Dom
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 19. december 2022
Louis Vuitton Malletier S.A.
(advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)
2
og
Moncler S.p.A.
(advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)
og
BALENCIAGA
(advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)
mod
Sagsøgte
(advokat Daniella Maria Hedehøj)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard og de sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Maria Rygaard.
Sagens baggrund og parternes påstande
Disse sager vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de af sagsøgte indførte produkter skal destrueres uden erstatning og/eller kompensation, herunder hvorvidt sagsøgte skal betale vederlag til Louis Vuitton Malletier S.A., Moncler S.p.A. og BALENCIAGA i medfør af varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1.
Retten besluttede på retsmøde den 22. februar 2022, at sagerne skulle forhand-les i forbindelse med hinanden, jf. retsplejeloves § 254, stk. 1.
I BS 1073/2022-SHR har Louis Vuitton Malletier S.A., Moncler S.p.A. og BA-
LENCIAGA nedlagt følgende påstande:
1.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at suspension af frigivelse af 3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) og 2 taskesæt (hvert sæt be-stående af 1 taske og 1 pung) af mærket Louis Vuitton i Toldstyrelsens sag 21-1326394 er lovligt gjort og forfulgt.
2.Sagsøgte tilpligtes at anerkende at afståelse til statskassen samt destruk-tion af 3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) og 2 taske-sæt (hvert sæt bestående af 1 taske og 1 pung) af mærket Louis Vuitton i Toldstyrelsens sag 21-1326394 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til sagsøgte.
3.Sagsøgte tilpligtes at betale kr. 13.400,00 til Louis Vuitton Malletier S.A, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og frem til betaling sker.
4.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at suspension af frigivelse af 14 stk. jak-ke, 20 stk. huer, 4 par joggingbukser og 4 stk. trøjer af mærket Moncler i
3
Toldstyrelsens sag 21-1335049 er lovligt gjort og forfulgt.
5.Sagsøgte tilpligtes at anerkende at afståelse til statskassen samt destruk-tion af 14 stk. jakke, 20 stk. huer, 4 par joggingbukser og 4 stk. trøjer af mærket Moncler i Toldstyrelsens sag 21-1335049 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til sagsøgte.
6.Sagsøgte tilpligtes at betale kr. 38.200,00 til Moncler S.p.A, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og frem til betaling sker.
7.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at suspension af frigivelse af 4 stk. trøjer af mærket Balenciaga i Toldstyrelsens sag 21-1334928 er lovligt gjort og forfulgt.
8.Sagsøgte tilpligtes at anerkende at afståelse til statskassen samt destruk-tion af 4 stk. trøjer af mærket Balenciaga i Toldstyrelsens sag 21-1334928 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til sagsøgte.
9.Sagsøgte tilpligtes at betale kr. 6.500,00 til Balenciaga med tillæg af pro-cesrente fra sagens anlæg og frem til betaling sker.
I BS 2960/2022-SHR har Chanel SARL og Chanel SAS nedlagt følgende påstan-
de:
1.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes import af tasken, som gen-givet i bilag 1, udgør en krænkelse af sagsøgernes registrerede varemær-
kerettigheder VR 1967 03125 CHANEL og/eller VR 1999 04050.
2.Sagsøgte tilpligtes at afstå tasken, som gengivet i bilag 1, til destruktion uden erstatning.
I BS 2754/2022-SHR har Prada S.A. nedlagt følgende påstande:
1.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at suspension af frigivelse af 1 stk. taske mrk. PRADA i sagen Toldstyrelsen j.nr. 21-1326422 er lovliggjort og forfulgt.
2.Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at afståelse til statskassen samt destruktion 1 stk. taske mrk. PRADA i sagen Toldsty-relsen j.nr. 21-1326422 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensa-tion til Sagsøgte.
Sagsøgte har i alle sagerne nedlagt påstand om frifin-delse.
4
Oplysningerne i sagen
Sagens parter og rettigheder
Louis Vuitton Malletier S.A. (herefter Louis Vuitton), hvis primære forretning består af salg af tasker, blev grundlagt i 1854 og er i dag en del af modekoncer-nen, LVH. Der er fremlagt udskrift fra Louis Vuittons hjemmeside med angivel-se af priser for de produkter, der er omfattet af nærværende sag.
Louis Vuitton har følgende registrerede EU-varemærker:
o” Louis Vuitton” (ordmærke) med registreringsnummer 000015610, reg-istreret den 16. marts 1998 i blandt andet Nice-klasse 18 (goods made of
leather or of imitations of leather not included in other classes in particular box-es of leather or of leatherboard, envelopes of leather for packaging; trunks, valis-es, travelling bags, travelling sets, garment bags for travel, vanity-cases, ruck-sacks, handbags, beach bags, shopping bags, shoulder bags, attaché-cases, brief-cases, pouches, fine leather goods namely pocket wallets, purses, key-holders, card holders; umbrellas, parasols, ombrelles, canes, walking-stick seats),
o“LV” (figurmærke) med registreringsnummer 000015628, registreret den 11. november 1997 i blandt andet Nice-klasse 18,
o” LV” (figurmærke) med registreringsnummer 000015602, registreret den 28. november 1997 i blandt andet Nice-klasse 18, samt
o” LV” (figurmærke) med registreringsnummer 009844391, registeret den 4. november 2011 i blandt andet Nice-klasse 18.
Moncler S.p.A. (herefter Moncler) blev grundlagt i 1952 og er særligt kendt for salg af jakker til vinterbrug. Moncler blev børnsnoteret i 2013.
Moncler har følgende registrerede EU-varemærker:
o” Moncler” (ordmærke) med registreringsnummer 005796594, registreret den 28. januar 2008 i blandt andet Nice-klasse 25 (Clothing, footwear, head-
gear; Boot uppers; Footwear uppers; Heelpieces for footwear; Heels; Insoles; Pockets for clothing; Fittings of metal for footwear; Shoes (non-slipping devices for- ); Footwear soles; Tips for footwear; Visors; Nonslip devices for boots),
o“Moncler” (figurmærke) med registreringsnummer 0991914, registreret den 13. oktober 2008 i blandt andet Nice-klasse 25,
5
o” Moncler” (figurmærke) med registreringsnummer 005972112, registre-ret den 19. maj 2008 i blandt andet Nice-klasse 25,
oFigurmærke uden angivelse af tekst med registreringsnummer 010165207, registreret den 12. december 2011 i Nice-klasse 25, samt
o” Moncler” (figurmærke) med registreringsnummer 1559297, registreret den 2. juli 2020 i blandt andet Nice-klasse 25.
BALENCIAGA (herefter Balenciaga) blev grundlagt i 1895 og er et spansk mo-demærke. I 2001 blev Balenciaga erhvervet af Kering Group. Balenciaga har føl-gende registrerede EU-varemærker:
o” Balenciaga” (ordmærke) med registreringsnummer 011865805, registre-ret den 19. september 2013 i blandt andet Nice-klasse 25, samt
o” BB” (figurmærke) med registreringsnummer 001048370, registreret den 18. december 2002 i blandt andet Nice-klasse 25.
Af uddrag af rapport udarbejdet af Udenlandsk virksomhed om “The State of Fashion 2022” fremgår, at Kering, LVMH og Moncler er blandt top 20 virksom-heder baseret på økonomisk profit i 2019 og 2020.
Chanel SARL og Chanel SAS (herefter Chanel) blev grundlagt i 1910. Chanel SARL har følgende registrerede varemærker i Danmark:
o” Chanel” (ordmærke) med registreringsnummer VR 1967 03125, regi-streret den 3. november 1967 i blandt andet Nice-klasse 18, samt
o” CC” (figurmærke) med registreringsnummer VR 1999 04050, registreret den 1. november 1999 i blandt andet Nice-klasse 18.
Prada S.A. (herefter Prada) blev grundlagt i 1913 i Italien og er siden blevet en international virksomhed. Prada har følgende registrerede EU-varemærker:
o” Prada” (figurmærke) med registreringsnummer 012443362, registeret den 13. maj 2014 i blandt andet Nice-klasse 18, samt
o” Prada Milano Dal 1913” (figurmærke) med registreringsnummer 013400635, registeret den 5. marts 2015 i blandt andet Nice-klasse 18.
Af udskrift af Forbes liste over verdens mest værdifulde mærker ses, at Louis Vuitton indtager niendepladsen, mens Chanel er rangeret som nr. 52. På en liste over de bedste globale mærker (bilag 32) rangerer Prada som nr. 94. I The Lyst
6
Index over de hotteste mærker i første kvartal 2022 angives Balenciaga som nr. 1, Louis Vuitton som nr. 3, Prada som nr. 4 og Moncler som nr. 7.
Sagsøgte er en privatperson bosiddende i By. Sagsøgte har tidligere ejet og drevet iværksæt-terselskabet Virksomhed IVS, hvis registrerede formål var at drive kombine-ret serviceydelser. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 19. januar 2021.
Forløb indtil Toldstyrelsens tilbageholdelse
Den 2. november 2021 fremsendte Sagsøgte en besked via WhatsApp inklusive et foto. Efterfølgende samme dag er fremlagt korre-spondance mellem Sagsøgte og flere andre personer, Vidne 1, Vidne 2, Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4 samt flere fotos.
Der er fremlagt kvittering af 2. november 2021 fra Butik samt oversættel-se heraf. Af kvitteringen fremgår, at der blev købt produkter for i alt 2.825 tyr-kiske lire.
Der er endvidere fremlagt oversigt over den historiske udvikling af tyrkiske lire samt valutaomregning af 2.825 tyrkiske lire til danske kroner, i alt 1.306,56 kr.
Der er endvidere fremlagt udskrifter fra billedgenkendelsesprogrammer fra Google og Yandex, hvoraf ses, at nogle af de af Sagsøgte fremsendte fotos i korrespondancen i WhatsApp er fra russiske hjemmesider.
De indførte produkter og sagens forløb
Den 4. november 2021 tilbageholdt Toldstyrelsen følgende produkter efter arti-kel 17, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 som en del af en samlet bagage grundet mistanke om varemærke-forfalskning eller piratkopiering:
o3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) mrk. Louis Vuitton
o2 taskesæt (hvert sæt bestående af 1 taske og 1 pung) mrk. Louis Vuitton
o14 stk. jakker, 20 stk. huer, 4 par joggingbukser og 4 stk. trøjer mrk. Mon-cler
o4 stk. trøjer mrk. Balenciaga
o1 taske mrk. Prada
o1 stk. taske mrk. Chanel
Sagsøgerne modtog besked herom fra Toldstyrelsen den 21. december 2021 med frist til den 11. januar 2022, og Toldstyrelsen fremsendte fotos af de indfør-te produkter, blandt andet:
7
8
9
10
Chanel har endvidere fremlagt blandt andet følgende fotos:
Der er fremlagt erklæringer udarbejdet af henholdsvis Moncler og Balenciaga i forbindelse med nærværende sager, hvoraf fremgår, at de indførte produkter af mærkerne Moncler og Balenciaga er kopivarer samt priserne for originalpro-dukterne.
Der er endvidere fremlagt bekræftelse fra Prada om, at de importerede produk-ter af mærket Prada er kopivarer, samt udskrift fra Pradas hjemmeside udvi-sende prisen for en lignende taske.
Der er endelig fremlagt erklæring fra Louis Vuitton med bekræftelse på, at de tilbageholdte produkter er kopivarer.
Henholdsvis den 22. december 2021 og den 5. januar 2022 imødekom Toldsty-relsen sagsøgernes anmodning om suspension af frigivelsen af de indførte pro-dukter, og sagsøgerne modtog oplysninger om, at varemodtager var Sagsøgte.
Sagsøgte har ikke bestridt, at de indførte produkter er kopivarer.
11
Den 3. januar 2022 modtog sagsøgerne besked fra Toldstyrelsen om, at Sagsøgte havde modsat sig destruktion.
Efter anmodning sendte Toldstyrelsen den 19. maj 2022 oversigt over størrel-serne af det importerede tøj af mærkerne Moncler og Balenciaga. Af Toldstyrel-sens e-mail fremgår blandt andet:
”…
Hermed som ønsket str. på det importerede tøj.
Huerne (10 stk. hvide og 10 stk. sorte) fra Moncler er jeg desværre i tvivl om str. Det er de samme mærkater som sidder i alle huerne, hvilket jeg har vedhæftet.
…”
Den 3. oktober 2022 oplyste Toldstyrelsen, at den samlede forsendelse inde-holdt i alt 53 stk. produkter.
Parternes korrespondance
Der er fremlagt breve fra sagsøgerne til Sagsøgte af henholdsvis den 5. januar 2022 og den 10. januar 2022.
Import af produkter i 2019
Der er fremlagt dokumenter vedrørende Sagsøgtes tid-ligere import af produkter af mærket Moncler i 2019. De indførte produkter var kopivarer.
Toldstyrelsen har den 7. juli 2022 oplyst, at produkterne omfattet af sagen fra 2019 blev udleveret til Sagsøgte grundet en sagsbehand-lingsfejl hos Toldstyrelsen.
Øvrigt materiale
12
Den 18. februar 2022 oplyste Toldstyrelsen Sagsøgte, at der var sket delvis frigivelse af hans varer til almindelig fortoldning, samt at der vedrørende de øvrige produkter af mærkerne Balenciaga, Moncler, Chanel, Louis Vuitton og Prada omfattet af nærværende sag var udtaget stævning. De frigivne varer var ét par sko af mærket Dior.
Der er fremlagt udskrift fra hjemmesiden forbrug.dk, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
Kopier købt på rejsen uden for EU
Du må gerne tage kopivarer med hjem fra en rejse uden for EU, men der er nogle begrænsninger:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
Nogle lande har skrappere regler for køb af kopier end Danmark. Du skal naturligvis overholde reglerne i det land, du opholder dig i. Det er normalt ingen undskyldning, at du ikke kendte reglerne. Vær derfor opmærksom på, om du må købe og bruge kopivarer i det pågældende land.
…”
Der er endvidere fremlagt udskrift fra hjemmesiden jegvælgerægte.dk, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
Vejledning om Toldstyrelsen’s sagsbehandling
Toldstyrelsen kan tilbageholde varer, fra lande uden for EU, der mistænkes for at være kopivarer.
Når du på vej hjem fra rejser, fra et ikke-EU land, ankommer direkte med fly eller båd - og i din bagage selv medbringer kopivarer, som du har købt i udlandet til din egen personlige brug - gælder der en undtagelse, så Told-
styrelsen ikke tilbageholder kopivarer, hvis følgende betingelseralle er op-
fyldt:
•Værdien af varerne overstiger ikke 430 € (3.250 kr.). Værdien er va-rernes dokumenterede købspris.
•Hvis du er ankommet fra et ikke-EU land, via et andet EU-land, og herfra er indrejst til Danmark, skal du være opmærksom på, at værdigrænsen er 300 Euro (2.250 kr.).
•Varerne må ikke have erhvervsmæssig karakter. I vurderingen af, om varerne har erhvervsmæssig karakter, kan toldmyndighederne
13
blandt andet lægge vægt på antallet af ens/ensartede varer, og om varerne fremstår som egnet til videresalg. Hvis toldmyndigheden vurderer, at varerne kan have erhvervsmæssig karakter, kan varer-ne tilbageholdes med henblik på at fastslå, om det er kopivarer.
Du kan altså godt få tilbageholdt kopivarer, som du tager med dig som rej-segods, selv om værdien i alt ikke overstiger grænserne ovenfor, hvis va-rerne fremstår som købt med henblik på videresalg.
…
I sidste ende er det domstolene, som afgør, om importen må anses for er-hvervsmæssig ud fra sagens faktiske omstændigheder. Antallet af købte varer kan indgå i denne vurdering, men det er ikke nødvendigvis udslags-givende.
…”
Der er endelig fremlagt udskrift fra taenk.dk, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
Uanset transportform skal kopivaren være til eget brug og være pakket i din egen bagage, så du kan fremvise den i en eventuel toldkontrol.
…”
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøgte, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han arbejder på
et bosted for sårbare unge samt for Røde Kors på et asylcenter. Han bor i By og har tre børn. Han har tidligere været selvstændig erhvervsdrivende via selskabet Virksomhed IVS i 2018/2019. Selskabet var et transportfirma, som blev taget under konkursbehandling grundet COVID-19. Selskabet havde intet at gøre med tøj, tasker eller lignende, og han har aldrig beskæftiget sig med mode eller tekstiler.
Han kan huske den som sagens bilag F fremlagte korrespondance fra Whats-App. Korrespondancen er sket i en gruppe mellem ham og hans søskende, hvor de drøfter blandt andet fødselsdage mv.
Vidne 1, Vidne 2 og Person 1 er hans lillebrødre, mens Person 2 og Person 3 er hans store-søstre. Person 5 er hans hustru, og hun har fødselsdag Dato.
14
Person 3 har fire børn, Person 2 har to børn og Vidne 2 har to børn. I dag anvender de primært Snapchat, når de kommunikerer på skrift.
Den 2. november 2021 var han i Tyrkiet. Han havde rejst dertil alene et par dage tidligere, og det var en kort tur. Formålet med turen var ferie. Han rejser ofte til Tyrkiet, ca. en til tre gange årligt.
Han køber tit gaver med hjem til sine søskende, og han sendte derfor fotos af produkter og spurgte sine søskende, om de var interesseret i disse. Dette var sædvanligt i deres WhatsApp-gruppe.
Han har aldrig bedt sine familiemedlemmer om at betale for sådanne gaver, idet der jo er tale om gaver. Da Person 3 i korrespondancen fra WhatsApp tilbød at betale for en LV taske skyldes dette, at hun er ydmyg, og det er normalt, at hun tilbyder dette. Da han svarede herpå, mente han, at hun ikke skulle betale for produkterne.
Han køber ikke nødvendigvis kun kopivarer som gaver. Gaver kan også være parfume mv.
Han tog fotoet af joggingsættet sendt i korrespondancen fra WhatsApp i butik-ken i Tyrkiet. Han erindrer ikke, om han tog fotoene af jakkerne af mærket Moncler. Han har ikke taget fotoet med modellen.
Han fik nok tilsendt fotoene af sælgeren af produkterne, mens han stod i butik-ken, fordi ikke alle produkterne var i butikken.
På turen købte han ét par sko af mærket Dior samt huer til sine børn.
Han har ikke fået udleveret skoene, men han har modtaget tilbud om at hente disse. Han ønsker dog at afvente afslutningen af denne sag, så han kan afhente alle varerne samtidig. Til sin hustru, Person 5, købte han tasker og en trøje af mærket Balenciaga. Til sig selv købte han én af hvert produkt, herunder jakker og joggingsæt. Jo mere han købte, jo billigere blev det.
Taskerne fra henholdsvis Prada og Chanel købte han i en nærliggende butik, og derfor fremgår disse tasker ikke af kvitteringen fra Butik. Han erindrer ikke, om han fik en kvittering for taskerne, eller hvad han betalte for dem. Ta-skerne var gaver til hans hustru.
Som han husker det, var der ikke korrespondance i WhatsApp vedrørende Pra-da tasken. Han har tidligere købt tasker uden, at pigerne havde set dem forin-den.
15
Han ved ikke, hvilken størrelse Person 2 og Person 3 bruger. Trøjerne er meget uni-verselle. Han kan ikke huske, i hvilken størrelse han købte joggingsættet. Stør-relse ”S” var til ham selv.
Han erindrer ikke, om han købte alle produkterne fra Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga i Butik, eller om han købte tasker i Butik. Han køb-te de produkter, der fremgår af kvitteringen.
Angivelsen af ”lv” er Louis Vuitton produkter, angivelsen af ”track” er jogging-sæt, og ”mont” er en forkortelse for Moncler med angivelse af ”b/w” for sort og hvid. Han har højst sandsynligt handlet hos Butik tidligere, men han erindrer ikke dette. Han fandt tilfældigvis butikken på en gåtur, og han besøgte butikken om dagen. Han erindrer ikke, hvem der betjente ham, eller hvor længe han var i butikken. Han vidste ikke på forhånd, hvad han ville købe. Butik er en herrebutik, og han købte muligvis mandetasker af mærket Louis Vuitton til sig selv og sine brødre.
Alle produkterne blev købt samme dag, og han betalte kontant.
Han havde ikke tomme kufferter med til Tyrkiet. Han erindrer ikke, om han købte en tom kuffert i Tyrkiet. Alle produkterne var i én kuffert på vej tilbage til Danmark.
Toldstyrelsen beslaglagde 15 frakker, selvom der er anført 14. Dette må være en fejl fra Toldstyrelsens side. Han erindrer ikke, om han havde fjernet ”hangtags” fra produkterne. Det er ikke muligt at tage udgangspunkt i priserne anført på hangtagsene, da de er helt urealistiske.
Han havde ikke til hensigt at opnå økonomisk gevinst, da han købte produk-terne, og dette ville heller ikke have været muligt for ham.
Han kender til størstedelen af mærkerne nævnt på The Lyst Index over de hot-teste mærker i første kvartal 2022. Han er ikke bekendt med de præcise priser for de ægte produkter fra disse mærker. Han køber luksusmærker som kopiva-rer, fordi han kan lide mærkerne, og de ægte produkter er for dyre.
I 2019 blev han tillige stoppet i tolden, og han blev gjort bekendt med lovgiv-ningen, herunder beløbsgrænserne og vigtigheden af kvitteringer. I 2019 blev der ikke drøftet antal produkter, og han fik produkterne udleveret.
Han mener, at han fik accept i 2019 til at indføre kopivarerne, og han tænkte derfor i nærværende sag, at han også havde tilladelse til dette. Efter sagen i 2019 undersøgte han reglerne for import, men han erindrer ikke hvornår eller hvordan.
16
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er
Sagsøgtes lillebror, og at han har to børn. Han er uddannet murer, og han har ikke noget at gøre med tøjbranchen og har aldrig haft dette.
Han kan huske den som sagens bilag F fremlagte korrespondance fra Whats-App. I WhatsApp skrev medlemmer af hans familie sammen om alt muligt, herunder fødselsdage mv. De anvender i dag Snapchat.
Korrespondancen er udtryk for, hvad de sædvanligvis drøftede, og det var normalt, at Sagsøgte tog gaver med hjem. Dette er no-get, som de alle sammen gør. Han har aldrig betalt Sagsøgte for sådanne gaver, og han har aldrig tilbudt at betale for sådanne ga-ver. Han har tidligere modtaget kopivarer som gaver og tillige fra andre end Sagsøgte.
Han erindrer ikke hvilke produkter, som han specifikt kunne tænke sig i korre-spondancen fra WhatsApp, og han erindrer ikke, om han så fotos af tasker i korrespondancen fra WhatsApp, herunder ikke af den af sagen omfattede taske af mærket Chanel.
Han har tidligere selv købt tasker til sin søster, hvor han fremsendte fotos af tasken til sin søster. Han ønsker ikke at tage et produkt med hjem, hvis modta-geren ikke ønsker det pågældende produkt.
Han har ikke modtaget produkterne fra den under nærværende sag omhandle-de tur til Tyrkiet. Han forventede at modtage to huer, én til hver af hans børn samt endnu én til hans tidligere hustru.
Han er bekendt med mærkerne omfattet af nærværende sag, og han bruger skuldertasker.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er Sagsøgtes lillebror, og at han ikke har børn. Han er førtidspensionist, og Sagsøgte støtter ham typisk økonomisk og giver ham gaver.
Han kan huske den som sagens bilag F fremlagte korrespondance fra Whats-App. Korrespondancen er fra en familiegruppe, som de brugte til at holde hin-anden opdateret. Det var sædvanligt, at de skrev sådan til hinanden. Sagsøgte købte ofte gaver med hjem fra udlandsrejser, og det var typisk kopivarer af tøj, solbriller mv. af forskellige mærker, herunder Gucci, Prada mv. Han har aldrig betalt Sagsøgte for sådanne produkter.
17
Han erindrer ikke, om der var fotos af tasker i korrespondancen fra WhatsApp.
Sagsøgte tog også nogle gange gaver med hjem, som han ikke havde set forinden, hvis Sagsøgte tænkte, at han ville kunne lide gaven.
Han har ikke modtaget produkterne fra den under nærværende sag omhandle-de tur til Tyrkiet.
Han bruger skuldertasker.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun har arbejdet med told siden
1999, og at hun i dag er funktionsleder for Toldstyrelsens Afdeling. Denne enhed varetager anvendelsen af Rådets forordning nr. 608 fra 2013 om hånd-hævelse af immaterielle rettigheder. Der har fra politisk side været et ønske om, at toldmyndighederne skal være erhvervslivet behjælpelige med at beskytte immaterielle rettigheder.
Grundet sin tavshedspligt kan hun ikke udtale sig om nærværende sag.
I tolden opdages mange kopivarer, og antallet af sager er støt stigende. I 2019 var der mere end 7.000 sager, og i 2021 var der over 8.500 sager. Tyrkiet er et af de lande, der ofte er oprindelsesland for sådanne kopivarer.
En tolder holder øje, når rejsende kommer til Danmark, og en tolder vil tage imod toldangivelse og påse, at der ikke indføres produkter, som ikke må indfø-res i Danmark, herunder kopivarer. Sager om kopivarer ender typisk med de-struktion, og i nogle sager anlægger rettighedshaver retssag.
I Kastrup og Billund lufthavne er der flere sager om kopivarer pr. måned, hvor der sker tilbageholdelse af produkterne. Hun ved ikke, hvorvidt antallet af sa-ger kan anses for højt.
Toldstyrelsen er blandt andet afsender af den under sagen fremlagte udskrift fra hjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig karakter, er en konkret og individuel vurdering, hvor der ses på blandt andet produkterne, antallet af produkter, om produkterne er ens, om der er prisskilte på produkterne, hvor-dan produkterne fremstår, om varemodtageren er erhvervsdrivende indenfor den pågældende produkttype, gentagelsestilfælde, kvitteringer, prisen mv.
18
Bestemmelsen om import til eget brug er udtryk for et ønske om, at der ikke skal ske en større indgriben i sådan type sager, og at der vil være tale om en begrænset mængde.
En stykpris på 25-30 kr. er efter hendes opfattelse en lav pris for en kopivare, særligt for kopivarer af luksusprodukter.
Priserne i Tyrkiet er nogenlunde på samme niveau som priserne i Fjernøsten og Mellemøsten. Typisk vil priserne være højere for luksusprodukter. Toldmyn-dighederne har en god ide om originalprodukternes pris, og denne information anvendes i Toldmyndighedernes statistik. Toldmyndighederne har endvidere viden om priserne på kopivarer baseret på de kvitteringer, som de ser, samt deres dialog med varemodtagerne. Såfremt en luksusvare sælges som om, at denne var original, er prisen højere.
Beløbsgrænsen på 3.250 kr., som blandt andet nævnes på udskriften fra hjem-mesiden www.jegvælgerægte.dk, angår det samlede antal produkter, som va-remodtager har købt med hjem. Det er korrekt, at der ikke i præamblen til Rå-dets forordning nr. 608 fra 2013 henvises til denne beløbsgrænse, modsat i den tidligere gældende forordning.
Der er forskel på import som rejsende og via nethandel, hvor der sker forsen-delse. Ved nethandel gælder ikke en undtagelse om personlig brug, mens den-ne undtagelse finder anvendelse for rejsende. Toldmyndighederne fortolker undtagelsen således, at det er i orden at indføre kopivarer til ens egen husstand.
Parternes synspunkter
I BS 1073/2022-SHR har Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga i det væsentlige
procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 18. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
SAGSFREMSTILLING
Nærværende sag (BS-1073/2022-SHR) omhandler sagsøgtes import af:
13 falske Louis Vuitton produkter (3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) og 2 taskesæt (hvert sæt bestående af 1 taske og 1 pung)
42 falske Moncler produkter (14 stk. jakke, 20 stk. huer, 4 par jog-gingbukser og 4 stk. trøjer)
4 falske Balenciaga produkter.
19
Total 59 falske produkter.
Hertil kommer 1 falsk Prada taske (BS-2754/2022-SHR) og 1 falsk Chanel taske (BS-2960/2022-SHR). I alt 61 falske produkter.
Sagsøgerne Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga er alle verdenskendte luksusmærker og indehavere af en lang række varemærkerettigheder til de
i sagen omhandlede produkter jf. bilag 1(E121), bilag 2 (E147) og bilag 3
(E189).
Det er i sagen ubestridt, at der er tale om kopiprodukter. Sø- og Handels-retten har i medfør af retsplejelovens § 254 stk. 1 besluttet at sagerne BS-1073/2022-SHR, BS-2960/2022-SHR og sag BS-2754/2022-SHR sambehand-les.
Den 4. november 2021 tilbageholdte Toldstyrelsen i alt 59 produkter af mærkerne Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga i ankomsthallen af Kø-benhavns Lufthavn grundet mistanke om, at der var tale om kopivarer, jf. bilag 5-7 (E321-362), Toldstyrelsens breve af 21. december 2021.
Sagsøgte var ankommet fra Tyrkiet, da han blev stoppet i ankomsthallen. Sagsøgte medbragte de mange falske produkter i sin bagage.
Herefter oplyste Toldstyrelsen den 3. januar 2022 ved e-mail og breve, at sagsøgte havde modsat sig destruktion af de i alt 59 produkter, jf. bilag 8-10 (E363-368).
Sagsøgerne analyserede de fremsendte billeder af produkterne og konstate-rede, at der var tale om falske produkter, hvilket er ubestridt af sagsøgte.
Der henvises desuden til erklæringer jf. bilag 11(E369) samt bilag 35 (E185)
og 36 (E203).
Den 5. januar 2022 imødekom Toldstyrelsen suspension af beslaglæggel-serne, og oplyste at varemodtager på samtlige tre beslaglæggelser var sagsøgte jf. Toldstyrelsens e-mail og breve, herunder billeder af sagsøgtes
angivne adresse ved importen, vedlagt som bilag 12-14(E371-382):
Sagsøgte
Adresse
By
Det bemærkes, at sagsøgtes selskab Virksomhed IVS under konkurs jf. bilag 4 (E315) var registreret på den angivne Adresse, By, ved importen.
Sagsøgerne rettede ved breve af 5. januar 2022 henvendelse til sagsøgte med henblik på at få accept til destruktion af produkterne jf. bilag 15-17
20
(E419-426). Sagsøgte reagerede med et opfølgende telefonopkald til sagsø-gernes repræsentant, hvori han fastholdt modsættelse af destruktion af produkterne, hvorfor sagsøgerne var nødsaget til at udtage stævning mod sagsøgte.
Sagsøgte har oplyst, at kopiprodukterne skulle være gaver til familie og si-
denhen oplyst, at de var købt fra Butik i Tyrkiet jf. bilag A(E477)
samt oversættelse i bilag I (E479) og har fremlagt et print fra en chat i bilag F (E481-487) ang. købssituationen.
ANBRINGENDER
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgtes import har erhvervsmæssig karakter og udgør en krænkelse jf. EF-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1 og 2 samt varemærkelovens § 4.
Det gøres hertil gældende, at sagsøgtes import af 59 kopiprodukter, kræn-kende sagsøgernes varemærkerettigheder, ikke er til sagsøgtes egen per-sonlige brug jf. præamblen (nr. 4) i Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 (Toldforordningen).
Det gøres følgelig gældende, at tilbageholdelsen af produkterne i sagen i medfør af Toldforordningens artikel 17 og 19, er lovligt gjort og forfulgt. Ef-tersom produkterne krænker varemærkerettigheder omfattet af Toldfor-ordningen, skal produkterne afstås til statskassen til destruktion uden er-statning til sagsøgte jf. Toldforordningens art. 23 samt § 4 i bekendtgørelse nr. 1656 af 27. december 2013.
Det gøres hertil gældende, at sagsøgte tilpligtes at betale vederlag til sagsø-gerne jf. varemærkelovens § 43 stk. 1 nr. 1 i anledning af varemærkekræn-kelsen.
1. Lovgrundlag
Det følger af Toldforordningens artikel 2 (5) (a) (c), at der ved varemærke-forfalskede varer forstås:
” varer, som er genstand for en handling, der krænker et varemærke i den medlems-stat, hvor de findes, og som uden tilladelse er forsynet med et mærke, der er iden-tisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra et gyldigt registreret varemær-ke for varer af samme type”
” enhver emballage, etiket, selvklæbende mærke, brochure, betjeningsvejledning, ga-rantidokument eller andet tilsvarende element, selv om det foreligger separat, som er genstand for en handling, der krænker et varemærke eller en geografisk betegnel-se, som omfatter et tegn, navn eller udtryk, der er identisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra et gyldigt registreret varemærke”
21
Det er som nævnt ubestridt, at de tilbageholdte produkter er varemærke-forfalskede varer og Sø- og Handelsretten kan derfor lægge til grund, at produkterne er omfattet af Toldforordningen.
Det gøres med henvisning til bilag 5-7(E321-362) og bilag 1 (E121), bilag 2
(E147) og bilag 3 (E189) gældende, at de af sagsøgte importerede produkter er forsynet med identiske varemærker og kendetegn tilhørende sagsøgerne, uden tilladelse og uden at hidrøre fra sagsøgerne, hvorfor der foreligger en klar krænkelse i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1 og 2 samt varemærkelovens § 4.
Det gøres gældende, at betingelserne i Toldforordningens artikel 17, 19 og 23 for toldmyndighedernes indgriben i form af suspension af frigivelse er opfyldt i nærværende sag, idet den pågældende beslaglæggelse indeholdt varemærkeforfalskede produkter.
Det gøres ligeledes gældende, at suspensionen af frigivelsen af produkter-ne i sagen i medfør af Toldforordningens artikel 17 stk. 1 jf. artikel 23 stk. 3 er lovligt gjort og forfulgt. Produkterne krænker varemærkerettigheder omfattet af Toldforordningen, hvorfor produkterne skal afstås til statskas-sen til destruktion uden erstatning til sagsøgte.
2. Erhvervsmæssig import
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgtes import har erhvervsmæssig karakter og udgør en varemærkekrænkelse. Sagsøgte argumenterer modsat for, at sagsøgte har holdt sig indenfor en beløbsgrænse samt at produkterne er importeret som gaver til familie hvorfor importen er lovlig – dette må afvises.
2.1 Produkternes værdi
Sagsøgtes henvisning til beløbsgrænsen som fremgår af forbrug.dk, jeg-
vælgerægte.dk samt tænk.dk jf. bilag C(E497), bilag 18 (E503) og bilag 19
(E505) er irrelevant for den erhvervsmæssige import i varemærkelovens forstand.
Det er ikke afgørende, hvorvidt sagsøgte har holdt sig indenfor beløbs-grænsen på kr. 3.250,00. Beløbsgrænsen er desuden en toldgrænse, som blot fastslår, at der ikke skal betales told af de indførte produkter, hvis værdien ikke overstiger kr. 3.250,00.
Værdien af importen er ikke i sig selv afgørende for, hvorvidt importen er erhvervsmæssig eller privat – hvorvidt der er tale om en varemærkekræn-kelse. Hverken Toldforordningen eller varemærkeloven indeholder et krav om, at værdien af en import i personlig rejsebagage skal overstige en be-stemt værdi for at kunne være erhvervsmæssig.
22
Det gøres i øvrigt gældende, at det har formodningen imod sig, at sagsøgte kun skulle have betalt 2.825,00 tyrkiske lire (DKK 1.306,00) jf. bilag A (E477) for i alt 45 kopiprodukter påført sagsøgernes velkendte varemærker, som tæller tasker og en del større beklædningsgenstande såsom jakker, herun-der særligt huer, når den tilsvarende originalværdi af disse produkttyper er
mange hundredetusinde kroner jf. nedenfor pkt. 6 samt bilag 34(E143), bi-
lag 35 (E185) og bilag 36 (E203).
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er overensstemmelse mellem antal af be-
slaglagte produkter og kvitteringen i bilag A(E477), hvilket under alle om-
stændigheder må komme sagsøgte til skade.
Omvendt gøres det gældende, at sagsøgtes potentielle fortjeneste ved et salg ville være ganske markant ved en så lav indkøbspris, da kopiproduk-terne påført sagsøgernes varemærker kan substituere sagsøgers original-produkter 1:1 og sælges til en langt højere pris. Dette bekræftes i øvrigt og-så af prismærkaterne på de importerede produkter jf. eksempelvis bilag 6 (E352), hvoraf fremgår EUR 2800 som pris på en af de importerede Moncler jakker.
2.2 Import af erhvervsmæssig karakter
Det gøres gældende, at importen af de i sagen pågældende krænkende produkter må anses for at være sket i erhvervsmæssigt øjemed, herunder henset til omfanget af importen.
Til støtte herfor skal det tillige gøres gældende, at det ud fra sagens faktiske omstændigheder må være imod enhver rimelig formodning at 59 produk-ter påført sagsøgernes varemærker, hvor der i øvrigt er tale om identiske produkttyper, f.eks. 14 stk. jakker og 20 stk. huer, er til eget privatforbrug, og det må lægges til grund, at importen har erhvervsmæssig karakter og udgør en varemærkekrænkelse.
Sagsøgtes henvisning til bilag C (E 447) fra Konkurrence- og Forbrugersty-relsens hjemmeside fritager ikke sagsøgte fra ansvar i denne sag, da betin-gelserne er kumulative, og sagsøgte ikke har importeret produkterne til eget brug.
Det gøres gældende, at Toldstyrelsen har foretaget en korrekt vurdering i denne sag og tilbageholdt produkterne ud fra mistanke om kopivarer og erhvervsmæssig import, idet toldmyndighederne jf. artikel 17 i Toldforord-ningen kan suspendere frigivelsen og tilbageholde forsendelsen.
Der skal henvises til hjemmesiden www.jegvælgerægte.dk, jf. bilag 18 (E503) samt uddrag heraf nedenfor:
” Varerne må ikke have erhvervsmæssig karakter. I vurderingen af, om varerne har
erhvervsmæssig karakter, kan toldmyndighederne blandt andet lægge vægt på an-
23
tallet af ens/ensartede varer, og om varerne fremstår som egnet til videresalg. Hvis
toldmyndigheden vurderer, at varerne kan have erhvervsmæssig karakter, kan va-rerne tilbageholdes med henblik på at fastslå, om det er kopivarer.
Du kan altså godt få tilbageholdt kopivarer, som du tager med dig som rejsegods, selv om værdien i alt ikke overstiger grænserne ovenfor, hvis varerne fremstår som købt med henblik på videresalg.”
(vores fremhævning)
Det bemærkes, at Moncler, Balenciaga og Louis Vuitton produkterne som vist i bilag 5-7 var påført hangtags og stregkoder ved importen til Dan-mark, hvilket bestyrker formodningen for den erhvervsmæssige import, idet produkter med hangtags- og stregkoder nødvendigvis må være bereg-net til videresalg og ydermere vil fremstå endnu mere som originale salgs-klare produkter. Det gøres således gældende, at varerne allerede af den grund også har erhvervsmæssig karakter og importen ikke er lovlig, jf. va-remærkelovens § 4 stk. 2.
Hertil kommer, at der er tale om ensartede varer som fremhævet tidligere, og sagsøgtes import af 42 falske Moncler produkter, 13 falske Louis Vuitton produkter og 4 falske Balenciaga produkter (samt i øvrigt 1 falsk Chanel ta-ske jf. sag BS-2960/2022-SHR og 1 falsk Prada taske jf. sag BS-2754/2022-SHR) er ikke til ”eget” brug.
Der kan desuden henvises til forbrugerhjemmesiden TÆNK, www.taenk.dk, jf. bilag 19 (E508) samt uddrag nedenfor:
“Uanset transportform skal kopivaren være til eget brug og være pakket i din egen bagage, så du kan fremvise den i en eventuel toldkontrol”
(vores fremhævning)
Det bemærkes, at kopivaren jf. ovenfor er anført i ental, hvilket er med til at understrege det restriktive formål med princippet; nemlig at det skal være muligt at tage ét eller to kopiprodukter med hjem fra ferie i sin bagage til egen personlig brug uden at blive mødt med krav og særligt hvor den rej-sende måske slet ikke er klar over, at der er tale om et kopiprodukt.
Sagsøgtes import af i alt 61 kopiprodukter i de sambehandlede sager – hvor sagsøgte decideret er gået efter at importere kopivarer – er klart i modstrid med reglens formål og i øvrigt udtryk for erhvervsmæssig import.
I forhold til det af sagsøgte anførte for så vidt angår frigivelse af et par bør-nesko af mærket Dior jf. bilag E (E491), skal det for god ordens skyld afvi-ses, at dette skulle være ensbetydende med, at rettighedshaveren Dior har anset importen som værende til privat brug i denne sag som anført af sagsøgte. Dette anbringende fremstår udokumenteret.
24
2.3 Egen personlig brug
Det gøres gældende, at kopivaren/varerne desuden skal være til ”eget brug” , hvilket der ikke er tale om i denne sag. Lovgrundlaget er ganske klart i den forbindelse og der henvises til præamblen (nr. 4) i Toldforord-ningen:
” Denne forordning bør ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passage-rer i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til deres egen personlige
brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel”
(vores fremhævning)
For at være undtaget fra Toldforordningen, skal der således være tale om varer, som er indkøbt til ”deres egen personlige brug ” og det er nærværende forsendelse på i alt 61 kopiprodukter ikke. Sagsøgtes argumentation om, at der skulle være tale om gaver til familiemedlemmer, må derfor allerede af den grund afvises, idet der ikke vil være tale om ”egen personlig brug ” til sagsøgte selv og allerede af den grund vil importen være ulovlig.
Når sagsøgte påstår, at produkterne i denne sag er indført som gaver be-kræfter dette ydermere i sig selv, at kopivarerne ikke udelukkende er til sagsøgtes egen personlige brug, hvorfor der aldrig kan være tale om lovlig privat brug.
Det skal tillige afvises at ”egen personlige brug ” i denne sag kan udstrækkes til import af 61 falske kopiprodukter og at påståede gaver til familiemed-lemmer skulle være omfattet af denne ordlyd i Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013. Bestemmelsen må fortolkes indskrænkende efter sin ordlyd, og det fastholdes, at der er tale om varer af og import med er-hvervsmæssig karakter.
Det skal i den forbindelse også afvises, at det i øvrigt udokumenterede for-hold, at en køber skulle købe mere end ét kopiprodukt ad gangen såfremt varen er af ringe kvalitet og produktet er billigt, skulle diskulpere ulovlig import af kopiprodukter som anført af sagsøgte. En sådan omgåelse af va-remærkelovens § 4 stk. 2 kan ikke finde sted. Køb af flere kopiprodukter med det argument, at produkterne er af ringe kvalitet, fratager ikke impor-ten dens erhvervsmæssige karakter og særligt ikke i en mængde som i denne sag.
Det ville i øvrigt være ganske uproportionalt at frigive 61 kopiprodukter i denne sag, og sagsøgte må tåle destruktion uden erstatning jf. § 4 i be-kendtgørelse nr. 1656 af 27. december 2013 om anvendelse af Det Europæi-ske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for va-rer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker så-
25
danne rettigheder, jf. Toldforordningens artikel 23. Tilsvarende er desuden i overensstemmelse med Rådets Direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (Retshåndhævelsesdi-rektivet) artikel 10 og varemærkelovens § 44 stk. 1 nr. 3, som netop tilsikrer destruktion af kopivarer.
En indskrænkende fortolkning og et sådan proportionalitetshensyn jf.
ovenfor må tillige siges at være i overensstemmelse med Højesterets dom af 15. maj 2014 (ROLEX) sag 361/2011 (M82), hvor en forbruger blev tilplig-tet at afstå én kopivare købt over Internettet til destruktion.
Det fastholdes derfor, at den samlede forsendelse skal afstås til destruktion jf. Toldforordningens artikel 23.
3. Sagsøgtes bilag F
I forhold til sagsøgtes bilag F (E481-487), gøres det for det første gældende,
at der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i sagens bilag F(E481-
487), og hvad der rent faktisk er forsøgt importeret, både i forhold til stør-
relser, antal og produkter. Der henvises til bilag 5-7(E321-362) samt bilag
23 (E383), email fra Toldstyrelsen med oplysninger om størrelsen på det be-slaglagte tøj samt bilag A og I (E477-480).
Det gøres for det andet gældende, at det har formodningen imod sig, at bi-lag F på nogen måde skulle dokumentere købssituationen i denne sag.
Sagsøgte har oplyst, at produkterne er købt hos Butik i Tyrkiet jf. bi-lag A (E477). Imidlertid kan det konstateres at flere af billederne i bilag F (E484-485) ikke er taget i en tyrkisk butik, men er derimod billeder fundet på Internettet fra russiske onlineshops. Der henvises til bilag 24 og 25 (E517-526).
Det har således formodningen for sig, at de andre billeder tillige er hentet fra Internettet og ikke gengiver købssituationen som påstået af sagsøgte.
På den baggrund kan sagsøgtes bilag F(E481-487), således ikke tillægges
bevismæssig værdi eller tages til indtægt for ikke-erhvervsmæssig karak-ter, herunder henset til antallet af kopiprodukter samt produkternes karak-ter i øvrigt.
4. Tidligere forhold og subjektiv tilregnelse
Sagsøgte har tidligere importeret et større parti af falske varer. Der henvi-ses til bilag 20 (E433), brev af 4. november 2019 fra Toldstyrelsen angående sag nr. 19-0778050, sagsøgtes forsøg på import af 37 falske Moncler produk-ter ved indrejse til Danmark fra Tyrkiet – ganske som i denne sag.
Moncler bekræftede tilbage i 2019, at der var tale om kopivarer og anmo-
dede Toldstyrelsen om destruktion af disse jf. bilag 21 og 22(E463-472).
26
Moncler har i forlængelse af sagsøgtes bilag H(E493) i denne sag nu fået
oplyst, at Toldstyrelsen ved en fejl frigav produkterne uden at orientere
Moncler eller dennes repræsentant herom jf. bilag 26(E475). Dette ændrer
dog ikke på, at sagsøgte tidligere har importeret store mængder kopivarer til Danmark, hvilket under alle omstændigheder må anses som en skær-pende omstændighed i denne sag; at sagsøgte er i ond tro og systematisk forsøger at importere større mængder kopivarer ind i Danmark, som har erhvervsmæssig karakter og som på ingen måde er til egen personlig brug.
Det er i den forbindelse irrelevant, hvorvidt sagsøgte skulle have orienteret sig på hjemmesider som forbrug.dk, jegvælgerægte.dk samt tænk.dk. Det bestrides i øvrigt, at sagsøgte skulle være i god tro, og det gøres under alle omstændigheder gældende, at sagsøgernes forbudsret efter varemærke-lovens § 4 og EF-Varemærkeforordningens artikel 9 ikke er afhængig af sagsøgtes subjektive tilregnelse. Der er tale om en varemærkeretlig forbud-sret som ikke indeholder et subjektivt element, hvorfor sagsøgte skal tåle destruktion af kopivarerne jf. tillige ovenfor.
5. Retspraksis – erhvervsmæssig import
Det er fast antaget i dansk retspraksis, at varernes antal er afgørende for erhvervsmæssig import i varemærkelovens forstand, og der kræves ikke særlig meget til at statuere erhvervsmæssig brug.
Der kan blandt andet henvises til Sø- og Handelsrettens dom i V-11-11 af 2. marts 2012 (M126), hvor import af 4 falske urer blev anset som erhvervs-mæssig:
’På den baggrund finder retten, at Virksomhed måtte have haft kendskab til forsendel-serne, der indeholdt i alt 4 ure, heraf 3 ”Rolex-ure”
[…]
Antallet af ure skaber tillige en formodning for, at varerne er forsøgt indført til er-hvervsmæssig brug. Retten finder derfor, at Virksomhed har overtrådt varemærkelovens § 4.’
Der skal endvidere henvises til Sø- og Handelsrettens dom i V-0056-11 og V-0111-11 af 13. marts 2013 (M102-103), hvor import af 7 falske urer blev anset som erhvervsmæssigt:
’Det er ubestridt, at Person 6 har indført i alt 7 ure af mrk. Rolex fra Kina, og at disse er varemærkeforfalskede og piratkopier. Uanset, at Person 6 har forklaret, at urene alene er indkøbt til hans familie og en bekendts familie, finder retten, allerede på baggrund af antallet af importerede ure, at indførslen må anses som værende af erhvervsmæssig karakter.’
27
Tilsvarende gøres gældende i nærværende sag, og Sø- og Handelsretten må således lægge til grund, at import af i alt 61 kopiprodukter er af erhvervs-mæssig karakter.
Det gøres i øvrigt gældende, at det ingen betydning har, hvorvidt der er ta-le om import af kopivarer ved et Internetkøb eller i personlig rejsebagage, eftersom den varemærkeretlige vurdering af erhvervsmæssig import jf. va-remærkelovens § 4 er den samme. Således finder den af sagsøgerne frem-hævede retspraksis også anvendelse på denne sag.
6. Vederlag
Det gøres gældende, at idet sagsøgte har krænket sagsøgernes varemærke-rettigheder, skal sagsøgte betale et rimeligt vederlag til sagsøgerne for im-porten af kopiprodukterne, jf. varemærkelovens § 43, stk. 1.
Vederlaget tilkendes uden påvisning af tab og skal beregnes som en hypo-tetisk licensafgift. Denne kan fastsættes skønsmæssigt til 20 % af original-priserne for sagsøgernes produkter, blandt andet henset til at der er tale om luksusvarer og idet sagsøgerne ikke yder licens og under alle omstændig-heder ikke ville indrømme sagsøgte en sådan licens.
Det skal fremhæves, at både Louis Vuitton og Balenciaga ejes af to af de største globale konglomerater af luksusvarer, henholdsvis LVMH, jf. bilag 27 (E142), og Kering Group, jf. bilag 28 (E199), og at Moncler er ejet af Mon-cler Group, der ligeledes er et anerkendt globalt modeselskab, jf. bilag 29 (E173).
Der skal også henvises til bilag 30 (E209), uddrag fra Udenlandsk virksomheds rapport the State of Fashion 2022, hvor det fremgår, at LVMH (der ejer Louis Vuit-ton), Kering (der ejer Balenciaga) og Moncler alle er på listen over de mest profitable modeselskaber i verden.
Det skal desuden henvises til en liste over verdens 100 mest værdifulde mærker/brands fra Forbes 2020, og det bemærkes, at Louis Vuitton er nr. 9 på denne liste over de mest værdifulde mærker/brands i verden jf. bilag 31 (E212).
Herudover henvises til bilag 32 (E223) som er en liste over verdens bedste mærker/brands fra Interbrand 2022, hvor det bemærkes, at Louis Vuitton ligeledes rangerer højt på listen som nr. 13 ud af 100.
Endelig henvises til udskrift fra Lyst Index’s to seneste kvartalsrapporter for 2022 der rangerer sagsøgerne som nogle af de absolut mest populære
modemærker/brands i verden jf. bilag 33(E240).
De tilsvarende originalpriser for sagsøgernes produkter skal angives som følger:
28
De tilsvarende originalpriser for de beslaglagte krænkende produkter lyder på total EUR 39.190,00 eller kr. 291.573,60. Der henvises til bilag 34 (E143), bilag 35 (E185) og bilag 36 (E203) for dokumentation på tilsvarende origi-nalpriser.
Nedenfor vises beregning af 20 % af de ovenfor angivne originalpriser i EUR fordelt på produkttype og antal:
Louis Vuitton:
3 taskesæt á EUR 1.750,00i alt EUR 5.250,00
2 taskesæt á EUR 1.900,00i alt EUR 3.800,00
I alt EUR 9.050,00 hvoraf 20 % udgør EUR 1.810,00 eller ca. kr. 13.466,40
(kurs 7,44)
Moncler:
14 jakker á EUR 1.200,00i alt EUR 16.800,00
20 huer á EUR 350,00i alt EUR 7.000,00
4 sæt joggingtøj á EUR 475,00i alt EUR 1.900,00
I alt EUR 25.700,00 hvoraf 20 % udgør EUR 5.140,00 eller ca. kr. 38.241,60 (kurs 7,44)
Balenciaga:
4 trøjer á EUR 1.100,00 i alt EUR 4.400,00
I alt EUR 4.400,00 hvoraf 20 % udgør EUR 880,00 eller kr. 6.547,20 (kurs 7,44)
Det gøres supplerende gældende, at sagsøgte i overensstemmelse med
princippet i købelovens § 5 skal betale, hvad sagsøgerne forlanger ”for så
vidt det ikke kan anses for ubilligt ” som det hedder i købeloven.
Det gøres gældende, at sagsøgernes vederlagskrav ikke er ubillige, men derimod rimelige. Det er desuden en skærpende omstændighed, når man som sagsøgte i ond tro importerer kopiprodukter – velvidende at der er tale om kopiprodukter – af velkendte og dyre luksusmærker.
29
Hertil kommer, at Moncler, Balenciaga og Louis Vuitton produkterne som vist i bilag 5-7 var påført hangtags og stregkoder ved importen til Dan-mark, og fremstod således som salgsklare originale produkter. Der er tale om substituerbare produkter.
Henset til mærkernes velkendthed og prisniveau i øvrigt jf. bilag 27-36 må det fremsatte vederlagskrav anses som et minimumsvederlag,
- 13 falske Louis Vuitton produkter- skønsmæssigt vederlag kr. 13.400,00
- 42 falske Moncler produkter- skønsmæssigt vederlag kr. 38.200,00
- 4 falske Balenciaga produkter- skønsmæssigt vederlag kr. 6.500,00
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte ikke har bestridt størrelsen af kravene, men alene pligten til at betale.
Retspraksis i tilsvarende importsager tilsiger desuden at vederlagskravene i denne sag er rimelige.
Der skal blandt andet henvises til Sø- og Handelsrettens dom af V-0056-11 og V-0111-11 af 13. marts 2013 (M103), hvor sagsøger blev tilkendt kr.
30.000,00 i vederlag angående import af 7 falske ROLEX urer samt V-0011-05 (M139), hvor sagsøgerne blev tilkendt kr. 84.950,00 i vederlag angående import af 58 falske Louis Vuitton og Chanel tasker og punge.
Til støtte herfor henvises i øvrigt til Retshåndhævelsesdirektivet artikel 3 stk. 2 hvoraf fremgår, at:
” Foranstaltningerne og retsmidlerne skal ligeledes være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning.”
Kompensationsniveauet skal derfor ydermere være af passende niveau, så sagsøgte og andre tillige afholder sig fra at importere kopiprodukter til Danmark, hvorfor Sø- og Handelsretten skal imødekomme sagsøgernes be-talingspåstande.
7. Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne skal som anført i Højesterets dom af 30. november 2020 i sag BS-25678/2019 m.fl. (Ørsted) (M81) fastsættes, så det sikres, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Rets-håndhævelsesdirektivet, som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).
Det gøres gældende, at sagsøgerne (rettighedshaverne) skal tilkendes rime-lige advokatudgifter, såfremt de får medhold i sagen for Sø- og Handelsret-ten jf. artikel 14 i Retshåndhævelsesdirektivet. En opgørelse over sagsøger-nes faktiske sagsomkostninger vil blive fremlagt i forbindelse med hoved-
30
forhandlingen til dokumentation af de rimelige og faktisk afholdte om-kostninger.
…”
I BS 1073/2022-SHR har Sagsøgte i det væsentlige pro-
cederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 18. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
2 Supplerende sagsfremstilling og anbringender
2.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at Sagsøger indleverede processkrift 1 meget kort tid inden sagens forberedelse sluttede.
2.2 Sagsøgers supplerende sagsfremstilling og anbringender indeholder bemærkninger til sagen, som er nødvendigt for Sagsøgte at besvarer.
Egen personlig brug
2.3 Det skal understreges at sagen tager udgangspunkt i et privat køb, fore-taget af en almindelig forbruger.
2.4 Det noteres i den forbindelse, at Sagsøger ikke længere omtaler Sagsøg-te som erhvervsdrivende eller dennes erhvervsmæssige relationer.
2.5 Sagsøgte havde orienteret sig forinden sin ferie så hans køb ikke brød med nogle regler.
2.6 Sagsøger har ikke orienteret sig i hverken toldforordningen, varemær-keloven eller retspraksis.
2.7 Sagsøgers indskrænkende fortolkning af ”egen personlige brug” figure-rer af samme årsag dårligt med det, den gennemsnitlige forbruger bliver oplyst på Forbrugerrådet Tænk, Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser samt Konkurrence og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
2.8 På baggrund af de 3 hjemmesiders kommunikation lægges det til grund, at ”egen personlige brug” i højere grad skal tolkes ud fra følgende:
” Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg”
(min understregning)
2.9 Hjemmesiderne beskriver, at varerne kun må købes til privat brug. Va-rerne skal bruges privat og må under ingen omstændigheder videresælges.
31
2.10 Ovenstående kan fortolkes analogt ud fra, at et videresalg som konse-kvens vil trække forholdet ud af et privat forbrug og ind i et erhvervsmæssigt brug. Denne slutning kan næppe kan overføres til nærværende situation, da Sagsøgte hverken har videresolgt eller haft til hensigt at videresælge va-rerne.
2.11 På baggrund af sagens omstændigheder og det allerede fremlagt be-vismateriale i bilag F, gør Sagsøgte gældende, at det forekommer unød-vendigt at supplere med yderligere til emnet.
Sagsøgtes bilag F
2.12 Sagsøger gør gældende, at Sagsøgtes bilag F ikke stemmer overens med det antal beslaglagte varer jf. Toldstyrelsens bilag 23.
2.13 Det fremgik naturligvis ikke af bilag F, at Sagsøgte også medbragte fle-re stykker tøj til sig selv.
2.14 Sagsøger gør ligeledes gældende, at billederne fra bilag F stammer fra russiske onlineshops.
2.15 Det bemærkes, at Sagsøgte har modtaget billederne direkte fra Butik. Sagsøgte har efterfølgende videresendt dem til sin familie, som det fremgår af bilag F.
2.16 Det er endvidere ikke væsentligt for sagen, hvor Butik har deres billeder fra – dette har intet med Sagsøgte at gøre.
Produkternes værdi/sagsøgtes tilegnelse
2.17 Sagsøger gør forsat gældende, at Sagsøgtes henvisning til beløbsgræn-sen som fremgår af forbrug.dk, jegvælgerægte.dk samt tænk.dk, i sagen er irrelevant.
2.18 Blot fordi Sagsøger fastholder at importen skete i et erhvervsmæssigt øjemed, ændrer dette ikke sagens faktuelle omstændigheder, som under-støttes af Sagsøgtes dokumentation.
Vederlag
2.19 Sagsøger gør gældende, at Sagsøgte skal betale 58.100,00 kroner i er-statning til 3 ud af de 5 sagsøgende parter i sagen.
2.20 Det bemærkes i den forbindelse, at varemærkeloven § 43 først og fremmest foreskriver:
” Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal beta-le
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
32
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført”
(min understregning)
2.21 Det gøres gældende, at Sagsøgte hverken med forsæt eller uagtsomt har krænket Sagsøgers varemærkerettigheder, hvorfor ovenstående ligele-des bør afvises.
2.22 Det fremgår tydeligt at sagens omstændigheder samt bevisførelse, at de medbragte varer var til egen personlige brug, idet der var tale om gaver og brug i husstanden.
2.23 Endeligt skal det gøres gældende, at Sagsøger fortsat ikke har løftet bevisbyrden for at Sagsøgte købte varerne i erhvervsmæssigt øjemed.
2.24 På baggrund af ovenstående og sagens faktuelle omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
3 Opsummerende anbringender
3.1 Det skal for den nedlagte påstand gøres gældende,
3.2 at Sagsøgte ikke er erhvervsdrivende, og indkøbet ikke er foretaget med henblik på videresalg,
3.3 at ovenstående bl.a. understøttes af indkøbets beløbsmæssige størrelse, som ikke er i nærheden af at have karakter af et erhvervskøb,
3.4 at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte skulle have købt varerne i erhvervsøjemed eller i øvrigt have dokumenteret, at Sagsøgte skulle være involveret i erhvervsvirksomhed,
3.5 at Sagsøger har henvist til Sagsøgtes tidligere selskab, som var under konkursbehandling i perioden, hvor Sagsøgte var på ferie i Tyrkiet,
3.6 at Sagsøgtes indkøb udgør varer til eget forbrug,
3.7 at Sagsøgtes indkøb udgør gaveartikler til familiemedlemmer,
3.8 at dette er dokumenteret via fremlæggelse af whats-app-korrespondance mellem Sagsøgte og Sagsøgtes familiemedlemmer,
3.9 at kopivarer oftest har en ringe kvalitet sammenlignet med originale mærkevarer. Af samme årsag vil en køber typisk købe mere end én kopi ad gangen, såfremt varen er billig,
3.10 at Sagsøger ikke har dokumenteret, at købet har været til erhvervs-mæssig brug,
33
3.11 at de identiske genstande såsom huerne, havde en indkøbsværdi på mindre end 14 kr. stykket. Sagsøgte købte 20 huer med henblik på at bruge dem som gaver,
3.12 at varemærkeloven ikke har opstillet kvantitative grænser for, hvornår
en vare købes i erhvervsmæssigt eller privatmæssigt øjemed,
3.13 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning henviser til en fast-sat grænseværdi ved køb af kopivarer uden for EU:
” Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner.”
3.14 at Sagsøger udelukkende lægger mængden og omfanget af de indkøb-te varer til grund for deres påstand,
3.15 at Sagsøgtes indkøb af omtalte varer sammenlagt havde en værdi af 1.443,64 kr. Sagsøgte kunne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning (bilag A), købe kopivarer for endnu 1.806,36 kr., før Sagsøgte ville overstige den anførte grænseværdi på 3.250 kr.
3.16 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte har fulgt Konkurrence- og For-brugerstyrelsens vejledning, som klart og tydeligt kommunikerer reglerne på området.
3.17 Det understøttes også af varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk. 2, som an-giver:
” Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret.
Stk. 2. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når……” (Min understregning)
3.18 Det fremgår af lovteksten at det udelukkende er erhvervsmæssig brug, som udgør en krænkelse af varemærkeretten.
3.19 Det gøres gældende, at idet Sagsøgte ikke har købt varerne i erhverv-søjemed, så har Sagsøgte ikke krænket Sagsøgers varemærkerettigheder,
3.20 at Højesteretsdommen af 15. maj 2014 (ROLEX) og dennes præmisser, ikke finder anvendelse i nærværende sag, og at Sagsøger ikke nærmere har gjort rede for hvilke præmisser eller hvordan dommen er relevant for nær-værende sag.
3.21 ROLEX-dommen omhandlede køb på internettet uden for EU, mens nærværende sag omhandler køb af kopivarer i forbindelse med en ferie uden for EU. Det fremgår tydeligt beskrevet på Konkurrence- og Forbru-
34
gerstyrelsens hjemmeside, at der er forskel på de to situationer, herunder ved at være opdele dem i følgende kategorier:
” Kopier købt på rejsen uden for EU…”
” Kopier købt på rejsen inden for EU…”
” Kopier købt på nettet inden for EU…”
” Kopier købt på nettet uden for EU...”
https://www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Snyd-og-bedrag/Kopivarer
3.22 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgernes henvisning til Højesterets-dommen havde været relevant, hvis sagen omhandlede kopier købt på net-
tet uden for EU.
3.23 Rolex-dommen er således irrelevant for nærværende sag.
3.24 Det gøres supplerende gældende,
3.25 at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
3.26 at Sagsøger ikke har fremlagt bevis eller dokumenteret tilfælde eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virksomhed med de pågældende kopivarer.
3.27 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af varerne, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.28 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
3.29 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt det er sket erhvervsmæssigt eller privat, bør vurderes ud fra sa-gens faktiske omstændigheder – fremfor antallet af købte varer.
3.30 Sagsøgte har i sagen fremlagt bevis for størstedelen af de indkøbte va-rer, heraf også værdien, jf. bilag A. At Sagsøger trods dette lægger til grund, at prisen for en taske (og resterende varer) umuligt kunne være sandt, fremstår derimod forsat udokumenteret.
3.31 Sagsøgte har ikke haft anden hensigt end at købe gaver med hjem til familien og til eget brug, hvorfor Sagsøgte skal frifindes.
35
3.32 Det gøres ligeledes gældende,
3.33 at uanset Sagsøgers formodninger der handler om indkøbspriser, prismærker, potentiel gevinst ved videresalg, samt den måde varerne er pakket på, skal det gøres gældende at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
3.34 at Sagsøgte intet incitament har haft for at videresælge de hjembragte varer. Sagsøger har ligeledes ikke fremlagt bevis eller dokumenteret tilfæl-de eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virk-somhed med de pågældende kopivarer.
3.35 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af nærværende varer, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.36 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
3.37 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt køb er sket i erhvervsmæssig eller privat regi, bør vurderes ud fra sagens faktiske omstændigheder – fremfor antallet.
3.38 Nærværende sag bør af den grund ikke vurderes på andet grundlag, end de af sagens faktiske omstændigheder.
3.39 Sagsøgte har i sagen fremlagt dokumentation for at købet ikke var er-hvervsmæssigt. Det fremgår heraf klart og tydeligt af bilag F, at de med-bragte varer var købt til eget personligt brug, idet der var tale om gaver og brug i husstanden.
3.40 Det skal slutteligt gøres gældende, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for at Sagsøgte købte varerne i erhvervsmæssigt øjemed.
3.41 På baggrund af ovenstående samt sagens faktiske omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
3.42 Det gøres gældende,
3.43 at uanset Sagsøgers formodninger der handler om indkøbspriser, prismærker, potentiel gevinst ved videresalg, samt den måde varerne er pakket på, skal det gøres gældende at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
36
3.44 at Sagsøgte intet incitament har haft for at videresælge de hjembragte varer. Sagsøger har ligeledes ikke fremlagt bevis eller dokumenteret tilfæl-de eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virk-somhed med de pågældende kopivarer.
3.45 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af nærværende varer, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.46 På baggrund af ovenstående samt sagens faktiske omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
…”
I BS 2960/2022-SHR har Chanel SARL og Chanel SAS i det væsentlige procede-
ret i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 17. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
SAGSFREMSTILLING:
Denne sag vedrører spørgsmålet, hvorvidt sagsøgtes import til Danmark af en taske (fotos fremlagt som bilag 1, ekstrakten s. 405), som er forsynet
med sagsøgernes CHANEL ogvaremærker, er ulovlig efter Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyn-dighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvorvidt sagsøgte har pligt til at afstå tasken til destruktion uden erstatning efter samme forordning og § 4 i bekendtgørelse nr. 1656 af 27. december 2013 om an-vendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes ind-griben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsret-tigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder.
1. Parterne:
1.1 Sagsøgerne:
Sagsøgerne, Chanel SARL og Chanel SAS (herefter ”Chanel”), er et fransk modehus grundlagt af Person 7 i 1910.
Chanel producerer og forhandler luksusprodukter inden for områderne ta-sker, beklædning, parfume, kosmetik, ure og smykker, og er et af de mest kendte varemærker inden for luksusprodukter og haute couture-mode i verden.
37
Som bilag 2 (ekstrakten s. 287) er fremlagt udskrift fra Chanels hjemmesi-de www.chanel.com.
1.2 Sagsøgte:
Sagsøgte har oplyst ikke at udøve erhvervsvirksomhed. Sagsøgte oplyser dog tidligere at have udøvet erhvervsvirksomhed i selskabsform.
2. Chanels rettigheder til CHANEL og:
Chanel er indehaver af en lang række varemærkeregistreringer i hele ver-den for CHANEL og for det berømte CC monogram, herunder bl.a. følgen-de registreringer i Danmark:
VR 1967 03125 CHANEL (ordmærke), jf. bilag 3 (ekstrakten s. 309),
VR 1999 04050 <figurmærke>, jf. bilag 4 (ekstrakten s. 311),
Chanels varemærkeregistrering VR 1967 03125 CHANEL dækker bl. a. va-rerne ”smykker og ure ” (Nice-klassifikationens klasse 14) samt ”tasker og læ-dervarer ” (Nice-klassifikationens klasse 18).
Chanels varemærkeregistrering VR 1999 04050<figurmærke>, omfat-
ter bl.a. ”ædle metaller og legeringer heraf samt varer af ædle metaller eller varer overtrukket hermed og ikke indeholdt i andre klasser, juvelerarbejder, smykker, ædelstene, ure og kronometriske instrumenter ” (Nice-klassifikationens klasse 14), ”Læder og læderimitationer samt varer fremstillet af disse materialer og ikke indeholdt i andre klasser, skind og huder, kufferter og rejsetasker, paraplyer, para-soller og spadserestokke, piske og sadelmagervarer ” (Nice-klassifikationens klas-se 18), og ”beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning ” (Nice-klassifikationens klasse 25).
Chanels to varemærkeregistreringer dækker således ”tasker” i Nice-klassifikationens klasse 18, hvormed der er varemærkeretlig identitet på såvel mærke- som vareniveau.
3. Krænkelsen:
Chanel fik via deres danske repræsentant, Zacco Advokater, ved brev af 21. december 2021 fra Toldstyrelsen, bilag 5 (ekstrakten s. 411), underretning om, at Toldstyrelsen i Ankomsthallen, CPH Lufthavn den 4. november 2021 i medfør af art. 17, stk. 1 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (”Forordningen”) havde tilbageholdt en taske mærket ”Chanel” , som formodedes at være varemærkeforfalsket eller piratkopieret.
Uddrag af fotos af tasken (bilag 1) indsættes til illustration:
38
Tasken havde sagsøgte medbragt i sin rejsebagage fra Tyrkiet.
Tasken var en del af en samlet bagage.
Chanel har ud fra de foreliggende fotos kunnet konstatere, at tasken er va-remærkeforfalsket og piratkopieret, idet tasken - uden Chanels tilladelse -dels anvender Chanels varemærker, dels fremstår som en slavisk kopi af Chanels særegne taskedesign inklusive applikationer.
Retten kan endvidere lægge til grund som ubestridt, at tasken er uægte.
Tasken er således genstand for en handling, der krænker Chanels vare-mærke(r) i den medlemsstat, hvor tasken findes, og tasken er uden tilladel-se forsynet med et mærke, der er identisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra Chanels registrerede varemærke(r) for en vare af samme type, jf. Forordningens art. 2, nr. 5, litra a.
Efter det oplyste fra Toldstyrelsen om omstændighederne for taskens ind-førsel, må varen og dens indførslen anses for at have erhvervsmæssig ka-rakter. Forordningen finder derfor anvendelse, jf. Forordningens art. 1, stk. 4:
”Denne forordning finder ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karak-ter [Chanels fremhævelse], som medbringes i rejsendes personlige bagage ”.
Jævnfør endvidere Forordningens betragtning 4in fine:
”Denne forordning bør ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passage-rer i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til deres egen personli-ge brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel [Chanels fremhævelse] ”.
39
Det gøres herved gældende, at såvel mængden af de samtidig indførte va-rer i sagsøgtes rejsebagage som disse varers samlede værdi gør, at den sam-lede indførsel må anses som erhvervsmæssig, og ikke til sagsøgtes egen personlige brug.
3.1 – Ulovlig indførsel:
Chanel gør gældende, at indførelsen kan hindres efterEuropaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter ”Forordningen”) art. 17, stk. 1, jf. art. 23, stk. 3.
Sagsøgte forsøger således at indføre kopivarer i sagsøgtes personlige rejse-bagage, (1) uden at kopivarerne udelukkende er til sagsøgtes egen person-lige brug, og hvor (2) mængden af kopivarerne og de samlede omstændig-heder i øvrigt giver tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel, jf.
Forordningens betragtning 4in fine.
Indførslen er samtidig i strid med varemærkelovens (herefter ”VML”) § 4.
3.1.1 - Ej ”egen personlig brug” :
Sagsøgte oplyser i svarskriftet punkt 2.7, at ”kopivarerne bl.a. var gaver til sagsøgtes familie i Danmark ”. Sagsøgte bekræfter dermed, at kopivarerne ik-ke udelukkende er til sagsøgtes egen personlige brug.
Chanel gør gældende, at dette rejser en formodning for, at varerne ikke er indført til privat brug.
Chanel gør til støtte herfor gældende, at begrebet ”til egen personlig brug ” ef-
ter første led i Forordningens betragtning 4in fine bør fortolkes efter sin
ordlyd. Begrebet ”egen personlig brug” indebærer en helt snæver adgang
til alene at indføre kopivarer til egen brug.
Efter Forordningens ordlyden er indførsel af kopivarer tilandres brug der-
med en indikation på, at indførslen ikke udelukkende er i privat øjemed, men er af erhvervsmæssig karakter.
3.1.2 – ”Varer med erhvervsmæssig karakter” :
Sagsøgtes indførsel i sin personlig rejsebagage - hvor samtlige kopivarer fortsat er forsynet med hangtags og øvrig kommerciel indpakning m.v. - ta-ler endvidere for, at indførslen ikke er til sagsøgtes egen personlig brug.
De indførte kopivarer er således særligt egnende til videresalg som ubrugte og fuldt omsættelige varer, og kvalificerer sig således som ”varer med er-hvervsmæssig karakter” , jf. Forordningen art. 1, stk. 4.
40
Det havde været nærliggende at fjerne hang-tags, kommerciel indpakning m.v. forinden nedpakning i rejsebagagen, hvis kopivarerne var tiltænkt brugt af sagsøgte selv.
3.1.3 – ”Tegn på erhvervsmæssig handel” :
Chanel fastholder, at de samlede omstændigheder ved indkøbet og impor-ten indebærer, at der er tegn på, ”at der er tale om erhvervsmæssig handel ”, jf. andet led af Forordningens betragtning 4 in fine.
Efter den af sagsøgte fremlagte faktura fra Butik (bilag A) er der i sag BS-1073/2022-SHR tale om et samlet køb af 45 genstande hos samme sælger som et samlet parti. Hertil kommer de to tasker i nærværende sag og BS-2754/2022-SHR respektive. Dvs. en samlet indførsel af minimum 47 kopivarer.
Herved gør allerede selve antallet af kopivarer det overvejende sandsyn-ligt, at indførslen er i erhvervsmæssigt øjemed. Dette har endvidere støtte i retspraksis, jf. neden for punkt 3.2.
3.1.4 – Værdien af kopivarerne:
Efter sagsøgtes delvist udokumenterede oplysninger skulle sagsøgtes sam-lede indkøbspris for de i alt 47 kopivarer omfattet af bilag A og de to tasker alene være ca. kr. 1.445,00.
Chanel gør herved specifikt gældende, at uanset den samlede værdi af im-porten er udokumenteret - og sagsøgtes oplysning om sine indkøbspriser derfor bestrides af Chanel - er værdien af importen ikke i sig selv er afgø-rende for, hvorvidt importen er erhvervsmæssig eller privat.
Hverken Forordningen eller VML indeholder et krav om, at værdien af en import i personlig rejsebagage skal overstige en bestemt værdi for at kunne være erhvervsmæssig.
3.1.5 – Sagsøgtes subjektive tilregnelse:
Uanset det bestrides, at sagsøgte måtte være i god tro ved sin import, er Chanels forbudsret efter VML § 4 ikke afhængig af sagsøgtes subjektive til-regnelse.
Sagsøgte skal således tåle tilbageholdelsen og en efterfølgende destruktion af kopivarerne, uanset sin subjektive tilregnelse.
3.2 – Erhvervsmæssig indførsel allerede som følge af mængden af kopiva-rer:
41
Chanel gør gældende, at indførslen må anses som foretaget i erhvervsmæs-sig øjemed og kan anses som erhvervsmæssig brug i strid med Chanels va-remærkerettigheder.
Efter retspraksis anses en import for at kunne udgøre erhvervsmæssig brug, når antallet af genstande udgør minimum fire, uanset importøren i øvrigt måtte fremstå som en privatperson.
Herved henvises til Sø- og Handelsrettens dom afsagt 2. marts 2012 i sag V-11-11. I denne sag skabte antallet af varer af samme karakter (ure) i to ad-skilte forsendelser med fem dages mellemrum en formodning for, at varer-ne var forsøgt indført til erhvervsmæssig brug.
Endvidere henvises til Sø- og Handelsrettens dom af 13. marts 2013 i sager V-56-11 og V-111-11 angående en import af syv varer (ure). I denne dom fandt retten, at ”Uanset, at Person 6 [varemodtageren] har forklaret, at urene alene er indkøbt til hans familie og en bekendts familie, finder retten, allerede på baggrund af antallet af importerede ure, at indførslen må anses som værende af er-hvervsmæssig karakter ”.
4. Parternes dialog:
Sagsøgte modsatte sig over for Toldstyrelsen destruktion af den tilbage-holdte taske, hvilket blev meddelt Zacco Advokater gennem Toldstyrelsens brev af 3. januar 2022, som er fremlagt som bilag 6 (ekstrakten s. 413).
Zacco Advokater anmodede den 4. januar 2022 Toldstyrelsen om suspen-sion af frigivelse af tasken efter Forordningens art. 17.
Toldstyrelsen oplyste herefter ved brev af 5. januar 2022 Zacco Advokater om varemodtagers (sagsøgtes) identitet, og at suspensionen af frigivelse af tasken ville udløbe tirsdag den 11. januar 2022 (bilag 7, ekstrakten s. 415).
Zacco Advokater rettede gennem brev af samme dato henvendelse til sagsøgte med anmodning om samtykke til destruktion af tasken med svar-frist mandag den 10. januar 2022 kl. 12:00, bilag 8 (ekstrakten s. 429).
Sagsøgte kontaktede Zacco Advokater den 10. januar 2022 telefonisk og op-lyste, at sagsøgte ikke ville acceptere destruktion, da sagsøgte bl.a. var af den opfattelse, at indførslen var lovlig under omstændighederne, idet ta-sken var indeholdt i sagsøgtes personlige rejsebagage, og tasken ikke havde en værdi over kr. 3.250 (toldgrænsen).
Zacco Advokater aftalte med sagsøgte, at Zacco Advokater ville forelægge sagsøgtes synspunkter for Chanel med henblik på en endelig stillingtagen til en mulig løsning af sagen. Kopi af Zacco Advokaters brev til sagsøgte af 10. januar 2022 er fremlagt som bilag 9 (ekstrakten s. 431).
42
Zacco Advokater anmodede herefter Toldstyrelsen om forlængelse af sus-pensionen af frigivelsen af tasken, hvorefter Toldstyrelsen ved brev af 11. januar 2022 (bilag 10, ekstrakten s. 417) meddelte forlængelse iht. Forord-ningens art. 23, stk. 4 til tirsdag den 25. januar 2022.
Chanel har nu vurderet og overvejet sagsøgtes henvisning til de konkrete omstændigheder og sagsøgtes forståelse af reglerne. Chanel har på denne baggrund besluttet at fastholde sit krav om destruktion af tasken som be-rettiget efter Forordningen, hvorfor søgsmålet er nødvendiggjort.
5. Sagsøgtes bevisbyrde:
Sagsøgte oplyser i svarskriftet punkt 2.15-2.16, at sagsøgte alene har betalt ca. 300 tyrkiske lira for de to tasker omhandlet i nærværende sag og i sag BS-2754/2022-SHR.
Henset til taskernes udseende og kvalitet forekommer en samlet købspris på alene ca. kr. 138 usandsynlig, ligesom købsprisen er udokumenteret.
Sagsøgte har bevisbyrden for den lave købspris.
Sagsøgte har ikke besvaret sagsøgtes provokationer ift. bevis for faktiske indkøbspriser for de to tasker. Dette må tillægges processuel skadesvirk-ning.
Endelig gøres det samlet gældende, at sagsøgte ikke har løftet sin bevis-byrde for, at importen ikke er erhvervsmæssig under de konkrete omstæn-digheder.
6. Sagsomkostninger:
Chanel påberåber sig krænkelse af en varemærkeretlig eneret efter VML § 4.
Chanel gør på dette grundlag gældende, at sagsomkostningerne bør fast-sættes efter retsplejelovens § 316, så det sikres, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettig-heder (2004/48, som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).
Til brug for rettens omkostningsfastsættelse vil Chanel medbringe en om-kostningsopgørelse til hovedforhandlingen.
ANBRINGENDER:
Til støtte for Chanels påstande gøres det gældende,
43
at den af sagsøgte fra Tyrkiet indførte taske er et varemærkeforfalsket Chanel-produkt, som krænker Chanels registrerede varemærkerettigheder,
at sagsøgte ikke har bestridt, at tasken er varemærkeforfalsket eller i øvrigt er en uægte ”Chanel” taske,
at Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013, betragtning 4 in fine opstiller en generel formodning for, at indførsel af kopi-varer i personlig rejsebagage, som ikke udelukkende er til den rejsendes egen personlig brug, ligger uden for rammen af lovlig indførsel til privat brug,
at indførslen under omstændighederne ikke kan være til sagsøgtes egen per-sonlige brug,
at tasken må formodes at være indført erhvervsmæssigt af sagsøgte, dels som følge af den store mængde af øvrige varer i sagsøgtes personlige rejsebagage, dels som følge af den samlede værdi af varerne,
at sagsøgte har bevisbyrden for, at indførslen er lovlig, og at denne bevisbyrde ikke er løftet,
at tasken er genstand for en handling, der krænker Chanels varemærke(r) i den medlemsstat, hvor tasken findes, og tasken er uden tilladelse forsynet med et mærke, der er identisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra Cha-nels registrerede varemærke(r) for en vare af samme type, jf. Forordningens art. 2, nr. 5, litra a samt varemærkelovens § 4,
at tasken og dens indførsel – efter en samlet vurdering - må anses for at have erhvervsmæssig karakter, hvorfor Forordningen finder anvendelse, jf. den-nes art. 1, stk. 4, jf. betragtning 4 in fine,
at indførslen af 47 kopivarer af erhvervsmæssig karakter under omstændighe-derne ikke er eller kan anses for at være til sagsøgtes egen personlige brug i Forordningens og varemærkelovens forstand, men er erhvervsmæssig og i strid med Chanels varemærkerettigheder (varemærkelovens § 4),
at Toldmyndighederne i medfør af artikel 17 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 kan suspendere frigivelsen og tilbageholde tasken, og
at sagsøgte efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1656 af 27. december 2013 om anven-delse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 art. 23, er pligtig at afstå tasken til destruktion uden erstatning.
44
…”
I BS 2960/2022-SHR har Sagsøgte i det væsentlige pro-
cederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 18. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
2 Anbringender
2.1 Det skal for den nedlagte påstand gøres gældende,
2.2 at Sagsøgte ikke er erhvervsdrivende, og indkøbet ikke er foretaget med henblik på videresalg,
2.3 at ovenstående bl.a. understøttes af indkøbets beløbsmæssige størrelse, som ikke er i nærheden af at have karakter af et erhvervskøb,
2.4 at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte skulle have købt varerne i erhvervsøjemed eller i øvrigt have dokumenteret, at Sagsøgte skulle være involveret i erhvervsvirksomhed,
2.5 at Sagsøger har henvist til Sagsøgtes tidligere selskab, som var under konkursbehandling i perioden, hvor Sagsøgte var på ferie i Tyrkiet,
2.6 at Sagsøgtes indkøb udgør varer til eget forbrug,
2.7 at Sagsøgtes indkøb udgør gaveartikler til familiemedlemmer,
2.8 at dette er dokumenteret via fremlæggelse af whats-app-korrespondance mellem Sagsøgte og Sagsøgtes familiemedlemmer,
2.9 at kopivarer oftest har en ringe kvalitet sammenlignet med originale mærkevarer. Af samme årsag vil en køber typisk købe mere end én kopi ad gangen, såfremt varen er billig,
2.10 at Sagsøger ikke har dokumenteret, at købet har været til erhvervs-mæssig brug,
2.11 at de identiske genstande såsom huerne, havde en indkøbsværdi på mindre end 14 kr. stykket. Sagsøgte købte 20 huer med henblik på at bruge dem som gaver,
2.12 at varemærkeloven ikke har opstillet kvantitative grænser for, hvornår en vare købes i erhvervsmæssigt eller privatmæssigt øjemed,
45
2.13 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning henviser til en fast-sat grænseværdi ved køb af kopivarer uden for EU:
” Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner.”
2.14 at Sagsøger udelukkende lægger mængden og omfanget af de indkøb-te varer til grund for deres påstand,
2.15 at Sagsøgtes indkøb af omtalte varer sammenlagt havde en værdi af 1.443,64 kr. Sagsøgte kunne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning (bilag A), købe kopivarer for endnu 1.806,36 kr., før Sagsøgte ville overstige den anførte grænseværdi på 3.250 kr.
2.16 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte har fulgt Konkurrence- og For-brugerstyrelsens vejledning, som klart og tydeligt kommunikerer reglerne på området.
2.17 Det understøttes også af varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk. 2, som an-giver:
” Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret.
Stk. 2. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når……” (Min understregning)
2.18 Det fremgår af lovteksten at det udelukkende er erhvervsmæssig brug, som udgør en krænkelse af varemærkeretten.
2.19 Det gøres gældende, at idet Sagsøgte ikke har købt varerne i erhverv-søjemed, så har Sagsøgte ikke krænket Sagsøgers varemærkerettigheder,
2.20 at Højesteretsdommen af 15. maj 2014 (ROLEX) og dennes præmisser, ikke finder anvendelse i nærværende sag, og at Sagsøger ikke nærmere har gjort rede for hvilke præmisser eller hvordan dommen er relevant for nær-værende sag.
2.21 ROLEX-dommen omhandlede køb på internettet uden for EU, mens nærværende sag omhandler køb af kopivarer i forbindelse med en ferie uden for EU. Det fremgår tydeligt beskrevet på Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens hjemmeside, at der er forskel på de to situationer, herunder ved at være opdele dem i følgende kategorier:
” Kopier købt på rejsen uden for EU…”
” Kopier købt på rejsen inden for EU…”
” Kopier købt på nettet inden for EU…”
” Kopier købt på nettet uden for EU...”
https://www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Snyd-og-bedrag/Kopivarer
46
2.22 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgernes henvisning til Højesterets-dommen havde været relevant, hvis sagen omhandlede kopier købt på net-
tet uden for EU.
2.23 Rolex-dommen er således irrelevant for nærværende sag.
2.24 Det gøres gældende,
2.25 at uanset Sagsøgers formodninger der handler om indkøbspriser, prismærker, potentiel gevinst ved videresalg, samt den måde varerne er pakket på, skal det gøres gældende at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
2.26 at Sagsøgte intet incitament har haft for at videresælge de hjembragte varer. Sagsøger har ligeledes ikke fremlagt bevis eller dokumenteret tilfæl-de eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virk-somhed med de pågældende kopivarer.
2.27 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af nærværende varer, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
2.28 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
2.29 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt køb er sket i erhvervsmæssig eller privat regi, bør vurderes ud fra sagens faktiske omstændigheder – fremfor antallet.
2.30 Nærværende sag bør af den grund ikke vurderes på andet grundlag, end de af sagens faktiske omstændigheder.
2.31 Sagsøgte har i sagen fremlagt dokumentation for at købet ikke var er-hvervsmæssigt. Det fremgår heraf klart og tydeligt af bilag F, at de med-bragte varer var købt til eget personligt brug, idet der var tale om gaver og brug i husstanden.
2.32 Det skal slutteligt gøres gældende, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for at Sagsøgte købte varerne i erhvervsmæssigt øjemed.
2.33 På baggrund af ovenstående samt sagens faktiske omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
47
…”
I BS 2754/2022-SHR har Prada i det væsentlige procederet i overensstemmelse
med deres påstandsdokument af 18. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
SAGENS TVIST
Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte skal an-erkende, at en varemærkeforfalsket Prada-taske lovligt blev tilbageholdt af Toldstyrelsen, og om Sagsøgte skal anerkende, at tasken lovligt kan destrueres uden erstatning eller kompensation til Sagsøgte.
ANBRINGENDER
Prada S.A. (”Prada”) gør til støtte for påstandene gældende:
1.Toldstyrelsens tilbageholdelse var korrekt og destruktion er lovlig
Prada gør gældende, at Toldstyrelsen kan tilbageholde varer, fra lande uden for EU, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede varer, hvis værdien af varen, eller de beslaglagte varers værdi, samlet set overstiger 430 € (ca. 3.250 kr.). Parterne er enige om, at varerne i denne sag er vare-mærkeforfalskede varer.
Prada gør gældende, at værdien i henhold til ’Vejledning om Toldstyrel-sens sagsbehandling” , jf. bilag 12 (E527), er ”varernes dokumenterede købspris ” (E528).
Prada gør gældende, at suspension af frigivelse af 1 stk. taske mrk. PRADA i sagen Toldstyrelsen j.nr. 21-1326422 er lovlig, og at afståelse til statskassen samt destruktion af tasken er lovlig, eftersom Sagsøgte ikke har kunne dokumentere købsprisen på den varemærkefor-falskede Prada-taske er under 430 €.
Prada bestrider, at den varemærkeforfalskede Prada-taske, jf. bilag 2 (E393), sammen med en anden taske, alene har kostet 300 tyrkiske lira (ca.
120 kr.), og gør gældende, at SagsøgteSagsøgte hverken har
oplyst eller dokumenteret, hvor eller hvornår Prada-tasken er blevet købt.
Prada gør gældende, at der må ses bort fra Sagsøgtes oplysning om Prada-taskens købspris, der er forbundet med betydelig usikkerhed, og i øvrigt er udokumenteret.
48
Prada gør gældende, at det må tillægges processuel skadevirkning, at Sagsøgte ikke har besvaret Pradas provokation 1, om hvordan og hvornår tasken blev købt, provokation 2, hvor meget og hvor-dan der blev betalt for taksen, provokation 3, hvor tasken er blevet købt, hvorfor det må lægges til grund at indkøbsprisen på tasken overstiger 430 €.
Prada gør gældende, at en original Prada-taske er en luksusvarer, med en normal udsalgspris på 10.400 kr., jf. bilag 7 (E285), hvorfor der er en for-modning for, at den beslaglagte varemærkeforfalskede taske har en ind-købspris, der i sig selv overstiger 430 €. Det gøres gældende, at der ikke er fremlagt skriftlige beviser, hverken i form af kvitteringer eller lignende, li-
gesom det ikke fremgår af WhatsApp-korrespondancen i bilag F, (E481 ), at
indkøbsprisen på den varemærkeforfalskede Prada-taske forudsætningsvis skulle være mindre end de 430 €.
Prada bestrider, at kvitteringen af 2. november 2021 fra ”Butik” , jf. bilag I (E477), kan tillægges vægt i vurderingen af Prada-taskens købspris, da Sagsøgte, hverken har gjort gældende eller do-
kumenteret, at den varemærkeforfalskede Prada-taske, jf. bilag 2 (E393 ), er
købt hos sælgeren ”Butik” , hvorfra Sagsøgte gør gældende, at varerne omfattet af sag BS-1073/2022-SHR den 2. november 2021 blev købt.
Prada gør subsidiært gældende, at de 430 € er knyttet til den samlede mængde af 53 varer, som blev tilbageholdt af Toldstyrelsen den 4. novem-ber 2021, og at indkøbsprisen for disse tilsammen udgør mere end 430 €. Indkøbspris på den samlede mængde tilsvarende originale varer udgør mere end 50.000 kr., jf. bilag AA-AC, (E143, E185, E203) samt bilag 7 (E285).
Prada gør gældende, at Toldstyrelsen har behandlet og vurderet sagen kor-rekt og i fuld overensstemmelse med Rådets Forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Prada gør gældende, at betingelserne i Toldforordningens artikel 17, 19, 23 og 26 for toldmyndighedernes indgriben i form af suspension af frigivelse er opfyldt i nærværende sag, og at suspensionen af frigivelsen af de i sagen omhandlende produkter i medfør af Toldforordningens artikel 17 og 19, er lovligt gjort og forfulgt, og da det er fastslået, at produkterne krænker va-remærkerettigheder omfattet af forordningen, skal produkterne afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation til Sagsøgte.
2.Varemærkeforfalsket taske krænker Pradas rettigheder
Prada gør gældende, at den af Sagsøgte indførte ta-ske er forsynet med identiske varemærker og kendetegn tilhørende Prada,
49
jf. bilag 1 (E273) og bilag 2 (E393), uden tilladelse og uden at hidrøre fra Prada, hvorfor der foreligger en krænkelse i henhold til EU-vare-mærkeforordningens artikel 9 stk. 2 litra a og litra b.
Prada gør gældende, at det kan lægges til grund, at tasken er varemærke-
forfalsket, hvilket SagsøgteSagsøgte ikke bestrider, og dette i
øvrigt er bekræftet af Prada, jf. bilag 11 (E267).
2.1. Erhvervsmæssig indførsel til Danmark
Prada gør gældende, at SagsøgteSagsøgte efter varemærke-
lovens § 4, stk. 1, nr. 1, samt EU-varemærkeforordningens artikel 9 stk. 2 li-tra a og litra b, uden samtykke fra Prada, har gjort erhvervsmæssig brug af tegn, som er identisk med tegn som Prada har varemærkeretligt beskyttet, jf. bilag 1 (E273).
Prada gør gældende, at erhvervsmæssige brug ”er handlinger, der udføres
med henblik på direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel gevinst” , jf.
retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF) punkt 14 (M44 ), samt at der alene
skal være ”tegn” på, at der er tale om erhvervsmæssig handel, jf. Toldfor-ordningens pkt. 4 (M23, Forordning 1383/2003), og at ved Sagsøgte
SagsøgteSagsøgte forsøg den 4. november 2021 på at importere en va-
remærkeforfalsket Prada-taske er tegn på, at dette skete med henblik på er-hvervsmæssig brug.
Prada gør gældende, at det må tillægges processuel skadevirkning, at Sagsøgte ikke har besvaret Pradas provokation 5,
hvorved SagsøgteSagsøgte blev opfordret til at belyse sine
rejser til Tyrkiet i 2020, ud over at det er blevet oplyst, at Sagsøgte har været flere gange i Tyrkiet, og Prada’s provokation 6, om hvorvidt tidligere har indført varemærkeforfalskede produkter til Danmark, hvorfor det må lægges til grund, at Sagsøgte i november 2021 rejste til Istanbul med henblik på at købe va-
remærkeforfalskede vare, og at SagsøgteSagsøgte har gjort
dette tidligere, med henblik på videresalg af de varemærkeforfalskede va-rer i Danmark.
2.1.1. Antallet af varer
Prada gør gældende, at SagsøgtesSagsøgtes indførsel af en
varemærkeforfalsket Prada-taske, jf. bilag 2 (E393), er en del af den samlede
mængde varer, som SagsøgteSagsøgte den 4. november 2021
forsøgte at indføre til Danmark, og at mængden af varer i alt udgjorde 53 vareforfalskede vare, jf. bilag 2 (E393), bilag 8 og bilag 9 (E321-E362), som Toldstyrelsen har bekræftet, jf. bilag 10 (E403).
Prada gør gældende, at det antal produkter, som Sagsøgte forgæves forsøgte at indføre i Danmark, langt overstiger det an-
50
tal produkter, som Sø og Handelsretten i flere andre sager har fundet, hav-de karakter af erhvervsmæssig import.
Prada gør gældende, at, som Sø- og Handelsretten fandt i dom af 13. marts 2013 i sag V-56-11 (M93), så kan det lægges til grund, at ”allerede på bag-grund af antallet af importerede [VARER], at indførslen må anses som værende af erhvervsmæssig karakter.] (min tilføjelse) (M101-102). Antallet af varer i Sø-og Handelsrettens sag V-56-11 var 7 ure, hvorimod antallet af sager i nær-værende sag er 53 varer, hvorfor der utvivlsomt er tale om erhvervsmæssig import i nærværende sag.
Prada gør gældende, at antallet af varer ”skaber en stærk formodning for, at
indførslen sker med henblik på erhvervsmæssig brug. ” (M113), ligesom Sø- og Handelsretten fandt i sin afgørelse af 3. maj 2012 i sag V 51 11 (M106), og at Sagsøgte ikke har afkræftet denne formodning.
2.1.2. Importvarer er ikke gaver
Prada gør gældende, at SagsøgteSagsøgte forsøg på indfø-
relse af 53 varemærke-forfalskede varer den 4. november 2021 ikke skete med henblik på, at varerne skulle gives som gaver til familie.
Prada gør gældende, at det fremgår af WhatsApp-korrespondancen frem-lagt som bilag F (E481), at personerne i chat-rummet, som beder om, at produkter købes, betaler for varerne, og at importen af varerne derfor ikke kan anses som at være med den hensigt, at produkterne skal gives væk som gaver, hvilket støttes af at Person 3, den 2. november 2021, kl. 11:31,
skrev, at hun nok selv skulle betale for varen, jf. bilag F (E481 ).
Prada gør gældende, at selv hvis det skulle lægges til grund, at nogle at de forsøgte indførte varer er gaver, så bliver der alene i den fremlagte korre-spondance efterspurgt 38 varer, hvorfor det må lægges til grund, at i hvert fald 15 varer er importeret med erhvervsmæssig hensigt, herunder den va-remærkeforfalskede Prada-taske, som ingen i WhatsApp-korrespondancen efterspurgte, jf. bilag F (E481).
Prada gør gældende, at retten kan lægge til grund, at Sagsøgte ikke forsøgte at indføre 53 varemærkeforfalskede varer med henblik på, at varerne skulle gives som gaver til familie, som Sø- og Han-delsretten lignende fandt i dom af 13. marts 2013 i sag V-56-11, hvor Sø- og
Handelsretten lagde til grund, at ”Uanset, at Person 6 har forklaret, at urene
alene er indkøbt til hans familie og en bekendts familie, finder retten, allerede på
baggrund af antallet af importerede ure, at indførslen må anses som værende af er- hvervsmæssig karakter. ” [min understregning], jf. M102-103.
Prada gør således gældende, at det samlet set skal det således lægges til grund, at det er hævet over enhver tvivl, at de importerede produkter har
været forsøgt indført i Danmark af SagsøgteSagsøgte med
51
henblik på videresalg, og dermed med indirekte eller direkte økonomisk fortjeneste for øje.
…”
I BS 2754/2022-SHR har Sagsøgte i det væsentlige pro-
cederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 18. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
2 Supplerende sagsfremstilling og anbringender
2.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at Sagsøger indleverede processkrift 1 samme dag som sagens forberedelse sluttede.
2.2 Sagsøgers supplerende sagsfremstilling og anbringender indeholder bemærkninger til sagen, som er nødvendigt for Sagsøgte at besvare.
Sagsøgers ændrede argumentation gennem sagens forløb
2.3 Indledningsvis i sin stævning gjorde Sagsøger gældende, at der forelå en krænkelse af EU-varemærkeforordningens artikel 9 stk. 2 litra a og litra b.
2.4 Sagsøger gjorde senere i sin replik gældende, at der var tale om en er-hvervsmæssig import, dvs. Sagsøger gjorde gældende, at indkøbsprisen af de omtalte varer, ” utvivlsomt” var højere end 3.250,00 kr., som ellers frem-sat af Sagsøgte.
2.5 Senest i processkrift 1 gør Sagsøger gældende, at taskerne ikke kunne havde haft en indkøbspris på 300 lira, idet en sådan Prada-taske koster 10.400 kr.
2.6 I forlængelse af dette bestrider Sagsøger, at kvitteringen i bilag A og WhatsApp-korrespondancen i bilag F, kan bruges som bevisførelse i sagen.
2.7 Ligeledes gør Sagsøger subsidiært gældende, at de tilbageholdte varers indkøbspris udgjorde mere end 430 EUR – når dennes værdi udregnes ud fra de originale varers indkøbspris. Sagsøger har gjort gældende at Sagsøg-tes import derfor havde en værdi for mere end 50.000,00 kr. jf. Sagsøgerens listepriser.
2.8 Sagsøgte har i sagen gjort gældende, at Sagens problemstilling imidler-tid skulle indskrænkes til at omhandle hvorvidt Sagsøgtes køb af kopivarer var sket i erhvervsmæssigt øjemed eller til privat brug.
52
2.9 Uanset Sagsøgers anbringender, fremstår det forsat udokumenteret at de medbragte varer skulle bruges erhvervsmæssigt.
2.10 Tilsvarende blev det af Sagsøgte dokumenteret, at de nu beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F.
Købspris er udokumenteret
2.11 Sagsøger gør gældende, at prisen på de tilbageholdte varer udgør en højere indkøbspris end den fastsatte grænseværdi på 3.250 kr. Påstanden fremstår forsat udokumenteret af Sagsøger, hvorimod Sagsøgte nærmere i sin duplik sandsynliggjorde sin påstand gennem bevisførelse af bl.a. bilag A og bilag F.
2.12 Sagsøger blev opfordret til at understøtte sin formodning om, at tasken indkøbspris ikke kunne havde været 300 tyrkiske lira.
2.13 Det noteres, at Sagsøger ikke har bemærkninger til Sagsøgtes opfor-dring heraf.
2.14 I forlængelse af ovenstående har Sagsøgte undersøgt markedet for ko-pivarer som ligner omtalte taske i bilag 2, side 3-5.
2.15 Sagsøgte kan i den forbindelse fremlægge bilag I, som viser et udbud af en lignende taske på en dansk facebookgruppe for kopivarer til 450,00 kr.
2.16 Bilaget sandsynliggør i højere grad, at Sagsøgtes havde betalt 300 lira for tasken, fremfor at tasken og de resterende beslaglagte varer, skulle hav-de en værdi på mere end 3.250,00 kr. medfør Sagsøgers processkrift 1. pkt. 2.1.
2.17 Det skal i forlængelse af ovenstående yderligere lægges til grund, at priserne for kopivarer formodentlig er lavere i Tyrkiet end Danmark.
2.18 Sagsøger gjorde i sit svarskrift den 7. april 2022 gældende, at største-delen af sagens omtalte varer havde en værdi på 1.306,56 kr. Bilag A blev fremlagt som dokumentation.
2.19 Ønsker Sagsøger at gøre gældende, at tasken skulle udgøre en ind-købspris på mere end de anførte 300 lira – alternativt en anden indkøbspris, som skulle få det samlede indkøb til at overstige 3.250,00 kr., opfordres Sagsøger endnu en gang til at understøtte dette med dokumentation.
Erhvervsmæssig import
2.20 Sagsøger bemærker at:
” Prada S.A. gør gældende, at erhvervsmæssige brug ”er handlinger, der ud-føres med henblik på direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel ge-
53
vinst” , jf. retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF) punkt 14, samt at der alene skal være ”tegn” på, at der er tale om erhvervsmæssig handel, jf. Told-forordningens pkt. 4 (Forordning 1383/2003), og at ved Sagsøgtes forsøg den 4. november 2021 på at importere en varemærke-forfalsket Prada-taske er tegn på, at dette skete med henblik på erhvervsmæs-sig brug.”
2.21 Intet i sagen eller dennes omstændigheder tyder på, at Sagsøgte gen-nem hjembringelsen af tøjet har kunne op en direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel gevinst.
2.22 Det gøres ligeledes gældende, at Sagsøgte i sin bevisførelse af bl.a. bi-lag F har sandsynliggjort at importen ikke var erhvervsmæssig. Herved kan det ikke lægges til grund, at der i sagen var tegn på, at der var tale om er-hvervsmæssig handel.
Antallet af varer
2.23 Sagsøger gør forsat gældende, at mængden af varer udgør Sagsøgtes erhvervsmæssige indførelse. Sagsøger understreger i den forbindelse, at retspraksis førhen har brugt antallet af varer til at formode hvorvidt en im-
port var erhvervsmæssig eller ej.
2.24 I nærværende sag kan ovenstående ikke formodes, da den fremlagte dokumentation tydeligt viser at varerne blev købt i privatøjemed til fami-liemedlemmer, som det fremgår af bilag F.
WhatsApp - korrespondance
2.25 Sagsøger bemærker følgende fra bilag F:
” Kan du ikke lige se om du kan finde en LV taske til mig? Jeg skal nok selv betale for den”
2.26 Sagsøger lægger til grund, at tasken- og de andre varer ikke længere kan betegnes som en gave, fordi Person 3 i fællestråden selv tilbød at betale.
2.27 Det forekommer unødigt at skulle fortolke Person 3's hensigt med den høflige gestus overfor Sagsøger.
2.28 Det bemærkes dog, at Sagsøgte 2 minutter efter svarer, at hun ikke skal betale.
Familiemedlemmet, Person 3 indkaldes som vidne i sagen til at afgive forklaring om forholdet.
3 Opsummerende anbringender
3.1 Det skal for den nedlagte påstand gøres gældende,
54
3.2 at Sagsøgte ikke er erhvervsdrivende, og indkøbet ikke er foretaget med henblik på videresalg,
3.3 at ovenstående bl.a. understøttes af indkøbets beløbsmæssige størrelse, som ikke er i nærheden af at have karakter af et erhvervskøb,
3.4 at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte skulle have købt varerne i erhvervsøjemed eller i øvrigt have dokumenteret, at Sagsøgte skulle være involveret i erhvervsvirksomhed,
3.5 at Sagsøger har henvist til Sagsøgtes tidligere selskab, som var under konkursbehandling i perioden, hvor Sagsøgte var på ferie i Tyrkiet,
3.6 at Sagsøgtes indkøb udgør varer til eget forbrug,
3.7 at Sagsøgtes indkøb udgør gaveartikler til familiemedlemmer,
3.8 at dette er dokumenteret via fremlæggelse af whats-app-korrespondance mellem Sagsøgte og Sagsøgtes familiemedlemmer,
3.9 at kopivarer oftest har en ringe kvalitet sammenlignet med originale mærkevarer. Af samme årsag vil en køber typisk købe mere end én kopi ad gangen, såfremt varen er billig,
3.10 at Sagsøger ikke har dokumenteret, at købet har været til erhvervs-mæssig brug,
3.11 at de identiske genstande såsom huerne, havde en indkøbsværdi på mindre end 14 kr. stykket. Sagsøgte købte 20 huer med henblik på at bruge dem som gaver,
3.12 at varemærkeloven ikke har opstillet kvantitative grænser for, hvornår
en vare købes i erhvervsmæssigt eller privatmæssigt øjemed,
3.13 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning henviser til en fast-sat grænseværdi ved køb af kopivarer uden for EU:
” Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner.”
3.14 at Sagsøger udelukkende lægger mængden og omfanget af de indkøb-te varer til grund for deres påstand,
3.15 at Sagsøgtes indkøb af omtalte varer sammenlagt havde en værdi af 1.443,64 kr. Sagsøgte kunne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning (bilag A), købe kopivarer for endnu 1.806,36 kr., før Sagsøgte ville overstige den anførte grænseværdi på 3.250 kr.
55
3.16 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte har fulgt Konkurrence- og For-brugerstyrelsens vejledning, som klart og tydeligt kommunikerer reglerne på området.
3.17 Det understøttes også af varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk. 2, som an-giver:
” Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret.
Stk. 2. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når……” (Min understregning)
3.18 Det fremgår af lovteksten at det udelukkende er erhvervsmæssig brug, som udgør en krænkelse af varemærkeretten.
3.19 Det gøres gældende, at idet Sagsøgte ikke har købt varerne i erhverv-søjemed, så har Sagsøgte ikke krænket Sagsøgers varemærkerettigheder,
3.20 at Højesteretsdommen af 15. maj 2014 (ROLEX) og dennes præmisser, ikke finder anvendelse i nærværende sag, og at Sagsøger ikke nærmere har gjort rede for hvilke præmisser eller hvordan dommen er relevant for nær-værende sag.
3.21 ROLEX-dommen omhandlede køb på internettet uden for EU, mens nærværende sag omhandler køb af kopivarer i forbindelse med en ferie uden for EU. Det fremgår tydeligt beskrevet på Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens hjemmeside, at der er forskel på de to situationer, herunder ved at være opdele dem i følgende kategorier:
” Kopier købt på rejsen uden for EU…”
” Kopier købt på rejsen inden for EU…”
” Kopier købt på nettet inden for EU…”
” Kopier købt på nettet uden for EU...”
https://www.forbrug.dk/Raad -og -rettigheder/Snyd -og -bedrag/Kopivarer
3.22 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgernes henvisning til Højesterets-dommen havde været relevant, hvis sagen omhandlede kopier købt på net-
tet uden for EU.
3.23 Rolex-dommen er således irrelevant for nærværende sag.
3.24 Det gøres supplerende gældende,
3.25 at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
56
3.26 at Sagsøger ikke har fremlagt bevis eller dokumenteret tilfælde eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virksomhed med de pågældende kopivarer.
3.27 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af varerne, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.28 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
3.29 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt det er sket erhvervsmæssigt eller privat, bør vurderes ud fra sa-gens faktiske omstændigheder – fremfor antallet af købte varer.
3.30 Sagsøgte har i sagen fremlagt bevis for størstedelen af de indkøbte va-rer, heraf også værdien, jf. bilag A. At Sagsøger trods dette lægger til grund, at prisen for en taske (og resterende varer) umuligt kunne være sandt, fremstår derimod forsat udokumenteret.
3.31 Sagsøgte har ikke haft anden hensigt end at købe gaver med hjem til familien og til eget brug, hvorfor Sagsøgte skal frifindes.
3.32 Det gøres gældende,
3.33 at uanset Sagsøgers formodninger der handler om indkøbspriser, prismærker, potentiel gevinst ved videresalg, samt den måde varerne er pakket på, skal det gøres gældende at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
3.34 at Sagsøgte intet incitament har haft for at videresælge de hjembragte varer. Sagsøger har ligeledes ikke fremlagt bevis eller dokumenteret tilfæl-de eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virk-somhed med de pågældende kopivarer.
3.35 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af nærværende varer, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.36 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
57
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
3.37 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt køb er sket i erhvervsmæssig eller privat regi, bør vurderes ud fra sagens faktiske omstændigheder – fremfor antallet.
3.38 Nærværende sag bør af den grund ikke vurderes på andet grundlag, end de af sagens faktiske omstændigheder.
3.39 Sagsøgte har i sagen fremlagt dokumentation for at købet ikke var er-hvervsmæssigt. Det fremgår heraf klart og tydeligt af bilag F, at de med-bragte varer var købt til eget personligt brug, idet der var tale om gaver og brug i husstanden.
3.40 Det skal slutteligt gøres gældende, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for at Sagsøgte købte varerne i erhvervsmæssigt øjemed.
3.41 På baggrund af ovenstående samt sagens faktiske omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
3.42 Det gøres gældende,
3.43 at uanset Sagsøgers formodninger der handler om indkøbspriser, prismærker, potentiel gevinst ved videresalg, samt den måde varerne er pakket på, skal det gøres gældende at de beslaglagte varer udelukkende var taget med hjem til privat brug, jf. bilag F,
3.44 at Sagsøgte intet incitament har haft for at videresælge de hjembragte varer. Sagsøger har ligeledes ikke fremlagt bevis eller dokumenteret tilfæl-de eller omstændigheder hvor Sagsøgte kunne drive erhvervsmæssig virk-somhed med de pågældende kopivarer.
3.45 Det skal ligeledes gøres gældende, at Toldmyndighedens tilbagehol-delse af nærværende varer, ikke bør sidestilles med at Sagsøger havde til hensigt at sælge varerne videre.
3.46 Forbrugeren bør i den forbindelse kunne støtte ret på de 3 kriterier fra hhv. Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence og forbrugerstyrelsen:
•Værdien af varerne må ikke overstige 3.250 kroner
•Varerne skal være pakket i din egen bagage
•Varerne må kun være købt til privat brug - ikke til videresalg
3.47 Ministeriets egen hjemmeside, henviser ligeledes til at en vurdering af hvorvidt køb er sket i erhvervsmæssig eller privat regi, bør vurderes ud fra sagens faktiske omstændigheder – fremfor antallet.
58
3.48 Nærværende sag bør af den grund ikke vurderes på andet grundlag, end de af sagens faktiske omstændigheder.
3.49 Sagsøgte har i sagen fremlagt dokumentation for at købet ikke var er-hvervsmæssigt. Det fremgår heraf klart og tydeligt af bilag F, at de med-bragte varer var købt til eget personligt brug, idet der var tale om gaver og brug i husstanden.
3.50 Det skal slutteligt gøres gældende, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for at Sagsøgte købte varerne i erhvervsmæssigt øjemed.
3.51 På baggrund af ovenstående samt sagens faktiske omstændigheder, skal Sagsøgte frifindes.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgerne har gjort gældende, at de af Sagsøgte indfør-te produkter af mærkerne Louis Vuitton, Moncler, Balenciaga, Chanel og Prada skal destrueres uden erstatning og/eller kompensation, herunder at Sagsøgte skal betale vederlag til Louis Vuitton, Moncler og BA-LENCIAGA i medfør af varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1, idet der ubestridt er tale om kopivarer, og idet produkterne ikke var til Sagsøgte egen personlige brug.
Heroverfor har Sagsøgte gjort gældende, at han indførte produkterne til sin egen personlige brug, og at der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel.
Retsgrundlaget
Det følger af varemærkelovens § 4, stk. 1, at stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret, samt af bestemmelsens stk. 2, at indehaveren af en stiftet varemærkeret under nærmere omstændigheder kan forbyde en tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser.
Der følger af præamblens punkt 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intel-lektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (Toldforordningen) blandt andet:
”…
Toldmyndighederne bør have beføjelser til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende varer, som i overensstemmelse med EU-
59
toldforskrifterne kan underkastes toldtilsyn eller toldkontrol, og til at gen-nemføre passende kontrol af sådanne varer med henblik på at forhindre transaktioner, der er i strid med lovgivningen om intellektuelle ejendoms-rettigheder. Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ved græn-sen, hvor varerne er eller skulle have været under toldtilsyn eller toldkon-trol, er en effektiv måde at yde hurtig og effektiv retlig beskyttelse til ret-tighedshaveren såvel som brugerne og producentsammenslutningerne.
…
Denne forordning bør ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til deres egen personlige brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervs-mæssig handel.
…”
Under hensyn til ordlyden af præamblen finder retten, at undtagelsen om ind-førsel af produkter til egen personlig brug må fortolkes indskrænkende.
Krænkelse af sagsøgernes rettigheder
Den 4. november 2021 indførte Sagsøgte produkter an-ført mærker fra Louis Vuitton, Moncler, Balenciaga, Prada og Chanel, hvilke produkter blev tilbageholdt i Københavns Lufthavn.
Sagsøgte har under sagerne ikke bestridt, at de indførte produkter er varemærkeforfalskede. Der er herudover fremlagt erklæringer fra sagsøgerne, som bekræfter, at de indførte produkter er kopivarer.
Retten lægger således til grund, at der er tale om varemærkeforfalskede pro-dukter.
Det er ubestridt, at Sagsøgte indførte mere end 50 pro-dukter som en del af en samlet bagage.
Retten finder, at der må ske en vurdering af det samlede antal produkter under et, når der skal tages stilling til, om der er tale om indførsel af erhvervsmæssig karakter.
Retten bemærker herunder, at det fremgår af Sagsøgtes forklaring, at de indførte produkter lå samlet i én kuffert.
Retten bemærker videre, at Sagsøgte bærer bevisbyrden for, at produkterne er købt med henblik på egen personlig brug.
60
Uanset forklaringerne afgivet af Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 1 finder retten særligt på baggrund af det betydelige antal af indførte produkter, at indførslen af disse produkter må anses som væ-rende af erhvervsmæssig karakter. Retten har herudover lagt vægt på, at pro-dukterne i vidt omfang var ens i karakter, men i forskellige størrelser, samt at produkterne var påført hangtags ved indførslen heraf. Sagsøgte har ikke kunnet fremlægge fyldestgørende dokumentation for, hvor-dan de indførte produkter skulle fordeles mellem hans familiemedlemmer som beskrevet under de afgivne forklaringer. Sagsøgte har heller ikke kunnet fremlægge fuldt ud dækkende kvitteringer for køb af pro-dukterne.
Henset til ovenstående har retten ikke fundet anledning til at tage særskilt stil-ling til værdien af hver af de af Sagsøgte indførte pro-dukter.
På denne baggrund finder retten, at Sagsøgte ved indfø-relse af de af sagerne omfattede produkter har overtrådt varemærkelovens § 4 og art. 9, stk. 2, litra a og litra b, i varemærkeforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017).
Retten har herved lagt vægt på, at de indførte produkter bærer identiske vare-mærker og kendetegn tilhørende sagsøgerne uden, at sagsøgerne har givet til-ladelse hertil og uden at hidrøre fra sagsøgerne.
Suspensionen af frigivelsen af produkterne er lovligt gjort og forfulgt, ligesom produkterne skal afstås til statskassen og destrueres uden erstatning eller kom-pensation til Sagsøgte.
Vederlag i henhold til varemærkeloven
Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal betale vederlag til disse, jf. varemærkelovens § 43.
Under hensyn til, at Sagsøgte har indført varemærkefor-falskede produkter uden, at dette var til hans egen personlige brug, og at han således har krænket Louis Vuitton, Moncler og Balenciagas varemærkerettig-heder, finder retten, at Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga har krav på rime-ligt vederlag, jf. varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1.
Efter sagens oplysninger samt henset til de indførte kopivarers antal og kvalitet og heraf følgende omsættelighed fastsættes vederlaget skønsmæssigt med ren-ter som påstået, således at Moncler tildeles 15.000 kr. i rimeligt vederlag, Louis Vuitton tildeles 10.000 kr. og Balenciaga tildeles 5.000 kr.
61
Sagsomkostninger
Som følge af sagernes resultat skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgerne, der alle er momsregistrerede i EU.
Sagsomkostningerne er fastsat på baggrund af sagernes karakter, værdi, om-fang og forløb.
Der er endvidere taget hensyn til, at sagerne er blevet forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejeloves § 254, stk. 1.
Sagsøgerne har indleveret omkostningsopgørelser.
Sagerne falder under artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Vi-deo Properties), og der er derfor endvidere ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som de parter, der har vundet sagerne, har afholdt, bæres af den tabende part.
BS 1073/2022-SHR
Sagsomkostningerne fastsættes således, at Sagsøgte i udgifter til advokatbistand for Moncler skal betale 20.000 kr. og 250 kr. i retsaf-gift, til Louis Vuitton i udgifter til advokatbistand skal betale til 15.000 kr. og 250 kr. i retsafgift, og til Balenciaga i udgifter til advokatbistand 15.000 kr. og 250 kr. i retsafgift.
BS 2960/2022-SHR
Sagsomkostningerne fastsættes således, at Sagsøgte i udgifter til advokatbistand for Chanel skal betale 25.000 kr. og 750 kr. i retsaf-gift, i alt 25.750 kr.
BS 2754/2022-SHR
Sagsomkostningerne fastsættes således, at Sagsøgte i udgifter til advokatbistand for Prada skal betale 25.000 kr. og 750 kr. i retsafgift, i alt 25.750 kr.
THI KENDES FOR RET:
BS 1073/2022-SHR
Louis Vuitton Malletier S.A
Sagsøgte skal anerkende, at suspension af frigivelse af 3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) og 2 taskesæt (hvert sæt
62
bestående af 1 taske og 1 pung) af mærket Louis Vuitton i Toldstyrelsens sag 21-1326394 er lovligt gjort og forfulgt.
Sagsøgte skal anerkende, at afståelse til statskassen samt destruktion af 3 taskesæt (hvert sæt bestående af 2 tasker og 1 pung) og 2 taske-sæt (hvert sæt bestående af 1 taske og 1 pung) af mærket Louis Vuitton i Told-styrelsens sag 21-1326394 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til Sagsøgte.
Sagsøgte skal til Louis Vuitton Malletier S.A betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. januar 2022 til betaling sker.
Sagsøgte skal til Louis Vuitton Malletier S.A betale 15.250 kr. i sagsomkostninger.
Moncler S.p.A
Sagsøgte skal anerkende, at suspension af frigivelse af 14 stk. jakker, 20 stk. huer, 4 par joggingbukser og 4 stk. trøjer af mærket Monc-ler i Toldstyrelsens sag 21-1335049 er lovligt gjort og forfulgt.
Sagsøgte skal anerkende, at afståelse til statskassen samt destruktion af 14 stk. jakker, 20 stk. huer, 4 par joggingbukser og 4 stk. trøjer af mærket Moncler i Toldstyrelsens sag 21-1335049 er lovlig og sker uden erstat-ning eller kompensation til sagsøgte.
Sagsøgte skal til Moncler S.p.A betale 15.000 kr. med tillæg af rente fra den 11. januar 2022 til betaling sker.
Sagsøgte skal til Moncler S.p.A betale 20.250 kr. i sagsomkostninger.
Balenciaga
Sagsøgte skal anerkende, at suspension af frigivelse af 4 stk. trøjer af mærket Balenciaga i Toldstyrelsens sag 21-1334928 er lovligt gjort og forfulgt.
Sagsøgte skal anerkende, at afståelse til statskassen samt destruktion af 4 stk. trøjer af mærket Balenciaga i Toldstyrelsens sag 21-1334928 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til sagsøgte.
Sagsøgte skal til Balenciaga 5.000 kr. med tillæg af pro-cesrente fra den 11. januar 2022 til betaling sker.
63
Sagsøgte skal til Balenciaga betale 15.250 kr. i sagsom-kostninger.
BS 2960/2022-SHR
Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgtes import af tasken, som gengivet i bilag 1, udgør en krænkelse af Chanel SARL og Chanel SAS re-gistrerede varemærkerettigheder VR 1967 03125 CHANEL og/eller VR 1999
04050.
Sagsøgte skal afstå tasken, som er gengivet i bilag 1, til destruktion uden erstatning.
Sagsøgte skal til Chanel SARL og Chanel SAS betale 25.750 kr. i sagsomkostninger.
BS 2754/2022-SHR
Sagsøgte skal anerkende, at suspension af frigivelse af 1 stk. taske mrk. PRADA i sagen Toldstyrelsen j.nr. 21-1326422 er lovlig gjort og forfulgt.
Sagsøgte skal anerkende, at afståelse til statskassen samt destruktion af 1 stk. taske mrk. PRADA i sagen Toldstyrelsen j.nr. 21-1326422 er lovlig og sker uden erstatning eller kompensation til Sagsøgte.
Sagsøgte skal til Prada S.A. betale 25.750 kr. i sagsom-kostninger.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 19-12-2022 kl. 10:01
Modtagere: Sagsøgte, Advokat Mansour Shah Bandri, Øvrige Advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen , Sagkyndig dommer Per Håkon Schmidt, Advokat (H) Jeppe Brogaard Clausen, Sagsøger Prada S.A., Sagkyndig dommer Maria Rygaard, Advokat Daniella Maria Hedehøj, Øvrige Advokat Thomas Mølsgaard