Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for voldtægt, hærværk og tyveri. Påstand om forvaring samt erstatning

Retten i Nykøbing FalsterStraffesag1. instans1. juli 2024
Sagsnr.: 848/24Retssagsnr.: SS-397/2024-NYK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Nykøbing Falster
Rettens sagsnummer
SS-397/2024-NYK
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
848/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D62.DTD

RETTEN I NYKØBING F.

D O M

afsagt den 1. juli 2024

Rettens nr. 1-397/2024

Politiets nr. 1900-72305-00034-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1997)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 1. februar 2024.

Tiltalte er tiltalt for

1.

Voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1, og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter § 216, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 225,

ved den 14. april 2023 mellem ca. kl. 21.00 til ca. kl. 23.00 i soveværelset i boligen beliggende på Adresse 1 i By 1 ved vold af særlig farlig karakter eller trussel om vold og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, idet tiltalte forsøgte at tvinge Forurettede til at udføre oralsex, ved at fastholde hende og forsøge at indføre sin penis i hendes mund, hvilket mislykkedes, da hun gjorde modstand, hvorefter tiltalte truede Forurettede med to steakknive, hvoraf han prikkede hende i siden med den ene, imens han gennemførte samleje oralt, analt og vaginalt, alt imens han udtalte til Forurettede, at hun var hans luder, at han var bossen, at hun arbejdede for ham og at han burde slå hende ihjel eller lignende. Tiltalte spyttede flere gange Forurettede i munden under voldtægten og bad hende sluge det. Da hun nægtede, slog tiltalte Forurettede med flad hånd i ansigtet.

2. (3)

hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, ved den 14. april 2023 mellem ca. kl. 21.00 til ca. kl. 23.00 i soveværelset i boligen beliggende på Adresse 1 i By 1, at have ødelagt Forurettedes TV til en pt. ukendt værdi.

3. (2)

Tyveri efter straffelovens § 276, ved den 18. februar 2023, ca. kl. 20.15 i

Std 75274

side 2

Rema 1000, Erantisvej 48 Næstved i forening med en pt. ukendt medgerningsmand, at have stjålet en kasse med tobaksartikler til en samlet værdi af ca. 40.000 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til forva-ring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 og delvis skyldig i forhold 3, idet tiltalte i for-hold 3 har nægtet at have begået forholdet i forening med en ukendt medger-ningsmand.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om forvaring og påstået afvisning over for påstanden om forvaring i medfør af retsplejelovens § 70, stk. 1.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal be-tale 120.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af rente efter erstatningsan-svarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Rema 1000, Næstved, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2, der er sagsbehandler i Kommune.

Forurettede har afgivet forklaring for luk-kede døre.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1 og 2 blandt andet, at han lærte

Forurettede at kende under en afsoning. Hans ekskæreste oprettede under afsoningen en Facebook-profil til ham. Det var gennem den profil, at Forurettede kontaktede ham. Hun skrev til ham, at hun syntes, han så godt ud. De fik arrangeret, at Forurettede besøgte ham i fængslet. De blev derefter hurtigt kærester. De blev forlovet, mens han stadig var i fængsel. Han fik en af sine venner til at købe en guldring til Forurettede.

Det var vist i februar 2023, at han blev løsladt. Det var cirka halvanden

side 3

måned efter hans løsladelse, at han blev anholdt igen i forbindelse med denne sag.

Fredag den 14. april 2023 var han hjemme hos en kammerat i By 2Adresse 2. Han skrev sammen med Forurettede, hvilket han havde gjort siden den forudgående onsdag, hvor hun fik politiet til at komme og smide ham ud. Forurettede og han boede sammen. Forurettede var den onsdag taget på krisecenter. Hun tog hjem igen samme dag og ringede til ham. Hun bad ham komme hjem igen. Han sagde til hende, at han ikke kunne komme hjem, da han havde lavet en aftale med sine kammerater. Det gjorde han ikke så ofte, da han generelt holdt sig væk fra København på grund af sin kriminelle omgangskreds.

De var stadig på det tidspunkt lidt kærester. Forurettede havde stadig ringen på. Der var op- og nedture i deres forhold. Forurettede havde i løbet af deres forhold ringet til politiet fem gange. Hun ringede til politiet, hvis bare de havde et skænderi. Bare han hævede stemmen, blev hun bange.

Hun smed ham ud om onsdagen, så han var lidt sur på hende. Han havde hverken penge, taletid på sin telefon eller smøger. Han var nødt til at tage hjem til sin far for at få penge og smøger. Han tog derefter hjem til sine venner. De aftalte om onsdagen, at han skulle komme tilbage om onsdagen, men han trak den til fredag.

Forurettede boede på Adresse 1 i By 1. Det var Forurettedes plejemors hus. Han opholdt sig på adressen cirka en gang om ugen.

Den 14. april 2023 tog han en taxa hjem til Forurettede. Han huskede ikke, hvad klokken var. Han betalte selv for taxaen. Han talte med Forurettede i telefonen, mens han sad i taxaen. Han kunne høre nogle stemmer i baggrunden hos Forurettede under telefonsamtalen. Forurettede ville ikke snakke med ham, da han sad i taxaen. Han skrev derfor til hende. Han havde ikke sovet. Han havde ikke fået noget at spise. Han havde drukket lidt dagen før og måske også taget et par streger kokain. Han havde hverken drukket eller taget kokain i to timer, før han satte sig ind i taxaen. Han ville bare hjem og sove med det samme. Han hørte stemmer i taxaen. Han skrev til Forurettede, at han var fremme hos hende, men det var han ikke. Han skrev det bare sådan, fordi han ikke ville løbe ind i nogen hjemme hos Forurettede. Han var ikke beruset på det tidspunkt. Han havde bare ondt i hovedet.

Forurettede havde været ham utro mange gange. Hver gang han gik ud, mødtes hun med andre fyre. Han ville undgå, at der var andre mænd i lejligheden, når han ankom. Han ville ikke ud i den situation.

Foreholdt fil 1, side 68, 3. afsnit, forklaring afgivet i grundlovsforhør den 15. april 2023, hvoraf det fremgår: "Han havde, inden han kom til By 1, drukket ti genstande. Han var ikke topstiv.” , forklarede

side 4

tiltalte, at han havde drukket de ti genstande over de forudgående to dage.

Foreholdt fil 2, side 63, uddrag af transaktioner på Forurettedes konto, forklarede tiltalte, at han bad Forurettede sende penge, da han satte sig ind i taxaen. Taxachaufføren ville ikke tage ham med, hvis han ikke betalte på forhånd. Det var hans egne penge, Forurettede overførte til ham.

Foreholdt fil 2, side 61, uddrag af transaktioner på Forurettedes konto, forklarede tiltalte, at Forurettede overførte 500 kr. til ham to gange. Den ene gang da han satte sig ind i taxaen, og anden gang da han ankom hos Forurettede. Han mente, at det var senere end kl. 20.30.

Da han kom hjem til Forurettede, så han tre fyre, der kom ud fra parkeringspladsen, hvor Forurettede boede. De havde flasker i hænderne. Han tænkte, at de havde været inde hos Forurettede, og at hun havde været sammen med den ene af dem. Han bad taxachaufføren om at køre op på siden af dem. Han kunne se, at det var whisky, de havde i flaskerne. Han tænkte, at det gad han slet ikke, det der, så han bad chaufføren lave en u-vending og køre tilbage til stien. Han bad chaufføren vente der. Chaufføren spurgte, om han ville snyde med betalingen. Det ville han ikke. Han gik ind til Forurettede og hentede et betalingskort. Han gik ud til taxaen igen og betalte. Han gik ind til Forurettede igen. Han ved ikke, hvorfor det ikke er noteret i sagens akter, at der var tre mænd, da han kom hjem til Forurettede. Det har han forklaret om til politiet.

Da han kom ind til Forurettede, efter at have betalt taxachaufføren, kunne han se, at hun var påvirket af narko. Hendes øjne var mærkelige. Forurettede var iført en lang t-shirt. Hun havde ikke trusser på. De skændtes lidt. Han spurgte, hvem de tre fyre var. Forurettede blev helt mærkelig. Han kunne se på Forurettede, at hun blev bange på fyrenes vegne. Hun sagde: ”slap af, der er ikke noget” .

De kyssede lidt. De gik ind i soveværelset. Hun fik ham til at slappe af. De begyndte at have sex. Hun gav ham oralsex. Hun sagde: ”Jeg er træt i munden, kan du ikke kneppe mig i stedet for” . Han sagde, at det kunne han da godt.

Han havde på det tidspunkt været sammen med Forurettede i et helt år. Han vidste præcis, hvordan hendes underliv skulle føles. Denne gang føltes det dog helt slattent. Han sagde: "Nå, du har været sammen med nogle andre, kan jeg mærke” . Forurettede sagde: "Ja, det har jeg” . Han sagde: "Nå, okay, sygt” . Forurettede sagde, at han bare kunne tage hende i røven. De havde derfor analsex.

Foreholdt fil 1, side 68, 5. afsnit, 4. linje, forklaring afgivet i grundlovsforhør den 15. april 2023, hvoraf det fremgår: "De havde ikke oralsex.” , forklarede tiltalte, at han er en meget troende muslim. Det var ramadan. Man måtte ikke have oralsex under ramadanen. Han regnede med

side 5

at blive løsladt lige efter grundlovsforhøret. Det var nok ikke rigtigt, hvad han sagde til grundlovsforhøret. Han havde til grundlovsforhøret ikke sovet i to dage, og han havde ikke sin egen advokat til stede. Han huskede ikke, om han sagde sådan i grundlovsforhøret. Han huskede ikke, om han i grundlovsforhøret sagde, at han havde haft to fingre oppe i Forurettedes anus.

Da de havde haft sex, bad han hende gå i bad, for hun lugtede lidt. Hun gik i bad. Han blev liggende i sengen. Da hun kom tilbage fra badet, kunne han gennem et gardin se, at der var en silhuet udenfor. Han var flere gange blevet truet, når han var hjemme hos Forurettede. Det var både rockere og andre personer, der truede ham. Han er ikke bange for nogen, så han turde godt blive ved med at komme hos Forurettede. Han havde en kniv under madrassen. Det havde han altid. Han havde aldrig haft to knive i soveværelset. Der var to knive i huset. Den ene havde han under madrassen, og den anden var i køkkenet. Det var to steakknive. Han tog kniven, der lå under madrassen. Han lagde den på natbordet. Han bad Forurettede være stille. Forurettede valgte at lave en stor bevægelse og tænde lyset. Han blev sur. Han sagde: ”Er du dum eller hvad, mand. Jeg prøver at beskytte mig selv og min familie. Er du dum eller hvad” . Han gav hende en flad. Da hun tændte lyset i soveværelset, troede han, at hun ville advare den person, der måske stod udenfor vinduet. Derfor gav han hende en flad.

De lagde sig begge to i sengen igen. Forurettede kunne slet ikke fokusere. Han prøvede at have en seriøs samtale med hende. Han prøvede at tale med hende om, at børnene lige var blevet tvangsfjernet om onsdagen, men hun blev ved med at stirre på vinduet. Han bad hende om at tage sig sammen og vende sig, så hun ikke hele tiden gloede på vinduet.

Forurettede sagde, at de kunne gå en tur i Netto. Han mente, at det var for sent. Han vidste ikke, hvad klokken var på det tidspunkt. De snakkede om det. Han sagde, at de godt kunne gå i Netto. Forurettede gik ud ad døren og hen mod naboen.

Forurettede bankede på hos naboen, og gik derind. Han tænkte: ”fuck hende og fuck det” . Han ville tage væk derfra, men han orkede det ikke. Han røg en smøg. Han bankede på hos naboen. Naboen åbnede ikke døren. Han gik om på den anden side af huset til naboens have. Han kunne se Forurettede gennem vinduet. Han råbte til hende: ”hvad fuck har du gang i. Kom ud” . Han var lidt vred, men ikke så meget. Han ville ikke gøre den gamle nabo forskrækket.

Han gik tilbage til Forurettedes hus. Han baldrede i frustration et tv, og han kastede med noget yoghurt fra køleskabet.

Han lagde sig til at sove. Pludselig var der lys og politiblink over det hele. Nogle betjente råbte. Han rejste sig og gav sig til kende. En betjent bankede ham op mod væggen. Han kunne se Forurettede ud gennem døren. Han spurgte

side 6

hende, hvad hun nu havde meldt ham for. Hun sagde voldtægt. Han blev anholdt.

Han kunne aldrig finde på at gøre Forurettede noget. Han elskede hende over alt på jorden. Hun havde været der mere for ham, end nogen andre nogensinde havde. Han ville aldrig slå hende eller gøre hende noget ondt. Han havde kun givet hende en flad én gang, og det var den aften.

Det er rigtigt, at han ikke tidligere har fortalt, at han gav hende en flad den aften. Han regnede med, at han ville blive løsladt dagen efter anholdelsen.

Han havde kniven fremme første gang, da de havde haft sex. Forurettede havde da været i bad. Han tog den frem, fordi der var en silhuet udenfor vinduet. Da han tog kniven frem og lagde den på natbordet. Han har ikke haft kniven rettet mod Forurettede. Derefter tog han underbukser på. Hun begyndte at larme og tænde lyset. Det blev han sur over.

Forurettedes plejemor havde mange gange forsøgt at få ham ud af lejligheden. Plejemoren havde ringet til kommunen flere gange og oplyst, at han boede på adressen. Hun truede ham også. Hun sagde, at hun ville sende rockere efter ham, hvis han ikke forlod lejligheden. Han tror, at Forurettede har meldt ham til politiet, fordi plejemoren pressede hende til det.

Foreholdt fil 1, side 128, sidste afsnit, rapport - Indledende afhøring af PER, hvoraf det fremgår: ”Afhørte mente at hele grunden til at Forurettede havde meldt ham for voldtægt var fordi hun havde en anden fyr. Muligvis var det ham der var ude i haven til at starte med.” , forklarede tiltalte, at det også kunne være derfor, at Forurettede anmeldte ham for voldtægt. Både det med plejemoren og det med en anden fyr kunne være grunden.

Kniven, som lå under madrassen, var ikke på noget tidspunkt i nærheden af Forurettede.

Han sagde ikke til Forurettede, at hun var hans lille luder, eller at det var ham, der var bossen eller lignende, mens de havde sex. Han spyttede ikke på hende. Han spyttede hende ikke i munden. De var kærester. De kyssede. Måske sagde han noget grimt til hende, da hun lå og stirrede ud ad vinduet, efter de havde haft sex. Han blev lidt sur på hende på det tidspunkt, fordi hun tændte lyset. Han slog hende ikke, da de havde samleje.

Foreholdt fil 1, side 225 - 226, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 06.18 til kl. 18.05, forklarede tiltalte, at Forurettede vidste, hvad der triggede ham. Samtalen er taget ud af kontekst. Forurettede kontaktede ham igen samme dag, som hun var taget på krisecenter. Hun forsøgte at få ham til at komme hjem igen. Hun vidste, at det triggede ham, når hun nævnte alle mulige andre mænd. Det var det, Forurettede ville have ud af det.

side 7

Foreholdt fil 1, side 227 - 232, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 18.06 til kl. 19.14, forklarede tiltalte, at han om onsdagen, da politiet smed ham ud af lejligheden, sagde til Forurettede, at hun skulle give ham hans penge. Betjentene sagde, at han skulle udfylde en klage, hvis han ville have sine penge. Det gad han ikke, selvom 1.000 kr. på Forurettedes konto tilhørte ham.

Foreholdt fil 1, side 233, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 19.18 til kl. 19.29, forklarede tiltalte, at det hele er taget ud af kontekst. Der var også beskeder, der er blevet slettet. Hans telefon var hos Forurettede, da han blev anholdt. Hun havde slettet ting på hans telefon, efter han blev anholdt.

Foreholdt fil 1, side 234 - 238, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 19.36 til kl. 20.22, forklarede tiltalte, at de 1.000 kr. som han ville have, at Forurettede skulle overføre, var for betaling af taxaen. Hun skulle overføre pengene direkte til taxachaufføren via Mobilepay.

Foreholdt fil 2, side 30, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via Messenger fra kl. 22.58, forklarede tiltalte, at han og Forurettede skrev sammen både via sms og Messenger.

Foreholdt fil 2, side 31 - 35, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger kl. 00.48 til kl. 04.02, forklarede tiltalte, at han var påvirket og tænkte over tingene. Han kunne se, at Forurettede var online. Hun svarede ikke. Det irriterede ham.

Foreholdt fil 2, side 36, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, og forespurgt, hvorfor han ville være sammen med Forurettede, forklarede tiltalte, at han følte sig lidt ambivalent, da han skrev beskederne. Forurettede havde ringet til politiet syv gange. Det er helt sygt, hvor meget beskederne er taget ud af kontekst. Det er sat sammen til anklagemyndighedens fordel. Der er også beskeder, hvor Forurettede skrev kærlige beskeder til ham. Beskederne viser et godt billede af, hvordan deres forhold var. Han holdt meget af Forurettede. Han ville aldrig gøre hende noget ondt.

Foreholdt fil 2, side 36, nederst, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger kl. 04.02, forklarede tiltalte, at da børnene var afleveret onsdag morgen, og de kom hjem igen, ville Forurettede skændes med ham. Han ville ikke skændes. Han bad hende lade ham spille på sin telefon i fred. Forurettede gik udenfor. Det viste sig, at Forurettede havde en aftale med en anden fyr. Det var derfor, hun ringede til politiet. Det var for at få ham væk. Hun kunne bare have sagt til ham, at hun havde en aftale. Men sådan gjorde Forurettede ikke. Det var ikke sådan, hun arbejdede.

side 8

Forevist fil 2, side 37, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at Forurettede flere gange ringede til kommunen og bad dem om at sende børnene i aflastning. Han sagde til hende, at sådan gjorde man ikke, for så kom kommunen måske pludselig og tog børnene. De talte om, at de skulle have børn sammen. Forurettede sagde en dag, at de bare kunne aflevere hendes børn til kommunen og så lave nogle nye børn. Hun sagde flere gange, at hun gerne ville af med børnene. Han sagde til hende, at hvis de hele tiden skændtes, hvordan skulle de så kunne få børn sammen.

Forevist fil 2, side 37, nederst - side 38, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at han skrev beskederne, mens han var i sorg. Han var påvirket af situationen. Han var frustreret.

Forevist fil 2, side 39, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at Forurettede tit kom ind i soveværelset til ham og spurgte, hvorfor han kaldte på hende. Han havde ikke kaldt på hende. Hun hørte stemmer. Hun havde ringet til en anonym psykiatrisk rådgivning og fortalt, at hun kiggede på ham om natten og tænkte over, at hun havde lyst til at dræbe ham.

Forevist fil 2, side 43 - 44, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at Forurettede hele tiden ville holde på hans ”diller” , også når han sov. Han bad hende lade være. Han kunne ikke lide det. Forurettede ville have sex hele tiden. Forurettede havde mere sexlyst end ham. Forurettede sagde aldrig nej til sex, når han ville have sex. Hun ville mere, end han ville.

Forespurgt om tiltalte mente, at man i et kæresteforhold kunne voldtage den anden, svarede han, at det kan man godt.

Forevist fil 2, side 45 - 49, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at man kunne se, hvor meget Forurettede løj.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han var i arresten i Esbjerg, da Forurettede skrev til ham første gang. Hun havde fået hans kontaktoplysninger af en anden. Han kendte hende ikke. Hun besøgte ham i fængslet. Første gang kom hun alene. Hun var der også sammen med børnene. Anden gang Forurettede var der med børnene, ville hun have sex. Børnene var til stede i lokalet. Vagten kom ind og lavede en anmeldelse på Forurettede. Han vidste ikke, om Forurettede hørte mere til det. Måske kontaktede kommunen hende.

Da han kom ud af fængslet, tog han hjem til Forurettede. Hun lukkede ham ind. Hun havde sagt, at han skulle flytte hjem til hende, når han kom ud af

side 9

fængslet. Forurettedes plejemor var imod det. Forurettede havde fortalt ham, at hun ikke kunne fortælle sin plejemor, at hun skulle besøge ham i fængslet, så hun var nødt til at lyve for plejemoren. Plejemoren ville gerne have, at Forurettede skulle flytte til Tyskland, eller at hun skulle være sammen med en anden end ham. Kommunen ville ikke have, at de skulle være sammen. Kommunen og Forurettedes plejemor prøvede at presse Forurettede til at gå fra ham.

Foreholdt fil 1, side 510, journalnotat - Kommune, forklarede tiltalte, at Person havde truet tiltalte. Person var far til to af Forurettedes børn.

Foreholdt fil 1, side 536, mail af 13. februar 2023, forklarede tiltalte, at han ikke gjorde noget som betød, at Person ikke kunne have kontakt til sine børn. Der var en konflikt mellem Person og ham. Han talte med Forurettede i telefon, mens han sad i fængsel. Han kunne høre Person i baggrunden sige til Forurettede, at han ville se hendes bryster og hendes hår. Derfor opstod der en konflikt mellem Person og ham.

Forurettedes plejemor havde flere gange truet ham, når han var hos Forurettede. Hun pressede ham til en reaktion ved at kaste med hans ting og råbe ham ind i hovedet. Han tænkte, at han ikke ville gøre noget. Forurettedes plejemor sagde til Forurettede om mandagen, at Forurettede skulle vælge mellem ham eller lejligheden. Hvis Forurettede smed tiltalte ud af lejligheden, så ville plejemoren give hende en rejse. Plejemoren sagde alle mulige syge ting. Kommunen blev ikke involveret om mandagen.

Om onsdagen, den 12. april 2023, havde de et lille skænderi om morgenen. Der var ikke noget resten af dagen. De havde vist ikke sex om onsdagen. Han husker ikke, om de havde sex. De havde sex næsten dagligt. Han hentede en familiepizza, og lige pludselig stod der en fra kommunen i lejligheden. Han spurgte Forurettede, hvad der foregik. Forurettede sagde, at hun ville have, at han skulle forlade stedet. Pludselig var politiet der også. Det kom helt ud af det blå. Han sagde, at han ville have sine penge. Betjenten sagde, at så måtte han udfylde et papir. Det gad han ikke.

Forevist fil 1, side 488 - 489, journalnotat - Kommune, forklarede tiltalte, at han tog hjem til sin far i København den onsdag. Forurettede blev kørt på krisecenter. Børnene kom med på krisecenteret, efter de var hentet i institution. Forurettede skrev til ham tre timer senere. Hun skrev, at hun ville have, at han skulle komme tilbage, og at hun var ked af det. Han havde på det tidspunkt lige lavet en aftale med nogle venner. Han skrev til hende, at han ville komme tilbage lidt senere. Det trak så lidt ud. Forurettede skrev, at hun ikke kunne klare det alene. Det skyldtes formentlig hendes diagnoser. Hun var ikke helt rask oven i låget. Han endte dog med først at komme tilbage om fredagen, den 14. april 2023.

Foreholdt fil 1, side 208, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via sms kl. 12.47, forklarede tiltalte, at han var

side 10

meget sur. De havde ikke skændtes eller noget, så det kom helt bag på ham, at politiet var kommet. Hun havde ikke givet ham hans penge.

Foreholdt fil 2, side 20, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via Messenger cirka kl. 20.28, forklarede tiltalte, at stemningen mellem dem var god nok. Han vidste ikke, om Forurettede var kommet hjem fra krisecenteret på det tidspunkt.

Foreholdt fil 1, side 209 - 211, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via sms fra kl. 19.52 til kl. 20.30, forklarede tiltalte, at Forurettede ikke ejede en bil. Måske var det nogen fra krisecenteret, der kørte hende hjem. På krisecenteret sagde de til Forurettede, at hvis hun gik fra børnene, så ville børnene blive tvangsfjernet. Hun valgte alligevel at tage hjem.

Foreholdt fil 1, side 211, nederst - 214, øverst, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via sms fra kl. 20.30 til kl. 20.43, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad Forurettede ville i København. Hun havde ingen steder at være.

Foreholdt fil 1, side 214, nederst - 220, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via sms fra kl. 21.44 til kl. 21.53, forklarede tiltalte, at Forurettede blev smidt ud af lejligheden, fordi hun valgte at være sammen med ham. Det var Forurettedes plejemor, der smed hende ud. De skrev kærlighedserklæringer til hinanden. Han var hos sin kammerat på det tidspunkt.

Foreholdt fil 1, side 221, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 00.37 til kl. 02.27, forklarede tiltalte, at han kunne se, at Forurettede åbnede beskederne. Han kunne se, at hun var online på Facebook. Det var derfor, han reagerede og spurgte, om hun lavede numre med ham.

Foreholdt fil 1, side 222, midt for, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms kl. 05.13, forklarede tiltalte, at Forurettede måske forventede, at han var kommet hjem om aftenen. Da han ikke kom hjem, blev hun måske sur. Derfor skrev hun, at hun ville sætte hans ting udenfor. Hun var både skizofren og bipolar. Hun skiftede som vinden blæste.

Foreholdt fil 2, side 23 - 26, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 13. april 2023 via Messenger fra cirka kl. 22.06 til cirka kl. 22.58, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, om Forurettedes humør skiftede lige der. Hendes humør skiftede hele tiden. Pludselig havde Forurettede været inde og tjekke hans Facebookprofil. Hun sendte et screenshot af nogle profiler på Facebook, som han var venner med. Pludselig var hun vred og ville ikke være sammen med ham længere. Hendes humør skiftede hele

side 11

tiden.

Foreholdt fil 2, side 43 - 45, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via Messenger fra kl. 04.02, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad Forurettede mente med, at han havde voldtaget hende. Da de havde sex om onsdagen den 12. april 2023, var der ingenting i vejen. De skændtes lidt, og pludselig kom politiet. Han kunne aldrig finde på at voldtage hende.

Foreholdt fil 1, side 225, midt for - 226, øverst, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms, forklarede tiltalte, at Forurettede skrev det med Person for at gøre ham sur. Hun vidste lige præcis, hvad hun skulle sige for, at han blev sur.

Foreholdt fil 1, side 226, midt for - 227, korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 14. april 2023 via sms fra kl. 6.18 til kl. 18.06, forklarede tiltalte, at stemningen mellem dem den 14. april 2023 var svingende i løbet af dagen. Da han sad i taxaen på vej hjem til Forurettede, var stemningen god. Der var ikke noget nyt i, at stemningen skiftede. Han tog jo ikke til By 1 for at ”prøve lykken” . Stemningen var god mellem dem, da han satte sig ind i taxaen. Han ringede til hende. Han ville snakke kærlighedssnak. Hun blev dog ved med at lægge på. Han kunne høre nogle stemmer i baggrunden. Han blev ved med at ringe op til hende, men hun lagde på hele tiden.

Da han var ankommet hos Forurettede, og taxaen var betalt, gik han ind i lejligheden igen. Han var lidt sur på hende. Han ville vide, hvem det var, der lige var gået. Forurettede var ikke sur på ham. De begyndte at kysse. De snakkede ikke om, at de skulle have sex. Han spurgte ikke Forurettede, om hun ville give ham oralsex. Hun gjorde det bare. Han holdt ikke fast i hende. Forurettede indrømmede, mens de havde sex, at hun havde været sammen med en anden.

Det tog cirka et kvarter, så var de færdige med at have sex. De stoppede, fordi de var færdige. Hun sagde ikke stop eller gav udtryk for, at hun ikke ville mere. Stemningen var god mellem dem, da Forurettede havde været i bad. Han nussede hende. Han var også ked af, at børnene var blevet fjernet. Han kunne godt lide børnene.

Forurettedes telefon ringede. Han kan ikke huske hvornår. Det var et hurtigt opkald. Det var vist en fra kommunen, der ville tjekke op på Forurettede, fordi hun havde sagt til kommunen, at han var kommet tilbage til lejligheden.

Forevist fil 1, side 462, journalnotat - Kommune, forklarede tiltalte, at Forurettede efter telefonsamtalen fortalte ham, hvem der havde ringet. De talte ikke om, om det var et problem i forhold til kommunen, at han var hjemme hos Forurettede. Hun ville alligevel flytte hjem til tiltalte.

side 12

Pludselig kunne han se en silhuet udenfor vinduet. Han havde ikke nogen underbukser på. Han sagde, at Forurettede skulle være stille. Det kunne være en rocker, som Forurettedes mor havde sendt efter ham. Han blev sur på Forurettede, fordi hun ikke var stille. Hun tændte lyset. Han smadrede tv’et inde i soveværelset, fordi han var sur.

Forurettede ville i Netto. Da de var på vej ud ad døren, gik Forurettede ind til naboen. Han gik ind, hvor Forurettede boede, igen. Efter lidt tid tænkte han, at hun skulle fandme ikke ringe efter politiet en gang til og få smidt ham ud midt om natten. Han havde ikke sovet i lang tid. Han gik ind og bankede på hos naboen, men ingen åbnede. Han gik om på den anden side af huset. Han kunne se naboen ind gennem vinduet. Det er en gammel præst. Han ville ikke lave for meget ballade. Han gik ind i lejligheden igen og lagde sig til at sove. Pludselig var der politi over det hele.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han stjal cigaretter fra Rema

1000 i Næstved. Han gik ind i butikken. Han skulle købe noget. Han så en papkasse bag disken. Den var fyldt med smøger. Der var ikke noget personale. Han gik om bagved disken og tog kassen. Han gik fra butikken. Der var ikke nogen, der råbte til ham, at han skulle stoppe. Han gjorde det alene. Han ønsker ikke at oplyse, hvem den anden person, der ses på overvågningen, var.

Forurettede har forklaret vedrørende forhold 1 og 2 blandt andet, at Dørlukning

side 13

Dørlukning

side 14

Dørlukning

side 15

Dørlukning

side 16

Dørlukning

side 17

Dørlukning

side 18

Dørlukning

side 19

Dørlukning

side 20

Dørlukning

side 21

Dørlukning

side 22

Dørlukning

Vidne 1 har forklaret vedrørende forhold 1 blandt andet, at han er

Forurettedes nabo. To af værelserne i hans hus stødte op til Forurettedes hus. Det er sammenhængende rækkehuse i en andelsboligforening. I det daglige kunne han ikke høre, hvad der skete hos Forurettede, men når det var højrøstet, kunne

side 23

man høre, at der foregik noget.

Den 14. april 2023 om aftenen omkring kl. 20.00-20.30 hørte han højrøstede stemmer fra Forurettedes lejlighed. Han sagde til sin kone, at nu var den vist gal igen. Der havde før været tumult inde hos Forurettede. Politiet havde også før været forbi Forurettedes hus. Cirka en time til halvanden senere lød der et mægtigt brag inde fra Forurettede. Forurettede fortalte senere, at det var hendes tv, der blev smidt på gulvet og gik i stykker.

Mellem kl. 22.30 og kl. 23.00 bankede det hårdt på døren. Det var Forurettede. Hun kom grædende ind. Hun var helt chokeret og meget oprevet. Hun råbte: ”han har voldtaget mig” . Hun fortalte, at tiltalte havde slået hende og voldtaget hende, og at han havde to knive liggende inde ved sengen. Hun bad dem låse døren.

Forurettede havde ikke så meget tøj på. Vidnet kiggede derfor ikke så meget på hende, så han så ikke, om hun havde skader på kroppen.

Forurettede sagde også, at børnene lå inde i lejligheden og sov. Hun var bange for, hvad tiltalte ville gøre ved børnene. Hun havde ikke fået sin telefon med sig, så hun lånte vidnets telefon og ringede til politiet. Forurettede var derefter løbende i kontakt med politiet.

Pludselig stod tiltalte udenfor og råbte: ”hvor er du henne” . Han bankede hårdt på døre og vinduerne. Han kiggede ind ad vidnets vinduer. Han så Forurettede inde hos vidnet. Han bankede derefter hårdere på vinduerne og råbte, at Forurettede skulle komme ud til ham. På et tidspunkt gik tiltalte om i vidnets have og bankede meget voldsomt på vinduerne. Stemningen var meget ophidset. Vidnet blev bange. Han frygtede, at tiltalte ville knuse en rude og trænge ind til dem. Tiltalte blev ved med at råbe: ”kom ud til mig” , ”luk mig ind” , men også: ”jeg elsker dig” .

Efter en halv time kom politiet. Døren ind til Forurettedes hus stod åben. Politiet fandt ikke tiltalte i Forurettedes hus. De kom derefter ind i vidnets hus. De fandt tiltalte kort efter ved hjælp af hunde for enden af rækken af huse.

Forurettede havde tidligere været inde hos dem, fordi hun var utryg og bange på grund af tiltalte. Han kan ikke huske hvor mange gange, om det var 2 eller 10 gange. Forurettede var ikke altid lige tryg ved tiltalte.

Forurettede sagde ikke noget om, at tiltalte havde gjort noget med knivene.

Foreholdt fil 1, side 157, 1. afsnit, afhøringsrapport af 15. april 2023, hvoraf det fremgår: ”Klokken ca. 2300 kom Forurettede ind i afhørtes lejlighed. Hun var meget oprevet og meget skræmt. Forurettede sagde; ”Han har voldtaget mig” , ”Han har truet mig med kniv, knivene ligger ved sengen” , ”Han har smadret mit tv” . ”, forklarede vidnet, at han ikke husker,

side 24

at der skulle være sagt noget om, at tiltalte brugte knivene til at true med. Han husker kun, at Forurettede sagde, at tiltalte havde to knive liggende ved sengen. Hele stemningen var sådan, at Forurettede følte sig truet på livet. Hun var vældig opskræmt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte var blevet fjernet af politiet dagen før. Det var under højlydt protest fra tiltalte. Han ved ikke, om der havde været tumult den dag.

Der havde før været episoder, hvor Forurettede forsøgte at komme væk fra tiltalte. Forurettede havde ikke fortalt vidnet, hvorfor hun forsøgte at komme væk fra ham. Forurettede havde nogle gange fortalt vidnets kone, at det ikke gik så godt mellem tiltalte og hende. Vidnet havde ikke tidligere oplevet Forurettede i så voldsom sindstilstand som den 14. april 2024, hvor hun var rædselsslagen og chokeret.

Da de hørte det store brag, snakkede de om, om de skulle gå ind og banke på, men de hørte ikke noget råben derindefra, så de gjorde ikke mere ved det.

Foreholdt fil 1, side 156, nederst, afhøringsrapport af 15. april 2023, hvoraf det fremgår: ”I dag sad afhørte på deres kontor, som støder op til Forurettedes lejlighed. Klokken ca. 2200 hørte afhørte en højt ”bump” . Afhørte var i tvivl om det var fra overboen eller naboen (Forurettede). Afhørte gik ud i haven og kiggede ind i Forurettedes lejlighed, men der var mørkt, så afhørte gik ind igen. ”, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Han husker nu, at han gik ud i haven og kiggede ind til Forurettede. Han kunne se ind over hækken. Han kunne se, at der var mørkt inde hos Forurettede. Der var ingen døre eller vinduer åbne. Der virkede roligt. Han ved ikke, hvor Forurettedes soveværelse er.

Vidne 2, sagsbehandler ved Kommune, har forklaret vedrørende forhold 1 blandt andet, at hun var Forurettedes sagsbehandler fra februar eller marts 2022 og frem til april 2023.

Den 14. april 2023 blev Forurettedes børn tvangsfjernet. Der var op til den dag et tæt forløb med Forurettede for at kunne sikre hendes børn bedst muligt. Forurettede havde været på krisecenter, som hun var taget hjem fra igen.

En kollega og vidnet kørte til Forurettedes tidligere plejeforældres adresse for at hente børnene den 14. april 2023. Vidnet ringede sent samme aften til Forurettede, da fjernelsen og anbringelsen af børnene var effektueret.

Vidnet kunne under telefonsamtalen mærke på Forurettede, at der var et eller andet. Hun kan huske, at Forurettede græd og blev stille. Vidnet kunne høre en stemme i baggrunden. Hun spurgte Forurettede, om hun var alene. Forurettede sagde, at hun var alene, men vidnet kunne høre, at der var nogen. Hun tænkte, at

side 25

det formentlig var ekskæresten, Tiltalte, der var i lejligheden, men Forurettede sagde, at hun var alene. Hun kunne høre, at det var en dyb stemme, der var i baggrunden, men hun kunne ikke høre, om det var en mand eller en kvinde.

Hun husker ikke, om Forurettede spurgte, om vidnet kunne komme hjem til hende. Hun husker ikke at have hørt et brag i baggrunden. Forurettede græd. Vidnet antog, at hun græd, fordi hun var ked af det på grund af anbringelsen af børnene.

I den tid hun var Forurettedes sagsbehandler, talte hun flere gange med Forurettede om hendes forhold til tiltalte. Der var mange underretninger om tumult i Forurettedes hjem på grund af konflikter mellem Forurettede og tiltalte. Vidnet var bange for, at Forurettede ikke kunne skærme børnene fra det. Vidnet havde aldrig mødt tiltalte. Hun havde sagt til Forurettede, at hvis tiltalte skulle bo hos hende, så skulle han have adresse der. Vidnet kunne ikke bestemme, hvem Forurettede måtte være sammen med, men hun indikerede stærkt over for Forurettede, at det ikke var godt for børnene, at Forurettede var sammen med tiltalte.

Hun mener ikke, at hun har sagt til Forurettede, at hun ville blive skåret i sine ydelser, hvis hun var sammen med tiltalte.

Foreholdt fil 1, side 160, 4. afsnit, afhøringsrapport af 4. september 2023, hvoraf det fremgår: ”Det havde på intet tidspunkt handlet om, at de ville skære ned på økonomisk støtte til Forurettede, hvis hun blev sammen med Tiltalte. De blandede sig ikke i den økonomiske del i det. ”, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun havde forklaret sådan til politiet, men det kan hun godt have gjort.

Hun husker ikke, om Forurettede blev smidt ud af lejligheden den 1. maj 2023. Forurettede lejede lejligheden af sine plejeforældre. Vidnet talte flere gange med Forurettede om, at det var uhensigtsmæssigt, at Forurettede var sammen med tiltalte, fordi der var et hensyn at tage til børnene, som ikke blev opfyldt.

Foreholdt fil 1, side 160, sidste afsnit, afhøringsrapport af 4. september 2023, hvoraf det fremgår: ”Forespurgt, havde de heller ikke sagt, at børnene ville blive fjernet hvis hun blev sammen med Tiltalte. De havde dog vejledt hende om, at det nok ikke var godt for hende eller børnene at hun var sammen med Tiltalte. Dette på baggrund af, at de havde set ham flere gange hvor han var vred. ”, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet.

I perioden op til anbringelsen var der et meget tæt forløb med Forurettede. Forurettede nævnte både noget om vold og knive i perioden op til den 14. april 2023.

Den 13. april 2023 var hun hjemme hos Forurettede for at hjælpe hende i

side 26

forbindelse med fjernelsen af børnene. I den forbindelse viste Forurettede vidnet en lang køkkenkniv med takker, som lå under sengen. Forurettede sagde, at tiltalte havde den liggende under sengen hele tiden. Vidnet talte med Forurettede om, at det ikke var hensigtsmæssigt, at der lå en kniv fremme, som børnene kunne få fat i. Børnene kunne komme til skade.

Foreholdt fil 1, side 482, journalnotat af 13. april 2023, forklarede vidnet, at det var hende, der havde lavet notatet. Hun lavede det den 13. april 2023. Børnene blev ikke fjernet fra hjemmet på grund af tiltalte.

Forurettede fortalte om voldtægten en uge efter, at den angiveligt havde fundet sted. Hun havde vist allerede talt med familiebehandleren om det. Hun fortalte, at hun havde været på sygehuset, og at hun havde anmeldt det til politiet. Vidnet husker ikke eksakt, hvad Forurettede fortalte om selve voldtægten.

Foreholdt fil 1, side 559, journalnotat - Kommune af 14. april 2023, forklarede vidnet, at det var hende, der havde lavet notatet. Hun husker samtalen med Forurettede. Hun ved ikke, hvorfor notatet er dateret den 14. april 2023. Det var ikke den dag, hun havde samtalen med Forurettede.

Forurettede fortalte under forløbet med vidnet mere og mere om Forurettedes forhold til tiltalte. Tiltalte havde blandt andet låst hende inde i soveværelset, så hun ikke kunne komme på toilettet om natten og måtte tisse i en spand. Hun sagde, at han ikke havde slået hende i ansigtet, og at hun ikke måtte rede sit hår, fordi hun måtte ikke gøre sig til for andre mænd. Hun fortalte også, at hun havde været tvunget til sex, men vidnet husker ikke detaljerne.

Foreholdt fil 1, side 476, journalnotat af. 13. april 2023, forklarede vidnet, at det var hende, der havde lavet notatet. Hun noterede, hvad Forurettede fortalte. Hun husker ikke detaljerne. Der skete nogle gange fejl ved angivelse af dato, når de lavede journalnotater. Hun husker ikke i dag, hvornår hun havde denne samtale med Forurettede.

Forurettede har nogle kognitive udfordringer, men hun ved ikke, om det er på grund af en hjerneskade. Forurettede er meget behovsstyret og impulsiv og er ureguleret i forskellige situationer. Hun glemmer ting, som så pludselig kommer til hende igen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Forurettede er depressiv som følge af sine kognitive udfordringer. Forurettede er meget skiftende i sin adfærd i forhold til, hvor hun søger hen. Hun er meget skiftende i humør og sindsstemning.

Foreholdt fil 1, side 510, journalnotat af 7. marts 2023, forklarede vidnet, at det ikke var hende, der havde lavet notatet, men hun kan huske, at hun har læst det. Forurettede nævnte flere gange, at hun var glad for tiltalte, og at hun

side 27

havde brug for ham, men da de nærmede sig den 14. april 2023, kom der flere og flere udtalelser fra Forurettede om uhensigtsmæssig adfærd fra tiltaltes side.

Foreholdt fil 1, side 160, sidste afsnit, afhøringsrapport af 4. september 2023, hvoraf det fremgår: ”Forespurgt, havde de heller ikke sagt, at børnene ville blive fjernet hvis hun blev sammen med Tiltalte. De havde dog vejledt hende om, at det nok ikke var godt for hende eller børnene at hun var sammen med Tiltalte. Dette på baggrund af, at de havde set ham flere gange hvor han var vred. ”, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun ved ikke, hvordan Forurettede opfattede det, men vidnet forklarede Forurettede, at de var nødt til at tilgodese børnenes behov.

Foreholdt fil 1, side 476, journalnotat af 13. april 2023, forklarede vidnet, at når der er noget i notatet, der er overstreget, så er det fordi, det ikke er noget, der handlede om tiltalte. Vidnet husker ikke, hvem der skulle komme og overnatte hos Forurettede. Forurettedes plejefar havde nogle gange overnattet hos Forurettede. Vidnet kunne ikke bestemme, om tiltalte måtte dukke op eller ej, men hun havde også en opgave i at hjælpe Forurettede med at passe på sig selv. Forurettede var så påvirket af hele situationen, at hun havde svært ved at tage rationelle beslutninger.

Vidnet havde intet at gøre med, om Forurettede måtte bo i lejligheden eller ej. Hun var vist i kontakt med Forurettedes plejemor undervejs i forløbet. Vidnet husker ikke, om der blev talt om boligen.

Vidnet mener, at Forurettede på et tidspunkt fortalte, at tiltalte havde sagt, at han havde kniven liggende for at kunne passe på sig selv. Hun kan ikke huske i forhold til hvad.

Foreholdt fil 1, side 161, afhøringsrapport af 4. september 2023, hvoraf det fremgår: ”De mente ikke han var tilstrækkelig for børnene, og at det var uhensigtsmæssigt for børnene, at hun var sammen med ham. Forurettede havde bl.a. også fortalt, at hun fandt en stor kniv under madrassen en dag. Da afhørte havde spurgt ind til den, havde Forurettede sagt, at det var Tiltaltes kniv, og at han havde den for at beskytte sig selv, hvis han blev angrebet en dag. ”, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 462, journalnotat af 14. april 2023, forklarede vidnet, at det var hende, der havde lavet notatet. Det var en meget kort samtale, som hun havde med Forurettede den aften. Hun husker ikke, hvor lang tid der gik, fra opkaldet blev besvaret, og til Forurettede sagde noget. Forurettede var meget kort for hovedet under samtalen. Da vidnet spurgte Forurettede, om hun var alene, sagde Forurettede: ”ja” . Vidnet hørte nogen i baggrunden. Forurettede kommenterede ikke på det, da vidnet spurgte, om tiltalte var hos hende.

Børnene blev fjernet den 14. april 2023. Vidnet var lige kørt fra

side 28

anbringelsesstedet, da hun ringede Forurettede op.

Øvrige oplysninger

Tiltalte og vidnet Forurettede blev den 15. april 2023 personundersøgt på Retsmedicinsk Institut. Forurettede forklarede i forbindelse med undersøgelsen om optakten til og forløbet af hændelsen omhandlet i sagens forhold 1, mens tiltalte ikke forklarede om hændelsen. Der er udfærdiget er-klæringer om resutatet af undersøgelserne.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 1. november 2023, blandt andet:

"...

Psykologisk undersøgelse

...

Karakterologisk forekommer observanden ganske afvigende, præget af en vis glathed og overfladisk charme samt en øget selvværdsfølelse, som dog muligvis dækker over en underliggende følelse af usikkerhed og utilstrække-lighed. Dertil er han impulsiv, spændingssøgende og løgnagtig, og han har et overfladisk følelsesliv og undgår helst at beskæftige sige med egne og an-dres følelser. I forlængelse heraf synes såvel reflektionsevnen som selvind-sigten og -bevistheden noget indskrænket. Han er tillige socialt uformående og har vanskeligt ved at leve op til de krav og forventninger, han konfronte-res med i en kompleks hverdag. Han vil derfor ofte opleve kontrolproblemer og interpersonelle konflikter, og han har livet igennem haft svært ved at fastholde relationer, arbejde og skolegang. Han har desuden tendens til at være manipulerende og udviser en alvorlig mangel på empati, anger og skyldfølelse, ligesom han er bagatelliserende og ansvarsfralæggende, hvad angår såvel tidligere adfærdsvanskeligheder og kriminalitet som det aktuelt påsigtede. Han har ingen realistiske langsigtede mål, og han har kun ringe ansvars- og pligtfølelse over for både sig selv, andre og samfundet generelt. Der er ikke fundet tegn på forstyrrelser af hverken tænkningen eller reali-tetstestningen, og der er således ikke gjort nogle psykosuspekte fund.

Samlet set er der tale om en lavt normalt begavet mand, der er fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt er han præget af udtalte psykopatiske karaktertræk, og såfremt han findes skyldig i det påsigtede, vurderes der at være en høj risiko for recidiv til lige-artet kriminalitet.

...

Konklusion

Observanden findes herefter ikke sindssyg, og det kan ikke antages, at han var sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling. Han fremtræder lavt normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi, men han har en hjerneskade

side 29

efter en trafikulykke som 13-årig. Observanden må antages at have været under indflydelse af alkohol og cannabis på tidspunktet for den påsigtede handling, men der er ikke mistanke om en abnorm rustilstand.

Observanden er opvokset i København sammen med sin mor og senere hen-des nye partner, antageligt under belastede forhold. Skolegangen var præ-get af svære adfærdsmæssige problemer og afsluttedes uden afgangseksa-men, efter han blev bortvist fra Skole. Han påbegyndte sene-re erhvervsuddannelse men blev efter kort tid smidt ud pga. fravær og har siden sit 18. år været på overførselsindkomst. Hans liv har generelt været præget af kriminalitet og afsoninger allerede siden teenagealderen. Hans boligforhold har været omtumlede og der har været perioder med hjemløs-hed. Observandens netværk er begrænset, og det er usikkert, hvor nære hans relationer egentlig er.

Observanden har som teenager haft et alkoholforbrug, der kunne medføre abstinenser. Som 12-årig begyndte han at ryge hash og som 14-årig at sniffe kokain. Det samlede misbrug har været noget begrænset af observandens lange perioder i fængsel som voksen, men under løsladelse er han straks faldet tilbage til omfattende misbrug. Han har deltaget i misbrugsbehand-ling i fængslet som tidsfordriv, men uden at ønske misbrugsophør.

Observanden har i 10-årsalderen gennemgået en børnepsykiatrisk udred-ning, hvor man fandt tegn på ADHD, indlæringsvanskeligheder samt svære adfærdsvanskeligheder med aggressiv adfærd og nedsat evne til socialt samspil. Siden har han i uregelmæssige perioder været i behandling med centralstimulerende, potentielt afhængighedsskabende medicin mod ADHD, hvor effekten har været vanskelig at vurdere pga. observandens mange skif-tende ophold på institutioner og fængsler. Af de kommunale akter fremgår, at han allerede inden 13-årsalderen bl.a. havde truet mindre børn med kniv, sat ild til genstande og været involveret i gaderøverier. Som 13-årig pådrog observanden sig yderligere et alvorligt kraniebrud med blødninger i hjer-nen, og ved senere scanninger er der påvist blivende skade på forreste del af hjernen. En neuropsykologisk vurdering efter uheldet viste bl.a., at obser-vanden havde store vanskeligheder med at huske tidligere begivenheder, overskue konsekvenserne af sine handlinger, at udføre praktiske handlinger struktureret og gennemskue socialt samspil. Under fængslinger har obser-vanden haft mange psykiatriske tilsyn, som har drejet sig om medicinsk be-handling af ADHD, men der er ikke beskrevet andre tegn på psykisk syg-dom. Ved aktuelle varetægtsfængsling er observanden sat i behandling med et middel mod angst (Lyrica), hvor virkningen endnu ikke kan vurderes. Angsten er beskrevet relateret til en generel anspændthed på baggrund af observandens mange tidligere voldsomme oplevelser.

Ved aktuel klinisk undersøgelse fremstår observanden lavt begavet. Der spores ingen særlige hukommelses-eller koncentrationsproblemer under samtalerne. Den formelle kontakt er præget af observandens noget uformå-

side 30

ende og primitive sprogbrug, men tankegangen er samlet, og han forholder sig afslappet. Den emotionelle kontakt er overfladisk. Affekten er stabil, og stemningslejet er neutralt. Der er ingen tegn til psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser eller styringsoplevel-ser. Personlighedsmæssigt forekommer observanden præget af svære dysso-ciale træk som manglende empati, fuldstændig ansvarsfralæggelse og lav aggressionstærskel, men også af svært defekt konsekvensberegning og evne til at opnå overblik. Ved den psykologiske delundersøgelse findes observan-den i overensstemmelse hermed lavt normalt begavet og uden tegn på psyko-se eller anden alvorlig psykopatologi. Der kan ikke identificeres stærkt afvi-gende holdninger til seksualitet, men der opnås ikke mange oplysninger om emnet fra observanden. Personlighedsmæssigt er han præget af udtalte psy-kopatiske karaktertræk.

Observanden findes således præget af en afvigende adfærd, der har været tilstede fra barndommen og formentligt er blevet yderligt accentueret ved hans hjerneskade, og som nu finder udtryk i en psykopatisk karakterafvigel-se i voksenalderen. Hans deraf følgende farlighed gør sig gældende i mel-lemmenneskelige forhold af både seksuel og ikke-seksuel art, og risikoen for recidiv til kriminalitet er betydelig.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelo-vens § 68, 2.pkt., som mere formålstjenlig end straf.

Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at be-stå en både nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes på-krævet for at forebygge denne fare.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 8. januar 2024 har udtalt:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter med erklæring af 1. november 2023 ved ledende Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han er normalt begavet. Han var påvirket af misbrugsstoffer på gerningstidspunkterne, men der er ikke holdepunkter for en abnorm reaktion herpå.

Tiltalte er opvokset under belastede forhold. Allerede i skolealderen udviste han betydelige adfærdsmæssige problemer, der medførte bortvisning i flere tilfælde. Skolegangen har været afbrudt, og han har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve. Han har kortvarigt forsøgt

side 31

at gennemføre en uddannelse, men han har ikke gennemført denne og har aldrig opnået tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. Tiltalte påbegyndte tidligt et omfattende og blandet mis-brug. Hans livsførsel har været kaotisk, med anbringelse udenfor hjemmet i ungdomsårene, skiftende kæresteforhold og vedholdende kriminel aktivitet. Han har fået stillet diagnosen ADHD, og han har i perioden modtaget medi-cinsk behandling herfor. Han er præget af traumatisk betinget hjerneskade.

Ved mentalundersøgelsen findes Tiltalte i ud-talt grad præget af dyssocial personlighedsstruktur med mangel på evne til empati, ansvarsfralæggelse og lav aggressionstærskel. Den afvigende ad-færd har været til stede siden barnealderen, men hjerneskaden har forment-lig accentueret tilstanden betydeligt, således at han nu fremstår præget af en psykopatisk personlighed, med deraf følgende betydelig risiko for recidiv til personfarlige handlinger. Der har på intet tidspunkt været psykotiske symp-tomer. Ved psykologisk undersøgelse findes han intellektuelt placeret lavt i normalområdet.

Retslægerådet finder herefter Tiltalte omfat-tet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mere for-målstjenlige end straf, til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.

Retslægerådet vurderer, at Tiltalte, på bag-grund af karakteren af det påsigtede og hans personlighedsmæssige ege-nart, herunder tidligere kriminalitet, udgør en så nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring efter straffelovens § 70, i stedet for straf, findes påkrævet for at forebygge denne fare.

..."

Tiltalte er tidligere straffet blandt andet

vedRetten på Frederiksbergs dom af 22. november 2016, efter straffelo-vens § 119, stk. 1, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 293 a, færdsels-lovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 3 måneder, bøde og førerretsfrakendelse i 3 år indtil den 6. december 2019. Løsladt den 15. april 2017.

vedRetten på Frederiksbergs dom af 20. oktober 2017, efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 266 og knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, fængsel i 5 måneder.

vedKøbenhavns byrets dom af 28. marts 2018, efter straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 244, § 290, stk. 1, jf. til dels § 21, færdselslovens §

side 32

117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, § 9, stk. 1, § 18, stk. 1, § 105, stk. 1 og § 106, stk. 1, lov om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, nr. 1, retsplejelovens § 750, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B, nr. 95 og nr. 131, knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1 og våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 16, stk. 1, nr. 9) jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 9 måneder og førerretsfrakendelse i 5 år indtil den 5. december 2024. Løsladt den 5. oktober 2018.

vedKøbenhavns byrets dom af 29. januar 2019, efter straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 3, § 121, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, nr. 7 samt våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, stk. 1, jf. § 10, stk. 4, fængsel i 5 måneder. Løsladt den 11. juni 2019.

vedKøbenhavns byrets dom af 18. juli 2019, efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og våben-bekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 4, jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 6 måneder. Løsladt den 10. februar 2020.

vedRetten i Svendborgs dom af 1. februar 2021, efter straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 4, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og lov om eufo-riserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89, fængsel i 6 måneder. Løsladt den 27. oktober 2021.

vedKøbenhavns Byrets dom af 7. april 2022, efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89, fængsel i 1 år og 3 måneder. Løsladt den 6. februar 2023.

vedVestre Landsrets ankedom af 24. august 2023, efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 2 og nr. 12, fængsel i 4 måne-der.

vedØstre Landsrets ankedom af 17. november 2023, efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 298, stk. 3, § 121, § 276 a, jf. til dels § 21, § 276, jf. § 287, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 293 a, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidligere lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.

side 33

bilag 1, liste A, nr. 1), jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte har om sine personlige forhold sup-plerende forklaret, at han for nylig er blevet DNA-testet og nu er blevet ud-lagt som far til en 7-årig dreng. Han ønsker at varetage forældreskabet i for-hold til sin søn. Da han blev mentalundersøgt, tog han medicin mod angst og smerter, hvilket påvirkede ham negativt. Under varetægtsfængslingen har ar-restforholdene gjort, at han ikke har haft mulighed for at følge med i nyhe-derne i det ønskede omfang.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 14. april 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1

Indledende bemærkninger

Det er rettens vurdering, at Forurettede har afgivet en troværdig forklaring om hændelsesforløbet, som på flere punkter støttes af andre omstændigheder, herunder i et vist omfang af tiltaltes forklaring, af vidneforklaringerne, af den retsmedicinske undersøgelse af Forurettede og af hendes anmeldelse til politiet umiddelbart efter episoden, hvorfor hendes forklaring som udgangspunkt findes at kunne lægges til grund. Hendes forklaring har dog på visse punkter båret præg af manglende hukommelse, navnlig i forhold til rækkefølgen af de foretagne handlinger. Forurettede har forklaret, at hun har en hjerneskade, der medfører hukommelsesproblemer. Forurettedes udfordringer i forhold til hukommelsen er bekræftet af hendes tidligere sagsbehandler i Kommune. Denne omstændighed har haft en vis indflydelse på bevisvurderingen som nærmere nedenfor angivet.

Vedrørende hændelsesforløbet den 14. april 2023

Forurettede har forklaret blandt andet, at den 14. april 2023 var tiltalte og hun ikke længere kærester, og at tiltalte alene skulle komme hjem til hende for at hente sine ting.

Hendes forklaring herom støttes af korrespondancen mellem tiltalte og hende den 14. april 2023 via sms og Messenger.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at det var Forurettede, der havde bedt ham om at komme tilbage til hende. Det gjorde hun om onsdagen, men han ”trak den” til fredag den 14. april 2023, inden han tog tilbage. Tiltalte har videre forklaret, at Forurettede har slettet beskeder på hans telefon,

side 34

og at de fremlagte beskeder er taget ud af en kontekst. Tiltalte har dog ikke nærmere forklaret, hvad de eventuelt slettede beskeder fra den 14. april 2023 konkret skulle indeholde. Han har forklaret, at stemningen var god mellem dem, da han satte sig ind i taxaen, men han har også forklaret, at han ringede til hende, da han sad i taxaen, hvor han ville snakke ”kærlighedssnak” , men hun blev ved med at lægge på. Han kunne høre nogle stemmer i baggrunden.

Forurettede har videre forklaret, at da tiltalte ankom, var han i dårligt humør og oppe at køre.

Tiltalte har forklaret, at han ved ankomsten så tre fyre komme ud fra parkeringspladsen ved Forurettedes bopæl. Han tænkte, at de havde været inde hos Forurettede, og at hun havde været sammen med den ene af dem. Han var derfor ”lidt sur” på hende.

Vedrørende optakten til det seksuelle samkvem

Både Forurettede og tiltalte har forklaret, at der i soveværelset var et seksuelt samkvem mellem dem i form af oralsex, som Forurettede udførte på tiltalte, vaginalt samleje og analt samleje. Der er imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt de seksuelle handlinger skete frivilligt og med samtykke.

Forurettede har forklaret blandt andet, at tiltalte anmodede hende om at udføre oralsex på ham, hvilket hun sagde, at hun ikke ville, hvorefter han tog fat i hendes hår og tvang hende til det. Hun har forklaret tilsvarende ved undersøgelsen på Retsmedicinsk Institut samt til politiet, hvor hun dog ved den ene afhøring på nærmere forespørgsel om tiltaltes ordvalg skulle have forklaret, at han ikke sagde det direkte med ord, men med sine øjne.

Tiltalte har heroverfor forklaret blandt andet, at han, efter han ved ankomsten havde spurgt om, hvem de tre fyre, som han havde set på parkeringspladsen, var, kunne se, at Forurettede blev bange på fyrenes vegne. De gik derefter ind i soveværelset, hvor de kyssede, og hun fik ham til at slappe af ved at give ham oralsex. Han bad hende ikke om det, og han holdt ikke fast i hende, hun gjorde det bare.

Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om optakten til oralsex som utroværdig, idet retten lægger vægt på, at tiltalte i grundlovsforhøret forklarede, at parterne ikke havde haft oralsex. Tiltaltes forklaring om baggrunden for benægtelsen heraf i grundlovsforhøret fremstår utroværdig.

Efter en samlet vurdering af tiltaltes og Forurettedes forklaringer samt det i øvrigt nedenfor anførte om vidneforklaringerne fra naboen Vidne 1 og sagsbehandler Vidne 2 fra Kommune og den retsmedicinske undersøgelse lægger retten derfor til grund, at Forurettede indledningsvist blev tvunget til at udøve oralsex på tiltalte, idet han fastholdt hende i håret.

side 35

Vedrørende øvrig seksuel samkvem

Forurettede har videre forklaret blandt andet, at hun flere gange sagde nej til at deltage i det seksuelle samkvem, både oralsex, vaginalt og analt samleje, at hun forsøgte at komme væk, men blev fastholdt, at hun græd og sagde, at det gjorde ondt, og at det var voldtægt, men at tiltalte sagde, at hun skulle holde kæft og gøre, som han sagde, at tiltalte spyttede hende i munden fire gange og bad hende sluge det, og at han slog hende, hvis hun nægtede. Hun har videre forklaret, at tiltalte kaldte hende for en luder, og at han sagde, at hun skulle sige, at hun kun var hans lille luder. Hun skulle også sige, at hun kun arbejdede for ham.

Tiltalte har videre forklaret blandt andet, at Forurettede sagde, at hun blev træt i munden, og hun derfor bad ham om at ”kneppe” hende i stedet, hvilket han gjorde. Under det vaginale samleje kunne han mærke, at hendes underliv føltes helt ”slattent” , og hun indrømmede, at hun havde været sammen med en anden, og hun sagde til ham, at han så kunne ”tage hende i røven” , hvilket han gjorde. Han har forklaret, at han ikke har spyttet på hende, han har ikke kaldt hende en luder eller sagt noget om, at hun kun arbejdede for ham, at han ikke har slået hende under samleje, men at han tildelte hende en flad efter det seksuelle samkvem, da hun larmede. Han holdt meget af Forurettede, og han ville aldrig gøre hende noget ondt.

Retten finder tiltaltes forklaring om, at der var tale om frivillig seksuelt samkvem, skal tilsidesættes som utroværdig. Retten har lagt vægt på, at også i forhold til analsex har tiltalte forklaret anderledes under grundlovsforhøret, hvor han alene forklarede, at han måske havde ”stukket fingre op i røven” på Forurettede, ligesom tiltalte forud for hovedforhandlingen havde nægtet at have udøvet vold mod Forurettede.

Som anført ovenfor finder retten Forurettedes forklaring troværdig. Hendes forklaring om lussinger og ufrivilligt seksuelt samkvem er underbygget af fundene ved den retsmedicinske undersøgelse af hudrødme på begge kinder, slimhindeudrift ved vaginalindgangen samt flere slimhindeudrifter i endetarmen. Hendes forklaring er endvidere i nogen grad støttet af forklaringen fra sagsbehandler Vidne 2 fra Kommune, der har forklaret blandt andet, at Forurettede græd, da hun talte med hende i telefonen, og i høj grad underbygget af forklaringen fra naboen Vidne 1, der har forklaret blandt andet, at Forurettede omkring kl. 22.30-23.00 bankede voldsomt på deres dør, hvor hun var voldsomt oprevet, chokeret og rædselsslagen. Hun råbte, at tiltalte havde voldtaget hende og slået hende, ligesom hun bad om, at døren blev låst, hvorefter hun ringede til politiet og anmeldte voldtægten.

Det findes herefter bevist, at tiltalte ved vold i form af fastholdelse og slag med flad hånd har tiltvunget sig oralsex, vaginalsex og analsex med Forurettede. Det findes ligeledes bevist, at han har spyttet hende i munden

side 36

flere gange, og at han har kaldt hende en luder, at hun var hans lille luder, og at hun arbejdede for ham.

Vedrørende brug af kniv

Forurettede har forklaret blandt andet, at tiltalte på et tidspunkt hentede to knive i køkkenet, som han holdt i sine hænder, mens han beordrede hende til at udføre oralsex på ham. Hun har også forklaret, at hun fik taget den ene kniv fra ham, så han kun havde en kniv i venstre hånd. Hun lagde kniven ind under madrassen. Han tog kniven frem igen. Han sagde, at han var nødt til at slå hende ihjel, "for det var der noget, der sagde til ham, at han skulle gøre". Hun har forklaret, at hun ikke husker, hvor knivene var, da de havde vaginalsex. Senere forklarede hun, at hun ikke kan huske, om det var efter, at hun havde været i bad, at tiltalte hentede knivene og stak/ prikkede hende i siden. Ved hendes supplerende forklaring forklarede hun på ny, at hun ikke husker hvornår i forløbet, at tiltalte holdt en kniv ind i siden på hende.

Ved undersøgelsen på Center for Seksuelle Overgreb den 15. april 2023 kl. 01.30 oplyste Forurettede om forløbet, at efter hun havde været i bad, havde gerningsmanden hentet en kniv og presset mod hendes hud, dog uden at stikke hul på denne, og igen truet hende med at slå hende ihjel.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han først fandt kniven frem fra madrassen, efter Forurettede havde været i bad, fordi han så en silhuet udenfor, og at han på intet tidspunkt havde knivene rettet mod Forurettede.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at Forurettede ved henvendelsen til ham og ægtefællen oplyste, at tiltalte havde to knive liggende ved sengen. Vidnet huskede ikke, at Forurettede skulle have nævnt noget om, at tiltalte havde gjort noget med knivene.

Retten finder, at der herefter er en sådan usikkerhed omkring det tidsmæssige forløb i forhold til knivene, at der ikke foreligger et til domfældelse tilstrækkeligt sikkert grundlag for at lægge til grund, at der blev brugt knive i forbindelse med de seksuelle handlinger.

Retten finder det imidlertid bevist, at tiltalte på et tidspunkt under forløbet har truet Forurettede med kniv og prikket hende i siden med en kniv i sammenhæng med, at han til Forurettede udtalte, at han var nødt til at slå hende ihjel eller lignende, hvilket må anses for en trussel omfattet af straffelovens § 266. Retten lægger herved vægt på Forurettedes forklaring om truslerne, samt at der ved politiets gerningsstedsundersøgelse blev fundet én kniv under madrassen og én kniv i en gryde på køkkenbordet.

Den retlige subsumption

Efter straffelovens § 216, stk. 3, kan straffen for voldtægt stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt fo-

side 37

religger særligt skærpende omstændigheder.

Efter rettens bevisvurdering er tiltalte fundet skyldig i voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået under anvendelse af simpel vold, men ikke vold af særlig farlig karakter.

Der findes heller ikke i øvrigt at foreligge særligt skærpende omstændigheder. Der er herved lagt vægt på den begrænsede anvendelse af vold, og på at tiltalte ikke er tidligere straffet for voldtægt. Den tidsmæssige udstrækning af episoden kan - henset til parternes relation - heller ikke føre til, at der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Spyt i munden under en voldtægt må anses for en ydmygende og nedværdigende handling. Det er dog rettens vurdering, at det hverken isoleret eller efter en samlet vurdering kan føre til, at forholdet skal henføres under den skærpede strafferamme i straffelovens § 216, stk. 3.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels § 225, og § 266 i forhold 1 i det omfang, som er nærmere angivet ovenfor.

Forhold 2

Tiltalte har erkendt forholdet og forklaret, at det er korrekt, at han i frustration smadrede Forurettedes TV.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.

Forhold 3

Tiltalte har erkendt forholdet delvist, idet han har forklaret, at det er korrekt, at han stjal en kasse med tobaksartikler, men at han begik forholdet alene.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, i forhold 3 i overensstemmelse med tiltalen, dog således at der sker frifindelse for, at tyveriet skete i forening med en ukendt medgerningsmand.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er delvis skyldig i forhold 1 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels § 225, og § 266.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1.

Tiltalte er delvis skyldig i forhold 3 i overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1.

side 38

Sanktionsspørgsmålet

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte er gennem de seneste 10 år straffet mange gange, herunder 9 gange for vold eller trusler, senest ved Østre Landsrets ankedom af 27. november 2023, hvor tiltalte for blandt andet grov vold i gentagelsestilfælde blev idømt fængsel i 1 år og 9 måneder.

Det nu pådømte forhold af voldtægt er begået kun ca. 2 måneder efter, at til-talte blev løsladt fra afsoning af København Byrets dom af 7. april 2022, hvor tiltalte for grov vold i gentagelsestilfælde blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder.

Det fremgår af den retspsykiatriske erklæring af 1. november 2023 og Ret-slægerådets udtalelse af 8. januar 2024, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf for at forebygge yderligere lovo-vertrædelser.

Det fremgår af den retspsykiatriske erklæring, at tiltalte personlighedsmæs-sigt forekommer præget af svære dyssociale træk som manglende empati, fuldstændig ansvarsfralæggelse og lav aggressionstærskel, men også af svært defekt konsekvensberegning og evne til at opnå overblik. Der kan ikke identificeres stærkt afvigende holdninger til seksualitet, men der opnås ikke mange oplysninger om emnet fra tiltalte. Personlighedsmæssigt er han præ-get af udtalte psykopatiske karaktertræk. Hans farlighed gør sig gældende i mellemmenneskelige forhold af både seksuel og ikke-seksuel art, og risiko-en for recidiv til kriminalitet er betydelig. Ud fra hans personlighedsmæssige egenart antages at bestå en både nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Det fremgår af Retslægerådets udtalelse, at tiltalte ved mentalundersøgelsen i udtalt grad findes præget af dyssocial peronlighedsstruktur med mangel på evne til empati, ansvarsfralæggelse og lav agressionstærskel. Den afvigende adfærd har været til stede siden barnealderen, men hjerneskaden har for-mentlig accentueret tilstanden betydeligt, således at han nu fremstår præget af en psykopatisk personlighed, med deraf følgende betydelig risiko for reci-div til personfarlige handlinger. Retslægerådet har endvidere udtalt, at tiltal-te på baggrund af karakteren af det påsigtede og hans personlighedsmæssige egenart, herunder tidligere kriminalitet, udgør en så nærliggende og væsent-lig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forva-ring efter straffelovens § 70, i stedet for straf, findes påkrævet for at fore-bygge denne fare.

side 39

På baggrund af karakteren af de begåede seksuelle overgreb samt efter oplysningerne om tiltaltes person, herunder i den retspsykiatriske erklæring og i Retslægerådets udtalelse, samt omfanget og karakteren af tiltaltes tidligere kriminalitet, findes tiltalte at frembyde en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængselsstraf findes påkrævet for at forebygge denne fare, jf. straffelovens § 70, stk. 2.

Der er herefter ikke grundlag for at tage stilling til, om betingelserne for at idømme forvaring efter straffelovens § 70, stk. 1, tillige er til stede.

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Forurettedes påstand om godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og stk. 2, til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes fra den 18. juli 2024.

Erstatningskravet nedlagt af Rema 1000, Næstved, henskydes til eventuelt civilt søgsmål, idet de oplysninger, der foreligger om kravets størrelse, fin-des at være ufuldstændige, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte dømmes til forvaring.

I medfør af straffelovens § 89 a, stk. 1, bestemmes, at den ikke fuldbyrdede del af straffen ved dommene af 24. august 2023, 18. september 2023 og 17. november 2023 bortfalder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Forurettede. Beløbet forrentes med procesrente fra den 18. juli 2024.

Dommer 1Dommer 2Dommer 3

side 40

Domsresume

Retten i Nykøbing Falster - Dom i nævningesag om voldtægt

Dom i nævningesag om voldtægt

Dom afsagt: 1. juli 2024

Dom til forvaring i nævningesag om voldtægt

Et enigt nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster har i dag fundet en 26-årig mand skyldig i bl.a. at have udsat sin tidligere kæreste for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje den 14. april 2023. Den 26-årige blev endvidere dømt for at have udsat den tidligere kæreste for trusler med kniv omfattet af straffelovens § 266.

Nævningetinget har dømt den 26-årige til forvaring.

Den 26-årige ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse. Han blev fortsat varetægtsfængslet under anke.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1426/25
Rettens sags nr.: SS-2182/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 848/24
Rettens sags nr.: SS-397/2024-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-72305-00034-23
Påstandsbeløb