Dom
RETTEN I LYNGBY
DOM
afsagt den 30. april 2024
Sag BS-26712/2023-LYN
Udlejer A/B
(advokat Julie Heegaard Pedersen)
mod
Lejer
(beskikket advokat Steen Moesgaard)
Denne afgørelse er truffet af Dommer med Boligdommer 1 og Boligdommer 2.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 31. maj 2023.
Sagen drejer sig om berettigelsen af opsigelsen af et lejemål som følge af lejers manglende overholdelse af forpligtelsen til at iagttage god skik og orden i et tilfælde, hvor opsigelsen var begrundet navnlig i støjende adfærd hidrørende fra lejers barn, der er infantil autist.
Udlejer A/B har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte Lejer tilpligtes at anerkende, at sagsøgers opsigelse af 8. marts 2023 vedrørende lejemålet beliggende Adresse 1, 3500 Værløse, er gyldig, og sagsøgte tilpligtes at fraflytte lejemålet efter en af retten fastsat dato.
Lejer har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Lejer har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Kort om oplysningerne i sagen
Den 15. februar 2022 indgik Udlejer A/B aftale med Lejer om leje af Adresse 1, 3500 Værløse. Lejemålet var et enderækkehus, hvor Lejer flyttede ind med sine to børn. Allerede den 18. april 2022 modtog udlejer den første klage, og lige siden har udlejer modtaget klager fra andre lejere navnlig over støj i form af voldsomme skrig, råben og højlydt banken fra lejemålet.
Lejer har oplyst, at hendes ældste dreng Barn er infantil autist og uden ver-balt sprog. Lejer har fremlagt et referat af netværksmøde den 9. februar 2024 om hendes handicappede barn, og hvori det hedder:
”….
Mor:
Mor beretter, om en dreng der konstant er vred, udadreagerende og ri-ver mors hår. Dette hvis han kan komme til det. De seneste par måne-der især, har Barn været inde på værelset. Hun kan ikke genkende sin dreng. Han er mere vred og slår hovedet ind i mors overarme.
Skole:
Der fortælles, at da Barn startede på skolen i 2019, observerede man også en dreng der var udadreagerende. Aktuelt er han mere i affekt og det er rigtig voldsomt. Det ses forværret. Mor har efterspurgt skolen om medicin, for at han komme ud af den vrede. Der udtrykkes, at selv de voksne Barn er tryg ved, og har en relation til, er han udadreage-rende ved. Han ødelægger ting, slår hovedet ind i ting og sager. Styr-ken af den vrede, ses markant steget. Hvilket resultere, at Barn får blå mærker.
Afd. leder Person 1 udtrykker sin bekymring og spørger ind til medicine-ring. Medicinsk behandling afvises af speciallæge. Der udtrykkes at der løbende har været MR-scanninger, ændringer i løbet af årene ift. psyko-social belastning. Hvorfor der tiltænkes, at man i miljøet skal ændre på nogle forhold, for at berolige hans nervesystem.
Ledelse og fast kontaktperson fra skole fortæller, at der er mange men-nesker der har prøvet, at støtte og vejlede Barn bedst muligt. Dette både ift. rutiner/skift. Det, at komme til og fra skolen, er rigtig hårdt for Barn og reagere ved, det mindste. Barn løber efter personalet, og
3
han kan ikke stoppes. Der er 7 andre børn, på gangen Barn er place-ret på. Hvorfor skolen har udtrykt deres bekymring for denne udvik-ling. Hvorfor der er sendt brev til socialforvaltningen, PPR og forældre. Hvis ikke skolen ser en signifikant ændring indenfor 4-6 uger, så bliver skolen nødsaget til, at melde ham ud. Hvorefter der skal findes en anden løsning/skoletilbud til Barn.
Socialrådgiver
Fortæller, at PPR har fortalt at det skoletilbud Barn går på, er det mest specialiseret tilbud. Familiekonsulent fortæller, at hun sammen med mor, har ansøgt om hjælpemidler. Disse er blevet afvist. Socialråd-giver kontakter mor mhp. videre plan og inddrager PPR.
Afd. leder
Fortæller, at hvis man ikke kan medicinerer, skal man eventuelt kigge ind i et mere intensivt miljø iht. at Barn er påvirkelig ift. selv de små skift, der finder sted, i hans dagligdag. Dette så han ikke skal ind og ud, af TAXA, skole, hjem m.m. Dette så han bor og går i skole et sted. Så hverdagen bliver rolig for ham.
Mor afviser dette, og ønsker det ikke.
Skolen fortæller, at de har gjort alt hvad de kunne for, at rumme Barn. Derfor hvis man ikke kigger ind i medicin, må man kigge ind i en anden kontekst.
Mor
Mor er ked af og frustreret over, at der er kommet udgang fra skolen om 4-6 uger. Hun udtrykker, at det er umuligt, at han kan "rette " sig ind, på så kort interval. Mor ønsker, at Barn kommer i medicinsk be-handling.
Mor samtykker til, at referat kan sendes til deltagere.
Tillæg:
Efter endt netværksmøde:
Der har været faglig drøftelse og revurdering af plan. Dette i kraft af, at det under mødet, har været tydeligt, at Skole har støttet Barn opti-malt. Hvorfor der er besluttet, at konferere Barns sag med pædiater. Hvis der ingen modsigelser er, kan der eventuelt enovervejes affektregulerende medi-cin …”
Forklaringer
Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun har været ansat hos Boligkontoret Dan-
mark i 10 år. Hos Boligkontoret Danmark etablerede man for 4 år siden en sær-
4
lig afdeling, hvor man arbejder med boligsociale indsatser. Hun har været leder af denne afdeling i al den tid, hvor den har fungeret. I afdelingen rådgiver man beboerne om økonomiske forhold, når nogen kommer bagud med huslejen, men man arbejder også socialt fagligt i bredere forstand, når der opstår bekym-ring for en beboer. Man arbejder med at finde den gode vilje, og optræder som konfliktmæglere, hvor man søger at skabe dialog mellem beboerne og på denne måde løse de konflikter, der opstår. Det er et arbejde, som afdelingen for bo-ligsociale indsatser udfører i et tæt samarbejde med den juridisk afdeling.
Hun kom ind i sagen med Lejer, da Vidne 2 skrev til Boligforeningen den 18. april 2022. Helt konkret skrev Vidne 2 om et barn, der hang ud ad et vin-due. Det var en ”bekymret for en beboer sag” . Viceværten havde forsøgt at banke på hos familien, men mor forstod ikke dansk. Hun skrev derfor til kom-munen, om de var opmærksomme på familien. Hun skrev, fordi hun var be-kymret.
Støjgenerne hørte de også om fra starten. Det var en problemstilling, som man hos Boligkontoret Danmark skulle tilgå afbalanceret, da både drengen og nabo-erne er beboere.
Der kom også klager over vaskeri og affaldssortering, men det gik man ikke særligt ind i.
Hun har ikke haft en dialog direkte med lejer, da hun ikke har mulighed for at tilkalde en tolk, men hun har været i dialog med lejers familiekonsulent Person 2. De har holdt flere møder, hvor hun har talt med familiekonsulenten om, hvad naboerne oplever.
Hun har talt med kommunen mange gange om bekymringer for familien. Hun har også talt med dem hos kommunen, der anviser boliger. Man har forsøgt at finde et mere velegnet sted, hvor der kunne anvises en bolig til familien. I be-gyndelsen oplevede hun, at kommunen var positiv stemt for at finde en løs-ning, men efterhånden som sagen strammede til, og det blev en mere og mere juridisk sag, lukkede kommunen helt ned. Hun fik fornemmelsen af, at kom-munen indså, at problemstillingen omkring familien ikke kan løses med de gode viljer.
Når hun henvendte sig til kommunen, var hendes budskab, at mor har brug for mere støtte, end den støtte, som mor hun får. Som boligkontor kan man selvføl-gelig ikke bestemme, at mor skal have mere støtte. Boligkontoret kan heller ikke kræve af mor, at hun siger ja tak til støtten, som hun får tilbudt af kommunen.
De har fået mange klager over støj, og navnlig over støj, der kommer fra lejers søn, der nu er 10 år gammel. Der skal være plads til, at børn larmer. Barnestøj
5
skal man leve med, og tit kan man løse den slags problemstillinger omkring støj ved at opnå en fælles forståelse. Hendes tilgang i begyndelsen var derfor, at man måtte prøve at forklare for naboerne, hvorfor der var denne larm. Hun prøvede at forklare, at det var et handicappet barn, at autister ikke altid har et sprog, og at lydene er hans sprog. Det var i hvert fald sådan, hun tænkte om det til at begynde med. Men lydene er meget voldsomme, og der kommer også lyde, som ikke kun er ”sprog” .
I perioden fra sidste halvdel af 2022 til første halvdel af 2023 arrangerede hun i alt fire møder mellem naboerne og lejers familiekonsulent. Det var lejers eget valg ikke selv at deltage i møderne. Lige inden det første møde fik naboerne et brev fra lejer med en introduktion af lejer og lejers familie. Det var lejer selv, der havde taget initiativ til brevet, og det var et godt bidrag til mødet og kom meget belejligt dagen inden mødet. På mødet kunne familiekonsulenten bidrage med at fortælle om, hvorfor situationen i familien er, som den nu er. Familiekonsu-lenten fortalte på et af møderne, at der rent praktisk var gjort noget ved lukke-mekanismen på vinduerne, så drengen ikke længere kunne åbne dem og falde ud. Man talte med familiekonsulenten om, at der blev kastet med ting ind i væggene. Familiekonsulenten fortalte, at der var fjernet noget hårdt legetøj, og at drengen mest havde bløde ting. Det ændrede dog ikke ved, at naboerne fort-sat oplevede bankelyde. Over tid udviklede møderne sig fra, at man var nødt til at få hjælp til drengens mor, til at de omkringboende i dag ikke ser anden løs-ning, end at lejer skal flytte. Fronterne bliver trukket mere og mere op, og det er en uholdbar situation. Naboerne er følelsesmæssigt meget påvirket. Hun har fulgt naboerne, lige siden lejer flyttede ind. Navnlig Vidne 3, der er nær-meste nabo, kan hun se, bliver mere og mere nedbrudt af støjen. Drengen bliver også større og mere voldsom. Der bliver fortalt om en episode, hvor drengen stak af fra sin mor, der ikke længere kan holde ham. Det er en uholdbar situa-tion.
Efterhånden som juridisk afdeling har taget over, har hendes afdeling for de bo-ligsociale indsatser trukket sig mere og mere. Det er helt sædvanligt. Boligkon-toret kan ikke have to kasketter på samtidig. Hun har sendt mange underret-ninger og hele tiden sørget for, at hun holdt kommunen orienteret om sagen. Hun skrev til kommunen med en orientering, da der blev sendt advarsel til le-jer. Kommunen skrev tilbage og ønskede en uddybende forklaring på, hvad det betød, at lejer kunne blive sat ud. Hun har forklaret for kommunen, hvordan en udsættelsessag forløber.
Hun er ikke bekendt med, om der er foretaget målinger af støjen fra det om-stridte lejemål.
Der er ikke lavet referater fra de fire møder mellem familiekonsulenten og na-boerne.
6
Lejer har forklaret bl.a., at hun har været i Danmark i to om-
gange. Første gang var i 2018 eller 2019. Hun kom tilbage til Danmark igen for 3 år siden. Hendes familie bestod da af hendes mand, hende selv og deres to børn, og de boede i By.
Da hun kom til Danmark anden gang, blev hun skilt og flyttede med børnene til Adresse 1 i Værløse. Boligen fik hun anvist af kommunen. Boligen ligger i et roligt kvarter. Der bor mest enlige, ældre mennesker, men der er også lege-pladser. Den yngste af hendes drenge er sund og rask og meget mere rolig end den ældste.
Hendes ældste dreng er autist. Han har haft kræft og været gennem en meget alvorlig operation. Autismen gør, at han ikke har noget talesprog. Han laver lyde i stedet.
Der er aldring nogen af hendes naboer, der har ringet på hendes dør for at klage til hende over støj. Naboerne har klaget til politiet. Politiet har været forbi, men da politiet så, at hun havde et handicappet barn, undskyldte de og gik igen. Hun taler ikke hverken dansk eller engelsk og kunne derfor ikke kommunikere med ord med politiet, men politiet kunne se, at hun havde et handicappet barn i hjemmet, og det var derfor de gik igen.
Hendes ældste søn bliver undervist hjemme. Når man underviser ham eller i øvrigt stiller krav til ham, så laver han lyde. Det kan godt være ”uhuu-lyde” , men hun kan ikke forstå, hvis de andre beboere kan blive forskrækket heraf. Han er en sød dreng. Der kan godt komme bankelyde, når han går omkring. Det skyldes, at han har en særlig gang på grund af den operation, han fik i ryg-gen. Han laver ligesom nogle pludselige træk med benet. Det er dog ikke ban-kelyde, som hun vil mene, at naboerne kan høre. Hendes søn kan godt skrige, men han banker ikke ind i væggen. Hvis han holder to stykker legetøj i hæn-derne, og han bliver opstemt, så banker han legetøjet mod hinanden.
Umiddelbart efter de var flyttet ind, var der en nabo, der gjorde hende op-mærksom på en bekymring for, at hendes dreng skulle falde ud ad vinduet. Nu har hun sat hængsler på, så han kun kan kigge ud og ikke længere kan hænge ud ad vinduet.
I dag har drengen kun blødt legetøj. Hun har skiftet hans legetøj, fordi han ta-ger legetøjet op i sine hænder, bliver opstemt og begynder at klappe i hæn-derne.
7
Hun har en familiekonsulent, som taler tyrkisk og hjælper hende. Hun er be-kendt med, at hendes familiekonsulent har deltaget i fire møder med hendes naboer. Familiekonsulenten har fortalt hende om møderne. Det var familiekon-sulentens idé, at hun skulle lave et brev til de andre beboere med en præsenta-tion af sig selv og sine børn.
Hun har ikke overfyldt affaldscontaineren, og hun ved godt, at man i fællesva-skeriet kun har fire timer. Det overholder hun og henter sit vasketøj inden for den afsatte tid.
Hun har forsøgt at begrænse støjgener. Hendes ældste søn har i dag kun blødt legetøj. Hun har flyttet om på de to drenges værelser, så den ældste ikke læn-gere har et værelse, der vender ind mod naboen. Hun har flyttet sofaen, der før stod op ad væggen ind til naboen. Sofaen står nu under vinduet. Hun har bedt om mere støtte hos kommunen. Hun har efterspurgt medicin, men lægerne kan ikke yde mere hjælp. Hendes ældste søn kan ikke få medicin på grund af den kræftbehandling, han har været igennem. Familien lader være med at bruge ha-ven for ikke at genere naboerne. Hendes yngste søn bruger legepladsen lige ved boligen, men det får hendes ældste søn ikke lov til.
Hendes ældste søn vågner om morgenen mellem kl. 06.30 og kl. 07.00. I løbet af dagen kommer der to lærer, og han bliver undervist hjemme. Han bliver lagt i seng omkring kl. 20.00, men han kan godt ind imellem være vågen om aftenen.
Der er ingen skænderier i familien. Der bor ikke nogen mand hos hende.
Børnenes far kommer en gang imellem i weekenderne. Det er fastsat ved resolu-tion, at han skal hente børnene hos hende og have samvær med børnene hver weekend, men det er meget uregelmæssigt, hvornår han kommer. Nogle gange kan der gå en hel måned, før han kommer. Børnenes far overholder ikke resolu-tionen, men de har ingen skænderier. Når børnenes far kommer, bliver hendes ældste dreng opstemt og laver lyde. Det kan muligvis godt blive tolket som et skænderi. Hun og børnenes far skændes ikke.
Hun kan bekræfte, at der på et netværksmøde blev stillet forslag om, at hendes ældste søn ikke skulle bo hjemme længere, men bo på institution og gå i skole samme sted. Det kan hun ikke acceptere. Hendes dreng har haft kræft, og han har brug for, at hun følger ham til og fra behandlinger. Hendes søn er ikke sær-lig gammel og har brug for at bo hos hende.
Hun ved, at naboerne hele tiden klager og skriver til boligforeningen, at de bli-ver meget stressede på grund af hendes handicappede dreng. Hun skal derfor hele tiden være opmærksom på, at børnene skal være stille. Det er stressende for hende. Hun har talt med kommunen om at finde en anden bolig. Hun føler
8
sig som den forurettede i denne sag. Hun har to børn, hvoraf den ene er handi-cappet.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun bor Adresse 2. Hendes
hus ligger nogenlunde midt i afdelingen. Hun har boet der i 35 år, og er afde-lingsformand. Hun har til opgave at hjælpe beboerne. Det er primært dem, der bor i Område 1, hun hjælper, men hun hjælper også beboere i Område 2. Afdelingen blev bygget i 1959, og i dag bor der mest ældre mennesker i husene. Omgangstonen mellem beboerne er god, og der er et godt socialt net-værk. Det er et rart sted at bo.
Hun var med til at tage imod Lejer, da Lejer flyttede ind med sine to børn. De aflæste målere, og Lejer fik vist boligen, vaskeriet og affaldssor-teringen. Lejer havde en herre med ved indflytningen, idet Lejer ikke taler hverken dansk eller engelsk. Hun ved ikke, om det var Lejers eksmand, der var med. Hun har senere flere gange prøvet at tale med Lejer, men det er sjældent, at Lejer åbner sin dør, hvis der er noget, man gerne vil i kontakt med Lejer om. Hun ved, at også gårdmænd og vi-ceværten uden held har forsøgt at kontakte Lejer. Oplevelsen er, at Lejer ikke vil åbne sin dør. Man kan høre, at hun er der, men døren bliver ikke åbnet.
Hele afdelingen er støjplaget efter at Lejer er flyttet ind. Alle kan høre skrig, råb og støjen fra hendes lejemål, også dem, der bor i den helt anden ende af bebyggelsen.
De har haft flere møder med Lejers familiekonsulen, hvor også Vidne 1 fra boligkontoret var med for at prøve at finde en løsning, der var god for alle. De kan desværre ikke selv kommunikere direkte med Lejer, så alt skal igen-nem familiekonsulenten. Efter møderne er støjen ikke blevet mindre. Tværti-mod oplever hun, at det er blevet værre, fordi larmen nu varer til langt ud på natten.
Det opleves af naboerne, som om der bliver kastet med ting og er skænderier inde i Lejers lejemål. Man kan høre den handicappede drengs lyde. Men det er ikke kun hans ”sprog” , man hører. Det er hyl og brøl. Nogle gange lyder det som om, at drengen er meget ulykkelig. Det hører man dagligt. Hun kan ikke høre lydene, når hun er i sit eget lejemål og har lukkede vinduer, men hun kan hører lydene, når hun er sin have, og hun hører lydene hver dag, når hun lufter sin hund og går tur forbi Lejers lejemål.
9
Hun har ikke selv klaget over støjgenerne, men hun har videresendt andre be-boers skriftlige klager. Det er klager fra beboere, der bor tættere på Lejer, end hun selv gør.
De bor meget tæt i afdelingen i en bebyggelse fra slutningen af 50’erne med pa-pirstynde vægge og en stejl trappe til 1. sal. Bebyggelsen er ikke egnet til Lejer og hendes børn. Det ville være ideelt for familien med en etplans bo-lig med plads til mor og de to drenge.
Der er generelt lydt i ejendommen. Hvis hendes nabo f.eks. ser Melodi Grand Prix i fjernsynet, så kan hun følge med i musikken, når hun sidder stille inde i sin egen stue. Hvis naboen har gæster, kan hun høre, at der bliver talt inde hos naboen, men hun kan ikke høre, hvad der bliver sagt. Det ville kræve, at hun lagde øret helt op til væggen ind til naboen.
De har en legeplads i bebyggelsen. Den bliver ikke brugt særlig meget, men ef-terhånden er der en del beboere, som har fået børnebørn, og børnebørn bruger legepladsen, når de er på besøg. I Område 2 bor der en del børnefami-lier. Hun ved ikke, om de familier bruger legepladsen. Hun ved ikke, om den handicappede dreng bruger legepladsen. Det har hun aldrig set ham gøre, men hun har set hans lillebror bruge legepladsen.
Hun er ikke bekendt med, om der er foretaget lydmålinger af støjen fra Lejers lejemål. Hun har bedt ejendomsmesteren om måleudstyr, så hun selv kunne foretage en støjmåling, men hun har ikke fået noget udstyr. Hun har efterspurgt måleudstyr mere end en gang.
Vidne 5 har forklaret bl.a., at hun er pensionist og bor Adresse 3.
Her har hun boet siden hun flyttede ind i september måned 1977.
I dag er hendes hus ikke til at bo i længere. Hun hører konstant høje skrig og banken, som om nogen banker noget hårdt ind i en dør. Hun har haft små børn på besøg, der er blevet bange på grund af al støjen. Hun bliver vækket af støj tidligt om morgenen, og hun kan høre støj til hun går i seng om aftenen. Ofte hører hun støj helt frem til omkring kl. 23.00. Det er ikke hver dag, men mange dage, hvor hun kan høre lydene. Hvis drengen er hjemme, er der råb, skrig og banken. Hun bliver ofte nødt til at stå op igen, efter at hun er gået i seng. Det er på grund af støjen, at hun må stå op. Lydene stopper nogle gange først omkring kl. 23.00. Indimellem bliver hun nødt til at flytte hjem til sin datter og svigersøn, for at få ro, og fordi hun ikke kan holde ud at bo i sit eget hjem længere. Hun har levet i et støjhelvede i 2 år. De sidst 2 måneder har det været rigtigt slemt. Hendes bolig er nærmest ubeboelig. Det er råben, skrigen, banken. Det overdø-
10
ver fjernsynet, selv når hun skruer op. Hvis Lejer skal blive boende, så blive hun selv nødt til at flytte. Hun kan ikke holde til det længere.
Hun har banket på flere gange hos Lejer, men der bliver ikke åbnet. Hun har talt med boligkontoret flere gange. Hun har deltaget i nogle møder, hvor der var en familiekonsulent til stede. Hun har en enkelt gang ringet til politiet. Det gjorde hun, fordi hun var bekymret for børnene. Lydene var så voldsomme. Politiet kom, men gik igen. Hun har aldrig fået nogen tilbagemelding fra poli-tiet. Der kom ikke noget ud af at ringe efter politiet.
Det er hendes indtryk, at det ikke kun er støj fra barnet, hun hører, men også støj fra voksne.
Heldigvis har hun et sommerhus, som hun kan benytte sig af, men her kan hun ikke være om vinteren. Hun tog i sommerhus hele påsken for at få lidt ro.
Hun har ført logbog over støjgenerne. Det er drengen, der fylder meget, fordi han råber og skriger konstant. I perioden, hvor hun førte logbogen, var der også skænderier mellem voksne, men det var drengen, der fyldte med sine meget høje lyde, så det er dem, hun har noteret ned. Drengen er der konstant. Den an-den støj er noget, som kun er der indimellem.
Hun har boet i sit hus siden 1977. Der har boet masser af børnefamilier i ejen-dommen, og hun har haft mange andre børnefamilier som naboer. Hun har al-drig nogen sinde oplevet nogen larme på den måde, som drengen gør. Hun tænder for sit fjernsyn og skruer op, fordi det tager noget af støjbilledet. Hun kan ikke holde ud at ligge i sin seng, så længe drengen er vågen. Hun kan al-drig tage en lur midt på dagen. Først når støjen stopper, kan hun slukke for fjernsynet og gå i seng.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun bor Adresse 4. Hun er nabo til
Lejer. Hun er pensionist, har boet i sit hus siden 1978, og tidligere altid været glad for at bo der.
I dag oplever hun konstant høje hyl, Uhuu-lyde og banken inde fra naboen. Der er pauser i lydbilledet indimellem, men det opleves som konstant støj, når dren-gen er hjemme. Det er hver dag. Hvis familien er taget væk, er der selvfølgelig en pause, men hun ved aldrig, hvornår drengen er hjemme. Hun bruger høre-apparat, som hun tager på om morgenen, når hun vågner omkring kl. 08.00. Straks hun tager det på, så hører hun ham med det samme. Larmen fortsætter hele dagen til om aftenen og nogle gange også til sent om aftenen.
11
Hun har fået stress og kan ikke længere slappe af hjemme hos sig selv. Hun må hyppigt tage hjem enten til sin datter eller til sin søster. Det gjorde hun ikke før hun fik Lejer som nabo. Hun kan ikke længere have gæster i sit eget hjem.
Hvis hendes nabo bliver boende, så er hun selv nødt til at flytte. Hun kan ikke holde til det længere. Hun bor lige ved legepladsen, og der er tit børn, der leger på legepladsen, men det er en helt anderledes støj. Det er de konstante uhuu-lyde og de høje skrig fra drengen, hun ikke kan klare.
Et par gange sent om aftenen har hun også hørt skænderier. Hun har hørt en kvindestemme i et skænderi med en mandsstemme. Hun kan ikke høre, hvad de skændes om, hun kan bare høre høje stemmer. Hun kan også nogle gange høre moderen skælde ud på drengene. Første juledag var der et særligt slemt skænderi, men ellers tænker hun ikke så meget over det.
Når hun går i seng, tager hun høreapparatet af, og så kan hun heldigvis ikke høre ret meget mere.
Hun kan bekræfte, at i hendes logbog med notater fra den 25. december 2023 om støjgener, skriver hun om drengen, og ikke om skænderiet med manden. Hun har noteret, hvad hun følte.
Der har ikke været nogen for at lave en lydoptagelse i hendes lejlighed. De har talt om det, men hun kan ikke selv finde ud af at håndtere teknikken og lave en sådan optagelse.
Hun har fået fortalt, at drengen er handicappet og har været syg.
Vidne 6 har forklaret bl.a., at hun bor i Adresse 5. Det ligger
lige skråt overfor Lejer. Der er en sti mellem huset, som Lejer bor i, og huset som hun selv bor i. Når hun er hjemme, oplever hun forskellige typer af skrig. Der er ked af det skrig, hysteriske skrig og flere andre typer skrig. Det er fra tidlig morgen til sen aften, at drengen skriger. Af nød er hun begyndt at møde ind på sit arbejde allerede kl. 07.00. Hun står op kl. 05.00, for så bliver hun vækket af sit vækkeur, og ikke af drengens skrig. Hun bliver meget længe på sit arbejde, for når hun kommer hjem, er der skrig og råb og ofte også højlydte skænderier. Lejer og en mand står ofte på stien eller ved huset når de skændes. Det er i hvert fald et par gange om ugen og nogle gange mere, at der er skænderier. Hun bruger stort set ikke sin have, for i haven kan hun ikke holde ud at opholde sig. Hele sidste sommer sad de slet ikke ude og spiste på terrassen. De mange høje skrig gør, at det er forbundet med stress at opholde sig udenfor i hendes egen have.
12
Når hun hører skænderier, er det mellem Lejer og manden, og tit og ofte hører hun også børnene skrige når de voksne skændes. Hun kan høre dem, selv når hun har lukkede døre og vinduer. Det er meget højlydt. Nogle gange skæn-des de ude på stien, nogle gange i haven og nogle gange gennem et halvåbent køkkenvindue. Manden kommer ofte i weekenden, og det er hendes indtryk, at han har en relation til børnene. Det kan muligvis godt være deres far, men det har hun ingen sikker viden om.
Når hun skal sove - selv om vinteren med lukkede vinduer og lukkede døre -kan hun høre støjen. Hun kan høre både drengen, der skriger hele tiden, og når de skændes. Hun vågner, når drengen vågner, hvis ikke hun stiller sit vækkeur meget tidligt, så vækkeuret når at ringe, før drengen vågner.
Hun har ikke forsøgt at tale med Lejer om støjen. Hun har talt med nabo-erne og fornemmer, at naboerne oplever det samme, som hun gør. Det er det samme forfærdelige lydbillede og den samme utryghed og stress, de lever i. Hun bliver stresset af støjen. I påsken måtte hun tage til familie i Jylland for at sove ud, og hun kan aldrig selv have gæster. Ingen kan holde ud at besøge hende.
Hun er ryger, og ryger gerne på sin terrasse, men hvis manden er der, føler hun, at han stirrer ind til hende. Hun tror ikke, at manden fysisk vil gøre hende no-get, men alligevel er hun nervøs ved tanken; hvad nu hvis manden pludselig står inde i min have? Manden har aldrig været på vej hen mod hendes have, men han står og kigger direkte hen på hende, og han virker aggressiv og tru-ende.
Hun har skrevet brevet indsat i ekstrakten på side 45. Hun kan bekræfte, at det i dag er et stykke tid siden, at hun har set drengen hænge ud ad vinduet. I dag ser hun ofte drengen sidde på 1. sal bag sit vindue og kigge ud. Det kan meget vel passe, at når han ikke hænger ud ad vinduet længere, så er det fordi, der i dag er monteret en lukkemekanisme, så han ikke kan åbne vinduet og falde ud.
Hun har også skrevet e-mail indsat i ekstrakten på side 129 som et svar på en mail, hun fik forud for dette retsmøde. De var blevet spurgt til eksempler. Hun havde ikke konkrete tilfælde, men hun bliver meget forstyrret og stresset og er tit nervøs, når hun er i sit eget hjem. Det er ikke bare almindelig børnelarm, hun hører. Når hun skriver: ”…jeg håber inderligt, at vi kan få hjælp til den dreng, der er spærret inde på hans værelse…” , så er det fordi, det påvirker hende rig-tig meget, at se ham og høre hans skrig, når har er oppe på sit værelse. Der er forskel på hans skrig, men mange gange lyder det som om, at han er ked af det. Hun ved godt, at hun ikke kan gøre noget ved det. Det er ikke hendes bord, men det gør ondt inde i hende, når hun hører lydene fra drengen, og når han skriger, som om han er dybt ulykkelig. Hun ved ikke noget om ham. Hun har
13
ikke sat sig ind i, hvad det vil sige at have et barn med infantil autisme. Nogle gange hører hun også glade skrig fra drengen. Det gør hende ikke så meget. Råb fra glade børn gør hende kun glad.
Om sommeren hører hun ofte larm og råb fra de mange børn, der spiller fod-bold på fodboldbanen. Det gør hende kun glad.
Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun bor i Adresse 6. Det er tre huse
fra der, hvor Lejer er flyttet ind i Adresse 1. Hun har boet i Adresse 6 i om-kring 8 år sammen med sin datter Person 3 på 19 år. Generelt har de været glade for at bo der.
Før de flyttede til Adresse 6, boede de på Østerbro. Hun byttede sin lejlighed på Østerbro væk for at komme hen et sted hen, hvor der var ro. Der var ro, da hun flyttede ind, men de sidste par år, har der været en hel del larm. Det er så meget, at de ikke bruger haven mere. Da hendes datter læste til eksamen for et år siden, måtte datteren flytte væk. Datteren kunne ikke holde ud at bo der. Datteren havde ingen ro til at læse. Selv når de er inde og lukker alle vinduerne, kan de høre støjen. Der er væsentligt mere støj om sommeren, når familien i Adresse 1 åbner vinduerne.
Om sommeren opholder hun sig indenfor, for hun kan ikke holde ud at være i sin egen have, hvis familien i Adresse 1 er hjemme. Hele sidste sommer brugte hun slet ikke sin egen have. Det var helt umuligt.
Det hun hører er skrig og råb og bankelyde. Hun ved ikke, hvad det er, der ban-ker.
Hun kan høre familien i Adresse 1, når familien er i haven og nogle gange også, når familien er inde i huset. Der hun hører, er mest høje skrig, men hun hører også skænderier. Hun hører voksne, der skændes. Det er en mand og en kvinde.
Hun har ved en enkelt lejlighed mødt en mand sammen med Lejer. Det var dengang Lejer flyttede ind, og hun var med til at sige hej og byde Lejer velkommen. Hun ved ikke, om det er den samme mand, som hun har mødt, da Lejer flyttede ind, som Lejer skændes med i dag.
Hun har talt med Lejer. Det gjorde hun navnlig i starten, hvor Lejer lige var flyttet ind. De taler ikke så meget sammen mere, men hilser på hinan-den, når de mødes tilfældigt.
Hun lider af PTSD og har angst. Hun har været sygemeldt i flere år, og i dag er hun blevet tilkendt førtidspension som følge af PTSD. Hun har ikke ret meget
14
overskud og har brug for rolige omgivelser. Det var derfor hun flyttede fra Østerbro. Hun bliver meget påvirket, når folk skændes. På grund sygdommen er hun meget hjemme i sin bolig.
Hun husker ikke, hvornår hun sendte klagen indsat i ekstrakten side 132, men det var tidmæssigt tæt op til denne retssag. Hun har i lang tid gerne villet sende en klage over den larm, der er, men hun har ikke overskuddet til at klage. Hun har været meget i tvivl om, hvorvidt hun ville være i stand til at møde i retten i dag og vidne. Hun har være meget nervøs. Hun er max presset og bange for at skabe ballade. Hun er ikke bange for Lejer, men Lejers mand virker meget vred. Hun har aldrig tidligere skrevet klager. Hun har faktisk slet ikke overskuddet til at skrive en klage. Hun har haft det svært med at skulle møde i retten i dag. Hun deltog ikke i møderne med Vidne 1 og familiekonsulent af samme årsag. Hun manglede overskud. Hun vil ikke blande sig og har prøvet at holde sig ude. Problemet er bare, at det er kommet dertil nu, hvor hun godt kan se, at hvis hun skal kunne blivende boende på Adresse 6, så skal skri-gene og larmen fra Adresse 1 høre op.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun bor i Adresse 7, hvor hun har
boet i 24 år. Hun er folkeskolelærer og går på arbejde i løbet af dagen. Hun har været folkeskolelærer i 20 år, og arbejder i dag navnlig med dansk som anden sprog og med undervisning af børn fra 4. til 9. klasse.
Hendes have ligger lige ud til Lejers hoveddør. Hun oplever, råb, skrig og meget høje lyde hver dag. Skrigene hun hører, er mest noget der lyder som vo-kalerne I og Æ. Det lyder ekstremt højt, når Lejers søn skriger. Det er ikke udelukkende skrig, hun hører, hun hører også skænderier, men det er lydene fra sønnen, der stresser og som er kontinuerlige. Hun prøver at køre en døgn-rytme, der er afpasset efter sønnen, men det er svært, og nogle gange er han vå-gen til meget sent.
Hun kan især høre drengen om sommeren, når der er åbne vinduer, men hun hører ham selv med lukkede vinduer. Hun har optaget en lydfil fra sit sovevæ-relse.
Det er synd for familien og synd for alle, der bor rundt omkring familien.
Hun kan ikke være på sin terrasse mere. Har hun gæster, bliver de overdøvet af larmen. De kan ikke sidde på terrassen og tale sammen. Det er gået ud over hende sociale liv. Hendes børn vil ikke overnatte hos hende mere. Hendes ven-ner booker AIR BNB. Hun havde besøg af et vennepar med en lille pige, der blev så bange på grund af råb og skrig, at de ikke kunne være i hendes hjem.
15
Hun hører også ofte skænderier. Nogle gange hver uge, og nogle gange går der 14 dage imellem, at hun hører skænderier. Det hun hører, er en mor og far, der skændes, og børnene som skriger, fordi mor og far skændes. Sådan opleves ly-dene i hvert fald, men hun er selvfølgelig ikke til stede og kan ikke vide, hvad der sker.
Hun har oplevet støjgener lige fra starten af, og det er kun blevet værre med ti-den.
Hun har henvendt sig til kommunen tre gange, to gange med bekymringsun-derretninger og en gang, hvor hun sendte lydfilen. Hun har ikke fået noget svar fra kommunen, blot en bekræftelse af at de har modtaget underretninger og lydfilen.
Første gang hun sendte underretning var om sommeren kort efter, at Lejer var flyttet ind med de to børn.
Lejers ældste søn var på vej ud ad vinduet. Hun fik et chok, da hun så ham hænge ad vinduet og piskede derover for at gribe ham, hvis han faldt. Det skete mange gange siden, at drengen var på vej ad vinduet, men efter et par måneder blev der sat hasper på. I dag sidder drengen inde bag vinduet og kan kun lige åbne en sprække. Hun så ham i vinduet i går. Drengen var hidsig. Drengen var han hidsig over, at han ikke at kunne åbne vinduet mere.
Hun har også sendt en bekymringsunderretning om en episode, hvor hun så den ældste dreng slå sin mor og hive hende i håret. Hun så det helt tilfældigt. Lejer havde parkeret foran hendes køkkenvindue. Lejer sad i bilen sammen med sin søn. Sønnen virkede skræmt, slog om sig og hev sin mor i hå-ret. Hun overvejede, om hun skulle gribe ind. Hun var flere gange på vej ud for at redde Lejer, men hun var ikke sikker på, at der var kommet noget godt ud af, at hun havde henvendt sig til dem. Det var en voldsom oplevelse, og drengen virkede skræmt.
Det påvirker hende at bo med al den støj, skrigen og råben. Hun bliver stresset og ukoncentreret. Hun kan mærke, at hun får for lidt søvn. Hun bliver trist og ked af det. Hun bliver ensom og deprimeret. Det påvirker hende utrolig meget. Hun bliver også utryg. Hun har oplevet angsten for, at barnet skal falde ud ad vinduet, og angsten for, at drengen skal slå sin egen mor. Lejers mand, der nogle gange står uden for og ryger, virker også meget voldsom. Hun mistri-ves i sit eget hjem på grund af familien, der er flyttet ind i Adresse 1.
Til ekstrakten side 47 forklarede hun, at drengens lyde, er så kraftige, at de lage-res i hendes hukommelse. Når hun tager i sommerhuset, så sidder ”I-lyden” og
16
”Æ-lyden” så fast, at hun vågner ved lyden. Der går 4 til 6 dage, før hun får ly-den væk.
Hun kan tydeligt høre og fornemme, hvornår drengen er ked af det. I og Æ er ligesom drengens sprog, og når drengen er ked af det, bliver han mere højlydt og banker på ting.
Hun har ikke haft en støjmåler, der har målt decibel i hendes soveværelse. Hun ved ikke, hvad der er den tilladte grænse for støj i et boligområde, men hun ved, at det ikke er meningen, at hun skal have en lyd ind i sit soveværelse, der overstiger lyden fra toget, som kører forbi hendes hus på den anden side, og som overstiger lyden fra en flyvemaskine, der flyver hen over hendes hus. Grænsen er nået for, hvad hun kan bo med. Hun oplever skrig, råb og gråd, som gør, at hun konstant lever i stres og uro.
Parternes synspunkter
Udlejer A/B har i boligforeningens påstandsdoku-ment anført:
”… Det gøres overordnet gældende, at Lejer i væsentlig grad har tilsi-desat sin forpligtelse til at overholde god skik og orden, jf. almenleje-lovens § 81, stk. 1, nr. 5 og 11, hvorfor Lejemålet er retmæssigt opsagt, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 5.
Først og fremmest bemærkes det, at Udlejer har et ansvar for at tilsikre, at der bevares god skik og orden i ejendommen, hvorfor Udlejer også har et ansvar for at påtale eventuel tilsidesættelse af forpligtelsen for le-jere til at overholde god skik og orden, jf. forpligtelsen som anført i al-menlejelovens § 80, stk. 1.
Det følger af forarbejderne til den tidligere lejelovs § 27 (nuværende lej-elovs § 152), at udlejer skal sørge for god orden i ejendommen, hvilket også indebærer, at udlejer om fornødent skal ophæve et lejeforhold, når lejers adfærd berettiger til dette ved overtrædelse af god orden. Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at det svarer til, hvad der gælder ef-ter almenlejelovens § 80, stk. 1 og 2.
Der skal således tages et hensyn til øvrige beboere, der ikke bør skulle tåle uforholdsmæssig meget støj fra én beboer.
Udlejer er derfor nødsaget til at foretage en afvejning mellem hensynet til Lejer og til andre beboere omkring Lejer, og når støjen er til væsent-
17
lig gene for omkringboende på daglig basis, må hensynet til de andre beboere unægteligt veje tungere end hensynet til Lejer.
I henhold til ordlyden af almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 5, kan et leje-mål opsiges, når lejer har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejers flytning er påkrævet.
Det er utvivlsomt, at der skal være plads til et vist niveau af støj til ti-der, herunder støj fra børn, men når sådan støj når et niveau og et om-fang, der er så indgribende over for øvrige beboere, at de på daglig ba-sis plages og generes, så er der tale om en klar overtrædelse af reglerne om god skik og orden. Støjende menneskelig adfærd omfattes som en type af støj, der kan sanktioneres af Udlejer, jf. almenlejelovens § 81, stk. 1, nr. 5.
Lejelovens bestemmelser om en lejers overholdelse af god skik, udlejers forpligtelse til at sørge for at sikre, at god skik overholdes og udlejers sanktionsmuligheder ved lejers manglende overholdelse af god skik er i det store hele identiske med almenlejelovens bestemmelser herom, og det må kunne lægges til grund, at hensynene bag reglerne er de samme. Dette fremgår blandt andet af Karnovs note 231 til almenlejelovens § 80, idet der i noten direkte henvises til kommentarerne til lejelovens § 152.
Af lejelovens § 153, der er tilsvarende almenlejelovens § 81, fremgår be-skrivelser af typer af generende adfærd, som kan medføre retsfølger ef-ter lejelovens § 154, svarende til almenlejelovens § 82, eller i grove til-fælde opsigelse af et lejeforhold, hvis adfærden udvises af lejer. Det fremgår af forarbejderne til lejelovens § 153, at lejer kan pålægges en række mulige retsfølger, når lejeren udviser uacceptabelt støjende men-neskelig adfærd, og der er ikke krav om, at der er tale om støj, som har karakter af bevidst chikane.
Som eksempel på sådan støj følger det af forarbejderne, at ”Der kan være tale om gentagen uacceptabelt støjende menneskelig adfærd i form af råb, meget højrøstet tale, trampen, kasten med genstande og lignende i boligen eller på fæl-lesarealer til væsentlig gene for ejendommens beboere ”. Det er netop sådan en type støj, som er udvist og fortsat udvises i nærværende sag. Endvi-dere ses der hverken i lovens ordlyd eller i forarbejderne en differentie-ring mellem støj fra børn eller voksne.
Det gøres derfor gældende, at det er uden betydning, hvad støjen skyl-des, idet det er Lejers ansvar, at støjen ikke bliver så omfattende, at øv-rige beboere knap nok kan holde ud at opholde sig i deres eget hjem.
18
Jakob Juul-Sandberg m.fl. skriver i ”Lov om leje af almene boliger – med kommentarer ”, 1. udgave 2008, s. 307, at et af kriterierne for, at støjgener betragtes som væsentlige, er, at de nærmeste naboer er generet af den, hvilket utvivlsomt er tilfældet i denne sag. Det kan udledes af det støj-niveau, der beskrives i fremlagte klager, og som forventes nærmere be-skrevet under vidneforklaringerne, og den hyppighed af støj, som blandt andet fremgår af naboen Vidne 3's seneste logbøger, jf. bi-lag 28-30. Den udviste støj er ligeledes i strid med ejendommens husor-den, jf. bilag 2.
På den baggrund gøres det gældende, at idet der er hjemmel for den skete opsigelse, må opsigelsen stå ved magt og Lejer indrette sig efter den. Det fremgår ligeledes af husordenen, jf. bilag 2, at Udlejer ved en beboers overtrædelse af god ro og orden kan give en skriftlig påtale, og i gentagelsestilfælde kan Udlejer meddele opsigelse af et lejeforhold, hvorfor opsigelsen ligeledes er i overensstemmelse med husordenen.
Det gøres gældende, at selvom Lejers manglende overholdelse af reg-lerne vedrørende brug af de fælles affaldscontainere og fælles vaskeri ikke i sig selv udgør tilstrækkeligt grundlag til opsigelse af Lejemålet, så viser disse forhold sammenholdt med det omfang og niveau af støj, der opleves fra Lejemålet, at Lejer ikke forsøger at tage det fornødne hensyn til andre beboere.
Det må ligeledes tages i betragtning, at der regelmæssigt er oplevet me-get højlydte skænderier, som ikke alene hidrører fra Lejers søn. Beboer Vidne 3 skriver blandt andet i sin logbog den 27. januar 2024, jf. bilag 29, om at hun kl. 23 om aftenen kunne høre: ”Det lyder som om der er nogen der skændes. Det lyder virkelig forfærdeligt, der bliver kastet med ting ”.
Ifølge naboer til Lejer, herunder Vidne 6 og Vidne 3, kan der regelmæssigt, næsten dagligt, høres højlydte skænderier i Lejemålet, hvilket er til stor gene for omkringboende. Disse gener sammenholdt med den øvrige støj, som hidrører fra Lejemålet, betyder, at såfremt Le-jer bliver boende i Lejemålet, så vil der fortsat være vedvarende støjge-ner, som vil gå ud over de omkringboende, der påvirkes af generne i deres eget hjem. Det gøres gældende, at retten bør tillægge det vægt, at Lejer udover støjen fra sin søn også selv er medvirkende til støjgenerne ved de regelmæssige højlydte skænderier, hvorfor Lejer ikke udviser vilje til at forsøge at begrænse støjen.
Efter Udlejers opfattelse er der derfor tale om et helhedsbillede af, at Le-jer generelt har tilsidesat og fortsat tilsidesætter god skik og orden,
19
hvorfor der ikke er enighed med Lejer i, at forholdene vedrørende af-fald og vaskeri er bagatelagtige og derfor ikke skulle tages i betragt-ning, eller at generne alene skulle hidrøre fra Lejers søn.
Udlejer har forsøgt at give Lejer flere chancer for at ophøre med eller mindske de støjgener, som der er forbundet med Lejers husstand, ved at Udlejer først har sendt en påmindelse af 26. april 2022, jf. bilag 5, et påkrav af 26. juli 2022 med varsling af blandt andet opsigelse, jf. bilag 10, og endelig et påkrav af 12. januar 2023, jf. bilag 20, ligeledes med varsling af opsigelse. Lejer har derfor af tre omgange fået oplyst af Ud-lejer, at støjen er til gene for omkringboende og skal ophøre.
I henhold til almenlejelovens § 82, stk. 2, som opsigelseshjemlen i lovens § 85, stk. 1, nr. 5, henviser til, er der alene krav om ét påbud, hvorefter der kan ske opsigelse af lejeforholdet, hvis påbuddet ikke ef-terleves. Det gøres derfor gældende, at Udlejer har givet flere chancer end det, som Udlejer er forpligtet til efter lovens ordlyd, hvilket i sig selv skal medføre en skærpet bedømmelse af Lejers adfærd.
De fremsendte påkrav har ikke haft nogen effekt på de udviste gener, idet Lejer ikke har vist nogen form for vilje til at forbedre forholdene, hvorfor ændringer heller ikke kan forventes fremadrettet.
Det bemærkes, at støjen, som hidrører fra Lejers søn, ikke kan karakteri-seres som sædvanlig barnestøj, idet der er tale om råben og skrigeri i voldsom grad dagligt. I sædvanlige tilfælde med støj fra børn er der tale om en afgrænset periode, idet støj må forventes, så længe børnene er små. Det samme er ikke tilfældet med Lejers søn, der efter Lejers oplys-ninger lider af infantil autisme, hvorfor der ikke er tale om en midlerti-dig periode med støj fra et barn. Støjen kan derfor ikke forventes ophørt eller mindsket i takt med, at sønnen bliver ældre, hvorfor omkringbo-ende ikke har nogen udsigt til at få deres hjemlige ro tilbage overhove-det, hvis Lejer bliver boende.
Det gøres samlet gældende, at der er tale om uforholdsmæssigt gene-rende støj, som det ikke er rimeligt, at naboer til Lejer skal tåle på daglig basis.
Idet Lejer ikke har ændret sin adfærd efter de 3 fremsendte påkrav og opsigelsen, og adfærden er fortsat efter opsigelsen og ikke kan forven-tes ophørt, gøres det gældende, at Lejers flytning er påkrævet, hvorfor Udlejers opsigelse er berettiget…”
Lejer har i sit påstandsdokument anført:
20
”… Sagsøgte bestrider at have udvist eller være ansvarlig for en ad-færd, der berettiger sagsøger til at opsige lejeforholdet af hendes bebo-elseslejemål beliggende Adresse 1, 3500 Værløse.
Sagsøgte gør gældende, at der ved fastsættelse af tålegrænse for lyde fra hendes lejemål skal tages højde for, at det ene af hendes børn er psy-kisk udfordret og kun med vanskelighed lader sig irettesætte, og at samtlige klager vedrører dette.
Sagsøgtes 10-årige søn lider af en infantil autisme og boligen, sagen vedrører, er et enderækkehus, således at der ikke er beboere hverken over eller under lejemålet, og således at der kun er nabo på den ene side.
Det er korrekt, at sagsøgtes søn ikke har noget sprog, og kun kan gøre sig forståelig med lyde, og selvom det vel kan være således, at andre uden kendskab til hans diagnose kan blive overrasket over hans adfærd og forskrækket, gør dette dog ikke, at betingelserne for at opsige sagsøgtes lejemål er opfyldte.
Sagsøgte har løbende i samarbejde med kommunen indrettet sig og fo-retaget, hvad muligt er til påkrævet hensyntagen til omgivelserne…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Udlejer har et ansvar for at tilsikre, at der bevares god skik og orden i ejendom-men, og det følger af almenlejelovens § 80 og lejelovens § 152, at udlejer om for-nødent skal ophæve et lejeforhold, når lejers adfærd berettiger til dette ved overtrædelse af god skik og orden.
Støjende menneskelig adfærd omfattes som en type af støj, der kan sanktioneres af udlejer, når den når et niveau og omfang, der er uacceptabel og påvirker de andre beboere i væsentlig grad. Det er uden betydning, at støjen ikke skyldes lejer selv, men skyldes lejers barn, og det er ikke et krav for at sanktionere stø-jende adfærd, at lejer har udvist en dadelværdig adfærd, men ved fastsættelsen af tålegrænsen for støjende adfærd, vil det indgå i afvejningen mellem hensynet til lejer og hensynet til de andre beboere, at lejer har gjort, hvad hun formår, for at mindske støjen fra hendes barn, der er psykisk udfordret og kun med van-skelighed lader sig irettesætte.
21
Efter bevisførelsen finder boligretten det bevist, at den støj, der dagligt udgår fra lejers handicappede barn i form af råb, skrig og bankelyde i alle drengens vågne timer, er støj, der er af et betydeligt omfang, og som både i lydstyrke og hyppighed ligger langt ud over, hvad man normalt må forvente af støj fra et barn. Lejer har efter bedste evne forsøgt at mindske støjen fra barnet, men alli-gevel har støjen et omfang, hvor den i betydelig og helt urimelig grad påvirker de øvrige beboere, og der er ingen udsigt til, at støjen vil blive mindre. Lejer har ikke udvist dadelværdig adfærd, men af hensyn til alle andre beboere, er det absolut påkrævet, at hun fraflytter.
Udlejers opsigelse af lejemålet af 8. marts 2023 med henvisning til almenleje-lovens § 85, stk. 1, nr. 5, jf. § 81, stk. 1, nr. 5, er herefter gyldig, og boligretten finder, at varslet for lejers fraflytning passende kan fastsættes til tre måneder fra i dag.
Derfor tager boligretten udlejers påstand til følge som nedenfor bestemt.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. og af retsafgift med 750 kr., i alt 50.750 kr. Udlejer A/B er ikke momsregistreret. Da Lejer har fri proces, og det er oplyst, at hun ikke har retshjælpsforsikring, skal sagsomkostningerne betales af statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Lejer tilpligtes at anerkende, at opsigelse af 8. marts 2023 vedrørende lejemålet beliggende Adresse 1, 3500 Værløse, er gyldig.
Lejer tilpligtes at fraflytte lejemålet beliggende Adresse 1, 3500 Værløse senest den 30. juli 2024 kl. 12.00.
Statskassen betaler sagsomkostninger til Udlejer A/B med 50.750 kr.
Publiceret til portalen d. 30-04-2024 kl. 12:00
Modtagere: Lejer, Advokat Julie Heegaard Pedersen, Advokat (H) Steen Moesgaard, Udlejer A/B