Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for drabsforsøg og forsætlig fareforvoldelse på offentlig tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben

Retten i Nykøbing FalsterStraffesag1. instans23. februar 2024
Sagsnr.: 145/24Retssagsnr.: SS-3662/2023-NYK

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Nykøbing Falster
Rettens sagsnummer
SS-3662/2023-NYK
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
145/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantDavid Lublin; PartsrepræsentantSusanne Graffmann

Dom

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 23. februar 2024

Rettens nr. 1-3662/2023

Politiets nr. 1900-73112-00001-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1988) og

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1996)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. august 2023.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. straffelovens § 81b,

ved den 22. januar 2023 ca. kl. 19.20 ved Restaurant 1, Adresse 1, Nykøbing Falster, i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, og på offentligt tilgængeligt sted med en skarpladt kaliber 6,35 mm pistol at have forsøgt at dræbe den ansatte Forurettede, der befandt sig i restauranten, hvilket forehavende mislykkedes, da det ikke lykkes at ramme ham, idet

- de tiltalte forud for skudafgivelsen var sammen i Nykøbing Falster, bl.a. på

Restaurant 2 i tidsrummet fra kl. 17.29 til kl. 17.57, hvorpå

- de tiltalte fulgtes ad rundt i Nykøbing Falster, herunder i området omkring

Vej 1 og Vej 2, hvor de, bevæbnet med den i forhold 3 be-skrevne pistol, rekognoscerede mod Restaurant 1, hvorefter Tiltalte 1 kort før kl. 19.20 gik hen til Restaurant 1, hvor han affyrede to skud imod glasfacaden til restauranten, der ramte ruden til højre for ind-gangsdøren og i facaderudens bundramme, alt imens at Tiltalte 2 på hjørnet af Vej 1/Vej 2 stod og ventede på Tiltalte 1, hvo-refter

Std 75274

side 2

- de tiltalte efter skudafgivelsen løb sammen bl.a. ad Vej 1 med pisto-

len, hvorefter de kørte fra stedet i personbil, Reg. nr. 1,

subsidiært straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, forsætlig fareforvoldelse på offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben,

ved den 22. januar 2023 ca. kl. 19.20 ved Restaurant 1, Adresse 1, Nykøbing Falster, i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at have afgivet skud imod Restaurant 1 som ovenfor beskrevet, og herved forvoldt nærliggende fare for liv eller førlighed hos Forurettede.

2.

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, forsætlig farefor-voldelse på offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben,

ved den 22. januar 2023 ca. kl. 19.20 ved Restaurant 1, Adresse 1, Nykøbing Falster, i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, og på offentligt tilgængeligt sted med en skarpladt kaliber 6,35 mm pistol, for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have afgivet skud imod Restaurant 1, og herved forvoldt nær-liggende fare for liv eller førlighed for kunder og de øvrige ansatte, der be-fandt sig i restauranten, idet

- de tiltalte forud for skudafgivelsen var sammen i Nykøbing Falster, bl.a. på

Restaurant 2 i tidsrummet fra kl. 17.29 til kl. 17.57, hvorpå

- de tiltalte fulgtes ad rundt i Nykøbing Falster, herunder i området omkring

Vej 1 og Vej 2, hvor de, bevæbnet med den i forhold 3 be-skrevne pistol, rekognoscerede mod Restaurant 1, hvorefter Tiltalte 1 kort før kl. 19.20 gik hen til Restaurant 1, hvor han affyrede to skud imod glasfacaden til restauranten, der ramte ruden til højre for ind-gangsdøren og i facaderudens bundramme, alt imens at Tiltalte 2 på hjørnet af Vej 1/Vej 2 stod og ventede på Tiltalte 1, hvo-refter

- de tiltalte efter skudafgivelsen løb sammen bl.a. ad Vej 1 med pisto-

len, hvorefter de kørte fra stedet med i personbil, Reg. nr. 1.

3.

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, våbenbesiddelse med tilhørende ammuni-tion på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændig-heder,

ved den 22. januar 2023 i Nykøbing Falster, under det i forhold 1 og 2 be-skrevne forløb, i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståel-se, under særlig skærpende omstændigheder og på offentligt sted, at have be-

side 3

siddet en kaliber 6,35 mm pistol med ammunition.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og specialkonsulent Vidne 11.

Dørene har været lukket under afhøringen af Vidne 8.

Tiltalte 1 har forklaret, at han har et rækkehus i By 1. Han er lige blevet far. Hans kæreste hedder Person 1. Derover har han to sønner med en, der hedder Person 2. Han har samvær med sine børn. Før an-holdelsen læste han til pædagog. Han startede den 2. eller 3. august 2022. I 2016 var han udsat for en ulykke, hvor han havde et sammenstød med en 20 personers bus lidt udenfor By 1. Han kørte på motorcykel. Han brække-de nakken, flækkede brystpladen, brækkede 7 ribben, punkterede en lunge, fik åbent lårbensbrud og en masse nerveskader i ben, knæ, hofte, arm og skulder. Han fik skader i højre arm. Han har 30 % funktion i hånden, 0 % funktion i triceps, 10 % funktion i biceps og 0 % funktion i hele skulderarea-let. Han har lært at bruge sin venstre arm og har fundet en løsning med de al-mindelig daglige ting som at børste tænder. Efter han fik åbent lårbensbrud fik han opereret marvsøm ind i lårbensknoglen, så det ene ben er kortere end det andet. Han har skruer i knæ og hofte.

Navajo er en flok venner, der kører på motorcykel sammen og holder grillar-rangementer sammen. De har også doneret mad til udsatte og hjemløse i Kø-benhavn. De gør gode ting. Det har helt sikkert ikke noget med rockere at gøre. Han stoppede i Navajo mellem jul og nytår 2022. Han var med i Nava-jo i et lille års tid. Man kan godt bare stoppe i Navajo. Man siger bare, at man har nogle andre hobbyer. Det er der ikke noget problem i. Man kan godt holde en afskedsfest. Nogen har man det bedre med, og nogen vil man tage ud at spise med, og nogen vil man ikke tage ud at spise med. Han tog ud at spise med nogen af dem, han havde det godt med. Han stoppede i Navajo, fordi han var i gang med en uddannelse, han fiskede meget på et semiprofes-sionelt plan og havde meget frivilligt arbejde. Han havde ikke tid til Navajo længere. Så vidt han ved, er Navajo ikke en støttegruppe til Satudarah. Han

side 4

burde vide, hvis det var. Man har titler i alle motorcykelklubber. De havde en prøvetid, fordi man skal kunne sammen med personerne i motorcykel-klub-ben. Hans titel var Road Captain.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 142, forklarede han, at hans titel betød, at han planlagde fælles køreture. De har ikke en leder eller præsident.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 30, forklarede han, at det er ham på billedet. Det er et gammelt billede, der er taget  for 7 år siden. Det var en anden vest. De var kun 4 medlemmer. Det var lidt en joke. Der tog de 4 ekstra mærker, man kunne få, og delte dem ud på de 4 mennesker. Mærkerne var Sergeant at Arms, Road Captain, security og sekretær. De hed Upfront. Han var kun med i 4 måneder, og så lukkede de den, fordi de kun var 4 medlemmer.

Adresse 2 er et værksted. Han var der engang imellem.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 174 og side 175, at der blev fundet et knojern og en totenschlæger, forklarede han, at det ikke var noget, han kendte til. Værkstedet blev ikke brugt som motorcykelklub. De mødtes ved at tage ud at spise på f.eks. Bones i Køge og Vivaldi. De havde ikke noget lokale, hvor de hørte til.

Forespurgt om sweatshirt påtrykt Navajo forklarede han, at det i Ikea-posen var noget, han havde afleveret, da han stoppede.

Han er bekendt med, at hans telefon med Tlf nr. 1 har væ-ret aflyttet. Det er registreret til hans mor.

Han havde på et tidspunkt sin gang i Nykøbing Falster, da han var i motorcy-kelklubben. Det var alle steder i Nykøbing Falster. Der var ikke et fast sted, de mødtes. De har stået meget på en Cirkle K tank. Adresse 3 har han også været på. Der boede en god bekendt. Han ønsker ikke at oplyse navnet på vedkommende.

Forevist overvågningsvideoen fra den 22. januar 2023 forklarede han, at han havde været ude at spise på Restaurant 2. Det er ham, der kommer gående på vej hen mod Restaurant 2 med den gule kasket. Den 18. januar 2023 var han ude at spise på Restaurant 2 med en bekendt. Det var om eftermiddagen. Det kan godt passe, at det var kl. 14.00. Han ønsker ikke at oplyse navnet på den bekendte. Han ville fortælle den bekendte, hvorfor han var stoppet i Navajo. På et tidspunkt gik han ud på gaden for at snakke med nogen, der hedder Person 3 og Person 4. Det er to vietnameserbrødre, som han kender. Mens de stod og snakkede, kom der en skallet mand over og puffede til ham og spurgte, om han havde et problem. Han sagde til manden, at han skulle fise af. To sekun-der efter kom der 3-4 personer løbende ud fra baggården ved Restaurant 1. Manden kom igen og skubbede til ham, og en høj tyrkisk mand sagde, at de ikke havde noget problem, og han kunne bare gå. Han gik derfor tilba-

side 5

ge og spiste sin mad. Han ved ikke, om den bekendte han spiste med, var med ude på gaden.

Forevist overvågningen fra den 18. januar 2023 forklarede han, at han kom gående i det sorte tøj. Personen i en sort dunjakke siger ham ikke noget.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 941 og side 245, foto af en skallet mand, for-klarede han, at det godt kan godt ligne den person, der kom og puffede til ham. Han synes ikke, at personen havde skæg.

Forevist videoovervågning fra den 18. januar 2023, forklarede han, at det godt kan være den episode. Han havde en aftale med Person 3 og Person 4, der arbej-der på Restaurant 3. Konfrontationen skete efter, han hilste på Person 3 og Person 4, hvor der kom en skallet mand over og puffede til ham. Det kan godt være manden på billedet, men uden skæg. Manden startede med at spørge, om han havde et problem. To sekunder efter kom der 3-4 personer over fra en baggård. Det foregik udenfor kameraet.

Forevist videoovervågningen fra den 18. januar 2023, forklarede han, at per-sonen han mødtes med, godt kunne være ham på videoovervågningen. Det var måske Tiltalte 2's far. Han ønsker ikke at udtale sig mere om det.

Forevist videoovervågningen om en person, der stod og ventede, og tiltalte kom tilbage og gik forbi og pegede og vendte sig om, forklarede han, at han gik ind på Restaurant 2 og spise sin mad. Han snakkede om episoden med ham, han spiste med. Den 18. januar 2023 var første gang, han var på Restaurant 2. Han aner ikke, hvem Vidne 3 er. Han bestilte 4 stykker smør-rebrød på Restaurant 2, hvor han talte lidt med personalet. Han har ikke kend-skab til en Person 5, der arbejder på Restaurant 2. Han har ikke kendskab til en konflikt mellem en kvinde på Restaurant 2 og en ansat på Restaurant 1. Han blev ir-riteret over episoden den 18. januar 2023. Det har ikke betydet det store, for han gik tilbage og spiste færdig.

Forevist overvågningen den 22. januar 2023, hvor han kl. 17.30 gik ind på Restaurant 2. Han fulgtes med en derind og forlod stedet med en. Han ryger. De stod på hjørnet ved Butik og røg. De stod og snakkede og røg færdig. Bilen holdt på en parkeringsplads. De måtte ikke ryge i bilen. Han går ud fra, at de gik op til bilen, da han forsvandt ud af billedet. Han har en dunjakke/ vinterjakke på. På Restaurant 2 havde han en jakke på uden hætte. Han har højst sandsynlig været nede i bilen og tage en anden jakke på. Det kan godt være ham, der gik ned mod Restaurant 1 og ind gennem porten til Restaurant 3. Det ligner ham med kasket og hvide sko. Det kan godt passe, at de holdt parkeret før hjørnet. Han er ikke så kendt der. Klokken lidt over 19.00 kørte han hjem mod By 1. Han kørte lidt stærkt og var hjemme 50 minutter efter. Det er helt sikkert ikke ham, der ses på videoovervågningen ved skyderiet. På vi-de-oovervågningen er højre arm i lommen, og armen blev taget ud og ned i lom-men igen. Det var ikke ham, der gik der. Han kørte fra Vej 1 og satte en

side 6

af på vejen i bagkanten af Nykøbing, måske ved en kirke ved Silvan.

Han blev blitzet på Farøbroen kl. 19.36 (ekstrakten fil 1, side 768). Han hus-ker ikke, at han havde en passager med på turen over Farøbroen. Han havde en samtale med sin kæreste, lige inden han kørte fra Nykøbing. Hans telefon gik ud.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 48, 4. afsnit, forklaring fra grundlovsforhøret, hvor han har forklaret, ” at han kørte fra Restaurant 2 kl. 17.45 og var hjem-me i By 1 kl. 18.15”  forklarede han, at den dag han blev anholdt, blev hans dør sparket ind af politiet. Han stod nøgen på gaden, imens politiet un-dersøgte hans tøj.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 439, mastekort, hvor hans telefon omkring kl. 17.00-17.25 gik på en mast ved Adresse 4, forklarede han, at det godt kan passe, at han var i det område den 22. januar 2023. Folk begyndte at snakke, efter han var gået ud af Navajo. Han havde nok brugt hele dagen på at snakke med alle relationer. Han forklarede, hvorfor han var gået ud af klubben. De mødtes på tanken eller omkring Adresse 3.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 440, mastekort, forklarede han, at det er rig-tigt, at hans telefon gik på, da de skulle spise.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 431, mastekort, hvor hans telefon lidt over kl. 18.00 gik på en mast ved Adresse 1 og Restaurant 1, og derefter flyttede sig til masten Adresse 5, forklarede han, at efter Restaurant 2 satte han en af og skulle snakke med andre folk. Hele dagen gik med at snakke med folk og forklare, hvorfor han var stoppet i Navajo.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 432, mastekort, hvor sidste registrering var kl. 18.54, forklarede han, at han havde en ret alvorlig samtale med sin kære-ste. De havde haft en pause og ville prøve igen. Han skulle hjem til hende. Hans telefon gik ud, mens han talte med hende.

Han har ikke lyst til at sige, hvem han var på Restaurant 2 med. Han vil ikke sige, om det var den samme person, som han satte af ved en kirke.

Forevist videoovervågningen om sorte bukser med gul stribe forklarede han, at han kender mange med samme par bukser.

Han kender Tiltalte 2. De har holdt nytår og store grillarran-gementer sammen. Tiltalte 2 er en god ven. Han ved ikke, om Tiltalte 2 er med i Navajo. Det må han selv redegøre for.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 218, foto, forklarede han, at det er ham til højre på billedet. Det ligner Tiltalte 2 til venstre. De kender hinan-den fra før. Han vil ikke sige, om det var Tiltalte 2, han var sammen

side 7

med den aften.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 439, mastekort, forklarede han, at Tlf nr. 2 ikke siger ham noget.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 440, mastekort, hvor begge telefoner gik på masten Adresse 1.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 431, mastekort, hvor begge telefoner følger hinanden.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 432, mastekort, hvor begge telefoner kl. 18.54 havde sidste registrering på Adresse 4.

Han kan ikke huske, om han var sammen med nogen, da han talte med sin kæreste i telefonen, eller om det var efter, han havde sat en af.

Han læste ikke politiets pressemeddelelse den 20. marts kl. 14.35. Han hørte om skyderiet mod Restaurant 1. Han læste om det og kunne se det på TV2 Øst.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 11, sidste afsnit, hvor der den 20. marts 2023 fra kl. 14.57 til kl. 14.59 var udfundet 18 søgninger på ”slut aftale bil” , og foreholdt samme rapport side 17-19 om søgning på ”blanketter” , ”slutseddel” og ”handel” forklarede han, at det godt kan være ham, der lave-de de søgninger. Omkring den 20. marts blev bilen kørt ud på værkstedet, fordi den var gået i stykker. Der var gået en kobling, og der var en utæthed på kølervæsken. Han kørte bilen i andet gear hele vejen derud. Den var re-gistreret i Person 6's navn. Person 6 ville have den over i hans navn, hvis den bare skulle stå. Han havde ikke solgt en bil før, så han vidste ikke, hvordan han skulle gøre med ejerskifte, og derfor foretog han søgningerne.

Person 6 er hans ekskæreste. Opel Insignia var registreret til Person 6. De var kærester i november 2022 i et par måneder. De var ude at købe bilen sammen.

Samtale med Person 6 blev afspillet (ekstrakten fil 1, side 403). Han forklarede hertil, at han godt kan huske samtalen den 20. marts kl. 15.54. Det krævede en underskrift fra Person 6 på ejerskifte. Person 6 vidste godt, at koblingen var gået på bilen. De blev enige om at mødes på hendes arbejde. Han kørte i en Skoda Fabia derud. Den havde han lånt af Person 1. Person 6 fik pladerne. De aftalte, at Person 6 måtte komme med de papirer, der var på bilen. Bilen var sat ude på værkstedet. De laver selv biler på værkste-det. Det var blandt andet ham selv, der skulle lave bilen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 409, beskeder ”tak” , ”for hvad” og ”fordi du er forstående på en måde og fordi du er dig” forklarede han, at det godt kan passe, at han skrev sådan til Person 6. Med ”forstående” mente han, at bilen

side 8

skulle laves, og det kom til at koste penge, så Person 6 var forstående om-kring, at han var nødt til at pille pladerne af. Person 6 skulle ikke være med til at betale. Han skulle ikke låne penge af hende. Hun var forstående, fordi bil-en ikke kunne køre og skulle omregistreres til ham.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 48, 5. afsnit, for neden, forklaring fra grund-lovsforhøret, hvor der fremgår, ” at samtalen handlede om, at han ikke hav-de råd til at betale de 7.000 kr. for at have bilen. Person 6 er hans ex-kære-ste.”  Foreholdt samme side 7. afsnit for neden, hvor han har forklaret, ”Det er rigtigt, at bilen efterfølgende holdt et sted uden plader på og under en pressening. Der er noget galt med motoren, og han har heller ikke råd til at betale 7.000 kr. i forsikring og grøn ejerafgift til den første.”  forklarede han, at koblingen er en del af motoren. Han tror ikke, at han har sagt moto-ren.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 361, samtale med far den 20. marts 2023, for-klarede han, at han ringede og ville have skiftet sit telefonnummer. Baggrun-den lå i, at han var stoppet i et fællesskab, og der var meget snak. Folk ringe-de og spurgte til det ene og andet. Det var nemmere at få et andet telefon-nummer på samme simkort.

Foreholdt at det var lige efter pressemeddelelsen om efterlysning af en bil magen til hans, forklarede han, at det ikke hjalp at skifte telefonnummer på samme simkort. Det havde ikke noget med det at gøre.

Det kan godt passe, at det var den 21. marts 2023, at bilen kom ud til værk-stedet. Han havde en mekaniker, der kørte i den og sagde, at han ikke kunne køre i bilen. Han vil ikke oplyse navnet på mekanikeren. Han købte bilcover til bilen. Han var sammen med en, da han købte det. Han ønsker ikke at oply-se navnet på personen.

Han ved, hvem Vidne 4 er.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 48, 4. afsnit for neden, forklaring fra grund-lovsforhør, hvor han har forklaret, ”Han ved ikke, om han kender en, der hedder Vidne 4. Sigtede har kun været en del af Navajo i mindre end 1 år. Han kender ikke nogen, der hedder Vidne 4.”  forklarede han, at han ikke kender Vidne 4, men han ved, hvem Vidne 4 er. Han har på et tids-punkt hjulpet Vidne 4. Vidne 4 var en frisk ung mand, der hjalp, hvis tiltalte skulle have flyttet noget. På et tidspunkt knækkede filmen for Vidne 4, fordi Vidne 4 havde et misbrug af kokain, hash og alkohol. Det var på et tidspunkt i 2022. Vidne 4 var på et tidspunkt også en del af Navajo.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 318, foto, forklarede han, at det var Vidne 4 til højre på billedet. De var ikke i samme område. Han ved ikke, hvad Vidne 4 var i Navajo. Han formoder, at han var det, som anklageren ville kalde et pro-spektmedlem.

side 9

Det er rigtigt, at Vidne 4 påtog sig hans fartbøde. Vidne 4 kom på et tidspunkt og spurgte, om han kunne låne penge af ham. Han hjalp Vidne 4 med at betale husleje og narkogæld. Han hjalp også med at finde et arbejde til Vidne 4. Efter 14 dage kom Vidne 4 med en ny gæld, som han ville have hjælp til at betale. Han ved selv, hvordan det er at være nede i et ”sort hul” . Han valgte at hjæl-pe Vidne 4. Senere kom der nogen hjem på hans bopæl, fordi Vidne 4 havde sagt, at han kunne betale Vidne 4's narkogæld. Han vidste ikke, hvem det var. Det var i efteråret 2022. Vidne 4 havde sendt dem hjem til ham. Vidne 4 valgte efterføl-gende at lade være med at svare ham.

Han fik fartbøden og havde lige generhvervet sit kørekort. Vidne 4 spurgte, om han kunne få noget arbejde igen, og hvordan han kunne gøre noget for sin gæld. Han sagde til Vidne 4, at han kunne tage fartbøden. Vidne 4 kom hjem til ham og spurgte, om de skulle ordne det med fartbøden.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 223 og side 224, forklarede han, at Vidne 4 sad hjemme hos ham, mens de udfyldte det på hans computer. Det var et billede, der var sendt over en besked. Han har ikke truet Vidne 4 til at tage bøden. Han snakkede ikke med Vidne 4 i 2 måneder, inden han blev varetægtsfængslet.

Foreholdt ting fra ransagningen, hvor Navajo vesten blev fundet i marts 2023, forklarede han, at der også lå nogle bannere rullet sammen på bordet med en seddel på, hvornår det skulle afleveres. Han skulle aflevere sin vest, men der var ikke nogen, der havde sagt, hvornår den skulle afleveres.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 137, foto 16, skudsikker vest, forklarede han, at han er uddannet vagt og brugte den, da han gik vagt. Han har også skjor-ter fra sin tid som vagt.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 28, foto, forklarede han, at det var en luftpi-stol. Han har en søn på snart 14 år, og de købte den i Harald Nyborg. De skød efter papskiver.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 33, foto, forklarede han, at det er 8 år gam-melt. Han har afsonet en dom for det. På en Samsung-telefon opretter man en Samsung-konto, og den laver sikkerhedskopiering.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 132, foto af jakke, og side 641, mulige krudtpartikler på højre ærme, forklarede han, at det kan være fra en startpi-stol. Han har ikke selv skudt med den, men han har været i nærheden af en, der skød. Det var i By 1 efter nytår. Det var ovre ved et gammelt fritids-center. Han vil ikke sige, hvem der havde skudt. Det fremgår også af rappor-ten, at det var mulige partikler.

Adspurgt af forsvareren om Prada-jakken og højre ærme med krudtpartikler, forklarede han, at på samtlige billeder, politiet havde taget, havde han den

side 10

jakke på. Han havde altid den jakke på. Han har ikke selv skudt med startpi-stol. Han har ikke taget jakken omvendt på. Han kan ikke bruge eller løfte sin højre arm. Hans højre arm har nerveskader. Han har fået trukket to nerve-rødder ud mellem 5. og 6. nakkehvirvel. Der er revet to nerver over, hvor der er opereret en masse nerver fra højre ankel og op ad højre underben. Alt, hvad han skal bruge skuldermusklen til som dreje- og løftefunktion, er der ik-ke. Der er ikke nogen muskel i overarmen. Han har lært at børste tænder med venstre hånd. Venstre arm har overtaget alt. Højre underarm kan han svinge, fordi han kan bruge vægten og nakkestrukturen til at vippe armen.

Han vil ikke anbefale, at man kører motorcykel med sådan en arm. Han kan godt styre en bil med den arm.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 262, foto af gul og grå bil, forklarede han, at han ikke kender bilerne. Han har ikke været fører eller passager af den gule bil. Han kender ikke ejeren af den gule bil.

Han spiller ikke fodbold med sine drenge. Hans knæ kan ikke holde til at lø-be.

Foreholdt, at personen, der skyder, løber fra stedet, forklarede han, at han ik-ke kan løbe som personen på videoovervågningen. Han kan heller ikke løbe kortvarigt. Det blev udelukket 6 måneder efter, han blev opereret sidste gang, hvor der blev fjernet nervebaner. Han har smerter fra skruerne i knæet, der ikke sidder rigtigt. Han har mistet noget af førligheden i lilletåen og tåen ved siden af samt på yderkanten ved lilletåen. Han kan gå almindeligt. Hvis han går stærkt nok, begynder han at ”tippe” , ligesom hvis foden sover.

Anklageren afspillede samtale mellem Tiltalte 1 og Person 1 den 17. marts kl. 12.27 (ekstrakten fil 4, side 31).

Tiltalte har forklaret hertil, at han godt kan huske samtalen. Han talte med sin kæreste, Person 1. Han meldte sig ud af Navajo før nytår. Han har en be-kendt, der var i Satudarah. Der havde været noget under opsejling med en anden gruppering. De havde fået at vide, at de ikke kunne kende forskel på Satudarah og Navajo med farverne. Hvis man har medlemskab, har man mere at sige end et prøvemedlem. Alle var bekymret over den situation, fordi de ikke havde noget med Satudarah at gøre. Han sagde ”jeg tager to prospekts med hjem” . På papiret var han meldt ud før nytår. Han var til afskedsmiddag i marts. Han var meldt ud, men han havde stadig sin vest. Han havde afleve-ret sit tøj. Der er forskel på, om man går og ”smækker” med døren, så er man ikke velkommen der igen. Han valgte selv at trække stikket fra Navajo. Han har ikke noget med exit at gøre. De har aldrig været en rockerklub.

Adspurgt af advokat Susanne Graffmann forklarede han, at han selv meddel-te, at han ikke ville være medlem af Navajo. Der var en "glidende" udgang. Han var bekymret for sig selv, og derfor sagde han, at han ville tage to pro-

side 11

spekts med hjem. Der havde været noget med nogle andre, der havde taget fejl af nogle fra Navajo, og som mente, at de tilhørte Satudarah. De fik ikke at vide, hvem Satudarah var uvenner med. Navajo og Satudarah havde begge farverne sort og gul i deres mærker. De kunne tage fejl af farverne. Han ved ikke, hvor stor en farerisiko der var.

Han har været til en sommerfest på et år, hvor Satudarah havde inviteret alle mulige mennesker. Vidne 4 var ikke med til festen. Tiltalte var til sin mors 70 års fødselsdag. Han kørte ned til festen efter fødselsdagen.

Foreholdt at Vidne 4 blev smidt ud af Navajo, forklarede han, at man ikke bliver smidt ud. Man beder folk om at stoppe. Der kan være mange årsager til det. Hvis man bliver bedt om at stoppe, så bliver man bedt om at lade være med at kontakte folk, indtil man finder ud af, om vedkom-mende skal komme tilbage.

Han havde mulighed for at få mennesker til at passe på sig. Der havde ikke været anledning til, at nogen skulle passe på ham.

Tiltalte 2 har forklaret, at han er udrejst til Sve-rige i 2019.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 414, forklarede han, at Adresse 6 i By 2 er hans gamle adresse. Hans nye adresse er i Adresse 7, der er samme adresse, som Person 7 har. Person 7 er mor til to af hans børn.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 422 og side 421, forklarede han, at han har boet på Adresse 6 i næsten 4 år. Han har boet på den nye adresse i et års tid.

Han har to andre børn med Person 8, der bor i Danmark. Han tror, at Person 8 er flyttet fra By 3, efter han blev fængslet. Han havde samvær med børnene før fængslingen. Det var hver 14. dag i weekend og ferier.

Før fængslingen arbejdede han i et entreprisefirma, hvor han lavede lidt her og der. Det var primært i Helsingør, hvortil han pendler til dagligt.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 413, forklarede han, at firmaet BlackBox er lukket. Det startede med marketing i USA, og efterfølgende blev det lavet om til entrepriseselskab.

Han har familie i Danmark. Hans far er Person 9. Han lagde ikke mærke til, om det var hans far på videoovervågningen. Han vil ikke ud-tale sig yderligere om det. Hans far sidder i fængsel. Hans far boede i Nykø-bing på Vej 3. Han mener, at han har 9 søskende. Han er stoppet med at tælle.

side 12

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 417, nederst, forklarede han, at der var 2-3 søskende mere.

Han var en del af Navajo, men det område han var i, er gået i opløsning. Det skete, mens han sad i fængsel. Han var en del af det i et års tid. Han havde ikke nogen titel. Det kan man godt. Han har ikke været krigsminister, men han kender titlen. Han var tilknyttet Navajo hernede. Det var ikke på Adresse 3, hvis der var børn tilmeldt. Udover at køre på motorcykel, grillede de og spiste mad sammen og hyggede sig. De havde ikke noget klubhus. Han kender Tiltalte 1 fra et dyrskue, og de har spist mad sammen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 218, forklarede han, at det er ham, der står til venstre på billedet, og Tiltalte 1 står til højre. Han vil ikke svare på, hvem der står i midten.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 706, gruppebillede, forklarede han, at num-mer 16 godt kan ligne ham. Han kan ikke se, om nummer 13 er Tiltalte 1. Han ved ikke, hvor billedet er taget.

Forevist videoovervågning fra den 22. januar 2023, forklarede han, at han ik-ke er på videoen. Han går ikke bagerst. Det ligner ham ikke. 50 % af alle danske mænd har høje tindinger. Han kan ikke genkende personen. Han ved ikke, hvem det er. Han kan godt have været i Nykøbing den aften. Han kan også have været i København. Han har hørt om Restaurant 1-skyderiet. Han me-ner, at han var pissefuld den dag. Der var måske en ven, der var blevet løs-ladt den dag, og som han drak sammen med. Han var ikke ude af Navajo den 22. januar 2023. Det var en ven, der blev løsladt. Han vil ikke oplyse navnet på vennen. Han mindes ikke, at han var sammen med Tiltalte 1 den aften. Han støder ind i Tiltalte 1 af og til. Han har ikke hørt om episo-den den 18. januar 2023, som Tiltalte 1 har forklaret om.

Foreholdt Tlf nr. 2, forklarede han, at det lyder som hans gamle nummer.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 428, forklarede han, at han skiftede telefon-nummer, fordi hans børn går i skole og børnehave i Sverige, og der kan man ikke bruge et dansk nummer. Han beholdt det danske nummer i lang tid på grund af sit firma, og han brugte det, da han var i Danmark.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 439, mastekort, hvor det grønne nummer er hans gamle nummer, forklarede han, at han godt kan have været ved Adresse 4. Han kørte rundt i hele byen hele dagen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 440, mastekort, forklarede han, at han godt kan have kørt rundt med telefonen, og nogle gange lod han telefonen ligge eller glemte den.

side 13

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 431, mastekort, forklarede han, at det godt kan ligne, at man kørte bil, men man behøvede ikke at være sammen. Han mindes ikke, at han var sammen med Tiltalte 1.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 432, mastekort, forklarede han, at han ikke mindes, at de fulgtes ad. Han har familie, søskende og venner, der bor i nær-heden. Han kunne lave tusind ting. Han kunne også reparere en lejlighed. Han ønsker ikke at udtale sig om hvilken lejlighed.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han flyttede til Sverige, fordi han holder af landet, og systemet fungerer bedre i Sverige. Han kan bedre lide at være i Sverige. Hans børn går i institution i Sverige, og derfor skal han bruge et svensk telefonnummer. Han pendler dagligt frem og tilbage mellem Helsin-gør og Sverige. Han arbejdede med alt indenfor entreprise. Han har familie i Helsingør, så de hjalp hinanden. Han har en stor familie i Nykøbing Falster. Han har 9 søskende. Han har en søster, der bor ved Slagelse og ellers bor de andre søskende hernede. Hans fætter bor i Helsingør, og de har firma sam-men. Hans tætteste familie bor hernede. Hans børn er tætte med hans mindre søskende. Hans små søskende er yngre end hans egne børn. Hans mor døde for nylig. Hvis han ikke gider køre hjem til sin kone, kørte han til Nykøbing. Det skete tit, hvis man spurgte hans kone. Hele hans omgangskreds med ven-ner og bekendte var hernede udover familien. Han havde også et værtshus i byen i en årrække, og der lærte han mange mennesker at kende. Han var dag-ligt i Nykøbing, Helsingør, København og Sverige. Det var ikke unormalt, at hans telefon bevægede sig rundt. Han går ikke rundt, men kørte rundt og be-søgte venner eller mødtes med nogen på tanken.

Han har tatoveringer op ad halsen, en på hver side. Han fik dem lavet med en dags mellemrum. Det er 6 år siden, da han var 22 år. Tatoveringerne går op bag ørerne. Det har den person på videoovervågningen ikke.

Navajo er en hyggeklub. Det er 99 % hygge og ikke 1 %. De hygger sig og griller, fester og kører ture.

Forevist videoovervågning af anklageren, forklarede han, at han ikke kan se nogen tatoveringer på halsen. Han fik lavet tatoveringer i Tjekkiet, da han var 22 år. Han var på storbyferie i Prag. Det var hos Magic Tattoo. Han be-talte kontant.

Han kører i sin egen bil, der er en Mercedes 500 med svensk Reg. nr. 2

Reg. nr. 2. Derudover kører han i sin arbejdsbil, som han ikke kan huske reg.nr. på.

Forurettede har forklaret, at han den 22. januar 2023 var på Restaurant 1. Han arbejder ikke på Restaurant 1. Det gør nogle af hans familiemedlemmer. Ejeren Vidne 2 er hans familie. Når han er i Danmark, er han der hver dag og nogle gange hele dagen. Han kommer ofte til Danmark.

side 14

Forevist video fra skyderiet forklarede han, at det er ham, der sidder ved bor-det og løber ud. Første person efter ham er Person 10. Person 10 er nogle gange på Restaurant 1. Den næste person er Vidne 1. Vidne 1 arbejder på Restaurant 1. Den tredje person hedder Person 11. Person 11 hjælper til i weekenderne. Personerne fra køkkenet har han ikke haft meget med at gøre. Da skyderiet skete, havde han kun været i Danmark nogle dage.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 123, foto øverst af Restaurant 1, forklarede han, at vinduet til højre er ved salatbaren og pizzaovnen, og ved de sidste vinduer kan kunderne sidde.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 921, skitse af Restaurant 1, forklarede han, at han sad ved personalebordet. Det ser ud som på skitsen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 907, foto kl. 19:18, side 908, foto kl. 19:19, side 909 foto nederst kl. 19:20, forklarede han, at han på sidste foto gik over til personalebordet. Han mener, at han var ved skranken, før han satte sig ved bordet.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 910, foto kl. 19:21, hvor han sidder ved per-sonalebordet. Han hørte et smæld og løb i retning mod kassen for at se, om der var kortslutning, hvilket der tidligere havde været. I første omgang tænk-te han ikke, at det var et skud. Han så skaden i vinduet, og så løb han uden for. Han løb efter lyden og ud på gaden. Da projektilet kom ind i forretnin-gen, vidste han, at det var et skud. Det registrerede han, inden han løb ud på gaden. Samtidig så han to personer løbe fra stedet hen ad hovedgaden. Han mener, at det var op ad Vej 1. Da han kom ud af Restaurant 1, var personerne i krydset Vej 2/Vej 1. Han råbte efter dem og sagde, at de skul-le stoppe. Han mener, at han sagde det på engelsk. Han taler normalt en-gelsk. Han sagde ikke andet. Personerne løb videre. Den ene var på venstre side af gaden og den anden på højre side af gaden. Personen på venstre side var den yngre, og han var hurtigere. Han nåede at komme ind i bilen først. Der holdt en bil ved et advokatkontor på Vej 1.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 261, kort, forklarede han, at bilen holdt på Vej 1 ved advokatfirmaet. Personen på hans venstre side steg ind i ven-stre side af bilen altså i førersiden.

Forevist video – tid 11.57 – forklarede han, at han så en person løbe, men ef-ter hjørnet var de to personer.

Personen på hans højre side var en ”fyldig” person. Han var omkring 180 cm høj. Han lagde mærke til, at personen var af asiatisk udseende. Personen be-vægede sig med oprejst krop og fremskudt brystkasse. Han siger asiatisk ud-seende, fordi denne person kom efter ham den 18. januar 2023 og truede ham i forbindelse med en pige. Han lagde mærke til personens fremtræden, og måden han løb på. Han sagde ”stop, jeg ved, hvem du er” . Da denne per-son ankom til bilen, havde den anden person startet bilen. Han sagde i den

side 15

forbindelse ”stop, nu har jeg genkendt, hvem du er” . Da personen skulle ind i bilen, vendte han kroppen og stod med fronten mod vidnet. Personen havde noget i hånden. Han ved ikke, hvad det var. Han regnede med, at det var et våben. Det var noget, der stak ud af håndfladen. Personen havde det i højre hånd. Det er han sikker på. Han kunne ikke se ansigtet, men så den kropslige fremtræden, som han genkendte. Personen sagde ikke noget. Personen steg ind i bilen, og de kørte. Der var ikke gadelys, hvor bilen holdt. Han stod 20-30 meter fra bilen. Han stod på venstre side af vejen. Manden bevægede sig på en bestemt måde. Manden gik med rettet ryg, og det var det samme han så den 18. januar 2023.

Personerne kørte hen ad Vej 1. Han gik tilbage til Restaurant 1. Efter han var kommet tilbage, tog han og Vidne 1 bilen og kørte ud for at se, om de kunne finde personerne. Det var for at hjælpe politiet. De kunne ikke finde bilen. De så en Mercedes, som de troede var bilen, men det var en anden bil. Han ken-der ikke gaden, hvor de fandt den bil. Han ved ikke, om det var Jappesgade.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 832, foto af Mercedes, forklarede han, at det var den bil, de fandt. De så ikke nogen personer tilknyttet den bil. Han så ik-ke, hvilket mærke bilen var. På baggrund af baglygterne forestillede han sig, at det var en Mercedes.

Den 18. januar 2023 gik han ad Vej 2. Han kom tilbage fra barberen.

Forvist video kl. 14.00 forklarede han, at det var ham, der gik forbi Restaurant 2. Han var på vej hen til Restaurant 1. Han vendte sig om, fordi nogen piftede efter ham. Det var anden gang, der blev piftet. Han kunne se en person, der kom gående samme vej, men han så ikke yderligere. Han gik videre hen mod Restaurant 1. Da han kom hen til forretningen, der sælger ure, piftede personen en gang mere. Han vendte sig om og så, hvem det var. Manden kom tættere på ham. Det var den samme mand, han beskrev ved skudepisoden. Det var den mand, der kom gående i høj fart i sort t-shirt på videoen. Det var ham, der piftede efter vidnet. Han stoppede ved urforretningen. Manden kom tæt på ham. Han begyndte at snakke dansk til ham. Det forstod vidnet ikke. Han hentede Vidne 2 fra Restaurant 1, der kunne oversætte, hvad manden sagde.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 248, foto, forklarede han, at det var der, han stoppede op og havde samtalen med manden. Han forstod noget af det, man-den sagde på dansk. Han spurgte Vidne 2 om hjælp til at oversætte. Restaurant 1's dør var i nærheden, hvor de stod. Han sagde til manden, at han skulle vente, og så hentede han Vidne 2. Manden spurgte, hvad hans problem var med pi-gen. Han henviste til Person 5. Han svarede, at der ikke var noget problem, for det var afsluttet med politiet. Han sagde til manden, at han ikke skulle kom-me efter ham mere. Manden vendte sig om og sagde ”vi mødes nok igen” . Det blev sagt på dansk. Han mener, at Vidne 2 også hørte det. Der var en per-son mere til stede, som Vidne 2 kendte. Han ved ikke, om han også hørte det. Han opfattede det som en klar trussel. Det gjorde han på måden, manden sagde det på. Manden virkede vred. Manden slog ham ikke og skubbede hel-

side 16

ler ikke til ham. Manden rørte ham ikke.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 233, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Da A kom helt tæt på afhørte gav han afhørte et let skub i bry-stet og sagde ”Hvad er dit problem med ansatte med Restaurant 2?” , forkla-rede han, at manden ikke har slået eller skubbet. Han sagde, at manden havde rørt ham, men han betragtede det ikke som et skub. Der var fysisk berøring. Det var ikke en kærlig berøring.

Person 5 arbejder på Restaurant 2. Han har ikke arbejdet sammen med Person 5. De har haft kontakt til hinanden. Han lærte hende at kende, før hun kom til Restaurant 1. Han har haft et forhold til Person 5. Forholdet er slut. Det varede 2-3 måne-der. Han kan ikke huske, hvornår forholdet sluttede. Det var omkring et år før skudepisoden. Der har været nogle uoverensstemmelser, som er blevet løst med politiet. Han har ikke haft svært ved at lade Person 5 være. Han mener, at det var Person 5, der ville stoppe forholdet. Person 5 var gift. Han har snakket med Vidne 3 fra Restaurant 2 før skudepisoden. Hans hensigt var at få kontakt til Person 5. Person 5 havde sendt nogle billeder til hans ekskone. Han ville kontakte Person 5 for at sige, at hun ikke skulle gøre det. Han kontaktede hende på Restaurant 2's gamle adresse. Han bad Vidne 3 om at snakke med Person 5 om de ting, hun havde gjort. Vidne 3 sagde, at han ikke skulle kontakte Person 5 og heller ikke kontakte Person 5Restaurant 2. Det var et år før skyderiet.

Han betragter sig selv som en, der ikke har problemer med nogen. Den, som jagtede ham den dag, var ikke en, han havde set før. Den dag var første gang, han havde kontakt til manden. Han mener ikke, at det var noget, der var ret-tet personligt mod ham. Hvis det var personligt mod ham, var de ikke kom-met og havde skudt på Restaurant 1. De kunne have opsøgt ham på gaden. Han forstår ikke, hvorfor personen valgte at skyde fra gaden, hvor der var kame-raer. Han mener, at nogen er blevet betalt for at gøre det.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 238, andet sidste afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ” Afhørte forklarede sluttelig, at han mente, at skuddet var rettet mod ham. Det mente han fordi, at manden han havde personen A havde nævnt den 18. januar 2023, at de ville ses igen.”  bekræftede han at have forklaret sådan, og begrundede det med, at manden sagde ”vi mødes nok” . Han sagde til politiet, at hvis der var skud mod Restaurant 1, så var det den person, han havde mødt den 18. januar. Han mistænkte den person. Han me-ner, at det har noget at gøre med ejeren af Restaurant 2, Person 5 og måske en tredje person. Skyderiet på Restaurant 1 kommer som bestilling fra Restaurant 2 på grund af konkurrence, problemet med Person 5 og Vidne 2's problem med sin eks-kone. Manden gik efter ham for at "genstarte" problemet med Person 5.

Hvis personen havde et problem med ham, kunne han være kommet ind på restauranten og skudt ham. Han havde ikke haft kontakt til Person 5 i et år, da skyderiet fandt sted. Det, der er sket på Restaurant 1, har noget med Restaurant 2 at gøre. Han kan ikke vide, om Person 5 har noget med det at gøre.

side 17

Navajo siger ham ikke noget. Han kender ikke nogen derfra.

Adspurgt af forsvareren Susanne Graffmann forklarede han, at han den 22. januar 2023 løb efter nogle personer ude foran Restaurant 1. Han så en person løbe og så endnu en person. Han så to personer i krydset. Den ene person havde noget i sin højre hånd, og han satte sig ind på forsædet i passagersiden. Han ved ikke, om bilen var startet. Han hørte ikke nogen lyd fra bilen. Personen i venstre side kom først ind i bilen. Bilens lygter var ikke tændt. Bilens lygter tændte, da personen satte sig ind. Den person, der løb hurtigt, satte sig ind som fører. Bilen var ikke startet, da den person satte sig ind. Personen fra hans venstre side startede bilen. Bilen kørte væk fra Vej 1. Det var per-sonen i venstre side, der løb hurtigst. Han så kun to personer i bilen, fordi han så to stige ind i bilen. Han så ikke nogen personer i bilen i forvejen. Der var mørkt, hvor bilen holdt. Han så ikke personernes ansigter.

Han har ikke haft noget med den gule bil at gøre. Han havde en mistanke om, at den gule bil var den bil, gerningsmanden havde. Han har ikke fortalt, at han blev forfulgt af en person i en gul bil. Han sagde til politiet, at der var en gul bil, der plejede at holde i nærheden.

Han kan ikke huske, om han den 25. januar 2023 talte med politiet, men det kan godt passe.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 257, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Vedr. episoden d. 180123, forklarede afhørte, at da han var blevet antastet af en mand, der kom ud fra Restaurant 2, tog han selv initiativ til at finde ud af, hvem denne mand var, i forhold til, at han ville vide, hvor meget han skulle frygte denne. Afhørte holdt derfor øje med baggården bag Restaurant 2, hvor han havde set en gul mindre bil med mar-kering henover køleren.”  forklarede han, at holde øje var for meget sagt. Han har bare set en bil holde der. Han har ikke set nogen have noget med bil-en at gøre. Det var for at hjælpe politiet, om det kunne være den bil, der hav-de noget med det at gøre. Foreholdt samme afsnit, hvor det fremgår, at ”Afhørte havde set, at den mand, der havde antastet afhørte, steg ind i den gule bil og kørte derfra. Det var d. 190123, omkring kl. 1605. Afhørte havde ligeledes taget et billede af den gule bil.”  forklarede han, at det har han ikke sagt. Det er korrekt, at han har taget et billede af den gule bil.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 262, foto af gul bil, forklarede han, at det er det billede, han havde taget. Han sagde til politiet, at han havde set bilen hol-de der, og om den måske havde forbindelse til skudepisoden. Han har ikke sagt til politiet, at han så den person, der antastede ham den 18. januar, stige ind i bilen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 251, afhøringsrapport, forklarede han, at han ikke ved, om hans forklaring blev optaget. Det blev den formentlig. Han har ikke set personer ved bilen.

side 18

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at der ikke var nogen, der blev ramt i Restaurant 1. Skuddet ramte ruden og ned i gulvet.

Foreholdt af anklageren ekstrakten fil 1, side 257, øverst, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Adspurgt afhørte om han troede, at det var ham, der var blevet skudt efter, svarede han, at hvis A var den samme person, der og-så havde antastet ham d. 180123, hvilket var afhørtes umiddelbare opfattel-se, at det var, så var skuddet afgivet efter afhørte.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Han kunne ikke vide, hvad personens hensigt var. Hvis det var personen, der truede ham den 18. januar, som havde skudt, så var det for at ramme ham. Det stammer fra Restaurant 2. Foreholdt samme afsnit, hvor det fremgår, at ” Afhørte forklarede, at det kunne omhandle afhørtes ekskæ-reste, Person 5, der muligt havde sendt ”ham” afsted, for at forvolde skade på afhørte.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Han havde mistanke om, at det kom fra Person 5's side og fra ejeren af Restaurant 2. De steder, hvor han har base, havde han mistanke om. Han har ikke mistanke om andre steder.

Vidne 1 har forklaret, at han var på arbejde på Restaurant 1 den 22. januar 2023. Han bager pizzaer.

Forevist video fra skudepisoden forklarede han, at det var ham, der gik ud som den tredje person.

Da han hørte lyden, troede han, at et glas gik i stykker. Han gik hen til døren og så en person løbe i retning til venstre. Han gik ud sammen med Forurettede. De gik hen mod den vej, som personen løb. Det var hen mod Vej 1. Han gik med hen til hjørnet. Han kunne se en person, der løb afsted og en bil, der ventede. Bilen var tændt. Han så ikke mere end en person i Vej 1. Han kom lidt senere derhen end Forurettede. Da han løb hen, så han en person løbe hen mod bilen. Han kan ikke beskrive personen. Det var mørkt. Han ved ikke, om der var nogen, der råbte noget. Det kan godt være, at Forurettede råbte noget. Han hørte det ikke. Han så ikke, om nogen vendte sig om på et tidspunkt.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 261, foto øverst, forklarede han, at den gule pil er der, hvor bilen holdt.

Han så en person og en bil, der kørte derfra. Han så ikke nogen våben. Det var mørkt. På Vej 1 så han heller ikke nogen våben eller om nogen hav-de noget i hånden.

Da bilen var kørt, gik han og Forurettede over til vidnets bil, der er en hvid Golf 7, der også holdt parkeret i Vej 1. De kørte rundt og kiggede på vejene. Forurettede tog ham ned til en vej, hvor der bor en pige. Vidnet troede, at det var ham, der var blevet skudt mod, fordi der for et stykke tid siden var proble-mer i butikken. Det var ikke rettet mod ham. Det var bare en tanke, der kørte i hovedet på ham.

side 19

Først troede de, at bilen var en Mercedes, men det viste sig, at det var en Opel Insignia. Han fik at vide af politiet, at det var en Opel Insignia. De kun-ne ikke se, hvad det var for en bil. Bilen kørte hurtigt af sted. Der gik et styk-ke tid, inden han kom ud af butikken. Han er usikker på, hvad det var for en bil. Han kan godt genkende bilen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 858, side 856, side 859, kl. 19:00:26, side 860, kl. 19:01, side 861, blå bil, side 862, kl. 19:04, side 863, kl. 19:04, side 864 øverst, side 865, kl. 19:05, side 866, kl. 19:06, side 867, kl. 19:06 og si-de 868, forklarede han, at han kun så bilen bagfra.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 881 og side 882.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 884, kl. 19:25, forklarede han, at det muligvis kunne være hans bil. Han kan ikke se det. Der er tonede ruder i hans bil. Det kan godt passe, at det var 4 minutter efter skyderiet, at han og Forurettede kørte.

Han talte med Forurettede om, hvorfor der var blevet skudt. De talte om, at en dag før episoden, stod der en person, der fortalte Forurettede, at han ikke skulle tale med hans veninde/kæreste. Det var tæt på at ende i slagsmål. Forurettede kom til-bage til Restaurant 1 og fortalte ham, hvad der var sket. Forurettede mente, at skyderiet var rettet mod ham, fordi skuddet kom, hvor han sad. Den person, Forurettede skændtes med, truede ham. Han har kendskab til en konflikt mellem Forurettede og Person 5. Han overværede ikke episoden den 18. januar 2023. Han ved ikke, hvorfor der skulle skydes mod Restaurant 1. Han kunne ikke tænke, at nogen ville skyde mod Restaurant 1, når der var mange kunder til stede på Restaurant 1. Det var så tæt på, måske en halv meter, at han selv var blevet skudt.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at han og Forurettede kørte ef-ter en bil. De fandt en bil, der holdt stille, som de troede var den bil. Han tro-ede, at det var en Mercedes, men det viste sig at være en Opel. Nyhederne sagde, at det var en Opel. Han kan godt huske, at han sagde Mercedes til po-litiet.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 268, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte løb efter sin ven Forurettede. Afhørte tænkte ikke over, at det kunne være farligt, når nu nogen havde skudt. Afhørte løb ned til det første kryds (Afhørte vidste krydset Vej 2/Vej 1 på Google Maps), hvor han så en sort Mercedes.”  bekræftede han at have forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme afsnit, hvor det fremgår, at ”Afhørte bemærkede ikke nummerpladen, da han var for langt væk, men afhørte var sikker på, at det var en Mercedes.”  bekræftede han at have forklaret sådan. På det tids-punkt var han sikker på, at det var en Mercedes.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 268, 5. afsnit, hvor det fremgår, at ”Afhørte kørte ud på hovedvejen. Afhørte var sikker på, at de ikke ville finde den. Forurettede fortalte, hvilken vej afhørte skulle køre. Pludselig fandt de omhandlende

side 20

Mercedes På Jappesgade”  bekræftede han at have forklaret sådan. Han så en Mercedes, fordi Forurettede førte ham hen til Forurettedes kæreste. Forurettede sagde, at det var den bil. Foreholdt samme afsnit, hvor det fremgår, at ”Afhørte og Forurettede kom kørende ad Østre Alle. Da afhørte så Mercedesen, var afhørte sik-ker på, at det var den de havde ledt efter. Afhørte kunne kende den på bag-lygterne.”  bekræftede han at have forklaret sådan. De standsede ikke og kig-gede på Mercedesen. Det var lige foran Person 5's lejlighed/hus. Der var nogen mennesker omkring Mercedesen. De tænkte, at det var den bil fra skyderiet. Han ringede til politiet, og derfor standsede de ikke. Han så ikke hvor mange mennesker, der var i bilen. Der var mennesker omkring Mercedesen. Han så ikke udseendet på personerne, eller om det var mænd eller kvinder. Han kan ikke sige, hvor mange der var. Vejen var smal, og han var fører, så han kun-ne ikke kigge til siderne. Forurettede sagde, at det var den bil. Han gik ud fra, at det var sandt.

Han kan godt huske noget om en Passat. Det var Person 5's mands bil. Han er sikker på, at der holdt en Mercedes, men han er ikke sikker på, om der også holdt en Passat. Han var en meter fra og så bilen bagfra, da de kørte forbi.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 269, 1. afsnit, hvor det fremgår, at ”Mercedesen holdt tændt i Jappesgade. Afhørte kunne ikke se, om der var nogen personer i Mercedesen. Der stod nogen mennesker omkring Mercede-sen, men afhørte kunne ikke beskrive dem nærmere.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Han var en meter fra bilen, men han var i tvivl, om det var en Mercedes.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 269, 2. afsnit, hvor det fremgår, at ”Der holdt en bil ved siden af Mercedesen. Det var en VW Passat. Afhørte bemærkede ikke nummerpladen. Mercedesen holdt i venstre side, og Passaten holdt i højre side.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Han kendte ikke Passa-ten. Forurettede fortalte, at det var Person 5's mands bil.

Der var tolk med til hans afhøring hos politiet. Han læste afhøringen igen-nem.

Adspurgt af anklageren forklarede han om bilen fra skyderiet, at han ikke kan sige med sikkerhed, om det var en Mercedes, Opel eller andet mærke. Bilen kørte væk 3-4 minutter, før de kørte i hans bil.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 880, forklarede han, at han kan se, at baglyg-terne så sådan ud.

Vidne 2 har forklaret, at han er indehaver af Restaurant 1. Han var ikke til stede den 22. januar 2023. Han hørte om skyderiet, da hans medarbejder rin-gede til ham. Han kørte ned til restauranten. Han tænker, at det er nogle kon-kurrenter, der står bag skyderiet. Det kan også være hans ekskone. Efter han er blevet skilt, har hun været meget hos konkurrenten. Med konkurrenten mener han Restaurant 2. Han tænker, at Restaurant 2 samarbejdede med hans

side 21

ekskone, og de havde fået nogle folk til skyderiet. Restaurant 2 havde interes-se i at lukke og slukke Restaurant 1. Han ved ikke, om de har samme kundegrup-pe. Der var en episode med Forurettede. Det skete lige foran Restaurant 1 ved porten. Forurettede bad vidnet komme ud, fordi Forurettede ikke kunne forstå dansk. Den tiltal-te med brillerne stod derude. Personen spurgte, hvad Forurettede havde af proble-mer med pigen, der arbejdede på Restaurant 2. Vidnet sagde ”hvad fanden ra-ger det dig” . Han spurgte personen, hvem han var og hvilken relation han havde til pigen. Han sagde til manden, at han skulle gå. Da manden gik, sag-de han ”vent og se” . Det blev sagt på dansk. Pigen, der blev talt om, hedder Person 5. Person 5 har arbejdet hos Restaurant 1. Person 5 arbejder nu på Restaurant 2. Manden nævnte ikke navnet Person 5, men sagde pigen. Manden virkede sur og ophidset. Manden tog med sine hænder og skubbede Forurettede lidt. Det var mens, de snakkede. Der kom også en, som vidnet kendte, men han blandede sig ikke. De snakkede kort, måske et minut. De rørte ikke manden. Manden gik der-fra. De snakkede om, hvorfor manden skulle blande sig i det. Person 5 havde an-meldt Forurettede til politiet. Han spurgte Forurettede, hvor manden kom fra, og Forurettede svarede Restaurant 2. Der har været et mål med skyderiet, men han kender ik-ke målet. Hvis de skulle skyde en, kunne de gå ind og skyde vedkommende. Han kender ikke Navajo.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 1060, forklarede han, at personen på billedet ikke siger ham noget.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at der var en episode om sommeren med nogle andre personer. Det har han også fortalt til politiet, og der har været en sag om det.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 272, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte forklarede, at han ikke havde nogen anelse om hvem der kunne finde på at skyde på restauranten, han var ikke uvenner med no-gen. Han havde selvfølgelig tænkt meget over det, og han kunne kun fore-stille sig 3 scenarier.”  bekræftede han at have forklaret sådan.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 272, 4. afsnit, hvor det fremgår, at ” I som-mers havde der været en episode nede ved hans restaurant, hvor 3 unge mænd havde påkørt nogle stole udenfor restauranten og i den forbindelse truet ham og hans ansatte med blandt andet knive, ligesom hans fætter blev påkørt.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Lige efter skyderiet tænkte han, at det kunne være en mulighed.

Hans ekskone kunne også være indblandet i det. Hun hedder Person 12.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 272, 5. afsnit, hvor det fremgår, at ”Desuden havde han i lang tid haft en masse problemer med sin ekskone, Person 12, som havde et tilhold mod at kontakte ham og som for nuværende sad i fængsel.”  bekræftede han at have forklaret sådan.

Vidne 3 har forklaret, at hans kone er indehaver af

side 22

Restaurant 2. Han arbejder også på Restaurant 2 og laver alt, såsom mad og servering. Han var på arbejde som tjener den 22. januar 2023. Han så ikke noget den 22. januar 2023. Hans søn sad ved et bord bagerst i lokalet. Søn-nen spurgte, hvad politiet lavede udenfor ved blomsterne. Politiet satte noget fast i hans blomster. Han gik ud til betjenten. Han fik at vide, at gæsterne ik-ke måtte gå den vej op mod Restaurant 1. Han har tidligere arbejdet på Restaurant 1. Han har et fint forhold til dem på Restaurant 1. Han betragter dem ikke som kon-kurrenter. Person 5 arbejder på Restaurant 2. Person 5 har også arbejdet på Restaurant 1. Han er bekendt med, at en fra Restaurant 1 har haft et tilhold mod Person 5. Det er Forurettede. Forurettede havde opsøgt ham på Restaurant 2 og spurgt til Person 5. Han ville ikke blande sig i det. Det har fyldt meget hos Person 5. På et tidspunkt gik det meget ud over Person 5's arbejde, og de overvejede, om Person 5 skulle fortsætte hos dem. Han ved ikke hvilken relation, der havde været mellem Forurettede og Person 5. Person 5 ville være hos sin mand og børn. Forurettede ville være sammen med Person 5. I januar 2023 kan han ikke huske, hvordan det var mellem Person 5 og Forurettede.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 288, 2. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte forklarede, at Restaurant 2 flyttede adresse til deres nuværende, d. 011222. Afhørte forklarede, at stalkingen fra Forurettede var eskaleret de sidste 14 dage, hvor det havde været rigtig slemt. Person 5 hav-de siddet ude bagved og grædt, og var flere gange brudt sammen, idet per-sonen var blevet ved med at gå forbi Restaurant 2, for at holde øje med Person 5.”  bekræftede han at have forklaret sådan. Det var i midten af januar, hvor det eskalerede. Person 5 havde ført logbog over hændelser. Han har også talt med Forurettede, når Forurettede kom ind på Restaurant 2 og ville snakke om Person 5. Han kan ikke huske, hvornår han før skudepisoden havde talt med Forurettede

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 288, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Fredag d. 200123, ml. kl. 1600 og kl. 1700, kom personen ind på Restaurant 2 og afhørte bad ham om at gå derfra. Dette ville personen ik-ke, og afhørte tænkte, at han måtte høre, hvad han havde at sige.”  forklare-de han, at det godt kan passe, at det var den 20. januar 2023. Forurettede kom ind og ville snakke med ham for at få kontakt med Person 5. Han skulle sige til Person 5, at hun skulle svare Forurettede. Han ville ikke blande sig i det. Han fortalte Forurettede, hvad Person 5 havde sagt. Forurettede sagde ikke noget om, at en person havde taget fat i ham vedrørende Person 5. Forurettede sagde, at han ikke måtte se sine børn i hjemlandet på grund af Person 5.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 289, 4. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”D. 200123, hvor personen henvendte sig til afhørte på Restaurant 2, havde han sagt, at der var en af afhørtes medarbejdere, der havde haft fat i ham, hvilket afhørte havde afvist.”  forklarede han, at det ikke er korrekt. Forurettede har ikke sagt sådan, og vidnet har ikke snakket med Forurettede om det.

Det siger ham ikke noget med en episode den 18. januar 2023.

side 23

Han kender ikke Tiltalte 1. Han ved ikke, om tiltalte har været på Restaurant 2 og spise. Han kender Person 9. Person 9's datter har været ansat hos ham som opvasker. Person 9 og kæresten Person 13 har været på Restaurant 2 og spise. Han har kendskab til, at Person 9 har små sønner. Han ken-der ikke Tiltalte 2. Det var først ved afhøringen, at han fandt ud af, at Tiltalte 2 var Person 9's søn.

Han har ikke kendskab til Navajo. Han har ikke kendskab til, om Person 9 har noget med Navajo at gøre.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 1027, forklarede han, at manden med den gu-le kasket ikke siger ham noget.

Det kan godt være, at han har set Tiltalte 2 før. Han ser mange.

Person 5 har ikke ham bekendt involveret kunder i konflikten mellem hende og Forurettede.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 296, forklarede han, at han ikke kunne se, hvem der havde betalt med betalingskort. Hans udbyder ville have en fore-spørgsel direkte fra politiet. De øvrige var kontante betalinger.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at det er hans kone, der ejer Restaurant 2. De var ikke konkurrenter med Restaurant 1. Han er ikke konkur-renter med nogen i byen. Han har ikke noget imod Restaurant 1. Han serverer dansk mad og thaimad på Restaurant 2, og Restaurant 1 serverer pizza og pasta.

Vidne 4 har forklaret, at han kontaktede politiet, efter politiet havde udsendt en pressemeddelelse om en Opel Insignia den 20. marts 2023. Tiltalte 1 bad ham tage en fartbøde. Hvis han ikke tog fartbø-den, ville Tiltalte 1 smadre begge hans knæskaller. Han var blevet smidt ud af Navajo. Han var tvunget til at tage bøden. Han ville være et be-dre menneske, og derfor ringede han til politiet. To betjente kom ud og af-hørte ham. Han havde hørt nogle rygter i klubben om, at Tiltalte 1 skulle ud og ”ordne noget” . Han ved ikke, hvad der skulle ”ordnes” . Når man siger ”ordne noget” i klubregi, så er det ikke bare at snakke. Det kunne godt være et skyderi. Det kunne være mange ting. Det ses tydeligt på ATK billedet, at det ikke var ham, der var fører af bilen.

Han startede i Navajo i august 2021. Han startede som hangaround. Det var han i 4-5 måneder. Derefter blev han prospekt. Det er stadig prøvemedlem. Han endte som prospekt. Han var med i Navajo i maks. halvandet år. I star-ten var det fint og hyggeligt, og der var ikke noget negativt at sige. Det tog en drejning, da han fandt ud af, hvad det handlede om. I starten sagde de, at det var en motorcykelklub, hvor de hyggede sig, men det passede ikke. Han fandt ud af det, efter han blev inviteret til fest hos det gamle Satudarah. De skulle møde op. Navajo var en støttegruppe til Satadurah. Han ville prøve at

side 24

komme ud af det igen. Alvoren gik op for ham. Som støttegruppe skulle de møde op til arrangementer og begravelser. Der var også nogen, der solgte. Tiltalte 1 kom ind i Navajo efter vidnet. Det var i slutningen af som-meren af 2022. Han kendte Tiltalte 1 i forvejen. Tiltalte 1 kom ind fra gaden og fik ”fuld ryg” . Det betød rygmærke på vesten med overbue, sidebuer og logo på ryggen. Tiltalte 1 havde høj status. Tiltalte 1 ændrede karakter og blev hård. Tiltalte 1 blev kaldt krigsminister, der betød, at han skulle tage tropperne, hvis der udbrød bandekrig. I hans øj-ne blev Tiltalte 1 et dumt svin. Det var på grund af Tiltalte 1, at han ville ud af Navajo. Før han blev smidt ud af Navajo, ville han selv gå. Han skulle betale 10.000 kr. for at komme ud af Navajo. Han vil tro, at det var normal udmeldelse. Han skulle betale til klubben. Han mente selv, at han havde betalt, men det mente Navajo ikke. Efter han blev smidt ud, havde han lidt dialog med Tiltalte 1. Tiltalte 1 har givet ham nogen på hovedet et par gange, så han flækkede en kindtand og fik et sæbeøje. Han an-meldte det ikke.

Han påtog sig at betale fartbøden. Tiltalte 1 og den daværende præsi-dent, Person 14, opsøgte ham hos hans lillebror i By 1. Det var efter skyderiet, måske slutningen af januar eller starten af februar. Navajo holdt til to steder. Første sted var på en gård i By 1Adresse 2. Derefter blev de slået sammen i By 4. De startede i By 4, derefter By 1 og tilbage til By 4. Person 14 var præsident i deres afdeling South City.

Person 14 var med, da han talte med Tiltalte 1 om fartbøden. Tiltalte 1 mente, at han skulle tage den, da han ikke havde noget kø-rekort i forvejen. De nåede ikke at tale om Tiltalte 1's kørekort. Han fik bøden stukket i hovedet og skulle tage den. Der var ikke noget fysisk mellem dem. Han modtog en bøde i sin e-Boks. Tiltalte 1 sagde, at han skulle ringe til Bødekontoret og sige, at det var ham, der havde kørt bil-en. Han skulle sige, at bilen var hans ekskærestes bil, og der var opstået no-get tumult, så han havde taget bilen og kørt. Det var noget lignende den hi-storie, han skulle fortælle. Der blev ikke talt om Restaurant 1. Han blev inviteret hjem til Tiltalte 1 for at udfylde det med bøden. Han gjorde det af frygt.

Han har ikke hørt noget om et motiv for skyderiet på Restaurant 1. Han kender ik-ke noget til en uoverensstemmelse mellem en kvinde på Restaurant 2 og en an-sat på Restaurant 1. Politiet har vist ham overvågningsbilleder af personer på Restaurant 2.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 1027 og side 1028, overvågningsbilleder, for-klarede han, at personen med den gule kasket er Tiltalte 1. Han kan også se det på den højre arm. Den anden person har han set en gang til et ar-rangement i By 4. Manden holder til hernede. Det var i forbindelse med, at de skulle åbne en afdeling i Nykøbing. Dem fra afdelingen i Nykøbing har han mødt få gange. Det var en ældre herre, der var præsident i Nykøbing.

side 25

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 1060, forklarede han, at det var ham, der var præsident i Nykøbing. Han mener, at han kaldte sig høvding på instagram. Begge personer på side 1027 og side 1028 var krigsministre. Det stod på ve-sten.

Anklageren foreholdt herefter ekstrakten fil 1, side 218, foto. Vidnet forkla-rede hertil, at ham til højre var Tiltalte 1. Ham i midten kan han ikke huske navnet på. Ham til venstre var krigsminister i afdelingen hernede. Han kan ikke huske navnet på ham. Titlen stod på brystet væk fra billedet. Det er samme person, man ser sammen med Tiltalte 1 på overvågningsbille-det fra Restaurant 2.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 706, forklarede han, at billedet er taget i klub-huset i By 1Adresse 2. Det er personer fra afdelingerne South Ci-ty, Tribe City og afdelingen hernede. Det er de tre danske afdelinger. Han var ikke selv med på billedet. Han ser nr. 13 og nr. 16 som de personer fra det andet billede. Ham i midten kan han ikke se.

Det passer ikke, at Tiltalte 1 forlod Navajo mellem jul og nytår i 2022. Lidt før jul i 2022 blev han kaldt ind til samtale, hvor Tiltalte 1 også sad med. Han tror ikke på, at Tiltalte 1 er ude af klubben. Hvis man er ude af klubben, skal man aflevere alt, der har med klubben at gøre.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 142 forklarede han, at Tiltalte 1 har fået skiftet det ene mærke ud til Road Captain. Det er ham, der styrer trafik-ken, når de er ude at køre motorcykel. Når han har vesten, så er han ikke ude af klubben. Når man er ude, skal man aflevere alt og slette alt, der har med klubben at gøre. Det gælder for alle.

Det passer ikke, at Tiltalte 1 har hjulpet ham med at betale gæld af. Tiltalte 1 og Person 14 kørte i hver deres bil, da han blev truet med at tage bøden.

Han har ikke set Tiltalte 1 med en pistol eller andre våben. Han har set Tiltalte 1 med nogle patroner. Det lignede 9 mm. Det var til noget fest i klubben i By 4. Det var nok sommeren 2022. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 stod med dem. Der var en pistol i klubben. Den var ikke særlig stor. Det var ikke 9 mm. På et tidspunkt lå den oppe på loftet over mødelokalet i en kasse. Kassen var grøn eller sort.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 185, foto nr. 46, forklarede han, at det var den kasse. Han har selv set kassen på loftet. Han vidste ikke, om pistolen lå i kassen. Ammunitionen lå ved siden af i en frysepose.

Det er primært kun værksteder på Adresse 2. Det blev til et klubhus.

Adspurgt af advokat Susanne Graffmann forklarede han, at han er ret sikker på, at krigsminister stod på engelsk på vesten. Der er præsident, vicepræsi-

side 26

dent, road captain, theasurer og krigsminister.

Han har ikke fået nogen penge fra Tiltalte 1. Han var på det tidspunkt glad for kokain og hash, men vil ikke kalde det et misbrug. Han vil mere kal-de det et forbrug. Han havde nogle gange råd til at betale for sit forbrug, og ellers var han hos kammerater, der gav. Han har lånt 1.500 kr. af Tiltalte 1. Han kan ikke huske til hvad. Han har betalt det tilbage. Han havde to medlemmer fra klubben boede. De betalte husleje, så den vej betalte han Tiltalte 1 tilbage. Han var på A-kassen/fagforening på det tidspunkt. Det kunne løbe rundt med hans indtægt fra fagforening og fra husleje, der kunne dække hans husleje, forbrug og det daglige.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at på billedet var der to krigsministre fra hver deres afdeling.

Adspurgt af advokat Susanne Graffmann forklarede han, at han i klubben blev kaldt Kaldenavn. Han syntes, det var meget sjovt. Det var en fælles ting. Andre havde også øgenavne. Han ved ikke, hvorfor han blev kaldt det. Det var et par dage før jul, at mødet fandt sted i klubben. Den 17. februar 2023 kom han over, hvor han er nu. Den 21. februar 2023 ringede han til politiet for at komme i exitforløb.

Han mødtes stadig med nogen fra klubben, efter han var blevet smidt ud. Det var gode kammerater. Han havde daglig kontakt med dem.

Han vidste godt i forvejen, hvem Tiltalte 1 var. De havde i starten et ok forhold, da Tiltalte 1 kom ind i Navajo. Tiltalte 1 kom ind i Navajo i sensommeren 2022. Vidnet kom ind i Navajo i 2021.

Han er ret sikker på, at der kun var 1.500 kr. mellem ham og Tiltalte 1. Han havde job på et lager i 4 måneder som vikar. Det var aften/nat ar-bejde. Det var mens, han var medlem af Navajo. Han boede i et lejet hus, og han stod selv på lejekontrakten.

Vidne 5 har forklaret, at hun bor i Vej 2 overfor Vej 1. Den 22. januar 2023 blev hun hentet af sin kæreste. Han skrev, da hun skulle komme ned. Hun gik ned ad Vej 1, hvor hun skulle hen-tes. Hendes kæreste kørte i en sort Hyndai Getz. Det er en lille bil. Da hun gik ud, hørte hun ikke noget, der var anderledes. Hendes kæreste holdt for enden af vejen. Hun så to personer. Hun gik ud fra, at det var mænd på grund af deres kropsholdning og beklædning. De havde jakker på. Hun kan ikke svare på hvilke jakker eller farven. Hun tror, at det var mørke jakker, men hun er ikke sikker. På Vej 2, hvor der er to bænke overfor hin-anden, stod der to personer ved Butik. De talte ikke sammen. Hun så ikke, om nogen havde noget i hænderne. Da hun gik ned ad Vej 1, kom der ikke nogen forbi hende. Det var ret øde den dag. Hendes kæreste var sam-men med sin bedste ven. Hun satte sig ind i bilen. Hun kan ikke sige tids-punktet for, hvornår hun gik ned til sin kæreste.

side 27

Det er rigtigt, at hun blev telefonisk afhørt.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 321, nederst, afhøringsrapport, hvor det frem-går, at ” Afhørte forklarede indledningsvis, at hun bor Adresse 8, 4800 Nykøbing F., og at hun søndag den 22. januar 2023 kl. 1918 mod-tog en SMS fra sin kæreste, der holdt i sin bil for enden af Vej 1 og ventede på afhørte. Afhørte mente, at klokken må have været 1920-1921, da hun nåede ned til sin kærestes bil”  forklarede hun, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Efter hun kom ind i bilen, så de to personer stå på gaden. De tænkte, at det var et sjovt sted at stå. De vendte bilen og kørte. Personerne stod ikke i nærheden af en bil. De stod i gågaden.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 323, 1. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte forklarede, at de to mænd stod tæt ved en bil, som holdt parkeret i venstre side ad Vej 1, hvis man ser i retning af Vej 2. Afhørte beskrev bilen som en hvid VW ud fra det runde emblem med et ”W” . Afhørte mente det måtte være en Polo eller Golf ud fra størrelsen. Muligvis en nyere model.”  bekræftede hun at have forklaret sådan. Det er rigtigt, at der holdt en hvid bil, som de vendte ved. Hun kan huske noget skrift på den hvide bil. Foreholdt samme side, 2. afsnit, hvor det fremgår, at ”Afhørte forklarede, at efter hun havde sat sig ind i sin kærestes bil, så kørte de ned ved den hvide VW for at vende, og her kunne de se, at den hvide VW havde tonet bagrude, og at der med hvid skråskrift stod noget i retning af: ”Walla Tah…” .” forklarede hun, at hun ikke kan huske det, men der stod noget på bilen. Ruderne var mørke. Bilen holder stadig dernede en gang i mellem. Hun ved ikke, hvem der ejer bilen.

Adspurgt af anklager forklarede hun, at hun ikke så nogen køre afsted i den hvide bil.

Vidne 6 har forklaret, at han er en af anmelderne på sagen. Han befandt sig i sin lejlighed i Adresse 9. Han sad og så fjernsyn sammen med sin kone. De hørte noget, der kunne minde om to lave kanon-slag. De blev enige om, at det også kunne være skud. Deres overbo kom ned og sagde, at de havde ringet til politiet, men politiet ville ikke komme ud. Så ringede han til politiet igen, og politiet kom derud. Han så to meget unge drenge løbe derfra. De var ikke så høje. De var i starten af 20´erne. De var mellem 170-180 cm høje. Han stod på første sal og kiggede ud. Han så de to unge drenge med ryggen til løbe ned ad Vej 1. De havde sort tøj på og var almindelige af bygning. Han så dem kun med ryggen til, og det var mørkt. De satte sig ind i en mørk bil i den anden ende af Vej 1. Det var ved advokatkontoret. Han kan ikke huske, hvordan bilen holdt. De løb meget stærkt. Han så en løbe efter dem. Han gik ud fra, at en fra Restaurant 1 løb efter dem. Manden var korthåret og havde hvid t-shirt og sorte bukser på. Manden opgav og gik tilbage til Restaurant 1. Han hørte ikke nogen råbe noget. Umiddel-bart mener han ikke, at der var nogen, der vendte sig om, inden de steg ind i bilen. Personerne løb ved siden af hinanden. Han så ikke nogen have noget i

side 28

hænderne. Han kan ikke sige, hvilken bil de kørte i.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at han mener, at bilen kun-ne være en Golf ud fra bilens bygning. Han var 300 meter derfra. Ud fra ty-pe, højde og bredde på bilen kunne det godt være en Golf.

Foreholdt af anklageren ekstrakten fil 1, side 880 og side 884, forklarede han, at han så den hvide bil. Det var en fra Restaurant 1. Han havde set dem køre i den for længere tid siden. Bilen på ekstrakten side 880 siger ham ikke noget. Han kan ikke sige, om det var den bil, mændene satte sig ind i.

Vidne 7 har forklaret, at han er sagsbehandler på National Kriminaltek-nisk Center og har lavet en gerningsstedsundersøgelse på Restaurant 1 den 23. ja-nuar 2023. Erklæringen består af hans egen undersøgelse på stedet og de op-lysninger, han har fået fra politiet, der var til stede på gerningsaftenen. Der var fundet to afskudte patronhylstre overfor Restaurant 1. Der var 2 indskudshul-ler. Det ene gik ned i den nederste vinduesramme. Man kan ikke sige noget om rækkefølgen af skuddene. Ved skuddet i vinduesrammen gjorde de så meget plads, at de kunne pille projektilet, der lå i aluminiumsrammen, ud.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 554, forklarede han, at de lavede en opmå-ling. De brugte som andre håndværkere en tommestok eller lignende. De målte fra niveau. I dette tilfælde var det flisebelægningen, der var niveau. Der var en svag hældning på Vej 2, men det havde ikke betydning for det, de undersøgte. Om man stod på den ene eller anden side, var der ikke den store niveauforskel. Det andet indskudshul var markeret på billedet som 2. Det var både et indskudshul og et udskudshul, fordi projektilet var gået gen-nem termorudden og forsatte ind i restauranten. Der var et anslagsmærke på skranken.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 556, forklarede han, at hullet i termoruden var 131 cm over niveau. Det er cirka hans brysthøjde. Hullet på skranken var 114 cm over niveau. På skranken var der et anslagsmærke, der indikerer, at det er ramt af et tværslager af projektil. Projektilet har tumlet, efter det har ramt termoruden. Projektilet har muligvis ligget på gulvet, og nogen har måske sparket til det, fordi det blev fundet på gulvet bag maddisken (ekstrakten fil 1, side 565). Han kan ikke udelukke, at det er landet der, men han kunne forestille sig, at nogen har sparket til det.

De tolker på indskudshullet i ruden. Fra indskudshullet i ruden og til anslags-mærke på skranken har der formentlig været en lige linje. De tolker på stand-pladsen og trækker en skudbane med en linje. I den retning linjen har, kan man placere våbenet. Det er ligegyldigt, om man placerer våbenet 20 cm fra ruden eller går over på den anden side, bare man er i den lige linje. Der er ik-ke noget, der taler imod, at det andet skud kan være affyret fra samme stand-plads. Det har meget med vinklen at gøre og hvor på ruden, man rammer. Det ene skud er ramt tæt op ad rammen, hvor der ikke er så mange svingnin-ger i glasset, fordi rammen holder det fast. Selve linjen har ikke ændret sig

side 29

voldsomt i forhold til den fortsatte skudbane inde i restauranten. De plejer at sige plus/minus 5 grader. På den afstand er 5 grader næsten ingenting. Kom-mer man ud på flere hundrede meter, så er 5 grader rigtig meget, men på den korte afstand har det ikke noget at sige.

Ud fra projektilet er der anvendt en kaliber 6,35. Det er et skydevåben, der er lavet til at slå ihjel med, og som man ikke kan eje lovligt i Danmark. De anta-ger, at projektilet var anvendt i en halvautomatisk pistol. Det er ud fra de spor, der er på de afskudte hylstre. De fleste pistoler er halvautomatiske.

Han har konkluderet, at farligheden ved at skyde ind i en restaurant på denne måde, har været forbundet med potentiel livsfare for den eller de personer, der befandt sig i skudretningen inde og udenfor restauranten.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 921, skitse, forklarede han, at ham der sad ved personalebordet, har siddet i en kedelig retning. Med det anslag, der var lavet på skranken, så skulle han have stået mellem skranken og termoruden, før han ville vurdere det for fare. Der har ikke været fare for dem, der har stået bag ved skranken. I det konkrete skud har der ikke været nogen fare, medmindre man har stået i den linje eller i nærheden af linjen fra termoruden og over til skranken. Manden ved personalebordet har ikke været i konkret fare men i potentiel fare, fordi han sad i skudretningen. Den, der har afgivet skuddene, må have vidst, at det kunne være dræbende. Man kan ikke sige med sikkerhed, hvordan et projektil reagerer, når det går gennem en glasru-de. Det kan også fragmentere i meget små stykker. Her var der brugt nikkel projektiler, der er lidt stærkere, så projektilet har ikke fragmenteret. Havde det fragmenteret, så kan selv små fragmenter slå ihjel.

Han antager ud fra anslagsmærket på skranken, at hastigheden ved anslaget har været mere end 80 m/s. Hvis et projektil har en hastighed med mere end 80 m/s, er det potentielt dræbende, afhængig af hvor det rammer på kroppen. Han har ikke kunnet måle hastigheden, når han ikke har haft våbenet.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 541, supplerende våbenteknisk viden, hvor der fremgår at udgangs-/mundingshastigheden var 232 m/s og projektilvæg-ten 3,24 gram, bemærkede vidnet at projektilvægten stemmer overens med det, de har fundet på gerningsstedet. De vejede cirka 3,2 gram. Jo tungere projektilet er, jo mindre behøver hastigheden at være for at være potentiel dræbende.

Adspurgt af advokat Susanne Graffmann forklarede han, at der blev trukket en linje over gågaden. De fik påvist, hvor de afskudte hylstre lå, og de havde indskudshullerne. Skuddet i vinduesrammen kan de ikke tolke på, fordi de ik-ke har den fortsatte bane. At de trak linjen på tværs af gaden, var fordi den ikke kunne trækkes længere på grund af bygninger. Den højde, som linjen var trukket i, var den omtrentlige højde, da skuddet gennem termoruden blev af-givet. Banens bredde var 9 meter. Man kan ikke sige noget om højden på skytten, da han kunne ligge ned, ligge på knæ eller have stået på anden måde

side 30

med våbenet.

Jo tungere et projektil er, jo farligere er det. Det er noget med hastigheden at gøre. En kaliber 45 projektil er helt oppe i 11 millimeter i diameter og vejer 10-12 gram, så det er et temmelig tungt projektil. Den behøver ikke 80 meter i sekundet for at være dræbende.

Kaliber 6,35 er ikke mindre farlig end kaliber 9 eller 45, for kaliber 6,35 har stadig hastigheden, men vægten er ikke så stor. Den er stadig væsentlig over 80 m/s. Når den kan lave den skade på en spånplade, vurderer han også, at den ville have gået gennem hud og kunne være potentiel livsfarlig. Hvis man havde stået i den lige linje for skuddet, så kunne det være skadeligt.

Foreholdt af advokat David Lublin ekstrakten fil 1, side 541, farlighed, for-klarede han, at når et skydevåben afleverer sit skud, fortsætter det i en lige linje. Står man 10 cm ved siden af den linje, så er man ikke i fare, medmindre man står foran mundingen på våbenet. Hvis man står udenfor skudretningen, er man ikke i livsfare.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 921, skitse, forklarede han, han ikke ved, hvor der stod personer.

Adspurgt af en af dommerne forklarede han, at den, der stod på den ene side af ruden, ikke kan være sikker på, at den vinkel, man skød i, er præcis den vinkel, kuglen ville have på den anden side af ruden, da den kunne variere med 5 grader. Et projektil kan skade flere personer.

Adspurgt af advokat Susanne Graffmann forklarede han, at det var plus/mi-nus 5 grader. Det er ud fra en masse undersøgelser på mange gerningssteder. Det kan ikke siges mere præcist.

Vidne 8 har forklaretDørlukning

side 31

Dørlukning

Vidne 10 har forklaret, at hun den 22. januar 2023 var sam-men med en veninde på vej til Restaurant 1 for at hente mad. Det var en stille og rolig aften. De parkerede i Vej 2 ved Matas. De gik hen for at hente maden, der var bestilt. Da de kom ud fra Restaurant 1 og gik lidt hen ad gaden ved glaspartiet ved Restaurant 1, hørte de to brag og troede, at det var kanonslag. De hoppede op og skreg. Hun vendte sig om. De løb mod Vej 2 hen til venindens bil. De så 2-3 personer løbe mod Vej 1. De kørte mod

side 32

Vej 1 for at se, hvad der skete. De så en politibil og en indsatslederbil komme kørende. De kørte hjem til en anden veninde for at spise. De var i chok og kunne ikke spise maden. Hun har sagt 2-3 mænd, men hun kan ikke huske det. Hun husker, at personerne havde sort beklædning på. Der kom en ansat ud fra Restaurant 1, der løb efter personerne mod Vej 1. Hun så mere end en mand. Hun husker to, men kan ikke huske, om der var en tredje. Personerne løb ikke forbi hende. De løb den modsatte vej. Da hun kom ud fra Restaurant 1, gik hun til højre, og personerne løb til venstre. Hun så ikke, hvor hurtigt de løb. Hun tænkte, at hun skulle væk. Hun lagde ikke mærke til andet end mørkt tøj. Hun kørte i en sort VW Polo. Hun sad ved siden af som passager. De kørte mod Vej 1, fordi de blev nysgerrige på, hvad der skete. De tænkte, om det var kanonslag eller skud. De holdt lidt på Vej 1. Der holdt en politibil, og efter kort tid kom der en indsatsleder. De så politiet gå og lyse med lommelygter. De talte ikke med politiet. Hun forestillede sig, at personerne var kørt væk i en bil. Der var ikke andre biler end deres og politi-et. Hun kan ikke huske, om personerne var tæt på hinanden, eller om de var langt væk fra hinanden.

Personen fra Restaurant 1 løb mod Vej 1 og tilbage igen. Hun så ham ikke lø-be helt tilbage, men så ham tage nogle skridt tilbage.

Hun kan ikke huske, hvornår hun talte med politiet. Hun husker, at hun gen-nemlæste sin forklaring, men hun husker ikke, hvad hun forklarede.

Foreholdt fil 2, tillægsekstrakt 1, side 8, 3. afsnit, hvor det fremgår, at ”De skreg og kiggede på hinanden. Afhørte havde aldrig skreget så højt før og adrenalinen på hende kørte. Herefter kiggede afhørte bagud - ad Vej 2 mod Vej 1. Afhørte så 2-3 drenge, spinkle typer, i sort tøj. Afhørte mente, at den ene af drengene havde en sort hoodie med hætten trukket op over hovedet. Da afhørte så drengene, var de ud for Midtpunktet. Midtpunk-tet lå på den anden side af Vej 2 end Restaurant 1.”  bekræftede hun at have forklaret sådan. Hun husker det nu, når det bliver læst op. Da hun blev afhørt, mindedes hun, at det var en sort hoodie. I dag kan hun ikke huske, om det var en hoodie eller jakke med hætte. Hun sagde spinkle typer, fordi det var det, hun følte, hun så, men hun var meget i chok. Hun kan i dag ikke huske, om de var spinkle.

Forevist af anklageren, kort, forklarede hun, at hun gik ned mod Matas. Fo-revist videoovervågning - tid 11.35 - forklarede hun, at hun kom gående til venstre i lilla tøj. Hun følte, at det var 2-3 drenge, der løb. Hun husker det ik-ke helt.

Vidne 9 har forklaret, at han ikke kan huske det konkrete tidspunkt, men han kontaktede politiet. Han var ude at spise på Restaurant 3 den 22. januar med sin kone og barn. Hans barn var knapt 3 år. Efter Restaurant 3 gik de ned ad Vej 2 på vej hen til torvet. De holdt deres barn i hånden. De skulle besøge deres ven i nærheden af torvet. Han ved, hvem der ejer Restaurant 3. Han

side 33

kommer på Restaurant 3 en gang i mellem. Han fortalte politiet om noget, der skete i Vej 2. Hans kone så to mænd, der løb hen mod dem. Hans kone stod på hjørnet. Mændene løb forbi og hen til en bil. Hans kone tog deres barn op, og gik hen til ham. Han så også selv de to mænd. Han så kun mændene bag-fra. Det er længe siden, men han mener, at den ene var ret høj og den anden var lav. De var af mellemøstligt udseende. Han så dem bagfra og fra siden. De løb hurtigt forbi. Den ene havde mørkt tøj på og den anden hvidt tøj på. Det var, som politiet har noteret. Det i rapporten dengang anførte er mere præcist. Der var også en person, der gik tur med en hund. Han registrerede ikke nogen, inden de to mænd løb forbi ham. Først dagen efter fandt han ud af, at det drejede sig om skudepisode, og så kontaktede han politiet. Hans chef sagde, at han skulle kontakte politiet.

De to mænd løb hen forbi Vej 2 og hen til en lille hvid bil. Dengang spurgte han politiet, om de ikke kunne finde den hvide bil på overvågningen.

Det første, han lagde mærke til, var de to mænd, der løb. De virkede nervøse.

Forevist af anklageren videoovervågning - tid 13.37 - forklarede han, at han kom gående i højre side på den nederste del af billedet. Han var tæt på Imer-co. Han var på hjørnet af Vej 2 og Vej 1. Han kunne se den hvi-de bil.

Forevist videoovervågning - tid 13.40 - forklarede han, at det ikke lignede de tre personer, han havde set. Måske var det personalet fra Restaurant 1, han havde set. Han så to personer, der løb samtidig forbi. De løb fra samme retning, men det var ikke de 3 personer som på videoen.

Specialkonsulent Vidne 11 har forklaret, at han har arbej-det med teleoplysninger i denne sag. Han sidder i Afdeling ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. De arbejder med fejlretningsdata, der er data, som te-leselskaber gemmer i cirka 14 dage. Det er data, der viser, hvilke celler en te-lefon har kommunikeret med og kan vise, hvor telefonen har befundet sig ge-ografisk. Der er indhentet oplysninger for et område fra gerningsstedet. De har bedt teleselskaber lave data, der peger ned mod gerningsstedet. De reg-nede ud, hvilke celler en telefon var gået på, hvis den befandt sig på eller i nærheden af gerningsstedet. Celler er de antenner, der sidder på masterne, der registrerer kommunikation med telefonen. Politiet har i første omgang bedt om oplysninger fra kl. 18.00 til kl. 20.00, og senere har de bedt om tids-rum fra før kl. 18.00.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 439, mastekort, hvor den grønne bjælke er Tiltalte 2's telefon, og den blå er Tiltalte 1's tele-fon, forklarede vidnet, at der mellem kl. 16.46 og kl. 17.25, på masten Adresse 4, er 77 registreringer på Tiltalte 2's telefon og 86 re-gistreringer på Tiltalte 1's telefon. Når en telefon er et sted og er tændt, vil den registrere sig på telenettet på den bedst tilgængelige celle. An-

side 34

tallet af registreringer afhænger af telefontype og teknologi. En ny telefon re-gistrerer sig flere gange i sekundet. En ældre telefon vil måske registrere sig en gang i timen. Alle telefoner sender besked til cellerne, hvor de er, og så kan cellerne se, at telefonen er i området. Når der kommer et opkald eller be-sked til telefonen, ved nettet, hvilken celle den skal kommunikere det ud til, så det kan ramme telefonen. Det er en registrering. En moderne telefon re-gistrerer sig hele tiden, fordi den er på nettet, og apps hele tiden kommunike-rer med nettet.

Telefonerne i sagen er nye telefoner. Det kan han se ved antallet af registre-ringer. Tiltalte 1's telefon er en Motorola Edge 20 og Tiltalte 2's er en iPhone 11 Pro. Det er begge smartphones, der vil kommunikere en del med nettet.

Foreholdt, at der står 190 grader forklarede han, at dækningsområder er delt op. En telemast har typisk 3 celler, så hver celle dækker 120 grader, det vil sige 360 grader, så de  til sammen dækker hele området. Denne celle rækker 190 grader ud og dækker således 60 grader under 190 grader og 60 grader over 190 grader. Det er tegnet med de røde streger. Telefonerne befinder sig inden for de røde streger. I området er der en Adresse 3. Han kan ikke sige, om det er tilholdssted for Navajo, men det er en adresse, som efterforskningen har fundet interessant.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 439, mastekort, forklarede han, at begge tele-foner går på samme mast og grader. Den ene telefon er på fra kl. 16.46. Da-taene er taget fra kl. 11.00 og frem til kl. 18.00. Den anden telefon registre-rer sig først fra kl. 17.00. Begge telefoner var der frem til kl. 17.26, hvor de ikke bliver registeret mere.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 440, mastekort, forklarede han, at der var en bevægelse af telefonerne. Telefonerne skiftede celle, som også kaldes et ma-stespring. Begge telefoner bevægede sig fra masten Adresse 4 og ned mod syd. Den ene telefon gik kl. 17.27 på masten Adresse 5, og begge telefoner gik kl. 17.28 på masten Adresse 10. At der kun er en telefon registreret på Adresse 5, kan betyde, at telefonerne ikke registrerer sig lige meget, da det er to forskellige telefoner. Mønstret er, at begge telefoner bevæger sig fra masten Adresse 4 og til Adresse 10. Masten Adresse 10, 270 grader, dækker gerningsstedet Restaurant 1.

Forevist overvågning, tid 00.42, forevist kort, forevist overvågning, tid 01.25, og foreholdt ekstrakten fil 1, side 441, mastekort, registreringer kl. 17.29-17.59 på Masten Adresse 10, forklarede han, at den også dækker Restaurant 2.

Forevist videoovervågning, tid 01.53, kl. 17.57 sammenholdt med ekstrakten fil 1, side 431, mastekort, registreringer på masten Adresse 10, forklarede han, at masten dækker området mellem de røde streger. Der er en mast, der peger 270 grader, og en mast, der peger 30 grader. Kl. 18.15 bevægede tele-

side 35

fonerne sig fra masten Adresse 10, 30 grader, og de andre tidspunkter var det Adresse 10, 270 grader, Telefonerne bevægede sig op mod nord og øst. Telefonerne gik på nogle andre celler. Tidspunkterne er ens, så telefon-erne bevægede sig på samme tid og samme sted. Han vil sige, at telefonerne fulgtes ad. Han kan ikke sige, om de gik 100 meter fra hinanden. Registrerin-gerne var så mange, så når begge telefoner kommer over på den samme celle, var det sket indenfor 10 sekunder. Afstanden mellem de to telefoner kan ikke være særlig stor. De kan godt have været i en bil sammen. Foreholdt samme side kl. 18.07 til kl. 18.15, masten Adresse 5, forklarede han, at retningen peger ned mod samme område som Adresse 10. De to master peger mod det samme område. Når man bevæger sig rundt i en by og går rundt om et gadehjørne, så går man på den celle, der bedre kan ”se” en, og derfor bliver man registreret på begge celler på samme tid. Foreholdt samme side Adresse 4, 190 grader, kl. 18.09 og kl. 18.11, forklarede han, at der var et overlap mellem to master. Telefonerne bevægede sig rundt og gik på forskellige master.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 432, forklarede han, at telefonerne ikke var registeret på de master, de havde. De havde et område, der var dækket af master hen mod gerningsstedet. Hvis telefonerne var udenfor området, blev slukket eller sat på flytilstand, så holdt de op med at registrere sig. Foreholdt samme side øverst, hvor det fremgår, at ”Mellem kl. 1815 og 1853 (ca. 37½ minut) er begge telefoner uden for dækningsområdet for fejlretningsdata.” , forklarede han, at man ikke kan sige, hvor telefonerne befandt sig, men de var udenfor dækningsområde. De har data fra kl. 18.00 til kl. 20.00, der pe-ger ned mod gerningsstedet.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 432, mastekort, forklarede han, at kl. 18.53 var begge telefoner på kortet igen. Det er første registreringer efter kl. 18.15. Telefonerne har bevæget sig ind i området igen. De kom formentlig nordfra, for ellers var de gået på en anden celle mod øst. Foreholdt sidste registrering kl. 18.54, begge telefoner på Adresse 4, forklarede han, at der var få sekunder mellem telefonernes sidste registrering. Foreholdt samme side, nederst, hvor det fremgår, at ”Tlf nr. 1 (Tiltalte 1) havde sidste registrering kl. 18:54:44 og Tlf nr. 2 (Tiltalte 2) havde sidste registrering kl. 18:54:16.” , forklarede han, at den ene tele-fon var mere aktiv og gav flere registreringer. Man kan ikke sige, om telefon-erne var slukket eller udenfor dækningsområdet.

Der gik en sms ind på Tiltalte 1's telefon kl. 19.01, men den kan være gået ind, efter telefonen blev slukket, eller mens telefonen var et andet sted.

Telefonerne har samme bevægelsesmønster. Han er ikke i tvivl om, at de to telefoner har fulgtes ad, fordi de gik på de forskellige celler med så kort in-terval af sekunder.

Ud fra andre data har han set, hvornår der var aktivitet på telefonerne igen. Tiltalte 2's telefon foretog et opkald kl. 20.30 og kl. 21.00. De kan

side 36

ikke se, hvor telefonen befandt sig på de tidspunkter. Det var historiske data. Telefonen kom hurtigt ud af dansk netværk. På Tiltalte 1's telefon har der ikke været noget aktivitet. Det sidste på Tiltalte 1's telefon var en sms kl. 19.01.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 449, 3. afsnit, hvor det fremgår, at ” I de hi-storiske data for Tlf nr. 1 (Tiltalte 1) ses ingen registreringer mellem den 22-01-2023 kl. 1901 og den 23-01-2023 kl. 1147.”  bekræftede han disse oplysninger.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 525, skema, forklarede han, at det var lavet ud fra Tiltalte 2's telehistorik, hvornår der var aktivitet på telefonen. Vandret er timer, og lodret er dato. Den 22. januar var der aktivitet fra kl. 09.00 til kl. 18.00. Derefter var der et hul. Der kom aktivitet igen fra kl. 20.00 til kl. 20.59. Fra den 25. januar var det som om, at telefonen ikke blev brugt mere. Han fandt ud af, telefonen var i Sverige.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 526, skema, forklarede han, at det gule viser, hvor telefonen gik på i Sverige. Den har været i Danmark til den 24. januar om morgenen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 528, 6. afsnit, hvor den gik på mast i Helsin-gør den 22. marts om aftenen.

Der var ikke kontakt mellem de to tiltaltes telefoner i form af teleopkald eller sms´er. Han kan ikke se, om der har været kontakt via sociale medier som Messenger eller WhatsApp.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede han, at han er ansat i Sydsjæl-lands og Lolland-Falsters Politi i afdelingen Efterretnings- og AnalyseEnhe-den. Han har været der i 8 år og har arbejdet med teledata.

Til at starte med undersøgte han ANPG data. Ud fra de undersøgelser han la-vede, fik han til opgave at finde en Mercedes eller Opel i de pågældende da-ta. Han har fundet en række biler, det kunne være. Efterfølgende blev han bedt om at finde ud af, om nogle af de biler kunne knyttes til de telefoner, der gik på cellerne i gerningsområdet. Han lavede en analyse med køretøjer-ne, der omfattede dem, der var registeret med køretøjerne, og dem, politiet havde antruffet i køretøjerne og deres telefonnummer. De telefonnumre holdt han op imod de modtagne fejlretningsdata fra gerningssteder. Han fandt den ene telefon. Efterforskningslederen bad om udvidelse af tidspunktet. Til at starte med havde de data fra kl. 18.00-20.00, og derefter blev det udvidet fra kl. 11.00-18.00. Det var med udgangspunkt i bilerne, at de tjekkede telefon-er. De havde kigget efter andre telefoner. Når man har et område at kigge data fra, får man alle, der bor i byen, og går dette igennem. Der skal derfor være noget andet, der afgjorde, hvilke telefoner man kiggede efter.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 431, dækningsområder, forklarede han, at rå-

side 37

data, der kommer fra teleselskaberne, er mastens celle-id, og ud fra celle-id kan man se, hvor masten er placeret henne og hvilken retning, den peger. Når han fik rådata, fik han celle-id og tidspunkt, og så konverteres data med et system, hvor den for hver celle-id lavede et opslag over i mastedatabasen og returnerer en adresse og retning. Når han skal lave kortene, har han et sy-stem, som politiet har udviklet, som sætter et punkt, hvor geolokaliseringen er for celle-id, og så tager den retningen og lægger 60 grader til og 60 grader fra, så man får et dækningsområde.

Man kan sige, at telefonerne var indenfor dækningsområdet. Han kan ikke si-ge, hvilken vej telefonen præcis var på. Hvis begge telefoner var indenfor dækningsområdet, kan telefonerne godt stå med 100 meters afstand, måske i hver sin gade. Når han siger, at telefonerne følges ad, er det fordi, at tids-punkterne, hvor de skifter master, er så tætte, at telefonerne må have været i nærheden af hinanden. Han kan ikke sige, hvilken gade telefonerne var på.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 431, forklarede han, at alle masterne på kortet peger mod gerningsstedet. Telefonerne kan godt være gået ind på master, de ikke har fået data på. Når lige præcis disse master er med, er det, fordi de dækker gerningsstedet. De har ikke oplysninger fra master, der ikke dækker gerningsstedet.

Observationer

Det fremgår af ANPG-kamera i By 3 den 22. januar 2023, at køretøjet Reg. nr. 1 passerede i sydgående retning kl. 16.46.08 og i nordgående ret-ning kl. 19.33.24, hvorefter køretøjet blev registreret med 173 km/t ved en ATK, som stod ved Farøbroen. Der er ved ATK-registreringen fotos af føre-ren stemmende overens med Tiltalte 1. I køretøjet sås der bag A-søjlen i køretøjet på passagersiden en passager.

Der har været fremlagt teleoplysninger vedrørende bevægelsesmønstret for de tiltaltes telefoner. Det fremgår heraf bl.a., at Tiltalte 2's te-lefon gik på cellen Adresse 4 kl. 17.26.33, og at Tiltalte 1's telefon gik på cellen kl. 17.26.40. Det fremgår af de indhentede tele-oplysninger, at bevægelsesmønstret for de to telefoner herefter er så ens, at det indikerer, at de to telefoner fulgtes ad. Tiltalte 2's telefon havde sidste registrering kl. 18.54.16. Tiltalte 1's telefon hav-de sidste registrering kl. 18.54.44.

Det fremgår af Kriminalteknisk Erklæring af 17. februar 2023 bl.a.:

" ...

4 Gerningsstedsundersøgelse

4.1 Udvendig undersøgelse (foto 1 – 5 og 11 – 14)

side 38

Nummereringen (1 og 2) af skudhullerne er tilfældige og ikke et ud-tryk for skuddenes rækkefølge.

Indskudshullet (nr. 1), til højre for indgangsdøren, i facadens nederste vinduesramme i aluminium (foto 5), blev opmålt til ca. 31 cm fra vest-lig dørkant samt 39 cm over gadeplan (foto 4).

Ved hjælp af line blev der trukket en omtrentlig skudbane (foto 11 – 14), der korresponderede med indskudshullet. Skudbanen blev opmålt til 78

o

fra højre med venstre og ca. 4 o faldende, set i skudretningen.

Projektilet (KT 1) blev sikret i træet ca. 2 cm inde bag den ca. 2 mm tykke aluminiumsrammen.

Indskudshullet (nr. 2) i ruden (foto 5), lige til højre for indgangsdøren blev opmålt til ca. 20 cm fra vestlig dørkant samt ca. 135 cm over ga-deplan (foto 4).

Sammenholdt med muligt anslagsmærke på lodret træplade (fineret spånplade) under ekspeditionsdisk inde i restauranten, lige ud for dø-ren, indikerer, at skuddet er affyret fra nordlig retning i nedadgående skudbane (foto 1 og 5) mod syd, omtrent i samme skudvinkel som ovennævnte skudbane (nr. 1).

Der blev trukket en line, der påviste den ’omtrentlige’ skudbane via indskudshullet (nr. 2) i ruden.

Der fandtes ikke andre spor efter anslag eller rikochet på hverken træer eller ejendommens facade.

4.1.1 Skalsikring

Opbygningen af omhandlende type ruder er helt normal i forretnings-facader.

4.2 Indvendig undersøgelse

Lige inden for døren på klinkegulvet (foto 6) blev der sikret en lille kappedel (KT 3). Bag montren, som stod lige inden for døren i restau-rantens vestlige ende, fandtes der et fragmenteret projektil (KT 2), som ligeledes lå på klinkegulvet (foto 15).

Udskudshullet (nr. 2) i ruden blev opmålt til ca. 131 cm over klinke-gulve og ca. 259 cm fra vestvendt endevæg (foto 9).

På lodret træplade (fineret spånplade) under ekspeditionsdisken (foto 7), lige ud for indgangsdøren i facaden (foto 8), fandtes et frisk an-slagsmærke (ca. 2 mm dybt), som blev testet positivt ved hjælp af ke-misk spottet (VAB10 - bilag 2). Anslagsmærket blev opmålt til ca. 350 cm fra vestvendt endevæg, ca. 114 cm over klinkegulv samt ca. 279 cm fra facaderuden.

Der blev trukket en line (ca. 285 cm) fra udskudshullet i ruden til an-slagsmærket, for at visualisere projektilets bane i restaurationslokalet

side 39

ved ekspeditionsområdet (foto 9 og 10).

På underkanten af bardisken (foto 7), skråt over ovennævnte, fandtes et svagt trykmærke, som umiddelbart ikke havde relation til oven-nævnte anslagsmærke.

Der blev ikke fundet eller sikret yderligere af våbenteknisk interesse for sagen.

5 Undersøgelse af spor og effekter

Undersøgelsen blev foretaget i NKC Sektionen for våben i perioden 24.01.2023 til den 15.02.2023 af kriminaltekniker Person 15 og Vidne 7 (sagsbehandler).

Projektilet (KT 2) og det afskudte patronhylster (KT 8) er indlæst i ”IBIS” (den elektroniske database over patrondele, der er sikret på gerningssteder i Skandinavien).

Der er ved søgning i ”IBIS” ikke fundet overensstemmelser mellem spor i databasen og spor afsat af det eller de aktuelle våben.

KT 1 og KT 2 – projektiler:

Fremstod begge som afskudte projektiler, kaliber 6,35 mm, som be-skrevet i effektlisten. Begge havde spor afsat af gerningsvåbnet: 6 felt-og 6 riffelgangsspor med snoningsretning til højre. I sporene fandtes enkelte specifikke detaljer.

Projektilet (KT 1) var lettere trykket i fronten, men stort set intakt i form og udseende.

Projektilet (KT 2) var delvis fragmenteret i fronten, så blykernen var blottet. Fragmentet/kappedelen (KT 3) hidrørte antagelig fra projekti-lets front og der var tydelige spor på fragmentet, som efter anslag mod glas. Ved hjælp af mikroskop sås der ligeledes spor efter knust glas samt træfibre fra spånplade, der sad i blyet og kappedel på fron-ten af projektilet (KT 2). Vinklen på fronten (der umiddelbart svaren-de til anslaget mod ruden) blev opmålt til ca. 72 o .

De våbentekniske spor på projektilerne, som bl.a. var delvis beskadi-get jf. ovennævnte, blev indbyrdes sammenlignet i sektionens sammen-ligningsmikroskop, som anført i følgende skema:

KT nr. Sammenlignet med KT nr. Resultat/konklusion 

konklusionsskala2

1 2 B

side 40

KT 7 og KT 8 patronhylstre:

Fremstod begge som afskudte patronhylstre, kaliber 6,35 mm, som be-skrevet i effektlisten. Begge havde spor afsat af gerningsvåbnets: Slagstift, udtrækker samt kammermærker. I nævnte spor fandtes der flere specifikke detaljer.

De våbentekniske spor på hylstrene blev indbyrdes sammenlignet i sektionens sammenligningsmikroskop, som anført i følgende skema:

KT nr. Sammenlignet med KT nr. Resultat/konklusion 

konklusionsskala3

7 8 A 

Kriminaltekniker Person 15 bekræfter ovennævnte sammen-ligninger.

Der fandtes ikke yderligere af våbenteknisk interesse for sagen i for-bindelse med undersøgelsen af patrondelene.

6 Sammenfatning, vurdering og farlighed

6.1 Sammenfatning

Ved omhandlende våbentekniske undersøgelse af gerningsstedet er der udfundet skader efter mindst 2 skud og opmålt 1 skudbane, men den egentlige standplads er ikke udfundet.

6.2 Vurdering

Der er intet som taler i mod, heller ikke hylstrenes placering på gåga-den, at de to skud, som er beskrevet i omhandlende erklæring, er affy-ret i en skrå vinkel fra omtrent samme standplads på gågade nord for restauranten.

6.3 Farlighed

Det har været forbundet med potentiel livsfare for den eller de perso-ner som befandt sig i skudretningen, ude som inde på restauranten, fra den i sagen ukendte standplads.

Ud fra skaden (anslagsmærket) i træpladen under serveringsdisken inde i restauranten, vurderes det, at projektilet (KT 2) i anslagsøjeb-likket har haft en hastighed over 80 m/sek.

- - -

Vejledende udtalelse om farlighed af skud:

Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de danske retsmedi-cinske institutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en ha-

side 41

stighed på over 80 m/sek. ((for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/ sek.) - for kaliber 4 mm blykugler dog 110 m/sek.) og dermed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisatio-nen afgørende for at afgøre livsfarligheden.

- - -

...

7 Konklusion og vurdering – patrondele og våben

7.1 Konklusion vedr. sammenligning af patrondele

2 afskudte patronhylstre, kaliber 6,35 mm AUTO, samt 2 afskudte projektiler, kaliber 6,35 mm.

7.1.1 Afskudte patronhylstre

De afskudte patronhylstre er identificeret til at være affyret i ét og samme våben.

7.1.2 Afskudte projektiler

De to afskudte projektiler er efter al sandsynlighed affyret i ét og sam-me løb/våben.

Se bilag (konklusionsskala våben sammenligning).

7.2 Vurdering våben

De våbentekniske undersøgelser af henholdsvis afskudte patronhylstre og afskudte projektiler indikere, at gerningsvåbnet er en halvautoma-tisk pistol, kaliber 6,35 mm/.25 Auto, af ukendt fabrikat og alminde-ligt riffelgangssystem, 6 felt- og 6 riffelgangsspor med snoningsret-ning til højre.

Hvorvidt der kun er tale om ét gerningsvåben kan først bekræftes i.f.m. en sammenligning af patrondelene fra gerningsstedet og tilsva-rende prøveskydningsdele fra gerningsvåbnet.

... "

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bragte den 20. marts 2023 kl. 14.35 en efterlysning af gråblå Opel Insignia Coupe i forbindelse med skudepisoden i Restaurant 1. Køretøjet blev fundet den 28. marts 2023 under et blåt bilcover og grøn ydre presenning i forbindelse med politiets ransagning af Adresse 2, By 1.

Tiltalte 1 er af betydning for sagen tidligere straffet

vedRoskilde rets dom af 1. september 2017 for overtrædelse af straffelo-vens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder, betinget mod en

side 42

prøvetid på 2 år fra endelig dom, tilsyn af Kriminalforsorgen og sam-fundstjeneste. Ifølge Kriminalforsorgens skrivelse af 20. juli 2018 er til-syn og særvilkår ophørt den 30. juni 2018.

vedFrederiksberg rets dom af 29. juni 2018 for overtrædelse af straffelo-vens § 293 a, § 290, jf. til dels § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 3, stk. 1 og § 117 a, stk. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, våbenbekendtgørelse § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 2 år og 6 måneder og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 26. marts 2019.

vedGlostrup rets dom af 14. marts 2019 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. straffelovens § 89, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 2 år. Løsladt den 26. februar 2021. Ifølge fængs-lets resl. af 22. december 2020 prøveløsladt mod en prøvetid på 2 år, heraf 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Afsonin-gen omfattede tillige dom af 29. juni 2018. Retsstraf 548 dage.

vedRoskilde rets dom af 4. august 2022 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 40 dage, betinget mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af Kriminalforsorgen og samfundstjeneste. Det har sit forblivende med prøveløsladelse af 26. ja-nuar 2021. Ifølge Kriminalforsorgens skrivelse af 3. februar 2023 er længstetiden for samfundstjeneste ophørt den 3. februar 2023.

Tiltalte 2 er ikke straffet af relevans for sagen.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han havde frivilligt arbejde i en put and take sø i 2 år. Der arbejdede han også ved anholdelsen. Han var i gang med en pædagoguddannelse og skulle ud til sit første praktikforløb før anholdelsen. Han havde afsluttet første sko-leperiode. Han skulle arbejde på et dagtilbud med personer med udviklings-hæmmede som socialt speciale. Han vil gerne arbejde med de personer. Han bor til leje i et hus. Han har stadig huset. Han har to store drenge på 13 og 10 år. Han har to gange haft besøg i fængslet af den store dreng. Han har fået en datter, der er født omkring den Dato 1 eller Dato 2 2023. Han har et forhold til datterens mor. Han har ikke noget misbrugsproblem.

Tiltalte 2 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

side 43

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

...

Kendelse:

Samtlige dommere og nævninger skal udtale:

Ad forhold 1-2

Det må lægges til grund, at der den 22. januar 2023 kl. ca. 19.20 fra den modsatte side af Vej 2 blev affyret to skud med en kaliber 6,35 mm pistol mod Restaurant 1, og at det ene skud gik ind gennem ruden til højre for indgangsdøren, mens det andet ramte bundrammen af vinduet, lige-ledes til højre for døren. Der var ingen personer, der blev ramt af skuddene. Ifølge Vidne 7 er der tale om et våben, der er lavet til at slå ihjel med.

Forurettede har forklaret, at han nogle dage forud for gerningstids-punktet havde en konfrontation med Tiltalte 1, som han ikke kendte. Konfrontationen handlede tilsyneladende om Person 5, som arbejder på Restaurant 2, og som tidligere har arbejdet på Restaurant 1, og som vidnet har haft et forhold til på et tidspunkt. Konfrontationen støttes af Vidne 2's forklaring og videoovervågningen, hvorefter man ser Tiltalte 1 komme gående i høj fart ad Vej 2 iført sort T-shirt den 18. januar 2023 kl. 14.00.

Det fremgår af ANPG-data, at køretøjet Reg. nr. 1, der er en Opel Insignia, passerede kameraet ved By 3 i sydgående retning den 22. januar 2023 kl. 16:46:08. Køretøjet er registreret til Person 6 som ejer/ bruger. Tiltalte 1 har forklaret, at Person 6 er hans tidligere kæreste.

Tiltalte 1 har forklaret, at han bor i By 1, men han var i Nykøbing F. den 22. januar 2023, og at det er ham, man ser med kasket på videoover-vågningen gå ind på Restaurant 2 sammen med en anden person kl. 17.29 og forlade restauranten kl. 17.57. Han har ikke ønsket at forklare, hvem den anden person er.

Overvågningen viser, at en mørk bil kommer kørende ad Vej 1 mod Vej 2 kl. 17.28. Herefter kommer Tiltalte 1 og den anden an-den person gående fra Vej 1 og til Restaurant 2Vej 2. Den an-den person har mørke bukser med en lys stribe ned langs siden og fremtræder som Tiltalte 2, uden dette dog kan fastslås med sik-kerhed alene ud fra overvågningen.

side 44

Tiltalte 2's telefon har flere registreringer i Nykøbing F. i tidsrummet forud for gerningstidspunktet, og han har forklaret, at han godt kan have væ-ret i Nykøbing F. den 22. januar 2023, men han husker det ikke.

Vidne 4 har forklaret, at han genkender personen med kasket på overvågningen uden for Restaurant 2 som Tiltalte 1. Tiltalte 1 er såkaldt krigsminister for en afdeling af Navajo MC. Han genken-der også den anden person, som er krigsminister for den lokale afdeling af Navajo MC i Nykøbing F., men han husker ikke navnet på vedkommende. Han kan dog genkende personen som den person, man ser på fotoet på side 218 i ekstrakten, hvilket er et foto af Tiltalte 2.

Efter at de to personer kl. 17.57 forlod Restaurant 2, kan man af overvågnin-gen se, at de bevægede sig ad Vej 2 ned mod Restaurant 1 og lige over for Restaurant 1 gik ind til venstre i den smøge, hvor Restaurant 3 ligger, og ud til parkeringspladsen på den anden side og videre til Vej 1. Efter teleoplys-ningerne gik Tiltalte 1's og Tiltalte 2's telefoner på de samme master og celler i tidsrummet herefter, hvilket efter Vidne 11's forklaring viser, at de har fulgtes ad, indtil de begge havde sidste registrering kl. 18.54.

Kl. 19.06 ankom en mørk bil svarende til den, der ankom kl. 17.28, ligeledes i Vej 1 i retning mod Vej 2.

Den ene af de personer, man ser på overvågningen kl. 19.09 fra Vej 1 tæt på hjørnet ved Vej 2, har mørke bukser med en lys stribe langs si-den, hvilket underbygger, at det er den samme person, som man ser sammen med Tiltalte 1 på overvågningen foran Restaurant 2.

At det er de tiltalte, der er gerningsmændene, støttes herudover af Forurettedes forklaring om, at han straks efter de to skud havde ramt Restaurant 1, løb ud på gaden og efter gerningsmændene, hvilket også kan ses på videoovervågnin-gen. Gerningsmændene kørte fra stedet i en bil ad Vej 1 i retning væk fra Vej 2. Han nåede at se, at den person, der steg ind i bilen i passa-gersiden, er af asiatisk herkomst og er den samme person, som han havde den føromtalte konfrontation med nogle dage før, og at vedkommende havde noget i hånden, som godt kunne være et våben.

At det er de tiltalte, der er gerningsmændene til skyderiet ca. kl. 19.20, støt-tes endvidere af det forhold, at Tiltalte 1 med en hastighed på 173 km/t blev fotograferet af en ATK-vogn kl. 19.36 på Farø-broen i nordgående retning i køretøjet Reg. nr. 1. Denne høje hastighed indikerer, at Tiltalte 1 ikke, som han har forklaret, forlod Nykøbing F. lidt efter kl. 19 og for-ud for skyderiet. Det støttes endvidere af det forhold, at Tiltalte 1 den 20. marts 2023 – efter at politiet have udsendt en pressemeddelelse, hvori en

side 45

Opel Insignia blev efterlyst – kørte denne til Navajos tilholdssted på Adresse 2 i By 1 og dækkede bilen til med en presenning. Samme dag foretog han endvidere en række søgninger på sin computer på ”slut aftale bil” m.v. samt kontaktede sin far i forbindelse med, at han ville skifte telefonnum-mer.

Herefter, og efter overvågningsvideoerne fra området finder retten det bevist, at de tiltalte kommer tilbage til området ved Vej 2, og at det er Tiltalte 1, der går ned foran Restaurant 1 og affyrer to skud ca. kl. 19.20, mens Tiltalte 2 står på hjørnet af Vej 2 og Vej 1 og fremstår som, at han holder vagt. Det findes endvidere bevist, at de tiltalte efter afgi-velsen af de to skud flygter ad Vej 1, hvorefter de forlader stedet sam-men i bil. Rettten finder det herefter bevist, at de tiltalte har handlet i fore-ning og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse.

På den anførte baggrund og efter en samlet bedømmelse af oplysningerne om de omstændigheder, der forelå ved skudafgivelsen, herunder Forurettedes placering i forhold til skuddene, og da der er uvished om formålet med sku-dafgivelsen, er det betænkeligt at statuere, at de tiltalte har haft til hensigt at dræbe Forurettede. Det er heller ikke bevist, at de har indset det som overve-jende sandsynligt, at skuddene ville ramme Forurettede og medføre, at han ville afgå ved døden, eller at de tiltalte havde forsæt i form af dolus eventua-lis til forsøg på manddrab i forhold til Forurettede. Det samme gør sig gæl-dende for så vidt angår den subsidære påstand i forhold 1 om overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, om forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, som anklageren har nedlagt under proceduren.

De tiltalte må imidlertid have indset, at de ved at skyde med en skarpladt pi-stol kaliber 6,35 mm mod en restaurant, hvor der var ansatte og gæster til stede, og hvor Forurettede sad ved et bord, for vindings skyld, af grov kåd-hed eller på lignende hensynsløs måde har forvoldt nærliggende fare for de pågældende.

Herefter, og da forholdene er begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben, er de tiltalte skyldige i den i anklageskriftet anførte subsidiære tiltale i forhold 1 og skyldige i forhold 2.

Ad forhold 3

De tiltalte har jf. det oven for under forhold 1-2 beskrevne forløb i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse besiddet en pistol kali-ber 6,35 mm med ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Der er således tale om besiddelse under særligt skærpende omstændigheder, hvorfor de til-talte findes skyldige i forhold 3.

Derfor bestemmes:

side 46

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, i forhold 1 og 2 og skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, i for-hold 3.

Tiltalte 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b i forhold 1 og 2 og skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, i forhold 3.

...

Sanktionsspørgsmålet

Samtlige dommere og nævninger skal udtale:

Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, og § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, til fængsel i 5 år. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at de tiltalte på offentligt tilgængeligt sted mod restauranten, hvor der befandt sig kunder og ansatte, med skarpladt pistol kaliber 6,35 mm pistol afgav to skud, som beskrevet i anklageskriftet. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tid-ligere er straffet for lovovertrædelser vedrørende personfarlig kriminalitet herunder straffelovens § 192 a.

Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, og § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, til fængsel i 4 år. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at de tiltalte på offentligt tilgængeligt sted mod restauranten, hvor der be-fandt sig kunder og ansatte, med skarpladt pistol kaliber 6,35 mm pistol af-gav to skud, som beskrevet i anklageskriftet.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. marts 2023.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. maj 2023. Han blev varetægtsfængslet in absentia den 24. april 2023.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

side 47

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Domsresume

Dom i nævningesag om drabsforsøg

Dom afsagt: 23. februar 2024

Frifundet for drabsforsøg, men idømt fængsel i henholdsvis 4 år og 5 år for forsætlig fareforvoldelse på offentlig tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben

Frifundet for drabsforsøg, men idømt fængsel i henholdsvis 4 år og 5 år for forsætlig fareforvoldelse på offentlig tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben, jf. straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, og for våbenbesiddelse med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

En 35-årig mand fra By 1 og en 27-årig dansk mand bosiddende Sverige, men med tilknytning til Nykøbing Falster, er i dag ved et enigt nævningeting fundet skyldige i at have affyret to skud med en skarpladt pistol mod Restaurant 1Vej 2 i Nykøbing Falster den 22. januar 2023.

Anklagemyndigheden havde principalt påstået de tiltalte dømt for forsøg på manddrab, men nævningetinget fandt det alene bevist, at de tiltalte havde forsæt til fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have afgivet skuddene mod Restaurant 1.

De tiltalte blev samtidig fundet skyldig i våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Sagsnummer SS 3662/2023.

Sagen kort fortalt

Den 22. januar 2023 ca. kl. 19.20 blev der affyret to skud mod Restaurant 1 i Vej 2 i Nykøbing Falster. Det ene skud ramte vinduets bundramme, mens det andet skud gik gennem ruden og lavede anslagsmærke på en disk i nærheden af indgangen til restauranten. Der var gæster og ansatte i restauranten, men ingen mennesker blev ramt.

Umiddelbart efter løb to personer fra Restaurant 1 efter den person, de havde set skyde uden for Restaurant 1. De så ham løbe hen ad Vej 1 sammen med en anden, der stod ved hjørnet Vej 1/Vej 2, mens skuddene faldt. De to kørte hurtigt fra stedet i en mørk bil.

Politiets undersøgelser af blandt andet videoovervågning i området og teleoplysninger bragte efterforskningen på sporet af de to tiltalte.

Politiet efterlyste på baggrund af videoovervågningen den 20. marts 2023 en Opel Insignia, som kunne

have tilknytning til skyderiet. Den 35-årige, der blev overvåget, kørte den 21. marts 2023 den omhandlede bil til en adresse ved By 1. Her blev bilens plader fjernet, og bilen blev dækket af en presenning.

Et vidne henvendte sig til politiet med en oplysning om, at han var blevet ”bedt om at tage” en fartbøde for den 35-årige, der var blevet blitzet ved en automatisk trafikkontrol på Farø-broen i nordgående retning den 22. januar 2023 kl. 19.36.

Den 35-årige blev anholdt den 28. marts 2023 og har siden været varetægtsfængslet.

Den 27-årige blev den 24. april 2023 varetægtsfængslet in absentia (uden at være til stede) og blev fremstillet efter udlevering fra Sverige den 11. maj 2023. Han har siden været varetægtsfængslet.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Dommens resultat

Et enigt nævningeting fandt det bevist, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse skød mod Restaurant 1 som beskrevet i anklageskriftet.

Efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet var det ikke bevist, at de tiltalte havde forsæt til at dræbe en person på restauranten. Derimod fandtes det bevist, at de havde forsæt til fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have afgivet skuddene mod Restaurant 1.

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år for den 35-årige og til 4 år for den 27-årige.

Den 35-årige er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet.

De tiltalte vil inden 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

De tiltalte blev varetægtsfængslet efter dom.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt den 23. februar 2024.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73112-00001-23
Påstandsbeløb