Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DP 01K3-73111-00001-90
D O M
afsagt den 10. juli 2024 i sag
SS 1-6384/2024
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1970)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 10. april 2024.
Tiltalte er tiltalt for
manddrab efter straffelovens § 237
ved den 1. januar 1990 mellem ca. kl. 01.11 og kl. 02.40 i lejligheden Adresse, København N, at have dræbt Forurettede, idet han ud-satte hende for slag og/eller spark i hovedet og på kroppen samt strangulati-on med et antennekabel, ligesom han stak og snittede hende talrige gange med saks, skruetrækker og kniv i nakken, på kæben, i brystregionen og på halsen, hvorved hun blandt andet fik en 14 cm lang snitlæsion på forsiden af halsen, hvorved strube, spiserør og store pulskar/blodårer blev overskåret.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
Vidne 6's forklaring til politirapporter af 4. januar 1990, 5. janu-ar 1990, 10. januar 1990 og 1. juni 1999 er dokumenteret i medfør af retsple-jelovens § 871, stk. 4, idet vidnet er afgået ved døden.
Std 75327
side 2
Tiltalte har til retsbogen den 7. februar 2024 afgivet følgende forklaring:
"...
Anholdte forklarede, at han arbejder som slagter, men at han er udlært pølse-mager. Han har arbejdet som slagter siden 1986. Som pølsemager lærer man at lave færdiglavede pølser. Når de ikke lavede pølser, stod de og skar kød. Han er uddannet i By 1. Han startede som slagter/lærling ved Arbejdsplads 1, som senere blev til Arbejdsplads 2 og senere endnu til Arbejdsplads 3. Han husker ikke, hvornår Arbejdsplads 2 skiftede navn til Arbejdsplads 3. Han har gået på Skole. Han har færdiggjort folkeskolen og har efterfølgende været i Søværnet. Han var i Søværnet, inden han startede som slagterlærling.
Adspurgt, om anholdte har arbejdet i Vestjylland, forklarede anholdte, at han har arbejdet i Herning. Han har ikke gået i skole eller været på kursus andre steder i Vestjylland - heller ikke i By 2.
Han var på Skole ca. 4 gange fordelt på de tre år, han var i lære frem til 1989.
Adspurgt, hvor anholdte har boet gennem årene, forklarede anholdte, at han er opvokset i By 1. Han har boet i Grenå, i By 3, i By 4 og i Ran-ders. Han boede i By 5, da han arbejdede i Herning. Han har således pri-mært boet i Område.
Fra 1989 til 1990 var han 9 måneder i Søværnet i forbindelse med sin vær-nepligt. Han gjorde tjeneste på Korvet, hvor han boede. Han var kun væk fra Korvet, når han skulle hjem til By 1. Han har et par gange været inde i København i Lades Kælder, som var et værtshus og spillested, som lå i en sidegade til Strøget. Han kender ikke vejnavnet på si-degaden. Han ved ikke, om gaden hedder "Kattesundet". Han har været i København ca. 3-4 gange i de 9 måneder, han var ombord på Korvet. Når han tog ind til København, var det for at få nogle øl på Lades Kælder og så hjem igen efterfølgende. Han tog altid på Lades kælder. Det er hvert fald det, han husker. Han hørte om Lades Kælder ombord på skibet. Han tog på Lades Kælder med nogle stykker fra skibet. Han husker ikke navnene på dem.
Adspurgt, hvad anholdte lavede nytårsaften 1989/1990, forklarede anholdte, at han var på Lades Kælder. Han havde forinden været ombord på skibet, da han havde vagt. Han vaskede op og passede bare sit. Der var ikke fest på ski-bet. Når man har vagt på skibet, må man ikke tage ind til byen. Da der ikke var mere at lave på den pågældende vagt, spurgte han om lov til at tage i by-en sammen med en anden. Det fik de lov til. Han tog på Lades Kælder med Vidne 2. Han ved ikke, om Vidne 2 staves med K eller C. Han er ikke sikker på, om det var Vidne 2. Det kunne også være Person 1. Han husker ikke deres efter-navne. Vidne 2 og Person 1 var nogle, han kendte fra skibet. Han husker ikke, hvornår de tog ind til Lades Kælder den pågældende aften, men han tror, at
side 3
det var før midnat. De ringede efter en taxa. De gik op til porten mod Chri-stiania og blev hentet af en taxa og kørt til Lades Kælder. På Lades Kælder drak de sig til hegnet. De blev på et tidspunkt på Lades Kælder væk fra hi-nanden. Han tog hjem, idet han ikke kunne finde sin ven. Han havde ledt i et stykke tid. Han kom tilbage til skibet på gåben. Han var ikke i tvivl om vejen tilbage til skibet. Han husker ikke hvor lang tid, det tog. Det var mørkt, da han kom tilbage til skibet. Han mødte kajvagten, da han kom hjem til skibet. Kajvagten gik ved stævnen af skibet og tjekkede trosserne. Han vinkede til kajvagten og trykkede sit nummer ind på en tavle, som viste, om man var ude af skibet eller ombord. Han ved ikke, om kajvagten så, at det var ham, der kom hjem, idet skibet er 100 meter langt og kajvagten stod nede i den anden ende af skibet. Selv om det var kajvagtens job at sikre, at der ikke kom uvedkommende ombord på skibet, så kom der som regel ikke andre end soldater på skibet, så vagten tog det ikke så tungt. Han så ikke, om kajvagten tjekkede trosserne, men det går han ud fra, han gjorde. Anholdte har selv væ-ret kajvagt, hvor han tjekkede trosserne. At tjekke trosserne betyder, at man sikrer, at det reb, som holder skibet ind til kajen, sidder rigtigt på pullerten.
Anholdte forklarede yderligere, at det er normalt, at man vinker, når man går ombord på skibet. Han husker, at han vinkede til kajvagten den pågældende nat, da han kom hjem. Da han kom ombord på skibet, tjekkede han sit mili-tærnummer ind på tavlen, som viste, at han nu var ombord på skibet. Han husker, at han trykkede sit nummer ind, da det er noget, man skal gøre. Hvis han ikke gjorde det, ville der blive ballade. Han er sikker på, at han også gjorde det den pågældende nytårsaften. Da han kom ombord på skibet, tog han sit tøj af og lagde sig til at sove og stod op den næste morgen, hvor han spiste morgenmad. Han ved ikke, hvornår Vidne 2/Person 1 kom hjem, da de ikke sov i samme rum. De sov 4-6 personer pr. rum. Han husker ikke navnene på de personer, han delte rum med.
Adspurgt, om anholdte husker, hvad han lavede nytårsaften 1990/1991, for-klarede anholdte, at han ikke husker, om han sad i fængsel, eller om han var på arbejde. Han har haft nogle røverisager. Han blev løsladt i 1994.
Adspurgt, om anholdte husker, hvad han lavede nytårsaften 1988/1989, for-klarede anholdte, at han ikke husker, hvad han lavede. Måske var han sam-men nogle venner.
Adspurgt, hvordan anholdte så tydeligt husker nytårsaften 1989, og ikke ny-tårsaften 1988 eller 1990, forklarede anholdte, at han ikke ved hvorfor, han husker det så godt.
Adspurgt, om der skete noget særligt specifikt den nytårsaften i 1989, forkla-rede anholdte, at han ikke ved det.
Adspurgt, om anholdte nogensinde har været sammen med en prostitueret, forklarede anholdte, at han aldrig har været sammen med en prostitueret eller rørt ved en. Han kender ikke Forurettede.
side 4
Forevist bilag A-1-11-2, side 117, foto af Forurettede, forklarede anholdte, at han aldrig har set kvinden. Han har aldrig ledt efter en prostitueret. Han ville i 1989 ikke vide, hvor henne han skulle lede efter en prostitueret, da han ikke havde brug for det. Han har fra barnsben hørt, at de prostituerede holdt til ved Istedgade.
Anholdte bekræftede, at han i 1990´erne har stjålet og begået røverier. Han begik røverier, fordi han skyldte penge, som skulle betales. Han var lidt vol-delig i forbindelse med røverierne. Han lavede røverier af forretninger. For-retningernes midler lå i kassen. Han har også lavet røveri mod en person, som havde midlerne på sig. Han ledte ikke i røveriofrets lommer. Den pågæl-dende tog selv pungen frem. Han har ikke udøvet vold ud over ved røverier-ne.
Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han ikke husker Vidne 2/Person 1's militærnummer. Han husker ikke engang sit eget nummer.
Han husker særligt nytårsaften 1989, fordi han på daværende tidspunkt var i Søværnet. Det var stort for ham at være i Søværnet. Han havde trukket fri-nummer, men meldte sig selv frivilligt, da han gerne ville i Søværnet. Han havde det godt, da han var i Søværnet.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede anholdte, at han ikke husker, hvilken funktion Vidne 2 og Person 1 havde på Korvet. Vidne 2 og Person 1 var to forskellige personer.
Adspurgt forklarede anholdte, at han aldrig har været i lejligheden Adresse, på Nørrebro. Det ved han med sikkerhed, da adressen ikke siger ham noget, og han aldrig har været i nogen private hjem i Køben-havn. Han var kun på skibet og på Lades Kælder.
..."
Tiltalte har under hovedforhandlingen afgivet følgende forklaring til retsbo-gen:
"...
Tiltalte forklarede - på anklagerens direkte spørgsmål herom - at han ikke dræbte Forurettede Han husker det ikke. Han kan ikke huske at have været i lejligheden. Han ved ikke, om han har dræbt Forurettede. Da han forlod La-des Kælder den pågældende nytårsaften, gik klappen ned. Han husker ikke noget herefter. Han var fuld og på stoffer. Det næste han kan huske er, at han kom tilbage til skibet og hilste på skibsvagten. Han kan huske, at han var på Lades Kælder. Han havde drukket en masse bajere, taget speed og kokain og røget hash. Undervejs tilbage til skibet, blev han friskere. Han kan ikke si-ge, hvornår han er kommet i tanke om, at han havde blackout. Han mener, at han også forklarede om det i grundlovsforhøret. Han forklarede i grundlovs-forhøret detaljeret om, hvad han lavede den pågældende nytårsnat. Han kan
side 5
husker mange detaljer fra nytårsnatten, indtil han forlod Lades Kælder.
Han kunne i grundlovsforhøret ikke huske, hvad han foretog sig nytårsnat i 1990. Det var en særlig tid at være værnepligtig, og det var en stor ting at være på vagt juleaften og nytårsaften, så derfor kan han huske nytårsaften 1989. Det var i sig selv en stor ting for en ung jyde som ham at være ombord på Korvet. Han husker ikke, hvor meget speed og kokain han indtog. I grundlovsforhøret forklarede han også, at han var på stoffer. Han kan ikke forklare, hvordan hans barfodsaftryk er blev afsat i Forurettedes køkken, el-ler hvorfor hans dna er blevet afsat på hendes bukselommer.
Vidne 2 var en af de andre konstabler eller værnepligtige på skibet.
Forevist bilag F-2211-2, foto (ekstrakten s. 2414, forklarede vidnet, at Vidne 2 er personen i midten af billedet. Tiltalte mener, at han var i byen med Vidne 2 eller en, der hedder Person 1. Tiltalte kom godt ud af det med Vidne 2. De lærte hinanden at kende på skibet og havde en god relation. Der var 90 mand på skibet. Han snakkede med alle. Tiltalte synes, at han klingede godt sam-men med Vidne 2. De var i byen sammen nogle gange. Han husker ikke, at der skete noget på skibet som gjorde, at de stoppede med at være venner.
Den 31. december 1989 var han ombord på skibet. Han arbejdede som op-vasker. Da han havde vasket op efter aftensmaden, havde han ikke noget at lave før næste morgen. Han spurgte derfor om lov til at forlade skibet, hvil-ket han fik tilladelse til. Dengang måtte man gerne drikke øl ombord på ski-bet, og han havde fået mange øl i løbet af dagen. De tog en taxa ind til byen. De tog til Lades Kælder, hvor han drak sig i hegnet. De spurgte nogle på La-des Kælder, om de havde stoffer. Han sniffede speed og kokain på toilettet på Lades Kælder. De havde røget hash ombord på skibet, inden de tog i by-en. De drak øl og sprut. Han husker ikke, om han gjorde det sammen med personen, han var i byen med eller alene. Han husker ikke, hvor han var, eller hvad han foretog sig, da klokken slog 24. Han blev væk fra sin ven på Lades Kælder. Tiltalte prøvede at finde sin ven, idet han ledte efter ham uden for Lades kælder, ligesom han også gik lidt op og ned ad Strøget for at lede efter vennen. Tiltalte fandt ikke ud af, hvor vennen var blevet af, så derfor gik han hjem. Efterfølgende snakkede han ikke med vennen om, hvor han var blevet af. Tiltalte gik tilbage til skibet på gå-ben. Han husker ikke ruten. Han mener, at han gik ned for enden af Strøget og til venstre og så over broen til Ama-ger, måske Knippelsbro. Han kender ikke navnet på broen. Han ved godt, hvordan Udenrigsministeriet ser ud i dag, og hvor det ligger, så han må være gået forbi Udenrigsministeriet, men han husker det ikke konkret, da han kun havde gået ruten nogle gange.
Da han ankom til skibet, så han kajvagten, der gik ved forstævnen og tjekke-de trosser. Tiltalte hilste på kajvagten og gik ombord, hvorpå han skubbede sit nummer ind og gik i seng. At skubbe sit nummer ind var en måde, hvorpå
side 6
man på skibet kunne se, hvem der var ombord, og hvem der ikke var. Han husker ikke på hvilket tidspunkt, han kom hjem på. Han gik i seng og stod op næste dag. Han lagde ikke mærke til, om han havde blod på sig.
Tiltalte talte ikke efterfølgende med vennen om byturen. Det var en ny dag dagen derefter, og det havde været en aften som alle andre.
Han husker ikke, hvad han lavede nytårsaften 1988/1989. Grunden til at han husker nytårsaften 1989/1990 så godt, var fordi det var en stor begivenhed at være i militæret. Nytårsaften var en stor aften, dagene derefter var som alle andre.
Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han reelt ikke husker turen fra Lades Kælder til skibet. Han husker ikke, om han var i Forurettedes lejlighed den pågældende nat, men han anerkender, at han må have været der, når der er fundet beviser i form af hans dna og fodaftryk. Det har han det ikke godt med, når han tænker på det. Han husker intet derfra. Han husker ikke, om han tog bad, da han kom tilbage til skibet. Han husker heller ikke noget fra dagene før eller efter nytårsaften. Han talte ikke med Vidne 2 om, at det havde været en fed bytur eller lignende.
Det er rigtigt, at tiltalte efterfølgende blev beskyldt for noget tyveri om bord på skibet, og det nok var derfor, at han ikke længere var venner med Vidne 2.
Tiltalte har gennemgået sagen med sin forsvarer, herunder beviserne i sagen. Gennemgangen af akterne har gjort, at han har anerkendt nogle ting. Han havde det ikke specielt godt, da han blev fremstillet i grundlovsforhør. Han var meget chokeret. Det er muligt, at han ikke fik alle detaljer med i sin for-klaring i grundlovsforhøret. Han havde ikke talt med sin forsvarer inden grundlovsforhøret.
[Anklageren dokumenterede fra bilag R-3-16-1, (ekstrakten s. 5791), tiltaltes forklaring afgivet i grundlovsforhør.]
Tiltalte vedstod den afgivne forklaring og forklarede supplerende, at han al-drig har været sammen med en prostitueret, heller ikke sammen med Vidne 2.
Det er rigtigt, at han i grundlovsforhøret forklarede, at han aldrig havde væ-ret på en privatadresse i København. Han levede et andet liv dengang. Han huskede det ikke. Han var dybt chokeret over, at han skulle være gernings-mand. Nu da beviserne er der, må han indrømme, at han nok har været i lej-ligheden. Han kan ikke løbe fra et fodaftryk. Han husker ikke, at han skulle have været ved en prostitueret i København. Der var masser af damer, mens han var på skibet. Der var fart over feltet. Han erindrer ikke, at han skulle ha-ve betalt for at være sammen med en kvinde på noget tidspunkt.
..."
side 7
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han i 1989 var 22 år gammel. Nytåret 1989 havde han været kæreste med Forurettede i 3 år. Han arbejdede som tømrer/snedker. Han vidste godt, at Forurettede lavede noget farligt noget, og han ville gerne have hende ud af det. De boede sammen på Adresse. Forurettede havde en mormor, men ellers ingen familie. Der var ikke som sådan kontakt til hendes familie. Forurettede havde ikke noget arbejde, men modtog bistandshjælp. Hun var i en periode tilknyttet et kloster i By 6, hvor hun opholdt sig et stykke tid. På et tidspunkt ville Forurettede gerne tilbage til København igen. Forurettede om-gikkes andre mænd, og det synes vidnet ikke om. Forurettede var prostitueret, og han prøvede at få hende væk fra det. Forurettede tog også heroin. Hans løn var ik-ke stor, så deres økonomi var stram. De boede sammen og spiste sammen. Når Forurettede prostituerede sig, var det for at få penge til heroin. Vidnet havde regnet med, at de skulle være sammen, til de blev gamle. Det havde de talt om.
Nytårsaftensdag i 1989 var de hjemme om dagen. Om aftenen tog de ud i by-en. De skulle mødes med en masse venner ved midnat i ankomsthallen på Hovedbanegården. Han husker ikke, hvornår de tog af sted fra lejligheden, eller hvordan de skiltes. Forurettede var væk i nogle timer forud for midnat, og af-talen var, at de skulle mødes kl. 24 på Hovedbanegården. Vidnet havde væ-ret på Hovedbanegården indtil midnat samme med sine venner. Han husker ikke, hvorfor de skiltes inden midnat. Da Forurettede ikke kom tilbage, begyndte vidnet at lede efter hende. Han husker ikke hvor han ledte henne. De havde mange venner hver for sig. Det kan godt være, at Forurettede var sammen med nogle venner. Vidnet husker ikke, om Forurettede skulle skaffe penge, og om det var grunden til, at de skiltes.
Foreholdt forklaringen afgivet til politirapport af 1. januar 1990, jf. bilag M-5-5-1, side 3, 5. sidste afsnit (ekstrakten s. 3085), forklarede vidnet, at han ikke har forklaret, at Forurettede sagde, at hun ville bruge lejligheden. Det i øvrigt anførte er korrekt gengivet.
Foreholdt samme bilag s. 4 øverst, forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, at hun sagde, at hun ville bruge lejligheden. Det kan godt passe, at han for-klarede hun ville gå ned til Istedgade/Halmtorvet og lave nogle penge.
Forurettede havde været væk nogle timer, og da hun ikke kom tilbage, stod vidnet og talte med sin kammerater om, hvad han skulle gøre. Vidnet tænkte, at der måtte være noget galt, når Forurettede ikke kom ind til Hovedbanegården. Den-gang havde de ingen telefoner, så de kunne ikke ringe til hinanden. Han følte der var noget galt, så han løb fra Hovedbanegården til Adresse. Han ledte også efter Forurettede på Halmtorvet og i Skelbækgade, inden han løb hjem. Han ledte de steder, fordi han vidste, at hun muligvis kunne være der for at tjene penge. Han fandt hende ikke. Han spurgte ikke folk, der kendte hende,
side 8
om de havde set hende. Han løb til Adresse, fordi han fornemmede, at noget var galt. Han ankom til adressen ca. kl. 00.30. Han er ikke sikker på tidspunktet. Han vil tro, at det tog ham ca. 20-30 minutter at løbe derud.
Foreholdt at anmeldelsen blev indgivet kl. 02.40, oplyste vidnet, at det passer meget godt, at han anmeldte det til politiet kl. 02.40. Han havde været på ad-ressen i ca. 10-15 minutter, før han gik ned på gaden for at råbe efter hjælp. Vidnet kan ikke sige, om han så ankom til adressen senere end kl. 00.30.
Foreholdt samme bilag s. 4 , 4. sidste afsnit (ekstrakten s. 3086), bekræftede vidnet at have forklaret sådan.
Foreholdt samme bilag s. 5, 5. sidste afsnit (ekstrakten s. 3087) bekræftede vidnet at have forklaret sådan. I dag husker han det som om, at han tog tidli-gere hjem, nemlig omkring kl. 00.30, men han er ikke sikker på tidspunkter-ne. Han sparkede døren ind, fordi han ikke havde nøgle til lejligheden. De havde kun én nøgle til lejligheden, og Forurettede havde den. Han blev lukket ind i opgangen af overboen, efter at han havde ringet på dørtelefonen. Inden han sparkede døren ind, havde vidnet råbt og skreget og banket på døren. Der var høj musik i lejligheden. Forurettede åbnede ikke døren, og vidnet sparkede derfor døren ind. Synet, der mødte ham i lejligheden, har fulgt ham i 34 år. Han har ikke glemt det, der mødte ham. Han vil altid huske det. Forurettede lå i stuen. Han kunne se, at den var helt galt. Forurettede lå på maven, og han vendte hende rundt, så hun kom til at ligge på ryggen. Vidnet husker ikke, om han flyttede noget, der lå over hende. Han gik i chok og panik. Han rendte rundt i lejligheden. De havde også to katte, som gik rundt og var mærkelige. Han gik ned på gaden for at råbe efter hjælp. Da han råbte efter hjælp nede på ga-den, var det en tilfældig person, der åbnede et vindue, og som ringede til po-liti og ambulance. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var ting i lejligheden, der kunne være brugt mod Forurettede. Han husker ikke Forurettedes tøj. Forurettede havde som regel cowboybukser på og havde det formentlig også den nat, men han husker det ikke.
Det eneste vidnet fik med fra lejligheden var en guitar. Den fik han af politiet flere uger senere. Han var ikke oppe i lejligheden for at hente tøj eller lignen-de. Han var der kun den ene gang, hvor han hentede sin guitar.
Vidnet fik senere 400 kr. fra skifteretten. Foreholdt at der blev fundet 400 kr. i sedler gemt i køkkenet, oplyste vidnet, at han ikke ved, hvor pengene kom fra, eller hvorfor de blevet var gemt i køkkenet. Han tror, at Forurettede må have gemt pengene, men han har ikke kendskab til det. Han ved ikke, om Forurettede plejede at gemme penge i lejligheden.
Vidnet husker ikke, om der lå en kondompakke i lejligheden, inden de forlod den.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede havde et heroinmis-
side 9
brug. Vidnet ved ikke, om Forurettede havde indtaget stoffer i løbet af dagen, eller om hun var påvirket, da de skiltes.
Foreholdt samme bilag s. 3, midt (ekstrakten s. 3085), forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret om køb af heroin af en person ved navn Person 2.
....
På spørgsmål fra bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var kæreste med Forurettede, og de boede sammen. De havde fælles folkeregisteradresse. Vid-net fandt Forurettede, og det var ikke noget kønt syn. Han fraflyttede deres fælles bopæl efterfølgende og flyttede ind hos en kammerat på Vej.
..."
Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at det er ham, der ses på midten i billedet på bilag F-2211-2, (ekstrakten s. 2414), under den sorte form i billedet. Billedet er fra Korvet, hvor han gjorde tjeneste som værnepligtig i 10 måneder fra midten af 1989 til midten af 1990. Vidnet kender tiltalte fra dengang. Til højre i bil-ledet ses Person 3 og til venstre i billedet ses tiltalte. De kendte hinanden via værnepligten. De var i alt 90 værnepligtige, og de kom alle til at kende hinanden meget hurtigt på skibet. Det kom helt naturligt. Vidnet blev gode venner med tiltalte. Vidnet var dæksmand. Tiltalte var skyller, dvs. han arbejdede i kabyssen med rengøring og opvask.
Når de havde fri, var de sammen, og nogle gange var de inde i byen og andre gange var de på skibet. De kom en del på Lades Kælder, som var et populært sted. Han gik i byen, både med Person 3 og med tiltalte. De st-artede med at komme på Lades Kælder, og så blev de ved med det. Det var et hyggeligt sted. Der var livemusik og øl. Det var et værtshus. Der var nok også spiritus, men de drak mest øl dengang. Der var også en lille smule hash, men ikke kokain. Vidnet kendte i hvert fald ikke noget til det. Vidnet hørte ikke om nogen, der tog kokain. At ryge en joint var tilladt mellem dem, men kokain eller speed kom ikke på tale. Vidnet hørte ikke om, at nogen tog ko-kain eller speed på Lades Kælder. Det kunne vel godt ske, men han havde ik-ke hørt om det. De røg joints ved affaldscontaineren tæt ved skibet eller i by-en. De røg ikke hash på selve Lades Kælder. Det var et værtshus, hvor man drak øl, og vidnet husker ikke, at det var et sted hvor man røg.
Der var da piger. Vidnet erindrer mest, at der var piger ombord på skibet. Der var ikke mange piger i byen. Vidnet har ikke set, at tiltalte scorede piger. Tiltalte har sammen med vidnet været hos prostitueret. De havde været i Skelbækgade sammen, hvor de hver fandt en pige. De var inde i hver sit rum i en lille lejlighed i ½ times tid. Så derfor ved vidnet, at tiltalte har været sam-
side 10
men med en prostitueret.
Vidnet husker ikke nytårsaften 1989, dvs. årsskiftet 1989/1990. Han er sik-ker på, at han var i Holstebro. Han havde haft vagt juleaften og havde derfor fri nytårsaften. Han husker ikke noget specielt fra det nytårsskifte. Han havde fri, og han var i Holstebro og højst sandsynligt sammen med sine kammera-ter. Værnepligten var en god tid for vidnet. Han husker mest øjeblikke fra sejlturene. Han husker bedst en stor Natoøvelse i Norge i 1990.
Vidnet husker ikke en person ved navn Person 1 fra tiden som værnepligtig. Det var ikke en, vidnet var kammerat med.
Vidnet blev venner med tiltalte ombord på skibet. Tiltalte stoppede lidt før tid, fordi han blev taget i at stjæle fra en af kahytterne ombord under sejlads. Tiltalte blev herefter frosset ude af de andre værnepligtige, og han afmønstre-de, da de kom i havn. Vidnet blev ombord og har ikke haft kontakt med til-talte siden.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, at de ef-terfølgende snakkede om, at de havde været ved en prostitueret. De snakke-de muligt om det i momentet, men det var ikke et stort samtaleemne efterføl-gende.
..."
Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at hun er daktyloskopitekniker, dvs. at hun er fingeraft-ryksekspert, men hun er også vant til at kigge på håndflade- og barfodsaf-tryk.
Foreholdt Kriminalteknisk erklæring, Daktyloskopisk undersøgelse, af 19. februar 2024, jf. bilag B-1-13-5-5, (ekstrakten side 609 ff), bekræftede vid-net, at hun har verificeret undersøgelsens konklusioner. Hendes baggrund for at udføre arbejdet er intern uddannelse i politiet samt efterfølgende gennem-førte kurser. Hun er Nordac certificeret, hvilket betyder at hun er internatio-nal anerkendt fingeraftryksekspert. Ordene "identificeret" og "hidrører" bety-der, at det tiltalte, der har sat aftryk på den undersøgte genstand. Det er en sikker konklusion, idet der er sket 100% identifikation. Der er ikke tale om sandsynligheder, som f.eks. ved retsgenetiske undersøgelser.
Metoden der er anvendt i sagen, er en gængs metode, som anvendes i det meste af verden. De tæller såkaldte detaljer, og når de har talt minimum 10 overensstemmende detaljer, foreligger der en identifikation. I den konkrete sag er der blevet fundet mere end ti ens detaljer. På det ene aftryk (KT196) blev der sikret 15 overensstemmende detaljer, og på det andet aftryk (KT200) blev der identificeret 42 overensstemmende detaljer. Som sagt er 10
side 11
overensstemmende detaljer tilstrækkeligt til at komme med en konklu- sion.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at den foretagne undersøgel-se er sammenlignelig med den, der foretages i forbindelse fingeraftryk. De ser flere finger- og håndaftryk, men de har også erfaring med fodaftryk. Dannel-se af finger-, fod- og håndaftryk foregår på samme måde.
..."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at hun er professor og ansat som statsobducent på Rets-medicinsk Institut, Retspatologisk Afdeling. Hun har skrevet under på erklæ-ringen af 13. marts 2014 fra Retspatologisk afdeling. Hun deltog ikke i den oprindelige obduktion, men det er alligevel muligt for hende som rets-medici-ner at forholde sig til obduktionserklæringen. Det er ikke ualmindeligt, at af-delingen bliver bedt om at forholde til sig en tidligere foretaget obduktion. Ved afgivelse af erklæringen har hun forholdt sig til den foreliggende doku-mentation og har foretaget en vurdering på baggrund af en obduktion, som er gennemført af andre.
Foreholdt erklæringen, jf. bilag C-2-6-3-1, side 3, nederst og side 4 øverst (ekstrakten side 1112-1113) sammenholdt med foto 5 (ekstrakten side 1090), forklarede vidnet vedrørende læsion 17 - 14 cm lang snitlæsion på forsiden af halsen - at snitdybden ikke umiddelbart var nem at fastslå ud fra fotodokumentationen. Hun måtte derfor forholde sig til beskrivelsen i obduk-tionserklæringen af, hvorledes underliggende væv og organer var blevet læ-deret som følge af den nævnte snitlæsion på halsen. I obduktionserklæringen er det beskrevet, at snitdybden gik helt ned til rygsøjlens start i nakkeregio-nen, og at 2 af halsrygsøjlens hvirvellegemer var beskadiget. Så dybden var fra forsiden af halsen ind til rygsøjlens start i nakkeregionen. Snittet var gået ind i 2 af hvirvellegemerne med 2-3 cm's dybde. Hvirvellegemer er rygsøjlens dele. Det kan ud fra dokumentationen være vanskeligt at sige, om der er skå-ret flere gange.
På højre side af halsen startede snitlæsionen som en y-form, og på venstre si-de af halsen endte det i, hvad der beskrives som en form for hale, altså et overfladisk rids. Den y-formede læsion på højre side kunne måske indikere, at gerningsmanden har startet med et snit og derpå måske har snittet igen i en ny retning. Når man med en skarp genstand formår at få snittet til at gå ind i en knogle, så må snittet være påført med en vis kraft.
Foreholdt samme erklæring, side 5 (ekstrakten side 1114) sammenholdt med foto 4 (ekstrakten side 1089), bekræftede vidnet, at læsion 22 - 9 overfladis-ke hudafskrabninger/snitlæsioner - må antages at være påført efter dødens indtræden. Det er hendes bedste bud, baseret på fotodokumentationen.
side 12
Hendes vurdering er baseret på, om der ses en vital reaktion, dvs. en form for forandring i huden, der tyder på, at læsionen er påført i live, f.eks. en under-hudsblødning eller et blåt mærke eller rødme i kanten af læsionen. Hvis læsi-onerne er påført efter dødens indtræden, får de et andet udseende med et lidt gulligt pergamentagtig, skorpeagtigt udseende. Det har hun vurderet, at disse læsioner havde. Hun kan ikke sige, hvor lang tid efter dødens indtræden læsi-on 22 er påført.
Foreholdt bilag C-2-6-1-2, foto 13 (ekstrakten side 1094), bekræftede vid-net, at det, der ses her, er beskrevet som læsion 18 i obduktionserklæringen. Læsion 18 kan være påført med den fundne saks. Det er hendes vurdering ud fra dokumentationen i obduktionserklæringen. Når der skrives talrige læsio-ner, er det fordi at der er flere læsioner. Der er ikke talt op på antallet af læsi-oner i den oprindelige obduktionserklæring, og de er heller ikke målt op. Det ville være usandsynligt, at disse læsioner er påført med et enkelt stik.
Foreholdt samme erklæring, side, side 5, svar på spørgsmål 8, forklarede vid-net, at læsionen i nakken, som ses på foto 9 (ekstrakten side 1092), betegnet som læsion 6 i obduktionserklæringen, må antages at være påført med en kniv. Læsion nummer 20 og 21 ses på foto 14 under linealen (ekstrakten side 1094)
Der var tegn på stump vold i form af hævelse og blodunderløbne blå mærker omkring øjenregionen og enkelte på skulderregionen og på ryggen.
Foreholdt bilag C-2-6-1-2, foto 12 (ekstrakten side 1093), bekræftede vid-net, at det blå omkring højre øje var tegn på stump vold. Det er i obduktions-rapporten beskrevet som læsion 7-10, 12 og 3-5. Stump vold beskriver i ho-vedsagen måden, som læsionerne er opstået på, altså ved slag eller anslag mod en stump genstand, altså en ikke skarp genstand. Lokaliseringen om-kring øjenregionen og mundregionen er karakteristiske for slag.
..."
Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han arbejder på Retsgenetisk afdeling og har beskæfti-get sig med retsgenetiske undersøgelse i straffesager siden 1999. Retsgenetik er genetiske undersøgelser i rettens tjeneste.
Dna er et stof, der findes i vores kromosomer, og som findes i stort set alle vores celler. Dna er det stof, som er bærer af arvemassen. Langt den største del af menneskets celleområder er relativt ens, når man sammenligner for-skellige individer, men der er også nogle områder, som varierer ganske me-get fra person til person. Det er de sidste områder, som man undersøger ved retsgenetiske undersøgelser.
side 13
Med "område" menes området inde i cellen. Hvis en person har rørt et mate-riale, er det ikke sikkert, at personen altid vil afsætte dna, men erfaringsmæs-sigt afsætter man dna, når man rører ved genstande. Nogle gange lidt, andre gange mere. Nogle mennesker afsætter meget dna, andre afsætter mindre dna. Hvis man f.eks. lige har vasket hænder, afsætter man mindre dna, end hvis man ikke har vasket hænder. Om det kan lykkes at finde en dna-profil afhænger af, hvor meget dna der er afsat, og hvor meget af det afsatte dna, der er blevet sikret med henblik på undersøgelse. Når vidnet taler om at sikre materiale, mener han dermed at udtage noget materiale fra f.eks. et par buk-ser og lave en dna-ekstrakt.
Foreholdt bilag B-1-15-45 (ekstrakten side 1022), K132, K134, forklarede vidnet, at den vægtede sandsynlighed for henholdsvis KT 132 og KT 134 er forskellige, da tallene er resultatet af en beregning af likelihood, hvor hypote-se 1 sættes over for hypotese 2. Man ser altså på, hvor sandsynligt det er at få resultatet under én hypotese i forhold til at få resultatet under en anden hy-potese. Hvis man under den første hypotese forudsætter, at en del af materia-let stammer fra tiltalte, og under den anden hypotese at en del af det ikke stammer fra tiltalte, så bliver resultatet, at den første hypotese er 8.270 gange mere sandsynligt. Det betyder med andre ord, at man skal kigge 8.270 tilfæl-dige personer igennem for at finde en person, der passer lige så godt som til-talte, eller sagt på anden måde: Hvis man er tvivl om, hvorvidt dna stammer fra tiltalte, er man efter beregningen 8.270 gange mindre i tvivl end før man foretog beregningen.
Det har betydning for vægtningen, hvilken type spor det er, og hvor stor en del det pågældende dna har bidraget med. Det højeste tal man har valgt at bruge i Danmark er mere end 1.000.000. De beregninger man laver givet ofte nogle astronomiske tal, som er urealistisk høje, og da man ikke vil overdrive vægtningen, har Retsgenetisk afdeling valgt ikke sige mere end 1.000.000 gange. Her er man på den sikre side, og det er stadig et meget højt tal.
Det med at sætte en beregnet vægt i forhold til en befolkningsstørrelse, er en misforståelse. Det giver ikke nogen mening. Beregningen skal sættes i for-hold til det, man ellers ved om sagen. Det er nemlig ikke realistisk, at der har været 5.000.000 mennesker på gerningsstedet på gerningstidspunktet.
..."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret obduktionserklæring af 1. januar 1990 fra Københavns Universitets Retsmedicinske Institut vedrørende forurettede, hvoraf blandt andet fremgår følgende konklusion:
"...
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 23-årige narkotikamis-brugende, middelvægtige kvinde fundet udblødning af organerne.
side 14
Af tegn på vold påviste 14 cm lang snitlæsion på forsiden af halsen med overskæring af strube og spiserør, læsioner af halsens puls- og blodårer og brud på 4. og 5. halshvirvellegeme, udbredte punktformede blodud-trædninger i ansigtshud og øjnenes bindehinder, ovale blodudtrædnin-ger og delvis lineære blodudtrædninger under venstre kæbehalvdel og nedadtil på højre side af halsen, forenelig med følger efter strangulati-on.
Derudover påvistes talrige snit- og stiklæsioner nedadtil på forsiden af halsen og halsens bagside under højre kæbevinkel, og i venstre brystre-gion samt spredte kvæstningssår og blodudtrædninger på ryggen, i høj-re halvdel af panderegionen, læberne, venstre kind, underarmene og højre albueregion samt hudafskrabninger på knæene.
De påviste læsioner var alle friske opstået i live, dels ved skarp vold (meget muligt de i sagen omtalte saks, savtakket køkkenkniv og stjer-neskruetrækker), dels ved kraftig stump vold og meget muligt strangu-lation.
...
Dødsårsagen må antages at være den påviste snitlæsion på halsen, mu-ligt i forbindelse med kvælning ved strangulation.
..."
Ved erklæring af 13. marts 2024 har Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling, besvaret et spørgetema blandt andet vedrørende den mulige døds-årsag samt svaret på, om de i obduktionserklæringen påviste skader er påført forurettede, før eller efter døden indtraf.
Ifølge kriminalteknisk gerningsstedsundersøgelse af 1. januar 1990 blev der i lejligheden fundet et par blå cowboybenklæder med blodafsmitning ved alle lommer. I umiddelbar nærhed af afdøde, der lå på gulvet i lejlighedens stue, blev endvidere fundet en køkkenkniv med bølgeskær, en stjerneskrue-træk-ker og en saks. Kniven, skruetrækkeren og saksen var tilsmudsede af blod, både på håndtag/skaft og på blad/klinge. På gulvet i stuen i nærheden af af-døde blev endvidere fundet et antennekabel med tilsmudsning af blod. Fra lej-ligheden blev desuden sikret et antal linoleumsfliser fra lejlighedens køkken, herunder fliser med afsat aftryk fra en bar fod.
Ifølge erklæring af 6. februar 2024 fra Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk afdeling, er der foretaget sammenligning af dna-profilen fra en række biolo-giske spor, der er fundet på de cowboybukser, som blev sikret fra lejlighe-den. Det fremgår af erklæringen, at de biologiske spor afsat på henholdsvis område 4 og 5 på de nævnte cowboybukser er beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra tiltalte, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig
side 15
anden person i den danske befolkning.
Ifølge erklæring af 22. februar 2024 fra Nationalt Kriminalteknisk Center er der fundet identifikation mellem et afsat barfodsaftryk på to af de nævnte li-noleumsfliser, der blev sikret fra lejlighedens køkken, og tiltaltes barfodsaf-tryk.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han - da værnepligten var overstået - rejste hjem til By 1 i 1990, hvor han fik arbejde på slagteriet. Han arbejdede på slagteriet i en del år og boede fortsat i By 1. Han fandt sammen med sin barndomskæreste i 1991, og de fik sammen datteren Person 4. De købte et hus lidt uden for By 1. De blev senere skilt, og han flyttede derpå til Grenå. Han flyttede sammen med en ny kvinde, og de fik sønnen Person 5. På det tidspunkt var datteren Person 4 3-4 år gammel. I slut 90'erne blev han ungkarl igen. Han arbejdede på det tidspunkt stadig på slagteriet i By 1. På slagteriet fandt han sammen med Person 6, der var lærling på slagteri-et, og de fik tre børn sammen. De blev gift, men skilt igen efter nogle år. Han havde derpå flere år, hvor han var ungkarl. Han flyttede fra Grenå til Randers sammen med en kvinde. Han mødte sin nuværende hustru, Person 7, til en by-fest i Randers, og de har været sammen i 17-18 år. De har ingen fællesbørn, men han anser hendes børn som sine egne. Han har børnebørn, idet hans søn Person 5 har en dreng, ligesom Person 7's datter har to børn, som han er bonus-morfar til. Person 7 var netop flyttet fra Randers til Aars, da han mødte hende. Han flyttede også til Aars for at bo sammen med Person 7. Han fik først arbej-de på Arbejdsplads 4 i Aars, hvorfra han dog senere blev fyret. Han fik derpå arbejde i Rema 1000 som slagter. Han arbejder i dag på Arbejdsplads 5. Han har levet et helt almindeligt liv med arbejde, familie, børn og bør-nebørn. Det var hans barndomskæreste, som i starten af 1990'erne fik ham ud af den kriminelle løbebane. Da han fik sit første barn, lagde han stilen om.
Tiltalte er tidligere straffet
veddom afsagt af Retten i Grenaa den 6. november 1992 efter straffelo-vens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 287, stk. 1, jf. § 279, stk. 1, og efter færdselslovens 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, § 117, stk. 4, jf. § 56, stk. 1, samt efter våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, jf. våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, med fæng-sel i 1 år og 3 måneder,
veddom afsagt af Retten i Aalborg den 14. maj 1993 efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 10 måneder,
veddom afsagt af Retten i Grenaa den 6. august 1998 efter færdselslo-vens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 samt straffelovens § 249 med hæfte i 3 måneder, og
veddom afsagt af Retten i Grenaa den 24. august 2001 efter straffelo-
side 16
vens § 293, stk. 1, og § 117, stk. 6, med 6 dagbøder á 500 kr. og en bøde på 8.000 kr.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 6. februar 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
På grundlag af obduktionserklæringen lægger retten til grund, at forurettede er død som følge af den påviste snitlæsion på forsiden af halsen, eventuelt i kombination med den strangulation, som forurettede tillige har været udsat for. Retten har herved lagt vægt på det i obduktionserklæringen anførte om, at snitlæsionen har medført blødning i de omgivende vævsstrukturer samt nedsugning af blod til de perifere luftveje, og om at der er fundet punktfor-mede blodudtrædninger i ansigtshuden og i venstre øjes øjenlåg. Ifølge er-klæringen må snitlæsionen antages at være påført forurettede, mens hun var i live. Strangulationen, der muligt ikke i sig selv har været dødelig, kan ifølge erklæringen have ført til bevidsthedstab.
Ifølge gerningsstedsundersøgelsen blev der i lejligheden fundet en køkken-kniv med bølgeskær, en stjerneskruetrækker og en saks. Ifølge obduktionser-klæringen var de påviste skader på forurettede opstået dels ved skarp vold, og meget muligt med de i sagen omtalte redskaber i form af saks, savtakket køkkenkniv og stjerneskruetrækker, dels ved kraftig stump vold.
Der blev i lejligheden endvidere fundet et knækket antennekabel, som må an-tages at være anvendt til strangulation af forurettede, herunder da forurette-des dna er fundet på kablet.
Af fotos optaget i forbindelse med obduktionen samt på gerningsstedet frem-går, at forurettede havde mærker efter slag, blandt andet på øjet og på ryg-gen, og var indsmurt i blod på den øverste del af kroppen, ligesom der også på gulvet rundt om findestedet samt i køkkenet blev fundet talrige blodpla-mager og blodspor. Retten finder på den baggrund at måtte lægge til grund, at forurettede forud for den dødelige snitlæsion har været udsat for vold i form af slag og/eller spark i hovedet og på kroppen, og at hun desuden er blevet påført talrige stik og snit med saks og kniv i nakken og i brystregionen og til sidst den dødelige snitlæsion i halsen. Efter obduktionserklæringen sammenholdt med svarene på det retsmedicinske spørgetema lægger retten endvidere til grund, at forurettede - efter at hun var blevet påført den dødeli-ge snitlæsion - blev stukket gentagne gange i brystregionen, muligt med den fundne stjerneskruetrækker.
Retten finder det herefter bevist, at forurettede er afgået ved døden som føl-ge af en forbrydelse.
Tiltalte forklarede under grundlovsforhøret, at han den 31. december 1989 befandt sig i København som værnepligtig på Korvet. Han
side 17
havde vagt nytårsaften, men efter endt arbejde fik han fri til at gå i byen, hvorfor han tog ind på Lades Kælder sammen med en kammerat. Den pågæl-dende kammerat hed enten Vidne 2 eller Person 1. På Lades Kælder "drak de sig til hegnet". På et tidspunkt kom han imidlertid væk fra sin kammerat. Han gik herefter alene tilbage til skibet.
Vidne 2, der var værnepligtig på samme tidspunkt sammen med tiltalte, har ikke kunne bekræfte, at han var i byen sammen med tiltalte den pågældende nytårsaften.
Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret, at han udover indtag af alko-hol tillige havde taget speed og kokain og røget hash. Tiltalte har endvidere forklaret, at han har black-out for en periode, fra han forlod Lades Kælder, til han kom tilbage til Korvet. Tiltalte kan således ikke huske at have mødt forurettede eller at have været i lejligheden på Adresse.
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at der i lejligheden er fundet bi-ologiske spor på lommerne af forurettedes cowboybukser, og at dna-profilen for de pågældende biologiske spor er beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte materiale stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte. Det kan endvidere lægges til grund, at gerningsmanden har afsat fod-aftryk på gulvet i lejlighedens køkken, og at der er fundet sådanne sikre iden-tifikationspunkter mellem de afsatte spor og tiltaltes fodaftryk, at der forelig-ger identifikation.
Retten finder det herefter bevist, at tiltalte var til stede i lejligheden på ger-ningsdagen.
Tiltaltes forklaring om sin færden den pågældende aften og nat udelukker ik-ke, at tiltalte har været til stede i lejligheden i tidsrumnet fra omkring midnat til kl. 02.30, hvor forurettede blev fundet blevet dræbt. Retten bemærker her-ved, at tiltaltes forklaring om sin færden er forekommet utroværdig og kon-strueret til lejligheden, herunder forklaringen om at han skulle have haft et black-out netop for det tidspunkt, hvor drabet må anses for at være begået.
Heller ikke forklaringen fra det nu afdøde Vidne 6 udelukker, at tiltalte var til stede i lejligheden på gerningstidspunktet. Dette vidnes forkla-ring taler derimod for, at forurettede ankom til lejligheden i taxa sammen med gerningsmanden, og at gerningsmanden forinden var blevet kørt rundt i København af taxachaufføren med henblik på at finde en prostitueret. Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på forklaringen fra Vidne 1 om, at forurettede prostituerede sig for at skaffe heroin.
Herefter, og da tiltalte ikke har givet en plausibel forklaring på, hvorledes hans dna og fodaftryk er blevet afsat i forurettedes lejlighed, finder retten det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte er rette gerningsmand.
side 18
Når endvidere henses til, at den dødelige snitlæsion blev ført gennem halsen og helt ned til rygsøjlen, idet kniven således blev ført med en ikke ubetydelig kraft, og når henses til den skete strangulation af forurettede, finder retten at måtte lægge til grund, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at dræbe for-urettede.
Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 89, som en tillægsstraf af fængsel i 11 år og 6 måneder.
Retten har ved straffastsættelsen taget udgangspunkt i, at straffen for drab som udgangspunkt er fængsel i 12 år. Retten har endvidere lagt vægt på den voldsomme og brutale måde hvorpå drabet blev begået.
Retten har ikke fundet, at der foreligger sådanne strafskærpende eller
-formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangs-punktet om, at straffen for drab skal udmåles til fængsel i 12 år. Den oms-tændighed, at der er forløbet 34 år, siden drabet blev begået, kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes herved, at straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, ik-ke findes anvendelig i den foreliggende situation, da grunden til at der er for-løbet så lang tid er, at tiltalte er lykkedes med at holde sig ude af politiets sø-gelys.
Retten har ved fastsættelsen af tillægsstraffen taget hensyn til de tidligere domme, som er overgået tiltalte i perioden fra 1992 til 2001, idet retten dog ikke har taget hensyn til idømte færdselsforseelser eller bødestraffe.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med en tillægsstraf af fængsel i 11 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer, advokat Mette Grith Stage med 108.975 kr. + moms i salær samt 1.591,80 kr.+ moms i kørselsgodtgørelse og 3.174 kr. i godtgørelse for ud-læg til togbillet, brobizz og hotel. Et tidligere udlagt salær på 54.037,50 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat, udredes
endeligt af tiltalte.
Dommer
side 19