Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde

Retten i RoskildeStraffesag1. instans29. februar 2024
Sagsnr.: 172/24Retssagsnr.: SS-1998/2023-ROS

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Roskilde
Rettens sagsnummer
SS-1998/2023-ROS
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
172/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 29. februar 2024

Rettens nr. 9-1998/2023

Politiets nr. 1200-73251-00031-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 2005)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. marts 2023.

Tiltalte, Adresse 1, 4600 By 1, er tiltalt for

1.

vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, jf. § 61,

ved den 26. maj 2021 ca. kl. 16.30 som tidligere straffet for vold på et grønt område ved Område bag Adresse 2 i By 1 at have sprøjtet pebers-pray i hovedet på Forurettede 1 og Forurettede 2 samt slået dem på overkroppen med en kniv eller knivlignen-de genstand, alt imens han filmede episoden, hvilken video tiltalte efterføl-gende delte på sociale medier med titlen ” Fucking små piger” .

2.

overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3,

ved på samme tid og sted som under forhold 1 uden politiets tilladelse at ha-ve været i besiddelse af en peberspray.

3.

overtrædelse af straffelovens § 264 d,

ved på et ukendt sted og ukendt tidspunkt efter det i forhold 1 passerede u-berettiget at have videregivet den under forhold 1 optagede video, der åben-bart kan forlanges uddraget en bredere offentlighed, ved at have lagt den ud på det sociale medie Instagram.

Std 75274

side 2

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte dømmes til anbringel-se i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelo-vens § 68, 2. pkt., jf. § 16, stk. 2.

Anklagemyndighden har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og nr. 8, og § 26, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3 og erkendt sig skyldig i for-hold 2.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne, Forurettede 1 og Forurettede 2.

Forklaringer

Tiltalte, har forklaret, at han ikke kendte søstrene Forurettede 1 og Forurettede 2. Han mødtes med dem et par uger før den 26. maj 2021, hvor han var sammen med en af sine venner. De var samme sted som Forurettede 1 og Forurettede 2. Han blev uvenner med dem. Han husker ikke så meget. Det foregik en aften på Station. De skændtes, og politiet kom. Forurettede 2 og Forurettede 1 havde slå-et hans veninde, og de havde også slået ham lidt. De havde ikke talt sammen siden den dag på Station. Han tror, at det var et tilfældigt møde den 26. maj 2021. Han husker ikke, at der blev skrevet om et møde, men han ville gerne tale med dem. Vidne optog en video af, hvad der skete på Station. Han ville gerne tale med Vidne om, at hun skulle slette vide-oen, men det ville hun ikke. Det var tilfældigt, at han så Vidne, Forurettede 1 og Forurettede 2 ved Område den 26. maj 2021. Han spurgte Vidne, om hun ville være sød at slette videoen. Han sagde det flere gange, men hun ville ikke.

Tiltalte forklarede videre, at han gik efter Forurettede 1, Forurettede 2 og Vidne ved Område. Han husker ikke ret meget fra episoden. De ville ikke slette videoen, og han blev sur og slog dem. Han sprayede også en lille smule med en pe-berspray, som han havde med. Han havde fundet pebersprayen på vejen en uge før eller tidligere. Han havde den i sin jakkelomme. Han sagde, at de skulle slette videoen, men det ville de ikke. De ville også dele videoen med

side 3

andre. Han blev så sur, at han slog ud efter dem, råbte og sprayede efter Forurettede 1. Det var Forurettede 1, der havde den blå jakke på i videoen. Han var cirka 3 me-ter fra Forurettede 1, da han sprayede mod hende. Han sprayede kun én gang. Det var ét hurtigt sprøjt. Det var blæsevejr, hvorfor pebersprayen også ramte Forurettede 2. Han ramte Forurettede 1 på skulderen. Han havde aldrig brugt peberspray før og vidste ikke, hvordan det fungerede. Det var ikke meningen, at han ville ram-me Forurettede 1, men han ville gøre hende bange, så hun slettede videoen. Forurettede 1 løb mod ham med sænket hoved. Han slog hende med en lang magnetstang, som mekanikere bruger til at opsamle tabte skruer og lignende. Magnetstangen var så tynd, at den knækkede.

Forevist den digitale ekstrakt side 113, forhold 1, bilag 10, fotomappe med stillfotos fra video, foto 8, forklarede tiltalte, at det er den tynde magnets-tang, der er markeret med den røde ring. Den er forstørret på billedet. Den var ikke så stor i virkeligheden. Det var ikke en kniv. Hvis det havde været en kniv, havde han gjort stor skade. Han slog Forurettede 1 med magnetstangen. Forurettede 2 stod 3-4 meter fra dem. Han slog også Forurettede 2 lidt med magnetstangen. Det var det eneste, som han havde med. Magnetstangen knækkede først, da han havde slået dem begge.

Foreholdt den digitale ekstrakt side 51, 4. afsnit, tiltaltes tidligere forklaring i retsbog af 10. marts 2022, hvoraf fremgår:

” Forevist videoen forklarede han, at det var ham, der har optaget den. Det er Forurettede 2 og Forurettede 1, man ser på den. Det er ham, der slår ud med armen. Han slog dem, fordi de havde slået mange piger. Det blev også meldt til politiet. Han slog dem med en lommelygte.”

forklarede tiltalte, at det var en magnetstang og ikke en lommelygte, som han brugte til at slå med. Der var dengang ikke en tolk, og han kunne ikke forkla-re, hvad det var, eller hvad den hed.

Han filmede episoden i Område. De havde filmet ham ved den tidligere episode, hvorfor han filmede dem nu. De havde optaget en video af ham, som de ikke ville slette, og han optog derfor en video af dem. Det var en slags hævn. Overfaldet var ikke hævn, men han bad dem om at slette video-en, hvilket de ikke ville, hvorfor det var deres egen skyld, at han slog efter dem. Han sendte bagefter videoen til en ven. Han husker ikke, hvor mange venner, som han sendte videoen til. Pigerne kørte på hospitalet, hvor de u-ploadede videoen af ham fra Station, eller måske var det først af-tenen efter, at de uploadede videoen på en kendt side/profil på Instagram. Det var derfor, at han sendte videoen af dem til sin ven eller venner. Han kaldte ikke sin video noget, men sendte den til sin ven, der vidste, hvad der tidligere var sket, og som kendte pigerne. Han ved ikke, hvad vennen gjorde med videoen. Han kender ikke Instagram-profilen ”Profilnavn” . Han husker ikke, hvornår han sendte videoen til vennen, men det var efter pigerne havde uploadet videoen fra Station på Instagram. Det var måske

side 4

3-4 dage efter episoden i Område.

Forevist den digitale ekstrakt side 108, forhold 1, bilag 10, fotomappe med stillfotos fra video, foto 2, med teksten ” Fucking små piger”  og dateringen ” 26. maj 18.15” , forklarede tiltalte, at det forstod han heller ikke selv. Han sendte det til sin ven 3-4 dage efter. Han kender ikke profilen ”Profilnavn” .

Han sprøjtede med pebersprayen mod Forurettede 1 for at gøre hende bange, men det blæste, hvorfor der også kom lidt på Forurettede 2. Det var ikke hævn.

Foreholdt den digitale ekstrakt side 51, 2. afsnit, tiltaltes tidligere forklaring i retsbog af 10. marts 2022, hvoraf fremgår:

” Foreholdt samme rapport, side 62 i ekstrakten, 2. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han ønskede at hævne overfaldet og spray-ede peber i hovedet på dem, bekræftede tiltalte at have forklaret sådan. Det var sådan det skete. Det var ikke noget, han bare sagde. Tiltalte forklarede herefter, at det ikke er rigtigt, at det foregik sådan. Det er ikke rigtigt, at han sprøjtede dem i hovedet.”

forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at hævne overfaldet på Station. Han prøvede bare at overtale hende til at slette videoen, men det lykkedes ikke.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ville have dem til at slette videoen fra Station. Han var ved episoden på vej hjem og var lidt fuld. Han så Forurettede 1, Forurettede 2 og Vidne, der var i gang med at slå en pige. Han bad dem stoppe og gik over for at forsvare pigen. Pludselig angreb de også ham og filmede episoden. Han fik det bagefter fortalt af nogen, der havde set videoen. Han blev påvirket og følte sig ydmyget. I Område bad han dem stille og roligt om at slette videoen, men det ville de ikke. Han sprøjtede en enkelt gang på 3 meters afstand mod Forurettede 1 for at gøre hende bange, så hun ville slette videoen. Han slog også ud efter Forurettede 1 med magnetstangen. Den lignede en slags antenne, der kunne trækkes ud og ind. Han tænkte ikke nær-mere over det, da han slog med magnetstangen. Han husker ikke, hvor han ramte Forurettede 1 og Forurettede 2 med magnetstangen. Det var måske på skulderen uden på tøjet. Forurettede 1 havde en jakke på. Han slog ikke efter et bestemt sted.

Vidne har som vidne forklaret, at hun den 26. maj 2021 var sammen med sine veninder Forurettede 1 og Forurettede 2. De boede dengang alle tre i Område. Hun var hjemme hos Forurettede 2, da de fik at vide, at tiltalte havde kontaktet Forurettede 1. Tiltalte ville gerne tale om noget, der var sket tidligere og sige undskyld. Hun tror, at tiltalte kontaktede Forurettede 1 på Instagram. Hun var også til stede ved episoden på Station. Forurettede 1 og Forurettede 2 skulle tale ud om noget med en tredje person. Det var meningen, at det kun var dem og den tredje person, der skulle være der, men personen var mødt op med en

side 5

masse drenge. Der opstod en slåskamp. Tiltalte sagde, at han ville tage noget op af tasken, og pigerne sagde, at han bare skulle gøre det. Han tog aldrig noget op af tasken. Pigerne slog på tiltalte. Det var måske 1-2 uger før episo-den den 26. maj 2021.

Tiltalte skrev til Forurettede 1 om at mødes. Vidnet sagde til Forurettede 1, at det var dumt at tale med tiltalte. Hun ved ikke, om tiltalte ville mødes med både Forurettede 1 og Forurettede 2. Hun havde på fornemmelsen, at der ville ske noget, så hun og Forurettede 2 gik med Forurettede 1. De gik bag søerne ved Område. Pigerne talte med tiltalte, mens hun gik lidt bagved. Hun havde på fornemmelsen, at der ville ske no-get, så hun holdt afstand til de andre. Da de havde talt lidt, sagde pigerne til tiltalte, at de ville gå nu. Tiltalte sagde ”vent” og tog en peberspray op af tas-ken. Tiltalte gik lidt foran Forurettede 1 og Forurettede 2, mens vidnet gik lidt længere tilba-ge. Tiltalte sprøjtede med pebersprayen på Forurettede 2 og Forurettede 1. Hun ved ikke præcist, hvor langt der var mellem tiltalte og Forurettede 1 og Forurettede 2, men der var i hvert fald mindre end to meter. Hun husker ikke, om Forurettede 2 og Forurettede 1 stod ved siden af hinanden, men der blev sprayet på dem begge. Det var et længe-re spray, hvor tiltalte holdt knappen nede i 5-10 sekunder. Hun fik det selv på sine strømper. Tiltalte sprøjtede først mod den ene, hvorefter han skiftede retning over mod den anden. Det virkede som om, at han ville ramme dem, og det var rettet mod deres ansigter.

Hun blev bange og prøvede at ringe til sin mor. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre og holdt sig på afstand. Tiltalte tog nu en kniv frem, og hun vid-ste ikke, hvad han ville gøre med den. Tiltalte tog sin telefon frem og filmede til Instagram, hvordan han slog pigerne med kniven. Hun stod ikke så langt væk og kunne se, at det var en kniv. De så det også bagefter i videoen på In-stagram. Hun tror, at han tog kniven op af tasken. Hun er ret sikker på, at det var en slå-op kniv; en foldekniv. Tiltalte slog med skæftet på kniven og ikke med knivbladet. Kniven var lukket sammen. Hun husker ikke, om kni-ven havde været foldet ud. Tiltalte slog både Forurettede 2 og Forurettede 1 på kroppen. Det var efter, at pigerne var blevet pebersprayet. Pigerne holdt sig for øjnene, da tiltalte slog dem på ryggen. Hendes mor tog ikke telefonen, hvorfor hun rin-gede til sygehuset, som bad dem komme derop. Der kom nogle mennesker bagfra. Tiltalte stak af fra stedet. Hun ringede nok til 1-1-2. Politiet mødte dem ved sygehuset, hvor der blev taget billeder af pigerne. Det var nok syge-huset, der ringede til politiet.

Tiltalte lagde videoen på Instagram på en salgsprofil for tøj. Hun ved ikke med sikkerhed, at det var tiltaltes profil, men det gik hun ud fra, fordi video-en blev lagt op på profilen og delt få minutter efter, at episoden havde fundet sted. Videoen blev hurtigt delt videre derfra. Hun fik efterfølgende også at vide, at tiltalte solgte tøj fra profilen på Instagram, og hun mener også, at til-taltes navn stod på den.

Foreholdt den digitale ekstrakt side 99, forhold 1, bilag 8, rapport om hen-vendelse på By 1 Politistation, forklarede vidnet, at det nok var hende, der

side 6

viste videoen til politiet.

Forevist den digitale ekstrakt side 107-108, forhold 1, bilag 10, fotomappe med stillfotos fra video, foto 1 og 2, forklarede vidnet, at det var videoen og den salgsprofil, som hun har forklaret om. Hun ved ikke med sikkerhed, at det var tiltaltes profil, men det var kort tid efter episoden, og Forurettede 2 og Forurettede 1 havde også sagt, at det var tiltaltes profil.

Forevist den digitale ekstrakt side 104-105, forhold 1, bilag 9, fotomappe af de forurettede, foto 1 og 2, forklarede vidnet, at hun tog billeder af Forurettede 1 og Forurettede 2 på sygehuset. Hun fik at vide på sygehuset, at hun skulle tage billeder af deres ansigter.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte slog både Forurettede 2 og Forurettede 1 på ryggen eller bagsiden af kroppen. Pigerne havde overtøj på. Han slog dem på jakken. Han slog mere end 1-2 gange. Han nærmest fægtede med kniven foran sig og slog dem på bagsiden af kroppen. Det var skiftevist. Han slog måske tre gange på den ene og derefter på den anden.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det ikke bare var små slag. Hun gik ud fra, at det var hårde slag.

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at hun den 26. maj 2021 mødtes med tiltalte ved Område. Det var et planlagt møde. De havde nogle dage forinden haft en diskussion. Tiltalte kontaktede hende på Messenger og spurgte, om de ikke skulle mødes, tale ud og sige undskyld. De mødtes på stien bag Område. Det var hende og søsteren Forurettede 2 samt veninden Vidne. Forurettede 2 og Vidne var med, fordi de også havde været en del af diskussionen. De skulle alle tale sammen. De fik talt ud og alle sagt undskyld. De havde det fint til sidst. De sagde til tiltalte, at de ville tage hjem nu. Der gik 5 sekunder, hvorefter tiltalte tog en peberspray frem fra lommen. Han sprayede hende og søsteren Forurettede 2 i øjnene. De havde ikke regnet med, at der skulle ske noget. Tiltalte slog dem også med en lille kniv. Der kom to mænd gående, hvorefter tiltalte stak af. Tiltalte nåede kun at slå dem med den flade side af kniven. Vidne blev ikke sprayet og fulgte dem til sygehu-set.

Tiltalte og hun var 1½ meter fra hinanden, da tiltalte tog pebersprayen frem. Søsteren Forurettede 2 stod bag hende 2-3 meter væk. Tiltalte kom helt tæt på hende og holdt pebersprayen i ansigtshøjde. Hun så en lille beholder, der måske var orange eller grøn. Tiltalte sprøjtede hende direkte i øjnene. Hun kunne mær-ke det i øjnene og var bagefter rød i ansigtet. Tiltalte ramte hende først, da hun var tættest på. Hun tog hætten over hovedet, dækkede sine øjne og vendte sig mod Forurettede 2, der begyndte at råbe og skrige. Hun tænkte, at tiltalte også havde sprøjtet på Forurettede 2. Hun hørte, at tiltalte gik forbi hende mod Forurettede 2. Veninden Vidne trak sig tilbage og fik ikke peberspray.

side 7

Tiltalte slog herefter hende og Forurettede 2 med en kniv. Hun så ikke kniven, men hun kunne mærke den. Hun så den også efterfølgende på videoen. Hun blev slået på skulderen og ryggen. Det gjorde ikke ondt. Hun havde jakke på og kunne ikke mærke det. Tiltalte slog med den flade side af knivbladet. Det føl-tes som ”klap” med kniven. Deres veninde var 100 % sikker på, at det var en lille lommekniv. Det var dem begge, der blev ramt af slagene med kniven.

Veninden fik dem bagefter på sygehuset, der lå meget tæt på. Hun vidste ik-ke, at tiltalte filmede episoden. Da de kom ud af sygehuset, blev hun kontak-tet af en veninde, som spurgte, om hun var okay, og fortalte, at tiltalte havde ”postet” en video på sin salgsprofil. Tiltalte havde gjort sin stemme dybere på videoen. Hun forstod ikke, hvorfor han skulle ”poste” videoen. Hun følte, at han udstillede og gjorde nar ad hende. Hun var flov over, at han havde lagt videoen op. Folk vidste godt, at det var hende og søsteren på videoen. Det var hans hævn. Folk vidste godt, hvad der var sket tidligere. Der var også blevet filmet ved den tidligere episode. Det var ikke dem, men en tredje per-son, der filmede den episode. Hun ved ikke hvem. De prøvede selv at få den video fjernet, men det lykkedes ikke. Hun ved stadig ikke, hvem der ”postede” videoen fra den første episode. Videoen fra Område lå på pro-filen ”Profilnavn” . Det var tiltaltes profil, hvorfra han solgte tøj. Det hav-de flere forskellige fortalt hende. Hun vidste ikke selv, at tiltalte solgte tøj derfra.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de skulle mødes og snakke ud om en slåskamp, der nogle dage forinden havde fundet sted på Station. Tiltalte havde slået hende i ansigtet, og hun slog tilbage i selvforsvar. Tiltalte skrev et par dage efter, at han var ked af det og ville sige undskyld. Hun skrev tilbage, at hun også var ked af, at hun slog tilbage. Videoen fra Station blev ”postet” , men hun ved ikke, hvem der gjorde det. Den blev delt på en sladderprofil, hvor personerne er anonyme. De fandt der-for aldrig ud af, hvem der havde delt den. Tiltalte skrev til hende på Messen-ger om at få løst tingene. De ville gerne sige undskyld til hinanden. Tiltalte sagde ikke noget om videoen fra episoden, og hun havde ikke selv tænkt over videoen. Hun kontaktede ikke politiet efter episoden i Område. De tog på sygehuset, og lægerne spurgte, om de ville politianmelde det. Hun tror, at hun sagde ja, eller også gjorde søsteren det. De tog billeder af deres øjne og ansigter. De skulle svare på, hvad der var sket. Hun var lidt chokeret og ville bare hjem.

Forurettede 2 har som vidne forklaret, at hun mødtes med tiltalte ved Område den 26. maj 2021. Det var hendes storesøster Forurettede 1, der aftalte mødet med tiltalte. Tiltalte kontaktede Forurettede 1 på sociale me-dier og bad hende møde ham ved Område. Han sagde ikke så meget me-re. Hun og Vidne tog med Forurettede 1. Hun havde en fornemmelse af, at tiltalte ville gøre Forurettede 1 ondt. De havde været i et slagsmål ugen før, og hun tænkte, at tiltalte gerne ville have hævn for episoden på Station.

side 8

Ved mødet i Område fik de talt en lille smule sammen. Hun havde hele ti-den en følelse af, at de skulle gå, og hun sagde det flere gange til Vidne og Forurettede 1, men tiltalte bad dem om at blive. Da de begyndte at gå hjemad, gik til-talte foran dem. Forurettede 1 gik til højre, Vidne i midten og hun selv til venstre. Tiltalte vendte sig pludselig om og sprøjtede med peberspray. Tiltalte ramte hende og Forurettede 1. Han ramte Forurettede 1 først. Han prøvede også at ramme Vidne, men hun nåede at vende sit hoved. Tiltalte stod tæt på dem – måske 2 meter fra dem. Han sprayede ud i luften i ét langt sprøjt, der ramte hende og Forurettede 1, men ikke Vidne, der nåede at vende sig om. Deres tøj blev ramt af pebers-pray, og de fik dragter på, da de kom på sygehuset. De fik mest i øjnene, men også på trøjerne og bukserne. Det var værst i øjnene. Tiltalte tog sin te-lefon frem og filmede det. Han trak også en mindre kniv op og begyndte at slå på dem med den. Det var en grøn kniv. Da de var på skadestuen, fik de tilsendt en video på Instagram. Tiltalte slog dem begge på ryggen med kni-ven. Han slog et par gange. Hun ved ikke, hvem af dem han slog først. Under overfaldet kunne hun stadig se lidt, da pebersprayen ikke virkede med det samme. Hun så ikke de slag, som Forurettede 1 fik. Hun så kun slagene på sig selv. Det var på siden af ryggen. Hun holdt sig for øjnene, men kunne mærke, at hun blev slået med noget. Hun åbnede øjnene og kunne se en grøn ting. Hun kunne bagefter på videoen se, at det var en kniv. I situationen så hun ikke, at det var en kniv.

Foreholdt den digitale ekstrakt side 56, 3. sidste afsnit, vidnets tidligere for-klaring i retsbog af 10. marts 2022, hvoraf fremgår:

” Hun så, at Tiltalte havde en kniv i hænderne. Den var grøn og var en skub-op kniv. Det er en, man folder ud. Hun ved ikke, hvor stor kniven var. Hun er sikker på, at det var en kniv. Tiltalte slog dem med kniven. Tiltalte foldede kniven ud og slog dem på overkroppen med den flade si-de af bladet.”

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan. Hun er sik-ker på, at hun så noget grønt. Hun så efterfølgende på videoen, at det var en kniv.

Tiltalte havde telefonen i hånden og filmede det. Han ændrede sin stemme på videoen og lagde den på en helt ny Instagram-profil. Hun tror, at det var ham, der lagde videoen op. Der var ikke andre til stede, og det var kun ham, der filmede det. Det var ham, der havde videoen. Hun kendte ikke Insta-gram-profilen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte sigtede efter dem alle tre med pebersprayen. Han gjorde det klart, at han ville ramme dem alle tre med den bevægelse, som han lavede. Han sigtede generelt efter hovedet og øjne-ne, men tøjet blev også ramt af den store stråle. Det var blide slag, som tiltal-te ramte dem med. Det var slet ikke hårdt. Hun tror, at han nok bare ville vi-se dem, at det var en kniv. Det gjorde slet ikke ondt. Det var Forurettede 1, der an-

side 9

meldte det til politiet, og hun blev en del af sagen. Politiet var på skadestuen, da de ankom. Politiet spurgte, hvem der havde gjort det, og de sagde, at det var tiltalte. Hun kendte ikke Instagram-profilen ”Profilnavn” . Hun havde aldrig set den før.

Sagens øvrige oplysninger

Der er blevet forevist fotografier af de forurettedes skader samt video opta-get på gerningstidspunktet og stillbilleder fra denne.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder

ved Retten i Roskildes betingede dom af 29. marts 2021 for overtrædelse af

straffelovens § 244 med fængsel i 60 dage med betingelser om prøvetid på 1 år, tilsyn af Kriminalforsorgen i prøveperioden, undergivelse af psy-kiatrisk udredning/behandling, såfremt Kriminalforsorgen finder det for-nødent, og efterkommelse af en eventuel afgørelse fra Ungdomskrimina-litetsnævnet efter §§ 12 - 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-tet. Advarsel om udvisning, og

ved Retten i Roskildes betingede dom af 21. juni 2021 for overtrædelse af

straffelovens § 266 med en fællesstraf, der omfattede dommen af 29. marts 2021, af fængsel i 3 måneder på samme vilkår som dommen af 29. marts 2021. Advarsel om udvisning.

Kommune har i udtalelse af 3. december 2021 anført:

"...

Baggrund:

Tiltalte er født og opvokset i Syrien, han kom til Danmark i juli 2016, som familiesammenført til sin far. Tiltalte er den ældste af 3 søskende, fa-milien bor i en almennyttig bolig. Familiecenter har siden familie-sammenføring haft støtte på familien, idet der fra start af har været be-kymring for families trivsel og deres manglende netværk. Tiltalte isolerer sig i perioder og ses ikke at have fået etableret et stabilt netværk. Tiltalte har ikke meget tillid til de voksne omkring ham, hvilket kan være med-virkende til at Tiltalte ofte udviser modstand ved krav.

Familieforhold:

Tiltalte er den ældste af 3 søskende, far er tilknyttet Behandlingssted, mor er i arbejde. Familie er samarbejdes villig, men har svært ved at forstå det danske system og har ikke fået tilstrækkeligt ud af den støtte de har været tilbudt.

Skole:

Tiltalte startede i modtage klasse, han blev efter eget ønske overflyttet til almenskole efter, Tiltalte kom ikke til at trives på skolen, og har ikke gået

side 10

i folkeskolen siden efteråret 2020, rent fagligt er han meget langt fra sin alder.

Tiltalte har siden august 2021 gået på Skole 1. Denne han har fulgt plan-mæssigt. Senest er det oplyst fra Skole 1 den 19.11.2021, at de har ud-meldt ham ud af skolen. Dette da Skole 1 vurderer at Tiltalte ikke passer ind i målgruppen og de ser "ingen progression og hans ringe mulighed for at forstå hvad han skal lave føre til farlige situationer for ham selv og de øvrige elever".

Skoleafdelingen og UU-vejleder er derfor i dialog omkring et nyt skole-tilbud til Tiltalte.

Helbred:

Tiltalte har en baggrund med mange voldsomme oplevelser, idet han kommer fra et Syrien et land i Krig, der er en bekymring for hvad dette har betydet for Tiltalte og han er henvist i psykiatrisk udredning.

Det er beskrevet fra kontaktperson, at Tiltalte har dårlig tandhygiejne og der arbejdes på at Tiltalte skal børste sine tænder hverdag, dog er Tiltalte ikke motiveret for dette.

Fritid:

Tiltalte har været tiltrukket af unge der ligesom han ikke trives i almen-miljøet. Her og nu er han mest hjemme, eller sammen med kontaktper-son. Tiltalte har svært ved at begå sig socialt og misforstår ofte samspils-reglerne i sociale sammenhænge. Tiltalte formår ikke at opretholde sunde venskaber og ses med manglende stabilt social netværk.

Foranstaltninger:

Tiltalte tilknyttet kontaktpersoner, som del af UKN afgørelse, der et til-knyttet to en dansk talende og en dobbelt sproget for at understøtte samarbejde med forældre.

Der er en relation med kontaktpersoner og de formår at fastholde ham i Skole 1 forløb (indtil Skole 1 fornyeligt har ophørt samarbejdet) og møder ved unge kriminalforsorgen.

Som en del af indsatsen og handleplansmålene arbejdes der med følgen-de (fra statusrapport fra kontaktperson den 26.11.2021):

1. Tiltalte skal holde sig kriminalitetsfri.

Tiltalte har ud fra konsulentens viden ikke lavet ny kriminalitet i perioden.

2. Tiltalte skal have i arbejde eller uddannelse.

Tiltalte har i perioden passet Skole 1 nogenlunde i perioden. Der har været dage, hvor han er blevet hjemme, men ellers kommer han

side 11

afsted. Der har været lidt problemer med, at passe morgenmodu-let, men efter flere snakke, er dette blevet gradvist bedre. Tiltalte kommer normalt afsted 2-3gange om ugen. Tiltaltes skema er mandag, onsdag og fredag.

Tiltalte fortæller selv, at han ikke altid er så deltagende i undervis-ningen. Dette har konsulenten snakket ind i flere gange med Tiltalte. Men Tiltalte ved ikke hvad der skal til, for at han er mere delta-gende i undervisningen.

Tiltalte har dog pt. Pause da Skole 1 skal snakke sammen med kom-munen omkring, hvordan det går mm. Konsulenten arbejder på, at Tiltalte skal få en god døgnrytme, så det ikke bliver alt for svært, at komme tilbage i skolerytmen. Dette er dog ikke noget Tiltalte har lyst til. Dette er dog noget vi forsat snakker om og som konsulenten også inddrager Person i.

Derudover er vi begyndt, at snakke lidt om kost. Da Tiltalte er meget tynd og fortæller, at han normalt ikke spiser morgenmad eller børster tænder fast max 1-2gange om ugen.

Tiltalte har forsat ikke en bankkonto. Lige nu afventer vi, så når Tiltalte får pas, er det meningen, at Person skal hjælpe dem med det.

3. Tiltalte skal lære at håndtere kontrollere sit temperament.

Konsulenten opfatter Tiltalte som opfarende, når der blevet stillet krav til ham. Dog ikke i voldsom grad. Tiltalte bliver let frustreret, når konsulenten vender pilen mod ham i situationer, hvor han er efter offentlige instanser, det kan være politi, kommune mm. Tiltalte har en holdning til, at politiet kun er til for, at genere. Kon-sulenten snakkede med Tiltalte omkring en episode i By 2, hvor han havde jagtet to drenge med kniv. Selv her kunne Tiltalte ikke se, at det var ok, at politiet stoppede ham. Tiltalte ville bare skræmme dem, men ikke bruge kniven. Konsulenten oplever ik-ke, at Tiltalte er særligt motiveret for adfærdsændring.

4. Tiltalte skal indlede et lægeforløb med henblik på udredning.

Obs. ovenstående mål var imens Tiltalte gik ude på Skole 1. Så snart der bli-ver afklaret nyt skoletilbud, skal Tiltalte igen følge disse.

Andet:

I forbindelse med Tiltaltes nuværende UKN dom, blev der lavet en hen-visning til Børne- og Ungepsykiatrien om anmodning om udredning. Denne anmodning afviste psykiatrien. Familieafdelingen har derfor den 16.11.2021 sendt en ny henvisning til psykiatrien. Familieafdelingen af-venter nu en tilbagemelding fra psykiatrien.

Vurdering:

Tiltalte samarbejder om de foranstaltninger der, jf. servicelovens § 52, er på nuværende tidspunkt. I det han her og nu også ses at profitere af dis-se, skal der indstilles til fortsat kontaktpersonsordning. Det vurderes at være relevant at psykiatrien udreder Tiltalte, med henblik på at afklare

side 12

eventuelle diagnoser og derved vurdering af konkret støttebehov, både socialt og uddannelsesmæssigt.

..."

Kriminalforsorgen har i skrivelse af 20. januar 2022 anført:

"...

Tiltalte har siden marts 2020 været i tilsyn ved Kriminalforsor-gen, Afdelingen i Roskilde. Kriminalforsorgen vurderede, at den primæ-re tilsynsindsats skulle ligge i Afdelingen i Roskilde, grundet de mulighe-der som dommen gav i forhold til at opstarte psykiatrisk udredning. Dertil blev Tiltalte identificeret med et "højt" risiko- og behovsniveau i Kri-minalforsorgens screeningsværktø LS / RNR.

Tiltalte er bevilliget mentor, som en del af UKN-indsatsen og der er derud-over tilknyttet en familiementor, som arbejder med hele Tiltaltes familie.

Tiltalte møder som aftalt til samtalerne i Kriminalforsorgen med hjælp fra mentor. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke ville møde op til samtalerne, hvis han ikke blev hentet af mentor og kørt til herværende afdeling. Tiltaltes mentor må ofte vække Tiltalte forinden møderne, idet Tiltalte ik-ke er stået op som aftalt.

Tiltalte deltager ikke aktivt i samtalerne med Kriminalforsorgen. Ved sam-talerne virker han til tider overrasket eller uforberedt på at tilsynsførende stiller ham spørgsmål, og tilsynsførende må ofte stille spørgsmålet igen, eller omformulere flere gange sammen med Tiltaltes mentor.

I forhold til Tiltaltes fysiske tilstand fremstår han spinkel og bleg. Han vir-ker træt ved samtalerne, og hænger i stolen. Tiltalte er de fleste dage vågen til ud på natten, fordi han spiller computer. Han deler værelse med sin yngre bror. Kriminalforsorgen har fået oplyst, at Tiltalte ikke har mulighed for at få bøjle på tænderne, grundet ringe mundhygiejne. Tiltalte børster ik-ke tænder og lader ikke til at blive vejledt hjemme i forhold til basale ting.

I december 2021 var Tiltalte sammen med sin fader og -mentor til samtale i psykiatrien i Roskilde. Dette med henblik på vurdering af om psykiatrien kan tilbyde behandling eller lave udredning. Dette er iværksat via Børn-og Ungeafdelingen i Kommune på foranledning af Kriminalforsor-gen. Kriminalforsorgen har vurderet det nådvendigt at iværksætte det betingede vilkår omkring psykiatrisk udredning. Dette med baggrund i Tiltaltes udtalelser og handlemænstre. Tiltalte har været meget lukket og garde-ret i samtalerne med Kriminalforsorgen, og der har undertiden været tvivl om han forstod de stillede spørgsmål.

Tiltalte er fortsat stille og tilbageholdende i samtalerne, men er begyndt at

åbne op overfor tilsynsførende og beretter om voldsomme mareridt, op-levelser af at se og høre ting om natten, som han ikke kan forklare, hvor

side 13

stammer fra. Han oplyser, at han i vågen tilstand har kigget på et ur i hjemmet, hvor viserne pludseligt gik hurtigere og hurtigere. Tiltalte oply-ser, at han også har set en hætteklædt mand, hvilket gjorde ham bange. Tiltalte fortæller, at han i perioder lider af mareridt, hvor han opsøger sine forældre.

Tiltalte har nærmest intet netværk, udover de personer, som han taler med online. Han er blevet smidt ud fra Skole 1, tildels grundet fravær, men også grundet en sikkerhedsmæssig vurdering, idet Tiltalte ikke kunne være på værkstedet med store maskiner. Tiltalte er i december 2021 blevet bevilliget et Skole 2 forløb, (Skole 2), og har været ude og besøge denne skole. Han har været afvisende i forhold til opstart og baserer det på tidligere oplevelser i det område, hvor skolen ligger. Tiltalte har fornylig åbnet op for muligheden for at starte på Skole 2. Der skul-le være tale om en blid opstart. 2 gange ugentligt, på værkstedslinjen. Tiltalte er blevet tilbud at være på E-Sport holdet på skolen, men har afvist dette, da han ikke kan se, hvad han kan bruge det til.

Kriminalforsorgen har d. 15.02.2022 været i kontakt med Børn- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde og talt med Psykolog, som oplyser, at man vil henvise sagen videre til Retspsykiatrisk funktion på Bispebjerg Hospital. Det oplyses, det vurderes relevant med henvisning grundet "tidligere dom, uformåenhed til at indgå i ambulant udredning samt den psykopatologiske kompleksitet".

Af konklusionen fremgår ydermere:

" (.... )16-årig social belastet dreng, der har vanskligheder med koncent-ration og forståelse. Har svært ved at følge en sturktur, fremstår rigid og konkret. Tænkning fremstår unuanceret og fastlåst. Besværet skolegang og kan ikke honorere simple krav. Har voldsomme vredesudbrud i hjem-met samt funktionelle symptomer. Han vendt op og ned på nat og dag, har tidligere haft symptomer på en adfærdsforstyrrelse, men aktuelt iso-leret sig totalt og ser ingen mennesker, bevæger sig ikke ud. Spiser spar-somt, og har svært ved egenomsorg og hygiejne. Har ofte voldsomme mareridt og sover nogle gange inde ved forældrene pga. angst. Har i af-fekt/afmagt truet med selvmord et par gange. Kan fremstå som en for-sømt dreng med symptomer på PTSD, ADHD, angst, adfærdsforstyrrel-se, dyssociale træk, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, funktionelle symptomer, somatiske problemstillinger og mulige intellektuelle proble-mer (...)"

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der Tiltalte har behov for betydelig og omfattende pædagogisk støtte i dagligdagen. Han er for nuværende isoleret og uden daglig aktivitet, han bliver ikke støttet i de mere basale hverdagsting og fremstår bleg og uoplagt ved samtalerne.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte for så vidt ikke profiterer af

side 14

et tilsyn, idet han ikke formår at reflektere over sig selv og egen adfærd. Det er dog dertil Kriminalforsorgens vurdering, at relationen mellem Tiltalte samt tilsynsførende er forbedret og han er begyndt at åbne en smule op.

Sagen har været forelagt Kriminalforsorgen lægekonsulent der uden tvivl vurderer, at Tiltalte bør mentalundersøges. Til grund for denne vurde-ring er der lagt vægt på den bekymrende udvikling både psykiatrisk og kriminologisk.

Baggrund i indhentede dokumenter samt lægekonsulentens udtalelser er det Kriminalforsorgens klare vurdering, at der bør indhentes mentalun-dersøgelse forud for endelig dom. Såfremt tilsynsforanstaltning kommer på tale, skal Kriminalforsorgen anmode om at få sagen forelagt på ny, så Kriminalforsorgen kan udtale sig om et eventuelt tilsynsbehov.

..."

Tiltalte har været mentalundersøgt. Retspsykiatrisk afdeling har i erklæring af 12. oktober 2022 anført:

"...

Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, og det kan ikke antages, at han var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af rusmidler, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en he-raf udløst abnorm rustilstand. Han er mentalt retarderet i lettere grad og lider ikke af kendt epilepsi.

Observanden er opvokset i Syrien til 11-årsalderen under utrygge for-hold præget af traumatiserende krigsoplevelser, frem til han og øvrig fa-milie blev familiesammenført med faren, der tidligere havde bosat sig i By 1, hvor familien fortsat bor. Der er en fortsat tilknytning af kommu-nal støtte til såvel observanden som hans familie. Observanden har gen-nemført syv års skolegang og herefter ikke ønsket at frekventere folkes-kolen. Nyligt er observanden startet i et Skole 2-forløb. Han er enlig og hjemmeboende hos sine forældre, der forsørger ham. Netværket er me-get beskedent.

Observanden har ikke haft misbrug, fraset af cigaretter og kortvarigt i 2021 af alkohol, hvor han drak ugentligt. Han har aldrig været i mis-brugsbehandling. Siden 2017 er beskrevet bekymring for observandens psykiske trivsel og kriminelle adfærd. Ved børnefaglig undersøgelse i 2017 til 2018 fandt man, at observanden fremstod angst for alt nyt, ind-advendt, indtil han "eksploderede", samt havde svært ved at mentalisere (forstå egne og andres mentale tilstand) eller at sætte egne behov til side for andre og ikke kunne undvige konflikter uden voksenstøtte. Når han blev vred og slog andre, var det uden anger. Man vurderede, at obser-vanden var traumatiseret og behandlingskrævende, samt at der var be-hov for støtte til hele familien, der levede isoleret, og hvor alle var trau-

side 15

matiserede. I august 2019 til marts 2020 deltog observanden i familiebe-handling ved Behandlingssted. Man afsluttede forlø-bet pga. udeblivelser. Siden marts 2020 har observanden været tilknyttet tilsynsforløb ved kriminalforsorgen. Ved kriminalforsorgens screenings-værktøj LS/RNR blev han identificeret med et "højt" risiko- og behovs-niveau. I fo rlængelse af dom af 18. maj 2021 besluttede ungdomskrimi-nalitetsnævnet, at observanden i et år skulle afholde sig fra at begå kri-minalitet, være i arbejde og på forlangende fra ungekriminalforsorgen underkaste sig psykiatrisk udredning og/eller behandling. I samme perio-de modtog observanden 10 timers ugentlig kontaktpersonstøtte. Ved udtalelse fra kriminalforsorgen i januar 2022 vurderede man, at obser-vanden ikke profiterede af et tilsyn, idet han ikke formåede at reflektere over sig selv og egen adfærd, samt at der var en bekymrende udvikling både psykiatrisk og kriminologisk. Ultimo maj 2022 vurderede man ved første samtale i børne- og ungepsykiatrisk klinik, at observanden kunne fremstå som en forsømt dreng med symptomer på PTSD (posttraumatisk stresslidelse), ADHD (forstyrrelse af aktivitet og op-mærksomhed), angst, adfærdsforstyrrelse med dyssociale træk og intel-lektuelt ikke alderssvarende. Man planlagde udredning med intellektuel testning, diagnostiske interview og netværksmøde, men observanden mødte ikke til testning og diagnostisk interview, og man besluttede at afslutte forløbet grundet planlagt mentalundersøgelse.

Ved herværende undersøgelse er fundet, at observanden ikke er sinds-syg, men præget af mental retardering af lettere grad. Han fremtræder med nedsat overblik og koncentration samt umodenhed og emotionel impulsivitet samt med en vis risiko for normbrydende adfærd. Dertil kommer symptomer svarende til behandlingskrævende PTSD (posstraumatisk stress), der kunne være relateret til krigstraumer, herun-der sporadiske selvrapporterede mulige pseudohallucinationer i forbin-delse med opvågning. Den psykologiske undersøgelse er i overensstem-melse hermed og har fundet en samlet IQ på 60, svarende til mental re-tardering af lettere grad.

På baggrund af ovenstående, og set i lyset af at der er tale om personfar-lig kriminalitet og gentagelsestilfælde, vurderes behov for indsats i form af institution med døgnovervågning.

Observanden vurderes desuden også fremadrettet at have brug for psy-kiatrisk behandling for sin PTSD (Posttraumatisk stresslidelse).

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Man skal, såfremt han findes skyldig, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en nærliggende risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i institution for personer

med vidtgående psykiske handicap, således at tilsynsmyndighederne kan

side 16

træffe bestemmelse om overflytning til sikret institution.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet. Retslægerådets har i udtalelse af 22. december 2022 anført:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af frem-

sendte akter, herunder retspsykiatriskerklæring af 12. oktober 2022 ved Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udta-le, at Tiltalte ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sinds-syg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var under indflydelse af alkohol, uden holdepunkter for at antage, at han befandt sig i en heraf betinget psykisk abnormtilstand ("patologiskrustilstand"). Han er svagt begavet, formentlig i området for mental retardering af lettere grad. Han er ikke lidende af epilepsi.

Tiltalte er nummer to af fire søskende og er født og opvokset i Syrien. Han blev familiesammenført med sin far, da han var 11 år gammel og har haft opholdstilladelse i Danmark siden 15. juli 2016. Han har mulig-vis gået i skole i Syrien og skolegangen i Danmark har båret præg af manglende trivsel. Han er udgået af 7. klasse og har herefter kortvarigt arbejdet hos en frisør og er nu i et Skole 2-forløb, hvor han fremmøder to gange ugentligt. Han kan angiveligt selv lave PC-spil, og har til brug for dette lært sig selv engelsk. Han skal aktuelt være ved at tage kørekort. Han modtager lommepenge af forældrene og bor hos dem.

Tiltalte har i 2021 været henvist til udredning i Børne- og Ungepsyki-atrisk klinik i region Sjælland, hvor der er beskrevet blandt andet vrede-sudbrud, mangelfuld hygiejne, ændret døgnrytme, mareridt og mulige såkaldte pseudohallucinationer. Grundet manglende fremmøde er han ik-ke færdigudredt, men det blev vurderet, at der muligt var tale om PTSD efter oplevelser i hjemlandet, ADHD og dyssociale træk. Det blev ligele-des vurderet, at han ikke var intellektuelt alderssvarende.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse er Tiltalte beskrevet med lettere forsænket stemningsleje, forpint og afvisende samt umoden og impulsiv. Der er ikke fundet tegn til formelle tankeforstyrrelser, hallucinationer el-ler vrangforestillinger. Ved psykologisk undersøgelse er der fundet en samlet IQ på 60 med ujævn profil, og laveste score i den sproglige del-prøve; den samlede psykologiske test er ikke medsendt i akterne.

Tiltalte har i en periode haft alkoholmisbrug, som angivelig er ophørt. Han har modtaget flere domme for personfarlig kriminalitet.

Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte muligvis lettere mentalt re-tarderet eller i en tilstand ligestillet hermed, idet hans unge alder, frem-

side 17

medsproglige baggrund og mangelfulde skolegang vanskeliggør en nøje-re diagnostisk og strafferetlig indplacering. På det foreliggende finder rådet, at han kan henføres til personkredsen beskrevet i straffelovens § 16 stk. 2. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., an-befale dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psy-kiske handicap.

..."

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 6. marts 2022 anført blandt andet:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Den 28. oktober 2015 søgte Tiltalte om opholdstilladelse under hen-visning til sin herboende forælder. Tiltalte fik den 24. maj 2016 op-holdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den 17. august 2020. Denne tilladelse er senest den 20. oktober 2020 forlænget indtil den 20. oktober 2022.

Den 15. juli 2016 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den 15. juli 2016, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år og 7 måneder, jf. udlændingelovens § 27.

.."

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han arbejder som meka-niker. Han har været i praktik i over 6 måneder. Det går fint, og han har lært en del. Efter sommerferien har han planer om at starte i skole igen. Han har en test den 4. marts 2024, som skal vise, om han kan komme ind på skolen. Det er en afdeling af Skole 3, som minder om Skole 1. Han tog kørekort for et år siden. Han er single og har ingen børn. Han stoppede med at drikke og tage stoffer for længe siden. Han ryger kun e-cigaretter. Han har astma, som han bruger inhalator mod, men ellers får han ikke andet medicin. Han har det fint lige nu. Kommunen hjælper ham med skole og arbejde, men han har ikke længere en støtte-/kontaktperson tilknyttet, som da han var under 18 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Ad forhold 1

Alle nævninger og dommere udtaler:

side 18

Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at der forud for gernings-tidspunktet, den 26. maj 2021 ca. kl. 16.30, var en uoverensstemmelse mel-lem tiltalte og de tre vidner på Station. Der blev i den forbindelse optaget en video, som var blevet lagt på sociale medier.

Vedrørende peberspray

Tiltalte har forklaret, at han den 26. maj 2021 ved Område i By 1 på ca. tre meters afstand sprøjtede mod Forurettede 1 med en peberspray. Han havde bedt pigerne om at slette videoen fra Station på de sociale medier, hvilket de ikke ville. Det var ikke hans hensigt at ramme hende, men han ville blot gøre hende bange. Det var et kort sprøjt, men hun blev ramt på skulderen, og da det blæste, blev også Forurettede 2 ramt. Herefter slog han begge piger nogle gange med en lang tynd magnetstang.

Vidnerne har forklaret, at tiltalte pludselig tog en peberspray frem og på tæt hold - på højst to meters afstand - spøjtede mod først Forurettede 1 og derefter Forurettede 2, hvorved de blev ramt i øjnene. Vidne har forklaret, at det var ét længere sprøjt rettet mod de forurettedes ansigter. Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte sprøjtede hende direkte i øjnene. Forurettede 2 har forklaret, at det var ét langt sprøjt, og at de fik mest i øjnene.

Vidnerne har afgivet troværdige og samstemmende forklaringer om tiltaltes sprøjten med peberspray. På baggrund heraf sammenholdt med de fremlagte fotografier af de forurettedes ansigter og til dels tiltaltes forklaring, findes det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Vedrørende slag

Der er afgivet forskellige forklaringer om, med hvilken genstand tiltalte slog de forurettede. Af den af tiltalte optagne video fremgår det heller ikke tyde-ligt, hvilken genstand tiltalte benyttede hertil.

Det fremgår imidlertid af Forurettede 1's forklaring, at slagene føltes som klap, ligesom Forurettede 2 har forklaret, at der var tale om blide slag, som slet ikke gjorde ondt. Deres forklaringer herom støttes af den af-spillede video.

På denne baggrund findes der at være tale om en straffri forulempelse, der ik-ke er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser. Tiltalte frifindes derfor for denne del af forholdet.

Ad forhold 2

side 19

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Ad forhold 3

Alle nævninger og dommere udtaler:

Det fremgår af et screendump fra Instagram, at den af tiltalte optagne video af dele af episoden ved Område den 26. maj 2021 samme dag kl. 18.15 var lagt på profilen "Profilnavn".

Tiltalte har forklaret, at han ikke kender til Instagram-profilen "Profilnavn", men at han sendte videoen til en eller flere venner.

Vidnerne har forklaret, at de har hørt, at profilen tilhører tiltalte, men at de ikke ved noget nærmere derom.

Anklagemyndigheden har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at profilen "Profilnavn" på det pågældende tidspunkt tilhørte eller kunne knyttes til tiltalte.

Allerede af disse grunde findes anklagemyndigheden ikke at have ført det til domfældelse fornødne bevis for tiltaltes skyld. Tiltalte frifindes derfor for for-holdet og dermed også for sidste led af gerningsindholdet i forhold 1 om de-ling af videoen på de sociale medier.

Thi bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3.

Tiltalte er ikke skyldig i forhold 3.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3.

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet var mentalt retarderet i lettere grad.

side 20

Der er afgivet 12 stemmer for, at der ikke foreligger særlige omstændighe-der, der taler for at pålægge straf. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelo-vens § 16, stk. 2.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, er der afgivet 12 stemmer for, at tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.

Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte en længstetid på 5 år.

Der er afgivet 2 stemmer for ikke at fastsætte en længstetid.

Flertallet har lagt vægt på, at selvom tiltalte er fundet skyldig i en alvorlig voldsforbrydelse, bør der under hensyn til karakteren af den udøvede vold undtagelsesvist fastsættes en længstetid for den idømte foranstaltning på 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Mindretallet har lagt vægt på, at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke bør fastsættes nogen længstetid for den idømte foranstalt-ning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Foranstaltningen omfatter tillige den betingede dom af 21. juni 2021, jf. straf-felovens § 61, stk. 1.

Betingelserne i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og nr. 8, for at udvise tiltalte er opfyldt. Herefter tages anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning til følge, jf. udlændin-gelovens § § 24 b, stk. 1, jf. § 26, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Længstetiden er 5 år.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale delvise sagsomkostninger.

side 21

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-73251-00031-21
Påstandsbeløb