Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om auktionsrekvirentens befordringsgodtgørelse

Østre LandsretCivilsag2. instans4. maj 2015
Sagsnr.: 1720/23Retssagsnr.: BS-336/2015-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
[IkkeAngivet]
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-336/2015-OLR
Sagstype
Visse kæresager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1720/23
Sagsemner
Fogedret
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMogens Johannsen; PartsrepræsentantThomas Colstrup; PartRealkredit Danmark A/S; Rettens personaleKaspar Linkis; Rettens personaleGitte Rubæk Pedersen; Rettens personalePeter Hammershaimb

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 4. maj 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Gitte Rubæk Pedersen og Peter Hammershaimb (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges   

16. afd. kære nr. B-336-15:

Kærende ApS, tidligere Køber ApS 1

(advokat Mogens Johannsen)

mod

Realkredit Danmark A/S

(advokat Thomas Colstrup)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 6. februar 2015, hvorved Mogens Johannsen på vegne af Kærende ApS, tidligere Køber ApS 1 har kæret Nykøbing Falster Rets kendelse af 29. januar 2015 (AS 4-496/2014) om, at Realkredit Danmark A/S er berettiget til at medtage befordringsgodtgø-relse med 1.169 kr. i størstebeløbet.

Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 11. februar 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Der fremlagdes endvidere brev af 16. februar 2015 fra indkærede.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

- 2 -

De modtagne bilag var til stede.

Kærende har for landsretten nedlagt sålydende p åstand: ”Frifindelse for betaling af kr. 1069 i kør selsgodtgørelse, subsidiært kr. 600.”

Kærende har henvist til, at det fremgår af fogedbogen, at der på auktionsmødet blev til-kendt salær til rekvirenten i overensstemmelse med de vejledende takster. Rejseomkost-ninger fremgår ikke af de vejledende takster, ligesom rejseomkostninger ikke er omfattet af punkt 6B, litra a, i auktionsvilkårene. Da rejseomkostninger er positivt nævnt i punkt 6B, litra b, kan der sluttes modsætningsvist i forhold til litra a. Der er derfor ikke hjemmel til at opkræve rejseomkostninger. Fogedretten kan ikke nu omgøre en allerede truffet afgørelse.   Efter de gamle vejledende takster, gældende før 1979, var der hjemmel til at opkræve rej-seomkostninger. Denne hjemmel er ikke gentaget i de nye auktionsvilkår. Der er ingen praksis for betaling af befordringsgodtgørelse til rekvirenten. Det bestrides, at liebhavere skal kræve nærmere specifikation af størstebeløbet tilført retsbogen. Det bestrides ligele-des, at rekvirenten har givet oplysning om kørselsudgifter på auktionen. Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at rekvirenten ikke har doku-menteret at have givet oplysninger om kørsel i forbindelse med ny auktion.

Indkærede har henholdt sig til fogedrettens afgørelse.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Det fremgår af salgsopstillingen, at størstebeløbet udgjorde 43.700 kr. og af en specifika-tion heraf, at udgifter til kørsel var anslået til 600 kr. Størstebeløbet blev på første auktion den 1. oktober 2014 opgjort i overensstemmelse med det anførte i salgsopstillingen. Det fremgår endvidere, at størstebeløbet ved den nye auktion den 29. oktober 2014 blev opgjort til 61.800 kr.   

Det fremgår af sagen, at rekvirenten samme dag efter den nye auktion sendte en opgørelse til kærende, der betalte 39.273,42 kr., men protesterede imod betaling af rekvirentens be-fordringsudgifter.

- 3 -

Det er oplyst, at udgifterne til befordring endeligt er opgjort til samlet 1.169 kr., svarende til 3,73 kr. pr. km.

Landsretten tiltræder, at rekvirenten er berettiget til, som en del af omkostningerne ved gennemførelse af auktionen, at medtage udgifter til befordring, jf. bekendtgørelse om tvangsauktionsvilkår, punkt 6B, litra a.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at rekvirenten var berettiget til at medtage befor-dringsgodtgørelse i størstebeløbet vedrørende begge auktioner med i alt 1.169 kr.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Fogedrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1720/23
Rettens sags nr.: BS-336/2015-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 1719/23
Rettens sags nr.: AS-496/2014-NYK
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om auktionsrekvirentens befordringsgodtgørelse — domsdata.dk