Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om spørgsmålet om gyldigheden af en ægtepagt

Retten i AalborgCivilsag1. instans3. juli 2012
Sagsnr.: 1613/23Retssagsnr.: BS-1627/2011-ALB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Aalborg
Rettens sagsnummer
BS-1627/2011-ALB
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1613/23
Sagsemner
Arv
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantPeder Fihl

Dom

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 3. juli 2012 i sag nr. BS 3-1627/2011:

Sagsøger

Adresse 1

By 1

mod

Sagsøgte

Adresse 2

By 2

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af en ægtepagt.

Sagen er anlagt den 1. juli 2011.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ved opgørelsen af boet efter afdø-de Person lægges til grund, at den af afdøde samt afdødes ægte-fælle (sagsøger) den 2. december 2006 indgåede og den 9. februar 2007 ting-lyste ægtepagt er gyldigt oprettet.

Sagsøgte skal anerkende, at sagsøger ikke i forbindelse med repartitionen skal belastes med omkostninger til den af skifteretten antagne ad hoc bobe-styrer.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte er meddelt fri proces til at nedlægge påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.

Person afgik ved døden den 25. januar 2007. Afdøde var ved dødsfaldet gift med sagsøger. Afdøde efterlod sig foruden ægtefællen (sagsøger) tre livsarvinger, herunder Sagsøgte (sagsøgte). Afdø-de og sagsøger oprettede den 27. september 2002 et notartestamente, hvoref-ter livsarvingernes arv begrænsedes til tvangsarven.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D49

Side 2/4

Afdøde og sagsøger oprettede den 2. december 2006 en ægtepagt, hvorefter afdødes ægtefælles ideelle andel af ejendommen Adresse 1, By 1 samt nogle indboeffekter, bil og motorcykel skulle tilhøre hende som fuld-stændigt særeje. Ægtepagten blev fremsendt til tinglysning den 22. januar 2007. Ægtepagten fremkom til tinglysningskontoret den 23. januar 2007, men blev ved påtegning af 5. februar 2007 afvist under angivelse af, at Person var død. Efter at have modtaget ægtepagten retur kontaktede anmelder tinglysningskontoret, og det aftaltes, at ægtepagten kunne fremsen-des påny, idet ægtepagten da ville blive tinglyst. Ægtepagten blev herefter fremsendt påny, modtaget den 9. februar 2007, og uden ændringer eller tilfø-jelser tinglyst den 20. februar 2007.

På foranledning af skifteretten i Aalborg blev advokat Peder Fihl udmeldt som ad hoc bobestyrer. Advokat Peder Fihl lagde i et tillæg til en af den op-rindeligt udmeldte bobestyrer udarbejdede boopgørelse til grund, at ægte-pagten ikke var gyldigt oprettet. Sagsøger har herefter anlagt sag om ægte-pagtens gyldighed i henhold til dødsboskiftelovens § 89.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at ægtepagten er tinglyst, og som følge heraf må lægges til grund ved bodelingen. Ægtepagten var fremsendt og modtaget af tinglysningsafdelingen forud for Persons død og burde derfor have været lyst. At tinglysningsafdelingen begik en fejl ved den skete afvis-ning blev straks erkendt af tinglysningsafdelingen, der herefter straks berig-tigede fejlen og tinglyste ægtepagten. Denne berigtigelse må anses for hjem-let i tinglysningslovens § 34.

Sagsøgte har gjort gældende,

at afvisningen af ægtepagten den 5. februar 2007 havde den retsvirkning, at dokumentet ikke blev tinglyst, og at anmeldelsestidspunktet bortfaldt, jf. lov om ægteskabets retsvirkninger § 37, jf. tinglysningslovens § 25 modsæt-ningsvis,

at betingelserne for ægtepagtens gyldighed ikke var opfyldt, da ægtepagten ikke var tinglyst på tidspunktet for dødsfaldet

at retsvirkningerne af en ægtepagts tinglysning som følge af den manglende tinglysning ikke var indtrådt,

at tinglysningsloven foreskriver kære som korrekt reaktion i forhold til Ting-lysningsrettens afgørelser, herunder en uberettiget afvisning af et dokument til tinglysning, jf. tinglysningslovens § 36.

at sagsøger, som var repræsenteret ved advokat, var ansvarlig for, at den korrekte og relevante reaktion blev iværksat, hvis man ønskede det oprinde-lige anmeldelsestidspunkt opretholdt,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D49

Side 3/4

at ægtepagtens efterfølgende anmeldelse til tinglysning - uagtet at det skete inden for kærefristen - udgjorde en selvstændig anmeldelse og tinglysnings-ekspedition, som skete efter Persons død,

at sagsøgers eventuelle retstab i anledning af Tinglysningsrettens ekspeditio-ner er et mellemværende mellem sagsøger og Tinglysningsretten, og forhol-det må afgøres ved sagsanlæg mod retten og ikke sagsøgte

at sagsøgte ikke kan anerkende, at ægtepagten er gyldig og skal lægges til grund.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ægtepagten anmeldt før Persons død var ikke tinglyst, da Person afgik ved døden den 25. januar 2007, idet den blev afvist den 5. februar 2007. Betingelsen for at anse ægtepagten for gyldig var herefter ikke opfyldt, jf. lov om ægteskabets retsvirkninger § 37, jf. tinglysningslo-vens § 25 modsætningsvis. Idet tinglysningslovens § 34 om berigtigelse af fejl ikke ses anvendelig på det omhandlede forhold, tages sagsøgtes frifin-delsespåstand herefter til følge.

Det har herefter været berettiget at antage en ad hoc bobestyrer, og sagsøgte frifindes herefter også for andet led af sagsøgerens påstand.

Sagens omkostninger vedrører udgift til advokat.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte frifindes for de af Sagsøger nedlagte påstande.

Sagsøger betaler inden 14 dage sagsomkostninger til statskassen med 12.500 kr.

Dommer

Side 4/4

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D49

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1614/23
Rettens sags nr.: BS-1902/2012-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 1613/23
Rettens sags nr.: BS-1627/2011-ALB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb