Dom
RETTEN I HERNING
D O M
afsagt den 22. maj 2024
Rettens nr. 99-3606/2023
Politiets nr. 4100-76317-00007-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1968
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. november 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, forsøg på røveri i pri-vat hjem,
ved den 26. september 2023 ca. kl. 13.00 på Adresse i Herning, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have forsøgt at af-tvinge Forurettede penge, smykker eller lignende, idet tiltalte u-berettiget skaffede sig adgang til adressen, hvorefter tiltalte skubbede Forurettede og pressede sin underarm og albue mod Forurettedes hals og tinding, alt imens tiltalte til Forurettede udtalte: "Giv mig dine fucking penge", "Giv mig din mors smykker" og "Giv mig din mors guld" eller lignende, hvilket fore-havende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede satte sig til modværge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Advokat Kaare Kristensen har på vegne Forurettede, påstået, at tiltalte skal betale 4.295,00 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Forurettede.
Std 75284
side 2
Tiltalte har forklaret, at han havde brug for penge til sin adhd-medicin et par dage senere. Han havde været på kommunen, men de ville ikke give ham penge hertil, så han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han har været på me-tadon og stesolid hele sit liv, indtil han som 40-årig fandt ud af, at han led af adhd. Han vidste ikke, hvordan han skulle klare sig uden medicinen, så da kommunen ikke ville hjælpe ham, besluttede han at begå et indbrud. Han cyklede forbi den pågældende adresse 3 gange og konstaterede, at der ikke var nogen biler. Det så heller ikke ud til, at der var noget liv derind. Der var nogle cykler, men de var ikke bare lige smidt udenfor. Han tænkte, at der ik-ke var nogen hjemme og gik op til døren og ringede på 2 gange. Det gør han altid. Han ventede, men der blev ikke lukket op. Han hørte ikke klokken rin-ge, men han trykkede på den flere gange. Han husker ikke, om han tog i dør-håndtaget. Han havde parkeret sin cykel lige ved døren. Han havde en ekstra nøgle, som han ville have spurgt, om var blevet tabt, hvis nogen havde åbnet døren. Det var lige over middag. Han tænkte, at det var et godt tidspunkt. Hvis det blev senere, var der en chance for, at der var nogen, som kom hjem.
Han gik om bagved, hvor der var et åbent vindue, som han kravlede ind ad. Der lå et ur på et skrivebord, som han tog med sig. Han ville nok forsøge at sælge det. Herefter åbnede han døren ind til et værelse. Døren var helt luk-ket. Han bemærkede, at der sad en person inde på værelset, så han skyndte sig at lukke døren igen. Personen sad imidlertid med en telefon i hånden, og tiltalte ville ikke have, at denne ringede til politiet, så hans første indskydel-se var at gå ind i værelset igen og slå telefonen ud af hånden på personen. Tiltalte mener, at personen havde set ham først gang, hane åbnede døren. Personen sad med siden til og telefonen i den ene hånd. Tiltalte ved ikke, om personen var ved at ringe, eller om der blev sagt noget. Tiltalte skyndte sig ind og fik skubbet telefonen ud af hånden på personen, så den røg over i sengen. Han ved ikke, hvor hårdt personen holdt ved telefonen, og han hav-de ikke tænkt over, hvad der ville ske, hvis personen havde holdt hårdt fat i den. Det hele endte i håndgemæng, hvor tiltalte fik skubbet til personen, der samtidig holdt fast i tiltaltes arme. Personen kom ned at ligge på sengen, men holdt fast og kom med op, da tiltalte rejste sig for at gå. Han kan ikke huske, om han selv eller personen sagde noget på dette tidspunkt.
De kom op og ud i mellemgangen, hvor tiltalte faldt baglæns ned af trappen. Under tumulten kom han til at bløde fra næsen, men de øvrige skader stam-mer ikke herfra, men et senere slagsmål på markedspladsen samme dag. Til-talte tabte sine nøgler i forløbet og det ur, som han havde taget. Han forlod huset af hoveddøren. Han tog fat i låsen og vred den, men bemærkede ikke, om døren var låst. Personen i huset løb efter ham og råbte ad ham ved ho-veddøren. Herefter tog han sin cykel og kørte fra stedet.
Han havde på ingen måde planlagt et røveri. Han havde hverken handsker, maske eller våben med sig. Der stod nogle ting på det skrivebord, som han kravlede ind over gennem vinduet. Det må have larmet noget. Han blev selv meget overrasket, da han så en person efter at have åbnet den lukkede dør.
side 3
Forurettede har som vidne forklaret, at han gik i 10. klasse og var kommet hjem ca. 20 minutter tidligere efter at have været til terminsprø-ve. Han havde sat sig ind på sit værelse på anden sal for at slappe af og høre noget musik. Han havde store høretelefoner på. Da han havde haft dem på i ca. 10 minutter, kom der ca. kl. 12.50-55 pludselig en mand brasende ind på vidnets værelse. Vidnet havde ikke hørt dørklokken ringe. Han er sikker på, at han ville have hørt den, hvis den havde ringet, selvom han havde høretele-foner på, da den ringer ret højt. Døren til hans værelse var lukket. Han sad på stolen foran sin computer med ryggen mod døren. Han har ikke bemær-ket, om døren havde været åbnet tidligere. Man vil godt have kunnet åbne den lige så forsigtigt, uden at han opdagede det.
Da manden kom brasende ind, frøs vidnet. Manden tag fat i vidnets tøj ved brystet og forlangte at få alt, hvad vidnet havde af værdi. Vidnet sagde bare, at han ikke havde noget. Vidnet havde en telefon i hånden, som manden straks havde taget ud af hånden på ham. Manden havde herefter telefonen i hånden, indtil vidnet skubbede ham ned af trappen, og manden tabte telefon-en.
Vidnet blev presset tilbage i stolen, men holdt rundt om manden og havde et ben mellem mandens ben, og vidnet forsøgte med dette ben at sparke man-den bagi. Manden sagde, at vidnet skulle holde op hermed og tog sin albue og pressede den hårdt mod vidnets tinding. Vidnet blev bange og holdt op med at holde om manden, der herefter tog albuen væk og trak ham i trøjen ud i gangen, hvor der er en trappe. Manden bad ham om at finde vidnets mors guld og penge. Manden have sluppet ham og pegede. De stod lige overfor hinanden, og manden stod med ryggen til trappen. Herefter skubbe-de vidnet med al kraft til manden, der faldt ned ad trappen. Vidnet så ikke, om manden på dette tidspunkt havde andet i hænderne end telefonen. Da manden var kommet nedenfor, lå han på ryggen og blødte lidt fra panden li-ge over næsen. Manden havde ikke blødt tidligere, så det måtte være sket ved faldet. Vidnet tog fat i manden og gav ham 3-4 slag i hovedet, og holdt ham i et kvælertag. Vidnet fik manden op på knæ, og gav ham herefter to slag mere i hovedet. Vidnet tog to fingre ind i munden på manden og presse-de dem op ad. Vidnet havde dengang lange negle. Vidnet blev imidlertid bange for, at manden ville bide ham, og han tog derfor fingrene ud igen og rev i stedet manden i håret. Manden sagde nu, at han gav op, og vidnet sam-lede ham op og smed ham ud i entreen. Vidnet råbte efter manden, at han skulle blive væk og ikke komme tilbage. Manden gik hen til sin cykel, der var parkeret ved skuret, og cyklede væk.
På gulvet lå vidnets telefon, vidnets brors ur og nogle nøgler. De har ikke kunnet konstatere, at manden havde fået noget med fra hjemmet.
Han fik ikke rigtig nogle mærker, men var noget chokeret. Manden sagde ik-ke noget om, at han ville skade ham.
side 4
Forurettede blev den 26. september 2023 kl. 15.55 undersøgt på Gødstrup Sygehus. Af personundersøgelsen fremgår følgende:
"Resume og konklusion
Ved undersøgelsen af den 16-årige dreng, der angiver sig udsat for et voldeligt overfald, begået ca. 3 timer forud for undersøgelsen fandtes:
Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på halsen (1-3), brystet (4), ryggen (5,6), og arme (7-9).
Læsionerne (1-9) er alle friske og følger efter stumpe traumer. Læsion 9 kan være opstået som følge af slag, som oplyst. De øvrige læsioner er ukarakteristiske og kan være opstået i forbindelse med tu-mult som oplyst.
Undersøgte antages ikke at have været i livsfare som følge af aktuelle hændelse.
...."
Tiltalte blev den 26. september 2023 kl. 20.30 anholdt i sin lejlighed. Politi-et havde på dette tidspunkt konstateret, at de fundne nøgler passede til tiltal-tes lejlighed.
Tiltalte blev den samme dato kl. 22.45 undersøgt på Retsmedicinsk klinik på Herning Politigård. Af personundersøgelsen fremgår, at han havde en del hudafskrabinnger og blodunderløbne mærker i såvel ansigtet og på halsen, brystet, armene og ben. En del af læsionerne var friske og kunne være opstå-et omkring hændelsestidspunktet.
Der har været forevist fotos.
Personlige forhold
Tiltalte er gentagne gange tidligere dømt for berigelseskriminalitet og per-sonfarlig kriminalitet.
Tiltalte er herunder tidligere straffet ved
- Københavns Byrets dom af 17. august 1995 med 1 år og 6 måneders fængsel for bl.a. et gaderøveri.
- Retten på Frederiksbergs dom af 11. december 2007 med fængsel i 4 må-neder for bl.a. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2
- Retten i Holbæks dom af 26. juni 2014 med en tillægsstraf af fængsel i 2 år for bl.a. røveri (tildels forsøg) i et privat hjem.
- Retten i Holbæks dom af 21. april 2016 med fængsel i 3 måneder for tyve-ri. Løsladt den 2. september 2016.
- Østre Landsrets dom af 17. oktober 2017 med en tillægsstraf af fængsel i 7 år for bl.a. to egentlige hjemmerøverier og et forsøg herpå efter straffelovens
side 5
§ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 21. Røveriforholdene blev begået den 21. september 2016. Tiltalte blev løsladt efter afsoning af denne dom den 20. september 2023.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2023.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at han var på stedet og forsøgte at begå indbrud og kom i tumult med en person i huset, lægges det til grund, at det var tiltalte, som var på stedet. På baggrund af Forurettedes troværdige og detaljerede forklaring sammenholdt med de fundne mærker på denne finder retten det bevist, at tiltalte kom brasende ind på vid-nets værelse, hvor tiltalte udøvede vold mod vidnet som anført i tiltalen og samtidig forlangte penge og andre værdier, og at tiltalte efterfølgende i gan-gen ligeledes udtalte sig svarende til det i tiltalen anførte. Det lykkedes imid-lertid ikke tiltalte at få værdier med fra stedet, idet han blev overmandet af vidnet og i den forbindelse tabte det ur, som han allerede på dette tidspunkt havde samlet op i et andet værelse. Som følge heraf er tiltalte skyldig i for-søg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21
Det er herefter et spørgsmål, om der var tale om et forsøg på et såkaldt egentligt hjemmerøveri efter straffelovens § 288, stk, 2, eller der alene er ta-le om et indbrud, der udviklede sig til et røveri og derfor alene skal bedøm-mes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
Forurettede har på troværdig måde forklaret, at han ville have kunnet høre dørklokken, selvom han havde høretelefonerne på og hørte mu-sik, men at han intet hørte. Tiltalte har heller ikke selv forklaret, at han hørte dørklokken, da han ringede på. Retten tilsidesætter på denne baggrund tiltal-tes forklaring om, at han - inden han kravlede ind ad et vindue -ringede to gange på dørklokken, som utroværdig. Herefter og uanset, at det var midt på dagen, finder retten ikke, at tiltalte sikrede sig, at der ikke var nogen hjem-me, inden han brød ind. Tiltalte er i flere tilfælde tidligere fundet skyldig i egentlige hjemmerøverier og havde efter sin egen forklaring akut behov for penge. Tiltalte valgte desuden ikke at forlade stedet, da han efter sin egen forklaring blev overrasket over, at der var nogen hjemme, selvom han u-tvivlsomt havde mulighed herfor. Retten finder på denne baggrund, at tiltal-te, da han brød ind, har indset muligheden af, at der var nogen hjemme, og at han i den forbindelse ville komme til at udøve vold for at opnå den tilsig-tede berigelse, og at tiltalte accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk ville ske. Retten finder på denne baggrund, at det er bevist, at til-talte har haft det fornødne forsæt til et egentligt hjemmerøveri efter straffe-lovens § 288, stk. 2.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
side 6
Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21.
Retten har i skærpende retning lagt vægt på tiltaltes meget hurtige recidiv og forstraffe for ligeartet kriminalitet, og at volden blev begået imod en mindre-årig. I formildende retning har retten lagt vægt på, at der ikke var tale om et særligt planlagt røveri, der opstod i situationen, og at der alene er tale om et forsøg. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at der ikke er grund-lag for hverken at fastsætte en højere straf eller en lavere straf end det ud-gangspunkt på 5 års fængsel, som lovgiver har fastsat som udgangspunktet for et egentligt hjemmerøveri.
Retsformanden tager erstatningspåstanden, der ikke er bestridt, til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Kaare Kri-stensen betale 4.295,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. april 2024.
Dommer