Gå til indhold
Tilbage til søgning

Anklagemyndigheden frifindes i sag om erstatning i anledning af anholdelse

Østre LandsretStraffesag2. instans23. februar 2009
Sagsnr.: 2255/23Retssagsnr.: SS-1817/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1817/2008-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2255/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantHanne Reumert; Rettens personaleHedegaard Madsen; Rettens personaleKaspar Linkis; Rettens personaleSteen Mejer

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 23. februar 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling

(landsdommerne Hedegaard Madsen, Kaspar Linkis og Steen Mejer).

2. afd. nr. S-1817-08:

Anklagemyndigheden

mod

Erstatningssøgende

(CPR nr. (Født 1984))

(advokat Hanne Reumert, besk.)

Lyngby Rets dom af 9. juni 2008 (SS 1-1620/2007) er anket af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse for erstatningskravet.

Erstatningssøgende har som for byretten nedlagt påstand om erstatning principalt på 2.900 kr., subsidiært 2000 kr. og har mere subsidiært påstået stadfæstelse.

Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder politikommissær Vidne 1s forklaring til grund, at Erstatningssøgende i forening med 13 andre unge den 22. marts 2005 skaffede sig adgang til Tuborgs gamle bryghus i Hellerup, der er et ikke frit tilgængeligt sted. Det lægges endvidere til grund, at de unge mennesker medbragte bannere og havde barrikaderet huset, således at politiet ikke kunne komme ind. Da de unge mennesker ikke ville følge med frivilligt, blev de bragt ned enkeltvis af to betjente, hvilken transport havde en samlet varighed på mellem en og to timer.

På denne baggrund og under hensyn til den fremsendte anmodning af 22. marts 2005 fra Carlsberg til politiet finder landsretten, at der på daværende tidspunkt var rimelig grund til

- 2 -

at mistænke Erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, ligesom anholdelsen måtte anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold. Anholdelsen var derfor lovlig.

Efter Erstatningssøgendes egen forklaring og efter Vidne 1s forklaring sammenholdt med sagens øvrige bilag, herunder ”anholdelsesrapport detentionsrapport” af 22. marts 2005, lægger landsretten til grund, at anholdelsestidspunktet for Erstatningssøgende var kl. 11.40, og at løsladelsestidspunktet var kl. 16.20.   

Under hensyn til de ovenfor anførte omstændigheder, hvorefter 14 personer skulle anhol-des og bringes ned enkeltvis fra Tuborgbygningen af to betjente, og til, at der skulle ske fælles transport i bus til Gentofte politistation, hvor de 14 anholdte personer alle skulle registreres og afhøres, finder landsretten, at varigheden af anholdelsen ikke har været læn-gere end nødvendigt.

Da Erstatningssøgende selv er trængt ind i Tuborgbygningen, der var et ikke frit tilgængeligt sted, og dermed selv har givet anledning til den skete anholdelse, findes han ikke at være berettiget til erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Anklagemyndighedens frifindelsespåstand tages herefter til følge.   

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Anklagemyndigheden frifindes.

Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for begge retter dog således, at statskassen skal betale 3.000 kr. + moms af salæret til den beskikkede advokat.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2255/23
Rettens sags nr.: SS-1817/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 2254/23
Rettens sags nr.: SS-1620/2007-LYN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb