Sag om, hvorvidt styrelsen har været berettiget til at ændre medarbejderes tjenestesteder i forbindelse med en ændret organisering, herunder stillingtagen til den anvendte fremgangsmåde ved vurdering af mertransporttid som følge af ændringerne

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 12. juni 2024

Sag BS-49060/2021-OLR

(7. afdeling)

Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for

Sagsøger 1

Sagsøger 2

Sagsøger 3

(alle advokat Jacob Goldschmidt)

mod

Administrations- og Servicestyrelsen

(advokat Casper Lauritzen)

som biintervenient

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

(advokat Casper Lauritzen)

Landsdommerne Finn Morten Andersen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Jesper Kirstein (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Lyngby den 27. august 2021. Ved kendelse af 20. december 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Sagen vedrører, om Administrations- og Servicestyrelsens har været berettiget til som en del af ledelsesretten at ændre Sagsøger 1's, Sagsøger 3's og Sagsøger 2's tjenestesteder i skatteforvaltningen i forbindelse med en ændret organisering. Der skal herunder tages stilling til den frem-gangsmåde, som Administrations- og Servicestyrelsen har anvendt ved vurde-ring af mertransporttid som følge af flytningerne, hvor der er taget udgangs-punkt i kørselsvejledninger fra Krak.dk og kørsel i egen bil.

Sagsøger 1 og Sagsøger 3 var ansat som tjenestemænd og i forhold til dem angår sagen, om flytningen af tjenestested indebar en så væsent-lig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjenestested, at det gik ud over, hvad de skulle tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12. Sagsøger 2 var overenskomstansat og i forhold til hende angår sagen, om flytnin-gen af tjenestested indebar så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjenestested, at det var en væsentlig ændring i ansættel-sesforholdet, der kan sidestilles med en opsigelse.

Påstande

Sagsøgerne, Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund

som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3Sagsøger 3

Sagsøger 3, har nedlagt følgende påstande:

Vedr. Sagsøger 1:

1.1. Sagsøgte skal anerkende, at Administrations- og Servicestyrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at tjenestemand Sagsøger 1's arbejdssted Adresse 1, By 1, blev flyttet til Adresse 2, By 2, indebærer en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjene-stested, at det går ud over, hvad Sagsøger 1 skal tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12.

1.2. Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger 1 med virkning fra 1. ja-nuar 2020 er berettiget til egenpension efter tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1, uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter tjenestemandspensionslo-vens § 6, stk. 6.

1.3. Sagsøgte skal til Sagsøger 1 fra 1. januar 2020 betale et beløb svarende til det førtidspensionsfradrag, der hver måned er fradraget i Sagsøger 1's egenpension, med tillæg af procesrente fra hver ydelses udbe-talingstidspunkt.

Vedr. Sagsøger 3:

2.1. Sagsøgte skal anerkende, at Administrations- og Servicestyrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at tjenestemand Sagsøger 3's arbejdssted Adresse 3, By 3, blev flyttet til Adresse 1, By 1, indebærer en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjeneste-sted, at det går ud over, hvad Sagsøger 3 skal tåle i medfør af tjeneste-mandslovens § 12.

2.2. Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger 3 med virkning fra 1. decem-ber 2019 er berettiget til egenpension efter tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1, uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter tjenestemandspensionslo-vens § 6, stk. 6.

2.3. Sagsøgte skal til Sagsøger 3 fra 1. december 2019 betale et beløb sva-rende til det førtidspensionsfradrag, der hver måned er fradraget i Sagsøger 3's egenpension, med tillæg af procesrente frahver ydelses udbetalingstids-punkt.

Vedr. Sagsøger 2:

3.1. Sagsøgte skal anerkende, at Administrations- og Servicestyrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at overenskomstansatte Sagsøger 2's arbejdssted Adresse 3, By 3, blev flyttet til Adresse 1, By 1, indebærer en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjenestested, at det er en væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, der kan sidestilles med en opsigelse af Sagsøger 2's ansættelsesforhold.

3.2. Sagsøgte skal til Sagsøger 2 betale 132.136,44 kr. i fratrædelsesgodt-gørelse efter funktionærlovens § 2 a med tillæg af procesrente fra datoen for sidste lønudbetaling den 31. oktober 2019.

Administrations- og Servicestyrelsen har påstået frifindelse.

Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandene.

Sagsfremstilling

Kort om baggrunden for ændringer i skattevæsenets struktur og processen i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser mv.

I tilknytning til regeringens plan ”Bedre Balance II” (2018) om udflytning af statslige arbejdspladser til byer uden for hovedstadsområdet blev det bestemt, at der inden for det daværende SKATs område skulle ske udflytning af en ræk-

ke medarbejdere i skatteforvaltningen fra Region Hovedstaden til de øvrige regioner.

Denne plan blev efterfulgt af planerne ”En skatteforvaltning i hele Danmark (2021) og ”Fra én til syv styrelser” (2021), der indebar en ændring af det tidlige-re SKAT, således at der i stedet for en samlet skatteforvaltning blev etableret syv specialiserede styrelser med yderligere geografisk spredning i landet, og de hidtidige udflytningsplaner blev integreret heri. Gennemførelsen af planene, der bl.a. er nærmere beskrevet i dokumentet ”Målbillede 2021 og flytteplan for skatteforvaltningen” indebar ud over en yderligere udflytning af medarbejdere fra Region Hovedstaden til de øvrige regioner også en række øvrige flytninger af medarbejdere i skatteforvaltningen.

De overordnede personalemæssige opgaver i forbindelse med omorganiserin-gen og udflytningerne blev varetaget centralt i skatteforvaltningen, men som det det fremgår af SKATs notater 2. februar 2018 om anvendelse af ledelses-værktøjer ved de geografiske flytninger samt beslutning om og eksempler på anvendelse heraf, havde den lokalt forankrede ledelse adgang til at anvende såvel særlige som almindelige ledelsesværktøjer med henblik på fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med omstillingen. De særlige ledelsesværktøjer om-fattede 1) udvidet brug af fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder omlægning af arbejdstid, hel eller delvis indregning af transporttid i arbejdstiden, udvidet brug af hjemmearbejdsdage og etablering af mulighed for at arbejde på andre lokationer end det faste arbejdssted (”flyver-pladser”), 2) midlertidige fasthol-delsestillæg i form af et løntillæg på 15 pct. af lønnen (excl. pension) og 3) udvi-det individuel kompetenceudvikling prioriteret inden for en fælles økonomisk ramme på 20 mio. kr.

I forbindelse med gennemførelsen af planerne blev der af Administrations- og Servicestyrelsen udarbejdet en oversigt vedrørende medarbejdere, der skulle flytte arbejdssted, bl.a. med angivelse ansættelsesform samt beregnet tidsfor-brug og beregnede antal kilometer fra bopæl til henholdsvis nuværende og fremtidigt arbejdssted ved kørsel i egen bil under anvendelse af Krak.dk. Hvis det daglige mertidsforbrug blev beregnet til at overstige henholdsvis 60 minut-ter for tjenestemænd og 45 minutter for overenskomstansatte, blev de pågæl-dende medarbejdere partshørt over flytningen med henblik på afgørelse af, om der var tale om en væsentlig stillingsændring, som den pågældende medarbej-der ikke skulle tåle inden for rammerne af den almindelige ledelsesret. Lå den daglige mertransporttid under disse grænser modtog den pågældende medar-bejder et såkaldt ”flyttebrev” med angivelse af det nye arbejdssted og datoen for flytningen, og medarbejderen blev således ikke partshørt i forbindelse med flytningen.

For Sagsøger 1's vedkommende indebar gennemførelsen af pla-nerne en flytning i 4. kvartal 2019 fra hans hidtidige arbejdssted i By 1 til By 2. For Sagsøger 3 og Sagsøger 2's vedkommende inde-bar gennemførelsen af planerne en flytning i 4. kvartal 2019 fra By 3 til By 1.

Administrations- og Servicestyrelsen traf vedrørende alle tre medarbejdere af-gørelse om, at flytningerne geografisk ikke lå ud over, hvad de pågældende skulle tåle i deres ansættelsesforhold, jf. nærmere nedenfor, og de pågældende modtog således alene et såkaldt ”flyttebrev” og blev derfor ikke partshørt forud for beslutningen om flytning.

Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institu-tioner (2018)

Vejledningen behandler en række af de ansættelsesretlige regler, der er relevan-te i forbindelse med geografisk flytning af en statslig institution og behandler i den forbindelse bl.a. konsekvenserne af ændrede transportforhold for statslige tjenestemænd og overenskomstansatte. Vejledningen behandler ikke til, hvor-ledes der skal forholdes i forhold til tjenestemand, der tidligere er overgået fra kommunal til statslig ansættelse.

Af vejledningens pkt. 2.1. om overenskomstansatte følger det, at en overenskomstansat medarbejder har pligt til at flytte med, når arbejdsstedet flytter, medmindre flytningen indebærer en væsentlig stillingsændring. Af pkt. 2.1.1. om elementer i væsentlighedsvurderingen fremgår følgende om trans-portforhold og individuelle forhold:

”Transportforhold

Længere transport kan i den sammenhæng være en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. En forøgelse af den kilometermæssige afstand mellem medarbejderens bopæl og arbejdssted vil imidlertid kun være en væsentlig ændring, hvis den medfører en mærkbar forøgelse af transporttiden og/eller transportomkostningerne.

Spørgsmålet er ikke reguleret i hverken funktionærloven eller overenskomster og aftaler, og må således afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

I forbindelse med vurderingen af, hvad medarbejderen skal acceptere, må det efter retspraksis antages at kunne tillægges vægt, hvis flytnin-gen sker som led i en generel omplacering af statslige institutioner. Me-darbejdere må i en sådan situation skulle acceptere ændringer i videre omfang end ellers.

Arbejdsgiveren kan ved beregning af mertransporttiden anvende den hurtigste transportform, som oftest vil være med bil. I dom afsagt af

Højesteret i 2011 (UfR2011.2104H) blev Krak anvendt til at beregne transporttiden. Konkrete forhold kan medføre at transporttiden må be-regnes ud fra anden transportform. Ved spørgsmålet om væsentlig stil-lingsændring, herunder transportforøgelse, skal der således foretages en konkret og individuel vurdering.

Individuelle forhold

Medarbejderens særlige personlige forudsætninger i relation til arbejds-stedets nuværende geografiske placering – som arbejdsgiveren har ac-cepteret – kan også have betydning for vurderingen.

Ændringer, som ikke generelt kan anses for at ligge ud over, hvad me-darbejderen må acceptere, kan således i ganske særlige tilfælde være en væsentlig stillingsændring i relation til den enkelte medarbejder.”

Sagsøger 1

Sagsøger 1 blev pr. 1. september 1987 ansat som kommunal tjene-stemand i Kommune 1's skatteforvaltning og havde efter det oplyste forud herfor været ansat i Kommune 2 siden 1978. Pr. 1. november 2005 blev Sagsøger 1 overført fra kommunal til statslig tjeneste-mandsansættelse i forbindelse med sammenlægningen af de kommunale og statslige skattemyndigheder, og med virkning fra den 18. juni 2007 blev ar-bejdsstedet ændret til Skattecenter 1, Adresse 1, By 1. Af ansættelsesbevis af 25. februar 2008 fremgår bl.a., at Sagsøger 1 er ansat som konsulent i SKAT med et ansættelsesområde, der omfatter Skatteministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer, og at arbejdsstedet indtil videre er i Skattecenter 1, Adresse 4, By 4. Med virkning fra den 1. januar 2009 og indtil videre blev Sagsøger 1 som led i ny struktur i SKAT place-ret i Region Nordsjælland og med arbejdssted på Adresse 1, By 1. Pr. 1. april 2013 blev Sagsøger 1 som led i ny struktur i SKAT placeret i ”Afdeling 1” med arbejdssted indtil videre på Adresse 1, By 1. Pr. 1. januar 2018 blev Sagsøger 1 som led i ny struktur i SKAT placeret i ”Afdeling 2” under Skattestyrelsen og indtil videre med uændret ar-bejdssted.

Ved mail af 29. april 2019 skrev Administrations- og Servicestyrelsen bl.a. såle-des til Sagsøger 1:

”Ændret arbejdssted

Som led i regeringens plan En skatteforvaltning i hele Danmark vil dine opgaver flytte til By 2 med henblik på styrkelse af faglige miljøer og større nærhed til ledelsen, og vi vil gerne have, at du flytter med.

Dit arbejdssted vil derfor pr. 1. december 2019 og indtil videre være Adresse 2, By 2.”

Sagsøger 1 gjorde indsigelse mod brevet og anførte i den forbin-delse bl.a., at han som tidligere kommunal tjenestemand måtte have krav på en partshøring med henblik på en nærmere vurdering af, om flytningen lå ud over, hvad han skulle tåle. Sagsøger 1 gjorde i indsigelsen navnlig gældende, at de tidsmæssige anvisninger, som følger af Krak.dk, ikke var retvi-sende, idet anvisningerne ikke tog højde for det mertidsforbrug, der var affødt af den massive trafik på motorvejen, og som indebar en daglig mertransporttid på mellem 2 timer og 12 minutter og 2 timer og 42 minutter. Sagsøger 1 henviste endvidere til den meromkostning/ reallønsnedgang, som flyt-ningen ville medføre for ham. Som dokumentation for mertransporttiden hen-viste Sagsøger 1 bl.a. til beregninger fra Google Maps med ud-gangspunkt i bestemte klokkeslæt henholdsvis morgen og eftermiddag og til hans egne tidsopgørelser over transporttiden fra uge 46/2022.

Det fremgår af sagen, at Dansk Told & Skatteforbund rettede henvendelse til Administrations- og Servicestyrelsen om bl.a. flytningen af Sagsøger 1 og dennes hustru Person 1, der var ansat samme sted. Af en mail af 27. sep-tember 2019 fra Dansk Told & Skatteforbund til Administrations- og Servicesty-relsen fremgår:

”Jeg har været i dialog med Sagsøger 1 fordi han meget naturligt ikke forstår at han hans kone der har de samme praktiske forhold må-ske bliver partshørt, men han bliver bare afvist.

Dette skal blandt andet også ses i forhold til at I har partshørt hans kol-lega Person 2 og som har 41/2 minuts længere transport hver vej end Sagsøger 1 og det uden at der foreligger sociale hensyn. Det synes meget ufor-ståeligt.

Sagsøger 1 har også sociale hensyn, men har ikke synes at det var relevant at bringe disse frem tidligere, da han mente at transporttiden i sig selv er så væsentlig faktor at han burde være partshørt om flytningen til By 2.

Jeg skal med dette endnu engang på vegne af Sagsøger 1 gøre ind-sigelse mod flytningen til By 2 … .”

Ved mail af 11. oktober 2019 skrev Administrations- og Servicestyrelsen således til Dansk Told & Skatteforbund:

”Vi har kigget på sagen endnu engang. Administrations- og Servicesty-relsen vurderer dog fortsat at flytningen af Sagsøger 1's arbejdssted ikke er en væsentlig stillingsændring, idet der bl.a. lægges vægt på den samlede forøgede transporttid på 11[4] minutter. Ligeledes vurderer Administrations- og Servicestyrelsen ikke at det fremsendte materiale

bevirker, at flytningen af arbejdsstedet udgør en væsentlig stillingsæn-dring for Sagsøger 1. Der lægges bl.a. vægt på Sagsøger 1's ud-talelse om manglende mén samt at den lægelige dokumentation udgø-res af en lægeerklæring om kørselsforbud i 3 måneder for mange år til-bage.”

Ved brev af 31. oktober 2019 ansøgte Sagsøger 1 herefter skattefor-valtningen om afsked fra sin tjenestemandsstilling pr. 1. januar 2020 med hen-blik på overgang til tjenestemandspension. Af brevet fremgår bl.a.:

”…

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor at Administrations- og Servicestyrelsen (ADST), ikke har vurderet at min flytning til By 2, er ud over, hvad jeg skal tåle som tidligere kommunal tjenestemand, idet jeg ved flytningen får en daglig mertransporttid, der ligger langt over 60 min. hver vej pga. den fast påregnelige myldretidstransport gennem københavnsområdet. Selv når man tager udgangspunkt i en mertransport uden myldretid og benytter krak til beregning, er min mertransport næsten 60 min. hver vej. Den anlagte vurdering strider derfor efter min opfattelse imod de retningslinjer og FAQ, ADST selv har fremlagt i forbindelse med etableringen af den nye Skatteforvalt-ning, da man sætter det individuelle skøn under regel. Hertil kommer at ADST ikke har taget hensyn til de sociale faktorer jeg har dokumen-teret.

Det er ydermere min opfattelse at jeg bliver behandlet forskelligt fra øv-rige kollegaer, der også flyttes fra By 1 til By 2, idet de er blevet partshørt om flytning, mens jeg ikke bliver det selvom vores for-hold er helt sammenlignelige.

På baggrund af det ovenstående forbeholder jeg retten til at få aner-kendt og efterprøvet om min forflyttelse, ligger ud over hvad en tidlige-re kommunal tjenestemand skal tåle, ved de civile domstole.”

Ved brev af 2. april 2020 rettede CO10 henvendelse til Medarbejder- og Kompe-tencestyrelsen om ændringen af Sagsøger 1's arbejdssted. Af bre-vet fremgår, at det er CO10’s opfattelse, at Sagsøger 1 skal stilles som om, han var blevet opsagt med egenpension.

Sagsøger 3

Sagsøger 3 blev pr. 1. juli 1972 overenskomstansat i Kommune 3's skattevæsen. Pr. 1. januar 1977 overgik Sagsøger 3 til kom-munal tjenestemandsansættelse. Pr. 1. juli 2004 overgik Sagsøger 3 til ansættelse i Skattecenter 2, der var blevet etableret ved en sam-menlægning af Kommune 4's, Kommune 5's og Kommune 6's skatteafdelinger, og med forventet arbejdssted på rådhuset i By 3. Sagsøger 3 blev pr. 1. november 2005 overført til statslig tjene-stemandsansættelse. Af ansættelsesbevis af 1. februar 2008 fremgår bl.a., at Sagsøger 3 er ansat som konsulent i SKAT med et ansættelsesområde, der

omfatter Skatteministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre mini-steriers departementer, og at arbejdsstedet indtil videre er i Afdeling 3, Skattecenter 3, Adresse 5, By 3. Fra den 1. april 2010 blev Sagsøger 3 indplaceret i Region Nordsjælland, Afdeling 4, og fra den 11. juni 2010 og indtil videre blev arbejdsstedet ændret til Adresse 3, By 3. Pr. 1. april 2013 blev Sagsøger 3 som led i ny struktur i SKAT placeret i ”Afdeling 5” og med fortsat arbejdssted indtil videre på Adresse 3, By 3. Pr. 1. januar 2018 blev Sagsøger 3 placeret i afdelingen ”Afdeling 6” med uændret arbejdssted indtil videre og med oplysning om, at afdelingen pr. 1. juli 2018 or-ganisatorisk ville høre under Skattestyrelsen.

Ved mail af 29. april 2019 skrev Administrations- og Servicestyrelsen således til Sagsøger 3:

”Ændret arbejdssted

Som led i regeringens plan En skatteforvaltning i hele Danmark vil dine opgaver flytte til By 1 med henblik på styrkelse af faglige miljø-er og større nærhed til ledelsen, og vi vil gerne have, at du flytter med.

Dit arbejdssted vil derfor pr. 1. december 2019 og indtil videre være Adresse 1, By 1.”

Ved brev af 2. maj 2019 skrev Sagsøger 3 bl.a. følgende til Dansk Told & Skatteforbund:

”…

Jeg har 29. april 2019 modtaget flyttebrev om, at mit arbejdssted pr. 1. december 2019 vil være By 1.

Nuværende transport

Jeg bor Adresse 6 i By 3, og jeg har 3,5 km. til skattecenteret i By 3. Jeg plejer at køre på cykel, hvilket tag 20 min. fra jeg går ud af døren der hjemme til jeg er ved mit skrivebord. Jeg plejer at møde ca. kl. 7:50 og gå kl. 15:00. (Jeg har en ugentlig arbejdstid på 32 timer).

Transport til By 1

Ifølge Rejseplanen, hvis jeg tager udgangspunkt i, at jeg skal møde et sted mellem kl. 7:30 og 8:30, vil den korteste rejsetid være, hvis jeg an-kommer til Station 1 kl. 8:02, her vil rejsetiden fra Station 2 til Station 1 være 1 time og 13 min.

Hvis jeg tager udgangspunkt i, at jeg skal hjem fra By 1 ca. kl. 15, vil rejsetiden være 1 time og 28 min., når jeg tager toget fra Station 1 kl. 15:06. (dette er det hurtigste tog).

Dette vil give mig en samlet rejsetid med offentlige transportmidler på 2 timer og 41 min. om dagen.

Hertil skal lægges - cykel tid hjemme fra til Station 2 - parkering af cykel - nå op på perronen, samt gang fra Station 1 til Skattecenter 1, men det vil gå lige op med de 20 min. jeg i dag bruger til Skattecenter 3.

Så alt i alt vil min daglig tid til befordring hjem/arbejde blive forlænget med den tid den offentlige transport tager, altså som minimum 2 timer og 41 min. om dagen.”

Dansk Told & Skatteforbund gjorde herefter indsigelse over for Administra-tions- og Servicestyrelsen, der ved mail af 9. september 2019 skrev følgende til Dansk Told & Skatteforbund:

”Hermed fremsendes som aftalt begrundelse vedr. Sagsøger 3

På baggrund af tidligere drøftelse vedr. den geografiske flytning af Sagsøger 3's arbejdssted, har Administrations- og Servicestyrelsen kigget på de fremsendte bemærkninger samt vurderet Sagsøger 3's sag igen. Administrations- og Servicestyrelsen skal i den forbindel-se oplyse om, at vi ikke finder grundlag for at ændre Sagsøger 3's flyttebrev til et partshøringsbrev, da det fortsat vurderes, at æn-dringen af hendes arbejdssted fra Adresse 3, By 3 til Adresse 1, By 1, ikke er en væsentlig stillingsændring. Det vurderes således, at der ikke skal ske partshøring.

I forbindelse med de geografiske flytninger bliver der foretaget en kon-kret og individuel vurdering i forhold til, om der skal sendes flyttebrev eller partshøringsbrev i den konkrete sag.

I forhold til vurderingen lægger Administrations- og Servicestyrelsen bl.a. vægt på den daglige forøgede transporttid, som Sagsøger 3 får mellem privatadressen og arbejdspladsen, ligesom der bliver lagt vægt på eventuelle personlige forhold. Administrations- og Servicesty-relsen har i Sagsøger 3's tilfælde vurderet, at den tidsmæssige forøgelse af den daglige transporttid på 67 minutter ifølge krak.dk, sammenholdt med de fremsendte oplysninger, er inden for grænsen af, hvad Sagsøger 3 som tidligere kommunal tjenestemand skal tå-le, uden at der er tale om en væsentlig stillingsændring. Administra-tions- og Servicestyrelsen har beregnet den samlede forøgede daglige transport på krak.dk. Det ligges i vurderingen til grund, at den bil der er i husstanden kan fordeles internt mellem parterne i husstanden.

Ifølge højesteretsdom fra 2011, kan den forøgede daglige, samlede transport beregnes via beregninger på krak.dk, hvorfor Administra-tions- og Servicestyrelsen i medfør af retningslinjer fra Moderniserings-styrelsen, anvender denne beregningsform.

Administrations- og Servicestyrelsen er klar over, at beregningerne af den samlede forøgede transporttid, ikke tager højde for transporttids-punktet eller trafiktæthed. Det ændrer imidlertid ikke på Administra-tions- og Servicestyrelsens vurdering af, at der ikke er tale om en væ-sentlig stillingsændring.

Administrations- og Servicestyrelsen finder således ikke grundlag for at ændre flyttebrevet til et partshøringsbrev.”

Ved mail af 9. september 2019 skrev Dansk Told & Skatteforbund bl.a. følgende til Administrations- og Servicestyrelsen:

”Jeg forstår ikke tilbagemeldingen, da Sagsøger 3 ikke har adgang til bil og I derfor ikke kan bruge Krak til beregning, men som minimum må bruge rejseplanen til at vurderer mertransporttiden, …”

I svar herpå skrev Administrations- og Servicestyrelsen i mail af 11. oktober 2019:

”Vi har kigget på sagen endnu engang. Administrations- og Servicesty-relsen vurderer dog fortsat at flytningen af Sagsøger 3's arbejds-sted ikke er en væsentlig stillingsændring, idet der bl.a. lægges vægt på den samlede forøgede transporttid på 67 minutter ifølge krak.dk, samt at det er muligt på daglig basis at fordele hvem der kan benytte bilen i husstanden. Det vurderes at krak.dk kan bruges til at beregne rejseti-den.”

Ved brev af 31. oktober 2019 ansøgte Sagsøger 3 herefter skatteforvalt-ningen om afsked fra sin tjenestemandsstilling pr. 1. december 2019 med hen-blik på overgang til tjenestemandspension. Af brevet fremgår bl.a.:

”…

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor at Administration og Servicestyrelsen (ADST) ikke har vurderet, at min flytning til By 1, er ud over, hvad jeg skal tåle som tidligere kommunal tjeneste-mand, idet jeg ved flytningen får en daglig mertransporttid med offent-lig transport på 2 timer og 45 min. Jeg mener ikke, at jeg på trods af ADST vurdering herom, kan pålægges at benytte familiens eneste bil, som min ægtefælle bruger, idet jeg ikke tidligere har benyttet mig af egen bil i det daglige, til transport til og fra arbejde.

Jeg har 3,4 km. fra min bopæl til Skattecenter 3, denne af-stand tilbagelægger jeg på cykel.

Det skal desuden oplyses, at jeg før sammenlægning med SKAT gjorde tjeneste 1 ½ år i Skattecenter 2, som havde adresse på Kommune 5. Min afstand mellem bopæl og tjenestested var der 3,9 km., som også blev tilbagelagt på cykel.

Jeg har i årene 1972 til 2004 været ansat ved skatteforvaltningen i Kommune 4, afstanden mellem min bopæl og arbejdsplads var den gang 6,7 km. hvor jeg ligeledes benyttet mig af cykel.

Jeg har således, i alle årene siden 1972, dagligt benyttet mig af cykel, med få undtagelser.

Jeg er desuden af den opfattelse, at det ikke er vejret der er noget i galt med, det er påklædningen. Jeg er derfor i besiddelse af både regntøj og skibukser der bliver benyttet når det er det vejret påkræver. Kun ved rigtig dårligt vejr har jeg fundet andre løsninger.

Den anlagte vurdering strider derfor imod de retningslinjer og FAQ, ADST selv har fremlagt i forbindelse med etableringen af den nye Skat-teforvaltning.

Ved brev af 2. april 2020 rettede CO10 henvendelse til Medarbejder- og Kompe-tencestyrelsen om ændringen af Sagsøger 3's arbejdssted. Af brevet frem-går, at det er CO10’s opfattelse, at Sagsøger 3 skal stilles som om, hun var blevet opsagt med egenpension. Herudover fremgår det bl.a. af brevet, at CO10 er uenig med Administrations- og Servicestyrelsen i, at styrelsen kan lægge til grund, at medarbejderen er forpligtet til at bruge husstandens eneste bil og til at køre bil, selvom den pågældende i øvrigt ikke kører bil.

Sagsøger 2

Sagsøger 2 blev pr. 1. maj 1997 ansat som overenskomstansat skattere-visor i Kommune 7, Adresse 7, By 5, og blev med virkning fra den 1. januar 2003 overført til Kommune 8 med tjeneste ind-til videre i Afdeling 7. Med virkning fra den 1. november 2005 blev Sagsøger 2 overført fra kommunal til statslig ansættelse som led i sammenlægningen af de kommunale og statslige skatte- og inddrivelsesmyn-digheder som tilknyttet Afdeling 8, Skattecenter 4, og med fortsat uændret arbejdssted indtil videre på Adresse 8, By 6. Af ansættelsesbevis af 15. januar 2007 fremgår det, at Sagsøger 2 som led i overgangen til aflønning på statslige vilkår fra den 1. novem-ber 2006 blev ansat som specialkonsulent med et ansættelsesområde, der omfat-tede Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Med virkning fra den 5. de-cember 2008 og indtil videre blev Sagsøger 2 som led i ny struktur i SKAT placeret ved ”Region Midt- og Sydsjælland, Afdeling 9” med uændret arbejdssted. Med virkning fra den 1. april 2013 og indtil videre blev Sagsøger 2 som led i ny struktur i SKAT placeret i ”Afdeling 10” med uændret arbejdssted. Ved brev af 21. juli 2015 blev Sagsøger 2's arbejdssted med virkning fra den 1. september 2015 og indtil videre ændret til Adresse 3, By 3. Af brevet fremgår det, at det ”er vurderet, at

flytningen medfører en væsentlig forøgelse af afstanden mellem din bopæl og dit arbejdssted. Det betyder, at du i en periode svarende til dit opsigelsesvarsel vil blive kompenseret økonomisk for forøgede rejseudgifter og tidsmæssigt for-øget rejsetid” , og at der derfor ydes kompensation i 6 måneder. Med virkning fra den 1. januar 2018 blev Sagsøger 2 indplaceret i Afdeling 6” med uændret arbejds-sted indtil videre og med oplysning om, at afdelingen pr. 1. juli 2018 organisa-torisk ville høre under Skattestyrelsen.

Ved mail af 29. april 2019 skrev Administrations- og Servicestyrelsen således til Sagsøger 2

”Ændret arbejdssted

Dit arbejdssted vil derfor pr. 1. december 2019 og indtil videre være Adresse 1, By 1.”

Dansk Told & Skatteforbund rettede på baggrund af brevet henvendelse til Administrations- og Servicestyrelsen, der den 9. september 2019 skrev bl.a. føl-gende til forbundet vedrørende Sagsøger 2:

”…

På baggrund af tidligere drøftelse vedr. den geografiske flytning af Sagsøger 2's arbejdssted, har Administrations- og Servicestyrelsen kigget på de fremsendte bemærkninger samt vurderet Sagsøger 2's sag igen. Administrations- og Servicestyrelsen skal i den forbindel-se oplyse om, at vi ikke finder grundlag for at ændre Sagsøger 2's flyttebrev til et partshøringsbrev, da det fortsat vurderes, at ændringen af hendes arbejdssted fra Adresse 3, By 3 til Adresse 1, By 1, ikke er en væsentlig stillingsændring. Det vur-deres således, at der ikke skal ske partshøring.

I forbindelse med de geografiske flytninger bliver der foretaget en kon-kret og individuel vurdering i forhold til, om der skal sendes flyttebrev eller partshøringsbrev i den konkrete sag.

I forhold til vurderingen lægger Administrations- og Servicestyrelsen bl.a. vægt på den daglige forøgede transporttid, som Sagsøger 2 får mellem privatadressen og arbejdspladsen, ligesom der bliver lagt vægt på eventuelle personlige forhold. Administrations- og Servicesty-relsen har i Sagsøger 2's tilfælde vurderet, at den tidsmæssige forøgelse af den daglige transporttid på 63 minutter ifølge krak.dk, sammenholdt med de fremsendte oplysninger, er inden for grænsen af, hvad Sagsøger 2 som overenskomstansat skal tåle, uden at der er tale om en væsentlig stillingsændring. Administrations- og Servi-

cestyrelsen har beregnet den samlede forøgede daglige transport på krak.dk. Det ligges i vurderingen til grund, at den bil der er i husstan-den kan fordeles internt mellem parterne i husstanden, ligesom det lig-ges til grund at den samlede daglige forøgelse af arbejdstiden skal ske med udgangspunkt i det nuværende tjenestested.

Administrations- og Servicestyrelsen finder således ikke grundlag for at ændre flyttebrevet til et partshøringsbrev.”

Ved mail af 9. september 2019 skrev Dansk Told & Skatteforbund bl.a. følgende til Administrations- og Servicestyrelsen:

”Jeg forstår ikke tilbagemeldingen, da Sagsøger 2 ikke har adgang til bil og I derfor ikke kan bruge Krak til beregning, men som minimum må bruge rejseplanen til at vurderer mertransporttiden, …”

I svar herpå skrev Administrations- og Servicestyrelsen i mail af 11. oktober 2019:

”Vi har kigget på sagen endnu engang. Administrations- og Servicesty-relsen vurderer dog fortsat at flytningen af Sagsøger 2's arbejds-sted ikke er en væsentlig stillingsændring, idet der bl.a. lægges vægt på den samlede forøgede transporttid på 63 minutter samt at det er muligt på daglig basis at fordele hvem der kan benytte bilen i husstanden. Det vurderes at krak.dk kan bruges til at beregne rejsetiden.”

Ved brev af 31. oktober 2019 opsagde Sagsøger 2 herefter sin stilling pr. 30. november 2019 med henblik på at gå på pension. Af brevet fremgår bl.a.:

”Da jeg i 2015 blev forflyttet til By 3 fra By 6, fandt det da-værende SKAT, at min forflyttelse var en væsentlig stillingforandring, idet jeg valgte at flytte med, jeg blev på denne baggrund kompenseret i 5. måneder for mertid og mertransport jf. brev fra SKAT dateret 21. juli 2015. SKAT har således refunderet mig, min meromkostning til offent-lig transport fra By 6 til By 3 i de 5 måneder. Tvangsfor-flyttelsen til By 1 bevirker, at transporttiden til og fra arbejde bliver væsentlig længere, da min private bopæl er den samme, og nu helt umulig for mig, idet jeg ikke har adgang til bil og altid har taget of-fentlig transport til og fra arbejde i By 3. Jeg stiller mig på denne baggrund totalt uforstående overfor at en flytning, der ligger

endnu længere væk end den forrige, ikke også bliver opfattet som en væsentlig stillingsforandring og at man fra Administrations og Servi-cestyrelsens side påstår at jeg blot skal dele familiens ene bil med min ægtefælle, som bruger denne i sin daglige transport, da offentlig trans-port i vores område er umulig og næsten ikke eksisterende.

Vurderingen af min situation i forbindelse med tvangsforflyttelsen til By 1, strider efter min opfattelse i mod gældende retspraksis for væsentlige stillingsforandringer, hvorfor jeg forbeholder mig retten til at gå videre med denne problemstilling og stævne skatteforvaltningen for at få anerkendt at flytningen til By 1 skal anses for en væ-sentlig stillingforandring.”

Ved brev af 2. april 2020 rettede CO10 henvendelse til Medarbejder- og Kompe-tencestyrelsen om ændringen af Sagsøger 2's arbejdssted. Af brevet fremgår, at det er CO10’s opfattelse, at Sagsøger 2 skal have en fratræ-delsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn. Herudover fremgår det bl.a. af brevet, at CO10 er uenig med Administrations- og Servicestyrelsen i, at styrel-sen kan lægge til grund, at medarbejderen er forpligtet til at bruge husstandens eneste bil og til at køre bil, selvom den pågældende i øvrigt ikke kører bil, lige-som det er anført, at Sagsøger 2 tidligere har tålt en flytning til By 3 med en forøgelse af transporten med 84,6 km og 1 time og 16 minut-ter, og at hun med flytning til By 1 får en yderligere mertransport, der samlet giver en uacceptabel lang (mer)transporttid, uanset om de to flytninger hver for sig og i sig selv ikke måtte være en flytning ud over, hvad hun må ac-ceptere.

Forklaringer

Sagsøger 1, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet forklaring under såvel den afbrudte hovedforhandling i september 2023 som under den nye hovedforhandling i april 2024.

Sagsøger 1's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

”Sagsøger 1 forklarede bl.a., at han har været ansat i skattefor-valtningen siden 1978. Han blev oprindelig ansat som kommunal tjenestemand ved skatteforvaltningen i Kommune 2 og kom i 1987 til Kommune 1. I forbindelse med fusionen af de kommunale og statslige skattemyndig-heder i 2005 overgik han til statslig ansættelse. I 2007 blev hans arbejdssted æn-dret til Skattecenter 1. De oplysninger om hans ansættelser, som fremgår af påstandsdokumentet, er korrekte.

Det var i slutningen af 2018, at fik han meddelelsen om, at hans afdeling i By 1 skulle flyttes til By 2. Han modtog et flyttebrev i april 2019. Han

mener, at han i stedet burde have været partshørt. Han havde en kollega i By 1 med bopæl i By 7, som var blevet partshørt på trods af, at ved-kommende kun havde omkring 5 – 6 km længere på motorvejen end ham til arbejde. Hans hustru blev partshørt på grund af særlige helbredsmæssige for-hold.

Han havde gennem sin mangeårige ansættelse i skatteforvaltningen arbejdet med stort set alle emner inden for skat, og han havde en god indsigt i de områ-der, som hans kolleger i andre afdelinger aktuelt beskæftigede sig med. Han ville derfor uden videre have kunnet tiltræde en anden stilling i en af de øvrige afdelinger i By 1. Dette kunne f.eks. være afdelingerne for genoptagel-se, for mellemstore virksomheder eller ”økokrim” . Han blev ikke præsenteret for en sådan mulighed. Han søgte heller ikke selv en anden stilling.

Han har altid kørt i bil på arbejde. Hvis han var fortsat som ansat i en stilling i By 2, ville han også have kørt i bil. Den estimerede mertransporttid på 57 minutter, som Administrations- og Servicestyrelsen har beregnet, er for lav i forhold til den faktiske transporttid. Det viste flere målinger. For det første havde hans hustru, efter at de var blevet orienteret om flytningen, været til en række møder i By 2. I den forbindelse havde hun målt kørselstiden fra de-res bopæl i By 8 til skattecenteret i By 2. Disse beregninger viste, at den faktiske mertransporttid ofte var langt højere end 60 minutter. Derudover havde han lavet nogle søgninger på Google Maps. Han havde lavet søgninger-ne hver dag fra mandag til fredag i to tilfældige uger. Søgningerne blev hver dag foretaget på det tidspunkt, hvor han skulle være kørt hjemmefra, hvis han skulle være fremme ved Skattecenter 5 kl. 8, som var hans normale mødetid, og igen om eftermiddagen på det tidspunkt, hvor han normalt ville være kørt hjem. Beregningerne ved brug af Google Maps viste, at den reelle mertransporttid var en del højere end de 60 minutter. Udfordringen er trafikken på Motorvej 1. Han havde fleksible arbejdstider og kunne derfor nok nedbringe sin transporttid, hvis han tilpassede sine arbejdsdage, således at han undgik myl-dretidstrafikken. Dette ville dog være meget forstyrrende for hans familieliv. Han fik i forbindelse med drøftelserne omkring flytningen tilbud om, at han i en overgangsperiode kunne arbejde hjemme et par dage om ugen, hvis han tog med til By 2. Han havde indtil da haft mulighed for en enkelt ugentlig hjemmearbejdsdag. Han var allerede omfattet af en seniorordning. Muligheden for en udvidet seniorordning med ekstra fridage eller et særligt fastholdelsestil-læg blev ikke nævnt for ham.”

Sagsøger 1 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., det nok var ultimo 2017, at han fik meddelelse om flytningen. Han udar-bejdede sin indsigelse umiddelbart efter modtagelsen af flyttebrevet. Hans ind-sigelse bygger bl.a. på de tidsmålinger, som hans hustru og hendes kollega Person 3 har foretaget ved kørsel på samme strækning. Herudover

har han også selv foretaget målinger henholdsvis morgen og eftermiddag. Der er ofte tæt trafik på motorvejene omkring København, herunder navnlig på Motorvej 1. Han havde drøftelser om hjemmearbejdsplads med sin daværende le-der, Vidne 5, og blev i den forbindelse tilbudt, at han kunne have to hjemmearbejdsdage om ugen, hvis han ville flytte med til By 2. Han fik ikke andre tilbud fra ledelsen i forbindelse med flytningen, herunder tilbud om en udvidelse af sin seniorordning. Han spurgte ikke ind til, om han kunne få flere hjemmearbejdsdage, da det ikke var noget, som Vidne 5 gik særlig meget ind for. Han har ikke på egen hånd søgt om fastholdelsestillæg.

Sagsøger 3's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

”Sagsøger 3 forklarede bl.a., at hun blev ansat som elev i skatteforvalt-ningen i 1972. I 2005 overgik hun fra kommunal til statslig ansættelse ved Skattecenter 3. Hendes arbejdsopgaver var i den første tid i By 3 lig-ning og test af selvangivelser for selvstændige erhvervsdrivende og sidenhen bl.a. skønsmæssige ansættelser vedrørende bl.a. selvstændige, som ikke havde lavet selvangivelser til tiden, og behandling af sager om udsættelse af fristen for indgivelse af selvangivelse. Planerne om flytning blev meldt ud i december 2017. Hun modtog et flyttebrev i 2019 med varsel om, at hendes faste arbejds-sted ville blive ændret til By 1. De oplysninger om hendes ansættelser, som fremgår af påstandsdokumentet, er korrekte.

Efter 2019 varetog Skattecenter 3 opgaver med motor, udland, udbyt-te, selskaber og ligning. Med hendes baggrund ville hun passe fint ind i f.eks. en enhed med ligning. Hun har ikke set, at der var ledige stillinger der, og har heller spurgt til ansættelse der.

Hun har altid cyklet på arbejde. Det var kun, hvis vejret var dårligt, og hendes mand ikke skulle bruge bilen, at hun kørte i bil på arbejde. Det skete kun sjæl-dent. Det var sket en gang imellem, at hendes mand kørte hende. Hun bryder sig generelt ikke om selv at køre i bil. Hvis hun skulle til møde uden for By 3, sørgede hun derfor altid for at køre med en kollega. Det tog 13 minutter at cykle fra hendes bopæl til Skattecenter 3. Hvis hun skulle have arbejdet i By 1, ville hun have været nødt til at køre i bil. Hendes mand er pensionist og har brug for deres bil til forskellige gøremål og hobbys. De ville derfor have været nødt til at anskaffe en ekstra bil. Hun har ikke undersøgt mu-lighederne for offentlig transport til By 1. Cykeltiden til stationen ville have været ca. 6 minutter.

Hun blev i forbindelse med drøftelserne omkring flytningen ikke præsenteret for muligheden for udvidet adgang til hjemmearbejdsdage. At hun i en efter-følgende periode faktisk havde en del hjemmearbejdsdage, skyldtes alene ned-

lukningerne under coronaepidemien. En udvidet seniorordning eller et midler-tidigt fastholdelsestillæg blev heller ikke nævnt. Hun havde i øvrigt tidligere, måske i 2017, spurgt ind til muligheden for en seniorordning. Her havde hun fået at vide, at seniorordningen var forbeholdt medarbejdere, der sad med tun-ge opgaver, og som ikke kunne undværes.

Forholdene omkring hjemmearbejde i henholdsvis By 3 og By 1 er rigtig beskrevet i påstandsdokumentet.”

Sagsøger 3 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at hun formentlig selv er kørt eller er blevet kørt på arbejde i bil en enkelt gang om måneden. Hun har boet samme sted siden 1978. Hun har altid cyklet til og fra arbejde, bortset fra en periode på tre måneder, hvor hun arbejdede på Adresse 9. Hun bryder sig ikke om at køre i bil uden for sit nærområde og især ikke på motorvej. Det ville ikke have været en reel mulighed for hende at køre i bil til By 1. Det tager også meget lang tid at komme med bil fra hendes bopæl til By 1. Det er ikke rigtigt, at hun ikke har undersøgt mulighe-derne for at komme til By 1 med offentlig transport. Hun foretog fak-tisk allerede i december 2017 en søgning på rejseplanen, og den søgning gentog hun i april 2019. Hun har aldrig benyttet sig af muligheden for hjemmearbejde. Hun fik af Vidne 4 at vide, at hun ved en flytning til By 1 alene ville kunne have en ugentlig hjemmearbejdsdag. Hun stoppede i SKAT i december 2019 og har derfor slet ikke arbejdet i SKAT under coronaepidemien, sådan som det er gengivet i hendes forklaring fra september 2023. Måske skyld-tes det anførte, at hun dengang forklarede, at medarbejderne i By 1 i 2020 rent faktisk havde flere hjemmearbejdsdage end oprindeligt forudsat på grund af coronaepidemien. Hun havde heller ikke hjemmearbejdsdage i tiden op til sin fratræden.

Sagsøger 2's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

” Sagsøger 2 forklarede bl.a., at hun 1997 blev ansat ved skatteforvalt-ningen i Kommune 7, der senere blev sammenlagt med Kommune 8. Hun overgik til statslig ansættelse i 2005. Hun havde frem til 1. sep-tember 2015 haft sit faste arbejdssted ved Skattecenter 4. I 2015 blev hun forflyttet til By 3. SKAT anerkendte i den forbindelse, at der var tale om en væsentlig ændring af hendes ansættelsesforhold. Dette indebar bl.a., at hun i 5 måneder modtog kompensation for rejsetid og forøgede rejseudgifter, således som disse er opgjort på et bilag i sagen. Det blev ikke nævnt, at yderli-gere flytninger kunne forekomme.

Hendes arbejdsopgaver var ligning af selvstændige erhvervsdrivende, genop-tagelse og ekstraordinær genoptagelse. Hun vurderer, at hun ville kunne være

fortsat i By 3 med større erhvervsvirksomheder som arbejdsområde. En sådan løsning blev hun ikke præsenteret for.

Hun havde en særlig mundtlig aftale om hjemmearbejdsdage med Vidne 4. Hun havde i årene 2016-2019 henholdsvis 47, 100, 105 og 88 hjemme-arbejdsdage, således som dette fremgår af den oversigt, som hun har udarbej-det. Herudover arbejdede hun i 2016 og 2017 henholdsvis 33 og 4 dage i By 6. Vidne 4 tilkendegav, at aftalen om hjemmearbejde kunne fortsætte, hvis hun flyttede med til By 1. Men denne ordning kunne blive taget fra hende fra den ene dag til den anden. Hun havde siden 2018 været omfattet af en seniorordning. Hverken en udvidet seniorordning eller et særligt fasthol-delsestillæg blev nævnt for hende i forbindelse med drøftelserne omkring flyt-ning. Hun havde allerede fleksible arbejdstider.

Hun brugte normalt offentlig transport til at komme på arbejde i By 3. Hun blev af sin mand kørt fra hjemmet kl. 05.50 for at nå toget i By 6 kl. 6.29, hvorefter hun var fremme kl. 7.10. Han hentede hende også i By 6 om ef-termiddagen. Transporttiden ville være blevet væsentlig længere, hvis hun skulle med offentlig transport til By 1. Hun har lavet en beregning på Rejseplanen med udgangspunkt i en mødetid i By 1 kl. 8 og afgang kl. 16. Beregningen viste en samlet transporttid fra hendes bopæl til By 1 på 2 timer og 53 minutter og fra By 1 til hendes bopæl på 3 timer og 5 minutter.

Hendes mand var pensioneret, og de boede ude på landet. Hvis hun tog bilen på arbejde, ville hendes mand derfor blive meget isoleret. De ville derfor have været nødt til at anskaffe en ekstra bil.”

Sagsøger 2 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at hendes mand kørte hende til Station 3 om morgenen, hvor hun skulle nå toget kl. 06.03. Hun skiftede tog i By 6 kl. 06.29. Hun ankom til By 3 kl. 06.59 og kunne herefter være på kontoret kl. 07.10. I sin tid arbej-dede hun i By 6, men hun blev pr. 1. september 2015 forflyttet til By 3. Hun blev i den forbindelse kompenseret for ekstra udgifter til trans-port og forøget arbejdstid i en periode på 5 måneder. Det blev aldrig nævnt, at en eventuel ny forflyttelse i forhold til, hvad hun skulle tåle, herefter geografisk skulle regnes med udgangspunkt fra By 3. Hun forventede heller ikke umiddelbart yderligere flytninger, men siden 2005 havde man set mange flyt-ninger i SKAT, og alt kunne ske. Hun fik at vide, at hun ville få samme arbejds-vilkår, herunder i forhold til hjemmearbejdsdage, ved en flytning til By 1, men hun er bekendt med, at der fra ledelsens side blev tilkendegivet et udgangspunkt om, at man kun kunne have en enkelt ugentlig hjemmearbejds-dag.

Vidne 1's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengi-vet således i retsbogen:

”Vidne 1 forklarede bl.a., at hun er kontorchef i Administrations- og Servi-cestyrelsen. Det var hendes kontor, som havde til opgave at planlægge og im-plementere de mange forflyttelser i forbindelse med reorganiseringen af skat-temyndighederne. Reorganiseringen var en del af udmøntningen af den davæ-rende regerings handleplan fra 2017 for at genoprette tilliden til skattemyndig-hederne (”En skatteforvaltning i hele Danmark”), hvilket betød bl.a., at SKAT skulle deles op i 7 selvstændige styrelser, samt udflytningsplanen ”Bedre ba-lance II” , også fra 2017.

De havde oprindeligt estimeret, at omkring 2.600 medarbejdere skulle flyttes. Efterhånden som flytteplanerne blev effektueret, blev det faktiske antal dog no-get lavere – omkring 1.500-2.000 medarbejdere. For at sikre en normal drift var der stor fokus på ikke at miste kompetencer. Der blev derfor bl.a. besluttet en række særlige ledelsesværktøjer, der skulle være med til at fastholde medarbej-derne, hvilket var meget vigtigt. For at udbrede kendskabet til de nye værktøjer blev der i hendes kontor udarbejdet et særligt notat. Notatet, der er fra februar 2018, blev sendt ud til alle de lokale ledere og desuden lagt på SKAT’s intranet. I notatet blev både de almindelige ledelsesværktøjer og de nye særlige ledelses-værktøjer beskrevet.

De særlige ledelsesværktøjer var midlertidige tiltag og omfattede udvidet ad-gang til fleksible arbejdstider, fastholdelsestillæg og individuel kompetenceud-vikling. Til finansieringen af det særlige fastholdelsestillæg blev der etableret en særlig pulje på 20 mio. kr. Puljen blev senere forhøjet til 24 mio. kr. Der var sammensat en styregruppe, hvori bl.a. Dansk Told & Skatteforbund var repræ-senteret, som besluttede, hvilke medarbejdere der skulle modtage fastholdelses-tillægget. Beslutningen blev truffet på baggrund af en begrundet indstilling fra den lokale leder. De ledelsesværktøjer, som ikke krævede særlig finansiering fra ekstrapuljen f.eks. udvidet brug af hjemmearbejdsdage, kunne aftales lokalt. Der blev udarbejdet et overordnet målbillede for den samlede flytteproces. Af målbilledet fremgik planerne for de enkelte lokationer med angivelse af, i hvil-ket kvartal en flytning skulle ske. Dette målbillede blev i december 2017 gjort tilgængelig for alle medarbejderne på SKAT’s intranet, og lederne skulle infor-mere deres medarbejdere om flytteplanerne. Det var målet, at der skulle være transparens. Mange medarbejdere brugte målbilledet til at planlægge efter. Der blev sammen med målbilledet udgivet en såkaldt ”Q&A” med de mest almin-delige spørgsmål vedrørende flytningerne. Der blev også oprettet en særlig jobbørs, hvor ledige stillinger på tværs af skatteforvaltningen blev slået op.

De mange flytninger blev i praksis gennemført i ”kvartalsrul” . Hvert kvartal blev der udarbejdet en oversigt over de konkrete medarbejdere omfattet af det kommende ”rul ”. Der var tale om 200 – 300 medarbejdere i hvert kvartal. På baggrund af listerne blev den forventede mertransporttid beregnet for den enkelte medarbejder. Det var som udgangspunkt transporttiden i bil, som lå til grund for beregningerne. Hvis de havde et særligt kendskab til, at en konkret medarbejder ikke kunne anvende bil som transportmiddel, brugte de i stedet oplysninger fra Rejseplanen. Hvis den automatisk beregnede mertransporttid lå tæt på tålegrænsen på henholdsvis 60 minutter og 45 minutter, blev sagerne udtaget til manuel kontrolberegning. Det var som udgangspunkt udelukkende mertransporttiden, der var afgørende for, om en medarbejder modtog et flytte-brev eller en partshøring. Det beroede i det enkelte tilfælde på en konkret afgø-relse.

Det var oplysninger om transporttid fra Krak.dk, der blev anvendt i beregnin-gerne. De anvendte ikke Google Maps. De fleste medarbejdere havde fleksible arbejdstider, og de kunne jo derfor ikke vide, hvornår den enkelte medarbejder tog til og fra arbejde. De mente derfor, at Google Maps ikke var umiddelbar anvendelig. Herudover ønskede man at bruge ens kriterier for alle. De modtog kun enkelte indsigelser vedrørende selve beregningerne.

Hun var involveret i de konkrete drøftelser med de tre sagsøgere. Dansk Told & Skatteforbund deltog også heri. Brug af hjemmearbejde indgik ikke i overvejel-serne, men var et redskab, der kunne benyttes til fastholdelse. Vurderingerne af sagsøgernes sager blev foretaget efter Moderniseringsstyrelsens retningslinjer fra januar 2018. Hun tog derfor i forbindelse med behandlingen af indsigelserne kontakt til Moderniseringsstyrelsen for at sikre, at Krak.dk kunne anvendes til at beregne mertransporttiden. Dette bekræftede Moderniseringsstyrelsen. Fore-vist Sagsøger 1's beregninger af sin mertransporttid kan hun ikke huske det konkrete bilag, men hun husker, at der var drøftelser om anvendelse af Google Maps frem for Krak.dk.”

Vidne 1 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at ”Bed-re balance II” var anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser. Denne plan kom efterfølgende til at indgå i den omorganisering, der fandt sted i skat-teforvaltningen med planerne ”Fra en til syv styrelser” og ”En skatteforvaltning i hele Danmark” . De medarbejdere, der skulle flyttes, skulle flyttes over en pe-riode på tre år fra 2018. Hendes kontor havde til opgave at gennemføre flytte-planen i HR-mæssig henseende. Flytningerne blev offentliggjort ultimo 2017. Det var et mål at samle personalet i større faglige miljøer. Hendes kontor udar-bejdede notatet af 2. februar 2018 om anvendelse af ledelsesværktøjer ved de geografiske flytninger. Notatet blev kommunikeret til alle ledere og var tilgæn-geligt på intranettet for alle medarbejdere. Den var en pulje på 20 mio. kr. til fastholdelsestillæg. Notatet af 19. januar 2018 om Q & A vedrørende geografi-

ske flytninger er udarbejdet af hendes kontor og var tilgængelig for alle medar-bejdere via intranettet. Det var en lokal lederopgave at sikre, at de enkelte med-arbejdere flyttede med og ikke fandt andet arbejde, således at man kunne sikre sig, at den opbyggede erfaring forblev i organisationen. Der blev også oprettet en intern jobbørs, sådan at medarbejdere, der skulle flyttes, havde mulighed for at søge andre ledige jobs internt.

Moderniseringsstyrelsens vejledning fra januar 2018 om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner blev anvendt som administrationsgrundlag, herunder i forhold til beregning af transporttid. Vej-ledningen tog udgangspunkt i anvendelse af hurtigste transportform, dvs. i reg-len bil, og rutebeskrivelsen på Krak.dk. Hvis der i forbindelse med fremsatte indsigelser fremkom nye oplysninger af betydning, f.eks. om individuelle hel-bredsforhold eller andre særlige, personlige forhold, indgik det naturligvis også ved vurderingen af sagen. På daværende tidspunkt var Vidne 3 tov-holder på den tværgående gennemførelse af planen. Han var ansat i det kontor, som hun var chef for. Vidne 4 og Vidne 5 var forankret lokalt og varetog lokale ledelsesopgaver. Hun var som kontorchef ikke involve-ret i konkret sagsbehandling vedrørende enkeltpersoner i forbindelse med af-gørelse af indsigelsessagerne. I forbindelse med hendes kontors stillingtagen i de enkelte sager indgik de lokale ledelsesværktøjer, f.eks. antallet af hjemmear-bejdsdage og fastholdelsestillæg, ikke i afgørelsen af indsigelser om flytninger, men anvendelsen af disse ledelsesværktøjer har haft betydning for den hver-dag, som de flyttede medarbejdere ville få. Tidligere kommunalt ansatte tjene-stemænd er ikke specifikt nævnt i vejledningen.

Vidne 2's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

”Vidne 2 forklarede, at hun er advokat og ansat i Dansk Told & Skatteforbund. Hun har været med til at forhandle de overordnede rammer for bl.a. flytteplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det var den reelle transporttid eller oplysninger fra Krak.dk, som skulle være afgørende for beregningen af den forventede mertransporttid og tålegrænsen, blev ikke drøftet nærmere under forhandlingerne. Fagbevægelsen er generelt af den opfattelse, at det må være den reelle transporttid, der er afgørende ved vurderingen af tålegrænsen. Det er også fagbevægelsens opfattelse, at det må være medarbejderens hidtil anvendte transportform, der skal anvendes ved beregningen af den forøgede transport-tid. Man kan ikke pålægge sine medarbejdere at anskaffe sig en bil eller at skul-le bruge en bil, som en anden i familien også skal bruge. Hun anser spørgsmålet om transportmiddel som principielt.

Det er hendes indtryk, at Administrations- og Servicestyrelsen anvendte de vej-ledende tålegrænser konsekvent. Det vil sige, at alle med en beregnet mertrans-

porttid på over henholdsvis 60 eller 45 minutter blev partshørt. Der blev ikke taget hensyn til eventuelle hjemmearbejdsdage ved vurderingen af tålegrænsen, heller ikke for så vidt angår de tre sagsøgere. Sagsøger 2's hjemmearbej-de blev nævnt, men der var ikke en garanti for, at det ville fortsætte. Medarbej-dere kan i øvrigt ikke pålægges hjemmearbejde, og mere end to ugentlige hjemmearbejdsdage forudsætter en særlig distanceaftale. Muligheden for at arbejde under transport har ikke været inddraget i drøftelserne. Af alle de man-ge flytninger er det kun sagerne vedrørende de tre sagsøgere, der er endt i en retssag.

For Sagsøger 3 gjaldt det, at hun kun kørte bil i det område, hvor hun boede, og at hun ikke kørte bil i mørke.

Vidne 2 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at hun ikke var med til at forhandle de overordnede rammer for bl.a. flyt-teplanen, som jo bygger på en politisk beslutning. Hun har derimod håndteret de indsigelser, der er kommet i enkeltsager. Et hovedelement i drøftelserne i de konkrete sager var, hvordan beregningen af mertransporttiden skulle beregnes. De vejledende tålegrænser blev anvendt konsekvent, så det er ikke helt retvi-sende, når det fremgår af gengivelsen af hendes forklaring i september 2023, at det alene var hendes indtryk, at det forholdt sig sådan. Det blev klart tilkende-givet fra skatteforvaltningens side, at det var denne praksis, der blev anvendt. Dansk Told & Skatteforbund kom ikke igennem med synspunktet om, at der forelå ”skøn under regel” , og at der ikke kunne administreres efter så faste reg-ler. De kom heller ikke igennem med et synspunkt om, at der også skulle tages højde for medarbejdernes anciennitet i forbindelse med flytningerne. For de medarbejdere, der alene fik flyttebreve, herunder de tre sagsøgere, var der ikke nogen interesse i at drøfte omplacering, således som det var tilfældet i partshø-ringssagerne. Forbundet har ikke foretaget nærmere tekniske undersøgelser af, hvordan f.eks. Google Maps fungerer. Blandt de omkring 30 indsigelser er der bl.a. et eksempel på en medarbejder, der efterfølgende modtog et partshørings-brev under henvisning til oplysninger om den pågældendes anvendelse af of-fentlig transport frem for bil. Kilometerforøgelse indgik ikke som element, da der ville kunne opnås kørselsfradrag herfor.

Vidne 3's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

”Vidne 3 forklarede bl.a., at han er uddannet jurist og ansat som chefkonsulent i Administrations- og Servicestyrelsens afdeling for HR og jura. Han fungerede som tovholder for hele processen omkring beregning af trans-porttid og tålegrænsen for de medarbejdere, der skulle flytte arbejdssted. Der var 4 – 5 jurister og 2 – 3 øvrige medarbejdere tilknyttet projektet. Der blev fore-taget omkring 150 – 250 vurderinger hvert kvartal. Oplysninger omkring de

medarbejdere, der skulle flyttes, blev genereret automatisk og indsat i et Excel-ark. Hvis der var særlige forhold, f.eks. hvis vedkommende var tillidsrepræsen-tant eller i fleksjob, blev det også noteret i arket.

Ved vurderingen af tålegrænsen for den enkelte medarbejder anvendte de skat-teforvaltningens almindelige praksis. Det vil sige, at for overenskomstansatte var tålegrænsen for forøget transporttid 45 minutter, mens tålegrænsen for tje-nestemænd var 60 minutter. Hvis den automatisk beregnede forøgede trans-porttid lå tæt på tålegrænsen, blev der foretaget en manuel kontrolberegning på Krak.dk. De anvendte Krak.dk, fordi sådan var skatteforvaltningens almindeli-ge praksis. Man kunne måske godt have brugt Google Maps, men Google Maps er blot udtryk for et øjebliksbillede. I Excel-arket er en særlig rubrik AW, der også angiver forskellen i køretid. Denne rubrik er beregnet ved hjælp af BING og er ikke blevet benyttet.

Ved beregningen af mertransporttiden anvendte de som udgangspunkt trans-porttiden ved kørsel i bil. Det var kun, hvis det i bemærkningerne var noteret, at biltransport ikke var mulig, f.eks. fordi vedkommende ikke havde kørekort, eller der ikke var en bil registreret i husstanden, at de anvendte Rejseplanen i stedet.

Det var kun, hvis de var bekendt med særlige forhold hos en medarbejder, at den vejledende tålegrænse blev fraveget. Der blev ved vurderingerne ikke taget hensyn til de særlige ledelsesværktøjer. Der kunne lægges vægt på, at en med-arbejder skulle køre mange flere kilometer, men dette blev dog dækket af transportfradraget.

De modtog i alt 20 indsigelser fra medarbejdere, der ikke var blevet partshørt. De typiske indsigelser var, at medarbejderen ikke havde adgang til en bil, at transporttiden til arbejde ville blive for lang, eller at medarbejderen havde sær-lige helbredsmæssige forhold, som de ikke havde taget hensyn til. I de sager, hvor de modtog en indsigelse, blev der foretaget en konkret vurdering. Det var især helbredsmæssige forhold, der kunne føre til, at et flyttebrev blev til ændret til en partshøring. Det var ikke en almindelig indsigelse, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke skulle benytte Krak.dk.

Han var med til at behandle indsigelserne fra de tre sagsøgere.

Den automatisk beregnede mertransporttid for Sagsøger 1 lå så tæt på tålegrænsen, at sagen allerede, før han havde gjort indsigelse, var blevet ud-taget til manuel behandling. Det er en fejl, at der i mail af 11. oktober 2019 står angivet, at de har lagt til grund, at Sagsøger 1's samlede forøgede transporttid ville blive 110 minutter, idet der skulle have stået 114 minutter. I forbindelse med sin indsigelse fremlagde Sagsøger 1 bl.a. en ældre lægeerklæring vedrørende et tidlige-

re kørselsforbud. Dette kunne ikke føre til en ændring af vurderingen. At afgø-relsen var en anden vedrørende Sagsøger 1's hustru, beroede på hendes helbreds-mæssige forhold. Vidnet deltog ikke i det møde, der blev afholdt med Medar-bejder- og Kompetencestyrelsen om Sagsøger 1's flytning, men bidrog til forberedel-sen af mødet. Forevist to lignende sager, hvor der var blevet partshørt, havde han ikke umiddelbart kendskab til disse sager, og han kunne derfor ikke rede-gøre nærmere for, hvorfor disse medarbejdere var blevet partshørt. Disse sager er nok fra 2015/16.

Sagsøger 3's automatisk beregnede mertransporttid lå ikke tæt på tåle-grænsen, og der var ikke i oversigten angivet særlige forhold. Sagsøger 3's sag havde derfor ikke været behandlet manuelt, før de modtog indsigelsen fra hende. Sagsøger 3 gjorde gældende, at mertransporttiden skulle beregnes på grundlag af kørsel med tog, idet hun hidtil havde cyklet på arbejde, og da det ikke var muligt for hende at køre i bil til By 1, fordi hendes mand havde behov for at bruge deres bil. Der var ikke nærmere forklaring på, hvorfor Sagsøger 3's mand havde behov for at bruge bilen.

De havde ved behandlingen af Sagsøger 2's indsigelse taget hensyn til, at hun allerede tidligere havde flyttet arbejdssted. Da flytningen lå en del år tilba-ge, og flytningen var blevet accepteret dengang, fik dette imidlertid ikke en af-gørende betydning for sagens udfald. Han husker ikke andre sager, hvor en medarbejder har været flyttet tidligere på samme måde som Sagsøger 2. Også Sagsøger 2 anførte, at hendes mand havde behov for at bruge deres bil i det daglige. Han har heller ikke deltaget i forhandlingsmøder vedrørende Sagsøger 3 og Sagsøger 2.”

Vidne 3 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at der i kontoret blev udarbejdet en skematisk oversigt med en række oplysninger om de medarbejdere, der var omfattet af flytterunden. Han fik forelagt oversig-ten, men var ikke inddraget i udarbejdelsen heraf. Hvis en medarbejder lå tæt på tålegrænsen i forhold til difference i tid, blev den pågældende medarbejder udtaget til manuel behandling med henblik på en nærmere afdækning af bl.a. særlige helbredsmæssige forhold, kørekortsforhold, adgang til bil mv. Der blev i den forbindelse taget stilling til særlige indsigelser, herunder vedrørende mu-lighederne for at råde over køretøjer i husstanden.. Der blev taget udgangs-punkt i Krak.dk ved beregningen, da man havde gjort dette tidligere, og det havde støtte i retspraksis. Anvendelsen af ledelsesværktøjer indgik ikke i vur-deringen, men det var et forhold, der kunne gøre en flytning lettere. Han var inddraget i indsigelsessagerne, herunder fra sagsøgerne. Ud af de omkring 2.300 flytninger modtog de ca. 20 indsigelser. Som han husker det, var det navnlig helbredsmæssige forhold, der førte til, at der blev foretaget partshøring. Andre sager fandt deres løsning ved, at medarbejderen var tæt på pensionsal-deren. I ingen af sagerne skiftede man til at anvende Google Maps frem for

Krak.dk ved beregningen. I forhold til Sagsøger 2 kom det hende ikke til gode, at hun tidligere var blevet flyttet fra By 6 til By 3. Der blev ikke lagt vægt på den samlede transporttid, man alene på mertransporttiden.

Vidne 4's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gengivet således i retsbogen:

”Vidne 4 forklarede bl.a., at han var funktionsleder i Afdeling 6. Han var chef for Sagsøger 3 og Sagsøger 2. Før afdelingen blev flyttet til By 1, var der medarbejdere placeret i både By 3 og By 2. Der var 15 medarbejdere i By 3 og 8 i By 2. Afdelingen blev flyttet til By 1 sammen med ”søsterafdelin-gen” , der tidligere lå på Adresse 9. De skulle efter flytningen fortsætte som to selvstændige afdelinger.

Udmeldingen om flytningen til By 1 skete i slutningen af 2017. Han blev orienteret om flytningen et par dage før de øvrige medarbejdere i afdelin-gen. Medarbejderne fik beskeden på et virtuelt møde, fordi han vurderede, at de ville være mest trygge ved at få beskeden på deres sædvanlige arbejdssted. Medarbejderne var meget overraskede over, at alle i afdelingen skulle flyttes til By 1. Der var tale om et granatchok.

Hans primære opgave i forbindelse med flytningen var at sikre den fortsatte drift i afdelingen. Han havde ganske vide rammer til at anvende de forskellige ledelsesværktøjer. Medarbejderne havde allerede mulighed for fleksible ar-bejdstider, dog kunne de ikke møde senere end kl. 9 (”fixtidspunktet”). Medar-bejderne havde mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen uden en særlig aftale. Også tre hjemmearbejdsdage og måske flere kunne komme på tale. Der var dog pligt til fysisk tilstedeværelse ved møder. Han kan ikke huske, at han skulle have sagt, at adgangen til hjemmearbejde ville blive indskrænket i forbindelse med flytningen, så nye kolleger kunne oplæres, men det er rigtigt, at der var denne opgave i en periode. Funktionslederen fra Adresse 9 havde muligvis en anden holdning til hjemmearbejde.

Sagsøger 2 var kommet til hans enhed omkring 2016 – 2017. Sagsøger 2 havde allerede dengang en eksisterende aftale om, at hun kunne arbejde hjemme 2-3 dage om ugen. Denne aftale blev videreført. Sagsøger 2 benyttede ofte muligheden for flek-sible arbejdstider. Når han mødte ind på kontoret tidligt om morgenen, var der ofte tændt lys på Sagsøger 2's kontor. Sagsøger 2 tog normalt toget til arbejde. En gang imellem blev hun kørt i bil af sin mand. Det er hans fornemmelse, at Sagsøger 2 en-ten er kørt i bil eller er blevet kørt i bil på arbejde 1-2 gange om måneden. Han har dog ikke stået og kigget ud ad vinduerne, så det er kun en fornemmelse. Sagsøger 3 boede i cykelafstand til kontoret i By 3. Han husker, at hun enkelte gange var kørt i bil, fordi hun skulle købe ind for sin mor eller svigermor. Sagsøger 3

havde en gang vist sin bil frem for ham, fordi han overvejede at købe samme model. Sagsøger 3 havde enkelte hjemmearbejdsdage.

Han præsenterede ledelsesværktøjerne fra februar 2018 på nogle ”flankemø-der” , hvori også Sagsøger 3 og Sagsøger 2 havde deltaget. Han husker ikke, om han havde individuelle samtaler om ledelsesværktøjerne. Han havde ikke forsøgt at gøre noget særligt for at fastholde Sagsøger 3 og Sagsøger 2. Det var hans fornemmelse, at det ikke nyttede.

Det var på tale fra Sagsøger 2's side, om hun kunne blive i By 3 i en ny stilling, men han gjorde ikke noget ved det, da Sagsøger 2 ikke ønskede det. Han tror ikke, at hun søgte stillingen.

Det var kun omkring halvdelen af medarbejderne i hans afdelinger i By 3 og By 2, der flyttede med til By 1. De fire medarbejdere, der fulgte med fra By 2, fik et midlertidigt løntillæg på 15 pct. og udvidet mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse i en periode, så de kunne arbejde hjemme og i By 2 3-4 dage om ugen og kun komme i By 1 1 dag om ugen. Det midlertidige løntillæg, som gjaldt i 6 måneder + 6 måneder, blev givet ved en central beslutning. De tre af de fire medarbejdere fra By 2 møder i dag kun ind på kontoret i By 1 én gang om ugen.”

Vidne 4 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at han særligt gjorde Sagsøger 2 opmærksom på en ledig stilling inden for pensionsområdet i By 3, og han sendte også oplysninger på mail til hende om stillingen. Han tror imidlertid, at Sagsøger 2 ikke søgte stillingen.

Han havde 25 års jubilæum i skatteministeriet pr. 1. december 2023. Han har været leder af Afdeling 6 siden 2015. Hans ho-vedarbejdsplads lå oprindelig i By 3, men en dag ugentligt var han dog i By 2. Begge enheder flyttede til By 1 1. december 2019.

Målbillederne blev lagt ud til medarbejderne i forbindelse med, at flytteplaner-ne blev meldt ud. Afgørelsen af, hvem der skulle have flyttebrev, og hvem der skulle partshøres, lå i den centrale HR-afdeling. Hans opgave var at sikre drif-ten på området. Omkring halvdelen af medarbejderne fulgte med til By 1. Den anden halvdel gik enten på pension eller fik andre stillinger inden for skatteforvaltningen. Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser var også en mulighed forud for flytningen, men adgangen til at anvende disse værktøjer blev udvidet i forbindelse med flytningen.

Sagsøger 2 begyndte i hans enhed i 2016 som led i en organisatorisk æn-dring, hvor medarbejderne fra By 9 blev overført til Adresse 9. Han mener ikke, at han har tilkendegivet, at Sagsøger 2's hidtidige

hjemmearbejdsordning med to hjemmearbejdsdage om ugen ikke kunne fort-sætte ved flytningen til By 1.

Da Sagsøger 3 og Sagsøger 2 modtog flyttebrevene, var det hans fornemmelse, at de ikke var enige i flyttebrevene og det tilbud, der lå heri. Beg-ge havde udført deres arbejde tilfredsstillende, og de havde særlige kompeten-cer inden for deres områder. Han ville derfor gerne have haft dem med til By 1.

Vidne 5's forklaring under hovedforhandlingen i september 2023 er gen-givet således i retsbogen:

”Vidne 5 forklarede bl.a., at han den 1. juni 2018 begyndte som funk-tionsleder i Sagsøger 1's afdeling i By 1. Det var ham, der fik ansvaret for at flytte afdelingen fra By 1 til By 2, herunder sikre den fortsatte drift og få så mange medarbejdere som muligt med til det nye ar-bejdssted. Der havde helt fra starten blandt medarbejderne været stor modvilje mod, at afdelingen skulle flyttes til By 2. I maj 2018 var han på besøg i afde-lingen. Her gav samtlige medarbejdere, herunder Sagsøger 1, ud-tryk for, at de ikke ønskede at komme med til By 2. I perioden fra hans be-søg til han begyndte i afdelingen, var der fem medarbejdere, der var stoppet. Da flytningen skulle gennemføres, var der kun 11 medarbejdere tilbage, og kun én flyttede med til By 2.

Der var blevet drøftet en række forskellige fastholdelsestiltag i forbindelse med flytningen, herunder muligheden for at medarbejderne i en periode kunne in-dregne transporttiden i arbejdstiden. Dette var blevet nævnt bl.a. på et medar-bejdermøde, hvor også underdirektøren havde deltaget. Også muligheden for fleksible arbejdstider og udvidet brug af hjemmearbejdsdage var blevet drøftet.

Vidnet introducerede disse fastholdelsestiltag for de enkelte medarbejdere. Det var hans ønske, at de gode kompetencer og den mangeårige erfaring, som afde-lingens ansatte besad, skulle sikres på det nye arbejdssted.

Da han begyndte i afdelingen, havde medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen. Han husker ikke, om Sagsøger 1 havde gjort brug af hjemmearbejdsdage, men hjemmearbejde blev generelt ikke brugt meget i afdelingen. Medarbejderne havde fleksible arbejdstider med ”fixtid” mellem kl. 10 og kl. 14. Sagsøger 1 mødte formentlig mellem kl. 7.30 og 8.00.

Han havde ikke drøftet det særlige fastholdelsestillæg med Sagsøger 1, da tillægget var forbeholdt ”kritiske ressourcer” .

Da Sagsøger 1 modtog sit varslingsbrev om flytningen, var han meget uforstående overfor, hvorfor nogle i afdelingen skulle tåle flytningen, mens andre ikke skul-le. Vidnet var ikke involveret i vurderingen omkring tålegrænsen, og medar-bejderne inddrog ham heller ikke i denne.

Den ene medarbejder, der flyttede med til By 2, endte med at få tre ugent-lige hjemmearbejdsdage.”

Vidne 5 har under hovedforhandlingen i april 2024 forklaret bl.a., at han har været ansat i skattevæsenet siden 1999. Han havde ansvaret for at bygge enheden i By 2 op i forbindelse med flytningen. Han rekrutterede næsten en helt ny enhed i den forbindelse, men han havde også gode medarbejdere, der kom kørende fra By 1 og hjalp med at lære de nye medarbejdere op. Af hensyn til driften havde han gerne set, at flere medarbejdere fra By 1 var flyttet med til By 2, men der var en udbredt skepsis heroverfor blandt medarbejderne i By 1. Der var derfor kun en enkelt medarbejder, der var bosat i By 10, som flyttede med til By 2. Den pågældende medarbej-der havde tre hjemmearbejdsdage om ugen. Vedkommende arbejder nu fra By 11 og er ikke længere tilknyttet hans enhed.

Det var især spørgsmålet om midlertidig indregning af transporttid i arbejdsti-den og adgangen til hjemmearbejde, som han anvendte som ledelsesværktøjer. Han introducerede dette over for de enkelte medarbejdere både under PULS-samtaler og 1:1 samtaler. Han ville meget gerne have haft Sagsøger 1 med i forbindelse med flytningen til By 2.

Anbringender

Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 2, har i påstandsdokumentet som uddybet under hovedforhandlin-gen gjort følgende anbringender gældende:

”11. ANBRINGENDER

11.1 Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende, at forøgelse af den geo-grafiske afstand mellem bopæl og nyt tjenestested går ud over, hvad de 3 sagsøgere skal acceptere. …

11.2 Særligt vedrørende Sagsøger 1 gøres gældende:

11.3 Sagsøger 1's daglige transporttid i egen bil ville stige mere end 1 time pr. vej pr. dag. Dermed overstiger mertransporttiden hvad Sagsøger 1 skal tåle efter tjenestemandslovens § 12.

11.4 Skatteforvaltningen har henvist til Højesterets dom U2011.2104H til støtte for, at Skatteforvaltningen kan anvende krak.dk til beregningen af mertrans-porttiden. Højesterets dom er konkret begrundet, herunder særligt med be-mærkningen, at anvendelsen af krak.dk på tidspunktet for afsigelsen af Hø-jesterets dom i 2011 var en ”sædvanligt anvendt søgemaskine” . Videre bemær-kede Højesteret, at der ikke forelå nærmere oplysninger om årsagen til, at andre søgemaskiner afveg fra krak.dk. Højesteret fandt ikke, at der var grundlag for at fastslå, at søgemaskinen krak.dk var behæftet med fejl.

11.5 Disse præmisser fra Højesteret understøtter, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af den reelle rejsetid, herunder også en konkret vurdering af, om en anvendt søgemaskine viser det korrekte resultat for trans-porttiden.

11.6 I de mere end 10 år, der er gået siden Højesterets dom, har udviklingen af GPS-baseret overvågning af vejnettet udviklet sig betydeligt. Der findes nu sø-gemaskiner, der viser transporttiden i realtid, hvilket betyder, at der tages højde for den aktuelle trafikbelastning, køer, vejarbejde mv. Der er derfor ikke længe-re belæg for at anse søgemaskinen krak.dk som retvisende for kørsel på tids-punkter, hvor der er særlig belastning af vejnettet.

11.7 Hurtigste kørsel fra Sagsøger 1's bopæl i By 8 til By 2 indebærer kørsel ad Motorvej 2 mod syd og kørsel ad hele Motorvej 1 til Motorvej 3. Myldretidskø starter ofte nord for By 8 og in-debærer køkørsel hele vejen til Motorvej 3. Retur er der kø langs Motorvej 1 og ofte i nordgående retning ad Motorvej 2 til omkring By 12. Der foreligger på nuværende tidspunkt søgemaskiner, der viser den forøgede transporttid som følge af denne kødannelse. Der er ingen grund til at antage, at den dokumentation, der er udarbejdet af Sagsøger 1, ikke er korrekt og retvisende.

11.8 Vedrørende Højesterets dom bemærkes i øvrigt, at de konkrete ulemper var i en væsentlig anden målestok end de ulemper, Sagsøger 1 er pålagt.

11.9 ADST oplyser, at kilometerforøgelsen er en skærpende faktor. Den er for Sagsøger 1 meget markant.

11.10 Sagsøger 1 har opsagt sin stilling i protest mod de varslede ændringer. Sagsøger 1 har krav på at blive stillet, som om Skatte-forvaltningen havde tilbudt ham opsigelse med egenpension efter tjeneste-mandspensionslovens § 2, stk. 1 uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6. Det var eneste alternativ til en frivillig accept fra Sagsøger 1 af flytningen af arbejdspladsen til By 2.

11.11 Sagsøger 1 var berettiget til egenpension med virkning fra 1. januar 2020 og skal derfor have erstattet det tab, han har lidt, ved at der er fore-taget førtidsfradrag i pensionen.

11.12 Det manglende udbetalte pensionsbeløb skulle have været til disposition for Sagsøger 1 samme dag, som den øvrige pension for måneden blev indsat på Sagsøger 1's bankkonto. Sagsøger 1 har derfor krav på forrentning af det uberettigede fradrag fra hver udbetalingster-min.

11.13 Særligt vedrørende Sagsøger 3 gøres gældende:

11.14 Sagsøger 3's daglige transporttid med offentlig transport ville udgøre ca. 2 timer og 20 min. dagligt. Det er mere end 1 time pr. vej pr. dag. Dermed over-stiger mertransporttiden hvad Sagsøger 3 skal tåle efter tjenestemandslovens § 12.

11.15 Sagsøger 3 har under hele sin ansættelse, både mens hun var ansat kommunalt og da ansættelsen blev statslig, arbejdet i By 3. Hun har bopæl i By 3 og har altid cyklet på arbejde. Det bestrides, at spørgsmålet om mer-transporttid kan beregnes på baggrund af kørsel i egen bil, fordi Sagsøger 3 aldrig har anvendt egen bil og ikke har adgang til at anvende egen bil.

11.16 Sagsøger 3 har opsagt sin stilling i protest mod de varslede ændringer. Sagsøger 3 har krav på at blive stillet, som om Skatteforvaltningen havde til-budt hende opsigelse med egenpension efter tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1 uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter tjenestemandspensionslo-vens § 6, stk. 6. Det var eneste alternativ til en frivillig accept fra Sagsøger 3 af flytningen af arbejdspladsen til By 1.

11.17 Sagsøger 3 var berettiget til egenpension med virkning fra 1. december 2019 og skal derfor have erstattet det tab, hun har lidt ved, at der er foretaget førtidsfradrag i pensionen.

11.18 Det manglende udbetalte pensionsbeløb skulle have været til disposition for Sagsøger 3 samme dag, som den øvrige pension for måneden blev indsat på Sagsøger 3's bankkonto. Sagsøger 3 har derfor krav på forrentning af det uberettigede fradrag fra hver udbetalingstermin.

11.19 Særligt vedrørendeSagsøger 2 gøres gældende:

11.20 Sagsøger 2 har under hele sin ansættelse både ved Kommune 8, Skattecenter 4 og ved Skattecenter 3anvendt offent-

lige transportmidler. Det bestrides, at spørgsmålet om mertransporttid kan be-regnes på baggrund af kørsel i egen bil, fordi Sagsøger 2 aldrig har an-vendt egen bil og ikke har adgang til at anvende egen bil. At Sagsøger 2 i en periode for mere end 7 år siden, når det kunne lade sig gøre, kørte sammen med ægtefællen ændrer ikke herpå.

11.21 Mertransporttiden med offentlige transportmidler udgør ca. 1 time og 30 min. hver vej og dermed mere end 45 minutter hver vej.

11.22 Mertransporttiden udgør dermed en væsentlig ændring af ansættelsesfor-holdet, der går ud over, hvad Sagsøger 2 skal tåle.

11.23 Det gøres supplerende gældende, at mertransporttiden skal beregnes i forhold til det oprindelige ansættelsessted i By 6, fordi en medarbejder ikke kan flyttes længere og længere væk ad flere omgange, når bopælen har været uændret. Sagsøger 2 har accepteret at fortsætte ansættelsen i By 3 med en væsentlig forøget transporttid. Det er til gavn for Skattestyrelsen, at en medarbejder fortsætter ansættelsen med den mulighed for Skatteforvaltningen at udnytte den betydelige erfaring og anciennitet, som Sagsøger 2 leverede. Det har været en væsentlig, kendelig og relevant forudsætning for denne ansættelse, at transporttiden ikke blev yderligere forøget.

11.24 Skatteforvaltningen har haft en konkret og individuel viden om den be-lastning, flytning til By 1 ville være for Sagsøger 2, allerede i kraft af, at der i forbindelse med flytningen fra By 6 til By 3 blev kom-penseret for rejseudgifter og tid i opsigelsesperioden. Ud fra en helhedsvurde-ring overstiger den samlede byrde dermed for Sagsøger 2 hvad hun kunne forventes at acceptere, og det udgør derfor en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet.

11.25 I supplement hertil gøres gældende, at sagsøgte begrundet i historikken havde en udvidet forpligtelse til som alternativ at tilbyde Sagsøger 2 flytning til andet arbejde uden øget transporttid.

11.26 Ændring af tjenestetiden med en mertransporttid svarende til ca. 1 time og 30 min. hver vej er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. Væsentlige ændringer af ansættelsesforholdet kan medarbejderen tilegne sig som en opsi-gelse. Sagsøger 2 har valgt at fratræde sin stilling i konsekvens af æn-dringen og er som følge heraf berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funk-tionærlovens § 2a. Da Sagsøger 2 har mere end 17 års anciennitet, skal fratrædelsesgodtgørelsen udmåles til 3 måneders løn.

11.27 Fratrædelsesgodtgørelsen skulle have været udbetalt med sidste må-nedsløn under ansættelsen i november 2019. Sagsøger 2 kan derfor kræ-ve procesrente fra udbetalingstidspunktet af sidste løn.

11.28 Særligt vedrørende sagsøger 2 og 3 gøres supplerende gældende:

11.29 ADST gør i svarskriftet, pkt. 2.5, gældende, at offentlige arbejdsgivere som udgangspunkt er berettiget til at basere beregningen af transportforøgelsen på den mest effektive transportform, hvilket ofte vil være kørsel i privat bil. ADST gør gældende, at det ikke i sig selv er afgørende, om medarbejderen tid-ligere har brugt bil til at transportere sig til arbejdspladsen, medmindre det for arbejdsgiveren har været en særlig og kendelig forudsætning, at biltransport ikke var en mulighed.

11.30 Synspunktet har ifølge tilgængelig retspraksis aldrig tidligere været gjort gældende af nogen arbejdsgiver, hverken på det private eller offentlige ar-bejdsmarked.

11.31 Ved Højesterets dom gengivet i UfR2011.2104H havde Højesteret vedrø-rende C lejlighed til at tage stilling til flytning af en arbejdsplads fra Nyborg til Odense. Selvom der var flere arbejdspladser i spil, forholder Højesteret sig ale-ne til transporttiden med offentlige transportmidler og inddrager ikke spørgs-målet om transporttid i egen bil. Læses præmisserne vedrørende C i sammen-hæng med præmisserne vedrørende A og B, fremgår det klart af dommen, at der ikke kan stilles krav om, at en medarbejder skal stille bil til rådighed i for-bindelse med transport mellem hjem og arbejde.

11.32 Det gøres gældende, at formodningen tværtimod er den omvendte. Medmindre arbejdsgiveren har sikkert grundlag for at lægge til grund, at med-arbejderen vil gøre brug af egen bil, er formodningen, at der vil blive gjort brug af offentlige transportmidler.

Administrations- og Servicestyrelsen har i påstandsdokumentet som uddybet under hovedforhandlingen gjort følgende anbringender gældende:

”3.1 Hovedsynspunkter

3.1.1 Det er Administrations- og Servicestyrelsens hovedsynspunkt, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de individuelle og konkrete vurderinger, og at flytningen af de tre sagsøgeres tjenesteder i ingen tilfælde lå ud over, hvad de var forpligtede til at tåle. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at flytnin-gen af sagsøgernes tjenestested skete som led i en generel omstrukturering, der omfattede et stort antal ansatte.

3.1.2 Det er endvidere Administrations- og Servicestyrelsens synspunkt, at sty-relsen i forhold til de tre konkrete sagsøgere har været berettiget til at basere sin vurdering af forøget transporttid på den mest effektive transportform, hvilket vil sige kørsel i bil, samt at beregne mertransporttiden ved anvendelse af rute-planlægningsværktøjet Krak.dk.

3.1.3 Det er endelig Administrations- og Servicestyrelsens synspunkt, at der ved vurderingen af, om ændringen af tjenestested lå udover, hvad de tre sagsøgere skulle tåle, skal foretages en konkret og individuel vurdering af flytningens samlede indvirkning på sagsøgerne, herunder ved inddragelse af de mulighe-der, der blev stillet til rådighed for medarbejderne i skatteforvaltningen, med henblik på at afbøde de ulemper, en flytning af tjenestested måtte medføre.

Administrations- og Servicestyrelsens hovedsynspunkter er uddybet og supple-ret i det følgende.

3.2 Større omorganisering

3.2.1 Det gøres gældende, at flytningen af sagsøgernes tjenestested skete som led i en generel omstrukturering, der omfattede et stort antal ansatte, og at der derfor var en videre grænse for, hvad sagsøgerne var forpligtet til at tåle, jf. UfR.2004.2104H og UfR.2011.5512/2H.

3.2.2 Flytningen af sagsøgernes tjenestesteder skete således som led i regerin-gens plan En skatteforvaltning i hele Danmark …, der havde en nær sammenhæng med regeringens plan Fra én til syv styrelser … . En skatteforvaltning i hele Dan-mark skulle i perioden frem til 1. januar 2021 tilføre ca. 1.500 arbejdspladser til byer uden for hovedstadsområdet og udgjorde en central del af regeringens plan Bedre Balance II, der i alt skulle flytte over 4.000 statslige arbejdspladser til byer uden for hovedstaden.

Planen hang nært sammen med planenFra én til syv styrelser … , der havde til

formål at gennemføre en gennemgribende omstrukturering af det danske skat-tevæsen gennem nedlæggelse af det daværende SKAT og oprettelsen af en ny myndighed, Skatteforvaltningen, bestående af syv selvstændige styrelser.

Planerne blev af regeringen anset som nødvendige for, at de nye styrelser kun-ne varetage deres opgaver …, og som et afgørende skridt for at genoprette dan-

skernes tillid til skattevæsenet …,og der var således tale om helt centrale æn-

dringer af skattemyndighederne.

3.2.3 Omstruktureringens betydning for, hvad sagsøgerne skulle tåle, ændres ikke af, at der ikke blev nedlagt hele tjenestesteder som led i omstrukturerin-gerne.

Skattemyndighederne bevarede rigtignok deres tilstedeværelse på de hidtidige lokationer, og der var reelt tale om, at aktiviteterne blev omorganiseret således, at de nye styrelser blev centraliseret på færre adresser.

Dette var imidlertid nødvendigt, idet skattemyndighederne i 2009 og 2013 hav-de nedlagt de hidtidige lokale skattecentrer, og i stedet oprettet specialiserede landsdækkende afdelinger uden en samtidig flytning af fysiske arbejdspladser. Medarbejderne i de specialiserede landsdækkende afdelinger var derfor place-ret i op til 25 forskellige byer og således i små faglige miljøer, der for manges vedkommende var placeret på anden adresse end nærmeste leder.

Flytningerne blev derfor struktureret på den måde, at man flyttede hele afde-linger således, at de kunne blive lagt fysisk sammen med ”søster-afdelinger” på en eller få adresser … .

Der var således tale om, at der på de fleste lokationer både blev fraflyttet og tilflyttet enheder og dermed medarbejdere, og der var derfor ikke tale om, at hele lokationer blev flyttet i den forstand, at skattemyndighederne helt opgav en fysisk lokation.

Dette ændrer imidlertid ikke på, at medarbejdere blev flyttet med deres afde-ling og opgaver, og der derfor ikke var tale om at udvælge individuelle medar-bejder til flytning.

3.3 Flytningernes gennemførelse og de foretagede vurderinger

3.3.1 Grundlaget for vurderingerne

Hver af de tre sagsøger blev undergivet en konkret individuel vurdering i for-hold til, om flytningen af tjenestested lå inden for tålegrænsen.

De fik alle meddelt flytningen med lange varsler, således at de havde god tid til at indrette sig på det ændrede tjenestested, og således at Administrations- og Servicestyrelsen var sikret tilstrækkelig tid til at behandle eventuelle indsigelser mod flytningerne, inden flytningerne skulle effektueres.

Administrations- og Servicestyrelsen gennemførte ændringerne af tjenesteste-der i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der var anvendt ved andre flytninger af statslige arbejdspladser som led i omstruktureringer (ekstrakten s. 85), herunder som udmeldt i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner …. 145).

Heri lå blandt andet, at Administrations- og Servicestyrelsen i overensstemmel-se med vejledningen ved beregning af den mertransporttid en flytning indebar, baserede sig på den mest effektive transportform, som oftest kørsel i bil, og at

transporttiden blev beregnet ved anvendelse af ruteplanlægningsværktøet Krak.dk, men dog således at der blev taget højde for individuelle forhold.

3.3.2 Anvendelsen af Krak.dk

Det gøres i den sammenhæng gældende, at Administrations- og Servicestyrel-sen var berettiget til at anvende Krak.dk til opgørelse af mertransporttiden. Krak.dk er et i retspraksis anerkendt værktøj til måling af kørselsafstand, og det gøres gældende, at Administrations- og Servicestyrelsen ved anvendelsen af Krak.dk har tilvejebragt retvisende estimater for den mertransporttid, flytnin-gerne indebar.

Sagsøgerne har ikke under denne sag godtgjort, at beregningerne fra Krak.dk er behæftet med fejl eller upræcise, eller at søgemaskinen Google Maps i alle til-fælde er mere præcis.

Præcist som tilfældet var i UfR.2011.2104H, har sagsøgerne under nærværende sag alene fremlagt opgørelser fra Google Maps over afstand og rejsetid uden nærmere redegørelse for, hvorfor disse varierer fra de rejsetider, der fremkom-mer ved anvendelse af Krak.dk.

Sagsøgernes blotte angivelse af, at der er forløbet mere end 10 år siden Højeste-rets dom refereret i UfR.2011.2104H, og at der i perioden er sket en udvikling af GPS-baseret overvågning af vejnettet, kan ikke anses som tilstrækkeligt til at anse Google Maps som mere retvisende i forhold til opgørelse af mertransport-tiden.

Det fastholdes derfor, at Krak.dk er mere præcis til at måle afstande og hermed også til at opgøre transporttid … .

Selvom Google Maps (eller andre ruteplanlægningsværktøjer) i højere grad end Krak.dk kan frembringe et øjebliksbillede af trafiksituationen på et givent tids-punkt, gør dette ikke Google Maps mere velegnet til at beregne mertransportti-den. Således vil der blive inddraget forbigående faktorer, ligesom der ikke tages hensyn til det væsentlige forhold, at medarbejderne i skatteforvaltningen har mulighed for fleksible møde- og gåtider.

3.3.3 Mest effektive transportform

Det gøres endvidere gældende, at Administrations- og Servicestyrelsen som udgangspunkt har været berettiget til at basere sin opgørelse af mertransportti-den under en forudsætning om anvendelse af den hurtigste transportform, der for alle sagsøgernes vedkommende var kørsel i egen bil.

Det er i den forbindelse som udgangspunkt arbejdsgiveren uvedkommende, hvordan medarbejderne tidligere har transporteret sig til arbejde, hvis det ikke

for den enkelte medarbejder var en væsentlig og for arbejdsgiveren kendelig forudsætning, at man alene ønskede at benytte andre transportformer, og det samtidig ikke var en umulighed at køre i egen bil.

3.3.4 Retningslinjer for mertransportforøgelse

De konkrete vurderinger af, om en påtænkt flytning af tjenestested lå udover, hvad en medarbejder skulle tåle, blev gennemført af Administrations- og Servi-cestyrelsens på baggrund af autogererende oversigter, der indeholdt oplysnin-ger om de enkelte medarbejdere, herunder anciennitet, nuværende tjenestested, fremtidige tjenestested, privatadresse, beregnet afstand i km. og transporttid i bil mellem privatadresse og nuværende henholdsvis fremtidige tjenestested … .

Oversigterne indeholdt tillige oplysninger om eventuelle særlige forhold, der gjorde sig gældende for den enkelte medarbejder, f.eks. tillidshverv, fleksjob, sygdom o.l. Oversigterne baserede sig i sagens natur alene på de oplysninger, som Administrations- og Servicestyrelsen var i besiddelse af om de enkelte me-darbejdere.

På baggrund af oversigterne foretog Administrations- og Servicestyrelsen en vurdering af, om de planlagte flytninger lå ud over, hvad medarbejderne skulle tåle, og man anvendte i den forbindelse overordnede retningslinjer, hvorefter overenskomstansatte og tidligere kommunale tjenestemænd skulle tåle en dag-lig forøgelse af deres transporttid til og fra arbejde på henholdsvis ca. 90 og ca. 120 minutter, hvis ikke andre forhold trak i anden retning.

Hertil kommer, at Administrations- og Servicestyrelsen i den samlede vurde-ring af hver enkelt medarbejders flytning inddrog kilometerforøgelsen som en skærpende eller lempende faktor i forhold til, om tålegrænsen var overskredet. Der var alene tale om retningslinjer og selv i det tilfælde, at landsretten måtte finde, at mertransporttiden overstiger 120 minutter for Sagsøger 3 og Sagsøger 1 og 90 minutter for Sagsøger 2, gøres det gældende, flytningerne ikke gik ud over, hvad sagsøgerne var forpligtet til at tåle.

I den sammenhæng gøres det i relation til Sagsøger 3 og Sagsøger 1 særligt gældende, at tålegrænsen skal ses i lyset af, at de overgik til an-sættelse som statstjenestemænd tilbage i 2005, hvorfor grænsen for hvor lang mertransporttid, de var forpligtede til at tåle, har udviklet sig over tid.

3.3.5 Betydningen af ledelsestiltag og fleksibilitet

Det gøres gældende, at der ved vurderingen af, om flytningen af tjenestested lå ud over, hvad sagsøgerne skulle tåle, skal tages hensyn til mulighederne for fleksibel arbejdstilrettelægge og iværksættelsen af særlige tiltag, der i væsentlig grad kunne reducere sagsøgernes transporttid og de ulemper, der måtte følge af det ændrede tjenestested.

For alle sagsøgerne gælder, at de i deres stillinger – også før Corona-pandemien – havde rig mulighed for fleksible møde- og gåtider og for hjemmearbejde. Hertil kommer, at Administrations- og Servicestyrelsen som led i flytningerne under En skatteforvaltning i Danmark iværksatte yderligere tiltag, der kunne af-bøde ulemperne ved forøget transporttid.

Der var således mulighed for at afbøde ulemperne ved flytning af tjenestested ved bl.a. hjemmearbejdsdage, distancearbejde, kompetenceudvikling, gradvis overgang til nyt job i skatteforvaltningen, udvidet fleksibel arbejdstilrettelæg-gelse og fastholdelsestillæg … .

Der blev afsat en pulje til finansiering af tiltagene, som faktisk blev anvendt og forøget …, og tiltagene blev kommunikeret til alle ledere og medarbejdere.

Medarbejderne modtog i det hele taget grundig information om deres mulighe-der i forbindelse med flytningen af tjenestesteder, og det blev klart tilkendegi-vet, at ledelsen forventede, at der kunne findes løsninger på de praktiske pro-blemer, som en flytning af tjenestested måtte indebære … . De tre sagsøgere kan ikke have været uvidende om de muligheder, der var til rådighed for at lette flytningen af tjenestested.

Endvidere gøres det gældende at det ved sagens vurdering også skal indgå, at sagsøgerne som konsekvens af deres opsigelser fraskrev sig muligheden for at indgå aftaler om fleksibel arbejdstilrettelæggelse blandt andet i form af hjem-mearbejdsdage, som også ville have haft en ikke uvæsentlig betydning for den samlede mertransporttid.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgerne fik forelagt konkrete til-bud, der yderligere medvirkede til at understøtte, at sagsøgerne de facto ikke ville opleve en forlængelse af deres daglige transport, som lå udover, hvad de skulle tåle, og at sagsøgernes afvisning af at indgå i dialog herom ikke skal komme Administrations- og Servicestyrelsen til skade.

3.3.6 Synspunkternes støtte i praksis

Det gøres gældende, at synspunkterne om anvendelse af mest effektive trans-portform, beregning af transporttid ved brug af Krak.dk samt betydningen af afbødende tiltag, er synspunkter, der er velkendte og generelt anvendt ved flytning af tjenesteder i staten.

Synspunkterne er anvendt ved flytning af andre statslige myndigheder …, er delvist omtalt i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning … og gjort gældende overfor B-siden (Akademikerne) i FV2017.0022 … .

Der er således ikke tale om, at der med Administrations- og Servicestyrelsens flytninger i nærværende sag, er introduceret nye synspunkter eller kriterier for flytning af medarbejdere.

3.4 Særligt vedr. Sagsøger 1

3.4.1 Det gøres gældende, at forøgelsen af den geografiske afstand mellem Sagsøger 1's bopæl og hans nye tjenestested i By 2 med deraf føl-gende mertransporttid ikke lå udover, hvad han skulle tåle, jf. tjenestemandslo-vens § 12.

3.4.2 Den af Administrations- og Servicestyrelsen udførte konkrete og individu-elle vurdering baserede sig på de oplysninger, der var tilgængelige vedrørende Sagsøger 1's ansættelsesforhold, og der var ikke særlige individuelle forhold, som talte for, at han skulle være undergivet en mere begrænset tåle-grænse, end hvad der gjaldt for andre tidligere kommunale tjenestemænd i form af en mertransporttid på ca. 60 minutter hver vej.

3.4.3 I den forbindelse gøres det særskilt gældende, at der ikke for Sagsøger 1's vedkommende forelå sådanne sociale hensyn som sygdom eller andet, der i den samlede vurdering kunne føre til, at tålegrænsen blev over-skredet, hvilket da heller ikke efterfølgende er blevet dokumenteret.

3.4.4 Administrations- og Servicestyrelsen foretog således en beregning af af-stand og transporttid mellem Sagsøger 1's bopæl og hidtidige ar-bejdssted i By 1 og sammenholdt disse med afstand og transporttid mellem bopæl og fremtidige arbejdssted i By 2, som med afsæt i Sagsøger 1's sædvanlige transportform i bil og ved anvendelsen af Krak.dk betød, at der ville blive tale om en forøget transporttid på ca. 57 minut-ter hver vej …, hvilket i sig selv lå indenfor de retningslinjer for mertransport, som Administrations- og Servicestyrelsen anvendte.

3.4.5 Denne vurdering understøttes yderligere af, at der ikke var faste møde- og gåtider i Sagsøger 1's enhed, hvorfor det var muligt både at møde og gå senere med henblik på at afstemme transporttiden til trafikken og dermed undgå myldretid som under hans hidtidige ansættelse, ligesom der også allere-de inden organisationsændringen kunne afholdes en ugentlig hjemmearbejds-dag, som Sagsøger 1 lejlighedsvis benyttede sig af.

3.4.6 I fortsættelse af meddelelsen fra Administrations- og Servicestyrelsen af 29. april 2019 …, hvorefter flytningen af tjenestestedet lå indenfor, hvad Sagsøger 1 skulle tåle, havde han en samtale med sin nærmeste leder, funktionsleder Vidne 5. I overensstemmelse med de særlige ledelses-værktøjer gældende for flytteperioden 2018-2020 … og i tillæg til de varierende mødetider tilbød Vidne 5 muligheden for en permanent udvidet brug af

hjemmearbejdsdage 2-3 dage ugentligt og indregning af transporttid i arbejds-tiden.

3.4.7 Da Sagsøger 1 afviste at indgå i en nærmere dialog om fast-holdelse med afsæt i kompenserende tiltag og blot henviste til mertransporttid i myldretiden uafhængig af varierende mødetider mv., var der ikke grundlag for at gå videre med udarbejdelse af et udkast til en aftale.

3.4.8 Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte den af Administrations- og Servicestyrelsen foretaget vurdering, som blev fastholdt efter møder med DTS … .

3.4.9 I tillæg hertil gøres det gældende, at Sagsøger 1's mulighed for at gøre brug af de forelagte kompenserende tiltag yderligere medvirkede til at understøtte, at han de facto ikke ville opleve en forlængelse af sin daglige transport, som lå udover, hvad han skulle tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12, ligesom hans afvisning af at indgå i dialog herom ikke skal komme Admi-nistrations- og Servicestyrelsen til skade.

3.5 Særligt vedr. Sagsøger 3

3.5.1 Det gøres gældende, at forøgelsen af den geografiske afstand mellem Sagsøger 3's bopæl og hendes nye tjenestested i By 1 med deraf følgende mertransporttid ikke lå udover, hvad hun skulle tåle, jf. tjenestemandslovens § 12.

3.5.2 Den af Administrations- og Servicestyrelsen foretagende konkrete og indi-viduelle vurdering baserede sig på de oplysninger, der var tilgængelige vedrø-rende Sagsøger 3's ansættelsesforhold, og der var ikke særlige individuelle forhold, som talte for, at hun skulle være undergivet en mere begrænset tåle-grænse, end hvad der gjaldt for andre tidligere kommunale tjenestemænd i form af en mertransporttid på ca. 60 minutter hver vej.

3.5.3 I den forbindelse gøres det særskilt gældende, at der ikke for Sagsøger 3's vedkommende forelå sådanne sociale hensyn som sygdom eller andet, der i den samlede vurdering kunne føre til, at tålegrænsen blev overskredet, hvilket da heller ikke efterfølgende er blevet dokumenteret.

3.5.4 Administrations- og Servicestyrelsen foretog således en beregning af af-stand og transporttid mellem Sagsøger 3's bopæl og hidtidige arbejdssted i By 3 og sammenholdt disse med afstand og transporttid mellem bopæl og fremtidige arbejdssted i By 1, hvilket ved transport i bil og under an-vendelsen af Krak.dk betød, at der ville blive tale om en forøget transporttid på ca. 33,5 minutter hver vej …, hvilket var væsentligt under de retningslinjer for mertransport, som Administrations- og Servicestyrelsen anvendte.

3.5.5 I den forbindelse gøres det gældende, at der for Sagsøger 3's vedkom-mende ikke har været tale om en væsentlig og for Administrations- og Servi-cestyrelsen kendelig forudsætning, at hun alene ville anvende cykel til trans-port til og fra tjenestestedet. Det var for Sagsøger 3 ikke en umulighed at køre i egen bil, da hun både havde kørekort, adgang til bil og i vist omfang også kør-te i bil på arbejde. På den baggrund gøres det gældende, at Administrations- og Servicestyrelsen var berettiget til at fastholde udgangspunktet om beregning af mertransporttid under anvendelse af den mest effektive transportform.

3.5.6 Sagsøger 3's stilling var forbundet med en høj grad af fleksibilitet. Der var således i Sagsøger 3's enhed ikke faste møde- eller gåtider, og det var så-ledes muligt for Sagsøger 3 at tilpasse sin møde- og gåtid med henblik på at afstemme sin transport til trafikken, ligesom det i enheden var accepteret og udbredt, at medarbejderne kunne arbejde hjemmefra. Det gøres gældende, at der skal tages hensyn til disse forhold ved vurderingen af, om tålegrænsen for Sagsøger 3 er overskredet.

3.5.7 I den forbindelse fastholdes, at Sagsøger 3 fra funktionsleder Vidne 4 modtog konkret information om de muligheder, der var for tiltag til at afbøde ulemperne ved flytningen af tjenestested, men at hun katego-risk afviste at indgå i dialog herom med henvisning til den isoleret betragtede længere daglige transporttid med offentlig transport, og det gøres også gæl-dende, at der skal lægges vægt herpå ved vurderingen af, om tålegrænse for Sagsøger 3 er overskredet.

3.6 Særligt vedr. Sagsøger 2

3.6.1 Det gøres gældende, at forøgelsen af den geografiske afstand mellem Sagsøger 2's bopæl og hendes nye tjenestested i By 1 med deraf føl-gende mertransporttid ikke udgjorde en væsentlig vilkårsændring, som hun ikke skulle tåle.

3.6.2 Den af Administrations- og Servicestyrelsen foretagende konkrete og indi-viduelle vurdering baserede sig på de oplysninger, der var tilgængelige vedrø-rende Sagsøger 2's ansættelsesforhold, og der var ikke særlige individu-elle forhold, som talte for, at hun skulle være undergivet en mere begrænset tålegrænse, end hvad der gjaldt for andre overenskomstansatte i form af en mertransporttid på ca. 45 minutter hver vej.

3.6.3 I den forbindelse gøres det særskilt gældende, at der ikke for Sagsøger 2's vedkommende forelå sådanne sociale hensyn som sygdom eller andet, der i den samlede vurdering kunne føre til, at tålegrænsen blev overskredet, hvilket da heller ikke efterfølgende er blevet dokumenteret.

3.6.4 Administrations- og Servicestyrelsen foretog således en beregning af af-stand og transporttid mellem Sagsøger 2's bopæl og hidtidige arbejdssted i By 3 og sammenholdt disse med afstand og transporttid mellem bopæl og fremtidige arbejdssted i By 1, hvilket ved transport i bil og under an-vendelsen af Krak.dk betød, at der ville blive tale om en forøget transporttid på ca. 31,5 minutter hver vej …, hvilket var væsentligt under de retningslinjer for mertransport, som Administrations- og Servicestyrelsen anvendte.

3.6.5 I den forbindelse gøres det gældende, at der for Sagsøger 2's ved-kommende ikke har været tale om en væsentlig og for Administrations- og Ser-vicestyrelsen kendelig forudsætning, at hun alene ville anvende offentlige transportmidler til transport til og fra tjenestestedet. Det var for Sagsøger 2 ikke en umulighed at køre i egen bil, da hun både havde kørekort, adgang til bil og i vist omfang også kørte i bil på arbejde. På den baggrund gøres det gældende, at Administrations- og Servicestyrelsen var berettiget til at fastholde udgangspunktet om beregning af mertransporttid under anvendelse af den mest effektive transportform.

3.6.6 Sagsøger 2's stilling var forbundet med en høj grad af fleksibilitet. Der var således i Sagsøger 2's enhed ikke faste møde- eller gåtider, og det var således muligt for Sagsøger 2 at tilpasse sin møde- og gåtid med henblik på at afstemme sin transport til trafikken ligesom det i enheden var ac-cepteret og udbredt, at medarbejderne kunne arbejde hjemmefra.

Sagsøger 2 anvendte de fleksible arbejdsformer i meget udstrakt grad og havde siden 2017 arbejdet flere arbejdsdage hjemmefra end fra kontoret … .

Det gøres gældende, at der skal tages hensyn til disse forhold ved vurderingen af, om tålegrænsen for Sagsøger 2 er overskredet.

3.6.7 I den forbindelse fastholdes, at Sagsøger 2 fra funktionsleder Vidne 4 modtog konkret information om de yderligere muligheder der var for tiltag til at afbøde ulemperne ved flytningen af tjenestested, men at hun kategorisk afviste at indgå i dialog herom med henvisning til den isoleret be-tragtede længere daglige transporttid med offentlig transport, og det gøres også gældende, at der skal lægges vægt herpå ved vurderingen af, om flytningen af tjenestested udgjorde en væsentlig vilkårsændring for Sagsøger 2. 3.6.8 Det gøres endvidere gældende, at der ved vurderingen af ændringen af Sagsøger 2's tjenestested ikke skal lægges vægt på det forhold, at hun i 2015 havde skiftet tjenestested fra By 6.

Sagsøger 2 accepterede flytningen af arbejdssted i 2015 …, og det bestri-des, at det i den forbindelse har været kendeligt for Administrations- og Servi-cestyrelsen (og tidligere SKAT), at Sagsøger 2 accepterede flytningen

under en forudsætning om, at transporttiden ikke blev yderligere forøget, hvil-ket ikke er dokumenteret.

Der er tværtimod tale om, at Sagsøger 2 i 2015 accepterede flytningen på vilkår om det nye tjenestested som almindeligt tjenestested underlagt de al-mindelige gældende vilkår for ansættelsen, og Sagsøger 2 har ikke haft grundlag for at antage, at hendes tjenestested ikke siden kunne blive ændret.

3.7 Forskelsbehandling

3.7.1 Det gøres gældende, at ingen af sagsøgerne har været udsat for forskels-behandling.

Sagsøgerne har hverken konkretiseret eller dokumenteret, hvordan de skulle være blevet forskelsbehandlet sammenlignet med andre medarbejdere.

3.7.2 Det bemærkes imidlertid, at samtlige medarbejdere i Sagsøger 3 og Sagsøger 2's afdeling (Afdeling 6) i By 3 blev på-lagt ændret arbejdssted i medfør af ledelsesretten og det blev således for ingen vurderet, at ændringen af arbejdssted gik ud over tålegrænsen … .

3.7.3 For Sagsøger 1's vedkommende bemærkes, at det for seks ud af 11 medarbejdere i hans afdeling (Afdeling 2) i By 1 blev vurderet, at ændringen lå udover hvad de skulle tåle, hvorfor de modtog en partshøring over påtænkt ændring af arbejdssted. For disse gjaldt imidlertid, at de enten fik forøget deres transporttid udover de retningslinjer, som Administrations- og Servicestyrelsen anvendte, eller at der gjorde sig særlige individuelle forhold gældende, som ikke var til stede hos Sagsøger 1 … .”

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har som biintervenient i det hele til-sluttet sig Administrations- og Servicestyrelsens anbringender.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er hverken i lovgivningen eller i overenskomster mv. taget stilling til, hvordan mertransporttiden skal opgøres, når der ved flytning af en medarbej-ders tjenestested skal forholdes til, om den pågældende skal tåle dette som led i den almindelige ledelsesret. Dette beror således på en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag.

Landsretten finder, at Administrations- og Servicestyrelsen ved denne vurde-ring har været berettiget til at tage udgangspunkt dels i transport i bil, dels i det tidsestimat, der følger af Krak.dk, jf. herved tillige UfR 2011.2104 H.

Der kan imidlertid alene være tale om et udgangspunkt, og en konkret, be-grundet indsigelse fra en medarbejder om individuelle forhold, herunder f.eks.

særlige helbredsmæssige forhold, hidtidigt kørselsmønster, adgang til bil, køre-kortsforhold og myldretidstrafik på strækningen, må derfor indgå i vurderin-gen af, om en flytning af arbejdsstedet er et forhold, som medarbejderen skal tåle.

Der må derfor i denne sag foretages en nærmere bedømmelse af de vurderin-ger, som Administrations- og Kompetencestyrelsen har foretaget i forhold Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 2 af, at flytninger-ne af de pågældendes arbejdssted lå inden for rammerne af den almindelige ledelsesret.

I en situation som den foreliggende, hvor kompensation for gener forbundet med flytningen er tilbudt lokalt uafhængigt af den overordnede personalemæs-sige beslutning om flytning i Administrations- og Servicestyrelsen, kan det ved vurderingen ikke tillægges nogen særlig vægt, at skatteforvaltningen i forbin-delse med den lokale anvendelse af ”ledelsesværktøjer” har ydet eller tilbudt kompensation for gener forbundet med flytningen i øvrigt.

Sagsøger 1

Det lægges til grund, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke har tillagt det vægt, at Sagsøger 1 som følge af flytningen af tjenestested fra By 1 til By 2 fremover ville skulle køre på tværs af København i tids-rum, hvor der er betydelig myldretidstrafik, med forlængelse af den reelle transporttid i forhold til opgørelsen, som følger af Krak.dk, til følge.

Som anført ovenfor finder landsretten, at et sådant forhold, hvor det er relevant, også bør indgå i vurderingen.

Landsretten finder, at der er tale om et forhold, som efter bevisførelsen, herun-der de af Sagsøger 1 foretagne beregninger af mertransporttiden, efter en samlet bedømmelse medfører en transporttid af en sådan længde, at det indebærer så væsentlige gener for ham, at det går ud over, hvad han skal tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12.

Landsretten tager derfor påstandene vedrørende Sagsøger 1 til føl-ge.

Sagsøger 3

Det lægges til grund, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke har tillagt det vægt, at Sagsøger 3 har oplyst, at hun ikke har mulighed for at anvende egen bil ved transport mellem bopæl og arbejdssted.

Som anført ovenfor finder landsretten, at dette forhold, hvor det er relevant, også bør indgå i vurderingen.

Landsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Sagsøger 3's forklaring om, at det ikke vil være muligt for hende at anvende egen bil ved transport mellem bopæl og arbejdssted.

Ved bedømmelsen af om en flytning af tjenestestedet fra By 3 til By 1 vil indebære en så væsentlig forøgelse af transporttiden mellem hendes bopæl i By 3 og det nye tjenestested, at det går ud over, hvad hun skal tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12, finder landsretten, at det ikke kan tillæg-ges vægt, at hun hidtil har kunnet anvende cykel til og fra arbejde.

Efter en samlet bedømmelse af den geografiske afstand mellem hendes bopæl og det nye tjenestested i By 1 og oplysningerne om adgangen til offent-lig transport finder landsretten imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Administrations- og Servicestyrelsens vurdering, hvorefter Sagsøger 3's gener ved flytningen ikke er gået ud over, hvad hun ansættelses-retligt skal tåle inden for rammerne af tjenestemandslovens § 12. I denne vurde-ring er det også indgået, at Sagsøger 3 på flyttetidspunktet havde været statsligt ansat tjenestemand siden 1. november 2005, hvor hun overgik fra en kommunal tjenestemandsansættelse, med de ændringer, som dette indebærer i forhold til muligheden for at foretage geografiske ændringer af tjenestested.

Landsretten frifinder derfor Administrations- og Servicestyrelsen for påstande-ne vedrørende Sagsøger 3.

Sagsøger 2

Det lægges til grund, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke har tillagt det vægt, at Sagsøger 2 har oplyst, at hun ikke har mulighed for at anvende egen bil ved transport mellem bopæl og arbejdssted.

Som anført ovenfor finder landsretten, at dette forhold, hvor det er relevant, også bør indgå i vurderingen.

Landsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Sagsøger 2's forklaring om, at det ikke vil være muligt for hende at anvende egen bil ved transport mellem hendes bopæl i By 13 og det nye arbejdssted i By 1.

Ved bedømmelsen af, om der er tale en væsentlig stillingsændring finder lands-retten, at det også må tillægges en vis vægt, at den overenskomstansatte Sagsøger 2 med virkning pr. 1. november 2015 fik ændret sit tjenestested fra By 6 til By 3, og at hun således allerede én gang tidligere er blevet for-flyttet.

Efter en samlet bedømmelse af generne, herunder oplysningerne om varighe-den af den reelle transporttid mellem hendes bopæl og det nye tjenestested i By 1 ved brug af offentlig transport, finder landsretten herefter, at der er tale om en så væsentlig ændring i hendes ansættelsesforhold, at det kan si-destilles med en opsigelse af hende.

Landsretten tager derfor påstandene vedrørende Sagsøger 2 til følge.

Konklusion og sagsomkostninger

Det følger af det ovenfor anførte, at landsretten tager de påstande til følge, som angår Sagsøger 1 og Sagsøger 2, mens Administrations- og Servicestyrelsen frifindes for de påstande, der er nedlagt vedrørende Sagsøger 3.

Efter sagens udfald skal Administrations- og Servicestyrelsen i delvise sagsom-kostninger betale 75.000 kr. til Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3. I beløbet indgår 2.394 kr. til dækning af to tredjedele af den af-holdte udgift til retsafgift, og det resterende beløb er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og karakter.

THI KENDES FOR RET:

Administrations- og Servicestyrelsen skal anerkende, at styrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at tjenestemand Sagsøger 1's arbejdssted Adresse 1, By 1, blev flyttet til Adresse 2, By 2, indebærer en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjeneste-sted, at det går ud over, hvad Sagsøger 1 skal tåle i medfør af tje-nestemandslovens § 12.

Administrations- og Servicestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger 1 med virkning fra 1. januar 2020 er berettiget til egenpension efter tjenestemand-spensionslovens § 2, stk. 1, uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter tjene-stemandspensionslovens § 6, stk. 6.

Administrations- og Servicestyrelsen skal til Sagsøger 1 fra 1. janu-ar 2020 betale et beløb svarende til det førtidspensionsfradrag, der hver måned er fradraget i Sagsøger 1's egenpension, med tillæg af procesrente fra hver ydelses udbetalingstidspunkt.

Administrations- og Servicestyrelsen skal anerkende, at styrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at overenskomstansatte Sagsøger 2's arbejdssted

Adresse 3, By 3, blev flyttet til Adresse 1, By 1, inde-bærer en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl og nyt tjenestested, at det er en væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, der kan si-destilles med en opsigelse af Sagsøger 2's ansættelsesforhold.

Administrations- og Servicestyrelsen skal til Sagsøger 2 betale 132.136,44 kr. i fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a med tillæg af proces-rente fra datoen for sidste lønudbetaling den 31. oktober 2019.

Administrations- og Servicestyrelsen frifindes for de påstande, der er nedlagt vedrørende Sagsøger 3.

I sagsomkostninger skal Administrations- og Servicestyrelsen inden 14 dage betale 75.000 kr. til Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skattefor-bund som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-06-2024 kl. 12:47

Modtagere: Biintervenient CO10 - Centralorganisationen af 2010, Biintervenient Akademikerne, Sagsøger 1, Biintervenient Offentligt Ansattes Organisationer, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Biintervenient Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Sagsøgte Administrations- og Servicestyrelsen, Biintervenient LÆRERNES CENTRALORGANISATION

Sag om, hvorvidt styrelsen har været berettiget til at ændre medarbejderes tjenestesteder i forbindelse med en ændret organisering, herunder stillingtagen til den anvendte fremgangsmåde ved vurdering af mertransporttid som følge af ændringerne

Sagens oplysninger

Dom

Øvrige sagsoplysninger