Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DP 0100-70307-00133-24
D O M
afsagt den 7. august 2024 i sag
SS 3-11776/2024
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1985)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 1. juli 2024, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 8. juli 2024.
Tiltalte er tiltalt for
1.
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7,
ved den 7. juni 2024 ca. kl. 17.50 ud for Frederiksborggade 1 i København, med vold og trusler om vold at have overfaldet nogen i offentlig tjeneste eller hverv under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, idet Tiltalte slog statsminister Forurettede 1 med knyttet hånd på højre overarm, hvorved Forurettede 1 blev skubbet ud af kurs.
2.
databedrageri efter straffelovens § 279 a,
ved den 7. juni 2024 kl. 13.45 i Netto, Vestre Teglgade 31 i København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk data-behandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resultatet af sådan en be-handling, idet tiltalte tog to kasser med tomme flasker fra et lokale i Netto, hvorefter han afleverede flaskerne i flaskeautomaten i butikken og derefter modtog en flaskebon på 85 kr., som han efterfølgende fik udbetalt ved kas-sen, alt hvorved Netto led et tilsvarende formuetab.
Std 75327
side 2
3.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 18. december 2023 kl. 17.10 på trappen ned til S-toget Nørreport Station, Nørre Voldgade 94, 1358 København K, at have befølt Forurettede 2 uden på hendes bukser imellem hendes ben ved hendes kønsdele, hvil-ket var egnet til at krænke blufærdigheden.
4.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 5. marts 2024 ca. kl. 16.15 ud for Café, Adresse 1 i København, at have blottet sin penis foran cafeens gæster og medarbejdere, hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden.
5.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 17. maj 2024 kl. 22.15 ved Nørreport station i København to gange, at have blottet sin penis foran forbipasserende personer, herunder Forurettede 3 og en gruppe piger fra 9. klasse, hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden.
6.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 19. maj 2024 kl. 2.30 på Rådhuspladsen i København at have blottet sin penis foran Forurettede 4, Forurettede 5 og Forurettede 6, hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden.
7.
databedrageri efter straffelovens § 279 a,
ved den 7. juni 2024 ca. kl. 13.25 i Lidl, Kalvebod Brygge 59 i København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at ha-ve ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt at have påvirket resultatet af sådan en behandling, idet tiltalte tog to tomme Harboe kasser fra butikken, hvoref-ter han afleverede kasserne i flaskeautomaten i butikken og derefter modtog en flaskebon på 25 kr., som han efterfølgende fik udbetalt ved kassen, alt hvorved Lidl led et tilsvarende formuetab.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, udvises med indrejseforbud i 6 år.
side 3
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1, 4, 5 og 6. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2, 3 og 7 og har nedlagt påstand om rettens mil-deste dom.
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 1.250 kr. i erstatning for psyko-logudgift.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Tiltalte har godkendt erstatnings-kravets størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne "Vidne 1", "Vidne 2", Vidne 3, Forurettede 2, Vidne 4, Forurettede 3 og Forurettede 4.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Tiltalte forklarede, at han er polsk statsborger. Han har boet i Danmark i ca. 5 år. Han kom til Danmark fra Polen af flere grunde. Han ville gerne se andre steder og en anden måde at leve på. Men det var også af økonomiske grunde. Det var en rejse efter brød. Han har familie, som har boet i Danmark i flere år. Hans forældre og bror bor i Danmark. Han har også familie i Polen. Hans kone og børn bor i Polen ligesom resten af hans familie. Han er historiker af uddannelse, men har i Danmark arbejdet med murerarbejde og taglægning.
Tiltalte forklarede ad forhold 2, at det er korrekt, at han tog nogle kasser med tomme flasker fra Netto. Han fandt kasserne i lokalet bag ved flaskeau-tomaten. Der var åbent ind til lokalet. Han gjorde det, fordi muligheden op-stod. Han tog kasserne og afleverede dem i automaten igen. Han fik en bon, som han afleverede ved kassen og fik pengene. Det kan godt passe, at det var ca. 85 kr.
Tiltalte forklarede ad forhold 3, at han befølte pigen mellem benene uden på hendes bukser. Han kan ikke forklare rationelt, hvorfor han gjorde det. Han er meget ked af, at det skete. Det var ikke planlagt. Det havde en anden ka-rakter end det, som er beskrevet i anklageskriftet. Han vil sige, at det er in-den for almindelig menneskelig reaktion. Han er klar over, at der er nogle grænser, der er blevet overskredet. De var begge på Nørreport Station på vej op ad trappen. Pigen gik lidt foran ham. Pigens reaktion var meget normal, da det skete, men der var ikke noget drama. Pigen sagde til ham, at han skul-le forklare sin opførsel og vente, indtil politiet kom. Tiltalte forstod det så-dan, at pigen følte, at det var hendes pligt at tilkalde politiet. Det er svært at
side 4
benægte, at det skete.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at pigen tilkaldte politiet. Tiltalte følte, at det var en rationel handling fra pigens side at tilkalde politiet.
Tiltalte forklarede ad forhold 4, at han den pågældende dag var ude foran Café. Det var ikke hans mål at vise sig frem for nogen. Han havde sin penis fremme ude på gaden. Det er umuligt for ham at svare på, hvorfor han havde sin penis fremme. Han havde nogle problemer med sine forestillin-ger om seksualitet og spørgsmålet om nøgenhed og eksponering foran andre.
Anklageren afspillede videooptagelse af 5. marts 2024 rettet mod Café, Adresse 1 i København.
Tiltalte forklarede, at det er ham, man kan se på videoen. Han trådte op på en bænk foran et vindue. Han ved ikke, hvorfor han trådte op på en bænk. Han kan ikke retfærdiggøre det. Han havde sin penis fremme, mens han stod oppe på bænken. Der var en bartender inde i cafeen. Han tror ikke, at der var nogen, der kunne se hans penis inde fra cafeen. Han kiggede ikke på barten-deren. Bartenderen sagde "tak og farvel", da vinduet blev lukket. Han ved ik-ke, om bartenderen havde set hans penis.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke vil have, at man be-tragter ham som ekshibitionist. Da bartenderen lukkede vinduet, sagde hun "tak og farvel". Der blev ikke ellers sagt noget.
Tiltalte forklarede ad forhold 5, at han var ved Nørreport Station, hvor der var en gruppe teenagere. Han viste ikke sin penis til gruppen af teenagere, men han viste sin penis til en pige, som sad på trappen. Han mener, at hun blinkede til ham, og så viste han hende sin penis. Han kan have taget fejl af, at hun blinkede til ham. Han var en smule beruset. Han viste ikke sin penis frem specifikt til hende. Det er rigtig, at han havde sin penis fremme, så folk kunne se den. Der var en pige og hendes veninde til stede. Gruppen af teena-gere kunne godt se hans penis, men de var længere væk. De var ca. 80 meter væk, og det var aften, så det var mørkt.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det ikke var noget, han havde planlagt.
Tiltalte forklarede ad forhold 6, at han ikke har blottet sin penis foran 3 kvin-der den pågældende nat. Der var en episode, men det skete ved et tilfælde. Klokken var ca. 2.30 om natten. Han var beruset og på vej hjem. Han mødte pigerne på Rådhuspladsen. Han pjattede med dem, og de havde en samtale. Han vil ikke betragte det som et seksuelt forslag. Han tog sin penis frem. Pi-gerne spurgte ham, hvorfor han gjorde det. Han tog ikke sin penis frem som provokation. Der havde ikke været noget seksuelt i deres samtale, men han havde måske villet tjekke, hvor langt han kunne gå. Der var ikke nogen af pi-
side 5
gerne, der havde vist bryster, trusser eller andet. Det behøvede de ikke.
Tiltalte forklarede ad forhold 7, at han den pågældende dag var inde i Lidl og tage nogle tomme kasser. Det foregik præcis som beskrevet i anklageskriftet.
Tiltalte forklarede ad forhold 1, at han var påvirket af alkohol den dag, men han var ikke beruset. Han var i København, hvor han gik rundt. Der var man-ge mennesker på gaden, hvilket ikke var mærkeligt. Der var mange folk på Strøget. På pladsen mellem biblioteket og kirketårnet var der næsten ingen mennesker. Han kender stedet godt, men han ved ikke, hvad pladsen hedder. På pladsen var der kun ham, statsministeren, hendes veninde og hendes vag-ter. Han vidste godt, hvem statsministeren var, da han blev anholdt. Han ved, at hun er statsminister i Danmark. Han har aldrig før været i kontakt med statsministeren. Han mener, at de stod tæt på hinanden. Han mener ikke, at der var over 1 meter mellem dem. Det så ud som om, at statsministeren ville sige noget til ham eller vise ham noget.
Det er rigtigt, at han mødte statsministeren. Han genkendte hende. Han har ikke rørt ved statsministeren. Han ved ikke, hvorfor han blev anholdt. Han havde det ikke så godt den dag. Det var en dårlig dag for ham. Han havde besluttet sig for at forlade Strøget og gå hjem. Han kan ikke huske, hvad der skete.
Hvis man møder en tilfældig person, vil man kigge hinanden i øjnene og gå i hver sin retning. Her var han en tilfældig borger, som mødte statsministeren. Han kan ikke huske, hvad der skete, efter han stod ansigt til ansigt med stats-ministeren, og indtil han blev anholdt. Det var en stor overraskelse at møde hende. Han tror, at det alkohol, han havde drukket, pludselig begyndte at vir-ke. Han er ikke flov over noget.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at kirketårnet, som han forklarede om, er Treenighedskirken ved Rundetårn. Tiltalte kom gående fra den anden side af tårnet. Han sad på Strøget, og så gik han derfra.
Han forklarede, at han ikke havde fået løn den dag. Han vidste ikke på for-hånd, at statsministeren ville være i byen den dag. Han ved, at hun repræsen-terer Politisk parti, men han ved ikke rigtig, hvad politikken i Danmark går ud på.
..."
Vidnet politiassistenten benævnt Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han den pågældende dag var på tjeneste som livvagt for statsministeren. Statsministeren meddelte, at hun havde et ærinde omkring Kultorvet. Vidnet gik et par meter bag ved statsministeren. Det var en fredag
side 6
eftermiddag, og der var mange mennesker på gaden. På et tidspunkt stoppe-de statsministeren op og talte i telefon. En mandsperson fik øje på hende. Det er svært at sige, hvor stor afstanden mellem manden og statsministeren var. Manden sagde noget til hende, som vidnet ikke forstod. Manden gik lige for-bi statsministeren og slog hende på skulderen, idet han gik forbi hende. Sla-get var så hårdt, at hun blev bragt ud af kurs og mistede balancen. Slaget var med knyttet hånd. Vidnet anholdt manden meget kort tid efter, og vidnet sagde til ham på dansk, at han var anholdt. Manden forstod det ikke, og vid-net gentog på engelsk, at det var politiet, og han blev anholdt. Det virkede som om, at manden var sur. Vidnet tog fat i manden og sagde, at det var dansk politi, og at han var anholdt. Det virkede på vidnet som om, at manden ville modsætte sig anholdelse, og derfor lagde vidnet ham ned på jorden. Vidnet havde ikke mere med statsministeren at gøre i situationen. Det var hans kollega, der tog sig af hende.
Manden fortsatte sin gang, efter han havde slået statsministeren. Manden sagde noget til statsministeren, inden han slog hende. Han fortsatte hen mod hende, slog hende og forsatte sin gang videre. Vidnet er ikke i tvivl om, at manden genkendte statsministeren.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at manden kom sydfra, nede fra Rundetårn, og gik mod Nørreport Station.
Vidnet forklarede, at han blev opmærksom på manden, da han gik hen mod statsministeren og slog hende på skulderen. Han brugte højre hånd til at slå med, og han slog statsministeren på højre skulder. Vidnet forstod ikke, hvad manden sagde. Han kan ikke genkalde sig nogle af de ord, manden sagde. Da vidnet anholdt manden, talte han først dansk til manden, og manden svarede på et andet sprog, som vidnet ikke forstod. Vidnet gentog på engelsk, at han var fra dansk politi, og at manden var anholdt. Manden sagde da på engelsk, at han også var fra politiet.
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at manden sagde noget på et sprog, vidnet ikke forstod, inden han slog statsministeren, og igen efter han slog. Mandens tonefald var vredt, og hans kropssprog signalerede også, at han var vred.
..."
Vidnet politiassistenten benævnt Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han den pågældende aften var på arbejde som livvagt for statsministeren. Vidnet kan huske, at han så tiltalte på Kultorvet den dag, hvor tiltalte blev anholdt. Vidnet så ikke, om tiltalte slog statsministeren. Vidnet var i gang med at observere i anden retning, da episoden fandt sted. Der var mange mennesker på gaden den pågældende aften, men der er nogle
side 7
mennesker, man lægger mere mærke til end andre. Vidnet er overbevist om, at han hørte statsministeren sige "av", hvilket gjorde, at han vendte sig om. Statsministeren sagde, "han slog mig". Tiltalte vendte sig mod statsministe-ren og sagde noget, vidnet ikke forstod, mens han pegede. Tiltaltes tonefald virkede aggressivt.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han kun hørte udråbet "av". Han hørte ikke en mand sige noget, inden statsministeren sagde "av". Han stod max 1 meter fra statsministeren. Statsministeren virkede overrasket efter epi-soden. Hun var fattet, men alligevel rystet.
..."
Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"...
Vidnet forklarede, at hun den pågældende dag havde en privat aftale med statsministeren. Hun havde aftalt med statsministeren, at de skulle mødes in-de i byen, når statsministeren var færdig med et interview. Statsministeren skrev til hende, da hun var på vej mod byen, og vidnet svarede, at hun sad på Kultorvet og drak kaffe. Statsministeren ringede til hende ca. 20 minutter se-nere. Statsministeren spurgte, hvor hun sad henne. Vidnet svarede, at hun sad ovre ved blomsterne, og statsministeren fik øje på hende. Statsministeren vinkede til hende. Der var ca. 5-8 meter mellem dem. Statsministeren stod sammen med sine vagter. Vidnet havde sin taske på en stol ved siden af sig, og hun flyttede sin taske fra stolen. Hun hørte i det samme et råb og kiggede op. Der stod nu en stor mand foran statsministeren. Det hele gik meget hur-tigt, og pludselig lå manden nede på jorden. Manden var blevet lagt ned på jorden af en af statsministerens vagter. Den anden vagt tog statsministeren med over til vidnet.
Da vidnet først kiggede op og så manden, blokerede han udsynet til statsmi-nisteren. Der stod 3 vagter bag statsministeren, og det næste, vidnet så, var, at manden lå nede på jorden. Vidnet kunne se ud fra mandens kropssprog, at det måtte være et menneske, der var påvirket af stoffer og alkohol. Hans be-vægelser var meget abrupte og aggressive. Vidnet kunne ikke se mandens ansigt, da han havde ansigtet vendt mod statsministeren. Hun kunne ikke se, om manden lavede nogle bevægelser med armene. Han havde en stor taske hen over skulderen.
Den ene af vagterne fulgte statsministeren hen til vidnet. Statsministeren gik stille og roligt hen til vidnet. Statsministeren sagde; "han slog mig" samtidig med, at hun tog sig til højre skulder. Vidnet sagde til statsministeren, at vid-net troede, at hun havde hørt lyden af et slag.
Vidnet mener, at statsministeren holdt sammen på sig selv og sin værdighed, fordi hun godt vidste, at der var mange øjne rettet mod hende. De besluttede
side 8
at gå hjem til statsministeren i stedet for at drikke kaffe ude i byen. Der var ingen tvivl om, at statsministeren var forvirret over, hvad der var sket.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var stille på Kultorvet. Der var ikke nogen, der optrådte, havde demonstrationer eller andet, der kan lar-me. Der var ikke andre omkring statsministeren end hendes vagter, da stats-ministeren ringede til vidnet, og de fik øje på hinanden.
Vidnet ved ikke, om manden og statsministeren sagde noget til hinanden. Vidnet ved ikke, om det råb, hun hørte, var en lyd, der blev råbt, eller om det var ord, det blev råbt.
Statsministeren sagde; "han slog mig". Da de kom op i lejligheden, var stats-ministerens søn hjemme. Statsministeren forklarede roligt sønnen, hvad der var sket. Derefter gik sønnen, og statsministeren var meget rystet, tog sig til skulderen og havde ondt. Hun havde ikke rullet ærmet op for at se, om det var et mærke.
..."
Vidnet Forurettede 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede ad forhold 3, at hun var med S-toget til Nørreport Station. Hun gik op ad trappen. Da hun næsten var nået til toppen af trappen, mærke-de hun, at der var en, der rørte hende i skridtet. Hun vendte sig om og så manden stå bag ved hende. Han rørte hende lige i skridtet, hvor han mærkede med sine fingre. Hun vendte sig om og slog ham på skulderen, mens hun råb-te "hvad fanden laver du?". Han svarede på engelsk, at det ikke var med vilje. Hun sagde til ham, at hun ville ringe til politiet, hvilket han sagde, hun ikke skulle gøre. Han sagde også undskyld. Vidnet gik videre op ad trappen, hvor der stod 2 drenge. Vidnet spurgte, om de ikke ville hjælpe hende med at få fat i politiet. Manden var på et tidspunkt ved at forlade stedet, men de fik ham sat på en bænk, hvor han sad og ventede. Han tilbød hende en Cola. Hun var lidt i chok.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de fik sat manden på en bænk. Han blev siddende, mens de ventede på politiet. Han virkede meget påvirket. Hun syntes selv, at det var underligt, at han bare blev siddende.
Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun har været til psyko-log en enkelt gang efterfølgende.
..."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"...
side 9
Vidnet forklarede ad forhold 4, at han bor overfor Café. Han obser-verede en mærkelig opførsel på gaden. Efter at have set en mand tisse ned i kloakken, så han, at manden trak op i trøjen og vendte sig mod nogle cykli-ster. Det var den opførsel, der fik ham til at filme manden.
Han kunne se, hvad der skete ved Café. Han kunne se manden stå på en bænk foran Café. Manden lavede en bevægelse, der lignede, at han var i gang med at åbne et bælte. Han så ikke mandens penis. Vidnet hav-de forud for det set noget, der lignede, at manden havde åbnet bukserne. Vidnet stoppede videooptagelserne og gik ned på gaden, da han var bange for, om der ville ske noget med personalet på cafeen. Vidnet havde set, at vinduet til cafeen blev lukket, da manden stod ude foran, og at manden efter-følgende gik ind på cafeen.
Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 10. marts 2024, side 2, "efter et stykke tid tog sigtede bukserne op og gik hen i mod "Café", hvor han gik op på en bænk, trak bukserne ned og viste sit lem ved vinduet", forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det er også hans kla-re opfattelse, at det var det, der skete. Han har ikke set mandens lem, men alene en fumlen ved bæltet.
..."
Vidnet Forurettede 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede ad forhold 5, at hun var sammen med en veninde. De sad på en kantsten ved Nørreport og snakkede. Der kom en mand hen til dem og sagde noget til dem. Hun kan ikke huske, hvad han sagde, men han talte en-gelsk. Han begyndte at pille ved sine bukser. Der kom 2 drenge hen til dem og sagde; "piger, piger, han kommer til at vise porno lige om lidt".
Manden stod foran vidnet og hendes veninde. Vidnet og hendes veninde gik over til drengene, der havde været henne ved dem. Drengene sagde til dem, at det ikke var første gang, manden havde gjort det. Manden stod lidt længe-re væk og drejede ligesom rundt i cirkler. Han var slet ikke sig selv. Vidnet ringede efter politiet. Mens vidnet talte med politiet, gik manden over til en gruppe af piger, som løb væk fra ham. Manden tog bukserne af, mens vidnet stod ovre ved drengene sammen med sin veninde. Hun har ikke selv set man-dens penis. Der kom senere en partybus kørende, som manden blottede sig for.
Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 18. maj 2024, side 2, 2. afsnit forne-den, "da afhørte snakkede med politiet, stillede manden sig midt i det hele på Nørreport Station, på gadeplan, og trak sine bukser helt ned om anklerne, samt sine underbukser, så man kunne se hans penis. Der gik en masse mennesker forbi ham. Der var en masse piger fra 9. klasse, der fejre-de sidste skoledag. Han stod fuldstændig blottet foran dem" , forklarede vid-
side 10
net, at hun har forklaret sådan til politiet. Manden havde blottet sig sådan, så det var muligt for andre at se hans penis. Han løb hen mod pigerne, men pi-gerne løb væk.
..."
Vidnet Forurettede 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede ad forhold 6, at hun var på Rådhuspladsen den pågældende nat sammen med 2 veninder, Forurettede 5 og Forurettede 6. De var i godt humør. De var på Rådhuspladsen, fordi de skulle til Hovedbanegården. De var på vej hjem. Der opstod en kontakt med en mand. Manden stod og råbte ud i luften på et andet sprog. Manden begyndte at gå over til dem, og de bad ham om på en-gelsk om at gå væk. Manden blev, hvor han var, og hun tror ikke, at han for-stod, hvad de sagde. Manden begyndte at tage sig selv forneden og åbne sit bælte. Han begyndte at trække bukserne ned. Vidnet så mandens kønsbehå-ring, men ikke hans penis, da hun drejede hovedet væk. Hendes veninder for-talte hende efterfølgende, at de så hans penis. Vidnet og hendes veninder gik over mod springvandet og ringede til politiet. Vidnet holdt øje med manden imens. Manden dansede rundt og prøvede at komme i kontakt med folk.
Foreholdt bilag 2-1, afhøringsrapport af 19. maj 2024, side 1, "de var på Rådhuspladsen og skulle til at tage hjem. Foran rådhuset stod en mand på ca. 5 meters afstand fra afhørte, som trak bukserne ned til knæene og viste sit lem mod afhørte", forklarede vidnet, at hun ikke har sagt til politiet, at manden trak bukserne ned til knæene, men det andet passer. Hun så ikke mandens penis.
Foreholdt samme rapport, side 2, "For enden af trappen ned til metroen så hun dog manden, som nu trak op i trøjen og viste sin bare mave, hvorved han igen ville åbne sine bukser. Forurettede vendte dog ryggen til, inden han nåede dette.", forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kan godt huske det nu, hvor det bliver læst højt for hende. Hun udpege-de manden for politiet efterfølgende.
..."
Oplysningerne i sagen
Der er i forhold 1 dokumenteret politiattest af 17. juni 2024 fra statsministe-rens henvendelse på skadestuen den 7. juni 2024, hvoraf blandt andet frem-går:
"...
5. Det objektive fund
Fund af ømhed ved trykken over bløddelene (muskulaturen) i højre side svarende til skul-der- og nakkeregionen.
..."
side 11
Der er i forhold 4 afspillet videooptagelse af 5. marts 2024 rettet mod Café, Adresse 1, København.
Personlige oplysninger
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i udtalelse af 26. juni 2024 vedrørende udvisningsspørgsmålet i sagen mod tiltalte, der er polsk statsborger, anført bl.a.:
"...
Opholdsgrundlag og længde
Den 30. juli 2009 fik pågældende et skattepersonnummer i Danmark.
Tiltalte har ifølge afhøringsrapport af 8. juni 2024 oplyst til politiet, at han har opholdt sig i Danmark i 5 år.
Tiltalte har intet registreringsbevis i Danmark, og har heller ikke søgt om et hos SIRI. Endvidere fremgår det ikke af udlændingesystemerne, at han har søgt hos andre ud-lændingemyndigheder. Pågældende har endvidere aldrig tilmeldt sig en dansk adresse ifølge Det Centrale Personregister (CPR).
Vi har dags dato foretaget opslag i eIndkomst for den maksimale periode på 10 år. Det fremgår heraf, at Tiltalte i perioden fra 1. juni 2014 til 26. juni 2024 har modta-get løn i følgende perioder:
2019: august, oktober og december,
2020: januar og februar,
2021: april til og med december,
2022: januar til og med december,
2023: januar, februar og marts.
I vurderingen af lovligt ophold efter EU-reglerne er det afgørende, at unionsborgeren har sit faktiske og reelle ophold her i landet og samtidig opfylder betingelserne for et op-holdsgrundlag efter EU-reglerne, fx som arbejdstager.
Idet Tiltalte aldrig har været tilmeldt en dansk folkeregisteradresse, selvom han ifølge egne oplysninger har opholdt sig i Danmark i 5 år, kan SIRI ikke umiddelbart læg-ge til grund, at han på noget tidspunkt har haft reelt og faktisk ophold i Danmark. Dette u-anset, at han har modtaget lønindkomst i dele af perioden. Pågældende kan have været grænsegænger (pendler) uden fast ophold af længerevarende karakter, i de perioder hvor han har modtaget lønindkomst her i landet.
Tiltalte har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemlen
SIRI er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.
Personlige forhold og tilknytning til Danmark
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal SIRI henvise til politiets afhøringsrapport af 8. juni 2024.
side 12
Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst at:
han har opholdt sig i Danmark i 5 år,
han ingen tilknytning har til Danmark, og kun er her som gæst,
han er gift med en polsk kvinde, som bor i Polen,
han har en datter på 12 år, som bor i Polen hos hans kone,
han har kontakt med sin familie i Polen, og tager hjem 1, 2, eller 3 gange om året,
han ikke lider af nogen sygdomme.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevæge-lighed.
SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begræns-ninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.
SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. okto-ber 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 3 måneders varighed sam-menholdt med EU-reglerne, herunder de personlige forhold og tilknytning til Danmark, kan SIRI tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter SIRIs vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.
SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag for at ud-vise den pågældende efter §§ 22-24.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejse-forbud.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i for-bindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at ud-
side 13
visning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at Adresse 2 var hans postadresse, da han kom til Danmark. Adressen Adresse 3, By, er hans seneste adresse. Frem til han blev anholdt, boede han på Adresse 3. Hans forældre flyttede til Danmark for at forbedre der-es økonomiske situation. Der var bedre mulighed for dem i Danmark. Tiltalte havde mulighed for at få noget arbejde i Danmark, og derfor fik han dansk cpr-nummer. Udenlandsk virksomhed, Adresse 4, 99-300 Kutno, Polen, er hans virksomhed. Han sendte en faktura til sin arbejdsgiver, som var Virksomhed ApS. Han havde faktureret Virksomhed ApS i ca. 6 måneder. Hans firma er registreret i Polen, men arbejdet blev udført i Dan-mark.
Tiltalte forklarede endvidere, at han under varetægtsfængslingen bl.a. har læst bøger om historie, som interesserer ham meget. Han har i fængslet haft en samtale med en psykolog.
Tiltalte er i perioden fra den 31. juli 2019 til den 29. december 2023 straffet med i alt 20 bøder, herunder 15 forhold om tyveri, 2 forhold om hærværk og 1 forhold om bedrageri.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 7. juni 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Tiltalte har forklaret, at han genkendte statsministeren, da han mødte hende på gaden, men at han ikke i øvrigt kan huske, hvad der skete, forud for at han blev anholdt
Vidnet polititjenestemand Vidne 1 har afgivet en sikker og troværdig forkla-ring om, at han observerede en mand gå mod statsministeren, at manden fik øje på statsministeren og i et vredt tonefald sagde noget på et sprog, vidnet ikke forstod, og at manden, da han gik forbi statsministeren, gav hende et hårdt slag med knyttet hånd på højre skulder, hvorved statsministeren miste-de balancen. Vidnet anholdt herefter den pågældende mand.
Som følge heraf og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder de lægelige oplysninger, finder retten det bevist, at tiltalte slog statsministeren med knyttet hånd på højre skulder, hvorved statsministeren blev bragt ud af balance, og at volden mod statsministeren skete i anledning af hendes udfø-relse af hvervet som statsminister, jf. straffelovens § 119, stk. 1.
Retten fandt det derimod ikke bevist, at volden havde baggrund i statsmini-sterens lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7, idet
side 14
retten herved lagde vægt på, at det var tilfældigt, at tiltalte mødte statsmini-steren, og at det ikke i øvrigt kan lægges til grund, at tiltalte har nogen inte-resse i eller kendskab til dansk politik.
Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, dog således at straffelovens § 81, nr. 7, ikke citeres.
Forhold 2
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i o-verensstemmelse med tiltalen.
Forhold 3
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger, herunder Forurettede 2's sikre og tro-værdige forklaring. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstem-melse med tiltalen.
Forhold 4
Tiltalte delvist erkendt sig skyldig og har forklaret, at han den pågældende dag var ude foran Café. Det var ikke hans mål at vise sig frem for nogen. Han havde sin penis fremme ude på gaden. Det er ham, man kan se på videoen. Han trådte op på en bænk foran et vindue. Han havde sin penis fremme, mens han stod oppe på bænken. Der var en bartender inde i cafeen.
Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med den foreviste videooptagelse, Vidne 4's forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten det bevist, at tiltale er skyldig i blufærdighedskrænkelse efter straffelo-vens § 232, stk. 1, ved at have blottet sin penis foran en medarbejder i Café.
Tiltalte er således skyldig i det anførte omfang.
Forhold 5
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han var ved Nørreport Sta-tion, hvor der var en gruppe teenagere. Han viste ikke sin penis til gruppen af teenagere, men han viste sin penis til en pige, som sad på trappen. Det er rig-tig, at han havde sin penis fremme, så folk kunne se den. Der var en pige og hendes veninde til stede. Gruppen af teenagere kunne godt se hans penis, men de var længere væk. De var ca. 80 meter væk, og det var aften, så det var mørkt.
Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med Forurettede 3's sikre og troværdige forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten det bevist, at tiltale er skyldig i blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved at have blottet sin penis forbipasserende personer, herunder en gruppe piger fra 9. klasse og i forsøg på blufærdighedskrænkelse i relation
side 15
til Forurettede 3.
Tiltalte er således skyldig i det anførte omfang.
Forhold 6
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han mødte pigerne på Råd-huspladsen. Han tog sin penis frem, men ikke som provokation. Der havde ikke været noget seksuelt i deres samtale, men han havde måske villet tjekke, hvor langt han kunne gå.
Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med Forurettede 4's sikre og tro-værdige forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten det bevist, at tiltale er skyldig i blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved at have blottet sin penis foran Forurettede 5 og Forurettede 6 og i forsøg på blufærdighedskrænkelse i relation til Forurettede 4.
Tiltalte er således skyldig i det anførte omfang.
Forhold 7
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i o-verensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse
Henset til tiltaltes mange forstraffe for navnlig berigelseskriminalitet finder retten, at databedragerierne i forhold 2 og forhold 7 ikke er mindre strafvær-dighed, og at straffen for disse forhold således skal fastsættes i medfør af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 a.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, § 232, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 285, stk. 1, jf. § 279 a.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på voldens karakter, og at volden mod statsministeren skete i anledning af hendes udførelse af hvervet som statsminister. Retten har i skærpende retning tillige lagt vægt på, at volden blev udøvet mod statsministeren i dennes fritid, jf. herved straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt., og forarbejderne til denne bestemmelse, jf. LFF nr. 73 af 9. september 2016 om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuld-byrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentli-ge rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.).
Retten har ved strafudmålingen endvidere lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i 4 forhold om blufærdighedskrænkelse, herunder ved at have befølt en kvinde uden på bukserne mellem benene og ved at have blottet sig foran forskellige personer, herunder en 17-årig kvinde og en gruppe piger fra 9.
side 16
klasse.
Udvisning
Da udvisning ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Erstatning
Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 sammenholdt med den frem-lagte dokumentation for psykologudgift, tager retsformanden den nedlagte erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 40.947,50 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Karl Nielsen.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede 2, c/o advokat Henrik Stagetorn, Store Strandstræde 21, 1., 1255 København K, betale 1.250 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. september 2024 til betaling sker.
Dommer