Sagen drejer sig om en mundtligt indgået aftale mellem sagens parter om deling af en præmiesum på 500.000 kr.

RETTEN I AARHUS

DOM

afsagt den 26. juni 2024

Sag BS-15967/2022-ARH

Sagsøger

(advokat Nicholas Ørum Keller)

mod

Sagsøgte

(advokat Anders Hans Boserup Lauridsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 26. april Årstal 1.   

Sagen drejer sig om en mundtligt indgået aftale mellem sagens parter om deling af en præmiesum på 500.000 kr., som Sagsøgte modtog i december Årstal 2 for at have vundet tv-konkurrencen TV-program, herunder om aftalen havde karakter af en gensidigt bebyrdende aftale eller et ensidigt gaveløfte, og om aftalen eller gaveløftet efterfølgende må anses for tilbagekaldt eller bortfaldet som følge af bristede forudsætninger eller Sagsøgers handlinger og adfærd. Derudover er mellem parterne tvist om størrelsen på beløbet, som Sagsøger måtte være berettiget til som følge af den indgåede aftale eller det afgivne gaveløfte.

Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt en række udtalelser fra Sagsøger afgivet i forbindelse med optagelsen af finaleafsnittet af TV-program, via sms til Sagsøgte, i interviews og ved et opslag på Instagram, var af en sådan karakter, at de udgjorde en krænkelse af

2

Sagsøgtes ære, jf. straffelovens § 267, stk. 1, og om han derved er berettiget til en godtgørelse, eller om udtalelserne er at anse som straffri.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:   

Påstand 1:

Sagsøgte tilpligtes at betale 250.000 kr. til Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 4. februar Årstal 1, subsidiært fra sagens anlæg.

Påstand 2 (overfor Sagsøgtes selvstændige påstand):

Frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om:

Påstand 1 (vedrørende Sagsøgers fuldbyrdelsespåstand):

Frifindelse.

Påstand 2 (selvstændig fuldbyrdelsespåstand):

Sagsøger tilpligtes at betale en godtgørelse på kr. 50.000, subsidiært en af retten fastsat lavere godtgørelse.

Sagsøger har fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Parterne deltog i perioden fra den 6. februar Årstal 2 til den 16. marts Årstal 2 i opta-gelserne af tv-udsendelsen TV-program. Parterne kom begge i tv-udsendel-sens finale, hvor Sagsøgte vandt præmiesummen på 500.000 kr. i forbindelse med den afsluttende ”troskabstest” . Finaleafsnittet af TV-program blev efterfølgende vist på dansk fjernsyn den 16. eller 17. december Årstal 2.

Der er i forbindelse med hovedforhandlingen fremvist et videoklip fra finalen i TV-program, hvor Sagsøger, efter at Sagsøgte i forbindelse med den afsluttende ”troskabstest” havde smidt sin glaskugle og derved alene vundet præmiesummen på 500.000 kr., blandt andet udtalte:

”… Når man kan lyve over for et menneske man har stærke følelser for, så er der noget galt, altså der er noget galt oppe i hovedet på dig. Du har ikke fået nok ilt som barn. I don’t fucking know, men something went wrong. …”

3

Parterne blev kærester i slutningen af marts eller starten af april Årstal 2 efter hjemkomsten til Danmark, og parterne er enige om, at Sagsøgte efter sejren ved optagelserne af finaleafsnittet af TV-program tilkendegav over for Sagsøger, at han ville dele præmiesummen med hende.

Der er fremlagt en række interviews og artikler, dateret både under og efter parternes forhold, hvor Sagsøgte har bekræftet, at han vil dele præmiesummen med Sagsøger.

Parternes kæresteforhold varede indtil den 13. eller 14 december Årstal 2.   

Af en sms-korrespondance mellem parterne den 13. december Årstal 2 fremgår blandt andet:

”…

Sagsøger:

Er du ked af, at du løj om det eller du gjorde det bag min ryg?

Sagsøgte:

Ja det er jeg ♥

Sagsøger:

Læs beskeden igen

Sagsøgte:

Begge dele skat ♥

Sagsøger:

Hvorfor har du så gjort det flere gange?

Sagsøgte:

Grunden til jeg ikke har sagt er nok fordi at jeg inderst inde godt ved at du ikke vil have det, det har været i min vennekreds i lang tid og ja jeg har holdt en pause med det efter TV-program men har desværre faldt lidt tilbage i det igen ♥ hvis det betyder så meget for dig så skal jeg nok holde nallerne fra det, det er iokke noget jeg har behov for som sådan men jeg faldt i.. ♥

…”

Sagsøgte fik udbetalt præmiesummen på 500.000 kr. den 20. december Årstal 2.

4

Der er fremlagt transaktionsdetaljer vedrørende en indbetaling på 245.000 kr. med betalingsdato den 29. december Årstal 2 vedrørende ”retsskat” .

Af Sagsøgtes årsopgørelse for Årstal 2 fremgår blandt andet, at han havde en årsindkomst før AM-bidrag på Beløb kr.. Derudover fremgår en ”Frivillig betaling” på 245.000 kr. og at han skulle betale en restskat på 6.568 kr.

Der er derudover fremlagt en sms-besked, en række artikler samt et opslag på Instagram som efterfølgende er først ændret og senere slettet, hvor Sagsøger fremsatte med en række udtalelser vedrørende parternes forhold og baggrunden for, at parterne ikke længere var kærester.

Af et opslag på Sagsøgers Instagram-konto, som parterne er enige om er dateret den 3. januar Årstal 1, fremgår blandt andet:

”Profilnavn Jeg havde egentlig aftalt med mig selv om at jeg ikke ville dele noget omkring mit brud med Sagsøgte.

En det er begrænset hvor meget et menneske kan og vil holde til. Sådan er det i hvertfald for mig.

Jeg går fra Sagsøgte mandag d. 13/12-Årstal 2.

Sagsøgte og jeg havde forskellige ”aftaler” i vores forhold. Såsom at jeg ikke ønskede at Sagsøgte tog stoffer, fordi det sjældent bringer noget godt med sig, og skulle det ske, så skulle han i det mindste komme og være ærlig omkring det. Ærligheden var der ALDRIG og jeg fandt altid ud af tingene på egen hånd. Såsom at jeg får vasket hans pung som ligger i hans lomme som er fyldt med coke. Eller folk der skriver til mig instagram osv.

Sagsøgte har løjet om hvordan han er kommet hjem fra byen og med hvem Jeg får endnu engang en besked på instagram, denne gang fra en taxachauffør som fortæller at Sagsøgte har fulgtes med en veninde hjem og snakkede om at han skulle hjem til hendes veninde. Jeg er i dag blevet bekræftet at Sagsøgte har været mig utro. Dette er bare et lille udpluk af de løgne der har været, der har været MANGE flere. Jeg hr virkelig været knækket over hele denne situation, da jeg på trods af det hele stadig elskede Sagsøgte og alle hans gode egenskaber. Men alkoholen og stofferne fylder desværre for meget og overskygger alt det gode Sagsøgte er. Hvilket jeg synes er mega synd!

Jeg ender nok i en kæmpe shitstort pga dette, men bring it on. Der er absolut INGEN – hverken mænd eller kvinder der fortjener at blive behandlet så respektløst. Så mit budskab med dette er; Løb! Løb så hurtigt du kan hvis du er sammen med en misbruger eller løgner. Du skal tænke på DIG og kun dig og din glæde

…”    

5

Ved en ændring af Instagram-opslaget, foretaget den 4. januar Årstal 1, indsatte Sagsøger efter ” Jeg ender nok i en kæmpe shitstort pga dette, men bring it on” sætningen ”Sagsøgte kan for min skyld behholde hans penge. Penge er INTET værd når det kommer til morale, respekt og empati for andre mennesker.”

Det pågældende opslag på Instagram blev senere slettet i sin helhed af Sagsøger.

Den 3. januar Årstal 1 fremsendte Sagsøger en sms til Sagsøgte med følgende indhold:

”Synes alvorligt du skal søge hjælp Sagsøgte. Du ødelægger folks liv. Jeg er testet positiv for Diagnose 1 og det har DU givet mig. Du er syg og du kan være 100 % sikker på at ALT kommer ud i lyset nu. Og du må ej glemme at du stadig kommer til at høre fra min advokat. Du har valgt at træde på den forkerte. DU kommer til at fortryde det her big time!”

Af ”Prøvesvar, mikrobiologi” dateret 21. december Årstal 2 vedrørende Sagsøger fremgår blandt andet:

”…

1. undersøgelse

Diagnose 2 og Diagnose 1 DNA/RNA

Måleresultater

Analyse Diagnose 1 konfirm. Rest (TMA2)

Fortolkning Positiv

Resultat Påvist

…”

Af en artikel udgivet på seoghor.dk den Dato 1 fremgår desuden blandt andet.

”…

De nu tidligere ekskærester, Sagsøger og Sagsøgte, har været ganske tavse om det brud, de breakede få dage inden ”TV-program” -finalen i begyndelsen af december.

Men i går fortalte Sagsøger således sin version af bruddet i et opslag på Instagram. Noget, hun efterfølgende uddybede i et stort interview med SE og HØR.

6

Der gik dog ikke længe, før hun ændrede en smule i opslaget og fik tilføjet, at Sagsøgte blot selvkunne beholde de penge, han ellers efterfølgende har lovet hende.

…

Men det er således ikke, fordi den 24-årige Kaldenavn vil være pengene foruden. For hende handler det blot om at sætte fokus på det rigtige:

- Det er, fordi jeg har fået så mange beskeder på det, og det er vigtigt for mig at understrege, at grunden til, at jeg o entliggør det her, det har intet med pengesi-tuationen at gøre, forklarer Sagsøger til SE og HØR.

- Sagsøgte har udsat mig for psykisk vold, og han har været mig utro. Det er dét, jeg vil frem med. Så det er egentlig bare derfor, jeg har ændret opslaget.

- Det kommer ikke til at ændre det, jeg har været udsat for, lyder det videre fra Sagsøger, der desuden understreger, at ligegyldigt hvor mange penge, hun ville få, så ville ”Sagsøgte aldrig kunne gøre op for det, han har gjort” .

…

Mandag aften kom der dog et minimalt pip fra Sagsøgte, da han på Instagram delte en story, hvor han overfor sine følgere lagde op til at komme med en op-datering på hele situationen. I stedet handlede den korte snak om frysepizza og rengøring.

Og den type respons giver Sagsøger således ikke meget for:

- Jeg opfattede det bare, som om han er blank. Han fatter ikke en skid af, hvad der foregår. Han forstår ikke alvoren i det her, han foretager sig. Og det synes jeg er sørgeligt. Altså, han går og ødelægger folks liv.

Sagsøger føler sig stadig overbevist om, at Sagsøgte holder sit løfte og giver hende halvdelen af den store pengepræmie på 500.000 kroner, som han vandt ved tro-skabstesten i ”TV-program” .

Og så alligevel ikke:

- Sagsøgte er jo kendt for at være fuld af lort, lyder det fra Sagsøger, der uddyber, at kun tiden vil vise, om Sagsøgte holder sit ord.”

Efter en forudgående korrespondance mellem parternes advokater, blev sagen herefter anlagt den 26. april Årstal 1.

7

Forklaringer

Sagsøger, Sagsøgte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet for-klaring.

Sagsøger har forklaret, at hun blev enormt overrasket, da Sagsøgte smed glaskuglen under troskabstesten i TV-program, idet hun troede, at deres følelser for hinanden var ægte. Hun kastede ikke sin gla-skugle efter Sagsøgte i forbindelse med troskabstesten. Der er i TV-program nultolerance over for vold, hvilket deltagerne også skal underskrive en erklæ-ring om, at man har forstået, inden man kan deltage. Produktionens medarbej-dere ville derfor have reageret, hvis hun havde gjort noget sådant.

Hun og Sagsøgte var ikke kærester, da de kom hjem fra TV-program i midten af marts Årstal 2, men det blev de den 1. eller 2. april Årstal 2. Hun havde et ønske om, at Sagsøgte viste hende, at han ikke var, som han havde optrådt i TV-program. Hun havde blandede følelser i forhold til den præmiesum på 500.000 kr., som Sagsøgte havde vundet, men hun havde en idé om, at der skulle findes en løsning mellem dem. Dette var også henset til, at Sagsøgte under troskabstesten sagde, at hendes navn stod på nogle af præmiepengene. De havde, såvel inden som efter de blev kærester, samtaler om, at hun skulle have en del af præmiesummen. Hun var klar over, hvornår Sagsøgte ville få præmiesummen udbetalt, og hun havde ikke forstået deres aftale sådan, at hun kun ville få sin del af præmiesum-men, hvis de fortsat var kærester. Hun talte kun i begrænset omfang med sine venner om, at hun skulle have del i præmiesummen. Da hun kom hjem fra TV-program, havde hun en gæld til sin bank på cirka 100.000 kr.

Hun forstod hende og Sagsøgtes aftale sådan, at Sagsøgte, efter udbetaling af præ-miepengene, ville finde ud af, hvor meget han skulle betale i skat af præ-miesummen, hvorefter hun og Sagsøgte ville finde ud af det sammen. Hun havde ikke noget at gøre med Sagsøgtes betaling af skat, og hun skal også selv betale skat af de penge, som hun får. Hun var ikke klar over, hvor meget der skulle betales i skat af præmiesummen. Hun havde forstået det sådan, at de havde aftalt, at hun skulle have 250.000 kr. Sagsøgte overførte dog aldrig nogen penge til hende, og hun mener ikke, at han nogensinde har givet hende en begrundelse herfor.

De gik fra hinanden den 13. december Årstal 2. Sms-korrespondancen om offent-liggørelse af deres brud blev skrevet efter, at de var gået fra hinanden. Den før-ste del af sms-korrespondancen, hvor Sagsøgte lovede at overholde deres aftale om at dele præmiesummen, blev skrevet den 13. december Årstal 2. Hun kan ikke huske, hvornår hun skrev opslaget på Instagram, eller hvornår hun ændrede opslaget. Nu hvor hun genlæser opslaget, er det hendes opfattelse, at det var en betragtning vedrørende moral, etik og empati. Hun kan ikke huske, om hun

8

havde blokeret Sagsøgte på Instagram, da hun skrev opslaget, eller da hun lavede ændringen. Hun har senere slettet opslaget på Instagram, men hun kan ikke hu-ske, hvornår det skete. Hun slettede opslaget, da hun ville ud af reality-miljøet, og hun har siden da ikke deltaget i private arrangementer i reality-regi.

Mens de var kærester, blev hun nervøs for, at Sagsøgte var hende utro. Dette blev hun også, da Sagsøgte i begyndelsen af deres forhold fortalte hende, at han havde været en ekskæreste utro. Efter hun var blevet kontaktet af taxachaufføren, der havde kørt Sagsøgte og en veninde hjem, ventede hun en hel dag med at konfron-tere Sagsøgte med disse oplysninger i håb om, at Sagsøgte selv ville fortælle om epi-soden. Det gjorde han imidlertid ikke.

Hun tillader ikke, at hendes partner taget stoffer. Efter hendes opfattelse tager man stoffer for at flygte fra en virkelighed, man ikke kan være i. I et sådant til-fælde skal man søge hjælp i stedet for at tage stoffer. Det gjorde hun også klart for Sagsøgte, da de blev kærester. Sagsøgte har flere gange indrømmet over for hende, at han har taget stoffer. En af disse gange var i forbindelse med, at hun fandt den sorte pose i Sagsøgtes pung, der fremgår af fotoet, der er fremlagt i sa-gen. Det er hende, der har taget fotoet. Fotoet blev taget i forbindelse med, at hun havde vasket deres tøj hos sine forældre. Da hun tog tøjet ud af vaskema-skinen, fandt hun ud af, at Sagsøgtes pung havde ligget i en bukselomme, mens tøjet blev vasket. Hun er ret sikker på, at hendes mor også så, at der var stoffer i den sorte pose. Fotoet blev taget senere, da hun kom hjem til sin lejlighed i Kø-benhavn. Der var en form for hvidt pulver i den sorte pose. Hun har selv prøvet at indtage narkotika inden sin deltagelse i TV-program, men har ikke prøvet det siden.

Hun skrev efterfølgende til Sagsøgte og spurgte, hvorfor han løj over for hende, da hun var træt af at høre fra andre og selv finde ud af, at Sagsøgte tog stoffer. Sagsøgtes senere besked i samme sms-korrespondance om, at ”det har været i min vennekreds i lang tid” , drejer sig om stoffer.

Hun fik den 21. december Årstal 2 et prøvesvar fra sin læge, der viste en positiv Diagnose 1. Hun tror, at testen blev foretaget nogle dage forinden. Hun havde ikke været Sagsøgte utro, og hun var senest blevet testet for kønssygdomme i star-ten af februar Årstal 2, inden hun deltog i TV-program, hvilket var et krav til del-tagerne. Hun blev testet for kønssygdomme igen i april Årstal 2, da Sagsøgte fortalte hende, at han havde været sammen med en efter, at han var blevet testet for kønssygdomme i februar Årstal 2, men inden han deltog i TV-program. Testen var negativ, og det kunne derfor kun være Sagsøgte, der havde givet hende Diagnose 1. Hun skrev efterfølgende en sms til Sagsøgte. Hun skrev, at han var ”syg” i affekt. Desuden havde Sagsøgtes adfærd under deres forhold ikke været i orden.

9

Efter hende og Sagsøgte gik fra hinanden, udtalte hun sig til pressen, da hun følte sig meget alene. Hun havde brug for kontakt med andre, der var i samme båd som hende. Hun udtalte sig negativt, da hun var såret og knækket efter deres brud. Det var hårdt for hende, at hun var blevet løjet for i det omfang, som var tilfældet, og hun havde brug for at føle sig set, hørt og forstået. Hun var af den opfattelse, at Sagsøgte havde ødelagt hendes liv. Hun var deprimeret efter deres brud og havde det meget dårligt. Hun tror også, at det for dem begge var enormt ubehageligt, at det hele foregik offentligt.

Når hun til pressen udtalte, at Sagsøgte havde udsat hende for psykisk vold, mente hun, at hun havde haft svært ved at være i Sagsøgtes verden af løgn og bedrag. Hendes udtalelser til artiklen udgivet på ”Realityportalen” den Dato 2, blev ikke givet for at sikre, at Sagsøgte gjorde, som hun ville have el-ler for at kontrollere ham. Det er ikke normalt, at man i et parforhold lyver for hinanden, og der manglede almindelig kommunikation i deres forhold.

Hun har ikke været voldelig over for Sagsøgte. Hun er ikke tidligere straffet, og hun har ikke gået til kampsport, og desuden er Sagsøgte er meget større end hende. Sagsøgte har på intet tidspunkt givet udtryk for, at han skulle være bange for hende.

Da hun under optagelserne til TV-program sagde, at Sagsøgte havde fået for lidt ilt som barn, var det ikke en klinisk betragtning. Det var et udtryk for, at hun var i effekt over, at Sagsøgte havde smidt glaskuglen i forbindelse med troskabste-sten.

Sagsøgte har forklaret, at han og Sagsøger blev kærester i marts eller april Årstal 2. Det spillede en stor rolle i deres forhold, at han havde smidt glaskuglen i forbindelse med troskabstesten i TV-program. Det betød, at han skulle holdes i meget kort snor, og han følte, at Sagsøger prøvede at kontrol-lere ham. Det blev med det samme et tema, om han skulle dele præmiepengene med Sagsøger. Han var af den opfattelse, at de i TV-program var med i et spil, og han havde også på fornemmelsen, at Sagsøger kunne have fundet på at smide sin glaskugle. Han blev under troskabstesten overrasket over, at Sagsøgers reaktion var så kraftig, som det var tilfældet.

Lige da han havde smidt glaskuglen og så Sagsøgers reaktion, påvirkede det hans humør meget. Da klippene af hans reaktion efterfølgende skulle laves, fik han at vide af produktionens medarbejdere, at de ikke kunne bruge optagelsen, hvis han var nedtrykt. Han skulle være glad, og derfor spillede han skuespil.

Det er korrekt, at han i forbindelse med troskabstesten sagde til Sagsøger, at hendes navn stod på nogle af pengene. Det sagde han på baggrund af Sagsøgers voldsomme reaktion på, at han havde smidt glaskuglen. Hendes reaktion fik ham til at

10

tænke, at han havde gjort noget forkert. Han har på intet tidspunkt sagt til Sagsøger, at han ikke ville overføre pengene til hende. Det var efter finaleaftenen den 16. eller 17. december Årstal 2, at han besluttede, at han ikke at ville overføre pengene til hende, da han ikke ville finde sig i mere fra hendes side. Indtil da havde han haft intentionen om at dele præmiepengene med Sagsøger. Det var ikke hans for-nemmelse, at han havde købt Sagsøger med sit løfte om at dele præmiepengene. De var kærester, og så deler man med hinanden.

Det var hans opfattelse, at han og Sagsøger havde aftalt, at hun skulle have halvde-len af præmiesummen, efter han havde betalt skat heraf. Dette var også hans opfattelse, da det fremgår af kontrakten, som de skrev under på inden deltagel-sen i TV-program, at der skulle betales skat af præmiesummen.

Da de kom hjem fra optagelserne til TV-program, fik han fornemmelsen af, at det var hans skyld, at Sagsøger havde fået en depression. Det fik han, da Sagsøger sagde til ham, at det forholdt sig sådan. Han var ikke af den opfattelse, at hans adfærd var sådan, at det kunne udløse en depression, men han fik alligevel skyldfø-lelse. Han blev senere opmærksom på, at Sagsøger havde haft en depression, inden hun deltog i TV-program. Han følte, at Sagsøger brugte det imod ham for at opnå kontrol over ham.

Da han mødte Sagsøgers mor og papfar første gang, var deling af præmiesummen et af de første samtaleemner. De spurgte ham, om han havde tænkt sig at dele pengene med Sagsøger, når de nu var kærester, og han følte sig presset til at sige ja. Han og Sagsøger havde ikke et ligeværdigt forhold, og Sagsøger kunne blive grov og vol-delig over for ham. Hans mor overværede f.eks. en episode, hvor Sagsøger gav ham en ordentlig en på hovedet med flad hånd. Han var ikke bange for Sagsøger i for-hold til det fysiske, men hun havde psykisk kontrol over ham.

Til finaleaftenen den 16. eller 17. december Årstal 2 gik Sagsøger amok på ham i baren og skubbede til ham foran festens øvrige deltagere. Det var så voldsomt, at han var nødt til at forlade festen, hvilket var enormt pinligt for ham.

De var flyttet sammen i hans lejlighed i Aarhus kort inden deres brud den 13. december Årstal 2. De gik fra hinanden efter Sagsøger havde fundet hans pung i bukse-lommen i forbindelse med, at hun vaskede tøj. Sagsøger meddelte ham herefter, at hun ville komme til Aarhus efter sine ting. Han var enig i, at det var bedst, at de gik fra hinanden. Sagsøger blokerede ham på Instagram, efter de sammen havde delt på Instagram, at de gik fra hinanden. Han blokerede ikke Sagsøger. Da Sagsøger skulle afhente sine ting i lejligheden, gik det ikke stille for sig. Der var et optrin mellem hans mor og Sagsøger, hvor Sagsøger røg i hovedet på hans mor i forbindelse med, at hans mor forsøgte at dæmpe gemytterne.

11

En taxachauffør havde desuden skrevet til Sagsøger, at taxachaufføren havde kørt ham og en veninde hjem. Han skulle nok have sagt til Sagsøger, at han bare var hjemme ved sig selv. Han var ikke sammen med andre piger, mens han var kæ-rester med Sagsøger. Han har sovet sammen med andre på en luftmadras i en stue i forbindelse med en julefrokost.

Han så Sagsøgers opslag på Instagram rimelig hurtigt efter, at det var lagt op, da en kammerat eller et familiemedlem viste det til ham, da der blev skrevet mange artikler, hvor han blev fremstillet som en junkie. Eftersom Sagsøger i opslaget skrev, at han kunne beholde alle pengene, betød det for ham, at han ikke behøvede at give hende halvdelen af præmiesummen.

Vidne 1 har forklaret, at hun mødte Sagsøgte første gang nogle uger efter, at Sagsøger og Sagsøgte kom hjem fra TV-program, hvor Sagsøger og Sagsøgte var blevet kærester. Hun spurgte ikke Sagsøgte direkte om, hvorvidt han havde tænkt sig at dele præmiepengene med Sagsøger. Hun talte med Sagsøgte om selve spil-let i TV-program. Sagsøger fortalte hende i starten af foråret Årstal 2, at Sagsøgte havde sagt, at han ville dele præmiepengene med Sagsøger, og hun har også selv set Sagsøgte give udtryk herfor i et talkshow i oktober Årstal 2, hvor hun var inviteret med som forælder til Sagsøger. Hun mødte ved talkshowet også Sagsøgtes forældre, og stemnin-gen var stille og rolig. Hun kan ikke huske, om der blev sat et beløb på, hvor mange penge Sagsøger skulle have men blot, at de skulle deles ”fifty/fifty” . Hun ved ikke, om det var 250.000 kr., som Sagsøger skulle have. Det kommer jo an på, om pengene skulle deles før eller efter skat.

Hun har ikke oplevet, at Sagsøger har truet eller slået Sagsøgte. Det er også helt utæn-keligt, da hun ikke oplever sin datter som voldelig, men Sagsøger kan være højrø-stet. Hun er selv maler og psykoterapeut, og de har i deres hjem talt om, hvor-dan man taler om tingene og løser konflikter på en fornuftig måde. Hun opfat-ter ikke Sagsøgers ageren i finaleafsnittet som vold. Det var en reaktion på det, som Sagsøger blev udsat for.

Den dag Sagsøger gjorde det forbi med Sagsøgte, hørte hun Sagsøger og Sagsøgte skændes i telefonen, mens Sagsøger var hjemme hos dem. Sagsøger vaskede tøj, og hun kunne høre, at Sagsøger talte i telefon, og at bølgerne gik højt. Hun gik derfor ud til Sagsøger, som var dybt ulykkelig. På deres badeværelsesbord lå en pung, og indholdet af pungen lå ved siden af. Sagsøger var kommet til at vaske pungen med indhold og havde ef-terfølgende lagt det på bordet. Det, der lå på deres bord i badeværelset, svarer til det, som fremgår af fotoet taget hjemme hos Sagsøger. Sagsøger var af den opfattelse, at hun havde fundet stoffer. Hun ved ikke, om der var tale om stoffer. Hun havde talt med Sagsøgte om, at hvis han skulle være sammen med Sagsøger, så var han nødt til at undlade at tage stoffer. Hun husker det sådan, at Sagsøgte var lyttende, men hun kan ikke huske, hvad han svarede.

12

Sagsøger fortalte hende om prøvesvaret fra lægen. Prøvesvaret gjorde Sagsøger dybt ulykkelig igen, da det var ydmygende for hende, og Sagsøger fortalte, at det var endnu et nederlag for hende.

Hun talte med Sagsøger om, at livet var lidt svært, inden Sagsøger tog til TV-program. Det er svært for hende at svare på, om det var en gladere Sagsøger der kom hjem fra TV-program. Sagsøger havde i hvert fald fået en oplevelse for livet.

Vidne 2 har forklaret, at Sagsøgte introducerede hende for Sagsøger, efter Sagsøgte og Sagsøger var blevet kærester. Sagsøgte og Sagsøgers forhold var meget voldsomt og turbu-lent. Sagsøger var meget styrende, ydmygende og dominerende over for Sagsøgte. En aften vågnede hun ved, at der var råben og skrigen uden for deres hus. Det var Sagsøger, der råbte og skreg. Hun bad Sagsøger tage det roligt. Sagsøger gav Sagsøgte en kæmpe lussing. Hun sagde til Sagsøger, at de i deres familie ikke var vant til at slå hinanden, og at det ikke var sådan, at problemerne skulle håndteres. Sagsøger pak-kede efterfølgende sine ting og ville køre mod Sjælland. Det frarådede hun, da Sagsøger ikke burde køre i den tilstand. Hun ved ikke, hvorfor Sagsøger var vred den på-gældende aften.

I forbindelse med at Sagsøgte og Sagsøger gik fra hinanden, skulle Sagsøger afhente sine ting i Sagsøgtes lejlighed. Hun var af den opfattelse, at Sagsøgte ikke skulle være alene med Sagsøger, så hun tog med. På et tidspunkt gik Sagsøgte og Sagsøger ind i stuen for at tale sammen, og hun hørte efterfølgende råb fra stuen. Hun gik derfor de-rind og bad Sagsøger falde til ro. Sagsøger gik helt hen til hende og sagde, at hun var en dårlig mor.

Hun har oplevet, at Sagsøger truer og slår, og hun forstår ikke, at medarbejderne på produktionen af TV-program ikke greb ind, da Sagsøger kastede glaskuglen i ma-ven på Sagsøgte i forbindelse med troskabstesten. Hun tog det ikke bogstaveligt, da Sagsøger i den forbindelse sagde, at hun ville slå Sagsøgte ihjel. Hun har også ople-vet, at Sagsøger styrede Sagsøgte, som blandt andet skulle ringe til Sagsøger på et bestemt tidspunkt hver dag. Hun kunne mærke på Sagsøgte, at Sagsøgers ageren medførte, at Sagsøgte blev mere stille, indadvendt og bekymret, hvilket hun prøvede at tale med Sagsøgte om. Under Sagsøgte og Sagsøgers forhold blev Sagsøgte gradvist mindre glad, men Sagsøgte og Sagsøger virkede glade for hinanden i starten.

Hun så på tv, at Sagsøgte sagde, at præmiepengene skulle deles med Sagsøger. Sagsøgte fortalte hende også, da han kom hjem fra TV-program, at han havde vundet pengene. Familien aldrig været af den opfattelse, at Sagsøgte skulle dele præmie-pengene med Sagsøger. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun har talt med Sagsøgte om, hvorvidt præmiesummen skulle deles med Sagsøger.

Vidne 3 har forklaret, at hun ikke ses så meget med Sagsøger, som hun gerne vil. Hun var deltager i TV-program sammen med Sagsøgte og Sagsøger.

13

Det var en chokerende oplevelse, da Sagsøgte smed glaskuglen under troskabste-sten, da hun havde regnet med, at Sagsøger og Sagsøgte ville dele præmiesummen på 500.000 kr., da Sagsøgte og Sagsøger var i en kærlighedsrelation, og da de begge havde givet udtryk for, at de ville dele præmiesummen.

Hun så fortsat deltagerne fra hendes egen sæson af TV-program, efter hun kom hjem fra optagelserne, men hun var ikke en del af reality-miljøet. Man er presset mentalt under optagelserne til TV-program, så ens følelser kommer mere til udtryk, uden dette dog betyder, at deltagerne har en anden personlig-hed, end tilfældet er hjemme i Danmark.

Hun hørte første gang, at Sagsøgte ville dele præmiepengene med Sagsøger, da Sagsøgte sagde det efter, at kameraerne blev slukket efter troskabstesten. Det var også et stort tema, mens Sagsøger og Sagsøgte var kærester, da tilliden mellem dem skulle genopbygges. Det blev blandt andet italesat en aften, hvor hun var hjemme hos Sagsøgers mor sammen med sin ekskæreste, Sagsøger og nogle venner. Hun har hørt, at Sagsøger skulle have halvdelen af de 500.000 kr., da Sagsøger havde fortjent det. Det er blevet sagt højt og tydeligt, at Sagsøger og Sagsøgte skulle have 250.000 kr. hver.

Hun har aldrig oplevet Sagsøger truende eller voldelig over for hverken Sagsøgte eller andre mennesker. Sagsøger kan være verbal, men ikke på en truende måde. Sagsøgte har løjet over for Sagsøger og har været utro, ligesom Sagsøgte har givet Sagsøger en række tomme løfter.

Der er mange stoffer i reality-miljøet, og hun har set Sagsøgte have stoffer på sig, ligesom Sagsøgte har vist hende en pose med kokain. Hun har aldrig set Sagsøgte tage stoffer, men hun har set Sagsøgte påvirket af stoffer. Hun ved, hvordan man ser ud, når man har taget stoffer.   

Hun så Sagsøgte og Sagsøger som par en del i perioder, mens de var kærester. Det var blandt andet, når de alle tre var sammen, at de talte om, at præmiepengene skulle deles lige mellem Sagsøgte og Sagsøger. Sagsøgte har sagt til hende flere gange, at pengene skulle deles lige med Sagsøger.

Vidne 4 har forklaret, at har kendt Sagsøgte gennem mange år. Han lærte Sagsøger at kende gennem TV-program. Sagsøgte og Sagsøgers forhold var meget turbulent, da de kom hjem fra optagelserne til TV-program. Sagsøger var kontrollerende og besidderisk over for Sagsøgte, og Sagsøgte var ikke den samme, mens han var sam-men med Sagsøger. Han har flere gange oplevet optrin mellem Sagsøgte og Sagsøger. Ved festen på finaleaftenen var Sagsøgte støttende over for Sagsøger gennem hele aftenen, men alligevel oplevede han et optrin fra Sagsøgers side i baren, hvor Sagsøger blev fysik og verbal over for Sagsøgte. Sagsøger sagde skældsord og berørte Sagsøgte fysisk, men han husker ikke hvordan. Det endte med, at han og Sagsøgte måtte forlade finale-festen, da det var pinligt. De gik på en bar, hvor de drak nogle øl og passede sig

14

selv. Sagsøger skrev til ham, og han svarede, at hun måtte have en god aften. Han og Sagsøgte fortsatte aftenen og fejrede, at Sagsøgte havde vundet TV-program.

Han ved, at Sagsøgte nogle gange har et forbrug af stoffer. Han ved ikke, om det var tilfældet, mens Sagsøgte og Sagsøger var kærester.

Vidne 5 har forklaret, at hun også deltog i optagelserne til TV-program, hvor hun blev gode venner med Sagsøgte. Hun var med til julefrokosten, der tidligere afgivet forklaring om sammen med en del andre personer. Hun husker ikke, at hun kyssede eller blev fysisk med Sagsøgte ved den pågældende julefrokost.

Hun oplevede Sagsøgte og Sagsøgers forhold som kaotisk og fyldt med drama. Det var ikke Sagsøgte, der skabte drama i forholdet. Sagsøgte og Sagsøger var tit uvenner, og til finalefesten blev det også meget voldsomt, hvilket medførte, at Sagsøgte måtte for-lade festen. Det er længe siden, og de havde drukket den pågældende aften, men hun husker, at der var meget råben, og at Sagsøger var voldsom over for Sagsøgte. Sagsøger rørte ikke Sagsøgte, men hun stod med en løftet finger i ansigtet på ham, mens hun råbte. Episoden var ikke noget, der kom bag på hende.

Hun kan ikke huske, om hun har hørt Sagsøgte sige, at han ville dele præmiepen-gene med Sagsøger. Hun har dog læst det i artikler og hørt det omtalt. Hun har ikke kysset Sagsøgte eller været sammen med ham, mens Sagsøgte og Sagsøger var kærester. Hun har ikke set Sagsøgte tage stoffer.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

2. ANBRINGENDER: 

2.1.   Opsummering af sagens overordnede anbringender   

Sagen omhandler en aftale – subsidiært et gaveløfte – mellem parterne om at sagsøgte (Sagsøgte) skulle dele en præmiesum på DKK 500.000 med sagsøger (Sagsøger).

Det gøres gældende at aftalen / gaveløftet er bindende, og at de DKK 250.000 som Sagsøger skulle modtage, forfaldt til betaling 20. de-cember Årstal 2.

Sagsøgte forsøger under retssagen at undslå sig sine forpligtelser ved at påberåbe sig såvel bristede forudsætninger som bortfald af gave-løfte pga. ”utaknemmelighed” fra Sagsøgers side. Disse syns-punkter bestrides. Det gøres i den forbindelse gældende, at alt hvad Sagsøger har sagt eller gjort efter forfaldstidspunktet for betalin-gen ikke skal medregnes i en vurdering af om der foreligger retslig

15

”utaknemmelighed” , fordi Sagsøgte ikke skal kunne misligholde sig til en bedre retsstilling.

Sagsøgte har under sagen fremsat en selvstændig påstand om beta-ling af godtgørelse for påståede injurierende handlinger fra Sagsøger side. Denne påstand skal ikke tages til følge, allerede fordi Sagsøgers handlinger ikke kan kvalificeres som strafbare injurier, subsidiært fordi der er ført sandhedsbevis for udtalelserne.

Mere subsidiært skal injuriepåstanden ikke tages til følge, fordi det er Sagsøgtes egen adfærd, der har givet anledning til udtalelserne, og fordi Sagsøgte som selvvalgt offentlig person må skulle tåle mere end under en injuriebedømmelse for en ikke-offentlig person.

2.2.   Gyldig bindende aftale indgået   

Som bekendt er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig af-tale, jf. aftalelovens § 5, stk. 2, samt aftalelovens § 1, hvoraf det følger at tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.

Svagheden ved en mundtlig aftale er generelt, at den påberåbende part (i dette tilfælde Sagsøger) kan have svært ved at løfte bevisbyrden for aftalens indgåelse og dets indhold.

Men på grund af parternes deltagelse i TV-program og den efterføl-gende store mediebevågenhed, er det muligt at løfte bevisbyrden for, at parterne har indgået en gyldig bindende aftale, da dette er kontinuer-ligt bekræftet af parterne både mundtligt og skriftligt.

Det gøres gældende, at parterne har indgået en gyldig bindende aftale, idet Sagsøgte (og Sagsøger) har bekræftet aftalens gyldighed samt eksistens både før, under og efter parternes parforhold, hvilket i øvrigt fastslår, at aftalen ikke er afhængig af deres parforholdsmæssige status.

Det skal bemærkes, at Sagsøgte på intet tidspunkt – ej heller efter konfliktens opståen – har bestridt, at parterne har indgået en gyldig bindende aftale, eller i det mindste at der er afgivet et ensidigt gave-løfte.

2.3.   Løftets retsvirkninger

Det bestrides, at der er tale om et gaveløfte, idet sådanne løfter typisk indeholder et udslag af gavmildhed. Sagsøger har udtalt, at hen-des forudsætning for at indgå i et parforhold med Sagsøgte var, at Sagsøgte delte præmiesummen ligeligt med hende. Se bilag 9.

Selv såfremt retten mod forventning finder, at der er tale om et mere ensidigt gaveløfte, så har Sagsøgte fortsat pådraget sig en forplig-telse, hvor retsfølgen er, at Sagsøgte skal opfylde aftalens indhold, herunder dele præmiesummen ligeligt med Sagsøger.

16

Efter dansk ret er et løfte forpligtende (og dermed bærer retsvirkninger) i sig selv. Sagsøgte skal altså ikke have nogen modydelse for at blive pålagt en forpligtelse. Det betyder, at et accepteret tilbud ikke uden videre kan kaldes tilbage. Denne grundlæggende regel, hvorefter løfter i sig selv er bindende er på baggrund af, at dansk ret bygger på et løfteprincip jf. Grundlæggende aftaleret af Mads Bryde Andersen, 4. udg., (herefter ”Aftaleretten I”) s. 82.

Retstilstanden er derfor:

” Et løfte er som altovervejende hovedregel gyldigt, hvorved det kan håndhæves efter sit indhold” , jf. Aftaleretten I, 4. udg., s. 150.

Kravet om bestemthed ved løfter betyder ikke, at parterne skal udtrykke sig med juridisk stringens. Da Sagsøgte har bekræftet aftalens eksi-stens før, under og efter parforholdets ophør ved gentagne bekræftelser såvel mundtligt som skriftligt, jf. bl.a. bilag 2-5 og bilag 8, hvoraf det fremstår tydeligt, at Sagsøgte kontinuerligt har forpligtet sig efter aftalens eksistens og dets indhold.

Herudover henledes opmærksomheden på, at retstilstanden desuden tolererer eventuelle tvetydigheder, jf. Aftaleretten I, 4. udg., s. 151. Med andre ord er Sagsøgte forpligtet uanset, om der skulle være dele af aftalen, der er tvetydige. Dog bestrides det i sin helhed, at aftalens eksi-stens og dets indhold skulle have sådanne tvetydigheder.

2.4.   Aftalens indhold og beløbets størrelse   

Det gøres gældende, at parterne har aftalt, at præmiesummen på 500.000 kr. skal deles ligeligt med 250.000 kr. til hver af parterne, på tidspunktet for præmiesummens udbetaling til Sagsøgte.

Derfor gøres det principalt gældende, at beløbets størrelse er 250.000 kr. til hver, hvilket ligeledes er kontinuerligt bekræftet af parterne i artik-ler, interviews og SMS-korrespondance.

Såfremt retten mod forventning finder, at der skal tages højde for be-skatning af præmiesummen, gøres det gældende, at med en skattepro-cent på 38 % foretages en ligelig nettodeling af 310.000 kr., hvilket er netto 155.000 kr. til hver, hvilket udgør et subsidiært anbringende til be-talingspåstanden.

Sagsøgte har fremhævet, at Sagsøger på et tidspunkt krævede en betaling på 100.000 kr. efter Sagsøgtes modtagelse af præ-miesummen. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at Sagsøger gør dette den 27. december Årstal 2, hvilket er flere dage efter at Sagsøgte havde modtaget præmiesummen. Det gøres gældende, at Sagsøgers henvendelse udelukkende var et udtryk for et forslag til et forligsbeløb, eftersom det på dét tidspunkt stod klart for Sagsøger, at Sagsøgte nægtede at overføre 250.000 kr. som ellers aftalt og at Sagsøger havde brug for likviditet.

17

Det gøres gældende, at Sagsøgte aldrig har svaret eller accepteret forligsforslaget og opfylder derfor ikke betingelsen vedrørende den le-gale acceptfrist, jf. aftalelovens § 3, stk. 1. Også på den baggrund gøres det gældende, at forligsforslaget ikke længere har retsmæssig virkning.

2.5. Sagsøgtes anbringender om bristede forudsætninger

Sagsøgtes anbringender om bristede forudsætninger for aftalens indgå-else bestrides.

Det gøres gældende, at Sagsøger i interviewet med Sagsøgte udtaler sig, at det var en forudsætning for Sagsøger, at Sagsøgte skulle dele præmiesummen, når han fik den udbetalt, hvis par-terne skulle danne et parforhold efter de vendte tilbage til Danmark, jf. bilag 9. Der er intet til støtte for, at det modsatte samtidig skulle gøre sig gældende. At det skulle have været en forudsætning for Sagsøgte at parterne var – og vedblev med at være – i et parforhold bestri-des derfor som værende udokumenteret. Tværtimod genbekræftede Sagsøgte aftalens eksistens og dets indhold selv efter at parforhol-det ophørte.

Såfremt retten mod forventning finder, at det var en kendelig forudsæt-ning for Sagsøgte, at parterne var i et forhold, må Sagsøgtes be-kræftelse af aftalen efter parforholdets ophør således udgøre et frafald af en sådan forudsætning. Det gøres gældende, at selv i ovennævnte si-tuation er det godtgjort, at aftalens eksistens var båret af mere eller an-det end selve parforholdet.

2.6.   Instagram-opslag   

Da Sagsøger indså, at Sagsøgte nægtede at overholde aftalen efter udbetaling af præmiesummen, og dermed brød parternes aftale, lavede Sagsøger den 3. januar Årstal 1 et Instagram-opslag.

Instagram-opslaget – som siden er ændret – er skrevet til Sagsøgers Instagram-følgere. Sagsøgte er på dette tidspunkt blokeret, og Sagsøger er bekendt med, at Sagsøgte ikke vil have adgang til at se Instagram-opslaget. Det nærmere indhold af Instagram-opsla-get kan Sagsøger ikke finde, da dette efter kort tid blev ændret.

Sagsøgte gør gældende, at Instagram-opslaget medførte en ændring af parternes aftale.

Sagsøger skal derfor for god ordens skyld allerede her i stævningen be-stride i sin helhed, at Instagramopslaget har ændret parternes aftale og/eller haft nogen form for retsvirkning over aftalens oprindelige ind-hold og omfang.

Såfremt retten mod forventning finder, at Instagram-opslaget udgjorde et tilbud om at ændre aftalen, gøres det gældende, at Instagram-opsla-get ikke er rettet mod Sagsøgte, idet han er blokeret på Sagsøgers Instagram-profil. Tilbuddet er derfor aldrig kommet til hans

18

kundskab, ligesom det aldrig var tiltænkt at komme til hans kundskab, da han var blokeret.   

Såfremt retten mod forventning alligevel finder, at Instagram-opslaget udgjorde et tilbud om ændring af aftalen, og at det var tiltænkt at kom-me til hans kundskab, samt at det rent faktisk kom til hans kundskab, så gøres det gældende, at det ikke er accepteret af Sagsøgte inden-for den legale acceptfrist, jf. aftalelovens § 3, stk. 1. Derfor bestrides det fortsat af Sagsøger, at Instagram-opslaget har ændret parternes aftale.

2.7.  Sagsøgers ytringer og reaktioner  

Det bestrides, at Sagsøgers ytringer og reaktioner har været ud-slag for grov utaknemmelighed i form af personlige krænkelser, eller at hendes ytringer har været usande samt injurierende.

Disse ytringer og reaktioner skal forstås i en bredere kontekst og opstil-les tidsmæssigt korrekt.

2.7.1. På TV-program

Sagsøgte oplyser i sit svarskrifts pkt. 2.2 (konceptet bag TV-program), at:

” TV-program er et realityprogram fyldt med drama og intriger.

Deltagerne lyver og bedrager hinanden for at varetage egne inte-

resser og positionere sig selv for at undgå, at de bliver stemt ud. […]” (min understregning)

På trods af Sagsøgtes eget udsagn, så vælger han alligevel at frem-lægge i sit svarskrifts bilag E (Link til udsnit af troskabstesten fra TV-program finalen) et udklip fra TV-program, hvor Sagsøger reage-rede ophedet over Sagsøgtes handling, herunder at hun var blevet snydt for hele præmiesummen.

Derudover har Sagsøgte også selv udtalt i et interview, at TV-program produktionen ønskede, at Sagsøger havde gået længere med sine reaktioner. Produktionen så gerne, at Sagsøger havde skubbet Sagsøgte i vandet, efter at han havde smidt kuglen under troskabstesten. Se bilag 10 samt nedenfor:

Sagsøgte:

”Produktionen sagde faktisk, at hun skulle

have skubbet mig i vandet bagefter ” . (min understregning)

Sagsøger: ”Så skulle jeg bare sådan ”fuck det her,

han giver en ny mikrofon, han har så mange penge ”.

Ud fra Sagsøgtes egen fremlægning af konceptet bag TV-program, og den adfærd produktionen selv udviser overfor sine deltagere, må det uden videre antages, at når deltagere ”lyver og bedrager hinanden”

19

(som fremlagt af Sagsøgte) på TV-program, gøres det gældende, at der er en stiltiende accept af, at deltagere på TV-program kan blive mødt med uhensigtsmæssige udtalelser af enhver art fra andre delta-gere. Der er netop tale om et realityprogram. Når man vælger at være en offentlig person, der deltager i et realityprogram, er grænsen for, hvad man må tåle af offentlig omtale anderledes end, hvis man ikke selv har valgt at blive kendt. Det samme kender vi fra praksis om, hvad politikere må tåle af udtalelser i deres rolle som selvvalgte offentlige personer.

2.7.2. Sagsøgers SMS-besked til Sagsøgte

Forud for Sagsøgers SMS-besked til Sagsøgte i svarskriftets bi-lag B (SMS af 3. januar Årstal 1), skal det holdes for øje, at parternes parfor-hold har været præget af betydelig mistillid. Mistilliden er begrundet i, at Sagsøgte efter det oplyste er festglad – hvilket der intet odiøst er i – men resultatet af hans byture har – efter det oplyste – resulteret i ad-skillige rygter om utroskab, hvilket Sagsøger har skulle håndtere ved at ”stole blindt” på Sagsøgtes afvisninger heraf.

Samtidig skal SMS-beskeden ses i lyset af, at Sagsøgte fik udbetalt præmiesummen den 20. december Årstal 2, og at det gøres gældende, at forfaldstidspunktet for aftalens opfyldelse indtræf umiddelbart deref-ter. Sagsøger vidste således på tidspunktet for SMS-beskeden, at Sagsøgte ikke havde til hensigt om at overholde parternes aftale, idet Sagsøgte ignorerede Sagsøgers henvendelser. Se bilag 11.

Det bestrides, at SMS-beskeden – eller øvrige udtalelser fra Sagsøger - kan udgøre en sådan ”grov utaknemmelighed” , som Sagsøgte forsøger at begrunde sin manglende opfyldelse af aftalen med. Allerede fordi SMS-beskeden kronologisk først blev afsendt efter afta-len skulle have været opfyldt, og fordi beskeden i hvert tilfælde delvist blev afsendt på grund af Sagsøgtes misligholdelse af aftalen.

Derudover, i kølvandet på mistilliden og Sagsøgtes manglende overholdelse af parternes aftale, blev Sagsøger tillige testet positiv for Diagnose 1. Se bilag 12. Sagsøger ved, at hun umuligt kan have været den, der bragte denne kønssygdom ind i forholdet.

Det gøres gældende, at Sagsøger udelukkende sendte SMS-beske-den til Sagsøgte som et udtryk på den forargelse og ydmygelse, som hun oplevede at være udsat for, herunder hendes mistillid til Sagsøgtes ærlighed i parforholdet, hans manglende overholdelse af aftalen samt smitten med Diagnose 1.

2.7.3. Sagsøgers udtalelser om narkotika

Som nævnt i ovenstående afsnit, oplevede Sagsøger, at Sagsøgte var uærlig overfor hende. Dette gøres gældende ved den doku-mentation, som Sagsøger har bestående af Sagsøgtes egne ud-sagn, hvor han erkender at have løjet overfor Sagsøger. Se korre-spondancen fremlagt nedenfor.

20

Rent faktuelt skulle Sagsøger en dag vaske Sagsøgtes bukser, da hun fandt Sagsøgtes pung i bukselommen. Hun tager pungen ud af bukselommen og finder en sort pose med hvidt pulver, som hun oplyser, var narkotika. Se bilag 13. Sagsøgers mor var også til ste-de under hændelsen.

At der var tale om narkotika bekræftes indirekte af Sagsøgte i ne-denstående korrespondance.

Ordet ”misbrug” tages til indtægt for at være injurierende. Misbrug skal ses i modsætning til almindeligt berettiget brug.

Forudsat at det kan lægges til grund, at der var tale om narkotika, så gøres det gældende, at besiddelse og brug af dette slet ikke kan ske som et ”almindeligt berettiget brug” , da besiddelse af narkotika er ulovligt i Danmark (med få teoretiske undtagelser). Det kan sluttes modsætnings-vist, at et forbrug af narkotika alene kan ske som et ”misbrug” , altså det modsatte af et almindeligt berettiget brug. Allerede derfor gøres det gældende, at Sagsøgers kommentar om misbrug ikke udgør injurier.

I en mere klassisk forstand vil ”misbrug” foreligge, hvis noget usundt bruges over en usund lang tidsperiode.

Af SMS-korrespondancen fremgår det bl.a., at Sagsøgte er ”faldet i igen” efter at have holdt en pause, ”at det har været i hans vennekreds i lang tid” , og at Sagsøgte har holdt en pause med det efter TV-program. Det kan således udledes, at den oplyste brug af narkotikaen er sket før deltagelsen på TV-program såvel som efter. At Sagsøgte selv udtrykker det som ”desværre faldt lidt tilbage i det igen” og at han ”skammer” sig, indikerer, at han ikke selv betragter det som en almin-deligt berettiget brug af narkotika. Se bilag 14 samt nedenfor.

Sagsøger: ”Elsker du mig? ”

Sagsøgte: ”Ja ”.

Sagsøger:” Hvorfor lyver du så overfor mig og laver ting bag min ryg? Er det sådan, du behandler folk du elsker?”

Sagsøgte: ”Det er jeg ked af skat. Og nej, det er det ikke. Und-

skyld jeg løj om det skat” .

Sagsøger: ”[…] Hvorfor har du gjort det flere gange? ”

Sagsøgte: ”Grunden til jeg ikke har sagt er nok fordi, at jeg

inderst inde godt ved, at du ikke vil have det. Det

har været i min vennekreds i lang tid, og ja, jeg

har holdt en pause med det efter TV-program, men har desværre faldt lidt tilbage i det igen. Hvis det betyder så meget for dig, så skal jeg nok holde nal-

21

lerne fra det, det er ikke noget, jeg har behov for

som sådan, men jeg faldt i ”.

Sagsøger:   

”Hvis du har så svært ved at holde dig fra det, så skal

du nok have noget hjælp eller finde dig nogle andre at hænge ud med. For jeg vil ikke have det. Og det er ab-solut ikke en mulighed at finde et kompromis. Og hvordan er det muligt for dig at se mig i øjnene, få

mig til at flytte hele vejen til Århus, når du gør ting bag min ryg? Hvordan kan du se dig selv i spejlet? Skammer du dig slet ikke? ”

Sagsøgte:   

”Jo, jeg skammer mig ” .

Sagsøger:   

”Hvordan kan du se mig i øjnene? Hvordan kan

du få mig helt til Århus, når du gør de ting, du gør?

”

Sagsøgte:   

”Skat, jeg er ked af det, jeg kan godt se det. Selv-

følgelig skal jeg være ærlig overfor dig. Undskyld,

jeg tager mig sammen og stopper det ” .

(mine understregninger)

Det bestrides, at Sagsøgers udtalelser har været injurierende i hen-hold til sagens faktiske omstændigheder belyst ovenfor.

Hertil gøres det gældende, at straffelovens § 269, stk. 1. og stk. 2 finder anvendelse om straffrihed for ærekrænkelser, eftersom der er ført til-strækkeligt sandhedsbevis over Sagsøgers udtalelser, herunder udtalelsen om Sagsøgtes narkotikamisbrug, idet anvendelsen af narkotika har stået på før og efter TV-program.   

Såfremt retten mod forventning finder, at Sagsøgers udtalelser har været injurierende, gøres det gældende, at dét godtgørelsesbeløb som Sagsøgte har påstand for, er sat for højt og skal nedsættes eller bort-falde ifølge retspraksis.

Sagsøgtes øvrige anbringender bestrides generelt.

2.8.  Sagsøgtes (Sagsøgtes) opfordringer  

2.8.1. Opfordring A

Med henvisning til replikkens pkt. 1.1. (Aftalen indgås og bekræftes efter TV-program) og pkt. 1.2. (Løftets retsvirkninger) er et løfte forpligtende og er i sig selv bindende. Det gøres gældende, at Sagsøgte på den baggrund ikke skal modtage nogen ”modydelse” for at blive pålagt en forpligtelse, hvorfor der retsligt ikke behøver at foreligge et element af gensidighed for, at Sagsøgte er juridisk bundet af sin forpligtelse overfor Sagsøger.

22

Det gøres gældende, at det således alene var en forudsætning for Sagsøger at danne parforhold med Sagsøgte, hvis han delte præ-miesummen, jf. bilag 9.

Dog oplyser Sagsøgte i sit svarskrifts pkt. 3.1.1. (Bristede forudsæt-ninger):

”Det var kendeligt for Sagsøger, at det var en forudsætning for Sagsøgtes gaveløfte, at parterne var i et forhold, og at parterne opførte sig anstæn-digt over for hinanden ”.

I forlængelse heraf oplyser Sagsøgte også i sin dupliks pkt. 2.1.1. (Bristede forudsætninger):

”[…] De bristende forudsætninger relaterer sig dels til selve bruddet, men i væsentligste graf af de efterfølgende handlinger fra Sagsøgers side […]” .

Sagsøgte blev opfordret til at dokumentere, at det (ovenstående) var en forudsætning for ham og tillige kendeligt for Sagsøger, at parterne var i et parforhold samt opførte sig anstændigt over for hinan-den. Da opfordringen ikke er imødekommet af Sagsøger, gøres det gæl-dende, at dette skal have processuel skadevirkning for Sagsøgtes anbringende herom.

Derfor gøres det gældende, at det ikke var en forudsætning for Sagsøgte, at de var i et parforhold, og at dette bestod på betalingstids-punktet allerede fordi, at Sagsøgte efter parforholdets ophør har genbekræftet flere gange – både mundtligt og skriftligt -, at han fortsat skulle dele præmiesummen med Sagsøger.

Hvis retten mod forventning skulle finde, at der var en sådan forudsæt-ning fra Sagsøgtes side, gøres det gældende, at denne forudsætning er frafaldet senest på tidspunktet for genbekræftelserne dokumenteret i bilag 2-5 og bilag 8-9.

2.8.2. Opfordring B

Det bestrides, at Sagsøger har udøvet vold mod Sagsøgte   d. 24. september Årstal 2.   

I øvrigt gøres det gældende, at en sådan besvarelse fra Sagsøger potentielt vil stride imod selvinkrimineringsforbuddet, hvorfor der ikke vil blive taget yderligere stilling til denne opfordring.

Det skal bemærkes, at Sagsøger har svært ved at se relevansen af opfordringen for belysning af Sagsøgtes betalingspligt, men såfremt Sagsøgte mener, at det er relevant for sagen, vil Sagsøger na-turligvis under sin partsforklaring give sit syn på de faktiske omstæn-digheder – herunder Sagsøgtes forudgående adfærd og handlinger – der lå til grund for en evt. uoverensstemmelse mellem parterne.

2.8.3. Opfordring C

23

Det bestrides, at Sagsøger har udøvet vold mod Sagsøgte   d. Dato 3.

I øvrigt gøres det gældende, at en sådan besvarelse fra Sagsøger potentielt vil stride imod selvinkrimineringsforbuddet, hvorfor der ikke vil blive taget yderligere stilling til denne opfordring.

Det skal igen bemærkes, at Sagsøger har svært ved at se relevan-sen af opfordringen.

Faktum er, at efter parforholdets ophør og dermed efter handlingsforlø-bet, som Sagsøgte beskriver i sin opfordring B, C og D (nedenfor), bekræfter Sagsøgte igen, at han fortsat skal dele de 500.000 kr. med Sagsøger, ligesom han skriftligt bekræfter på SMS:

Udklip af fremlagte bilag 5:

Sagsøger: ” Har du egentlig tænkt dig at overholde

vores aftale med de penge du har vun-det?”

Sagsøgte: ” Ja det er fair”

Det gøres også gældende, at Sagsøgte genbekræfter størrelsen og aftalens eksistens efter parforholdets ophør, jf. bilag 2-4 og bilag 8-9. Dette er genbekræftelser fra Sagsøgtes side, der tidsmæssigt ligger efter hændelsesforløbet, som Sagsøgte beskriver i sin opfordring B, C og D.

Såfremt Sagsøgte mente, at Sagsøger havde været ”utaknem-melig” i en sådan grad, at han var løst fra sin forpligtelse om deling af præmiesummen, giver det ikke mening, at Sagsøgte efterfølgende skulle bekræfte forpligtelsen flere gange.

Såfremt retten mod forventning finder, at Sagsøger har været juri-disk ”groft utaknemmelig” i et omfang, der kunne løsne Sagsøgte fra sin betalingsforpligtelse, gøres det gældende, at Sagsøgte med sine genbekræftelser har frafaldet sin indsigelsesmulighed herom.

Hændelsesforløbet, som Sagsøgte beskriver i sin opfordring B, C og D (nedenfor), ligger tidsmæssigt før udbetalingstidspunktet. Forfalds-dagen for Sagsøgtes betalingsforpligtelse er, da han selv modtager præmiesummen den 20. december Årstal 2. Da Sagsøgte ikke overfører halvdelen af præmiesummen, misligholder han sin forpligtelse.   

Det gøres derfor gældende, at Sagsøgers eventuelle adfærd efter d. 20. december Årstal 2, ikke skal indgå som momenter i en vurdering af ”utaknemmelighed” , idet Sagsøgte på dette tidspunkt var i mislig-holdelse af sin forpligtelse, og at Sagsøgers eventuelle adfærd er et resultat heraf.

24

Det er desuden et fast princip under dansk ret, at en part ikke kan mis-ligholde sig til en bedre retstilstand. Det skal således ikke være sådan, at Sagsøgte retsstridigt kan tilbageholde betalingen d. 20. december Årstal 2 og så "håbe på", at Sagsøger under hans misligholdelsesperi-ode fremkommer med noget, der sikrer ham en bedre retstilstand, end hvis Sagsøgte blot havde betalt beløbet (halvdelen af præmiesum-men) på forfaldstidspunktet.

2.7.3. Opfordring D

Det bestrides, at Sagsøger har udvist en sådan adfærd, som Sagsøgte beskriver i sin opfordring D.

I øvrigt vil en sådan besvarelse fra Sagsøger potentielt stride imod selvinkrimineringsforbuddet, hvorfor der ikke vil blive taget yderligere stilling til denne opfordring.

Det skal igen bemærkes, at Sagsøger har svært ved at se relevan-sen af opfordringen.

2.8. Renter

Det gøres primært gældende, at der opkræves renter af betalingspåstan-den 30 dage efter påkrav, jf. rentelovens § 3 stk. 2, med Nationalban-kens officielle udlånsrente + 7,55 %, jf. rentelovens § 5, stk. 1.

Påkravet blev afgivet pr. mail fra Sagsøgers advokat den 5. januar Årstal 1.

Subsidiært gøres det gældende, at der opkræves almindelig procesrente af betalingspåstanden fra sagens anlæg.   

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

2. ANBRINGENDER:  

Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte ikke er forpligtet af det

gaveløfte, som han tidligere har afgivet til Sagsøger, idet gaveløf-tet er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger.   

Såfremt retten finder, at der ikke foreligger bristede forudsætninger, gø-res det dernæst overordnet gældende, at Sagsøgers udtalelser er et udtryk for en grov utaknemmelighed samt grove personlige krænkel-ser, hvilket medfører, at gaveløftet skal anses for tilbagekaldt på bag-grund heraf, og/eller at Sagsøgte ikke længere er bundet af gaveløf-tet som følge heraf.   

Skulle retten nå frem til, at gaveløftet hverken er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger eller tilbagekaldt, gøres det gældende, at

25

Sagsøger har givet afkald på gaven – og at gaveløftet dernæst ikke kan overstige halvdelen af præmiesummen efter skat.   

Til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at Sagsøgers alvorlige og krænkende udtalelser er udtryk for injurier, og at Sagsøger derfor skal betale en kompensation til Sagsøgte herfor.   

2.1. Påstand 1   

2.1.1. Retsgrundlaget

Sagen vedrører gyldigheden af et gaveløfte afgivet af Sagsøgte. Det fremgår af ”Aftaler og mellemmænd” , 6. udgave, af Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, side 120 nederst, at   

”Generelt nyder gaveløfter mindre formueretlig beskyt-telse end de løfter, der afgives som led i gensidigt be-byrdende kontrakter . ”   

Et gaveløfte, der er ufuldbyrdet, skal således ikke fortolkes nær så strengt, som løfter i forbindelse med en gensidig aftale.   

Videre henviser Sagsøgte til ”Familieret” af Lund Andersen og Nørgaard (2. udgave, 2012), side 61.   

”Der har aldrig i dansk ret eksisteret lovregler om til-bagelevering af gaver, idet man er gået ud fra, at par-terne er fornødent beskyttede gennem læren om bris-tede forudsætninger som ugyldighedsgrund. Herefter vil gaver, som ikke er helt ubetydelige, og som er givet med det kommende ægteskab for øje og til benyttelse under dette, som regel kunne kræves tilbage. Derimod kan gaver til personlig brug, bortset fra forlovelses-ringene., normalt ikke kræves tilbageleveret. Mulighe-den for at kræve gaver tilbage vil ikke være afhængig af, hvem der har hævet forlovelsen. ”   

Selvom parterne ikke har været forlovede, må det kunne lægges til grund, at der foreligger en videre adgang til at tilbagekalde gaver og gaveløfter i romantiske forhold, hvis forholdet brister, hvortil forudsæt-ningerne for gaven ligeledes brister. Dertil må tilføjes, at et stort penge-beløb ikke kan anses som hverken ganske ubetydelig eller til helt per-sonligt brug.   

Som det fremgår af bilag 8, var parterne fortsat ”gode venner” umiddel-bart efter bruddet den 14. december Årstal 2, hvorefter Sagsøgte be-kræftede på SMS at holde Sagsøger gældfri. De bristende forud-sætninger relaterer sig dels til selve bruddet, men i væsentligste grad af de efterfølgende handlinger fra Sagsøgers side, herunder Instagram-opslaget den 3. januar Årstal 1 (bilag I), de efterfølgende udtalelser i de i bi-lagene henviste interviews samt podcasts og den af Sagsøger gen-tagende voldelige adfærd, herunder volden den Dato 3 til finaleaftenen for TV-program deltagerne.   

26

2.1.1.1. Nærmere om bristede forudsætninger  

Et løfte har ikke retsvirkning, hvis forudsætningerne for afgivelsen af løftet er bristede.

En løftegiver er således ikke bundet ved sit løfte, såfremt hans (urigtige eller bristede) forudsætning var (1) bestemmende, (2) kendelig og ikke mindst (3) relevant.   

Sagsøger og Sagsøgte har adskillige gange i de fremlagte bilag bekræftet, at det var en forudsætning for, at de skulle indlede et for-hold, at Sagsøgte delte præmiesummen med Sagsøger. Det var således også en forudsætning for gaveløftet, at parterne var i et for-hold. Herudover var der en forventning om, at man i og efter et parfor-hold opfører sig anstændigt over for hinanden.   

Sagsøgte havde ikke afgivet gaveløftet, hvis han ved afgivelsen heraf havde været klar over, hvordan parternes forhold senere ville ud-vikle sig, herunder hvis han havde vidst, at Sagsøger ville agere som beskrevet under sagens forberedelse.   

Det var en – for Sagsøger kendt – forudsætning for Sagsøgtes gaveløfte, at parterne var i et forhold, og at parterne opførte sig anstæn-digt over for hinanden.   

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at (i) det var en be-

stemmende forudsætning for gaveløftet og fuldbyrdelsen heraf, at par-terne var i et forhold, (ii) denne forudsætning var kendelig for Sagsøger, og (iii) risikoen for, at forudsætningen svigtede i vid ud-strækning, har påhvilet Sagsøger. Gaveløftet er således bortfaldet på grund af bristede forudsætninger.   

Til illustration henviser Sagsøgte til U 2013.1943 V. Dommen ved-rørte en uigenkaldelig begunstigelse i en livsforsikring til en samlever. Det fremgår af præmisserne i dommen, at   

”Begunstigelsen af K må på denne baggrund anses for uvirksom som følge af bristede forudsætninger, med-mindre K kan godtgøre, at begunstigelsen var båret af mere end selve samlivsforholdet, således at begunsti-gelsen fortsat skulle bestå efter ophævelsen af samli-vet.

”

[Sagsøgtes fremhævelser]   

Det er således anerkendt i praksis, at et ophørt samliv kan være en bris-tede forudsætning, når samlivet var en væsentlig forudsætning for ga-ven, hvilket også er tilfældet i nærværende sag.   

Det har ingen betydning, at Sagsøgte – efter afslutningen af parter-nes forhold, og i de interviews, der er afgivet den 17. december Årstal 2 – bekræftede, at han fortsat vil opfylde hans gaveløfte. For det første fordi Sagsøgtes bekræftelse er fremsat på baggrund af en bekymring for Sagsøgers reaktion, såfremt Sagsøgte ikke udtalte sig, som

27

Sagsøger ønskede det. For det andet fordi de bristede forudsæt-ninger også vedrører Sagsøgers efterfølgende udtalelser og reak-tioner, hvor Sagsøger krænker Sagsøgtes person samt optræ-der fysisk krænkende over for ham i al offentlighed.   

2.1.1.2. Tilbagekaldelse af gaveløfte  

For at belyse retsgrundlaget vedrørende muligheden for at tilbagekalde et gaveløfte, henviser Sagsøgte til ”Gavebegrebet – Gavereglerne og deres anvendelsesområde” af Eigil Lego Andersen (1988).   

Eigil Lego Andersen fastslår indledningsvist på side 31 – 32, at   

”Modtagers svagere retsbeskyttelse viser sig endvidere

i regler, der i særlige situationer hjemler giver ret til tilbagekaldelse af gaven evt. således, at kun et ufuld-byrdet gaveløfte kan nægtes opfyldt. En sådan tilbage-kaldelse kan komme på tale på grund af givers trang (beneficium competentiae) eller modtagers utaknem-melighed.

”

[Sagsøgtes fremhævelser]

Muligheden for at tilbagekalde et gaveløfte uddybes af Eigil Lego An-dersen på side 95 – 96, hvoraf fremgår, at   

”5.1.3.2. Utaknemmelighed  Ussing Gaver anfører p. 21, at man næppe bør tillægge giveren ret til at genkalde gaven p.g.a. (grov) utaknem-melighed fra gavemodtagers side, men at i alt fald et gaveløfte formentlig bør kunne tages tilbage, når gave-modtageren forsætligt tilføjer giveren en meget grov personlig krænkelse eller gør sig skyldig i en grov for- brydelse mod ham. Sondringen mellem den fuldbyrdede gave og det ufuldbyrdede gaveløfte bør formentlig trækkes noget stærkere frem, end Ussing gør det, og for gaveløfternes vedkommende er det af Ussing opstillede krav nok for strengt. ” [Sagsøgtes fremhævelser]

Der henvises endvidere på side 96 til en utrykt Østre Landsrets dom af 15.2.1980 (18 afd. 150/80), som vedrørte et gaveløfte mellem ægtefæller. I ægteskabet var der fuldstændigt særeje, men hustruen havde udstedt gavegældsbreve til ægtefællen på store beløb. Ægteparret blev separeret og hustruen ville ikke betale gældsbrevene. Følgende er fremhævet i bogen på side 96:   

” Retten fremhævede, at der ikke forelå fuldbyrdede ga-ver, men ufuldbyrdede gaveløfter. Endvidere fandt det bevist, at manden havde opretholdt homoseksuelle for-hold, hvilket hustruen først var blevet bekendt med kort før separationen. Han fandtes herved at have

krænket hustruen på en sådan måde, at hun var beret-tiget til at tilbagekalde gaveløftet . ”

28

[Sagsøgtes fremhævelser]

Der henvises endvidere på side 97, til Fr. Vinding Kruse Lovbog § 1446, hvoraf fremgår   

”En gave og et gaveløfte kan tilbagekaldes, når gave- modtageren har tilføjet giveren eller dennes nærmeste

en grov krænkelse, eller har gjort sig skyldig i stor utaknemmelighed imod ham.” [Sagsøgtes fremhæ-velser]

Et ufuldbyrdet gaveløfte kan således tilbagekaldes, når gavemodtage-ren har tilføjet gavegiver eller dennes nærmeste en grov personlig krænkelse, eller hvis gavemodtageren har udvist stor utaknemmelighed imod ham.   

Sagsøger har fremsat adskillige alvorlige beskyldninger mod Sagsøgte, ligesom hun har optrådt voldeligt over for ham. Begge dele er sket i offentlige rum og har haft til hensigt at fremstille Sagsøgte negativt. Herudover har Sagsøger truet Sagsøgte ved at skrive ”Du har valgt at træde på den forkerte. Du kommer til at for-tryde det her big time! ”   

Det gøres gældende, at Sagsøger herved har krænket Sagsøgtes person, samt udvist utaknemmelighed i en sådan grad, at gaveløftet må anses for at være tilbagekaldt.   

2.1.1.3. Afkald på gaveløftet  

Sagsøger har i et Instagram opslag (bilag D og J) anført, at Sagsøgte kan beholde pengene.   

Det er Sagsøgtes opfattelse, at Sagsøger som følge af denne udlovning, har givet afkald på at modtage nogen form for gave.   

Det følger af de aftaleretlige virkninger om ”udlovninger” , at tilbage-kaldelsen af sådanne får virkning, når tilbagekaldelsen er meddelt på en måde, der er mindst lige så virksom som fremsættelsen, jf. i øvrigt også princippet i aftalelovens § 14. Såfremt et tilsagn er offentligt be-kendtgjort, kan det bindende tilbagekaldes ved en tilsvarende offentlig bekendtgørelse.   

Det er beskrevet af Ussing ”Aftaler” (1974) på side 51.   

”(…) Udlovelsen kan tilbagekaldes, indtil den pågæl-dende handling er udført. (…) genkaldelsen må vist-nok anses for at være kommet frem til alle, når den er bekendtgjort på samme måde som løftet, eller, hvis dette er umuligt, på anden lige så virksom måde. ”   

Ved Sagsøgers offentlige afvisning af at lade gaveløftet fuldbyrde, er pligten til at fuldbyrde tilsvarende bortfaldet.   

29

2.1.1.4. Gaveløftets størrelse  

Det gøres gældende, at gaveløftet ikke kan overstige halvdelen af præ-

miesummen efter skat. Forud for deltagelsen i TV-program blev alle deltagere orienteret om, at alle gevinster ville blive beskattet. Dette blev Sagsøger ligeledes gjort opmærksom på af journalisten i et inter-view foretaget af SE og HØR den Dato 3 (bilag C):   

Tilsvarende nævnte Sagsøger selv dette i ”TV-program Fan Podcast – Afsnit Sagsøger” udgivet den Dato 4 (bilag K):   

Videre henviser Sagsøgte til ”Aftaler og mellemmænd” , 6. udgave, af Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, side 369. Det fremgår heraf, at der gælder en minimumsregel ved fortolkning af løfter. Reglen stammer tilbage fra romerretten og den uddybes som følgende,   

”Det er en almindelig antagelse, at et løfte i tvivlstil-fælde må fortolkes i retning af den forståelse, der er mindst byrdefuld for løftegiveren. ” [Sagsøgtes fremhævelser]

I den forbindelse gøres det gældende, at når Sagsøgte, som anført af Sagsøger, i et interview har bekræftet, at gaveløftet svarer til kr. 250.000 til hver, skal dette naturligvis fortolkes, som værende før skat.   Når præmiesummen omtales svarende til kr. 500.000 ligger det implicit heri, at beløbet er før skat. Det er således klart, at der ikke er kr. 250.000 ”til hver” , såfremt der skulle være tale om beløb efter skat.   

Idet Sagsøgte har betalt skat af præmiesummen på kr. 500.000, vil det medføre en uberettiget berigelse, hvis Sagsøger skulle blive til-kendt kr. 250.000 efter skat, og aftalen om ”kr. 250.000 til hver” ville så-ledes ikke være overholdt.   

På baggrund af ovenstående står det klart, at Sagsøgtes udsagn skal fortolkes mindst byrdefuldt for løftegiveren, og derved skal fortolkes således, at kr. 250.000 er før skat.   

Sagsøgte bemærker herudover, at alle deltagerne i TV-program, herunder også Sagsøger, forud for deres deltagelse er blevet orien-teret om, at eventuelle gevinster ved deltagelsen ville blive beskattet. Sagsøger har dermed ikke haft nogen berettiget forventning om at modtage en andel af en gevinst skattefrit.   

2.2. Påstand 2   

Det gøres overordnet gældende, at udtalelserne og beskyldningerne, der fremgår af bilag 4, B, C og D er udtryk for injurier efter straffe-lovens § 267 og at udtalelserne ikke er straffri efter straffelovens § 269.   

Endvidere gøres det overordnet gældende, at udtalelserne er egentlige beskyldninger, og at Sagsøger ikke kan føre sandhedsbevis for ud-talelserne.   

30

2.2.1. Retsgrundlaget 

Det følger af straffelovens § 267, stk. 1, at   

”  Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269. ”

Videre følger det af straffelovens § 269, stk. 1-3, at   

” En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammen-hæng, hvor der var rimelig anledning til den.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn

til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til vare-tagelse af en anerkendelsesværdig interesse.

Stk. 3. Der kan ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig dom .”

Ved vurderingen af, om et udsagn anses for at være strafbart, foretages der – i retspraksis – en afvejning mellem individets ytringsfrihed og hensynet til andre personers gode navn og rygte, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 10.   

En udtalelse skal – for at være strafbar – være egnet til at krænke no-gens ære. Ved vurderingen af, om en udtalelse er ærekrænkende, ind-går en række fortolkningsfaktorer, herunder   

• Kategoriseringen af udtalelsen som en værdidom eller en be- 

skyldning,   

• Emne og formål,   

• Afsender og adressat,   

• Forum og muligheden for kontradiktion, og   

• Formen og konteksten.   

Hvis udtalelsen er egnet til at krænke nogens ære, vil den kun være straffri, såfremt udtalelsen er fremkommet i en anledning, hvor der var rimelig grund til at fremsætte den.   

2.2.2. Sagsøgers udtalelser er injurierende 

Sagsøger har udtalt, at Sagsøgte misbruger narkotika, ikke har fået nok ilt som barn, at der er noget galt i hans hoved, og at han er syg og skal søge hjælp.   

Det gøres gældende, at udtalelserne er egentlige beskyldninger, bl.a.

om strafbare forhold i form af narkotikabesiddelse og -misbrug.   

31

Udtalelserne er fremsat af Sagsøger som privatperson, til offent-ligheden og mod Sagsøgte (som privatperson). Sagsøger har bevidst frembragt de alvorlige udtalelser, og hendes formål har været at udstille Sagsøgtes person på en uhensigtsmæssig måde i offentlig-heden.   

Udtalelserne er blandt andet fremsat på Instagram, som er et globalt medie, hvor Sagsøger har ca. 77.100 følgere. Herudover er udtalel-serne fremsat til diverse landsdækkende blade og magasiner samt på landsdækkende TV. Udtalelserne er Sagsøgers ensidige opfattelse af Sagsøgte, og udtalelserne er ikke ledsaget af noget bevis, men udgør alene subjektive konstateringer og betragtninger.   

Sagsøgers udtalelser er klare, præcise og særdeles alvorlige.   

På baggrund af ovenstående står det klart, at Sagsøgers udtalelser er injurierende efter straffelovens § 267.   

2.2.2.1. Ingen straffrihed  

Sagsøgte gør endvidere gældende, at Sagsøgers udtalelser ikke er straffri efter straffelovens § 269.   

Det skal hertil bemærkes, at Sagsøger ikke har – og ikke kan – føre bevis for, at udtalelserne eller beskyldningerne er sande. Det bestrides desuden, at beskyldningerne er sande.   

Udtalelserne om Sagsøgtes mentale tilstand bestrides også. Sagsøger har ikke – og kan ikke – føre sandhedsbevis for, at Sagsøgte ”ikke har fået nok ilt som barn” eller at ”der er noget galt i hove-det” .   

På trods af Sagsøgers stærke følelser for situationen mellem hende og Sagsøgte, gøres det gældende, at Sagsøger ikke har haft ri-melig anledning til at fremsætte de omhandlede beskyldninger i offent-ligheden. Beskyldningerne og udtalelser har alene haft til formål offent-ligt at udstille Sagsøgte negativt.   

Udtalelserne og beskyldningerne er fremsat uden faktuelt grundlag, som støttede udtalelserne, og udtalelserne er hverken fremsat i god tro, eller i forbindelse med varetagelsen af en anerkendelsesværdig interes-se.   

2.2.3. Godtgørelse

Sagsøgte gør gældende, at Sagsøgers beskyldninger og udta-lelser er så grove, at der skal tilkendes en godtgørelse på kr. 50.000.   

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

32

Rettens begrundelse og resultat

Påstand 1

For så vidt angår den af Sagsøger nedlagte påstand om betaling af 250.000 kr. er spørgsmålet i første række, om det afgivne løfte har karakter af en gensi-dig bebyrdende aftale eller et ensidigt gaveløfte.

Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøgte har afgi-vet et løfte over for Sagsøger om betaling af halvdelen af den pengepræ-mie, som Sagsøgte ville få udbetalt på baggrund af sin deltagelse i TV-program. Der er mellem parternes desuden enighed om, at Sagsøgers fordring mod Sagsøgte i hvert fald har karakter af et gaveløfte, idet Sagsøger dog principalt har gjort gældende, at fodringen følger af en gensidigt bebyrdende aftale indgået mellem parterne.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig parternes forklaringer, finder retten det ikke godtgjort, at fordringens stiftelse medførte forpligtelser for Sagsøger, og at der dermed var tale om en gensidigt bebyrdende aftale. Retten lægger herefter til grund, at Sagsøgtes løfte om at dele præ-miesummen med Sagsøgers havde karakter af et gaveløfte.   

Spørgsmålet er dernæst, om Sagsøgte ikke er forpligtet af gaveløftet som følge af bristede forudsætninger eller Sagsøgers udtalelser og handlinger, herunder om gaveløftet må anses for tilbagekaldt, eller om Sagsøger har givet afkald herpå. Bevisbyrden herfor påhviler Sagsøgte.

Sagsøgte har forklaret, at det var efter finalefesten den 16. eller 17. december Årstal 2, at han besluttede, at han ikke at ville overføre pengene til Sagsøger. Det skete efter dette tidspunkt kan herefter ikke tillægges be-tydning ved bedømmelsen af, hvorvidt Sagsøgte er for-pligtet af det afgivne gaveløfte.

Efter parternes forklaringer lægger retten desuden til grund, at Sagsøgte i forbindelse med optagelserne af finalen i TV-program til-kendegav, at Sagsøger skulle have en del af præmiepengene, samt at ga-veløftet blev bekræftet af Sagsøgte efter parternes forhold var afsluttet. Sidstnævnte støttes desuden af de i sagen fremlagte udtalelser til pressen fra Sagsøgte.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det ikke godtgjort, at der til det afgivne gaveløfte var knyttet en for Sagsøger kendelig forudsæt-ning om, at parterne skulle være og forblive i et forhold. Retten finder det desu-den ikke bevist, at Sagsøgers adfærd var af en sådan karakter, at

33

Sagsøgte var berettiget til at tilbagekalde gaveløftet eller at han ikke er bundet heraf.

På samme baggrund og henset til, at Sagsøger havde blokeret Sagsøgte på sin Instagram-profil, Instagram-opslagets karakter samt Sagsøgers sms om, at Sagsøgte vil høre fra Sagsøgers advokat, hvilken retten lægger til grund som ubestridt er afsendt den 3. januar Årstal 2, er der ikke grundlag for at anse opslaget på Instagram som et afkald på det afgivne gaveløfte.

Spørgsmålet er herefter i anden række den beløbsmæssige størrelse af gaveløf-tet. Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøgte har afgivet et gaveløfte svarende til halvdelen af præmiesummen, men parterne er uenige om, hvorvidt dette er før eller efter skat.

Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at de forud for deres delta-gelse i TV-program blev informeret om, at de skulle betale skat af en eventuel gevinst og at Sagsøger var klar over, at der skulle ske en skatteindbetaling forud for deling af præmiesummen. Det fremgår derudover af Sagsøgtes årsopgørelse for Årstal 2, at han foretog en frivillig betaling på 245.000 kr., og at han skulle betale en restskat på 6.811 kr. Retten lægger desu-den til grund som ubestridt, at skatteindbetalingen på 245.000 kr. skete på bag-grund udbetalingen af præmiesummen på 500.000 kr. i december Årstal 2.

Retten finder herefter, og efter bevisførelse i øvrigt, at der ikke er grundlag for at antage, at Sagsøgtes intention med gaveløftet var, at hele præmiesummen – bortset fra 5.000 kr. – skulle tilfalde til skattemyndighe-derne og Sagsøger. Den beløbsmæssige størrelse af gaveløftet kan, efter de foreliggende oplysninger, herefter passende fastsættes til 127.500 kr., svarende til halvdelen af præmiesummen efter Sagsøgtes frivillige skatteindbetaling.

Påstand 2

For så vidt angår spørgsmålet om injurier, er det er ubestridt, at Sagsøger har fremsat de udtalelser, som Sagsøgte har gjort gæl-dende var uberettigede og injurierende, jf. straffelovens § 267.

De af Sagsøger fremsatte udtalelser i forbindelse med finalen i TV-program samt de udtalelser, der fremgår af Sagsøgers sms til Sagsøgte af 3. januar Årstal 2, var efter deres indhold, og den sammenhæng de blev fremsat i, ikke egnede til at krænke Sagsøgtes ære, og er dermed ikke omfattet af straffelovens § 267, stk. 1.

34

Retten finder, at Sagsøgers opslag på Instagram den 3. januar Årstal 1, som de i sagen fremlagte artikler henviser til, efter sit indhold må anses en beskyld-ning om, at Sagsøgte under deres forhold tog narkotiske stoffer. Det er derudover rettens opfattelse, at Sagsøgers udtalelse til pres-sen om, at Sagsøgte har udsat hende for psykisk vold, må kategoriseres som en beskyldning om overtrædelse af straffelovens § 243, og at udtalelserne var egnede til at krænke Sagsøgtes ære, jf. straffelovens § 267.

Efter en samlet vurdering finder retten at beskyldningen om, at Sagsøgte tog narkotiske stoffer er straffri, jf. straffelovens § 269, stk. 1. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at sandheden heraf er godtgjort i til-strækkeligt omfang ved bevisførelsen for retten, herunder ved indholdet af par-ternes sms-korrespondance den 13. december Årstal 2 og Sagsøgers forkla-ring herom samt vidneforklaringerne fra Vidne 4 og Vidne 3. Af samme grund lægger retten til grund, at beskyldningen blev fremsat i god tro. Retten har desuden lagt vægt på, at anledningen til opslaget på Instagram var parternes brud kort forinden og den offentlige interesse, der var heri på tidspunktet for beskyldningens fremsættelse.

Sagsøger har ikke ført bevis for sandheden af beskyldningen om, at Sagsøgte har udsat hende for psykisk vold. Beskyldningen kan desuden ikke anses for fremsat i god tro, da den på tidspunktet for fremsættel-sen ikke var underbygget af faktum. Retten har herved lagt vægt på Sagsøgers forklaring om, at baggrunden for beskyldningen var, at hun havde haft svært ved at være i Sagsøgtes verden af løgn og bedrag, og fremsættelsen kan under disse omstændigheder ikke anses for at være sket til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse. Beskyldningen blev herefter ikke fremsat i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den, jf. straf-felovens § 269.

Sagsøger skal under hensyn til udtalelsens karakter, og karakteren af den hermed forbundne krænkelse, betale en godtgørelse til Sagsøgte, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Retten finder, at godtgørelsen ef-ter beskyldningens karakter og den omstændighed, at beskyldningen blev ud-bredt til en større personkreds gennem pressen, passende kan fastsættes til 20.000 kr.

Som påstandene er nedlagt bliver resultatet bliver herefter, at Sagsøgte til Sagsøger skal betale 107.500 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra sagens anlæg. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøger ikke for retten har godtgjort, at der blev fremsat påkrav den 5. januar Årstal 1.

35

Efter sagens udfald skal Sagsøgte betale delvise sagsom-kostninger, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. Sagsomkostningerne skal betales til statskassen, da Sagsøger har fri proces.

Sagsomkostningerne er under hensyntagen til det vundne beløb, sagens forløb og karakter, herunder at hovedforhandlingen blev gennemført på en retsdag, fastsat til dækning af udgift til advokat med 40.000 kr. inkl. moms, af retsafgift med 4.500 kr. og af udgifter til vidnegodtgørelse med 4.022 kr., i alt 48.522 kr.

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte skal til Sagsøger betale 107.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. april Årstal 1.

Sagsøgte skal til statskassen betale sagsomkostninger med 48.522 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 26-06-2024 kl. 12:00

Modtagere: Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Anders Hans Boserup Lauridsen, Advokat (L) Nicholas Ørum Keller