Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for forsøg på samt tilskyndelse til terror, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 7, jf. § 21 og til dels § 23, § 114b, nr. 1 og 2, jf. til dels § 21, og § 114e. Påstand om udvisning, kontaktforbud og konfiskation

Retten i HolbækStraffesag1. instans20. december 2022
Sagsnr.: 16984/22Retssagsnr.: SS-2224/2022-HBK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Holbæk
Rettens sagsnummer
SS-2224/2022-HBK
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16984/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HOLBÆK

D O M

afsagt den 20. december 2022

Rettens nr. 60-2224/2022

Politiets nr. 1200-70242-00001-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1987),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1985) og

Tiltalte 3

CPR nr.(Født 1991)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. juni 2022.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Alle de tiltalte

straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 7, jf. § 21 og til dels § 23, ved forud for den 6. februar 2021 i Danmark og i Tyskland, med fortsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske el-ler udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politi-ske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, i fo-rening og efter fælles aftale eller forståelse at have forsøgt at begå handlin-ger, som nævnt i stk. 1, nr. 1, 6 og 7, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de skulle begås, idet de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 til dette formål på deres bopæl, Adresse 1 i By 1, bl.a. var i besiddelse af 166 stålkugler, 100 m tænd/sprængsnor og flere funktions-dygtige skydevåben med over 300 stk. tilhørende ammunition, herunder en maskinpistol, et glatløbet haglgevær og en riffel med kikkertsigte, samt an-skaffede kemikalier, hvoraf de på bopælen var i besiddelse af ca. 5 kg alumi-niumspulver, ca. 5 kg svovlpulver og ca. 6 kg kaliumnitrat, med henblik på at Tiltalte 1 kunne anvende det til fremstilling af sprængstof og prøvesp-rængninger, som han foretog én eller flere af, hvorved de gjorde forberedels-

Std 75274

side 2

er til fremstilling af én eller flere bomber, alt til brug for en eller flere terror-handlinger et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller i udlandet, hvilket forehavende de Tiltalte 3 og Tiltalte 2 også ved tilskyndelse, råd og dåd medvirkede til ved bl.a. at holde vedvarende og tæt kontakt til Tiltalte 1 om hans forberedelser og derved understøtte forehavendet samt ved, at Tiltalte 2 stillede sin lejlighed beliggende Adresse 2 i By 2 i Tyskland til rådighed for dele af forberedelseshandlingerne, herun-der til opbevaring af bl.a. tændsnor, tekniske virkemidler og pyrotekniske de-le med en nettoeksplosivmasse på ca. 4,4 kg, idet det videre forehavende dog mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt af politiet den 6. februar 2021.

2A.

Tiltalte 1

straffelovens § 114 b, nr. 1, ved i perioden fra den 22. november 2014 til den 20. april 2016 i Danmark direkte eller indirekte at have ydet økonomisk støt-te til en person, en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hen-sigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller

§ 114 a, idet tiltalte sendte ca. 63.493 kr. som nærmere anført nedenfor til Person 1, der i perioden var tilsluttet terrororganisationen Isla-misk Stat, herunder ved

a)i tiden omkring den 22. november 2014 at have overført 4.600.000 iranske dinarer (svarende til ca. 20.674 kr.) til Person 1,

b)i tiden omkring den 7. januar 2015 at have overført 1.000 $ (svarende til ca. 6.561 kr.) til Person 1,

c)i tiden omkring den 10. februar 2015 at have overført 2.270 $ (svarende til ca. 14.895 kr.) til Person 1,

d)i tiden omkring den 6. marts 2015 at have overført 1.200 $ (svarende til ca. 7.874 kr.) til Person 1,

e)i tiden omkring den 10. juni 2015 at have overført et ukendt beløb til Person 1,

f)i tiden omkring den 6. august 2015 at have overført 500 $ (svarende til ca. 3.280 kr.) til Person 1,

g)i tiden omkring den 16. november 2015 at have overført 586 $ (svarende til ca. 1.968 kr.) til Person 1, og

i)i tiden omkring den 20. april 2016 at have overført 793.200 iranske dinarer (svarende til ca. 4.396 kr.) til Person 1.

2B.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2

straffelovens § 114 b, nr. 1, ved i perioden fra den 11. juli 2016 til den 12. februar 2017 i Danmark og i Tyskland i forening og efter fælles forudgående aftale eller fælles forståelse direkte eller indirekte at have ydet økonomisk

side 3

støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, idet de tiltalte sendte ca. 17.277 kr. som nærmere anført nedenfor til Person 1, der i perioden var tilsluttet terrororganisationen Islamisk Stat, herunder

a)ved at Tiltalte 1 i tiden omkring den 11. juli 2016 formåede Tiltalte 2 til at sende 1.000 euro (ca. 7.439 kr.) til Person 1,

b)ved at Tiltalte 1 i tiden omkring den 13. august 2016 foranledigede Tiltalte 2 til at mødes med en pt. ukendt person i Leipzig, som han overleverede 1.000 $ (svarende til ca. 6.559 kr.) til, og som derefter overførte beløbet til Person 1, og

c)ved at Tiltalte 1 i tiden omkring den 12. februar 2017 foranledigede Tiltalte 2 til at mødes med en pt. ukendt person i Berlin, som han overleverede 500 $ (svarende til ca. 3.279 kr.) til, og som derefter overførte beløbet til Person 1.

2C.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3

straffelovens § 114 b, nr. 1 og 2, jf. til dels § 21, ved i perioden fra omkring den 16. april 2017 til den 19. juni 2017 i Danmark i forening og efter fælles aftale eller forståelse direkte eller indirekte at have ydet og forsøgt at yde økonomisk støtte til en person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, ved ud af egne eller indsamlede midler omkring den 16. april 2017 at have forsøgt at overføre 12.000 kr. til Person 1, hvilket forehavende af ukendte årsager mislykkedes, ligesom de tiltalte i perioden mellem den 15. juni 2017 og den 19. juni 2017 sendte 700 $ (svarende til ca. 4.591 kr.) til Person 1, der i perioden var tilsluttet terrororganisationen Isla-misk Stat.

3A.

Tiltalte 1

straffelovens § 114 e ved i perioden fra den 10. marts 2015 til den 15. marts samt i perioden fra den 16. januar 2016 til den 20. januar 2016 at have frem-met virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der be-går eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114, § 114 a, § 114 b, § 114 c eller § 114 d, idet tiltalte på foranledning af Person 1, der i perioden var tilsluttet terrororganisationen Islamisk Stat, undersøg-te og vejledte Person 1 om, hvordan han kunne skaffe landkort og programmer til at danne og redigere landkort på internettet, herunder ud-fandt og sendte et link til en video om brugen af Google Maps, forsøgte at finde et program kaldet "Den ubestridelige sejr" samt rådgav Person 1 til at søge efter et kort kaldet "Soviet Military Maps Pro", alt hvor-

side 4

ved han understøttede Person 1's virke i terrororganisationen.

3B.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3

straffelovens § 114 e, ved den 19. juni 2017 og den 27. juli 2017 i forening og efter fælles aftale eller forståelse at have fremmet virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114, § 114 a, § 114 b, § 114 c eller § 114 d, idet de tiltalte hjalp Person 1, der i perioden var tilsluttet terro-rorganisationen Islamisk Stat, med at oprette en profil på det sociale medie Whatsapp, ligesom de stillede henholdsvis Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2 til rådighed for Person 1, og derved facili-terede, at han kunne benytte Whatsapp, alt hvorved de tiltalte understøttede Person 1's virke i Islamisk Stat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at Tiltalte 1 udvises for be-standigt i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 32, stk. 4.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 udvises for bestandigt i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 32, stk. 4.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 3 i medfør af ind-fødsretslovens § 8 B, stk. 1, frakendes sin danske indfødsret, og at hun udvi-ses for bestandigt i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 32, stk. 4.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i medfør af straffelovens § 79 b, stk. 3, i et af retten tidsrum meddeles forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos Tiltalte 1, jf. straffelo-vens § 75, stk. 2, nr. 1, af:

Koster A1/2, Iphone,

Koster A1/5, Bærbar pc + strømforsyning,

Koster A1/7, Harddisk,

Koster A1/91.5, Harddisk – Mrk. iOmega, serienummer 97Ai088461,

Koster A1/91.6, Harddisk – Mrk. WD Elements, serienummer

side 5

WCAU46699015,

Koster A1/13, Bærbar PC – Mrk., Qosmio,

Koster A1/31, Pumpgun,

Koster A1/32, 127 haglpatroner,

Koster A1/29, 1 jagtriffel med kikkert,

Koster A1/14, Ekstern harddisk – mrk. Intenso, 320 GB,

Koster A1/20.2, 1 stk. iPhone, sort,

Koster A1/22.1, 1 stk. Harddisk, Samsung, serienummer S048J10Y390934, Koster A1/24, Plastikkasse indeholdende 2 kasser m/hver 20 riffelpatroner, 1 kasse m/16 riffelpatroner + 1 magasin fyldt m/3 skarpe skud, 1 magasin fyldt m/5 skarpe skud – alt som passer til riflen (koster A1/29) og diverse papirer med regnskaber og noter,

Koster A1/16, Ekstern harddisk, WD, serienummer WMAZA4477518, Koster A1/28, Patronbælte m/15 skarpe haglpatroner samt 1 stk. løs patron i pose,

Koster A1/18.1, 1 stk. A4-ark med arabiske tegn og angivelse af opskrift, Koster A1/25.1, 5 stk. patroner, 7,65 mm,

Koster A1/25.5, Kuglepen med lagringsplads,

Koster A1/36, Mobiltelefon, Nokia,

Koster A1/47, USB-stik – mrk. Nierlf, 4 gb, sort/sølv,

Koster A1/48, Ekstern harddisk – mrk. Pleomax, skilt ad, ligger i gråt etui, serienummer 51105A05G211409,

Koster A1/51, Bærbar PC,

Koster A1/67, Magasin,

Koster A1/68, Maskinpistol,

Koster A1/72, Peberspray,

Koster A1/74, Plastic fra computer,

Koster A1/101, Kaffekværn,

Koster A1/111, Rulle med grøn lunte,

Koster A1/25.6, Kasket med USB lagringsfunktion,

Koster A1/8.4, iPhone, ældre model, hvid,

Koster A1/8.5, iPhone, hvid, i hvidt cover,

Koster A1/8.7, iPhone, sort/champagne, med hvid ”hjemknap” ,

Koster A1/125, 166 stålkugler Ø7,7 mm,

Koster A1)9, 3 poser med ca. 6 kg hvidt pulver, muligt kalium nitrat,

Koster A1/25, Sort stoftaske indeholdende Walkie Talkier, øreganiture mv., Koster A1/80, ca. 5 kg aluminiums pulver i pose,

Koster A1/81, ca. 5 kg svovl i pose,

Koster A1/82, ca. 100 meter grøn tændsnor,

Koster A1/25.3, Kikkertsigte, 2 stk.,

Koster A1/25.4, Æske med 30 stk. patroner, 7,65 mm,

Koster A1/30.1, Gul modelervoks lignende substans,

Koster A1/30.2, 7-up dåsesodavand,

Koster A1/30.3, Dåserør påskrevet ”Oil Treatment” – ukendt indhold,

Koster A1/37, Drone,

Koster A1/30.3.1, Nokia mobiltelefon med to ledninger,

Koster A1/30.3.1.1, Batteri til Nokia mobiltelefon,

side 6

Koster A1/30.3.1.2, Simkort,

Koster A1/9.1, Pose påskrevet ”2” , indhold 1,92 kg kaliumnitrat,

Koster A1/9.2, Pose påskrevet ”3” , indeholdende 2,006 kg kaliumnitrat, Koster A1/127.2, 9 patronhylstre – rustne 9 mm,

Koster A1/132.3, 3 x patronhylstre 9 mm,

Koster A4/4, Mobiltelefon, Tlf nr. 1,

Koster A5/11, Fjernstyret bil,

Koster A5/42, 1 stk., æske indeholdende 4 stk. patroner,

Koster A5/10, Patroner,

Koster A5/10.1, Patron,

Koster A5/10.2, 1 stk. Patron,

Koster A5/31.1, 10 stk. patroner,

Koster A5/48, 1 stk. fjernstyret bil ”Hunting Leopard” ,

Koster A5/27, 1. stk. 9 mm patron,

Koster A5/26, 1 stk. Lyskæde pære,

Koster A5/28, Lyskæde,

Koster A5/29, Dele til fjernstyret bil,

Koster A5/8, 1 plastkasse med fjernstyret bil,

Koster A5/17, Tændsats,

Koster A5/9.1, Batteri der var forbundet til små servomotorer,

Koster A5/51.1, 1 stk. TRIAC.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, af:

Koster B1//7, Samsung telefon med påsat kabel – Samsung GT-i9301I, Galaxy S III – IMEI nr. 1, Simkort-ID,

Koster B1/15.1, Tændsatsanordning/metaltråde,

Koster B1//34, Bund/motor til blender.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos Tiltalte 3, jf.

straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, af Koster B3/1, mobiltelefon, IMEI nr. 2.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse. Endvidere har han påstået frifindelse for påstanden om konfiskation, bortset fra konfiska-tionspåstanden vedrørende kosternummer A1/31, A1/32, A1/29, A1/24, A1/ 28, A1/25.1, A1/68, A1/72, A1/25.4, A1/127.2, A1/132.3, A5/42, A5/10, A5/10.1, A5/10.2, A5/31.1 og A5.27.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. Endvidere har han påstået frifindelse for påstanden om konfiskation, bortset fra konfiska-tionspåstanden vedrørende kosternummer B1/7.

side 7

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af de tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, samt vidneforklaring af vidnerne, krimi-nalkommisær Vidne 1, kriminaltekniker Vidne 2, Vidne 3, kriminalassistent Vidne 4, seniorsergent Vidne 5, fuldmægtig Vidne 6, politiassistent Vidne 7, politiassistent Vidne 8, politiassistent Vidne 9, Vidne 10, speciallæge Vidne 11, Vidne 12 (ansat i Center for Terroranalyse), professor Vidne 13, Vidne 14 og Vidne 15.

Tiltalte 1's forklaring er gengivet således i retsbogen:

Tiltalte 1 forklarede, at han er født i Damaskus i Syrien i 1987. Han boede i Syrien indtil sommeren 1998, på hvilket tidspunkt han, hans mor og søskende rejste til Tyskland. Hans mor hedder Person 2, hans brødre hedder Tiltalte 2 og Person 3, og hans lillesøster hedder Person 4. Hans far rejste ikke med, da tiltalte, hans mor og søskende forlod Syrien. Han husker ikke præcist, hvorfor de rejste, men han har senere fået fortalt, at hans far besluttede, at de skulle rejse, så de kunne få en bedre fremtid, og så de ikke skulle aftjene vær-nepligt. Person 3 er 7 år ældre end tiltalte, og Tiltalte 2 er 2 år ældre end tiltalte, og de forlod Syrien året før, at Person 3 skulle have aftjent værnepligt. Hans far brød sig ikke om regimet i Syrien, og derfor ville han ikke have, at hans søn-ner skulle aftjene værnepligt.

De rejste først til Frankfurt i Tyskland, hvor de boede i en flygtningelejr i en eller to uger. Derefter kom de til en by midt i Tyskland – By 3 – hvor de boede i to år. Der var en kæmpe flygtningelejr i byen. De boede der, mens de ventede på en afgørelse af, om de kunne få en opholdstilladelse. Omkring år 2000 fik familien afslag på opholdstilladelse. De kunne imidlertid ikke sen-des tilbage til Syrien på grund af noget med menneskerettigheder. Familien blev derfor boende i Tyskland og flyttede ind i en lejlighed i By 2. I mel-lemtiden var hans far rejst til Danmark og havde søgt om opholdstilladelse. Faren fik i første omgang afslag på opholdstilladelse, hvorefter han returnere-de til Syrien, men efterfølgende indrejste han på ny i Danmark og fik ophold-stilladelse, vistnok omkring 2001. Resten af familien blev boende i Tyskland, og de så derfor kun faren nogle få gange om året. Faren søgte om familie-sammenføring, men kun Person 2, tiltalte og Person 4 opnåede opholdstilladelse. De fik en lejlighed i By 4 ved By 5 Tiltalte 2 og Person 3, der begge var over 18 år, fik afslag på opholdstilladelse og blev sendt tilbage til Tysk-land. I 2012 flyttede tiltalte til Område 1 i By 1 for at blive gift med Tiltalte 3. Person 4 blev hos tiltaltes forældre i By 4.

Tiltalte lærte Tiltalte 3 at kende gennem sin mor, som så Tiltalte 3 ved et bryllup i 2012. Hans forældre spurgte Tiltalte 3's forældre, om han måtte blive gift med Tiltalte 3. Han er muslim, og det er normalt i arabiske kulturer, at man finder en æg-

side 8

tefælle på den måde. Man starter med at spørge kvindens mor, om forældre-ne er interesseret i et giftemål. Derpå indledes der en kontakt. Han blev fo-relsket i Tiltalte 3, første gang han så hende i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Han kendte Tiltalte 3's bror og havde set hende i forbindelse med, at han havde været sammen med broren. Tiltalte 3's bror er Person 1. Han har kendt Person 1 siden 2007 eller 2008. Han lærte Person 1 at kende via venner fra sprogskolen, der kendte Person 1 i forvejen. Han startede på sprogskole i 2005 og gik der i ca. seks måneder. Han bestod danskprøven i 2006 og star-tede på en erhvervsuddannelse. Først senere blev han venner med Person 1. Til-talte besøgte tit Person 1 i weekenden. Person 1 boede på det tidspunkt i By 6. De talte meget om politik og krigen i Irak. Person 1 solgte narko dengang, vist-nok hash og kokain. Person 1 er fra Irak. Det bryllup, som han mor var til, fore-gik i 2012. Han fik en tilbagemelding fra sin mor om, at han godt måtte kom-me på besøg hos Tiltalte 3's familie. Derpå tog tiltalte og hans forældre på besøg hos Tiltalte 3's familie.  Han og Tiltalte 3 blev forlovet og fik lov til at skrive sammen. De måtte ikke være alene sammen. Sådan er reglerne. Han og Tiltalte 3 skrev lidt sammen, og efter et par uger blev de forlovet. Det var den 27. april 2012. Halvanden måned senere – den 14. juli 2012 – blev de gift. De er kun isla-misk gift. Tiltalte 3 flyttede derefter ind hos tiltalte i Område 1, hvor de boede frem til 2016. Derpå flyttede de til By 7, hvor de boede i to år. Han sparede op til at købe et hus, og i 2018 købte han huset på Adresse 1.

Ligesom i alle almindelige forhold havde han og Tiltalte 3 problemer, og nogle gange tog Tiltalte 3 hjem til sin mor og boede kortvarigt hos hende. Det var både, mens de boede i By 7 og på Adresse 1. Den 6. februar 2021 boede tiltalte på Adresse 1. Tiltalte 3 havde på det tidspunkt sin egen lej-lighed, fordi de havde haft problemer i deres forhold. Hun havde derfor fået sin egen lejlighed, som hun kunne opholde sig i, når hun havde problemer. Tiltalte 3 fik lejligheden i Område 2 ca. et år eller otte måneder før anhol-delsen. På anholdelsestidspunktet boede Tiltalte 3 lidt på Adresse 1 og lidt i Område 2, hvor tiltaltes forældre også boede.

Tiltaltes forældre boede i By 4 indtil 2016, hvor de også flyttede til By 7. De blev i By 7, da tiltalte flyttede til Adresse 1. Nogen tid efter flyttede tiltaltes forældre til By 1, hvor de lejede et hus. Huset var imidlertid for stort og dyrt, så da Person 4 blev gift og flyttede, opsagde de le-jemålet. Forældrene fik lov til at opholde sig i Tiltalte 3's lejlighed, mens de vente-de på at få en ny lejlighed. Han husker ikke præcist, hvornår de flyttede ind i Adresse 3.

Tiltalte 2 opholdt sig primært hos tiltaltes forældre, så de kunne passe på ham, fordi han har nogle psykiske lidelser. Han tror, at Tiltalte 2 kom til Danmark omkring 2017. Tiltalte 2 rejste nogle måneder tilbage til By 2 sammen med forældrene hvert år. Tiltalte 2 måtte ikke bo alene på grund af sin sygdom. Lej-ligheden i By 2 er Tiltalte 2's. Den bliver kun brugt, når Tiltalte 2 rejser tilbage til Tyskland. Tiltalte plejer desuden at fejre nytårsaften i lejligheden i By 2.

side 9

Hvis tiltalte er i Tyskland, låner han Tiltalte 2's lejlighed. Fra sin skoletid i By 2 har han stadig venner såsom Person 5, Person 6, Person 7, Person 8 og Person 9 i By 2, og dem ser han, når han er i Tyskland.

Person 4 boede hos forældrene, da tiltalte flyttede hjemmefra. På anholdelses-tidspunktet i februar 2021 var Person 4 gift og boede i en lejlighed i Køben-havn.

Han lærte Person 1 at kende i 2007, hvor de blev venner. Person 1 boede i By 6. Han ved ikke, om Person 1 altid har boet i Danmark. Person 1 boede i Danmark frem til 2014, hvor han rejste tilbage til Irak. Han husker ikke, hvornår i 2014 Person 1 udrejste af Danmark.

Tiltalte og Tiltalte 3 har en søn, der hedder Person 10. Han er 4 år og er født Dato. På anholdelsestidspunktet boede Person 10 sammen med Tiltalte 3. Han fulgte med Tiltalte 3 og boede, hvor hun boede.

Tiltalte er uddannet murer i 2011, men han arbejdede på anholdelsestids-punktet som tømrer. Han blev ansat som isolatør og tømrer i 2012. Firmaet hed Virksomhed. Lige inden tiltalte blev anholdt, blev firmaet opkøbt af et andet firma, som tiltalte blev ansat i som chef for isoleringsafdelingen.

Tiltalte 3 havde ikke noget arbejde. Det havde hans mor heller ikke. Hans far er død af kræft under denne sag. Hans mor bor i dag i huset på Adresse 1. Person 4 bor ham bekendt i Sverige nu, men han ved det ikke præcist, for han får ikke besøg af dem.

Tiltalte gik i skole i 5 år i Syrien. Derpå gik han i skole til 10. klasse i Tysk-land. I Danmark gennemførte han sprogskolen og EUC mureruddannelsen. Han taler dansk, arabisk, tysk og lidt engelsk.

Tiltalte 3 har en anden bror, der hedder Navn 1. Han lærte ham at kende lidt før, at han lærte Person 1 at kende. Han blev ikke rigtig venner med Navn 1.

Det hus, som hans forældre lejede i By 1, lå på Vej. Det op-sagde de og flyttede ind i Område 2. Da tiltalte og Tiltalte 3 blev fængslet, tog Person 11 sig af Person 10. Efter hans mor blev løsladt, passede hun Person 10, men nu er det Tiltalte 3's søster, Person 12, der passer Person 10.

Tiltalte 3 havde ikke noget arbejde. Tiltalte 3 havde gennemført gymnasiet og ville egentlig derefter uddanne sig til tandklinikassistent, men det kunne hun imid-lertid ikke gennemføre, fordi hun fik det dårligt. Tiltalte 3 har psykiske problemer i form af en bipolar lidelse. Når hun har det dårligt, har hun behov for at være alene. Hun bliver sur, frustreret og deprimeret. Hun har ikke lyst til at lave noget som helst eller omgås nogen. Når hun har det godt, er hun glad. Det er svært at sige, hvornår hendes sindstilstand skifter.

side 10

Person 10 blev født med en sygdom, der hedder refluks, og som medførte, at han kastede mælk op, hver gang han drak. Tiltalte 3 havde det ikke så godt psykisk efter fødslen. Tiltalte havde meget arbejde på det tidspunkt, så han fik ikke taget sig ordentligt af Tiltalte 3 og Person 10. Person 10 var indlagt i flere måneder på grund af refluks-lidelsen. Som følge af denne lidelse græd han konstant. Først efter et år begyndte han at få det bedre. Situationen påvirkede både ham og Tiltalte 3 rigtigt meget. Efter Person 10 fik det bedre, vurderede lægerne, at Person 10 også havde cerebral parese, men det viste sig ikke at være korrekt. Person 10 har det fint i dag.

Tiltalte 2 har primært opholdt sig hos sine forældre. Han boede også i en periode i huset på Vej. Han har opholdt sig i Danmark hos forældrene si-den 2017 eller 2018. Tiltalte 2 har en psykisk sygdom og lider bl.a. af epilepsi og social angst. Han er meget genert og taler ikke med fremmede mennesker på grund af sin angst. Han er generelt tilbageholdende.

Han er udøvende muslim og beder fem gange om dagen. Han er ikke kom-met særlig tit i moské. Det har kun været en sjælden gang, og slet ikke efter at han blev gift. Han har aldrig været i moské i Tyskland. Tiltalte 3 er også mus-lim og beder fem gange om dagen. Hun går heller ikke i moské. Tiltalte 3 bærer tørklæde. Det har hun gjort i al den tid, som han har kendt hende. Han har givet hende frihed til at fravælge det, men det har hun ikke ønsket. Et tørklæ-de skal kun bæres uden for hjemmet, og når der er fremmede mænd til stede.

Han har haft de våben, der fremgår af forhold 1. Han fik våbnene mange år før, at han lærte Tiltalte 3 at kende. Det var, mens han gik på sprogskole. Det var en kriminel skolekammerat, der hed Person 13, der bad ham om at opbevare våbnene i en periode. Han så Person 13 flere gange, mens de gik på sprogsko-le. Han husker ikke, hvad Person 13 hed til efternavn. Person 13 afsluttede sprogskolen før tiltalte. Han gik på et andet hold end tiltalte. Tiltalte husker ikke, hvilke fælles bekendte de havde. Han kan ikke sige, hvorfor Person 13 henvendte sig til tiltalte vedrørende våbnene. Person 13 var en bekendt, ikke en ven. Tiltalte fik våbnene omkring 2011, måske i slutningen af året. Person 13 afleverede våbnene i By 4, og så gemte tiltalte våbnene i skuret. Det var den eneste gang, at Person 13 kom til huset i By 4. Person 13 var i selskab med tre andre unge, som tiltalte ikke kendte. Tiltalte var ung dengang, og han har senere fortrudt, at han sagde ja til at opbevare våbnene. Han forstod på Person 13, at han skulle opbevare våbnene, fordi tiltalte ikke var tidligere straffet. Der var en bandekonflikt på det tidspunkt. Han havde kendt Person 13 i omkring tre år, da han fik våbnene. Han så måske Person 13 en gang om u-gen. Tiltalte vidste godt, at Person 13 og hans venner var kriminelle. Person 13 afleverede flere ting, og tiltalte husker derfor ikke, om de tre våben blev afle-veret samtidig. Person 13 afleverede også den ”spiontaske” , som politiet fandt på Adresse 1.

Han tror, at det måske var ham selv, der hentede riflen og kørte den hjem til sig selv. Pumpgun’en og maskinpistolen blev afleveret i en taske samtidig i

side 11

By 4. Han mener, at han fik riflen i starten af 2012. Han husker ikke de nærmere omstændigheder i den forbindelse. Han vidste godt, at det var ulov-ligt at opbevare våbnene, men det var ikke noget, som han tænkte særligt over. Han havde på det tidspunkt ikke lært at sige fra over for andre folk. Der blev ikke talt om, hvornår Person 13 ville hente våbnene. Han så ikke Person 13 efterfølgende, og han havde ikke nogen kontakt med ham. Person 13 skif-tede tit telefonnummer. De havde ingen fælles bekendte, der kunne skabe kontakt til Person 13. Tiltalte tænkte ikke nærmere over, at han havde våben gemt i skuret hos sine forældre. Maskinpistolen og pumpgun’en var i en tas-ke sammen, mens riflen lå for sig selv. Han gravede våbnene ned under sku-ret, som stod i haven, så de var gemt af vejen for hans forældre. Hans foræld-re kendte ikke noget til våbnene. Våbnene blev gravet ned uden tasken. Da han flyttede til Område 1 i 2012, tog han ikke våbnene med. De blev liggende under skuret. Hans forældre vidste stadig ikke noget om våbnene. Han havde ikke hørt noget fra Person 13. Våbnene lå i jorden, indtil de flyttede til By 7. Han gravede da våbnene op og gemte dem i et skur i By 7. Der blev opbevaret mange ting i skuret, så det var nemt at gemme våb-nene. Han opbevarede våbnene i den sportstaske, som han havde fået våbne-ne i af Person 13. Da de flyttede til Adresse 1, placerede han pump-gun’en på en hylde under taget, maskinpistolen i en taske under sengen, og riflen et tredje sted. Han husker ikke, hvorfor han gemte dem separat.

Forevist ekstraktens side 853, foto, forklarede tiltalte, at billedet viser et jagt-gevær placeret under loftet sammen med en maskine til gipsplader.

Forevist ekstraktens side 854, to fotos, forklarede tiltalte, at billederne viser pumpgun’en. Det var den sportstaske, som han fik af Person 13. I tasken lå der også en 7 Up dåse og ammunition til pumpgun’en.

Forevist ekstrakten side 896, fotos, forklarede tiltalte, at billederne viser de ting, der lå under sengen i tiltaltes soveværelse. Maskinpistolen lå i den brune taske, der ses på billederne. Tasken var en, som han havde taget. Den var stillet ud som affald. Det kan godt passe, at det var en Louis Vuitton taske. I tasken lå også en mindre dametaske. Han gemte maskinpistolen væk, så in-gen fra familien fik den at se. Han ved ikke, hvorfor maskinpistolen blev gemt i soveværelset i stedet for i for eksempel skuret. Det var muligvis tilfæl-digt, da de flyttede ind. Hverken Tiltalte 3 eller Person 10 kunne løfte sengen væk, fordi den vejede 40 kg. Det var derfor et sikkert sted at opbevare maskinpi-stolen. Han fortalte ikke Tiltalte 3 eller nogen andre, at han havde de tre våben. Han havde ingen anledning til at fortælle hende det. Han tænker, at Tiltalte 3 ville være blevet sur, hvis han havde fortalt hende, at han havde våben. Tiltalte 3 kom slet ikke i skuret på Adresse 1, fordi der var meget rodet. Det var kun hans ting, der befandt sig i skuret. Tiltalte 3 holdt selve huset meget ordent-ligt. Han lagde også Person 10's aflagte legetøj i skuret. Det var kun ham, der an-vendte skuret.

Forevist ekstraktens side 4507, foto af jagtriffel, forklarede tiltalte, at kik-

side 12

kertsigtet sad på riflen, da han fik den. Han har aldrig taget sigtet af, og han har aldrig brugt riflen.

Forevist ekstraktens side 4512, foto af pumpgun, forklarede tiltalte, at pump-gun’en ikke var så rusten, da han modtog den i 2011. Den rustede af at blive opbevaret i jorden. Han har aldrig anvendt pumpgun’en. Han er bange for våben og har aldrig anvendt våben før.

Forevist ekstraktens side 4519, foto af maskinpistol, forklarede tiltalte, at maskinpistolen også så sådan ud, da han fik den.

Forevist ekstraktens side 4516, foto af pumpgun, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om pumpgun’en havde et serienummer eller ej. Han har ikke fjernet noget serienummer.

Foreholdt ekstraktens side 4493, konklusion på kriminalteknisk undersøgel-se, forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til, at riflen skulle være stjålet. Han vidste ikke, hvor riflen stammede fra. Han fik den bare af Person 13. Han modtog riflen i slutningen af 2011. Person 13 fortalte ikke, hvor våbnene stam-mede fra, og han tænkte ikke selv nærmere over det. Han tænkte heller ikke på, at han kunne få en fængselsstraf for at opbevare dem. Han gemte selvføl-gelig våbnene for sin familie. Han tænkte ikke nærmere over tingene udover, at de bare skulle skjules. Han kan ikke huske efternavnet på Person 13, og han har ikke nogen mulighed for nærmere at finde ud af, hvem Person 13 er, eller hvor han bor.

Patronerne på Adresse 1 tilhører ikke ham. Det var nogle, som han modtog sammen med våbnene og andre ting. Han husker ikke, hvem der gav ham patronerne, men det var ikke Person 13.

Forevist ekstraktens side 4544, spor- og effektliste, forklarede tiltalte vedrø-rende KT nr. 692, at han ikke husker, hvor de 51 patroner, der blev fundet i en kasse i skuret, kom fra. Han husker ikke, hvornår og hvordan han kom i besiddelse af dem. Det er mange år siden, at han fik dem. Han kan ikke for-klare, hvorfor han har dem. Han har i hvert fald haft dem, siden før han blev gift. Det var fra dengang, hvor han omgikkes kriminelle personer. Han flytte-de patronerne sammen med de øvrige effekter, som han havde. Han har svært ved at smide ting ud. Han har mange ting i skuret, og de bliver bare gemt. Han ryddede ikke op, hver gang han flyttede. Han har heller ikke nogen for-klaring på den ene patron med KT nr. 693 og patronerne med KT nr. 694.

De 42 patroner, som er beskrevet i den kriminaltekniske erklæring i ekstrak-ten på side 4542, og som blev fundet i skuret, ved han heller ikke, hvornår og hvordan han fik. Han var ikke bekendt med, at de passede til maskinpistolen. Det var kun patronerne til pumpgun’en og riflen, som han vidste passede til våbnene. Dem fik han sammen med våbnene. Patronerne lå i en pose, da han hentede jagtriflen. De fire knaldpatroner, som nævnes samme sted i den kri-

side 13

minaltekniske erklæring, husker han ikke noget om. Han husker ikke, hvor-når han fik de forskellige patroner, og han ved ikke, hvorfor de ikke lå sam-let. Han havde ikke styr på, hvor de forskellige ting lå. De 143 haglpatroner, der nævnes i den kriminaltekniske erklæring, lå i sportstasken, som han fik sammen med pumpgun’en. Han bemærkede godt, at der lå patroner i tasken, da han fik den. De 64 riffelpatroner, der nævnes i den kriminaltekniske erklæ-ring, vidste han godt passede til jagtriflen.

Tiltalte har en luftpistol og et luftgevær, som han købte i Silvan sammen med ammunition hertil.

Han omgikkes med flere personer, der var kriminelle. Når han besøgte Person 13, var der også andre mennesker til stede. De mødtes altid hos Person 13, fordi hans lejlighed lå tættest på stationen. Han har givet politiet alle de op-lysninger, som han havde om Person 13. Han mistede kontakten med Person 13, da han selv blev gift. Han droppede kontakten med alle dem fra sprogskolen, fordi han gerne ville have styr på sit liv.

Han flyttede våbnene med sig, hver gang han flyttede. I den forbindelse kan han have rørt ved våbnene. Han overvejede flere gange at gå til politiet med våbnene, men han var bange for, at han ville blive sigtet for våbenbesiddelse og ryge i fængsel og miste sit job. Han havde heller ikke modet til at tage våbnene med ud og skille sig af med dem.

Adresse 1 og Adresse 3 ligger omkring 20 minutters gang fra hinanden, svarende til 10 minutter på cykel og få minutter i bil.

Forevist ekstraktens side 852, nederste foto af patroner i en pose, forklarede tiltalte, at disse patroner lå i sportstasken, som han fik af Person 13.

Forevist ekstraktens side 854, fotos af sportstaske, forklarede tiltalte, at po-sen på billedet er en anden end den på billedet i ekstraktens side 852. Begge poser lå i tasken. Der var med andre ord to forskellige poser med haglpatro-ner, og de lå begge i sportstasken.

Forevist ekstraktens side 914, fotos af patroner, forklarede tiltalte, billederne viser løsskudspatroner. De kan indsættes i en revolver, der kan afskyde fyr-værkeri. Der kan isættes forskellige former for fyrværkeri såsom knaldfyr-værkeri eller fyrværkeri i løbet, og når man derpå trykker på aftrækkeren, skydes fyrværkeriet ud og skaber en effekt. Det er hans løsskudsrevolver, der ses i ekstrakten på side 912. Han har brugt denne revolver til nytårsaften. Han købte den i en jagtforretning i By 2 i 2016.

Forevist ekstraktens side 957, fotos af 51 stk. 9 mm patroner og to andre pa-troner, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvordan han kom i besiddelse af disse patroner. Det er ikke ham, der har pakket dem ind i plastik. Han fik patronerne af Person 13 eller en anden personer med tilknytning til ham.

side 14

Forevist ekstraktens side 973, nederste foto af æske med fire patroner, for-klarede tiltalte, at der er tale om fire løsskudspatroner.

Han har været i besiddelse af de kemikalier, som er nævnt i forhold 1. Han købte dem den 18. januar 2021 via en hjemmeside i Polen, og han hentede dem omkring den 22. januar 2021 i By 2 i Tyskland. Hjemmesiden hed ”pyrogarage.pl” . Han havde tidligere, vistnok omkring 2015, bestilt 100 pa-prør med plastikpropper til kanonslag fra samme hjemmeside. Det er den mest populære hjemmeside til bestilling af fyrværkeri. Man kan kun købe ef-fekter til at lave fyrværkeri. Man kan ikke købe færdigt fyrværkeri via hjem-mesiden. Hjemmesiden henvender sig til folk, der professionelt eller på hob-byplan laver fyrværkeri. De kemikalier, som han bestilte – kaliumnitrat, alu-minium og svovl – skulle bruges til fremstilling af fyrværkeri. Han har elsket fyrværkeri, siden han var barn. Han agtede at fremstille kanonslag af kemika-lierne. Kanonslag er ulovlige i Danmark, men lovlige i Polen og Tyskland. Han kender ikke baggrunden for, at de er ulovlige i Danmark. Han har altid købt kanonslag, siden han kom til Tyskland. Han købte og affyrede kanonsla-gene i forbindelse med nytårsaften. Han har lavet kanonslag selv, siden han var 13 år. Siden 2013 eller 2014 har han lavet kanonslag til andre også.

Han har fundet opskrifter til fremstilling af kanonslag via opslag på internet-tet og via YouTube. Den opskrift, som han har benyttet, består af 30 % alu-minium, 20 % svovl og 50 % kaliumnitrat. Han besluttede sig for at købe ke-mikalierne i januar 2021, fordi den butik, som han normalt købte kanonslag af, ikke længere ville producere dem. Han ville lave ca. 300 kanonslag, som kunne bruges nytårsaften den 31. december 2021. Han arbejder meget, så han tænkte, at han ville lave dem i løbet af året. Han bestilte kaliumnitraten via en hjemmeside i Tjekkiet. Det var samme dag, som han bestilte svovl og aluminium fra den polske hjemmeside. Det skyldtes, at den polske hjemmesi-de kun ville sende en mindre mængde kemikalier ad gangen. Han bestilte ke-mikalierne til levering på Tiltalte 2's adresse i By 2, fordi den ene hjemmeside ikke sendte til adresser i Danmark. Han ved ikke hvorfor. Han bestilte kemi-kalierne i sit eget navn, og han informerede ikke Tiltalte 2 herom, fordi det ikke plejede at være noget problem at låne Tiltalte 2's lejlighed. Han har ikke nøglen til Tiltalte 2's lejlighed, så han plejer at spørge Tiltalte 2 om lov, når han skal låne lejligheden. Det fremgik af hjemmesiderne, at der kunne ske hurtig levering inden for få dage mod ekstra betaling, og det betalte han for. Det var vigtigt, at kemikalierne kom i en bestemt weekend, fordi han startede et nyt arbejde og kun havde fri lige i den weekend. Han havde også fået en billig færgebillet til netop den weekend. Han kunne ikke vente til fx sommeren, fordi han på det tidspunkt skulle renovere sit hus. Han informerede ikke Tiltalte 3 om, at han havde indkøbt kemikalierne. Han tænkte ikke over sikkerhed i forbindelse med fremstilling af kanonslag, fordi det var hans hobby, og derfor tænkte han ikke på eventuelle konsekvenser.

Han hentede kemikalierne i Tyskland den 22. januar 2022 sammen med Tiltalte 3.

side 15

Hun vidste ikke, at de skulle ned og hente kemikalier. Han fortalte hende, at han skulle hente nogle penge og nogle støvsugerdele, som han havde bestilt online. Derudover skulle de bare hygge sig sammen. De kørte derned i bil sammen. Den ene pakke – den med aluminium og svovl – blev leveret til lej-ligheden om lørdagen og den anden pakke – den med kaliumnitrat – blev af-leveret i en GLS pakkeshop, der lå i en boghandel. Denne pakke kom vist om fredagen. Han husker ikke, hvor Tiltalte 3 var, da pakken blev leveret til lejlighe-den, men hun var ikke til stede. Der var syv kg kaliumnitrat, fem kg svovl og fem kg aluminium. Det var i pulverform. Han gemte kemikalierne væk i det hulrum i bagagerummet, hvor man normalt har et reservehjul. Han fortalte ikke Tiltalte 3 noget, fordi de havde haft det svært i en periode, og fordi han vid-ste, at hun ikke ville billige købet. Han åbnede først pakkerne, da Tiltalte 3 ikke var til stede.

Forevist ekstraktens side 839, øverste foto af kemikalier, forklarede tiltalte, at billedet viser kaliumnitraten. Den opbevarede han i huset på Adresse 1 i sit skab i soveværelset på en hylde øverst oppe bag nogle kasser. Kaliumnitraten var fordelt i tre poser på hver to kg og en pose på et kg. Han placerede kaliumnitraten i skabet langt fra de andre kemikalier af sikkerheds-mæssige årsager, fx hvis der opstod en brand. Han ved ikke, om det ville væ-re farligt at opbevare de tre kemikalier sammen, men han tænkte, at det var mest sikkert at opbevare dem hver for sig. Da politiet fandt kaliumnitraten, var der seks kg tilbage, fordi han havde solgt kanonslag lavet ud af det første kg kalium og af de øvrige to kemikalier. Han blandede først kemikalierne, da han kom til Danmark. De kom hjem efter to dage i Tyskland. De var afsted fra fredag til søndag. Han lavede nogle prøveblandinger for at se effekten. Han startede med at lave en blanding på i alt 100 gram. Han vejede kemikali-erne af på en køkkenvægt og blandede dem sammen i et Pringles chipsrør, til de var blandet godt sammen. Der er ikke nogen særlige forholdsregler, der skal iagttages, når man ryster dem sammen. Det er det rør, der ses på billedet i ekstrakten på side 916. Han lavede blandinger af 100 gram ad gangen. Han opbevarede derpå 300 gram blanding i en beholder. Han er usikker på, om han brugte et kg kalium på denne vis eller lidt mindre. Han vil tro, at han brugte i alt 600-700 gram ud af de syv kg kaliumnitrat på at lave prøveblan-dinger. Den første blanding var ikke vellykket. Han puttede blandingen i et paprør og antændte blandingen, men den sprængte ikke, som den skulle. Han opbevarede paprør på sin overdækkede terrasse. Det er dem, der ses på bille-det i ekstrakten på side 918. Nogle af rørene stammede fra overskydende dampspærrer, som han havde taget med hjem fra arbejde.

Mens han var i By 2 i januar 2021 lavede han en sprængning med et hjem-melavet kanonslag, som han selv havde lavet af andre kanonslag, som han havde købt. Han fjernede krudtet fra flere mindre kanonslag og lavede et stort kanonslag af den samlede krudtmængde i et paprør. Krudtblandingen i et kanonslag består af kaliumnitrat, aluminium og svovl. Han afprøvede ka-nonslaget, fordi han skulle aflevere nogle tilsvarende hjemmelavede kanons-lag til Person 5, der havde købt dem af ham. Person 5 bestilte samtidig 300 ka-

side 16

nonslag til næste nytårsaften. Han afprøvede kanonslaget for at sikre sig, at det fungerede, som det skulle med et hyl først og derefter et brag. Tiltalte 3 vidste godt, at han skulle afprøve kanonslaget. Hun vidste godt, at han tidligere havde købt flere kasser med kanonslag. Der var ikke noget usædvanligt i, at han skulle afprøve fyrværkeri. Han fortalte Tiltalte 3, at han gik ned for at afprøve kanonslaget, og at han derefter skulle hente nogle penge. Tiltalte 3 var alene i lej-ligheden imens. Efter afprøvningen skrev Tiltalte 3 til ham. Hun troede, at hun havde hørt kanonslaget, men det kunne ikke være rigtigt, for han var langt væk fra lejligheden.

Foreholdt ekstraktens side 2198 øverst, udskrift af beskeder og lydfiler, for-klarede tiltalte vedrørende en korrespondance fra den 23. januar 2021, at ”Brugernavn 1” er Tiltalte 3. Det betyder mor til Navn 2, fordi de havde regnet med, at deres barn skulle hedde Navn 2. Det er ham selv, der er anført som ”Brugernavn 2” , som betyder min elskede far til Navn 3. ”Person 14” er Tiltalte 2's sagsbehandler. Tiltalte skulle aflevere et brev til hende i hendes post-kasse. Korrespondancen handler om kanonslaget og om, at han ikke var helt tilfreds med resultatet. Tiltalte 3 havde det godt den dag, og det var derfor, at hun gav udtryk for interesse for hans fyrværkeri. Tiltalte 3 bryder sig ikke om, at han køber fyrværkeri, men de bliver ikke uvenner, når han efterfølgende afprøver det.

Foreholdt ekstrakten side 2198 nederst, udskrift af beskeder og lydfiler, for-klarede tiltalte, at samtalen drejer sig om endnu et kanonslag, som han affyre-de. Det lykkedes rigtigt godt, og det var derfor, at han sendte hende en glad smiley. Tiltalte 3 kunne dog ikke have hørt affyringen, for han befandt sig 3,7 km væk fra lejligheden. I starten tænkte han ikke over, at hun sagde, at hun hav-de hørt noget. Det var først bagefter, at han tænkte, at hun umuligt kunne ha-ve hørt noget på den afstand. Han tror, at de talte om dette, da de mødtes ef-terfølgende. På billedet i ekstraktens side 2198 kan man se kanonslagets ud-formning med bl.a. folie og fyrværkerilunte. Han vil tro, at det indeholdt en krudtblanding på omkring 50 gram. Han var rigtig tilfreds med dette kanons-lag. Det gav et ordentligt brag. Person 5 købte under mødet en del forskellige kanonslag, som tiltalte havde fremstillet ud af fabrikslavede kanonslag. Han mødtes med Person 5 efter afprøvningen og aftalte med ham, hvor mange ka-nonslag han ville bestille til levering efterfølgende. Disse kanonslag ville til-talte selv fremstille ud af de indkøbte kemikalier.

Foreholdt ekstrakten side 847, nederste foto af en seddel i en legetøjsvogn, forklarede tiltalte, at sedlen havde arabiske tegn på, fordi han prøvede at lære Person 10 at læse. På sedlen lavede han også en beregning til brug for indkøb af kemikalier til fremstilling af krudt. Det var tilfældigt, at han skrev beregnin-gen ned på netop den seddel. Det var den seddel, som han tilfældigvis fik fat i, da han skulle skrive opskriften ned.

Han købte mere aluminium, og svovl end nødvendigt i forhold til mængden af kaliumnitrat, fordi svovl og aluminium kom i bestemte størrelser. Han køb-

side 17

te rigeligt, så han havde, hvad han skulle bruge. Han kunne ikke købe mindre end fem kg aluminium. Han ved ikke, hvor mange kanonslag han kunne få ud af den mængde kemikalier, som han havde købt, men Person 5 havde fx bestilt 300 kanonslag til levering i løbet af sommeren 2021. Man kan se fra korres-pondance på Whats App, at Person 5 bestilte kanonslag af tiltalte, men man kan dog ikke se bestillingen på de 300 kanonslag. Den bestilling modtog til-talte i løbet af weekenden i By 2 i januar 2021. Person 5 bor i By 2. Han ved ikke nræmere, hvor Person 5 bor, eller hvad Person 5 hedder til efternavn. Person 5 bestiller kanonslag af tiltalte hvert år. Han plejer at hente kanonslage-ne, når tiltalte er i Tyskland til nytår. Så aftaler de via telefonen et opsam-lingssted. Tiltalte kan ikke sige, om han ville kunne have nået at lave 300 ka-nonslag til levering i sommeren 2021, for i mellemtiden blev han anholdt. De havde aftalt, at de ville tales ved i april 2021 om, hvornår kanonslagene var færdige.

Foreholdt ekstrakten side 2690ff., rapport vedrørende Whats App-korres-pondance i perioden fra den 18. december 2020 til den 24. januar 2021, for-klarede tiltalte, at han mødtes tre gange med Person 5 i By 2. Referencen til ”4” er til kanonslag. Den ”defekte telefon” , der nævnes refererer til et ka-nonslag, der ikke virkede. Det skrev de for at undgå at skrive ordet kanons-lag. Han tog i den forbindelse et billede af Person 5's mobiltelefon, hvor man kunne se bestillingen på 300 kanonslag. Dette billede har politiet dog ikke fundet på hans telefon. Han ved ikke hvorfor. Han husker ikke, om han for-talte politiet om dette billede.

Forevist ekstraktens side 887, foto, at billedet viser indgangen til hans hus på Adresse 1. Billedet på side 888 viser husets overdækkede terrasse, hvor han opbevarede skrald. Billedet på side 889 viser en anden overdækket terrasse på ejendommen. Billedet på side 820 viser indgangsdøren til huset. Det nederste billede på side 820 viser indgangen til køkkenet set fra gangen. Billedet på side 821 viser køkkenet og billederne på side 822 og 823 viser bryggerset. I en pose i bryggerset til venstre for vaskemaskinen lå en plastik-pose med kemikalier. Billederne på side 824 og 825 viser spisestuen. Bille-derne på side 826 og 827 viser stuen. Billederne på side 828 og 829 viser Person 10 værelse. Billedet på side 830 viser badeværelset. Billedet på side 831 viser soveværelset. Maskinpistolen blev fundet under den seng, der ses på si-de 831. Billedet på side 832 viser walk in skabet. Kaliumnitraten lå på en hyl-de øverst oppe i skabet. Skabet indeholdt både tiltaltes og Tiltalte 3's tøj. Billedet på side 833 viser det mindste rum i skuret. Der var to rum i skuret. Det ene rum var lidt større end det andet. Billedet på side 834 viser det store rum i skuret.

Da han havde hentet kemikalierne i By 2, lagde han dem ned i det hulrum i bagagerummet, hvor man opbevarer reservehjul. Han havde fjernet kalium-nitraten fra pakkerne og lagt den samlede mængde i en plastikpose. Han gjorde dette oppe i lejligheden, men Tiltalte 3 bemærkede ikke noget, for hun sad i stuen med sin telefon, og han stod ude i gangen, da han åbnede pakkerne.

side 18

Forevist ekstraktens side 1027, foto af emballage, forklarede tiltalte, at bille-det viser den emballage, som kaliumnitraten kom i. Der var to pakker med hver sin pose på to kg kaliumnitrat og en pakke med to poser med tilsammen tre kg. Han efterlod emballagen i gangen, hvor der i forvejen stod skrald. Han vil ikke tro, at Tiltalte 3 bemærkede emballagen. Han husker ikke, hvorfor han hældte kaliumnitraten ned i en plasticpose. Svovlen og aluminiummet blev også gemt i hulrummet i bagagerummet. Han var ikke bange for, at der skulle ske noget med kemikalierne under køreturen, som kun tog syv timer. Han sørgede dog for at opbevare kemikalierne adskilt på hjemadressen.

Han havde aftalt med Person 5, at tiltalte skulle lave 300 kanonslag til ham. De skulle afleveres til Person 5 allerede om sommeren, fordi Person 5 skulle nå at kunne sælge dem videre inden nytårsaften.

Han opbevarede kemikalierne i bryggerset og i skuret, fordi der kunne kom-me fugt og frost i skuret. Han tror ikke, at kemikalierne har godt af fugt og frost, men det er ikke noget, som han har undersøgt nærmere. Sådan er det med mange forskellige ting såsom eksempelvis maling.

Han købte kemikalierne, så han kunne lave kanonslag. Han havde ikke før prøvet at købe kemikalier til fremstilling af kanonslag, men han vidste fra YouTube-videoer, at det var de kemikalier, som man skulle bruge. Tidligere havde han lavet kanonslag ud af andre kanonslag, som han tømte for krudt. Han havde måske 1.000 små kanonslag liggende. Der var 5 gram krudt i de små kanonslag. De kanonslag, som han lavede af de små kanonslag, havde en krudtmængde på mellem 20 og 150 gram. Det var kun Person 5, der købte hans hjemmelavede kanonslag. Person 5 videresolgte de små færdigfabrikerede kanonslag til andre personer. Han solgte måske 150 hjemmelavede kanonslag til Person 5 om året. De fleste var på 26 gram krudt, men der var også enkelte kanonslag med ca. 100 gram krudt. Person 5 skulle betale 4.000 euro for de 300 kanonslag, som han havde bestilt til næste nytårsaften. Et kanonslag på 100 gram krudt solgte han for 80 euro. De store kanonslag på 100 gram krudt beholdt Person 5 til sig selv. Resten af kanonslagene skulle have en krudtmængde på 20-30 gram pr. styk. Hvis der blev kemikalier til overs, kunne han gemme dem til næste år. Han startede med at lave kanonslag, da han var ca. 13 år gammel, og han har med årene lavet mere og mere i takt med, at hans interesse for fyrværkeri voksede. Kanonslagene blev kun skudt af omkring nytår. Han begyndte at sælge kanonslag til Person 5 omkring 2017 eller 2018. Han lærte Person 5 at kende gennem en, der hed Person 6. Person 6 kendte han fra asylcentret i By 2 omkring 2003. Person 6 introducerede ham for Person 5 på grund af deres fælles interesse for fyrværkeri.

I 2011 prøvede han at undersøge, om man kunne købe kemikalier til at lave kanonslag, men det droppede han igen, fordi det var lettere bare at købe fær-dige kanonslag og tilvirke dem. Han prøvede også i 2020 at undersøge, om han kunne købe kemikalier, men det viste sig at være så dyrt, at han droppe-

side 19

de han det.

Foreholdt ekstraktens side 1272, gengivelse af mailkorrespondance mellem tiltalte og hjemmesiden pyrofire.eu, forklarede tiltalte, at denne hjemmeside ikke solgte aluminium. Det skulle han købe fra en anden hjemmeside. Det endte dog med, at han vurderede, at det blev for dyrt at købe kemikalierne.

Tiltalte 3 var irriteret over, at han opbevarede kemikalier indenfor, men hun vid-ste godt, at han lavede fyrværkeri. Hun var primært irriteret over, at han ro-dede, og ikke som sådan at han opbevarede kemikalier. Hun vidste godt, at der var en pose med pulver ind i, men det var ikke noget, hun spurgte nær-mere ind til. Han havde sagt til hende, at det var til at lave fyrværkeri af. Tiltalte 3 ville gerne have, at pulveret kom ud af huset, men han svarede, at det kunne ikke lade sig gøre, fordi det var frostvejr.

Foreholdt ekstraktens side 2155, Whats App chat mellem tiltalte og Tiltalte 3, forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 med ordene ”du sagde du vil være ren, vis det!!” henviste til, at han havde lovet, at han ikke længere ville rode. Han skulle være ”ren” og rydde op efter sig selv. Foreholdt ekstraktens side 2156, samme chatkorrespondance, forklarede tiltalte, at samtalen handlede om, at Tiltalte 3 ville have ham til at rydde op.

Han blandede en pose krudt med ca. 300 gram efter opskriften med 20 % svovl, 30 % aluminium og 50 % kaliumnitrat. Han har også lavet andre blan-dinger ud fra samme opskrift. Han lavede blandingen i et Pringles-rør og mål-te af med en køkkenvægt. Det var ikke mange gange, at han lavede krudtblandinger, men det var flere end to gange. Han afprøvede krudtet i skoven ved siden af Sprogskolen i By 1. Han formalede kaliumnitraten i en kaffekværn, så den blev mere finmalet. Det er den kaffekværn, der ses på billedet i ekstrakten på side 911. Han havde set på YouTube, at det ville give en bedre effekt, hvis kaliumnitraten blev finmalet. Han søgte på fremstilling af kanonslag.

Han brugte også noget af aluminiumspulveret til fremstillingen af kanonsla-gene. Det er rigtigt, at der er fundet ca. 6,5 kg kaliumnitrat. Han har kun la-vet blandinger ud fra den nævnte opskrift med 20, 30 og 50 %.

Han skulle i Tyskland ud over kemikalierne også hente dele til et støvsuger-rør. Foreholdt ekstrakten side 943, fotos af støvsugerdele, forklarede tiltalte, at det var disse dele, som han hentede i Tyskland. Han købte delene via en tysk hjemmeside, der ikke sendte pakker til Danmark. Det var derfor, at han fik dem leveret i By 2.

Han købte også tændsnor, som han skulle bruge til lunter til kanonslagene. Han opbevarede tændsnoren i en kasse i bryggerset. Det er den kasse, der ses på billederne i ekstrakten på side 936. Tændsnoren er den grønne rulle. Han bestilte tændsnoren i november 2020, før han bestilte kemikalierne. Han

side 20

brugte også tændsnor, når han lavede store kanonslag ud af de små kanons-lag.

Foreholdt ekstraktens side 883, ransagningsrapport, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han opbevarede forskelligt fyrværkeri i en pose. Der var tale om noget gammelt fyrværkeri, som han ikke rigtigt kunne bruge til mere. Han gemte det for det tilfælde, at han skulle bruge det en dag. Billedet på si-de 934 viser de små kanonslag, som han købte og omdannede til større ka-nonslag. Æsken på højre side i billedet indeholder knaldpatroner eller løs-skudspatroner, der kan affyres i løsskudsrevolveren. Sien, der ses på billedet på side 916 i ekstrakten, brugte han til at si kaliumnitrat. Skålene brugte han til at afveje og blande krudtet. Kassen, der ses på billedet på side 940 i eks-trakten indeholdt ca. 1.000 kanonslag. Den stod inde i skuret.

”Fyrværkeribomber” er en slags kanonslag, som han har købt i Tyskland. De kan godt tåle frost, fordi de er pakket ind.

Tiltalte 2 vidste godt, at tiltalte havde fyrværkeri, og at han solgte fyrværkeri. Alt det fyrværkeri, som han havde i Tyskland, var lovligt. Han havde både fyrværkeri i lejligheden i By 2 og den kælder, der hører til lejligheden. Ra-ketten, der ses på billedet på side 1034 i ekstrakten, lå i et skab. Billedet på side 1035 i ekstrakten forestiller knaldpatroner. Billedet i ekstrakten på side 1038 viser nogle raketter. Han husker ikke, hvor de lå henne. Billede på side 1044 i ekstrakten viser kanonslag med navnet Color Salut. Billedet på side 1045 i ekstrakten forestiller kanonslag af mærket FP3. Billedet på side 1036 i ekstrakten viser et stykke fyrværkeri, der hedder Vulkan. Billedet på side 1049 i ekstrakten viser ”Dum Bum” fyrværkeri. De lå i kælderen. Han husker ikke, hvor Color Salut-kanonslagene lå. Billedet på side 1403 i ekstrakten er taget fra et skab i gangen. Der lå en del fyrværkeri i dette skab.

Forevist ekstraktens side 926, foto fra skur, forklarede tiltalte, at han havde købt paprørene, der ses i baggrunden, i Stark. Han skulle bruge rørene til at fremstille kanonslag. Han skar rørene ud i mindre dele på ca. 10 centimeter med en rundsav til brug for kanonslag med en krudtmængde på ca. 20 til 30 gram. Han skulle bruge disse rør til fremstilling af kanonslagene til Person 5. Ved en krudtmængde pr. kanonslag på ca. 100 gram, skal man måske bruge ca. 15 centimeter rør.

Forevist ekstraktens side 904, nederste foto, forklarede tiltalte, at billedet vi-ser et hjemmelavet kanonslag. Billedet på side 905 i ekstrakten viser lunten og krudtblandingen i kanonslaget. Han havde afprøvet kanonslaget, men lun-ten virkede ikke, så han skulle lave en ny lunte. Tændsnoren skal gå ned i krudtpulveret, og det var den, som han skulle skifte. Han nåede ikke at repa-rere kanonslaget, inden han blev anholdt. Det er politiet, der har skåret ka-nonslaget op, som det ses i ekstrakten på side 905.

Adresse 4, der ses anført i den oversigt, der fremgår af eks-traktens side 1269ff., var hans og forældrenes adresse i By 4. Bestillin-

side 21

gerne fra 2010, 2011, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017, der ses i den nævnte oversigt, vedrører alle køb af fyrværkeri. Han købte fyrværkeri på flere for-skellige hjemmesider afhængig af prisen. Efter 2017 stoppede han med at kø-be online, fordi han fandt ud af, at det var nemmere, at han bare selv hentede fyrværkeriet i Polen.

Forevist ekstraktens side 2663, foto af seddel samt oversættelse heraf, for-klarede tiltalte, at ”60 euro = 200 la bomba” drejer sig om prisen på fyrvær-keri. Han lavede en beregning af, hvad der var billigst ud fra, hvor meget krudt de enkelte typer fyrværkeri indeholdt. Der var andre udover Person 5, der købte kanonslag, som han havde lavet ud af mindre kanonslag. En, der hed Person 6, videresolgte også kanonslag for ham.

Forevist ekstraktens side 2350, udskrift af Whats App-korrespondance, for-klarede tiltalte, at han chattede med en person om køb af kanonslag. Han husker ikke, hvad personen hed. Billedet viser de kanonslag, som tiltalte til-bød at sælge personen. Personen ville videresælge kanonslagene, og tiltalte rådede ham til ikke at nedsætte prisen pr. kanonslag til under 20 euro. Han kender personens adresse i By 2 på den måde, at han ved hvor han bor, men han husker ikke den præcise adresse.

Den Whats App-korrespondance der er gengivet i ekstrakten på side 2386, handler også om en person – Person 15 – der købte kanonslag af tiltalte. Der var flere og flere, der henvendte sig til ham ud af det blå og spurgte, om han solgte kanonslag. Korrespondancen, der er gengivet i ekstrakten på side 2387, handler også om salg af kanonslag. Foreholdt ekstrakten på side 238, rapport vedrørende Whats App-korrespondance mellem tiltalte og Brugernavn 3, for-klarede tiltalte, at Brugernavn 3 er Person 6. Han husker ikke hans adresse, men han ved præcist, hvor han bor. Han har handlet med ham flere år. De mødtes og talte om køb og salg af kanonslag. Tiltalte ville høre, om der var mange, der ville aftage kanonslagene. Det er det, der fremgår af korrespondancen i eks-trakten på side 2390 og 2392, der handler om møder mellem ham og Person 6 om kanonslag. Han solgte nogle kanonslag til Person 6, men de aftalte, at Person 6 først skulle betale, når han havde videresolgt kanonslagene. Person 6 afregnede dog aldrig. De talte efterfølgende i januar 2021 om, at Person 6 skyldte ham penge.

Foreholdt ekstraktens side 1057, rapport vedrørende mailkorrespondance fra den 6. december 2018, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han købte no-get fyrværkeri fra hjemmesiden polenboeller-deutchland.com.

Foreholdt ekstraktens side 2360, rapport vedrørende Messenger-korrespon-dance, forklarede tiltalte, at ”Scream 100” var nogle kanonslag, der hyler og giver et brag. Der er en krudtladning på 100 gram i. Det er et sådant kanons-lag, som han selv har forsøgt at lave. Foreholdt ekstraktens side 1071, rap-port vedrørende konto på hjemmesiden www.firework-shop.de, forklarede tiltalte, at han har besøgt mange fyrværkeri-hjemmesider. Det kan godt pas-

side 22

se, at han har haft en konto på den pågældende hjemmeside. Han brugte sin brors navn og adresse, fordi hjemmesiden krævede en adresse i Tyskland.

Foreholdt ekstraktens side 2362, rapport vedrørende Whats App-korrespon-dance, forklarede tiltalte, at kanonslag af mærket FP5 indeholder ca. syv gram krudt pr. kanonslag. Han valgte ikke at købe kanonslagene, fordi prisen var for høj. Han fik at vide, at en del typer af kanonslag ikke længere kunne købes. Det var bl.a. derfor, at han besluttede sig for selv at købe kemikalier og fremstille kanonslag.

Han brugte mere og mere tid på at lave fyrværkeri, og det var en kilde til skænderier mellem ham og Tiltalte 3, fordi han ikke havde tid til at prioritere fa-milien, når han samtidig arbejdede meget.

Tiltalte 3 sørgede for at holde orden i huset og koordinere farver i walk in skabet. Det var noget, som hun gik op i. Tiltalte 3 brugte ikke den hylde i skabet, som han opbevarede kemikalier på. Den var placeret højt oppe ved loftet i ca. 2,40 meters højde. På hylden havde han også nogle kasser med harddiske i. Den højre del af skabet var hans.

Foreholdt ekstraktens side 2155, Whats App-korrespondance mellem tiltalte og Tiltalte 3, forklarede tiltalte, at korrespondancen handlede om, at Tiltalte 3 ville ha-ve ham til at rydde op. Det handlede ikke kun om oprydning i forhold til hans fyrværkeri, men om oprydning generelt. Det var et tilbagevendende emne.

Tiltalte 3 interesserede sig overhovedet ikke for fyrværkeri. De skrev sammen dagligt, når de ikke var sammen. Efter de fik Person 10, handlede det meget om ham.

Forevist ekstraktens side 1403, fotos af hylder med ting, forklarede tiltalte, at dette skab står i entréen. Fyrværkeriet lå højt placeret i skabet, så det kræve-de, at man stod på en stol, hvis man skulle nå op til fyrværkeriet. Alt fyrvær-keri i Tiltalte 2's lejlighed tilhørte tiltalte.

Tiltaltes mailadresse er E-mailadresse.

Foreholdt ekstraktens side 1269, oversigt over bestillinger, forklarede tiltalte, at det var ham, der tastede Tiltalte 2's navn ind, når han bestilte fyrværkeri. Det var ikke noget, som han involverede Tiltalte 2 i. Hvis Tiltalte 2 var i Tyskland, for-talte han bare Tiltalte 2, at der ville komme en pakke. Han tror ikke, at han nævnte for Tiltalte 2, at pakken var bestilt i Tiltalte 2's navn. Han fortalte ikke altid Tiltalte 2, hvad der var i pakken. Hvis Tiltalte 2 åbnede en pakke med fyrværkeri, ringede han og spurgte: ”Hvorfor har du bestilt det lort til mig” . Tiltalte 2 har in-gen interesse for fyrværkeri. Han fortalte på et tidspunkt Tiltalte 2, at han havde fjernet al fyrværkeriet fra lejligheden, fordi Tiltalte 2 ikke ville have det der, men der stod dog stadig en kasse med fyrværkeri i kælderen, ligesom han havde glemt fyrværkeriet i skabet i entréen.

side 23

Foreholdt ekstraktens side 1073, hvor Tiltalte 2's navn fremgår af en kundekonti hos Pyrotechnik, forklarede tiltalte, at han ikke fortalte Tiltalte 2, at han oprette-de en konto i hans navn. Som det ses, anførte han sin egen mailadresse. Tele-fonnummeret var Tiltalte 2's, fordi hjemmesiden krævede, at man anførte et tysk telefonnummer, og det havde tiltalte ikke.

Han havde ikke mødt Person 15 før 2020. Det var Person 15, der rettede hen-vendelse til tiltalte. Han kender ikke Person 15 personligt. Han kender ham kun derved, at han har solgt fyrværkeri til ham. Han husker ikke, hvornår han første gang solgte fyrværkeri til Person 15.

Han havde puttet 12 gram krudt i det sorte kanonslag, der blev fundet i bryg-gerset. Der var et heksehyl i toppen. Heksehylet var ikke en del af krudtblan-dingen, men det var for, at kanonslaget skulle hyle inden braget. Han hældte krudtet i et paprør, som han limede sammen i enderne, og så klæbede han selvklæbende folie omkring det.

Foreholdt ekstraktens side 2727, rapport vedrørende gennemgang af telefon, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilken video rapporten refererer til. Han husker den video, der ses afbilledet i ekstrakten på side 2728. Han så videoen for at finde ud af, hvordan man blander flash powder. Det var nogle andre kemikalier end dem, som han selv havde indkøbt. Der kræves et pyroteknisk bevis for at købe kaliumperklorat, som der blev anvendt i videoen. Det kan private ikke købe. De pågældende kemikalier er så kraftige, at blandingen ik-ke skal tilsættes svovl.

Anklageren afspillede den i ekstrakten på side 2728 beskrevne videooptagel-se.

Tiltalte forklarede, at det var denne video, som han så, inden han selv blande-de krudt af de kemikalier, som han havde købt. De kemikalier, som han selv blandede, var ikke lige så farlige, som dem på videoen, så derfor kunne man blande op til 100 gram ad gangen. Han så videoen for at se processen i for-hold til, hvordan man blander kemikalierne. Han husker ikke præcis, hvad han søgte på den dag, men det var den første video, der kom op. Han havde ikke selv lavet krudtblandinger før 2021, idet det krudtpulver, som han tidli-gere havde lavet kanonslag af, stammede fra købekanonslag, hvor krudtet derfor allerede var blandet. Han har set mange videoer om blanding af kemi-kalier og fremstilling af kanonslag på en sikker måde. Der er rigtigt mange videoer. Han har ikke prøvet at søge efter videoer på dansk. Han søger nor-malt på tysk og engelsk.

Han har aldrig brugt de våben, som han opbevarede på Adresse 1. Han har heller aldrig haft dem fremme eller undersøgt dem nærmere. Han ved ikke, om Person 1 har været i forbindelse med våbnene.

side 24

Forevist ekstraktens side 3717 og 3719, fotos af maskinpistol, forklarede til-talte, at han ikke husker, hvorfra billederne stammer. Han ved ikke, hvorfor maskinpistolen ligger fremme.

Forevist ekstraktens side 3720, foto af en arm, der holder en maskinpistol foran et flag, forklarede tiltalte, at han ikke husker noget om dette billede. Han kan se, at flaget i baggrunden er fra Islamisk Stat, og at billedet er taget på Person 1's værelse i By 6. Han kan genkende Person 1's tatovering på armen, hvor der er tatoveret en Tatovering på underarmen. Tiltalte ved ikke, hvor-for billedet er på hans telefon. Person 1 er hans svoger. Han var tit sammen med Person 1, inden Person 1 udrejste til Irak. Han tror, at det måske er tiltalte selv, der har taget billedet. Han ved ikke, hvad baggrunden for billedet er. Det var Person 1's flag. Han ved ikke, om det er den maskinpistol, som Person 13 afleve-rede til tiltalte. Han husker ikke, om han fik maskinpistolen af Person 13 før el-ler efter, at dette billede blev taget. Ved nærmere eftertanke er det tiltalte, der har taget billedet af Person 1 med maskinpistolen. Han husker ikke, hvorfor han tog billedet. Han ved ikke, om det var den samme maskinpistol, som blev opbevaret på Adresse 1. Han ved heller ikke, hvorfra Person 1 havde maskinpistolen. Han tror måske, at han tog billedet, inden han fik maskinpi-stolen af Person 13. Han fik maskinpistolen af Person 13, men måske fik Person 13 maskinpistolen af Person 1. Person 1 og Person 13 kendte hinanden. Han fik både maskinpistolen, riflen og pumpgun’en af Person 13, sådan som han tidligere har forklaret.

Forevist ekstrakten side 3724 og 3725, fotos af person med et skydevåben i hånden og sort hætte på hovedet, forklarede tiltalte, at billederne viser tiltalte selv. Han holder en løsskudspistol i hånden. Han havde en sort hætte på ho-vedet for at spille smart. Han var så dum dengang. Han har taget billederne som selfies i 2011.

Forevist ekstrakten side 3726, fotos af fyrværkeri, forklarede tiltalte, at bille-derne viser de 1.000 kanonslag, som han tidligere har forklaret om.

Forevist ekstrakten side 3727, foto af tiltalte med løftet pegefinger, forklare-de tiltalte, at det ikke betyder noget specielt, at han rækker pegefingeren i vejret. Det er bare et billede. Den løftede pegefinger er for muslimer et sym-bol, der betyder, at der kun er én gud. Det er 12 år siden, at han tog billedet, og han husker ikke nærmere, hvorfor han tog det. Han var en helt anden mand dengang.

Forevist ekstraktens side 924, øverste foto af bl.a. en telefon, forklarede til-talte, at han havde Nokia-telefonen omkring 2009-2011. Han købte den, lige da den var kommet på markedet.

Den sportstaske, der blev fundet på Adresse 1, og som indeholdt bl.a. en pumpgun, fik han af Person 13. I tasken lå der en pumpgun, en maskin-pistol og ammunition til pumpgun’en. Han tog maskinpistolen ud af tasken i

side 25

forbindelse med, at de i 2018 flyttede fra By 7 til Adresse 1. Pumpgun’en var rusten, fordi den havde været gravet ned i jorden. Mens den var gravet ned, var der kun ammunition i tasken. Han lagde pumpgun’en til-bage i tasken, da han havde gravet den op i By 7. Han ved ikke, hvorfor maskinpistolen blev lagt i en anden taske.

Person 13 gik ikke på sprogskolen samtidig med tiltalte. Han har prøvet at for-klare så meget som muligt om Person 13 med henblik på, at politiet skulle kun-ne finde ham, men det er ikke lykkedes. Han lærte Person 13 at kende i 2005, og han fik våbnene i 2011. Tiltalte fik også ting fra andre kriminelle. Han husker dog ikke længere, hvad han fik. Han lagde sit liv helt om, da han blev gift. Han husker ikke så godt mere, fordi han har været meget igennem, siden han blev fængslet for halvandet år siden. Han vil ikke udtale sig om navne på de kriminelle, som han omgikkes i 2011. Han kan ikke komme det nærmere. Han skulle opbevare tasken med våbnene, indtil Person 13 kom og hentede dem. Det havde han det fint med. Hvis Person 13 var kommet tilbage, efter til-talte var blevet gift, ville han ikke have afleveret våbnene tilbage til ham, for-di han ikke ønskede, at de blev brugt til noget kriminelt. Han afleverede ikke våbnene til politiet, for han var bange for, at han ville blive sigtet for noget, hvilket ville ødelægge hele hans liv. Han omgikkes med kriminelle, inden han blev gift, men efter han blev gift, lærte han at tage ansvar for sit eget liv. Han vidste ikke, hvordan han skulle komme af med våbnene igen. Han overvejede ikke at lade våbnene forblive nedgravede i stedet for at tage dem med til Adresse 1. Han kan ikke forklare, hvorfor våbnene blev opbevaret to forskellige steder på Adresse 1. Flytningen fra By 7 til Adresse 1 skete over mere end en måned, og en dag tog han våbnene med og gemte dem på Adresse 1, da han var på vej på arbejde.

Udover våbnene havde han også 7 Up dåsen og dåsen med Oil Treatment, der begge havde hulrum til at gemme ting. De dåser lå ikke i tasken, da han fik den af Person 13. Han fik dåserne efterfølgende af Person 13, men han husker ikke hvornår. Person 13 ville have, at han også skulle opbevare dåserne. Han husker ikke det konkrete forløb, da han modtog dåserne. Rettelig er han u-sikker på, om han modtog dåserne af Person 13. Han vil tro, at han selv lagde dåserne i tasken i forbindelse med, at han flyttede fra By 4. Tiltalte skulle ikke bruge dåserne til noget. Han blev overrasket, da politiet fandt dem. Han troede, at han havde smidt dem ud. Oil Treatment dåsen ses på billedet i eks-trakten på side 2208. Han ved ikke, hvorfor der lå en mobiltelefon i dåsen. Åbenbart skulle den gemmes. Han har selv lagt telefonen i dåsen, men han husker ikke hvorfor. Dåsen var tom, da han fik den. Han ved ikke, hvorfor han fik den. Person 13 havde brugt den til narkotika. Han fandt dåsen interes-sant. Han syntes, at det var intelligent, at de havde gemt narko i dåsen. Det var spændende for en ung mand som ham. Han husker ikke, i hvilken forbin-delse han fik dåsen. Det er mange år siden. Han husker ikke, hvorfor han gemte telefonen i dåsen. Der var to ledninger, der stak ud af telefonen. De var tilsluttet til telefonens højtaler. Han tror, at telefonen var defekt, og at han havde forsøgt at reparere den. Han ved ikke, hvad ledningerne skulle le-

side 26

de hen til, og han husker ikke, hvorfor han gemte telefonen i dåsen.

Forevist tillægsekstraktens side 192-194, fotos lagret på ekstern harddisk, forklarede tiltalte, at han ikke husker disse billeder. Han ved ikke, hvorfor billederne lå på harddisken. Han downloadede mange ting i 2006 i forbindel-se med Irak-krigen og andre konflikter i verden. Han downloadede bl.a. en hel hjemmeside, der indeholdt materiale om krigshandlinger i Irak og Afgha-nistan samt alle mulige bombemanualer. Han syntes, at det var interessant og spændende. Han ved ikke, hvorfor han lagrede disse filer, men som tiden gik, glemte han, at han havde dem. Han har ikke åbnet denne harddisk i mange år. Han har senest set disse filer i 2007. Den mobiltelefon med ledninger, som han opbevarede i Oil Treatment dåsen, har ingen sammenhæng med det ma-teriale med bl.a. bombemanualer, som han downloadede og lagrede i 2006. Han husker ikke, hvornår han satte ledninger på telefonen i dåsen.

Forevist tillægsekstraktens side 195, fotos lagret på ekstern harddisk, forkla-rede tiltalte, at han aldrig har set disse billeder før. Han genkender ikke denne manual til fremstilling af en detonator til en bombe. Denne manual har ingen sammenhæng med den telefon, som han selv gemte i Oil Treatment dåsen. Som nævnt downloadede han en hel hjemmeside i 2006, og det gjorde han ved at downloade hvert emne for sig. Han husker ikke, hvordan denne manu-al kom ind på hans harddisk. Hjemmesiden hed noget a la shumukh.com. Hjemmesiden indeholdt et forum, hvor folk diskuterede krig i Irak og Afgha-nistan. Det var ikke selve krigene, som tiltalte interesserede sig for, men me-re den politik, der lå bag krigene. Hans interesse startede som følge af USA’s ulovlige krig i Irak. Han orienterede sig i mange år via hjemmesider som den, han downloadede. Han er meget optaget af politik. Han holdt med oprørs-grupperne i Irak. Der var flere forskellige grupper, der kæmpede mod den amerikanske besættelsesmagt. Han havde ikke som sådan noget ønske om at gemme det materiale, som han klikkede på, men for at læse filerne, var det nødvendigt at downloade dem. Han sletter aldrig noget, hvilket er derfor, at der er så mange filer. Han har ikke læst eller set filerne efter 2007.

Forevist videooptagelse udlæst fra ekstern harddisk fundet i tv-møbel i stuen på Adresse 1 (koster A1-16), forklarede tiltalte, at han genkender vi-deoen. Videoen viser ham og Person 1. Person 1 ringede og inviterede ham over. Videoen viser tiltalte lave kanonslag. Videoen er optaget af Person 1. Person 1 sagde alt muligt lort om, at han og tiltalte lavede det samme, som ”de” gjor-de under krigen i Irak. Person 1 havde nok røget hash, og han sagde alt muligt lort. Med ”de” mente han Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 3703, rapport vedrørende gennemgang af ekstern harddisk A1-16, forklarede tiltalte, at han så denne video på harddisken i ok-tober 2020 i forbindelse med, at han var ved at gennemse materiale på hard-disken. Det var krigsmateriale fra Mellemøsten og herunder propagandama-teriale fra forskellige grupper, bl.a. Islamisk Stat og Taleban. Han har en samling af videoer fra forskellige krige. Han har i flere år samlet på krigsma-

side 27

teriale primært fra Mellemøsten, men også fra krige andre steder i verden. Hans interesse for propagandamateriale var ikke kun til fordel for Islamisk Stat. Der var materiale fra alle mulige oprørsgrupperinger fra forskellige ste-der i verden. Han havde bl.a. videoer med bombeangreb, selvmordsbombe-angreb, halshugninger, raketangreb og tortur. Det var alt det, der skete i Mellemøsten i de år.

Foreholdt ekstraktens side 3704 ff., oversættelse af ovennævnte videoopta-gelsen, hvor Person 1 filmer tiltalte, forklarede tiltalte, at glasbeholderen, som står ved siden af tiltalte, ikke indeholdt krudt, men jord. Han var tildækket for at spille smart. Det havde de aftalt på forhånd. Det var dumt, men det var i 2008 og dermed for meget lang tid siden. Tiltalte svarer ”om gud vil” for at spille med på Person 1's ordveksling. Da videoen blev optaget, syntes han, at det var en spændende oplevelse. De spillede bare smarte. Det var den interesse, som han havde dengang. Videoen var Person 1's idé. Tiltalte begyndte at lave kanonslag, da han var 13 år. Han boede da i Tyskland. Han begyndte at inte-ressere sig for fyrværkeri, da han var otte år og boede i Syrien. Han kan ikke svare på, hvad den grønne genstand, som ses på videooptagelsen, er. Han ved ikke, hvorfor Person 1 siger, at det er detonatoren. Videoen blev ikke brugt til noget, og det var heller ikke meningen. Han ved ikke, hvorfor Person 1 op-tog videoen. Han så ikke den mobiltelefon, som Person 1 nævner som ”tændingsapparat” i videoen. Tiltalte var fuldt optaget af at lave kanonslag. Han husker ikke, om han lagde mærke til, hvad Person 1 sagde. Person 1 talte di-rekte ind i telefonen, ikke til tiltalte. Han husker ikke, om videoen blev opta-get på tiltaltes telefon, eller om Person 1 sendte den til ham. Han husker ikke, hvordan den havnede på hans harddisk.

Forevist ekstraktens side 3519, fotos fra en bombemanual udfundet på den eksterne harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at denne manual ikke har noget med at gøre med det, som Person 1 nævner i videooptagelsen. Han ved ikke, hvorfor Person 1 sagde, som han gjorde. Tiltalte sad bare og lavede kanonslag for sig selv. Han havde glemt, at denne manual lå på harddisken, og han har ikke tilgået filen i 2020.

Foreholdt ekstraktens side 3509, udskrift af stisystemet på harddisk med ko-ster nr. A1-16, hvoraf fremgår en dokumentmappe, der er benævnt ”terror” , forklarede tiltalte, at det var ham, der oprettede denne mappe og lagde mate-riale ind her. Det er også ham, der har oprettet den mappe, der er benævnt ”Tor Browser” , der fremgår nederst på stien. Den stammer fra hans samar-bejde med PET i 2012 og et år frem. PET sagde, at han skulle bruge Tor browseren, fordi den kan tilgå internettet via en hemmelig IP-adresse.

Forevist ekstrakten side 2136, scanningsbilleder af en 7 Up-dåse, forklarede tiltalte, at denne dåse havde et hulrum, hvori man kunne gemme ting i. Han fik dåsen sammen med Oil Treatment dåsen, der også havde et hulrum. Han husker ikke nærmere om, hvordan og hvornår han fik dåserne. Han syntes, at dåserne var interessante. Han husker ikke, om han fik forevist dåsernes hul-

side 28

rum. Han har ikke selv opbevaret noget i 7 Up-dåsen. Han troede, at han havde smidt dåserne ud. Han glemmer altid at smide ting ud. Han har svært ved at skille sig af med ting.

Forevist ekstraktens side 864, nederste foto af plastkasse med bl.a. en hard-disk (koster nr. A1/91.5), forklarede tiltalte, at denne harddisk blev brugt til bl.a. familiefotos og almindelige videoer og film. På harddisken lagrede han også back up fra familiens telefoner, når de blev fyldt. Han lagrede også en back up af harddisken med koster nr. A1-16, der blev fundet i stuen.

Foreholdt ekstrakten side 5307, rapport vedrørende hjemmesiden al-shu-mukh, forklarede tiltalte, at det ikke kan passe, at han senest tilgik denne harddisk den 14. oktober 2006. Han var inde på denne harddisk i starten af 2013 i forbindelse med sit arbejde for Politiets Efterretningstjeneste.

Foreholdt ekstrakten side 2099, rapport fra PET vedrørende udlæsning af usb-nøgle, forklarede tiltalte, at han fik usb-nøglen af PET. Han blev kontak-tet af PET i starten af 2012. De sagde, at de havde holdt øje med ham i fem år, og at han havde haft søgninger og downloads samt skrevet kommentarer online, som gav anledning til bekymringer. Tiltalte var aktiv på forskellige hjemmesider, hvor han uploadede og downloadede videoer og chattede med folk. Han gav udtryk for, at han støttede oprørsgruppers kamp mod den amerikanske besættelsesmagt. Der blev skrevet grimme ting på disse fora. Han holdt op med at skrive på disse hjemmesider, fordi USA trak sig fra Irak i 2011. Så var der ingen grund til at fortsætte med at skrive herom. PET bad ham imidlertid om at genoptage sine aktiviteter og om at skrive med folk igen, fordi de ville bruge ham i fremtiden, bl.a. til at lægge fælder for terrori-ster i Pakistan og Afghanistan. Han skrev derfor på de forskellige fora i de følgende otte måneder. Han var løbende i kontakt med personer fra PET. Han fik deres fornavne, men han husker dem ikke længere. PET lærte ham at sende krypterede beskeder til de personer, som PET var interesserede i. Han skulle skrive til specifikke personer. Han blev betalt rigtigt godt af PET. Han fik fornemmelsen af, at informationerne fra ham førte til en anholdelse i Tyskland, men han er ikke sikker. Arbejdet for PET stoppede omkring okto-ber/november 2012, fordi de pressede ham til at lave opgaver, som han var uenig i. Brugernavnene ”Brugernavn 4, Brugernavn 5 og Brugernavn 6” , der fremgår af ekstraktens 2099, var nogle, som han oprettede ef-ter instruktion fra PET. Han har nævnt dette under afhøringerne hos politiet i forbindelse med denne sag. Han har fået at vide, at PET har oplyst til politiet, at man hverken kan be- eller afkræfte de oplysninger, som han har givet.

Foreholdt ekstraktens side 2100, rapport fra PET vedrørende udlæsning af usb-nøgle, forklarede tiltalte, at han også benyttede sig af det omtalte krypte-ringsprogram, inden han kom i kontakt med PET. På usb-nøglen, som han fik af PET, lå der også krypteringsværktøjer. En Tor Browser er ikke et krypte-ringsværktøj, men den maskerer ens IP-adresse. Det er ham, der har taget de screenshots, der fremgår af ekstraktens side 2101 og 2102. Det gjorde han

side 29

for at kunne dokumentere sit arbejde for PET.

Forevist ekstraktens side 4916, foto af bl.a. en radiostyret bil, at han genken-der bilen. Det er en legetøjsbil, som han ikke selv har brugt endnu. Han fandt den på lossepladsen i By 1 en dag i midten eller slutningen af 2020, da han skulle smide skrald ud. Den fejlede ikke noget, så derfor tog han den med hjem. Han tænkte, at han kunne fikse den, og så kunne hans søn bruge den. Der var ikke nogen fjernbetjening til bilen, da han fandt den.

Forevist ekstraktens side 2680, rapport med stillfotos, der stammer fra en vi-deo fundet på harddisk, koster nr. A1-16, samt forevist den omhandlede vi-deo, forklarede tiltalte, at han ikke har set videoen, før han fik den forevist i forbindelse med denne sag. Videoen kan meget vel være downloadet fra en hjemmeside, hvorfra han downloadede artikler mv. Han vil tro, at videoen stammer fra dengang i 2006 og 2007, hvor han downloadede en masse filer fra en bestemt hjemmeside.

Foreholdt ekstraktens side 4915, foto af en plastkasse med dele fra fjernsty-rede biler, forklarede tiltalte, at han godt kender kassen. Han kan også gen-kende fotografiet i ekstrakten på side 4921. Det viser en fjernstyret bil, som han har forsøgt at bygge selv. Han fik interessen via YouTube. Han kunne dog ikke finde ud af at bygge bilen, og derfor droppede han det igen.

Forevist ekstraktens side 3479, foto af tiltalte og en fjernstyret bil, forklarede tiltalte, at han var ved at forsøge at bygge en fjernstyret bil. Han havde købt en ny motor, som han forsøgte at få til at virke, men det lykkedes ikke. Dette forsøg lå forud for det ovenfor omtalte forsøg, der ses i ekstrakten på side 4921. Han husker ikke, hvor længe han havde denne interesse for at bygge fjernstyrede biler. Han kunne ikke få det til at fungere, så han droppede det igen.

Forevist ekstraktens side 3674, foto af fjernstyret bil og et lille barn, forklare-de tiltalte, at han forsøgte at skifte motoren på denne bil ud med en meget stærkere motor.

Han har chattet med Person 1 om, at han forsøgte at bygge en fjernstyret bil til sin søn, og Person 1 sendte ham derfor videoer og links om, hvordan man byg-gede fjernstyrede biler. Person 1 sendte alle mulige ting til ham, og tiltalte svare-de ofte ikke tilbage, fordi han ikke havde tid. Person 1 sad bare derhjemme uden at lave noget, så derfor sendte han tiltalte alle mulige videoer.

Forevist ekstraktens side 4907, foto af ledninger forbundet til andre enheder, forklarede tiltalte, at han genkender billedet. Dette billede har ikke noget at gøre med hans interesse for at bygge fjernstyrede biler. Han ved ikke, hvor-for Person 1 sendte ham dette billede, og han ved ikke, hvad billedet handler om.

side 30

Forevist ekstraktens side 4909, chatkorrespondance fra den 16. januar 2020, forklarede tiltalte, at han nogle gange skrev via kontoen Brugernavn 1, der var Tiltalte 3's konto. Udskriften viser en korrespondance med Person 1. Han husker ikke korrespondancen. Billederne, der er vedhæftet, siger ham ikke noget i dag. Han husker ikke, hvorfor han sendte et billede af en servomotor, som det ses i ekstrakten på side 4910. Han tænker, at Person 1 måske havde spurgt ham, om han havde en servomotor, og at han derfor sendte ham et billede af den motor, som han havde liggende. Person 1 reagerede ved at sige ”Som Allah ønsker” , hvilket er et arabisk udtryk, der betyder, at noget er stort.

Foreholdt ekstraktens side 4915, foto af ledninger forbundet til batterier samt en loddekolbe og et joystick, forklarede tiltalte, at billedet viser kredsløbet til en fjernstyret bil. Han havde ikke længere en interesse for fjernstyrede biler i 2020, og billedet af servomotoren har ikke noget med denne interesse at gø-re. Han viste Person 1 billedet, fordi Person 1 spurgte ind til, hvilke motorer han havde. Han husker ikke, hvorfor Person 1 spurgte om det. Det var forskelligt, hvad han talte med Person 1 om. Nogle gange sendte Person 1 videoer til ham, men tiltalte havde ikke tid til at kigge på alle de ting, som Person 1 sendte.

Han brugte senest kredsløbet, der ses i ekstrakten på side 4915, i 2019. Han samlede det efter anvisninger fra en YouTube video. Han købte joysticket på Amazon eller eBay i vistnok 2018. Han købte det der, fordi det var billigst. Han havde ikke som sådan undersøgt markedet for joystick. Det, som han købte, kom frem som det billigste, så derfor købte han det. Joysticket hørte sammen med det lille sorte og grønne batteri. De kom sammen. Han husker ikke, hvornår han samlede kredsløbet. Han husker det som om, han tog ser-vomotoren fra kredsløbet og sendte et billede af det til Person 1 under chatten den 16. januar 2020. Kredsløbet havde ligget i stuen, indtil huset blev reno-veret i 2020. På det tidspunkt lagde han kredsløbet ud i skuret. Kredsløbet havde en servomotor og en almindelig motor og et batteri. Han mener, at den røde genstand til venstre i billedet, regulerede batteriet.

Forevist ekstraktens side 4922, foto af hjemmelavet fjernstyret bil under op-bygning, forklarede tiltalte, at placeringen er korrekt i forhold til, hvordan det var meningen, at det skulle virke. Det er politiet, der har påsat kredslø-bet.

Forevist ekstraktens side 3524, pdf-fil med ”car bomb recognition guide” fundet på harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at han ikke genken-der denne guide. Det kredsløb og den fjernstyrede bil med træplade, som han forsøgte at lave, har ikke noget med denne guide at gøre.

Forevist ekstraktens side 3619, chatkorrespondance fra den 12. september 2019 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker denne chat.

Forevist ekstraktens side 2685, foto sendt i forbindelse med chat den 19. sep-

side 31

tember 2017, forklarede tiltalte, at han ikke husker billedet.

Foreholdt ekstraktens side 964, nederste foto af plastkasse med bl.a. lednin-ger, forklarede tiltalte, at der i kassen også lå et jernrør omviklet med led-ning. Det kan godt passe, at ledningen stammer fra en lyskæde. Han husker ikke, hvorfor lyskæden er viklet om et jernrør. Han købte jernrøret for 12-13 år siden. Han tror ikke, at lyskæden og jernrøret skulle bruges sammen. Han kan ikke svare på det, for han husker det ikke. Han ved ikke, hvorfor der ik-ke er pærer i fatningerne på lyskæden. Han husker ikke, om jernrøret var ru-stent, da han købte det. Genstanden til højre i billedet er en del til en vandpi-be.

Foreholdt ekstraktens side 2467, stillfoto fra en video, der er fundet på en ekstern harddisk, forklarede tiltalte, at han har lavet den pågældende video. Den viser et slags kanonslag, som han selv har lavet. Kanonslaget antændes via et batteri i stedet for en lunte. Der er en tændsats i røret, og så er der en lang ledning. Tændsatsen er lavet af en lille pære. Når ledningen tilsluttes et batteri, aktiveres tændsatsen, og kanonslaget sprænger. Han afprøvede ka-nonslaget i en skov i By 4. Der var 50-60 gram krudt i kanonslaget. Han vil tro, at jernrøret på fotografiet i ekstrakten på side 964 også skulle bruges til at lave et kanonslag. Det droppede han dog, fordi det var for farligt.

Forevist ekstraktens side 3524, pdf-fil med ”car bomb recognition guide” fundet på harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at jernrøret med led-ning ikke har sammenhæng med denne guide. Han fandt videoer på YouTube om, hvordan man lavede tændsatser. Han lærte også at lave tændsatser via bombemanualer. Han har ikke set den nævnte manual før denne sag.

Han kan ikke sige, hvilke ord han har søgt på, når han har været på YouTu-be. Der dukker alle mulige videoer op ud fra, hvad der interesserer en. Han har ikke i forbindelse med afhøringer hos politiet søgt på bestemte ord for at vise, hvilke videoer han har set. Det er han ikke blevet spurgt om.

Forevist ekstraktens side 961, foto af bord i skuret på Adresse 1, forklarede tiltalte, at der på bordet ligger en tændsats, der kan antændes via et batteri. Han har ikke afprøvet den endnu. Ledningerne, der ses, skal for-bindes til et batteri. Selve tændsatsen er lavet af låget til en dåse og et lille metalrør. I spidsen af røret er isat en pose for at holde på krudtet. Da han blev anholdt, lå tændsatsen ikke på bordet, men i en skraldepose i skuret. Han ved ikke, om der er noget krudt tilbage i røret. Det var noget, som han lavede for 10 år siden, så han kan ikke sige, om krudtet kan være røget ud gennem årene. Han lavede den oprindeligt med krudt, men han testede den ikke. Han lavede alle mulige ting med krudt og fyrværkeri, fordi det var spændende, men mange gange droppede han en idé, fordi det blev for farligt. Han husker ikke, hvornår han smed tændsatsen ud. Måske var det et halvt el-ler helt år, inden han blev anholdt. Han boede ikke på Adresse 1, da han lavede tændsatsen. Den lå blandt hans ting, og alle hans ting blev taget

side 32

med fra sted til sted. Han er en samler, der ikke smider noget ud. Tiltalte 3 har mange gange bedt ham om at rydde op, og det kan være i den forbindelse, at tændsatsen er kommet i skraldeposen. Der er orden i huset, hvor Tiltalte 3 er, men hvor han selv er – fx i skuret – er der kaos.

Forevist ekstraktens side 2232f., chatkorrespondance fra den 20. oktober 2020, forklarede tiltalte, at billedet, som han sendte til Person 1 viser et batteri til en bærbar pc. Han tænkte, at han ville bruge batteriet til at lave en elcykel eller elscooter til Tiltalte 3. Han talte med Person 1 om denne idé, da han besøgte Person 1 i Tyrkiet i slutningen af september 2020. Tiltalte, Tiltalte 3 og deres søn var på ferie i Tyrkiet, og i den forbindelse besøgte de Person 1 i et par dage. Person 1 rejste til Irak i 2014. Fra 2014 til 2016 var Person 1 i Irak, og fra 2016 til slutningen af 2017 var han i Syrien. I starten af 2018 flygtede han til Tyrkiet på grund af krigen i Syrien. Tiltalte kan ikke nærmere forklare, hvad korres-pondancen den 20. oktober 2020 handler om. Det var for sjov, at han sagde, at han havde stjålet et batteri. Han ved ikke, hvad Person 1 mente med beskeden ”ja længe leve din hånd” , efter tiltalte havde sendt billedet af batteriet. Tiltal-te spurgte Person 1, hvordan han kunne åbne batteriet. Han ville åbne det, fordi han skulle bruge det som drivkraft til en scooter. Person 1 havde sagt, at de bedste batterier var fra bærbare pc’ere, for de holder længere. Han ved ikke, hvorfra Person 1 havde denne viden. Det lykkedes tiltalte efterfølgende at åbne batteriet. Det er det, der ses på fotografiet i ekstrakten på side 2234. De drøftede ikke yderligere vedrørende batteriet under samtalen, fordi Person 1's kone var syg. De talte derfor om familieting i stedet. Person 1 havde fået den idé, at han ville bygge elscootere for at tjene penge, og derfor tænkte tiltalte, at han ville prøve at bygge en elscooter her i Danmark for at hjælpe Person 1 med sin viden, hvis det lykkedes. Han husker ikke, om de havde andre samta-ler om elscootere. De kom ikke videre med elscooter-projektet. Det var bare en idé, som Person 1 havde. Tiltalte fandt batteriet på billederne på losseplad-sen.

Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 148, afhøringsrapport af den 7. febru-ar 2021, hvoraf følgende fremgår:

” Det er første gang, at han køber kemikalier. Han ville lave sit egen fyrvær-keri. Han har

interesseret sig for emnet også via YouTube.”

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han forklarede således til politiet.

Foreholdt ekstraktens side 981, foto af stålkugler fundet på Adresse 1, forklarede tiltalte, at kuglerne lå i skuret, da han købte huset. Han købte huset af en gammel mand, der efterlod alle mulige ting i skuret. Han kan ikke huske, om han tidligere har forklaret herom til politiet. Han tænkte ikke nær-mere over stålkuglerne.

Foreholdt ekstraktens side 3531, fil med billeder fundet under udlæsning af

side 33

harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at han kun har set filen én gang, nemlig dengang han downloadede den. Billederne viser fremstilling af en vejsidebombe. Stålkuglerne, som ses i vejsidebomben, har ikke nogen sammenhæng med de stålkugler, der blev fundet i hans skur. Han kan ikke forklare, hvorfor han både har stålkugler og en bombemanual, hvori der an-vendes stålkugler. Der er ingen sammenhæng.

Forevist ekstraktens side 2133, foto af gul plastmasse fundet i grå sportstas-ke, forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til denne masse. Han ved ik-ke, hvordan den kan være havnet i sportstasken med Oil Treatment dåsen og 7 Up dåsen.

Forevist ekstraktens side 1934 og 1935, foto af sort taske og dele til en skudsikker vest, forklarede tiltalte, at han fik tasken af de kriminelle bekendte, som han omgikkes i 2011 og 2012. Han husker ikke, hvem han fik tasken af. Han ved ikke, om det var Person 13, der gav ham tasken. Han skulle bare opbevare tasken. Han husker ikke hvorfor. Tiltalte havde ingen kriminel fortid, og derfor var det ham, der skulle opbevare den. Han har kigget i tas-ken, men han har ikke bemærket delene til den skudsikre vest. Han har set de andre ting, der er i tasken. Det er de ting, der ses i ekstrakten på side 1936. Han syntes, at tingene var spændende. Der var ikke noget ulovligt i tasken, så han tænkte ikke meget over det. Han tror, at han fik tasken omkring sam-tidig med, at han fik maskinpistolen, pumpgun’en og riflen. Han spurgte ikke ind til de ting, der lå i tasken. De walkie-talkier, der lå i tasken, kender han ikke noget særligt til. Han har engang selv købt et sæt med fire walkie-talki-er, men han husker ikke mærket. Han købte dem for sjov, og fordi han var ung og skulle prøve alt. Han købte dem til sig selv og sine søskende. De boe-de i By 4 dengang. Da han modtog tasken, tænkte han ikke nærmere over, hvad tingene skulle bruges til, og han spurgte ikke, hvorfor han skulle opbevare den. Han beholdt tingene, da han flyttede fra By 4 og ved sine efterfølgende flytninger. Han smider aldrig noget ud, så alt kom med, når han flyttede. Han tænkte ikke meget over tasken, for der var ikke noget ulovligt i den. Den lå bare i et hjørne og var ikke en del af det generelle rod i skuret, som han skulle få styr på.

Forevist ekstraktens side 4341, tegning og arabisk skrift i notehæfte fundet i en lejlighed tilhørende Person 12 (søster til Tiltalte 3), forklarede tiltalte, at han ikke kan genkende tegningen eller skriften. Han kan have rørt ved hæftet i forbindelse med, at han har hjulpet med en flytning, og det kan være derfor, at hans fingeraftryk er fundet på en af siderne i hæftet. Han husker ik-ke nærmere om, hvordan han har været i kontakt med hæftet.

Tiltalte 2's lejlighed i By 2 er på omkring 50 kvadratmeter. Den består af ent-ré, toilet, køkken, stue og soveværelse. Lejligheden bruges, når Tiltalte 2 skal rejse til Tyskland for at få medicin. Tiltalte låner lejligheden, når han er i Tyskland. Lejligheden fremstår næsten tom, fordi Tiltalte 2 opholdt sig i Dan-mark hos deres forældre.

side 34

Forevist ekstraktens side 1330, foto af Islamisk Stat flag fundet i reol i stuen i lejligheden i By 2, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har lavet det. Han har lavet mange sådanne flag, men det var tilbage i 2006 til 2008 og igen omkring 2012. Han har ikke set flaget i lejligheden i By 2, og han ved ikke, om det er Tiltalte 2, der har lavet det. Det er ikke noget, som han og Tiltalte 2 har talt om. Dengang tiltalte selv lavede flag, havde han sympati for Islamisk Stat. Den sympati sluttede i 2018, fordi han fik et barn. Det fik ham til at se på verden på en anden måde end tidligere. Han ved, at Person 1 har været en del af Islamisk Stat. Det er noget, som han har fundet ud af, efter at han blev anholdt i denne sag. Han havde dog allerede tidligere en mistanke om, at Person 1 havde været en del af Islamisk Stat på grund af de billeder, som Person 1 sendte, og fordi han opholdt sig i områder, som var kontrolleret af Islamisk Stat. Person 1 har ikke været en del af Islamisk Stat, siden han kom ud af Syri-en. Person 1 har nu en kone og to børn, og det er derfor, at de har holdt kon-takten. Han går ud fra, at Person 1 ikke længere er en del af Islamisk Stat, efter-som han er flygtet fra krigen i Syrien. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor der er fundet et Islamisk Stat flag i Tiltalte 2's lejlighed i 2021. Tiltalte opbevarede selv Islamisk Stat flag i skuret på Adresse 1, fordi man ikke kan smi-de dem ud, fordi guds navn står på flagene. Man kan dog godt brænde flag fra Islamisk Stat.

Forevist ekstraktens side 1292, uddrag af koran fundet i lejligheden i By 2, forklarede tiltalte, at han aldrig har set den pågældende koran. Han kan der-for ikke genkende overstregningerne, og han ved ikke, hvorfor der er over-stregninger. Det må man spørge Tiltalte 2 om.

Forevist ekstraktens side 1324, fotos af plastrør fundet i kælderrum til lejlig-heden i By 2, forklarede tiltalte, at plastrøret skulle have været anvendt til at lave kanonslag. Der er lavet et hul til lunten. Han droppede dog at bruge plastikrør i 2017 efter at have set en YouTube video, hvor der blev advaret imod at bruge plastikrør, fordi dele fra røret flyver væk og kan forvolde ska-de, når kanonslaget eksploderer. Det er derfor, at han gik over til at bruge paprør. Plastrøret lå sammen med andet skrald, der skulle smides ud. Han la-vede røret i 2016 eller 2017 i lejligheden. Han ved ikke, om Tiltalte 2 kendte til røret. Det var ikke noget, som han havde vist eller talt med Tiltalte 2 om. Han havde fortalt Tiltalte 2, at han havde ting med forbindelse til fyrværkeri liggende, og Tiltalte 2 havde da sagt, at han ikke ville have fyrværkeri i sin lejlighed, og at han skulle smide det ud eller tage det med hjem.

Tiltalte 1 forklarede videre, at han aldrig har set Tiltalte 2 lave overstregnin-ger i en koran. Han har aldrig bedt Tiltalte 2 om at lave sådanne overstregnin-ger, og de har aldrig talt herom.

Tændsatsen, som ses på øverste foto i ekstrakten på side 961, lå ikke på bor-det, men i en skraldepose. Forevist fotoet i ekstrakten side 869, fotorapport fra ransagning, hvor tændsatsen ses på samme bord, forklarede tiltalte, at han

side 35

ikke husker, at tændsatsen lå på bordet.

Tiltalte er sunni muslim. Der var en historisk strid mellem sunni muslimer og shia muslimer efter Muhammeds død. Striden handlede om, hvem der skulle overtage magten efter Muhammed. Tiltaltes personlige opfattelse af islam er, at man skal tage de gode ting fra koranen, men afstå fra at leve efter de ret-ningslinjer, som man er uenig i. Han følger derfor ikke koranen slavisk. Tro-ende muslimer mener, at tobak, stoffer og alkohol er forbudt. Årsagen til dis-se forbud er, at man ikke må påvirke hjernen på en sådan måde, at man gør dumme ting. Tiltalte har aldrig drukket alkohol, da han ikke ønsker at påvir-ke sin hjerne. Han har kun prøvet at ryge én gang, da han var 16 år. Det var ikke noget for ham. Troende muslimer beder fem gange i døgnet, herunder én gang om natten. Han står ikke selv op om natten for at bede. Det gjorde han, da han var ung. Han faster til Ramadan. Det har han gjort, siden han var 13 år. Person 10 deltager også, når de beder, hvis han har lyst.

Tiltalte interesserede sig meget for Islamisk Stat i 2006 og 2007, fordi det var den største modstandsgruppe i Irak mod USA. Han interesserer sig for politik, og han følger med i de forskellige konflikter i verden. Irak er et nabo-land til hans hjemland, og derfor var han særligt interesseret i Irak. Han talte med Person 1 om situationen i Irak, men de talte også om andre ting og spillede PlayStation. Tiltalte downloadede materiale fra Islamisk Stat for at forstå, hvad der foregik. Han downloadede bl.a. videoer med kamphandlinger og halshugninger af soldater. Han så videoerne tilbage i 2006 og 2007. Det var en grusom krig, og der skete grusomme ting på begge sider af frontlinjen. Han så sådanne videoer mange gange, så hans hjerne blev vænnet til det. Det var forskelligt, hvornår han så videoerne. Det kunne være, når han kom hjem fra sprogskolen eller erhvervsuddannelsen. Han fulgte med i, hvad der skete. Til at begynde med var det kun små videoer, men efter krigen i Syrien be-gyndte, kom der flere baggrundsoplysninger med i videoerne. I 2011 var det mod slutningen af krigen, og så ebbede hans sympati for Islamisk Stat ud. I 2011 begyndte ”Det arabiske forår” i hele den arabiske verden. Hans interes-se for Islamisk Stat blussede op igen i 2012, da der kom konflikt i Syrien. Han begyndte da at downloade materiale igen i forbindelse med sit samarbej-de med Politiets Efterretningstjeneste. Han havde sympati for alle de mod-standsgrupper, der kæmpede imod USA. Han fik at vide af Politiets Efterret-ningstjeneste, at det ikke var ulovligt at læse materiale fra Islamisk Stat. Han fortsatte derfor med at downloade videoer fra Islamisk Stat. Han sympatise-rede stadig med Islamisk Stat i 2013 og 2014. Islamisk Stat gik på dette tids-punkt fra at være en intern gruppe til en global gruppe, der kæmpede for op-rettelsen af et kalifat, dvs. et land med islamisk lovgivning. Han fulgte med i, hvad der skete i Mellemøsten helt frem til sin anholdelse. Han elsker politik, og han følger med i de konflikter, der er i verden.

I 2006 var Islamisk Stat kun en modstandsgruppe i Irak, der kæmpede mod USA. I 2012 gik de ind i Syrien og oprettede en ny gruppe ISIS, der dække-de både Irak og Syrien. Nu hedder det bare IS eller Islamisk Stat. Han sym-

side 36

patiserede med Islamisk Stats formål, men ikke deres metoder. Han var imod den terror, der blev udøvet af Islamisk Stat. Han havde perioder, hvor han tog billeder af sig selv og ISIS’ flag eller flaget alene. Han tænkte, at det var sejt, men der var ikke nogen dybere mening med det.

Person 1 fortalte ikke, hvorfor han rejste til Irak i 2014. Det var meningen, at han skulle være væk i tre måneder, men han kom aldrig tilbage. De talte ikke om, hvad han skulle lave i Irak i de tre måneder.

Tiltaltes interesse for islam stoppede i 2018, da han fik sin søn. Derudover stoppede krigen også i Syrien, så der var ikke nogen grund til at fortsætte med sympatien til Islamisk Stat. Han fulgte dog stadig med i det, som blev sendt på Islamisk Stats propagandakanal på Telegram, som er en russisk, krypteret beskedtjeneste. Kanalen er på Telegram, fordi Islamisk Stat ikke må være på fx Facebook og Twitter, dels på grund af materialet, som offent-liggøres, dels fordi Islamisk Stat er en terrorgruppe. Der ligger links på bl.a. Twitter til Islamisk Stats kanal på Telegram. Han får notifikationer, når der lægges nyt materiale på Islamisk Stats kanal. Han modtog disse nyheder helt frem til sin anholdelse. Han sympatiserer ikke længere med Islamisk Stat, men han læser nyhederne for at følge med i, hvad de laver. Han elsker at få nyhederne direkte fra kilden. Han kan ikke smide sine Islamisk Stat flag ud, fordi guds navn står på flaget.

Forevist ekstraktens side 4889, Islamisk Stat flag malet på papir fundet i sku-ret på Adresse 1, forklarede tiltalte, at han lavede flaget omkring 2008, mens han boede i By 4. Han gemte flaget sammen med de papirer, som han havde fra sprogskolen.

Foreholdt ekstraktens side 1676, foto af små Islamisk Stat flag sat i nogle madretter, udlæst fra bærbar pc, forklarede tiltalte, at han fejrede en bestemt begivenhed, hvor Islamisk Stat havde indtaget en by i Syrien. I middagen del-tog hans kone, hans forældre, hans bror Person 3 og dennes børn. Han fjernede flagene igen, da han havde taget billedet, fordi hans far blev sur. Teksten på de hvide sedler fandt han på nettet. Han lavede selv de små flag ved at sætte papiret på tandstikker. Det er hans far, der ses på billedet i ekstrakten på side 1677. Barnet i baggrunden er hans bror Person 3's søn. Tiltalte 3 så vistnok ikke dis-se flag. Han ved ikke, hvad hun ville have tænkt, hvis hun havde set dem. Hun vidste godt, at han havde sympati for Islamisk Stat. Tiltalte 3 interesserer sig slet ikke for politik, så det var ikke noget, de talte om. Heller ikke de små papirflag kunne man smide ud bagefter, da de også indeholdt guds navn. Man ville dog godt kunne brænde dem.

Forevist ekstraktens side 1452, to Islamisk Stat stofflag, forklarede tiltalte, at han lavede disse flag i 2013 eller 2014. Han brugte dem, da han poserede på det billede, der ses i ekstrakten på side 5326. På billedet holder han en pege-finger op for at vise, at der kun er én gud. Det er et tegn, som alle muslimer anvender. Det er ikke et tegn, der særligt er kædet sammen med Islamisk

side 37

Stat. Teksten på billedet er skrevet af ham selv. ”Levanten” er Syrien og ”emigranten Navn 4” er ham selv. Det var bare noget, han skrev for at spille sej. Det var hans profilbillede på Twitter. Islamisk Stat var en af de største modstandsgrupper, og når han diskuterede online med Præsidents solda-ter, brugte han billedet. Det var tilfældigt, at han havde en kamuflagetrøje på. Han havde en maske på, fordi han ikke ville vise sit ansigt på Twitter.

Forevist ekstraktens side 2114, fotos af Islamisk Stat tæppe, forklarede tiltal-te, at tæppet tilhører ham. Han lavede det i 2012 eller 2013. Han brugte det, når han tog billeder. På et tidspunkt hang det også på terrassedøren i lejlighe-den i Område 1. Det var hængt op, fordi han havde sympati med Isla-misk Stat.

Forevist ekstraktens side 2115, øverste foto af tiltalte med Islamisk Stat tæp-pe, forklarede tiltalte, at billedet er taget på havnen i By 1. Der var ikke nogen dybere mening med billedet. Han tror, at det var Tiltalte 3, der tog billedet.

Forevist ekstraktens side 2115, nederste foto af tiltalte foran Islamisk Stat tæppe, forklarede tiltalte, at billedet viser terrassedøren i hans daværende lej-lighed i Område 1. Det er Tiltalte 3, der har taget billedet. Bag tæppet hang der et gardin for at skjule alt det rod, som var ude på balkonen.

Forevist ekstraktens side 2116, øverste foto af barn under et Islamisk Stat tæppe, forklarede tiltalte, at barnet er Person 3's datter. Det var tilfældigt, at det var det tæppe, der blev lagt over Person 3's datter. Han husker ikke, om der var nogen, der sagde noget til tæppet.

Forevist ekstraktens side 2116, nederste fotos af Islamisk Flag der hænger på et tv, forklarede tiltalte, at det er ham, der poserer foran fjernsynet. Han lave-de tegnet med den hævede pegefinger for at vise, at der kun er én gud. Det kan godt passe, at billedet er fra den 28. januar 2018, men han husker slet ik-ke billedet. Han interesserede sig stadig for Islamisk Stat på det tidspunkt. Person 10 er født Dato.

Forevist ekstraktens side 2117, foto af Tiltalte 3 i stue, forklarede tiltalte, at bille-det viser Tiltalte 3 i lejligheden i By 7. Han tog billedet af Tiltalte 3, ikke af tæp-pet med Islamisk Stat. Det var for at vise, at Tiltalte 3 var i gang med at sætte stuen i stand, selvom hun var gravid. Der var ingen særlig årsag til, at tæppet med Islamisk Stat hang i vinduet.

Forevist ekstraktens side 959, foto af små Islamisk Stat flag isat en støve-kost, forklarede tiltalte, at man ikke må smide flagene ud, hvorfor han tilfæl-digt har hængt dem i støvekosten.

Forevist ekstraktens side 905, nederste foto af en skifteramme med motiv af Islamisk Stat, forklarede tiltalte, at der er byttet om på den sorte og hvide farve i Islamisk Stats flag, men ordene er præcis de samme. Han fandt skifte-

side 38

rammen i et hus, som hans forældre lejede i By 1 på et tidspunkt i 2017 eller 2018. Tiltalte flyttede til Adresse 1 i juni 2018. Skifterammen lå på tidspunktet for hans anholdelse i et skab bag noget tøj. Den lå ikke på køkkenbordet, sådan som det fremgår af billedet. Det må være politiet, der har lagt skifterammen på køkkenbordet. Han havde gemt skifterammen i ska-bet, fordi han ikke skulle bruge den.

Forevist ekstraktens side 5342, foto af tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at billedet er taget på Person 1's værelse i By 6. Han ved ikke, om det er en sa-bel, der ses i baggrunden. Han og Person 1 var gode venner. Han ved ikke, om Person 1 sympatiserede med Islamisk Stat, men han går ud fra det ud fra deres samtaler om politik. Person 1 var før rejst til Irak, men var vendt hjem igen. Fo-rud for, at Person 1 rejste til Irak i 2014 drøftede de ikke, hvorfor han rejste. I baggrunden på fotografiet ses et billede af Saddam Hussein. Saddam Hussein var imod Islamisk Stat. Man kan derfor godt sige, at der er et modsætnings-forhold mellem Islamisk Stat og billedet af Saddam Hussein. Person 1 er fra Irak, og han havde, så vidt tiltalte ved, derboende familie. Tiltalte vidste ikke præcist, hvilke familiemedlemmer Person 1 havde i Irak, men der var i hvert fald nogle onkler og fætre. Tiltalte vidste, at Person 1 skulle besøge sin familie, da han rejste i 2014.

Forevist ekstraktens side 5340, foto af person med sort maske og hvid kutte, forklarede tiltalte, at billedet er af ham selv. Han brugte dette billede som profil på de internetfora, som han diskuterede politik på. Han skrev billed-teksten ”Tiltalte 1 Erobreren bliver snart en soldat af Islamisk Stat i Irak med Al-lahs tilladelse” , fordi han var fascineret af det, der foregik på hjemmesiderne. Det var ikke, fordi han ville blive fremmedkriger. Billedet i ekstrakten på side 5341 viser tiltalte i samme hvide kutte foran et Islamisk Stat Flag. Billedet blev taget, medens han boede i By 4 fra sommeren 2005 til sommeren 2012.

Han havde installeret Tor browseren i forbindelse med sit samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste. Han benyttede den stadig lidt, efter samarbej-det med Politiets Efterretningstjeneste ophørte. Browseren gør, at ens IP-ad-resse bliver skjult. Når han fx søgte på materiale fra Islamisk Stat, benyttede han dog en almindelig browser, fordi det jo ikke var ulovligt at søge dette materiale. Ved nærmere eftertanke har han slet ikke brugt Tor browseren ef-ter ophøret af samarbejdet med Politiets Efterretningstjeneste.

Foreholdt ekstraktens side 3593, screenshot, forklarede tiltalte, at det godt kan være, at han via Tor browseren har været inde på hjemmesiderne sha-mikh1.info og shamikh1.net, hvis det er det, som efterforskningen har vist, men han kan ikke konkret huske det.

Han har diskuteret Islamisk Stats krig i Irak og Syrien med sin far og sine brødre. De har hver deres holdninger. De har diskuteret, både når de har væ-ret sammen og via chat.

side 39

Foreholdt ekstraktens side 2929ff., rapport vedrørende bl.a. Viber chat i 2015 mellem tiltalte, hans far og hans brødre, forklarede tiltalte, at han ikke husker denne korrespondance. Når han gennemlæser korrespondancen, frem-går det, at de taler om politik og religion. Han husker ikke, hvad han mener med ”vores” og ”vi” , når han taler om Kalifatet. Han har formentlig villet provokere sin far. Den del af samtalen, der handler om jihad, er bare en dis-kussion. Han har kun talt om jihad for at provokere sin far. Det handler ikke om, at han vil tage del i jihad. ”Den frie hær” er den frie syriske hær.

Forevist ekstraktens side 5360, video fundet på elektronisk enhed tilhørende tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have set denne video. Der står på arabisk i den blå bjælke, at videoen handler om henrettelse af tre ma-liske soldater, som Islamisk Stat har taget til fange. I tiden op til anholdelsen brugte han ikke rigtig tid på at se henrettelsesvideoer. Ved ”vantro-styre” , som nævnes i videoen, forstår tiltalte en ikke-islamisk regering. Han gør sig ikke nogen særlige tanker om denne video. Dette budskab er almindeligt for Islamisk Stat. Han kan godt adskille Islamisk Stats budskaber om islam i hele verden og om jihad, hvor man slår vantro ihjel. Han har levet i vesten i hele sit liv, og han har fået alt, hvad han behøver, så sådanne budskaber påvirker ham ikke. Videoer bliver hentet ned på telefonen automatisk, når man scrol-ler ned på en artikel på Islamisk Stats kanal på Telegram.

Foreholdt ekstraktens side 2141, rapport fra Politiets Efterretningstjeneste vedrørende udlæsning af tiltaltes telefon, at han har set nogle af de 35 video-er fra Islamisk Stat, der findes på hans telefon, men ikke alle. Nogle af video-erne er kommet ned på hans telefon, fordi han har læst nyheder fra Islamisk Stat på Telegram. Videoerne bliver automatisk downloadet, når han scroller ned over nyhedsartiklerne.

Efter hans søn Person 10 blev født, bevarede han interessen for krige og politik, men ikke sympatien for Islamisk Stat. Tiltalte havde et usb-stick med forskel-lige sange fra Islamisk Stat. En af de sange var Person 10 glad for. Tiltalte havde vist 11-13 islamiske sange på usb-stick’et. På sangene synges der om krigen, og der er opfordringer til alt muligt. Der er bl.a. opfordringer til kamphand-linger og til at blive martyr. Han gik ikke op i teksten, men kunne godt lide melodierne. Han har ikke gjort sig tanke om, hvilken betydning teksterne kunne få for Person 10.

Forevist ekstraktens side 5106, foto af Person 10 med en hævet pegefinger, for-klarede tiltalte, at Person 10 sidder med tiltaltes telefon og hører en sang fra Isla-misk Stat. Der er en propagandavideo, hvor sangen benyttes, men Person 10 hørte bare sangen afspillet fra telefonen uden billeder. Det er tilfældigt, at Person 10 peger opad med pegefingeren. Det er ikke noget, som tiltalte har lært ham. Person 10 peger i øvrigt med venstre hånd, og rettelig laves tegnet for, at der kun er en gud, med højre hånd.

side 40

Forevist ekstraktens side 5104, øverste foto af Person 10 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han og Person 10 lyttede til en islamisk sang fra 2003 på fjernsynet. Sangen stammer ikke fra Islamisk Stat, men den har været anvendt af Isla-misk Stat nogle gange. Tiltalte sad og hørte sangen, og så kom Person 10 hen og begyndte at danse. Det var ikke en video, men en sang. Sangen handlede om modstand mod USA.

Forevist ekstraktens side 5104 nederst, stillfoto fra video af Person 10, forklare-de tiltalte, at det er en rigtig sjov video. De var på en færge, og pludselig be-gyndte Person 10 at bede for foden af rutsjebanen i legeområdet. Det var en sjov video, og derfor sendte han den til sin familie.

Nasheeds er islamiske sange uden musikinstrumenter. De bruges i alle mulige sammenhænge. De har ikke kun sammenhæng med krig. Temaet i sangene er typisk islam, men de kan også omhandle andre emner såsom politik.

Person 1 flyttede til Tyrkiet i slutningen af 2017. Person 1 har en kone, der hedder Person 16, og to børn. Person 16 kaldes Kaldenavn 1 af Person 1. Børnene er ca. 4 og 7 år. Person 1 havde kun et barn, da familien flyttede til Tyrkiet. Familien flyttede til en by ved navn By 8, der ligger tæt på grænsen til Syrien. Tiltalte og Tiltalte 3 har besøgt familien i september 2018 og september/oktober 2020. Person 10 var med begge gange. Besøget i 2020 var under en tre ugers ferie i Tyrkiet, hvor de i den forbindelse lejede en bil og kørte rundt til forskellige steder. Under-vejs besøgte de Person 1 og hans familie i nogle dage. Person 1 vidste ikke på for-hånd, at de kom. Det fortalte de ham først, lige inden de kom. Det var bare et almindeligt familiebesøg. Person 1 virkede mere sur og aggressiv i 2020 end i 2018. Krigen havde påvirket ham meget og givet ham PTSD. Han var ikke normal. Person 1 havde bl.a. nogle meget mærkelige holdninger til børneopdra-gelse og kvinder og mente bl.a., at man gerne måtte slå sin kone. Efter nogle dage begyndte Tiltalte 3 og Person 1 at skændes meget, og så tog de afsted.

Forevist ekstraktens side 5457, nederste tre fotos, forklarede tiltalte, at bille-derne forestiller tiltalte og Person 1. Tiltalte har en løftet pegefinger, men det har ikke nogen sammenhæng med tegnet om kun en gud, eftersom det er den venstre pegefinger, der er løftet. Tegnet skal udføres med højre pegefinger, så det er tilfældigt, at hans finger er løftet på billedet.

Tiltalte, Tiltalte 3 og Person 10 rejste tilbage til Danmark den 2. oktober 2020. Han skrev kort efter til Person 1, at de var kommet hjem.

Foreholdt ekstraktens side 2231, chatkorrespondance af 3. oktober 2020 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at korrespondancen handler om, at han var frustreret over at være kommet hjem fra ferie, og at han skulle tilbage til rutinen med arbejde, hverdag, dårligt vejr osv. Han brokker sig over hverdagen; ikke Danmark som sådan. Han husker ikke, hvad Person 1 mener med, at ”høre gode nyheder til næste sommer” . Han hus-ker ikke samtalen i detaljer.

side 41

Foreholdt ekstraktens side 2231, chatkorrespondance af 11. oktober 2020 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at samtalen handler om en artikel om, hvordan man bør tale til folk. Det er det, der menes med hen-visningen til ”tungen” . Det var en henvisning til, at Person 1 skulle tale ordent-ligt. Den artikel, som tiltalte henviste til, er gengivet i ekstrakten på side 2232. Tiltalte ville vise, at den måde, hvorpå Person 1 talte til sin kone, og den måde hvorpå han opdrog sine børn, var forkert.

Tiltalte fulgte med i de nyheder, der blev udsendt af Islamisk Stat, men han læste dog ikke alt.

Foreholdt ekstraktens side 3502, rapport om video af massehalshugning fun-det på harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at han husker, at han har set den pågældende video. Han så den før den 19. januar 2021, men vide-oen kom frem igen den 19. januar 2021, da han søgte efter noget på harddis-ken. Han kan ikke huske, om han genså videoen den 19. januar 2021. Hard-disken lå i stuen, fordi han brugte den til lagring af alt muligt, også private billeder. Videoen havde et forfærdeligt indhold, men han slettede den ikke, for han sletter aldrig noget. Videoerne ligger adskilt fra familiebillederne på harddisken i en særlig mappe. Videoen kan være tilgået den 19. januar 2021, fordi han måske har søgt efter en video fra Islamisk Stat. Han har ikke som sådan søgt efter den pågældende video.

Foreholdt ekstraktens side 3503, rapport om video om massehenrettelse ved skydning fundet på harddisk, koster nr. A1-16, forklarede tiltalte, at han hus-ker at have set videoen, da han downloadede den i 2014. Han mener ikke, at han genså videoen den 19. januar 2021. Han har åbnet videoen, fordi han ledte efter en bestemt video. Han husker ikke, hvilken video han ledte efter. Han har ikke altid styr på, hvor videoerne ligger. Nogle gange ligger de bare over det hele, andre gange er de sorteret i mapper.

Foreholdt ekstraktens side 2201ff., rapport med liste over videoer fundet på tiltaltes telefon, forklarede tiltalte vedrørende video nr. 10, der angives tilgået den 27. januar 2021, at han måske har set videoen. Han husker det ikke præ-cist, for han har set mange videoer. Islamisk Stat viser de kamphandlinger, som er foregået, og det er det, som bliver offentliggjort i videoer. Nogle af videoerne fra Islamisk Stat indeholder henrettelser. Amaq News Agency, som har udgivet videoen, er en nyhedstjeneste tilknyttet Islamisk Stat. Video nr. 11, der angives tilgået den 31. januar 2021, husker han ikke specifikt, men den blev offentliggjort denne dato. Han har muligvis også set video nr. 12, der angives tilgået den 1. februar 2021, og video nr. 13, der angives til-gået den 5. februar 2021.

Foreholdt ekstraktens side 4838ff., IT-teknisk erklæring, forklarede tiltalte, at HOOP-Messenger ligesom Telegram er en tjeneste, hvor man læser nyhe-der. Den stammer fra før, Telegram blev skabt. Der blev i bladet både gengi-

side 42

vet nyheder og artikler om, hvordan man bør leve. Han kender ikke til den sti – ”/Dump/data/media/0/Android/data/org.telegram.messenger/cache/” – der fremgår af IT-erklæringens punkt 5.4., og som er gengivet i ekstrakten på si-de 4844.

Han mindes ikke, at han har set den gule plastmasse, som politiet fandt i den grå sportstaske hjemme hos ham.

Foreholdt ekstraktens side 4611, rapport vedrørende analyse af bl.a. den gule masse, forklarede tiltalte, at analyseresultatet ikke siger ham noget.

Person 1 og tiltalte havde en fælles interesse for krigen i Irak. Han ved ikke, hvorfor Person 1 udrejste til Irak i 2014. Person 1 fortalte kun, at han skulle være væk i tre måneder. Person 1 landede først i Kurdistan, hvor han besøgte familie. Lige pludselig mistede tiltalte kontakten til Person 1, men senere fik han at vide af Person 1, at han var i By 9, som ligger i Irak.

Forevist ekstraktens side 1683, foto dateret den 5. oktober 2014, fundet på bærbar pc, der lå i skuret på Adresse 1, forklarede tiltalte, at billedet viser Person 1. Tiltalte ved ikke, hvorfor Person 1 sendte dette billede til ham. Det var et af de billeder, der gjorde, at tiltalte tænkte, at Person 1 måske havde til-sluttet sig Islamisk Stat.

Forevist ekstraktens side 1684, foto af Person 1 med gevær ved siden af flag fra Islamisk Stat, ligeledes fundet på bærbar pc, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorfor han modtog dette billede. Han husker ikke sin reak-tion, men han var overrasket over, at Person 1 var rejst derned.

Forevist ekstraktens side 1685, foto dateret den 5. oktober 2014 af Person 1 ved militære køretøjer, ligeledes fundet på bærbar pc, forklarede til-talte, at han ikke husker, om Person 1 skrev noget som forklaring på de billeder, som han sendte til tiltalte.

Mens Person 1 var i Irak og Syrien, sendte tiltalte enkelte gange penge til Person 1, fordi han tiggede om det. Person 1 sendte fx et billede af sit barn og bad tiltalte vise billedet til hans mor, så hun kunne sende penge til ham. Tiltalte sendte fast penge til Person 1, efter at Person 1 og familien flyttede til Tyrkiet.

Vedrørende den i forhold 2A a) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3255, chatkorrespondance af 14. november 2014 mel-lem tiltalte og Person 1, at han ikke husker samtalen. Han udleder, at samtalen handler om penge. Navnet Person 17 siger ham ikke noget. Når han skulle overføre penge til Person 1, fik han et navn, som han skulle overføre penge til. Han ved ikke, hvorfor Person 1 ikke fik sendt pengene til sit eget navn. Han tror, at Person 1 på det tidspunkt sad fast i By 9. Når han fik en anmodning fra Person 1 om penge, tog han til en butik, der drives af irakere, og som sender penge til Irak. Det fungerer ligesom Western Union.

side 43

Han får en kvittering, der viser, at pengene er blevet sendt, og så kan penge-ne afhentes på et kontor i Irak. Foreholdt ekstraktens side 3255, chatkorres-pondance af 18. november 2014 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at indehaveren af den butik, som han sendte pengene til, hed Person 18. Butikken lå i Bagdad, og det var der, pengene blev sendt til. Årsagen til, at tiltalte skrev, at han havde sendt pengene med afsendernavnet Person 19, var, at han var bekymret for at sende penge i sit eget navn. Det var første gang, at han overførte penge til Person 1. Beskeden om, at ”blomsten er flot” må henvise til et billede, som har forestillet en blomst. Det billede må være blevet slettet. Han husker ikke præcist, hvad beløbet 5.000, som næv-nes i beskeden i linje 25, er, men ud fra teksten vil han tro, at der er tale om 5.000 dollars.

Foreholdt ekstraktens side 3256, chatkorrespondance af 24. november 2014 mellem tiltalte og Person 1, linje 44, forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker denne besked. Han husker ikke, hvorfor han har skrevet en besked på dansk til Person 1. Det er i øvrigt ikke korrekt oversat, når der i ekstrakten står ”et brev” . Der er rettelig tale om ”en sms” . Beskeden i linje 54 om at hente godt 4,6 mio. dinarer var måske den besked, som han henviste til i den oven-for nævnte danske sms, som han sendte til Person 1. Han husker ikke, hvorfor han ikke sendte denne besked i samme chat som ovenfor nævnt. Han sendte beskeden om de 4,6 mio. dinarer på vegne af Person 1's mor. Pengene var hos Person 1's moster Person 20, fordi mosteren skyldte Person 1's mor penge. Der blev derfor ikke overført penge fra Danmark og Irak. Han fungerede som mellem-mand mellem Person 1 og hans mor. Tiltalte og Person 1 havde drøftet, hvor pen-gene skulle sendes hen, men Person 1's mor havde ikke 5.000 dollars, så derfor kunne hun ikke sende dem. Derfor kom aftalen i stand med mosteren, der bo-ede i Irak, og som skyldte Person 1's mor penge. Tiltalte overførte derfor aldrig de 5.000 dollars, der ellers var blevet talt om i chatten fra den 18. november 2014.

Vedrørende den i forhold 2A b) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3260, chatkorrespondance af 7. januar 2015 mellem tiltalte og Person 1, at korrespondancen handler om, at tiltalte skulle tjekke Person 1's danske bankkonto. Han havde Person 1's hævekort og kode til kontoen i Nordea. Person 1 fik kontanthjælp i Danmark, så han fik udbetalt kontanthjælp i nogle måneder, efter han udrejste. Derefter blev udbetalinger-ne stoppet, fordi han ikke mødte op i jobcentret. Beskeden i linje 171 drejede sig om, at tiltalte havde tjekket, at der var penge på Person 1's konto, og beske-den i linje 173 handlede om, at Person 1 skulle sende oplysninger om, hvor pen-gene skulle sendes hen. De ”gamle breve” , som der henvises til i linje 175, er sms’er. Tolken har oversat helt forkert her. I beskeden i linje 180 spørger han Person 1, hvordan han har det. Der står ikke, at han ikke længere er bekymret for Person 1. Det er igen en forkert oversættelse. Han husker ikke den besked, der fremgår af linje 198, gengivet i ekstrakten på side 3261. Det er rigtigt, at han skulle skaffe Person 1 1.000 dollars fra en person i Danmark, der skyldte Person 1 penge. Det var nærmere bestemt Person 21 fra By 1, der skyldte Person 1

side 44

penge. Der findes masser af butikker, som sørger for overførsel af penge til butiksejernes hjemlande. Det foregår hele tiden. Han husker ikke, hvorfor han ikke bare brugte Western Union, men han tror, at man på det tidspunkt ikke kunne sende penge til Irak og Syrien via Western Union. Han går ud fra, at det skyldtes krigen. ”Person 22” , som nævnes i beskeden i linje 209 er navnet på den person, som pengene skulle sendes til. Det var Person 1, der anviste modtageren. Han ved ikke, hvordan Person 1 konkret fik pengene overleveret. Tiltalte gik ud fra, at Person 1 fik de penge, som han sendte til ham. Tiltalte sendte aldrig de 1.000 dollars, der taltes om, fordi Person 21 ikke havde pengene, og det havde tiltalte heller ikke selv.

Vedrørende den i forhold 2A c) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3263, korrespondance af 22. januar 2015 mellem tiltal-te og Person 1, at han hverken husker beskeden i linje 265 eller sam-menhængen. Han kan se, at det er sms-beskeder. Han kommunikerede med Person 1 via sms, når Person 1 ikke havde netforbindelse. Det var ikke altid, at Person 1 havde netforbindelse, så derfor tjekkede han altid, om Person 1 havde modtaget de beskeder, som han havde sendt til ham. Beskeden i linje 266 handlede om, at Person 1 bad ham om at sende 1.000 dollars samt de penge, som Person 1 havde på sin konto i Nordea, som kunne omregnes til 1.200 dol-lars.

Foreholdt ekstraktens side 3264, chatkorrespondance af 22. januar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 291 handlede om penge. 2.000 vandmeloner var 2.000 dollars. Han skrev vand-meloner, fordi han på det tidspunkt ikke kunne lide at skrive om penge. Han var bekymret for, om det var ulovligt at sende penge udenom Western Uni-on. Han var ikke bekymret over at sende penge til Person 1. Det var alene me-toden, hvorpå han sendte pengene, der bekymrede ham. Han mener, at han engang skrev til Person 1, at han ikke kunne sende penge til Irak og Syrien via Western Union. Han havde tidligere udtrykt sin bekymring over at sende penge.

Foreholdt ekstraktens side 3264f., chatkorrespondance af 2. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 310 også handlede om penge. De 2300 kerner/frø, der henvises til, er dollars. Be-skeden i linje 314 handlede om, at Person 1 bad ham om at sende pengene til den samme person som sidste gang. Beskeden i linje 315 husker han ikke no-get nærmere om.

Foreholdt ekstraktens side 3266, chatkorrespondance af 4. februar 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskeden i linje 374, at beskeden betød, at Person 1 kunne modtage de 2.270 dollars hos Person 18 i Bagdad. På det tidspunkt havde han allerede sendt pengene, og det er det, som han informerede Person 1 om. Det var vigtigt, at overførslen skete til Person 18, og at telefonnummeret fremgik. Ud af den samlede overførsel stammede 1.000 dollars fra Person 1's kammerat Person 21, 1.200 dollars stammede fra Person 1's

side 45

bankkonto og resten – 70 dollars – var fra tiltalte eller familien.

Foreholdt ekstraktens side 3261, chatkorrespondance af 7. januar 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskeden i linje 186, at han kendte Person 21 fra sprogskolen. Han ved ikke, hvad Person 21 skulle sælge. Person 21 var kriminel, dengang tiltalte gik på sprogskolen, men i dag er han familiefar. Beskeden i linje 189 drejede sig om, at Person 1 accepterede, at han kun fik 1.000 dollars fra Person 21 i stedet for 1.200 dollars. Han husker ikke sms’erne tydeligt, så hans forklaring i dag er en fortolkning af sms’erne. Han husker ikke som sådan, om han fik 1.000 eller 1.200 dollars fra Person 21. Han husker kun denne overførsel ud fra de beskeder, som han kan læse nu. Han husker dog, at han fik penge af Person 21.

Vedrørende den i forhold 2A d) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side

side 3267, chatkorrespondance af 10. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, at beskeden i linje 426 drejede sig om, at Person 1 var blevet gift, og at hans mor derfor ville give ham en gave på 500 dollars.

Foreholdt ekstraktens side 3269, chatkorrespondance af 20. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linje 500 og 501, men at han kan se, at Person 1 spørger ind til de 500 dollars, som han skulle have i bryllupsgave af sin mor.

Foreholdt ekstraktens side 3270, chatkorrespondance af 26. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 529 handlede om, at Person 1 stadig spurgte efter de 500 dollars fra sin mor. Tiltalte følte sig presset til at sende penge, men han havde endnu ikke fået pengene af Person 1's mor. Person 1 ville derudover have endnu en gave, fordi hans kone var blevet gravid. Beskeden i linje 544 handlede om, at tiltalte havde skåret sine fingre med en rundsav på arbejdet. Han skrev dette som en forklaring til Person 1 på, hvorfor han ikke havde haft tid til at skrive til ham.

Foreholdt ekstraktens side 3271, chatkorrespondance af 26. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linje 562 til 564. Måske handler samtalen om penge, men han er ikke sikker.

Foreholdt ekstraktens side 3272, chatkorrespondance af 27. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker kor-respondancen i linje 629 til 633. Han ved ikke, hvad der menes med ”svar” i den i linje 629 gengivne besked.

Foreholdt ekstraktens side 3272, chatkorrespondance af 28. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 642 til 648, handlede om den pengegave, som Person 1 skulle have fra sin mor. Måske var der nu tale om 1.000 dollars, fordi Person 1's mor skulle sende yderli-

side 46

gere 500 dollars, fordi Person 1's kone var blevet gravid. Person 1 pressede tit til-talte til at gå til Person 1's mor fx med et billede af Person 1's barn, så han kunne få hende til at sende nogle penge. Tiltalte svarede nogle gange, at han havde travlt, og at han ikke kunne køre til København hver dag for at sende penge.

Foreholdt ekstraktens side 3272, chatkorrespondance af 3. marts 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 657 handlede om, at tiltalte dagen efter ville tage til København og sende penge-ne.

Foreholdt ekstraktens side 3273, chatkorrespondance af 6. marts 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han godt kan genkende beskederne i linje 682 til 693. Tiltalte havde været i en butik og afleveret pengene, så pengene var på vej til Person 1. Han havde ikke fået svar på, om Person 1 havde modtaget gaven på de 1.200 dollars, og det var derfor, at han spurgte. Gaven var til Person 1's barn.

Foreholdt ekstraktens side 3266f., chatkorrespondance af 10. februar 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 391 handlede om, at Person 1 var blevet gift, og at hans kone var gravid.

Vedrørende den i forhold 2A e) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3274, chatkorrespondance af 29. maj 2015 mellem til-talte og Person 1, at han ikke kan huske, hvad beskederne i linje 853-854 drejede sig om. Det kan godt være, at samtalen handlede om, at Person 1 manglede penge.

Foreholdt ekstraktens side 3276, chatkorrespondance af 8. juni 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 970-971. Når han læser beskederne nu, forstår han det sådan, at Person 1 var ved at løbe tør for strøm på sin telefon. Han og Person 1 talte ikke så meget i telefon, mens Person 1 var i Irak – hvilket han var den 8. juni 2015 – fordi for-bindelsen var alt for dårlig. Beskeden i linje 972 om, at ”alt er hos mig og på det tidligste tidspunkt går jeg ned til markedet og jeg får tingene til at ske for dig” , husker tiltalte ikke. Han husker ikke, om beskeden havde noget med penge at gøre.

Foreholdt ekstrakten side 3277, chatkorrespondance af 10. juni 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 1002-1003. Han ved ikke, hvad han mente med, at ”arbejdet hos dig er stoppet her” . Han mener ikke, at der er tale om en pengeoverførsel, for så ville der have stået et beløb. Person 1's svar i linje 1003 betyder, at man ikke kan gøre noget. Så vidt han husker, blev der ikke sendt nogen penge på dette tidspunkt.

Vedrørende den i forhold 2A f) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3278, chatkorrespondance af 28. juli 2015 mellem til-

side 47

talte og Person 1, at beskederne i linje 1101 til 1104 handlede om pen-ge. Person 1 havde bedt om penge, og i de nævnte beskeder gav Person 1 nærmere oplysninger om, til hvem pengene skulle sendes. Beskeden i linje 1109 dreje-de sig om de 300 dollars, som tiltalte ville overføre til Person 1. ”Papir” betyder dollars.

Foreholdt ekstraktens side 3279, chatkorrespondance af 28. juli 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i linje 1128-1129, at de handlede om, at Person 1 ville have flere penge end 300 dol-lars, og at han ville have tiltalte til at spørge Person 1's mor, om hun kunne sen-de nogle penge også.

Foreholdt ekstraktens side 3279, chatkorrespondance af 29. juli 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1145-1154 drejede sig om, hvor pengene skulle sendes hen. Tiltalte spurgte Person 1, om han kunne sende pengene til et bestemt sted i Bagdad, og Person 1 svarede i lin-je 1154, at stedet var fint nok.

Foreholdt ekstraktens side 3279, chatkorrespondance af 30. juli 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1186 til 1189 drejede sig om, at Person 1 havde forsøgt at hente pengene, men at penge-ne ikke var kommet. Tiltalte havde på det tidspunkt sendt pengene.

Foreholdt ekstraktens side 3280, chatkorrespondance af 1. august 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1203 til 1205 handlede om, at tiltalte ville kontakte butikken, som han havde sendt pengene fra, for at spørge, hvad der var sket. Tiltalte spurgte i beskeden i lin-je 1206 om, hvorvidt butikken i Bagdad havde givet nogen forklaring på, at pengene ikke var kommet. Beskeden fra Person 1 i linje 1207 om, at ”i morgen åbner jeg” handlede om internetforbindelsen. Beskeden er fejloversat af tol-ken.

Foreholdt ekstraktens side 3282, chatkorrespondance af 5. august 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1301 til 1304 handlede om, hvem der havde afsendt pengene. Person 1 spurgte, hvem der havde sendt pengene, og tiltalte svarede Uniex. De var på dette tidspunkt stadig ved at undersøge, hvor pengene blev af.

Foreholdt ekstraktens side 3283, chatkorrespondance af 6. august 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte om beskederne i linje 1330-1335, at Person 1 spurgte, hvorfor tiltalte ikke havde svaret tilbage. Person 1 skrev, at fejlen var sket på kontoret i København, og at han skulle vente på pengene indtil på mandag, hvis tiltalte ikke svarede med det samme. Tiltalte husker ikke, hvad der konkret skete med pengeoverførslen. Han går ud fra, at han ville have fået sine penge tilbage fra kontoret i København, hvis over-førslen ikke var gået igennem, men han husker det ikke konkret. Tiltalte hav-de afleveret 500 dollars, der skulle sendes til Person 1. Person 1 modtog aldrig

side 48

pengene. Tiltalte husker ikke, om han hentede de 500 dollars fra butikken i København, men det vil han tro, for det ville være det logiske at gøre.

Vedrørende den i forhold 2A g) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3286, chatkorrespondance af 2. november 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, at den i beskeden i linje 1945 nævnte person, Person 23, var en af Person 1's kammerater. Han husker ikke Person 23's efternavn. Person 23 sendte penge til tiltalte via MobilePay, hvorefter tiltalte sendte dem vi-dere til Person 1. Person 23 boede i Jylland. Han mener, at han fandt frem til Person 23 via Facebook. Det var tiltalte, der tog kontakt til Person 23 og sagde, at hans bedste ven havde fået et barn, og at han havde behov for hjælp. Det var Person 1, der bad ham om at tage kontakt til Person 23. Ud fra beskeden i linje 1949 vil han tro, at Person 1 havde talt med Person 23. Person 23 ville sende tøj til Person 1's barn, men Person 1 ville have penge. Foreholdt ekstraktens side 3286, rapport, kan det godt passe, at Person 23's fulde navn er Person 23. Det var op til Person 23, hvor mange penge han ville overføre.

Foreholdt ekstraktens side 3287, chatkorrespondance af 3. november 2015 mellem tiltalte og Person 23, forklarede tiltalte, at han godt husker korres-pondancen. Person 23 overførte 200 kr. til tiltalte, som herefter skulle overføre dem til Person 1.

Foreholdt ekstraktens side 3288, chatkorrespondance af 4. november 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1967 til 1972 handlede om en gave til Person 1's nyfødte søn. Gaven bestod af penge.

Foreholdt ekstraktens side 3289, chatkorrespondance af 8. november 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 2135 til 2144, drejede sig om, at tiltalte skulle sende 500 dollars til Person 1. Tiltalte skrev for sjov, at hvis han skulle sende pengene, så skulle Person 1 sen-de ham et billede af sin søn. Tiltalte skrev, at billedets pris var 500 dollars. Det var en joke mellem dem.

Foreholdt ekstraktens side 3290, chatkorrespondance af 12. november 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 2238-2243 drejede sig om, at Person 1 ville modtage 586 dollars om lørdagen.

Foreholdt ekstraktens side 3292, chatkorrespondance af 16. november 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 2381-2385 handlede om, at Person 1 havde fået pengene. Person 1 sendte samtidig et billede af sin søn. Der skulle bl.a. købes modermælkserstatning til sønnen, fordi han var meget syg og underernæret, da han blev født.

Vedrørende den i forhold 2A h) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3293, chatkorrespondance af 19. december 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, at han godt kan huske beskederne i linje 2558

side 49

til 2560. Person 1 manglede en iPad til noget vigtigt arbejde. Bortset fra, at Person 1 på et tidspunkt bad om penge til husleje, kan han ikke huske, at Person 1 har bedt om penge til køb af bestemte ting. Han husker ikke beskeden i linje 2565. Når der i tiltaltes og Person 1's korrespondance blev nævnt et tal, der var et beløb, så var det altid dollars, fordi irakiske dinarer var næsten ikke noget værd.

Foreholdt ekstraktens side 3056, chatkorrespondance af 17. januar 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i linje 2786 og 2801 og 2803 til 2806, at han ikke genkender samtalen, men han kan se, at det er den samme korrespondance, som fortsætter. Han husker ikke, hvad der skete i mellemtiden. ”300” refererer til 300 dollars. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt de 300 dollars er hans egne penge eller nogen, der tilhører nogle andre. Han husker ikke, om han sendte 300 dollars til Person 1.

Vedrørende den i forhold 2A i) nævnte overførsel forklarede tiltalte forevist ekstraktens side 3352, foto, at billedet forestiller Person 1 og hans søn Person 24. Person 1 er bevæbnet på grund af krigen. Tiltalte og Person 1 kommunikerede og-så via tjenesten Viber. De brugte derudover WhatsApp. De er begge kom-munikationstjenester, som tilbyder beskeder og videoopkald gratis over inter-nettet.

Foreholdt ekstraktens side 3353, Viber korrespondance af 12. til 26. februar 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han slet ikke genkender beskederne i linje 29 til 40. Tiltalte var på tidspunktet for denne korrespondance bekymret over, at Person 1 og familien opholdt sig i en krigs-zone, og derfor ville han gerne have Person 1 til at betrygge ham i, at de havde det godt. Han ved ikke, hvad Person 1 lavede i krigszonen.

Forevist ekstraktens side 3354, foto af Person 1 og hans søn Person 24, forklarede til-talte, at Person 1 havde kamuflagetøj på, fordi han befandt sig i et krigsområde. Person 24 havde en hue på, der var lavet som Islamisk Stats flag. Den by, som Person 1 boede i – By 9 – var kontrolleret af Islamisk Stat, så alle folk gik klædt på den måde. Tiltalte husker ikke den efterfølgende besked, hvor han kommenterede, at huen så flot ud på Person 24. Det var hans mening dengang. Han kan ikke sige, om det var Person 24 eller huen, der var flot.

Foreholdt ekstrakten side 3356, chatkorrespondance af 26. marts 2016 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beske-derne i linje 161-172. Person 1 havde fortalt ham, at han arbejdede som mekani-ker, men han kan ikke huske, om samtalen handlede om dette arbejde. Sam-talen handler om den irakiske milits, som var i offensiven mod Islamisk Stat i Irak. Tiltalte gav i beskederne udtryk for sin mening om krigen. Militserne var imod Islamisk Stat. Han skrev bl.a., at hvis militserne blev knækket, så var der ingen mulighed for et comeback for dem. Han husker ikke, hvorfor han skrev herom til Person 1. Han gav bare udtryk for sine holdninger. Tiltalte var på dette tidspunkt ikke sikker på, om Person 1 kæmpede for Islamisk Stat,

side 50

men han havde det på fornemmelsen. Han kan ikke sige, om ”arbejdet” i be-skeden i linje 164 hentydede til noget andet end Person 1's arbejde som mekani-ker.

Foreholdt ekstraktens side 3359, chatkorrespondance af 31. marts 2016 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskeden i linje 247. Han kan se, at samtalen handlede om penge, som Person 1 skulle ha-ve. Han kan læse, at familien havde samlet 793.200 dinarer sammen. Num-meret, som fremgår af beskeden i linje 250, er en kode, som modtageren skal have for at kunne hente pengene. På dette tidspunkt kunne man godt sende penge via Western Union. Det var kun i en kort periode, mens der var kaos i Irak og Syrien, at man ikke kunne benytte Western Union.

Foreholdt ekstraktens side 3361, chatkorrespondance af 3. april 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at tallet i beskeden i linje 328 er kodenummeret, som modtageren skal bruge. Beløbet, der fremgår af beske-den i linje 329, var det beløb i dinarer, som han sendte. Han vil ud fra ordly-den af korrespondancen gå ud fra, at han allerede på dette tidspunkt havde sendt beløbet, men han husker det ikke.

Foreholdt ekstraktens side 3362, chatkorrespondance af 4. april 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 353 til 357.

Foreholdt ekstraktens side 3363, chatkorrespondance af 6. april 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 404 til 416, men at han ved genlæsning kan se, at samtalen handlede om, at modtagers navn og nummer på en overførsel var forkert. Tiltalte vil tro, at han derpå gik ned og fik rettet navnet, så det passede.

Foreholdt ekstraktens side 3366, chatkorrespondance af 12. og 13. april 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 564 til 571. Han husker ikke samtalen, men han tror, at samtalen handlede om, at Person 1 spurgte, om han havde fået pengene tilbage. Han kan ikke huske, hvad der i virkeligheden skete. Beskeden i linje 618 handler om, at tiltalte ville tage til København og få pengene tilbage.

Foreholdt ekstraktens side 3367, chatkorrespondance af 15. april 2016 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskeden i linje 659, men at han godt kan se, at beskeden handlede om, at han fik pen-gene tilbage.

Foreholdt ekstraktens side 3368, chatkorrespondance af 15. og 16. april 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 665 og 686, men at han tror, at de handlede om penge. Han læser beskederne sådan, at der blev skrevet om en person, der skulle modtage pengene på vegne af Person 1. Han husker ikke beskederne i linje 690

side 51

til 697.

Foreholdt ekstraktens side 3371, chatkorrespondance af 18. april 2016 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 830 til 834 drejede sig om en overførsel til Person 1. Navnet i linje 834 angiver afsen-der på pengene – Person 1's mor Vidne 15 – og forkortelsen ”din” betyder dinarer. Person 1's mor var med tiltalte på Western Union-kontoret for at sende pengene. Det nederste nummer i linje 834 er et Western Union kontrolnummer. Tiltal-te ved ikke, om pengene kom frem. Pengene blev i hvert fald afsendt, for det kan han se på kontrolnummeret.

Foreholdt ekstraktens side 3360, chatkorrespondance af 31. marts 2016 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 259 til 264 handlede om modermælkserstatning og bleer til Person 1's søn.

Vedrørende den i forhold 2B a) nævnte overførsel forklarede tiltalte fore-holdt ekstraktens side 3319, chatkorrespondance af 7. juli 2016 mellem tiltal-te og Person 1, at telefonnummeret i linje 31 var Person 1's nummer. Han genkender ikke korrespondancen. By 10, som nævnes i beskeden i linje 33, er den by i Syrien, som Person 1 flygtede til fra By 9. Beskederne i linje 56 og 58, som han sendte til Person 1, handlede om en milits, der sammen med irakiske soldater overtog kontrollen med By 9. ”Gutterne” , som han skri-ver om i linje 58, er krigerne i bl.a. Islamisk Stat. De dræbte en irakisk briga-de. Han husker ikke, hvorfor han skrev herom til Person 1.

Foreholdt ekstraktens side 3320, chatkorrespondance af 7. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 57 til 62 handlede om, at Person 1 var bange for at blive dræbt, fordi der var luftangreb hele tiden. Tiltalte ved ikke, om Person 1 deltog i kamphandlinger. Tiltalte har ikke set ham i kamphandlinger. Person 1 blev senere syg af sine oplevelser i kri-gen. Tiltalte ved ikke, om han blev syg, fordi han selv havde kæmpet i kri-gen, eller fordi han havde opholdt sig et sted, hvor der var krig. Person 1 har ik-ke talt med tiltalte om krigen. Person 1 har haft det svært, siden han kom til Tyrkiet.

Foreholdt ekstraktens side 3320, chatkorrespondance af 10. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 75 til 81 handlede om overførsel af penge fra Tyskland. Person 1 spurgte, om tiltalte kunne sende penge fra Tyskland, fordi Person 1 havde en bekendt i Syrien, som havde en bekendt i Tyskland, der var villig til at hjælpe med overførslen. Til-talte skulle derfor overføre penge til mellemmanden i Tyskland, som så kun-ne overføre penge til Person 1's bekendte i Syrien. Tiltalte havde ikke før prøvet at sende penge til det område i Syrien, så derfor blev denne fremgangsmåde valgt. Han kan ikke forklare nærmere, hvorfor det var nødvendigt at sende penge på denne vis. Som han forstår det, var der intet kontor i den by, hvor Person 1 boede, der kunne tage imod penge. Person 1 er benævnt Kaldenavn 2 i beskeden i linje 81. Det var hans kælenavn.

side 52

Foreholdt ekstraktens side 3321, chatkorrespondance af 10. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 2 til 10, men at han husker, at han gengav nyheder til Person 1. Han ville bare opdatere Person 1 om, hvad der skete rundt omkring ham. Person 1 takkede i beskeden i linje 10 for disse nyhedsopdateringer. Han husker nogenlunde be-skederne i linje 11 til 21, der er gengivet i ekstrakten på side 3322. Disse be-skeder handlede om den mellemmand i Tyskland, der skulle have penge. Til-talte skrev, at han ville se, om Tiltalte 2 kunne hjælpe med at overlevere pengene til mellemmanden. Han skrev også, at de ville sende 1.000 dollars ad gangen og i alt sende 2.000 dollars. Det er det, som beskeden i linje 16 handlede om.

Foreholdt ekstraktens side 3324, chatkorrespondance af 11. juli 2016 mellem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 98 til 100 handlede om pengene, der skulle sendes. Tiltalte befandt sig på det tidspunkt i Danmark, mens Tiltalte 2 var i Tyskland. Tiltalte kontaktede Tiltalte 2 og sagde, at der var familie og folk i Syrien, der havde brug for penge, og at han derfor havde brug for, at Tiltalte 2 hjalp ham ved at give 1.000 euro til en mand i Tysk-land. Han fortalte bare Tiltalte 2, at pengene skulle gå til fattige folk i Syrien. Tiltalte 2 var skeptisk, fordi han har social angst. Tiltalte lånte de 1.000 euro af Tiltalte 2. Nummeret, som han refererer til i linje 98, er overførslens tracking-nummer.

Foreholdt ekstraktens side 3326, chatkorrespondance af 12. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 67 til 80 handlede om de 1.000 euro, der skulle sendes til Syrien via mellemmanden i Tyskland. Tiltalte skrev til Person 1, at mellemmanden tog et meget dyrt gebyr på 100 euro, og at de derfor skulle forsøge at finde en anden person til at overføre de sidste 1.000 euro.

Tiltalte fortalte Tiltalte 2, at de 1.000 euro skulle gå til fattige folk i Syrien. Tiltalte 2 skulle i første omgang bruge sine egne penge, og så ville tiltalte efterføl-gende betale ham tilbage. Man kan ikke kalde overførslen for en almisse. Det er sædvanligt at sende penge til sin familie i Syrien. Det har de altid gjort i til-taltes familie, for det er hårde tider. Det er sædvanligt i mange familier at gø-re sådan. Tiltalte nævnte ikke for Tiltalte 2, at pengene var til Person 1. Han fortal-te heller ikke nærmere om mellemmanden i Tyskland, der skulle overføre pengene. Islamisk Stat kontrollerede en del områder i Syrien. Han fortalte ik-ke Tiltalte 2 præcist, hvor pengene skulle sendes hen. Han sagde bare, at det var til fattige mennesker. Han sagde ikke, at det havde noget med Islamisk Stat at gøre. Tiltalte og Person 1 talte ikke om, hvad tiltalte skulle sige til Tiltalte 2.

Foreholdt ekstraktens side 3324, chatkorrespondance af 11. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i linje 98 og 100, at samtalen handlede om overførslens trackingnummer.

Foreholdt ekstraktens side 3325, chatkorrespondance af 12. juli 2016 mellem

side 53

tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at det vedhæftede foto i linje 108 er en postkvittering med trackingnummer. Kvitteringen er på tysk, og ordet ”Sendungsnummer” betyder trackingnummer.

Tiltalte 2 kendte ikke Person 1 særligt godt, for Tiltalte 2 var stadig i Tyskland, da til-talte blev gift med Tiltalte 3, så han så kun Person 1 få gange, inden Person 1 udrejste. Han fortalte ikke Tiltalte 2, at pengene var til Person 1, fordi han tænkte, at hvis Tiltalte 2 fik det at vide, så ville han ikke have sendt pengene. Tiltalte 2 var bange for at sende penge til steder, hvor der var krig. Tiltalte 2 vidste ikke præcist, hvor Person 1 opholdt sig, men han vidste, at Person 1 var udrejst. Han kan ikke forklare det nærmere.

Vedrørende den i forhold 2B b) nævnte overførsel forklarede tiltalte, at belø-bet på 2.000 dollars blev sendt i to rater på hver 1.000 dollars, fordi han ikke havde så mange penge.

Foreholdt ekstraktens side 3327, chatkorrespondance af 13. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 87 til 94.

Foreholdt ekstraktens side 3327f., chatkorrespondance af 5. august 2016, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i linje 12 til 31, at korrespondancen er mellem ham og mellemmanden i Tyskland. Mellemmanden bad om at få navnet på modtageren af pengene. Manden skrev, at hvis tiltalte ikke gav ham det fulde navn på modtageren i Syrien, som skulle give pengene videre til Person 1, så kunne pengene ikke sendes. Det er det, som fremgår af beskeden i linje 16. Beskeden i linje 17 handlede om, at pengene skulle sendes til By 11. Han husker ikke umiddelbart, hvad beskederne i linje 32 og 33 hand-lede om, men når han genlæser dem nu, vil han tro, at beskederne handlede om, at Tiltalte 2 ikke ville mødes med den tyske mellemmand, men helst ville sende pengene med posten. Den tyske mellemmand skrev i beskeden i linje 34, at han ville have, at de mødtes fysisk i stedet for, at pengene blev sendt med posten. Tiltalte skrev, at Tiltalte 2 var i By 2, hvortil manden svarede, at han havde en mand i Leipzig, som Tiltalte 2 kunne give pengene til. Tiltalte og mellemmanden aftalte derefter, at Tiltalte 2 skulle mødes med repræsentanten i Leipzig, og det var det, der efterfølgende skete. Så vidt han ved, gav Tiltalte 2 mellemmanden pengene fysisk på stationen. Tiltalte er ikke sikker på, hvor-dan han fik dette at vide. Måske fik han det at vide via sms fra Tiltalte 2. Det er den overlevering, der tales om i Tiltalte 2's besked til tiltalte den 13. august 2016 kl. 22.01.00, der indledes med ordene ”Ja det gik fint” . Tiltalte skrev derpå til Tiltalte 2 samme aften kl. 22.01.59, at han ville betale pengene tilbage til Tiltalte 2 hurtigst muligt.

Foreholdt ekstraktens side 3319, chatkorrespondance af 7. juli 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 37 betyder, at han ville spørge familien om hjælp til at indsamle de 2.000 dollars.

side 54

Tiltalte forklarede vedrørende den i forhold 2B c) nævnte overførsel og fore-holdt ekstraktens side 3301, chatkorrespondance af 5. februar 2017, at der er tale om en korrespondance mellem ham og en fremmed tysker vedrørende overførsel af penge til Syrien. Han spurgte personen, hvordan man gjorde. Årsagen var, at Person 1 havde brug for penge til sin familie. Han husker ikke tyskerens navn. Tiltalte skrev, at han gerne ville sende pengene enten fra Danmark eller Tyskland, for hvis tyskeren havde en kontakt i Danmark, ville det være nemmere for ham, end hvis han skulle til Tyskland.

Foreholdt ekstraktens side 3302, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem tiltalte og den tyske mellemmand, forklarede tiltalte vedrørende beske-derne i linje 14 til 24, at han afleverede beløbet i euro og så blev det vekslet til dollars, fordi man ikke bruger euro i Syrien. Beskeden i linje 23 handlede om det gebyr, som mellemmanden tog for overførslen. Beskederne i linje 28 og 29 handlede om, at de skulle aftale et sted, hvor de kunne mødes. Mel-lemmanden skulle have pengene overleveret fysisk. Tiltalte fik en kvittering for modtagelsen via sms. Der var ikke en kvittering på samme vis, som hvis man sender penge via Western Union. Han modtog en sms, når modtageren i Syrien kunne afhente pengene. Beskederne i linje 129 til 133 er en fore-spørgsel til en anden mellemmand, og tiltalte spurgte til, hvor meget den på-gældende mellemmand tog i gebyr. Gebyrets størrelse fremgår af beskeden i linje 133. Som det ses, var denne mellemmand dyrere.

Foreholdt ekstraktens side 3303, chatkorrespondance af 5. februar 2017, for-klarede tiltalte, at beskederne i linje 32 til 34 drejede sig om mødestedet for aflevering af pengene.

Foreholdt ekstraktens side 3303, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at ”Kaldenavn 3” , som nævnes i beskeden i linje 1582, er Tiltalte 2's kælenavn. Tiltalte skrev til Tiltalte 2, fordi han ville høre, om Tiltalte 2 havde mulighed for at køre til Berlin og aflevere 500 eu-ro til den tyske mellemmand. Tiltalte 2 var på det tidspunkt i By 2.

Foreholdt ekstraktens side 3303, chatkorrespondance af 5. februar 2017, for-klarede tiltalte, at korrespondancen, der er gengivet i beskederne fra linje 35 og frem, var mellem ham og den tyske mellemmand. Mellemmanden fortalte i beskeden i linje 41, at han ville give tiltalte nummeret på den person, der på vegne af mellemmanden skulle have pengene overdraget i Berlin.

Foreholdt ekstraktens side 3304, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem tiltalte og den tyske mellemmand, forklarede tiltalte vedrørende beske-den i linje 47, at han havde fået navnet af Person 1. Det var modtageren, som pengene skulle overføres til. Person 25, der nævnes i beskeden i linje 48, var den mellemmand, der skulle overføre pengene. Person 25 gav tiltalte et nummer til den anden person i Berlin, der skulle modtage pengene. Tiltalte skulle sige til manden i Berlin, at det var en tjeneste for Person 25. Beløbet var 510, hvoraf gebyret for overførslen udgjorde 10 euro. Beskeder-

side 55

ne i linje 51 til 54 husker han ikke nu. De er forvirrende. Person 26, der nævnes i beskeden i linje 60, var personen i Berlin, der skulle modtage pengene. Til-talte var på det tidspunkt i gang med at aftale nærmere med Tiltalte 2 om overle-vering af pengene.

Foreholdt ekstraktens side 3305, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1614 til 1616 drejede sig om, at han ville spørge Tiltalte 2, om han havde tid til at afleve-re pengene.

Foreholdt ekstraktens side 3306 f., chatkorrespondance af 5. februar 2017 mellem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1626 til1635 handlede om, hvad prisen var for en billet til Berlin. Tiltalte 2 sva-rede, at billetten kostede 30 euro. De lavede lidt sjov med hinanden, indtil til-talte spurgte ind til billetprisen. Beskederne i linje 1640 til 1642 handlede om, at tiltalte skulle give en person 510 euro, og at det ville være besværligt og koste ham 300 euro ekstra, hvis han selv skulle gøre det. Han skrev videre, at han ville betale Tiltalte 2 tilbage, hvis han lagde ud for tiltalte. Beskederne i linje 1652 og 1653 drejede sig om Tiltalte 2's sociale angst. Tiltalte 2 er bange for at møde mennesker, og derfor spurgte Tiltalte 2, om man kunne stole på mellem-manden.

Foreholdt ekstraktens side 3308, chatkorrespondance af 6. februar 2017, for-klarede tiltalte, at beskederne i linje 35 til 52 er en korrespondance mellem ham og modtageren i Berlin, Person 26. I beskederne i linje 36 til 42 aftalte de nærmere om, hvor Person 26 og Tiltalte 2 skulle mødes.

Foreholdt ekstraktens side 3308, chatkorrespondance af 6. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at også beskederne i linje 1691 og 1692 handlede om, hvor Tiltalte 2 og Person 26 skulle mødes.

Foreholdt ekstraktens side 3309, chatkorrespondance af 6. februar 2017, for-klarede tiltalte, at beskeden i linje 56 var fra Person 26 i Berlin.

Foreholdt ekstraktens side 3309, chatkorrespondance af 6. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1707 til 1735 handlede om Person 26.

Foreholdt ekstraktens side 3309, chatkorrespondance af 7. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1736 til 1738 drejede sig om det beløb, der skulle overføres.

Foreholdt ekstraktens side 3310, chatkorrespondance af 7. februar 2017, for-klarede tiltalte, at korrespondancen i linje 61 til 65 var mellem ham og Person 26 i Berlin. Han husker ikke beskederne, men når han genlæser dem, kan han udlede, at der havde været kontakt mellem Tiltalte 2 og Person 26, og at der var aftalt et mødested.

side 56

Foreholdt ekstraktens side 3312, oversigt over opkald fra tiltaltes telefon, forklarede tiltalte, at han sideløbende med kontakten med Person 26 talte i tele-fon med Tiltalte 2, fordi Tiltalte 2 ikke selv ville tale med Person 26. Tiltalte 2 bryder sig ikke om at tale med fremmede mennesker, så derfor talte tiltalte med både Person 26 og Tiltalte 2 for at finde ud af, hvor de var henne.

Foreholdt ekstraktens side 3313, chatkorrespondance af 7. februar 2017, for-klarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 79 og 80.

Foreholdt ekstraktens side 3313, chatkorrespondance af 7. februar 2017, for-klarede tiltalte, at beskederne i linje 109 til 111 var mellem ham og Person 26. Tiltalte have svært ved at få fat i ham.

Foreholdt ekstraktens side 3313, chatkorrespondance af 7. februar 2017, for-klarede tiltalte, at beskederne i linje 81 til 89 handlede om, at han genfrem-sendte informationerne til Person 26, fordi Person 26 bad om det.

Foreholdt ekstraktens side 3314, chatkorrespondance af 7. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 1757 til 1759 handlede om, at Tiltalte 2 var kommet hjem efter at have været i Berlin.

Foreholdt ekstraktens side 3314, chatkorrespondance af 11. februar 2017, forklarede tiltalte, at beskederne i linje 102 til 106 er en korrespondance mel-lem ham og mellemmanden Person 25. Beskederne handlede om, at Person 25 ville vide, om pengene var nået frem. Beskederne i linje 107 til 110 handlede om, at tiltalte skrev tilbage til Person 25, at personen i Syrien havde fået pengene. Tiltalte vil tro, at han havde fået at vide af Person 1, at han havde modtaget pengene. Sådan plejede det at være. Tiltalte husker ikke, om de 500 dollars, der blev overført, kom fra ham selv eller familien.

Tiltalte 2 kendte ikke Person 26 eller Person 25, og han kendte heller ikke mod-tageren i Syrien. Tiltalte nævnte ikke overfor Tiltalte 2, hvor pengene skulle sen-des hen. Han sagde bare, at han skulle give Person 26 nogle penge. Han husker ikke, hvilken begrundelse han i øvrigt gav Tiltalte 2. Tiltalte kontaktede Tiltalte 2 herom den 5. februar 2017. Hvis Tiltalte 2 havde sagt nej til at hjælpe, var tiltal-te selv kørt til Tyskland.

Foreholdt ekstraktens side 3307 f., chatkorrespondance af 5. februar 2017 mellem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at beskeden i linje 1656 handlede om Tiltalte 2's sociale angst. Han skrev til Tiltalte 2, at han ikke skulle væ-re bange, og at der ikke ville ske noget. Tiltalte 2's besked i linje 1652 handlede alene om Tiltalte 2's sociale angst. Beskeden i linje 1665 handlede om, at der skulle ordnes noget med vand i Tiltalte 2's lejlighed. Beskeden i linje 1675 er i øvrigt oversat forkert. Der står rettelig, at han får svar i morgen.

Foreholdt ekstraktens side 3312, chatkorrespondance af 7. februar 2017, for-

side 57

klarede tiltalte, at beskederne i linje 97 til 103 er en korrespondance mellem ham og Person 26. Han mener ikke, at han havde fortalt Person 26, at Tiltalte 2 var hans biologiske bror. Bror er bare noget, man kalder hinanden.

Foreholdt ekstraktens side 3314, chatkorrespondance af 7. februar 2017 mel-lem tiltalte og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at han ikke husker beske-den i linje 1765. Han vil tro, at beskeden handlede om, at Person 26 og Tiltalte 2 havde stået lige over for hinanden uden at genkende hinanden, indtil telefon-en ringede. Det havde været en sjov oplevelse for Tiltalte 2.

Tiltalte og Tiltalte 2 talte slet ikke om, hvorfor tiltalte skulle overlevere penge til en person i Berlin. Han havde slet ikke fortalt Tiltalte 2 om Person 1. Han husker ikke hvorfor. Tiltalte 2 stillede heller ikke nogen spørgsmål. Det er normalt at sende penge til hjemlandet på denne her måde. Han husker ikke, om han for-talte Tiltalte 2, at pengene skulle sendes til hjemlandet. Tiltalte har også tidligere sendt penge til sine forældres familie i Syrien. Ved en tidligere lejlighed hav-de han sendt penge i Navn 5 i stedet for i sit eget navn, fordi han var bekymret. Selvom alle sendte penge til hjemlandet, betød det ikke, at det var lovligt.

Foreholdt ekstraktens side 5597 ff., rapport vedrørende Western Union tran-saktioner, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvem Person 27 var. Person 28 er tiltaltes onkel på hans fars side. Han tror, at han overførte penge sammen med sine forældre. Person 29 er Person 30's bror. Person 31 er et familiemedlem på tiltaltes mors side. Person 32 er tiltaltes onkel på sin mors side. Han mener, at disse overførsler var fælles overførsler fra familien. Person 33 er Person 16 mor, dvs. Person 1's kones mor, der boede i Irak. Disse overførsler var også fra familien. Person 34 er også et familiemedlem. Han husker ik-ke præcis, om han er familie på Person 1's eller Person 16 side. Person 35 er familie på tiltaltes mors side. Person 16 er Person 1's kone, Person 16. Person 36 er Person 16's bror. Han boe-de vist i By 12 i Irak. Person 37 husker han ikke. Person 38 er hans bror Person 3's kone.

Man har hele tiden kunnet overføre penge til Libanon. I en kortere periode kunne man ikke sende penge til Syrien. Han husker ikke, hvorledes det for-holdt sig med Irak. Det var ham, der sendte penge på vegne af familien, fordi tiltaltes forældre og Person 1's mor ikke selv kunne finde ud af det.

Han sendte via andre kanaler end Western Union, hvis Western Union ikke kunne overføre. Til Irak anvendte han og familien altid et pengekontor på Bydel. Først i 2016 begyndte han at overføre direkte via Western Union via en app på sin telefon. Person 1 kunne ikke modtage penge via Western Uni-on på grund af de steder, som han opholdt sig. I en periode kunne man ikke sende penge til Syrien via Western Union.

side 58

Han sendte penge til Person 1 i stedet for Person 16, selvom han havde en mistanke om, at Person 1 tilhørte Islamisk Stat, fordi dengang kunne han ikke sende pen-ge til Person 16, for hun var sammen med Person 1. Han havde ikke kontakt til Person 16, mens de opholdt sig i Syrien. Person 1 og Person 16 blev gift i slutningen af 2014 eller starten af 2015.

Foreholdt ekstraktens side 5600, rapport vedrørende Western Union transak-tioner, forklarede tiltalte, at overførslerne til Person 16 skete til By 8 i Tyrkiet.

Vedrørende forhold 2C forklarede tiltalte foreholdt ekstraktens side 2563 f., chatkorrespondance af 16. april 2017 mellem tiltalte og Person 1, at emnet for beskederne i linje 183 og 185 var, at Person 1's mor, Vidne 15, var blevet alvorligt syg, og at hun derfor havde delt sine penge ud til sine børn som en slags arv i levende live. Person 1 skulle i den forbindelse have 12.000 kr. Tiltalte og Tiltalte 3 hentede pengene hos Vidne 15 i en kuvert eller pose. Beskeden i linje 193 er forkert oversat. Beløbene skulle ikke nødvendigvis opdeles i rater. Det var kun noget, som han gjorde, når han ikke havde alle pengene på én gang. Der står ikke noget om rater i beskeden. Der står, at ”hvis du har brug for dem, så kan jeg sende dem” . Tiltalte sendte aldrig pengene, for Person 1 havde ikke brug for pengene. Efter Person 1 var indrejst til Tyrkiet, fik han pen-gene. Tiltalte husker ikke, om han sendte pengene til Person 1, eller om han og Tiltalte 3 medbragte dem fysisk, da de besøgte Person 1 og familien i Tyrkiet.

Foreholdt ekstraktens side 3259, chatkorrespondance af 28. november 2014 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linje 105 til 111. Han vil tro, at der var tale om hjælp til fattige mennesker.

Foreholdt ekstraktens side 1498, chatkorrespondance af 17. og 18. maj 2017 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skeden i linje 599 i detaljer. Han kan se, at beskeden handlede om ”ramadan-skatten” , som muslimer betaler efter ramadanen, så fattige mennesker også kan få mad.

Foreholdt ekstraktens side 1505, chatkorrespondance af 12. juni 2017 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i lin-je 766 til 768, at 300 dollars var til Person 1 og resten var til fattige mennesker i form af ”ramadan-skat” .

Foreholdt ekstraktens side 1506, chatkorrespondance af 15. juni 2017 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at billederne i linje 786 og 787 forestiller sølvmønter fra Islamisk Stat. Det er deres valuta. Han ved ik-ke, hvorfor Person 1 sendte disse billeder til ham. Billederne blev sendt, efter at tiltalte havde overført de 700 dollars. Beskeden i linje 788 var en hilsen fra Person 1's mor. Beskederne i linje 789 til 792 handlede om billederne af penge-ne. Beskeden i linje 792 er en almindelig muslimsk talemåde. Den har ikke noget med Islamisk Stat at gøre.

side 59

Foreholdt ekstraktens side 1507, fotos af mønter, forklarede tiltalte, at bille-derne forestiller mønter fra Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 1509, lydfil af 19. juni 2017, forklarede tiltalte, at han ikke husker lydfilen i linje 816. Han gætter på, at den ”han” og ”ham” , der henvises til, er ham, der skulle sende pengene. Han ved ikke, om lydfilen kan være sendt af Tiltalte 3. Det ville give mere mening.

Foreholdt ekstraktens side 1510, lydfil af 19. juni 2017, forklarede tiltalte, at det ser ud som om, at det er Tiltalte 3, der har sendt lydfilen i linje 827 til Person 1. Det giver mening. Der er faste-almisse og almindelig almisse. Førstnævnte må ikke gives til familiemedlemmer, men kun til fattige mennesker. Alminde-lig almisse må godt gives til familiemedlemmer.

Foreholdt ekstraktens side 1515, chatkorrespondance af 21. juni 2017, for-klarede tiltalte vedrørende linje 65, at Brugernavn 2 er tiltaltes navn. Det andet navn, der ses i korrespondancen – Brugernavn 1 – er Tiltalte 3's. Billedet i linje 65 blev sendt af Person 1. Person 1 havde lånt tiltaltes WhatsApp-konto. Person 1 loggede ind på tiltaltes konto, fordi Person 1's mor var syg, og fordi han gerne ville tale med sin mor. Person 1 ville dog ikke have, at hans mor fik hans nummer, så derfor loggede han ind via tiltaltes konto. Korrespondancen i lin-je 65 til 70 er mellem Person 1 og tiltalte, idet Person 1 havde lånt tiltaltes What-sApp konto, og idet tiltalte havde lånt Tiltalte 3's telefon. Han ved ikke, hvorfor Person 1 lånte tiltaltes konto for derefter at tage kontakt til tiltalte.

Foreholdt ekstraktens side 1526, billede og oversættelse af teksten i billedet, forklarede tiltalte, at han ikke genkender navnet Person 39/Person 40 i oversættelsen. Han ved ikke, hvad der menes med ”udenfor Islamisk Stat” . Dette er ikke kvitteringen for de 700 dollars, som tiltalte sendte, og hvoraf de 300 var til Person 1 og resten var til de fattige, idet der på dokumen-tet, som billedet viser, er anført en værdi på 216. Så vidt han husker blev de 700 dollars sendt, men han har ikke set en bekræftelse på det.

Udover de 12.000 kr., som Person 1 skulle have fra sin mor, Vidne 15, var der også smykker og andet i posen, som tiltalte og Tiltalte 3 hentede hos Vidne 15. Alle hen-des børn fik penge. Døtrene fik 10.000 kr. hver, og sønnerne fik 12.000 kr. hver.

Vedrørende forhold 3A forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har sendt landkort til Person 1 i de i anklageskriftet nævnte perioder. I førstnævnte periode fra den 10. til 15. marts 2015 opholdt Person 1 sig i By 9. Han hus-ker ikke, hvornår han fik mistanke om, at Person 1 havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 1686, fotos af mand bevæbnet med machete, pi-stol og gevær, forklarede tiltalte, at billederne forestiller Person 1. Han har en

side 60

hovedbeklædning på med påskrift fra Islamisk Stat. Der står, at der kun er én gud, og at Mohamad er hans profet. Der er også andre grupper fx i Somalia og Syrien, der bruger denne påskrift. Tiltalte husker ikke, hvilke tanker han gjorde sig, da han modtog billederne. Det er normalt, at man har våben, som Person 1 har på billederne. Han tænkte ikke så meget over det dengang. Han kan godt se nu, at billederne tyder på en tilknytning til Islamisk Stat, men den kobling foretog han ikke, dengang han modtog billederne, heller ikke selvom han selv på samme tidspunkt sympatiserede med Islamisk Stat og fulgte med i nyheder fra Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 3378, chatkorrespondance af 10. og 11. marts 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 698 til 701. Han tror, at programmet, der blev talt om, handlede om landkort, der kunne bruges offline. Han tror, at Person 1 skulle kunne bruge kortet offline, fordi han ofte var uden netforbindelse. Han vil tro, at Person 1 spurgte ham om hjælp, fordi tiltalte er god til at finde ting på nettet. Han husker ikke, om han og Person 1 skrev sammen på andre tjenester end WhatsApp og Viber. Han husker ikke beskederne i linje 701 til 705. Han ved ikke, hvorfor kortene var vigtige for Person 1. Han husker ikke korrespon-dancen i linje 709 til 714. Al Jazeera er en nyhedskanal. Han husker heller ik-ke beskederne i linje 715 til 718. Han vil tro, at de handlede om det med, at han skulle hjælpe med at finde et landkort.

Foreholdt ekstraktens side 3378 f., chatkorrespondance af 15. marts 2015 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han vil tro, at beske-derne i linje 727 til 730 handlede om det samme program med et landkort. Han husker ikke navnet på programmet, og om det var  noget, som man skulle købe. Han husker ikke beskederne i linje 731 til 739 udover, at han kan se, at den handlede om landkort. Beskeden i linje 756 handlede om Go-ogle Maps. Tiltalte og Person 1 havde ikke talt om, at kortene skulle være af en bestemt by. Beskeden er oversat lidt forkert, idet der ikke står, ”hvilken by vil du have” , men at man, hvis man downloader kortene, kan vælge, hvilken by man vil have. Han husker ikke beskeden i linje 758. Han kan udlede af be-skeden, at den handlede om oprettelsen af en Google Maps konto. Han udle-der af beskeden, at han var træt. Det var derfor, at han bad Person 1 om selv at oprette kontoen. Han forklarede Person 1 i beskeden i linje 762, at det var be-sværligt for ham at lave kontoen, og at Person 1 derfor selv skulle gøre det.

Foreholdt ekstraktens side 3380, chatkorrespondance af 15. marts 2015 mel-lem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beske-derne i linje 765 til 770. Han kan se, at de handlede om en Google Maps konto. Internetforbindelsen var generelt dårlig i Irak dengang, så ofte havde Person 1 ikke netforbindelse.

Foreholdt ekstraktens side 3380, rapport med screenshots fra en video, for-klarede tiltalte, at videoen, så vidt han kan se, drejer sig om, hvordan man gemmer kort fra Google Maps på sin telefon. Det var helt almindelige kort.

side 61

Foreholdt ekstraktens side 3381, chatkorrespondance af 16. januar 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linje 2776 til 2780. Han kan se, at de talte om et program til land-kort. Person 1 var på det tidspunkt stadig i By 9. ”Den ubestridelige sejr” er et program med landkort, der er lavet af oppositionen, dvs. nogle oprørs-grupper. Det er ikke lavet af Islamisk Stat. Han tror, at programmet blev la-vet til brug for kamphandlinger. Han spurgte ikke, hvad Person 1 skulle bruge programmet til. Han var træt. Det kan han se på sin attitude i beskederne.

Foreholdt ekstraktens side 3381, chatkorrespondance af 17. januar 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linje 2802 til 2811. Beskeden i linje 2807 er forkert oversat. Der bliver rettelig spurgt, om der er en anden ligesom den.

Foreholdt ekstraktens side 3382, screenshot af video, forklarede tiltalte, at videoen er fra oprørsgruppen Sham Technology. Det var dem, der havde la-vet programmet ”Den ubestridelige sejr” . Tiltalte har måske set kortet, der er gengivet i ekstrakten på side 3382 nederst, men han husker det ikke. Han kender ikke nærmere til programmet, og han har ikke fundet dette til Person 1. Han tror, at han har set programmet på YouTube.

Foreholdt ekstraktens side 3385, chatkorrespondance af 19. januar 2016 mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker be-skederne i linjerne 2850 til 2858. Den sidste besked er forkert oversat. Der står rettelig Google Store. Soviet Military Maps Pro er en app, som alle kan installere.

Foreholdt ekstraktens side 3386, chatkorrespondance af 20. januar 2016, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 2867 til 2674. Han ved ikke, hvad Person 1 skriver om i beskeden i linje 2870.

Foreholdt ekstraktens side 3386, rapport vedrørende download af appen So-viet Military Maps Pro, forklarede tiltalte, at det var sådan, appen så ud i Go-ogle Store.

Foreholdt ekstraktens side 3387, rapport med screenshot af en video, forkla-rede tiltalte, at han aldrig har set denne video. Han fandt appen til Person 1 ved at søge i Google. Han ved ikke, om han har været inde i appen. Han kan ikke huske det. Meningen var, at han skulle finde et kort, der kunne fungere offli-ne, og det var sådan, at han fandt Soviet Military Maps Pro og Google Maps. Han husker ikke, hvad han søgte på, herunder om han søgte efter kort af militær karakter. Han har ikke set videoen, der er gengivet i ekstrakten på side 3387 og 3388.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3B, at Person 1 skulle låne tiltaltes What-sAppprofil for at tale med sin mor.

side 62

Foreholdt ekstraktens side 1984, oplysninger vedrørende en WhatsApp chat, forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 3 er anført som deltagere. Nogle gange brug-te Person 1 tiltaltes WhatsAppkonto og så brugte Tiltalte 3's konto. Den 27. juli 2017 var Person 1 i Syrien. Tiltalte mistænkte på det tidspunkt Person 1 for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 1985 til 1987, chatkorrespondance af 27. juli 2017, forklarede tiltalte, at det var ham og Person 1, der korresponderede i be-skederne fra linje 133 til 136. Person 1 brugte tiltaltes konto, og tiltalte brugte Tiltalte 3's konto. Han husker ikke, hvorfor de gjorde sådan. Han husker ikke de konkrete beskeder. Han husker ikke beskederne i linje 138 til 149. Han hus-ker ikke, hvem nummeret tilhørte, og han husker ikke, hvorfor han skrev det til Person 1. Måske handlede det om, at Person 1 ikke længere skulle bruge tiltaltes konto, fordi tiltalte gerne selv ville bruge den. Nummeret ligner en bekræftel-seskode til WhatsApp. Måske var han ved at lave en konto til Person 1. Beske-derne i linje 153 til 156 handlede om koden til WhatsApp. Person 1 brugte tiltal-tes konto, så tiltalte gav Person 1 et andet dansk nummer, så han kunne ringe til sin mor. Person 1 ville have et specielt nummer kun til sin mor, så hun ikke hele tiden ringede til ham. Han husker ikke, om de tidligere havde talt om, at Person 1 skulle have sit eget nummer. Det var ikke noget problem, at tiltalte brugte Tiltalte 3's telefon. Der var ingen særskilt kode på WhatsApp, når han brugte Tiltalte 3's telefon. Det var ikke hver gang, at han spurgte om lov, når han brugte Tiltalte 3's telefon. Det var ikke nødvendigt, og de tjekkede ikke hinandens brug af telefonerne.

Tiltalte forklarede supplerende, at han husker, at Tiltalte 3's far på et tidspunkt skulle flytte til Tyskland. I den forbindelse ringede faren til dem og bad om hjælp til at få pakket sine ting. Tiltalte 3's far boede på det tidspunkt i Sandholm-lejren. Han og Tiltalte 3 havde ikke særlig megen kontakt med Tiltalte 3's far forud for denne opringning. Tiltalte husker kun at have mødt ham én gang inden op-ringningen. Tiltalte og Tiltalte 3 hjalp ham med at pakke hans ting i Sandholmlej-ren, hvorefter de kørte ham til toget på Københavns Hovedbanegård. Tiltalte 3's far sagde, at de ting, som han ikke tog med til Tyskland, kunne de beholde eller smide ud. Tiltalte 3's far boede i Tyskland, da han døde. Tiltalte var ikke in-volveret i nedpakningen af Tiltalte 3's fars ting efter hans død, idet han på det tids-punkt arbejdede meget og ikke kunne afse tiden til det.

Forevist ekstraktens side 1451 og 1453, fotos af plastkasse og gule sedler, forklarede tiltalte, at de gule sedler var nogle, som Tiltalte 3 skrev til ham. Hun skrev søde beskeder til ham, og han gemte dem som et minde.

Foreholdt ekstraktens side 2413, chatkorrespondance af 8. december 2013, linje 177, foto, forklarede tiltalte, at det var ham, der sendte billedet til Tiltalte 3. Han fandt et billede af en terrorist, der holdt to katte. Han syntes, at det var sjovt, og derfor sendte han det til Tiltalte 3. Han sendte også billederne af sko, der fremgår af linje 178 og 179, til Tiltalte 3.

side 63

Foreholdt ekstraktens side 2415, chatkorrespondance af 20. februar 2014, forklarede tiltalte vedrørende fotoet i linje 2913, at han sendte dette billede til Tiltalte 3. De følgende beskeder i linje 2914 til 2918 skrev han for sjov for at sige til Tiltalte 3, at de skulle bo i By 9 og bygge et hus dér. Han havde fundet bil-ledet på nettet, da han læste nyheder. Han kunne godt lide området. Han sendte ikke billedet på grund af soldaten, men på grund af området. Det var bare for sjov, at han skrev, at de skulle købe et hus dér.

Foreholdt ekstraktens side 2422, chatkorrespondance af 10. februar 2014, linje 1465, forklarede tiltalte, at han blev anmeldt af flere folk, som han dis-kuterede med på Twitter, og som sympatiserede med Præsident. Som følge heraf blev han smidt ud af Twitter. Der havde bare været tale om almindelige dis-kussioner, men alligevel blev han smidt ud. Han skrev ”ønsk mig tillykke” , fordi Tiltalte 3 nok ville blive glad over, at han ikke længere kunne bruge så me-get tid på Twitter.

Det er rigtigt, at Person 1 loggede ind på tiltaltes WhatsApp-konto, og at tiltalte selv nogle gange brugte Tiltalte 3's konto.

Foreholdt ekstraktens side 4171, chatkorrespondance af 22. september 2019, forklarede tiltalte, at han ikke husker denne korrespondance, og herunder om han selv var involveret.

Foreholdt ekstraktens side 4174, chatkorrespondance af 21. december 2019, forklarede tiltalte, at han tror, at han sagde til Tiltalte 3, hvad hun skulle skrive til sin bror i beskederne i linje 1561 til 1566.

Tiltalte skrev med Person 16 både fra sin egen konto og fra Tiltalte 3's konto.

Foreholdt ekstraktens side 4072, beskeder af 13. oktober 2017 kl. 19.13 til kl. 19.15, forklarede tiltalte, at han ikke husker disse beskeder. Det kan godt være, at det er ham, der har skrevet med Person 16. Nogle gange udgav han sig for at være Tiltalte 3.

Person 16 blev sendt til Bagdad, fordi hun var gravid. Tropperne begyndte at nærme sig By 11, og derfor rejste hun og sønnen Person 24 til Bagdad.

Foreholdt ekstraktens side 4330 til 4332, fotos, forklarede tiltalte, at billedet på side 4330 forestiller ham selv. Han var ved at renovere lejligheden i By 7. Næste billede forestiller Tiltalte 2, der hjalp til, og billedet på 4332 er af tiltalte og Tiltalte 2, der lå på gulvet efter arbejdet. De lå på gulvet, fordi de var dødtrætte. De lå ikke sådan for at ligne døde krigere.

Tiltalte forklarede supplerende og foreholdt tillægsekstrakt 4, side 7, rapport vedrørende gennemgang af kemikalier, at han med hensyn til kemi nr. 21-203 ikke husker en pose med ca. 350 gram kaliumnitrat.

side 64

Han købte to poser med to kg kaliumnitrat og en pose med tre kg kaliumnit-rat. Han vil mene, at de 350 gram var en del af det samlede indkøb på syv kg kaliumnitrat.

Han husker det fund, der er anført som kemi nr. 21-204, og som også ses i en lille plasticpose til højre i billedet i ekstrakten på side 919. Det pågælden-de pulver stammer fra et kanonslag, der hedder Horror 6. Han tømte kanons-laget og hældte krudtet over i en pose. Han opbevarede posen med pulver sammen med andre effekter. Han havde til hensigt at lave hjemmelavet fyr-værkeri af pulveret.

Det fund, der er anført som kemi nr. 21-205, var en pose med pulver, der lå sammen med pulveret fra Horror 6. Han lavede blandingen ud fra de kemika-lier, som han havde bestilt. Han husker ikke, om det er med vilje eller en fejl, at blandingen har en lidt anden sammensætning end hans opskrift på krudtblanding.

Det fund, der er anført som kemi nr. 21-207, er en blanding, der stammer fra et færdiglavet kanonslag. Kombinationen i dette tilfælde gav en orange farve og et efterfølgende brag. Han opbevarede blandingen med henblik på at lave et hjemmelavet kanonslag. Han havde købt det kanonslag, som han tømte, i Polen.

Det fund, der er anført som kemi nr. 21-208, er kugler fra et fyrværkeribatte-ri, som han for mange år siden købte i Aldi. Han fik dog aldrig lavet noget ud af krudtkuglerne.

Det fund, der er anført som kemi nr. 21-209, er en blanding, der er sammen-sat af indholdet fra flere forskellige kanonslag.

Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 9, rapport af 20. oktober 2022, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor meget krudt han blandede af de kemikali-er, som han købte.

Han afprøvede hjemmelavede krudtblandinger flere gange udenfor. Nogle gange testede han bare for at se effekten af pulveret, andre gange var det egentlige hjemmelavede kanonslag, som han affyrede. De 131,4 gram, som fremgår af politiets udregning, passer efter hans opfattelse ikke.  Man kan ik-ke bruge tallene til noget, for det er ikke helt sikkert, hvor meget svovl og aluminium han reelt havde. Han har ikke kontrolvejet de kemikalier, som han købte, så han kan ikke kommentere beregningerne. Han husker ikke, hvor stor en mængde af kemikalierne, han havde blandet og brugt, før han blev an-holdt.

I perioden fra den 24. januar 2021 og frem til anholdelsen lavede han ikke særligt meget med kemikalierne, for der var lang tid til nytår. Han kan ikke

side 65

sige, hvor stor en mængde af kemikalierne, han nåede at bruge inden anhol-delsen. Han husker ikke, om han lavede nogle store kanonslag ud af de kemi-kalier, som han købte, men han tror det ikke. Han vil mene, at han mest lave-de små afprøvninger på papir for at se effekten af en blanding.

Foreholdt ekstrakten side 2452, rapport vedrørende gennemgang af billedfi-ler fra koster A1/95.1, ekstern harddisk, forklarede tiltalte, at billederne viser hans lillesøster Person 4 og hans far.

Billederne af Person 4 er taget på tiltaltes værelse. Person 4 står foran et flag fra Islamisk Stat i Irak. Han husker ikke, hvorfor hun står med hævet pegefinger foran flaget. Han husker ikke, om det var noget, han havde bedt hende om. Det ligner en selfie. Han husker ikke, om han har taget billedet. Han tror, at billedet, som er benævnt record 18, også er af Person 4. Han ved ikke, hvorfor hendes ansigt er tildækket. Record 26 viser tiltaltes far. Han ved ikke, hvor-for faren peger opad med pegefingeren. Record 11 og 13 viser også Person 4. Flaget i baggrunden er det, der blev fundet i skuret. Det hang dengang på til-taltes værelse. Geværet, som Person 4 holder, er et luftgevær. Det er ikke den jagtriffel, der blev fundet på Adresse 1.”

Tiltalte 3's forklaring er gengivet således i retsbogen:

Tiltalte 3 forklarede, at hun er født i Irak og kom til Danmark, da hun var 5-6 år gammel. Via flere lande flygtede hun sammen med sine for-ældre, to søstre og to brødre til Danmark. Endvidere flygtede tiltaltes fars an-den hustru og deres børn sammen med dem. De måtte flygte fra Irak, idet hendes far havde deltaget i et mislykket forsøg på at vælte Saddam Hussein. Han og familien var derfor i fare for at blive henrettet. Hun har gået i folkes-kole i Danmark, hvor hun også har taget studentereksamen. Hun blev i 2012 via sin storebror Person 1 introduceret for Tiltalte 1. Tiltalte 1 var forud herfor kommet i deres hjem igennem længere tid, hvor han havde besøgt Person 1. Af kulturelle årsager havde hun ikke mødt Tiltalte 1, før hun blev introduceret for ham. Person 1 oplyste, at Tiltalte 1 havde friet til hende. I hendes kultur er det nor-malt mændene, der aftaler forlovelser og arrangerer bryllupper.

Tiltaltes far havde ikke behandlet hendes mor særlig pænt, og det kom til et brud mellem dem, hvorunder han forsøgte at tage tiltalte og de andre af hans børn fra deres mor. Myndighederne blev involveret i konflikten. I 2003 slog tiltaltes far sin anden hustru ihjel og kom i fængsel. Da hendes far således ik-ke længere var en del af familien i 2012, var det Person 1, der som det ældste mandlige medlem af hendes familie stod for at arrangere hendes forlovelse med Tiltalte 1. Tiltalte og hendes søstre var underlagt en del social kontrol fra til-taltes brødre og mor, som gik meget op i at værne om familiens ære. Det kunne tiltaltes søstre ikke klare, hvorfor de på et tidspunkt afskar kontakten med brødrene og deres mor og gik under jorden. Tiltalte afviste først ideen med at blive forlovet med Tiltalte 1, idet hun var opvokset i Danmark og ikke ønskede at blive forlovet med en, hun ikke kendte. Hendes søstre rådede

side 66

hende dog til at indgå forlovelsen, idet hun så kunne blive frigjort fra den so-ciale kontrol i hjemmet. Søstrene sagde, at hun altid senere kunne komme ud af forlovelsen. På den baggrund valgte hun at blive forlovet med Tiltalte 1. Hun og Tiltalte 1 blev islamisk gift, men ikke borgerligt viet. Det var hendes ønske, at det skulle være sådan. Herefter flyttede hun og Tiltalte 1 sammen i en lejlighed i Område 1 i By 1.

Person 1 er født i 1977 eller 1979 og er således en del ældre end tiltalte. Da hun og Person 1 begge boede hjemme, bemærkede hun, at han havde flere flag på sit værelse. Herunder havde han et Islamisk Stat flag, men han havde også pla-kater og billeder af Che Guevara, 2Pac og Saddam Hussein på sit værelse. Person 1 skiftede meget i sin personlighed, og hun ved ikke, hvad han interesse-rede sig for. Det var ikke noget, de talte om. Mens han stadig boede hjemme, kunne det ske, at han i ugevis ikke var hjemme. Person 1 var i en periode med-lem af nogle bander. Hun husker ikke, hvornår han var med i banderne, men først var han medlem af én bande, hvorefter han skiftede til en anden. Hun husker, at en af banderne var Black Cobra, men hun husker ikke navnet på den anden bande. Da han til sidst meldte sig helt ud af banderne, flyttede han i en periode til Sverige. Person 1 havde en historik med kriminalitet og stoffer. Han tog selv stoffer og fik engang en overdosis, hvorefter han blev indlagt på psykiatrisk afdeling på Køge Sygehus.

På et tidspunkt tog Person 1 til Irak i to eller tre måneder, hvorefter han kom hjem igen. Derefter tog han tilbage til Irak. Da han rejste anden gang, sagde han til deres mor, at han ville besøge nogle fætre. Han kom imidlertid aldrig tilbage til Danmark. Person 1 skiftede hurtigt mening og personlighed. Når han var i Danmark, kunne han således finde på at sige, at han ikke følte sig hjem-me i Danmark. På samme måde kunne han finde på at sige, at han ikke følte sig hjemme i Irak, når han var der.

Lige fra starten af hendes og Tiltalte 1's forhold gjorde hun det klart for ham, at hun havde det svært og havde noget ”bagage” , der gjorde, at hun fra tid til anden havde brug for at være alene. Det forstod Tiltalte 1 godt. Under hele deres forhold har der været nogle perioder, hvor hun ikke overnattede med Tiltalte 1 el-ler opholdt sig hos ham. I stedet sov hun så hos sin mor eller nogle veninder. Hun og Tiltalte 1 talte dog fortsat sammen under hele deres forhold. Hun flyttede også med ham til By 7 og senere til Adresse 1. Det var hende, der stod for indretningen af deres hjem, og det var ikke til at se, at hun ikke opholdt sig der hele tiden. Til sidst fik hun sin egen lejlighed i Område 2 i By 1, hvor hun kunne være alene. Hun husker ikke, hvornår hun overtog lejligheden. Hendes svigerforældre har været søde ved hende og har bl.a. hjulpet til med praktiske gøremål i de perioder, hvor hun har haft det dårligt. Svigerforældrene boede sammen med dem på Adresse 1 og flyttede senere ind i hendes lejlighed i Område 2, hvor de boede, da hun var gra-vid med Person 10 i 2020. Svigerforældrene havde selv lidt møbler med. Tiltalte 2, der er Tiltalte 1's storebror, boede sammen med sine forældre i Adresse 3. Det gik fint nok med at bo fire voksne og et lille barn i lejligheden. Hun opholdt

side 67

sig omtrent lige meget på Adresse 1 og i Adresse 3. Hun havde sit tøj på Adresse 1, men overnattede begge steder afhængig af, hvordan hun havde det. Hun har social angst i forhold til fremmede mennes-ker og andre problemer. Hendes svigerforældre var meget forstående og hjælpsomme og gav hende fred og ro. Da hun blev anholdt, var hun inde i en dårlig periode. Hun var som oftest begge steder hver dag og skiftede mellem, hvor hun overnattede. Hun husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet he-rom, men hun var ved afhøringerne bekymret for, at hendes egen familie skulle finde ud af, at hun ikke boede og overnattede fast hos Tiltalte 1Adresse 1.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 7. februar 2021 i ekstrakten side 446, hvoraf fremgår:

” Hun huskede ikke præcise tidspunkt, hun var på Adresse 1, men det var on/off det sidste

stykke tid. Hun var der, når hun havde det rigtig skidt.

Adresse 1 boede Tiltalte 1 og Tiltalte 1's mor og Far.

Adresse 3 boede afhørte og Person 10.”

Tiltalte forklarede, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret som gengi-vet, men hun var som sagt bekymret for, at hendes familie skulle finde ud, at hun ikke fast overnattede samme sted som Tiltalte 1. Realiteten var, at hun boede både i huset på Adresse 1 og i lejligheden i Område 2. Hun og Tiltalte 1 har flere gange afbrudt deres relation, men har alligevel altid kun-net tale sammen og samarbejde om Person 10. De har hele tiden været fælles om forældreskabet for Person 10. Både før og efter fødslen af Person 10, har hun haft flere graviditeter, der endte med ufrivillige aborter. Det har påvirket hende negativt.

Nærmere adspurgt til forhold 1 forklarede tiltalte, at hun ikke kender noget til de våben, der blev fundet på Adresse 1. Hun ved ikke, hvad en jagtriffel er. Hun har ikke set nogen våben på Adresse 1.

Forevist ekstraktens side 853, foto af jagtriffel, fastholdt tiltalte, at hun ikke tidligere har set riflen. Forevist ekstraktens side 853 og 896, fotos af pump-gun og maskinpistol, forklarede tiltalte, at hun heller ikke har set de skydevå-ben før.

Hun kom ikke i skuret på Adresse 1, idet der virkelig var rodet i skuret, hvilket hun ikke kunne holde ud. Hun lider af ”ordens OCD” . Hun var inde i skuret, da de havde overtaget huset, men endnu ikke var flyttet ind. Efterfølgende var hun vist inde i skuret en enkelt gang, hvor hun konstatere-de, at der var meget rodet. Hun og Tiltalte 1 kom op at skændes om rodet i skuret, hvorefter han lovede at rydde op. Hun har jævnligt sat sin cykel og Person 10's barnevogn på det overdækkede område ved skuret. Tiltalte 1 har ikke fortalt hende om våbnene i skuret og i huset. Hun ville ønske, at han havde gjort det, idet

side 68

de så sammen kunne have fundet en lovlig måde at skille sig af med våbnene på. Hun så ikke våbnene, når de flyttede. I forbindelse med flytningerne har hun mest pakket køkkenredskaber mv. i kasser.

Forevist ekstraktens side 896, foto af taske med bl.a. pumpgun, forklarede tiltalte, at det er hendes taske. Den skulle være smidt ud for fem år siden, men hun kan konstatere, at det ikke er sket. I tasken lå der andre tasker og noget gammelt svømmetøj. Det var noget, der skulle smides ud, hvilket hun bad Tiltalte 1 sørge for.

Forevist ekstraktens side 831, fotos af seng, forklarede tiltalte, at der er et opbevaringsrum under sengen. Det var der, tasken blev fundet. Det var tungt at løfte sengen op for at komme til opbevaringsrummet. Det kunne hun slet ikke, og hun måtte i øvrigt af medicinske grunde slet ikke løfte så tunge ting. Da de flyttede ind på Adresse 1, lagde hun en del ting i rummet un-der sengen, men hun så ingen våben. Tiltalte har en stor ordenssans og ryd-dede tit op. Tiltalte 1 havde ikke fortalt hende, at han havde våben liggende. Tiltalte 1 havde lige i begyndelsen af deres forhold meget kort talt om nogle kriminelle personer ved navn Person 13, Person 21 og Person 39 og vist nogle flere. Person 13 var en af Person 1's venner. Tiltalte 1 nævnte for hende, at han ikke kunne lide at komme i Område 3 i By 1, idet han risikerede at møde de nævnte personer. Tiltalte 1 har ikke fortalt hende, at han havde fået overdraget noget fra Person 13, men måske har han fortalt, at der var et pengelån mellem dem. Hun er ikke sikker. Tiltalte har også forklaret til politiet, at hun ikke vidste noget om de våben, der blev fundet på Adresse 1.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. november 2021, ekstraktens side 518, hvoraf fremgår:

” Sigtede blev herefter forespurgt til de våben, der blev fundet på deres ad-resse, og som skulle tilhøre en person ved navn Person 13. Sigtede forklarede, at hun havde hørt om en person ved navn Person 13. Hun havde aldrig set ham. Sigtede var endvidere af den opfattelse, at de våben ikke længere var på deres adresse, fordi Tiltalte 1 havde været sur over, at våbnene ikke var blevet afhentet. Sigtede forklarede, at der havde været en aftale mellem Tiltalte 1 og Person 13 om, at Person 13 skulle afhente

våbnene, da Tiltalte 1 ikke ville have dem liggende, så sigtede var af den opfattel-se, at våbnene var væk.”

Tiltalte forklarede, at hun har forklaret som gengivet. Da hun afgav den for-klaring, var hun ikke klar over, hvor alvorlig sagen var. Hun vidste ikke, hvad det var Person 13 skulle hente hos Tiltalte 1, men da hun hos politiet så fotos af de fundne våben, lagde hun to og to sammen og gættede på, at Person 13 skul-le have hentet våbnene. Hun forklarede som gengivet uden at tænke så meget over det. Hun forsøgte at give politiet så mange oplysninger som muligt, så politiet kunne finde frem til den rette sammenhæng vedrørende de omhandle-de våben. Hun har under efterforskningen flere gange af egen drift henvendt

side 69

sig til politiet for at bidrage til efterforskningen.

Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstraktens side 518, hvoraf fremgår:

” Sigtede forklarede, at hun aldrig havde set våbnene, men alene hørt Tiltalte 1 ta-le om dem.”

Tiltalte forklarede, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan. Hun hus-ker, at Tiltalte 1 i begyndelsen af deres forhold fortalte hende, at han havde nogle ting som Person 13 og nogle andre gerne ville have, men som han ikke havde lyst til at give dem. Han gav også udtryk for, at han ikke vidste, hvordan skulle komme ud af det. Foreholdt, at Tiltalte 1 har forklaret, at Person 13 aldrig bad om at få våbnene retur, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 sagde til hende, at han ikke ville komme de steder, hvor Person 13 og hans kammerater kom, fordi han ik-ke ville være en del af at hjælpe nogen med at begå kriminalitet.

Årene op til anholdelsen var hektiske og stressende, idet Person 10 blev syg efter fødslen og ofte var indlagt. Samtidig arbejdede Tiltalte 1 meget og negligerede Person 10's tilstand. Hun stod derfor alene med Person 10, og samtidig blev hendes mor meget syg. Tiltalte måtte hjælpe sin mor med flere praktiske gøremål. Hertil kom, at tiltalte havde angst og depression og er diagnosticeret som ”manisk bipolar” , hvilket bl.a. betyder, at hun har perioder med humørsvingninger og op- og nedture. Tiltalte 1 havde forståelse for hendes situation. Hendes angst, hvor hun føler sig overvåget, kommer fra hendes barndom og den behandling, som hendes far og brødre udsatte hende for.

Hendes relation til Person 1 har ikke været problemfri. Hun har bare gjort som han sagde for at undgå, at han tævede hende eller tvang hende til at stoppe med sin uddannelse. I perioden 2005-2010 foretog hun flere anonyme anmel-delser af Person 1 for besiddelse af våben og narkotika. Det gjorde hun i håb om, at hun på den måde kunne slippe for hans sociale kontrol. Deres relation forblev uændret, efter hun blev voksen, og sådan var det også, da hun og Tiltalte 1 besøgte Person 1 og hans kone i Tyrkiet. Hun lod bare som om, at hun føjede Person 1, idet han har venner og bekendte her i Danmark, som han ville kunne få til at handle på sine vegne. Hun har således  et noget kompliceret forhold til sin familie, som derfor ikke skal vide alt om hende. Det gjorde hun helt fra starten af denne sag politiet bekendt med. Hendes forklaringer til politiet skal ses i dette lys.

Forud for anholdelsen har tiltalte aldrig set de patroner, der blev fundet på Adresse 1. Hun har set den sorte pistol, der blev brugt til fyrværkeri. Hun husker ikke, om hun har set patroner til den sorte pistol. Hun har ikke selv sat patroner i pistolen. Tiltalte 1 brugte næsten altid pistolen til nytår.

Hun har ikke været med til at købe kemikalier. Hun så godt den plasticpose, hvori der blev fundet kemikalier. Posen stod i bryggerset på

side 70

Adresse 1, men hun tænkte ikke over, hvad der var i posen. Hun har flyttet på posen i forbindelse med, at hun gjorde rent. Hun så ikke ned i posen, da hun flytte-de på den. Der lå mange forskellige ting i bryggerset. Tiltalte 1 havde bl.a. stillet spande med maling i bryggerset, idet det ikke kunne tåle fugt eller frost.

Forevist ekstraktens side 823, foto af bryggers, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 lø-bende placerede diverse ting i bryggerset, der ikke kunne tåle at stå i skuret. Hun havde ikke opfattelsen af, at posens indhold ikke kunne tåle fugt eller frost. Hun bemærkede først posen nogle få dagen inden anholdelsen, hvor hun bad Tiltalte 1 fjerne den fra bryggerset.

Forevist ekstraktens side 839, øverste foto af poser med pulver, forklarede tiltalte, at hun ikke havde set de poser. Tiltalte 1 havde ikke fortalt hende, at han havde købt kemikalier og hun ved ikke, hvornår han har købt dem.

Det er rigtigt, at hun var med Tiltalte 1 på en weekendtur til Tyskland den 22.-24. januar 2021. Hun fik bare at vide, at skulle til Tyskland på en shoppingtur. Hun havde på det tidspunkt næsten lige aborteret. Da de kom til Tyskland, var alt lukket. De tog derfor til Polen og gik på et marked, hvor de bl.a. køb-te noget legetøj til Person 10. Det er korrekt, at Tiltalte 1 på deres tur overraskede hende med, at han havde købt noget tilbehør til deres støvsuger. Det var no-get tilbehør hun i lang tid havde villet have.

Når hun og Tiltalte 1 var i Tyskland, opholdt de sig i Tiltalte 2's lejlighed. Tiltalte 1 var tit ude med sine venner og gik ud for at fyre fyrværkeri af, mens hun blev i lej-ligheden. Fyrværkeri er Tiltalte 1's liv. Det var derfor ikke unormalt, at han også fy-rede fyrværkeri af, når det ikke var nytår. I Tyskland er det i øvrigt meget normalt fyre fyrværkeri af efter nytår. Hun forstod det sådan, at Tiltalte 1 navnlig fyrede hjemmelavet fyrværkeri af. Han havde lovet hende, at han ikke ville købe mere fyrværkeri.

Da hun og Tiltalte 1 var i Tiltalte 2's lejlighed i januar 2021 så hun, at der lå nogle ny-tårsraketter på et bord samt en pakke med noget andet fyrværkeri, der hed-der ”FB3” . Hun så, at Tiltalte 1 kyssede det sidstnævnte fyrværkeri, idet det ikke kunne købes længere. Han var meget glad for det fyrværkeri.

Tiltalte 1 har brugt flere af sine juleferier i Tyskland på at lave hjemmelavet fyrvær-keri ud af færdiglavede kanonslag. Hun har ikke set ham lave fyrværkeri på Adresse 1. Hun har ikke deltaget i hans produktion af fyrværkeri – hun har hverken viden om eller interesse for fyrværkeri. Hun lagde ikke nær-mere mærke til, hvordan Tiltalte 1 lavede fyrværkeri, men hun så, at han brugte no-get grøn snor, paprør, nogle propper og en limpistol. Han skrev navne på det fyrværkeri, han lavede. Han brugte mange af de færdiglavede kanonslag, når han lavede sit eget fyrværkeri. I starten købte Tiltalte 1 det meste af sit fyrværkeri, men senere lavede han mere og mere selv.

Mens Tiltalte 1 var ude for at fyre fyrværkeri af på weekendturen i januar 2021,

side 71

skrev hun til ham, når hun hørte en ”banglyd” . Det gjorde hun for at vise in-teresse for hans hobby. Han havde lovet hende at stoppe med fyrværkeri ef-ter nytåret 2020. Det fyrværkeri, der blev fundet på Adresse 1 kunne ikke købes længere.

Tiltalte 1 solgte rigtig meget fyrværkeri. Når de var på jule- og nytårsferie i Tysk-land, blev han hele tiden kontaktet pr. telefon af folk, der ville købe fyrvær-keri. Han var i den forbindelse ude næsten hele tiden, hvilket gav anledning til skænderier mellem dem. Også på andre tider af året tog han imod bestillin-ger af fyrværkeri. Hun kendte ikke dem, der bestilte fyrværkeri hos Tiltalte 1, men han har fortalt hende om, at han modtog bestillinger. Tiltalte 1 lavede kun hjemme-lavet fyrværkeri i entreen i Tiltalte 2's lejlighed.

Under deres tur til Tyskland den 22.-24. januar 2021 så hun ingen kemikalier eller indpakning hertil. Når de var i Tiltalte 2's lejlighed, kiggede hun sig ikke så meget omkring, idet hun blev stresset over, hvor mange gamle ting der var. Som hun husker det, har hun ikke set Tiltalte 1 røre ved kemikalier eller ompakke kemikalier i Tiltalte 2's lejlighed. Under deres tur til Tyskland var hun meget syg og træt. Hun lå derfor meget i sengen. Tiltalte 1 fortalte hende, at der var stor ef-terspørgsel på fyrværkeri. Han talte ikke om, at han ville begynde at lave fyr-værkeri på en anden måde end tidligere. Hun så heller intet pulver i bilen, da de skulle køre hjem. Det kan godt passe, at de kom tilbage til By 1 den 24. januar 2021. Hun så først posen med kemikalier nogle få dage inden an-holdelsen. Da de kom hjem fra Tyskland, var hun syg og havde blodmangel. Hun fik blodtransfusion og lå meget i sengen. Da hun fik det bedre, begyndte hun at gøre rent i huset på Adresse 1. Hun bad i den forbindelse Tiltalte 1 rydde op i de ting, der lå i bryggerset. Hun forstod på ham, at det var nød-vendigt, at nogle af tingene blev opbevaret inde i huset, idet de ikke kunne tåle frost. Der var bl.a. tale om maling og spartelmasse mv. Hun lagde ikke mærke til en kasse med grøn tændsnor, der var i bryggerset. Hun har heller ikke bemærket et sort kanonslag i bryggerset, men det var ikke usædvanligt, at Tiltalte 1 opbevarede fyrværkeri.

Det irriterende hende, at Tiltalte 1 brugte så mange penge på fyrværkeri. Det var ikke det, at han havde fyrværkeri som hobby, der irriterede hende, men deri-mod, at han brugte flere tusinde kroner på det. Tiltalte 1 talte om, at han ville tage et kursus i fyrværkerifremstilling. Hun har ikke set ham bruge en kaffekværn eller en si til at blande kemikalier med. Han har heller ikke fortalt hende om det

Hun har ikke set den seddel med opskrift på bladning af kemikalier, der blev fundet i Person 10's legetøjsscooter. Tiltalte 1 har ikke fortalt hende, at han på internet-tet søgte efter videoer om fremstilling af fyrværkeri. Hun kunne dog høre, at han så sådanne videoer på sin telefon. Det var noget han gjorde hele tiden. Hun kunne ikke forstå hans optagethed af fyrværkeri. Hun erindrer ikke, om han så sådanne videoer den 24. januar 2021. Måske har hun hørt en mand ta-le på tysk om fremstilling af fyrværkeri i en video, som Tiltalte 1 så. Hun er ikke

side 72

sikker på, at det var den 24. januar 2021.

Forevist ekstraktens side 903 nederst, foto af bryggerset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at hun husker, at trådkurven ikke stod sådan, da hun var på Adresse 1 den 5. februar 2021 forud for anholdelsen.

Forevist ekstraktens side 904, foto 36, forklarede tiltalte, at trådkurven stod længere fremme. Der var intet bag trådkurven, da hun var på Adresse 1 den 5. februar 2021.

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at Tiltalte 1 fyrede fyrværkeri af under deres tur til By 2 i januar 2021. Hun havde fået opfattelsen af, at han der ville fyre det sidste af sit fyrværkeri af.

Foreholdt ekstraktens side 2197f., WhatsApp chat fra den 23. januar 2021, forklarede tiltalte, at hun i chatten bruger navnet Brugernavn 1, mens Tiltalte 1 bru-ger navnet Brugernavn 2. Nærmere foreholdt beskederne i linje 19-26 forklarede tiltalte, at hun ikke husker beskederne. Når hun læser beskederne i dag, udleder hun, at de kan dreje sig om fyrværkeri. Tiltalte 1 var lidt trist over, at hun ikke udviste mere interesse for fyrværkeri. På den baggrund prøvede hun at vise interesse for hans interesse for fyrværkeri.

Foreholdt beskederne i linje 28-35 forklarede tiltalte, at hun heller ikke hus-ker de beskeder, men hun vil tro, at de drejer sig om, at Tiltalte 1 havde bestilt no-get mad på en restaurant uden at have penge med. Tiltalte 1 bestilte tit mad på en bestemt restaurant, og hun tror, at manden, der omtales i beskederne, måske er restaurantens ejer.

Hun husker heller ikke den del af chatten, der fremgår af linje 38-46, men hun kan se, at den nok også handlede om fyrværkeri, idet Tiltalte 1 tidligere havde lavet noget fyrværkeri, der ikke virkede som det skulle. Han havde så gjort et nyt forsøg på at fremstille fyrværkeri. Hun har set Tiltalte 1 tage noget pulver fra færdiglavet fyrværkeri, hvorefter han puttede det over i nogle af hans egne rør. Til slut limede han tændsnor på. Hun husker ikke, om hun så ham frem-stille fyrværkeri på den måde i Tiltalte 2's lejlighed. Tiltalte 1 sagde noget om, at der var en, der havde efterspurgt en bestemt størrelse fyrværkeri, og at han der-for ville prøve at fremstille det efterspurgte fyrværkeri. Hun ved ikke, hvem der efterspurgte det omtalte fyrværkeri, eller hvornår det skulle bruges. Tiltalte 1 gik ud for at se, om det nye fyrværkeri, som han havde fremstillet, virkede. Hun husker, at Tiltalte 1 nævnte en person ved navn Person 6, der købte flere kasser fyrværkeri af Tiltalte 1. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 derved mente, at Person 6 købte hjem-melavet fyrværkeri, eller om Tiltalte 1 blot videresolgte færdigfremstillet fyrværkeri til Person 6. Tiltalte 1 kunne fremstille fyrværkeri, så det lignede professionelt frem-stillet fyrværkeri. Hun ved ikke, om hun har set Tiltalte 1 selv blande krudt til hjemmelavet fyrværkeri. Hun har set ham lave fyrværkeri i Tyskland, men ik-ke på Adresse 1.

side 73

Videre foreholdt fra ovennævnte chat, linje 47-57, forklarede tiltalte, at hun heller ikke husker denne del af chatten, men hun kan se, at den også handler om fyrværkeri. Tiltalte kunne den aften konstant høre ”banglyde” , men hun ved ikke, om de stammede fra Tiltalte 1's fyrværkeri. Hun skrev de omhandlede be-skeder for at gøre Tiltalte 1 glad. I Tyskland var der mange, der blev ved med at fyre fyrværkeri af hele januar.

Forevist ekstraktens side 2198, stillbillede af video, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, at hun fik videoen tilsendt.

Hun så ikke indholdet af den bærepose, der stod i bryggerset i huset på Adresse 1, da hun blev anholdt. Så vidt hun husker, har hun ikke set Tiltalte 1 blande kemikalier på Adresse 1. Hun har ikke set ham bruge en kaf-fekværn til at blande kemikalier med. I Tyskland har hun set, at han har brugt et pringlesrør til at blande krudt med. Så vidt hun husker, har hun ikke set ham bruge pringlesrør på den måde på Adresse 1. Hun har ikke hørt Tiltalte 1 tale om, at han skulle til at blande ingredienser til fyrværkeri på en ny må-de. Hun har ikke set kanonslag i skuret på Adresse 1, og Tiltalte 1 havde lovet hende, at han ikke ville købe mere fyrværkeri. Måske har han taget ka-nonslagene med hjem fra Tiltalte 2's lejlighed i Tyskland. Tiltalte 2 ville ikke have fyrværkeri i sin lejlighed.

De fejrede altid nytår i Tyskland. Ud over tiltalte var også Tiltalte 1's forældre og bror irriterede over, at Tiltalte 1 købte så meget fyrværkeri. De prøvede i fælles-skab at få ham til at stoppe med alt det fyrværkeri. Tiltalte 1's far syntes, at det var for farligt med fyrværkeriet. Tiltalte 1 så generelt mange videoer med fyrværkeri. Han kiggede hele tiden på fyrværkerivideoer på nettet. Han var da helt i sin egen verden. Han så sådanne videoer hele året, men dog mest omkring nytår. Hun bad ham gå til psykolog, idet han var så optaget af fyrværkeri, men det afviste han. Hun og Tiltalte 1 havde i flere år – typisk op mod nytår - haft diskussi-oner om fyrværkeri. Tiltalte 1 brugte alt for meget tid og for mange penge på fyr-værkeri. Da Person 10 blev født, sagde Tiltalte 1, at det var hans sidste år med fyrvær-keri. Det var hendes opfattelse, at han gerne ville stoppe med fyrværkeri.

Forevist ekstraktens side 874, billede af sportstaske med indhold fundet i skuret, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender tasken. Hun har ikke set den før. Hun var ikke særlig tit i skuret. Der kunne gå flere uger, hvor hun ikke kom i skuret. Det var forfærdeligt med alt det rod i skuret. Hun havde lyst til at gøre rent derude, men kunne ikke bære på tunge ting. Hun tog flere gange skridt til selv at rydde op i skuret, men Tiltalte 1 talte hende fra det. De flyttede ind i huset på Adresse 1 i 2018. Hun gav lidt efter lidt op i forhold til ro-det i skuret, fordi Tiltalte 1 hele tiden kom hjem med flere ting. Til sidst opgav hun helt at rydde op i skuret.

Den tidligere omtalte Person 13 var ven med begge tiltaltes brødre. Tiltalte kendte til Person 13, før hun lærte Tiltalte 1 at kende. Over for hende nævnte Tiltalte 1, at han ikke brød sig om Person 13 og flere andre, idet de fik ham til at gøre ting,

side 74

han ikke havde lyst til. Tiltalte 1 ville derfor gerne undgå disse personer samt Person 1. Tiltalte 1 fortalte hende ikke, hvor han mødtes med de nævnte personer. Tiltalte husker ikke, om nogle af dem kom hjem til dem. Tiltalte 1 sagde ikke til hende, hvad de nævnte personer ville have ham til at gøre, men tiltalte regne-de med, at der måtte være tale om hjælp til at ringe rundt, købe ind, være chauffør og andre tjenester. Det var den slags, Person 1 havde bedt tiltalte gøre. Det var svært at sige nej til Person 1. Tiltalte 1 ville gerne undgå at komme på be-stemte steder, idet han på den måde forsøgte at undgå at møde de nævnte personer.

Når hun og Tiltalte 1 flyttede, deltog hun ikke i den fysiske flytning af deres ting. Det stod Tiltalte 1 for, mens hun pakkede køkkenredskaber og tøj. Hun har ikke bemærket den ovennævnte sportstaske i forbindelse med deres flytninger.

Forevist ekstraktens side 2208, foto af oliedåse og mobiltelefon, forklarede tiltalte, at hun hverken har set dåsen eller telefonen før. Tiltalte 1 fandt hurtigt ud af, at hun ikke delte hans interesse for politik. De talte ikke om teknik eller om, hvordan man kunne reparere ting, men hun ved, at Tiltalte 1 f.eks. kunne ud-skifte skærme og batterier i familiens iPhones. Sådanne reparationer var ikke hans interesse eller hobby, men tjenester han gjorde for familien. Tiltalte 1 havde mange gamle ting liggende, men det var ikke i særlig grad tekniske kompo-nenter eller ledninger. Tiltalte 1 havde f.eks. gamle kvitteringer og gamle telefoner liggende. Hun bad ham generelt om at smide ting ud, der ikke var blevet brugt i ét år. Han lovede hende konstant at smide ting ud, men hun kan nu konstatere, at han ikke smed ting ud. De havde jævnligt diskussioner om det.

Forevist ekstraktens side 2437, og tillægsekstrakt I side 192 ff., pdf-fil med billeder, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender de billeder. Dem har hun aldrig set før. Hun har set flere harddiske på Adresse 1. Det var nog-le, som Tiltalte 1 brugte. Hun fik ham til som back up at gemme billeder fra hendes telefon på harddiske. Hun gennemså ikke disse gamle back up billeder på harddiskene. Billederne var minder, hvorfor hun ikke ønskede at slette dem, idet hun måske senere ville få lyst til at se dem. Hun har ikke set Tiltalte 1 se andre videoer end fyrværkerivideoer på internettet. Han så ikke videoer om teknik mv., bortset fra at han har set videoer om udskiftning af iPhone-skærme.

Forevist ekstraktens side 3519, billeder af kredsløb mv., forklarede tiltalte, at hun ikke har set disse billeder før. Tiltalte 1 har ikke talt med hende om sådanne kredsløb.

Forevist ekstraktens side 2133 og 2136, billede og scanningsbillede af 7 UP dåse, forklarede tiltalte, at hun ikke har set 7 UP dåsen før. Hun og Tiltalte 1 har ikke talt om at gemme ting i dåser eller på andre måder. Hun ved ikke, hvor tit Tiltalte 1 var i skuret. Han arbejdede meget. Hun så ham ikke ofte i skuret.

Forevist ekstraktens side 4916, billede af fjernstyret bil, forklarede tiltalte, at hun har set bilen før. Det var en bil, som Tiltalte 1 havde fundet på en genbrugs-

side 75

plads. Tiltalte 1 mente, at Person 10 kunne bruge den senere, men det var hun ikke enig i, og hun bad ham derfor om at smide den ud. Den endte derfor i skuret. Hun husker ikke, hvornår han kom hjem med bilen. Der var ikke fjernbetje-ning til bilen og bilen virkede ikke. Det var ikke unormalt, at Tiltalte 1 kom hjem med ting, der var gået i stykker, og som han troede, at han kunne reparere. Hun har ikke bemærket, at han i øvrigt udviste interesse for fjernstyrede bil-er.

Forevist ekstraktens side 4918, billede af trådkurv med div. indhold, forkla-rede tiltalte, at hun ikke genkender de ting, der blev fundet i trådkurven. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om kredsløb eller set ham arbejde med kredsløb. Hun ved ikke, om kredsløbet kommer fra Person 10's store legetøjsbil som hun har set Tiltalte 1 prøve at reparere. Hun kender ikke noget til det joypad, der er fundet i kurven. Tiltalte 1 har ikke talt med hende om det joypad.

Forevist ekstraktens side 4921, billede af tilskåret træplade, forklarede tiltal-te, at hun ikke genkender pladen. Hun har ikke set Tiltalte 1 arbejde med den træ-plade. Så vidt hun husker, har hun ikke set Tiltalte 1 lave fyrværkeri på Adresse 1 eller bygge legetøj. Tiltalte 1 arbejdede generelt meget. Som regel ar-bejdede han fra kl. 5.30 til 17.30 på hverdage. Han arbejdede også i mange weekender.

Forevist ekstraktens side 3524, Pdf-fil med skitse ”car bomb recognition gui-de” , forklarede tiltalte, at hun ikke har set skitsen før. Hun er meget overras-ket over, at en fil med det indhold er fundet på en harddisk hjemme hos dem. Det er slet ikke noget, hun har talt med Tiltalte 1 om. Det er heller ikke en fil, han har nævnt, når han har talt om fyrværkeri.

Forevist ekstraktens side 964, billede af hvid plastickasse med indhold, for-klarede tiltalte, at hun ikke genkender kassen eller dets indhold. Hun har ikke set Tiltalte 1 arbejde med metalrør som det, der er fundet i kurven. Tiltalte 1 lavede fyr-værkeriraketter, men kun i paprør. Hun har set ham tænde fyrværkeri med en stjernekaster og kan ikke huske, at hun har set ham tænde fyrværkeri ved hjælp af et batteri. Det er heller ikke noget, han har talt med hende om.

Forevist ekstraktens side 981, billede af stålkugler, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender stålkuglerne. Hun har ikke hørt Tiltalte 1 tale om stålkugler. Hun har ikke set stålkuglerne i skuret. Hun satte i overført betydning skyklapper for øjnene, når hun gik ud i skuret. På den måde lagde hun ikke mærke til ro-det i skuret.

Forevist ekstraktens side 1934, billede af sort taske, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender tasken. Hun har, så vidt hun husker, ikke set den før. Hun har heller ikke set taskens indhold, der er vist i ekstrakten på side 1936, eller de plader, der er vist på side 1935. Tiltalte 1 har ikke fortalt hende om taskens ind-hold.

side 76

I starten af deres forhold fortalte Tiltalte 1 hende som sagt om Person 13, men han har ikke nævnt, at Person 13 eller andre havde fået ham til at opbevare ting. Han har dog fortalt, at Person 13 og de andre ville have ham til at opbevare ting, hvilket han dog havde nægtet. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 sagde, at de rent faktisk havde fået ham til at opbevare ting for dem. Tiltalte 1 brød sig generelt ikke om Person 1 eller hans venner. Person 1 var svær at sige nej til. I starten af 2012 talte hun og Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 kunne flytte eller skifte telefonnummer for at slippe for Person 1 og hans venner, og det endte med, at Tiltalte 1 skiftede telefon-nummer. De talte ikke om Person 13 efter 2012.

Forevist ekstraktens side 4341, billede af tegning og arabisk skrift, forklarede tiltalte, at hun overhovedet ikke genkender hæftet. Foreholdt, at både tiltaltes og Tiltalte 1's fingeraftryk er fundet i hæftet, fastholdt tiltalte, at hun ikke genkender hæftet. Hun er overrasket over, at hendes fingeraftryk er fundet i hæftet. Hun kan hverken læse eller skrive arabisk. Hendes fingeraftryk kan være kommet i hæftet i forbindelse med, at hun hjalp sin far med at pakke, da han skulle flytte. Hun husker ikke, hvornår det var. Hun og Tiltalte 1 boede vist på det tidspunkt i Område 1, så det må have været i perioden 2012-2015. Hun pakkede nogle af faderens ting i en flyttekasse, som Tiltalte 1 skulle bæ-re. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte 1's fingeraftryk er kommet i hæftet. Hun ved ik-ke, om hun har puttet hæftet i en flyttekasse. Det siger hende slet ikke noget. Hendes far ringede bare en dag for at få hendes hjælp i forbindelse med en flytning. Tiltaltes søster havde afvist at hjælpe, men da tiltalte er den yngste af børnene, kunne hun ikke afvise at hjælpe. Hun ved ikke, hvor faderen skul-le flytte fra eller hvor han skulle flytte hen. Rettelig husker tiltalte, at han skulle flytte til Tyskland. Hun husker ikke nærmere hvor i Tyskland. Senere var Person 12, der er tiltaltes søster, til faderens bisættelse i Tyskland. Person 12 fik i den forbindelse nogle ting med hjem, der havde tilhørt deres far. Måske har Person 12 fået hæftet ved den lejlighed. Tiltalte kan ikke genkende den tegning, der er i hæftet, og som fremgår af ekstraktens side 4341. Tiltalte talte nærmest aldrig med sin far. Hendes far har ikke nævnt hæftet over for tiltalte.

Tiltaltes søstre afskar kontakten med deres far for nogle år siden. Tiltalte var 10-11 år, da faderen kom i fængsel. Efter tiltaltes fars løsladelse havde han lidt kontakt med tiltaltes brødre og Person 12, men ikke med tiltalte. På et tids-punkt efter løsladelsen kidnappede faderen Person 12 og hendes søn. Ingen af til-taltes søskende ønskede kontakt med deres far. Tiltaltes far ringede ud af det blå og bad hende om hjælp til flytningen. Nogen tid efter flytningen kontakte-de faren hende og sagde, at han havde fået kræft. Han bad hende meddele det til hans øvrige børn.

Tiltalte 2 har en 1-værelses lejlighed i By 2 i Tyskland. Hun og Tiltalte 1 fejrede al-tid nytår i By 2. Så boede de i Tiltalte 2's lejlighed eller på hotel. Som regel var hun og Tiltalte 1 i By 2 to eller tre gange om året. Ud over til nytår var de der også i sommerferier eller på weekendture. Tiltalte 2's lejlighed var generelt rodet og beskidt. Tiltalte 2 var meget villig til at låne lejligheden ud til nære fa-miliemedlemmer, bortset fra Person 3's kone, der havde taget narkotika i lejlig-

side 77

heden.

Forevist ekstraktens side 1330, billede af hjemmelavet flag, forklarede tiltal-te, at hun ikke genkender flaget. Hun har ikke lagt mærke til, om der var Is-lamisk Stat flag i Tiltalte 2's lejlighed. I starten af hendes forhold til Tiltalte 1 bemær-kede hun godt, at Tiltalte 1 havde et lignende flag, men det lagde hun ikke så me-get i, da Person 1 havde haft et tilsvarende flag. Tiltalte har ingen holdning til flaget som sådan, men kan godt lide kalligrafien på det. Hun har ikke hold-ning til, om det er Islamisk Stats flag. På flaget står profetens ord, men det er en terrorgruppe, der har taget flaget til sig. Tiltalte har således ikke noget imod selve flaget, men hun har noget mod Islamisk Stat. Hun er som muslim opvokset med den type skrift og flaget, men hun forbinder ikke flaget med Islamisk Stat. Flaget tilhører efter hendes opfattelse ikke Islamisk Stat. Man kan finde sådanne flag i mange muslimske hjem, men efter, at Islamisk Stat tog flaget til sig, er der nok mange, der er blevet tilbageholdne i forhold til flaget.

Hun har ikke set nogen lave hjemmelavede flag der, hvor hun har boet. Hun vidste ikke, at man ikke må smide flaget ud, og det kom derfor bag på hende, da Tiltalte 1 i retten forklarede herom. Flaget indeholder Guds ord og profetens stempel, hvorfor det som muslim er meget naturligt at have sådanne flag i hjemmet. Hun forbinder ikke flaget med en terrororganisation. Hun har ikke set Tiltalte 1 lave sådanne flag.

Forevist ekstraktens side 1292, uddrag af en koran fundet i Tiltalte 2's lejlighed, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender den koran. Hun kan ikke læse arabisk og ved således ikke, hvad der står. Hun kan heller ikke vide, hvorfor der er streget i teksten. Hvis nogen skriver til hende på arabisk, er hun nødt til at bruge Google Translate. Hun og Tiltalte 1 har samme forhold til Ko-ranen, som danskere har til Biblen. Det var ikke sådan, at de sammen talte om eller reflekterede over det, der står i Koranen. Hun kunne ikke altid reci-tere versene, når de bad, hvorfor hun bad Tiltalte 1 om hjælp hertil. De drøftede ik-ke betydningen af de nævnte vers. Hun beder sine fem bønner i døgnet, lige-som hun faster og giver penge til de fattige. Hun vil ikke betragte sig som 100 % muslim. Efter sine uønskede aborter har hun fundet en ro i at bede til Gud. Hun har båret tørklæde af kulturelle årsager og for at lukke munden på familien. Det fremgår ikke af Koranen, at kvinder skal bære tørklæde. Hun begyndte først at gå med tørklæde, da hun var 20 år. Hun har ikke tørklæde på, når hun og Tiltalte 1 er alene. Tiltalte 1 har givet hende lov til selv at bestemme, om hun vil gå med tørklæde. Tiltalte 1 bryder sig ikke om, at andre skal bestemme, hvad man skal have på. Person 10 har set sin farfar bede og har derfor efterlignet ham, som børn jo gør.

Tiltalte kan som sagt ikke læse arabisk, men hun kender enkelte arabiske bogstaver. Hun kunne kun tale meget lidt arabisk, da hun mødte Tiltalte 1. I Tiltalte 1's familie taler de arabisk med syrisk dialekt, som er anderledes end den dialekt, der tales i tiltaltes hjemland. Tiltalte taler overvejende dansk med familien,

side 78

men har dog lært noget syrisk-arabisk på grund af Tiltalte 1's familie. I tiltaltes barndomshjem talte tiltalte og hendes søskende dansk indbyrdes, mens deres mor talte arabisk. Tiltalte taler både arabisk og dansk med Person 10, mens Tiltalte 1 taler arabisk og tysk med ham.

Da tiltalte og Tiltalte 1 boede i Område 1, havde Tiltalte 1 et sort flag med fryn-ser. Det bad hun ham fjerne, idet det ikke passede ind i indretningen. Tiltalte 1 sag-de, at man ikke måtte smide flaget ud, men det troede hun bare var en unds-kyldning. Det var dengang i 2012, hvor Tiltalte 1 samarbejde med Politiets Efter-retningstjeneste. Flaget hang fremme nogle dage, hvorefter han tog det ned. Derefter brugte han flaget som en slags tæppe til beskyttelse af indbo. Tiltalte ved ikke, hvornår Tiltalte 1's samarbejde med PET ophørte. Hun spurgte ikke ind til det, da hun vidste, at det var meget hemmeligt. Hun var bange for at spør-ge for meget ind til det. Det var ikke hendes indtryk, at det sorte flag rigtigt betød noget for Tiltalte 1. Han gav ikke udtryk for, at flaget var helligt for ham. Tiltalte har absolut ingen holdning til politik, idet hun ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hun ved ikke, hvad Islamisk Stats formål var eller er. Hun så ikke nyheder, og da hun blev anholdt, vidste hun ikke, hvad Islamisk Stat stod for. Hun havde ingen holdning til Islamisk Stat eller Islamisk Stats hand-linger. Hun har ikke forbundet Person 1's sorte flag med Islamisk Stat. Hun vid-ste rettelig godt, at Islamisk Stat var en terrorgruppe, idet hun havde læst det på Facebook. Hun var således bekendt med, at Islamisk Stat begik terror, men hun troede, at det måske foregik i Afghanistan. Der foregår altid dårlige ting i Afghanistan. Hun var slet ikke bekendt med, at Islamisk Stat i en perio-de erobrede byer i Irak. Tiltalte 1 har brugt det sorte flag til at beskytte indbo i for-bindelse med flytninger eller ved husrenoveringer. Ellers var flaget ikke frem-me. Flaget var ikke fremme i huset på Adresse 1.

Forevist ekstraktens side 2117, billede fra stue, forklarede tiltalte, at billedet er taget i deres hus i By 7. Forevist de nederste billeder i ekstraktens si-de 2116, forklarede tiltalte, at billederne er fra deres lejlighed i Område 1. Det er ikke hende, der har taget billederne. Hun ved ikke, hvem der har taget dem. Det er Tiltalte 1, der ses på det nederste billede. Det tegn, som han viser, hvor han peger højre pegefinger op i luften, er en almindelig muslimsk trosbekendelse. Rigtig mange muslimer, herunder tiltalte selv, anvender dette tegn. Person 10 anvender det ikke – han ved ikke, hvad det betyder.

Forevist ekstraktens side 2115, billede af Tiltalte 1, der holder et sort flag, forklarede tiltalte, at det ser ud til, at billedet er taget ved Havn. Hun husker ikke, om hun har taget billedet. Hun har først set det under efter-forskningen. Det nederste billede på ekstraktens side 2115 er taget i deres lejlighed i Område 1. Hun tror, at det er hende, der har taget billedet. Tiltalte 1 har fint tøj på, så det er nok taget i forbindelse med en eidfest. Foreholdt, at flaget med frynser er fundet i skuret på Adresse 1, forklarede til-talte, at hun ikke har set det, siden de flyttede fra By 7. Hun ved ikke, hvorfor flaget ikke er blevet brændt.

side 79

Forevist ekstraktens side 905, foto af køkken, forklarede tiltalte, at hun gen-kender skifterammen med billede. Det er en skifteramme, som Tiltalte 1 hentede i forældrenes tidligere hus i By 1. Tiltalte sagde til Tiltalte 1, at billedet ikke pas-sede til deres indretning i huset på Adresse 1. Hun ville heller ikke have kalligrafi med Guds ord, når nu hun ikke var troende. Hun vil overho-vedet ikke betegne sig selv som troende muslim. Hun går ikke ind for, at man læser Koranen bogstaveligt. Hun tager det bedste fra mange religioner til sig.

Tiltalte ved ikke, hvorfor der kom et samarbejde i stand mellem Tiltalte 1 og PET. Hun har forstået det sådan, at PET dukkede op, da Tiltalte 1 boede sammen med sine forældre i By 4, og tilbød ham at samarbejde. Kort inde i sit forhold med Tiltalte 1 begyndte hun at undre sig over, at han nogle gange var væk i time-vis. Hun spurgte ind til det, og han fortalte, at han havde et hemmeligt sam-arbejde med PET. Indledningsvis troede hun ikke på ham, men så viste han hende nogle beskeder. Hun overhørte også, at der blev talt om et møde på et Scandic Hotel, ligesom der blev talt om, hvad Tiltalte 1 havde fundet frem til på websites. Der blev også talt om et usb-stick. Tiltalte 1 fortalte hende, at PET ville have ham til at tage screenshots af hjemmesider og gemme dem på usb-stick-et.

Forevist ekstraktens side 911, skifteramme med billede, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 som sagt havde fortalt hende, at han fandt billedet i forældrenes tidligere hus på Vej i By 1. Hun tror, at skifterammen blev placeret i Tiltalte 1's del af deres walk-in closet.

Forevist ekstraktens side 958 og 959, billeder af små sorte flag, forklarede tiltalte, at hun ikke tidligere har set flagene. Forevist ekstraktens side 1676-1678, billeder af mad med små sorte flag, forklarede tiltalte, at hun kan hus-ke, at hun var med til middagen. Det var hende, der lavede maden. Tiltalte 1's for-ældre, hans nevø og niece samt Person 4 var der også. Tiltalte husker ikke, at hun så de små flag ved middagen. Hun har måske været i køkkenet, da Tiltalte 1 satte flagene i maden. Hun synes i hvert fald ikke, at hun så flagene. Hun husker heller ikke at have set de A4-ark, der fremgår af billedet på side 1676. Hun ville gerne have vidst, hvis Tiltalte 1 ønskede at fejre Islamisk Stats sejre. Hun ville i så fald have haft en anden holdning end ham. Hun vil tro, at hun havde reageret, hvis hun havde set flagene. I så fald ville hun have tilkendegivet, at hun ikke ønskede at være med til at fejre Islamisk Stats sejre. Tiltalte 1 må have si-ne holdninger, men hun har som sådan ikke nogen holdning til de budskaber, der fremgår af A4-arkene. Hun forstår sig ikke på politik. Hun er ikke helt sikker på, hvad Islamisk Stat går ind for. Hun ved dog godt, at Islamisk Stat dræber uskyldige mennesker. Hun har ingen holdning til, at Tiltalte 1 sympatisere-de med Islamisk Stat, men hun kan ikke tiltræde, at nogen dræber i Guds navn. Hun havde nok ikke sagt ja til, at Tiltalte 1 kunne fejre Islamisk Stats sejre under en familiemiddag. Forevist ekstraktens side 1677, billede af mand og barn ved mad, forklarede tiltalte, at det er Tiltalte 1's far og nevø. Hun fastholder, at hun ikke var til stede, mens der var små flag i maden. Hun vil tro, at det er Tiltalte 1, der har taget billederne på side 1676-1678.

side 80

Forevist ekstraktens side 4889, billede af papir med påmalet sort flag, forkla-rede tiltalte, at hun ikke har set det før.

Forevist ekstraktens side 1451, billede af plastickasse, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 havde mange af den slags kasser. De stod bl.a. i bryggerset, i deres walk-in closet og i Tiltalte 1's arbejdsbil. Hun har ikke set de stofstykker, der fremgår af ekstraktens side 1452. Hun ved ikke, hvem der har lavet dem. De små sedler, der ses på billedet på ekstraktens side 1453, er nogle hun har skrevet til Tiltalte 1 ved en og samme lejlighed.

Så vidt hun ved, havde Tiltalte 1 allerede et samarbejde med PET, inden hun og Tiltalte 1 mødte hinanden. I starten af deres forhold nævnte han ved nogle lejligheder meget kort og nærmest indforstået, at han skulle til nogle vigtige møder. Hun og Tiltalte 1 drøftede ikke nærmere, hvad han skulle på disse møder, men hun fik at vide, at han skulle give informationer videre. Han har enkelte gange fortalt hende, hvor møderne fandt sted, og hvor længe de varede. De fleste gange fandt møderne sted på et Scandic hotel ved Fields. Det var forskelligt, hvor længe og hvor tit han var afsted til møde. Nogle gange var han afsted flere gange om ugen, mens der andre gange kunne gå længere tid mellem møder-ne. Han fik altid penge med tilbage fra sine møder med PET. Der var altid ta-le om mindst 15.000 kr. Han kom hjem med penge hver gang. De talte kun om samarbejdet lige i begyndelsen af deres forhold. Derefter spurgte hun ik-ke mere ind til det. Hun ved ikke, hvor længe samarbejdet fortsatte. På et tidspunkt i 2018, da de boede i By 7, kom der to folk fra PET hjem til dem, mens Tiltalte 1 var på arbejde. Tiltalte var da hos Tiltalte 1's forældre, der boede li-ge ved siden af. PET-folkene kom over og bankede på hos svigerforældrene. Tiltalte talte med dem, og de bad om at komme i kontakt med Tiltalte 1. Hun ved, at de kom fra PET, idet de viste hende nogle skilte, og det fremgik af skilte-ne, at de var fra PET. De efterlod også et visitkort. Visitkortet lagde hun i en kurv. Hun fortalte Tiltalte 1 om det, men han sagde, at han ikke ville kontakte dem. Hun husker ikke, hvad der nærmere stod på de skilte, mændene viste. Det fremgik også af visitkortet, at mændene var fra PET. Det var forskelligt, hvor mange penge Tiltalte 1 kom hjem med efter sine møder med PET. Det var alt fra 15- 40.000 kr. Der var altid tale om tusindkronesedler. Hun ved ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde med pengene.

Forevist ekstraktens side 5428, billede fra tiltaltes Facebookprofil, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun havde det profilbillede, men hvis Facebo-ok siger det, er det nok rigtigt. Hun har altid beundret kalligrafien og synes, at den grønne farve er flot. Det var ikke flaget, hun gik op i. Hun var i sorg i den periode, og det var billedet et symbol på. Det er Koranen, der er afbille-det i det ene hjørne. Hun mener, at hun har afgivet den samme forklaring til politiet om profilbilledet.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 25. marts 2021, ekstraktens side 465, hvoraf følgende fremgår:

side 81

” Foreholdt, at afhørte på et tidspunkt har haft flaget på sin facebook profil.

Afhørte forklarede, at det kunne diskuteres. Afhørte vidste det ikke på det tidspunkt.”

Tiltalte forklarede, at hun i dag ikke kan forstå sin egen forklaring til politiet. Hun betvivler ikke, at hun havde det omhandlede billede som sit profilbillede på Facebook. Heller ikke i 2014 forbandt hun det sorte flag med Islamisk Stat. Hun så det som et religiøst symbol. I 2014 havde hun lige aborteret og var i sorg, og derfor prøvede hun at finde håb i Gud. Det der var vigtigt for hende, var det, der stod på flaget. Hun tænkte ikke over, at flaget kunne op-fattes som skræmmende. Hun tænkte heller ikke over, at flaget kunne ses som et symbol på, at man havde sympati for Islamisk Stat. I så fald havde hun nok ikke lagt det billede på Facebook.

Forevist ekstraktens side 1675, diverse billeder af tiltalte og Tiltalte 1, fundet på bærbar pc, forklarede tiltalte, at hun ikke husker billedet benævnt record 7, men hun husker de andre billeder. Det er hende, der er på record 14 og 16. De to billeder er taget i en kalkgrav i nærheden af By 1. Det er to af man-ge fjollede billeder, de tog den dag. Billederne må være fra begyndelsen af 2012. Hun står med pegefingeren opad på billedet benævnt record 14 for at vise, at hun er muslim. Hun ville ikke vise noget særligt med det tegn. Det er ikke alle ting, man gør, der har en betydning. Hun er ikke så glad for at vise sit ansigt, idet hun ikke er fotogen, og det er derfor, at hun har dækket sit an-sigt til på record 14. Record 20 er taget i deres lejlighed i Område 1. Det er taget på et andet tidspunkt end det tidligere viste billede, hvor Tiltalte 1 står i fint tøj i forbindelse med en eidfest. Hun ved ikke, om det er hende, der har taget record 20. Der er efter hendes opfattelse ikke mange billeder, hvor hun og/eller Tiltalte 1 poserer foran det sorte flag. Der er ingen særlig grund til, at Tiltalte 1 står foran det sorte flag på record 20.

Forevist ekstraktens side 4114, billede af tildækket person foran skrift på væg, forklarede tiltalte, at hun genkender billedet. Det er hende på billedet. Hun står sådan tildækket, idet hun og Tiltalte 1 fjollede rundt. Tiltalte havde lige været hos sin mor, hvor de havde talt med tiltaltes moster i Irak. Mosteren fortalte, at hun havde valgt at tage burka på. Det fortalte tiltalte til Tiltalte 1, da hun kom hjem. Derefter fjollede de rundt og tog billedet. Hun bad ham slette det bagefter. Tiltalte bærer ikke burka på billedet i ekstrakten på side 4113. Hun havde taget et tørklæde og bundet om sig. Skriften på væggen er en wallsticker med kalligrafi. Hun har købt den på eBay. Hun ved ikke, hvad teksten betyder, men tror, at den handler om noget med Gud. Det er selve kalligrafien, som hun synes er flot. Så vidt hun ved, står der, at der kun er en gud. Eller også er det et vers fra Koranen. Hun er næsten sikker på, at tekst-en stammer fra Saudi Arabiens flag. Hun synes bare, at teksten er flot. Fore-vist ekstraktens side 4113, billede af tiltalte, forklarede tiltalte, at billedet blev taget samme dag som det på side 4114. De fjollede som sagt rundt efter

side 82

historien om tiltaltes moster.

Forevist ekstraktens side 1673, billeder af mand i elefanthue mv., forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have set billederne før. Billedet benævnt record 5, har Tiltalte 1 dog haft som profilbillede på Viber. Record 6 siger hende slet ikke noget i dag. Hun kan ikke umiddelbart huske billederne benævnt record 17, 18 og 19. Billedet benævnt record 5 fortæller hende, at Tiltalte 1 bare fjoller rundt. Billedet betyder ikke noget for hende. Det har intet at gøre med terror, men skal ses i sammenhæng med alle mulige andre billeder, hvor han efterligner skuespillere mv. Elefanthuen stammer fra hans arbejde. Det undrer hende ik-ke, at han havde den på. Hun har ikke bemærket flaget på hans bryst, og hun har ikke tænkt nærmere over, at han er maskeret og har pegefingeren opad. Der er mange billeder, hvor Person 4, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er klædt ud og fjoller rundt og efterligner skuespillere fra arabiske tv-serier.

Forevist ekstraktens side 1674, billede af mand og tekst på blå baggrund, for-klarede tiltalte, at det rettelig er det billede, der var Tiltalte 1's profilbillede på Vi-ber. Tiltalte 1 må selv stå inde for sit billede. Hun tror ikke, at Tiltalte 1 ville tilslutte sig Islamisk Stat. Det kunne han ikke finde på. Han ville ikke gøre en myre for-træd. Han viser sig bare frem på de billeder. Hun forstår ikke teksten på den blå baggrund. Tiltalte kan ikke bestemme, hvad Tiltalte 1 skal mene.

Forevist billedet i linje 1193 i WhatsApp chat på ekstraktens side 4173, for-klarede tiltalte, at det stammer fra en chat mellem hende og Person 1. Hun sendte en video af Person 10, der beder. Hun sendte videoen til mange i familien, fordi det var sødt.

Foreholdt linje 1195-1211 i WhatsApp chat på ekstraktens side 4174 forkla-rede tiltalte, at det er en chat mellem hende og Person 1. Hun husker ikke chat-ten. Hun ved ikke, hvad Person 1 mener med sin udtalelse i linje 1201 om, at ”… han kommer til at afsløre jer” . Det anvendte arabisk-irakiske udtryk kan have flere betydninger og kan således også betyde, at Person 10 var i gang med en flov handling, eller at han gjorde noget, der ikke var af egen fri vilje. Man beder ikke i det offentlige rum. Det er ikke altid, at der bliver oversat korrekt i denne sag. Det kan være svært at oversætte korrekt fra arabisk til dansk. Nogle gange taler hun og Person 1 arabisk sammen.

Forevist ekstraktens side 3923, stillfoto af video, forklarede tiltalte, at det er en video, som hun har set dele af i forbindelse med efterforskningen. Hun husker ikke at havde set den ellers. Hun har set Person 10 række en finger i vej-ret, når han koncentrerer sig. Han gør ikke sådan, fordi han har set Tiltalte 1 og til-talte gøre det. Hans finger i vejret har ingen sammenhæng med, at han samti-dig hører en nasheed. Man kan se, at Person 10 bruger alle sine kræfter på at koncentrere sig. Nasheeden ”For the Sake of Allah” har hun hørt før. Det var en nasheed, som Person 10 kunne lide at høre. Hun hørte den sammen med Person 10 i bilen. Foreholdt at sangen handler om Islamisk Stat og martyrdøden, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, at sangen handler om det. Noget af

side 83

teksten i sangen stammer fra Koranen. Det er bare en sang som alle andre sange. Der er også sange, der handler om narkotika og selvmord. Hun lagde ikke så meget i teksten. Hun har ingen holdning til sangen eller til, at Person 10 hørte den. Han kunne alligevel ikke forstå, hvad der blev sunget, idet den er på engelsk, og idet han var 2 år. Sangens budskab betød ikke noget for hen-de. Hun husker ikke, hvad sangen handler om, men den indeholdt ingen ban-deord eller djævleråb, hvilket var det, hun lagde vægt på. Hun har ikke set den tilhørende musikvideo.

Forevist ekstraktens side 5104, stillfoto af video, forklarede tiltalte, at hun ikke umiddelbart husker videoen, men hun husker, at det var hende, der op-tog den. Man kan se Person 10 og Tiltalte 1 i videoen. Hun ved ikke, hvad det er, der er på skærmen. Foreholdt at der efter politiets opfattelse vises en islamistisk nasheed på skærmen, forklarede tiltalte, at det ikke siger hende noget. Person 10 fik ikke lov til at se nyheder eller videoer med nasheeds. Hun kan ikke gen-kende, at den omhandlede video er en nasheed fra Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 2413, chatkorrespondance af 6. december 2013 mellem tiltalte og Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at hun husker billedet, der fremgår af beskeden i linje 177. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 sendte billedet til hende, men hun vil tro, at det er fordi, han ved, at hun er meget glad for kat-te. Det er ikke Tiltalte 1, der holder kattene. Hun tror ikke, at der er nogen anden grund til, at han har sendt billedet til hende. Det har ikke noget at gøre med, at personen har et logo fra Islamisk Stat og maskeret ansigt. Hun ved ikke, hvorfor personen er maskeret. Hun husker ikke, om hun har modtaget det billede, der fremgår af linje 230 i chatten.

Foreholdt ekstraktens side 2415, chatkorrespondance af 20. februar 2014 mellem tiltalte og Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have fået billedet i linje 2913. Hun kan se, at billedet forestiller en mand med et skydevåben og et flag fra Islamisk Stat. Hun kan ikke erindre beskederne i linje 2914 til 2918. Hendes besked i linje 2918 er ironisk ment – det var ikke fordi hun ville bo i By 9. Hun undrede sig ikke over, at Tiltalte 1 sendte billedet til hende. Hun brugte megen energi på at holde sig i live, fordi hun havde det meget dårligt psykisk. Hun tænkte ikke på, om Tiltalte 1 sympatiserede med Isla-misk Stat, når nu han sendte hende et billede af en bevæbnet mand og et flag fra Islamisk Stat. Hun opfattede ikke Tiltalte 1 som ekstremistisk. Sådanne tanker gav han ikke udtryk for.

Foreholdt linje 1461 til 1467 i Viber chat af 10. februar 2014 på ekstraktens side 2422 forklarede tiltalte, at hun ikke husker chatten. Hun kan nu se, at den handlede om, at Tiltalte 1 brugte meget tid på at læse nyheder på sin telefon og pc. Hun havde derfor bedt til, at hans konti blev lukket ned. Han læste om alt muligt, også om krig. Hun var derfor glad for, at han røg af Twitter. Hun tænkte, at det var sjovt, at Twitter antog, at Tiltalte 1 var terrorist. Det var han ik-ke. Hun tænkte ikke over, hvorfor Twitter antog, at han var terrorist. Hun har hørt Tiltalte 1 diskutere med sin far og ved, at Tiltalte 1 kan være meget provokerede

side 84

og ligeglad med, hvordan han opfattes af andre. Hun afkrævede ikke Tiltalte 1 en nærmere forklaring på, hvorfor han blev smidt af Twitter.

Foreholdt ekstraktens side 4165, sms-korrespondance af 21. juni 2014, for-klarede tiltalte, at det er hende og Person 12, der sms’er sammen. Deres samtale drejer sig om en demonstration afholdt af nogle irakere. Hun er i tvivl om, hvorvidt demonstrationen var imod terrorisme eller for demokrati. Hun var imod demonstrationen, idet man ikke kan opnå demokrati ved at demonstre-re. Det er bedre at arbejde for f.eks. kvinderettigheder først. Hun ville tage det sorte flag med som en provokation mod demonstranterne. Hun mente det i en overført og ironisk betydning. Med det sorte flag hentydede hun til den tidligere omtalte wallsticker. Hun synes, at irakere er dobbeltmoralske, og hun er imod alt, hvad de gør. Måske Person 12 havde sagt til hende i telefonen, at det var en demonstration for demokrati. Samtalen skal ses som en ironisk samtale mellem to søstre. Hun var uenig i demonstranternes måde at tilken-degive deres holdninger på. Det var forkert at demonstrere imod terrorisme. De demonstrerede af de forkerte grunde. Det irriterede hende, idet det hand-lede om hendes hjemland. Hun ville tage sit sorte flag med som et sørgeflag for at provokere demonstranterne. Flaget, der nævnes i beskeden kl.

21.59.57, er en henvisning til wallstickeren. Det er en ironisk samtale, der ik-ke behøver at give mening. Uanset hvad irakerne havde demonstreret imod, ville hun have været imod dem. De griber det helt forkert an. Det var ikke Is-lamisk Stat flaget, som hun hentydede til i samtalen med sin søster.

Foreholdt ekstraktens side 2544, WhatsApp chat af 5. til 7. november 2015, forklarede tiltalte, at hun husker, at hun har set billedet i linje 69. Det er et billede af Person 1 og hans søn. Hun har også set billederne i linje 70 og 72. Bil-ledet i linje 73 hun set i forbindelse med efterforskningen. Hun mindes ikke at have set det før. Billedet er af Person 1's søn. Hun undrer sig ikke over, at Person 1's søn på den måde ligger med et skydevåben. Alle i Irak har et våben, når de bliver 11 år. Hun synes overhovedet ikke, at det er mærkeligt at lade en baby ligge med et skydevåben. Irakere synes, at våben er noget, der pyn-ter.

Foreholdt ekstraktens side 4174, WhatsApp chat af 3. januar 2020, forklare-de tiltalte, at det er en chat mellem hende og Person 1. Foreholdt beskederne i linje 1561-1566, forklarede tiltalte, at hun ikke husker chatten, men kan læse, at den handler om en, der blev dræbt. Det var egentlig en samtale mellem Tiltalte 1 og Person 1, hvor hun skrev for Tiltalte 1, idet han sikkert var i gang med noget. Hun skrev bare, hvad Tiltalte 1 bad hende skrive. Sådan har de gjort mange gange før. Hun brugte et program, der omsatte indtaling på dansk til arabisk skrift. Be-skeden i linje 1566 skal ses i sammenhæng med, at Tiltalte 1 lige havde fortalt hen-de, at han godt kendte den nyhed, som Person 1 talte om. Person 1's første sprog er arabisk, hvilket er det sprog, som han bedst kan kommunikere på.

Hun husker den WhatsApp chat af 7. januar 2020, der fremgår af linje 1579 til 1589 på ekstraktens side 4175. Chatten handler om, at de lige var kommet

side 85

hjem fra ferie, og at hun ikke ville holde ferie i Danmark. Hun blev altid ”vejrdeprimeret” , når hun kom tilbage til Danmark efter en ferie i udlandet.

Foreholdt ekstraktens side 4182, WhatsApp chat af 9. juni 2020, forklarede tiltalte, at det er en chat mellem hende og Person 1. I linje 2295-2301 diskutere-de de børneopdragelse. Person 1 kritiserede hendes opdragelse af Person 10, og så gav hun ham igen. Det var ikke alt, hvad hun sagde til Person 1, der var sandt. Det var kun for at give Person 1 igen, at hun sagde, at hun ikke ville lade Person 10 tale dansk. Hun og Person 1 havde vist dagen inden diskuteret børneopdragelse over telefonen. Person 1 havde da hørt hende tale dansk med Person 10. Hendes chatbeskeder er nok en reaktion på den samtale.

Tiltalte forklarede foreholdt ekstraktens side 4181, WhatsApp chat, linje 2265, at det godt kan være den video, der fik hende til at reagere på Person 1's synspunkter vedrørende børneopdragelse. Hun husker ikke videoen. Det kan godt passe, at hun har sendt en lydbesked med det indhold, der fremgår af chatten den 9. juni 2020 kl. 19.04. Hun tror ikke, at det var hendes hensigt at udtrykke, at Person 10 udelukkende skulle tale arabisk, men det er vigtigt for hende, at Person 10 kan kommunikere på arabisk med sine bedsteforældre. Hun vil gerne have, at Person 10 kan begå sig lige godt på dansk og arabisk. Hun husker godt Person 1's besked, der fremgår af chattens linje 2302. Hun ved ikke, hvad Person 1 mente med bemærkningen ”så er det bedre for dem at de dør” . Det er nok et ordsprog, der betyder noget i retning af, at børnene ikke var dumme og nok skulle lære sproget.

Sammen med Tiltalte 1, Person 12 og Person 30 besøgte hun Person 1 i Tyrkiet 2018. De bo-ede dels på hotel og dels hos Person 1. Person 1 og Person 12 kom under besøget op at skændes. Sammen med Tiltalte 1 og Person 10 besøgte tiltalte Person 1 i 2020, da han boede By 8. Hun husker ikke mere præcist, hvornår besøget fandt sted, men det var sommer der. De var på ferie forskellige steder i Tyrkiet og slog vejen forbi Person 1. De boede hos ham nogle dage. Person 1 forsøgte at overføre sine regler på tiltalte og Tiltalte 1, hvilket bl.a. betød, at Person 1 ikke ville have, at tiltalte havde fysisk kontakt med Tiltalte 1, navnlig ikke i det offentlige rum. Person 1 opsøg-te Tiltalte 1 hele tiden, hvilket Tiltalte 1 blev irriteret over. De sidste par dage blev tiltalte på et værelse, idet det var for anstrengende at være sammen med Person 1. Un-der deres besøg overhørte hun ingen samtaler mellem Person 1 og Tiltalte 1. Hun ved dog, at Tiltalte 1 prøvede at overtale Person 1 til at lade hende være i fred. Tiltalte 1 bad ham også stoppe med at være så led over for hende.

På ny forevist ekstraktens side 1675, billeder benævnt record 14 og record 16, forklarede tiltalte, at de tog mange andre billeder den dag.

Tiltalte blev igen forevist ekstraktens side 4114, billede med tekst på væg, forklarede tiltalte, at kalligrafien og symbolet stammer fra Saudi Arabiens flag.

Hun har altid haft meget svært ved at sige fra over for sine familiemedlem-

side 86

mer. Person 1 har tidligere gennemtævet hende, hvis hun har sagt ham imod. Derfor har hun tit talt ham efter munden. Hun har til dels stadig svært ved at sige fra over for sin familie, men er i de seneste år blevet bedre til det, navn-lig efter at hun fik Person 10. Tiltalte 1 forsøgte at hjælpe hende i forhold til Person 1's dårlige behandling af hende. Under besøget hos Person 1 i Tyrkiet i 2020 råbte Person 1 meget ad tiltalte. Tiltalte 1 måtte flere gange gå imellem dem. Tiltalte 1 var bekym-ret for, om Person 1 ville gøre hende noget. Besøget endte med, at hun tog Person 10 og gik ned i bilen. Tiltalte 1 kom løbende efter dem og de kørte derfra. Et par timer efter kontaktede Person 1 dem over telefonen og sagde, at hun var blevet overfølsom. Person 1 sagde også til hende, at der var tale om en misforståelse. For ikke at eskalere konflikten, undskyldte hun ved den lejlighed over for Person 1. Under besøget i Tyrkiet kunne hun konstatere, at Person 1 og hans fami-lie levede under dårlige forhold. Børnene fik ikke ordentlig mad og fik bare lov til at sidde med en iPad hele dagen. Det var hendes indtryk, at Person 1 ikke havde så mange penge, men alligevel ville han vise sig for andre. Under deres besøg gav hun diskret Person 1 nogle penge. Tiltalte 1 vidste godt, at hun på den må-de gav ham penge. Under besøget gav tiltalte først Person 1 500 lira. Kort inden de tog afsted, gav hun ham yderligere 550 lira.

Adspurgt til forhold 2C forklarede tiltalte, at Person 1 rejste til Irak i 2014. Han sagde i den forbindelse, at han ville besøge sine fætre i By 12. Senere sendte han billeder, der viste, at han var sammen med fætrene. Hun husker ikke, hvor længe han skulle være væk. Hun var lettet over, at han ikke kom tilbage til Danmark. Hun hørte ikke fra Person 1, at han var blevet gift med Person 16. Det var noget Tiltalte 1 fortalte hende – vistnok i 2014. Hun husker ikke, om hun var i direkte kontakt med Person 1 mens han var i Irak. Hun har ikke talt med ham i telefonen, men på et tidspunkt sendte Person 1 som nævnt nogle billeder af fæt-rene. Person 1 sendte billederne til Tiltalte 1, der skulle vise dem til tiltaltes mor. Der var ikke den store kontakt mellem Person 1 og tiltalte eller Tiltalte 1. Person 1 kontakte-de dem on/off, og der kunne gå flere måneder imellem, at han kontaktede dem.

Forevist ekstraktens side 1683 og 1684, billeder af Person 1, forklare-de tiltalte, at hun ikke genkender billederne, bortset fra, at hun har set dem i forbindelse med efterforskningen. Tiltalte 1 har ikke fortalt hende, at han fik sådan-ne billeder fra Person 1. Når hun ser billedet på side 1684, bliver hun ked af det. Hun ved, at Person 1 har haft det svært. Hun ved ikke, hvad han har haft gang i og tænker, at han måske har rodet sig ind i noget han ikke skulle. Politiet for-moder jo, at Person 1 har været ISIS tilhænger. Hun er bekymret for, om han har deltaget i krig.

Forevist ekstraktens side 1686, billeder af Person 1, forklarede tiltalte, at hverken tiltalte eller hendes mor eller søster har set de billeder. Hun så før-ste gang de billeder, da Tiltalte 1 afgav forklaring i retten.

Tiltalte var ikke bekendt med Person 1's nærmere opholdssteder i Irak og Syri-en. På et tidspunkt kontaktede Person 1's kone, Person 16, tiltalte, idet hun var be-

side 87

kymret for, hvor Person 1 var. Person 16 kontaktede dem på Tiltalte 1's eller tiltaltes tele-fonnummer. Foreholdt ekstraktens side 4072, Viber chat, forklarede tiltalte, at det er en chat mellem hende og Person 16. Hun husker ikke chatten. Hun er i tvivl om, hvorvidt det er hende, der har skrevet med Person 16. Hun tror ikke, at det er hende, men derimod Tiltalte 1, der har skrevet med Person 16. Hun husker slet ikke samtalen. Det er kun sket en gang, at Person 16 spurgte dem, hvor Person 1 var. Det var på et tidspunkt, hvor han var væk i en længere periode. Tiltalte ved ikke, hvornår Person 16 og Person 1 var sammen. Person 16 har fortalt, at Person 1 var væk, idet han arbejdede som mekaniker. Tiltalte ved ikke, hvorfor Person 16 spurgte til, hvor Person 1 var, hvis han bare var på arbejde.

Foreholdt ekstraktens side 4073, Viber chat fra den 26. oktober 2017, for-klarede tiltalte, at hun ikke husker de beskeder, og ikke ved, hvordan man nærmere skal forstå dem. Der kan måske være tale om et ordsprog. Hun kan heller ikke sige, hvad meningen er med hendes besked om, at ”der er stærke vinde på vej mod dem” . Hun vil ikke gætte. Hun husker heller ikke Person 16's beskeder i chatten. Så vidt hun ved, gik Person 16 hjemme, mens Person 1 havde et arbejde. Hun husker slet ikke chatten på side 4073 eller meningen med be-skederne. Hun ved ikke, om Person 1 på det tidspunkt var rejst alene til Tyrkiet. Hun kan ikke forbinde beskederne med noget.

Der var først efter anholdelsen, at det gik op for hende, at Person 1 havde været i Syrien. Hun troede, at han var i Irak. Det er korrekt, at Person 16 over for hen-de har nævnt byen By 11, men tiltalte vidste ikke, at byen ligger i Syri-en.

Foreholdt ekstraktens side 4074, Viber chat fra den 3. november 2017, for-klarede tiltalte, at hun slet ikke husker beskederne. Hun genkender dem hel-ler ikke nu, når hun får dem læst op.

Foreholdt ekstraktens side 4074, Viber chat fra den 4. november 2017, for-klarede tiltalte, at hun kan huske lidt af de beskeder. Person 16 havde fortalt til-talte, at hun havde mistet nogle familiemedlemmer, mens andre stadig boede i Baghdad. Tiltalte tror, at Person 16 fortsat opholdt sig i Baghdad den 4. novem-ber 2017, men hun er ikke sikker. Person 16 oplyste ikke, hvor Person 1 var. Kaldenavn 4 er Person 1's øge- eller kaldenavn.

Foreholdt ekstraktens side 4076, Viber chat fra den 6. november 2017, for-klarede tiltalte, at hun ikke umiddelbart husker beskederne. Hun husker hel-ler ikke, at hun og Person 16 talte om By 11. På daværende tidspunkt vid-ste tiltalte heller ikke, at Person 16 og Person 12 talte sammen.

Foreholdt ekstraktens side 4079, Viber chat fra den 9. november 2017, for-klarede tiltalte, at både Kaldenavn 5 og Kaldenavn 6 er Person 1's kaldenavne. Hun ved ikke, hvorfor han har forskellige kaldenavne. Hun genkender slet ik-ke de beskeder, der er sendt kl. 16.16-16.18. Hun husker dem overhovedet ikke. Det er muligvis Tiltalte 1, der har skrevet beskederne. Hun ved ikke, hvad der

side 88

foregik i Syrien eller Irak i november 2017. Hun husker slet ikke beskederne. Hvis folk skrev til tiltalte på arabisk, gav hun tit sin mobiltelefon til Tiltalte 1, så han kunne besvare beskederne. Ellers måtte hun bruge Google Translate. Person 16 skulle helst ikke vide, at hun måske skrev med Tiltalte 1.

Hun genkender heller ikke beskederne sendt mellem kl. 16.22 og 16.28. Til-talte har flere gange advaret Person 16 mod at oplyse, at hun var alene hjemme.

Tiltalte vidste slet ikke noget om, hvordan det gik med krigen i Irak og Syri-en i oktober eller november 2017. Hun vidste således heller ikke, hvilke styr-ker, der var i offensiven eller hvem, der var i defensiven.

Foreholdt ekstraktens side 4081, Viber chat fra den 10. november 2017, for-klarede tiltalte, at hun heller ikke husker de beskeder. Hun gik ikke op i, hvordan Person 1 havde det. Hun kan heller ikke genkende beskederne fra den 10. november 2017 kl. 13.18 og 13.21 fra Person 16. Tiltalte ved ikke, hvad Person 16 mener med de beskeder. Tiltalte husker heller ikke den besked, hun har sendt kl.. 13.22. Hun kan ikke genkende beskederne. Hun kan heller ikke forstå eller udlede, hvad der menes med de nævnte beskeder.

På daværende tidspunkt var det tiltaltes indtryk, at Person 1 arbejdede som me-kaniker, men under efterforskningen er det gået op for hende, at han måske har deltaget i krigen. Hun er stadig i vildrede om, hvorvidt Person 1 har deltaget i krigen. Person 1 har det med at pumpe sine muskler op og spille smart. På den anden side ved hun, at han kæmpede meget med psykiske problemer. Person 1 havde skizofreni og gik til psykiatrisk behandling i Køge. Det vidste resten af familien ikke noget om. Person 1 stoppede med sin psykiatriske behandling i 2012 eller 2013. Tiltalte ”stod for” familiemedlemmernes kontakt med sund-hedsvæsnet og kommunen. Det er derfor, at hun er bekendt med Person 1's sindslidelse.

Forevist ekstraktens side 1683, billede af Person 1, der poserer ved et lig, forklarede tiltalte, at det i Irak - i modsætning til i Danmark - ikke er u-sædvanligt at posere med våben. Hun ved ikke, hvorfor Person 1 poserer ved et lig. Det billede signalerer ikke for hende, at Person 1 deltog i krig. Sådan så der ud i stort set hele Irak.

Foreholdt ekstraktens side 2563, Viber chat, linje 183-184, forklarede tiltal-te, at hendes mor blev meget syg i 2017. Hun var bange for at dø og lagde derfor penge i nogle kuverter som hun skrev sine børns navne på. Moderen gav tiltalte kuverterne og bad hende dele dem ud til moderens børn, hvis der skete hende noget. Det kan passe, at tiltalte og hendes søstre hver skulle ha-ve 10.000 kr., mens hendes brødre hver skulle have 12.000 kr. Hun ved, at Person 1 endte med at få sine 12.000 kr., men tiltalte ved ikke, om han fik dem overført eller overdraget rent fysisk, da de besøgte ham i Tyrkiet. Det husker hun ikke konkret.

side 89

Foreholdt ekstraktens side 3259, WhatsApp chat, linje 105 ff., forklarede til-talte, at hun og Tiltalte 1 jævnligt talte om at give almisser til fattige. Tiltalte og Tiltalte 1 kom i tvivl om, hvorvidt de almisser de gav i moskeen, gik ubeskåret til de fattige. Det talte de med Person 1 om, idet han var i Irak, hvor der var mange fattige mennesker.

Foreholdt ekstraktens side 1498, Viber chat fra den 18. maj 2017, linje 599, forklarede tiltalte, at hun, Tiltalte 1 og hendes mor talte om at give ramadan almis-se.

Foreholdt ekstraktens side 1505, Viber chat fra den 12. juni 2017, linje 766, bekræftede tiltalte, at der skulle sendes 700 dollars til Person 1. Beløbet frem-kom ved, at der som almisse skulle gives en del af hendes mors formue set i forhold til antal dage i ramadanen. Til at starte med var det deres hensigt, at alle 700 dollars skulle gives i ramadan almisse, men Person 1 sagde, at han ikke havde penge til mad til børnene. De rådførte sig med deres imam og fik god-kendelse til, at de kunne give Person 1 nogle af pengene. Person 1 fik således 300 dollars som en almen almisse, mens resten af beløbet på 400 dollars blev gi-vet som ramadan almisse. Det billede, der fremgår af Viber-beskeden i linje 786 på ekstraktens side 1506, så hun først i forbindelse med, at Tiltalte 1 afgav for-klaring i retten. Tiltalte kan ikke genkende mønterne. Hun ved ikke, hvad det er for en møntfod. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om Islamisk Stats møntfod.

Foreholdt udskrift af lydfil fra Viber chat i linje 816 på ekstraktens side 1509, forklarede tiltalte, at der er tale om en samtale mellem Tiltalte 1's og Person 1's konti på Viber. Hun genkender beskeden som en besked, hun har sendt til Person 1. Beskeden drejer sig om, hvordan de føromtalte 700 dollars skulle fordeles.

Foreholdt ekstraktens side 1515, WhatsApp chat, forklarede tiltalte, at Brugernavn 2 er Tiltalte 1 og Brugernavn 1 er hende. Hun genkender ikke det bille-de, der fremgår af linje 65. Hun har først set billedet under afhøringen hos politiet. Hun ved ikke, hvad der er på billedet, men har i retten hørt Tiltalte 1's for-klaring herom. Hun genkender ikke de beskeder, der fremgår af linje 66-70, og er næsten sikker på, at det ikke er hende, der har skrevet med Tiltalte 1. Hun skriver ikke arabisk med Tiltalte 1. Måske har Person 1 brugt en af de to WhatsApp konti. Person 1 fortalte dem, at han ikke havde råd til at købe taletidskort i Irak. Dertil kom, at han gerne ville låne deres WhatsApp konti, når han skulle tale med sin mor. Person 1 ville ikke have, at hans mor skulle kende hans telefon-nummer, idet han var bange for, at hun så ville ringe til ham hele tiden.

Foreholdt ekstraktens side 1526, billede med oversættelse, forklarede tiltalte, at Person 1 ikke blev kaldt Kaldenavn 2. Hun kender ikke navnene Person 39/Person 40. Tiltalte 1 fortalte hende, at Person 1 havde fået de penge, de gav i almisse. Hun ville give penge til sin bror, der var i nød og hun stolede på, at han ville give en del af pengene videre som almisse til fattige mennesker. Det var ikke hensigten, at hun og Tiltalte 1 skulle give penge til ISIS. Det var meningen, at pengene skulle bruges til tøj og måltider i forbindelse

side 90

med ramadanen og den følgende eid.

Adspurgt til forhold 3 B forklarede tiltalte, at hun mange gange har oprettet WhatsApp-profiler til Person 1 og andre familiemedlemmer. Hun har oprettet WhatsApp profiler til Person 1, både mens han var i Danmark og Irak. Da han var i Danmark, blev han ved med at glemme sin kode til WhatsApp. Hun hjalp ham så med at få en ny kode. Han har også brugt hendes WhatsApp-profil mens han var i Irak. Så vidt hun husker, har hun ikke oprettet en What-sApp-profil med et dansk telefonnummer til Person 1, mens han var i Irak.

Foreholdt ekstraktens side 1541, Viber chat, linje 830-831, forklarede tiltal-te, at det kunne ligne Person 1 at spørge om noget sådant. Hun er usikker på, om det er hende, der svarer i linje 831. Linje 836-839 er skrevet på dansk, så det giver mening, hvis det er hende, der har sendt de beskeder. Det kan godt passe, at WhatsApp-profilen til Person 1 blev oprettet med tiltaltes mors tele-fonnummer. Meningen med det hele var, at Person 1 via enten tiltaltes eller Tiltalte 1's WhatsApp-profil kunne kontakte sin mor, når hun og Tiltalte 1 var hos moderen. Det er også det, der kan udledes af de næste beskeder. Beskederne i linje 844, 844, 857, 859 og 861 handler om, hvordan Person 1 kunne logge på What-sApp.

Foreholdt ekstraktens side 1543, WhatsApp beskeder i linje 39-42, forklare-de tiltalte, at Person 1 havde logget ind på Tiltalte 1's WhatsApp profil, hvorfra han skrev til tiltalte på hendes profil. Person 1 skrev til hende, idet han ville tale med deres mor og sende hende fotos og videoer af sin søn. Hun hjalp Person 1 på denne måde, så han kunne tale med sin mor og vise hende billeder. Det var både dyrt og besværligt at ringe fra Irak på en almindelig telefon.

Hun har ikke oprettet en WhatsApp profil til Person 1 i juni 2017.

Yderligere adspurgt til forhold 3 B forklarede tiltalte, at hun ikke kender Tlf nr. 2. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om, at der skulle købes et telefonnummer til Person 1's brug i WhatsApp. Tiltalte og Tiltalte 1 talte om, at de var trætte af, at Person 1 hele tiden skulle låne deres WhatsApp konti, men de talte ikke om, hvordan de kunne få det til at stoppe. Tiltalte sagde dog til Tiltalte 1, at han kunne foreslå Person 1, at han fik sit eget telefonnummer. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 gik videre med det forslag.

Forevist WhatsApp besked i linje 139 på ekstraktens side 1985, forklarede tiltalte, at hun ikke var inde over denne chat. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 har opret-tet en WhatsApp profil til Person 1.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. november 2021, ekstrak-tens side 525, hvoraf fremgår:

” Sigtede forklarede, at Person 1 tit havde spurgt om dette. Person 1 sagde, at det var dyrt at købe kort dernede, og han havde bedt dem om at købe taletids-

side 91

kort eller om at oprette i deres egne numre, så han kunne kommunikere med dem.”

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at hun har forklaret som gengivet.

Videre foreholdt fra samme side i samme rapport, hvoraf fremgår:

” Sigtede forklarede, at det var hende, der skrev med Person 1, men at det var Tiltalte 1, der oprettede profilerne. Sigtede sendte lydfil, hvor hun bekræftede, at profilen var oprettet, når Tiltalte 1 havde oprettet dem.”

Tiltalte forklarede, at hun har forklaret sådan til politiet. Med udtrykket ”oprette” mente hun rettelig, at hun eller Tiltalte 1 lod Person 1 benytte deres What-sApp profiler.

Videre foreholdt fra samme side i afhøringsrapporten, hvoraf fremgår:

” Vedr. de anvendte numre forklarede sigtede, at det var hendes mor, der havde lavet et familieabonnement med 5 numre, og at det var Tiltalte 1, der havde anvendt det ene.”

Tiltalte forklarede, at hun har forklaret som gengivet. I forklaringen henviser hun til, at Tiltalte 1 anvendte Tlf nr. 1. Det var tiltalte, der i mo-derens navn oprettede et familieabonnement med fem telefonnumre. Hun og Tiltalte 1 fik lov til at benytte nogle af disse telefonnumre.”

Tiltalte 2's forklaring er gengivet således i retsbogen:

Tiltalte 2 forklarede, at han var over 18 år, da han og resten af familien kom til Danmark. Han fik derfor ikke opholdstilladelse og måtte ta-ge tilbage til Tyskland sammen med sin storebror Person 3. Tiltalte og Person 3 boede herefter på et asylcenter i By 2. Tiltalte opnåede efterfølgende op-holdstilladelse i Tyskland og fik sin egen lejlighed i By 2. Det er lejlighe-den på Adresse 2. Han husker ikke, hvor længe han har boet i lej-ligheden, men det er mange år. Han har boet alene i lejligheden. Han har ikke fået nogen uddannelse, og han har ikke haft noget arbejde. Han har levet af hjælp fra den tyske stat. Ca. to eller tre år før anholdelsen kom han til Dan-mark for at bo sammen med sine forældre. Han er ikke helt sikker på tids-punktet. Han kom til Danmark, fordi han har epilepsi. Han får nogle gange anfald, og hans forældre var bange for, at han ville få anfald, når han var ale-ne hjemme. Han flyttede i første omgang ind hos sine forældre på deres ad-resse i By 7. Han rejste derefter frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland, idet han bl.a. rejste til Tyskland for at tjekke sin post og sin ind-komst, og når han skulle til lægen. Han rejste tilbage en gang hver eller hver anden måned. Nogle gange tog begge hans forældre med ham til Tyskland. Andre gange var det kun hans mor eller far, der tog med ham. Der var altid en med ham på grund af hans epilepsi og angst. Hans forældre støtter ham, så

side 92

han kan komme til lægen, hvilket er svært for ham, fordi han har angst. Når han og forældrene var i Tyskland, blev de der i ca. en uge ad gangen.

Hans forældre flyttede på et tidspunkt fra By 7. Udover tiltalte og hans forældre boede hans søster, Person 4, på adressen i By 7. Tiltalte har væ-ret på forældrenes adresse i By 4. Han var der bl.a. et stykke tid, da han søgte asyl. Det var muligvis i 2005. Han husker ikke i øvrigt, om han besøgte sine forældre, mens de boede i By 4.

Han boede i Område 2, da han blev anholdt. Han og hans forældre hav-de boet på adressen i nogle måneder inden anholdelsen. Han har ikke boet sammen med Tiltalte 1 i Danmark. Dengang forældrene boede i By 4, boede Tiltalte 1 stadig hjemme hos forældrene. Nogle gange var tiltalte på besøg og over-nattede i By 4.

Mens tiltalte boede i Tyskland, så han Tiltalte 1 ca. en gang om året ved nytårstid. De har ikke fælles venner i By 2. Han ved, hvem Tiltalte 1's ven Person 6 er, men han har ikke selv nogen relation til ham.

Lejligheden i Område 2 var indrettet med to værelser samt et køkken. Der var også et toilet. Tiltalte overnattede i det ene værelse, og hans foræld-re overnattede i det andet værelse. Efter han flyttede ind i Område 2, så han Tiltalte 1 en gang hver eller hver anden uge. Når de sås, spillede de kort. Tiltalte 3 og tiltaltes far spillede også med. Andre gange så de fjernsyn sammen. Tiltal-te kom også på Adresse 1. Det var lidt forskelligt, om han og Tiltalte 1 sås på Adresse 1 eller i Adresse 3, men de sås som sagt ca. en gang om ugen.

Den dag, tiltalte blev anholdt, befandt han sig på sit værelse i Adresse 3. Hans forældre og Person 10 var også hjemme. Han spurgte politiet om, hvorfor han blev anholdt, men han fik ingen forklaring. Han var i chok. Hans foræld-re blev også anholdt, og Person 10 blev taget. Derefter var han i grundlovsfor-hør, hvor han afgav forklaring. Politiet spurgte efter koder til hans telefon mv., og han gav koder til alt, hvad han blev bedt om.

Tiltalte så Tiltalte 1 en gang om året ved nytårstid, inden han flyttede til Danmark. Mens tiltalte boede i Tyskland, og Tiltalte 1 boede i Danmark, kommunikerede de på anden vis. Han husker ikke hvor ofte.

Person 3 boede også i Tyskland. Tiltalte og Person 3 forlod ikke asylcentret samti-dig. Person 3 flyttede fra centret først, fordi han blev gift med en tysk kvinde, der hed Person 38. Tiltalte og Person 3 sås dagligt, da de boede sammen på asylcentret.

Tiltalte fik både økonomisk hjælp og tildelt en støtteperson i Tyskland. Støt-tepersonen hjalp ham, fx når han skulle udfylde papirer eller skulle til lægen. Han er ordineret medicin mod sin epilepsi. Han har også angst. Sundhedsvæ-

side 93

senet i Tyskland ved godt, at han har angst. Han får ikke medicin mod denne lidelse. Han har heller ikke været til psykolog eller psykiater. Det skyldes sprogvanskeligheder. Hans epilepsi påvirker hans hukommelse negativt. Han har ikke noget kørekort. Hans angst betyder, at han lever alene. Meget af ti-den sidder han på sit værelse. Han er genert og vil ikke være sammen med andre mennesker, selv ikke hvis de har gæster. Hvis han er med i en sammen-hæng, hvor der er fremmede, siger han ingenting. Han bruger sin tid på inter-nettet. Han kan godt lide at lære, hvordan man fx låser et computerprogram op uden at købe programmet. Han har set videoer herom på nettet. Han har interesse for software. Han interesserer sig også for hardware, men det er ik-ke noget, som han laver. Han har dog lavet sin egen emhætte til lejligheden i Tyskland.

Adresse 1 boede Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Person 10. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt set våben på Adresse 1. Han har aldrig været i skuret på Adresse 1. Når han var på besøg, var han i stuen. Han kom ikke i deres soveværelse, og han har aldrig set en maskinpistol i huset på Adresse 1.

Han har aldrig set eller hørt om våben på adressen i By 4 eller forældre-nes adresse i By 7. Tiltalte 1 boede i nabohuset i By 7, men det var Tiltalte 1, der kom over til forældrenes hus. Det kan godt være, at han har været hos Tiltalte 1, men det var typisk Tiltalte 1, der kom hos forældrene. Han har ikke set nogen våben på Tiltalte 1's adresse i By 7.

Han har ikke set nogen patroner på Adresse 1. Tiltalte 1 har aldrig vist no-gen interesse for skydevåben.

Han husker ikke, om han var på besøg på Adresse 1 mellem den 24. januar 2021 og den 6. februar 2021, hvor han blev anholdt. Han har ikke set nogen poser med kemikalier. Tiltalte 1 har ikke på noget tidspunkt fortalt tiltalte, at han havde købt kemikalier. Tiltalte 1 havde ikke fortalt, at han havde bestilt ke-mikalier til levering i tiltaltes lejlighed. Det var efter aftale med tiltalte, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 lånte lejligheden i januar 2021. Tiltalte 1 kom nogle dage før afrejsen og bad om nøglen til lejligheden og fortalte, at han skulle på tur til Tyskland. Tiltalte gav ham derfor nøglen. Det er rigtigt, at familien holdt nytårsaften i By 2 den 31. december 2020. Tiltalte undrede sig ikke over, at Tiltalte 1 ville lå-ne hans lejlighed i januar 2021. Det havde han tidligere gjort. Han husker ik-ke hvor mange gange.

Tiltalte 1 har tidligere bestilt fyrværkeri og indboting til levering på tiltaltes adresse i Tyskland. Han ved ikke hvorfor. Det har han ikke spurgt Tiltalte 1 om. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 1 bestilte fyrværkeriet i sit eget navn. Tiltalte har nogle gange modtaget fyrværkeri, som Tiltalte 1 havde bestilt i tiltaltes navn. Tiltalte 1 havde da for-talt tiltalte, at der ville komme en pakke med posten. Hvis han ikke var hjem-me, blev der afleveret en seddel, og så skulle han hente pakken i en butik. Tiltalte åbnede ikke pakker, som Tiltalte 1 bestilte. Tiltalte tog ikke pakkerne med

side 94

tilbage til Danmark. Han medbringer kun sin egen taske og en bærbar com-puter, når han rejser mellem Tyskland og Danmark. Han gider ikke at tage andre ting med. Han har før set, at Tiltalte 1 har åbnet pakker med fyrværkeri op til nytår. Det var ikke kun omkring nytår, at Tiltalte 1 bestilte fyrværkeri. Tiltalte 1 bestilte fyrværkeri én gang om året, men det var ikke nødvendigvis lige op til nytår. Det kunne godt være på andre tider af året. Rettelig har han kun oplevet, at Tiltalte 1 har bestilt fyrværkeri – men ikke andre ting – til levering til lejligheden i By 2.

Tiltalte 1 er meget afhængig af fyrværkeri. Han elsker det. Det har han gjort i man-ge år. Tiltalte 1 købte store mængder fyrværkeri. Han købte det fyrværkeri, der var lovligt på markedet, og det fyrede han af nytårsaften. Han har også set Tiltalte 1 la-ve hjemmelavet fyrværkeri. Tiltalte 1 fyrede også fyrværkeri af på andre tider af året end nytår. Tiltalte 1 begyndte at lave hjemmelavet fyrværkeri, efter at han var flyttet til Danmark. Tiltalte 1 boede da i By 7. Han er dog ikke sikker. Han husker ikke, hvornår Tiltalte 1 startede med det. Han så Tiltalte 1 tømme krudtet fra 4-5 kanonslag og derefter samle krudtet i ét kartonrør.

Tiltalte forklarede forevist ekstraktens side 951, foto af paprør, at det ikke er sådanne paprør, som han har set Tiltalte 1 lave kanonslag af. Tiltalte 1's rør var meget mindre. Han åbnede et eksisterende kanonslag og fyldte mere krudt i det. Til-talte har kun set Tiltalte 1 lave fyrværkeri i Tyskland omkring nytår. Tiltalte 1 købte dog fyrværkeri på forskellige tidspunkter af året. Tiltalte var kun med til at skyde fyrværkeri af nytårsaften. Der er et hotel i By 2, der fyrer en masse fyrvær-keri af, og det plejede han at tage hen og se på. Han har også været med Tiltalte 1 og fyre fyrværkeri af nytårsaften. Tiltalte 1 fyrer også fyrværkeri af i dagene efter nytår. Han har ikke set Tiltalte 1 fyre fyrværkeri af i Danmark.

Han husker ikke, om han har modtaget videoer af Tiltalte 1, der fyrer fyrværkeri af. Tiltalte 1 taler tit om sin interesse for fyrværkeri. Tiltalte bryder sig ikke selv om Tiltalte 1's interesse for fyrværkeri. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har set mange YouTube videoer om fyrværkeri. Han har ikke set Tiltalte 1 blande kemikalier til fyrværkeri, og det er ikke noget, som Tiltalte 1 har talt om. Han har ikke set Tiltalte 1 have store ka-nonslag. Tiltalte 1 har ikke talt med tiltalte om, at han ville lave større kanonslag. Han ved, at Tiltalte 1 har solgt fyrværkeri. Det har han selv set. Tiltalte 1 har solgt fyr-værkeri til sin ven. Tiltalte kender ikke vennen og ved ikke, hvad han hedder. Der var tale om hjemmelavede kanonslag og noget fabrikslavet fyrværkeri. Han har ikke noget indtryk af, hvor meget fyrværkeri Tiltalte 1 solgte. Tiltalte 1 lavede store mængder hjemmelavet fyrværkeri. Tiltalte har dog ikke set Tiltalte 1 lave me-re end 100 kanonslag ad gangen. Tiltalte 1 har ikke talt om, at han har lavet hjem-melavet fyrværkeri. Tiltalte 1 har lavet fyrværkeri over mange om-gange, og samlet set var det en stor mængde.

Omkring nytår 2020/2021 så han ikke Tiltalte 1 lave fyrværkeri, men han husker, at Tiltalte 1 havde fyrværkeri. Han ved ikke, hvilken form for fyrværkeri der var tale om, herunder om Tiltalte 1 havde fyrværkeriet fra året før. Tiltalte 1's interesse for fyr-værkeri startede for længe siden, da Tiltalte 1 stadig var barn. Tiltalte 1 har altid haft in-

side 95

teresse for fyrværkeri, men hvornår han begyndte selv at lave det, ved han ik-ke. De kanonslag, som Tiltalte 1 lavede, var ca. 10 centimeter lange.

Tiltalte brugte hovedsagelig sin computer til at lære programmer. Han brugte også computeren til at se porno. Det brugte han meget tid på.

Tiltalte ryger meget og er afhængig af tobak. Han ryger hjemmelavede ciga-retter. Tiltalte drikker også alkohol, hvis der er en anledning til det. Han har bl.a. drukket alkohol sammen med nogle bekendte i By 2.

Tiltalte 1's interesse for fyrværkeri var allerede til stede, da de boede i flygtningelej-ren i By 2. Når tiltalte så Tiltalte 1 i Tyskland ved nytårstid, brugte Tiltalte 1 al sin tid på at tænke på og tale om fyrværkeri. Tiltalte 1 fyrede også fyrværkeri af, da han var barn. Han husker ikke, om han har set Tiltalte 1 fyre fyrværkeri af, mens Tiltalte 1 boede i By 4 og By 7. Når Tiltalte 1 lavede fyrværkeri, foregik det hjem-me i lejligheden i By 2. Tiltalte 1 lavede det i lejlighedens gang. Tiltalte 1 opbevarede ting til at lave fyrværkeri i gangen. Han havde en del forskellige materialer. Han havde også værktøj til at åbne fyrværkeriet, en limpistol og et stykke pa-pir til at hælde krudt med. Tiltalte ved ikke, hvor Tiltalte 1 opbevarede tingene, når han ikke var i gang med at lave fyrværkeri. Han ved ikke, om tingene blev opbevaret i et skab eller i kælderrummet, eller om Tiltalte 1 tog dem med tilbage til Danmark. Tiltalte 1 opbevarede også fyrværkeri i gangen. Det fyrværkeri, som Tiltalte 1 ikke fik brugt, blev lagt i kælderen. Tiltalte påtalte over for Tiltalte 1, at han ikke ville have fyrværkeri i lejligheden. Tiltalte 1 lovede da, at han ville fjerne det og ik-ke købe mere næste år. Også efter nytåret 2020/2021 sagde tiltalte til Tiltalte 1, at han skulle fjerne sit fyrværkeri og sine ting. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 1 fjernede tingene.

Forevist ekstraktens side 1403, foto 12, forklarede tiltalte, at han genkender billedet. Tingene på den øverste hylde var Tiltalte 1's. Der var bl.a. en limpistol. Han husker, at Tiltalte 1 på et tidspunkt opbevarede en kasse med fyrværkeri på en af hylderne.

Forevist ekstraktens side 1398, fotos fra lejlighed, forklarede tiltalte, at øver-ste billede viser entrédøren.

Forevist ekstraktens side 1399, fotos fra lejlighed, forklarede tiltalte, at det øverste billede viser lejlighedens entré.

Tiltalte husker ikke, hvornår han flyttede ind i lejligheden i By 2. Han fik lejligheden, efter han havde fået afslag på asyl i Danmark, og efter han havde boet i asylcenter i Tyskland. Det kan have været omkring 2009 eller 2010. Tiltalte har aldrig boet sammen med nogen. Han begyndte at opholde sig fast hos sine forældre i Danmark ca. to eller tre år, før han blev anholdt. Sidste gang, han var i lejligheden i By 2 forud for sin anholdelse, var omkring ny-tåret 2020/2021.

side 96

Forevist ekstraktens side 1402, fotos, forklarede tiltalte, at han ikke kan gen-kende de tre kuverter på billede 10.

Forevist ekstraktens side 1029, foto af tre ruller med grøn snor, forklarede tiltalte, at han aldrig har set disse ruller, og at det ikke er ham, der har bestilt dem. Han ved ikke, hvorfor hans navn står på kuverten. Han fik ikke altid at vide, når Tiltalte 1 bestilte ting til levering i lejligheden i By 2. Han ved ikke, om Tiltalte 1 bestilte rullerne med grøn snor i hans navn. Tiltalte har nogle gange hen-tet fyrværkeri for Tiltalte 1 efter anmodning fra ham. Det har været, mens Tiltalte 1 har boet i Danmark. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 bestilte fyrværkeri til levering i Tyskland, og det var ikke noget, som han spurgte Tiltalte 1 om. Tiltalte brød sig ikke selv om fyrværkeri, og det vidste Tiltalte 1 godt. Han hentede dog fyrværkeri-et for Tiltalte 1 alligevel. Tiltalte 1 lovede hver gang, at det var sidste gang, at han ville bestille noget, men så gentog det sig alligevel. Han følte sig tvunget til at ta-ge imod fyrværkeriet, når Tiltalte 1 ringede og sagde, at han havde bestilt noget til levering i By 2.

Forevist ekstraktens side 1424, flag fra Islamisk Stat, forklarede tiltalte, at det er ham, der har tegnet flaget. Han tegnede flaget, mens han boede i asyl-centret. Han kunne godt lide at tegne. Han tegnede flere flag, og herunder dette flag. Han havde set flaget på fjernsynet, og så tegnede han det. Han tegnede også det japanske, syriske og tyske flag. Det var bare noget, som han fik tiden til at gå med. Det var bare for hyggens skyld. Han har ikke gemt nogen af de andre flag, som han tegnede. Han havde Islamisk Stat flaget lig-gende i lejligheden sammen med sine andre dokumenter, fordi der var skrevet gud på det. Derfor har han ikke smidt det ud. Der var ingen særlig grund til, at han tegnede netop Islamisk Stats flag udover, at han havde set det i fjern-synet. Han tegnede alle mulige ting. Han har ikke talt med Tiltalte 1 om det flag, som han tegnede, og han har ikke vist Tiltalte 1 det. Han har ikke i øvrigt talt med Tiltalte 1 om Islamisk Stats flag.

Forevist ekstraktens side 1292, uddrag fra Koranen, forklarede tiltalte, at det er ham, der har foretaget udstregningerne. Han har udstreget navnet på Sau-di-Arabiens konge og ordet Saudi-Arabien. Det skyldes, at han ikke bryder sig om Saudi-Arabiens regering. Det er et korrupt og ondt styre. Regeringen har kæmpestore villaer samtidig med, at befolkningen sulter.

Forevist ekstraktens side 1324, foto af plastrør, forklarede tiltalte, at han ik-ke genkender røret. Han kender ikke noget til det.

I tiltaltes lejlighed var der både ting, der tilhørte tiltalte, og ting, der tilhørte Person 3. Person 3 havde bl.a. en kasse med ting. Tiltalte ved ikke, hvem røret til-hører.

Forevist ekstraktens side 1376, foto 22, forklarede tiltalte, at billedet viser en mascara. Tiltalte har købt den i en butik i Berlin. Tiltalte var sammen med en ven. Dengang havde han læst, at mascara var sundt for øjnene.

side 97

Foreholdt ekstraktens side 1306, undersøgelse af koster 1.15.1, hvoraf det fremgår, at beholderen med mascara indeholder trækul, forklarede tiltalte, at der er tale om mascara.

Tiltaltes generelle holdning til religion har ændret sig gennem livet. Han vil betegne sig selv som muslim. Han har været igennem forskellige stadier. Han læste mange bøger om religion, da han boede på asylcentret, og han læste også i Biblen. Han læste om flere forskellige trosretninger.

Foreholdt ekstraktens side 1434, kosterliste, forklarede tiltalte, at han kan genkende listen over de bøger, der blev fundet i lejligheden i By 2. Han er interesseret i religion. Efter han forlod asylcenteret, fik han adgang til inter-nettet, og han fik derved adgang til at læse mere filosofiske tekster. Han hus-ker ikke nærmere, hvad han læste om og sympatiserede med. Han husker, at han lyttede til oplæsning fra ”Hulens mand” . Det var en filosof, der talte re-spektfuldt. Tiltalte var ikke enig i hans budskaber, men han kunne godt lide, at han talte respektfuldt. Han husker ikke, hvad ”Hulens mand” stod for. ”Hulens mand” havde bl.a. meninger om de forskellige religioner. Tiltalte husker dog ikke hvilke. Det er rigtigt lang tid siden, at han hørte det. ”Hulens mand” er ikke muslim.

Tolken oplyste, at det arabiske ord ”kohol” , som tiltalte anvendte om behol-deren, der er afbilledet i ekstrakten på side 1376, og som tolken oversatte til mascara, muligvis betyder eye liner. Tolken er ikke sikker.

Tiltalte forklarede, at han bl.a. har læst hele Johannesevangeliet. Han lånte bøger fra biblioteket i asylcentret. Derfra stammede hans bibel. De andre muslimske bøger er nok også fra asylcentret. Der var mange bøger på tysk, som han ikke kunne læse, og derfor læste han fra udvalget af arabiske bøger. Senere blev biblioteket til en moské, og derfra lånte han også bøger.

Han ved nu, at det sorte flag, som han tegnede, forbindes med Islamisk Stat. Han havde helt glemt, at han havde flaget liggende i lejligheden. Da han teg-nede flaget, vidste han ikke, at det blev forbundet med Islamisk Stat. På tids-punktet for sin anholdelse vidste han godt, at flaget var knyttet til Islamisk Stat. Islamisk Stat er efter hans opfattelse en kriminel organisation.

Forevist ekstraktens side 874, foto 30 af sportstaske med indhold, forklarede tiltalte, at han ikke kender til denne taske. Han har ikke hørt om en person ved navn Person 13. Tiltalte 1 har ikke fortalt noget om sine venner i Danmark eller om problemer med personer i Danmark.

Forevist ekstraktens side 2208, foto af Oil Treatment dåse og en mobiltele-fon med ledninger, forklarede tiltalte, at han ikke har set dåsen før. Tiltalte 1 har heller ikke fortalt ham om den. Han kender ikke den mobiltelefon, der ses på billedet, og han har ikke set en telefon med sådanne ledninger i før. Han har

side 98

ikke talt med Tiltalte 1 om at sætte ledninger til en telefon eller om at ombygge ting. Tiltalte 1 har ikke talt om tilvirkning af telefoner. Tiltalte 1 har ikke talt om andet end sin interesse for fyrværkeri. Tiltalte har ikke set Tiltalte 1 se videoer på You-Tube om tekniske forhold.

Forevist ekstraktens side 3519, foto af illustration af et kredsløb og en tele-fon med ledninger, forklarede tiltalte, at han aldrig har set disse fotos før. Han har heller ikke hørt Tiltalte 1 tale om den slags.

Han kender ikke noget til de harddiske, som Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde. Han husker, at der stod en harddisk ved siden af en PlayStation. Han ved ikke, hvad hard-disken blev brugt til.

Forevist ekstraktens side 688, foto af en mobiltelefon med påklæbet ledning, forklarede tiltalte, at han genkender telefonen. Det er hans telefon. Stikket til opladning af telefonen var i stykker, og han købte derfor et nyt kabel, men det virkede heller ikke. Han søgte på nettet efter videoer om reparation af te-lefonen og fandt derved en video, der viste, hvordan man kunne etablere en adgang for telefonen til at oplade. Det var noget, som han selv lavede. Det var ikke noget, som han talte med Tiltalte 1 om.

Forevist ekstraktens side 2133, foto 1 af Seven UP dåse, og side 2136, scan-ningsbilleder af dåsen, forklarede tiltalte, at han ikke genkender dåsen.

Tiltalte har ikke set Tiltalte 1 have en interesse for fjernstyrede biler.

Forevist ekstraktens side 4921, foto af tilskåret plade m.m., forklarede tiltal-te, at han ikke kan genkende genstanden på billedet.

Forevist ekstraktens side 3524, tegninger fra pdf-fil med ”car bomb recogni-tion guide” , forklarede tiltalte, at han ikke genkender guiden. Han har aldrig set den før.

Forevist ekstraktens side 964, nederste foto af plastkasse med indhold, for-klarede tiltalte, at han ikke har set Tiltalte 1 bruge andre ting end paprør, når han har lavet fyrværkeri. Tiltalte 1 har ikke talt om at bruge andre ting end paprør.

Han kender ikke noget til fund af stålkugler på Adresse 1.

Forevist ekstraktens side 1934 og 1936, foto 1 af sort taske, og foto 5 og 6 af taskens indhold, forklarede tiltalte, at han ikke kender den sorte taske eller indholdet heri. Tiltalte 1 har ikke talt med tiltalte om taskens indhold, herunder om walkie talkies. Tiltalte 1 har ikke talt med tiltalte om, at han opbevarede ting for andre mennesker.

Den telefon, som tiltalte reparerede strømtilførslen på, forbandt han med et almindeligt usb-stik, der kunne puttes i en oplader.

side 99

Han har ikke nogen WhatsApp eller Snapchat konto. Han har haft en profil på Twitter, og så har han en konto på YouTube. Han har også været regist-reret et sted, hvor man kunne spille online billard. Rettelig har han en What-sApp-konto. Han har ingen Facebook-konto. Han er medlem af en chatgrup-pe på WhatsApp sammen med sin familie. Gruppen bestod af ham selv, hans forældre, hans søskende og Tiltalte 3. De skrev til hinanden via gruppen og sendte også videoer og billeder til hinanden. Hvis han skulle se en video, skulle han trykke på den for at se den, for ellers var det meget småt at se på telefonen. Videoer, som man ser, bliver automatisk gemt på telefonen. Tele-fonen og computeren blev nogle gange fyldt op med videoer og billeder. I så fald flyttede han materialet fra telefonen eller computeren til en harddisk. Når han overførte indholdet fra telefonen eller computeren til harddisken, kopie-rede han det hele over.

Person 3 havde en kasse i tiltaltes lejlighed i By 2. Han husker ikke, hvornår kassen kom ind i lejligheden, men det er flere år siden. Nogle af tingene stammede helt tilbage fra tiden på asylcentret. Det var bare ting, som Person 3 havde efterladt. Person 3 havde sagt til tiltalte, at han bare kunne smide tingene ud, men han havde bare ladet dem være. Han bryder sig ikke om at smide ting ud.

Han var i 2021 ikke klar over, at flaget fra Islamisk Stat stadig lå i lejlighe-den.

Tiltalte beder ikke dagligt. Han beder kun en sjælden gang. Han bad på et tidspunkt tre gange om dagen, men ikke mere. Han har fastet til Ramadan, indtil han blev anholdt. Der var forud for anholdelsen kun en enkelt Rama-dan, hvor han ikke havde fastet.

Han har ikke altid opfattet Islamisk Stat som en kriminel organisation. Tidli-gere troede han, at Islamisk Stat bare var en modstandsbevægelse som så mange andre. På et tidspunkt havde han sympati med alle modstandsbevæ-gelser i Irak. Det var dengang, han boede på asylcenter, dvs. omkring 2005. Han holdt op med at sympatisere med Islamisk Stat, da han fik adgang til in-ternettet og kunne se, hvad folk sagde om Islamisk Stat. Det var omkring det tidspunkt, hvor han fik sin lejlighed. Han husker ikke, hvorfor han holdt op med at sympatisere med Islamisk Stat. Han så videoer på YouTube, men han husker ikke, hvad de handlede om. Han fandt ud af, at de alle sammen var løgnere, der kun var interesserede i at komme til magten. Det så man fx i Li-byen og Yemen. Han fik et had til sådanne organisationer. Han sympatisere-de med modstandsgrupperne dengang, fordi han var imod alt, der var uret-færdigt. Han har ikke set propagandavideoer fra Islamisk Stat. Han har ikke set videoer om Islamisk Stat, heller ikke sammen med Tiltalte 1. Han husker ikke, om han har haft materiale relateret til Islamisk Stat på sin computer. Han læ-ser rigtigt mange ting, og søger på mange forskellige ord. Det kan derfor væ-re, at der er noget, der bliver lagret på hans computer, uden at han egentlig

side 100

er klar over det. På samme måde er han også usikker på, hvad der kan være lagret på hans harddisk. Han har hørt nasheeds, men han ved ikke, om de har relation til Islamisk Stat. Det er nasheeds, der også indeholder budskaber om krig og jihad. Han ved ikke, om han kender ikke nasheeden, der hedder ”For the Sake of Allah” .

Med modstandsbevægelser mente han bevægelser, der kæmpede mod den amerikanske besættelsesmagt. USA er skyld i, at vi har Islamisk Stat i dag. Hvis Saddam Hussein ikke var blevet fjernet, ville der ikke være kommet no-gen Islamisk Stat.

Tiltalte taler arabisk og lidt tysk. Han taler ikke engelsk.

Tiltalte forklarede, at han så Tiltalte 1 en til to gange om ugen, inden han blev an-holdt. Han og Tiltalte 1 talte ikke om Islamisk Stat. De spillede sammen og så nog-le gange nyheder sammen. Tiltalte interesserede sig ikke for politik. Han og Tiltalte 1 talte ikke om krigen i Syrien eller om Islamisk Stat. Tiltalte var klar over, at Tiltalte 1 havde sympati med modstandsbevægelsen i Irak, men det var ikke no-get, som de talte om. Tiltalte 1 talte nogle gange om situationen og krigen i Syrien med deres far. Tiltalte 1 og deres far har sikkert også talt om religion. Tiltalte sad ofte på sit værelse, og han lyttede ikke nærmere til deres samtaler. Tiltalte har talt med sin far om krigen i Syrien og støttet ham i hans tankegang og meninger. Hans far var imod militser, idet der ikke var en eneste af dem, der interesserede sig for landets fremgang. De var kun interesseret i at samle penge til egne formål. Militserne tog røven på folk. Tiltalte var og er imod Islamisk Stat. Tiltalte har aldrig set et Islamisk Stat flag hjemme hos Tiltalte 1, og han har aldrig set Tiltalte 1 holde et sådant flag. Tiltalte 1 har aldrig nævnt noget om, at han havde sådan et flag. Han var ikke klar over, at Tiltalte 1 havde sympati med Is-lamisk Stat, men han vidste, at Tiltalte 1 havde sympati for alle modstandsbevægel-serne, og herunder muligvis også Islamisk Stat. Når tiltalte kom på besøg, spillede de normalt spil sammen. De talte ikke om politik. Han har ikke fået nogen videoer fra Tiltalte 1 om Islamisk Stat.

Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 383, afhøringsrapport af 6. december 2021, hvor følgende er anført:

” Adspurgt om afhørte havde set nogle af de henrettelsesvideoer der knytte-de sig til Islamisk Stat, bekræftede afhørte dette.

Afhørte bekræftede at han havde set dem sammen med Tiltalte 1.”

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Han har aldrig set nogen henrettelsesvideoer. Rettelig har han set dem en el-ler to gange. Han husker ikke hvornår, men det var, da han begyndte at bo hos sine forældre i Danmark, dvs. omkring 2018 til 2020. På det tidspunkt var han klar over, at Islamisk Stat foretog henrettelser. Tiltalte 1 viste en hård sek-vens i starten, og så lukkede han computerens låg ned. Situationen var nær-

side 101

mere den, at tiltalte havde stået udenfor og røget. Da han gik ind igen, sad Tiltalte 1 og kiggede på en video på sin bærbare computer. Tiltalte satte sig ned ved siden af Tiltalte 1, og det var i den forbindelse, at han så en sekvens af en hen-rettelsesvideo.

Foreholdt at han under afhøringen hos politiet som ovenfor nævnt skulle ha-ve forklaret, at han havde set nogle henrettelsesvideoer med Tiltalte 1, men at han nu har forklaret, at han kun har set et enkelt kort klip, forklarede tiltalte, at der kun var tale om en kort videosekvens. Han vidste godt, at Islamisk Stat foretog sig det, der foregik i videoen. Han ved ikke, hvad han tænkte i for-hold til Tiltalte 1. Han spurgte ikke Tiltalte 1 om, hvorfor han så videoen. Videoen fik til-talte til at spekulere på, om Tiltalte 1 sympatiserede med Islamisk Stat, men han spurgte ham ikke. Han fandt ikke ud af, om Tiltalte 1 rent faktisk sympatiserede med Islamisk Stat, og han drog ingen konklusioner. Det betød ikke noget for tiltalte, om Tiltalte 1 sympatiserede med Islamisk Stat. Tiltalte har ham bekendt ik-ke sendt videoer til Tiltalte 1 med terrorangreb.

Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 384, afhøringsrapport af 6. december 2021, hvor følgende er anført:

” Adspurgt om hvad det gjorde ved afhørte, det han så på videoen, forklare-de afhørte at han tænkte det var noget kriminelt som hovedet ikke kunne ka-pere.”

Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politi-et. Han har set henrettelsesvideoer med Tiltalte 1 i alt to gange. Første gang var den episode, som han netop har forklaret om, hvor Tiltalte 1 lukkede computerens låg ned. Den anden gang husker han ikke. Tiltalte har ikke selv søgt på mate-riale fra Islamisk Stat, og han har ikke vist Tiltalte 1 noget materiale fra Islamisk Stat fra sin computer eller sin telefon.

Tiltalte kender ikke noget til mini videobånd fundet i hjemmet i Område 2.

Forevist ekstraktens side 683, foto af diverse elektronik i en sofa, forklarede tiltalte, at den tændte computer til venstre i billedet tilhører Tiltalte 3's søster, Person 12. Den sorte Asus computer tilhører tiltalte.

Foreholdt ekstraktens side 3912, rapport, hvoraf det bl.a. fremgår, at der på tiltaltes Asus computer er fundet fire pdf-filer skrevet af Person 41, også kendt som Person 42, forklarede til-talte, at han ikke kan huske disse dokumenter. Han har ikke læst disse doku-menter. Foreholdt at disse dokumenter efter politiets opfattelse angiveligt er håndteret på tiltaltes computer den 25. oktober 2020, forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget. Navnet Person 42 siger ham heller ikke noget. Det kan godt være, at han har hørt navnet før, men det siger ham ikke rigtigt noget.

side 102

Forevist ekstraktens side 3914, pdf-fil med bog skrevet af Person 43 alias Person 42, forklarede tiltalte, at dokumentet ikke si-ger ham noget.

Forevist ekstraktens side 3915, pdf-fil med erklæring fra Person 42's kontor, forklarede tiltalte, at dokumentet ikke siger ham noget.

Forevist ekstraktens side 3917, pdf-fil med erklæring fra Person 42, forklarede tiltalte, at dokumentet ikke siger ham noget.

Forevist ekstraktens side 3952, screenshot fra video 1, forklarede tiltalte, at han har set et par klip fra videoen. Person 41 alias Person 42, har mange videoer på nettet. Han fortæller bl.a. om dommedag og om, at muslimerne får Jerusalem tilbage. Den pågældende person er tiltalte bekendt ikke medlem af Al Qaeda. Videoen er måske 15-20 år gammel. Tiltalte husker ikke, hvornår han fik Asus-computeren. Han køb-te dem sammen med sin far i Tyskland i en forretning, der solgte brugte com-putere. Han ved ikke, om han købte computeren før eller efter oktober 2020. Tiltalte har ikke set videoen i oktober 2020. Det kan godt være, at han har lagt videoen over på sin computer. Han ved ikke, hvor længe han har haft Asus computeren, men måske fire år.

Forevist ekstraktens side 3954 og 3955, screenshots fra video 2 og 3, forkla-rede tiltalte, at videoerne handler om, hvad personen forventer vil ske i frem-tiden. Det er ikke sådan, at tiltalte har siddet og set en hel video. Personen har rigtigt mange videoer, og folk lægger dem op på YouTube. Han ser også videoer, der er imod hans egen religion. Han ved ikke, hvorfor disse tre vide-oer er gemt på hans computer.

Foreholdt ekstraktens side 3939, rapport, hvoraf det bl.a. fremgår, at der på tiltaltes computer er fundet yderligere 25 videoer af Person 41, også kendt som Person 42, forklarede tiltalte, at han ikke har set alle disse videoer. Han tror, at han har fået downloadet dem alle som en samlet mappe eller fil. Han har gjort dette, fordi han godt kan lide at høre folks tanker. De videoer, som tiltalte har hørt, handler om Person 41's tanker om dommedag. Han har ikke hørt Person 41 opfordre til, at noget vil ske. Han har bare oplyst om sine forventninger til, hvad der vil ske, herun-der fx at muslimerne får Palæstina tilbage igen. Han var ikke klar over, at Person 41 angiveligt var tilknyttet Al Qae-da. Person 41 er imam.

Foreholdt ekstraktens side 3942 f., rapport vedrørende bl.a. i alt 6 videoer og 12 nasheeds fundet på tiltaltes Asus computer, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har disse videoer på computeren, og at de har et militant eller islamistisk indhold. På videoen står der Person 42, ikke

side 103

Person 44. Der var masser plads på computeren, så der var ingen grund til at slette dem. Han husker ikke, at der var propaganda i videoerne. Der er ingen grund til, at han havde disse videoer på computeren. Han ved ikke, om han selv har downloadet hver enkelt video. Han kan ikke genkende videoerne ud fra de gengivne screenshots i rapporten. Han husker ikke nærmere om video-erne. Det er ikke videoer, som han har søgt på, og han ved ikke, hvordan de er kommet ned på hans computer. Han kan ikke forklare, hvorfor han har materiale fra Islamisk Stat, selvom han er imod dem. Han husker ikke de en-kelte videoer, når han ser de forskellige screenshots.

Han har lyttet til udsendelser fra en egypter, der er imod islam, og som er ateist. Denne egypter har lavet en serie, hvor hver episode varede i fire timer, og hvor han fortæller sin mening.

Forevist ekstraktens side 3942, nederste screenshot, forklarede tiltalte, at der på arabisk ikke står Person 44.

Forevist ekstraktens side 3943, screenshot af video, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem personen, der ses på screenshottet, er, og herunder om per-sonen er tilknyttet Islamisk Stat.

Foreholdt ekstraktens side 3977 f., rapport vedrørende gennemgang af lydfi-ler på tiltaltes Asus computer, forklarede tiltalte om fund af 40 lydfiler, at han har lyttet til lydforedrag af Person 42. Foredraget, der er be-nævnt record 1, har han ikke hørt. Rettelig har han ikke lyttet til lydforedrag af Person 42, men han har set videoer af ham. Han ved ikke, hvorfor der ligger lydfiler af Person 42. Foreholdt record 13, forklarede til-talte, at denne lydfil ikke siger ham noget. Foreholdt record 20, forklarede tiltalte, at denne lydfil ikke siger ham noget. Foreholdt record 35, forklarede tiltalte, at denne lydfil heller ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvordan disse lydfiler er kommet ned på hans computer.

Foreholdt ekstraktens side 3771, rapport vedrørende gennemgang af billeder fundet på tiltaltes Asus computer, forklarede tiltalte om fundet af 12 billeder af Osama Bin Laden, at disse billeder ikke siger ham noget. Han har for læn-ge siden – nok for mere end 10 år siden – søgt på Osama Bin Laden via go-ogle. Han har set rigtigt mange billeder af Osama Bin Laden på nettet. Han mener ikke, at han har søgt på Osama Bin Laden i de senere år.

Foreholdt ekstraktens side 3772, samme rapport, forklarede tiltalte om fund af billeder med relation til Islamisk Stat, at han ikke husker disse billeder. Han ved ikke, hvordan billederne er havnet på hans computer. Han interesse-rer sig ikke for Islamisk Stat eller Al Qaeda.

Forevist ekstraktens side 3773, samme rapport, forklarede tiltalte om øverste foto af sovende barn, at han ikke husker, om han har set billedet før. Han ved ikke, hvordan billedet er kommet ned på hans computer.

side 104

Forevist ekstraktens side 3773, samme rapport, forklarede tiltalte om neder-ste to fotos af Person 42, forklarede tiltalte, at billederne ikke siger ham noget.

Forevist ekstraktens side 3775, samme rapport, forklarede tiltalte, at det ne-derste billede er af hans bror Tiltalte 1. Tegnet med den løftede pegefinger betyder, at der kun er en gud. Det tegn laver man også, når man beder. Han husker ikke, om han har set Tiltalte 1 lave dette tegn, men det har han muligvis. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 på billedet peger opad med pegefingeren. Det får ham ikke til at tænke, at Tiltalte 1 sympatiserer med Islamisk Stat.

Tiltalte havde en Samsung Galaxy telefon, da han blev anholdt.

Foreholdt ekstraktens side 3923, screenshot fra video af Person 10 fundet på til-taltes Cloud-konto, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have modtaget denne video. Han ved ikke, hvorfor Person 10 peger opad med pegefingeren. Han tænker, at det bare er et barn, der har løftet sin finger. Han husker ikke videoen.

Foreholdt ekstraktens side 3924, screenshot fra video fundet på tiltaltes Clo-ud-konto, forklarede tiltalte, at han ikke husker videoen.

Han har en google-konto, og han gemmer ting i Cloud’en. Han ved ikke, hvordan telefonen var opsat, så han ved ikke, hvordan de netop optalte to vi-deoer er havnet i Cloud’en.

Foreholdt ekstraktens side 3924 vedrørende internethistorik forklarede tiltal-te, at han godt husker de to nasheeds ”Spræng dem i luften” og ”Ryst kor-sets trone” . Det er to saudiarabere, der har lavet disse nasheeds. Han husker ikke i detaljer, hvad de handler om. Han har bare lyttet til dem. Han har ikke gået op i teksterne. Teksterne interesserer ham ikke.

Foreholdt ekstraktens side 3926, rapport vedrørende bl.a. internetsøgehisto-rik, forklarede tiltalte om søgninger på ”Ibn Laden” og ”Bin Laden” , at disse søgninger ikke siger ham noget. Han har søgt på rigtigt mange ting. Fore-holdt, at han tidligere har forklaret, at det var over 10 år siden, at han havde søgt på Osama Bin Laden, forklarede tiltalte, at det kan være rent tilfældigt, at han har søgt på de nævnte ord. Han husker ikke, hvordan det kan være sket. Han har søgt på rigtigt mange ting. Når han keder sig, skriver han et ord og går ind og kigger på billeder. Han har også søgt på Person 45.

Foreholdt ekstraktens side 3927, samme rapport, forklarede tiltalte, om at han ikke genkender linket ”Espionner un smartphone á distance avec GsmSpy” . Han ved ikke, hvad linket drejer sig om. Han husker ikke nogen søgninger med relation til dette link. Han interesserer sig ikke for politik læn-gere. Det gjorde han heller ikke den 23. december 2020. Han ved ikke, hvad

side 105

Baathpartiet, som nævnes under kolonnen ”URL” , er. Det siger ham ingen-ting.

Foreholdt ekstraktens side 3961, foto gengivet i rapport vedrørende fund på tiltaltes mobiltelefon, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem personen på billedet er. Foreholdt at tiltalte i chat med Tiltalte 1 skulle have anført, at ”Denne gris er blevet dræbt af terroristerne” , forklarede tiltalte, at han ikke husker at have skrevet denne besked. Han støtter ikke, at den pågældende person er blevet dræbt af terrorister. Han ved ikke, om den pågældende per-son har taget del i krigshandlinger, men det er ikke i orden, at han er blevet dræbt uden at være blevet dømt først. Det kan godt være, at han har skrevet den pågældende besked til Tiltalte 1. Han har fået nyheder fra arabiske medier og herunder om krigsforbrydelser, og så har han måske skrevet sådan til Tiltalte 1. Det betyder ikke, at han støtter terrorister på nogen måde.

Det er hans 36 CD’er, der er fundet i Adresse 3.

Foreholdt ekstraktens side 4019, rapport om gennemgang af CD’er, forklare-de tiltalte, at det er hans noter, der er indeholdt i CD’erne. Foreholdt bruger-navnet ”Brugernavn 7” , forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker, om han har haft et sådant brugernavn. Foreholdt Kodeord” , forklarede tiltalte, at han ikke husker dette kodeord. Han husker slet ikke noget omkring oprettelsen af kodeord. Han interesserede sig for den irakiske modstandsbevægelse, som bestod af flere grupper. Han hus-ker ikke navnene på nogen af disse grupper. Muligvis kan grupperne have bestået af shia-muslimer eller kurdere.

Foreholdt ekstraktens side 5426, foto af figur, forklarede tiltalte, at der er ta-le om en gammel figur, der blev købt i Tyskland for mange år siden. Den blev købt i en kineserbutik i Tyskland, men han husker ikke, hvem der købte skulpturen. Figuren er en lighter, der viser angrebet på World Trade Center i New York. Han mener ikke, at figuren havde en flyvemaskine på. Han be-holdt figuren som et minde. Han opfattede figuren som en lighter ligesom alle andre mulige lightere. Denne slags ting findes i butikker i Tyskland. Der er ingen særlig grund til, at han har figuren. Den betyder ikke noget for ham. Han har bare beholdt den, fordi der ikke har været nogen grund til at smide den ud. Han har haft figuren siden 2002 eller 2003. Han ved ikke, hvem der har taget figuren med til Danmark. Den stod ikke hjemme hos ham i Tysk-land. Han har aldrig haft den i lejligheden i By 2.

Foreholdt ekstraktens side 4330-4332, fotos, forklarede tiltalte vedrørende fotoet på side 4332, at han ikke husker, hvad han og Tiltalte 1 laver på billedet. Han var den pågældende dag i gang med at hjælpe Tiltalte 1 med håndværksmæs-sigt arbejde. På et tidspunkt blev de trætte og lagde sig på gulvet. Han har ikke bemærket, at Tiltalte 1 pegede med pegefingeren. Han og Tiltalte 1 lå ikke sådan for at ligne døde krigere.

side 106

Tiltalte forklarede, at han ikke husker videoen, der er gengivet som et scre-enshot i ekstrakten på side 3923. Den kan godt være modtaget via What-sApp og derefter lagret i Cloud’en. Det samme kan være tilfældet med den video, der er gengivet som et screenshot i ekstrakten på side 3924.

Han kender ikke til Baathpartiet som sådan, men han ved godt, at Baathpar-tiet var Saddam Husseins parti.

Han og Tiltalte 1 diskuterede normalt ikke religion og herunder Islamisk Stat. For det meste spillede de spil sammen, og ellers opholdt tiltalte sig på sit værelse. Det kunne dog ske, at de talte om religion, hvis der var en nyhed i fjernsynet. Det kan godt være, at de i familien en sjælden gang har haft chats om religi-on.

Foreholdt ekstraktens side 2919, rapport vedrørende lydfiler i chatgruppe på Viber, forklarede tiltalte, at det er ham, der har indtalt lydbeskederne med nr. 1846, 1847 og 1848. Han husker, at det var en samtale mellem ham, Tiltalte 1 og faren. Det var en almindelig diskussion. Det er tiltaltes holdning, at man ikke må brænde mennesker.

Foreholdt ekstraktens side 2922, lydbesked nr. 3015, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det er ham, der har indtalt beskeden. Han husker ikke beskeden og samtalen som sådan. Han er imod det, der står i beskeden. Det er ikke i orden at dræbe en anden person på grund af religion. Det var bare en diskussion. For det meste støttede han sin far i det, som faren mente. Fa-ren mente for eksempel, at det danske folk var bedre end muslimer, og det støttede han faren i. Hans udtalelse i beskeden skal forstås som en slags pro-vokation.

Foreholdt ekstraktens side 2927, lydbesked nr. 3518, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskeden. Det er meget muligt, at det er ham, der har indtalt beskeden. Det er meget muligt, at han har set et klip på YouTube som be-skrevet i beskeden. Han har ændret holdning vedrørende mange ting på grund af det, som han har set og hørt på YouTube. Han har ikke faste menin-ger. Han hører måske en holdning på YouTube, og så nævner han det måske i en diskussion. Han kan godt lide at høre andres meninger, også selv om det eksempelvis er meninger fra en fundamentalist.

Foreholdt ekstraktens side 2931, lydbesked nr. 7711, forklarede tiltalte, at det er meget muligt, at det er ham, der har indtalt beskeden. Beskeden var bare en del af en diskussion, hvor han spurgte til sin fars mening om det, som han havde hørt. Tiltalte synes, at det er forkert at angribe eller gøre uskyldige fortræd. Indholdet i beskeden er hans måde at præsentere emnet på for at hø-re sin fars reaktion.

Foreholdt ekstraktens side 2933, lydbesked nr. 7807, forklarede tiltalte, at det er ham, der har indtalt beskeden. Han husker ikke diskussionen. Beske-

side 107

den handler om to imamer, der har talt om jihad. De siger, at de er imod at dræbe, og at den rigtige jihad handler om ikke at begå synder såsom for ek-sempel at drikke. Tiltalte tænker, at deres holdning er forkert. Det er hans holdning, at man har ret til at forsvare sig selv. Man skal kæmpe mod dem, der angriber en, men man skal ikke gøre folk fortræd.

Foreholdt ekstraktens side 2933, lydbesked nr. 7832, forklarede tiltalte, at det er ham, der har indtalt beskeden. Beskeden handler om Abu Musab al-Zarqawis omtale af terrorister. Beskeden var en del af en diskussion med til-taltes far, og formålet med beskeden var at se farens reaktion og høre hans meninger. Han diskuterede med sin far for ikke at kede sig. For det meste sidder han og keder sig og laver ingenting. Beskeden var ikke et udtryk for, at han var enig med det, som Tiltalte 1 gav udtryk for under samtalen.

Foreholdt ekstraktens side 2935, lydbesked nr. 10481, forklarede tiltalte, at det er ham, der har indtalt beskeden. Han gengav i beskeden noget, som han havde hørt på nettet. Han er imod terrorhandlinger. Det er forbrydelser.

Foreholdt ekstraktens side 2935, lydbesked nr. 10744, forklarede tiltalte, at det er ham, der har indtalt beskeden. Beskeden drejer sig muligvis om noget, som han havde læst i avisen. Han er ikke helt sikker. Han er ikke enig i det, der står i beskeden. Det var bare snak og ikke udtryk for hans egen holdning.

Tiltalte kendte i 2015 ikke til Tiltalte 1's syn på Islamisk Stat. Han ved ikke, hvor-for Tiltalte 1 i lydbeskeder har udtalt noget om 72 jomfruer og Paradiset. Det har han ikke tænkt nærmere over.

De netop omtalte samtaler fandt sted i familiens chatgruppe, hvor hans for-ældre og søskende var medlemmer. Person 38 er Person 3's kone, dvs. tiltaltes svigerinde. Person 38 er tysker.

Foreholdt ekstraktens side 2922, lydbesked nr. 3015, forklarede tiltalte, at han ikke husker den specifikke besked. Ingen af de beskeder, som han er ble-vet foreholdt fra familiechatten, husker han ordret. Han har bekræftet, at han har indtalt beskederne. Han husker, at de på generelt plan har haft diskussio-ner med det indhold, som fremgår af de oplæste beskeder, men han husker ikke beskederne ordret. Fundamentalistiske muslimer mener, at kun de har den rette tro. Ordet vantro er ikke negativt i sig selv. Tiltalte har lært, at flere religioner bruger ordet vantro om dem, der ikke følger deres religion. Der ligger ikke mere i det end det. Man bekriger dem, der bekriger en selv. Det er det, han mener med henvisningen til krigszone i lydbesked nr. 7711, der er gengivet i ekstrakten på side 2931. Man har ret til at forsvare sig selv.

Foreholdt ekstraktens side 2936, lydbesked nr. 13951, forklarede tiltalte, at det er meget muligt, at Person 3 sagde sådan i og med, at det står i ekstrakten. Han ved ikke, om Person 3 med beskeden ville provokere.

side 108

Han er enig i, at der både er en indre og ydre jihad. Ydre jihad er, når man skal forsvare sig selv.

Tiltalte kender Person 1. Han er Tiltalte 3's bror. Tiltalte har mødt ham en enkelt gang, da tiltalte var i Danmark for at søge asyl omkring 2005 eller 2006. Han mødte Person 1 i forbindelse med, at han og Tiltalte 1 var på tur. Det var Tiltalte 1, der foreslog, at de skulle tage på tur. De tog hen til Person 1. Tiltalte talte ikke med Person 1, fordi han var en fremmed person. Tiltalte taler ikke med fremmede. Igennem årene talte Tiltalte 1 nogle gange om Person 1 i samtaler med deres far, men det var sjældent. Tiltalte 1 talte bl.a. om, at Person 1 var i Tyrkiet, og at Tiltalte 1 havde set ham der. Tiltalte 1 har ikke talt med tiltalte om sit besøg hos Person 1 i Tyrkiet. Tiltalte kender ikke Person 1 og har ingen mening om ham.

Foreholdt ekstraktens side 3229, chatkorrespondance af 13. april 2019 mel-lem Tiltalte 1 og Person 1, forklarede tiltalte vedrørende beskeder-ne i linje 4327 til 4328, at han var bange for at tale med alle. Han ønsker ikke at tale med andre mennesker, fordi han har social angst. Han ved i øvrigt ik-ke, hvad beskederne mellem Tiltalte 1 og Person 1 handler om.

Forevist ekstraktens side 1683, foto af Person 1 ved et lig, forklarede tiltalte, at han ikke har set billedet, før han så det i retten. Han har ikke hørt, hvad Person 1 har lavet, mens han har opholdt sig i udlandet.

Vedrørende forhold 2B forklarede tiltalte, at han kan huske, at Tiltalte 1 har bedt ham om at tage hen og aflevere nogle penge til en person en enkelt gang. Det var almindeligt, at Tiltalte 1 bad tiltalte om at mødes med en person og give ham penge. Tiltalte 1 bad ham i den konkrete situation om at gøre ham en tjeneste. Til-talte var irriteret over, at han var nødt til at foretage en rejse for at aflevere pengene.

Vedrørende den overførsel, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 2B a) forklarede tiltalte foreholdt ekstraktens side 3322, chatkorrespondance af 10. juli 2016, at han ikke kan huske, om det er hans eget telefonnummer, der fremgår af oversigten. Han husker ikke korrespondancen i linje 59 til 70, men han benægter ikke, at han har skrevet som gengivet. Korrespondancen hand-ler om, at tiltalte har fået penge tilbage.

Foreholdt ekstraktens side 3323, chatkorrespondance af 11. juli 2016 mellem tiltalte og Tiltalte 1, forklarede tiltalte vedrørende beskederne i linje 90 til 96, at beskederne muligvis omhandler den mand, som han mødtes med i Leipzig. Han er i tvivl om, hvorvidt beskederne handler om dette møde. Det godt kan passe, at han har skrevet beskeden i linje 90, men han husker den ikke nærmere.

Foreholdt ekstraktens side 3324, chatkorrespondance af 11. juli 2016 mellem tiltalte og Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 98 og 99.

side 109

Foreholdt ekstraktens side 3325, chatkorrespondance af 12. juli 2016 mellem tiltalte og Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at fotoet af kvitteringen, der ses i linje 108, stammer fra posthuset. Han vil tro, at kvitteringen handlede om penge, som han havde overført. Han husker ikke nærmere om, hvordan det foregik. Han husker ikke, hvorfor han sendte kvitteringen til Tiltalte 1. Han ved ik-ke selv, hvordan man overfører penge. Han ved ikke, hvad kvitteringen ved-rører. Han formoder, at pengene er overført via posthuset. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har lært ham at sende penge. Han ved ikke, hvorfor der skulle sendes penge. Tiltalte 1 lånte pengene af tiltalte. Han husker ikke, om Tiltalte 1 sagde, hvad pen-gene var til.

Foreholdt ekstraktens side 3327, chatkorrespondance af 13. juli 2016, forkla-rede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 190 til 193. Manal er et pi-genavn. Det kan være, at beskeden i linje 190 om, at ”tjenesten er ankommet dernede og folk beder for dig” , handlede om penge, der var sendt til fattige mennesker, og at disse mennesker var glade for de penge, som tiltalte havde sendt. Han er dog ikke sikker. Han husker, at han sendte kontanter fysisk i en postpakke, fordi han ikke kunne finde ud af at overføre penge. Han hus-ker ikke beløbets størrelse. Han gjorde det på vegne af Tiltalte 1, som han lånte pengene til. Han husker ikke, hvem han sendte pengene til, men han tror ik-ke, at det var til nogen udenfor Tyskland. Han husker ikke, at han nogensin-de har sendt penge til nogen uden for Tyskland. Han spurgte ikke Tiltalte 1, hvor-for han skulle sende kontanter på den måde. Pengene var ikke til de fattige i Tyskland. Han kan ikke sige, hvem pengene var til, eller hvor de fattige be-fandt sig. Det er længe siden. Han gjorde, som Tiltalte 1 bad om. Han undrede sig ikke over det. Tiltalte 1 har aldrig sagt noget om, hvad pengene skulle bruges til.

Tiltalte sendte pengene som fysiske kontanter på posthuset. Han husker ikke, om han puttede pengene i en pakke og sendte dem, eller om han afleverede penge til posthuset, der derefter sendte pengene elektronisk. Han har puttet pengesedlerne i en kuvert.

Vedrørende den overførsel, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 2B b) forklarede tiltalte, at han husker, at Tiltalte 1 bad ham om at aflevere nogle penge til en person i Leipzig. Han tog afsted og ankom til Leipzig, hvor han så per-sonen på stationen. Først kunne han ikke genkende personen, så han ringede til Tiltalte 1 for at få at vide, hvordan manden så ud. Tiltalte 1 ringede herefter til manden og dernæst til tiltalte og gav ham nærmere oplysninger om manden. Derpå gav tiltalte manden pengene og gik sin vej. Han husker ikke, hvor mange penge der var tale om. Tiltalte gav ham et beløb, der lå i en kuvert. Tiltalte lånte Tiltalte 1 pengene. Han husker ikke beløbets størrelse, men det var i euro. Han har aldrig haft 1.000 dollars i hånden. Han har aldrig set dollars i Tysk-land. Tiltalte bekymrede sig ikke om, hvorfor Tiltalte 1 ville låne penge. Tiltalte 1 sagde, at pengene var til de fattige i Syrien. Tiltalte spurgte ikke nærmere ind til det-te. Tiltalte undrede sig ikke over, at det var ham, der skulle sende pengene på vegne af Tiltalte 1. Han gjorde det, som hans bror bad ham om. Han brød sig ikke

side 110

om at sige nej til sin bror, når han bad om hjælp. Tiltalte tog derefter tilbage til By 2. Han fik aldrig at vide, hvad der skete med pengene. Det var en helt almindelig situation; hvordan skulle han kunne huske, hvad der skete for seks år siden.

Vedrørende den overførsel, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 2B c) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har givet penge til en person i Berlin.

Foreholdt ekstraktens side 3303, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 1582 til 1587.

Foreholdt ekstraktens side 3304, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og en anden person, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 aldrig har nævnt byen By 11, som er omtalt i linje 47. Tiltalte tror, at det er en by i Syrien, men mere ved han ikke om byen.

Foreholdt ekstraktens side 3305 f., chatkorrespondance af 5. februar 2017 mellem Tiltalte 1 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker beske-derne i linje 1614 til 1626.

Foreholdt ekstraktens side 3307, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 1637 til 1641. Han genkender ikke et beløb på 510 dollars eller euro. Tiltalte husker kun overleveringen af penge i Leipzig. Han husker ikke noget med Berlin. Det er dog meget muligt, at han også tog til Berlin. Hvis Tiltalte 1 hav-de bedt ham om at gøre det samme i Berlin, som han havde gjort i Leipzig, så ville han have gjort det. Han husker dog ikke en tur til Berlin.

Foreholdt ekstraktens side 3308, chatkorrespondance af 5. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 1672 og 1673.

Foreholdt ekstraktens side 3310, chatkorrespondance af 7. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og en anden person, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad beskederne i linje 68 og 69 handler om. Han genkender ikke noget i forhold til Zoologisk Have udover, at der er en togstation i Berlin, der hed-der Zoologisk Have. Han husker ikke at have mødtes med nogen der.

Foreholdt ekstraktens side 3314, chatkorrespondance af 7. februar 2017 mel-lem Tiltalte 1 og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne i linje 1757 til 1759 eller beskeden i linje 1765.

Det var almindeligt, at han gjorde tjenester for Tiltalte 1, fordi han var tiltaltes bror.”

side 111

Kriminalkommissær Vidne 1's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

”Kriminalkommissær Vidne 1 forklarede, at han været politibetjent siden 2010 og arbejdet med terrorbekæmpelse siden 2017. Han deltog i ran-sagningen den 5. februar 2021 i By 2. Tysk forbundspoliti blev involveret i denne sag i anledning af en pakke med kemiske substanser, der egnede sig til fremstilling af en bombe. Det drejede sig nærmere om, at en Tiltalte 1 havde fået sendt en pakke til Adresse 2 i By 2. I forbin-delse med ransagningen videregav tysk politi oplysninger til dansk politi.

Ransagningen fandt sted i en stuelejlighed. Der deltog flere betjente, repræ-sentanter fra efterretningstjenesten, en betjent med kendskab til sprængstof-fer og en hundefører med en sporhund, der er trænet til at finde sprængstof-fer. Ransagningen blev iværksat af Statsadvokaturen i By 2. I første om-gang var Tiltalte 2 ikke mistænkt i sagen, hvorimod man mistænkte Tiltalte 1. Denne vurdering beroede på, at Tiltalte 1 var modtager af den pakke, der startede sagen.

Forevist ekstraktens side 1398, fotos, forklarede vidnet, at disse billeder blev optaget i forbindelse med ransagningen. Foto 1 viser entréen i lejligheden. Foto 2 viser badeværelset.

Under ransagningen fandt politiet fyrværkeri og knaldpatroner i entréen samt en kuvert med navnet Tiltalte 2. Der blev også fundet fyrværkeri i form af raketter i dagligstuen. I et kælderrum fandt man diverse spræng-emner, herunder forarbejdede sprængemner.

Foreholdt ekstraktens side 1347 og 1350, rapport fra tysk delstatspoliti, for-klarede vidnet, at objekt 1 var Tiltalte 2's lejlighed. Normalt beskrives kosternumrene fortløbende. Kælderrummet blev også beskrevet med fortlø-bende nummer. Objekt 1 drejede sig primært om lejligheden. Med nettoeks-plosivmasse menes den samlede mængde kemikalier vurderet under ét og sammenregnet.

Foreholdt ekstraktens side 1324, foto af rør, forklarede vidnet, at røret blev fundet i lejlighedens kælderrum. Røret var blevet forarbejdet derved, at der var blevet boret et hul i det. Det var derfor, at røret blev beslaglagt.

Grunden til, at vidnet og hans afdeling i delstatspolitiet blev involveret i den-ne sag, var, at afdelingen blev underrettet om kemikalieindkøbet som de før-ste. Afdelingen ydede derfor hjælp og ekspertise til politiet i By 2, både i forhold til terrorisme og i forhold til sprængstoffer.

Foreholdt ekstraktens side 1330, foto af malet flag, forklarede vidnet, at han fandt flaget i en kasse med bøger. Kassen stod i reolen i entréen. Flaget førte til en skærpelse af ransagningen. I de bøger, der blev fundet sammen med fla-

side 112

get, var der markeringer samt bogmærker. Markeringerne blev vurderet af en islam-kyndig for at opnå yderligere viden om beboeren eller indehaveren af bøgerne. Vurderingen fra den islam-kyndige var, at materialet indeholdt radi-kale synspunkter. Bøgerne blev vurderet i kontekst med flaget.

Konklusionen vedrørende kemikalierne var, at de var egnet til at fremstille u-konventionelle spræng- og brandemner.

Foreholdt ekstraktens side 1359, ransagningsrapport, forklarede vidnet, at dokumentet er en standardformular ved ransagninger. ”KA” ud for de invol-verede betjente står for kriminalassistent. De første fire personer, der er nævnt, kom fra efterretningstjenesten. ”LKA” står for Landeskriminalamt, dvs. delstatspolitiet. Vidnet er ansat i delstatspolitiet. Betjentene med beteg-nelsen ”USBV” er eksperter inden for ukonventionelle spræng- og brandem-ner. Det var kollegaerne i delstatspolitiets afdeling 4 for overvågning, der først blev involveret i sagen. Delstatspolitiet modtog meddelelsen kl. 9 den 5. februar 2021. Vidnet deltog i ransagningen senere samme dag. Vidnet har ik-ke selv deltaget i den efterfølgende efterforskning, men har modtaget under-retning herom. Det var forbundspolitiet, der stod for den videre efterforsk-ning bistået af delstatspolitiet. Forbundspolitiet kom til Magdeburg og fore-tog den videre efterforskning.

Da vidnet trådte ind i lejligheden i forbindelse med ransagningen, fik han ind-tryk af, at der var nogen, der boede i lejligheden, men at lejligheden ikke hav-de været beboet i længere tid. Flaget, som blev fundet, lå i en kasse med bø-ger. Han husker ikke, hvordan flaget lå i forhold til bøgerne. Vidnet kan ikke udtale sig om bøgerne udover, hvad han allerede har forklaret, idet han ikke forstår arabisk. Der blev også fundet håndskrevne papirer i lejligheden. Han ved ikke, om der også var tyske bøger i lejligheden.

Forarbejdet sprængmasse betyder, at eksisterende sprængemner er blevet manipuleret. Sådanne emner blev også fundet i lejligheden. De fandt rødt pul-ver og et reagensglas med sort pulver. Først efterfølgende fik de resultaterne af den kemiske analyse af pulverne. Det kunne politiet ikke vurdere på selve stedet, og det var derfor, at de kl. 18.48 hidkaldte to betjente, der havde for-stand på sprængstoffer.

Forevist ekstraktens side 1370, foto nr. 10 af tre kuverter, forklarede vidnet, at han genkender kuverterne. De blev fundet i skabet i entréen. Der stod KNO3 på kuverten, hvilket ifølge en af kollegaerne betød kaliumnitrat. Dette stof kunne ifølge kollegaen anvendes til at forårsage sprængninger. De tre kuverter var tomme bortset fra bobleplast.

Foreholdt ekstraktens side 1374, foto nr. 18, forklarede vidnet, at man fandt disse ruller i kuverten i entréområdet. Det var ikke vidnet, der fandt rullerne, men det er hans opfattelse, at de lå i kuverten. Der var tale om tændsnor. Det var ikke denne kuvert, som vidnet refererede til, da han ovenfor forklarede,

side 113

at politiet i entréområdet fandt en kuvert med Tiltalte 2's navn. Den ku-vert, som bar Tiltalte 2's navn, var den, der ses på billede nr. 9 i eks-trakten på side 1370. Han husker ikke indholdet af denne kuvert. Han mener ikke, at denne kuvert havde betydning for sagen udover, at man kunne se, hvem der benyttede lejligheden.”

Kriminaltekniker Vidne 2's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

”Kriminaltekniker Vidne 2 forklarede, at han i 12 år har været an-sat som kriminaltekniker i Rigspolitiets våbenafsnit. Han arbejder som sags-behandler og foretager kriminaltekniske undersøgelser af våben samt udfær-diger erklæringer i tilknytning hertil. Han samarbejder i den forbindelse med afsnittets våbenmekanikere.

Forevist ekstraktens side 4507, billede af riffel, forklarede vidnet, at der er tale om en jagtriffel. Det er et repetérvåben, hvori der kan sættes et magasin. Man skal tage ladegreb på riflen for hver gang, man vil afgive skud. Hvis der er indsat et magasin med patroner i riflen, vil der ved hvert ladegreb blive indført en ny patron i riflens kammer. Vidnet fik ikke indbragt et magasin til riflen, så han kan ikke udtale sig om, hvor mange patroner der vil kunne in-deholdes i magasinet. Det er muligt at lade og affyre riflen uden anvendelse af magasinet. Det sker ved, at bundstykket trækkes tilbage, hvorefter der ma-nuelt oplades en patron i kammeret. Til sidst skubbes bundstykket frem. Ved manuel opladning indsættes patronen i kammeret dér, hvor det gule stykke plastic er på billedet i ekstrakten på side 4507. Den omhandlede riffel var uden fejl og virkede på normal vis. Vidnet bemærkede ikke, om riflen var særligt slidt eller beskidt. Det er våbenafsnittets våbenmekanikere, der foretager den indledende beskrivelse og sikkerhedsundersøgelse, når de får et våben ind til undersøgelse. Oplysningerne tilføres en såkaldt våbenrap-port.

Riflens farlighed afhænger bl.a. af, i hvilken afstand den anvendes, men våb-net er konstrueret til at slå dyr eller mennesker ihjel. Det monterede kikkerts-igte bruges til at fokusere på målet. Kikkertsigtet gør som sådan ikke riflen mere eller mindre farlig, men kan anvendes til at ramme et mål mere præcist på større afstande. Riflen er af kaliber .30-06 og har en skudvidde på max 5.000 meter, hvis det affyres i en vinkel på 33 grader. Når projektilet rammer jorden, vil det rikochettere og derfor stadig være farligt.

Forevist ekstraktens side 4512, billede af gevær, forklarede vidnet, at der er tale om et glatløbet haglgevær med pump action også kaldet en pumpgun. Våbnet lades med haglpatroner i kaliber 12. Det enkelte hagl i sådanne haglpatroner er ca. 18 mm. i diameter. Ifølge jagtloven må glatløbede haglge-værer kun kunne oplades med én patron i magasinet og én patron i kamme-ret. Den omhandlede pumpgun kunne imidlertid oplades med tre eller fire pa-troner i magasinet og en patron i kammeret. Vidnet mener, at det pågælden-

side 114

de våben var funktionsdygtigt på normal vis. Pumpgun’en er for så vidt lige så farlig som den tidligere omtalte riffel. En riffel affyrer et projektil ad gan-gen, mens en haglpatron indeholder flere hundrede hagl – oftest stålhagl. Når en haglpatron affyres, vil haglene indledningsvis blive holdt samlet inde i et såkaldt haglbæger. Cirka to meter efter, at haglbægeret har forladt løbsmun-dingen, vil haglbægeret falde til jorden, hvorefter haglsværmen fortsætter og langsomt spreder sig over afstand. Hagl på to til tre mm i diameter er dræ-bende i en afstand på indtil ca. 20 meter fra mundingen af haglgeværet. Det kræver en hastighed på 100 m/s for, at et hagl kan gennembryde menneskelig hud. Et riffelprojektil skal have en hastighed på 80 m/s for at gennembryde huden.

Forevist ekstraktens side 4519, billede af en maskinpistol, forklarede vidnet, at der er tale om en maskinpistol i kaliber 7,65 af mærket Skorpion. Maskin-pistolen kan indstilles til at afgive enkeltskud, således at aftrækkeren skal på-virkes for hvert enkelt skud. Maskinpisolen oplader automatisk. Maskinpi-stolen kan også indstilles til fuldautomatisk at afgive skud. Ved den indstil-ling vil maskinpistolen afgive skud, så længe aftrækkeren holdes inde, og ind-til magasinet tømmes. Et fuldt magasin til denne maskinpistol kan indeholde 20 patroner. Det magasin, der er vist på fotoet i ekstraktens side 4525, pas-ser til maskinpistolen. Hvis maskinpistolen affyres i vandret position, vil pro-jektilerne falde til jorden efter ca. 200 meter. Hvis våbnet affyres i en vinkel på 33 grader, vil projektilerne flyve ca. 1.500 meter. Som vidnet husker det, var også maskinpistolen funktionsdygtig.

De tre omhandlede skydevåben er alle potentielt dræbende. De er konstrueret til at slå dyr og mennesker ihjel.

De 42 patroner i 7,65 mm, der er omtalt i erklæringen i ekstrakten på side 4542, kunne optages og bruges i maskinpistolen. De 143 haglpatroner i kali-ber 12/70mm, der er omtalt i erklæringen på samme side, kunne bruges i den omhandlede pumpgun. De 64 patroner i kaliber .30-06, der er omtalt i erklæ-ringen på samme side i ekstrakten, kunne bruges i riflen og i de tilhørende magasiner. Der kunne være henholdsvis 3 og 5 patroner i de to riffelmagasi-ner, der blev indsendt til undersøgelse sammen med riflen.

Specialkonsulent Person 46, hvis navn fremgår af erklæringen indsat i ekstrakten på side 4499, er også kriminaltekniker ansat i våbenafsnittet og således vidnets kollega. Det er et krav, at de konklusioner, der foretages ved sammenligning af patrondele mv., verificeres af en kollega.

Som nævnt har afsnittets våbenmekanikere ansvaret for den indledende mod-tagelse og beskrivelse af de våben, der kommer ind til undersøgelse. Der bli-ver foretaget undersøgelse for fingeraftryk og dna på våbnene, ligesom der optages fotos.

Som det også fremgår af billedet i ekstrakten på side 4512, var der overflade-

side 115

rust på pumpgun’en. Overfladerusten har ikke umiddelbart betydning for våbnets funktionalitet. Rusten tyder på, at våbnet er dårlig vedligeholdt. Der kan opstå overfladerust, hvis våbnet har ligget i et skur eller på jorden. Over-fladerust kan opstå, hvis man ikke passer på våbnet, eller hvis våbnet har væ-ret gravet ned.

Man kan bruge et glatløbet haglgevær til at jage fuglevildt, men det omhand-lede haglgevær har fået skæftet afkortet. En jæger ville aldrig afkorte skæf-tet. Når skæftet på den måde er afkortet, fylder det mindre, hvilket kan være en fordel, hvis man vil transportere eller skjule våbnet. Det kortere skæfte har ingen betydning for de skud, der afgives. Jo mere af løbet, der afkortes, jo større effekt har det på skudafgivelsen derved, at rækkevidden bliver kor-tere Når haglene skydes ud af et forkortet løb, vil kun noget af krudtet være forbrændt efter skudafgivelsen, hvorfor haglene vil flyve kortere.

Den omhandlede maskinpistol bruges ikke til jagt, men til krigsførelse.

Hver gang de i våbenafsnittet får et skydevåben ind til undersøgelse, bliver det prøveskudt, hvorefter patrondelene fra prøveskydningen indlæses i en da-tabase kaldet IBIS, der indeholder oplysninger om patrondele fra andre sa-ger. I takt med, at et våben slides, vil det afsætte specifikke spor på patron-dele, der affyres i våbnet. Den omtalte database indeholder oplysninger om andre patrondele fra Danmark, Sverige og Norge. Databasen kommer heref-ter med forslag til mulige match. I sådanne tilfælde foretages der derefter en manuel sammenligning i mikroskop. I denne sag konkluderede vidnet, at pa-trondelene fra prøveskydningen af maskinpistolen, passede med patrondele fra et gerningssted, hvor der var afgivet skud. Vidnets kollega foretog sam-me undersøgelse, og var enig i vidnets konklusion.

Vidnet kunne konstatere, at den omhandlede riffel var efterlyst i bl.a. politiets våbenregister.

Et skydevåben har typisk et serienummer, men pumpgun’ens serienummer var fjernet, hvilket kunne tyde på, at nogen har forsøgt at skjule våbnets identitet.

Forevist ekstraktens side 4516, nærbillede af pumpgun, forklarede vidnet, at billedet netop viser, at serienummeret er fjernet. Der sad et stykke tape dér, hvor serienummeret normalt sidder. Billedet i ekstrakten på side 4517 viser samme sted på våbnet, men hvor tapen er fjernet. Det fremgår, at serienum-meret er fjernet ved slibning.”

Vidne 3's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

Vidne 3 forklarede, at han er ansat som kemisk specialkonsulent i Ke-misk Beredskab, der rådgiver myndighederne om kemi og farlige egenskaber ved kemi. Vidnet har bistået politiet under en ransagning i denne sag. Vidnet

side 116

indsamlede i den forbindelse flere prøver, der blev analyseret. Vidnet har ef-terfølgende udarbejdet erklæringer herom. Vidnet bistod politiet under ran-sagningen, der vist blev foretaget dagen efter, at der var sket anholdelser i sagen. Under selve ransagningen foretog vidnet nogle indledende analyser af kemiske stoffer fundet ved ransagningen. Vidnet fik oplyst, at der allerede var fundet aluminiumspulver og svovl, hvorfor man ledte efter et oxidations-middel. En pyroteknisk sats består af mindst to komponenter, nemlig et brændsel og et oxidationsmiddel/iltningsmiddel. En pyroteknisk sats kendes for eksempel fra fyrværkeri. Aluminiumspulver og svovl er begge brænd-selskomponenter. Hvis der skulle kunne fremstilles en pyroteknisk sats, manglede der derfor et iltningsmiddel. Ved en pyroteknisk sats er der brug for at opnå en hurtig forbrændingsreaktion. Hvis man vil fremstille en bombe, skal man bruge de samme kemiske komponenter i form af et brændsel og et iltningsmiddel. De kemiske komponenter, der skal bruges for at lave en pyro-teknisk sats til fyrværkeri, er de samme komponenter, som skal bruges til at fremstille en pyroteknisk sats til brug for en bombe.

Under den ransagning, hvor vidnet bistod, blev der fundet et oxidationsmid-del i form af kaliumnitrat i en kaffekværn i huset på Adresse 1. Der blev ikke på stedet foretaget analyser af fyrværkeri.

Forevist ekstraktens side 4603, billeder af prøveudtagninger, forklarede vid-net, at de øverste billeder viser den kaffekværn, hvori der blev fundet kalium-nitrat. Vidnet ved ikke, hvor de poser, der er betegnet 1, 2 og 3, er fundet, men vidnet udtog prøver fra poserne på politistationen i Roskilde. De små glas med gule labels er Kemisk Beredskabs prøvetagningsglas. Prøverne fra de tre poser viste ved den indledende analyse, at poserne indeholdt kaliumnit-rat, hvilket blev bekræftet ved senere laboratorieanalyser. Kaliumnitrat er brandnærende og vil således kunne accelerere en brand. Der er ikke særlige krav til opbevaring af kaliumnitrat, heller ikke i forhold til, hvilken tempera-tur det skal opbevares ved. Hvis kaliumnitrat opbevares i et miljø med høj fugtighed, vil det kunne suge fugt til sig og dermed blive mindre effektivt. Kaliumnitrat vil formentlig uden problemer kunne opbevares i et skur. Så længe kaliumnitrat ikke blandes med andre stoffer, er det uproblematisk at opbevare stoffet, herunder sammen med aluminiumspulver og svovl. Det af-gørende i relation til opbevaring er, at stofferne ikke sammenblandes.

Der er visse regler for erhvervelse af kemiske stoffer. I Danmark kan man som privatperson ikke lovligt købe kaliumnitrat. Andre lande er mindre re-striktive, og vidnet er bekendt med, at det er muligt at købe kaliumnitrat på internettet. Kaliumnitrat kan også udvindes fra kunstgødning. Hvis der købes en mistænkelig mængde kaliumnitrat, er sælger forpligtet til at underrette myndighederne herom. Vidnet er ikke bekendt med, hvad der nærmere be-tragtes som en mistænkelig mængde. Vidnet kender ikke til reglerne for salg af kemiske stoffer i Tyskland. Ifølge de danske regler er det forbudt at sælge kaliumnitrat med mere end 40 vægtprocent nitratsalt til privatpersoner. Re-striktionerne skal ses i sammenhæng med, at der et misbrugspotentiale i for-

side 117

hold til f.eks. kaliumnitrat. Virksomheder kan lovligt indkøbe kaliumnitrat.

Forevist ekstraktens side 4604, billede af prøveglas, forklarede vidnet, at prøven med nummer 21-201 blev udtaget fra den viste pose, der på prøve-tagningstidspunktet blev opbevaret hos Ammunitionsrydningstjenesten på Amager. Vidnet ved ikke, hvor posen oprindeligt blev fundet. Vidnet analy-serede prøven og kunne konstatere, at posen indeholdt aluminiumspulver, der som nævnt er et brændsel. For at opnå en kemisk reaktion skal der være noget, der brænder, og noget, der tilfører ilt. På den måde dannes der varme og energi. Hvis man blander kaliumnitrat og aluminiumspulver og antænder blandingen, vil man få kemisk reaktion i form af en pyroteknisk sats eller en bombe. Der er heller ingen særlige krav til opbevaring af aluminiumspulver, der således også vil kunne opbevares i et skur.

Et kanonslag indeholder typisk 10 gram færdig pyroteknisk sats. Vidnet ved, at Forsvaret anvender nogle store kanonslag med en pyroteknisk sats på om-kring 20 gram. De største kanonslag, som vidnet kender til, indeholder ca. 100 gram pyroteknisk sats. De pågældende kanonslag hedder ”Cobra” og kan ham bekendt købes i bl.a. Tyskland og Polen.

Prøven med nummer 21-202 blev også udtaget hos Ammunitionsrydningstje-nesten på Amager. Prøven viste, at posen indeholdt svovlpulver. Svol er et grundstof og må i pyroteknisk øjemed betragtes som et brændsel. Der er hel-ler ingen særlige krav til opbevaring af svovlpulver, der således kan opbeva-res i et skur. Svovl kan blandes med for eksempel kaliumnitrat, og dermed fås en pyroteknisk sats. Hvis der til en sådan blanding tilsættes kul, får man sortkrudt, der var det, der oprindeligt blev brugt i skydevåben.

Hvis kaliumnitrat, svovl og aluminiumspulver blandes, opnår man en virksom pyroteknisk sats. Det mest optimale blandingsforhold er, at iltningsmidlet -f.eks. kaliumnitrat - udgør mindst 50 % af blandingen. Det indbyrdes forhold mellem de to brændselskomponenter  - f.eks. svovl og aluminiumspulver - er ikke så afgørende. Når aluminiumspulver brænder, udvikles der meget var-me, hvilket forøger reaktionshastigheden. Svovl er med til at forøge gas-mængden ved afbrænding af satsen, der også får en anden antændelsestempe-ratur, hvis svovl indgår. En pyroteknisk sats, der indeholder svovl, vil således være mere følsom.

Forevist ekstraktens side 4605, billede af pose med hvidt indhold og prøve-tagningsglas 21-203, forklarede vidnet, at også prøve med nummer 21-203 blev udtaget hos Ammunitionsrydningstjenesten. Vidnet mener, at det blev konstateret, at også den omhandlede pose indeholdt kaliumnitrat. De under-søgte ikke, om kaliumnitraten i denne pose var identisk med den kaliumni-trat, der i øvrigt blev fundet i forbindelse med denne sag.

Forevist ekstraktens side 4605, billede af pose med indhold og prøvetag-ningsglas 21-204, forklarede vidnet, at ”NO3” er den kemiske betegnelse for

side 118

nitrat, mens ”Al” står for aluminium og ”S” for svovl. Prøven med nummer 21-204 viste, at posen indeholdt en blanding af kaliumperchlorat, aluminium og svovl.  Kaliumperchlorat er ligesom kaliumnitrat et iltningsmiddel. De to stoffer bruges på præcis samme måde. Kaliumperchlorat er dog et mere ef-fektivt iltningsmiddel og kan i visse situationer være mere kraftfuldt.

Den blanding, som er i prøvenummer 21-204, ses typisk i fyrværkeri, der har en knaldeffekt, herunder kanonslag. Vidnet kan ikke udtale sig om farlighe-den af pyrotekniske satser. Den slags spørgsmål henhører under Ammuniti-onsrydningstjenesten. Der blev under ransagningerne i denne sag ikke i øvrigt fundet kaliumperchlorat. Man kan ikke afgøre, om de pyroteknisk satser, der er fundet i denne sag, er sammenblandet af professionelle eller af en privat person.

Prøven med nummer 21-205 viste, at posen, hvorfra prøven blev taget, inde-holdt en pyroteknisk sats bestående af kaliumnitrat, aluminiumspulver og svovl. Der er tale om en virksom pyroteknisk sats. Denne sats vil som ud-gangspunkt minde meget om den sats, der er fundet under prøvenummer 21-204. Der kan dog være forskelle i partikelstørrelsen i de to blandinger. En pyroteknisk sats på 303 gram vil kunne bruges til et endog meget stort ka-nonslag.

Foreholdt at der i sagen er fundet en opskrift på en pyroteknisk sats med et indhold af 50 % kaliumnitrat, 20 % aluminiumspulver og 30 % svovl, forkla-rede vidnet, at det er et helt almindeligt blandingsforhold til en pyroteknisk sats, der har været kendt og anvendt i hundredvis af år. Ved blanding af en pyroteknisk sats er det vigtigste, at iltningsmidlet udgør mere end 50 % af blandingen. Man kan godt lave en pyroteknisk sats med et indhold af 80 % kaliumnitrat, 10 % aluminiumspulver og 10 % svovl. Hvis iltningsmidlet ud-gør meget over 80 % af blandingen, vil der mangle brændsel. Den nævnte opskrift er effektiv til fremstilling af såvel et kanonslag som en bombe. Det mest optimale er nok, at iltningsmidlet udgør lidt mere end 50 % af blandin-gen. Man kan finde den nævnte opskrift på internettet eller i bøger, der kan lånes på biblioteket.

Jo tættere en pyroteknisk sats pakkes, des mere effektiv vil dens eksplosion være. Hvis der anvendes en detonator i forbindelse med den pyrotekniske sats, vil det medføre en hurtigere og mere kraftfuld eksplosion. Jo mindre partikelstørrelse, der er i blandingen, des mere effektiv vil den pyrotekniske sats være.

Ifølge EU-restriktioner kan privatpersoner ikke købe aluminiumspulver med en partikelstørrelse mindre end 200 mikrometer. Det i denne sag undersøgte aluminiumspulver har en partikelstørrelse, der er noget mindre end 200 mi-krometer, og vil således ikke lovligt kunne købes i Danmark. Der er ikke re-striktioner på indkøb af svovl.

side 119

Også for kaliumnitrat gælder det, at en mindre partikelstørrelse vil medføre en mere effektfuld blanding til en pyroteknisk sats. Det kaliumnitrat, der var i de store poser i denne sag, ville skulle formales for at kunne indgå i en ef-fektfuld sats. Det kaliumnitrat, der blev fundet i kaffekværnen, var blevet ma-let til mindre partikler og var dermed klar til at blive brugt i en pyroteknisk sats. Som sagt ville langt det meste af det fundne kaliumnitrat skulle forarbej-des for at opnå en mere effektiv pyroteknisk sats. Svovlpulver er generelt u-troligt fint og skal derfor ikke undergå yderligere forarbejdning for at indgå i en effektfuld pyroteknisk sats. Heller ikke det fundne aluminiumspulver ville skulle forarbejdes for at kunne indgå i en virksom pyroteknisk sats. Man skal ikke iagttage særlige sikkerhedsforanstaltninger, når man findeler kaliumnit-rat.

Hvis man ønsker at fremstille kanonslag, skal man lave en pyroteknisk sats, der udelukkende består af aluminiumspulver og kaliumperchlorat. Et kanons-lag skal give et højt bang og svovl bidrager ikke til at give lyd. Svovl bidra-ger derimod til gasudviklingen og gør derfor en blanding mere kraftfuld, men også mere følsom.

Når man fremstiller en pyroteknisk sats af kaliumnitrat, aluminiumspulver og svovl, skal man under sammenblandingen passe på med alt, hvad der kan ud-vikle gnister. Man bør derfor foretage sammenblandingen i en plasticpose el-ler på et stykke papir. Man kunne også anvende et Pringlesrør eller en pla-sticskål. Man bør undgå at anvende en beholder med skruelåg. Jo større mængder man arbejder med, des større er risikoen for, at det kan gå galt og resultere i større skader. Det er muligt på én gang at blande en pyroteknisk sats på i alt 12 kg. Man kan på internettet hurtig få viden om, hvordan man laver den omtalte blanding. Vidnet ved ikke, om der findes videoer herom på internettet. Man kan anvende den samme metode til at lave en blanding af henholdsvis kaliumperchlorat, aluminiumspulver og svovl og en blanding af kaliumnitrat, aluminiumspulver og svovl.

Så vidt vidnet ved, kan man lovligt købe kanonslag i Polen. Der er på EU-ni-veau indført restriktioner for salg af visse kemiske stoffer. Danmark har for så vidt angår nogle af disse stoffer – herunder kaliumnitrat – indført strengere regler, end hvad der følger af EU-reglerne.

Kaliumperchlorat er mere potent i en tokomponentblanding end kaliumnitrat.

Efter Kemisk Beredskabs opfattelse opnås den mest effektive pyrotekniske sats ved en blanding af kaliumnitrat, aluminiumspulver og svovl, hvis blan-dingen indeholder 70-80 % kaliumnitrat. Dette gør sig især gældende ved mindre satser. Jo større satsen er, des mere effektiv vil kaliumnitraten være.

Det ville være muligt at anvende kaliumnitrat i den form det blev fundet i denne sag, til brug i en virksom pyroteknisk sats, men det ville ikke give samme eksplosion som hvis kaliumnitraten var blevet findelt. Mindre parti-

side 120

kler vil give en hurtigere afbrænding og dermed en større effekt. Det altgø-rende herfor er, hvor store partiklerne er.

Kemisk Beredskab har udført en test, hvor en pyroteknisk sats på 500 gram bestående af 50 % kaliumnitrat, 20 % aluminiumspulver og 30 % svovl blev anbragt løst i en pose og antændt. Satsen brændte bare, men eksploderede ik-ke. Ved et andet forsøg indesluttede de en tilsvarende sats på kun 10 gram i et messinghylster, hvorefter satsen blev antændt. Der kom herved et stort brag. Det er således helt centralt, om den omhandlede pyrotekniske sats inde-sluttes.

Det lyserøde stof, der er fundet i prøvenummer 21-207 og som er vist på ekstraktens side 4607, er en virksom pyroteknisk sats, der tillige indeholder andre stoffer end de tidligere nævnte. Denne pyrotekniske sats er sandsynlig-vis ikke en knaldsats. Satsen indeholder bl.a. farvegivere i form af kalium, ba-rium, nitrat og perchlorat. Satsen vil give lys- og farveeffekt.

De små kugler, der blev udtaget prøve af under prøvenummer 21-207, findes typisk i konsumfyrværkeri, nærmere bestemt raketter.

Professionelt fremstillede kanonslag indeholder typisk kaliumperchlorat. Hvis man ikke har adgang til kaliumperchlorat, kan en blanding af kaliumnitrat og svovl være et alternativ. Den sidstnævnte blanding vil være lidt sværere at antænde.

Vidnet ved ikke, om nogen af de prøver han har undersøgt, stammer fra fyr-værkeri fundet på Adresse 1.”

Kriminalassistent Vidne 4's vidneforklaring er gengivet således i retsbo-gen:

”Kriminalassistent Vidne 4 forklarede, at han blev ansat i politiet i 1993. Han har siden 2008 arbejdet som gerningsstedstekniker i Rigspolitiets National Kriminaltekniske Center. Han indgår i centrets særlige sprængstof-gruppe.

Forevist ekstraktens side 4863, billede af taske, forklarede vidnet, at han fik til opgave at undersøge tasken for kriminaltekniske spor samt fotodokumen-tere tasken og dens indhold. Forevist ekstraktens side 4865-4866, billeder af plader, forklarede vidnet, at de viste plader kan være plader til en skudsikker vest. Det var ikke noget, som vidnet undersøgte nærmere. En sådan undersø-gelse er op til den relevante politikreds at foretage.

Forevist ekstraktens side 4868-4869, billeder af åbnet taske og indhold, for-klarede vidnet, at sådanne effekter typisk undersøges for fingeraftryk og dna.

Forevist ekstraktens side 4870, 4871 og 4874, forklarede vidnet, at den kas-

side 121

ket, der ses på foto 12 C på side 4874, havde en indvendig lomme, hvori der lå noget elektronik. Der var et hul i kaskettens front som det fremgår af foto 12 B. Kuglepennen på foto 12 A indeholdt noget elektronik, herunder hvad der for vidnet lignede en printplade. Vidnet undersøgte det ikke nærmere, idet sådanne undersøgelser er op til den pågældende politikreds at foretage. Han husker ikke, om der lå et par briller i tasken.

Han har ikke foretaget nærmere undersøgelser af de cd-skiver, der blev fun-det i tasken.

Han kan ikke huske, at han i andre sager har set den kombination af gen-stande, der blev fundet i tasken i denne sag.”

Seniorsergent Vidne 5's vidneforklaring er gengivet således til rets-bogen:

”Seniorsergent Vidne 5 forklarede, at han er uddannet soldat og ammunitionsrydder. Han har siden 1994 arbejdet i Ammunitionsrydningstje-nesten og fra 2005 været en del af tjenestens operative styrke. En del af hans arbejdsopgaver er at udfærdige erklæringer til brug for straffesager.

I denne sag har han assisteret politiet med diverse undersøgelser, ligesom po-litiet har rådført sig med ham i forbindelse med forskellige problemstillinger. Han har udfærdiget flere erklæringer til brug for sagen.

En bombe består typisk af en detonator, en strømkilde, en ladning, en udlø-sermekanisme og en forbedring også kaldet indpakning. Disse dele udgør til-sammen de grundlæggende elementer i en bombe, hvor der foretages en hur-tig trykopbygning med udkast af materialer. Sprængning af en sådan bombe kan medføre fare for personers liv eller forvolde skade på genstande eller personer.

Der findes tidsudløste, fjernbetjente eller såkaldt offerudløste bomber. I den-ne sag er der gjort fund af genstande og effekter mv., der ville gøre det mu-ligt at sammensætte sådanne bomber. Der er dog ikke nogen andre fund i sa-gen, der tyder på, at man har villet fremstille en offerudløst bombe. Vidnet er ikke i tvivl om, at man ud af de fund, der er gjort i sagen, ville kunne have fremstillet enten en tidsudløst eller fjernbetjent bombe. Det mest sandsynlige er nok, at man ville have fremstillet en fjernbetjent bombe.

En bombe kan f.eks. tidsudløses ved hjælp af en lunte som det kendes fra konsumfyrværkeri. Der er i sagen fundet flere forskellige lunter. En lunte vil – som det også fremgår af vidnets erklæring i ekstrakten på side 4685 – i for-bindelse med en tidsudløst bombe også kunne karakteriseres som en detona-tor. Ved almindelig pyroteknik er en lunte god nok til at antænde den pyro-tekniske ladning. Lunten vil i dette tilfælde fungere som en udløser og deto-nator på samme tid. Ved større ladninger vil en antænding med lunte ikke

side 122

være helt så effektiv. Styrken af en pyroteknisk sats’ eksplosion vil bl.a. af-hænge af, om satsen er indpakket. Jo større trykopbygning, der opnås, des større styrke vil eksplosionen have. Der findes forskellige typer lunter, der kan have forskellig brændtid. Som det ses på det ene foto på ekstraktens side 4685, fremgår brændtiden på en af de fundne lunter. Der er tale om en lang-somt brændende lunte.

I denne sag har vidnet ud fra de fund, der er gjort, overordnet arbejdet ud fra den hypotese, at der kunne sammensættes tre forskellige systemer til udløs-ning af en bombe. Der er tale om ét tændsystem til en tidsudløst bombe og to tændsystemer til fjernbetjente bomber. Det ene fjernbetjente tændsystem ud-gøres af en fjernstyret legetøjsbil, men udløsningen i det andet fjernbetjente system sker med en mobiltelefon.

Efter vidnets opfattelse vil en tidsudløst bombe med lunte være svær at ope-rationalisere. Det hænger bl.a. sammen med, at det må antages, at der ville skulle bruges en lang lunte. En typisk lunte vil brænde en meter i sekundet. Hertil kommer, at en antændt lunte vil ryge og lugte, hvilket alt andet lige øger risikoen for opdagelse. Endvidere er der andre usikkerheder, idet en lunte kan knække eller brænde hurtigere end tilsigtet.

Det har været muligt at konstruere et fjernbetjent tændsystem ved brug af en fjernstyret legetøjsbil ved hjælp af effekter, der er fundet i sagen. Et sådant system vil gøre det muligt at fremføre en bombe og udløse den på stor af-stand. Der blev bl.a. fundet en fjernbetjening, der har 6 radiokanaler, hvilket er flere, end man har brug for til betjeningen af en almindelig fjernstyret lege-tøjsbil. Fjernbetjeningen ses i ekstrakten på side 4686. Efter vidnets opfattel-se vil en fjernbetjening med 6 radiokanaler normalt blive brugt til fjernbetjen-te droner eller modelflyvemaskiner. Ved en almindelig fjernstyret bil har man kun brug for to radiokanaler; en til at styre bilen fremad eller bagud og en til at dreje bilen. Den i sagen fundne fjernbetjening er således klart overdimensi-oneret til en almindelig fjernbetjent legetøjsbil. Fjernbetjeningen har en ræk-kevidde på 500 meter, hvilket også er ualmindeligt ved almindeligt brug til en legetøjsbil.

Forevist billede 4 på ekstraktens side 4688, billede af fjernbetjening og fjern-styret bil, forklarede vidnet, at den sorte og grønne enhed er fjernbetjenin-gens modtagerenhed, der modtager signal fra fjernbetjeningen og derefter sender en spænding videre.

Til modtageren kan der tilkobles forskellige stik, hvorved der kan indbygges funktioner i bilen. Sådanne funktioner kan f.eks. være at afgive lyd eller lys eller styre en servomotor. Bilens forhjul kan styres via en servoarm. Der er tale om en 20 kg servomotor, hvilket betyder, at bilen kan dreje med en vægt på 20 kg på en centimeters afstand. Det er en meget kraftig servomotor til en almindelig fjernbetjent legetøjsbil. Motoren er i øvrigt i en bedre kvalitet, idet dens tandhjul er lavet af metal og ikke plastic. En sådan servomotor findes

side 123

typisk i modelbiler, der bruges af egentlige entusiaster. En sådan servomotor vil man ikke finde i en almindelig fjernbetjent legetøjsbil. Bilens drivmotor, der ses bagest på bilen, er en såkaldt børsteløs motor, der kan yde et højt om-drejningsmoment. Det betyder, at bilen kan kørere hurtigere og med større vægt end en almindelig motor, der normalt er monteret i en fjernbetjent lege-tøjsbil. Ved afprøvning kunne vidnet konstatere, at bilen uden problemer kunne køre med en vægt på 2 kg. Det blå batteri, der er i bilen, ses typisk heller ikke i almindelige legetøjsbiler, men derimod i mere hobbyprægede en-heder, der anvendes af entusiaster.

Vidnet modtog bilen i delvist samlet tilstand, idet baghjulene var sat på pla-den. De øvrige dele er fundet under ransagninger i sagen, og det er vidnet, der har samlet dem til en bil. Ud fra bl.a. krumningen på limen fremstod det for vidnet meget sandsynligt, at drivmotoren tidligere havde været monteret.

På billede 4 i ekstrakten på side 4688 er der koblet i alt to servomotorer på bilen. Begge servomotorer blev fundet under ransagninger i sagen. Den ene motor anvendes til at styre forhjulene, mens den anden motor vil kunne an-vendes som led i en udløsermekanisme til en bombe. Vidnet ved ikke, om den sidstnævnte servomotor var forbundet til modtageren, da vidnet fik dele-ne ind til undersøgelse. Som det fremgår af det øverste foto på ekstraktens side 4687, har modtageren to antenner, hvilket alt andet lige gør, at der er en større sandsynlighed for, at signalet kan modtages over længere afstande. En rækkevidde på 500 meter har ingen praktisk betydning, når man bruger en fjernstyret bil. Bilen som vist på foto 4 på ekstraktens side 4688 er funktions-dygtig.

Forevist billede 2 på ekstraktens side 4687, forklarede vidnet, at der er tale om dele fra en julelyskæde.

Under en ransagning i sagen blev der fundet en sådan kæde, der var omviklet et jernrør. Der blev også fundet andre lyskæder. De på fotoet viste dele er henholdsvis en stump ledning med en modificeret pære, dels en ledning med metaltråd. Begge dele ville hver for sig kunne bruges i en detonator til en bombe. Det fremgår også af materiale fra Al Qaeda. De på fotoet viste led-ningsstumper var ikke en del af det kredsløb, der ses på bilen på det nederste foto på ekstraktens side 4688.

Forevist billede 5 på ekstraktens side 4689 forklarede vidnet, at den øverste plade er et stykke pap, som vidnet har lavet. Den blev altså ikke fundet ved ransagningerne.

Der er tale om en illustration af, hvordan en bombe med fjernbetjent udløs-ning kunne være lavet med dele, der for de flestes vedkommende blev fundet under ransagninger i sagen. De dele, der er i den orange og blå boks er fun-det ved ransagninger med undtagelse af en fjeder. I den gule boks er der blot et almindeligt 9 V’s batteri. Det er vidnet, der har bygget det, der er i den rø-

side 124

de boks. Samlet er der på billede 5 tale om en kredsløb, der ville kunne bru-ges til at fjernudløse en bombe. Der ville også kunne etableres et kredsløb til en bombe uden delene i den røde boks.

Anklageren afspillede video benævnt ”tændsystem 2.”

Vidnet forklarede, at bilens nederste plade er fundet i sagen. Den øverste del er lavet af EOD (Ammunitionsrydningstjenesten). Servomotoren på den øverste plade kan påvirke en udløsermekanisme. De to ledninger, herunder med en pære, er fundet ved ransagninger i sagen. Bilen kunne køre med en vægt på i hvert fald to kg, men det blev ikke testet, hvor stor en vægt bilen kunne køre med.

De dele, der er brugt til at opbygge bilen, er fundet i sagen, og stammer fra flere forskellige legetøjsbiler. Delenes dimensionering passede ikke rigtig sammen og tyder ikke på, at man var ved at bygge en almindelig legetøjsbil. Det havde næsten været billigere og nemmere at købe en helt ny fjernstyret legetøjsbil.

Foreholdt ekstraktens side 3524, pdf-fil med ”Car bomb recognition guide” , forklarede vidnet, at den situation, der ses til højre, er en meget svær operati-onel situation, men skitsen viser, at en fjernstyret bil kan bruges til at fremfø-re en bombe, der kan udløses på god afstand af detonationen. Den situation passer med de effekter, der er fundet i sagen. For vidnet er det særligt be-mærkelsesværdigt, at der er fundet en fjernbetjening med seks kanaler.

Vidnet blev involveret i sagen en uges tid efter de første ransagninger, hvor nogle af vidnets kollegaer havde bistået politiet. Vidnet har deltaget i efter-følgende ransagninger på Adresse 1. Vidnet bidrog med sin viden om, hvilke grundlæggende elementer der indgår i en bombe. Politiet kom med nogle hypoteser, som vidnet så forholdt sig til. Nogle af hypoteserne kunne vidnet med det samme afvise, mens andre kunne bekræftes, herunder ved yderligere fund. Vidnet blev først bekendt med de fundne bombemanua-ler noget inde i efterforskningen.

Under ransagningerne i sagen er der er fundet alle de effekter, der skal bru-ges for at konstruere et bombesystem. En gnist eller varme vil være nok til at antænde en pyroteknisk sats.

En sprængsnor er en ledning, der indeholder sprængstof, men der er ikke fundet sprængsnor i denne sag. Den fundne fjernbetjening ville man i dag ik-ke bruge til en almindelig drone. Den ville derimod kunne bruges til at styre en fjernbetjent modelflyvemaskine. En hobbyentusiast ville dog nok kunne ombygge fjernbetjeningen til brug for en drone. En typisk hobbyrelateret fjernstyret bil vil ofte have en servomotor større end 20 kg.

Forevist billede 4 på ekstraktens side 4688 forklarede vidnet, at drivmotoren

side 125

var en del af det fundne kredsløb, men motoren var ikke monteret på træpla-den, da den blev fundet. De bageste hjul var allerede monteret, da pladen blev fundet, men vidnet er usikker på, om forhjulene også var monteret.

Foreholdt uddrag af vidnets erklæring, ekstraktens side 4921, forklarede vid-net, at det er EOD eller politiet, der har monteret forhjulene, der passede på pladen. Bilens børsteløse drivmotor ville formentlig kun sidde fast ved brug i kortere tid, idet motoren udvikler varme, der vil opløse den lim, den er fast-gjort med.

Forevist billede 5 på ekstraktens side 4689 forklarede vidnet, at det sorte ta-pe i den blå kasse er tilføjet af EOD.

Under en af ransagningerne i sagen blev vidnets kollega præsenteret for en dåse med påskriften Oil Treatment. Det viste sig, at der skjult i dåsen var en Nokia mobiltelefon med to ledninger påsat. Ledningerne stammer meget sandsynligt fra en af de julelyskæder, der blev fundet under ransagningerne. Hvis der ringes til telefonen, vil der gå en svag spænding ud i ledningerne, hvilket kan bruges til at fjernudløse en bombe.

Forevist foto 3 på ekstraktens side 4707, forklarede vidnet, at der her ses en prøveopstilling med elementer fundet ved ransagninger i sagen.

Princippet i opstillingen er, at der ved opringning til telefonen sendes en svag spænding ud i de påmonterede ledninger. Spændingen går igennem en så-kaldt triac, der leder spændingen videre til batteriet, der herefter tænder en glødetråd i en pære eller en ren metaltråd, der fungerer som den egentlige de-tonator i en pyroteknisk sats. På prøveopstillingen er der af sikkerhedsmæssi-ge årsager tilføjet en kontakt og en samleboks.

Anklageren afspillede video benævnt ”tændsystem 3” .

Vidnet forklarede, at opstillingen vil være egnet til at antænde en større pyro-teknisk sats, og et sådant system er kendt fra andre sager, herunder danske sager.

Forevist ekstraktens side 4718, del af erklæring med skitse og diagram, for-klarede vidnet, at skitsen og diagrammet stammer fra dokumenter fundet på en harddisk, der lå i huset på Adresse 1. Diagrammet fra Word-do-kumentet svarer til den føromtalte prøveopstilling med mobiltelefonen.

Systemet vist på skitsen fra pdf-filen har en meget stor lighed med prøveops-tillingen med mobiltelefonen. På skitsen er mobiltelefonen udskiftet med et elektronisk ur, og der er indsat en LED-pære som en testfunktion.

Forevist ekstraktens side 3515, uddrag af manual fundet på en harddisk, for-klarede vidnet, at en del af manualen viser, hvordan man modificerer en glø-

side 126

depære, så pæren kan bruges som detonator i en pyroteknisk sats. De fundne manualer gav et billede af, hvordan man med de effekter, der blev fundet un-der ransagningerne, kunne lave en bombe.

Den mobiltelefon med påsatte ledninger, der blev fundet skjult i Oil Treat-ment dåsen, var virksom i den forstand, at den ved indgående opkald ville sende en svag spænding ud i ledningerne. Mobiltelefonens nævnte funktiona-litet er testet af Ammunitionsrydningstjenesten. Ved rekonstruktionerne har de ikke anvendt den fundne mobiltelefon, men en helt tilsvarende telefon.

Foreholdt, at det af it-teknisk erklæring på ekstraktens side 4792, fremgår, at den fundne mobiltelefon ”…sås ved udlæsning at være ustabil” , forklarede vidnet, at den bemærkning skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en it-teknisk erklæring. Som sagt undersøgte Ammunitionsrydningstjenesten selv telefonen og kunne konstatere, at den ved modtagelse af opkald ud-sendte en spænding, der var stor nok til, at en triac ville kunne registrere det. På den måde var telefonen virksom. En triac er en elektronisk komponent, der fungerer som en slags kontakt, der åbner for at lede spænding videre. En triac kaldes også en tyristor og kan findes i mange helt almindelige køkken-maskiner. På Adresse 1 fandt de en triac, der kunne have været an-vendt i det omhandlede tændsystem med mobiltelefonen. Den fundne triac var dog indbygget i en kaffemaskine og skulle således have været afmonteret maskinen for at kunne blive brugt i tændsystemet.

De fundne bombemanualer var primært på arabisk og engelsk. Vidnet kan ik-ke arabisk, hvorfor han har anvendt Google Translate i forbindelse med udar-bejdelse af erklæringer til sagen.

Forevist foto på ekstraktens side 4727 forklarede seniorsergent Vidne 5, at genstanden består af flere komponenter, nemlig bunden af en konservesdåse, hvorpå der er monteret et rør og lavet hul til ledninger, der er er ført igennem. Ledningerne går til en tilvirket julelyspære og en pyroteknisk sats i en plasticpose. Genstanden vil kunne fungere som en mindre sensitiv detonator i en pyroteknisk sats. Opbygningen relaterer sig til det, der fagtek-nisk kaldes ”eksplosivstoftoget” . Den omhandlede genstand vil ikke være eg-net som tændsats i almindeligt fyrværkeri, der skal give farve- eller lyseffekt. Den vil heller ikke være egnet som tændsats i en rørbombe. Hvis tændsatsen skal genbruges, skal den modificerede pære skiftes hver gang. Genstanden ville godt kunne bruges som tændsats i et kanonslag, men det er mest sands-ynligt, at tændsatsen vil blive ødelagt, når kanonslaget fyres af. Til brug for elektronisk tændsats i et kanonslag vil det være bedre bare at stikke en modi-ficeret pære ned i ladningen.

Meningen med ladningen i en bombe er, at den skal skabe tryk- og evt. frag-mentvirkning. Det er trykket og/eller fragmentationen, der forårsager skader.

I erklæringen på ekstraktens side 4694 har vidnet oplistet de effekter, der er

side 127

fundet i sagen, og som kan anvendes til at fremstille en hjemmelavet pyrotek-niske sats. De oplistede stoffer harmonerer ikke rigtig med et udsagn om, at man ville lave hjemmelavet fyrværkeri med lyseffekt. Stofferne er egnet til at fremstille noget, der frembringer en lyd ved eksplosion. Det kunne være ka-nonslag. Der er ikke gjort fund i sagen, der indikerer, hvor stor en sats, der skulle fremstilles. Hver enkelt sats kræver sin egen detonator.

Forevist ekstraktens side 2123 og 4697, fotos af seddel med ”opskrift” , for-klarede vidnet, at en sats lavet ud fra den nævnte opskrift, ville kunne deto-neres med det tændsystem med tilvirkede glødepærer, der er fundet i sagen. Et sådant tændsystem ville derimod ikke kunne fungere som detonator i f.eks. plastisk sprængstof.

Et typisk hjemmelavet kanonslag indeholder efter vidnets erfaring en virksom sats på 10-15 gram, mens fabriksfremstillede kanonslag typisk indeholder en sats på 0,2-10 gram. Når Ammunitionsrydningstjenesten skal vurdere farlig-heden af en pyroteknisk sats, anvendes en Nato-standardiseret beregnings-model.

Anklageren oplæste fra ekstraktens side 4818-4819, og vidnet tiltrådte de be-skrevne beregninger.

Udtrykkene ”MFD-H” og ”MFD-V” står for henholdsvis vandret og lodret ”maximum fragment distance” . En bombes indpakning har betydning for dens effekt. En uindpakket ladning, der bringes til sprængning, mens den lig-ger åbent på jorden, vil have mindre effekt, end hvis bomben er indkapslet. Farligheden er større, hvis bomben indeholder fragmenter beregnet på ud-slyngning. Der er i erklæringen medtaget en beregning med en 2-3 kg bombe i en trykkoger, idet sådanne bomber er set i andre sager.

Forevist ekstraktens side 981, foto af pose med stålkugler, forklarede vidnet, at sådanne kugler udgør en optimal form for fragmentation i en bombe. Det kan også kaldes at forbedre bomben. Sådanne stålkugler er anbefalet i de bombemanualer, der er fundet i sagen. Normalt indgår sådanne kugler i kug-lelejer, og det er ikke sædvanligt, at folk har sådanne løse kugler liggende. I den manual, der er fundet ved ransagning på Adresse 1, og som er indsat på ekstraktens side 4700, er det beskrevet, hvordan man skaber en op-timal fragmentation ved hjælp af stålkugler. Det er ikke ligegyldigt, hvordan fragmentationen pakkes i en bombe.

Forevist ekstraktens side 964, foto af kurv med indhold, forklarede vidnet, at kurven indeholdt et metalrør, hvorom der var viklet en tilvirket julelyskæde, hvor flere af pærerne var klippet af. En ladning i røret vil kunne antændes ved hjælp af den tilvirkede lyskæde.

Forevist ekstraktens side 3721, foto fundet på Nokia mobiltelefon, der er fundet i skur på Adresse 1, forklarede vidnet, at han vil beskrive

side 128

genstanden på billedet som en rørbombe forudsat, at der er en pyroteknisk sats i røret.

Forevist ekstraktens side 3722, foto fundet på Nokia mobiltelefon, der er fundet i skur på Adresse 1, forklarede vidnet, at det for ham ligner, at ledningerne kommer fra en lyskæde. Der er måske tale om en pyroteknisk blanding, der er omviklet med film for at skabe trykopbygning. Der kan være tale om en meget ukvalificeret rørbombe.

Vidnet har adskilt adskillige kanonslag, herunder af udenlandsk oprindelse. De indeholder typisk en sats på 8-10 gram, men vidnet har kendskab til store såkaldte ”Cobra” kanonslag, der kan indeholde en sats på helt op til 80 gram. Vidnet ved ikke, om der også findes ”Cobra” kanonslag med en sats på 100 gram.

Foreholdt ekstraktens side 4752, forklarede vidnet, at der ved demonstratio-nen blev brugt de pærer, der blev fundet i sagen. Pærerne blev dog af sikker-hedsmæssige årsager ikke anvendt ved prøvesprængningerne, men selvstæn-digt testet. Ved prøvesprængningerne blev i stedet anvendt en el-tændsnors-tænder.

Der blev først prøvesprængt et kanonslag med en sats på 303 gram, svarende til det kanonslag, der blev fundet på Adresse 1, og som ses på eks-traktens side 2886.

Anklageren afspillede video af prøvesprængning af kanonslag.

Vidnet forklarede, at der endvidere blev foretaget en prøvesprængning af en sats på 68 gram i et jernrør svarende til det, der blev fundet i den hvide kurv på Adresse 1. Ved blandingen af satsen brugte de den opskrift, der blev fundet på et ark papir på Adresse 1. Forud for prøvesprængnin-gen blev der sat endemuffer af kobber på metalrøret. Der blev ikke fundet en-demuffer på Adresse 1.

Anklageren afspillede video af prøvesprængning af rørbombe.

Vidnet forklarede, at muffen i venstre side blev ”skudt af” under sprængnin-gen, hvorfor røret fløj mod højre. Røret blev ikke brudt ved eksplosionen. De kunne af sikkerhedsmæssige årsager ikke få plads til en større ladning i røret.

Anklageren afspillede video af prøvesprængning af sats på 12 kilo i en ryg-sæk.

Vidnet forklarede, at han blev overrasket over effekten af sprængningen, idet ladningen kun var pakket i en taske. De ville med prøvesprængningen kun demonstrere, at ladningen virkede. Ladningen lå bare i en lukket taske, og der var ikke gjort noget - f.eks. inddæmning - for at forstærke eksplosionens

side 129

effekt.

Forevist foto i tillægsekstrakt 1, side 211, forklarede vidnet, at fragmentatio-nen er mest virksom, hvis den monteres yderligt på bomben. Derfor er stål-kuglerne monteret uden på røret.

Anklageren afspillede video af prøvesprængning af rørbombe med en sats på 88 gram.

Vidnet forklarede, at der var opstillet gelatineblokke, figurskiver og andet materiale for at prøve at opfange fragmenter og illustrere virkningen af eks-plosionen. På slowmotiondelen af videoen kan man se, at røret slynges væk og skilles ad i den ene ende, men at selve røret ikke går i stykker. Stålkugler-ne var limet på uden på røret for at give en retningsbestemt udslyngning af kuglerne. Denne gang kunne de få plads til en ladning på 88 gram, hvilket kan skyldes, at kornstørrelsen på de anvendte kemikalier var mindre. Der blev ikke fundet fragmenter i gelatineblokken, der ses på billede 3 på side 213 i tillægsekstrakt 1. Som det ses på billedet på side 212, var der en mindre revne i gelatineblokken forud for sprængningen.

Når det i erklæringen på side 210 i tillægsekstrakt 1 fremgår, at krudtladnin-gen er optimeret, betyder det, at blandingsforholdet for de anvendte kemika-lier er ændret i forhold til den opskrift, der blev fundet i sagen.

Anklageren afspillede videooptagelse af prøvesprængning af en ladning på 8,65 kg i en metalgryde med låg og 166 stålkugler.

Vidnet forklarede, at sprængningen havde så stor en effekt, at de opsatte blokke, figurskiver og trækonstruktion mv. blev blæst 50-100 meter væk. Vi-deoen illustrerer, hvilken effekt en inddæmning af en ladning har. Når ladnin-gen er pakket ind i en gryde, opstår der en større trykopbygning, end når lad-ningen bare ligger i en taske. Havde grydens låg mekanisk været låst fast til gryden, havde trykpåvirkningen været endnu større.”

Fuldmægtig Vidne 6's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

”Fuldmægtig Vidne 6 forklarede, at han er ansat i efterretnings- og analyseenheden ved Midt- og Vestsjællands Politi som dataanalytiker. Han analyserer bl.a. teledata og kosterdata og skaber struktur og overblik for po-litiets efterforskere.

Metadata er i it-mæssig sammenhæng at betragte som et datablad, fx som kolofonen i en bog. Metadata giver bl.a. oplysninger om, hvornår et doku-ment er registreret som oprettet, ændret eller åbnet, og om der er tale om et dokument, en videofil eller et billede. Metadata fremstår på forskellig måde afhængig af, hvad der bliver udlæst. Det er ikke altid alle oplysningskilder, der er tilgængelige, fx kan nogle oplysninger i visse sammenhænge være ble-

side 130

vet fjernet eksempelvis for at skabe anonymitet.

Forevist ekstraktens side 1654, billede samt metadata, forklarede vidnet, at man øverst i dataoplysningerne kan se filnavnet. ”File Extension” betyder fil-type. ”Created Date/Time” er oprettelsesdatoen, altså hvornår billedet digi-talt er registreret som oprettet. Det kan fx være optagelsesdatoen fra et digi-talt kamera. Er billedet imidlertid kopieret, kan der ske en nedarvning af op-lysninger eller omvendt en mangel på samme, hvorved oprettelsen af kopien kan blive registreret som oprettelsesdato. Tidspunktet ”01-01-0001 00:00:00” indikerer, at systemet ikke har haft en dato, hvilket kan skyldes, at datoen kan være blevet slettet, enten bevidst af brugeren eller automatisk af et program. ”Last Modified Date/Time” betyder ændringsdato, dvs. hvornår der er foretaget ændringer i filen. Det kan for eksempel være en nedskalering af et billede. Det betyder, at en bruger har haft fat i billedet. Hvis billedet har ligget på en harddisk, er det kommet fra en anden kilde, og billedet kan der-for være en kopi. Det kan betyde, at den oprindelige oprettelsesdato ikke er nedarvet, men eksempelvis kan være den dato, hvor billedet er migreret til harddisken på datoen. Når vidnet taler om migrering af et billede, er det det samme som flytning af et billede. ”Modified Date/Time” betyder, at der har været en ændring eksempelvis derved, at billedet denne dato kan være skabt eller rykket. Ved det pågældende billede i ekstrakten på side 1654 er det den første dato, som billedet kan dateres til digitalt. Adobe Photoshop er et bil-ledredigeringsprogram. Det er det sidste program, der er registreret benyttet til dette billede. ”Source” giver basisoplysninger på den sti, hvor billedet er placeret. Det er en adressehenvisning til billedets placering på en enhed. Man kan ikke på det konkrete billede på side 1654 se, om stien angiver placerin-gen på enheden eller på politiets system.

Et billedes hash-værdi er en unik digital kode, der kan sammenlignes med et digitalt fingeraftryk.

”Modified Date” angiver, at billedet er blevet ændret. ”Created Date” angi-ver, hvornår billedet er oprettet, hvilket både kan være optagelsestidspunktet eller det tidspunkt, som billedet er lagt ind på enheden.

Det kan ikke afvises, at ”Last Accessed Date/Time” kan være det tidspunkt, hvor et billede er lagt ind på en enhed, men uden at være blevet åbnet. Det er dog ikke vidnets erfaring, at det forholder sig sådan.

Hvis man har en mobiltelefon med en masse data i form af fx billeder og vi-deoer, der flyttes over på en harddisk, kan der ske ændringer i ”Created Da-te/Time” . Hvis man flytter originalen, kan man sagtens bevare den oprindeli-ge ”created date” , men hvis man i stedet kopierer billedet over på en enhed, kan der blive dannet en ny ”created date” svarende til datoen for flytningen. Hvis man flytter elementer, som man har hentet ned fra Google og lagret, kan man ikke sige noget konkret, idet det afhænger af data på det element, der er hentet ned via Google.

side 131

Hele datasikringsprocessen skal følges, hvis man skal kunne svare på, hvor-når et konkret element er oprettet og ændret.

Et billede kan godt have en tidligere ”Last modified Date/Time” end ”Created Date/Time” . Et eksempel herpå kan være et billede, hvor ”created date” er anført som 2020, men hvor ”last modified date” er anført som 2018, fordi det pågældende billede er en kopi, der er migreret og dermed bliver til en ”ny original” med en ”created date” i 2020.

Nogle metadata kan være nedarvet, mens andre ikke er blevet det; mulighe-derne er mange.

En ekstern harddisk vil til brug for nye tidsstemplinger hente oplysninger om tid, fra den enhed harddisken tilsluttes, fx en computers styresystem. Man kan aldrig være helt sikker på en dato i metadata; det er en indikator, men ik-ke en sandhed. En bruger kan således have redigeret data, eller der kan være fejl i computerens styresystem.

En åbning af en fil vil ikke nødvendigvis føre til en ændring i ”access date” eller ”modified date” . Det ses bl.a. ved pdf-filer. Det er situationsbestemt, så den konkrete fil skal undersøges, hvis man skal kunne sige noget sikkert.

Forevist ekstraktens side 1855, billeder og metadata, forklarede vidnet, at der her er tale om en videofil. Videoen er formentlig fra omkring den 19. juli 2006, og så er den blevet ændret den 26. maj 2008 og derved fået en ”ny” ”created date” . ”Last Accessed Date” viser, at filen sidste gang er registreret åbnet den 8. maj 2011, men da datoen ikke nødvendigvis opdateres, når filen åbnes, kan man ikke konkludere, at filen ikke efterfølgende er blevet åbnet. Det kan den sagtens være. ”Created Date/Time” viser i dette tilfælde, at filen kan være en kopi, der evt. er flyttet. Hvis en video er hentet fra internettet til en telefon og derfra overflyttet til en harddisk, kan man ikke sige noget om, hvilken handling ”created date” angiver, altså om datoen angiver tidspunktet for, at materialet oprindeligt blev dannet, lagret på telefonen eller overflyttet til harddisken.

Når der sker en flytning, er det kun ”created date” , der vil ændre sig. ”Last Accessed Date” lyver ikke, medmindre den er blevet manipuleret bevidst. ”Last Accessed Date” angiver det tidspunkt, hvor filen i hvert fald er tilgået. Det er vidnets erfaring. Dette kan man konkret efterprøve ved at gennemgå, hvordan styresystemet virker. Det udelukker dog ikke, at filen efterfølgende kan være tilgået, uden at det er blevet registreret som ”Last Accessed Date” .

Forevist ekstraktens side 1666, foto og metadata, forklarede vidnet at der med ”Recovery method: Carving” henvises til den måde, hvorpå politiets tekniske systemer har udlæst billedet.

side 132

Forevist ekstraktens side 2760, billede og metadata, forklarede vidnet, at der er nedarvet flere metadata i dette tilfælde. Der har således været flere tilgæn-gelige data ved udlæsningen. Der er både en ”Created Date/Time” og en ”Created Date - Local.” Det fremgår, at ”Created Date/Time” og ”Last Ac-cessed Date/Time” er angivet som 1. november 2020. Det givet god mening, at ”Creation Date - Local” angiver placeringen på en iPhone, mens den sene-re dato i 2020 er migreringen til harddisken. Det, der er karakteristisk, er, at local time stemplerne er identiske, hvilket typisk er, når filen oprettes. Når ”Created Date/Time - Local” og ”Modified Date/Time - Local” er identiske, indikerer det, hvornår billedet er genereret på ny ved flytning. Igen kræves det dog en nærmere teknisk analyse, hvis man ønsker vished i det konkrete tilfælde.

Forevist ekstraktens side 1672, foto benævnt record 2, sammenholdt med metadata i ekstrakten på side 1673, forklarede vidnet, at det er uden betyd-ning for metadata, om filen er hentet fra en computer eller en harddisk. Me-tadata er metadata.

Vidnet er overordnet bekendt med antivirusprogrammer, men han kan ikke besvare rent tekniske spørgsmål herom.

Telegram er et socialt medie, hvorpå man kan kommunikere med andre bru-gere af tjenesten. Det er en gratis tjeneste, der alene kræver, at programmet hentes, og at man opretter sig som bruger. Brugere af platformen kommuni-kerer krypteret over internettet således, at tredjeparter ikke kan gøre sig be-kendt med indholdet. På Telegram kan man oprette grupper, der har mange tusinde brugere. En kanal er til broadcasting og er derfor lidt anderledes. På en kanal er der sædvanligvis ikke interaktion udover måske en chatfunktion. En brugergruppe kan derimod dele filer mv. Materiale, der er gjort tilgænge-ligt for en gruppe, vil som udgangspunkt blive præindlæst på en lokal Tele-gram-mappe på telefonen eller computeren. Afhængig af brugerens handling, vil filen potentielt kunne lægge sig i brugerens lokale Telegram-mappe eller i brugerens mediebibliotek, men denne funktionalitet kan dog slås fra. Hvis man bare har scrollet forbi en fil, men ikke åbnet den, kan vidnet ikke svare på, om billedet vil blive lagt ned på den enhed, man har anvendt. Hvis man klikker på et billede, vil det kunne lægge sig som en cache i en lokal mappe på enheden, medmindre funktionaliteten er slået fra i Telegram-appen. Stan-dardindstillingen i Telegram var, sidst vidnet kiggede, automatisk indstillet til at lægge sig som en cache på brugerens enhed. Som udgangspunkt vil en vi-deo eller et billede lagre sig som cache, dvs. blive gemt lokalt, hvis man scroller forbi videoen eller billedet, men man kan ikke sige, hvilke metadata der i så fald vil blive lagret. De fleste systemer vil være sat op til, at cache-fi-ler slettes igen efter en relativ kort tidshorisont, fx 24 eller 48 timer, for ellers vil enhedens lager blive fyldt for hurtigt op.

Forevist ekstraktens side 2202, liste over videoer, forklarede vidnet, at den første datakolonne i højre side viser adressen, altså filens placering og oprin-

side 133

delse. Det ses, hvor filen har ligget på telefonen. Anden kolonne med ”created time” er den første dato, som systemet kan registrere. Det er en til-fældigt tildelt dato, fordi der ikke har været en tilgængelig dato.

WhatsApp er et medie, hvor man bl.a. kan have en gruppechat, og hvor man bl.a. kan udveksle billed- og videofiler. Vidnet er ikke bekendt med, hvordan lagring sker fra denne platform.

Forevist ekstraktens side 3942, rapport vedrørende gennemgang af videoer på koster B1-6, forklarede vidnet, at han ikke kender rapporten og udlæsnin-gen, hvorfor han kan ikke udtale sig nærmere herom.

Hvis man googler noget, vil materialet ofte lægge sig lokalt i cache-fil på brugerens enhed. Hvis man fx flere gange går ind på den samme nyhedshjem-meside, vil der ofte blive indlæst en cache af hjemmesiden.

WhatsApp er en social medieplatform ejet af Facebook, og som kan hentes ned på fx telefonen. Det er et kommunikationssystem til opringning og til ud-veksling af beskeder eller filer. Man kan oprette sig som bruger på platfor-men. Flere kan logge på samme konto, hvis man kender brugernavn og ad-gangskode. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt flere kan logge sig på sam-me konto samtidig. Han ved ikke, om det for at bruge WhatsApp er nødven-digt, at man har et aktivt telefonnummer tilknyttet kontoen.

Hoop Messenger er vidnet ikke meget bekendt med. Han ved dog, at det og-så er en kommunikationsplatform. Den er mindre udbredt end de ovennævnte medier. Det er en pendant til Snapchat. Man kan fx skrive beskeder, dele filer og foretage videoopkald.”

Politiassistent Vidne 7's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

”Politiassistent Vidne 7 forklarede, at han deltog i en ransag-ning på Adresse 1 den 6. februar 2021. Han blev tilkaldt som efter-forsker, fordi der var indgået en anmeldelse fra Tyskland om, at der på adres-sen var materiale, der kunne anvendes til fremstilling af sprængstof. Han del-tog som efterforsker sammen med en kollega. Ransagningen blev foretaget om aftenen. Temaet for ransagning var bl.a. at lede efter kemikalier og tændsnor. Vidnet deltog både i ransagningen og i dokumentationen derved, at han optog billeder af de fund, der blev gjort.

Forevist ekstraktens side 860, foto 2, forklarede vidnet, at telefonen blev fundet under puden i soveværelset. Han husker ikke, om telefonen var tændt. Han husker det som om, at der var strøm på telefonen.

Forevist ekstraktens side 862, foto 5, forklarede vidnet, at computeren, som han husker det, blev fundet i soveværelset eller i walk in skabet. Computeren

side 134

var højst sandsynligt i computertasken, da den blev fundet. Den blev ikke fundet på sengen, men den var lagt der, da vidnet tog billedet.

Forevist ekstraktens side 863, foto 7, forklarede vidnet, at den sorte harddisk blev fundet i soveværelset eller i walk in skabet og lagt frem på sengen som et fund. Det nøjagtige findested fremgår af ransagningsrapporten.

Forevist ekstraktens side 864, foto 9, forklarede vidnet, at kaliumnitraten blev fundet i walk in skabet, vistnok på en af de øvre hylder til højre i skabet. Som han husker det, var der temmelig mange skabe og hylder. Tingene stod pænt og ordentligt i systemer, men han husker ikke, om skabet var delt op i en herre- og damesektion. Hele hjemmet bar præg af, at der var orden og styr på tingene. Han husker ikke, om der var herre- eller dametøj nær den hylde, hvor kemikalierne lå. Han vil mene, at det var ved herretøjet, men han er ikke helt sikker.

Foreholdt ekstraktens side 832, foto af walk in skab, forklarede vidnet, at ke-mikalierne lå på en hylde til højre i et af de første skabe, der hvor der mulig-vis ses herretøj.

Forevist ekstraktens side 864, foto 10, forklarede vidnet, at kassen blev sik-ret samlet. Ikke alle ting blev åbnet på stedet. Han husker ikke, hvor kassen blev fundet.

Forevist ekstraktens side 866, foto 13, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor den notesblok, der omtales i billedteksten, blev fundet.

Forevist ekstraktens side 876, foto 33, forklarede vidnet, at han tog billede af posen. Som han husker det, stod posen på gulvet, eller også hang den på en knage i bryggerset. Det var ikke ham, der fandt posen.

Forevist ekstraktens side 877, foto 35, forklarede vidnet, at han mener, at tændsnoren blev fundet ovre ved bordet i bryggerset. Han husker ikke, om det var ovenpå eller under bordet.

Forevist ekstraktens side 823, foto 7, forklarede vidnet, at kemikalierne lå i den hvide pose under bordet. Tændsnoren mener han blev fundet på hylden til højre for vaskemaskinen.

Forevist ekstraktens side 876, foto 34, forklarede vidnet, at da han blev til-kaldt til bryggerset, var kemikalierne allerede blevet fundet.

Forevist ekstraktens side 825, foto 11, forklarede vidnet, at computeren blev fundet på bordet.

Forevist ekstraktens side 868, foto 18, forklarede vidnet, at legevognen stod inde i stuen mellem sofaarrangementet og tv’et.

side 135

Forevist ekstraktens side 821, foto 3, forklarede vidnet, at der ved ransagnin-gen blev fundet en skifteramme med et symbol fra Islamisk Stat. Han husker ikke, hvor skifterammen blev fundet.

Forevist ekstraktens side 905, foto 38, og side 911, foto 49, forklarede vid-net, at det sagtens kan være den skifteramme, som blev fundet. Skifterammen kan sagtens være fundet et andet sted end i køkkenet.

Forevist ekstraktens side 873, foto 28, forklarede vidnet, at han var med til at ransage i skuret, hvor der blev fundet en pose med jagtpatroner. Som han husker det, lå posen i en sportstaske, hvor der også lå en pumpgun. Det var således politiet, der tog posen ud af sportstasken. Han husker ikke, om sportstasken var åben eller lukket, da den blev fundet.

Forevist ekstraktens side 864, foto 9, forklarede vidnet, at det godt kan se ud som om, at den forreste hvide genstand kan være en pude. Han husker det ikke.”

Politiassistent Vidne 8's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

”Politiassistent Vidne 8 forklarede, at han deltog i ransagning på Adresse 1 den 7. februar 2021. Han har ikke taget fotografierne i sagen.

Forevist ekstraktens side 927, foto 80, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor flyttekassen befandt sig i skuret. Han husker ikke, hvor de forskellige ting blev fundet i skuret.

Forevist ekstraktens side 931, foto 87, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor brochuren blev fundet.

Vidnet havde en koordinerende rolle under ransagningen, og det var således ham, der registrerede de fund, der blev gjort.

Forevist ekstraktens side 896, foto 19, forklarede vidnet, at maskinpistolen blev fundet under ransagningen dagen forinden, men først registreret under den ransagning, som vidnet deltog i. Han mener, at det var en hundefører, der fandt våbnet, men han er ikke helt sikker.

Forevist ekstraktens side 904, foto 36, forklarede vidnet, at han ikke var til stede, da genstanden blev fundet. Vidnet var primært udenfor. Holdet var delt op, så en kollega indenfor noterede, hvad der blev fundet indenfor, me-dens vidnet havde fokus på udenomsarealerne, herunder skuret.

Forevist ekstraktens side 905, foto 38, forklarede vidnet, at han ikke ved,

side 136

hvor skifterammen blev fundet.

Forevist ekstraktens side 934, foto 93, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor i skuret fyrværkeriet blev fundet.

Vidnet var slet ikke inde i huset under ransagningen. Han var først inde i hu-set, da ransagningen var afsluttet. Huset var spartansk indrettet og ryddeligt. Skuret, derimod, var kaotisk.”

Politiassistent Vidne 9's vidneforklaring er gengivet således i rets-bogen:

”Politiassistent Vidne 9 forklarede, at han deltog i en ransagning på Adresse 1 den 16. juni 2021. Han kender ikke baggrunden for be-slutningen om genransagning. Udover politifolk deltog ingeniørtropper og personale fra Ammunitionsrydningstjenesten (EOD), fordi politiet ikke havde forstand på, hvad der kunne være relevant i forhold til eksplosiver.

Forevist ekstraktens side 961, foto, forklarede vidnet, at det er ham, der har taget billedet. Han har benævnt genstanden som en tændsats efter anvisning fra ingeniørtropperne eller EOD. Det var vidnet, der skrev rapporten og tog billederne, så det var ikke vidnet, der selv fandt den nævnte tændsats. Kuty-men er, at man ikke piller ved genstanden, når man gør et fund, sådan at der kan tages et billede af genstanden, der hvor den ligger. Han kan dog ikke si-ge, om kutymen er fulgt i det konkrete tilfælde.

Forevist ekstraktens side 970, fotos af skærmbilleder, forklarede vidnet, at eksperterne forklarede ham, at der i en espressomaskine sad en dims - en ty-ristor - der var vigtig, idet den kan bruges ved fremstilling af en bombe. Esp-ressomaskinen blev derfor beslaglagt. Den pågældende espressomaskine blev fundet i skuret, som det ses på billedet i ekstrakten på side 969.”

Vidne 10's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidne 10 forklarede, at han kender Tiltalte 1 via sit tømrerfirma. I 2012 skulle han bruge nogle isolatører, og i den forbindelse fandt han Tiltalte 1. Han har haft Tiltalte 1 ansat i 7-8 år, idet der dog har været kortere perioder, hvor der ikke har været arbejde til Tiltalte 1. Tiltalte 1 var en stabil og god arbejdskraft. I en periode, var det kun vidnet og Tiltalte 1, der kørte som makkere. Det var vidnet, der styrede arbejdet, og informerede Tiltalte 1 om, hvor han skulle møde. Nogle opgaver udførte de sammen, andre udførte Tiltalte 1 alene. Tiltalte 1 var ansat på fuld tid. Der var meget sjældent overarbejde eller arbejde i weekender. Opgaverne lå geografisk primært på Vestsjælland. Tiltalte 1 havde til sidst en firmabil, som han tillige anvendte til kørsel til og fra arbejde. Bilen var på gule plader og måtte ikke benyttes privat. Tiltalte 1 registrerede nogle gange en privat kørsel via SKAT. Det skete 3-4 gange, bl.a. i forbindelse med flytning. Vidnet og Tiltalte 1 havde ik-ke kontakt privat. Det var udelukkende en arbejdsmæssig relation, og vidnet

side 137

kendte ikke nærmere til Tiltalte 1's familiære forhold. Firmabilen var udstyret med GPS, og politiet har fået bilens data udleveret.

Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakt 3, side 28, afhøringsrapport af 16. marts 2021, hvor følgende er anført:

” Angående GPS på bilen, havde Vidne 10 selv gennemgået denne ca. 2 år tilbage i forbindelse med anholdelsen. Han havde ikke fundet andet end hvad der var kendt i forhold til arbejdsrelaterede opgaver. Tiltalte 1 havde været meget omhyggelig med at udfylde køresedler til SKAT, såfremt han skulle anvende køretøjet til andet end arbejde og Vidne 10 mente at Tiltalte 1 havde anvendt bilen til flytning, 1-2 gange i de 8 år.”

Vidnet forklarede, at han ikke kan huske sin forklaring til politiet, men han kan dog sige, at han ikke har gennemgået loggen.

Han og Tiltalte 1 talte ikke om politik. Tiltalte 1 var en stille og rolig type. De talte mest om arbejde. Tiltalte 1 har ikke nævnt ret meget om sit forhold til religion.”

Speciallæge Vidne 11's vidneforklaring er gengivet således i retsbo-gen:

”Speciallæge Vidne 11 forklarede, at hun har kendt Tiltalte 3 si-den 2015, på hvilket tidspunkt Tiltalte 3 blev henvist til distriktspsykiatrien, hvor vidnet arbejder som psykiater. Vidnet fik oplyst, at Tiltalte 3 havde haft det psy-kisk svært, og at der var mistanke om en bipolar lidelse. Vidnet så Tiltalte 3 i konsultation efter aftale de første par år, og senere blev en distriktssygeple-jerske tilknyttet. Kontakten har ikke været hyppigere i de seneste år, end den var i starten. Tiltalte 3 har lidt af social angst, så derfor var det i de første år kun vidnet, der havde samtaler med Tiltalte 3. I starten sås de ca. en gang om måne-den. Derefter var der en periode, hvor Tiltalte 3 fik en depression og derfor ikke kunne møde til samtaler. I nogle perioder var kontakten med Tiltalte 3 hyppigere og suppleret af telefonsamtaler.

Tiltalte 3 har fortalt vidnet, at hendes forældre blev skilt kort efter, at de kom til Danmark fra Irak. Tiltalte 3 og hendes søskende fik derefter bopæl hos moderen. Tiltalte 3's relation til moderen har været ret anstrengt, fordi Tiltalte 3 har oplevet, at moderen ikke har haft megen forståelse for hende. Tiltalte 3 har også fortalt, at hun havde det meget svært, da hun boede hjemme, og at der var vold i hjem-met. Hun havde mange pligter med rengøring og madlavning, og hvis hun ik-ke gjorde det godt nok, blev hun slået af sine brødre. Hun fik også skæld ud, hvis hun købte ting, som brødrene ikke billigede. Tiltalte 3 accepterede brødrenes styre for at undgå at blive slået. Tiltalte 3's søstre var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra.

Tiltalte 3's relation til Tiltalte 1 var også et tema i behandlingen. Tiltalte 3 var meget glad for ham. I starten var det lidt svært for hende, men hun beskrev ham altid som en

side 138

sød og omsorgsfuld mand og en god far. Han behandlede hende anderledes, end hendes egen familie gjorde.

Tiltalte 3 har fortalt, at Tiltalte 1 havde et hus, som hun tilbragte megen tid i, men at hun samtidig havde sin egen lejlighed, som hun kunne trække sig tilbage til. Det er vidnets indtryk, at Tiltalte 3 forsøgte at være hos sin mand, for at hendes søn kunne se sin far. Hun ved ikke, hvor meget Tiltalte 3 opholdt sig hos Tiltalte 1. Tiltalte 3 hjalp også sin mor og opholdt sig der, fordi moderen var syg. Moderen hav-de været syg i flere år, og Tiltalte 3 hjalp hende dagligt.

Tiltalte 3 havde altid tørklæde på under konsultationerne med vidnet.

Tiltalte 3 var løbende meget bekymret for Person 10, fordi han havde flere forskellige sygdomme og derfor var indlagt på sygehuset en del gange. Det fyldte meget for Tiltalte 3.

Tiltalte 3's sociale angst betød, at hun fx havde svært ved at gå udenfor og købe ind. Hun fik hjertebanken. Der var to sygeplejersker, der behandlede Tiltalte 3 med kognitiv terapi og i praksis forsøgte at gå ud med hende. Problemet var rigtigt stort i starten, men det blev bedre, efter hun fik Person 10.

Tiltalte 3 var meget optaget af rengøring i sine maniske faser, og nogle gange gjorde hun rent hele natten.

Den sociale angst har påvirket Tiltalte 3 rigtigt meget gennem årene. Tiltalte 3 har de-suden haft mange depressive perioder, hvor hun ikke har kunnet komme ud af sengen. Disse perioder har varet op til 14 dage.

Tiltalte 3 blev henvist til distriktspsykiatrien i By 1 fra distriktspsykiatrien i Roskilde.”

Vidne 12's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

Vidne 12 forklarede, at Center for Terroranalyse er et fusionscenter med me-darbejdere fra Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterret-ningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Medarbejderne er som regel ansat i centret i 2-3 år, hvorefter de roterer tilbage til den myndighed, hvorfra de kom. Center for Terroranalyse er et analysecenter med akademiske me-darbejdere, som laver strategiske analyser om terrortrusler mod Danmark og mod danske interesser i udlandet. Centret udarbejder også erklæringer til brug for retssager.

Islamisk Stat er en militant, islamistisk organisation, som primært er aktiv i Syrien og Irak, og som er anført på diverse sanktionslister. Bl.a. USA, Cana-da, Storbritannien og Australien har i øvrigt anført Islamisk Stat på terrorli-ster. Militant islamisme er en fortolkning af islamisk ideologi, der legitimerer brugen af vold for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål. Vidnet

side 139

kan i denne forbindelse henvise til centrets erklæring, der ses i ekstrakten på side 5567.

Islamisk Stat har haft flere navne gennem tiden. I 2004 var navnet AQI, hvil-ket var en forkortelse for Al-Qaeda i Irak. I oktober 2006 skiftede AQI navn til Islamisk Stat i Irak. Den 29. juni 2014 erklærede den daværende talsmand for Islamisk Stat et kalifat for etableret og fastslog, at navnet for organisatio-nen var Islamisk Stat. Generelt kan man sige, at fra 2014 og frem havde Isla-misk Stat et meget stort og udviklet propagandaapparat, der bl.a. spredte budskabet om at tilslutte sig Islamisk Stat. Den daværende talsmand bad i 2014 alle muslimer i verden om at slutte sig til Islamisk Stat. I 2014 skete udbredelse af propaganda bl.a. via Twitter, hvor Islamisk Stat f.eks. overtog forskellige hashtags, der knyttede sig til helt andre ting, der normalt ikke ville have sammenhæng med Islamisk Stat. F.eks. benyttede Islamisk Stat fod-boldrelaterede hashtags i forbindelse med VM i fodbold, og på den måde blev organisationens beskeder udbredt til en større kreds. Islamisk Stat udgav fra 2014 til 2017 i hvert fald to engelsksprogede magasiner. Bl.a. udgav or-ganisationen magasinet Dabiq fra 2014 til september 2016. Derudover havde og har Islamisk Stat en række andre mediegrupper tilknyttet. Disse grupper producerer bl.a. grafiske videoer såsom henrettelsesvideoer samt lydfiler. Te-maet i de skrevne magasiner og artikler handler bl.a. om livet i Islamisk Stat, og der ses bl.a. artikler om levevilkår og fremskridt på slagmarken. Der udgi-ves også vejledninger til udførelse af terrorangreb.

Foreholdt ekstraktens side 5569, retserklæring om Islamisk Stat, forklarede vidnet med udgangspunkt i det optrykte landkort, at det er beskrevet, hvor-dan Islamisk Stat havde kontrol over forskellige områder mellem de med rødt markerede byer. Det er ligeledes beskrevet, at Islamisk Stat i de kontrol-lerede områder havde opbygget en administration. Vidnet har ikke særlig kendskab til By 11.

I 2014 og 2015 udførte Islamisk Stat en række forskellige angreb i Vesten, herunder mod en koncertsal og et stadion i Frankrig. Der har også været selvmordsangreb og en række knivangreb gennem årene. Angrebene har en-ten været dirigeret eller inspireret af Islamisk Stat.

Koalitionen begyndte at bekæmpe Islamisk Stat fra efteråret 2014, og deref-ter begyndte Islamisk Stat at miste kontrol over territorier. I oktober 2017 mistede Islamisk Stat kontrollen over Raqqa, og i marts 2019 mistede man kontrollen over Baghouz. Baggrunden for koalitionens aktive bekæmpelse af Islamisk Stat var erklæringen i 2014 om oprettelsen af et kalifat samt oplys-ningerne om, at Islamisk Stat begik overgreb på civilbefolkningen, herunder på minoriteter. Islamisk Stats talsmand opfordrede endvidere verdens musli-mer til at tilslutte sig kalifatet. I efteråret 2014 opfordrede talsmanden for Is-lamisk Stat til at angribe mål i Vesten, og derefter kunne man se flere angreb mod vestlige mål. Det sås bl.a. i Frankrig. Vidnet kan endvidere henvise til oplysningerne i retserklæringen om, at der bl.a. blev udgivet en video den 19.

side 140

august 2014 med titlen ”A Message to America” , der viste henrettelsen af et amerikansk gidsel i Syrien. Det var en reaktion på de amerikanske luftangreb.

Islamisk Stat opererer stadig som terrororganisation, men mest i Syrien og Irak. Der var bl.a. et større angreb på et fængsel i Syrien i starten af 2022, hvor Islamisk Stat angreb fængslet for at befri indsatte medlemmer af Isla-misk Stat. Vidnet kan ikke på stående fod huske, om Islamisk Stat har lagt navn til terrorangreb i Vesten i 2020 og 2021. Der har været få terrorangreb, men vidnet kan ikke sige, om Islamisk Stat har været involveret.

Islamisk Stats ideologi er militant islamistisk og følger en bestemt fortolkning af islam. Vidnet kan ikke uddybe dette nærmere. Militante islamister anser bl.a. brugen af vold mod dem, som de ikke anser som muslimer, for at være berettiget.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 16, forklarede vidnet, at billedet viser Islamisk Stats flag, der har været anvendt siden 2007.

Den øverste del af flaget med hvid tekst er den første del af den islamiske trosbekendelse, der kan oversættes til: ”Der er ingen anden gud end gud” . Den nederste tekst er den anden del af trosbekendelsen. Teksten kan over-sættes til: ”Muhammed er guds sendebud” . Udtrykket ”Profetens segl” er en reference til profeten Muhammed, som ifølge koranen tillægges betydningen som profeternes segl ved at bekræfte tidligere profeters åbenbaringer. Flagets baggrund er sort, fordi Muhammad ifølge islamisk tradition i kamp førte an med et sort flag. Der er flere andre militante islamistiske grupper, der har ta-get tilsvarende flag med sorte farver og trosbekendelsen til sig, men ikke med præcis samme design som Islamisk Stats flag. Saudi Arabien og Afghanistan har trosbekendelsen i deres nationale flag, og Irak har dele af trosbekendels-en i sit flag.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 20, foto af person med løftet pegefinger, for-klarede vidnet, at den løftede pegefinger er en anerkendelse og bekræftelse af guds enhed i den islamiske tro. Det hedder Tawhid. Den løftede pegefinger er et symbol eller en handling, som ofte ses i propaganda fra Islamisk Stat, bl.a. i Dabiq magasinet.

Tegnet kan også bruges i en ikke-militant islamisk sammenhæng. Når man beder, siger man trosbekendelsen. Tegnet kan godt bruges i den forbindelse. Hvorvidt tegnet er udtryk for militant islamisme, er en juridisk vurdering, som det ikke tilkommer Center for Terroranalyse at foretage. Tegnet skal ses i sammenhæng med andre oplysninger i en given sag. Tegnet kan også ses anvendt i f.eks. sportslige sammenhænge.

Vidnet er ikke bekendt med, hvilket flag gruppen Al Shabaab anvender.”

Professor Vidne 13's vidneforklaring er gengivet således i

side 141

retsbogen:

”Professor Vidne 13 forklarede, at han er islamforsker og professor. Han underviser og forsker i moderne islam i den arabiske verden. Der er ikke særligt mange muslimer, der er militante, men der er nogle, og de opfatter også det, som de udøver, som islam. Islam praktiseres i høj grad ved at bevidne, at der kun er en gud, og ved at bede fem gange om dagen. Der er i løbet af året også en række ritualer, der er en del af den religiøse praksis, og som også praktiseres af militante islamister. Militante islamister praktiserer således også ramadanen i større eller mindre grad. Ramadanen er en måned i den islamiske kalender, hvor man markerer, at koranens åbenbaring begyndte. Det gør man først og fremmest ved at faste i dagtimerne. Traditio-nen med at faste er blevet mere og mere normal fra 1970’erne og frem. Man afslutter ramadanen med en festlighed, der på arabisk hedder Eid. Børnene faster som udgangspunkt ikke, men de meget praktiserende vil måske inspi-rere eller presse børnene til at starte tidligt.

Jihadismen er en bestemt politisk forståelse af, at man skal arbejde for at ind-føre islamisk overherredømme og herunder ved anvendelse af vold. Nogle muslimer går meget op i de mange regler for livsførelse. Disse regler kommer fra den klassiske islamiske jura og er udledt af Koranen og profetens ek-sempler og udtalelser. Det kan være alt fra påklædning til toiletbesøg. Der er mange forskellige skoler om, hvordan man skal praktisere islam.

Sharia betyder guds åbenbarede lov. Kristne og jøder har også en ”sharia” i den forstand, at det er en åbenbaret lov. Sharia er blevet lidt af et slagord for, hvordan man skal indføre den nye orden; det nye overherredømme. Islamisk Stat mener, at de har indført sharia i deres stat. Hvis man bor i Islamisk Stats kalifat, skal sharia følges. Hvis man er bosat i et andet land, vil man også som tilhænger af Islamisk Stat skulle leve efter disse regler. Islamisk Stat har et defineret regelsæt for f.eks. påklædning og udseende, og således skal mænd bære kjortler og have skæg, mens kvinder skal være helt tildækkede, så kun øjnene kan ses. Alkohol er forbudt i den islamiske jura. Sang praktiseres i is-lamisk jura. De meget puritanske udøvere af islam er imod instrumenter, mu-sik og dans. Islamisk Stat har indspillet hymner/nasheeds, hvor der synges a cappella. Klassisk islamisk jura er også skeptisk over for låntagning, men der har dog igennem de sidste 50 år været en bevægelse, og der ses nu islamiske banker.

Islamisk Stat har levet af at plyndre og inddrive told og skatter. På den måde var det en slags velfærdsstat, men dog sådan, at alle var afhængige af staten for at blive forsørget.

Vidnet bekendt er der folk i Danmark, der lever efter de regler, som Islamisk Stat har udstukket. Det er der også andre steder i Vesten. Der er betragteligt flere salafister end jihadister i Vesten. Særligt for jihadister er, at man mener, at man er forpligtet til at gå i krig for islam, hvilket salafister ikke mener. I

side 142

Frankrig er der eksempelvis ganske mange salafister.

Al-Qaeda opstod i slutningen af 1980’erne. Omkring 1999-2000 var der en i Irak bosiddende jordaner ved navn al-Zarqawi, der i lang tid var forbundet med Al-Qaeda, men det kom til et brud, og al-Zarqawi ledte derefter Isla-misk Stat i Irak. I 2003 blev han leder af en modstandsbevægelse mod den amerikanske besættelse. Al-Zarqawi blev slået ihjel omkring 2006 eller 2007. Efterfølgende kom Person 47 til, og med ham begyndte bevægelsen at etablere sig i Syrien i ca. 2011-2012. Derefter kaldte bevægelsen sig Islamisk Stat eller ISIS. I 2014 indtog bevægelsen Mosel i Irak. Der blev erobret sto-re områder i Irak og i det østlige Syrien. Den vestlige verden erklærede he-refter krig mod Islamisk Stat, og Islamisk Stat svarede igen ved at opfordre til terror mod mål i Vesten. Først omkring 2014 kan man tale om en samlet organisation ved navn Islamisk Stat, forkortet til IS. Islamisk Stat fik en langt større tilstedeværelse omkring 2014, og en del muslimer tilsluttede sig orga-nisationen. Omkring 2019 blev Person 47 slået ihjel af amerikanerne, og Islamisk Stat mistede væsentlige territorier. Islamisk Stat er dog stadig til stede i Syrien, Irak, Afghanistan, Afrika og Kaukasus.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 16, foto af flag, forklarede vidnet, at flaget til-hører Islamisk Stat. Sunni-jihadiske grupper kan godt lide dette flag. Islamis-ke grupper, der ikke nødvendigvis er voldelige, bruger typisk den grønne far-ve. Flaget med Muhammeds stempel er typisk for Islamisk Stat. Han husker ikke, hvornår flaget blev taget i brug af Islamisk Stat. Det var i hvert fald i brug, da kalifatet blev erklæret. Flaget symboliserer den stat, der var, da Mu-hammed døde.

Gruppen Al Shabaab har et flag, der også er på sort baggrund. Han kan ikke udtale sig nærmere herom.

Den løftede pegefinger er ikke så hyppigt brugt, men viser, at der kun er én gud. Han har bl.a. set symbolet brugt til store fodboldkampe. Det er ikke centralt, når man beder i det daglige. Man siger trosbekendelsen i forbindelse med bønnen.

En almisse, Zakat, er noget, som alle muslimer skal betale. Den betales typisk efter ramadanen. Islamisk Stat lavede en form for statsligt almissesystem der-ved, at Islamisk Stat indsamlede penge via Zakat, hvorefter man fordelte al-misserne til fattige og trængende og til krigere i Islamisk Stats tjeneste.

Islam har et kæmpe korpus med alverdens regler, som måske ikke behøves i dag, men som nogle muslimer går meget op i.

Der er mange forgreninger inden for islam, både teologisk i form af sunni og shia, og ved forskellige grupperinger såsom salafister. Islamisk Stat er jihadi-ster med en konservativ og puritansk form for islam. Forskellen mellem en ji-hadist og en salafist er, at førstnævnte er villig til at anvende vold. Radikale

side 143

jihadister vil mene, at deres udlægning af Islam er den eneste rigtige. Islamisk Stat og salafister generelt opfordrer ikke til, at den enkelte muslim bliver klo-gere på tro ved også at konsultere værker om andre trosretninger.

Alkohol og stoffer er ikke tilladt i Islamisk Stat, men er set brugt af soldater i forbindelse med krigshandlinger.

Nasheeds anvendes også i sufismen. Nasheeds bruges også af Islamisk Stat til at rekruttere.

Jihad betyder krig eller, hvis man går til ordets rod, anstrengelse. Jihad byg-ger på opfattelsen af, at muslimer har ret til at forsvare sig. Den moderne for-ståelse af ordet er, at det er en ”forsvarskrig” . Jihadister opfatter det sådan, at man skal gå i krig for sin religion for at blive komplet. Jihad kan også for-stås som kampen mod djævlen og djævelske tilbøjeligheder, men den fortolk-ning afviser jihadister dog.

”Inshallah” betyder ”Om gud vil” . Det kan betyde mange forskellige ting af-hængig af tonefaldet og andet. Det er en meget almindelig vending blandt muslimer.”

Vidne 14's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

Vidne 14 forklarede, at hun kender Tiltalte 2, idet hun har været udpeget som støtteperson for ham. Nærmere bestemt blev hun i 2006 af byretten i Dessau-Rosslau udpeget til at repræsentere Tiltalte 2 i retlige anliggender samt bistå ham i hans formueforhold. Hun har i den forbindelse bl.a. hjulpet ham med at søge socialhjælp. Hun har også hjulpet ham med at aftale lægebesøg. Tiltalte 2 havde ikke behov for hendes bistand til daglige gøre-mål som f.eks. indkøb. Tiltalte 2 opholdt sig for det meste i By 2, men i de se-nere år opholdt han i sig også i Danmark, hvor han besøgte sine forældre. Vidnet har ikke hjulpet Tiltalte 2 med bankforretninger. Den slags har han selv klaret. Vidnet vil dog vurdere, at Tiltalte 2 ikke selv vil være i stand til at oprette en bankkonto. Tiltalte 2 modtog sociale ydelser fra staten. Han har selv admini-streret sin økonomi, men vidnet har hjulpet ham med at søge om socialhjælp. Hun har også hjulpet ham ved anden kontakt til de sociale myndigheder og jobcenteret.

Tiltalte 2's forældre og søster har hjulpet ham, og de sørgede bl.a. for, at han huskede at tage sin epilepsimedicin, ligesom de bistod ham ved lægebesøg og samtaler hos vidnet. Tiltalte 2 havde brug for støtte, idet han har en personlig-hedsforstyrrelse, der bl.a. gør, at han får angst ved kontakt med fremmede personer.

Vidnet tror, at denne sag drejer sig om, at der i Tiltalte 2's lejlighed blev fundet materiale til fremstilling af ammunitionsartikler. Det tyske delstats- og for-bundspoliti kontaktede hende i anledning af sagen. Hun fik da af politiet op-

side 144

lyst, at der under en ransagning i Tiltalte 2's lejlighed var fundet sortkrudt og nogle pakker, og at han var mistænkt i sagen. På tidspunktet for ransagnin-gen, må Tiltalte 2 have befundet sig i Danmark. Hun er blevet afhørt af det tyske politi. Hun husker ikke, hvornår afhøringen fandt sted.

Hun havde sidst møde med Tiltalte 2 i september 2020 i By 2, hvor han sam-men med sin mor var på vidnets kontor til en helt sædvanlig kontaktsamtale.

Vidnet havde ikke så meget kontakt med Tiltalte 2 de sidste to eller tre år forud for anholdelsen af ham. Hun har ikke bemærket noget ud over det sædvanli-ge for Tiltalte 2 i de seneste år. Tiltalte 2 er et meget tilbageholdende menneske. Hun er ikke længere kontaktperson for Tiltalte 2, idet hvervet er ophørt grundet hans fravær fra By 2.”

Vidne 15's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

Vidne 15 forklarede, at hun har tre døtre og to sønner. Vidnet bor i By 1, mens hendes børn bor forskellige steder i Danmark og Sverige. Hun ved dog ikke, hvor hendes søn, Person 1 bor. Hun har igennem årene ikke hjulpet sine børn økonomisk. Hendes børn forsørger sig selv. Vidnet har fra tid til anden givet sine børnebørn pengegaver.

Person 1 rejste på et tidspunkt til Irak og senere til Tyrkiet. Vidnet ved ikke yderligere om det. Hun har ikke haft kontakt til Person 1 siden han rejste – hel-ler ikke gennem andre.

Det er korrekt, at vidnet var syg og blev opereret i februar 2015. Vidnet fo-retog sig ikke nogen økonomiske dispositioner over for sine børn i forbin-delse med sin sygdom.

Adspurgt på ny forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun, da hun blev syg, gav hver af sine børn en pengegave. Børnene fik det samme beløb, men hun husker ikke beløbets størrelse. Person 1 fik i den forbindelse også et beløb. Tiltalte 1 var behjælpelig med at sende pengene til Person 1. Vidnet har på sin telefon fra Person 1's hustru fået tilsendt billeder af Person 1's børn. Vidnet sendte penge til Person 1 for at hjælpe hans børn. Tiltalte 1 hjalp som sagt med at få sendt pengene til Person 1, men vidnet er ikke nærmere bekendt med, hvordan det fo-regik. Hun har flere gange givet Person 1 penge, men hun husker ikke hvornår. Pengene skulle som sagt gå til Person 1's børn. Vidnet har muligvis to gange via Tiltalte 1 sendt penge som almisser til de fattige.

Person 1 rejste i sin tid til Irak for at besøge sine onkler, men han kom ikke til-bage til Danmark. Person 1 har ikke kontaktet vidnet efter udrejsen.

Forevist ekstraktens side 3352 og 3354, billeder af mand med barn, forklare-de vidnet, at hun ikke genkender billederne. Det er første gang, at hun ser dem. Manden på billederne har skæg, og hun ved ikke, hvem han er. Person 1

side 145

delte generelt ikke sine interesser med vidnet. Person 1 fremstod helt almindelig for vidnet.”

Oplysninger om de tiltalte personlige forhold

Udlændingestyrelsen har den 3. august 2022 om udvisningspørgsmålet ved-rørende Tiltalte 1 udtalt bl.a.:

"Opholdsgrundlag og længde

Den 23. marts 2004 søgte Tiltalte 1 via Syrien om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. Tiltalte 1 fik den 25. april 2005 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændin-gelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den 5. november 2006. Denne tilladelse er senest den 30. januar 2018 meddelt tidsubegrænset.

Den 27. juli 2005 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den 27. juli 2005, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsføl-ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovo-vertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 1 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 6 måneder.

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 1. juni 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:

er født og opvokset i Damaskus i Syrien, hvor han var indtil han

var ca. 10 år gammel

har gået i skole i Syrien indtil 5. klasse

ankom til Danmark juni 2005

side 146

har arbejdet som håndværker, herunder som ufaglært tømrer og

isolatør i ca. 9,5 år ved Virksomhed, men var oprindeligt ud-dannet murer

har gået på sprogskole, hvor han har bestået dansk prøve 3 føler sig komfortabel ved både at skrive, læse og tale dansk har været islamisk gift med Tiltalte 3 siden 2012, som han har en søn på 4 år med

har sine forældre, søster og kones familie i Danmark

formentlig havde familie i Syrien, som han ikke har kontakt med har været på ferie i Syrien af 3-5 ugers varighed i 2008, 2009, 2010 og 2011

ikke har aftjent værnepligt i Syrien, og derfor vil blive pålagt vær-nepligt, hvis han vender retur

taler, skriver og læser flydende arabisk.

Udlændingestyrelsen skal bemærke, at det fremgår af Det Centrale Per-sonregister (CPR), at Tiltalte 1 er ugift og har et barn, der er mind-reårig dansk statsborger på 4 år."

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. februar 2021.

Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 24. februar 2022 fra Retspsykiatrisk Klinik fremgår bl.a.:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg i tidsrummet for det påsigtede. Han er normalt begavet. Han var ikke på-virket af rusmidler i tidsrummet for det påsigtede,og der er ikke holde-punkter for at antage, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Observanden lider af epilepsi, men der er ikke grund til at antage, at han i tidsrummet for det påsigtede havde sløvede åndsevner som følge af epilepsi.

Observanden er opvokset i Syrien, Østrig og fra teenageårene i Tysk-land. Opvæksten var angiveligt tryg og god. Fra 18-årsalderen har han og en ældre bror fortsat boet i Tyskland, mens moren og to yngre sø-skende blev familiesamført med faren, der havde fået opholdstilladelse i Danmark. Observanden har afsluttet skolegang uden eksamen og ikke siden været i beskæftigelse eller gennemført uddannelse. Relateret til sit helbred modtager observanden pension. Han er enlig og har ingen børn. Han bebor en lejlighed i Tyskland, men opholder sig størstedelen af ti-den i Danmark hos sin familie. Det øvrige netværk er beget begrænset.

Observanden har aldrig haft et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

side 147

Observanden har siden tidlig alder lidt af store vanskeligheder i sociale situationer, en følge af udtalt social fobi. Han har vanskeligheder med at færdes uden for hjemmet, hvilket har haft afgørende indflydelse på mu-ligheden for at gennemgå uddannelse og arbejdstræning som vigtige for-udsætninger for et selvstændigt liv. Han har tidligere været afhængig af mentor og familiens støtte i forhold til opgaver relateret til ophold og bolig, samt regelmæssigt indtag af lægemiddel mod epilepsi. Observan-den har ikke været i psykiatrisk behandling for social fobi. Sprogbarrie-ren har været bidragende hertil.

Ved aktuelle undersøgelse fremstår observanden først og fremmest præ-get af de begrænsninger, der relaterer sig til den sociale fobi. Han virker personlighedsmæssigt skrøbelig, umoden og med få ressourcer. Han er normalt begavet og uden tegn til dybere psykopatologi, fund der be-kræftes i den psykologiske undersøgelse, hvor han opnår en samlet IQ-score på 83.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straf-felovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig lige-artet kriminalitet som mere formålstjenlig en straf."

Udlændingestyrelsen har den 2. august 2022 om udvisningspørgsmålet ved-rørende Tiltalte 2 udtalt bl.a.:

"Opholdsgrundlag og længde

Den 23. marts 2004 søgte Tiltalte 2 om opholdstilladelse i Dan-mark efter reglerne om familiesammenføring. Den 25. april 2005 blev han meddelt afslag er på.

Den 8. november 2005 indrejste Tiltalte 2 i Danmark uden op-holdsgrundlag, hvorefter han i foråret 2006 blev udsendt til Tyskland.

Tiltalte 2 har således ingen opholdstilladelse i Danmark og har dermed ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes for-stand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. juni 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:

Har opholdt sig i Danmark i 1 måned ad gangen afbrudt af en

side 148

uges ophold i Tyskland i de seneste 5 år,

Var hos sin mor og far og når opholdt sig i Danmark samt hos

Tiltalte 1 og Tiltalte 3,

Ikke har nogen aktuel omgangskreds i Tyskland, da han alene så sin bror 1 gang om året og hans 2 venner fra henholdsvis Pa-læstina og Tibet var flyttet,

Kom til Tyskland med sin mor og søskende i 1998, Havde søgt om familiesammenføring til sin far, der efterfølgen-de var kommet til Danmark, men havde fået afslag herpå, Havde gået i skole til 7. klasse i Syrien og herefter 2 år i Tysk-land uden at få noget ud af dette,

Kun taler en smule tysk og ikke taler dansk, men behersker ara-bisk på normalt niveau,

Ikke har haft et arbejde i hverken Danmark eller Tyskland Lider af angst og epilepsi,

Hverken er gift eller har børn,

Ikke har kontakt til familiemedlemmer i Syrien udover at han nogle gange har talt i telefon med sin moster, og Ikke har været i Syrien siden han udrejste i 1998."

Tiltalte 2 har i forbindelse med denne sag været frihedsberøvet fra den 6. februar 2021.

Udlændingestyrelsen har den 2. august 2022 om udvisningspørgsmålet ved-rørende Tiltalte 3 udtalt bl.a.:

"Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 3 blev den 29. september 1997 meddelt opholdstilladelse som kvoteflygtningen efter udlændingelovens § 8, hvorefter hun den 6. no-vember 1997 indrejste i Danmark, hvor hun blev tilmeldt CPR.

Opholdstilladelsen blev den 16. november 2010 meddelt tidsubegrænset.

Den 21. juni 2011 blev Tiltalte 3 dansk statsborger ifølge CPR.

Længden af Tiltalte 3's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den 6. november 1997, hvor pågældende blev til-meldt folkeregistret i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den 6id, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsføl-ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovo-vertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 3 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte

side 149

periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år og 3 må-neder.

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 3 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. juni 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte 3 blandt andet har oplyst, at hun:

Har opholdt sig i Danmark siden 1997,

Har afsluttet folkeskolen og STX i Danmark, men aldrig er be-gyndt på en videregående uddannelse,

Mest har haft danske veninder, men ikke har holdt kontakten til dem på grund af problemer med angst, som hun har lidt af si-den hun var 16,

Var 1 år gammel da hun forlod Irak, og derfor ikke havde no-gen erindringerne om sin resterende familie der, Har arbejde som dansk/arabisk tolk omkring 2007/2008 Er islamisk gift med Tiltalte 1, som hun har boet sammen med siden 2012,

Har en søn på 4 år med Tiltalte 1,

Mor og søskende i Danmark, som hun har en tæt relation til, Hverken kan læse til skrive arabisk, men kan tale det "lidt over middel",

og

Ikke vil byde sin søn at skulle vokse op i Irak."

Tiltalte 3 har i forbindelse med denne sag været frihedsberøvet fra den 6. februar 2021 til den 20. december 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Samtlige voterende udtaler:

Om Islamisk Stat og de tiltaltes tilknytning hertil

Efter indholdet af erklæringen af 22. april 2022 fra Center for Terroranalyse, og i øvrigt som ubestridt lægges det til grund at Islamisk Stat er en terroror-ganisation, der i gerningsperioderne i denne sag har begået handlinger, som er omfattet af straffelovens § 114 og § 114 a.

side 150

For så vidt angår Tiltalte 1 bemærkes, at der på elektroniske enheder, der tilhører ham, er fundet et meget stort antal filer med et militant islamistisk indhold. Der er således fundet bl.a. henrettelsesvideoer, videoer med bombe-angreb, selvmordsbombeangreb, raketangreb og tortur. Tiltalte 1 har er-kendt besiddelsen af dette materiale og har herom bl.a. forklaret, at han frem til 2018, hvor hans søn, Person 10, blev født, sympatiserede med Islamisk Stat. Han downloadede materiale fra Islamisk Stat for at forstå, hvad der foregik, og han så mange videoer med bl.a. halshugninger. På en harddisk oprettede han en mappe, som han benævnte ”terror” , og som han lagrede materiale i.

Der er på elektroniske enheder tilhørende Tiltalte 1 også fundet andet propagandamateriale fra Islamisk Stat samt i hvert fald en enkelt bombema-nual fra Islamisk Stat, og tiltalte har forklaret, at han helt frem til sin anhol-delse abonnerede på diverse nyhedstjenester med tilknytning til Islamisk Stat. På den telefon, som Tiltalte 1 anvendte på anholdelsestidspunktet, er der desuden i perioden fra efteråret 2020 og frem til anholdelsen i februar 2021 lagret 35 videoer med militant islamistisk indhold relateret til Islamisk Stat og Al Qaeda. Det bemærkes, at hovedparten af disse videoer ikke er lagret i telefonens såkaldte cache-område, og at flere af videoerne ifølge metadata er tilgået i tiden helt frem til anholdelsen af Tiltalte 1.

Endvidere er der på enheder tilhørende Tiltalte 1 fundet en video – for-mentlig optaget på et ukendt tidspunkt forud for 2015 – hvor Tiltalte 1, der er maskeret, fremstiller en blanding, der fremstår som krudt, og hvor Person 1, der filmer, taler om Islamisk Stat samt fremviser en tilvirket mobiltelefon med påloddede ledninger. Det bemærkes hertil, at der på en af Tiltalte 1's enheder også er fundet en manual til fremstilling af en detonator til en bombe bl.a. ved hjælp af en tilvirket mobiltelefon, og tiltalte har herom forklaret bl.a., at manualen blev downloadet fra en hjemmeside ved navn shumukh.com. Det fremgår af oplysninger fra amerikanske myndig-heder, at denne hjemmeside var et voldeligt ekstremistisk internet forum, der støttede Islamisk Stat i Irak.

Endvidere er der fundet fotos af Tiltalte 1, der i forskellige sammenhæn-ge poserer med Islamisk Stats flag, og fotos, hvor Tiltalte 1 fremstår maskeret og/eller i kamuflagetøj med logo for Islamisk Stat. På flere af bille-derne peger Tiltalte 1 opad med pegefingeren. Denne handling ses ifølge forklaringen fra vidnet fra Center for Terroranalyse, Vidne 12, ofte i propa-gandasammenhænge i relation til Islamisk Stat. Der er også fundet fotos fra en familiemiddag – antageligt i 2015 – hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3, hvor madretterne var pyntet med flag fra Islamisk Stat. Endvidere er der fun-det en video, hvor Tiltalte 1 reciterer en tale, der oprindeligt er holdt af en talsmand for Islamisk Stat. Talen må efter det oplyste forstås som en trus-sel rettet mod amerikanske soldater. Af videoens metadata fremgår, at video-en senest er modificeret den 27. september 2015 og senest tilgået den 1. no-vember 2020.

side 151

Der er desuden på en telefon tilhørende Tiltalte 1 fundet en række lydfiler fra 2015, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 under samtaler med deres far gav udtryk for militante islamistiske synspunkter, herunder om jihad.

Endelig er der på elektroniske enheder, der tilhører Tiltalte 1 og Tiltalte 2, fundet videooptagelser, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3's søn, Person 10, danser til en militant islamistisk nasheed fra Islamisk Stat samt i en af vi-deoerne tillige peger opad med pegefingeren. Tiltalte 1 har i tilknytning hertil forklaret, at han havde et usb-stik med forskellige sange fra Islamisk Stat, og at der i disse sange synges om at gå i kamp og om at blive martyr.

Det fremgår af fotos optaget i forbindelse med ransagning på Adresse 1 i By 1, at der ved ransagningen bl.a. blev fundet flere flag fra Islamisk Stat, herunder hjemmelavede flag, samt en billedramme med samme inskription som på Islamisk Stats flag.

Endvidere har Tiltalte 1 erkendt i flere tilfælde at have sendt eller forsøgt at sende penge til sin svoger, Person 1, der var udrejst af Dan-mark. Det må som nærmere beskrevet nedenfor lægges til grund, at Tiltalte 1 havde viden om, at Person 1 havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Efter en samlet vurdering af de ovenfor nævnte momenter er det herefter godtgjort, at Tiltalte 1 gennem en årrække, der omfatter gerningstids-punkterne, og helt frem til anholdelsestidspunktet havde interesse og sympati for militant islamisme og Islamisk Stat.

Med hensyn til Tiltalte 3 må det lægges til grund, at der ved gennemgang af elektroniske enheder fundet ved ransagningen på Adresse 1 er fundet diverse fotos fra Tiltalte 1 og Tiltalte 3's samliv, der taler for, at også hun har interesse og sympati for Islamisk Stat.

Der er således bl.a. fundet et billede af Tiltalte 1 optaget på havnen i By 1 i 2013, hvor han poserer med Islamisk Stats flag. Tiltalte 1 har he-rom forklaret, at billedet, så vidt han husker, blev taget af Tiltalte 3, mens Tiltalte 3 har forklaret, at hun ikke husker, om hun tog billedet. Der er og-så fundet to billeder fra Tiltalte 1 og Tiltalte 3's stue af Tiltalte 1 foran flaget fra Islamisk Stat, og Tiltalte 3 har om det ene billede forklaret, at hun mener, at hun har taget billedet, og at det nok er taget i forbindelse med eid i 2015. Fra 2015 ses også et billede fra en familiemiddag, hvor mad-retterne var pyntet med små flag fra Islamisk Stat. Herom har Tiltalte 3 forklaret, at hun lavede maden til middagen, men at hun ikke mener, at hun så de små flag i retterne. Der er endvidere fundet et billede af Tiltalte 3, hvor et flag fra Islamisk Stat ses ophængt i stuevinduet. Billedet er taget i Tiltalte 1 og Tiltalte 3's lejlighed i By 7, hvor de boede fra 2016 til 2018. Der er desuden fundet et billede af Tiltalte 1 med maskering, ka-

side 152

muflagetøj og vest med logo fra Islamisk Stat, og herom har Tiltalte 3 for-klaret, at hun genkender billedet som Tiltalte 1's profilbillede på hans Vi-ber profil. Endelig er der fundet billeder taget i Tiltalte 1 og Tiltalte 3's hjem i januar 2018, hvor et flag fra Islamisk Stat er hængt på fjernsynet, og hvor Tiltalte 1 er maskeret og peger pegefingeren opad. Det bemærkes i tilknytning til ovenstående, at Tiltalte 1 i øvrigt har forklaret, at Tiltalte 3 godt vidste, at han havde sympati for Islamisk Stat.

Der er ved gennemgangen af elektroniske enheder fundet ved ransagningen på Adresse 1 endvidere fundet fotos af Tiltalte 3, chatbeskeder og andet materiale i en kontekst, der taler for, at Tiltalte 3 har interesse og sympati for Islamisk Stat.

Der er således fundet et slettet billede af Tiltalte 3 i en burkalignende klæ-dedragt foran en vægudsmykning med en del af den muslimske trosbeken-delse og billeder fra en udflugt, hvor hun bærer tørklæde, har tildækket un-deransigt og peger opad med pegefingeren.

Endvidere fremgår det af chatkorrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3, at Tiltalte 3 i december 2013 modtog et billede fra Tiltalte 1, hvor Tiltalte 1 er iklædt kamuflagetøj og elefanthue, og hvor Islamisk Stats flag ses på brystet. I februar 2014 sendte Tiltalte 1 endvidere et bil-lede af en bevæbnet soldat, der holder et stort flag fra Islamisk Stat, til Tiltalte 3 og skrev, at de burde bo i By 9, hvortil Tiltalte 3 svarede: ”Ja med Guds vilje” .

Også en korrespondance fra 2014 mellem Tiltalte 3 og hendes søster Person 12 vedrørende en demonstration mod terrorisme må forstås sådan, at Tiltalte 3 gav udtryk for et ønske om at moddemonstrere ved at medbringe ”det sorte flag” , hun havde hængende i stuen, hvilket må forstås som en refe-rence til flaget fra Islamisk Stat, som Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har taget billeder af ved flere lejligheder.

Tiltalte 3 havde endvidere på sin Facebook profil i 2014 et billede af Isla-misk Stats flag.

Endelig er der på enheder tilhørende Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fundet videooptagelser, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3's søn, Person 10, danser til en militant islamistisk nasheed fra Islamisk Stat samt i en af videoerne tillige pe-ger opad med pegefingeren. Tiltalte 3 har i tilknytning hertil forklaret, at det er rigtigt, at Person 10 hørte den pågældende nasheed, men at hun ikke inte-resserede sig for teksten.

Tiltalte 3 har forklaret usammenhængende og utroværdigt om de oven-nævnte fund. Efter en samlet vurdering af de ovenfor nævnte momenter er det godtgjort, at Tiltalte 3 gennem en årrække, der omfatter gerningstids-punkterne, og helt frem til anholdelsestidspunktet havde interesse og sympati

side 153

for Islamisk Stat.

For Tiltalte 2's vedkommende bemærkes, at der på hans computer er fundet flere billeder, der relaterer sig til Al Qaeda og Osama Bin Laden samt skrifter, lydfiler, nasheeds og lignende med et militant islamistisk indhold og videoer med opfordring til jihad/hellig krig. Nogle af disse videoer er udgivet af Islamisk Stat.

Tiltalte 2's værelse i Adresse 3 i By 1, er der desu-den fundet en figur med en illustration af terrorangrebet på World Trade Center i New York, og i hans lejlighed i By 2 i Tyskland er der fundet et flag fra Islamisk Stat.

Der er endvidere på en telefon tilhørende Tiltalte 1 fundet en række lydfi-ler fra 2015, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 under en samtale med der-es far gav udtryk for militante islamistiske synspunkter, herunder om jihad.

Tiltalte 2 har senest i en chatkorrespondance fra den 29. november 2020 med Tiltalte 1 udtrykt tilfredshed med, at en brigadegeneral - be-skrevet af Tiltalte 2 som en ”gris” - var blevet dræbt af Islamisk Stat.

Tiltalte 2 har endvidere til politiet den 6. december 2021 forklaret, at han mellem 2018 og 2020 har set henrettelsesvideoer fra Islamisk Stat sam-men med Tiltalte 1; en forklaring han i nogen grad har fragået i retten.

Tiltalte 2's forklaring om de fundne effekter fremstår usammenhængen-de og utroværdig. Efter en samlet vurdering af de fund, der er gjort, tilside-sætter vi herefter Tiltalte 2's forklaring om, at han ikke sympatiserer med Islamisk Stat. Det er således godtgjort, at Tiltalte 2 gennem en år-række, der omfatter gerningstidspunkterne, og helt frem til anholdelsestids-punktet havde interesse og sympati for militant islamisme og Islamisk Stat.

Om Person 1's tilknytning til Islamisk Stat og de tiltaltes viden herom

På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra de amerikanske myndighe-der lægges det til grund, at Person 1, der er Tiltalte 3's bror og Tiltalte 1's svoger, har været opført på en lønningsliste fra Islamisk Stat, der blev fundet i Irak i 2017. På lønningslisten er han opført som et medlem af ”al-Fallujah Brigaden” med funktion som ”Titel” . En person med denne funktion i Islamisk Stat må ifølge de amerikanske myndigheder generelt anses for at være en del af organisationens våbenud-viklingsprogram, herunder med fremstilling af IED’er (improviseret spræng-ladning).

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Person 1 rejste til Irak i 2014 og ikke siden er vendt tilbage til Danmark. Dette må ses i sam-

side 154

menhæng med, at det af Person 48's skriftlige udtalelser om Isla-misk Stat fremgår, at der i perioden medio 2014 til efteråret 2015 skete stor tilstrømning af fremmede krigere til Islamisk Stat, og at vidnet fra Center for Terroranalyse, Vidne 12, har forklaret, at den daværende talsmand for Isla-misk Stat i 2014 bad alle muslimer i verden om at tilslutte sig Islamisk Stat. Det bemærkes i den sammenhæng, at det på baggrund af billedmateriale må lægges til grund, at Person 1 inden sin udrejse havde sympati for Islamisk Stat, idet han havde et Islamisk Stats flag hængende på sit værel-se, og han på et af disse billeder i øvrigt fremviser en maskinpistol foran det nævnte flag. Hertil kommer indholdet af den ovenfor omtalte video af Tiltalte 1 og Person 1, der er sammen om at blande krudt mv., mens de hører en nasheed, og mens Person 1 ifølge Tiltalte 1's forklaring taler om, hvad Islamisk Stat foretog sig under krigen i Irak.

Under bevisførelsen er fremlagt en række billeder, der bl.a. viser Person 1 bevæbnet med flere skydevåben, mens han poserer foran et lig, Islamisk Stats flag og udbrændte militære køretøjer. Billederne, der fremstår som fra en krigszone, er ifølge metadata optaget i oktober 2014. På flere af de nævnte poseringsbilleder peger Person 1 sin højre pegefin-ger opad.

På andre billeder fremlagt under sagen ses Person 1 bevæbnet med skydevåben samtidig med, at han bærer hovedbeklædning, der klart indi-kerer tilhørsforhold til Islamisk Stat. Billederne er ifølge deres metadata op-taget i januar 2015.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Person 1 har sendt de ovenfor omtalte billeder til Tiltalte 1, der lagrede dem på en computer, der blev fundet i skuret på Adresse 1. Det bemærkes, at det på baggrund af tysk politis gennemgang af Tiltalte 1's email-oplysnin-ger kan lægges til grund, at Tiltalte 1 i september 2016 videresendte vis-se af billederne til Tiltalte 3.

Tiltalte 1 har forklaret, at han ud fra sine samtaler med Person 1 gik ud fra, at Person 1 sympatiserede med Islamisk Stat. Tiltalte 1 har videre forklaret, at han i 2016 havde på fornemmelsen, at Person 1 kæmpede for Islamisk Stat, og at han også ud fra tilsendte billeder tænkte, at Person 1 havde tilsluttet sig Isla-misk Stat.

Tiltalte 1 førte i perioden 2015-2017 flere chat-samtaler med Person 1, der klart indikerer, at han vidste, at Person 1 havde tilsluttet sig Islamisk Stat som kriger.

Endvidere førte Tiltalte 3 chat-samtaler med sin anden bror, Person 11, kaldet Navn 1, samt Person 1's hustru. Af disse samtaler kan udledes, at Tiltalte 3 var vidende om, at

side 155

Person 1 deltog i krig på Islamisk Stats side.

Endelig må det indgå i vurderingen, at det som anført nedenfor i forhold 3A er fundet bevist, at Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 114 e ved som nærmere anført i tiltalen at have bistået Person 1 med at skaffe ham adgang til de i forholdet nævnte kort og programmer.

Under disse omstændigheder findes det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at Person 1 i 2014 rejste til Irak og senere Syrien, og at han al-lerede i Irak tilsluttede sig Islamisk Stat som kriger, ligesom det findes be-vist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var vidende herom.

Det findes efter en samlet vurdering godtgjort, at Tiltalte 2 i hvert fald i 2016 havde indset, at Person 1 var tilsluttet Islamisk Stat. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at Tiltalte 2 og Person 1, der havde en vis familiemæssig tilknytning til hinanden, i 2016 beg-ge sympatiserede med Islamisk Stat og militant islamisme. Endvidere indgår det, at det på baggrund af Tiltalte 1's beskeder til Person 1 fra april 2019 må lægges til grund, at Tiltalte 2's forklaring om, at han havde meget lidt kendskab til Person 1 ikke kan være rigtig. Videre er de samlede omstændigheder ved forhold 2B indgået i vurderingen, herunder indholdet af korrespondancen mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i forbindelse med forhold 2B. Endelig er indholdet af Tiltalte 1's beskeder til Person 1 fra april 2019, herunder om at Tiltalte 2 på grund af loven var bange for at tale med Person 1, indgået i vurderingen.

Forhold 1

Samtlige voterende udtaler:

Efter bevisførelsen – og i øvrigt som ubestridt – lægges det til grund, at der ved politiets ransagninger af ejendommen på Adresse 1 i By 1 bl.a. blev fundet kemikalier, tændsnor, skydevåben med i hvert fald 249 stk. tilhørende skarp ammunition, anden ammunition, og 166 stålkugler, alt som nærmere anført i anklageskriftet.

Det lægges videre til grund, at der ved tysk politis ransagning af Tiltalte 2's lejlighed i By 2 i Tyskland den 5. februar 2021 bl.a. blev fundet tændsnor og diverse fyrværkeri med en samlet nettoeksplosivmasse på godt 4 kg.

Om skydevåben og ammunition

De fundne skydevåben – en riffel med kikkertsigte, en afkortet pumpgun (glatløbet haglgevær) og en maskinpistol – var alle funktionsdygtige, og der

side 156

blev på Adresse 1 fundet en større mængde skarp ammunition, der passede til våbnene. Maskinpistolen blev fundet i et opbevaringsrum under sengen i husets soveværelse, hvor den lå i en dametaske, hvori der også lå andre dametasker. Ovenpå tasken lå en pose. Jagtriflen blev fundet i skuret, hvor den delvist synlig var placeret under loftet, mens pumpgun’en blev fun-det i en sportstaske i skuret. Det er på det foreliggende grundlag usikkert, om sportstasken var lukket, da den blev fundet af politiet.

5 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Tiltalte 1 har erkendt, at han besad de omhandlede skydevåben og am-munition. Vi finder, at hans forklaring om, at våbnene for 10-11 år siden blev overgivet til ham af en kriminel person, ”Person 13” , og at han ikke vidste, hvordan han siden skulle komme af med våbnene, er meget utroværdig. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at forklaringen om ”Person 13” efter sit indhold ikke er egnet til at lade sig efterprøve i nævneværdig grad. Hertil kommer, at det er oplyst, at politiet ikke umiddelbart har kunnet bekræfte eksistensen af den omtalte person. Der er også lagt vægt på, at Tiltalte 1 – skiftende – har forklaret, at han fik overdraget riflen i slutningen af 2011 eller i begyn-delsen af 2012, hvilket ikke stemmer overens med oplysningen om, at riflen blev stjålet under et villaindbrud i august 2012. Videre er der lagt vægt på, at Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke ved, hvorfor våbnene ikke blev opbe-varet samme sted på Adresse 1. Tiltalte 1's forklaring om bag-grunden for hans besiddelse af våbnene tilsidesættes som aldeles utroværdig, idet der herved bl.a. henses til, at han i en periode på ca. 10 år, på tre bopæle og under to flytninger fortsatte sin besiddelse af våbnene. Endvidere er der lagt vægt på, at det bl.a. på baggrund af et billede, der lå på en telefon fundet i skuret på Adresse 1, må anses for ubetænkeligt at lægge til grund, at Person 1 inden sin udrejse fra Danmark i 2014 foran et Isla-misk Stat flag poserede med netop den maskinpistol, der blev fundet på Adresse 1. Tiltalte 1 har forklaret, at han har optaget det pågælden-de billede. På den baggrund og efter en samlet vurdering tilsidesættes Tiltalte 1's forklaring om baggrunden for hans besiddelse af skydevåbnene med tilhørende ammunition.

1 nævning udtaler:

Jeg finder ikke at kunne tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om baggrunden for hans besiddelse af skydevåbnene med ammunition.

Samtlige voterende udtaler herefter:

Tiltalte 3's forklaring under hovedforhandlingen om våbnene fremstår ikke overbevisende og er til dels i modstrid med Tiltalte 1's forklaring, men ef-ter en samlet vurdering er det ikke med den til domfældelse fornødne sikker-hed fuldt ud bevist, at Tiltalte 3 havde viden om, at Tiltalte 1 opbeva-rede våbnene på Adresse 1. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at våb-

side 157

nene blev opbevaret forskellige steder på bopælen, herunder skjult i en taske i et rum under sengen, i en sportstaske i skuret samt under loftet i skuret. Ved vurderingen er det også indgået, at det må lægges til grund, at der ikke er fundet tekniske beviser i form af f.eks. fingeraftryk eller dna, der kunne in-dikere, at Tiltalte 3 har rørt ved våbnene, ammunitionen eller sportstasken.

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at Tiltalte 2 havde kendskab til, at Tiltalte 1 opbevarede de nævnte skydevåben med tilhø-rende skarp ammunition.

Om kemikalier og fyrværkeri

Efter erklæringerne fra Kemisk Beredskab og Ammunitionsrydningstjenesten samt forklaringerne fra specialkonsulent Vidne 3 og seniorsergent Vidne 5 sammenholdt med den ”opskrift” , der blev fundet i stuen på Adresse 1, lægges det til grund, at der med de fundne kemikalier kunne fremstilles en pyroteknisk sats på ikke under 12 kg. Det bemærkes, at Vidne 3 har forklaret, at de kemiske komponenter, der skal bruges til at lave en pyroteknisk sats til fyrværkeri, er de samme komponenter, som skal bru-ges for at fremstille en pyroteknisk sats til en bombe.

Det må efter Tiltalte 1's forklaring sammenholdt med oplysninger fra den pågældende forhandler lægges til grund, at Tiltalte 1 den 11. januar 2021 under angivelse af Tiltalte 2's navn og adresse på en tjekkisk hjemmesi-de købte 7 kg kaliumnitrat til levering på Tiltalte 2's adresse i By 2, Tyskland. Endvidere må det efter Tiltalte 1's forklaring sammenholdt med oplysninger fra hans hotmail-konto lægges til grund, at han den 18. januar 2021 via en polsk hjemmeside i eget navn, men til levering på Tiltalte 2's adresse i Tyskland, købte 5 kg aluminiumspulver og 5 kg svovlpulver. Det må på ovenstående baggrund lægges til grund, at det med de indkøbte kemi-kalier ville have været muligt at fremstille 14 kg pyroteknisk sats.

Tiltalte 1 har forklaret, at han bestilte kemikalierne hos to forskellige for-handlere, idet den polske forhandler kun ville sende en mindre mængde kemi-kalier ad gangen. Dette er dog i direkte modstrid med oplysninger på den på-gældende forhandlers hjemmeside. Af hjemmesiden fremgår således priser på forsendelser på op til 18 kg. Det bemærkes i øvrigt, at meromkostningerne ved forsendelse til Danmark i forhold til Tyskland ifølge hjemmesiden udgør 5 zloty eller ca. 8 kr. Tiltalte 1 har også forklaret, at han ikke kunne købe mindre end 5 kg aluminium, men også denne del af forklaringen er i direkte modstrid med oplysninger på den polske hjemmeside. Af hjemmesiden frem-går således, at der kan købes aluminiumspulver i pakninger på 250, 500, 1.000 og 5.000 gram.

Efter Tiltalte 1's forklaring sammenholdt med fund af bl.a. kaffekværn, si, skål og chipsrør, alle med kemikalierester, lægges det til grund, at Tiltalte 1 med de indkøbte kemikalier på sin bopæl i Danmark foretog prøveb-

side 158

landinger og prøvesprængninger for at teste, om der ud fra de indkøbte kemi-kalier kunne fremstilles en virksom pyroteknisk sats.

Efter bevisførelsen, herunder flere af de afgivne og dokumenterede forklarin-ger, fund under ransagninger samt elektroniske spor, må det utvivlsomt læg-ges til grund, at Tiltalte 1 på anholdelsestidspunktet og igennem en år-række forud herfor havde haft en meget stor interesse for fyrværkeri. Det må videre lægges til grund, at han også igennem en længere periode forud for anholdelsen havde fremstillet hjemmelavet fyrværkeri – navnlig kanonslag – af professionelt fremstillet konsumfyrværkeri. Endvidere må det lægges til grund, at han i et vist omfang solgte sine hjemmelavede kanonslag til andre. Efter bevisførelsen må det dog også lægges til grund, at han ikke forud for 2021 havde indkøbt kemikalier til fremstilling af hjemmelavet fyrværkeri.

Tiltalte 1 har forklaret, at han indkøbte de omhandlede kemikalier, bl.a. fordi han skulle fremstille kanonslag til en kontakt i Tyskland ved navn Person 5, der i weekenden den 23.-24. januar 2021 bestilte 300 kanonslag til leve-ring i løbet af sommeren 2021. Tiltalte 1 har også forklaret, at han tog et billede af Person 5's mobiltelefon, hvor bestillingen fremgik. Det må imidlertid lægges til grund, at et sådant billede ikke er fundet under politiets gennem-gang af Tiltalte 1's mobiltelefoner eller andre elektroniske enheder. Bestil-lingen fremgår heller ikke direkte af den WhatsApp-korrespondance, der fo-regik mellem Tiltalte 1 og Person 5 i tiden fra 18. december 2020 til 24. ja-nuar 2021. Hertil kommer, at kemikalierne blev bestilt forud for, at Tiltalte 1 efter sin egen forklaring modtog bestillingen fra Person 5.

Det fremstår i sig selv mindre sandsynligt, at der allerede i januar skulle være foretaget en bestilling af en større mængde kanonslag til levering i løbet af sommeren og til brug for det følgende nytår. Hertil kommer, at Tiltalte 1 forklaring om bestillingen som nævnt ikke underbygges af WhatsApp-korrespondancen, og at forklaringen i øvrigt modsiges af den omstændighed, at det omtalte billede af bestillingen ikke er fundet. Det må lægges til grund, at Tiltalte 1's tidligere internetbestillinger af fyrværkeri, som han også brugte til at fremstille hjemmelavede kanonslag, ifølge de foreliggende oplys-ninger alle blev foretaget i årenes sidste kvartal. Endvidere bemærkes, at det må lægges til grund, at Tiltalte 1 på ejendommen på Adresse 1 samt i lejligheden i By 2 var i besiddelse af et større antal kanonslag og an-det fyrværkeri, der som hidtil kunne have været anvendt til produktion af hjemmelavede kanonslag til Person 5.

På ovenstående baggrund, og når henses til den samlede mængde indkøbte kemikalier samt i øvrigt under henvisning til, at der som nedenfor anført i øv-rigt er fundet bl.a. bombemanualer og detonatorer, finder vi efter en samlet vurdering, at Tiltalte 1's forklaring om, at kemikalierne alene skulle an-vendes til produktion af hjemmelavet fyrværkeri, fremstår konstrueret til lej-ligheden og må tilsidesættes.

side 159

Efter Tiltalte 1's forklaring under hovedforhandlingen, indholdet af What-sApp-chatten den 28. januar 2021 mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 1 samt til dels efter Tiltalte 3's egen forklaring under hovedforhandlingen, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 i hvert i nogle dage forud for sin anholdelse vidste, at Tiltalte 1 i huset på Adresse 1 var i be-siddelse af en større mængde kemikalier.

Uanset det ovenstående er det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 3 vidste eller måtte have indset, at Tiltalte 1 kunne anvende kemikalierne til andet end fremstilling af fyrværkeri. Der er herved lagt vægt på, at Tiltalte 1 har forklaret, at han fortalte Tiltalte 3, at han skulle anvende kemikalierne til at fremstille fyrværkeri. Dette må ses i sammenhæng med, at det som ovenfor fastslået må lægges til grund, at Tiltalte 1 havde en meget stor interesse for fyrværkeri og igennem flere år selv havde frem-stillet fyrværkeri. Der er også lagt vægt på, at det ikke umiddelbart kan udle-des af den ”opskrift” , der blev fundet frit fremme i stuen på Adresse 1, at kemikalierne kunne anvendes til andet end fremstilling af fyrværkeri. Der er endelig lagt vægt på, at det – som nedenfor anført – ikke kan lægges til grund, at Tiltalte 3 havde kendskab til den særligt tilvirkede mobiltele-fon eller de manualer og detonatorer mv., som Tiltalte 1 besad.

Det må efter forklaringerne fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2 lægges til grund, at Tiltalte 1 flere gange forud for januar 2021 havde bestilt diver-se pakker, herunder pakker med fyrværkeri, til levering på Tiltalte 2's bopæl i By 2. Det må videre lægges til grund, at Tiltalte 2 var viden-de herom og havde accepteret dette. Efter bevisførelsen kan det dog ikke lægges til grund, at Tiltalte 2 vidste, at Tiltalte 1, til dels under an-vendelse af Tiltalte 2's navn, havde bestilt kemikalier til levering i lejlig-heden i By 2, ligesom der heller ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 havde accepteret, at netop sådanne bestillinger/leveringer kunne fore-tages. Endelig er der heller ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 vidste, at Tiltalte 1 opbevarede kemikalierne på Adresse 1 eller foretog prøveblandinger eller prøvesprængninger.

Om fund af manualer mv.

Indledningsvis bemærkes, at der efter forklaringen fra Vidne 6 sam-menholdt med rapporterne fra Politiets Efterretningstjeneste om diverse it-mæssige spørgsmål ved bevisbedømmelsen må udvises forsigtighed med at tidsfæste oprettelse eller tilgang til diverse elektroniske filer alene på bag-grund af filernes såkaldte metadata.

På flere forskellige elektroniske medier, der blev fundet på Adresse 1, lå et stort antal dokumenter, videoer og billeder mv., der må karakterise-res som manualer eller vejledninger til fremstilling af eksplosiver, bomber og dele hertil. Flere af manualerne mv. er af militant islamistisk karakter. Således blev der på en ekstern harddisk, der lå i et tv-møbel i stuen, fundet over 200

side 160

såkaldte artefakter med faglitteratur, manualer, videoer og billeder relateret til fremstilling af eksplosiver, konstruktion af bomber og elektronik hertil. Størstedelen af artefakterne lå i en undermappe med titlen ”terror” . På en an-den ekstern harddisk, der lå i skuret på Adresse 1, blev der fundet billeder med illustration af håndtering af skydevåben, og hvad der fremstår som illustration af opbygning af sprængladning med kugler som fragmentati-on. Endvidere blev der på ejendommen fundet endnu en ekstern harddisk, hvorpå der lå en række dokumenter, der fremstår som vejledninger til frem-stilling af sprængstof, udløsermekanismer og improviserede sprængladninger. For en del af materialet er metadata manglende eller mangelfuldt.

Tiltalte 1 har forklaret, at han har downloadet det ovennævnte materiale, men at han ikke ved, hvorfor han lagrede det, og at manualerne mv. ikke har sammenhæng med de øvrige fund, der er gjort i sagen. Han har videre forkla-ret, at han aldrig sletter noget, og at han ikke har set på materialet siden 2007.

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 selv har downloadet, gemt eller gjort sig bekendt med indholdet af de omhandlede manualer mv. Det kan heller ikke med den fornødne sikker-hed lægges til grund, at de vidste, at Tiltalte 1 var i besiddelse af sådanne manualer mv.

Om en tilvirket mobiltelefon

I skuret på Adresse 1 blev der i en dåse, der var særligt indrettet med det formål at gemme ting, fundet en mobiltelefon med to påsatte lednin-ger. Efter erklæringerne fra Ammunitionsrydningstjenesten, den it-tekniske erklæring vedrørende mobiltelefonen samt seniorsergent Vidne 5's forklaring lægges det til grund, at mobiltelefonen var tilvirket med det særli-ge formål at kunne fungere som en del af en udløser til brug for en fjernud-løst bombe eller improviseret sprængladning.

I flere af de manualer eller vejledninger, som Tiltalte 1 havde downloa-det, gemt og fortsat opbevarede helt frem til sin anholdelse, er der netop an-visninger på, hvordan en mobiltelefon tilvirkes sådan, at den fremstår helt til-svarende den tilvirkede mobiltelefon, der blev fundet i dåsen. Af manualerne fremgår, at en sådan tilvirket mobiltelefon vil kunne anvendes til at detonere en improviseret sprængladning. For flere af disse manualers vedkommende er metadata – herunder ”File System Last Accessed” – helt åbenbart ikke retvi-sende.

Vedrørende den tilvirkede mobiltelefon bemærkes endvidere, at en tilsvaren-de mobiltelefon ses på den video, der viser Tiltalte 1 og Person 1, der blander krudt, mens der tales om en detonator mv., ligesom der

- efter Tiltalte 1's forklaring - tales om, at han og Person 1 vil gøre det samme som Islamisk Stat gør under krigen i Irak. Endelig filmes

side 161

der på den nævnte mobiltelefon med bemærkning om, at ”dette er tændings-apparat” . Videoen blev fundet på en harddisk, der lå på Adresse 1, og den er ifølge metadata sidst tilgået på harddisken i oktober 2020.

Tiltalte 1 har forklaret, at han placerede den tilvirkede mobiltelefon i då-sen, men at han ikke ved, hvorfor han gjorde det. Han tror, at telefonen var defekt, hvorfor han forsøgte at reparere den. Disse dele af forklaringen tilsi-desættes som helt utroværdige. Der er herved navnlig lagt vægt på, at mobil-telefonen efter det ovenfor anførte efter sin særlige tilvirkning kan anvendes som udløser i en bombe eller improviseret sprængladning. Hertil kommer, at telefonen var gemt i en særligt tilvirket dåse, der i øvrigt lå i en sportstaske med et skydevåben med tilhørende ammunition. Der er også lagt vægt på, at der på harddiske på Tiltalte 1's bopæl er fundet manualer mv., der beskri-ver tilvirkning af en sådan mobiltelefon med det formål, at den kan anvendes som en del af en udløsermekanisme til fjernudløsning af en improviseret sprængladning. Endelig er der også lagt vægt på indholdet af ovennævnte vi-deo med Person 1 og Tiltalte 1.

Tiltalte 1's forklaring om, at der ingen sammenhæng er mellem mobiltele-fonen og manualerne, må på ovenstående baggrund også tilsidesættes som helt utroværdig.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at anse det for bevist, at Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 har haft kendskab til den tilvirkede telefon.

Om fund af andre genstande på Adresse 1

På et bord i skuret på Adresse 1 blev der ved politiets ransagninger fundet en genstand, der var sammensat af bl.a. dele af en konservesdåse, led-ninger og en tilvirket julelyspære. Tiltalte 1 har forklaret, at det er ham, der har fremstillet genstanden. På baggrund af seniorsergent Vidne 5's forklaring må det lægges til grund, at genstanden ville kunne fungere som detonator i en pyroteknisk sats. På baggrund af seniorsergen-tens forklaring må det videre lægges til grund, at genstanden ville være mind-re egnet til at blive genbrugt som detonator i kanonslag.

Efter seniorsergent Vidne 5's forklaring sammenholdt med hans er-klæring af 25. januar 2022 må det lægges til grund, at der på Adresse 1 endvidere blev fundet dele af en eller flere julelyskæder, der var mo-dificeret på forskellige måder således, at de hver for sig kunne anvendes som detonatorer i en pyroteknisk sats. Der er nærmere bestemt fundet en stump ledning fra en julelyskæde med en modificeret pære samt en anden stump led-ning fra en julelyskæde, der sammen med metaltråd, der også er fundet i sa-gen, kan anvendes som detonator. Seniorsergenten har også forklaret, at så-danne detonatorer er set i materiale fra Al Qaeda.

Ovenstående om julelyskæderne må sammenholdes med, at der i en af de

side 162

ovennævnte manualer er en beskrivelse af, hvordan pærer fra f.eks.

”festligheds- eller pyntekæder” kan modificeres til at fungere som detonato-rer til sprængstof. Det bemærkes, at manualen bærer titlen ”Beginers_Special_Course” , og at der på et banner i manualens indledning er afbilledet to flag fra Islamisk Stat, ligesom det er anført, at der er tale om et kursus for den nystartede mujahedin. Også for denne fil kan dens metadata helt åbenbart ikke være retvisende. Der henvises herved til, at filen ifølge me-tadata er ”created” og ”last accessed” den 01-01-0001.

I skuret på Adresse 1 blev der også fundet et metalrør omviklet med en lyskæde, hvor flere af pærerne var klippet af. Seniorsergent Vidne 5 har forklaret, at en ladning i røret vil kunne antændes ved hjælp af den tilvirkede lyskæde, som røret var omviklet med. Fundet af metalrøret må ses i sammenhæng med, at der på en harddisk, der også blev fundet på Adresse 1, lå en manual med titlen ”Car bomb recognition guide” . Manualen indeholder skitsetegninger bl.a. vedrørende fjernudløsning af sprængladninger. På skitse nr. 13 ses sprængladningen at have en stor lighed med det fundne metalrør med lyskæde.

Tiltalte 1 har forklaret, at han købte metalrøret for 12-13 år siden, men at han ikke husker, om lyskæden og røret skulle bruges sammen. Han har vide-re forklaret, at han ikke ved, hvorfor der ikke er pærer i lyskædens fatninger. Han har også forklaret, at han vil tro, at det fundne metalrør også skulle bru-ges til at lave et kanonslag. Tiltalte 1 har afvist, at det fundne metalrør har nogen sammenhæng med den ovenfor nævnte skitsetegning, men har samtidig forklaret, at han lærte at lave tændsatser ved at se YouTube-videoer og via bombemanualer.

Sammenfattende må det lægges til grund, at der på Adresse 1 – ud over den ovenfor nævnte særlige mobiltelefon – er fundet flere forskellige former for hjemmelavede genstande, der hver for sig kunne anvendes som detonatorer, og at flere af sådanne genstande er beskrevet i bombemanualer fundet på harddiske på Adresse 1.

Under politiets ransagninger af ejendommen på Adresse 1 blev der endvidere fundet et multimeter og en del elektroniske komponenter samt dele egnet til fremstilling af en eller flere fjernstyrede biler. Herunder blev der bl.a. fundet et elektronisk kredsløb, en 20 kg servomotor, en såkaldt børsteløs drivmotor, yderligere en servomotor, et batteri, hjul samt en fjernbetjening (joystick) med 6 kanaler og tilhørende modtager.

Tiltalte 1 har forklaret, at han forsøgte at bygge en fjernstyret bil af nogle af de nævnte dele, men at han ikke kunne finde ud af det og derfor droppede idéen igen. Han har videre forklaret, at han ikke længere havde interesse for fjernstyrede biler i 2020, og at han senest brugte det elektroniske kredsløb med 20 kg servomotoren i 2019.

side 163

Seniorsergent Vidne 5 har forklaret, at det har været muligt at konstruere et fjernbetjent tændsystem til en bombe ved hjælp af effekter, der er fundet i sagen, og han har nærmere redegjort herfor. Han har også forkla-ret, at et sådant system vil gøre det muligt at fremføre en bombe og udløse den på stor afstand. Vidnet har også forklaret, at den fundne fjernbetjening med 6 kanaler har en rækkevidde på 500 meter, og at fjernbetjeningen klart er overdimensioneret til en almindelig fjernbetjent legetøjsbil. Vidnet har i øv-rigt forklaret, at flere af de øvrige dele, herunder servomotorerne og drivmo-toren, ikke er sædvanlige i forhold til brug i en almindelig fjernstyret legetøjs-bil.

En af de manualer, ”Car bomb recognition guide” , der som ovenfor nævnt er fundet på en harddisk, indeholder en koncepttegning med illustration af, hvordan en fjernstyret legetøjsbil kan anvendes til at fremføre en sprænglad-ning, mens en anden tegning illustrerer, hvordan en servoarm og en genstand lig det metalrør og dele af julelyskæde, der er omtalt ovenfor, i kombination med en fjernbetjening kan anvendes til på lang afstand at detonere en sprængladning. Hertil kommer, at der på en af de fundne harddiske er fundet en video, der omhandler anvendelse af en fjernbetjening til legetøjsbiler til brug for fjernudløsning af sprængstof.

Under sagen er der dokumenteret WhatsApp-korrespondance fra januar 2020, hvor Person 1, til dels via Tiltalte 3, sendte diverse links til Tiltalte 1, herunder om anvendelse af servomotorer og andre tek-niske komponenter. Herunder blev der den 18. januar 2020 sendt et link til en video, der ses at handle om en 20 kg servomotor. I en besked af 19. janu-ar 2020 spurgte Person 1, om Tiltalte 1 havde set videoen, hvorefter der fra Tiltalte 3's WhatsApp-konto blev sendt et foto af, hvad der synes at være den 20 kg servomotor, der som ovenfor nævnt er fundet som en del af et kredsløb. Fotoet var ledsaget af beskeden ”20 kilo haji” , hvortil Person 1 svarede: ”WOW/som Allah ønsker” . Tiltalte 1 har om denne korrespondance først forklaret, at han ikke husker kor-respondancen, eller hvorfor han sendte billedet af servomotoren til Person 1. Han har derefter forklaret, at han sendte/viste billedet til Person 1, idet Person 1 spurgte, hvilke motorer han havde, men at han ikke husker, hvorfor Person 1 spurgte ind til dette. Indholdet af korrespondancen stemmer umiddelbart ikke overens med Tiltalte 1's forklaring om, at han ikke længere havde interes-se for fjernstyrede biler i 2020, og at han senest brugte det elektroniske kredsløb med 20 kg servomotoren i 2019.

Tiltalte 1's forklaring om baggrunden for hans besiddelse af de ovennævn-te dele til fjernstyrede biler og hans forklaring om korrespondancen herom med Person 1 er efter sit indhold utroværdig. Der er ved vurde-ringen lagt vægt på seniorsergent Vidne 5's forklaring sammenholdt med fundet af øvrige effekter og manualer.

I skuret på Adresse 1 blev der også fundet 166 stålkugler. Seniorser-

side 164

gent Vidne 5 har forklaret, at sådanne stålkugler udgør optimal fragmentation i en bombe.

Fundet af stålkuglerne må ses i sammenhæng med, at der i flere af de fundne manualer er en beskrivelse af, at stålkugler kan anvendes som fragmenter i en sprængladning, ligesom det i udførlige trin-for-trin vejledninger beskrives, hvordan stålkuglerne skal indlejres i en sprængladning for at maksimere ska-de på personer. Fundet af stålkuglerne og manualerne må endvidere ses i sammenhæng med, at Tiltalte 1 har forklaret, at han i forbindelse med, at han downloadede materiale, har set manualen med trin-for-trin vejledningen. På den baggrund og efter en samlet vurdering fremstår Tiltalte 1's forkla-ring om, at stålkuglerne lå i skuret, da han overtog ejendommen, ikke tro-værdig.

Endelig blev der i skuret på Adresse 1 fundet en taske, der indeholdt bl.a. dele til en skudsikker vest, patroner, der passede til maskinpistolen, en paryk, walkie-talkies samt en kasket med optagefunktion. På baggrund af op-lysninger fra Tiltalte 1's PayPal-konto må det lægges til grund, at han i 2012 købte et walkie-talkiesæt, der fremstår som det sæt, der blev fundet i tasken. På den baggrund, og når i øvrigt henses til sagens øvrige omstændig-heder, fremstår Tiltalte 1 forklaring om, at han for mange år siden fik tas-ken med indhold af ”Person 13” eller andre kriminelle, ikke troværdig.

Efter bevisførelsen kan det ikke fastslås, at Tiltalte 3 har deltaget i tilvirk-ningen af de nævnte genstande, der kunne anvendes som detonatorer. Uanset den omstændighed, at genstandene er fundet på Adresse 1, er det heller ikke bevist, at hun har været vidende om, at genstandene var egnede til at indgå som dele af en bombe. Med hensyn til ovennævnte taske med bl.a. walkie-talkies findes det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at hun har været bekendt med taskens indhold. Særligt for så vidt angår fjernstyret bil og dele hertil bemærkes, at det ud fra indholdet af den WhatsApp-korrespondance, der foregik mellem Tiltalte 3 og Person 1, ikke med den nødvendige sikkerhed kan fastslås, at Tiltalte 3 – hvis hun havde bemær-ket, at Tiltalte 1 var i besiddelse af de omhandlede dele og elektroniske komponenter – måtte have indset, hvad komponenterne mv. kunne anvendes til. Det indgår i denne vurdering, at der som ovenfor fastslået ikke er grund-lag for at anse det for bevist, at Tiltalte 3 havde kendskab til de ovenfor nævnte manualer og videoer mv.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 har deltaget i tilvirkningen af de ovenfor nævnte genstande, der kunne anvendes som detonatorer eller dele til fjernstyrede biler. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 selv har opbevaret de ovenfor beskrevne genstande, og det kan heller ikke lægges til grund, at han var vidende om Tiltalte 1's besiddelse af de nævnte genstande.

Kunne der fremstilles en eller flere bomber af de effekter, der blev fundet på

side 165

Adresse 1?

Efter erklæringerne fra Kemisk Beredskab og ammunitionsrydningstjenesten samt specialkonsulent Vidne 3's og seniorsergent Vidne 5's forklaringer lægges det til grund, at der med de omhandlede kemikalier, de-tonatorer og andre af de ovennævnte effekter kunne fremstilles et eller flere virksomme  bombesystemer. Det lægges på samme baggrund endvidere til grund, at der ved få tilføjelser eller modifikationer kunne fremstilles yderlige-re et virksomt bombesystem, der med anvendelse af den fundne særligt tilvir-kede mobiltelefon ville kunne bringe en fjernudløst bombe til sprængning.

De fundne stålkugler må som ovenfor anført anses for meget velegnede til at indgå som fragmentation i en bombe.

Det lægges efter erklæringen af 10. marts 2021 fra Ammunitions-rydningstje-nesten til grund, at sprængning af en pyroteknisk sats på 12 kg med eller uden tilsat fragmentation vil medføre livsfare for personer, der befinder sig i nærheden heraf.

Sammenfattende vurdering og konklusion vedrørende forhold 1

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Vi finder efter en samlet vurdering, at det er bevist, at Tiltalte 1 er skyl-dig i forhold 1, dog med den begrænsning, at det alene er bevist, at han opbe-varede 249 stk. ammunition, der passede til skydevåbnene, ligesom det heller ikke er bevist, at Tiltalte 1's besiddelse af fyrværkeri, tændsnor og teknis-ke virkemidler i lejligheden i By 2 i Tyskland skete med forsæt til at begå en terrorhandling.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at det på ovenstående baggrund må lægges til grund, at Tiltalte 1 i januar 2021 havde anskaffet sig en relativt stor mængde kemikalier, hvormed der sammen med andre genstande, som han havde fremstillet og/eller besad, på anholdelsestidspunktet kunne frem-stilles et eller flere virksomme bombesystemer med en samlet pyroteknisk sats på i hvert fald 12 kg. Der er også lagt betydelig vægt på Tiltalte 1's besiddelse af et stort antal bombemanualer, til dels af militant islamistisk ka-rakter, bl.a. med et indhold, der meget nøje svarer til flere af de særlige gen-stande, som blev fundet på Adresse 1, og som kunne fungere som detonatorer mv., herunder den særligt tilvirkede mobiltelefon. Det bemærkes i den sammenhæng, at Tiltalte 1 ved sin anholdelse fortsat besad et stort antal bombemanualer mv., og han har selv forklaret, at han har gjort sig be-kendt med indholdet heraf og lært at lave tændsatser bl.a. ved hjælp af manu-alerne. På den baggrund kan det ikke tillægges betydning, at Tiltalte 1 har forklaret, at han i mange år ikke har kigget i manualerne.

Vi har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 1 på anholdelsestidspunktet på

side 166

bopælen besad flere skydevåben med tilhørende ammunition, herunder en maskinpistol og en afkortet pumpgun.

Vi har ved den samlede vurdering også lagt vægt på, at det som ovenfor fast-slået må lægges til grund, at Tiltalte 1 igennem en del år og helt frem til sin anholdelse havde sympati for Islamisk Stat og udviste interesse for mili-tant islamisme. Der er også lagt en del vægt på Tiltalte 1's kontakt til Person 1 før og efter dennes udrejse og tilslutning til Islamisk Stat som kriger, ligesom indholdet af Tiltalte 1's kommunikation med og støtte til Person 1, jf. det der nedenfor er anført om sagens øv-rige forhold, også er indgået i vurderingen. Endelig er det også indgået i vur-deringen, at det navnlig på baggrund af billeder af Tiltalte 1 med tilhøren-de tekst, den ovenfor nævnte video med Tiltalte 1 og Person 1, en indtalt trussel mod amerikanske soldater samt indholdet af sam-taler mellem Tiltalte 1 og hans brødre og far må lægges til grund, at Tiltalte 1 har givet udtryk for, at han ønskede at blive soldat for Islamisk Stat, ligesom han i samtalerne omtaler jihad positivt.

Vi finder det på den baggrund bevist, at Tiltalte 1, motiveret af sit til-hørsforhold til Islamisk Stat og sympati for militant islamisme, havde til hen-sigt under anvendelse af skydevåben og bombesprængninger at begå et eller flere terrorangreb på et ukendt sted i Danmark eller i udlandet.

Vi finder, at Tiltalte 1 har foretaget sådanne konkrete forberedelseshand-linger, at der er grundlag for at anse hans forehavende, der ikke lykkedes, som et strafbart forsøg, jf. straffelovens § 21. Der er herved lagt vægt på, at Tiltalte 1 i ugerne op til sin anholdelse, hvor han fortsat besad et stort an-tal bombemanualer, den særligt tilvirkede mobiltelefon og flere detonatorer, indkøbte en betydelig mængde kemikalier, som han foretog prøveblandinger og prøvesprængninger med. Vi lægger endvidere vægt på, at de nævnte for-beredelseshandlinger må ses i sammenhæng med Tiltalte 1's langvarige og fortsatte besiddelse af flere skydevåben med tilhørende ammunition.

Vi finder, at forsøg på at udføre et angreb med bombesprængninger og sky-devåben mod tilfældige personer utvivlsomt udgør forsøg på terrorisme, der er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, idet sådanne handlin-ger er egnede til at skræmme befolkningen i alvorlig grad og medføre øde-læggelse og destabilisering af grundlæggende samfundsmæssige strukturer. Sådanne handlinger kan i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvo-ri de begås, endvidere tilføje Danmark alvorlig skade.

Med ovenstående begrænsning vedrørende mængden af ammunition og gen-standene i Tyskland og med den yderligere begrænsning, at det ikke er be-vist, at forholdet er begået i forening med Tiltalte 3 og Tiltalte 2 el-ler med en af disse, er Tiltalte 1 herefter skyldig i forhold 1.

1 nævning udtaler:

side 167

Jeg er af de af flertallet nævnte grunde enig i, at Tiltalte 1 med de oven-nævnte begrænsninger er skyldig i forhold 1, idet jeg dog endvidere finder, at besiddelsen af skydevåbnene ikke er sket med forsæt til at begå en terror-handling. Med den sidstnævnte yderligere begrænsning finder jeg, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Samtlige voterende udtaler herefter:

Efter en samlet vurdering er der ikke ført det til domfældelse nødvendige be-vis for, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 1. Samtlige voterende har som ovenfor anført fundet, at det ikke med den nødvendige sikkerhed kan lægges til grund, at Tiltalte 3 har været vidende om Tiltalte 1's besiddelse af skydevåben med ammunition, eller at Tiltalte 3 indså, at de omhandlede kemikalier kunne anvendes til andet end fremstilling af fyrværkeri. Endelig er der lagt afgørende vægt på, at det som ovenfor fastslået ikke kan lægges til grund, at Tiltalte 3 var bekendt med Tiltalte 1's besiddelse af bombe-manualer, den særligt tilvirkede mobiltelefon eller andre af de ovennævnte komponenter, der er egnede til at indgå i et eller flere bombesystemer. Hero-verfor kan det ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte 3 helt frem til anholdelsestidspunktet sympatiserede med Islamisk Stat, eller at hun vidste, at Tiltalte 1 også sympatiserede med Islamisk Stat. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte 3 vidste, at hendes bror, Person 1, var tilsluttet Islamisk Stat som kriger.

Herefter frifindes Tiltalte 3 i forhold 1.

Samtlige voterende finder efter en samlet vurdering, at der ikke er ført det til domfældelse nødvendige bevis for, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der som ovenfor anført ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 vidste, endsige accepterede, at Tiltalte 1, til dels i Tiltalte 2 navn, bestilte de omhandlede kemikalier til levering i Tiltalte 2's lejlighed i Tyskland. Der er videre lagt vægt på, at der heller ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 vidste, at Tiltalte 1 på sin bopæl i Danmark opbevarede kemikalierne eller anvendte dem til prøveblandinger eller prøvesprængninger, ligesom der heller ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 var vidende om Tiltalte 1's be-siddelse af skydevåben med ammunition, bombemanualer mv., den særligt til-virkede mobiltelefon eller andre effekter, der kunne anvendes til bombesyste-mer. Det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at Tiltalte 2 helt frem til anholdelsestidspunktet sympatiserede med Islamisk Stat og mili-tant islamisme, eller at han vidste, at Tiltalte 1 havde samme holdninger. Heller ikke den omstændighed, at han var vidende om, at Person 1 var tilsluttet Islamisk Stat, kan føre til en anden vurdering.

side 168

Herefter frifindes Tiltalte 2 i forhold 1.

Forhold 2A

Samtlige voterende udtaler:

Bevisførelsen har bestået af Tiltalte 1's forklaring i forbindelse med fore-visning af flere beskeder, der i forskellige perioder er sendt mellem Tiltalte 1 og Person 1, der var tilsluttet Islamisk Stat.

Tiltalte 1 har overordnet forklaret, at han enkelte gange sendte penge til Person 1 i Irak ved at aflevere et pengebeløb i en i Danmark beliggende butik, der blev drevet af personer med irakisk nationalitet. Et til-svarende beløb kunne herefter udleveres til Person 1 i Irak.

Tiltalte 1 har videre overordnet forklaret, at han var bekymret for, om det var ulovligt at sende penge til Irak eller Syrien, og at han derfor ikke be-nyttede Western Union. Han troede i øvrigt, at man på grund af krigen i en periode slet ikke kunne sende penge til Irak eller Syrien gennem Western U-nion.

Efter en samlet vurdering af de ovennævnte beskeder sammenholdt med Tiltalte 1's forklaring under hovedforhandlingen finder vi, at det for så vidt angår punkt a), b) og e) ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 1 har overtrådt straffelovens § 114 b, nr. 1.

For så vidt angår punkt d), f), g), h) og i) finder vi efter en samlet vurdering af de ovennævnte beskeder sammenholdt med Tiltalte 1's forklaring under hovedforhandlingen, at det er bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i tiltalen, dog sådan, at der for punkt d) og i) er tale om medvirken, jf. straffelovens § 23, at der for punkt g) til dels er tale om medvirken, jf. straffelovens § 23, og at der for så vidt angår punkt f) alene er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21.

Vi finder det på samme grundlag bevist, at Tiltalte 1 i punkt c) er skyldig i tiltalen, til dels jf. straffelovens § 23, for så vidt angår et beløb på 1.070 dol-lars.

Forhold 2B

Samtlige voterende udtaler:

Bevisførelsen vedrørende forholdet bygger i det væsentlige på forklaringer fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sammenholdt med chatkorrespondancer, der er ført mellem disse tiltalte og mellem Tiltalte 1 og Person 1.

Efter bevisførelsen – og i øvrigt som ubestridt – lægges det til grund, at de

side 169

tiltalte har foretaget de handlinger, der er beskrevet i tiltalen.

Som anført indledningsvist er det fundet bevist, at Tiltalte 1 vidste, at Person 1 i 2014 rejste til Irak og senere Syrien, og at han alle-rede i Irak tilsluttede sig Islamisk Stat som kriger. På den baggrund er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 2B. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at de økonomiske midler efter Tiltalte 1's forklaring var be-stemt til at skulle anvendes til almindeligt underhold af Person 1 og dennes familie.

Pengeoverførslerne skete ved, at de betragtelige kontante beløb ved tre for-skellige lejligheder inden for en samlet periode på ca. 7 måneder blev sendt eller overdraget til forskellige personer, der var helt ukendte for Tiltalte 2. To af pengeoverdragelserne skete desuden inden for ca. en måned. Hertil kommer, at det i korrespondancen mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 fremgår, at Tiltalte 2 gav udtryk for, at han ville blive spurgt, hvorfra han havde pengene, hvis mellemmanden måtte blive pågrebet, og at de tiltalte talte om, hvorvidt mellemmanden kunne være spion. Tiltalte 1 oplyste hertil, at mellemmanden var prøvet og til at stole på. Endvidere ud-trykte Tiltalte 2 bekymring for, om han kunne blive visiteret.

Tiltalte 2's forklaring om dette forhold har fremstået usammenhængen-de, afglidende og utroværdig. På den baggrund og under henvisning til de ovennævnte omstændigheder tilsidesætter vi hans forklaring om, at han troe-de, at de nævnte pengebeløb var til fattige mennesker.

Som også anført indledningsvist har vi fundet det bevist, at Tiltalte 2 selv sympatiserede med Islamisk Stat, og at han i 2016 havde indset, at Person 1 var tilsluttet Islamisk Stat.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder finder vi det godt-gjort, at Tiltalte 2 må have indset det som overvejende sandsynligt, at de omhandlede pengebeløb var bestemt til økonomisk støtte til en person, en gruppe eller sammenslutning, der havde til hensigt at begå terrorhandlinger som anført i tiltalen. Tiltalte 2 er herefter skyldig i tiltalen, jf. straffelo-vens § 23.

Forhold 2C

Vedrørende 12.000 kr.

Samtlige voterende udtaler:

Tiltalen omhandler forsøg på at overføre 12.000 kr. til Person 1 i en periode fra omkring den 16. april til den 19. juni 2017, idet overførslen af ukendte årsager mislykkedes. Det er videre anført i tiltalen, at Person 1 i perioden var tilsluttet Islamisk Stat.

side 170

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har samstemmende forklaret, at Tiltalte 3 og Person 1's mor, Vidne 15, på grund af alvorlig syg-dom havde fordelt penge til sine børn. Hendes døtre, herunder Tiltalte 3, skulle hver modtage 10.000 kr., og hendes sønner, herunder Person 1, skulle hver modtage 12.000 kr.

Tiltalte 1 har dertil forklaret, at pengene aldrig blev sendt til Person 1, der først modtog pengene, da han var indrejst i Tyrkiet. Han husker ikke, om pengene blev sendt til Person 1, eller om han og Tiltalte 3 overgav pengene til Person 1, da de besøgte ham i Tyrkiet i efteråret 2020.

Tiltalte 3 har forklaret, at Person 1 fik pengene, men at hun ikke husker, om pengene blev overført eller overdraget rent fysisk, da hun og Tiltalte 1 besøgte ham i Tyrkiet.

I en chatkorrespondance den 16. april 2017 mellem Tiltalte 1 og Person 1 blev der talt om Vidne 15's sygdom og hendes ønske om at fordele sine penge til sine børn, og at Person 1 skulle have 12.000 kr. Han oplyste hertil, at han aktuelt ikke havde brug for noget.

Efter en samlet vurdering er det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 forsøgte at overføre et beløb på 12.000 kr. til Person 1 i den anførte periode.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 frifindes herefter for denne del af tiltalen.

Vedrørende 700 dollars

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Efter bevisførelsen – herunder Tiltalte 1's og Tiltalte 3's forklaringer sammenholdt med korrespondance mellem disse tiltalte og Person 1 – lægger vi til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 som anført i tiltalen i forening overførte 700 dollars til Person 1. Som oven-for anført vidste både Tiltalte 1 og Tiltalte 3, at Person 1 på dette tidspunkt var tilsluttet Islamisk Stat som kriger.

I en chatkorrespondance den 15. juni 2017 sendte Person 1 et billede af nogle mønter til Tiltalte 1, idet han oplyste, at pengene var vekslet til sølv dirham. Tiltalte 1 har om billedet af mønterne forklaret, at han modtog billedet af sølvmønterne, efter at 700 dollars var blevet overført til Person 1, og at billedet forestiller sølvmønter fra Islamisk Stat. Endvidere har Person 1 den 21. juni 2017 til Tiltalte 3's WhatsApp-profil sendt et billede af en kvittering for almisse. Det fremgår af

side 171

kvitteringen, at den er udstedt af Islamisk Stat. Der svares fra Tiltalte 3's WhatsApp-profil, at billedet er ”meget flot” .

Som indledningsvist anført er det fundet bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i juni 2017 begge sympatiserede med Islamisk Stat.

På den baggrund finder vi, uanset forklaringerne om at en del af de 700 dol-lars skulle anvendes til almisse, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 må have ind-set det som overvejende sandsynligt, at de 700 dollars ville tilfalde Person 1 eller Islamisk Stat.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er herefter for denne del af tiltalen skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1.

1 nævning udtaler:

Jeg er enig med det af flertallet anførte, men finder, at de tiltalte alene haft det fornødne forsæt for så vidt angår et beløb på 300 dollars, og stemmer med denne begrænsning for at finde de tiltalte skyldige i denne del af tiltalen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 3A

Samtlige voterende udtaler:

Det fremgår af en chatkorrespondance mellem Tiltalte 1 og Person 1 i perioden fra den 10. til 15. marts 2015, at der omtaltes et pro-gram, som Person 1 ønskede at få adgang til, og at det ifølge Person 1 var meget vigtigt. Det fremgår videre, at Tiltalte 1 tilkendegav, at han ville hjælpe, hvorefter han rådede Person 1 til at oprette en Google konto og downloade de landkort, som Person 1 havde brug for, ligesom Tiltalte 1 sendte et link til en video om brugen af Google Maps.

Det fremgår endvidere af en chatkorrespondance mellem Tiltalte 1 og Person 1 i perioden fra den 16. til den 20. januar 2016, at Person 1 oplyste, at han ønskede at få adgang til et program til landkort, der hed ”Den ubestridelige sejr” , og at han i den forbindelse bad Tiltalte 1 om hjælp. Tiltalte 1 rådede herefter Person 1 til at søge efter Soviet Military Maps Pro.

Det er under sagen dokumenteret, at ”Den ubestridelige sejr” er et program, hvor man kan redigere landkort og eksempelvis tilføje og fjerne kampenhe-der, og det omtales, at kortene kan anvendes til jihad. Det er ligeledes doku-menteret, at Soviet Military Maps Pro er en app, hvori man kan redigere landkort og gemme dem på en enhed såsom en telefon.

side 172

Tiltalte 1 har forklaret bl.a., at Person 1 bad ham om hjælp til at finde land-kort, der kunne bruges offline, og at det var sådan, at han fandt Google Maps og Soviet Military Maps Pro.

Som anført i de indledende bemærkninger er det bevist, at Person 1 i den i forhold 3A nævnte periode var tilsluttet Islamisk Stat som kriger, og at Tiltalte 1 vidste dette. Ligeledes som indledningsvist anført er det bevist, at Tiltalte 1 i de i forholdet nævnte perioder selv sympatise-rede med Islamisk Stat. Når dette sammenholdes med indholdet af chatkor-respondancen og den beskrevne bistand, som Tiltalte 1 ydede, er det be-vist, at Tiltalte 1 med sin bistand havde til hensigt at understøtte Person 1's virke i Islamisk Stat.

Tiltalte 1 har derved fremmet virksomheden for en person, en gruppe el-ler sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

På den anførte baggrund er Tiltalte 1 i forhold 3A skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e som beskrevet i den rejste tiltale.

Forhold 3B

Samtlige voterende udtaler:

Det fremgår af en chatkorrespondance af 19. juni 2017 mellem Tiltalte 3 og Person 1, at Person 1 denne dato bad Tiltalte 3 om at oprette en WhatsApp profil til ham, og at Tiltalte 3 svarede, at hun godt kunne oprette den ønskede profil. Senere samme dag oplyste Tiltalte 3 Tlf nr. 1, hvorefter Person 1 bekræftede, at kontoen virkede.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det pågældende telefonnummer er re-gistreret til Vidne 15, der er Tiltalte 3 og Person 1 mor.

Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at Person 1 gerne ville låne hen-des og Tiltalte 1's WhatsApp konti, og at han desuden ikke havde råd til at købe ta-letidskort i Irak. Hun oprettede profiler til ham, både mens han var i Dan-mark og i Irak, men hun mener ikke, at hun har oprettet en WhatsApp-profil med et dansk telefonnummer til ham, mens han var i Irak. Hun hjalp ham, så han kunne komme i kontakt med deres mor. Hun har ikke oprettet en What-sApp profil til ham i juni 2017.

Tiltalte 3's forklaring fremstår til dels selvmodsigende og understøttes ikke af ordlyden af de beskeder, som hun sendte til Person 1. Efter indholdet af den ovenfor nævnte chatkorrespondance finder vi det herefter

side 173

bevist, at Tiltalte 3 oprettede en WhatsApp profil med Tlf nr. 1 til Person 1 den 19. juni 2017.

Tiltalte 1 er under hovedforhandlingen ikke udspurgt i relation til opret-telsen af en WhatsApp profil til Person 1 den 19. juni 2017, og der er ikke ud fra ordlyden af chatkorrespondancen fra den 19. juni 2017 el-ler på basis af andre oplysninger grundlag for at antage, at Tiltalte 1 har været vidende om eller taget del i oprettelsen af profilen med Tlf nr. 1 til Person 1. Tiltalte 1 frifindes derfor for denne del af den i forhold 3B rejste tiltale.

Vedrørende oprettelse af en WhatsApp profil den 27. juli 2017 har Tiltalte 1 forklaret bl.a., at han den 27. juli 2017 skrev med Person 1 via WhatsApp på den måde, at han selv skrev fra egen WhatsApp profil, mens Person 1 skrev via profilen Brugernavn 1, som tilhørte Tiltalte 3.

Det fremgår af denne chatkorrespondance, at Tiltalte 1 den 27. juli 2017 sendte Tlf nr. 3 til kommunikation via WhatsApp til Person 1, hvorefter han instruerede Person 1 i, hvorledes han skulle tage den nye profil i brug.

Tiltalte 1 har bl.a. forklaret, at Person 1 den 27. juli 2017 var i Syrien, og at han på det tidspunkt mistænkte Person 1 for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Han tror, at chatkorrespondancen fra den 27. juli 2017 mel-lem ham og Person 1 måske skal forstås sådan, at han var ved at lave en konto til Person 1.

Efter indholdet af den ovenfor nævnte chatkorrespondance sammenholdt med Tiltalte 1's forklaring finder vi det herefter bevist, at Tiltalte 1 oprettede en WhatsApp profil med Tlf nr. 3 til Person 1 den 27. juli 2017.

Tiltalte 3 har forklaret, at hun ikke kender til Tlf nr. 3, og at hun ikke ved, om Tiltalte 1 oprettede en WhatsApp profil til Person 1 med dette telefonnummer. Der er ikke ud fra ordlyden af chatkorrespondancen eller på basis af andre oplysninger grundlag for at anta-ge, at Tiltalte 3 har været vidende om eller taget del i oprettelsen af profi-len med Tlf nr. 3 til Person 1. Tiltalte 3 frifindes derfor for denne del af den i forhold 3B rejste tiltale.

Som anført i de indledende bemærkninger er det bevist, at Person 1 i den i forhold 3B nævnte periode som kriger var tilsluttet Islamisk Stat, og at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 vidste dette på de i anklageskriftet nævnte tidspunkter. Ligeledes som indledningsvist anført er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i den i forholdet nævnte periode selv sympatiserede med Islamisk Stat.

side 174

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at WhatsApp er en kommunika-tionsplatform, der anvender en telefons internetforbindelse til kommunikation via beskeder og samtale. Ved at oprette de pågældende profiler og stille tele-fonnumre til rådighed for Person 1, der som kriger var tilsluttet Islamisk Stat, har de tiltalte faciliteret og understøttet hans virke i Islamisk Stat på en måde, der er omfattet af straffelovens § 114 e. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at den ydede bistand tillige muliggjorde en almindelig familiemæssig kontakt mellem Person 1 og hans familie i Dan-mark.

Tiltalte 3 er herefter skyldig i den i forhold 3B rejste tiltale for så vidt an-går oprettelse af en WhatsApp profil den 19. juni 2017.

Tiltalte 1 er herefter skyldig i den i forhold 3B rejste tiltale for så vidt an-går oprettelse af en WhatsApp profil den 27. juli 2017.

Thi bestemmes:

Forhold 1

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21.

Tiltalte 3 er ikke skyldig.

Tiltalte 2 er ikke skyldig.

Forhold 2A

Tiltalte 1 er vedrørende pkt. a), b) og e) ikke skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 114 b, nr. 1.

Tiltalte 1 er vedrørende pkt. c), d), f), g), h) og i) skyldig i over-trædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, til dels jf. § 21 og § 23.

Forhold 2B

Tiltalte 1 er skyldig.

Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23.

Forhold 2C

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1.

side 175

Tiltalte 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1.

Forhold 3A

Tiltalte 1 er skyldig.

Forhold 3B

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e.

Tiltalte 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e."

Strafudmåling

Tiltalte 1

Straffen fastsættes efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21, § 114 b, nr. 1, jf. til dels § 21 og § 23, samt § 114 e.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 16 år og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel på livstid.

Samtlige voterende bemærker:

Tiltalte 1 er i forhold 1 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21, med hensyn til handlinger foretaget forud for den 6. februar 2021. Han er i forhold 2A-2C fundet skyldig i terrorfinan-siering efter straffelovens § 114 b, nr. 1, til dels som forsøg og medvirken, for så vidt angår et samlet beløb på ca. 50.000 kr. Endelig er han i forhold 3A og 3B fundet skyldig i flere former for fremme af terrorvirksomhed, jf. straffelovens § 114 e.

Ved straffastsættelsen må det indgå, at det af forarbejderne til lov nr. 883 af 16. juni 2020, der trådte i kraft den 18. juni 2020, fremgår, at forsøg på ter-rorisme ved bombesprængning og manddrab, der hidtidigt som udgangs-punkt har været straffet med 12 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 16 års fængsel. Herudover må der ved straffastsættelsen lægges vægt på karakteren og omfanget af forhold 2A-3B.

Der er i denne sag ikke grundlag for at fravige det nævnte udgangspunktet, hvorefter straffen for forhold 1 isoleret set skal fastsættes til fængsel i 16 år.

Flertallet har efter en samlet vurdering og navnlig efter omfanget af forhold 2A-3B og ud fra princippet om modereret strafkumulation ikke fundet fuld tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte straffen til fængsel på livstid.

side 176

Mindretallet finder efter en samlet vurdering, at karakteren og flerheden af forhold 2A-3B sammenholdt med, at forholdene er begået over en årrække, medfører, at straffen bør fastsættes til fængsel på livstid.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 16 år.

Tiltalte 2

Straffen fastsættes efter straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 23.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 måneder.

Samtlige voterende udtaler:

Ved straffastsættelsen må der lægges vægt på karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet. Tiltalte 2 er fundet skyldig i tre tilfælde af med-virken til terrorfinansiering med et samlet beløb på ca. 17.000 kr. Det må i skærpende retning indgå, at forholdene er begået over en periode på ca. 7 måneder. Der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6, i anvendelse.

Henset til kriminalitetens alvorlige karakter og omfang er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Den tid, der er forløbet, siden de strafbare forhold blev begået, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 6 måneder.

Tiltalte 3

Straffen fastsættes efter straffelovens § 114 b, nr. 1, og § 114 e.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 måneder og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 måneder.

Samtlige voterende udtaler:

Ved straffastsættelsen må der lægges vægt på karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet. Tiltalte 3 er fundet skyldig i terrorfinansiering med et beløb på godt 4.500 kr. samt fremme af terrorvirksomhed ved at have opret-tet en profil på en kommunikationsplatform.

Flertallet finder efter en samlet vurdering, at straffen navnlig henset til, at der er tale om flere overtrædelser af straffelovens kapitel 13, bør fastsættes til fængsel i 9 måneder.

Mindretallet finder efter en samlet vurdering og navnlig henset til kriminalite-

side 177

tens begrænsede omfang, at straffen bør fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Samtlige voterende er enige om, at der på baggrund af karakteren og flerhe-den af forholdene ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Den tid, der er forløbet siden de strafbare forhold blev begået, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder.

Udvisning

Tiltalte 1

Samtlige voterende udtaler:

Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, for at udvise Tiltalte 1 er opfyldt. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at Tiltalte 1 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en udvisning af Tiltalte 1 vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om re-spekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte 1 fik opholdstilladelse i Danmark den 25. april 2005 via familie-sammenføring og blev tilmeldt Det Centrale Personregister den 27. juli 2005 .

For så vidt angår Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 bemærkes, at Tiltalte 1 ikke er unionsborger, men at han har en 4-årig søn, som er dansk statsborger og dermed unionsborger. Det følger af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er ble-vet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhæn-gighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredje-landsstatsborgeren udvises. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyn-tagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte in-debærer for barnets ligevægt.

Tiltalte 1's søn, der er født i 2018, og Tiltalte 3 er danske statsborgere.

side 178

Som anført nedenfor er der ikke fundet grundlag for at frakende Tiltalte 3 dansk indfødsret. Tiltalte 3 og hendes søn vil således kunne blive boende i Danmark, uanset om Tiltalte 1 udvises. Henset til at Tiltalte 1 har været frihedsberøvet, siden sønnen var 2 år, og at han nu er idømt fængsel i 16 år, og henset til at Tiltalte 3 ved dommen er idømt fængsel i 9 måneder, må det lægges til grund, at Tiltalte 3 vil være sønnens primære om-sorgsperson, og at det ikke vil påvirke sønnens forsørgelsesgrundlag nævne-værdigt, hvis Tiltalte 1 udvises.

Efter en samlet vurdering vil en udvisning derfor ikke være i strid med Dan-marks EU-retlige forpligtelser.

Det skal herefter vurderes, om udvisning vil udgøre et indgreb i Tiltalte 1's privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i arti-kel 8, stk. 2, er opfyldt.

Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse, og dette spørgsmål beror på en pro-portionalitetsvurdering, jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren af den begåede kriminalitet, længden af opholdet i Danmark, fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med statsborger-skabslandet og Danmark og længden af indrejseforbuddet.

Tiltalte 1, der er 35 år og statsborger i Syrien, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 6 måneder. Han er født i Syrien, hvor han boede, ind-til han i 1998 udrejste til Tyskland sammen med sin mor og sine søskende. Han har gået i skole i såvel Syrien som Tyskland. Han indrejste sammen med sin mor og søskende i Danmark i 2005. Hans mor og søster bor i Danmark, mens hans to ældre brødre bor i Tyskland. Han er muslimsk gift med Tiltalte 3, med hvem han har en søn, der er født i 2018. Han har gået på sprogskole i skole i Danmark, uddannet sig til murer og opnået fast tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Han har forklaret, at han muligvis har familie i Syri-en på sin mors side, men at han dog ikke har kontakt til disse personer, lige-som han ikke ved, hvor de opholder sig. Han taler, skriver og læser både dansk og arabisk.

Tiltalte 1 er i denne sag fundet skyldig i forsøg på terrorisme, i terrorfi-nansiering og i fremme af terrorvirksomhed, og han er ved dommen idømt 16 års fængsel.

Efter en samlet vurdering af Tiltalte 1's tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark sammenholdt med karakteren og alvoren af den nu begåede kri-minalitet, må udvisning af Tiltalte 1 med indrejseforbud for bestandig an-

side 179

ses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Det kan under hensyn til kriminalitetens særdeles alvorlige ka-rakter ikke medføre en ændret vurdering, at Tiltalte 1 i Danmark har en hustru og et mindreårigt barn. Da udvisning dermed ikke er i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, udvises Tiltalte 1 af Danmark med ind-rejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6 .

Tiltalte 2

Samtlige voterende udtaler:

Betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, for at udvise Tiltalte 2 er opfyldt. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at Tiltalte 2 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte 2 udrejste i 1998 fra Syrien sammen med sin mor og sine sø-skende. Familien indrejste samme år i Tyskland, hvorfra Tiltalte 2 den 23. marts 2004 søgte om opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om fami-liesammenføring. Den 25. april 2005 blev han meddelt afslag på familiesam-menføring. Den 8. november 2005 indrejste han i Danmark uden op-holdsgrundlag, hvorefter han i foråret 2006 blev udsendt til Tyskland, hvor han havde opholdstilladelse. Efter de foreliggende oplysninger har Tiltalte 2 lovligt ophold i Tyskland.

Det skal herefter vurderes, om udvisning vil udgøre et indgreb i Tiltalte 2's privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse, og dette spørgsmål beror på en pro-portionalitetsvurdering, jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren af den begåede kriminalitet, længden af opholdet i Danmark, fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med statsborger-skabslandet og Danmark og længden af indrejseforbuddet.

Tiltalte 2, der er 37 år og statsborger i Syrien, har ikke lovligt ophold i Danmark og taler ikke dansk. Han har efter det af ham oplyste primært op-holdt sig hos sine forældre i Danmark i de senere år. Han er som nævnt født i Syrien, hvor han boede og gik i skole, indtil han i 1998 udrejste til Tyskland sammen med sin mor og sine søskende. Han taler, læser og skriver arabisk. Hans mor, lillebror og søster bor i Danmark, mens hans ældre bror bor i

side 180

Tyskland. Han har opholdstilladelse i Tyskland, en lejlighed i By 2, og han forsørges af den tyske stat. Han har inden denne sag været bevilget en støtte-og kontaktperson i By 2. Efter en samlet vurdering må hans tilknytning til Danmark anses for at være meget begrænset. Hans tilknytning til Syrien er også begrænset, men han kan som følge af sin opvækst og sproglige forud-sætninger ikke anses for at være uden forudsætninger for at kunne klare sig i Syrien.

Tiltalte er ved denne sag fundet skyldig i medvirken til terrorfinansiering, og han er ved dommen idømt fængsel i 6 måneder .

Efter en samlet vurdering af Tiltalte 2's tilknytning til Danmark og Syri-en sammenholdt med karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet, finder retten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvisning dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, udvises tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 4, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Frakendelse af dansk indfødsret og udvisning

Alle voterende har stemt for at frifinde Tiltalte 3 for påstanden om fraken-delse af dansk indfødsret og udvisning med følgende begrundelse:

Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, der findes skyldig i over-trædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, og herunder § 114 b og e, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, med-mindre den pågældende derved bliver statsløs.

Ved vurderingen af, om indfødsret skal frakendes, når lovens betingelser er opfyldt, skal der efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, foreta-ges en proportionalitetsafvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side frakendelsens betydning for den pågældende. Ved mere alvor-lige forhold bør der ske frakendelse af indfødsret, og det er angivet, at der

ved mere alvorlige forhold forstås forhold, der straffes med fængsel i to år og derover.

Selvom Tiltalte 3 er fundet skyldig i alvorlig kriminalitet, er der efter det anførte sammenholdt med den udmålte straf ikke grundlag for at frakende dansk indfødsret. Der er herefter heller ikke grundlag for at udvise Tiltalte 3 af Danmark.

Kontaktforbud

Bestemmelsen i straffelovens § 79 b blev indført ved lov nr. 882 af 16. juni 2020 med ikrafttræden den 18. juni 2020.

Tiltalte 1

side 181

Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om kontaktforbud til følge og fastsætte varigheden heraf til 10 år. Begrundelsen herfor er følgende: Forhold 1 er begået efter ikrafttræden af lov nr. 882 af 16. juni 2020, og de objektive betingelser for at idømme kontaktforbud som nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1, er opfyldt.

Efter lovforarbejderne forudsættes forbud særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den dømtes radikalisering. Endvidere fremgår det, at det i almindelighed må anses for at være udtryk for en persons radika-lisering, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af straffelovens § 114 eller forsøg herpå, idet handlingen i så fald vil være begået med det sær-ligt kvalificerende terrorforsæt.

Tiltalte 1 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21, flere tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, til dels jf. § 21 og § 23, samt flere tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 114 e. Forholdene er begået over en længere årrække. Herefter og henset til op-lysningerne om Tiltalte 1's personlige forhold, tages anklagemyndighe-dens påstand om kontaktforbud til følge. Under henvisning til længden af den idømte straf fastsættes varigheden af kontaktforbuddet til 10 år.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3

Der er afgivet 12 stemmer for at frifinde begge de tiltalte for påstanden om kontaktforbud. Begrundelsen herfor er følgende:

Forhold 2B, 2C og 3B er alle begået forud ikrafttræden af lov nr. 882 af 16. juni 2020. På den baggrund, og da intet modsat er bestemt, følger det af straffelovens § 4, stk. 2, at der ikke er hjemmel til at idømme Tiltalte 2 eller Tiltalte 3 kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 b, hvorfor de allerede af den grund skal frifindes herfor.

Konfiskation

Der er afgivet 12 stemmer for i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, at tage den endelige konfiskationspåstand til følge for så vidt angår Tiltalte 1, dog bortset fra kosternummer A1/8.4.

Der er afgivet 12 stemmer for at frifinde både Tiltalte 2 og Tiltalte 3 for konfiskationspåstandene.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 16 år.

Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 forbydes i en periode på 10 år at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1.

side 182

Hos Tiltalte 1 konfiskeres:

Koster A1/2, Iphone,

Koster A1/5, Bærbar pc + strømforsyning,

Koster A1/7, Harddisk,

Koster A1/91.5, Harddisk – Mrk. iOmega, serienummer 97Ai088461,

Koster A1/91.6, Harddisk – Mrk. WD Elements, serienummer

WCAU46699015,

Koster A1/13, Bærbar PC – Mrk., Qosmio,

Koster A1/31, Pumpgun,

Koster A1/32, 127 haglpatroner,

Koster A1/29, 1 jagtriffel med kikkert,

Koster A1/14, Ekstern harddisk – mrk. Intenso, 320 GB,

Koster A1/20.2, 1 stk. iPhone, sort,

Koster A1/22.1, 1 stk. Harddisk, Samsung, serienummer S048J10Y390934, Koster A1/24, Plastikkasse indeholdende 2 kasser m/hver 20 riffelpatroner, 1 kasse m/16 riffelpatroner + 1 magasin fyldt m/3 skarpe skud, 1 magasin fyldt m/5 skarpe skud – alt som passer til riflen (koster A1/29) og diverse papirer med regnskaber og noter,

Koster A1/16, Ekstern harddisk, WD, serienummer WMAZA4477518, Koster A1/28, Patronbælte m/15 skarpe haglpatroner samt 1 stk. løs patron i pose,

Koster A1/18.1, 1 stk. A4-ark med arabiske tegn og angivelse af opskrift, Koster A1/25.1, 5 stk. patroner, 7,65 mm,

Koster A1/25.5, Kuglepen med lagringsplads,

Koster A1/36, Mobiltelefon, Nokia,

Koster A1/47, USB-stik – mrk. Nierlf, 4 gb, sort/sølv,

Koster A1/48, Ekstern harddisk – mrk. Pleomax, skilt ad, ligger i gråt etui, serienummer 51105A05G211409,

Koster A1/51, Bærbar PC,

Koster A1/67, Magasin,

Koster A1/68, Maskinpistol,

Koster A1/72, Peberspray,

Koster A1/74, Plastic fra computer,

Koster A1/101, Kaffekværn,

Koster A1/111, Rulle med grøn lunte,

Koster A1/25.6, Kasket med USB lagringsfunktion,

Koster A1/8.5, iPhone, hvid, i hvidt cover,

Koster A1/8.7, iPhone, sort/champagne, med hvid ”hjemknap” ,

Koster A1/125, 166 stålkugler Ø7,7 mm,

Koster A1)9, 3 poser med ca. 6 kg hvidt pulver, muligt kalium nitrat,

Koster A1/25, Sort stoftaske indeholdende Walkie Talkier, øreganiture mv., Koster A1/80, ca. 5 kg aluminiums pulver i pose,

Koster A1/81, ca. 5 kg svovl i pose,

Koster A1/82, ca. 100 meter grøn tændsnor,

Koster A1/25.3, Kikkertsigte, 2 stk.,

side 183

Koster A1/25.4, Æske med 30 stk. patroner, 7,65 mm,

Koster A1/30.1, Gul modelervoks lignende substans,

Koster A1/30.2, 7-up dåsesodavand,

Koster A1/30.3, Dåserør påskrevet ”Oil Treatment” – ukendt indhold,

Koster A1/37, Drone,

Koster A1/30.3.1, Nokia mobiltelefon med to ledninger,

Koster A1/30.3.1.1, Batteri til Nokia mobiltelefon,

Koster A1/30.3.1.2, Simkort,

Koster A1/9.1, Pose påskrevet ”2” , indhold 1,92 kg kaliumnitrat,

Koster A1/9.2, Pose påskrevet ”3” , indeholdende 2,006 kg kaliumnitrat, Koster A1/127.2, 9 patronhylstre – rustne 9 mm,

Koster A1/132.3, 3 x patronhylstre 9 mm,

Koster A4/4, Mobiltelefon, Tlf nr. 1,

Koster A5/11, Fjernstyret bil,

Koster A5/42, 1 stk., æske indeholdende 4 stk. patroner,

Koster A5/10, Patroner,

Koster A5/10.1, Patron,

Koster A5/10.2, 1 stk. Patron,

Koster A5/31.1, 10 stk. patroner,

Koster A5/48, 1 stk. fjernstyret bil ”Hunting Leopard” ,

Koster A5/27, 1. stk. 9 mm patron,

Koster A5/26, 1 stk. Lyskæde pære,

Koster A5/28, Lyskæde,

Koster A5/29, Dele til fjernstyret bil,

Koster A5/8, 1 plastkasse med fjernstyret bil,

Koster A5/17, Tændsats,

Koster A5/9.1, Batteri der var forbundet til små servomotorer,

Koster A5/51.1, 1 stk. TRIAC.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 9 måneder.

De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem, dog således at Tiltalte 2 alene skal betale 100.000 kr. med tillæg af moms af forsva-rersalæret, og at Tiltalte 3 alene skal betale 100.000 kr. med tillæg af moms af forsvarersalæret.

Dommer

side 184

Domsresume

20 DEC 2022

RETTEN I HOLBÆK

Fængsel i 16 år samt udvisning for forsøg på terrorisme

Sagsnummer: 2224/2022

Sagen kort fortalt

En nu 35-årig mand er dømt for forsøg på terrorisme, flere tilfælde af terrorfinansiering mht. et beløb på samlet ca. 50.000 kr. samt to tilfælde af fremme at terrorvirksomhed. Mandens hustru og bror blev begge frifundet for medvirken til forsøg på terrorisme. Hustruen blev dømt for terrorfinansiering mht. et beløb på ca. 4.500 kr. samt ét tilfælde af fremme af terrorvirksomhed. Broren blev dømt for medvirken til terrorfinansiering mht. et beløb på ca. 17.000 kr.

Ved politiets anholdelse af den 35-årige mand i februar 2021 blev der på hans bopæl i By 1 fundet en maskinpistol, en pumpgun og en jagtriffel samt et stort antal skarpe patroner til våbnene. Der blev endvidere fundet ca. 16 kg kemikalier, der kunne blandes til en såkaldt pyroteknisk sats på ca. 12 kg. Der blev også fundet et stort antal bombemanualer og div. hjemmelavede effekter, der kunne anvendes som detonatorer i en bombe. Endelig blev der fundet omfattende propagandamateriale for bl.a. Islamisk Stat.

Efter en længerevarende efterforskning blev den 35-årige mand samt hans hustru og bror i juni 2022 tiltalt for forsøg på terrorisme og terrorfinansiering. Den 35-årige og hans hustru blev endvidere tiltalt for forskellige former for fremme af terrorvirksomhed.

Dommens resultat

Den 35-årige mand blev dømt for forsøg på terrorisme et ukendt sted i Danmark eller i udlandet. Han blev endvidere fundet skyldig i flere tilfælde af terrorfinansiering mht. et samlet beløb på ca. 50.000 kr. samt to tilfælde af fremme af terrorvirksomhed. I det ene forhold vedrørende fremme af terrorvirksomhed blev den 35-årige fundet skyldig i at hjælpe sin hustrus bror, der var tilsluttet Islamisk Stat som kriger, og som befandt sig i Irak og Syrien, med at få adgang til diverse elektroniske kort og programmer hertil. I det andet forhold blev han dømt for at hjælpe svogeren med få adgang til en digital kommunikationsplatform.

Den 35-åriges bror og hustru blev frifundet for medvirken til forsøg på terrorisme.

Hustruen blev dømt for terrorfinansiering ved sammen med sin mand at have sendt 700 dollars til sin bror. Hun blev endvidere dømt for fremme af terrorvirksomhed ved at hjælpe sin bror med få adgang til en digital kommunikationsplatform.

Den 35-åriges bror blev dømt for terrorfinansiering ved at have medvirket til, at der blev sendt godt 17.000 kr. til den 35-åriges svoger.

Den 35-årige blev idømt fængsel i 16 år. Der blev afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til 16 års fængsel og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel på livstid. Han blev endvidere med samtlige stemmer udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Samtlige voterende var også enige om at idømme ham et 10-årigt forbud mod at søge kontakt med andre terrordømte.

Samtlige voterende var enige om sanktionen for den 35-åriges bror, der blev straffet med fængsel i 6 måneder. Han blev også udvist med et indrejseforbud i 6 år. Han blev frifundet for en påstand om kontaktforbud.

Den 35-åriges hustru blev straffet med fængsel i 9 måneder, idet et mindretal på 3 ud af 12 stemmer fandt, at straffen burde fastsættes til fængsel i 6 måneder. Hun blev frifundet for en påstand om frakendelse af sit danske statsborgerskab. Endelig blev hun frifundet for en påstand om kontaktforbud.

Den 35-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til ankespørgsmålet. Han blev varetægtsfængslet efter dommen.

Hustruen modtog dommen.

Broren udbad sig betænkningstid med hensyn til ankespørgsmålet og blev efter dommen varetægtsfængslet med henblik på at effektuere udvisningen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af et nævningeting ved Retten i Holbæk den 20. december 2022. Sagen blev behandlet over 26 retsmøder i perioden fra august til december 2022.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 530/24
Rettens sags nr.: SS-25/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolbækHBK
DDB sags nr.: 16984/22
Rettens sags nr.: SS-2224/2022-HBK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-70242-00001-21
Påstandsbeløb