Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 2. maj 2024 af Østre Landsrets 13. afdeling
(landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Louise Saul og Micelle Hegner (kst.) med næv-ninger).
13. afd. N nr. S-993-23:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 2
(cpr.nr. Født 1983)
(advokat Jakob Buch-Jepsen, besk.)
2) Tiltalte 1
(cpr.nr. Født 1989)
(advokat Karoline Døssing Normann, besk.)
Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 28. marts 2023 (2409/2022) er anket af ankla-gemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet, dog således at der i forhold 1 for så vidt angår Tiltalte 1 alene dømmes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og at der i forhold 2 for så vidt angår begge de tiltalte alene dømmes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte 2 og Tiltalte 1 har påstået stadfæstelse af byrettens frifindende dom.
Anklagemyndigheden har for landsretten principalt gjort gældende, at det er Tiltalte 2, der aktivt har udøvet den i forhold 1 og 2 beskrevne vold, samt at Tiltalte 1 har tilsidesat sin omsorgs- og handlepligt ved ikke at gribe ind over for den i forhold 1 og 2 beskrevne vold og derfor skal dømmes for passiv medvirken til vol-
- 2 -
den. Subsidiært har anklagemyndigheden gjort gældende, at begge de tiltalte har haft det fornødne forsæt til vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, og at den af de tiltalte, der ikke selv har udøvet volden, har haft et sådant kendskab til, at børnene blev udsat for vold, at den pågældende tiltalte har tilsidesat sin omsorgs- og handlepligt ved ikke at gribe ind.
Bistandsadvokaten har for Forurettede 1 gentaget påstanden om, at de tiltalte in solidum pålægges at betale erstatning for begravelsesudgifter på 1.015 kr. med forrentning fra den 8. april 2023, idet det er oplyst, at udgiften skulle være afholdt af Tiltalte 1's far.
Bistandsadvokaten har endvidere for Forurettede 2 gentaget påstanden om, at de tiltalte in solidum pålægges at betale godtgørelse for svie og smerte for perioden Dato 2020 til 31. december 2020 med et beløb, der nu opgøres til 35.420 kr., godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 75.000 kr. og godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 50.000 kr., i alt 160.420 kr. med forrentning fra den 8. april 2023.
De tiltalte har hver især påstået frifindelse for de nedlagte påstande om erstatning og godt-gørelse og har endvidere bestridt opgørelsen af kravene.
Anklagemyndigheden har gentaget den i byretten nedlagte påstand om frakendelse af arve-ret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, for så vidt angår Forurettede 1, men har fra-faldet påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 2, for så vidt angår Forurettede 2.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne vicestats-obducent Vidne 5, sygeplejerske Vidne 1, læge Vidne 13, sygeplejerske Vidne 23, overlæge Vidne 3, Vidne 6, Vidne 7 og børnelæge Vidne 15.
De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 4, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 14, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 24 og Vidne 25 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
- 3 -
Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun i dag har et godt liv på trods af det, der er sket. Hun bor fortsat på Landsdel sammen med sin kæreste og arbejder fuld tid i en mindre virksomhed. Forurettede 2 bliver snart 4 år og har det godt, men hun savner sin mor i hverdagen. Forurettede 2 er fortsat i pleje hos sin mormor og dennes mand, og hun har samvær med Forurettede 2. Tiltalte 2 har også samvær med Forurettede 2.
Graviditeten var ikke planlagt, men hun og Tiltalte 2 glædede sig over, at de nu skulle skabe en familie sammen. Hendes glæde var blandet med bekymring, fordi hun ventede tvillin-ger, og det kunne blive vanskeligt. Hun forberedte sig så grundigt som muligt på at blive mor. Som forklaret i byretten gik hun også til psykolog. De gik begge hjemme under Co-rona, men Tiltalte 2 var allerede i januar 2020 blevet sygemeldt fra sit arbejde på grund af stress. Måske var hun lidt nervøs for, om det blev for meget for Tiltalte 2 at blive far til tvil-linger.
Selve fødslen gik godt, og der var tale om to smukke tvillingepiger. Hun var lykkelig, glad og lettet. Både hun og Tiltalte 2 var indlagt til den 5. august 2020. De blev udskrevet ved middagstid. Det er rigtigt, at hun dagen efter skrev en besked til Tiltalte 2 om, at han skulle komme hjem. Det var fordi, han var blevet overtræt og havde forladt hjemmet. Hun fandt det egoistisk bare at gå på den måde. Hun husker, at hun var vred over det. Hun kunne godt forstå, at der var brug for en pause, men det var måden, det skete på, der gjorde hende utryg.
Det var planlagt i forvejen, at hendes mor skulle være hos dem de første 14 dage, og hen-des svigermor var der også en hel del, så de fik meget hjælp i begyndelsen. Sundhedsple-jersken kom også en af de første dage, efter de var kommet hjem. Hun mener, at de talte med sundhedsplejersken om, at det kunne være intenst, og at de skulle sørge for at give hinanden pauser. Hun husker ikke, om sundhedsplejersken brugte et ord som ruskevold, eller talte om, at noget sådan kunne ske i afmagt. Hun var heller ikke på det tidspunkt for-trolig med fagterminologien. Det blev hun først under afhøringerne i børnehuset på et langt senere tidspunkt.
Som forklaret i byretten blev det sådan, at de lidt opdelte pigerne mellem sig, da de blev alene med dem efter de første 14 dage. Tiltalte 2 påtog sig at tage sig mest af Forurettede 1, som græd mere end Forurettede 2 om natten. Det kan godt passe, at hun har forklaret til politiet, at
- 4 -
Tiltalte 2 bedst kunne håndtere Forurettede 1's gråd, og at han fandt Forurettede 2's gråd irriterende. Det var dog stadig sådan, at de begge tog sig af begge piger.
Tiltalte 2's bevægelser med børnene var lidt mere hurtige og mekaniske end hendes egne. Hun tror, at det var fordi, Tiltalte 2 generelt bare var træt. De talte om, hvordan man eksempelvis skulle lægge pigerne til at sove, men hun havde nogle gange en følelse af, at hun var for kontrollerende eller for pylret. Tiltalte 2 sagde tit, at hun skulle slappe lidt af, og at han havde styr på det. Hun følte, at han ikke tog ordentligt ansvar for sig selv, fordi han ikke sørgede for at få sovet. Derfor syntes hun måske heller ikke, at han tog ordentligt ansvar for børne-ne. Som forklaret var hun nervøs for, at han skulle falde i søvn med børnene. Hun fasthol-der dog, at hun opfattede Tiltalte 2 som en god og kærlig far. Hendes svigermor og mor be-kræftede hende også hele tiden i den opfattelse. Hun accepterede Tiltalte 2's måde at gøre tin-gene på, men hun følte også, at han var endt i en slags zombietilværelse. Hun ville ikke virke for hysterisk ved at være for kontrollerende, og hun synes heller ikke, at hun rent faktisk var hysterisk.
Den 17. september 2020, hvor hun ringede til sin mor, var der tale om, at Tiltalte 2 havde en slags break down og pludselig sagde, at han ikke ville være med mere. Hun husker ikke, hvem af pigerne han kom ind med, da han sagde, at han ikke kunne mere, men hun mener, at det var Forurettede 2. Hendes første indskydelse var, at hun ville flytte til Landsdel med piger-ne, hvis han ikke ville være med mere. Der var ikke sket noget særligt den pågældende dag bortset fra, at hun vist havde været ude at gå tur med pigerne. Det var altid hende, der gik tur med pigerne om eftermiddagen. Det gjorde hun nok hver anden dag for at give Tiltalte 2 mulighed for at sove om eftermiddagen. Selvom han fik muligheden, benyttede han sig ikke af det, men valgte at sidde og ryge eller spille i stedet for. Han sagde, at det var hans måde at slappe af på.
Foreholdt at hun til politiet skulle have forklaret, at hun den pågældende dag fik ordnet bryn, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at det var den dag. Det var på Område 2 i nærheden af bopælen, og hun havde ikke pigerne med. Pigerne græd, da hun gik, men Tiltalte 2 sagde, at han havde styr på det, og at hun bare kunne tage derhen. Hun husker, at pigerne sov, da hun kom tilbage. Det er rigtigt, at hun efterfølgende på grund af alt det, der skete, har tænkt over, om Tiltalte 2 i afmagt den pågældende dag kunne have rusket pi-gerne. Det var en dag, hvor pigerne havde grædt lidt mere, og hvor Tiltalte 2 alligevel havde sagt, at hun bare kunne gå. Hun har gjort sig rigtig mange tanker, men det er alt sammen sket som efterrationalisering.
- 5 -
Det kan godt passe, at det var den 17. august 2020, hvor hun optog et foto, at hun første gang opdagede et blåt mærke på en kind. Nogle dage efter opdagede hun ridsen på Forurettede 1's kind. Hun kontaktede sin mor og svigermor om begge dele. Hun koblede det aldrig til, at det kunne være vold. Hun talte også med Tiltalte 2 om de blå mærker. Det var nok mest hende, der opdagede, hvis der var et mærke af en slags. Hun oplevede, at Tiltalte 2 var un-drende, men ikke bekymret på samme måde som hende selv. Han tog nok lidt let på det, som han gjorde med mange ting, når han bad hende om at slappe lidt af.
Hun talte også med sundhedsplejersken om blå mærker, men det kan godt passe, at det først var i september. Hun tænkte på, om det kunne være arveligt, fordi hun selv nemt får blå mærker. Hun husker, at sundhedsplejersken ret kategorisk sagde, at små børn ikke får blå mærker, og at det skulle de holde øje med.
Foreholdt chatbesked nr. 328 af 9. september 2020 har tiltalte forklaret, at hun skrev til sin svigermor om, at hun skulle til psykolog dagen efter, og at hun spurgte, om svigermor ville komme forbi imens. Instinktivt havde hun mere ro på, hvis farmor også var der, når hun var væk hjemmefra.
Den 10. september 2020, hvor hun skrev til sundhedsplejersken angående en rift i Forurettede 1's mund, var der tale om, at hun havde ligget sammen med Forurettede 2 i soveværelset, og at Tiltalte 2 havde været i det andet værelse med Forurettede 1, som havde grædt en del. Tiltalte 2 kom ind og viste hende, at Forurettede 1 blødte fra munden. Hun blev bange og tænkte, om det kunne være noget med Forurettede 1's mave, der var årsagen. Det var ikke en voldsom blødning på nogen måde, men der sad lidt blod i mundvigen på Forurettede 1. De aftalte, at de ville tage til lægen med Forurettede 1 næste dag. Det var Tiltalte 2, der tog Forurettede 1 til lægen, som ikke fandt noget usædvanligt.
Hun tænkte på intet tidspunkt på vold, eller at skaderne kunne være påført pigerne. Det var især om natten, at pigerne græd. Der var gode dage ind imellem, hvor de kunne have gæ-ster, og hvor der ikke var noget særligt med pigerne. Det var meget forskelligt. Hun hu-sker, at hun i midten eller slutningen af september 2020 var på en tur med sin mor til Fi-sketorvet, hvor de bl.a. var inde for at skifte pigerne i puslerummet, og hvor hendes mor på et tidspunkt sagde, at hun aldrig havde oplevet børn, der græd så meget. De talte om, at det måtte være fordi, de var så små. Hendes mor havde heller ikke selv oplevet at have tvillin-ger.
- 6 -
Det var den 2. oktober 2020, at hun og Tiltalte 2 var i Frederiksberg Centret med pigerne, og hvor Tiltalte 2 på et tidspunkt holdt hårdt fast om Forurettede 2, mens han forsøgte at få hende til at tage flasken. Hun husker, at det ikke føltes afslappet, og at den dame, der selv sad og am-mede ved siden af, nok opfattede det som ublidt. Hun tilbød at overtage Forurettede 2. Hun så en frustreret far, men ikke en voldelig far. Forurettede 2 ville ikke spise, og som forklaret i byretten fortsatte det, og hun endte med at tage på hospitalet med Forurettede 2 senere på dagen. Det var ved 17- eller 18-tiden. På hospitalet blev hun taget alvorligt, og de ville kigge nærmere på Forurettede 2. Hun blev beroliget. Hun følte ikke, at der var noget akut eller alvorligt galt med Forurettede 2, selvom de i måske 4 dage forud for indlæggelsen havde været særligt opmærksomme på, at Forurettede 2 ikke spiste, som hun skulle.
Det var sent på eftermiddagen den 3. oktober 2020, at Tiltalte 2 kom ind på hospitalet med Forurettede 1, og hvor hun kastede op. Det er rigtigt, at man på foto kan se, at Forurettede 1 havde et blåt mærke på højre kind. Det var ikke noget, som tiltalte lagde mærke til. Fordi hun havde oplevet, at Tiltalte 2 var faldet i søvn med Forurettede 1 på brystet nogle gange, og at Tiltalte 2 kunne sove så tungt, at han var svær at vække, følte hun en utryghed ved, at de skulle være alene hjemme. Hun ville derfor helst have, at de også skulle komme ind til hospitalet. Hun havde bedt Tiltalte 2 om at lægge Forurettede 1 fra sig, når han lagde sig på sofaen.
Det var hende, der trykkede på alarmknappen den 6. oktober 2020, da Tiltalte 2 tog Forurettede 1 op og sagde, at hun var bevidstløs. Hun husker, at hun hørte en lyd fra Forurettede 1, og at Tiltalte 2 gik hen og tog hende op. Børnene lå sammen og sov. Det var et pænt stort lokale, og hun mener, at der var toilet på stuen. Det var nok rettelig den 5. eller 6. oktober, at Forurettede 1's hoved skulle have været scannet. Som forklaret i byretten var hun under indlæggelsen op til den 6. oktober 2020 stort set hele tiden i nærheden af børnene. Hun forlod kun kort-varigt stuen for at købe noget i 7-Eleven eller gå på toilettet. Hun bemærkede ikke noget som helst i forhold til Tiltalte 2's omgang med pigerne. Tiltalte 2 var væk fra stuen, når han skul-le ryge, og hun husker også, at han på et tidspunkt gik ud for at ringe til sin mor.
Hun kan fortsat ikke se, at der kan være sket voldsudøvelse på hospitalet. Hun gætter på, at det alt sammen må være sket om natten, når Tiltalte 2 har været alene med børnene, og at det er foregået forud for indlæggelsen.
Hun har på intet tidspunkt set Tiltalte 2 ruske pigerne. Hun har i grundlovsforhøret forklaret om, at hun 1-3 gange har set Tiltalte 2 vugge Forurettede 1 for hårdt, men der var ikke tale om
- 7 -
”rusk” . Hun har også demonstreret det over for politiet. Det er muligt, at hun også har de-monstreret det i grundlovsforhøret, men hun husker det ikke nærmere. Det var på tidspunk-ter, hvor Tiltalte 2 var irriteret. Hun greb ind over for det, når det skete.
Hun googlede mange ting, og det gjorde hun mest på egen hånd. Kun enkelte gange skete i det fællesskab med Tiltalte 2. Hun talte især med andre tvillingemødre om problemerne. Tiltalte 2 syntes nok ofte, at det var for meget med hendes søgninger på nettet. De kunne da også ind imellem grine lidt af, at hun kørte sig selv lidt op. Generelt var hun mere bekymret for pigerne end Tiltalte 2. Hun kunne nævne det for ham, og han var bestemt ikke ligeglad. Han tog med til lægebesøg og stillede spørgsmål. Hun oplevede ikke altid, at de blev taget al-vorligt, når de tog til lægen med pigerne. Den praktiserende læge slog problemerne hen med henvisning til, at det var for tidligt fødte tvillinger.
Det er rigtigt, at hun har oplevet Forurettede 1 græde hjerteskærende som om, der virkelig var noget galt. De var overbeviste om, at det var noget med maven, der var galt. Det var også derfor, hun optog en video af Forurettede 1, mens hun græd. Hun sendte videoen til Tiltalte 2, så han kunne vise den til lægen. Lægen så aldrig videoen. Ifølge Tiltalte 2 havde lægen under-søgt Forurettede 1's mave og sagt, at alt var i orden.
Det er rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at hun havde svært ved at forstå, at det var sket flere gange, at Tiltalte 2 havde rusket pigerne. Det kunne måske i overtræthed være sket en enkelt gang, men det har taget hende flere år at forstå, at det må være sket flere gange.
Foreholdt samtale af 15. december 2020 mellem tiltalte og hendes mor har tiltalte forklaret, at hun blev løsladt nogle uger før Tiltalte 2 og var bange for at blive fundet medskyldig. Hun håbede på, at Tiltalte 2 ville erkende, hvad han havde gjort.
Foreholdt samtale af 17. december 2020 mellem tiltalte og hendes mor har tiltalte forklaret, at de talte om det samme. Hun sagde, at drømmescenariet var, at de begge blev frifundet, men at Tiltalte 2 så fik noget hjælp. Hun ønskede ikke, at han skulle i fængsel og straffes for noget, der var sket i afmagt. Hun havde stadig ikke helt forstået, hvad der var sket.
Foreholdt samtale af 18. december 2020 mellem tiltalte og Person 14 har tiltalte forkla-ret, at Person 14 er hendes mors veninde og samtidig en alternativ behandler, som hun har talt med gennem mange år. Hun talte med Person 14 om, hvorfor Tiltalte 2 benægtede, hvad der var
- 8 -
sket. Hun forsøgte at forstå, at det kan være svært at erkende at have gjort noget så forfær-deligt.
Foreholdt samtale af 2. december 2020 mellem tiltalte og hendes bror Person 7, samtale af 3. december 2020 mellem tiltalte og hendes mor og samtale af 9. december 2020 mellem tiltalte og Person 7, har tiltalte forklaret, at hun på det tidspunkt omtalte Forurettede 1's død som ”ulykken” . Hun var stadig i tvivl om, hvad der egentlig var sket, og håbede på, at man ville finde en forklaring på skaderne, som ikke var vold.
Foreholdt samtale af 13. januar 2021 mellem tiltalte og Person 14 har tiltalte forklaret, at Tiltalte 2 efter sin løsladelse begyndte at kaste skylden på hende. Hun har talt med både psykolog og politiet om, hvordan hun selv har håndteret børnene, og om der har været noget, som har kunnet påføre dem skade. Hun tvivlede på sig selv og sin egen virkelighedsopfattelse. Det var en lang proces, og Tiltalte 2's meget sikre udmeldinger om, at han ikke havde nogen skyld, gjorde det sværere for hende.
Hun var blevet i tvivl om, hvad der var op og ned, og derfor var der tale om, at hun gen-nemtænkte og undersøgte sine egne handlinger nærmere. Hun gennemtænkte alle mulige situationer inde i sit hoved. Hun så indad og forsøgte at forstå, hvad der kunne være sket. Hun havde ikke kontakt med Tiltalte 2, men hun var klar over, hvad Tiltalte 2 havde fortalt til politiet, og Tiltalte 2 virkede så upåvirket i forskellige situationer. Tiltalte 2's væremåde påvirke-de både hende og hendes mor, som også kunne komme i tvivl om Tiltalte 2's skyld. Hun var under et ekstremt pres, mens hun sad varetægtsfængslet, og det fortsatte hun med at være i længere tid efter løsladelsen. Det var en lang proces. Hun talte med psykologer, veninder og familie om det hele. Hun har imidlertid aldrig været i tvivl om, at hun aldrig har været i en afmagtssituation i forhold til børnene. Hun har aldrig været udadreagerende, og hun har aldrig udøvet vold mod pigerne.
Foreholdt samtale af 17. januar 2021 mellem tiltalte og hendes mor og samtale af 20. janu-ar 2021 mellem tiltalte og veninden Vidne 17 har tiltalte forklaret, at de talte om, hvad der måtte være sket om natten og om, at det var mærkeligt, at ingen sundhedspersoner havde opdaget noget. Hun følte skyld over, at hun ikke selv havde opdaget volden. Hun fik på et tidspunkt det indtryk, at de hos politiet tænkte om hende, at hun nok altid havde troet på det bedste i folk og håbet på, at det nok skulle gå.
- 9 -
Foreholdt spørgeskemabesvarelserne af 23. september 2020 har tiltalte supplerende forkla-ret, at det er rigtigt, at hun var presset. Hun havde i princippet tre børn, hun skulle tage sig af, fordi Tiltalte 2 var, som han var. Hun havde været udmattet og måske grådlabil, men hun var ikke depressiv. Hun havde heller ikke angstanfald, men hun havde følelsen af at være anspændt og overbekymret uden grund. Hun havde en samtale med sundhedsplejersken om besvarelserne.
Som forklaret i byretten var Tiltalte 2 alene med pigerne 12 dage efter fødslen, mens hun var hos gynækologen. Derudover var han alene med dem den dag, hun skulle have ordnet bryn, og han var alene hjemme med Forurettede 1 fra den 2. oktober til næste dag, hvor de tog på hospitalet. Derudover var han alene med pigerne om dagen, mens hun eksempelvis var i vaskekælderen eller satte barnevognen i kælderen, ligesom han havde pigerne typisk en ad gangen alene om natten. Der var et ekstra rum mellem soveværelset og stuen, men der var altid åbne døre.
De havde besøg af veninder og familiemedlemmer, men hun og Tiltalte 2 var begge i lejlig-heden hele tiden i hele perioden. Ingen andre end mormor og farmor var alene med piger-ne. Hun har ikke på nogen måde påført børnene skade, og hun kan ikke pege på andre end Tiltalte 2.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at de kom hjem fra hospitalet den 5. august 2020 med børnene. Det havde været hårdt på hospitalet, og han følte sig smadret. Det var nok derfor, at han forlod hjemmet i en halv times tid den 6. august. Han undskyldte over for Tiltalte 1, da han kom hjem.
Det kan godt passe, at sundhedsplejersken kom den 7. august 2020. Han husker ikke speci-fikt, hvad de talte om. Det er muligt, at det blev nævnt, at han havde forladt lejligheden dagen forinden. De talte generelt om, at det kunne være hårdt at have tvillinger. Han kan også godt huske, at sundhedsplejersken talte om afmagtssituationer. Det var en generel vejledning, men selvfølgelig havde hun nok bidt mærke i, at han havde været væk fra lej-ligheden dagen før.
Han og Tiltalte 1 havde løbende en dialog om tingene, herunder de blå mærker, og når Tiltalte 1 søgte oplysninger på nettet, var det altid om noget, de havde talt om. Han foretog også selv søgninger, men det var mest Tiltalte 1, der gjorde det. Det kan derfor godt passe, at hun har
- 10 -
haft flere søgninger på sin telefon end han. De var fælles om det hele, herunder når der blev ringet til lægen mv.
Når man er træt, har man mindre overskud, og så kan tingene gå lidt hurtigere. I en svær situation kan han måske have lagt pigerne lidt hurtigt og mindre omsorgsfuldt, men der er på ingen måde tale om, at han har taget uansvarligt fat i børnene. Det er hårdt at få børn, men det er ikke et rigtigt billede, at han konstant var træt og stresset.
Han husker tydeligt episoden med næsedråberne som omtalt af Vidne 6. Både han og Tiltalte 1 var til stede, og de var efterfølgende enige om, at Vidne 6 havde overreageret i situationen. Vidne 6 både græd og råbte op, og det var også grænseoverskridende for dem. Det var ham, der skulle give dråberne, fordi Tiltalte 1 ikke ville gøre det.
Forevist foto af Forurettede 1 optaget den 11. august 2020 har tiltalte forklaret, at han ikke hu-sker at have set en skramme ved højre næsebor. Han husker ikke, om Forurettede 1 havde røde mærker i ansigtet, da hun blev født.
Forevist foto af Forurettede 1 optaget den 18. august 2020 har tiltalte forklaret, at han husker det blå mærke på venstre side af hagen, men ikke hvad han og Tiltalte 1 nærmere talte om vedrø-rende dette mærke.
Forevist foto fra video af Forurettede 1 optaget den 4. september 2020 har tiltalte forklaret, at han og Tiltalte 1 troede, at Forurettede 1 havde dårlig mave. Han husker ikke, om Forurettede 1 havde grædt uafbrudt den pågældende nat som omtalt i chatbesked nr. 302 af 4. september 2020 kl. 9.13 fra Tiltalte 1 til Vidne 6.
Den 10. september 2020 opdagede han riften i Forurettede 1's mund. Han opdagede lidt blod, mens han gik rundt med hende og rokkede hende. Han vækkede straks Tiltalte 1, og de talte om, hvad det kunne være. Tiltalte 1 begyndte at undersøge det nærmere. Han mener ikke, at der var tale om gylp med blod, som det er formuleret i den chatbesked, Tiltalte 1 senere sam-me dag sendte til en veninde.
Foreholdt kontinuationsnotat af henholdsvis 10. og 11. september 2020 fra Hvidovre Hos-pital vedrørende Forurettede 1 har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have fortalt om hver-ken opkast med blod eller blod i gylp. Sådan husker han det heller ikke i dag, men det må jo være rigtigt, når det står i notaterne.
- 11 -
Den 14. september 2020 var der tale om, at de opdagede nogle ridser på Forurettede 1's kind som vist på foto. Pigerne lå i hver sin lift, som han bar dem op i, når Tiltalte 1 var kommet hjem med barnevognen. Først da han kom op i lejligheden, tog han dem op af deres lift. Han tog dem ikke hårdhændet op, og han kan ikke på nogen måde have givet Forurettede 1 sådanne kradsemærker. Han husker ikke, om de havde huer på. Han mener ikke, at de sædvanligvis havde legetøj liggende i liften. Der var tale om få minutter, før Tiltalte 1 også var oppe i lej-ligheden. Det gav mening for ham, at mærkerne kunne skyldes en lynlås.
Han følte sig træt og presset. Det gjorde de begge to. Han sov måske 4-5 timer om natten, men der var ikke tale om sammenhængende søvn. Som forklaret i byretten kan han godt se, at han burde have været bedre til at få sovet om dagen. Han fortryder også den time out, han tog den 17. september 2020, hvor han sagde noget om, at han gav op. Der var igen tale om, at han forlod hjemmet, og det skulle han selvfølgelig have spurgt Tiltalte 1 om lov til. Han var hjemmefra i maksimalt tre kvarter. Han husker ikke, om han kom hjem til sovende eller skrigende børn. Han blev efterfølgende lidt flov over det. Han mener ikke, at han talte med sundhedsplejersken om, at han var træt og presset, da hun kom samme dag. Han fandt det ikke relevant at nævne det på det tidspunkt. Han husker ikke, at der skulle have været dårlig stemning den 18. september 2020. Det kan godt passe, at Forurettede 2 i den weekend havde en periode, hvor hun ikke rigtig ville spise. Det gik i sig selv igen, men det var de samme symptomer, der kom tilbage senere.
Foreholdt sundhedsplejerskens notat af 17. september 2020 om, at forældrene ”har oplevet at Forurettede 1 har haft flere blå mærker ”, har tiltalte forklaret, at han selvfølgelig husker, at de talte om Forurettede 1's blå mærker. Han og Tiltalte 1 var ikke i tvivl om, at det ikke var normalt, at små børn får blå mærker. De kunne ikke forstå, hvor de kom fra. Han ville i dag ønske, at han havde gjort mere.
Normalt sad han på altanen, når han skulle ryge. Han havde lukket dør men åbent vindue, så han kunne høre børnene, hvis de græd. Han havde på et tidspunkt et blodsprængt øje, som han tog til lægen med. Ellers var han hjemmefra, når han handlede ind. Det gjorde han oftere end Tiltalte 1.
Han husker, at de på et tidspunkt blev bekymrede over, at Forurettede 1's hoved var blevet lidt asymmetrisk. Det var noget, de forfulgte.
- 12 -
Børnene var ofte meget kede af det op mod indlæggelsen. For Forurettede 2's vedkommende var der nok mere tale om slaphed. Han kunne godt blive overvældet af længerevarende gråd, og det kunne være frustrerende ikke at kunne trøste. Der var ikke tale om, at Forurettede 2's gråd frustrerede ham mere end Forurettede 1's gråd.
Natten op til den 2. oktober 2020, hvor Forurettede 2 blev indlagt, var der tale om, at Forurettede 2 slet ikke spiste. Det bekymrede ham selvfølgelig. Han husker ikke episoden, som Tiltalte 1 har omtalt i Frederiksberg Centret. Han kan godt huske, at de var i centret, og at han gav Forurettede 2 flaske, men han kan ikke genkende, at han skulle have været hårdhændet på nogen måde. Forurettede 2 blev indlagt sammen med Tiltalte 1 ved 17- eller 18-tiden. Han mener ikke, at han hav-de været alene med Forurettede 2 eller Forurettede 1 den pågældende dag. Det er rigtigt, at Tiltalte 1 nok var ekstra opmærksom på Forurettede 2 i dagene op til indlæggelsen, fordi Forurettede 2 ikke ville spise. De var begge sammen med begge børn, og de var også hver især alene med Forurettede 2, men det er nok rigtigt, at Tiltalte 1 tog sig mest af Forurettede 2 op mod indlæggelsen.
Den 2.-3. oktober 2020 var han alene med Forurettede 1, indtil hans mor kom om formiddagen. Han husker ikke præcist, hvornår Forurettede 1 kastede op første gang, men det var også om formiddagen. Foreholdt videoafhøring 20. oktober 2020, hvor han nævner, at det skulle være begyndt om eftermiddagen, kan han ikke afvise, at han har sagt sådan. Det har måske ligget tæt på kl. 12.00. Han husker det ikke nærmere i dag.
Forurettede 1 begyndte at kaste op den 3. oktober 2020 efter en relativt stille og rolig nat. Han husker i hvert fald ikke, at der var nogen særlig bekymring for Forurettede 1 i løbet af natten. Første gang, Forurettede 1 gylpede maden op, var han ikke så bekymret. Forurettede 1 var ”ti l ste de” og ville gerne have maden. Det var først, da hun blev ved med at kaste al maden op både 2. og 3. gang, at han kunne se, at der var noget galt. På intet tidspunkt havde han hårdt fat i Forurettede 1, og han kan ikke have påført hende brud eller skader på nogen måde. Han har ikke nogen forklaring på, hvad der kan være sket med hende. Forurettede 1 havde det sådan set fint, da de ankom til hospitalet, bortset fra at hun kastede op, når hun fik mad.
Det var ikke hans opfattelse, at Tiltalte 1 havde været bekymret for, at han skulle være alene med Forurettede 1. Det er rigtigt, at han og Tiltalte 1 havde talt om, at det ikke er hensigtsmæssigt at falde i søvn med et barn på brystet. Det er kun sket en enkelt gang eller to for ham, og der er ikke sket noget ved det. Han sørgede normalt for at lægge barnet fra sig, inden han faldt i søvn. Han husker kun en enkelt gang, hvor Tiltalte 1 har påtalt den måde, han holdt
- 13 -
pigerne på, og hvor de talte om det. Det var en dag, hvor han var overtræt. Ellers han hun aldrig sagt noget til hans håndtering af børnene.
Som forklaret i byretten vågnede han den 6. oktober 2020 ved en lyd fra Forurettede 1. Han tog hende op, men efter et stykke tid virkede hun ukontaktbar. Han rystede hende ikke. Han stod og rokkede med hende og klappede hende lidt på ryggen. Han vækkede Tiltalte 1 og bad hende trykke på alarmen. Da sygeplejersken kom ind, holdt han Forurettede 1 frem mod syge-plejersken, fordi han ville give Forurettede 1 til hende.
Angående udtalelsen om, hvorvidt det kunne være fordi, han havde rusket hende, har tiltal-te forklaret, at han ikke husker ordvalget. Han var i situationen rigtig bange. Han tog Forurettede 1 op i slap tilstand. I situationen har han nok været forvirret. Han stod med hende og kunne ikke komme i kontakt med hende, så han forsøgte at få gang i hende. Det var det, han tænkte på, da han spurgte.
Han har også selv efterfølgende haft en masse reflektioner om, hvorvidt han kan være kommet til at gøre noget forkert i forhold til børnene. Det er ikke noget, han har undersøgt metodisk i den forstand, men han har tænkt over det. Han har ikke haft kontakt med Tiltalte 1 siden løsladelsen. Han betragter ikke sig selv som en manipulerende eller dominerende type på nogen måde. Efter hans opfattelse var de ret ligeværdige i deres forhold. Han har måske haft den rolle gennem deres forhold, at han forsøgte at hjælpe Tiltalte 1 af med sine mange bekymringer og berolige hende. Han delte dog hendes bekymringer for pigerne. Han var som forklaret dårlig til at tage pauser, men ellers levede han et normalt liv. Der skete ikke noget usædvanligt med børnene, mens han var alene med dem.
Han og Tiltalte 1 talte løbende med sundhedsplejersken om de bekymringer, de havde vedrø-rende pigerne, og sundhedsplejersken beroligede dem hver gang efter at have set nærmere på pigerne, herunder i afklædt tilstand. Der var tale om tvillinger, som var for tidligt født, og det fik de hele tiden at vide af fagpersonerne.
Han har ikke på noget tidspunkt udsat hverken Forurettede 1 eller Forurettede 2 for vold eller for en håndtering, som kunne give de skader, der var tale om. Han har ikke rusket eller rokket pigerne hårdt eller holdt hårdt fast om dem. Han kan kun ræsonnere sig frem til, at Tiltalte 1 har påført dem skaderne i afmagt. Han sov selv ekstra tungt i perioden, hvilket han ikke er stolt af. Eftersom det ikke er ham, der på nogen måde har påført børnene skaderne, må det
- 14 -
jo være Tiltalte 1. Han har ikke set Tiltalte 1 være hårdhændet ved børnene. Han ved ikke, hvad der er sket, når han ikke har været til stede.
Foreholdt samtale af 19. december 2020 mellem tiltalte og hans halvbror Person 9 har tiltalte forklaret, at han netop var blevet løsladt, og at han havde fået brevet fra Tiltalte 1 dagen før. Han gik rundt i en boble, fordi han ikke rigtig kunne tro på, at Tiltalte 1 kunne have været voldelig mod børnene. Det var en periode med fornægtelse. Der var ikke noget, der gav mening for ham. Tiltalte 1's brev indeholdt mange mærkelige formuleringer, som han ikke kunne finde mening i. Han havde det svært. Måske gik han fortsat og håbede på, at der ville vise sig at være en forklaring på det, der var sket med pigerne, som ikke var vold. Han omtaler strategi, fordi hans advokat havde sagt, at han nok blev nødt til at forholde sig til, om Tiltalte 1 kunne havde gjort det. Han havde siddet fængslet to uger længere end Tiltalte 1, og han havde følt, at pilen pegede på ham.
Han ser i dag Forurettede 2 to gange om måneden, og det går rigtig godt med hende. Forurettede 2 er en stærk lille pige med en masse gåpåmod. Både hans og Tiltalte 1's samvær er overvåget. Han forsøger at få det bedste ud af det. Han bruger samværskonsulenten som en slags spar-ringspartner.
Vidnet vicestatsobducent Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at de påviste ribbensbrud på begge børn er karakteristiske ved, at der har været trykket på bryst-kassen ved at holde rundt om brystkassen. Børn er mere elastiske, men bagtil sidder ribbe-nene ret fast, så der kræves en vis kraft, for at de brækker. Hvis man samtidig ryster/rusker barnet, kan man se brud på lemmer som fundet hos begge børn. Endvidere kan man se blødninger svarende til Abusive Head Trauma som fundet hos Forurettede 1.
Der fandtes hos Forurettede 1 blødninger i begge sider af hjernen. Der var tale om både ældre og friske blødninger i begge sider. Hvis der er en ældre blødning i forvejen, skal den nye blødning ikke være så stor, før det går galt. Hovedets omfang vil øges, hvis der gennem længere tid har været en blødning. Det er rigtigt forstået, at man i tilfældet med Forurettede 1 ikke kan se, om den nye blødning er opstået ved et nyt påført traume, eller om den er op-stået spontant som en reblødning uden et fornyet traume. Det, at der var tale om samtidige ribbensbrud kan tale for, at der var tale om en ny påvirkning og ikke ”kun” en reblødn ing. Og det faktum, at der blev fundet friske blødninger i øjenhulerne, taler også for, at der er sket en ny påvirkning, og at det er sket i samme tidsrum, hvilket vil sige omkring indlæg-
- 15 -
gelsestidspunktet. For at stille diagnosen Abusive Head Trauma vil man typisk også kon-statere ribbensbrud.
Det er rigtigt forstået, at opkastning kan være et symptom på blødning. Det er ikke muligt at komme det nærmere i denne sag. En reblødning kan også finde sted i en periode over flere dage. Det kan ikke udelukkes, at opkastningen skyldtes andre forhold, men da der hos Forurettede 1 fandtes forskellige områder med blødninger, kan det heller ikke udelukkes, at der var blødning på opkasttidspunktet. Det er mindre sandsynligt, at opkastningen i denne situ-ation skyldtes en virus eller noget andet. Det kan heller ikke udelukkes, at en ny blødning er opstået kort før, at Forurettede 1 blev ukontaktbar.
Som forklaret i byretten anvendes betegnelsen ”friske brud” om 5 -7 dage gamle brud. Man kan ikke tidsfæste bruddene præcist.
Hos Forurettede 2 fandtes en hudafskrabning på ryggen af ældre dato, op til flere dage gammel, regnet fra tidspunktet for den retsmedicinske undersøgelse den 6. oktober 2020. De øvrige underhudsblødninger hos Forurettede 2 (højre hofte og venstre ankel) var friske, få dage gamle, ligeledes regnet fra den 6. oktober 2020. Hun henviser til sin forklaring i byretten om, at der bruges en anden terminologi ved underhudsblødninger end ved brud.
Man kan heller ikke for så vidt angår Forurettede 2 sætte nærmere datoer på bruddene. ”Næppe mere end 14 dage gammel” kan godt være nogle dage mere end 14 dage. Der er en større tidsmæssig variation ved heling af brud, og det gør bedømmelsen mere usikker. Til grund for konklusionen om, at de nyeste skader på Forurettede 2 formentlig er påført omkring tiden for indlæggelsen den 2. oktober 2020 ligger bl.a. det forhold, at der for hendes vedkommende blev foretaget helkropsrøntgenundersøgelse ad to omgange.
Adspurgt til spørgsmålet om evne til heling af brud har vidnet forklaret, at dårlig trivsel, lav vægt, fødeindtag og flere brud kan have indvirkning herpå. Så kan fejlmarginen være større. Med hensyn underhudsblødninger kan helingen også forlænges, men ikke i samme grad som ved brud.
Der har været foretaget visse genetiske undersøgelser i denne sag, uden at hun ud fra de medbragte notater kan se, hvilke undersøgelser der har været tale om. Hun kan derfor ikke svare præcist på spørgsmålet, om sygdommen Osteogenesis Imperfecta har været under-søgt. Der har ikke været mistanke om genetiske sygdomme eller andre sygdomme hos bør-
- 16 -
nene. Der har heller ikke været mistanke om eller indikation på, at børnene har været spe-cielt svagelige i forhold til andre børn, eller at de var født med skader ved fødslen.
Vidnet sygeplejerske Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun mødte ind den 3. oktober 2020 om morgenen til en 12 timers vagt. Hun mener ikke, at hun hørte om en prognose for Forurettede 2 på det tidspunkt. Hun blev blot bedt om at hjælpe med at lægge et kateter på Forurettede 2. Det var ikke hende, der ellers ”passede” familie n. Hun oplevede Tiltalte 1 som træt og udkørt. Hun så ikke Tiltalte 2 den 3. oktober 2020. Hun bemærkede et mærke på baglåret af Forurettede 2 og et mærke ved endetarmen. Hun spurgte sin kollega herom, og kollegaen svarede, at de var i gang med at undersøge det nærmere.
Da der var blevet ringet alarm den 6. oktober 2020 om natten, var det som om, begge for-ældre lukkede ned og ikke kunne være i det. De kunne ikke være på stuen, hvor Forurettede 1 blev behandlet. Hun kan ikke svare på, om det var deres måde at håndtere en krisesituation på. Tiltalte 1 fik en seng til at ligge i, fordi hun blev fysisk dårlig. Det blev taget op med forældrene, om Forurettede 1 havde været udsat for at blive rusket. Hun oplevede, at Tiltalte 2 for-stod, at de var nødsaget til at have det med i overvejelserne, om der kunne være sket noget voldeligt med børnene.
Hun har ikke set billederne af Forurettede 1, men hun så mærkerne på Forurettede 1's krop, og de så ud til at stamme fra fingre. Hun tog også selv nogle billeder af Forurettede 1's mærker.
Tiltalte 2 nævnte, allerede da de kom ind på stuen første gang ved alarmkaldet, om det kunne skyldes, at han havde rusket eller rystet hende. Hun husker ikke, hvilket ord Tiltalte 2 brugte. Hvis hun har brugt ordet rusket under politiafhøringen, var det nok det ord, han anvendte. Der var tale om, at Forurettede 1 næsten lige havde spist, og han havde rusket hende for at få det løs. Han spurgte igen på et senere tidspunkt om det samme. Hun kan ikke huske, hvem eller hvordan Tiltalte 2 spurgte anden gang, men det var i forbindelse med CT-scanningen. Hun og læge Vidne 13 havde en samtale om, hvorvidt der kunne være sket børnene noget, og at de måtte tale med forældrene herom, også for at optimere behandlingen.
Vidnet læge Vidne 13 har supplerende forklaret blandt andet, at hans vurdering var, at skaderne på Forurettede 1 ikke kunne være sket under hospitalsindlæggelsen alene. Han husker det sådan, at faren spurgte, om det kunne skyldes, at han havde rusket eller rystet Forurettede 1 for at se, om hun sov. Han husker ikke ordvalget nærmere i dag. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at begge forældre benægtede vold, men at faren fortalte, at han var
- 17 -
bange for, at han havde rusket barnet for hårdt på et tidspunkt. Han mener i øvrigt ikke, at der er forskel på rusk eller ryst i denne sammenhæng. I situationen var det en oplysning, som var relevant, men han gik ikke yderligere ind i det. Der skal som forklaret i byretten meget til, før et barn får hjerneblødning. Vidne 13 noterede sig derfor, at begge forældre sagde, at der ikke var tale om vold.
Han fik mistanken om vold ret hurtigt efter, at han var begyndt sin undersøgelse af Forurettede 1. Som forklaret i byretten kunne han ikke på daværende tidspunkt vide, hvor længe det havde stået på. Han spurgte forældrene direkte til, om barnet havde været udsat for vold for at spare barnet for en masse unødige undersøgelser og for at kunne iværksætte den rette behandling. Han kunne ikke på det tidspunkt gætte på typen af vold. Knoglebruddene kun-ne ikke identificeres på det tidspunkt, da der ikke var fejlstillinger eller lignende. Forurettede 1's hjerne var så påvirket, at hun ikke smertereagerede.
Der er flere måder at reagere på for et lille barn, hvis det er smertepåvirket. Barnet kan reagere ved gråd, men det kan også reagere ved at trække sig ind i sig selv.
Vidnet sygeplejerske Vidne 23 har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig først var på neonatalafdelingen, at faren gik ind og kyssede Forurettede 1 på panden. Det var ikke på akutstuen.
Da hun kom ind på stuen ved alarmen, havde faren Forurettede 1 i armene. Han holdt hende ud i strakte arme med front mod vidnet. Forurettede 1 var slap. Vidnet tog hende straks og mærkede efter puls. Hun lagde Forurettede 1 på sengen, og lokalet blev hurtigt fyldt med sygeplejersker og læger. Forurettede 1 blev ret hurtigt flyttet til akutstuen.
Hun fik indtryk af, at faren havde forsøgt at vække Forurettede 1, før der blev trykket på alar-men. Det var noget, han selv gav udtryk for.
Hun var ikke bekendt med, om lægen fortalte forældrene om, at der var en risiko for, at Forurettede 1 ikke ville overleve.
Vidnet overlæge Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at det i forhold til byrettens referat ikke er korrekt, at et blåt mærke ikke har været rødt først. Det var rettelig et mærke på Forurettede 1's lår, som var frisk rødt, og ikke på hendes balle. Han talte ikke selv på noget tidspunkt med forældrene. Der stod i journalen fra Hvidovre Hospital, at foræl-
- 18 -
drene benægtede vold, men at faren var i tvivl, om han på et tidspunkt havde rusket Forurettede 1 for hårdt.
Det er meget velbeskrevet og veldokumenteret, hvordan små børns skader ser ud ved ru-skevold. Der var som forklaret i byretten tale om typiske skader i denne sag. For så vidt angår hovedet er der tale om, at et lille barns hoved er relativt tungt, og at barnet ikke selv kan holde sit hoved. Derfor vil hovedet køre frem og tilbage, hvis barnet ruskes. Der sker en slags hjernerystelse, hvor der kommer blødninger i hjernen og også i nethinderne. Net-hinderne revner simpelthen ved denne påvirkning. Dette blev også konstateret hos Forurettede 1. Som forklaret i byretten har der været tale om voldsomme rusketure. Det er svært at udtale sig om varigheden, men der har været tale om vedholdende rysten.
Farven på den væske, der blev udtømt fra Forurettede 1's hjerne, viste, at der var tale om en æl-dre blødning, men CT-scanningen viste både ældre og nyere blødninger i hjernen. Der er ikke holdepunkter for at sige, at der skal mindre påvirkning til, for at der sker en ny blød-ning.
Vidnet har ikke læst obduktionsrapporten, men det er ikke usædvanligt, at der dukker flere skader op ved den retsmedicinske undersøgelse. Ribbenene sidder fast bagtil på rygsøjlen, og det er også typisk at se brud bagtil på ribbenene ved ruskevold, hvor der er holdt hårdt rundt om mave/bryst. På forsiden af brystkassen er der ikke særlig meget fedtvæv, og en underhudsblødning vil typisk ikke sidde særlig dybt. En rød plamage vil ret hurtigt opstå, og efter 1-2 dage vil mærket ændre farve til blåt og senere grønt og gult. I tilfældet med Forurettede 1 vil der have været tale om tydelige mærker. Vidnet husker, at der var underhuds-blødninger af forskellig alder hos Forurettede 1.
Det er veldokumenteret, hvordan selv helt små børn reagerer ved smerte. Et lille barn vil mærke et knoglebrud på samme måde som alle andre. Der vil endvidere være tale om angst hos et lille barn, som intet forstår. Der er ingen tvivl om, at Forurettede 1 har haft ondt, hver gang hun har trukket vejret. At gylpe gentagne gange er typisk for hjerneskader. Et barn, der er mindre smilende, er også tegn på mistrivsel. Der har været tale om en konstant smer-te og utilpashed hos Forurettede 1. Det vil typisk være et barn, som græder meget og virker util-pas. Der kan også typisk være tale en om en meget skinger gråd.
De var på Rigshospitalets neonatalafdeling meget omhyggelige med at lave alle sædvanlige undersøgelser for at udelukke andre sygdomme. Det er noget, som bliver taget
- 19 -
meget alvorligt, og der bliver gået systematisk til værks. Man undersøger bl.a., om der er abnorm blødningstendens, ligesom der bliver lavet omfattende genetiske undersøgelser, så man kan være helt sikker på, at der ikke fandtes forhold, der kunne have udløst eller forværret Forurettede 1's tilstand. Der var ingenting ved de undersøgelser, som viste unormale forhold hos Forurettede 1.
Vidnet var ikke inde over behandlingen af Forurettede 2.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er ret sikker på, at episoden, hvor Tiltalte 2 skulle give Forurettede 1 næsedråber, foregik i løbet af de første to uger, hvor hun opholdt sig hos dem i lejligheden. Rettelig var det to uger regnet fra fødslen. Hun syntes, at det var modbydeligt, at Tiltalte 2 ikke tog Forurettede 1 op for at trøste hende. Hun be-gyndte selv at græde. Hun oplevede, at hun blev gjort til den overpylrede. Det endte hel-digvis med, at Forurettede 1 ikke fik næsedråberne før senere. Tiltalte 1 var også til stede. Hun havde mange praktiske opgaver i disse to uger, og hun var der det meste af tiden. Hun hav-de dog også nogle øvrige gøremål. Hun mener ikke, at hun var alene med pigerne i disse to uger. Hun sov i stuen, mens hun var der. Hun kunne høre, når børnene græd. Der var kun en enkelt nat, hvor hun ikke overnattede. Det kan godt have været den 6. august 2020.
Da hun ankom den 18. september 2020, følte hun sig ikke velkommen. Hun ved ikke, hvad der nærmere var sket den 17. september 2020, hvor Tiltalte 1 havde ringet om, at Tiltalte 2 hav-de lagt sig i soveværelset og havde sagt fra. Mens hun var der i weekenden 18.-20. sep-tember 2020, ville Forurettede 2 ikke spise, og hun ville ikke holde sit hoved. De var alle sammen bekymrede over det. Forurettede 2 blev tyndere og tyndere. Hun var selv voldsomt bekymret. Det endte med, at Tiltalte 1 tog kontakt til en kiropraktor. Tiltalte 1 fortalte, at kiropraktoren havde henvist dem til at søge læge. Det er også muligt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nåede at tage til en kiropraktor med Forurettede 2. Hun husker det ikke præcist i dag.
Tiltalte 2 fortalte den 3. oktober 2020 om, at Forurettede 1 kastede op, men han virkede ikke særlig bekymret over det. Hun var ikke i yderligere dialog med Tiltalte 2 den pågældende dag.
Hun har aldrig selv set blå mærker på pigerne ud over på fotos, og Tiltalte 1 har nævnt nogle blå mærker. Det er muligt, at det var sundhedsplejersken og ikke lægen, der sagde, at børn ikke skal have blå mærker. Hun fik refereret dette af Tiltalte 1. Hun sagde til Tiltalte 1, at det var vigtigt at få undersøgt, hvorfor de blev ved med at få blå mærker. Hun har ikke talt med hverken Tiltalte 2 eller Vidne 7 om det.
- 20 -
Da Tiltalte 1 var blevet løsladt, spurgte vidnet selvfølgelig ind til, hvad der kunne være sket. Tiltalte 1 har kun givet udtryk for, at hun aldrig har gjort pigerne nogen form for ondt.
Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at hun mener, at det skete to gange for Tiltalte 2, at han måtte forlade lejligheden for at gå en tur. Hun husker ikke nærmere hvornår.
Hun hørte om et blåt mærke på en af pigernes kind, og hun hørte om riften på Forurettede 1's kind. Hun husker ikke nærmere hvordan. Det gav mening, at riften kunne være kommet af en negl eller en lynlås. Hun har ikke hørt om yderligere mærker, men ved nærmere efter-tanke husker hun noget med en rift i munden på en af pigerne. Hun kan ikke komme det nærmere.
Det er muligt, at hun og Person 10 var i lejligheden sammen med Vidne 6 den 18. september 2020. Hun husker ikke noget om en trykket stemning eller lignende.
Hun tog som forklaret i byretten med Tiltalte 1 og Forurettede 2 på hospitalet den 2. oktober 2020, og hun husker det sådan, at det ikke oprindelig var planen, at Forurettede 2 skulle indlægges og blive på hospitalet. Hun kørte hjem til sig selv sent om aftenen. Hun var i løbende kontakt med både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i løbet af aftenen, hvor det så blev til, at Tiltalte 2 skulle være alene med Forurettede 1 om natten. Han havde været alene med en af pigerne før, selvom det måske ikke havde drejet sig om en hel nat. Hun mærkede ikke nogen bekymring vedrørende dette spørgsmål, heller ikke fra Tiltalte 1's side.
Hun ringede tidligt næste morgen til Tiltalte 2 for at høre, hvordan det gik. Det var i den for-bindelse, at han fortalte, at natten havde været fredelig. Hun fik vist først at vide, da hun kom derud, at Forurettede 1 havde kastet sin mad op. Det oplevede vidnet også selv, da hun gav Forurettede 1 mad. Som forklaret var hun dog ikke voldsomt bekymret. De gik stadig ud fra, at Tiltalte 1 og Forurettede 2 ville komme hjem denne dag. Planen var at tage ud på hospitalet for at hente de andre. Hun husker ikke, hvornår hun og Tiltalte 2 ankom med Forurettede 1 til hospitalet den 3. oktober 2020, men det var formentlig sidst på eftermiddagen. Hun kan ikke afvise, at hun var taget i forvejen alene for at hente Tiltalte 1 og Forurettede 2. Hun kan ikke længere huske de præcise tidspunkter.
- 21 -
Hun kan ikke svare nærmere på, hvornår Tiltalte 2 har været alene med pigerne, men det er rigtigt, at der var noget med et gynækologbesøg.
Vidnet tog ud på Rigshospitalet, da Forurettede 1 var blevet overført dertil. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 vidste ikke, hvad der var galt. De var i chok. Hun mener ikke, at der blev talt om, at Forurettede 1 var i livsfare. Tiltalte 1 nævnte ikke noget om en præst eller et ønske om, at Forurettede 1 skulle døbes.
Vidnet læge Vidne 15 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke længere husker den konkrete undersøgelse, men generelt undersøger han et barn enten afklædt, dog med ble, eller ved at løfte undertøjet op. Han kan ikke sige, om han i Forurettede 1's tilfælde havde alt tøjet af hende. Som forklaret i byretten lagde han ikke ved sin undersøgelse den 4. oktober 2020 mærke til sådanne skader, som beskrevet i den retsmedicinske undersøgel-se vedrørende Forurettede 1. Han lagde heller ikke mærke til et blåt mærke på Forurettede 1's højre kind, for så havde han noteret det i journalen.
Forevist foto af 6. oktober 2020 af mærkerne på Forurettede 1's mave har vidnet forklaret, at han ikke så sådanne mærker den 4. oktober 2020.
Personlige oplysninger
Der er for så vidt angår begge de tiltalte udarbejdet mentalundersøgelse. Mentalundersø-gelserne har efter enighed mellem anklagemyndigheden og forsvarerne ikke været doku-menteret, idet konklusionen for begge de tiltaltes vedkommende er, at de hver især er egnet til straf.
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Han har ikke afgivet yderligere forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.
Hun har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at hun bor på Landsdel med sin kæreste ca. 30 km fra sin mor, hvor Forurettede 2 bor. Hun arbejder som Stilling på et forlag og har en stabil indtægt og hverdag.
- 22 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
” Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det efter de lægelige oplysnin-ger og som nærmere anført af byretten til grund, at såvel de tidligere som de nye skader på begge børn er forårsaget ved kraftig ruskning med fastholdelse og klemning om henholdsvis Forurettede 1 og Forurettede 2's brystkasse, og at ska-derne for så vidt angår begge børn er påført ad mindst to omgange.
For så vidt angår Forurettede 1, som afgik ved døden den 9. oktober 2020, tiltræder samtlige nævninger og dommere endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Forurettede 1 flere gan-ge har haft blå mærker siden slutningen af august, at hun har været tiltagende smerteforpint gennem september måned 2020, og at der både tidligere i perio-den og frem til omkring indlæggelsestidspunktet i flere tilfælde har været udø-vet vold mod hende. Det tiltrædes, at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, og at forholdet tillige er omfattet af straffelovens § 246, idet volden førte til døden.
For så vidt angår Forurettede 2 tiltræder samtlige nævninger og dommere af de grunde, der er anført af byretten, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Forurettede 2 også tidligere har haft blå mærker, at hun har været slap og tiltagende smerteforpint gennem september måned 2020, og at der både tidligere i perio-den og frem til omkring indlæggelsestidspunktet har været udøvet vold mod hende. Det tiltrædes, at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere tiltræder endvidere, at det efter de fremkom-ne oplysninger må lægges til grund, at skaderne på begge børn er forvoldt i en periode, hvor alene de tiltalte har varetaget omsorgen for børnene, og at det kan udelukkes, at andre end forældrene kan have udøvet volden.
Samtlige nævninger og dommere udtaler vedrørende Tiltalte 2:
Vi finder det af de grunde, der er anført af byrettens flertal, bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1 ved i ét tilfælde at have udsat Forurettede 1 for vold af grov beskaffenhed ved kraftig ruskning med fastholdelse og klemning omkring brystkassen, alt hvorved Forurettede 1 tilføjedes abusive head trauma med de beskrevne friske skader og med den følge, at hun afgik ved døden.
Vi finder derfor, at Tiltalte 2 i forhold 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Der er på samme måde som anført af byrettens flertal lagt vægt på, at Tiltalte 2 var alene med Forurettede 1 i den periode, hvor hun må være påført skaderne, som førte til hendes død, og at det i den forbindelse må lægges til grund, at opkastningsforløbet, som begyndte den 3. oktober 2020, inden Tiltalte 2 ankom med Forurettede 1 til hospitalet, var et symptom på blødningen i hjernen. Det bemærkes, at vicestatsobducent Vidne 5 også for lands-retten har forklaret, at opkastning kan være et symptom på blødning, og at det er mindre sandsynligt, at opkastningen i denne situation, hvor der har været tale
- 23 -
om såvel en nyere blødning i hjernen som samtidige ribbensbrud og friske blødninger i øjenhulerne, skyldtes noget andet.
8 nævninger og 3 dommere udtaler herefter vedrørende Tiltalte 2:
Vi finder det endvidere efter en samlet bevisbedømmelse godtgjort, at Tiltalte 2 er skyldig i den vold, som tidligere er påført Forurettede 1, og den vold, som er påført Forurettede 2, således som det fremgår af tiltalen, og således at vol-den mod Forurettede 2 alene henføres under straffelovens § 245, stk. 1.
Der er herunder lagt vægt på, at volden mod begge børn er påført på samme måde og i tidsmæssig nær tilknytning til hinanden. Endvidere er der lagt vægt på, at hændelsen den 10. september 2020, hvor Forurettede 1 om natten havde en form for blødning ud af munden, skete, mens Tiltalte 2 var alene med Forurettede 1, og at det endvidere efter de lægelige oplysninger om de ældre skader må lægges til grund, at begge børn blev påført skade i tiden omkring midten af september måned, hvilket tidsmæssigt stemmer overens med, at Tiltalte 2 den 17. september 2020 havde været meget frustreret og havde sagt, at han ikke ville være med mere. Vidne 6, som er bør-nenes mormor, har herom forklaret blandt andet, at Tiltalte 1 den 17. september 2020 ringede til hende grædende, at hun ikke ved, hvad der nærmere var sket den 17. september 2020, at Tiltalte 1 sagde, at børnene havde grædt hele aftenen, at hun efter at have talt med Tiltalte 1 tog fra Landsdel den 18. september 2020 og opholdt sig hos familien hele weekenden den 18.-20. september 2020, og at der var en trykket stemning, da hun ankom. Vidnet har endvidere forklaret, at der var tale om, at Forurettede 2 den weekend ikke ville spise og ikke ville holde sit hoved.
6 nævninger og 3 dommere udtaler vedrørende Tiltalte 1:
Vi finder det efter bevisførelsen og af de grunde, der er anført at byrettens fler-tal, bevist, at Tiltalte 1 i hvert fald fra den 17. september 2020 har haft kendskab til voldsudøvelsen eller har anset det for overvejende sandsynligt, at børnene blev udsat for vold af Tiltalte 2. Tiltalte 1 findes derfor som forælder at have tilsidesat sin om-sorgspligt ved ikke at have hindret volden, hvorfor hun findes skyldig i over-trædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som passivt medvirkende til volden be-gået efter den 17. september 2020 i forhold 1 og 2.
Der er herunder lagt vægt på, at begge børn viste tegn på vold bl.a. ved mær-ker, smerter, kraftesløshed og mistrivsel. Der har været tale om meget vold-somme skader, som ifølge overlæge Vidne 3's forklaring har været me-get smertefulde og med forventeligt kraftige reaktioner.
2 nævninger udtaler vedrørende Tiltalte 1:
Vi finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 1 havde det fornødne kendskab til voldsudøvelsen.
Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1.
1 nævning udtaler vedrørende begge de tiltalte:
- 24 -
Jeg finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, hvem af de tiltalte der har udøvet den vold, som tidligere er påført Forurettede 1, og den vold, som er på-ført Forurettede 2. Jeg finder heller ikke grundlag for med tilstrækkelig sikkerhed at lægge til grund, at de begge enten har påført skaderne eller har haft en sådan viden om den anden forælders vold, at der er grundlag for at dømme dem beg-ge som medvirkende for så vidt angår den øvrige vold.
Jeg stemmer derfor for kun at finde Tiltalte 2 skyldig i overtrædel-se af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ved i ét tilfælde at have udsat Forurettede 1 for vold af grov beskaffenhed med døden til følge.
I øvrigt stemmer jeg for at frifinde de tiltalte.
***
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes Tiltalte 2 herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2, dog såle-des at der i forhold 2 alene dømmes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes Tiltalte 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som passivt medvirkende til volden begået efter den 17. september 2020 i for-hold 1 og 2.
Thi bestemmes:
Tiltalte 2 findes skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2, dog således at der i forhold 2 alene dømmes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte 1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som passivt medvirkende til volden begået efter den 17. septem-ber 2020 i forhold 1 og 2.”
Straffastsættelse
Der er for så vidt angår Tiltalte 2 afgivet 17 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og § 245, stk. 1.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens karakter og farlighed, herunder at der har været tale om gentagen vold mod 2 spædbørn, samt voldens særdeles alvorlige følger for det ene barn. Endvidere er der lagt vægt på, at der har været tale om voldsudøvelse i tragi-ske afmagtssituationer, og at der ikke er grundlag for at antage, at tiltalte har haft forsæt til
- 25 -
at tilføje børnene skade. Der er i øvrigt taget hensyn til, at det nu er mere end 3½ år siden, forholdene blev begået.
Der er for så vidt angår Tiltalte 1 afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 måneder og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 måne-der.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Der er afgivet 11 stemmer for undtagelsesvis at gøre 4 måneder af straffen betinget og 7 stemmer for at gøre straffen ubetinget.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at 4 måneder af straffen gøres betinget med vilkår som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og alvorlighed, herunder at der har været tale om passiv medvirken for en periode af et par ugers varighed. Der er end-videre lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, og at det nu er mere end 3½ år siden, forholdene blev begået.
Fortabelse af arveret
Der er enighed om, at anklagemyndighedens påstand om frakendelse af arveret mv. i med-før af arvelovens § 48, stk. 1, for så vidt angår Forurettede 1 tages til følge i forhold til Tiltalte 2 som nedenfor bestemt.
Erstatning og godtgørelseskrav
Efter de juridiske dommeres bestemmelse findes der grundlag for at pålægge Tiltalte 2 at betale en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på 13.200 kr. svarende til 60 dage til Forurettede 2. Endvidere pålægges Tiltalte 2 til Forurettede 2 at betale en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, som efter forholdets ka-rakter og skadernes omfang fastsættes til 20.000 kr. Beløbene forrentes som nedenfor be-stemt.
Der findes ikke i øvrigt grundlag for at tage de fremsatte erstatnings- eller godtgørelses-krav til følge.
- 26 -
T h i k e n d e s f o r r et :
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 6 måneder, hvoraf fuldbyrdelsen af 4 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra landsrettens dom på vilkår,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.
Tiltalte 2 frakendes retten til at få arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettede 1's død, og hans arv eller andel i forsik-ringssummer, pension eller andre ydelser må ikke forøges som følge af lovovertrædelsen.
Tiltalte 2 skal inden 14 dage til Forurettede 2 ved bistandsadvokat Carsten Fentz betale 33.200 kr., der forrentes med sædvanlig procesrente fra den 8. april 2023.
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 betaler sagens omkostninger for by- og landsret, herunder det fastsatte salær til egen advokat. Dog bærer statskassen endeligt 8.670 kr. med tillæg af moms af salæret til forsvarerne på grund af aflysning af retsmøde som følge af sygdom.