Sag om prøvelse af myndighedsafgørelse konkret Energiklagenævnets afgørelse vedrørende varmeværks varmeproduktionsanlæg

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 16. januar 2024

Sag BS-7733/2022-NYK

Maribo Varmeværk AMBA

(advokat Pernille Brandhøj Truelsen)

mod

Energiklagenævnet

(advokat Lau Franzmann Berthelsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 25. februar 2022.

Sagen drejer sig om prøvelse af Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 vedrørende Maribo Varmeværk AMBA’s varmeproduktionsanlæg.

Maribo Varmeværk AMBA har nedlagt følgende endelige påstand:

Energiklagenævnet skal anerkende, at Energiklagenævnets afgørelse af 4. fe-bruar 2022 er ugyldig, for så vidt angår Energiklagenævnets afgørelse om, at Maribo Varmeværk A.m.b.a.s produktion på 8 MW træfliskedlen samt 12 MW træpillekedel siden REFA MSK A/S’ afbrydelse af varmeforsyningen den 8. ja-nuar 2021 kræver projektgodkendelse, samt at Maribo Varmeværk A.m.b.a.s 8 MW træpillekedel er varmeplanmæssigt nedlagt.

Energiklagenævnet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Maribo Varmeværk AMBA, der er stiftet i 1963, ejes af sine andelshavere, der aftager varme fra værket.

Ved skrivelse af henholdsvis 21. februar 1992 til daværende Maribo Kommune og af 7. februar 1995 til daværende Sakskøbing Kommune fastsatte Energisty-relsen i medfør af den dagældende varmeforsyningslovs § 9, jf. § 3, konkrete forudsætninger for omlægning af fjernevarmeforsyningen i kommunerne til an-vendelse af biomasse.

Ved skrivelserne blev de daværende kommuner pålagt at sørge for, at et projekt for omlægning til fjernvarme eller kraftvarmeproduktion baseret på biomasse blev forelagt for kommunalstyrelsen inden for en nærmere angivet frist.

Det fremgår videre af skrivelserne, at projektforslagene skulle indeholde forslag om, at fjernevarmeforsyningen i henholdsvis Maribo og Sakskøbing blev om-lagt og baseret på biomasse, eventuelt til kombineret kraft- og varmeproduk-tion baseret på biomasse, ligesom det fremgik, at kommunalbestyrelserne skulle anmode henholdsvis Maribo Varmeværk AMBA og Sakskøbing Fjernvarmesel-skab og/eller andre kollektive varmeforsyningsselskaber om at forestå projektu-darbejdelsen.

Det fremgår videre af skrivelserne, at der blev forudsat størst mulig tilslutning og som minimum 90 % tilslutning af alle øvrige ejendomme med centralvarme-installationer inden for forsyningsområdet.

Begge skrivelser blev sendt til Maribo Varmeværk AMBA i kopi.

I forlængelse heraf udarbejdede I/S Sjællandske Kraftværker et projektforslag for et halm- og træflisfyret kraftvarmeanlæg fælles for Maribo og Sakskøbing, dateret 25. marts 1997.

Det fremgår af dette projektforslag, at der forud herfor var udarbejdet et skitse-projekt for et biomassebaseret decentralt kraftvarmeværk for Maribo og Sakskø-bing, og at det i dette skitseprojekt blev konkluderet, at konventionel teknologi med dampturbine og kedel på daværende tidspunkt var det optimale valg, spe-cielt for et fælles værk for de to byer, og at økonomiske beregninger havde vist, at kraftvarmeværk i alle tilfælde var dyrere end de daværende marginale var-meproduktionspriser, samt at en fælles kraftvarmeløsning gav billigst kraft-varme. Dette var udgangspunktet for, at projektforslaget blev udarbejdet.

Af projektforslaget fremgår tillige, hvilke forudsætninger der var anvendt samt oplysninger om anlæggets økonomi og herunder, at der var forventet et under-skud på 135 millioner kroner opgjort pr. januar 1996, hvilket svarede til et årligt underskud på cirka 11 millioner kroner eller CO2-omkostninger på 363 kr. pr. ton i anlæggets forventede 20-årige levetid.

Af projektforslaget fremgår nærmere:

”…

3 Fjernvarmeforsyning

3.1 Varmegrundlag

Maribo

Fjernvarmeforsyningen ejes og drives af det private andelsselskab Maribo Var-meværk A.m.b.A. Selskabets aktiviteter omfatter såvel produktion som distribu-tion til slutbrugerne.

…

Som dimensioneringsgrundlag for et fremtidigt kraftvarmeværk vil Energistyrel-sen normalt forlange dette udlagt for 90% af det mulige grundlag. Med et maksi-malt potentielt varmegrundlag på 265,9 TJ svarer dette til 0,9 x 265,9 = 239,3 TJ.

I samarbejde med Maribo Varmeværk er der udarbejdet en prognose for var-mesalg og forventet varmegrundlag indenfor det eksisterende distributionsnet for perioden frem til 2003/04, se tabel 3.1 og figur 3.1.

…

3.2 Eksisterende produktionsforhold

Maribo

Produktionsanlæggene er fordelt på 2 centraler

a) Centralen på C.E. Christiansensvej. Denne indeholder grundlastanlæggene:

Kedel 1:5,6 MJ/s, kulfyret(p.t. anvendes til træpille)

Kedel 2:7,4 MJ/s, kulfyret(p.t. anvendes til træpille)

Kedel 3:8,0 MJ/s, kulfyret(p.t. anvendes til træpille)

Det er i øvrigt her man overvejer yderligere at udvide med en flisfyret kedel på 8 MJ/s.

Grundlast ialt≈ 21 MJ/s på kul. Den samlede effekt af de 3 kedler fyret med

træpiller er i praksis ca. 18 MJ/s.

…

3.4 Dimensionerende varmeeffekt

…

Ved overgang til kraftvarme fra et nyt Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeanlæg

(MSK), er det tanken at lade nogle af de nuværende produktionsanlæg indgå i varmeforsyningen som spids- og reservelastanlæg.

…

5 Kraftvarmeforsyning

5.1 Forudsætninger

Varmebehov, fjernvarmeeffekt og varmeakkumulering

Kraftvarmeanlægget skal primært dække varmebehovet til Maribo Varmeværk (MVV) og Sakskøbing Varmeværk (SVV).

…

Anlægget forventes i ca. 3 vintermåneder at køre i konstant fuldlastdrift (100% kedeldampmængde). I årets øvrige 9 måneder forventes anlægget at køre i inter-mitterende fuldlastdrift, idet anlægget stoppes i lavlast og eventuelt højlast el-ta-rifperioden.

I praksis er en konstant kedeldampmængde på 100% vanskelig at opnå, idet dampproduktionen vil variere afhængig af halmkvalitet og kontinuiteten i ked-lens halmindføring.

…

8.2 Selskabsøkonomiske analyser

Som grundlag for beregningerne i dette afsnit er det beregningsteknisk forudsat, at værket vil blive kørt økonomisk optimalt. Det vil - under de anvendte forudsæt-ninger - sige drevet mindste muligt i lavlastperioderne.

…

Regnskabet for første års drift vil se således ud:

… ”

I/S Sjællandske Kraftværker ansøgte ved brev af 11. august 1997 de daværende kommuner om godkendelse af et nyt biomassefyret decentralt kraftvarmeværk fælles for Maribo og Sakskøbing.

Der blev til brug for ansøgningen bl.a. udarbejdet Projektforslag for et halm- og træflisfyret decentralt Kraftvarmeværk fælles for Maribo og Sakskøbing rev. april 1997” samt et tillæg hertil vedrørende linjeføringen for varmetransmis-sionsledningen.

Af denne ansøgning med projektforslaget fremgår:

”…

Forord

Denne skrivelse indeholder beskrivelse og ansøgning om godkendelse til at etab-lere et biomassefyret kraftvarmeværk fælles for Maribo og Sakskøbing. Ansøg-ningen omhandler som udgangspunkt et biomassefyret kraftvarmeanlæg på 20,2 MJ/s varme og 9,9 MW el. Der er mulighed for, ud fra nærmere undersøgelser, at reducere projektet til 17,7 MJ/s varme, hvilket svarer til at Energistyrelsens krav om 90 % dækning fra kraftvarmeanlægget stadig opfyldes. Størrelsen er således ikke præcist fastlagt endnu.

1. Indledning

1.1 Formål

i/s Sjællandske Kraftværker fremsender hermed et projektforslag, hvis formål er at omlægge den eksisterende fjernvarmevarmeproduktion i henholdsvis Maribo og Sakskøbing til decentral kraftvarmeproduktion ved etablering af et fælles de-centralt biomassefyret kraftvarmeværk.

Projektforslaget fremsendes til kommunalbestyrelserne i henholdsvis Maribo- og Sakskøbing Kommune med henblik på afgørelse efter § 4 i Lov om varmeforsy-ning. Desuden fremsendes projektforslaget til energistyrelsen med henblik på af-gørelse efter §13 i Lov om elforsyning.

1.2 Baggrund

…

Der er opstillet beregningsforudsætninger, og de forskellige krafvarmeløsninger er gennemregnet og sammenholdt med varmeværkernes nuværende marginale produktionsomkostninger. Beregningerne viser, at kraftvarme i alle tilfælde er dyrere end de nuværende marginale varmeproduktionspriser. Af de opstillede løsninger med kraftvarme er en fælles kraftvarmeløsning for de to byer den bil-ligste at gennemføre.

Endvidere er etableringen af et halmfyret kraftvarmeanlæg for Maribo og Saks-købing en af forudsætningerne for, at Elkraft-området kan opfylde sin del af fol-ketingsaftalen af 14. juni 1993 om anvendelse af biomasse i el- og kraftvarmepro-duktion i Danmark.

Det er væsentligt, at halmen anvendes på kraftværker, der ligger i områder, hvor der et stort overskud af halm. Herved begrænses transportafstandene og dermed transportomkostningerne. Det er med til at reducere de samlede driftsomkostnin-ger, hvilket er et centralt punkt i ELKRAFT 's udviklingsprogram for anvendelse af halm til el- og kraftvarmeproduktion. Det element er netop opfyldt i området Sydsjælland og Lolland-Falster.

Fra Energistyrelsens side er der givet tilsagn om tilskud til elproduktionen på et fælles kraftvarmeværk.

…

1.6 Forhandling med berørte parter

Der har løbende været samarbejde mellem Sakskøbing Kommune, Sakskøbing Varmeværk, Maribo Kommune, Maribo Varmeværk og Sjællandske Kraftværker vedrørende undersøgelser for muligheden for etablering af kraftvarmeforsyning.

Det forventes, at der bliver indgået kontrakt med henholdsvis Maribo og Sakskø-bing fjernvarmeselskaber om bindende levering af varme til disse. Det vil være under forudsætning af, at projektforslaget godkendes.

…

2.7 Driftsforhold

Anlægget forventes, at køre i konstant fuldlastdrift (100% kedeldampmængde) 3 måneder om året. I ca. 9 måneder vil anlægget være i intermitterende fuldlast-drift, idet anlægget stoppes i lavlast el-tarifperioden. Eventuelle revisioner vil blive foretaget om sommeren.

…

2.8 Eksisterende anlæg

Det resterende varmebehov i varmeværkets spidsbelastningsperioder produceres på de eksisterende centraler i Maribo og Sakskøbing, hvor der fyres med olie. Desuden er disse centraler med til at sikre forsyningssikkerheden i tilfælde af ha-veri eller revision på kraftvarmeanlægget.

I Maribo er der tale om to varmecentraler. Den første er en træpillefyret grund-lastcentral på 18 MJ/s. Den anden er en fueloliefyret spids- og reservelastcentral på 9,3 MJ/s. Efter skrotning af træpilleanlægget ca. 5 år efter idriftsættelsen af kraftvarmeanlægget, etablerer Maribo Varmeværk et ca. 9 MJ/s oliefyret varme-anlæg. Total spids- og reservelast vil derefter være på ca. 18,3 MJ/s.

I Sakskøbing er der en eksisterende grundlastcentral på 8 MJ/s halmfyrede kedler samt en oliefyret spids- og reservelast varmecentral på 13,3 MJ/s. Her udskiftes en 2,5 MJ/s kedel med en ca. 6,2 MJ/s oliekedel. Ved realisering af projektet vil der derfor være en total oliefyret spids— og reservelast på 17 MJ/s. Halmanlæg-get skrottes senest et år efter idriftsættelsen af kraftvarmeanlægget.

…

3. Vurdering af projektforslaget

3.1 Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov

…

Som nævnt under afsnittet plangrundlag vil fjernvarmeforsyningen fra Ma-ribo/Sakskøbing decentrale kraftvarmeanlæg dække 90 % af opvarmningsbeho-vet i hver by.

Betingelserne i de generelle forudsætninger for varmeplanlægningen udsendt af energiministeren d. 13. september 1990 er således opfyldt.

…

3.3 Samfundsøkonomi

Med de forudsætninger, som Energistyrelsen har angivet i ”Samfundsøkonomisk bereg-forudsætninger af oktober 1995” findes nedenfor resultat: Beregningsresul-tat er vist i bilag 1.

Samfundsøkonomiske omkostninger,

alternativ for Maribo og Sakskøbing fortsat

biomasseproduktion 199 mio.kr.

Samfundsøkonomiske omkostninger,

halmfyret kraftvarme for Maribo og Sakskøbing 276 mio.kr.

Forskel 77 mio.kr.

Som det fremgår af ovenstående, har samfundet et økonomisk underskud på 77 mio.kr. set over en 20 årig periode ved etablering af kraftvarmeanlæg. Under-skuddet svarer til CO2 reduktionsomkostninger på 109 kr/tons-CO2.

… ”

Udvalget for Teknik og Miljø i daværende Maribo Kommune behandlede på et møde den 2. september 1997 en indstilling fra Teknisk Forvaltning vedrørende kollektiv varmeforsyning i Maribo. Af sagsfremstillingen herom fremgår blandt andet:

”Sagsfremstilling:

SK-energi har fremsendt projekt for etablering af kraftvarmeværk, der forudsæt-tes at skulle forsyne Maribo Varmeværk og Sakskøbing fra 1. april 2000, hvor der samtidig søges om etablering af en transmissionsledning imellem Maribo og Sakskøbing, idet der for begge dele søges om Maribo kommunes godkendelse i henhold til varmeforsyningslovens § 4.

Kraftvarmeværket er planlagt placeret i Sakskøbing industriområde, og transmis-sionsledningen er planlagt anlægt i et 5,0 meter bredt tracé placeret syd for ho-vedvejen imellem Sakskøbing og Maribo. Begge dele skal opføres og drives af SK-energi.

…

I det af Maribo Varmeværk i 1993 fremsendte projektforslag for opfyldelse forud-sætningsskrivelsen for så vidt angår omlægning til biobrændsel således.

1. Ombygning af varmecentralen på C. E. Christiansens vej til fyring med bi-masse som fremtidigt brændsel.

2. Forsyningsområdet forbliver som det nuværende.

3. Indførelse af tvungen tilslutningspligt.

4. Udvidelse af ledningsnet og stik til nye forbrugere.

Udvalget for teknik og miljø vedtog på sit møde den 18. januar 1994,

at varmeværkets projekt principgodkendes med de angivne forudsætninger om statstilskud samt tvungen tilslutning (f. eks. senest 1. 1. 2004),

at projektet forelægges byrådet for endelig godkendelse, når tilsagn om stat-stilskud foreligger sammen med investeringsoversigt.

Byrådet vedtog på sit møde den 4. februar 1994 vedtog UTM`s indstilling.

…

SK-energi og Maribo Varmeværk er enige om de økonomiske forhold omkring levering af varme over en 20 årig periode.

Det indgår i projektforudsætningerne, at Maribo Varmeværks træpillefyrrede an-læg på C. E. Christiansens vej skal være reserveværk i den aftalte periode på 20 år, og skal levere varme ved revision af kraftvarmeværket og i tilfælde af ned-brud af dette:

Som yderligere reserve, er det endvidere forudsat, at de oliebaserede varmecen-traler i både Maribo og Sakskøbing, skal være i beredskab til levering af varme i en nødsituation.

…

Teknisk forvaltning indstiller at,

- projektet fremsendes til byrådet med anbefaling af,

- at det i sit hele godkendes i henhold til varmeforsyningslovens § 4,

- herunder sikring af de til placering af transmissionsledningen nødven-

dige arealer i Maribo kommune, evt. ved ekspropriation.

Beslutning:

Indstillingen tiltrædes.”

Økonomiudvalget i daværende Maribo Kommune besluttede på et møde den 8. september 1997 ligeledes at fremsende projektet til byrådet med anbefaling af, at projektet i sit hele godkendtes i henhold til varmeforsyningslovens § 4, dog således at indstillingen vedrørende ledningsføringen i forhold til sikring af de til placering af transmissionsledningen nødvendige arealer i daværende Maribo Kommune, evt. ved ekspropriation, burde vurderes nærmere, før en endelig fastlæggelse heraf.

Ved skrivelse af 12. februar 1998 meddelte byrådet i daværende Maribo Kom-mune godkendelse af I/S Sjællandske Kraftværkers biomassefyrede kraftvarme-

værk, således som det var beskrevet i projektansøgningen af 11. august 1997. Af denne projektgodkendelse fremgår blandt andet:

”Vedr. Godkendelse af projektforslag for et halm- & træflisfyret decentralt kraftvarmeværk fælle for byerne Maribo & Sakskøbing.

Ved brev af 11. august 1997 har I/S Sjællandske Kraftværker søgt om godken-delse af et nyt biomasse fyret decentralt kraftvarmeværk, beliggende på del af matr. nr. 19 ck. Våbensted by.

Maribo Byråd meddeler herved godkendelse af Sjællandske Kraftværker biomas-sefyrede kraftvarmeværk, således som det er beskrevet i projektansøgningen af 11. august 1997.

…

2. Forsyningsområde, udvidelsesmuligheder og kontraktforhold.

Projektforslagets varmeenhed skal være hovedforsyning for Maribo Varmeværks forsyningsområde, idet den eksisterende træflisfyrede varmecentral, såvel som den oliefyrede bliver bevaret som varmeproduktionsenheder, der skal i drift, når det nye halmvarmeværk skal renoveres, og i spidslastsituationer.

Der er imellem I/S Sjællandske Kraftværker, Sakskøbing Varmeværk og Maribo Varmeværk eninghed om kontrakt for levering af fjernvarme. I kontrakten findes en præampel, som sikrer varmekunderne mod at underskud på kraftvarmepro-duktionen flyttes fra el-siden til varmesiden. Inden kontrakten underskrives, skal præamplen godkendes i Elpris-udvalget.

…

4. Maribo Varmeværks forsyningssituation.

Med en effekt på 20,2 MJ/sek kan den nye kraftvarmeenhed dække ca. 90% af årsbehovet for Sakskøbing og Maribo, og 65/70 % af det maksimale effektbehov beregnet efter det potentielle varmegrundlag og prognoser udarbejdet i samar-bejde med fjernvarmeselskaberne.

Resterende varmebehov produceres af Maribo og Sakskøbing Fjernvarmeselska-bers eksisterende anlæg, som tillige fungerer som reserve.

Efter omstillingen vil der være følgende anlæg i drift, der indgår som spids- og reservelast:

Maribo .

C. E. Christiansens Vej

Kedel 1, kulfyret p. t. anvendes træpiller 5,6,MJ/s

Kedel 2, kulfyret p. t. anvendes træpiller 7,4 MJ/s

Kedel 3, kulfyret p. t. anvendes træpiller 8,0 MJ/s

På grund af fyring med træpiller, er den samlede effekt i praksis kun 18 MJ/s.

Hjulsporet

Kedel 1, fueloliefyret9,3 MJ/s

Den samlede spids- og reservelast for Maribo andrager i alt 27,3 MJ/s

…

7. Samfunds- og brugerøkonomi.

…

Maribo Varmeværks forbrugeres situation ændres ikke ved overgangen til kraft-varme, idet den nugældende salgspris på kr. 220,00/Mkh eller kr. 61,12/GJ ikke ændres – alle priser er excl. moms.

På den baggrund vurderer byrådet, at de samfunds- og selskabsøkonomiske merudgifter til anvendelse af biomasse som brændsel, dækkes af elforbrugerne i Elkrafts område, samt af skatteyderne i form af tilskud til elproduktionen.

…

11. Høring.

…

Projektforslaget har skriftligt været forelagt Sakskøbing Fjernvarmeselskab, Ma-ribo Varmeværk, SEAS, Storstrøms Amt, Skov- & Naturstyrelsen, Lollandsbanen, Vejdirektoratet, Lolland Falsters Stiftsmuseum, Dansk Olie og Naturgas og Ener-gistyrelsen.

Forslaget har endvidere været offentliggjort i Lollands-Posten den 30. september 1997.

…

13. Byrådets godkendelse.

Maribo byråd giver på baggrund af ovenstående beskrivelse m. v. I/S Sjællandske Kraftværker godkendelse til opførelse af et biomassefyret kraftvarmeanlæg på matr. nr. 19 ck Våbensted by.

Godkendelse omfatter:

- Kraftvarmeværket, som beskrevet i projektforslaget,

- den i godkendelsen beskrevne brændselsanvendelse og forsyningsform og

- de i projektforslaget definerede forsyningsområder. ”

Projektforslaget blev den 14. januar 1998 tillige godkendt af byrådet i davæ-rende Sakskøbing Kommune.

I/S Sjællandske Kraftværker anmodede ved brev af 20. januar 1998 Elprisudval-gets sekretariat om at tilkendegive, om der var nogen indvendinger mod, at de udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af det decentrale kraftvarmeanlæg, som ikke blev afholdt af varmeforbrugerne, kunne afholdes af elforbrugerne.

Parterne har under sagen oplyst, at Elprisudvalgets sekretariat tilkendegav, at der ikke var indvendinger herimod.

Til brug for Elprisudvalget var vedlagt udkast til samarbejdsaftale mellem I/S Sjællandske Kraftværker og Maribo Varmeværk AMBA.

Maribo Varmeværk AMBA og I/S Sjællandske kraftværker underskrev den 4. februar 1998 en samarbejdsaftale om fjernvarme levering fra I/S Sjællandske Kraftværker. Af denne samarbejdsaftale fremgår blandt andet:

”

Præambel

…

Etableringen af kraftvarmeværket er baseret på et sammenhængende og samkø-rende kraftvarmesystem bestående af kraftvarmeværket, reserve- og spidslast-produktionsenheder i Sakskøbing og Maribo, fjernvarmesystemet samt tilslut-ning af de eksisterende fjernvarmedistributionssystemer via vekslerstation i hen-holdsvis Sakskøbing og Maribo.

…

Parterne er opmærksomme på, at det decentrale kraftvarmeværk forventes at give et betydeligt underskud, jf. SK`s beregninger, herunder bl.a. ”Projektforslag for et halm- og træflisfyret decentralt kraftvarmeværk fælles for Maribo og Saks-købing, dateret oktober 1996” , og at der er omtalt et akkumuleret underskud over 20 år på 140 mill. kroner i forhold til kulbaseret elproduktion. Parterne er enige om, at varmesiden ikke skal deltage i dækningen af driftsunderskuddet heller ikke ved bortfald af elproduktionstilskuddet.

…

§ 2 Generelle bestemmelser.

2.1 SK forpligter sig til af varetage hele fjernvarmeleverancen i Maribo Kom-mune gennem MV i aftaleperioden.

Hvis der siden hen viser sig mulighed for at udvide varmegrundlaget (dvs. at der kommer nye fjernvarmeforbrugere til) og MV ikke ønsker at forsyne disse, skal SK være berettiget til at forsyne disse forbrugere, og i nødven-digt omfang anvende MV som transit mod at betale hermed forbundne om-kostninger ifølge nærmere aftale.

…

2.4 MV forpligter sig som varmedistributør til udelukkende at dække sit var-mebehov ved at aftage fjernvarme fra SK. Det samlede basis varmegrund-lag for Maribo er vurderet til, ved kommerciel idriftsættelse af kraftvarme-værket, at være 200 TJ/år i et normalt år. Opgørelsen af basis varmegrund-laget fremgår af projektforslaget nævnt under ovenstående præambel.

2.5 MV skal som ejer drive det eksisterende biomassefyrede varmeværk samt det eksisterende olieanlæg og dermed til enhver tid sikre den fornødne re-serve- og spidslastproduktion. MV er ansvarlig for at anlæggene er drifts-klare.

MV har ansvaret for at foretage nødvendige reinvesteringer i og fornyelse af disse anlæg således, at de til enhver tid inden for nærværende aftales pe-riode, er fuld funktionsdygtig med nominel varmekapacitet på 18 MJ/s.

MV har desuden ansvaret for, at disse anlæg til enhver tid har tilstrækkelig varmekapacitet til at dække det samlede varmebehov i Maribo By (i hen-hold til Maribo Kommunes nugældende varmeplan for Maribo By) også i forbindelse med en eventuel udvidelse af varmegrundlaget.

…

2.7 SK har ansvar for koordinering og lastfordeling af såvel kraftvarme- som varmeproduktionen på kraftvarmeværket, det biomassefyrede varmeværk samt det eksisterende olieanlæg. Der henvises til Tillægsaftale til ”Samar-bejdsaftale mellem Maribo Varmeværk a.m.b.a. og i/s Sjællandske Kraft-værker” om lastkoordinering af MV`s reserve- spidslastproduktion til SK.

…

§ 3 Etablering.

…

3.8 Som betaling for erhvervelse af varmegrundlag samt opretholdelse af re-serve- og spidslastkapacitetkapcitet jf. §§ 2.5 og 2.6 godtgøres MV med et beløb jf. § 6.2.

…

§ 4 Drift og vedligeholdelse

…

4.8 I tilfælde af stop for eller reduktion af fjernvarmelevering eller afbrydelse af fjernvarmeaftag, jf. §§ 4.6 og 4.7, skal der straks gives information til den anden part om årsag til og forventet varighed af stop for eller reduktion af fjernvarmelevering/afbrydelse af fjernvarmeaftag.

…

§ 6 Prisfastsættelse og betalingsvilkår.

6.1 Den samlede pris, som MV skal betale for fjernvarme leveret af SK, fastsæt-tes således:

…

6.2 SK betaler MV 14.500.000,00 kr. for erhvervelsen af varmegrundlaget jf. § 3.8. Betalingen finder sted når kraftvarmeværket kommer i kommerciel drift.

6.3 SK køber reserve-/spidslast produktion af MV jf. §§ 2.5 og 2.6 til MV’s do-kumenteret kostpris dog maks. 60kr/GJ (pr. 1. januar 1998). Maksimum-prisen reguleres med samme indeks som P

Hvis MV ikke er i stand til at levere jf. §§ 2.5 og 2.6, betaler MV forskellen mellem den til enhver tid gældende kostpris for reserve- /spidslastpro-

duktion, baseret på MV’s træpillefyret varmeværk og listeprisen for gaso-lie minus SK’s eventuelle rabatter ved reserve-/spidslastproduktion base-ret på oliekedler.

SK er forpligtet til at betale for minimum 40 TJ/år uagtet at det faktiske af-tag er mindre.

…

§ 8 Aftalens løbetid og opsigelse.

8.1 Nærværende aftale træder i kraft den 1. december 1999 dog jf. § 3.3.

8.2 Aftalen kan af enhver af parterne opsiges med 2 års varsel til ophør med udgangen af et kalenderår, dog tidligst til ophør 20 år efter kraftvarmevær-kets kommercielle idriftsættelse jf. § 3.3.

§ 9 Genforhandlingsforhold.

9.1. Hvis, og i det omfang, en bestemmelse i denne aftale eller en pris fastsat på grundlag heraf strider mod en nuværende eller kommende ufravigelig lov-givning eller imod en afgørelse truffet af Gas- og Varmeprisudvalget eller Elprisudvalget, skal bestemmelsen eller prisen anses for ændret ved den nævnte lovgivning eller afgørelse. Såfremt denne ændring indebærer, at den mellem parterne ved nærværende aftales indgåelse skabte balance mel-lem parternes interesser forskydes, og en sådan forskydning ikke er tilsigtet ved den nævnte lovgivning eller afgørelse, er enhver af parterne berettiget til at kræve genforhandling med det formål af genoprette balancen, og hvis genforhandlingen ikke fører til noget resultat, da kræves uenigheden af-gjort ved voldgift jf. § 11.

9.2. Hvis lovgivningen eller administrativ praksis (udenfor tilfælde omfattet af § 9.1) eller forhold, der er af betydning for beregningen af varmeprisen, el-ler andre forhold, der ligger udenfor parternes herredømme, væsentlig æn-drer parternes forudsætninger for at indgå denne aftale, kan enhver af par-terne anmode den anden part om genforhandling af denne aftale. Parterne skal i så fald loyalt deltage i forhandlinger med henblik på at tilpasse denne aftale til de ændrede forhold. Hvis genforhandlingen ikke fører til noget re-sultat, kan enhver af parterne kræve uenigheden afgjort ved voldgift jf. § 11.

…

§ 11 Tvister

11.1 Såfremt der opstår uenighed om fortolkningen af nærværende aftale eller i det hele som følge af de ved denne aftale skabte forhold, påhviler det par-terne at søge at opnå enighed ved indbyrdes imødekommende forhandlin-ger. Fører disse forhandlinger ikke til enighed, kan stridsspørgsmålet ikke indbringes for domstolene, men kan af enhver af parterne indbringes for en voldgiftsret. Til denne voldgiftsret vælger hver af parterne sin voldgifts-mand. Voldgiftsmændene vælger selv en opmand, der skal være jurist. I til-fælde af uenighed vælges opmanden af Sø- og Handelsretten. Klageren vælger først sin voldgiftsmand og giver modparten skriftlig meddelelse om valget, hvorefter denne vælger sin voldgiftsmand senest 14 dage derefter. Sker dette ikke, udpeges denne voldgiftsmand af Sø- og Handelsretten.

Grundlaget for voldgiftsrettens behandling af sagen skal være:

1. Nærværende aftale med tillægsaftaler og bilag.

2. Sædvanlig praksis ved drift af kraftvarmeforsyning.

3. Såfremt tvisten omfatter forhold, der er underlagt Gas- og Varmeprisud-

valgets eller Elprisudvalgets kompetencer, skal tvisten først forelægges dette/disse udvalg.”

I/S Sjællandske kraftværker idriftsatte i 2000 Maribo-Sakskøbing Kraftvarme-værk.

Maribo Varmeværk AMBA søgte den 13. oktober 2000 i forbindelse med renovering af værkets biomassecentral om en ny miljøgodkendelse. Af denne ansøgning om miljøgodkendelse fremgår blandt andet:

” 1 Indledning

Maribo Varmeværk A.m.b.a. søger om ny miljøgodkendelse i forbindelse med renovering af værkets biomassecentral. Anlægget fyres udelukkende med bio-masse (træpiller). Renoveringen af anlægget omfatter fjernelse af 2 kedler og etablering af nyt 12 MW kedelanlæg til fyring med træpiller.

En eksisterende 8 MW kedel bibeholdes.

…

3 Oplysninger om indretning og drift

…

3.1. Procesbeskrivelse

I forbindelse med opførelse af Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk er der indgået aftale om, at Maribo Varmeværk årligt skal producere ca. 40 TJ på træpilleanlæg-get. Dette svarer til 10 % af varmebehovet i Maribo og Sakskøbing. Anlægget skal derudover virke som reserve- og spidslastanlæg. Centralen vil fremover produ-cere varme på en 12 MW kedel til træpiller. Den eksisterende 9 MW kedel bibe-holdes og vil kun blive brugt i spidslast situationer og som reservekedel.

… ”

Ved brev af 29. maj 2001 meddelte daværende Maribo Kommune til Maribo Varmeværk AMBA, at revideret miljøgodkendelse dateret den 17. april 2001 var retsgyldig.

REFA Energi A/S købte Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk og har drevet dette siden 1. januar 2012.

Maribo Varmeværk AMBA og REFA Energi A/S indgik i 2016 en tillægsaftale vedrørende fjernevarmelevering fra Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk til Maribo Varmeværk. Af tillægsaftalen fremgår blandt andet:

”

1. PARTERNES FÆLLES FORSTÅELSE AF BAGGRUNDEN FOR TIL-

LÆGSAFTALEN

1.1. REFA Energi leverer som 1. prioritet varme som grundlast, såvel i MV`s primære forsyningsområde (se pkt. 2.3) som i senere tilknyttede forsy-ningsområder.

1.2. MV ønsker at fungere som et producerende fjernvarmeværk for spids- og reservelast og REFA Energi respekterer dette ønske i tilrettelæggelse af sin produktion og produktionskapacitet.

…

3. TILLÆG TIL AFTALEGRUNDLAGET – OM LEVERINGSKAPACITET.

3.1. REFA Energi forpligter sig til altid at stille en varmeeffekt på mindst 10 MV (10 MJ/s) til rådighed for MV, i det omfang MV har behov for denne varme-leverance.

…

3.7. REFA Energi leverer således grundlast for MV, både for så vidt angår MVs primære forsyningsområder og nye forsyningsområder jf. nedenfor.

3.8. I det omfang REFA Energi ikke overholder sin forpligtelse til at stille den i pkt. 3.1. anførte varmekapacitet til rådighed for MV, skal REFA Energi godtgøre MV merudgiften ved at producere den pågældende varmemæng-de.

…

5. TILLÆG TIL AFTALEGRUNDLAGET – AFSLUTNING

…

5.2. Leveringsaftalen kan i sin helhed opsiges i overensstemmelse samarbejds-aftalens § 8, stk. 2, dog tidligst til ophør den 1. april 2030.

5.3. …

Aftalen bortfalder dog, såfremt:

•Maribo Varmeværk ikke opnår godkendelse hos varmeplanmyndigheden til etablering af et nyt 8 MW bioværk til erstatning for udslidt kapacitet. ”

Maribo Varmeværk AMBA ønskede i 2016 at etablere et nyt biomasseanlæg med en kedeleffekt på 8 MW, og MOE A/S udarbejdede på vegne Maribo Var-meværk AMBA den 9. februar 2016 et revideret projektforslag (foreløbig ud-gave, version 3) til brug herfor. Af dette projektforslag fremgår bland andet:

”NOTE: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL VERSION 2

…

5. Det er præciseret at det eksisterende 8MW træpillefyrede anlæg tages ud af drift og demonteres.

1 INDLEDNING

Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med BEK. Nr.566 af 02/06/2014 ”Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varme-forsyningsanlæg” .

1.1 Projektets baggrund

Projektforslaget beskriver konsekvenserne ved etablering af et nyt biomassean-læg med en kedeleffekt på 8 MW nær Maribo Varmeværk, C.E. Christiansensvej 40. Den nye biomassekedel skal overtage mellemlasten fra den nuværende 12 MW træpillekedel, som skal overgå til spids- og reservelastkedel. Derved skal 12 MW træpillekedlen afløse den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuvæ-rende tidspunkt fungerer som spidslastkedel.

Det nye 8 MW biomasseværk placeres i det udlagte industriområde mellem C.E. Christiansensvej 40 og motorvejen jf. bilag 1 og figur 1.3.1.

…

Etablering af det nye anlæg er blevet aktuelt, idet den eksisterende træpillekedel med en effekt på 8 MW er udtjent. Det vil derfor ikke længere være økonomisk og forsyningsmæssigt forsvarligt at forsætte med dette anlæg, som er en ombyg-get kulkedel, der kører på en dispensation fra miljøgodkendelsen.

…

1.2 Projektets formål

Projektets formål er at lade den eksisterende 12 MW træpillekedel overgå til spids-og reservelastkedel og etablere en ny 8 MW biomassekedel til at overtage mellemlasten.

Projektforslaget vil belyse muligheder og konsekvenser ved projektets gennemfø-relse, og derved danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven.

Desuden skal projektforslaget orientere de eventuelle parter, der berøres af pro-jektet.”

MOE udarbejdede den 25. april 2016 på vegne Maribo Varmeværk AMBA et endeligt projektforslag vedrørende etablering af 8 MW biomassekedel. Af det endelige projektforslag fremgår blandt andet:

”

1 Indledning

Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med BEK. Nr.566 af 02/06/2014 ”Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varme-forsyningsanlæg” .

1.1 Projektets baggrund

Projektforslaget beskriver konsekvenserne ved etablering af et nyt biomassean-læg med en indfyret kedeleffekt på 8 MW nær Maribo Varmeværk, C.E. Christi-ansensvej 40. Den nye biomassekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, ned-lægges.

…

1.2 Projektets formål

Projektets formål er at etablere en ny 8 MW biomassekedel til at dække spids- og reservelast..

Desuden skal projektforslaget orientere de eventuelle parter, der berøres af pro-jektet.

…

1.5 Indstilling

Lolland Kommune anmodes om at gennemføre myndighedsbehandlingen af nærværende projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der skal foretages en samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Ved godkendelse af dette projektforslag godkender Lolland Kommune således:

- At Maribo Varmeværk etablerer en ny varmecentral nord for den eksiste-rende varmecentral på et grundareal i Maribo, som pt. er ejet af Lolland Kommune.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende lager og skorsten som er illustreret på bilag 6.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 3.000 m3 akkumuleringstank

…

2.2 Selskabsøkonomi

Resumé af afsnit 5.1.

I forbindelse med projektforslaget er der udarbejdet en ”selskabsøkonomisk mar-ginal betragtning” for Maribo Varmeværk. Resultatet af denne betragtning frem-går af tabel 2.2.0. Beregningen af udgifter til produktionsomkostninger fremgår af bilag 3.

Det fremgår af de marginale selskabsøkonomiske beregninger, at alternativet vil producere Maribo Varmeværks varme billigere end referencen, da der spares 440.000 kr. årligt ved at investere i en biomassekedel inkl. bygning, grund og ak-kumuleringstank i stedet for at reinvestere i en træpillekedel. Driftsresultatet vil bidrage positivt til værkets øvrige drift, vedligehold og administration.

2.3 Samfundsøkonomi

Resumé af afsnit 5.2.

I den samfundsøkonomiske beregning sammenlignes omkostningerne ved at in-vestere i et nyt biomasseanlæg, inkl. bygning, grund og akkumuleringstank med en reinvestering i et 8 MW træpilleanlæg. Derefter fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt. Deraf kommer ud-trykket nutidsværdi.

…

3 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning

3.1 Varmeplanlægningen

…

4 Redegørelse for projektet

Den nedenstående beskrivelse deles i to overordnede afsnit. Det første afsnit be-skriver referencesituationen for Maribo Varmeværk ved reinvestering i en 8 MW træpillekedel, og andet afsnit beskriver alternativet, som er en investering i en ny 8 MW biomassekedel, samt ny varmecentral på en grund nord for den eksiste-rende varmecentral på C. E. Christiansensvej 40, 4930 Maribo.

4.1 Referencesituation for Maribo Varmeværk

Referencesituationen for Maribo Varmeværk tager udgangspunkt i oplysninger fra Maribo Varmeværk.

…

4.1.2 Tekniske anlæg

Maribo Varmeværk videresender i dag varme fra REFA Energi A/S, som grund-last suppleret med træpiller i spidslastsituationer. Til reservelast anvendes træpiller og olie. En anlægsoversigt fremgår af tabel 4.1.2.0.

4.1.3 Referenceplan for referencesituation

…

…

4.1.4 Investering

Hvis varmeproduktionen hos Maribo Varmeværk skal baseres på træpliier de næste 20 år, skal derreinvesteres i en ny 8 MW træpillekedel, som kan leve op til de skærpede miljøkrav, der stilles til anlægget i dag.

Beregninger for referencesituationen indeholder et investeringsbeløb på ca. 16,5 mio. kr. for reinvestering i det eksisterende træpilleanlæg jf. tabel 4.1.4.1.

Nedenfor vises investeringsoverslaget. Alle priser er eksklusiv moms.

4.2 Alternativ situation for Maribo Varmeværk

Alternativet tager udgangspunkt i den nuværende driftssituation for Maribo Varmeværk og beskriver, hvorledes denne ændres under alternativet.

I alternativet etableres et nyt 8 MW flisfyret kedelanlæg i en nyetableret varme-central. Det nye anlæg leverer spids- og reservelast sammen med den eksiste-rende 12 MW træpillekedel. Den eksisterende 8 MW træpillekedel nedlægges.

…

Produktionsfordelingen for Alternativet bliver dermed følgende:

…

4.2.4 Driftsplan for den alternative situation

På varighedskurven ses, at biomassekedlen på 8 MW er i drift ca. 4500 timer om året, og at den eksisterende 12 MW træpillekedel nu kun er i drift ca. 500 timer.

”

Dette projektforslag for opførelse af nyt træflisvarmeværk i Maribo blev god-kendt af byrådet i Lolland kommune den 26. maj 2016. Af en beslutningspro-tokol herom fremgår:

”…

Sagsfremstilling:

MOE søger på vegne af Maribo Varmeværk A.m.b.a. om godkendelse af projekt-forslag -bilag 1 til opførelse af et nyt 8 MW træflisfyret varmeværk på arealet nord for C. E. Christiansens vej. Den endelige placering kendes først, når Maribo Varmeværk har købt grunden af Lolland Kommune.

Projektforslaget er fremsendt med henblik på afgørelse efter § 4 i ”Lov om var-meforsyning” vedrørende godkendelse af projekter.

Projektet er omfattet af § 14 i projektbekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014, der gi-ver kommunalbestyrelsen lov til at godkende anlæg, der kun kan producere varme, ved etablering af spids- og reservelastanlæg. Maribo Varmeværk vil fort-sat få ca. 80 % af varmen leveret fra kraftvarmeværket i Sakskøbing.

Etablering af et nyt varmeværk og en skrotning af den gamle ombyggede kulke-del, vil være både samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt for-delsagtigt.

…

Høring/udtalelse:

Projektforslaget har været i intern høring i Teknik-og Miljømyndighed, hos REFA Energi A/S og Lolland Varme A/S.

Byggeteamet gør opmærksom på, at gennemførelse af projektet vil det kræve en byggetilladelse.

Miljøteamet gør opmærksom på, at der skal søges om miljøgodkendelse. REFA Energi har ingen bemærkninger under forudsætning af, at Byrådet god-kender varmeplanen, der også beskriver produktionsfordelingen, hvor Ma-

ribo/Sakskøbing kraftvarmeværk fortsat levere grundlasten– bilag 3

Indstilling:

Teknik- og Miljømyndigheden indstiller:

- at projektet godkendes under forudsætning af

- at de nødvendige tilladelser og godkendelser er opnået inden opstart af bygge-

riet.

… ”

Lolland Kommune udarbejdede i 2017 en varmeplan for kommunen, hvoraf blandt andet fremgår:

”

5.7 Maribo Varmeværk a.m.b.a. Maribo Varmeværk a.m.b.a. blev stiftet i 1963 og ejes 100 % af sine andels-havere, der aftager varmen fra værket. Maribo Varmeværk får dækket ca. 75 % af sit varmebehov fra Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk via en

transmissionsledning mellem værkerne. De resterende ca. 25 % af varmebe-hovet produceres på egen kapacitet.

Lolland Kommune forventer at aftalen om levering af varme fra Maribo – Sakskøbing kraftvarmeværk til Maribo varmeværk fornyes inden den udlø-ber i 2020, idet varmeplanen tilsigter en optimal udnyttelse af overskuds-varme fra Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk i sommerhalvåret. Maribo varmeværk har uændret status af spidslastværk, hvor grundlastforsyning uændret sker fra Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk/REFA energi.

…

5.8 Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk (MSK)

…

Værket dækker ca. 90% af fjernvarmebehovet i Maribo og Sakskøbing og der produceres el, der svarer til omkring 12.000 husstandes elforbrug. Der-udover råder MSK over 3 spids- og reservelastoliekedler på i alt 19,5. Olie-kedlerne er ejet af Sakskøbing Fjernvarme, men drives af MSK. Landmænd på Lolland og Falster leverer de ca. 50.000 tons halm, værket hvert år bræn-der af.”

Ved brev af 26. september 2016 skrev bestyrelsesformand for Maribo Varme-værk AMBA, Vidne 1, følgende til Lolland Kommune:

”…

Vedr. nedlæggelse af oliekedel - bevaring af træpillekedel.

Maribo Varmeværk anmoder herved Lolland Kommune om godkendelse af:

• Nedlæggelse at oliefyret reservekedel ( 9 MW) på Hjulsporet.

• Bevaring at ældre træpillekedel (8 MW) på C. E. Christiansens Vej som reservekedel.

I bestræbelserne på at mindske CO2 udledning mest muligt ønsker MV oven-nævnte gennemført.

Træpillekedlen var tænkt udfaset i forbindelse med at det nye flisværk igangsæt-tes til den kommende vinter.

Det vil kræve nogen ombygning af rørføringen på det gamle varmeværk på C. E. Christiansens Vej, ligesom kedlen skal gennemgås og i et eller andet omfang renoveres.

Da der er tale om en reservekedel er det ikke forventningen, at den vil komme væsentlig i brug.

I forbindelse med levering af fjernvarme til Lolland Varme har MOE lavet ved-lagte udregning på hvilket brændstoffer der skal bruges. Som det ses estimeres det, at der skal bruge en smule olie.

Det kan dog oplyses, at oliekedel på Hjulsporet ikke har været benyttet til varme-forsyning de seneste 10 - ja måske 15 år.

Men reserven ønsker vi at have hvis det skulle ske uheld eller vi pludselig får en rigtig kold og lang vinter.

Lolland Kommunes godkendelse af dette projekt imødeses.

… ”

Ved mail af 5. oktober 2018 besvarede miljøsagsbehandler i Lolland Kommune, Person 1, henvendelsen således:

”…

Tilsynsmyndigheden godkender det ansøgte projekt.

Når oliekedelen er sløjfet skal tilsynsmyndigheden kontaktes og der skal føres et lukketilsyn, hvor det sikres at anlægget er lukket forsvarligt og at affald på an-lægget er bortkørt. Der kan derefter træffes afgørelse om, at miljøgodkendelsen bortfalder.

Mht. træpillekedlen, ser tilsynsmyndigheden ingen problemer ved, at denne bi-beholdes og benyttes som reservekedel, så længe miljøgodkendelsens vilkår fort-sat kan overholdes.

...”

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S indgav den 4. december 2020 begæring om rekonstruktion til Skifteretten i Nykøbing Falster. Der blev i den forbindelse udarbejdet en pressemeddelelse, hvoraf blandt andet fremgår:

”Bortfald af VE-tilskud har sat situationen på spidsen

Siden REFA overtog Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk i 2012 har selskabet ar-bejdet benhårdt på at optimere og effektivisere værkets produktion af fjernvarme og strøm.

Den grundlæggende udfordring er, at værkets el-produktion helt tilbage fra 2000 delvist har betalt varmeproduktionen. På intet tidspunkt siden værket blev sat i drift, har indtægterne på salg af fjernvarme dækket de faktiske omkostninger til selve varmeproduktionen.

Med udgangen af 2020 bortfalder et VE-tilskud til el-produktionen på 15 øre pr. KWh. Dermed kommer der til at mangle 8 millioner kroner ud af en samlet om-sætning på 60 millioner kroner. Det betyder blodrøde tal på bundlinjen i 2021 og fremefter.

Låst af gamle aftaler

- MSKs handlemuligheder har været låst af gamle aftaler, fra længe før REFA overtog værket. Det var dengang fjernvarmeværker i Danmark gik fra kul til halm. Der blev bygget halmfyrede kraftvarmeværker flere steder, blandt andet MSK i Sakskøbing.

- En del af konceptet var dengang, at el-produktionen skulle dække en del af var-meproduktionen med VE-tilskuddet. I dag er vi bare et andet sted, hvor EU har sat en stopper for tilskuddet og markedet er oversvømmet med billig el. Derfor er den eneste løsning, at Maribo og Sakskøbing betaler lidt mere for varmen, si-ger Person 2, formand for REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk.

- Vi var nået til enighed om en ny varmepris, men aftalen faldt på gulvet, da vi skulle have en underskrift. Derfor er der ingen vej tilbage. Det er bestyrelsens pligt at handle på røde regnskabstal. El-priserne er generelt faldende, og el-pro-duktionen på MSK skal ikke bare dække en underskudsgivende varmeproduk-tion, men også værkets samlede vedligeholdelse og afdrag på gæld, siger Person 2.

Omkostningsbaserede varmepriser eller konkurs

- Rekonstruktionen har to mulige udfald. Enten får vi justeret varmeaftalerne el-ler også går REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S konkurs. Med en konkurs havner regningen hos alle skatteborgere på Lolland-Falster. En konkurs vil på alle måder være en helt urimelig udgang, siger Person 2, der ud over at være formand for MSK også er viceborgmester i Lolland Kommune.

Når regningen kan havne hos kommunerne, skyldes det, at Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune helt i tråd med normal praksis har ydet lånegaran-tier til MSK på godt 70 millioner kroner. Lånegarantien vil blive udløst og opkræ-vet af et konkursbo.

- MSK har strakt sig langt. Vi havde ønsket en omkostningsbaseret varmepris, men er gået med til en anden løsning, hvor el-produktionen fortsat skal bidrage til at holde varmepriserne nede – og hvor MSK tager hele risikoen ved et el-mar-ked med meget svingende priser, understreger Person 2.

…

MSK har ikke siddet på hænderne

MSK har reageret på bortfaldet af VE-tilskuddet. Siden 2018 har vi rejst sagen po-litisk med støtte fra Dansk Fjernvarmeforening. Med udgangspunkt i en hvidbog

fra Deloitte har vi været i dialog med folketingspolitikere og energiministeriet. MSK blev afvist af energiministeren med bemærkningen om, at vi havde nogle meget lave fjernvarmepriser, som med fordel kunne reguleres. Det lykkede dog I 2019 at få forlænget ordningen til udgangen af 2020, men dermed var det også slut.

Enighed om indekseret fastprisaftale

Samtidigt har MSK været i dialog med varmeselskaberne i Maribo og Sakskøbing og inviteret til genforhandling af varmeaftalerne. Efter et meget broget forhand-lingsforløb var vi af den opfattelse, at der var enighed om en indekseret fastpris-aftale på kr. 285 pr. MWh i Maribo og kr. 305 pr. MWh i Sakskøbing. Dermed på-tager MSK sig hele den betydelige risiko, der knytter sig til meget svingende el-priser.

Mere vil have mere - i strid med lovgivningen

Men mere vil have mere. Bedst som vi troede, at vi havde en aftale stiller varme-selskaberne nye krav, som MSK ikke lovligt kan imødekomme. Varmeselska-berne kræver, at kommunerne stiller en underskudsgaranti, og vil begrænse MSKs handlemuligheder i al fremtid. Det er naturligvis uacceptabelt. Derfor er MSKs bestyrelse trods enighed om en indekseret fastprisaftale tvunget til at handle nu - og gå i skifteretten med begæring om rekonstruktion.

…

Maribo har flisanlæg og træpilleanlæg til spids- og reservelast

Maribo Varmeværk producerer selv varme som supplement til den grundlast, som MSK producerer og leverer. Hvis varmeaftalen med Maribo Varmeværk op-hører som led i rekonstruktionen, skal Maribo fremover også aftage varme fra MSK til en omkostningsbestemt varmepris efter varmeforsyningsloven. Men var-meforsyningsloven siger også, at Maribo ikke må købe varme til en pris, der er dyrere end de selv kan producere varme til.”

Den 17. december 2020 udarbejdede rekonstruktør advokat Person 3 en præsentation til Lolland Kommune, hvoraf blandt andet fremgår:

”Udfordringer

Kan/må/vil Maribo Varmeværk på permanent basis forsyne egne kunder udeluk-kende med varme, som værket selv producerer?

Hvis NEJ:

MSK sætter ensidigt betingelserne for de nye aftaler, da varmekun-derne ikke har noget alternativ. Naturligvis med respekt for alle gældende regler

Hvis JA:

MSK kan alene forsyne Sakskøbing Fjernvarmeværk og Lolland Varme

OBS: Lolland Varme forsynes gennem Maribo Varmeværks net

Det økonomiske grundlag for værket er svækket og den garanterede gæld hos KommuneKredit vil ikke kunne tilbagebetales (i fuldt om-fang)

Risiko for konkurs ”

I en mail af 22. december 2020 skrev rekonstruktør advokat Person 3 til Maribo Varmeværk AMBA ved advokat Pernille Truelsen blandt an-det følgende:

”Kære Pernille,

I forlængelse af mødet i fredags, og da jeg ikke som fordret har modtaget positiv tilkendegivelse omkring genforhandling af de eksisterende kontrakter, skal jeg på vegne af MSK under rekonstruktion meddele, at MSK, jf. konkurslovens § 12 o IKKE ønsker at indtræde i følgende aftaler med din klient:

• Samarbejdsaftale om fjernvarmelevering fra I/S Sjællandske Kraftværker, af

4. februar 1998

• Tillægsaftale af 17. januar 2002 (om ændring af Samarbejdsaftalens pris- og

betalingsbestemmelser), og

• Tillægsaftale af 1. marts 2012 (om overdragelse af Samarbejdsaftalen og for-

længelse af løbetiden)

Aftalerne er vedhæftet.

MSK leverer naturligvis varme frem til d. 8/1-2021 som tidligere aftalt. MSK under rekonstruktion skal samtidig, jf. konkursloven § 12 t opsige aftalerne. Det er MSK’s opfattelse, at et rimeligt varsel er 3 måneder.

Din klient vil muligvis have et tab i opsigelsesperioden på differencen mellem den pris, som din klient kommer til at betale for varmen og kontraktsprisen. Når vi kender din klients alternative pris, vil jeg bede MSK’s økonomiafdeling lave en foreløbig beregning af tabet baseret på sidste års forbrug i den samme periode, hvilket tab din klient vil kunne deltage i rekonstruktionen med. Når vi kender det faktiske forbrug, kan vi regulere.

Som også nævnt på mødet i fredags er MSK indstillet på at indgå nye aftaler om-kring levering af varme også efter d. 8/1-2021. Lad mig høre, om det måtte have din klient interesse at drøfte mulighederne herfor. Jeg skitserede de overordnede vilkår i fredags, men vil gerne drøfte mere detaljeret. Indgåelse af et nyt aftalesæt vil dog kræve, at vi arbejder hurtigt. Jeg har – med undtagelse af d. 24 mellem klokken 16-23 – mulighed for at mødes fysisk eller online, når og hvis det måtte have din klients interesse.”

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S under rekonstruktion ansøgte den 29. december 2020 Lolland Kommune om genoptagelse af Maribo Varme-værk AMBA´s projektgodkendelse vedrørende 12 MW træpillekedel etableret i 2000 samt Maribo Varmeværk AMBA`s 8 MW fliskedel projektgodkendt den 26. maj 2016.

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S under rekonstruktion anførte, at begæringen om genoptagelse skete med henblik på, at Lolland Kommune præciserede, at de pågældende anlæg alene var godkendt til spids- og reserve-last, og at kommunen derfor skulle fastsætte vilkår i projektgodkendelserne om, at anlæggene alene måtte anvendes til spids- og reservelast, ligesom REFA Ma-ribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S under rekonstruktion anmodede om, at kommunen genoptog behandlingen af Maribo Varmeværk AMBA`s 8 MW træpillekedel, således at der blev fastsat et vilkår for projektgodkendelsen, at denne træpillekedel udelukkende måtte anvendes til reservelast.

Det fremgik videre af anmodningen, at baggrunden for denne var, at Maribo Varmeværk AMBA i forbindelse med den verserende uenighed med REFA Ma-ribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S om vilkårene for vareleverancen havde anført, at Maribo Varmeværk AMBA ville overgå til grundlastproduktion på egne anlæg.

Advokat Pernille Truelsen skrev i en mail af 29. december 2020 kl. 16:28 til re-konstruktør advokat Person 3 blandt andet:

”Kære Person 3.

Tak for dine mails. Jeg kan oplyse, at Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjern-varmeselskab ikke ønsker at aftage varme fra REFA Maribo Sakskøbing Fjernvar-meselskab A/S efter din opsigelse af parternes aftale. En revideret erstatningsop-gørelse sendes i forlængelse heraf.”

hvortil Person 3 i mail af 30. december 2020 kl. 16:49 svarede blandt andet:

”Kære Pernille,

Som tidligere anført er MSK fortsat indstillet på at levere varme til Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmeværk.

Prisen vil afhænge af, om Maribo Varmeværk ønsker at aftage varme, men som også nævnt tidligere vil udgangspunktet være en omkostningsbestemt varmepris

med afskrivning af den nuværende gæld med udgangen af 2029.”

I en mail af 6. januar 2021 skrev Lolland Kommune til Maribo Varmeværk AMBA blandt andet følgende:

”Emne: Afklaring af Maribo Varmeværks planer for fremtidig produktion og le-vering at varmeforsyning i Maribo

Til

Maribo Varmeværk

v/bestyrelsesformand Vidne 1

Afklaring af varmeværkets planer for fremtidig produktion og levering af varme-forsyning i Maribo.

Den 17. december 2020 afholdtes som bekendt fællesmøde mellem repræsentan-ter for Maribo Varmeværks bestyrelse og drift – samt Lolland kommune repræ-senteret ved formand for Teknisk Udvalg Person 4 og direktør Person 5.

På mødet drøftedes bl.a. varmeværkets udmeldinger om fremtidige produk-tion/levering af fjernvarme i forsyningsområdet.

Via pressen og på nævnte møde blev tilkendegivet, at Maribo Varmeværk er sin-det – afhængig af udfaldet af den verserende proces mellem varmeværket og MSK, Sakskøbing – at igangsætte produktion af grundlast til forsyning af sit geo-grafiske område.

Kommunen tilkendegav, at Maribo Varmeværk alene er projektgodkendt til pro-

duktion afspids-og reservelast, hvorimod grundlast forsynes fra MSK, Sakskø-

bing – jfr. senest byrådsgodkendelse af 26. maj 2016 – og Maribo Varmeværks projektansøgning og projektbeskrivelse, hvoraf det helt klart fremgår, at det nye

kedelanlæg alene godkendes tilspids-og reservelastproduktion.

I henhold til gældende bekendtgørelse af lov om varmeforsyning-§ 25 fører

Kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmefor-syningsanlæg.

Efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsy-ningsanlæg påser varmeplanmyndigheden tillige, at der ikke etableres nye anlæg eller udføres større ændringer i eksisterende anlæg uden forudgående godken-delse. Tillige at der ikke tilsidesættes vilkår for en tilladelse eller godkendelse ef-ter loven.

Projektgodkendelsen af 26. maj 2016 indebærer, at der alene kan ske produktion af spids-og grundlast.

Såfremt der skal vurderes på mulighed for fremover at kunne producere grund-last kræver dette en ny projektansøgning herom – ligesom det skal vurderes, hvorvidt tidligere miljøgodkendelse skal tilpasses en anden produktionsform. Disse forhold indebærer, at Maribo Varmeværk ikke lovligt kan påbegynde grundlastproduktion uden forudgående tilladelse.

Som følge af sagens karakter og omfattende mulige følgevirkninger for varmefor-syning i Maribo og Lolland Forsynings dækningsområder i Bandholm m.v. skal vi herved anmode om Maribo Varmeværks redegørelse for plan for fremtidig

produktion af henholdsvisspids-og reservelast og især grundlast.

Med udgangspunkt i redegørelsen vil vi vurdere, hvilken indsats vi myndig-hedsmæssigt må iværksætte – dette kan indebære, at varmeplanmyndigheden vil indgive en politianmeldelse for ulovlig drift.

Efter omstændighederne og sagens hastende karakter skal vi anmode om denne redegørelse senest fredag den 8. januar 2021, kl. 10.”

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S under rekonstruktion stoppede varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA den 8. januar 2021 og oriente-rede Maribo Varmeværk AMBA herom ved en mail af 8. januar 2021 kl. 23:45.

Lolland Kommune varslede herefter ved mail af 9. januar 2021 Maribo Varme-værk AMBA om, at kommunen i henhold til varmeforsyningslovens § 25 som varmeplanmyndighed ville komme på tilsynsbesøg mandag den 11. januar 2021 på Maribo Varmeværk AMBA´s adresse, og at tilsynet havde til formål at af-klare Maribo Varmeværk AMBA´s aktuelle varmeproduktion og levering til sit forsyningsområde.

Advokat Pernille Truelsen og advokat Person 3 havde i perio-den 13.-14. januar 2021 fortsat korrespondance med henblik på indgåelse af en aftale om levering af varme fra REFA MSK til Maribo og Sakskøbing Varme-værk.

I en mail af 14. januar 2021 fra direktør Person 5 i Lolland Kommune blev det meddelt Maribo Varmeværk AMBA, at Teknisk Udvalg havde besluttet at indgive en politianmeldelse mod varmeværkets bestyrelse for i modstrid med projektgodkendelsen af maj 2016 at have igangsat grundlastvarmeproduktion på varmeværkets anlæg i Maribo uden tilladelse.

Den 15. januar 2021 meddelte advokat Pernille Truelsen på vegne Sakskøbing Fjernvarmeselskab rekonstruktør Person 3, at hun samme dag ville indgive politianmeldelse mod REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S, såfremt værftet lukkede for varmen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S afbrød den 15. januar 2021 for-syningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

Advokat Pernille Truelsen indgav herefter den 17. januar 2021 politianmeldelse til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som anført.

Advokat Pernille Truelsen anmodede ved mail af samme dato tillige Guld-borgsund Kommune som tilsynsmyndighed på varmeområdet om at sikre, at REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S opfyldte sin forsyningspligt i henhold til selskabets projektgodkendelse.

Den 20. januar 2021 meddelte Guldborgsund Kommune påbud til REFA Ma-ribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S om at genoptage varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab AMBA. Det fremgår af kommunens påbud blandt andet:

”PÅBUD OM GENOPTAGELSE AF VARMEFORSYNING

Det er overfor Guldborgsund Kommune oplyst, at Maribo Sakskøbing kraftvar-meværk A/S den 15. januar 2021 har afbrudt varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a., hvilket har gjort det nødvendigt for varmeselskabet

at forsyne sine kunder ved hjælp af den reservelast selskabet råder over. Sakskø-bing Fjernvarmeselskab har i et møde med Guldborgsund Kommune den 20. ja-nuar 2021 meddelt, at selskabet fra den 20. januar 2021 kl. 18.00 vil afbryde sin varmeforsyning af de tilsluttede kunder.

Efter det oplyste skyldes begge afbrydelser, at der ikke har kunnet opnås enighed mellem Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S og Sakskøbing Fjernvarmesel-skab om prisvilkårene for levering af varme.

Guldborgsund Kommune pålægger herved Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S at genoptage varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab, jf. varme-forsyningslovens § 25.

Baggrunden herfor er, at Kraftvarmeværket efter lovgivningen er forpligtet til at opretholde sin forsyning.

…

Efter Guldborgsund Kommunes opfattelse følger det af projektgodkendelserne, at der blev etableret et samlet projekt i form af en helhedsløsning, der byggede på énstrenget forsyningskanal til fra Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S til Sakskøbing Fjernvarmeselskabs kunder.

Det betyder, at Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S efter projektgodkendel-sen er forpligtet til at forsyne Sakskøbing Fjernvarmeselskab, idet Sakskøbing Fjernvarmeselskab som konsekvens af tilslutningspligten har en forsyningspligt, jf. ændringslov nr. 1712 af 27. december 2018, § 3, til varmeforsyningsloven hvoraf fremgår, at tilslutningspligt fastsat efter den tidligere varmeforsyningslov-givning forbliver i kraft.

…

Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S kan ikke tilsidesætte sine samfunds-mæssige forpligtelser med henvisning til en tvist om priser med sin leverandør.

…

Guldborgsund Kommune opfordrer parterne til at genoptage forhandlingerne og henleder opmærksomheden på, at en part, der finder et forhandlingsresultat om prisen urimeligt, har mulighed for at rette henvendelse til Forsyningstilsynet, der kan vurdere prisens overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmel-ser, herunder om prisen er rimelig.”

Til brug for Lolland Kommunes behandling af REFA Maribo-Sakskøbing Kraft-varmeværk A/S´ begæring om genoptagelse af Lolland Kommunes projektgod-kendelse af Maribo Varmeværk AMBA, udarbejdede REFA Maribo-Sakskøbing

Kraftvarmeværk A/S den 19. marts 2021 et høringssvar. Af dette høringssvar fremgår blandt andet:

”Vedr. høring om afslag på genoptagelse af projektgodkendelse af træpilleke-del og træfliskedel

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S (herefter betegnet ” MSK” ) har modtaget Lolland Kommunes høringsudkast til afgørelse vedr. MSK’s begæring om genoptagelse af Lolland Kommunes projektgodkendelser af Maribo Varme-værk A.m.b.a.’s (herefter betegnet ” MV” ) spids- og reservelastanlæg, dateret den 4. marts 2021 (herefter betegnet ” Høringsudkastet” ).

Høringsudkastet giver MSK anledning til følgende bemærkninger:

1. Kommunens afslag på ansøgningen om genoptagelse af projektgodken-

delse til MV’s 8 MW træfliskedel

Det fremgår af Høringsudkastet, at Lolland Kommune afviser at genoptage sa-gen om projektgodkendelse til MV’s 8 MW træfliskedel, som er projektgodkendt den 26. maj 2016.

Det skyldes, at træfliskedlen alene er godkendt til spids- og reservelastproduk-tion og under forudsætning af, at MSK leverer grundlasten.

Lolland Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke foreligger nye væsent-lige oplysninger i sagen, som kan begrunde en genoptagelse, idet de vilkår, som MSK ønsker indsat i MV’s projektgodkendelse af træfliskedlen, allerede følger af godkendelsen.

MSK skal hertil bemærke, at MSK fuldt ud kan tilslutte sig Lolland Kommunes vurdering af, at MV kun må anvende træfliskedlen på 8 MW til spids- og reser-velast og kommunens begrundelse herfor.

MSK er således enig i, at MV’s 8 MW træfliskedel ifølge projektgodkendelsen og den retligt forpligtende varmeplanlægning alene kan anvendes til spids- og re-servelast.¹

^{Det skyldes, at kommunen er varmeplanmyndighed, og at den retligt forpligtende varmeplanlægning udøves}

^{gennem kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter i medfør af varmeforsyningsloven §§ 4-15}

^{a og projektbekendtgørelsen. Dette er også fastslået i Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 om godkendelse af et pro-}

^{jektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseanlæg (j.nr. 1021-14-53-30).}

…

4. Anvendelsen af MV’s anlæg

Det bemærkes afslutningsvis, at MV synes at anføre, at spids- og reservelastan-læggene ikke anvendes til grundlast, men til reservelast.

Det fremgår således af MV’s høringssvar af 2. marts 2021, at MV som følge af MSK’s ” leveringsnægtelse” var ” nødsaget til at producere på egne anlæg til sikring af fjernvarmeforsyningen til forbrugerne” .

Det er ikke korrekt, at MSK har nægtet at levere varme.

MSK har således gentagne gange tilbudt MV at levere varme til en varmepris op-gjort efter prisreguleringen i varmeforsyningsloven, dvs. til den laveste pris af MSK’s omkostningsbestemte varmepris og MV’s substitutionspris. MSK har i sammenhæng hermed indbudt MV til forhandlinger om en ny varmeaftale. MSK’s kraftvarmeanlæg har således gennem hele forløbet stået til rådighed – og anlægget står fortsat til rådighed - for varmeleverancer til MV.

Varmeleverancerne forudsætter dog naturligvis, at MV betaler for varmen. MV har ikke ønsket at indgå en aftale herom, og MSK kan naturligvis ikke levere varme uden betaling eller med tab.

Ophøret af MSK’s varmeleverancer til MV er dermed ikke udtryk for en leve-ringsnægtelse, og anvendelsen af MV’s varmeanlæg er følgelig ikke udtryk for en lovlig reservelastproduktion.”

Teknisk Udvalg i Lolland Kommune besluttede på et udvalgsmøde den 7. april 2021 at meddele afslag på ansøgningen om at genoptage godkendelsen af 26. maj 2016 om et projektforslag fra Maribo Varmeværk AMBA vedrørende en 8 MW træfliskedel med videre. Af Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021 fremgår blandt andet:

”Afgørelse vedr. begæring om genoptagelse af projektgodkendelse af træpille-kedel og træfliskedel

1. Indledning

BECH-BRUUN har på vegne af REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeanlæg A/S under rekonstruktion (REFA MSK) anmodet om genoptagelse af Lolland Kom-munes afgørelser om projektgodkendelse af:

- et projektforslag fra Maribo Varmeværk A.m.b.a. (MVV)vedrørende en 8 MW træfliskedel, som blev truffet 26.maj 2016

- en 12 MW træpillekedel hos MVV, som blev etableret i 2000/2001.

BECH-BRUUN har oplyst, at genoptagelsesbegæringen sker med henblik på, at Lolland Kommune præciserer, at de pågældende anlæg kun er godkendt til spids- og reservelast og derfor fastsætter et vilkår i projektgodkendelserne om, at anlæggene kun må anvendes til spids- og reservelast.

Herudover ønsker REFA MSK, at kommunen fastsætter et vilkår om, at den i 2016 eksisterende 8 MW træpillekedel, som ikke blev nedlagt som planlagt, ude-lukkende må anvendes til reservelast.

Baggrunden for REFA MSK's ansøgning er, at MVV har bestridt, at MVV's anlæg kun må anvendes som spids- og reservelastanlæg, og har oplyst, at de vil overgå til grundlastproduktion på bekostning af REFA MSK, som er det eksisterende grundlastanlæg for forsyning af Maribo og Sakskøbing.

2. Afgørelse

1. Kommunen giver afslag på ansøgningen om at genoptage godkendel-

sen af 26. maj 2016 om etprojektforslag fra MVV vedrørende en 8 MWtræfliskedel.

Denne kedel er alene godkendt som spids- og reservelastanlæg og under forud-sætning af, at MVV fortsat vil få ca. 80 % af varmen leveret fra REFA MSK.

Der foreligger ikke nye væsentlige oplysninger i sagen, der kan begrunde en gen-optagelse.

2. Kommunen giver afslag på ansøgningen om at genoptage sagen om

MVV's 12 MW træpillekedel.

Denne kedel er kun miljøgodkendt og ikke projektgodkendt. Der foreligger der-for ikke en afgørelse om projektgodkendelse, der kan genoptages.

Det vurderes, at myndighedspassivitet i så mange år må medføre, at kommunen i dag er afskåret fra at kræve en egentlig projektgodkendelse af kedlen. Kommu-nen vurderer, at MVV må anvende anlægget på de vilkår, som blev miljøgod-kendt 17. april 2001. Disse vilkår indeholder drift som spids- og reservelastanlæg i forhold til REFA MSK's grundlast. Det følger også af angivelserne i kommunens projektgodkendelse fra 2016, hvorefter denne kedel er et spids- og reservelastan-læg. En sådan drift, der er begrænset til spids-og reservelast, er endvidere en følge af REFA MSK's projektgodkendelse fra 1998, hvorefter dette anlæg er grundlastanlæg med Maribo og Sakskøbing som forsyningsområde.

3. Kommunen imødekommer ikke ansøgningen om at fastsætte vilkår

vedrørende MVV's ombyggede 8 MW træpillekedel, så den kun må bruges som reservelast.

Træpillekedlen var et spids- og reservelastanlæg, som varmeplanmæssigt set blev nedlagt i 2016. Der foreligger ikke nye væsentlige oplysninger i sagen, der kan begrunde, at der fastsættes en anden status for anlægget.

Træpillekedlen blev 26. maj 2016 projektgodkendt til skrotning som et led i og som grundlag for fliskedelprojektet. Træpillekedlen er derfor varmeplanmæssigt

nedlagt og må ikke anvendes. MVV har ikke forelagt kommunen et nyt projekt-forslag om genetablering af træpillekedlen. Træpillekedlen, der indtil 2016 var spids- og reservelast, må derfor ikke anvendes, heller ikke som reservelast.

3. Orientering om politianmeldelse

Lolland Kommune vurderer, at MVV efter de gældende godkendelser og vilkår kun har tilladelse til at anvende træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen som spids- og reservelast. 8 MW træpillekedlen må ikke anvendes.

Kommunen har indskærpet over for MVV, at anvendelse af anlæggene som grundlast er i strid med varmeforsyningsloven. Eftersom MVV herefter ikke har bragt den ulovlige drift af anlæggene til ophør, har kommunen politianmeldt MVV.

4. Høring

Lolland Kommune har 12. januar 2021 sendt REFA MSK's genoptagelsesbegæ-ring i høring hos MVV.

MVV har ved brev af 9. februar 2021 gjort opmærksom på, at de to afgørelser, som ønskes genoptaget, er begunstigende forvaltningsakter for MVV, som MVV har udnyttet. MVV har etableret de anlæg, der er omfattet af de to projektgod-kendelser.

MVV har en forventning om, at de projektgodkendelser, der er givet i 2000 og 2016, er gældende efter deres indhold.

MVV finder ikke, at der er anført stærke grunde for genoptagelsen, som fx sund-hed, velfærd og statens sikkerhed, og at der således ikke er tilstrækkeligt grund-lag for, at Lolland Kommune kan tilbagekalde de tidligere projektgodkendelser til ugunst for MVV.

Efter MVV's opfattelse kan de anførte hensyn, som efter MVV's forståelse er at sikre REFA MSK første prioritet, ikke opvejer MVV's modstående økonomiske interesser, herunder såvel indrettelsessynspunktet som værdispildsbetragtnin-ger.

Lolland Kommune har 4. marts 2021 sendt et udkast til afgørelse i høring hos både REFA MSK og MVV. REFA MSK har afgivet høringssvar 19. marts 2021. Høringssvaret gav kommunen anledning til at anmode selskabet om at uddybe svaret om, hvorvidt REFA MSK kan og vil levere til MVV. REFA MSK uddybede svaret per mail af 24. marts 2021. MVV har afgivet høringssvar 19. marts 2021 og sendt en skrivelse efter høringsfristens udløb 23. marts 2021.

4.1 REFA MSK's høringssvar

REFA MSK finder, at selskabet har retskrav på genoptagelse, og påpeger, at Lol-land Kommune herudover er berettiget til genoptagelse af egen drift.

REFA MSK bemærker, at ansøgningen skal ses på baggrund af, at MVV har be-stridt vilkårene for projektgodkendelse af fliskedlen i 2016, og at det nye i sagen er, at MVV faktisk er overgået til grundlastproduktion.

Genoptagelsen af projektgodkendelsen har derfor til formål at præcisere vilkå-rerne for projektgodkendelsen og at undgå unødige tvister. Dermed kan det sik-res, at MVV ikke anvender anlægget i strid med forudsætningerne for projekt-godkendelsen.

Efter REFA MSK's vurdering er de materielle betingelser for at fastsætte vilkår til stede. Vilkåret om, at MVV's anlæg kun kan anvendes som spids- og reservelast, er ikke indgribende for MVV, fordi det kun præciserer den gældende retsstilling. Herudover står hensynet til gennemførelse af varmeplanlægningen.

REFA MSK bemærker, at selskabet ikke har nægtet at levere varme til MVV. REFA MSK har tilbudt at levere til prisen efter prisreguleringen, dvs. den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris eller MVV’s substitutionspris, og har indbudt MVV til forhandlinger om en ny varmeaftale. REFA MSK’s kraftvarme-anlæg har således gennem hele forløbet stået til rådighed – og anlægget står fort-sat til rådighed for varmeleverancer til MVV. REFA MSK kan dog ikke levere varme uden betaling eller med tab.

REFA MSK oplyste endvidere hertil, at selskabet kan og vil levere varme til MVV, uden at dette beror på en aftale, som regulerer varmeprisen, eftersom Energiklagenævnet i flere sammenhænge har udtalt, at det som følge af prisregu-leringen i varmeforsyningsloven ikke er nødvendigt at indgå en prisaftale for varmeleverancer. Når andet ikke er aftalt, vil prisen blive fastsat til den laveste af MSK’s omkostningsbestemte varmepris og MVV's substitutionspris. Dette følger også af købelovens § 5.

REFA MSK finder i øvrigt, at der ikke grund til at behandle spørgsmål om tilba-gekaldelse. Hvis Lolland Kommune giver afslag på ansøgning om genoptagelse, kan behandling af spørgsmålet om tilbagekaldelse udgå.

4.2 MVV's høringssvar

MVV bemærker, at REFA MSK har bragt leveringen til ophør ved at opsige var-meleveringsaftalerne. REFA MSK har nægtet levering og lukket for forsyningen til Sakskøbing Fjernvarme og MVV, hvilket har nødvendiggjort egen produktion hos MVV. Uanset om MSK nu siger, at de vil forsyne MVV med varme, må en så-dan udtalelse baseret på historikken anses for behæftet med stor usikkerhed.

MSK har stillet krav om nye, væsentligt forringede vilkår for en fortsat leverance, og disse vilkår er ikke accepteret af MVV. En genoptagelse af projektgrundlaget

ville alene have til formål at sikre REFA MSK økonomisk grundlag. Dette kan ikke forvaltningsretligt og regulatorisk udgøre et lovligt grundlag for en genop-tagelse af projektgodkendelsen.

MVV finder ikke, at der til projektgodkendelse af den nye 8 MW fliskedel i 2016 er knyttet vilkår om nedlæggelse af den ældre 8 MW træpillekedel. Nedlæggelse af kedlen indgik kun i det beregningsmæssige grundlag og ikke i indstillingen til godkendelse. Træpillekedlens anvendelse er desuden godkendt i 2018.

MVV oplyser herudover, at der uden den ældre 8 MW træpillekedel vil være en kapacitetsmangel, også hvis forsyning fra REFA MSK inddrages. REFA MSK har en produktionskapacitet på 20 MW varme og 10 MW el. Denne kapacitet er ifølge MVV langt fra tilstrækkelig til at dække det fulde varmeforbrug hos MVV og Lolland Varme A/S, samtidig med at REFA MSK skal sikre varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. MVV opgør den manglende kapacitet til 7 MW.

Efter MVV's opfattelse er der ikke aftagepligt fra REFA MSK, hvorfor MVV frit kan anvende egne anlæg. Aftagepligten fremgik af leveringsaftalen, som REFA MSK har opsagt. Der er ikke varmeplanmæssigt grundlag for, at MVV's anlæg kun kan anvendes som spids- og reservelast. Der gælder ingen aftagepligt for MVV i henhold til varmeplangrundlaget, og der gælder ingen begrænsninger for anvendelse af MVV's produktion på de tre anlæg. Selvom et anlæg på etable-ringstidspunktet godkendes til spids- og reservelast, begrænser det ikke den ef-terfølgende produktion på anlægget, jf. Energistyrelsens vejledning til projektbe-kendtgørelsen. Vilkår om, at anlæggene kun må anvendes som spids- og reserve-lastanlæg, ville være helt nye vilkår.

MVV bemærker herudover, at betingelsen om, at 12 MW træpillekedlen skal være reserveanlæg og levere varme ved revision af kraftvarmeværket og i til-fælde af nedbrud af dette, kun var gældede i 20 år, og at den perioden er udløbet.

MVV har desuden vedlagt en redegørelse fra Person 6 af 26. ja-nuar 2021. Det fremgår af denne redegørelse, at der ikke i varmelovens forstand, jf. § 7, stk. 1, er pålagt MVV pligt til at aftage varme fra REFA MSK. Efter redegø-relsen ligger der implicit i projektgodkendelsen af REFA MSK en leveringspligt fra REFA MSK til MVV, selv om en egentlig forsyningspligt for kraftvarmevær-ket til fjernvarmeforsyningerne ikke anføres eksplicit som et vilkår. Projektgod-kendelsen omfatter dog bl.a. ”de i projektforslaget definerede forsyningsområ-der” , dvs. Maribo og Sakskøbing. Dermed knyttes REFA MSK eksplicit til forsy-ning af disse to områder. Det fremstår ligeledes klart, at kraftvarmeværket skal være eneste grundlastværk for Maribo og Sakskøbing, og at der skal være tale om en bindende levering. Kunne kraftvarmeværket efter forgodtbefindende standse leverancen af grundlast, ville man i Maribo og Sakskøbing været over-ladt til oliefyret spids- og reservelast, indtil ny grundlastkapacitet kunne etable-res.

4.3 Lolland Kommunes bemærkninger til høringssvarene

Lolland Kommune vurderer ikke, der er væsentlige nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en genoptagelse. En sag kan ikke genoptages alene med det formål at præcisere en afgørelse.

En varmeforsyningsvirksomheds handlinger, der strider mod det varmeplanmæssige grundlag, herunder projektgodkendelsen, er ikke grundlag for genoptagelse, men kan give anledning til at iværksætte en håndhævelsespro-cedure, hvilket er sket i denne sag.

Genoptagelse af en afgørelse indebærer, at den gældende afgørelse tilbagekaldes, og at der i sagen træffes afgørelse på ny. Derfor har kommunen inddraget spørgsmålet om tilbagekaldelse ved vurdering af anmodningen.

Høringssvarene giver ikke Lolland Kommune anledning til ændring af vurderin-gen af de gældende projektgodkendelser. MVV's 12 MW træpillekedel og 8 MW fliskedlen kan anvendes som spids- og reservelast. Den ældre 8 MW træpilleke-del kan ikke anvendes.

Lolland Kommune vurderer, at det fremgår klart af REFA MSK's projektgodken-delse, at anlægget er det eneste grundlastanlæg med forsyningsområderne Ma-ribo og Sakskøbing, (som i dag også omfatter det område, der forsynes af Lolland Varme A/S). REFA MSK har derfor ret og pligt til at forsyne disse områder. Der er ikke givet påbud efter varmeforsyningslovens § 7, stk. 1, om, at MVV, Sakskø-bing Fjernvarme A.m.b.a. eller Lolland Varme A/S skal aftage varme fra REFA el-ler skal aftage en bestemt mængde.

Det ændrer ikke på, at de pågældende fjernvarmeselskabers egne anlæg ved pro-jektgodkendelsen af REFA MSK er overgået til at være spids- og reservelastan-læg. Anlæggene hos MVV er efter de senere godkendelser også kun godkendt som spids- og reservelastanlæg. Hvis REFA MSK vil og kan levere, kan MVV ikke lovligt anvende disse anlæg ud over som spids- og reservelastanlæg uden en ny projektgodkendelse.

Det er hverken relevant, at projektgodkendelsen af REFA MSK omtaler en aftale mellem dengang SK-Varme og Maribo Varmeværk om, at REFA MSK kunne an-vende 12 MW kedlen som reservelastanlæg, som havde en løbetid på 20 år, eller at denne aftaleperiode på 20 år i dag er udløbet. Bemærkningen i projektgodken-delsen skal ses som forklaring på, at der i projektet er regnet med anlægget som reservelastanlæg i en periode på 20 år. Der ændrer ikke på, at 12 MW kedlen alene er godkendt som spids- og reservelastanlæg, og at det vil kræve en ny pro-jektgodkendelse, hvis anlægget skal anvendes som grundlastanlæg.

Den ældre 8 MW træpillekedel er varmeplanmæssigt nedlagt. Nedlæggelse af kedlen kan ikke kun betragtes som en del af det beregningsmæssige grundlag for

projektforslaget. Det var derimod en afgørende del af afgørelsen for at opfylde godkendelseskravet om god samfundsøkonomi.

De i sagen givne oplysninger om kapacitet er ikke relevante, hverken for vurde-ring af anmodningen om genoptagelse eller af spørgsmålet om godkendelse af den ældre træpillekedel. Hvis MVV mener, der er en kapacitetsmangel, må MVV forelægge kommunen et projektforslag til udvidelse af kapaciteten.

De nye oplysninger om kapaciteten er i øvrigt ikke i overensstemmelse med de oplysninger, som MVV har afgivet i 2018. I 2018 oplyste MVV, at det ikke forven-tedes, at kedlen vil blive taget meget i brug. I dag oplyser MVV, at der uden ked-len mangler en kapacitet på 7 MW, dvs. at kedlen skal anvendes fuldt ud for at dække varmebehovet.

MVV burde have oplyst sagen ved henvendelsen i 2018 i forbindelse med ned-læggelse af oliekedlen således, at man kunne finde den samfundsøkonomisk bed-ste løsning. Kommunen kan ikke projektgodkende en eventuel genetablering af den ældre 8 MW kedel, uden at det er dokumenteret i et projekt, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i forhold til andre relevante alternativer.

Kommunen skal afslutningsvis bemærke, at det ikke er en forudsætning for var-melevering, at der indgås en leveringsaftale. Hvis der fx ikke er indgået en speci-fik prisaftale, leveres varmen efter varmeforsyningslovens prisregulering. Even-tuelle tvister om prisen efter varmeforsyningsloven, fx om substitutionsprisen, kan forelægges Forsyningstilsynet til afgørelse. Eventuelle tvister om manglende betaling kan forelægges domstolene. Parterne henvises til at løse deres tvister ved de rette instanser.

5. Begrundelse for afgørelsen

5.1 Afgørelse om ikke at genoptage projektgodkendelse af 8 MW træfliskedlen

Kommunalbestyrelsen har 26. maj 2016 godkendt MVV's ansøgning om godken-delse af et projektforslag af 25. april 2016 for etablering af en 8 MW træfliskedel.

Projektforslaget beskriver på s. 5 det projekt, som forelægges til godkendelse: "Den nye biomassekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges."

Det forudsættes desuden i projektforslagets beregninger, at projektet ikke medfø-rer en ændring for grundlastleveringen fra REFA MSK. REFA MSK's dækning af MVV's varmebehov fastsættes både for projektscenariet og referencescenariet til 79,2 % (projektforslagets s. 12 og 14).

Fordi projektforslaget vedrørte et spids- og reservelastanlæg, blev det ikke sam-menlignet med en kraftvarmeløsning, som ellers er et krav efter projektbekendt-gørelsen.

Kommunalbestyrelsen godkendte projektforslaget med henvisning til den davæ-rende projektbekendtgørelses § 14, som vedrørte spids- og reservelastanlæg. Det fremgår udtrykkeligt af den sagsfremstilling, som kommunalbestyrelsens god-kendelse er baseret på, at "Maribo Varmeværk vil fortsat få ca. 80 % af varmen le-veret fra kraftvarmeværket i Sakskøbing."8 MW træfliskedlen er derfor godkendt som spids- og reservelastanlæg på grundlag af, at REFA MSK fortsat leverer grundlasten (anslået til ca. 80 % af MVV's varmebehov). Kommunen vurderer ikke, at der foreligger nye væsentlige oplysninger i sagen, der kan begrunde en genoptagelse af projektgodkendelsen af træfliskedlen af 26. maj 2016. De vilkår, som REFA MSK ønsker, at kommunen stiller, fremgår allerede af projektgodken-delsen.

Det fremgår af Energiklagenævnets praksis, at det vil kræve projektgodkendelse at afbryde forsyning fra et eksisterende grundlastanlæg og anvende et spids- og reservelastanlæg som grundlast.

¹ Energiklagenævnets afgørelse af 11. marts 2019 om ophævelse af Skander-borg Kommunes afgørelse om godkendelse af projektforslag vedrørende udvidelse af flisfyret anlæg på Danmarksvej (j.nr. 18/00189 og 18/00252).

Energiklagenævnet lægger i sagen til grund, at forsyning fra

grundlastanlægget altid vil være en reference ved et nyt projekt. Sagen viser ikke alene, at forsyning fra et grundlastanlæg ikke blot kan ændres til forsyning fra et andet anlæg uden projektgodkendelse, men også, at forsyning fra grundlastan-lægget i så fald fortsat skal tages i betragtning i den samfundsøkonomiske ana-lyse.

Et spids- og reservelastanlæg vil derfor ikke kunne anvendes som grundlastan-læg, uden at dette projekt er sammenlignet med fortsat forsyning fra det eksiste-rende grundlastanlæg, og det herved er dokumenteret, at omlægning af spids- og reservelastanlæggene til grundlast er samfundsøkonomisk bedre end forsyning fra det eksisterende grundlastanlæg.

5.2 Afgørelse om ikke at genoptage projektgodkendelsen af 12 MW træpillekedlen

MVV's 12 MW træpillekedel er 17. april 2001 miljøgodkendt af kommunalbesty-relsen, men er ikke blevet projektgodkendt. Der foreligger derfor ikke en projekt-godkendelse af kedlen, der kan genoptages.

12 MW træpillekedlen er således i år 2000/2001 etableret i strid med projektbe-kendtgørelsen. Kommunen vurderer dog, at det i dag – efter næsten 20 år – ikke længere er muligt at kræve en egentlig projektgodkendelse af kedlen. Kommu-nen har til brug for miljøgodkendelsen fået tilsendt en udførlig miljøteknisk be-skrivelse af anlægget. Kommunen har derfor været bekendt med, at kedlen ville blive etableret til erstatning af to andre kedler. Ved projektgodkendelse af 8 MW træfliskedlen i 2016 er kommunalbestyrelsen desuden blevet forelagt et projekt-forslag efter varmeforsyningsloven, hvori 12 MW træpillekedlen indgik som et eksisterende anlæg.

Kommunen finder derfor, at kommunen på grund af myndighedspassivitet i dag er afskåret fra at kræve kedlen projektgodkendt. MVV har, som varmeværket også anfører i sit høringssvar, indrettet sig i tillid til, at 12 MW træpillekedlen kunne etableres.

Kommunen vurderer på denne baggrund, at MVV må anvende 12 MW træpille-kedlen på de vilkår, som er blevet miljøgodkendt 17. april 2001, og i overens-stemmelse med projektgodkendelsen af REFA MSK af 12. februar 1998 og pro-jektgodkendelsen af 8 MW træfliskedlen af 26. maj 2016.

Det fremgår af den miljøtekniske beskrivelse af anlægget af 13. oktober 2000, som blev forelagt ved ansøgning om miljøgodkendelse, at træpillekedlen ønskedes etableret i forbindelse med en renovering af MVV's biomassecentral til erstatning af to kedler, der skulle fjernes (s. 2). Den miljøtekniske beskrivelse indeholder desuden udtrykkeligt henvisning til, at træpillekedlen skal fungere som spids- og reservelast, og at den tilsammen med den eksisterende 8 MW træpillekedel (som i 2016 blev nedlagt og erstattet med en ny 8 MW træfliskedel, jf. afsnit 4.1) årligt skal producere ca. 40 TJ, hvilket på dette tidspunkt svarede til ca. 10 % fa varme-behovet i Maribo og Sakskøbing (s. 4).

Der henvises i den miljøtekniske beskrivelse til projektgodkendelse af REFA MSK's opførelse som grundlastanlæg som baggrund for, at MVV skal levere spids- og reservelast. Det er således forudsat, at REFA MSK er grundlastanlæg-get, som efter kriterierne herfor skal dække mindst 90 % af varmebehovet.

² Energisty-relsens vejledning til projektbekendtgørelsen fra december 2007.

Det fremgår også af projektgodkendelsen for REFA MSK, at MSK er grundlast og bl.a. har Maribo området som forsyningsområdet. Dette er ikke siden ændret ved et nyt projekt. Tværtimod fremgår det tilsvarende af projektgodkendelsen fra 2016 af fliskedlen, at træpillekedlen på 12 MW er et spids- og reservelastanlæg, og at forudsætningen er, at REFA MSK dækker områdets grundlast. Træpilleked-len på 12 MW må derfor efter det foreliggende projektgrundlag kun anvendes til spids- og reservelast med REFA MSK som grundlast.

Det er ved projektforslaget fra 2016 i beregningerne lagt til grund, at MVV kan dække ca. 20 % af sit varmebehov ved produktion på spids- og reservelastanlæg. Det vil dog kun være tilfældet, i det omfang REFA MSK ikke kan levere eller ikke ønsker at levere mere varme som grundlastanlæg for forsyningsområdet i Ma-ribo. Projektgodkendelse i 2016 er herefter sket under udtrykkelig betingelse af, at MVV fortsat få leveret ca. 80 % af varmen fra REFA MSK. Som anført under 4.1 kræver det en ny projektgodkendelse at afbryde forsyningen fra grundlastanlæg-get og anvende spids- og reservelastanlæg som grundlast.

5.3 Anmodning om fastsættelse af vilkår for 8 MW træpillekedel imødekommes ikke

Ved projektgodkendelse af REFA MSK 12. februar 1998 overgik den eksisterende 8 MW træpillekedel til at være spids- og reservelastanlæg. Baggrunden for etab-

lering af REFA MSK har været Energistyrelsens forudsætningsskrivelse af 26. fe-bruar 1992. Efter forudsætningsskrivelsen fik kommunen påbud om at sikre om-lægning af varmeproduktionen i Maribo til biomassebaseret (kraft)varme. Det var forudsat, at det nye anlæg skulle have en dækningsgrad på 90 % og skulle forsyne Maribo og Sakskøbing.

Det fremgår af kommunalbestyrelsens godkendelse af REFA MSK, at anlægget skal være hovedforsyning – dvs. grundlast – for MVV's forsyningsområde, og at MVV's egne anlæg herefter "bliver bevaret som varmeproduktionsenheder, der skal i drift, når det nye halmvarmeværk skal renoveres, og i spidslastsituationer"(s. 8), dvs. som spids- og reservelastanlæg.

Projektgodkendelsen krævede Energistyrelsens samtykke, som blev givet under forudsætning af, at varmemarkedet i Maribo og Sakskøbing blev fastlagt, og REFA MSK blev dimensioneret, så værket som minimum kunne dække 90 % af varmebehovet (s. 11-12).

Ved kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af 26. maj 2016 blev nedlæggelse af 8 MW træpillekedlen godkendt. Nedlæggelse af anlægget indgik i projektet for etablering af en ny 8 MW træfliskedel til erstatning af den gamle kedel og var et afgørende led i projektets samfundsøkonomiske resultat. Det var derfor ikke kun en del af det beregningsmæssige grundlag, men en afgørende del af afgørelsen for at opfylde godkendelseskravet om god samfundsøkonomi.

Den gamle 8 MW træpillekedel er således varmeplanmæssigt nedlagt.

Den 26. september 2018 søgte MVV om godkendelse til at bevare en 8 MW ældre træpillekedel i forbindelse med nedlæggelse af en oliefyret reservelastkedel. Det blev oplyst, at kedlen var "påtænkt udfaset", men ikke, at kedlen faktisk var pro-jektgodkendt til nedlæggelse ved kommunalbestyrelsens afgørelse i 2016. Der blev ikke indsendt et projekt efter varmeforsyningslovens regler om genetable-ring af kedlen, herunder ingen samfundsøkonomiske eller andre beregninger.

Det anføres i ansøgningen, at træpillekedlen skal anvendes som en reservekedel, og at det ikke forventes, at kedlen vil komme væsentlig i brug. Ansøgningen blev 5. oktober 2018 miljøgodkendt på medarbejderniveau, men ikke behandlet efter varmeforsyningsloven og ikke projektgodkendt efter denne.

Kommunen lægger derfor til grund, at træpillekedlen 26. maj 2016 er projektgod-kendt til skrotning og nedlagt varmeplanmæssigt. Kedlen må derfor ikke anven-des. Kedlen er dog ikke fysisk blevet fjernet af MVV og måske heller ikke af-koblet, og MVV har således ikke efterlevet denne integrerede del af projektet. Ef-tersom nedlæggelse af kedlen havde afgørende betydning for projektets sam-fundsøkonomiske resultat og dermed opfyldelse af det samfundsøkonomiske krav, ville undladelse af at nedlægge kedlen udgøre en væsentlig ændring af pro-jektet.

Efter praksis fra Energiklagenævnet må en sådan ændring ikke foretages inden for den eksisterende godkendelse, men vil kræve ny projektgodkendelse.

³ Energikla-

genævnets afgørelse af 3. oktober 2016 om lovligheden af etableret varmeforsyningsprojekt i Engesvang (j.nr. 1021-16-8).

Det

gælder især, hvis der er tale om væsentlige ændrede forhold, der ikke er forudsat i de samfundsøkonomiske analyser i projektforslaget, og derfor ikke har været omfattet af kommunens vurdering.

Træpillekedlen må derfor ikke anvendes uden ny projektgodkendelse, heller ikke som reservelast.

Kommunen vurderer ikke, at MVV har kunnet få berettigede forventninger om, at træpillekedlen fortsat kunne anvendes, da den udtrykkeligt var nedlagt ved godkendelse af 2016-projektet som et afgørende led i dette. MVV var derfor fuldt bekendt med, at den ikke måtte anvendes mere, og at det vil kræve godkendelse af ændring af projektet at genetablere den. Hvis MVV i to år har undladt at af-koble den, har MVV været i ond tro med hensyn til, at MVV ikke overholdt pro-jektet, hvilket normalt er strafbart efter projektbekendtgørelsens straffebestem-melse. Hertil kommer, at der kun blev foretaget en miljømæssig behandling af sa-gen og fremsendt en miljøgodkendelse.

Når MVV ikke indsendte et varmeprojekt, kunne MVV ikke have en berettiget forventning om, at projektet fra 2016 dermed kunne ændres på et afgørende punkt. Da MVV heller ikke modtog en godkendelse efter varmeforsyningsloven, kunne MVV ikke indrette sig i tillid til, at der skulle foreligge en sådan nødven-dig godkendelse.

En miljøgodkendelse kunne være et grundlag for at afgøre, om man ønskede at få udarbejdet et varmeprojekt og ansøge om godkendelse heraf. En varmeplan-mæssig godkendelse ville således være uanvendelig, hvis anlægget ikke kunne opfylde det miljømæssige krav.

MVV ville også kunne forudse, at der kunne være andre parter, der kunne an-fægte en projektgodkendelse af genetablering af træpillekedlen.

Selvom kommunen med miljøsagen var bekendt med, at der var et ønske om at kunne benytte træpillekedlen, var kommunen ikke bekendt med, om den blev benyttet. Det blev for miljøgodkendelsen lagt til grund, at den ikke vil komme væsentlig i brug. Det kan desuden oplyses, at kommunen ved modtagelse af an-søgningen ikke var klar over, at den vedrørte en kedel, som burde have været nedlagt for to år siden i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslut-ning af 26. maj 2016. Det fremgik ikke af ansøgningen.

Sagsbehandlingen af miljøsagen skete endvidere på medarbejderniveau. En pro-jektgodkendelse efter varmeforsyningsloven skal som udgangspunkt besluttes af kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg. Kun mindre, ikke væsentlige pro-jektændringer vil kunne godkendes af forvaltningen.

⁴ Der henvises til Bent Ole Gram Mortensen, Pernille Aagaard Truelsen og Lisa Christensen, Varmeforsyningsloven med kommentarer, s. 186: "Der kan formodentlig fastlægges et væsentlighedskrav, således at godkendelsen af mindre mere driftsmæssige projekter kan delegeres til udvalg eller forvaltnin-

gen. Hvor projekterne har større betydning, bør beslutningen som udgangspunkt træffes af kommunalbestyrelsen selv. Det kan dreje sig om sager af stor betydning for både ejerne af de pågældende ejendomme og den pågældende varmeforsyningsvirk-somhed (f.eks. tilslutnings- eller forblivelsespligt) og sager af stor betydning for varmeforsyningsvirksomhederne i området (f.eks. ændret områdeafgrænsningen)."

Det vurderes ikke, at der er tale om en sådan mindre

ændring, når nedlæggelse af kedlen var en væsentlig samfundsøkonomisk forud-sætning for godkendelse af etablering af 8 MW træfliskedlen.

MVV har heller ikke efter modtagelsen af miljøgodkendelse i 2018, hvor der manglede et projekt og en godkendelse heraf, indsendt et projekt eller anmodet om en godkendelse efter varmeforsyningsloven.

Det kan udledes af den administrative praksis om myndighedspassivitet, at ret-ten til at håndhæve varmeforsyningsloven ikke er fortabt, hvis myndigheden får oplysninger om forholdet fx ved en prisanmeldelse, men hvor forholdet ikke er varmeprismæssigt godkendt. Det samme må gælde for tilfælde, hvor forholdet ikke er varmeplanmæssigt godkendt, forudsat at de andre betingelser om bl.a. den forløbne tid, berettigede forventninger og god tro er opfyldt.

Der er kun gået relativ kort tid siden 2018, og det må endvidere anses for betæn-keligt, hvis MVV skulle stilles bedre, fordi MVV ikke har efterlevet den del af projektet fra 2016, som var af afgørende betydning for opfyldelse af det samfund-søkonomiske krav.

Hvis der aktuelt er opstået kapacitetsmangel, må MVV forelægge kommunen et projektforslag, således at den samfundsøkonomisk bedste løsning kan godken-des. Lolland Kommune kan ikke projektgodkende en eventuel genetablering af den ældre 8 MW kedel, uden at det er dokumenteret i et projekt herom, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i forhold til andre relevante alternati-ver.

6. Retsgrundlag

6.1 Projektgodkendelse

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal forelægges kommunalbesty-relsen til godkendelse. Godkendelseskravet er fastsat i § 4, stk. 1, i varmeforsy-ningsloven

⁵ Lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 om varmeforsyning

og projektbekendtgørel-

sens

⁶ Bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. § 3,

stk. 1. Godkendelseskravet indebærer, at retlige og faktiske dispositioner til gen-nemførelse af et projekt først må foretages, efter projektet er godkendt, jf. projekt-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Både projekter for etablering af nye anlæg og væsentlige ændringer af eksiste-rende anlæg er godkendelsespligtige. Fx kan et anlægs forsyningsområde eller energiform (brændsel) ikke ændres, uden at kommunalbestyrelsen har godkendt det. Det samme gælder fx ændring af et anlægs godkendelse fra spids- og reser-velast til grundlast.

⁷ Se fx Energiklagenævnets afgørelse af 11. marts 2019 om ophævelse af Skanderborg Kommunes afgørelse om godkendelse af projektforslag vedrørende udvidelse af flisfyret anlæg på Danmarksvej (j.nr. 18/00189 og 18/00252).

Hvis de projektansvarlige undlader at indhente en godkendelse efter § 3, over-træder § 3, eller tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godken-delse, kan det straffes med en bøde, jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal anvende projektbekendtgørelsens forudsætninger ved behandling af ansøgninger om projektgodkendelse. Projektbekendtgørelsen indeholder et generelt krav om god samfundsøkonomi, som alle projekter skal opfylde. Desuden gælder der specifikke krav for de forskellige typer anlæg.

Kommunen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsø-konomisk mest fordelagtige projekt. Det vil sige, at kommunen ikke kan god-kende projektet, medmindre det er det bedste projekt sammenlignet med realisti-ske alternativer. For at dokumentere, at det samfundsøkonomiske krav er op-fyldt, skal projektansøgeren fremlægge en samfundsøkonomisk analyse.

De specifikke krav for produktionsanlæg vedrører i dag brændsler og produk-tionsform (varme eller kraftvarme). Produktionsanlæg over 1 MW kan etableres som varmeproduktionsanlæg, hvis denne produktionsform er samfundsøkono-misk bedre end kraftvarme (et betinget kraftvarmekrav). Det vil sige, at den sam-fundsøkonomiske analyse skal indeholde en kraftvarmeløsning, som projektet skal sammenlignes med. Projekter for spids- og reservelastanlæg er dog undtaget fra kravet om at sammenligne et projekt for et varmeproduktionsanlæg med en kraftvarmeløsning.

Ved etablering af varmeproduktionsanlæg afhænger de tilladte brændsler af an-læggets beliggenhed. I områder som Maribo, der ikke forsynes af et decentralt naturgasbaseret (kraft)varmeanlæg, kan der godkendes biomasse, VE-gasser (bi-ogas, lossepladsgas, brint mv.) og affald som brændsel. På spids- og reservela-stanlæg kan alle brændsler anvendes bortset fra kul og fødevarer.

I alle områder kan brændselsfrie varmeproduktionsanlæg godkendes (hvis ikke anlægget skal etableres som kraftvarme): Eldrevne varmepumper, elkedler, geo-termianlæg, overskudsvarme mv.

6.2 Genoptagelse

Kommunalbestyrelsens beslutning om projektgodkendelse er en afgørelse i for-valtningslovens forstand. Under visse omstændigheder kan kommunen tilbage-kalde en afgørelse, fx for at fastsætte nye vilkår. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor der i forbindelse med en anmodning om genoptagelse fremkommer nye faktuelle oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sand-synlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedernes oprindelige stillingtagen til sagen. Derudover kan sager bl.a. genoptages, hvis der er mangler ved den oprindelige afgørelse, herunder ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

⁸ Se herom blandt andet Forvalt-ningsret, 1. udgave 2018, af Niels Fenger (red.), s. 1072 ff.

Det er dog den klare hovedregel, at en afgørelse, som adressaten ønsker at fast-holde – en begunstigende forvaltningsakt – ikke uden videre kan tilbagekaldes. Når tilbagekaldelsen sker til ugunst for adressaten, er betingelserne herfor som udgangspunkt forholdsvis strenge.

Hvorvidt der i det konkrete tilfælde er hjemmel til at tilbagekalde til ugunst for adressaten beror på en afvejning af hensynet til adressatens berettigede forvent-ninger på den ene side og hensynet til de modstående – normalt offentlige – in-teresser i at få ophævet den oprindelige afgørelse på den anden side. Adressatens berettigede forventninger står forholdsvis stærkt i denne sammenhæng.

Der gælder et grundlæggende krav til myndigheden om, at den kan anføre en re-levant (saglig) grund for at tilbagekalde en forvaltningsakt. Som udgangspunkt kan alene særligt tungtvejende interesser (de såkaldte stærke grunde) opveje de modstående interesser, som adressaten og offentligheden har, fx afgørende hen-syn til menneskers liv, sundhed og velfærd, statens sikkerhed mv. Andre, mindre tungtvejende interesser, som fx hensynet til det offentliges økonomi, at sikre lig-hed, miljømæssige interesser eller sociale beskyttelseshensyn vil normalt ikke kunne begrunde en tilbagekaldelse.

Nye faktiske oplysninger og ændringer i de retlige forhold kan som nævnt oven-for danne grundlag for en tilbagekaldelse. Det kræver dog fortsat en afvejning af det offentliges interesse i at få afgørelsen tilbagekaldt og genoptaget og adressa-tens interesse i opretholdelse af afgørelsen. I denne afvejning kan fx indgå indret-telseshensyn, værdispildsbetragtninger og myndighedspassivitet.

Hvis forvaltningsmyndighedens ønske om at tilbagekalde en tidligere udstedt begunstigende afgørelse bygger på en ren omvurdering af faktiske oplysninger, som forelå for myndigheden, da den traf sin oprindelige afgørelse, er det dog den klare hovedregel, at der ikke er adgang til tilbagekaldelse.

⁹ Forvaltningsret, Almindelige em-

ner, Karsten Revsbech m.fl., 5. udgave (2009), s. 493 ff.

Der kan i denne forbindelse fx henvises til

praksis fra Folketingets Ombudsmand (FOB 2011 20-2).

6.3 Myndighedspassivitet

Begrebet myndighedspassivitet dækker over det forhold, at en myndighed forta-ber retten til at håndhæve et ulovligt forhold, fordi myndigheden ikke har hånd-hævet forholdet tidligere. Det er ikke alle tilfælde af passivitet fra en myndighed, som er retsfortabende, forstået på den måde, at myndigheden har fortabt sin ret til at kræve forholdet fysisk lovliggjort. De momenter, der indgår ved vurdering af, om en passivitet har en sådan retsfortabende konsekvens, er:

¹⁰ Der kan fx henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse FOU nr. 1994.318 vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvor om-budsmanden bl.a. udtalte, at "ved bedømmelse af, om et offentligretligt krav kan anses for bortfaldet på grund af passivitet, må der efter min opfattelse – foruden for den forløbne tid – tillige lægges vægt på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidli-gere tidspunkt."

- den forløbne tid

- om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende (herunder kan det indgå, om borgeren er i god eller ond tro vedrørende ulovligheden)

- om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Det er derfor relevant, at borgeren eller virksomheden ved, at myndigheden er bekendt med det ulovlige forhold og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende myndighedsreaktion indebærer en form for accept eller godkendelse af ulovligheden.

Der er ikke entydige kriterier for længden af den forløbne tid. Hvor lang tid en myndighed skal have forholdt sig passiv, før retten til at kræve forholdet lovlig-gjort fortabes, beror på en konkret vurdering, hvor en række forskellige faktorer vil være afgørende. Det er dog en betingelse, at myndigheden kender til forhol-det.

Myndigheden kan ikke uden videre bebrejdes en manglende reaktion på et ulov-ligt forhold, som opstår uden myndighedens kendskab. Ved vurderingen af, om myndigheden kendte til et forhold, vil det spille ind, om der er tale om et meget åbenlyst ulovligt forhold. En myndigheds manglende reaktion på forholdet må således i særlige tilfælde vurderes ud fra præmissen om, hvad myndigheden "burde have" kendt til, hvis myndigheden havde udført tilstrækkeligt tilsyn. Ho-vedreglen er dog, at myndigheden rent faktisk skal have haft kendskab til ulov-ligheden.

Det er endvidere af betydning, at den pågældende borger eller virksomhed har haft grund til at tro, at myndighedens tavshed er udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold. Der indgår således en vis grad af subjektivitet i vurderin-gen, hvor borgerens eller virksomhedens berettigede forventninger indgår. Der kan herved bl.a. lægges vægt på, hvilke tilkendegivelser borgeren eller virksom-heden har modtaget, og om det kunne forudses, at andre ville kunne anfægte ret-stilstanden.

Er der handlet i ond tro ved at forhindre eller forsinke lovliggørelsen, kan der næppe statueres retsfortabende myndighedspassivitet. Det skal således ikke være lettere at opnå en given tilstand ved efterfølgende lovliggørelse end ved korrekt ansøgning om tilladelse eller dispensation forud for etablering af forhol-det.

Hvis alle betingelser er opfyldt, vil det alligevel kunne vurderes, at håndhævelse af forholdet ikke er fortabt ved passivitet, hvis der er andre tungtvejende hensyn, som taler mod, at myndigheden skulle have fortabt retten til at kræve lovliggø-relse. Dette kan fx være væsentlige miljø- og samfundsmæssige hensyn eller hen-synet til berørte naboer. Eksempelvis hvis der drives virksomhed i et naturom-råde eller aktiviteter, som er generende for områdets beboere.

Om der foreligger myndighedspassivitet, er ikke en skønsmæssig vurdering, men en retlig vurdering, som kan efterprøves enten i en klagesagsbehandling el-ler ved domstolene. En myndighed kan dermed kun undlade at håndhæve et ulovligt forhold, som myndigheden ellers er forpligtet til at håndhæve, hvis der ud fra en retlig vurdering må antages at foreligge myndighedspassivitet.

Efter Energiklagenævnets praksis skal der ved vurdering af, om et offentligretligt krav efter varmeforsyningsloven kan anses for bortfaldet, tilsvarende lægges vægt på den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myndighedspassi-vitet og de betingelser, der i så fald skal være opfyldt.

En konkret sag vedrørte spørgsmålet om efterreguleringsperioden: Hvorvidt til-synsmyndigeden kunne gribe ind over for en i en tidligere periode anvendt for-deling af virksomheders omkostninger mellem affald, el og varme. Klagerne fandt, at indgrebet alene kunne have fremadrettet virkning. Klagenævnet fandt, at det kunne indgå i vurderingen, om der var sket behørig anmeldelse af priser mv.

¹¹ Energiklagenævnets afgørelse af 13. juni 2012 om prisen for affaldsvarme fra Odense Kraftvarmeværk A/S (j.nr. 1021-

33-11).

Dvs. om myndigheden på denne måde havde været gjort bekendt med det

ulovlige forhold. Energiklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet).

Energitilsynet fandt dog ikke, at det var af betydning, at tilsynet via prisanmel-delse havde været bekendt med forholdet, fordi prisanmeldelse efter praksis ikke indebærer, at priserne er godkendt. Tilsynet krævede herefter ved tilkendegi-velse af 24. februar 2015 priserne ændret for perioden 2000-2010.

¹² Forsyningstilsynets til-kendegivelse af 24. februar 2015 om Odense Kraftvarmeværk A/S – genbehandling af sag om klage fra Fjernvarme Fyn A/S over prisen på affaldsvarme (j.nr. 12/11000).

Det er derfor ud fra denne praksis ikke givet, at myn-

digheden har fortabt retten til at håndhæve et ulovligt forhold, hvis myndighe-den i anden forbindelse er blevet gjort bekendt med forholdet.

Domstolene er ud fra den begrænsede praksis, der findes, tilbøjelige til at in-drømme myndighederne en ret lang snor, når passiviteten bedømmes. Ofte har det dog også haft betydning, hvis det ulovlige forhold strider mod en tinglyst de-klaration.”

Maribo Varmeværk AMBA indbragte Lolland Kommunes afgørelse for Ener-giklagenævnet, der den 4. februar 2022 traf afgørelse i sagen. Det er denne afgø-relse, der er til prøvelse under nærværende sag. Af Energiklagenævnets afgø-relse fremgår blandt andet:

” ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE

i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af projektgodkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv.

Energiklagenævnet har modtaget en klage fra Maribo Varmeværk A.m.b.a. (herefter klager), der er repræsenteret ved advokat Pernille Aagaard Truelsen, over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af projektgodkendelse af træpillekedel og træfliskedel med henblik på at fast-sætte vilkår om anlæggenes drift samt afslag på at imødekomme en ansøgning om at fastsætte vilkår om, at en ældre træpillekedel kun må bruges som reser-velast.

Energiklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes afgørelse.

Nævnets sammensætning

Nævnsformand og retspræsident Person 10

Professor og cand.jur., ph.d. Person 7

Advokat Person 11

Ingeniør Person 8

Direktør og akademiingeniør Vidne 2

1. Klagen til Energiklagenævnet

Energiklagenævnet modtog den 8. april 2021 klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021.

¹ Det er angivet i klagen, at der klages over Lolland Kommunes afgørelse af 7. april 2021. Sagen er blevet politisk behandlet på et udvalgsmøde den 7. april 2021, men endelig afgørelse er dateret den 8. april 2021 og sendt til parterne samme dag.

I afgørelsen af 8. april 2021 har Lolland Kommune truffet afgørelse om afslag på en anmodning om genoptagelse af kommunens projektgodkendelse af 26. maj 2016 af et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliskedel og afslag på en anmodning om at genoptage en projektgodkendelse af 12 MW træpillekedel hos klager, som blev etableret i 2000. Kommunen har endvidere truffet afgørelse om ikke at imødekomme en ansøgning om at fastsætte vilkår vedrørende klagers 8 MW træpillekedel, om at den kun må bruges som reser-velast.

Anmodningen til Lolland Kommune om genoptagelse mv. var indgivet af REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeanlæg A/S under rekonstruktion (heref-ter REFA MSK).

I forbindelse med klagen er der anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Energiklagenævnet har besluttet at realitetsbehandle sagen i stedet for at træffe delafgørelse om opsættende virkning.

2. Sagens oplysninger

Klager er et andelsselskab, som driver virksomhed med fjernvarmeforsyning i Lolland Kommune.

Klager ejer og råder i dag over en samlet varmeproduktionskapacitet på 28 MW, der udgøres af en 12 MW træpillekedel, som er etableret i 2000, en 8 MW træfliskedel, der er projektgodkendt den 26. maj 2016 og en ældre 8 MW træpillekedel.

REFA MSK ejer og driver Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk. Kraftvarme-værket blev etableret i 2000 af I/S Sjællandske Kraftværker og overtaget af REFA MSK i 2011. Kraftvarmeværket producerer el og varme, der hovedsage-ligt afsættes til Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og til klager.

Kraftvarmeværket er biomassebaseret og blev etableret af I/S Sjællandske Kraftværker for at bidrage til opfyldelse af I/S Sjællandske Kraftværkers bio-massepålæg. Anlægget forventedes drevet med et underskud og til dækning heraf fik I/S Sjællandske Kraftværker ved dets etablering anlægs- og drift-stilskud, herunder elproduktionstilskud i henhold til VE-loven.

Ved etableringen af kraftvarmeværket blev der indgået en indtil 2020 uopsige-lig varmeaftale mellem I/S Sjællandske Kraftværker og klager, som fastsætter betingelserne for fjernvarmeleverancerne til klager. Varmeaftalen indeholder bl.a. en bestemmelse om, at varmeaftagerne ikke er forpligtede til at bidrage til det forventede underskud på elsiden, og der blev fastlagt en varmepris i over-ensstemmelse hermed.

I forbindelse med REFA MSKs overtagelse af kraftvarmeværket i 2011 indtrå-dte REFA MSK i den foreliggende varmeleveringsaftale. Varmeaftalen blev i den forbindelse forlænget til 2030.

I 2020 bortfaldt REFA MSKs elproduktionstilskud, hvorefter REFA MSK kunne påregne et underskud på elsiden. Der blev derfor indledt genforhand-ling af varmeaftalen. Det lykkedes imidlertid ikke parterne at blive enige om en ny varmeaftale.

I december 2020 indgav REFA MSK herefter egenbegæring om rekonstruk-tion.

Den 20. december 2020 indgav REFA MSK under rekonstruktion en anmod-ning om genoptagelse af Lolland Kommunes afgørelse af 26. maj 2016 om pro-jektgodkendelse af et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliske-del samt genoptagelse af en godkendelse af en 12 MW træpillekedel hos kla-ger, som blev etableret i 2000 eller 2001.

Det er oplyst, at anmodningen om genoptagelse er indgivet med henblik på, at Lolland Kommune præciserer, at de pågældende anlæg kun er godkendt til spids- og reservelast, og at kommunen derfor skulle fastsætte vilkår i projekt-godkendelserne om, at anlæggene kun må anvendes til spids- og reservelast.

Det fremgår endvidere af ansøgningen om genoptagelse, at REFA MSK herud-over ønsker, at kommunen fastsætter et vilkår om, at en eksisterende 8 MW træpillekedel udelukkende må anvendes til reservelast.

Det er anført, at baggrunden for anmodningen er, at klager har bestridt, at an-læggene kun må anvendes som spids- og reservelastanlæg, og at klager har oplyst, at klager vil overgå til grundlastproduktion.

Den 22. december 2020 meddelte REFA MSK, at REFA MSK ikke ønskede at indtræde i den foreliggende varmeleveringsaftale, og REFA MSK opsagde samtidig aftalen med et varsel på tre måneder i henhold til konkurslovens § 12 t.

Lolland Kommune har efterfølgende indskærpet over for klager, at anven-delse af 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen som grundlast er i strid med varmeforsyningsloven, og kommunen har politianmeldt klager, idet kla-ger ikke har bragt driften som grundlast til ophør.

Ansøgningen fra REFA MSK blev behandlet på et møde i Teknisk Udvalg i Lolland Kommune den 7. april 2021.

Lolland Kommune traf herefter den påklagede afgørelse.

Rekonstruktionsbehandlingen for REFA MSK blev afsluttet den 2. juli 2021.

3. Lolland Kommunes afgørelse

Lolland Kommune traf den 8. april 2021 afgørelse om 1) afslag på ansøgnin-gen fra REFA MSK om at genoptage projektgodkendelsen af 26. maj 2016 om et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliskedel, 2) afslag på an-søgningen fra REFA MSK om at genoptage sagen vedrørende klagers 12 MW træpillekedel og 3) afvisning af at imødekomme ansøgning vedrørende kla-gers 8 MW træpillekedel, så den kun må bruges som reservelast.

3.1. Afslag på ansøgning om genoptagelse af projektgodkendelsen af 26. maj 2016 vedrørende en 8 MW træfliskedel

Som begrundelse for at kommunen har meddelt afslag på klagers ansøgning om genoptagelse af projektgodkendelsen af 26. maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen, har kommunen anført, at det fremgår af projektforslagets be-skrivelse af det projekt, som forelægges til godkendelse, at "Den nye biomas-sekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nu-værende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges." Det er endvidere forudsat i projektforslagets beregninger, at projektet ikke medfører en æn-dring for grundlastleveringen fra REFA MSK, som både for projektscenariet og referencescenariet er fastsat til 79,2 %.

Kommunalbestyrelsen har endvidere godkendt projektet under henvisning til den dagældende bestemmelse i projektbekendtgørelsens § 14, som vedrører spids- og reservelastanlæg.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af den sagsfremstilling, som kommunal-bestyrelsens projektgodkendelse er baseret på, at klager fortsat vil få ca. 80 % af varmen leveret fra REFA MSK. Træfliskedlen er derfor godkendt som spids- og reservelastanlæg.

På denne baggrund er det kommunens vurdering, at der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger i sagen, som kan begrunde en genoptagelse.

Kommunen har endvidere anført, at det følger af Energiklagenævnets praksis, at det vil kræve ny projektgodkendelse at afbryde forsyning fra et eksiste-rende grundlastanlæg og anvende et spids- og reservelastanlæg som grund-last.

² Kommunen har henvist til Energiklagenævnets afgørelse af 11. marts 2019 (j.nr. 18/00189 og 18/00252). Afgørelsen kan fin-des på Energiklagenævnets hjemmeside https://ekn.naevneneshus.dk/

3.2. Afslag på ansøgningen om at genoptage sagen vedrørende klagers 12 MW træpil-

lekedel

Det fremgår af afgørelsen, at træpillekedlen den 17. april 2001 er miljøgod-kendt af kommunalbestyrelsen, men at kedlen ikke er blevet projektgodkendt. Der foreligger derfor ikke en projektgodkendelse, der kan genoptages af kom-munen.

12 MW træpillekedlen er således etableret i strid med projektbekendtgørelsen. Kommunen har dog vurderet, at kommunen på grund af myndighedspassivi-tet nu er afskåret fra at kræve en projektgodkendelse af kedlen.

Kedlen er alene godkendt som spids- og reservelast, hvilket følger af vilkårene i miljøgodkendelsen, projektgodkendelsen af 26. maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen og REFA MSKs projektgodkendelse fra 1998.

12 MW træpillekedlen må derfor i henhold til det foreliggende projektgrund-lag kun anvendes til spids- og reservelast.

3.3. Afslag på ansøgningen om at fastsætte vilkår vedrørende klagers 8 MW træpille-

kedel

Kommunen har anført i afgørelsen, at 8 MW træpillekedlen den 26. maj 2016 blev projektgodkendt til skrotning som led i projektgodkendelsen af 8 MW træfliskedlen. Kedlen, som indtil 2016 alene fungerede som spids-og reserve-lastanlæg, er derfor varmeplanmæssigt blevet nedlagt i 2016. Kommunen fin-der, at der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger, som kan begrunde, at der fastsættes en anden status for anlægget.

Kommunen har i afgørelsen henvist til, at ved projektgodkendelse af REFA MSKs kraftvarmeværk den 12. februar 1998 overgik klagers 8 MW træpilleke-del til at være spids- og reservelastanlæg.

Ved kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af 26. maj 2016 blev nedlæg-gelse af 8 MW træpillekedlen godkendt. Nedlæggelse af anlægget var således en afgørende del af afgørelsen for at opfylde kravet om god samfundsøko-nomi. Den gamle 8 MW træpillekedel er derfor varmeplanmæssigt nedlagt.

Da klager den 26. september 2018 ansøgte om miljøgodkendelse af kedlen, blev det oplyst, at kedlen var påtænkt udfaset, men ikke at kedlen faktisk var projektgodkendt til nedlæggelse ved kommunalbestyrelsens afgørelse fra 2016. Klager sendte heller ikke et projekt om genetablering af kedlen i over-ensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Ansøgningen blev den 5. oktober 2018 miljøgodkendt på medarbejderniveau, og ansøgningen blev ikke behandlet efter varmeforsyningslovens regler. Kommunen har ved behandlin-gen af ansøgningen ikke været klar over, at ansøgningen vedrørte en kedel, som burde være blevet nedlagt af klager.

Klager har heller ikke efterfølgende indsendt et projekt i overensstemmelse med varmeforsyningsloven for kedlen.

Kommunen lægger på denne baggrund til grund, at kedlen er projektgod-kendt til skrotning i 2016 og således nedlagt varmeplanmæssigt. Kedlen må derfor ikke anvendes. Eftersom nedlæggelse af kedlen havde afgørende betyd-ning for opfyldelse af det samfundsøkonomiske krav, ville undladelse af at nedlægge kedlen udgøre en væsentlig ændring af projektet, som kræver ny projektgodkendelse.

Det er kommunens vurdering, at klager ikke har haft berettigede forventnin-ger om, at kedlen fortsat kunne anvendes, da den udtrykkelig er blevet ned-lagt med projektgodkendelsen fra 2016. Hvis klager i to år har undladt at af-koble kedlen, har klager været i ond tro med hensyn til, om klager har over-holdt projektet.

Hvis der aktuelt er opstået kapacitetsmangel, må klager forelægge kommunen et nyt projektforslag, således at den samfundsøkonomiske bedste løsning kan godkendes. Lolland Kommune kan ikke projektgodkende en genetablering af kedlen, hvis det ikke er dokumenteret, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i forhold til andre relevante alternativer.

4. Klagers bemærkninger

Klager ønsker principalt, at Energiklagenævnet stadfæster kommunens afgø-relse om afslag på ansøgningen fra REFA om genoptagelse af projektgodken-delsen af 26. maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen og tilsvarende stadfæ-ster kommunens afslag på ansøgningen om at genoptage sagen om Maribo Varmeværks 12 MW træpillekedel samt fastholder afgørelsen om ikke at fast-sætte vilkår om reservelast for klagers 8 MW træpillekedel. Klager ønsker samtidig, at Energiklagenævnet ændrer kommunens afgørelse således, at:

1. klager ikke er forhindret i at producere frit på klagers 8 MW træfliske-

del, og

2. klager ikke er forhindret i at producere frit på klagers 12 MW træpilleke-

del, og

3. klagers 8 MW træpillekedel ikke er nedlagt ved kommunens projekt-

godkendelse af 26. maj 2016.

Klager ønsker subsidiært, at Energiklagenævnet ophæver Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommu-nen, og at nævnet samtidig fastsætter vilkår om, at klager ikke er forhindret i at producere frit på 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen samt at 8 MW træpillekedlen ikke er nedlagt ved projektgodkendelsen af 26. maj 2016.

Til støtte for klagen har klager navnlig anført følgende bemærkninger:

Kommunens behandling af sagen

•Lolland Kommune har ifølge kommunens hjemmeside behandlet sagen på et møde i Teknisk Udvalg den 7. april 2021. Klager kunne imidlertid allerede den 6. april 2021 læse på hjemmesiden, at administrationens indstilling var godkendt af udvalget. Der har derfor ikke reelt været en politisk behandling af sagen. Lolland Kommunes afgørelse er allerede som følge af den manglende politiske behandling af sagen ugyldig.

12 MW træpillekedlen

•Det bestrides, at produktionen på 12 MW træpillekedlen er begrænset til spids- og reservelast. Den omstændighed, at anlægget er godkendt etab-leret som spids- og reservelast i henhold til projektbekendtgørelsen, for-hindrer ikke, at der efterfølgende kan produceres frit på anlægget. Kla-ger henviser i den forbindelse til vejledning til projektbekendtgørelsen og Energiklagenævnets praksis, hvorefter et anlægs dimensionering i henhold til projektbekendtgørelsen udelukkende er et krav på etable-ringstidspunktet og ikke et driftskrav.

•Der er heller ikke grundlag for at anse driften for begrænset under hen-visning til miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen kan ikke tages til ind-tægt for et varmeplanmæssigt vilkår om produktionsbegrænsning.

•Såfremt produktionen på et anlæg efter dets etablering skal være be-grænset, vil det forudsætte et udtrykkeligt vilkår herom. Der er ikke i forbindelse med etableringen af kedlen eller i øvrigt i forbindelse med projektgodkendelser for REFA MSK fastsat vilkår om begrænsninger for 12 MW træpillekedlens drift.

•Tværtimod underbygger projektgodkendelsen for transmissionslednin-gen, at der alene gælder vilkår om anlæggets karakter af reserveanlæg

på aftalevilkår, idet det fremgår, at 12 MW kedlen ”skal være reserve-værk i den aftalte periode på 20 år, og skal levere varme ved revision af kraftvarmeværket og i tilfælde af nedbrud af dette.”

•Såfremt der skulle fastsættes vilkår, der begrænser produktionen på 12 MW kedlen, vil det fordre, at der indsendes nyt projektforslag i henhold til gældende varmeplanregulering.

8 MW træfliskedlen

•Der er ikke i projektgodkendelsen for 8 MW træfliskedlen fastsat vilkår, der begrænser driften på anlægget efter dettes etablering til alene spids-og reservelast.

•Det fremgår af projektforslagets pkt. 1.5, at klager etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende lager. Der er tilsvarende ikke i kommu-nens projektgodkendelse af 26. maj 2016 eller tilhørende projektforslag knyttet vilkår til godkendelsen, der forhindrer klager i frit at producere 100 % på anlægget.

•Det gøres således med henvisning til vejledningen til projektbekendtgø-relsen og Energiklagenævnets praksis tilsvarende som for 12 MW ked-len gældende, at der ikke i varmeplangrundlaget er hjemmel til at be-grænse produktionen på anlægget.

•Der er ikke grundlag for at genoptage projektgodkendelsen af 26. maj 2016. Der foreligger ingen nye oplysninger, som lovligt kan begrunde en genoptagelse.

8 MW træpillekedlen

•Klager bestrider, at 8 MW træpillekedlen er varmeplanmæssigt nedlagt ved projektgodkendelsen af 26. maj 2016.

•Projektforslaget fra 2016 indeholder ingen forudsætning eller ansøgning om, at 8 MW træpillekedlen skal nedlægges. Det fremgår i stedet direkte af projektforslaget, at det, der ansøges om, er etablering af en 8 MW bio-massekedel med tilhørende lager samt 3.000 m2 akkumuleringstank. Det fremgår endvidere, at ”Projektets gennemførsel ikke er betinget af andre projekter” .

•Projektforslaget fra 2016 har som reference, at det skal være bedre end en ombygning af den eksisterende 8 MW kedel. Det er derfor, at det er forudsat, at kedlen ikke længere eksisterer, men det er alene det rent be-regningsmæssige grundlag og ikke indstillingen til godkendelse.

•Det var forventningen, at 8 MW træpillekedlen skulle udfases, men ned-lægning var ikke en del af ansøgningen i projektforslaget eller et vilkår i projektgodkendelsen fra 2016.

•Det fremgår endvidere af kommunens miljøgodkendelse af kedlen af 5. oktober 2018, at kommunen har godkendt det ansøgte projekt, hvorefter klager kunne sløjfe oliekedlen og i stedet benytte træpillekedlen som re-servekedel. På daværende tidspunkt var konflikten mellem REFA MSK og klager ikke opstået, og klager havde således ingen grund til at for-søge at omgå systemet. Der er således ikke grundlag for kommunens synspunkt om, at klager skulle have været i ond tro.

•Det fremstår som et usagligt hensyn, der alene har til formål at varetage REFA MSKs interesser, som kommunen ejer, når kommunen nu anfæg-ter træpillekedlens varmeplanmæssige grundlag.

Øvrige synspunkter

•Klager gør gældende, at klager har retlig interesse i sagen, idet Lolland Kommune ved afgørelsen fastsætter vilkår i strid med kommunens var-meplanmæssige godkendelse af de tre produktionsanlæg.

•Kommunens afgørelse giver således ikke klager fuldt ud medhold, men udgør derimod en ændring af klagers projektgodkendelser til ugunst for klager, idet kommunen i afgørelsen har fastsat vilkår for klagers pro-duktion på anlæggene.

•Det er derfor ikke korrekt som anført af REFA MSK, at klager alene har indgivet en præmisanke/præmisklage. Der er tale om, at Lolland Kom-mune ved afgørelsen har haft til hensigt at fastætte vilkår til de projekt-godkendelser, der er udstedt af kommunen til klager.

•Det fremstår fordelagtigt for kommunen nu at fastsætte vilkår til pro-jektgodkendelserne, der er gunstige for REFA MSK, som kommunen ejer 50 % af, og hvis gæld kommunen hæfter for. Det er bemærkelses-værdigt, at vilkårene først fastsættes nu, hvor der er opstået en strid mellem REFA MSK og klager som følge af, at de indtil 2030 uopsigelige varmeaftaler er blevet opsagt af REFA MSK under rekonstruktionspro-cessen.

•Klager skal understrege, at der er en afgørende forskel på, om der er tale om ”præmisser” for en projektgodkendelse, eller om der er tale om vil-kår. Et vilkår til en projektgodkendelse skal fremgå tydeligt af projekt-godkendelsen, og konsekvensen ved manglende overholdelse af vilkåret bør ligeledes fremgå af projektgodkendelsen. Disse betingelser er på in-gen måde opfyldt ved Lolland Kommunes projektgodkendelser.

•Det bemærkes herunder, at kommunen ikke har truffet afgørelse om nedlæggelse af 8 MW træpillekedlen i medfør af § 3 i den dagældende projektbekendtgørelse, ligesom kommunen heller ikke i medfør af § 27, stk. 2, i den dagældende projektbekendtgørelse har fastsat vilkår for driften af 8 MW træpillekedlen.

•Klager skal endvidere understrege, at en offentlig myndigheds beslut-ning om afvisning af en anmodning om genoptagelse af en sag altid er en forvaltningsretlig afgørelse. Endvidere drejer sagen sig om, at REFA MSK har anmodet kommunen om at genoptage en godkendelsessag om kommunal godkendelse til klager, samt at kommunen skal knytte vilkår til den kommunale godkendelse. Der er ikke tvivl om, at klager er part i sagen, hvor Lolland Kommune har fastsat vilkår til ugunst for klager. Klager har således retlig interesse i sagen og ret til at få sagen prøvet ved Energiklagenævnet.

5. Lolland Kommunes bemærkninger

Lolland Kommune har gjort gældende, at klagen skal afvises, idet klager ved afgørelsen har fået medhold i, at projektgodkendelserne ikke kan genoptages. Klager har derfor ikke en retlig interesse i sagen og er derfor ikke klageberetti-get.

Til støtte herfor har Lolland Kommune navnlig anført følgende:

•Kommunens udtalelser om anlæggenes status og produktionsmulighe-der efter reglerne om projektgodkendelse udgør ikke en afgørelse, der kan påklages. Klagers anmodning om, at disse udtalelser ændres, kan derfor ikke imødekommes under klagesagen.

•Det følger af Energiklagenævnets praksis og af den juridiske litteratur, at en række betingelser skal være opfyldt for, at en beslutning kan be-tragtes som en afgørelse. Der skal således være tale om en beslutning fra en offentlig myndighed, som fastsætter ensidigt, hvad der skal være ret, og beslutningen skal være eksternt rettet mod borgerne. Beslutningen skal endvidere være truffet på offentligretligt grundlag i modsætning til privatretligt grundlag.

•Der skelnes endvidere i den forvaltningsretlige litteratur mellem konsta-terende og konstitutive forvaltningsakter. Konstaterende forvaltningsak-ter fastslår blot, hvad der også før afgørelsen var gældende.

•I afgørelsen har kommunen udtalt, at anlæg, der er godkendt som spids-og reservelast, ikke uden ny projektgodkendelse, må benyttes til andet end spids- og reservelast, hvis grundlastanlægget kan og vil levere. Kommunen har desuden udtalt, at et projekt skal gennemføres som god-kendt, og at væsentlige ændringer kræver ny projektgodkendelse. Kla-

ger kan derfor ikke anvende den kedel, der er blevet godkendt til ned-læggelse uden en ny projektgodkendelse.

•I denne sag er udtalelserne fra kommunen således konstaterende for-valtningsakter.

•Folketingets Ombudsmand anser ligeledes en udtalelse om, hvorvidt en eksisterende godkendelse kan rumme ændret anvendelse for en konsta-terende forvaltningsakt. Der kan f.eks. henvises til sagen FOU nr. 2001.261, hvor ombudsmanden dog i den konkrete sag fandt, at spørgs-målet om klageadgang måtte anses for at være behæftet med en vis usik-kerhed. Det er kommunens opfattelse, at denne usikkerhed ikke er til stede i nærværende sag, idet der foreligger en klar praksis fra Energikla-genævnet om, hvornår der er krav om projektgodkendelse.

•For det tilfælde at Energiklagenævnet måtte finde, at Lolland Kommu-nes udtalelser om anlæggenes status og produktionsmuligheder efter reglerne om projektgodkendelse er afgørelser, der kan påklages, fasthol-der kommunen sin fortolkning af reglerne, der er lagt til grund for udta-lelserne.

•Det er således kommunens vurdering, at det fremgår klart af REFA MSKs projektgodkendelse, at anlægget er det eneste grundlastanlæg med forsyningsområderne Maribo og Sakskøbing. REFA MSK har der-for ret og pligt til at forsyne disse områder. Klagers egne anlæg er deri-mod ved projektgodkendelsen af REFA MSKs anlæg overgået til at være spids- og reservelastanlæg. Ifølge de efterfølgende projektgodkendelser er anlæggene også kun godkendt som spids- og reservelastanlæg.

•Lolland Kommune skal hertil supplerende bemærke, at klager oprinde-ligt i 2015 havde ansøgt om at få projektet godkendt som ”mellemlastan-læg” . Efter drøftelser mellem REFA MSK og klager endte klager med at indsende et ændret projektforslag, hvor klager ansøgte om godkendelse som spids- og reservelastanlæg. Det indgik desuden i det ændrede pro-jektforslag, at den ældre træpillekedel ville blive nedlagt, hvilket var et afgørende led i opfyldelse af den nødvendige samfundsøkonomiske for-del ved projektet. Kommunalbestyrelsen godkendte herefter den 26. maj 2016 anlæggene efter de bestemmelser i projektbekendtgørelsen, som re-gulerer spids- og reservelastanlæg. Det blev i sagsfremstillingen under-streget, at REFA MSK fortsat vil levere grundlast og dermed dække 80 % af klagers varmebehov.

•Klager har derfor været klar over, at nedlæggelse af den ældre træpille-kedel var væsentlig for projektets godkendelse, og at kommunens god-kendelse ikke indebar, at spids- og reservelastanlæggene kunne anven-des til at dække grundlast. Energistyrelsens vejledning fra 2007, som klager henviser til, legitimerer ikke en anvendelse anlæggene til at

dække grundlast. Vejledningen giver således ikke en varmeaftager ret til at anvende spids- og reservelastanlæg som grundlastanlæg, når grund-lastproducenten kan og vil levere. Det ville kræve en ny projektgodken-delse af anlæggene.

•Vejledningen kan imidlertid begrunde, at når en grundlastproducent har ret til at levere, må prisen for grundlastvarmeleverancen ikke over-stige varmeaftagerens egenproduktionspris (substitutionspris). Det er på den baggrund Lolland Kommunes vurdering, at Energistyrelsens vejled-ning og tilsynets afgørelse er relevante for parternes indbyrdes tvist om varmeprisen. Det er imidlertid sagen for Lolland Kommune uvedkom-mende, idet denne sag kun drejer sig om varmeforsyningslovens regler om produktion og ikke om prisforhold. Vejledningen kan på ingen måde begrunde, at klager anvender sine anlæg i strid med kommunens projektgodkendelser.

•Den omstændighed, at der er meddelt en miljøgodkendelse til den ældre træpillekedel i 2018, ændrer ikke på, at træpillekedlen er varmeplan-mæssigt nedlagt. Hvis Energiklagenævnet desuagtet måtte vurdere, at der ved miljøgodkendelsen fra 2018 er sket en ændring af den oprinde-lige projektgodkendelse fra 2016, vil denne ændring som udgangspunkt ikke være gyldig på grund af manglende høring af REFA MSK.

6. REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ bemærkninger

REFA MSK anmoder om, at Energiklagenævnet afviser klagen.

Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende synspunkter:

•Klager savner retlig interesse i at få sagen prøvet ved Energiklagenæv-net.

•Til støtte herfor anføres for det første, at Lolland Kommunes afgørelse om afslag på genoptagelse gav klager fuldt ud medhold. Den påklagede afgørelse drejede sig således udelukkende om, hvorvidt kommunen skulle imødekomme REFA MSKs begæring om genoptagelse af klagers projektgodkendelser. Begrebet fuldt ud medhold relaterer sig til selve afgørelsen og denne retsvirkninger og ikke til myndighedens fortolk-ning, faktumforståelse og subsumption. Lolland Kommune har med af-gørelsen ikke truffet afgørelse om andet og mere end spørgsmålet om genoptagelse. Begrundelsen for afgørelsen kan ikke tages til indtægt for andet, end hvad kommunen allerede har anset for at være gældende for klagers spids- og reservelastanlæg.

•For det andet savner klager retlig interesse, fordi det kun er Lolland Kommunes afgørelse, der kan påklages til Energiklagenævnet. Klager har allerede i afgørelsen fået fuldt ud medhold i spørgsmålet om genop-tagelse, og klagen til Energiklagenævnet udgør derfor i realiteten blot en

såkaldt præmisanke. Det understøttes også af, at klager har anmodet Energiklagenævnet om at stadfæste afgørelsen.

•Hertil kommer, at spørgsmålet om fortolkning af reglerne i projektbe-kendtgørelsen, som klager ønsker Energiklagenævnets stillingtagen til, vil blive prøvet i sin helhed af domstolene under den verserende straf-fesag mod klager. Det er ikke korrekt, når klager anfører, at klager risi-kerer domfældelse i straffesagen på et forkert og ufuldstændigt grund-lag, hvis Energiklagenævnet ikke realitetsbehandler klagen. Domstolene er forpligtet til at prøve skyldspørgsmålet tilbundsgående, uanset om Energiklagenævnet træffer afgørelse i sagen.

•REFA MSK henviser i øvrigt til Lolland Kommunes bemærkninger, som REFA MSK kan tilslutte sig.

7. Retsgrundlaget

Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse.

8. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen

Sagens behandling hos Lolland Kommune

Energiklagenævnet bemærker, at det fremgår af udskrift af forhandlingspro-tokollen for Teknisk Udvalg, at sagen om ansøgning om genoptagelse af pro-jektgodkendelse og anmodning om fastsættelse af vilkår for klagers produk-tionsanlæg har været behandlet på udvalgsmøder den 3. marts og den 7. april 2021. Der blev herefter truffet afgørelse i sagen den 8. april 2021.

Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgningen om genoptagelse ikke har været undergivet en politisk behandling.

Afgørelsesbegrebet

Det fremgår af projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1,

³ Bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, som var gældende på tidspunktet for indgivelse af ansøgnin-gen om genoptagelse fra REFA MSK. Bekendtgørelsen er i dag erstattet af bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021.

at Energik-

lagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter projektbekendtgørel-sen. Det følger således af bestemmelsen, at det alene er afgørelser, der kan på-klages til Energiklagenævnet.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en afgørelse, skal bedømmes ud fra det almindelige forvaltningsretlige afgørelsesbegreb.

I henhold til forarbejderne til forvaltningsloven fremgår det, at der med begre-bet afgørelsessager sigtes til sådanne sager, i hvilke der udfærdiges retsakter, som går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende til-fælde.

⁴ Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, de specielle bemærkninger til § 2.

Det indgår endvidere i vur-

deringen, om det pågældende skridt afslutter sagen eller blot er et skridt hen

imod sagens endelige afslutning. Uden for afgørelsesbegrebet i forvaltningslo-vens forstand falder således bl.a. forvaltningens uforbindende udtalelser.

I den konkrete sag har kommunen som led i behandlingen af anmodningen fra REFA MSK om at genoptage projektgodkendelser for klagers 8 MW træfli-skedel og 12 MW træpillekedel med henblik på at fastsætte vilkår for driften af anlæggene samt anmodningen om at fastsætte vilkår for klagers gamle 8 MW træpillekedel udtalt, at klagers 8 MW træfliskedel og klagers 12 MW træpillekedel er spids- og reservelastanlæg samt udtalt, at kommunen finder at klagers gamle 8 MW træpillekedel er varmeplanmæssigt nedlagt.

Det er Energiklagenævnets vurdering, at Lolland Kommune med udtalelserne fastlægger, hvad der er gældende ret i det foreliggende tilfælde, og at der ikke blot er tale om uforbindende udtalelser. Lolland Kommune har således udtalt sig om rækkevidden af de eksisterende godkendelser for anlæggene.

Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at Lolland Kommunes udtalel-ser om klagers produktionsanlæg er afgørelser, der kan påklages til Energikla-genævnet.

8 MW træfliskedlen

Energiklagenævnet bemærker indledningsvist, at Lolland Kommune i afgørel-sen af 8. april 2021 har truffet afgørelse om afslag på ansøgning fra REFA MSK om genoptagelse af kommunens projektgodkendelse af 26. maj 2016 om god-kendelse af klagers projektforslag om etablering af et 8 MW træflisfyret var-meværk som spids- og reservelastanlæg, idet kommunen har vurderet, at der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger i sagen, som kan begrunde en gen-optagelse.

Det afgøres på baggrund af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, hvorvidt en borger eller virksomhed har adgang til at få genoptaget en afgø-relse. Dette gælder, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Endvidere kan en myndighed have pligt til at genop-tage en afgørelse, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune har den 26. maj 2016 truffet afgø-relse om godkendelse af klagers projektforslag af 25. april 2016, som ifølge projektforslagets pkt. 1.2., har til formål at etablere en ny 8 MW træfliskedel til at dække spids- og reservelast. Tilsvarende fremgår det af projektforslaget, at projektet er omfattet af § 14 i projektbekendtgørelsen, som omhandler spids-og reservelastanlæg.

Det fremgår også af sagsfremstillingen i forbindelse med kommunalbestyrel-sens behandling af sagen, at projektet er omfattet af § 14 i projektbekendtgø-

relsen, og at klager fortsat vil få leveret ca. 80 % af varmen fra kraftvarmevær-ket i Sakskøbing.

Energiklagenævnet er enigt med kommunen i, at der ikke er fremkommet nye væsentlige oplysninger i sagen, som kan danne grundlag for en genoptagelse af kommunens afgørelse af 26. maj 2016 om projektgodkendelse af klagers 8 MW træfliskedel til dækning af spids- og reservelast.

Klager er også enig i, at der ikke er grundlag for at genoptage kommunens af-gørelse af 26. maj 2016 om projektgodkendelse.

I forhold til klagers anmodning om at Energiklagenævnet skal træffe afgørelse om, at klager ikke er forhindret i at producere frit på 8 MW træfliskedlen be-mærker Energiklagenævnet, at varmeplanlægning udøves gennem kommu-nalbestyrelsens godkendelse af konkrete projekter, jf. varmeforsyningslovens § 4

⁵ Lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 om varmeforsyning, som var gældende på tidspunktet for REFA MSKs ansøgning

om genoptagelse m.v. og kommunens afgørelse. Loven er i dag erstattet af lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021.

projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Godkendelseskravet indebærer, at retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt først må foretages, ef-ter projektet er godkendt, jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Både projekter for etablering af nye anlæg og væsentlige ændringer af eksisterende anlæg er godkendelsespligtige.

Da 8 MW træfliskedlen er godkendt som spids- og reservelastanlæg, indgår anlægget i varmeplanlægningen som et anlæg, der skal anvendes til netop spids- og reservelast. Væsentlige ændringer af træfliskedlens drift er godken-delsespligtige.

Energiklagenævnet kan således ikke imødekomme klagers anmodning om at træffe afgørelse om, at klager kan producere frit på 8 MW træfliskedlen.

12 MW træpillekedlen

I forhold til anmodningen fra REFA MSK om at genoptage kommunens pro-jektgodkendelse af 12 MW træpillekedlen har kommunen anført, at der ikke foreligger en projektgodkendelse af kedlen, som kan genoptages. Kommunen finder dog, at 12 MW træpillekedlen skal anses for godkendt, idet klager har været berettiget til at indrette sig i tillid hertil på grund af myndighedspassivi-tet. Kommunen vurderer endvidere, at klager må anvende 12 MW træpille-kedlen i overensstemmelse med vilkårene i miljøtilladelsen og i overensstem-melse med projektgodkendelsen af REFA MSKs kraftvarmeværk og projekt-godkendelsen af klagers 8 MW træfliskedel fra 2016, og at kedlen i henhold hertil alene kan anvendes til spids- og reservelast.

Energiklagenævnet bemærker, at det fremgår af projektgodkendelsen for REFA MSKs kraftvarmeværk, at kraftvarmeværket bl.a. skal have Maribo som forsyningsområde, og det er forudsat, at kraftvarmeværket skal dække 90 % af varmebehovet for Maribo og Sakskøbing, og at anlægget således skal fungere

som grundlast. Det fremgår endvidere, at klagers eksisterende anlæg skal fun-gere som spids- og reservelast. I kommunens godkendelse af projektforslaget fremgår det også, at anlægget skal være hovedforsyning, og at klagers anlæg i Maribo bliver bevaret som varmeproduktionsenheder, der skal i drift, når det nye varmeværk skal renoveres og i spidslastsituationer.

Tilsvarende fremgår det af projektforslaget af 25. april 2016 for 8 MW træfli-skedlen, at 12 MW træpillekedlen er et spids- og reservelastanlæg.

Energiklagenævnet er derfor enigt med Lolland Kommune i, at 12 MW træpil-lekedlen alene kan anvendes som spids- og reservelastanlæg. Energiklage-nævnet kan på denne baggrund ikke give klager medhold i, at der uden en ny projektgodkendelse kan produceres frit på 12 MW træpillekedlen.

8 MW træpillekedlen

Det fremgår af Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021, at kommunen gi-ver afslag på anmodningen fra REFA MSK om at fastsætte vilkår for klagers 8 MW træpillekedel, så den kun må bruges som reservelast, idet kommunen fin-der, at træpillekedlen er varmeplanmæssigt nedlagt.

Det fremgår af klagers projektforslag af 25. april 2016 i beskrivelsen af projek-tets baggrund, at ”Den nye biomassekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksiste-rende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges.” Det fremgår endvidere som et led i den samfund-søkonomiske beregning, at der skulle ske udskiftning af den eksisterende træpillekedel med den nye fliskedel.

I sagsfremstillingen til dagsordenspunktet vedrørende kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af 26. maj 2016 fremgår også, at ”Etablering af et nyt var-meværk og en skrotning af den gamle ombyggede kulkedel, vil være både samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelsagtigt.”

På denne baggrund er Energiklagenævnet enigt med Lolland Kommune i, at 8 MW træpillekedlen er varmeplanmæssigt nedlagt med projektgodkendelsen af 26. maj 2016.

Energiklagenævnet bemærker, at projektet skal gennemføres i overensstem-melse med de forudsætninger, som er lagt til grund ved projektgodkendelsen, og væsentlige ændringer i et godkendt projekt kræver ny projektgodkendelse.

Den omstændighed, at klager efterfølgende har fået en miljøgodkendelse til kedlen, ændrer ikke ved, at kedlen varmeplanmæssigt må anses for nedlagt. Energiklagenævnet finder således, at det forhold, at kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen af miljøgodkendelsen ikke har været opmærksom på, at kedlen var varmeplanmæssigt nedlagt, ikke giver klager en berettiget for-ventning om, at kedlen kan anvendes uden ny projektgodkendelse.

Energiklagenævnet stadfæster derfor også kommunens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

9. Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021.

Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 3. februar 2022.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter bekendt-gørelse af lov nr. 2068 af 16. november 2021 om varmeforsyning eller de reg-ler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgø-relsen er meddelt den pågældende jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 4. Er af-gørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Afgørelsen offentliggøres på hjemmesiden www.naevneneshus.dk under me-nupunktet Nævnene > Energiklagenævnet > Tidligere afgørelser i anonymise-ret form under iagttagelse af persondatalovens bestemmelser.

…

Bilag

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december 2020 (historisk):

”[…]

§ 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbej-dernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Stk. 3. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først fore-tages efter, at projektet er godkendt.

…

§ 14. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsy-net område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarme-centralen forsynes med fjernvarme, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyt-telse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis det er samfunds-økonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme, eller hvis kommunal-bestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 3, 1. pkt. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter 1. januar 2019.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler be-liggende i et nærmere afgrænset område ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme til blokvarmecentralen, er enig i beslutningen. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning efter 1. pkt., kan den eller de omfattede blokvarmecentraler uden kommunalbestyrelsens god-kendelse installere og drive anlæg under 0,25 MW til udnyttelse af egen overskud-svarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikil-der, herunder eldrevne varmepumper.

Stk. 4. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.

§ 15. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varme-forsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det om-fang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:

1) Den eller de ansvarlige for projektet.

2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til kommune- og lokalplaner.

3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om natur-gasforsyning.

4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekni-ske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæg-gets kapacitet, energiform og -forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.

5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en re-degørelse for varmegrundlaget og konverteringsforløbet.

6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nød-vendige for anlæggets gennemførelse.

7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.

8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Vurderingerne skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne af de centrale parametre, herunder idriftsættelsestidspunkt, investeringsomkost-ninger og el- og brændselspriser m.v.

10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg, der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varme-kapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et relevant scenarium. For pro-jektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller naturgasdistri-butionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.

Stk. 2. Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurde-ringer, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projekt-forslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætningerne for beregnin-gerne, herunder at genskabe beregningerne.

Stk. 3. De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage konsekvenser for eksisterende varmeproducenter, herunder eksiste-rende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjernvarmenet. Den senest ud-meldte diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige ka-rakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8 og nr. 9, 1. pkt., dog ikke den samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projekt-forslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fos-sile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke an-ses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.

Stk. 6. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 9 skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projekt-behandlingen således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.”

Den 11. februar 2022 afholdt Lolland Kommune som varmeplanmyndighed et møde med Maribo Varmeværk AMBA. Direktør Person 5 fra Lolland Kommune fremsendte den 13. februar 2022 et referat fra dette møde til Maribo Varmeværk AMBA.

Bech-Bruun udarbejdede den 23. februar 2022 et udkast til aftale om levering og aftag af fjernvarme mellem REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S og Maribo Varmeværk A.m.b.a. Af dette aftaleudkast fremgår blandt andet:

”

3. Drift og vedligeholdelse

…

3.2 Begge Parter har ret til med passende varsel at ændre placeringen af egne anlæg og rørføringer, ventiler mv. mod at betale de hermed forbundne om-kostninger, herunder på den anden Parts anlæg.

…

5. Leverings- og aftagepligt

5.1 MV er forpligtet til at aftage varme fra MSK som første prioritet (grundlast) med henblik på dækning af det til enhver tid værende varmebehov i MV’s til enhver tid værende forsyningsområde, som kan dækkes af MSK.

5.2 MSK er forpligtet til at levere den nødvendige fjernvarmemængde til forsy-ning af MV’s ledningsnet i den udstrækning Kraftvarmeværket er til dispo-sition og har kapacitet til at forestå leverancerne. MSK’s leverancer af varme til MV har tredje prioritet efter leverancerne til Lolland Varme A/S og Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. med mindre MSK fastlægger en anden prioritering.

5.3 MSK’s driftsledelse forestår koordinering og lastfordeling af produktionen på Kraftvarmeværket og forestår produktionens tilrettelæggelse.

5.4 For den overordnede tilrettelæggelse af driften aftales mindst én gang år-ligt mellem MV og MSK de forventede produktions- og aftagemuligheder. Desuden drøftes tilrettelæggelsen af eftersynsprogrammer samt øvrige for-hold, der måtte være af betydning for samarbejdet.

5.5 MSK disponerer selv fuldt ud over den producerede el fra kraftvarmevær-ket.

…

6. Kvalitetskrav

6.1 Temperaturen på fjernvarmevandet i transmissionsnettet ved afregnings-måleren, jf. § 7.1, skal så vidt muligt holdes indenfor de maksimale tempe-raturer, der fremgår af tabellen nedenfor:

…

8. Prisfastsættelse

8.1 Prisen for varme fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende lovgiv-ning pt. varmeforsyningslovens kapitel 4.

8.2 MV er på tidspunktet for Varmeaftalens ikrafttræden forpligtet til at betale en omkostningsbestemt varmepris opgjort på grundlag af varmeforsy-ningslovens §§ 20 – 20 b med tilhørende bekendtgørelser.

8.3 Hovedprincippet for beregning af den omkostningsbestemte varmepris er, at alle MSKs omkostninger med fradrag for elindtægter skal betales af MV og MSK’s øvrige aftagere af varme, således at MSK økonomisk hviler i sig selv. MSK er berettiget til at foretage prisdifferentiering i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.

8.4 Varmeprisen tillægges moms, afgifter og gebyrer i henhold til den til en-hver tid gældende lovgivning.

8.5 Varmeprisen kan ikke overstige MV’s substitutionspris opgjort i medfør af varmeforsyningsloven. I tilfælde af uenighed afgøres dette spørgsmål af Forsyningstilsynet med klageadgang til Energiklagenævnet, jf. § 9.7.

8.6 Såfremt prisreguleringen i varmeforsyningslovgivningen ændres eller op-hæves, fastsætter MSK varmeprisen i overensstemmelse med den ændrede lovgivning.

8.7 Eventuelle andre omkostninger, der forårsages af fjernvarmesiden, og som ikke vedrører varmeleverancen, afregnes særskilt.

9. Betalingsbetingelser

…

9.7 Hvis MV er uenig i opgørelsen af den budgetterede a conto pris elle den endelige opgørelse af varmeprisen, kan tvisten – efter forhandling – ind-bringes for Forsyningstilsynet med rekurs til Energiklagenævnet henholds-vis en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsinstituttet, jf. § 13. Uenighed om op-gørelsen af varmeprisen fritager ikke for pligten til at betale den budgette-rede a conto pris eller en af MSK opgjort underdækning, mens sagen verse-rer.

…

11. Lukning

…

11.3 Sikkerhedens størrelse må ikke overskride MSK’s risiko i det konkrete til-fælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling opgjort på baggrund af MV’s skønnede forbrug.

11.4 Hvis Varmekunden – efter at have stillet sikkerhed – kommer i restance med et beløb svarende til den allerede stillede sikkerhed, eller hvis den stil-lede sikkerhed ikke i øvrigt dækker MSK’s risiko ved fortsat levering, kan MSK som vilkår for fortsat levering kræve, at der stilles yderligere sikker-hed.

11.5 Hvis sikkerheden gennem udbetalinger reduceres til et beløb, der ikke dækker MSK’s risiko ved fortsat levering eller som minimum en måneds skønnet forbrug, kan MSK desuden kræve fornyet sikkerhedsstillelse som vilkår for fortsat levering.

11.6 Sikkerhedsstillelsen frigives, når MV har betalt rettidigt i 12 måneder eller ved leveringsforholdets ophør, i det omfang der ikke på dette tidspunkt be-står en restance og ikke længere er grund til at forvente manglende beta-lingsevne eller betalingsvillighed hos MV.

11.7 Hvis MV ikke stiller sikkerhed i overensstemmelse med denne § 11, er MSK berettiget til at afbryde varmeleverancen eller, hvis leveringsforholdet ikke er påbegyndt, nægte levering af varme til MV. ”

Der blev den 25. februar 2022 afholdt et møde mellem Lolland Kommune og Maribo Varmeværk AMBA. Af mødereferatet udarbejdet af Maribo Varmeværk AMBA fremgår blandt andet:

”M.V. redegjorde for forhandlingerne med REFA

Vi kunne oplyse at forslag om midlertidig leverance uden kontrakt, som foreslået af kommunens Advokat, blev blankt afslået af REFA M.V. modtog udkast til aftale kort før mødet med REFA og har ikke haft tid til at nærlæse.

Udkastet er sendt til vores advokat sent d. 24. feb. . I den kommende tid vil M.V.s bestyrelse drøfte forslaget med vores advokat.

Kapaciteten blev drøftet. M.V. kunne oplyse at med dagens temp. på 2 grader var der knap nok kapacitet nok til M.V.s forsyningsområde når kedel 4 og 5 kører. Der er altså ikke overskudskapacitet til at forsyne Lolland Varme hvis MSK fal-der ud.”

Energiklagenævnet afslog ved afgørelse af 23. juni 2022 en anmodning af 11. fe-bruar 2022 fra Maribo Varmeværk AMBA om at genoptage nævnets afgørelse af 4. februar 2022.

Lolland Kommune skrev herefter den 24. juni 2022 som varmeplanmyndighed til Maribo Varmeværk AMBA, at varmeværket hurtigst muligt skulle bringe den retsstridige egenproduktion af grundlast til ophør.

Ved Nykøbing Falster Rets dom af 26. august 2022 blev REFA MSK A/S frifun-det for overtrædelse af varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, pro-jektbekendtgørelsen, nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 25, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, (nu bkg. 818 af 4. maj 2021, § 26, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2). Denne dom er endelig.

Ved Nykøbing Falster Rets dom af 15. november 2022 blev Maribo Varmeværk AMBA frifundet for overtrædelse af varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-syningsanlæg nr. 1794 af 2. december 2020 § 25, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 2, jf. § 3, (nu bkg. 818 af 4. maj 2021, § 26, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 2). Denne dom er ef-ter det oplyste indbragt for Østre Landsret af anklagemyndigheden.

Den 6. december 2022 indgik REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S en midlertidig aftale om varmelevering med Maribo Varmeværk AMBA.

Energiklagenævnet ophævede ved afgørelse af 15. december 2022 Guldborgs-und Kommunes afgørelse af 20. januar 2021 om påbud over for REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S om genoptagelse af varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab AMBA.

Sakskøbing Fjernvarmeselskab AMBA ved advokat Pernille Truelsen anmo-dede den 23. januar 2023 Energiklagenævnet om genoptagelse af afgørelsen om ophævelsen af Guldborgsund Kommunes afgørelse af 20. januar 2021, hvilket Energiklagenævnet ved afgørelse af 29. juni 2023 afviste. Denne afgørelse er ef-ter det oplyste indbragt for domstolene.

Der er til brug for sagen udarbejdet en syn- og skønserklæring. Af syn- og skøn-serklæringen af 27. januar 2023 fremgår blandt andet:

”Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 1 og 3 oplyse, om MSK har tilstrækkelig kapacitet til at dække 90 % af Maribo Varmeværks, Saks-købing Fjernvarmeselskabs og Lolland Varmes varmebehov.

…

Svar på spørgsmål 5:

…

I simuleringen leverer MSK jævnfør efterfølgende tabel 5-1 følgende mængde varme til de tre selskaber, svarende til procent af det totale varmebehov opgivet i tabel 1-3.

I simuleringen producerer Maribo Varme selv 16,6 % af varmen for at dække var-mebehovet, hvoraf 15,3 % og 1,3 % af det samlede varmebehov for Maribo Varme dækkes af hhv. fliskedlen og træpillekedlen.

Af simuleringen fremgår det, at MSK ikke kan levere 90 % af Maribo Varme-værks varmebehov i år 2020. MSK har dermed ikke tilstrækkelig med kapacitet til at dække 90 % af Maribo Varmeværks varmebehov, og 100 % af Sakskøbing Fjernvarmeselskabs og Lolland Varmes varmebehov.

…

Spørgsmål 10:

Skønsmanden bedes oplyse, om et varmeværks varmeproduktion på egne pro-duktionsanlæg har karakter af produktion af grund-, spids- eller reservelast, når varmeproduktionen sker som følge af, at den varmeforsyningsvirksomhed, der hidtil har leveret grundlast til varmeværk, egenhændigt har lukket for forsynin-gen af varmeværket/ikke vil levere?

Svar på spørgsmål 10:

Af faglitteratur, vejledningsmateriale fra Energistyrelsen samt i fjernvarmebran-chen defineres en grundlastenhed typisk som det produktionsanlæg, der produ-cerer størstedelen af varmebehovet og er i drift størstedelen af året. En spidsla-stenhed defineres typisk som et anlæg, der producerer varme i perioder, hvor varmebehovet er størst, hvilket oftest forekommer i vinterperioden, hvor ude-temperaturen er lavest. Spidslastenheden er i disse perioder således et supple-ment til grundlastenheden for at dække varmebehovet. Spidslastanlæggene er ofte tillige reservelast for grundlastanlæggene. Reservelastanlæg holdes i bered-

skab og sættes normalt kun i drift ved udfald af grundlastanlægget, eksempelvis ved havari eller ved udfald af transmissionsnet.

Ved udfald af grundlastenheden vil der således typisk være tale om reservelast-produktion. Reservelastproduktion er primært tænkt aktuelt i forbindelse med havari eller tilsvarende, og vil normalt finde sted i dage, uger eller flere måneder i værste fald.

Spørgsmål 11:

Skønsmanden bedes oplyse, om et varmeværks adgang til at producere spids- el-ler reservelast er tidsmæssigt begrænset?

Svar på spørgsmål 11:

Et varmeværks miljøgodkendelse kan angive en tidsmæssig begrænsning for produktion til reservelast med udgangspunkt i emissionsgrænseværdier. Eksem-pelvis er der i BEK 1535 af 9/12/19 ”Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg” i § 11 anført, at ”bestående mellemstore fyringsanlæg med en no-minel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO2, NOx, støv og CO i bilag 3.”

Endvidere kan der være tidsmæssige begrænsninger i forhold til lokalplan. Dette er typisk i forhold til overholdelse af støjkrav i skel og transport af brændsler. Skønsmanden er dog ikke bekendt med tilfælde, hvor dette har haft væsentlig indflydelse på adgangen til varmeproduktionen, da der normalt kan tages hen-

syn til de nævnte forhold i forbindelse med produktionsplanlægningen.”

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af bestyrelsesformand Vidne 3 (Ma-ribo Varmeværk AMBA), direktør og akademiingeniør Vidne 2 (Ener-giklagenævnet), formand og bestyrelsesmedlem Vidne 1 (Ma-ribo Varmeværk AMBA) og driftsleder Vidne 4 (Maribo Varmeværk AMBA).

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har været bestyrelsesformand i Maribo Varmeværk AMBA siden maj 2022. Forud for dette har han været med i bestyrelsen siden 2002, bortset fra ét år, hvor han fungerede som suppleant. Ma-ribo Varmeværk AMBA blev stiftet i 1963. Det er et andelsselskab, der leverer varme til cirka 2.600 forbrugere, hvilket udgør 98 % af beboerne i Maribo.

MSK indgik i 1998 en varmeaftale med Maribo Varmeværk AMBA. Før denne aftale havde Maribo Varmeværk AMBA brugt deres egne kedler som grundla-stanlæg. MSK afbrød varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA den 8. januar 2021, fordi parterne ikke kunne blive enige om prisen. MSK havde udar-

bejdet en aftale, som Maribo Varmeværk AMBA skulle skrive under på. Aftalen var ikke til forhandling. Varmenedlukningen blev udelukkende styret af MSK. Maribo Varmeværk AMBA brugte herefter deres egne produktionsanlæg til at producere varmen. MSK henvendte sig herefter til Lolland Kommune og anmo-dede om, at Lolland Kommune over for Maribo Varmeværk AMBA skulle præ-cisere, at en 8 MW træfliskedel og en 12 MW træpillekedel kun var godkendt til spids- og reservelast, samt at en eksisterende 8 MW træpillekedel udelukkende måtte anvendes til reservelast. MSK`s anmodning angik, at kommunen skulle genoptage kommunens godkendelse af den 26. maj 2016 om et projektforslag fra Maribo Varmeværk AMBA vedrørende en 8 MW træfliskedel samt en 12 MW træpillekedel og vilkår vedrørende en 8 MW træpillekedel. Lolland Kom-mune meddelte imidlertid den 8. april 2021 afslag på MSK` begæring om gen-optagelse af projektgodkendelse af træpillekedel og træfliskedel. Maribo Var-meværk AMBA blev herefter tiltalt for at producere fjernvarme som grundlast. Maribo Varmeværk AMBA`s varmebehov er steget siden projektforslaget i 1998/1999.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet i forbindelse med Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret:

”…

Det er korrekt, at Maribo Varmeværk Amba siden 9. januar 2021 har produceret reserve-last, fordi deres leverandør REFA MSK opsagde aftalen og ikke ville levere varme til dem. Maribo Varmeværk producerer selv al varmen siden 9. januar 2021. På daværende tids-punkt var der ikke andre leverandører af varme end REFA MSK. Det er korrekt, at Ma-ribo Varmeværk har tre kedler, som producerer varmen. Det går fint med produktionen. Deres produktionsanlæg er godt vedligeholdt og "full up to date". Han mener, at de har søgt kommunen om selv at producere al varmen. Godkendelserne er på plads. To af ked-lerne er oprindelig godkendt til grundlast. Der blev ikke sendt en ansøgning til kommu-nen i forbindelse med opsigelsen af aftalen med REFA MSK.

… ”

Vidnet forklarede hertil, at godkendelserne var på plads, og at Maribo Varme-værk AMBA`s kedler oprindelig var godkendt til grundlast.

Vidnet blev herefter foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag ved-rørende 8 MW træfliskedel af 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”

1.1 Projektets baggrund

…

Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges.

…

Etablering af det nye anlæg er blevet aktuelt, idet den eksisterende træpillekedel med en effekt på 8 MW er udtjent. Det vil derfor ikke længere være økonomisk og forsyningsmæs-sigt forsvarligt at forsætte med dette anlæg, som er en ombygget kulkedel, der kører på en dispensation fra miljøgodkendelsen. ”

Vidnet forklarede hertil, at Maribo Varmeværk AMBA havde valgt at ansøge om, at kedlen skulle bruges som reservelastanlæg til, når det var meget koldt el-ler i forbindelse med nedbrud i stedet for at nedlægge kedlen. Maribo Varme-værk AMBA ville derfor bibeholde kedlen i stedet for oliekedlen. Maribo Var-meværk AMBA ville på den måde have valget mellem to kedler som reserve-kedler. Maribo Varmeværk AMBA nedlagde ikke 8 MW træpillekedlen, fordi de vurderede, at det var bedre med 8 MW træpillekedlen end en oliekedel.

Foreholdt samme projektforslag, hvoraf fremgår blandt andet:

”

4.1.4 Investering

Hvis varmeproduktionen hos Maribo Varmeværk skal baseres på træpliier de næste 20 år, skal der-reinvesteres i en ny 8 MW træpillekedel, som kan leve op til de skærpede miljø-krav, der stilles til anlægget i dag.

Beregninger for referencesituationen indeholder et investeringsbeløb på ca. 16,5 mio. kr. for reinvestering i det eksisterende træpilleanlæg jf. tabel 4.1.4.1. ”

Vidnet forklarede hertil, at Maribo Varmeværk AMBA ikke investerede i en ny 8 MW træpillekedel som anført.

Vidnet blev foreholdt driftsleder Vidne 4's forklaring afgivet i for-bindelse med Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022, hvoraf fremgår blandt andet:

”Adspurgt af anklageren omkring REFA's levering af varme de seneste år forklarede vid-net, at REFA MSK i 2012 leverede 82,25%, i 2013 75%, i 2014 82%, i 2015 85%, i 2016 84%, i 2017 79%, i 2018 73% og i 2019 76%, hvilket vil sige, at Maribo Varmeværk selv måtte supplere op. ”

Vidne forklarede hertil, at det ikke er usandsynligt – det passer meget godt.

Vidnet blev herefter foreholdt sin forklaring afgivet i forbindelse med Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022:

”…

Det var Vidne 1, der stod for korrespondancen med kommunen. Det kan godt være, at der på et tidspunkt var nogen drøftelser omkring en mellemlast med et råd-givende ingeniørfirma. Han var med på bestyrelsesniveau omkring fremsendelsen af pro-jektforslaget vedrørende kedlen. Der kom et oplæg fra det rådgivende ingeniørfirma, som blev gennemset og godkendt af bestyrelsen, inden det blev sendt til kommunen.

… ”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker forløbet omkring nedlæggelse af træpillekedlen, og at det skulle stå i projektforslaget.

Vidnet blev foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s udkast til projektforslag for 8 MW træfliskedlen af 9. februar 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”NOTE: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL VERSION 2

…

5. Det er præciseret at det eksisterende 8MW træpillefyrede anlæg tages ud af drift og demonteres.”

Vidnet forklarede hertil, at træpillefyret blev brugt som en referenceramme i forhold til en samfundsøkonomisk beregning.

Vidnet blev herefter foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s udkast til projekt-forslag for 8 MW træfliskedlen fra den 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt an-det:

”

1 Indledning

Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med BEK. Nr.566 af 02/06/2014

” Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg” .

1.1 Projektets baggrund

Projektforslaget beskriver konsekvenserne ved etablering af et nyt biomasseanlæg med en indfyret kedeleffekt på 8 MW nær Maribo Varmeværk, C.E. Christiansensvej 40. Den nye biomassekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids-

og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges. ”

Vidnet forklarede hertil, at 8 MW træpillekedlen skulle fungere som reservelast.

Vidnet blev foreholdt mail fra Lolland Kommune til Maribo Vandværk AMBA af 6. januar 2021, hvoraf fremgår blandt andet, at Maribo Varmeværk AMBA var sindet - afhængig af udfaldet af den verserende proces mellem Maribo Var-meværk AMBA og MSK, Sakskøbing - at igangsætte produktion af grundlast til forsyning af sit geografiske område.

Vidnet forklarede hertil, at han ikke ved, om der blev brugt udtrykket ”grund-last” . Han mener, at der var tale om ”reservelast” . Maribo Varmeværk AMBA har haft forhandlinger om priser for varmen både før og efter MSK´s anmod-ning om rekonstruktion den 4. december 2020.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er direktør i Høje Taastrup Fjernvarme og uddannet akademiingeniør. Hun har arbejdet med fjernvarme hele sit arbejdsliv. Hun er nævnsmedlem i Energiklagenævnet og har været med til at træffe afgørelsen i denne sag. Varmeforsyningsplanlægningen fore-går i kommunerne, hvor den mest samfundsøkonomiske løsning skal vælges. Et projektforslag skal vurderes på baggrund af selskabs- og samfundsøkonomi. Varmeforsyningen er ikke et liberalt erhverv, hvor der er fri konkurrence. Lol-land Kommune havde ikke godkendt Maribo Varmeværk AMBA`s kedler som grundlast.

Vidnet blev foreholdt fra Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag vedrø-rende 8 MW træfliskedlen af 25. april 2016, og vidnet forklarede hertil, at det ses af projektforslaget, at der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger, selskabsøkonomiske beregninger og energi- og miljømæssige vurderinger. Efter varmeforsyningsloven skal kommunen godkende det projekt, der har den bed-ste samfundsøkonomiske beregning. Hvis der sker ændringer i forudsætnin-gerne, skal man udfærdige et nyt projektforslag og få det godkendt. Det frem-går også af projektforslaget, at ”Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges. ”. Dette skal også følges, idet det er indgået i den samfundsøkonomiske vurdering. Det fremgår også af Lolland Kommunes projektgodkendelse af Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag for 8 MW træfliskedel af 26. maj 2016, at der blev henvist til projektforslaget, og det var også det, der blev godkendt. Man skal ikke ”pinde ud” igen, at den eksi-sterende 8 MW træpillekedel skulle nedlægges.

Vidnet blev foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag vedrørende 8 MW træfliskedel af 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt andet,

”

1.5 Indstilling

…

Ved godkendelse af dette projektforslag godkender Lolland Kommune således:

- At Maribo Varmeværk etablerer en ny varmecentral nord for den eksisterende var-

mecentral på et grundareal i Maribo, som pt. er ejet af Lolland Kommune.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende lager og

skorsten som er illustreret på bilag 6.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 3.000 m3 akkumuleringstank. ”

Vidnet forklarede hertil, at der stod andre steder, at kedlen skulle nedlægges. Det stod blandt andet i indledningen til projektforslaget.

Foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s ansøgning til Lolland Kommune om nedlæggelse af 8 MW oliekedel af 26. september 2018, hvoraf fremgår blandt andet, at Maribo Varmeværk AMBA anmodede Lolland Kommune om godken-delse af nedlæggelse af oliefyret reservekedel 9 MW samt bevaring af ældre træpillekedel 8 MW som reservekedel, forklarede vidnet, at der var tale om en miljømæssig godkendelse. Der var tale om en vurdering i forhold til CO2-ud-ledning. Det var ikke en ansøgning, der var blevet sendt til varmeplanlægnin-gen.

Vidnet blev foreholdt daværende Maribo Kommunes godkendelse af projektforslag for MSK af 12. februar 1998 vedrørende en godkendelse af pro-jektforslag af et halm- og træflisdecentralt kraftvarmeværk fælles for byerne Maribo og Sakskøbing.

Vidnet forklarede hertil, at der var tale om et tidligere projektforslag, og at Ma-ribo Varmeværk AMBA også var bundet af afgørelsen. Hun ved ikke, om Ma-ribo Varmeværk AMBA har modtaget afgørelsen, idet det er lang tid siden, men afgørelsen er stilet til I/S Sjællandske Kraftværker. Hun vil dog gå ud fra, at Ma-ribo Varmeværk AMBA også har modtaget afgørelsen. Vidnet var godt bekendt med, at nærværende sag vedrører en uenighed mellem MSK og Maribo Varme-værk AMBA om priser. Energiklagenævnet er ikke indgået i spørgsmålet ved-rørende prissætning. Energiklagenævnet tog stilling til det varmeplanmæssige spørgsmål, genoptagelsesspørgsmål og projektforslaget.

Vidnet blev foreholdt Energiklagenævnets afgørelse om Maribo Varmeværk AMBA af 4. februar 2022, hvoraf fremgår blandt andet:

”Energiklagenævnet er derfor enigt med Lolland Kommune i, at 12 MW træpillekedlen alene kan anvendes som spids- og reservelastanlæg. Energiklagenævnet kan på denne baggrund ikke give klager medhold i, at der uden en ny projektgodkendelse kan produce-res frit på 12 MW træpillekedlen. ”

samt Energiklagenævnets duplik af 12. maj 2023, hvoraf fremgår blandt andet:

”Som den nye påstand 1 er formuleret, ønsker Maribo Varmeværk nu tilsyneladende også en prøvelse af, om Maribo Varmeværks produktion, siden MSK afbrød forsyningen den 8. januar 2021, har haft karakter af spids- og reservelastproduktion. Det har Energiklage-nævnet ikke taget stilling til i sin afgørelse af 4. februar 2022, som angik spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at genoptage de tidligere meddelte projektgodkendelser på forvaltningsretligt grundlag. ”

Vidnet forklarede hertil, at det, som Energiklagenævnet tager stilling til, er, om projektforslaget skulle genoptages, og det kunne Energiklagenævnet ikke se no-gen grund til.

Vidnet blev videre foreholdt fra duplikken af 12. maj 2023,

”Energiklagenævnet gør desuden ikke gældende, at Maribo Varmeværk slet ikke har kun-net producere på sine anlæg i perioden fra den 8. januar 2021. Det kan Maribo Varme-værk som spids- og reservelastanlæg, i det omfang MSK (grundlastanlægget) ikke kan el-ler vil levere. Det er selve formålet med spids- og reservelastanlæg. Maribo Varmeværk kan imidlertid ikke frit producere på sine anlæg som grundlastanlæg i strid med de med-delte projektgodkendelser. Det kræver, at der udarbejdes et nyt projektforslag til vurde-ring, som der så må tages stilling til fra varmeplanmyndighedens side. ”

Vidnet forklarede hertil, at Maribo Varmeværk AMBA producerede grundlast det meste af tiden. Maribo Varmeværk AMBA`s anlæg er godkendt som spids-og reservelast. De kunne ikke, blot fordi de var uenige med MSK, bruge deres anlæg til grundlast.

Vidnet blev foreholdt Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021, hvoraf fremgår blandt andet:

” 3. Orientering om politianmeldelse

Vidnet forklarede hertil, at det, som man forholdt sig til, var projektforslaget. Energiklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021, idet der ikke var kommet nye oplysninger, der kunne medføre, at afgørelsen skulle tages op igen. Det sidste projektforslag var fra 2016. Energiklagenævnet havde alene taget stilling til spørgsmål om genoptagelse af sagen. Uenigheden om prisen for varme mellem Maribo Varmeværk AMBA og MSK skulle afgøres af andre myndigheder end Energiklagenævnet. Hvis Maribo Varmeværk AMBA ønskede at producere grundlast, så skulle de udfærdige et nyt projekt-forslag. Maribo Varmeværk AMBA havde alene godkendelse til at anvende de-res anlæg som reserve- og spidsbelastningsanlæg. Hvis et anlæg bruges til grundlast i stedet for spids- eller reservelast, så kræver det et nyt projektforslag.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været formand

og bestyrelsesmedlem i Maribo Varmeværk AMBA fra 2008 til 2022. Han er ud-dannet ejendomsmægler og arbejder som sådan. Maribo Varmeværk AMBA har tre anlæg/kedler. Der er tale om en 8 MW træfliskedel, en 12 MW træpille-kedel og en 8 MW træpillekedel.

Vidnet blev foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag vedrørende 8 MW træfliskedel af 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”

1.5 Indstilling

Lolland Kommune anmodes om at gennemføre myndighedsbehandlingen af nærværende projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der skal foretages en samfundsøkonomisk, sel-skabsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Ved godkendelse af dette projektforslag godkender Lolland Kommune således:

- At Maribo Varmeværk etablerer en ny varmecentral nord for den eksisterende var-

mecentral på et grundareal i Maribo, som pt. er ejet af Lolland Kommune.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende lager og

skorsten som er illustreret på bilag 6.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 3.000 m3 akkumuleringstank. ”

Vidnet forklarede hertil, at Maribo Varmeværk AMBA ansøgte om en ny var-mecentral. Man ansøgte ikke om at nedlægge kedlen. Det var ikke tanken. Lol-land Kommune godkendte herefter Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag for 8 MW træfliskedlen den 26. maj 2016.

Foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s ansøgning til Lolland Kommune om nedlæggelse af 8 MW oliekedlen af 26. september 2018 forklarede vidnet, at

Person 9 var Maribo Varmeværk AMBA`s kontaktperson i Lolland Kom-mune. Maribo Varmeværk AMBA ville nedlægge den oliefyrede reservekedel og bevare den ældre 8 MW træpillekedel. Han modtog herefter Lolland Kom-munes godkendelse af Maribo Varmeværk AMBA`s nedlæggelse af 8 MW olie-kedlen den 5. oktober 2018. Lolland Kommune påtalte ikke, at Maribo Varme-værk AMBA anvendte 8 MW træpillekedlen før efter MSK´s afbrydelse af var-meforsyningen den 8. januar 2021. 8 MW træpillekedlen er miljømæssigt god-kendt. Maribo Varmeværk AMBA mente ikke, at det var nødvendigt at søge Lolland Kommune om varmeplanmæssig godkendelse efter nedlukningen af varmeforsyningen den 8. januar 2021. Han har ikke fået daværende Maribo Kommunes godkendelse af projektforslaget fra MSK af den 12. februar 1998. Han var selv andelshaver på dette tidspunkt, og han var med til generalforsam-lingen. Varmepriserne i Maribo måtte ikke stige. Maribo Varmeværk AMBA var forpligtet til at aftage spildvarme fra MSK, og MSK havde leveringspligt til Maribo Varmeværk AMBA. Kontrakten blev forlænget én gang.

Vidnet blev foreholdt samarbejdsaftale mellem Maribo Varmeværk AMBA og I/S Sjællandske Kraftværker af den 4. februar 1998, hvoraf fremgår blandt an-det:

”

3. TILLÆG TIL AFTALEGRUNDLAGET – OM LEVERINGSKAPACITET.

3.1. REFA Energi forpligter sig til altid at stille en varmeeffekt på mindst 10 MW (10

MJ/s) til rådighed for MV, i det omfang MV har behov for denne varmeleverance. ”

Vidnet forklarede hertil, at Maribo Varmeværk AMBA’s varmebehov nu er 25½ MW.

Den 8. januar 2021, hvor MSK afbrød varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA, producerede Maribo Varmeværk AMBA i forvejen selv al varmen, fordi de havde et større forbrug, end MSK kunne levere. Maribo Varmeværk AMBA kan ikke lukke for varmeforsyningen fra MSK. Det var MSK, der lukkede for varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA. Maribo Varmeværk AMBA havde i hele efteråret 2020 mange forhandlinger med MSK om blandt andet pri-sen for varmen. MSK gik i rekonstruktion og ville have en ny varmeaftale med Maribo Varmeværk AMBA.

Foreholdt udkast til varmeaftale fra MSK af 23. februar 2022, hvoraf fremgår blandt andet:

”

3. Drift og vedligeholdelse

…

3.2 Begge Parter har ret til med passende varsel at ændre placeringen af egne anlæg og

rørføringer, ventiler mv. mod at betale de hermed forbundne omkostninger, herun-der på den anden Parts anlæg. ”

forklarede vidnet, at MSK ønskede, at den økonomiske risiko skulle overgå til varmeaftagerne, og at priserne skulle stige væsentligt. Det fremgår også af det diagram over varmeanlægget, som var vedlagt udkast til varmeaftale fra MSK af 23. februar 2022, at 8 MW træpilleanlægget manglede. Maribo Varmeværk AMBA ville have indflydelse på, hvordan priserne blev fastsat, og de vidste ikke, hvordan MSK fastsatte priserne. Fra den 8. januar 2021 havde Maribo Var-meværk AMBA ikke kontrakt om varmeforsyningen med MSK, så resten af 2021 og det meste af 2022 producerede Maribo Varmeværk AMBA varmen selv. Hvis MSK og Maribo Varmeværk AMBA således ikke kan blive enige, så kan Maribo Varmeværk AMBA producere varmen selv, og MSK skal ikke diktere vilkårene ensidigt.

Maribo Varmeværk AMBA blev indkaldt til møde den 18. december 2020 med Lolland Kommune. Maribo Varmeværk AMBA sagde, at de kunne producere varmen selv. Den 14. januar 2021 blev Maribo Varmeværk AMBA politian-meldt, og den 8. april 2021 afgjorde Lolland Kommune, at Maribo Varmeværk AMBA ikke selv måtte producere varmen, hvilket blev stadfæstet af Energikla-genævnet den 4. februar 2022. Hvis Maribo Varmeværk AMBA ikke selv havde produceret varmen efter den 8. januar 2021, hvor MSK afbrød varmeforsynin-gen, så var borgerne i Maribo kommet til at fryse. Vidnet har aldrig hørt om, at man skulle søge projektgodkendelse på grund af ændret drift. Hvis de skulle søge om projektgodkendelse, så ville det tage flere måneder, og det ville de ikke kunne afvente. Varmeværket har foreslået MSK at modtage varme uden kon-trakt, men det afviste MSK. Lolland Kommune er både ejer af MSK og myndig-hed i sagen, så vidnet mener, at tingene har været blandet sammen fra Lolland Kommunes side. Lolland Kommune er en fattig kommune.

Lolland Kommune varslede den 9. januar 2021 et tilsyn den 11. januar 2021. Den 11. januar 2021 meddelte han, som formand for varmeværket, afslag på at give adgang til varmeværket på grund af Corona-restriktionerne. Han bekræf-tede dog overfor kommunens ansatte, at Maribo Varmeværk selv producerede varmen.

Foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag vedrørende 8 MW træfli-skedlen af 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”

1.1 Projektets baggrund

…

Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges.

…

forklarede vidnet, at det ikke var tanken at nedlægge 8 MW træpillekedlen. Det kan være, at de havde i tankerne at nedlægge træpillekedlen. Man kan disku-tere, om det, der er angivet i projektforslaget, er forkert.

Foreholdt fra samme projektforslag, hvoraf fremgår blandt andet:

”

4.1.4 Investering

forklarede vidnet, at Maribo Varmeværk AMBA ikke foretog en reinvestering.

Foreholdt fra samme projektforslag:

”…

4.2 Alternativ situation for Maribo Varmeværk

Alternativet tager udgangspunkt i den nuværende driftssituation for Maribo Varmeværk og beskriver, hvorledes denne ændres under alternativet.

I alternativet etableres et nyt 8 MW flisfyret kedelanlæg i en nyetableret varmecentral. Det nye anlæg leverer spids- og reservelast sammen med den eksisterende 12 MW træpil-lekedel. Den eksisterende 8 MW træpillekedel nedlægges.

…

Produktionsfordelingen for Alternativet bliver dermed følgende:

… ”

forklarede vidnet, at der var tale om scenarier om, hvad der kunne ske.

Foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s udkast til projektforslag for 8 MW træ-fliskedel af 9. februar 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”NOTE: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL VERSION 2

…

5. Det er præciseret at det eksisterende 8MW træpillefyrede anlæg tages ud af drift og

demonteres. ”

forklarede vidnet, at Maribo Varmeværk AMBA ikke har projektansøgt for at nedlægge kedlen.

Foreholdt vidnets forklaring gengivet i Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november hvoraf fremgår blandt andet, at vidnet har forklaret:

”Foreholdt fil 1, side 137-141, brev af 12. februar 1998 fra Maribo Kommune forklarede vidnet, at man ikke havde modtaget nogen projektgodkendelse stilet direkte til Maribo Varmeværk. Man har ikke modtaget noget brev om ændring af vilkår for det eksisterende, etablerede og godkendte anlæg. ”

samt daværende Maribo Kommunes godkendelse af projektforslaget for MSK af 12. februar 1998:

”…

11. Høring.

Projektforslaget har skriftligt været forelagt Sakskøbing Fjernvarmeselskab, Maribo Var-meværk, SEAS, Storstrøms Amt, Skov- & Naturstyrelsen, Lollandsbanen, Vejdirektora-tet, Lolland Falsters Stiftsmuseum, Dansk Olie og Naturgas og Energistyrelsen.

… ”

forklarede vidnet, at Maribo Varmeværk AMBA ikke kunne finde brevet i Ma-ribo Varmeværk AMBA`s arkiv.

Maribo Varmeværk AMBA har ikke søgt om nyt projektforslag.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han er driftsleder på Maribo Varme-værk AMBA. I vinterhalvåret dækker MSK 5-10 % af Maribo Varmeværk AMBA`s behov, og i sommerhalvåret dækker MSK hele Maribo Varmeværk AMBA`s behov. MSK kan ikke dække 90 % af Maribo Varmeværk AMBA`s var-mebehov. MSK kan alene dække omkring 60-65 % af varmebehovet. MSK luk-kede varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA den 8. januar 2021.

Foreholdt operatørkurve af 9. januar 2021 forklarede vidnet, at man kan se, at MSK nedjusterede varmeoverførslen til Maribo Varmeværk AMBA. De lukkede med et kvarters varsel. Maribo Varmeværk AMBA producerer efter behov, så de startede en kedel mere op. Maribo Varmeværk AMBA har tre kedler. Der er tale om en 8 MW træfliskedel, en 12 MW træpillekedel og en 8 MW træpilleke-del. 8 MW træpillekedlen er fra 1986, 12 MW træpillekedlen er fra 1994, og 8 MW træfliskedlen er fra 2018.

Maribo Varmeværk AMBA anvendte 8 MW træpillekedlen efter behov, f.eks. når det var koldt. Den blev brugt som reservekedel. Maribo Varmeværk AMBA ansøgte i 2018 om at nedlægge en oliekedel. Det var meningen, at de skulle be-vare træpillekedlen. Dette drøftede Maribo Varmeværk AMBA med kontakt-personen i Lolland Kommune. Vidnet kan ikke huske kontaktpersonens navn. Lolland Kommune påtalte ikke, at 8 MW træpillekedlen ikke var nedlagt. Den var også blevet miljøgodkendt.

Vidnet blev foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s ansøgning til Lolland Kom-mune om nedlæggelse af 8 MW oliekedlen af 26. september 2018, hvoraf frem-går blandt andet:

”Maribo Varmeværk anmoder herved Lolland Kommune om godkendelse af:

• Nedlæggelse af oliefyret reservekedel ( 9 MW ) på Hjulsporet.

• Bevaring af ældre træpillekedel ( 8 MW ) på C. E. Christiansens Vej som reserveke-

del ”

Vidnet forklarede hertil, at han regnede med, at det omhandlede varmeforsy-ningen. Maribo Varmeværk AMBA producerede 100 % af varmen efter MSK`s nedlukning af varmeforsyningen den 8. januar 2021. Når der produceres varme, kan man ikke se, om der er tale om reserve- eller grundlast. Varmekedlerne er

én varmeproducerende enhed, og der er ingen særskilte knapper, man skal trykke på for henholdsvis reserve- eller grundlast.

Foreholdt udkast til varmeaftale fra MSK af 23. februar 2022 forklarede vidnet, at 8 MW træpillekedlen ikke er vist på udkastet til varmeaftalen fra MSK. MSK vil i udkastet til varmeaftalen bestemme styringen, ejerskabet og temperaturen på anlæggene. Maribo Varmeværk AMBA kan ikke spærre fysisk for at mod-tage varme fra MSK. Begrebet ”producere frit” betyder, at der produceres varme efter varmebehov.

Foreholdt vidnets forklaring afgivet i forbindelse med Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022, hvoraf det fremgår blandt andet, at vidnet har forklaret, at man på intet tidspunkt havde søgt kommunen om at få nedlagt træpillekedlen på 8 MW sammenholdt med Maribo Varmeværk AMBA`s pro-jektforslag vedrørende 8 MW træfliskedlen af 25. april 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

”

1.1 Projektets baggrund

…

Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges. ”

forklarede vidnet, at han forstod det som en samfundsøkonomisk beregning.

Foreholdt videre fra samme projektforslag, hvoraf fremgår:

”…

4.1.4 Investering

Beregninger for referencesituationen indeholder et investeringsbeløb på ca. 16,5 mio.kr. for reinvestering i det eksisterende træpilleanlæg jf. tabel 4.1.4.1.

…

4.2 Alternativ situation for Maribo Varmeværk

…

Den eksisterende 8 MW træpillekedel nedlægges.

…

Produktionsfordelingen for Alternativet bliver dermed følgende:

… ”

forklarede vidnet, at Maribo Varmeværk AMBA ikke havde tænkt sig at ned-lægge 8 MW træpillekedlen.

Foreholdt vidnets forklaring gengivet i Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022, hvoraf fremgår blandt andet, at vidnet har forklaret:

”Træpillekedlen på 12 MW blev etableret i 1999, inden REFA MSK blev taget i drift. Kedlen skulle erstatte to tidligere træpillekedler. Kedlen var en del af deres grundlast. I forbindelse med REFA MSK's godkendelse fik Maribo Varmeværk ikke nogen afgørelse fra Lolland Kommune om, at deres kedel skulle være blevet ændret. Efter lukning af var-men fra REFA MSK har kedlen fungeret som reservelast. ”

sammenholdt med daværende Maribo Kommunes godkendelse af projektfor-slag fra MSK af 12. februar 1998, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til afgørelsen. MSK har grundlastanlæg.

Foreholdt mail fra Lolland Kommune til Maribo Varmeværk AMBA, Afklaring af Maribo Varmeværk AMBA`s planer for fremtidig produktion og levering af varmeforsyning i Maribo af 6. januar 2021, hvoraf fremgår blandt andet:

”Via pressen og på nævnte møde blev tilkendegivet, at Maribo Varmeværk er sindet – af-hængig af udfaldet af den verserende proces mellem varmeværket og MSK, Sakskøbing – at igangsætte produktion af grundlast til forsyning af sit geografiske område. ”

forklarede vidnet, at Maribo Varmeværk AMBA ikke har sagt, at de ville pro-ducere grundlast. Maribo Varmeværk AMBA har haft lange forhandlinger med MSK, både før og efter MSK´s rekonstruktion.

Foreholdt Maribo Varmeværk AMBA`s projektforslag vedrørende 8 MW træfli-skedlen af 25. april 2016, hvoraf blandt andet fremgår:

”

1.5 Indstilling

Ved godkendelse af dette projektforslag godkender Lolland Kommune således:

- At Maribo Varmeværk etablerer en ny varmecentral nord for den eksiste-

rende varmecentral på et grundareal i Maribo, som pt. er ejet af Lolland Kommune.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende la-

ger og skorsten som er illustreret på bilag 6.

- At Maribo Varmeværk etablerer en 3.000 m3 akkumuleringstank. ”

forklarede vidnet, at der ikke stod noget om, at 8 MW træpillekedlen skulle nedlægges. Det indgik blot i den samfundsøkonomiske vurdering. Det var me-ningen, at Maribo Varmeværk AMBA ville nedlægge oliekedlen og ikke 8 MW træpillekedlen.

Parternes synspunkter

Maribo Varmeværk A.m.b.a. har i sit påstandsdokument anført:

”…

4. Anbringender

4.1. Indledende bemærkninger

Det gøres gældende, at Maribo Varmeværk, i forlængelse af at MSK vælger at lukke for varmeforsyningen til Maribo Varmeværk den 8. januar 2021, lovligt og uden forudgående projektgodkendelse kan producere varme på egne produktionsanlæg bestående af 8 MW træfliskedlen, 12 MW træpille-kedlen, og 8 MW træpillekedlen.

MSK’s lukning for varmeforsyning til Maribo Varmeværk skete som følge af, at MSK ikke fortsat økonomisk ville levere varme til Maribo Varmeværk på de hidtidige fastsætte vilkår. MSK havde opsagt parternes tidligere af-tale i forbindelse med rekonstruktion i december 2020.

Det gøres overordnet gældende, at Energiklagenævnets afgørelse af 4. fe-bruar 2022 indeholder væsentlige, retlige mangler og afgørelsen er ugyldig.

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at:

• Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2002 har hjemmelsmangler

• Energiklagenævnets begrundelse ikke lever op til kravene i forvalt-

ningslovens § 24

• Energiklagenævnet har tilsidesat undersøgelsesprincippet

4.2. Ændring af driften af kollektive varmeforsyningsanlæg

Maribo Varmeværk bestrider, at Maribo Varmeværks ændring af driften af egne produktionsanlæg efter den 8. januar 2021 har krævet en forudgående projektgodkendelse efter projektbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1794/2020.

Projektbekendtgørelsen indeholder i § 3, stk. 1, et krav om, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, først kan igangsættes efter kommunens forudgående godkendelse. Ifølge projektbekendtgørelsens bilag 1 er det alene ” opførelse, udvidelse og nedlæg-gelse af varmeproduktionsanlægget” , der kræver godkendelse.

Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 2, angiver, at ” vedligeholdelses- og reparati-

onsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varme-forsy-ningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid tillige kræver forudgående god-kendelse.”

Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 3, indeholder et forbud mod, at ”Retlige og

faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages efter, at pro-jektet er godkendt.”

Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 3, må læses i sammenhæng med stk. 1 og stk. 2 om, hvilke projekter, der er godkendelsespligtige. Det vil sige, at ret-lige og faktiske dispositioner i forhold til et godkendelsespligtigt projekt først må foretages, når der foreligger en godkendelse af projektet.

Endvidere må projektbekendtgørelsens § 3, stk. 3, læses i sammenhæng med projektbekendtgørelsens § 20, stk. 1, om hvilke punkter, godkendelsen omfatter. Godkendelsen omfatter efter § 20, stk. 1, nr. 1, bl.a. netop ”[a]nlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform ”, men mod-sætningsvis altså ikke anlæggets løbende drift af hensyn til markedssitua-tionen.

Det gøres gældende, at Energiklagenævnets afgørelse om, at ” væsentlig æn-dring af driften” af Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel kræver en pro-jekt-godkendelse efter projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2,

ikke har hjemmel i projektbekendtgørelsen. Intet sted i hverken ordlyden af projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, eller projektbekendtgørelsens bilag 1 er der angivet, at ” væsentlige ændringer i driften” af godkendte varmepro-duktionsanlæg kræver ny projektgodkendelse. Det er alene opførelse, udvi-delse og nedlæggelse af de produktionsanlæg, der er nævnt i bilaget, der kræver projektgodkendelse. Ligeledes er det alene reparations- og vedlige-holdelsesarbejder på disse anlæg, der kræver projektgodkendelse.

At Maribo Varmeværks driftsmæssige ændring af produktionen ikke kræ-ver projektgodkendelse, understøttes herudover også af skønsmandens be-svarelse af spørgsmål 8, hvor skønsmanden har oplyst, at skønsmanden ikke er bekendt med konkrete eksempler, hvor der er ansøgt om projekt-godkendelse for ændring af driften.

Endelig bemærkes, at et krav om projektgodkendelse i den foreliggende si-tuation ville betyde, at Maribo Varmeværk ikke ville kunne opfylde sin for-syningspligt overfor forbrugerne, jf. projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Overtrædelse af forsyningspligten er strafbar, jf. projektbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3. At Maribo Varmeværk har forsyningspligt i forhold til sine slutforbrugere må også indebære, at Maribo Varmeværk er berettiget til at producere på egne anlæg – grundlast eller ej – i en situation, hvor MSK har lukket for forsyningen. Hvis Maribo Varmeværk i stedet havde indsendt ansøgning om projektgodkendelse, ville forbrugerne stå uden varme i flere måneder, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 9.

4.3. Ændring af driften af Maribo Varmeværks produktionsanlæg er ikke i strid med Maribo Varmeværks godkendelser og vilkår

Det gøres gældende, at selv hvis projektbekendtgørelsens § 3 skal fortolkes således, at ændret drift kræver forudgående projektgodkendelse, gøres det gældende, at Maribo Varmeværks produktion af varme på egne produk-tionsanlæg, efter at MSK lukkede for varmen den 8. januar 2021, er i over-ensstemmelse med de godkendelser og vilkår, der foreligger for Maribo Varmeværks varmeproduktionsanlæg.

4.3.1. Definition af grundlast samt spids- og reservelast

Hverken varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen indeholder en legal definition af, hvad der er grundlast. Der findes heller ikke en legal de-finition af, hvad der er spids- og reservelast i hverken lov eller bekendtgø-relse.

I fortolkningen af, hvad der i en retlig henseende forstås ved spids- og re-servelast, kan der dog henvises til det regelforberedende arbejde fra Folke-

tingets Energipolitiske Udvalg. Der er tale om forberedende arbejde til en ændring af projektbekendtgørelsen, Det Energipolitiske Udvalg (Alm. Del – bilag 466) varmeforsyning (Offentligt). Heraf fremgår:

Markedsorienteringen ændrer forudsætninger for reguleringen

Markedsorienteringen af den decentrale kraftvarme forudsætter, at spids- og reservelastanlæg, dækker varmeforbruget, når elprisen er så lav, at kraftvar-meproduktionen ikke økonomisk kan betale sig. Hermed udvides forståelsen af spids- og reservelast således, at spids- og reservelast tilsammen udgør den del af varmeforbruget, som grundlastanlægget af tekniske eller økonomiske årsa-ger ikke kan/ønsker at levere.

[…]

Alt efter udviklingen i markedsprisen for el må det forventes, at varmeproduk-tionen på spids- og reservelastanlæg vil øges, således at disse i større eller mindre omfang kommer til at fungere som grundlastanlæg. Der vil altså frem-over ikke være en entydig definition af spids- og reservelast, men en flydende overgang mellem grundlast og spids- og reservelast. Reguleringen vil derfor skulle omfatte alle varmeproducerende anlæg.

I noten til dokumentet er anført:

1 Grundlast: Hovedparten af varmeforbruget, der i de decentrale kraftvarme-områder leveres af kraftvarmeanlægget. Grundlastanlæg dimensioneres nor-malt til at kunne dække mindst 90 % af det årlige varmebehov.

2 Spidslast: Den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundla-stanlægget, når grundlastanlægget producerer med maksimal kapacitet.

3 Reservelast: Den del af varmeproduktionen, der ikke kan dækkes af grundla-stanlægget, fordi dette ikke er i drift, fx ved havari eller vedligehold.

Det fremgår således heraf, at spids- og reservelast er produktion, der sker som følge af manglende grundlastproduktion. Det fremgår også, at der kan være tale om både tekniske eller økonomiske årsager til, at grundlastpro-ducenten ikke kan eller ikke ønsker at levere. Det følger altså heraf, at der kan være tale om spids- og reservelast, når der produceres 100 % af varme-forbruget – f.eks. i en situation – som den foreliggende – hvor grundlast-producenten MSK ikke vil levere.

Den tidligere vejledning til projektbekendtgørelsen fra 2007 indeholder en definition af de tre begreber:

Ved ”spidslastanlæg” forstås et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der er etab-leret til at kunne dække den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundlastanlægget, når grundlastanlægget producerer med maksimal kapaci-tet.

Ved ”reservelastanlæg” forstås et kollektivt varmeforsynings-anlæg, der er etableret til at kunne dække den del af varmeproduktionen, som ikke kan dæk-kes af grundlastanlægget, fordi grundlastanlægget ikke er i drift, f.eks. ved ha-vari eller vedligehold.

Grundlastanlægget er hovedproduktionsanlægget, som er etableret til at kunne dække normalt mindst 90 pct. Af den årlige produktion af varme.

Driften af de etablerede anlæg, fastlægges frit af værket på baggrund af mar-

kedssituationen, bl.a. priser på brændsel, elpriser, etc. (min understregning)

Det fremgår således, at et grundlastanlæg er hovedproduktionsanlægget, og at det normalt dækker mindst 90 % af den årlige produktion af varme. Det fremgår ligeledes, at et spidslastanlæg dækker varmebehovet, der ikke kan dækkes af grundlastanlægget, når grundlastanlægget producerer med maksimal kapacitet. Det afgørende er dermed, om der er tale om hovedpro-duktion, eller om der er tale om spids- eller reserveproduktion i de situatio-ner, hvor hovedproduktionen ikke kan eller ikke vil levere. Det fremgår endvidere, at der i forhold til projektbekendtgørelsen sondres mellem for-udsætninger for anlæggets etablering (som skal være opfyldt på godken-delsestidspunktet) og den efterfølgende drift af de allerede etablerede an-læg (som fastlægges frit af værket på baggrund af markedssituationen).

Det gøres gældende, at afgrænsningen mellem grundlast og spids- og re-servelast ikke er entydig, og at et spids- og reservelastanlæg i perioder kan fungere som grundlast. Det var tilfældet, da MSK lukkede for varmen den 8. januar 2021, men det har også været tilfældet tidligere, idet MSK ikke har varmekapacitet til at dække 90 % af Maribo Varmeværks varmebehov, samtidig med at Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme skal have dækket 100 % af deres varmebehov, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5. Det fremgår blandt andet af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 og 5, at det maksimale effektbehov ligger på ca. 21-23,3 MW for Maribo Varmeværk, ca. 14-15 MW for Sakskøbing Fjernvarmeselskab og ca. 4,6-5,2 MW for Lolland Varme Øst i 2020, mens MSK’s varmeproduk-tionskapacitet ligger på ca. 20,2-23 MW, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3. Når MSK skal levere 100 % af varmeforsyningen til Sakskø-bing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme, er der altså kun ca. 1,6-2,8 MW

tilbage til Maribo Varmeværk. Maribo Varmeværk har således hele tiden – i perioder – været nødsaget til at fungere og producere som grundlast.

I overensstemmelse med Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022 gøres det på denne baggrund gældende, at Maribo Varmeværk har været berettiget til at udvide sin varmeproduktion på egne reservelastan-læg, når grundlastanlægget MSK – i dette tilfælde – af økonomiske årsager ikke har ønsket at levere.

Det bemærkes herved, at det var MSK, der opsagde parternes samarbejds-aftale under rekonstruktion og lukkede for varmen, da Maribo Varmeværk ikke ville underskrive den aftale, som MSK ensidigt havde fastsat vilkårene i, og som ville være ganske byrdefulde for Maribo Varmeværk, jf. bilag 40 og bemærkningerne hertil ovenfor. Som det også fremgår af bilag 39, var det ligeledes MSK, der ikke ønskede at genoptage varmeleveringen uden en varmeaftale på varmeforsyningslovens vilkår. I en sådan situation, hvor MSK nægter at opfylde sin forsyningspligt, er der ikke tale om en ændring fra spids- og reservelast til grundlast – der er tale om et anlæg, der under hensyn til de konkrete faktiske omstændigheder og vilkår fungerer som grundlast. Der henvises herved også til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 10, hvorefter spids- og reservelastanlæg kan producere som grundlast i flere måneder samt til besvarelsen af spørgsmål 11, hvorefter der ikke gælder nogen tidsmæssige begrænsninger for et varmeværks ad-gang til at producere spids- og reservelast.

4.3.2. Maribo Varmeværks anlæg – grundlast eller spids- og reservelast?

Energiklagenævnet har i sin afgørelse af 4. februar 2022 lagt til grund, at alle Maribo Varmeværks produktionsanlæg er spids- og reservelastanlæg. Det bestrides.

Som det også fremgår af Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022, var 12 MW træpillekedlen og 8 MW træpillekedlen taget i brug, inden I/S Sjællandske Kraftværkers/MSK’s anlæg blev etableret. MSK’s projekt-godkendelse ændrer ikke ved, at træpillekedlerne er, og altid har været, grundlastanlæg.

Det skal herved fremhæves, at det af projektgodkendelsen for MSK pkt. 4 fremgår, at Maribo Varmeværks eksisterende anlæg ”tillige” skulle fungere som reserve (bilag 5). At de to træpillekedler ”tillige” har været anvendt som spids- og reservelast, skyldes ene og alene den tidligere gældende samarbejdsaftale med MSK (bilag 7). Idet MSK opsagde samarbejdsaftalen, var der ikke noget til hinder for, at Maribo Varmeværk igen producerede ”grundlast” på træpillekedlerne, således som kedlerne oprindeligt var etab-

leret til. Der henvises herved også til bilag 38, hvor det – som angivet oven-for – fremgår, at det alene er på baggrund af samarbejdsaftalen, at Maribo Varmeværks eksisterende træpillekedler skulle udgøre spids- og reserve-last i forhold til MSK. Da samarbejdsaftalen blev indgået i 1995, skal den 20-årige uopsigelighedsperiode regnes fra dette tidspunkt. Maribo Varme-værks forøgede egenproduktion var først i 2021. At uopsigeligheden senere er blevet forlænget, er uden betydning for Maribo Varmeværks projektgod-kendelse.

Projektforslaget af 25. april 2016 (bilag F) angår Maribo Varmeværks ansøg-ning om etablering af en 8 MW biomassekedel (træfliskedel). Der er ansøgt om, at kedlen etableres som et spids- og reservelastanlæg. Projektgodken-delsen fra Lolland Kommune af 26. maj 2016 (bilag 25) angår kun den på-gældende 8 MW træfliskedel. Projektgodkendelsen blev godkendt på byrå-dsmøde den 26. maj 2016. Projektgodkendelsen indeholdt ingen vilkår, der begrænsede Maribo Varmeværks anvendelse af kedlen til varmeproduk-tion i forbindelse med spids- og reservelast. Maribo Varmeværk har ikke modtaget anden afgørelse i forhold til projektgodkendelsen.

Maribo Varmeværk er enig med i Energiklagenævnet i, at 8 MW fliskedlen er en godkendt reservelastkedel.

Maribo Varmeværk er imidlertid uenig med Energiklagenævnet i, at Ma-ribo Varmeværk skulle være afskåret fra at producere varme på kedlen, når MSK af økonomiske årsager ikke vil levere varmen. Kedlens produktion af varme, når grundlastenheden, MSK, ikke vil levere, må betegnes som reser-velast, jf. regelforberedende arbejde fra Folketingets Energipolitiske Udvalg omtalt ovenfor. Ændring af den mængde varme, der produceres på kedlen som reservelast, kræver ikke forudgående projektgodkendelse.

4.3.3. 8 MW træpillekedlen er ikke varmeplanmæssigt nedlagt

Det bestrides, at Maribo Varmeværks 8 MW træpillekedel er varmeplan-mæssigt nedlagt.

Retten ved Nykøbing Falster fandt heller ikke ved dom af 15. november 2022, at 8 MW træpillekedlen var nedlagt (bilag 27). Retten lagde vægt på, at Lolland Kommune ikke havde gjort det til et vilkår i projektgodkendel-sen af 8 MW træfliskedlen af 26. maj 2016, at 8 MW træpillekedlen skulle nedlægges eller skrottes. Derudover har retten lagt vægt på, at Lolland Kommune den 5. oktober 2018 har godkendt nedlæggelsen af 8 MW olie-kedlen og bevaring af 8 MW træpillekedlen.

Energiklagenævnet har derimod ved afgørelsen om, at Maribo Varme-værks 8 MW træpillekedel må anses som nedlagt, lagt vægt på indholdet af Lolland Kommunes sagsfremstilling ved kommunens behandling af Ma-ribo Varmeværks projektforslag. Energiklagenævnet angiver følgende (bi-lag 1):

Det fremgår af klagers projektforslag af 25. april 2016 i beskrivelsen af projek-tets baggrund, at ”Den nye biomasse-kedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksiste-rende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges.” Det fremgår endvidere som et led i samfundsøko-nomiske beregning, at der skulle ske udskiftning af den eksisterende træpille-kedel med den nye fliskedel.

Energiklagenævnets henvisning til ovenstående citat om nedlæggelse af 8 MW træpillekedel er en gengivelse af dele af Lolland Kommunes sagsfrem-stilling af 26. april 2016 i forbindelse med den politiske behandling af Ma-ribo Varmeværks projektforslag (bilag 25). Energiklagenævnet inddrager ikke indholdet af Maribo Varmeværks projektforslag (bilag 24).

Maribo Varmeværks projektforslag (bilag 24) indeholder imidlertid ingen ansøgning om nedlæggelse af 8 MW fliskedel, jf. projektforslagets pkt. 1.5, hvori Maribo Varmeværk angiver, hvad der søges om.

Lolland Kommunes afgørelse af 26. maj 2016 kan heller ikke i sin ordlyd el-ler indhold læses som, at Lolland Kommune træffer afgørelse om, at 8 MW træpillekedel godkendes nedlagt, eller at der stilles vilkår om nedlæggelse af træpillekedlen.

Maribo Varmeværk kan ikke anses som bundet af, hvad kommunen fejlag-tigt har angivet i sagsfremstillingen, for så vidt angår projektforslagets ind-hold.

Maribo Varmeværk har i projektforslaget for 8 MW fliskedlen anticiperet, at træpillekedlen skal nedlægges på sigt, men der er ikke i sammenhæng hermed konkret ansøgt herom.

Da Maribo Varmeværk havde bygget og idriftsat 8 MW flisanlægget, ret-tede Maribo Varmeværk henvendelse til Lolland Kommune som varme-planmyndighed, og bad kommunen godkende, at værket nedlagde 8 MW oliekedel (bilag 26) i stedet for 8 MW træpillekedel. Baggrunden for at Ma-ribo Varmeværk ønskede at nedlægge 8 MW oliekedel og ikke 8 MW træpillekedel, var – som anført – for at mindske forsyningens afhængighed

af fossile brændstoffer, hvilket er i tråd med Lolland Kommunes vedtagne varmeplan.

Lolland Kommune godkendte som varmemyndighed, at 8 MW oliekedlen blev nedlagt den 5. oktober 2018. Hvis Lolland Kommune som varmeplan-myndighed mente, at 8 MW træpillekedlen allerede var godkendt som ned-lagt, kunne kommunen ikke godkende, at oliekedlen i stedet nedlægges. Det skal i øvrigt bemærkes, at Lolland Kommune efter projektbekendtgø-relsens § 23, stk. 3, valgte at acceptere, at oliekedlen kunne nedlægges, uden at ansøgningen var vedlagt en samfundsøkonomisk beregning.

4.3.4. Beregningsforudsætninger

Det gøres gældende, at beregningsforudsætningerne i et projektforslag ikke udgør bindende vilkår for anlæggets efterfølgende drift.

En ansøgning om projektgodkendelse i form af et projektforslag skal inde-holde en samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk beregning, jf. projekt-bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 9 og 10. Kommunen kan dog beslutte at fravige kravet om, at projektforslaget skal vedlægges en samfunds- og sel-skabsøkonomisk beregning.

Den samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske beregning, som indgår i et projektforslag, vil indeholde beregningsforudsætninger baseret på, hvor-dan fremtiden vil se ud for projektet og for referencen. Det vil sige, for at kunne foretage en beregning af, om gennemførelsen af et godkendelses-pligtigt projekt er samfunds- og/eller selskabsøkonomisk fordelagtig, skal der regnes på fremtiden for de næste 20 år. Et projektforslag vil derfor altid indeholde en fremtidsberegning ud fra nogle antagelser (beregningsforud-sætninger) om anlægsomkostninger, størrelsen af fremtidigt varmemarked, størrelsen af fremtidige varmepriser og eksistensen af aftaleforhold. Et så-dant fremtidsscenarie for driften ud fra beregningsforudsætningerne er nødvendigt for, at der kan laves et samfundsøkonomisk beregningsresultat. De fremtidsbaserede beregningsforudsætninger, der skal indgå i en sam-fundsøkonomisk beregning, skal baseres på det på ansøgningstidspunktet bedste skøn og kendte forhold. For så vidt angår nogle af beregningsforud-sætningerne, er der tillige af Energistyrelsen fastsat beregningsforudsæt-ninger. Det omfatter beregningsforudsætninger for brændselspriser, forret-ning m.v.

I den samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske beregning af Maribo Varmeværks projektforslag for 8 MW fliskedel er der en forudsætning om, at 8 MW fliskedlen og eksisterende 8 og 12 træpillekedler alene skal anven-

des til spids- og reservelastproduktion. På ansøgningstidspunktet i 2016 havde Maribo Varmeværk en varmeaftale med MSK, som var uopsigelig indtil 2030 (bilag 7). Maribo Varmeværk havde ifølge varmeaftalen afta-gepligt, og varmeaftalen indeholdt en fast varmepris. Dermed var det på ansøgningstidspunktet Maribo Varmeværks bedste skøn om de fremtidige driftsforhold, at Maribo Varmeværk fortsat indtil 2030 havde en aftale med MSK med aftagepligt og tilhørende varmepris.

Maribo Varmeværks varmeaftale blev opsagt af MSK den 22. december 2020 i forbindelse med rekonstruktion (bilag 10). I tillæg hertil har MSK også lukket for varmen, da Maribo Varmeværk ikke umiddelbart ville ac-ceptere en ny varmeaftale, der var ensidigt fastsat af MSK.

Som følge af at Maribo Varmeværk ikke længere har en uopsigelig varme-aftale med MSK med aftagepligt indtil 2030, er den forudsætning, der ind-gik i Maribo Varmeværks projektforslag for 8 MW fliskedel, ikke længere til stede.

Maribo Varmeværk har i forlængelse af MSK’s opsigelse af parternes var-meaftale ændret driften af egne varmeproduktionsanlæg, således at selska-bet stadig kan opfylde sin forsyningspligt til egne forbrugere.

En ændring af driften af godkendte varmeproduktionsanlæg er ikke god-kendelsespligtig. Det gælder i særdeleshed, når den ændrede drift ikke er sket som følge af Maribo Varmeværks forhold, men som følge af MSK’s for-hold.

Tilsvarende forståelse af et projektforslags beregningsforudsætninger for varmeproduktionsanlæggets fremtidige drift fremgår også af Energistyrel-sens vejledning til projektbekendtgørelsen, juli 2021.

Retten i Nykøbing Falster fandt heller ikke ved dom af 15. november 2022, at beregningsforudsætningerne i Maribo Varmeværks projektforslag for 8 MW fliskedel var bindende for driften af Maribo Varmeværks produktions-anlæg. Retten fastslog, at Maribo Varmeværk havde tilsidesat vilkår for varmeproduktionsanlæggenes drift ved at påbegynde varmeproduktion, efter MSK havde lukket for varmen den 8. januar 2021.

Desuden kan der henvises til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 7, hvor det blandt andet fremgår, at beregningsforudsætningerne repræsente-rer et fremtidsscenarie og typisk er beregnet på en 20-årig periode. Det fremgår ligeledes af skønsmandens besvarelse, at der må forventes ændrin-ger i forhold til de opstillede forudsætninger for det opstillede fremtidssce-narie.

100

4.4. Indholdet af Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet skriver i duplikken, at Maribo Varmeværks påstand an-går forhold, som Energiklagenævnet ikke har taget stilling til. Det fremgår af duplikken, at Energiklagenævnet ikke har taget stilling til, om Maribo Varmeværks produktion, siden MSK afbrød forsyningen den 8. januar 2021, har haft karakter af spids- og reservelast.

Maribo Varmeværk forstår det umiddelbart sådan, at Energiklagenævnet mener, at nævnet ikke har taget stilling til, om Maribo Varmeværks pro-duktion efter den 8. januar 2021 er lovlig og i overensstemmelse med Ma-ribo Varmeværks projektgodkendelser. Med andre ord synes nævnet at ud-lægge sin afgørelse som en afgørelse om indholdet af Maribo Varmeværks projektgodkendelser, og at nævnet ikke har forholdt sig til, hvorvidt Ma-ribo Varmeværk konkret har produceret inden for eller uden for rammerne af godkendelserne efter den 8. januar 2021, hvor MSK lukkede for varmen.

Energiklagenævnet skal som offentlig klagemyndighed og i overensstem-melse med Energiklagenævnets forretningsorden inddrage de oplysninger, som parterne fremfører over for nævnet. Nævnet har herudover ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst – det vil sige, at de nødvendige oplys-ninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages. Det er nævnets opgave og ansvar at træffe en materielt rigtig afgørelse. Nævnet har ikke – som det for eksempel er tilfældet for Miljø- og Fødevareklage-nævnet, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 11, stk. 1 – hjemmel til at begrænse sin prøvelse til klagepunkterne.

Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 er – eller bør være – en konkret afgørelse i forhold til en konkret sag med konkrete faktiske om-stændigheder. Energiklagenævnet hverken kan eller skal give vejledende udtalelser af generel karakter. Nævnet kan heller ikke træffe afgørelse om hypotetiske eller uaktuelle forhold.

I den konkrete sag har Energiklagenævnet været bekendt med alle de rele-vante, faktiske omstændigheder vedrørende Maribo Varmeværks egenpro-duktion. Nævnet har også været fuldt bekendt med, at baggrunden for MSK’s anmodning til Lolland Kommune var, at MSK ønskede at sikre sig, at Maribo Varmeværk ikke selv kunne producere varme, når MSK lukkede for varmeforsyningen. Nævnet har også været bekendt med, at MSK havde lukket for varmeforsyningen til Maribo Varmeværk den 8. januar 2021 og at Lolland Kommune havde politianmeldt Maribo Varmeværk for egenpro-duktion efter den 8. januar 2021.

101

Det er Maribo Varmeværks opfattelse, at Energiklagenævnets bemærknin-ger om indholdet af sin afgørelse har karakter af efterrationaliseringer – gi-vetvis i forlængelse af Retten i Nykøbing Falsters dom af 15. november 2022 (bilag 34) og Skønserklæring 1. De synspunkter, som Energiklagenæv-net fremfører i duplikken, gør reelt nævnets afgørelse indholdsløs.

Hvis Energiklagenævnet kun har forholdt sig til indholdet af Maribo Var-meværks projektgodkendelser uden at forholde sig til om Maribo Varme-værks egenproduktion efter den 8. januar 2021 har krævet projektgodken-delse, har nævnet slet ikke forholdt sig til den konkrete, faktiske sag, som blev indbragt for Lolland Kommune, og som blev på påklaget til Energikla-genævnet. Det ville svare til, at Planklagenævnet fastlagde indholdet af en lokalplan uden efterfølgende at forholde sig til, om det konkrete projekt måtte anses for at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmel-ser eller ej. Det er ikke et svar, som en ansøger eller kommune ville kunne bruge til noget som helst. På samme måde ville Lolland Kommune, MSK eller Maribo Varmeværk heller ikke kunne bruge det til noget som helst, hvis Energiklagenævnet kun havde truffet afgørelse om, at Maribo Varme-værks produktionsanlæg i henhold til projektgodkendelserne er spids- og reservelastanlæg uden at forholde sig til, om den konkrete produktion efter MSK’s afbrydelse af varmeforsyningen var i overensstemmelse hermed.

Det er Maribo Varmeværks opfattelse, at Energiklagenævnet ved afgørelse af 4. februar 2022 rent faktisk har truffet afgørelse om Maribo Varmeværks produktion på egne anlæg efter den 8. januar 2021 krævede forudgående projektgodkendelse.

I forhold til 8 MW træfliskedlen har nævnet blandt andet anført (bilag 1, side 16):

Energiklagenævnet kan således ikke imødekomme klagers anmodning om at træffe afgørelse om, at klager kan producere frit på 8 MW træfliskedlen.

I forhold til 12 MW træpillekedlen har nævnet ligeledes anført (bilag 1, side 16):

[…]

102

Energiklagenævnet er derfor enigt med Lolland Kommune i, at 12 MW træpil-lekedlen alene kan anvendes som spids- og reservelastanlæg. Energiklagenæv-net kan på denne baggrund ikke give klager medhold i, at der uden en ny pro-jektgodkendelse kan produceres frit på 12 MW træpillekedlen.

Energiklagenævnet har altså forholdt sig til, at Maribo Varmeværk ikke måtte ”producere frit” på 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen. Den vurdering skal naturligvis læses i lyset af de konkrete, faktiske om-stændigheder, der indgik i sagen, og dermed i lyset af, at Maribo Varme-værk efter den 8. januar 2021 producerede frit/producerede 100 % af sit var-mebehov i en situation, hvor MSK havde afbrudt varmeforsyningen. Med ordet frit sigtes der til, at Maribo Varmeværk kan producere varme på ked-len uden forudgående projektgodkendelse i den konkrete situation.

Maribo Varmeværks synspunkt har hele tiden været, at værket kunne fore-tage driftsmæssige ændringer inden for rammerne af de eksisterende projekt-godkendelser, og at sådanne driftsmæssige ændringer omfatter produktion, når det af driftsmæssigt begrundet – som her, hvor MSK ikke ville levere til Maribo Varmeværk. Når ordet ”frit” er indgået i sagsbehandlingen hos Energiklagenævnet, har det formentlig sammenhæng med, at der i Energi-styrelsens vejledning om projektbekendtgørelsen, juli 2021 er angivet føl-gende:

” Driften af de etablerede anlæg fastlægges frit af varmeforsyningsanlægget på

baggrund af markedssituationen bl.a. priser på brændsel, elprisen, etc. Ofte vil spids- og reservelastanlæg være forbundet med lave etableringsomkostninger og høje driftsomkostninger. Anlæg godkendt som spids- og reservelast anlæg,

jf. § 13, stk. 1 og § 16, stk. 1, nr. 10, kan dog efterfølgende køre som f.eks.

grundlast, såfremt selskabsøkonomiske forhold tilsiger det.” (min understreg-ning).

Maribo Varmeværk har i forbindelse med klagesagen hos Energiklagenæv-net netop henvist til Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen, og det heri anvendte begreb ”frit” .

At Energiklagenævnet har været – eller burde have været – bekendt med indholdet af Maribo Varmeværks klagepunkter, samt at nævnets afgørelse kun kan forstås sådan, at nævnet har truffet afgørelse om Maribo Varme-værks konkrete egenproduktion krævede forudgående, understreges af nævnets behandling af Maribo Varmeværks anmodning om genoptagelse af afgørelsen af 4. februar 2022 (bilag J, side 4-6):

Klager har blandt andet anført følgende synspunkter til støtte herfor:

103

2.1. Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen skal lægges til

grund i overensstemmelse med Energiklagenævnets faste praksis

• Klager har ændret driften af klagers spids- og reservelastanlæg som følge

af, at REFA MSK opsagde parternes forsyningsaftale i forbindelse med rekonstruktion og krævede en væsentlig højere pris for fortsat varmeleve-ring. Klagers varmeproduktionsanlæg er fortsat spids- og reservelastan-læg.

Af nævnets begrundelse for afgørelsen fremgår (bilag J, side 16):

[…]

Energiklagenævnet bemærker hertil, at der i det af klager anførte i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke er fremkommet nye faktiske oplysnin-ger af så væsentlig betydning for sagen, at denne ville have fået et andet ud-fald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med Energiklagenæv-nets afgørelse af 4. februar 202[2]. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at det, som klager har anført om Energistyrelsens vejledning til projektbe-kendtgørelsen i det væsentligste svarer til de synspunkter, som klager tidli-gere har givet udtryk for, og som i hovedtræk er gengivet i afgørelsen af 4. fe-bruar 2022.

[…]

Det er også med henvisning hertil forkert og uforståeligt, at Energiklage-nævnet i duplikken anfører, at Maribo Varmeværks synspunkt frem til replikken skulle have været ” at man generelt, varigt og uanset MSK’s forhold og de meddelte projektgodkendelser havde ret til at producere frit på sine anlæg, herunder som grundlastanlæg” .

Selv hvis Maribo Varmeværk ikke havde formuleret sine klagepunkter og synspunkter tilstrækkelig klart, er det – som anført ovenfor – Energiklage-nævnet, der er ansvarlig for at oplyse sagen og træffe en materielt korrekt afgørelse. Energiklagenævnet har derfor blandt andet ikke kunne se bort fra sagens faktiske, konkrete omstændigheder, herunder at Maribo Varme-værk har produceret på egne anlæg som følge af MSK’s afbrydelse af var-meforsyningen til værket. Energiklagenævnet har dermed ikke kunne lade være med at tage stilling til, om Maribo Varmeværk kunne producere som de gjorde under de faktiske, konkrete omstændigheder, herunder at MSK havde afbrudt varmeforsyningen.

På denne baggrund gøres det gældende, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse om, at Maribo Varmeværks produktion på egne anlæg efter

104

MSK’s afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021 krævede projekt-godkendelse.

Maribo Varmeværks påstand går ikke – som det er anført i replikken – ud på, at Maribo Varmeværk ønsker dom for, at Maribo Varmeværks produk-tion i det hele taget [ikke] kræver nye projektgodkendelser. Påstanden går ud på, at Energiklagenævnets afgørelse om, at Maribo Varmeværks pro-duktion på egne anlæg efter MSK’s afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021 kræver nye projektgodkendelser/er i strid med de eksisterende projektgodkendelser, er ugyldig.

Det skal i øvrigt også understreges, at såvel Lolland Kommune som Ankla-gemyndigheden har anset Energiklagenævnets afgørelse, som en afgørelse der indebar, at Maribo Varmeværks produktion af varme efter MSK luk-ning fra varmeforsyningen 8. januar 2021 krævede forudgående projekt-godkendelse og dermed var ulovlig, jf. bilag 46, 47 og bilag 34.

4.5. Er Energiklagenævnet enig i Maribo Varmeværks påstand?

Maribo Varmeværk må reelt forstå Energiklagenævnets duplik som om Energiklagenævnet er enig i Maribo Varmeværks påstand.

På trods af, at Maribo Varmeværk ud fra Energiklagenævnets duplik kan konstatere, at Energiklagenævnet er enig i Maribo Varmeværks påstand, har Energiklagenævnet ikke af egen drift genoptaget og ændret sin afgø-relse af 4. februar 2022. Dermed har Maribo Varmeværks påstand i sagen fortsat retlig relevans.

Energiklagenævnet anfører i duplikken, side 3:

Energiklagenævnet gør desuden ikke gældende, at Maribo Varmeværk slet ikke har kunnet producere på sine anlæg i perioden fra 8. januar 2021. Det kan Maribo Varmeværk som spids- og reservelastanlæg, i det omfang MSK (grundlastanlægget) ikke kan eller vil levere. Det er selve formålet med spids-og reservelastanlæg. Maribo Varmeværk kan imidlertid ikke frit producere på sine anlæg som grundlastanlæg i strid med de meddelte projektgodkendelser. Det kræver, at der udarbejdet et nyt projektforslag til vurdering, som der må tages stilling til fra varmeplanmyndighedens side.

Det er efter Maribo Varmeværks opfattelse – og som der er redegjort for ovenfor – ikke indholdet af Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022. Her har Energiklagenævnet netop fastslået, at Maribo Varmeværk ikke kunne producere frit/som grundlast/producere 100 %/foretage drifts-mæssige ændringer ”som følge af REFA MSK’s afbrydelse af varmeforsynin-

105

gen” . Hvis Energiklagenævnet hele tiden har ment, at Maribo Varmeværks produktion var i overensstemmelse med værkets projektgodkendelser, havde der hverken været grundlag for afgørelsen af 4. februar 2022 (bilag 1) eller genoptagelsesafgørelsen af 23. juni 2022 (bilag J). I så fald skulle nævnet have afvist sagerne som uaktuelle. Som anført ovenfor skal Ener-giklagenævnet ikke afgive vejledende udtalelser af generel karakter, lige-som nævnet ikke skal forholde sig til generelle, hypotetiske og uaktuelle spørgsmål. Nævnet skal træffe konkret afgørelse i forhold til en sags kon-krete, faktiske omstændigheder. Hvis det ikke er sket her, er nævnet for-pligtet til at ændre sine afgørelser.

Energiklagenævnet anfører også i duplikken:

Som nævnt har Energiklagenævnet ikke taget stilling til, om Maribo Varme-værks produktion i perioden fra den 8. januar 2021 helt eller delvist har haft karakter af produktion af spids- og reservelast. Allerede nu bemærkes imidler-tid, at der efter det oplyste er tale om en uenighed mellem Maribo Varmeværk og MSK omkring vilkårene for indgåelsen af ny aftale om levering af varme, hvor det endnu ikke er lykkedes parterne at blive enige.

Dette synes i modstrid med det andet citat (gengivet ovenfor), hvor nævnet skriver, at Maribo Varmeværk kunne producere på egne anlæg som spids-og reservelast, i det omfang MSK ikke kunne eller ville levere. Der er en række uenigheder mellem MSK og Maribo Varmeværk. MSK bestrider dog ikke, at det var MSK, der lukkede for varmeforsyningen til Maribo Varme-værk. Retten i Nykøbing Falster har i dommen af 15. november 2022 (bilag 33) også fastslået, at Maribo Varmeværk kunne udvide sin varmeproduk-tion, når MSK af økonomiske årsager ikke ønskede at levere.

Som anført ovenfor, har Maribo Varmeværk gjort gældende, at værkets produktion hele tiden har været spids- og reservelast. Sådan har nævnet også selv gengivet værkets klagepunkter, jf. gengivelse fra genoptagelsesaf-gørelsen ovenfor. Det er derfor uforståeligt, hvis nævnet ikke har taget stil-ling til dette forhold.

Energiklagenævnet anfører herudover i duplikken:

Endelig kan der ikke – når det lægges til grund, at Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedel er godkendt som spids- og reservelastan-læg – gives dom for påstanden, som den er formuleret. Spids- og reservelast har som nævnt til formål at kunne dække den del af varmeproduktionen, som grundlastanlægget ikke kan eller vil levere. Spørgsmålet om, hvad grundla-stanlægget kan og vil levere, kan variere over tid.

106

Hertil bemærkes, at påstanden, som den er formuleret, netop kun angår Maribo Varmeværks produktion ” siden MSK’ afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021” . Den angår således ikke Maribo Varmeværks produk-tion i det tilfælde, hvor MSK faktisk leverer varme til Maribo Varmeværk.

4.6. Mulighed for forudgående projektgodkendelse?

Energiklagenævnet har også gjort gældende, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 9 om den normale sagsbehandlingstid understøtter, at der ikke praktisk set har været noget til hinder for, at Maribo Varmeværk fore-lagde Lolland Kommune et nyt projektforslag til vurdering. Det bestrides.

Skønsmanden har vurderet, at en administrativ godkendelse af et projekt-forslag typisk gives indenfor 2 måneder og i visse tilfælde inden for 1 må-ned, samt at en politisk godkendelse typisk gives inden for 2-3 måneder, men i enkelte tilfælde tager længere tid, jf. besvarelsen af spørgsmål 9.

Hvis Maribo Varmeværk den 8. januar 2021 efter MSK’s lukning for var-men i stedet for at producere varmen selv skulle have indsendt en ansøg-ning om projektgodkendelse, ville forbrugerne stå uden varme i flere må-neder, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 9. Maribo Varmeværk ville herved ikke opfylde sine forsyningspligt, jf. projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Energiklagenævnet har også anført, at skønsmandens besvarelse af spørgs-mål 10 understøtter, at Maribo Varmeværk ” ikke uden en fornyet projektgod-kendelse generelt, varigt og uden tidsbegrænsning kan producere frit som grund-lastanlæg.”

Som anført under pkt. 1 er det ikke og har det aldrig været Maribo Varme-værks synspunkt, at værket generelt, varigt og uden tidsbegrænsning har kunnet produceret frit som grundlastanlæg. Synspunktet er derimod, at værket kan foretage driftsmæssige ændringer uden at indhente fornyede projektgodkendelser, herunder i en situation, hvor grundlastanlægget ikke vil levere til Maribo Varmeværk på grund af økonomiske og kontraktuelle uoverensstemmelser.

4.7. Begrundelsesmangler og klarhedsprincippet

Hvis retten lægger til grund, at Energiklagenævnet i sagen ikke har taget stilling til lovligheden af Maribo Varmeværks varmeproduktion efter den 8. januar 2021, gøres det gældende, at Energiklagenævnets afgørelse lider af så væsentlige mangler, for så vidt angår begrundelse og klarhed, at den må

107

anses som ugyldig, jf. forvaltningslovens § 24 og det forvaltningsretlige klarhedsprincip.

Såvel Lolland Kommune, Anklagemyndigheden som Maribo Varmeværk har læst afgørelsen som om, Maribo Varmeværk ikke lovligt har måtte pro-ducere varmen på egne produktionsanlæg efter den 8. januar 2021.

Energiklagenævnet har ikke i begrundelsen forholdt sig til, at der ikke efter ordlyden i projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1, med tilhørende bilag 1 og projektbekendtgørelsens § 3, stk. 2, er et krav om, at drift af et varmepro-duktionsanlæg kræver projektgodkendelse. Alene opførelse, udvidelse, nedlæggelse eller væsentligt vedligeholdelsesarbejder kræver forudgående projektgodkendelse.

Energiklagenævnet har i øvrigt også i gengivelsen af retsgrundlaget indsat citat af en bestemmelse for projektbekendtgørelsens § 14, som omhandler blokvarmecentraler. Maribo Varmeværks produktionsanlæg er ikke en blokvarmecentral, således som blokvarmecentraler er defineret i projektbe-kendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Energiklagenævnet har heller ikke i gengivelse af retsgrundlaget eller i nævnets begrundelse forholdt sig til Energistyrelsens vejledning til projekt-bekendtgørelsen, juli 2021 eller Energistyrelsens vejledning fra 2007 til pro-jektbekendtgørelsen på trods af, at Maribo Varmeværk henviste til vejled-ningerne.

4.8. Ugyldighed som følge af tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet

Det gøres gældende, at Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2020 skal tilsidesættes som ugyldig som følge af, at undersøgelsesprincippet ikke er iagttaget.

Energiklagenævnet har ikke forholdt sig til en lang række af de oplysninger om faktiske forhold, der er fremført af Maribo Varmeværk. Konkret har Energiklagenævnet ikke forholdt sig til følgende faktiske forhold:

• MSK har opsagt varmeaftalen med Maribo Varmeværk og lukket for varmelevering (bilag 10 og bilag 42)

• MSK kræver ny og væsentlig højere pris samt nye vilkår for varmele-vering til Maribo Varmeværk (bilag 12)

• Lolland Kommune er reel ejer af MSK og hæfter for værkets lån i Kommunekredit

• Projektforslaget for MSK henviser til, at Maribo Varmeværk alene på aftalemæssigt grundlag udgør spids- og reservelastkapacitet (bilag 6)

108

• Maribo Varmeværk har ikke i ansøgningen om etablering af 8 MW fliskedel fra 2016 (bilag 24) ansøgt om nedlæggelse af 8 MW træpille-kedel, jf. pkt. 1.5, ligesom det ikke i afgørelsen fra Lolland Kommune af 26. maj 2016 (bilag 25) er indstillet, at der træffes beslutning om nedlæggelse af fliskedel

• Lolland Kommune har i mail af 5. oktober 2018 godkendt nedlæg-gelse af Maribo Varmeværks 8 MW oliecentral uden på det tidspunkt at angive, at 8 MW træpillekedlen allerede skulle være nedlagt (bilag 27)

• Maribo Varmeværk har ikke tilstrækkelig produktionskapacitet til at forsyne egne forbrugere, hvis 8 MW træpillekedlen skal nedlægges. Maribo Varmeværk har behov for 24 MW, men råder kun over 20 MW. Det manglende behov kan ikke dækkes af MSK, idet MSK som et gammelt halmfyret anlæg også har driftsnedbrud, og er lukket for revision i perioder.

Energiklagenævnet ses ikke at have forholdt sig til, hvorvidt der forelå myndighedsinhabilitet hos Lolland Kommune som følge af, at Lolland Kommune som reel ejer har væsentlige økonomiske interesser i spørgsmå-let, om Maribo Varmeværks adgang til selv at producere varme, efter at MSK lukkede for varmen til Maribo Varmeværk.

I tillæg hertil skulle Energiklagenævnets prøvelse af Lolland Kommunes af-gørelse som minimum have været intensiveret som følge af det særlige for-hold, at Lolland Kommune både er myndighed, reel ejer af MSK og garant for MSK’s lån hos Kommunekredit. Energiklagenævnet burde, i lyset af de mange interesser Lolland Kommune havde i forhold til at sikre, at Maribo Varmeværk aftog varme fra MSK, ved at træffe afgørelse om, at Maribo Varmeværk ikke må anvende egne produktionsanlæg, have foretaget yder-ligere undersøgelse af grundlaget for Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021.

…”

Energiklagenævnet har i sit påstandsdokument anført:

”…

5. ENERGIKLAGENÆVNETS ANBRINGENDER

Energiklagenævnet gør gældende, at der ikke grundlag for at tilsidesætte næv-nets afgørelse af 4. februar 2022, jf. bilag 1, der stadfæster Lolland Kommunes af-gørelse.

109

Der er ikke fremkommet nye væsentlige oplysninger, som kan begrunde genop-tagelse af Lolland Kommunes projektgodkendelse af 26. maj 2016 om godken-delse af et projektforslag fra Maribo Varmeværk om etablering af en 8 MW træfli-skedel. Træfliskedlen er godkendt som spids- og reservelastanlæg. Det indgår derfor i varmeplanlægningen som netop et spids- og reserveanlæg, og anlægget kan ikke anvendes til produktion af grundlast uden en ny projektgodkendelse.

Det samme gælder Maribo Varmeværks 12 MW træpillekedel. Det er godkendt som spids- og reservelastanlæg og må derfor ikke anvendes til produktion af grundlast.

Det fremgår og er udtrykkeligt forudsat i både Maribo Varmeværks projektfor-slag af 25. april 2016 og i Lolland Kommunes godkendelse af projektet den 26. maj 2016, at Maribo Varmeværks 8 MW træpillekedel skal nedlægges. 8 MW træpillekedlen er derfor varmeplanmæssigt nedlagt.

Væsentlige ændringer i et godkendt projektforslag kræver en ny projektgodken-delse. I modsat fald ville kravet om kommunal projektgodkendelse være formåls-løst og indholdsløst.

Allerede fordi Maribo Varmeværks varige (permanente) overtagelse af varme-produktionen fra MSK har karakter af en væsentlig ændring i forhold til det god-kendte projektforslag, kræver forholdet en ny projektgodkendelse. Dette kræver ikke særskilte vilkår, men følger direkte af selve projektgodkendelsen. Maribo Varmeværk kan ikke uden en ny projektgodkendelse, hvor der bl.a. tages stilling til, om en sådan produktion er den samfundsøkonomisk bedste løsning i forhold til andre relevante alternativer, ”producere frit” på sine egne kedler.

I forhold til Maribo Varmeværks nye synspunkt under denne retssag om, at Ma-ribo Varmeværks produktion af varme siden januar 2021 har haft karakter af spids- og reservelastproduktion, fordi der er tale om, at MSK af økonomiske årsa-ger ikke vil levere varme til Maribo Varmeværk, bemærkes, at Energiklagenæv-net ikke i sin afgørelse har taget stilling til, om Maribo Varmeværks produktion af varme eventuelt i en kortere periode kan have haft karakter af produktion af spids- og reservelast. Allerede af den grund skal Energiklagenævnet frifindes.

I det foreliggende tilfælde er der imidlertid under alle omstændigheder tale om en varig (permanent) overtagelse af produktionen af varme fra grundlastenhe-den. Forholdet kræver derfor, som det fremgår af Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022, en ny projektgodkendelse.

Herudover bemærker Energiklagenævnet supplerende, at det ikke kan lægges til grund, at MSK ikke har ønsket at levere varme til Maribo Varmeværk af økono-miske årsager. Det har MSK efter det oplyste tilbudt at gøre flere gange til en om-kostningsbestemt pris opgjort efter varmeforsyningslovens regler. Tvister herom kan indbringes for Forsyningstilsynet.

110

Det bestrides, at Energiklagenævnet har begået sagsbehandlingsfejl. Selv om det måtte blive lagt til grund, at nævnet har begået sagsbehandlingsfejl, bestrides det i givet fald, at disse fejl kan medføre, at Energiklagenævnets afgørelse er ugyldig. Endelig bestrides det, at nævnet ved sin afgørelse har pådraget sig erstatnings-ansvar over for Maribo Varmeværk.

Uddybende bemærker Energiklagenævnet følgende.

5.1. 8 MW træfliskedlen er spids- og reservelastanlæg

Maribo Varmeværk har udtrykkeligt søgt om godkendelse af 8 MW træfliskedlen som spids- og reservelastanlæg, jf. projektforslaget fra april 2016 og f.eks. føl-gende, jf. bilag F, side 10:

” Projektet er omfattet af § 14 i projektbekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014, der gi-ver kommunalbestyrelsen lov til at godkende anlæg, der kun kan producere varme, ved etablering af spids- og reservelastanlæg.”

At der alene blev søgt om godkendelse af 8 MW træfliskedlen som spids- og re-servelast, fremgår også – og er forudsat – adskillige andre steder af projektforsla-get, jf. ovenfor afsnit 3.3.3.

8 MW træflisanlægget er også udtrykkeligt godkendt som spids- og reservean-læg, jf. bilag 25, side 1:

Da Maribo Varmeværks 8 MW træflisanlæg alene er godkendt og indgår i var-meplanlægningen som spids- og reservelastanlæg, kan det ikke anvendes til pro-duktion af grundlast uden en ny projektgodkendelse. Dette følger af selve pro-jektgodkendelsen og kræver ikke et særskilt vilkår.

Det bemærkes i den forbindelse også, at der – som uddybet ovenfor – ved ”større ændringer af eksisterende anlæg” , jf. varmeforsyningslovens § 4, stk. 1, efter for-arbejderne ikke alene skal forstås fysiske ændringer af eksisterende anlæg, men derimod ændringer, der kan få indflydelse på, om varmeforsyningsplanerne kan gennemføres som forudsat (MS side 29).

Det fremgår også af forarbejderne, at ”eksempelvis” vil mere end uvæsentlige ændringer i et anlægs forsyningsområde og i dets produktionskapacitet kræve en ny projektgodkendelse. Det gælder også nedlæggelse af et eksisterende varme-forsyningsanlæg, ”idet en sådan disposition vil kunne have væsentlige konse-kvenser for varmeforsyningsplanlægningen” (MS side 29). Dette stemmer også overens med projektbekendtgørelsen og vejledningerne hertil, jf. afsnit 4.1.1.

111

Det er forudsat i forbindelse med projektgodkendelsen og i varmeplanlægnin-gen, at Maribo Varmeværk fortsat vil få leveret ca. 80 % af varmen fra kraftvar-meværket i MSK, og at MSK skal dække ca. 90 % af varmebehovet i Maribo og Sakskøbing Kommuner. Foruden projektforslaget og projektgodkendelsen fra 2016 (samt projektgodkendelsen for MSK) kan f.eks. også henvises til Lolland Kommunes varmeplan, jf. afsnit 3.3.3.

Samlet set bemærkes, at Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel er godkendt som spids- og reservelastanlæg. Det indgår derfor i varmeplanlægningen som netop et spids- og reserveanlæg, og anlægget kan ikke anvendes til produktion af grundlast uden en ny projektgodkendelse.

5.2. 12 MW træpillekedlen er spids- og reservelastanlæg

Som uddybet ovenfor findes der tilsyneladende ikke en projektgodkendelse ved-rørende Maribo Varmeværks 12 MW træpillekedel.

Det fremgår imidlertid af den miljøtekniske beskrivelse vedrørende anlægget, at træpillekedlen skal fungere som spids- og reservelastanlæg, jf. bilag G, side 4. Dette stemmer overens med projektgodkendelsen for MSK, hvor det som anført er forudsat, at kraftvarmeværket skal have Maribo og Sakskøbing som forsy-ningsområder, og at kraftvarmeværket skal dække 90 % af varmebehovet for Ma-ribo og Sakskøbing og således fungere som grundlastanlæg.

Tilsvarende fremgår det af projektforslaget af 25. april 2016 vedrørende Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel og projektgodkendelsen af dette anlæg, at 12 MW træpillekedlen er spids- og reservelastanlæg, jf. afsnit 3.3.2.

Samlet set kan det lægges til grund, at Maribo Varmeværks 12 MW træpillekedel er godkendt som spids- og reservelastanlæg. Det indgår derfor ligesom Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel i varmeplanlægningen som netop et spids- og re-serveanlæg, og anlægget kan ikke anvendes til produktion af grundlast uden en ny projektgodkendelse.

5.3. 8 MW træpillekedlen var spids- og reservelastanlæg og er nu varmeplan-

mæssigt nedlagt

Som uddybet ovenfor fremgår det udtrykkeligt af både projektforslaget og pro-jektgodkendelsen for Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel, at Maribo Varme-værks 8 MW træpillekedel, som indtil da havde fungeret som spids- og reservela-stanlæg, skulle nedlægges, jf. afsnit 3.3.1.

Som uddybet i dette afsnit oplyste Maribo Varmeværk bl.a. om dette anlæg i for-bindelse med det godkendte projektforslag af 25. april 2016, at denne kedel er udtjent, og at det ikke længere vil være økonomisk og forsyningsmæssigt for-svarligt at fortsætte med dette anlæg, som er en ombygget kulkedel, og som kø-rer på dispensation fra miljøgodkendelsen.

112

8 MW træpillekedlen er varmeplanmæssigt nedlagt med projektgodkendelsen af 26. maj 2016. Skal den anvendes på ny, kræver det en projektgodkendelse.

Korrespondancen om miljøgodkendelsen til kedlen i september 2018, jf. bilag 26-27, udgør ikke en projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven, og Maribo Varmeværk har heller ikke kunnet gå ud fra, at mailen af 5. oktober 2018 ud-gjorde en sådan projektgodkendelse.

Hertil kommer, at det urigtigt fremgår af Maribo Varmeværks anmodning i mai-len af 26. september 2018, jf. bilag 26, at træpillekedlen ”var tænkt udfaset” , ikke at den allerede var varmeplanmæssigt nedlagt, jf. også forklaringen afgivet af chefspecialist Person 5 fra Lolland Kommune i forbindelse med straffesa-gen mod Maribo Varmeværk, jf. bilag 34, side 18. Som det også fremgår af denne forklaring, var det først i forbindelse med straffesagen, at kommunen blev op-mærksom på, at 8 MW træpillekedlen var varmeplanmæssigt nedlagt. Den på-gældende sagsbehandlers svar er således afgivet på grundlag af forkerte oplys-ninger.

Endelig bemærkes, at det tydeligt fremgår af mailen, at den pågældende sagsbe-handlers svar er afgivet på vegne af Lolland Kommune i kommunens kapacitet af tilsynsmyndighed, og at medarbejderen alene forholder sig til miljøgodkendel-sen, jf. bilag 27.

5.4. Maribo Varmeværks nye synspunkter om spids- og reservelastproduk-

tion og ”leveringsnægtelse” af økonomiske årsager fra MSK

Maribo Varmeværk har under denne retssag som noget nyt gjort gældende, at Maribo Varmeværks produktion har haft karakter af spids- og reservelastpro-duktion i hele perioden.

For Energiklagenævnet var tvisten ikke, om Maribo Varmeværks produktion eventuelt i en kortere periode har haft karakter af spids- eller reservelastproduk-tion. Maribo Varmeværks synspunkt var derimod, at Maribo Varmeværk kan producere frit på sine kedler generelt, varigt og uanset MSK’s forhold (f.eks. bi-lag 23, side 1, bilag A, side 4 og bilag 1, side 6-8. Dette var også oprindeligt Ma-ribo Varmeværks påstande 1.1-1.3. under denne sag, jf. stævningen side 3.

Hertil bemærkes, at allerede fordi, der er tale om en varig (permanent) overta-gelse af MSK’s produktion af grundlast (foreløbigt i snart 3 år), er der tale om en væsentlig ændring i forhold til det godkendte projekt, som forudsætter en ny projektgodkendelse. Dette kræver ikke særskilte vilkår, men følger direkte af det projekt, som er blevet godkendt.

Supplerende bemærkes, at det efter Energiklagenævnets opfattelse ikke kan læg-ges til grund, når Maribo Varmeværk til støtte for dette nye synspunkt oplyser, at MSK ”ensidigt” har afbrudt varmeforsyningen til Maribo Varmeværk, at MSK af

113

økonomiske årsager ikke vil levere varme til Maribo Varmeværk, og at Maribo Varmeværk gerne vil aftage varme fra MSK.

Forløbet i sagen viser tværtimod, at der er tale om to parter, som ikke har kunnet blive enige om en ny aftale om vilkårene for levering af varme. MSK har desuden til sammenligning oplyst, at MSK både kan og vil levere varme til Maribo Varme-værk. Dette har MSK også tilbudt at gøre til en omkostningsbestemt varmepris opgjort efter varmeforsyningslovens regler. Disse regler forudsætter ikke, at der foreligger en aftale om levering af varme, og tvister om varmepriser kan indbrin-ges for Forsyningstilsynet til afgørelse.

Der kan f.eks. henvises til MSK’s pressemeddelelse af 4. december 2020 i forbin-delse med, at MSK indgav begæring om rekonstruktion, jf. bilag 9, side 3:

” - MSK har strakt sig langt. Vi havde ønsket en omkostningsbaseret varmepris, men er gået med til en anden løsning, hvor elproduktionen fortsat skal bidrage til at holde varmepriserne nede – og hvor MSK tager hele risikoen ved et el-marked med meget svingende priser, understreger Person 2.”

Der kan også henvises til mailkorrespondance mellem Maribo Varmeværks ad-vokat og advokat Person 3's den 29. december 2020. Her anførte Maribo Varmeværks advokat, jf. bilag 12, side 1:

” Som tidligere anført er MSK fortsat indstillet på at levere varme til … Maribo Varmeværk.

Prisen vil afhænge af, om Maribo Varmeværk ønsker at aftage varme, men som også nævnt tidligere vil udgangspunktet være en omkostningsbestemt varmepris med afskrivning af den nuværende gæld med udgangen af 2029. Dette vil for 2021 give følgende priser.”

Hertil svarede Maribo Varmeværks advokat samme dag, jf. bilag 12, side 1:

” Kære Person 3.

Tak for dine mails. Jeg kan oplyse, at Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvar-meselskab ikke ønsker at aftage varme fra REFA Maribo Sakskøbing Fjernvarmesel-skab A/S efter din opsigelse af parternes aftale. En revideret erstatningsopgørelse sendes i forlængelse heraf.”

Der kan også henvises til en mail fra MSK til Maribo Varmeværk af 13. januar 2021, jf. bilag 13, side 2, og til MSK’s udkast til aftale om levering af varme, udka-stets punkt 8 (bilag 39, side 6). Der kan tillige henvises til advokat Person 3's forklaring fra straffesagen mod Maribo Varmeværk, hvor det blev gentaget, at MSK kan og gerne vil levere varme, jf. bilag 34, side 18-19.

114

Endelig kan der henvises til følgende udsagn, som MSK afgav i forbindelse med behandlingen af den administrative sag, jf. et indlæg af 19. marts 2021 til Energik-lagenævnet, jf. bilag P, side 3- 4:

” Det bemærkes afslutningsvis, at MV [Maribo Varmeværk] synes at anføre, at spids-og reservelastanlæggene ikke anvendes til grundlast, men til reservelast.

Det fremgår således af MV’s høringssvar af 2. marts 2021, at MV som følge af MSK’s ”leveringsnægtelse” var ”nødsaget til at producere på egne anlæg til sik-ring af fjernvarmeforsyningen til forbrugerne” .

Det er ikke korrekt, at MSK har nægtet at levere varme.

Varmeleverancerne forudsætter dog naturligvis, at MV betaler for varmen. MV har ikke ønsket at indgå en aftale herom, og MSK kan naturligvis ikke levere varme uden betaling eller med tab.

Ophøret af MSK’s varmeleverancer til MV er dermed ikke udtryk for en leverings-nægtelse, og anvendelsen af MV’s varmeanlæg er følgelig ikke udtryk for en lovlig reservelastproduktion.”

Denne oplysning fremgår bl.a. også af Lolland Kommunes afgørelse, jf. bilag A, side 3, som Energiklagenævnet stadfæstede.

5.5. Maribo Varmeværks synspunkter om Energiklagenævnets praksis

Maribo Varmeværk har i forbindelse med skriftvekslingen henvist til Energikla-genævnets praksis om, hvorvidt og hvornår spids- og reservelast kan anvendes til fastsættelse af substitutionspris, jf. f.eks. henvisningen i stævningen på side 27 til sagen om Vejen Kraftvarmeværk (MS side 225). Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 angår ikke og ændrer ikke denne praksis.

Substitutionsprisprincippet handler om tilfælde, hvor der er en varmeplanmæs-sig binding, det vil sige, hvor varmeaftageren har pligt til at aftage varme. Substi-tutionsprisprincippet vil derfor finde anvendelse, når Maribo Varmeværk er tvunget til at aftage varme fra MSK (og også rent faktisk aftager varme), og når kriterierne for, at Maribo Varmeværks egne spids- og reservelastanlæg i øvrigt kan danne grundlag for en beregning af substitutionsprisen, er overholdt. Her har substitutionsprincippet betydning for den pris, som Maribo Varmeværk

115

maksimalt skal betale i forbindelse med, at MSK leverer varme til Maribo Varme-værk.

Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 angår ikke varmeforsyningslo-vens prisregler, men varmeforsyningslovens regler om varmeforsyningsplanlæg-ning og projektreglerne samt muligheden for at afbryde varmeleveringen fra kraftvarmeproducenten (grundlastenheden) for selv at producere grundlast på spids- og reservelastanlæg, det vil sige en situation, hvor Maribo Varmeværk ikke længere aftager varme fra MSK. Her er substitutionsprincippet uden betyd-ning.

Substitutionsprisprincippet er til gengæld illustrativt i forhold til at vise, at var-meforsyningsloven netop indeholder en regulering vedrørende opgørelsen af – og uenigheder om – varmepriser og en mulighed for at få spørgsmål herom efter-prøvet administrativt.

5.6. Maribo Varmeværks synspunkter om vejledningen til projektbekendtgø-

relsen

Maribo Varmeværk har med henvisning til følgende afsnit i vejledningen til pro-jektbekendtgørelsen fra 2021 gjort gældende, at Maribo Varmeværk har ret til at producere frit på sine egne anlæg, uanset at MSK er projektgodkendt til at pro-ducere grundlast (MS side 145):

” For spids- og reservelastanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende anlæg, der an-vender såvel brændslerne nævnt i projektbekendtgørelsens § 12 som mineralsk olie eller naturgas.

Driften af de etablerede anlæg fastlægges frit af varmeforsyningsanlægget på bag-grund af markedssituationen bl.a. priser på brændsel, elprisen, etc. Ofte vil spids-og reservelastanlæg være forbundet med lave etableringsomkostninger og høje driftsomkostninger. Anlæg godkendt som spids- og reservelast anlæg, jf. § 13, stk.

1 og § 16, stk. 1, nr. 10, kan dog efterfølgende køre som f.eks. grundlast, såfremt selskabsøkonomiske forhold tilsiger det.”

Denne omtalte mulighed for at anvende spids- og reservelastanlæg til at køre grundlast angår imidlertid den situation, at grundlastenheden tillige råder over spids- og reservelastanlæg.

Dette fremgik mere tydeligt af den tidligere vejledning til projektbekendtgørel-sen fra 2007, som også var gældende på tidspunktet for projektgodkendelsen af Maribo Varmeværks 8 MW træfliskedel i 2016. Heraf fremgik det således (MS side 100):

” Et kraftvarmeværk, der ved siden af kraftvarmeenheden har fået godkendt en kedel til varmeproduktion, kan frit øge produktionen på biomasseanlægget.”

116

Som Lolland Kommune har redegjort for i forbindelse med den administrative sag, jf. bilag M, side 1-2, var baggrunden for vejledningen vedrørende dette punkt om fastsættelse af driften efter markedssituationen liberaliseringen af el-markedet. Tanken var, at kraftvarmeværker ikke skulle forpligtes til at producere kraftvarme med tab ved lave elpriser.

Der henvises til det anførte i lovforslag nr. L 236 af 21. april 2004 (MS side 62).

Der henvises også til chefspecialist Person 5 fra Lolland Kommunes forkla-ring i straffesagen mod Maribo Varmeværk, jf. bilag 34, side 14-16.

Det fremgår da også af høringssvarene mv. i forbindelse med udarbejdelsen af vejledningen til projektbekendtgørelsen i 2021, at der ikke med den ændrede for-mulering i vejledningen fra 2007 var tilsigtet en ændring af retstilstanden (MS side 118-125).

Der kan i den forbindelse også henvises til Varmeforsyningsloven med kommen-tarer, 2022, side 259 (MS side 398):

” Driften kan kun tilrettelægges frit, når virksomheden selv råder over alle anlæg. Ejes grundlastanlægget og spids- og reservelastanlægget af forskellige virksomhe-der, vil spids- og reservelastanlægget kun kunne levere grundlast, når grundlast-anlægget ikke kan eller vil levere.”

En fortolkning gående på, at en varmeproducent straks efter en projektgodken-delse som spids-og reservelast frit kunne overtage produktionen af grundlast i strid med godkendelsen og det forudsatte af kommunalbestyrelsen i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen (herunder om god samfundsøkonomi i pro-jektet mv.), er også grundlæggende i strid med varme-forsyningslovens forud-sætning om, at det er kommunerne, som gennem godkendelse af konkrete pro-jekter varetager varmeforsyningsplanlægningen. En sådan fortolkning ville også overflødiggøre flere af bestemmelserne i projektbekendtgørelsen, jf. afsnit 4.1.2 ovenfor om forskellene mellem produktion af grundlast og spids- og reservelast-produktion.

Samlet set skal vejledningen til projektbekendtgørelsen ikke forstås på den måde, at spids- og reservelastanlæg frit kan anvendes til produktion af grundlast uden hensyntagen til varmefor-syningsplanlægningen og uden hensyntagen til, om grundlastanlægget kan og vil levere varme, fordi et anlægs dimensionering ude-lukkende er et krav på etableringstidspunktet og ikke et driftskrav, jf. f.eks. det anførte i stævningen på side 26 og i processkrift 1 på side 4.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at selv hvis Maribo Varmeværks syns-punkt blev lagt til grund, er det uden videre klart, at 8 MW træfliskedlen aldrig har været godkendt som grundlastanlæg – heller ikke på etableringstidspunktet. Det er således kun Maribo Varmeværks to øvrige kedler, som tidligere har været

117

godkendt til produktion af grundlast, jf. også forklaringen fra Maribo Varme-værks bestyrelsesformand, jf. bilag 34, side 1.

5.7. Energiklagenævnets afgørelse er ikke ugyldig som følge af sagsbehand-

lingsfejl

Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 lider ikke af sagsbehandlingsfejl, jf. Maribo Varmeværks synspunkter om nævnets tilsidesættelse af officialprincip-pet, begrundelseskravet og inhabilitet mv. Der henvises til det anførte i Energik-lagenævnets afgørelse af 23. juni 2022, hvori nævnet tog udførligt stilling til Ma-ribo Varmeværks synspunkter herom på baggrund af en genoptagelsesanmod-ning fra Maribo Varmeværk, jf. bilag J.

Maribo Varmeværk har under skriftvekslingen frafaldet en indsigelse om inhabi-litet i forhold til to medlemmer af Energiklagenævnet, som deltog i sagens afgø-relse, jf. processkrift 1, side 8.

For alle tilfældes skyld gør Energiklagenævnet gældende, at i det omfang, retten måtte vurdere, at Energiklagenævnets afgørelse er behæftet med sagsbehand-lingsmangler, kan disse ikke føre til ugyldighed, da de ikke har haft betydning for sagens afgørelse (konkret uvæsentlighed).

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om prøvelse af Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022, hvor Energiklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 8. april 2021.

Lolland Kommune traf den 8. april 2021 afgørelse om afslag på REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ ansøgning om genoptagelse af projektgod-kendelse af 26. maj 2016 for Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træfliskedel og sagen om Maribo Varmeværk AMBA´s 12 MW træpillekedel med henblik på at få fastsat vilkår om, at anlæggene alene må anvendes til spids- og reservelast samt afslag på at imødekomme REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ ansøgning om at fastsætte vilkår om, at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel kun må bruges som reservelast. Lolland Kommune udtalte i afgø-relsen blandt andet, at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træfliskedel og 12 MW træpillekedel er spids- og reservelastanlæg, og at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel er varmeplanmæssigt nedlagt ved projektgodken-delse af 26. maj 2016.

118

Maribo Varmeværk AMBA klagede over Lolland Kommunes afgørelse og på-stod principalt stadfæstelse af afgørelsen om afslag på REFA Maribo-Sakskø-bing Kraftvarmeværk A/S’ ansøgning, men at afgørelsen ændredes således, at Lolland Kommunes udtalelser om Maribo Varmeværk AMBA’s anlæg ændres til, at klager ikke er forhindret i at producere frit henholdsvis på deres 8 MW træfliskedel og på deres 12 MW træpillekedel, og at deres 8 MW træpillekedel ikke er nedlagt ved kommunens projektgodkendelse af 26. maj 2016, subsidiært at Energiklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser den til fornyet behand-ling.

Energiklagenævnet imødekom ikke Maribo Varmeværk AMBA’s anmodning om at ændre Lolland Kommunes udtalelser om Maribo Varmeværk AMBA’ an-læg og stadfæstede den 4. februar 2022 Lolland Kommunes afgørelse.

Maribo Varmeværk AMBA har den 25. februar 2022 indbragt Energiklagenæv-nets afgørelse for retten og har påstået, at Energiklagenævnet skal anerkende, at afgørelsen er ugyldig for så vidt angår Energiklagenævnets afgørelse om, at Maribo Varmeværk AMBA’s produktion på deres 8 MW træfliskedel og deres 12 MW træpillekedel siden REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ af-brydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021 kræver projektgodkendelse, samt at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel er varmeplanmæssigt nedlagt.

Parterne er uenige om, hvorvidt Maribo Varmeværk AMBA frit kan producere på deres 8 MW træflisanlæg og deres 12 MW træpillekedel uden projektgod-kendelse, om Maribo Varmeværk AMBA’ 8 MW træpillekedel er varmeplan-mæssigt nedlagt, om Energiklagenævnet konkret har taget stilling til, om Ma-ribo Varmeværk AMBA frit kunne producere på egne anlæg efter REFA Ma-ribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021, og om Energiklagenævnets afgørelse er ugyldig.

Spørgsmålet er herefter for det første, om Maribo Varmeværk AMBA frit kan producere på henholdsvis deres 8 MW træflisanlæg og deres 12 MW træpilleke-del uden projektgodkendelse og om Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpil-lekedel er varmeplanmæssigt nedlagt.

Retsgrundlaget

Varmeforsyningsloven regulerer blandt andet reglerne for varmeforsynings-planlægning og projektgodkendelse.

Af varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, fremgår, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til

119

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse ram-mer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændstoffer.

Det påhviler efter varmeforsyningslovens § 3, stk. 1, kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en plan-lægning for varmeforsyningen i kommunen, og efter varmeforsyningslovens § 4, stk. 1, godkender kommunalbestyrelsen projekter for etablering af nye kol-lektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksiste-rende anlæg.

I projektbekendtgørelsen, nugældende bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgø-relse nr. 566 af 2. juni 2014 som var gældende ved Lolland Kommunes afgø-relse, er der med hjemmel i varmeforsyningsloven udstedt nærmere regler for kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen, forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsy-ningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i varmeforsyningsloven.

Det fremgår blandt andet af projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at projekter, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse, og det fremgår af § 3, stk. 3, at retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt først må foretages, efter at projektet er godkendt.

Af bilag 1 fremgår blandt andet at opførelse, udvidelse og nedlæggelse af var-meproduktionsanlæg samt etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder kræver godkendelse.

Efter § 6 i projektbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen anvende forud-sætningerne i bekendtgørelsens kapitel 3 ved behandling af projekter for kollek-tive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstem-melse med § 1 i varmeforsyningsloven og § 19, stk. 2 (dagældende § 26, stk. 2), i bekendtgørelsen sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det sam-fundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, (dagældende § 23, stk. 1), fremgår, at en ansøg-ning om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af en række oplistede oplysninger i det omfang, disse er nødvendige for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet, herunder blandt andet oplysninger om forholdet til varmeplanlægningen, energi- og mil-jømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. I den nugældende bekendt-gørelses § 16, stk. 1, nr. 10, fremgår endvidere, at der for projektforslag, der ved-

120

rører produktionsanlæg, der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varme-kapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et relevant scenarium.

Kommunalbestyrelsen skal efter projektbekendtgørelsens § 19, stk. 1, (dagæl-dende § 26, stk. 1), forinden godkendelse meddeles foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet bl.a. på baggrund af de samfundsøkonomiske analyser, og efter § 19, stk. 2 (dagældende § 26, stk. 2), skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen påse, at projektet ud fra en kon-kret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Af § 11 i dagældende projektbekendtgørelse fremgår blandt andet, at produk-tionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW som udgangspunkt skal etable-res som kraftvarmeværk, medmindre et varmeproducerende anlæg er sam-fundsøkonomisk mest fordelagtigt, og at anlægget som udgangspunkt dimen-sioneres til en dækningsgrad på 90 % af værkets samlede årlige varmeproduk-tion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordel-agtigt. Ved etablering af produktionsanlæg med varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsyner et cen-tralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. § 13. Kommunalbestyrelsen kan dog ved etablering af spids- og reservelastanlæg godkende anlæg, der kun kan producere varme efter § 14.

Det fremgår endvidere af §§ 18-19, at kommunalbestyrelsen ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjern-varmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, – ud-over biomasse, biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse samt affald, kan godkende brændslerne mineralsk olie eller naturgas.

Af § 13 i nugældende projektbekendtgørelse fremgår blandt andet, at kommu-nalbestyrelsen kan godkende projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke er forsynet med na-turgasbaseret kraftvarme eller varme, som anvender brændsler som biomasse, andre brændbare gasarter end naturgas og affald. Dog kan kommunalbestyrel-sen efter § 14 ved etablering af spids- og reservelast til levering af opvarmet vand eller damp tillige godkende brændslerne bioolie baseret på pyrolyse eller på restprodukter, der ikke kan anvendes som fødevarer, samt mineralsk olie el-ler naturgas.

Hverken varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen indeholder en nærmere definition af grundlastanslæg og spids- og reservelastanlæg.

121

Af notat af 24. juni 2004 om bekendtgørelsesændring, der forbyder udskiftning af afgiftsbelagt brændsel med afgiftsfrit brændsel for spids- og reservelastanlæg i forbindelse med decentrale naturgasfyrede kraft-varme-værker, sendt til Fol-ketingets Energipolitiske Udvalg fra økonomi- og erhvervsministeren den 5. juli 2014, fremgår blandt andet følgende:

”Forliget forudsætter endvidere – hvis staten ikke skal imødese et provenuetab – at det eksisterende brændselsvalg opretholdes til henholdsvis grundlast 1 og spids- 2 og reservelast 3.

…

Markedsorienteringen ændrer forudsætningerne for reguleringen.

Markedsorienteringen af den decentrale kraftvarme forudsætter, at spids- og re-servelastanlæg dækker varmeforbruget, når elprisen er så lav, at kraftvarmepro-duktion ikke økonomisk kan betale sig. Hermed udvides forståelsen af spids- og reservelast således, at spids- og reservelast tilsammen udgør den del af varmefor-bruget, som grundlastanlægget af tekniske eller økonomiske årsager ikke kan/øn-sker at levere.

Som anført ovenfor fremgår det af 29. marts forliget, at det skal præciseres, at værkerne indtil videre ikke kan udskifte afgiftsbelagt brændsel i spids- og reser-velast med afgiftsfrit brændsel for dermed at kunne udvide brugen af afgiftsfrit brændsel på spids- og reservelastanlæg, når kraftvarmeanlægget stoppes pga. lav elpris.

Alt efter udviklingen i markedsprisen for el må det forventes, at varmeproduk-tionen på spids- og reservelastanlæg vil øges, således at disse i større eller min-dre omfang kommer til at fungere som grundlastanlæg. Der vil altså fremover ikke være en entydig definition af spids- og reservelast, men en flydende over-gang mellem grundlast og spids- og reservelast. Reguleringen vil derfor skulle omfatte alle varmeproducerende anlæg.

Markedsorienteringen af den decentrale kraftvarme betyder ligeledes, at driften af værkerne varmeproduktionsanlæg tilrettelægges og optimeres efter mar-kedsprisen på el.

1 Grundlast: Hovedparten af varmeforbruget, der i de decentrale kraftvarmeom-råder leveres af kraftvarmeanlægget. Grundlastanlæg dimensioneres normalt til at kunne dække mindst 90 % af det årlige varmebehov.

2 Spidslast: Den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundlastan-lægget, når grundlastanlægget producere med maksimal kapacitet.

122

3 Reservelast: Den del af varmeproduktionen, der ikke kan dækkes af grundla-stanlægget, fordi dette ikke er i drift, fx ved havari eller vedligehold.”

Af Energistyrelsens vejledning vedrørende projektbekendtgørelsen fra decem-ber 2007, side 9, 2. sidste afsnit, og fra juli 2021, side 9, 4. sidste afsnit, 1., frem-går følgende:

”Hvis der i projektgodkendelsen er stillet vilkår for anlægget, vil ændrin-ger af driften, der går ud over de stillede vilkår, skulle godkendes i et pro-jektforslag. Hvis f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg er blevet godkendt med vilkår om afbrænding af en maksimal mængde affald, vil afbrænding af en større mængde affald (også uden tekniske ændringer i anlægget) kræve en forudgående projektgodkendelse. Der vil dog ikke skulle ske godkendelse i et nyt projektforslag, såfremt der er tale om driftsændrin-ger, der er muliggjort af ændringer i energiforsyningslovgivningen, ek-sempelvis varme- el- og naturgasforsyningslovene. Kommunen bør dog i sådanne situationer sørge for at opdatere projektgodkendelsen, således at tilladelsen for anlægget og produktionen herpå, afspejler gældende reg-ler.”

Af vejledningen fra december 2007 fremgår vedrørende § 9, stk. 2 (svarende til § 11, stk. 2 i projektgodkendelse gældende ved Lolland Kommunes afgørelse) på side 18, 3. og 2. sidste afsnit, følgende:

”Det fremgår af stk. 2, at der er tale om krav til, hvordan projektforslaget skal di-mensioneres, dvs. et etableringskrav. Der er ikke tale om et driftskrav, idet dette ville være i strid med markedsorienteringen af den decentrale kraft-varme. Hen-sigten med markedsorienteringen er, at driften af værkernes varmeproduktions-anlæg skal tilrettelægges og optimeres efter markedsprisen på el.

Som det fremgår ovenfor er 90 pct. kravet til kraftvarmeenheden og den heraf af-ledte 10 pct. grænse for kedelanlægget, alene dimensioneringskrav. Et kraftvar-meværk, der ved siden af kraftvarmeenheden har fået godkendt en kedel til var-meproduktion, kan fri øge produktionen på biomasseanlægget. Med ophævelse af samproduktionskravet i 2004 er der ikke krav om, at en vis andel af produktio-nen skal ske som kraftvarme. Der sondres i dette tilfælde ikke mellem, om kedlen er naturgas- eller biomassefyret.”

Der fremgår endvidere af vejledningen fra december 2007, side 19, 4 sidste af-snit, følgende:

”Ved ”spidslastanlæg” forstås et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der er etable-ret til at kunne dække den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af

123

grundlastanlægget, fordi grundlastanlægget ikke er i drift, f.eks. ved havari eller vedligehold.

Grundlastanlægget er hovedproduktionsanlægget, som er etableret til at kunne dække normalt mindst 90 pct. af den årlige produktion af varme.

Driften af de etablerede anlæg, fastlægges frit af værket på baggrund markedssi-tuationen, bl.a. priser på brændsel, elprisen, etc.”

Af vejledningen fra juli 2021 fremgår på side 25 under pkt. 3.8 følgende:

”Driften af de etablerede anlæg fastlægges frit af varmeforsyningsanlægget på baggrund af markedssituationen bl.a. priser på brændsel, elprisen, etc. Ofte vil spids- og reserveanlæg være forbundet med lave etableringsomkostninger og høje driftsomkostninger. Anlæg godkendt som spids- og reservelastanlæg, jf. § 13, stk. 1, og § 16, stk. 1, nr. 10, kan dog efterfølgende køre som f.eks. grundlast, såfremt selskabsøkonomiske forhold tilsiger det.”

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’s anlæg

På baggrund af forudsætningsskrivelser af 21. februar 1992 og 7. februar 1995 til henholdsvis daværende Maribo og Sakskøbing Kommune, hvor kommunerne blev pålagt at sørge for, at et projekt for omlægning til fjernvarme eller kraftvar-meproduktion baseret på biomasse og eventuelt kombineret kraft- og varme-produktion baseret på biomasse, udarbejdede I/S Sjællandske Kraftværker en projektansøgning af 11. august 1997 med projektforslag af 25. marts 1997.

I/S Sjællandske Kraftværkers biomassefyrede kraftvarmeværk, således som det var beskrevet i projektansøgningen og projektforslaget, blev godkendt af byrå-det i Maribo Kommune efter indstilling fra Teknisk forvaltning, hvis indstilling forud herfor blev tiltrådt af udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalget i Maribo Kommune.

Af projektgodkendelse af 12. februar 1998 fra Maribo Kommune fremgår blandt andet, at det nye kraftvarmeanlæg skal fungere som hovedforsyning for Maribo Varmeværks forsyningsområde, idet den eksisterende træflisfyrede og den olie-fyrede varmecentral bliver bevaret som varmeproduktionsenheder, der skal i drift, når det nye halmvarmeværk skal renoveres og i spidslastsituationer, at det er forudsat, at kraftvarmeværket skal dække 90 % af varmebehovet for for-syningsområdet Maribo og Sakskøbing, og at det resterende varmebehov skal dækkes af de eksisterende anlæg som tillige fungerer som reserve, herunder et træpillefyret 8 MW kulfyr som spids- og reservelast.

124

Det fremgår af ansøgningen og projektforslaget, at det er tanken at lade nogle af de nuværende produktionsanlæg indgå i varmeforsyningen som spids- og re-servelastanlæg, og at det resterende varmebehov i varmeværkets spidsbelast-ningsperioder produceres af eksisterende centraler i Maribo og Sakskøbing lige-som de er med til at sikre forsyningssikkerheden i tilfælde af haveri eller revi-sion på kraftvarmeanlægget, herunder i Maribo en træpillefyret grundlastcen-tral på 18 MJ/s og en fueloliefyret spids- og reservelastcentral på 9,3 MJ/s. Det fremgår tillige, at Maribo Varmeværk AMBA efter skrotning af træpilleanlæg-get ca. 5 år efter idriftsættelsen af kraftvarmeanlægget, etablerer et ca. 9 MJ/S oliefyret varmeanlæg, hvorefter spids- og reservelast vil være på 18,3 MJ/s.

Af sagsfremstilling i forbindelse med Maribo Kommunes Udvalg for Teknik og Miljøs behandling af indstillingen fra Teknisk Forvaltning om godkendelse af projektet fremgår, at det indgår i projektforudsætningerne, at Maribo Varme-værk AMBA’s træpillefyrede anlæg i den aftalte periode på 20 år skal være re-serveværk og levere varme ved revision af kraftvarmeværket og i tilfælde af nedbrud af dette, og at de oliebaserede varmecentraler i både Maribo og Saks-købing skal være i beredskab til levering af varme i en nødsituation.

Derudover fremgår det af præamblen i samarbejdsaftalen mellem Maribo Var-meværk og I/S Sjællandske kraftværker underskrevet 4. februar 1998, at etable-ringen af kraftvarmeværket er baseret på et sammenhængende og samkørende kraftvarmesystem af kraftvarmeværket, reserve- og spidslastproduktionsenhe-der i Sakskøbing og Maribo, fjernvarmesystemet samt tilslutning af de eksiste-rende fjernvarmedistributionssystemer via vekslerstation i henholdsvis Sakskø-bing og Maribo, ligesom det fremgår af tillægsaftale fra 2016 mellem REFA ENERGI A/S, der købte Maribo- Sakskøbing Kraftvarmeværk med overtagelse den 1. januar 2012, og Maribo Varmeværk AMBA, at REFA Energi A/S som 1. prioritet leverer varme som grundlast, og at Maribo Varmeværk ønsker at fun-gere som et producerende fjernvarmeværk for spids- og reservelast.

På denne baggrund lægger retten til grund, at REFA Maribo-Sakskøbing Kraft-varmeværk A/S’ anlæg efter varmeforsyningslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er godkendt som grundlastanlæg som defineret i vejledningen til projektbekendt-gørelsen, og at Maribo Varmeværk AMBA’s anlæg blev godkendt som spids-og reservelastanlæg som defineret i vejledningen, og at de således indgår i var-meplanlægningen som henholdsvis grundlastanlæg og spids- og reservelastan-læg.

Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træflisanlæg

Lolland Kommune godkendte den 26. maj 2016 et projektforslag af 25. april 2016 fra Maribo Varmeværk AMBA om etablering af en ny 8 MW træfliskedel.

125

Af projektforslaget fremgår blandt andet, at projektets baggrund er, at den nye kedel sammen med den eksisterende 12 MW træpillekedel skal fungere som spids- og reservelastanlæg, at projektets formål er at etablere en ny 8 MW bio-massekedel til at dække spids- og reservelast, og at Maribo Varme AMBA vide-resender varme fra REFA Energi A/S som grundlast suppleret med træpiller i spidslastsituationer og træpiller og olie som reservelast. Det fremgår endvidere under punktet 4.1.2. Tekniske Anlæg og punkt 4.1.3. Referenceplan for referen-cesituation, at MSK leverer grundlast og Maribo Varmeværk leverer spidslast.

Det fremgår af både projektforslaget og sagsfremstillingen i beslutningspro-tokollen vedrørende kommunens godkendelse den 26. maj 2016, at projektet er omfattet af § 14 i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvorefter kommunalbestyrelsen ved etablering af spids- og reservelastanlæg kan godkende anlæg, der kun kan producere varme.

Af beslutningsprotokollen fremgår tillige, at Maribo Varmeværk fortsat vil få 80 % af varmen leveret af kraftvarmeværket, at etablering af et nyt varmeværk og en skrotning af den gamle ombyggede kulkedel, vil være både samfundsøkono-misk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt mest fordelagtigt, og at REFA Energi A/S ingen bemærkninger har under forudsætning af, at byrådet godkender var-meplanen, der også beskriver produktionsfordelingen, hvor Maribo/Sakskøbing kraftvarmeværk fortsat leverer grundlasten.

Det fremgår som ovenfor beskrevet af samarbejdsaftaler indgået mellem Ma-ribo Varmeværk AMBA og I/S Sjællandske Kraftværker og herefter REFA Energi A/S, nu REFA Maribo-Sakskøbing A/S, at sidstnævnte leverer grundlast, og at Maribo Varmeværk AMBA leverer spids- og reservelast.

Lolland Kommune udarbejdede i 2017 en varmeplan, hvor det blandt andet fremgår, at Maribo Varmeværk AMBA har uændret status af spidslastværk, og at grundlastforsyningen uændret sker fra REFA Energi A/S.

Maribo Varmeværk AMBA har endvidere anerkendt, at anlægget er godkendt som spids- og reservelastanlæg.

På denne baggrund lægger retten til grund, at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træflisanlæg er godkendt som spids- og reservelastanlæg efter § 14 i pro-jektbekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, og som defineret i vejledningen, og at anlægget således indgår i varmeforsyningsplan-lægningen som spids- og reservelastanlæg med REFA Maribo-Sakskøbing A/S’ kraftvarmeværk som grundlastanlæg.

126

Spørgsmålet er herefter, om Maribo Varmeværk AMBA frit kan producere på deres 8 MW træflisanlæg.

Henset til at det fremgår af REFA Maribo-Sakskøbing Krafvarmeværk A/S’ an-modning om genoptagelse den 29. december 2020, at baggrunden for anmod-ningen var, at Maribo Varmeværk AMBA i forbindelse med parternes uenighed om vilkårene for varmeleverance har anført, at Maribo Varmeværk AMBA vil overgå til grundlastproduktion på de anlæg, som anmodningen vedrører, må spørgsmålet om, hvorvidt Maribo Varmeværk AMBA må producere frit på sit anlæg forstås således, at det er et spørgsmål om, hvorvidt Maribo Varmeværk AMBA må producere varme som grundlast på sit eget anlæg.

Maribo Varmeværk AMBA er på baggrund af forudsætningerne i projektgod-kendelsen af 26. maj 2016 sammenholdt med definitionen af grundlast og spids-og reservelast i Energistyrelsens vejledning vedrørende projektbekendtgørelsen berettiget til at producere varme på sit eget anlæg i det omfang REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ ikke kan dække varmebehovet ved produk-tion med maksimal kapacitet eller ikke er i drift på grund af eksempelvis havari eller vedligehold, eller REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S på grund af markedssituationen bl.a. priser på brændsel, elprisen etc af økonomi-ske årsager ikke vil producere varme. Retten bemærker i den forbindelse, at vej-ledningen må forstås således, at det alene er kraftvarmeværket som grundla-stanlæg, der frit kan fastlægge driften af sine egne anlæg, herunder egne spids-og reservelastanlæg.

Kommunalbestyrelsen skal efter projektbekendtgørelsens § 6 og § 19 (dagæl-dende § 26) i forbindelse med godkendelse af et projekt blandt andet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet blandt andet på baggrund af samfundsøkonomisk analyse, sørge for at projek-tet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestem-melsen i § 1, og påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfunds-økonomisk mest fordelagtige projekt.

Herudover fremgår det af projektbekendtgørelsen, at der er forskel på betingel-serne for etablering af anlæg, der skal anvendes som henholdsvis grundlastan-læg og spids- og reservelastanlæg, herunder blandt andet anvendelse af brænd-sel, jf. §§ 13-14 i nugældende bekendtgørelse og §§ 18-19 i dagældende bekendt-gørelse, og at det til godkendelse af etablering af et varmeproduktionsanlæg kræver sammenligning med en kraftvarmeløsning for et grundlastanlæg, hvil-ket ikke er et krav for et spids- og reserveanlæg, jf. nugældende § 16, stk. 1, nr. 10.

127

På denne baggrund finder retten, at anvendelse af et spids- og reservelastanlæg til grundlast er en væsentlig ændring af forudsætningerne for projektgodken-delsen af 26. maj 2016 og kommunalbestyrelsens konkrete vurdering efter pro-jektbekendtgørelsens § 6 og § 19 (dagældende § 26) og i strid med varmeforsy-ningsplanlægningen, og at dette derfor kræver godkendelse af et ny projektfor-slag efter projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og stk. 3, jf. varmeforsyningslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvor kommunalbestyrelsen som ovenfor anført blandt andet skal tage stilling til, om det ud fra en konkret vurdering er det samfunds-økonomisk mest fordelagtigt projekt. Den omstændighed, at Lolland Kommune i forbindelse med godkendelsen af anlægget ikke har fastsat særlige vilkår om driften, kan ikke føre til andet resultat.

Retten finder herefter, at Maribo Varmeværk AMBA ikke frit kan producere på sit 8 MW træflisanlæg uden ny projektgodkendelse.

Den omstændighed, at der en længere sagsbehandlingstid for behandling af an-søgning om godkendelse af projektforslag, kan ikke føre til andet resultat.

Maribo Varmeværk AMBA’s 12 MW træpillekedel

Maribo Varmeværk AMBA’s 12 MW træpillekedel blev etableret i 2000.

Der foreligger ikke en egentlig projektgodkendelse for etablering af træpille-kedlen, men Lolland Kommune har anerkendt, at etableringen af træpillekedlen må anses for godkendt som følge af myndighedspassivitet.

Som ovenfor anført vedrørende REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ anlæg lægger retten til grund, at REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarme-værk A/S’ anlæg ved projektgodkendelse af 12. februar 1998 blev godkendt som grundlastanlæg, og at Maribo Varmeværk AMBA’s anlæg blev godkendt som spids- og reservelastanlæg.

Maribo Varmeværk AMBA ansøgte den 13. oktober 2000 om ny miljøgodken-delse til en 12 MW træpillekedel i forbindelse med renovering af værkets bio-massecentral, hvilket blev godkendt den 17. april 2021 af Lolland Kommune. Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår blandt andet, at det nye anlæg efter af-tale i forbindelse med opførelse af Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværket årligt skal producere varme svarende til 10 % af varmebehovet i Maribo og Sakskø-bing og derudover skal virke som spids- og reservelastanlæg.

På baggrund af det ovenfor under Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træ-flisanlæg beskrevne om Lolland Kommune godkendelse den 26. maj 2016 af et projektforslag af 25. april 2016 fra Maribo Varmeværk AMBA om etablering af

128

en 8 MW træfliskedel, projektforslaget, sagsfremstillingen i beslutningspro-tokollen vedrørende kommunens godkendelse den 26. maj 2016 samt samar-bejdsaftaler indgået mellem Maribo Varmeværk AMBA og REFA Energi A/S, nu REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S og Lolland Kommunes var-meplan fra 2017, lægger retten til grund, at Maribo Varmeværk AMBA’s 12 MW træpilleanlæg efter varmeforsyningsloven § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er godkendt som spids- og reservelastanlæg som defineret i vejledningen til projektbekendt-gørelsen med REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ anlæg som grundlastanlæg, og Maribo Varmeværk AMBA’s 12 MW anlæg således indgår i varmeforsyningsplanlægningen som spids- og reservelastanlæg.

Den omstændighed, at anlægget er etableret før etablering af REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ anlæg, og at der er en længere sagsbehand-lingstid for behandling af ansøgning om godkendelse af projektforslag, kan ikke føre til andet resultat.

Spørgsmålet er herefter, om Maribo Varmeværk AMBA frit kan producere på deres 12 MW træpilleanlæg.

Under henvisning til det under Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træflisan-læg anførte, finder retten, at Maribo Varmeværk AMBA ikke frit kan producere på sit 12 MW træpilleanlæg uden ny projektgodkendelse.

Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel

Retten lægger til grund som ubestridt, at Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel oprindeligt blev etableret i 1986 som en kulkedel og ombygget til træpillekedel i 1995 eller 1996, og at kedlen er godkendt af daværende kom-mune.

Som anført ovenfor vedrørende REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S overgik Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel til spids- og reserve-lastanlæg i forbindelse med Maribo Kommunes projektgodkendelse af 12. fe-bruar 1998, og anlægget indgik herefter i varmeforsyningsplanlægningen som spids- og reservelastanlæg, mens REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ anlæg indgik i varmeforsyningsplanlægningen som grundlastanlæg.

Lolland Kommune godkendte den 26. maj 2016 et projektforslag af 25. april 2016 fra Maribo Varmeværk AMBA om etablering af en ny 8 MW træfliskedel.

129

ges. Det fremgår endvidere, at etableringen af det nye anlæg er blevet aktuelt, da den eksisterende træpillekedel med en effekt på 8 MW er udtjent, hvorfor det ikke længere vil være økonomisk og forsyningsmæssigt forsvarligt at fort-sætte anlægget, som er en ombygget kulkedel, der kører på dispensation fra miljøgodkendelsen. Det fremgår endvidere af projektets samfundsøkonomiske beregning, at der skulle ske udskiftning af den eksisterende træpillekedel med den nye træfliskedel som alternativ til reinvestering i den eksisterende træpille-kedel.

Det fremgår derudover af beslutningsprotokollen vedrørende byrådet i Maribos godkendelse af projektet den 26. maj 2016, at etablering af et nyt varmeværk og en skrotning af den gamle ombyggede kulkedel vil være både samfundsøkono-misk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.

På denne baggrund finder retten, at det er en væsentlig forudsætning for pro-jektgodkendelsen af 26. maj 2016 og kommunalbestyrelsens konkrete vurdering efter projektbekendtgørelsens § 6 og § 19 (dagældende § 26), at 8 MW træpille-kedlen blev nedlagt, og at anlægget ikke blot indgik som en del af det bereg-ningsmæssige grundlag. Retten bemærker i den forbindelse, at det må lægges til grund, at Maribo Varmeværk AMBA heller ikke har foretaget reinvesteringer i træpillekedlen, som er anvendt som sammenligning til etablering af en ny 8 MW træfliskedel i projektforslaget. Den omstændighed, at Lolland Kommune i forbindelse med godkendelsen af projektet ikke har fastsat særlige vilkår om nedlæggelse af anlægget, kan ikke føre til andet resultat.

Herefter er Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel således varme-planmæssigt nedlagt og må ikke anvendes uden ny projektgodkendelse, jf. pro-jektbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og stk. 3, jf. varmeforsyningslovens § 4. stk. 1.

Den omstændighed, at en miljøsagsbehandler den 5. oktober 2018 i mail god-kendte Maribo Varmeværk AMBA’s anmodning af 26. september 2018 om blandt andet bevaring af 8 MW træpillekedlen uden oplysning om, at kedlen var varmeplanmæssigt nedlagt, giver ikke Maribo Varmeværk AMBA en beret-tiget forventning om, at kedlen kan anvendes uden ny projektgodkendelse.

Det kan ikke kan føre til andet resultat, at anlægget er etableret før etableringen af REFA Maribo-Sakskøbing A/S’ anlæg, og at det fremgår af sagsfremstillingen til Udvalget for Teknik og Miljø i Maribo Kommunes møde af 2. september 1997, at SK Energi og Maribo Varmeværk var enige om de økonomiske forhold omkring levering af varme over en 20-årig periode, og at det indgår i projekt-forudsætningerne, at Maribo Varmeværk AMBA’s træpillefyrede anlæg skal være reserveværk i den aftalte periode på 20 år.

130

Maribo Varmeværk AMBA’s 8 MW træpillekedel er således varmeplanmæssigt nedlagt.

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ afbrydelse af varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA den 8. januar 2021.

Spørgsmålet er herefter, om Energiklagenævnet konkret har taget stilling til, om Maribo Varmeværk AMBA’s produktion på egne anlæg siden 8. januar 2021 ef-ter REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S afbrød varmeforsyningen kræver projektgodkendelse.

Energiklagenævnet har i afgørelsen af 4. februar 2021 taget stilling til rækkevid-den af de eksisterende godkendelser af Maribo Varmeværk AMBA’s anlæg, og har tillige taget stilling til Maribo Varmeværk AMBA’s påstand om, at Maribo Varmeværk AMBA ikke er forhindret i at producere frit på deres 8 MW træfli-skedel og deres 12 MW træpillekedel, og at Maribo Varmeværk AMBA’s træpil-lekedel ikke er nedlagt ved projektgodkendelse af 26. maj 2016.

Energiklagenævnet har lagt til grund, at REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarme-værk A/S den 22. december 2020 – efter indledning af rekonstruktion efter egen-begæring – opsagde varmeleveringsaftalen indgået med Maribo Varmeværk AMBA med et varsel på 3 måneder efter konkurslovens § 12 t efter forgæves forsøg på at genforhandle aftalen efter REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarme-værk A/S’ bortfald af elproduktionstilskud i 2020.

Energiklagenævnet har ikke forholdt sig konkret til, om Maribo Varmeværk AMBA’s produktion på deres 8 MW træflisanlæg og deres 12 MW træpillean-læg efter REFA Maribo- Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ afbrydelse af varme-forsyningen den 8. januar 2021 kræver projektgodkendelse, men Energiklage-nævnet har indirekte forholdt sig til Maribo Varmeværk AMBA’s produktion på deres 8 MW træpilleanlæg, idet Energiklagenævnet har anset anlægget for varmeplanmæssigt nedlagt, hvorfor Maribo Varmeværk AMBA ikke må produ-cere varme på anlægget, heller ikke i forbindelse med REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S’ afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021.

Er afgørelsen ugyldig?

Spørgsmålet er herefter, om Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 er ugyldig.

Maribo Varmeværk AMBA har gjort gældende, at Energiklagenævnets afgørel-sen er ugyldig som følge af, at afgørelsen ikke lever op til kravene i forvalt-

131

ningslovens § 24 samt klarhedsprincippet, og at Energiklagenævnet har tilside-sat undersøgelsesprincippet.

Af forvaltningslovens § 24 fremgår blandt andet, at en begrundelse for en afgø-relse skal indeholde henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administra-tivt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været be-stemmende for skønsudøvelsen, og begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

En afgørelse skal endvidere formuleres så klart, at parterne ikke kan være i tvivl om afgørelsens retlige rækkevidde.

Det følger af officialprincippet eller undersøgelsesprincippet som almindelig retsgrundsætning, at det er myndighederne, der har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Princippet omfatter både afgørel-sens faktiske og retlige grundlag, og formålet med princippet er, at myndighe-derne træffer materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Det er myndighederne selv, der afgør, hvilke oplysninger og undersøgelser, myndighederne anser for nødvendige, hvis der ikke er udarbejdet regler herom eller eventuelle regler ikke er udtømmende.

Retten finder, at Energiklagenævnets afgørelse er begrundet tilstrækkeligt i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24 og med tilstrækkelig klarhed, og at Energiklagenævnet ikke har tilsidesat undersøgelsesprincippet.

Retten har herved lagt vægt på, at Energiklagenævnet i afgørelsen har forholdt sig konkret til Maribo Varmeværk AMBA’s påstand og hovedanbringender og redegjort for de faktiske omstændigheder og hovedhensyn, som nævnet har til-lagt væsentlig betydning i afgørelsen.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at hverken Maribo Varmeværk AMBA’s påstand, anbringender eller oplysningerne i sagen i øvrigt giver anled-ning til, at Energiklagenævnet foretog yderligere undersøgelser, eller at Ener-giklagenævnet konkret skulle forholde sig til, om Maribo Varmeværk AMBA’s produktion på egne anlæg efter afbrydelse af varmeforsyningen den 8. januar 2021 kræver projektgodkendelse. Retten bemærker, at selvom det må have stået Energiklagenævnet klart, at parterne var uenige om pris og vilkår for levering af varme, og at REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S havde lukket for varmeforsyningen til Maribo Varmeværk AMBA den 8. januar 2021, er det uden betydning for afgørelsen i en sag, hvor baggrunden for afgørelsen er, at

132

REFA Maribo- Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S har anmodet om genoptagelse på baggrund af oplysninger om, at Maribo Varmeværk AMBA ville producere grundlast, og hvor Lolland Kommune udtaler sig om rækkevidden af Maribo Varmeværk AMBA’s anlæg.

Den omstændighed, at Energiklagenævnet til afgørelsen har vedlagt et forkert retsgrundlag, og det i øvrigt af Maribo Varmeværk AMBA anførte, kan ikke føre til andet resultat.

Energiklagenævnets afgørelse af 4. februar 2022 er således ikke ugyldig.

Herefter, da det af Maribo Varmeværk AMBA i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, og da Maribo Varmeværk AMBA i øvrigt ikke har bestridt, at be-tingelserne for genoptagelse af sagerne ikke er opfyldt, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Energiklagenævnets afgørelse.

Retten tager herefter Energiklagenævnets påstand om frifindelse til følge.

På baggrund af sagens resultat skal Maribo Varmeværk AMBA betale sagens omkostninger med 400.000 kr. inkl. moms til Energiklagenævnet samt endeligt afholde egne foreløbigt udlagte udgifter til syn og skøn. Sagsomkostningerne udgør dækning af advokatudgift og er fastsat skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der anses for rimeligt, også under hensyn til sagens omfang og karak-ter. Der er endvidere taget hensyn til arbejdets omfang, og det ansvar, der er forbundet med sagens førelse. I vurderingen indgår bl.a. omfanget og komplek-siteten af sagens faktum og juridiske problemstillinger. Retten har således hen-set til, at sagens værdi er fastsat til 10.000.000 kr., at der har været udmeldt syn og skøn, processkrifternes omfang og at hovedforhandlingen havde en varig-hed på to retsdage. Energiklagenævnet har i påstandsdokumentet oplyst ikke at være momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Energiklagenævnet frifindes.

Maribo Varmeværk AMBA skal til Energiklagenævnet betale sagsomkostninger med 400.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

133

Publiceret til portalen d. 16-01-2024 kl. 13:01

Modtagere: Advokat (L) Lau Franzmann Berthelsen, Advokat (H) Pernille Brandhøj Truelsen, Sagsøger MARIBO VARMEVÆRK AMBA, Sagsøgte Energiklagenævnet

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 497/24 Rettens sags nr.: BS-5021/2024-OLR	[IkkeAngivet]
1. instans	Retten i Nykøbing FalsterNYK	DDB sags nr.: 49/24 Rettens sags nr.: BS-7733/2022-NYK	Anket

Sag om prøvelse af myndighedsafgørelse konkret Energiklagenævnets afgørelse vedrørende varmeværks varmeproduktionsanlæg

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger