Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge. Påstand om udvisning

Retten i GlostrupStraffesag1. instans3. juni 2024
Sagsnr.: 716/24Retssagsnr.: SS-11402/2023-GLO
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Glostrup
Rettens sagsnummer
SS-11402/2023-GLO
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
716/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 3. juni 2024

Rettens nr. S4-11402/2023

Politiets nr. 0700-73111-00004-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1995)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 246, jf. § 245 -legemsangreb af særlig rå, brutal eller far-lig karakter med døden til følge, således at der foreligger skærpende omstændigheder

ved i perioden fra den 1. juni 2023 ca. kl. 23.00 til den 2. juni 2023 ca. kl. 02, på Adresse 1 i Bydel 1, at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede, idet tiltalte ved stump vold, tildelte Forurettede adskillige slag i hovedet og på kroppen, i hvilken for-bindelse Forurettede pådrog sig adskillige skader, herunder brud på ribben, brud i halsrygsøjlen og blodansamlinger under den hårde hjernehinde, alt hvorved Forurettede kort tid efter afgik ved døden som følge af kvæstelserne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklage-skriftet og fængsel i 7 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifin-delse, subsidiært rettens mildeste dom, og har nedlagt påstand om frifindelse for udvisning.

Sagens oplysninger

Std 75274

side 2

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, overlæge Vidne 5 og Vidne 6.

TiltalteTiltalte har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Tiltalte forklarede, at han er fra Polen. Han havde været i Danmark i 2 år, da han blev anholdt. Han kom af finansielle årsager for at arbejde. Han har en onkel i Danmark. Han har ikke anden familie i Danmark. Han har boet på mange forskellige adresser i Danmark. Han flyttede ind i huset på Adresse 1 to måneder, før dette skete. Han fik et værelse i huset via et telefon-nummer, han havde fået. Han kan ikke huske, hvem han havde fået telefon-nummeret af. Han kendte ikke nogen i huset i forvejen. Forurettede og han flyt-tede ind samtidigt. Alle dem, der blev anholdt sammen med ham, boede der i forvejen. De fire andre boede i stueetagen, og han og Forurettede flyttede ind på 1. sal.

Forespurgt hvordan hans forhold var til dem, der boede i huset i forvejen, forklarede tiltalte, at det var godt, men han kendte dem ikke så godt, da han mest var på arbejde. Forespurgt om han drak sammen med de andre i huset, forklarede tiltalte, at det gjorde de i køkkenet, men det var ikke så tit, han drak med de andre. Han drak en enkelt gang med Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 6 talte han aldrig med. Person 1 talte han med en gang imellem. Tiltalte var ikke meget i huset, da han arbejdede. Han arbejdede for Arbejdsplads, hvor han kørte med møbler for Virksomhed A/S. Han havde således ikke så meget med de andre i huset at gøre. Forespurgt om de kunne besøge hinanden på værelserne, for-klarede tiltalte, at det kunne de godt, hvis de skulle spørge om noget, fx om cigaretter.

Der har ikke været konflikter i huset i de to måneder, hvor han har boet der.

Han og Forurettede flyttede ind samtidigt. De har kendt hinanden i 1½ år. De mødtes, da de begge boede i Bydel 2. De flyttede sammen ind på Adresse 1, da de måtte flytte fra den lejlighed, hvor de før havde boet. De boede på 1. sal, da det var der, der var ledige værelser. Der boede ikke andre på 1. sal.

Forurettede havde ikke arbejde på dette tidspunkt. Forurettede var arbejdsløs og fik understøttelse. Han og Forurettede kendte hinanden godt. De var venner. De har behandlet hinanden som venner. De talte om alt også privat. De hjalp al-tid hinanden. De hjalp for eksempel hinanden med penge til husleje. Forurettede hjalp ham, da han var bedre til engelsk, og han hjalp Forurettede ved at tage ham med på arbejde. De havde ikke økonomisk udestående. De blev ikke u-venner over penge. De har altid betalt hinanden tilbage til tiden. De blev al-drig uvenner. Han og Forurettede drak sammen. De var for det meste hjemme, når de drak. Det skete også, at de gik ud, men for det meste opholdt de sig

side 3

hjemme. En gang imellem skændtes de, men de var ikke fjender. Hvis de var sure på hinanden, så gik det over efter 3-4 timer. De kunne skændes om for-skellige ting fx at Forurettede tissede i bukserne, og da de boede på samme væ-relse, skændtes de over, at Forurettede rodede. Hvis han ikke ville give Forurettede mere alkohol, så kunne Forurettede skælde ham ud over det. De boede på sam-me værelse, inden de flyttede ind i dette hus på Adresse 1. Han prøvede at få Forurettede til ikke at drikke så meget, at han tissede i bukserne. Det skændt-es de om. Han kunne godt kalde Forurettede for ”stinker” eller ”ikke ren” . Forurettede havde et alkoholproblem og drak hver dag. Det har han gjort al den tid, de har kendt hinanden, og Forurettede har også fortalt, at han har drukket i flere år. De har talt meget om Forurettedes alkoholproblem. Forurettede drak en flaske spiritus hver dag og drak øl hele tiden. Forurettede var tit allerede fuld, når til-talte kom hjem fra arbejde.

Tiltalte forklarede om sine arbejdstider, at han arbejdede fra kl. 6 til kl. 17, og nogle gange til kl. 20 afhængigt af hvor mange møbler, der skulle leveres.

Når han kom hjem fra arbejde, kunne det ske, at Forurettede allerede sov, ellers gik han rundt i huset ved halv bevidsthed. Det var tydeligt, at han var meget fuld, da han støttede sig til væggene. For det meste forsøgte han at lægge Forurettede i seng. Det gjorde han enten ved at sige til ham, at han skulle gå i seng eller ved at hjælpe ham i seng. Forurettede kunne så godt skælde ham ud, fordi han ville drikke mere alkohol og ikke ville i seng. Tiltalte sagde til de andre i huset, at de ikke skulle give Forurettede mere at drikke. Det var således en gang imellem, når Forurettede havde drukket for meget, at han kunne blive sur. De har ikke været oppe at slås, men de har rusket i hinanden, når de var uenige om, hvorvidt Forurettede skulle i seng eller drikke videre. For det meste råbte tiltalte bare til Forurettede, at han skulle gå i seng. Han kunne godt i den forbindelse også få råbt, at Forurettede var beskidt, skulle tage sig sammen eller noget om, hvor usoigneret Forurettede var. De slog ikke hinanden. Det er sket 1-2 gange, at de har givet hinanden en flad, men det var, da de boede på samme værelse. Det skete, når de skændtes, fordi Forurettede var helt våd af u-rin.

Han ved ikke, hvad Forurettede ellers brugte sin tid på, når han var arbejdsløs. Forurettede havde ikke andre venner, men nogle bekendte. Tiltalte havde selv tit besøg på Adresse 1. Det var hans onkel eller en kammerat, som han arbej-dede sammen med. De andre, der boede der, havde også en gang imellem be-søg. Han ved ikke, om Forurettede havde besøg.

Huset var lydt. Han kunne godt høre det, hvis der var andre oppe på første sal. Han har ikke hørt besøg hos Forurettede. Han ved ikke, om Forurettede har haft besøg, mens han har været på arbejde. Han kunne godt høre, når de an-dre gik rundt nedenunder. Man kunne også godt høre, hvad der skete på 1. sal, mens man var nedenunder. Hvis han stod i køkkenet, ville han kunne hø-re det, hvis der var larm ovenpå, men han kunne ikke høre almindelig samta-le.

side 4

Hvis man står i entreen, kan man også høre, hvis der går nogle oppe på 1. sal, da der ikke er en dør hverken forneden eller foroven for trappen.

Den 1. juni 2023 var han på arbejde fra kl. 6 om morgenen. Han mødte ikke nogen i huset om morgenen. Han var på arbejde til omkring 17-18-tiden.

Efter arbejde tog han til Bydel 2 og mødte sin onkel. En kollega satte ham af ved Station 1. Han og hans onkel gik først ud og handlede, og så gik de hjem til en tidligere kollega, hvor de drak og spillede Fifa. På vej hen til kol-legaen drak han og hans onkel en flaske whisky. Hos kollegaen drak de en flaske Jägermeister. Han har nok drukket halvdelen af hver flaske. Det var det, han drak den aften. Han drak fra kl. 18 til kl. 23, da han også tog et par slurke på vej hjem. Han var kun påvirket af alkohol denne aften og ikke af andre stoffer, men dagen før denne dag havde han røget hash. Han var ikke så påvirket, at han ikke kunne komme hjem, men han var så påvirket, at han kunne mærke, at han skulle hjem i seng. Man kunne sandsynligvis godt se på ham, at han var påvirket. Han drak 2-3 gange om ugen. Denne dag havde de tilladt sig at drikke lidt mere, end de plejede, fordi de var på besøg hos en kollega. Han tog toget hjem, som han altid gjorde. Han har altid kunnet finde hjem. Han skiftede tog en gang på vej hjem. Han gik nok lidt slingrende. Det kan han godt huske.

Videoovervågning fra Station 2 blev afspillet. (Fil 2, side 6653 og 6663ff – kl. 23.02)

Tiltalte bekræftede hertil, at det er ham, der kommer gående ned at trappen med en rygsæk.

Forevist videoovervågning fra anden vinkel på Station 2 bekræfte-de tiltalte, at det er ham, man ser komme ned af trappen og gå ud af tunne-len.

Forespurgt om det er her, han går lidt slingrende, bekræftede tiltalte dette, og bemærkede, at han godt lidt kan huske den gåtur. Han gik fra Station 2 og hjem til huset. Han gik sandsynligvis direkte hjem. Han siger sandsynligvis, da det er det, han husker. Han husker det som om, at han ikke var nogen steder på vej hjem.

Forevist luftfoto af huset (fil 2, side 193), hvor indkørsel er markeret med rød stiplet linje, forklarede tiltalte, at man også kan gå ind til huset ad en lille sti mellem bevoksningen i hjørnet ud mod Vej 1. Man kan også gå gennem nabogrunden til indkørslen. Der er ikke hegn mod Vej 1. Han kom denne aften gående fra Adresse 1. Han gik ind ad indkørslen og hjem.

Foreholdt at det fremgår af overvågningsvideo, at han kom hjem kl. 23.19, forklarede tiltalte, at da han kom hjem, lagde han sine indkøb i sit skab i ent-

side 5

reen, og så gik han i seng. Han har et skab i entreen, hvor han opbevarede sit tøj. Skabet står lige til højre for hoveddøren. Han mødte Vidne 2, da han kom hjem. Han kan ikke huske, hvor Vidne 2 var, da han kom hjem. Måske gik han til Vidne 2's værelse. Han gik først i køkkenet, da han havde købt noget kød, men da der ikke var plads i køleskabet, gik han til Vidne 2 og bad ham have kødet i sit køleskab. Han mener ikke, han så andre, da han kom hjem til huset. Så gik han op og sov. Han sov til næste morgen, hvor han blev vækket af politiet.

Han ved ikke, hvem der var hjemme, da han kom hjem. Der var ikke larm. Han lagde ikke mærke til noget anderledes foran huset, da han kom hjem. Entreen mener han også så normal ud.

Han sov, til politiet kom næste dag. Forespurgt om han var på toilettet i løbet af natten, forklarede tiltalte, at det mener han ikke, men han kan ikke huske det.

Tiltalte bekræfter, at han var iført grå joggingbukser og blå trøje og havde blå sko på denne dag. Han tog tøjet af, inden han gik i seng. Han kan ikke huske det, men han plejer at tage tøjet af, inden han går i seng.

Han vidste, at det første han skulle gøre, da han kom hjem, var at lægge kød i køleskabet. Der var ikke plads i køleskabet i køkkenet, og derfor gik han til Vidne 2, som han ved har et køleskab.

Han mener ikke, at han vågnede på noget tidspunkt i løbet af natten. Han hørte ikke larm, efter han kom hjem.

Næste morgen vækkede politiet ham. Han stod op. Han råbte ”Kaldenavn 1 Kaldenavn 1” . Han vidste ikke, hvad det drejede sig om, men råbte på hjælp. Forurettede kal-des ”Kaldenavn 1” . Det er en forkortelse af hans efternavn. Det betyder Udeladt. Politiet sagde først bagefter, at Forurettede var død. Han var i chok. Han kunne ikke forstå, hvorfor Forurettede var død. Han bad politiet om at ringe til hans chef og fortælle, at han ikke mødte på arbejde. Han blev iført en hvid dragt, og så tog politiet ham med. Han så ikke Forurettede denne morgen, før han gik ned af trappen med politiet og så Forurettede ligge i entreen. Forurettede lå, som det fremgår af fotos. Han tænkte, at Forurettede måske var faldet ned af trappen. Det var det første, han tænkte. Det tænkte han, fordi Forurettede drak meget, og han nogle gange faldt ned af trappen. Han mente ikke, at nogen havde slå-et Forurettede. Forurettede væltede nogle gange, når han drak meget. Derfor tænk-te han det. Han har før set ham falde ned af trappen, hvor han slog sin hæl og ikke kunne gå. Bagefter lå han fuld på sit værelse. Han tog foto af Forurettede i sengen for at vise det til Forurettedes mor. Det var for at fortælle hende, at Forurettede drak og for at vise, hvordan Forurettede så ud, efter at han havde drukket. Han så ham ikke falde ned af trappen, men så ham bagefter ligge i sengen. Forurettede har selv fortalt ham, at han var faldet ned af trappen. Drengene ne-denunder havde set Forurettede falde ned af trappen. Det var Forurettede, der kla-

side 6

gede og sagde, at han havde brækket sin hæl ved at falde ned af trappen. Han havde blå mærker på hælen efter det fald. Hele hælen var mørkeblå. Han hav-de også blå mærker langs armene. Han blødte ikke, da han faldt ned af trap-pen og slog hælen, men han blødte ofte, når han var fuld, hvis han lavede no-get og fx skar sig selv.

Han tror, at Forurettede er død, fordi han er faldet ned af trappen. Han talte ik-ke med de andre denne morgen. Det havde han ikke mulighed for.

Forespurgt om han talte med Forurettede den 1. juni, forklarede tiltalte, at Forurettede ringede til ham, mens han var på arbejde og fortalte ham, at han havde det dårligt. Forurettede vidste ikke, om han skulle ringe efter en ambulance. Forurettede klagede over hovedpine og rysteanfald. Han talte med Forurettede tre måske fire gange. Det var Forurettede, der ringede til ham, mens han var på ar-bejde. Forurettede ringede også til ham efter arbejde. Han sagde til Forurettede, at han ville blive hos sin onkel efter arbejde. Forurettede ringede til ham sidste gang omkring kl. 21. Det kan også have været kl. 20. Tiltalte sagde til Forurettede, at han ikke skulle vente på ham, da han blev hos sin onkel. Tiltalte sagde også til Forurettede, at han nok i morgen skulle betale penge til husleje. Forurettede talte uklart. Vidne 2 ringede også til ham og spurgte, hvad de skulle gøre, da Forurettede havde det dårligt. Vidne 2 spurgte, om de skulle ringe efter en ambulance. Han sagde, at de skulle købe en øl til Forurettede, og hvis ikke den øl hjalp, så kunne de ringe til ambulance. Han kunne høre, at Forurettede havde drukket, da han ringede. Forurettede var allerede om morgenen påvirket af alkohol. Forurettede var hele tiden påvirket af alkohol. Han ved ikke, hvem Forurettede var sammen med, men Forurettede var hjemme. Forurettede var i huset.

Sidste gang at han talte med Forurettede, var i telefonen ved  kl. 20-21-tiden. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt. Derefter hørte han ikke fra Forurettede.

Anklageren dokumenterede fra tiltaltes opkaldsliste (fil 2, side 5629ff):

Indgående opkald fra ”Kaldenavn 1 dk” kl. 18:26:50(UTC+1).

Varighed 00:05:09. Besvaret. (Side 5629)

Udgående opkald til ”Kaldenavn 1 Osw” kl. 21:22:52(UTC+1).

Varighed 00:03:43. Bevaret. (Side 5635)

Udgående opkald til ”Kaldenavn 1 Osw” kl. 22:02:29(UTC+1).

Varighed 00:05:04. Besvaret (Side 5636)

Udgående opkald til ”Kaldenavn 1 dk” kl. 22:16:53(UTC+1) Varighed 00:00:02. Besvaret (Side 5638)

Udgående opkald til ”Kaldenavn 1 dk” kl. 22:17:21(UTC+1)

Varighed 00:00:04. Besvaret (Side 5639)

Tiltalte bekræftede, at kontakten kodet ind som ”Kaldenavn 1” er Forurettede.

Foreholdt at tiltalte ringede til Forurettede kl. 22.22 og havde en samtale på 3

side 7

minutter og 43 sekunder, forklarede tiltalte, at det kan han ikke huske.

Foreholdt at tiltalte igen ringede til Forurettede kl. 23.02, og at det var ret tæt på tidspunktet, hvor tiltalte kom hjem, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad de snakkede om.

Foreholdt at tiltalte ringede til Forurettede sidste gang kl. 23.17, hvilket kun var 2 minutter inden, at tiltalte kom hjem, og at opkaldet blev besvaret, men kun varede 4 sekunder, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han talte med Forurettede der, og at han ikke husker opkaldet.

Tiltalte kan huske, at han talte med Forurettede omkring kl. 21, hvor han stadig var sammen med sin onkel. Det var der, de talte om penge til huslejen.

Foreholdt at tiltalte således kan huske indholdet og detaljer af samtalen kl. 21, men slet ikke kan huske sine egne opkald til Forurettede derefter, forklarede tiltalte, at han ringede, når han skulle ham noget.

Forespurgt om tiltalte skældte Forurettede ud i telefonen under disse opkald, be-kræftede tiltalte dette. Tiltalte forklarede, at han ikke husker det, men han skældte sandsynligvis ud, fordi Forurettede var fuld. Forespurgt igen om tiltalte skældte Forurettede ud under disse opkald, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare ja eller nej, da han ikke kan huske det. Han ringede kun med det formål at fortælle, at han ikke kom hjem, og at han ville hæve penge dagen efter. Han var ikke sur på Forurettede, da han kom hjem. Han vidste, at Forurettede hav-de drukket hele dagen. Det var normalt. Forurettede drak hver dag.

Foreholdt at det fremgår af teleoplysningerne, at tiltaltes sidste opkald til Forurettede var 2 minutter inden, tiltalte kom hjem til huset, og forespurgt hvorfor tiltalte ikke så til Forurettede, da han kom hjem, når nu tiltalte vidste, at Forurettede havde været dårlig, og når der var blevet talt om at ringe efter ambulance, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har kontrolleret eller ikke kontrolleret Forurettede. Han ved, at han gik i seng, da han kom hjem. Foreholdt at han før har forklaret, at han lagde ting i skabe og så gik i seng, forklarede tiltalte, at han ikke gik ind til Forurettede. Han ved ikke hvorfor. Han var fuld og gik i seng. Foreholdt, at han har forklaret, at han tror at Forurettede faldt ned af trappen, men at Forurettede ikke lå i entreen, da tiltalte kom hjem, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvornår Forurettede faldt ned af trappen. Han var overrasket, da politiet vækkede ham. Han ville ikke have hørt det, hvis nogle var faldet ned af trapperne om natten.

Tiltalte bekræftede, som det fremgår af overvågning, at han den 1. juni var iført grå joggingbukser, blå trøje og blå sneakers. Foreholdt at der findes blod på hans joggingbukser, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan der er kommet blod på hans bukser. Forevist fotos af hans bukser (fil 2, side 167-169) med blod på forskellige steder forklarede tiltalte, at han ikke ved,

side 8

hvordan det blod er kommet på hans bukser. Foreholdt at blodet ifølge DNA test med højeste sandsynlighed stammer fra Forurettede, forklarede tiltalte, at det har han ingen forklaring på, men som Vidne 2 har sagt i sin forklaring, så har de sandsynligvis båret Forurettede ind fra gaden, da han lå udenfor. Derved har han måske fået blod på sine bukser.

Tiltalte forklarede, at han har fået oplyst af politiet, at Vidne 2 har forklaret, at han og Vidne 2 har båret Forurettede ind. Han kan ikke huske det. Vidne 2 har forklaret, at da tiltalte kom hjem, lå Forurettede i gården, og at tiltalte skulle have spurgt Vidne 2 om hjælp til at bære Forurettede ind igen. Han ved ikke, hvor Forurettede skulle have ligget. Han har fået oplyst, at det har Vidne 2 forklaret. Det kan han ikke huske. Forurettede var en god ven, men det kan alligevel godt være, at han var så fuld, at han ikke husker at have hjulpet Forurettede. Hvis han vidste, at Forurettede lå et sted, ville han ikke lade ham ligge. Han gik alligevel op og sov. Derfor tænker han måske, at han kan have fået blod på sine bukser, hvis han har hjulpet med at bære Forurettede ind.

Forevist fotos af trøje (fil 2, side 6195), hvor der ses små pletter af blod, forklarede tiltalte, at det kan han heller ikke forklare. Han ved ikke, hvordan der er kommet blod på hans trøje. Det kan være fra at bære Forurettede ind. Det kan også være fra ham selv, hvis han har fået en rift. Han har sandsynligvis haft rifter fra at bære møbler ind, men han kan ikke huske, om han fik rifter denne dag.

Forevist foto af mørkeblå sko fra overvågning (fil 2, side 6655) bekræftede tiltalte, at det er hans sko, som han havde på denne dag. Han tager normalt skoene af, når han lægger sig til at sove.

Foreholdt at politiet under ransagning fandt et par hvide Adidas sko (fil 2, side 6188-6190), som politiet tog med, og hvorpå der er fundet blod, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede (DNA-erklæring, fil 2, side 6225), bekræftede tiltalte, at det er hans hvide Adidas sko.

Foreholdt at der er fundet spor efter blod, der med højeste grad

sandsynlighed stammer fra Forurettede, forklarede tiltalte, at Forurettede tit og ofte blødte fra rifter. Han og Forurettede har arbejdet sammen, og så kan Forurettede godt have blødt på tiltaltes sko. Tiltalte forklarede, at det er normalt at få rifter under arbejde. Det er rigtigt, at Forurettede var arbejdsløs, men tiltalte skaffede Forurettede korte jobs, hvis de manglede hjælp. Forurettede kunne hjælpe med at rydde op, når han havde lavet malearbejde. Forurettede kunne godt få rifter ved sådant arbejde.

Han mener ikke, at han havde blod på sig, da han blev vækket af politiet denne morgen. Han lagde ikke mærke til blod andre steder i huset. Det er rigtigt, at han ikke kan huske, om han var på badeværelset om natten, men det tror han ikke, at han har været.

Foreholdt at det fremgår af forskellige fotos fra entreen som fremvist under

side 9

forelæggelsen, at der er blodstænk flere steder i entreen, forklarede tiltalte, at han ikke har lagt mærke til blodstænk. Der var meget snavset i huset og man ville ikke kunne se, om det var skidt eller blod. Huset var meget snavset. Foreholdt at der er fundet blodpletter øverst på trappen og nederst på trappen, forklarede tiltalte, at dem har han ikke set eller lagt mærke til. Foreholdt at der er taget spor fra hans hænder som viser, at han har DNA på sine hænder, der med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede, (fil 2, side 6224-6225), forklarede tiltalte, at Forurettede og han var venner og tit rørte ved hinanden. Forespurgt om han ikke har vasket hænder i løbet af dagen den 1. juni, bekræftede tiltalte, at han helt sikkert har vasket hænder i løbet af dagen. Han husker ikke, om han vaskede hænder, efter han kom hjem om aftenen den 1. juni.

Foreholdt fra personundersøgelse af tiltalte (fil 2, side 6182), hvor der på tiltalte er fundet 16 tegn på vold, hvoraf 4 blev vurderet til at være friske, og hvor det er anført: ”Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at han ikke vidste, hvordan læsionerne var opstået, men at han ofte stødte sig på diverse genstande i forbindelse med sit arbejde” og ”Disse læsioner var friske og kan være opstået i tidsrummet for den aktuelle hændelse. Læsionerne var opstået ved let stump vold og kan være opstået ved anslag mod genstande, som af undersøgte oplyst, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes” , forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor disse friske tegn på vold på ham stammer fra.

Foreholdt at Forurettede blev fundet rundt om hjørnet fra trappen og med

hovedet mod hoveddøren, forklarede tiltalte, at han ikke ved hvordan Forurettede er endt der, men måske har Forurettede forsøgt at søge efter hjælp, efter at han faldt ned af trappen.

Forespurgt om tiltalte har talt med andre af de anholdte, forklarede tiltalte, at det har han ikke, men når han har mødt Vidne 2, har han spurgt ham, hvad der skete. Det var ikke Vidne 2, men Person 1 han har spurgt, hvad der skete. Han har ikke spurgt Vidne 2, kun Person 1.

Forespurgt om de andre i huset vidste, at han og Forurettede var venner,

bekræftede tiltalte dette.

Forespurgt om tiltalte tror, at hvis de andre i huset havde hørt, at Forurettede faldt ned af trappen, så ville de have hentet tiltalte, forklarede tiltalte, at så ville de andre have vækket ham. Det mener han, at de andre ville. Han ved ikke, hvad de er for nogle mennesker. Måske ville de ikke.

Forespurgt om tiltalte fastholder sin forklaring om, at han sov og først blev vækket næste morgen af politiet, bekræftede tiltalte dette.

Forespurgt om tiltalte ikke ville kunne huske det, hvis Forurettede lå udenfor huset, og var i en tilstand hvor tiltalte måtte hjælpe ham, forklarede tiltalte, at

side 10

det ville han muligvis ikke huske, da det var meget normalt, at Forurettede sov udenfor sit værelse. Tiltalte ville sandsynligvis bære Forurettede ind, og så selv gå i seng og sove.

Foreholdt at der ved obduktionen findes 56 friske tegn på vold på Forurettede og forespurgt om tiltalte ikke ville have lagt mærke til det, bekræftede tiltalte, at det vil han mene, at han ville have lagt mærke til, men at Forurettede hele tiden havde blå mærker fra arbejde, og fordi han gik rundt fuld. Tiltalte forklarede, at det var almindeligt, at Forurettede lå og sov fuld, og at tiltalte så bare gik i seng. Forespurgt om det også var almindeligt, at tiltalte fik i seng, når nu Forurettede havde ringet i løbet af dagen og fortalt, at han var dårlig og måske havde brug for ambulance, forklarede tiltalte, at det ikke var første gang, at Forurettede var dårlig, og at Forurettede ofte tog på skadestuen for at få drop i 2-3 timer, hvorefter Forurettede kom tilbage og begyndte at drikke igen.

Forespurgt om tiltalte ved med sikkerhed, at han ikke har udøvet vold mod Forurettede, bekræftede tiltalte, at det ved han, at han ikke har gjort. Forespurgt hvordan han ved det med sikkerhed, forklarede tiltalte, at det ved han, fordi Forurettede var som en bror, og han ville altid hjælpe Forurettede. Forurettede var forsvarsløs, fordi han drak så meget. Sådan som Forurettede så ud, ville man ikke slå ham. Forurettede lignede én, der slog sig selv, så andre ville ikke slå ham. Han kunne dårligt holde sig på benene. Forurettede drak så meget, at en let vind kunne vælte ham. Derfor mistænker tiltalte, at Forurettede er faldet ned af trapperne. Ingen ville gøre det mod Forurettede.

Forespurgt om tiltalte har prøvet at få blackout af at drikke, forklarede tiltalte, at han normalt altid kan finde hjem. Gentaget spørgsmålet forklarede tiltalte, at han normalt ikke får blackout, men et par gange, når han har drukket meget, så er der detaljer, han ikke kan huske.

Forespurgt om der er mange ting fra denne aften, som tiltalte ikke kan huske, forklarede tiltalte, at hvis han havde gjort noget mod sin ven, ville han kunne huske det. Tiltalte har ikke lagt mærke til noget denne aften. Hvis han kom fuld hjem, så gik han i seng. Han skulle på arbejde næste dag, og derfor lagde han sig til at sove. Derfor har han ikke lagt mærke til, om der var ændringer derhjemme. Alt så ud, som det plejede, da han kom hjem. Hvis han havde set sin ven ligge et sted, er han sikker på, at han ville hjælpe ham.

Forespurgt supplerende af forsvareren bekræftede tiltalte, at han i dag er 29 år. Han er uddannet bygningsarbejder i Polen og beskæftiger sig med byggearbejde. Han har mest arbejdet med transport i de to år, han har været i Danmark. Han var ansat hos en selvstændig vognmand, men kørte for Arbejdsplads. Som person er han rolig, selskabelig og hjælpsom. Han skændes ikke med folk. Selv hvis han låner penge til folk, og de ikke betaler tilbage, så bliver han ikke vred, men ved bare, at han ikke skal låne penge til de folk igen. Han har ikke været involveret i slagsmål, når han var fuld.

side 11

Han er ikke tidligere straffet og har ikke før været en del af en straffesag. Tiltalte bekræftede foreholdt hjælpebilag 1 og 2, at det var sådan, de boede i huset. Han brugte badeværelset i stuen, da der ikke var varmt vand på 1. sal. Dørene til de enkelte værelser var ikke låst. Han kaldte Forurettede for ”Kaldenavn 1” . Forurettede havde et alkoholmisbrug. Forurettede drak hver dag og tog også andre stoffer, men ikke hver dag. Det var en gang imellem. Det er rigtigt, at Forurettede en gang imellem tog på hospitalet og bad om at få drop. Så fik han drop et par timer. Det var på grund af alkohol. Forurettede sagde også en gang imellem, at han var ved at få et epileptisk anfald og derfor ville på hospitalet og få behandling. Forespurgt om det er rigtigt, at han nogle gange hjalp Forurettede, bekræftede tiltalte, at han hjalp Forurettede. En gang ringede de andre nedenunder og sagde, at Forurettede løb rundt med en pistol, og så forklarede han dem, at det ikke var en rigtig pistol. Det var en attrappistol. Han forklarede dem, at de ikke skulle gøre Forurettede noget. På den måde hjalp han Forurettede.

Forespurgt om Forurettede havde brækket sin hæl en måned før, bekræftede tiltalte dette, og forklarede, at han havde taget et billede.

Forevist foto 14, dateret den 13. maj 2023 (fil 2, side 5096), bekræftede tiltalte, at det er det foto, han tog af Forurettede den dag, han brækkede hælen, og at han har det foto på sin telefon. Det var den dag, Forurettede faldt ned af trappen og slog sin hæl. Han tog et foto for at vise det til Forurettede og Forurettedes mor. Han ville vise Forurettede og hans mor, hvilken grad Forurettede kørte sig selv ned til. Han truede Forurettede med at vise billedet til hans mor. Tiltalte havde kontakt med Forurettedes mor. Han forsøgte at få Forurettede ud af hans alkoholmisbrug.

En anden gang – før dette med hælen – kom Forurettede hjem helt forslået. Forurettede fortalte, at der havde været ballade, men ikke ville gøre noget ved det. Han vidste ikke, hvem der havde gjort det. Det var sandsynligvis polakker. Det tog han også billeder af.

Forevist foto, dateret 15. marts 2023 (fil 2, side 5083), bekræftede tiltalte, at det er de fotos, han tog af Forurettede den dag, han var blevet overfaldet. Han ved ikke, hvad der var sket. Han tænkte, Forurettede var blevet slået. Han tog fotos, fordi Forurettede bad ham om det, så han selv kunne se det, og hvis det skulle anmeldes, så havde han bevis. Der har været andre tilsvarende situationer.

Fortsat adspurgt supplerende af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Forurettede aldrig har været i slagsmål. Tiltalte har aldrig udøvet vold mod Forurettede. Der har været noget tumlen og skub, når de har været fulde. Forespurgt om de andre i huset har kunne opfatte det som om, at de sloges, bekræftede tiltalte, at det kan de godt, fordi det var højlydt. De råbte meget højt. Han har aldrig slået Forurettede med knytnæve. Der har været nogle slag med flad hånd, men det var, mens de boede på samme værelse.

side 12

Forevist foto fra 1. juni 2023 (fil 2, side 6301) bekræftede tiltalte, at det er ham, der forlader huset om morgenen iført rød trøje og sort rygsæk.

Forevist foto af Adidas sko (fil 2, side 144) bekræftede tiltalte, at det er de mørkeblå sko, han havde på hele dagen.

Efter han fik fri fra arbejde mødtes han sin onkel, Person 2. De var hjemme hos en tidligere kollega, hvor de drak og spillede PlayStation.

Forevist foto fra station (fil 2, side 6693) bekræftede tiltalte, at det er ham og hans onkel.

De delte en flaske whisky på vejen. Han tror, det var en flaske på 0,7 liter. Det hedder Captain Cook. Han kalder det whisky. Det er rom. De drak flasken på vejen. Hos hans kollega drak de en flaske Jägermeister. Det var nok en flaske på 1 liter. Han drak selv halvdelen, måske lidt mere. Han drak også lidt på vejen hjem.

Forevist foto fra overvågning på Station 3 kl. 21.56 (fil 2, side 6655) bekræftede tiltalte, at det er ham på vej hjem.

Forespurgt hvorfor der gik 1 time herfra til han var hjemme, forklarede tiltalte, at han skulle skifte tog på Station 4.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske, om Forurettede lå udenfor, da han kom hjem, og forespurgt hvis Forurettede lå udenfor, da han kom hjem, om det så ville være naturligt for tiltalte at hjælpe Forurettede, forklarede tiltalte, at han ville hjælpe Forurettede og bære ham ind, hvis han lå udenfor. Forespurgt om det således godt kan være rigtigt, hvis de andre forklarer dette, at tiltalte hjalp med at bære Forurettede ind, bekræftede tiltalte dette. Forespurgt om tiltalte ville bære Forurettede ovenpå, forklarede tiltalte, at han ikke ville bære Forurettede op ad trappen alene, da det ville være for vanskeligt. Så ville han bede om hjælp. Hvis han havde forsøgt at bære Forurettede op af trappen alene, når Forurettede var påvirket, ville de begge falde ned af trappen.

Foreholdt, at han blev afhørt af politiet efter de havde vækket ham om

morgenen og anholdt ham, og at han med det samme under denne afhøring gav politiet sine koder og øvrige oplysninger, bekræftede tiltalte dette. Forsvareren redegjorde herefter for, at tiltalte afgav forklaring til politiet umiddelbart efter han blev anholdt, i grundlovsforhør og ved to efterfølgende afhøringer, hvilket tiltalte bekræftede.

Forsvareren dokumenterede hertil:

Fil 2, side 6132, afhøringsrapport af 2. juni 2023, hvor det er anført, at

sigtede giver samtykke til beslaglæggelse og ransagning af telefon. Fil 2, side 6141, afhøring den 29. juni 2023.

Fil 2, side 6160, afhøring den 1. september 2023.

side 13

Tiltalte bekræftede hertil, at han har samarbejdet med politiet.

Han havde røget hash dagen før. Han ved ikke hvor meget. Måske 1-2 gram. Det var en joint. Det gør han ikke ofte, men en gang imellem.

Forespurgt af retsformanden om, hvad han mere præcist talte med Forurettede om, da han talte i telefon med ham om aftenen om huslejen, forklarede tiltalte, at han havde Forurettedes kreditkort. Han havde glemt kreditkortet og kunne derfor ikke hæve denne dag, men ville gøre det næste dag. Tiltalte fik sin løn udbetalt på Forurettedes konto, da han selv havde fået sine dokumenter stjålet. Han havde Forurettedes kreditkort, da Forurettede ikke kunne gå på grund af den skadede hæl. Tiltaltes løn var allerede på Forurettedes konto. De skulle betale husleje i kontanter. En der hed Person 3, kom i huset og hentede huslejen i kontanter. Han plejede at give sin husleje i kontanter til Forurettede, som kunne betale, da han var hjemme, mens han selv var på arbejde. Det var første gang, at hans løn gik ind på Forurettedes konto. De havde aftalt, at hans løn skulle gå ind på Forurettedes konto indtil, at han fik nye dokumenter. De havde aftalt, at han skulle hæve til huslejen. Han skulle hæve 6.000 kr., som dækkede 3.000 kr. fra dem hver. De betalte hver især deres husleje for deres eget værelse.

Forespurgt supplerende af anklageren bekræftede tiltalte, at det var på grund af faldet en måned før, at Forurettede havde ondt i hælen og ikke kunne gå. Det var svært for Forurettede at gå, fordi han ikke kunne træde på hælen, og derfor forlod han ikke huset så meget."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han tilbage i juni 2023 tit opholdt sig på Adresse 1, hvor han opbevarede noget udstyr. Der havde været en del ud-skiftning i dem, der boede der, og han kendte dem ikke rigtigt eller deres navne. Der var en fra Litauen. Det kan godt passe, at han hed Vidne 6. De talte ikke sammen, da de ikke talte samme sprog. Der boede også en meget høj mand, som han ikke kan huske navnet på. Der var måske også en, der hed Person 4. Foreholdt oversigt over stueplan i huset, bekræftede vidnet, at det var hans værelse overfor køkkenet. Det kan godt passe, der boede en, der hed Vidne 6, der hvor det navn står, men han er ikke sikker på navnet. Han var bare en, han sagde hej til. Vidne 2 kendte han og kunne godt tale med. De boede lige overfor hinanden. Person 1 kendte han ikke rigtigt. Det kan godt passe, at han flyttede ind. De arbejdede på et tidspunkt samme sted.

Han havde selv værelse i stueplan. Han har tidligere boet på 1. sal. På et tids-punkt boede der 11 personer i huset, men det er 2-3 år siden.

Forespurgt om tiltalte boede i huset, forklarede vidnet, at han måske har set

side 14

tiltalte være i huset en gang imellem, men han kan ikke rigtigt huske det. Han gik aldrig op på første sal og ved ikke, hvem der boede der. Han vidste, at tiltalte kom i huset en gang imellem, ligesom afdøde kom der. De mødtes kun, hvis de mødtes i stueetagen, da han aldrig gik op på første sal. Han har maksimalt været oppe på første sal 1-2 gange. Han havde ikke behov for at gå ovenpå. De mødtes kun i stueetagen. Han ved ikke, om tiltalte var oven-på. Der var mange, der gik ind og ud af køkkenet, og han mødte mange der. Det var dem, der boede i huset, eller en gang imellem deres kollegaer, der kom i køkkenet.

Afdøde blev kaldt Kaldenavn 1. Alle kaldte ham Kaldenavn 1. Han kendte ham, ligesom han kendte de andre, der boede der i perioder. Der var stor udskiftning i huset. Nogle gange boede folk der kun en uge ad gangen, og han var der ikke altid.

Hans værelse lå overfor køkkenet. Han opbevarede forskellige ting der. Han kunne også en gang imellem sove der. Han var ikke så selskabelig. Det skete, han lavede aftensmad der, drak en drink, så fjernsyn og måske hilste han på nogen. Hvis der var nogle i køkkenet, som snakkede højt, så gik han ud og snakkede med dem, hvis han ikke kunne sove. Han kunne høre lyde fra køk-kenet på sit værelse. Man kunne høre alt gennem køkkendøren. Generelt var der stille og roligt i huset. Han ved ikke, hvad der skete, når han sov. Alle, der boede i huset, var på venlig fod. Han var ikke uvenner med nogen i hu-set. Han tror, alle i huset kunne lide ham, men de levede deres eget liv. Køk-kenet var centrum.

Foreholdt at afdøde boede på første sal, sagde vidnet, at det kan muligvis godt være, men han gik ikke ovenpå. Han kan ikke huske, om han har talt med Forurettede i køkkenet. Når han kom fra arbejde, kunne han godt være halvbe-ruset. Han hilste bare hurtigt på dem, der var i køkkenet. Han ved ikke rigtigt noget om Forurettede. Han ved, han var fra Polen, men ved ikke hvorfra mere konkret. Han blev selv kaldt Kaldenavn 2, som betyder Udeladt. De andre kaldte ham bare Kaldenavn 2. De kendte kun hinanden med kælenavne. Han har drukket med Forurettede. Han har ikke kigget i Forurettedes glas, så han ved ikke, hvad han drak. De kunne godt sidde 2-3 personer i køkkenet og drikke. En gang har de drukket en drink på hans værelse. Generelt vil han kalde det et kollektiv. De var der, men havde hvert deres liv.

Forurettede var ganske normal ligesom alle andre drenge. De var almindelige li-gesom alle mennesker. Der står ikke idiot i panden på dem. Forespurgt hvor-dan Forurettede var, når han drak, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvordan han skal svare, da han selv ikke var så selskabelig. Nogle gange var der nogle i køkkenet. Nogle gange snakkede han med dem. Han havde måske kontakt med Forurettede 2-3 gange i alt. Når Forurettede drak med ham, var han ganske normal. Forurettede var ikke ukoordineret eller lignende, når han drak. Han hav-de ikke noget imod Forurettede. Han tror heller ikke, at andre havde noget imod vidnet.

side 15

Forespurgt om han kan sige, hvordan Forurettede havde det op til 1. juni 2023, forklarede vidnet, at han var der sjældent, og han kan ikke forklare, hvordan andre er, når han har mødt dem så få gange.

Han har ikke lagt mærke til mærker på Forurettede. Han har ikke kigget. Det er normalt at have mærker, hvis man arbejder på en byggeplads. De fleste, der boede i huset, har arbejdet på byggeplads. Man kan også vælte og få mærker.

Han har talt med tiltalte, hvis han har mødt ham. Han har også drukket med ham i køkkenet. Han vil mene, at tiltalte også var almindelig, når han drak. Der var ikke nogen, der opførte sig dårligt. Han kan ikke sige, at tiltalte har opført sig anderledes. Tiltalte var normalt helt okay. Nogle gange mødte vid-net én. Nogle gange mødte han en anden. Nogle gange var der 10 i køkkenet. Der blev drukket vodka. Nogle har måske ordnet ting mellem kollegaer.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 15. juni 2023 (fil 2, side 6061, tredje-sidste afsnit), hvor det er anført: ”Adspurgt om han havde set Forurettede og Tiltalte være uvenner med hinanden, svarede afhørte nej. Han havde ikke set dem slås. De havde snakket højlydt sammen engang i mellem. Han vidste ikke, hvad de havde talt om.”  Vidnet forklarede hertil, at hvis det er skrevet, har han sagt det, men han kan ikke huske det. Forespurgt om han kan huske, om han har hørt tiltalte og Forurettede tale sammen højlydt, forklarede vidnet, at det var forskelligt. Han vil ærligt forklare, at han ikke kan huske, om han har hørt noget lignende. Der var nogle samtaler i køkkenet, men han mindes det ikke direkte. Han kan ikke huske, at de var uvenner, men ligesom alle andre mennesker, kan man godt skændes. Der skete mange ting. Han har været skrevet ind som beboer i huset i 2 år. Der skete mange ting. Han vil ikke gå ned ad gangen og få en på hovedet. Hvis nogle skændes, er det deres sag. Han vil ikke blande sig. Hvis der bor 11 mennesker, kan der ske skænderier.

Den 1. juni 2023 var han i huset. Han kom tilbage fra arbejde. Der var nogle i køkkenet. Han kan ikke huske hvem. Han gik ind på sit værelse. Han kan ikke huske, hvad tid han kom hjem. Han kunne arbejde til kl. 15, kl. 16 eller kl. 17. Når han fik fri, handlede han og kom hjem. Han går ikke med ur og kan ikke huske tidspunktet, han kom hjem. Han kan ikke huske, om der var nogen i køkkenet, da han kom hjem. Der var måske nogen. Han lægger nor-malt ikke mærke til, om der er nogen i køkkenet. Hvis der har været nogen, har han sagt hej.

Foreholdt retsbog fra grundlovsforhør fra den 2. juni 2023 fra vidnets forkla-ring (fil 2, side 6276. 5. afsnit), hvor det er anført: ” Da han var i køkkenet i går, så han tre personer. Han snakkede også med nogen af dem i køkkenet.”  Vidnet forklarede hertil, at han muligvis har sagt tre. Det kan han måske godt huske nu. Han var ikke interesseret. Han har bare sagt hej og gået forbi. Han havde selvfølgelig drukket. Efter arbejde har han helt sikkert drukket 200 ml vodka og øl. Det sker, at han drikker 200 ml vodka og øl. Det havde han drukket den dag. Bagefter drak han også vodka. Han købte en 3/4 liter flaske

side 16

vodka i Netto. Den drak han. Det var 1. juni 2023. Det var måske kl. 21. Det kan også have været lidt før. Han skulle nå det, inden forretningen lukkede. Bagefter, da politiet tjekkede optagelse fra kamera, sagde de, at det var kl. 20. Han kan ikke huske det. Det var, inden at han var i Netto, han så perso-ner i køkkenet. Han kom hjem måske omkring kl. 17, at han spiste og så gik han i Netto. Der skete ikke noget efter, at han kom hjem fra Netto. Han drak, tændte for fjernsynet og lagde sig i sengen. Der skete ikke noget. Han kan ikke huske, om han mødte nogen, da han kom hjem fra Netto. Han min-des ikke, om han så Forurettede den dag. Der var nok nogle personer i køkke-net, men han ved ikke hvem eller hvor mange. Han sagde bare hej og gik på værelset. Han har sandsynligvis hørt noget, da hele selskabet gik fra køkke-net og gik i seng. Han ved ikke hvad tid. På et tidspunkt blev der bare stille. Han sov hele natten. Muligvis har han vågnet i løbet af natten. Det sker, han vågner om natten og ryger en cigaret og lægger sig til at sove igen. Han hus-ker ikke, om det skete denne nat.

Næste morgen bankede Person 1 på. Han var vågen og ved at forberede sig til at gå på arbejde, da Person 1 bankede på. Person 1 sagde, at Forurettede lå ude på gangen. Han gik ud og kiggede og så, at Forurettede lå på gangen. Forurettede lå ved siden af radiatoren. Person 1 så almindelig ud. Han gik ud, så Forurettede og sagde, at han skulle på arbejde. De var tre, Vidne 2, Person 1 og vidnet.

Han så måske to blå mærker på Forurettede. Han kiggede ikke nærmere på ham. De andre havde kigget nærmere på ham. Det er normalt med blå mærker. Han kan ikke huske, hvor han så blå mærker. Det var måske på arme eller hænder, men han husker det ikke. Han vidste ikke, hvad der var sket. De an-dre havde sagt, at Forurettede ikke var i live, men han havde ikke selv kontrolle-ret, om Forurettede var i live. Han så dem ikke tjekke, om han var i live. Han så først Vidne 6, da politiet tog ham ud fra hans værelse.

Tiltalte så han ikke denne morgen.

Forespurgt om han, Vidne 2 og Person 1 talte om, hvad der var sket, da de stod ved Forurettede, forklarede vidnet, at de andre sagde, at han var død, og så skulle de ringe til politiet. Han og Person 1 skulle på arbejde. Vidne 2 begyndte at græde og spurgte, hvad han skulle gøre. Derfor blev de der.

Forespurgt om han havde hørt larm, forklarede vidnet, at det sker, at noget falder ned og giver larm. Det tvivler han på, at han ville vågne af. Han har problemer med hørelsen efter arbejde på fabrik med pneumatisk hammer. Derfor er hans hørelse nedsat.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at tiltalte fra Vidne 2 har fået oplyst, at til-talte og Vidne 2 bar Forurettede ind om natten, forklarede vidnet, at han ikke kender sådan en situation.

Forespurgt om vidnet ville være vågnet, hvis en person faldt ned af trappen, forklarede vidnet, at han sikkert ikke ville vågne af det. Hvis han hørte noget, er han sikker på, at han ikke ville gå ud og kontrollere. Det skete flere gange,

side 17

at nogen væltede på trappen. Han er selv faldet ned af trappen. Han har ikke set andre falde ned af trappen. Han kan kun svare for sig selv. Han har set en mand, som faldt ned af trappen, efter han havde drukket. Den mand bor der ikke længere.

Han talte ikke med Person 1 og Vidne 2, før efter at de blev løsladt. Derefter talte de generelt om, hvad der var sket. De talte bare generelt om, hvorfor det skete, og hvad der var sket. Det talte ikke om noget konkret. Ingen vid-ste rigtigt, hvad der var sket. Vidnet forklarede, at han ikke rigtigt husker ret meget. Han ved ikke, hvad de andre har hørt. Han har ikke udspurgt de an-dre. Der var et lig. Han ved stadig ikke, hvordan Forurettede døde. Han har ikke set, hvad der skete, og han ved ikke, om det var tiltalte, da han ikke så noget.

Forespurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at han selv er faldet ned af trappen, og det var, mens han var beruset. Det var dengang, han boe-de på 1. sal og skulle i køkkenet. Så faldt han ned af trappen. Det er kun sket én gang for ham. Det var ikke en normal trappe. Den havde meget snævre trappetrin. Der var også en anden person, der ikke var ædru, der faldt ned af trappen. Man falder ikke ned af trappen ædru.

Forevist foto af trappen (fil 2, side 85) bekræftede vidnet, at det er trappen, og trinene er meget korte. Et trappetrin skal normalt være 33 cm. Disse trin er måske kun 20 cm. Normalt skal man kunne stille en hel fod på trappetri-net, men her kunne man kun stille halvdelen af foden. Han kender ikke til an-dre, der er faldet ned af trappen, men det kan godt være sket. Han ved ikke, om Forurettede er faldet ned af trappen. Det har han ikke set. Han har ikke op-levet konflikter i huset, men det kunne ske. Han mindes ikke at have oplevet slagsmål. Det kan godt være sket, men han har ikke set det. Han har ikke set Forurettede og tiltalte i slagsmål. Han har ikke været vidne til, om nogle havde mere temperament end andre.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 15. juni 2023 (fil 2, side 6061, 3. af-snit) hvor det er anført: ”Adspurgt om der var nogle i huset, der havde et stort temperament, svarede afhørte, at på nuværende tidspunkt var der ikke nogle, men det havde der været tidligere.” Hertil forklarede vidnet, at det kan han godt have forklaret til politiet. Folk flyttede ind og ud, og der var for-skellige slags mennesker. Forespurgt om han ved, om Forurettede kom til skade, når han blev fuld, forklarede vidnet, at han kun har mødt Forurettede meget få gange, og at de ikke har talt meget sammen.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 15. juni 2023 (fil 2, side 6061, nederste afsnit) hvor det er anført: ” Adspurgt om han havde set mærker på Forurettedes krop, svarede afhørte ja. Det havde han set engang i mellem. Afhørte vidste ikke, hvor mærkerne kom fra.”  Vidnet forklarede hertil, at det kan han godt have forklaret."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

side 18

"Vidnet forklarede, at han boede til leje på Adresse 1 i juni 2023. Tiltalte og Forurettede boede der også på det tidspunkt. Forespurgt om de andre, der boede der, forklarede vidnet, at der er nogle af dem, han stadig er venner med. Det er blandt andet Vidne 1, da de hjalp hinanden som kollegaer. Han boede på værelse 6 ved siden af køkkenet.

På første sal boede Forurettede og tiltalte. Han ved ikke, om der boede andre på 1. sal. Han gik ikke op på første sal.

Forespurgt om han oplevede konflikter i huset, mens han boede der, forkla-rede vidnet, at tiltalte ikke er et dårligt menneske, og at det bør være politiet og ikke ham, der forklarer, hvad der skete.

Tiltalte er ikke et dårligt menneske. Alle kan have konflikter. Da han flyttede ind, lignede tiltalte ikke sådan en person, og han ville aldrig formode, at der ville ske det, som politiet har sagt til ham. Han har fået at vide, at en ung mand er blevet myrdet. Politiet har behandlet dem som hunde.

Tiltalte var venlig. Det skete, at de drak øl sammen. Han har aldrig mærket tiltalte som en trussel. Når han kom fra arbejde, drak de nogle gange en øl el-ler en drink. Derefter gik han på sit værelse, så han ved ikke, hvordan tiltalte har opført sig, efter han er gået på sit værelse.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 14. juni 2023 (fil 2, side 5976, 4. af-snit) hvor det er anført: ” Når Tiltalte var fuld, mistede han forstanden. Sigtede følte, at Tiltalte gerne ville slås, når han var fuld, men det var ik-ke rettet mod nogen bestemt person. Tiltalte var aggressiv på den måde, at han råbte meget højt og smækkede med dørene. Sigtede kendte ikke Tiltalte så godt og kunne derfor ikke fortælle ret meget om ham.”

Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til politiet. Det har han kun set denne ene nat. Det var ikke sådan, det var hele tiden. Nogle gange råbte til-talte højt. Det har ikke noget med vidnet at gøre.

Forurettede lærte han at kende, da vidnet flyttede ind i huset. Han var en flink fyr. Han var så god, at man kunne ”lægge ham på et sår” . Forurettede havde store problemer med alkohol. Forurettede drak så meget, at han ikke var til at snakke med. Han drak så meget, at han ikke kunne forlade sit værelse. Han drak virkelig meget. Han var en fin fyr. Han var på understøttelse. Vidnet spurgte nogle gange, om han kunne hjælpe ham. Forurettede var tabt som men-neske til alkohol. Han var på grænsen til, at han ikke kunne holde til mere al-kohol. En gang kom Forurettede ind i køkkenet. Vidnet spurgte, om han kunne hjælpe Forurettede. Han spurgte, om de skulle tage på hospitalet. Han var be-kymret. Forurettede viftede med hånden og gik igen. Forurettede var i alkoholdeli-rium. Det kunne han se, da Forurettede rystede og ikke var kontaktbar. Forurettede var en person, der ikke ville modtage hjælp. Vidnet ville tilkalde ambulance,

side 19

hvis Forurettede ville have det. Han kunne se på ham, at han havde det dårligt. Han ved, at tiltalte helt sikkert også har hjulpet Forurettede. Det ved han ud fra, at tiltalte mange gange har sagt til Forurettede, at han ikke skulle drikke mere. Han ved, at tiltalte tog alkohol fra Forurettede nogle gange.

Tiltalte og Forurettede kendte hinanden, men han kan ikke nærmere forklare om deres forhold. Han havde ikke kendt dem længe nok til at sige mere om deres relation. Han ved ikke, om de havde konflikt, men de havde skænderier. Han har set et tilfælde med "venligt skænderi". Han har ikke set tiltalte slå eller ydmyge Forurettede. Han har kun set det, der skete i køkkenet, som der står i ”skriftet” . Han holder sig til det, der står i politirapporten.

Anmodet om at forklare hvad han så, der skete i køkkenet, forklarede vidnet, at han gik ind i køkkenet. Drengene begyndte at skændes lidt. De skændtes. Han ved ikke om hvad. Der var måske skub. Det var Forurettede og tiltalte. Det var før den 1. juni 2023.

Foreholdt fra retsbog med vidnets forklaring til grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6271, lidt under midten i nederste afsnit), hvor det er anført, at vidnet forklarede: Tiltalte og Forurettede sloges hver eneste dag. Sigtede hørte det nede fra hans værelse.”  Vidnet forklarede hertil, at han gerne vil rette den udtalelse. Han har set, at de skændtes. Politiet spurgte, om de skændtes. Han sagde ja, at når de drak, så skændtes de. Tiltalte sagde til Forurettede, at han skulle holde op med at drikke. Forurettede sagde nej.

Han har set én gang, hvor de har skubbet til hinanden, men ikke set dem gøre hinanden fortræd. Han boede i stuen. Han hørte skænderier på første sal. Etageadskillelsen var tynd.

Foreholdt fra retsbog med vidnets forklaring til grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6272, 6. afsnit) hvor det står anført: Tiltalte uddelte også slag i ansigtet til Forurettede, når de talte sammen. Det var hårde slag med flad hånd. Han slog ham også nogen gange i maven.”  Vidnet forklarede hertil, at det var i køkkenet, at det foregik. Det var ikke sådan, at de skulle slå hinanden ihjel.

Den 1. juni 2023 var han på adressen. Han kom fra arbejde. Så gik han tur med hunden. Han kom tilbage. Så mødte han tiltalte, som spurgte, om han ville hjælpe ham med at bære Forurettede ind. Forurettede lå udenfor. Han kan ikke huske, hvad tid han kom hjem fra arbejde. Det kunne have været ved kl. 14-15 tiden, men han kan ikke huske det. Han mener, at kun drengene ovenpå var hjemme, da han kom hjem fra arbejde. Drengene ovenpå var Forurettede og tiltalte. Han formoder, at de var hjemme. Forurettede var der helt sikkert, da han ingen steder gik og næsten ikke bevægede sig.

Foreholdt at tiltalte først kom hjem kl. 23, forklarede vidnet, at han ikke så tiltalte, men tiltalte boede ovenpå, og han ved ikke, om tiltalte var der eller

side 20

ej. Han går ikke ovenpå. Forurettede var altid hjemme. Der var ikke larm oven-på, da han kom hjem. Han bemærkede ikke, om der var andre hjemme, da han kom hjem.

Foreholdt at Vidne 1 har forklaret, at der var personer i køkkenet, forklare-de vidnet, at han ikke så personer i køkkenet. Da han kom fra arbejde, gik han hurtigt ind, tog bad, tog hunden og gik tur. Han så ikke nogen overhove-det. Han har ingen ide om, hvad klokken var, da han kom tilbage efter at ha-ve gået tur med hunden. Det kan have været kl. 15.30-16. Han ved det ikke.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5965), hvor det er anført: ” Afhørte forklarede, at der i går den 01/06-2023 havde været gæ-ster på besøg i huset, hvilket var meget normalt, idet afdøde tit havde gæster oppe på hans værelse.”  Vidnet forklarede, at han har boet der i mange år, og han ved, at der kom gæster. Det skal ikke bebrejdes ham, at der var mange mennesker, der kom og gik. Det var, fordi der var billige værelser til leje. Det er muligt, at han har givet sådan en forklaring, men han ved det ikke. Han går ikke ovenpå og tjekker, om der er nogen ovenpå. Der var ingen, der gik ovenpå, da der var meget snavset. Huset var meget lydt. Når han var på sit værelse, kunne han høre, hvad der foregik ovenpå, selv hvis de hængte vas-ketøj op. Han kan høre fra sit værelse, når der går nogen på trappen. Han kan høre lyde ovenfra.

Forespurgt om han vidste, hvordan Forurettede havde det i løbet af dagen, for-klarede vidnet, at når Forurettede kom nedenunder, spurgte han, om han kunne hjælpe med noget. Forurettede svarede nej.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at vidnet ringede til tiltalte i løbet af dagen, fordi Forurettede havde det dårligt. Vidnet forklarede hertil, at han har sagt mange gange, at Forurettede havde det dårligt. Det kan godt være. Han kan ik-ke huske det. Han ved, at der var nogen, der burde gøre noget. Han har sagt til Forurettede, at han havde behov for hjælp. Forurettede ville ikke have hjælp. Foreholdt at tiltalte har forklaret, at han sagde til vidnet i telefonen, at vidnet skulle give Forurettede en øl, og hvis han ikke fik det bedre efter en øl, så kunne de ringe efter en ambulance, forklarede vidnet, at det er meget muligt, men han husker det ikke.

Han var ikke ovenpå. Han var bekymret. Nogle gange skulle han hænge vas-ketøj op. Det kunne de gøre ovenpå. Nogle gange har han banket på døren og spurgt Forurettede, om han havde brug for hjælp. Forurettede svarede altid nej. Han tvivler på, at han havde kontakt med Forurettede denne dag. Han havde drukket og gik ind på sit værelse. Han drak to glas vin med Vidne 1. Så gik han på værelset. Han har helt sikkert drukket 100 gram vodka. Det var nok 100 ml vodka med cola.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5966, andet af-snit) hvor det er anført: ” Afhørte havde fået lidt at drikke, men det var ikke

side 21

meget. Afhørte beskrev, som 2-3 guldøl.”  Vidnet bekræftede, at det stem-mer. Det svarer til 100 gram vodka. Han var ikke fuld.

Da han kom hjem efter at have gået med sin hund, tog han sko af og sele af hunden. Han var ikke interesseret i noget som helst. Det var først om natten, at han hørte noget ellers ikke.

Det var om natten, der var larm. Han ved ikke, hvad klokken var. Måske omkring kl. 4, men han ved det ikke.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5966, 4. afsnit) hvor det er anført: ” Afhørte forklarede, at der hele aftenen havde været støj oppe fra 1. sal hvor afdøde havde værelse. Afhørte beskrev støjen som høj-lydt snakken, trampende i gulvet og tumult. Afhørte gik ikke derop, idet det var normal støj fra afdødes værelse, når han havde gæster på besøg.”  Vid-net bekræftede, at sådan har han forklaret. Han har hørt larm og lyde fra skridt. Det var måske en slags fest ovenpå. Det var tiltalte og Forurettede, der boede ovenpå. Måske gik andre derop. Det ved han ikke. Der var larm fra kl. 15.30 eller kl. 16.00 og hele aftenen. Der var helt sikkert tændt for musik. Klokken var nok lidt over 14, da han kom hjem fra arbejde. Da han kom til-bage med hunden, var klokken måske 17.30. Han kan ikke huske tidspunk-ter.

Han mener, at han var på sit værelse, efter han havde gået tur med hunden. Han gav hunden mad og lavede mad til sig selv. Han var derefter på sit væ-relse. Han hørte støj oppefra. Det lød som om, at nogen trak en sæk ned af trappen. Det var det, han hørte.

Han gik måske i seng ved kl. 22-tiden. Der lagde han sig måske. Han kan ik-ke huske, om der var musik og fodtrin oppefra, da han gik i seng. Man ved, når der er fest, at der er larm. Han kan ikke huske det. Der var måske larm. Han ved det ikke. Larmen var, som om nogle stampede i gulvet. Det var som om, at nogen smed noget rundt. Det var muligvis omkring kl. 23. Det var no-get i den retning. Der lå han stadig på sit værelse.

Lydene fra trappen var nok også omkring kl. 23. Det var i forbindelse med de andre lyde. Det var som en sæk kartofler, der blev trukket ned af trappen. Lyden af fest var andre lyde end lyden af det med en sæk kartofler, der blev trukket ned af trappen.

Forespurgt hvornår vidnet hørte lyde af fest oppefra, forklarede vidnet, at det måske var omkring kl. 23. Forespurgt hvornår han hørte lyde som det med en sæk kartofler, der blev trukket ned af trappen, forklarede vidnet, at det måske var senere. Han hørte ikke andet. Når man trækker noget på trappen, kan man høre det. Det lød for ham som dette. Når de bar et skab ned fra før-ste sal, lød det som det samme.

side 22

Det var hurtige bump-bump-bump lyde. Han hørte ikke andre lyde. Fore-spurgt, om han hørte stemmer, forklarede vidnet, at han ikke hørte stemmer. Hvis der er nogen ovenpå, er det bare larm. Han hørte ikke stemmer, han hørte bare bump-bump-bump lydene ned af trappen.

Foreholdt afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5966, tredjesidste afsnit), hvor det er anført: ” Afhørte forklarede, at han havde lagt sig til at sove, men vågnede senere på aftenen, idet han hørte høje bump ned ad trap-pen. Afhørte havde værelse nede i stueetagen, bag ved tappen, hvorfor han hørte bumpene tydeligt. Afhørte beskrev lydende ned ad trappen som, at en person havde trukket afdøde ned at trappen, idet han hørte fortrin.”  Vidnet forklarede hertil, at han ikke har sagt ”afdøde” . Han har sagt, at det lød som om, at nogen trak en sæk kartofler ned af trappen.

Han gjorde ikke noget, da han hørte lyden. Han gik på badeværelset. Så mødte han tiltalte. De hilste på hinanden. Tiltalte sagde, at Forurettede var me-get fuld, og spurgte, om de kunne bære ham ind. Det var lige, da vidnet kom ud fra badeværelset, at han så tiltalte stå med Forurettede uden for hoveddøren. Forurettede var fuld. Han kunne se, at han var fuld. Han sagde okay til at bære ham ind. Han tog fat ved sokkerne. Benene eller sokkerne. Det er det sam-me. Han holdt ham. Så gik han i seng.

Vidnet så, at tiltalte stod uden for med Forurettede. Forurettede var døddrukken. Tiltalte holdt om Forurettede. Forurettede var helt slap. Tiltalte holdt Forurettede under armhulerne. Han lagde ikke mærke til, hvordan Forurettede så ud, da han drikker meget. Tiltalte bad om en tjeneste. Han ville ikke efterlade Forurettede udenfor. Det er svært at svare på, om Forurettede havde mærker. Han så fuld ud. Han så ikke blod på Forurettede. Det lagde han først mærke til næste mor-gen, hvor der var dråber af blod. Forurettede havde kun underbukser og sokker på. Han kan ikke huske, hvad tøj tiltalte havde på. Han talte ikke med Forurettede, som var meget fuld. Han så ud, som om at han sov.

Tiltalte bad ham om at hjælpe med at bære Forurettede ind, så Forurettede ikke skulle sove udenfor.

Forespurgt om det var første gang, at han så tiltalte denne aften/nat, forklare-de vidnet, at han sikkert har sagt hej og vekslet et par ord med tiltalte i køk-kenet, da det er sådan, når man deler køkken, men han var på sit værelse. Fo-respurgt hvordan tiltalte virkede, forklarede vidnet, at han ikke har noget imod tiltalte. Han ved ikke, hvordan han virkede. Han ved ikke, om han var fuld.

Vidnet hjalp med at bære Forurettede ind. Han hold ved anklerne. Den ene sok var halvvejs af og den anden på plads. De bar Forurettede ind i entréen. De lag-de ham midt på gulvet i entreen. Så slap han ham der og gik i seng.

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 14. juni 2023 (fil 2, side 5979, 4. af-

side 23

snit) hvor det er anført: ” Adspurgt hvor Tiltalte var, da sigtede satte Forurettedes fødder på måtten indenfor, svarede sigtede, at Tiltalte holdt Forurettede hele tiden. Sigtede satte blot Forurettedes fødder ned på måtten og mente at han så var indenfor, og vendte om og gik ind på sit værelse igen…”  Vidnet be-kræftede, at han har forklaret sådan, og at det er korrekt.

Foreholdt at han lige har sagt, at de bar ham ind midt i entreen, og forespurgt om han slap Forurettede med fødderne på måtten, eller om de lagde ham midt på gulvet i entréen, forklarede vidnet, at de lagde Forurettede midt i entreen. De aftalte, at de lagde ham der. Så gik vidnet i seng.

Forespurgt hvor Forurettede var, da vidnet gik ind på sit værelse, forklarede vidnet, at Forurettede lå midt i entreen.

Igen foreholdt, at han til politiet har forklaret, at han slap Forurettede med fød-derne på måtten, mens Tiltalte holdt Forurettede, og så gik på værelset, men nu forklarer, at vidnet var med til at lægge Forurettede midt på gulvet i entréen, forklarede vidnet, at han tog ham i fødderne og flyttede ham, så han ikke skulle sove udenfor. Forurettede må have været i entréen, da han gik i seng, da det var dér, de fandt ham næste dag. Det var midt i entréen. Forurettede lå der i entréen, da han gik i seng.

Forespurgt om tiltalte sagde noget, forklarede vidnet, at tiltalte ikke sagde noget, inden vidnet gik ind på sit værelse. De talte ikke sammen. Tiltalte bad bare om hjælp, og så hjalp han med at bære Forurettede ind. Tiltalte virkede ikke sur.

Foreholdt fra vidnets forklaring fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6271, 3. afsnit i vidnets forklaring) hvor det er anført: Tiltalte råbte luder og sagde grimme ting.”  Vidnet forklarede hertil, at det har han ikke sagt. Vidnet har kun sagt, at tiltalte bad om hjælp med at bære Forurettede in-denfor. Der var ikke bandeord. Luder betyder bandeord.

Foreholdt fra vidnets forklaring fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6271, 3. afsnit i vidnets forklaring fortsat) hvor det er anført: ” Det var ikke sigtedes indtryk, at tiltalte ville hjælpe Forurettede.”  Forespurgt om vidnet har forklaret sådan til grundlovsforhør, forklarede vidnet, at hvis tiltalte holdt Forurettede, så ville han jo hjælpe ham. Det er det eneste logiske.

Om morgenen kom Person 1 og bankede på døren, og han sagde, de måtte gø-re noget, fordi Forurettede var død. Vidnet gik ud og målte hans puls. Det var for sent med genoplivning. De ringede til politiet med det samme.

Han lagde ikke mærke til, om Forurettede trak vejret, da de bar ham ind i huset. Han ville bare i seng. Han ville ikke bruge tid på en dranker. Han hørte ikke noget larm, efter at han var gået i seng igen.

side 24

Foreholdt fra afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5968, 3. afsnit), hvor det er anført ” 20 min senere – måske omkring kl. 2330, var sigtede på sit værelse. Sigtede hørte nu larm fra slagsmål fra 1. sal. Det var råben og skrigen og larm fra ting, der ”fløj” rundt i et lokale. Larmen kom vist fra gangen på 1. sal. Dette slagsmål varede ca. 15 min. Sigtede mente, at slags-målet sluttede af med, at muligvis en person blev trukket ned af trappen fra 1. sal til stueetagen. Det lød i hvert fald sådan.”  Hertil forklarede vidnet, at det er præcist det, han har sagt. Det har han forklaret hele tiden, at hvis no-gen går oppe på første sal, så giver det larm.

Anklageren sammenfattede herefter vidnets forklaring om hændelsesforløbet således, at vidnet først hørte larm som fra fest og musik ovenpå, så det med lyden som en sæk kartofler ned af trappen, herefter gik vidnets på badeværel-se og hjalp tiltalte med at bære Forurettede ind, hvorefter vidnet gik i seng igen og hørte efter 20 minutter larm fra første sal som fra slagsmål og så igen hør-te lyden som om nogen trak en sæk kartofler ned af trappen.

Hertil forklarede vidnet, at han ikke aner, om der var slagsmål ovenpå. Han var ikke deroppe. Forespurgt om han hørte larm ovenfra, efter han have hjul-pet med at bære Forurettede ind, forklarede vidnet, at han kun hørte det, som om nogle trampede.

Foreholdt at han til afhøringsrapporten har forklaret, at han 20 minutter senere hørte larm som slagsmål, forklarede vidnet, at det er svært at vurdere. Han blander sig normalt ikke i slagsmål. Han kan ikke lide ballade. Der var meget lydt. Han hørte lydene i kort tid. Det var måske i 20 minutter. Der var måske lidt larm, som om nogle var sure på hinanden. Han ved det ikke. Han ved ikke, hvad der skete.

Foreholdt fra forklaring fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6271-6272) hvor det er anført at vidnet forklarede: ”Han kunne høre at tin-gene ”fløj” ovenpå. Der gik ca. 10-15 minutter fra han gik i seng, til han kunne høre tumult ovenpå. De råbte og Tiltalte sagde ”fuck off” . Det var Tiltalte, som råbte. Sigtede er sikker på, at det var Tiltalte, som råbte til Forurettede. Han kunne høre det gennem loftet. Han var bekymret over, at Forurettede ikke svarede tilbage. Han hørte, at der var nogen, som slog en anden. Lyden kom oppefra. Der er meget tykke vægge.”  Vidnet forklarede hertil, at det var i 10-15 minutter, at han hørte det. Det var to. Hvis der er nogen ovenpå, kan han høre det, selv hvis de råber til sig selv. Han kan kun sige, hvad han har hørt. Alle vidste, at Forurettede drak. Vidnet var bekymret, fordi Forurettede ikke svarede på tilråb. Vidnet anførte, at der er noget af det, der er skrevet ned, der står forkert, og det kan han ikke lide.

Vidnet var bekymret for Forurettede. Der var larm. Vidnet kan også bande. At råbe kan også betyde at tale højt. Han hørte tiltalte snakke højt. Han hørte det, han forklarede. Han hørte tiltaltes stemme på første sal. Han hørte ikke Forurettedes stemme. Han kan ikke sige, om der var slagsmål ovenpå. Han hørte

side 25

bare larm. Han kan ikke huske, hvor længe der var larm. Det var måske i 15-20 minutter, men han ved det ikke. Der skete ikke mere før næste morgen.

Foreholdt igen fra afhøringsrapport af 2. juni 2023 (fil 2, side 5969, 3. afsnit) hvor det er anført: ”Dette slagsmål varede ca. 15 min. Sigtede mente at slagsmålet sluttede af med, at muligvis en person blev trukket ned af trap-pen fra 1. sal til stueetagen. Det lød i hvert fald sådan.”  Vidnet forklarede hertil, at politiet spurgte ham, hvordan den lyd lød, og han vidste ikke, om det var en person, så han forklarede, at det lød som en sæk kartofler. Han har ikke helt forklaret sådan, som det står skrevet. Politiet spurgte, hvordan ly-den var, og han sagde ”som om nogen trak en sæk kartofler ned af trappen” . Det var, sådan han forklarede, og sådan lyden var.

Forespurgt hvor mange gange han den 1. juni 2023 hørte den lyd fra trappen, forklarede vidnet, at han kun hørte lyden én gang.

Bump-bump-bump lyden fra trappen hørte han, før han gik på badeværelset. Efter badeværelset så han tiltalte stå med Forurettede udenfor, og han hjalp ham ind. Han har kun hørt den bump-bump-bump lyd én gang.

Forespurgt, hvad han tror, at der skete, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad der skete, da han hørte den lyd på trappen. Han har selv prøvet at vælte ned af trappen en gang med vasketøj i hånden. Han har ikke set andre falde ned af trappen. Foreholdt at tiltalte mener, at Forurettede kan være faldet ned af trappen, forklarede vidnet, at han ikke vil bedømme eller anklage nogen. Måske kunne han være faldet ned af trappen. Måske kunne han ikke være faldet ned af trappen.

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6273, 3. afsnit) hvor det er anført, at vidnet forklarede: ”Det er ikke sigtedes opfat-telse, at det kunne have været Forurettede selv, som gik fuld ned af trappen. Det var en meget ensartet lyd, som om nogen blev trukket ned ad trappen.”  Vidnet forklarede, at politiet bad ham beskrive lyden. Det var sådan, han kunne forklare lyden.

Næste morgen kom Person 1 og vækkede vidnet. Forurettede lå i entréen. Person 1 vækkede dem alle. Det var vidnet, Vidne 1 og drengen fra Litauen.

Han er fortsat traumatiseret. Det var første gang, at han så en død mand. Forespurgt om Forurettede lå på samme måde næste morgen som aftenen før, forklarede vidnet, at han gik i seng. Han ved ikke, om Forurettede lå på samme måde. Han aner det ikke. Han var træt og ville i seng.

Forespurgt af anklageren og foreholdt, at han har forklaret, at han så Tiltalte stå uden for med Forurettede, og forespurgt om det var første gang, at han så Tiltalte denne aften, forklarede vidnet, at det måske var første gang. Fo-reholdt at Tiltalte har forklaret, at han lagde kød i køleskabet hos vidnet

side 26

tidligere på aftenen, forklarede vidnet, at det er muligt, men det har ikke no-get med sagen at gøre, og han husker det ikke. Foreholdt plantegning over stueetagen bekræftede vidnet, at man skal gå fra entré til fordelingsgangen for at gå ind på hans værelse.

Foreholdt at vidnet har forklaret, at han hørte larm og hørte Tiltalte, men ikke hørte Forurettedes stemme og derfor var bekymret, og forespurgt om vidnet vidste, hvor Forurettede var på det tidspunkt, forklarede vidnet, at det ved han ikke, da vidnet bor nedenunder. Forurettede boede på 1. sal. Han havde ikke mulighed for at vide, om Forurettede var på 1. sal. Forespurgt hvorfor han så var bekymret, forklarede vidnet, at han er sådan en person, der bliver bekym-ret. Han blander sig ikke i andres sager. Forespurgt om han var bange, da han hørte de lyde på 1. sal, forklarede vidnet, at han hele tiden var bange og skræmt i dette hus. Han ved ikke, hvad han skulle have gjort. Så ville han ba-re selv få en på hovedet. Forespurgt hvem der skulle give ham en på hovedet, forklarede vidnet, at han er rolig, når han drikker, men at der findes forskelli-ge mennesker. Forespurgt om han var bange for en bestemt person, forklare-de vidnet, at han vil sige det sådan, at han var klar over noget. Han var ikke bange for Tiltalte eller Forurettede, men han er som person bange generelt. Forespurgt hvorfor han ikke gik op for at se, hvad der skete, når han var be-kymret for Forurettede, forklarede vidnet, at han var bange.

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhøret (fil 2, side 6272, 3. afsnit) hvor det er anført: ”Der var ikke nogen af dem, som gik ud af deres værelser, for-di de vidste, at Tiltalte slog Forurettede. ” og forespurgt, om vidnet har forkla-ret sådan til grundlovsforhøret, forklarede vidnet, at han har forklaret det helt anderledes. Han har forklaret, at de havde en konflikt, hvilket han også har forklaret her til hovedforhandlingen ved sidste retsmøde. Foreholdt at han ik-ke ved sidste retsmøde har forklaret, at der var en konflikt denne aften, for-klarede vidnet, at han også har konflikter med venner, men det betyder ikke, at man slår hinanden hårdt.

Vidnet udtrykte, at han er træt af denne afhøring og generelt er træt. Han vil aldrig glemme dette syn. Selv om han ikke har gjort noget, har han afgivet mange forklaringer, og nu er han træt af at afgive forklaring.

Anmodet om at sige ja eller nej til, om han i grundlovsforhøret har forklaret sådan, som det fremgår af foreholdet, sagde vidnet, ja og det drejer sig nok om tolken, da politiet afhørte ham. Foreholdt at det ikke er en forklaring til politiet, men i retten, da han var blevet anholdt, forklarede vidnet, at det sag-de han i retten, og alle, der boede i huset, havde deres egne sager. Han hørte larm. Hvor skal han vide fra, om nogen kom. Hvorfor skulle han blande sig.

Igen forespurgt om han har forklaret sådan i retten til grundlovsforhør, for-klarede vidnet, at han vil sige ja, men han var meget i chok. Han beskylder ikke Tiltalte eller andre.

side 27

Forevist foto af afdøde i entréen (fil 2, side 120) og forespurgt, om afdøde også lå sådan om natten, da vidnet gik i seng, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Han prøvede bare at hjælpe. Da Person 1 vækkede ham om morgenen, lå Forurettede sådan.

Foreholdt fra afhøringsrapport (fil 2, side 5971, sidste afsnit) hvor det er an-ført: ” Adspurgt så var findestedet i morges af nu afdøde ikke det samme sted, som hvor sigtede havde efterladt Tiltalte og nu afdøde i går aftes. Her til morgen lå nu afdøde 1-2 meter væk fra det stedet, hvor sigtede hav-de efterlade nu afdøde i går aftes” . Hertil forklarede vidnet, at han har for-klaret, at da han gik ud af badeværelset, stod Tiltalte lige uden for hoved-døren til højre og holdt Forurettede. Tiltalte sagde ”hjælp mig nabo” . Så hjalp vidnet med at bære Forurettede over dørtærsklen, vendte sig, slap og gik i seng. Han tog fat i fødderne. Han slap et eller andet sted i entréen. Han gik i seng. Han har ikke yderligere at tilføje.

Forespurgt af retsformanden, om Forurettede var blevet flyttet i løbet af natten, forklarede vidnet, at da han kom ud fra badeværelset, så han Tiltalte stå med Forurettede. Tiltalte holdt Forurettede under armene og bad ham hjælpe med at bære. De bar Forurettede ind og lagde ham et eller andet sted i entréen.

På ny forespurgt af retsformanden, om om Forurettede var blevet flyttet i løbet af natten, forklarede vidnet, at han ikke ved det.

Fortsat forespurgt af anklageren, hvor Forurettede blev lagt, forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var det samme sted. De lagde ham i entréen. Forevist foto af entréen pegede vidnet midt i entréen ved siden af radiatoren.

Forsvareren bemærkede, at vidnet også i retsmødet den 14. maj 2024 forkla-rede, at Forurettede blev lagt midt i entréen, jf. retsbogen side 13, 2.-4. afsnit.

Fortsat forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at han så, at Forurettede hav-de blå mærker om natten. Han kan ikke bedømme, om Forurettede havde flere blå mærker næste morgen. Det kan han ikke huske. Han lagde mærke til, at der var blod på radiatoren. Inden de ringede til politiet, ville de finde ud af, hvad der var sket. Der var blod. Han ved ikke, om det var Forurettedes blod. Han ved ikke, om der havde været blod på radiatoren tidligere.

Til stede om morgenen var der ud over vidnet selv Vidne 1, Vidne 6, Vidne 2 og Person 1. Forespurgt hvor Tiltalte var om morgenen, forklarede vidnet, at det ved han ikke. Han så først Tiltalte, da politiet førte ham ned i håndjern. Forespurgt om han har talt med de andre om det, forklarede vidnet, at han kan ikke lide at tale om det, men han har talt med Vidne 1. De er ke-de af det. Forurettede var en flink fyr.

Forespurgt om han er blevet kontaktet af nogen, der ville skræmme ham, ef-ter han blev løsladt fra retten, forklarede vidnet, at det er han ikke. Fore-

side 28

spurgt om han har kontaktet politiet efterfølgende, fordi nogen ville skræm-me ham, forklarede vidnet, at det har han ikke.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 31. august 2023 (fil 2, side 5994) hvor det er anført: ” Afhørte havde forsøgt at få fat på mig, da han var blevet opsøgt og truet af en ukendt mand, A, på bopælen Adresse 1 i Bydel 1. Afhørte kunne ikke huske præcist, hvornår det skete, men det var cirka tre u-ger siden. ”

Vidnet forklarede hertil, at manden ikke ville skræmme ham. Det var en be-kendt. Hvis nogen ville skræmme ham, ville han gå til politiet. Han kendte personen. Foreholdt at der i rapporten står, at han skulle have oplyst, at det var en ukendt person, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor det er note-ret sådan. Vidnet kendte personen. De var alle rystede bagefter. Der er ikke nogen, der har forsøgt at skræmme ham.

Forespurgt om denne bekendte sagde noget til ham, forklarede vidnet, at han ikke sagde noget for at skræmme ham. Han var bare interesseret i sagen.

Foreholdt videre fra samme afhøringsrapport side 5994 hvor det er anført, at A talte polsk og sagde (oversat): ” Jeg kan ikke skade dig nu, fordi sagen er i gang, men når sagen er slut, vil jeg tale med dig igen, og jeg vil ikke være høflig” . og ” hvis jeg finder ud af, at du har sagt noget dårligt om Tiltalte til politiet, vil jeg tale med dig igen, og jeg vil ikke være høflig.”  og ” Jeg vil smadre dig” .

Forespurgt om vidnet har ringet og sagt sådan til politiet, forklarede vidnet, at han kun har sagt til politiet, at der kom en bekendt, som var interesseret i sagen. Han har sagt det, men det var i en anden sammenhæng, og han har ik-ke sagt det lige sådan. Da han var på politistationen, var han i chok. Han var også i chok anden gang.

Han er ikke blevet opsøgt og truet. Der er ingen, der har truet ham. Han taler sandt nu. Han har kun sagt til politiet, at der kom en bekendt, der var interes-seret i sagen.

Forespurgt supplerende af forsvareren vedrørende den episode, som vidnet tidligere forklarede om, hvor han så Forurettede ryste, og forespurgt om Forurettede havde svært ved at gå og slog sig ved denne episode, forklarede vidnet, at Forurettede ikke slog sig. Forurettede var i fordrukken tilstand, ud over at han rystede, kunne han knap gå. Det hedder delirium. Han har ikke set Forurettede vælte på trappen, men når Forurettede var i sådan en tilstand, støttede han sig til væggen, når han gik op ad trappen. Han har ikke set Forurettede falde og slå sig, men han har set ham støtte sig til væggene for at holde balancen.

Foreholdt at vidnet tidligere har forklaret, at han havde drukket 2 glas vin og måske 100 ml vodka denne aften, forklarede vidnet at han nok drak 2 øl og

side 29

100 gram vodka. Han drak to øl og lidt vodka, og så gik han en tur. Han var ikke fuld denne aften. Det er forskelligt, hvor meget han drikker.

Foreholdt at han har forklaret, at det lød, som om der var fest på 1. sal fra kl. 15.30 eller kl. 16.00 og hele aftenen, forklarede vidnet, at det er muligt, men han gik ikke op på første sal. Han kunne høre gennem loftet. Han kan ikke huske det nøjagtige tidspunkt.

Forespurgt om når han bruger udtrykket ”fest” mener, at det var hans ind-tryk, at der var flere mennesker ovenpå, forklarede vidnet, at der var musik og larm. Han kunne høre larm fra sit værelse. Han kunne høre alt meget godt fra sit værelse. Han ved ikke, om der var flere personer på første sal. Fore-spurgt om han hørte stemmer fra flere personer, forklarede vidnet, at han ba-re hørte larm.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 2. juni 2023 (fil 2, side 5966, 1. afsnit) hvor det er anført: ” Afhørte forklarede, at der i går d. 01/06-2023 havde været gæster på besøg i huset, hvilket var meget normalt, idet afdøde tit havde gæster oppe på hans værelse.”  Vidnet forklarede hertil, at politiet spurgte ham, hvad der var sket, og at han har forklaret, at der kunne have været gæ-ster. Det kunne der have været. Han kan høre det, hvis nogen går ovenpå. Forespurgt om han har forklaret sådan til politiet, som det fremgår af fore-holdet, forklarede vidnet, at han muligvis har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt videre fra samme afhøringsrapport (fil 2, side 5966, 3. afsnit) hvor det er anført: ” Afhørte huskede ikke tidspunktet for hvornår gæsterne kom eller gik. Han kendte dem hellere ikke.”  Vidnet bekræftede, at han har for-klaret sådan, og bemærkede, hvor skulle han kende dem fra.

Foreholdt videre fra samme afhøringsrapport (fil 2, side 5966, 4. afsnit) hvor det er anført: ” Afhørte forklarede, at der hele aftenen havde været støj oppe fra 1. sal hvor afdøde havde værelse. Afhørte beskrev støjen som højlydt snakken, trampende i gulvet og tumult. Afhørte gik ikke derop, idet det var normalt støj fra afdødes værelse, når han havde gæster på besøg.”  Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan. Forespurgt om det så er rigtigt, at Forurettede ofte havde gæster på sit værelse, forklarede vidnet, at det har han ikke lagt mærke til. Det betyder, at han har sagt, at der ofte var gæster, da man ikke kan lukke hoveddøren i det hus, og folk derfor kan komme og gå. Der kunne godt nogle gange komme og gå folk, som han ikke kendte. Det kunne måske godt være Forurettedes gæster. Det ved han ikke. Der var ikke an-dre indgange til huset end hoveddøren. Han tænker ikke, det var muligt at komme ind gennem et vindue, da beboerne lukkede vinduerne på deres væ-relser, og da vinduet i køkkenet stod på klem.

Forevist foto fra entréen ud mod den åbne hoveddør (fil 2, side 150) og fore-spurgt, om vidnet så Forurettede ligge ovre ved dækkene, forklarede vidnet, at Tiltalte holdt Forurettede oppe ved armene. Sådan stod Tiltalte med

side 30

Forurettede, da han så dem. Han konstaterede, at de havde drukket. Tiltalte stod med Forurettede uden for lige foran dækkene.

Foreholdt at vidnet ved sidste retsmøde forklarede, at han efterlod Forurettede midt i entréen, bekræftede vidnet dette. Han lagde ikke mærke til, hvilken til-stand Forurettede var i, da han efterlod ham i entréen. Vidnet var søvnig og hav-de fået nok. Han lagde ikke mærke til noget som helst. Han ville bare i seng og sove. Forespurgt om Forurettede havde mærker, forklarede vidnet, at når Forurettede var fuld, så slog han sig på væggene. Vidnet lagde først mærke til blå mærker næste morgen. Han ved ikke, om Forurettede kom til skade, når han drak. Han har set Forurettede støtte sig til væggen.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 2. juni 2023 (fil 2, side 5968, sidste afsnit) hvor det er anført: ” Nu afdøde var meget beruset. Nu afdøde lå lige udenfor huset og Tiltalte prøvede, at løfte nu afdøde op fra jorden” . Vidnet for-klarede, at Tiltalte allerede holdt Forurettede oppe ved greb under hans arme, da vidnet så dem. Foreholdt videre fra samme afsnit, hvor det er anført: ” Sigtede vidste ikke, om nu afdøde var levende eller død. Nu afdøde var ik-ke ved bevidstheden” . Vidnet forklarede hertil, at Forurettede var fuld, men ikke bevidstløs. Når man drikker så meget, er man bevidstløs. Vidnet har sagt, at han var fuld. Når nogen er fulde, er de også bevidstløse.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 2, side 5971, næstsidste afsnit) hvor det er anført: ” Adspurgt om nu afdøde i går aftes kl. 2300, da sigtede hjalp Tiltalte med at bære senere afdøde ind i huset havde nogen mærker på kroppen efter f.eks. vold, da svarede sigtede, at det havde nu afdøde. Nu afdøde havde både mærker på halsen og flere mærker på overkroppen.”  Vidnet forklarede hertil, at Forurettede hele tiden havde mærker på sig. Forurettede var generelt forslået hele tiden. Foreholdt at han her har forklaret konkret om denne aften, forklarede vidnet, at det var om morgenen. Foreholdt, at politiet har skrevet, at han har forklaret, at da de bar ham ind om aftenen, så havde han mærker, bekræftede vidnet, at det har han forklaret. Forurettede havde et el-ler andet, men han har ikke lagt mærke til det. Han havde altid blå mærker. Han gik uden t-shirt og slog sig mod væggene.

Forespurgt om han kan beskrive mærkerne nærmere forklarede vidnet, at Forurettede havde et mørkt mærke på halsen. Han havde også blå mærker øverst på brystkassen. Han ved ikke, om der var flere blå mærker næste mor-gen. Foreholdt igen fra samme afhøringsrapport (fil 2, side 5971, næstsidste afsnit), hvoraf fremgår: ” De samme mærker havde nu afdøde også i morges. Sigtede syntes ikke, at der var flere mærker i morges på nu afdøde end der havde været i går aftes” . Vidnet bekræftede, at det er korrekt. Han husker det ikke så nøjagtigt længere, Han vil bare glemme det.

Forurettede havde samme tøj på om aftenen som om morgenen. Underbukser og strømper. Han har ikke lagt mærke til, om det var de samme underbukser. Han ved ikke, om tøjet sad på samme måde aften og morgen. Den ene strøm-

side 31

pe var gledet lidt af om morgenen.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 14. juni 2023 (fil 2, side 5981) hvoraf frem-går: ”Adspurgt om Forurettedes tøj sad på samme måde, som da han bar ham, forklarede sigtede, at det var han ikke helt sikker på. Så vidt han huskede, sad det på samme måde.”  Vidnet forklarede hertil, at det er muligt. Han kan ikke huske det længere. Det var mere eller mindre på samme måde. Han fremstod på samme måde. Som han husker det, var det nogenlunde samme placering, som han efterlod ham om aftenen, som de fandt ham næste mor-gen. Mere eller mindre. Han kan ikke huske det. Han var søvnig. Han skulle op og på arbejde næste dag.

Foreholdt foto af afdøde i (fil 2, side 120) forklarede vidnet, at han ikke har lagt Forurettede der. Han hjalp med at bære ham ind, slap, og gik i seng."

Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han driver autoværksted på Adresse 2. Forevist oversigtsfoto (fil 2, side 196) bekræftede vidnet, at det er hans auto-værksted. Beboelsesejendommen ved Vej 1 ved siden af hans auto-værksted ejes af hans bror. Det er også hans bror, der ejer autoværkstedet. Han lejer sig ind på værkstedet og driver værksted. Han har ikke rigtig noget at gøre med dem, der bor i huset, men han holder lidt styr på huset, da han er i nærheden. Hvis de fx ødelægger noget, eller der skal ryddes op, så taler han med dem, der bor i huset. Han møder dem også, da han jo er på sit værksted. De går forbi hans biler.

Forevist oversigtsfoto (fil 2, side 196) forklarede vidnet, at hovedindgangen til ejendommene er fra Adresse 1, hvor der er en rød stiplet linje, men man kan også komme ind fra begge naboejendomme. Til den ene side er der et hul i hegnet, man kan komme igennem. Man kan også komme ind fra Vej 1 i hjørnet af grunden.

Der var stor udskiftning i huset. Tiltalte har også boet i huset. Vidnet hilste bare på dem, der kom i huset. Han kender ikke de enkeltes navne, men kunne genkende dem, når de kom og gik. Han gik også jævnligt ind i huset, hvis han skulle noget i huset. Husets stand var dårlig. Det er rigtigt, at hoveddøren ikke kunne låses. Han gik selv bare ind. Han gik fx ind, hvis en af dem fra huset havde parkeret deres bil, så den spærrede for en af hans bil-er. Så gik han ind og fik dem til at flytte bilen.

Der boede 5-6 personer i huset tilbage i juni 2023. Der var gæster nogle gan-ge, men ikke så tit.

Den 1. juni 2023 var han på arbejde nok til omkring kl. 19-20-tiden, hvor han normalt er på arbejde til. Han husker det ikke denne dag.

side 32

Han lagde ikke mærke til noget mærkeligt, da han forlod huset. Der var ikke høje lyde eller lignende.

Forespurgt om han har nærmere kendskab til nogle af dem, der boede i huset, forklarede vidnet, at de drak meget. Det kunne han se, og han har et par gange oplevet, at de har ringet efter ambulance, fordi de havde drukket for meget. Han kender ikke deres navne. Han kender dem af udseende. Den mand, han kan huske, at de har ringet efter ambulance til, boede der for lang tid siden.

Forespurgt om de, der bor i huset, har opholdt sig sammen, bekræftede vid-net dette og forklarede, at når det var godt vejr, grillede de eller drak uden-for. De hyggede sig sammen. De havde selvfølgelig kontakt til hinanden, da de boede sammen.

Hans autoværksted har videoovervågning. Det har politiet fået. Han styrer videoovervågningen via sin telefon. Han sætter overvågningen til, når han går og slår den fra, når han møder. Den filmer, når der er bevægelse foran.

Efter dette skete, har han kigget videoen igennem fra aftenen før. Han så til-talte komme ”lallende” hjem til huset ved kl. 23-24-tiden. Han så sin bror komme og køre igen en times tid før. Ellers var der ikke noget på videoover-vågningen.

Forespurgt supplerende af forsvareren og forevist oversigtsfoto (fil 2, side 196) forklarede vidnet, at hvis man går ind via nabogrunden og på siden af hans autoværksted til beboelseshuset, så kan man gå ind til beboelseshuset, uden at man vil blive fanget af hans overvågningskamera. "

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun arbejder i Rema 1000 og også gjorde det i juni 2023. Hun ved godt, hvad sagen handler om. Hun var på arbejde den 1. juni 2023. Nu afdøde kom og købte almindelige dagligvarer og en flaske vodka. Hun snakkede normalt altid med ham, men denne dag kunne hun ikke gen-kende ham. Hun kunne ikke komme i kontakt med ham. Han handlede nor-malt 3-5 gange om ugen. Hun husker tydeligt denne dag. Han stod ½ meter foran reolen, men kunne alligevel ikke se vodkaen på reolen. Han var helt sort i øjnene. Det var som om, at han ikke var til stede. Hun talte til ham. Det gjorde de andre kunder i køen også. Alle prøvede at hjælpe ham. Han kunne dårligt stå på benene. Han har været fuld før, men det var noget andet denne dag. Han var svært kontaktbar. Hun tror ikke, at han var påvirket af alkohol. Hun tror, at det var noget andet. Hun har set ham fuld før, men det var ikke sådan, han var denne dag. Han virkede anderledes denne dag. Hun tænker, at den tilstand, han var i den dag, ikke var noget, han havde gjort ved sig selv. Hun kendte ham som kunde. Han plejede ikke have sorte øjne, når han er fuld. Hans iris var helt sort. Hun kunne ikke se liv i hans øjne. Han var også

side 33

usikker på benene. Øjenpupillerne var helt sorte.

Forespurgt om han havde skader, forklarede vidnet, at hun ikke bemærkede fysiske skader på ham. Han så ud som han plejede fysisk.

Hun bad en kollega om at holde øje med ham, da han forlod butikken. Kolle-gaen sagde, at han forsvandt ned af Vej 2. Hun var bekymret for, om han ville falde om. Da hun et par dage senere hørte, at der var en, der var død, tænkte hun, at hun måtte ringe, da hun tænkte, det var ham.

Hun kunne ikke forstå, at han kunne gå. De tilbød at ringe efter en ambulan-ce. Han sagde nej. De andre kunder tilbød at støtte ham. Han sagde ellers ik-ke noget. Han virkede som om, at det bare skulle overstås, og at han gerne ville hjem. Hun har aldrig oplevet ham sådan før. Når han var påvirket af al-kohol, kunne man godt snakke med ham. Han kunne lave sjov og smile. Det kunne han ikke denne dag. Det var mærkeligt.

Forevist videoovervågning fra Rema (fil 2, side 6702) udpegede vidnet sig selv ved kassen og afdøde i rød t-shirt. Hun pegede på flaskerne med vodka på reolen. Han kunne ikke se dem. Han endte med at betale sine ting og gå. Hun talte til ham. Hun kunne se, at han var ude af balance. Hun tror, at han var påvirket af noget andet. Hun har aldrig oplevet ham syg før. Hun havde set ham have blå mærker. Hun havde ikke generelt set ham have problemer med balancen, men denne dag havde han store problemer med balancen.

Forespurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at han endte med at købe den lidt dyrere vodka. Han plejede at købe en polsk vodka, der er billi-gere, men den havde de ikke, og han købte den lidt dyrere. Han købte én flaske. Han købte altid kun en flaske ad gangen. De kunder, der stod om-kring kassen, var bekymrede.

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at han betalte med kort, hvilket han også plejede at gøre.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kom i butikken som kun-de i flere år. Hun ved ikke, hvor han boede. Hun husker ham. Han stod ved hylden, men kunne ikke se vodkaen, der stod på hylden. Hun tænkte, at det var stoffer eller medicin, han var påvirket af. Hun tænker, at hvis han havde taget stoffer, så havde han ikke gjort det af egen vilje. Det tænker hun ud fra sit kendskab til ham. Han købte altid alkohol. Han var normalt pænt soigne-ret. Han var ganske normal."

Vidnet overlæge Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er overlæge på Retspatologisk Afdeling, Retsme-dicinsk Institut. Hun er speciallæge i retsmedicin. Hun var med til obduktio-

side 34

nen af Forurettede. Hun var supervisor. De er altid to læger til en ob-duktion, og hun har ansvaret for obduktionsrapporten.

Anklageren dokumenterede fra:

Fil 2, side 329ff: Obduktionsrapport af 2. juni 2023.

Fil 2, side 401ff: Afsluttende obduktionsrapport af 20. juli 2023.

Vidnet forklarede hertil, at friske læsioner typisk er op til 1-2 dage gamle ge-nerelt set, mens ikke-friske læsioner er ældre end 1-2 dage. De forholder sig til det oplyste om hændelsestidspunktet. De friske læsioner kan således være opstået på det oplyste hændelsestidspunkt, mens de ældre læsioner kan være opstået tidligere. De kan ikke svare på, hvornår de friske læsioner mere præ-cist er opstået, eller om de er opstået samtidig, men de er stadig opstået in-den for et tidsrum på 1-2 dage.

Skaderne på hoved og hals, vurderer de, er følge efter let til moderat stump vold. De bruger kategorierne "let vold", "moderat vold" og "svær vold". De kan ikke sætte tal på kraften bag volden, men de vurderer, at der er tale om følger efter let vold, når der er hudafskrabninger og underhudsblødninger. Underhudsblødninger er det, man kalder blå mærker. Svær vold vurderer de typisk ved knoglebrud.

Læsion 1 i panden er et område, hvor der ses både en underhudsblødning, som har en U-formet facon, og en stregformet læsion, som ses centralt heri. Det er karakteristisk, når man er blevet slået med en aflang genstand eller har ramt en aflang genstand. Den kan meget vel være opstået ved et slag med en genstand eller ved et anslag mod en genstand. Det vil sige, at man enten er blevet ramt med et slag med en genstand eller har ramt en genstand. Det er direkte eller indirekte slag.  Anslag er, når man rammer en genstand under fald eller bevægelse.

Læsion 3 og 5 i hovedet, vurderer de, kan være opstået ved et fald. De kan ikke se, hvad der kan have forårsaget et fald. Det er, når de sammenholder læsion 3, 4 og 5 med det, de finder inde i hovedet, at de vurderer, at det me-get vel kan være sket ved, at afdøde har ramt underlaget ved fald.

De vurderer, at læsionerne kan være opstået ved anslag på grund af det, de ser, der er sket inde i hovedet. Hjernen er en blød masse inde i et hårdt kranie, og hvis man ved et fald rammer ned på baghovedet, så sættes hjernen i svingninger inde i kraniet, og så rammer hjernen indersiden af forsiden af kraniet med et modstød. Da de så modstød forrest på hjernen, vurderede de, at læsionen på baghovedet kan være sket ved et fald, der havde sat gang i svingninger i hjernen. Det er en karakteristisk læsion ved fald.

Når hjernen sættes i svingninger på den måde, bliver de mange blodkar, der er mellem hjernen og kraniet, revet over, og det bløder. Disse blødninger in-de i hjernen er der ikke plads til, hvorfor man dør af følgerne heraf. Der kan

side 35

godt gå nogle timer eller lidt længere fra, at blødningerne tiltager til, at per-sonen bliver bevidstløs. Til sidst er der ikke mere plads til hjernen. Så stopper åndedrættet og alle kroppens reflekser, og man dør. Man kan godt være i live noget tid. Man bliver ikke nødvendigvis bevidstløs med det samme.

Ens førlighed vil være påvirket, når blødningen i hjernen bliver så stor, at den presser på nerverne. Det vil give smerte lige ved anslag, men der kan gå lidt tid, før selve førligheden bliver påvirket. Det vil ikke ske inden for få minut-ter. Det tager længere tid.

Med hensyn til dødsårsagen kan de ikke se, om han er skubbet eller selv er faldet, men de kan se, at der er ret mange karakteristiske slagsmålslæsioner mod ansigt og hoved, der kan havde medført et fald. Alkoholpåvirkning kan også have medført et fald.

Foreholdt at der blev fundet blod rundt omkring i huset ved trappen og på første sal, forklarede vidnet, at der er skader, der blødte. Både hudafskrab-ninger og kvæstningssår bløder i modsætning til underhudsblødninger, der ik-ke bløder, da de er under huden. Kvæstningssår nr. 20, som er en overrivning af læbebåndet, har blødt. Læsion nr. 13 på undersiden af hagen er også et kvæstningssår, der har blødt.

De fandt 56 friske skader, og efter vidnets vurdering af deres udbredelse på begge sider af krop, hoved, arme og ben kan skaderne ikke være opstået ved ét fald.

Der kan være både følger, der kan være opstået efter et fald, og følger der kan være opstået efter yderligere slag eller anslag eller tumlen. Der er flere hændelser i de læsioner.

Bruddet på halsrygsøjlen formoder de ikke har påvirket afdødes nerver. De undersøgte hans rygmarv ved obduktionen, og der var ingen påvirkning af rygmarvskanalen.

Forespurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at stump vold er den betegnelse, de bruger, når der ikke er tale om fx stik, skud eller bid. Det kan således være slag med knytnæve, en lussing, eller at man rammer en gen-stand eller mur. Direkte eller indirekte skader er forskellen på, om man bliver ramt af noget eller rammer noget. En skade efter at være blevet slået med en knytnæve er en direkte skade, mens skader af at løbe ind i en mur er en indi-rekte skade.

Blodudtrædninger er længere nede i dybereliggende væv end underhudsblød-ninger.

Der er ikke brud på kraniet eller ansigtsknoglerne. Når de ser tegn på vold mod ansigtet, undersøger de under obduktion, om der er sket brud på an-

side 36

sigtsskelettet. Der var ikke brud på ansigtsskelettet, og derfor vurderer de, at der ikke var tale om svær vold. Brud er en indikation på, hvor kraftig påvirk-ningen har været.

Det er en fejl, at læsion 21 i konklusionen står som skade på overarm. Det er rettelig læsion 23, der på skitsen er på overarm.

Læsion 23 vurderer de er greb om overarme. Det er på grund af faconen af underhudsblødningen, som har en afrundet facon og placeringen på overar-mene, og fordi læsionerne er på begge overarme. De mener, at det er greb med hænder om overarme.

Læsion 3, 4 og 5 ligner isoleret set følger efter slag udefra, men når de sam-menholder disse læsioner med de forandringer, de ser inde i hovedet, vurde-rer de, at hovedet har ramt noget bagtil, der har medført et modstød, og der-for vurderer de, at det meget vel kan være et fald, der gav skaden i baghove-det. Isoleret set kunne det også være ved slag mod baghovedet.

De kan ikke vurdere, om årsagen til et fald var slagsmålslæsion eller alkohol-påvirkning eller sandsynligheden herfor.

Foreholdt tillægskonklusionen og forespurgt, om blødningen i hjernen kan skyldes alkohol, forklarede vidnet, at der er læsioner efter stump vold. De ta-ger alkoholpromillen med i deres samlede overvejelser, og 2,66 i promille er en høj promille, men hvis man er tilvænnet alkohol, kan man færdes relativt upåvirket med den promille. Hvis man ikke er tilvænnet, er det en meget høj promille.

Promillen på 2,38 var promillen på det tidspunkt, hvor afdøde begyndte at bløde i hjernen.

Forespurgt om hvis alle de friske læsioner, de fandt på afdøde, var forårsaget ved slag med bare næver, ville der så være læsioner på hænderne af den per-son, der havde slået, forklarede vidnet, at man typisk får læsioner på hænder-ne af at slå på noget hårdt, mens kroppen er blød. Det giver derfor ikke nød-vendigvis skader på hænderne at slå på en krop.

Vidnet bekræftede, at hun er medunderskriver på personundersøgelserne af de dengang øvrige sigtede i sagen. Hun har ikke deltaget i personundersøgel-serne, men gennemgået fotos og skitser efterfølgende.

Foreholdt fra personundersøgelse (fil 2, side 6032), hvor der er fundet skader på Vidne 6, og forespurgt, om skaderne på hans hænder kan betyde, at han er den person, der har forårsaget disse skader på afdøde, for-klarede vidnet, at det kan ikke konkluderes ud fra disse skader. Let til mode-rat vold giver ikke nødvendigvis skader på hænderne. Hun kan ikke udeluk-ke, at der kan være en sammenhæng.

side 37

Forespurgt af en dommer om, hvorfor der både er målt en alkoholpromille på 2,38 og 2,66, forklarede vidnet, at det er, fordi der blev taget blod fra blod-kar i benene ved obduktionen, og da alkohol bevæger sig fra mavesækken og ud i kroppen, går der lidt længere tid, før alkohol rammer hjernen. Derfor er promillen højere i den blodprøve, der er taget i benene under obduktionen, og den blodprøve der er taget i blødningen i hjernen. Der kan også være ind-taget mere alkohol mellem skaden i hjernen og døden, men da forskellen ikke er så stor i de målte promiller, finder vidnet, at det er mere sandsynligt, at det skyldes diffusionsforskellen i hjernen, og således at hele promillen ikke er kommet op til blodet i hjernen endnu.

Forespurgt af anklageren igen og foreholdt (fil 2, side 6182) fra tiltaltes per-sonundersøgelse, hvor det er anført:

” Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger på højre arm (3), højre hånd (9), venstre arm (13) og venstre ankel (16). Disse læsioner var friske og kan være opstået i tidsrummet for den aktuelle hæn-delse. Læsionerne var opstået ved let stump vold og kan være opstået ved anslag mod genstande, som af undersøgte oplyst, om end anden opståelses-måde ikke kan udelukket.”

forklarede vidnet, at det, de forholder sig til her, er den opståelsesmåde, som den undersøgte selv har oplyst. Læsion 9 på hånden kan både skyldes slag el-ler anslag."

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Vidnet forklarede, at han boede på Adresse 1 i juni 2023. Foreholdt plan-tegning af stueetagen bekræftede han, at han boede på værelse 9, som anført. Der er en dør fra fordelingsgangen indtil en lille entré, hvor der er døre til værelse 9 og 10.

Han kendte ikke de andre, der boede i huset. Han kendte dem slet ikke. Han fandt først ud af de andres navne, efter at det hele var sket. Han kendte kun navnet på én person. Han kendte en anden Person 5, som var flyttet fra huset, inden denne forbrydelse skete. Vidnet havde boet i huset 3-4 måneder, da det skete. En uge efter det skete, flyttede han.

Han har kun én gang været oppe på første sal for at bruge badeværelset. Der boede kun to på første sal. Det var Tiltalte og en anden, der måske hed Forurettede, der boede på første sal. Tiltalte og Forurettede var venner. Han tror, at Kaldenavn 3 er hans rigtige navn. Tiltalte er ham, der slog Forurettede ihjel. Tiltalte slog Forurettede og smed ham ned af trappen, og efterfølgende døde Forurettede. Det ved vidnet, fordi han hørte det. Han var på sit værelse. Han spillede på sin telefon.

side 38

Han kan ikke huske præcist, hvornår han var hjemme den 1. juni 2023, men han var næsten hjemme hele dagen. Han ved ikke, hvem der ellers var i huset. Han kommunikerede ikke rigtigt med de andre. Om aftenen plejede de at væ-re på deres værelser med lukket dør.

Han var på sit værelse hele dagen. Han hørte ikke larm om dagen. Der var ikke slåskamp om dagen.

Om aftenen hørte han larm fra første sal. Han kan ikke længere huske det præcise tidspunkt, men han har for et år siden forklaret det præcise tids-punkt, som han dengang kunne huske. Han spillede på sin telefon og så der klokken.

Det var høj larm, han hørte fra første sal. Så hørte han, at nogen faldt ned af trappen. Han kunne høre lyden af en, der faldt ned af trappen. Så hørte han mange slag, som var ligesom lyden af en, der blev slået på kroppen. Det var ikke slag mod arme eller hænder, men slag mod kroppen.

Forespurgt hvad det var for en larm, han hørte fra første sal, forklarede vid-net, at han ikke kan polsk, så han ved ikke, hvad der blev sagt. Han kunne ik-ke adskille stemmerne. Den eneste stemme, han kendte, var Kaldenavn 3's stemme. Forespurgt om Kaldenavn 3's rigtige navn kan være Tiltalte, bekræftede vidnet dette.

Det var kun Tiltaltes stemme, som han hørte og genkendte. Tiltalte lød fuld. Det var stemmen fra en fuld person.

Som han også tidligere har forklaret, hørte han ikke et eneste råb om hjælp fra den anden person, der blev slået.

Forespurgt hvordan han ved, at der var andre personer ovenpå, forklarede vidnet, at man kunne høre, at der var mere end en person. Det var ikke første gang, de drak sammen. De kunne godt lide at drikke sammen. Som han for-stod det, var de venner.

En gang før denne dag har han set Forurettede med hævet ansigt. Forurettede spurgte ham om arbejde på et lager. Forurettede havde hævet ansigt, som han forsøgte at skjule med sin hånd og underarm. Ud fra det vidnet har forstået, havde der været vold mellem dem før, men kun fra den ene side. Han har al-drig set Tiltalte med blå mærker. Forurettede fortalte ham ikke, at han havde blå mærker, fordi Tiltalte slog ham, men det var meget logisk. Han har ikke spurgt. De var meget lukkede. Som han kendte dem, var de venner. De to var de eneste, der drak og snakkede sammen. Han har ikke set Tiltalte slå Forurettede. Han kom ikke meget på første sal.

Forespurgt hvordan han kan sige, at det er Tiltalte, der har slået Forurettede

side 39

og givet ham blå mærker, forklarede vidnet, at det er hans gæt. Der var ikke andre i huset, der brugte vold. Tiltalte var den eneste, som var aggressiv.

Forespurgt om han før har set Tiltalte aggressiv, forklarede vidnet, at Tiltalte en gang har været ophidset på vidnet, da Tiltalte var fuld. Det var på grund af dørhåndtaget. Vidnet spillede dum og trak sig. Det er den eneste gang, han har oplevet Tiltalte aggressiv. Ellers har Tiltalte ikke truet ham eller brugt vold mod ham.

Forespurgt om Forurettede ikke kunne have fået mærker fra vold fra en anden end Tiltalte, forklarede vidnet, at det mener han ikke. Forurettede var en kon-fliktløs person. Forurettede havde ikke konflikt med andre.

Han garanterer, at han har hørt Tiltaltes stemme, og at det er Tiltalte, der har gjort det.

Forespurgt om han hørte andre lyde fra første sal, forklarede vidnet, at han kun hørte Tiltaltes råb.

Så hørte han fald ned af trappen og derefter mange slag mod kroppen. Vid-net var hele tiden på sit værelse. Han havde ikke problemer med at høre, hvad der skete ved trappen, når han var på sit værelse.

Forevist plantegning af husets første sal forklarede vidnet, at han kun kendte Forurettedes værelse, da han har været der og spurgt efter en cigaret. Det er det eneste værelse på første sal, han har været i. Han har kun været der én gang.

Han kunne godt høre, hvad der skete på første sal, når han var på sit værelse. Han hørte ikke noget, før han hørte lyden af fald. Han hørte ikke larm, før der var nogen, der faldt ned ad trappen.

Foreholdt at han lige har forklaret, at han hørte Tiltaltes stemme på første sal, før han hørte fald på trappen, forklarede vidnet, at han har lidt svært ved at huske det hele, men der var skænderi. Så hørte han lyden fra trappen, som om en person faldt ned ad trappen. Forespurgt hvordan han kunne høre, at det var en person, der faldt ned af trappen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvordan han skal forklare lyden. Det lød bump-bump-bump. Efter denne faldelyd hørte han Tiltalte råbe. Tiltalte talte polsk, som han ikke for-stod. Så hørte han slag.

Forespurgt igen om han hørte råben fra Tiltalte før eller efter fald på trap-pen, forklarede vidnet, at han hørte råben, efter at han hørte nogen falde ned af trappen. Han hørte ikke nogen skænderier på første sal. Han syntes, at det lød som en person, der faldt ned af trappen, og ikke en ting. Det var indly-sende for ham, at det han hørte, var en person, der faldt ned af trappen. Det var ca. kl. 23.30. Han kan ikke længere huske det præcise tidspunkt, men det var meget sent. For et år siden har han forklaret det hele meget detaljeret.

side 40

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhøret (fil 2, side 6273, anden sidste af-snit) hvoraf fremgår: ” Ca. kl. 23.45 hørte han noget råben, og han kunne høre nogle slag." Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til grund-lovsforhøret.

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhøret (fil 2, side 6273, anden sidste af-snit) hvoraf fremgår: "Han kunne høre Tiltaltes stemme. Han ved det ikke med sikkerhed, men han regner med, at det var ham.”  Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til grundlovsforhør. Nu er han sikker på, at det var Tiltaltes stemme. De var de eneste venner, og de eneste, der drak sammen. Der var ikke lignende ting i huset, før Tiltalte og Forurettede flyttede ind.

Tiltaltes stemme er meget speciel. Den er nem at genkende. Det er en spe-ciel stemme. Lidt høj i lyden og lidt hæs. Den er nem at genkende.

Han kunne det præcise tidspunkt, da han hele tiden havde sin telefon i hån-den.

Efter lyden på trappen hørte han lyden af slag mod kroppen og Tiltalte, der råbte på polsk. Han kunne genkende lyden som slag mod kroppen. Han kan meget let høre forskel på lyden af slag mod en krop og en væg. Han hør-te rigtig mange slag. Det var omkring 50 slag. Slagene var uden afbrydelse.

Forespurgt om han hørte andre lyde, forklarede vidnet, at han hørte lyden af en gaffel eller kniv, der faldt ned. De plejede at bruge en gaffel eller kniv til at åbne hoveddøren med. Da han hørte gaflen eller kniven falde ned, blev han virkelig bange og var klar til at hoppe ud af vinduet. Han var bange for, at de kom ind på hans værelse.

Forevist foto af entré og hoveddør (fil 2, side 6781) bekræftede vidnet, at der, hvor der på fotoet er en saks, plejede de at have en kniv, som de brugte som erstatning for det manglende dørhåndtag.

Det lød som om, at en kniv faldt ned. Der blev han bange og ville væk. De var ikke hans venner. Han kunne ikke forudse, hvad de ville gøre, eller om de ville komme til hans værelse. Han vidste ikke, hvad der foregik, men en per-son kan ikke slå sig selv. Han hørte ikke andre stemmer end Tiltaltes.

Det eneste, han forstod af det, der blev sagt, var noget med politiet. Det var det eneste ord, han forstod. Det var, mens han hørte lyden af slag, at han hørte og forstod ordet politi. Han hørte Tiltaltes stemme, mens slagene var i gang. Efter slagene hørte han Tiltalte råbe, og så faldt der ro på.

Kl. 6 om morgenen blev han vækket af politiet.

Forespurgt hvor lang tid han hørte slag og råben, forklarede vidnet, at det ik-

side 41

ke var så længe, meget mindre end en halv time.

Han så ikke Tiltalte denne aften mens eller efter, at det skete.

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhøret (fil 2, side 6274, første afsnit) hvoraf fremgår: ”Tiltalte løb udenfor og løb indenfor igen. Han hørte sla-gene og talte i sit hoved op til 50 slag. Det lød som om, at slagene ramte en krop.”  Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan i retten. Han så ikke Tiltalte løbe ud og ind, men han hørte det . Han kunne høre, at hans stem-me var længere væk og så kom tættere på igen. Da stemmen var tættere på, hørte han også slag. Han har således ikke set Tiltalte løbe ud og ind, men det lød sådan.

Han kunne høre, når folk talte sammen uden for huset, hvis han havde åbent vindue. Han tror, at han havde åbent vindue denne aften, da det var sommer.

Efter der blev stille, så skete der ikke mere. Han tror bare, at Tiltalte gik. Han hørte, hvordan Forurettede trak vejret. Det var 10-15 minutter efter det skete. Det kunne han høre fra sit værelse. Han kunne rigtig tydeligt høre Forurettede trække vejret. Forurettede trak vejret meget dybt. Vidnet ville gå på toilet-tet, men da han så, at der lå en krop, der var slået meget, midt i entréen, gik han tilbage til sit værelse. Han ville ikke indblandes i noget. Han gik i seng. Det var Forurettede, er lå i entréen.

Forevist plantegning over stueetagen forklarede vidnet, at Forurettede lå i entré-en, der hvor der står ”entre” . Forevist foto fra entréen (fil 2, side 150) forkla-rede vidnet, at Forurettede havde hovedet mod hoveddøren, kroppen langs med radiatoren og fødderne mod fordelingsgangen. Forurettede lå på ryggen. Han havde kun underbukser på. Han tror, at det var det eneste, han havde på. Han lignede en, der havde fået meget bank. Han var blå under øjnene, og der var blod omkring munden. Da vidnet så det, blev han svimmel og gik ind på sit værelse. Det var, da han var gået ud af værelset for at gå på toilettet og så Forurettede ligge i entréen, at han hørte Forurettedes dybe vejrtrækning.

Forespurgt hvad han tænkte, forklarede vidnet, at han tænkte, at der havde været en konflikt, at Forurettede ville vågne om morgenen, og så ville de blive venner igen. Sådan plejer det at være mellem venner. Det er helt normalt. Han blander sig aldrig i andres ting og gik derfor ikke over og spurgte Forurettede, hvordan han havde det, eller tilbød hjælp. Han tænkte, at de var ven-ner, og at de nok skulle finde ud af det. Han troede, at Forurettede ville vågne næste dag, og så ville alt blive godt igen. Der er ikke noget sket lignende før.

Han så ikke Tiltalte, da han gik mod toilettet. Han tror, Tiltalte var gået og var et andet sted. Han så ham ikke.

Foreholdt fra grundlovsforhøret (fil 2, side 6274, 3. afsnit) hvoraf fremgår: ” Da sigtede gik ud af værelset, var der ikke flere slag, men Tiltalte sagde

side 42

stadig noget. Tiltalte gik rundt og snakkede, og sagde noget med politiet, og gik herefter ud og kom tilbage.”  Vidnet forklarede hertil, at Tiltalte gik ud og ikke kom tilbage. Tiltalte blev anholdt efter dem. Han så ikke Tiltalte, da han gik fra sit værelse for at gå på toilettet. Han hørte ikke nogen stemmer.

Forevist plantegning over stueetagen og værelse 6 anført som Vidne 2's væ-relse, bekræftede vidnet, at han ved, hvem Vidne 2 er. Han kender ham kun fra efter episoden. Han kendte ikke Vidne 2 før. Foreholdt at Vidne 2 har for-klaret, at Vidne 2 hjalp Tiltalte med at bære Forurettede ind i entréen, forkla-rede vidnet, at det har han ikke hørt.

Vidnet så ikke andre personer end Forurettede denne aften. Han har måske set andre i løbet af dagen, men han mødte ikke andre om natten.

Det hele skete meget hurtigt. Der gik ca. 10-12 minutter. Ca. en  halv time efter gik han i seng.

Næste morgen vækkede tre politibetjente ham. Han så Forurettede om morge-nen. Forurettede lå på præcis samme måde om morgenen som om natten. Han havde ikke bevæget sig. Vidnet så ikke til Forurettede om morgenen. Han gik kun over ham på vej ud af huset. Forurettede var måske lidt mere blå. Påklæd-ningen var den samme.

Han talte med de andre beboere om morgenen. Det var Vidne 2 og Person 1. De fortalte, at de havde fundet Forurettede og tjekket hans puls, men at han var død, og så ringede de til politiet.

Forurettede og Tiltalte var begge arbejdsløse. Han tror, at de stjal fødevarer fra butikkerne. Så vidt han ved, blev de også anholdt i Rema, fordi de havde stjålet. Efter hans opfattelse havde de ikke arbejde.

Han ved ikke, om Forurettede drak meget alkohol eller havde et alkoholpro-blem. Han drikker ikke selv. Han tror, at de godt kunne lide at drikke.

Foreholdt at andre vidner har forklaret, at Forurettede drak ret meget og havde problemer med alkohol, samt at tiltalte har forklaret, at han tror, at Forurettede kan være faldet ned af trappen på grund af hans tilstand, forklarede vidnet, at det tror han ikke på. Det tror han ikke på på grund af de mærker, der var på Forurettedes ansigt. Hvis man falder, kan man ikke få alle de mærker. Derudover hørte han lyden af slagene.

Han har ikke selv gået meget på trappen. Han har én gang brugt toilettet ovenpå og en anden gang spurgt Forurettede om en cigaret.

Forespurgt om han ville kunne høre forskel på, om en person faldt ned af trappen eller blev trukket ned af trappen, forklarede vidnet, at det tror han

side 43

ikke, at han ville kunne høre forskel på.

Forespurgt om han kan udelukke, at der har været nogle helt andre personer til stede, som ikke boede i huset, forklarede vidnet, at så ville han have hørt de fremmede stemmer.

Han er helt sikker på, at det var Tiltaltes stemme, han hørte.

Forespurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at han havde boet i huset omkring 3 måneder på dette tidspunkt. Han gik på arbejde hver dag og var på arbejde næsten hele dagen. Han har kun sagt hej til de andre, der boe-de i huset.

Han antog, at Tiltalte ikke havde arbejde, da han havde hørt, at Forurettede ikke havde arbejde, og da de to var venner, så tænkte han, at de begge var arbejdsløse.

Han har ikke drukket sammen med Forurettede og Tiltalte. Han drikker ikke. Han ved ikke, hvor meget de drak. Han har ikke set dem drikke. Han har ik-ke noget kendskab til, om Forurettede kom til skade på grund af alkohol eller har været indlagt. Han ved ikke noget om, hvorvidt Forurettede er blevet over-faldet ude i byen. Han ved ikke, om Forurettede havde svært ved at bevæge sig, når han var fuld. Han kan ikke sige præcist, om han har set Forurettede fuld, da han ikke lagde mærke til dem.

Han så ikke Forurettede blive slået. Han hørte det kun. Han havde ikke indtryk af, at der blev slået med knive eller gafler.

Han hørte kun Tiltaltes stemme. Han hørte ikke Forurettedes stemme. Han hørte ikke nogen anden persons stemme. Han ved godt, hvem Vidne 2 er. Han har måske nogle få gange talt med Vidne 2. Vidne 2 har en hund. Den pågældende aften hørte han ikke andre stemmer end Tiltaltes. Han hørte ikke noget, der tydede på, at der var andre til stede i entréen, eller at en per-son blev båret ind i entréen, eller at en person blev trukket ind i entréen.

Forespurgt supplerende af anklageren igen forklarede vidnet, at han ikke har haft nogen konflikter med Tiltalte forud for den 1. juni 2023."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret blandt andet fra anmeldelsesrapport af 2. juni 2023.

Der er dokumenteret fra kriminalteknisk erklæring, findesteds- og gerningsstedsundersøgelse, dateret 12. juli 2023, blandt andet vedrørende afdøde Forurettede og vedrørende blodspor.

Der er dokumenteret fra rapport af 2. juni 2023 vedrørende tiltaltes sko og

side 44

rapport af 9. juni 2023 vedrørende tiltaltes joggingbukser.

Der er dokumenteret fra erklæring fra Retsgenetisk afdeling af 26. juni 2023 vedrørende dna undersøgelser af blandt andet af påviste biologiske spor på repos ved øverste trappetrin på Adresse 1, påviste biologiske spor på bukselinning indvendigt, højre ben af bukser nederst og venstre lår af bukser (tiltaltes bukser) og påviste biologiske spor på på kondisko, højre (tiltaltes sko).

Der er dokumenteret fra obduktionserklæring af 20. juli 2023 og supplerende obduktionserklæring af samme dato.

Der er forevist videoovervågning fra Rema 1000 fra den 1. juni 2023, videoovervågning fra Station 2 fra den 1. juni 2023 og videoovervågning fra autoværkstedet på Adresse 2.

Der er fremlagt teleoplysninger om telefonopkald mellem tiltaltes og Forurettedes (Kaldenavn 1's) telefoner den 1. juni 2023.

Der er dokumenteret fra retskemisk erklæring fra Retsmedicinsk Institut vedrørende en blodprøve udtaget den 2. juni 2023 kl. 11.30 af tiltalte. Der er dokumenteret fra personundersøgelse af tiltalte foretaget den 2. juni 2023.

Der henvises til sagsfremstillingen i skyldkendelsen.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår følgende konklusion af er-klæring af 23. maj 2024 fra Justitsministeriet, Retspykiatrisk Klinik:

"Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for det påsigtede, som han benægter. Han havde på tidspunktet for det påsigtede indtaget alkohol svarende til en til halvanden flaske spiritus, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en abnorm rustilstand. Observanden er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Observanden er opvokset i Stettin i Polen som den mellemste af tre brødre hos samlevende forældre, der gik fra hinanden, da han var 10-12 år gammel. Han blev boende hos sin mor, mens kontakten til faren ophørte. Observanden har gennemført ni års skolegang og siden en treårig håndværksmæssig erhvervsuddannelse, inden for hvilken han har været beskæftiget i en periode i hjemlandet, frem til han primo 2021 fik arbejdstilladelse i Danmark. Han har siden, og frem til aktuel varetægtsfængsling, haft skiftende ansættelser primært inden for

side 45

transportbranchen. Observanden er i et kæresteforhold med en kvinde i hjemlandet, der har en lille datter. Senest har observanden boet på et værelse i Bydel 1 og oppebar lønindtægt. Han har et fungerende netværk bestående af såvel familierelationer som venskaber både i Polen og Danmark.

Observanden har aldrig været i kontakt med psykolog eller psykiater, hverken her eller i hjemlandet. Ved herværende undersøgelse frembyder han ikke tegn på alvorlig psykisk sygdom og har samarbejdet uproblematisk. Han har fremtrådt relevant bekymret over sagen. Observanden har ikke kunne gennemføre en del af personlighedsprøverne, men der er på det oplyste ikke mistanke om, at han lider af en sværere

personlighedsforstyrrelse. Han synes i perioder at have haft en vis afhængighed af alkohol og euforiserende stoffer, hvorfor han må antages at have en personlighedsforstyrrelse af ikke-specifik karakter.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf.

straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

Ved betinget dom, kombinationsdorn eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af kriminalforsorgen med vilkår om lægelig ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har afgivet en udtalelse om udvisningsspørgsmålet af 24. april 2024, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"Opholdsgrundlag og længde

Pågældende har den 1. september 2023 til politiets afhøringsrapport oplyst, at han har været i Danmark de seneste 2½ år. Den 22. april 2021 fik pågældende et skattepersonnummer i Danmark.

Den 10. august 2021 fik pågældende udstedt registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Den 19. januar 2022 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Den 2. juli 2022 blev pågældende registreret udrejst i CPR.

Det bemærkes, at pågældende ifølge opslag i eIndkomst dags dato har modtaget løn i perioden

-  maj 2021 til august 2022,

-  november til december 2022, og

-  maj 2023.

I vurderingen af lovligt ophold efter EU-reglerne er det afgørende, at unionsborgeren har sit faktiske og reelle ophold her i landet, og samtidig opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne, fx som

side 46

arbejdstager.

Idet pågældende ikke længere er tilmeldt en dansk folkeregisteradresse siden juli 2022, kan SIRI ikke umiddelbart lægge til grund, at pågældende har reelt og faktisk ophold i Danmark eller opfylder et opholdsgrundlag. Dette uanset, at der er modtaget lønindkomst i dele af perioden.

Pågældende kan have været grænsegænger (pendler) uden fast ophold af længerevarende karakter, i de perioder hvor der har været modtaget lønindkomst her i landet.

Pågældende har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.

Det bemærkes herudover, at efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Udvisningshjemlen

SIRI er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og nr. 6, samt § 24, nr. 2.

Personlige forhold og tilknytning til Danmark

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal SIRI henvise til politiets afhøringsrapport af 1. september 2023. Heraf fremgår, at Tiltalte, ud over ovenstående, blandt andet har oplyst:

- at han er i god helbredstilstand, ingen misbrug eller sygdomme

- at han er single, at han ingen børn har og har ikke været gift, og

- at han har været i Danmark de seneste ca. 2½ år, og har ikke tidligere været i Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

side 47

SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed sammenholdt med EU-reglerne, herunder de personlige forhold og tilknytning til Danmark, kan SIRI tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter SIRIs vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og nr. 6, samt § 24, nr. 2.

...

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. juni 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse

Forurettede blev efter en anmeldelse til politiet den 2. juni 2023 kl. 6.00 fra Vidne 2 af politiet fundet død i huset på Adresse 1 i Bydel 1, hvor han ifølge kriminalteknisk erklæring, findesteds- og ger-ningsstedsundersøgelse, dateret den 12. juli 2023, blev fundet liggende på ryggen på gulvet i entréen med hovedet i retning mod hoveddøren. Forurettedes ben lå strakte med retning mod stueetagens fordelingsgang. På Forurettedes overarme i området svarende til midt på sås der blodudtværinger. Udtværin-gerne havde udseende som efter berøring med blodtilsmudsede fingre. Fra entrégulvet umiddelbart under Forurettedes højre øre sås en blodtilsmudsning.

Det fremgår endvidere af den kriminaltekniske erklæring, at der på hoveddørens indvendige del sås spredte blodtilsmudsninger, at der på væggen ved Forurettedes venstre side og til venstre for et væghængt spejl sås en blodtilsmudsning med udseende som et blodstænk, der var afsat i nedadgående retning ca. 70 cm over niveau og på samme væg på en fritstående radiators lameller ud for Forurettedes hoved sås en blodtilsmudsning. Det fremgår videre, at der på væggen mod entréen ved trappens tredje trin

side 48

var en blodtilsmudsning med udseende som et blodstænk afsat i en skrå nedadgående retning mod entréen, at der fra øverste trin ved førstesalens repos sås en blodtilsmudsning i tæppet med udseende som en plamage ca. 5x5 cm, at der på gulvet nedenfor håndvasken sås to blodtilsmudsninger i form af cirkulære drypstænk, og at der i brusenichen sås spredte blodtilsmudsninger i form af cirkulære drypstænk. Videre fremgår det, at der på udvendig side af døren til Forurettedes værelse til venstre for låsen sås blodtilsmudsning, at der på gulvet i værelset lå en sort rygsæk, som havde blodtilsmudsninger på fronten, og at der på en af puderne på værelset sås blodtilsmudsning på betrækket, og at der på Tiltaltes værelse sås et par blodtilsmudsede joggingbukser.

Der fremgår følgende vurdering af den nævnte kriminaltekniske erklæring: ”Grundet hoveddørens beskaffenhed herunder den manglende låsecylinder, kan det ikke udelukkes at en person udefra har skaffet sig adgang til gerningsstedet. Dette skyldes at døren kan åbnes ved brug af et egnet redskab i låsekassens fallerør, fx en saks.

Der kan med udgangspunkt i gerningsstedsundersøgelsen ikke klarlægges et muligt hændelsesforløb, da blodtilsmudsningerne i ejendommen ses aldersvarierende i udseende, og dermed kan være afsat på et tidligere tidspunkt.

Dog vurderes følgende om blodtilsmudsningerne, der fremstod afsat for nyligt:

- At blodstænkene afsat på hoveddøren, entrévæg ved spejl, radiator og væg v. tredje trappetrin kan være afsat ved afkast fra en blodfyldt overflade, evt. en hånd i bevægelse eller andre blodfyldte overflader fx et redskab.

- At plamagen af blod på øverste trappetrin er afsat ved enten adskillige drypstænk eller direkte kontakt fra en blødende person eller en blodfyldt overflade.

- At drypstænkene på badeværelset kan være afsat af en blødende person eller en blodfyldt overflade, som har befundet sig på badeværelse. På baggrund af blodtilsmudsningerne på afdødes overarme, samt placeringen af den ene strømpe vurderes det, at afdøde kan være flyttet eller forsøgt flyttet forud for findetidspunktet. Dette begrundes med at blodtilsmudsningerne sad placeret, og havde udseende som, at en person med blodtilsmudsede hænder, havde løftet i afdødes arme. Endvidere at den ene strømpe var placeret således, at det svarer til, at en person kan have løftet i anklen, hvorved strømpen er blevet trukket ned” .

Det fremgår af rapport af 2. juni 2023, at der på et par Adidas sko sikret hos tiltalte på oversidens yderste del af stoffet så en større rødlig afsmitning, ligesom der på ydersålen på og under logoet sås en rødlig afsmitning, der ved test fremkom som reaktion som for menneskeblod. Der er fremlagt fotos af skoen.

Der er fremlagt fotos af tiltaltes joggingbukser fundet den 2. juni 2023 i hans værelse, jf. rapport af 9. juni 2024. Det er beskrevet i rapporten, at som det

side 49

ses på fotos af buksernes forside, er der på begge bukseben tilsmudsninger, der har udseende som for blod.

Det fremgår af erklæring fra Retsgenetisk afdeling af 26. juni 2023, at dna-profilen for det påviste biologiske spor på repos ved øverste trappetrin taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Det fremgår endvidere, at dna-profilen for det påviste biologiske spor på tiltaltes bukser i bukselinning indvendigt og det påviste biologiske spor på tiltaltes bukser højre ben nederst og på venstre lår taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Det fremgår af erklæring fra Retsgenetisk afdeling af 22. juni 2023 at dna-profilen for det påviste biologiske spor på kondisko, højre, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Det fremgår obduktionserklæringen af 20. juli 2023, at Forurettede blev fundet med 56 friske læsioner i hovedet og på kroppen, som i det væsentligste var i hovedet. Det er i erklæringen anført blandt andet, at der fandtes karakteristiske slagsmålslæsioner mod ansigtet/munden og udbredte og talrige følger efter stump vold overvejende let til moderat fraset de påviste brud i halsrygsøjlen og af ribben, som er følge af svær stump vold .

Om dødsårsagen fremgår der følgende af obduktionserklæringen af 20. juli 2023:

”Dødsårsagen må antages at være de påviste blodansamlinger under den hårde hjernehinde på begge sider af storhjernen og følgerne heraf.

Forandringerne har karakter af en såkaldt stød/modstøds læsion (coup-contra coup), hvor det primære anslagspunkt antages at være på venstre side med en større og mere udbredt modstødslæsion på højre side. Denne type læsioner ses typisk ved fald med anslag mod fast underlag. De påviste blødninger under den hårde hjernehinde havde medført tegn på begyndende nedpresning af hjernen, kvæstelse af hjernevævet og såkaldt masse effekt med sideforskydning af hjernens midtlinje. Årsagen til et eventuelt fald kan ikke afgøres, men der påvistes karakteristiske slagsmålslæsioner mod

side 50

ansigtet/munden, som kan have medført et fald om end fald i alkoholpåvirket tilstand ikke kan udelukkes. Der påvistes udbredte og talrige følger efter stumpvold overvejende let til moderat fraset de påviste brud i halsrygsøjlen og af ribben, som er følge af svær stumpvold.”

Om THC og alkohol fundet i Forurettedes blod og om dødsårsagen fremgår der følgende af supplement af 20. juli 2023 til obduktionserklæringen af 20. juli 2023:

”Koncentrationen af Tetrahydrocannabinol (THC, cannabis) i blod var af en størrelsesorden, der ses ved misbrug af THC. Koncentrationen af Ethanol (alkohol) i blod var 2,66 promille og i blodansamlingen under den hårde hjernehinde 2,38 promille tydende på at blødningen under den hårde hjernehinde er opstået under et indtag af store mængder alkohol.

Koncentrationen af alkohol i blod var af en størrelsesorden, der kan forårsage alvorlig forgiftning.

KONKLUSION:

Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med obduktionsfundene må dødsårsagen fortsat antages at være den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde og følgerne heraf.”

På en videoovervågning fra Rema 1000 ses Forurettede den 1. juni 2023 kl. 13.37 at stå ved kassen i Rema 1000 på Adresse 3, hvor han blandt andet købte en flaske vodka formentlig 70 cl, jf. rapport af 7. juni 2023. Det er beskrevet i rapporten, at Forurettede ikke sås med synlige skader i ansigt, på nakke, arme eller hænder, og at han sås dårligt gående.

Det fremgår af videoovervågning fra Station 2, at tiltalte ankom hertil kl. 23.01, og at han gik fra station kl. 23.02, jf. rapport af 9. juni 2023. Det er anført i rapporten, at ved gennemgang af video ses sagens person ikke slingrende eller på anden måde usikker i sin gang. Sagens person ses ikke med pletter på sine bukser eller med skader på hænder og hoved.

Det fremgår af videoovervågning af autoværkstedet på Adresse 1, at en person, der er identisk med tiltalte, den 2. juni 2023 kl. 23.19 kom gående over gårdspladsen mod syd, jf. rapport af 2. juni 2023.

Det fremgår af de fremlagte teleoplysninger om telefonopkald mellem tiltalte og Forurettedes (Kaldenavn 1's) telefoner, at der fra Forurettedes telefon er foretaget opkald til tiltaltes telefon den 2. juni 2023 kl. 18.26.50 med en varighed på 00:05:09 (besvaret), at der fra tiltaltes telefon er foretaget et opkald til Forurettedes telefon samme dag kl. 21.22.52 med en varighed på 00:03:43 (besvaret), at der fra tiltaltes telefon er foretaget et opkald til Forurettedes telefon samme dag kl. 22.02.29 med en varighed på 00:05:04 (besvaret), at der fra tiltaltes telefon er foretaget et opkald til Forurettede telefon samme dag kl. 22.16.53 med en varighed på 00:00:02 (besvaret), og at der fra tiltaltes telefon er foretaget et opkald til Forurettedes telefon samme dag kl. 22.17.21 med en

side 51

varighed på 00:00:04 (besvaret).

Tiltalte havde ifølge retskemisk erklæring fra Retsmedicinsk Institut ved en blodprøve udtaget den 2. juni 2023 kl. 11.30 en promille på 0,54 promille alkohol i blodet og en promille på 1,07 promille alkohol i urinen.

Det fremgår personundersøgelse af tiltalte foretaget den 2. juni 2023 blandt andet, at af tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger på højre arm, højre hånd, venstre arm og venstre ankel. Disse læsioner var friske og kan være opstået i tidsrummet for den aktuelle hændelse. Læsioner-ne var opstået ved let stump vold og kan være opstået ved anslag mod gen-stande, som af undersøgte oplyst, omend anden opståelsesmåde ikke kan u-delukkes.

TiltalteTiltalte har forklaret blandt andet (uddrag af for-klaring), at han og Forurettede var venner. De havde kendt hinanden i 1 ½ år og havde boet sammen i en lejlighed i Bydel 2, før de flyttede ind på første sal på Adresse 1. De blev aldrig uvenner. De drak sammen. En gang imellem skændtes de, men de var ikke fjender. Hvis de var sure på hinanden, så gik det over efter 3-4 timer. De kunne skændes om forskellige ting fx at Forurettede tissede i bukserne, og da de boede på samme værelse, skændtes de over, at Forurettede rodede. Hvis han ikke ville give Forurettede mere alkohol, så kunne Forurettede skælde ham ud over det. De boede på samme værelse, inden de flyt-tede ind i dette hus på Adresse 1. Han prøvede at få Forurettede til ikke at drikke så meget, at han tissede i bukserne. Det skændtes de om. Han kunne godt kalde Forurettede for ”stinker” eller ”ikke ren” . Forurettede havde et alkohol-problem og drak hver dag. Det har han gjort al den tid, de har kendt hinan-den, og Forurettede har også fortalt, at han har drukket i flere år. De har talt meget om Forurettedes alkoholproblem. Forurettede drak en flaske spiritus hver dag og drak øl hele tiden. Forurettede var tit allerede fuld, når tiltalte kom hjem fra arbejde. De slog ikke hinanden. Det er sket 1-2 gange, at de har givet hi-nanden en flad, men det var, da de boede på samme værelse. Det skete, når de skændtes, fordi Forurettede var helt våd af urin.

Den 1. juni 2023 var han på arbejde fra kl. 6 om morgenen. Han mødte ikke nogen i huset om morgenen. Han var på arbejde til omkring 17-18-tiden. Efter arbejde tog han til Bydel 2 og mødte sin onkel. En kollega satte ham af ved Station 1. Han og hans onkel gik først ud og handlede, og så gik de hjem til en tidligere kollega, hvor de drak og spillede Fifa. På vej hen til kollegaen drak han og hans onkel en flaske whisky. Hos kollegaen drak de en flaske Jägermeister. Han har nok drukket halvdelen af hver flaske. Det var det, han drak den aften. Han drak fra kl. 18 til kl. 23, da han også tog et par slurke på vej hjem. Han var kun påvirket af alkohol denne aften og ikke af andre stoffer, men dagen før denne dag havde han røget hash. Han var ikke så påvirket, at han ikke kunne komme hjem, men han var så påvirket, at han kunne mærke, at han skulle hjem i seng. Han har altid kunnet finde hjem. Han skiftede tog en gang på vej hjem. Han gik nok lidt slingrende. Det kan han

side 52

godt huske. Videoovervågning fra Station 2 blev afspillet. (Fil 2, side 6653 og 6663ff – kl. 23.02). Tiltalte bekræftede hertil, at det er ham, der kommer gående ned at trappen med en rygsæk. Foreholdt at det fremgår af overvågningsvideo, at han kom hjem kl. 23.19, forklarede tiltalte, at da han kom hjem, lagde han sine indkøb i sit skab i entreen, og så gik han i seng. Han mødte Vidne 2, da han kom hjem og bad ham opbevare noget kød i sit køleskab. Han mødte ikke andre i huset. Så gik han op og sov. Han sov til næste morgen, hvor han blev vækket af politiet. Han mener ikke, at han vågnede på noget tidspunkt i løbet af natten. Han hørte ikke larm, efter han kom hjem. Næste morgen vækkede politiet ham og fortalte ham, at Forurettede var død. Han tror, at Forurettede er død, fordi han er faldet ned af trappen. Forespurgt om han talte med Forurettede den 1. juni, har tiltalte forklaret, at Forurettede ringede til ham, mens han var på arbejde og fortalte ham, at han havde det dårligt. Forurettede vidste ikke, om han skulle ringe efter en ambulance. Forurettede klagede over hovedpine og rysteanfald. Han talte med Forurettede tre måske fire gange. Det var Forurettede, der ringede til ham, mens han var på arbejde. Forurettede ringede også til ham efter arbejde. Han sagde til Forurettede, at han ville blive hos sin onkel efter arbejde. Forurettede ringede til ham sidste gang omkring kl. 21. Det kan også have været kl. 20.

Forurettede talte uklart. Vidne 2 ringede også til ham og spurgte, hvad de skulle gøre, da Forurettede havde det dårligt. Vidne 2 spurgte om de skulle ringe efter en ambulance. Han sagde, at de skulle købe en øl til Forurettede, og hvis den øl ikke hjalp, så skulle de ringe efter en ambulance.

Sidste gang at han talte med Forurettede, var i telefonen ved kl. 20-21-tiden. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt. Derefter hørte han ikke fra Forurettede.

Foreholdt at tiltalte ringede til Forurettede kl. 22.22 og havde en samtale på 3 minutter og 43 sekunder, har tiltalte forklaret, at det kan han ikke huske.

Foreholdt at tiltalte igen ringede til Forurettede kl. 23.02, og at det var ret tæt på tidspunktet, hvor tiltalte kom hjem, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvad de snakkede om.

Foreholdt at tiltalte ringede til Forurettede sidste gang kl. 23.17, hvilket kun var 2 minutter inden, at tiltalte kom hjem, og at opkaldet blev besvaret, men kun varede 4 sekunder, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om han talte med Forurettede der, og at han ikke husker opkaldet.

Foreholdt at det fremgår af teleoplysningerne, at tiltaltes sidste opkald til Forurettede var 2 minutter inden, tiltalte kom hjem til huset, og forespurgt hvorfor tiltalte ikke så til Forurettede, da han kom hjem, når nu tiltalte vidste, at Forurettede havde været dårlig, og når der var blevet talt om at ringe efter ambulance, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om han har kontrolleret

side 53

eller ikke kontrolleret Forurettede. Han ved, at han gik i seng, da han kom hjem.

Tiltalte har bekræftet, som det fremgår af overvågning, at han den 1. juni var iført grå joggingbukser, blå trøje og blå sneakers. Foreholdt at der findes blod på hans joggingbukser, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvordan der er kommet blod på hans bukser. Forevist fotos af hans bukser (fil 2, side 167-169) med blod på forskellige steder forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan det blod er kommet på hans bukser. Foreholdt at blodet ifølge dna-test med højeste sandsynlighed stammer fra Forurettede, har tiltalte forklaret, at det har han ingen forklaring på, men som Vidne 2 har sagt i sin forklaring, så har de sandsynligvis båret Forurettede ind fra gaden, da han lå udenfor. Derved har han måske fået blod på sine bukser.

Forevist fotos af trøje (fil 2, side 6195), hvor der ses små pletter af blod, har tiltalte forklaret, at det kan han heller ikke forklare. Han ved ikke, hvordan der er kommet blod på hans trøje. Det kan være fra at bære Forurettede ind. Det kan også være fra ham selv, hvis han har fået en rift.

Foreholdt at politiet under ransagning fandt et par hvide Adidas sko (fil 2, side 6188-6190), som politiet tog med, og hvorpå der er fundet blod, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede (DNA-erklæring, fil 2, side 6225), har tiltalte bekræftet, at det er hans hvide Adidas sko.

Foreholdt at der er fundet spor efter blod, der med højeste grad

sandsynlighed stammer fra Forurettede, forklarede tiltalte, at Forurettede tit og ofte blødte fra rifter. Han og Forurettede har arbejdet sammen, og så kan Forurettede godt have blødt på tiltaltes sko.

Foreholdt at der er taget spor fra hans hænder som viser, at han har dna på sine hænder, der med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede, (fil 2, side 6224-6225), har tiltalte forklaret, at Forurettede og han var venner og tit rørte ved hinanden.

Foreholdt fra personundersøgelse af tiltalte (fil 2, side 6182), hvor der på tiltalte er fundet 16 tegn på vold, hvoraf 4 blev vurderet til at være friske, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor disse friske tegn på vold på ham stammer fra.

Foreholdt at Forurettede blev fundet rundt om hjørnet fra trappen og med

hovedet mod hoveddøren, har tiltalte forklaret, at han ikke ved hvordan Forurettede er endt der, men måske har Forurettede forsøgt at søge efter hjælp, efter at han faldt ned af trappen.

Vidne 2Vidne 2 har forklaret blandt andet (uddrag af forklaring), at han havde oplevet tiltalte aggressiv på den måde, at han råbte meget højt og smækkede med dørene, og at Forurettede var så god ”at man kunne lægge ham på et sår” , men at Forurettede havde store problemer med alkohol, og var på grænsen til, at han ikke kunne holde til mere alkohol, men at han ikke ville

side 54

have hjælp. Vidne 2 har endvidere forklaret, at han har set tiltalte uddele slag i ansigtet på Forurettede, når de talte sammen, og at det var hårde slag, og at tiltalte også nogle gange slog Forurettede i maven. Vidne 2 har videre bekræftet, at han til politiet har forklaret, at der hele den 2. juni 2023 havde været støj fra første sal, hvor Forurettede havde værelse, og at det var højlydt snakken, trampende i gulvet og tumult. Han har forklaret, at han hørte larm og lyde fra skridt, og at det måske var en slagt fest ovenpå. Han har videre forklaret, at der måske var larm. Larmen var, at nogle stampede i gulvet. Det var som om, at nogen smed noget rundt. Det var muligvis kl. 23. Han har videre forklaret, at han hørte lyde fra trappen nok også omkring kl. 23, og han har beskrevet lydende som, at en person trak en sæk kartofler ned af trappen. Foreholdt fra afhøringsrapport af den 2. juni 2023 (fil 2, side 5968, 3. afsnit), hvor det er anført ” 20 min senere – måske omkring kl. 2330, var sigtede på sit værelse. Sigtede hørte nu larm fra slagsmål fra 1. sal. Det var råben og skrigen og larm fra ting, der ”fløj” rundt i et lokale. Larmen kom vist fra gangen på 1. sal. Dette slagsmål varede ca. 15 min. Sigtede mente, at slagsmålet sluttede af med, at muligvis en person blev trukket ned af trappen fra 1. sal til stueetagen. Det lød i hvert fald sådan” , har Vidne 2 forklaret, at, at det er præcist det, han har sagt. Det har han forklaret hele tiden, at hvis nogen går oppe på første sal, så giver det larm. Vidnet har videre efterfølgende forklaret, at han ikke aner, om der var slagsmål ovenpå. Foreholdt at han til afhøringsrapporten har forklaret, at han 20 minutter senere hørte larm som slagsmål, har vidnet forklaret, at det er svært at vurdere. Han blander sig normalt ikke i slagsmål. Han kan ikke lide ballade. Der var meget lydt. Han hørte lydene i kort tid. Det var måske i 20 minutter. Der var måske lidt larm, som om nogle var sure på hinanden. Han ved det ikke. Han ved ikke, hvad der skete.

Foreholdt fra forklaring fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6271-6272) hvor det er anført at vidnet forklarede: ” Han kunne høre at tingene ”fløj” ovenpå. Der gik ca. 10-15 minutter fra han gik i seng, til han kunne høre tumult ovenpå. De råbte og Tiltalte sagde ”fuck off” . Det var Tiltalte, som råbte. Sigtede er sikker på, at det var Tiltalte, som råbte til Forurettede. Han kunne høre det gennem loftet. Han var bekymret over, at Forurettede ikke svarede tilbage. Han hørte, at der var nogen, som slog en anden. Lyden kom oppefra. Der er meget tykke vægge” , har Vidne 2 forklaret, at det var i 10-15 minutter, at han hørte det. Det var to. Hvis der er nogen ovenpå, kan han høre det, selv hvis de råber til sig selv. Han kan kun sige, hvad han har hørt. Alle vidste, at Forurettede drak. Vidnet var bekymret, fordi Forurettede ikke svarede på tilråb. Vidnet anførte, at der er noget af det, der er skrevet ned, der står forkert, og det kan han ikke lide.

Vidnet var bekymret for Forurettede. Der var larm. Vidnet kan også bande. At råbe kan også betyde at tale højt. Han hørte tiltalte snakke højt. Han hørte det, han forklarede. Han hørte tiltaltes stemme på første sal. Han hørte ikke

side 55

Forurettedes stemme. Han kan ikke sige, om der var slagsmål ovenpå. Han hørte bare larm. Han kan ikke huske, hvor længe der var larm. Det var måske i 15-20 minutter, men han ved det ikke. Der skete ikke mere før næste morgen. Foreholdt igen fra afhøringsrapport af 2. juni 2023 (fil 2, side 5969, 3. afsnit) hvor det er anført: ”Dette slagsmål varede ca. 15 min. Sigtede mente at slagsmålet sluttede af med, at muligvis en person blev trukket ned af trappen fra 1. sal til stueetagen. Det lød i hvert fald sådan” , har vidnet forklaret, at politiet spurgte ham, hvordan den lyd lød, og han vidste ikke, om det var en person, så han forklarede, at det lød som en sæk kartofler. Han har ikke helt forklaret sådan, som det står skrevet. Politiet spurgte, hvordan lyden var, og han sagde ”som om nogen trak en sæk kartofler ned af trappen” . Det var, sådan han forklarede, og sådan lyden var.

Foreholdt fra retsbog fra grundlovsforhør den 2. juni 2023 (fil 2, side 6273, 3. afsnit) hvor det er anført, at vidnet forklarede: ” Det er ikke sigtedes opfattelse, at det kunne have været Forurettede selv, som gik fuld ned af trappen. Det var en meget ensartet lyd, som om nogen blev trukket ned ad trappen,”  har Vidne 2 forklaret, at politiet bad ham beskrive lyden. Det var sådan, han kunne forklare lyden.

Vidne 2 har videre forklaret, at han ikke gjorde noget, da han hørte lyden. Han gik på badeværelset, og da han kom ud fra badeværelset, så han tiltalte stå med Forurettede, og at tiltalte holdt Forurettede under armhulerne uden for hoveddøren, og at tiltalte sagde, at Forurettede var meget fuld, og om vidnet kunne hjælpe med at bære Forurettede ind, hvilket han gjorde.

Vidnet har forespurgt om han er blevet kontaktet af nogen, der ville skræmme ham, efter han blev løsladt fra retten, forklaret, at det er han ikke. Forespurgt om han har kontaktet politiet efterfølgende, fordi nogen ville skræmme ham, forklarede vidnet, at det har han ikke.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 31. august 2023 (fil 2, side 5994) hvor det er anført: ” Afhørte havde forsøgt at få fat på mig, da han var blevet opsøgt og truet af en ukendt mand, A, på bopælen Adresse 1 i Bydel 1. Afhørte kunne ikke huske præcist, hvornår det skete, men det var cirka tre uger siden” , forklaret, at manden ikke ville skræmme ham. Det var en bekendt. Hvis nogen ville skræmme ham, ville han gå til politiet. Han kendte personen. Foreholdt at der i rapporten står, at han skulle have oplyst, at det var en ukendt person, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor det er noteret sådan. Vidnet kendte personen. De var alle rystede bagefter. Der er ikke nogen, der har forsøgt at skræmme ham.

Foreholdt videre fra samme afhøringsrapport side 5994 hvor det er anført, at A talte polsk og sagde (oversat): ” Jeg kan ikke skade dig nu, fordi sagen er i gang, men når sagen er slut, vil jeg tale med dig igen, og jeg vil ikke være høflig” . og ”hvis jeg finder ud af, at du har sagt noget dårligt om Tiltalte til politiet, vil jeg tale med dig igen, og jeg vil ikke være høflig.”  og ” Jeg vil

side 56

smadre dig” , og forespurgt om vidnet har ringet og sagt sådan til politiet, har Vidne 2 forklaret, at han kun har sagt til politiet, at der kom en bekendt, som var interesseret i sagen. Han har sagt det, men det var i en anden sammenhæng, og han har ikke sagt det lige sådan. Da han var på politistationen, var han i chok. Han var også i chok anden gang.

Han er ikke blevet opsøgt og truet. Der er ingen, der har truet ham. Han taler sandt nu. Han har kun sagt til politiet, at der kom en bekendt, der var interesseret i sagen.

Vidne 6Vidne 6 har forklaret blandt andet (uddrag af forklaring), at han den 1. juni 2023 hørte høj larm fra første salen, hvorefter han hørte, at nogen faldt ned af trappen. Så hørte han mange slag, som var ligesom lyden af den, der blev slået på kroppen.

Vidnet har endvidere forklaret, at der ikke var andre i huset end tiltalte, der brugte vold, og at tiltalte var den eneste, der var aggressiv, og at Forurettede var en konfliktløs person, der ikke havde konflikt med andre.

Vidne 6 har videre forklaret, at lyden fra første sal kun var tiltaltes råb. Vidne 6 har videre forklaret, at efter lyden af fald hørte han tiltalte råbe, hvorefter han hørte slag.

Forespurgt igen, om han hørte tiltaltes råben før eller efter fald på trappen, har vidnet forklaret, at han hørte råben efter, at han hørte nogen falde ned af trappen.

Vidne 6 har videre forklaret, at han hørte lyden af 50 slag mod en krop, og at slagene var uden afbrydelse.

Vidne 6 har videre forklaret, at efter der blev stille, så skete der ikke mere. Han tror bare, at Tiltalte gik. Han hørte, hvordan Forurettede trak vejret. Det var 10-15 minutter efter det skete. Det kunne han høre fra sit værelse. Han kunne rigtig tydeligt høre Forurettede trække vejret. Forurettede trak vejret meget dybt. Vidnet ville gå på toilettet, men da han så, at der lå en krop, der var slået meget, midt i entréen, gik han tilbage til sit værelse. Han ville ikke indblandes i noget. Han gik i seng. Det var Forurettede, er lå i entréen.

Forevist plantegning over stueetagen har vidnet forklaret, at Forurettede lå i entréen, der hvor der står ”entre” . Forevist foto fra entréen (fil 2, side 150) har Vidne 6 forklaret, at Forurettede havde hovedet mod hoveddøren, kroppen langs med radiatoren og fødderne mod fordelingsgangen. Forurettede lå på ryggen. Han havde kun underbukser på. Han tror, at det var det eneste, han havde på. Han lignede en, der havde fået meget bank. Han var blå under øjnene, og der var blod omkring munden. Da vidnet så det, blev han svimmel og gik ind på sit værelse. Det var, da han var gået ud af værelset for at gå på toilettet og så Forurettede ligge i entréen, at han hørte Forurettedes dybe vejrtrækning.

side 57

Vidne 4Vidne 4 har forklaret blandt andet (uddrag af forklaring), at hun arbejder i Rema 1000 og også gjorde det i juni 2023. Hun ved godt, hvad sagen handler om. Hun var på arbejde den 1. juni 2023. Nu afdøde kom og købte almindelige dagligvarer og en flaske vodka. Hun snakkede normalt altid med ham, men denne dag kunne hun ikke genkende ham. Hun kunne ikke komme i kontakt med ham. Han handlede normalt 3-5 gange om ugen. Hun husker tydeligt denne dag. Han stod ½ meter foran reolen, men kunne alligevel ikke se vodkaen på reolen. Han var helt sort i øjnene. Det var som om, at han ikke var til stede. Hun talte til ham. Det gjorde de andre kunder i køen også. Alle prøvede at hjælpe ham. Han kunne dårligt stå på benene. Han har været fuld før, men det var noget andet denne dag. Han var svært kontaktbar. Hun tror ikke, at han var påvirket af alkohol. Hun tror, at det var noget andet. Hun har set ham fuld før, men det var ikke sådan, han var denne dag. Han virkede anderledes denne dag. Hun tænker, at den tilstand, han var i den dag, ikke var noget, han havde gjort ved sig selv. Hun kendte ham som kunde. Han plejede ikke have sorte øjne, når han er fuld. Hans iris var helt sort. Hun kunne ikke se liv i hans øjne. Han var også usikker på benene. Øjenpupillerne var helt sorte.

Forespurgt om han havde skader, har vidnet forklaret, at hun ikke bemærkede fysiske skader på ham. Han så ud som han plejede fysisk.

Hun bad en kollega om at holde øje med ham, da han forlod butikken. Kollegaen sagde, at han forsvandt ned ad Vej 2. Hun var bekymret for, om han ville falde om. Da hun et par dage senere hørte, at der var en, der var død, tænkte hun, at hun måtte ringe, da hun tænkte, det var ham.

Hun kunne ikke forstå, at han kunne gå. De tilbød at ringe efter en ambulance. Han sagde nej. De andre kunder tilbød at støtte ham. Han sagde ellers ikke noget. Han virkede som om, at det bare skulle overstås, og at han gerne ville hjem. Hun har aldrig oplevet ham sådan før. Når han var påvirket af alkohol, kunne man godt snakke med ham. Han kunne lave sjov og smile. Det kunne han ikke denne dag. Det var mærkeligt.

Vidnet overlæge Vidne 5 har forklaret blandt andet (uddrag af forklaring), at hun var med til obduktionen af Forurettede. Vidnet har til obduktionserklæringen forklaret, at friske læsioner typisk er op til 1-2 dage gamle generelt set, mens ikke-friske læsioner er ældre end 1-2 dage. De forholder sig til det oplyste om hændelsestidspunktet. De friske læsioner kan således være opstået på det oplyste hændelsestidspunkt, mens de ældre læsioner kan være opstået tidligere. De kan ikke svare på, hvornår de friske læsioner mere præcist er opstået, eller om de er opstået samtidig, men de er stadig opstået inden for et tidsrum på 1-2 dage.

Skaderne på hoved og hals, vurderer de, er følge efter let til moderat stump

side 58

vold. De bruger kategorierne "let vold", "moderat vold" og "svær vold". De kan ikke sætte tal på kraften bag volden, men de vurderer, at der er tale om følger efter let vold, når der er hudafskrabninger og underhudsblødninger. Underhudsblødninger er det, man kalder blå mærker. Svær vold vurderer de typisk ved knoglebrud.

Læsion 1 i panden er et område, hvor der ses både en underhudsblødning, som har en U-formet facon, og en stregformet læsion, som ses centralt heri. Det er karakteristisk, når man er blevet slået med en aflang genstand eller har ramt en aflang genstand. Den kan meget vel være opstået ved et slag med en genstand eller ved et anslag mod en genstand. Det vil sige, at man enten er blevet ramt med et slag med en genstand eller har ramt en genstand. Det er direkte eller indirekte slag.  Anslag er, når man rammer en genstand under fald eller bevægelse.

Læsion 3 og 5 i hovedet, vurderer de, kan være opstået ved et fald. De kan ikke se, hvad der kan have forårsaget et fald. Det er, når de sammenholder læsion 3, 4 og 5 med det, de finder inde i hovedet, at de vurderer, at det meget vel kan være sket ved, at afdøde har ramt underlaget ved fald. De vurderer, at læsionerne kan være opstået ved anslag på grund af det, de ser, der er sket inde i hovedet. Hjernen er en blød masse inde i et hårdt kranie, og hvis man ved et fald rammer ned på baghovedet, så sættes hjernen i svingninger inde i kraniet, og så rammer hjernen indersiden af forsiden af kraniet med et modstød. Da de så modstød forrest på hjernen, vurderede de, at læsionen på baghovedet kan være sket ved et fald, der havde sat gang i svingninger i hjernen. Det er en karakteristisk læsion ved fald.

Når hjernen sættes i svingninger på den måde, bliver de mange blodkar, der er mellem hjernen og kraniet, revet over, og det bløder. Disse blødninger inde i hjernen er der ikke plads til, hvorfor man dør af følgerne heraf. Der kan godt gå nogle timer eller lidt længere fra, at blødningerne tiltager til, at personen bliver bevidstløs. Til sidst er der ikke mere plads til hjernen. Så stopper åndedrættet og alle kroppens reflekser, og man dør. Man kan godt være i live noget tid. Man bliver ikke nødvendigvis bevidstløs med det samme.

Ens førlighed vil være påvirket, når blødningen i hjernen bliver så stor, at den presser på nerverne. Det vil give smerte lige ved anslag, men der kan gå lidt tid, før selve førligheden bliver påvirket. Det vil ikke ske inden for få minutter. Det tager længere tid.

Med hensyn til dødsårsagen kan de ikke se, om han er skubbet eller selv er faldet, men de kan se, at der er ret mange karakteristiske slagsmålslæsioner mod ansigt og hoved, der kan havde medført et fald. Alkoholpåvirkning kan også have medført et fald.

De fandt 56 friske skader, og efter vidnets vurdering af deres udbredelse på

side 59

begge sider af krop, hoved, arme og ben kan skaderne ikke være opstået ved ét fald.

Der kan være både følger, der kan være opstået efter et fald, og følger der kan være opstået efter yderligere slag eller anslag eller tumlen. Der er flere hændelser i de læsioner.

Læsion 23 vurderer de er greb om overarme. Det er på grund af faconen af underhudsblødningen, som har en afrundet facon og placeringen på overarmene, og fordi læsionerne er på begge overarme. De mener, at det er greb med hænder om overarme.

Læsion 3, 4 og 5 ligner isoleret set følger efter slag udefra, men når de sammenholder disse læsioner med de forandringer, de ser inde i hovedet, vurderer de, at hovedet har ramt noget bagtil, der har medført et modstød, og derfor vurderer de, at det meget vel kan være et fald, der gav skaden i baghovedet. Isoleret set kunne det også være ved slag mod baghovedet. De kan ikke vurdere, om årsagen til et fald var slagsmålslæsion eller alkoholpåvirkning eller sandsynligheden herfor.

Foreholdt tillægskonklusionen og forespurgt, om blødningen i hjernen kan skyldes alkohol, har vidnet forklaret, at der er læsioner efter stump vold. De tager alkoholpromillen med i deres samlede overvejelser, og 2,66 i promille er en høj promille, men hvis man er tilvænnet alkohol, kan man færdes relativt upåvirket med den promille. Hvis man ikke er tilvænnet, er det en meget høj promille. Promillen på 2,38 var promillen på det tidspunkt, hvor afdøde begyndte at bløde i hjernen.

Forespurgt om hvis alle de friske læsioner, de fandt på afdøde, var forårsaget ved slag med bare næver, ville der så være læsioner på hænderne af den person, der havde slået, har vidnet forklaret, at man typisk får læsioner på hænderne af at slå på noget hårdt, mens kroppen er blød. Det giver derfor ikke nødvendigvis skader på hænderne at slå på en krop.

Samtlige voterende udtaler herefter følgende:

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte den 1. juni 2023 kom hjem til bopælen på Adresse 1 i Bydel 1 kl. 23.19, jf. den fremlagte videoovervågning fra værkstedet på Adresse 2, og at tiltalte havde talt med Forurettede i telefonen også efter kl. 21.00, idet han havde talt med Forurettede i forbindelse med et opkald på 03:43 minutter fra kl. 21.22.52 og et opkald på 05:04 minutter fra kl. 22.02.29, som sluttede ca. 12 minutter, før han kom hjem til bopælen, jf. de fremlagte teleoplysninger. Retten bemærker indledningsvist, at tiltaltes forklaring om, at han sidst havde haft kontakt med Forurettede ved 20-21-tiden den 1. juni 2023, på trods af at

side 60

Forurettede havde ringet til ham flere gange den dag, idet han havde det dårligt og ikke vidste, om han skulle ringe efter en ambulance, og at tiltalte gik i seng, efter at han kom hjem uden at have kontakt til Forurettede og sov til næste morgen, og at han ikke har begået vold mod Forurettede den 1. juni - 2. juni 2023, må anses for utroværdig, hvorfor tiltaltes forklaring herom tilsidesættes.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke virkede beruset, som han ses komme gående på Station 2 kl. 23.02, og således finder retten det også utroværdigt, at tiltalte intet skulle kunne huske på grund af beruselse. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte havde telefonisk kontakt til Forurettede kort inden, at han kom hjem til bopælen den 1. juni 2023, hvorfor retten finder det utroværdigt, at tiltalte ikke tog kontakt til Forurettede, da han kom hjem. Herudover lægger retten vægt på forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 6 om, hvad de havde hørt af larm fra første sal om aftenen/natten den 1. juni - 2. juni 2023 og om henholdsvis lyden som en sæk kartofler, der blev trukket ned ad trappen fra første sal (Vidne 2's forklaring) og om lyden af et fald ned ad trappen fra første sal (Vidne 6's forklaring), og forklaringen fra Vidne 6 om, at han at efter at have hørt et fald ned ad trappen havde hørt tiltalte råbe, og at han havde hørt 50 slag mod en krop i stueetagen uden afbrydelse.

Retten har endvidere lagt vægt på fundet af blod på første sal på rygsækken i Forurettedes værelse og på Forurettedes pudebetræk samt blodplamagen på 5x5 cm på reposen ved trappen, der med højeste sikkerhed antages at stamme for Forurettede, og fundet af blod ved trappens tredje trin og på hoveddøren, radiatoren og væggen i entreen, hvor Forurettede blev fundet, og fundet af blod på tiltaltes joggingbukser og sko, der med højeste sikkerhed antages at stamme fra Forurettede.

Retten har videre lagt vægt på det oplyste i obduktionserklæringen om, at der af tegn på vold er påvist 56 friske læsioner og de væsentligste placeret i hovedet, og overlæge Vidne 5's forklaring om, at efter vidnets vurdering af udbredelsen af de 56 friske skader på begge sider af krop, hoved, arme og ben kan de ikke være opstået ved ét fald, og at der kan være følger, der kan være opstået efter et fald, og følger, der kan være opstået efter yderligere slag eller anslag eller tumlen, og at der er flere hændelser i de læsioner.

Retten har desuden lagt vægt på det oplyste i obduktionserklæringen om dødsårsagen, der må antages at være de påviste blodansamlinger under den hårde hjernehinde på begge sider af storhjernen og følgerne deraf, hvilke type læsioner typisk ses ved fald med anslag mod fast underlag. Retten har videre lagt vægt på det anførte i obduktionserklæringen om, at årsagen til et eventuelt fald ikke kan afgøres, men at der påvistes karakteristiske slagsmålslæsioner mod ansigtet/munden, som kan have medført et fald, om

side 61

end fald i alkoholpåvirket tilstand ikke kan udelukkes, og det anførte om, at der påvistes udbredte og talrige følger efter stump vold overvejende let til moderat fraset de påviste brud i halsrygsøjlen og af ribben, som var følge af svær stump vold.

Retten har videre lagt vægt på den foreviste videoovervågning fra Rema 1000 fra samme dag og Vidne 4's forklaring om, at hun ikke bemærkede fysiske skader hos Forurettede, som hun kendte som kunde i butikken, der kom 3-5 gange om ugen, og som hun normalt talte med. Retten har yderligere lagt vægt på tiltaltes og Vidne 2's forklaringer om Forurettedes dårlige helbredstilstand på grund af alkoholmisbrug og Vidne 4's forklaring om hendes indtryk af Forurettedes tilstand den 1. juni 2023, da han handlede i Rema 1000, og det oplyste i den supplerende obduktionserklæring om, at koncentrationen af THC i blod var af en størrelsesorden, der ses ved misbrug af THC, og at koncentrationen af alkohol i blod var 2,66 promille og i blodansamlingen under den hårde hjernehinde 2,38 promille tydende på, at blødningen under den hårde hjernehinde er opstået under et indtag af store mængder alkohol.

Retten lægger herefter en samlet vurdering af bevisførelsen til grund, at tiltalte har begået vold mod Forurettede i et kontinuerligt forløb begyndende på første sal efterfulgt af, at Forurettede faldt eller blev trukket ned ad trappen af tiltalte, hvorefter tiltalte fortsatte med at udøve vold mod Forurettede ved omkring 50 slag mod kroppen, alt hvorved Forurettede blev påført de i obduktionserklæringen nævnte skader, herunder de skader, der medførte Forurettedes død, idet retten bemærker, at uanset om Forurettede måtte være faldet ned ad trappen i forbindelse med tiltaltes voldsudøvelse, er tiltalte ansvarlig herfor og de dermed påførte skader.

Retten har hertil lagt vægt på, at tiltalte ikke har afgivet en troværdig

forklaring på de lyde, som vidner har hørt om natten, de fundne blodspor og skaderne på Forurettede.

Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i obduktionserklæringen om det store omfang og karakteren af tegn på vold begået mod Forurettede opstået efter overvejende let til moderat stump vold og for så vidt angår de påviste brud i halsrygsøjlen og af ribben opstået efter svær stump vold og på baggrund af rettens bevisresultat med hensyn til Forurettedes eventuelle fald ned ad trappen, som tiltalte anses for ansvarlig for, og henset til, at Forurettede under i lyset af det ovenfor anførte om hans tilstand og af varigheden og omfanget af voldsudøvelsen også efter, at Forurettede faldt eller blev trukket ned ad trappen, må anses for et særligt værgeløst offer, at den udøvede vold er omfattet af straffeloven § 245, stk. 1.

Da tiltaltes legemsangreb har haft døden til følge, hvilket retten efter bevisførelsen finder må tilregnes tiltalte som uagtsomt, jf. straffelovens § 20, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245.

side 62

Herefter er tiltalte skyldig i den rejste tiltale som beskrevet i anklageskriftet, jf. straffelovens § 246, jf. § 245.

Thi bestemmes:

Tiltalte er skyldig i den rejste tiltale."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, til fængsel i 6 år.

Alle nævningerne og dommerne har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens karakter, omfang og lang-varige udstrækning over for et særligt værgeløst offer med døden til følge.

Udvisning

Betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt.

Den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).

Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er skyldig i at have udøvet vold af særlig grov, brutal eller farlig karakter ved at have tildelt forurettede adskillige slag i hovedet og på kroppen, hvilket blandt medførte brud på ribben og i halsrygsøjlen og blodansamlinger under den hårde hjernehinde, som førte til, at forurettede afgik ved døden.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at tiltaltes tilknytning til Danmark består i, at han har opholdt sig i Danmark i nogle år for at arbejde, og at han har en onkel, der også opholder sig i Danmark for at arbejde, og at tiltalte ikke i øvrigt har familie i Danmark, har tiltalte ikke en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. l. Der er herved også lagt vægt på, at tiltalte taler og skriver polsk, men ikke dansk, og at tiltalte uden problemer vil kunne vende tilbage til Polen, som han efter det oplyste har besøgt ca. 10 gange i den periode, hvor han har opholdt sig i Danmark.

Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26

side 63

b, jf. § 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Indrejseforbuddet meddeles i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, for bestandig.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte udvises med et indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Domsresume

29-årig polsk mand idømt 6 års fængsel

Dom afsagt: 3. juni 2024

Den 2. juni 2023 tidligt om morgenen blev en 40-årig polsk mand fundet død i et hus i Bydel 1 af de andre beboere i huset. Et nævningeting ved Retten i Glostrup har i dag fundet det bevist, at manden døde af sine kvæstelser efter at være blevet udsat for grov vold af en af beboerne i huset.

Sagsnummer: 11402/2023

Sagen kort fortalt

Både tiltalte og afdøde boede i et hus i Bydel 1, hvor der boede flere udenlandske arbejdere, som lejede hver deres værelse i huset. Tiltalte har arbejdet i Danmark i 2½ år. Tiltalte kom hjem til huset lidt efter kl. 23 om aftenen den 1. juni 2023. Retten fandt det bevist, at tiltalte herefter udsatte nu afdøde for vold først på 1. sal i huset, hvorefter afdøde faldt eller blev trukket ned ad trapperne, hvorefter volden fortsatte i husets stueetage. Afdøde blev fundet af andre beboere i husets entré næste morgen. Motivet til volden var ukendt, da tiltalte forklarede, at han var gået i seng, da han kom hjem den aften og sov til næste morgen, hvor han blev vækket af politiet. Tiltalte blev fundet skyldig i den rejste tiltale blandt andet på grund af blod på tiltaltes tøj, der med den højeste grad af sandsynlighed stammede fra nu afdøde, forklaringer fra de andre beboere og retsmedicinerens konklusion om, at afdøde havde 56 friske læsioner i hovedet og på kroppen, hvilke læsioner er karakteristiske ved vold og fald, og at dødsårsagen må antages at være en påvist blodansamling under den hårde hjernehinde og følgerne heraf.

Tiltalen var legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245.

Tiltalte nægtede sig skyldig.  

Dommens resultat

Retten fandt det bevist at tiltalte var skyldig.

På den baggrund nåede retten frem til, at tiltalte skulle idømmes 6 års fængsel og udvises af Danmark for bestandigt.

Anklagers påstand om straf var fængsel i 7 år og udvisning for bestandigt.

Efter tiltalte ved skyldkendelse afsagt den 3. juni 2024 blev fundet skyldig, var forsvarerens påstand rettens mildeste dom med fængsel i ikke over 4-5 år.

Sagen var en nævningesag og nævninger og dommerne var enige om dommens resultat.

Tiltalte valgte at anke dommen med påstand om frifindelse.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 367/25
Rettens sags nr.: SS-1758/2024-OLR
Ukendt appeltype
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 716/24
Rettens sags nr.: SS-11402/2023-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0700-73111-00004-23
Påstandsbeløb