Dom
Retten i Lyngby
D O M
afsagt den 30. april 2024
Rettens nr. 1-3085/2023
Politiets nr. 0900-91190-00044-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte A/S
CVR nr.
Anklageskrift er modtaget den 6. september 2023 og en senere version den 22. marts 2024.
Tiltalte A/S er tiltalt for overtrædelse af
1.
lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring § 37, stk. 3, jf. stk. 6, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i hvert fald siden den 7. maj 2019 at have udeladt væsentlige oplysnin-ger, idet Tiltalte A/S markedsfører parkeringsappen ”Navn” på skilte på parkeringspladser uden samtidig at oplyse, at det koster et gebyr til Tiltalte A/S på 15 procent oveni parkeringsprisen at anvende Tiltalte A/S' parkeringsapp, hvilket er egnet til at vildlede forbrugerne og derved væsent-ligt forvride forbrugernes økonomiske adfærd på markedet.
2.
lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring § 37, stk. 3, jf. stk. 6, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 8, ved fra den 22. juli 2019 til den 21. oktober 2021 at have udeladt væ-sentlige oplysninger eller præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar, u-forståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, idet Tiltalte A/S ved tilmelding til Tiltalte A/S' parkeringsapp ”Navn” med betydelig mindre skrift end sidens øvrige tekst oplyste, at det kostede et gebyr til Tiltalte A/S på 15 procent oveni parkeringsprisen at anvende parkeringsappen ”Navn” , hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og derved væsent-ligt forvride forbrugernes økonomiske adfærd.
3.
lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring § 37, stk. 3, jf. stk. 6, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8,
a)ved fra den 7. juni 2019 til den 9. november 2021 at have udeladt væ-sentlige oplysninger eller præsenteret væsentlige oplysninger på en u-
Std 75271
side 2
klar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, idet Tiltalte A/S i Tiltalte A/S' parkeringsapp ”Navn” alene gav op-lysninger om, at det kostede et gebyr til Tiltalte A/S på 15 procent oveni parkeringsprisen at anvende parkeringsappen ”Navn” under en hjælpefane i parkeringsappens sidepanel, som dirigerede forbruge-ren væk fra parkeringsappen og over på en FAQ-side på Hjemmeside, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og der-ved væsentligt forvride forbrugernes økonomiske adfærd, og
b)ved fra den 7. juni 2019 til den 9. november 2021 at have udeladt væ-sentlige oplysninger eller præsenteret væsentlige oplysninger på en u-klar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, idet Tiltalte A/S på HjemmesideHjemmeside alene gav oplysninger om, at det kostede et gebyr til Tiltalte A/S på 15 procent oveni par-keringsprisen at anvende Tiltalte A/S' parkeringsapp ”Navn” under en hjælp- og infofane, som dirigerede forbrugeren over på en FAQ-side, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og derved væ-sentligt forvride forbrugernes økonomiske adfærd.
4.
lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring § 37, stk. 3, jf. stk. 6, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 sammenholdt med § 8,
ved fra den 21. oktober 2015 til den 31. december 2022 at have udeladt væ-sentlige oplysninger eller præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar, u-forståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, idet Tiltalte A/S ik-ke sikrede, at forbrugerne tydeligt blev oplyst om, at de risikerede at betale for parkering til et forkert parkeringsområde, hvis de anvendte Tiltalte A/S' lokalitetsfunktion i Tiltalte A/S' parkeringsapp ”Navn” uden at kontrollere rigtigheden af lokalitetsfunktionens forslag til områdenummer, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og derved væsentligt forvride forbrugernes økonomiske adfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 4.000.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Forbrugerombudsmanden foretog den 13. marts 2020 høring af Tiltalte A/S vedrørende Tiltalte A/S' parkeringsapp under vedlæggelse af 12 kla-ger.
Tiltalte A/S svarede den 22. april 2020.
Den 9. juni 2020 foretog Forbrugerombudsmanden en supplerende høring, som blev besvaret af Tiltalte A/S den 1. juli 2020.
side 3
Den 30. juli 2021 afgav Forbrugerombudsmanden beslutning vedrørende Tiltalte A/S' parkeringsapp og foretog den 31. juli 2021 politianmeldelse.
Den 2. og den 30. august 2021 skrev Tiltalte A/S til Forbrugerombuds-manden med henblik på at imødekomme Forbrugerombudsmanden og få af-sluttet sagerne.
Den 11. januar 2023 skete telefonisk sigtelse, og den 6. september 2023 modtog retten sagen.
Forhold 1:
Der er dokumenteret et antal fotos fra parkeringsarealer, hvoraf fremgår, at Tiltalte A/S under parkeringsinformationsskiltet markedsfører Navn appen til at foretage betalingen for parkering med. Der fremgår ikke prisop-lysninger. Typisk fremgår en eller flere andre parkeringsapp-udbydere også af skiltningen.
Forhold 2:
I forbindelse med download af Navn appen har fremgået følgende, idet eksemplet er fra 22. juli 2019:
side 4
Der findes en version uden de to vandrette streger.
Forhold 3a
side 5
Under en hjælpefane på Navn – appen fremgik følgende i eksempel af 26. juli 2021:
Ved klik på ”? Hjælp” blev brugeren fra appen ledt over i ”SPØRGSMÅL & SVAR” på Hjemmeside som det fremgår ne denfor.
På et skærmprint af 3. marts 2020 fremgik ”Hjælp” i kke ud over spørgsmålstegnet, og brugeren blev ledt ind på den tilsvarende engelske tekst på Hjemmeside under ”FAQ” .
Forhold 3b
side 6
Prisoplysningerne for brug af parkeringsappen fremkom ved på forsiden af hjemmesiden at klikke på ”Hjælp” i en fanemenu med punkterne:
Hvordan virker det Hvor virker det Til erhverv Hjælp Log in Tilmeld.
Efter klik på ”Hjælp” fremkom den følgende menu:
Og efter klik på ”Betaling og priser” :
Og efter klik på ”Priser” :
Og efter klik på ”Priser – Privat” :
side 7
Forhold 4:
Navn appen havde forud for 23. oktober 2017 en mulighed for, at par-kanten kunne aktivere sin mobiltelefons GPS-funktio n til brug for parkering. Efter denne dato blev et kort vist, når appen blev åbnet. Kort efter kom en version af appen, hvor der kom en advarsel, såfremt der var enten en anden gadeparkeringszone eller en privat P-plads tæt på, dvs. såfremt der inden for en radius af 30 meter fra bilikonet var en områdeka nt til en anden zone. Par-kanten skulle i så fald enten bekræfte sin position eller rette denne.
En udbygget version af advarslen blev fra 13. septe mber og 18. december 2018 frigivet til henholdsvis Android og iOS. Advar slen blev nu også givet, hvor bilikonet var placeret på en selvstændig P-pla ds, såfremt der inden for en radius af 30 meter fra bilikonet var en områdeka nt til en anden zone.
Illustration af de to funktioner:
side 8
Fra udgangen af 2022 har parkeringsappen vist en li ste med parkeringsområ-der, der skulle vælges imellem, og en tekst: ”Din m obils GPS position kan være upræcis” .
---oo0oo---
Nettoomsætningen for Tiltalte A/S var følgende
2018: 118.108.286
2019: 155.476.193
2020: 149.350.925
2021: 151.563.342
2022: 168.090.928
Forklaringer
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han kom til Tiltalte A/S i august 2017 som landedirektør for Danmark, hvilket han var frem til september 2023.
Tiltalte A/S er en tjeneste for bl.a. at finde og b etale for parkering. Det er en tjeneste, der begyndte i 2001 i Norge og Danmark. Det var først en tele-fontjeneste, rettet mod erhverv, hvor man kunne taste oplysninger ind til
side 9
parkering. Derved begyndte brugen af områdekoderne, som man har holdt ved siden som en entydig identifikation.
Forbrugerne kom til senere. Til forbrugere er der tjenesterne small eller lar-ge. De fleste forbruger bruger small-produktet.
Tiltalte A/S får ikke penge fra parkeringspladsejerne, men via de forskel-lige tjenesterne eller produkter. Tiltalte A/S laver ikke p-automater og har ikke at gøre med p-vagter eller andet. Tiltalte A/S får ikke noget ud af, at brugerne får afgifter. Parkeringsoperatørerne og pladsejerne får parkerings-afgifterne. Der er ½ mio. parkeringsafgifter hos kommunerne alene. Tiltalte A/S har en lille sideforretning på et par millioner kr. over for kommu-ner med beboerlicenser ved digitalisering af parkering.
Der var ca. 18 mio. transaktioner i form af parkeringer i 2018 og over 30 mio. transaktioner i 2022 i Danmark. Det er mest forbrugertransaktioner, mens erhvervstransaktioner udgør lidt over 10 %. På erhvervssiden er der abonnementer, hvor der er større indtægter på transaktionerne.
Det koster i mange tilfælde ikke noget at bruge appen. Den er gratis at downloade, og for gratis parkeringstid er der ikke nogen betaling. Ca. 30 % af alle transaktioner er 0 transaktioner, hvor Tiltalte A/S ikke tjener pen-ge.
Han har ikke set nogen parkeringsapp, hvorom der står priser på skilte. Flere apps markedsfører sig dog som billigste eller som gratis, så der er ikke tvivl om, at brug af app koster penge. Det har ikke været drøftet i Tiltalte A/S at skrive priserne ude på skiltene. Det ville også være besværligt, at skrive alle de ting på skiltene.
I Navn appen har der altid været oplyst den samlede pris. At man nu kan se nedbrydningen af prisen kom til i slutningen af 2020.
Det er Tiltalte A/S der har stået for appen og udformningen. Det er også udviklingsafdelingen, der har valgt alle brugergrænseflader. Han ved ikke, om der er særlige godkendelsesordninger for, hvordan app og hjemmeside skal se ud. Han kan selv påvirke teksten, hvor han har noget konkret.
Det må være en fejl, at der i en periode har været en engelsk tekst ved de danske apps. Tiltalte A/S vil typisk hurtigt høre det fra en kunde. De har teksterne på flere forskellige sprog.
Navn appen er et alternativ til automaten. Forbrugeren sparer ved kun at betale for den parkering, der er foretaget. Det er en konveniense ting, der til gengæld koster et servicegebyr.
Placeringen af prisoplysningerne i fanerne på appen under ”Hjælp” var den
side 10
placering, som prisoplysningerne havde på det tidspunkt, han tiltrådte. Han syntes, at det var fint, at oplysningen stod under hjælp.
Vedrørende GPS-risikoen så appen anderledes ud, da han tiltrådte i 2017. På det tidspunkt skulle man aktivt slå GPS’en til. I september 2017 blev kortet det første man så, og områdekoden flyttet op i hjørnet.
Da Tiltalte A/S så, at der var problemer med at finde området, udviklede Tiltalte A/S en advarsel. Der har været klager over GPS- funktionen fra ca. 1 ud af 5.000 brugere. Det var i udviklingen også et ønske, at der ikke kom en advarsel hver gang, for at advarslen ville hjælpe kunderne bedst mu-ligt. Baggrunden for valget af 30 meters radius kender han ikke til. Han ken-der ikke til, om der kan opstå fejlvisning i lokationen med 32 meter.
Den dialog, der har været med Forbrugerombudsmandens repræsentant, ville Tiltalte A/S gerne have haft tidligere. Tiltalte A/S troede i begyndelsen af forløbet, at der ville være en dialog, men i stedet kom politianmeldelsen, hvilket overraskede i Tiltalte A/S.
I 2017 ville der ikke komme en advarsel, hvis en gadeparkeringszone og en privat plads var tæt på hinanden. Det stod dog i appen, at man skulle placere bilikonet og at GPS-placeringen kunne være usikker. Senere i 2018 dækkede advarslerne over flere tilfælde - alle tilfælde, hvor der var områder tæt ved hinanden.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at været i Tiltalte A/S fra maj 2015 som bl.a. teknisk direktør med skiftende roller. Han har bl.a. været i udviklingsafdelingen.
I 2012 kom den første app. Der kom til forbrugere en ny app interface i 2017, hvor IOS og Android blev brugt direkte, hvor appen skulle gøre det lettere at parkere det korrekte sted, hvor bilen netop stod. Kortet blev flyttet over på forsiden, og på basis af GPS-positionen, som telefonen havde, fore-slog appen samme placering af bilen. Man kunne være gået væk fra bilen, og GPS-positionen var ikke præcis korrekt, så positionen måtte korrigeres, og dertil fik forbrugeren hjælp.
En advarsel blev implementeret i 2017, så forbrugeren blev gjort opmærk-som på, at han skulle tjekke sin position. I den første version kom en advar-sel, når knappenålen ikke sad på et parkeringssted på kortet. Men efter den-ne første udgivelse fik de klager. Forbrugerne kontaktede dem, når parke-ringsstederne var tæt på hinanden. Derfor gav de også advarsel, når områder var 30 meter fra hinanden.
Der kom endnu en ændring af advarslen i 2018. Der kom stadig nogle klager over parkeringer, når kommunale og private området lå tæt på hinanden. Så implementerede man også denne nærhedsadvarsel for disse to områder. Hvis
side 11
man implementere for mange advarsler med det samme, ville forbrugerne ikke se dem. Der var ikke en popup ved en afstand over 30 meter i forhold til ”knappenålshovedet” , det kunne godt være, at usikkerheden kunne gå over 30 meter, men det var baseret på brugererfaringen.
Det er forbedret endnu mere siden, så appen nu ser anderledes ud. Nu er der en liste under kortet over områder, ligesom der står en advarsel om GPS-funktionens usikkerhed, og der er et ikon at klikke på. Dette blev indført fra 15. juli 2021 på IOS, og Android kom med i juni 2022.
Prisoplysningen var med fra den nye app kom i 2017. Den stod dog et lidt andet sted. Han har også haft ansvaret for hjemmesiden, men marketingsaf-delingen kunne også selv påvirke hjemmesiden. Man kan have alle oplysnin-ger på forsiden, men det vil ikke være hensigtsmæssigt. Den nødvendigste information og det, som man tror, at forbrugeren gerne vil vide, står forrest. At man skal gå via Hjælp for at få prisoplysningerne frem, skyldes at det var der, forbrugerne gik hen for at se de oplysninger, de ønskede. Det var let at linke fra appen over til hjemmesiden.
Den godkendelsesprocedure for app og hjemmeside, der var i Tiltalte A/S, afhang af, hvilken del det handlede om. Om det var marketing, design, produkt, teknologi eller det lovmæssige afgjorde hvilken afdeling, der god-kendte. Der var ikke et højere ledelseslag, der skulle give tilladelse.
Han ved ikke, hvornår prisoplysningen i forbindelse med parkeringen blev tilføjet. Det er meget muligt, at det skete i løbet af efteråret 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1:
Det kan lægges til grund, at parkeringsappen ”Navn” er markedsført på skilte på parkeringspladser uden at det samtidig er oplyst, at det koster et ge-byr til Tiltalte A/S på 15 procent, mindst 4 kr., oveni parkeringsprisen at anvende Tiltalte A/S' parkeringsapp.
Efter markedsføringslovens § 8, jf. § 2, nr. 6, jf. nr. 5, kræves for at dette forhold skal bedømmes efter markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, at markedsføringen kan foranledige forbrugeren til at træffe en transaktions-beslutning, som forbrugeren ikke ville have truffet ellers.
Skiltningen på parkeringspladserne med appen ”Navn” var egnet til at få forbrugerne til at downloade appen. Retten finder imidlertid ikke, at forbru-gerens opmærksomhed på parkeringsappens eksistens foranlediger en tran-saktionsbeslutning, heller ikke selv om markedsføringen er egnet til at med-føre overvejelser om og downloads af parkeringsappen.
side 12
Der frifindes derfor i forhold 1.
Forhold 2:
Download af parkeringsappen findes at have en sådan tilknytning til parke-ringsappens anvendelse og dermed foranledige transaktionsbeslutninger, at manglende eller mangelfulde oplysninger i forbindelse hermed har betyd-ning for, at forbrugerne kan træffe transaktionsbeslutninger, som forbruger-ne ellers ikke ville have truffet.
Retten finder, at den måde, som Tiltalte A/S' gebyr fremgik i forbindelse med tilmeldingen til parkeringsappen, herunder den mindre skrift og den sammenhæng og placering som teksten indgår i, har været egnet til at vildle-de forbrugerne og derved væsentligt forvride forbrugernes økonomiske ad-færd.
Der domfældes derfor i forhold 2.
Forhold 3a:
Efter download af parkeringsappen lægger retten til grund, at forbrugerne vil kunne anvende appen uden at være opmærksom på, at Tiltalte A/S kræver et gebyr, og at forbrugerne frem til fremkomsten af tilføjelsen ved prisen af teksten ”inkl. servicetillæg” ikke var gjort tilstrækkeligt opmærksom på ge-byret eller havde anledning til at finde oplysninger herom under en hjælpefa-ne i parkeringsappens sidepanel, som ledte videre til Tiltalte A/S' hjem-meside, hvor der skulle foretages flere klik for at modtage oplysningen om gebyr.
Der domfældes derfor i forhold 3a.
Forhold 3b:
Hjemmesiden indeholder en række oplysninger om parkeringsappen, herun-der også oplysninger om gebyr. Henset til det under forhold 1 antagne om, at forbrugerens opmærksomhed på parkeringsappens eksistens og eventuelle overvejelser om eller download af parkeringsappen ikke udgør en transakti-onsbeslutning, finder retten imidlertid, at der skal frifindes såvel i forhold 3b som i forhold 1.
Der frifindes derfor i forhold 3b.
Forhold 4:
Højesterets afgørelse i UfR 2022.1697H vedrører spørgsmålet om betaling af en parkeringsafgift, mens tiltalen vedrører markedsføringslovens oplys-ningsforpligtelse i forhold til at oplyse risici forbundet med brugen af parke-
side 13
ringsappens lokalitetsfunktion, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 6, stk. 1, i relation til undladte eller skjulte væsentlige oplysnin-ger.
Henset til, at sigtelse skete 11. januar 2023 er spørgsmålet, om parkeringsap-pen den 11. januar 2021 levede op til kravene således, at de oplysninger, der blev givet i forhold til risikoen ved anvendelsen af lokalitetstjenesten, var tilstrækkelige til, at den økonomiske adfærd ikke væsentligt blev forvredet eller ville kunne forventes væsentligt forvredet. Såfremt parkeringsappen le-vede op hertil den 11. januar 2021 er forholdet forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, også selvom oplysninger afgivet forud herfor var utilstræk-kelige.
Efter det oplyste lægger retten til grund, at parkanten fra versionen fra 2020 har skulle bekræfte sin position eller bekræfte valg af P-område. Videre har der været en advarsel om ”flere parkeringsområder” såfremt der inden for en radius på 30 meter fra bilens, dvs. telefonens lokalitetstjenestes placering, var en kant til et andet parkeringsområde. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at en advarsel om, at der findes andre parkeringsområder in-den for en radius af 30 meter, har været utilstrækkelig til at hindre betaling til et forkert parkeringsområde set i forhold til en advarsel givet ud fra en større radius. Hertil kommer den kortvisning, der fremgik af betalingsappen.
Retten finder herefter ikke, at det forhold, at lokalitetsfunktionen kom med et forslag til områdenummer, som skulle bekræftes under de nævnte om-stændigheder, udgør en overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, ved manglende eller vildledende oplysninger som anført bestem-melserne, som væsentlig forvred eller kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos forbrugerne, jf. markedsføringslovens § 8.
Da der ikke forelå en overtrædelse i hvert fald i en periode forud for den 11. januar 2021, er forhold 4 forældet, hvorfor der frifindes herfor, jf. straffelo-vens § 92.
Der frifindes derfor i forhold 4.
Tiltalte A/S findes derfor skyldig i overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring § 37, stk. 3, jf. stk. 6, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 og til dels stk. 2, sammenholdt med § 8.
Bøden skal fastsættes efter praksis forud for Lov 2021.2192, som trådte i kraft 1. januar 2022.
Den årlige nettoomsætning i perioden fra 2019-2021 har været omkring 150 mio. kr. og overtrædelsens varighed har været 2 år og 3 til 5 måneder. Efter den hidtidige praksis, som oplyst bl.a. i rapport afgivet marts 2021 fra Ar-bejdsgruppen for bødeniveau for overtrædelse af markedsføringsloven, fin-
side 14
des bøden herefter at skulle fastsættes til 1,5 mio. kr. Der er ikke grundlag for at nedsætte bøden som følge af sagsbehandlingstiden.
Thi kendes for ret:
Tiltalte A/S skal betale en bøde på 1.500.000 kr.
Tiltalte A/S skal betale sagens omkostninger.
Dommer