Gå til indhold
Tilbage til søgning

Skifterettens kendelse stadfæstes i sag, hvor begæring om aktindsigt i konkursbo blev nægtet

Østre LandsretCivilsag2. instans16. januar 2013
Sagsnr.: 1621/23Retssagsnr.: BS-3542/2012-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-3542/2012-OLR
Sagstype
Visse kæresager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1621/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMichael Serring; Rettens personaleInge Neergaard Jessen; Rettens personaleKaren Hald; Rettens personaleJan Uffe Rasmussen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 16. januar 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Inge Neergaard Jessen og Karen Hald, førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

1. afd. kære nr. B-3542-12:

Kære af Nykøbing Falster Skifterets   

kendelse om aktindsigt i   

Skyldner A/S under konkurs   

v/kurator advokat Michael Serring

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift modtaget den 1. oktober 2012, hvorved Kærende ApS, tidligere Virksomhed ApS 1 har kæret Nykøbing Falster Skifterets kendelse af 21. september 2012 (SKS 2-410/2007) om afslag på aktindsigt i konkursboet Skyldner A/S, skifterettens fremsendelsesskrivelse af 15. oktober 2012 og udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse.

Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse   

- 2 -

Endvidere fremlagdes skrivelse af 2. januar 2013 fra kurator, advokat Michael Serring, hvoraf fremgår blandt andet:

”Det er mit indtryk ved gennemgang af kæreskriftet, at kæremålet alene angår afslag på aktindsigt i den tidligere aftale mellem konkursboet og Rekvirent ApS, mens afslaget på aktindsigt i oplysningerne om konkursbo-ets kreditorer (gældbogen) ikke er omfattet af kæremålet.

Jeg bemærker navnlig, at kære er sket på vegne Kærende ApS, tidligere Virksomhed ApS 1, og at Kærende ApS, tidligere Virksomhed ApS 1 for mig at se ikke er kreditor i kon-kursboet. Dermed har Kærende ApS, tidligere Virksomhed ApS 1 ikke nogen retlig interes-se i hverken den begærede aktind sigt eller i kæremålet som sådan.”

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Indledningsvis bemærkes, at landsretten anser kæremålet for indgivet af Kærende ApS, tidligere Virksomhed ApS 1, og det forhold, at kæreskriftet ikke er underskrevet, kan ikke i sig selv be-virke på indeværende tidspunkt, at kæremålet afvises.

Endvidere bemærker l andsretten, at det af kæreskriftet fremgår, at der ”er ønsket aktin dsigt i anmeldt debitormasse i konkursboet Skyldner A/S og aktindsigt i … aftale me l-lem Michael Serring og Rekvirent ApS omkring bodsbetaling … ”, hvorfor landsretten behandler begge de spørgsmål, som skifteretten har taget stilling til i den påkæ-rede kendelse.   

Landsretten finder ikke grundlag for at afvise kæremålet på grund af manglende retlig inte-resse.   

Af retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.   

- 3 -

Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give adgang til dokumenter, når ansø-geren kan godtgøre at have en særlig interesse heri, herunder med henblik på en verserende retssag.

Det er ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at aktindsigt i aftalen mellem konkursboet og Rekvirent ApS eller i oplysninger om konkursboets kreditorer søges med henblik på belysning af et konkret foreliggende retsspørgsmål, som selskabet har en individuel væsentlig interesse i, og det tiltrædes derfor, at der er givet afslag på aktindsigt heri.   

Det bemærkes, at efter konkurslovens § 130, stk. 1, skal kurator udarbejde en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Efter konkurslovens § 131, stk. 2, skal indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kon-tor.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten skifterettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s :

Skifterettens kendelse stadfæstes.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1621/23
Rettens sags nr.: BS-3542/2012-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 1620/23
Rettens sags nr.: SKS-410/2007-NYK
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb