Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 13. september 2018
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-27192/2018-OLR
(16. afdeling)
Mor
(advokat Kirsten Reimers-Lund)
mod
Far
(advokat Anne Heide-Jørgensen)
Retten i Roskilde har den 27. juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9441/2017-ROS).
Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja Høegh og Rikke Plesner Skovby (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Mor, har som for byretten nedlagt principal påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, født den Dato 1 2005, ophæves og tillægges hende alene, subsidiært at der meddeles Mor tilladelse til at have Barns bopæl i Land 1.
Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet.
2
Mor har anmodet om, at der i landsretten afholdes en yderligere børnesamtale med Barn.
Far har protesteret herimod.
Supplerende sagsfremstilling
Mor har fremlagt en klage af 16. august 2018 til Psy-kolognævnet over den børnepsykolog, som medvirkede under børnesamtalen i byretten.
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har forklaret, at hun er uddannet cand. jur. Hun regner med at kunne få orlov fra sin stilling i Arbejdsplads 1. Hun er i øjeblikket udlånt til Myndighed, og derfra vil hun godt kunne få orlov.
Barn blev meget ked af byrettens afgørelse, idet hun jo var blevet spurgt om, hvad hun ønskede, men oplevede, at der ikke blev lyttet. Efter børnesamtalen den 19. marts 2018 kunne appellanten godt se, at Barn var ked af det. Barn fortalte, at det var som om, den børnesagkyndige ikke lyttede til hende, og der blev også spurgt om ubehagelige ting, blandt andet hvad Barn ville gøre, hvis hendes mor rejste uden hende. Hun har på intet tidspunkt haft planer om og har intet nævnt om eventuelt at tage af sted uden Barn. Det kommer ikke på tale.
Barn har været ked af at komme på samvær hos Far, fordi hun føler, at han ikke lytter til hendes ønske om at komme til Land 1. Barn bliver ked af det pres og den ærgrelse, hun oplever fra Fars side. Barn har været på ferie i Land 2 med Far. Hun ringede flere gange hjem og græd. Det skyldtes blandt andet, at hendes farmor havde sagt nogle grimme ting til hende, og at Far havde taget sin mors parti.
Man kan godt mene, at Barn har fået det indtryk, at det vil være Barns skyld, hvis de ikke kommer afsted til Land 1. Hun gik dog kun videre med planerne om at rejse til Land 1, fordi Barn var positiv, da hun første gang nævnte det for hende.
Barn vil ikke bare til Land 1 for at ”shoppe” . Hun vil gerne prøve at gå på high school og opleve en anden del af verden end den, hun kender. Land 1 er et land, som Barn kender fra besøg.
Denne sag har ødelagt det ellers gode samarbejde mellem hende og Far. F.eks. ønskede hun før Fars ferie med Barn en drøftelse om økonomi. Det endte
3
med kun at tage 17 minutter, og Far gav klart udtryk for, at han ikke længere ønsker at samarbejde på samme måde. F.eks. sagde han, at hun måtte gå gen-nem Statsforvaltningen om bidrag til konfirmation.
Barn er så gammel, at hendes forældre snart ikke længere er det vigtigste for hende. Barns oplevelse af forløbet og det, som det har betydet for hendes for-hold til Far, kan godt føre til, at samværet må indskrænkes.
Som forklaret for byretten vil samværet med Far kunne opretholdes, ved at Barn flyver til Danmark to gange om året i sine ferier, ligesom Far kan besø-ge hende i Land 1 under ferier. De lange ferier i Land 1's skolesystem giver gode muligheder for sådant samvær.
Far har forklaret, at han har fået dansk statsborger-skab den 15. juni 2018. Han har således nu dobbelt statsborgerskab. Han har tidligere haft arbejde hos Arbejdsplads 3 i 15 år og er for nylig skiftet tilbage til en an-sættelse her.
Samværet er en 9-5-ordning; i den ene uge er fra torsdag til fredag og i den an-den uge fra torsdag til mandag. Han og Barn taler i telefon hver dag. Han rin-ger oftest op, men Barn ringer også. De taler om, hvordan deres dag er gået, og om hvad de skal lave næste gang, de ses.
Mor, han og Barn mødtes den 28. juni 2018, dagen efter byrettens dom. Mor begyndte at fortælle om, hvordan Barn havde det, hvilket fik ham til at afbryde hende og sige, at Barn selv skulle fortælle om det. Barn var som planlagt på sommerferie de næste 3 uger med Mor. Herefter var hun på ferie med ham i Land 2 i 3 uger. De havde en god ferie. Han havde efter dommen ingen oplevelse af negative følelser fra Barns side, ligesom han ikke havde indtryk af, at hun ikke havde lyst til at tage på ferie med ham. Han mær-kede heller ingen surhed fra Barns side, efter at de var kommet på ferie. Han har en tæt relation til Barn. Hun vil ikke tale med ham om flytningen, fordi de er uenige, men ellers taler de om alt andet. Har har indtryk af, at Barn er ked af byrettens dom, men hun er ikke vred.
Barn klarer sig godt i skolen og er glad for den. Barn er stoppet med Fritidsaktivitet 1, som hun ellers har gået til, siden hun var 5 år, idet hun i stedet skal begynde til Fritidsaktivitet 3. Det har altid været ham, som har stået for at arrangere, at hun går til Fritidsaktivitet 3. Det foregår på By 2.
Han og Mor har også kunnet samarbejde efter dommen, men samarbejdet er nu blevet mere formelt. De aftaler fortsat selv ferie og ændringer i samværet.
Anbringender
4
Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Barns holdning, nemlig at hun gerne vil med sin mor og halvsøster til Land 1 i en tidsbegrænset peri-ode, er således velbelyst i referatet fra samtalen i byretten. Anmodningen om gennemførelse af en yderligere børnesamtale imødekommes derfor ikke.
Heller ikke for landsretten er der grundlag for at antage, at der er konflikter mellem parterne, som kan begrunde, at den fælles forældremyndighed skal op-hæves. Påstanden herom tages derfor ikke til følge.
Uanset at Mor har oplyst, at opholdet i Land 1 vil være tidsbegrænset til 2-2½ år, svarende til varigheden af hendes kærestes til-bageværende midlertidige ansættelse, vil en afgørelse, som giver hende med-hold i den subsidiære påstand, indebære, at hun tidsubegrænset har tilladelse til at lade Barn have bopæl i Land 1. Der således ikke efter forældrean-svarslovens § 17, stk. 1, 2. pkt., adgang til at tidsbegrænse en tilladelse til at lade et barn få bopæl i udlandet.
Mor har også for landsretten tilkendegivet, at hun – hvis landsretten måtte stadfæste byrettens dom – ikke vil flytte til Land 1.
Efter forklaringerne og de øvrige oplysninger i sagen lægger landsretten til grund, at Barn har et tæt forhold til begge forældre og også har et nært for-hold til sine Land 2's og danske bedsteforældre. Det lægges tillige til grund, at Barn trives i skolen i By 1 og med det liv, hun har med sin mor og halvsø-ster i By 1 og hos sin far på By 2.
Landsretten er enig med byretten i, at en tilladelse som påstået – uanset om den kun udnyttes i det omfang, som Mor har oplyst, at hun planlægger at opholde sig i Land 1 – vil indebære, at Barns adgang til at have kontakt til og samvær med Far vil blive væ-sentlig forringet, ligesom det vil vanskeliggøre en opretholdelse af forholdet til bedsteforældrene i Land 2.
På den nævnte baggrund finder landsretten, at der er et sådant tungtvejende hensyn til, at Barn skal kunne opretholde kontakten til begge forældre, at det vil være bedst for Barn, at hendes mor, Mor, ikke får tilladelse til at lade Barn have bopæl i Land 1.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
T H I K E N D E S F O R R E T :
5
Byrettens dom stadfæstes, således at Mor og Far fortsat skal have fælles forældremyndighed over Barn, født den Dato 1 2005, og således at Barn ikke kan have bopæl hos Mor i Land 1.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Publiceret til portalen d. 13-09-2018 kl. 10:02
Modtagere: Appellant Mor, Indstævnte Far