Sagen angår prøvelse af Advokatnævnets kendelse, hvorved sagsøger blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse, som advokaten udførte for medie

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. juni 2024

Sag BS-10998/2022-OLR

(3. afdeling)

Advokat Sagsøger

(advokat Ole Spiermann)

mod

Advokatnævnet

(advokat Martin Simonsen)

Landsdommerne Bo Østergaard, Morten Christensen og Ditte Obel Skriver (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved København Byret den 1. december 2021. Ved kendelse af 17. marts 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten i 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen angår prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021, hvor-ved advokat Sagsøger blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse, som hun udførte for Virksomhed A/S 1 (herefter Virksomhed A/S 1).

Påstande

Sagsøger,  har nedlagt påstand om, at Advo-

katnævnets kendelse af 4. november 2021 i sag 2021-551 ophæves.

Sagsøgte, Advokatnævnet, har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets ken-

delse af 4. november 2021 i sag 2021-551 stadfæstes.

2

Sagsfremstilling

Af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021 fremgår bl.a.:   

”

Sagens parter:

I denne sag har Vidne klaget over advokat Sagsøger, København Ø.

Klagens tema:

Vidne har klaget over, at advokat Sagsøger i forbindelse med en advokatundersøgelse har tilsidesat god advo-katskik ved uberettiget at have indsamlet private og følsomme op-

lysninger, som hendes klient ingen retlig interesse har haft i at ind-hente, ved ikke at have sikret Vidne rimelig adgang til at varetage sine interesser (brud på due process), ved at have foreta-get en uforsvarlig bevisvurdering, og ved advokatundersøgelsens lancering at have sendt misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform.   

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 16. februar 2021.

Sagsfremstilling:

Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, idet cen-trale dele er gengivet.   

Advokat Sagsøger har i relation til sit opdrag bl.a. oplyst, at hun skulle bistå Virksomhed A/S 1 (herefter Virksomhed A/S 1) med at etablere en indberetningsordning, hvor medarbejdere kunne indberette både mere generelle forhold relateret til kulturen og samarbejdet i Virksomhed A/S 1 og krænkende handlinger. Der blev etableret en indberetningsordning, hvor både nuværende og tidligere medarbejdere i Virksomhed A/S 1 kunne frem-sende indberetninger til Advokatfirma, hvorefter advokat Sagsøger skulle foretage en indledende screening af de mod-tagne indberetninger.

Videre har advokat Sagsøger oplyst, at i det omfang, det ved denne indledende screening af en indberetning måtte blive kon-stateret, at denne vedrørte forhold, der efter lovgivningen muligt kunne anses for at udgøre en krænkende handling, ønskede Virksomhed A/S 1, at der skulle iværksættes en undersøgelsesproces i samarbejde mellem Advokatfirma og Virksomhed A/S 1's HR-afdeling. Alle øvrige henvendelser vedrørende den mere generelle kultur i Virksomhed A/S 1 skulle i anonymiseret form videregives fra Advokatfirma til den administrerende di-rektør med henblik på inddragelse af disse i det videre interne arbej-de med kulturen i Virksomhed A/S 1.

Der blev herefter i samarbejde med Virksomhed A/S 1 udarbejdet en procesbeskri-velse, ”PROCESBESKRIVELSE VED INDBERETNING, Til brug på Virksomhed A/S 1's intranet” . Procesbeskrivelsen blev fremsendt til alle, der blev inviteret til et interview som led i en undersøgelse af mulige kræn-

3

kende handlinger, dvs. indberettere, dem der var indberettet om og eventuelle vidner.

I relation til forløbet for så vidt angår sager om mulige krænkende handlinger, fremgår det af procesbeskrivelsen bl.a.:

” 3.1.1 Advokatfirma foretager en vurdering af de oplysninger,

der indgår i indberetningen. Her vurderes det, om der kan være tale om forhold, der efter lovgivningen må anses for en krænkende handling. En krænkende handling kan fx bestå i chikane, sexchikane, mobning eller andre former. Det vil og-så blive vurderet, om der eventuelt kunne foreligge en over-trædelse af straffeloven.

3.1.2 Det videre forløb i sager om krænkende handlinger bliver 

varetaget af Advokatfirma i et samarbejde med Virksomhed A/S 1's HR-afdeling. Den nærmeste leder til den, der har indberet-tet, bliver ikke involveret i undersøgelsesfasen.  

Det samme gælder for den, som indberetningen retter sig mod. Her vil nærmeste leder heller ikke blive involveret i undersøgelsesfasen.”

Det fremgår om indsamling af oplysninger i procesbeskrivelsen bl.a.:

” 3.2 Indsamling af yderligere oplysninger og samtaler med de involve- 

rede

3.2.1 Generelt vil et undersøgelsesforløb starte med en indsamling af de 

faktiske oplysninger - eller sagt på en anden måde: Vi skal finde ud af hvad der er foregået.

I første omgang vil vi invitere indberetteren til en samtale, hvor indberetteren får lejlighed til at fortælle om sine oplevelser, og hvor Advokatfirma og Virksomhed A/S 1 får lejlighed til at stille opklaren-de spørgsmål.

Som udgangspunkt vil en advokat fra Advokatfirma og en medarbejder fra Virksomhed A/S 1's HR-afdeling deltage. Den eller de perso-ner, som indberetningen drejer sig om, inviteres ikke til denne samtale.

Indberetteren kan medbringe en bisidder efter eget valg, fx en til-lidsrepræsentant, en advokat eller en ven.

Der udarbejdes referat af samtalen til brug for sagens videre for-løb. Alle referater godkendes af alle mødedeltagere.

3.2.2 Hvis indberetteren og den berørte (den, der har været udsat for en 

krænkelse) ikke er den samme person, vil vi invitere den berørte person til en samtale.  

4

Som udgangspunkt vil en advokat fra Advokatfirma og en medarbejder fra Virksomhed A/S 1's HR-afdeling deltage. Den eller de perso-ner, som indberetningen drejer sig om, inviteres ikke til denne samtale.

Den berørte person kan medbringe en bisidder efter eget valg, fx en tillidsrepræsentant, en advokat eller en ven.  

Der udarbejdes referat af samtalen til brug for sagens videre for-løb. Alle referater godkendes.”

Det er om selve undersøgelsesprocessen i forhold til den, indberet-ningen vedrører, i procesbeskrivelsen bl.a. anført:

” 3.3 Mulighed for at svare (kontradiktion)

3.3.1 Det er centralt for en grundig og ordentlig undersøgelsesproces,

at den, som bliver beskyldt for en krænkende handling, skal have mulighed for at svare.

Derfor vil Advokatfirma og Virksomhed A/S 1 — når vi har indhentet op-lysninger fra den/de berørte og eventuelle vidner – indkalde den medarbejder, som indberetningen retter sig mod, til en samtale for at drøfte sagen. Mere konkret vil vedkommende få at vide hvilke forhold eller episoder, som vi undersøger, og vi vil bede om hans/hendes bemærkninger.

For så vidt angår spørgsmålet om anonymitet for den muligt krænkede henvises til afsnit 3.4.

Rammerne er de samme her. Der vil deltage repræsentanter fra Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma i samtalen, og der vil blive udarbejdet et referat.

Den, som indberetningen retter sig mod, kan selvsagt også med-bringe en bisidder efter eget valg.”

I relation til sagens vurdering og afslutning fremgår det af procesbe-skrivelsen:

” 3.5.1 Når sagen er oplyst – dvs. at Advokatfirma og Virksomhed A/S 1 har fået

de faktiske oplysninger af sagens parter og evt. vidner – foretager Advokatfirma den endelige vurdering af sagen.

Det vil være en vurdering af, om der er grundlag for at drage konsekvenser, fx i form af sanktioner. De mulige sanktioner vil som udgangspunkt være ansættelsesretlige, dvs. en påtale eller advarsel, eller at ansættelsesforholdet bringes til ophør.”

Vidne har i relation til procesbeskrivelsen oplyst, at han modtog denne, hvilket er det eneste materiale, han modtog i forbin-delse med undersøgelsen.   

5

Advokat Sagsøger har oplyst, at det efter gennemførelsen af undersøgelsesforløbet har været op til Virksomhed A/S 1 at træffe en beslutning i sagen. Denne beslutning er blevet kommunikeret i forbindelse med et afsluttende møde med den person, indberetningen rettede sig imod. Virksomhed A/S 1 har i de sager, hvor der har været truffet beslutning om ansættelsesretlige/kontraktuelle reaktioner/sanktioner haft et ønske om, at advokat Sagsøger deltog i det afsluttende møde med henblik på at forklare baggrunden for hendes vurdering af sa-gen. Herefter har Virksomhed A/S 1's repræsentanter på mødet redegjort for bag-grunden for Virksomhed A/S 1's beslutning.

Endvidere har advokat Sagsøger oplyst, at på baggrund af indberetninger fra to tidligere praktikanter i Virksomhed A/S 1 om krænkende handlinger, der skulle have fundet sted i henholdsvis efteråret 2001 og foråret 2003 - på et tidspunkt hvor Vidne var ansat som vært på Program 1 og som følge af, at han fortsat arbejde-de som vært på Virksomhed A/S 1 programmer produceret for Virksomhed A/S 1 af en ekstern leverandør - traf Virksomhed A/S 1 beslutning om at iværksætte en nærmere un-dersøgelse af de pågældende indberetninger.

Der blev herefter gennemført et interview med hver af de to indbe-rettere, og der blev efterfølgende udarbejdet referater af samtalerne, som blev godkendt af indberetterne.

Herefter rettede advokat Sagsøger henvendelse til Vidne, der var ansat af Virksomhed A/S 2 - et produktions-selskab, der som ekstern leverandør arbejder tæt sammen med Virksomhed A/S 1 i forbindelse med produktion af flere programmer - med henblik på at invitere ham til et interview. Det er oplyst, at Vidnes arbejdsgiver, Virksomhed A/S 2, af hensyn til Vidne, ik-ke blev orienteret om indkaldelsen.

Advokat Sagsøger har oplyst, at kontakten skete ved, at hun via Virksomhed A/S 1's kontaktoplysninger på Vidne den 18.

november 2020 fremsendte en SMS til Vidne med en kortfattet orientering om, at hun som led i den af Virksomhed A/S 1 iværksatte kulturundersøgelse ønskede at invitere ham til et møde og med en samtidig anmodning om, at han fremsendte sin e-mailadresse.

Umiddelbart i forlængelse heraf modtog advokat Sagsøger svar fra Vidne med oplysning om hans e-mailadresse.

Vidne har oplyst, at han den 18. november 2020 modtog en SMS fra advokat Sagsøger, som han aldrig tidligere havde været i kontakt med. Fra de oplysninger, han havde modtaget fra adskillige tidligere kolleger, var han godt klar over, at Advokatfirma var i gang med undersøgelsen for Virksomhed A/S 1. Advokat Sagsøger bad om hans e-mailadresse, fordi hun ville ”invitere” ham til et møde i forbindelse med ”den undersøgelse Virksomhed A/S 1 har igang-sat vedrørende kulturen på Virksomhed A/S 1” . Vidne sendte hende straks herefter sin e-mailadresse.

6

Advokat Sagsøger fremsendte samme dag en e-mail til Vidne vedhæftet et brev og den udarbejdede procesbeskri-velse. Af brevet fremgår følgende:

”  Virksomhed A/S 1 - undersøgelse af mulige krænkende hand-linger

Som du måske har hørt, pågår derfor tiden en større undersøgelse af kulturen i Virksomhed A/S 1 (herefter Virksomhed A/S 1), og Virksomhed A/S 1 har i den for-bindelse i samarbejde med Advokatfirma etableret en procedure for indberetning og undersøgelse af sager om mulige krænkende handlin-ger.

Jeg skriver til dig, fordi der i forbindelse med den igangværende un-dersøgelse er modtaget henvendelser om to episoder, der efter det oply-ste fandt sted på et tidspunkt, hvor du var ansat i Virksomhed A/S 1. Efter det op-lyste skulle du i forbindelse med disse episoder have udvist en adfærd, der er oplevet som krænkende af to tidligere medarbejdere i Virksomhed A/S 1.

Jeg er — som anført – opmærksom på, at du ikke længere er ansat i Virksomhed A/S 1. Virksomhed A/S 1 har imidlertid alligevel fundet det relevant at igangsætte en undersøgelse af de to episoder, idet du arbejder som vært på produk-tioner produceret af en ekstern leverandørfor Virksomhed A/S 1.

Tilrettelæggelsen af undersøgelsesforløbet er nærmere beskrevet i den procesbeskrivelse, der er vedlagt dette brev, og går i hovedtræk ud på, at Advokatfirma interviewer de medarbejdere og tidligere medar-bejdere i Virksomhed A/S 1, der mener sig udsat for krænkelser, og eventuelt også andre personer, der måtte være involveret.

Som led i den igangværende undersøgelse af de to episoder vil jeg hermed invitere dig til et interview, hvor du vil blive orienteret om det nærmere indhold af de modtagne indberetninger, og du vil i den for-bindelse få lejlighed til at kommentere på de modtagne oplysninger. Du inviteres derfor til et møde

fredag, den 20. november 2020, kl. 10.00

Mødet afholdes på mit kontor, Advokatfirma, Adresse, 2100 København Ø. I mødet deltager jeg og Person 1, HR-chef hos Virksomhed A/S 1.

På mødet vil vi orientere dig nærmere om indholdet af de henvendel-ser, der er modtaget, og du vil få lejlighed til at komme med dine be-mærkninger til disse.

Du opfordres til at tage en bisidder med til mødet, fx en advokat eller en ven.

Når undersøgelsesforløbet er endeligt afsluttet, vil jeg foretage en vur-dering af, om der er grundlag for at konkludere, at der er udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen. Virksomhed A/S 1 vil herefter på

7

denne baggrund vurdere, om der eventuelt er grundlag for et videre forløb.

Du anmodes om at kontakte mig hurtigst muligt med en orientering om, hvorvidt du vil have mulighed for at deltage i mødet på det på-gældende tidspunkt.

For god ordens skyld gør jeg desuden opmærksom på, at Virksomhed A/S 1 selvføl-gelig behandler sagen fortroligt.

Hvis du måtte have opklarende spørgsmål inden ovennævnte møde, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.”

Vidne besvarede e-mailen den 19. november 2020 kl.

00:53:

” Kære Sagsøger.

Jeg har modtaget din mail om undersøgelse af mulige krænkende handlinger.

Jeg vil gerne komme til mødet på fredag den 20. november kl. 10, men kun hvis jeg inden da kan få en aftale i stand med en advokat, som og-så kan deltage i mødet.

Ellers vil jeg kræve en udsættelse, da jeg naturligvis ikke kan gennem-skue konsekvensen af en anklage/påstand, jeg ikke har mulighed for at besvare, forberede eller tage stilling til inden mødet. Simpelthen fordi jeg af gode grunde ikke aner, hvad den går ud på - eller hvem, der ”står bag.”

Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad de to henvendelser måtte vedrøre eller hvem der er fremkommet med dem.

Derfor møder jeg ikke op til et møde uden juridisk bistand.

Jeg finder det endvidere både beklageligt og uforståeligt, at du og Virksomhed A/S 1 i en så umiddelbart alvorlig sag indkalder mig til et møde med under to døgns varsel.

Jeg vender tilbage i løbet af torsdagen med orientering om, hvorvidt det er muligt for mig at stille med en juridisk bisidder.

Ellers må vi finde et andet mødetidspunkt.”

Advokat Sagsøger svarede senere samme dag:

”Kære Vidne

Tak for din mail.

Du skal selvfølgelig have den fornødne tid til at finde en bisidder.

8

Skulle dette ikke kunne lade sig gøre til på fredag, eller måtte du (eller din bisidder) være forhindret i at deltage i mødet på fredag, vil det selvfølgelig være helt uproblematisk at flytte mødet til en anden dato -eksempelvis i løbet af næste uge. I så fald vender du blot tilbage over-for mig i løbet af dagen.”

Vidne anmodede herefter Advokat om at bistå ham i sagen, og hun skrev samme dag til advokat Sagsøger og anmodede bl.a. om nærmere oplysninger vedrørende de to episoder, det drejede som om. Det fremgår bl.a.:

”Jeg retter henvendelse som advokat for Vidne, som har modtaget Deres ”invitation” af g.d. til deltagelse i et møde i morgen kl. 10.00 i anledning af, at De som advokat for Virksomhed A/S 1 har modtaget oplysninger om to episoder, hvor min klient angiveligt skul-le have udvist en adfærd overfor to tidligere medarbejdere på Virksomhed A/S 1, som disse har oplevet som krænkende.

Min klient har ingen anelse om, hvad der sigtes til, men vil som ud-gangspunkt gerne bidrage til at belyse episoderne nærmere, hvilket han også har tilkendegivet ved mail af d.d. til Dem. Min klient ønsker i den forbindelse min bistand, men dels har jeg ikke mulighed for at deltage i et møde i morgen, dels vil jeg under alle omstændigheder overveje, om det muligt er mere hensigtsmæssigt, at min klient bidra-ger til undersøgelsen ved en skriftlig redegørelse. Til brug for rådgiv-ningen af min klient — og særlig under hensyn til det i den fremsend-te procesbeskrivelse punkt 3.1.1 oplyste, hvorefter det som led i under-søgelsen vil blive ”vurderet om der eventuelt kunne foreligge en over-trædelse af straffeloven ” - skal jeg venligst anmode om, at De i første omgang fremsender nærmere oplysninger om de to episoder, det drejer sig om. Jeg tænker her særligt på selve ”indberetningerne” samt refe-rat af de samtaler, som allerede er afholdt, jf. procesbeskrivelsens punkt 3.2.1 og 3.2.2.”

I en e-mail den efterfølgende dag, den 20. november 2020, til advokat Sagsøger anmodede Advokat om ind-sigt i indholdet af beskyldningerne mod Vidne i form af enten relevante referater eller i hvert fald en briefing om, hvad/hvem det drejede sig om.   

Senere samme dag oplyste advokat Sagsøger i et brev til Advokat bl.a. om baggrunden for hendes klients iværksættelse af undersøgelsen, ligesom hun fremsendte en kortfat-tet oversigt, der angav den tidsmæssige placering af den episode/de episoder, der var modtaget indberetning om og en kortfattet beskri-velse af indholdet af de to indberetninger. Af brevet fremgår bl.a.:

” Med henvisning til Deres brev af 19. november 2020 skal jeg herved præcisere, at den undersøgelse, min klient har iværksat, som ud-gangspunkt har til formål at give tidligere og nuværende medarbejde-re i Virksomhed A/S 1 (herefter Virksomhed A/S 1) mulighed for at foretage ind-beretning af adfærd (udøvet af medarbejdere i eller samarbejdspartnere til Virksomhed A/S 1), der efter lovgivningen må anses for en krænkende handling

9

(i arbejdsmiljøretten primært defineret som chikane, sexchikane eller mobning).  

Undersøgelsen har, som det fremgår af den udarbejdede procesbeskri-velse, således det formål at afklare, om det bevismæssigt kan lægges til grund, at der er udøvet en adfærd, der efter lovgivningen på det på-gældende tidspunkt, må anses for krænkende.

Er dette tilfældet, vil der som det næste skulle foretages en vurdering af, om der er grundlag for at drage ansættelsesretlige/kontraktuelle konsekvenser af det passerede. Typiske sanktioner i en ansættelsesret-lig/kontraktuel relation vil som bekendt være påtale/advarsel, opsigelse eller ophævelse af ansættelses-/samarbejdsforholdet.

Undersøgelsen har derimod ikke til formål at fastslå, om der er begået en overtrædelse af straffeloven, da dette vil være en opgave for politiet og domstolene. I det omfang der i forbindelse med en undersøgelse måtte fremkomme oplysninger, der tyder på, at dette er tilfældet, vil Virksomhed A/S 1 dog helt naturligt overveje, om der er grundlag for at foretage politianmeldelse.

I forhold til de to indberetninger, vi har modtaget i forhold til Deres klient, kan jeg dog oplyse, at de begge tidsmæssigt ligger så langt til-bage, at der vil være indtrådt strafferetlig forældelse. Det vil derfor al-lerede af denne grund ikke vil være relevant at overveje politianmel-delse.

Som det fremgår af den udarbejdede procesbeskrivelse for undersøgel-sesforløbet, er der fra min klients side truffet beslutning om, at der op-nås det bedste grundlag for en vurdering af en given indberetning ved gennemførelse af møder med/interview af henholdsvis de personer, der har foretaget indberetning, og den medarbejder/samarbejdspartner, indberetningen retter sig mod. Det vil således ikke for en grundig og ordentlig undersøgelsesproces være tilstrækkeligt at gennemgå en skriftlig redegørelse fra den person, indberetningen retter sig mod.

Jeg har dog naturligvis fuld forståelse for, at Deres klient med henblik på at kunne forberede sig til mødet vil have brug for nærmere oplys-ninger om indholdet af de to indberetninger, og jeg vedhæfter derfor en kortfattet oversigt, der angiver den tidsmæssige placering af den episode/de episoder, der er modtaget indberetning om, samt en kortfat-tet beskrivelse af indholdet af de to indberetninger.

Med henblik på at sikre en så høj grad af fortrolighed som muligt i processen ønsker jeg først at oplyse navnene på de to personer, der har foretaget indberetning, i forbindelse med vores møde, hvor Deres kli-ent selvsagt også vil blive foreholdt de detaljerede oplysninger om ind-holdet af de to indberetninger.

Jeg skal understrege, at mødet alene vil have til formål at give Deres klient mulighed for at kommentere på de to indberetninger, og at der således ikke i forbindelse med mødet vil blive truffet nogen beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at drage nogen konsekvenser i sagen.

10

Der vil blive udarbejdet et referat af mødet, som deres klient vil få lej-lighed til at gennemgå og fremkomme med sine kommentarer til, lige-som deres klient tillige vil have mulighed for at fremkomme med sup-plerende oplysninger, som han eventuelt først efter mødet er kommet i tanke om.

Jeg skal understrege, at Deres klient - idet han ikke er ansat i Virksomhed A/S 1 – selvsagt ikke er forpligtet til at deltage i mødet.

Hvis Deres klient imidlertid måtte træffe beslutning om, at han ikke ønsker at deltage i mødet skal jeg dog samtidig understrege, at Virksomhed A/S 1 i så fald vil være nødsaget til at vurdere sagen og træffe beslutning på det foreliggende grundlag.

Jeg skal i den forbindelse – for god ordens skyld – præcisere, at min klient ikke agter at orientere det produktionsselskab, Deres klient er ansat i, om den nærmere årsag til en eventuel til produktionsselskabet meddelt beslutning om, at man ikke ønsker, at Deres klient fortsætter som vært på produktioner for Virksomhed A/S 1.

Endelig kan jeg oplyse, at Virksomhed A/S 1 ikke dækker udgifter til advokatbistand for de personer, der inviteres til at deltage i undersøgelsesforløbet. ”

I fremsendelsesmailen anførte advokat Sagsøger ligele-des, at det ville være muligt at imødekomme ønsket fra Advokats side om, at mødet blev gennemført fredag den 27.

november 2020.

Ved e-mail af 24. november 2020 til advokat Sagsøger fo-respurgte Advokat, om det var muligt at få indsigt i selve opdraget, ligesom hun udbad sig yderligere oplysninger om bl.a. beskrivelse af de episoder, der var foretaget indberetning af, herunder indberetternes identitet, med henblik på forberedelse til mødet. Det fremgår bl.a.:

” Jeg kan oplyse, at min klient ikke på baggrund af Deres oplysninger kan identificere episoderne, og dermed kan han heller ikke forberede sig til mødet.

Jeg synes ærligt talt ikke, at dette er en rimelig situation at stille min klient i. Han vil jo under alle omstændigheder blive bekendt med de relevante navne i løbet af få dage, hvorfor jeg har ganske svært ved at se, at hensynet til fortrolighed på nuværende tidspunkt begrunder, at min klient fratages muligheden for reelt at være i stand til at forberede sig til mødet. Der er tale om en for min klient meget alvorlig sag - som han i øvrigt også ønsker fuld fortrolighed om - men med denne frem-gangsmåde står jeg nærmest tilbage med fornemmelsen af, at der skal være tale om et ”overraskelsesangreb” på min klient. Jeg bemærkes hermed, at selv i forbindelse med en strafferetlig undersøgelse, ville min klient være berettiget til aktindsigt forud for en afhøring hos poli-tiet.

11

Jeg skal derfor på ny anmode Dem at fremsende med yderligere oplys-ninger; om ikke et referat fra de relevante ”interviews” , så da i det mindste oplysninger om ”indberetternes ” identitet. ”

Advokat Sagsøger besvarede e-mailen senere samme dag, herunder oplyste hun navnene på de to indberettere samt redegjorde for, at der ikke ville blive fremsendt yderligere oplysninger, idet det bl.a. fremgår:

” For så vidt angår Deres indledende bemærkning om muligheden for at opnå indsigt i ”selve opdraget” for undersøgelsen, skal jeg henvise til den procesbeskrivelse, der er fremsendt til Deres klient i forbindelse med brev af 18. november 2020 med invitation til møde i sagen.

Jeg kan herudover oplyse, at udgangspunktet - således som det også fremgår implicit af procesbeskrivelsens punkt 3.1.2 - er, at så få perso-ner i Virksomhed A/S 1 som muligt orienteres om, at der er modtaget en indberet-ning om krænkende handlinger foretaget af en medarbejder i eller en samarbejdspartner til Virksomhed A/S 1. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det p.t. alene er HR-chef Person 1 og adm. direktør Person 2, der er orienteret om de vedrørende Deres klient modtag-ne indberetninger.

For så vidt angår Deres bemærkninger om behovet for en yderligere beskrivelse af de episoder, der er foretaget indberetning af, ser jeg i ly-set af den proces, der er planlagt for kontradiktionen - og som er nær-mere beskrevet i procesbeskrivelsens punkt 3.3. - ikke umiddelbart no-get behov for, at der forud for mødet fremsendes yderligere detaljer om de episoder, der er modtaget indberetning om. Jeg skal atter under-strege, at der jo netop ikke er tale om en strafferetlig undersøgelse.

Som også oplyst i min e-mail af 22. november 2020 vil der selvfølgelig være mulighed for at holde pauser undervejs i mødet, hvor De vil kunne tale i enrum med Deres klient, i det omfang De eller Deres kli-ent måtte vurdere, at der vil være behov for dette.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der vil blive udarbejdet et referat fra mødet, som De og Deres klient vil få lejlighed til at frem-komme med kommentarer til, og Deres klient vil naturligvis i den for-bindelse også have mulighed for at supplere med eventuelle yderligere oplysninger til sagen.

Idet jeg imidlertid må forstå, at Deres klient på baggrund af de ved mit brev af 20. november 2020 fremsendte oplysninger om de pågæl-dende episoder ikke kan ”identificere” episoderne, kan jeg til oriente-ring oplyse, at episoden fra 2001 er indberettet af en tidligere medar-bejder i Virksomhed A/S 1, der på det pågældende tidspunkt hed ****** ****** mens episoden fra 2003 er indberettet af en tidligere medarbejder i Virksomhed A/S 1, der på det pågældende tidspunkt hed ****** ******…” .”

I forbindelse med det afholdte møde den 27. november 2020 hos Advokatfirma har advokat Sagsøger oplyst, at Vidne, Advokat og dennes advokatfuld-

12

mægtig deltog. Derudover deltog HR-chefen i Virksomhed A/S 1, samt advokat Sagsøger og en anden advokat fra Advokatfirma på mødet.

Vidne har oplyst, at mødet den 27. november 2020 for-løb således, at advokat Sagsøger i knap tre timer førte or-det. Hun læste anmeldelserne op for ham, men der blev stadig intet udleveret på skrift. Advokat Sagsøger gav Vidne mulighed for at tale med sin advokat i enrum mellem hver af de to oplæsninger, inden han blev udspurgt af advokat Sagsøger.

Advokatnævnet har faet forelagt delvist anonymiseret referat fra mødet den 27. november 2020 i form af ”Indledende bemærkninger og information om proces” pkt. 1.1-1.15. Det fremgår heraf, at advo-kat Sagsøger informerede om, at der ville blive udarbejdet et referat fra mødet, og at Vidne i forbindelse med sin gennemgang af dette ville få mulighed for at fremkomme med sine kommentarer, herunder også supplerende bemærkninger til sagen.

Advokat Sagsøger har oplyst, at hun indledningsvis un-derstregede, at der kunne holdes pauser undervejs i mødet, i det om-fang Vidne og/eller hans advokat måtte vurdere, at der var behov for dette. Advokat Sagsøger gennemgik heref-ter referaterne af samtalerne med de to indberettere punkt for punkt.

Endvidere har advokat Sagsøger oplyst, at Advokat efter gennemgangen af forklaringen fra den første indbe-retter bad om en pause. Der blev ikke fastsat en nærmere tidsramme herfor. Efter genoptagelsen af mødet fremkom Vidne med sine kommentarer, og advokat Sagsøger stillede i den forbindelse nogle enkelte opklarende spørgsmål. Besvarelsen af disse opklarende spørgsmål gav ikke anledning til yderligere spørgsmål fra hendes side. Advokat stillede ligele-des enkelte supplerende opklarende spørgsmål til Vidne.

Heroverfor har Vidne oplyst, at advokat Sagsøgers udspørgen ikke var af en art, som man vil forvente af en dommer i en byret, men måske af en anklager. Han følte sig hårdt presset i situationen, fordi han skulle overbevise hende om, at den hændelse, han blev præsenteret for, ikke havde fundet sted. Advokat Sagsøger gav tydeligt udtryk for, at hun havde opfattet anmelderens forklaring som mere troværdig end hans - en forklaring hvis præcise detaljer, Vidne fortsat ikke kender til.

Advokat Sagsøger har oplyst, at mødet, efter Vidne var fremkommet med sine kommentarer til den første ind-beretning, fortsatte med en gennemgang af den anden indberetning.

Advokat Sagsøger gennemgik også denne forklaring i sin

helhed, og Advokat anmodede herefter om en pau-se. Der blev heller ikke fastsat en tidsmæssig ramme for denne pau-se.

13

Vidne har oplyst, at hans generelle opfattelse af mødet -som pludselig ikke længere var et interview, men nu blev kaldt en afhøring - var, at han blev opfattet som skyldig, og at Sagsøger ikke troede på ham. Der var på ingen måde nogen forståelse eller imødekommenhed undervejs. Virksomhed A/S 1's HR-chef, som var til stede under hele mødet, sagde kun ganske få formelle ting, og ellers sad hun bare og kiggede på ham.   

Heroverfor har advokat Sagsøger oplyst, at hun har for-holdt sig neutral under Vidnes forklaring og på intet tidspunkt spurgte nærmere ind til årsagen til, at han ikke kunne hu-ske de pågældende episoder, ligesom hun på intet tidspunkt gav ud-tryk for, at hun opfattede indberetternes forklaring som ”mere tro-værdig" end Vidnes. Vidnes advokat fandt under mødet heller ikke anledning til at gribe ind over for eller ud-trykke kritik af hendes ageren, ligesom advokaten heller ikke efter mødet indtog dette standpunkt.

Advokat Sagsøger har videre oplyst, at mødet afsluttedes med nogle få drøftelser og afsluttende bemærkninger fra henholdsvis Advokats, Vidnes og advokat Sagsøgers side. Det blev i denne forbindelse gentaget, at Vidne via sin advokat ville modtage referatet i udkast, og at han i den forbindelse ville få lejlighed til at kommentere på og supplere sagens oplysninger på skriftligt grundlag. Advokat Sagsøger oplyste herudover, at Advokat løbende ville blive orienteret om processens videre forløb, ligesom hun sam-men med Vidne ville blive inviteret til et møde, når Virksomhed A/S 1 på baggrund af advokat Sagsøgers vurdering havde truffet en beslutning i sagen, uanset hvilken beslutning Virksomhed A/S 1 måtte træffe.

Efter mødet havde advokat Sagsøger en e-mailkorres-pondance med Advokat om overvejelserne om at invitere to vidner (i klagen benævnt V1 og V2) til et møde - et tema, der var blevet drøftet i forbindelse med mødet. Advokat meddelte i den forbindelse, at Vidne var indfor-stået med dette, og advokat Sagsøger havde efterfølgende en dialog med Advokat.

Møderne med de to vidner blev gennemført i begyndelsen af decem-ber 2020.

Vidne har oplyst, at hverken hans advokat eller han selv fik adgang til at læse de to vidners forklaring til advokatunder-søgelsen. Han talte dog med vidnet i sagen om det påståede over-greb i 2001, som fortalte, at vidnet kategorisk havde afvist anmelde-rens forklaring over for både advokat Sagsøger og HR-chefen. Vidnet modtog et referat af sin afhøring, hvilket vidnet vide-resendte til Vidne, som ved, at vidnet har forklaret, at overgrebet ikke er sket.

14

Den 11. december 2020 eftersendte advokat Sagsøger refe-ratet fra mødet den 27. november 2020 og bad om eventuelle be-mærkninger, idet det bl.a. fremgår:   

"Hvis du og din klient måtte have bemærkninger til referatet, er det mit forslag, at det ud for hver bemærkning anføres, om der er tale om korrektioner (fordi I ikke er enige i det anførte, eller I mener, at der de-le af forklaringen, der ikke er gengivet), eller der er tale om suppleren-de bemærkninger/refleksioner m.v."

Advokat fremkom den 13. december 2020 med si-ne bemærkninger til referatet.

Den efterfølgende dag fremsendte advokat Sagsøger det endelige referat fra mødet den 27. november 2020, og Advokat bekræftede senere samme dag, at referatet kunne betrag-tes som godkendt.

Der var i løbet af det følgende døgn e-mailkorrespondance mellem Advokat og advokat Sagsøger om mu-ligheden for at finde et tidspunkt for det afsluttende møde i sagen, og det blev aftalt, at dette skulle finde sted fredag den 18. december 2020. Advokat forespurgte i den forbindelse, om der ville være mulighed for, at advokat Sagsøger i forbin-delse med en forudgående telefonisk drøftelse kunne orientere hen-de om advokat Sagsøgers vurdering af sagen og Virksomhed A/S 1's beslutning med henblik på hendes mulighed for at forberede sin kli-ent bedst muligt på mødet.

Advokat Sagsøger har oplyst, at hun havde en telefonisk drøftelse med Advokat den 17. december 2020, og at hun under telefonmødet orienterede om indholdet af de forklarin-ger, der var afgivet fra de to vidner, og hendes vurdering af sagen samt den beslutning, Virksomhed A/S 1 havde truffet.

Advokat orienterede herefter Vidne om ovennævnte.

Den 18. december 2020 blev der afholdt møde via Teams. Deltagere i mødet var Vidne, Advokat, indholds-direktør i Virksomhed A/S 1 Person 3, HR-chef i Virksomhed A/S 1 Person 1 og advokat Sagsøger.

Vidne har for Advokatnævnet fremlagt transskription af mødet på Teams den 18. december 2020 og har i den forbindelse oplyst, at mødet var hans eneste mulighed for at få en forklaring fra advokat Sagsøger og Virksomhed A/S 1. Da der ikke ville tilgå ham no-gen skriftlig forklaring, valgte han at optage samtalen på sin telefon.

Heroverfor har advokat Sagsøger oplyst, at hun ikke på forhånd var orienteret om Vidnes optagelse af mødet.

Det erfarede hun først i forbindelse med Politikens dækning af sagen den 6. januar 2021. Hun har nøje gennemgået den fremlagte trans-

15

skribering af mødet. Der er enkelte steder, hvor transskriberingen ef-ter hendes opfattelse ikke er helt præcis, fordi der enten synes at væ-re faldet ord eller sætninger ud, eller der bliver brugt et andet ord end det, hun mener, der rent faktisk blev sagt, hvilket selvsagt påvir-ker forståelsen af det anførte. Der er herudover også flere steder, hvor der mangler et punktum, hvilket ligeledes påvirker læsnin-gen/forståelsen. Bortset herfra er det dog hendes opfattelse, at trans-skriberingen i store træk gengiver forløbet af mødet, sådan som det foregik.

Advokat Sagsøger har oplyst, at Advokat under mødet rejste kritik af, at Vidne ikke havde fået "en fuld aktindsigt inden" afholdelsen af det indledende møde den 27. november 2020, samt det forhold, at Advokat som advokat for Vidne ikke havde haft lejlighed til at kontraafhøre de to indberettere, hvorfor hun fandt anledning til helt afslutningsvis på mødet at minde om, at sagen havde været håndte-ret som en personalejuridisk sag (ikke en straffesag), og at undersø-gelsesprocessen, herunder også kontradiktionsprocessen, havde væ-ret grundig med både mundtlig og skriftlig høring af Vidne om de oplysninger, der var modtaget fra indberetterne.

Det fremgår af transskriberingen fra mødet, at Advokat hen imod afslutningen af mødet spurgte, om Virksomhed A/S 1 havde gjort sig nogle overvejelser om, hvorvidt man var interesseret i at indgå en aftale med Vidne mod en eller anden økonomisk kom-pensation, selvom der ikke var et ansættelsesforhold. Det blev på denne baggrund aftalt, at Person 3 ville tage en nærmere drøftelse med Virksomhed A/S 2 om Vidnes ønske om at drøfte muligheden for en fratrædelsesaftale.

Advokat Sagsøger har oplyst, at hun fra sin klient er ori-enteret om, at der den 23. december 2020 blev opnået enighed om indholdet af en fratrædelsesaftale.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Vidne har påstået, at advokat Sagsøger i for-bindelse med en advokatundersøgelse har tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at have indsamlet private og følsomme oplysninger,

som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interesse har haft i at indhente, ved ikke at ha-ve sikret Vidne rimelig adgang til at varetage sine inter-esser (brud på due process), ved at have foretaget en uforsvarlig be-visvurdering, og ved advokatundersøgelsens lancering at have sendt misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform.

Som baggrund for klagen har Vidne indledningsvist gjort gældende, at den uberettigede konklusion i Advokatfirma-undersøgelsen er hovedårsagen til den uret, som efter hans opfattelse er begået mod ham. Samtidig er undersøgelsen gennemført i åbenbar strid med reglerne i GDPR og med grundlæggende principper om due process – regler og principper – som man må forvente, at en ad-

16

vokat er garant for at overholde ved udførelsen af en advokatunder-søgelse.

Gennem de seneste år har man set advokatundersøgelser anvendt som et stadig mere udbredt middel til at få endevendt vanskelige og ofte kontroversielle problemstillinger, som offentligheden eller en-kelte virksomheder – typisk efter en vis offentlig bevågenhed – ser et behov for at få udredet. Hverken de advokatetiske regler, som Ad-vokatrådet har udfærdiget, eller andre vejledninger mv. fra Advoka-trådet indeholder vejledning om, hvordan disse undersøgelser skal foretages. Dermed kan personer, der – som Vidne – an-modes om at deltage i dem, ikke læse noget om, hvilket etisk ansvar, advokaten har for de involverede. Man deltager i tillid til, at proces-sen går ordentligt til, eftersom den jo styres af en advokat.

Vidne er bekendt med, at der foreligger en ikke-forpligtende vejledning fra brancheorganisationen Danske Advoka-ter. Vejledningen, der er vedtaget den 2. februar 2012 af foreningens bestyrelse, henviser i sit forord til den ”debat om og kritik af brugen af advokatundersøgelser og af måden, disse er blevet gennemført på” . Det fremgår videre, at indhentning af oplysninger som ud-gangspunkt foregår på skriftligt grundlag, idet der ”eventuelt sup-pleres med møder” . Vejledningen er dermed ikke rettet mod en situ-ation som den foreliggende, der hovedsagelig baseres på mundtlige forklaringer.

Vejledningen sondrer i øvrigt mellem ”almindelige” og ”uvildige” undersøgelser, idet det om sidstnævnte siges, at en sådan bør sikre advokatens uafhængighed både før, under og efter undersøgelsen.

Videre siges det i pkt. 1, at ”Rekvirenten må derfor ikke have et fast klientforhold til advokaten eller en anden advokat fra samme advo-katvirksomhed” , og i pkt. 2. at ”Der bør være et skriftligt kommisso-rium for undersøgelsen” , der bl.a. bør angive ”undersøgelsens man-dat” .

I forhold til den undersøgelse, som Advokatfirma udførte for Virksomhed A/S 1, var det umuligt at vide, hvilken kategori undersøgelsen hørte til.

Virksomhed A/S 1's nyhedschef Person 3 har flere gange udtalt sig til pressen om, at der var tale om en uvildig undersøgelse. Sådan for-stod Vidne også undersøgelsen, og denne opfattelse blev i nogen grad bestyrket af den ”Procesbeskrivelse ved indberet-ning til brug for Virksomhed A/S 1's intranet” , som han er kommet i besiddelse af. Ifølge overskriften beskriver dette dokument imidlertid ikke den proces, man ville følge over for tredjeparter som ham. Men doku-mentet er det eneste, han har set, der forklarer Advokatfirmas rolle og den anvendte proces. Senere har Person 3 trukket sin udtalelse om, at Advokatfirma-undersøgelsen skulle være uvildig, tilbage.

Vidne har fremhævet ovennævnte for at forklare den usikkerhed, han oplevede, da han blev involveret i undersøgelsen.

For det første stod det navnlig helt uklart for ham, om advokat Sagsøger optrådte som en slags dommer eller voldgiftsret

17

i en sag, hvis anklagepunkter han ikke kendte til - altså i en uafhæn-gig rolle, der ikke også involverer rollen som anklager. Eller om ad-vokat Sagsøger (som det viste sig) i virkeligheden indtog rollen som en anklager, som for ham at se agerede på et opdrag fra Virksomhed A/S 1 om at finde nogle egnede sager, som Virksomhed A/S 1 kunne agere på for dermed at vise handlekraft over for de seksuelle overgreb, som ar-bejdspladsen muligvis havde oplevet.   

Da Vidne gik ind til undersøgelsen, troede han som sagt, at der var tale om en objektiv instans. Men som undersøgelsen skred frem, fik han det klare indtryk, at Advokatfirma betjente sig af en slags inkvisitorisk model, hvor man både var dommer og anklager. Først bagefter gik det op for ham, at Advokatfirma er Virksomhed A/S 1's faste advokatforbindelse i ansættelsesager.

Endvidere har Vidne anført, at han opfattede advokat Sagsøgers brev af 20. november 2020 til hans advokat så-dan, at advokat Sagsøger ville afsige en slags udeblivel-sesdom over ham, hvis ikke han var til stede og deltog aktivt. I efter-tidens klare lys kan han godt se, at han måske slet skulle være duk-ket op. Fra ansatte på Virksomhed A/S 1 har han senere fået oplyst, at Advokatfirma - i strid med sin melding til ham - har lukket sagerne mod et antal personer, der ikke har deltaget i advokatundersøgelsen.

I øvrigt vidste Advokatfirma, at Vidne ikke ville kunne forlange nogen retlig prøvelse af undersøgelsens resultat.

Hvor den medarbejder, som bortvises eller opsiges usagligt, kan få en fuld ansættelsesretlig prøvelse, var han som ansat af et produk-tionsselskab totalt retsløs. Han havde ingen tillidsperson hos Virksomhed A/S 1, og Advokatfirma var i øvrigt fuldt klar over, at det tætte samar-bejde mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2 ville indebære, at Virksomhed A/S 2 (som i øvrigt ikke var involveret i undersøgelsen) omgående ville tage ham af skærmen, hvis dette ønske blev fremsat af Virksomhed A/S 1.

Andet kunne de umuligt gøre. Dermed ville Advokatfirma-undersøgelsens resultat stå uimodsagt tilbage - hvis han da ikke måt-te vælge at anlægge injuriesag. Og dette scenarie er reelt ikke en mu-lighed.

En advokat, der udfører en undersøgelse under disse omstændighe-der, må have pligt til at varetage hensynet til de personer, hvis liv og karriere må forventes påvirket af undersøgelsen. Udfaldet af advoka-tundersøgelsen er jo næsten som udfaldet af en voldgiftskendelse.

Og jo større lighed med voldgiftskendelsens udfald, desto større krav må der stilles til de procesgarantier, advokatundersøgeren til-byder.

Advokatfirma har nægtet Vidne disse procesgaran-tier i sin advokatundersøgelse og har reelt optrådt som partsrepræ-sentant for Virksomhed A/S 1 i et forløb, der til skade for ham har frembragt en af-gørelse, som ikke kan anfægtes retligt.

Vidne bestrider i øvrigt ikke, at advokater som ud-gangspunktet skal varetage deres klienters interesser, men at dette

18

indlysende udgangspunktet må og skal fraviges, hvis advokatens dispositioner bryder retssystemets almindelige regler med umiddel-bar skadevirkning for tredjeparter til følge. Alene risikoen for, at så-danne retsbrud kan forekomme, pålægger advokater en særlig for-pligtelse til at vise omhu. Denne pligt til at inddrage hensynet til tredjeparters retsbeskyttede interesser er en indlysende og utvivls-omt komponent i generalklausulen om ”god advokatskik” i retspleje-lovens § 126, stk. 1, og gør sig gældende, når en advokat melder sig på banen over for tredjeparter i en advokatundersøgelse, som ikke på forhånd er lanceret som et initiativ i klientens ensidige interesse.

Endelig kom Virksomhed A/S 1's advokatundersøgelse, som advokat Sagsøger valgte at gennemføre den, på flere centrale punkter til at re-alisere strafbare gerningsindhold. For det første resulterede under-søgelsen i en videregivelse af sigtelser for strafbare forhold, som Vidne – og andre – kunne tænkes at rejse privat straffesag om efter straffelovens § 267, med ledsagende krav om erstatning og godtgørelse, hvis sigtelserne viste sig ubeføjede. For det andet inde-bar undersøgelsen, at oplysninger om ”private forhold” uberettiget blev videregivet i strid med straffelovens § 264d, ligeledes med ledsagende krav om erstatning og godtgørelse. Og for det tredje in-debar undersøgelsen et brud på reglerne i GDPR.

Uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger, som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interesse har haft i at indhente

Vidne har til støtte for sin påstand, bl.a. gjort gældende, at advokat Sagsøger for det første har handlet pligtstridigt ved at forfølge de to klagepunkter mod ham som led i en undersø-gelse af ”kulturen på Virksomhed A/S 1” til trods for, at disse to klagepunkter slet ikke fandt sted på Virksomhed A/S 1, men derimod i hans lejlighed, i hans fritid og under helt private forhold. Undersøgelsen fremstår ikke desto min-dre, både i form og indhold, som gennemført på samme måde, som man normalt ville gennemføre undersøgelser om sexchikane på en arbejdsplads. Dette fremgår både af den fremsendte ”Procesbeskri-velse ved indberetning” , der som nævnt henviser til ”chikane, sex-chikane, mobning eller andre former” samt overtrædelser af ”straffe-loven” . Tilsvarende fremgår det af advokat Sagsøgers brev af 20. november 2020 til Vidne, at hun ville ind-drage arbejdsmiljøretlige regler, hvor reglerne om sexchikane netop findes.

Vidne har derfor samtidig med klagens indgivelse til Advokatnævnet også indbragt advokat Sagsøger og Advokatfirma for Datatilsynet. Advokat Sagsøgers brud på disse regler bør også inddrages ved vurderingen af, om hun og Advokatfirma har iagttaget god advokatskik.   

Endvidere har Vidne gjort gældende, at ved at gen-nemtvinge undersøgelsen under trussel om iværksættelse af forskel-lige udeblivelsessanktioner, blev han presset til at afgive disse dybt private oplysninger, som han ingen interesse overhovedet har i at de-le med andre. Der er tale om fortrolige oplysninger, der er undergi-vet en særlig beskyttelse i lovgivningen. Ved at indhente disse op-

19

lysninger hos ham og de nævnte kvinder for dermed at dele dem med Virksomhed A/S 1, har advokat Sagsøger forbrudt sig mod straffe-lovens § 264d, som beskytter ”private forhold” mod uberettiget vide-regivelse.

Dernæst har advokat Sagsøger ved at indsamle og be-handle disse oplysninger hos Vidne og hos de to kvin-der forbrudt sig mod reglerne i GDPR, der med art. 9, stk. 1, der som udgangspunkt slår fast, at behandling af personoplysninger vedrø-rende ”en fysisk persons seksuelle forhold” er forbudt.

Efter reglerne i GDPR kan den slags oplysninger – uden særskilt hjemmel – der så vidt Vidne kan se ikke findes og i det mindste ikke er oplyst over for ham – kun indhentes med den regi-streredes (dvs. hans) samtykke, jf. art. 9, stk. 2, litra a.

Vidne bemærker særligt, at Virksomhed A/S 1 som hjemmelsgrund-lag for behandling af disse oplysninger umuligt kunne hævde, at be-handlingen var nødvendig for at overholde retlige forpligtelser, som anført i GDPR art. 9, stk. 2, stk. 1, litra b. Der forelå ingen retlig for-pligtelse for Virksomhed A/S 1 til at igangsætte den undersøgelse af ”kulturen” på Virksomhed A/S 1 over forhold, der lå 18-20 år tilbage i tiden. Som allerede nævnt kunne så gamle forhold jo umuligt føre til retlige sanktioner. Derfor var de på forhånd uaktuelle som grundlag for en behandling af per-sonoplysninger.

Selvom undersøgelsen – som den fejlagtigt angav – skulle afklare forhold, der var omfattet af arbejdsmiljøreglerne, hvilket ikke var til-fældet, da begivenhederne som sagt fandt sted i Vidnes private hjem, ville den ikke længere være båret af nogen retlig for-pligtelse.

Advokater må selvfølgelig ikke medvirke til retsbrud. Skulle advokat Sagsøger være blevet presset af Virksomhed A/S 1 til at udstrække sin undersøgelse til at område, der ikke er dækket af ansættelses- og ar-bejdsmiljøloven, har hun i det mindste haft pligt til at lægge disse væsentlige retlige forbehold frem for en tredjepart som Vidne, der kun måtte opfatte forløbet sådan, at han havde pligt til at deltage som ”vidne” . Dette skete ikke.   

Havde Sagsøger iagttaget reglerne om GDPR og straffe-lovens § 264d, var undersøgelsen af de to forhold mod Vidne standset, før de overhovedet var kommet i gang, og han havde ikke fået ødelagt hans karriere ved det efterfølgende forløb.

Derfor er hendes brud på disse regler alvorlige.

Rimelig adgang til varetagelse af interesser (brud på due process)

Vidne har til støtte for sin påstand, bl.a. gjort gældende, at modsat de advokatundersøgelser, der foretages med henblik på eventuelt at rejse en erstatnings- eller straffesag, blev udfaldet af Advokatfirmas undersøgelse for Virksomhed A/S 1 reelt en ”endelig dom” .

Som ikke-ansat på Virksomhed A/S 1 var han afskåret fra at tage til genmæle an-

20

sættelsesretligt med krav om godtgørelse for urimelig opsigelse eller erstatning for ulovlig bortvisning.

Endvidere har Vidne gjort gældende, at fordi beskyld-ninger om strafferetlige forhold i alle tilfælde er forældede, ville en straffesag aldrig kunne rejses, hvorved han kunne blive renset for be-skyldningerne. Da advokatundersøgelsen dermed reelt fik denne ka-rakter, og tilmed med voldsomme følger for hans arbejdsliv, hans anseelse og hans personlige livsførelse, burde advokat Sagsøger have sikret sig, at hans interesser blev varetaget behørigt, herunder med reel mulighed for at forberede ham på et afgørende møde. Dette skete ikke.

Under hele undersøgelsesforløbet blev han med forskellige uigen-nemsigtige begrundelser holdt i uvidenhed om, hvad undersøgelsen overhovedet handlede om. I advokat Sagsøgers brev af 20. november 2020 nægtede hun at oplyse navnene på indberetterne, hvilket dermed gjorde det umuligt for ham at forberede sig til det centrale møde, hvor han blev konfronteret med beskyldningerne.

Advokat Sagsøger optrådte dermed både som anklager og dommer i en inkvisitorisk proces, som vil være ukendt i et mo-derne retssystem. I samme brev meddelte advokat Sagsøger, at hun ville lægge de meddelte indberetninger til grund, hvis ik-ke han mødte op – altså en slags udeblivelsesvirkning.

Advokatnævnet bør derfor slå fast, at en advokatundersøger i advo-kat Sagsøgers sted har pligt til at tilbyde de involverede tredjeparter, hvis privatliv og anseelse kan forventes at blive påvirket endeligt og negativt af undersøgelsesresultatet, får fuld adgang til kontradiktion. Det forlanges ikke, at en advokatundersøgelse skal gennemføres efter samme principper som en byretssag. Mindre kan gøre det. Men både de regler, der gælder for tjenestemandsundersø-gelser, ved mediation og ved voldgiftsbehandlingen af mindre krav, indebærer fuld adgang til transparent kontradiktion. Denne enkle ret fik Vidne ikke.

Vidne har derudover gjort gældende, at han er op-mærksom på, at Advokatnævnet i en kendelse af 7. juni 2012 i sager-ne 2010-02-0540 og 2010-02-0541 – under dissens – har forholdt sig til tredjeparters retsbeskyttelse som vidner i advokatundersøgelser. Det skal dog fremhæves, at det for det første lå fuldstændig klart, at Advokatfirma-undersøgelsens resultat umuligt kunne blive efter-prøvet hverken strafferetligt eller ansættelsesretligt. Strafferetligt, fordi de forhold, som Vidne – med urette – blev ankla-get for, ligger 17 og 19 ½ år tilbage i tiden. Ansættelsesretligt, fordi han slet ikke var ansat af Virksomhed A/S 1 på undersøgelsestidspunktet.

I øvrigt bemærker Vidne, at det tema, der var genstand for advokatundersøgelsen i 2012-afgørelsen, var et helt andet end temaet for Advokatfirmas advokatundersøgelser. For det første angik 2012-undersøgelsen en række forhold, der var veldokumente-rede gennem et sikkert omfattende skriftligt bilagsmateriale. For det andet ville de to ledelsesmedlemmer, som klagede over deres mang-

21

lende mulighed for at komme til orde, kunne forsvare sig ved den er-statningssag, som netop blev ført i konsekvens af undersøgelsen.

Men vigtigst: For det tredje var 2012-undersøgelsen gennemført og afgrænset af opdragsgiveren som en ren papirundersøgelse. Man havde valgt slet ikke at indkalde tredjeparter som vidner. Derfor er det Vidnes opfattelse, at 2012-kendelsens afvisning af at kritisere en advokatundersøgelse for manglende kontradiktion ikke er anvendelig på nærværende klage.

Bevisvurdering åbenbart kritisabel

Vidne har til støtte for sin påstand, bl.a. gjort gældende, at i lyset af, at der forelå en beskyldning om et strafbart forhold, som i en straffesag alene ville kunne lægges til grund, hvis der forelå sik-kert bevis herfor, burde advokat Sagsøger have holdt sig tilbage for at foretage en træffe en realitetsafgørelse af de påklagede hændelser, når hun nu kunne se, at der var modsatte forklaringer, og når hændelserne havde fundet sted for så længe siden. Advokat Sagsøger behøvede jo ikke fælde nogen dom i sagen. Det rakte fint at pege på, at der var kommet to indberetninger, men at de var anfægtede. Så kunne Virksomhed A/S 1 selv beslutte sig til, hvad Virksomhed A/S 1 ville.

Det valgte hun alligevel at gøre. Advokat Sagsøger ud-færdigede sin konklusion på en måde, som Virksomhed A/S 1 blot kunne henhol-de sig til uden nogen selvstændig prøvelse – hvilket også skete.

Flere iøjnefaldende forhold tilsiger, at advokat Sagsøger burde have udvist en sådan tilbageholdenhed mod at fælde en sådan dom. De påklagede forhold lå så langt tilbage i tiden, at en dommer i dag ville have haft vanskeligt ved at lægge en forklaring fra dengang til grund, når den stod over for en modstående forklaring af modsat indhold. Og Vidne ville, som det reelle offer i undersø-gelsen, vanskeligt kunne gendrive påstandene gennem injuriesøgs-mål.

Misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform

Vidne har til støtte for sin påstand, bl.a. gjort gældende, at advokat Sagsøger har tilsidesat de almindelige princip-per, der må gælde for advokatundersøgelser, når der nu ikke er givet særlige kollegiale regler mv. på området, ved ikke på forhånd at melde kommissoriet for sin undersøgelse klart ud. Den eneste oplys-ning herom, der tilgik Vidne og andre, var den proces-beskrivelse, der blev udsendt til brug ”ved indberetning” . Dette do-kument siger intet om, at undersøgelsen udelukkende er udført i Virksomhed A/S 1's interesse. Flere passager heri efterlader omverdenen med det ind-tryk, at der var tale om en objektiv undersøgelse, herunder bl.a. i pkt. 3.1.1. Hvilket konkret tema, der blev undersøgt, blev heller ikke lagt klart, ud over de anførte uklare oplysninger om ”krænkende hand-linger” .

Det efterfølgende forløb, herunder Virksomhed A/S 1's dementi af at undersøgel-sen skulle betragtes som uvildig, viser imidlertid, at advokat Sagsøger reelt var sendt i byen af Virksomhed A/S 1 for at rydde op og vise handlekraft. Men disse oplysninger kom først bagefter. Under hele forløbet – og i Virksomhed A/S 1's efterfølgende udmeldinger – er undersøgelsen

22

præsenteret som metodisk, objektiv, grundig, sædvanlig og resultatet som et produkt, som Virksomhed A/S 1 uden videre kunne agere på.

Dette forhold har Virksomhed A/S 1 efterfølgende slået stærkt på i sin omtale af undersøgelsen. Bl.a. gentog Person 3 flere gange i ”Program 2” den Dato, at Virksomhed A/S 1 havde fuld tillid til advokatun-dersøgelsen, som var gennemført efter principper, som Advokatfirma havde opnået færdigheder igennem 22 års erfaringer.

Under zoom-mødet den 18. december 2020 udtalte advokat Sagsøger i øvrigt flere gange, at undersøgelsen bygger på den praksis, der følges i ”ansættelsesretlige sager” , hvilket må formodes at henvise til sager, hvor der skal træffes afgørelse om opsigelse eller bortvisning.

Der er intet grundlag for en sådan beskrivelse af undersøgelsen. Un-dersøgelsen blev præsenteret som ”uvildig” , selv om der reelt var ta-le om en efterforskning, udført af Virksomhed A/S 1's faste advokat. Men selv om man skulle tage Advokatfirma på ordet og lægge til grund, at advokat Sagsøgers bistand til Virksomhed A/S 1 havde den ansættel-sesretlige karakter, som hun under mødet den 18. december 2020 gentagne gange påberåbte sig, er det svært at se, at undersøgelsen opfylder de krav, som Vidne forstår, at man følger på dette område. Her antages den undersøgelse, der foretages i ansæt-telsessager (vel at mærke om aktuelle tilfælde af misligholdelse) at være reel og altså ikke udført på skrømt, jf. dommen U 2013.2849 V.

Der var imidlertid intet reelt ved den undersøgelse, Vidne blev indkaldt til. Undersøgelsesresultatet fremstod som gi-vet på forhånd. Hans vidneudsagn blev på forhånd miskrediteret, og hans påpegninger af overraskende elementer i sagsforløbet, herun-der andre vidners forklaringer samt hans senere problemløse forhold til den kvinde, som han angivelig skulle have krænket, blev uden vi-dere afvist.

Indklagede:

Advokat Sagsøger har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort overordnet gældende, at der er ikke i lovgivnin-gen, de advokatetiske regler eller andre steder fastsat bindende reg-ler for udarbejdelse af undersøgelser, hvor advokater medvirker.

Dette følger også af Advokatnævnets plenumkendelse af 7. juni 2012 i sagerne 2010-02-0540 og 2010-02-0541. Flertallet fastslog herefter, at god advokatskik ikke var overtrådt ved udarbejdelsen af advoka-tundersøgelsen. Herunder afviste flertallet, at det udgjorde en over-trædelse af de advokatetiske regler, at der ikke var sket høring af de personer, der blev rejst kritik af i undersøgelsen – herunder inden undersøgelsens konklusioner blev offentliggjort af klienten. Videre udgjorde det ikke en overtrædelse af de advokatetiske regler, om end det var "uheldigt", at advokatundersøgelsen af de udførende advoka-ter var betegnet som uafhængig og uvildig".

At Advokatnævnet anså kendelsen af 7. juni 2012 for principiel, illu-streres af en efterfølgende artikel i Advokaten, 2013, nr. 2, som led i

23

et tema om advokatundersøgelser. Som den første artikel i temaet bragte Advokaten under overskriften: "Advokatens undersøgelse er et partsindlæg" en artikel med et interview af højesteretsdommer Person 4, der på daværende tidspunkt var formand for Advokat-nævnet.

Både ud fra selve den generelt formulerede kendelse af 7. juni 2012, men også ud fra Advokatnævnets formands klare udtalelser om be-tydningen af kendelsen, står det klart, at flertallets præmisser i ken-delsen var og er udtryk for gældende ret. Denne retstilstand er tillige bekræftet med Advokatsamfundets artikel af 11. marts 2021 "Advo-katsamfundet mener: Advokaters rolle misforstås i #metoosager", af Person 5, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Advokatrådet har fundet anledning til at revidere de advokatetiske regler med henblik på at tydeliggøre, at det centrale fokus i de advo-katetiske regler er forpligtelserne over for klienten. I forhold til mod-parten og andre personer skal advokaten udvise respekt for den-ne/disse ligesom advokaten i sit virke for klienten herudover skal iagttage de generelle forpligtelser, der i øvrigt måtte følge af de ad-vokatetiske regler.

Der gælder således ikke nogen særlig regulering – herunder advoka-tetisk regulering – af rammerne for advokatundersøgelser eller un-dersøgelsesforløb med bistand fra advokater. For det tilfælde, at man havde ønsket en sådan regulering, har der været lejlighed hertil ad flere omgange – og senest har man i 2018 i fortsættelse af det ud-valgsarbejde, som højesteretsdommer, dr.jur. Person 6 var formand for, afvist at gå ind i dette spørgsmål, og lovgiver har heller ikke efterfølgende fundet anledning hertil.

I det omfang et undersøgelsesforløb resulterer i, at samarbejdet med en medarbejder/samarbejdspartner måtte blive opsagt, så vil den mulige prøvelse heraf finde sted enten i fagretligt regi, ved en faglig voldgift eller et afskedigelsesnævn, eller i regi de ordinære domstole. I forhold til den konkrete sag er situationen imidlertid den, at Vidne tog initiativ til og forhandlede sig til rette om en fra-trædelsesaftale.

Advokat Sagsøger har på opdrag fra sin klient, Virksomhed A/S 1, bi-stået med gennemførelsen af en undersøgelsesproces, hvor hun i henhold til opdraget har foretaget en juridisk vurdering af de oplys-ninger, der er blevet afdækket i forbindelse med denne undersøgel-sesproces. Hun har derfor primært haft advokatetiske forpligtelser over for Virksomhed A/S 1. I forhold til tredjeparter følger det af de advokatetiske regler, at hun i kontakten med Vidne (og hans advokat) – på vegne sin klient – har skullet udvise den nødvendige respekt, jf. punkt 1, 5. og 6. punktum, i de advokatetiske regler, ligesom hun i øvrigt i forbindelse med sit virke for Virksomhed A/S 1 har skullet iagttage de ge-nerelle forpligtelser, der i øvrigt måtte følge af de advokatetiske reg-ler.

24

Advokat Sagsøger har til fulde iagttaget disse forpligtel-ser igennem hele forløbet, hvortil særligt bemærkes, at hun helt fra starten opfordrede Vidne til at tage kontakt til en bisid-der, at Vidne herefter antog advokat, og at den videre kontakt herefter gik gennem Vidnes advokat i hele for-løbet. Det står selvsagt Vidne frit for at mene, at der skal gælde andre regler for gennemførelsen af sådanne undersøgelses-processer, ligesom det står Vidne frit for at gøre f.eks.

Advokatrådet opmærksom på sit standpunkt om, hvordan regule-ringen burde være. Det er imidlertid blot vigtigt at holde sig for øje, at sådanne synspunkter er retspolitiske og ikke juridiske standpunk-ter.

Det forhold, at Vidne ud fra ønsket om en generel rege-lændring har orienteret Advokatrådet om denne klagesag, under-streger for så vidt blot klagens retspolitiske karakter. Da ”hovedår-sagen” til klagen således er udtryk for retspolitiske synspunkter, bør der ske frifindelse allerede som følge heraf.

Uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger, som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interesse har haft i at indhente

Advokat Sagsøger har gjort gældende, at da Datatilsynet – og ikke Advokatnævnet – er rette forum for dette spørgsmål, vil hun kommentere nærmere på dette forhold i den klagesag, som Vidne har indgivet til Datatilsynet. Da der er indgivet klage til Datatilsynet, går advokat Sagsøger ud fra, at Advokat-nævnet ikke går ind i en nærmere prøvelse af dette spørgsmål. I for-hold til Advokatnævnets behandling af klagen skal advokat Sagsøger derfor blot nøjes med at konstatere, at reglerne i GDPR har været overholdt, herunder har der bl.a. været hjemmel i GDPR art. 6 og/eller art. 9 til behandlingen af personoplysninger.

Rimelig adgang til varetagelse af interesser (brud på due process)

Advokat Sagsøger har til støtte for sin frifindelsespåstand bl.a. gjort gældende, at hun fra starten opfordrede Vidne til at tage kontakt til en bisidder, og at Vidne herefter antog en advokat, og at den videre kontakt herefter gik gen-nem denne i hele forløbet.

Reelt synes dette klagepunkt derfor at være båret af retspolitiske synspunkter, idet der som fastslået i Advokatnævnets kendelse af 7.

juni 2012, og som uddybet af daværende formand for Advokatnæv-net, højesteretsdommer Person 4, i Advokaten 2013, nr. 2, side 10f, ikke gælder nogen særlige regler (herunder advokatetiske regler) for udarbejdelse af advokatundersøgelser.

Vidne søger at ”bortforklare” Advokatnævnets kendel-se af 7. juni 2012 med, at der i den pågældende undersøgelse ikke var gennemført interviews. Hertil skal bemærkes, at advokatundersøgel-ser både kan gennemføres med og uden interviews og med og uden høring. Valg af metode vil afhænge af den konkrete situation og øn-sket fra klienten. Vidnes standpunkt om, at der må ske en sondring, må derfor afvises.

25

Det er i øvrigt bemærket, at det gennemførte interview med Vidne og den efterfølgende skriftlige høring netop var ud-tryk for en inddragelse/høring af Vidne.

I forhold til Vidnes kritik af, at han ikke forud for det indledende interview fik fuld indsigt i de oplysninger, der var mod-taget fra indberetterne, bemærkes endvidere, at denne del af proces-sen blev tilrettelagt i overensstemmelse med den i procesbeskrivel-sen beskrevne fremgangsmåde.

Det er da også helt sædvanligt i et undersøgelsesforløb funderet i an-sættelsesretten, at medarbejderen – eller den eksterne samarbejds-partner – først får de fulde oplysninger præsenteret i forbindelse med et fysisk møde. Dertil kommer, at advokat Sagsøger allerede dagen efter modtagelsen af Advokats brev af 19. november 2020 fremsendte en oversigt med tidsangivelse for og en overordnet beskrivelse af de påståede krænkelser, og endvide-re på opfordring fra Advokat senere fremsendte navnene på de to indberettere.

Tilsvarende er det helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at medarbejderen/samarbejdspartneren og dennes repræsentant heller ikke gives mulighed for at afhøre indberettere/vidner i forbindelse med sagsoplysningen af en ansættelsesretlig sag.

Bevisvurdering åbenbart kritisabel

Advokat Sagsøger har til støtte for sin frifindelsespåstand bl.a. gjort gældende, at klagen savner grundlag, idet hun dog ex tuto bemærker, at hun står ved den foretagne bevisvurdering. I den for-bindelse er det gjort gældende, at det alene tilkommer hendes klient at klage over den vurdering, som hun har foretaget på baggrund af de foreliggende oplysninger. Dette klagepunkt må da reelt også an-ses for at være udtryk for, at Vidne er uenig i udfaldet af den foretagne vurdering. En vurdering af dette vil imidlertid for-udsætte en bevisvurdering, og en sådan vurdering henhører som be-kendt under domstolene.

Endvidere har advokat Sagsøger gjort gældende, at hun som følge af sin tavshedspligt afskåret fra at kommentere på det nærmere faktuelle grundlag for hendes bevisvurdering. Advokat Sagsøger finder dog på baggrund af Vidnes bemærkninger anledning til at fremkomme med følgende præcise-ringer i forhold til den vurdering, der er foretaget. Advokat Sagsøger er således ikke enig i, at hendes vurdering af sagen i rea-liteten alene baserer sig på forklaringen fra indberetter nummer 1.

Der henvises til, at der blev oplyst om dette forhold i forbindelse med det afsluttende møde den 18. december 2020. Endvidere er ad-vokat Sagsøger ikke enig i, at hun ved sin bevisvurdering skulle have inddraget det forhold, at vi som følge af #MeToo som samfund befinder os i en anden tid. Dette er ikke korrekt. Det er imidlertid et forhold, der vil kunne inddrages ved vurderingen af, om en opsigelse af en medarbejder/samarbejdspartner kan anses for

26

at være sagligt begrundet. Også dette forhold blev der redegjort for i forbindelse med det afsluttende møde den 18. december 2020.   

Misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform Advokat Sagsøger har til støtte for sin frifindelsespåstand bl.a. gjort gældende, at undersøgelsen er udarbejdet efter sædvanlige principper for personalejuridiske undersøgelser. I den forbindelse er det vanskeligt at se relevansen af henvisningen til UfR 2013.2849 V. Dertil kommer i øvrigt, at advokat Sagsøger ikke over for Vidne eller andre har tilkendegivet, at der var tale om en uvildig advokatundersøgelse.

Vidnes egen Advokat, var med det samme, hun indtrådte i sagen (fra dennes begyndelse), fuldt ud op-mærksom på partsforholdene, nemlig at advokat Sagsøger repræsenterede sin klient, Virksomhed A/S 1, mens Advokat repræsenterede Vidne. Dertil kommer også, at Vidne netop blev inddraget/hørt som led i undersøgelsen.

Af begge disse årsager følger det derfor for så vidt både af flertallets og af mindretallets præmisser i Advokatnævnets kendelse af 7. juni 2012, at der ikke foreligger en overtrædelse af de advokatetiske reg-ler.

Vidne kritiserer i klagen, at det i advokat Sagsøgers brev af 20.november 2020 til Advokat på den ene side var anført, at han ikke var forpligtet til at deltage i mø-det, men at det på den anden side samtidig var anført, at: ”Virksomhed A/S 1 i så fald vil være nødt til at vurdere sagen og træffe beslutning på det forelig-gende grundlag ”. Advokat Sagsøger er ikke enig i, at dette skulle være kritisabelt. Tværtimod er der tale om en vejledende be-mærkning, hvor Vidne netop – uden at Virksomhed A/S 1 (som pri-vat arbejdsgiver) har haft pligt til dette – vejledes om, hvad Virksomhed A/S 1 ville gøre, såfremt Vidne ikke ønskede at medvirke til sagens oplysning, uden at der dermed er tilkendegivet noget om, hvad Virksomhed A/S 1 i givet fald ville beslutte. Dette modsvarer fuldstændig den sædvan-lige vejledning, offentlige myndigheder giver borgere og/eller med-arbejdere om, at en sag vil blive afgjort ud fra de foreliggende oplys-ninger, hvis man ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning.

Det udgør derfor heller ikke en overtrædelse af de advokatetiske reg-ler, når advokat Sagsøger på vegne sin klient, Virksomhed A/S 1 – uden at der var pligt til dette – vejledte Vidne om, hvad en manglende medvirken potentielt kunne have af konsekvenser. Dertil kommer i øvrigt, at det alene er anført, at hendes klient ”Virksomhed A/S 1” – og ikke advokat Sagsøger som advokat for Virksomhed A/S 1 – i givet fald ville være nødsaget til at vurdere sagen og træffe beslutning på det foreliggende grundlag.

Med samtykke fra klienten kan advokat Sagsøger afslut-ningsvis og for god ordens skyld i denne forbindelse oplyse, at det ikke er korrekt, når der i klagen på side 7 gives indtryk af, at ”Advokatfirma - i strid med sin melding til advokat Sagsøger - har lukket sagerne mod et antal personer” , der efter at være

27

blevet inviteret til et interview ikke har ønsket at deltage i advoka-tundersøgelsen.

Endelig har advokat Sagsøger gjort gældende, at Vidnes standpunkt om, at han som tredjemand retligt kan stille krav om, at hendes opdrag over for sin klient begrænses på en måde, hvorefter advokat Sagsøger som advokat for Virksomhed A/S 1 alene skulle kunne deltage i sagsoplysningen, men at hun herefter skulle være afskåret fra at foretage en juridisk vurdering. Et sådant standpunkt er åbenbart grundløst. Det er da også helt sædvanligt, at advokaten i forbindelse med undersøgelsesforløb tillige bliver bedt om at foretage en retlig kvalifikation.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med delta-gelse af 15 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Virksomhed A/S 1, der efter det oplyste, var fast klient hos Advokatfirma, an-tog advokat Sagsøger til at undersøge indberetninger fra en række personer om andre personer – alle med tilknytning til Virksomhed A/S 1. Med undersøgelsen søgte Virksomhed A/S 1 dels en kortlægning af omfanget af hændelser, og dels råd fra advokat Sagsøger om, hvordan Virksomhed A/S 1 skulle håndtere de enkelte sager over for de undersøgte perso-ner. Det indgik således i Virksomhed A/S 1's opdrag til advokat Sagsøger, at hun skulle foretage en juridisk vurdering af de undersøgte personers påståede adfærd med henblik på Virksomhed A/S 1's videre stillingta-gen.

Resultatet af undersøgelsen blev bl.a. udmøntet i konklusioner fore-taget af advokat Sagsøger for Virksomhed A/S 1, der er hendes klient og part i sagen. Konklusionerne skulle efter det oplyste benyttes i forbindelse med Virksomhed A/S 1's beslutninger i sagen, men der er ikke tale om, at der skulle træffes en afgørelse i sagen.

I lyset heraf har Advokatnævnet taget stilling til de konkrete klage-punkter i det følgende.

Rimelig adgang til varetagelse af interesser (brud på due process) og misvi-sende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

En advokats konklusion til sin klient i en sag af den foreliggende ka-rakter kan have stor betydning for den undersøgte person. Henset hertil, og da alle parter har en interesse i, at grundlaget for den un-dersøgende advokats konklusioner er så fyldestgørende som muligt, skal den undersøgende advokat give den undersøgte person relevant mulighed for at varetage sine interesser.

Advokat Sagsøger oplyste i sit indledende brev af 18.

november 2020 til Vidne om baggrunden for den af Virksomhed A/S 1 iværksatte indberetningsordning og undersøgelse af sager om mu-

28

lige krænkelser, herunder at der var tale om indberetninger af to konkrete episoder, hvor Vidne efter det oplyste var im-pliceret. I den vedlagte procesbeskrivelse var undersøgelsens formål, afgrænsning og metode nærmere beskrevet, ligesom rammen for af-holdelse af det planlagte møde/interview var skitseret. Endelig frem-gik det, at advokat Sagsøger efter undersøgelsesforløbets afslutning ville foretage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen, hvorefter Virksomhed A/S 1 ville vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt der var grundlag for et videre forløb. Hertil kommer, at Vidne i forbindelse med det planlagte interview opfordre-des til at tage en bisidder, f.eks. en advokat, med, hvilket han gjorde, ligesom en mødedato blev ændret, så hans advokat kunne deltage.

Advokatnævnet finder, at advokat Sagsøgers tilkendegi-velser vedrørende mulige konsekvenser af en eventuel udeblivelse forud for mødet/interviewet den 27. november 2020 ikke var formu-leret på en sådan måde, at det er i strid med god advokatskik. Der er herved lagt vægt på, at Vidne blev vejledt om, hvordan Virksomhed A/S 1 ville/kunne forholde sig. Hertil kommer, at advokat Sagsøger forud formødet/interviewet den 27. november 2020 op-lyste, at de to indberetninger tidsmæssigt lå så langt tilbage, at der var indtrådt strafferetlig forældelse, hvorfor det allerede af denne grund ikke ville være relevant at overveje politianmeldelse.

Der er yderligere lagt vægt på, at advokat Sagsøger forud for mødet i et vist omfang imødekom Vidnes ønske om at få yderligere oplysninger om de pågældende episoder samt nav-nene på de to indberettere, ligesom der på mødet var mulighed at holde pauser, hvor han havde mulighed for at drøfte det på mødet fremkomne med sin advokat, herunder stille supplerende spørgsmål.

Hertil kommer, at Vidne og hans advokat fik tilsendt re-feratet fra mødet/interviewet med henblik på at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og at de herefter godkendte referatet.

Et flertal på 9 medlemmer finder, at advokat Sagsøger

29

kat Sagsøger, når hun på vegne Virksomhed A/S 1 påtog sig mundtligt at videreformidle undersøgelsesforløbets vurdering og konklusion, måtte fortage den formidling inden for de rammer, som ved den an-givne procesbeskrivelse var kommunikeret til Vidne.

Et mindretal på 6 medlemmer finder efter en samlet vurdering af sa-

gens oplysninger og forløb, at advokat Sagsøger ikke har tilsidesat god advokatskik ved sin håndtering og gennemførelse af undersøgelsen, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og disse medlemmer frifinder derfor advokat Sagsøger.

Afgørelsen af dette klagepunkt træffes efter stemmeflertallet.

Uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger, som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interesse har haft i at indhente

I forhold til klagen over brud på databeskyttelsesforordningen (GD-PR) i relation til spørgsmålet om bl.a. fornøden hjemmel, samtykke og retlige forpligtelser, samt i forhold til klagen over uberettiget vi-deregivelse af oplysninger om rent private forhold i strid med straf-feloven, afviser Advokatnævnet disse klagepunkter efter deres be-skaffenhed. Advokatnævnet har bl.a. lagt vægt på, at Vidne har oplyst, at han har indgivet en klage til Datatilsynet, og nævnet finder, at en vurdering heraf ikke er egnet til at blive foreta-get af Advokatnævnet.

Bevisvurdering åbenbart kritisabel

Advokatnævnet afviser dette klagepunkt. Ved afgørelsen heraf læg-ger Advokatnævnet bl.a. vægt på, at en nærmere vurdering af advo-kat Sagsøgers konklusioner i sagen vil kræve en bevisfø-relse, der ikke er egnet til at blive foretaget for Advokatnævnet, men som rettelig henhører under domstolene.

Reglen om, at Advokatnævnet kan afvise sager, der efter deres be-skaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, står i § 17, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over ad-vokater m.v.

Sanktionsfastsættelse

Et flertal på 10 medlemmer stemmer for, at der som følge af det an-førte og henset til, at advokat Sagsøger tidligere er pålagt en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik, pålægges en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.

Et mindretal på 5 medlemmer stemmer for at tildele advokat Sagsøger en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1. Disse medlemmer har lagt vægt på sagens karakter og omstæn-dighederne i øvrigt.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

30

…

Herefter bestemmes:

Advokat Sagsøger pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.”

Af procesbeskrivelsen af 25. september 2020, som advokat Sagsøger havde udarbejdet i samarbejde med Virksomhed A/S 1 til brug for undersøgelsen, fremgår udover det i Advokatnævnets kendelse citerede bl.a.:

“PROCESBESKRIVESE VED INDBERETNING

Til brug på Virksomhed A/S 1's intranet

Hvad er den videre proces, når du har sendt en indberetning eller henvendelse til Advokatfirma og Virksomhed A/S 1?

Vi har forsøgt kort at beskrive, hvad der sker, når du har sendt en indberetning eller henvendelse til Virksomhed A/S 1 via Advokatfirma. Det er vigtigt at sige, at der ikke gælder en ”one-size-fits-all” . Alt afhængig af den enkelte sags karakter og udvikling kan der være behov for andre skridt.

…

2. Hvilken kategori?

2.1 Når vi modtager en indberetning eller henvendelse, indde-ler vi dem overordnet i to forskellige typer.

Den ene type er indberetninger, der handler om krænkende handlinger, fx chikane eller sexchikane, som kan være i strid med lovgivningen.

Den anden type er henvendelser om forhold, der åbenlyst ikke er i strid med lovgivningen, men som kan vedrøre en usund kultur på Virksomhed A/S 1, som virksomheden gerne vil gøre op med.

…

3.5 Vurdering og afslutning

….

Konklusionen kan selvsagt også være, at der ikke er grundlag for sanktioner af nogen art.

Andre spørgsmål, der kan indgå i konklusionen, kan fx være spørgsmål om passivitet og forældelse, eller om der er grundlag for en politianmeldelse for strafbare forhold.”

31

Af oversigt over indberetninger fra navngivne indberettere af 20. november 2020, som advokat Sagsøger sendte til Vidnes advokat ved brev af samme dato, fremgår følgende:

”De modtagne indberetninger fra to navngivne indberettere drejer sig om to konkrete hændelser i forbindelse med din ansættelse som vært på Program 1.

Indholdet af indberetningerne om de konkrete hændelser er over-ordnet følgende:

”

Referatet af mødet den 27. november 2020, som blandt andre advokat Sagsøger

Sagsøger, Vidne og hans advokat deltog i, har bl.a. følgende

indhold:   

”

Interviewet bl ev gennemført på Advokatfirmas kontor fredag den 27. novem ber 2020 kl. 11 . 00 .

1. Indled ende bemærkninger og inf ormation om proces 

1.1 Sagsøger bød velkomm en og indledte med at præ-sentere deltagerne i mødet og refe renten og redegjorde derpå kort fo r baggrunden for undersøg elsesforløbet og dette inter-view.

Vidne var under mød et bistået af Advokat.

32

1.2  Vidne blev informeret om, at der vil blive udar-bejdet et referat af dette interview, og at han – via Advokat – vil få referatet til gennemlæsning og få mulighed for at fremkomme med kommentarer hertil. Måtte der være noget, som Vidne ønsker at tilføje som supplerende kommentarer til referatet i denne proces, vil det blive indar-bejdet, men markeret som efterfølgende tilføjelser.

1.3  Sagsøger forklarede indledningsvis om baggrun-den for undersøgelsesforløbet, at Virksomhed A/S 1 har igangsat en under-søgelse af kulturen i virksomheden og som led heri har etable-ret en indberetningsordning, hvor både nuværende og tidlige-re medarbejdere har haft mulighed for at foretage indberet-ning af både uhensigtsmæssig adfærd i forhold til kulturen og oplevelser af adfærd, der efter lovgivningen vil kunne betrag-tes som krænkende handlinger, herunder chikane, seksuel chikane eller mobning.

1.4  Der er udarbejdet en procesbeskrivelse for Virksomhed A/S 1's og Advokatfirmas behandling af disse indberetninger, som Vidne har modtaget en kopi af.  

Sagsøger forklarede videre om baggrunden, at i overensstemmelse med procesbeskrivelsen har Advokatfirma foretaget en indledende vurdering af de oplysninger, der indgår i de enkelte indberetninger, for at afgøre, om der er tale om forhold, der efter lovgivningen muligt kan anses for at udgøre krænkende handlinger, herunder chikane, seksuel chikane eller mobning.   

Der har ikke været fastsat en tidsmæssig begrænsning for, hvilken periode indberetninger kunne vedrøre, og Advokatfirma har derfor efter aftale med Virksomhed A/S 1 valgt tillige at be-handle indberetninger vedrørende forhold, der ligger mange år tilbage, i det omfang det må vurderes, at der er tale om for-hold, der vil kunne påvirke den pågældende medarbejders nuværende virke på/samarbejde med Virksomhed A/S 1.

1.5  Om baggrunden for, at Vidne er indkaldt til mø-de som en del af det igangværende undersøgelsesforløb, for-klarede Sagsøger, at Advokatfirma har modta-get to indberetninger, der er igangsat en nærmere undersøgel-se af, og som Vidne derfor – i overensstemmelse med den for undersøgelsesprocessen udarbejdede procesbe-skrivelse – skal have lejlighed til at kommentere på. Sagsøger har den 20. november 2020 fremsendt en kortfat-tet beskrivelse af indholdet af indberetningerne til Advokat.

1.6  De to indberettere har begge indvilget i at stå

frem med navn i undersøgelsesforløbet og har accepteret, at Vidne får oplyst deres navne.

33

Sagsøger har ved brev af 26. november 2020 til Advokat oplyst navnene på de to indberettere.

1.7  Om den dialog, der har været med indberetterne, forklarede Sagsøger, at begge indberetninger er fremsendt pr. mail direkte til Advokatfirma som led i den i samarbejde med Virksomhed A/S 1 etablerede indberetningsordning, og indberetterne har i disse mails ganske kortfattet redegjort for deres oplevel-ser.

Der har herefter været gennemført et møde med hver af de to indberettere. De har begge haft mulighed for at medbringe en bisidder. Det ene møde blev gennemført som et fysisk møde, mens mødet med den anden indberetter blev gennemført vir-tuelt, da vedkommende er bosiddende i udlandet.

Sagsøger forklarede videre, at indberetterne i for-bindelse med disse møder har fået lejlighed til at forklare i de-taljer om deres oplevelser. Derefter er der udarbejdet et referat af interviewet, som indberetterne har fået lejlighed til at kommentere på, og referaterne – der vil blive citeret fra un-dervejs i dette møde – foreligger nu i en endelig og godkendt version. Sagsøger understregede videre, at refera-terne er udtryk for indberetternes egne beretninger, og de er ikke suppleret med andre oplysninger.

1.8  Sagsøger forklarede videre, at det for en ordentlig undersøgelsesproces er vigtigt, at Vidne får lej-lighed til at kommentere på de oplysninger, som Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma har modtaget fra indberetterne, og som således er ført til referat fra møderne med de pågældende. Mødet vil derfor foregå således, at Sagsøger vil foreholde Vidne de faktiske oplysninger, som Advokatfirma har modtaget om de enkelte hændelser og forløb, og som er ført til referat fra forklaringerne fra indberetterne, og Vidne vil få lejlighed til at forholde sig til disse og fremkomme med sine bemærkninger.

1.9  På forespørgsel fra Advokat oplyste Sagsøger, at de dele af de to indberetninger, der bliver læst op vil indgå som citater i referatet af mødet, således at indholdet af indberetningerne tillige tilgår Vidne skriftligt.

1.10  Sagsøger understregede, at der kan holdes pauser undervejs efter behov, herunder hvis Vidne eller Advokat vurderer, at de har behov for at tale sam-men i enrum.

1.11  På spørgsmål fra Vidne forklarede Sagsøger, at information om undersøgelsesprocessen er kom-munikeret til samtlige medarbejdere internt i Virksomhed A/S 1, ligesom der har været omtale af undersøgelsesprocessen i pressen. Der er derimod ikke fra hverken Virksomhed A/S 1's eller Advokatfirmas

34

side rettet henvendelse til tidligere medarbejdere i Virksomhed A/S 1 med orientering om den etablerede indberetningsordning.

1.12  På spørgsmål fra Vidne i relation til fortrolighed oplyste Sagsøger, at det helt overordnede ud-gangspunkt i undersøgelsesprocessen er, at oplysningerne i de enkelte undersøgelsesforløb tilgår så få personer i Virksomhed A/S 1 som overhovedet muligt. Det vil derfor som udgangspunkt alene være Person 1 og administrerende direktør Person 2 hos Virksomhed A/S 1, der vil læse referaterne.

Hvis der i forbindelse med Virksomhed A/S 1's stillingtagen til sagen på baggrund af den juridiske vurdering, som Sagsøger foretager, måtte være behov for det, er det muligt, at øver-ste programansvarlige ligeledes vil blive informeret om un-dersøgelsesforløbet.

Sagsøger understregede desuden, at referatet fra dette møde ikke udleveres til de to indberettere, men Sagsøger gjorde dog opmærksom på, at måtte Virksomhed A/S 1 eller Advokatfirma (som dataansvarlig i undersøgelsesforløbet, red.) blive mødt med en anmodning om indsigt efter GDPR art. 15 fra en af indberetterne, vil der skulle foretages en kon-kret vurdering af de enkelte oplysninger.

1.13  Advokat bemærkede hertil, at der er et væsentligt hensyn at tage til Vidne, som er en offentlig per-son, hvorfor fortrolighed om såvel undersøgelsesforløbet som oplysningerne, der indgår heri, er vigtigt.  

Sagsøger understregede, at der er fuld forståelse for dette forhold fra Virksomhed A/S 1's og Advokatfirmas side, og til-føjede i denne sammenhæng, at det jo også følger af GDPR, at Virksomhed A/S 1 som udgangspunkt ikke kan orientere hverken internt el-ler eksternt om undersøgelsesforløbet og oplysningerne, der indgår som en del af dette med mindre, der foreligger særlige omstændigheder.   

1.14  Sagsøger forklarede om det videre forløb, at der som udgangspunkt ikke vil ske høring af indberetterne over referatet af dette møde eller de bemærkninger, som Vidne måtte fremkomme med. Det næste skridt i undersø-gelsesprocessen er, at Advokatfirma skal foretage en juri-disk vurdering af samtlige de i undersøgelsesforløbet mod-tagne oplysninger. Advokatfirma vil viderebringe denne vurdering til Virksomhed A/S 1's administrerende direktør, og Virksomhed A/S 1 vil der-efter træffe en beslutning om, hvorvidt det vil være relevant at iværksætte ansættelsesretlige sanktioner.

Sagsøger bemærkede dog supplerende, at der kan opstå en situation, hvor Advokatfirma vurderer, at de op-lysninger, der modtages fra Vidne, giver anled-ning til, at der gennemføres interview også med eventuelle

35

vidner eller indhentes supplerende oplysninger fra indberet-terne. Vidne vil i så fald få lejlighed til at kom-mentere på de indhentede supplerende oplysninger.

1.15  Afslutningsvis om processen forklarede Sagsøger

Sagsøger, at dette møde alene er en høring af Vidne. Der vil således ikke blive foretaget nogen vurdering af sagen, herunder truffet nogen beslutning om det videre for-løb, før der foreligger et endeligt referat af mødet. Undersø-gelsesprocessen fortsætter således med udarbejdelse af referat, evt. yderligere interviews og udarbejdelse af vurdering.

…

4.   Det videre forløb og afsluttende bemærkninger 

4.1  Sagsøger gentog, at Vidne via Advokat vil modtage referatet i udkast, således at han har mulighed for at kommentere herpå. Referatet skal – sammen med sagens øvrige oplysninger – danne baggrund for den indstilling og vurdering, der skal udarbejdes.

4.2  På spørgsmål fra Advokat oplyste Sagsøger, at Vidne og Advokat løbende vil blive orienteret i processens videre forløb, og at de vil blive indkaldt til et møde, når Virksomhed A/S 1 på baggrund af vurderingen fra Sagsøger har truffet en beslutning i sagen, uanset hvilket udfald, der bliver tale om.

4.3  Advokat spurgte ind til, hvilken betydning det tids-mæssige element tillægges. Sagsøger pointerede, at både det tidsmæssige element og karakteren af episoderne inddrages ved den juridiske og bevismæssige vurdering.  

Sagsøger oplyste, at det tidsmæssige element ek-

sempelvis har den betydning, at episoderne som udgangs-punkt skal vurderes på baggrund af den lovgivning, der var gældende på det pågældende tidspunkt, idet ændringerne, der er sket i lovgivningen sidenhen, alene har virkning for forhold efter 1. januar 2019.

Sagsøger understregede, at tiden naturligvis er et element, men at det hændte – afhængigt af, hvad der bevis-mæssigt må lægges til grund, at der er sket – kan have en be-tydning for Virksomhed A/S 1's tillid til samarbejdet med Vidne og hans troværdighed som vært. Det vil i sidste ende være Virksomhed A/S 1's beslutning, hvilken konsekvens sagen eventuelt får.

4.4  Vidne spurgte opklarende ind til, hvordan hans troværdighed kunne påvirkes, hvis det alene er den i under-søgelsesprocessen involverede snævre kreds, der har kend-skab til indberetningerne. Hertil svarede Sagsøger, at det er det almindelige tillidsforhold mellem arbejdsgiver og medarbejder/samarbejdspartner, der påvirkes. Da der er tale

36

om en kontraktuel relation, er der en sædvanlig opsigelsesad-gang. Det vil være Virksomhed A/S 1's beslutning, og det vil være admini-strerende direktør Person 2 og HR-chef Person 1, der, eventuelt under inddragelse af programdi-rektør Person 3, træffer den endelige beslutning.

4.5  Advokat pointerede, at de mange år siden episoder-ne bør tillægges betydning, idet der ikke har været tilsvarende episoder siden, og Vidne ellers har en pletfri vandel. Desuden understregede Advokat, at der er tale om en meget belastende periode for Vidne, der, samtidig med undersøgelsesprocessen kører, skal møde som vært på produktioner for Virksomhed A/S 1.

4.6  Sagsøger understregede, at der er fuld forståelse for, at det er en belastende periode for Vidne, og at det tilstræbes, at processen gennemføres så hurtigt, som det er muligt uden at gå på kompromis med ordentligheden og grundigheden.”

Af Vidnes transskription af hans lydoptagelse fra mødet den 18. december 2020 fremgår bl.a.:

”Sagsøger:

Ja, Vidne, jeg ved jo, at du har talt med Advokat, din advokat, om den be-sked, hun fik i går.

Vidne:

Ja.

Sagsøger:

Så du har fået konklusionen, og det der egentlig er tanken jo i dag, det er, at jeg vil forklare dig lidt om, hvad der er baggrunden for min vurdering, det er sådan den juridiske del af det, og så vil Person 3, hun vil forklare lidt om, hvad er så baggrunden for Virksomhed A/S 1's beslutning. Så skal du selvfølgelig have lejlighed til at stille spørgsmål og komme med de kommentarer, du har også. Jeg vil foreslå, Vidne, at nu gennem-går jeg min vurdering, at den gennemgår jeg, om jeg så må sige sammenhæng, og så tager vi Person 3's vurdering, og så tager vi måske spørgsmålene bagefter. Det er mere for, at det ikke bliver for, om man så må sige, du kan sagtens komme tilbage, du kan også bede mig om at gentage, men det er mere, at vi ikke, om man så må sige, det bliver for opbrudt undervejs. Hvis der er noget, du, når jeg nu sidder og gennemgår det her, ikke lige får fat i, eller ikke synes, giver mening, så siger du selvfølgelig bare til. Og jeg er helt med på, at det her det er jo ikke, altså det er jo ikke en rar besked at få, så skulle du have brug for en pause, Vidne, undervejs, så siger du altså også bare til, ikke.

Vidne:

Jo, fint.

37

Sagsøger:

Godt. Vidne, altså, grundlæggende så står vi jo med en sag, hvor vi jo må sige, at det er, som jeg som advokat, når jeg sidder og skal vurde-re sådan nogle sager her, ofte er i, nemlig at der er to forskellige op-fattelser af en situation, i det her tilfælde to situationer. Og det jeg som advokat, når jeg skal vurdere det her, det ville jo i virkeligheden være det samme, hvis nu det var en civil retssag, eller en dommer der skulle gøre det, vurdere, hvad anser man for.. sandsynlig over-vejelse, sandsynligt, som der er sket. Jeg ved ikke, om der var et ud-fald der, det var som om, at I frøs?

Vidne:

Det var der.

Sagsøger:

Ja. Men hvis jeg lige gentager, så kan man sige, at det jeg skal vurde-re, det er, om hvad jeg anser for at være det sandsynlige, der er sket her. Og det jeg må sige, at jeg har vurderet på baggrund af de mod-tagede indberetninger, som vi har fået, og baseret på også, kan man sige, den samtale vi har haft med dig, men jo også med V1 og V2, der har jeg foretaget en samlet vurdering, og min vurdering er, at der i forbindelse med A1 og A2s besøg i din lejlighed i henholdsvis 2001 og 2003, der vurderer jeg, at der overvejende sandsynligt har været udvist en adfærd fra din side, der må karakteriseres som sexchikane.

Det er sådan den overordnede vurdering. Og så kan man spørge, hvad er det så, jeg lægger vægt på, når jeg vurderer det. Jeg lægger vægt på, at der ikke kun er en indberetter, der er to indberettere her, to forskellige kvinder, to års mellemrum, de har begge afgivet en meget troværdig forklaring, og der er ikke for mig nogen forhold, der tyder på, at de skulle have noget motiv for ikke at forklare sandt her. Så lægger jeg også vægt på, at der er nogle lighedspunkter mel-lem forklaringerne fra de her to indberettere, de har begge to forkla-ret, at de bliver inviteret hjem til dig efter arbejde, og at de i den for-bindelse også bliver orienteret om, at der kommer flere til arrange-mentet. Og det de så må konstatere, da de kommer til lejligheden, det er, at så er de kun dem, eller henholdsvis jo A1 og A2, og så dig, og i det første tilfælde så også V1, og i det andet tilfælde V2. Så har du jo forklaret, at jamen, du kan slet ikke huske de her to episoder, eller overhovedet at I har, om jeg så må sige, været i lejligheden i tre.. i det første tilfælde dig, V1 og A1, og i det andet tilfælde dig, V2 og A2. Og så kan man spørge, hvad er det så, der gør, ud over at jeg jo mener, at de har afgivet troværdige forklaringer, der gør, at jeg så al-ligevel mener, at vi kan lægge til grund, eller at jeg kan lægge til grund, at der er foregået sexchikane. Og det er, at jeg jo hæfter mig ved, at V1 han kan faktisk godt huske en aften, hvor du, A1 og han var i din lejlighed. Han kan huske, at I hang ud, som han udtrykte det, i jeres lejlighed, eller i din lejlighed. Og så kan han også huske, at han på et eller andet tidspunkt, der var noget alkohol involveret, og så kan han huske, at han vågnede i løbet af natten, eller om morge-nen, og så ser han i den forbindelse, han går ind på et af værelserne, og der ser han, at du og A1 har samleje i dobbeltsengen. Han har og-så forklaret, det er jeg helt med på, at det han ser, det han observerer, da han åbner den dør, det er for ham et sædvanligt samleje. Han har

38

også forklaret, at du og A1 faktisk kikker op og ser ham stå i døråb-ningen, ingen siger noget, og han skynder sig at forlade lejligheden.

Det jeg må hæfte mig ved, det er, at V1 han bekræfter jo i hvert fald, at der har været en situation, en episode, hvor I tre har været i lejlig-heden alene. Og at der har været et samleje mellem dig og A1 i den forbindelse. Og det må jeg også hæfte mig ved, at det er en episode, du i hvert fald ikke umiddelbart har haft nogen erindring om åben-bart. Fordi det du har forklaret, da vi havde mødet, det var, at du kunne huske, at du og A1 havde haft en seksuel(?) relation en enkelt gang, og det var i forbindelse med denne her aftale, I havde lavet på arbejdet om at mødes hjemme hos dig. Og der er det klart, at der bli-ver min vurdering jo så påvirket af, at du ingen erindring har om den episode, A1 har en meget klar erindring om den episode, V1 har om man så må sige til en vis grad en erindring om, at der har været en episode i hvert fald, hvor han har observeret, det han nu har for-klaret, han har observeret. Jeg vil også godt skynde mig at sige, at jeg kan ikke sige, at jeg har noget, og det er jo igen også fordi, at jeg fore-tager, om man så må sige det, jeg kalder en civilretslig bevisvurde-ring, jeg foretager ikke en strafferetslig vurdering. Jeg vil ikke kunne sige, at der er, om man så må sige, bevis for, at der er foregået noget, der var, om man så må sige, i strid med straffeloven i den forbindel-se. Men baseret på A1s forklaring, så må jeg ligge til grund, at der er foregået noget, som hun i hvert fald har oplevet som krænkende, og som jeg vil definere som værende sexchikane.

Advokat:

Må jeg spørge om noget her, eller er det bedre, at vi venter?

Sagsøger: Ja, det kan du tro, Advokat.

Advokat:

Det er fordi altså, at vi har jo Vidnes forklaring om den episode, som er en anden episode. Og så har.. en den du beskriver her. Og så har vi V1’s forklaring, hvor han bekræfter, at der har været… at han har set et seksuelt forhold mellem Vidne og A1. Vi har jo ikke nogen, der på nogen måde understøtter A1s forklaring om det overgreb, hun egent-lig fortæller om.

Sagsøger:

Nej, det er fuldstændigt..

Advokat:

Du har så valgt at sige, okay, men vi lægger så alligevel A1s forkla-ring til grund ikke om, at hun er blevet voldtaget, men om der har været en seksuel relation, hvor hun har følt sig krænket, men det mit spørgsmål det er, hvis man lægger til grund qua A1s forklaring, at der har været et seksuelt forhold mellem hende og Vidne i lejligheden, hvor V1 har været inde ved siden af, han har set, at de har haft sam-leje, inden han forlader stedet. Hvori består den chikanøse adfærd, hvori består krænkelsen ved det seksuelle forhold? Det er det, jeg ik-ke forstår.

Sagsøger:

39

Nej, og der er jeg jo nødt til at sige, der er jeg.. der lægger jeg jo så A1s forklaring til grund, det jeg så bare siger, det er, at jeg kan ikke .. jeg lægger ikke til grund, og det er i virkeligheden .. om man så må sige for at bare understrege det, jeg forholder mig ikke til, om der i denne her situation vil kunne føre til strafferetsligt bevis for, at det her var en krænkelse(?) af straffeloven.

Advokat:

Nej, men det er jeg helt med på, men hvis vi lægger til grund, at der er ikke nogen strafferetslig krænkelse, altså det kan du ikke.. det er i hvert fald ikke bevist.

Sagsøger:

(?)

Advokat:

Hvis man .. altså hvor er det, at det er.. hvis Vidne har haft et seksuelt forhold til A1, ikke bare en, men to gange og V1 har været der, og vi kan ikke lægge til grund, at der har været en overtrædelse af straffe-lovens paragraf 216, hvori er det så, at den seksuelle krænkelse lig-ger, altså det er det, jeg ikke forstår, hvad det er, I da lægger til grund?

Sagsøger:

Jeg lægger til grund, at A1 ved den lejlighed bliver udsat, om man så må sige, for en uønsket fysisk seksuel handling. At hun i den situa-tion har, det er jo det, hun har forklaret, føler sig presset til at have sex med Vidne. Det er det, jeg lægger til grund. … baseret på A1s forkla-ring, ja.

Vidne:

Må jeg spørge. Der er jo meget, der tyder på, at A1 og jeg har været sammen to gange. Det er tilsyneladende noget, der nu kommer mig til onde, altså at du bruger i dit bevis for, at jeg har gjort noget kræn-kende, at jeg ikke kan huske den ene gang. Det er 19 år siden. Det vil jeg gerne gentage. Jeg har forsøgt at svare ærligt på jeres spørgsmål, jeg kunne have løjet og sagt noget andet, det har jeg ikke gjort, jeg har troet, at I var i stand til at skille skidt og snot for sig. Det har I ik-ke kunnet efter min mening. Når nu I lægger til grund, at hun har været udsat for det her, hvad lægger I så til grund for, at hun siden låner lejligheden af mig, hun opsøger mig privat, hun er min ven på Facebook, og hun i det hele taget opsøger mig med et meget venska-beligt øjemed, og aldrig på nogen måde overfor nogen før undersø-gelsen kommer, udtrykker, det hun nu gør både her og i denne her gravegruppe, som er i gang på Virksomhed A/S 1 med også at pløje alt det her skrammel igennem. Jeg bliver bare nødt til at vide, ligesom .. det er jo ikke nogen hemmelighed, at A1 er et .. en person, der havde en me-get speciel tilværelse på Virksomhed A/S 1. Har det været med i begrundelsen, og den, hvad kan man sige, efter min mening er det overraskende, at hun har opført sig sådan overfor mig, hvis det hun har fortalt, jeg har gjort ved hende, er rigtigt?

Sagsøger:

40

Jamen, jeg vil sige det sådan, at jeg har selvfølgelig foretaget en vur-dering af A1s troværdighed baseret på samtlige de oplysninger, jeg har fået A1 om hendes tid på Virksomhed A/S 1. Den har hun faktisk været meget, meget ærlig omkring, vil jeg godt sige. Der kan jeg ikke gå i detaljer om jo, hvad der er af øvrige oplysninger i forbindelse med den for-klaring, men min vurdering af A1s troværdighed baserer sig jo selv-følgelig på hendes forklaring, som helhed, om hendes tid på Virksomhed A/S 1.

Vidne:

Så din analyse eller det du hele tiden kalder din baggrund, hvad det hedder, altså, din base for det her, det er på hendes egen forklaring om, hvordan hendes tilstand var den gang og i dag?

Sagsøger:

Det er også baseret på hendes egen forklaring, ja.

Vidne:

Godt.

Sagsøger:

Jeg har vurderet hendes troværdighed, om man så må sige, på bag-grund af hendes fulde forklaring, om hendes tid på Virksomhed A/S 1 og ikke iso-leret set kun om, hvad kan man sige, den episode der udspandt sig i din lejlighed. Det er jo selvfølgelig min opgave, når jeg skal vurdere en indberetters troværdighed.

Vidne:

Men enhver troværdighed i en så alvorlig sag som den her, der er ved at koste mig min karriere, der gælder det vel også om at under-søge, om den der leverer det her skyts mod mig, er troværdig og ikke kun fra hende selv.

Sagsøger:

Hun skal fremstå troværdig overfor mig, der skal vurdere sagen. Og det må jeg sige, ja, det..

Vidne:

Har du.. hvad bygger du ellers hendes troværdighed på så?

Sagsøger:

Ja, men jeg kan ..

Vidne:

Har du talt..

Sagsøger:

Jeg kan ikke sidde og fortælle om, hvad hun i øvrigt har forklaret om sin tid på Virksomhed A/S 1. Du har selv forklaret en hel del om den tid på Virksomhed A/S 1, og jeg kan sige, at den stemmer faktisk ganske fint overens med det, A1 også selv har forklaret. Jeg vil egentlig gå videre, fordi man kan sige, noget af det som jeg også lægger vægt på, Vidne, det er jo også, og det kommer jeg jo til lidt senere i forhold til den juridiske vurdering af det samlede her, det er jo også, at hun er et meget ungt menneske,

41

hun er praktikant, hun er løst tilknyttet til Virksomhed A/S 1, og det er efter min omstændig.. opfattelse, en skærpende omstændighed, altså, og det er jo en anden del af det også, at uanset hvordan vi vender og drejer det, så har du jo indledt en seksuel relation til et helt ungt menneske på Virksomhed A/S 1, som har været i en sårbar position, og..

Vidne:

Men må jeg godt spørge, forstår jeg det sådan, at det nu også har væ-ret forbudt i 19… i 2001 at dyrke sex med sine kolleger?

Sagsøger:

Det var ikke forbudt, om man så må sige, nej.

Vidne:

Men var der en alders.. var der en aldersgrænse for det, som jeg for-står det, var A1 23 år, og jeg var 41.

Sagsøger:

Ja, ja, det er fuldstændigt korrekt. Ja.

Vidne:

Jeg skal bare lige vide, hvad det er, jeg .. altså hvori ligger der, hvor jeg er gået over i at blive en krænker, en sexkrænker ved at have haft et, som jeg har indrømmet, et seksuelt forhold til hende.

Sagsøger:

Ja.

Vidne:

Fordi hvis I skal bruge.. hvis vi skal lægge den til grund, så bliver det en ret tom Virksomhed A/S 1 om ganske kort tid.

Sagsøger:

Jeg vil egentlig godt fortsætte, fordi jeg ..

Advokat:

Må jeg lige komme med en enkelt bemærkning, inden vi går videre, bare lige for at lukke den her.

Sagsøger:

Ja.

Advokat:

Jeg tror, at det Vidne og også for den sags skyld jeg selv har svært ved at forstå i forhold til den bevisvurdering, du anlægger, og som din kli-ent jo på din anbefaling lægger sig op ad, det er det her med, at A1 har en udlægning, som efter min opfattelse er en meget dramatisk udlægning, hvor hun fortæller om, at hun har fået en lussing, hvoref-ter.. af Vidne, mens V1 kikker på, hvorefter Vidne har lagt sig oven på hen-de og gennemført et samleje, altså en helt klokkeklar voldtægt. Det understøttes ikke af noget som helst. Altså der er ikke nogen.. Vidne be-nægter det, det er jo så, hvad det er, V1 kan ikke bekræfte den del af det, han har aldrig set noget med, at hun har fået en lussing af Vidne på

42

den måde, og der er ikke andet overhovedet, der understøtter den episode, og alligevel går I ind, går du ind, Sagsøger, og lægger A1s forklaring til grund og siger, at hun har en høj grad af troværdighed, fordi der også er nogle andre ting, som vi ikke ved noget om. Men lige præcis i forhold til den her episode, der må jeg også sige, at der kan jeg godt forstå, at Vidne undrer sig over, at I, både du og din klient siger, at vi tror på A1 i den her forbindelse, selvom at hendes forklaring modsiges af et vidne, for V1 har ikke kunnet be-kræfte det. Det er det, som er meget, meget svært for Vidne at spise, og det kan jeg godt forstå.

Sagsøger:

Ja, og det kan jeg sådan set også godt forstå, men der er min opgave her, den er at foretage en vurdering af, hvilken forklaring jeg så, når der er modstridende forklaringer, så er jeg nødt til at foretage en vurdering af, hvilken forklaring fremstår for mig mest troværdig.

Vidne:

Men hvordan .. hvordan, Sagsøger, hvordan skulle jeg have tildelt A1 en lussing, og trykket hende nede foran V1, når han ikke kan huske det? Det er.. jeg bliver nødt til at sige, at det kan jeg simpelthen ikke forstå, og V1.. hun siger, V1 så det, hun beskriver det på en måde, som det var skrevet i en kriminalroman. Sjovt nok skriver hun kri-minalromaner, det er en anden historie. Og hun beskriver det meget udførligt, og hun fortæller, at V1 sidder ved siden af. V1 siger, at det har han ikke set. Hvad så?

Sagsøger:

Ja, jeg er også nødt til at sige, at alle har jo forklaret, at der var alko-hol involveret, så i et eller andet omfang, så kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på, at nogens hukommelse kan jo muligvis også være påvirket. V1 forklarer, at han falder, som han husker det, nær-mest bevidstløs om på sofaen i stuen, og falder i søvn ud på natten.

Vidne:

Så du lægger til grund, at han godt kan have set det, han kan bare ikke huske det, fordi han var fuld?

Sagsøger:

Undskyld?

Vidne:

Du lægger til grund, at han godt kan have set det, han kan bare ikke huske det, fordi han var fuld?

Sagsøger:

Det kan jeg ikke udelukke.

Vidne:

Okay.

Sagsøger:

Det er jo nødt til at sige.

43

Vidne:

Men så, ja, det er forklaringen.. det..

Sagsøger:

Og..

Vidne:

Det undrer mig, hvis V1 har været så fuld, at han ikke kan huske en så ekstrem begivenhed, som at hans bedste ven tæver løs på en an-den kvinde, undskyld, at jeg siger det.

…

Sagsøger:

I forhold til episoden med A2, der må jeg jo sige, at der er to ting, jeg hæfter mig ved, Vidne, og det er, at du ikke kan huske.. du giver udtryk for, at du ikke erindrer den episode overhovedet. Det jeg så hæfter mig ved, det er, og nu citerer jeg simpelthen fra referatet, Vidne gav udtryk for, at han var ked af, hvis A2 havde haft den oplevelse af situationerne. Han gav udtryk for, at det ramte ham, at det havde påvirket A2 på den måde. Han tilkendegav, at han aldrig havde ønsket at gøre nogen fortræd. Han kommenterede reflekte-rende, at han måtte have været dårlig til at læse og reagere på signa-ler, hvis hans adfærd har været oplevet sådan, som beskrevet af A2.

Og han kommenterede så igen reflekterende, at han måtte, det gør du på et senere tidspunkt også, at du har været dårlig til at læse og reagere på signaler. Og det gentager du faktisk flere gange i løbet af din forklaring, samtidig med at jeg så kan konstatere, at V2 kan fak-tisk godt huske den episode i lejligheden.

Vidne:

Ja.

Sagsøger:

Eller han kan huske, at I var sammen, om man så må sige, i lejlighe-den. Han mener ikke, og på det punkt støtter han din forklaring, han mener ikke, at der er foregået det, som A2 har forklaret, han synes, at han svagt kan erindre, og det må jeg jo sige, er også noget, jeg lægger vægt på, han synes, at han svagt kan erindre, at han .. at hun forlader lejligheden, og hun i den forbindelse siger noget om sin kæreste, han siger også, at der var alkohol involveret, så det kan jo selvfølgelig og-så påvirke erindringen, og så siger han, at han vil ikke udelukke, at I kan have talt om sex, I kan muligvis også have talt om trekanter, han vil heller ikke udelukke, at I har.. at hun har fået et kys og et kram, da hun skal gå, men han mener altså ikke, at der er sket det, som hun forklarer. Igen må jeg jo så også sige, at der hæfter jeg mig jo selvføl-gelig ved, Vidne, at du på den ene side siger, at du har ikke nogen erin-dring om det, men så går du meget hurtigt over til at beklage i virke-ligheden, hvis hun har haft den oplevelse af situationerne. Og der baserer jeg jo altså også min vurdering på, efterhånden en hel del af den her type sager, at hvis man forklarer sådan, så kan det altså, eller så giver det indtryk af, at der måske er en eller anden form for erin-

44

dring om noget. Og så er jeg egentlig med på, at hvis du sidder tilba-ge nu og vitterligt ikke har nogen erindring overhovedet, så kan jeg godt forstå, at du tænker, at den er jo helt gal. Men det er åbent og ærligt sådan, jeg vurderer det, når jeg skal se på, hvad mener jeg, der kan lægges til grund på baggrund af de forklaringer, der er afgivet.

Og hvordan det så præcis har udspillet sig i den her lejlighed, det skal jeg jo ikke kunne sige, det kan jeg ikke vide, det kan kun de tre, der har været til stede jo vide, men jeg mener, at det understøtter A2s forklaring om, at der er foregået noget, som hun i hvert fald har op-fattet som krænkende, og som har været .. haft altså.. en uønsket seksuel opmærksomhed, som er det, der er afgørende for, om vi kan beskrive det som sexchikane.

Vidne:

Må jeg sige noget?

Sagsøger:

Ja.

Vidne:

For det første har jeg jo igen fra hjertet fortalt .. at da jeg var til mødet hos jer, at jeg ikke kan huske den pågældende episode. Jeg synes, at jeg bliver fanget lidt i en meget svær situation, fordi du nu lægger ud, hvordan jeg dels har sagt, at jeg ikke kan huske det, og derefter fortæller, hvor ked af det jeg er over, at A2 må have haft det, som hun har forklaret. Det man skal vide i den her situation, også for dig, Person 3, det er, at under den her afhøring, eller hvad vi skal sige, inter-view, som I kalder det, med Sagsøger og Person 1, ved jeg intet før, at jeg sidder overfor jer om, hvad det er, jeg skal anklages for. Jeg har intet fået at vide andet end årstal og indberetter. Det er alt, hvad jeg ved. At jeg så sidder, når jeg får alt det her smidt i hovedet i løbet af et møde inde hos jer, og bagefter når jeg har fået lov til lige at sid-de og sunde mig i ti minutter, blander det lidt sammen, det vil jeg sådan set ikke lægges til last for. Det er den ene ting ved det. Jeg vil også sige, at det er jo klart, at når jeg siger, at jeg ikke husker det, så siger jeg jo ikke, at jeg ikke har gjort det. Jeg kan bare ikke huske det. Og det jeg så giver udtryk for bagefter, at hvis jeg har gjort A2 eller andre kede af det, i denne her situation, så er jeg kend af det, det har aldrig været min mening. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg fra hjertet fortæller jer, at jeg ikke kan huske det. Hvis det så er sket, og det har V2 jo så fortalt, med mit samtykke er han blevet kaldt ind, fordi at jeg, hvis jeg havde.. jeg synes, at jeg havde en god sag, og jeg ikke har gjort det forkerte, I nu påstår, at jeg har, så har jeg sagt ja til, at V2 blev afhørt, han har så forklaret det, han har, det er ikke noget, jeg har påvirket ham til, jeg har både overfor ham og V1 sagt, at I må sige, hvad I vil. Selvfølgelig har jeg det, men at jeg så bagefter ud-trykker, at jeg er ked af det, der er sket for A2, så er det for, at det er jeg, fordi jeg kan jo ikke benægte, at hun har fået den følelse bagefter. Jeg bliver bare nødt til at pointere, at både med hende og A1 har jeg aldrig fået at vide af dem, at de har følt sig krænket af mig, eller at de bagefter har haft en dårlig følelse på Virksomhed A/S 1, og ingen af dem har, så vidt jeg husker det, givet udtryk for, at jeg har misbrugt min position på nogen måde. Jeg var en menig medarbejder, jeg har aldrig hver-

45

ken omtalt eller misbrugt de begivenheder, jeg nu bliver smidt ud til højre for overfor dem. Og når jeg har siddet hos jer til mødet derinde for snart længe siden, og sagt det her, så kan det godt være, at jeg er kommet til at blande det sammen, men det er jo fordi, at jeg får det hele smidt i hovedet på en gang. Det er den strategi, I har valgt over-for mig, hvor jeg ikke har fået de samme rettigheder, som dem der har anmeldt mig. Sådan er det.

Sagsøger:

Men det jeg så vil sige, Vidne, det er jo, at du har jo haft lejlighed til at gennemgå referatet, og der har vi også understreget, og det gjorde vi også på mødet, at du selvfølgelig havde al mulighed for, hvis du så, når du sad og gennemgik referatet, altså i tiden efter samtalen, havde haft lejlighed til jo at gennemgå din hukommelse, hvis det så var så-dan, at der var kommet noget til dig, at du kunne huske noget mere, kunne huske nogle flere detaljer, så var det.. du selvfølgelig meget velkommen til at supplere med de yderligere oplysninger. Så det jeg må konstatere, det er, at du kunne ikke huske noget på mødet, men du kunne så heller ikke huske noget, da du gennemgik referatet, for-di så ville det have .. vel have været..

Vidne:

Ja, men, Sagsøger, jeg snakker ikke nu om, om jeg er kommet til at hu-ske mere, end jeg kunne, da I smider det i det hovedet på mig helt uforberedt efter den strategi, I har lagt for denne her proces, at man ikke må vide noget, før man får sine anklager i hovedet. Det.. det..

der er ikke noget forandret i, at jeg ikke kan huske, hvad der skete, men jeg bliver da nødt til at sige, at når V2 fortæller det osv., jeg har.. nu har jeg jo ikke læst hans referat, det tilgår heller ikke mig, men ..

og det må I selv om.. men så altså.. det jeg snakker om nu, er ikke, om jeg kan huske det eller ikke huske det. Det er, at jeg bagefter gi-ver udtryk for, overfor dig, og overfor Person 1, at jeg selvfølge-lig er ked af, hvis A2 har haft den opfattelse bagefter. Det siger jeg, fordi det mener jeg. At du så nu .. om jeg så må sige, på en eller an-den måde i din hele tiden læggen til grund for alt muligt, hvor du i virkeligheden tager nogle fragmenter fra højre og venstre, at du så lægger til grund, at de ting hænger sammen, og taler til min bagdel, det er din vurdering. Det kan jeg jo ikke vide, når jeg sidder og gen-nemgår et referat. Okay.

Sagsøger:

Nej, (?), det er jeg med på.

Vidne:

Godt, tak. Tak.

Sagsøger:

Ja. Det jeg så har skullet vurdere, det er jo, når jeg nu lægger det her til grund. Det er jo en lidt speciel situation, for du er ikke ansat i Virksomhed A/S 1, du er ansat i Virksomhed A/S 2, og det vil sige, i virkeligheden så kunne man sige, at det var uden betydning at foretage en ansættelsesretslig vurdering af, om der er et grundlag for at opsige relationen. Det har jeg valgt at gøre alligevel, fordi det synes jeg, er naturligt i den her si-

46

tuation. Og det jeg er nået frem til, det er, at i og med at jeg har kon-kluderet det, jeg har gjort, så er det også min opfattelse, at selv med den lovgivning, den har i sig selv sådan set ikke ændret sig så meget, men også med den retspraksis der var den gang, så vurderer jeg, at hvis det har var kommet for en dag den gang, så ville der have været et sagligt opsigelsesgrundlag. Det der så er vurderingen, det er jo selvfølgelig, hvilken betydning har det, at det her først kommer frem så mange år efter, vil der være et sagligt opsigelsesgrundlag, også selvom det her er noget, der kommer frem så mange år efter. Og der er det min vurdering, at ja, det er der, og når jeg vurderer det, så lægger jeg helt afgørende vægt på, for det første, igen også det for-hold, at der er tale om praktikanter, der er tale om unge, helt unge kvinder, som er i en sårbar position i den tid, de er som praktikanter på Virksomhed A/S 1, hvor det kan være rigtig svært at sige fra overfor pres fra nogen, som man opfatter, og så er jeg helt med på, at du var ikke chef, men du var en meget, meget kendt og anerkendt jo ansat vært på Virksomhed A/S 1, det er du jo altså stadigvæk jo, men det .. for dem har du ..

den ene af dem beskriver dig, det tror jeg også, er fremgået i referatet som Kaldenavn. Du er et stort forbillede.

Vidne:

Vil det sige, at fordi jeg er dygtig til at være TV-vært, så kommer det mig til bagdel nu?

Sagsøger:

Nej.

Vidne:

Det siger du.

Sagsøger:

Det er ikke det, jeg siger direkte. Men det jeg siger, det er, det kan forklare, hvorfor det som praktikant måske kan være sværere at sige fra, at der er et ulige forhold. Og det lægger.. når jeg nu lægger det til grund, som jeg lægger til grund, at der er sket, så er det en skærpen-de omstændighed. Det næste jeg også lægger vægt på, det er, at du som vært jo er i en position, hvor du .. når du er på skærmen, så re-præsenterer du jo Virksomhed A/S 1 udadtil, og hvor det derfor også har en væ-sentlig betydning for Virksomhed A/S 1, at du står, om man så må sige, for de vær-dier, som du står for, eller som de står for, og at du fremstår med, om jeg så må sige, troværdighed i forhold til offentligheden. Og der er vi bare i en svær tid, må vi jo bare sige, lige nu, på den måde, der er vi jo sådan set alle sammen i en lidt speciel position lige nu, fordi vi har den her MeToo bølge kørende, og hvor der er der bare ikke nogen tvivl om, at den almene offentligheds opfattelse af, hvad der er ac-ceptabel adfærd, og det gælder sådan set nu, det gælder også tilbage i tid, den er bare påvirket af den situation, vi står i lige nu. Og det gør, at der efter min opfattelse ville være, hvis du var ansat i Virksomhed A/S 1, et sagligt grundlag for at opsige med de indberetninger, der er kommet her. Og det kan jeg godt forstå, er en barsk besked at få, og i særde-leshed selvfølgelig fordi du har den opfattelse af, hvad der er sket, el-ler måske i særdeleshed hvad der ikke er sket, men Virksomhed A/S 1 er simpelt-hen nødt til at tage med i betragtningen, at det her det er oplysnin-

47

ger, der er uforenelige med det forhold at være vært på Virksomhed A/S 1. Og det lægger jeg til grund, når jeg er inde og vurdere, om jeg mener, at der er et sagligt grundlag for en opsigelse, så siger jeg simpelthen, at det vurderer jeg, at man som arbejdsgiver sagligt ville kunne lægge vægt på i sin vurdering af, om der består(?) et sagligt grundlag for en op-sigelse.

Advokat:

Man kan sige, at en ting er jo, at du når frem til, at der er et sagligt opsigelsesgrundlag, og der kan man jo så .. altså problemet for Vidne er jo, at uanset om det er sagligt eller ikke sagligt, om han havde ret til en godtgørelse eller ikke en godtgørelse, så er problemet jo for ham, at når det her det kommer ud, og det er meget svært at undgå, at det kommer ud, folk kan jo lægge to og to sammen, Person 7 har li-ge fået kniven, hvis Vidne han stopper fra den ene dag til den anden, så kan man jo godt regne ud, hvad er der sket. Vidne, hans karriere er jo ødelagt ved det her, fordi hvem vil ansætte ham nu, altså du får jo ikke Virksomhed 1 til at ansætte ham, hvis det er sådan, eller når det er sådan, det her kommer ud, så i virkeligheden alt det med, at han måske kunne have fået en godtgørelse, hvis det ikke havde været sagligt, det er jo ligegyldigt, men problemet er, at hans karriere er ødelagt, og i forhold til Virksomhed A/S 1 der tror jeg også, at det vi står lidt uforstående over-for, det er, en ting er, at Sagsøger vurderer, at der er et sagligt opsigelsesgrundlag, men derfor behøvede Virksomhed A/S 1 jo ikke at op-sige ham. Man kunne jo også godt have det i betragtning af, at efter det her så har der været 16 års straffri vandel, om jeg så må sige, Vidne har stadigvæk været Kaldenavn, han er elsket af hele Danmark, og han har ikke forset sig efterfølgende. Og jeg tror, at det er det, vi har meget svært ved at forstå, og det er jo så i virkeligheden Virksomhed A/S 1 nærme-re, der skal svare på det, end det er Sagsøger. For det har jo ikke noget med den juridiske vurdering at gøre.

Person 3:

Nej, nej, overhovedet ikke. Nej, men jeg er helt enig, altså det er jo klart, at vi er ekstremt optagede af, hvem det er, der repræsenterer ..

hvem der er Virksomhed A/S 1 ansigt udadtil. Vi er enormt optagede af, at de værdier Virksomhed A/S 1 har, at de er repræsenterede i de værter, som .. det er jo ligesom den.. det er den allervigtigste post, ikke, vi overhovedet har, og der må jeg bare indrømme, at den undersøgelse, som Sagsøger nu har fremlagt med de forhold den peger på, det er ikke i overens-stemmelse med at være Virksomhed A/S 1's ansigt og repræsentere Virksomhed A/S 1's værdier udadtil. Det er simpelthen vores altså konklusion på det forløb.

Vidne:

Hvem er vores?

Advokat:

Og heller ikke selvom der er gået så lang tid, altså det er ikke noget, hvor I ligesom tænker, okay..

Person 3:

Nej.

48

Advokat:

.. så har der været så mange gode år bagefter, hvor der ikke..

Person 3:

Nej.

Advokat:

.. har været noget.

Person 3:

Nej, sådan er det, altså og jeg vil sige.. i virkeligheden hele den dis-kussion, der var kommet nu, har selvfølgelig skærpet vores bevidst-hed, men jeg har hele perioden, jeg har været ansat på Virksomhed A/S 1, været ek-stremt optaget af, at der er særlige krav til dem, der er vores værter.

Vi skal behandle dem særligt, du ved med særlig omsorg, men vi skal fandme også forlange, at de er pletfri i den måde, de agerer på, fordi de er vores ansigt udadtil. Og der er altså.. der bliver forældelse desværre ikke .. altså det kan vi ikke tage med her, fordi historien fø-les lige så voldsom nu, som den var den gang, ikke.

Advokat:

Men havde I nogen retningslinjer den gang på Virksomhed A/S 1, hvor I .. internt havde nogle .. en personalehåndbog eller hvad ved jeg, hvor der stod, at Virksomhed A/S 1 ikke anerkendte.. eller Virksomhed A/S 1 ikke anerkendte sex mellem en fastansat og en journalistpraktikant?

Person 3:

Ja, det havde vi. Det er mit korte svar.

Advokat:

Ja. Og det gik ud på.. for det har vi bare ikke hørt om før i hele den her proces.

Person 3:

Ja, nej, altså.. men vi havde jo.. hvad kan man sige.. de samme ret-ningslinjer, som egentlig ligger til grund .. at som Sagsøger forklarer i forhold til Vidnes position, og så kan man sige, at det var ikke et ledel-sesansvar, Vidne havde på daværende tidspunkt, men han stod jo i en ulige relation i forhold til en praktikant på det tidspunkt. Så der ville vi jo.. der ville vi jo have, hvad kan man sige, de samme retnings-linjer som vi har i dag.

Advokat:

Men var.. jeg forstår bare ikke, var det sådan en personalehåndbog, I havde, eller hvad var det noget, der var.. eller altså var det bare lige-som det, I forventede, eller lå det på skrift et eller andet sted, at .. at den slags relationer vil vi ikke tolerere?

Person 1:

Vi har nok ikke haft det på skift den gang, men det ligger jo implicit i det i forhold til relationen mellem Kaldenavn og en ung praktikant.

Vidne:

49

Nej, det gør det ikke. Person 1, det er simpelthen forkert. Du siger, at I havde det nok ikke på skrift. I havde det ikke på skift, og jeg siger..

jeg forsvarer ikke, at værter skal gå rundt og dyrke sex med prakti-kanter, men det har ikke været forbudt, det er gjort i masser af tilfæl-de, nu har..

Person 3:

Jeg tror ikke, at det har været forbudt den gang, og jeg tror måske heller ikke.. nu arbejder vi jo med hele vores grundlag lige nu og får mange flere ting på skrift, end vi har gjort. For mig handler det egentlig om almindelig dømmekraft.

Advokat:

Okay, men det var bare mit spørgsmål, så .. svar..

Person 3:

Ja, det må jeg simpelthen sige, at det gør det. Altså det er i min bog forkert.

Advokat:

Må jeg stille et enkelt spørgsmål mere, og det er, at hvis nu vi fore-stiller os, at den her episode med.. eller de to episoder er det jo, der er også en på kursuscenteret med A2 der, hvis nu de to episoder eller hendes krænkelser havde stået alene, og I havde vurderet, at vi kan simpelthen ikke lægge til grund, at der er sket noget forkert i forhold til A1. Havde det her efter jeres opfattelse stadigvæk været nok, altså det er mere sådan, at det er meget rart for Vidne og mig at vide, hvor-dan og hvorledes..

(?)

Ja.

Advokat:

.. ligger verbale krænkelser af A2.. havde de været nok til også at nå frem til samme bundlinje, eller ..

Person 3:

Ja.

Advokat:

.. havde det så bare givet en advarsel eller..

Sagsøger:

Ja, men jeg tror, at jeg kan sige det sådan, at der er slet ikke nogen tvivl om, at det forhold at der er to indberetninger, gør rigtig meget .. har en stor betydning i forhold til min vurdering. Og hvis det kun var A2, der havde indberettet, så er jeg ikke en gang nødvendigvis sikker på, at vi var nået til et undersøgelsesforløb.

Advokat:

Jeg ved også, at Vidne har nogle helt konkrete spørgsmål til nogle .. med processen altså, hvem er det, der træffer den her … jeg ved ikke, Vidne, hvis du hellere selv vil, men..

50

Vidne:

Ja, det vil jeg..

Person 3:

Skal jeg lige gøre.. i virkeligheden .. fordi jeg har jo også nogle kom-mentarer til processen, som måske svarer på noget af det, Vidne, skal jeg ikke lige løbe det igennem, fordi i virkeligheden er konklusionen jo, når vi nu konkluderer, at du ikke kan fortsætte som Virksomhed A/S 1-vært, så kontakter jeg jo Virksomhed A/S 2, og orienterer dem om den beslutning, fordi det er jo dem, du har ansættelseskontrakten med, og jeg ved, at du har talt med Person 8 allerede faktisk, ikke, om, at denne her sag på-går. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi kommer ikke til.. jeg kommer ikke til at diskutere detaljerne i sagen med ham, og det gør jeg alene af GDPR mæssige grunde ikke, men leverer konklusio-nen til ham. Vi har entreprisekontrakten med Virksomhed A/S 2, det er os, der ligesom dømmer værter inde og ude, eller hvad det hedder, ikke, og de har så den ansættelsesmæssige kontrakt med dig, så det der sker, når jeg har orienteret ham, det er jo, at du så skal have fat i ham og snakke om, hvad det så gør i forhold til den kontakt, du har med Virksomhed A/S 2.

Vidne:

Ja. Jeg har, det skal du vide, Person 3, jeg har jo orienteret Virksomhed A/S 2..

Person 3:

Ja, det ved jeg nemlig. Ja.

Vidne:

Ja, og det er fordi, at altså.. jeg har jo forsøgt i de tre uger, siden det her begyndte den 18.11., at holde mig oven vande, der har jo ikke været nogen kære mor med, at jeg skulle fortsætte på Virksomhed A/S 1, og jeg har lavet udsendelser, og jeg har lavet i øvrigt også udsendelser for Virksomhed 2, som I jo også må se at lægge i graven, det må I selv om, en kæmpe dokumentar, der er trekvart færdig, det er jo trist for dem og jer og også for mig, men jeg har forsøgt at holde mig oven vande, men jeg kunne ikke mere forleden, og var nødt til at melde mig syg.

Person 3:

Det forstår jeg virkelig godt, ja.

Vidne:

.. og har selvfølgelig fortalt det til Person 8, som i øvrigt også gav udtryk for, at han undrede sig lidt over, at en af hans medarbejdere var igennem denne her kværn, undersøgelseshalløj, uden at han havde fået noget at vide. Men det må .. det kan I jo tage internt bagefter.

Hvorfor det foregik på den led. Jeg vil gerne spørge, fordi jeg for-nemmer jo, at beslutningen er truffet, og ud over at jeg er rystet over, at jeg er blevet offer for en proces, hvor almindelig retspraksis ret..

altså juridiske krav om, at man skal være sikker på, at noget er rig-tigt, før man dømmer folk for det, ikke gælder i denne her situation, det skal jeg beklage, det er jeg ked af, at det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg synes, at I har bundet et patchwork sammen af juridisk

51

sprog af rygter og udsagn fra nogle mennesker, især et menneske, som hvis I havde undersøgt det op meget, meget nøjere, så vil I finde ud af, at hun ikke er troværdig. Sådan er det, det kan jeg ikke gøre noget ved, det er jeres beslutning. Hvordan bliver det her kommuni-keret nu, at jeg ryger ud på røv og albuer?

Person 3:

Vi kommunikerer ikke noget faktisk. Altså vores .. du har en ansæt-telseskontrakt med Virksomhed A/S 2, så vi har ikke planer om at kommunike-re noget, og har heller ingen kommentarer til det med mindre, at du ønsker noget andet.

Vidne:

Okay.

Person 3:

Altså så det er i virkeligheden altså.. så det er den klare melding om det.

Vidne:

Må jeg godt spørge om noget helt dumt, altså hvis jeg nu var jer, og I meget gerne vil sige, at Virksomhed A/S 1, min nu tidligere arbejdsplads, er et sted, hvor den etiske barre står højt, og at folk opfører sig ordentligt, så la-ver I en undersøgelse, hvor I blandt andet ofrer mig, men I vil ikke sige det til nogen. Hvem får så glæde af det?

Person 3:

Ja, men pointen er, at du er ansat hos Virksomhed A/S 2, altså din kontrakt er med Virksomhed A/S 2.

Vidne:

Jo, men jeg tænker på..

Person 3:

Så..

Vidne:

Altså Sagsøger forklarede jo også..

Sagsøger:

Jeg tror egentlig godt, at jeg ved, hvad du spørger om, Vidne.

Person 3:

Okay, det kan godt være..

Sagsøger:

Men for mig at se så handler det her ikke om, at der er nogen, der skal have glæde af det her. Og det synes jeg egentlig, at Person 3 har forklaret meget fint, altså det her det er ikke et spørgsmål om, at du .. fordi det er lidt det, jeg næsten tænker, at du måske indikerer her, skal ofres, om man så må sige.

Person 3:

52

Ja, nej, det har..

Sagsøger:

Og skal sættes op på skafottet til offentlig beskuelse. Det er slet ikke det, det her det handler om. Og derfor så ser Virksomhed A/S 1, punkt et ser de ik-ke noget formål med at kommunikere, for det er ikke det, der har været formålet, og punkt to så har vi også nogle GDPR-regler, der gør, at selv hvis de skulle have ønske om det, så må de faktisk ikke kommunikere.

Vidne:

Godt, hvordan bliver det så kommunikeret ud, altså ikke fordi at der.. livet går videre uden mig på Program 3, men hvordan skal vi fortælle det til folk?

Person 3:

Altså det skal du og Person 8 vel i virkeligheden have en snak om.

Vidne:

Okay.

Person 3:

Og vi vil.. altså selvfølgelig gerne involveres i snakken, hvis I tænker, at det giver mening.

Vidne:

Det tager jeg med Person 8, Person 3.

Person 3:

Ja, det synes jeg, og så må vi samle op efter på, hvad vi gør.

Vidne:

Ja. Ja. Gælder det her fra nu af, ja, det gør det vel, ikke?

Person 3:

Jo.

Vidne:

Ja. Godt.

Person 3:

Eller altså jeg melder det til Person 8 nu. Du skal snakke med Person 8 om, hvordan de kontraktuelle ting, ikke, altså jeg kommer til at ringe til Person 8 efter det her møde og orientere ham om, at altså.. at vi ikke øn-sker dig som Virksomhed A/S 1-vært på Program 3 længere.

Vidne:

Ja, okay, og det gælder også andre programmer selvfølgelig, ikke?

Person 3:

Jo.

Vidne:

53

Ja, jeg.. kun..

Advokat:

Hvad sker der med det program, Vidne har været ved at producere med Virksomhed 2?

Person 3:

Ja, men det må vi jo altså.. det må vi vurdere, det ved jeg faktisk ikke, fordi det er jo ikke noget, jeg har snakket med nogen om, så enten så taber vi det, og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er der jo ikke noget altså.. det er jo (?) hovedfokus lige nu, altså..

Advokat:

Nej, nej, men man kan sige, det kan jo godt have betydning for min klient, fordi man kan sige, at han kan måske stadigvæk have en in-teresse i, at det blev sendt, hvis det var en mulighed, fordi det vil bli-ve ved med ligesom at holde liv i ham, eller hvad man kan sige.

Person 3:

Ja, og det ved jeg ikke, om det.. det ved jeg slet ikke, om det er.

Advokat:

Altså jeg siger bare, at det kunne Vidne jo godt have en interesse i. Nu når vi taler om alt det her med, hvad der skal ske, jeg synes jo, at si-tuationen er jo speciel, fordi at I ikke har nogen kontrakt med Vidne, men det er Virksomhed A/S 2, der har det.

Person 3:

Ja.

Advokat:

Nu ved vi.. altså jeg ved jo ingenting om Person 7's sag, men når man læser aviserne, og hvor både Virksomhed A/S 1 og ham selv overhovedet ikke vil kommentere noget som helst, så kan jeg jo ikke lade være med at tænke, at der formentlig er lavet en eller anden aftale om, at det er sådan, man håndterer det. Og jeg ved godt, at I ikke har nogen kon-traktlige forpligtelser overfor Vidne, og jeg ved, at han kan jo ikke få en godtgørelse, selv hvis det her var usagligt, fordi der er ikke et ansæt-telsesforhold, men ville Virksomhed A/S 1, og det er ikke noget, jeg har drøftet med Vidne, nu spørger jeg bare, for at jeg ligesom kan drøfte det med ham bagefter, har Virksomhed A/S 1 gjort sig nogle overvejelser om, om man var inter-esseret i at indgå en eller anden aftale med Vidne mod en eller anden økonomisk kompensation, selvom at der ikke er et ansættelsesfor-hold?

Person 3:

Person 1, det kan være, at du ..

Advokat:

Du forstår godt, hvor jeg vil hen, ikke?

Person 3:

Jo, jo.

54

Sagsøger:

Er svaret ikke, jeg ved ikke, om jeg altså.. er svaret ikke, at jeg tror, at Vidne skal tale med Virksomhed A/S 2 først, og som Person 3 så også har sagt, så tager hun gerne en drøftelse med Virksomhed A/S 2 om den videre pro-ces.

Person 3:

Ja.

Sagsøger:

Og der synes jeg, at det ville være naturligt, at der så også der er en dialog om, hvordan skal Vidnes ansættelse på Virksomhed A/S 2 afsluttes.

Altså jeg tænker ..

Vidne:

Nej, det er vel et forehavende alene mellem mig og Virksomhed A/S 2. Jeg er jo sådan set stadigvæk ansat på Virksomhed A/S 2.

Sagsøger:

Præcis.

Vidne:

Jeg har bare en .. jeg har bare en.. en del stående i min kontrakt om, at jeg arbejder for Virksomhed A/S 1, og den har vi jo lidt svært ved at opfylde, kan vi sige, fra i dag af.

Sagsøger:

Ja.

Vidne:

Men sådan er det. Hvem, Person 3, hvem har været med til at træffe den her beslutning helt præcist?

Person 3:

Det har Person 9 (nok Person 1) og Person 2Person 2, adm. Direktør, Virksomhed A/S 1) og jeg.

Vidne:

Okay, men man bliver vel nødt til at kommunikere den ud altså, man kan jo ikke bare lade som ingenting, altså jeg ved godt, at det .. så sidder der bare en Person 10 eller en anden på programmet, alt går videre. Men man bliver vel nødt til at kommunikere ud, at jeg ik-ke længere optræder på Virksomhed A/S 1?

Person 3:

Ja, altså vi har ikke, vi kommer ikke til at lave en kommunikation omkring det her. Altså det er ikke det, der er planen, men altså du ved, jeg tænker, at vi følger op, når du har, når jeg har snakket med Person 8, og du har snakket med Person 8, så må vi jo finde ud af, om vi gør noget.

Vidne:

55

Okay.

Person 3:

Altså vi bliver næsten nødt til at tage det i den rækkefølge, og der skal du jo selvfølgelig også, du ved, mærke efter, hvad du tænker.

Vidne:

Ja.

Person 3:

At du har..

Vidne:

Jeg bliver også nødt til at spørge til..

Person 3:

.. vores egen..

Vidne:

Jeg bliver også nødt til at spørge til virkeligheden udenfor, hvad kan man sige, den juridiske boble og det her univers, I har skabt nu, den her sådan underlige juridiske parallelsamfund, som nu har sendt mig ud til højre, det er, at alle på Virksomhed A/S 1, det ved du også, Person 3, snakker om, at der er en, også i den her undersøgelse, jeg har været igennem, en streng anonymitet, og sideløbende kører der en gravergruppe, som ringer rundt til gud og hver mand, og opsøger alle kvinder, der har været på Virksomhed A/S 1 i gamle dage, inklusiv i hvert fald en af dem, som har anmeldt mig. Det synes jeg, er alvorligt. Nu stopper I min karrie-re blandt andet på baggrund af hendes forklaring. Hvis nu det viser sig, hvis der bliver lavet rigtig research på det her, at hendes forkla-ring ikke er rigtig, altså at der bliver lavet journalistik på det her, alt-så rigtig undersøgelse.

Person 3:

Men .. men prøv nu at høre her, det er, altså det er jo hypotetisk..

Vidne:

Ja, det er ..

Person 3:

Altså det.. det kan jeg ikke kommentere på, Vidne.

Vidne:

Men du bliver nødt til at kommentere på, at I på Virksomhed A/S 1 både lægger vægt på, at det her er anonymt, og skal foregå under radaren for alle mennesker, så jeg har en rest af tilværelse tilbage, og samtidig så er Virksomhed A/S 1 i gang med et fuldstændigt åbenlyst arbejde, der hand-ler om at fortælle, hvad det var, der blev gjort forkert den gang. Hvor de..

Person 3:

Der er ikke noget.. men hør lige her, jeg har ikke .. jeg har sgu ikke så mange kommentarer til det der dokumentarforløb. Jeg kan godt for-

56

stå, at du spørger, men der er ikke nogen, der aner, hvor det der en-der, og jeg kan ikke sige mere om det lige nu, Vidne.

Vidne:

Nåh, men det er jo ikke..

Person 3:

Og det beklager jeg sgu. Altså, men..

Vidne:

Ja.

Person 3:

.. det kan jeg ikke.

Vidne:

Det er bare ikke særlig kønt.

Sagsøger:

Men det er vel også væsentligt at pointere, at der er jo ikke nogen forbindelse mellem den undersøgelse, vi sidder med her, og de kon-klusioner der er blevet draget her, og så den dokumentar..

Person 3:

Nej, nej.

Sagsøger:

Der måtte blive eller ikke måtte blive til noget, der er jo ikke nogen sammenhæng mellem de to ting. overhovedet.

Vidne:

Altså det er den samme arbejdsplads, som laver en anonym under-søgelse, og foretager de her afgørelser, som nu rammer mig og an-dre, som samtidig er i gang med indenhus at lave en undersøgelse af sig selv til fjernsynet. Det synes jeg, er interessant. Men det er jo.. det har jeg jo slet ikke noget at gøre med mere nu, så det. Jeg har et reto-risk spørgsmål. Jeg synes, at jeg er blevet offer for påstand mod på-stand. Jeg er blevet offer for påstand mod påstand om noget, der er fuldstændigt udenfor juridisk rækkevidde, og som er 17 og 19 år gammelt, og alene derfor er nok til, at man overhovedet ikke ville gøre noget ved det, hvis det var indenfor almindelig retspraksis. Det I gør nu, det er, at de påstande mod påstande, bruger I til at ødelæg-ge min karriere, ødelægge min økonomi, og gøre hele min familie ..

give dem en kæmpe belastning ud omkring. Så kan I sige, at det er min egen skyld, fordi jeg gjorde det her for 17 og 19 år siden, eller det er i hvert fald det, der står i den her afgørelse. Men er I det ansvar bevidst?

Person 3:

Ja, den vurdering har vi jo truffet, Vidne. Altså at vi har truffet en vur-dering på basis af de informationer, der er kommet frem i den under-søgelse, og det som Sagsøger nu har gennemgået med dig. Og der er det vores konklusion, at du ikke kan fortsætte som Virksomhed A/S 1-vært. Og det

57

er ikke en beslutning, vi har truffet… trukket i en automat, det er en beslutning, som vi har været omkring og diskuteret grundigt med hinanden, og med Sagsøger og med Person 1, og selvfølgelig med Person 2, og det er konklusionen. Og vi ved, at det har konsekvenser, store personlige konsekvenser for dig.

Advokat:

Jeg tror i den forbindelse, at jeg lige vil byde ind med noget, som Vidne og jeg vi har drøftet sådan, som jeg godt ved, at det gør hverken fra eller til, men om ikke andet for, at I også skulle have det med i jeres overvejsler fremadrettet og give det videre til (Person 2Person 2, adm direktør), og jeg skal sige, at vi har jo fået en vældig god behandling af Sagsøger, det er slet ikke noget angreb på den måde, men jeg må indrømme, at vi har begge været, og også jeg rent professionelt, faktisk været lidt forundret, nærmest rystede over den måde, I har grebet det hele an altså, vi oplever, at der har været tale om sådan nærmest en (?)torisk proces, hvor I har været ude og hente nogle beviser, så har I selv været anklagere, og I har selv været dommere, I har selv været bøddel, vi har haft en begræn-set adgang til aktindsigt, det var kun fordi, at jeg virkelig pressede på, at vi overhovedet fik noget at vide inden mødet, og så er det fint nok, at vi ovre ved Sagsøger har fået mulighed for at hol-de en pause og komme ind på et andet kontor osv., men det der med at man ikke får en fuld aktindsigt inden, og det er med at I.. altså jeg har jo heller ikke haft nogen adgang, ligesom hvis det havde været under en retssag, uanset om det er en civil retssag eller en strafferets-sag til at, om jeg så må sige, underminere A1s troværdighed, altså hun har givet en forklaring, hvor jeg heller ikke har haft anledning til at stille hende spørgsmål, som Vidnes repræsentant, hun har givet en forklaring til Sagsøger, vi kender kun dele af den, og så siger I nu her bagefter, den forklaring til trods for, at den ikke er understøttet af andre vidneudsagn, jamen, så ligger vi den forklaring til grund, og det er i virkeligheden den, der bliver afgørende og egentlig ikke den måske mere troværdige fra A2s side, forklaring, der bliver afgøren-de. Så altså vi er virkelig chokerede over den proces, og jeg føler, at Vidne han har været mere eller mindre uden nogen retsgaranti i den her sag. Og det håber jeg, at I vil overveje, og jeg håber, at I vil give det videre til direktøren og bestyrelsen i Virksomhed A/S 1, hvis de også bliver invol-veret i den her sag, fordi jeg synes ikke, at det har været nogen rime-lig proces. Og det var bare en bemærkning, det var ikke fordi, at..

Sagsøger:

Nej, men den er modtaget. Og så er jeg jo nødt til at sige, at det er og-så bare en kommentar, men nu sidder jeg.. jeg er helt med på, at du sidder jo på .. som strafferetsadvokat og har meget den vinkel på det, jeg har arbejdet i 25 år med sager på det ansættelsesretslige område, og den måde at gøre det på her, er jo helt almindelig, når vi taler og-så andre ansættelsesretslige sager, og også sexchikanesager. Der bli-ver jo mange gange hvert år truffet afgørelser ude i virksomheder og organisationer om, at medarbejdere må stoppe, fordi man vælger at lægge til grund, at der er sket noget, som man ikke mener er forene-ligt med virksomhedens værdier. Og så er vi helt med på, at sådan en afgørelse kan jo så få den konsekvens, at man kan sige, at opsigel-

58

sen ikke er sagligt begrundet, det er det, der så efterfølgende kan kø-re et retsligt efterspil omkring eventuelt en sexchikanesag, jo, og så vil der så udspille sig noget der, der vil blive foretage en retslig vur-dering, men det er bare for at sige, at den proces der er foregået her, har faktisk været mere grundig, langt mere grundig, også kontra dik-tionsprocessen, end de processer der kører hver eneste dag derude i virksomhederne i det offentlige også for den sags skyld, når man skal træffe ansættelsesretslige afgørelser.

Advokat:

Men det ændrer ikke tilbage.. at vi står tilbage med følelsen af, at det har været en urimelig proces, og det gør Vidne jo selvfølgelig først og fremmest, og jeg vil også sige, at altså.. problematikken ligger jo også lidt i, at vi kan ikke rigtigt ligesom komme videre, fordi selv hvis vi ville gøre gældende, at det her var en usaglig afskedigelse, og vi ville føre en sag osv., jamen, der er ikke noget ansættelsesforhold, så vi kommer ikke rigtigt så mange vegne med Vidnes karriere altså, realite-ten er jo, at selvom det ikke er Virksomhed A/S 1, der fyrer ham, så er det Virksomhed A/S 1, der saver benene over på ham. Så det er egentlig bare det, vi gerne vil gi-ve videre.

Sagsøger:

Og det lytter vi selvfølgelig til. Ja.

Advokat:

Ja. Vidne, har du mere af det, du har skrevet ned, jeg tror, at jeg har vist også fået stillet de spørgsmål, som..

Vidne:

Nej, altså ikke ud over, at jeg skal ud og have noget luft nu, jeg skal tale med min familie, jeg skal .. har heldigvis en kæreste, der passer godt på mig, jeg har en masse mennesker, som godt er klar over, at det her er en .. lad mig sige det på den måde, meget fortegnet udgave af, hvad der skete den gang, og det passer grundlæggende ikke, og jeg har ikke opført mig sådan, som I fremstiller mig nu, som en eller anden form for kortvarig seriekrænker eller et eller andet. Det kan jeg ikke lave om på, det er det, I har fået stykket sammen i den her lægge til grund for-afdeling, hvor jeg synes, at I sådan har samlet ind lidt fra højre og venstre, fair nok. Det var det. Jeg vil da håbe.. nej, jeg ved ikke, hvad jeg vil sige andet, end at jeg er skide ked af det, og jeg er fuldstændigt ind til marv og ben så skuffet over den arbejdsplads, jeg har repræsenteret i hoved og røv, og jeg har beskyttet den, og jeg har arbejdet for den i min fritid, og jeg har viet mit liv til den, som jeg ved ikke hvad i næsten 30 år, har så lidt tiltro til mine menneskelig egenskaber, og det jeg står for, og de værdier der er inde i mig, for jeg er ikke sådan der. Og jeg har ikke gjort det der. Og den.. når man fremstiller det på den her måde, hvor man cherrypicker ud nogle forklaringer fra en brandert nogle aftener for 17 og 19 år siden, og derefter stykker dem sammen og kalder det at lægge til grund for en hel masse, som jeg ikke kan genkende ved mig selv, så bliver jeg så enormt ked af det. Og jeg bliver så sindssygt skuffet over, at der er så lidt empati og forståelse for andre mennesker på Virksomhed A/S 1, at I gør det her overfor mig. Jeg ved ikke, hvad jeg selv vil gøre ved det lige nu, men

59

jeg har et sidste spørgsmål, og det er, Virksomhed A/S 1 har lige uddelt 10.000 kro-ner til hver medarbejder, Person 3, for at have været dygtige i 2020. Når der nu står i min kontrakt, den løber vel nogle minutter endnu, at jeg er ansat kun for at tjene Virksomhed A/S 1, skal jeg så ikke også have 10.000 kro-ner?

Person 3:

Det tror jeg faktisk ikke, fordi du er ansat af Virksomhed A/S 2.

Vidne:

Nåh, tak. Men jeg har ikke mere at sige andet, end at.. noget jeg ikke har lyst til at sige.

Advokat:

Kommer der noget på skrift her omkring det her.. kommer der et re-ferat eller en begrundelse på skrift, den begrundelse, du Sagsøger har.. to gange..

Sagsøger:

Nej, det gør der ikke. Altså det er..

Flere taler samtidig.

Sagsøger:

Kommer til at køre med Virksomhed A/S 2.

Advokat:

Ja.

Sagsøger:

Ja, og som Person 3 også har sagt, så deltager hun meget gerne altså i en dialog med Virksomhed A/S 2 om, hvordan det her nu bliver afsluttet på en fornuftig måde, ikke.

(?)

Den starter jeg med det samme ved at ringe til Person 8, ja.

(?)

Ja. Men så var det vel nærmest det. Vidne, jeg giver dig et kald her om lidt.

Vidne:

Super.”

I en afgørelse af 3. februar 2022 udtalte Datatilsynet alvorlig kritik af Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma. Af Datatilsynet afgørelse fremgår bl.a.:   

”Resumé

I februar 2021 klagede [klager] til Datatilsynet over, at Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma havde behandlet oplysninger om ham i forbindelse med en advokatundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført af

60

Advokatfirma på vegne af Virksomhed A/S 1 med det formål at afdække og undersøge sager om mulige krænkende handlinger.

Datatilsynet har gennemgået sagen nøje, og da den vurderes at være principiel, er afgørelsen truffet af Datarådet.

De centrale punkter i Datatilsynets vurdering af sagen er følgende:

•Virksomhed A/S 1 forfulgte en legitim interesse ved at iværksætte undersø-gelsen, og Virksomhed A/S 1's legitime interesse gik forud for de registre-redes, herunder klagers, interesser. Der var med andre ord som udgangspunkt et lovligt grundlag for at indsamle perso-noplysninger.

•Undersøgelsen var imidlertid tilrettelagt på en sådan måde, at der kunne indberettes oplysninger om bl.a. seksuelle forhold, dvs. følsomme oplysninger. Der er et forbud mod at behandle følsomme oplysninger, hvis man ikke kan identificere en gyl-dig undtagelse. Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma havde ikke be-grænset indsamlingen af oplysninger på en sådan måde, at de havde den fornødne sikkerhed for, at de kunne behandle de indsamlede følsomme oplysninger.

•Selv om Datatilsynet generelt finder tilrettelæggelsen af un-dersøgelsen kritisabel, er der - på grund af klagers daværende tilknytning til Virksomhed A/S 1 - ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritise-re Virksomhed A/S 1's og Advokatfirmas behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.

•Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma har ikke levet op til oplysningsplig-ten, der består i, at man på eget initiativ skal gøre folk op-mærksomme på, at man behandler deres oplysninger - herun-der hvorfor man gør det, og hvordan man vil behandle oplys-ningerne.

På baggrund af disse forhold udtaler Datatilsynet alvorlig kritik af Virksomhed A/S 1 og Advokatfirma.”

Advokatnævnet afviste ved afgørelse af 30. maj 2023 Vidnes an-modning om genoptagelse af behandlingen af sagen vedrørende klagepunktet ”Indsamling af private og følsomme oplysninger, som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interes-se har haft i at indhente” .   

Advokat Sagsøger er ved Advokatnævnets kendelse af 23. marts 2018 pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik, jf. rets-plejelovens § 126, stk. 1.

Forklaringer

Advokat Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring.   

61

Advokat Sagsøger har forklaret bl.a., at Virksomhed A/S 1 i september 2020 som følge af MeToo-bølgen besluttede at igangsætte en undersøgelse af kulturen på Virksomhed A/S 1, og hun fik i opdrag at udføre denne. Hun havde erfaring med at udføre undersøgelser vedrørende ansættelsesretlige problematikker for andre klienter.   

Inden hun igangsatte undersøgelsen, havde hun – som hun altid har i forbin-delse med advokatundersøgelser – gjort sig overvejelser med henblik på at sik-re, at undersøgelsen blev foretaget på en betryggende måde, hvor alle parter ville få mulighed for at blive hørt. Det var væsentligt for hende, at der var en høj grad af tryghed for alle involverede. Der skulle foretages en ansættelsesret-lig vurdering, og dette var også baggrunden for, at Virksomhed A/S 1 havde kontaktet Advokatfirma.   

Hun havde også gjort sig overvejelser i forhold til, hvordan procesbeskrivelsen skulle formuleres. Den henvendte sig til lægmand og ikke jurister, og det var baggrunden for, at hun benyttede terminologien ”krænkende handlinger, som kan være i strid med lovgivningen” . Det er en terminologi, der er kendt i ansæt-telsesretten og i den brede befolkning. Hun uddybede det med eksemplerne chikane og sexchikane.   

Hun havde ikke overvejet at beskrive lovgrundlaget nærmere i procesbeskrivel-sen eller i de breve, hun skrev til Vidne og hans advokat. Det ville kun forvirre, idet lovgivningen på området var relateret til arbejdsgiverens an-svar, og det var netop ikke en del af den undersøgelse, hun skulle foretage. Når hun brugte ordet ”lovgivning” , henviste hun til retstilstanden i bredere for-stand. Hun ville ikke have formuleret procesbeskrivelsen anderledes, hvis den var henvendt til jurister. Vidne var repræsenteret af en advokat, så hun lagde til grund, at der ville blive spurgt nærmere ind til det, hvis der var tvivl om, hvilken lovgivning der var tale om.   

Den juridiske vurdering, hun skulle foretage, var bl.a. af retstilstanden på det tidspunkt, hvor de indberettede krænkelser angiveligt havde fundet sted. På det tidspunkt var der nemlig ikke nogen definition af sexchikane i lovgivningen og afgørelsen af, om en handling var sexchikane, skulle udledes af retspraksis. Når hun henviste til lovgivningen, var det herunder således også retspraksis, hun mente. Hun skulle endvidere vurdere, om der var grundlag for at iværk-sætte ansættelsesretlige sanktioner. Virksomhed A/S 1 traf beslutningen om, hvilke konse-kvenser der skulle drages.

Chikane og sexchikane var anført direkte i procesbeskrivelsen, fordi krænkende handlinger var et udtryk, der blev brugt overordnet om den type handlinger. Hvis en ansat udøver sexchikane over for en kollega, overtræder den ansatte ikke selv ligebehandlingsloven, men der ville være tale om en retsstridig opfør-

62

sel, som kan medføre sanktioner i forhold til den ansatte. Det er arbejdsgiverens forpligtelse at sikre, at der ikke udøves sexchikane. Der er i øvrigt ingen regler om forældelse vedrørende sexchikane. Tidsaspektet kan være relevant i forbin-delse med vurderingen, men der er ingen formelle regler om forældelse, og der er praksis, der viser, at man kan sanktionere forhold, der ligger mange år tilba-ge.

Der blev udarbejdet et referat af mødet den 27. november 2020, hvor Vidne blev foreholdt indberetternes forklaringer. Han havde ikke korrektio-ner eller supplerende bemærkninger vedrørende de faktiske omstændigheder. Hun kan slet ikke genkende den beskrivelse, som Vidne har givet af mødet. Det foregik stille og roligt, og Vidne fik i ro og mag lej-lighed til at drøfte sagen med sin advokat. På mødet stillede hun få opklarende spørgsmål, men hun gav ikke udtryk for, at hun ikke fandt Vidnes forklaring troværdig. Hun indledte mødet med at præsentere processen med udgangspunkt i procesbeskrivelsen. Hun oplyste i den forbindelse, at der ikke var fastsat en tidsmæssig begrænsning for, hvilken periode der kunne indberet-tes for.   

Hendes endelige vurdering af sagen var, at der var grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige sanktioner over for Vidne. Det var herefter op til Virksomhed A/S 1 at vurdere, om der skulle iværksættes sådanne.   

Der stod ikke noget i procesbeskrivelsen om afrapportering. Det var noget, Virksomhed A/S 1 efterfølgende bad hende om. Virksomhed A/S 1 ville gerne have, at hun skulle redegøre for konklusionerne i sin undersøgelse over for de personer, som de havde valgt at iværksætte sanktioner overfor. Det er ikke usædvanligt på det ansættelsesretli-ge område, at man holder et sådant møde med en ansat og dennes bisidder med henblik på mundtligt at redegøre for baggrunden for vurderingen. Det gøres også af hensyn til den pågældende medarbejder. Det kan være i dennes interes-se, at der ikke foreligger noget på skrift.

På mødet den 18. december 2020 blev der ikke stillet spørgsmål til hendes juri-diske vurdering af forholdene. Det centrale i hendes vurdering var, at Vidne havde tilsidesat et dekorumkrav. Der var heller ikke indsigelser i forhold til det grundlag, hun baserede afgørelsen på. Hun fik ikke indtryk af, at Vidne eller hans advokat var i tvivl om, hvorvidt de påståede handlinger ville kunne defineres som sexchikane efter dagældende regler. Der-for fandt hun heller ikke grund til at redegøre nærmere for den lovgivning, som hun havde vurderet forholdene ud fra. Det er overordnet hendes vurdering, at afrapporteringen skete i fuld overensstemmelse med procesbeskrivelsen.   

Vidne har forklaret bl.a., at der i indkaldelsen til interviewet med Sagsøger stod, at han var anmeldt for to forhold. Det fremgik af pro-

63

cesbeskrivelsen, at der var risiko for straf og sanktioner af arbejdsretlig karak-ter, og han forstod det sådan, at undersøgelsen drejede sig om, hvorvidt han havde gjort noget, der var i strid med lovgivningen. Han fik ikke oplyst, hvem der havde indgivet anmeldelserne, eller hvad de drejede sig om. Senere fik han oplyst, at det drejede sig om hændelser, som var foregået i hans private lejlig-hed i Odense. Lejligheden havde intet med Virksomhed A/S 1 at gøre.   

Det var først, da han var til interviewet med Sagsøger, at han blev orienteret om anmeldelsernes fulde indhold. Hvis han havde haft den viden tidligere, have det givet ham mulighed for at forberede sin forklaring.

Han har arbejdet på Virksomhed A/S 1 siden 1989, og han har altid gået meget op i at over-holde reglerne på arbejdspladsen. Der var ikke nogen personalehåndbog i 2001 og 2003, hvoraf det fremgik, at de ansatte ikke måtte have seksuelle forhold til hinanden. Virksomhed A/S 1 var en arbejdsplads, hvor der var mange unge mennesker med pionerånd. De ansatte var tætte, og der var mange sociale sammenkomster, li-gesom der var flere romantiske relationer de ansatte imellem. Han havde intet ledelsesansvar og var ansat på funktionærvilkår.   

Han havde forsøgt at lægge en struktur og en plan for mødet den 18. december 2020. Han ville gerne have oplyst, hvilken konkret lovgivning han havde overt-rådt og have en forklaring på, hvorfor de to vidners forklaringer var blevet un-derkendt. Han ville også have en forklaring på, hvordan det kunne blive tillagt betydning, at han var TV-vært, og indberetterne var praktikanter, når nu der ikke var et forbud mod sådanne relationer, herunder i en personalehåndbog. Han blev først efterfølgende opmærksom på, at han egentlig ikke fik svar på sine spørgsmål. I den forbindelse kom han også i tanke om, at Sagsøger havde henvist til MeToo, men det fænomen eksisterede jo ikke på det tids-punkt, hvor krænkelserne skulle have fundet sted, så det undrede ham, at hun kunne lægge vægt på dette.

I 2020 var han vært på Program 3. Han ved ikke, om man kan være vært på et sådant program, hvis man har begået sexchikane. Han kan endvidere ikke svare kategorisk på, om det forhold, indberetningen vedrørende efteråret 2001 omhandlede, kan karakteriseres som sexchikane, men det vil ikke overraske ham, at et sådant forhold ville føre til afskedigelse, hvis det kunne bevises.   

Anbringender

Advokat Sagsøger har anført bl.a., at Højesteret i sin dom gengivet i U.2018.1160H har udtalt sig om domstolenes prøvelse af Advokatnævnets vur-deringer af god advokatskik og sanktionsfastsættelse. Bedømt forvaltningsret-ligt er der tale om en væsentlig mere intensiv prøvelse, end det kendes for skønsmæssige afgørelser inden for mange andre områder. Særligt i en sag som den foreliggende er fuld prøvelse berettiget, da Advokatnævnet var delt med

64

stemmerne ni mod seks, og da sagen rejser nye og principielle spørgsmål om en advokats pligter over for andre end sin klient, når der gennemføres en advoka-tundersøgelse.

Hverken Vidne eller hans advokat har på noget tidspunkt i under-søgelsesprocessen eller den efterfølgende klageproces overfor hende eller Ad-vokatnævnet givet udtryk for, at de var i tvivl om det retlige grundlag for hen-des afgørelse, herunder om hvad der nærmere skulle forstås med udtrykket sexchikane.   

Det giver ikke mening, når Advokatnævnet kritiserer, at hun ikke henviste til, hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser, hun vurderede, var overtrådt, idet der ikke forelå nogen specifik lovgivning eller bestemmelser, som hun kunne henvise til, som en arbejdstager kunne overtræde. Der forelå endvidere ikke relevant lovgivning om forældelse. Der må herved tages hensyn til, at proces-beskrivelsen ikke henviste til ”krænkende handlinger” og ”lovgivningen” uden samtidig at definere ”krænkende handlinger” ved brug af en eksemplifikation, der indbefattede ”sexchikane” . Ingen kunne i øvrigt være i tvivl om, at de handlinger, der var indberettet om Vidne, udgjorde krænkende handlinger i form af seksuel chikane også på tidspunktet for udøvelsen af hand-lingerne. Der må i samme forbindelse tages hensyn til, at afrapporteringen var mundtlig.   

Procesbeskrivelsens henvisning til lovgivningen skal forstås som lovgivningen i bred forstand, eksempelvis ligebehandlingsloven fortolket i praksis og retlige standarder. Advokatnævnet har misforstået procesbeskrivelsen og hendes ind-ledende korrespondance med Vidne og hans advokat, hvor der er henvist til ”krænkende handlinger i strid med lovgivningen” . Det er ikke kor-rekt, at hun efter undersøgelsesforløbets afslutning ville foretage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet en krænkende handling i strid med lovgivningen, og at den relevante vurdering således ville være, om Vidne havde overtrådt lovgivningen. Af procesbeskri-velsen fremgår det netop, at vurderingen ville være ansættelsesretlig og civilret-lig, og at vurderingen ville angå, om der var grundlag for at drage konsekven-ser, der som udgangspunkt ville bestå i ansættelsesretlige sanktioner.   

Ved den mundtlige afrapportering støttede hun vurderingen på retspraksis og kendte juridiske begreber om, hvorvidt der ville have været et sagligt opsigel-sesgrundlag på daværende tidspunkt. Virksomhed A/S 1 vejledte desuden konkret om, at Vidnes adfærd ud fra en ansættelsesretlig dekorum-standard ikke var forenelig med en værtsrolle på Virksomhed A/S 1's programflade, ligesom det tidsmæssige aspekt blev behandlet.   

65

En advokatundersøgelse som den foreliggende må bedømmes i lyset af ansæt-telsesretlig og kontraktuel praksis, ligesom det må inddrages, at bevisbedøm-melsen er civilretlig og ikke strafferetlig. Det er inden for ansættelsesretten helt sædvanligt, at seksuel chikane kan indgå i vurderingen af, om der foreligger et sagligt grundlag for opsigelse eller bortvisning af medarbejdere og samarbejds-partnere. I forhold til konklusionerne i en advokatundersøgelse er der intet grundlag for, at reglerne om god advokatskik skulle kunne tjene som grundlag for materiel revision i den forstand, at konklusioner skal kunne bedømmes og tilsidesættes.

God advokatskik stiller ikke detaljerede krav til form eller indhold af en mundt-lig afrapportering. Det bestrides, at der eksisterer en norm, hvorefter det er i strid med god advokatskik, såfremt en advokat i en advokatundersøgelse afvi-ger fra sit kommissorium eller tilsvarende. Mere generelt bestrides det, at god advokatskik stiller krav til, hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser en ad-vokat skal nævne i en mundtlig afrapportering, endsige at en stillingtagen til spørgsmålet om forældelse i relation til den lovgivning skulle være påkrævet.

Advokatnævnet har endvidere taget stilling til forhold, som ikke er omfattet af klagen, hvorfor Advokatnævnets afgørelse allerede af den grund skal ophæves.   

Såfremt landsretten måtte tiltræde, at der foreligger et brud på god advo-katskik, vil det være udtryk for en nydannelse, hvorfor der ikke bør pålægges en disciplinær sanktion.

Advokatnævnet har anført bl.a., at domstolene efter forarbejderne til retspleje-lovens bestemmelser om prøvelse af Advokatnævnets fastlæggelse af begrebet god advokatskik har adgang til at foretage en udtømmende prøvelse. Højesteret har dog i dommen gengivet i U.2018.1160H bemærket, at prøvelsesordningen efter Højesterets opfattelse imidlertid ikke indebærer, at domstolene nødven-digvis skal tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse, fordi der kan rejses en vis tvivl om nævnets vurdering. Det fremgår endvidere af Højesterets begrundelse i dommen, at domstolene således særskilt må vurdere, om der er fornødent grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Højesteret tilføjede en tilsvaren-de præmis vedrørende prøvelsen af Advokatnævnets sanktionsfastsættelse.

Den prøvelsesstandard, som Højesteret har fastlagt, skal også finde anvendelse i denne sag. Det forhold, at der var dissens i Advokatnævnets afgørelse kan ikke føre til et andet udgangspunkt. Heller ikke det, at sagen ses som principiel, taler for en intensiveret prøvelse.

Advokat Sagsøger burde have redegjort for, hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser Vidne havde overtrådt, ligesom hun burde

66

have behandlet spørgsmålet om forældelse. Ved at undlade dette, har hun tilsi-desat god advokatskik.

Når advokat Sagsøger på vegne af Virksomhed A/S 1 påtog sig mundtligt at vi-dereformidle undersøgelsesforløbets vurdering og konklusion, måtte hun også fortage den formidling inden for de rammer, som ved den angivne procesbe-skrivelse m.v. var kommunikeret til Vidne. Det var således bl.a. ved procesbeskrivelsen, men også på anden vis, tydeliggjort, at hendes opgave var at vurdere, om der var bevismæssigt grundlag for at konkludere, at Vidne havde begået krænkelser i strid med lovgivningen.

Det kan ud fra transskriptionen af mødet den 18. december 2020 lægges til grund, at advokat Sagsøger forholdt sig tavs om, hvilke bestemmel-ser hun havde konkluderet, at Vidne havde overtrådt. Hendes re-ference til ”den retspraksis, der var dengang” var utilstrækkelig. Da der var tale om meget gamle forhold, burde hun også have behandlet spørgsmål om foræl-delse. Det skal i vurderingen indgå, at konsekvenserne var meget alvorlige for Vidne.

Der kan ikke med henvisning til, at Advokatnævnet har misforstået procesbe-skrivelsen, ses bort fra, at det var advokat Sagsøger selv, der havde tydeliggjort, at hendes opgave var at vurdere, om der var bevismæssigt grund-lag for at konkludere, at Vidne havde begået krænkelser i strid med lovgivningen   

Advokat Sagsøgers anbringende om, at ”en advokatundersøgelse som den foreliggende må bedømmes i lyset af ansættelsesretlig- og kontraktuel praksis, ikke mindst i behandlingen af beskyldninger om krænkelser, ligesom det må inddrages, at bedømmelsen er civilretlig og ikke strafferetlig” kan end-videre ikke tiltrædes . Det anførte handler reelt om hvilket krav, der kan stilles til bevisets styrke. Der eksisterer ikke et fast system af bevisvurderingsregler, man kan bygge på, men blandt nogle grundprincipper kan nævnes, at der må udvises forsigtighed ved bevisvurderingerne, når der er tale om meget gamle forhold, som i de to omhandlede sager. Det gælder i høj grad i sager, hvor der er tale om påstand mod påstand.

Endelig er det grundløst, når det gøres gældende, at Advokatnævnets kendelse indebærer, at god advokatskik kan tjene som grundlag for materiel revision af advokatundersøgelser i den forstand, at konklusioner kan bedømmes og tilsi-desættes. Spejlvender man dette synspunkt, skulle advokater være disciplinært fritaget for at overholde kravet om god advokatskik i processen med advoka-tundersøgelser. Advokater, der foretager advokatundersøgelser, er ikke og må ikke være hævet over god advokatskik.

67

Advokat Sagsøger er tidligere blevet sanktioneret med en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af god advokatskik ved Advokatnævnets kendelse af 23. marts 2018, og kendelsen er med rette tillagt sædvanlig gentagelsesvirk-ning. Der skal efter retspraksis foreligge særlige forhold, for at domstolene kan ændre ved Advokatnævnets sanktionsfastsættelse. Der kan ikke ske sanktions-lempelse eller -bortfald, blot fordi der ikke foreligger en tilsvarende afgørelse. En sådan tilgang ville føre til udhuling af generalklausulen i § 126. Der er i øv-rigt ikke nedlagt subsidiær påstand om, at Advokatnævnets afgørelse skal æn-dres, således at der ikke fastsættes en sanktion for advokat Sagsøger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagens problemstilling og den retlige ramme

Sagen udspringer af en advokatundersøgelse, som advokat Sagsøger udførte for Virksomhed A/S 1 om kulturen i Virksomhed A/S 1 og eventuel krænkende adfærd blandt Virksomhed A/S 1's medarbejdere, og som førte til, at Virksomhed A/S 1 meddelte Virksomhed A/S 2, hvor Vidne var beskæftiget med produktioner til Virksomhed A/S 1, at Virksomhed A/S 1 ikke længere ønskede at have Vidne tilknyttet sin pro-gramflade som vært. Sagen rejser spørgsmål om en advokats forpligtelser, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, over for en person, som advokaten undersøger i forbindelse med en advokatundersøgelse for en klient, hvor der ikke er spørgsmål om, hvorvidt advokaten er gået længere i sin interessevaretagelse, end berettiget varetagelse af klientens interesser tilsiger.

Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler for advokatundersøgelser, og der eksisterer endvidere ikke en entydig definition af begrebet.

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt og samvittighedsfuldt.

Advokater er også underlagt reglen om god advokatskik i forbindelse med foretagelse af advokatundersøgelser.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 126, stk. 1, at det nærmere indhold af begrebet ”god advokatskik” er afhængig af den til enhver tid råden-de opfattelse, således at kravene til advokaters adfærd må tilpasses ændringer i samfundsforholdene og deraf følgende ændrede opgaver for advokaterne. Be-grebet rummer dog en fast kerne af normer, der vil være gældende til enhver tid. Foruden de krav, der udtrykkeligt er angivet i selve bestemmelsen, omfatter god advokatskik navnlig krav om hæderlighed, nøjagtighed og pålidelighed.

Den nærmere fastlæggelse af indholdet af begrebet i forskellige relationer fore-tages af Advokatnævnet i forbindelse med afgørelser af disciplinærsager, der indbringes for nævnet.

68

Højesteret har i dom af 12. december 2017 (UfR 2018.1160H) anført bl.a., at det følger af den prøvelsesordning, der gælder vedrørende Advokatnævnets ken-delser, at domstolene har adgang til at foretage en udtømmende prøvelse af Advokatnævnets vurdering af ”god advokatskik” , herunder om en eventuel tilsidesættelse af god advokatskik må anses for grov. Prøvelsesordningen in-debærer imidlertid efter Højesterets opfattelse ikke, at domstolene nødven-digvis skal tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse, fordi der kan rejses en vis tvivl om nævnets vurdering. Domstolene må således særskilt vurdere, om der er fornødent grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Det fremgår end-videre af Højesterets begrundelse, at det ligger i prøvelsesordningen, at dom-stolene udtømmende kan prøve Advokatnævnets fastsættelse af sanktionen i den konkrete sag, og at domstolene ved vurderingen af nævnets sanktions-fastsættelse må vurdere, om der i den konkrete sag er fornødent grundlag for at ændre denne.

Advokatnævnets flertal fandt, at advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet flertallet særligt lagde vægt på, at hun under mødet den 18. december 2020 med blandt andre Vidne ikke på tilstrækkelig måde angav, hvilken lovgivning og hvil-

ke bestemmelser hun vurderede, at han havde overtrådt, at hun ikke behand - 

lede spørgsmålet om forældelse, og at hun – når hun på vegne af Virksomhed A/S 1 påtog sig mundtligt at videreformidle undersøgelsens vurdering og konklusion – måtte gøre dette inden for de rammer, som ved den angivne procesbeskrivelse var kommunikeret til Vidne.

Landsretten bemærker, at advokat Sagsøger som led i sin undersø-gelse den 18. november 2020 rettede uopfordret henvendelse til Vidne i anledning af, at to tidligere praktikanter havde foretaget indberet-ning om krænkende handlinger begået af ham i 2001 og 2003. Vidne var på tidspunktet for henvendelsen ikke længere ansat i Virksomhed A/S 1, men

69

havde beskæftigelse i Virksomhed A/S 2 på produktioner til Virksomhed A/S 1, herunder som vært på programmet Program 3. Formålet med henvendelsen var at inddra-ge Vidne i advokatens igangværende undersøgelser.

Landsretten kan tiltræde Advokatnævnets indledende vurdering om, at en ad-vokats konklusion til sin klient i en sag af den foreliggende karakter kan have stor betydning for den undersøgte person. Det tiltrædes endvidere, at advokat Sagsøger henset hertil, og da alle parterne havde interesse i, at grundlaget for advokatens konklusioner var så fyldestgørende som muligt, var forpligtet til at give Vidne relevant mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse med undersøgelsen.

Vidne og hans advokat modtog kopi af den procesbeskrivelse, som advokat Sagsøger havde udarbejdet i samarbejde med Virksomhed A/S 1. Advo-kat Sagsøger redegjorde i sin e-mail af 18. november 2020 til Vidne yderligere for undersøgelsen og det forestående interview og bemærkede i mailen bl.a., at ”Når undersøgelsen er endeligt afsluttet, vil jeg foretage en vurdering af, om der er grundlag for at konkludere, at der er udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen” . Af advokat Sagsøgers brev af 20. november 2020 til Vidnes advokat fremgår i over-ensstemmelse hermed, at undersøgelsen havde som formål at afklare, om det bevismæssigt kunne lægges til grund, at der var udøvet en adfærd, der efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt må anses for krænkende, og at der i så fald som det næste skulle foretages en vurdering af, om der var grundlag for at drage ansættelsesretlige eller kontraktuelle konsekvenser af det passerede. Dette blev atter berørt under mødet den 27. november 2020, således som det fremgår af mødereferatets punkt 1.3, 1.4 og 4.3.

Efter bevisførelsen, herunder transskriptionen af lydoptagelsen fra mødet den 18. december 2020, lægger landsretten til grund, at Vidne og hans advokat under mødet bl.a. spurgte ind til den bevisvurdering, som advokat Sagsøger havde foretaget, ligesom spørgsmålet om betydningen af, at hændelserne lå mange år tilbage i tiden, blev berørt. Det lægges endvidere til grund, at advokat Sagsøger i forbindelse med den mundtlige afrap-portering af undersøgelsens resultat over for Vidne ikke henviste til nogen specifik lovgivning eller retspraksis som grundlag for sin vurdering, og hun redegjorde ikke for spørgsmål om passivitet eller forældelse. L andsret-ten finder under de anførte omstændigheder, at oplysninger herom var rele-vante for Vidnes muligheder for at varetage sine interesser, idet det herved tillige bemærkes, at oplysning om det retlige grundlag var af be-tydning for Vidnes mulighed for at vurdere det beviskrav, advo-kat Sagsøger havde formuleret som grundlag for sine konklusioner om det passerede.

70

Landsretten finder endvidere, at der ikke er fornødent grundlag for at ændre Advokatnævnets sanktionsfastsættelse. Landsretten har herved navnlig henset til det ovenfor anførte om Højesterets bemærkninger i dommen gengivet i UfR 2018.1160H om Advokatnævnets sanktionspraksis.

Landsretten stadfæster herefter Advokatnævnets afgørelse.

Efter sagens udfald skal advokat Sagsøger i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til Advokatnævnet til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens varighed og karakter.   

THI KENDES FOR RET:

Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021 i sag 2021-551 stadfæstes.

I sagsomkostninger skal advokat Sagsøger inden 14 dage betale 50.000 kr. til Advokatnævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-06-2024 kl. 10:01

Modtagere: Advokat (H) Ole Spiermann, Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøger, Sagsøgte Advokatnævnet

Tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse med advokatundersøgelse

Østre Landsret har den 18. juni 2024 afsagt dom i en sag mellem en advokat og Advokatnævnet om, hvorvidt advokaten har overtrådt god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse for Virksomhed A/S 1.

Sagen omhandlede prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021, hvorved advokaten blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse, som advokaten havde udført for Virksomhed A/S 1 om kulturen i Virksomhed A/S 1 og eventuel krænkende adfærd blandt Virksomhed A/S 1 medarbejdere.

Landsretten tiltrådte, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet advokaten i forbindelse med afrapportering om undersøgelsens resultat over for en tidligere medarbejder, der havde været inddraget i undersøgelsen, efter en konkret vurdering burde have redegjort for det retsgrundlag, hvorpå advokaten støttede undersøgelsens resultat. Advokaten burde endvidere have redegjort for de særlige juridiske problemstillinger, der relaterede sig til vurdering af forhold, som havde fundet sted for mange år siden, herunder spørgsmål om forældelse og passivitet.

Landsretten stadfæstede Advokatnævnets afgørelse.

Sagen er behandlet i landsretten i 1. instans.