Kendelse
Retten i Århus
Kendelse
Afsagt den 13. september 2007 af Retten i Århus, 5. afdeling.
BS 63-5-1271/2006
Sagsøger
Sagsøger
Adresse 1
By
(adv. Ernst Kjærgaard)
mod
Sagsøgte
Adresse 2
46100 Montova
Italien
(adv. Jan I. Kristensen)
Sagens baggrund, parternes påstande m.v.
Sagsøgte, Montova, Italien producerer ekstraudstyr med et sportsligt tilsnit (udstødningsrør m.v.) til biler. Sagsøger, har haft en aftale med sagsøgte om salg i Danmark af sagsøgtes produkter.
Sagsøgers påstand er, at sagsøgte dømmes til at betale 58.702 Euro med procesrente.
Sagsøgte har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Stævningspåstanden er det beløb, sagsøgeren har opgjort sit tab til i anled-ning af, at sagsøgte den 12. marts 2001 og igen - efter at parterne havde ge-noptaget samhandlen - den 13. juni 2001 har ophævet parternes samarbejds-aftale, der blev indgået den 14. december 1999 og som efter sit indhold tid-ligst kunne være opsagt til udløb ved udgangen af 2001.
Sagsøgeren har begrundet valget af værneting - Retten i Århus - med, at sa-gen vedrører erstatningskrav i forbindelse med sagsøgeres forhandling af sagsøgtes produkter i Danmark.
Sagsøgte har støtttet sin afvisningspåstand på, at der ikke er værneting for sagen i Danmark, og at en mellem parterne den 12. marts 2003 afgjort sag ved retten i Montava har retskraft og udelukker anlæggelse af ny sag mellem parterne på baggrund af kontrakten.
STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D27
Side 2/5
Sagsøgeren gør gældende, at dansk ret skal anvendes ved afgørelsen af sa-gen. Sagsøgte gør omvendt gældende, at et korrekt lovvalg fører frem til ita-liensk ret.
Efter parternes anmodning er spørgsmålet om værneting, retskraft og lov-valg behandlet særskilt.
Sagens omstændigheder
Af parternes samhandelsaftale af 14. december 1999 - der ikke foreligger i dansk oversættelse -fremgår, at aftalen udløber 31. december 2000, men at den automatisk vil blive fornyet, medmindre den 3 måneder forinden udlø-bet opsiges. Aftalens geografiske område er begrænset til "the Danish terri-tory exclusively". Sagsøgte forpligter sig til, hverken direkte eller indirekte, at handle med produkter, der er i konkurrence med sagsøgtes. Aftalen inde-holder en bestemmelse om "turnover", hvorefter sagsøgeren forpligter sig til hos sagsøgte at købe for mindst 150.000 DM. Aftalen indeholder bestem-melser om "Terms og Sale conditions" og "Bonus", men ingen bestemmelser om lovvalg eller værneting for eventuelle tvister.
Sagsøgte anlagde - så vidt ses - den 12. juni 2001 sag mod sagsøgeren ved retten i Mantova. Af dommen - der foreligger i engelsk oversættelse, men hvem, der har forestået oversættelsen er ikke oplyst - fremgår, at sagsøgte ophævede - eller varslede en ophævelse - i marts 2001 under henvisning til, at et i kontrakten stipuleret mindstesalg ikke var nået.
Af brev af 11. maj 2001 fra sagsøgte til sagsøgeren fremgår, at sagsøgte hav-de besluttet at fortsætte samarbejdet med sagsøgeren indtil 31. december 2001, "unless there vill be three month prior notice" og i øvrigt på nærmere angivne betingelser vedrørende sagsøgerens varelager.
Det fremgår videre af dommen, at kontrakten den 28. maj 2001 blev ophæ-vet med virkning fra 31. december 2001.
Sagsøgeren, der havde antaget en italiensk advokat, gav møde ved behand-lingen af sagen og bestred den italienske rets kompetence.
Dommen refererer sagsøgtes krav eller påstande således: a) a declaration of the cessation of the collaboration contract of 14.1.99, on 31.12.2001;
b) a declaration that nothing is due to the defendant consequent on cessati-on;
c) a declaration that the defendant has never had the exclusive sales rights in
STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D27
Side 3/5
Denmark for its products.
Det udtales i dommen, at retten er kompetent efter domskonventionens arti-kel 5, nr. 1, og dommen når frem til, at kontrakten skal bedømmes efter itali-ensk lov.
Dommen fastslår, at sagsøgeren ikke var "granted the exclusive sales rights"for sagsøgtes produkter i Danmark, men afviser ("rejects") sagsøgtes øvrige påstande ("requests"). Dommen indeholder derudover en omkostningsbe-stemmelse.
Der er fremlagt en "Deed of Summons" (i engelsk oversættelse), hvoraf fremgår, at sagsøgeren blev indkaldt til et retsmøde den 30. oktober 2001. Det fremgår af stævningen, at hvis sagsøgeren ikke senest 20 dage før ret-smødet fremkom med noget "will imply the lapses -- in order to hear the ac-cetance of the following conclusions".
Sagsøgeren har fremlagt et brev af 10. oktober 2001 fra sagsøgerens itali-enske advokat, Avv. Advokat, hvori det bl.a. hedder:
----
According to the italian civil procedure, I will present a written defence on behalf of your campagny, making a preliminary exception about the non-com-petence of the Court of Mantova to decide the case. Conserning the merits of the case, I will ask for the rejection of alle the Sagsøgtes requests. Unfortu-nately, due to the elapse on the 20 days term before the hearing for the depo-sit of such written defence, foreseen by the italian civil procedure, I don't ha-ve the right to present a counterclaim for the damages you sufered for the ces-sation of the distribution agreement as made by Sagsøgte.
---
Der er under hovedforhandlingen af de udskilte spørgsmål afgivet forklaring af sagsøgeren.
Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han mindst skulle sælge sagsøgtes produk-ter for ca. ½ mio. (euro) årligt. I 2000 opstod der gnidninger mellem parter-ne på grund af reklamationer, som sagsøgeren modtog. I marts 2001 meddel-te sagsøgte, at man ikke længere ville levere eksklusivt til sagsøgeren. Det protesterede han imod, hvorefter sagsøgte den 21. marts standsede alt salg. Den 23. april 2001 blev aftalen imidlertid forlænget til udgangen af 2001. Den 13. juni 2001 indstillede sagsøgte imidlertid definitivt al levering. Sag-søgeren sælger kun en gros. Et varelager, der ikke er komplet, er uden værdi for ham. På et tidspunkt dukkede en stævning på italiensk op, og i august 2001 fik han "noget" tilsendt på engelsk. Han modtog ingen vejledning. Sag-søgeren rettede henvendelse til en italiensk advokat, fordi han fik at vide, at han skulle være repræsenteret ved advokat. Advokaten afviste den 12. au-gust kravene. Sagsøgeren fik nogle retsmødereferater, men deltog ikke selv i
STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D27
Side 4/5
hovedforhandlingen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende, at den italienske afgørelse ikke har retskraft. Stævning i sagen er ikke blevet forkyndt og var heller ikke oversat. Sagsøge-ren har ingen vejledning modtaget, specielt ikke om uigennemskuelige fri-ster for forskellige processkridt. Sagsøgeren har derfor ikke haft nogen reel mulighed for at varetage sine interesser, jf. domskonventionens art. 27. Det er domhaveren, der har bevisbyrden for, at de indledende retsskridt har væ-ret tilstrækkelige. Selv om dommmen måtte være bindende for sagsøgeren gælder det kun de spørgsmål, som dommen har taget stilling til, og dommen har udtrykkeligt ikke taget stilling til parternes økonomiske mellemværende, men kun til, om parternes aftale tillagde sagsøgeren en eksklusiv ret. Sagen kan anlægges, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er eller skulle være opfyldt, jf. Domskonentionens art. 5, nr. 1. Den forpligtelse, sagsøgeren påberåber sig som grundlag for sit erstatningskrav, er sagsøgtes forpligtelse til at opfylde aftalen ved levering af varer, og denne forpligtelse skal opfyldes i Danmark. Med hensyn til lovvalget er der en formodning for, at kontrakten har den nærmeste tilknytning til det land, hvorfra forhandleren driver sin virksomhed, her Danmark.
Sagsøgte har anført, at den italienske dom skal anerkendes og tillægges ret-skraft, jf. retsplejelovens § 223 a, og domskonventionens art. 26. Da sagsø-geren har været repræsenteret i sagen og er mødt op under sagens behand-ling, er der ikke tale om en udeblivelsesdom som anført i artikel 27. Det be-strides, at sagsøgeren har været afskåret fra at fremføre sit erstatningskrav, og sagsøgeren må derfor nu være afskåret fra at anlægge sag herom. Sagsø-geren kunne have anket dommen, hvis han var utilfreds med dens resultat. Dommen fastslår klart - hvad også følger af kontraktens egen ordlyd, at der ikke er tale om en eneforhandling. Praksis om værnetingsspørgsmål ved op-hævelse af eneforhandlerkontrakter, kan derfor ikke anvendes. Opfyldelses-stedet for aftalen er Montova, og der er derfor ikke værneting i Danmark. Efter Romkonventionen er der formodning for, at realdebitors bopæl eller forretningssted er afgørende for lovvalget. Det fører til anvendelse af itali-ensk ret.
Rettens afgørelse og begrundelse
Efter det foreliggende tager dommen, afsagt af retten i Montova den 12. marts 2003, kun stilling til karakteren af parternes aftale (at der ikke er tale om en eneforhandling), men ikke til opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende i anledning af kontraktens ophør. Uanset om dommen i øv-rigt måtte være bindende for sagsøgeren, hindrer den således ikke anlæggel-
STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D27
Side 5/5
se af den foreliggende sag, hvor sagsøgeren har rejst et erstatningskrav un-der henvisning til, at sagsøgte har misligholdt kontrakten.
Det udelukker ikke dansk værneting, at parternes aftale allerede har været genstand for behandling af den italienske ret, hvor sagsøgte påberåbte sig en forpligtelse, som sagsøgeren har efter kontrakten. I denne sag påberåber sag-søgeren sig en forligtelse, som sagsøgte har efter kontakten, og det afgøren-de er derfor opfyldelsesstedet for denne forpligtelse. Sagsøgeren begrunder sit erstatnngskrav med, at sagsøgte uberettiget har ophævet kontrakten og dermed undladt at levere til sagsøgeren i henhold til kontrakten. Fastlæggel-sen af opfyldelsesstedet for denne forpligtelse forudsætter et lovvalg. Da det er sagsøgte, der skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, må kon-trakten - i al fald på dette punkt - i mangel af modstående aftale antages at være undergivet italiensk lov, jf. lovvalgskonventionens artikel 4, nr. 2.
Der er ikke under sagen tilvejebragt nærmere oplysninger om italiensk lov, og opfyldelsesstedet for sagsøgtes pligt til at levere i henhold til aftalen må derfor i overensstemmelse med dansk ret antages at være i Danmark.
Der findes ikke at være behov for at tage stilling til lovvalgsspørgsmålet ud over som sket ved fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for sagsøgtes forpligt-elser i henhold til kontrakten.
Sagsøgtes påstand om sagens afvisning på grund af manglende værneting, tages derfor ikke til følge.
Der træffes bestemmelse om sagsomkostninger ved sagens endelige afgørel-se.
Derfor
bestemmes:
Den af Sagsøgte, nedlagte påstand om afvisning af sagen tages ikke til følge.
Den mellem parterne indgåede kontrakt er undergivet italiensk lov f.s.v. ang. bestemmelsen af opfyldelsesstedet for sagsøgtes forpligtelser i henhold til kontrakten.
Dommer