Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 17. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Thomas Raaberg-Møller (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. nr. B-1472-16:
Kærende, tidligere Part
(advokat Karoly Laszlo Németh)
kærer afgørelse om ophør af rekonstruktion.
Ingen var mødt eller indkaldt.
Sø- og Handelsrettens akter var til stede.
Der fremlagdes kæreskrift af 15. juni 2016, kæresvarskrift af 3. juli 2016, kæreprocesskrift A af 8. december 2016 med bilag Z – Å og AA – AG, mail af 8. december 2016 fra advo-kat Vidne, kæreprocesskrift B af 15. december 2016 med bilag AH, kæreprocesskrift C af 23. december 2016 med bilag AI – AK, processkrift 1 af 18. januar 2017 med bilag K1 – K7, kæreprocesskrift D af 31. januar 2017 med bilag AL – AN og processkrift 2 af 16. februar 2017.
Kærende, tidligere Part har nedlagt påstand om ophævelse af Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. juni 2016, hvorefter rekonstruktionsbehandlingen i sagen R 10/16 for Kærende, tidligere Part bringes til
- 2 -
ophør, således at behandlingen af rekonstruktionssagen hjemvises til fortsat behandling ved Sø- og Handelsretten.
Skat har påstået kendelsen stadfæstet.
Vedrørende sagens behandling har advokat K. Németh på vegne af Kærende, tidligere Part i proces-skrift 1 af 18. januar 2017 nedlagt påstand om, at bilagene AI, AJ og AK udgår af sagen som overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341, samt påstand om, at bilag R udgår af sagen, da bilaget er fremskaffet af Skat/Kammeradvokaten på ulovlig vis. Advokat K. Né meth har endvidere nedlagt påstand om, at Kammeradvokaten ”afskæres fra den vidtløf-tige meningsløse procesførelse” . Der er anmodet om fo rlods afgørelse af disse spørgsmål.
Advokat Jesper S. Øe har på vegne af Skat fastholdt fremlæggelsen af de nævnte bilag og øvrige fremsendte bilag samt bestridt, at bilag R skulle være fremskaffet på ulovlig vis. Advokat Jesper S. Øe har protesteret mod forlods afgørelse som begæret.
Advokat Jesper S. Øe har på vegne af Skat endvidere anmodet, at det i medfør af retspleje-lovens § 299 pålægges Virksomhed ApS 1 ved advokat Vidne til Skat at udlevere en kopi af selskabets anmeldelse med bilag i Kærendes, tidligere Part rekonstruktion under sagsnr. R-14/14-G (rekonstruktion nr. 1), hvilken anmeldelse også indgår i rekon-struktion nr. 2, samt for det tilfælde, at anmeldelsen senere måtte være suppleret/korrigeret i forhold til Kærendes, tidligere Part rekonstruktion under sagsnr. R-10/16-K (rekonstruktion nr. 2), tillige at udlevere kopi til Skat af et sådant materiale.
Kærende, tidligere Part har til støtte for påstanden om ophævelse af Sø- og Handelsrettens kendelse navnlig gjort gældende, at bilag R, der danner grundlag for Sø- og Handelsrettens kendel-se, skal udgå af sagen, idet bilaget er ulovligt fremskaffet. Selv om bilag R måtte lægges til grund, er der intet grundlag for at bringe rekonstruktionen til ophør i medfør af konkurslo-vens § 15, idet Kærende, tidligere Part ikke har givet en enkelt kreditor nogen fordele. Bilag R er alene udtryk for, at det beløb, som Kærende, tidligere Part måtte låne med henblik på at gennemføre rekon-struktionen, ville blive tilbagebetalt. Det beløb, der omtales i mailen, er ikke det skyldige beløb, som indgår i rekonstruktionen, men et beløb, Kærende, tidligere Part havde fået tilsagn om at låne netop med henblik på at gennemføre rekonstruktion.
- 3 -
Skat har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig gjort gældende, at der ved Virksomhed ApS 1's (Holding) o vertagelse af Nykredit- fordringen hem-meligt af Kærende, tidligere Part/tredjemand er indrømmet Nykredit en fordel frem for de øvrige for-dringshavere. Købesummen på 53,1 mio. kr. oversteg således væsentligt fordringens reelle værdi forud for rekonstruktion nr. 1. Dette forhold har ikke været kendt for de øvrige for-dringshavere. Henset til forløbet og sammenhængen mellem de to rekonstruktioner bør dette føre til, at rekonstruktion nr. 2 nægtes gennemført, jf. konkurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 3. Da Skats krav i rekonstruktion nr. 2 udgør mere end 50 % af nye fordringer, er der end-videre ikke udsigt til, at rekonstruktion nr. 2 kan gennemføres, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2, 2. pkt.
Endvidere er det gjort gældende, at uanset om der i Holdings udkøb af Nykredit-fordringen måtte ligge en merbetaling i forhold til værdien på overdragelsestidspunktet, indebærer Kærendes, tidligere Part tilsagn om, at han vil betale pengene tilbage, jf. mail af 14. oktober 2015 til Person 5 (bilag R), at der er tilsagt en fordel uden for rekonstruktionen i strid med kon-kurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 3, og § 14 e, stk. 1, nr. 1. Købesummen til Holdings køb af fordringen skal således betales af Kærende, tidligere Part selv med henblik på, at rekonstruktion nr. 1 kunne stemmes igennem. Der er i realiteten tale om, at Kærende, tidligere Part har købt fordringen på sig selv.
Sø- og Handelsretten har i fremsendelsesbrev af 10. juni 2016 til Østre Landsret anført :
”Retten kan henholde sig til afgørelsen, idet jeg uddybende skal bemærke, at en financier må vælge enten at indtræde i et eksisterende krav (Nykredit) og derigennem opnå dennes stemmeret, men samtidig tåle at eget krav akkorderes, eller vælge at låne skyldneren (Kærende, tidligere Part) midler mod fuld tilbagebetalingspligt, men uden at opnå stemmeret. Ved den be-nyttede fremgangsmåde, hvor der både opnås stemmeret og fuld tilbagebetaling, dvs. uden akkordering, opnår Person 5 en fordel på de øvrige fordringshaveres bekostning, hvilket er i strid med konkurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 3, eller i hvert fald princippet heri.”
Advokat K. Németh har frafaldet en tidligere fremsat anmodning om mundtlig forhandling af kæremålet.
Landsretten afsagde sålydende
- 4 -
K e n d e l s e:
Indledningsvist bemærkes, at Landsretten finder, at der ikke foreligger grunde, der taler for at udskille spørgsmålet om, hvorvidt bilag AI, AJ, AK og R skal udgå af sagen, til forlods afgørelse.
Landsretten finder ikke grundlag for at lade bilag AI, AJ og AK, der er årsrapporter for 2013, 2014 og 2015 for Virksomhed ApS 2, udgå af sagen. Det fremgår af sagen, at Virksomhed ApS 2 angiveligt udgjorde en af sikkerhederne for Nykredits for-dring på Kærende, tidligere Part. Værdien heraf ville derfor kunne have betydning for vurderingen af værdien af Nykredits fordring under rekonstruktionen.
Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at antage, at bilag R, mail af 14. oktober 2014, er fremskaffet på ulovlig vis eller er kommet Skat i hænde på ulovlig vis. Det frem-går af sagen, at mailen er fremkommet ved ransagning hos Kærende, tidligere Part som tilladt ved Lyngby Rets kendelse af 5. februar 2015. Det forhold, at sigtelsen for groft skattesvig ef-terfølgende ved brev af 22. december 2016 er opgivet af Statsadvokaten for Særlig Øko-nomisk og International Kriminalitet, indebærer ikke, at ransagningen var ulovlig. Der er i øvrigt ikke godtgjort forhold, der indebærer, at ransagningen er ulovlig.
Af advokat Vidnes redegørelse af 23. juni 2016 fremgår blandt andet:
”Udfaldet af møderne den 15. og 16. september 2014 blev, at Nykredit meddelte, at N y-kredit ville tilslutte sig oplægget, betinget af at 1) vi blev to rekonstruktører: Advokat 2 og mig, og 2) at Advokat 2 under rekonstruktionen skulle stå for at realisere de panter Nykredit havde. Herunder pant i selskaberne Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4, Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 5.
…
Kærende, tidligere Part valgte bag om ryggen på både Advokat 2 og mig at kontakte Nykredit direkte og opfordre til en anden løsning. Kærende, tidligere Part lagde op til, at Nykredits panter i sel-skaberne Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed A/S 1 skulle frigi ves/frikøbes af pantet …
…
Advokat 2 spurgte hvorfor Kærende, tidligere Part ikke ville lade selskaberne gå konkurs, og Kærende, tidligere Part svarede bl.a. at han gerne ville holde kontrollen over de tre ejendomme, for det
- 5 -
tilfælde at han inden for kortere tid kunne tjene penge og dermed bebo en eller flere. Kærende, tidligere Part sagde under samtalen bl.a., at han ønskede en ham venligtsindet kreditor skulle kontrollere disse selskaber, bl.a. for at han eventuelt senere kunne flytte tilbage. Et syns-punkt der dengang var nyt for mig – og som jeg var og er imod. Både Person 6 og jeg havde sagt til Kærende, tidligere Part, at vi ikke kunne se en rekonstruktion, hvor disse dyre ejen-domme ikke blev afhændet.
Udfaldet af mødet blev, at Advokat 2 tilkendegav, at han ikke længere ville råde Ny-kredit til at stemme for en vedtagelse af planen.
…
Advokat 2 sagde herefter, at en samlet aftale her og nu med udkøb af Nykredits for-dring og herunder nu også af panterne i Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed A/S 1 ville være en mulighed, som han gerne ville overveje at forelægge for Nykredit. ”
Af mail af 27. september 2014 fra Kærende, tidligere Part fremgår blandt andet:
”Det Person 5 er inde på, er jo også den rigtige løsning; nemlig at han, som i det oprindelige forslag, køber Nykredits engagement, hvorefter det er ham, der stemmer rekonstruktionen igennem.”
Af bilag R, mail af 14. oktober 2014 kl. 10.39 fra Kærende, tidligere Part til Person 5, fremgår blandt andet:
”Hvis vi køber Nykredit -engagementet som de foreslår, vil det have følgende betydning:
-Vi betaler MDKK 10 mere, men får til gengæld MDKK 5 med som kassebehold-ning og værdi af sikkerheder. Netto er det altså MDKK 5.
-…
-Vi kommer i kontrol med rekonstruktionen, som vi så vil kunne afvikle primo janu-ar 2015.
-…
Det er jo mig, der skal betale pengene tilbage, men det vil gøre hele situationen meget nemmere at håndtere, og det kører rigtigt fint her i Cambodia, så jeg er sikker på, at jeg kommer til at tjene pengene til at afvikle gælden til dig.
- 6 -
Hvis du er med på den, vil jeg forhandle en sådan aftale hjem bedst muligt til eksekvering på mandag, så vi i skifteretten på tirsdag kun vælger Vidne som rekonstruktør.”
Af mail af 14. oktober 2014 kl. 18.54 fra Kærende, tidligere Part til Person 5 fremgår blandt andet:
”Beløbet til Nykredit kan nu opgøres som følger:
Betaling for kautioner, børn og Person 7 og Kærende, tidligere Part tDKK 10.000
Betaling for sikkerheder i By og heste tDKK 19.250
Betaling for alle selskaber med nettoaktiver tDKK 10.000
Dividende tillagt Nykredit tDKK 13.199
I alt tDKK 52.351 ”
I mail af 15. oktober 2014 kl. 05.25 anførte Kærende, tidligere Part blandt andet:
”Sammenfattende ser det totale regnestykke således ud:
20. oktober 2014 Køb af Nykredits engagement tDKK 52.351 Der modtages værdier for tDKK 35.744
…
Nettobetaling for Nykredit løs-
ningen tDKK 16.595
…
I første omgang skal jeg høfligst anmode om, at I bidrager med gennemføre udkøbet af Nykredit. Det skal ske på mandag, hvor der skal erlægges MDKK 52.351. Herefter foreslår jeg at vi mødes og drøfter det videre forløb, herunder hvilket cash flow vi kan forvente fra Cambodia.”
Af advokat Vidnes redegørelse af 23. juni 2016 fremgår, at Person 5 på et møde den 17. oktober 2014 bekræftede, at et af ham ejet selskab, Holding, ville købe det samlede engagement med Nykredit for 53,1 mio. kr.
Ved aftale underskrevet den 29. oktober 2014 købte Holding Nykredit-fordringen for 53,1 mio. kr.
- 7 -
Ved mail af 3. november 2014 skrev Person 8 på vegne af Virksomhed A/S 2 til blandt andre Person 5 blandt andet:
”Person 5 har købt Nykredit engagement med min fars selskaber. Der skal vel laves en elle r anden form for aftale mellem Person 5 og min far, så vi har papir på, at han skylder os de pen-ge.”
Den 24. marts 2015 blev rekonstruktion nr. 1 stadfæstet. Holding stemte med en fordring på 295 mio. kr. for rekonstruktionens stadfæstelse. Fordringen udgjorde efter det oplyste mere end 50 % af den samlede usikrede kreditormasse. Det fremgår af sagen, at rekon-struktionen indebar en tvangsakkord.
Efter det ovenfor anførte må det lægges til grund, at Kærende, tidligere Part indgik en bindende aftale med Person 5 om senere at betale ham eller hans selskab et beløb svarende til, hvad det kostede at købe Nykredit-fordringen. Uanset om Person 5 ikke ville opnå en fortjeneste ved dispositionen, blev han herved tilsagt en fordel uden for rekonstruktionen. Person 5 eller hans selskab fik således ved købet af Nykredit-fordringen et krav på Kærende, tidligere Part svarende til Nykredits krav med panterettigheder og blev i tillæg hertil lovet senere fuld betaling af købsprisen på ca. 53 mio. kr. for Nykredit-fordringen. Han blev således stillet bedre end Nykredit ville have været. Det tiltrædes herefter, at skyldneren for at indvirke på afstemningen har tilsagt en fordringshaver en fordel uden for rekonstruktio-nen, jf. konkurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 3.
Henset til sammenhængen mellem rekonstruktion nr. 1 og nr. 2 må denne fordel også anses for tilsagt forud for rekonstruktion nr. 2.
Landsretten tiltræder herefter, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, idet denne er ud-sigtsløs, jf. konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 4, jf. § 13 e, stk. 3, nr. 3.
På denne baggrund stadfæstes Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. juni 2016.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tage stilling til den af Skat fremsatte begæ-ring om edition.
- 8 -
T h i b e s t e m m e s:
Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. juni 2016 stadfæstes.
I kæremålsomkostninger skal Kærende, tidligere Part betale 30.000 kr. til Skat.
Sagen sluttet.
Retten hævet.