Dom
RETTEN I NÆSTVED
D O M
afsagt den 28. juni 2024
Rettens nr. 42/2024
Politiets nr. 1900-74121-00003-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1991)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. januar 2024.
Tiltalte er tiltalt for
1.
manddrab efter straffelovens § 237, langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, samt voldtægt og andet seksuelt for-hold end samleje af særligt farlig karakter eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225) og usømmelig behandling af lig efter straffelovens § 139, stk. 1, ved den 10. juli 2016 ca. kl. 04.00, ved eller i umiddelbar nærhed af Station 1, Vej 1 i By 1, at have udsat Forurettede 1, født Dato 1 1998, for langvarig frihedsberøvelse, idet tiltalte formåede Forurettede 1 til at sti-ge ind i sin bil, Hyundai i30 med Reg. nr. 1, og herefter mod hendes vilje bragte hende til et pt. ukendt sted, hvorefter han ved vold eller trussel om vold, herunder den i situationen liggende trussel om vold og uden hendes samtykke gennemførte samleje og andre seksuelle forhold end samleje med Forurettede 1, hvorefter tiltalte på et pt. ukendt sted og tidspunkt ved et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, formentlig ved kvæl-ning, herunder ved at sætte pakketape rundt om hendes mund og næse, dræbte Forurettede 1, hvorefter tiltalte på et ukendt tidspunkt henlagde det afklædte lig i en sø ved Område 1 i By 2, hvor liget blev fundet den 24. de-cember 2016.
2.
trusler efter straffelovens § 266 og vold efter § 244, stk. 1, ved den 8. no-vember 2022 ca. kl. 18.15 ved Adresse 1 i By 3, at have truet Forurettede 2, født Dato 2 2006, med at stikke eller skære hende med en
Std 75274
side 2
kniv, idet tiltalte greb fat om Forurettede 2 bagfra, imens han holdt en kniv i hånden, hvorefter tiltalte hev Forurettede 2 ned på jorden og satte sig overskrævs på hendes ryg, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for hendes liv eller hel-bred, imens han slog hende flere gange på kroppen med knyttet hånd.
3.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved på samme tid og sted som i forhold 2, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv.
4.
forsøg på langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21 og forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end sam-leje af særligt farlig karakter eller under i øvrigt særligt skærpende om-stændigheder efter § 216, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels § 225, jf. § 21, ved i forlængelse af det i forhold 2 passerede, på samme tid og sted, at have for-søgt langvarigt at berøve Forurettede 2 friheden, idet tiltalte efter at ha-ve sat sig på Forurettede 2's ryg, påsatte strips omkring hendes håndled, hvorefter han rejste hende op, holdt hende for munden og førte hende hen over mar-ken, i den hensigt at få hende ind i sin bil, der holdt i nærheden, og herefter langvarigt frihedsberøve hende og opnå samleje og andet seksuelt forhold end samleje uden hendes samtykke og under anvendelse af vold eller trussel om vold, herunder den i situationen liggende trussel om vold, hvilket imidler-tid mislykkedes, da Forurettede 2 skreg op, så tiltalte opgav sit forehavende og i ste-det lagde hende på jorden og sagde at hun skulle tælle til 100, og hvorefter han selv løb fra stedet.
5.
vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, og overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, ved den 15. april 2023 ca. kl. 11.45 på Vej 2, By 4 i By 5, at have ført personbil med Reg. nr. 2 på særlig hensynsløs måde, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssik-kerheden og uden at udvise agtpågivenhed, og at have udøvet vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet han bagfra forsætligt påkørte Forurettede 3, som var kørende på cykel, hvilket medførte, at hun styrtede på cyklen.
6.
langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, vold efter straffelovens § 244, jf. § 81, nr. 11 og forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 15. april 2023 ca. kl. 11.45 på Vej 2, By 4 i By 5, efter det i forhold 5 passerede, langvarigt at have frihedsberøvet Forurettede 3, født Dato 3 2009, der i situationen var værgeløs, idet tiltalte efter påkørslen tog hårdt fat i ar-men på Forurettede 3 og tvang hende ind i tiltaltes bil, Hyundai i20 med Reg. nr. 2, hvor han tog hendes
side 3
af og kørte rundt med hende i bagagerummet, ligesom han flere gange bragte Forurettede 3 til Adresse 2 i By 3 samt til tiltaltes bopæl Adresse 3, i By 1, hvor tiltalte forhindrede hende i at forlade stederne, idet hun undervejs i forløbet blev udsat for vold, idet hun flere gange blev slået på kroppen, herunder når hun forsøgte at komme fri, ligesom hun i en stor del af tiden var bundet , samt havde over hovedet, ligesom tiltalte på et ukendt senere tidspunkt og formentlig ved kvælning, efter at have frihedsberøvet og voldtaget Forurettede 3, som beskrevet i forhold 7, ville slå hende ihjel, hvilket imidlertid mislykkedes, da politiet den 16. april 2023 kl 14.48 befriede Forurettede 3 og foretog anholdelse af tiltalte.
7.
voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje af særligt farlig karakter eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder efter straffelo-vens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225, samleje med barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk og psykisk overlegenhed samt anvendelse af tvang og trusler efter straffelovens § 222, stk. 1 og stk. 2, blufærdigheds-krænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led samt vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 81, nr. 11, ved i tidsrummet fra den 15. april 2023 ca. kl. 11.45 til den 16. april 2023 kl. 14.48 under frihedsberøvelsen, som beskrevet i forhold 6, mange gange under anvendelse af vold og trussel om vold og uden hendes samtykke samt under anvendelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed, at have gennem-ført samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 3, født Dato 3 2009, der i situationen var værgeløs, idet tiltalte i og ved sin bil under køreturen mellem blandt andet Vej 2, By 4 i By 5, Adresse 2 i By 3 og Adresse 3 i By 1, samt på tiltal-tes arbejdsplads Adresse 2 i By 3 og på tiltaltes bopæl Adresse 3 i By 1, i omkring 27 timer imens Forurettede 3 var frihedsberøvet
side 4
8.
ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, jf. § 81, nr. 11, ved under det i forhold 7 beskrevne, ved vold eller trussel om vold, herunder den i situ-ationen liggende trussel om vold, at have tvunget nogen til at gøre eller tåle noget, idet tiltalte i forbindelse med at han udsatte Forurettede 3, født Dato 3 2009, for vold og voldtægt, som beskrevet i for-hold 7, og som i situationen var værgeløs, tvang Forurettede 3 til på Adresse 2 i By 3 at .
9.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved på samme tid og sted som i forhold 6 og 7, i handskerummet i sin bil med Reg. nr. 2, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv.
10.
overtrædelse af efter straffelovens § 235, stk. 2, ved forud for den 16. april 2023 kl. 14.48 på Adresse 3 i By 1, på sin stationære computer mærket HP Pavillion, at have været i besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år, herunder 3.534 billeder og 561 videoer, med en samlet længde på ca. 100 timer, herunder 2.211 billeder og 106 videoer i kategori 1, 1.127 billeder og 415 videoer i kategori 2 og 196 billeder og 40 videoer i ka-tegori 3.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel på livstid, subsidiært forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og stk. 2.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbil med Reg. nr. 2 og Stel nr., jf. færdselslo-vens § 133 a, stk. 2 og straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og for så vidt angår nr. 137 og nr. 147, subsidiært straffelovens § 77 a, nedlagt påstand om konfiskation af nedenstående på anklageskriftets bilag A oplistede effek-ter:
1.
2. (udgået)
3.
4. Strips, 2 stk. (klippede)
5. Reb, rødt (ubrugt)
side 5
6. Reb, grønt (ubrugt)
7. Stofpose, lyserød indeholdende ladekabel
8. Kondomer (2 stk.) sorte i plastikindpakning
9.
10. Strips, sorte, 3 stk.
11.
12. Reb, gult m. røde og blå stafferinger
13. Slåbrok-rem, grå frotté, med knude på
14. Rullemadras, hvid
15.
16. 2 poser med strips
17. Bat i træ, 49 cm, diameter ca. 4 cm
18.
19. Massageapparat/vibrator, lilla
20.
21. Strips, 2 stk. (klippet)
22. Strips, 3 stk. (2 klippede)
23. Strips, 2 stk.
24.
25. Gaffatape-rulle, sort
26.
27. Gaffatape, sort, sammenkrøllet
28. 29. Stofpose, sort (mrk. Mens Shop)
30.
31.
32.
33. Engangshandske, blå
34. Engangshandske
35. Reb, sort (sammenrullet)
36.
37.
38.
39. Pandelampe, blå
40.
41. Strips, sorte (korte) bundet med elastik
42.
43. Strips, sorte (mellem) bundet med elastik
44.
45. Strip, sort, rullet sammen
46.
47.
48. Stegepalet, sort
49. Strips m. ledninger
50. Strips (3 stk.) opklippet, sorte
51. Fluesmækker, turkis/grøn
52. Håndklæde, petroleumsfarvet
53.
side 6
54. Betræk til topmadras
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61. Strips, 3 stk.
62.
63.
64.
65. Strips, sort, opklippet
66.
67. Pyjamas, voksen (vrangvendt), lyserød
68. Strips (3 stk.) sorte opklippet
69. Trolley, sort (indeholdende diverse effekter, herunder sexredskab) 70.
71.
72. Rem, sort m. sort plastspænde
73.
74.
75.
76.
77. Kondomindpakning, uåbnet
78. Kondomindpakning, uåbnet (mrk. Durex)
79.
80.
81. Strips, 2 stk.
82. 83.
84. Gaffatape, sort, dobbeltlag (stykke) ca. 13 cm
85. Nål (synål), metal
86. Tragt, sort
87. Vodka mrk. Dworek, åbnet, ca. 2/3 dele fyldt
88.
89.
90.
91. 92. Strips, 1 stk. m. hængelås mrk. "Kinzo"
93. 2 stk. ledning, hvid, afklippede
94. Buksebøjle, grå plast
95. Pose med blandede gummibånd/elastikker (mrk. Budget)
96.
97. Remme med velcro, sort
98. Rem, sort, til mulig fiksering af hænder og fødder 99.
100.
101. Engangshandsker (3 stk.), blå, ubrugte
side 7
102. 103. Strips, sort
104. Stripsdel, sort
105. Stripsdel, sort
106. Lille sort kuffert indh. REMA-1000 pose indh. bl.a. strips, blåt reb og
brun pakketape
107. Skumbold, gul med smiley logo
108. Plastrør, sorte. 3 stk.
109. Plastpose af mrk. Rema 1000
110. Gaffatape, rulle grå. Mrk. Mingle
111. Dækjern/hjulnøgle
112. Strips, sort bundt
113. Pakning med isoleringsbånd, 5 stk. ubrudt pakning. Mrk. Millaco 114. Øjenskygge, 2 pakker i original indpakning. Mrk. Romeo & Julie 115. Tape, klar tyk
116. Plastbøtte, lille med grønt låg mrk. IKEA indeholdende diverse nåle 117.
118. Sprøjte med kanyle og hætte med Endo dento rinsing system, 2 ml. 119. Reb, tykt blåt med løkke i enden
120.
121. Tragt, sort plast mrk. Rawlink
122. Plastpose, mrk. Rema 1000
123. Pakketape, brun rulle
124. Nedstryger, med blå klinge, mrk. Stiletto
125. BH, lilla med mønster str. 70F af mrk. Fleur
126. Strikhue, sort med tilvirket huller til øjne
127. Plastklemme, sort
128. Laststrop, rød
129. Laststrop, sort
130. 2 piller - ukendt indhold
131. Spiseske
132. Tang, gul og sort, mrk. Falke
133. Blå Ikea-pose indeholdende træpind og kondom
134.
135.
136. Bat påsat hvid plasticpigge fra sømpude
137. iPhone 12, mini
138. Stationær PC af mrk. HP Pavilion 690-0801 Serie nr. 1. 1 stk. lille nøgle, "hængelåsnøgle"
140. Kniv, urtekniv, Mrk. Jamie Oliver
141. Plastbeklædning
142. Strip, sort. Fremstår ubrugt
143. Træpind, ca. 25 cm.
144. Strip, sort. Fremstår opklippet
145. Håndskrevet novelle 1 - Jeg havde set frem til denne dag 146. Håndskrevet novelle 2 - Det havde været en dag udover det sædvanlige 147. Bærbar PC afmrk. Apple Macbook Pro Serie nr. 2
side 8
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2-5, på-stået at tiltalte indtil videre,
-ikke uden politiets tilladelse må lade børn under 18 år tage ophold i
sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 (boligforbud)
-ikke må modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud)
-ikke gennem internettet eller lignende system til spredning af informa-tion må søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud),
og at tiltalte i en periode på 5 år, og således at denne periode ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsbevarende karak-ter forlænges tilsvarende,
-ikke må udrejse (udrejseforbud).
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i en perio-de på 1 år ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128, stk. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-5.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 6, dog således at tiltalte nægter overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7, dog således at overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, nægtes, og således at det nægtes, at der er gen-nemført fuldbyrdet samleje.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 8-10.
Tiltalte har protesteret mod påstanden om konfiskation af personbil med Reg. nr. 2 og Stel nr..
Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om konfiskati-on af de på bilag A oplistede genstande, dog således at der protesteres mod konfiskation af nr. 137 og nr. 147.
Tiltalte har protesteret mod, at der nedlægges forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2-5.
Tiltalte har protesteret mod påstanden om, at der sker frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj.
side 9
Erstatningspart 1 (tidligere Navn 1) v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen har påstået, at tiltalte skal betale 534.503,97 kr. i godtgørelse og erstatning. Beløbet er opgjort på følgende måde:
Godtgørelse, EAL (erstatningsansvarslovens) § 26 a: 400.000,00
Svie og smerte, EAL § 1, stk. 1, jf. § 3:78.500,00
Helbredelsesudgifter, EAL § § 1, stk. 1:8.332,47
Begravelsesudgifter, EAL § 12:20.030,00
gravsten beplantning mv.27.561,50
i alt534.503,97
Erstatningspart 2 v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen har påstået, at tiltalte skal betale 200.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.
Erstatningspart 3 v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen har påstået, at tiltalte skal betale 200.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Tiltalte har endvidere bestridt kravenes størrelse.
Forurettede 3 v/advokat Hari Aaby Mandic har påstået, at tiltalte skal betale 595.415 kr. i godtgørelse og erstatning. Beløbet er opgjort på følgende måde:
Godtgørelse, EAL (erstatningsansvarslovens) § 26, stk. 1, jf. stk. 2: 500.000,00
Svie og smerte, EAL § 1, stk. 1, jf. § 3:87.170,00
Helbredelsesudgifter, EAL § § 1, jf. § 1 a8.245,00
i alt595.415,00
Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Tiltalte har endvidere bestridt kravenes størrelse.
Forurettede 2 v/advokat Susan Jørgensen har påstået, at tiltalte skal be-tale 40.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse.
Alle erstatningssøgende har i videst muligt omfang taget forbehold for at rejse krav om yderligere erstatning og godtgørelse.
Jyske Finans har nedlagt påstand om erstatning med 80.142 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
side 10
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 2, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8. Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 35.
Tiltalte s forklaring, der delvist er afgivet for lukkede døre, er gengivet i rets-bogen som følger:
"...
Tiltalte forklarede, at han inden anholdelsen boede på Adresse 3 i By 1 i et parcelhus. Han boede alene. Han havde boet der siden juni 2021. Han var marketingschef i et firma, der ligger på Adresse 2 i By 3. Han havde arbejdet der siden december 2017. Han havde ingen kæreste og har aldrig haft en kæreste. Han er heteroseksuel. Han er ikke seksuelt interesseret i børn. Han har to gange haft seksuelt samkvem med en kvinde. Han har inte-resse i kvinder i alderen 15-25 år. Han ser hård porno og har interesse for sa-distisk porno. Dette var inden anholdelsen blevet et problem for ham, fordi han brugte for meget tid på det. Han brugte et par timer hver dag på at se porno. Det havde udviklet sig inden for de seneste par år inden anholdelsen. Indholdet var blevet voldsommere, og han så det oftere. Han har haft fantasi-er om kidnapning af kvinder. Det begyndte cirka 1 år inden anholdelsen. In-teressen for sadistisk porno begyndte med blød S/M sex, og i løbet af det se-neste år inden anholdelsen blev det hårdere. Det var ikke noget, han udlevede med rigtige kvinder.
Tiltalte forklarede om forhold 5, at han tidligere har kørt omkring By 4 i forbindelse med, at han kørte til og fra arbejde. Det var ikke den hurtigste vej, men han kørte nogle gange på de mindre veje for at stresse af. Han kørte der den 14. april 2023, fordi han skulle på arbejde. Han kørte en omvej for at stresse af inden arbejdet.
Han kendte ikke Forurettede 3 i forvejen. Han havde aldrig haft kontakt med hende, heller ikke på sociale medier. Om formiddagen lørdag den 15. april 2023, var han vågnet derhjemme. Han skulle ind på sin arbejdsplads og lave noget ar-bejde, hvilket han ofte gør om lørdagen. Han kørte hjemmefra omkring kl. 11.00. Han havde ikke hjemmefra tænkt over, hvilken rute han ville køre. Han havde ikke noget med i bilen, som han ikke normalt ville tage med. Han havde sin telefon med. Telefonen var slukket. Årsagen til at den var slukket, var at den var løbet tør for strøm. Det opdagede han først, da han ankom på arbejdet. Han opladede telefonen på arbejdspladsen. Han havde ikke et
side 11
med i bilen. Han havde strips i bilen. De havde ligget i bilen i lang tid. Han husker ikke, hvorfor de lå i bilen. Han havde ikke et med i bilen. Han havde en med i bilen, men han husker ikke hvorfor han medbragte denne. Den havde også ligget i bilen i lang tid. Den lå der til hans eget brug og formål.
Vidne 28 var en god kammerat. Tiltalte havde ingen kontakt med Vidne 28 om formiddagen den 15. april. De havde ikke en aftale om at mødes.
Foreholdt ekstrakt 1, side 6804 besked nr. 39, forklarede tiltalte, at han ikke husker om han læste eller svarede på denne besked fra Vidne 28.
Foreholdt ekstrakt 1, side 6804 besked nr. 41, forklarede tiltalte, at han kan huske, at han svarede, men ikke at han svarede om formiddagen. Han svare-de, at han ikke kunne mødes. Det var på grund af det med Forurettede 3, at han ik-ke kunne mødes med Vidne 28.
Han slukkede med vilje sin telefon senere på aftenen. Han ikke ville forstyr-res, mens han havde hende. Han ville hverken forstyrres eller opspores.
Foreholdt ekstrakt 1, side 4332, forklarede tiltalte, at telefonen var slukket fra kl. 10.54 til kl. 14.25. Det var fordi, den var løbet tør for strøm. De øvri-ge gange havde han selv slukket den, blandt andet fra kl. 14.57 til kl. 16.18 og fra kl. 21.31 til kl. 22.22.
Det er tiltaltes bil der ses på den video, der blev forevist under forelæggelsen. Han kørte rundt på må og få. Han husker ikke, hvorfor han lavede en u-ven-ding. Ved den første u-vending husker han ikke, at han bemærkede pigen på cykel. Han husker ikke, hvad han lavede i de minutter, der gik, inden han kom fordi kameraet igen. Det havde ikke at gøre med, at han havde set pigen på cyklen. Da han kørte ud ad Vej 3, kørte han ud og vendte. Han kør-te ud ad den vej, hvor pigen kørte. Han husker ikke, at han havde en kniv med. Det var hans kniv, men han husker ikke, hvorfor den lå i handskerum-met. Han havde ikke et specifikt formål med at tage den med den pågælden-de dag.
Han blev opmærksom på pigen på cyklen, da han kom op bag ved hende. Han sænkede farten for at køre fordi hende. Han trak til venstre, og hun kør-te i højre side. Han kørte med normal hastighed på 40-50 km/t. Han mærke-de et bump, da han kørte ind i cyklen. Han så, at pigen rullede ned i grøften. Han tror, at han ramte hende lidt fra siden, men er usikker på dette, da det skete så hurtigt.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han påkørte pigen ved et uheld.
[Dørene lukket]
side 12
Tiltalte forklarede til forholdene 6-8, at
side 13
side 14
side 15
side 16
side 17
side 18
side 19
side 20
side 21
side 22
[Dørene åbnet]
Tiltalte oplyste nu, at han ikke ønsker at udtale sig om forhold 2-4.
Tiltalte forklarede om forhold 1, at han i 2016 boede i en studiebolig i Ros-kilde. Han var i gang med at studere. I august 2016 flyttede han til By 5 i
side 23
en anden studiebolig. Han boede alene begge steder. Han arbejdede et lille firma uden for Roskilde med salg og marketing. Han sagde op omkring april/ maj 2016. Om sommeren arbejdede han med marketing. Han begyndte på et nyt job i København mandag den 11. juli 2016. Han boede reelt i studieboli-gen i Roskilde. Hans forældre boede i By 6, hvor han også kom. Tiltaltes bror havde boet i By 1 - i Område 3, men han ved ikke, om det var i 2016. Han husker ikke, hvor tit han var i By 1. Han kom der en gang imel-lem i 2016.
Tiltalte har kørt i bilen ved Område 1. Når han kørte til Område 1, drejede han af ved afkørslen ved By 2. Han kan være drejet af for at komme til og fra Roskilde eller for at holde en rygepause. Det var ikke en omvej. Han har ikke været inde i området eller gået en tur der.
Tiltalte havde en Hyundai i30 i 2016. Den havde han købt i marts eller april 2016. Det var en demobil. Han havde bilen frem til foråret 2021. Den blev totalskadet og solgt til en ophugger. Den blev totalskadet, fordi der var en, der kørte op bagi ham. Tiltalte vidste ikke dengang, hvad der skete med bil-en. Det var ikke noget, han havde noget at gøre med. Hele bagpartiet var krænget indad. Afstiverne var smadret.
Han husker ikke, hvad han lavede i weekenden den 9.-11. juli. Han kan ud fra materialet i sagen udlede, at han om natten mellem fredag den 8. og lørdag den 9. har været i byen. Han kan se, at han har købt en masse ting i løbet af aftenen og natten. Han var formentlig i byen med Vidne 28 og Person 1. Vennegruppen bestod af Vidne 28, Person 1, deres kærester og til-talte. Vidne 28 og tiltalte havde kendt hinanden siden gymnasiet. Tiltalte hus-ker ikke, hvor han tog hen efter byturen. Han kan ud fra kreditkortoplysnin-gerne udlede, at han dagen efter havde været i Harald Nyborg og Jem og Fix. Der var ikke andre, der havde adgang til at bruge hans bil, kreditkort eller te-lefon.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2798, (kvittering fra køb i Jem og Fix kl. 15.40), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have købt tingene. Han husker ikke, hvorfor han havde købt det eller hvad det blev brugt til. Han kan ikke sige, om det bare er købt uden at blive brugt, eller om det skulle købes til andre.
Tiltalte gætter på, at han ikke havde sovet i Roskilde, men nok sovet hos Vidne 28 i By 5 eller i By 6 ved sine forældre.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2719, (kvittering fra køb i Harald Nyborg kl. 16.18), forklarede tiltalte, at han ikke husker købet. Han husker ikke speci-fikt, om han har brugt tingene. Han gætter på, at de skulle bruges i forbin-delse med hans flytning.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2713, (kontanthævning 9. juli 2016, kl. 19.40), forklarede tiltalte, at han ikke tit hævede kontanter. Han husker ikke, om han
side 24
gjorde det den pågældende dag. Tiltalte kan have været hos sine forældre og der kan have været marked i By 7, hvor han skulle bruge kontanter.
Foreholdt ekstrakt 1, side 5420, (kvittering fra køb i Netto i By 6 kl. 16.54), forklarede tiltalte, at han ikke husker købet. Han husker ikke nogensinde at have købt en marinadesprøjte.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2716, (køb på Q8 i By 1 kl. 23.38), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have været i By 1 den aften. Han kender Q8-tanken ved Område 4. Han havde været der ind imellem. Han ved ikke, hvorfor han var i By 1 på det tidspunkt. Han husker det ikke. Han har mås-ke besøgt nogen.
Han havde altid sin telefon med sig. Foreholdt, at hans telefon ikke fremgår af ”mastesug” for området, forklarede han, der ikke kan have været nogen grund til, at han var i By 1 uden telefon på det tidspunkt.
Dagen efter, den 10. juli 2016, så han en fodboldkamp om aftenen på cam-pingpladsen i By 8 sammen med Vidne 28 og Person 1. Han husker ikke, hvad han lavede tidligere på dagen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2332, (kvittering fra en tank i By 5 10. juli 2016, kl. 8.11), forklarede tiltalte, at han ikke har nogen erindring om, hvad han havde lavet, men han kan have sovet hos sine forældre i By 6.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2713, (kvittering fra køb på Shell 10. juli 2016, kl. 9.34), forklarede tiltalte, at han kender Shell-tanken på Vej 4, men han husker ikke købet. Han må have været på vej hjem til sin bopæl i Roskil-de.
Til fodboldarrangementet om aftenen den 10. juli 2016 deltog Vidne 28, Person 1, Vidne 29 og deres kærester. Vidne 29 var Vidne 28's ven. Tiltalte hentede Vidne 28 og kæresten og Vidne 29 i By 5 ved 19-tiden. Tiltalte var kørende i sin egen bil. Han skulle også køre hjem. Tiltalte skulle ikke drikke alkohol den aften. Hvis der var fest, så drak han meget, men det var en søndag aften, så det skulle være stille og roligt. Han skulle på arbejde om mandagen. Der tog ca. et kvarter at køre ud til Campingplads, hvor de skulle se fodbold. Tiltalte husker kun, at de så fodbold. Tiltalte skulle køre Vidne 28 og kæresten hjem. De kørte hjem kl. 23.00-23.30. Tiltalte husker ikke, hvilken vej han kørte hjem.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2725, (kvittering fra 7/11 ved By 3 kl. 00.13), for-klarede tiltalte, at han ikke mener, at Vidne 28 og kæresten da var med i bilen. Han skulle videre hjem til Roskilde og begynde på nyt arbejde den næste dag.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2787, (kvittering Område 5 kl. 05.51), forklarede til-talte, at han ikke husker, hvorfor han tilsyneladende er kørt mod vest igen,
side 25
men han kan have været på vej hjem til forældrene for at hente noget, som han måske havde glemt hos dem.
Tiltalte husker ikke, om han sov meget lidt den pågældende nat op til, at han skulle begynde på et nyt arbejde. Han købte ofte kaffe og Redbull. Det var et ”fast sæt” .
Foreholdt ekstrakt 1, side 2737, (køb ved Roskilde station den 11. juli kl. 9.30), forklarede tiltalte, at han kørte i bil til sit nye arbejde, som lå på Ve-sterbrogade i København. Han husker ikke, hvorfor han var på stationen i Roskilde.
Tiltalte husker ikke som sådan dagen, hvor han startede på det nye arbejde. Han var ansat på det nye arbejde i nogle få uger. Han havde få vagter.
Tiltalte husker ikke, om han var i By 2 den 17. juli 2016. Det var ikke et sted, han normalt handlede, men det kunne godt ske, når han var på vej hjem eller til og fra arbejde. Hvis han skulle handle i By 2, ville det være i Netto.
Foreholdt fra side 2411 + skema side 2412, hvoraf fremgår følgende:
”Politiet har ifb. med sagen indhentet betalingsoplysninger på de kendte beta-lingskort, som Tiltalte, pnr. CPR nr. (Født 1991) anvendte og/eller var registreret til i perioden fra 01-01-2016 til anholdelsen i april 2023.
Der var samlet foretaget ca. 6000 transaktioner fra sigtedes betalingskort i peri-oden.
Af de ca. 6000 transaktioner var fem foretaget i Netto Hovedgaden i By 2. Fire af de fem transaktioner var foretaget i den periode hvor Forurettede 1 var meldt savnet. Den femte transaktion var foretaget i marts 2017 ca. tre mdr. efter at Forurettede 1 blev fundet på Område 1 i By 2.
Der var ikke foretaget andre køb/betalinger i By 2 i perioden fra 01-01-2016 til anholdelsen af sigtede i 2023.
følgende transaktioner:
13. september 2016 Netto By 2
11. oktober 2016 Netto By 2
24. oktober 2016 Netto By 2
20. december 2014 Netto By 2
14. marts 2017 Netto By 2”
forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har handlet i By 2 de gange. Han har ikke handlet andre steder i By 2. Det kan godt passe, at han ikke har været der siden.
Forevist ekstrakt 1, side 3590 + 3591 + 3593 + 3598, (fotos fra kuffert), for-
side 26
klarede tiltalte, at det var en kuffert, han havde købt til en rejse. Han husker ikke hvornår. Han husker ikke, at der var noget i kufferten, men det har der så været. Han husker ikke, hvad han havde brugt tapen til. Tragt og bælte gætter han på lå i kufferten, fordi den var brugt til at transport i forbindelse med flytning. Han ved ikke, hvor tingene stammer fra, eller hvad de skulle bruges til. Indholdet i posen fra Rema1000 var noget, han havde samlet til brug for sine seksuelle fantasier. Det var da han boede i By 7 i 2018-2019. Det var en pose, han tog med ud at køre. Han brugte det til at få afløb for ly-ster og fantasier. Da det med fantasierne begyndte at udvikle sig i 2018-19, begyndte han at samle ting. Når han var ude og køre lagde han ikke mærke til nogen bestemte piger. Han havde det, på det tidspunkt, med til eget brug. Tiltalte kunne forestille sig, at tingene blev brugt mod kvinder, men ikke mod nogen specifikke kvinder. Han husker ikke præcist, hvad han havde tænkt sig at kunne bruge reb og tape til. Fantasien med tape var at kunne binde. Det var bondagelyster. Det skulle ikke for munden. Tragten og bæltet havde intet med de seksuelle fantasier at gøre.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3599, oversigt over kuffertens indhold, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de ting lå i posen. Han ved ikke, hvorfor den gule bold og øjenskyggen lå der. KT 274 ligner en nedstryger. Han ved han ikke, hvorfor den lå der. Det var ting, han havde haft i hjemmet og fundet rundt omkring. Noget havde han måske købt. Tapen husker han ikke, præcist hvor han har fra, men han formoder, at det er en af de ting, han har fundet. Han fandt ting rundt om i naturen og alle mulige steder. Han formoder, at han har fundet tapen ved By 2, fordi anklagemyndigheden påstår, at der er DNA fra Forurettede 1 på det. Tiltalte husker, at der har ligget ting nogle steder i By 2, for eksempel ved holdepladsen ved den afkørsel, som han har taget. Han holdt der en gang i mellem. Tiltalte husker ikke præcist, om han har fun-det noget på p-pladsen. Det er hans formodning.
Tiltalte kendte ikke Forurettede 1 og havde ingen relation til hende. Han kan have mødt hende.
Han husker ikke, om han ved Område 1 har set en Nettopose eller et par jeans, som han har rørt ved. Han stiller sig uforstående over for, at hans DNA skulle være fundet på de fundne jeans. Han kan slet ikke forestille sig, hvordan det skulle være kommet der på.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3605, foto, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor effekterne kom fra. Han ved ikke, hvorfor der i to forskellige kufferter lå fyldte vodkaflasker.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2791, (kvittering fra køb på Q8 i By 1 den 13. juli 2016 kl. 02.59), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have været i By 1 den pågældende nat. Han kørte aldrig rundt uden sin telefon.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det ikke var usædvanligt for
side 27
ham at køre meget rundt. Han stressede af ved at køre rundt. Han havde væ-ret mange gange i Harald Nyborg og Jem og Fix gennem årene.
Hvis han ikke skulle drikke alkohol, kunne han sagtens køre. Da han skulle på arbejde dagen efter og skulle tilbage til Roskilde var der ikke noget mær-keligt i, at han kørte til fodboldarrangementet den 10. juli 2016.
Han samlede ting op, hvis han kunne bruge det han fandt. Det har han gjort mange gange og mange steder. Hvis han har set noget ligge, som han synes så spændende ud, så har han samlet det op. Det kan godt være, at han bare har haft den tape liggende hjemme.
Tiltalte forklarede på anklagerens spørgsmål supplerende, at posen, hvori ta-pen lå, først blev ”samlet” i 2018/2019. Tapen kunne godt være fundet tidli-gere, og den kan derfor godt have ligget andre steder hjemme hos ham. Han begyndte først at samle ting, da han boede i By 7. Hans forældre kunne ha-ve været i kontakt med tapen i forbindelse med flytning.
Tiltalte forklarede om forhold 10, at han ikke har seksuel interesse i børn. Han husker ikke, hvorfor han havde materialet på sin computer. Det var ikke ualmindeligt for ham at downloade store mængder porno i ”torrent-filer” . Han har ikke bevidst downloadet børneporno, men det kan være kommet ned sammen med noget andet. Da han blev anholdt havde tiltalte en Macbook, en arbejdscomputer, nogen bærbare og en gammel HP-computer, som han ikke brugte. HP-computeren havde han brugt tidligere. Han har slettet materiale, hvis han opdagede, hvad det var. Han husker ikke, hvornår det blev slettet. Han ryddede nogle gange ud i materialet, hvis der var noget, han ikke var in-teresseret i.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at materialet blev slettet, fordi han ikke havde interesse i at se det.
Tiltalte forklarede supplerede om forhold 1, at ikke husker, hvad han i 2017 sagde til politiet om, hvor tit han kom i By 1. Han mener, at han sagde at det var sjældent. I 2022 blev han igen ringet op af politiet på grund af den bil, han ejede. Det var svært at finde et tidspunkt til afhøring på grund af hans ar-bejde. Det var ikke rart at få en henvendelse fra politiet. Han var betænkelig ved at skulle afgive DNA. Han havde fulgt med i sagen ligesom alle andre og havde også søgt på oplysninger vedrørende Forurettede 1.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han frivilligt afgav DNA efter at have snakket med politiet om det. Han har søgt på Forurettede 1-sagen, men han har også fulgt med i andre alvorlige sager, for eksempel ”Sag” . Han har derfor også søgt på andre sager.
Tiltalte forklarede vedrørende de to fundne tekster, at det er ham, der har skrevet teksterne under varetægtsfængslingen. Man kan godt kalde det no-
side 28
veller. Han vil kalde det tanker eller fantasier. Det er fiktion. Det er ikke en beskrivelse af for eksempel overgrebet på Forurettede 3. Der er beskrevet bortførel-se af unge piger for at udsætte dem for forskellige seksuelle ting, blandt an-det voldtægt. Det er ham, der er "jeg" i novellerne. Det er opdigtede navne. Der indgår kidnapning. De beskrevne steder kender han i virkeligheden, for eksempel et skovområde ved By 3 og parkeringspladsen, hvor han var sam-men med Forurettede 3. Det er ting, der bygger på fantasier, lyster, tanker og ting, han har set, læst og hørt. Det kan være noget, han har digtet videre på. De beskrevne kidnapninger er sket fra offentlige steder. Den gård, han har be-skrevet, er et opdigtet sted. Pigerne i novellerne bliver udover voldtægt udsat for vold. De bliver bundet og får strips på. Tiltalte husker ikke, at det i en af novellerne er beskrevet, at pigen, hvis ikke hun gjorde, som han sagde, ville få slået tænderne ud. Han skrev dem på grund af sin afhængig, og fordi han ikke havde adgang til en computer. Det var hans mulighed for at dyrke det videre i fængslet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er noget han har skrevet til sig selv. Det er ikke noget, der er tænkt til at indgå i en straffesag. Der står ikke noget i novellerne om at slå kvinder ihjel.
Adspurgt igen af anklageren og foreholdt ekstrakt 1, side 4391 + 4738, (lister med pigenavne), forklarede tiltalte, at det er ham, der har lavet lister-ne. Han har lavet dem i en periode, hvor han havde brug for at sætte ansigt på kvinderne. Nogen af kvinderne har han mødt og andre ikke. Han havde fundet nogen af dem på Facebook. Person 2, der er nr. 1 på listen, kender han ikke. Nogen af dem har arbejdet samme sted som ham. Det var unge piger, der var ansat til at gøre rent. De var omkring 16 år. Han kan ikke genkalde sig, hvem de andre på listen er. Han havde udover deres navne også indhen-tet offentligt tilgængelige oplysninger om pigerne, herunder alder, adresser og billeder. Det hele var som led i hans fantasi. Busplanen havde han for at visualisere en forberedelse af en kidnapning. Det var ikke hans mening at kid-nappe eller mishandle pigerne. Pigen ved navn Person 3 kender han ikke. Han kan godt have søgt på genstande i byggemarkeder til hans fantasier samtidig med søgninger på pigerne. Han kan også godt have søgt på hardcore porno forud for og efter søgning på pigerne.
Forevist ekstrakt 1, side 4755 + 4756 + 4757 + 4747 + 4749 + 4423 + 6649 + 4442 og ekstrakt 2 - tillæg 1, side 317, (fotos af pornografisk materiale), forklarede tiltalte, at hans overordnede fantasi var kidnapning. Han har ikke haft en særlig interesse for kvinder bundet i bagagerum. Han husker ikke om han har set billeder, hvor der blev brugt husholdningsfilm. Han havde ikke særlig interesse for det. Han havde heller ingen særlig fantasi om at binde kvinder med gaffatape. Han har ikke haft nogen særlig interesse for billeder af kvinder, der ser ud til at være afgået ved døden. Han har ikke søgt på bil-leder, hvor der blev brugt rensebørster eller andre børster.
Foreholdt ekstrakt 1, side 4842 + 4844, (rapport om søgninger), forklarede
side 29
tiltalte, at han ikke husker, om han har søgt på bambuspinde. Han husker ik-ke at have søgt på hundeting såsom hundebur og foderskål. Hundebure har været en del af hans fantasier.
Forevist ekstrakt 1, side 4845, (søgninger), forklarede tiltalte, at han godt kan været inde og kigge på jagtting, når han har siddet og surfet rundt på nogle sider. Han har ikke søgt på jagtting.
Foreholdt ekstrakt 1, side 4845, søgninger, hvoraf fremgår følgende:
”Fra kl. 0740 – 0757 blev der dannet flere nye faner i Chrome, hvorefter der blev foretaget søgninger efter bl.a. ”spikes” , ”pigge” , ”C clamps” , ”Fiskevægte” , ”Fiske klodser” , ”Medical scissors” , ”Bottlebrush” , ”Flaskebørste” , ”plastic cut-ting boards” , ”Pickle pincher” og ”wiffle
balls” .”
forklarede tiltalte, at han ikke husker at have søgt på tingene.
Foreholdt ekstrakt 2 - tillæg 1, side 315, forklarede tiltalte, at han ikke har haft fantasier om at drukne piger. Drukning og vand har ikke specifikt været en del af fantasien, men det kan godt have været en del af noget. Han kan godt have haft en fantasi om at drukne kvinder undervejs, men han er ikke sikker på det.
Adspurgt at forsvareren forklarede tiltalte, at han havde meget pornografisk materiale. Det var både soft porno og hardcore porno. Han havde ikke set det hele. Når han hentede en fil, var der meget materiale, og hvis der var no-get uden interesse, slettede han det. Der kunne godt ligge noget, han ikke har set.
..."
Vidne 1's forklaring er gengivet i retsbogen som føl-ger:
"...
Vidnet forklarede, at hans bror Person 4 er Forurettede 3's stedfar. Han har kendt Forurettede 3 i flere år. Vidnets bror ringede på dagen, hvor Forurettede 3 forsvandt. Han sag-de, at han ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 3. Vidnet vidste ikke, at Forurettede 3 var ude at køre med aviser denne dag. Vidnets bror spurgte vidnet, om vidnet ville tjekke op på hende. Vidnet kørte først til familiens bopæl. Han havde broderen i røret, der spurgte, om vidnet kunne se Forurettede 3's sorte cykel. Vidnet fandt cyklen ved hjælp af ”find my Iphone” . Vidnet kørte langsomt op ad Vej 2, mens han holdt øje. Da han fandt cyklen og Forurettede 3's telefon, der var halvt ude af tasken, kunne han godt regne ud, at alt ikke var, som det skulle være. Kort efter kom ejeren af jorden, hvor cyklen lå. Forurettede 3's stedfar kom 5 minutter efter, og der blev ringet til politiet. Vidnet gik kiggede i området, herunder i en brændestak og ved en branddam. Vidnet
side 30
vidste, at Forurettede 3 havde et fritidsjob med at køre med aviser, men han vidste ikke, at det var om lørdagen. Politiet var der efter 10-15 min. Efterfølgende kørte vidnet hjem til Forurettede 3's familie. Vidnet var hos familien, da de fik mel-dingen om, at hun var fundet.
..."
Vidne 2's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han deltog i anholdelsen på Adresse 3 i By 1. Vidnet var på arbejde både lørdag og søndag. Vidnet havde fået at vide, at de skulle foretage en anholdelse på adressen. Vidnet var med i første vogn på stedet. Der var en beredskabspatrulje med. De var fire mand og kørende i en kasse-vogn. De ankom til adressen og bankede på. Døren blev ikke åbnet, hvoref-ter de smadrede glasset i døren. Der var ingen vrider indvendig. Der kom en person. Vedkommende åbnede døren og blev anholdt i bryggerset. De under-søgte huset. Vidnet åbnede døren til et værelse, hvor der stod en seng, hvor der stak to fødder ud. . Der var ikke noget inden ankomsten, der indikerede, at de ville finde pi-gen i huset. Vidnet ransagede huset for andre personer. Det kaldes ”at rense huset” . . Det kom bag på vidnet, at hun var der. Det er vidnets kollega, der har lavet fotomap-pen. . Pigen oplyste, at hun hed Forurettede 3. Derefter trak vidnet sig tilbage og kriminalteknikerne tog over. . Da vidnet gik ind i huset, råbte vid-net, at det var politiet. Vidnet tog fat i tiltalte ved anholdelsen. Vidnet kørte derefter til skadestuen med en kollega, der var kommet til skade med sin hånd ved indtrængen i huset. Vidnet var der ikke, da ambulancen ankom.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvor lang tid der gik fra de bankede på døren, til de smadrede ruden. Der gik nok kun nogle sekunder, og der var ingen aktivitet imens. Der var nedrullede persien-ner. .
..."
Vidne 3'sVidne 3's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han var på arbejde om lørdagen. Vidnet huskede ikke, hvad tid de startede. Han var en del af alle dem, der var indkaldt ekstra til denne sag. Vidnet havde foretaget en vidneafhøring, inden de fik meldingen om at køre ud til anholdelsen. Vidnet skulle mødes med kollegerne på nær-politistationen i By 1, fordi der skulle foretages en anholdelse. Vidnet var kriminalteknisk kontaktperson. Vidnet kørte med Vidne 34, der også er
side 31
kriminaltekniker og arbejder med sporsikring, til By 1. De skulle have væ-ret til briefing på By 1 Nærpolitistation, men der blev ingen briefing, for det var blevet besluttet, at de skulle ud for at foretage anholdelse. De kørte fra politistationen i By 1 mod adressen i en kortege af 3 biler. Vidnet gjor-de sit kamera klar under kørslen. Reaktionspatruljen og en anden uniformeret patrulje kørte forrest. Vidnet prøvede at forberede sig mentalt på, hvad han kom ud til. Vidnet talte med Vidne 34 om det. Vidnet havde været på Forurettede 1 sagen, som var en alvorlig sag, og denne sag var også alvorlig. Vidnet havde ikke forberedt sig mentalt på, at de kunne finde hende i live på adressen. De havde tænkt, at de kunne finde en død pige. Reaktionspatruljen gik frem til døren uden låsesmed. Vidnet ventede i indkørslen på forsiden af huset med sit kamera. Vidnet kunne høre, at der blev smadret en rude der-omme. Vidnet nærmede sig huset, og da var reaktionspatruljen kommet ind i huset. Vidnet gik ind og begyndte at fotografere. Den anden patrulje fik lagt tiltalte ned på maven i håndjern på bryggersgulvet. Tiltalte var iført t-shirt, underbukser og strømper. Vidnet talte ikke med tiltalte. Vidnets kollega hav-de undersøgt huset. Hans kollega Vidne 2 var gået ind på et værelse. Der var blodpletter på gulvet på vej hen til værelset. Vidnet fotodokumenterede løbende. Der var ikke tale om en egentlig gerningsstedsundersøgelse. Vidnet gik direkte frem til værelset, som var mørklagt. . Vidne 34 tog det første billede af hende med sin mobiltelefon for at sende det til cheferne til dokumentation af, at hun var i live. . Vidne 2 gik ud, og vidnet og Vidne 34 overtog kommunikationen med Forurettede 3. Vidnet kiggede lige på Vidne 34, for at finde ud af, hvordan de skulle gribe det an. Vidnet blev på stedet og Vidne 34 iklædte sig dragt og mundbind. Vidnet sagde flere gange, at de var fra politiet og prøvede at berolige forurettede. Hun græd. .
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5656 forklarede vidnet, at det var et bil-lede af huset set fra gadesiden. Forurettede blev fundet i rummet ved vinduet angivet med en pil.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5658 + 5659 forklarede vidnet, at det var der, de trængte ind i huset.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5661 forklarede vidnet, at han fotografe-rede bilen for at få så meget dokumentation med som muligt til grundlovsfor-høret dagen efter. En bil skulle have kørt en pige ned, og derfor var det rele-vant at fotografere bilen.
side 32
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5662 forklarede vidnet, at bilen efterføl-gende skulle undersøges, men at dette bare var en hurtig besigtigelse af ska-den på højre side af kofangeren.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5664 forklarede vidnet, at man kan se, at der er spor i det beskidte på bilens bagende.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5665, 5666 og 5667 forklarede vidnet, at der i bagagerummet blev fundet græs, en strip og et hår.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5668 forklarede vidnet, at der blev fun-det nogen sko, mudder på sædet og en sort strip.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5669 forklarede vidnet, at man tydeligere kan se mudderet på bagsædet.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5673 forklarede vidnet, at billedet viste indkig fra gangen til værelset. Vidnet kiggede ikke på de ting, der lå på gulvet.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 5675 +5677 forklarede vidnet, at det var første foto af forurettede. Det var måske et bælte fra en morgenkåbe. De nærstuderede det ikke. Det var en befrielse, og hun skulle ikke sidde længere end højst nødvendigt. .
.
side 33
.
Vidnet forklarede, at blodsporene stammede fra en kollega, der havde skåret sig i forbindelse med indtrængen i huset.
Vidne 4's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun er mor til Forurettede 2. Vidnet talte i telefon med Forurettede 2 om aftenen, fordi Forurettede 2 savnede dem derhjemme. Forurettede 2 havde brug for at tale med vidnet. Forurettede 2 var gået en tur for at få lidt ro fra de andre. Der er ikke meget privatliv, når man bor 3-4 sammen på et værelse. Forurettede 2 var lidt ked af det til at starte med, men hurtigt gik samtalen over i, hvad hun havde lavet i løbet af dagen. Forurettede 2 sagde under samtalen, at der ikke var så langt igen på turen, før hun var tilbage på skolen. Så hørte vidnet Forurettede 2 skrige, som hun aldrig havde hørt hende skrige før. Vidnet kunne høre en mandestemme i nærheden, men hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Der burde ikke væ-re nogen, for Forurettede 2 var gået alene. Forbindelsen blev herefter afbrudt. Vidnet kaldte og spurgte Forurettede 2, hvad der skete. Vidnets mand kom ind til vidnet i so-veværelset, hvor vidnet havde siddet og talt med Forurettede 2. Vidnet prøvede at rin-ge op igen, men hun kunne ikke få fat i Forurettede 2. Vidnet sagde til sin mand, at han skulle ringe til efterskolen, men han kunne ikke finde telefonnummeret, så vidnet ringede til efterskolen, og vidnets mand forsøgte imens at ringe op til Forurettede 2. Vidnet ringede til efterskolen, men hun kunne først ikke komme igennem. Vidnet ringede igen og fik fat i en lærer ved navn Vidne 6. Vidnet forklarede Vidne 6, at hun havde talt i telefon med Forurettede 2, og mens hun talte med Vidne 6, gik det op for hende, at det var en alvorlig situation. Vidne 6 lovede at sende en ud for at lede efter Forurettede 2. Vidnets mand prøvede flere gan-ge at ringe Forurettede 2's telefon op, men han kunne ikke få fat i hende. Vidnet tog et screenshot fra "find my Iphone" og sendte det til efterskolen, så de kunne se, hvor Forurettede 2 var. Fordi Forurettede 2 havde skreget, som hun gjorde, og fordi vidnet hørte en mandestemme i baggrunden, og Forurettede 2 ikke havde sagt, at hun havde mødt nogen, vidste vidnet, at der var noget helt galt. Vidnet kunne ikke høre, hvad manden sagde, men der blev sagt noget. Efter et stykke tid fik vidnets mand fat i Forurettede 2. Da vidnets mand kom igennem, skreg Forurettede 2 "mor mor hjælp mig hjælp mig". Vidnet talte først med Forurettede 2, da vidnet ankom til efterskolen. Vidnet havde skrevet til efterskolen og spurgt, om Forurettede 2 var ok, men hun fik ikke noget svar. De bor i Nordsjælland, og det var en lang tur til By 3. De talte først med Forurettede 2, da de kom til efterskolen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der nok gik 10-15 minutter fra
side 34
telefonen blev afbrudt, til der var kontakt med Forurettede 2 igen. Forurettede 2 havde ikke sagt noget om, at hun var utryg eller om, at der var nogen, der fulgte efter hende. Det er muligt, at Forurettede 2 først efterfølgende fortalte om en bil på stedet.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at vidnet ikke huske-de, om det var bagefter eller under samtalen, at Forurettede 2 havde sagt, at hun hav-de set en bil passere på et stykke asfalteret vej. Forurettede 2 er påvirket af det i dag. Forurettede 2 har mareridt og er bange for at falde i søvn. Springgymnastik havde væ-ret en stor del af hendes liv, men det er det ikke mere. Hun springer ikke me-re. En dag, hvor Forurettede 2 gik en tur i skoven med vidnet, kunne Forurettede 2 høre skridt i gruset, og så kom det hele tilbage til hende.
..."
Forurettede 2's forklaring, der er afgivet for lukkede døre, er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at
side 35
side 36
Vidne 5's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han har været forstander på Skole i lidt over 15 år. Der er plads til 210 elever. I november 2022 var de lidt færre. ”Morgen-ruten” er en rute, som eleverne går hver morgen inden dagen be-gynder. De går den allesammen i grupper af 10 elever. De går turen for at få
side 37
lidt frisk luft og få rystet søvnen af sig inden morgenmaden. ”Morgen-ruten” ligger på et åbent grønt område med flere indgange til efterskolen. Lokalbe-folkningen bruger området til at lufte hund, løbe en tur osv. Der kommer mange mennesker i området. Der er også nogen, der rider gennem området, når de skal ind i skoven. Det er privat grund tilhørende efterskolen, men de holder området åbent, så alle har adgang til at bruge det.
Han var på arbejde den 8. november 2022 ved 18-tiden. Han er ofte på arbej-de til efter aftensmaden på skolen. Han gik ned på lærerværelset for at sige farvel. Mens han var på lærerværelset, modtog hans kollega Vidne 6 et op-kald. Hun så meget forvirret ud, da hun snakkede i telefonen. Vidne 6 sagde i telefonen; ”Du må hellere tale med Vidne 5” og gav telefonen til vidnet. Det var Forurettede 2's mor i telefonen, som fortalte, at hun var bange for, at der var sket noget med datteren. Hun bad ham gå ud og finde Forurettede 2. Hun sagde, at Forurettede 2 var på ”morgen-ruten” ved søen, og den besked gav ham et godt billede af, hvor hun måtte være. Vidnet fik på et tidspunkt tilsendt et screenshot af en Iphone-overvågning, men han er i tvivl om, om han fik det tilsendt, mens han talte med Forurettede 2's mor. Han skyndte sig afsted gennem skolen og udenfor. Da han kom ned langs gavlen ved idrætshallen, hørte han en råbe og græde ca. 10 meter fremme. Han så en person komme gående, og da personen kom tættere på, kunne han høre en pigestemme. Han kunne høre, at hun talte i te-lefon. Hun kunne på det tidspunkt ikke se, at det var ham, og han hørte, at hun sagde i telefonen, at der kom en, og at hun var bange. Hun trak lidt væk fra ham, han gik tættere på og gav sig til kende, og hun kom hen imod ham. Hun sagde til personen i telefonen, at ”Vidne 5 er her” , og så lagde hun på. Hun var meget ked af det. På den hånd, hvori hun holdt telefonen, havde hun en strips hængende i tommelfingeren, og på den anden hånd, havde hun en løs strips rundt om håndleddet. Han tog stripsene af hende og tog dem med i hånden. Forurettede 2 lagde sig ind til ham, og han gik med hende under armen ind på skolen. Han beroligede hende hele vejen. Hun fortalte ikke andet, end at hun var bange.
De kom ind på lærerværelset, hvor Vidne 6 var. De satte sig i sofaen. Han husker kun, at de var de tre på lærerværelset på det tidspunkt. Hun fortalte, at hun var blevet overfaldet. Hendes tøj var beskidt, og havde græsafmærk-ninger. Hun så uglet ud i håret og tøjet. Ud fra det, hun fortalte, valgte de at ringe til politiet. Mange af de andre elever havde set ham komme gående med Forurettede 2, og at hun var ked af det. Da historierne på en efterskole går hur-tigt, fik han derfor Vidne 6 til at tage over i forhold til Forurettede 2, og han gik ud for at berolige de andre elever og ringe til flere kollegaer, som kunne komme og hjælpe.
Han kunne løfte stripsene af, de sad løst. Han havde ikke handsker på, da han gjorde det. Han lagde først mærke til skaderne på hendes tøj, da de kom ind på lærerværelset. Han mener, at der var nogle flænser eller revner i hendes jakke. Han lagde ikke mærke til, om hun havde nogle mærker. Hendes hæn-der var også beskidte. Han kan ikke huske, om hun havde nogle rifter på
side 38
hænderne.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2904, hvoraf fremgår følgende:
”Afhørte kunne ligeledes se rifter på forurettedes hånd. Afhørte ringede herefter til 112 med det samme, efter at forurettede havde fortalt historien.”
forklarede vidnet, at han kan have forklaret sådan. Vidnet er i tvivl i dag. Det er 1½ år siden, men det giver god mening, at han forklarede dette den gang.
Da vidnet mødte Forurettede 2, græd hun, og hendes hænder rystede. Forurettede 2 talte med høj skinger stemme. Forurettede 2 faldt til ro, da hun så vidnet, men var tydeligvis bange. Forurettede 2 forsøgte ikke at komme i kontakt med andre elever, da de gik igennem skolen. De gik igennem skolen, så de andre elever så Forurettede 2. Vidne 6 ringede til forældrene, og de var allerede på vej til skolen. Vidnet vidste ikke, hvornår forældrene kom, for der talte vidnet med eleverne og politi. Forurettede 2 var efterfølgende hjemme i en periode og gik til psykolog. Der var også en psy-koterapeut på skolen, som blev tilkaldt om aftenen. Der var tæt kontakt til forældrene også i forhold til, om Forurettede 2 skulle fortsætte på skolen. Forurettede 2 kom ind imellem på skolen, Forurettede 2 var med på skitur i januar. Efter den tur stoppe-de Forurettede 2 på skolen, fordi hun hver gang hun kom på skolen, fik flashback. Det var på tale, om Forurettede 2 skulle flytte værelse, men det nåede hun ikke til. Forurettede 2 var tryg nok, når hun var inde på skolen. Forurettede 2 stoppede i starten af februar. De elever, der var på skolen samtidig med Forurettede 2, var påvirket af episoden. Der blev brugt rigtig meget tid på at hjælpe eleverne, og der var var psykolog til at hjælpe eleverne. I en periode efter brugte de ikke ”morgenruten” eller området. Episoden påvirkede de elever, der gik der på det tidspunkt. De elever, der går der i dag, er ikke påvirket af det.
..."
Vidne 6's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun på tidspunktet var ansat på Skole. Hun var ansat som efterskolelærer. Vidnet havde aftenvagten den pågældende dag. Vidnet havde ikke nogen særlig relation til Forurettede 2. Vidnet var tilbage på lærerværelset efter aftensmaden som den første, fordi hun altid spi-ste som en af de første. Forurettede 2's mor ringede, fordi hun havde talt i telefon med Forurettede 2, der gik på ”morgenruten” . Forurettede 2 var blevet overfaldet bagfra, og Forurettede 2's mor havde hørt en mandsstemme. Vidnet tænkte, at det var alvorligt. Vidne 5 kom på lærerværelset, og vidnet sagde til ham, at han skulle gå ud på ”morgenruten” for at lede efter Forurettede 2. Vidnet lagde på og løb ud for at lede efter Forurettede 2. Vidnet hørte skrig, og hun hørte, at Vidne 5 beroligede Forurettede 2. Vidne 5 kom gående med armen rundt Forurettede 2. Forurettede 2 græd og rystede og havde græs på bukserne. Der var Vidne 5, der fandt Forurettede 2. Vidnet ringede til foræld-rene for at sige, at de havde fundet Forurettede 2, og at hun var okay. Vidnet, Forurettede 2 og Vidne 5 satte sig på lærerværelset og derfra blev der ringet til Forurettede 2's mor.
side 39
Forurettede 2 fortalte, hvad der var sket, og Vidne 5 ringede til politiet. På Forurettede 2's North Face jakke var der mudder, og de lyse pyjamas bukser var beskidte. Der var en rift på siden af jakken. Vidnet mente, at Forurettede 2 havde strips rundt om hæn-derne, da hun kom gående sammen med Vidne 5. De sad ikke stramt. Forurettede 2 havde ingen tydelige skader. Forældrene var på vej til efterskolen, da vidnet ringede til dem og sagde, at Forurettede 2 var fundet. Der gik ca. 30 minutter før for-ældrene kom. Vidnet stoppede på efterskolen til juleferien. Forurettede 2 var efterføl-gende meget væk fra efterskolen, men når Forurettede 2 var der, talte vidnet med hen-de.
..."
Vidne 7's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han bor på Adresse 4 i By 3. Vidnet havde indleve-ret videoovervågningen. På overvågningen kunne man se vidnet køre forbi ca. kl. 18.15. Vidnet kom kørende fra Vej 5 i retning vest mod øst.
Forevist ekstrakt 1, side 3023 forklarede vidnet, at han kom fra Vej 5 og kørte ind i sin indkørsel.
Vidnet kørte stille og roligt, da der var rådyr i området. Der holdt en bil par-keret, og det undrede han sig over, for der holdt aldrig biler. Det var en sort hatchback. Bilen holdt ved Adresse 4 ved vidnets hæk. Vidnet kørte fordi med ca. 30 km/t. Vidnet kiggede ind i bilen. Der var ingen i bilen. Der lå en grøn jakke og en hvid oplader i bilen. Der var ikke lys i bilen. Vidnet så ingen mennesker. Vidnet var ikke blevet spurgt af politiet til den grønne jakke og opladeren. Vidnet havde set videoovervågningen flere gange. Man så en bil komme kørende fra efterskolen. Bilen passerede vidnets indkørsel. Bilen stoppede og lyset slukkede. Efter ca. 8 minutter tændte lygterne. Efter ca. 15 minutter kørte vidnet ind i sin indkørsel. Vidnet så kun bilen, da han passere-de den.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at bilen havde 4 døre og en bag-klap. Vidnet havde oplyst til politiet, at bilen havde samme størrelse som en Opel Corsa.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2924, hvoraf fremgår følgende:
”Afhørte beskrev bilen som værende sort, Opel – enten Corsa el. Astra.”
forklarede vidnet, at det ikke passer, hvad der står. Han sagde, at det var en bil af samme størrelse. Han har ikke sagt, at bilen var af det mærke.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2921, hvoraf fremgår følgende:
”Hej Person 5.
side 40
Du er hjemme før mig :-)
Kan du ikke prøve at lave en dropbox til politiet.
Person 6 skal have adgang til den (E-mailadresse 1) Der er 2 filer, en fra 18.04 til 18.21, og en fra kl 18.22 - ?
18.04 -18.2 l hvor man kan se bilen ankomme fra By 9 siden omkring kl 18.04, og de prøver at starte bilen igen omkring kl 18.21. En lille sort Opel som jeg husker det, evt Corsa eller Astra, der er 10-15 år gammel”
forklarede vidnet, at det må være en fejl, at han har beskrevet bilen som en sort Opel. Han må dog have skrevet det.
Vidnet har talt med en del journalister. Vidnet fik ikke oplysninger om, hvil-ken type bil, pressen mente, der var tale om. Vidnet erindrer det som, at han har beskrevet størrelsen på bilen og ikke mærket. Politiet spurgte ham flere gange, om det kunne være en hvid bil, men han har insisteret på, at det var en mørk bil.
..."
Vidne 8's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun bor på Adresse 5 i By 3.
Forevist ekstrakt 1, side 3023 forklarede vidnet, at hun bor mod Vej 5.
Den pågældende dag kom vidnet kørende fra det punkt, der på kortet er mar-keret som Bed and Breakfast, ca. kl. 18.10. Der holdt en bil et mærkeligt sted. Der plejede ikke at holde biler der. Vidnet sænkede farten. Der sad ikke nogen i bilen. Vidnet er ret sikker på tidspunktet, fordi hendes datter havde været passet, og vidnet hentede datteren kl. 18.00. Bilen holdt på siden af indkørsel til nr. 11 ned mod vidnets bopæl. Bilen holdt parkeret lige efter indkørslen.
Forevist ekstrakt 1, side 2928 forklarede vidnet, at det er et kort, som hun har sendt til politiet.
Vidnet har selv ringet til politiet om bilen. Bilen var mørk og at ”Kia Rio størrelse” . Den var nummeret større end en minibil. Hun kan bedst sammen-ligne med biler af mærket Kia, og denne var ikke en Picanto-størrelse. Farven kan hun ikke komme nærmere end at den var meget mørk. Der var ikke lys i bilen eller nogen personer rundt om bilen. Vidnet så ingen andre mennesker i nærheden.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun nævnte størrelsen på bilen og ikke noget mærke.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2926, hvoraf fremgår følgende:
”Afhørte forklarede, at det var en mellemstor model, som en Kia Rio eller Opel
side 41
Corsa størrelse. Afhørte nævnte kun de modeller for at forklare størrelsen på bil-en.”
forklarede vidnet, at hun har nævnt mærkerne på bilerne for at fastslå størrel-sen på bilen.
..."
Vidne 9's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han havde været ansat ved politiet i 14 år. De sidste 7 år har han arbejdet som hundefører. Hans hund hedder Navn 2. Hunden var på det omhandlede tidspunkt en såkaldt gruppe 1-hund, som er en specialhund, der bruges i større sager vedrørende for eksempel drab og bortførelser. Vid-net var på arbejde den 8. november 2022. Vidnet var sammen med Person 7, som havde en gruppe 2-hund. De befandt sig i Næstved, da der kom besked over radioen om, at der havde været et overfald på en efterskoleelev ved By 3. Vidnet og kollegaen kørte til stedet. De ankom om aftenen, og der var mørkt. Vidnet fik anvist et område, hvor overfaldet skulle være sket. Der lå en beklædningsgenstand på jorden. Der var kontakt til forurettede, men de manglede en gerningsmand. Der var spor ud over en mark, hvilket betyder, at hunden havde fået fært af menneske. Hunden går den vej, som personen, der havde afsat sporet, var gået. Sporet gik op til en asfalteret vej. Vidnet undersøgte området ved huen og fandt en AirPod og et såleaftryk. Der var nogen mærker i græsset efter sko, der var trukket hen over græsset.
Forevist ekstrakt 1, side 2870 forklarede vidnet, at vidnet havde søgt spor ved de røde prikker, men der var ikke menneskefært. De røde prikker for-bundet med streger er det spor, der førte væk fra overfaldsstedet. Huen blev fundet ved overfaldsstedet med grønne skraveringer. Forurettede havde an-vist overfaldsstedet.
Forevist ekstrakt 1, side 2871 forklarede vidnet, at huen blev fundet ved punkt 1. Den fundne airpod lå tæt på huen ved punkt 2.
Forevist ekstrakt 1, side 2870 forklarede vidnet, at sporet sluttede for enden af den røde streg. Ved det øverste grønne område, havde der efter det oply-ste fra en beboer holdt en bil, men der blev ikke fundet noget spor af mennes-ke.
Vidnet fandt ikke andre fysiske ting, men Person 7's hund påviste et område, hvor der var nedtrådt beplantning, hvor det så ud som om, at nogen havde været nede at ligge.
Forevist ekstrakt 1, side 2870 forklarede vidnet, at det var mellem punkterne "Gr. 2" og "Fært" på kortet, at afgrøderne var lagt ned. Det var lige ved skelgrænsen. Det område, hvor der er markeret "Fært", viste hans hund me-
side 42
get fært. Det var en bunke kviste og kunne være et observationssted. Træk-mærkerne blev fundet hvor hue og airpod blev fundet.
Forevist ekstrakt 1, side 2869 forklarede vidnet, at lige over teksten "samme retning", var der trækmærker i det mørke område.
..."
Vidne 10's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun var veninde med Forurettede 1. Det var hendes bed-ste veninde. De havde kendt hinanden siden 2012. De lærte hinanden at ken-de igennem fælles bekendte og ”musical” , som de begge gik til. De gik ikke på samme skole, da de lærte hinanden at kende. De gik sammen i noget af 10. klasse, og de gik på gymnasiet på samme tidspunkt. De sås flere gange om ugen i 2016. I 2016 gik Forurettede 1 på 1. HF og skulle i 2. HF efter sommer-ferien. Vidnet gik på STX. Forurettede 1 havde en flirt med en, der hed Person 8. Forurettede 1 havde tidligere været kæreste med Person 9. Forurettede 1 og Person 9 var ikke kærester i juli 2016.
Den 9. juli 2016 skrev Forurettede 1, vidnet og Vidne 12 sammen om, hvad de kunne lave. De blev enige om at sidde i Vidne 12's kælder og drikke og høre musik. Vidnet mødtes med Forurettede 1 ved Rema 1000 i By 1, som lå ca. 2 mi-nutter fra Vidne 12's bopæl. Forurettede 1 købte nogle ting i Rema 1000. De mødtes hos Vidne 12 ved 19-20-tiden. Vidne 11 stødte til senere. Vidnet husker ikke tids-punktet for Vidne 11's ankomst. Der var ikke andre, der deltog. Forurettede 1 havde ly-se stramme jeans, navyblå Puma sko og en lyserød Adidas t-shirt på.
Forevist ekstrakt 1, side 2302, forklarede vidnet, at blusen var mere lyserød end på billedet.
Forurettede 1 skiftede senere til en sort langærmet trøje med en blondetop indenun-der. Blondetoppen kunne ses ved kraven. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 havde BH på.
Forevist ekstrakt 1, side 1652 forklarede vidnet, at det er vidnet og Forurettede 1 der ses på billedet. Man kan på billedet se Forurettede 1's blondetop under blusen.
De aftalte at tage til en vandpibecafé i By 5, og de tog den sidste bus til By 5 ved 23-tiden. Da de sad på vandpibecaféen, blev Forurettede 1 ked af det og indelukket. Vidnet og Forurettede 1 skrev sammen om, hvad der var galt. De skrev sammen om det for ikke at blande de andre ind i det. Efterfølgende gik de gennem byen til Mc Donalds, hvor de var et stykke tid. Derefter gik de til stationen for at vente på toget. De tog toget retur til By 1 ca. kl. 03.50. I toget ringede Vidne 12 efter en taxa. Forurettede 1 ville gå hjem. Forurettede 1 fik lidt strøm på sin telefon i toget. Vidnet spurgte Forurettede 1, om hun var sikker på, at hun ik-ke ville med i taxaen, men det ville Forurettede 1 ikke. De øvrige og vidnet satte sig
side 43
ind i taxaen da de ankom. Forurettede 1 fumlede med sit headset og gik derfra.
De spiste ikke sammen hjemme hos Vidne 12. De havde spiste inden de mødtes.
Forevist ekstrakt 1, side 2610, forklarede vidnet, at billedet er taget nogle dage før. Hun spiste ikke sammen med Forurettede 1 den pågældende dag.
Forurettede 1 havde sit headset, en lipgloss eller læbepomade, rejsekort, telefon og dankort med. Forurettede 1 havde en lille sort crossbody-taske med. Vidnet husker ikke, om Forurettede 1 også havde en stor taske med.
Adspurgt på ny husker vidnet, at Forurettede 1 havde en sort Day-taske med den pågældende aften, men vidnet husker ikke, om Forurettede 1 tog den med fra Vidne 12.
Forevist ekstrakt 1, side 2302, forklarede vidnet, at Nettoposen var Forurettede 1's. Forurettede 1 havde været i Netto, inden de mødtes.
Forevist ekstrakt 1, side 1554, forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde en Netto-pose med, men hun kan ikke vide om det ve den pose der ses.
Forevist ekstrakt 1, side 1540, forklarede vidnet, at hun ikke mener, at Forurettede 1's pose så sådan ud. Forurettede 1 havde kun én Nettopose med.
Forevist ekstrakt 1, side 1543, forklarede vidnet, at det ligner de bukser, Forurettede 1 havde på.
Vidnet husker ikke, om Forurettede 1 havde overtøj på.
Forevist ekstrakt 1, side 1548, forklarede vidnet, at hun ikke husker om Forurettede 1 havde en jakke på den pågældende aften, men Forurettede 1 ejede en jakke, der lignede den på billedet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 316, hvoraf fremgår følgende:
”KT 189 – EE-1/2077 – sort cardigan, der rettelig er en jakke. Vidnet gen-kendte jakken ud fra det foreviste foto og forklarede hertil, at det var en jakke som Forurettede 1 havde benyttet som overtøj i sommeren 2015 og 2016. Forurettede 1 havde haft jakken med sig/på om morgenen den 10-07-2016. Grunden til, at vidnet i en tidligere afhøring havde oplyst, at hun ikke havde oplysninger om KT 189 var, at politiet havde oplyst, at der var tale om en cardigan. Vidnet oplyste, at hun ik-ke var bekendt med, hvor jakken
var købt.”
bekræftede vidnet forklaringen. Forurettede 1 havde sådan en jakke og gik med den, men vidnet husker stadig ikke, om Forurettede 1 havde den på den pågældende af-ten.
side 44
Forevist ekstrakt 1, side 1551 og 1552, forklarede vidnet, at det kan være Forurettede 1's sko der ses.
Forevist ekstrakt 1, side 1553, forklarede vidnet, at der var plastikkrus hjem-me hos Vidne 12, men vidnet husker ikke, om det var af den slags der ses. Hun husker heller, om Forurettede 1 tog nogle med, da de gik derfra.
Foreholdt ekstrakt 1 side 281, hvoraf fremgår følgende:
”Vidnet fik forevist KT 204: hvidt plastkrus. Vidnet er helt sikker på at Forurettede 1 ikke havde sådan et med sig, og har aldrig set Forurettede 1 med sådan et krus.”
bekræftede vidnet forklaringen. Vidnet husker ikke, at de havde krus med. Det plejede de ikke at have.
Forevist ekstrakt 1, side 1473, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Forurettede 1 havde et trusseindlæg med.
Forevist ekstrakt 1, side 1475, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Forurettede 1 havde et kondom med. Vidnet ved heller ikke, om Forurettede 1 plejede at have et sådant med.
Foreholdt ekstrakt 1, side 282, hvoraf fremgår følgende:
”Vidnet fik forevist KT 193: kondom i pakning. Vidnet har aldrig set Forurettede 1 ha-ve kondomer med sig. Vidnet er bekendt med at Forurettede 1 brugte kondom, men hav-de vist aldrig selv sørget for det.”
bekræftede vidnet forklaringen. Vidnet husker ikke, om de talte om, at hun havde det med.
Forevist ekstrakt 1, side 1482, forklarede vidnet, at når Forurettede 1 røg, var det af mærket ”Prince” . Forurettede 1 røg nogle gange. Forurettede 1 var ikke fast ryger. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 røg den type Prince, der ses.
Forevist ekstrakt 1, side 1485, forklarede vidnet, at hun ikke er sikker på, om det er Forurettede 1's læbepomade. Vidnet så, at Forurettede 1 påførte læbepomade den på-gældende aften, men hun så ikke, hvilket mærke Forurettede 1 anvendte.
Forevist ekstrakt 1, side 1488, forklarede vidnet, at det var sådan et headset, Forurettede 1 havde med den aften. Forurettede 1 ville høre musik på vejen hjem.
Forevist ekstrakt 1, side 1490, forklarede vidnet, at hun ikke kan sige, om det var Forurettede 1's, men Forurettede 1 plejede at have en eller anden form for bind med. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 havde et med den aften.
Forevist ekstrakt 1, side 1492, forklarede vidnet, at det godt kan være Forurettede 1's oplader. Den havde svært ved at lade op i toget og det kan passe med den
side 45
defekt der ses.
Forevist ekstrakt 1, side 1495, forklarede vidnet, at Forurettede 1 plejede at have håndcreme med, men hun ved ikke om det er Forurettede 1's håndcreme der er vist.
Forevist ekstrakt 1, side 1499, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om det var Forurettede 1's tandpasta. Vidnet har ikke nogensinde set, at Forurettede 1 havde tandpasta med.
Forevist ekstrakt 1, side 1502, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Forurettede 1 havde sådan en shotflaske med den pågældende aften.
Foreholdt ekstrakt 1, side 281, hvor af fremgår følgende:
”Vidnet fik forevist KT 201: Feigling shots. Vidnet er helt sikker på at Forurettede 1 havde sådan en der hjemme, og kan godt have haft den med.”
forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde haft sådan en derhjemme. Vidnet husker ikke, om Forurettede 1 havde sådan en med den aften.
Forevist ekstrakt, side 1506, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Forurettede 1 havde sådan en shotflaske med. Vidnet kunne bedre genkende den flaske, hun blev forevist på det foregående billede.
Forevist ekstrakt 1, side 1510, forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde håndsprit med. Vidnet ved ikke, om det var den der ses på billedet.
Forevist ekstrakt 1, side 1515, forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde glasflasker med, men hun kan ikke sige, om det var den flaske. De drak forskellige for-mer for Breezer, Mokaï og vist nok noget vodka.
Da de sad på vandpibecafeen, blev Forurettede 1 lidt tilbagetrukket og ked af det, fordi Forurettede 1 og Person 8 havde skændes, og det var uvist, om de skulle fortsæt-te med at ses. Forurettede 1 havde skrevet med Person 8 i løbet af aftenen. Forurettede 1 hav-de været i godt humør indtil da. De gik alle sammen til Mc Donalds. Forurettede 1 og vidnet gik lidt bag de andre for at tale om Person 8. Forurettede 1 spiste vegetarisk, men vidnet husker ikke, om Forurettede 1 spiste der, eller hvad Forurettede 1 i givet fald spiste på Mc Donalds.
De tog toget fra By 5 til By 1. De sad i midtergangen på klapsæderne. Vidne 12 ringede efter en taxa. Vidne 11 skulle sove hos Vidne 12 i stedet for hos Forurettede 1, som det først var planen. Forurettede 1 gerne ville være alene. Forurettede 1's tele-fon var ved at løbe tør for strøm. Forurettede 1 skulle holde opladeren på en speciel måde, for at den ladede op. Togturen tog ca. 8 minutter. De talte ikke med andre under turen.
På Station 1 gik de op i ventesalen og udenfor til taxaen, hvor de sagde farvel til Forurettede 1. En mand, der også skulle med en taxa, blev afvist af chauf-
side 46
føren. De satte sig ind taxaen. Vidnet spurgte, om Forurettede 1 var sikker på, at hun ikke ville med i taxaen. Forurettede 1 ville imidlertid gerne gå alene. De gik tit alene med musik i ørerne, når de var kede af det. Det tog ca. en time for Forurettede 1 at gå hjem. Vidnet studsede ikke over, at Forurettede 1 ikke ville med i taxa-en. Vidnet havde også tidligere gået turen med Forurettede 1.
Forevist luftfoto over Station 1 forklarede vidnet, at de blev hentet af taxaen lige ude foran stationen. Forurettede 1 gik og fumlede med sit headset. Vid-net så Forurettede 1 gå lidt op langs p-pladsen, men hun så ikke, hvor langt Forurettede 1 nåede, før de kørte forbi hende. Forurettede 1 plejede at gå hjem via stien, der kal-des ”Sti” . Den sti løber nede for stationen. Stien var mørk i 2016, men Forurettede 1 ville gerne gå der. Vidnet så ikke noget mistænkeligt eller under-ligt på Station 1.
Efter. at de var kørt afsted i taxaen, sendte Forurettede 1 et screenshot af en samta-le, hun havde haft med Person 8. Det var over Messenger, som de primært brugte. Nogle gange brugte de også Snapchat.
Forevist ekstrakt 1, side 269 forklarede vidnet, at det var den besked, Forurettede 1 sendte. Derefter var der ingen kontakt imellem vidnet og Forurettede 1. Vidnet sva-rede, men beskeden blev ikke leveret.
Vidnet blev kontaktet af Forurettede 1's mor den følgende morgen, fordi Forurettede 1 ikke var kommet hjem. Vidnets bekymring voksede, da Forurettede 1 ikke dukkede op i kirken til kirkekor kl. 9.00 om søndagen, for det ville Forurettede 1 ikke ”misse” . Vidnet blev ringet op af Forurettede 1's mor ved 7-8-tiden. Vidnet lovede Forurettede 1's mor at høre rundt blandt de andre, om Forurettede 1 var gået hjem til nogen for at sove. Forurettede 1 var en enkelt gang taget til København, hvor vidnet ikke havde kontakt til Forurettede 1 og var bekymret for Forurettede 1. Det var inden for et år før 2016. Dengang var Forurettede 1 blevet ked af det og frustreret og havde brug for luft. Dengang kom der svar fra Forurettede 1 igen om morgenen.
Vidnet kender og kendte ikke tiltalte. Hun har aldring set tiltalte, hverken før eller efter, at Forurettede 1 forsvandt. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 kendte tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at hun fik beskeden fra Forurettede 1, da vidnet sad i taxaen. Hun fik beskeden indenfor et par minutter efter, at de skiltes på stationen.
..."
Vidne 11's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han lærte Forurettede 1 at kende gennem Vidne 10 og Vidne 12. Vidnet gik i folkeskolen med Vidne 12. Vidnet lærte Forurettede 1 at kende 1-2 år før 2016. De sås ikke tit. Det var mest, hvis de drak sammen eller var på vandpi-becafé. De sås måske et par gange om måneden. Vidnet var hos Vidne 12 den 9. juli 2016. De sad i Vidne 12's kælder og drak og hyggede sig. De skulle på
side 47
vandpibecafé senere. Vidnet ankom ved 18-19-tiden. Vidnet husker ikke, om de andre var mødtes tidligere. De spiste ikke sammen hos Vidne 12. De spiste aftensmad hver for sig.
Forevist ekstrakt 1, side 2610, forklarede vidnet, at de ikke spiste pizza sam-men.
Der var ikke andre på besøg den aften. De tog bussen til By 5. De stod af tæt på vandpibecaféen. De var på caféen i nogle timer. De hyggede sig. Der var noget med Forurettede 1. Hun havde problemer med en fyr. Forurettede 1 viste ikke, at hun var ked af det. Vidnet ville ikke blande sig, for han synes ikke, at han kendte Forurettede 1 godt nok til det. Vidnet kunne mærke, at der var noget, der gik Forurettede 1 på. Forurettede 1 havde været glad tidligere på aftenen. Forurettede 1's humør skiftede på vandpibecafeen.
Efterfølgende tog de på i By 5. Vidnet husker ikke, om eller hvad Forurettede 1 spiste. Fra Mc Donalds gik de til stationen for at tage toget retur til By 1. Togturen tog et kvarters tid. Vidnet husker ikke rigtig noget fra togturen. Forurettede 1 havde ikke meget strøm på sin telefon og opladede så meget, hun kunne nå.
På Station 1 gik de mod udgangen, og de talte om at tage en taxa alle fire. Forurettede 1 ville imidlertid gå hjem. De ville have Forurettede 1 med taxaen, men det ville Forurettede 1 ikke. De lod hende gå hjem. Vidnet ville ikke blande sig mere i det. Forurettede 1 ventede til taxaen kom, før hun gik. Da taxaen kom, satte de sig ind, og Forurettede 1 begyndte at gå hjem. Vidnet vidste ikke, hvorfor Forurettede 1 ville gå hjem.
Vidnet holdt tidligere på aftenen en taske, og det kunne godt have været Forurettede 1's taske. Det var en lidt større taske.
Forevist video fra Station 1, (tid 1:03), forklarede vidnet. at det er Forurettede 1, der ses bagerst, Vidne 10 er i midten og vidnet og Vidne 12 ses forrest. Tasken, som vidnet holdt, var den tidligere omtalte taske, som man på video-en kan se, at han gav til Forurettede 1 i udgangspartiet. Vidnet husker ikke, hvad de talte om. Det var vidnet, Vidne 12 og Vidne 10, der satte sig ind i taxaen.
Vidnet så ikke noget mistænkeligt på Station 1. Det var en meget stille nat. Vidnet skulle sove hos Vidne 10. Vidnet husker ikke, at det havde været på tale, at han skulle sove hos Forurettede 1.
Foreholdt ekstrakt 1, side 358, 4. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
”Afhørte skulle oprindelig have sovet hjemme hos Forurettede 1, men hun fortalte at hun godt ville være alene, og gå hjem medens hun hørte musik. Det blev derfor i toget aftalt at de andre 3 tog en taxa hjem til Vidne 12, hvor afhørte ville vente på en bus til By 10.” ,
side 48
bekræftede vidnet forklaringen. Det er svært i dag at huske detaljerne. Det er længe siden.
Vidnet havde ikke tidligere sovet hos Forurettede 1. Vidnet havde ikke på noget tidspunkt gået med Forurettede 1 fra Station 1 og hjem til Forurettede 1. Forurettede 1 pleje-de at gå ned ad stien lige overfor stationen. Det havde han fået at vide af Vidne 10 og Vidne 12.
Forevist kort over Station 1 forklarede vidnet, at det var stien overfor stationen, der kaldes ”Sti” , som Forurettede 1 plejede at gå ad.
Det lød på de andre som om, at det var normalt, at Forurettede 1 gik hjem, og at hun godt kunne lide at gå for sig selv nogle gange.
Foreholdt ekstrakt 1, side 352, 4. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
”Forurettede 1's normale rute fra Banegården var som afhørte huskede det: Vej 1 mod motorvejen. til venstre ad Vej 6. til venstre ad Vej 7, til højre ad Vej 8, til højre ad Vej 9
Vej 9, til venstre ad Vej 10.”
bekræftede vidnet at han har sagt sådan til politiet. Han husker det ikke i dag.
Vidnet så Forurettede 1 sidste gang, da han steg ind i taxaen. Forurettede 1 gik højre om vendepladsen ved stationsbygningen. Forurettede 1 ved tæt ved stationsbygningen, sidst vidnet så hende. Vidnet husker ikke, at han efterfølgende var i kontakt med Forurettede 1. Vidnet opdagede den følgende morgen, at Forurettede 1 ikke var kom-met hjem. Vidne 10 skrev, at Forurettede 1 ikke havde svaret. Vidnet husker ikke tids-punktet, men det var om formiddagen. Vidnet var ikke bekymret. Han tænk-te, at enten sov Forurettede 1, eller også havde hun ikke tændt sin telefon.
Vidnet ved ikke, hvad der var i Forurettede 1's taske, som han bar for hende. Vidnet så ikke, hvad der var i tasken, men måske bar han den, fordi hans jakke lå i tasken.
Vidnet kendte og kender ikke tiltalte. Vidnet har ikke tidligere set tiltalte. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 kendte tiltalte.
..."
Vidne 12's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun lærte Forurettede 1 at kende igennem ”musical” og arbej-det i kirkekoret. De lærte hinanden at kende ca. 2 år før Forurettede 1 forsvandt. De så hinanden næsten hver dag, indtil vidnet skulle på efterskole. Derefter så de ikke hinanden så tit. Vidnet, Forurettede 1, Vidne 10 og Vidne 11 var hjemme hos vidnet den aften, hvor Forurettede 1 forsvandt. De var i vidnets kælder. De drak alkohol og
side 49
hyggede.
De var kun de fire hjemme hos vidnet. De drak Breezer og vodka.
Forevist ekstrakt 1, side 1553, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om de drak af plastkrus.
Vidnet husker ikke, på hvilket tidspunkt, at de mødtes. De spiste hver for sig.
Forevist ekstrakt 1, side 2610 forklarede vidnet, at de ikke havde spist sam-men.
De tog bussen til By 5, hvor de gik på vandpibecafe. De ”endte” derefter på Mc Donalds. På vejen mellem vandpibecaféen og Mc Donalds slog Forurettede 1's flirt op. Flirten var Person 8. Vidnet kendte ikke Person 8. Stemnin-gen ændrede sig på gåturen fra vandpibecaféen til Mc Donalds. Vidnet og Vidne 11 gik foran, og Forurettede 1 og Vidne 10 gik bagved og snakkede. Forurettede 1 havde været i godt humør inden. På Mc Donalds spurgte Forurettede 1, om Vidne 11 kunne sove hos vidnet. Vidne 11 skulle have sovet hos Forurettede 1. Vidnet ved ikke, om el-ler hvad Forurettede 1 spiste på Mc Donald. Stemningen var ikke særlig god på Mc Donalds, da Forurettede 1 var ked af det.
Forurettede 1 lånte vist en oplader af Vidne 10 i toget. Forurettede 1 havde ikke så meget strøm tilbage på telefonen. De talte ikke med nogen i toget.
Vidne 13 var med i toget, men vidnet talte ikke med ham. Hun så ham på stationen.
På vej fra Mc Donalds til Station 2 talte de om at tage en taxa fra Station 1. Vidnet ville ikke gå 2 kilometer hjem. Vidnet spurgte 4-5-gange Forurettede 1, om Forurettede 1 ville med i taxaen. Da de ankom til Station 1, var taxaen der. Forurettede 1 gik til højre og ned langs parkeringspladsen. Forurettede 1 ville gå hjem, fordi aftenen havde været meget stressende, så det var afslap-pende for hende at gå hjem og lytte til musik. Det ville tage ca. 45 minutter at gå hjem. Forurettede 1 havde før gået hjem sammen med Vidne 10. Forurettede 1 kunne godt finde på at gå hjem om natten. Forurettede 1 plejede at gå hjem ad den sti der kaldes Sti. Vidnet har ikke gået med Forurettede 1 ad stien, men det har Vidne 10. Vidnet har aldrig gået med Forurettede 1 hjem fra stationen.
Da vidnet kørte væk i taxaen, var Forurettede 1 ved det første træ. Der var ikke no-get underligt eller mistænkeligt på Station 1. Vidnet havde ikke yderli-gere kontakt til Forurettede 1. Næste dag skrev Vidne 10 ved 8-tiden, at Forurettede 1 var væk. I starten var vidnet ikke bekymret.
Vidnet kendte og kender ikke tiltalte. Vidnet har ikke set ham før. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 kendte tiltalte.
side 50
Vidnet ved ikke, hvilken taske Forurettede 1 havde med. Adspurgt herom bekræfter vidnet, at Forurettede 1 havde en stor Day taske på tidspunktet. Vidnet mener, at Forurettede 1 havde den med. Vidnet ved ikke, hvad der var i tasken.
Foreholdt ekstrakt 1, side 384, 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
”Da Forurettede 1 kom havde hun sin Day taske. I denne taske havde Forurettede 1 den sorte bluse, som hun skiftede til i løbet af aftenen. Forurettede 1 havde en rød trøje på da hun kom, men skiftede i løbet af aftenen til den sorte. Afhørte husker også at hun havde alkohol med, men husker i dag ikke hvad hun havde med, og om hun hav-de det i Day-tasken. Ved nærmere eftertanke var det Breezere ell. lign. Hun hav-de også sin lille sorte runde taske med, og i den havde hun bl.a. sin mobiltelefon og oplader til mobiltelefon.
Afhørte husker i dag ikke yderligere om, hvad Forurettede 1 havde med af effekter.”
bekræftede vidnet forklaringen. Vidnet husker nu, at Forurettede 1 havde tasken med.
Forurettede 1 havde BH på, men vidnet vidste ikke, hvordan den så ud.
Forevist ekstrakt 1, side 1652 forklarede vidnet, at det kan være BH´en der gik op i halsen. Det kan også være blusen.
..."
Vidne 13's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han dengang vidste, hvem Forurettede 1 var. Vidnet og Forurettede 1 havde gået på hver sin folkeskole, men skolerne lå ved siden af hinanden. De var nogenlunde samme årgang. Vidnet kendte Forurettede 1's navn, men han havde aldrig talt med Forurettede 1, og han var ikke venner med nogen af Forurettede 1's venner.
Den 9. juli 2016 mødtes han med en kammerat ved navn Vidne 14. De tog til By 5 på vandpibecafé. Efterfølgende tog de på Mc Donalds, hvor de mødte Forurettede 1 og hendes veninder, herunder Vidne 10. Vidnet husker ik-ke, om han så dem både på vandpibecaféen og på Mc Donalds. De så dem i hvert fald i toget fra By 5 til By 1 ca. kl. 03.45 på vej hjem. Vidnet hus-ker ikke, hvad Forurettede 1 havde på.
Vidnet og Vidne 14 havde ikke drukket i løbet af aftenen.
Der var godt humør mellem Forurettede 1 og vennerne i toget. Forurettede 1 sad lidt for sig selv. De talte om, at Forurettede 1 var en pæn pige - en ”12 tals pige” . Da de kom til Station 1 løb vidnet ud for at tisse i hækken. Vidne 14 kom over til vidnet. Forurettede 1 og hendes venner kom ud fra stationen. De sagde farvel til hi-nanden, og Forurettede 1 gik lige forbi vidnet. Vidnet sagde til Vidne 14, at det var Forurettede 1, der var gået forbi. Vidnets kammerat, Person 10, kom og hen-tede vidnet og Vidne 14 på stationen.
side 51
Forevist kort over Station 1 forklarede vidnet, at han tissede ved den første lygtepæl til højre. Vidne 14 var på vej ud fra stationen. Vidnet var løbet i forvejen.
Forevist ekstrakt 1, side 414 forklarede vidnet, at han stod henne ved hæk-ken. Vidnet stod som anført på billedet. Vidne 14 kom hen til vidnet. Forurettede 1 kom gående ved lygtepælen. Vidnet husker ikke, om det var på højre eller venstre side af lygtepælen. Forurettede 1 gik ned mod Vej 1. Vidnet så, at Forurettede 1 var kommet ned til fodgængerfeltet over til stien, men vidnet så ikke, om hun gik over vejen. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 var på vej hjem. Vidnet og kammeraten kørte til venstre ved fodgængerfeltet og til højre ved den næ-ste vej. Vidnet så ikke Forurettede 1 på den strækning. Vidnet kiggede til højre ud ad vinduet, da de kørte. Vidnet kunne ikke se stien. Der var ikke nogen på cykelstien, der løb langs vejen.
Vidnet er helt sikker på, at det var Forurettede 1, han så på Station 1. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var nogen biler ved stationen.
..."
Vidne 14's forklaring er gengivet i retsbogen som føl-ger:
"...
Vidnet forklarede, at dengang vidste, hvem Forurettede 1 var, men han kendte Vidne 10 bedre. Vidnet var fra By 11 ved By 1. Vidnet havde aldrig talt med Forurettede 1. Den 9. juli 2016 var han ude med en ven ved navn Vidne 13. De hygge-de sig i byen i By 5. Vidnet husker ikke, hvad de lavede i byen. Vidnet husker ikke, om han så Forurettede 1 i By 5. De tog toget fra By 5 til By 1 ca. kl. 03.45. Det var det sene tog. Vidnet så ikke Forurettede 1 i toget. Vidnet så først Forurettede 1 på stationen. Vidnet havde ikke talt med nogen om Forurettede 1 i løbet af aftenen. Vidnet kan ikke huske at have talt med nogen om, at Forurettede 1 var en pæn pige. Vidne 13 havde skaffet dem et lift fra stationen. Da de ankom til stationen, var Vidne 13 gået i forvejen for at tisse. Forurettede 1 gik forbi Vidne 13, da han stod og tissede, og vidnet sagde til Vidne 13, at der kom en. De kørte der-efter hjem til Vidne 13's forældre.
Forevist kort over Station 1 forklarede vidnet, at Vidne 13 tissede i bus-ken. Vidnet stod bagved og kiggede mod Vidne 13. Bag vidnet kom der nogen. Pigerne tog en taxa. Da Forurettede 1 gik forbi, tissede Vidne 13 stadig.
Vidnet kunne genkende Forurettede 1. Vidnet husker ikke, hvad hun havde på, eller om hun havde nogen ting med.
Foreholdt ekstrakt 2. side 26, 4. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
”Forurettede 1 gik med sin telefon i begge hænder, og hun kiggede ned på skærmen. Det
side 52
lignede at hun skrev/trykkede på telefonen. Afhørte så ikke, om der var høretele-foner i telefonen. Forurettede 1 så ikke ked af det ud, men virkede glad. Forurettede 1 kiggede hele tiden ned i telefonen, og ikke på afhørte på noget tidspunkt. Forurettede 1 havde en sort taske på sig, men afhørte husker ikke hvad hun ellers havde på eller med.”
bekræftede vidnet forklaringen. Nu kan vidnet huske, at Forurettede 1 havde en tas-ke over skulderen. Det var en lille taske.
Forevist oversigtskort over Station 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 gik til højre. Vidnet så ikke Forurettede 1 gå over vejen.
Forevist ekstrakt 2, side 33 forklarede vidnet, at han ikke så, hvor langt Forurettede 1 gik ned ad vejen.
Det var en af Vidne 13's venner, som kørte dem hjem. Vidnet kendte ikke den pågældende.
Foreholdt oversigtskort fra Station 1 forklarede vidnet, at de kørte til venstre fra stationen og til højre ved næste vej. Vidnet så ikke Forurettede 1 på strækningen. Vidnet husker ikke, om der var andre biler på stedet på tids-punktet.
Vidnet så ikke, om der var nogen parkerede biler på Station 1. Der var ikke noget mistænkeligt på Station 1. Der var meget stille og roligt.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke huskede, om der i øv-rigt var andre biler på Station 1.
..."
Vidne 15's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er kriminalassistent, og at han i en periode var ef-terforsker på sagen om Forurettede 1. De var en gruppe efterforskere, der kom til Næstved i 2018/2019 for at gennemgå sagen og for at se, om der var noget, de i efterforskningen, som ikke var undersøgt tilstrækkeligt. De brugte ca. 7 måneder på dette. Vidnets opgave var at kigge på videoovervågning. Han gennemså al den videoovervågning, der var i sagen. Vidnet har herunder og gennemset videoovervågningen fra Station 1.
Der var et kamera, der viste vejen fra toget og hen mod udgangen fra Station 1. Der stod 12 passagerer af på stationen. Der var fine billeder, og man kunne tydeligt se, at de stod ud af toget, og der blev klikket ud med rejse-kort. Alle de rejsende var blevet identificeret. Vidnet skulle finde ud af, hvor-når de ankom, og hvordan de forlod Station 1. Nogle blev hentet i taxa, en cyklede, nogle blev hentet af familie og venner, og en gik derfra. Vidnet undersøgte deres færden, efter de forlod stationen. Vidnet har kigget på alle, der havde været på Station 1 omkring det tidspunkt, hvor de 12 passa-
side 53
gerer stod af. Der er overblik over alles færden, fra de forlod stationen.
Anklageren dokumenterede rapport - tog ankomst til Station 1, eks-trakt 1, side 1676.
Vidnet forklarede, at alle passagerne fik tildelt et ID nr. Fx fik personen Vidne 14 nummeret ID 40, og så ville alt efterforskning vedrørende Vidne 14 be-tegnes "ID 40".
Man kunne på videoovervågningen se, hvilken vej, personerne kørte væk fra stationen. Vidnet har også gennemgået videomateriale fra Vej 11. Det var en mulighed, at Forurettede 1 var gået den vej. Der var forklaret, at der var set en person gå ned ad stien, som endte ved Vej 11. Man kunne dog ikke se Forurettede 1 på videoen.
Anklageren dokumenterede placering af kameraer på Station 1.
Der er ikke indhentet materiale fra andre kameraer fra stationen end dem der er angivet i sagen. Vidnet havde ikke deltaget i indhentelsen af videoover-vågningen. Forurettede 1 var ikke set på andre kameraer end dem fra stationen. Der sad også et kamera på en mast ud mod Vej 1. Forurettede 1 var ikke på overvågningsmaterialet herfra. Man kan se en passager cykle på vejen på ma-terialet fra kameraet. Kameraet på masten filmede op mod stationen. Hvis man stod midt mellem masten og stationen, ville man ikke blive fanget på vi-deoen. Man skulle tættere på masten.
Forurettede 1 ville kunne forlade området uden at være blevet opfanget af et kame-ra. Alt hvad der var vest for udgangen så man ikke på kameraet ved det grønne område foran udgangen. Hvis Forurettede 1 var gået til venstre, ville man ik-ke kunne se hende. Hvis hun var gået til højre på Vej 1, ville man ik-ke kunne se hende, før hun var nået til området ved kameraet på masten.
Adspurgt at forsvareren forklarede vidnet, at man på overvågningen fra ka-meraet på masten kunne se den anden side af vejen, men kun lige det første af rabatten.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at den såkaldte ”Udeladt-bil” var in-teressant, fordi den forlod stationen ca. 10-15 minutter efter, at toget var an-kommet. Bilen var ikke involveret i transport for nogen af de ankomne til stationen. Man kunne ikke se bilen ankomme til stationen.
Anklageren afspillede videomateriale fra overvågningskameraer på Station 1.
Vidnet forklarede, at der på det afspillede ses ”Udeladt-bilen” på Station 1.
side 54
Vidnet har ikke haft andet med videoen at gøre end at gennemse dette, at konstatere, at man kunne se en bil køre derfra. Det er vidnets opfattelse, at man kunne se noget, der bevæger sig. Det er vidnets opfattelse, at man kan se mere end en skygge, der går mod ”Udeladt-bilen” . Videoen er uklar og der er ”blafren” i billedet, men vidnet havde set mange timers video fra både søndag og mandag, og der var ikke noget der lignede dette. Alt er gennemset. Det er vidnet opfattelse, at der kom to personer hen til bilen, der kort efter forlod stationen.
Vidnet har også gennemset videomateriale fra By 1. Der fremgik Forurettede 1 heller ikke.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke har set videoerne i en bedre kvalitet end afspillet i retten.
..."
Vidne 16's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er konsulent, har været ansat i politiet i 43 år og har arbejdet med efterforskning de sidste 33 år. Vidnet blev inddraget i Forurettede 1-sagen den første hverdag i januar i 2017. I begyndelsen var efter-forskningen koncentreret om findestedet. Senere arbejdede de sig videre i ef-terforskningen.
Vidnet forsøgte at rekonstruere videoovervågningen af ”Udeladt-bilen” , og at finde ud af, hvad de kunne finde ud af om den bil. De undersøgte, om det na-tionalt var muligt at forbedre videoen, og at trække stillbilleder ud af materi-alet. Kameraet havde fokus på gangtunnellen, og derfor blev optagelserne og billederne slørede. Det var ikke muligt at gøre noget nationalt. De fandt ud af, at der i London befandt sig eksperter, der kunne assistere med forbedring af videoen. Der blev taget kontakt til politiet i London, der kiggede på mate-rialet. Det blev meldt tilbage, at man ikke kunne hjælpe, men de foreslog, at det i stedet blev forsøgt – ud fra overvågningen – at få klarlagt, hvilken bil, der var tale om. I den forbindelse blev der henvist til Vidne 17, der ar-bejdede i en civil virksomhed. Vidne 17 foreslog, at der blev lavet en re-konstruktion af videoen med forskellige biltyper. Det var lidt kompliceret at lave rekonstruktionen, fordi Station 1 var et offentligt sted. De skulle have de samme lysforhold som i den originale optagelse.
De foretog optagelserne den 9. april 2017, kl. 6, om morgenen, hvor eksper-ter havde fået afdækket, at der skulle være de samme lysforhold som på den originale video. De mødtes kl. 3.30 på stationen. Hjemmeværnet var med. De undersøgte hos DSB, at lysforholdene på stationens bygninger også var de samme som på den originale video.
Vidne 17 oplyste, hvilke bilmærker, de skulle anvende ved rekonstrukti-
side 55
onen, herunder skulle der være en bestemt type Kia og en bestemt type Hy-undai.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1738.
Politiet skaffede de biler, der skulle bruges ved rekonstruktionen. Vidne 17 havde anmodet om biler i farveskalaen lys, mellemfarvet og mørk farve. Bilerne blev lånt hos forhandlere. Der blev optaget fotos af de forskellige bil-er.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1746-1757.
Det var Vidne 17, der bestemte, hvilke 6 biler, der skulle indgå. Der skulle ikke være en af hver biltype i hver farve, biltyperne skulle bare være repræsenteret i den ønskede farveskala.
Inden optagelserne blev foretaget, lavede de indledende undersøgelser til klarlægning af den præcise rute, bilerne skulle køre. Der blev monteret en monitor, så teknikeren kunne se den originale videoovervågning og optagel-sen samtidig. Der blev ud fra den originale video fastlagt nogle fikspunkter, som ruten kunne fastlægges ud fra. Det var deres vurdering, at bilen på den originale videooptagelse holdt på en af de to sydligste parkeringsbåse, og derfor blev der lavet optagelser med kørsler derfra. Det var ca. 60-70 meter fra videokameraerne inde på stationen, der filmede gennem to dobbeltdøre.
Forevist ekstrakt 1, side 1758 -1759 forklarede vidnet, at de lavede optagel-ser fra begge pladser. Alle biler blev kørt i samme spor, som er markeret med stiplede linjer. Det var vigtigt at få præcise vinkler på alle de testede biler, så det kom så tæt på den originale optagelse som muligt.
Alle biler blev kørt igennem 2 gange på hver plads. De havde travlt, for de havde kun 10 minutter til at gennemføre optagelserne på grund af lysforhol-dene. Optagelserne blev sikret af kriminalteknisk afdeling og lagt på en hard-disk, som blev sendt til Vidne 17. Vidne 17 fik numrene på bilerne, men fik ikke at vide, hvilken bil, der havde hvilket nummer.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke ved, om politiet var i kontakt med danske eksperter. Men så vidt vidnet vidste, blev det undersøgt via kriminalteknisk afdeling.
..."
Vidne 17's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han arbejder for Acuity Forensics, som ligger i Somer-set, England. Han er direktør og medejer af firmaet. Firmaet yder kriminal-teknisk service og ekspertise til domstolene ved at assistere domstole med at
side 56
forstå komplekse beviser og forsyne dem med de bedst mulige beviser. Vid-net har en bachelorgrad i elektronisk billedvidenskab og en mastergrad om il-lustration med speciale i videnskabelig fotografering og videofremstilling.
Vidnet har særlig viden om identifikation af køretøjer. Firmaets har speciali-seret sig i køretøjsidentifikation ud fra billedmateriale og videoer. Dette har vidnet arbejdet med i 9 år, og han har tidligere arbejdet med det samme i 8 år for offentlige myndigheder i England og tidligere for en række politimyndig-heder og et andet kriminalteknisk firma i London.
Vidnet kan bekræfte, at han har afgivet en erklæring i denne sag i maj 2017. Vidnet blev kontaktet af dansk politi på mail og bedt om at tage stilling til et billedmateriale fra CCTV og foretage en identifikation så tæt på som muligt af det køretøj, der kunne ses på billedmaterialet. Vidnet ville ikke vide noget andet om sagen, og han fik derfor intet andet oplyst. Det var fast procedure. For at undgå bekræftelsesbias ville vidnet heller ikke have at vide, hvilket kø-retøj, andre eventuelt måtte mene, der var tale om.
Vidnet modtog i første omgang nogle billeder i et oprindeligt format, en CCTV afspiller og et download i et generisk afspilningsformat. Vidnet fik også materiale, hvor der var zoomet ind. Det er svært at forbedre et sådant billedmateriale, da forbedringsmulighederne er begrænset af billedmaterialets opløsning og de algoritmer, der er anvendt. Der kan ikke genskabes informa-tioner, der ikke er registreret i første omgang.
Den første del af vidnets undersøgelse og erklæring bestod i en blindanalyse af køretøjet og de tilsendte billeder. Vidnet gennemgik billedmaterialet. Der var en række faktorer, han kiggede på, blandt andet placering af nummerpla-de og lyset bag på bilen, vidnet kunne forlade sig på ved identifikation af bil-typen. Efter den første undersøgelse konkluderede han, hvilke biltyper, der kunne være tale om. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation til en positiv genkendelse af en specifik model, men der var en række forskellige køretøjer, der passede på det, han så. Det var ud fra den indledende undersøgelse hans vurdering, at en Hyundai i30 var den biltype, der passede bedst.
Vidnet drøftede herefter med dansk politi, om der var mulighed for at lave en rekonstruktion med forskellige relevante bilmodeller, hvor der blev optaget med samme kamera, som havde optaget den oprindelige video. Dansk politi gennemførte herefter en sådan rekonstruktion, og vidnet fik videomaterialet tilsendt. For at undgå at vidnets vurdering ville blive påvirket af hans indle-dende vurdering fra den første del af hans undersøgelse, vidste han ikke, hvil-ken biltype, der blev anvendt på de nye optagelser. Bilerne blev alene identi-ficeret med et nummer, og han vidste ikke, hvilket nummer, der dækkede hvilken biltype.
Vidnet kunne i den første del af sin undersøgelse ikke identificere en specifik farve på bilen, men alene tonaliteten. Derfor havde han anmodet dansk politi
side 57
om at lave rekonstruktionen med biler med samme tonalitet.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1787 ff.
Vidnet bekræftede, at den indledende undersøgelse var foretaget som beskre-vet i pkt. 1.1-1.9. Det grå toningsskala-filter, der var lagt på billede nr. 2, var lagt på af Metropolitan Police. Farvetoningsskalaen angivet i pkt. 2.5 dække-de alt fra en creme eller meget lys farve til en mellem grå eller mellemblå far-ve. Selve farven kunne ikke fastslås. En hatchback eller en notchback er et industrielt udtryk til beskrivelse af en køretøjstype. En hatchback beskriver et køretøj, hvor der reelt er tale om to kasser, der bliver sat sammen. Den ene kasse består af fronten af bilen, hvor motoren normalt er placeret, og den an-den kasse består af hoveddelen af bilen. Der er ikke en tredje kasse, der stik-ker ud bagtil med bagagerum. En hathcback vil have en bagklap, der er fast-gjort øverst, og som går ned til kofangeren. En notchback har en bagkant, der går længere bagud, end ved en hatchback. Et køretøj af typen Sedan med et lille, kort bagagerum, vil have samme kendetegn som en hatchback, men bagklappen vil være fastgjort under bagvinduet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at det han så, kunne være enten en hatchback, en notchback eller en Sedan. Det var vidnets umiddelbare indtryk.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at C-søjlen er en del af tagkons-truktionen i den bagerste del af bilen. På en hatchback er der tre søjler, som understøtter tre forskellige steder på bilen.
Vidnet forklarede til vurderingen i pkt. 3, at en Hyundai i30, som anført, pas-sede bedst på grund af formen på C-søjlen, måden baglyset var konfigureret på, placeringen af det bagerste lys og nummerpladens placering. Billedet i pkt. 3.4 er et, vidnet har fundet på internettet. Der er valgt en bil med den farve, fordi tonen passede på skalaen, lys til mellem tonalitet.
Vidnet forklarede til vurderingen i pkt. 3.6-3.7, at en Kia Ceed ikke var et li-ge så godt match som en Hyundai i30, da navnlig C-søjlens form passede be-dre med en Hyundai i30. Han kunne dog ikke udelukke en Kia Ceed.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet til pkt. 3.6, at billedkvaliteten var så dårlig, at der var andre køretøjer, der også kunne skabe tilsvarende billed-materiale, og derfor kunne han ikke udelukke andre køretøjer. Det er kor-rekt, at han ikke positivt kunne identificere biltypen.
Vidnet forklarede til pkt. 3.8 -3.11, at det også kunne være en Kia Rio, men at det heller ikke var så godt et match som en Hyundai i30. De tre andre nævnte biltyper – Toyota, Volkswagen og Seat Leon var også en mulighed – men der var der tale om et dårligere match.
side 58
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kunne udelukke nogen af de nævnte biltyper. De ting, der ikke passede helt ved de forskellige typer, kunne også skyldes den dårlige kvalitet af CCTV-optagelsen og ikke at køre-tøjet ikke matchede.
Adspurgt igen af anklageren forklarede vidnet, at hans indledende vurdering ud fra det originale materiale var, at det mest sandsynligt var en Hyundai i30, og med lavere grad af sandsynlighed end af de andre biltyper. Han fik ikke oplyst om, at der var biler på de danske veje, som ikke fandtes eller er kendt i England.
Vidnet forklarede, at de under pkt. 4.4 anførte biler var de biler, som vidnet bad om, indgik i rekonstruktionen. Der er anført ”nuværende generation” , fordi der er ældre versioner af de nævnte køretøjstyper, der ser anderledes ud. Vidnet kendte kun numrene på bilerne og ikke hvilken bil, der havde hvil-ket nummer. Lyset ændrede sig under rekonstruktionen, fordi den tog tid. Det havde ikke nogen betydning for hans analyse, da han kiggede på form og kendetegn. Hvis han skulle have angivet et præcist farvematch, ville lysets ændring have været et problem. Skiftet i lyset her var ikke så stort. Der var heller ikke tale om et signifikant skift i lysets retning, og derfor var det ikke problematisk. Betydningen af køretøjernes nuancer var heller ikke et pro-blem, da opgaven ikke var at anslå den nøjagtige nuance på bilens farve.
Vidnet forklarede om undersøgelsens konklusion, at det efter den indledende analyse og vurdering af det oprindelige billedmateriale og efter analysen og vurdering af rekonstruktionen højest sandsynligt var en Hyundai i30 som anført, der kunne ses på videoovervågningen. Det var meget sandsynligt, at det var en Hyundai i30, men han kan ikke angive en procentuel sandsynlig-hed. Vidnet ville blive meget overrasket, hvis ikke det var en Hyundai i30. I England bruges ikke en skala til vurdering af sandsynlighed. Hvis man havde en skala, hvor det højeste trin var, at det nødvendigvis må være en sådan bil, og det laveste trin var, at det ikke kan være en sådan bil, så vil hans vurde-ring af sandsynligheden for, at der er tale om en Hyundai i30 ligge lige under det højeste trin på skalaen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det stadig var vidnets opfattel-se, at det ikke er muligt positivt at identificere, hvilken bil det var, hverken ud fra det oprindelige billedmateriale eller ud fra optagelserne fra rekonstruk-tionen. Det kunne være flere andre typer biler.
..."
Vidne 18's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun var i kontakt med politiet i juli 2017, hvor hun op-lyste, at hun kom kørende hjem fra arbejde en morgen og så en bil holde ved Område 1. På parkeringspladsen stod der en mand med noget stort
side 59
og tungt i hænderne. Vidnet holdt ind til siden og tog nummerpladen. Hun memorerede nummerpladen i hovedet. Vidnet kørte efterfølgende hjem. Vid-net gik i seng og fik ikke skrevet nummerpladen ned. Vidnet ringede til poli-tiet kort efter, at bilen blev efterlyst.
Den morgen, vidnet så bilen ved Område 1, var den morgen, hvor Forurettede 1 forsvandt. Vidnet er sikker på at det var den dag, da hun skulle på ferie ca. en uge efter, at hun så bilen, og det kom frem i medierne, at Forurettede 1 var forsvundet. Vidnet ved ikke, hvorfor hun huskede, at det lige var den dag. Der var noget helt forkert i det, hun så. Hun ved bare, at det var den dag. Vidnet plejede at køre forbi om morgenen omkring kl. 7.30-7.45, når hun kørte hjem fra sit arbejde i Roskilde. Vidnet boede i By 12. Det var normalt for hende at køre den vej på det tidspunkt, fordi der var vejarbejde på motorvejen. Det var i weekenden. Hun var nattevagt på et Arbejdsplads.
Forevist kort over Område 1 forklarede vidnet, at hun kom kørende fra Roskilde forbi p-pladsen. Vidnet kørte langsomt forbi og kiggede til høj-re. Der holdt en bil, og der stod en mand med noget tungt og stort i armene. Hun nåede at se nummerpladen. Bilen holdt lidt skråt med bagagerummet åbent og ud mod vejen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 488, hvoraf fremgår følgende;
”Derudover lagde afhørte ikke nærmere mærke til bilen, men mener at den holdt med fronten ud mod Vej 12.”
forklarede vidnet at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan. I dag hus-ker hun, at bagagerummet vendte udad og var åbent. Manden stod bag ved bilen. Han stod med fronten lidt skråt væk fra bilen. Manden var mellem vid-net og bilen. Vidnet kan ikke beskrive manden. Det var ikke en kasse man-den stod med, men en stor ting, der var pakket ind i et eller andet. Det var stort og mørkt. Det så forkert ud. Der var ligesom noget bugtning i det. Hun tænkte vist ikke, at det var et menneske, der var pakket ind. Hun kan ikke præcis huske, om hun tænkte dengang, at det var et menneske. Vidnet kunne ikke se, hvad manden var i gang med, eller om han bevægede sig nogen ste-der hen.
Forevist ekstrakt 1, side 654 forklarede vidnet at billedet var taget i vidnets kørselsretning. Det var vidnet, der havde oplyst, hvor bilen holdt. Vidnet huskede det ikke i dag.
Forevist ekstrakt 1, side 657 forklarede vidnet, at bilens placering var korrekt i forhold til, hvordan hun så det. Bilen var lys. Vidnet vidste ikke, hvilket mærke eller type det var.
Foreholdt ekstrakt 1, side 498, hvoraf fremgår følgende:
side 60
”Vidnet oplyste, at hun er helt sikker på at det var en Sedan, idet bagagerummet var for sig selv. Hun kunne kun se ind i bagagerummet og ikke ind i selve bilens kabine.”
forklarede vidnet, at hun ikke i dag husker, om det var en Sedan.
Vidne gentog i hovedet overfor sig selv nummerpladen hele vejen hjem. Bogstaverne kunne være BD eller BG. Vidnet husker ikke, om hun er kom-met med andre bud på bogstaver til politiet. Hun husker ikke, om der var et ciffer eller noget, der var gennemgående i de bud, hun gav.
Adspurgt direkte herom forklarede vidnet, at bogstavet B havde været gen-nemgående for hendes forklaring. Da vidnet selv kontaktede politiet, var der ingen usikkerhed om, hvad hun så, men der var usikkerhed omkring nummer-pladen.
Vidnet medvirkede til hypnose. Det blev videofilmet. Hypnosen virkede ikke så godt. Vidnet kunne ikke huske mere efter hypnosen.
Vidnet husker ikke, om der var en særlig grund til, at hun kontaktede politiet præcis den 14. juli 2017. Hun mener, at det var i forbindelse med, at hun havde set politiets efterlysning af bilen.
Grunden til, at hun kørte en smule langsommere den dag, må have været, at der kørte et langsomtkørende køretøj foran hende. Det var formentlig en traktor eller lignende.
Vidnet havde altid nattevagter. Det var fordelt med 7 nattevagter og 7 dage fri. Det var fra mandag til mandag morgen. Hun arbejdede fra kl. 23 til kl. 7, så hun kørte altid fra arbejdspladsen kl. 7.
Det var en lørdag eller søndag, at hun så bilen og manden. Der var mindre trafik på vejen, så derfor var hun sikker på, at det var en lørdag eller søndag. Vidnet fortalte, hvad hun havde set til sin mand senere på dagen, og til sin mor et par dage efter. Hun fik ikke skrevet nummerpladen ned, da hun kom hjem. Hun gik hen og åbnede skuffen med papir og skulle til at skrive det ned, da det ringede på døren. Det var en bekendt, som skulle ud at fiske sam-men med vidnets mand. Hendes hund blev meget begejstret. Hun åbnede dø-ren og talte med manden, og så gik hun i seng. Da den bekendte skulle ud og fiske med hendes mand, kan det ikke have været mandag morgen, for så skulle manden have været på arbejde. Vidnet skulle på arbejde igen om afte-nen huskede hun. Vidnet havde fri mandag morgen kl. 7. Vidnet huskede ik-ke, om hun skulle arbejde mere fra mandag morgen og til hun skulle på ferie.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kom kørende og holdt ind lige efter, at hun havde set bilen på parkeringspladsen. Hun tænkte på, om hun skulle vende om. Derfra hvor hun holdt, kunne hun skimte den lyse bil bagude. Det hun så, har hun derfor set, da hun kørte forbi. Vidnet vendte ik-
side 61
ke om. Vidnet gik ikke til politiet på det tidspunkt, for det kunne ikke passe, at det skulle være et menneske, hun havde set. Vidnet var i tvivl om, hvad hun så.
Foreholdt ekstrakt 1, side 504, hvoraf fremgår følgende:
”Hun er helt sikker på at det var en Sedan.”
forklarede vidnet, at hun ikke husker det.
Vidnet havde læst alle forklaringer hos politiet igennem.
Foreholdt ekstrakt 1, side 508, hvoraf fremgår følgende:
”Vidnet fastholdt, at bilen, som hun havde set, var en Sedan, for hun kunne ikke se ind i bilen, da bagagerummet var åbent”
forklarede vidnet, at hun ikke husker forklaringen. Hun husker ikke, at hun tre gange har sagt, at det var en Sedan. Hun husker ikke detaljen med, at hun ikke kunne kigge ind i bilen fra bagagerummet.
Vidnet havde også nævnt nogen af tallene i nummerpladen, men hun husker det ikke.
Foreholdt ekstrakt 1, side 502, hvoraf fremgår følgende:
”Forespurgt hvad vidnet ville skrive ned på sedlen, hvis hun skulle gøre det nu. Vidnet sagde med det samme ”BS 28” eller ”BD 28 5” og skrev det ned på den afrevne seddel.”
forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret det, men husker det ikke i dag.
Foreholdt ekstrakt 1, side 517, hvoraf fremgår følgende:
”Vidnet oplyste, at hun har skrevet et nummer ned. Det kom bare lige pludselig og så skrev hun det ned.
Hun ved ikke om hun har sagt nummeret før, men det er Reg. nr. 3.”
forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret dette.
Vidnet har været til et møde hos politiet, hvor der blev tegnet, hvad hun hav-de set ved Område 1. Vidnet husker ikke, om det, der blev tegnet, passede med, hvad hun havde set.
Forevist side 664 forklarede vidnet, at hun ikke husker, om det var det, der blev tegnet. Vidnet kan ikke svare på, om tegningen lignede den bil, hun så.
Sagen har fyldt meget, så nogle ting kan hun huske, og nogle ting husker hun
side 62
ikke mere. Hun husker i dag ikke præcist, hvordan bilen så ud eller nummer-pladen.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at manden var yngre, ikke gammel, måske 30-35 år. Vidnet er usikker på alderen. Det var ikke en gammel mand.
..."
Vidne 19's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han én gang har være i kontakt med politiet angående en bil. Vidnet var ansat hos FDM som bilteknisk redaktør, og han testede og skrev om biler. Det har han gjort i 34 år. Vidnet er ekspert i biler og er forsat ansat i FDM.
Politiet henvendte sig omkring 2018 for at få FDM´s bistand til at identificere en bil på nogle billeder. Det var stillbilleder fra en videosekvens. Vidnet hav-de ikke fået noget tilsendt. Politiet mødte op hos FDM, hvor han fik forevist billederne. Ved mødet var der kun vidnet til stede. På billederne sås udsnit af en bil. Politiet ville have faglig bistand til at få identificeret bilen. Det var me-get svært at se, hvilken bil det var, da billederne var af dårlig kvalitet og taget i en skæv vinkel, hvor man kun kunne se en del af bilen. De drøftede flere mulige biler, og fik skudt sig ind på nogle bilmodeller, som var mere oplagte end andre. Vidnet huskede ikke alle de bilmodeller, der var fremme, men det var blandt andet en af dem, der var fremme i pressen. Vidnet er i dag påvir-ket af, hvad han har læst andre steder, og det gør hukommelsen noget usik-ker. De kom ikke frem til at kunne sige en bestemt type bil. Bilerne var ikke rangordnet efter sandsynlighed. Vidnet kom med nogle forslag til, hvilke bil-er, man kunne kigge nærmere på. Han husker, at det var en 2-3 biler, fx en Seat, en Toyota og en Hyundai, og måske også en Kia.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1726, hvoraf fremgår følgende:
”I forsøg på at få indsnævret mulige bilmærker/modeller på den bil, som kl. Udeladt forlader Station 1 (jfr. bilag J-1-1-3) ønskes videoen forelagt person med indgående kendskab til de forskellige bilmærker- og modeller, som findes her i landet.
I den anledning er FDM v. bilteknisk redaktør Vidne 19, Tlf nr. 1 kontaktet med anmodning om sagkyndig bistand. Vidne 19 har igennem mere end 25 år varet bilteknisk redaktør hos FDM, og har her-under stiftet et omfattende professionelt kendskab til de forskellige bilmærker og modeller, idet han for FDM har deltaget i adskillige test af biler, ligesom han lø-bende har holdt sig opdateret omkring de forskellige bilmærker og modeller. Han blev oplyst at politiet ønskede bistand til identifikation af bil, der på video ses forlade parkeringsplads.
Han blev ikke gjort bekendt med sagens øvrige oplysninger.
side 63
Han fik herefter via mail fremsendt videoklip, som kun indeholdt sekvensen med den bil, der kl. Udeladt forlader parkeringspladsen foran Station 1.”
bekræftede vidnet, at han havde modtaget videomateriale. Han blev bedt om at slette det straks efter, han havde gennemgået det. Han husker ikke, om de forslag til mulige biler, han kom med, var på baggrund af det tilsendte video-materiale, eller om han kom med forslagene under det senere møde med poli-tiet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1727, hvoraf fremgår følgende:
”Vidne 19 meddelte den 061216 skriftlig, at der efter hans opfattelse kunne vare tale omen af følgende marker og modeller:
Opel Astra Hatcback arg. 2016.
Seat Altea XL omkring ar 2009.
Renault Kadjar arg. 2015 ell. 2016.
Renault Megane arg. 2012-2016.
Der er på nettet udfundet og udskrevet fotos af de nævnte modeller.”
forklarede vidnet, at han nu erindrer bilmærkerne. Der blev søgt bredt for at finde noget, der matchede. Det er korrekt, at han ikke der nævnte en Hyun-dai.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1819, hvoraf fremgår følgende:
”I forbindelse med at psykolog Person 11, pa. Person 12 og jeg d. 13-11-2018 var på besøg hos FDM v. bilteknisk redaktør Vidne 19, Tlf nr. 1, som vi anmodede om at kigge på tegninger af et køretøj, faldt snak-ken pa den video fra Station 1, som Vidne 19 tidligere havde se og var kommet med bud på bilmærker om. Han blev ikke gjort bekendt med hvilken sag videoen hidrører fra.
Idet vi nu var i gang med at kigge på biler sammen med Vidne 19, bad vi ham kigge endnu engang på optagelsen af Udeladt bilen for at forklare os mere om hvilke særlige kendetegn man kan udlede af optagelsen.
Psykolog Person 11 havde optagelsen med på sin computer.”
forklarede vidnet, at hans kollega var med til at gennemse videoen, og det var sammen med ham, at han kom frem til buddet på bilmærker. Kollegaen var ikke med til mødet med politiet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1820, hvoraf fremgår følgende:
”Ved Vidne 19's første gennemsyn af videoen havde han også sin kol-lega Person 13 til at kigge med. Ved den gennemgang kom de frem til at det kunne vare følgende bilmærke:
side 64
- Opel Astra (2012-2016) o Vidne 19 oplyste nu, at det er den han skønner ligner mest.
- Seat Altea o Vidne 19 oplyste nu, at når han kigger på den bilmodel igen, synes han der er noget forkert med lygterne.
- Renault Kadjar o Vidne 19 oplyste nu, at når han kigger på den bilmodel igen, synes han der er noget forkert med rudelinjerne.
- Renault Megane o Vidne 19 oplyste nu, at når han kigger på den bilmodel igen, synes han der er noget forkert med lygterne.”
forklarede vidnet, at politiet i første omgang fik oplyst nogle biler, som de kunne gå videre med. På mødet med politiet havde politiet nogle printede fo-tos med, der gjorde det lidt nemmere at identificere noget ud fra, blandt an-det noget med lygternes placering. Det er korrekt, at han ud fra de 4 mulige, der blev drøftet på mødet, vurderede, at det mest sandsynligt var en Opel, og at han ikke nævnte en Hyundai som et muligt bud.
Vidnet husker ikke at være forevist nogen tegninger.
Forehold ekstrakt 1, side 1823 og forevist ekstrakt 1, side 664, hvoraf frem-går følgende:
”Tegningerne af den mistænkelig bil, der er lavet af tegneren ud fra Vidne 18's forklaring, blev forevist for Vidne 19 fra FDM mhp. udfin-delse og identificering af bilmærke og model, som kan svare til vidnets beskrivel-se.”
forklarede vidnet, at han ikke husker tegningen.
Forevist ekstrakt 1, side 1822 forklarede vidnet, at det er en tegning, vidnet har lavet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1824, hvoraf fremgår følgende:
”Efter en gennemgang af billeder af adskillige bilmærker og modeller, oplyste Vidne 19, at ud fra vidnets beskrivelser er det hans opfattelse, at der måske kunne vare tale om et af følgende bilmærker og model:
- Opel Astra Sedan (årgang 1994-1998) Den er sjælden i Danmark
- Seat Toledo (årgang 1997-2000)
- Mazda 323 Sedan (årgang 1996)”
bekræftede vidnet forklaringen.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke tidligere havde identifi-
side 65
ceret køretøjer ud fra videomateriale på den måde. Vidnet har ingen særlig erfaring med videomateriale på den her måde. Vidnet anslår, at han kiggede på videoen 5 gange. Han vil anslå, at han i alt brugte et par timer på det. Vi-dnet havde et arkiv han kunne kigge i, hvis han synes, at der var noget, der lignende. Vidnet havde hørt om en Hyundai i30 i pressen. Som han husker mødet med politiet, var det en form for brainstorming, hvor mange biltyper var oppe og vende. Når han kigger på det nu, er der også et match mellem en Hyundai og det, han har set på videoen. En Hyundai er derfor et lige så sandsynligt bud, som de andre nævnte biler. Han kan ikke pege sikkert på nogen bil.
Adspurgt af forsvareren igen forklarede vidnet, at det ikke var hans opfattel-se, at politiet havde en opfattelse af, hvilket bilmærke, det var.
..."
Vidne 20's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun den 24. december 2016 var ude at gå en tur med sin mand og sit barn. Det var omkring kl. 15.00. De gik i området ved Område 1. Vidnet bor i By 13. Vidnet gik der ikke tit. Vidnet skulle ud til sine svigerforældre i By 14. På vej tilbage til bilen, så vidnet en stor knogle i et område med græs. Vidnet gik sammen med sin datter tæt-tere på for se hvilket dyr knoglen stammede fra.
Forevist kort, fil l, side 15 forklarede vidnet, at hun parkerede på parkerings-pladsen.
Knoglen lå på græsset midt imellem de to søer der ses på kortet. Der var et hegn og en låge, der afgrænsede området.
Forevist ekstrakt 1, side 952, foto 20 forklarede vidnet, at knoglen lå inden-for folden og tæt på vandet i noget højt græs.
Vidnet gik forrest, hendes barn gik bagefter, og til sidst kom hendes mand. Vidnet så, at det var et menneskeben. Vidnet sagde til sin mand, at han skulle gå væk med deres barn. Vidnet tog et billede af det, gik væk fra det og ringe-de 114. Vidnet kunne se, at det var et ungt menneskeben fra knæet og nedef-ter. Vidnet kiggede ikke andre steder i området. Der var andre ude at gå tur. Vidnet kendte dem ikke og kontaktede dem heller ikke. Vidnet løb tilbage til bilen. Da hun ringede 114, bad de hende ringe 112. Det gjorde hun og sendte billedet, hun havde taget. Politiet kom ret hurtigt efter, at hun havde ringet 112.
..."
Vidne 21's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
side 66
"...
Vidnet forklarede, at hun er politiassistent hos Midt -og Vestsjællands Politi. Vidnet har været ansat ved politiet i mere end 35 år. Vidnet blev kaldt til Område 1, hvor der var en dødfunden person. Vidnet er efterfor-sker i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Vidnet kørte til stedet sammen med en kollega. De var 4 betjente og en leder. Vidnet kendte ikke området og havde ikke været der før. Da vidnet ankom, var der i hvert fald en patrulje til stede, som påviste findestedet i vandet. Benet lå på bredden et par meter fra vandkanten. Vidnet holdt sig på afstand, fordi teknisk afdeling også var tilkaldt for at lave undersøgelser. Endvidere var Beredskabsstyrelsen og ret-smedicinerne tilkaldt. Vidnet så liget, da dykkerne ankom. Liget var tildæk-ket af grene. Det så ud som om, at liget var blevet dækket til.
Forevist ekstrakt 1, side 840 forklarede vidnet, at afdøde blev fundet ved den røde prik.
Forevist ekstrakt 1, side 841 forklarede vidnet, at det var ved den røde fir-kant i cirklen, at liget blev fundet.
Vidnet ankom til stedet ca. kl. 16.40, hvor det var meget mørkt.
Forevist ekstrakt 1, side 1002 forklarede vidnet, at det er hendes kollega, der har optaget fotomappen.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1003.
Forevist ekstrakt 1, side 1004 forklarede vidnet, at det er benet, hun beskrev tidligere. Der var opsat lys, for at de bedre kunne arbejde. Man skulle ned ad skrænten for at komme ned til søen og findestedet. Man ville måske fra stien have bemærket benet, der lå på bredden. Da dykkerne havde taget fotos og beskrevet liget i vandet, tog dykkerne liget op af vandet.
Forevist ekstrakt 1, side 1005, forklarede vidnet, at posen kaldes en ”bodybag” . Liget blev lagt i posen, da det kom op fra vandet. Der blev fore-taget ligsyn på stedet, og dette var vidnet med til. Retsmedicineren beskrev ligets tilstand, og NKC fotograferede imens. Retsmedicineren ankom nogle timer efter vidnet. De havde en mistanke om, hvem afdøde var, for en af dyk-kerne meddelte, at det var liget af en ung kvinde.
Forevist ekstrakt 1, side 1007, forklarede vidnet, at liget blev fundet iført et smykke og et ur. Vidnet så uret, men ikke smykket, der ses i ekstrakten fil 1, side 1008. Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi blev kontaktet vedrørende smykke og ur. Det blev bekræftet, at der var efterlyst en person med de nævnte effekter. Der blev ikke gjort andre fund. Vidnet havde ikke noget med fundet af Nettoposen at gøre. Der var ikke andre ting, vidnet var med til på gerningsstedet. Vidnet underrettede ikke familien.
..."
side 67
Vidne 22's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er politiassistent og hundefører, hvilket han har væ-ret i lidt over 15 år. Fra 2013 til 2019 var han hundefører i gruppe 1. Det be-tyder, at hunden har et tilstrækkeligt højt niveau til anvendelse i sager om grov kriminalitet som voldtægt og drab. Han var ikke på arbejde den 24. de-cember 2016, men han blev kontaktet telefonisk umiddelbart efter fundet. Vidnet var på vej til juleaften først på eftermiddagen, da han blev ringet op. Vidnet fik kontakt til en kollega, som kørte derud med sin hund, der også var en gruppe 1-hund. Der skulle skabes adgangsvej til ambulancefolkene, så spor ikke gik tabt. Det var en overkommelig opgave den 24. december 2016. Vidnet tog derfor ikke derud den 24. december 2016, kom først selv til ste-det dagen efter, den 25. december 2016, hvor han mødtes med to kolleger med fornavnene Person 14 og Vidne 31.
Forevist ekstrakt 1, side 840 forklarede vidnet, at han havde to opgaver. Han lavede selv den indledende, kritiske søgning med sin egen hund, og han stod for koordinering af søgningen, hvori der deltog flere hundeførere. Han satte de øvrige hundeførere ind i opgaven. Vidnet gik en besigtigelsestur i områ-det. Ud fra vejrliget, og henset stedet hvor liget var fundet, blev det afgjort, hvor stort et område, der skulle afsøges. Han vurderede, at de i denne akutte fase havde tid nok, fordi liget havde ligget der længe.
Forevist ekstrakt 1, side 861 forklarede vidnet, at det var det afsøgte områ-de.
Hundene skal som minimum kunne markere for fært et døgn efter et spor er afsat. Ligfært vil hunden kunne blive ved med at reagere på, så længe færten er der. Med genstande er det meget forskelligt, hvor længe hunden kan få fært. Jakker og tøj kan absorbere meget fært, og det kan hunden finde i uger og måneder efter. Hårde genstande har ikke samme sugeevne, og eksempel-vis spor på våben ville hunden hurtigt miste fært af. Hundene kan spore fært af menneske i hvert fald op til 24 timer.
Forevist ekstrakt 1, side 862 forklarede vidnet, at det var markeret fært ved den røde cirkel.
Der var ikke blade på træerne. På den modsatte side af søen på grusstien ved noget hegn fandt de en gul Nettopose. Man kunne se posen fra stien. Den var kastet derind. Der var ca. 10 meter fra stien til stedet, hvor posen lå og et ca. 1,2 meter højt trådhegn imellem. Man kunne se, at der var indhold i Netto-posen.
Forevist ekstrakt 1, side 864 forklarede vidnet, at det kan passe, at det var der, Nettoposen blev fundet. Vidnet husker ikke, om det var på venstre side
side 68
af træet. Der blev begået en fejl på det tidspunkt, som vidnet antager fremgår af rapporten fra den betjent der begik fejlen. De havde set posen under besig-tigelsesturen, og da vidnet var faglig koordinator, gik han hen efter sit grej i bilen. Mens vidnet stod på parkeringspladsen, kom kollegaen ved navn Vidne 31 gående tilbage. Vidnet hørte Person 14 sige til Vidne 31: ”Det gjorde du bare ikke” . Det gik op for vidnet, at Vidne 31 selv var gået over hegnet og havde tømt noget af posens indhold ud. Vidne 31 sagde, at han troede, at det var affald, og at han tog det med for med det samme at udelukke det som et spor. Person 14 sagde til Vidne 31, at det måtte han selv skrive en rapport om. Der lå nogen beklædnings-genstande i posen. Normal procedure ville have været, at man er to mand, der skal være iklædt dragt, mundbind, handsker og overtrækssko, når posen tømmes. Man skal filme og forklare imens og efterfølgende forsegle det fundne i en DNA-pose. Derfor ved vidnet ikke, om posen blev fundet som angivet på det foreviste foto.
Forevist ekstrakt 1, side 871, 872 og 876 forklarede vidnet, at han var med til at gennemgå posens indhold. Vidnet besigtigede blandt andet tøjet for ska-der. Bukserne blev taget ud af posen, som de lå i posen. Bukserne blev ikke vendt på vrangen. Der var ingen skader på tøjet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 844-846 forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor effekt 18, en gul, sammenkrøllet netto-pose, lå. Handsken og flasken blev fundet ved benet.
Der blev påvist fært ved vandkanten, hvor liget blev fundet. Der var dykkere ude i vandet, men de fandt ikke noget.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at reglerne og procedurerne om sikring af spor er lavet for at undgå kontaminering og dermed ødelæggelse af bevis. Reglerne er først blevet nedskrevet efter den pågældende episode. Håndteringen af Netto-posen var en klar fejl. Hvis man ikke har den nødven-dige gerningsstedsdisciplin, risikerer man at ødelægge spor og obstruere ef-terforskningen. Vidnet kendte ikke Vidne 31 særlig godt, men har fundet ud af, at Vidne 31 er impulsstyret. Hvis vidnet havde set Vidne 31 begå fejlen, ville han have stoppet ham. Vidnet så ikke, hvad Vidne 31 gjorde dan fandt posen, og han kan derfor ikke vide, om Vidne 31 havde fat i de fundne bukser. Forespurgt til en sportekniker ved navn Person 15 forklarede vidnet, at dette ikke siger vidnet noget.
..."
Vidne 23's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han havde været ansat i politiet i 37 år. Han arbejder med efterretning og analyse og er uddannet telespecialist på politiskolen. Et ”mastesug” er indhentelse af data fra alle telefoner, der har været omkring et gerningssted på et bestemt tidspunkt. Der blev indhentet data fra
side 69
Station 1, gerningsstedet og By 5 by i denne sag.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 130.
Med hensyn til mastesugene i sagen om Forurettede 1 havde de den udford-ring, at vestmotorvejen og jernbanen går igennem området. Det betyder, at der var rigtig mange personer, der passerede stederne. I 2016 var det kun ak-tive telefoner, der kom med i et mastesug. Telia udleverede ikke data om in-ternettrafik, som dækker over både aktiv søgning, og når en App lavede en søgning eller en opdatering. Det var det samme med Hi3G. Forurettede 1 havde en telefon fra Telia, så der var ingen registreringer fra hendes telefon i mastesuget, selvom det lå fast, at hun var i området og kommunikerede på telefonen. Det samme gjaldt for Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 10. Tiltalte brugte Hi3G. De registrerede mobildata i begrænset omfang. Tiltalte indgik i mastesug fra "By 2" den 17. juli 2016 sent om aftenen, men ikke omkring forsvindingstidspunktet. Tiltalte har brugt sit betalingskort i området den 11. og 13. juli, men på de dage er hans telefon ikke registreret i mastesug. Tele-fonen kan have været slukket, slet ikke medbragt eller uden aktivitet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke var mistænkeligt, at til-taltes telefon ikke gik på master, da tiltalte brugte en Hi3G telefon. Telefon-en kan have været i området uden at være blevet registreret. Vidnet er ud-dannet politimand, men han har arbejdet med teledata siden 2015.
Adspurgt vedrørende forhold 2-4 og foreholdt ekstrakt 1, side 3049, forkla-rede vidnet, at denne rapport er baseret på nyere data, som er brugt siden ”data-sagen” i 2020.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3051, hvoraf fremgår følgende:
”Ved søgning efter Tlf nr. 2 (Tiltalte) i de indhentede fejlretningsdata for gerningsstedet, er det konstateret, at telefonen havde 652 registreringer i Request-ID: 990000000003743-001-020 i tidsrummet mellem kl. 17:51:56 og 18:33:04, hvor telefonen gik på cellerne
- Adresse 6, By 3 / 350° kl. 17:51 til 17:52
- Adresse 7, By 3 / 220° fra kl. 17:52 til 18:07
- Adresse 8, By 3 / 160° fra kl. 17:53 til 18:05
mellem kl. 18:07:21 og 18:13:44 (6 minutter og 23 sekunder) – ingen aktivitet
- Adresse 7, By 3 / 220° fra kl. 18:13 til 18:33
- Adresse 8, By 3 / 160° fra kl. 18:22 til kl. 18:30”
og adspurgt, hvorvidt 652 registreringer er mange registreringer, forklarede vidnet, at tiltaltes telefon var en nyere IPhone, som havde mange registrerin-ger. Det er kun mobildataregistreringer. Mobiltelefonen kan ikke have bevæ-get sig ud af mastesugsområdet i perioden.
side 70
Foreholdt ekstrakt 1, side 3051, hvoraf fremgår følgende:
”Ud over det nævnte tidsrum uden aktivitet var der
- 2 minutter og 57 sekunder uden aktivitet kl. 18:13:49 - 18:16:46
- 3 minutter og 27 sekunder uden aktivitet kl. 18:18:03 - 18:21:20
- 3 minutter og 4 sekunder uden aktivitet kl. 18:25:14 - 18:28:18
- 2 minutter og 1 sekund uden aktivitet kl. 18:31:03 - 18:33:04
Det skal bemærkes, at i 646 af de 652 aktiviteter (99,1%) er der mindre end 1 minut mellem aktiviteterne.”
forklarede vidnet, at han har undersøgt, om telefonen har været ude af områ-det. Området var temmelig stort. Telefonen vil ikke kunne være bevæget ud af området og ind igen på 2 minutter og 57 sekunder. Vidnet kan ikke se, om det var aktiver søgninger eller om det var søgninger, telefonen selv havde la-vet. En pause på 6 minutter er lang tid uden aktivitet. Det må være fordi tele-fonen var slukket eller har bevæget sig ud af området. Vidnet mener ikke, at der bare ikke har været registreringer i så lang tid som 6 minutter. Det ville være mærkeligt med et spænd på 6 minutter, hvis telefonen stadig befandt sig i området.
Anklageren dokumenterede mastekort ekstrakt 1, side 3052.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at pausen mellem registreringerne var 1-2 minutter.
Adspurgt om pausen på 2 minutter og 57 sekunder mellem registreringer for-klarede vidnet, at hvis der er dårlig dækning, kan telefonen springe på en an-den celle.
Adspurgt på ny forklarede vidnet hertil, at hvis der ikke er registreringer, kan det være fordi telefonen ikke bliver anvendt, og der måske er længere tid mellem registreringerne fra de apps, der bliver registreret. Når en telefon går på en anden celle, sker det hurtigt og indenfor nogle sekunder.
Man har ikke set på tiltaltes telefon, om det generelt var sædvanligt med pau-ser i registreringer på 6 minutter. Man har kun fejlretningsdata i 14 dage, før de bliver slettet. Der er rigtig mange registreringer på nye telefoner, hvor der kan være helt op til 1000 registreringer på et minut.
..."
Vidne 24's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun er overlæge og ansat på Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk Afdeling. Hun har siden 2017 været vicestatsobducent. afde-lingen udfører kliniske personundersøgelser af levende personer og obduktio-ner. De bliver involveret i sager, hvor politiet anmoder om undersøgelser,
side 71
hvor de blandt andet sporsikrer dna, dokumenterer læsioner og andet i for-bindelse med udfærdigelse af erklæringer, der bruges i retslig sammenhæng.
Når en afdød findes under mistænkelige forhold, udføres ligsyn og findested-sundersøgelse på stedet. De blev på det omhandlede tidspunkt tilkaldt sam-men med kriminalteknikere ved Område 1. Der var en yngre læge på vagt, som ikke havde kompetence til at udføre findestedsundersøgelse, så vidnet var med som bagvagt. De så, hvordan liget blev fundet, og at det blev sikret på en måde, så færrest muligt spor blev forstyrret. De undersøgte liget på stedet. Vidnet påbegyndte undersøgelsen kl. 19.30, men hun blev nok til-kaldt tidligere. Liget var ikke bjærget, da hun ankom. Liget blev fundet med forsiden af kroppen nedad flydende på maven. Liget var dækket af grene. Da liget blev bjærget i en ”bodybag” , lå det også på maven. De lod liget ligge på forsiden og løftede det lidt op for at se noget af forsiden. Der var svære for-rådnelsesforandringer. Der var defekter i huden især på ryggen. Der var alge-vækst på kroppen i både grøn og rød. Der var tape rundt om nakken, som strakte sig foran ansigt og hals. Det ene ben lå frit på græsset ved bredden.
Anklageren dokumenterede findestedsundersøgelse, ekstrakt 1, side 1144.
Vidnet skønnede, at liget havde ligget i vand i mindst 3 måneder, men muligt længere tid. Liget blev efterfølgende identificeret på odontologisk afdeling ved at sammenligne tandkort med savnede personer. Man kan ikke udlede noget af armenes stilling. Det var en stilling en krop ville antage flydende i vand. Man ville kunne se ud fra læsioners placering, om de var forenelige med afværgelæsioner, men det ville være et usikkert skøn. Der var dannet ligvoks, som dannes efter ca. 2-3 måneder i vand. Der kunne ikke fastlægges en dødsårsag.
Anklageren dokumenterede obduktion ekstrakt 1, side 1024.
Vidnet forklarede, at obduktioner foregår på instituttet på en observations-stue. Til stede var repræsentanter fra politiet, kriminalteknisk center, den ob-ducerende læge og en supervisor. I dette tilfælde var hun supervisor. Man fo-todokumenterer fra start til slut og sikrer ting og spor fra liget. Liget bliver typisk åbnet. Liget ligger ofte på ryggen. Man lægger et snit fra hage til kønsben for at udtage indre organer. Man dokumenterer alle synlige læsioner på liget. Blå mærker og stiksår opmåles. Obduktion foregår altid på samme måde og efter en fast standard. Det er standard, at der foretages CT- scan-ning inden obduktion. Punktformede blødninger tjekkes, fordi hvis der har været et tryk mod halsen, kan det medføre millimeterstore blodudtrædninger i ansigt eller øjne. Ved et kraftigt greb om halsen vil også man kunne se det i hele ansigtet og i slimhinderne eller ved trommehinderne. Her har de kun fundet blodudtrædninger ét sted i venstre slimhinde. Det kan muligvis være opstået ved et slag eller et større tryk mod området. Det er opstået mens per-sonen var i live. Efter dødens indtræden vil tryk eller slag ikke give de kon-staterede blødninger.
side 72
Tapens omkreds var større end halsens omkreds. Tapen sad relativt løst. Den var bredere om nakken og lidt foldet og ”afsmallet” foran. På CT-scanningen havde de målt og fundet, at tapen oprindeligt kan have været placeret i mun-den. Dette passede med opmålingerne herunder omkredsen. Tapen kan efter-følgende være faldet ned fra munden. Tapen sad uden på håret i nakken. Der var flere lag tape.
Skaderne på albueled og knæled var mørke og misfarvede. Da de løsnede muskulaturen, var der mørke misfarvninger i bindevævet. På grund af de ud-talte forrådnelsesforandringer havde misfarvningerne ikke den røde farve, det normalt har, hvis der er tale om underhudsblødning. Det var gråligt og ad-skilte sig tydeligt fra det omkringliggende væv, der var mere blegt. Det skøn-nedes derfor at være blodudtrædninger. Det var på begge sider af kroppen. Det sad ens placeret på arme og ben.
Fundene ved mund og ansigt kan være forårsaget af slag. Det kan også være årsagen til skaderne ved albuer og knæ. For albuernes vedkommende hælder vidnet til at antage, at det fundne skyldtes fastholdelse ved fiksering, men det kan også være slag. Fundne ved knæene kan være forårsaget af fastholdelse, men også af slag. Misfarvningerne ved mundvige og læber kan skyldes slag, men kan også være opstået ved stram tape hen over munden. Hvis det stam-mer fra tape over munden, har munden været åben. Skaderne er opstået, mens personen var i live. De konstaterede også flere skader, som var opstået efter dødens indtræden. Det kan man se ved, at der ved disse skader ikke var samme grålige misfarvning. Det døde væv er reaktionsløst og derfor uden forandringer, der kan indikere, at skaderne var påført i levende live.
Da liget var åbnet kunne det ses, at der i overgangen mellem brystkasse og bughulen lå et majskorn og nogle oprullede hinder formentlig fra tomatskal. Det fundne blev sikret.
Noget kunne tale for, at dødsårsagen var drukning, for man kunne se ophob-ning af vand i kæbehuler og bihulerne. Men det er ikke afklaret, om vandet blev suget ind eller er kommet der, fordi liget har ligget i vand. Der var ikke andet, der tydede på drukning. Vidnet fandt ingen klar dødsårsag. Vidnet kunne udelukke forskellige dødsmåder. For eksempel var der ikke stiksår el-ler skudsår. Alle ribben var intakte. Huden på forsiden af kroppen var intakt. Halsskellettet var intakt og uden brud. Ved et greb om halsen eller omsnø-ring vil man ofte se brud, men på grund af afdødes alder kan man ikke ude-lukke, at der ikke er sådanne brud. Men der er heller ikke blodudtrædninger i muskulaturen, hvilket taler mod kvælning ved greb om halsen. En mulig dødsårsag er kvælning ved ydre eller indre spærring. Ydre spærring kunne have været en plastpose over hovedet eller en hånd for næse og mund, hvor man typisk ikke vil finde noget ved en obduktion. Ved indre spærring kan det have været en sok eller lignede i munden, som spærrede luftvejene indefra.
side 73
Anklageren dokumenterede fotomappe ekstrakt 1, side 1037.
Forevist fotomappe ekstrakt 1, side 1094 og 1095 forklarede vidnet, at me-talgenstanden blev opdaget ved CT-scanningen. Den blev sikret ved obdukti-on.
Forevist ekstrakt 1, side 1096, 1098 og 1100 forklarede vidnet, at den smalle del af tapen fortil var det, der var placeret under hagen og kæben. Måske er det smallet af, fordi det har siddet i munden. Det kan også skyldes, at blødde-le på halsen er hævet op under ligets forrådnelse rundt om tapen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1077 forklarede vidnet, at hun ikke var med til at udføre illustrationen med tapen. Vidnet var med til at klippe tapen over.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1104 + 1105 forklarede vidnet, at hvis man havde brugt reb, som fiksering, eller andre genstande, som havde efterladt aftryk, ville man kunne se det på liget. Tape og andre brede eller bløde genstande ville man ikke nødvendigvis kunne se mærker efter.
Fordøjelsesprocessen fortsætter ikke efter dødens indtræden. Fra man spiser noget, til det passerer som afføring, går der 12-36 timer. Majskorn og hinde fra tomatskal blev fundet ved mavesækken, men det kan være kommet fra tyndtarmen og være nået videre i fordøjelsesprocessen. Fra indtagelsen af majskornet og tomatskallen kan der maksimalt være gået op til 36 timer, før hun døde. Minimumstiden kan man ikke sige noget om, men det var nok mest sandsynligt, at der ikke var gået tæt på 36 timer. Læsionerne på ballerne var først opstået efter dødens indtræden. Benet var sandsynligvis skilt fra re-sten ad kroppen på grund af dyreaktivitet.
Anklageren dokumenterede spørgetema ekstrakt 1, side 1132.
Vidnet forklarede, at der ikke blev påvist lægemidler eller stoffer i hårprøven.
Anklageren dokumenterede retsodontologisk identifikation, ekstrakt 1, side 1018.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der blev fundet noget, der skønnedes at ligne blodudtrædninger, der typisk stammer fra vold. Det kunne være fra slag, fastholdelse og tryk. Man kunne ikke påvise tegn på slag med genstande. Man ville nok ikke kunne se det på grund af forrådnelsessforand-ringer. Strips ville man muligvis godt kunne se mærker fra. Der var ingen forandringer, der mindede om dette. Der var ingen punktformede blodud-trædninger udover ved slimhinderne i venstre kind, der tydede på et kraftigt halsgreb, men man skal tage højde for forrådnelsesprocessen, som har med-ført, at man ikke kan erkende store dele af det relevante område. Det bedst bevarede område var ved kindslimhinderne på venstre side. Det fundne taler ikke for, at der er anvendt et kraftigt halsgreb. Man havde ikke en klar død-
side 74
sårsag. Det var ikke sædvanligt, men det blev vanskeligt på grund af forråd-nelsen. Indre eller ydre spærring er vidnet bedste bud på dødsårsagen.
..."
Vidne 25's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun er sportekniker. Vidnet er uddannet i politiet og har været ansat ved politiet siden 1990, heraf i de sidste 14 år som sportekni-ker. Det kræver erfaring og systematik at udføre funktionen som sportekni-ker. Der er sidemandsoplæring, for der er ingen uddannelse i Danmark. I dag er hun specialkonsulent og fagkoordinator.
Vidnet havde udført en brudfladeanalyse, som er en sammenligning mellem to stykker tape, hvor tapen er afrevet. Vidnet tog billeder fra brudfladerne på tapen fra gerningsstedet og taperullen. Ved hjælp af et sammenligningspro-gram, kalibrerede hun ud fra målestokken. Det var hende selv, der lavede sammenligningen. Man får mere med end kun tapen, og derfor laver man den ene del af tapen transparent, så man kan sætte dem helt op mod hinanden ved sammenligningen. Teknikken kaldes ”overlay” . Den original taperulle skulle forblive i et DNA-frit-rum, og derfor måtte hun arbejde med fotos af tapen. Vidnet konkluderede, at de to stykker tape havde siddet i forlængelse af hi-nanden. De passer unikt, og brudfladen stemmer overens hele vejen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1617 forklarede vidnet, at det er en betingelse for identifikation, som er det højeste niveau på skalaen for sammenligning, at der er tilstrækkelig overensstemmelse med specifikke detaljer. Det er en specifik detalje, når brudfladen ændrer retning. For at der konkluderes identifikation, skal der være overensstemmelse på specifikke detaljer fire gange, og det var tilfældet her.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 1 forklarede vidnet, at pilene pegede på brudfladen. Ved den gule pil havde der været en fold.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 2 forklarede vidnet, at der blev fjernet noget til at lave foretage DNA prøver fra. Det hvide er lim, der er fulgt med.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 3 forklarede vidnet, at den røde pil vi-ser en hvid streg, som er selve tapen. Det ud over var snavs og klister.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 4 forklarede vidnet, at man kan se brudfladerne holdt op mod hinanden.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 5 forklarede vidnet, at det er taperullen og tapestykket holdt op mod hinanden.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 6 forklarede vidnet, at man kan se ænd-
side 75
ringerne i retningen i brudfladen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 7 forklarede vidnet, at det viser den store brudflade.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1623, foto 8 forklarede vidnet, at det viser ændrin-gerne i retningen i brudfladen.
Vidnet skulle ned i de mindste detaljer for at finde identifikation. De er altid to, der laver en sammenligning. Vidnet lavede det indledende arbejde, og to yderligere kolleger tiltrådte efterfølgende. Gaffatape har en bagside af flettet net og er mere elastisk end pakketape. Det tape, som hun sammenlignede med, havde siddet om halsen på Forurettede 1.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at bredden på taperullen var 48 mm. Det er korrekt, at hun tidligere har målt tapen, som blev fundet på Forurettede 1, til 47 cm, og at hun nu måler det til 48 mm. i bredden. Det kan for-klares ved, at stykket skal strækkes ud.
Foreholdt foto fil 1, side 1627, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der manglede noget af tapen, men stykket var stort nok til, at de kunne lave ana-lysen. Der var tilstrækkeligt med detaljer på stykket. Hun har set det stykke tape, der mangler, og det passer. Hun har ikke lavet en sammenligning på det manglende stykke også. Analyseresultatet lå mellem stærkt indicium og iden-tifikation. Hun var ikke i tvivl efter at have sovet på det. De var alle tre enige om, at der var identifikation. Der skal minimum være fire ændringer i retnin-gen, og hun mener, at der var fem her. Hvis de er i tvivl, går de altid et skridt ned på skalaen. De var sikre på identifikation, og man kan ikke lave en iden-tisk brudflade to gange i træk.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der ikke var noget, der talte imod identifikation.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at den lille difference på 1 mm ser de også i andre sager, og det taler ikke imod identifikation. Tapen har været foldet og strukket.
..."
Vidne 26's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er ansat på Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedi-cinsk Institut ved Københavns Universitet, hvor han de sidste 25 år har været beskæftiget med straffesager. Han er uddannet biolog og har en ph.d. i mole-kylær genetik. Vidnet kontrollerer de erklæringer, de sender ud af huset. Omfanget i denne sag har været usædvanligt. De har afgivet mere end 300 erklæringer og foretaget mere end 100.000 DNA-sammenligninger. Der har
side 76
været mange spor og mange personer. Når de modtog en prøve, kontrollere-de de, hvad det var. Hvis det var et par bukser, kontrollerede de, at det var et par bukser. De kunne undersøge for forskellige kropsvæsker såsom blod, sæd, spyt osv. Når det havde karakter af væsker og tilsmudsning, sikrede de materialet på en vatpind eller klippede det ud. Nogle gange var det kun et stykke stof, de modtog. De lavede en ekstrakt og bragte sporet på flydende form og målte, hvor meget DNA, der var til stede i materialet.
De måler i nanogram pr. mikroliter. De skal have DNA svarende til 100 cel-ler, så resultatet er reproducerbart. De laver analysen to gange. DNA varierer i længden, og det oversætter man til tal. Man indsætter disse tal i en tabel, og disse tabeller med længdeangivelser udgør DNA-profiler. Man sammenligner DNA-profilen med en reference prøve fra en kendt, identificeret person. De har flere metoder til at ekstrahere DNA i værktøjskassen. De bruger forskel-lige metoder alt efter opgaven. Ved selex metoden bringer man materiale i suspension, dvs. man forsøger at opløse materialet i en væske og blander med et kemikalie, så DNA bliver frigivet og kan analyseres. Det er en god metode i tilfælde, hvor man ikke har så meget DNA, og det er en meget brugt metode. Ved STR-profilanalyse (Short Tandem Repeat) undersøger man forskellige områder, hvor den samme DNA-sekvens bliver gentaget et variabelt antal gange. DNA-analyserne er gode til at give svar på, hvem et spor kan stamme fra, men de kan ikke give svar på, hvor længe, sporet har siddet der, og hvordan det er kommet der. DNA kan under visse omstændig-heder nedbrydes meget hurtigt og på få sekunder eller minutter. Hvis DNA opbevares tørt, køligt og mørkt, kan det derimod holde sig i årevis. DNA som biologisk materiale opfører sig som mad i forhold til opbevaring. Fugtig-hed og varme er ikke godt. Sollys kan også have en vis betydning, da UV-lys over længere tid nedbryder DNA. DNA er et langt, trådformet molekyle, og når det nedbrydes, bliver det klippet i mindre stykker. Det kan blive så små stykker, at det ikke kan analyseres med de normale metoder. DNA består af to antiparallelle strenge, hvor to baser sider overfor hinanden, såkaldte base-par. Antallet af basepar er et mål for, hvor langt stykket af DNA er. DNA skal i fald være nogle 100 basepar langt, for at man kan lave en perfekt DNA-analyse. Det materiale, de undersøger, er typisk 100 basepar og længe-re. Hvis det er mindre, kan de ikke detektere det. Det vil tale for, hvis en DNA-profil ser ud, som hvis en bestemt person har bidraget til det. Det taler imod, hvis en tilfældig person passer bedre end den pågældende person. I en gråzone, hvor noget taler for og andet imod, må man sige, at det ikke er be-regneligt. De kan inddrage computersoftware til at supplere beregningen. Nogle gange er sporet så nedbrudt eller ødelagt, at det ikke er muligt et fore-tage en supplerende beregning.
Udover sæd, spyt, blod mv. kan de også måle på hår.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3823, hvoraf fremgår følgende:
” r) Materiale fra vaginalindgangen
side 77
Der blev påvist tegn på sædvæske, men der blev ikke påvist sædceller i materia-let. Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materiale fra sædcellefraktionen.
Der blev påvist DNA fra menneske i materiale fra restcellefraktionen. Det un-dersøgte DNA stammer fra en person af hunkøn.”
forklarede vidnet om tegn på påvist sædvæske, at det svarer til graviditets-tests og coronatests, når der er positivt udslag på prostata specifikt antigen, der hovedsageligt findes i sædvæske. Det findes dog også hos nogle kvinder, hvorfor de skriver ”tegn på” . Et materiale er med sikkerhed sæd, hvis der kan påvises sædceller i det. Der blev ikke påvist sædceller her. De fik en re-aktion, som om at der var sædvæske, men de kan ikke være sikre på, at der var sæd. Hvis man skal skære ind til benet, må man sige, at der ikke blev på-vist sæd her.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3830 forklarede vidnet, at materialet stammede fra personen selv og ikke fra en anden. Man kan ikke sige, at DNA nedbrydes hurtigere ved vaginalindgangen. Fordi de ikke fandt sædceller, kunne man ik-ke udelukke, at der kunne være sædceller. Det er en stikprøve, og de har kun undersøgt et lille område. Man laver en sædcellefraktion og en restcellefrakti-on. Ved adskillelsen vil de sædceller, der måtte være, ende i sædcellefraktio-nen. Slimhindeceller vil ende i restcellefraktionen. Der blev ikke påvist DNA i sædcellefraktionen, og resultatet er i overensstemmelse med, at der bare er DNA fra undersøgte selv.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de forsøgte at tage repræsenta-tive prøver. Man kan aldrig udtale sig om materiale, man ikke har undersøgt.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at alle vel kan forestille sig, at fingre oppe i en vagina vil afsætte DNA, men her er vidnet ikke mere fag-mand end andre.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3876, punkt 3 a) og 3b) forklarede vidnet, at når der skriver ”påvist sæd” , så var de sikre på, at det var sæd, der var fundet på halsen og i ansigtet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1315, hvoraf fremgår følgende:
” e) KT nr. 296: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 273: Siderne på tape
DNA-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring 02023-04548-1, taler for, at en del af det undersøgte DNA stammer fra Forurettede 1.
DNA-profilen for materialet blev beregnet til at være 2.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra
side 78
Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget un-der de forudsætninger, at det undersøgte DNA stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte DNA stammer fra tre tilfældige perso-ner i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 1.”
forklarede vidnet, at den højeste likelihood ratio angives som mere end en million. De går ikke derover, fordi de ikke vil kunne bevise, at resultatet er korrekt, og de vil ikke overdrive vægten. Den beregnede likelihood ratio på 2.000 beskriver, hvor sandsynligt det vil være at se DNA-profilen, hvis den stammede fra Forurettede 1 og tre andre tilfældige personer, end fra 4 andre helt til-fældige personer.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3935, hvoraf fremgår følgende:
” 3f) KT nr. 273: En rulle tape
Ifølge fremsender sikret fra: KT 272: Plastpose
DNA-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2023-04548-12, taler for, at en del af det undersøgte DNA stammer fra Forurettede 1.
DNA-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte DNA stam-mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte DNA stammer fra netop fem personer, og at den resterende del af det undersøgte DNA stammer fra fire tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sam-menligning med nære slægtninge til Forurettede 1.”
forklarede vidnet, at det var samme effekt, de havde undersøgt, men at der var mere materiale her. DNA-profilerne var forskellige.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var samme tape, som er ko-ster KT nr. 273. I den første erklæring havde de modtaget vatpinde med sikr-et materiale fra politiet. I anden omgang var det selve taperullen, de havde modtaget, og som de selv havde sikret materiale fra. Vidnet kunne ikke umiddelbart se, hvor DNA-materialet var taget fra på taperullen. Beregnin-gen gælder ikke nære slægtninge. Regnestykket er lavet i forhold til en tilfældig person, der ikke er nært beslægtet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1150, punkt 4z, 5c, 5d, 5 e, 5f, hvoraf fremgår føl-gende:
” 4z) KT nr. 485: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 271: Hele overfladen på tape-stykke
side 79
Der blev påvist DNA fra menneske i materialet. Der var ikke tilstrækkeligt DNA til DNA-profilanalyse.
5c) KT nr. 486: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 272: Tape, hele overfladen.
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materialet.
5d) KT nr. 487: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 273: Pakke-tape, hele limsiden.
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materialet.
5e) KT nr. 438: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 2II: Pakke tape, den ene halvdel (I), hele over-fladen.
Der blev påvist DNA fra menneske i materialet. Der var ikke tilstrækkeligt DNA til DNA-profilanalyse.
5f) KT nr. 489: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 211: Pakke-tape, den anden halvdel (II), kun limsiden.
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materialet.”
forklarede vidnet, at det var vanskeligt at sige, om det var forventeligt at kunne finde DNA på tape, der har ligget i naturen så længe. Man kunne godt forestille sig at finde DNA i limen. Der blev fundet DNA, men ikke tilstræk-keligt materiale til, at de kunne lave en analyse.
De har siden 2017 lavet mere omfattende rutinemæssige DNA-analyser, der nu omfatter 23-34 markører frem for tidligere 17 markører.
Anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 1159, punkt 2b og 2c, hvoraf fremgår følgende:
” 2b) KT nr. 239: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 234: Hank af Nettopose
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materialet.
2c) KT nr. 240: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 206: Hank
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materialet.”
forklarede vidnet, at der ikke blev påvist DNA fra menneske.
Anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 1159 punkt 2g), hvoraf fremgår følgen-de:
side 80
” 2g) KT nr. 299 Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 193: Kanter på kondomindpakning
Der blev påvist DNA fra menneske i materialet. Det undersøgte DNA stammer fra en person af hunkøn.”
forklarede vidnet, at der blev påvist DNA fra menneske af hunkøn.
Anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 1160 punkt 2q, hvoraf fremgår følgen-de:
” 2g) KT nr. 188: Et par bukser
Ifølge fremsender sikret fra: KT 187: Nettopose
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materiale aftørret fra ret- og vrangsi-den af linningen fortil i højre side (område 1).
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materiale aftørret fra ret- og vrangsi-den af linningen fortil i venstre side (område 2).
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materiale aftørret fra ret- og vrangsi-den af linningen bagtil i højre side (område 3).
Der blev ikke påvist DNA fra menneske i materiale aftørret fra ret- og vrangsi-den af linningen bagtil i venstre side (område 4).”
forklarede vidnet, at der ikke blev påvist DNA fra menneske i bukselinnin-gen.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1238 punkt 5 s).
Foreholdt ekstrakt 1, side 1256 forklarede vidnet, at kvinder har to X-kro-mosomer og ikke noget Y-kromosom. Hvis der er materiale fra både kvinde og mand, kan man ved at rette analysen mod markører på Y-kromosomet gøre den kvindelige del af materialet næsten usynligt, og dermed bedre analy-sere på materialet. I dette tilfælde var der mandligt materiale på skoen, men der var ikke tilstrækkeligt til at de kunne lave en Y-kromosomal DNA-profil.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1259 forklarede vidnet, at det var et rør med eks-trakt (væske), som de havde modtaget fra NKC.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1284, punkt 10a, KT nr. 2346, stykke fra bukser, forklarede vidnet, at det talte imod, fordi de ikke havde fået et resultat, man ville forvente at se, hvis sporet stammede fra tiltalte. Vidnet kunne ikke sige noget om graden af nedbrudthed af DNAét. Foreholdt at Vidne 27 havde påvist DNA fra tiltalte på KT nr. 2346 forklarede vidnet, at Vidne 27's metoder til udvinding af DNA formentlig var anderledes end vidnets metoder, men at de formentlig bygger på de samme principper.
side 81
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at deres beregning ikke betyder, at man kan udelukke, at der er DNA fra tiltalte på bukserne. Hvis der havde været et bidrag, der talte for det, havde de lavet en beregning. Der er ikke noget i det materiale, de analyserede på, der tyder på, at der er DNA fra til-talte på bukserne.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1367.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1290 forklarede vidnet om Amelogenin, som sid-der på Y-kromosomet, at de i det ekstrakt ikke havde kunnet påvise den markør. Der var påvist DNA fra flere personer, hvoraf mindst en person af hunkøn. De kan ikke udelukke mandligt DNA i materialet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1338, og adspurgt af forsvareren forklarede vid-net, at de ved D2S1338 havde påvist 17 i sporet, men de havde ikke påvist 21 og 23, som tiltalte har. Hvis tiltalte havde ydet bidrag, havde de nok for-ventet at se 21 og 23 i ekstraktet.
Vidnets undersøgelse talte imod, at tiltalte havde bidraget til sporet, men det udelukkede det ikke. Vidnet ønskede ikke at udtale sig om Vidne 27's undersøgelse, for det ville være som at lade en blind tale om farver. Vidnet kendte til Shotgun-sekventering men vurderede, at det er bedre at lade Vidne 27 selv udtale sig om metoden.
De metoder og arbejdsgange, som de anvender på Retsgenetisk Afdeling, er akkrediteret og omhyggeligt beskrevet i procedurer. DANAK kommer med jævne mellemrum på besøg og kigger dem i kortene. De laver deres analyser på samme måde hver gang. Hvis noget afviger, skal der laves afvigerrapport. De har taget metoder til beregninger i brug, der på tidspunktet endnu ikke var akkrediteret. De medtog også disse beregninger og forklarede om under-søgelserne i retten.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de selv havde valgt at være ak-krediteret. Man kan sagtens have et laboratorium, der ikke er akkrediteret. Som han har forstået det, kan man bære alt frem for en dansk dommer. Det er korrekt, at de er det eneste danske, retsgenetiske laboratorium, der er ak-krediteret. Der bliver løbende ført tilsyn. Kravene til antal af celler til en ana-lyse var et krav, de selv havde sat op. Man kan selv skrue op og ned for føl-somheden. Det vigtige ved disse beregninger er, hvor mange andre personer, der kan passe med et spor. Jo færre antal andre personer, der kan passe, jo mere taler for, at tiltalte har bidraget til sporet. Det er likelihood-metoden. Det er korrekt, at der kan komme en person frem, der ikke er ophavsmand til sporet. Man kan komme tættere på sandheden, hvis man undersøger flere markører. I dag undersøger de 23 markører. Selvom de beregner noget til at være mere end 1 mio. gange mere sandsynligt, skal man stadig undersøge og sammenholde med, hvad der ellers er i sagen. Man kan heller aldrig vide,
side 82
hvad man finder, hvis man undersøger mere.
Foreholdt fra Rigsadvokatmeddelelse om ”Dna-beviset i straffesager” , pkt. 5.5.3, hvoraf fremgår følgende:
”I takt med at Det Centrale DNA-profilregister vokser, øges risikoen for, at der ved søgning i DNA-profilregisteret opstår tilfældige sammenfald. Dette er helt forudsigeligt og skyldes det forhold, at jo flere DNA-profiler, der sam-menlignes med, jo større er sandsynligheden for, at man finder en person, der passer ved et tilfælde (og ikke fordi personen er ophavsmand til sporet). Man vil derfor oftere opleve, at en DNA-profil for et spor i en sag matcher en DNA-profil fra en person i DNA-profilregisteret, uden at personen har noget som helst med sagen at gøre.”
forklarede vidnet, at han er helt enig.
Der er to forskellige mekanismer ved overførsel af DNA. Hvis vidnet lægger sin hånd på vidneskranken, vil der blive overført DNA til bordets overflade. Man kan sikre det med en vatpind og sende det til undersøgelse. Det er di-rekte eller primær overførsel. Hvis Vidne 27 om lidt lægger sin hånd samme sted, vil vidnets DNA ved indirekte eller sekundær overførsel kunne blive overført til Vidne 27's taske. Det er mest sandsynligt at se DNA, hvis personen selv har rørt ved genstanden. Det er vigtigt at kunne stole på, at den undersøgte DNA også vedrører den sikrede effekt. Når man sporsik-rer, skal man undgå at forurene sporet med sit eget DNA eller med andre spor. Derfor anvender man hårnet, handsker og mundbind. Man kan altid komme til at forurene, og derfor har de på laboratoriet et lille DNA-register over de ansatte, så de kan se, om der er sket forurening, og i bekræftende fald, vil det fremgå af erklæringen. Forespurgt om betydningen af, at der er påvist DNA fra flere i et spor, forklarede vidnet, at jo flere, der har bidraget, jo lavere likelihood-ration. Det har imidlertid ingen praktisk betydning, når man beregner noget til at være mere end 1 mio. gange mere sandsynligt.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, om han havde undersøgt DNA fra bilen. Vidnet ønskede ikke at udtale sig om erklæringer, der ikke havde været fremme under afhøringen. Kvaliteten af DNA- materia-le fra en bil vil blandt andet afhænge af temperatur og fugtighed og af hvor tit, der blev gjort rent i den pågældende bil.
..."
Vidne 27's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er professor i evolutionsbiologi på Københavns U-niversitet og på University of Cambridge, hvorfra han har en kandidatgrad og en doktorgrad. Han er ansat som centerleder på The Globe Institute ved Center for Geogenetik. De er en forskningsgruppe på 50-60 personer, som er
side 83
specialiseret i at udvinde meget nedbrudt DNA-materiale.
I den første del af erklæringen var der 5 personer involveret, og 1 yderligere person var involveret i den sidste del af erklæringen. Hans rolle var at lede analyserne. Selve laboratoriearbejdet er lavet af en anden person, og den sta-tistiske analyse er lavet af statistikere. Det var analysearbejdet også. Deres metoder er anvendt tidligere. Det er SNP - som udtales snip - baserede meto-der, der er almindeligt anvendt indenfor fortids DNA. Metoderne er vidnet bekendt også anvendt tidligere i retsgenetisk sammenhæng. Metoderne er i hvert fald i udlandet tidligere anvendt på enkeltspor. Overlæge Niels Morling har beskrevet metoden i en artikel i Ugeskrift for Læger i 2005 og anført, at den kan anvendes i retsgenetisk sammenhæng. Men vidnet er ikke selv rets-genetiker.
Vidnets forskning i fortids-DNA er indgået i en sag i USA om retten til et 1000 år gammelt skelet. Spørgsmålet var, om en indianerstamme eller viden-skabsmænd havde retten til skellettet. Man havde forgæves forsøgt at udvin-de DNA fra skelettet, og det var blevet konkluderet, at det ikke var et skelet fra en indianer. Mange år senere udvandt vidnets institut genomet, der kunne vise, at der var tale om en indianer, som var nært beslægtet med den pågæl-dende stamme. Præsident udstedte et dekret på baggrund af resultater-ne, og skelettet endte hos indianerstammen. Vidnet har lavet flere lignende undersøgelser.
Den første kontakt med politiet i denne sag var i 2020. Der var nogle spor, som man fra retsgenetisk side ikke havde kunnet lave DNA-profil på. De modtog DNA-ekstrakt fra retsgenetisk afdeling og blev spurgt, om de kunne lave profiler. Ved shotgun-sekventering tog de alt DNA ud uafhængigt af hvor langt eller kort, det var. Det kom der ikke noget brugbart ud af. De tog nye prøver fra genstandene i samarbejde med politiet og lavede nye ekstrahe-ringer. Man kan ikke sige, at én ekstraheringsmetode er bedre end en anden. Vidnet er specialist i at udvinde materiale fra meget korte stykker DNA. Vid-net fandt DNA, der var meget fragmenteret. De modtog udklip af materiale og skrap fra materiale. Denne første kontakt var for flere år siden.
DNA består af baser, og rækkefølgen udgør genomet. Længden viser, hvor nedbrudt det er, og det er vigtigt, hvor mange basepar, man får i et stykke. Det de modtog, var på mellem 40 og 50 basepar, som man typisk ser det ved nedbrudt materiale. Vidnet er ikke specialist i STR-metoden, men STR-me-toden, som Retsgenetisk Afdeling bruger, kræver meget lange stykker med flere 100 basepar, og de fleste lå derfor udenfor Retsgenetisk Afdelings ram-me. I materialet toppede baseparrene omkring 40-50. Vidnets grænse lå ved 30-35 basepar for at man kan mappe og placere et fragment det rigtige sted i genomet. Genomet er hele DNA-koden eller arvemassen.
I undersøgelsen har de gjort tre ting; de har set på mitokondrie-DNA i hap-logrupper, der nedarves fra mor. De har set på Y-kromosom haplogrupper,
side 84
som kun mænd har. Og de har lavet en slægtsskabsundersøgelse.
De fandt, at mitokondrie- og Y-kromosombestemmelsen var i overensstem-melse med tiltalte, men de resultater er ikke individspecifikke. Man kan der-for ikke alene på den baggrund sige, at det er en bestemt person.
Vidnet er ”ikke vild” med negative data. Det man fandt, kunne man sige no-get om, og det man ikke fandt, kunne man ikke sige noget om. De havde kig-get på SNP´s. Kørte man hen over genomet, er der 4 baser og dermed 4 mu-ligheder. Den enkelte position kunne man dele med andre. Hvis der var nok af dem, blev det unikt for en person. Det er det samme, der gælder ved STR, der normalt bliver brugt. Den enkelte STR er ikke unik for en bestemt per-son, men hvis der er nok af dem, bliver kombinationen unik. Hvor mange, der skal til, afhænger af, hvilken analyse, der foretages.
De vidnet lavede DNA-fraktioner fra sporet og sekventerede og kortlagde DNA-koderne, var der endnu ingen mistænkt i sagen. De havde offerets ge-nom, som var lavet af Retsgenetisk Afdeling. De har selv udvundet fra offe-rets hår. De kunne se et spor, hvor der helt klart var noget andet end offerets DNA. Det kom fra KT nr. 2346, og de har sekventeret på det to gange, i henholdsvis 2022 og 2024. De har brugt samme ekstraktion som Retsgene-tisk Afdeling, og på den måde bygger det på samme libraries, men de har fået flere kopier.
Det blev drøftet med Person 16 og statsadvokaten, om de skulle genomsek-ventere i forhold til alle de 1500 personer, der havde afgivet DNA. Det blev der ikke givet grønt lys til. Det havde i givet fald været Retsgenetisk Afde-ling, der skulle udføre arbejdet.
Ved shotgunmetoden får man alt DNA, der er i prøven. Det er helt random og omfatter alt fra bakterier til menneske-DNA. Det er i modsætning til PCR (Polymerase Chain Reaction), hvor man kopierer DNA i en bestemt region i genomet. Shotgun-metoden er særlig god, når man har med nedbrudt DNA at gøre, fordi man ikke selekterer på længderne.
Ved en blandingsprofil har man offerets DNA og DNA fra mere end en anden. Her kiggede de på blandingsprofilen og på, hvor mange SNP´s, der deltes. Hvis man deler mange SNP´s, er man tættere beslægtet med hinanden. På baggrund af tiltaltes genom har de spurgt, i hvor høj grad det fundne var beslægtet med ham. Ved første analyse var svaret på fætterniveau, dvs. en fætter eller en person nærmere tiltalte end en fætter. Ved anden undersøgelse var svaret bedstefarniveau, dvs. bedstefar eller tættere. Man kan derfor sige, at der ligger DNA på en nær slægtning til tiltalte eller på tiltalte. Principperne bag STR- analysen og vidnets SNP-metode er de samme. Den enkelte kom-bination af baser er ikke unik for en bestemt person, men hvis kombinationen forekommer med en vis hyppighed, er det unikt for det individ. Forskellen på metoderne er, at man ved den SNP-baserede analyse kan anvende meget kor-
side 85
tere stykker DNA, og man er derfor ikke afhængig af længderne på stykker-ne, som man er ved STR-analysen.
Anklageren dokumenterede afrapporteringsrapport, ekstrakt 4, side 20, hvoraf fremgår følgende:
” Metoder
Alle laboratorie procedurer udførtes ved Center for GeoGenetik medmindre andet er anført. Laboratorierne omfatter specialindrettede ren-rum til arbejde med forhistorisk og nedbrudt DNA. Følgende foranstaltninger og procedurer er etableret for at minimere risikoen for laboratorieforureninger: Overtryk og UV-lys i alle lokaler, rengøring med 5% klorin og ethanol, fuld beskyttelsesdragt, mundbind, 2 lag handsker, ærmeskånere og skiftesko for alt personale. Alle be-skrevne laboratorie-procedurer blev foretaget af en og samme person. Ingen prø-ver uden relevans for sagen håndteredes samtidig. På intet tidspunkthåndteredes materiale fra den mistænkte.”
Vidnet forklarede, at anvendelse af renrum er deres normale procedure og anvendes ved alle undersøgelser, de laver. I denne sag håndtererede de ikke samtidigt prøver uden relevans for sagen, men det er ikke noget, de nødven-digvis altid undlader.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 20, hvoraf fremgår følgende:
” Referencegenom Forurettede 1
Prøveforbehandling og DNA-ekstraktion
Fra begyndelsen stod det klart at et reference-genom fra ofret ville blive essentielt i analysearbejdet. Udgangspunktet for at etablere et godt referencegenom var materiale udtaget fra offer ved de retsmedicinske undersøgelser. Materialerne omfattede frosset muskel- og hjernevæv (opbevaret på Retskemisk Afdeling, RKA) som begge fremstod temmelig nedbrudt og blev skåret i mindre stykker. Desuden var hår tilgængeligt, der umiddelbart forekom velbevaret. Hår vaskede flere gange i 20 ml vand, vand med 0.05% Tween-20, 5% klorin (5 min) og til sidst 2x vand.
DNA blev ekstraheret fra hjerne-, muskelvæv og hår efter metode oprindeligt beskrevet for forhistorisk materiale (Gilbert Science 2007) og sidenhen modificeret (Allentoft 2015). De ekstraherede prøver indeholdt DNA i mængder, der er typiske for nedbrudte prøver (32,5 – 318 ng i 65 ul), højest i hår.”
Vidnet forklarede, at 32,5-318 ng er nanogram og 65 ul er microliter.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 21, hvoraf fremgår følgende:
” DNA-sekvensering
Biblioteker sekvenseredes rutinemæssigt 100 bp paired-end, på NovaSeq6000 instrument, med loading-koncentration på 700 pM, som generelt fungerer godt for nedbrudt DNA. Sekvenserings output cbcl-data overførtes direkte fra
side 86
sekvenserings-instrument via eksternt harddrive til stand-alone server til demultiplexing som resulterer i .fastq-filer. Fastq filer overførtes efterfølgende til servers på KU godkendt til GDPR data.”
Vidnet forklarede hertil, at de har dokumenteret deres metode, så andre vi-denskabsfolk vil kunne fastslå, hvilken metode de brugt, og hvad de har la-vet. De lavede denne erklæring, fordi de ønskede en metodedel lagt på sagen. De havde forsøgt at gøre alt sporbart. Det ekstraherede materiale blev delt således, at en del af det blev sendt til Retsgenetisk Afdeling til brug for deres prøver. Henvisningerne er til de publiceringer, hvori de anvendte og aner-kendte metoder er beskrevet. Metoderne har været gennem en reviewproces.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke er politiet, der har bedt ham om at lave denne erklæring. De forsøgte at gøre det sporbart, så andre vil kunne eftergøre og efterregne undersøgelsen. Til at starte med var det slet ikke meningen, at vidnet skulle deltage i retten. Vidnet skulle forsøge at finde en retning. Det er god videnskabelig praksis, at det kan lade sig gøre at efter-prøve resultater. I en af sagerne fra USA valgte det amerikanske militær at få efterprøvet resultaterne. Sagen havde fyldt 10 år i retsvæsnet. Det kan godt være, at nogen er kritiske overfor metoden. Det er helt sædvanligt, at man beskriver metoder, så de kan efterprøves.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1374, hvoraf fremgår følgende:
”Sammenfatning
I forbindelse med efterforskningen af drabet på Forurettede 1, blev Center for GeoGenetik (CGG) bedt af Rigspolitiet om at bidrage med DNA-analyser af spormateriale fra efterforskningen.
Formålet med analyserne var at afklare om de undersøgte spor indeholdt en genetisk signatur, der kan stamme fra den mistænkte Tiltalte. Vi applicerede en række avancerede forskningsanalyser, der oprindeligt er udviklet til nedbrudt forhistorisk (ancient) DNA, inklusive mitokondrie- og Y-kromosom haplotype bestemmelse og slægtskabsundersøgel-ser baseret på fuld-genom data.
I tre spor fandt vi bevis for:
* Mitokondrie-haplogruppe U4a1b, der matcher Tiltalte.
* Y-kromosom haplogruppe I1, der matcher Tiltalte.
Herudover er der et spor der indeholder en så høj proportion genomisk DNA, der matcher Tiltalte, at materialets samlede blanding af humant DNA relaterer sig til Tiltalte på fætter-niveau.
På baggrund af kombinationen af disse tre fund mener vi at der er bevis for at noget af det fundne DNA i spormaterialet stammer fra Tiltalte.”
Vidnet forklarede hertil, at de to første undersøgelser viste, at tiltalte har de haplogrupper, men det var ikke unikt for tiltalte. Den første slægtsskabsana-lyse viste fætterniveau. Der var evidens for, at der var DNA fra tiltalte eller fra en nær slægtning.
side 87
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1375, hvoraf fremgår følgende:
” Trimming
Sekventeringsinstrumentet generer milliarder par af 100 basepar lange DNA-sekvenser (100bp PE - 100 basepar paired end). Men på grund af nedbrydning vil en stor del af de oprindelige DNA-fragmenter være langt kortere end 100 basepar og de oprindelige fragmenter er forlænget med "adapter-sekvenser" som skal fjernes. Disse adapter-sekvenser sidder altid i 3´-enden af read-sekvensen og bliver fjernet med et program, der hedder AdapterRemoval (Schubert et al 2016) med følgende kommando:
AdapterRemoval --threads {threads} --file1 {input.R1} --file2 {input.R2} --minlength 30 --adapter1 {a1} --adapter2 {a2} --collapse-conservatively --basename {params.out} –gzip
De syntetiske adapter-sekvenser (Illumina Truseq) er specificeret som følgende AGATCGGAAGAGCACACGTCTGAACTCCAGTCA for adapter 1 og AGATCGGAAGAGCGTCGTGTAGGGAAAGAGTGT for adapter 2. Dette er ikke den fulde adaptersekvens, men den delsekvens som lig-ger for indekssekvensen hvilket er nok til at kunne identificere og fjerne hele adaptersekvens.
Prøverne er sekvenseret med "paired-end" teknologi, hvilket betyder vi har for hvert fragment har sekvenseret hver ende separat. Teknologien giver derfor muligheder for at undersøge for strukturelle varianter hvis DNAfragmen-tet er mere end 2x100bp. Hvis fragmentet derimod er kortere 200 basepar kan vi parre de to enkelte sekvenser sammen (-collapseconservatively), så længe de overlapper med mindst 11 basepar. Da sekvenser kortere end 30bp ikke er unikke og entydige bliver disse fjernet (--minlength).
Slutproduktet fra adaptertrimningen er tre fastq filer per bibliotek per sekventerings- "lane": pair 1, pair 2, og kollapsede reads.”
Vidnet forklarede, at når man laver shotgunsekvensering, har man legeret et stykke DNA på enderne af adapteren, som skal bruges til at kopiere op. Det fjerner man igen ved hjælp af et computerprogram, der hedder Adapter Re-moval. Sekvenser kortere end 30 basepar fjernes.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1377, hvoraf fremgår følgende:
”Y-kromosom haplogruppe
En haplogruppe er en gruppe af koblede varianter og som typisk er nedarvet sammen. I disse analyser er vi fokuserede på de haplogrupper som relaterer til mitokondriet og til y kromosomet. Disse er nedarvet direkte uden rekombination udelukkende igennem henholdsvis moderens eller faderens af-stamning og herkomst. Der er lavet globale paneler over haplogruppefrekvenser, for eksempel er haplogruppen P1 typisk sydøstasiatisk og hvis man finder denne haplogruppe i et individ vil man med høj sandsynlighed konkluderer at individet har herkomst fra denne region.
side 88
Eftersom kvinder ikke har et Y kromosom vil vi forvente at alle sekvenser som kommer fra et Y kromosom ikke kan komme direkte fra ofret. Vi undersøgte derfor for Y-haplogrupper i alle spor samt og fra Tiltalte.
Vi konstruerede et reference fylogenetisk træ for Y-kromosom baseret på 1244 individer fra "1000genom project". Dette blev gjort med RAxML-NG (Kozlov et al 2019) ved at bruge GTR+G+ASC_LEWIS modellen (tids reversibel, korrektion af ascertainment og ved at tillade variation mellem varianter). De haploide genotyper blev bestemt ved at bruge bcftools (-C alleles -ploidy 1) og blev efterfølgende konverteret til fasta-format.
Konsensussekvensen bliver placeret på Y kromosom fylogonien ved at bruge epa-n (Barbera et al 2019) således at samtlige undertræer af fylogien har en sandsynlighed for at sekvensen stammer fra dette undertræ.
Afslutningsvis bruger vi gappa (underfunktion accumulate)(Czeck et al 2020) til at vælge det ancestrale undertræ med mere end 99 procent støtte. Selve fylogonien og tilhørende haplogrupper var givet ved referencedatasattet (SNP annotations ISOGG v 15.73).
Metoden har været anvendt i flere studier (Sikora et al. 2017; Sikora et al. 2019), hvor man har undersøgt menneskets forhistorie i Sibirien.”
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1378, hvoraf fremgår følgende:
”Mitokondrie-DNA-haplogruppe
Mitokondrie-haplogrupper bliver udelukkende nedarvet igennem den kvindelige linje. Vi brugte HaploGrep v2 (Weissensteiner et al 2016) til at bestemme haplogrupper. Dette program er standard inden for DNA-analyser og er citeret mere end 600 gange. Programmet er blandt andet brugt i følgende publikationer i de sidste 10 år til at undersøge vikinger (Margaryan et al. 2020), hestehyrder fra bronzealderen (de Barros Damgaard et al.
2018), og oprindelige amerikanere, der levede for mere end 10.000 år siden (Moreno-Mayar et al. 2018).”
Forklarede vidnet hertil, at haplo er et spørgsmål om frekvenser. Nogle hap-logrupper har høj hyppighed i Østasien eller i Nordeuropa. Ikke alle etniske danske har samme haplogruppe. Personer kan dele haplogruppe, selvom de ikke er i nær slægt. Det er ikke personspecifikt. 1000genomprojektet er et projekt, hvor man havde kortlagt hele genomet for 1000 mennesker. Når man tager sekvensdata og placerer i haplogrupper, bygger man i virkelighe-den træer. De varierer fra hinanden via mutationer, og jo mere de deler, jo nærmere beslægtet er de.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1378, hvoraf fremgår følgende:
”Mitokondrielle Kontaminering
Forskelle i mitokondrier i et individ skyldes enten heteroplasmi,
side 89
sekventeringsfejl eller kontaminering, hvilket i vores situation bliver tolket som to eller flere mitokondrie-genomer i sekventeringsbiblioteket.
Vi brugte Contamix (Fu et al. 2013) til at kvantificere fraktionen af exogent materiale i den delmængde af sekvenser som alignede til det humane mitokondrielle genom. Dette blev i praksis gjort ved at lave et multialignment mod 311 mulige (kontaminerende) reference mitokondrielle genomer (Fu et al. 2013). Da vi har mange sekvenser til det mitokondrielle kan vi derfor bruge de strikse filtre som er mindst 5X i dybde samt 70 procent overensstemmelse.
Dette er en standardmetode og er blandt andet brugt til at finde kontaminering i et 2,500 gammelt japansk individ (Gakuhari et al. 2020) og bliver brugt i alle humane projekter fra GeoGenetik til at finde kontaminering.”
Vidnet forklarede hertil, at kontaminering betyder, at der er noget andet i sporet end offeret. Særligt i det spor, som de lavede anden relatetest på, så de overensstemmelse med tiltalte. De kendte offerets profil, så det kunne de tage væk og se på det, der var tilbage.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1379, hvoraf fremgår følgende:
”Mitokondriedifferentiering
Til dette projekt udviklede vi to metoder (mtDiff og mtMask) til at separere mitokondriegenomer ud fra blandinger. Disse metoder udnytter at vi har adgang til et referencegenom af høj kvalitet, som vi kan bruge til at filtrere de sekvenser ud som ikke ligner dette reference-genom. I vores tilfælde er det sekvenser som vi ved tilhører Forurettede 1 som er vores reference-genom og vi fokuserer derfor på de sekvenser som ikke tilhører Forurettede 1.
mtDiff
1. Bestem det haploide konsensusgenom for ofret. Da det er
mitokondrielt burde vi ikke observere forskelle for ikke
kontaminerede genomer.
2. For hvert (read i) spor opbyg en scoringsmatricen for hver
position i genomet hvor vi observerer en base som ikke matcher
ofrets.
3. For samtlige sekvenser for sporet sammenlign med
scoringsmatrice og behold de sekvenser som i sekvensen indeholder det maksimale mismatch i forhold til scoringsmatricen.
side 90
Figur 2: mtMask filtreringsmetoden. Metoden er stort set identisk med mtDiff. Med den forskel at de positioner i readet som er ens med ofret, men som ikke er den maksimale position bliversat til N (missing).
Slægtskabsanalyse
Vi brugte ngsRelate (Korneliussen and Moltke 2015; Hanghøj et al. 2019) til at finde slægtskab. Denne metode er specielt udviklet til at tage højde for lavdybde data som man typisk finder i ancient DNA prøver. Dette gør programmet ved at undgå at kalde genotyper men bruger genotype likelihoods ved at integrere over alle de mulige
side 91
genotyper og vægte med deres sandsynlighed. Programmet bruger baggrundsfrekvenser og til dette projekt brugte vi baaggrunds-frekvenser baseret på den europæiske undergruppe i 1000-genom-projektet. Programmet er tidligere brugt til at finde familiemønstre i vikingegrave (Margaryan et al. 2020) og har også været brugt til at påvise mangel på slægtskab (Sikora et al. 2017).
For at sikre at vores valg af metode til bestemmelse af populatio-nallelefrekvenser ikke introducerer bias, valgte vi at sammenligne med metoder som ikke bruger populations-allele-frekvenser (R0,R1, KING) (Waples et al. 2019).”
Vidnet forklarede hertil, at der er en lille risiko for sekvenseringsfejl, og for at undgå basefejl har de taget nogle reads ud som man kan se i figur 2. De betyder ikke noget for analysen, og de bliver derfor sorteret fra.
Allele-frekvensen udtrykker hvor hyppigt basen forekommer.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1382, hvoraf fremgår følgende:
” Resultater
I dette følgende beskrives resultaterne af de ovenfor beskrevne sekvensanalyser på reference-genomerne fra henholdsvis Forurettede 1, Tiltalte, samt på spormaterialerne.
Basale mapping-statistiker
Sekvensering af materialet fra Forurettede 1 og Tiltalte gav ophav til referencegenomer med dybde på henholdsvis 7x og 65x.
Tabel 1 viser de deskriptive statistikker for mapping-resultaterne for de enkelte spor. Fra sporene sekvenseredes mellem 4 mio. og 45 mio. humane reads, som forventedes at stamme primært fra Forurettede 1.
Alle spor indeholdt tilstrækkeligt data til at understøtte dataanalyser. Endvidere var det relative antal duplikat-reads i hvert spor så lavt at yderligere sekvensering af bibliotekerne, ville kunne foretages med henblik på at generere mere data.
side 92
Længdefordelingen er en grov indikation på autentisitet, idet vi forventer at det nedbrudte DNA findes i fordelinger med gennemsnits under 80 basepar (bp). Fordelingen af DNA-fragmentlængder i sekvenseringsbibliotekerne blev undersøgt for alle spor (Figur 3). I alle spor fandt vi DNAfragment-længdefordelinger, der er typiske for nedbrudt DNA. Derudover finder vi et typisk mønster i fordelingerne, bestående af en periodisk ~10bp variation i hyppighed. Dette mønster er velkendt fra ancient DNA og forklares af histoner, der delvist beskytter mod nedbrydning (Kistler et al. 2017).
side 93
Vidnet forklarede hertil, at ”total reads” er det totale antal DNA stykker ef-ter sekventeringen, ”Mapped reads” er det, der kan være fra menneske, ”Duplicate” er duplicater, som man vil fjerne, og ”Human” er hvor meget af prøven der er humant. Den relativt lave procentsats i kolonnen ”Human” er meget ty pisk for nedbrudt DNA.
Man kan se fordelingen af fragmentprøver i figur 3. Jo længere stykkerne er, jo f ærre er der af dem. Her ses toppen at ligge på 40-50 baser, hvilket er en ty pisk profil for fragmenteret DNA.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1383, hvoraf fremgår følgende:
”Genetisk kønsbestemmelse
Vi kønsbestemte DNAet i sporene og reference-genomerne fra Forurettede 1 og Tiltalte ved at beregne RY statistikken for hver, som vist i Error! Reference source not found.. Forurettede 1-referencematerialet og næsten alle undersøgte spor indeholder kvindeligt DNA. RY-værdien for spor KT2346 afviger til grænsen af hvad der kan betragtes som kvindeligt DNA. Dette skyldes en forhøjet sekvenseringsdybde af det Y-kromosomale DNA, forårsaget af
iblandet udefrakommende (exogent) DNA. RY-værdien for referencematerialet fra Tiltalte var 0.0704, svarende til genetisk mand.
side 94
Vidnet forklarede hertil, at ”total reads” er det totale antal DNA stykker eft er sekventeringen, ”Mapped reads” er det, der kan være fra menneske, ”Duplicate” er duplicater, som man vil fjerne, og ”Human” er hvor meget af prøven der er humant. Den relativt lave procentsats i kolonnen ”Human” er meget typisk for nedbrudt DNA.
Man kan se fordelingen af fragmentprøver i figur 3. Jo længere stykkerne er, jo f ærre er der af dem. Her ses toppen at ligge på 40-50 baser, hvilket er en typisk profil for fragmenteret DNA.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1383, hvoraf fremgår følgende:
”Genetisk kønsbestemmelse
Vi kønsbestemte DNAet i sporene og reference-genomerne fra Forurettede 1 og Tiltalte ved at beregne RY statistikken for hver, som vist i Error! Reference source not found.. Forurettede 1-referencematerialet og næsten alle undersøgte spor indeholder kvindeligt DNA. RY-værdien for spor KT2346 afviger til grænsen af hvad der kan betragtes som kvindeligt DNA. Dette skyldes en forhøjet sekvenseringsdybde af det Y-kromosomale DNA, forårsaget af
iblandet udefrakommende (exogent) DNA. RY-værdien for referencematerialet fra Tiltalte var 0.0704, svarende til genetisk mand.
side 95
Hertil forkl arede vidnet, at der var mere mand i prøven fra KT 2346 end i de andre prøver.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1384, hvoraf fremgår følgende:
”Y-kromosom haplogruppe
Vi har bestemt y-kromosom haplogruppen for hver af de 10 spor og Tiltalte, som vist i Tabel 2. Selvom de fleste spor indeholder en høj andel af DNA fra Forurettede 1, har kvinder intet Y-kromosom, og således kan Y kromosomhaplogruppen i sporene ikke stamme herfra, men må være exogen.
I sporene er der indikationer af to forskellige Y-kromosom-haplogrupper.
Spor KT2338, KT2331, KT2341, og KT2348 viser tegn på Y-haplogruppen R1, hvilket er en af de hyppigst forekommende Y-haplogrupper I Vesteuropa. Spor KT2333, KT2340 og KT2346 indeholder Y-haplogruppe I1, som også er meget almindelig i Skandinavien hvor ca. en tredjedel af danske mænd, har denne. Tiltalte har også Y-haplogruppe I1, mere specifikt undertypen I1a.
side 96
Mit ochondrie-DNA-haplogruppe
mtDNA-haplogrupperne for sporene, Forurettede 1 og Tiltalte er vist i Tabel 3. Forurettede 1 mtDNA haplogruppe er H1bn. Følgende spor KT2341, KT 2342, KT2347 og KT2348, deler denne haplogruppe, hvilket indikerer, at andelen af udefrakommende iblandet DNA i disse spor, er ret lille.”
Hertil forkl arede vidnet, at spor KT 2346 indeholdt en Y-haplogruppe, som tiltalt e har og specifikt undergruppen I1a hertil.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1386, hvoraf fremgår følgende:
”Slægtskabsanalyse
Med henblik på at fastslå robustheden af vores metode til at konkludere slægtskab har vi anvendt ngsRelate til at uddrage slægtskabet mellem sporene, Forurettede 1, Tiltalte og seks personer af europæisk herkomst fra ”The 1000 genomes project” (tilfældigt valgte mænd og kvinder fra Storbritannien og Finland). Der forventes ikke tæt slægtskab mellem sporene og nogen af de tilfældigt valgte kontrolpersoner. Omvendt, hvis sporene indeholder blandet DNA fra Forurettede 1 og den mulige gerningsmand Tiltalte, vil sporene vise nært slægtskab til Forurettede 1 og den mulige gerningsmand. Ydermere forventer vi, at blandingen med øvrige DNAkilder vil reducere slægtskabskoefficienterne afhængigt af de relative proportioner i blandingen.
Resultaterne er vist i Figur 5. Når DNA fra spor sammenlignes med Forurettede 1's (Forurettede 1 vs SPOR), giver sammenligningen slægtskabskoefficient på mindst 0,5, hvilket indikerer, at disse genomsæt stammer fra enæggede tvillinger.
Dette er forventeligt, da vi har vist, at DNA i sporene i høj grad stammer fra Forurettede 1. Ved sammenligning af spor med spor (SPOR vs
side 97
SPOR), ligger alle koefficienter mellem 0,25 og 0,5, hvilket svarer til slægtskabet mellem henholdsvis forældre/barn eller søskende, eller enæggede tvillinger. Igen viser dette, at indholdet i sporene ligner hinanden. Variationen i slægtskabskoefficienterne skyldes den varierende mængde af det delte DNA. For eksempel er sporet, med det laveste slægtskabskoefficient til Forurettede 1, spor KT2331, og dette spor viser også den laveste ContaMix MAP-
værdi (se Tabel 4).
Ud over at sammenligne DNA fra sporene med Forurettede 1 og sporene med hinanden er det mest bemærkelsesværdige slægtskab, som vi finder, mellem spor KT2346 og Tiltalte (Tiltalte vs SPOR på Figur 5). Dette har slægtskabskoefficienten 0,11, som ligger mellem fætre- og kusine-relation (0,0625) og en bred kategori, som inkluderer halvsøskende, bedsteforældre og børnebørn og niecer/nevøer og onkler/tanter (0,125). Dette er et bemærkelsesværdigt resultat, som viser, at en andel af det DNA, som er fundet i spor KT2346 kan stamme fra Tiltalte.
Slægtskabsstatistikkerne ”R0” , ”R1” og ”KING-robust” støtter op om disse resultater. Sammenligning af spor KT2346 og Tiltalte giver en R0 = 0,38, R1 = 0,29 og KING-robust = 0,05, hvilket viser et slægtskab på fætter-kusine niveau. Ingen andre par af individer (kontrol-, Forurettede 1 eller Tiltalte), viser beslægtethed, hverken i ngsRelate eller KING.
side 98
Figur 5: Slægtskabskoefficienten, estimeret af ngsRelate for alle sammenligninger, hvor de vandrette linier indikerer koefficientgrænserne for de angivne slægtskabsforhold. Parvise sammenligninger fra venstre mod højre: Spor-Forurettede 1 (mørkegrøn), spor-spor (orange), Forurettede 1Tiltalte (lilla), Tiltalte-spor (pink), kontrolindivider (1000G )-1000G (lysegrøn), Forurettede 1-1000G (gul), Tiltalte-1000G(brun), Spor-1000G (grå). Sammenligningen mellem Tiltalte og spor KT2346 er markeret (KT2346).”
Hertil forkl arede vidnet, at det var bemærkelsesværdigt, at analysen viser DNA i sporet fra tiltalte eller en nært beslægtet til tiltalte ned til søn, bror, far eller farfar. Man kan udelukke kusine.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 1389, hvoraf fremgår følgende:
” Konklusion
Vi kan anvende tre hovedkriterier til at sammenligne sporene og Tiltalte: mtDNA-haplogrupper, Y kromosom-haplogruppe og slægtskab. Tabel 4 opsummerer disse resultater.
I spor KT2328 og KT2331finder vi mtDNA-haplogruppe U5a1* kombineret med R1b Y-kromosom-haplogruppen, som begge viser lave ContaMixMAP-værdier. Denne genetiske signatur stammer sandsynligvis ikke fra Tiltalte, kan den stamme fra en anden mandlig kilde til exogent (udefrakommende) DNA.
Det mest slående resultat er, at spor KT2346 har et eksakt match
side 99
med Tiltalte mtDNA og Y-kromosom-haplogrupper, og viser et stærkt slægtskabssignal med reference-prøven fra ham. Dertil kommer, at spor KT2333 og KT2340 også viser tegn på mtDNA-haplogruppen U4a1b, og en Y-kromosomhaplogruppe
af hovedtypen I1, som også matcher Tiltalte.
Hertil forkl arede vidnet, at han kan bekræfte konklusionen.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 81.
Vidnet forklarede, at rapporten blev lavet, fordi det stadig var muligt at sek-ventere mere DNA fra sporet. De tog samme library og sekventerede mere DNA ud fra det. De gentog en masse analyser vedrørende KT nr. 2346. Man vil aldrig kunne få et perfekt match, fordi der var DNA fra andre. Slægts-skabskoefficienten vil aldrig blive et tvillingematch. Totalreads var højere, og de sekventerede dybere. Det var en delvis replikation, for de brugte samme library og samme ekstrakt. Man kan se på figur 1, at der er samme længde-fo rdeling, og at længderne peaker ved 40 til 50 basepar. De to prøver lå meget tæt på hinanden. De to prøver finder begge nært slægtskab til tiltalte. I undersøgelsen fra 2024 er prikken lige kommet op på bedsteforældreniveau.
Den nye erklæring bekræfter det, som den første viste. Der er mere data, og koefficienten er rykket tættere på tiltalte. Man skal passe på med at lægge for meget i mitokondrie- og Y-kromosom bestemmelsen. Det skal gerne passe, men hvis haplogrupperne ikke havde match med tiltalte, havde det ikke have ændret noget. Men det vigtige er relatetesten. Det er fint, at pengene passer, men i vidnets optik er det relatetesten, der er det væsentlige. Den placerer sporet til enten tiltalte eller tiltaltes nære slægt.
side 100
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke havde betydning for sikkerheden, at man kun lå lige over grænsen i analysen. Analyserne viste, at der var DNA i prøven fra tiltalte eller en nær slægtning. Man kunne ikke i dette materiale se, hvor mange andre, der var DNA fra.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 3, hvoraf fremgår følgende:
” I. Sammenfatning
Vi bruger en statistisk metode kaldet maximum-likelihood til at estimere de relative proportioner af DNA i sporet KT2346-2024 fra mistænkte, ofret, samt andre kilder. Vores estimerede værdier er: 18% fra tiltalte, 61% fra ofret, og 21% andre kilder. Det vil sige at DNA sporet består af en såkaldt blandingsprofil.
Vi udregner en likelihood-kvotient til at kvantificere den statistiske evidens for DNA fra tiltalte i blandingsprofilen, og opnår en likelihood-kvotient, der er langt større end 1.000.000 (=10362
), hvilket betyder at sandsynligheden
for DNA-profilen i sporet, hvis sporet antages at indeholde DNA-sekvenser fra mistænkte, er mere end 1.000.000 gange større end hvis sporet ikke antages at indeholde DNA-sekvenser fra mistænkte. Med andre ord er der mere end en million gange større chance for at observere DNA-profilen hvis sporet indeholder DNA fra tiltalte end hvis det ikke gør. Disse udregner er baseret på sammenligninger med genomdata fra 8.671 danskere.”
Baggrunden for udarbejdelse af erklæringen var, at de fik adgang til allele-frekvenser fra DANMAC5-projektet, et reference datasæt, som indeholder 8671 individer. De havde godt kunnet lave beregningen af likelihoodfrekven-sen, men problemet havde været at få adgang til data til brug for beregnin-gen. Både offeret og tiltalte faldt indenfor den genetiske variation, og så kun-ne beregningen foretages. Det er ikke politiet, der har været inde over, at de også udarbejdede denne erklæring.
De kunne lave analysen, fordi de havde fået allele-frekvenser og dermed vi-den om, hvor hyppig en base er i den danske befolkning. Hvis en base er me-get hyppig, har det lav statistisk værdi og omvendt. De lagde sig på mere end 1 million, fordi de havde fået at vide, at det er retsgenetisk praksis i Dan-mark. Det egentlige tal er 10362 og dermed reelt meget højere.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 3, hvoraf fremgår følgende:
”Vi beregner også chancen for at observere en så høj likelihood-kvotient tilfældigt, hvis den mistænkte ikke bidrog til blandingen i sporet.
Sandsynligheden er langt mindre en 1/1.000.000 (10 -364). Denne udregning baserer sig på såkaldt asymptotisk teori.”
Vidnet forklarede hertil, at sandsynligheden er mindre end 1 mio. for et falsk
side 101
positivt resultat. Vidnet har ikke lavet en analyse af, hvor stor en gruppe mennesker man skal have, for at kunne beregne likelihoodfrekvens.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 4, hvoraf fremgår følgende:
” II. Introduktion
Da vores likelihood-analyser antager at ofret og mistænkte har lignende og kendt genetisk baggrund, undersøgte vi om mistænkte havde genetisk dansk baggrund. Dette blev gjort med principal component analyse (PCA) (vist i de tre pdf-filer) og haplogruppe-analyse (præsenterede i tidligere afrapportering).
Til PCA-analyserne brugte vi et referencepanel bestående af 6.630 humane genomer fra ”Human Origins” projektet. Vi udførte standard genotypebestemmelse på mistænkte ved brug af bcftools software (Li et al. 2012), hvorefter disse blev konverteret til Plink (Purcel et al. (2007)) og efterfølgende smartpca. I analyserne valgte vi tre forskellige delmængder af referencegenomerne (hhv. alle lande, Europa, Europa+Vestasien).
Resultaterne kan ses I pdf-filerne der følger med. I alle plots grupperer mistænktes og ofrets genomer sammen med de nordeuropæiske individer.
Til beregning af likelihood kvotient test statistikken brugte vi allelefrekvenser fra DANMAC5 projektet, hvilket indeholder 8.671 individer og 70.611.056 sites (Banasik et al. (2023)).”
Vidnet forklarede hertil, at de kiggede hen over 26.000 positioner.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 4, hvoraf fremgår følgende:
” III. Konklusion
Efter validering af metoden med simuleret data, analyserede vi spordata (KT2346-2024), ofret (Forurettede 1) og mistænkte (Tiltalte). Sporet indeholdt 16.768 SNPs (MAF>1%, afstand 100 kilobase) og havde en gennemsnitlig sekventerings-dybde på 2,7X.
For den fulde model estimerede vi følgende parametre (0.1818423, 0.6048309, 0.2133267 (hhv. proportion mistænkte, ofret, og kontaminering) ved to forskellige optimeringsmodeller (Nelder-Mead, LBFGS-B). For den reducere-de en-dimensionelle model estimerede vi følgende parameter f2=0.5059375. Vo-res likelihood-kvotient var 10 362.
Ved hjælp af asymptotisk teori finder vi at sandsynligheden for at observere en så høj likelihood-kvotient, hvis blandingsprofilen ikke indeholder DNA fra tiltalte, er p = 10 -364. I overensstemmelse med dansk retsgenetisk praksis, rapporterer vi denne p-værdi som 1/1.000.000 og vi rapporterer tilsvarende likelihood-kvotienten som større end 1 mio.”
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 5, hvoraf fremgår følgende:
” IV. Opdateret Slægtskabsanalyse
side 102
Med de danske allelefrekvenser har vi også genanalyserede sporet og tiltalte med ngsRelate for at finde deres slægtskabskoefficient. Ved at bruge europæiske frekvenser har vi tidligere rapporterede at koefficienten mellem KT2346-2024 og tiltalte var 0,1281. Da de danske frekvenser mere præcist beskriver den genetiske variation fundet i den danske befolkning, antager vi at slægtskabskoefficient som er estimeret med dem, vil være mere korrekt. Vi estimerer en koefficient på 0,1587 (baserede på 5.021.579 SNPs og 20 gentagelser, med minimum 0,1578 og maksimum 0,1590). Når vi inkluderer en basal filtrering for at undgå koblingsuligevægt (ved at bruge SNPs med minimum 100kb afstand fra hinanden), får vi et estimat på 0,1581 (16.647 SNPs, med minimum 0.1503 og maksimum 0.1664), altså stort set ingen forskel.”
Vidnet forklarede, at det slægtsskabsmæssigt ingen betydning har, at de nu beregner 0,1581. Det kan være bedstefar, far, søn eller tiltalte.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 5, hvoraf fremgår følgende:
”Eftersom vores ML-analyse viser at der er 18% bidrag fra tiltalte i sporet KT2346, gentog vi derfor vores slægtskabsanalyse med dette estimat. Vi lavede en syntetisk sporprøve ved at blande to individer fra ”1000 Genomes project” , med 18% sekventeringsreads af ene (til at representere den tiltalte) og 82% fra den anden (ofret). Vores konstruerede spor indeholdt 45.553 SNPs, hvilket er sammenligneligt med mængden brugt i den oprindelige analyse af spor KT2346-2022 (56.176). Vi brugte derefter ngsRelate for at se hvad slægstskabskoefficienten vil være mellem den syntetiske spor og simuleret mistænkte. Vi fandt en gennemsnitlig slægtskabskoefficient på 0.1337 (20 gentagelser, 45.553 SNPs, minimum 0.1222 og maksimum 0.1445). Dette viser at vi finder en robust slægtskabssignal til en mistænkte (med en 18% bidrag) på den samme niveau fra den originale analyse af KT2346-2022 (0.112).”
Vidnet forklarede hertil, at han er overbevist om det, han har forklaret om. Vidnet kan ikke forholde sig til, hvad det betyder retsligt. Der var med de sandsynligheder evidens for, at det var DNA fra tiltalte eller en nær slægt-ning. Vidnet troede på de resultater, de har lavet med erfarent personale. De havde påbegyndt arbejdet, herunder var al arbejdet med sekventeringen lavet, før tiltalte var anholdt og kom ind i billedet. Tiltaltes genom blev klarlagt af Retsgenetisk Afdeling, analyserne er foretaget med kendte metoder, og deres arbejde er sporbart, så andre kan replicere eller gentage det. Resultatet kan ellers kun forklares ved, at tiltalte eller en nær slægtning til tiltalte havde haft fat i prøverne, eller at en ansat, der har behandlet prøverne i laboratoriet, var i slægt med tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er usædvanligt for vidnet at lave likelihood-undersøgelser, men der er en ekstra person på erklæringen, der har gjort det før. Adspurgt om 8671 personer er nok til en undersøgelse forklarede vidnet, at det vigtige er, at offeret og tiltalte falder indenfor varia-tionen. Hvis tiltalte havde været fra Afrika, havde det ikke været brugbart.
side 103
Risikoen for falsk positivt resultat er langt mindre end 1 til 1.000.000, det er reelt mindre end 10462. Vidnet troede, at han for at få fat i allelefrekvenser-ne skulle bruge en retskendelse. Vidnet kan ikke udelukke, at sporet på buk-serne kan være afsat inden forbrydelsen. Projektet med at undersøge og sam-menligne med 1500 profiler, som blev drøftet i 2020, blev ikke igangsat. Han ved ikke, hvorfor det ikke blev igangsat. Men så blev tiltalte anholdt, og ge-nomet for tiltalte blev lavet. Dette projekt har udviklet sig for dem. Det star-tede med, at de skulle se, om de overhovedet kunne få noget DNA ud. Det skete en stor ændring, da tiltalte blev anholdt, og de fik noget at sammenlig-ne med. Vidnet kan ikke sige, hvor mange møder, han har været til med poli-tiet. Generelt bruger vidnet ikke negative data. De kan godt nå frem til, at noget taler imod et resultat. Vidnets laboratorium er ikke akkrediteret. Vid-net er forsker, og det er ikke hans levevej at lave retsgenetik. Det kræver ekspertise at kunne arbejde med meget korte stykker DNA. Han ved ikke, om den metode har været brugt i retssager i Danmark før, men han ved, at overlæge Niels Morling i artiklen fra 2005 i Ugeskrift for Læger meget præ-cist har beskrevet det, de gør. Hvis man har noget meget nedbrudt DNA, gi-ver det mening at bruge SNP´s.
Vidnet var ikke overrasket over, at Retsgenetisk Afdeling var nået til et an-det resultat vedrørende KT 2346. Vidnet var ikke overrasket, fordi de havde anvendt STR-metoden. Det var ikke mærkeligt, at man ikke kunne lave en STR-profil, da DNA´et var så fragmenteret
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 97, hvoraf fremgår følgende:
” SNP-baseret genetisk slægtskab korresponderer med STR profil i simuleringer
Vi undersøgte genomisk information fra 100 ubeslægtede individer, med kendte genetiske markører (SNPs) og kendte kopi-tal i de 21 autosomale STR loci, der indgår i GlobalFiler analysen. Vi fremstillede herfra simulerede to stamtræer (tre generationer) af 8 relaterede individer, hvori børn arvede SNPs og en tilfældig af hver af de 21 STR-alleler fra forældre.
Fra disse 108 genomer simulerede vi sekvens-fragmenter på 100 basepar og mappede disse til det humane reference-genom. Vi brugte herefter ngsRelate til at bestemme slægtskabs-koefficienten i alle parvise sammenligninger mellem samtlige individer. I alle sammenligninger fandt vi de forventede niveauer af slægtskab. Således viste slægtskabs-koefficienten manglende slægtskab mellem de 100 reference-individer, hvorimod de simulerede afkom var relateret til de simulerede forældreindivider med den forventede koefficient.
I slægtskabsanalysen anvendtes i gennemsnit 1.999.014 genetiske positioner (min-max.: 1.967.456 - 2.007.026) hvilket er mindre end halvdelen af det antal (5.090.460) positioner, der anvendtes i sammenligningen til spor KT2346-2024. Til disse analyser og simuleringer har vi brugt et standardfilter på 0.05 i forhold til populations-allelfrekvensen.
side 104
Sammenligning af længden af DNA-fragmenter og STR-alleler.
Ovenstående analyse er baseret på simulerede sekventerings reads på 100 basepar. I analysen bemærkede vi at mange reads fra de enkelte individer ikke matchede til det humane reference-genom på grund af for stor forskel mellem det humane reference-genom og vores STR-sekvens, under antagelse af at man kun betragter 100bp sekvenser.
Vi undersøgte derfor længdefordelingen af de humane sekvenser fra spor KT2346-2024 (Figur 1) hvor vi også viser længderne af alle 25 STR-alleler fra GlobalFiler (autosomale og kønskromosomale).
Fra tidligere analysere (se tidligere rapport) fandt vi at 8% af biblioteket fra sporet havde længder på under 30 basepar, samt at fraktionen af sekvenser som matchede det humane genom var 1,5%.
Ud fra de sekvenser som matcher det humane genom finder vi at hovedparten (ca. 71%) af sekvenserne – dvs. sporets DNA-fragmenter – er korte; mellem 30 og 100 bp.
Det ses at selvom visse STR-alleler er kortere end 100-140 bp, og dermed måske kunne (amplificeres med PCR og) bestemmes med GlobalFiler STRprofi-lering, så kræver de fleste STR-alleler DNA-fragmentlængder, der kun sjældent forekommer i sporet.
Dette betyder at DNA-fragmenterne i spor KT2346-2024 formentlig vil være for korte til at understøtte tilstrækkelig god STR-profilering med GlobalFiler
side 105
side 106
Vidnet forklarede hertil, at man på figur 1 kan se, hvad det kræver af læng-den på profilerne, der bliver brugt i klassisk STR-metode.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt ekstrakt 1, side 1294 forklarede vidnet, at han ikke er overrasket over, at der ikke var et match med tiltalte.
..."
Vidne 28's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at at han havde været venner med tiltalte i 15 år. De mød-te hinanden i 2008 på ungdomsuddannelsen. De havde brugt meget tid sam-men. De sås ugentligt. De spillede Poker, så Luksusfælden og spiste sammen. De sås, når det passede. I hverdage kom tiltalte ofte ud til vidnet efter arbej-de. Vidnet havde været hos tiltalte 6-8 gange. De var primært hos vidnet. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte var aseksuel, da tiltalte aldrig havde vist interesse over for hverken kvinder eller mænd. De havde aldrig talt om det. Det var ikke naturligt for dem at tale om seksualitet. Vidnet havde ikke kendskab til tiltaltes seksualitet eller seksuelle interesser. Vidnet og tiltalte boede sammen fra december 2019 til april 2021. De boede hos vidnet i By 10. De første 9 måneder var det kun vidnet og tiltalte, der boede der. I september 2020 flyttede vidnets kæreste, Person 17, ind. Tiltalte var meget for sig selv på sit værelse. Der brugte tiltalte 80-90 % af tiden og mere tid, da Person 17 flyttede ind. Vidnet hang ikke ud på tiltaltes værelse. Der var en epi-sode på et tidspunkt efter kæresten flyttede ind, måske i januar 2021, hvor tiltalte ikke var hjemme. Vidnet gjorde hele huset rent. Da tiltalte kom hjem, spurgte han, om vidnet havde været på hans værelse, fordi der var mere ryd-deligt end normalt. Vidnet oplyste, at han havde gjort rent på tiltaltes værel-se. Tiltalte spurgte, om vidnet havde kigget under hans seng. Vidnet svarede nej, og så blev der ikke talt mere om det. Vidnet havde aldrig kigget under tiltaltes seng eller i tiltaltes gemmer.
I weekenden den 15.-16. april 2023 havde vidnet og tiltalte en løs aftale om at mødes. Weekenden før havde tiltalte fødselsdag, og vidnet og tiltalte hav-de været på Restaurant i By 5 at spise. Sidst på ugen ringede vidnet for at få styr på aftalen, men så kunne tiltalte pludselig ikke. Tiltalte skulle til By 15 og være sammen med sin søster. Vidnet skrev lørdag formiddag, om til-talte kom på computeren kl. 14, så de kunne spille Poker. Tiltalte svarede, men vidnet husker ikke hvad. Vidnet skrev igen senere, men beskeden gik ik-ke igennem. Vidnet og tiltalte skrev altid sammen på Messenger. Vidnet skrev til tiltalte, om han havde tid til at ses om lørdagen. Tiltalte svarede om aftenen, at han var i By 15 hele weekenden. Vidnet hørte ikke mere fra tiltal-te. Vidnet opdagede om søndagen, at tiltalte var anholdt kl. 15.42. Vidnet havde hørt noget om, at der skete noget ude omkring tiltaltes bopæl, og han så pressemødet. Vidnet ringede til tiltalte for at sige det, da han tænkte, at til-talte måske ikke var bekendt med det, da han var i By 15 hos sin søster. Til-talte tog ikke telefonen. Vidnet ringede til søsteren. Søsteren blev noget
side 107
overrasket over vidnets henvendelse. Vidnet ringer ikke normalt til hende. Søsteren oplyste, at tiltalte ikke var der. Søsteren sagde, at tiltalte slet ikke havde været det. Søsteren var på det tidspunkt ikke bekendt med, hvad der foregik. Tiltaltes navn og billede kom kort efter frem i pressen og på de soci-ale medier. Vidnet tog beslutning om, at vidnet og hans kæreste skulle have psykologisk hjælp.
Vidnet kendte Forurettede 3. Vidnet havde været hendes klasselærer i 2020-2021 eller 2021-2022. Vidnet var ikke klasselærer for Forurettede 3 sidste år. Vidnet havde ikke talt med tiltalte om Forurettede 3. Det var vidnets opfattelse, at det var tilfældigt. Det eneste bindeled mellem Forurettede 3 og tiltalte var vidnet. Vidnet havde haft klassefoto med alle elever hængende på væggen i det bagerste væ-relse.
Den 8. november 2022 sås vidnet og tiltalte. Nogle dage forinden blev vidnet og kæresten bekendt med, at kæresten var gravid. De havde et ønske om, at tiltalte skulle komme forbi for at få det at vide. Tiltalte ville komme forbi, når han var færdig på arbejdet. Der plejede at gå mellem 45 min. og 1 ½ time, før tiltalte var der, men der gik 2 timer og 20 min. Tiltalte skrev ca. 18.45, at han var på vej, og der gik ca. 20 min., før tiltalte var der. Det var atypisk, at der gik så lang tid, fra tiltalte ringede, til han kom. Vidnet og han kæreste gik og ventede. Der var kun vidnet, vidnets kæreste, Person 17, og tiltalte til stede. Person 17 ville gerne give tiltalte nyheden på en sjov måde, og hun lagde derfor en ba-bydragt på bordet. Da tiltalte kom, satte han sig på sin sædvanlige plads i so-faen. Tiltalte tog dragten og spurgte, hvad den skulle der. Tiltalte kunne ikke gætte formålet, så Person 17 sagde, at hun var gravid, og at de skulle være foræld-re. Tiltalte havde en anden reaktion end forventet. Tiltalte var lavmælt og til-bageholdende. Tiltalte fik ikke sagt tillykke. Der blev en akavet stemning. De talte ikke rigtigt om det. Tiltalte blev tilbudt noget at drikke og spise, men tiltalte takkede nej. Tiltalte gik relativt tidligt hjem. Det var et kortere besøg end sædvanlig. Tiltalte var der ca. 1 time. Normalt ville tiltalte være der 2-3 timer. Vidnet huskede ikke, hvad tiltalte havde på af tøj. Vidnets kæreste havde fortalt vidnet, at hun havde lagt mærke til, at tiltalte havde mindre pænt tøj på, end han plejede. Der var ikke noget, som vidnet havde lagt mær-ke til. Tiltalte ”zoomede meget ud” den dag, og han sad og så lidt eftertænk-som ud.
Den 10. juli 2016 så vidnet EM-finale på Campingplads. Til stede var vidnets daværende kæreste Person 18, Person 1, Vidne 30, vidnet, tiltalte og Vidne 29. Vidnet og Person 18 blev hentet på deres adresse kl. 19.00 af tiltalte. Vidnet mindes at huske, at Vidne 29 også var med i bilen, men at han blev hentet et andet sted. Der var sat en stor skærm op i teltet. De så kampen, spiste chips og drak øl og sodavand. Kampen gik i overtid. Vidne 29 tog hjem før de andre. De så kampen færdig og blev kørt hjem af tiltalte igen.
Forevist ekstrakt 3, oversigtskort side 354, forklarede vidnet, at vidnet boede på Adresse 9 i By 5. Det var ikke atypisk, at de kørte på forskellige
side 108
tidspunkter. Vidnet mente, at de kørte ved 23-tiden. Det var lige efter kam-pen. Vidnet huskede ikke, om de stoppede på en tankstation på vejen hjem. Det var atypisk, at tiltalte gerne ville køre. Det var mere reglen end undtagel-sen, at vidnet kørte, når de var ude sammen. Vidnet huskede ikke, om det var tiltaltes eget forslag at køre. Tiltalte plejede at drikke alkohol til sådanne arrangementer. Tiltalte gik mere op i fodbold, end vidnet gjorde, så derfor plejede vidnet at køre. Vidnet huskede ikke, at tiltalte sagde noget om, hvor-for han ikke ville drikke den aften. Det kunne være, fordi tiltalte skulle på ar-bejde dagen efter. Tiltalte fik nyt arbejde på et tidspunkt, men vidnet huskede ikke, om det var på det tidspunkt. Vidnet havde en fornemmelse af, at tiltalte gerne ville hjem. Det undrede vidnet, fordi tiltalte normalt godt kunne lide at blive hængende og få en drink mere. De kunne godt have talt om, hvad tiltal-te skulle dagen efter, men vidnet huskede det ikke i dag.
Vidnet havde aldrig talt med tiltalte om Forurettede 1 sagen. Vidnet havde talt om Forurettede 1 sagen med andre, fx til selskaber, hvor tiltalte også hav-de været til stede, men vidnet havde aldrig hørt tiltalte sige noget om sagen.
Efter politiet havde efterlyst en lys Hyundai i30 i 2017, fortalte tiltalte vidnet, at politiet havde været forbi og fortaget en kort afhøring af ham og en DNA prøve. Tiltalte havde ikke sagt noget om, at han havde fået taget en DNA prøve i 2022. Vidnet havde ikke undret sig over, at tiltalte ikke havde kom-mentarer til sagen om Forurettede 1. Tiltalte var ikke typen, der normalt ytre-de sig om noget, når der var mere end 3-4 mennesker til stede.
Forevist ekstrakt 1, side 354, køb kl. 0552, forklarede vidnet, at han aldrig har talt med tiltalte om, hvorfor han kørte dér på det tidspunkt. Tiltalte hus-ker ikke, om tiltalte havde sagt noget om, at han skulle retur og sove hos si-ne forældre.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte var hjælpsom, flink og rar, og at de støttede hinanden i svære situationer. Tiltalte var en god kam-merat igennem mange år. Tiltalte var ekstremt introvert. Tiltalte viste ikke følelser, og vidnet havde aldrig talt med tiltalte om følelser. Vidnet havde alli-gevel forventet en reaktion fra tiltalte på nyheden om graviditeten. Tiltalte sagde ikke tillykke. Tiltalte arbejdede meget. Det var vidnets indtryk, at til-talte arbejdede mellem 50 og 65 timer ugentligt, og at han havde meget over-arbejde.
Foreholdt ekstrakt 1, side 435:
”Efter sigtede havde fået at vide at afhørte og Person 17 skulle være forældre, havde de bare snakket løst og fast. Det havde nok været om sigtedes arbejde, imens de så så lidt fjernsyn. Afhørte var ikke helt sikker, men afhørte ville skyde på, at sigtede havde været hos afhørte i ca. i -2 timer. Dette havde været det normale inden for det seneste års tid, at sigtede havde været på besøg i kortere tid. Dette var sket i takt med, at sigtede havde længere arbejdsdage. Førhen var sigtede kommet omkring kl. 1700, og kørt mellem kl. 2000-2100. Nu kom sigtede sene-
side 109
re, men kørte hjem samtidig som altid” .
forklarede vidnet, at han ikke huskede, om han havde forklaret sådan til poli-tiet. Han fastholdt, at besøget var af kortere varighed. Vidnet huskede, at til-talte var anderledes. Det var vidnet, der havde underskrevet rapporten. Vid-net havde gennemlæst forklaringen. På det tidspunkt fandt vidnet forklarin-gen retvisende.
Foreholdt ekstrakt 1, side 482:
”Tiltalte henter os kl. 19- og cool” .
forklarede vidnet, at det var atypisk men ikke ekstremt påfaldende, at det var tiltalte der kørte. Når de normalt drak, var det i weekenden. Det var ikke u-tænkeligt, at tiltalte kørte denne aften, fordi han skulle på arbejde dagen ef-ter.
Vidnet bemærkede ikke noget særligt ved tiltalte den aften.
Foreholdt ekstrakt 1, side 425:
”Afhørte oplyste, at sigtede havde fortalt afhørte tilbage i 2018, at han var ble-vet afhørt af politiet på baggrund af, at han havde haft en Hyundai 130. Dette var bare rutinemæssigt, og var sket for alle i området med en Hyundai 130. Af-hørte var efterfølgende kommet med en dumsmart bemærkning om, at når politiet havde været der, så skulle man bare fare ned og kører væk i bilen. Dette havde sigtede ikke reageret på. Afhørte havde troet, at sigtede havde syn-tes, det var morsomt. Det var en atypisk reaktion fra sigtede syntes afhørte.”
forklarede vidnet, at han var ret sikker på at det var i 2017, at tiltalte sagde noget om DNA. Vidnet huskede ikke, hvad tiltalte fortalte om DNA.
Til episoden, hvor vidnet havde gjort rent på tiltaltes værelse, forklarede vid-net, at han tænkte, at han ikke måtte kigge under sengen, fordi der lå sexle-getøj. Det var en kort men voldsom reaktion fra tiltalte, men de kom hurtigt videre derfra.
Om tiltaltes reaktion den 8. november 2022 forklarede vidnet, at han før hav-de oplevet, at tiltalte efter en lang arbejdsdag var lidt stresset og ved siden af sig selv.
..."
Vidne 29's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han kendte tiltalte igennem Vidne 28, som var en af vidnets venner. Vidnet lærte Vidne 28 at kende i gymnasiet. Vidnet havde kendt tiltalte siden 2008/2009. Når Vidne 28 holdt fest og sociale arrangemen-
side 110
ter, var vidnet med og mødte tiltalte der. Tiltalte kunne godt lide at drikke og slå sig løs i byen, men var ellers en stille og indadvendt og lidt genert type. Socialt opførte tiltalte sig i øvrigt meget almindeligt. Tiltalte ændrede sig ik-ke meget, når han drak. Tiltalte kunne godt lide fodbold, fester og øl. Fod-bold havde været en stor del af tiltaltes liv.
Den 10. juli 2016 var vidnet sammen med tiltalte på Campingplads sammen med Vidne 28, hans kæreste Person 18, Person 1 og Vidne 30. De så EM-fina-le i fodbold. Tiltalte hentede vidnet ved Station 2. De spillede vist øl-bong i løbet af aftenen. Tiltalte var træt og udmattet og ville gerne tidligt hjem. Tiltalte var normalt en af dem, der holdt længst ud. Vidnet var en af den, der tog tidligst hjem. Der skete ikke noget særligt eller usædvanligt i lø-bet af aftenen. Tiltalte sagde ikke noget om, hvorfor han gerne ville hjem. Der var noget med bilen, da de skulle ud til Campingplads. Tiltalte ville køre og insisterede på, at han ville køre i sin egen bil. Normalt skiftedes de til at køre. Normalt gik tiltalte ikke op i, hvem der kørte, men det gjorde tiltalte den dag. Vidnet var ret sikker på, at tiltalte drak den aften, men meget mode-rat. Tiltalte kørte aldrig påvirket. Tiltalte sagde, at han kun skulle have et par øl. Tiltalte var ikke i det helt store festhumør. Vidnet tog hjem efter kampen. Vidnet havde bestilt en flextaxa. Flextaxa kunne senest bestilles til kl. 23.00.
Der var ikke noget, der var atypisk. Der var nogle ting, han efterfølgende havde tænkt over, blandt andet at tiltalte ville køre, og at tiltalte virkede uop-lagt.
Efter at Forurettede 1 blev fundet var vidnet og tiltalte til en fest, hvor der blev talt om, at tiltalte skulle aflevere en DNA prøve. De jokede med, at til-talte altid var uheldig, og at han nu blev rodet ind i sagen, fordi en bil magen til tiltaltes havde været der. Tiltalte virkede lettere irriteret og lavede lidt iro-ni med det. Vidnet mente, at de havde talt om, at tiltalte havde været inddra-get i efterforskningen. Tiltalte havde ikke fortalt, at han havde været afhørt. Tiltalte fortalte, at han havde haft kontakt med politiet. Vidnet huskede ikke, om tiltalte havde sagt, at han havde afleveret DNA.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han havde set nogle chatbeske-der, hvoraf fremgik, at de havde aftalt at køre ud til Campingplads. Til-talte insisterede på, at hente dem på stationen. Vidnet talte i telefon med Vidne 28 om, hvordan de skulle komme derud. Det var Vidne 28, der havde korrespondancen med tiltalte og aftalte kørslen med tiltalte. Vidnet mente også, at han talte i telefon med tiltalte om det. Tiltalte var meget insisterende. Det var ikke usædvanligt, at tiltalte ikke ville drikke, når han skulle køre. Det eneste, der var usædvanligt, var, at tiltalte virkede træt. Tiltalte arbejdede meget, og det var ikke usædvanligt, at tiltalt var træt, men det var usædvan-ligt, at han var træt til en fest. I løbet af aftenen talte de om at tage videre i byen. Tiltalte ville ikke i byen, og det var usædvanligt. Vidnet huskede ikke, om han havde sagt til politiet, at tiltalte var træt. Vidnet huskede ikke rigtig telefonafhøringen. Første gang, han blev afhørt, huskede han ikke rigtig afte-
side 111
nen. Vidnet huskede en del mere i dag end tidligere, da han har tænkt en del over den aften. Vidnet havde også talt om aftenen med Vidne 28. Vidnet var påvirket den aften. Det var korrekt, at Vidne 28 nok ville kunne huske mere fra aftenen. Vidne 28 kendte bedre tiltalte end vidnet. Aftenen var ikke en drukfest. Det var fodbolden, der var i fokus.
Supplerende forklarede vidnet, at han blev indlagt på psykiatrisk afdeling kort efter tiltaltes anholdelse, og at den første afhøring foregik under indlæg-gelsen. Det var i Messengertråden, at planlægningen af kørsel foregik. Det var tiltalte og Vidne 28, der planlagde aftenen. Vidnet skrev kun, om de kunne mødes ved Station 2.
..."
Vidne 30's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun kendte tiltalte tilbage fra 2015 igennem sin davæ-rende kæreste, Person 1. Vidnet havde talt med tiltalte frem til decem-ber 2018, hvor vennegruppen blev brudt op. Vidnet og tiltalte sås meget fra 2016, mens hun boede i By 16. Nogle gange flere gange om ugen. Tiltalte have hentet vidnet på Roskilde Station en enkelt gang, men ellers sås de kun sammen med vidnets kæreste. Vidnet talte ikke om seksualitet med tiltalte. På byture kunne vidnet godt sige til tiltalte, om en pige ikke så godt ud, men det grinte de bare af. Vidnet var ikke bekendt med, om tiltalte havde haft et forhold til nogen. Vidnet var sammen med tiltalte på Campingplads for at se EM- fodbold. Person 1, Vidne 28, Person 18 og Vidne 29 var der også. De så næsten altid fodbold sammen. De ankom ved 19-tiden. Nogle drak øl. Tiltalte kørte dertil og havde Vidne 28 og Person 18 med. Det var ofte Vidne 28 eller Person 18, der kørte. Vidne 28 drak ikke så tit. Nogle gange havde Person 18 ikke lyst til at drikke, og så kørte hun. Der var ikke nogen særlig grund til, at det var tiltal-te, der kørte, og vidnet studsede ikke over det. Vidnet og hendes kæreste kørte selv. Tiltalte drak ikke. Det var atypisk. Tiltalte var glad for at drikke, men den aften kom han med en Redbull og en Faxe Kondi. De talte ikke om, hvorfor tiltalte ikke drak. Tiltalte kørte, så derfor var det meget naturligt. Til-taltes humør var fint. Tiltalte var lidt afslappet. Det var en søndag aften og det kunne godt være, at tiltalte var træt efter en lang uge. Vidnet kunne ikke vurdere, om tiltalte var uoplagt og derfor ville hjem. Kampen gik i forlænget spilletid, så tiltalte, Vidne 28 og Person 18 kørte, da kampen sluttede kl. 23.30. Person 18 vil gerne hjem, for hun var ikke glad for regn og torden. Vidnet huskede ikke, om tiltalte gav udtryk for, at han gerne ville hurtigt hjem.
Forevist ekstrakt 3, side 354, forklarede vidnet, at hun ikke havde talt med tiltalte om, hvorfor han kørte tilbage til Vestsjælland så tidligt om morgenen.
Vidnet havde ikke talt med tiltalte om Forurettede 1 sagen og efterforsknin-gen af den. I 2017 talte de om det, fordi Person 1's far også ejede en Hyundai i30 og var blevet afhørt af politiet. Vidnet spurgte tiltalte, om han var blevet
side 112
kontaktet af politiet. Han svarede, at det var han, men han kommenterede ik-ke yderligere på det. Vidnet havde ingen kontakt med tiltalte i 2022. Den 25. december 2016 var de til fest hos tiltalte. Person 1's søster var meget påvirket af fundet af Forurettede 1. De aftalte derfor ikke at tale om sagen den aften. Til-talte reagerede ikke på nyheden om, at liget var fundet.
Vidnet fandt ud af, at tiltalte var anholdt kort efter pressemødet. Vidnet gik i chok. Vidnet kunne ikke forestille sig, at det var den mand, hun havde været gode venner med.
Foreholdt ekstrakt 1, side 460:
”Adspurgt om hvad afhørte havde tænkt, da Tiltalte blev anholdt, oplyste hun, at det første hun havde tænkt på, var Forurettede 1.”
forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun havde forklaret sådan. Anholdels-en af tiltalte satte en masse tanker i gang. Vidnet tænkte tilbage i tiden, her-under på, at tiltalte havde en bil magen til den de søgte, og at han boede i Roskilde. Selvom tiltalte ikke var sigtet for forholdet med Forurettede 1 på det tidspunkt, så tænkte hun alligevel, at det kunne være tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun havde sommerferie den 10. juli 2016, og at de ikke talte om, at nogen skulle op på arbejde næste dag. Det var søndag, og hun studsede derfor ikke over, at tiltalte ikke ville drikke. Tiltalte var meget dedikeret med de ting han lavede, herunder sit arbejde. Vidnet koblede udelukkede tiltalte til Forurettede 1 ud fra, hvad hun havde hørt i pressen.
..."
Vidne 31's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er tidligere polititjenestemand. Vidnet gik på pensi-on i 2022. Han var ansat i Midt -og Vestsjællands Politi. Vidnet var i decem-ber 2016 politikommissær og leder af hundeafdelingen. Vidnet blev ringet op af en hundefører den 24. december 2016, der var kaldt til findestedet. Der skulle et hold af gruppe 1 hunde derned for at skabe adgangsvej til findeste-det. Den 25. december mødte vidnet ind. Vidnet skulle mødes med hjemme-værnet kl. 9.00. Vidnet havde ikke selv hund med. Der var allerede to hunde-førere dernede, Person 19 og Vidne 22. Vidnet tilkaldte flere hundeførere fra egen kreds og fra Københavns Politi. Vidnet søgte ikke selv med hund i området. Vidnet ledede og fordelte arbejdet. Det var vidnet, der fandt en gul Nettopose nogle meter fra stien. Vidnet sendte hundeførere ud, og han gik selv op ad grusvejen mod parkeringspladsen. Posen lå lige nord for parke-ringspladsen, bag et fårehegn på 1 meter i højden. Posen lå fem meter inde i græsset. Vidnet gik forbi 5-6 gange og tænkte på, om det var affald, eller om det kunne have en relation til sagen. Han tænkte, at han var nødt til at tjekke,
side 113
hvad det var, og han gik derfor over hegnet og hen til posen. Posen var fuldt synlig fra vejen. Vidnet tog forsigtigt i posens hank.
Forevist ekstrakt 1, side 870 forklarede vidnet, at han tog fat helt nede for enden af hanken på posen, så han kunne kigge ned i den. Hvis det var bevis-materiale, ville han ikke ødelægge DNA eller fingeraftryk ved at tage fat i selve hanken. Vidnet havde ikke handsker på. Det var ikke anbefalelsesvær-digt på det tidspunkt at have handsker på i sådanne situationer. Vidnet tog fat nederst ved hanken, da det ikke var der, man normalt ville holde i posen. Posen var lidt åben, 1-2 cm, så han kunne kigge i den. Posen indeholdt cowboybukser og en sko. Vidnet havde kun fat i posen med en hånd. Da han så tingene, tænkte han, at det godt kunne have noget med sagen at gøre, for-bi han vidste, hvilke beklædningsgenstande og effekter, der var af interesse for sagen. Der var også lidt affald i posen. Vidnet rørte ikke ved nogen af tin-gene i posen.
Da vidnet konstaterede, at posens indhold kunne være relevant for sagen, løftede han forsigtigt posen med ud fra det indhegnede område og lagde den på et DNA klæde. Der kom to erfarne hundeførere til, herunder Vidne 22. De iførte sig DNA- dragt, handsker og mundbind. Vidnet sagde, at han havde kigget i posen, og han bad dem sikre tingene på forskriftsmæssig måde. Vidnet huskede ikke, at de kommenterede på det. Det var ikke snak om, hvorvidt det var forkert, at han havde kigget i posen. På et senere tids-punkt kom det frem, at NKC gerne ville have været tilkaldt til at sikre tinge-ne på findestedet, og i den forbindelse blev der talt om, at det måske var for-kert, at han havde haft fat i posen. Da effekterne var blevet sikret, blev de kørt direkte til NKC, emballeret i DNA poser. Det var hundeførerne, herun-der Vidne 22, der hældte posens indhold ud på jorden, og de havde handsker på. Vidnet havde været chef for Vidne 22 siden 1. maj 2016. Vidne 22 var gruppe 1 hundefører i Midt -og Vestsjællands Politi og var me-get kompetent. Vidnet huskede ikke, at Vidne 22 var meget fortørnet over vidnets håndtering af posen. Vidnet huskede ikke, at nogen bad ham skrive en rapport om, at han havde rørt ved posen. Vidnet har ikke læst no-get i pressen om, hvad Vidne 22 har forklaret i retten.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hans forklaring i dag var ud fra, hvad han huskede. Vidnet kunne ikke genkende, at Vidne 22 var fortør-net over vidnets håndtering af posen. Vidnet tog posen med ud over hegnet. Den lå i et område, som på det tidspunkt ikke var afsøgt, og det var et stykke fra det sted, hvor liget blev fundet. Han brugte ikke handsker, fordi NKC skulle kunne se og udelukke vidnets fingeraftryk. Hundeføreren havde hands-ker på, fordi de skulle sikre tingene i DNA poser. Ved bevismateriale skulle man sikre både fingeraftryk og DNA. Vidnet mente ikke, det var et problem, da han tog fat i posen så unormalt et sted.
Foreholdt ekstrakt 1, side 255:
side 114
”Afhørte undersøgte posen uden anvendelse af mundbind og handsker, idet han tog fat ved hanken, og kiggede ned i posen. Afhørte rejste ikke posen op, ligesom han ikke drejede på posen. Herunder bemærkede afhørte, at posen indeholdt ef-fekter, der kunne være relateret til Forurettede 1 sagen,
hvorefter han ikke foretog sig yderligere, og trak sig ud af området.
Der var således ikke foretaget yderligere ændringer af posens lejring, eller place-ring, ved optagelse af fotos i bilag A-1-3-11.”
forklarede vidnet, at han huskede at have båret posen ud. Vidnet huskede ik-ke at have hældt noget ud af posen.
..."
Vidne 32's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at hun er ansat ved politiet i Næstved og er politiassistent. Vidnet tog DNA- mundskrab af bilejere af Hyundai i30, og personer hvis te-lefon var gået på undersøgte master. Der var taget mundskrab af 1300-1400 personer. Vidnet havde taget mundskrab på ca. et par hundrede personer. Der var lavet samtykkeerklæring, som personerne underskrev. Det var frivil-ligt, om de ville medvirke. Underskriften indebar, at deres DNA- mundskrab kun ville blive brugt til denne sag. Vidnet havde en seddel med spørgsmål, der skulle stilles til hver person. Afhøringen blev optaget. Afhøringstemaet var, om de have kendskab til Forurettede 1, hendes familie, By 2, om de havde husdyr mv. Når man tog mundskrab, brugte man to vatpinde, som kø-res rundt i kinderne og under tungen. De blev forseglet i en kuvert og sendt ind til undersøgelse. De mødtes med personer på bopælen, arbejdspladsen el-ler hvor det passede. Vidnet var meget fleksibel med tid og sted. Det var "bedsteborgerne", der stillede flest spørgsmål, da de ikke brød sig om at blive inddraget i sagen. Det var alene mænd, der fik taget mundskrab. Det tog 10-15 minutter, og folk ville gerne medvirke. Det var kun tiltalte, der var lang tid om at medvirke. Vidnet havde ikke oplevet nogen, der ikke ville medvir-ke. Det var svært at få lavet en aftale med tiltalte. Vidnet ringede 1-2 dage i forvejen. Vidnet lavede flere aftaler, der blev aflyst eller rykket på grund af tiltaltes forhold. Vidnet arbejdede på alle tider at døgnet for, at det skulle passe folk bedst muligt. Vidnet mødte op hos tiltalte nogle gange, hvor døren ikke blev åbnet. Tiltalte ville helst mødes på hans bopæl. Vidnet havde været hos tiltalte, hvor gardinerne var rullet ned ved højlys dag, og bilen holdt i ind-kørslen, men der blev ikke åbnet. Det var atypisk, at det var så svært at få en aftale. Vidnet skrev til sidst til tiltalte, at hvis han ville have indflydelse på, hvor vidnet skulle troppe op, så skulle han medvirke. Vidnet mente, at man kunne se hendes telefonnummer, når hun ringede. Vidnet havde en fast mak-ker, og de prøvede at ringe fra flere forskellige telefoner for at træffe tiltalte.
Da det lykkedes at få en aftale med tiltalte, sad de i hans køkken. Vidnet for-etog afhøring, og vidnets makker foretog mundskrab. Vidnet plejede at sige ved aftalens indgåelse, hvad der skulle foregå, så de vidste det. Der blev brugt lang tid på at tale med tiltalte om, hvorfor de var der. Tiltalte var
side 115
meget afvigende og sagde, at han ikke ønskede at medvirke, fordi der var sket så mange fejl i efterforskningen. Det var atypisk at være så afvigende. Tiltalte sagde til sidst, at han godt kunne se, at han inkriminerede sig selv, hvis han ikke medvirkede. Det var ikke på tale at gå rettens vej for at få til-talte til at medvirke, da tiltalte ikke var mistænkt. Der blev ikke lavet en log over de medvirkende. Vidnet kørte ud 2 gange om ugen og havde afhørt mange personer. Da vidnet og makkeren gik fra tiltaltes bopæl, kiggede de på hinanden og sagde, at det kunne godt være ham, men de gjorde ikke mere ved det. Hun mener, de talte med chefen om det, men det gav ikke anledning til yderligere efterforskning.
Efterfølgende lavede vidnet og makkeren en log. Efter at tiltalte blev anholdt, blev der lavet en rapport ud fra sms-korrespondance og opkaldslister for at dokumentere kontakten med tiltalte.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 2338.
Vidnet forklarede, at hun havde lavet rapporten sammen med sin kollega Person 20. Det var korrekt, at tiltalte blev kontaktet på Tlf nr. 2. Tidspunktet blev aftalt med tiltalte, men det blev pointeret, at vidnet kunne komme, når det passede tiltalte. Screenshots var taget fra vid-nets makkers telefon og vidnets telefon. Datoerne var opkaldsdatoer. Vidnet huskede ikke, om der var opkald mellem beskederne. Udgående opkald var fra vidnet til tiltalte og indgående opkald var fra tiltalte til vidnet. Tiltalte havde ringet tilbage i nogle af tilfældene.
Adspurgt at forsvareren forklarede vidnet, at det var frivilligt, om man ville afgive DNA. Vidnet huskede at have hørt om 1-2, der ikke ville afgive DNA.
Forevist ekstrakt 3, side 225, 236, 238 og 241, forklarede vidnet, at hun ikke havde haft med nogen at gøre, som ikke ville afgive DNA.
Vidnet mødte rigtig mange mennesker, og der var ikke andet, der på det tids-punkt gav anledning til en mistanke mod tiltalte. Derfor fandt de ikke anled-ning til på det tidspunkt at lave en rapport på kontakten med tiltalte.
..."
Vidne 33's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er it- specialist i Københavns Politi. Han var udlånt til efterforskningen 1 års tid fra ultimo april 2023. Han er politiuddannet og har været i forskellige efterforskningsafdelinger. Det sidste halve år havde han været it-specialist. Han havde udlæst tiltaltes telefon – KT 8 – og lavet online ransagninger og gennemgang af udlæste data.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 4332.
side 116
Vidnet forklarede, at computerprogrammet udtrak hændelser på telefonen, herunder ”energihændelser” , som viste perioder, hvor telefonen var tændt og slukket. Der var i løbet af den 15-16. april 2023 flere perioder end normalt, hvor telefonen var registreret slukket. Vidnet kunne ikke se, om den var slukket eller løbet tør for strøm. Dansk sommertid var den reelle tid. I programmet kunne man markere de perioder med hændelser, man gerne vil have dokumenteret, og trække det ud af programmet. Vidnet kunne kun se, at telefonen blev slukket kl. 10.54, ikke hvorfor. Det undrede vidnet, at man ikke kunne se, at flytilstanden var slået til, inden telefonen blev slukket. Det viste sig, at Apple automatisk slår flytilstanden til, når telefonen bliver tændt, og derfor mente vidnet, at flytilstand nok ikke bevidst er slået til. Det under-søgte vidnet efter udfærdigelsen af rapporten. Nogle tidspunkter var angivet i "London-tid". De med gult markerede er i dansk sommertid. Status for front
-og bagkamera vidste vidnet ikke, hvad betød, men han formodede ikke, at der var taget billeder med kameraet. Der var ikke registreret nogen perioder fra den 16. april 2023, hvor telefonen blev tændt og slukket. Det var vidnets subjektive holdning, at det var et atypisk billede. Vidnet havde undersøgt an-dre dage, hvor tiltaltes telefon var slukket, og der var billedet, at der var tale om meget korte perioder. Alt hvad der var registreret, havde han gennemgå-et.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 4336.
Vidnet forklarede hertil, at det var de eneste perioder med ”power off” i det tidsrum. Vidnet kunne ikke svare på, om telefonen havde været slukket.
Under efterforskningen blev der fundet forskellige mailkonti, og det blev be-sluttet, at de skulle ransages. Vidnet foretog kun 1 af disse ransagninger.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 4446.
Vidnet forklarede hertil, at han undersøgte E-mailadresse 2, som var en almindelig mailadresse. Når der havde væ-ret søgninger den 31. januar 2013, var der foretaget aktiv søgning efter enten billede eller tekst efter de anførte tekststrenge. Vidnet mente, der måtte være tale om tekstsøgning, da billedsøgning ville være registreret på en anden må-de. Brugeren havde selv skrevet f.eks. "rape tubes". Vidnet have gennemgået alle søgninger og taget det ud, som han synes var relevant. "By 2" og "Roskilde til By 2" var en tekstsøgning. Man kunne ikke se, hvor der var søgt, men man kan se et søgelink fra en almindelig google-søgning.
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han som udgangspunkt har skrevet, hvor mange søgninger, der er foretaget fra hver kategori. Der havde været mange søgninger og opslag på alt muligt andet. Vidnet havde valgt det relevante ud.
side 117
Sigtede havde rigtig mange mailkonti. Langt de fleste var oprettet i tiltaltes navn. Vidnet mente, at der blev fundet data af interesse fra 22 forskellige konti. De hentede data fra ca. 22 flere, som de formodede var tiltaltes.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 4805
Vidnet forklarede, at E-mailadresse 3 blev brugt rigtig meget, og det var vidnets indtryk, at det var en af tiltaltes primære mailkonti. "Fotografi" var en billedsøgning, men ikke et søgeord. Google gemmer det efterfølgende under et emneord. Vidnet havde taget alt med fra den periode for at gøre det visuelt og objektivt. Søgetermerne stod under Original Search Query. Hvis der stod noget med nøgenhed, var der søgt på nøgne personer. Hvor vidnet på side 4809 havde markeret nogle søgeord under ”original se-arch” med pile, var der tale om søgeord med stavefejl, som Google havde rettet under ”search term” . Det var Google, som under ”search term” havde lavet et emneord til beskrivelse af den kategori, som google mener dækker over de billeder, man har set på. Der er tale om oversigter over googlesøg-ninger, og hvis man klikkede ind på et af resultaterne, ville man komme ind på siden med søgeresultatet. Søgningen ”Underwarer” på side 4817 var en aktiv søgning men med en stavefejl. Afsnittet med "Princes Donna" på side 4821 havde vidnet anført for at komme med et eksempel på en billedsøgning. Det var samme billede, som gik igen fra flere forskellige hjemmesider.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at det var det re-sultat, der kom frem, når vidnet trykkede på linket. Vidnet kan ikke svare på, om det var et andet resultat på det tidspunkt, hvor søgningen blev foretaget.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 4828.
Vidnet forklarede hertil, at han havde undersøgt historik fra browseren. Vid-net havde kigget det hele igennem. Man kunne muligvis godt undersøge, fra hvilke enheder, søgningerne var foretaget. Omfanget af søgninger og links i perioden var meget stort. Det ville fylde tusindvis af linjer, hvis det hele skul-le med i rapporten. Der var mange søgninger hos byggemarkeder som fx Ha-rald Nyborg og Biltema, hvor der var blevet kigget på rigtig mange forskelli-ge typer af varer igennem flere timer, også om natten.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det kun var uddrag af den ene konto. Andre eventuelle konti, som andre enheder var logget på, fremgik derfor ikke af rapporten. Vidnet havde dokumenteret alt fra kontoen i rap-porten. Alt materialet ville, hvis det blev printet, fylde flere hundrede sider. Der var tale om besøgshistorik, dvs. det kunne både være besøg og søgnin-ger. Søgningerne var som udgangspunkt indtastet af søger. Som vidnet hus-kede det, havde han taget alt med og dokumenteret det kronologisk. Hvis der havde været andre søgninger, så ville vidnet have skrevet det. Vidnet for-klarede, at det med gult markerede i rapporten er det, som han har refereret til i prosateksten, mens det øvrige er medtaget i skemaerne for at dokumen-
side 118
tere det fulde billede.
Vidnet forklarede supplerende til samme rapport side 4846, at "GENERATED" var en værdi som Google gemte for hver kategori i histo-rikken. Det betyder, at brugeren selv havde indtastet det, der stod.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 3, side 434.
Vidnet forklarede hertil, at han tog udgangspunkt i søgninger fra webhisto-rikken, og filtrerede for søgninger på sex.com. Det er kun søgeord, der er an-givet i denne liste. Det var langt overvejende engelske ord, der var søgt på. De anførte danske søgeord er vidnets oversættelse. Der var ikke noget, der relaterede sig til overgreb på børn i søgningerne.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 2, side 366.
Vidnet forklarede hertil, at han havde brugt diverse søgeord med relation til sagen, herunder Forurettede 1, By 2, Område 6 og Område 1 og havde gennemgået kontoen fra A-Z. Adspurgt til oversigten på side 367, for-klarede vidnet, at der var tale om en kronologisk oversigt over links fra den pågældende tjeneste. Når der står ”watch” betyder det, at videoen er set, men vidnet kunne ikke udtale sig om, om hele videoen var set eller kun et uddrag. Vidnet havde sat alt ind, som han fandt interessant.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke var tvivl om, at der var foretaget de søgninger, men hvis man søgte i dag, kan man ikke vide, hvilke resultater, de samme søgninger ville give.
..."
Vidne 34's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er ansat i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Vidnet var politiassistent. Vidnet havde med under hele efterforskningen. Vidnet havde mest stået for kosterdelen. Vidnet var med til at befri Forurettede 3. Vidnet var med til at befri Forurettede 3 . . Der blev først ransaget efterføl-gende. Vidnet var med til ransagningen. Ved eftersøgningen af Forurettede 3 var han med på første dagen. Der var en overvågning fra By 4, som vidnet havde kigget igennem, hvor man kunne se en bil i nærheden af, hvor Forurettede 3 cyklede. Man kunne se bilens nummerplade, og derfor blev man opmærksom på tiltalte. Man havde kigget meget på en bil af samme mærke i Forurettede 1 sagen. De så, at tiltalte også havde været del af efterforskningen vedrørende Forurettede 1, og derfor havde de fra starten Forurettede 1 sagen i tankerne. De foretog flere ransagninger hos tiltalte, og det var også med Forurettede 1 sagen i tankerne. I 2019 blev der udfærdiget en rapport om Forurettede 1's manglen-de effekter, blandt andet undertøj, trusser, BH, husnøgle og taske. Man fandt
side 119
ikke effekterne ved ransagningerne hos tiltalte. Vidnet var med til at finde ta-pen, som man var særlig opmærksom på. Tapen blev fundet sammen med an-dre effekter i en sort kuffert i en Rema 1000 pose. Kufferten stod i garagen.
Vidnet havde været med til undersøgelsen af de jeans, der blev fundet i Net-toposen, ved fundet af Forurettede 1.
Forevist ekstrakt 1, side 1367 forklarede vidnet at det var Forurettede 1's buk-ser, der blev fundet på vrangen. De røde felter markerer, hvor de skrabede luv af bukserne på både udvendig og indvendig side. Bukserne blev købt 4/7-2016, så det var formentlig første gang, hun havde dem på. Bukserne var vrangvendte. Vidnet mente, at de må have siddet meget stramt på hende, og dermed være blevet vrangvendte ved at blive trukket af hende.
Rensebørsten, der blev fundet på Forurettede 1, undersøgte de for at finde ud af op-havet på den. De undersøgte, hvad sådan en børste kunne være brugt til. De fandt mange forskellige børster, som kunne bruges til mange forskellige ting. . Der blev af både kriminal-teknisk afdeling og senere teknologisk institut lavet undersøgelser, og under-søgelserne vist ganske få forskelle på den, de fandt på Forurettede 1, og den fra sættet til .
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 1457.
Vidnet forklarede, at de mål, der ikke var opgivet, var data, som vidnet ikke havde. "Børste Ø Cirka mål" var diameteren af hårene på børsten. Fra samme sæt var der variation i antallet af snoninger.
De havde kun visuelt sammenlignet børsterne fundet hos tiltalte med børsten fundet på Forurettede 1. Diameteren passede nogenlunde. Rensebørsterne, som de fandt hos tiltalte, havde ingen hår i enden, og de var derfor ikke til rengøring af flasker men af rør.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 2652.
Vidnet forklarede, at de manglende effekter fortsat ikke var fundet. Forurettede 1's telefon er den, der fremgår af billedet. Simkort sad formentlig i tele-fonen. Blondetoppen var en tilsvarende. De havde ikke den præcise bluse, og derfor blev der lagt en tegning ind. De oplistede effekter, var de effekter, som politiet enten vidste eller formodede, at Forurettede 1 havde med, og li-sten skulle anvendes til sammenligninger med fund ved eventuelle ransagnin-ger.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de havde undersøgt mange ting hjemme hos tiltalte for DNA fra Forurettede 1. De havde kun fundet DNA på tapen. Den hjemtagne bil blev undersøgt for DNA, men der blev ikke fundet
side 120
noget. Vidne 27 havde kun haft bukserne til undersøgelse. Bukserne var det mest interessante spor. Vidnet afhørte Vidne 27, mens de mø-der, Vidne 27 holdt med politiet, var på et højere ledelsesniveau. Politiet vidste ikke, hvordan børsten var havnet i Forurettede 1's hår. De hav-de forsøgt at tage DNA fra børsten, men det gav ikke noget.
..."
Vidne 35's forklaring er gengivet i retsbogen som følger:
"...
Vidnet forklarede, at han er politiassistent og er ansat hos NSK. Vidnet be-skæftigede sig med organiseret kriminalitet. Vidnet var udlånt fra ultimo april 2023 til september 2023. Vidnet havde undersøgt en stationær computer, fundet på tiltaltes adresse. Vidnet gennemgik udlæsningen for at finde mate-riale, der kunne være relevant for sagen. Der blev fundet mapper med materi-ale indenfor forskellige kategorier. Mapperne hed fx ”snuff” , ”nekro” og ”drowning” . Man kunne se, at computeren sidst var anvendt den 22. maj 2022. Computeren var taget i brug en gang i 2020.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6396.
Vidnet forklarede, at det meste af materialet havde et seksuelt indhold. "Bagging" mappen indeholdt billeder af kvinder med plastikpose over hove-det i forskellige seksuelle situationer, hvor de dermed bliver kvalt under sex. Der var i alt 554 billeder, og vidnet udvalgte et bredt udsnit af dem til rap-porten.
Foreholdt ekstrakt 1, side 6401 forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad "created" betød.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke havde nogle specielle kompetencer inden for IT.
Anklageren dokumenterede fotos på side 6402-6408.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6409.
Vidnet forklarede, at han havde lavet et repræsentativt udsnit af de i alt 1246 billeder til rapporten.
Anklageren dokumenterede fotos på side 6414-6424 og 6426.
Vidnet forklarede, at man ikke vidste, om det er virkelige billeder, eller om de er pornografisk produceret.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke vidste, om billederne var blevet slettet på computeren og genfundet.
side 121
Anklageren tilkendegav, at det kan lægges til grund, at ”deleted” betyder, at billedet er slettet.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6428.
Vidnet forklarede, at han havde udvalgt et bredt udsnit af de i alt 433 bille-der.
Anklageren dokumenterede fotos side 6433-6441.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6443.
Vidnet forklarede, at han havde udvalgt et bredt udsnit af de i alt 472 bille-derne i mappen. ”Snuff” dækker over såkaldt ”dødsporno” , hvor døden er en del af det seksuelle. Vidnet vidste ikke, om nogen af billederne er fra situatio-ner, hvor personerne bliver slået rigtigt ihjel.
Anklageren dokumenterede fotos side 6449-6462.
Vidnet forklarede, at nogle af billederne ligner nogle af de fotos, der også lå i andre mapper. De blev indsat i denne rapport, da de blev fundet i ”snuff” mappen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at billederne godt kunne ligge i flere mapper.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6463.
Vidnet bekræftede, at han havde udvalgt et udsnit af de 607 fotos.
Anklageren dokumenterede fotos side 6469-6484.
Anklageren dokumenterede rapport ekstrakt 1, side 6490.
Vidnet forklarede, at han havde gennemgået søgningerne og ud fra ordlyden vurderet, om der var tale om porno. Han fandt, at der var foretaget 112 søg-ninger. Det markerede med rødt er de søgninger, hvor der senere i rapporten er indsat eksempler på, hvad linket viser i dag. Det var tilfældigt udvalgte ek-sempler.
Anklageren dokumenterede fotos side 6497-6508.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 6510.
Vidnet forklarede, at de fleste af de i alt ca. 10.000 videoer var af seksuel ka-rakter.
side 122
Anklageren dokumenterede fotos side 6517.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 6574 og side 6579.
Vidnet forklarede, at der i en undermappe med locations blev fundet en tekstfil med en buslinje, tidspunkter, et billede af en rasteplads og en rute-beskrivelse fra Vej 13 til rastepladsen, dateret den 11. april 2020. Ra-stepladsen var den, hvor tiltalte havde oplyst at have smidt Forurettede 3's BH.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 6638.
Vidnet forklarede, at han havde gennemgået alle mapperne og herefter ud-valgt og indsat eksempler i rapporten på, hvad der fandtes i mapperne.
Anklageren dokumenterede fotos side 6639-6645.
Vidnet forklarede, at han ikke vidste, hvad chapstyx var.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke vidste om mappen "Directory with ID-nr.” var en samlet mappe, inklusive undermapper, som var hentet ned fra nettet. De øvrige fotos på computeren var af lignende seksuel karakter. Det var en bred vifte af den type billeder, der lå på compu-teren. Vidnet vidste ikke, hvorfor de andre fotos ikke lå i mapperne, hvis de var af samme karakter.
..."
Politiet har den 20. april 2023 foretaget afhøring af Forurettede 3. Afhøringen er i medfør af retsplejelovens § 745 e, optaget på video. Video med afhøringen er i medfør af retsplejelovens § 872, afspillet under hovedforhandlingen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 10. juli 2023 fremgår blandt andet følgende:
side 123
side 124
Samlet set er der tale om en normalt begavet mand, som personlighedsmæs-sigt er præget af visse skizoide samt en række dyssociale karaktertræk, men der ikke er tale om egentlig psykopati. Der er ej heller fundet tegn på alvorlig psykopatologi, men han er som det mest fremtrædende svært seksuelt afvi-gende, og der vurderes at være en høj risiko for recidiv til ligeartet kriminali-tet.”
side 125
Sagen har været forelagt Retslægerådet. Retslægerådet har i en erklæring af af 12. oktober 2023 blandt andet udtalt følgende:
Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte uden tegn på sindssygdom eller anden dybereliggende psykopatologi. Personligheds-mæssigt vurderes han præget af en række afvigende karaktertræk, herunder svært seksuelt afvigende med stærke sadistiske tendenser, et højt driftspres og en høj risiko for recidiv til ligeartet kriminalitet. Han er dertil præget af skizoide og dyssociale personlighedstræk, uden at der er tale om egentlig psykopati.
Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte, med baggrund i sin særegne personlighed og svært afvigende seksualitet, er omfattet af straffe-lovens § 69, men Retslægerådet kan imidlertid ikke, såfremt han findes skyldig i det påsigtede, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end straf til imødegåelse af en udtalt risiko for fremtidig kriminalitet som det påsigtede.
På baggrund af oplysningerne om Tiltaltes personligheds-mæssige egenart og karakteren af det påsigtede, finder Retslægerådet, at der må antages at bestå en væsentlig såvel som nærliggende fare for andres liv,
side 126
legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
I sagens behandling har professor Person 21, professor Person 22 og Overlæge 2 deltaget."
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Alle voterende udtaler følgende:
Der er ved ransagning af tiltaltes elektroniske enheder fundet meget betydeli-ge mængder pornografisk materiale. Der er herunder fundet billed- og video-materiale, hvori det i betydeligt omfang indgår, at yngre kvinder bliver kid-nappet, seksuelt misbrugt, afstraffet, ydmyget og dræbt. En væsentlig del an-går kidnapning ved placering af kvinderne i bagagerum og andre små lukkede rum. Det kan lægges til grund, at en stor del af materialet var inddelt i map-per efter kategori, herunder kategorier med navnene ”bagging” , ”hanging” og ”drowning” .
Tiltalte har forklaret, at han har interesse for kvinder i alderen 15-25 år, at han ser hård porno, og at han har en særlig interesse for sadistisk porno. Han har haft fantasier om kidnapning af kvinder, men han udlevede ikke fantasier-ne i virkeligheden. Tiltalte har endvidere forklaret, at han, i forbindelse med det i forhold 5-8 passerede, så en mulighed for at udleve nogle af fantasierne om kidnapning, og at fantasierne og impulserne i dette tilfælde tog over. Til-talte har forklaret, at hans overordnede fantasi var kidnapning. Han har ikke haft en særlig interesse for kvinder bundet i et bagagerum, men han har på nettet set på kvinder, der lå i bagagerum. Fantasierne var en blanding af tan-ker og lyster. Det var en blanding af ting, han havde læst, hørt, eller set i film. Han byggede i fantasien videre på det, han så. Tiltalte har bekræftet, at han har set materiale, hvor kvinder er døde, men at han ikke har fantaseret om at slå nogen ihjel eller haft en særlig interesse for billeder af kvinder, der så ud til at være afgået ved døden. Drukning og vand har ikke været en specifik del af en fantasi. Han kan godt have haft en fantasi om at drukne kvinder, men han er ikke sikker på dette.
Efter bevisførelsen og tiltaltes egen forklaring lægges det til grund, at interes-sen for sådant materiale har været til stede hos tiltalte i en længere årrække. Det kan efter det oplyste om indholdet og søgehistorikken på tiltaltes elekt-roniske enheder endvidere lægges til grund, at der var en intensivering af så-danne søgninger i perioden op til den 15. april 2023.
Der er ved ransagning af tiltaltes bil og bopæl fundet effekter, der i betydelig grad har lighed med effekter, som fremgår af og anvendes i det billed- og vi-deomateriale, der fandtes på tiltaltes elektroniske enheder.
side 127
Det kan lægges til grund, at tiltalte, i forlængelse af at have set og søgt efter materiale af den ovenfor beskrevne karakter, kort efter søgte efter materialer på hjemmesider for salg af sex-remedier og hjemmesider for byggemarkeder.
Tiltalte har ikke fragået indholdet af de under sagen fremlagte oversigter over de af ham indkøbte effekter i de omhandlede perioder. Tiltalte har hertil forklaret, at han kan have søgt på genstande og indkøbt effekter i blandt an-det butikker for salg af sex-legetøj og byggemarkeder til brug for fantasierne. Det kan være sket i forlængelse af søgninger efter identificerbare piger, og han kan også have søgt på pornografi forud for og efter søgninger om piger-ne.
Tiltalte har bekræftet, at han i sin bil medbragte reb, strips og flere af de ind-købte effekter. Han har forklaret, at han ikke havde tingene med i bilen, fordi han havde planlagt at anvende dem på virkelige kvinder, men at effekterne lå i bilen, for at han kunne få afløb for sine fantasier. Han kunne bedre få afløb for fantasierne, når tingene lå i bilen, idet han derved kunne gøre fantasierne virkelighedsnære uden dog at udleve dem.
Der er på tiltaltes elektroniske enheder fundet lister med identificerede piger og kvinder fra de områder, hvor tiltalte færdedes. Det fremgår endvidere af indholdet på tiltaltes elektroniske enheder, at han har indsamlet adresseoplys-ninger, busplaner og oplysninger på sociale medier om de pågældende, og gemt dem i en mappe benævnt ”planlægning” .
Tiltalte har herom forklaret, at han har ført de omhandlede lister i en periode, hvor han havde brug for at sætte ansigt på kvinderne. Han har forklaret, at han kendte nogle af kvinderne, herunder at nogle af dem gjorde rent på hans arbejdsplads. Det hele var som led i hans fantasier. Busplanerne havde han for at visualisere en forberedelse af en kidnapning, men det var ikke hans hensigt at kidnappe eller mishandle kvinderne.
Der er under tiltaltes varetægtsfængsling i tiltaltes besiddelse fundet to tekst-er. I teksterne beskrives, at yngre kvinder bliver kidnappet fra offentlige ste-der og udsat for vold og voldtægt. Tiltalte har forklaret, at han har skrevet de to tekster under varetægtsfængslingen, at der er tale om tanker eller fanta-sier, og at det ikke er beskrivelser af virkelige begivenheder. Tiltalte har vide-re forklaret, at han er jeg-fortælleren i teksterne, og at han har kendskab til de beskrevne lokaliteter. Tiltalte har forklaret, at han skrev teksterne på grund af sin afhængighed, at han under fængslingen ikke havde adgang til computer, og at det var hans mulighed for at dyrke det videre i fængslet.
Ad forhold 1:
Tiltalte boede i perioden fra den 28. februar 2014 til den 1. september 2016 på Adresse 10, i Roskilde.
side 128
Forurettede 1 blev sidst set i live ved Station 1 den 10. juli 2016 ca. kl. 04.00.
Der er fremlagt oplysninger om transaktioner foretaget på tiltaltes kreditkort i perioden før og efter den 10. juli 2016 kl. 04.00. Efter disse oplysninger og tiltaltes egen forklaring kan det om tiltaltes færden i perioden lægges til grund, at tiltalte om natten mellem fredag den 8. juli 2016 og lørdag den 9. juli 2016 var på forskellige spisesteder og værtshuse samt et diskotek i By 5. Det kan videre lægges til grund, at han den 9. juli 2016 ca. kl. 15.40, i Jem og Fix på Vej 14 i By 5, købte bambuspinde, kæder og spænderem-me, og at han samme dag kl. 16.18 i Harald Nyborg købte en mikrofiberklud, husholdningsfilm og 20 meter reb. Den 9. juli 2016 kl. 19.40 hævede tiltalte i By 7 et kontant beløb på 300 kr., og senere samme dag kl. 16.54 betalte han via MobilePay i Netto på Adresse 11 i By 6 for køb af blandt andet ci-garetter, drikkevarer og en marinade-sprøjte med tilhørende nålehoveder.
Det fremgår videre af transaktioner fra tiltaltes betalingskort, at han herefter den 9. juli 2016 kl. 23.38 på Q8, beliggende på Adresse 12, By 1, købte cigaretter, en sodavand og en energidrik.
Den 10. juli 2016 kl. 08.11 anvendte tiltalte et kundekort hos Cirkle K i By 5, og samme dag kl. 9.34 anvendte han kortet i Roskilde.
Efter tiltaltes egen forklaring og bevisførelsen i øvrigt lægges til grund, at til-talte om aftenen den 10. juli 2016 sammen med bekendte så fodbold på en campingplads i By 8, og at han efterfølgende kørte i bil fra stedet og gav flere af de tilstedeværende et lift.
Den 11. juli 2016 kl. 00.13 anvendte han et betalingskort til køb af en ener-gidrik på 7eleven i By 3 ved motorvejsafkørslen ved Område 5 i østgående ret-ning, og senere samme døgn kl. 05.52 på Cirkle K i By 3 ved en motorvej-safkørsel i vestgående retning købte han en energidrik og kaffe.
Den 13. juli 2016 kl. 02.59 anvendte tiltalte et betalingskort i By 1, og den 17. juli 2016 kl. 21.47 er det registreret, at tiltalte foretog indkøb på Cirkle K i By 13, ligesom tiltaltes telefon er registreret på en mast i nærheden af det sted, hvor liget af Forurettede 1 senere blev fundet.
Den 24. december 2016 blev liget af Forurettede 1 fundet i en sø ved Område 1 i By 2. Af obduktionserklæringen og den forklaring, der af afgivet af obducenten, fremgår blandt andet, at der blev påvist omsnøring af halsen med tape og som muligt tegn på vold en underliggende fure om hal-sen. Det fremgår endvidere, at dødsårsagen ikke sikkert er oplyst ved obduk-tionen, men muligt kan være kvælning ved ydre eller indre spærring. Kvæl-ning ved omsnøring af halsen vurderes mindre sandsynlig, men kan ikke ude-lukkes.
side 129
Efter bevisførelsen, herunder obduktionserklæringen og de omstændigheder, hvorunder hendes lig blev fundet, finder retten det bevist, at Forurettede 1 af-gik ved døden som følge af en forbrydelse.
På tiltaltes bopæl er fundet en kuffert indeholdende effekter, der efter det af tiltalte forklarede indgik som del af tiltaltes fantasier. I en pose i denne kuf-fert blev fundet en rulle tape. Af den kriminaltekniske erklæring vedrørende tapen, og ved sammenligning af brudfladerne på den tape, der var viklet om liget af Forurettede 1, og brudfladerne på tapen i tiltaltes besiddelse, er det konkluderet, at taperullen er identificeret til at have siddet sammen med tape-stykket, der blev fundet viklet om halsen eller hovedet på Forurettede 1.
På den rulle tape, der blev fundet i tiltaltes besiddelse, er endvidere fundet DNA-materiale. Materialet er analyseret af Retsgenetisk Afdeling. Af den retsgenetiske erklæring herom fremgår, at DNA-profilen for materialet er 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis denne del af det under-søgte DNA stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning .
På denne baggrund lægger retten til grund som bevist, at den rulle tape, der blev fundet i tiltaltes besiddelse, er identisk med den rulle tape, der blev an-vendt til at vikle om Forurettede 1's hals eller hoved.
Der er udvundet DNA-materiale fra indersiden af et par bukser, som Forurettede 1 efter det oplyste var iført, da hun forsvandt. Disse bukser blev fundet med vrangsiden udad i nærheden af stedet, hvor liget af Forurettede 1 blev fundet.
Retsgenetisk Afdeling har undersøgt dette DNA-materiale. Det fremgår af de i den forbindelse afgivne erklæringer, og det af retsgenetiker Vidne 26 forklarede, at Retsgenetisk Afdeling vurderer, at analyserne taler imod, at det omhandlede DNA-materiale stammer fra tiltalte, men at det ikke derved kan udelukkes, at materialet stammer fra tiltalte.
DNA-materiale fra samme prøve på de omhandlede bukser er undersøgt af forskere fra Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet, der har vur-deret, at sandsynligheden for DNA-profilen i sporet, hvis sporet antages at indeholde DNA-sekvenser fra tiltalte, er mere end 1.000.000 gange større, end hvis sporet ikke antages at indeholde DNA-sekvenser fra tiltalte.
Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet er specialiseret i at fore-tage analyse af meget nedbrudt DNA-materiale. Deres analyser er efter det oplyste fremkommet ved anvendelse af andre analysemetoder end de meto-der, der anvendes af Retsgenetisk Afdeling. Retten finder, at analyseresulta-terne ikke i sig selv kan tillægges afgørende vægt, men at resultaterne må indgå i den samlede bevisvurdering.
side 130
Det må på baggrund af oplysningerne om tiltaltes færden anses for bevist, at tiltalte befandt sig i nærheden af området, hvor Forurettede 1 forsvandt ca. 4 timer før, hun sidst blev set i live, og at han i den følgende uge befandt sig i området, hvor Forurettede 1's lig senere blev fundet.
Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han tilfældigt, i nærheden af det sted, hvor Forurettede 1's lig blev fundet, fandt den resterende del af den rulle tape, der var anvendt til at vikle tape om halsen eller hovedet på Forurettede 1. Retten tilsidesætter også tiltaltes forklaring om, at han tilfældigt pla-cerede denne rulle tape sammen med det materiale, han havde samlet til brug for sine fantasier. Retten finder det således efter en samlet vurdering af de fo-religgende oplysninger om tiltaltes adfærd og færden, de hos tiltalte fundne genstande og de gennemførte analyser og undersøgelser af de fundne gen-stande bevist, at Forurettede 1 var sammen med tiltalte, da hun døde, og at tiltalte dræbte Forurettede 1, og at han havde det fornødne forsæt hertil. Det har ingen betydning for denne vurdering, at dødsårsagen ikke med sikkerhed har kunnet fastslås.
Efter oplysningerne om tiltaltes fantasier om vold og seksuelle krænkelser, hans nøje forberedelse af udførelsen af sådanne, og sammenholdt med bevis-resultatet i forhold 5-8, må tiltaltes forklaring om, at han ikke agtede at gen-nemføre disse fantasier, tilsidesættes.
Retten finder det på denne baggrund bevist, at det var tiltaltes hensigt at ud-sætte Forurettede 1 for langvarig frihedsberøvelse, og ved vold eller trussel om vold og uden hendes samtykke, under særligt skærpende omstændighe-der, at gennemføre samleje og andre seksuelle forhold end samleje med hen-de. Efter bevisførelsen finder retten imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte gennemførte disse dele af det planlagte forløb. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225).
Efter det oplyste om de omstændigheder, hvorunder Forurettede 1's lig blev fundet, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 139, stk. 1, om usømmelig behandling af lig.
På denne baggrund findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i forhold 1 i overtrædelse af straffelovens § 237, og straffelovens § 139, stk. 1, samt i fo-rsøg på overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, og § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225), jf. § 21.
Ad forhold 2-4:
Efter bevisførelsen, herunder navnlig den forklaring, der er afgivet af
side 131
Forurettede 2, er det bevist, at hun var udsat for det i anklageskriftets forhold 2 og forhold 4 beskrevne på det angivne tidspunkt.
Det fremgår af de under sagen fremlagte masteoplysninger, at tiltaltes telefon befandt sig i umiddelbar nærhed af det passerede. Tiltalte har ikke under ho-vedforhandlingen ønsket at afgive forklaring om forhold 2 – 4, men har til politiet bekræftet, at han befandt sig i området på det omhandlede tidspunkt. Tiltalte har til politiet endvidere afgivet skiftende og til dels uoverensstem-mende forklaringer om sin nærmere færden i området på det omhandlede tidspunkt.
På denne baggrund, og sammenholdt med, at der efter de fremlagte analyse-resultater fra Retsgenetisk Afdeling, på den jakke som Forurettede 2 var iført på gerningstidspunktet, blev fundet DNA-materiale med en DNA-profil, som er beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at obser-vere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning, finder retten det bevist, at tiltalte i forhold 2 og forhold 3 er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Henset til bevisresultatet i forhold 5 - 8, må tiltaltes forklaring om, at han ik-ke agtede at virkeliggøre sine fantasier om vold og seksuelle krænkelser, til-sidesættes. Retten finder det derfor bevist, at det var tiltaltes hensigt tillige at udsætte Forurettede 2 for langvarig frihedsberøvelse, og ved vold eller trussel om vold og uden hendes samtykke, under særligt skærpende omstændighe-der, at gennemføre samleje og andre seksuelle forhold end samleje med hen-de. Der foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at statuere, at til-talte frivilligt trådte tilbage fra forsøget. Retten finder det derfor bevist, at til-talte er skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, og § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225, jf. § 21, i overens-stemmelse med anklageskriftets forhold 4.
Ad forhold 5 - 6:
Navnlig efter det oplyste om tiltaltes søgehistorik og indkøb i perioden op til den 15. april 2023, lægges det til grund, at tiltalte i denne periode intensive-rede sin planlægning og forberedelse af frihedsberøvelse og seksuelt misbrug af yngre kvinder. Som anført ovenfor må tiltaltes forklaring om, at han ikke agtede at gennemføre det planlagte, tilsidesættes. Efter bevisførelsen og til-taltes egen forklaring må det endvidere lægges til grund, at tiltalte i sin bil medbragte effekter, der kunne anvendes i denne sammenhæng, herunder blandt andet strips. Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at tiltaltes telefon på tidspunktet var slukket, og det må efter indholdet af det fremlagte overvågningsmateriale lægges til grund, at tiltalte, kort før påkørs-len af Forurettede 3 og efter at have set hende på cykel, kørte frem og tilbage flere gange på en kort strækning.
side 132
Retten tilsidesætter på denne baggrund tiltaltes forklaring om, at han ved et uheld ramte Forurettede 3. Retten finder det således bevist, at tiltalte for-sætligt påkørte Forurettede 3, hvilket under de foreliggende omstændighe-der må anses for en overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 5.
Efter Forurettede 3's forklaring og tiltaltes egen forklaring er det bevist, at tiltalte i overensstemmelse med det i forhold 6 anførte er skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 244, jf. § 81, nr. 11.
Efter Forurettede 3's forklaring herom lægger retten til grund, at tiltalte gen-tagne gange under forløbet udtalte, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke efterkom hans krav og ønsker.
Det lægges endvidere til grund, at tiltalte på visse punkter var særdeles be-vidst om opdagelsesrisikoen og om, hvordan kan kunne sikre sig mod denne. Tiltalte har således forklaret, at han var bevidst om, at Forurettede 3 havde set hans ansigt, og at han på Forurettede 3 havde afsat DNA-spor.
Efter Forurettede 3's forklaring, de fotos, der blev optaget af politiet i for-bindelse med, at hun blev fundet, og forklaringerne fra de vidner, der var til stede, da hun blev fundet, lægger retten til grund, at tiltalte, kort før politiet kom til stede, for første gang
Ved anholdelsen havde tiltalte haft Forurettede 3 i sin varetægt i ca. 27 ti-mer, og retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han havde planer om at sætte hende fri, men ikke havde nået dette, fordi han faldt i søvn og først vågnede om morgenen den 16. april på et tidspunkt, hvor det efter tiltaltes forklaring, var blevet for lyst til at sætte hende fri.
På denne baggrund, og sammenholdt med søgehistorikken og indholdet af de mapper, som må anses at have været en del af tiltaltes forberedelse, der blev fundet på tiltaltes elektroniske enheder, og som indeholdt materiale med kvinder, der i forbindelse med seksuelle overgreb var eller blev dræbt, og ef-ter bevisresultatet i forhold 1, finder retten det bevist, at tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede 3. Det findes endvidere bevist, at han havde iværksat handlinger til fuldbyrdelse af dette. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte tillige er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21.
side 133
Som følge af det anførte er tiltalte i dette omfang skyldig i forhold 6.
Ad forhold 7:
Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 7.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i at have gennemført fuldbyrdet samleje og i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Forurettede 3 har troværdigt og detaljeret forklaret både om overgreb, Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Forurettede 3's forklaringer herom og finder det navnlig på denne baggrund bevist, at tiltalte adskillige gange gennemførte fuldbyrdet samleje med Forurettede 3. Retten tilsidesætter derved tiltaltes forklaring om, at de ikke nåede der-til, .
Forurettede 3 har endvidere nøje beskrevet, at tiltalte gennemførte det i øv-rigt i forhold 7 beskrevne, . Forurettede 3's forklaring herom støttes af de fund, der blev gjort på tiltaltes bopæl og til dels af tiltal-tes egen forklaring.
Retten finder, at såvel voldtægtsforholdet som de i anklageskriftet anførte andre seksuelle forhold end samleje skal henføres under straffelovens § 216, stk. 3. Retten har herved lagt vægt på karakteren og omstændighederne om-kring overgrebene, herunder Forurettede 3's unge alder, , den tidsmæssige udstrækning og den særligt nedværdigende og ydmygende karakter af forholdene. Retten fin-der endvidere, at den foretagne vold, herunder at tiltalte slog Forurettede 3 og tog halsgreb på hende, under hensyn til situationens karakter og omstændigheder skal henføres under straffelovens § 245, stk. 1.
Som følge af det anførte findes tiltalte i forhold 7 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte har derfor i dette forhold overtrådt straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225, straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, samt straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 81, nr. 11. Således som tiltalen er rejst finder retten tillige, at der er grundlag for at anse § 222, stk. 1, og stk. 2, for overtrådt.
side 134
Ad forhold 8 – 10:
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 8 – 10. Tiltaltes erkendelse støttes af de oplysninger der i øvrigt foreligger og retten finder derfor i disse forhold tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og straffelovens § 235, stk. 2.
Derfor bestemmes:
Tiltalte findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, og straffelovens § 139, stk. 1, samt i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225), jf. § 21.
Tiltalte findes i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, og § 244, stk. 1.
Tiltalte findes i forhold 3 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.
Tiltalte findes i forhold 4 skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, og § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225, jf. § 21.
Tiltalte findes i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1.
Tiltalte findes i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 244, jf. § 81, nr. 11, og i forsøg på overtrædelse af straffe-lovens § 237, jf. § 21.
Tiltalte findes i forhold 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 225, straffelovens § 222, stk. 1, og stk. 2, straffelo-vens § 232, stk. 1, 2. led, samt straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 81, nr. 11.
Tiltalte findes i forhold 8 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11.
Tiltalte findes i forhold 9 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.
Tiltalte findes i forhold 10 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2."
Sanktionsspørgsmålet
side 135
Efter Retslægerådets udtalelse og den retspsykiatriske erklæring lægger ret-ten til grund, at tiltalte er omfattet af personkredsen i straffelovens § 69, og at der ikke kan peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt, som er mere formålstjenlige end straf.
Tiltalte er blandt andet fundet skyldig i manddrab og i forsøg på manddrab. Begge disse forhold er begået med seksuelle motiver og mod personer under 18 år. Tiltalte er yderligere blandt andet fundet skyldig i flere særdeles grove seksuelle overgreb, langvarig frihedsberøvelse og forsøg herpå.
Tiltalte har udvist en ganske særlig hensynsløshed og brutalitet i forbindelse med forholdene, der blev begået efter forudgående planlægning.
Alle voterende stemmer på denne baggrund for at straffen fastsættes til fængsel på livstid. Anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er derfor ikke påkrævet.
Et enigt nævningeting finder endvidere, at tiltalte ved bevidst at påkøre Forurettede 3 har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at han skal fra-kendes retten til til at føre et sådant i en periode 1 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128, stk. 1.
Efter karakteren af den begåede kriminalitet og henset til den straf, tiltalte er idømt, finder ingen voterende, at det må antages, at forbud jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2-5, vil være egnet til at forebygge nye overtrædelser af lig-nende beskaffenhed. Anklagemyndighedens påstande herom tages derfor ik-ke til følge.
Vedrørende de nedlagte konfiskationspåstande, er der afgivet 11 stemmer for at disse tages til følge i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, jf. § 119, stk. 6, og stk. 7, straffelovens § 75, stk. 2, dog således at disse voterende ik-ke finder tilstrækkeligt grundlag for at konfiskere 1 stk. bærbar PC afmrk. Apple Macbook Pro Serie nr. 2 (bilag A, nr. 147) og 1 stk. iPhone 12, mini (bilag A nr. 137). Der er herved lagt vægt på, at tiltalte, med undtagelse af genstandene oplistet på bilag A som nr. 137 og nr. 147, ikke har bestridt, at der kan ske konfiskation, og at der ikke findes grundlag for at anse de to undtagne genstande for omfattet af bestemmelserne i straffelovens § 75, stk. 2, eller straffelovens § 77 a.
Der er afgivet 1 stemme for i det hele at tage påstandene om konfiskation til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, straffelovens § 75, stk. 2 og straffe-lovens § 77 a. Denne voterende finder det påkrævet, at der i medfør af straf-felovens § 77 a, tillige sker konfiskation af 1 stk. bærbar PC af mrk. Apple Macbook Pro Serie nr. 2 (bilag A, nr. 147) og 1 stk. iPho-ne 12, mini (bilag A nr. 137). Denne voterende tiltræder det af flertallet an-førte om de øvrige genstande.
side 136
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. april 2024.
Erstatning
Vedrørende de af advokat Mai-Brit Storm Thygesen på vegne Erstatningspart 1, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 2 rejste krav bemærker de juridiske dommere, at påstanden om begravelsesudgifter efter erstatningsansvarslovens § 12, ta-ges til følge med et beløb på 39.996,10 kr., idet udgiften til vedligeholdelse af gravsted i følge praksis ikke anses for en begravelsesudgift, som kan erstattes efter erstatningsansvarslovens §12. Den resterende del af de rejste krav om erstatning tages ikke under påkendelse. Der er herved lagt vægt på, at de op-lysninger der foreligger til støtte for, at Erstatningspart 1 som indirekte skadelid-te har lidt personskade i form af en psykisk lidelse, der rækker ud over sorg og savn er ufuldstændige. Tiltalte pålægges endvidere i medfør af erstat-ningsansvarslovens § 26 a, at betale 100.000 kr. til Erstatningspart 1 og 50.000 kr. hver til Erstatningspart 3 og Erstatningspart 2. Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på forholdets grove karakter, og den lidelse og krænkelse, der må antages at være påført de efterladte. Der er ikke fundet grundlag for at forhø-je kravene yderligere.
Dommerne bemærker, at bistandsadvokatens anbringende om, at der ved fastsættelse af størrelsen af den erstatning og godtgørelse, som tiltalte skal betale, skal lægges vægt på, hvorvidt politiet under efterforskningen har ud-vist forsømmelse, ikke tillægges betydning.
På baggrund af den fremlagte dokumentation tager de juridiske dommere de af advokat Hari Aaby Mandic på vegne Forurettede 3 rejste erstatningskrav til følge. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, fast-sættes til 200.000 kr. Der er herved lagt vægt på forholdenes grove og yd-mygende karakter, Forurettede 3's alder, omfanget af overgrebene samt den tidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelsen. Der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at forhøje godtgørelsen yderligere.
De juridiske dommere tager efter krænkelsens karakter det af advokat Susan Jørgensen, på vegne Forurettede 2, rejste krav på godtgørelse til følge.
Erstatnings- og godtgørelseskravene forrentes med procesrente og i overens-temmelse med erstatningsansvarsloven § 16.
Det af Jyske Finans rejste krav kan indtales under denne sag, jf. færdselslo-vens § 119, stk. 7. De juridiske dommere finder imidlertid, at de oplysninger der foreligger til støtte for kravet er af en sådan ufuldstændig karakter, at dette ikke kan tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1
Thi kendes for ret:
side 137
Tiltalte skal straffes med fængsel på livstid.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 1 år fra endelig dom at regne.
Personbil med Reg. nr. 2 og Stel nr. konfiskeres.
Hos tiltalte konfiskeres følgende genstande:
1.
...
3.
4. Strips, 2 stk. (klippede)
5. Reb, rødt (ubrugt)
6. Reb, grønt (ubrugt)
7. Stofpose, lyserød indeholdende ladekabel
8. Kondomer (2 stk.) sorte i plastikindpakning
9.
10. Strips, sorte, 3 stk.
11.
12. Reb, gult m. røde og blå stafferinger
13. Slåbrok-rem, grå frotté, med knude på
14. Rullemadras, hvid
15.
16. 2 poser med strips
17. Bat i træ, 49 cm, diameter ca. 4 cm
18.
19. Massageapparat/vibrator, lilla
20.
21. Strips, 2 stk. (klippet)
22. Strips, 3 stk. (2 klippede)
23. Strips, 2 stk.
24.
25. Gaffatape-rulle, sort
26.
27. Gaffatape, sort, sammenkrøllet
28. 29. Stofpose, sort (mrk. Mens Shop)
30.
31.
32.
33. Engangshandske, blå
34. Engangshandske
35. Reb, sort (sammenrullet)
36.
37.
side 138
38.
39. Pandelampe, blå
40.
41. Strips, sorte (korte) bundet med elastik
42.
43. Strips, sorte (mellem) bundet med elastik
44.
45. Strip, sort, rullet sammen
46.
47.
48. Stegepalet, sort
49. Strips m. ledninger
50. Strips (3 stk.) opklippet, sorte
51. Fluesmækker, turkis/grøn
52. Håndklæde, petroleumsfarvet
53.
54. Betræk til topmadras
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61. Strips, 3 stk.
62.
63.
64.
65. Strips, sort, opklippet
66.
67. Pyjamas, voksen (vrangvendt), lyserød
68. Strips (3 stk.) sorte opklippet
69. Trolley, sort (indeholdende diverse effekter, herunder sexredskab) 70.
71.
72. Rem, sort m. sort plastspænde
73.
74.
75.
76.
77. Kondomindpakning, uåbnet
78. Kondomindpakning, uåbnet (mrk. Durex)
79.
80.
81. Strips, 2 stk.
82. 83.
84. Gaffatape, sort, dobbeltlag (stykke) ca. 13 cm
85. Nål (synål), metal
side 139
86. Tragt, sort
87. Vodka mrk. Dworek, åbnet, ca. 2/3 dele fyldt
88.
89.
90.
91. 92. Strips, 1 stk. m. hængelås mrk. "Kinzo"
93. 2 stk. ledning, hvid, afklippede
94. Buksebøjle, grå plast
95. Pose med blandede gummibånd/elastikker (mrk. Budget)
96.
97. Remme med velcro, sort
98. Rem, sort, til mulig fiksering af hænder og fødder 99.
100.
101. Engangshandsker (3 stk.), blå, ubrugte
102. 103. Strips, sort
104. Stripsdel, sort
105. Stripsdel, sort
106. Lille sort kuffert indh. REMA-1000 pose indh. bl.a. strips, blåt reb og
brun pakketape
107. Skumbold, gul med smiley logo
108. Plastrør, sorte. 3 stk.
109. Plastpose af mrk. Rema 1000
110. Gaffatape, rulle grå. Mrk. Mingle
111. Dækjern/hjulnøgle
112. Strips, sort bundt
113. Pakning med isoleringsbånd, 5 stk. ubrudt pakning. Mrk. Millaco 114. Øjenskygge, 2 pakker i original indpakning. Mrk. Romeo & Julie 115. Tape, klar tyk
116. Plastbøtte, lille med grønt låg mrk. IKEA indeholdende diverse nåle 117.
118. Sprøjte med kanyle og hætte med Endo dento rinsing system, 2 ml. 119. Reb, tykt blåt med løkke i enden
120.
121. Tragt, sort plast mrk. Rawlink
122. Plastpose, mrk. Rema 1000
123. Pakketape, brun rulle
124. Nedstryger, med blå klinge, mrk. Stiletto
125. BH, lilla med mønster str. 70F af mrk. Fleur
126. Strikhue, sort med tilvirket huller til øjne
127. Plastklemme, sort
128. Laststrop, rød
129. Laststrop, sort
130. 2 piller - ukendt indhold
131. Spiseske
132. Tang, gul og sort, mrk. Falke
side 140
133. Blå Ikea-pose indeholdende træpind og kondom
134.
135.
136. Bat påsat hvid plasticpigge fra sømpude
...
138. Stationær PC af mrk. HP Pavilion 690-0801 Serie nr. 1. 1 stk. lille nøgle, "hængelåsnøgle"
140. Kniv, urtekniv, Mrk. Jamie Oliver
141. Plastbeklædning
142. Strip, sort. Fremstår ubrugt
143. Træpind, ca. 25 cm.
144. Strip, sort. Fremstår opklippet
145. Håndskrevet novelle 1 - Jeg havde set frem til denne dag 146. Håndskrevet novelle 2 - Det havde været en dag udover det sædvanlige
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende beløb:
139.996,10 kr. til Erstatningspart 1 v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen. Belø-bet forrentes med procesrente fra den 6. juni 2024.
50.000 kr. til Erstatningspart 2 v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen. Beløbet for-rentes med procesrente fra den 6. juni 2024.
50.000 kr. til Erstatningspart 3 v/advokat Mai-Brit Storm Thygesen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. juni 2024.
295.415 kr. til Forurettede 3 v/advokat Hari Aaby Man-dic. Beløbet forrentes med procesrente fra den 29. maj 2024.
40.000 kr. til Forurettede 2 v/advokat Susan Jørgensen. Beløbet forren-tes med procesrente fra den 8. juni 2024.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3