Dom
Retten i Kolding
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 8. maj 2024
Rettens nr. 1-7165/2023
Politiets nr. 3700-70307-00121-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato (2000)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 22. april 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 119, stk. 1,
ved den 15. april 2022 ca. kl. 12.00 på Bosted, Adresse 1, Bydel, i Kolding, ved trussel om vold, at have overfaldet Forurettede 1, som var ansat på Bosted, idet tiltalte til Forurettede 1 udtal-te: ”Hvis du ikke ringer nu, så begår jeg vold mod dig ”, eller lignende, alt imens tiltalte knyttede sine hænder og holdt dem ind foran kroppen.
2.
straffelovens § 119, stk. 1,
ved den 30. juli 2022 ca. kl. 04.00 på psykiatrisk afdeling, Nordbanen 5 i Vejle, ved vold eller trussel om vold, at have overfaldet sygeplejeske Forurettede 2, idet tiltalte slog Forurettede 2 i hovedet med knyttet hånd.
3.a.
straffelovens § 119, stk. 1,
ved den 31. juli 2022 ca. kl. 13.30 fra psykiatrisk afdeling, Nordbanen 5 i Vejle, ved trussel om vold, at have overfaldet Forurettede 1, som var ansat på Bosted, og de øvrige ansatte på bostedet, idet tiltalte sendte SMS til Forurettede 1, hvori der stod: ”Hej Navn, hvis jeg kommer tilbage på Bosted sætter jeg ild igen ude på Bosted til min egen lejlighed eller til de andre huse og måske også slår dig og de andre mennesker ihjel derude på bostedet!! ”.
Std 75274
side 2
3.b.
straffelovens § 266,
ved under de i forhold 3.a. beskrevne omstændigheder, at have truet beboer-ne på Bosted, ved at have sendt den i forhold 3.a. beskrevne SMS, hvilket var egnet til for Forurettede 1, at fremkalde alvorlig frygt for beboernes liv, helbred eller velfærd.
4.a.
straffelovens § 119, stk. 1,
ved den 26. september 2023 ca. kl. 07.20, fra ukendt sted i Danmark, ved trussel om vold, at have overfaldet Forurettede 3, som var ansat ved Hor-sens Kommune, idet tiltalte i en telefonsamtale med Forurettede 3 udtalte, at hun ”måtte slå sine forældre ihjel ” samt ”så må jeg slå dig ihjel ” eller lignende.
4.b.
straffelovens § 266,
ved under de i forhold 4.a. beskrevne omstændigheder, at have truet sine for-ældre med at slå dem ihjel, hvilket var egnet til for Forurettede 3, at fremkal-de alvorlig frygt for forældrenes liv, helbred eller velfærd.
5.
straffelovens § 181, stk. 1,
ved den 16. november 2023 ca. kl. 15.30, på Adresse 2 i Hor-sens, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte ved brug af tændstikker satte ild til en kasse med tøj i et depotrum.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i psykiat-risk afdeling i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsæt-tes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2, og at der fastsættes en længstetid for opholdet på 5 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2, jf. stk. 1.
Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at foranstaltningen idømt ved Retten i Århus den 7. januar 2022 ophæves, jf. princippet i straffe-lovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1 og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4 og erkendt sig skyldig i forhold 5.
side 3
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidner-ne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne og Forurettede 3.
Tiltalte, har om forhold 1 forklaret, at det er så lang tid siden, at hun ikke husker årstal eller datoer ret godt. Det er rigtigt, at hun har boet på Bosted. Det er et bosted bl.a. for folk med psykisk sygdom. Hun har boet på mange forskellige bosteder, og hun husker ikke, hvorfor hun var på netop Bosted på dette tidspunkt. Det er forskel-ligt, hvordan hun har det med at bo på bostederne. Nogle steder har hun det bedre end andre. Bosted var ikke det bedste sted for hende. Hun havde det svært og passede ikke ind. Hendes familie og noget personale fra Bosted hjalp hende med at skrive til sin sagsbehandler hos Horsens Kommune om, at hun ikke havde det godt. Sagsbehandleren sagde, at hun havde det godt nok og bare skulle vænne sig til det. Tiltalte var meget alene på Bosted og passede sig selv. Hun kom ofte op at skændes med personalet og råbte højt ad dem. Hun er stukket af fra Bosted flere gange. Hun har også truet personalet, hvis hun f.eks. har været meget træt. Det sker nogle gange, at hun ikke sover i flere dage i træk. Det kan skyldes, at hun bliver forstyrret, hvis personalet har tilsyn. Det kan være, at de skal se til hende hver 3. time hele natten, så hun ikke kan sove. Det kan også skyl-des, at hun af andre årsager har følt sig utryg de steder, hvor hun har boet. Hun følte sig ikke utryg på Bosted. Der var meget forskelligt perso-nale på Bosted på grund af udskiftning og mange vikarer. Det kan godt være svært for hende at håndtere, fordi det nye personale ikke altid ken-der hende, selvom de kan læse om hende på computeren. Når der var 5-6 nye personer, kunne det godt blive for meget for hende. Hun ved ikke, om det er derfor, hun truede personalet. Hun husker ikke præcis, hvad hun truede per-sonalet med. Hun kan ikke huske, at hun har sagt det, som fremgår af tiltalen i forhold 1. Hun husker ikke, hvor længe hun boede på Bosted. Hun husker heller ikke Forurettede 1. Hun kan godt huske, at hun ikke har talt pænt til personalet, men hun husker ikke hvorfor.
Om forhold 2 har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling i Vejle. Hun var indlagt længe. Det var svært, fordi hun var indespærret. Hendes rettigheder var taget fra hende. Hun husker ikke præcis, hvorfor hun blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling. Hun er ikke sikker på, om det var på grund af hendes dom fra Retten i Aarhus. Hun fik det bedre på et tidspunkt, hvor hun flyttede i egen lejlighed. Imens hun boede i lejligheden, fik hun det dog dårligere igen. Det kan godt være, at hun er stukket af en eller to gange fra psykiatrisk afdeling. Det var fordi, hun blev frustreret. Hun stak ikke af så ofte, som hun gjorde fra Bosted. Nog-le gange blev hun hentet tilbage til psykiatrisk afdeling af politiet. Andre gan-ge kom hun selv tilbage. Hun tog nogle gange toget hjem til sine forældre, så
side 4
det er også sket, at hendes forældre har kørt hende tilbage. Når politiet har hentet hende, har det ofte været stille og roligt, fordi hun vidste, hvor hun skulle hen, og hvad der skulle ske. Hun fik medicin, imens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling. Det gør hun stadig. Nogle gange gjorde medicinen, at hun ikke kunne sove. Andre gange følte hun, at hun ikke fik nok medicin. Det gjorde, at hun fik det meget dårligt og blev ked af det. Hun kunne også godt blive sur på personalet over det. Nogle gange var hun vågen i flere døgn. Det er svært for hende at huske, hvad der skete, når hun blev vred på personalet. Hun har bedt om hjælp mange gange. Også på gode og søde må-der. Hun husker ikke helt, om hun blev udadreagerende. Hun husker ikke, at hun har slået personalet, men hun kan godt forestille sig, at hun er kommet til at gøre det, når hun har været meget ked af det. Det sortner for hendes øjne, når hun kommer i affekt, så hun husker ikke, hvad der er sket. Hun husker, hvordan Forurettede 2 ser ud, men hun husker ikke, at hun har slået hende. Hun ved, at hun har været meget ked af det over for flere personaler, men hun husker det ikke specifikt overfor Forurettede 2.
Om forhold 3a og 3b har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun har sendt SMS’er, imens hun var indlagt på Psykiatrisk Afdeling. Der skete meget, imens hun var indlagt i Vejle, og hun husker ikke beskeden, som fremgår af tiltalen. Der var et møde, hvor de diskuterede, om hun skulle tilbage til Bosted. Der var flere, der tænkte, at hun ikke skulle tilbage til Bosted. Der var en aftale om, at personalet fra Bosted skulle komme og besøge hende, imens hun var indlagt, men hun havde ikke lyst til det, fordi hun ikke havde det godt med personalet. Hun husker ikke, om det var psyki-atrisk afdeling, der hjalp med at holde kontakten til Bosted, men det skyldtes, at det var på Bosted, hvor hun hørte til. Hun husker ikke, at hun har truet med at sætte ild på Bosted. Hendes telefonnummer er det samme, som det hun havde dengang.
Foreholdt SMS-beskeder, ekstrakten side 51-52, har hun forklaret, at hun ik-ke husker de beskeder, der fremgår, eller at hun skulle have truet. Hun hus-ker ikke noget særligt om Forurettede 1, bortset fra, at hun var en af de nyere ansatte.
Om forhold 4a og 4b har hun forklaret, at i september 2023 boede hun i egen bolig i Horsens på Adresse 2. Hun havde støtte fra kommunen. Der kom nogen og hjalp hende med at handle ind og lignende. De kom dag-ligt. Det skal nok passe, at det hedder bostøtte. Hun kunne hele tiden komme i kontakt med dem. De havde forskellige telefonnumre. Der var dag-, aften-og nattevagter, men det var ikke de samme personer, der havde vagterne. Det var mange forskellige personer, der arbejdede på skiftende tidspunkter. Hun husker en person, der hed Forurettede 3, og hvordan Forurettede 3 så ud. Der var mange episoder, hvor hun var meget ked af det og råbte og kastede med ting i lejligheden. Hun har også sagt, at hun ville hoppe ud fra sin altan. Også til Forurettede 3. Hendes morfar var der også på et tidspunkt, hvor hun sag-de det. Der var også problemer med hendes medicin, imens hun var i lejlighe-
side 5
den. Hun blev sur på personalet, når hun ikke følte, at hun fik nok medicin og ikke fik sovet. Hun kan nok godt have fundet på at true personalet, men hun husker ikke trusler, som hun er kommet med i lejligheden. Hun føler, at hun i dag er blevet bedre til ikke at true. Hun husker ikke, at hun har truet med at slå sin familie ihjel eller at slå Forurettede 3 ihjel. Hvis hun har gjort det, er det ikke noget, hun har ment eller kunne finde på at gøre. Hverken i forhold til sin familie eller Forurettede 3. Det er det samme med truslerne mod per-sonalet på Bosted. Hun ville aldrig gøre alvor af dem. Hun husker ik-ke præcis, hvornår hun flyttede i egen bolig. Hun tror, at hendes forældre ved, at hun har truet. Hun ved ikke, hvordan de har fået det at vide. Hun har talt med sine forældre om det. Det er også deres holdning, at hun aldrig kun-ne finde på at gøre, som hun har truet med.
Om forhold 5 har hun forklaret, at hun i november 2023 flyttede flere gange frem og tilbage mellem sin lejlighed og Psykiatrisk Afdeling i Horsens. Hun var blevet opsagt fra sin lejlighed. Det var på psykiatrisk afdeling i Horsens, hun fik at vide, at hun var opsagt fra sin lejlighed. Det var nogle læger og hendes mor, der sagde det til hende. Hun blev opsagt af udlejeren, fordi hun havde været højtråbende og havde kastet glas og tallerkener i gulvet. Hun havde også råbt og grædt meget højt. Hun blev meget ked af det, da hun fandt ud af, at hun var blevet opsagt fra lejligheden. Hun vidste ikke, hvordan hendes fremtid så ud. Det blev til, at hun bare skulle være på psykiatrisk af-deling i Horsens. Hun har været indlagt her i hele 2024 på den lukkede afde-ling.
Episoden med ildspåsættelsen fandt sted, da hun skulle pakke lejligheden ned sammen med noget personale fra kommunen. Hun fik udgang fra indlæggel-sen på psykiatrisk afdeling, så hun kunne gå ned til lejligheden. Hun fik ud-gang, selvom hun ikke havde sovet i 1 eller 2 dage. Hun skulle selv gå fra psykiatrisk afdeling og mødes med sin bostøtte, Forurettede 3, ved lejlighe-den. Da hun kom derhen, var Forurettede 3 der ikke. Hun kiggede op og ned ad ve-jen og rundt om hjørnet efter Forurettede 3's bil, men hun kunne ikke finde hende. Hun blev frustreret og ked af det. Hun gik op til lejligheden for at kigge efter Forurettede 3, men der var hun heller ikke. Hun kom herefter til at sætte ild til et depotrum uden for lejligheden. Hun brugte 1 eller 2 tændstikker. Hun husker ikke, hvorfra hun havde tændstikkerne. Hun tændte en tændstik og lagde den på en hylde i en reol. Hun er ret sikker på, at tændstikken var tændt, da hun lagde den og gik ud. Hun så ikke, at ilden spredte sig, men brandalarmen gik hurtigt efter. Hun havde ikke lyst til at se på det, så hun lukkede døren til de-potrummet og gik fra stedet hjem til sin mor og far. Det er svært at sige, hvorfor hun gjorde det. Hun følte sig overladt til sig selv, og var frustreret over, at Forurettede 3 ikke var der. Da hun gik fra depotrummet, tænkte hun, at il-den nok ville slukke selv, fordi der var beton- og stenvægge i rummet. Hun håbede på, at ilden ville slukke af sig selv. Hun ved ikke, om det skete. Bran-dalarmen gik, idet hun gik ud af opgangen nede i stueetagen. Hun ved ikke, om der var andre hjemme i opgangen. Hun tog ikke fat i naboerne, efter hun havde sat ild. Hun kender dem ikke. Hun blev meget bange, da brandalarmen
side 6
gik. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun har talt med mange om det bagefter, og ville ønske at hun havde tacklet det på en anden måde. Hun tænkte ikke over, at det kunne være farligt i situationen. Det er først bagef-ter, hun har tænkt på, at det kunne gå meget værre, og at folk kunne være kommet til skade. Ud over reolen var der nogle papkasser med tøj i depo-trummet. Det var nogle af hendes flyttekasser. Hun lagde ikke tændstikken ved flyttekassen eller tøjet. Hun husker det, som om hun lagde den på hyl-den.
Hun husker ikke, om hun forsøgte at ringe til Forurettede 3, eller om hun havde en telefon med. Hun har talt med politiet om ildspåsættelsen. Hun fik en dragt på og blev taget med. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 96, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun havde tændstikker i lejligheden. Hun lagde ikke tændstikker ved siden af flyttekassen. Hun lagde tændstikken på hylden.
Der er 2-3 km hjem til hendes forældre. Hun var bange og nervøs og forsøg-te at komme derhen så hurtigt som muligt. Det kan godt passe, at hun løb det meste af vejen hjem til sine forældre. Hun tænkte ikke over, at hun kunne rin-ge til brandvæsenet. Hendes mor blev meget ked af det, da hun fortalte, hvad der var sket. Hun talte mest med sin far, der sagde, at hun skulle gå ned på psykiatrisk afdeling. Hun tror, at de talte med Forurettede 3. Hun har ikke talt med Forurettede 3 om episoden efterfølgende. Forurettede 3 har ikke været hendes bostøtte si-den.
Foreholdt billede, ekstrakten side 80, har hun forklaret, at den hvide dør går ind til depotrummet. Hende lejlighed er bag den blå dør til højre. Billederne på ekstrakten side 81, 82 og 84 viser depotrummet. Man kan se hylden, som hun har forklaret om. Hun satte ikke ild til tøjet. Ilden må have spredt sig. Billedet på side 84 viser hylden, hvor hun lagde tændstikken, inden hun for-lod rummet.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at hun arbejdede på Bosted som socialpædagog i foråret/sommeren 2022. Hun havde kontakt med tiltalte, og hun var bl.a. tiltaltes kontaktperson. Hun var i det team, som støt-tede op omkring tiltalte. Tiltalte havde det ikke godt på Bosted. Når hun talte med tiltalte om det, var det svært for tiltalte at sætte ord på sine frustrationer. Tiltalte syntes bl.a., at stedet lå langt ude på landet. Tiltalte brød sig generelt ikke om at være på stedet. Tiltalte kunne være udadreage-rende. Tiltalte havde også sat ild til stedet, og hun var truende overfor perso-nalet. Tiltalte har også været voldelig. Hun har ikke selv oplevet eller set vol-delige episoder, men har hørt om det fra andre medarbejdere.
Tiltalte ville rigtigt gerne have meget medicin. Tiltalte havde en lang liste med medicin, som tiltalte kunne få som ekstra medicin. Meget af medicinen kunne tiltalte få ved behov 1-2 gange i døgnet. Det var deres opgave at be-grænse ekstra medicinindtag. Tiltalte kunne finde på selv at ringe til lægevag-
side 7
ten og bede om lov til at få ekstra medicin. De kunne godt være uenige med lægevagten, da lægevagten ikke kendte tiltaltes situation så godt, som de gjorde. De forholdt sig derfor til den medicin, som tiltaltes egen faste læge havde udskrevet. Det kunne medføre frustrationer fra tiltalte med råb og trusler om vold. Hvis ikke tiltalte fik ekstra medicin, truede hun med at slå dem, mens hun stod med en knyttet næve. Tiltalte har været voldelig overfor andre kollegaer, men det er ikke noget hun har oplevet eller set. Hun havde været fast kontaktperson på tiltalte i 2 måneder. Hun var ikke ansat på Bosted, inden tiltalte blev indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Vejle. Det var først, da tiltalte kom tilbage efter indlæggelsen på psykiatrisk afdeling, at hun var blevet ansat. Hun havde været vikar siden januar 2022. Hendes forhold til tiltalte var professionelt. Hun syntes, de havde et fint forhold, men tiltalte brød sig ikke om at være på Bosted. Det var også noget, der blev ita-lesat. Tiltalte havde været ked af at være på Bosted, også før hun blev kontaktperson for tiltalte.
Om forhold 1 har hun forklaret, at hun ikke helt kan huske den 15. april 2022. Tiltalte har været meget selektiv om, hvilket personale tiltalte gerne ville have, og navnlig hvilket personale tiltalte ikke ville have. Det kunne væ-re svært at dække tiltaltes ønsker ved helligdage. Hun kan svagt huske, at til-talte har truet hende på Bosted. Der var en episode omkring noget udskiftning af personale.
Foreholdt afhøringsrapport af 17. april 2022, ekstrakten side 15, har hun til side 2, 1. afsnit forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til poli-tiet. Hun kan ikke i dag huske det. Foreholdt afsnit 3 kan hun måske godt huske episoden. Tiltalte havde egen lejlighed. Der var en stue, som var til-knyttet tiltaltes lejlighed. Hun sad selv i situationen i en lænestol og forsøgte at være rolig og afslappet. Hun forsøgte at tale med tiltalte omkring udskift-ning af personale. Hun ville ikke kontakte ledelsen på Bosted på en helligdag. Tiltalte truede hende og stod med knyttede hænder. Hvis ikke hun ringede til lederen, ville tiltalte begå vold mod hende. Tiltalte tog efterfølgen-de sin cykel hen til stationen og tog toget over til sine bedsteforældre.
Tiltalte var ca. 1 meter fra hende, da hun truede hende. Tiltalte begyndte med at have sine hænder langs siden og efterfølgende tog tiltalte hænderne op for-an sig til skulderen/ansigtet. Hænderne var knyttet – også da de var langs si-den. Hun var bange for, at tiltalte kunne finde på at slå hende. Tiltalte trak sig efterfølgende tilbage og cyklede afsted til stationen. Hun kørte selv efter tiltalte i bil. Hun talte med tiltalte ved stationen. Tiltalte ville ikke tale med hende om det. Tiltalte talte i stedet med en kollega, Person 2, som var kørt med til stationen. Tiltalte kørte med toget, og nogle timer senere hentede de hende hos hendes bedsteforældre. Da de kørte derfra, ville tiltalte pludselig ud af bilen, og tiltalte sprang ud af bilen. Det var herefter politiet, der fik fat i tiltalte og bragte tiltalte tilbage til Bosted.
Om forhold 3a og 3b har hun forklaret, at der var nogle beskeder frem og til-
side 8
bage mellem tiltalte og medarbejderne på Bosted, mens tiltalte var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Vejle. Det var en arbejdstelefon. De ville gerne fortsat have kontakt med tiltalte, som stadig boede på Bosted, mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling. Tiltalte var meget afvisende over for at komme tilbage til Bosted. Tiltalte skrev truende beskeder til dem. Hun fik også selv trusler på telefonen, herunder bl.a. dødstrusler.
Foreholdt ekstrakten side 50, fotorapport, har hun til foto nr. 1 forklaret, at hun sendte beskeden til tiltalte, fordi tiltalte nogle gange kunne ringe til dem rigtig mange gange. Da hun mødte ind på sin vagt, kunne hun på telefonen se, at tiltaltes opkald ikke var blevet besvaret, så da hun selv mødte ind på ar-bejde, ville hun høre, hvordan det gik med tiltalte. Hun kan godt huske, at hun modtog beskeder fra tiltalte. Hun tog det meget alvorligt. Det var fordi, tiltalte to gange tidligere havde sat ild til ting på Bosted. Hun an-meldte forholdet og gik til sin leder med det. Hun var ikke i tvivl om, at be-skeden kom fra tiltalte. Sådan skrev tiltalte tidligere, når hun havde været på psykiatrisk afdeling i Vejle.
Der var ikke noget fast søvnmønster fra tiltalte. Nogle gange sov tiltalte nær-mest ikke. Andre gange kunne tiltalte sove hele dagen. Tiltaltes frustrationer var ikke på grund af manglende søvn. Selv om tiltalte havde sovet i 16 timer, kunne der stadig opstå problemer. De var sammen med tiltalte alle timer i døgnet. Tiltalte var under opsyn alle timer i døgnet – også om natten. Tiltalte havde nok været 1½-2 måneder på psykiatrisk afdeling, da beskederne blev sendt.
Forurettede 2 har som vidne om forhold 2 forklaret at hun den 31. juli 2022 var ansat som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling i Vejle. Hun havde nattevagt og var i kontakt til tiltalte, fordi tiltalte havde forladt afdelin-gen uden aftale. Det var politiet, som kom med tiltalte på et tidspunkt efter midnat. Politiet gav vidnet en gul seddel med besked om, at tiltaltes mor hav-de givet tiltalte medicin. Tiltalte ville dog have mere medicin. Hun var i kon-takt med en læge, som mente, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at give tiltalte mere medicin, fordi de ikke vidste, hvor meget hun allerede havde få-et. Tiltalte begyndte at råbe og skrige. Det lykkedes nogenlunde at skærme hende og holde hende fra de andre patienter, indtil episoden skete. De for-søgte at tale med hende og berolige hende. På et tidspunkt sagde tiltalte, at hun havde hørt fra andre patienter, at man kunne få mere medicin, hvis man udøvede vold. Derefter slog tiltalte hende pludselig med knyttet hånd. Slaget ramte oppefra og ned over næseryggen, så hendes briller blev skæve. Hun fik ikke skader i øvrigt. Hun fik tiltalte ned at ligge i en seng og sagde, at nu skulle det stoppe. En kollega tog over. Hun mindes, at tiltalte faldt til ro. Hendes kollega, Vidne, der er fysioterapeut, var også til stede. Der var desuden en anden kollega, Person 3, til stede, som dog ikke overværede episoden.
Foreholdt afhøringsrapport af 10. august 2022, ekstrakten side 28, har hun til
side 9
side 2 forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte udtalte at ”hvis hun ikke kunne sove, så skulle de andre på afdelingen heller ikke” eller noget lignende. Hun ved ikke, hvorfor det ikke fremgår, at tiltalte slog for at få mere medicin. Foreholdt samme afhøringsrapport side 1, har hun forklaret, at hun nok har forklaret, at tiltalte var indlagt på grund af en aktiveret be-handlingsdom. Det fremgår af deres skærme på afdelingen, hvorfor patienter-ne er indlagt. Det virker desuden sandsynligt, når tiltalte kom retur med poli-tiet.
Vidne har som vidne om forhold 2 forklaret, at hun arbejdede på Psykiatrisk Afdeling i Vejle. Hun var ansat i et vikariat som enten pædagog eller fysioterapeut. Hun har været ansat adflere omgange i begge funktioner. På et tidspunkt lukkede de fysioterapeutafdelingen. Hun havde kontakt med tiltalte. Hun syntes, at de havde en god kontakt til hinan-den. Når tiltalte får det svært, kan det være svært at nå ind til tiltalte. Hun har mange gange oplevet, at det var ”svært at være Tiltalte” . Tiltalte har ofte været ked af det og frustreret.
Den 30. juli 2022 kan hun huske, at tiltalte var løbet væk fra afdelingen. Poli-tiet var kommet ind med tiltalte om natten. Tiltalte havde været ved sine bedsteforældre, som tiltalte holder meget af. Det var politiet, der kom ind med tiltalte efter midnat. De vidste ikke, hvor meget medicin tiltalte havde fået, mens hun var væk fra afdelingen. Det var et problem, da der var græn-ser for, hvor meget medicin tiltalte måtte få. Tiltalte blev meget frustreret over, at sygeplejerskerne ikke kunne give tiltalte noget mere medicin. Det var en træls situation. Tiltalte var råbende og ville ikke blive på sin egen stue. Tiltalte ville vække de øvrige patienter. Hun prøvede med forskellige tiltag, bl.a. massage og andre mestringsstrategier. Der var andre til stede på arbej-de. Hun kan ikke i dag huske hvem. Hun kan huske, at der var en kollega, som tiltalte slog brillerne af. Hun var ikke selv inde på tiltaltes stue på tids-punktet. Hun så bare, at der var nogle briller, som var slået af. Hun så ikke tiltalte slå eller brillerne blive slået af. Hun så bare, at brillerne var røget af. Hun kan i dag genkende, at det var Forurettede 2, da hun kom ind i retsbygningen.
Foreholdt afhøringsrapport af 12. august 2022, ekstrakten side 32, har hun til side 2, 1. og 2. afsnit forklaret, at sådan har hun forklaret til politiet. Det er rigtig, det som hun har sagt til politiet dengang. I dag kan hun alene huske, at der var nogle briller, der blev slået af.
Forurettede 3 har som vidne om forhold 4a og 4b forklaret, at hun den 26. september 2023 var ansat i Horsens Kommune som koordinator på kommu-nens projekt vedrørende tiltalte. Tiltalte boede på dette tidspunkt i egen bolig og havde bostøtter tilknyttet 24 timer i døgnet. Hun var også selv bostøtte for tiltalte. Som bostøtter hjalp de med alt fra indkøb til rengøring og andre praktiske ting. Hun besøgte tiltalte første gang, da hun var indlagt i Vejle. Tiltalte flyttede til Horsens i februar 2023. Hun har været kontaktperson for
side 10
tiltalte siden november 2022 og koordinator fra februar 2023. Fra februar 2023 havde hun to ugentlige vagter, hvor hun var bostøtte for tiltalte. Det var ikke på alle hendes vagter, tiltalte ringede, men de har haft ugentlig kon-takt. Der var dag-, aften og nattevagter. Aftalen med tiltalte var, at hun skul-le kontakte dem for at få hjælp. De skrev altid en besked fra deres telefon til tiltalte, når de mødte ind på vagt, så hun vidste, hvem hun skulle skrive til. Der var medarbejdere hjemme hos tiltalte flere gange om ugen. Bl.a. i forbin-delse med at hun blev tilbudt forskellige fritidsaktiviteter. Hendes forhold til tiltalte var fint. Det var som om, ”der var to Tiltalte” . Én der var sød, samar-bejdende og ville det bedste for sig selv, og én der gik i affekt, når der var noget, hun ikke kunne opnå eller ikke fik sin vilje. Tiltalte gik ofte i affekt, når hun ikke havde fået sin søvn. Hun har oplevet tiltalte i affekt flere gange, men hun har ikke været personligt uvenner med tiltalte ud over episode den 26. september 2023. Hun opfatter heller ikke denne episode som personligt rettet mod hende. Det gik bare tilfældigvis ud over hende, fordi hun havde telefonvagten på det tidspunkt.
Episoden fandt sted en morgen, hvor hun havde overtaget telefonvagten. Hun havde læst i et notat, at tiltalte om natten havde ønsket at få sin aften-medicin. Det var medicin, som hun egentlig skulle tage kl. 18 den følgende aften. De talte sammen i telefonen omkring kl. 7, og hun sagde til tiltalte, at det var retspsykiatrisk afdeling, der bestemte over medicinen, og at hun ikke kunne få mere medicin før kl. 18. Tiltalte begyndte herefter at råbe. Tiltalte sagde, at hun ville slå sine forældre ihjel. Hun svarede tiltalte, at det ikke nyt-tede noget, og at hun stadig ikke kunne få medicinen. Hertil svarede tiltalte, at ” så må jeg jo slå dig ihjel” . Det var hendes opfattelse, at tiltalte ville gå langt for at true sig til at få sin medicin. Tiltalte havde ikke nogen stopklods i disse situationer. Hun afbrød telefonsamtalen. De havde kontakt nogle gange i løbet af dagen. De var to medarbejdere, der på et tidspunkt tog ned til tiltal-te. Her begyndte tiltalte dog igen at true med at følge efter dem og slå dem. Situationen blev optrappet, ved at de var der. De forsøgte at trække sig, men de kunne ikke slippe væk fra tiltalte. De gik derfor ned til politistationen, imens tiltalte fulgte efter dem. Her var der en politimand, der talte med tiltal-te. Kort efter mødte en kollega ind til aftenvagten som bostøtte. Kollegaen tog over og fulgte tiltalte tilbage til psykiatrisk afdeling.
Hun anmeldte episoden vedrørende telefonsamtalen til politiet. Det gjorde hun, fordi man ikke må true, men også for at gøre det klart for tiltalte, at man ikke må gøre den slags. Adspurgt om hun var bange for, at tiltalte skulle gøre alvor af sine trusler, forklarede hun at det var lidt ”både/og” . Hun har ople-vet, at tiltalte har opført sig på en måde, så hun ikke følte sig sikker. Tiltalte har ikke nogen stopklods for at opnå det, hun gerne vil. Hun følte sig truet ved episoden på den måde, at hun senere på dagen ikke ville tage ned i lejlig-heden alene og derfor tog en kollega med.
Foreholdt afhøringsrapport af 3. oktober 2023, ekstrakten side 58, har hun til side 2, forklaret, at hun ikke tror, at tiltalte vil gøre noget ud af truslen, men
side 11
tiltalte ville gå rigtig langt for at få sin medicin. Hun fortalte også til politiet, at tiltalte fulgte efter dem, for hun anmeldte det i forbindelse med, at tiltalte var fulgt efter dem ned til politistationen. Politiet fortalte på samme tidspunkt tiltalte, at hun var sigtet for de telefoniske trusler. Hun har talt med tiltaltes forældre om episoden. Hun husker ikke, om hun skrev eller talte med foræld-rene. Det skyldtes, at tiltalte også havde truet forældrene. Hun var psykisk påvirket lige omkring episoden, men føler sig ikke i dag påvirket af situatio-nen.
Øvrige oplysninger
Af Kriminalteknisk Rapport af 17. november 2023 fra Sydøstjyllands Politi fremgår blandt andet:
"...
1. VURDERING
Brandundersøgelsen viste, at de kraftigste brandskader var i en papkas-se, der var placeret langs rummets vestlige væg.
Under en foldemadras, der ligeledes stod langs rummets vestlige væk, lå en tændstik, der var 2/3 brændt. Tændstikken var sandsynligvis endt under madrassen i forbindelse med brandslukningen, idet der ikke sås synlige brandskader på undersiden af madrassen. Ydermere sås der brandrester under madrassen, på gulvet og på væggen i rummets nord-østlige hjørne, hvilket formentligt skyldes at brandresterne var blevet spredt i den retning i forbindelse med brandslukningen.
På den midterste hylde på den reol, der stod langs depotrummets østli-ge væk, sås brændt materiale blandt andet i form af pudefyld. På hylden blev der ligeledes fundet en tændstik, der havde været tændt.
1.1 Arnested
Der er efter al sandsynlighed et arnestedsområde i papkassen, der var placeret langs den vestlige væg idet de kraftigste brandskader sås her.
Det brændte område på reolen langs den østlige væg, er sandsynligvis yderligere et arnestedsområde, idet der blev fundet en tændstik, der havde været tændt.
1.2 Brandårsag
På baggrund af brandundersøgelsen og de taktiske oplysninger vurde-res det, at branden i papkassen efter al sandsynlighed er opstået som følge af antændelse af det tilstedeværende brandbare materiale med en åben flamme formentligt under anvendelse af tændstikker.
På baggrund af brandundersøgelsen og de taktiske oplysninger vurde-res det, at branden på reolen sandsynligvis er opstået som følge af an-tændelse af de tilstedeværende brandbare materiale med en åben flam-me formentligt under anvendelse af tændstikker.
side 12
Andre kendte brandårsager såsom glød, selvantændelse eller eksplosion er efter al sandsynlighed ikke årsag til branden, da der ikke forligger oplysninger, der taler for dette. Ydermere sås der ikke faste elinstallati-oner i det brændte område, hvorfor el kan udelukkes som årsag til branden.
..."
Af erklæring af 22. november 2023 fra DBI Brand og Sikring fremgår blandt andet:
"...
6 Vurdering og erklæring
6.1Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling
Med baggrund i undersøgelsen, sammenholdt med de fundne brandska-der og det at væggene i depotrummet var udført i gipsplader og det at den brandbelastning, der var i selve rummet var lille og på trods af at døren til rummet var udgjort af en celledør, i brandmæssigt henseende som uklassificeret dør, vurderes det, at der med baggrund i undersøgel-sen og den aktuelle brand samt en evt. fortsat brandudvikling ikke ville være fare for de personer, der måtte have opholdt sig i nabolejligheder-ne eller i trapperummet.
Med baggrund i undersøgelsen, sammenholdt med bygningens i brand-mæssigt henseende gode brandmodstandsevne samt det at brandbelast-ningen i depotrummet var lav, vurderes det, at der ved branden ikke har været fare for større materielle værdier og det vurderes ligeledes, at der ved en evt. fortsat brandudvikling ikke ville være fare for større materielle værdier.
6.2Risiko for personer
Det vurderes, at der ved den aktuelle brand samt ved en evt. fortsat brandudvikling ikke har været fare for personer i trapperummet eller i nabolejligheden.
6.3Risiko for værdier
Det vurderes, at der ved den aktuelle brand samt ved en evt. fortsat brandudvikling ikke har været fare for større materielle værdier.
..."
Personlige forhold
Tiltalte er tidligere straffet bl.a. ved Retten i Aarhus dom af 7. januar 2022, hvor tiltalte blev dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor-gen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-melse om indlæggelse. Der blev ikke fastsæt en længstetid for foranstaltnin-gen, men længstetiden for tiltaltes ophold i institution blev fastsat til 1 år.
side 13
Ved kendelse af 1. maj 2023 fra Retten i Horsens blev foransaltningen opret-holdt og længstetiden for ophold i institution blev forlænget med 1 år.
Tiltalte har været mentalundersøgt. I erklæring af 9. september 2021 fra psy-kiatrisk afdeling, Middelfart, har overlæge Person 4 og overlæge Person 5 bl.a. udtalt følgende:
"...
KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:
Det drejer sig således om en 20-årig kvinde, aktuelt sigtet for bl.a. brandstiftelse, j f. straffelovens § 18 l, stk. I samt vold og trusler om vold mod offentligt ansat, jf. straffelovens § 119, stk. l.
Observanden er tidligere ustraffet, og hun har på intet tidspunkt været i misbrug, herunder har hun ej heller haft alkoholindtag. Således har der på tidspunktet for det påsigtede ikke været tegn på påvirkning af rus-midler eller patologisk rus.
Observanden er født med Diagnose, for hvilket hun er opereret 4 da-ge gammel, hvorunder hun har fået fjernet Udeladt grundet personfølsomme oplysninger medførende nedsat kraft og nedsat funktion af højresidig underekstremitet. 7 måneder gammel er observanden ope-reret for væskeansamling i hjernen hydroeephalus med anlæggelse af ventil. Observanden er opvokset med begge forældre og 4 år yngre lil-lesøster. Forældrene er begge uddannede socialpædagoger, og har igennem observandens opvækst været opmærksomme på at sikre den rette trivsel og udvikling. På den baggrund har det lykkes observanden med maksimal forældrestøtte at gennemføre almindelig folkeskole. Ef-terfølgende startede hun HTX, men måtte efter 1 år i 2018 opgive HTX-uddannelsen. Observanden udviklede i 2019 tiltagende kognitive vanskeligheder samt ledsagende adfærdssymptomer, primært med angst og OCD-lignende symptomer, sidenhen har det udviklet sig til voldsomme affektudbrud, hvorunder hun opleves truende såvel verbalt som fysisk, idet det er beskrevet, at hun går til angreb på personale på bosteder, og foretager ildspåsættelse for at gøre personalet opmærk-som på, at hun har det skidt. Observanden har været indlagt adskillige gange på psykiatriske afdelinger. Man har her ikke fundet tegn på sindssygdom som kunne forklare de væsentlige adfærdsændringer. Man tilskriver den impulsive udadreagerende, truende affektlabile og ustabi-le adfærd, følgevirkninger af observandens omfattende hjerneskade, og man finder således ikke, at der er et psykiatrisk behandlingstilbud, som kan stabilere og bedre tilstanden. Således har man fra såvel hjerneska-decenter i Vejle ved neuropsykologisk undersøgelse og fra psykiatrisk side påpeget observandens massive og vedvarende behov for socialpæ-dagogisk personale som kan sikre observanden rammer med struktur og forudsigelighed som den væsentligste indsats i forhold til at sikre trivsel og udvikling og dæmpe adfærdsforstyrrelserne som i sidste ende
side 14
har ført til kriminalitet.
Observanden har aldrig hørt stemmer eller oplevet sig forfulgt og chi-kaneret. Hun afviser tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser, ligesom hun afviser legemlige påvirkningsoplevelser. Således har ob-servanden på tidspunktet for de påsigtede forhold ej heller haft sympto-mer på sindssygdom, og hun forklarer da også under mentalobservatio-nen, at handlingerne er udført i afmagt, idet hun som oftest har ønsket indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men ikke har følt sig hørt i dette, og derfor har reageret med at foretage handlinger, som har ført til til-kaldelse af politi og akutte indlæggelser.
Observanden findes således primært præget af kognitive vanskelighe-der som følge af erhvervet hjerneskade i forbindelse med væskeophob-ning i hjernen. Yderligere er tilkommet angst og udadreagerende ad-færd, hvorunder observanden gentagne gange har foretaget kriminelle handlinger, for hvilket hun nu er sigtet. Observanden henregnes således ikke til den af straffelovens § 16, stk. l afgrænsede personkreds.
I kraft af observandens begrænsede kognitive formåen, samt manglen-de evne til at udnytte de begavelsesmæssige ressourcer hun besidder, og den tiltagende impulsivitet og manglende forvaltning af aggressivi-tet, henregnes observanden til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds.
Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, skal man derfor som mere formålstjenlig end almindelig straf til at forebyg-ge evt. ligeartet kriminalitet anbefale anbringelse på institutioner for personer med vidtgående handicaps.
..."
I en udtalelse af 23. januar 2023 fra retspsykiatrien i Middelfart, har overlæ-ge Person 1 bl.a. udtalt at hvis tiltalte findes skyldig i den nu påsig-tede kriminalitet, skal man som mere formålstjenlig end almindelig straf, til at forebygge evt. ligeartet kriminalitet, anbefale anbringelse på psykiatrisk afde-ling.
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 19. juli 2023 har udtalt:
"...
Retslægerådet finder herefter ikke at Tiltalte er sindssyg og hun kan derfor ikke henføres til den af straffelovens § 16, stk. 1, afgrænsede personkreds. Hun er begavet lavt i normalområdet og tilhører dermed heller ikke den af samme lovs § 16, stk. 2, af græn-sede personkreds. I kraft af hendes begrænsede kognitive formåen, samt manglende evne til at udnytte de begavelsesmæssige ressourcer hun besidder og den tiltagende impulsivitet og manglende forvaltning
side 15
af aggressivitet, må hun henregnes til den af straffelovens § 69 afgræn-sede personkreds. Den hidtidige idømte foranstaltning har ved hjælp af indlæggelse i henhold til dom, kunne forhindre yderligere kriminalitet. Såfremt Tiltalte findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet derfor, som mere formålstjenlig foranstaltning end straf, til at forebygge eventuel ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbrin-gelse på psykiatrisk afdeling.
..."
I udtalelse af 23. februar 2024 fra retspsykiatrien i Horsens, har overlæge Person 6 bl.a. udtalt følgende:
"...
Konklusion:
Tiltalte er ikke sindssyg. Hun er begavet lavt i normalområdet, men hun er på grund af en medfødt og siden tiltagende hjerneskade ikke i stand til at udnytte sine begavelsesmæssige ressourcer. Hun er grundet sin med-fødte hjerneskade som følge af hydrocephalus (væskeophobning i hjer-nen) præget af tiltagende kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser. Der har været flere tilfælde af dysfunktion af hjerneventilen, hvorfor der gentagne gange har været øget tryk på hjernen, hvilket forværrer hjerneskaden. Hun har en svært impulsiv adfærd, hvor hun bringer an-dres liv i fare ved eksempelvis at smadre ting på stuen, kaste ting ud over sin altan fra 5. sal eller antænde ild i boligkompleks. Hun har manglende evne til at håndtere frustrationer og aggressivitet.
Hun har siden flytningen til Horsens 1. februar 2023 været fulgt i Team for Retspsykiatri. Hun har efter eget ønske boet i egen lejlighed med bostøtte tilknyttet fra Horsens Kommune 24 timer i døgnet. Der blev truffet beslutning om en længere indlæggelse, idet Tiltalte gennem hele året 2023 havde haft et svært tumultarisk forløb med 28 indlæggelser og 14 kontakter til Psykiatrisk Modtagelse. Hun har imidlertid ikke profiteret af indlæggelserne, idet der ikke er et psykiatrisk behandlingspotentiale. Hun har i stedet brug for en stabil hjemmesituation med tæt døgndæk-ket pædagogisk støtte og vejledning. Dette kan ikke etableres i eget hjem, men det findes nødvendigt, at det sker på en institution.
Hun har nu været indlagt siden den 25. oktober 2023, hvilket har givet et indgående kendskab til Tiltaltes vanskeligheder og behov for pædago-gisk støtte. Under indlæggelsen har Tiltalte under udgang d. 16. november 2023 begået alvorlig personfarlig kriminalitet i form af ildspåsættelse, som har bragt andres liv i fare. Det findes ikke muligt at give Tiltalte den fornødne socialpædagogiske støtte under rammerne af en indlæggelse på psykiatrisk hospital.
På baggrund af Tiltaltes tiltagende hjerneskade som følge af tryk på hjer-nen og den deraf følgende adfærdsmæssige og kognitive uformåenhed findes hun at være i en tilstand, som ganske kan ligestilles med mental
side 16
retardering i lettere grad. Tiltalte findes derfor at tilhøre den personkreds, som omtales i straffelovens §16, stk. 2, hvorfor det skal anbefales, at den idømte foranstaltning ændres til dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
…”
Retslægerådet har endvidere i erklæring af 29. april 2024 udtalt:
"...
Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte grundet pågående demensudvikling blevet dårligere kognitivt fungerende. Til-standen opfylder ikke de lægelige kriterier for diagnosen mental retar-dering, som forudsætter, at lav intellektuel funktion (IQ under 70) ind-trådte allerede i barnealderen. Hun kan således ikke anses omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.
Retslægerådet kan derfor ikke tiltræde overlægens forslag til foranstalt-ning, idet Tiltalte i kraft af sin begrænsede kogni-tive formåen, samt manglende evne til at udnytte de begavelsesmæssige ressourcer hun besidder og den tiltagende impulsivitet og manglende forvaltning af aggressivitet, må henregnes til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds. Til imødegåelse af en ikke ubetydelig risiko for ny ligeartet kriminalitet skal Retslægerådet, såfremt hun findes skyl-dig, som mere formålstjenlig foranstaltning end straf, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende for-klaret, at der er sket meget siden den seneste udtalelse fra regionen af 23. februar 2024. Hun er indlagt på O2, som er den lukkede psykiatriske afdeling i Horsens. Hun har de seneste to måneder haft regelmæssig udgang sammen med sin mor og far. Der er ikke personale med under udgangene. Det er næ-sten hver dag, hun har udgang i 1, 2 eller 3 timer. Hun går typisk en tur med sin mor og sin far. Derudover har hun udgang, når hun skal til lægeundersø-gelser eller får lavet sine negle. Når det vedrører lægeundersøgelser, bliver hun typisk ledsaget af personale fra O2. Ellers er det hendes far og mor, der ledsager hende. Hun har tidligere afvist at medvirke til neurologiske undersø-gelser, men nu har hun fået foretaget en MR-scanning. Det var i april 2024 på Horsens Sygehus. Hendes søvn er også meget bedre nu. Hun sover, når hun kan i stedet for at forsøge at sove på bestemte tidspunkter. Hun er blevet bedre til ikke at blive frustreret, bl.a. når hun ikke kan sove. Hun har fundet metoder til bedre at kontrollere sine frustrationer. Det hjælper hende bl.a. at tegne, høre musik og lave origami. Andre gange går hun ture med sin mor og far. Det hjælper hende til at falde ned. Hendes menstruation er blevet regel-mæssig igen, efter hun ikke havde haft det i lang tid. Hun er generelt blevet mere positiv og har ikke udbrud, hvor hun kaster med ting. Det er bl.a., fordi hun har mere ro i hovedet, efter hun er begyndt at sove bedre. Hun tager hel-ler ikke så meget medicin længere. Tidligere tog hun noget antipsykotisk me-
side 17
dicin, der var så stærk, at hun nærmest kunne have tømmermænd dagen ef-ter. Den medicin, hun tager nu, er hovedsageligt kosttilskud og mindre kraf-tig sovemedicin, hvilket også fremgår af hendes aktuelle medicinkort. Hun tager ikke længere antipsykotisk medicin.
Hun har det godt i de rammer, som hun er i nu. Hun kan få frisk luft, og det er vigtigt for hende, at hun har sin telefon, så hun kan ringe til sin familie. Hun har fortrudt, at hun tidligere har sagt, at hun ikke vil bo på et bosted. Det vil hun gerne. Hun vil gerne have noget socialt med andre unge. Hun havde det meget dårligt på Bosted, og det er nok derfor, hun tidlige-re var meget imod at komme til et bosted. Hun vil gerne bo et sted med soci-alpædagogisk støtte. Da hun boede alene, var der ikke nok støtte for hende. Der var ofte flere timer, hvor bostøtterne ikke var der. Nogle af dem boede op til en time fra Horsens, så det tog lang tid for dem at nå frem, når hun rin-gede til dem og havde brug for hjælp. Det var svært for hende at håndtere. På bostederne er der mere personale, og det vil være bedre for hende. Hun synes, at hun har udviklet sig i en god retning, imens hun har været indlagt på O2, og har fundet strategier hun kan bruge til at håndtere sin situation. Hun savner dog de almindelige dagligdags ting, som madlavning. Personalet i Horsens har haft en god tilgang i forhold til hendes behov. De tvinger hende f.eks. ikke til at sove, og hun har en god kemi med dem.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
Alle nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1:
Tiltalte var beboer på Bosted, og retten lægger efter hendes forklaring til grund, at hun ofte skændtes med personalet, og at hun kunne være udadreagerende og fremsætte trusler, når hun havde det svært.
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte var utilfreds med, at vidnet ikke ville ringe til en leder for at få ændret personalets vagtplan i forbindelse med en helligdag. Efter vidnets forklaring finder retten det bevist, at tiltalte truede vidnet med vold som beskrevet i ankla-geskriftet.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 2:
Tiltalte var i en periode indlagt på det lukkede afsnit på psykiatrisk af-deling i Vejle. Hun har forklaret, at hun nogle gange rømmede, og at
side 18
hendes forældre eller politiet bragte hende tilbage til psykiatrisk afde-ling. Hun har endvidere forklaret, at hun i affekt kunne være højtrå-bende og slå ud efter personalet, og at dette navnlig skete, hvis hun ikke havde sovet eller ikke fik den medicin, som hun havde behov for.
Forurettede 2 har forklaret, at hun var på nattevagt på psy-kiatrisk afdeling, da politiet bragte tiltalte tilbage, efter at tiltalte var rømmet. De kunne ikke efterkomme tiltaltes ønske om at få soveme-dicin, hvilket tiltalte var højlydt utilfreds med. Hun prøvede at skærme tiltalte og tale hende til ro. I den forbindelse tildelte tiltalte hende et knytnæveslag, som ramte på næseryggen, hvorved vidnets briller blev slået skæve.
Forurettede 2's forklaring støttes af Vidnes forklaring om, at tiltalte var råbende og ikke ville bli-ve på sin stue, og at hun så, at kollegaens briller var blevet slået af.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 3a:
Retten lægger til grund, at tiltalte har sendt den SMS, som Forurettede 1 modtog på sin arbejdstelefon, hvori tiltalte skrev, at hun ville sætte ild til bostedet og slå Forurettede 1 og andre på bostedet ihjel.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 3b:
Efter sin karakter er truslerne i SMS-beskeden til Forurettede 1 omfattet af straffelovens § 266 i forhold til beboerne på Bosted. Da truslerne blev fremsat over for en ansat på bostedet, har tiltalte handlet med forsæt til, at truslerne ville blive videregivet til de personer, som truslerne var rettet imod.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 4 a:
Tiltalte boede i egen bolig og fik hjælp af bostøtter fra Horsens Kom-mune, herunder Forurettede 3. Retten lægger efter Forurettede 3's forklaring til grund, at hun om morgenen blev ringet op af tiltalte, som ville have sin aftenmedicin, og at tiltalte under samtalen udtalte, at hun ville slå vidnet ihjel, hvis hun ikke ville hjælpe hende.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 4 b:
Retten finder det efter Forurettede 3's forklaring bevist, at tiltalte un-
side 19
der telefonsamtalen udtalte, at hun ville slå sine forældre ihjel. Forurettede 3 har endvidere forklaret, at bostøtterne og tiltaltes forældre samarbejdede om at hjælpe tiltalte, og at hun i den forbindelse gjorde tiltaltes forældre bekendt med truslen.
Truslen er efter sin karakter omfattet af straffelovens § 266 i forhold til tiltaltes forældre, og da tiltalte må have været bekendt med samar-bejdet mellem bostøtterne og hendes forældre, har tiltalte handlet med forsæt til, at hendes forældre blev gjort bekendt med truslen.
Tiltalte findes derfor skyldig.
Forhold 5:
Efter tiltaltes erkendelse, som støttes af sagens øvrige oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig.
..."
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, § 181, stk. 1 og § 266.
Der er afgivet 12 stemmer for følgende sanktion:
Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men ikke § 16, stk. 2. Der er herved lagt vægt på Retslægerådets vurdering.
Efter overlægens og Retslægerådets erklæringer befandt tiltalte sig således på gerningstidspunktet i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sine psykiske funktioner. Retten finder, at det er mere formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt.
På baggrund af Retslægerådets vurdering, og da mindre indgribende foran-staltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes i psykiatrisk afde-ling som påstået.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2.
Længstetiden for tiltaltes ophold på institution fastsættes til 1 år, jf. straffelo-vens § 69 a, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
side 20
Længstetiden for tiltaltes ophold i institution er 1 år
Behandlingsdom af 7. januar 2022, som ændret ved kendelse af 1. maj 2023, ophæves.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3