Kendelse
Fogedretten forstår advokat Per Jørgensens brev af den 14. september 2012 således, at advokat Per Jørgensen på vegne af højstbydende, Obsido A/S, har nedlagt påstand om, at administrationssalæret nedsættes til 15.000 kr. Fogedretten forstår rekvirentens brev af den 25. september 2012 således, at rekvirenten har nedlagt påstand om, at administrationssalæret i overensstemmelse med salgsopstillingens foreløbige panthaverregnskab af den 3. august 2012 fastsættes til 92.500 med tillæg af moms, i alt 115.625 kr.
Rekvirenten har i salgsopstillingens foreløbige panthaverregnskab af den 3. august 2012 blandt andet anført, at kurators arbejde har bestået i følgende: ”…
−Korrespondance med Advokat omkring adkomstforhold samt I/S-kontrakt.
−Omfattende drøftelser med skifteretten og tinglysningsretten om lysning af adkomst samt realisationsmåde.
−Udarbejdelse af overdragelsesaftale mellem Euroinvesteringsselskabet ApS under konkurs og Dansk Finans ApS
STD050809-S05-ST01-K700-T2-L02-M14-\R27
Side 2/3
under konkurs i samarbejde med Advokatfirma.
−Denuntiationer over for 4 lejere i ejenedommen, herunder opkrævet husleje.
−Foranstaltning af diverse reparationsarbejder.
−Besigtigelse af ejendommen.
−Forhandling og indgåelse af lejekontrakt med ny lejer i Adresse.
−Diverse korrespondance med forsyningsselskaber.
−Korrespondance i forbindelse med afklaring af forsikringsforhold.
−Udarbejdelse og udesendelse af vandregnskab.
−Korrespondance med panthaver Alm. Brand Bank ved Person 1.
−Telefoniske drøftelser med Person 2, Alm. Brand Bank.
−Korrespondance med tinglysningsretten vedrørende fremskaffelse af original I/S-kontrakt.
−Korrespondance med FS Pantebrevsselskab A/S.
−Diverse Korrespondance med lejere vedrørende huslejeindbetaling.
…”
Rekvirenten har i salgsopstillingens foreløbige panthaverregnskab af den 3. august 2012 desuden anført, at det til udførelse af det ovenstående arbejde er anvendt godt 70 timer, og at kurator foreløbigt har opgjort dette til 92.500 kr. ekskl. moms, dvs. kr. 115.625,00 inkl. moms.
Der blev afsagt
Kendelse
Det fremgår af konkurslovens § 87, stk. 2, at underskud ved pantets bestyrelse betales af den, som overtager pantet på auktion, og efter bestemmelsens stk. 3, at rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet betales af den, som overtager pantet på auktionen. Konkurslovens § 87, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 298 af 8. juni 1977 på baggrund af betænkning II nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord. Det fremgår heraf, at underskud ved bestyrelse af pantet skal bæres af køberen, hvorimod panthaverne ikke skal pålægges at bære en andel af boets almindelige omkostninger, selv om disse også vedrører pantet. Posterne på panthaverregnskabet omfatter dels opgaver, der i medfør af konkurslovens § 87, stk. 2 og 3, skal afholdes af auktionskøber og dermed
STD050809-S05-ST01-K700-T2-L02-M14-\R27
Side 3/3
panthaverne, dels opgaver der enten er omfattet af det almindelige rekvirentsalær eller af boets almindelige omkostninger. Idet rekvirenten ikke har opgjort de enkelte poster, beror en nærmere fordeling heraf på en skønsmæssig fastsættelse. Henset hertil, og på baggrund af ejendommens karakter og størrelse, samt det med sagen med rimeligehed forbundne tidsforbrug, finder fogedretten, at administrationssalæret passende kan nedsættes til 30.000 kr., med tillæg af moms 7.500 kr, i alt 37.500
Derfor bestemmes:
Administrationssalæret nedsættes til 30.000 kr., med tillæg af moms 7.500 kr., i alt 37.500 kr.
Auktionen sluttet.
Fogedretten hævet.
Parterne underrettes om denne afgørelse ved fremsendelse af udskrift af rets-bogen.
Dommer
Dommer
STD050809-S05-ST01-K700-T2-L02-M14-\R27