Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Påstand om erstatning og konfiskation

Retten i OdenseStraffesag1. instans9. februar 2024
Sagsnr.: 180/24Retssagsnr.: SS-6929/2023-ODE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Odense
Rettens sagsnummer
SS-6929/2023-ODE
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
180/24
Sagsdeltagere
PartAlm. Brand Forsikring A/S; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I ODENSE - 1. afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 9. februar 2024

Rettens nr. 1-6929/2023

Politiets nr. 2300-71281-00028-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1996) og

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1992)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. december 2023.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er ifølge anklageskriftet som berigti-get under hovedforhandlingen tiltalt for

1.

begge tiltalte

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved i tiden omkring den 11. maj 2020, i forening efter fælles forståelse eller forudgående aftale, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en AK47 automatriffel, som bl.a. var nedgravet på offentlig tilgængelig sted omkring Adresse 1 i By 1 ved Odense, og som de fik foranlediget videreoverdraget den 11. maj 2020 ca. kl. 21.00 ved Aged-rup Kirke i Odense til en pt. ukendt person (bruger af Profilnavn 1 på SKY ECC),

2.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70

ved i tiden umiddelbart før og efter den 16. juni 2020 ca. kl. 17.50, ved Net-to i By 1, Loddenhøj Alle i Odense, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større per-

Std 75274

side 2

sonkreds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra Vidne 1 (der var bag Profilnavn 2 på SKY ECC) og hvis sag er særskilt afgjort, samt pt. ukendt person (der var bag Profilnavn 3 på SKY ECC), at have købt 1 kg. kokain, som de tiltalte efterfølgende videresolgte,

3.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og nr. 70,

ved i perioden fra den 26. juli 2020 til den 30. juli 2020, på ukendte steder i Odense og omegn, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, ad flere omgange fra Vidne 1 (der var bag Profilnavn 2 på SKY ECC) og hvis sag er særskilt afgjort, samt pt. ukendt person (der var bag Profilnavn 3 på SKY ECC), at have købt samlet 8,4 kg. hash og 3 kg kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

4.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70

ved i tiden umiddelbart før og efter den 19. august 2020 ca. kl. 18.00, på u-kendt sted i Odense, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra Vidne 1 (der var bag Profilnavn 2 på SKY ECC) og hvis sag er sær-skilt afgjort, samt pt. ukendt person (der var bag Profilnavn 3 på SKY ECC), at have købt 2 kg. kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

5.

begge tiltalte

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved den 25. august 2020 på et tidspunkt efter kl. 12.45, ved By 1 i Odense, i forening efter fælles forståelse eller forudgående aftale under sær-ligt skærpende omstændigheder, at have købt og besiddet en 9 mm. pistol, mrk. Sig Sauer P226, kaliber 40,

side 3

6.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70

ved i tiden umiddelbart før og efter den 3. december 2020 ca. kl. 16.20, ved By 1 i Odense, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra Vidne 1 (der var bag Profilnavn 2 på SKY ECC) og hvis sag er sær-skilt afgjort, at have købt 2 kg. kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

7.

begge tiltalte

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved i tiden fra den 23. december 2020 til den 22. januar 2021, i forening efter fælles forståelse eller forudgående aftale med Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, under særligt skærpende omstændighe-der, at have besiddet en Glock 9 mm pistol med tilhørende ammunition, og som de fik foranlediget videreoverdraget den 22 januar 2021 ca. kl. 17.00 på Adresse 2 i Odense til pt. ukendt en person,

8.

Tiltalte 1

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved den 26. december 2020, på ukendt sted i Odense eller omegn, under sær-ligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en 9 mm. pi-stol, mrk. Luger,

9.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i tiden umiddelbart før og efter den 6. januar 2021 ca. kl. 18.15, på u-kendt sted i Odense eller omegn, i forening efter forudgående aftale eller fæl-les forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds el-ler mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændig-

side 4

heder, fra en person (brugeren bag Profilnavn 4 på SKY ECC) at have købt 1 kg. kokain af mærket ”FK7” , som de tiltalte herefter videresolgte,

10.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70

ved i perioden fra den 9. januar 2021 til den 27. januar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, i forening, efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, ad flere omgange fra to pt. ukendte personer (brugerne bag Profilnavn 4 og Profilnavn 3 på SKY ECC), at have købt samlet 2,7 kg. kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

11.

Tiltalte 1

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved den 9. januar 2021 ca. kl. 16.00, på ukendt sted i Odense og omegn, un-der særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en 7,65 mm. pistol med tilhørende ammunition, som han kort tid forinden havde købt for ca. 20.000 kr. og herefter transporteret på offentlig tilgængelig sted i en bil,

12.

Tiltalte 1

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved i perioden fra den 10. - 12. januar 2021, i forening efter fælles forståelse eller forudgående aftale med Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er afgjort, under særligt skærpende omstændigheder, at have besiddet en 9 mm. sølvfarvet pistol med tilhørende magasin samt en sort revolver med tilhørende ammunition, og som tiltalte fik foranlediget videreoverdraget den 12. januar 2021 ca. 18.30 et ukendt sted i Odense eller omegn, til en pt. u-kendt person (bruger af Profilnavn 5 på SKY ECC),

13.

Tiltalte 1

side 5

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf., våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1 stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved i perioden fra den 10. - 21. januar 2021, på ukendt sted i Odense, herun-der bl.a. på tiltaltes bopæl Adresse 3 i Odense, i forening med Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en 9 mm. sort pi-stol, mrk. CZ85 med et magasin og tilhørende ammunition,

14. + 15.

Tiltalte 1

straffelovens § 291, stk. 2, jf. § 23, medvirken til groft hærværk,

ved i tiden op til den 20. januar 2021, ved tilskyndelse, råd eller råd, i fore-ning efter fælles forståelse eller forudgående aftale med Vidne 2 (tidligere Navn), at have koordineret og betalt for, at ukendte ger-ningsmænd natten til den 20. januar 2021 på systematisk og organiseret vis forøvede hærværk mod fitnesscentret ProRepubliq på følgende to lokaliteter:

-Grønningen 49 i Haderslev, hvor der bl.a. blev knust flere ruder med skader for ikke under 4.060,38 kr. til følge

og

-Vejlevej 317, Bramdrupdam i Kolding, hvor der bl.a. blev knust flere ruder med skader for 19.310,42 kr. til følge,

16.

Tiltalte 1

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i perioden omkring den 21. januar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder fra Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, at ha-ve købt 1 kg. kokain, som tiltalte herefter videresolgte,

17.

Tiltalte 1

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf.

side 6

§ 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30,

ved i perioden omkring den 21. januar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, at ha-ve købt 2 kg. ketamin, som tiltalte herefter videresolgte,

18.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i tiden umiddelbart før og efter den 24. januar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra en pt. ukendt person (brugeren bag Profilnavn 4 på SKY ECC) at have købt 4,4 kg. kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

19.

Tiltalte 1

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i perioden omkring den 31. januar 2021, ved Adresse 4 i By 2, med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder fra Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, at have købt 1 kg. kokain, som tiltalte herefter videresolgte,

20.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30,

ved i perioden omkring den 4. februar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra Vidne 2 (tidligere Navn), hvis sag er særskilt afgjort, at have købt 1 kg. ke-tamin, som de tiltalte herefter videresolgte,

side 7

21.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i perioden omkring den 12. februar 2021 ca. kl. 16.00, på ukendt sted i Odense eller omegn, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. fra en pt ukendt person, som blev kaldt ”Kaldenavn 1” , at have købt 3 kg kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

22.

Tiltalte 1

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 2,

ved i perioden fra omkring den 19. - 27. februar 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, med henblik på videreoverdragelse til en større personk-reds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende oms-tændigheder, i forening med en pt. ukendt person (brugeren af Profilnavn 4 på SKY ECC), at have foranlediget indsmugling fra udlandet, modtagelse og videresalg af 6 kg. heroin,

23.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved i tiden umiddelbart før og efter den 4. marts 2021, på ukendt sted i Odense eller omegn, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod bety-delig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, fra en pt. ukendt person (brugeren bag Profilnavn 4 på SKY ECC) at have købt 3 kg kokain, som de tiltalte herefter videresolgte,

24.

Tiltalte 2

straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf.

side 8

§ 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30,

ved den 24. januar 2023 på bopælen Adresse 5, By 3 i Kolding, med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydelig vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 535 gram amfetamin.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt på-stand om udbyttekonfiskation som følger:

-945.637 kr. hos Tiltalte 1.

-612.123 kr. hos Tiltalte 2.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 1, nedlagt påstand om udvidet udbyttekonfiskation, subsidiært konfiskation efter retsplejelovens § 807 d, stk. 3, jf. stk. 2, til dækning af det offentliges krav hos Tiltalte 1:

-A2-2/6: 2000 kr. samt 15 euro

-A2-2/7: 3000 kr.

-A2-2/8: 3500 kr., 100 euro, 310 dollars og 255 lira

-A2-2/9: 4000 kr. samt 70 dollars samt 955 Euro

-A2-2/10: 1 stk. guldkæde med dollartegn-vedhæng, vægt 236 g

-A2-2/11: 1 stk. herreur, mrk. Rolex

-A2-7/3: 15.850 kr.

-A2-7/4: 94.600 kr.

-A2-8/1: 318.500 kr.

-A2-8/2: Guldhalskæde med Rolex -vedhæng, 2 guldringe, guldarmbånd, vægt 313 gram

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 535 gram amfetamin hos Tiltalte 2.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 5-8, 10-15, 17, 18, 20, 22 og 23, og har erkendt sig skyldig i forhold 2, 3, 4, 9, 16 og 19, dog i alle tilfælde kun for sit eget vedkommende. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 21, idet han har erkendt sig skyldig for så vidt angår 1 kg. kokain, dog kun for sit eget vedkommende.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1-7, 9, 10, 18, 20, 21 og 23, og har erkendt sig skyldig i forhold 24.

Tiltalte 1 har erklæret sig indforstået med konfiskation af kontantbeløbene på 15.850 kr. og 94.600 kr., men har protesteret mod

side 9

konfiskation af de øvrige pengebeløb og smykker.

Alm. Brand Forsikring A/S har vedrørende forhold 14 og 15 påstået, at tiltal-te Tiltalte 1 tilpligtes at betale en erstatning på i alt 23.370,80 kr.

Tiltalte 1 har bestridt pligten til at betale erstatning, men har anerkendt kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og af Vidne 2 og Vidne 1.

Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret, at han har brugt en SKY-telefon, og han har brugt SKY-profilen Profilnavn 6. Der var også andre, der brugte SKY-tele-fonen, men det var ham, der opbevarede telefonen. Han ved ikke, hvad de andre brugte telefonen til. Når andre lånte telefonen, kunne det være i nogle timer eller nogle dage. Det var afhængigt af, hvor meget de skulle bruge den. De andre skrev til hans kontakter fra hans profil. Han husker ikke, hvornår andre brugte telefonen, men der var meget tit nogen, som lånte den. Der var fotos på telefonen, nogle var fra hans hjem og nogle var fra steder, hvor han blev stoppet af politiet. Han kan ikke forklare, hvorfor det ikke ser ud som om, at andre har brugt telefonen. Nogen gange slettes beskeder i SKY, og det kan være, at det er sket, når nogen har lånt telefonen. Når nogen lånte hans SKY-telefon, kunne de for eksempel benytte WhatsApp på en alminde-lig mobiltelefon til at fortælle, at det nu var dem og ikke tiltalte, der brugte SKY-telefonen. Han kan ikke forklare, hvorfor man ikke bare skrev via SKY, hvem der brugte telefonen. En SKY-telefon er dyr, derfor delte de den. Han handlede med narkotika, og han benyttede SKY, fordi han handlede med en, som kun ville kommunikere via SKY. Han husker ikke, om de kom-munikerede om anden kriminalitet. De skrev ikke om våben via SKY.

Han var selv involveret i handel med hash, kokain og skunk. Hans rolle var at købe og sælge. Han købte stoffer af en SKY-bruger og solgte videre til SKY-brugere. Nogen gange hentede han stofferne selv, ellers fik han hjælp af en person, der kaldes en "runner", og vedkommende fik løn for det. Runne-ren var ikke den samme hver gang. Han kan ikke huske, hvor ofte han hente-de selv, og hvor ofte han fik hjælp. Det var ikke af sikkerhedsmæssige grun-de, at en anden hentede. Når han fik stofferne, delte han dem op i mindre portioner til 2-3 kunder. Han kunne også sælge helt ned til 1 gram. Han kan ikke huske, hvor mange kunder han havde, men han havde en del. Han hus-ker heller ikke, hvor mange leverandører han havde. Kunderne var på SKY. Han husker ikke, om han har solgt til misbrugere på gaden.

Han opbevarede stofferne forskellige steder, for eksempel i skoven. Han gra-vede selv stofferne ned. Han kan ikke huske, at han gemte stofferne andre steder end i skoven. Han havde måske en plade hash hjemme hos sig selv.

side 10

Han kan ikke huske, om der lå noget hos andre. Han kunne godt grave 1 kg. kokain ned i skoven. Det var i forskellige skove. Han kender ikke Område 1. Han har gravet noget ned i en skov ved By 4 i Odense. Når en kunde ville købe noget, tog han i skoven og gravede det op. Han havde en vægt og poser med. Han tænkte ikke over, om han kunne blive opdaget. Det var for det meste ham selv, der gravede stofferne op. Han kun-ne grave op til 2-3 personer ad gangen. Det kunne godt tage lang tid at sælge 1 kg. kokain.

Han købte nogen gange på klods hos sin leverandør, og så betalte han, når han selv havde solgt. Han betalte med kontanter. Han mødtes primært selv med leverandøren. Når han fik penge fra sine kunder, beholdt han pengene på sig. Det kunne godt være 50.000-100.000 kr. Nogen gange lagde han penge-ne på sit værelse. Han boede i Adresse 3 hos sin mor eller på en adresse i byen hos en ven, som han ikke husker navnet på. Der lå ikke stoffer gemt hos hans ven. Han har altid hørt, at man skal gemme stoffer i skoven. Der stod et pengeskab hjemme hos hans mor. Pengeskabet var hans fars, og det var kun hans far, der havde nøglen til det. Tiltalte brugte ikke selv pengeskabet. Han handlede med stoffer for at tjene penge. Han havde ikke nogen anden ind-komst. Da han havde fodlænke på, havde han et arbejde. Han har ikke været involveret i våbenhandel og har ikke været en del af konflikterne i Vollsmose.

Foreholdt sagens fil 2, side 458 og 459, Rapport af 7. december 2022, Vedr. besiddelse og overdragelse af AK47, beskeder af 9. maj 2020 kl. 13:05:36, kl. 23:08:45 og kl. 23:09:19, har tiltalte forklaret, at han ikke var blevet overfaldet. Han husker ikke de beskeder. Han er kun blevet overfaldet i fængslet.

Foreholdt sagens fil 2, side 51, Rapport af 24. januar 2023, Anholdelsesrap-port af Tiltalte 1, der blev anholdt den 24-01-2023 kl. 10.01, sammen-holdt med side 1524, Rapport af 19. juni 2023, undersøgelse af koster nr. A2-1/3 iPhone, foto side 1528, har tiltalte forklaret, at han ikke husker præ-cist, hvornår fotoet blev taget. Skaderne i hans ansigt stammer fra en anhol-delse, som han klagede til DUP over. Han husker ikke tidspunktet nærmere. Han ved ikke, hvor pengesedlerne stammer fra, og han ved ikke, om det var hans penge. Han tror ikke, at det er narkopenge. Han tog fotoet af sig selv med pengesedlerne for at sende det til en pige for at være smart.

Foreholdt sagens fil 2, side 1532, Rapport af 19. juni 2023, undersøgelse af koster nr. A2-1/3 iPhone, har tiltalte forklaret, at han var medlem af Black Army i 2016. Han trådte ud i 2017, fordi det var ikke noget for ham.

Foreholdt sagens fil 4, side 3, udskrift af Retten i Odenses dom af 24. januar 2020, forhold 3, overtrædelse af våbenloven, har tiltalte forklaret, at han er-kendte dette forhold under sagen. Den omhandlede 9 mm patron var en, som han havde fundet. Han beholdt den, fordi han syntes, den var sej. Der er ikke nogen sammenhæng med den omhandlede 9 mm patron og nærværende sag.

side 11

Han har ingen interesse i våben.

Foreholdt sagens fil 3, side 67-69, Rapport af 30. august 2023, beskeder af 21. juni 2020 kl. 20:30:29 og 22. juni 2020 kl. 01:34:18 vedrørende behov for "kanoner", har tiltalte forklaret, at han ikke husker denne korrespondan-ce. Det var ikke ham, der skrev. Han ved ikke, hvem der skrev fra hans profil på det tidspunkt. Han kan ikke huske, om andre har solgt noget af hans nar-kotika på dette tidspunkt, så overskuddet skulle deles.

Foreholdt sagens fil 2, side 1276, Rapport af 14. december 2022, korrespon-dance mellem Profilnavn 3 og Profilnavn 6 den 20. juni 2020 kl. 17:16:44, kl. 17:29:45 og kl. 17:34:21, har tiltalte forklaret, at han ikke kender til proble-merne omtalt i korrespondancen. Han kan ikke huske beskederne. Han ved ikke, hvem "ham der By 1" er.

Foreholdt samme rapport, side 1283, korrespondance mellem Profilnavn 7 og Profilnavn 6 den 29. juli 2010, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at over-skuddet blev delt med nogen. Beskeden siger ham ikke noget.

Foreholdt sagens fil 2, side 95, Rapport af 24. januar 2023, Ransagning på øjemedet: Adresse 6, 5000 Odense C, har tiltalte forklaret, at dette er hans vens adresse. Tiltalte havde den 24. januar 2023 boet der en uges tid.

Foreholdt samme rapport side 96, fund af penge i værelse under topmadras og i en toilettaske sammenholdt med sagens fil 2, side 132, mappe med fotos optaget den 24. januar 2023, Fund ved ransagning af Adresse 6 i Odense, har tiltalte forklaret, at de fundne 95.000 kr. stammede fra salg af hans kiosk på Vej 1. Kiosken blev solgt for 130.000 kr. kort før anhol-delsen. Han tænkte ikke på at sætte pengene i banken. Han kan godt lide at have kontanter. Det var ikke narkopenge. De fundne 15.850 kr. stammede fra hans salg af små fængselstelefoner, som kan smugles ind i fængslerne. Det var bare små telefoner, som han bestilte mange af på Wish og solgte videre.

Foreholdt sagens fil 2, side 68, Rapport af 24. januar 2023, Ransagning Adresse 3, Odense, har tiltalte forklaret, at soveværelset med pengeskabet og selve pengeskabet ikke er hans. De anførte koster fra nr. A2-2/6 til A2-2/13 er ikke hans.

Foreholdt sagens fil 2, side 145-148, fotomappe af 24. januar 2023 vedrøren-de ransagning af bankboks Nr. i Arbejdernes Landsbank, Torvegade 3, 5000 Odense, har tiltalte forklaret, at bankboksen er oprettet i hans fars navn. Kontantbeløbet på over 300.000 kr., guldhalskæden og ringene tilhører hans far. Han har tidligere lånt både ringe og halskæde af sin far, for eksem-pel når han skulle til bryllup. Hans far gik også med smykkerne. Hans far har arbejdet i mange år og har også tjent penge på at sælge sin butik på Vej 2. Tiltalte havde ikke adgang til bankboksen, og han kendte heller ikke ko-

side 12

den. Han vidste ikke, at koden var "Kode". Han ved ikke, om han har rørt ved pengene, men det kan han have godt have gjort, idet han på et tidspunkt overvejede at låne penge af sin far, men endte med at lægge dem tilbage. Det kan godt passe, at hans dna er fundet på elastikkerne omkring penge-bundterne, idet han nok har hjulpet med at sætte elastikkerne omkring disse.

Foreholdt sagens fil 2, side 1524, Rapport af 19. juni 2023, undersøgelse af koster nr. A2-1/3 iPhone, foto fra telefon, har tiltalte forklaret, at han ikke kan se, om det er et Rolex-ur. Kæden er den med Rolex-mærket fra bank-boksen.

Foreholdt sagens fil 2, side 1509-1515, Rapport af 24. maj 2023 med fotos af smykker, har tiltalte forklaret, at han ses at bære guldhalskæden med Rolex-logoet. Den anden kæde ved han ikke, hvem der ejer. Han ved ikke, om Ro-lex-uret, som han ses at bære, er ægte. Ringen havde han lånt af sin far. Det var den samme ring, som politiet fandt i bankboksen. Om fotoet på side 1514 forklarede tiltalte, at den anden kæde, som ikke er Rolex-kæden, er en vens kæde. Ingen af smykkerne tilhører tiltalte. Han havde både tjent og mistet mange penge. Om fotoet øverst på side 1515 forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er ægte Rolex-ure. Han husker, at fotoet, hvor han har tre ure på samme arm, blev taget i Rosengårdcenteret, og at han sendte fotoet til en pi-ge. Det var ikke hans ure.

Foreholdt sagens fil 2, side 1224, Rapport af 19. juni 2023, Mistankegrund-lag – anmodning om ransagning af bankboks (Danske Bank) registreret til Person 1, foto af tiltalte med guldkæder, har tiltalte forklaret, at dette foto er fra samme dag, hvor han var til et bryllup. Det kan man også se på hans skjorte, som er den samme. Kæden med rektangulært vedhæng var en, han havde lånt af en ven.

Foreholdt samme rapport, side 1226, øverste foto, har tiltalte forklaret, at fo-toet er taget en anden dag, og at det var en vens kæde. Om det nederste foto forklarede tiltalte, at Rolex-uret var et, han havde lånt af en ven. Han ved ikke, om det var ægte. Han har ikke så megen forstand på ure, at han kan se forskel.

Tiltalte har endvidere forklaret, at "Profilnavn 8" var hans SKY-profil. Der var mellem 5 og 10 andre personer, der også benyttede hans profil. Han benytte-de profilen, når han skulle købe kokain og hash. Han købte forskellige mængder. Mængderne afhang af de bestillinger, han havde fået. Stofferne var afsat på forhånd, når han bestilte. Videresalget skete typisk i mængder på 100-300 g, og så kunne der være lidt i overskud. Han videresolgte oftest samme dag, som han selv havde modtaget stoffet. Hvis han havde noget i overskud, blev det gravet ned i skoven. Slangudtryk for kokain kan blandt andet være "blocks", "pieces" eller "bricks". Det kan både være 250 gram, 500 gram eller 1 kg kokain. "Blocks" og lignende udtryk refererer bare til, at det er presset sammen til en klods. Det er ikke nødvendigvis 1 kg. Man fik

side 13

gramprisen oplyst, når man bestilte en "block". Når der blev skrevet f.eks. "295" i forbindelse med kokain, var det gram, der mentes. Han har handlet med kokain, hash og skunk. Slangudtrykket "ammo" betyder ikke ammuniti-on, men amfetamin eller onkel. En "klods" eller "brick" står anført i gram. "Klods" kan betyde både køb på kredit eller et parti kokain af en eller anden størrelse. Folk bestilte stoffer hos ham på SKY eller "face-to-face". Når folk skrev ”100 gram” , gik han ud fra, at det var kokain eller det samme stof, som vedkommende sidst havde bestilt. Han har aldrig solgt ketamin eller heroin.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han købte 1 kg. kokain, som det frem-går af SKY-korrespondancen. Han er dog ikke 100 % sikker på, at alle be-skederne er til eller fra ham. Han erkender, at han købte og videresolgte 1 kg. kokain.

Foreholdt sagens fil 2, side 737, Rapport af 9. februar 2023, Forhold vedr. 1 kg kokain d. 16-06-2020, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om te-lefonen var udlånt i den periode. Det kan godt passe, at han har skrevet i hvert fald de indledende beskeder. Det kan også godt passe, at en SKY-tele-fon kostede 6.000 kr. for 3 måneder. Han kan huske fotoet af kokainen med mærket på. Det var noget, han købte.

Foreholdt samme rapport, side 740, har tiltalte forklaret, at det var ham, der skrev og spurgte efter "klodsen". Han husker ikke, om "klodsen" var på 1 kg. Tallet "295" var prisen pr. gram kokain.

Foreholdt samme rapport, side 747, har tiltalte forklaret, at det godt kan væ-re ham, der den 16. juni 2020 skrev om, at det kommer i dag. Han kan hus-ke, at han selv brækkede kokainen op.

Foreholdt samme rapport, side 743, 744 og 749, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om det var ham, der hentede kokainen i By 1. Han husker ikke, hvordan han modtog den. Det er fotos på side 743 og 744, der får ham til at huske kokainhandlen, ikke beskederne. Han ved ikke, om fotoet på side 744 viser 1 kg. kokain. Han husker, at han pakkede stoffet om og delte det op. Han solgte det over SKY, mener han. Han husker ikke, hvor mange han solgte stoffet videre til. Han husker ikke noget om en sort bil ved Netto.

Foreholdt samme rapport, side 772, har tiltalte forklaret, at "85 lapper" er penge i 1.000-kronesedler. "Skuffien" ved han ikke, hvad er. Det kan godt passe, at "150 lapper" er lig med 150.000 kr. Det var tiltalte, der betalte for kokainen, og han solgte selv hele kiloet videre. Han fik ingen hjælp, så vidt han husker.

Foreholdt samme rapport, side 785, har tiltalte forklaret, at han ikke kan hus-ke, om han modtog disse beskeder.

Foreholdt samme rapport, side 786, har tiltalte forklaret, at han ikke kan hus-

side 14

ke disse beskeder.

Foreholdt samme rapport, side 748, har tiltalte forklaret, at "Dadash" og "Aziz" betyder ven eller bror.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke kan huske, om han ofte havde kontakt med SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 3. Han kan ikke huske alle de bogstaver og tal. Hans venner havde også kommunikation med Profilnavn 2 og Profilnavn 3 og andre SKY-profiler, som tiltalte havde på sin SKY-telefon.

Tiltalte 1Tiltalte 1 har ikke ønsket at afgive forklaring om de øvrige for-hold i sagen.

Tiltalte 2Tiltalte 2 har ikke ønsket at afgive forklaring eller at udtale sig øvrigt.

Vidne 2Vidne 2 har forklaret, at han ved dom af 22. juni 2023 blev idømt 15 års fængsel under en tilståelsessag, fordi han havde indgået en afta-le med NSK om at tilstå de mængder narkotika, som dommen omhandler, hvorved han undgik at blive idømt 20 års fængsel for de større mængder nar-kotika, han reelt havde indsmuglet, ligesom han undgik at blive udleveret til strafforfølgelse i Sverige og Norge.

Han har nok haft 35 SKY-profiler. Han kunne skifte profil hver uge eller hver 10. dag, hvis det var det, han ville. Han har blandt andet kaldt sig "Profilnavn 9", men der var mange andre, som brugte samme profilnavn. Han havde også profiler, der hed "Profilnavn 10" og "Profilnavn 11". Profilen "Profilnavn 12" siger ham ikke noget. Det kan ikke passe, at han har brugt profilerne "Profilnavn 9" og "Profilnavn 12" i forbindelse med de forhold, som denne sag omhandler.

Han har børn, som bor i Område 2 i Odense. Han har selv boet i Spanien de sidste 12 år.

Foreholdt fil 3, side 128, nederst, udskrift af retsbogen af 22. juni 2023 fra Retten i Randers, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han skulle bare være en "nikkedukke" i retten, så sagen kunne gen-nemføres som en tilståelsessag.

Foreholdt fil 2, side 363, Rapport af 19. oktober 2022, Samlerapport vedr. køb og indsamling af 8,6 kilo kokain og 2 kilo ketamin d. 21-01-2021, har vidnet forklaret, at han ikke har sendt fotoet af pakkerne på gulvet, men han har indsmuglet det omtalte stof i forhold 9 i hans egen sag. Han pakkede det, og gjorde det klar til ”tp” , som betyder transport. Det var ham, der koordine-rede det. Han har indsmuglet de nævnte 2 kg ketamin og videresolgt det. Dem, han solgte det til, er allerede dømt.

Foreholdt samme rapport side 375, SKY-korrespondance mellem ”Profilnavn 9” og

side 15

Profilnavn 8” den 21. januar 2021, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han spurgte ind til prisen for ketamin hos ”Profilnavn 8” . Udtrykket "100 pr. stang"kunne betyde både gram og kilo. Det var sikkert 1 kg eller 10 kg.

Foreholdt samme rapport side 426, SKY-korrespondance mellem ”Profilnavn 12” og ”Profilnavn 13” i en gruppechat, har vidnet forklaret, at ”1,45 keta på lager" kunne være 1 kg eller 145 gram ketamin. Børnene på fotoet er hans børn. Profilnavn 6 ("Profilnavn 8") var ikke en person, han var særlig tæt med. Han skrev måske med 70 personer på SKY, så han husker ikke bogstaverne på profiler-ne.

Foreholdt samme rapport, side 429 og 427, har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, hvad det betyder, når der står ”kom med keta jeg rykket det” . Det var ikke planlagt, at han skulle sælge ketamin, og han havde ikke for-stand på det. Han vidste ikke, hvem Profilnavn 6 ("Profilnavn 8") var. Han skrev med 8 personer om ketaminen. Han havde ikke haft produktet før, så han gav prøver ud. Han solgte de 2 kg ketamin til den person, der havde købt de før-ste 500 g.

Foreholdt samme rapport side 444-445 har vidnet forklaret, at han skrev med mange forskellige om ketaminen. Han endte med at sælge det for 100.000 kr. Når der står 80-85 er det om ketamin.

Foreholdt samme rapport side 427, side 432 og side 445, SKY-korrespon-dance mellem Profilnavn 6 ("Profilnavn 8") og ”Profilnavn 12” , har vidnet forklaret, at han ikke kan genkende profilen ”Profilnavn 8” . På Sky kunne man skifte sit bruger-navn, som man ville. Profilen tilhørte ikke Tiltalte 1. Han kan ikke have overdraget de 2 kg ketamin til Tiltalte 1. Det var kun én person, der modtog de 2 kg ketamin.

Forholdt fil 3, side 134, dom af 22. juni 2023 fra Retten i Randers, forhold 7 (denne sags forhold 12) sammenholdt med fil 2, side 710, Rapport af 7. feb-ruar 2023, foto af sort pistol, har vidnet forklaret, at han er dømt for at be-sidde pistolen, men han har aldrig set den. Han sagde bare "ja" til at have be-siddet den.

Foreholdt samme rapport fil 2, side 701, har vidnet forklaret, at den omtalte ”sølvfarvede” ikke er den pistol, der ses på fotoet. Han har aldrig set den før, men han sagde "ja" for at slippe med 15 års fængsel i stedet for 20. Der er ik-ke nogen fra politiet, der har haft nogen af pistolerne i hånden og kan sige, at de er ægte. Når der blev skrevet om ”Den sorte” , var det en sort Glock, og det var hans pistol.

Foreholdt samme rapport fil 2, side 723, korrespondance mellem ”Profilnavn 12” og ”Profilnavn 8” vedrørende overlevering i Adresse 2, har vidnet forklaret, at han var i Spanien, og det var derfor andre, der skulle hente pistolen. Pisto-len lå i en lejlighed, hvor der boede en kvinde med et barn. Han ville ikke risi-

side 16

kere, at hun blev dømt for at opbevare pistolen, så han fik nogen til at hente den. Det var en Person 2 og en Person 3, der hentede pistolen. Person 3 var ”tester” , det vil sige en svag person, som man kunne udnytte, fordi politi-et ikke havde øje på ham. Han kendte Person 3 fra Odense. Tiltalte 1 har passet vidnets børn. Tiltalte 2 er en "kakerlak". Vidnet kender ikke Tiltalte 2, han ved kun, at Tiltalte 2 er en stakkel, som rendte rundt for banderne i Odense, og at Tiltalte 2 på et tidspunkt blev skudt. Vidnet har aldrig haft korres-pondance med Tiltalte 2. Vidnet var ikke selv med i en bande, han var en en-mandshær. Vidnet kaldte Tiltalte 1 for "Kaldenavn 2" eller "Kaldenavn 3". Han kaldte Tiltalte 1 alt muligt. Vidnet har ikke selv boet på Adresse 2. Tiltalte 1 blev ikke kaldt "Profilnavn 10", men vidnet blev selv kaldt "Profilnavn 10". Person 4 er en person fra Djursland, og vidnet kender ikke nogen, som kaldte sig Profilnavn 14 på SKY.

Vidne 1Vidne 1 har forklaret, at han i relation til straffedommen af 22. november 2023 mod ham ikke husker noget om indsmugling af kokain. Han er dømt for at benytte en SKY-telefon, men han husker ikke navnet på profi-len, som han benyttede.

Foreholdt fil 3, side 90, udskrift af retsbogen for den 22. november 2023, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at Tiltalte 1 og Advokat var til stede under hans tilståelsessag. Foreholdt side 91, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan udelukke, at profilerne ”Profilnavn 15” og ”Profilnavn 16” var hans. Det kan heller ikke udelukkes, at han benyttede Profilnavn 2. Han fik en SKY-telefon, så han kunne tale med andre. Han kan ikke udeluk-ke, at han havde telefonen for at tale med andre kriminelle. Han har ikke selv taget alle de stoffer, han købte, så det var formentlig stoffer, der skulle sæl-ges videre. Det kan ikke udelukkes, at han kendte kunderne. Der var både nye og gamle kunder.

Foreholdt fil 2, side 775-777, Rapport af 9. februar 2023, forhold vedr. 1 kg kokain d. 16-06-2020, gruppechat på SKY den 20. juni 2020 mellem Profilnavn 6 (Profilnavn 8), Profilnavn 2 og Profilnavn 3, har vidnet forklaret, at han ikke erindrer noget om denne gruppechat. Han husker ikke, hvem han skrev med. Profilnavn 6 ("Profilnavn 8") siger ham ikke noget. Han har ingen erindring om dette. Det er mange år tilbage. Han har heller ikke nogen erindring om handler i Vollsmose og By 1. Han ved ikke, om Profilnavn 2 var hans. Han havde ingen samarbejdspartnere. Han har tidligere delt overskud-det fra kriminalitet med andre. Der har gennem årene været mange samar-bejdspartnere. De lavede et regnestykke, hvor de delte overskuddet 50/50. Nogle gange kendte han dem, han delte overskuddet med, men han har haft flere partnere, så han husker det ikke specifikt.

Foreholdt fil 2, side 851, Rapport af 20. februar 2023, samlingsrapport vedr. overlevering af i alt 3 kg kokain og 804 kg hash i perioden 26-07-2020 til d. 30-07-2020, nærværende sags forhold 3, korrespondance mellem Profilnavn 2 og ”Profilnavn 8” , har vidnet forklaret, at han ikke husker at have skrevet beske-derne. Antydningen af flere personer, ”jer” og ”I” , var en generel formulering.

side 17

Det behøvede ikke betyde, at der var flere personer. Han ved ikke, hvad ”750k” betyder. Han ved heller ikke, hvad ”1 brick” står for. Foreholdt fil 3, side 92, 9. afsnit, forklarede vidnet, at ”brick” og "cola" kan være slang for kokain, men han kan ikke forklare det nærmere i dette tilfælde.

Foreholdt fil 2, side 855, foto, og side 856, Rapport af 20. februar 2023, samlingsrapport vedr. overlevering af i alt 3 kg kokain og 804 kg hash i peri-oden 26-07-2020 til d. 30-07-2020, har vidnet forklaret, at han ikke erindrer dette foto og ikke ved, hvad det ligner. På dette tidspunkt boede han ikke i Svendborg, måske i By 5, men han har boet mange steder. Han husker ikke, hvor hans kunder boede. Han leverede selv stofferne.

Foreholdt fil 2, side 1049, Rapport af 8. marts 2023, køb af 2 kg kokain i pe-rioden omkring den 19-08-2020, nærværende sags forhold 4, har vidnet for-klaret, at det skete, at noget stof blev sendt retur på grund af dårlig kvalitet. Selv om der står ”ven” i korrespondancen mellem Profilnavn 2 og ”Profilnavn 8” , ved han ikke, hvem Tiltalte 1 eller ”Profilnavn 8” er. Beskederne siger ham ikke noget. Han kan ikke huske, at han skulle have mødtes med personen bag profilen "Profilnavn 8". Han har set navnet Tiltalte 1 før, men kender ham ikke. Han kender heller ikke nogen "Kaldenavn 3".

Foreholdt samme rapport, side 1050, foto, har vidnet forklaret, at det ligner noget hvidt pulver. Han ved ikke, om det er kokain. Kokain kom i sammen-presset form med logo på. Han ved ikke, hvorfor det kom i sammenpresset form, men det skyldtes måske, at det var nemmere at transportere.

Foreholdt fil 2, side 972, Rapport af 12. april 2023, besiddelse og videresalg af 2065 gram kokain d. 03-12-2020, SKY-korrespondance mellem ”Profilnavn 8” og Profilnavn 2, har vidnet forklaret, at han ikke erindrer korrespondan-cen. Han talte med mange mennesker.

Foreholdt samme rapport side 974, SKY-korrespondance mellem ”Profilnavn 8” og Profilnavn 2, hvori der er skrevet ”ven” flere gange i korrespondancen, har vidnet forklaret, at det var normalt sprog, og man behøvede ikke nødvendig-vis at kende hinanden for at skrive "ven".

Foreholdt samme rapport side 982, SKY-korrespondance mellem ”Profilnavn 8” og Profilnavn 2, hvori der er skrevet "Med op", har vidnet forklaret, at det mås-ke kan betyde, om man var stået op. Ordet ”shuffi” ved han ikke umiddel-bart, hvad betyder.

Foreholdt fil 3, side 97, udskrift af retsbogen af 22. november 2023 fra Ret-ten i Randes, hvoraf fremgår, at ”Shufi” er kokain, har vidnet forklaret, at han åbenbart har forklaret sådan. Foreholdt side 96 har vidnet forklaret, at "KTM" og "FK7", måske kan have været stempler på kokain. Navnene Tiltalte 2 og Person 4 siger ham ikke noget. Han har ingen erindring om at have skrevet med en, der hed Profilnavn 14. Han erindrer ikke noget om beskeder-

side 18

ne på SKY. Foreholdt samme side, 4. sidste afsnit, bekræftede vidnet, at han har forklaret, at "op" er kokain, men at det afhænger af konteksten.

Personlige oplysninger

Tiltalte 1Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet

veddom af 19. september 2013 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121,

vedudenretlig vedtagelse den 3. oktober 2013 af bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2,

veddom af 27. januar 2014 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 3 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, jf. til dels § 21,

vedsamme rets dom af 11. juni 2014 med bøde for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 121, jf. § 89, ingen tillægsstraf fastsat,

vedsamme rets dom af 4. november 2014 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 276,

vedsamme rets dom af 7. august 2015 med bøde og fængsel i 14 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276,

vedsamme rets dom af 26. november 2015 med fængsel i 10 måneder og bøde for ovetrædelse af blandt andet straffelovens § 276, § 245, jf. § 247, stk. 1, § 290, og § 291,

vedsamme rets dom af 13. april 2016 med fængsel i 30 dage for overtræ-delse af straffelovens § 279 a,

vedsamme rets dom af 12. august 2016 for overtrædelse af straffelovens § 279 a, jf. § 89, ingen tillægsstraf fastsat,

vedsamme rets dom af 5. januar 2017 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 291, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

vedudenretlig vedtagelse den 22. maj 2017 af bøde for overtrædelse af be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

veddom af 13. juni 2017 fra Retten i Odense med fængsel i 4 måneder og

side 19

bøde for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, § 276, jf. § 21, § 121 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 4,

vedsamme rets dom af 8. februar 2018 med fængsel i 30 dage for overtræ-delse af straffelovens § 119 og § 266,

vedsamme rets dom af 23. marts 2018 med fængsel i 5 måneder for over-trædelse af blandt andet straffelovens § 119 og § 276,

vedØstre Landsrets ankedom af 5. april 2018 med fængsel i 7 måneder for ovetrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 89,

veddom af 15. maj 2019 fra Retten i Odense med bøde for overtrædelse af blandt andet lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 1 stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27 stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. li-ste A, nr. 1,

vedsamme rets dom af 13. august 2019 med bøde for overtrædelse af blandt andet lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 1 stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27 stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. li-ste A, nr. 1,

vedsamme rets dom af 24. januar 2020 med fængsel i 5 måneder og bøde for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, § 291, stk. 2, vå-benbekendtgørelsens § 59, stk. 4, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, nr. 2, våben-lovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, knivlovens § 7 stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 1 stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27 stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. liste B, nr. 43,

vedsamme rets dom af 13. juli 2020 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 1 stk. 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27 stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. liste A, nr. 1,

vedsamme rets dom af 5. maj 2021 med betinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276, jf. § 23,

vedsamme rets dom af 13. april 2023 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 335A,

vedsamme rets dom af 21. april 2023 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 89, ingen tillægsstraf fastsat.

Tiltalte 2Tiltalte 2 er tidligere straffet blandt andet

vedudenretlig vedtagelse den 10. oktober 2014 af bøde for overtrædelse af

side 20

bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

veddom af 15. januar 2016 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af blandt andet bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

vedsamme rets dom af 5. april 2018 med fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. l, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk 1, nr. 1 og 3, til dels jf. straffelovens § 21, straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og nr. 4, § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, vå-benbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. l, nr. 1 og nr. 3 og be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1. Løsladt på prøve den 4. oktober 2019 med en prøvetid på 2 år, reststraf 368 dage,

vedsamme rets dom af 29. marts 2019 for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 89, ingen tillægsstraf fastsat,

vedsamme rets dom af 2. november 2021 med fængsel i 60 dage for over-trædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 66.

De tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring om deres personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Identifikation af SKY-profiler:

Det lægges efter Tiltalte 1's forklaring til grund, at han i hele den af anklageskriftets forhold 1-23 omfattede gerningsperiode fra for-året 2020 til foråret 2021 benyttede en mobiltelefon installeret med den krypterede beskedtjeneste SKY, og at han i hele perioden benyttede SKY-profilen Profilnavn 6 (Profilnavn 8).

Tiltalte 1's forklaring om, at han udlånte sin SKY-telefon til

side 21

5-10 andre personer, som benyttede hans SKY-profil, er først frem-kommet under hovedforhandlingen, og tiltalte har ikke været i stand til at give eksempler på, at nogen del af den under sagen dokumenterede korrespondance fra hans SKY-profil fremtræder som skrevet af andre. Det taler imod forklaringen, at korrespondancen fra profilen fremtræ-der med et ensartet sprogligt præg.

Retten finder det på denne baggrund og efter en samlet vurdering af korrespondancen i hvert enkelt forhold og på tværs af alle sagens for-hold bevist, at Tiltalte 1 i hele gerningsperioden stod bag de dokumenterede beskeder fra SKY-profilen Profilnavn 6 (herefter forkortet Profilnavn 6).

Tiltalte 2 har ikke ønsket at afgive forklaring eller at udtale sig i øvrigt under sagen. Tiltalte har dog gennem sin forsvarer bekræftet, at det er ham, der ses på et foto vedrørende sagens forhold 1, sendt fra SKY-profilen Profilnavn 17 den 11. maj 2020. Retten finder, at de afspillede lydklip relateret til SKY-profilerne Profilnavn 17 (aktiv i peri-oden 22.04.2020 – 21.06.2020), Profilnavn 7 (aktiv i perioden 23.06.2020 – 03.03-2021) og Profilnavn 18 (aktiv i perioden 04.03.2021 – 09.03.2021) alle fremtræder med samme stemme, der tilhører en mand med fynsk dialekt. De dokumenterede tekstbeskeder fra alle tre profiler fremtræder ligeledes med et ensartet sprogligt præg. Det fremgår end-videre af korrespondancen, at der skiftes SKY-telefon og profil.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 2 i den af anklageskriftets forhold 1-23 omfattede gerningsperio-de har boet i By 1 på Fyn. Det fremgår af en række beskeder fra de ovennævnte profiler, at personen bag profilerne bor i By 1. Det fremgår endvidere, at personen omtaler sin mors og fars fødselsdage eller fødselsdagsfester, der stemmer med tiltaltes mors og stedfars fød-selsdage, ligesom personen nævner navn og bopæl på sin bror og sin kæreste, der stemmer med tiltaltes bror og tiltaltes daværende kæreste.

Retten finder det på denne baggrund og efter en samlet vurdering af korre-spondancen i hvert enkelt forhold og på tværs af alle sagens for-hold bevist, at Tiltalte 2 stod bag de dokumentere-de tekst- og lydbe-skeder fra SKY-profilerne Profilnavn 17, Profilnavn 7 og Profilnavn 18 (herefter forkortet Profilnavn 17, Profilnavn 7 og Profilnavn 18).

Det fremgår af sagen, at Profilnavn 19 har været benyttet af Vidne 2 (tidligere Navn), hvis straffesag blev endeligt afgjort for så vidt angår skyldsspørgsmålet ved dom af 22. juni 2023 fra Ret-ten i Randers, og at Profilnavn 2 har været benyttet af Vidne 1, hvis straffesag blev endeligt afgjort ved dom af 22. november 2023 fra Retten i Randers.

side 22

Forhold 1:

Personen på fotoet sendt den 11. maj 2020 kl. 20:49:55 fra SKY-profi-len Profilnavn 17 til SKY-profilen Profilnavn 6 kan med sikkerhed identificeres som Tiltalte 2. På fotoet ses tiltalte med et skydevåben i hæn-derne. På baggrund af SKY-korrespondancen i perioden 9. – 15. maj 2020 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen sammenholdt med fo-toet, de geografiske kendetegn på dette samt våbenoplysningerne fin-des det bevist, at der var tale om en funktionsdygtig AK-47 automatrif-fel, og at tiltalte besad denne på offentligt tilgængeligt sted i By 1. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 2 besad sky-devåbnet i forening med Tiltalte 1, og at skydevåbnet blev overdraget den 11. maj 2020 ca. kl. 21 ved Agedrup Kirke ved Odense til en ukendt person. Det findes ikke bevist, at skydevåbnet var nedgra-vet på offentligt tilgængeligt sted.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskederne af 9. maj 2020 kl. 02:46:13 med teksten ”Okay lad os ordne de svin ordentlig og brutalt” , kl. 02:47:12 med teksten ”Indtil da ved du der ligger den ak” , kl. 16:18:12 med teksten ”Person 5 har en der kan nakke ham for 100 lapper” , alle fra Profilnavn 17 til Profilnavn 6, be-skederne samme dag kl. 23:07:32 med teksten ”Men skal Ak bruges skal det varre en der kan styr den” og kl. 23:07:53 med teksten ”Ellers rammer du ved Siden af pa 1 sal” , begge fra Profilnavn 1 til Profilnavn 6, beskederne af 11. maj 2020 kl. 15:38:01 med teksten ”Men kan hente den på gå ben” og kl. 20:11:08 med teksten ”Skriver en halv time før, så mødes de ved agedrup kirke” , begge fra Profilnavn 17 til Profilnavn 6, fotoet af Tiltalte 2 med et gevær i hænderne sendt samme dag kl. 20:49:55 fra Profilnavn 17 til Profilnavn 6, beskeden samme dag kl. 21:01:51 fra Profilnavn 17 til Profilnavn 6 med teksten ”Han er der” , og beskederne af 15. maj 2020 kl. 20:04:51 med teksten ”Har de brugt den kalash??” og kl. 20:05:06 med teksten ”Eller har jeg lige været med til at gi de bøsser en gratis ak?” , begge fra Profilnavn 17 til Profilnavn 6.

Da det fremgår af korrespondancen, at skydevåbnet blev tilvejebragt med henblik på at blive benyttet som led i en voldelig konflikt, og da Tiltalte 1 har forklaret, at han handlede med narkotika, læg-ger retten til grund, at skydevåbnet blev besiddet i et kriminelt miljø, og at der var en nærliggende risiko for, at skydevåbnet ville blive brugt til fare for andre.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i det ovenfor an-førte omfang.

Forhold 2:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at

side 23

udtale sig om andre. Efter tiltaltes tilståelse og forklaring sammenholdt med SKY-korrespondancen i perioden 15. – 27. juni 2020 og tiltaltes deltagelse i korrespondancen er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse.

Tiltalte 2 ses ikke aktiv i korrespondancen vedrø-rende køb og levering af kokainen, men ses først aktiv fra den 19. juni 2020, som er tre dage efter leveringen den 16. juni 2020. Da det ikke kan fastslås, at tiltaltes beskeder vedrører det pågældende 1 kg kokain, og da der ikke i øvrigt er ført bevis for, at de tiltalte har handlet i fore-ning, er det ikke bevist, at Tiltalte 2 er skyldig.

Forhold 3:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig om forholdet.

Efter Tiltalte 1's erkendelse sammenholdt med SKY-korres-pondancen i perioden 26. juli – 1. august 2020 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening og ad to omgange købte i alt 8,4 kg hash og 3 kg kokain, som de herefter vide-resolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder regnskabet af 26. juli 2020, hvoraf fremgår en pris på i alt 686.000 kr. for ”8,4 * 40 kr. = 336.000 kr” og ”1” = 350.000 kr” , beskeden af 30. juli 2020 kl. 13:14:34 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6 med teksten ”Sidder med 2 klodser” , og beskeden samme dag kl. 16:06:11 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 3 med teksten ”706.600 kr. skylder vi” . Retten har endvidere lagt vægt på, at de i korrespondancen anførte priser er fore-nelige med politiets oplysninger om de på daværende tidspunkt sæd-vanlige engrospriser ved køb af den omhandlede mængde hash og ko-kain.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 4:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig om forholdet.

Efter Tiltalte 1's erkendelse sammenholdt med SKY-korres-pondancen i perioden 12. august – 7. september 2020 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 2 kg kokain, som de herefter videresolgte.

side 24

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder de af Profilnavn 7 til Profilnavn 6 den 19. august 2020 sendte fotos af hvidt stof, og beskeden samme dag kl. 22:23:09 fra Profilnavn 3 til Profilnavn 6 med teksten ”Dash i får dem til 365k de to = 730.000kr” . Retten har endvidere lagt vægt på, at de i korrespondancen anførte priser er forenelige med politiets oplysninger om den på daværende tidspunkt sædvanlige engrospris ved køb af den omhandlede mængde kokain.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 5:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 18. august – 6. september 2020 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte og besad en 9mm pistol mrk. Sig Sauer P226, kaliber 40.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 24. august 2020 kl. 15:19:44 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 3 med teksten ”Men sig jeg gerne vil købe den” , og beske-den af 26. august 2020 kl. 13:45:39 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6 med blandt andet teksten ”smed 18 for gøb igar” . Det fremgår af sammenhængen, at der var tale om 18 ”lapper” , og det er efter Tiltalte 1's forklaring vedrørende forhold 2 og SKY-korrespondancen ubetænkeligt at lægge til grund, at ”lapper” er slang for 1.000-kronesedler.

Da pistolen således er købt for 18.000 kr. og allerede af den grund må antages at være et funktionsdygtigt skydevåben, og i øvrigt af de grun-de, der er anført under forhold 1 om den nærliggende risiko for, at våb-net ville blive brugt til fare for andre, er det bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 6:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 30. november – 7. december 2020 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 2 kg kokain, som de herefter vide-resolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 3. december 2020 kl. 15:18:41 fra Profilnavn 2 til Profilnavn 6 med teksten ”Vil du have 2 med det samme?” , beske-den samme dag kl. 15:22:30 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6 med teksten ”Ja bare lad os det” , beskeden samme dag kl. 16:23:52 fra Profilnavn 2 med teksten ”De er leveret” , fotoet af hvidt stof sendt samme dag kl. 17:55:05 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6, beskeden af 6. december 2020 kl. 15:21:03 fra Profilnavn 7 til

side 25

Profilnavn 6 med teksten ”Vi har betalt de 2” , og beskeden af 7. december 2020 kl. 18:31:36 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6 med teksten ”Tror vi har 150 alt i alt lige nu i overskud” .

Det er efter sammenhængen i de tiltaltes korrespondance, herunder om køb, salg og overskud på ”shuffi” , som er et almindeligt anvendt slan-gord for kokain, ubetænkeligt at lægge til grund, at ”2” er en forkortel-se for 2 kg, og at ”150” er en forkortelse for 150.000 kr.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 7:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 23. december 2020 – 22. januar 2021 og Tiltalte 1's deltagelse i korres-pondancen findes det bevist, at tiltalte den 22. januar 2021 i forening med Vidne 2 (tidligere Navn) besad en Glock 9 mm pi-stol med tilhørende ammunition, som tiltalte samme dag ca. kl. 17 på Adresse 2 i Odense foranledigede overdraget til en ukendt person.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 22. januar 2021 kl. 00:35:00 fra Profilnavn 6 med teksten ”Okay sende en mand og henter kanonerne” , beskederne sam-me dag kl. 16:51:32 fra Profilnavn 6 med teksten ”Han er inde i taxa” og kl. 17:03:46 med teksten ”Er ordnet” , fotoet af en pistol med magasin sendt kl. 18:00:33 fra Profilnavn 6, samt beskeden kl. 18:08:24 fra Profilnavn 6 med teksten ”Tager over og kigger på den om lidt” , alle sendt til Profilnavn 19.

Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 1 efter indhol-det af korrespondancen har haft en sådan tilknytning til og rådighed over pistolen, at han – uanset om han selv har haft pistolen i hænde – må anses for at have besiddet pistolen.

Herefter og da det efter indholdet af korrespondancen er ubetænkeligt at lægge til grund, at pistolen var et funktionsdygtigt skydevåben, og i øvrigt af de grunde, der er anført under forhold 1 om den nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i det ovenfor anførte omfang.

4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Da Profilnavn 7 først deltog i korrespondancen den 22. januar 2021 mellem kl. 15 og 16, hvor han spurgte Profilnavn 6, hvor ”legetøj” skulle hentes, ligesom han skrev, at han ville sende en mand med taxa, og da der ikke er yder-

side 26

ligere beskeder fra Profilnavn 7, som belyser hans kendskab til pistolen eller hans rolle i øvrigt, finder vi det ikke bevist, at Tiltalte 2 har haft en sådan tilknytning til og rådighed over pistolen, at han kan anses for at have besiddet den. Vi stemmer derfor for, at Tiltalte 2 ikke er skyldig.

2 nævninger udtaler:

Da Profilnavn 7 har skrevet, at han sender en mand med taxa for at hente ”legetøj” , og da det fremgår af beskederne fra Profilnavn 6, at pistolen senere samme eftermiddag blev afhentet af en mand i taxa, finder vi, at også Tiltalte 2 – uanset om han selv har haft pistolen i hænde – må anses for at have besiddet pistolen. Vi stemmer derfor for, at Tiltalte 2 er skyldig i samme omfang som Tiltalte 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte 2 er derfor ikke skyldig.

Forhold 8:

Det fremgår af den i forhold 7 nævnte korrespondance om skydevåben, at Profilnavn 6 den 26. december 2020 i tidsrummet fra kl. 17:20:31 til kl. 17:20:56 sendte beskeder med teksten ”Vi har den der luger her” , ”9 mm” , og ”Jeg er hjemme skal jeg komme forbi dig” , alle til profilen Profilnavn 19.

Da der ikke i øvrigt er ført bevis for, at Tiltalte 1 faktisk be-sad en 9mm pistol mrk. Luger, og da tiltaltes blotte udtalelse herom i de nævnte beskeder – der har enkeltstående karakter og ikke blev be-svaret – ikke kan udgøre det eneste og afgørende bevis i en straffesag, er det ikke bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 9:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig om forholdet.

Efter Tiltalte 1's erkendelse sammenholdt med SKY-korres-pondancen i perioden 6. – 10. januar 2021 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 1 kg kokain mrk. FK7, som de herefter videresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 6. januar 2020 kl. 14:09:20 fra Profilnavn 4 til Profilnavn 6 med teksten ”Vil du have en hel eller en halv?” , tale-beskeden samme dag kl. 14:47:52 fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6 med blandt andet

side 27

ordlyden ”…så jeg har sagt til Kaldenavn 4, at han skal være klar til at tage imod en hel…” , fotoet af hvidt stof mrk. FK7 sendt samme dag kl. 15:28:14 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 20, beskeden samme dag kl. 18:42:42 fra Profilnavn 4 i gruppechat med teksten ”1 stk. FK7 afleveret” , samt foto af regnskab sendt den 8. januar 2021 fra Profilnavn 4 i gruppechat.

Regnskabet sammenholdt med korrespondancen må efter rettens opfat-telse forstås således, at der er købt 1 kg kokain mrk. FK7 for 345.000 kr., hvilket stemmer med politiets oplysninger om den på daværende tidspunkt sædvanlige engrospris ved køb af 1 kg kokain.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 10:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 9. – 27. januar 2021 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 2,7 kg kokain, som de herefter videresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder fire fotos af hvidt stof af forskellige mærker og et foto af brunt stof sendt den 9. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 17:34:01 til kl. 17:35:15 fra Profilnavn 4 i gruppechat, fotoet af regnskab sendt den 15. januar 2021 kl. 12:05:07 fra Profilnavn 4 i gruppechat, beskeden samme dag kl. 12:07:15 fra Profilnavn 7 i gruppechat med teksten ”Jep” , og beskeden den 17. januar 2021 kl. 15:28:58 fra Profilnavn 4 til Profilnavn 6 med blandt andet teksten ”…Hvad er status på de 1300 i har fået?” .

Regnskabet sammenholdt med korrespondancen må efter rettens opfat-telse forstås således, at der er købt 300 gram kokain for 103.500 kr. og 1 kg kokain for 330.000 kr. Der er således på dette tidspunkt købt i alt 1,3 kg kokain.

Retten har endvidere lagt vægt på blandt andet fotoet af regnskab sendt den 21. januar 2021 kl. 11:35:00 fra Profilnavn 4 i gruppechat og beske-den samme dag kl. 11:35:08 fra Profilnavn 7 til gruppechat med teksten ”Jep” .

Regnskabet sammenholdt med korrespondancen må efter rettens opfat-telse forstås således, at det første køb er betalt bortset fra 7.600 kr., og at der er købt yderligere 1 kg kokain for 330.000 kr., hvorefter der samlet skyldes 337.600 kr. Der er således på dette tidspunkt købt i alt 2,3 kg kokain.

Retten har tillige lagt vægt på blandt andet fotoet af regnskab sendt den 27. januar 2021 kl. 16:02:35 og beskederne samme dag kl.

side 28

16:02:51 med teksten ”Jeg har modtaget 7600,- som er slettet fra sidst” og kl. 16:03:04 med teksten ”Og afleveret 400 i søndags” , alle fra Profilnavn 4 i gruppechat, samt beskeden samme dag kl. 16:09:04 fra Profilnavn 6 til gruppechat med en bekræftende emoji.

Regnskabet sammenholdt med korrespondancen må efter rettens opfat-telse forstås således, at det første køb er betalt fuldt ud, og at der er købt yderligere 400 gram kokain for 132.000 kr., hvorefter der samlet skyldes 462.000 kr. Der er således købt i alt 2,7 kg kokain.

Det fremgår af korrespondancen, at gruppechatten omfatter blandt an-dre Profilnavn 4, Profilnavn 3, Profilnavn 7 og Profilnavn 6.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 11:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen den 9. januar 2021 findes det bevist, at Tiltalte 1 var i besiddelse af en 7,65mm pistol med tilhørende ammunition under kørsel i bil på offentligt tilgængeligt sted.

Retten har herved lagt vægt på fotos af et skydevåben og ammunition sendt den 9. januar 2021 henholdsvis kl. 15:50:23, kl. 15:59:35 og kl. 16:01:33, alle fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19, beskeden kl. 15:52:01 fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6 med teksten ”Hvorfor tosse dumt kører rundt med den for sjov” , og beskederne kl. 16:00:34 med blandt andet teksten ”…har lige købt den 20…” og kl. 16:00:39 med teksten ”En 7.65” , begge fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19. Det kan på baggrund af navnlig fotoet sendt kl. 15:59:35 sammenholdt med korrespondancen lægges til grund, at be-siddelsen fandt sted under kørsel i bil på offentligt tilgængeligt sted.

Da pistolen efter indholdet af korrespondancen må antages at være ble-vet købt for 20.000 kr. og allerede af den grund må antages at være et funktionsdygtigt skydevåben, og i øvrigt af de grunde, der er anført un-der forhold 1 om den nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i over-ensstemmelse med tiltalen.

Forhold 12:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 10. – 12. januar 2021 findes det bevist, at Tiltalte 1 i forening med Vidne 2 (tidligere Navn) var i besiddelse af en 9mm sølvfarvet pistol med tilhørende magasin og en sort revolver med tilhørende am-munition, som tiltalte foranledigede overdraget den 12. januar 2021 ca. kl. 18.30 et ukendt sted i Odense eller omegn til en ukendt person.

side 29

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskederne af 10. januar 2021 kl. 19:15:25 med teksten ”Det revolver og den 9 mm sølv farvede” og kl. 19:28:09 med teksten ”Sagt de klar hos dig så jeg skriver bare jeg gidet dem til dig” , begge fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6, beskederne samme dag kl. 19:37:50 med teksten ”Aftale jeg siger de er hos mig og giver dem ikke nogen bønner til 9 mm kun til 1 magasin. Alle dum dum vi beholder dem til os selv” og kl. 19:39:08 med teksten ”Bare sig til så får jeg dem hentet” , begge fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19, beskeden af 11. januar 2021 kl. 21:56:01 fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6 med teksten ”De har resnset dem og set de virker beg-ge to” , foto af en sølvfarvet pistol og foto af en revolver sendt den 12. januar 2021 henholdsvis kl. 18:20:56 og kl. 18:21:14 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 5, og beskeden samme dag kl. 20:08:56 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 med teksten ”Jeg har givet dem for 5 timer siden Profilnavn 10” .

Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 1 efter indhol-det af korrespondancen har haft en sådan tilknytning til og rådighed over våbnene, at han – uanset om han selv har haft dem i hænde – må anses for at have besiddet pistolen og revolveren med tilhørende maga-sin og ammunition.

Herefter og da det efter indholdet af korrespondancen er ubetænkeligt at lægge til grund, at pistolen og revolveren var funktionsdygtige sky-devåben, og i øvrigt af de grunde, der er anført under forhold 1 om den nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 13:

Retten finder, at anklagemyndigheden hverken efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 10. – 22. januar 2021 og 2. februar – 5. marts 2021 eller bevisførelsen i øvrigt har ført det i en straffesag nød-vendige sikre bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig.

Retten bemærker herved, at fotoet af en 9mm pistol mrk. CZ85 med et magasin og tilhørende ammunition sendt den 22. januar 2021 kl. 19:42:27 er sendt fra Profilnavn 19 til en ukendt profil, og at bord-pladen, som pistolen ligger på, har et sådant almindeligt udseende, at det fremstår som i høj grad usikkert, om der er tale om den samme bordplade, som ses på fotos optaget på tiltaltes bopæl.

Tiltaltes beskeder af 2. februar 2021 til Profilnavn 19 om, at han opbevarer en pistol i et elskab med falsk bund i Område 2, kan ikke i sig selv – og heller ikke selv om politiet ved ransagning af Område 2 den 24. januar 2023 fandt et elskab med en løs træplade over et hulrum i bun-

side 30

den af skabet – anses som bevis for, at tiltalte faktisk opbevarede en pi-stol i elskabet, og at der var tale om den samme 9mm pistol mrk. CZ85, som Profilnavn 19 sendte et foto af til en ukendt modtager.

Det er herefter ikke bevist, at Tiltalte 1 er skyldig.

Forhold 14 og 15:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 10. – 20. januar 2021 sammenholdt med oplysningerne i POLSAS om hærværk begået den 20. januar 2021 på adresserne Grønningen 49 i Haderslev og Vej-levej 317 i Bramdrupdam i Kolding samt erstatningsopgørelse af 14. april 2023 fra Alm. Brand Forsikring A/S findes det bevist, at Tiltalte 1 i forening med Vidne 2 (tidligere Navn) planlagde og tilskyndede til, at ukendte gerningsmænd natten til den 20. januar 2021 udøvede hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter mod fitnesscentret ProRepubliq på de to ovennævnte lokaliteter, hvorved der skete skade for i alt 23.370,80 kr.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 10. januar 2021 kl. 20:05:02 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 med teksten ”Profilnavn 10 hvornår skal de der i Jylland laves?” , beskederne samme dag kl. 20:05:35 med teksten ”Snart meget snart det et trænings center begge steder der blevet udført arbejde begge ste-der de vil ikke betale 200 tusind” og kl. 20:05:58 med teksten: ”Så skal flæk dem..Personen laver ikke noget kriminelt så skal smadre deres liv..Venter lig gront lys..” , begge fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6, beskeden samme dag kl. 20:10:59 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 med teksten ”Bare giv grønt lys så bliver den rykket” , samt beskederne fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 den 19. ja-nuar 2021 kl. 18:25:48 med teksten ”Hvor meget skal jeg tilbyde dren-gene?” og den 20. januar 2021 kl. 02:21:14 med teksten ”De ødelæg-gende begge to” .

Det er herefter bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstem-melse med tiltalen.

Forhold 16:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig om forholdet.

Efter Tiltalte 1's erkendelse sammenholdt med SKY-korres-pondancen i perioden 3. januar – 7. februar 2021 og tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at tiltalte købte 1 kg kokain, som tiltalte herefter videresolgte.

side 31

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder fotoet af hvidt stof sendt den 20. januar 2021 kl. 01:07:41 fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6, beskederne samme dag kl. 01:42:37 med teksten ”Det den du får” og kl. 01:42:52 med teksten ”Ikke hent noget har 1 stang til dig men du henter den selv” , begge fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6, og beskeden den 22. januar 2021 fra Profilnavn 8 til Profilnavn 19 med teksten ”Shuffi top top” .

Da ”shuffi” er et almindeligt anvendt slangord for kokain, og da det ef-ter tiltaltes erkendelse og korrespondancen er ubetænkeligt at lægge til grund, at ”1 stang” betyder 1 kg, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 17:

Da anklagemyndigheden ikke har ført noget bevis, er det ikke imod Tiltalte 1's benægtelse bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 18:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 17. – 18. februar 2021 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 3 kg kokain, som de herefter videresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perioder-ne omfattet af forhold 10 og 18, herunder fotoet af regnskab sendt den 17. februar 2021 fra Profilnavn 4 i gruppechat, beskeden samme dag kl. 18:50:21 fra Profilnavn 7 til gruppechat med teksten ”Yes” , fotoet af regnskab sendt den 18. februar 2021 kl. 19:39:06 fra Profilnavn 4 til gruppechat, beskeden samme dag kl. 19:39:25 fra Profilnavn 7 til gruppechat med teksten ”Tjek” , og beskeden samme dag kl. 20:13:34 fra Profilnavn 6 til gruppechat med teksten ”Super” .

Regnskabet sammenholdt med korrespondancen må efter rettens opfat-telse forstås således, at der blev købt i alt 4,4 kg kokain, nemlig 1 kg for 330.000 kr., 400 gram for 132.000 kr., 1 kg for 330.000 kr., 1 kg for 320.000 kr., og 1 kg for 325.000 kr. Da regnskabet indledes med samme mængder og beløb, som regnskabet af 27. januar 2021 sluttede med i parternes samhandel i forhold 10, nemlig 1 kg kokain for 330.000 kr. og 400 gram kokain for 132.000 kr., finder retten, at der ikke kan ses bort fra, at der meget vel kan være tale om de samme 1,4 kg kokain. Dette underbygges af, at gælden på 462.000 kr. i regnska-bet af 27. januar 2021 fra forhold 10 ikke ses helt eller delvist betalt før den fornyede samhandel i forhold 18. Der er derfor alene ført bevis for køb og videresalg af 3 kg kokain.

Det fremgår af korrespondancen, at gruppechatten omfatter blandt an-

side 32

dre Profilnavn 4, Profilnavn 7 og Profilnavn 6.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige efter tiltalen, dog alene for så vidt angår 3 kg kokain.

Forhold 19:

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig om forholdet.

Efter Tiltalte 1's erkendelse sammenholdt med SKY-korres-pondancen i perioden 28. – 31. januar 2021 og tiltaltes deltagelse i kor-respondancen findes det bevist, at tiltalte købte 1 kg kokain, som tiltal-te herefter videresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskederne af 28. januar 2021 kl. 15:46:35 med teksten ”Op til dig men du får det leveret dig god deal alligevel” , kl. 15:46:59 med teksten ”325 kan ikke blive billigere fordi er med 2 om det” , og kl. 15:48:59 med blandt andet teksten ”Det lægger hos paki og han skal nok skyde det af kun ta 1 vis du mangler…” , alle fra Profilnavn 19 til Profilnavn 6, beskeden af 30. januar 2021 kl. 16:45:39 fra Profilnavn 21 til Profilnavn 19 med teksten ”Og det er på Adresse 4, By 2” , samt beskeden af 31. januar 2021 kl. 17:43:00 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 med teksten ”Bror han er der” .

Da det efter tiltaltes erkendelse og korrespondancen er ubetænkeligt at lægge til grund, at ”1” er en forkortelse for 1 kg, og at ”325” er en for-kortelse for 325.000 kr., hvilket stemmer med politiets oplysninger om den på daværende tidspunkt sædvanlige engrospris ved køb af 1 kg ko-kain, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 20:

Retten finder, at anklagemyndigheden hverken efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 1. – 4. februar 2021 eller bevisførelsen i øvrigt har ført det i en straffesag nødvendige sikre bevis for, at de tiltal-te er skyldige.

Retten bemærker herved, at korrespondancen foregår mellem en række forskellige profiler, og drejer sig om handel med flere forskellige slags stoffer i forskellige mængder. Retten finder, at det ikke med den nød-vendige grad af sikkerhed kan udledes af korrespondancen, at de tiltal-te indgik aftale om køb af 1 kg ketamin, og at ketaminen blev leveret.

Forhold 21:

side 33

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig for så vidt angår 1 kg ko-kain, men har ikke ønsket at udtale sig.

Efter Tiltalte 1's delvise erkendelse sammenholdt med SKY-korrespondancen i perioden 12. – 15. februar 2021 og de tiltaltes delta-gelse i korrespondancen findes det bevist, at de tiltalte i forening købte 1 kg kokain af en ukendt person kaldet ”Kaldenavn 1” , som de herefter vi-deresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder fotoet af hvidt stof mrk. 1111 sendt 12. februar 2021 kl. 12:40:41, beskederne samme dag kl. 13:05:03 med teksten ”Han har 3 til mig” og kl. 13:20:08 med teksten ”Du sagde jeg skulle sige ja til 3” , talebeskeden af 13. februar 2021 kl. 17:32:22 med blandt andet ordly-den ”.. også fordi det der røg, det er også ham som skal have de der penge – de der 3 pinde det er også til ham” , alle fra Profilnavn 7 til Profilnavn 6, beske-den af 14. februar 2021 kl. 02:41:02 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19 med teksten ”Han gav mig 1 stang idag til 290” , og fotoet af hvidt stof mrk. 1111 sendt samme dag kl. 02:41:17 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 19.

Retten finder, at det med sikkerhed kan udledes af korrespondancen, at de tiltalte i forening købte 1 kg kokain, mens det fremstår som i nogen grad usikkert, om købet omfattede 3 kg kokain, idet retten ikke finder at kunne udelukke, at korrespondancen er udtryk for, at der ud over 1 kg kokain blev købt 3 ”pinde røg” , der er slang for hash. Det er efter Tiltalte 1's delvise erkendelse og korrespondancen ubetæn-keligt at lægge til grund, at ”1 stang” betyder 1 kg, og at ”290” betyder 290.000 kr., hvilket var i den lave ende af sædvanlig engrospris for 1 kg kokain.

Det er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige, dog alene for så vidt angår 1 kg kokain.

Forhold 22:

Retten finder, at anklagemyndigheden hverken efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 19. – 27. februar 2021 eller bevisførelsen i øvrigt har ført det i en straffesag nødvendige sikre bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig.

Retten bemærker herved, at korrespondancen drejer sig om forskellige slags stoffer i forskellige mængder, og at det ikke med den nødvendige grad af sikkerhed kan udledes af korrespondancen, at tiltalte i forening med en ukendt person foranledigede indsmugling af 6 kg heroin, som herefter blev videresolgt.

side 34

Forhold 23:

Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden 4. – 7. marts 2021 og de tiltaltes deltagelse i korrespondancen findes det bevist, at de til-talte i forening købte 3 kg kokain, som de herefter videresolgte.

Retten har herved lagt vægt på den samlede korrespondance i perio-den, herunder beskeden af 4. marts 2021 kl. 18:16:47 fra Profilnavn 4 til Profilnavn 6 med teksten ”Men smider 3 af til jer. Er det fint?” , be-skeden af 5. marts 2021 kl. 12:58:49 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 18 med teksten ”Har vi modtaget nyt” , beskeden samme dag kl. 12:58:49 fra Profilnavn 18 til Profilnavn 6 med teksten ”Vi modtager kl. 14” , beskeden samme dag kl. 15:51:49 fra Profilnavn 4 med teksten ”Lad os sige 310 ven for de nye” , beskeden af 6. marts 2021 kl. 18:31:48 fra Profilnavn 22 til Profilnavn 6 med blandt andet teksten ”Bror hvor meget kan du hjælpe med 100g Shuf…” , beskeden samme dag kl. 18:33:37 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 22 med teksten ”Der er 2 slags bror en til 360 den koger 0.95. Og en 340 den koger 0.84", foto-et af hvidt stof sendt den 7. marts 2021 kl. 13:38:03 fra Profilnavn 6 til Profilnavn 23 samt en række beskeder samme dag mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 18 ved-rørende videresalg og modtagelse af store pengebeløb.

Det er efter sammenhængen i de tiltaltes korrespondance, herunder om køb og videresalg og om renheden af stoffet og priserne på stoffet ube-tænkeligt at lægge til grund, at korrespondancen drejer sig om kokain, og at ”3” er en forkortelse for 3 kg, samt at ”310” er en forkortelse for 310.000 kr., hvilket stemmer med politiets oplysninger om den på da-værende tidspunkt sædvanlige engrospris ved køb af 1 kg kokain.

Der er herefter bevist, at begge de tiltalte er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.

Forhold 24:

Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig, men har ikke ønsket at udtale sig.

Efter tiltaltes erkendelse sammenholdt med oplysningerne om, at politi-et under ransagning af tiltaltes bopæl den 24. januar 2023 fandt tiltalte i besiddelse af 535 gram amfetamin, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 19 og 23.

I forhold 18 er Tiltalte 1 skyldig for så vidt angår 3 kg ko-

side 35

kain.

I forhold 21 er Tiltalte 1 skyldig for så vidt angår 1 kg ko-kain.

Tiltalte 1 er ikke skyldig i forhold 8, 13, 17, 20 og 22.

Tiltalte 2Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 23 og 24.

I forhold 18 er Tiltalte 2 skyldig for så vidt angår 3 kg kokain.

I forhold 21 er Tiltalte 2 skyldig for så vidt angår 1 kg kokain.

Tiltalte 2 er ikke skyldig i forhold 2, 7 og 20.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen vedrørende Tiltalte 1Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70 (dagældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 66), og § 291, stk. 2, jf. § 23, jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 14 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på stoffernes art og mængde, skyde-våbnenes farlighed og antal, gerningsperiodens længde, antallet af forhold, og at der er tale om organiseret kriminalitet begået i forening med flere andre gerningsmænd. Der er endvidere taget hensyn til de straffe, som andre ger-ningsmænd er idømt i samme sagskompleks, idet bemærkes, at der ikke er grundlag for at anse tiltalte for at have haft en central og ledende rolle, men heller ikke en underordnet rolle. Der er ikke grundlag for at anvende straffor-højelsesbestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Straffen vedrørende Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, 59 og 70 (dagældende bekendtgørel-

side 36

se om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 29 og 66), jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 13 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på stoffernes art og mængde, skyde-våbnenes farlighed og antal, gerningsperiodens længde, antallet af forhold, og at der er tale om organiseret kriminalitet begået i forening med flere andre gerningsmænd, samt at kriminaliteten i det hele er begået i prøvetiden for en dom på 3 års fængsel for ligeartet kriminalitet. Der er endvidere taget hensyn til de straffe, som andre gerningsmænd er idømt i samme sagskompleks, idet bemærkes, at tiltalte må anses for at have været underordnet Tiltalte 1, men således at tiltalte også har spillet en aktiv rolle. Der er ikke grundlag for at anvende strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Konfiskation

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har i forening købt og videresolgt 17,7 kg kokain og 8,4 kg hash. Tiltalte 1 har derud-over købt og videresolgt 3 kg kokain.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger om købs- og salgspriser på kokain og hash lægger retten til grund, at de tiltalte har haft et udbytte på ik-ke under 50 kr. pr. gram kokain og 5 kr. pr. gram hash. Det lægges efter be-visførelsen endvidere til grund, at de tiltalte har delt udbyttet af den fælles mængde lige.

Da de tiltalte i forening har videresolgt 17,7 kg kokain og har delt udbyttet (17.700 / 2 = 8.850 gram á 50 kr.), udgør hver af de tiltaltes udbytte på den-ne kokain 442.500 kr. Hertil kommer for Tiltalte 1's vedkommen-de videresalg af yderligere 3 kg kokain, hvor udbyttet (3.000 gram á 50 kr.) udgør 150.000 kr., i alt 592.500 kr.

Da de tiltalte i forening har videresolgt 8,4 kg hash og har delt udbyttet (8.400 /2 = 4.200 gram á 5 kr.), udgør hver af de tiltaltes fortjeneste på hash 21.000 kr.

Tiltalte 1 har således haft et samlet udbytte på (592.500 kr. + 21.000 kr.) 613.500 kr., og Tiltalte 2 har haft et samlet udbytte på (442.500 kr. + 21.000 kr.) 463.500 kr.

Retten konfiskerer herefter i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, 613.500 kr. hos Tiltalte 1 og 463.500 kr. hos Tiltalte 2.

side 37

Politiet beslaglagde i forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 1 en række formuegoder, som blev fundet dels i et aflåst pengeskab hos tiltaltes foræld-re, som han havde bopæl hos, dels i tiltaltes fars bankboks, og dels på den adresse, hvor tiltalte opholdt sig på anholdelsestidspunktet.

På opholdsadressen blev fundet kontantbeløb på 94.600 kr. og 15.850 kr.

I bankboksen blev fundet et kontantbeløb på 318.500 kr., en Rolex halskæde, to guldringe og et guldarmbånd. Pengesedlerne var bundtet med elastikker omkring.

Det fremgår af erklæring af 20. marts 2023 fra Retsgenetisk afdeling, at der på elastikkerne omkring seddelbundterne i bankboksen blev fundet DNA, som med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 1.

Det fremgår af fotos af Tiltalte 1, at han ved flere lejligheder har båret guldhalskæden med Rolex-vedhæng, Rolex-ur, guldarmbånd og guldringe, og at han har været i besiddelse af meget store kontantbeløb.

Retten finder, at de strafbare handlinger, som Tiltalte 1 er fundet skyldig i, er af en sådan karakter, at straffelovens § 76 a, stk. 1, kan bringes i anvendelse.

Tiltalte 1 har ikke alene ved sin forklaring sandsynliggjort, at formuegoderne er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, eller at de tilhører andre, jf. herved samme bestemmelses stk. 4.

Retten konfiskerer herefter i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 1, kontant-beløbene på 318.500 kr. og 94.600 kr. hos Tiltalte 1.

Efter den begrænsede værdi af de øvrige beslaglagte formuegoder og forarbejderne til straffelovens § 76 a finder retten ikke grundlag for at konfiskere disse i medfør af § 76 a, stk. 1.

Det er oplyst, at Tiltalte 1 har en gæld til det offentlige i form af bøder og sagsomkostninger på 321.973 kr., der kan inddrives.

Herefter tager retten for så vidt angår de formuegoder, som ikke konfiskeres i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 1, anklagemyndighedens subsidiære påstand til følge, dog således at forurettedes krav på erstatning fyldestgøres først, hvilket sker ved kendelse efter dom, jf. retsplejelovens § 1002, jf. § 807 d, stk. 3, jf. stk. 2.

Påstanden om konfiskation af amfetamin hos Tiltalte 2 tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.

Begge de tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. januar 2023.

side 38

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 14 år.

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 13 år.

Hos de tiltalte konfiskeres udbytte:

-613.500 kr. hos Tiltalte 1.

-463.500 kr. hos Tiltalte 2.

Hos Tiltalte 1 konfiskeres endvidere:

-94.600 kr.

-318.500 kr.

Hos Tiltalte 2 konfiskeres endvidere 535 gram amfetamin.

Tiltalte 1 skal inden 14 dage til Alm. Brand Forsikring A/S, Midtermolen 7, 2100 København Ø, skadenr. 3560541 og 3597307, betale 23.370,80 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. januar 2024.

De tiltalte skal hver især betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2300-71281-00028-23
Påstandsbeløb