksis, hvorefter indkomst i tilsvarende sager ikke blev beskattet.
Som følge heraf er Sagsøgte alene berettiget til, at den samlede indkomstskat nedsættes med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt fal-der på den udenlandske indkomst, som Sagsøgte oppebar i ind-komstårene 2016 og 2017, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.
Herefter, og da den beløbsmæssige opgørelse af den udenlandske indkomst ikke er bestridt, tager landsretten Skatteministeriets påstand til følge.
Sagsomkostninger
Efter sagens karakter skal ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
19
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal anerkende, at han alene er berettiget til halv lem-pelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, i forhold til den udenlandske indkomst, som han oppebar i 2016 og 2017, udgørende henholdsvis 734.578 kr. og 668.401 kr.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Publiceret til portalen d. 22-04-2024 kl. 10:00
Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet, Sagsøgte