Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. maj 2009 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Anne Thalbitzer og Suzanne Holst (kst.) med domsmænd).
23. afd. nr. S-3007-08:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1989))
(advokat Anders Boelskifte, besk.)
Glostrup Rets dom af 10. oktober 2008 (SS 2404/2007) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tilkendegivelsen, således at der sker frakendelse af dansk indfødsret og i givet fald tillige udvisning.
Tiltalte har påstået stadfæstelse. Den for byretten nedlagte påstand om afvisning er ikke gentaget under anken.
Udlændingeservice har under anken afgivet en udtalelse af 30. januar 2009, hvori det om risikoen for dobbeltstraf i Jordan bl.a. er anført:
”Den danske ambassade i Amman, Jordan, har den 20. januar 2009 oplyst fø l-gende:
- 2 -
.....
M.h.t. ”double jeopardy” [at blive stillet for retten to gan ge for den samme lov-overtrædelse], så er det i henhold til den jordanske straffelov … ikke tilladt … . Der findes en undtagelse for forbuddet i artikel 9, der måske alligevel giver ri-siko for ”double jeopardy” , idet undtagelsen vedrører spørgsmålet om sta tens sikkerhed, der i Jordan er et begreb, der dækker meget bredt. ...”
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 4, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har forklaret, at målet med kurset ”kognitive færdigheder” var at lære at håndtere sin vrede, at omgås andre og at nå sine mål. Han har afsluttet faget dansk på HF med gode karakterer. Derimod har han fået dårlige karakterer i fagene geografi og religion, fordi han i samme periode var indkaldt som vidne i sagen mod én af de andre tiltalte i nævningesa-gen, og han havde derfor meget andet i tankerne. Det er stadig hans mål at uddanne sig til IT-ingeniør. Han blev i februar måned optaget på VUC i By, men på grund af pro-blemer med betalingen er skolestarten udskudt til august måned. Han har uledsaget udgang hver tredje weekend, og i forbindelse med julen blev hans udgang forlænget med én dag. Han har drøftet mulighederne for halvtidsløsladelse med fængselspersonalet i Horserød, som mener, at man skal afvente udfaldet af denne sag.
Vidne 1 har forklaret, at hans far stadig er medejer af ejendommen på Vest-bredden. Når tiltalte er på udgang, henter vidnet eller en af de andre søskende ham i Horse-rød om fredagen og er sammen med ham det meste af tiden, indtil de kører ham tilbage søndag aften. Han tror, at hans far siden byretssagen har rejst igennem Jordan på vej til Vestbredden. Han ved ikke, om faderen var udsat for problemer i den forbindelse.
Vidne 2 har forklaret, at han, da han blev nægtet indrejse på Vestbredden, kontak-tede den israelske ambassade for at få en forklaring. Ambassaden lovede at vende tilbage, men dette skete aldrig. Han opholdt sig i Jordan, indtil hans hustru og børn kunne komme tilbage fra Vestbredden. Han oplevede ikke problemer med de jordanske myndigheder un-der opholdet i Jordan. Da han i sin tid blev afhørt af de israelske myndigheder, blev han nøje udspurgt om tiltalte. De jordanske myndigheder spurgte kun til, hvorfor han havde været tilbageholdt. Til sommer vil han prøve at tage til Vestbredden igen, og i den forbin-
- 3 -
delse er han i kontakt med nogle familiemedlemmer på Vestbredden om at forhøre sig hos de israelske myndigheder. Han har ikke været i Jordan, siden tiltaltes sag var for byretten.
Vidne 3 har forklaret, at han i februar i år er startet på Skole 3 på Nørrebro. Han bor nu i egen bolig, men er meget sammen med tiltalte, når denne er på ud-gang. Han har aldrig selv været i Jordan eller på Vestbredden.
Vidne 5 har forklaret, at hun siden 2004 har været ansat på Institution 1, hvor hun fortsat er afdelingsleder. I gennemsnit opholder de unge sig på Institution 1 i ca. 60 dage, så tiltaltes ophold på 9 måneder var lang tid. Tiltalte udviste i visse sammenhænge større mo-denhed end de andre unge. Tiltalte var helt fortrolig med danske normer m.v.
Vidne 6 har indledningsvis oplyst, at han på grund af vidneindkaldelse med kort varsel og deltagelse i en konference i udlandet ikke har haft mulighed for at forberede sig til retsmødet i dag. Han forklarede herefter, at der ham bekendt ikke efter byretssagen er kommet indberetninger, som tyder på grundlæggende ændringer i situationen i Jordan. De nyeste informationer bestyrker fortsat det billede af Jordan, som han beskrev i byretten. Han vurderer, at den jordanske efterretningstjeneste vil være interesseret i tiltalte, men han kan ikke vide det med sikkerhed. En sådan interesse kan indebære alt fra at blive taget ind til forhør til indskrænkning af mulighederne for at leve et almindeligt liv. I værste fald risi-kerer tiltalte at blive tilbageholdt og hans sag overført til State Security Court. I så fald er man uden for landets lov og ret. I Jordan er man meget opmærksom på at forfølge alle former for terrorvirksomhed og ønsker at beskytte statens sikkerhed. Derfor risikerer tiltal-te ved udrejse til Jordan at blive underlagt en konstant interesse fra efterretningstjenesten. Valide kilder, herunder Human Rights Watch og Freedom House, beretter om personer, der udsættes for tortur i de jordanske fængsler f.eks. som mistænkt for terrorvirksomhed, uden at der nødvendigvis er fremlagt beviser for deres aktiviteter. Den jordanske stat har iværksat forskellige tiltag for at modvirke tortur, men disse tiltag er ikke nødvendigvis slå-et igennem, i hvert fald ikke i forhold til sager ved State Security Court.
Vidne 4 har forklaret, at tiltalte adskilte sig meget fra det klientel, som de normalt mod-tager, idet han har et væsentlig bedre fundament. De diskuterede forskelle i skik og brug, og hvilke misforståelser dette kan medføre. Det var ikke sådan, at tiltalte tog afstand fra danske skikke eller i øvrigt indtog en bedrevidende holdning.
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte, der er statsborger i såvel Danmark som Jordan, blev ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2007, som stadfæstet ved Højesterets dom af 3. oktober 2007, straffet med fængsel i 7 år for forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske indføds-ret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Af forarbejderne til bestemmelsen (Lovforslag 138, Folketingstidende 2003-04, tillæg A, sp. 4895 ff.) fremgår under punkt 4.2.1. blandt andet følgende:
”Statsborgerskab er det retlige bånd mellem et individ og en stat og konstitue-rer gensidige rettigheder og forpligtelser mellem individet og staten.
…
Dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, må forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund.
Bliver en person dømt for forbrydelser mod statens selvstændighed eller sik-kerhed, statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder m.v., har den på-gældende efter regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse vist sig illoyal over for Danmark og vitale danske interesser på en sådan måde, at der bør være mu-lighed for at frakende den pågældende dansk indfødsret. …”
Med hensyn til de momenter, der skal indgå i vurderingen af, om der i den enkelte sag bør ske frakendelse af indfødsretten, er der i samme forarbejder, punkt. 4.2.5., anført blandt andet:
”I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det
… forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses betydning for den pågældende. …
Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.
- 5 -
Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en person har tilbragt i Dan-mark og i udlandet, kan således i sig selv have betydning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid sammenholdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin op-vækst, … .
Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.
Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket om-fang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den på-gældende tillige er statsborger i.
…
I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågæl-dende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den betydning, en fra-kendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger.
…
Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen.
…
I det omfang, der er sammenfald mellem de hensyn, der efter den foreslåede bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret skal indgå ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, og de hensyn, der skal indgå i vurderingen efter udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning, og en vurdering ud fra disse hensyn ikke ville føre til inddragelse af opholdstilladelse og udvisning, bør der normalt ikke ske frakendelse af dansk indfødsret.”
Af de for landsretten foreliggende oplysninger fremgår, at tiltalte på gerningstidspunktet kun lige var fyldt 16 år. Han er født i Danmark af forældre, der på tidspunktet for hans fød-sel havde opnået dansk statsborgerskab, og han har haft sin opvækst og skolegang her i landet. Han taler og skriver såvel dansk som arabisk, ifølge ham selv taler han dog ikke arabisk som en indfødt. Tiltaltes mor og far samt Antal søskende, der også alle har dansk statsborgerskab, bor i Danmark, og tiltalte har som sin eneste familie i Jordan en faster på 67 – 68 år, som han ikke har nogen forbindelse til. Tiltalte har kun været i Jordan én gang
- 6 -
på gennemrejse, da han var omkring 4 år. Tiltalte har således ingen eller i hvert fald kun meget ringe tilknytning til Jordan.
Under disse omstændigheder, og da der på det foreliggende grundlag ikke kan bortses fra risikoen for, at tiltalte ved ophold i Jordan på grund af karakteren af den forbrydelse, som han er dømt for, vil kunne lide overlast omfattet af udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6, finder landsretten, at der foreligger så afgørende hensyn, som taler mod frakendelse af ind-fødsretten, at frakendelse må undlades trods alvoren og grovheden af den begåede krimina-litet, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.
Med disse bemærkninger tiltrædes det, at tiltalte er frifundet for påstanden om frakendelse af indfødsretten og som følge heraf tillige for påstanden om udvisning.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)