Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 18. september 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Norman E. Cleaver og Jacob Scherfig (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
4. afd. kæresag nr. B-2214-08:
Kærende, tidligere Rekvirent
(advokat Jannik Haahr Antonsen)
mod
Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S.
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 2. september 2008 fra advokat Jannik Haahr Antonsen, der på vegne af Kærende, tidligere Rekvirent har kæret Nykøbing Falster Rets fogedrets afgørelse af 28. august 2008 (FS 3-6521/2008), hvorved sagen blev afvist, fogedrettens fremsendelses-brev af 5. september 2008 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Af kæreskrift af 2. september 2008 fremgår blandt andet:
- 2 -
”…
Som begrundelse for kæren gøres det gældende, at der er indgået forlig mellem min klient og debitor.
Som dokumentation for at det er indgået forlig vedlægges mailkorrespondance mellem undertegnede og debitors advokat (bilag 1). Korrespondancen blev sendt under den nu hæ vede sag […].
Af mailkorrespondancen fremgår forligsforslag udarbejdet af debitors advokat, samt begge parters tiltrædelse til forligsteksten ved deres respektive advokaters accept.
Det gøres på denne baggrund gældende, at nærværende bilag udgør en aftale, da der foreligger tilbud og accept. Ydermere indeholder forliget henvisning til at det kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
…”
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, kan tvangsfuldbyrdelse ske på grundlag af uden-retlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Af retsplejelovens § 478, stk. 4, fremgår, at i de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin under-skrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsæt-ter.
Herefter, og da skyldneren ikke har underskrevet forliget, er der ikke tilvejebragt et fun-dament, der kan danne grundlag for fuldbyrdelse hos skyldneren, hvorfor
b e s t e m m e s:
- 3 -
Fogedrettens afgørelse stadfæstes.
Retten hævet.