Tiltale for vold, påstand om udvisning

RETTEN I VIBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 16. maj 2024

Rettens nr. 4154/2023

Politiets nr. 4100-73241-00220-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1988

Der har medvirket nævninge ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 28. september 2023 er modtaget den 8. november 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 244, stk. 1 jf. § 247, stk. 1

ved den 14. marts 2022 ca. kl. 06.45 på Retspsykiatrisk Afdeling, Adresse i By at have slået Forurettede flere gange i ansig-tet og på kroppen med knyttet hånd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelo-vens § 68, jf. § 16, stk. 1, dømmes til anbringelse på Sikringsafdelingen un-der Afdelingen for Retspsykiatri Region Sjælland.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der fastsættes en længstetid for foranstaltningen på 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den ved Vestre Landsrets dom af 10. juni 2021 idømte foranstaltning ophæves.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 med et indrejseforbud fastsat efter rettens nærmere bestemmelse jf. udlændingelovens § 32.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært påstand om strafbortfald som følge af slagsmål.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Forurettede og Vidne 3.

Tiltalte, har forklaret, at han i marts 2022 boede på Retspsykiatrisk Afdeling. Forurettede var indlagt på samme af-deling. Der var en episode mellem ham og Forurettede den 14. marts 2022, hvor de sloges. Episoden startede i den fælles dagligstue, og det var ham, der slog først. Han slog Forurettede to gange i ansigtet med knyttet hånd. Efterfølgende løb Forurettede efter ham ind på hans værelse, hvor Forurettede slog ham 3-4 gange i ansigtet, hvorefter han forlod værelset igen. Han kan ikke huske, om der var andre personer til stede under episoden. Han slog Forurettede, fordi han ikke kunne tænke klart, da politiet talte inde i hans hoved. Han har fået opereret en maskine ind i hovedet. Det kan bevises, hvis han sendes til undersøgelse. Forurettede kommuni-kerer med politiet, som snakker i hans hoved. Stemmerne har været i hans hoved, siden han var 4-6 år gammel. Hverken han eller Forurettede havde skader ef-ter slagene, og han ramte kun Forurettede i hovedet. Det var et slagsmål, som de selv stoppede igen, uden at andre greb ind. Han bor ikke længere på samme afdeling som Forurettede.

Vidne 1 har forklaret, at han i marts 2022 var funktionsleder på Retspsykiatrisk Afdeling. Han er ikke længere ansat der. Retspsykiatrisk Afdeling er en specialiseret sengeafdeling med patienter til be-handling og anbringelse. Patienterne er særligt udfordrende, for eksempel på grund af udadreagerende adfærd, flugttendens, misbrug eller manglende sam-arbejdsevner. Han kan ikke huske, om han selv var til stede under episoden mellem tiltalte og Forurettede den 14. marts 2022, eller om han har fået episoden gengivet af en kollega. Han skulle møde på arbejde kl. 7.00 den på-gældende dag, hvor episoden fandt sted kl. 6.45.

Han har ikke anført sig selv som vidne ved politianmeldelsen, hvilket han normalt ville gøre, hvis han havde overværet episoden. Han anmeldte voldsforholdet til politiet over mail. Normalt politianmelder afdelingen alene forhold, når offeret ønsker det. Tiltalte boede på stuen over for kontoret, som har en glasrude skråt ud mod opholdsrummet. Den pågældende dag løb tiltalte forbi glasruden, og man kunne høre, at der var tumult i opholdsrum-met. Som han husker det, faldt tiltalte hurtigt til ro efter episoden.

Foreholdt hans mail af 14. marts 2022 til politiet, hvoraf det bl.a. fremgår, at begge personer fik hårde knubs under episoden, har han forklaret, at han der-ved forsøgte at beskrive forholdet objektivt. Tiltalte havde også fået knubs i forbindelse med episoden, fordi Forurettede forsøgte at forsvare sig. Beskrivelsen af episoden i mailen er formentlig en gengivelse af det, som hans kollegaer har fortalt ham. Han husker ikke, om de flyttede rundt på patienter eller traf sær-lige foranstaltninger i forhold til tiltalte efter episoden.

Vidne 2 har forklaret, at hun er ansat som social- og sundhedsassistent på

Retspsykiatrisk Afdeling. Natten til den 14. marts 2022 havde hun vågen nattevagt fra kl. 23.00 til kl. 7.00 sammen med én anden kollega, Person 1. Natten var forløbet stille og roligt. Der var 10 patienter på afdelin-gen. I forbindelse med episoden mellem tiltalte og Forurettede var hun og Person 1 på kontoret. Person 2, som var souschef, og Vidne 3, som havde dagvagt, var også mødt ind. De kunne høre tumult i opholdsrum-met. Hun så, at Vidne 3 tog fat i tiltalte og lagde ham ned på gulvet. Hun vid-ste ikke, hvad der var sket. Hun så Forurettede gå forbi kontoret i fællesområdet mod sin stue. Han havde fået et sæbeøje, som var  hævet og blåt. Hun og Person 2 hjalp Forurettede med at få noget koldt på øjet. Hun spurgte ham, hvad der var sket. Han svarede, at tiltalte umotiveret var fløjet på ham og havde slået ham flere gange. Forurettede sagde ikke noget om, at han havde ydet gengæld mod tiltal-te. Hun var ikke til stede, da Vidne 1 talte med Forurettede om, hvor-vidt forholdet skulle politianmeldes. Hun så ikke tiltalte umiddelbart efter episoden. Hun mener, at Vidne 3 var hos ham.

Foreholdt afhøringsrapporten af 31. marts 2022, bilag 3, side 1, sidste afsnit, hvoraf det fremgår, at hun og Person 1 kunne høre tumult fra fællesarea-let og hurtigt konstaterede, at tiltalte og Forurettede skubbede til hinan-den, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet.

Forurettede har forklaret, at han i marts 2022 var indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling. Han havde på daværende tidspunkt boet der i ca. 2 år. Tiltalte have været på afdelingen nogle måneder, da episoden mellem dem fandt sted. Forud for episoden havde tiltalte flere gange bedt ham om en mo-biloplader, et simkort og en kniv. Den pågældende dag var han den første i dagligstuen. Han sad alene og drak kaffe og så nyhederne. Han ventede på, at han måtte ryge kl. 6.55. Pludselig kom tiltalte og slog ham med knyttet hånd på maven og i ansigtet to gange. Han sad i sofaen, men faldt ned på gulvet i forbindelse med slagene. Han sagde stop flere gange og slog tilbage for at få tiltalte til at stoppe. Tiltalte sagde ikke noget under episoden. Vidne 2 og Vidne 3 kom og stoppede tiltalte. Han kan ikke hus-ke, om Vidne 1 var til stede under episoden.

Han gik ind på sit eget værelse. Han havde svært ved at trække vejret. Vidne 2 kom ind på hans værelse og åbnede vinduerne. Han blev hævet i ansigtet og havde ondt i maven efter slagene. Han blev tilset af en læge omkring kl. 10.00 samme formiddag. Hun sagde, at der ikke var behov for, at han skulle på skadestuen. Han fik noget smertestillende medicin. Han var hævet i ansig-tet og ved øjnene i ca. en uge efter slagene. Han talte med Vidne 1 om, hvad der var sket og sagde, at han ønskede at skifte afdeling, fordi tiltalte var meget aggressiv. Han slog ikke tiltalte i forbindelse med episoden, men skubbede ham for at få ham til at stoppe med at slå. Han var inde på tiltaltes værelse i forbindelse med episoden, men han kan ikke huske det nærmere tidspunkt. Han ville gerne have tiltalte smidt ud af afdelingen.

Vidne 3 har forklaret, at han er ansat som social- og sund-hedsassistent på Retspsykiatrisk Afdeling. Den 14. marts 2022 skulle han møde på arbejde kl. 6.45. Han lagde sine ting i personalerummet og gik mod kontoret længere nede ad gangen i fællesarealet. Tiltalte kom fra rygealtanen og gik hurtigt ind i fællesarealet mod Forurettede, der sad i sofaen. Til-talte slog Forurettede på kroppen og i ansigtet flere gange. Han slog i hvert fald Forurettede mindst én gang i ansigtet med knyttet hånd. Han hørte ikke, om tiltalte sagde noget til Forurettede under episoden. Han råbte tiltalte an, tog fat i ham og lagde ham ned på maven. Vidne 2 og Person 1 kom til stedet.

Han kan ikke huske, om Vidne 1 var der, men han mener, at Vidne 1 kom umiddelbart efter episoden. Han fulgte tiltalte ind på hans stue, hvor han hurtigt blev rolig igen. Der var ikke nogen episode mellem Forurettede og tiltalte senere den dag. Forurettede var forslået. Tiltalte havde ikke umiddelbart no-gen skader. Han mener, der var en efterfølgende episode, hvor Forurettede var inde på tiltaltes værelse. Han tror, at det havde noget at gøre med episoden den 14. marts 2022.

Foreholdt Vidne 1's anmeldelse af 14. marts 2022 til politiet, hvoraf det bl.a. fremgår, at begge personer fik hårde knubs under episoden, har han forklaret, at han ikke så, at Forurettede slog tiltalte under episoden, men Forurettede forsøgte at forsvare sig. Både tiltalte og Forurettede blev tilset af en læge efter episoden. Han husker ikke, at tiltalte klagede over smerter. Forurettede blev flyttet fra afdelingen kort efter.

Tiltalte er siden 2009 af betydning for sagen straf-fet ved:

- dom af 15. december 2009, Retten i Randers, for overtrædelse af blandt an-det straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder,

- dom af 16. august 2010, Retten i Randers, for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med blandt andet fængsel i 8 måneder,

- dom af 10. november 2010, Retten i Århus, for overtrædelse af blandt an-det straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 252, stk. 1, med fængsel i 3 måneder,

- dom af 4. april 2011, Retten i Århus, for overtrædelse af blandt andet straf-felovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 244, med blandt andet fængsel i 1 år og 6 måneder, samt betinget udvisning,

- ankedom af 10. juni 2021, Vestre Landsret, for overtrædelse af blandt an-det straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, til dels jf. § 21, § 245, jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 288, stk. 1, nr. 2, med anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, samt udvisning med indrejseforbud i 12 år,

- dom af 6. januar 2022, Retten i Viborg, for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, hvorved blev bestemt, at det skulle have sit for-blivende med anbringelsesdommen af 10. juni 2021.

Ledende overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, og be-handlingsansvarlig læge for tiltalte, Overlæge, har den 29. juni 2022 afgivet en udtalelse vedrørende tiltalte, hvoraf følgende fremgår:

"...

Konklusion

Tiltalte er ved denne undersøgelse fundet psykotisk (sindssyg) og må ligeledes antages at have været dette på tids-punktet for de påsigtede handlinger. Han var på tidspunktet for den på-sigtede handling ikke under indflydelse af alkohol eller andre stoffer.

Siden 12-års alderen har han haft vedvarende sindssygdomssymptomer, som de seneste år har resulteret i, at han stemmestyret har handlet på de opfordringer til vold, som stemmerne byder ham at udføre.

Han lover og forsøger at undgå opfordringerne, men aktuelt er det trods massivt forsøg på opsyn alligevel sket, at han pludseligt, uforudsigeligt og voldsomt har overfaldet medpatienter. Trods at han har været henvist til sin stue, haft sikkerhedsvagt og tæt personaleobservation, vurderes det ikke muligt at forhindre fornyede voldsepisoder.

Tiltalte er udtalt farlig for sine omgivelser, og der er også grundet den manglende positive respons på behandling fortsat nærliggende risiko for personfarlige handlinger i fremtiden.

Tiltalte må således henføres til den i straffe-lovens § 16, stk. 1 omhandlede personkreds, og man skal, såfremt han findes skyldig i de påsigtede handlinger, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., til-råde dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse. "

I supplerende udtalelse af 11. august 2022 fremgår følgende:

"...

I forlængelse af min udtalelse fra den 29.06.2022, skal der orienteres om, at Tiltalte på ny har foretaget et efter vores vurdering uforudsigeligt overfald på en medpatient den 04.08.2022.

Medpatienten ønsker ikke at anmelde overfaldet.

Siden min udtalelse fra den 29.06.2022 er Tiltaltes tilstand og forhold ganske uændrede. Ligeledes er min vurdering og konklusion også uændret fra det den 29.06.2022 udtalt.

Det har kun været muligt at øge den antipsykotiske behandling med Clozapin med 25 mg. Således fortsat en behandlingsrefraktær tilstand. Tiltalte havde således den 03.08.2022 fortsat psykotiske symptomer, men gik habituelt - om end psykotisk - fredeligt rundt i afdelingen uden væsentlig kontakt eller omgang med medpatienter.

Nedenstående episode, hvor han uventet overfalder medpatient, er nr. 4 i rækken af overfald indenfor det sidste år.

..."

I supplerende udtalelse af 12. juni 2023 fremgår følgende:

"...

Konklusion

Tiltalte er fortsat psykotisk (sindssyg) og må således henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1, omhandlede personkreds, og man skal, såfremt han findes skyldig i de påsigtede handlinger jf. samme lovs § 68, 2. pkt., tilråde dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse."

I supplerende udtalelse af 22. juni 2023 fremgår følgende:

"...

Konklusion

Tiltalte er fortsat psykotisk (sindssyg) og må således henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1, omhandlede personkreds, og man skal, såfremt han findes skyldig i de påsigtede handlinger jf. samme lovs § 68, 2. pkt., tilråde dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse. "

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 4. oktober 2022 har udtalt følgende:

"...

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte kan henføres til personkredsen i straffelovens § 16 stk. 1, som lidende af ski-zofreni. Da Tiltaltes tilstand ikke er bedret trods intensiv behandling i psykiatrisk afdeling, skal Retslægerådet, så-fremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. sam-me lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på Sikringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland.

..."

Sagen har på ny været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 5. juli 2023 har udtalt følgende:

"...

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte fortsat kan henføres til personkredsen i straffelovens § 16 stk. 1. Med baggrund i uændret dårlig tilstand skal Retslægerådet, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på Sikringsafdelingen.

..."

Udlændingestyrelsen har den 26. november 2022 udtalt følgende:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 27. januar 1998 opholdstilla-delse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 22. januar 1999.

Den 7. april 1998 blev pågældende tilmeldt folkeregisteret.

Pågældende blev den 11. juni 2002 meddelt opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 15. marts 2004. Denne tilladelse er senest den 26. august 2004 meddelt tidsubegrænset.

Pågældende blev af Retten i Århus den 5. marts 2021 idømt udvisning fra Danmark med et indrejseforbud i 12 år. Vestre Landsret stadfæste-de den 10. juni 2021 byrettens afgørelse.

Tiltalte har derfor ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbe-stemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrel-sen henvise til politiets afhøringsrapport af 25. februar 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Kom til Danmark i slutningen af 1997,

Har en mor i Etiopien og en far, som døde i Somalia i 2017, Har aldrig været i Somalia siden han forlod landet, Gået i folkeskole til og med 9. klasse,

Har psykiske problemer og er derfor på psykiatrisk hospital,

Har ingen venner eller omgangskreds,

Har ingen tilknytning til familie eller andet i Somalia, idet disse alle har forladt landet pga. krigen, samt

Taler lidt somali.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22

-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 måneders varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at der er tale om en ældre afhøringsrapport fra 25. februar 2021, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Alle nævninge og alle dommere udtaler:

Tiltalte har delvist nægtet sig skyldig og forklaret, at han tildelte forurettede to knytnæveslag, men at forurettede slog tilbage, og at der var tale om et slagsmål.

Under hensyn til forklaringerne afgivet af forurettede og

Vidne 3, som støttes af sagens øvrige omstændigheder og til dels af til-taltes egen forklaring, er det bevist, at tiltalte den 14. marts 2022 forsætligt tildelte forurettede flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, som beskre-vet i den rejste tiltale.

Der er ikke grundlag for at karakterisere hændelsen som et slagsmål og der-med henføre episoden under straffelovens § 248.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Alle nævninge og dommere er på baggrund af de foreliggende lægelige er-

klæringerenige om, at Tiltalte på

gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom.

Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes på Sikringsafdelingen som påstået, jf. straffelovens § 68.

Længstetiden for den idømte foranstaltning fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Påstanden om, at den ved Vestre Landsrets dom af 10. juni 2021 idømte foranstaltning ophæves, tages til følge.

Udvisningsspørgsmålet

Retten finder, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, er opfyldt.

Tiltalte er dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen. Under hensyn til karak-teren af det forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, og særligt henset til tiltal-tes tidligere domme for ligeartet kriminalitet finder retten, at lovovertrædels-en, såfremt tiltalte havde været strafegnet, ville have medført en fængselsstraf på mere end 3 måneder, men ikke over 1 år, hvorefter tiltalte som

udgangspunkt i forbindelse med en bestemmelse om udvisning vil skulle meddeles et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmind-re dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligt-elser.

Udvisning af tiltalte vil efter hans familiemæssige tilknytning til herboende personer udgøre et indgreb i hans privatliv, jf. artikel 8, stk. 1, i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Det beror derfor på en pro-portionalitetsafvejning, om udvisningen må anses for nødvendig for at sikre formålet med udvisningen i forhold til at forebygge forbrydelser og sikre den offentlige orden.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, er bl.a. det samfundsmæssige be-hov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kri-minalitet. I vurderingen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har væ-ret i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har til-bragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

Det kan ikke af Menneskerettighedsdomstolens praksis udledes, at udvisning er udelukket i tilfælde, hvor den pågældende ikke har reel tilknytning til no-get andet land. Det følger heller ikke af forarbejderne til udlændingeloven, at udvisning skal være udelukket i tilfælde, hvor der ikke er en vis minimums-tilknytning til et andet land.

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor den pågældende er frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom, er det anført i præmis 194 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/ 15 (Savran mod Danmark), at det forhold, at den pågældende er straffri som følge af utilregnelighed kan medføre, at der må lægges mindre vægt på ka-rakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. På linje med anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen følger det også af dommen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrej-seforbud har, herunder om indrejseforbuddet er for bestandigt, eller om det er tidsbegrænset.

Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, men er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1. Der er tale om personfarlig kriminalitet, og tiltalte er ved adskillige tidligere domme fundet skyldig i personfarlig kriminalitet, herunder røveri og forsætlig fareforvol-

delse. Tiltalte er ved en dom i 2011 idømt betinget udvisning og ved en dom i 2021 udvist med indrejseforbud i 12 år for strafbare forhold, som han blev fundet skyldige i, men for hvilke han blev frifundet for straf efter straffelo-vens § 16, stk. 1. Det må indgå i den samlede vurdering efter Menneskeret-tighedskonventionens artikel 8, stk. 2, at tiltalte er fundet straffri på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom. Retten finder efter de foreliggende lægelige oplysninger og tiltaltes øvrige personlige forhold, at tiltaltes forhold fortsat indebærer en betydelig risiko for, at han vil begå ny ligeartet krimina-litet, såfremt han ikke udvises.

For så vidt angår tiltaltes tilknytning til Danmark og Somalia lægger retten til grund, at tiltalte kom til Danmark som ca. 10-årig og har gennemført få års skolegang. Tiltalte har således tilbragt sin ungdom og en del af sin barndom her i landet. Tiltalte taler flydende dansk, ligesom han efter det oplyste taler noget somalisk. Tiltaltes mor bor i Etiopien, og hans far gik bort i 2017 i So-malia. Han har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet, har begrænset tilknytning til herboende familiemedlemmer, er ugift og barnløs og har ingen venner eller omgangskreds i Danmark.

Retten finder, at tiltalte har meget begrænset tilknytning til Somalia, men han er i kraft af sin opvækst i Somalia indtil det 10. år, samt sine sprogkundskaber, ikke ganske uden forudsætninger for at kunne klare sig efter en eventuel udsendelse til Somalia. Tiltaltes tilknytning til Danmark er væsentligt stærkere end hans tilknytning til Somalia, men tiltalte er meget dårligt integreret i det danske samfund og har et betydeligt antal tidligere straffedomme for personfarlig kriminalitet. Det bemærkes i den forbindelse, at der i medfør af udlændingelovens § 50 a, stk. 1, ved en senere beslutning om udsendelse skal ske en prøvelse af, om tiltaltes helbredsmæssige forhold på dette tidspunkt afgørende taler imod udsendelse.

Efter en samlet afvejning af disse forhold og henset til, at indrejseforbuddet efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, alene vil være gældende i 6 år, finder retten, at hensynet til at forebygge en betydelig risiko for, at tiltalte begår yderligere personfarlig kriminalitet, vejer tungere end hensynet til tiltaltes ret til respekt for privatliv, og at udvisning af tiltalte ikke med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Påstanden om udvisning tages derfor til følge.

I medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, fastsættes indrejseforbuddet til 6 år. Det nu fastsatte indrejseforbud berører ikke det indrejseforbud i 12 år, der blev fastsat ved Vestre Landsrets dom af 10. juni 2021.

Thi kendes for ret:

Tiltalte dømmes til anbringelse på Sikringsafdelin-gen under Afdelingen for Retspsykiatri Region Sjælland.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Den ved Vestre Landsrets dom af 10. juni 2021 idømte foranstaltning ophæves.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3