Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 28. november 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Blinkenberg, Hans Chr. Thomsen og Jon Fridrik Kjølbro, førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
10. afd. kære nr. B-2595-08:
Farveriget A/S
(advokat Morten Schwartz Nielsen)
mod
Indkærede, tidligere Sagsøgte
Indkærede, tidligere Sagsøgte
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 14. oktober 2008, hvorved Farveriget A/S har kæret en be-stemmelse om sagsomkostninger i Næstved Rets dom af 8. april 2008 (BS 50-446/2008), Procesbevillingsnævnets tilladelse af 30. september 2008, dommerens fremsendelsesbrev af 17. oktober 2008 og udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
- 2 -
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Forud for sagens indbringelse for byretten havde Farveriget A/S søgt fordringen mod Indkærede, tidligere Sagsøgte inddrevet udenretligt ved kreditforsikringsselskabet Atradius Collections. Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, har Farveriget A/S derfor krav på hos Indkærede, tidligere Sagsøgte at få dækket sine rimelige og relevante omkostninger hertil. Disse om-kostninger er i stævningen opgjort til 1.600 kr., der er det maksimale beløb, Farveriget A/S kunne kræve efter bilag 1 i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddri-velsesomkostninger i anledning af forsinket betaling.
Som følge af sagens udfald for byretten, hvor Indkærede, tidligere Sagsøgte blev dømt som udebleven uden at have afgivet svarskrift, har Farveriget A/S, der var repræsenteret af en advokat, endvidere krav på sagsomkostninger efter retsplejelovens § 408, stk. 1, jf. § 312, stk. 1, jf. § 316, stk. 1, der efter sagens forløb skal fastsættes med udgangspunkt i de vejle-dende satser for betalingspåkrav (svarende til inkassosalæret), jf. pkt. 2.3.a i landretspræsi-denternes notat af 20. december 2007 om sagsomkostninger i småsager m.v. Henset til kravets størrelse udgør beløbet til dækning af udgifter til advokat 2.130 kr., hvilket med tillæg af retsafgift svarer til de af byretten tilkendte sagsomkostninger.
Ved fastsættelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand i inkasso-sager skal omkostningerne efter praksis reduceres med det beløb, parten får tilkendt til dækning af udgift til advokatbistand efter rentelovens regler om udenretlige inkassoom-kostninger.
Sagen er anlagt efter ikrafttrædelsen af lov nr. 520 af 6. juni 2007 den 1. januar 2008, hvorved der blev indført fri adgang til, at en part i sager om mindre krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen) kan lade sig repræsentere under sagen ved
- 3 -
andre end blandt andet advokater, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5, og lovforslag L 163 af 28. februar 2007, bemærkningerne til lovforslagets nr. 35.
Henset til kravets størrelse havde Farveriget A/S derfor mulighed for at lade sig repræsen-tere af en anden end en advokat, herunder af en person fra det kreditforsikringsselskab, der foretog den udenretlige inddrivelse af fordringen.
På den baggrund tiltræder landsretten, at de tilkendte sagsomkostninger til dækning af ud-giften til advokatbistand er reduceret med det beløb, der er tilkendt til dækning af de for-udgående udenretlige inkassoskridt, således at de samlede sagsomkostninger ikke oversti-ger det beløb, der ville være blevet tilkendt, hvis parten havde ladet sig repræsentere af den samme person for retten og under den forudgående udenretlige inddrivelse, jf. retsplejelo-vens § 408, stk. 1, jf. § 312, stk. 1, jf. § 316, stk. 1.
Landsretten stadfæster derfor afgørelsen så vidt den er kæret.
T h i b e s t e m m e s:
Bestemmelsen om sagsomkostninger i byrettens dom af 9. april 2008 stadfæstes, så vidt den er kæret.
Retten hævet.