Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 27. maj 2024
Sag BS-45070/2022-OLR
(4. afdeling)
Kristelig Fagforening som mandatar for
Sagsøger
(beskikket advokat Bjørn Holtze)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Jacob Pinborg)
Landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Hjort Elmquist og Maria Ventegodt (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 3. juni 2022. Ved kendelse af 9. november 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers mistede efterlønspræmie - udover at indgå i årslønnen efter dagældende arbejdsskadesikringslovs § 24 - også skal indgå i udmålingen af erhvervsevnetabsprocenten efter lovens § 17.
Påstande
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse af 18. november 2021 hjemvises til fornyet behandling.
Ankestyrelsen har påstået frifindelse.
2
Sagsøger er ved Civilstyrelsens meddelelse af 15. januar 2024 meddelt fri proces.
Sagsfremstilling
Den 3. juli 2018 kom Sagsøger til skade på sit arbejde. Skaden blev anmeldt, og den 2. august 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om an-erkendelse af arbejdsskaden. Den 19. august 2019 blev afgørelsen vedrørende varigt mén påklaget, og den 16. december 2019 blev varigt mén efter en gen-vurdering fastsat til 5 %.
På grund af gener fra arbejdsulykken gik Sagsøger på efterløn den 25. sep-tember 2019, og han gik derfor glip af en skattefri efterlønspræmie på 53.664 kr årligt.
Den 12. august 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Sagsøgers tab af erhvervsevne var 35 %, og hans årsløn blev fastsat til 444.000 kr. Af afgørelsen fremgår:
” … Tab af erhvervsevne
Afgørelse
Dit tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er 35 procent.
Du får udbetalt et skatte frit engangsbeløb på 166.831 kr. i erstatning.
Din erstatning er tilkendt fra den 1. august 2019. Du får derfor også udbetalt månedlige beløb i perioden fra den 1. august 2019 til den 11. august 2020. (Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 7 - 8 og§ 27)
Fra den 1. august 2019 til den 11. august 2020 udgør det månedlige beløb 10.337 kr.
De månedlige beløb, som du har til gode, er skattepligtige.
Hvis du har modtaget sociale ydelser i den periode, hvor du har månedlige beløb til gode, kan din kommune kræve, at du tilbagebetaler sociale ydelser.
Tab af erhvervsevne
Efter § 17, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent, er der efter § 17, stk. 1, ikke ret til erstatning.
Ved bedømmelsen af tabet skal der efter § 17, stk. 2, tages hensyn til den tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den tilskadekomne.
3
I denne vurdering indgår;
- Dine evner
- Din uddannelse
- Din alder
- Dine muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning
Efter vores praksis indgår også dit tidligere arbejde, din indtægt før skaden samt arten og omfanget af din arbejdsskade som væsentlige momenter i vurderingen.
…
Begrundelse
Vi har truffet afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.
Du er gået på efterløn, og din erhvervsmæssige situation er afklaret. Vi har derfor truffet en endelig afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden ar-bejdsskaden, hvis muligheden for efterløn ikke forelå.
Vi har tidligere fastsat dit varige mén til 5 procent. Godtgørelsen for varigt mén blev tilkendt for gener i form af smerter i højre skulder. Du skal skånes for opgaver, hvor du fysisk skal bruge din højre arm til tungere løfteopgaver, træk eller skub med armen og længerevarende arbejde med armen ud fra kroppen.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som pladsmand i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for din dominante højre skulder. Det er eksempelvis tungere løfteopgaver, opgaver hvor du trækker eller skubber med armen og længerevarende arbejde med armen ud fra kroppen.
Du er pr. 25. september 2019 overgået til efterløn. Du har oplyst, at din overgang til efterløn alene skyldes arbejdsskaden. Vi har lagt vægt på, at du blev opsagt fra din hidtidige arbejdsgiver, og siden gik ledig i næsten to måneder, inden du gik på efterløn.
Du er tidligere uddannet og har arbejdet som godschauffør gennem mange år. Det er vores vurdering, at du heller ikke vil kunne arbejde indenfor denne branche i samme omfang som tidligere, fordi et sådant job indebærer fysisk belastende arbejdsopgaver, eksempelvis brug af den højre arm til løfteopgaver, ensidige bevægelser med armen, og opgaver hvor du skal skubbe eller trække med brug af armen. Du er også uddannet som fotohandler og har arbejdet indenfor denne branche indtil sidst i 1980'erne. Det er vores vurdering, at du heller ikke uden videre vil kunne arbejde indenfor denne branche, fordi det er mange år siden, at du har arbejdet indenfor denne
4
branche, og du ikke uden videre vil kunne vende tilbage hertil.
Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn.
Du har nogle begrænsninger, når du skal finde et nyt job på det brede arbejdsmarked. Da du ikke i samme omfang som tidligere kan
arbejde indenfor de områder, hvor du har dine uddannelser og din erhvervserfaring, vil du være henvist til ufaglært arbejde. Nogle af disse jobs er fysisk belastende, og det kan du have vanskeligt ved på fuld tid at klare med dine skånehensyn. Du har også en alder, hvor det ikke er forventeligt, at du omskoler eller omstiller dig til en helt anden anden branche eller et andet erhverv.
På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer, der styrker dig på arbejdsmarkedet. Du har været ansat hos flere forskellige arbejdsgivere og er derfor vant til at omstille dig til nye arbejdspladser og kolleger. Du har solid erhvervsmæssig erfaring indenfor chauffør-området, men du har også en uddannelse som fotohandler. Du har gennem årene oparbejdet kompetencer, som ville kunne øge dine mu-ligheder for at finde et nyt arbejde med nye arbejdsopgaver.
Vi vurderer, at du burde kunne arbejde indenfor det ufaglærte område på tæt på fuld tid på trods af dine funktionsbegrænsninger, men med skånehensyn for skulderen. Vi vurderer, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 260.000 kr, da du ikke kan påtage dig alle former for ansættelser på grund af dine skånehensyn for tungere fysiske opgaver. Vi vurderer dog, at du med dine kompetencer fra tidligere ansættelser, vil kunne få et ikke tungt fysisk belastende arbejde, og hvor du kan have skånehen-syn for din højre skulder.
Vi har herunder også lagt vægt på, at du efter din sygemelding vendte tilbage til dit hidtidige arbejde på fuld tid. Vi lægger dog til grund, at du ikke kunne klare det pågældende arbejde, da det var for fysisk belastende for dig.
Før skaden kunne du tjene cirka 391.000 kr. årligt i 2018-niveau (se beregningen i afsnittet om årsløn nedenfor). Det svarer til 399.000 kr. årligt i 2020-niveau.
Det betyder, at dit tab af erhvervsevne efter arbejdsskaden er fastsat til 35 procent.
Der er ikke i lægejournal eller under afklaringen med kommunen oplyser om andre erhvervshindrendegener udover følgerne efter arbejdsskaden.
Årsløn
Afgørelse
Vi har fastsat din årsløn til 444.000 kr.
…
5
Begrundelse
Vi har fastsat din års løn ud fra et skøn. Årsagen er, at du ikke var ansat hos samme arbejdsgiver i et helt år før skaden. Det fremgår af
oplysningerne fra din arbejdsgiver, at du blev ansat 3. april 2018.
Vi mener derfor, at din løn et år før din arbejdsskade ikke er retvisende for din evne til at tjene penge ved arbejde.
Vi har i stedet anvendt oplysninger fra din arbejdsgiver om din timeløn
og dine lønforhold før din arbejdsskade. Vi har omregnet din løn i peri-oden, så den svarer til et helt års løn. Vi har sammenlignet oplysninger-ne med årsopgørelserne for 2015-2017. Vi mener, at indtjeningen i peri-oden giver et retvisende billede af din evne til at tjene penge før din ar-bejdsskade. Årsagen er, at du har haft en svingende indtjening, og du i nogle år har haft en højere lønindtægt, mens du i andre år havde haft en lavere årsindtægt.
Du havde ikke frem til arbejdsskaden haft en almindelig 14-dages lønindtægt, da der var flere helligdage i perioden fra ansættelse og frem til skaden.
Vi har derfor anvendt oplysninger om:
- din timeløn
- indbetaling til ATP
- indbetaling til arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
- dine feriepenge, svarende til 5 ugers ferie
- din søgnehelligdagsbetaling, svarende til 2 ugers fri
- værdien af den skattefri efterlønspræmie
Den mistede mulighed for optjening af skattefri præmie (efterlønspræ-mie) er fastsat som et tillæg til din årsløn. Du gik på efterløn tre år før din pension. Tillægget er fastsat ud fra værdien af den skattefri efter-lønspræmie på tidspunkt for arbejdsulykken, hvilket var 13.416 kr. Vi vurderer, at du ville være fortsat på arbejdsmarkedet frem til folkepen-sionsalderen, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Vi lægger vægt på, at du har indbetalt til efterlønsordningen inden arbejdsskaden. Du oplyser også, at du ønskede at arbejde frem til folke-pensionsalderen i 2022, og du havde indgået aftale herom.
Vi lægger stor vægt på, at du havde stabil tilknytning til arbejdsmarke-det inden arbejdsskaden.
Vi lægger særlig vægt på oplysningerne fra dig, og din daværende arbejdsgiver har ikke oplyst noget om, at du ville stoppe efter en korte-re periode.
Vi er opmærksomme på, at du i en kortere periode op til overgangen til efterløn har været arbejdsledig. Du har imidlertid samlet set haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi har ikke oplysninger om, at du havde planlagt at gå på efterløn før din folkepensionsalder. Du har indbetalt til efterlønsordningen,
6
og som følge af arbejdsskaden har du mistet efterlønspræmien.
Værdien af præmien indgår derfor i din årsløn.
U
…”
Sagsøger var uenig i fastsættelsen af tab af erhvervsevnen, idet Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring ikke havde medregnet de mistede efterlønspræmier ved udregningen af erhvervsevnetabsprocenten. Afgørelsen blev derfor påklaget til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen traf den 18. november 2021 afgørelse. Af denne fremgår:
”… Afgørelse
…
Resultatet er:
•Du har ret til 35 procent i erstatning for tab af erhvervsevne fra 1. au-gust 2019. Erstatningen udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Du har også ret til en løbende erstatning for overgangen til efterløn og frem til kapitaliseringen.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-relse, da vi er kommet til samme resultat.
…
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi afgørelsen
7
Ankestyrelsen vurderer sagen ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring. Vi lægger vægt på samme oplysninger og bruger samme regler til at afgøre sagen.
…
Bemærkninger til klagen
Din fagforening er uenig i fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Der er anført, at mistet efterlønspræmie skal indgå i vurderingen af er-hvervsevnetabet, herunder ved fastsættelsen af indtjeningsevnen inden arbejdsskaden.
Der er henvist til vores principmeddelelse 2-20, som handler om vores praksis for, om og under hvilke omstændigheder mistet efterlønspræ-mie skal indgå i fastsættelsen af tab af erhvervsevne og årsløn og.
Mistet efterlønspræmie menes på samme måde som ved årsløn at skulle sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved vurderingen af tab af er-hvervsevne efter arbejdsskadelovens § 17. Der er i den forbindelse hen-vist til, at du var begyndt at optjene efterlønspræmie på skadestids-punktet, og at vi ikke i principmeddelelsen forholder os til de overvejel-ser om mistet erhvervsindtægt og erhvervsevnetab som Højesteret og Østre Landsret har gjort sig i dommene U2013.3120H og U.2919.425Ø, der handler om årsløn.
Der er i øvrigt henvist til Højesterets dom om deltid af 16. august 2010, som vores principmeddelelse 190-10 henviser til. Denne menes at kun-ne anvendes analogt i din sag, således at efterlønspræmierne skal indgå uanset, om man ville være gået på efterløn eller ej.
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men at de ikke kan føre til et ændret resultat.
Vi bemærker, at vi ved udarbejdelsen af principmeddelelse 2-20 var opmærksomme på Højesterets indledende henvisning til §§ 5 og 7 i er-statningsansvarsloven og Østre Landsrets bemærkninger om efterløns-præmie og erhvervstabsevne. Vi har dog ud fra dommenes helhed vur-deret, at mistet efterlønspræmie kun skal indgå i årslønnen og dermed beregningen af, hvor mange kroner den tilskadekomne skal have udbe-talt i erhvervsevnetabserstatning. Vi henviser derfor til principmeddel-else 2-20 for vores gældende praksis på området.
Vi finder i den sammenhæng ikke, at der kan sammenlignes med del-tidsdommen og vores principmeddelelse 190-10. Deltidsdommen dre-jede sig netop om erhvervsevnen. Principmeddelelse 2-20, og de dom-me, der er nævnt heri, drejer sig om, hvilke beløb/indtægter, der skal indgå ved opgørelsen af henholdsvis årsløn og aktuel/forventet ind-tægt.
Vi henviser i øvrigt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begrundelse for afgørelsen.
…”
8
Retsgrundlaget
Arbejdsskadesikringsloven
Om erstatning for tab af erhvervsevne fremgår det af den dagældende arbejds-skadesikringslovs § 17 og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 om arbejdsskadesikring:
”§ 17. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af er-hvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til til-skadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes ev-ner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
…
Stk. 6. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af er-hvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.
…
§ 24. Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT. Stk. 2. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når
1) særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende, 2) tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været be-skæftiget til samme løn i hele det foregående år,
3) tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere pe-riode før datoen for sygdommens anmeldelse eller
4) årslønnen fastsat efter stk. 1, 2. pkt., ikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtjening på skadetidspunktet.
…
Stk. 5. Årslønnen kan ikke sættes højere end 367.000 kr. inklusive ar-bejdsmarkedsbidrag. Beløbet reguleres efter § 25.”
U.2013.3120/2H
Højesterets dom af 22. august 2013 (U.2013.3120/2H) angik krav mod en ar-bejdsgiver om differencetabserstatning efter erstatningsansvarsloven til en ar-bejdstager, som havde været ude for en arbejdsulykke. Arbejdsulykken var an-erkendt som en arbejdsskade og havde udløst erstatning efter arbejdsskadesik-ringsloven. Skadelidte gjorde i alle instanser gældende, at den mistede efter-lønspræmie måtte anses for "andet tab" efter erstatningsansvarslovens § 1, som skulle erstattes af arbejdsgiveren.
9
Af Højesterets dom fremgår blandt andet:
”Anbringender
Virksomhed A/S har for Højesteret frafaldet sit anbringende om manglende årsagssammenhæng, således at parterne for Højesteret er enige om, at det kan lægges til grund, at A - hvis arbejdsulykken ikke var sket - ville have fortsat med at arbejde frem til den 1. september 2011, og at han ville have optjent ret til efterlønspræmie i perioden fra den 16. november 2009 til den 30. august 2011.
…
Højesterets begrundelse og resultat
Spørgsmålet i sagen er, om A kan kræve, at den erstatningsansvarlige arbejdsgiver, Virksomhed A/S, erstatter ham den skattefri ef-terlønspræmie, som han har mistet, fordi han på grund af en arbejds-skade gik på efterløn den 16. november 2007, hvor han fyldte 60 år, og ikke som planlagt den 1. september 2011.
Lov om arbejdsløshedsforsikring (lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012) indeholder i kapitel 11 a regler om efterløn. Efterløn er - ligesom arbejdsløshedsdagpenge - en ydelse, som kan oppebæres af personer, der gennem en periode har været medlem af en arbejdsløshedskasse og betalt medlemsbidrag, herunder bidrag til efterlønsordningen. Ordnin-gen er ud over ved medlemsbidrag finansieret ved bidrag fra det offent-lige.
Ud over den almindelige efterløn kan et medlem af en arbejdsløsheds-kasse oppebære en skattefri efterlønspræmie. Dette gælder lønmodta-gere, der tidligst overgår til efterløn, mindst to år efter at den pågæl-dende havde ret til at gå på efterløn, og som efter dette tidspunkt har haft lønarbejde i et nærmere bestemt omfang (timetal). Efter forarbej-derne til lov om arbejdsløshedsforsikring (Folketingstidende 1998/99, tillæg A, s. 4158) skal det nye tilbagetrækningssystem sikre en senere og mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved, at der gives en konkret økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarke-det, således at andelen af befolkningen i arbejdsstyrken øges. Efterløns-præmien ydes for ikke at udnytte efterlønsretten. Ordningen finansieres af det offentlige.
Tre dommere - Niels Grubbe, Hanne Schmidt og Jan Schans Christen-sen - udtaler:
Efterlønspræmien indgår som et element i efterlønsordningen og er be-tinget af en arbejdspræstation. Præmien er efter vores opfattelse erstat-ningsretligt værnet og kan ikke sidestilles med en social ydelse, uanset at den er finansieret af det offentlige. Det forhold, at vederlæggelsen af en fortsat arbejdspræstation skyldes arbejdsmarkedspolitiske hensyn, kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat.
10
Det er ubestridt for Højesteret, at A havde planlagt at overgå til efterløn den 1. september 2011, men at han som følge af arbejdsskaden gik på ef-terløn den 16. november 2007. Det er således arbejdsskaden og hans derved forringede erhvervsevne, der er årsag til, at han ophørte med at arbejde i 2007 før tid og derfor ikke optjente efterlønspræmie i perioden 2009-2011.
Mistet efterlønspræmie må efter vores opfattelse sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5-7 i er-statningsansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. A havde endnu ikke påbegyndt optjeningsperio-den, og efterlønspræmien er ikke indgået ved beregning af hans årsløn efter lovens § 7, stk. 1. Der er ikke grundlag for at antage, at en skøns-mæssig beregning efter § 7, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt.
Herefter finder vi, at A ikke har krav på mererstatning, og stemmer for at stadfæste dommen.”
U.2019.425Ø
11
re erhvervsevnetabserstatning, end den som den skadelidte var blevet
Anbringender
Sagsøger har i påstandsdokument af 22. april 2024 anført:
”…
at det af betænkning 1977 792, udarbejdet i forbindelse med indførel -sen af erstatning for tab af erhvervsevne med arbejdsskadeforsik-ringsloven af 1. april 1978, fremgår, at erhvervsevnetabsprocenten fastlægges ved at vurdere skadelidtes indtjeningsevne, såfremt skaden ikke var sket, sammenholdt med indtjeningsevnen med skaden: » Erstatning for tab af erhvervsevne bør efter udvalgets opfattelse
være en erstatning for den af skaden forvoldte forringelse af skadelidtes indtjeningsevne eller erhvervsmuligheder. En korrekt erstatningsudmå -ling forudsætter herefter en vurdering af skadelidtes erhvervsmæssige mu-ligheder, såfremt skaden ikke var sket, sammenholdt med en vurdering af hans erhvervsmuligheder den skete skade taget i betragtning.”
at det af U.2010.467H fremgår, at ” der ved fastsættelsen af erhvervsevne -
tabsprocenten ikke alene skal tages udgangspunkt i skadelidtes indtægt forud for skaden, men at der - såfremt der foreligger de fornødne sikre op-lysninger herom - tillige skal tages hensyn til de indtægtsforhold, som skadelidte uden skaden må antages at ville have haft efter skadens indtræ-den” , hvorfor fremtidige erstatningsretligt værende arbejdsindtæg-ter skal indgå i beregningen af erhvervsevnetabsprocenten,
at Højesteret i U.2013.3120/2H - som U.2019.425OE henviser til - in-denfor erstatningsansvarslovens område har fastslået, at mistet ef-terlønspræmie er erstatningsretligt værnet efter erstatningsansvars-lovens § 5, som angår fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten ef-ter erstatningsansvarsloven: ”Mistet efterlønspræmie må efter vores op-
fattelse sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhverv-
12
sevnetab efter §§ 5-7 i erstatningsansvarsloven, således at erhvervsevne-tabserstatningen også skal dække dette tab.” ,
at det indgår i præmisserne herfor, at efterlønspræmien er betinget af en arbejdspræstation, hvorfor den må anses som en del af skadelid-tes indtjeningsevne: Efterlønspræmien indgår som et element i efterløns-
ordningen og er betinget af en arbejdspræstation. Præmien er efter vores opfattelse erstatningsretligt værnet og kan ikke sidestilles med en social ydelse, uanset at den er finansieret af det offentlige. Det forhold, at veder-læggelsen af en fortsat arbejdspræstation skyldes arbejdsmarkedspolitiske hensyn, kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat,
at det fremgår af U.2019.425OE med henvisning til U.2013.3120/2H, at efterlønspræmie skal sidestilles med mistet erhvervsindtægt også efter arbejdsskadesikringslovens § 17, som angår fastsættelse af er-hvervsevnetabsprocenten, ligesom den, jf. ovenstående, indgår i opgørelsen af erhvervsevnetabsprocenten efter erstatningsansvars-lovens § 5: ”Mistet efterlønspræmie må - hvilket parterne også er enige
om - på samme måde sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelse af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslovens § 17 og § 24” ,
at Højesteret ved at inkludere erstatningsansvarslovens § 5 i U.2013.3120/2H, og Landsretten ved at inkludere arbejdsskadesik-ringslovens § 17 i dom U.2019.425OE begge tydeligt har tilkendegi-vet, at efterlønspræmier også skal inkluderes ved beregning af er-hvervsevnetabsprocenten og ikke blot ved fastsættelse af årslønnen efter EAL § 7 og ASL § 224,
at det fremgår af Karnov-note nr. 96 til § 17, udarbejdet af Preben K. Hansen, chefkonsulent, Arbejdstilsynet og Leif Rasmussen, fuld-mægtig, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at ”Efter principperne i
arbejdsskadesikringsloven bør den mistede efterlønspræmie indgå i opgø-relsen af den indtjening, tilskadekomne kunne have haft, hvis skaden ikke var sket, på samme måde som andre forventede fremtidige lønstigninger.” Det er således også i dele af litteraturen antaget, at efterlønspræmi-er indgår ved beregning af erhvervsevnetabsprocenten. (Noten er fra dagældende § 17, men er i øvrigt uændret),
at erhvervsevnetabsprocenten efter arbejdsskadesikringsloven § 17 til en deltidsansat, som før arbejdsskaden havde sin fulde erhvervsev-ne ifølge U.2010.2835H skal fastsættes med udgangspunkt i en fuld-tidsstilling, hvorimod det ifølge U.2010.2843H for så vidt angår årslønnen efter § 24 afhænger af, om der var tale om midlertidig ansættelse på deltid, jf. også principafgørelse 190-10, hvilket kan anvendes analogt på spørgsmålet om mistet efterlønspræmie, hvor det også beror på de konkrete fremtidsplaner, om den skal indgå i årslønnen efter § 24, men uafhængigt heraf bør indgå i fastsættelsen af procenten efter § 17,
at principafgørelse 2-20 beror på en fejlfortolkning af U2019.425OE og U.2013.3120/2H, idet
13
o Principafgørelse 2-20 ikke forholder sig til de ovenfor citerede sæt-ninger, hvor EAL § 5 og ASL § 17, der begge handler om erhverv-sevnetabsprocenten, indgår.
o Principafgørelsen fejlagtigt mener at kunne udlede noget om § 17 af en sætning i U.2019.425OE, der alene vedrører § 24, hvorimod prin-cipafgørelsen ikke forholder sig til de steder i dommen, der berører erhvervsevnetabet efter § 17: Dette følger af landsretsdommen
FED.2019.425, hvor der bl.a. står: "Den årsløn, som danner grundlag for beregning (Ankestyrelsens fremhævelse) af erhvervsevnetabserstatningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsskadesikringslo-vens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie."
o Principafgørelse 2-20 desuden som støtte for, at efterlønspræmier ikke skal indgå ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten, henviser til en sætning i U.2013.3120/2H, som omhandler fastsættel-se af årslønnen efter § 7 og ikke erhvervsevnetabsprocenten efter § 5, og at der desuden i det citerede alene tages stilling, hvorvidt en skønsmæssig fastsættelse efter § 7, stk. 2, ud fra de faktiske oplys-ninger ville have givet et andet resultat, hvorfor der i principafgø-relse 2-20 er tale om en sammenblanding af dommens stillingtagen til faktiske og retlige forhold: Højesteret anfører i U. 2013.3120/2H:
"Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, (skønsmæssig fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven, Ankestyrelsen bemærkning) ville have ført til en større erhvervsevnetab-serstatning, end A blev tilkendt. "
Videre gøres det gældende, særligt som svar på sagsøgtes svarskrift, at om end det kan tiltrædes, at indtjeningsevnen før skaden som ud-gangspunkt afspejler indtjeningen på selve skadestidspunktet, og den-ne er en faktor i forhold til erhvervsevnetabsprocenten, så skal tillige de fremtidige indtægtsforhold indgå ved fastsættelsen af erhvervsevne-procenten, jf. dommen U2010.467H.
Det gøres i den forbindelse videre gældende, at der ved fastsættelsen af procenten ikke alene kan skues bagud i tid, men tillige må ses fremad på, hvad der ville have været de faktiske indtjeningsmuligheder, her-under efterlønspræmie som i nærværende sag.
At der skal indregnes fremtidig arbejdsindtægt støttes på U2010.2835H og U2010.2843H, som begge vedrørte deltid. Af disse domme kan det udledes, at selv en mulig fremtidig indtægt skal indgå ved beregning af erhvervsevnetabsprocenten, hvorimod den alene skal indgå i årslønsbe-regningen, hvis der er tale om dokumenterede midlertidige ansættelser på deltid.
Af U2013.3120/2H kan det udledes, at den mistede efterlønspræmie er erstatningsretlig værnet, hvilket tillige anføres af sagsøgte. Det fremgår tillige af dommen, som også citeret af sagsøgte, at §§ 5-7 er relevante, dette vil sige tillige bestemmelsen om erhvervsevnetabsprocenten i § 5. Det kan således ikke udledes, at denne dom alene vedrører årslønnen, i hvilket fald det havde været naturligt alene at henvise til §§ 6-7 og ikke tillige § 5.
14
Det bestrides, at erhvervsevnetabsprocenten skulle beregnes skævt for lavtlønnede som anført af sagsøgte, hvis sagsøgers argumentation læg-ges til grund. En tilsvarende situation foreligger for så vidt angår ATP, som efter fast praksis indgår i den forventede indtægt og beregningen af erhvervsevnetabsprocenten.
Det gøres således samlet gældende, at afgørelsen af 18. november 2021 skal hjemvises, da denne ikke er afgjort på et korrekt juridisk grundlag, idet den mistede efterlønspræmie ikke er tillagt betydning ved fastsæt-telse af erhvervsevnetabsprocenten.
Foruden ovennævnte hovedanbringender fastholdes de anbringender der fra sagsøgers side er gjort gældende under procesvekslingen…”
Ankestyrelsen har i påstandsdokument af 22. april 2024 anført:
”… Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsi-desætte Ankestyrelsens afgørelse af 18. november 2021 (bilag 8), hvor-ved Ankestyrelsen bl.a. fandt, at Sagsøger var berettiget til 35 % i er-statning for tab af erhvervsevne fra 1. august 2019.
Der er to kompotenter i udregningen af en erhvervsevnetabserstatning; årslønnen og erhvervsevnetabsprocenten.
Efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, ydes der erstatning, hvis arbejdsskaden har nedsat skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Efter § 17, stk. 2, tages der ved bedømmelsen af tabet af er-hvervsevne hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågæl-dende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for er-hvervsmæssig omskoling og træning.
Efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, udgør årslønnen skadelid-tes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen skal i medfør af § 24, stk. 2, i visse tilfælde fastsættes skøns-mæssigt.
Årslønnen skal således afspejle værdien af skadelidtes arbejdskraft på skadestidspunktet, mens erhvervsevnetabsprocenten angiver graden af forringelsen af skadelidtes indtjeningsevne.
Højesteret fastslog i dommen U.2013.3120/2H, at efterlønspræmien er betinget af en arbejdspræstation og erstatningsretligt værnet, og at præmien skulle indgå ved beregningen af erstatning for erhvervsevne-tab. At mistet efterlønspræmie ikke skal indgå ved beregningen af er-hvervsevnetabsprocenten følger implicit af dommen. Skadelidte havde i sagen påstået den mistede efterlønspræmie erstattet efter erstatnings-ansvarsloven § 1, men Højesterets flertal anførte:
” Mistet efterlønspræmie må efter vores opfattelse sidestilles med mistet er-hvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5-7 i erstat-
15
ningsansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. A havde endnu ikke påbegyndt optjeningsperioden, og ef-terlønspræmien er ikke indgået ved beregning af hans årsløn efter lovens § 7, stk. 1. Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt.”
Højesteret fastslår således indledningsvist, at den mistede efterløns-præmie skal erstattes i medfør af reglerne om erhvervsevnetab i §§ 5-7 i erstatningsansvarsloven (og dermed ikke som hævdet i medfør af § 1).
I stedet for at gå ind i, hvilken betydning den mistede efterlønspræmie skulle have for selve erhvervsevnetabsprocenten, fokuserer Højesteret dernæst udelukkende på årslønsreglen i erstatningsansvarslovens § 7.
Erhvervsevnetabsprocenten er selve udtrykket for, om der er lidt er-hvervsevnetab og i givet fald af hvilken størrelse. Når Højesteret ikke går ind i denne del, som det ville have været nærliggende, men i stedet går direkte til spørgsmålet om årsløn, er det efter Ankestyrelsens opfat-telse udtryk for, at den mistede efterlønspræmie kun er relevant for årslønnen.
Det er derfor også Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke er holdepunk-ter i dommen for, at den mistede efterlønspræmie også skal indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten.
Der er heller ikke holdepunkter for at udlægge Østre Landsrets dom – gengivet i U.2019.425Ø – således, at den mistede efterlønspræmie også skal indgå ved erhvervsevnetabsfastsættelsen. Sagen angik udelukken-de årsløn, jf. herved sagsøgerens påstande og dommens konklusion. Når landsretten henviser til arbejdsskadesikringslovens ”§ 17 og § 24” sker det som et led i konstateringen af, at det som Højesteret havde an-ført, var gældende ”efter erstatningsansvarsloven §§ 5-7” , også gjorde sig gældende for arbejdsskadesikringsloven.
Østre Landsret anførte da også videre:
” Den årsløn, som danner grundlag for beregning af erhvervsevnetabser-statningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsska-desikringslovens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterløns-præmie.” (min understregning)
Hertil kommer, at såfremt mistet efterlønspræmie skulle indgå ved be-regningen af erhvervsevnetabsprocenten, ville den for lavtlønnede ud-gøre en potentielt større del af den forventede indtægt uden arbejds-skaden, da størrelsen af præmieportionen er ens for højt- og lavtlønne-de. Dette ville give et skævt resultat.
Det taler ligeledes imod, at efterlønspræmien skal medregnes i erhverv-sevnetabsprocenten, at skadelidte ikke ville have haft indtægten fra ef-terlønspræmien på det pågældende tidspunkt, fordi præmieportionerne først bliver opgjort og udbetalt ved overgangen til folkepension.
16
Dommene gengivet i U.2010.2835H og U.2010.2843H, som sagsøger henviser til, angår betydningen af deltidsansættelse for erhvervsevne-tabet. Dommene er ikke relevante fortolkningsbidrag i forhold til vur-deringen af, om efterlønspræmien skal indgå ved fastlæggelsen af er-hvervsevnetabsprocenten…”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers mistede efterlønspræmie - udover at indgå i årslønnen efter dagældende arbejdsskadesikringslovs § 24 - også skal indgå i udmålingen af erhvervsevnetabsprocenten efter lovens § 17.
Det fremgår af Højesterets dom af 22. august 2013 (U.2013.3120/2H), at mistet efterlønspræmie er erstatningsretligt værnet og derfor må sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5-7 i erstatnings-ansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. Højesteret vurderede herefter, at beregningen af skadelidtes årsløn under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie i den konkrete sag ikke ville have medført en højere erhvervsevnetabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 7. På denne baggrund afviste Højesteret skadelidtes krav på mererstatning.
Landsretten har i dom af 12. oktober 2018 (U.2019.425Ø) lagt til grund, at mistet efterlønspræmie ligeledes må sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgø-relsen af erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens §§ 17 og 24. Herefter fandt landsretten, at skadelidtes årsløn skulle fastsættes skønsmæs-sigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyn til den mistede efterlønspræmie.
Det er landsrettens vurdering, at det følger af Højesterets dom i U.2013.3120/2H og landsrettens dom i U.2019.425Ø, at mistet efterlønspræmie skal indgå i be-regningen af erhvervsevnetabserstatning også efter arbejdsskadesikringsloven, og at det følger af højesteretsdommen, at den mistede efterlønspræmie udeluk-kende skal indgå i beregningen af skadelidtes årsløn, jf. arbejdsskadesikringslo-vens § 24.
Landsretten finder på denne baggrund, at mistet efterlønspræmie ikke skulle indgå ved udmålingen af Sagsøgers erhvervsevnetabsprocent efter arbejds-skadesikringslovens § 17. Der er således ikke grundlag for at tage Sagsøgers påstand herom til følge.
Landsretten frifinder derfor Ankestyrelsen.
Sagsøger har fri proces til sagen. Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger betale 26.250 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat lagt vægt på sagens principielle karakter.
17
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 26.250 kr. til Ankesty-relsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 27-05-2024 kl. 10:00
Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte Ankestyrelsen