Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kendelse vedrørende henvisning til landsretten som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1

Retten i LyngbyCivilsag1. instans19. februar 2014
Sagsnr.: 1747/23Retssagsnr.: BS-2292/2013-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-2292/2013-LYN
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1747/23
Sagsdeltagere
PartForbrugerombudsmanden; PartstilknyttetForbrugerombudsmanden; PartSampension KP Livsforsikring A/S

Kendelse

Retten i Lyngby

Den 19. februar 2014 kl. 14:15 blev retten sat på Tingstedet af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde

sag nr. BS 152-2292/2013:

Forbrugerombudsmanden

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

og

Forbrugerombudsmanden s.m.f. Sagsøger Adresse

8600 Silkeborg

mod

Sampension KP Livsforsikring A/S

Tuborg Havnevej 14

2900 Hellerup

Ingen indkaldt eller mødt.

Der blev fremlagt:

- stævning med bilag 1- 30, og

- svarskrift med bilag A - K.

Sagsøger har i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, begæret sagen henvist til behandling ved Østre Landsret som 1. instans, og sagsøgte har tiltrådt an-modningen.

Der blev afsagt

Kendelse

Af sagen fremgår, at Sampension i et brev af 12. marts 2009 rettede henven-delse til Sagsøgers nu afdøde ægtefælle, Person, med en opfordring til at omvælge sin hidtidige pensionsordning med garanteret de-potrente til en ny pensionsordning med markedsrente. Persons hid-tidige pensionsordning var med ægtefællepension, mens Sampension i om-valgsmaterialet tilbød en forsikring uden ægtefællepension. Person var på daværende tidspunkt alvorligt syg og havde knap et år forinden fået udbetalt en erstatning af Sampension for kritisk sygdom.

Sagen vedrører navnlig en konkret bedømmelse af, om Sampensions brev af 12. marts 2009 til Person er udformet på en sådan måde, at Sam-pension i forbindelse med henvendelsen handlede i strid med redelig forret-ningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og god skik bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i samme lov.

STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R5

Side 2/2

På baggrund heraf finder retten ikke, at sagen har principiel karakter som omhandlet i retsplejelovens § 226, stk. 1.

Derfor bestemmes:

Sagsøgers anmodning om henvisning til Østre Landsret tages ikke til følge.

-----------

Retten vil nu indkalde parterne til et telefonisk forberedende retsmøde til drøftelse af punkterne i retsplejelovens § 353 og herunder:

- om der i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3, skal deltage 3 dom-mere i afgørelsen af sagen.

- om sagen skal udsættes indtil Erhvervsankenævnets afgørelse foreligger, jf. retsplejelovens § 345.

- om der til brug for sagen skal indhentes en sagkyndig erklæring om Persons dødsrisiko/forventede levealder på baggrund af hendes kritiske sygdom.

- om der skal indhentes en udtalelse fra en aktuar til vurdering af, hvilken pensionsordning, der var økonomisk mest fordelagtig for Person på baggrund af hendes dødsrisiko/forventede levealder.

- om der skal indhentes responsum fra Forsikring og Pension.

Retten har berammet det forberedende telefonmøde

- torsdag den 27. februar 2014 kl. 15.00

På det nævnte tidspunkt skal advokaterne ringe 90 92 00 90, afvente vejled-ning og herefter trykke kode nr. 22 92 20 13.

Hvis advokaterne er forhindret i at deltage på det fastsatte tidspunkt, bedes der snarest gives besked til retten med henblik på, at et nyt tidspunkt kan af-tales.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer

Dommer

STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R5

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1748/23
Rettens sags nr.: BS-759/2014-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 1747/23
Rettens sags nr.: BS-2292/2013-LYN
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb