Retsbog
Retten i Glostrup
Udskrift af retsbogen
Den 25. august 2016 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 15-6158/2016, 15-6161/2016 og 6384/2016 Politiets nr. 0700-74216-00002-14
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte A/S
CVR nr.
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1969)
og
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1959)
Anklager 1 og Anklager 2 var mødt for anklagemyndigheden.
Der blev fremlagt anklageskrifter af 6. juli 2016 og 25. august 2016 med bil-ag.
Advokat Hans Jakob Folker var mødt som valgt forsvarer for Tiltalte A/S.
Advokat Christian Riewe var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.
Advokat Poul Helmuth Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.
Tiltalte A/S var mødt ved juridisk chef Person 1.
Tiltalte 1 var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte 2 var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Advokat Michael Juul Eriksen var mødt ved advokat Pia Nøddebo som be-
Std 75277
side 2
skikket forsvarer for Person 2.
Advokat Casper Anderasen var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulff som beskikket forsvarer for Person 3.
Advokat Christian Kirk Zøllner var mødt som beskikket forsvarer for og med Person 4.
Advokat Niels Heine var mødt som beskikket forsvarer for Person 5.
Advokat Kåre Pihlmann ved advokat Søren Eriksen var mødt som beskikket forsvarer for og med Person 6.
Advokat Anders Nemeth var mødt som beskikket forsvarer for Person 7.
Advokat Brian Larsen var mødt og oplyste at være advokat for en række for-urettede.
De tiltalte blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig.
Retten bemærkede, at retsmødet er indkaldt med henblik på eventuel fremme af sagerne mod Tiltalte A/S som bødesag og mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som tilståelsessager efter retsplejelovens § 831.
Anklageskrifterne blev læst op.
Advokat Anders Nemeth ønskede oplyst, om anklagemyndigheden har til hensigt at nedlægge påstand om udbyttekonfiskation over for Tiltalte A/S.
Anklageren oplyste, at der ikke vil være nogen påstand om udbyttekonfiska-tion.
Anklageren berigtigede med Tiltalte 2's tiltræden anklageskriftet for så vidt angår Tiltalte 2; således at "Stilling 1" ænd-res til "Stilling 2".
Tiltalte A/S erkendte sig skyldig.
Tiltalte 1 erkendte sig skyldig, dog således at forsvareren bemærkede, at der i forhold 1 - 2. og 3. sidste linje står "kreditkortoplysningerne", hvilket kunne forstås sådan, at det var alle 662 hun modtog og videreformidlede. Der burde retteligt står "kreditoplysninger" i ubestemt form. Det bemærkes tillige, at hun ikke kendte til beløbsstørrelsen nævnt i forhold 2.
Tiltalte 2 erkendte sig på samme måed i det væsentlige skyldig.
side 3
Anklageren ønskede at dokumentere fra sagens bilag.
Advokat Pia Nøddebo protesterede mod dokumentation af bilag i sagen som vedrører hendes klient og henviste til, at der skal ske bevisførelse i sagen med indkaldelse af vidner.
Anklageren fastholdt sin ret til dokumentation.
Advokat Hans Jakob Folker, advokat Christian Riewe og advokat Poul Hel-muth Petersen havde ingen bemærkninger til anklagemyndighedens doku-mentation og forelæggelse i sagen.
De øvrige forsvarere tilsluttede sig protesten fra advokat Pia Nøddebo.
Anklageren fastholdt, at der under dette retsmøde i forbindelse med sagens oplysning kan ske oplæsning af forklaring til politirapport af nogle af de med tiltalte.
Anklager 2 anførte herunder, at forsvarerne for de medtiltalte, hvis sager ikke skal afgøres under dette retsmøde, har ad-gang til at være til stede, men ikke adgang til at udtale sig, komme med indsi-gelser mod processen eller i øvrigt stille spørgsmål til de tiltalte, som dette retsmøde angår. Han begrundede dette nærmere.
Advokat Hans Jakob Folker, advokat Christian Riewe og advokat Poul Hel-muth Petersen havde lejlighed til at udtale sig. Advokat Christian Riewe og advokat Helmuth Petersen anførte herunder, at deres klienter gerne vil svare på spørgsmål fra anklagemyndigheden og fra deres egne forsvarere, men ikke under dette retsmøde ønsker at svare på spørgsmål fra de øvrige forsvarere.
De øvrige forsvarere fastholdt deres indsigelser mod dokumentation af politi-rapporten og havde lejlighed til at begrunde dette nærmere. De protesterede herunder tillige mod det af Anklager 2 anførte, lige-som advokat Niels Heine ønskede anklagerens bemærkninger til sagsforløbet i sin helhed.
Retsformanden tilkendegav, at de tilvarslede forsvarere har adgang til at va-retage deres klienters interesse under dette retsmøde, hvorfor de kan komme med indsigelser, hvis de har en retlig interesse heri. Med hensyn til mulighe-den for at stille spørgsmål til de tiltalte bemærkede retsformanden, at de til-talte tilsyneladende ønsker at benytte sig af deres ret til ikke at udtale sig. Med hensyn til oplæsning af forklaring fra en medtiltalt afgivet til en politi-rapport anførte retten, at oplæsningen sker som led i anklagerens forelæggel-se og dokumentation af sagen alene til brug for dette retsmøde. Forsvarerne for de tiltalte, der ønsker deres sag fremmet ved dette retsmøde, har ikke be-mærkninger til fremgangsmåden. Herefter, og da oplæsningen ikke har be-
side 4
tydning for den domsmandssag, som skal køre mod de øvrige tiltalte, tillod retten anklageren at fortsætte oplæsningen.
Retsformanden bemærkede i tilslutning hertil, at forsvarerne for de tiltalte, som ikke ønsker deres sag fremmet ved dette retsmøde, ikke i øvrigt vil have mulighed for at procedere sagen under dette retsmøde.
Med hensyn til advokat Niels Heines bemærkninger og spørgsmål til anklage-myndigheden bør disse evt. drøftes under et forberedende møde af doms-mandssagen og ikke i nærværende retsmøde.
Anklageren dokumenterede fra sagens bilag, herunder bilag C-1-24-1, C-1-26-2, F-1-0-12, F-1-0-14, F-1-24-17, F-1-24-53, F-3-0-1, U-1-0-4, U-1-0-5, U-1-0-18, U-1-0-19, U-1-0-27, U-1-0-79, U-1-0-87, U-1-0-117, U-1-0-33, U-1-0-34, U-1-0-31 og U-1-0-76.
Advokat Hans Jakob Folker supplerede dokumentationen med rapport af 23. juni 2014 udarbejdet af Advokatfirma samt ny code of conduct for Tiltalte A/S og årsrapport for Tiltalte A/S, og redegjorde for Tiltalte A/S' handlinger i perioden, efter at sagen var kommet til offent-lighedens kendskab.
Advokat Christian Riewe supplerede dokumentationen, bilag U-1-0-20, mail af 9. september 2010.
Tiltalte 1 forklarede, at hun var ansat som Stilling 1 på Medie 1 og blev forfremmet til Stilling 3. Redaktionen var hierakisk opbygget. Tiltalte 2 var Stilling 2, og hun var lige under ham. Det var Stilling 4, der bestemte på Medie 1. Stilling 2 fik alle væsentlige informationer, og han blev også underrettet om tys-tyskil-den.
Det var i forbindelse med den omtalte bryllupsrejse til Canada, at hun blev bekendt med kilden. Kilden var i starten en almindelig tipper. Kilden var et scoop, fordi det gav historier til bladet. Umiddelbart efter bryllupsrejsen til Canada hørte hun, at Person 7 skulle have et møde med kilden. Det var efter hendes opfattelse kun Person 7, der skulle med til mødet. Det kan godt pas-se, at det var i juni 2008. Hun var ikke selv med til mødet. Hun sad i redakti-onssekretariatet, som lå lige op til Person 7's kontor. Person 7 var meget be-gejstret efter mødet. Han kom ud i redaktionssekretariatet og delte sin be-gejstring over kilden. Tiltalte 2 var, så vidt hun husker, også til stede på redaktionen den dag. Man var ikke i tvivl om, hvorvidt Person 7 syntes, noget var godt eller dårligt. Han var "en hård hund", og der var ingen tvivl på redaktionen om, at dette var godt.
Person 7 fortalte, at der var etableret et mere fast samarbejde med kilden. Kilden skulle skaffe informationer på baggrund af kreditkortoplysninger. Hun
side 5
huskede ikke, om hun på daværende tidspunkt vidste, at kilden arbejdede på Virksomhed, men det blev hun ret hurtigt klar over. Det var hendes opfattelse, at kil-den skulle have en fast gage for de oplysninger, han skaffede, men hun var ikke bekendt med beløbet. Hun havde dog det indtryk, af det var en stor sum, kilden skulle have, da det var en god kilde. Kilden blev kaldt guldkil-den, fordi han kunne det helt særlige at skaffe oplysninger.
Kilden leverede de oplysninger, han sagde, han kunne, og de fik kreditkort-oplysninger. Hun vidste godt, at de oplysninger nok ikke var skaffet, som de burde, og at det "ikke var efter bogen". Kilden adskilte sig fra andre kilder, fordi det var grovere, det han gjorde. Andre kilder kom med mere ad hoc op-lysninger.
I sommeren 2010 stoppede Medie 1 officielt med at bruge guldkilden, men de fortsatte med at benytte kilden til at fremskaffe oplysninger.
Hun ved ikke, om Person 5 var bekendt med kilden. Hun drøftede brugen af kilden med Person 6. Hun ville gerne have det stoppet, fordi hun havde indtryk af, at det var forkert. Person 6 gav hende ret i, at det måtte stoppe, men der skete ikke rigtig noget. Det kan godt passe, at hun tal-te med Person 6 om dette i 2011 efter skandalen på Medie 2, idet hun på det tidspunkt blev yderligere betænkelig ved brugen af kilden.
De oplysninger, som kilden fandt, sendte han til Person 3 og Person 4, som sendte dem videre f.eks. til Tiltalte 2 eller hende selv, som var ansvarlige for at formidle relevante oplysninger vi-dere til journalisterne Det var ikke nødvendigvis den jourhavende, oplysnin-gerne blev sendt til.
Det var en vurdering fra gang til gang, om de oplysninger, hun fik, ville give en god historie. Hvis hun syntes, oplysningene kunne bruges, sendte hun dem videre til en journalist, der så skrev historien. Nogen gange blev kilden bedt om - via kontooplysningerne - at finde ud af, hvor en bestemt person befandt sig. Medie 1 brugte udtrykket "Medie 1 fandt dem". Hvis man til så-dan en historie ønskede at finde én bestemt person, kunne man spørge Person 3, som gav forespørgslen videre til kilden, hvorefter hun fik svar tilbage. Hun har selv aktivt forespurgt.
Der var også eksempler på "live-oplysninger": Hvis en journalist konkret var sendt ud for at finde en bestemt person, kunne kilden blive bedt om - ved lø-bende oplysninger - via kreditkortoplysninger at finde frem til, hvor personen aktuelt befandt sig.
Efter det, der skete i England med Medie 2, havde hun betænke-ligheder ved at bruge kilden, men hun fortsatte stadig med at få oplysninger fra kilden, som det ses af mail fra december 2011, selvom hun godt var klar over, at det var forkert. Hun var glad, da de stoppede med at bruge kilden.
side 6
Hun havde blandt andet en samtale med Tiltalte 2 omkring bru-gen af kilden, om hvorvidt det var i orden at bruge kilden eller ej. Medie 1 havde sloganet "Denne uge gik vi over stregen. I næste uge gør vi det igen". De gik efter hendes mening over stregen ved brugen af guldkilden.
Foreholdt bilag U-1-35 og U-1-35-1 med opgørelse over fundne mail/sms, forklarede hun, at hun ikke kunne sætte tal på, hvor mange oplysninger hun havde fået fra kilden, men ikke vil bestride opgørelserne.
Hun tænkte ikke til dagligt over, at de brugte kilden. Hun vidste, han var der, og at hun kunne bruge ham, hvis det blev nødvendigt.
Adspurgt af advokat Christain Riewe forklarede hun, at de også havde andre værktøjer ud over guldkilden til at få historier og oplysninger på.
Efter kilden havde været til møde med Person 7 i juni 2008, gik det ret hur-tigt op for hende, at kilden arbejdede for Virksomhed. Hun overvejede ikke at sige fra. Hun var formentlig ikke blevet forfremmet og hun ville nok heller ikke have haft en fremtid på bladet, hvis hun havde sagt fra.
Det var hendes klare indtryk, at oplysningerne blev aktivt skaffet, og at kil-den skaffede dem på ulovlig vis. Det havde ikke betydning for, at hun benyt-tede sig af kilden. Hun vidste ikke præcis, hvordan kilden skaffede oplysnin-gerne, og det havde heller ikke haft nogen betydning, selvom hun havde vidst det. Hun vidste ikke præcis, hvor mange penge kilden fik, men hun var klar over, at det var store beløb, og hun vil ikke bestride opgørelsen.
Det var ikke alle de oplysninger, hun modtog, men en mindre del, som hun formidlede videre til journalisterne.
Hun var ikke længere ansat på Medie 1, da historien kom frem. Hun var på Medie 3 som Stilling 2. Efter par dage forlod hun sin stilling der. Det var en stor belastning for hende, da sagen kom frem. Hun skrev en større artikel i Medie 3 om, hvordan hun havde oplevet det, hvad hen-des rolle havde været, hvad der var sket, og hvad hun syntes om det. Hun henvendte sig også til politiet og fortalte, at hun var indstillet på at hjælpe med efterforskningen. Hun fik nyt arbejde i efteråret 2015. Hun blev senere forfremmet til Stilling 4. Hendes nye arbejdsgiver kendte til sagen. Hun var enlig mor til to børn. Hele forløbet havde været meget ubehageligt for hende og hendes familie. Hun havde mange gange fortrudt, hvad hun havde gjort.
Tiltalte 2 forklarede, at han var Stilling 2 på Medie 1, altså lige under Stilling 4. Det var Stilling 4, der bestemte. Han ville formentlig blive fyret, hvis han satte sig mod Stilling 4. Han kunne attestere bilag for alle medarbejdere. Det var mindre beløb han atteste-
side 7
rede. Det var normalt ikke ham, der attesterede for betaling til guldkilden. Fra starten var det Person 7 og senere Person 6. Han huskede ikke, hvor-dan det var i Person 5's periode.
Han hørte om guldkilden/kreditkortkilden fra Person 7, som var meget be-gejstret. Der var ikke nogen Stilling 4, efter at Person 7 stoppede på Medie 1, og udgiverdirektøren Person 5 blev indsat på posten. Han fortalte Person 5 om kilden, som Person 7 havde lavet en aftale med, fordi det var en kontroversiel kilde. Person 5 skulle tage stilling til, om det skulle fort-sætte eller stoppe. Person 5 tog det ad notam og gav ikke besked om, at det skulle stoppe. De fortsatte med at benytte kilden, indtil Person 6 blev Stilling 4. Person 6 blev også informeret om kilden. Han mente, at han talte med Person 8 og Tiltalte 1 om, hvorvidt den nye Stilling 4 skulle informeres om kilden, fordi det var en kontroverciel kilde.
Han vidste ikke i detaljer, hvordan kilden fandt de oplysninger, som de mod-tog, men han var klar over, at der "skulle være et vindue åbent". Havde han vidst, hvad han ved i dag, ville han nok have sagt fra. De var på Medie 1 glade for kilden og benyttede oplysninger til at få nogle gode historier.
Da redaktionen flyttede fra bygningerne i Valby, havde de ikke længere mu-lighed for at honorere kilden kontant. Det blev lidt mere besværligt at skaffe kontanter, og det endte med, at Medie 1 skyldte kilden en del penge. Stilling 4 blev træt af det, så det blev tiltalte, der skulle sørge for at ordne det, så kilden blev honoreret på officel vis, altså "hvidt". Der var regler for tiphonorar. Man kunne kun honoreres for et tip, hvis det blev til en aktuel artikel, og det skulle stå på honoreringen, præcis hvad det var for en artikel, så det kunne legitimere beløbet. Man kunne jo ikke skrive "kreditkort-kilden", så derfor måtte de i nogen tilfælde skrive artikler på bilagene, som ikke andre "tippere" var blevet honoreret for, sådan som det fremgår af den dokumenterede mailkorrespondance.
Det kunne godt passe, at de på et tidspunkt skyldte kilden 90.000 kr., men han huskede det ikke præcist.
Han modtog nogen gange kreditkortoplysningerne. Han vurderede så, om disse oplysninger var egnede til historier i bladet, og gav dem i så fald videre til journalisterne.
I sommeren 2010 stoppede de officielt med at bruge kilde, men han var ikke rigtig klar over hvorfor. Der var mange, der kendte til kilden. Han var blandt dem, der kendte til den fortsatte brug af kilden. Det var hans fornemmelse, at man også oppe i huset var bekendt med kilden. Person 6 havde haft diskussioner med den øverste chef om brugen af kilden, efter det der var sket i England. Det var umiddelbart derefter, at det blev besluttet, at de skulle stoppe med at bruge kilden.
side 8
Foreholdt bilag U-1-0-119 forklarede han, at han ikke huskede, hvor mange oplysninger han modtog, men det var langt fra alle oplysninger, som blev til historier. Han havde også selv aktivt efterspurgt flere oplysninger hos kilden.
Adspurgt af advokat Poul Helmuth Petersen forklarede han, at der var andre medarbejdere end ham, der kunne taget stilling til, om oplysningerne skulle bruges, blandt andet jourhavende.
Han huskede ikke, om han drøftede kilden med Tiltalte 1.
Han forklarede om sin personlige forhold, at han stadig var ansat på Medie 1, da sagen kom frem. Der opstod panik i Tiltalte A/S. Han fortalte, hvad han havde oplevet. Der blev offentliggjort nogle mails i Medie 3, og han blev derefter hjemsendt i næsten 2 måneder. Der blev indledt en intern undersøgelse, og resultat af den gjorde, at han blev afskediget. Han var ud-dannet journalist og havde arbejdet på Medie 1 i 30 år. Det var hårdt for ham at blive fyret. Det lå ikke i kortene, at han kunne sige fra over for Stilling 4. Han havde ikke fået noget nyt job og fik dagpenge. Sagens for-løb havde været meget belastende for ham. Hans karriere havde været sat i stå, og det havde haft økonomiske konsekvenser.
Anklageren berigtigede anklageskrifterne mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forhold 1 og 2 - i de sidste linjer - således at "kreditoplysninger-ne" ændres til "kreditoplysninger".
Forsvarerne for Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var herefter enige om, at sagerne mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kunne behand-les som tilståelsessager uden medvirken af domsmænd på baggrund af ankla-geskrifterne, jf. retsplejelovens § 831.
Anklageren påstod de tiltalte dømt efter anklageskrifterne.
Forsvarerne påstod rettens mildeste dom.
Sagerne blev procederet.
Efter proceduren spurgte retsformanden - med henvisning til advokat Poul Helmuth Petersens bemærkninger under proceduren om "Tiltalte 2's begrænsede viden", om han og Tiltalte 2 er enige om, at der foreligger en fuld erkendelse fra Tiltalte 2 i forhold til anklageskriftet, herunder forsættet, og fortsat ønsker sagen fremmet i over-ensstemmelse hermed.
Advokat Poul Helmuth Petersen bekræftede dette.
De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
side 9
Retten hævet kl. 12.45.
Retten sat på ny kl. 15.00
Retten afsagde dom.
De tiltalte blev vejledt om reglerne om anke.
Tiltalte A/S modtog dommen.
Tiltalte 1 modtog dommen.
Tiltalte 2 udbad sig betænkningstid.
Sagen sluttet.
Retten hævet kl. 15.10.
Dommer