Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 10. juli 2013 af Østre Landsrets 5. afdeling
(landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Marie Louise Klenow (kst.)).
5. afd. kære nr. S-253-13:
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede
(CPR nr. (Født 1946))
(advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)
Sigtede har kæret Københavns Byrets kendelse af 14. januar 2013 (SS 3-13335/2011) om, at det godkendtes, at politiet den 24. marts 2011 foretog ransagning hos ham, at der skete beslaglæggelse af de i rapportmaterialet nævnte effekter, at beslaglæggel-sen opretholdtes, samt at retten afviste at behandle hans påstand om prøvelse af anholdel-sens lovlighed.
Sigtede har nedlagt påstand om, at spørgsmålet om anholdelsens lovlighed hjemvises til realitetsbehandling ved byretten, og at ransagningen den 24. marts 2011 af hans hotelværelse og beslaglæggelsen den 24. marts 2011 af hans effekter kendes ulovlig.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært hjemvisning for så vidt angår spørgsmålet om prøvelse af anholdelsens lovlighed.
Kæremålet har været mundtligt forhandlet.
- 2 -
Sigtede har forklaret blandt andet, at hans transportvirksomhed hedder Virksomhed. Han har drevet den siden 1970. Han ekspederer ca. 200 forsendelser om året. Han giver kunderne mulighed for at vælge en billig transportform, som hedder tids-fleksibel samlastning. Den indebærer, at kunden får afhentet og emballeret godset, som herefter bliver opbevaret på lager, indtil der bliver ledig plads i en container tilhørende et andet firma, eller der er tilstrækkeligt gods blandt firmaets kunder til en hel container. Det kan tage op til 24-36 måneder, før godset når bestemmelsesstedet. Hvis kunden vil have godset transporteret hurtigere, kan det gøres mod ca. 40 % yderligere betaling. Kunderne kan også få godset udleveret, hvis de betaler de omkostninger, der har været forbundet med opbevaringen og emballeringen. Efter anholdelsen overnattede han i Vestre Fængsel, før han blev afhentet den 24. marts 2011 om morgenen. Politibetjentene oplyste, at de skulle ud på en påvisning. Han spurgte politiet, om hans forsvarer var blevet underrettet og ville være til stede, hvilket de bekræftede. Da de kom ud på adressen, troede han, at hans forsva-rer var på vej. Han var omtumlet, da han ikke have fået sin medicin. Han gav samtykke til ransagningen, da han troede, at hans forsvarer var på vej. Da alle hans kommunikations-midler blev beslaglagt, herunder mobiltelefoner og computere, kunne han ikke komme i kontakt med sine kunder. Politiet beslaglagde også firmaets ordrebog og en række andre vigtige papirer, så han havde meget vanskeligt ved at fortsætte forretningen herefter. Der-for nærmest eksploderede antallet af klager fra kunderne efter beslaglæggelsen. Så snart han blev frisk og fik kontakt til sin forsvarer, som oplyste, at hun ikke var blevet underret-tet om ransagningen, tilbagekaldte han samtykket ved en fax.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 746, stk. 1, afgør retten tvistigheder om lovligheden af politiets ef-terforskningsskridt. Landsretten finder, at anholdelsen af Sigtede er et så-dant efterforskningsskridt. Henset hertil, og da den omstændighed, at spørgsmålet først er blevet indbragt for byretten ved processkrift af 4. januar 2013, er uden betydning for, om anholdelsens lovlighed kan prøves, kan anklagemyndighedens principale påstand om stad-fæstelse ikke tages til følge. Byrettens kendelse om afvisning af at behandle anholdelsens lovlighed ophæves derfor.
Da spørgsmålet om anholdelsens lovlighed bør undergives egentlig realitetsbehandling i byretten, hjemvises sagen herefter til byretten, for så vidt angår dette spørgsmål til reali-
- 3 -
tetsbehandling i overensstemmelse med Sigtedes principale og anklage-myndighedens subsidiære påstand.
Af de grunde, der er anført af byretten, og henset til, at politiet på tidspunktet for ransag-ningen og beslaglæggelsen havde modtaget anmeldelser om bedrageri begået af Sigtede mod fem forskellige personer, finder landsretten, at der den 24. marts 2011 var rimelig grund til at mistænke Sigtede for overtrædelse af straffelovens § 279 eller i det mindste straffelovens § 293, stk. 2.
Sigtedes oplysninger om, at han blev vildledt af politiet i forbindelse med, at han skrev under på ransagningserklæringen og meddelte samtykke til beslaglæggelsen, har ikke støtte i andet end hans egen forklaring, og kan derfor ikke føre til, at ransagningen eller beslaglæggelsen kendes ulovlig af denne grund.
For så vidt angår spørgsmålet om proportionalitet i forbindelse med beslaglæggelsen, fremgår det af sagen, at dele af det beslaglagte materiale er udleveret til Sigtede, men det fremgår ikke, hvornår det er sket og i hvilket omfang. Landsretten fin-der, at der på denne baggrund ikke er grundlag for at tilsidesætte beslaglæggelsen efter retsplejelovens § 805, stk. 1.
Henset hertil og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten, at såvel den foretagne ransagning som efterfølgende beslaglæggelse er lovlig, hvorfor
b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse om afvisning af at behandle spørgsmålet om anholdelsens lovlighed ophæves, og dette spørgsmål hjemvises til byretten til realitetsbehandling.
Byrettens kendelse om, at det godkendes, at politiet den 24. marts 2001 har foretaget ran-sagning hos Sigtede, samt at der er sket beslaglæggelse af de i rapportma-terialet nævnte effekter, og at beslaglæggelsen opretholdes, stadfæstes.