Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for forsøg på manddrab, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Påstand om udvisning

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans27. maj 2024
Sagsnr.: 714/24Retssagsnr.: SS-1987/2024-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-1987/2024-FRB
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
714/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 27. maj 2024

Rettens nr. 1987/2024

Politiets nr. 0100-73112-00038-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1998),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1999) og

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 2000)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for

1.

Alle

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21,

ved den 25. november 2022 ca. kl. 14.30 i Frisørsalon beliggen-de Adresse 1 i København, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en eller flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet de tiltalte bevæbnede sig med en eller flere knive, hvorefter de overfaldt Forurettede 1 i Frisørsalon og stak ham flere gange i ryggen, i låret og hovedet, hvorved Forurettede 1 blev på-ført mindst 5 stiksår i ryggen, 3 stik-/snitsår i hovedbunden og 2 stik/snitsår på højre lår og venstre knæ, hvilket blandt andet medførte en punktering af venstre lunge samt en mindre læsion af venstre nyre og en blødning i venstre nyreloge, alt i den hensigt at dræbe Forurettede 1, hvilket drabsforehavende imidler-tid mislykkedes, idet Forurettede 1 overlevede.

2.

Tiltalte 2,

legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-

Std 75274

side 2

vens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 30. november 2020 ca. kl. 15.00 på parkeringspladsen ud for Adresse 2 i København, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en p.t. uidentificeret medgerningsmand og Tiltalte 1, hvis sag er afgjort, at have overfaldet Forurettede 2, idet de slog Forurettede 2 i ansigtet og sparkede Forurettede 2 på kroppen, hvorefter tiltalte, Tiltalte 1 og den uidentificerede medgerningsmand fulgte efter Forurettede 2 til op-gangen, Adresse 3 i København, hvor Tiltalte 1 stak Forurettede 2 i den ene hånd med en knust glasflaske, hvilket tiltalte og den uidentificerede medgernings-mand medvirkede til ved deres tilstedeværelse.

3.

Tiltalte 2,

legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 15. juni 2023 ca. kl. 14.00 i forbindelse med gårdtur i gård Nord i Vestre Fængsel, Vigerslevsgade 1D i København, i forening og efter forud-gående aftale eller fælles forståelse med Person 1, Person 2, Vidne 1, Person 3, hvis sager behandles særskilt, og Person 4, hvis sag er afgjort, at have overfaldet Forurettede 3, idet de tildelte ham adskilli-ge slag i hovedet og på kroppen, hvorefter de væltede ham ned på jorden, hvor de tildelte ham adskillige spark og tramp mod hovedet og på kroppen.

Påstande

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om fængselsstraf, og at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, udvises med indrejseforbud gældende for bestandigt.

Tiltalte 1, der har nægtet sig skyldig, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte 2, der har nægtet sig skyldig i forhold 1-2 og erkendt sig skyldig i forhold 3, har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt rettens mildeste dom. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning.

Tiltalte 3, der har nægtet sig skyldig, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og vidnerne politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4,

side 3

Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, overlæge Vidne 8, Vidne 1, Forurettede 1, Vidne 9 og politiassistent Vidne 10.

Tiltalte 1Tiltalte 1 har til retsbogen forklaret:

"[Tiltalte] forklarede vedrørende forhold 1, at han i perioden omkring no-vember 2022 røg rigtig meget hash og skunk. Han stoppede først med at ry-ge hash og skunk i forbindelse med, at han blev varetægtsfængslet, så han kan ikke huske detaljer fra den 25. november 2022. Hans forklaring er derfor i vidt omfang baseret på det materiale, som hans forsvarer har gennemgået med ham.

Tiltalte ved godt, hvem de medtiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er. De er ikke hans nære venner, men han kender dem fra UngdomsklubVej 1 på Østerbro. Ungdomsklub er en ungdomsklub, hvor man kan lave forskellige aktiviteter og spille compu-terspil. Han har kendt Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i et par år, og de har også en-kelte gange tilbragt tid sammen uden for ungdomsklubben.

Tiltalte kender Forurettede 1 fra folkeskolen, hvor Forurettede 1 gik en klasse under ham. Han og Forurettede 1 var venner i nogle år, men de voksede fra hinan-den for omkring 4 år siden. De gled langsomt fra hinanden i årene efter fol-keskolen, og der var ikke nogen særlig episode, som var skyld i, at deres venskab ophørte. Han kender ikke til de medtiltaltes forhold til Forurettede 1. Forurettede 1 kom også i ungdomsklubben for 3-4 år siden, men stoppede med at komme der. Forurettede 1 og de medtiltalte mødte nok hinanden i ungdomsklub-ben, men om de alle fire har været i klubben på samme tid, husker han ikke. Han tror ikke, at der var en konkret grund til, at Forurettede 1 stoppede med at komme i ungdomsklubben.

Tiltalte ved fra sin forsvarer, at DP er en forkortelse for en gruppering kaldet Dødspatruljen. Han er ikke selv en del af DP, og han går hverken ud fra eller tror, at de medtiltalte er en del af DP. Han vil generelt ikke udtale sig om an-dre eller på andres vegne, og det gælder også de medtiltalte i denne sag. Der er ikke nogen i hans omgangskreds, som er medlem af DP, og han har ikke selv relation til nogen bander eller kriminelle grupperinger. Han har aldrig været medlem af en bande eller været truffet med nogen, som er.

Foreholdt "Dokumentationsrapport – Person" af 16. juni 2023 om Tiltalte 1, bilag X-6, side 2, 4. afsnit og tilhørende foto (...), "23-07-2021 / 0100-61600-16991-21 I forbindelse med politiets indsats i en bag-gård ved Vej 1 i København blev fem personer med tilknytning til Dødspatruljen i Danmark og Sverige registreret, deriblandt Tiltalte 1. Ved ankomst løb 10-12 personer fra stedet. To af de antrufne personer var iført trøjer, hvorpå der stod Dødspatruljen ", forklarede tiltalte, at han godt kan være blevet stoppet ude foran ungdomsklubben den dag.

side 4

Han har dog aldrig været sammen med nogen, som har været iført bluser el-ler t-shirts med skriften Death Patrol Scandinavia. Han er heller ikke blevet standset af politiet, mens han var sammen med folk med sådanne bluser eller t-shirts. Selvom der kommer mange forskellige unge i ungdomsklubben, har han aldrig set nogen unge med en sådan bluse eller t-shirt. Det kan godt væ-re, at der var nogle andre unge længere nede ad Vej 1 den pågælden-de dag, som blev stoppet med sådan en t-shirt, men det er ikke nogen, han var sammen med.

Den 25. november 2022 var en dag som alle andre. I perioden omkring den 25. november 2022 gik han hverken i skole eller på arbejde, så mange af da-gene flyder sammen. Han har gennemgået sagen med sin advokat, og han er også tidligere blevet afhørt af politiet om dagen. Han kan derfor godt huske, at han stod op, og at han havde en aftale med et familiemedlem ved 12-tiden, som skulle hente tiltalte hjemme hos tiltaltes mor. De skulle spise frokost sammen. Da tiltalte ventede på familiemedlemmet, blev han ringet op af en, der ville have en bilnøgle fra tiltalte.

Det var en bilnøgle, som han havde fra dagen før, hvor han havde været ude og køre med nogle kammerater. Det var en Mitsubishi, de havde kørt i. En af dem, han var sammen med, havde lånt bilen af en anden person. Han kan ik-ke huske, hvad han ellers lavede den 24. november 2022. Han kan heller ikke huske, hvor han kørte rundt i bilen, men han var ved et rent tilfælde kommet til at tage bilnøglen med hjem. Han blev derfor ringet op den 25. november 2022 af en person, som skulle bruge bilen, og som derfor bad tiltalte om at kaste bilnøglen ud ad vinduet.

Mitsubishien er en slags lånebil for nogle af medlemmerne af klubben. Den ejes af en af medlemmerne i klubben, men den bliver flittigt lånt og brugt af flere af medlemmerne. Tiltalte har aldrig selv spurgt ejeren, om han kunne lå-ne bilen, men han har anvendt bilen i forbindelse med, at andre personer har haft lånt den af ejeren.

Den 24. november 2022 parkerede han bilen udenfor ungdomsklubben ved Vej 1. Han ved det alene, fordi han sammen med sin forsvarer har set videoovervågning fra stedet. Det er ikke noget, han kan huske.

Forevist videoovervågning fra den 25. november 2022 fra Ungdomsklub, kl. 01:53:13 til 01:54:18 (...), forklarede tiltalte, at det var ham, som førte bilen og parkerede den ved ungdomsklubbens parkering, selvom ung-domsklubben var lukket på det tidspunkt. Han husker ikke, hvad han lavede eller hvem, han var sammen med på det pågældende tidspunkt. Han husker imidlertid, at han ikke var sammen med de medtiltalte.

Forevist videoovervågning fra den 25. november 2022 fra Ungdomsklub, kl. 02:10:16 til 02:10:28 (...), forklarede tiltalte, at han på det pågæl-dende tidspunkt fortsat sad i bilen bag rattet. Han genkender den første per-

side 5

son, som man kan se gå foran bilen, men han vil ikke udtale sig om andre og derfor ikke oplyse personens navn. Han kender ikke den anden person, man kan se på videoovervågningen.

Forevist videoovervågning fra den 25. november 2022 fra Ungdomsklub, kl. 02:17:55, (...), forklarede tiltalte, at han ikke genkender nogen af personerne i gruppen ved siden af bilen.

Efter han parkerede bilen ved ungdomsklubbens parkeringsplads, tog han hjem til sin mor på Adresse 4, hvor han sov en gang imellem. På davæ-rende tidspunkt boede han hos et familiemedlem på Østerbro, som han ikke vil oplyse nærmere om.

Tiltalte husker ikke, hvornår han stod op hos sin mor den 25. november 2022. Han var hos sin mor, da han blev ringet op vedrørende bilnøglen. Han ved ikke, hvem der ringede til ham. Han blev bedt om at kaste bilnøglen ned til de personer, der skulle bruge den. Han havde aftenen forinden gemt hash og skunk under førersædets måtte, da han ikke ønskede at tage det med op til sin mor. Han besluttede derfor, at han i stedet ville gå med personerne hen til bilen for at hente det. Da han kom ned fra lejligheden, stod de personer, som havde ringet vedrørende bilnøglen, og ventede på ham. Han ved ikke, om det var de samme personer, som skulle bruge bilen, eller om det var nog-le andre.

Da tiltalte og de to personer var på vej over til bilen, ringede hans familie-medlem til ham. Det kan også have været ham, der ringede til sit familiemed-lem. Han sagde til sit familiemedlem, at det var nemmest, hvis de mødtes ved det lokale pizzeria for enden af Vej 1. Tiltalte og de to andre satte sig derfor ind i bilen, hvorefter tiltalte kørte bilen op til pizzeriaet ca. 150 me-ter derfra og steg ud. Han ved ikke, hvorfor det var ham, der kørte bilen, når han skulle stige ud kort efter.

Forevist videoovervågning fra den 25. november 2022, kl. 14:38:44 til 14:40:35 (...), forklarede tiltalte, at det var ham, som kl. 14:38:50 satte sig ind på bilens førersæde, hvorefter han kl. 14:40:25 bakkede bilen ud fra ung-domsklubbens parkering og kørte den ned til pizzeriaet. Da de kom hen til pizzeriaet, stod der nogle andre personer, som han ikke husker hvem var. Han steg ud af bilen og satte sig ind i sit familiemedlems bil. Mitsubishien var fortsat tændt og havde nøglen i tændingen, da han steg ud af den.

Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvem det pågældende familiemedlem er, og det ville han heller ikke, da han afgav forklaring til politiet i marts 2023. Politiet ville gerne vide, hvem familiemedlemmet var, men tiltalte sad på det pågæl-dende tidspunkt varetægtsfængslet for noget, han ikke havde været med til. Han ville ikke fortælle, hvem familiemedlemmet var, fordi han ikke vidste, hvad konsekvensen ville være for familiemedlemmet, hvis han sagde det. Han har ikke kunne tale med sit familiemedlem om, hvorvidt vedkommende har

side 6

lyst til at tale med politiet. Når det ikke er lykkedes politiet at finde familie-medlemmet, antager tiltalte, at vedkommende har valgt ikke at ville tale med politiet, hvilket familiemedlemmet formentlig har sine årsager til. Tiltalte ønsker derfor fortsat ikke at oplyse, hvem familiemedlemmet er. Familiemed-lemmet havde ikke noget at gøre med episoden den 25. november 2022 og kender heller ikke ungdomsklubben og har aldrig været der.

Da tiltalte havde sat sig ind i sit familiemedlems bil, kørte han og familiemed-lemmet til By 1, hvor de spiste frokost. Han husker ikke, hvem der be-talte for maden. De var sammen hele eftermiddagen, hvorefter familiemed-lemmet kørte ham tilbage. Hvad han lavede derefter, husker han ikke.

Tiltaltes telefonnummer i november 2022 var Tlf nr. 1. Han ejede på det tidspunkt en iPhone, men han husker ikke, hvor længe han havde haft den.

Da tiltalte og familiemedlemmet ankom til spisestedet i By 1, kunne tiltalte ikke finde sin telefon. De var tættere på spisestedet end pizzeriaet, da det gik op for ham, at telefonen var væk. Telefonen lå ikke i familiemedlem-mets bil, og han tænkte derfor, at han havde tabt telefonen i Mitsubishien. Han husker ikke, hvordan han reagerede, da han opdagede, at telefonen var væk. Han går ud fra, at han forsøgte at ringe til telefonen, men opkaldet blev ikke besvaret, selvom han gik ud fra, at telefonen var tændt.

Tiltalte husker ikke, om de to personer, som han mødtes med ved sin mors lejlighed, steg ind i Mitsubishien på parkeringspladsen ved klubben, eller om de blev udenfor bilen, indtil han selv var kørt med sit familiemedlem.

Forevist på ny videoovervågning fra den 25. november 2022 fra Ungdomsklub, kl. 14:38:45 til 14:38:50 (...), forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han mødtes med begge de personer, som på videoovervågningen sætter sig ind i bilen med ham kl. 14:38:50, ved sin mors opgang, eller om han alene mødtes med den ene af personerne.

Tiltalte forsøgte formentlig at ringe til alt og alle, som han kunne komme i tanke om, kunne være i nærheden af Mitsubishien, da han blev klar over, at hans telefon var væk. Han tror, at han brugte lang tid på at lede efter telefon-en, men han fandt den ikke.

I perioden omkring den 25. november 2022 talte tiltalte meget med sine for-ældre, og han var sammen med dem næsten hver dag. Tiltaltes mors telefon-nummer er Tlf nr. 2, og tiltaltes fars telefonnummer er Tlf nr. 3. På bag-grund af materiale, som han har set hos sin forsvarer, ved han, at han talte i telefon med sine forældre den 25. november 2022.

Foreholdt "Rapport telefonsamtaler fra Tiltalte 1's mobiltelefon Tlf nr. 1" af 14. april 2023, bilag T-6-1-1, side 1, (...), forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der besvarede hans telefon den 25. november 2022 kl.

side 7

14:46:37, hvor hans mor ringede. Han ved heller ikke, hvem der besvarede telefonen kl. 14:52:39, hvor hans far ringede, men det var ikke tiltalte, der talte med dem. Han husker ikke, om han efterfølgende har talt med sine for-ældre om, hvem de talte med på det pågældende tidspunkt, eller om hans for-ældre har fortalt ham, om de talte med en anden end ham.

Tiltalte husker ikke, hvor han opholdt sig i perioden efter den 25. november 2022, og indtil han blev anholdt i januar 2023. Han var på et tidspunkt i peri-oden på roadtrip til Spanien med tre venner, men han husker ikke, hvornår de præcist tog afsted. Han har dog set noget materiale om, at hans telefon slog ud på en mast i Spanien omkring den 3. eller 4. december 2022. Han opholdt sig i Spanien i måske 4 til 5 dage. Han kørte med sine venner til Spanien gen-nem Tyskland og Frankrig. Han ønsker ikke at oplyse, hvem de tre venner er. Han havde råd til ferien, selvom han ikke havde noget arbejde på det pågæl-dende tidspunkt, fordi han tidligere havde arbejdet og sparet nogle penge sammen. Han lånte også nogle penge af sin bror. Tiltalte var ikke i Spanien i 10 dage. Han var også i Tyskland og Frankrig.

Foreholdt "Rapport gennemgang af koster 704, mobiltelefon tilhørende Tiltalte 1" af 24. marts 2024, bilag I-6-1-1, side 1 (...), bekræftede tiltal-te, at hans Apple-id var "E-mailadresse", at hans device name var "Navn", at hans brugernavn på Signal var "Brugernavn 1", at hans bruger-navn på Whatsapp var "Brugernavn 2", at hans brugernavne på Instagram var "Brugernavn 3" og "Brugernavn 4", og at hans brugernavne på Snapchat var "Brugernavn 5" og "Brugernavn 4".

Foreholdt beskeder den 4. december 2022 kl. 16:15:28 og 14. december 2022 kl. 16:36:03, samme rapport, samme bilag, side 2 (...), forklarede tiltal-te, at det godt kan passe, at hans telefon første gang blev brugt i Spanien den 4. december 2022 kl.16:15:25. Han fik en besked fra Vodafone, efter han havde købt internetadgang og taletid i Spanien, så han kunne ringe og være på sociale medier. Det kan godt passe, at hans telefon blev brugt i Danmark igen den 14. december 2022 kl. 16:36:03, hvor han modtog endnu en besked fra Vodafone om brug af telefonen i Danmark.

Foreholdt korrespondance på Signal den 10. januar 2023 kl. 13.36:34 til 13:37:29, "Rapport gennemgang af koster 704 - Signal chat med Brugernavn 6 Tlf nr. 4" af 28. marts 2023, bilag I-6-1-3, side 2f (...), forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det var ham, der den 10. januar 2023 skrev, at han var i Danmark og kom tilbage for en måned siden. Han husker heller ikke, om det var ham, der skrev, at han kun var der i 15 dage, og at de andre blev der. De kørte direkte til Spanien, men på hjemturen opholdt de sig nogle dage i Frankrig. De boede lidt forskellige steder. Han kendte en ejendomsmægler i Spanien, som de brugte til at finde en bolig.

Foreholdt "Rapport Gennemgang af koster 704 - Samtaler vedr. bolig i Spa-nien" af 27. marts 2023, bilag I-6-1-4, side 1, 1.-5. afsnit (...), forklarede til-

side 8

talte, at Person 5 - kaldet Kaldenavn 1 - var den ejendomsmægler, som han havde kontakt med for at leje bolig i Spanien. De splejsede om lejen, så det var ikke kun ham, der betalte. Han mener, at de betalte Person 5 i kontanter.

Foreholdt skærmprint, samme rapport, samme bilag, side 2 (...), forklarede tiltalte, at Person 6 er hans fætter, som nok overførte 670,21 euro, sva-rende til 4.999,75 kr., via Mobilepay til Person 5 for lejen. Det var muligvis fordi, at tiltalte manglede penge på det tidspunkt, men han husker det ikke. Person 6 var ikke med i Spanien.

Foreholdt "Rapport Signaltråd imellem Tiltalte 1 og Brugernavn 7" af 27. marts 2023, bilag I-6-1-2, side 1, 1. afsnit (...), forklarede tiltalte, at han ikke husker en Signal-tråd med "Brugernavn 7", der er tilknyttet Tlf nr. 5, den 4. december 2022 fra kl. 16.23. Han ved heller ikke, hvem Brugernavn 7 er. Foreholdt samme rapport, samme bilag, side 1, andet afsnit, hvoraf fremgår, at telefonnummeret ifølge politiets registre er registreret til Person 7, forklarede tiltalte, at Person 7 er hans lillebror. Det kan godt have været Person 7, som han skrev med den 4. december 2022 kl. 16.23.

Foreholdt foto af pas, samme rapport, samme bilag, side 2 (...), forklarede tiltalte, at han nu godt kan huske korrespondancen med sin lillebror. Hans lil-lebror sendte ham et billede af deres fælles lillebrors pas. På det tidspunkt havde tiltalte ikke kørekort, fordi han havde fået det frataget før den 25. no-vember 2022, så han ville lave et falsk kørekort, så han kunne køre i et andet navn. Deres fælles lillebror har dog en skønhedsplet i ansigtet, så passet kun-ne ikke bruges.

Foreholdt "Rapport gennemgang af koster 1000, mobiltelefon tilhørende Tiltalte 3 - Chat med Tiltalte 1" af 25. maj 2023, bilag I-4-1-2, side 3 til 6 (...), forklarede tiltalte, at når han i tråden med Brugernavn 8 den 8. december kl. 21:16:10 skrev, at han var på Strandvejen, må det være Strandvejen i Hellerup. Han kender Person 5 fra Danmark. Person 5 udlejer billige lejligheder i Spanien. Når Brugernavn 8 samme dato skri-ver "Person 5", var det nok fordi, at tiltalte formidlede kontakten mellem Brugernavn 8 og Person 5. Han husker ikke, hvor han selv opholdt sig mel-lem den 8. og 12. december 2022, hvor korrespondancen med Brugernavn 8 fandt sted.

Tiltalte var hverken i arbejde eller under uddannelse en til to måneder før den 25. november 2022. Han var på tidspunktet i gang med et kursus, men der var pause i kurset. Han husker ikke i dag, at han mistede sin telefon den 25. november 2022, eller hvem han var sammen med og ikke var sammen med den pågældende dag. Han udtaler sig alene på baggrund af det materiale, han har set hos sin forsvarer.

side 9

Tiltalte blev ikke kontaktet af politiet, inden han blev anholdt den 22. januar 2023. Første gang han talte med politiet om sin færden den 25. november 2022 var derfor i forbindelse med en afhøring i marts 2023. Han var presset efter han blev varetægtsfængslet og frem til marts 2023, og han fik et psyki-atrisk tilsyn på foranledning af sin forsvarer.

Målgruppen for Ungdomsklub er personer på 18 år og derover. Han tror, at klubben har 60-70 medlemmer, men han er ikke sikker. På en almin-delig aften i ungdomsklubben, var der mellem 20 til 30 unge. Ungdomsklub-ben har en regel om, at man ikke må være medlem af klubben, hvis man har relationer til en bande. Han kendte ikke alle i klubben lige godt.

Da han blev anholdt, havde han kendt de medtiltalte i et år eller to. Han så dem primært i ungdomsklubben på Vej 1. Når de var i ungdomsklub-ben, kunne de godt finde på at forlade klubbens område og finde et sted at spise en shawarma eller lignende. Han har ikke kendskab til, at nogen af medlemmerne af ungdomsklubben var banderelaterede, eller at han har været i bil med nogen, som politiet anser for banderelateret. Han har aldrig selv væ-ret relateret til "DP", "LTF" eller andre bander. Han har aldrig været uvenner med Forurettede 1 eller haft et motiv til at ville ham det ondt.

Mitsubishien var en delebil, der kunne bruges af den kreds, som kendte bilens ejer. Han har selv mødt bilens ejer gennem en anden, og han ved ikke, om ejeren var medlem af ungdomsklubben. Han ved heller ikke, hvor mange der brugte bilen, eller hvor meget ejeren brugte bilen på dette tidspunkt.

Tiltalte gemte hash og skunk i bilen den 24. november 2022, fordi han ikke ville tage stofferne med hjem til sin mor. Da han satte sig ind i bilen den 25. november 2022, tog han stofferne og bakkede derefter bilen ud på Vej 1, hvorefter han steg ud af bilen for at mødes med sit familiemedlem. Han husker ikke, om familiemedlemmet da talte med nogen. Da han og familie-medlemmet kørte fra Vej 1, som er en lukket vej, drejede de til ven-stre og kørte ud på Lyngbyvejen og motorvejen.

Det er alene tiltaltes forældre, han ringer til ved almindelige opkald fra tele-fonen. Alle andre opkald, herunder til familiemedlemmet, som han mødtes med den 25. november 2022, foregik via sociale medier. Da hans telefon blev væk den 25. november 2022, kunne han ikke kontakte dem, der brugte bilen, fordi han ikke havde adgang til sine sociale medier og ikke havde et telefon-nummer på dem, som han kunne videregive til familiemedlemmet.

De medtiltalte var ikke blandt de tre venner, han var på roadtrip med. Da de ankom til Spanien, opholdt de sig i den sydlige del af Spanien i Malaga. De brugte ejendomsmægleren Person 5 til at finde en lejlighed, da det var billi-gere end selv at finde en. Han havde lært Person 5 at kende 2 år forinden gennem et familiemedlem.

side 10

Foreholdt videoovervågning fra den 25. november 2022 fra Vej 2, kl. 14:14:05 til 14:14:07 (...), forklarede tiltalte, at det er ham, der kl. 14:14:05 ses komme ned ad trappen i opgangen iført en kasket. Det er den samme kasket, som blev fundet under ransagningen af hans mors lejlighed den 23. januar 2023, og som ses i fotorapporten fra ransagningen af Adresse 4, bilag M-6-4-1, side 5 (...).

Tiltalte blev hentet i en lille sort bil af familiemedlemmet den 25. november 2022. Han husker ikke bilmærket.

Foreholdt "Afhøringsrapport sigtet" af 16. marts 2023, bilag M-6-5-2, side 8, linje 12 og 13 (...), "Hvad mærke er det? øøh jeg tror det er en Volkswagen hvis jeg ikke taget fejl", forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han for-klarede til politiet, at det muligvis var en lille sort Volkswagen, som familie-medlemmet kørte i.

Foreholdt "Rapport Hemmelig beslaglæggelse af brev fra Tiltalte 1 til Person 8" af 17. april 2023, bilag M-6-22-1 (...), forkla-rede tiltalte, at brevet var til tiltaltes fætter.

Foreholdt fra brevet, samme rapport, samme bilag, side 2 (...), "kan du huske en dag hvor vi sad i din stue hvor du sagede til mig at du kan mærke at jeg snart endten dør eller ryger i fængsel HAHA walla det blev fængsel ", forkla-rede tiltalte, at det handlede om, at tiltalte og tiltaltes fætter havde taget stof-fer sammen, da tiltalte i en periode boede hos sin fætter i By 2.

Foreholdt tegningen af et hjerte med en pistol på hver side nederst på brevet, samme rapport, samme bilag, side 6 (...), forklarede tiltalte, at tegningen ikke betyder noget. Han kedede sig, og han besluttede sig derfor for at skrive et brev, hvor han bare fandt på den tegning. Tegningen betyder ikke noget. Det var et brev til et familiemedlem, som aldrig har været i kontakt med politiet, ikke kender nogen fra klubben, og som ikke har noget med denne sag at gø-re.

Da han blev afhørt af politiet i marts 2023 og fortalte, at familiemedlemmets bil var en lille sort Volkswagen, havde han nok nemmere ved at huske det end i dag. I dag er han mere i tvivl om, hvorvidt det var en Volkswagen eller et andet bilmærke."

Vidnet politiassistent Vidne 2 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han den 25. november 2022 var ansat i Københavns Politi og gjorde tjeneste på Station Bellahøj, hvor han var en del af det kørende beredskab. Han er fortsat en del af det kørende beredskab på Station Bellahøj. Han har tidligere været ambulanceredder.

Den 25. november 2022 var han på arbejde, da der kom en anmeldelse om et

side 11

muligt knivstikkeri på Adresse 1. Han kørte med sin makker til stedet, hvor de ankom kort tid efter anmeldelsen. Ved ankomsten blev de opmærksomme på tre personer, der stod på vejen og vinkede dem ind. Vidnet skønnede, at de tre personer ikke var gerningspersoner. Han og hans makker steg ud af bilen og gik ind i frisørsalonen, som var forholdsvis lille og bestod af et en-kelt rum. Salonen bar præg af kamp. Midt i rummet lå en mand, forurettede, i en stor blodpøl. Forurettede havde fået mange knivstik og bevægede sig ik-ke. Vidnet og hans makker sikrede lokalet og meldte tilbage til centralen, at der var sket et knivstikkeri. De gik herefter i gang med at yde livreddende førstehjælp til forurettede, der blødte meget, fordi han var blevet stukket fle-re steder. Han var bl.a. stukket i ryggen, på kinden og i låret på en sådan må-de, at benet var sprættet op fra knæet og op igennem musklerne, så knoglen var synlig. Manden var ved bevidsthed trods massive blødninger.

Vidnet har været betjent i syv år på Nørrebro, og han har i den forbindelse mødt forurettede, der hedder Forurettede 1. Han kunne genkende Forurettede 1, da han så ham i salonen. Derfor var det naturligt, at det var vidnet, der havde kontakten til forurettede. Han og hans makker klippede næsten alt forurette-des tøj i stykker for at komme ind til knivstikkene og få standset blødningen. Undervejs talte han med forurettede, men forurettede fortalte ham ikke rigtig noget brugbart. Forurettede sagde, at han ikke kunne sige hvem, der havde stukket ham ned, hvilket vidnet ikke blev overrasket over, idet der i rocker-og bandemiljøet er et kodeks om, at man ikke sladrer til politiet. Han husker ikke forurettedes præcise ord, fordi der var tryk på i situationen. Når der er tale om så voldsomt et knivstikkeri, som det var tilfældet her, er det afgøren-de, at man handler hurtigt. Vidnet og hans makker havde derfor fokus på at yde livreddende førstehjælp. Da de havde været i frisørsalonen i ca. 10 mi-nutter, kørte ambulancen afsted med forurettede.

Foreholdt "Kriminalteknisk fotomappe gerningsstedsundersøgelse" af 10. ja-nuar 2023, bilag B-1-1-1-4, side 2-9 (...), forklarede vidnet, at forurettede lå til venstre i frisørsalonen længst væk fra døren til gaden, da de ankom. Foru-rettede lå på det sted, hvor der på fotos fra gerningsstedet er blod på gulvet. Det virkede som om, at forurettede havde siddet i frisørstolen og været ved at blive klippet, da han blev overfaldet. Han lå med hovedet ind mod spejlet.

Foreholdt samme fotomappe, samme bilag, side 10 (...), forklarede vidnet, at tiden er afgørende, når der er tale om så stort et blodtab, og derfor klippede de forurettedes tøj af for at kunne yde livredddende førstehjælp. Det er der-for, at trøjen er delt i to. Forurettede var blevet stukket mange gange, så der var også huller i tøjet fra knivstik.

Vidnets dialog med forurettede var ikke særligt givende, men det var en tryg-hed for forurettede, at vidnet talte med ham. Vidnet og hans makker kørte ud på Rigshospitalet til forurettede, da de var færdige på gerningsstedet. Vidnet var derfor også til stede på Rigshospitalet sammen med forurettede, da foru-rettede blev syet.

side 12

De gik i gang med afhøringer i området, da forurettede var blevet kørt væk i ambulancen. Han husker ikke, hvor længe han selv var på gerningsstedet. Han kan godt have været i kontakt med naboer og andre personer på stedet, inden han kørte med sin makker til Rigshospitalet.

Forurettede havde massive blødninger og var alene i stand til at tale, fordi de hurtigt ankom til stedet og påbegyndte livsreddende førstehjælp. Det var op-lagt at spørge forurettede, hvem der havde gjort det, men det var ikke muligt at foretage en egentlig afhøring af forurettede på det pågældende tidspunkt."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han er ejer af FrisørsalonAdresse 1. Han har haft salonen i ni år.

Vidnet var på arbejde den 25. november 2022 og i gang med at klippe en kunde, da forurettede kom ind. Forurettede spurgte, om han kunne blive klippet, hvortil vidnet svarede ja. Forurettede satte sig derefter ned og vente-de på, at det blev hans tur. Efterfølgende hørte vidnet nogen komme ind i sa-lonen. Han hørte, at der skete noget bag ham, og da han vendte sig om, lå forurettede blødende på gulvet. Da han hævede blikket, så han en kniv, hvo-refter han skyndte sig at løbe ud og gemme sig.

Foreholdt skitse i "Kriminalteknisk fotomappe gerningsstedsundersøgelse" af 10. januar 2023, bilag B-1-1-1-4, side 2 (...), forklarede vidnet, at forurettede satte sig i en stol til højre for indgangen. Fourettede satte sig på det sted, hvor der på skitsen over salonen ses nogle stole med et bord imellem. Han var selv ved at klippe en af sine faste kunder i den modsatte side af salonen. Han har mange faste kunder.

Vidnet tror, at forurettede havde været i salonen i ca. 10 minutter, da døren gik op, og nogen kom ind. Han så ikke, at der kom nogen ind i salonen, men han hørte det. Da han vendte sig om, så han tre personer løbe ud fra salonen. Han så ikke, hvordan personerne så ud. Da han vendte sig og så forurettede ligge i en blodpøl, og en kniv, sortnede det for ham. Han kiggede først ned og kiggede så op og så en hånd med en kniv. Han husker ikke størrelsen på kniven, og han så ikke nogen stikbevægelser. Han så ikke, om forurettede blev slået eller stukket.

Vidnet blev afhørt af politiet samme dag. Han husker ikke, at han er blevet afhørt to gange af politiet. Da personerne kom ind i salonen, troede han først, at forurettede kendte personerne. Han vendte sig og så, at forurettede lå på jorden, og derefter så han de tre personer løbe ud af salonen. Han så først personerne, da de løb fra stedet. Den ene af personerne var høj, og de var al-le klædt helt i sort.

side 13

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 14.58, bilag F-7-1, side 1, sidste afsnit (...), "Mens han var ved at klippe kunden, bemærke-de afhørte pludselig tre mænd, der kom ind i butikken ", forklarede vidnet, at han først blev klar over, at det var tre personer, der var kommet ind i salo-nen, da han så tre personer løbe væk fra stedet. Det er rigtigt, at han ikke har gennemlæst sin forklaring.

Vidnet så en kniv, men så ikke forurettede blive stukket, trampet på eller slå-et. Han så heller ikke personen med kniven lave stikbevægelser mod foruret-tede. Da han så forurettede ligge på jorden og kniven, løb vidnet bare ud.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, side 2, sidste afsnit (...), "Afhørte forklarede, at ingen af mændene sagde noget inden de angreb forurettede og trængte ham hen i mod butikkens betalingsdisk. A stod med ryggen til af-hørte, som kunne se, at han lavede flere stikbevægelser, mod forurettede, som lignende at A stak ham med kniv. Afhørte var ikke sikker på, om A udø-vede bevægelserne med højre eller venstre hånd. Han så ikke kniven, men han så efterfølgende forurettede blødte og lå på jorden, hvorefter gernings-mændene forlod stedet i retning af Vej 3 mod Frederiksborgvej ", for-klarede vidnet, at han ikke så, hvad personen gjorde med kniven, eller om han stak forurettede. Han så kniven, og at personen havde hånden oppe over skulderen.

Vidnet kan ikke afvise, at han forklarede til politiet, at forurettede blev stuk-ket mange gange, men han så ikke, at gerningsmændene stak forurettede. Han husker, at han så en person holde en kniv i hånden oppe ved skulderen og forurettede, der lå på gulvet. Han ved ikke, hvorfor politiet har noteret det, de har, i afhøringsrapporten, men han vidste måske på tidspunktet for af-høringen, at forurettede var blevet stukket med en kniv.

Da vidnet løb ud fra salonen, lå forurettede fortsat i salonen på vidnets højre side. Han ved ikke, om de tre personer på det tidspunkt fortsat stod ved siden af forurettede, idet vidnet kiggede til den anden side. Den kunde, han var ved at klippe, løb ud fra salonen efter vidnet. Det var en person uden for salonen, som ringede til politiet.

I salonen befandt sig - ud over vidnet og forurettede - den kunde, han var ved at klippe. Der var også en kunde, som var på vej ind i salonen. Da de tre personer løb ud fra salonen, løb de til højre i retning mod Supermarked, hvorefter for-urettede råbte efter hjælp. Herefter løb den kunde, han havde været i gang med at klippe, og den kunde, der var på vej ind i salonen, ind til forurettede. Vidnet løb ind til sidst. Forurettede blødte voldsomt, så de forsøgte at stoppe blødningerne og holde forurettede ved bevidsthed, indtil ambulancen kom.

Vidnet så ikke nogen bil ved salonen. Han så heller ikke gerningsmændene stige ind i en bil. Han gik direkte ind i salonen for at hjælpe forurettede.

side 14

Alle tre gerningsmænd var dækket helt til.

Foreholdt signalement i "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 14.52, bilag F-7-1, side 2, 1. afsnit (...), "A. Mand, mørk i huden af ukendt oprindelse, ca. 185 cm. høj og muskuløs af bygning. Iført sort dunjakke med hætten trukket op over hovedet og mørke bukser ", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Alle tre personer havde sort tøj på, og den ene af personerne var højere end de to andre. Han har ikke gennemlæst sin forklaring.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, samme side, 2. og 3. afsnit, "B. Mand, mørk i huden af ukendt oprindelse, ca. 175 cm høj og almindelig af bygning. Iført sort dunjakke med hætten trukket op over hovedet og mørke bukser. C. Mand, mørk i huden af ukendt oprindelse, ca 175 cm høj og al-mindelig af bygning. Iført sort dunjakke med hætten trukket op over hovedet og mørke bukser ", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret så-dan til politiet.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, samme side, 3. sidste linje, "Han så ikke kniven ", forklarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han er sikker på, at han så en kniv i hånden på den ene af personerne. Han ved ikke, om de andre personer også havde en kniv. Da han vendte sig om og så forurettede ligge på gulvet, lagde han ikke mærke til, hvor de to andre personer var.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 17.40, bilag F-1-1, side 1, øverst (...), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han blev afhørt af politiet to gange den 25. november 2022. Han har heller ikke gen-nemlæst denne forklaring. Forurettede virkede helt normal, da han kom ind i salonen.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, side 2, 3. afsnit (...), "Spurgt til forurettedes adfærd oplyste afhørte, at forurettede virkede helt normal. Der var intet påfaldende ved ham. Han virkede ikke stresset på nogen måde ", forklarede vidnet, at han ikke husker at have anvendt ordet "stresset" over for politiet. Forurettede kom ind som en normal kunde."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han den 25. november 2022 skulle klippes hos Frisørsalon. Han kom kørende ad Vej 3 fra Tu-borgvej og drejede ned ad Vej 4, som er en sidevej til Vej 3. Da han parkerede bilen, blev han opmærksom på en lidt ængstelig ung mand, som stod inde i frisørsalonen. Der var også en anden kunde i salonen, som var ved at blive klippet. Da vidnet kom gående imod salonen, kiggede han i retning mod Område og så tre mænd komme løbende.

side 15

Vidnet gik herefter ind i salonen. Idet han gik ind, blev han skubbet på skul-deren og ind i døren. Der var tumult. De tre mænd stak af fra salonen. Han ringede derefter 112.

Forevist foto fra Google Maps i "Kriminalteknisk fotomappe gerningssted-sundersøgelse" af 10. januar 2023", bilag B-1-1-1-4, side 2 (...), forklarede vidnet, at han kom kørende ad Vej 3 fra Tuborgvej i retning mod Område, da han drejede ned ad Vej 4. Han kunne gennem ruden ind til salonen se forurettede flakke rundt inde i salonen.

Forevist foto i samme bilag, side 4 (...), forklarede vidnet, at han så foruret-tede stikke hovedet ud ad døren til salonen, mens forurettede snakkede i tele-fon. Han lagde mærke til forurettede, fordi forurettede virkede lidt ængstelig eller urolig. Han tænkte først ikke over de tre personer, der kom løbende fra Område.

Da vidnet var ved at gå ind ad døren til salonen, blev han skubbet på skulde-ren af en af de tre mænd. Vidnet røg ind i døren, som åbnede mod højre. Vidnet flyttede sig derefter til venstre lige inden for døren, hvorefter han løb over mellem de to stole med bord imellem placeret mod Vej 4. Derefter løb han ud af salonen. Han så tre personer, der kom ind i frisøren, og så hørte og fornemmede han tumult. Han kunne ikke umiddelbart se, hvad tumulten bestod i.

Vidnet husker ikke, hvordan gerningsmændene så ud, men de havde sorte jakker, mørkt tøj og hætter på. En af de tre mænd havde vist et mærke på skulderen eller brystet eller bagpå tøjet. Alle tre mænd havde hætter på, og en af dem bar en hætte, hvor der var et ekstra stykke afskærm eller skygge på. Det var ikke en kasket. Han lagde ikke mærke til personernes etnicitet el-ler nationalitet, men de så ikke danske ud.

Foreholdt signalement i "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 14.55, bilag F-9-1, side 2, 6. afsnit, 1. linje (...) "A: Mand, brun i huden/mel-lemøstlig af udseende ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han for-klarede sådan til politiet. Han husker dog ikke at have sagt, at manden var mellemøstlig af udseende, men han kan godt have sagt sådan. Han har ikke gennemlæst forklaringen.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, samme side, 7. og 8. afsnit, "B: Mand, brun i huden/mellemøstlig af udseende C: Mand, brun i huden/mel-lemøstlig af udseende ", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forkla-ret sådan til politiet.

Vidnet mindes ikke at have set knive eller andre våben, og han lagde ikke mærke til, om nogen af de tre personer havde noget i hånden. Personerne løb ud af salonen i retning mod Område og dermed i samme retning, som de var kommet fra. Han så ikke personerne ankomme i en bil, men til fods.

side 16

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 30. november 2022 kl. 13.39, bilag F-9-2, side 2, 3. sidste afsnit (...), "Han observerede også, at gerningsmænde-ne løb ud af forretningen. De løb i modsatte retning end ham, så han kunne ikke se, hvad der skete herefter. Den eneste ekstra detalje vidnet kunne oply-se, var han mente han så mindst én af gerningsmændene have en kniv i den ene hånd ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Det er dog ikke noget, han husker i dag. Han har forsøgt at glem-me, hvad der skete i salonen, fordi det ikke var en rar oplevelse. Det hele stod dog klart for ham, da han blev afhørt af politiet den 30. november 2022, og han kan derfor henholde sig til det, han forklarede til politiet dengang.

Vidnet lagde ikke mærke til, om der var nogen dialog mellem de tre mænd og forurettede. Frisøren har efterfølgende fortalt ham, at forurettede havde fortalt frisøren, at han lige var kommet ud af fængslet.

Vidnet ventede på politiet udenfor salonen, efter han havde ringet 112. Han var med til at vinke politiet ind til siden, da den første vogn ankom. Frisøren var hos forurettede sammen med en anden ung mand. Inden han gik ud af sa-lonen, videregav han informationer fra alarmcentralen til frisøren og den unge mand om, hvad de skulle gøre.

Vidnet husker ikke i dag, at mindst en af gerningsmændene havde en kniv i hånden. Hvis han har forklaret herom til politiet umiddelbart efter episoden, er det dog med al sandsynlighed rigtigt.

Vidnet talte ikke med frisøren i dagene efter episoden, men han har talt med frisøren efterfølgende, når han er blevet klippet. Han husker ikke, hvornår fri-søren fortalte ham, at forurettede havde fortalt, at han lige var kommet ud af fængslet.

Vidnet holdt parkeret i måske 10 sekunder, før han gik ind i salonen. Episo-den varede måske 30 sekunder, før personerne var løbet ud igen.

Vidnet fornemmede tumulten på den måde, at han blev skubbet til side. Der-efter tog han benene på nakken, da han troede, at der var tale om et røveri. Han kunne se, at det ikke var frisøren eller kunden, der var ved at blive klip-pet, som var indblandet i tumulten. Han så, at de tre personer kom løbende i retning mod salonen, men han kan ikke sige mere om deres placering.

Vidnet husker ikke, om han forklarede til politiet på stedet, at han blev skub-bet af gerningsmændene. Politiet kom ind på hans arbejde og tog den jakke, han havde haft på, for at tjekke den for eventuelle dna-spor. Ved nærmere ef-tertanke husker han, at politiet tog hans jakke samme dag i forbindelse med, at han blev afhørt og forklarede, at han var blevet skubbet af en af gernings-mændene."

side 17

Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun den 25. november 2022 på et tidspunkt mellem kl. 13 og kl. 16 kom kørende i sin bil ad Vej 3. I bilen var også hendes ekskæreste. Hun så nogle personer løbe hurtigt ude på vejen og stige ind i en bil. Først tænkte hun ikke videre over personerne, men da hun kort efter blev overhalet indenom af den bil, personerne var steget ind i, tænkte hun, at det var besynderligt.

Vidnet mener, at der var tre personer, der løb hen til en grå bil. Hun husker dog ikke, om hun så dem stige ind i bilen, før hun selv var kørt forbi. Hun husker ikke, hvordan de så ud. Hun kan ikke huske, om bilens døre var åbne. Det er svært at huske præcist. Hun er ret sikker på, at hun så i hvert fald en af de tre personer sætte sig ind i den grå bil.

Forevist ubilageret foto fra Google Maps, forklarede vidnet, at hun kom kø-rende på Vej 3 i retning mod Område.

Som hun husker det, løb personerne ud foran hendes bil, idet hun ellers ikke ville have registreret dem, mens hun kørte bilen. Det hele gik meget hurtigt, og hun er ikke sikker på, om de var foran hende, da de steg ind i den grå bil, eller om hun havde passeret dem. Hun så den grå bil igen kort tid efter ved lyskrydset ved Område. Bilen kom kørende i svingbanen, men kørte li-ge over lyskrydset og overhalede hende indenom, inden den kørte over for rødt.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 15.38, bilag F-10-1, side 2, 3. afsnit (...), "Afhørte forklarede, at hun efter at have passeret det parkerede køretøj, som de tre personer kastede sig ind i, fortsatte frem mod krydset Vej 3/Frederiksborg. Da hun nærmede sig krydset blev hun overhalet indenom af køretøjet med de tre personer. I krydset lagde bil-en sig i højresvingsbanen og fortsatte frem for rødt lige over krydset og vi-dere af Vej 5 ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan til politiet.

Foreholdt signalement i samme rapport, samme bilag, samme side, 4. afsnit, "A. Mand, ca. 16 år, spinkel af bygning med tynde ben, iført sort tøj fra top til tå og kort, sort dunjakke muligvis af mærket Canada Goose, B. Mand, ca. 16 år, spinkel af bygning med tynde ben, iført sort tøj fra top til tå, C. Mand, ca. 16 år, spinkel af bygning med tynde ben, iført sort tøj fra top til tå ", forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Det kan godt passe med tøjet. Hun husker ikke alderen, men hun kan godt have sagt sådan. Hun husker ikke i dag, hvordan mændene så ud. Hun kørte bil, da hun så mændene, der kom løbende. En af mændene kan godt have været højere end de andre, men det var ikke noget, hun lagde mærke til.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, side 3, 1. afsnit (...), "Afhørte

side 18

forklarede, at hun baserede drengenes alder på deres spinkle kropsbygning og deres måde at bevæge sig på. Derudover havde hun bemærket, at den ene af de tre var højere end de andre, men hun kunne ikke sige hvem. Yder-mere var det A, der satte sig ind på førersædet i den bil, de undkørte ", for-klarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Hun kørte selv i en blå Kia.

Vidnet har i dag svært ved at huske, hvad der skete. Situationen var vold-somt ubehagelig. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der gik, fra hun så den grå bil første gang, til den overhalede hende indenom. Hun ved ikke, hvor mange personer der sad i den grå bil, da den overhalede hende. Hun registrerede alene, at der var en person, som kørte bilen. Som hun husker det, holdt den grå bil parkeret uden for en afmærket parkeringsbås, da hun først så den.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 15.38, bilag F-10-1, side 2, 2. afsnit, 2. og 3. pkt. (...), "Faktisk havde afhørte og hendes mand talt om, at bilen holdt helt almindeligt langs cykelstien, som de andre parkerede biler på strækningen. Den holdt ikke, som de forestillede sig, at en bil, der skulle bruges til flugt, ville holde ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet.

Vidnet og vidnets ekskæreste så det samme, men vidnets forklaring i dag er baseret på, hvad vidnet selv så. De talte lidt om den grå bil, da den havde overhalet dem. Det var hendes ekskæreste, der ringede til politiet, men hun var ikke til stede, da han ringede, og hun hørte ikke, hvad han fortalte til po-litiet. Hun blev efterfølgende selv kontaktet af politiet og afhørt telefonisk.

Hun så ikke, om der sad en person i bilen, da de tre mænd løb hen mod den.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 15.38, bilag F-10-1, side 3, 1. afsnit sidste pkt. (...), "Ydermere var det A, der satte sig ind på førersædet i den vil, de undkørte i. ", forklarede vidnet, at hun mener, at det var det, hun så. Med førersædet mener hun det sæde, der er placeret for-rest til venstre. Bilen holdt med front mod Område. Som hun husker det i dag, satte mændene sig ind i bilen samtidig med, at hun passerede den. Hun er dog ikke helt sikker på, hvad hun så.

Foreholdt samme rapport, samme bilag, side 2, 1. afsnit og 2. afsnit, 1. pkt., "Videre forklarede afhørte, at hun og hendes mand havde bemærket, at høj-re bagdør stod åben i den parkerede bil, hvor den ene person meget let kun-ne komme ind i bilen, mens en af de andre løb ud på vejbanen og rund til døren ved førersædet. Om køretøjet oplyste afhørte, at der bortset fra den åbne bagdør ikke var noget opmærksomhedspådragende ved køretøjet ", for-klarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Det er dog ikke noget, hun kan huske i dag."

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen forklaret:

side 19

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun den 25. november 2022 be-fandt sig på Vej 3 ude foran Supermarked tæt på Frisørsalon. Hun havde været i Supermarked for at handle og var på vej hjem, da hun så to sorte biler køre ind på en sidevej tæt ved salonen. To personer steg ud og gik forbi gril-len og tobaksforretningen og hen til salonen. Personerne gik ind i salonen og hen til en person, der sad inde i salonen. Det så ud som om, at de gav perso-nen i salonen et kram.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2024 kl. 15.00, bilag F-12-1, side 1, 1. afsnit (...) ”Afhørte henvendte sig til undertegnede og oply-ste, at hun havde set 3 personer og en sort bil på Vej 3 tæt på frisøren ’Frisørsalon ", forklarede vidnet, at hun kun så to personer. Hun har ikke gennemlæst sin forklaring til politiet.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 16.30, bilag F-12-1-1, side 1, sidste afsnit (...), "Afhørte forklarede, at hun var på vej i Supermarked for at handle. Hun gik ad Vej 3 i retning mod Område, da hun blev opmærksom på en sort bil, der kom kørende i samme retning. Bilen svingede til højre ad Vej 4, hvor den parkerede lige rundt om hjørnet. Så snart bilen holdt stille, sprang to personer ud og løb over vejen og ind i frisørsalonen på hjørnet. ", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var to personer, hun så. Hun blev afhørt af en kvindelig betjent i sit hjem kort tid efter, at hun var blevet afhørt første gang.

Vidnet kan ikke beskrive de to personer, hun så løbe hen til salonen. Hun kan ikke huske, om hun beskrev personerne over for politiet.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 16.30, bilag F-12-1-1, side 2, 1. afsnit (...), "Afhørte beskrev de to personer som mænd, yngre end 30 år, med mørkt hår og iført mørke jakker. Videre oplyste hun, at de lignende frisøren i hår- og hudfarve ", bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun ved, at frisøren er mørkhåret, og gernings-mændene lignede umiddelbart frisøren af udseende. Hun er aldrig blevet klip-pet i salonen, men hun har set frisøren."

Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han den 25. november 2022 om-kring kl. 14.30 var i Frisørsalon for at blive klippet. Han sad med ryggen til indgangsdøren og havde et spejl foran sig. Pludselig så han i spejlet, at der kom tre mænd ind i salonen. De tre mænd kom op at toppes med en person, som sad i salonen og ventede på at blive klippet.

Foreholdt skitse i "Kriminalteknisk fotomappe gerningsstedsundersøgelse" af 10. januar 2023, bilag B-1-1-1-4, side 3 (...), forklarede vidnet, at han sad til

side 20

venstre midt i lokalet. Da frisøren gik i gang med at klippe ham, var der kun vidnet og frisøren i salonen. Efter 5-10 minutter kom forurettede ind i salo-nen. Forurettede så meget søgende ud og kiggede ud gennem vinduerne et par gange. Forurettede snakkede også i telefon og virkede lidt panisk, idet han hele tiden sad og kiggede ud gennem vinduerne.

Vidnet kendte ikke forurettede og havde aldrig set ham før. Han lagde ikke mærke til andet ved forurettedes adfærd, og han husker ikke, om forurettede talte med frisøren.

Vidnet ved ikke, hvor lang tid, der gik, inden de tre mænd ankom til salonen. Han så mændene i spejlet, da de kom ind i salonen. Mændene var maskerede og havde mørkt tøj på. Som han husker det, havde de også hætter på. Han kan ikke sige noget om deres hudfarve og etnicitet. Han hørte pludseligt no-get tumult, hvorefter både han og frisøren rejste sig. De tre mænd og foruret-tede lå på gulvet og sloges. Vidnet og frisøren gik i panik og forlod salonen.

Forurettede sad i stolen til højre tættest på døren, da de tre mænd kom ind. Da vidnet og frisøren rejste sig, var to af mændene ved væggen ind mod toi-lettet, mens en tredje mand stod ved døren ind til salonen. Han så et kort glimt af en lille kniv, men han så ikke kniven blive brugt på noget tidspunkt. Han så kniven mellem stolen, hvor forurettede sad, og væggen til toilettet.

Vidnet hørte ikke personerne sige noget. Det eneste, han hørte, var, at perso-nen, der stod ved indgangsdøren på et tidspunkt sagde til de to andre: "Så er det nu". Umiddelbart efter løb alle tre personer ud fra salonen. På det tids-punkt stod vidnet foran salonen på hjørnet af Vej 3 og Vej 4.

Foreholdt signalement i "Afhøringsrapport vidne" af 21. december 2022 kl. 10.30, bilag F-8-1-1, side 3, 4. afsnit (...), "A: Mand, 20-25 år, afrikansk / somalisk af udseende, alm. af bygning, iført mørk jakke med hætten trukket over hovedet og mørke bukser. Var i besiddelse af ca. 10 cm. lang kniv med træskæfte. Kan ikke genkendes efter foto eller in natura. Omkring A oplyste afhørte, at han bemærkede at A´s hud var mørk, og derfor var han sikker på, at A var af afrikansk oprindelse. ", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet.

Foreholdt fra samme rapport, samme bilag, samme side, 5. og 6. afsnit, "B: Mand, 20-25 år, anden etnisk baggrund end dansk, almindelig af bygning, iført mørk jakke med hætten trukket over hovedet og mørke bukser. Kan ikke genkendes efter foto eller in natura. C: Mand, 20-25 år, anden etnisk bag-grund end dansk, almindelig af bygning, iført mørk jakke med hætten truk-ket over hovedet og mørke bukser. Kan ikke genkendes efter foto eller in na-tura. ", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Han husker det, som han har beskrevet det i afhøringen.

Det virkede som om, at to af mændene og forurettede var oppe at slås, mens

side 21

den tredje mand stod ved døren. Som han husker det, var det en af de to mænd, som sloges med forurettede, der havde kniven. Han er ikke sikker på, hvem af de to, der havde kniven, men han er sikker på, at det ikke var perso-nen, der stod i døren. Han husker ikke, hvordan kniven blev holdt, men han husker, at den var lidt løftet.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 21. december 2022 kl. 10.30, bilag F-8-1-1, side 4, 3. afsnit (...), "A og B blev stående ved forurettede, imens C placerede sig i døråbningen, hvor han holdt vagt. Der opstod tumult mellem A, B og forurettede, men afhørte så ikke selve overfaldet, idet overfaldet skete 2-3 meter bagved afhørte. Da afhørte vendte sig om bemærkede han, at forurettede lå på gulvet i en blodpøl. A og B stod fortsat henover foruret-tede, og A holdt en kniv i den ene hånd. Adspurgt oplyste afhørte, at A holdt kniven i overhåndsgreb, men afhørte erindres ikke, hvilken hånd A holdt kniven i. ", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Han ved ikke, hvad han mente med et overhåndsgreb, men han så, at kniven blev holdt i mavehøjde og ført lidt frem og tilbage. Han så ikke, at forurettede blev stukket.

Han ved ikke, om forurettede og de tre personer kendte hinanden, men han tror det ikke, for der var ikke nogen forudgående dialog mellem dem. De tre personer var i salonen i ca. 1-1½ minut, og det hele gik rimeligt stærkt. De tre personer løb efterfølgende ud af salonen ad Vej 3 i retning mod Område. Han så ikke, om mændene steg ind i en bil.

De tre personer løb ned ad Vej 3 i retning mod Område. Da de tre personer havde forladt salonen, løb vidnet sammen med frisøren ind i salonen for at se, hvad der var sket med forurettede. Forurettede spurgte, hvor han var blevet stukket, og det var først på det tidspunkt, at det gik op for vidnet, at forurettede var blevet stukket med kniven. Forurettede var kontaktbar, men han spurgte ikke om andet, end hvor han var blevet stukket. Frisøren ydede førstehjælp, mens vidnet ringede efter politi og ambulance. Der gik ca. 5 minutter, inden den første politibil kom til stedet.

Vidnet nævnte for politiet ved sin første afhøring, at forurettede så søgende ud. Han ved ikke, hvorfor det ikke fremgår af afhøringsrapporten.

Den mand, der stod i døren og sagde: "Så er det nu", talte dansk uden ac-cent. På det tidspunkt stod vidnet udenfor salonen. Det blev sagt umiddelbart inden, at de tre mænd forlod salonen.

Foreholdt "Afhøringsrapport vidne" af 25. november 2022 kl. 14.36, bilag F-8-1, side 3, sidste afsnit (...), "Efter A, B og C havde forladt salonen løb af-hørte ud af salonen sammen med de øvrige, som opholdt sig i salonen, hvo-refter politiet ankom kort tid efter ", forklarede vidnet, at han ikke har forkla-ret sådan til politiet. Politiet må have misforstået ham.

side 22

Vidnet husker ikke i dag, hvem af de tre mænd, der havde en kniv i hånden. Hvis der i rapporten står anført, at det var personen beskrevet som "A", var det ham.

Den person, der stod ved døren, sagde ikke andet end: "Så er det nu". Vidnet er sikker på, at det var det, personen sagde. Det var den udtalelse, der afslut-tede episoden og fik gerningsmændene til at forlade stedet.

Vidnet bekræftede, at det hele gik meget stærkt. Det er dog fortsat hans op-fattelse, at episoden tog omkring 1-1½ minut."

Vidnet overlæge Vidne 8 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun har været ansat på Retspato-logisk afdeling siden 2010, hvor hun siden 2018 har været overlæge på afde-lingen. Hendes arbejde består bl.a. i at supervisere de obduktioner og perso-nundersøgelser, som afdelingens læger udfører.

En personundersøgelse bliver udarbejdet, når politiet beder om det. En per-sonundersøgelse er baseret på en objektiv undersøgelse, der foretages på Retspatologisk Afdeling, hvor den undersøgte besigtiges af en læge, der do-kumenterer eventuelle skader. Undersøgelsen består også af sporsikring i form af dna, blod og urin. Når undersøgelsen er gennemført, bliver der udar-bejdet en erklæring, der beskriver de objektive fund og konkluderer herpå. Erklæringen bliver udarbejdet af den undersøgende læge i samarbejde med en supervisor. I forbindelse med udarbejdelsen af erklæringen inddrages også ofte journalnotater udarbejdet i forbindelse med undersøgelser og behandling foretaget på traumeafdelingen.

Når hun som supervisor gennemgår en sag sammen med den undersøgende læge, ser hun på billeder, som er taget af forurettede på skadestidspunktet, og de notater, som lægen har lavet i forbindelse med den objektive undersø-gelse. Det er som udgangspunkt den vagthavende læge, der modtager et op-kald fra politiet med anmodning om udarbejdelse af en personundersøgelse. Opkaldet kommer typisk kort tid efter, at politiet har modtaget en anmeldels-en om en hændelse. Den objektive undersøgelse af forurettede vil altid blive foretaget så hurtigt som muligt, men en eventuel behandlingsindsats har altid forrang, hvorfor det nogle gange er nødvendigt at vente med at gennemføre den objektive undersøgelse af forurettede. Af og til foretages den objetive undersøgelse af forurettede i forbindelse med behandlingsindsatsen.

Vidnet har været supervisor på den personundersøgelse, der er foretaget af Forurettede 1. Hun var således ikke selv til stede, da den objektive un-dersøgelse af Forurettede 1 blev foretaget, men hun er sammen med den undersø-gende læge ansvarlig for konklusionen i erklæringen. Det er derfor, at hun også har skrevet under på erklæringen. Erklæringen er ikke alene baseret på den undersøgende læges objektive undersøgelse, men også de foreliggende

side 23

oplysninger om den lægelige behandling, der blev foretaget på traumeafdelin-gen.

Foreholdt personundersøgelse af 25. november 2022, bilag C-2-6-1, side 5, 8. afsnit, 2. pkt. (...), "Der blev anlagt dræn til venstre lungehule, hvor der fra drænet udtømtes omtrent 600 ml. blod ", forklarede vidnet, at det fremgik af notaterne fra traumemodtagelsen, at der var blevet drænet 600 ml. blod fra lungehulen. Lungehulen er placeret bagved ribbenenes muskulatur. Lungerne ligger i en hinde, og det var i den hinde, der lå blod. Blodansamlingen betød, at lungehulen var udvidet, og hvis blodet ikke var blevet drænet, ville blød-ningen have stået i lungehulen. Blødningen ville på et tidspunkt have begræn-set sig selv. Det er beskrevet, at der efter dræning af blod fortsat var en rest-blodansamling i lungehulen. Blødningen er formentlig opstået som følge af et overskåret kar eller en lædering af lungen. Der er ikke noget sted beskrevet en læsion af selve lungen, men et kar kan være skåret over. Sammenklapnin-gen af den venstre lunge skyldtes formentlig et hul på lungen, som betød, at luften trængte ud, når forurettede trak vejret ind.

Foreholdt personundersøgelsen, samme side, 9. afsnit, "På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet un-dersøgte uden den foretagne lægelige behandling kunne have været bragt i en tilstand, som han ikke havde overlevet ", forklarede vidnet, at der anven-des tre livsfarevurderinger i personundersøgelser: 1) Har ikke været i livsfa-re, 2) kan have været i livsfare, og 3) har været i livsfare. Vurderingen fore-tages på baggrund af de læsioner, der er påført. At en person ikke har været i livsfare betyder, at der ikke har været tale om behandlingskrævende læsioner. Konklusionen, at en person kan have været i livsfare, anvendes, når personen er påført læsioner, der ikke i sig selv er så alvorlige, at personen dør af dem, men som kan bringe personen i livsfare, hvis vedkommende ikke modtager den fornødne lægelige behandling. En person vurderes at have været i livsfa-re, når der er tale om læsioner, der - som f.eks. et stik i hjertet eller en over-skåret pulsåre - kan føre til døden, hvis der ikke iværksættes akut behandling.

Stik placeret på steder, hvor der er underliggende organer eller pulsårer, der kan bløde, er generelt farligere end stik andre steder.

I personundersøgelsen i nærværende sag er påvist 8 stiksår og 3 overfladiske stik/snitsår.

Foreholdt personundersøgelsen, samme side, 5. afsnit, "Ved CT-scanning fandtes stiksåret i venstre flanke (8) med en underliggende stikkanal gående ind i den bagerste del af bughulen bag bughinden med mulig, minimal læsi-on af venstre nyre og en blødning i venstre nyreloge ", forklarede vidnet, at en underliggende stikkanal er den del af et knivstik, som er under huden og således ikke kan ses på overfladen. Der er påvist et stik i flanken, som er gået ind i bughulen, hvor tarmene, nyren, leveren og bugspytkirtlen ligger. I rum-met bag bughulen ligger nyren. Nyrelogen er det område, hvori nyren ligger.

side 24

Området er tæt, og en blødning i dette område kan derfor begrænse sig selv, da organerne presser på blødningen ved deres placering. Det kan være farligt med et stik i nyren og en blødning i nyrelogen. Hvis blødningen ikke stopper, kan der opstå en nødsituation. Hvis der går hul på nyren, kan der komme u-rin i bughulen, hvilket også kan være livsfarligt.

Foreholdt personundersøgelsen, samme side, 6. afsnit "Læsionerne var alle friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv. Vurderet ud fra sårvinklernes karakteristika kan der være anvendt en en-ægget kniv ", forklarede vidnet, at et stiksår altid har fire vink-ler bestående af to ender og to sider. Et stiksår på huden vil altid have nogle karakteristika, der afhænger af, hvilken kniv der er brugt. Man vil f.eks. kun-ne se, om kniven har en stump og en spids side. Der er i forbindelse med per-sonundersøgelsen i denne sag fundet karakteristika, der indikerer, at der har været anvendt en en-ægget kniv. Det kan ikke vurderes, om der er anvendt en eller flere knive.

Vidnet har set fotodokumentation i forbindelse med, at hun som supervisor har godkendt personundersøgelsen.

Vidnet kan ikke udtale sig mere generelt om farligheden ved et knivstik. Knivstik mod brystregionen og bugregionen er dog hyppigt farlige. Et knivs-tik bliver farligt, hvis det rammer underliggende organer, idet det kan lede til massive blødninger. Det er også konklusionen i en ph.d-afhandling udarbej-det af Asser Hedegård Thomsen fra Aarhus Universitet med titlen "Homicide in Denmark".

Der er i forbindelse med snitsåret på låret beskrevet overskårne blodårer, men ikke overskårne pulsårer. Der er pulsårer i området, som kunne være blevet skåret over.

Det er svært at vurdere, hvilken kraft et knivstik er påført med, og det er der-for sjældent, at kraften af et knivstik vurderes i forbindelse med en personun-dersøgelse. Kniven skal passere eventuel beklædning, hud, bløddele og knog-ler. Knogler giver generelt set større modstand, så hvis et knivstik er gået igennem en knogle, har det krævet en vis kraft. Der er ikke i denne sag be-skrevet knoglelæsioner som følge af knivstik.

Foreholdt personundersøgelsen, side 3, 2. afsnit (...), "Der fandtes ingen punktformede blodudtrækninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden ", forklare-de vidnet, at der rutinemæssigt undersøges herfor som led i en personunder-søgelse, uagtet hvilke læsioner forurettede er påført.

Foreholdt personundersøgelsen, samme side, pkt. 4, næstsidste pkt., "I dyb-den sås blotlagt underhud ", forklarede vidnet, at der er områder, hvor over-huden er tykkere end andre steder, men at underhuden rammes efter få milli-

side 25

meter.

Foreholdt personundersøgelsen, side 5, 8. afsnit (...), "Undersøgte var ved bevidsthed ved ankomsten til Traumecenteret. Undersøgte frembød let for-højet blodtryk, forhøjet puls og normal iltmætning ", forklarede vidnet, at det altid vurderes, hvordan en tilskadekommen har reageret på de læsioner, som vedkommende er blevet påført, herunder om vedkommende er ved bevidst-hed. Det er rigtigt, at man anvender et princip, der hedder ABC stabil i den forbindelse. Som led i vurderingen måles forurettedes blodtryk, puls og ilt-mætning.

Det forhøjede blodtryk og den forhøjede puls, der blev målt på forurettede i denne sag, kan skyldes de påførte læsioner, som medførte blødninger og sammenklapning af venstre lunge. Forurettede har ikke fået blodtransfusion. Behovet for en blodtransfusion afhænger af, hvor stor blødningen har været, og hvor meget kredsløbet er påvirket.

Der blev som led i behandlingen af forurettede anlagt dræn for at fjerne blo-dansamlingen ved lungen, så lungen kunne folde sig ud. Der blev også givet blodforstørkende medicin, og forurettedes skader blev syet.

Et normalt voksent menneske har omkring 5 liter blod i kroppen.

Det er rigtigt, at man tidligere anvendte begrebet "manifest livsfare" om en person, der har været i livsfare.

Behandlingen med blodforstørkende medicin på gerningsstedet havde til for-mål at standse forurettedes blødning. Det er standard, at der gives blodforst-ørkende medicin til patienter, som bløder meget, og medicinen er effektfuld. Hun kan ikke afvise, at behandlingen med blodforstørkende medicin har haft en betydning i denne sag.

Forholdt fra vicestatsobducent Person 9's forklaring om begrebet "kan have været i livsfare", således som denne er gengivet i TfK 2018, 1042 V, forklarede vidnet, at dette også er inden for rammen."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han i november 2022 var regist-reret ejer af en sølvgrå Mitsubishi med Reg. nr. 1.

Foreholdt foto af bil i "Kriminalteknisk fotomappe bilundersøgelse" af 8. de-cember 2022, bilag B-2-11-2, side 2 (...), forklarede vidnet, at det er bilen på billedet, der var registreret i hans navn. Bilen var en puljebil. En puljebil er en bil, som flere personer har adgang til. Der er således flere personer, som be-taler for bilen og bruger bilen. Nøglen til en puljebil ligger ofte inde i bilen el-ler - hvis bilen er låst - på dækket, hvilket dem, der har adgang til at bruge

side 26

bilen, ved.

Vidnet købte bilen i efteråret 2022. Han havde bilen sammen med nogle kam-merater fra området omkring Vej 6. Det var blandt andet Person 10, Person 11, Person 12 og Person 13, men han husker ikke, hvor mange de helt præcist var om at købe den. Der var tre nøgler til bilen, hvoraf vidnet selv havde den ene. Der lå desuden altid en nøgle i eller ved bilen, og den sidste nøgle var i omløb og skiftede således ofte hænder. Han mener dog, at en af hans kam-merater fra Vej 6 havde en nøgle, men han husker ikke hvem. Han plejede at have styr på, hvem der havde bilen, men det kunne godt ske, at nogle af de andre, der brugte bilen, lånte den ud til personer, som han ikke kendte.

Tiltalte 1 er en bekendt af vidnet. Vidnet er venner med Tiltalte 1's lillebror. De har alle tre gået på samme folkeskole og er vokset op i samme område. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde adgang til puljebilen, men Tiltalte 1 var ikke en af de kammerater, som var med til at betale for bilen. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er vidnets bekendte. De bor i et andet område end vidnet selv. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er venner. Det kan godt være, at der har været situationer, hvor de tiltaltes og vidnets venner har været sammen, men han har aldrig kommet i UngdomsklubVej 1. Vidnet går i en anden klub for personer over 18 år, der ligger i Vej 7.

Vidnet husker ikke, hvem der havde bilen den 24. og 25. november 2022. Han ved derfor heller ikke, om Tiltalte 1 havde bilen.

Vidnets telefonnummer er Tlf nr. 6, hvilket er det samme telefonnummer, som han havde i november 2022.

Foreholdt mastepositioner i "Rapport angående beskrivelse hvor Tlf nr. 6 blev registreret d. 25/11 i den samlede teledata" af 22. januar 2022 (rettelig 2023), bilag T-1-1-15, side 1 (...), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han den 24. november 2022 i tidsrummet fra kl. 16:49:47 til kl. 16:57:11 var hjemme hos sin mor i Vej 6, hvor han bor.

Foreholdt samme rapport, samme bilag, side 3 (...), "Telefonen blev registre-ret på telemaster i Ishøj fra kl. 18.37.14 og frem, hvor den slog på telema-sten Industribuen 5, 2635 Ishøj i 80 grader. Kort efter skiftede den til Tra-negilde Bygade 4 i 200 grader og Bødkerpladsen 20 i 30 grader. Her for-blev den frem til 18.45. Alle 3 telemaster pegede i retning af Circle K tan-ken, der lå ved Landlyst Vænge/Ishøj Stationsvej. I bilag V-3-3 ses en sølv-farvet bil svarende til gerningskøretøjet køre fra Landlyst Vænge ud på Is-høj Stationsvej og videre mod Motorvejen kl. 18.45 ", forklarede vidnet, at han den 25. november 2022 var i Ishøj for at hente bilen, som han havde kørt til Ishøj tidligere samme dag. Han kan ikke huske, hvornår han havde kørt bilen til Ishøj. Han har kammerater og familie i Ishøj, så han er i Ishøj en

side 27

gang imellem.

Foreholdt samme rapport, samme bilag, side 5 (...), "Kl. 19.04.36 blev Reg. nr. 1 registeret på ANPG punktet Motorring 3 ved Glostrup i nordlig retning. Telefonen med Tlf nr. 6 blev samtidig registreret på te-lemasten Priorparken 525 i 120 grader, der pegede mod ovennævnte ANPG punkt ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han omkring kl. 19 kørte bilen fra Ishøj til København.

Vidnet kørte bilen fra sin mor på Vej 6 til Ishøj. Han blev ikke kørt til Ishøj for at hente sin bil. En bil med Reg. nr. 2 siger ham ikke umiddelbart noget.

Foreholdt "Rapport udfindelse af bil i ANPG der har været benyttet på ger-ningsdagen", bilag G-1-1-5, side 2 (...), "Der er søgt ANPG på gerningsda-gen d. 25-11-22 i de tidsrum der passer med mastepositioner på mistænkte Vidne 1's Tlf nr. 6 " og "Rapport beskrivelse hvor Tlf nr. 6

Tlf nr. 6 blev registreret d. 25/11 i den samlede teledata", bilag T-1-1-15, side 2-3 (...), "Kl. 18.19.27 slog telefonen på telemasten Hans Knudsens Plads 1 i 30 grader. Få sekunder efter kl. 18.19.41 blev den registreret på Lyngbyvej 182 i 150 grader. Disse positioner passede med, at køretøjet med Reg. nr. 2 blev registreret på ANPG punktet Rypar-ken, Lyngbyvej i Nordgående retning kl. 18.19.28 ", forklarede vidnet, at han ikke husker, at han skulle være kørt til Ishøj i en anden bil. Han er sikker på, at han kørte alene til Ishøj. Han kan ikke huske, hvad han lavede i Ishøj, men han har både familie og venner i Ishøj, hvor han tidligere har boet, og han har på en måde stadig sin hverdag i Ishøj.

Da vidnet kom tilbage til København i bilen, parkerede han bilen i Valby på en vej, der hedder Skellet.

Vidnet kender ikke Forurettede 1. Han ved ikke, om Forurettede 1 har været i bilen, og han kan ikke svare på, hvorfor der er fundet blodspor og dna fra Forurettede 1 i bilen. Der var ikke blod i eller udenpå bilen, da han kørte bilen den 25. november 2022. Der var ikke noget unormalt ved bilen, hvilket han er sikker på, da han i givet fald ikke ville være kørt rundt i den.

Vidnet kender godt Dødspatruljen. Han vil tro, at DP er en forkortelse her-for. Han er ikke selv medlem af eller har tilknytning til Dødspatruljen, men han kender nogen, som har tilknytning til den. De pågældende personer er ik-ke fra Danmark, men fra Sverige. Vidnet mener, at Dødspatruljen er en svensk bandegruppering. Han tror ikke, at de tiltalte er medlemmer af Døds-patruljen.

Vidnet parkerer ofte bilen i Valby, hvor det er gratis at parkere, når han f.eks. skal ud at rejse og ikke bruge bilen i længere tid. Det var også årsagen til, at han parkerede bilen i Valby den 25. november 2022 om aftenen.

side 28

Vidnet ved ikke præcist, hvor mange de var om at købe bilen og bidrage til udgifterne til den. Alle, der var med til at bidrage til bilen, bestemte over den og kunne låne den ud til venner og bekendte. Der lå altid en nøgle ved bilen. Hvis bilen var låst, lå nøglen ved dækket. Hvis bilen var ulåst, lå nøglen inde i bilen. Det er normalt for unge på Nørrebro at have en puljebil. Vidnet har selv adgang til tre puljebiler.

Foreholdt foto i "Kriminalteknisk fotomappe – bilundersøgelse" af 8. decem-ber 2022, bilag B-2-11-2, side 20 (...), forklarede vidnet, at de sorte jogging-bukser, som lå i bilens bagagerum, med stor sandsynlighed var hans, da re-sten af tingene i bagagerummet er hans. Det er normalt at have tøj og andre genstande liggende i en puljebil, og de andre, der brugte puljebilen, kunne også have tøj og andet liggende i bilen.

Hvis man gerne ville låne bilen, kunne man ringe til vidnet eller en af de an-dre drenge fra Vej 6. Vidnet havde som regel nogenlunde styr på, hvem der havde bilen, og hvor den var.

De tiltalte er ikke fra samme område som ham. De tiltalte ville derfor ikke ringe til ham for at låne bilen, da de ikke hørte til gruppen af personer, der plejede at låne bilen. Han kan ikke huske, om han blev ringet op den 25. no-vember 2022 af nogen, som ville låne bilen.

Vidnet kan ikke i dag huske, om han var på Vej 6 indtil kl. 17 den 25. november 2022. Han har normalt sin telefon på sig, medmindre han har glemt den, hvilket sker en gang imellem. Han husker ikke, om han havde te-lefonen med til Ishøj den pågældende dag.

Vidnet kan ikke huske, hvornår han første gang talte med politiet om episo-den i frisørsalonen, herunder hvad han selv lavede den pågældende dag. Han er ret sikker på, at han kun har talt med politiet herom en enkelt gang."

Vidnet Forurettede 1 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han om eftermiddagen den 25. november 2022 var i FrisørsalonAdresse 1 for at blive klippet. Han var tidligere blevet klippet i salonen et par gange. Inden han kom til salonen, havde han besøgt sin mor, der bor i Bydel. Han kan ikke huske, hvad han skulle efter klipningen, herunder om han skulle mødes med nogen. Han havde ikke aftalt at mødes med nogen ved salonen.

Da vidnet ankom til salonen, var frisøren i gang med at klippe en anden kun-de. Han havde ikke bestilt tid, men frisøren sagde, at han ville klippe vidnet, når han var færdig med den anden kunde. Han satte sig derfor og ventede på, at det blev hans tur. Da han havde ventet i 5-10 minutter, hørte han en lyd fra døren, hvorefter han blev overfaldet bagfra. Han så ikke, hvem der overfaldt

side 29

ham, eller hvor mange der var. Han gav lidt tilbage i form af slag og spark. En person stod foran ham, men det var ikke en person, han kendte. Han var ikke uvenner eller i konflikt med nogen på det pågældende tidspunkt, og han ved ikke hvorfor, at han blev overfaldet. Han havde ikke en kniv på sig under overfaldet og lagde heller ikke mærke til nogen kniv. På hospitalet fik han sy-et nogle snitsår sammen.

Da politiet forsøgte at afhøre ham senere samme dag, ønskede han ikke at ta-le med politiet, fordi han ikke havde set, hvem der overfaldt ham, og derfor ikke kunne bidrage med noget. Han blev udskrevet fra hospitalet dagen efter overfaldet, hvorefter han hentede tøj derhjemme og tog til bryllup.

Vidnet kender Tiltalte 1 fra folkeskolen. Tiltalte 1's lil-lebror er vidnets barndomsven, og deres familier er venner. Vidnet har også i tiden efter folkeskolen været venner med Tiltalte 1's lillebror, og han har også anset Tiltalte 1 som sin ven, fordi de sås gennem lillebroren.

Vidnet kender ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3. Han har aldrig set dem før eller været sammen med dem. Det lyder mærkeligt, at politiet skulle have registeret, at han flere gange er truffet sammen med Tiltalte 2. Det er ikke noget, han husker. Han så ingen af de tiltalte i salonen den 25. november 2022. Hvis han i dag i ret-ten havde kunne genkende nogen af de personer, han så i salonen, ville han sige det.

Vidnet ved ikke, hvad DP står for, men han kender godt til Dødspatruljen gennem sociale medier. Han ved, at det er en bandegruppering. Han har al-drig hørt forkortelsen DP før. Ingen af hans venner er medlem af Dødspatrul-jen, og han kender heller ikke nogen, der er. Tiltalte 1 er heller ikke medlem af Dødspatruljen.

Foreholdt Snapchat besked "Gennemgang af koster 104 – Snapchat korres-pondance med profil Brugernavn 9" af 21. april 2023, bilag I-2-1-2, side 3 (...), "Sent fra Brugernavn 10 24.11.2022 14:55:39, Dp nummerplade ", forklarede vid-net, at snapchatprofilen Brugernavn 9 tilhører hans kammerat Person 14. Beskeden handler om en bil, hvis registreringsnummer starter med DP. Han kan ikke huske, hvilken bil der var tale om. DP er ikke her ment som en forkortelse for Dødspatruljen.

Foreholdt Snapchat beskeder i samme rapport, samme bilag, side 3f (...), "Received Brugernavn 9 24-11-2022 14:57:28, Fuck dp hvad skal vi gøre bror hahaha ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 15:07:58, Hahahaha wallah bror " og "S ent Brugernavn 10 24-11-2022 24-11-2022 15:08:01, Fuck dem ", forklarede vidnet, at beskeden handlede om nogen, der ejede en bil med et registreringsnummer, der startede med DP.

Foreholdt "Rapport Gennemgang af koster 104 – Snapchat korrespondance

side 30

med profil Brugernavn 11", bilag I-2-1-3 (...), forklarede vidnet, at snapchatpro-filen Brugernavn 11 tilhører hans ven Person 15, som han havde en korrespon-dance med i oktober og november 2022. Han husker ikke, hvad Person 15 hedder til efternavn. Han ved ikke, om Person 15 kender de tiltalte.

Foreholdt Snapchat beskeder i rapporten, side 4 (...), "Received Brugernavn 11 24-10-2022 17:39, Brugernavn 12 ", "Sent Brugernavn 10 26-10-2022 19:25:48, No message content to display ", "Received 01-11-2022 13:15:56, Brugernavn 13 ", forklarede vidnet, at han ikke husker korrespondancen.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 4f (...), "Sent Brugernavn 10 13-11-2022 13:15:45, Fredag lidt over 12 tiden bror spil dum spørg ham var det dig jeg så ved Udeladt der den 7 elev " og "Sent Brugernavn 10 13-11-2022 13:16:15, Fordi hvis det ham så ja ", forklarede vidnet, at han heller ikke husker denne korrespondance mellem ham og Person 15.

Foreholdt foto i Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 5n (...), "Received Brugernavn 11 15-11-2022 22:47:59 ", forklarede vidnet, at det er vidnet og to kammerater, som han er vokset op sammen med, man kan se på billedet.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, samme side 6f (...), "Received Brugernavn 11 24-11-2022 16:49:07, bror wallah lad os smut til romanien ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 16:49:07, Barca bror ", "Received Brugernavn 11 24-11-2022 16:51:54, Bror er det ikke kun 1 dag ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 17:29:22, Jo bror ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 17:29:32, Men wallah der lidt rav kan ikk finde mut pas ", for-klarede vidnet, at han tror, at samtalen handlede om, at han skulle ud at rejse, men ikke kunne finde sit pas. Han mente, at der var lidt rav i den, fordi han ikke kunne finde sit pas. Hans kammerat ville til Rumænien, mens han selv ville til Barcelona. Han ved ikke, hvad sætningen om, at det kun er 1 dag, handlede om.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 7f (...), "Received Brugernavn 11 24-11.2022 19:03:50, Hvor er du ", "Received Brugernavn 11 24-11-2022 20:34:09, Hvor ", "Received Brugernavn 11 24-11.2022 20:34:10, Er du ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 20:34:50, Rigs-hospitalet ", "Received Brugernavn 11 24-11.2022 20:37:28, Wallah hende der luder Person 16 ", "Received Brugernavn 11 24-11.2022 20:37:49, Koran jeg knepper hendes mor ", "Received Brugernavn 11 24-11.2022 20:37:58, Bli-ver i der ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 20:38:41, Nej hvor skal vi mødes ", forklarede vidnet, at han ikke kan huske samtalen, men på et tidspunkt var hans mor syg og skulle til undersøgelse på Rigshospitalet. Da han ville forla-de Rigshospitalet efter endt undersøgelse, mødte han nogle kammerater i lob-byen, som besøgte en fælles kammerat, som vidnet ikke husker, hvem var. Han er sikker på, at han ikke selv var på Rigshospitalet for at besøge en kam-merat.

side 31

Vidnet ved godt, hvem Person 17 er, men det var ikke Person 17, han mødte på Rigshospitalet. Han ved ikke, om Person 17 var på Rigshospitalet den pågældende dag. Han satte sig og talte med sine kammerater i lobbyen, og hans mor og bror kørte hjem.

Foreholdt Snapchat besked, samme rapport, samme bilag, side 9 (...) "Received Brugernavn 11 24-11-2022 20:37:58, Blir i der ", forklarede vid-net, at han formentlig troede, at han ville blive et stykke tid i lobbyen, men han forlod stedet efter 10-15 minutter. Hans kammerater blev i lobbyen.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 9-10 (...), "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 20:38:41, Nej hvor skal vi mødes " og "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 21:14:10, Hallo? ", forklarede vidnet, at han ikke husker, at han skulle mødes med Person 15 den dag, men ud fra beskederne ser det ud til, at det var tilfældet.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 10-11 (...), "Received Brugernavn 11 24-11-2022 22:03:28, Køge ", "Received Brugernavn 11 24-11-2022 22:03:31, På cej mod Udeladt ", "Received Brugernavn 11 24-11-2022 22:03:33, Hvor du ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 22:04:00, Kom til Bydel ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 22:04:01, Alle ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 22:04:02, Er her ", "Received Brugernavn 11 24-11-2022 22-:04:10, Hvor i Bydel ", "Sent Brugernavn 10 24-11-2022 22:05:45, Adresse 5 " og "Received Brugernavn 11 24-11-2022 22:06:20, Oki kommet ", forklarede vidnet, at han ikke husker, om han tog til Adresse 5 efter at have forladt Rigshospitalet. Han husker heller ikke, om han mødtes med Person 15.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 12 (...), "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:51:46, Ja ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:52:15, Jeg tror de der dp har lavet en hjemmesi-de ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:52:17, Den hedde " og "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:52:25, Udeladt ", forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad korrespondancen handler om. Han ved heller ikke, hvad Person 15 mente med "dp".

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 13 (...), "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:52:54, De skrev at min søster var blevet choppet og min adresse og såre ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:52:57, Sårn ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 11:53:01, Wallah mig bror Person 18 ", forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad korrespondancen handlede om. Han ved ikke, hvad Person 15 mente med or-det choppet. Han er dog sikker på, at han ville have spurgt ind til det, hvis nogen var blevet stukket.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 13-15 (...),

side 32

"Sent Brugernavn 10 25-11-2024 13:02:52, Hvor we du ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:03:50, På vej til frisøren ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:03:52, Hvem har ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:03:59, La-vet ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:03:59, Den der side ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:04:03, Koran ved ikke bror ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:04:07, Den er blevet lukket ned ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:04:17, Folk nåede ikke at se det men stadig bror ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:04:21, Jamen sån der så ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:04:26, Basker vi deres ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:04:28, Ruder ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2024 13:04:35, Fami-lie´s ruder ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:06:28, Ja men tror du det dem ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:07:04, Bror jeg ved ikke hvem det er ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:07:07, Jeg ved ikk engsng ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:07:08, Hvem ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:07:10, Vi oppe imod " og "Received Brugernavn 11 25-11-202213:07:35, Det det ", forklarede vidnet, at samtalen med Person 15 forvirrede ham, hvil-ket var årsagen til, at han svarede, som han gjorde. At baske betyder at snak-ke, så han mente formentligt, at de skulle snakke med dem, der havde lavet den hjemmeside, som Person 15 skrev om.

Foreholdt Snapchat besked, samme rapport, samme bilag, side 15 (...), "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:08:15, er bew ", forklarede vidnet, at han tror, at han skrev forkert.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 16 (...), "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:08:16, Sur ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:08:23, Ja ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:08:26, Tror jeg ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:08:35, er han også sur på os ", "Received Brugernavn 11 25-11-Tlf nr. 7:24, Nej ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:09:52, Person 19 er ikk sur ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:15:05, Wallah ", forklarede vidnet, at "Person 19" er en person, som Person 15 kendte, og som vidnet også snakkede med. Person 15 og Person 19 skændtes om en kvinde, men der var ikke nogen konflikt.

Foreholdt Snapchat beskeder, samme rapport, samme bilag, side 17 (...), "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:22:02, Hahaha wallah hvornår er du fær-dig med klippe ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:22:20, 20 min tror jeg ", "Sent Brugernavn 10 25-11-2022 13:26:29, Okay lad os mødes efter brormand ", "Received Brugernavn 11 25-11-2022 13:35:22, Oki bror ", for-klarede vidnet, at han ikke husker, om han mødtes med Person 15 den 25. november 2022.

Vidnet husker ikke noget særligt i øvrigt i perioden den 25. november 2022.

Tiltalte 1's lillebror hedder Person 7. Vidnet har ikke på noget tidspunkt været uvenner med Tiltalte 1.

side 33

Da vidnet blev udskrevet fra hospitalet den 26. november 2022, tog han til bryllup hos sin kammerats søster. Han var der ikke i lang tid, men tog alene forbi for at hilse på."

Vidne 9Vidne 9 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han den 25. november 2022 var på vej ud for at handle med sin familie, da han kom kørende ad Vej 5 i østlig retning med ca. 40 km/t. Han så pludselig en bil komme kørende i retning mod ham med meget høj fart. På vejen er der et bump, men den modkørende bil satte ikke farten ned, da den nærmede sig bumpet. Vidnet kørte videre i retning mod Tuborgvej. Da hans familie var inde og handle, læste han på sin mobiltelefon om et knivstikkeri. Han kontaktede politiet og fortalte om den bil, som han kort forinden havde observeret køre forbi ham i høj fart.

Bilen var vist lys blå, men det hele gik meget hurtigt. Han registrerede alene en person i bilen, der havde en mørk hættetrøje over hovedet. Personen var ikke lys i huden som vidnet selv.

Foreholdt "Afhøringsrapport antruffen person" af 25. november 2022, bilag F-11-1, side 1, sidste afsnit, side pkt. (...), "Afhørte beskrev køretøjet som muligt en Mitsubishi, lyegrå/lys turkis, lille stationcar med en enkelt person (føreren) i bilen ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Han så ikke, hvilken model bilen var, bilens mærke eller nummerplade.  Når han har beskrevet bilen som "muligt en Mitsubishi", har han forsøgt at beskrive, at der var tale om en mindre stationcar.

Foreholdt signalement i samme rapport, samme bilag, side 2, 2. afsnit (...), "A: Mand , +20 år, mellemøstlig af udseende, stort hår, meget skæg, for-mentlig fuldskæg, iført mørkt tøj. Genkendelse: Nej ", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han også har forklaret sådan til politiet. Han mener, at han allerede dengang sagde til politiet, at personen var iført en hættetrøje. Han ved ikke, om han selv beskrev personen som mellemøstlig af udseende. Vidnet har formentlig sagt, at personen var mørkere i huden end vidnet selv. Personen kunne også være afrikaner. Han husker ikke, at han skulle have for-talt politiet, at personen havde stort hår og et meget stort skæg.

Foreholdt samme rapport, samme bilag, side 3, 1. afsnit, (...), "at fører, mås-ke havde en kasket på og muligt var lidt rund i ansigtet ", forklarede vidnet, at han havde en fornemmelse af, at personen havde en hætte over hovedet, hvilket kan være årsagen til, at vidnet har beskrevet personen som havende et rundt ansigt. Hætten kunne godt være en kasket.

Vidnet er helt sikker på, han kun så en person i bilen, og at den pågældende person var fører af bilen. Han kan ikke afvise, om der var andre personer i bilen, som i givet fald lå ned."

side 34

Vidnet politiassistent Vidne 10 har til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han i 2023 var ansat i Københavns Politis Efterretnings- og Analysesektion, EAS, hvor han havde til opgave et monitorere rocker- og bandeområdet. Han var ansat i EAS i 6 år. Hans primære opgave var systematisk at indsamle oplysninger fra politiets egne systemer, herunder fra verserende efterforskninger, Kriminalforsorgen og åbne kilder og på baggrund af de indsamlede oplysninger foretage analyser af, hvilke rocker- og bandegrupperinger der var til stede i Københavns Politis politikreds, og om der var verserende konflikter grupperne imellem.

Vidnet har udarbejdet dokumentationsrapporten vedrørende Dødspatruljen CPH, som er fremlagt i denne sag. Dødspatruljen CPH, der anvender forkor-telsen DP, herunder på t-shirts, var en bandegruppering, da rapporten blev udarbejdet.

Foreholdt foto 5 i "Dokumentationsrapport – Gruppe: Dødspatruljen CPH"af 30. juni 2023, bilag X-1-1, side 5 (...), forklarede vidnet, at fotoet fandtes i politiets systemer på det tidspunkt, hvor rapporten blev udarbejdet. Fotoet var også blevet bragt i Ekstrabladet.

Dødspatruljen eksisterer fortsat. Det er ikke en stor gruppering. Da gruppe-ringen var størst, havde den 10-15 medlemmer, der alle kendte hinanden. Det er en blandet gruppering, men en stor del af medlemmerne kommer fra områ-det omkring Vej 8 og har tidligere været involveret i andre bandegrup-peringer i samme område. På gerningstidspunktet var de tiltalte alle medlem-mer af Dødspatruljen.

Foreholdt dokumentationsrapporten, side 4, pkt. 6 (...), "Det er EAS´ vurde-ring, at Dødspatruljen er i konflikt med en persongruppe omkring Forurettede 1 ", forklarede vidnet, at Forurettede 1 kommer fra det samme område som de tiltalte, og at det er politiets opfattelse, at Forurettede 1 og de tiltalte har et kend-skab til hinanden, som går langt tilbage. Det er EAS´ vurdering, at knivstik-keriet den 25. november 2022 udsprang af noget, som går langt tilbage, og som har ført til et modsætningsforhold til Forurettede 1. Det er efter politiets vurde-ring dette modsætningsforhold, der var årsag til knivstikkeriet. Efter knivs-tikkeriet var der en række hændelser og episoder, der involverede personk-redsen omkring Forurettede 1, herunder episoder, hvor personer med tilknytning til Forurettede 1 var i besiddelse af forskellige våben, hvilket politiet anså som konflik-tadfærd. Person 17 var en del af personkredsen omkring Forurettede 1. Det er rigtigt, at Person 17 var involveret i et skyderi den 4. december 2022 på Hans Knudsens Plads.

Foreholdt "Dokumentationsrapport – Gruppe af personer der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet: Dødspatruljen CPH" af 30. juni

side 35

2023, bilag X-1-2 (...), forklarede vidnet, at rapporten er et dokumentations-værktøj, som udarbejdes til brug for sager, hvor der nedlægges påstand om opholdsforbud efter straffelovens § 79 a. Rapporten er udarbejdet på bag-grund af datatræk fra PED, som er sammenholdt med oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. Oplysningerne er samlet i tabeller for at give et samlet billede af den samlede kriminalitet begået af persongruppen i den på-gældende rocker- eller bandegruppering. Det fremgår af rapporten, side 2, at bilaget er baseret på datatræk fra den 13. februar 2023. Der var på det på-gældende tidspunkt registreret 12 medlemmer af Dødspatruljen.

Det er korrekt, at Person 17 på et tidspunkt blev truffet af politiet omkring et hospital, hvor han forklarede til politiet, at han havde været eksponeret for peberspray. Da Person 17 blev udskrevet fra hospitalet, blev han afhentet af en gruppe personer fra persongruppen omkring Forurettede 1. Vidnet husker ikke, hvornår episoden fandt sted.

Foreholdt "Dokumentationsrapport – Person Tiltalte 1" af 16. juni 2023, bilag X-6 (...), forklarede vidnet, at politiet foretager en løben-de vurdering af de enkelte grupperinger og deres medlemmer. Når der udar-bejdes en rapport om en konkret persons tilknytning til en gruppering, ser man på gerningstidspunktet for den omhandlede hændelse, og politiet foreta-ger herefter en vurdering af, om der kan dokumenteres en tilknytning til grupperingen på gerningstidspunktet. Rigspolitiet har udarbejdet en vejled-ning og fastsat kriterier for vurderingen. Vurderingen af, at Tiltalte 1 på ger-ningstidspunktet den 25. november 2022 havde tilknytning til Dødspatruljen beror på de episoder, der er beskrevet i rapporten. Det er Københavns Politis vurdering, at Tiltalte 1 fortsat er tilknyttet Dødspatruljen.

Foreholdt "Dokumentationsrapport – Person Tiltalte 2"af 16. juni 2023, bilag X-5 (...), forklarede vidnet, at rapporten er udarbejdet på baggrund af de samme kriterier som den tilsvarende rapport vedrørende Tiltalte 1. Vurderingen er også for så vidt angår Tiltalte 2 baseret på de episoder, der er beskrevet i rapporten. Det er Køben-havns Politis vurdering, at Tiltalte 2 fortsat er tilknyttet Dødspatruljen.

Foreholdt "Dokumentationsrapport – Person Tiltalte 3" af 16. juni 2023, bilag X-4 (...), forklarede vidnet, at det er Køben-havns Politis vurdering, at Tiltalte 3 fortsat er tilknyttet Dødspatruljen.

Vidnet er klar over, hvem Vidne 1 er. Vidne 1 er efter politiets opfattelse også tilknyttet Dødspatruljen.

Foreholdt "Rapport angående opsætning af aflytning på øjemed af Vidne 1, CPR nr. (Født 2001)" af 30. november 2022, bilag P-3-1-1, side 1, 2. og 3. afsnit (...), "Det er politiets opfattelse, at lysegrå Mitsubishi, Reg. nr. 1

Reg. nr. 1, er muligt gerningskøretøj til drabsforsøget, da omhandlende kø-retøj - Er gået på ANPG i området omkring gerningstidspunktet, - Er set et

side 36

lignende køretøj på OV omkring gerningsstedet og tidspunktet, - Er kildeop-lysninger på, at to personer fra ”Dødspatruljen” er gerningsmænd, - Køre-tøjet er ejet af kendt person, som er medlem af ”Dødspatruljen” . Der blev på baggrund af en spærring i ANPG på omhandlende køretøj, Reg. nr. 1, som sås ejet af: Vidne 1, CPR nr. (Født 2001), Adresse 6, 2700 Brønshøj. Tilknyttet Tlf nr. 6 I politiets registre medlem af badegrupperingen ”Dødspatruljen ", forklarede vidnet, at Vidne 1 efter politiets vurdering også var medlem af Dødspatruljen den 30. november 2022.

Vidnet kender navnet "Kaldenavn 2". Personen bag navnet hedder Person 20. Person 20 er svensk og medlem af Dødspatruljen i Sverige. I forbindelse med dansk politis monitorering af medlemmer af Dødspatruljen i Danmark, har man også et øje på svenske medlemmer af grupperingen.

Foreholdt "Rapport angående antræffelser mellem forurettede og de tre sig-tede personer" dateret den 18. april 2023, bilag G-6-2-1 (...), forklarede vid-net, at Forurettede 1 tidligere er truffet sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 1. På det tidspunkt var der ikke noget, der hed Dødspatruljen i Danmark. Forurettede 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er en del af en personkreds, som kender hinanden.

Vidnet kan ikke oplyse, hvilke kriterier der indgår i politiets vurdering af, hvornår der er tale om en rocker- eller bandegruppering, da det er omfattet af vidnets tavshedspligt.

Vurderingen af, om en person har tilknytning til en rocker- eller bandegrup-pering, foretages på baggrund af oplysninger, som dokumenteres i rapporten. I rapportens første afsnit beskrives det, hvilke oplysninger der mere generelt indgår i politiets vurdering, og i andet afsnit beskrives de konkrete hændels-er, der er indgået i vurderingen i det konkrete tilfælde. I politiets systemer re-gistreres medlemmer af de enkelte grupperinger. Når politiet udarbejder do-kumentationsrapporter vedrørende enkeltpersoner vurderes det, om personen har tilknytning til en angiven gruppering på gerningstidspunktet. Begrebet til-knytning anvendes, uanset om personen er registreret som medlem af grup-peringen.

Der er ikke foretaget noget ulovligt i forbindelse med de hændelser, der fremgår i pkt. 1 i afsnit 2 i "Dokumentationsrapport – Person Tiltalte 1" af 16. juni 2023, bilag X-6 (...). Der er alene tale om registre-ringer foretaget af politiet i tilfælde, hvor Tiltalte 1 er truffet sammen med en række andre personer.

Det er ikke muligt at få udleveret det materiale, der ligger til grund for politi-ets vurdering af, at de personer, som Tiltalte 1 i de angivne tilfælde er truffet med, har tilknytning til en bandegruppering. Det er således alene politiets vurdering heraf, der må lægges til grund.

side 37

I politiet respekterer man ikke nødvendigvis en retlig afgørelse om, at en per-son ikke har bandetilknytning. Årsagen hertil er, at retten ikke nødvendigvis har alle de oplysninger, som politiet er i besiddelse af, fordi det ikke altid er muligt at fremlægge samtlige oplysninger som led i en retssag. Det kan der-for godt være politiets vurdering, at en person har tilknytning til en rocker-eller bandegruppering, selvom en domstol har fundet, at det ikke er tilfældet i retlig sammenhæng.

Vidnet er ikke bekendt med, at Københavns Byret i en dom har vurderet, at personkredsen omkring Forurettede 1 ikke udgjorde en gruppering i straffelovens § 81 a's forstand. Forurettede 1 var tidligere en del af bandegrupperingen NNV. Der har tidligere været sammenstød mellem Forurettede 1 og nogle af de personer, der indgår i denne sag. Han kan dog ikke huske de konkrete tilfælde.

En person bliver af politiet registreret som medlem af en gruppering, når po-litiet vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt. De kriterier, der indgår i politi-ets vurdering, er interne.

Når det i dokumentationsrapporter vedrørende enkeltpersoner vurderes, om en person har "tilknytning" til en rocker- eller bandegruppering, skyldes det, at det er begrebet "tilknytning", der anvendes i straffelovens § 79 a. I enkelte rapporter er begrebet "stærk tilknytning" anvendt, men det er ikke korrekt at anvende dette begreb. Begrebet "tilknytning" i rapporterne dækker over en-hver form for tilknytning til den pågældende gruppering og omfatter alt fra præsidenten til en hangaround. Der kan være personer, som reelt har tilknyt-ning til en gruppering, men som ikke er registreret i politiets systemer.

Vidnet er bekendt med begrebet "puljebil", men der er ikke nogen entydig definition af begrebet. En puljebil kan også være en bil, som en gruppe unge mennesker uden tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, deles om.

De hændelser, der fremgår af dokumentationsrapporter vedrørende enkelt-personer, er ikke nødvendigvis en udtømmende liste over de gange, hvor per-sonen er truffet af politiet. Der er en intern instruks i politiet om, at der skal oprettes en hændelse, når politiet træffer et medlem af en rocker- eller ban-degruppering, herunder skal det registreres, hvem medlemmet er sammen med."

Sagens oplysninger

Der er vedrørende forhold 1 dokumenteret personundersøgelse af Forurettede 1 foretaget den 25. november 2022 kl. 15.15, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"...

KONKLUSION

Ved undersøgelsen den 25-11-2022 kl. 15:15 af Forurettede 1,

side 38

CPR nr. (Født 1998) CPR nr. (Født 1998) CPR nr. (Født 1998) fandtes en efter det oplyste 24-årig mand med

alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og svarede selektivt, men relevant på stillede spørgsmål. Undersøgte medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer og udviste ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Af tegn på vold påvistes i alt otte stiksår på venstre kæberand (3), bagsiden af venstre skulder (4, 5), ryggen (6,7), i venstre flanke (8), på højre lår (9) og venstre knæ (11) samt tre stik-/snitsår i hovedbunden i isseregionen (1), på højre lår (10) og venstre underben (12).

Ved CT-scanning fandtes stiksår i venstre flanke (8) med en underliggende stikkanal gående ind i den bagerste del af bughulen bag bughinden med mulig, minimal læsion af venstre nyre og en blødning i venstre nyreloge.

Ved ultralydsundersøgelse og røntgenundersøgelse af brystkassen påvistes blod i venstre lungehule og sammenklapning af venstre lunge. Det kan ikke afgøres, hvilken af de to stiksår på ryggen (6,7), der havde underliggende stikkanal gående ind i venstre lunge.

Læsionerne var alle friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv. Vurderet ud fra sårvinklernes karakteristika kan der være anvendt en en-ægget kniv.

Yderligere påvistes en underhudsblødning i panden (2). Læsionen var frisk, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold, ved slag eller anslag mod regionen.

Undersøgte var ved bevidsthed ved ankomsten til Traumecenteret. Undersøgte frembød let forhøjet blodtryk, forhøjet puls og normal iltmætning. Der blev anlagt dræn til venstre lungehule, hvor der fra drænet udtømtes omtrent 600 ml. blod. Under behandlingsforløbet havde undersøgte stabile værdier for blodtryk og puls. Der blev ikke givet blodtransfusion.

På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet undersøgte uden den fortagende lægelige behandling kunne have været bragt i en tilstand, som han ikke havde overlevet.

..."

Der er endvidere dokumenteret politirapport med fotos af 2. december 2022, hvoraf bl.a. fremgår, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 blev truffet af politiet den 24. november 2022 kl. 01.43 nær Herlev Hovedgade, 2730 Herlev.

Der er afspillet videoovervågning fra Hotel Cabinn, Vodroffsvej 55, 2000 Frederiksberg fra den 25. november 2022 kl. 02:12:50 - 02:14:55 og kl. 03.57:07 - 04:00:24, og fra metrostationerne Nuuks Plads og Skjolds Plads fra den 25. november 2022 henholdsvis kl. 13:54:25 - 13.54:59 og kl. 13:55:20 - 14:00:07.

Der er desuden afspillet videoovervågning fra Vej 2, Boligområde

side 39

fra den 25. november 2022 kl. 14.05.49 - 14.14.22.

Der er endvidere afspillet videoovervågning fra Ungdomsklub, Vej 1, 2100 København Ø fra den 25. november 2022 kl. 02:12:09 -02:13:14 og kl. 14:57:40 - 14:59:33.

Der er dokumenteret mastekort, som viser placeringen af telefonerne med Tlf nr. 8, Tlf nr. 9 og Tlf nr. 1 den 25. november 2022 kl. 01:24:17 - 02:15:43 og kl. 13:29:54 - 16:21:46 samt ANPG-oplysninger vedrørende registreringer af Mitsubishi Lancer med Reg. nr. 1 sam-me dag.

Der er endvidere dokumenteret kriminaltekniske erklæringer af 10. januar 2023 om undersøgelse af gerningsstedet, 23. december 2022 om Mitsubishi Lanceren og 9. og 14. december 2022 om sikring og sammenligning af fin-ger- og håndaftryk, samt retsgenetiske erklæringer af 29. november, 2. og 28. december 2022 udarbejdet om spor fra gerningsstedet, herunder en Guc-ci-kasket, og af 13. december 2022 og 12. januar 2023 om spor fra Mitsubis-hi Lanceren.

Der er desuden dokumenteret fra Snapchat korrespondance mellem Forurettede 1 og brugernavnene "Brugernavn 9" og "Brugernavn 11" den 24. og 25. november 2022, samt fra Signal korrespondance mellem Tiltalte 2's telefon og Tlf nr. 10 den 18. december 2022.

Der er endvidere dokumenteret fra dokumentationsrapporter fra Københavns Politi, Efterretning og Analyse sektionon, af 16. juni 2023 om de tiltaltes til-knytning til Dødspatruljen på gerningstidspunktet.

Der er endelig dokumenteret et betydeligt antal rapporter og fotomapper i tilknytning til det ovenfor anførte og om udlæsninger af de tiltaltes telefoner samt om anholdelsen af de tiltalte. De nærmere henvisninger hertil fremgår af retsbogen.

Der er vedrørende forhold 2 dokumenteret politiattest af 13. december 2020 om undersøgelsen af Forurettede 2 på Bispebjerg Hospitals Akut-modtagelse den 30. november 2020 samt fotorapporter af 30. november 2020 med fotos af Forurettede 2 og gerningsstedet samt fotos fra overvågning på Vej 2, 2100 København Ø.

Der er endvidere dokumenteret vidnet Forurettede 2's forklaring afgi-vet til retsbogen gengivet i Københavns Byrets dom af 13. april 2023.

Der er vedrørende forhold 3 afspillet videoovervågning fra Vestre Fængsel fra den 15. juni 2023 samt dokumenteret politiattest af 28. juni 2023 om un-dersøgelsen af Forurettede 3 den 15. juni 2023 i Vestre Fængsel.

side 40

Personlige oplysninger

Tiltalte 1

Tiltalte 1 er tidligere straffet, herunder

vedKøbenhavns Byrets dom af 7. februar 2023 med 6 dagbøder a 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4.

vedKøbenhavns Byrets dom af 13. april 2023 med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget med vilkår om prøvetid på 1 år fra den 28. april 2023 samt en bøde på 29.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 a, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, og § 55a, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste B, nr. 66).

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han indtil slutningen af januar 2023 boede på Østerbro hos et familiemedlem. Han har et godt for-hold til sine forældre og kan godt bo hos dem på Adresse 4. Han har fi-re søskende, hvoraf tre er hjemmeboende. Han var på tidspunktet for vare-tægtsfængslingen i gang med tømreruddannelsen og levede af SU og arbejde.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 23. januar 2023.

Tiltalte 2

Tiltalte 2 er tidligere straffet, herunder

vedRetten på Frederiksbergs dom af 16. april 2015 med 6 dagbøder på hver 150 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276.

vedKøbenhavns Byrets dom af 15. september 2016, hvorefter tiltalte skulle undergive sig struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed (ungdomssanktion), jf. straffelovens § 74 a, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, § 276 og § 279 a, jf. § 89.

vedØstre Landsrets ankedom af 27. februar 2020 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Tiltalte blev endvidere i medfør af udlændingelovens § 24 b tildelt en advarsel om udvisning.

side 41

vedKøbenhavns Byrets dom af 3. marts 2023 med 8 dagbøder på hver 625 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121.

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 26. marts 2024 om mulig udvisning af tiltalte fremgår bl.a.:

"Navn:Tiltalte 2

Nationalitet:Somalia

Cpr.nr.:...

der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 245, sk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 6 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandigt.

Tiltalte 2 er tidligere straffet for anden og lignende kriminalitet.

Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågældende tidligere afsonet frihedsstraf af samlet varighed af ca. 6,5 måneder.

Tiltalte 2 blev ved dom af den 27. februar 2020 afsagt af Østre Landsret idømt 20 dages fængsel og tildelt en advarsel om udvisning.

Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 31. marts 2023.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 2 blev den Dato 1999 født i Danmark. Idet pågældendes forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var pågældende efter dagældende praksis fritaget fra selvstændig opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvorefter pågældende skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag.

Tiltalte 2 søgte den 3. august 2017 om forlængelse af sin opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Den 15. februar 2018 fik pågældende forlænget sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. § 26, stk. 1, indtil den 15. februar 2022.

Tiltalte 2 blev ved dom af den 27. februar 2020 afsagt af Østre Landsret idømt 20 dages fængsel og tildelt en advarsel om udvisning.

Den 23. november 2023 søgte Tiltalte 2 om forlængelse af sin opholdstilladelse. Pågældendes forlængelsessag er taget under behandling i Udlændingestyrelsen, hvorfor Tiltalte 2 fortsat har lovligt ophold i udvisningsbestemmelsernes forstand.

Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den Dato 1999, hvor pågældende blev

side 42

tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år, jf.

udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237, eller § 245, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. juni 2023.

Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:

er født i Danmark, hvor han har boet hele sit liv,

har opholdstilladelse i Danmark og dansk fremmedpas,

ikke har et somalisk pas,

boede 11 år hos sin mor, hvorefter han boede 7 år hos en værge i København,

har en meget bred vennekreds i Danmark,

har gået i folkeskole til og med 9. klasse, hvorefter han startede på Gymnasium, hvorefter han efter et halvt år valgte at tage en pause,

har arbejdet i 3-4 forskellige supermarkeder og som telefonsæl-ger i Arbejdsplads på Amager, hvilket sammenlagt er 2-3 års arbej de i Danmark,

taler og skriver flydende dansk,

er sund og rask,

ikke er gift,

har en kæreste, som han ikke bor sammen med,

ikke har børn,

har alle familiemedlemmer, som han kender til, i Danmark,

ses med sine forældre, primært mor, og 6 søskende ca. 3-4 gange om ugen,

taler med sine forældre, primært mor, og søskende næsten dag-

side 43

ligt,

ikke har været i Somalia, ligesom resten af familien ikke har væ ret i Somalia, siden de flygtede til Danmark grundet konflikter i landet,

ikke ved, om han har familie i Somalia,

ikke har kontakt med nogen i Somalia,

taler enkelte ord på somalisk, men aldrig har modtaget undervis-ning i somalisk, ligesom han har meget lille kendskab til soma-lisk,

har opholdt sig i Spanien i et års tid,

ikke har en adresse i Danmark, og

ikke ønsker at udtale sig om, hvad han har af indtægt i Danmark eller hvad han lever af.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at pågældende er ugift og ikke har børn, ligesom det fremgår, at pågældende siden den 1. februar 2018 ikke har været tilknyttet en adresse.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 6 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der er endvidere dokumenteret fra en § 26-afhøringsrapport af tiltalte foreta-get den 21. juni 2023.

side 44

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 30. marts 2023.

Tiltalte 3

Tiltalte 3 er tidligere straffet, herunder

vedKøbenhavns Byrets dom af 18. februar 2022 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, nr. 1, og § 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

vedRetten i Glostrups dom af 10. marts 2023 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 30, stk. 1, jf. bilag 1, Liste B, nr. 59.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 3. april 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"K E N D EL S E :

Samtlige voterende udtaler:

forhold 1

Ad overfaldet i Frisørsalon

Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringerne fra Forurettede 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 7, lægges det til grund, at Forurettede 1 på gerningsdagen den 25. november 2022 indfandt sig i FrisørsalonVej 3, hvor han anmodede om en klipning.

Det lægges endvidere til grund, at der efter ca. 10 minutter indfandt sig tre personer i frisørsalonen iklædt mørkt tøj og hætter, heraf en med skygge på, og at i hvert fald to af de tre personer overfaldt Forurettede 1, der sad i en stol i fri-sørsalonen, mens den tredje person – efter muligt indledningsvis at have del-taget i overfaldet – stillede sig i døren ind til salonen. Efter vidneforklaringer-ne fra Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 7 lægges det desu-den til grund, at i hvert fald en af de to personer, der overfaldt Forurettede 1, var bevæbnet med en kniv.

Efter vidneforklaringen fra politiassistent Vidne 2 sammenholdt med konklusionen i den personundersøgelse, der blev foretaget af Forurettede 1 se-nere samme dag, og vidneforklaringen fra overlæge Vidne 8 lægges det endvidere til grund, at Forurettede 1 i forbindelse med overfaldet blev

side 45

tildelt adskillige knivstik, herunder som beskrevet i anklageskriftet stukket flere gange forskellige steder i ryggen, i låret og i hovedet med de i ankla-geskriftet nævnte skader til følge. Han pådrog sig herunder et stiksår i vens-tre flanke med en stikkanal ind i bughulen og med en mulig læsion af nyren og en blødning i venstre nyreloge til følge samt et stiksår på ryggen med en stikkanal ind i venstre lungehule, der førte til en blodansamling og en sam-menklapning af venstre lunge. Det må ifølge personundersøgelsen antages, at Forurettede 1 kan have været i livsfare, idet han uden den foretagne lægelige be-handling kunne have været bragt i en tilstand, som han ikke havde overlevet.

Ad gerningsmændene

Spørgsmålet er herefter, om det er de tiltalte, der var gerningsmændene bag overfaldet.

Det fremgår af sagen, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der ikke har ønsket at udtale sig under sagen, den 24. november 2022 kl. 01.43 – dagen før overfaldet – blev truffet af politiet sammen i et køretøj i Herlev, i hvilken forbindelse politiet optog fotos af disse to tiltalte.

På overvågningen fra lobbyen i Hotel Cabinn på Frederiksberg ca. to timer senere ses to personer ankomme, hvis udseende i meget høj grad fremstår fo-reneligt med disse to tiltalte. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den ene person er iført mørk jakke, bukser og kasket med særlige kendetegn i form af lynlåsenes placering på jakken og mærker på bukserne, mens den anden er iført vest, hættebluse og bukser med særlige kendetegn i form af mærker på bukser og vest, svarende nøjagtigt til det tøj, som Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde på få timer tidligere.

På overvågningen dagen efter, den 25. november 2022, ca. kl. 13.30 ses de to personer forlade Hotel Cabinn. Den ene er nu også iført en mørk jakke med hætte med en skygge på, således at de nu begge er iført mørke jakker. De ses herefter på overvågningen i Metroen ca. kl. 13.54 og dernæst ca. kl. 14.05 fortsætte gående sammen i området ved "Boligområde", indtil de indfinder sig i en opgang i et lejlighedskompleks på Vej 2.

Af masteoplysningerne fremgår, at to telefonnumre, henholdsvis et dansk nummer, Tlf nr. 8 tilknyttet et taletidskort, og et spansk telefonnummer, Tlf nr. 9, følger de to personers rute, fra de forlader Hotel Cabinn, til de indfinder sig i opgangen. Det bemærkes i den forbindelse, at det af over-vågningen fra opgangen kl. 14.08 fremgår, at de to personer hver benytter én telefon.

Det fremgår dernæst af overvågningen, at de to personer mødes med en tred-je person, og Tiltalte 1 har forklaret, at han er denne tredje per-son. Han har i den forbindelse forklaret, at han sammen med de to personer gik hen til en bil, som han dagen forinden havde parkeret ved Ungdomsklub, og at de alle tre satte sig i bilen med Tiltalte 1 som fører. Af overvåg-

side 46

ningen fra ungdomsklubben fremgår, at der er tale om en grå stationcar af mærket Mitsubishi med Reg. nr. 1, som kører derfra ca. kl. 14.22.

Om det videre forløb fremgår af masteoplysningerne, at de to telefonnumre og nu også et tredje telefonnummer, Tlf nr. 1, som Tiltalte 1 har forklaret tilhører ham, herefter følges ad i retning mod gerningsstedet, og at alle tre telefoner kl. 14.35 er registreret på master, der dækker gernings-stedet. På overvågningskameraer opsat på samme rute ses den grå stationcar køre på en strækning, der stemmer overens med telefonernes placeringer. Det fremgår i den forbindelse af ANPG-oplysninger, at Mitsubishien er re-gistreret kl. 14.27 ca. 700 meter fra gerningsstedet.

Vidne 4 har forklaret, at han så tre mænd komme lø-bende i retning fra Område og herefter ind i frisørsalonen, hvorefter de – efter forudgående tumult – løb ud fra frisørsalonen i samme retning, som de var kommet fra. Vidne 5 har forklaret, at hun så tre personer stige ind i en grå bil, som herefter kørte i retning mod Område og fortsatte overfor rødt og videre ad Vej 5. Forklaringerne støt-tes af overvågningen fra bussen og fra SupermarkedVej 3, hvor den grå sta-tioncar først ses parkeret med åben dør på Vej 3 mellem frisørsalonen og Område, og kl. 14.35 køre i retning væk fra gerningsstedet. Forkla-ringerne støttes også af masteoplysningerne, hvoraf fremgår, at de tre tele-fonnumre også følges ad på denne strækning.

De tre telefonnumre går herefter skiftevis på master langs samme rute væk fra gerningsstedet, indtil de til sidst registreres i et område i Ishøj mellem ca. kl. 15.15 og 16.15. Undervejs bliver der på Tiltalte 1's telefon fle-re gange besvaret indgående opkald fra hans forældre. På overvågningskame-raer i krydset Åkandevej/Ruten og Circle K, Landlyst Vænge i Ishøj, der er beliggende på samme strækning, ses den grå stationcar køre en tilsvarende rute. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det også af ANPG-oplysninger fremgår, at Mitsubishien er registreret flere steder langs samme rute henhold-svis kl. 14.44 og 14.55. Bilen blev senere fundet af politiet efterladt i Valby.

I forbindelse med politiets undersøgelse af bilen blev der sikret dna, blod og fingeraftryk fra flere forskellige steder i og udenpå bilen. Der blev endvidere sikret dna fra flere områder på en Gucci-kasket, der lå i frisørsalonen, hvor Forurettede 1 var blevet overfaldet.

Om resultaterne af disse undersøgelser bemærkes, at der på instrumentbræt-tet over handskerummet ved højre forsædeplads er fundet dna, der med den største grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 3, og som med en sandsynlighed på 1 til 42.800 stammer fra Tiltalte 2. I handskerummet lå et stykke papir med blod, der med den største grad af sandsynlighed også stammer fra Tiltalte 2. På højre forsæde ved højre skul-der er der fundet dna, der også med den største grad af sandsynlighed stam-

side 47

mer fra Tiltalte 2, og som med en sandsynlighed på 1 til 3.900 stammer fra Tiltalte 3. Samme sted var der blod, der med en sandsynlighed på 1 til 431.800 stammer fra Forurettede 1.

Der er endvidere fundet dna på et telefonladerkabel i bilen, der med den stør-ste grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Også dette sted er der fundet dna, der med den største grad af sands-ynlighed stammer fra Forurettede 1. Der er endelig fundet blod på underkanten af håndtaget til højre bagdør, der ligeledes med den største grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede 1, og fingeraftryk på venstre bagdør og højre fordør fra Tiltalte 3.

Hertil kommer, at der på flere områder på Gucci-kasketten fra frisørsalonen er fundet dna, der med den største grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 2.

Herefter og efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder samtlige voterende det bevist, at det var de tre tiltalte, der var ger-ningsmændene ved overfaldet i frisørsalonen.

Samtlige voterende har herved tilsidesat Tiltalte 1's helt ubestyr-kede forklaring om, at han forlod Mitsubishien umiddelbart efter, at han hav-de bakket den ud fra parkeringspladsen ved ungdomsklubben kort før ger-ningstidspunktet, for at mødes med et familiemedlem, hvis navn han ikke har ønsket at oplyse, til frokost og glemte sin telefon i bilen.

Ad de tiltaltes forsæt

Spørgsmålet er herefter, om de tre tiltalte har haft forsæt til drabsforsøg, her-under om de har handlet i forening eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse.

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af Forurettede 1's Snapchat-korrespondancer og vidneforklaringen fra politiassistent Vidne 10 lægges det til grund, at Forurettede 1 på gerningstidspunktet havde en form for uoverensstemmelse med Dødspatruljen eller personer med relation hertil. Det bemærkes i tilknytning hertil, at Tiltalte 2 i Signal-korres-pondancen på sin telefon få uger efter gerningstidspunktet omtaler sig som en af "brødrene fra DP", ligesom de tiltalte tidligere er truffet sammen to og to med andre personer, der var iført t-shirts påtrykt Dødspatruljen og "DP"eller ved et køretøj, hvori der befandt sig kasketter påtrykt "DP".

Som tidligere anført kan det lægges til grund, at Forurettede 1 i forbindelse med overfaldet blev tildelt adskillige knivstik, hvoraf flere var rettet mod hovedet og overkrop, at flere af stiklæsionerne havde nærhed til vitale organer, og at han i den forbindelse kan have været i livsfare. Det lægges efter vidneforklaringerne og fotos fra gerningsstedet endvidere til grund, at Forurettede 1 under overfaldet kom ned at ligge på gulvet, og at han blev

side 48

efterladt stærkt blødende i en blodpøl.

Henset hertil samt til de tiltaltes ageren forud for og under overfaldet, herun-der at de alle tre kom løbende ind og i hvert fald to overfaldt Forurettede 1 og den tredje tog opstilling i døren og ved overfaldets afslutning råbte "så er det nu", og at de tiltalte herefter forlod stedet sammen og kørte væk i Mitsubishien og kort efter alle tog ophold i Spanien, finder samtlige voterende det bevist, at overfaldet var planlagt mellem de tiltalte, og at de tiltalte, herunder også dem, der ikke måtte have tildelt knivstik, og som ved den beskrevne adfærd i hvert fald må anses for at have tilsluttet sig voldsudøvelsen, har indset det som muligt, at Forurettede 1 kunne dø som følge af knivstikkene og psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete.

Samtlige voterende finder herefter, at de tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2, og Tiltalte 3, er skyldige i forhold 1 i overensstemmelse med tiltalen, idet der dog ikke er grundlag for at fastslå, at forholdet også er begået i forening med andre u-kendte medgerningsmænd.

forhold 2

Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende fotos og politiattesten, lægges det til grund, at Forurettede 2 den 30. november 2020 omkring kl. 15 blev udsat for vold som anført i anklageskriftet af tre gerningsmænd.

Det findes imidlertid ikke alene på baggrund af de dokumenterede fotos fra videoovervågningen omkring gerningsstedet med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 var en af gerningsmændene bag overfaldet.

Tiltalte 2 findes derfor ikke skyldig i dette forhold.

forhold 3

Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig, men har heller ikke om dette forhold ønsket at udtale sig.

Efter indholdet af den afspillede videoovervågning fra Vestre Fængsel sammenholdt med oplysningerne i politiattesten om de skader, som Forurettede 3 blev påført ved overfaldet, finder samtlige voterende det bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

D e r f o r b e s t e m m e s :

Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1.

Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1. Tiltalte er ikke

side 49

skyldig i forhold 2. Tiltalte er skyldig i forhold 3.

Tiltalte 3 er skyldig i forhold 1."

Sanktionsspørgsmålet

Straffastsættelsen

Straffen fastsættes for alle de tiltalte efter straffelovens § 237, jf. § 21, og for Tiltalte 2 tillige efter § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Straffen for Tiltalte 1 er en fællesstraf, jf. straffelo-vens § 61, stk. 1, eller dennes analogi, jf. herved U2022.3665H, der omfatter den betingede del af straffen idømt ved Københavns Byrets dom af 13. april 2023, og en tillægsstraf i relation til den ubetingede del af straffen fra samme dom samt Københavns Byrets dom af 7. februar 2023, jf. § 89.

Straffen for Tiltalte 2 er en tillægsstraf til Køben-havns Byrets dom af 3. marts 2023, jf. straffelovens § 89.

Straffen for Tiltalte 3 er en tillægsstraf til Retten i Glostrups dom af 10. marts 2023, jf. straffelovens § 89.

Der er herefter afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen for hver af de til-talte til fængsel i 6 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til 6 år og 6 måne-der.

Flertallet har ved strafudmålingen for så vidt angår alle de tiltalte lagt vægt på karakteren af den begåede kriminalitet, hvorved bemærkes, at flertallet ik-ke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kræves for at fravige udgangspunktet om, at drabsforsøg straffes med fængsel i 6 år, jf. herved U2004.2045H.

Det forhold, at straffen for Tiltalte 1 er en tillægs- og fællesstraf til dommen af 13. april 2023, findes ikke i sig selv at kunne føre til, at straffen for hans vedkommende skal fastsættes højere end 6 års fængs-el.

Det forhold, at straffen for Tiltalte 2 tillige fastsæt-tes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, findes under hensyn til karakteren af volden i forhold 3, herunder tiltaltes medvirken og skadernes begrænsede omfang, og at tiltaltes forstraf er fra 2016 og drejer sig om kri-minalitet begået som mindreårig, heller ikke i sig selv at kunne føre til, at straffen for hans vedkommende skal fastsættes højere end 6 års fængsel.

Mindretallet finder efter karakteren af den begåede kriminalitet, som er begå-et af de tiltalte i forening, og det oplyste om de tiltaltes personlige forhold, herunder om deres forstraffe, at straffen for hver af de tiltalte passende kan

side 50

fastsættes til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og straffen fastsættes herefter for hver af de tiltalte til fængsel i 6 år.

Udvisning

Der er afgivet 12 stemmer for at udvise Tiltalte 2 med et indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte 2 er ved dommen idømt fængsel i 6 år for over-trædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Han er statsborger i Somalia, og han har ifølge udtalelsen af 26. marts 2024 fra Udlændingestyrelsen haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, at Tiltalte 2 som følge heraf skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Mennes-kerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendigt i et demokratisk sam-fund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller for-brydelse eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhæn-ger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne peri-ode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værts-landet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Tiltalte 2 er 24 år. Han er som anført dømt for forsøg på manddrab og grov vold i gentagelsestilfælde. Der er således tale om særdeles grov personfarlig kriminalitet.

Det fremgår af sagen, at Tiltalte 2 er født og opvokset i Danmark. Hans forældre og seks søskende bor i Danmark. Han taler dansk med sin far og søskende og engelsk med sin mor. Han har en kæreste, som

side 51

han ikke er samlevende med, og han har ingen børn. Han har gået i skole i Danmark, hvor han har afsluttet 9. klasse. Han har ikke afsluttet nogen ud-dannelse. Han har tidligere været i beskæftigelse, men er efter det oplyste ik-ke aktuelt i beskæftigelse, og han har ikke ønsket at oplyse, hvad han lever af. Han har siden 2018 ikke været registreret med en fast adresse.

Han har aldrig været i Somalia, og han kan efter det oplyste kun enkelte ord på somalisk. Han har ikke kontakt med nogen i Somalia eller kendskab til fa-miliemedlemmer i Somalia.

Tiltalte 2's tilknytning til Somalia er således reelt ikke-ek-sisterende, og hans tilknytning til Danmark er langt stærkere.

Efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som Tiltalte 2 nu er dømt for, og henset til Østre Landsrets ankedom fra februar 2020, hvor han blev meddelt en advarsel om udvisning, og at han på trods heraf er fortsat med at begå kriminalitet og i øvrigt tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, findes der at være meget stærke grunde, der taler for udvisning. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark - hvor han dog ikke har stiftet egen familie - og hans manglende tilknytning til So-malia ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv med sikkerhed vil være et u-proportionalt indgreb i hans privatliv i strid med Menneskerettighedskonven-tionens artikel 8.

Et indrejseforbud for bestandig findes imidlertid at være uproportionalt, og indrejseforbuddets varighed kan derfor passende fastsættes til 6 år, jf. udlæn-dingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 2 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for ud-rejsen eller udsendelsen.

Tiltalte 3Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 6 år.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især skal betale det dem vedrørende forsvarersalær.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1507/25
Rettens sags nr.: SS-1703/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 714/24
Rettens sags nr.: SS-1987/2024-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-73112-00038-22
Påstandsbeløb