Sag bl.a. om, hvorvidt indretningen af stormagasin i butikscentret Field´s ikke er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325, og hvorvidt Natur- og Miljøklagenævnets (nu Planklagenævnet) afgørelse af 16. juni 2014 er gyldig

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 29. april 2024

Sag BS-122/2014-KBH Field´s A/S (advokat Niels Wive Kjærgaard) (advokat Søren Stenderup Jensen) (advokat Alexandre Latif Dizadji Schleimann-Jensen) mod Planklagenævnet (advokat Josephine Fie Legarth Aggesen) Biintervenient til støtte for Planklagenævnet:DSK, De Samvirkende Købmænd (advokat Kim Trenskow) Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 ogDommer 3. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 15. december 2014. Sagens hovedspørgsmål er, om Natur- og Miljøklagenævnets (nu Planklage-nævnet) afgørelse af den 16. juni 2014 er gyldig. Field´s A/S har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Planklagenævnet (tidligere Natur- og Miljøklagenævnet) skal anerkende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om Københavns Kommunes byggetilladelse til stormagasin i Field’s A/S af 16. juni 2014, j.nr. NMK-33-01880 (bilag 1), er ugyldig.

Subsidiært:

Planklagenævnet (tidligere Natur- og Miljøklagenævnet) skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, Field’s A/S måtte lide som følge af krav om retlig og/eller fysisk lovliggørelse, hvis Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 opretholdes som gyldig.

Overfor Planklagenævnets påstand om afvisning af Field’s subsidiære påstand har Field’s nedlagt påstand om frifindelse.

Planklagenævnet har nedlagt følgende påstande:

Overfor den principale påstand: Frifindelse.

Overfor den subsidiære påstand: Afvisning, subsidiært frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3.

Retten har den 1. februar 2024 sammen med parterne besigtiget butikscentret Field’s, Arne Jacobsens Allé 20, 2300 København S.

Oplysningerne i sagen

Københavns Kommune meddelte den 3. maj 2013 byggetilladelse til et storma-gasin i butikscentret Field’s. Afgørelsen blev den 29. maj 2013 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet) af en advokat på vegne af De Samvirkende Købmænd (DSK) og deres medlemmer på Amager.

Den 16. juni 2014 traf Natur- og Miljøklagenævnet enstemmig afgørelse om, at Københavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 ikke er i overensstem-melse med lokalplan nr. 325 om ”Ørestad City Center” , og sagen hjemvistes til fornyet behandling i Københavns Kommune som tilsynsmyndighed efter plan-loven.

Af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 fremgår blandt an-

det følgende:

”… AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes byggetilladelse til stormagasin i Field’s

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse om, at Københavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 ikke er i over-ensstemmelse med Lokalplan nr. 325, og at sagen hjemvises til for-nyet behandling i Københavns Kommune som tilsynsmyndighed ef-ter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur-og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Mil-jøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Københavns Kommune har den 3. maj 2013 givet byggetilladelse til et stormagasin (herefter field’s stormagasin) i butikscentret Field’s (herefter Field’s). Afgørelsen er den 29. maj 2013 påklaget til Natur-og Miljøklagenævnet af en advokat på vegne af De Samvirkende Købmænd (herefter DSK) og deres medlemmer på Amager.

Retlig interesse

Klager har den 14. august 2013 over for Natur- og Miljøklagenævnet redegjort for, at DSK har den fornødne retlige interesse i sagen og dermed er klageberettiget.

Klager henviser til, at DSK var klager/part i Naturklagenævnets afgø-relse af 15. december 2003, som Østre Landsret den 17. januar 2011 ophævede som ugyldig. DSK var endvidere sagsøger og part i retssa-gen. DSK har også haft partsstatus i den efterfølgende sag om lovlig-gørelse i Københavns Kommune. Denne sag vedrører Københavns Kommunes afgørelse i lovliggørelsessagen. DSK ønsker med klagen i sin egenskab af domhaver at sikre en opfyldelse og håndhævelse af landsrettens dom.

Endvidere bemærker klager, at temaet om, hvorvidt butikscentret opfylder lokalplanens krav til et stormagasin, er det samme som i forbindelse med den tidligere klagesag for Naturklagenævnet og sa-

gen i Østre Landsret, og den påklagede afgørelse er afsagt som led i denne proces og i forlængelse af den tidligere sag.

Klager henviser endvidere til, at Field’s er et center af superregional betydning, og dets kundegrundlag og effekt rækker langt ud over det umiddelbare lokalplanområde. Klager oplyser, at 23 medlemmer af 05K ligger på Amager, og at alle er umiddelbart og direkte påvir-ket at butikscentrets eksistens og derfor har en klar retlig interesse i at sikre, at der gennemføres en reel lovliggørelse i overensstemmelse med landsrettens dom i sagen.

Klager har fremsendt en medlemsoversigt pr. 13. august 2013, hvoraf bl.a. fremgår, at der ligger en 7-Eleven på Englandsvej 320 og en REMA 1000 på Præstefælledvej 22.

Endelig gør klager gældende, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan skærpe sin praksis for vurderingen af, om klager har en retlig in-teresse, med virkning for et verserende sagsforløb med den konse-kvens, at DSK mister sin hidtidige partsstatus i klagesagen.

Byggetilladelse til stormagasinet (de fem kriterier)

Klager gør gældende, at lokalplanens krav til et stormagasin ikke er opfyldt, hvorfor byggetilladelsen skal ophæves. Klager anmoder om, at Natur- og Miljøklagenævnet indskærper over for Københavns Kommune, at den har pligt til at gennemføre en reel, effektiv og snar-lig fysisk lovliggørelse samt vejleder kommunen om, hvordan dette kan gøres, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet, § 12 b.

Klager henviser til, at klagen skal ses i sammenhæng med østre Landsrets dom af 17. januar 2011, hvor landsretten fastslår, at det sti-pulerede stormagasin i Field’s ikke opfylder kravene til et stormaga-sin i henhold til Lokalplan nr. 325, og at det derfor ikke er lovligt.

Af landsrettens dom på side 37-38 fremgår det, at landsretten finder, at de fem kriterier for hvornår der er tale om et stormagasin, som Na-turklagenævnet havde anvendt i nævnets afgørelse af 15. december 2003, er saglige og relevante. De fem kriterier for, hvornår der er tale om et stormagasin, er følgende:

1. der skal foreligge én større butik

2. den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf

3. der er en sammenhængende butiksenhed uden skille-vægge mellem de enkelte dele af butikken

4. butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

5. butikken kan åbnes og lukkes som en enhed

Østre Landsret fastslår på side 38, at disse kriterier “ vurderet punkt for punkt enten ikke eller kun i begrænset omfang kan anses for at være opfyldt” for det eksisterende projekt.

Ad 1 - der skal foreligge én større butik

Klager finder, at dette krav fortsat ikke er opfyldt. Selv om der fore-tages en markering med ringe i loft og en markering i gulv samt etableres en ny indgang til Bilka, bliver der ikke dermed etableret én butik. Der er således fortsat tale om, at der er tydelige skillevægge og/eller eksterne gangarealer mellem eksempelvis Bilka og Magasin.

Ad 2 - den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sor-timent heraf

Klager finder, at kriteriet er opfyldt, idet det er korrekt, at den over-vejende andel af arealet anvendes til udvalgsvarer.

Ad 3 - der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken

Klager finder, at dette krav fortsat ikke er opfyldt. Bilka udgør en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge, ligesom Magasin, der er et traditionelt stormagasin, heller ikke har skillevægge. Men selve stormagasinet, der består at en række selvstændige forretnin-ger, er ikke en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge.

Hvis field’s stormagasin skal opfylde dette krav, skal samtlige skille-vægge mellem butikkerne fjernes, således at man kan gå uhindret med varer fra Magasin eller H&M til en hvilken som helst kasse i stormagasinet og betale for varerne dér.

Det anføres i ansøgningen, at designet er baseret på en samlet brand-teknisk vurdering. Når det er muligt at lave enheder i andre storma-gasiner som Magasin, Illum og Salling, der opfylder de brandtekni-ske krav, så må det også være muligt i Field’s.

Det er anført, at kommunen ved vurderingen af kravet om én større butik og en sammenhængende butiksenhed, har lagt vægt på, at grundstrukturen i Field’s stormagasin er speciel i forhold til traditio-nelle stormagasiner, fordi stormagasinet er en integreret del af Fi-

eld’s. Hertil bemærker klager, at grundstrukturen i stormagasinet er speciel, alene fordi der er tale om enkeltstående butikker, og ikke som følge af at stormagasinet er integreret i Field’s. Ville man oprin-deligt have lavet et stormagasin, der fremtrådte som én større butik og en sammenhængende butiksenhed, kunne det være sket til trods for stormagasinets integration i Field’s.

Ad 4 - butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar en-hed

Klager finder, at dette krav heller ikke er opfyldt. Det forhold, at man ved indgange og på hjemmesiden påtænker at angive, at der er tale om et stormagasin, indebærer ikke, at projektet får karakter af stormagasin. Det afgørende er, hvad projektet er, ikke hvad man kal-der det.

For at der skal være tale om, at stormagasinet fremtræder som en de-signmæssig enhed, vil der typisk skulle være fælles gennemgående design inventar, fælles kasseøer, fælles indkøbsposer, kassebons, fæl-les markedsføring osv., således som man kender det fra andre stormagasiner.

Ad 5 - butikken kan åbnes op lukkes som en enhed

Klager finder, at dette krav heller ikke er opfyldt. Det anføres i an-søgningen, at stormagasinet i praktisk forstand kan åbnes og lukkes som én enhed. Der er dog intet angivet om, hvorvidt dette faktisk vil ske, således at der også etableres fælles åbningstider.

Andel af dagligvarer

Ifølge Lokalplan nr. 325, § 3, stk. 2, 5. og 6. punktum, må højst 25 °k af stormagasinets bruttoetageareal anvendes til dagligvarehandel.

Det er i bestemmelsen udtrykkeligt anført, at denne grænse også om-fatter “butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer” . Det følger heraf, at Bilka, der er en dagligvareforretning, højst må udgøre arealmæssigt 25 % af stormagasinets areal.

I dag er denne grænse overskredet med mere end 100 0/b, da Bilka disponerer over ca. 52 % af stormagasinets samlede salgsareal. Det godkendte projekt lægger ikke op til en arealmæssig reduktion heraf. I stedet skal fødevarerne samles på et Ca. 3.500 m2 stort areal i den ene ende af butikken, mens øvrige dagligvarer og udvalgsvarer pla-ceres på det resterende butiksareal. Imellem de to områder af butik-ken vil der blive etableret en såkaldt “imaginær” adskillelse.

Klager finder således også af den grund, at byggetilladelsen strider mod lokalplanen og er ugyldig.

I øvrigt henvises til, at lokalplanen angiver et maksimalt bruttoeta-geareal for dagligvarebutikker på 3.000 m² , jf. § 3, stk. 2.

Sagens oplysninger

Sagens forhistorie og Østre Landsrets dom

Den 21. februar 2001 gav Københavns Kommune byggetilladelse til opførelse af en bygning på ca. 100.200 m2 indeholdende butikscenter, kontorer og leisure, parkeringsanlæg mv. Det samlede butiksareal for butikscenteret (Field’s) måtte ikke overstige 40.000 m² . Derudover blev der givet tilladelse til at indrette et stormagasin på maksimalt 25.000 m² .

Den 23. maj 2003 gav Københavns Kommune byggetilladelse til pla-cering og disponering af et stormagasin i to etager i Field’s. Storma-gasinet skulle navnlig bestå af Bilka OneStop med primært salg af dagligvarer på omkring 13.000 m2, Hennes & Mauritz på omkring 3.500 m2 og Debenhams — nu Magasin — på omkring 8.000 m2. Der blev endvidere den 23. maj 2003, 8. oktober 2003 og 14. oktober 2003 givet byggetilladelse til bygningsændringer samt opsætning af “skærmvægge” mellem de forskellige enheder i stormagasinet.

Københavns Kommunes byggetilladelse af 21. februar 2001 samt de øvrige byggetilladelser af 23. maj 2003, 8. oktober 2003 og 14. oktober 2003 blev påklaget til det tidligere Naturklagenævn. Den 15. decem-ber 2003 traf Naturklagenævnet afgørelse om, at Københavns Kom-munes byggetilladelser var i overensstemmelse med den for ejen-dommen gældende lokalplans bestemmelse om, at der kunne indret-tes et stormagasin i Field’s.

Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår, at lokalplanens bestem-melse om, at maksimalt 25 % af arealet må være dagligvareareal, ef-ter planens ordlyd gælder for centret som helhed. Nævnet henviser også til kommunens udtalelse.

I vurderingen af om der er tale om et stormagasin, anvendes 5 krite-rier, som skal være helt eller delvist opfyldt. Naturklagenævnets fler-tal fandt, at de 5 kriterier var opfyldt, og udtalte bl.a.:

“Da det må lægges til grund, at det ikke er en realistisk mulighed, og at det heller ikke var det på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse, at der etableres et stormagasin i

traditionel forstand, må det accepteres, at begrebet anven-des med en ændret betydning, bl.a. med hensyn til daglig-varers andel af omsætningen. Den omhandlede lokalplan-bestemmelse må herefter anses for opfyldt ved etablerin-gen af en butiksform, som adskiller sig fra (sædvanlige) dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og som alene i cen-trale, planlægningsmæssigt relevante henseender svarer til et traditionelt stormagasin.”

Endvidere fandt flertallet, at kravet om bredde i sortimentet af ud-valgsvarer var opfyldt. Flertallet fandt derud over, at “projektet som det nu foreligger, i sin arkitektoniske fremtræden kan opfattes som én butik. Kravet om mulighed for at åbne og lukke stormagasinet som en enhed. der er et centralt punkt i definitionen af én butik, er opfyldt. Ligeledes gælde at de enkelte butiksdele stort set er i indbyrdes sammenhæng og fremtræder som en identificerbar enhed.”

Mindretallet fandt, at “det foreliggende projekt rummer så store afvigelser fra, hvad der kan betegnes som et stormagasin, at det ikke kan etableres i medfør af bestemmelsen om et stormagasin på 25.000 m² i lokalplan 325.” Mindretallet fandt således, “at projektet fremtræder som større selvstændige butikker, der ikke i væsentlig grad adskiller sig fra de øvrige butikker i cen-tret. Mindretallet finder endvidere, at det er et væsentligt element i storma-gasinbegrebet, at de enkelte butiksdele markedsføres som en helhed.”

Den 17. februar 2011 ophævede østre Landsret Naturklagenævnets afgørelse som ugyldig med følgende begrundelse:

“Naturklagenævnets flertal har i afgørelsen af 15. decem-ber 2003 opstillet fem krav, der må være helt eller delvist opfyldt, for at der kan foreligge et stormagasin. Det kræ-ves således, at der skal foreligge én større butik, at den overvejende andel er udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf, at det er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken, at den fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og at den kan åbnes og lukkes som en enhed. Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte disse ge-nerelle kriterier, der må anses for at være sag lige og plan-lægningsmæssige relevante kriterier...

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at det til prøvelse for Naturklagenævnet foreliggende projekt, der skulle udgøre et stormagasin, bestod af Bilka OneStop

med primært salg af dagligvarer på omkring 13,000 m² , Hennes & Mauritz på omkring 3.500 m² og Debenhams — nu Magasin — på omkring 8.000 m² , hvilke forretninger skulle ligge relativt tæt på hinanden i butikscentret — om end til dels på forskellige etager — og med interne forbin-delsesveje. Det lægges endvidere til grund, at forretnin-gerne skulle have en vis fælles designlinje markeret ved indgangene til forretningerne, dels med ens lysringe i lof-tet, dels med ens fliser på gulvene. Muligheden for at lukke Bilka OneStop, Hennes & Mauritz og Debenhams som en enhed bestod alene i kraft af, at butikscenteret som helhed kunne åbnes og lukkes, Det lægges endelig til grund, at der skulle opsættes såkaldte skærmvægge mel-lem de tre forretninger og i nogen udstrækning kraftigere vægge, der — omend de muligvis ikke kunne karakterise-res som egentlige skillevægge — dog var kraftigere end sædvanlige skærmvægge, hvilket var betinget af blandt andet brandtekniske forhold.

Uanset at det ved byggetilladelserne stipulerede storma-gasin efter reglerne skulle etableres inden for rammerne af et stort butiksbyggeri, hvorved stormagasinet adskilte sig fra et stormagasin i traditionel forstand, og at fortolknin-gen af begrebet stormagasin som omtalt i lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2, derfor skulle ske under hensyn til dette forhold, finder landsretten — i lighed med mindretallet i Naturkla-genævnet — at det ved byggetilladelserne stipulerede pro-jekt indebar så grundlæggende afvigelser fra, hvad der ef-ter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin, at dette ikke kunne etableres i medfør af den omhandlede bestemmelse i lokalplanen. Landsretten har herved lagt vægt på de generelle kriterier, som Naturkla-genævnets flertal har opstillet i afgørelsen af 15. december 2003, hvilke kriterier vurderet punkt for punkt enten ikke eller kun i begrænset omfang kan anses for at være op-fyldt for det ved byggetilladelserne stipulerede projekt, der heller ikke ved en sammenligning med de her i landet kendte stormagasiner blot tilnærmelsesvis fremtræder som et sådant, hvilket tillige støttes af skønserklæringen.

Da de af Københavns Kommune meddelte byggetilladel-ser — for så vidt angår indretningen af stormagasin i bu-tikscenter “Fields” — således ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, er Naturklagenævnets afgørelse af 15.

december 2003 ugyldig.”

Plangrundlaget og den meddelte tilladelse

Københavns Kommune meddelte den 3. maj 2013 en ny byggetilla-delse til indretningen at field’s stormagasin i Field’s.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 325 “Ørestad City Center” , juli 2000, og beliggende i lokalplanens område I. Om anvendelsen af området fremgår af lokalplanens § 3, stk. 2:

“Inden for område I skal der etableres et detailhandelscen-ter... Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearealet for den en-kelte butik må ikke overstige 3.000 m2 for dagligvarebu-tikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Der kan dog indrettes op til 10 udvalgsvarebutikker med et bruttoeta-geareal op til 2.000 m2. Udover ovennævnte kan der etab-leres et stormagasin med et bruttoetageareal op til 25.000 m2. Højst 25 pct. at bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anven-des til dagligvarehandel…”

Byggetilladelsen er givet på baggrund at ansøgning af 27. april 2012 og supplerende bemærkninger den 13. december 2012. Det fremgår, at:

“Ombygningen omfatter indretning at stormagasinet på i alt 25.000 m² i en del af shopping-centret Field’s. Der fore-ligger afsluttet byggesag vedrørende rådhusindretningen til stormagasin, herunder placering og udstrækning.

Den tidligere byggetilladelse fra 23. maj 2003 til den egent-lige indretning af stormagasinet indenfor den tilladte af-grænsning, er med dom ved østre Landsret fra den 17. fe-bruar 2011 kendt ugyldig.

Det nu fremsendte forslag til ny indretning af stormagasi-net ligger indenfor det allerede godkendte areal.”

Byggetilladelsen er givet på bl.a. følgende vilkår:

“Lokalplanforhold

stk. 1

at den videre drift af stormagasinet, blandt andet gennem markedsføring, tilrettelægges således, at stormagasinet

stedse fremtræder som en identificerbar enhed og med en fælles ydre identitet i overensstemmelse med de af Lands-planafdelingen ... nævnte karakteristika,

stk. 2

at markeringen af stormagasinet med tydeligt ensartede friser udbygges som nu ansøgt,

stk. 3

at alle indgangene til stormagasinet skiltes ensartet og ty-deligt adskiller stormagasinet fra det øvrige center, som vist i ansøgningsmaterialet,

stk. 4

at skilte og øvrige vejvisere tydeligt angiver stormagasinet som en enhed, som vist i ansøgningsmaterialet,

stk. 5

at der ved skiltning for stormagasinets enheder i selve bu-tikscentret udelukkende må henvises til stormagasinet som overskrift, og herefter som underskrift, angivelse af hvilke butiksenheder stormagasinet indeholder, hvorom nærmere forslag må fremsendes til godkendelse,”

Endvidere indeholder byggetilladelsen vilkår om brandtekniske for-hold, konstruktive forhold og installationer.

Om planforhold fremgår af byggetilladelsen, at:

”I forhold til den nuværende indretning ændres adgangs-forholdene til stormagasinet. Der etableres en ny adgang til stormagasinets food-afsnit, der derved defineres areal-mæssigt. Stormagasinets food-afsnit etableres på 3.500 m2, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanens bestem-melse i § 3, stk. 2.

De 2 adgangsporte på plan 00 og de 4 adgangsporte på plan 01 til stormagasinet bliver designmæssigt markant tydeliggjort og danner en afgrænsning mod shopping-cen-tret. Det vurderes at være en adskillelse der markerer, at man bevæger sig ind i en anden samlet enhed. Der er ikke andre adgange til de enkelte afsnit i stormagasinet end in-ternt.

De interne gangarealer i stormagasinet giver et tilsvarende ens udtryk, der er markant anderledes end færdselsarealer i det øvrige center, og den interne skiltning tydeliggøres.

Der skabes herved en identitet internt i stormagasinet”

Det fremgår af byggeansøgningen af 27. april 2012, at projektmateria-let, der dannede grundlag for den nu aflyste byggetilladelse indehol-der det nødvendige byggetekniske omfang for en myndigheds god-kendelse, altså for så vidt angår rådhusindretningen. Byggeansøg-ningen vedrører således udelukkende detailindretningen af Field’s stormagasin. Det fremgår, at detailindretningen ligeledes imødegår brandtekniske disponeringer. Det er til byggeansøgningen vedlagt designoplæg, der skal illustrere de designmæssige arbejder der udfø-res for tydeliggørelse af Field’s stormagasins identitet samt eksempel på markedsføringsplanen for Field’s stormagasin.

Endvidere er der i byggeansøgningen nærmere redegjort for, på hvil-ken måde de ansøgte ændringer har betydning for de fem kriterier for, hvornår der er tale om et stormagasin. Følgende fremgår:

Ad 1 - Der skal foreligge én større butik.

Der tages i dette punkt udgangspunkt i de konstruktionsmæssige dispositioner. Der henvises til den geografiske udformning på plan 0 og 1, der kan beskrives ved, at på plan 0 er indgangen til “Field’s stormagasin” markeret ved markante ringe i loft og ved tydelig mar-kering i gulv. Endvidere etableres der en ny indgang til “Field’s stormagasin — Food Bilka-Onestop” . På plan i er der 4 indgange til “Field’s stormagasin” , der hver især tydeligt markerer entré til områ-det. Endvidere er plan 0 og 1 internt forbundet ved hjælp af i i trappe og yderligere 3 rulletrapper.

Ad 3 - det er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken.

Den overordnede disponering af Field’s og Field’s stormagasin er ba-seret på en samlet brandteknisk vurdering, der forudsætter, at flugt-veje fra Field’s etableres gennem Field’s stormagasin, og at der bran-disoleres mellem de enkelte afsnit i Field’s stormagasin. Bygherre finder, at opsætningen af adskillelser imellem de enkelte afsnit er be-tinget af de brandtekniske forhold, og sammenhængen imellem de enkelte afsnit i Field’s stormagasin tydeliggøres på den mest opti-male måde ved at rette fokus mod det samlede facadeudtryk samt en øgning af indgangene med de to nye centralt placeret, hvilke er nær-mere beskrevet i nedenstående punkt.

Ad 4 - den fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed.

Dette er opfyldt ved, at facadebåndet får en ensartet identitet ved hjælp af ensfarvet bånd med logoet “Field’s stormagasin” påtrykt lø-bende i facadebåndet og i hele dets udstrækning. Endvidere er der tilført yderligere to indgange til Field’s stormagasin. Den ene ind-gang er etableret i plan 0 til “Food Bilka Onestop” og vil være ind-gangen, hvor kunden møder stormagasinets fødevareafdeling, der imaginært er adskilt fra “Selfservice department store” området. Fø-devareområdet vil kunne ændre form over tid, men vil altid være et sammenhængende område på det nævnte antal kvadratmeter. Dertil kommer markedsføringen, hvor Field’s stormagasin er et selvstæn-digt brand i konceptet.

Ad 5 - den kan åbnes og lukkes som en enhed.

Field’s stormagasin vil i praktisk forstand kunne åbne og lukkes som en enhed forstået på den måde, at de enkelte afsnit lukker ned mod facadeforløbet. De etablerede flugtveje skal opretholdes tilgængelige for Field’s, og således vil det ikke være muligt at lukke afsnittet ned i hver sin ende på en gang.

Kommunens bemærkninger

Københavns Kommune har den 4. juli 2013 over for Natur- og Mil-jøklagenævnet anført, at kommunen finder, at ansøgningen i til-strækkelig grad opfylder de fem kriterier.

Kommunen finder, at de ansøgte ændringer af indgange og design medfører en markant tydeliggørelse af stormagasinets identitet. Der er ikke andre adgange til de enkelte afsnit i stormagasinet end in-terne adgange. Kommunen vurderer, at den sammenhængende bu-tiksenhed fremgår i rimelig grad af de designmæssige forhold og indgangsforholdene, og at flugtvejssystemet fra Field’s gennem Fi-eld’s stormagasin er bestemt af brandtekniske forhold, som må respekteres. Gangarealerne i Field’s stormagasin er flugtveje for Fi-eld’s, og derfor er der krav om brandmæssig sikring af adskillelserne i flugtvejene. Flugtvejssystemet i Field’s ses ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygningskonstruktion.

Kommunen bekræfter, at den har lagt vægt på, at grundstrukturen i Field’s stormagasin er speciel i forhold til traditionelle stormagasiner, fordi Field’s stormagasin er en integreret del af Field’s. Kommunen bemærker, at Field’s og Field’s stormagasin har skullet udformes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering.

Vedrørende andel af dagligvarer, jf. lokalplanens § 3, stk. 2, 6. pkt.,

anfører kommunen, at de 25 % af bruttoetagearealet, som må anven-des til dagligvarehandel, skal beregnes af det samlede bruttoetagea-real på 65.000 m² .

Desuden er det kommunens opfattelse, at butikker, der både for-handler udvalgs- og dagligvarer, ved beregningen af det tilladelige dagligvareareal kun skal medregnes med den del af arealet hvorpå der forhandles dagligvarer. Hvad angår Bilka, fremstår dagligvarea-realet som tydeligt defineret, og der skal efter kommunens vurdering ved procentberegningen ikke medregnes det areal i Bilka, der med-går til udvalgsvarehandel.

Kommunen finder, at klageren må opfatte lokalplanens § 3, stk. 2 så-ledes, at den anførte maksimumsgrænse for dagligvarebutikker på 25 °k af bruttoetagearealet alene referer til stormagasinets bruttoetagea-real på 25.000 m2, og ikke til dette areal + de 40.000 m2, der er anført i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., og at arealet af en butik, som både for-handler dagligvarer og udvalgsvarer i sin helhed skal medregnes til dagligvare-andelen ved m2 opgørelsen. Det må være ud fra disse forudsætninger, at klageren kommer frem til, at maksimumsgrænsen på 25 % er overskredet.

Kommunen oplyser, at bestemmelsen om de 25 % blev indsat i lokal-planen før stormagasinet blev tilføjet til bestemmelsen, hvilket støtter det forhold, at bestemmelsen referer til stormagasinet og butikscen-trets etagearealer tilsammen, medmindre der skulle foreligge særlige holdepunkter for at antage, at man i forbindelse med indføjelsen af bestemmelsen om stormagasinet tillige ønskede yderligere at mini-mere det areal, der må bruges til dagligvarehandel (fra 25 % af 40.000 m² til 25 % af 25.000 m² ). Sådanne holdepunkter foreligger ikke.

Kommunen henviser også til Naturklagenævnets præmisser for både flertallets og mindretallets standpunkter.

Hvis dette lægges til grund, skal de 25 % beregnes af 65.000 m² , hvil-ket udgør 16.250 m² . I så fald er maksimumsgrænset ikke overskre-det, ej heller hvis Bilkas fulde 13.000 m² medregnes, dog forudsat, der ikke er andre store dagligvarebutikker i storcentret.

Hvis de 25 % alene referer til stormagasinets bruttoetageareal, udgør det tilladelige areal til daglig varehandel 6.250 m² . Kommunen fin-der, at lokalplanens bestemmelse i så fald skal forstås således, at det

alene er det areal på 3.500 m² , som Bilkas dagligvarehandel lægger beslag på, der skal med regnes.

I relation til lokalplanens § 3, stk. 2, 3. punktum om en maksimal grænse for dagligvarebutikker på 3.000 m² , anfører kommunen, at det i bestemmelsens 5. pkt. anføres, at der “udover ovennævnte” kan etableres et stormagasin med et bruttoetageareal på op til 25.000 m² , hvorefter følger den ovenfor omtalte bestemmelse om, at “højst 25 pct. Af bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anvendes til dagligvarer” . Der gælder således ikke en absolut begrænsning på 3.000 m² .

Den 13. december 2013 anfører kommunen supplerende, at storma-gasinet kan åbne og lukke som en enhed, uanset der er en flugtvej gennem stormagasinet fra det øvrige storcenter. Flugtvejen er et gangforløb, hvortil der kan aflåses på begge sider mod stormagasi-net. Kommunen tilføjer, at flugtvejsgangen ikke er et nødvendigt areal for sammenhængen i stormagasinet, idet der internt er forbin-delse i hele stormagasinet uden om flugtvejsgangen.

I relation til opdelingen af stormagasinet med skillevægge, henviser kommunen til brandstrategirapporten for Field’s, hvori indgår, at de enkelte enheder — også i stormagasinet — er opdelt med skille-vægge.

Kommunen præciserer, at det nye projekt adskiller sig fra det gamle projekt ved, at der etableres to nye indgange til stormagasinet — den ene til stormagasinets food-afsnit og den anden på i. sal, samt at food-afsnittet samles på 3.500 m² i Bilka Onestop, og at der med de ansøgte ændringer af indgange og design opnås en markant tydelig-gørelse af stormagasinets identitet.

I relation til spørgsmålet om hvorvidt klager har en retlig interesse i sagen, henviser kommunen til Steen & Strøm Danmark A/S’ (herefter bygherre) brev af 14. oktober 2013 til Københavns Kommune. Heraf fremgår, at bygherre bestrider, at De Samvirkende Købmænd har en retlig interesse i sagen.

Klagers supplerende bemærkninger af 9. januar 2014

Klagers advokat har om retlig interesse anført, at klager var part i

den tidligere klagesag for det tidligere Naturklagenævn og den efter-følgende retssag ved østre Landsret. Denne vurdering må derfor også lægges til grund i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen

fra østre Landsret, ligesom landsrettens vurdering er bindende for Natur- og Miljøklagenævnet.

Derudover anfører klagers advokat supplerende, at brandtekniske hensyn ikke kan begrunde en opretholdelse af et ulovligt butikscen-ter. Butikscenteret kan naturligvis lovliggøres og indrettes som et stormagasin på en måde, der sikrer overensstemmelse med de brandtekniske krav, der finder anvendelse på netop stormagasiner.

Bygherres bemærkninger af 21. februar 2014

En advokat har på vegne al’ bygherre fremsendt bemærkninger til sagen. I relation til klageberettigelse, gør bygherre gældende, at DSK ikke opfylder kravene for som forening af have en selvstændig klage-adgang efter planlovens § 59, stk. 2. DSK kan dermed kun betragtes som klageberettiget, hvis DSK har mindst et medlem, der er selv-stændigt klageberettiget, hvilket ikke er tilfældet.

Det gøres også gældende, at kredsen af klageberettigede er mere snæver i forbindelse med en konkret forvaltningsakt, der alene har én adressat, end ved planers tilvejebringelse, der har en ganske vid personkreds af klageberettigede, jf. NoMO 73/2012. Bygherre finder, at der ikke er nogen geografisk nærhed mellem Field’s og DSK’s medlemmers forretninger. De to nærmeste butikker ligger 1,5 km i luftlinje fra Field’s. Der er endvidere ikke nogen naturlig bebyggel-sesmæssig sammenhæng mellem området med Field’s og de to bu-tikker. Klager har endvidere ikke godtgjort andre forhold, f.eks. trafi-kale forhold, der kan begrunde, at et eller flere medlemmer har den fornødne individuelle og væsentlige interesse i afgørelsen. Konkur-rencemæssige hensyn er ikke et hensyn, der er værnet ved plan-loven.

Bygherre gør endvidere gældende, at det er uden betydning, at DSK var klageberettiget i den tidligere klagesag. Der skal stadig foretages en selvstændig vurdering af DSK’s klageberettigelse i denne klage-sag.

Derudover anføres, at klager ikke har en særlig interesse i den lovlig-gørelsessag, der fulgte efter Østre Landsrets dom 17. februar 2011, blot fordi klager fik dom for, at Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 var ugyldig. En ideel interesse opfylder i øvrigt heller ikke betingelserne for klageberettigelse efter planlovens § 59.

Vedrørende byggetilladelsens lovlighed, gør bygherre gældende, at der ved fortolkningen af lokalplanens § 3, stk. 2, skal tages særligt

hensyn til, at stormagasinet skal etableres inden for rammerne af et stort butiksbyggeri, hvorfor det adskiller sig fra et stormagasin i tra-ditionel forstand, som Magasin, Salling og Illum. Det har aldrig væ-ret hensigten, at stormagasinet skulle opføres som en selvstændig bygning. Bygherre anfører, at der skal foretages en helhedsvurdering med udgangspunkt i de fem kriterier. De fem kriterier skal være helt eller delvist opfyldt, og det er dermed ikke afgørende, om alle fem kriterier er opfyldt. Vurderingen skal foretages med baggrund i den til enhver tid eksisterende gængse opfattelse at karakteristika for stormagasiner som forretningsform.

Ad 1 - Der skal foreligge en større butik.

Bygherre gør gældende, at et stormagasin godt kan bestå af flere, ad-skilte økonomiske enheder. Kriteriet indebærer, at forretningsenhe-derne i stormagasinet skal have et designmæssigt ensartet præg, der adskiller dem fra det øvrige butikscenter.

Ad 3 - det er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken.

Bygherre gør gældende, at de øvrige stormagasiner i København har flere adskilte økonomiske enheder i form af butikker, hvis varer kun kan betales i den pågældende butik og ikke i det øvrige stormagasin, og som er adskilt helt eller delvist af fysiske skillevægge eller klare visuelle afgrænsninger fra de øvrige forretningsenheder i stormaga-sinet. Dette kriterium vedrører således blot et krav om et designmæs-sigt ensartet præg, der adskiller forretningsenhederne i stormagasi-net fra det øvrige butikscenter som en samlet enhed. Endvidere hen-vises til brandtekniske krav.

Ad 4 - den fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed.

Bygherre finder, at det nye projekt medfører en væsentlig design-mæssig tydeliggørelse af forretningsenhederne i stormagasinet som en samlet identificerbar enhed.

Ad 5 - den kan åbnes og lukkes som en enhed.

Bygherre gør gældende, at det er afgørende, om butikkerne kan åb-nes og lukkes som en enhed. Om dette faktisk vil ske, beror på drifts-mæssige overvejelser, hvilket er uden betydning for vurderingen.

Om andelen at dagligvarer anfører bygherre, at lokalplanens bestem-

melse om, at 25 % af bruttoetagearealet, inklusive butikker der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anvendes til dagligvarehan-del, i overensstemmelse med Naturklagenævnets afgørelse af 15. de-cember 2003 skal forstås således, at maksimalt 25 % af det samlede

byggeri (butikscenter på 40.000 m² og stormagasin på 25.000 m² ), sva-rende til 16.250 m² , må anvendes til dagligvarehandel. Naturklage-nævnets afgørelse var i denne henseende baseret på Københavns Kommunes bemærkninger over for Naturklagenævnet, der ikke er anfægtet i præmisserne for østre Landsrets dom.

Endvidere anfører bygherre, at det alene er de m² der anvendes til dagligvarer, der skal medtages i beregningen, uanset der også for-handles udvalgsvarer. Denne fortolkning er heller ikke anfægtet i østre Landsrets dom.

Hvis klagers fortolkning stod ved magt, ville det indebære, at hele stormagasinet på 25.000 m² altid skulle medregnes til bruttoetageare-alet for dagligvarehandel, hvis blot 25 m2 blev anvendt til dagligva-rer.

Dermed ville ingen dele af stormagasinet lovligt kunne anvendes til salg at dagligvarer, hvilket bygherre ikke finder har været hensigten med lokalplanens formulering.

Endelig finder bygherre, at en mere restriktiv fortolkning af lokalpla-nen formentlig vil være i strid med EU-traktatens artikel 49 om etab-leringsfrihed.

Klagers supplerende bemærkninger af 24. marts 2014

Klagers advokat har supplerende anført, at klager har en retlig inter-

esse i, at der sker lovliggørelse i overensstemmelse med østre Lands-rets dom at 17. januar 2011. Som domhaver må en part kunne på-klage mangelfulde, utjenlige eller uvirksomme forsøg på lovliggø-relse uden forinden at redegøre for sin retlige interesse under henvis-ning til, at der er tale om en ny sag. Der er reelt ikke tale om en ny sag. Derudover henvises til, at klagers 23 medlemmer på Amager er direkte påvirket af centerets eksistens, idet centerets superregionale betydning rækker langt ud over det umiddelbare lokalplanområde.

Dette understreges af, at klager af det daværende Naturklagenævnet ansås for part i sagen forud for Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003.

Klagers advokat gør endvidere gældende, at de 5 kriterier er kumu-lative og henviser til, at landsretten har vurderet kriterierne punkt for punkt. Dertil kommer, at landsretten fandt, at stormagasinets in-dretning indebar så grundlæggende afvigelser fra den traditionelle opfattelse al’ begrebet stormagasin, at Field’s stormagasin ikke til-nærmelsesvis fremtræder som et sådant. Klagers advokat finder, at

byggetilladelsen af 13. maj 2013 på ingen måde afhjælper de grund-læggende mangler, landsretten henviser til.

I relation til EU-traktatens artikel 49 om etableringsfrihed og EU-Domstolens afgørelse C-400/08 henviser klagers advokat til, at love om planlægning og deraf følgende lokalplaner, ikke generelt be-grænser etableringsfriheden eller skal fortolkes udvidende. Afgø-rende er, om planlægningen er planlægningsmæssigt begrundet.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Person 1 (formand), Person 2, Person 3, Person 4, Person 5, Person 6, Person 7, Person 8, Person 9 og Person 10.

Retlig interesse

Efter planlovens § 59, stk. 1 er enhver med en retlig interesse i sagens udfald klageberettiget til Natur- og Miljøklagenævnet efter lovens § 58. Endvidere er visse foreninger klageberettigede efter planlovens § 59, stk. 2, hvis foreningen som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at De Samvirkende Købmænd ikke er en forening omfattet af planlovens § 59, stk. 2. De Samvir-kende Købmænd kan imidlertid klage på vegne af deres medlem-mer, hvis disse medlemmer i sig selv er klageberettigede.

Bygherre har bestridt, at klager er klageberettiget og henviser bl.a. til NoMO 73/2012.

NoMO 73/2012 indeholder to afgørelser, NMK-33-00265 og NMK-33-00091. Natur- og Miljøklagenævnet har NMK-33-00265 den 18. okto-ber 2011 enstemmigt truffet afgørelse om, at en butik ikke var klage-berettiget i forhold til en kommunes afgørelse om, hvorvidt virksom-heden Metro havde status som engrosvirksomhed og dermed var lovligt beliggende i forhold til lokalplanen. Butikken var beliggende i en afstand at ca. 700 m i luftlinje og ca. 1,5 km ad vejene i et område, som ikke havde nogen naturlig bebyggelsesmæssig eller planlæg-ningsmæssig sammenhæng med det område, som Metro var belig-gende i. Nævnet lagde i sagen vægt på, at områderne var adskilt af en stor vej.

I NMK-33-00091 (formandsafgørelse) traf nævnet den 7. december 2011 afgørelse om, at en kommunes dispensation fra en lokalplan til virksomheden Punkt i til bl.a. detailsalg i et industriområde ikke kunne påklages af virksomheden ønskebørn, som var beliggende i en afstand af ca. 1.000 m i luftlinje og 1,3 km ad vejene i et område, som ikke havde nogen naturlig bebyggelsesmæssig eller planlægnings-mæssig sammenhæng med det område, som Punkt i var beliggende i. Der blev lagt vægt på, at ønskebørn lå i et adskilt område, hvor tra-fikken til Punkt 1 ikke blev ledt forbi.

DSK har 23 medlemmer på Amager, herunder et medlem beliggende på Englandsvej 320, ca. 1,5 km fra Field’s og lokalplanområdet. Dertil kommer, at i den oprindelige sag i Naturklagenævnet om Køben-havns Kommunes afgørelser fra 2001 og 2003 vedrørende indretning og placering af Field’s stormagasin i Field’s, havde DSK på vegne at deres medlemmer på Amager en retlig interesse i at få sagen prøvet i Naturklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at DSK fort-sat har en retlig interesse i at få prøvet også den nu foreliggende af-gørelse, som er et led i det samlede kontinuerlige sagsforløb, hvori DSK har været part.

Natur- og Miljøklagenævnet finder i øvrigt, at denne sag adskiller sig fra de to afgørelser i NoMO 73/2012 ved at omhandle et meget stort byggeprojekt (25.000 m² ) og dermed en potentielt langt større kreds af klageberettigede, samt at der er en naturlig bebyggelsesmæssig sammenhæng mellem Field’s og butikken på Englandsvej.

Natur- og Miljøklagenævnet finder således, at klager har en retlig in-teresse i sagens udfald og således er klageberettiget.

Sagens realitet — Byggetilladelse til stormagasin

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes af-gørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325 om etablering af et stormagasin.

Københavns Kommune har den 14. og 15. juni 2000 vedtaget Lokal-plan nr. 325. Det følger af lokalplanens § 3, stk. 2, at:

tikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Der kan dog indrettes op til 10 udvalgsvare butikker med et bruttoeta-geareal op til 2.000 m2. Udover ovennævnte kan der etab-leres et stormagasin med et bruttoetageareal op til 25.000 m2. Højst 25 pct. af bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anven-des til dagligvarehandel…”

Det er ikke i Lokalplan nr. 325 defineret, hvad der skal forstås ved et stormagasin, østre Landsret stadfæster i dom af 17. februar 2011 føl-gende 5 kriterier som værende planlægningsmæssigt relevante i vur-deringen af, om der er tale om et stormagasin:

1. der skal foreligge én større butik

2. den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf

3. der er en sammenhængende butiksenhed uden skille-vægge mellem de enkelte dele af butikken

4. butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

5. butikken kan åbnes og lukkes som en enhed

Det fremgår af landsrettens dom, at de 5 kriterier, der er opstillet af Naturklagenævnet, må være helt eller delvist opfyldt, for at der kan foreligge et stormagasin. Endvidere fremgår, at landsretten, i vurde-ringen af om der konkret var tale om et stormagasin, vurderede det konkrete projekts forenelighed med de 5 kriterier, punkt for punkt.

Naturklagenævnets flertal vurderede i afgørelsen af 15. december 2003, at alle de 5 kriterier var tilstrækkeligt opfyldt. Nævnets flertal havde lagt vægt på, at det ikke var en realistisk mulighed at etablere et stormagasin i traditionel forstand.

Østre Landsret fandt, at uanset begrebet stormagasin skulle fortolkes under hensyn til, at stormagasinet skulle etableres inden for ram-merne af et stort butiksbyggeri, hvorved stormagasinet adskilte sig fra et stormagasin i traditionel forstand, så indebar det konkrete pro-jekt “så grundlæggende afvigelser fra, hvad der efter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin, at dette ikke kunne etableres i medfør af den omhandlede bestemmelse i lokalplanen.”

Forskellen mellem det gamle og det nye projekt

Københavns Kommune har oplyst, at det nye projekt adskiller sig fra det projekt, landsretten tog stilling til, ved, at der etableres to nye

indgange til stormagasinet — den ene til stormagasinets foodafsnit og den anden på i. sal, samt at food-afsnittet samles på 3.500 m2 i Bilka Onestop, og at der med de ansøgte ændringer af indgange og design opnås en markant tydeliggørelse at stormagasinets identitet. Endvidere oplyses, at der ikke er andre adgange til de enkelte afsnit i stormagasinet end interne adgange, samt at der er adgang internt i hele stormagasinet uden om flugtvejsgangen.

Derudover er der i byggetilladelsen stillet vilkår om, at den videre drift af stormagasinet, blandt andet gennem markedsføring, tilrette-lægges således, at stormagasinet stedse fremtræder som en identifi-cerbar enhed og med en fælles ydre identitet i overensstemmelse med de 5 kriterier. Som bilag til byggetilladelsen er bl.a. vedlagt pro-jektmateriale, der viser de planlagte designmæssige ændringer. De designmæssige ændringer udgør primært en sort frise med logoet “Field’s stormagasin” . Frisen løber i gangarealerne over de enkelte butikker. Derudover er indgangene til stormagasinet, som består at ringe i loft og gulv, med logoet “Field’s stormagasin” , ændret ved, at skriften fremstår tydeligere.

Der er ikke foretaget ændringer i Field’s stormagasins fysiske ram-mer. De ydre vægge, der afgrænser Field’s stormagasin mod resten at Field’s, er således de samme. Der er også fortsat opsat skillevægge mellem de enkelte butikker, ligesom hver enkelt butik i stormagasi-net har mulighed for at lukke uafhængigt at de øvrige butikker.

Baggrunden for, at der ikke er foretaget ændringer i de fysiske ram-mer, er ifølge kommunen, at opsætningen af adskillelser imellem de enkelte afsnit er betinget af de brandtekniske forhold. Endvidere ses flugtvejssystemet i Field’s ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygningskonstruktion.

Derudover fremgår det af den aktuelle byggetilladelse af 3. maj 2013, at byggetilladelsen at 23. maj 2003 er kendt ugyldig med østre Lands-rets dom at 17. februar 2011 og at indretningen at stormagasinet lig-ger inden for det allerede godkendte areal. Kommunen synes således at være af den opfattelse, at de øvrige byggetilladelser vedrørende stormagasinet, ikke blev kendt ugyldige med Østre Landsrets dom af 17. februar 2011, og at de ydre rammer for Field’s stormagasin, der afgrænser Field’s stormagasin mod resten at Field’s, er endegyldigt fastlagt.

Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tiltræde kommunens opfattelse af, at det alene var en enkelt af de byggetilladelser, der var genstand

for Naturklagenævnets og efterfølgende østre Landsrets prøvelse.

Nævnet henviser til, at Naturklagenævnets oprindelige afgørelse at 15. december 2003 handlede om, hvorvidt lokalplanens bestemmelse om et stormagasin var overholdt, og ikke om gyldigheden at de en-kelte delbyggetilladelser givet i perioden 2001 til 2003. Det samlede projekt blev således fundet i overensstemmelse med lokalplanen i Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 og efterfølgende fandt Østre Landsret, at det samlede projekt ikke udgjorde et storma-gasin i overensstemmelse med lokalplanen. Natur- og Miljøklage-nævnet finder således, at det ikke skal lægges til grund, at stormaga-sinets nuværende ydre rammer er fastlagt endegyldigt. De 5 kriterier skal således fortsat være helt eller delvist opfyldt, uanset hvor i Fi-eld’s stormagasin måtte være placeret.

Forskellen mellem det nye og det gamle projekt er navnlig, at der op-sættes en sort frise med logoet Field’s stormagasin langs gangarea-lerne i hele Field’s stormagasin. Derudover etableres yderligere to indgange og Bilka OneStops foodafdeling samles inden for et nær-mere afgrænset areal.

Spørgsmålet er, om disse ændringer medfører, at der nu er tale om et stormagasin.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at det nye projekt på afgørende punkter er identisk med det projekt, som Østre Landsret fandt inde-bar grundlæggende afvigelser fra, hvad der efter planretligt rele-vante kriterier kan betegnes som et stormagasin.

Nævnet henviser navnlig til, at der fortsat ikke er tale om én enkelt butik, men flere selvstændige butikker. Dette bekræftes af, at der er opsat skillevægge mellem de enkelte butikker (store som små butik-ker), således at der er en fysisk adskillelse mellem de enkelte butik-ker. Endvidere kan hver enkelt butik, uanset størrelse, fortsat lukke uafhængig at hinanden. Det forhold, at butikkerne kan vælge at lukke samtidig, ændrer ikke herved. Kriterierne om, at der skal fore-ligge én større butik (1), der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken (3) og at butik-ken kan åbnes og lukkes som en enhed (5), er således hverken helt el-ler delvist opfyldt. Dertil kommer de designmæssige ændringer, der efter nævnets vurdering ikke tilnærmelsesvist medfører, at kriteriet om, at butikken skal fremtræde designmæssigt som en identificerbar enhed (4), er opfyldt.

Natur- og Miljøklagenævnet finder således, at der ikke er tale om et stormagasin, der vurderet punkt for punkt, helt eller delvist opfylder de 5 kriterier.

Det bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet i lighed med kommu-nen finder, at brandtekniske forhold efter omstændighederne vil kunne føre til, at et eller flere af kriterierne kun delvist kan opfyldes, idet stormagasinet skal etableres inden for rammerne at et stort bu-tiksbyggeri, hvorved stormagasinet adskiller sig fra et stormagasin i traditionel forstand. Nævnet finder imidlertid, at en henvisning til brandtekniske forhold ikke kan medføre, at et eller flere kriterier hverken helt eller delvist opfyldes.

Natur- og Miljøklagenævnet finder således, at byggetilladelse af 3. maj 2013 ikke er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet finder i øvrigt, at det af bygherre an-førte om, at lokalplanens § 3, stk. 2 ikke må fortolkes indskrænkende, som følge af EU-traktatens artikel 49 om etableringsfrihed, ikke kan ændre ved sagens resultat. Nævnet henviser til, at det ved byggetilla-delsen af 3. maj 2013 tilladte Field’s stormagasin afviger væsentligt fra et stormagasin, der er i overensstemmelse med lokalplanens § 3, stk. 2.

Kommunens tilsynspligt

Efter planlovens § 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen at planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2 (om miljøministe-rens tilsyn).

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har under ordnet betydning, jf. § 51, stk. 5.

Efter planlovens § 63, stk. 1, påhviler det ejeren af en ejendom at be-rigtige et ulovligt forhold. Hvis det drejer sig om ulovlig brug af en ejendom, påhviler pligten også brugeren.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at sagen skal hjemvises til for-nyet behandling i Københavns Kommune som tilsynsmyndighed ef-ter planloven. Kommunen skal sørge for at foretage de nødvendige skridt med henblik på at bringe det ulovlige forhold i overensstem-

melse med planloven, herunder Lokalplan nr. 325 “Ørestad City Center” , § 3, stk. 2.

Af lokalplanens § 3, stk. 2 fremgår, at maksimalt 25 % af arealet må være dagligvarehandel. Nævnet finder ud fra en ordlydsfortolkning at bestemmelsen og i overensstemmelse med det af kommunen an-førte, at det maksimale bruttoetageareal til dagligvarer må udgøre 25 % at det samlede bruttoetageareal til butiksformål i hele Field’s, dvs., at i alt 16.250 m2 må anvendes til dagligvarehandel.

Nævnet finder endvidere ud fra en ordlydsfortolkning at lokalpla-nens § 3, stk. 2, at den fastsatte maksimale størrelse for dagligvarebu-tikker på 3.000 m2 ikke gælder for stormagasinet.

Nævnet finder således, at det samlede bruttoetageareal for dagligva-rer, herunder madvarer, drikkevarer, rengøringsmidler, mv. skal op-gøres samlet for hele Field’s. I opgørelsen skal indgå de brutto eta-gearealer, der anvendes til handel med dagligvarer, herunder de are-aler der anvendes til handel med dagligvarer i stormagasinet. De are-aler, der anvendes til handel med udvalgsvarer, skal således ikke indgå. Fordelingen at udvalgsvarer og dagligvarer i stormagasinet er således alene reguleret at kriteriet (2) om, at den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf.

For så vidt angår arealopgørelsen af stormagasinet bemærkes, at gan-garealer skal medregnes i det samlede butiksareal, idet et stormaga-sin udgør én enkelt butik.

Natur- og Miljøklagenævnet finder sammenfattende og i overens-stemmelse med østre Landsrets dom, at i forbindelse med en even-tuel etablering at et stormagasin i henhold til Lokalplan nr. 325, skal kommunen som tilsynsmyndighed påse, at følgende kriterier, punkt for punkt, er helt eller del vist opfyldt:

1. der skal foreligge én større butik

2. den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf

3. der er en sammenhængende butiksenhed uden skille-vægge mellem de enkelte dele af butikken

4. butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

5. butikken kan åbnes og lukkes som en enhed

Sammenfattende finder Natur- og Miljøklagenævnet således, at Kø-benhavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 ikke er i overens-stemmelse med Lokalplan nr. 325 og at sagen hjemvises til fornyet behandling i Københavns Kommune som tilsynsmyndighed efter planloven.

Det bemærkes, at der ikke med denne afgørelse er taget stilling til, om den konkrete Bilka OneStop er en dagligvarebutik eller en ud-valgsvarebutik.”

Der er i sagen fremlagt en redegørelse for begrebet ”Stormagasin” udar-bejdet af detailhandelsrådgiver Vidne 1. Af redegørelsens ”Executive Summary” af 6. december 2014 fremgår:

”EXECUTIVE SUMMARY”

Jeg er af Field´s Copenhagen I/S blevet anmodet om at redegøre for, hvad der karakteriserer et “stormagasin” i forhold til andre butiksty-per. Min baggrund for at redegøre for dette er mere end 50 års be-skæftigelse med detailhandel og detailhandlens udvikling i navnlig Danmark og Skandinavien, men også internationalt. Min redegørelse er opbygget således, at jeg gennemgår den historiske udvikling for større detailhandelsbutikker fra l700tallet og frem til i dag.

Begrebet “stormagasin” - i historisk perspektiv

Den industrielle revolution i l700tallet skabte helt nye lønmodtager-grupper, der ønskede at forbruge. De små markedsboder blev til rig-tige detailbutikker også kaldet et “varemagasin” . Der, hvor lokalet var stort nok, indrettede man flere forskellige afdelinger (magasiner) og betegnede en sådan bygning for at være et “stormagasin” . Ver-dens storbyer voksede i l800talIet og begyndelsen af l900tallet op med detailhandel i deres midte. Omdrejningspunktet blev de store bygninger, hvor man præsenterede forbrugerne for mange forskel-lige varemagasiner. Store bygninger med flere forskellige afdelinger blev fortsat betegnet som “stormagasiner” . Europæerne havde efter afslutningen af 2. verdenskrig behov for at opbygge en helt ny detail-handel, og det bærende princip blev en forretningsmodel, der siden-hen er gået sin succes over hele verden — discount.

Discount er en forretningsmodel, der uden hensyntagen til produk-ternes kvalitet, er baseret på det princip, at detaillisten begrænser mangfoldigheden indenfor de forskellige varegrupper for derved at kunne lave storindkøb og give besparelserne videre til forbrugerne i form af lavere priser. Udviklingen med arbejdernes vandring fra land mod by i l960erne skabte behov for helt nye bydele, hvor nye

indkøbsmuligheder blev etableret i form af butikstorve og overdæk-kede butikscentre. I Frankrig udviklede man i l970erne en helt ny bu-tikstype, der var en kombination af et supermarked og et stormaga-sin. Den nye butikstype blev defineret som et “hypermarked” . Denne butikstype nåede til Danmark i begyndelsen af l970erne, da både Bilka og Obs blev etableret. De nye storbutikker blev etableret i for-bindelse med butikscentrene i de nye bydele væk fra den gamle by-midte.

Med udviklingen af de nye hypermarkeder og butikscentre flyttede forbruget i l980erne også med ud fra bymidten, og resultatet blev en svækket bymidte uden nogen af de nye butikstyper, der gav forbru-gerne de ønskede produkter til discountpriser.

De gamle stormagasiner inde i byerne fulgte ikke med udviklingen, og man talte om stormagasinets død. Nye forbrugertrends skabte en cafékultur, der sammen med åbningen af nye internationale luksus-butikker i bymidten blev begyndelsen til en ny shopping-æra for by-midterne. Den øgede interesse for at handle i bymidterne betød også en relancering af stormagasinet som en oplevelsesbutik.

I l990erne førte konkurrencen mellem detailhandelen i bymidterne og de nye centre og storbutikker til et øget behov for innovation, så-ledes at man konstant kunne byde på nye produkter, nye services og flere pris-promotions. Denne tendens fortsatte frem til finanskrisen i 2007. I denne periode så man også eksempler på, at stormagasinerne udviklede sig fra at være store butikker opdelt i forskellige afdelin-ger til store salgslokaler, hvor hvert eneste salgssted var en selvstæn-dig detailenhed ejet af mærkevareproducenten, hvis produkter solg-tes det pågældende sted.

Finanskrisen påvirkede detailhandlen overalt i den vestlige verden, og en direkte følge heraf var en større vækst hos de detaillister, der markedsførte sig med lave priser. Prisen som konkurrenceparameter blev relevant for alle detaillister med undtagelse af nogle få interna-tionale luksusmærker.

Nethandelen begyndte for alvor at røre på sig omkring 2010, og an-tallet af netbutikker voksede med eksplosiv fart, da forbrugerne først overvandt betænkelighederne ved at handle på nettet.

Nethandelen sker nu på tværs af grænserne. Amazon er i dag ver-dens største nethandelsvirksomhed og er i fuld færd med at lancere

en global nethandel med hundredvis af distributionscentre, der sør-ger for levering indenfor 24 timer.

Her i 2014 vælger forbrugerne ikke længere indkøbssted ud fra tidli-gere tiders opdeling af butikstyper, men derimod ud fra den posi-tion, som de forskellige butiksbrands har skabt på markedet. Detail-handelen har nu udviklet sig til en positioneringskamp mellem rands — og ikke butiksformater eller butikstyper,

Skematiserer man forbrugernes mange forskellige muligheder for valg af indkøbssted, når man op på mindst 22 valgmuligheder, og in-gen af disse valgmuligheder er hverken stormagasiner eller hyper-markeder, men derimod de navne, som forbrugerne forbinder med de pågældende butikker. Dagens detaillister arbejder ikke indenfor fastlåste brancher, men blander alle produkter, og derved bliver snakken om butikstyper irrelevant.

Begrebet “stormagasin” i 2014

De dagligvarebutikker, der i 980erne og l990erne b1ev betegnet som discountbutikker, opleves i dag af forbrugerne som deres lokale su-permarkeder og de storbutikker, der tidligere blev kaldt lavprisvare-huse, er i dag oplevelseshuse med selvstændige betjente afdelinger to salg af forbrugerelektronik, optik, brød, blomster, restaurant og café.

Tidligere tiders stormagasiner er i dag enten butikker opdelt i for-skellige afdelinger – på samme måde som i 1700tallet – eller store salgslokaler, hvor hvert eneste salgssted er en selvstændig detailen-hed ejet af mælkevareproducenten, hvis produkter sælges det pågæl-dende sted. Lidt groft sagt er Magasin et eksempel på den først-nævnte type af stormagasiner, og Illum er et eksempel på den anden type stormagasin. Det kan derfor være vanskeligt at sondre mellem stormagasiner, varehuse og hypermarkeder, og betegnelserne anven-des da også relativt synonymt. Stormagasiner og varehuse findes så-vel i bymidterne som i shoppingcentre, hvorimod hypermarkeder i daglig tale ligger udenfor bymidterne. Et stormagasin er ikke define-ret ved nogen specifikt art, kvalitet eller pris på produkterne, men ene og alene ved størrelsen af det vareudbud man opbevarer i de på-gældende lokaler. Graden af selvbetjening varierer fra butik til butik. Industriens mærkevarer contra stormagasinets/kædernes egne mær-ker varierer fra butik til butik. Fremtidens markante detaillister er både offline og online, og de er at finde både i centre og udenfor cen-tre. Detailhandel er her og nu, og vinderne er detaillister, der i det givne øjeblik bedst er i takt med forbrugernes behov og ønsker. takt

Jeg bekræfter, at indholdet af denne redegørelse er udtryk for mit bedste skøn og baseret på min lange erfaring indenfor udvikling af detailhandel.”

Civilingeniør og projektchef Skønsmand 1 har afgivet skønserklæring af 17. februar 2020. Af erklæringen fremgår blandt andet:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyst, om et stormagasin, som opfylder de for-annævnte 5 kriterier (se nedenfor med kursiv), bedre vil:

•fremme et varierende butiksudbud

•indebære tilgængelighed for alle trafikanter

•sikre en samfundsmæssigt mere bæredygtig detailhandel-struktur og /eller et velfungerende marked med en effektiv butiksstruktur

end stormagasinet Field’s således (i) som det henligger i dag, eller (ii) som det vil henligge, hvis ændringsprojektet omfattet af byggetilla-delsen af 3. maj 2013 udføres.

I bekræftende fald bedes det oplyst, hvordan og i hvilket omfang et stormagasin, som opfylder de 5 kriterier, vil have den beskrevne bedre virkning, og om der knytter sig usikkerhed til vurderingen.

Planstyrelsen har in20002 udtalt sig vejledende om begrebet stormagasin,

og Naturklagenævnet og Østre Landsret har efterfølgende anvendt 5 krite-rier ved bedømmelsen af, om stormagasinet i Fields udgjorde et stormagasin i lokalplan 325’s forstand. Der var tale om følgende kriterier, som ifølge nævn og landsret skulle være helt eller delvist opfyldte, for at der forelå et stormagasin.

• der skal foreligge én større butik

• den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment

heraf

• der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de

enkelte dele af butikken

• butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

• butikken kan åbnes og lukkes som en enhed

Svar på spørgsmål 1:

Besvarelsen af spørgsmålet tager afsæt i normal praksis i forbindelse med eksempelvis udarbejdelse af kommuneplaner med henblik på at

vurdere de afledte trafikale - og dermed miljømæssige – konsekven-ser.

Et varierende butiksudbud afhænger, ud over definitionen ”varie-

rende ” primært af:

•beliggenhedsanalyse omfattende som minimum:

o Konkurrenceperspektivet

o Vurdering af købekraft

•Lejebetingelser

•Generelle markedstendenser – herunder nethandel

De ovenfor nævnte parametre er uafhængige af bygningens indret-ning idet der i hovedreglen tages afsæt i bruttoetageareal og forven-tet omsætning fordelt på varegrupper, samt eksisterende bruttoeta-gearealer til butikker, butiksstørrelser og omsætning fordelt på cente-rområder, herunder nærliggende byer og butikstyper (daglig- og ud-salgsvarer m.v.), kilde: Redegørelse for detailhandel i Guldborgsund Kom-mune og opland, Kommuneplan 2019.

Jævnfør Planloven bør der foreligge analyse af detailhandlen der bl.a. skal kunne redegøre for butikkens omsætning og størrelse samt vur-dering af fremtidige behov for detailhandel og herunder hvor meget detailhandel, der må være i de enkelte bymidter og lokalcentre. En så-dan analyse tager normalt afsæt i bruttoetageareal og forventet om-sætningspotentiale, kilde: bl.a. Institut for Center Planlægning og Retail Instituttet.

Tilgængelighed for alle trafikanter vurderes og måles blandt andet med afsæt i DGNB-kriterier, SBI’s bygningsreglement samt specifikke

kommunale krav til eksempelvis udlæg af parkeringspladserm.v.

Disse krav er uafhængige bygningernes indretning og tager afsæt i bruttoetageareal og fordeling på anvendelsesformål samt specifikke krav – eksempelvis i relation til tilgængelighed til højklasset offentlig

transport(se bl.a. DGNB’s Miniguide til DGNB for byområder, kriterie

35).

Sikring af en samfundsmæssigt mere bæredygtig detailhandelsstruk-tur og/eller et velfungerende marked med en effektiv butiksstruktur håndteres normalt i forbindelse med udarbejdelse af kommune- og/el-

ler lokalplaner i henhold til retningslinjerne beskrevet iPlanloven hvor

der henvises til udarbejdelse af en analyse af detailhandlen – se også ovenfor.

Konklusion:

Baseret på gennemgangen ovenfor, tager vurderingen af varieret bu-

tiksudbud, tilgængelighed for alle trafikanter og sikring af en sam- fundsmæssigt mere bæredygtig detailhandelsstruktur afsæt i kriterier

der vurderes at være uafhængig af de af Naturklagenævnet og Østre Landsret opstillede detailkriterier.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes endvidere oplyse, om et stormagasin, som opfyl-der de under spørgsmål 1 gengivne 5 kriterier, vil medføre en væsent-

lig mindretrafikal og miljømæssig påvirkning af omgivelserne end

den, som stormagasinet (i) i sin nuværende udformning, eller (ii) som det vil henligge, hvis ændringsprojektet omfattet af byggetilladelsen af 3. maj 2013 udføres, giver anledning til.

Svar på spørgsmål 2:

Når de henholdsvis trafikale og miljømæssige påvirkninger skal vur-deres, beregnes den ny genererede trafik som funktion af den plan-lagte arealanvendelse – jævnfør også ”Turrateprojektet – Miljøkapacitet som grundlag for byplanlægning, generel del ”, Miljøstyrelsen 1999. Denne praksis bruges generelt. Ikke kun i Danmark med i store dele af vo-res nabolande med mere – jævnfør retningslinjerne og vejlednin-gerne ”Hinweise zur Schätzung des Verkehrsaufkommens ven Gebietsty-pen, FGSV-Nr. 147, 2007 ” samt ”Trip Generation Manual, 9th Edition, Institut of Transportation Engineers 2015.

Udgangspunktet for beregningen af den nye genererede trafik er dels:

•bruttoetagearealet

•evt. supplerende planmæssige restriktioner i form af parke-ringsnormer m.v.

Resultatet af beregningerne er dels antal ture den genereres pr. døgn, i spidstimen samt den forventede modal split (fordeling på forskel-lige transportmidler så som bil, offentlig transport og cykeltrafik).

Almen praksis på dette område tager således ikke hensyn til bygnin-gers indretning – herunder antal etager m.v. Udformningen af byg-ningen vil derfor ikke, set ud fra almen praksis indenfor by- og tra-fikplanlægning, have indflydelse på generering af ny trafik.

Konklusion:

Med afsæt i den almene praksis på området vurderes det derfor, at de 5 kriterier, der er opstillet og gengivet under spørgsmål 1, ikke vil have en effekt (hverken negativ eller positiv) på den trafikale og mil-jømæssige påvirkning af det planlagte byggeri.

Spørgsmål 3:

Hvis et stormagasin, som opfylder de under spørgsmål 1 gengivne 5 kriterier, vil medføre en væsentlig mindre trafikal og miljømæssig påvirkning af omgivelserne, bedes skønsmanden oplyse, hvilke på-virkninger der vil blive reduceret, og i hvilket omfang. Herunder be-des oplyst, om der knytter sig usikkerhed til vurderingen.

Svar på spørgsmål 3:

Jævnfør svar på spørgsmål 2 baserer almen praksis, for så vidt der er tale om trafikale og miljømæssige påvirkning i by- og trafikplanlæg-nings kontekst, på bruttoarealet samt supplerende planmæssige re-striktioner i form af parkeringsnorm m.v.

For bygninger med samme bruttoetageareal og samme fordeling på anvendelsesformål (eksempelvis dagligvare, udsalgsvare, kontorer, fremstillingsvirksomhed m.v.) vil almen praksis indenfor området lede til, at de 5 opstillede kriterier ikke vil påvirke beregningsresulta-terne med henblik på trafikale og miljømæssige påvirkning af omgi-velserne.

Spørgsmål 4:

Hvis et stormagasin, som opfylder de under spørgsmål 1 gengivne 5 kriterier, ikke medfører en væsentlig mindre trafikal og miljømæssig påvirkning af omgivelserne, bedes skønsmanden oplyse, om den re-gionale negative betydning for trafikpåvirkning og miljøbelastning må antages at være omtrentlig den samme, uanset den nærmere fysi-ske udformning af et stormagasin.

Svar på spørgsmål 4:

Jævnfør besvarelsen af henholdsvis spørgsmål 2 og 3 medfører al-men praksis i forbindelse med by- og trafikplanlægningen og de der-til knyttede metoder til at vurdere de trafikale konsekvenser af plan-lagt byggerier må det konkluderes, at den nærmere udformning af et stormagasin ikke har indflydelse på hvor meget trafik der genereres

og hvilket modal split der vil kunne opnås. Beregningerne vil alene tage afsæt i bruttoetageareal og fordeling på anvendelsesformål.

Spørgsmål 5:

Såfremt den regionale negative betydning for trafikpåvirkning og miljøbelastning er omtrentlig den samme, uanset den nærmere fysi-ske udformning af et stormagasin, bedes skønsmanden redegøre for de forudsætninger, som besvarelsen bygger på.

Svar på spørgsmål 5:

Tilsvarende som besvarelsen af spørgsmål 2 – 4 er der taget udgangs-punkt i:

•almen praksis indenfor by- og trafikplanlægningen (”Turrate-

projektet – Miljøkapacitet som grundlag for byplanlægning, generel del ”, Miljøstyrelsen 1999)

•at eksisterende infrastruktur dvs. eksisterende veje og dermed tilslutning til det overordnede vejnet, tilrettelæggelse af kol-lektiv transport samt stisystemer) er ens uanset den nærmere fysiske udformning af et stormagasin.

Konklusion:

På baggrund af dette må det konkluderes, at den nærmere fysiske udformning af et stormagasin ikke har indflydelse på henholdsvis trafikpåvirkningen og miljøbelastningen forudsat, at der tages ud-gangspunkt i samme bruttoetageareal og fordeling på anvendelses-formål.”

Skønsmand 2 har afgivet skønserklæring af 31. marts 2021.

Af erklæringen fremgår blandt andet følgende:

”Spørgsmål 1:

Baggrund for spørgsmål 1:

Field’s blev opført i henhold til byggetilladelse af 21. februar 2001 (bilag 10, råhuset), og byggetilladelser af henholdsvis 23. maj 2003 (bilag 22 og 23), samt byggetilladelser af henholdsvis 8. og 14. okto-ber 2003 (bilag 24 og 25). Efterfølgende har Field’s søgt om ny bygge-tilladelse på baggrund af ansøgning af 27. april 2012 (bilag 26), samt Field’s præsentation af planerne for butiksmarkeringer (bilag 27) og

mail af 12. december 2012 til Københavns Kommune (bilag 28). Byg-getilladelse blev meddelt den 3. maj 2013 (bilag 29). De ændringer af stormagasinet, som blev tilladt ved byggetilladelsen meddelt den 3. maj 2013, er som følge af den efterfølgende klagesag og nu denne retssag endnu ikke udført.

Et stormagasin i Field’s forudsatte en bygningsmæssig integration med det øvrige butikscenter, og stormagasinet kunne derfor ikke op-føres som en særskilt bygning. Planstyrelsen opstillede i 2002 (bilag 21) 5 kriterier for, hvad et stormagasin efter styrelsens opfattelse var. Der var tale om følgende kriterier, som skulle være helt eller delvist opfyldte, for at der forelå et stormagasin:

• der skal foreligge én større butik. Én større butik er her ikke nærmere

areal- og volumenbestemt.

• den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment

heraf

• der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de

enkelte dele af butikken

• butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

• butikken kan åbnes og lukkes som en enhed

Planstyrelsen udtalte i bilag 21 på side 3, følgende om den påtænkte indretning af stormagasinet (skønsrekvirentens understregning):

” Naturklagenævnet har i forbindelse med anmodningen om den vejledende udtalelse vedlagt kortbilag, som viser den fysiske placering af stormagasinet inden for butikscentrets rammer. Der er her angivet en placering af en food/nonfood enhed i centrets stueetage (A). En udvalgsvareenhed er vist placeret i tilslutning hertil på den modsatte side af en flugtvej/et fællesareal, idet denne enhed også udgør et tilsvarende areal på centrets 1. og 2. sal (B). En tredje udvalgsvareenhed (C) er vist placeret på 1. sal, adskilt fra enhe-derne (A) og (B) af en flugtvej/et fællesareal.

Det er landsplanafdelingens opfattelse, at der byggeteknisk vil være forskel-lige muligheder for at omdisponere beliggenheden af butiksenhederne (A), (B) og (C) på en måde, således at de enkelte dele står i umiddelbar forbin-delse med hinanden, og således at det vil være muligt at foretage en samlet åbning og lukning af enhederne, svarende til praksis i et stormagasin. Det forudsættes, at brandtekniske overvejelser indgår i overvejelserne.

Landsplanafdelingen finder således, at bygningsanlægget rummer mulighed for at placere 25.000 m2 etageareal på en sådan måde, at arealet samlet vil kunne udgøre et stormagasin” .

1.Skønsmanden bedes oplyse, om det er korrekt som antaget af Planstyrelsen, at det indenfor rammerne af det byggeri, som blev op-ført i henhold til byggetilladelse af den 21. februar 2001 (sagens bilag 10), og indenfor rammerne af bygningslovgivningen, på afgørelses-punktet for denne byggetilladelse ville være muligt at opføre et stormagasin, som lever helt eller delvist op til de 5 kriterier som om-talt i bilag 21? Skønsmanden bedes tillige oplyse, om det inden for rammerne af bygningslovgivningen på afgørelsestidspunktet for de efterfølgende byggetilladelser af henholdsvis 23. maj 2003 (bilag 22), 23. maj 2003 (bilag 23), 8. oktober 2003 (bilag 24), 14. oktober 2003 (bi-lag 25), og 3. maj 2013 (bilag 29) ville være muligt at opføre et stormagasin, som lever helt eller delvist op til de 5 delkriterier som omtalt i bilag 21?

Skønsmanden bedes forholde sig særskilt til de enkelte kriterier.

Svar på spørgsmål 1:

Én større butik: Ja, set i størrelsesforholdet til andre magasinbutikker Dan-

mark og Europa. Det er af Københavns Kommune, på baggrund af flere fore-liggende byggetilladelser, udstedt en ibrugtagningstilladelse uden nogen form for betingelser for ejendommen som helhed, dateret 2005-09-01.

Overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf: Ja, grundet størrelsen, burde der ikke være noget i vejen for at opfylde dette punkt.

En sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele

af butikken: Ja, der kan udføres åbninger internt mellem de enkelte dele og afdelinger i butikken.

Butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed: Ja, indadtil og udefra set, kan butikken fremtræde designmæssigt, som én identificerbar enhed.

Butikken kan åbnes og lukkes som en enhed: Ja, men kan tillige teknisk set også indrettes til at være åben uden lukketider i sin helhed eller delvis.

Spørgsmål 2:

Baggrund for spørgsmål 2:

Københavns Kommune oplyste i forbindelse med Natur- og Mil-jøklagenævnets klagesagsbehandling (bilag 1, side 15) vedrørende byggetilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29), at ”baggrunden for, at der ikke er foretaget ændringer i de fysiske rammer, er at opsætningen af adskil-lelser imellem de enkelte afsnit er betinget af de brandtekniske forhold. End-videre ses flugtvejssystemet i Field´s ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygningskonstruktion ”.

Bilag 1 er ikke blandt de bilag, som er sendt til skønsmanden.

Kommunens oplysninger herom er gengivet i bilag 1 på side 9:

”Kommunen vurderer, at den sammenhængende butiksenhed fremgår i ri-melig grad af de designmæssige forhold og indgangsforholdene, og at flugt-vejssystemet fra Field’s gennem Field’s stormagasin er bestemt af brandtek-niske forhold, som må respekteres. Gangarealerne i Field’s stormagasin er flugtveje for Field’s, og derfor er der krav om brandmæssig sikring af adskil-lelserne i flugtvejene.

Flugtvejssystemet i Field’s ses ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygningskonstruktion. Kommunen bekræfter, at den har lagt vægt på, at grundstrukturen i Field’s stormagasin er speciel i forhold til tra-ditionelle stormagasiner, fordi Field’s stormagasin er en integreret del af Fi-eld’s. Kommunen bemærker, at Field’s og Field’s stormagasin har skullet udformes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggel-sens omfang og placering ”.

Skønsmanden bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål 1 ved at be-svare følgende spørgsmål:

2a. Kan flugtveje indenfor rammerne af gældende lovgivning place-res, så det er muligt at leve op til de 5 kriterier gengivet i spørgsmål 1, og i givet fald hvordan?

Svar på spørgsmål 2a: Ja, flugtveje er i forvejen etableret i hele ejendommen, således at der ved brand eller anden katastrofe er mindst 2 flugtvejsmulighe-der. Det vil sige, at alle butiksenheder i dag kan rømmes via adgangsdøre ud til fællesområde/-flugtvej eller via flugtvej til P-kælder, tilbage til i butikken. Det samme gælder hvis disse butikker bliver slået sammen, som planlagt til én større butik.

2b. Kan kriteriet gengivet i spørgsmål 1 om en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken, opfyldes indenfor rammerne af den eksisterende bygning, og inden-

for rammerne af gældende lovgivning, herunder krav til brandsik-kerhed, og i givet fald hvordan?

Svar på spørgsmål 2b: Umiddelbart Ja, bygningen er i forvejen totalsprink-let med sprinklere i alle lofter samt i installationshulrummet ovenover ned-hængte lofter. Bygningen har brandstigrør til supplerende brandbekæmpelse i etagerne og vandfyldte brandslangevinder og øvrige brandmateriel jf. myn-dighedskrav. Uanset de fremtidige indretningsplaner, skal enkelte sprinklere flyttes eller suppleres. Dette er almindeligt hver gang en butiksindehaver la-ver om på opstilling eller indretning i en sprinklet butik og er en naturlig funktion, tilsammen med at bygningens brandstrategi gennemgås og revide-res om nødvendigt.

De oplyste bemærkninger hidrørende fra Københavns Kommune i bilag 1, side 9 og 15, er for skønsmanden at se, en unødig problematisering af de brandtekniske forhold. Der kan oprettes den fornødne brandstrategi og juste-ring af sprinklersystemet samt brandmateriel og alarmering, således at flugtvejen fra et vilkårligt punkt i bygningen er sikret.

2c. Vil en imødekommelse af de 5 kriterier kræve, at stormagasinet blev placeret et andet sted i bygningen, end der, hvor det i dag er be-liggende, og i givet fald hvor?

Svar på spørgsmål 2c: Nej, gangarealet mellem nuværende Bilka og Maga-sin i stueetagen kan delvis indgå i stormagasinets butiksareal og fortsat med bevarelse af flugtvejsmuligheden ud mod Arne Jacobsen Allé, samt fælles-gangarealet mod syd. Herved skabes den ønskede sammenhæng i butiksarea-let. Skulle der være ønske/krav om passage udenom butikken, kan ny gang etableres langs den vestlige facade med brandsikker adskillelse til butikken. Andre mindre justeringer kan blive nødvendige, hvor personalegange til la-ger/varemodtagelse for de øvrige butikker/erhverv i ejendommen er nødven-dige og skal bevares eller flyttes/omdisponeres. Stormagasinets form i lodret snit får en U-form eller som en åben hestesko, i det, det ringformede fælles-gangareal på 1.sal i så fald bevares. ”

Udviklingsrådgiver Skønsmand 3 har afgivet skønser-

klæring af 19. april 2022.

Af erklæringen (dansk oversættelse) fremgår blandt andet følgende:

” 2 DEFINITIONER AF BEGREBET STORMAGASIN

Skønsmanden bedes oplyse, hvad der karakteriserer et stormagasin. Spørgsmålet skal besvares på baggrund af en generel fagmæssig for-ståelse af begrebet stormagasin inden for international detailhandel.

Hvis der er geografiske forskelle på den generelle fagmæssige forstå-else, bedes skønsmanden redegøre for disse forskelle og baggrunden herfor, herunder eventuelle lovgivningsmæssige forskelle.

2.1 Definitionen af begrebet stormagasin er udfordrende. Mange

iagttagere finder det enkelt at genkende dette detailhandelsformat i sin traditionelle form, men anerkender, at det er vanskeligt at defi-nere begrebet teknisk i konteksten af detailhandlens udvikling. Ud-fordringerne er desuden blevet forværret af arkitekters, byplanlæg-geres og ejendomsudvikleres overproportionale anvendelse af et rumligt perspektiv — et perspektiv, der ikke i tilstrækkelig grad an-erkender stormagasiners økonomiske rationale. Endvidere har stormagasinformatet i sig selv ændret sig markant siden de forma-tive år i perioden 1870-1890 (Crossick, 1999).

2.2 Formatets betydning som detailhandelsbegreb afspejler det

faktum, at begrebets karakteristika er blevet overtaget af dem, der kom til senere, at "den historiske betydning af stormagasinet for detail-handlen har vist sig i form af etableringen af moderne handelsprincipper "(Coleman, 2006). Det er således ofte vanskeligt at skelne mellem stormagasinet og de andre detailhandelsbegreber, der er kommet til senere.

2.3 Begrebet "stormagasin" er til en vis grad historisk misvisende,

da begrebet for så vidt angår Europa blev importeret fra USA i star-ten af 1900-tallet. 1 Storbritannien brugte man tidligere begreber som f.eks. "bazaar"7, "exchange"8 og "emporium"9 (Morrison K., 2003). 1 Frankrig brugte man begrebet "magasins" (varehuse), og i Tyskland brugte man "kaufhaus" (Coles, 1999). På et tidspunkt undlod man en-dog at bruge begrebet "store" i Storbritannien: "Selvom Browns' politik er progressiv, har man undladt at lade sig smitte med den i dette land ellers så udbredte brug af det amerikanske begreb "store" ... Browns of Chester må under ingen omstændigheder nogensinde blive kaldt for en "store". Det er en "shop” ”¹⁰ .

2.4 For at forstå begrebet stormagasin til fulde er det vigtigt, at

man forstår begrebets formatændringer i konteksten af nationale kul-turer, økonomisk vækst, ændrede sociale strukturer, udviklingen på investeringsmarkederne, forbedrede transportnetværk, byggetekni-ske fremskridt, bymæssig decentralisering11 og innovation inden for butiksadministration. Oprindeligt afspejlede stormagasiner en ny form for økonomisk struktur, som markant forandrede detailhandlen og blev et symbol på modernitet, demokratiseret luksus, kvindefrigø-relse og massedetailhandel. Foruden at være et sted, hvor man hand-

lede, var de også et sted for fritids- og underholdningsaktiviteter.

Stormagasinerne skød dog ikke op "fra dag til dag" i storbyerne, og de var ikke "en enkelt monolitisk type. Det var tydelige forskelle mellem de store forretninger i storbyerne og de mere dagligdags forretninger i provins-byerne, både for så vidt angår teknologi, ledelsesstruktur, lønsomhed og pro-duktivitet ... og også for så vidt angår størrelsen af forretningerne, indkøbs-miljøet og kundeoplevelsen " (Stobart, 2017).

…

2.6 Formatet varierede fra land til land i forhold til tidspunkt,

størrelse, prisniveau og distribution. I Japan var der f.eks. et begræn-set antal meget store stormagasiner i storbyerne, men de tegnede sig for omkring 25% af det samlede detailsalg (1938). I Storbritannien var der et omfattende og tæt netværk — "et hierarki af britiske forretninger, der strakte sig fra storbyernes kæmper til provinsbyernes lilleputter " (Fuji-oka, 2018) — der tegnede sig for kun 4% af det samlede salg. 1 I 930'erne skønnede man, at stormagasiner over hele Europa tegnede sig for højst 5% af handlen (Pasdermadjian, 1954), hvilket gav anled-ning til at stille det berettigede spørgsmålet, hvorfor de tiltrak sig så stor opmærksomhed, eftersom "den politiske og kulturelle betydning af et kommercielt fænomen ikke er direkte proportionalt med dets økonomiske betydning " (Crossick, 1999).

2.7 Mange har gennem længere tid påpeget definitionsudfordrin-

gen: "Efter et århundrede er der stadig ikke nogen etableret definition af be-grebet stormagasin, selvom mange har gjort forsøget. Den primære forhin-dring er begrebets dynamiske karakter — evnen til at ændre karakteristika og samtidig bevare sin form udadtil " (Resseguie, I 965). Det faktum, at "I realiteten er det notorisk vanskeligt at definere et stormagasin: Modellen ændrede sig over tid og rum, og nomenklaturen var langt fra universel "(Fujioka, 2018). På den anden side har man fra myndighedernes side, primært af skattehensyn, ofte forsøgt at definere stormagasiner.

Disse definitioner, som i realiteten er særskilte definitioner, er også blevet anvendt af offentlige myndigheder til handelsstatistik. Derud-over er definitionerne blevet anvendt til byplanlægning og til leje-kontrakter i forskellige lande. Diverse brancheorganisationer har også bidraget med definitioner' 3. Og tvister om stormagasiner er ofte blevet henvist til domstolene med henblik på en juridisk afkla-ring af afståelse, brugerklausuler, eksklusive handelsrettigheder, handelsforpligtelser osv.

2.8 Begrebet "stormagasin" har tydeligvis en betydning, og det

skal kunne adskilles fra andre detailhandelskoncepter som f.eks. su-

permarked ("supermarket"), hypermarked ("hypermarket"), tøjbutik ("fashion store"), udvalgsvareforretning ("variety store"), kædeforret-ninger ("multiple shops") og detailvarehuse ("retail warehouses").

Disse begreber er primært engelske begreber og modsvarer i vid ud-strækning hver især de tilsvarende amerikanske begreber "grocery store", "big box store" eller "superstore"/"supercenters", "speciality stores", "off-price stores", "discount store", "chain stores" og "power stores"/"category killers". Som følge af efterkrigstidens eksport af professionel ejendomsadministration efter britisk model vandt de en-gelske begreber indpas i Europa i perioden fra 1970'erne til I 990'erne, men siden da har amerikanske detailkæders ekspansion og globaliseringen medført, at begreberne mange gange blandes sam-men.

…

Væsentlige Karakteristika

2.33 Stormagasiner, det være sig i storbyer eller i provinsen, var

generelt større end andre butikker. De havde størrelsen, indretnin-gen, varesortimentet og kundeservicen "... men det der utvivlsomt var karakteristisk for stormagasinet var det kommercielle rationale i ekspansion med henblik på at opnå stordrift, så man kunne omsætte en større mængde varer med mindre margin — hvorved kapitalen hurtigere kom i cirkulation og gjorde det muligt at generere et større samlet overskud " (Proctor, 2006). De udrullede stordriftsfordelene, og indledningsvis var det sådan, at jo større virksomheden var, jo større skulle bygningen også være.1 starten havde forretningerne ikke store lagre med varer, da forretnin-gerne i realiteten selv var varehuse (magasiner).

…

2.48 Alle stormagasiner blev drevet som en enkelt virksomhed un-

der et enkelt navn. De store summer, der krævedes til omfattende ombygning af storbyernes vartegn, resulterede i, at størstedelen op-hørte med at være privatejede familiedrevne virksomheder og i ste-det blev omdannet til aktieselskaber med større aktiekapital. I takt med branchens ekspansion opkøbte mange sidenhen andre storma-gasinvirksomheder og drev dem som nævnt videre som selvstæn-dige virksomheder under deres oprindelige navne. I sådanne tilfælde blev stormagasinerne normalt drevet som uafhængige profitcentre under tilsyn af den centrale ledelse.

Økonomisk rationale

2.49 Offentlige myndigheders tidlige definitioner angav en mind-

stestørrelse for stormagasiner, nogle helt ned til et salgsareal på 3.500 m2. Det var også normalt at angive et mindsteantal "varegrupper" el-ler afdelinger. Statistics Canada angav et minimum på tre afdelinger, mens ingen enkelt varegruppe måtte udgøre mere end 50% af om-sætningen, og ingen varegruppe måtte udgøre mindre end 10% af omsætningen. Det stillede krav til tydeligt identificerbare afdelinger og til, at hver varegruppe skulle sælges fra en bestemt placering i for-retningen, af et separat salgsteam og med uafhængig bogføring.

2.50 I 1992 var den amerikanske detailhandelsbranches definition

af stormagasin følgende: "Detailforretninger, der normalt har 50 ansatte eller flere, sælger tøj og tekstilvarer i et omfang svarende til 20 procent eller mere af den samlede omsætning For at blive indregnet under kategorien stormagasin må omsætningen fra hver af ovennævnte varegrupper ikke overstige 80 procent af forretningens samlede omsætning. En forretning med en samlet omsætning på USD 10 mio, eller mere klassificeres som et stormagasin, uanset at omsætningen i en af ovennævnte varegrupper over-stiger den maksimale procentdel af den samlede omsætning, forudsat at om-sætningen fra den anden varegruppe udgør USD 1 mio, eller mere³⁴ ".

2.51 Den nuværende brancheklassifikation er følgende: "Denne

branchegruppe omfatter forretninger; der primært er beskæftiget med de-tailsalg af en bred vifte af produkter; og hvor hver varegruppe udgør en selv - stændig afdeling i forretningen. Udvalgte afdelinger kan drives af andre

virksomheder på koncessionsbasis.... Stormagasiner må sælge letfordærve-lige dagligvarer, som f.eks. frisk frugt, grøntsager og mejeriprodukter; men omsætningen herfra er ubetydelig. Stormagasiner kan have separate kasse-områder i hver enkelt afdeling, centrale kasseområder eller begge dele³⁵ "[min understregning].

…

2.60 Afdelingerne udgjorde stormagasinernes markedsførings- og

økonomiske grundlag. Derudover var de væsentlige karakteristika højt serviceniveau og ekspertuddannet personale til at betjene kun-derne ved afdelingens diske (Fig. 8). Disken og salgspersonalet ved diskene fortsatte med at være centrale elementer i stormagasinernes struktur og drift langt ind i det 20. århundrede. Det var ved de cen-tralt placerede diske i de enkelte afdelinger, at kunderne betalte for varerne. Dette er fortsat et væsentligt karakteristikon for stormagasi-ner, hvor betaling sker ved en række kasser fordelt over hele forret-ningen snarere end ved en "kasselinje" placeret ved udgangen, som

man kender det fra supermarkeder, discountforretninger eller de-tailvarehuse, hvor discountpriserne modsvares af et lavere og billi-gere serviceniveau.

…

2.63 Som følge af de betydelige forskelle i afdelingernes oprindelse

og indledende udvikling, er det "kombinationen af disse individuelle ka-rakteristika (eller politikker), der identificerer stormagasinkonceptet i dets formative stadie " (Resseguie, 1965). Derefter blev stormagasinet let genkendeligt, både i sine afdelinger og den fælles rumlige identitet — som en regulær bygning i flere plan med et areal på omkring 1 1-28.000 m² , organiseret omkring et centralt kundeindgangsområde, betjent af vareelevatorer i siderne, flugtvejskorridorer og servicefaci-liteter og drevet af en kendt detailhandelsvirksomhed (Fig. 9) med den nødvendige mærkevareappel. Disse forretninger skulle tiltrække kunder fra et stort opland, og deres navn var derfor uvægerligt vel-kendt og let genkendeligt.

Danmark

2.64 Indtil 1960'ernes detailhandelsreformer udgjorde dansk de-

tailhandel primært et fragmenteret og højt reguleret marked domine-ret af små uafhængige butikker og i stort omfang drevet af producen-ter. Liberaliseringen og betydelig vækst i forbrugernes velstand førte til markedskoncentration, og dagligvaremarkedet er i dag domineret af Salling Group (Bilka, Føtex, Netto, BR og Salling) og Coop Dan-mark, som tilsammen har en markedsandel på knap 70% (201 8)39.

2.65 I lighed med andre europæiske lande udviklede de danske

stormagasiner sig i slutningen af det 19. århundrede, omend det skete senere end på de fleste større markeder. 1 1976 var der angive-ligt stadig 13 stormagasiner i landet40. Disse omfattede nedenstå-ende, selvom Salling og Anva blev klassificeret som dagligvareforret-ninger på grund af deres moderselskabs beskaffenhed:

•Crome & Goldschmidt (1887-1971)⁴¹ på Strøget og med en fi-lial i Odense, fusionerede med Illum og deres grund er i dag kendt som "Galleri K"

•Varehuset Messen (1895-1964) i Købmagergade

•Havemann Magasin (1920-1972?) på Vesterbro

•Fonnesbech (1935-1970) med en butik på 3.500 m² i Østergade og en filial i Odense

•Anva (1953-1987), som lå i bygningen over for Tivoli, hvor for-lystelsesetablissementet National Scala tidligere havde ligget, og var en del af dagligvarekoncernen FDB (Coop) med syv va-rehuse i provinsen

•Daells Varehus (1928-1999) med et areal på 17.000 m² i Nørre-gade, beliggende i en bygning som i dag til dels huser Hotel Skt. Petri

•Salling (1948) med en forretning på 20.000 m² i Aarhus og en forretning på 17.500 m2 i Aalborg

•Illum (1905) med en 40.300 m² stor forretning på Strøget og en filial (nu lukket), blev købt af House of Fraser i 1972, siden af Magasin du Nord i 1991, Merrill Lynch i 2003, Baugur i 2005, Straumur i 2009, Solstra Hldg i 2010 og senest solgt til Central Retail Group i 2013

•Magasin du Nord (1889), med et areal på 30.200 m² på Kon-gens Nytorv, som var den største virksomhed med 170 butik-ker i 1932, men som i dag driver syv stormagasiner (jf. Tabel 3)⁴², blev købt af Baugur i 2004, Straumur i 2008, Debenhams Retail i 2009 og Peek & Cloppenburg (West) i maj 2021.

2.66 Alle virksomhederne synes at have udviklet sig i tråd med

kendte stormagasintraditioner. Daells Varehus var f.eks. oprindeligt en postordre- eller katalogvirksomhed (Fig. 10), Salling startede som en manufakturhandel i Aarhus, Magasin du Nord startede som en butik under et hotel⁴³ , før hele hotelkarreen blev købt i 1894 med hen-blik på ombygning, og Illum opkøbte gradvist nabobutikkerne, indtil karreen kunne ombygges i 1914.

…

2.67 Magasin du Nord driver et stormagasin i Field's og havde ty-

pisk et varemix sammensat af 38% koncession, 21% konsignation and 41% "egen indkøbte produkter". Debenhams havde efter sin overta-gelse en politik om at reducere andelen af koncessioner til 19% og øge andelen af "egen indkøbte private label-produkter" til 81% med henblik på at øge marginen.

…

2.68 Planen var desuden at øge fokus på mode, særligt inden for

sundhed & skønhed, børn og tilbehør. Debenhams havde introduce-ret et mindre "Fashion, Home & Beauty"-butiksformat på ca. 8.000 m² med tre spisesteder og et rejsebureau, hvilket modsvarede butikken i Field's. Magasin du Nords fødevaresortiment (Fig. 11) udgjorde om-

kring 17% af omsætningen fra en madhal i stormagasinets kælder⁴⁴ .1 Field's hedder det "Magasin Mad & Vin", og her tilbydes dagligvarer som konfekture, bagværk, kaffe, te, krydderier og lignende produk-ter med stor margin.

…

3 STORMAGASINERNES UDVIKLING

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt begrebet "stormagasin" er et fast begreb, eller om betydningen af begrebet udvikler sig over tid i takt med den samfundsmæssige udvikling.

3.1 Som nævnt har stormagasiner udviklet sig i format, størrelse,

målgruppe, teknologi og struktur: "Stormagasinet er en af de mest kom-plekse moderne detailhandelsmekanismer. Det er og har altid været en dyna-misk størrelse: Der er meget få lighedspunkter mellem dagens stormagasiner og prototyperne fra det 19. århundrede. Enhver diskussion skal derfor tage udgangspunkt i det udviklingsstadium, der analyseres " (Resseguie, 1965).

…

3.20 Stormagasinformater er også vanskelige at overføre på tværs

af markeder og kulturer. "Fra land til land er de store stormagasiner på forskellige stadier i deres udviklingscyklus, og de har ikke samme position. Det er meget nemmere at positionere et brand internationalt, fordi man kan sige: 'jeg er Zara, eller jeg er Prada, eller jeg er Gucci, og jeg sælger samme produkt og har samme butiksindretning over hele verden". Det er meget mere komplekst at få alle ender til at mødes, når man sælger 800.000 vare-grupper; som vi gør! " (Vittorio Radice, adm. direktør for Rinascente).

…

Indkøbscentre

3.20 Der er tilsyneladende en overfladisk lighed mellem en sam-

ling af butikker i "en bygning" og en samling af detailhandelsafdelin-ger i "en bygning". Det har længe været anerkendt, at konceptet spe-cialbyggede indkøbscentre var analogt med konceptet stormagasin, "at et indkøbscenter i realiteten er et stormagasin, hvor de forskellige afde-linger er placeret i separate bygninger. Sandheden i denne påstand, om end der er tale om en oversimplificering, bliver endnu mere tydelig i centre med overdækkede forgængerarealer på grund af deres lighed med de tidlige stormagasiner, der blev bygget omkring et springvand " (Gruen, 1960).

…

Koncessioner

3.26 Koncessioner udgør et andet definitionsproblem, når man ser

på udviklingen inden for stormagasiner — altså i hvilket omfang de enkelte afdelinger er drevet direkte af stormagasinet. Som med den koreanske definition af stormagasin blev omfanget af direkte ledel-sesmæssig kontrol anset for væsentligt i forhold til at skelne mellem et indkøbscenter og et stormagasin, der primært består af enheder drevet af andre virksomheder.

…

3.33 I succesfulde stormagasiner styres, tilpasses og organiseres

mixet af brands med hård hånd, så det passer til stormagasinets overordnede brandpositionering og markedsføring. Det gælder især for stormagasiner i luksussegmentet: "moderne stormagasiner er ofte blot hangarer, der huser en masse konglomeratbutikker ... fremfor at skabe denne kaotiske kakofoni af brands er det planen, at forskellige brands skal sættes sammen, så de ideelt set udgør et hele, der er større end summen af de enkelte dele " (arkitekt Bjarke Ingels med henvisning til hans udvidelse af Galerie Lafayette⁶⁴ ).

3.34 Koncessionsaftaler giver normalt værtsforretningerne vide

rammer for at føre tilsyn eller kontrol. Spørgsmålet om, hvem der re-elt udgør den centrale kontrollerende organisation for stormagasiner med en meget høj koncessionsandel har været genstand for dom-stolsprøvelse. I et tilfælde argumenterede det britiske skatteministe-rium HM Revenue & Customs (HMRC) for, at det med hensyn til moms var koncessionshaverne, fordi de solgte varer direkte til kun-derne, selvom de benyttede sig af værtsforretningens personale og ydelser. HMRC måtte efterfølgende acceptere, at værtsforretningen er principalen og skal svare udgående moms af detailsalget til kun-derne⁶⁵ .

3.35 Den væsentligste forskel mellem en koncession og et lejemål

er, at et lejemål giver rådighed over det lejede med ret til at formene alle andre end udlejeren adgang og skaber en rettighed, der kan overdrages til tredjemand, mens en licens alene giver en simpel ret til tilstedeværelse, hvilket sikrer begge parter større fleksibilitet og en-kelhed. I forhandlingen af lejekontrakter for stormagasiner i indkøbs-centre indgik ofte en drøftelse af det tilladte omfang af fremleje, ud-

trykt som en maksimal procentdel af arealet pr. etage samt en maksi-mal primær facadelængde.1 I 970'erne- I 990'erne forsøgte de typisk også at begrænse andelen af koncessioner, selvom det blev stadig mere vanskeligt at lykkes på det punkt. Indkøbscenterudviklerens største bekymring var:

•at ankerforretningen i forhold til størrelse havde en grad af fleksibilitet til at justere sit areal, men ikke til et niveau, hvor den ikke længere ville kunne udfylde rollen som ankerforret-ning

•at fleksibilitet til fremleje var begrænset, så ejeren af indkøbs-centret ikke skulle opleve at konkurrere om lejere i sit eget center

•at den overordnede planlagte lejersammensætning ikke blev truet af udlejning uden for ejerens kontrol.

3.35 Generelt kan man sige, at koncessioner i et stormagasin drejer

sig om kortsigtet tildeling af et semi-autonomt areal på en fleksibel kontrakt, snarere end et fast og autonomt areal på en langsigtet leje-kontrakt med sikkerhed. Koncessioner giver parterne mulighed for at dele produktrisikoen i stedet for at generere sikre lejeindtægter.

Overgangen til en større andel af koncessioner er en del af "detail-handelsplatform"-tendensen, som omfatter "e-koncessioner", og som bygger på et princip om, at detailhandlerne "hjælper kunderne med at købe i stedet for at prøve at sælge" gennem flere salgskanaler i form af internet, sociale medier, brands og fysiske butikker.

…

3.42 Når man skal vurdere, hvorvidt et stormagasin "er et fast be -

greb, eller hvorvidt begrebet indholdsmæssigt udvikler sig over tid ", støder man på en betydningsproblematik, nemlig forskellen mellem f.eks. et begreb, en ide, en opfattelse, et format eller et formål. Jeg har anlagt det synspunkt, at begrebet er en overordnet ide eller teori, som består af et grundbegreb, som hierarkisk er en del af det "overordnede" be-greb "detailhandel" og kan have et "underbegreb" som f.eks. "luksus-stormagasin". Hvis man skal drage en parallel, har man f.eks. begre-bet "køretøj" og så "bil", hvis udviklingsmæssige historie omfatter en række forskellige varianter⁶⁹ og formater⁷⁰ , herunder sportsbiler og elektriske biler.

3.43 Et stormagasin, som enkeltstående kommerciel virksomhed

betragtet, er grundlæggende defineret af sin størrelse, sit produktsor-timent og opdelingen i afdelinger, som økonomisk, organisations-

mæssigt og markedsføringsmæssigt grundlag. Det grundlæggende begreb stormagasin har således ikke ændret sig og er overordnet set fortsat genkendeligt som sådan i offentlighedens øjne, omend det muligvis vil være svært for nogle at skelne et stormagasin fra en ud-valgsvareforretning med et begrænset antal afdelinger. Stormagasi-nernes format og varianter har ændret sig betydeligt over tid som re-aktion på ændringer i markedet og konkurrencesituationen. Disse ændringer har været forskellige i omfang, tidspunkt og geografi: Der har ikke været en enkelt tidslinje for udviklingen på alle markeder.

4 STORMAGASINER I 2000, 2003 & 2013

Såfremt begrebet "stormagasin" er dynamisk og udvikler sig over tid i takt med samfundsudviklingen, bedes skønsmanden oplyse, om der var forskel på begrebet "stormagasin" (a) i 2000, (b) i 2003 eller (c) i 2013.

…

4.5. Begrebet stormagasin forblev uændret i perioden 2000-2003,

hvor nye forretninger primært fulgte det oven for beskrevne stan-dardformat (pkt. 2.54 & 2.63). Især blev der kun opført få, hvis no-gen, nye fritstående stormagasiner, fordi udviklingsomkostningerne generelt oversteg forretningernes værdi. I Europa var der ikke blevet opført nye fritstående forretninger siden efterkrigstidens genopbyg-ning i 1950'erne og ekspansionen under det økonomiske boom i 1960'erne, og så vidt jeg husker, var det sidste fritstående stormaga-sin, der blev opført i Storbritannien, det 21.710 m² store stålindram-mede stormagasin Plummers Roddis i Guildford (1968).

…

4.13. Begrebet stormagasin findes fortsat i forskellige formater.

Nogle mindre og lokale stormagasiner klarer sig stadig godt. Et ek-sempel herpå er Morley Group, der har et samlet areal på 35.700 m² fordelt på otte forretninger i London -forstæderne Enfield, Brixton, Wimbledon, Holloway, Tooting, Ilford og Bexleyheath og en provin-sforretning i Newbury. Virksomheden har været i familiens ejerskab i mere end 90 år.

…

4.17. Detailhandelsbegrebet stormagasin forblev stort set uændret i

perioden 2000-2013, men formaterne har gennemgået en dynamisk udvikling. Formaterne kategoriseres i dag typisk⁷⁵ i fire grupper:

•Store kæder som f.eks. John Lewis i Storbritannien, El Corte Ingles i Spanien eller Isetan-Mitsukoshi i Japan

•Unikke enkeltforretninger som f.eks. Liberty i London (Fig. 18), Le Bon Marche i Paris (LMVH) eller Bergdorf Goodman i New York

•Mellem- eller hybridmodeller som Galeries Lafayette eller Sel-fridges samt

•Specialformater som Fenwick i Storbritannien.

…

5 NATURKLAGENÆVNETS DEFINITION AF ET STORMA-GASIN

Naturklagenævnet udtalte i sin afgørelse af 14. februar 2001 (bilag 2, side 16 øverst), at "et stormagasin ikke betyder andet end handel med dagligvarer og udvalgsvarer, som er nævnt i detailhandelsbe-stemmelserne [i planloven]. Et stormagasin er en "butik", hvor der normalt både sælges detail- og udvalgsvarer. Forretningstypen er nærmere karakteriseret ved en overvejende andel af udvalgsvarer, men med mulighed for dagligvarer. Der er et bredt sortiment af ud-valgsvarer." Skønsmanden bedes oplyse, om stormagasinet i Fields, som det henligger i dag, lever op til disse karakteristika.

5.1 Det er uklart, om Naturklagenævnets definition omhandler en

forretning med både udvalgsvarer og dagligvarer, eller om forretnin-gen overvejende sælger udvalgsvarer med dagligvarer som en "mu-lighed". Hvis førstnævnte gør sig gældende, så kunne beskrivelsen passe på:

•nogle stormagasiner med en madhal som f.eks. Stockmann el-ler Steen & Strøm (Tabel 2) eller

•nogle stormagasiner med et integreret supermarked som f.eks. Stallings (sic) eller John Lewis⁷⁶

•samt for nogle udvalgsvareforretninger som f.eks. Marks & Spencer, der kun har tre afdelinger (tøj, bolig og mad).

5.2. Det ville også gælde for Magasin du Nord, men ikke for Hen-nes & Mauritz-tøjbutikken. Hvis sidstnævnte definition gør sig gældende, så ville beskrivelsen passe på stort set alle store

udvalgsvareforretninger drevet af virksomheder som Zara, Bahne, Hennes & Mauritz, Esprit, Primark, JYSK osv. 1 den forstand er definitionen ikke så brugbar i forhold til at adres-sere problematikken.

Indkøbscentret Field´s

5.3. Indkøbscentret Field's er atypisk anlagt på en nærmest rek-

tangulær grund med tre salgsetager, diverse servicefunktioner og parkering i kælderen samt yderligere parkeringspladser på terræn på en ikkeudviklet nabogrund. Formatet er relativt atypisk af to årsager: For det første forsøgte man oprindeligt at indrette indkøbscentre med et tosidet "butiksstrøg" eller med rækker af butikker, der er dy-bere, end de er brede, som forbinder de vitale ankerforretninger. Det krævede derfor lineære grunde, før butikscenterindretningen udfol-dede sig med mere komplekse former med knudepunkter og strøg-forløb, herunder "L"-formede, "T"-formede eller cirkulære strøgforløb mellem tre eller fire ankerforretninger. For det andet må man antage, at det er billigere at bygge på grunde uden for bymidten eller på nyudstykkede byggegrunde, fordi man undgår de ekstraudgifter, der er forbundet med etablering af underjordiske parkeringsfacilite-ter eller servicefunktioner på beliggenheder i bymidten. Det homo-gene og effektive "maskinindkøbscenter"-format er illustreret neden-for (Fig. 19), hvor hver ankerforretning i to etager understøtter hand-len i to plan.

5.4. På mange måder bestemmes indkøbscentrets indretning af

den til rådighed værende ankerforretning. Som nævnt var et ind-købscenter med to eller flere stormagasiner som ankerforretninger det typiske format for amerikanske indkøbscentre. Andre steder var det vanskeligere at finde stormagasiner, der kunne fungere som an-kerforretninger. I Storbritannien var ankerforretningerne i indkøbs-centrene typisk en kombination af et stormagasin (8-23.000 m² ), en udvalgsvareforretning (3-7.000 m² ) og en stor tøjbutik (1-3.000 m² ). På andre markeder var det ikke muligt at finde stormagasiner eller udvalgsvareforretninger, der kunne fungere som ankerforretninger, og her valgte ejendomsudviklerne i stedet store tøjbutikker og super-markeder eller hypermarkeder som ankerforretninger. På distriktsni-veau var Carrefour pioner for hypermarkedet som et indkøbscenter-format i et plan, deres "galerie marchande"

…

5.10. Det er denne måde at indrette et indkøbscenter på, man finder

i Field's. Indkøbscentret Field's er tydeligt indrettet til at huse et hy-permarked i et plan på den nederste etage, et mindre stormagasin på både øverste og nederste etage og adskillige store butiksenheder (MSU). Indkøbscentrets indretning er meget forskellig på hvert plan, hvilket afspejler sig i en noget ufleksibel fordeling af servicefunktio-nerne. Serviceelevatorer og -gange kan betragtes som indkøbscen-trets "skelet" eller hovedfærdselsårer, som afslører formålet med ind-købscentrets indretning. Disse funktioner er her ikke som normalt placeret mod indkøbscentrets periferi, men hovedsageligt placeret centralt med en hovedservicegang, der reelt deler centret i to halv-dele. Hypermarkedet har endda en servicefunktionskerne i midten af butikken, der servicerer det øvre niveau.

5.11. Det har den mindre hensigtsmæssige konsekvens, at service-

ringen af mange af butikkerne sker på tværs af indkøbscentret over distancer, der forekommer længere end standardgrænsen på maksi-malt 100 meter. Indretningen af servicefunktioner og brandveje be-grænser også i udstrakt grad mulighederne for at ændre enhedernes underopdeling og for at omdanne ankerforretningerne.

…

Ankerforretninger

5.13. Den primære ankerforretning er Bilka-hypermarkedet på

12.000 m² eller 13.000 m² , som både fører udvalgsvarer og dagligva-rer. Det bemærkes, at fødevaresortimentet, beskrevet som "Food Bilka One Stop" skønnes at optage 3.500 m² i det, der beskrives som et "Bilka One Stop self-service department store".

…

5.16. Bilka-forretningen fremstår med et typisk discounthypermar-

ked indrettet i et plan med minimal butiksindretning, begrænset be-manding og en kasselinje ved udgangen. Der syntes ikke at være no-gen salgsafdelinger ud over nogle diske, hvorfra der sælges ferskva-rer. Produkterne præsenteres ofte i stabler på gulvet, og der bruges skilte til at reklamere med tilbud.

5.17. Som nævnt er det 8.000 m² store Magasin du Nord -stormaga-

sin indrettet i to plan med et sortiment af udvalgsvarer suppleret med et mindre sortiment af specialfødevarer. Umiddelbart synes for-retningen at være opdelt i afdelinger for fødevarer, dametøj, herretøj,

børnetøj, bolig- & gaveartikler, sundhed & skønhed, lingeri og tilbe-hør i en kvalitetsbaseret butiksindretning betjent af afdelingsspecifikt personale og med forskellige centralt placerede kasser.

5.18. Produkterne er omhyggeligt disponeret, så de fortæller en hi-

storie, arrangeret i kvalitetsudstillingsstativer og understøttet af skilt-ning, der synliggør det enkelte brand. Forretningen fremstår som et standardvarehus, omend af mindre størrelse. En forretningsstørrelse på mindst 7.500 m² anses nogle gange som det minimum, der kræves for at kunne føre det sortiment af produkter, der associeres med et stormagasin, selvom det nye, højt besungne Galeries Lafayette på Champs-Elysees har et areal på 6.500 m² .

…

5.18. På nederste etage er de to hovedforretninger fuldstændig ad-

skilt af selve strøgarealet, og som nævnt har Bilka-forretningen ikke nogen tilstedeværelse på øverste etage. Begge store butikker har se-parate servicefunktioner med forskellige læsseområder, serviceeleva-torer og adgangskorridorer. Magasin har indvendige rulletrapper, som gør det muligt for kunderne at bevæge sig mellem forretningens to etager. Bilka er afhængig af rullende fortov, så kundevogne kan transporteres ned til parkeringspladserne, og disse er placeret ek-sternt i indkøbscentret.

5.19. På øverste etage, og adskilt fra Magasin du Nord af strøgarea-

let, ligger en 3.500 m² stor H&M (Hennes & Mauritz) tøjforretning el-ler stor butiksenhed (MSU). Forretningens sortiment blev for nylig udvidet med en H&M Home-forretning i tilstødende butiksenheder. H&M Home er et boligindretningsbrand, der blev etableret i 2009 og i 2020 havde syv forretninger på verdensplan⁸⁰ mod kædens 4.429 tøjforretninger.

5.20. Den nye 752 m² store H&M Home, som åbnede i november

2018, er adskilt fra MSU tøjforretningen af et usædvanligt "lounge-område", og over dette skiltes der diskret til "field's stormagasin" ved siden af et fremtrædende H&M-skilt. Gulvarealet er markeret med en overgang mellem forskellige materialer og gulvskiltning, selvom den almindelige handlende formentlig ikke vil lægge mærke til for-skellen, idet butiksindretningsstilen er gennemgående i H&M Home-forretningen og H&M tøjforretningen (jf. Fig. 27). Der sås ikke at være nogen tydelig forbindelse for kunder mellem H&M tøjbutikken og hypermarkedet på etagen nedenunder, selvom man muligvis kan

benytte den centralt placerede flugtvejstrappe. Der var en H&M-for-bindelse fra øverste niveau direkte til indkøbscentrets nedre niveau.

5.21. De tre forretninger Bilka, Magasin og H&M har ingen sam-

menhængende, indvendig vertikal forbindelse mellem etagerne som en del af en "forretning", idet Magasin, som nævnt, som den eneste har indvendige rulletrapper mellem salgsetagerne i sin egen butik-senhed.

…

5.23. Påstanden om, at stormagasiner indrettet i lukkede indkøbs-

centre nødvendigvis skal følge en "ikke-traditionel" skabelon er ny, eftersom der findes tusindvis af traditionelle stormagasinformater i lukkede indkøbscentre. Faktisk er de fleste moderne stormagasiner opført siden slutningen af I 960'erne beliggende inden for "rammerne af et stort butiksbyggeri", og de er let genkendelige som traditionelle stormagasinformater, selvom de ikke udgør "selvstændige bygnin-ger". Det er også relevant, at mange stormagasiner som nævnt oprin-deligt startede som rækker af butikker eller som en del af større fler-brugerejendomme.

5.24. Moderne stormagasiner beliggende i indkøbscentre insisterer

helt naturligt på at have en sammenhængende selvstændig butiksen-hed, tydelig visuel identitet og tilstedeværelse, et mindstekrav til fa-cadebredder, unikke betjeningsfaciliteter og andre særlige design-mæssige privilegier, som ejendomsudviklere normalt med glæde stil-ler til rådighed, fordi stormagasinet i egenskab af ankerforretning udfylder funktionen som trækplaster. I løbet af de sidste to årtier el-ler deromkring har stormagasinoperatører imidlertid ønsket en endnu stærkere visuel identitet i indkøbscentrene, og i slutningen af I 990'erne så man, at "flere stormagasinoperatører begyndte at kræve en særskilt bygningsidentitet for deres forretninger, hvis de indgik som en del af et detailhandelsprojekt. John Lewis engagerede sine egne arkitekter til at tegne deres nye forretninger i Cambridge (2007), Leicester (2008), Liverpool (2009) og Oxford (2017) " (Parker, 2018), også selvom de indgik som en integreret del af specialbyggede indkøbscentre. Selfridges i Bullring er muligvis et ekstremt eksempel på denne tilgang (Fig. 28). En ud-bredt udviklingstilgang i dag er at sikre, at indkøbscentrene er en del af et åbent flerbrugerprojekt og rumligt fremtræder som en omhyg-geligt konstrueret tilføjelse til byens forløb afbrudt af nye publikums-orienterede arealer.

…

5.31. Stormagasinets karakteristika kan ikke nemt reduceres til kri-

terier som f.eks. ensartede åbningstider, ensartet butiksindretning, ensartede markedsføringsaktiviteter og lignende. Nogle forretninger har varierende åbningstider, som det eksempelvis er tilfældet for for-retninger, der sælger varer omfattet af alkoholbevillingslove eller re-ligiøse handelslove med deraf følgende restriktioner på dele af for-retningens varesalg. Markedsføringsaktiviteter følger ofte de enkelte afdelinger med forskelligt udseende indkøbsposer, vinduesudstilling og sociale medier.

5.32. Det er min forståelse, at ideen til stormagasinet Field's ud-

sprang af en ambition om at erstatte det 17.000 m² store Daells Vare-hus, som var blevet nedlagt i centrum af København⁸⁶ . Det at finde en stormagasinoperatør til en ny placering uden for bymidten vil al-tid være en udfordring og var det især i perioden 1996-2001, særligt til en stor forretning på op til 25.000 m² . Omkring dette tidspunkt fo-retrak stormagasiner med fuldt sortiment et areal på ca. 11-15.000 m² (jf. bilag 4) med undtagelse af virksomheder som Debenhams med deres mindre Fashion, Beauty & Home-formater på 8.000 m^{2 87} og en-kelte nye store forretninger i Kina og Golfstaterne. Desuden skal det tages i betragtning, at København med et indbyggertal på omkring 1,07 mio. på daværende tidspunkt udgjorde et begrænset marked, som allerede blev betjent af to stormagasiner. I det store hele er det efter min vurdering usikkert, om det ville have været muligt at sikre en forretning med fuldt sortiment på over 11.000 m² , selv hvis projek-tdesignets økonomiske levedygtighed havde opvejet omkostnin-gerne. Det forstås dog ikke, hvordan de ringe udsigter til at sikre et butikskoncept kan berettige, at tre andre forskellige butikskoncepter kategoriseres som et "stormagasin".

5.33. Et stormagasins økonomiske struktur er den afgørende para-

meter, nemlig opdelingen i afdelinger. Som nævnt har det ikke noget at gøre med omfanget af virksomhedens direkte kontrol, om storma-gasinet drives på baggrund af en koncessionsmodel eller en franchi-semodel. Koncessionerne i et stormagasin kan fremstå som værende selvstændige butiksenheder med særskilte lejemål, men det er de ikke — i modsætning til Bilka, Magasin eller H&M i Field's. Konces-sioner er mere på linje med salgsafdelinger drevet direkte af storma-gasinvirksomheder.

5.34. Tilgangen med at definere stormagasinet som en samling af

andre butikskoncepter — en slags samlebetegnelse for detailhandel-saktiviteter — er ikke overbevisende. Der synes at være lidet logisk

belæg for at gruppere et hypermarked, et mindre stormagasin og en stor tøjbutik i en konstruktion uden den store praktiske anvendelig-hed eller sproglige sammenhæng. Rumligt er den begrænsede brug af skiltning og gulvmarkeringer tydeligvis ikke tilstrækkeligt til at udgøre en egentlig facade for et stormagasin med den vigtige tiltræk-ningskraft, det forventes at repræsentere.

…

5.35. En alternativ tilgang til det stillede spørgsmål er at se på,

hvordan sagen blev opfattet af andre parter i markedet. I virksom-

hedssammenhæng skelner Salling Group tydeligt mellem Salling, "en

af Danmarks førende stormagasinkæder ", og Bilka, "den eneste hypermar-kedskæde i Danmark ", (Salling Groups hjemmeside), og Bilka OneStop i Field's beskrives som "et af Danmarks mest moderne hypermarkeder ". Klépierre og Steen & Strøm syntes at være tydelige omkring, at "Po-werful Anchor Stores" for Field's var "Bilka One Stop Hypermarket " og "Magasin (department store) " (jf. Fig. 29), hvor Bilka genererede 36,5% af centrets omsætning (2008)88. Udlejningsbrochuren for Field's refe-rerer også til "department store Magasin" og til "hypermarket Bilka OneStop"⁸⁹ .

5.36. Der synes ikke at være nogen dokumentation fra udlejnings-

materiale, investorrapporter eller markedsanalyser, der underbyg-ger, at Bilka- og Magasin du Nord-forretningerne er funktionelt eller kommercielt forbundet. Ud over i de juridiske dokumenter, jeg har fået udleveret som bilag i denne tvist, har jeg ikke fundet andre skriftlige henvisninger til et "Bilka OneStop self-service department store" eller et "Field's Stormagasin". I Klepierres virksomhedsmateri-ale findes der adskillige henvisninger til "department store" (storma-gasin), "variety store" (udvalgsvareforretning) og "hypermarket" (hy-permarked), hvilket indikerer, at ejervirksomheden er ligeså kom-fortabel med at skelne mellem disse butikskoncepter som andre før-ende indkøbscenteradministratorer.

5.37. Domstolene har ligeledes i det store hele været velbekendte

med butikskoncepterne og de forskellige formater, når de har skullet afgøre tvister om lejekontrakter, særligt i USA og lande, hvis retssy-stemer bygger på det angelsaksiske common law-system. Eksempel-vis i sagen FW Woolworths mod Hudson's Bay Co (1985)90 blev kon-kurrenceklausulen mod et mindre eller discountstormagasin, der skulle erstatte et "større stormagasin", stadfæstet af New Brunswick Court of Appeal til trods for problematikken vedrørende "handelsbe-grænsning" (Combines Investigation Act 1970)91. I sagen United Do-

minion mod Wal-Mart (1992)92 fandt en domstol i South Carolina li-geledes, at Wal-Mart havde pligt til at drive forretningen som et "di-scountstormagasin" snarere end at benytte det som lager, idet dom-stolen henviste til definitionen, at et "discountstormagasin er et stort bu-tiksforetagende, hvor mange forskellige former for varer, produkter og artik-ler disponeret i afdelinger sælges til nedsatte priser ".

5.38. Ideen med at samle tre selvstændige detailhandelsvirksomhe-

der i et "stormagasin" er ikke noget, jeg er stødt på før, hverken i eller uden for Storbritannien. Nogle markeder har udforsket "butiks-klynge"-modellen, men udelukkende som en udviklingsmodel, der skulle vise, at man med mange mindre butikker, der tilsammen har en ankertiltrækningskraft, kan opnå en effekt svarende til et stort stormagasin.

5.38. Det bemærkes, at "Field's Stormagasin" rent fysisk er markeret

på flere måder i form af skiltning og gulvmarkeringer. På øverste etage af indkøbscentret (jf. Fig. 30) ændrer gulvmaterialet sig en smule, der er opsat diskret skiltning ovenover, og på tværs af ganga-realet løber en linje markeret med en metalliste. Der er henvist til det loungeområde, der adskiller H&M og H&M Home. Nogle skilte og gulvmarkeringer er åbenlyst ikke nok til i sig selv at udgøre et stormagasin. Det virker derfor, som om Field's Stormagasins identi-tet er imaginær, udelukkende rumlig og afmærket ved hjælp af disse markører.

5.39. Et stormagasin kan:

a) være en enkelt forretning eller en forretning i en kæde af for-retninger

b) omfatte flere forskellige fysisk separate butiksenheder ved si-den af hinanden eller butiksenheder i en lokalitet

c) indvendigt være opdelt af bærende elementer eller skille-vægge

d) være indrettet med forskellige butiksdesign

e) have differentierede åbningstider samt

f) have en høj andel af koncessioner og nogle fremlejemål.

5.40. Alting taget i betragtning skal det dog i vid udstrækning:

a) overvejende føre udvalgsvarer i et bredt sortiment

b) have et højt bemandingsniveau og kasser eller kasseapparater rundt omkring i forretningen

c) søge at give kunderne en "shopping oplevelse" fremfor bare at være et nemt sted at handle

d) være en identificerbar, specifik kommerciel enhed under et

navn

e) være opdelt i afdelinger, både organisatorisk og i forhold til varedisponering samt

f) være drevet af en identificerbar og formålsbetonet enkelt er-hvervsvirksomhed.

…

6 STORMAGASINVARIANTEN AF 2013

Hvis spørgsmål [5] besvares benægtende, bedes skønsmanden op-lyse, om stormagasinet vil opfylde de i spørgsmål [5] omtalte karak-teristika, hvis de ændringer af stormagasinet, som er omfattet af byg-getilladelsen meddelt den 3. maj 2013, bliver udført.

6.1 Med baggrund i min vurdering om, at samlingen af selvstæn-

digt drevne og selvstændigt ejede butiksenheder ikke kan anses som værende et stormagasin, følger det, at ændringerne i byggetilladelsen udstedt i maj 2013 ikke væsentligt ændrer på denne konklusion. Des-uden vil "visuel afgrænsning" med skiltning, gulvmarkeringer, "skærmvægge" og tænkte indgange efter min opfattelse ikke ændre en imaginær rumlig konstruktion til en reel butiksvirksomhed struk-tureret som en erhvervsvirksomhed opdelt i afdelinger.

…

6.4. Det er reelt ikke holdbart at pasta, at det ikke var muligt at etab-lere det "traditionelle stormagasin" format i et lukket indkøbscenter, eftersom netop dette format har været fremherskende blandt nye stormagasiner etableret siden 1960'erne/1970'erne. Og her har man fundet frem til en fuldstændig velegnet disponering baseret pa en "samlet brandteknisk vurdering".

6.5. Der synes ligeledes at være meget lidt logik i argumentet om,

at en samling af selvstændige butiksenheder er nok til at udgøre et enkelt stormagasin. Butikskoncepterne i indkøbscentret Field's er helt tydeligt et discount hypermarked, et mindre stormagasin og en stor tøjbutik (Fig. 32), og de enkelte virksomheder bliver tydeligvis ejet, styret og markedsført som sådanne.

…

7 KARAKTERISTIKA FOR STORMAGASINER 1 2013

Skønsmanden bedes oplyse, om der knytter sig yderligere relevante karakteristika til begrebet stormagasin end de i spørgsmål (4) nævnte, sådan som dette begreb måtte defineres i 2013, hvor ny byg-getilladelse blev meddelt, og i givet fald hvilke? Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 1-3.

7.1. De væsentligste karakteristika, der knytter sig til stormagasi-

ner, er til en vis grad blevet gennemgået ovenfor. Sammenfattende er det min vurdering, at Field's Stormagasin er en imaginær rumlig konstruktion og ikke et egentligt stormagasin. Selv hvis man gik ind på præmissen om, at det var et fysisk butiksareal, vurderer jeg, at der ikke er tale om en detailforretning, eftersom det ikke drives som en erhvervsvirksomhed. Og selv hvis man opfattede det som en detail-forretning, bemærker jeg, at kun omkring en tredjedel drives på af-delingsbasis, og derfor er der ikke tale om et stormagasin.

…

9 OBSERVATIONER & KONKLUSIONER

Uanset om spørgsmål 7 besvares bekræftende eller benægtende, be-des skønsmanden redegøre nøje for konklusionerne for hvert karak-teristikon.

9.1. Min konklusion er, at Field's Stormagasin ikke er et stormaga-

sin. Field's Stormagasin eksisterer efter min opfattelse ikke (Fig. 36). Et stormagasin er en kommerciel detailhandelsvirksomhed og ikke blot en række rumlige karakteristika. Der er ingen identificerbar virksomhed med en ledelse, der driver det påståede stormagasin, og den forretning, der henvises til, er i realiteten en samling af tre til fire selvstændige detailhandelsvirksomheder, der selvstændigt driver tre eller fire identificerbare butiksenheder, primært adskilt af indkøbs-centrets fællesarealer. Der blev ikke fundet nogen kommerciel eller funktionel forbindelse mellem disse detailhandelsvirksomheder. De var ikke datterselskaber af en større virksomhedskoncern, og de havde ingen fælles fysiske systemer ud over de fællesfaciliteter, som alle detailhandelsvirksomheder i indkøbscentret har adgang til.

9.2. Kun en af de selvstændige virksomheder drev butiksenheden

på afdelingsbasis, og pågældende virksomhed identificerede sig selv som et stormagasin. De andre identificerede ikke sig selv som et stormagasin. Det syntes deres kunder faktisk heller ikke at gøre, hvis man dømmer ud fra de sociale medier. Kommentarsporet på anmel-

delsesportaler som Tripadvisor, Trustpilot, Yelp, Facebook mv. var ret tydelige, når de identificerede de primære butikskoncepter i cen-tret i deres kommentarer.

"OK, det kan godt være, at det er Skandinaviens næststørste indkøbs-center, men amerikanere eller asiater vil formentlig bare mene, at det er et almindeligt indkøbscenter, hvor man finder alt under ét tag, fra de kendte sneakersbutikker og boghandlere til et kæmpe hypermarked"(Tripadvisor, april 2018).

9.3. Påstanden om, at en samling af selvstændige butikker kan an-

ses for at være et stormagasin, fordi de er på linje med koncessioner i stormagasiner er grundlæggende forkert. Det er det samme som at påstå, at et indkøbscenter i sig selv er et stormagasin — hvilket det ikke er. Ordet "stormagasin" kan blive "modificeret" så meget, at det ikke har nogen betydning og ikke kan skelnes fra andre begreber.

9.4. Stormagasiner har ændret sig radikalt i de seneste årtier, hvor

de har mistet størstedelen af deres tidligere markedsandel og er ble-vet meget færre i antal. Men mange af flagskibsforretningerne i stor-byerne har overlevet, og mange oplever fremgang. De er fuldstændig genkendelige som stormagasiner, særligt fordi så mange i stigende grad vælger at vende tilbage til deres oprindelige rødder.”

Af supplerende skønserklæring (februar 2023) fra Skønsmand 3 fremgår blandt andet:

”…

1 DE FEM KRITERIER

Der henvises til syns- og skønserklæringen af 19. april 2022, særligt til pkt. 5.31, 5.39, 5.40, 7 og 9, samt til bilag 4, side 15, hvor der står følgende:

“De krav, der må være helt eller delvist opfyldt, for at der kan fore-ligge et stormagasin, jf. Naturklagenævnets afgørelse af 14. februar 2001 og Landsplanafdelingens udtalelse, er, at der skal foreligge:

én større butik, med overvejende andel udvalgsvarer og et bredt sorti-ment heraf, en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mel-lem de enkelte dele af butikken, som fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og som kan åbnes og lukkes som en enhed.”

Skønsmanden bedes beskrive og vurdere, om de fem kriterier (en-keltvis, i en kombination og/eller samlet) er helt eller delvist uforene-lige med de i syns- og skønserklæringens pkt. 5.39 og 5.40 oplistede kriterier. I den forbindelse bedes skønsmanden vurdere, om de fem kriterier (enkeltvis, i en kombination og/eller samlet) teknisk set defi-nerer (eller er egnede til at definere) et stormagasin. Endelig bedes skønsmanden vurdere, om de stormagasiner, som skønsmanden har besigtiget sammen med parternes advokater i forbindelse med skønsforretningen, opfylder alle fem kriterier.

…

1.2 Det har været vanskeligt at fastslå, hvad der har været ment

med ‘stormagasin’ i den kontekst, der førte til udledningen af de fem kriterier i afgørelserne fra 2001 og 2003. Helt usædvanligt syntes pro-cessen med at definere et stormagasin at begynde med en vurdering af dagligvarearealet. Stormagasiner blev anset for at have en overve-jende del af ‘udvalgsvarer’, hvor højst 25 pct. af butikkens etageareal måtte anvendes til ‘dagligvarer’. Dette blev senere fastlagt som væ-rende begrænset af 25 pct. af projektets etageareal, hvilket snarere gik imod denne sondring.

Et stormagasin er en “butik” , hvor der normalt både sælges detail-[skal være daglig-] og udvalgsvarer. Forretningstypen er nærmere ka-rakteriseret ved en overvejende andel af udvalgsvarer, men med mu-lighed for dagligvarer. Der er et bredt sortiment af udvalgsvarer. [min understregning].

…

1.7 I Naturklagenævnets afgørelse fra 2003 (bilag 4) fandt et snæ-

vert flertal, at projektet opfyldte de fem kriterier for et stormagasin, idet det blev accepteret, at “begrebet anvendes med en ændret betyd-ning” , eftersom den påtænkte butik “alene i centrale, planlægnings-mæssigt relevante henseender svarer til et traditionelt stormagasin” . De relevante planlægningsmæssige aspekter blev forstået som væ-rende de fem kriterier. Denne afgørelse var heller ikke særligt brug-bar i forhold til at kunne sondre mellem et ‘stormagasin’ og en hvil-ken som helst anden butikstype.

Stor butik

1.8 Det første kriterium vedrørende størrelse er heller ikke delvist

definerende. Som anført har der historisk set været stormagasiner i

varierende størrelse fra “storbyernes kæmper til provinsbyernes lille-putter” (pkt. 2.6) – mange helt ned til 3.500-6.000 m² (pkt. 2.22, pkt. 2.49, pkt. 2.65, pkt. 3.22). I dag har f.eks. Morley Group (pkt. 4.13) stormagasiner i Londons forstæder på ca. 4.100-7.900 m² . Mange mo-derne stormagasiner har åbnet butikker i mindre formater på 6.500-8.000 m² (pkt. 5.18, pkt. 5.32), men typisk har moderne stormagasiner ligget i størrelsesordenen 11.000-28.000 m² (pkt. 2.63). Disse traditio-nelle storskalaformater blev “et allestedsnærværende moderne for-mat, der er let genkendeligt i indkøbscentre” (pkt. 6.2).

…

Primært udvalgsvarer

1.12 Som antydet ovenfor virkede det underligt at starte overvejel-

serne af, hvad der definerer et stormagasin, med at kigge på mæng-den af solgte dagligvarer. Helt grundlæggende kendes stormagasiner på deres brede sortiment af udvalgsvarer i centrale placeringer for ‘specialindkøb’, der tiltrækker kunder fra et stort opland. De er ikke lokalt forankret til et specifikt område, hvor kunder fra et lokalt opland foretager deres daglige indkøb af dagligvarer. Derfor må det forventes, at hvis et stormagasin sælger fødevarer elle dagligvarer, så er der tale om specialprodukter, sjældne produkter eller luksuspro-dukter i dagligvarekategorien (pkt. 5.29). Ud fra en rationel tilgang må det derfor forventes, at der kun vil være et minimalt eller slet in-tet udvalg af dagligvarer, men derimod primært eller overvejende et sortiment af udvalgsvarer.

…

1.17 Undersøgelser viser, at udvalgsvarer typisk tegner sig for ca.

85-95 pct. af etagearealet i et stormagasin, mens dagligvarer spiller en ubetydelig rolle og en mindre rolle end restaurantudbuddet. Det er ikke tydeligt, hvor påstanden om, at udvalgsvarer tegner sig for op til 25 pct., kommer fra. Jeg foreslog, som et driftsmæssigt loft, at ud-viklere kunne overveje at fastsætte en grænse for handel med daglig-varer på op til 15-20 pct. af arealet (pkt. 5.30). Ud fra min erfaring med leje af stormagasiner var dette begrænset til forhandlinger med John Lewis, som drev søsterselskabet supermarkedskæden Waitrose. Her frygtede udviklingsteamet typisk, at en stor del af stormagasinet på et tidspunkt i løbet af lejekontrakten på 35+ år ville blive udlagt som et Waitrose-supermarked, hvilket ville mindske omfanget eller vægten af stormagasinets tiltrækningskraft som ankerbutik.

1.18 Efter min opfattelse ville den ovenfor nævnte 22.000 m2 store

Stormagasin-konstruktion formentlig have en dagligvareandel på 34 pct. af etagearealet13 eller 39 pct. uden en H&M-butik med et areal på 19.000 m² . Det ville stadig ‘primært’ være udvalgsvarer, men ikke ‘overvejende’ den sammensætning af varer, der forbindes med et stormagasin. Jeg er faktisk ubekendt med, at der skulle findes et stormagasin med en dagligvare andel i den størrelsesorden.

…

Sammenhængende butiksenhed

1.20 En sammenhængende butiksenhed er helt sikkert en væsent-

lig forudsætning for stormagasiner, uanset om de er fritliggende, bygget sammen med andre bygninger eller, som det i stigende grad er tilfældet, beliggende inde i et indkøbscenter (pkt. 2.63, pkt. 3.7). Det blev da også anført, at stormagasinoperatører i stigende grad krævede, at butikkerne skulle have en individuel identitet (pkt. 5.24, fig. 28). Central Retail Group stiller specifikt krav om “ikoniske sym-boler, historiske stormagasiner” (pkt. 4.16) og ikke en anonym mo-derne bokskonstruktion.

1.21 Den sammenhængende butiksenhed, der er indrettet “uden

skillevægge” afspejler blot moderne byggeteknik. I bygninger med stålskelet omkranset af ikke-bærende facadeelementer anvendes skil-levægge typisk kun til at adskille offentlige og private rum, definere underenheder, brandsikring, service, personalefaciliteter, varelager og bygningens mekaniske elementer. På den måde kan de være med til at identificere enheden. Dette er dog ikke et kriterium, der kan bruges til at identificere stormagasiner i ældre bygninger, som ofte er enheder med “labyrintisk kompleksitet, hvor indvendige bærende vægge eller skillevægge opdeler forretningens rum i et uregelmæssigt vaffelmøn-ster ” (pkt. 2.11, pkt. 2.12, pkt. 5.27). De fleste ældre butikker har store bærende elementer inde i enheden, ofte for at skabe butikkernes cen-trale åbne rum, der anvendes til gangtrafik og lys. Denne tilgang blev videreført i nogle fritliggende stormagasiner indtil 1960’erne (pkt.

4.5), men i dag opføres nye stormagasiner typisk som en del af en større bygning.

…

1.23 Udtrykket ‘sammenhængende enhed uden skillevægge’ kan

helt enkelt blot have betydet, at det er muligt at bevæge sig fra en en-hed til en anden uden forhindring.

Mens dette formentlig er tilfældet for alle butikker i Field’s, anførte jeg i den forbindelse, at der kun var adgang til Debenhams/Magasin via forskellige butiksfacader i den offentlige del af indkøbscentret, at H&M ikke havde forbindelse til Bilka ud over via den offentlige del af indkøbscentret eller brandtrapper, ligesom der kun er adgang til Toys’R’Us/BR via indkøbscentret.

1.24 Indkøbscentret har en overfladisk lighed med et indkøbsstrøg.

Hvis man skal fra en butik til en anden, skal man åbne en butiksdør, krydse gaden, åbne en anden dør og gå ind i en anden butik. Det fak-tum, at indkøbscentret er overdækket eller indkapslet ændrer ikke ved, at der er en forskel. Det faktum, at indkøbscentret er bygget med stålskelet, og der ikke er nogen bærende vægge, der definerer det enkelte rum, er konceptuelt ikke ensbetydende med, at der er færre opfattede trafikbarrierer.

…

1.27 Sammenhængen er ikke kun rumlig. Det er “når dele af noget

passer sammen på en naturlig og fornuftig måde ”¹⁶ eller en “situation, hvor alle dele eller ideer passer godt sammen, så de udgør et samlet hele ”¹⁷ . Præsentationen af dette samlede hele er blevet beskrevet som bran-ding, og de “bedste og mest succesfulde brands er fuldstændig sammen-hængende. De enkelte aspekter af det, de gør, og det de er, forstærker alt an-det ” (Wally Olins CBE, Wolff Olins).

1.28 Field’s Stormagasin er ikke en sammenhængende og samlet

konstruktion. Det er derimod en kunstig samling af forskellige brands i usammenhængende enheder med vidt forskellige stilarter, der er uafhængigt ejet og drives under en separat administration, som har både udvalgsvare- og dagligvarekategorimodeller (pkt. 5.16-21, pkt. 9.1, pkt. 9.2).

…

1.31 De fleste moderne stormagasiner, med eller uden indvendige

skillevægge, er identificerbare designenheder. De består typisk af rum fordelt på forskellige etager, som er indrettet omkring en kerne, der benyttes til afvikling af trafik, mekaniske installationer og servi-ceinstallationer, inden for en ensartet og regulær boks. Lejlighedsvis kan etagerne delvist overlappe andre detailenheder, men vil typisk være begrænset af trafik- og servicekerner. I stueplan kan butikkerne

muligvis have et mindre facadeareal, hvis der er gjort plads til andre, mere indbringende butiksenheder i boksen. De kan være indrettet med lejligheder ovenover eller offentlige parkeringshuse nedenun-der.

Jeg er dog aldrig stødt på et moderne stormagasin, der er adskilt i signifikante og usammenhængende dele af et offentligt gangareal med et tydeligt formålsbestemt fuldt design.

1.32 Jeg anførte, at Stormagasin-konstruktionen syntes at variere i

størrelse fra 22.000 m² til 25.000 m² i dokumenterne fra hhv. 2001 og 2003. Forskellen kan til dels forklares ved medregning eller frareg-ning af Toys’r’Us/BR og andre butiksenheder som Bik Bok, Samsøe & Samsøe og lignende. Det fører til spørgsmålet om, hvorfor nogle en-heder er blevet medregnet og andre ikke er. Store tilstødende butik-senheder omfatter Sportmaster (Frasers Group²⁰ ), Sport24 (tidl. Sta-dium) og Bahne. Udgjorde Field’s Stormagasin en fleksibel og ikke-sammenhængende konstruktion, hvor enheder kunne medregnes el-ler fraregnes på forskellige tidspunkter?

1.33 De opstillede fem kriterier, der definerer et stormagasin, har

givet anledning til overvejelser omkring, hvilke andre enheder i Fi-eld’s der ville kunne opfylde kriterierne. Debenhams/Magasin ville helt sikkert. Det kunne tyde på, at H&M-enhederne med hovedenhe-den, H&H Man og H&M Home på ca. 4.500 m2 ville kunne opfylde kriterierne. Efter den målestok ville Zara Groups enheder, der opere-rer under navnene Arket, Lindex og Zara, formentlig også kunne op-fylde kriterierne.

1.34 Det er svært at se Field’s Stormagasin som en identificerbar

designenhed, når der ikke er nogen intern trafik mellem alle kompo-nenter på samme etager, ikke er nogen fælles vertikal kundetrafik, ikke er nogen fælles service- eller lagerfaciliteter, ingen fælles butiks-facade eller branding, ingen fælles personalefaciliteter og usammen-hængende indvendig indretningsstil, -kvalitet og -mål. Det eneste ty-delige fællestræk er deres beliggenhed i indkøbscentret Field’s.

1.35 Den identificerbare designenhed afspejler også lejerens drifts-

mæssige krav. Også her er der tydelige forskelle mellem udvalgsva-rer og dagligvarer. Især gælder det for dagligvarer, at der er et behov for at samle alt salg på én etage, større serviceelevatorer, rullefortov til indkøbsvogne og nem adgang til parkering med bil (pkt. 5.17-19). Dette står i kontrast til Magasins sortiment af udvalgsvarer, der sæl-

ges på to etager indrettet omkring en centralt placeret rulletrappe og åbning, suppleret af kundeelevatorer. Åbnes og lukkes som en enhed

1.36 Alle stormagasiner kan åbnes og lukkes som en enhed af

driftsadministrationen som en forretningsbeslutning, med forbehold for lejebegrænsninger om mindsteåbningstider (pkt. 5.31). Jeg har dog bemærket, at nogle stormagasiner har differentierede åbningsti-der (pkt. 5.31). Bevillingslovgivning kan forbyde salg af alkohol eller tobak eller begrænse handel på helligdage. Store butikker (280 m² og derover) i England og Wales må f.eks. kun have åbent i seks sam-menhængende timer fra kl. 10-18 om søndagen, men de må gerne åbne nogle afdelinger, der sælger specialvarer, som f.eks. apoteker eller cykelbutikker. Systemet, der blev indført i 1994, er liberaliseret sammenlignet med mange andre markeder. De gamle begrænsninger kunne nogle gange resultere i, at butikkerne åbnede sektioner som f.eks. restauranter eller dagligvarebutikker før hovedbutikken eller åbnede, men først tillod salg en time senere.

…

1.39 Mig bekendt har alle butikker i Field’s åbent fra kl. 10-20 i

hverdage, undtagen Bilka hypermarkedet, som administreres sepa-rat, og som har åbent fra kl. 7-22 hver dag, mens bageren åbner kl. 6 om morgenen. Dermed må man antage, at Field’s Stormagasin-kon-struktionen ikke åbnes og lukkes som en enhed. Det synes ikke mu-ligt med de foreslåede ændringer, der skal få Field’s Stormagasin-en-heden til at ligne et stormagasin ved at have fire ‘indgange’ i det of-fentlige areal, at opnå lukning som en enhed. En linje i gulvet, der markerer grænsen, vil ikke ‘lukke’ enheden. Det ville glasdøre, rulle-gitre eller lignende.

1.40 De besøgte butikker, der blev anset som stormagasiner, var

Magasin du Nord og Illum.

…

2 ENKELTSTÅENDE KOMMERCIEL VIRKSOMHED

Der henvises til syns- og skønserklæringen af 19. april 2022, særligt pkt. 5.39, 5.40, 7 og 9.

Home, Magasin, Bilka One Stop og Field’s Stormagasin (enkeltvis, i en kombination og/eller samlet) kan karakteriseres som et stormaga-sin.

…

2.3 Hovedproblemet er at samle forskellige butikstyper – et hy-

permarked, et stormagasin og en tøjbutik – og give dem en samlebe-tegnelse, der tilhører en anden butikstype (pkt. 5.34, pkt. 6.5). Efter samme målestok kunne man tage en tøjbutik, et supermarked og et byggemarked og kalde det en butiksenhed. Den korrekte tilgang, som beskrevet med kombinationen af supermarked og discountud-valgsvarebutik, er at benytte en ny betegnelse som hypermarked el-ler supercenter.

2.4 Betegnelsen stormagasin har en betydning, der adskiller den

fra andre detailformater (pkt. 2.8). Som beskrevet er terminologien i USA en smule anderledes og afspejler delvist en unik markedsudvik-ling. Især har discountstormagasiner været meget mere udbredt, og mange vil mene, at Walmart driver supercentre, som er en blanding af et discountstormagasin og en dagligvarebutik. Walmart blev dog mere korrekt anerkendt som en discountudvalgsvarebutik, som blev etableret i 1962, men først begyndte at føre dagligvarer i 1988 (pkt. 3.13). Walmart selv påstår ikke at være et stormagasin og beskriver deres tre formater som:

a. Supercenter på 17.000 m² med dagligvarer med “elek-

tronik, beklædning, legetøj og boligudstyr” ,

b. Discountbutik på 10.000 m² med “elektronik, beklæd-

ning, legetøj, boligudstyr, sundhed & skønhed og isen-kram” og

c. Lokal butik på 3.500 m² i form af et supermarked.

2.4 Som beskrevet er Magasin et 8.000 m² stort stormagasin. Det

er muligt, om end usandsynligt, at det kunne udvides til 12.500 m² og inkorporere koncessioner til H&M. Hvis de to butikker blot lå ved siden af hinanden, men havde separate lejere og ejere, så ville der ef-ter min mening fortsat være tale om et stormagasin med en tøjbutik ved siden af, som afspejler, hvad de er. Tilføjelsen af den 13.000 m² store Bilka-butik med sit store sortiment af dagligvarer ville være mere problematisk, men det ville fortsat være et hypermarked.

2.5 Det er kun muligt at svare bekræftende på spørgsmålet, hvis

det ikke er et krav, at begrebet skal have den oprindelige betydning,

dvs. at “begrebet anvendes med en ændret betydning” . Nemlig at det er en beskrivelse, der gives til en samling af særskilt definerede, lejede, driftede og ejede detailbutiksenheder, der ligger i nærheden af hinanden. Logisk set ville begrebet så omfatte flere andre enheder i Field’s. Måske ville det ikke omfatte Harrods eller Illum, men det kunne sagtens omfatte en retailpark. Hvis et stormagasin skal karak-teriseres som flere detailbutikker af forskellig butikstype på ét sted, så kan det karakteriseres sådan.

…

3 ÆNDRINGER I BYGGETILLADELSEN

Der henvises til syns- og skønserklæringen af 19. april 2022, særligt pkt. 6.1.

Forudsat at det ikke er et krav, at et stormagasin drives “... af én er-hvervsvirksomhed” , og at stormagasinet kan bestå af “... en samling af selvstændige butikker...” , bedes skønsmanden ud fra et “... rumligt perspektiv…” vurdere, om Field’s Stormagasin kan karakteriseres helt eller delvist som et stormagasin, hvis ændringerne til Field’s Stormagasin, der er omfattet af byggetilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29), udføres.

…

3.8 Stormagasinets facade bør afspejle, at den sammenhængende

butiksenhed kan åbnes eller lukkes som én enhed. Visuelt vil den have døre, der ser ud, som om de kan lukkes. En linje i gulvklinkerne eller et skilt, der hænger i loftet, vil efter min opfattelse ikke på en overbevisende måde give indtrykket af, at der er tale om en butiksfa-cade med en indgang.

3.9 De typiske visuelle tegn, man forbinder med en indgang til et

stormagasin, er fællestræk eller et stilistisk sprog i udførelsen af gulve, vægge og lofter, skiltning og den generelle indretning. Desu-den danner belysning, personalets påklædning og kunde-flowet et subtilt visuelt sprog, der resulterer i et ‘samlet hele’, som beskrevet af Ollins (pkt. 1.27 ovenfor). De fremlagte visuelle elementer viser sta-dig en skærende kontrast mellem Bilka og Toys’R’Us og Magasin og H&M (bilag 27), hvor meget har at gøre med kvaliteten i butiksin-dretningen.

3.10 Indkøbscentrets indretning fremtræder som en kontrast til alle

Field’s Stormagasin-delene. Det ville hjælpe, hvis Magasin udvidede deres salgsområde til at gå ud i indkøbscentret i forhold til de visu-elle elementer, men uden omfattende justeringer ville det stadig se ud, som om Magasin blot havde flyttet nogle af deres tøjstativer fra butikken ud i indkøbscentret.

3.11 Der nævnes to andre indgange. Én indgang går ind i H&M på

øverste plan, der, som jeg har forstået det, teoretisk set allerede fand-tes (fig. 27, pkt. 5.20). Ud fra logikken i definitionen af Field’s Stormagasin, kunne jeg ikke helt forstå, hvorfor dette blev fundet hensigtsmæssigt. Der er teoretisk set blot tale om, at Stormagasin-en-heden udvides til tilstødende enheder ved tilføjelse af to rum. Over-gangsloungen i H&M virkede meget besynderlig og funktionsløs.

3.12 Det var også vanskeligt at se tilføjelsen af en ny indgang til

Bilka-hypermarkedet på nederste plan som et tiltag, der skulle få Fi-eld’s Stormagasin-enheden til bedre at ligne et stormagasin. Det ville gøre Bilka-enheden mindre effektiv driftsmæssigt set og kræve to kasselinjer. Typisk har standardmæssige, moderne stormagasiner be-liggende i indkøbscentre én enkelt salgsfacade (fig. 31), og man ville ikke få det til ‘bedre at ligne et stormagasin’ ved at tilføje en anden indgang.

3.13 På nederste plan i Field’s er der større potentiale for at skabe

en mere sammenhængende butik, der minder mere om et stormaga-sin. Kombinationen af Bilka, Magasin, JYSK og BR kunne skabe en stor butiksfacade, hvor det bagvedliggende indkøbscenter ville blive omdannet fra offentligt areal til privat butiksareal.

…

3.17 Derfor ville skiltning, hvor ‘Field’s Stormagasin’ f.eks. vises

sammen med Bilka eller H&M, efter min opfattelse nok virke mere som et påfund end som skiltning til et stormagasin. Den påtænkte søjle- og facade skiltning i layoutet virker endvidere til at være så diskret, at skiltningen reelt ikke vil blive bemærket.

3.18 Det relevante materiale henviser også til markedsføring af Fi-

eld’s Stormagasin (pkt. 5.36). I dag sondres der i centrets online gu-ide og oversigtskort klart mellem hypermarkedet, stormagasinet og andre ‘butikker’. H&M’s beskrivelse omfatter H&M Men, H&M Wo-men, Divided og H&M Kids, og der står, at “der er adgang til alle afde-linger fra alle indgange ”²⁴ . Det er svært at forestille sig, at Bilka og

H&M ville blive betragtet som ‘shops-in-shop’ inde i Field’s Storma-gasin. Der er stadig en vis skepsis forbundet med mulighederne for reelt at markedsføre Field’s Stormagasin som et “selvstændigt brand ”på en måde, der uomtvisteligt vil komme til at svække de reelle bu-tiksoperatørers brandingstyrke.

…

5 IAGTTAGELSER

5.1. Min syns- og skønserklæring (april 2022) omtaler kombinatio-

nen af faktorer, der definerer et stormagasin (pkt. 5.39 & pkt. 5.40). Nogle af disse faktorer kan isoleret set fejlagtigt føre til den konklu-sion, at stormagasinet, i form af en samling specialbutikker under samme tag, er et indkøbscenter. Eller at samlingen af specialbutikker i én bygning er et stormagasin. Problemet med denne tilgang er, at den reelt ikke udelukker nogen butikstyper fra, samlet set, at være enten et indkøbscenter, et stormagasin, en butiksgade, en markeds-hal osv.

5.2. Det er helt sikkert muligt at få Field’s Stormagasin-konstruk-

tionen til at virke mere som et stormagasin. Jo mere ændringerne nærmer sig et stormagasin, jo større vil ligheden være. Nogle detail-handelsaktiviteter i tidligere stormagasinbygninger har stor lighed med stormagasiner (pkt. 6.8), og den endelige vurdering vil bero på de faktuelle forhold og graden.

5.3. Hvad der udgør et stormagasin beror på en vurdering. Som

nævnt var det for mange ikke nemt at se forskel på en udvalgsvare-butik og et stormagasin. Alligevel ville kun få i dag ikke være i stand til at genkende stormagasinet i de historisk velkendte formater eller som de store stormagasinbrands, der findes i en region.”

Field´s A/S har under sagen fremsat anmodning om, at der forud for sa-gens afgørelse sker præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. Af anmod-ningen fremgår:

” 2. Spørgsmål, der ønskes besvaret præjudicielt

Københavns Byret anmoder i henhold til artikel 267 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde (”Traktaten”) EU-Dom-stolen om en præjudiciel afgørelse til besvarelse af følgende spørgs-mål:

(1) Skal Traktatens art 49 fortolkes således, at den udelukker na-tionale foranstaltninger som de fem kriterier, som Nævnet har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK-33-01880), når Nævnet definerer begrebet ”stormagasin” , hvil-ket er et begreb, der ikke i øvrigt er defineret i dansk ret.

(2) Skal art. 14 og 15 i direktiv (direktiv 2006/123/EU) om service

i det indre marked fortolkes således, at bestemmelsen ude-lukker nationale foranstaltninger som de fem kriterier, som Nævnet har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK-33-01880), når Nævnet definerer begrebet ”stormagasin” , hvilket er et begreb, der ikke i øvrigt er defineret i dansk ret.

(3) Skal art. 17 i Chartret om grundlæggende rettigheder i EU fortolkes således, at den udelukker nationale foranstaltninger som de fem kriterier, som Nævnet har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK-33-01880), når Nævnet definerer begrebet ”stormagasin” , hvilket er et begreb, der ikke i øvrigt er defineret i dansk ret.

(4) Skal art. 14, nr. 6, i direktiv (direktiv 2006/123/EU) om service i det indre marked fortolkes således, at der ikke kan tillægges en brancheorganisation, hvor medlemmerne er konkurre-rende erhvervsdrivende, klage- eller søgsmålsret i forhold til en tilladelse til opførelse af en bygning, der skal huse et bu-tikscenter og stormagasin? …”

Spørgsmålet, hvorvidt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 er ugyldig allerede fordi, at De Samvirkende Købmænd ikke har haft den for-nødne retlige interesse i at indbringe Københavns kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 for Natur- og Miljøklagenævnet, har været udskilt til særskilt be-handling og blev afgjort ved rettens afgørelse af 24. juni 2016. Retten statuerede ikke ugyldighed. Af rettens begrundelse herfor fremgår blandt andet:

”Det beror på en konkret vurdering, om DSK som landsdækkende organisa-tion er klageberettiget efter planlovens § 59, stk. 1. I vurderingen må efter rettens opfattelse indgå, at DSK indgav den oprindelige klage over Køben-havns Kommunes byggetilladelser fra 2001 og 2003 til Naturklagenævnet, at DSK indbragte Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 for Østre Landsret og var part under landsrettens behandling af sagen, at der ikke fremkom indsigelser fra sagsøger som bygherre mod DSK´s ret til at klage, og at DSK ved Østre Landsrets dom af 17. februar i 2011 fik medhold i, at Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 var ugyldig. Det må yderligere indgå, at Københavns Kommunes nye byggetilladelse af 3. maj

2013, som denne sag vedrører, og som DSK indbragte for Natur- og Mil-jøklagenævnet, er en umiddelbar følge af Østre Landsrets afgørelse og har til formål at tilvejebringe en fysisk lovliggørelse af forholdene i Field´s, og at DSK havde partsstatus under byggesagsbehandlingen i kommunen.

På baggrund af dette forløb finder retten, at DSK har den fornødne retlige interesse i sagen og derfor har været berettiget til at klage over kommunens byggetilladelse som sket.

DSK er tillige klageberettiget efter planlovens § 59, stk. 1, som repræsentant for medlemmerne i det omfang, enkeltmedlemmer måtte have den fornødne retlige interesse.

Som anført i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse har flere af DSK´s med-lemmer forretning i en relativ kort afstand fra Field´s på Amager. Retten kan tiltræde, at disse medlemmer under hensyn til byggeprojektets omfattende karakter har en retlig interesse i, at projektet realiseres i overensstemmelse med reglerne planloven og Østre Landsrets afgørelse.

Da der ikke stilles krav om, at foreningen fremlægger fuldmagter fra de på-gældende medlemmer, har DSK også været berettiget til at klage på vegne af disse medlemmer på Amager.”

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 1, Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet arkitekt. Han var

ansat i Københavns Kommune i Teknik- og Miljøforvaltningen fra 1978 til 2015. Han er i dag partner i Rådgivningsfirma, hvor de rådgiver om bygge- og planloven.

Det var Teknik- og Miljøforvaltningen, der var myndighed for byggeriet og byggelovgivningen. De fleste, der er ansat i forvaltningen, er arkitekter, byg-ningskonstruktører, ingeniører mv., da vurdering af byggetekniske forhold kræver, at man har en teknisk baggrund. Han var ansat som Stilling i kom-munens byggesagsafdeling, mens sagen med Field’s verserede. Han har været involveret i sagen siden 2011, hvor Østre Landsret traf afgørelse om, at bygge-tilladelsen var ulovlig. Efter landsrettens dom tog forvaltningen kontakt til eje-ren af Field’s, idet ejeren skulle komme med et nyt forslag nu, hvor byggetilla-delsen var ugyldig. Der blev herefter afholdt en række møder med ejeren, Steen & Strøm, for at finde frem til en løsning. Steen & Strøm kom med forslag til,

hvordan man kunne nærme sig en løsning, som forvaltningsmyndigheden kunne anerkende som et stormagasin. Han havde ansvaret for de sagkyndige, bygningsmæssige vurderinger, men han inddrog andre fagfolk og jurister in-ternt i forvaltningen. Forvaltningen inddrog også Københavns Brandvæsen som konsulenter i forhold til det materiale, som forvaltningen blev præsenteret for i ansøgningen fra Steen & Strøm.

Byggetilladelsen til Field’s fra 2001 blev givet til det samlede shoppingcenter, og der blev i den forbindelse udarbejdet en brandstrategi gældende for hele bygningen. Forvaltningen betragtede stormagasinet som et samlet område i shoppingcenteret. Det var et nyt reglement for bygningen, der blev beskrevet i brandstrategien, og strategien erstattede de materielle bestemmelser i bygnings-reglementet. Field’s stormagasin skal indrette sig efter den gældende brandstra-tegi. Det er muligt at ændre i en brandstrategi, men hvis ændringerne er omfat-tende, skal der udarbejdes en ny brandstrategi og indhentes en ny byggetilla-delse.

Københavns Brandvæsen var rådgiver for Københavns Kommune. I forhold til flugtveje skal der være max 25 meter fra et salgsareal til den nærmeste flugtvej. En flugtvej skal udgøre sin egen brandsektion/celle og være fuldstændigt lukket af fra rum med brandbart materiale. Det afhænger af størrelsen på en butik, hvorvidt butikken skal adskilles fra tilstødende butikker med bygningsdel ”BS60” , men brandsikkerhedsmæssigt skal de adskilles enten af ”BS60” eller ”BD60” . Ved bygningsdel ”BS60” skal byggematerialet bestå af f.eks. stål eller stenmateriale, idet materialerne skal være ikkebrandbare. Ved bygningsdel ”BD60” er det tilladt at bruge brandbart materiale såsom træ. Det er ikke muligt f.eks. at lukke den fælles flugtvej ved Toys” R”Us, da det ville medføre, at man ikke har to flugtveje i to uafhængige retninger. Der skal være muligt at gå i an-den retning, hvis en vej er blokeret. Man må ikke gå på kompromis med brand-sikkerheden.

En byggetilladelse må ikke være i strid med lokalplanen, og forvaltningen skal derfor ved udarbejdelse af en byggetilladelse forholde sig til lokalplanen, som er udarbejdet af Plandirektorat. Hvis forvaltningen er i tvivl om fortolkningen

af en lokalplan, vil byggesagsafdelingen henvende sig til Plandirektoratet.I

denne sag blev Plandirektoratet inddraget, idet lokalplanen indeholdt begrebet ”stormagasin” , men der var ingen lovtekst, der nærmere beskrev, hvad et stormagasin var. Der forelå derimod en udtalelse fra lokalplanudvalget og en afgørelse fra Østre Landsret med angivelse af fem punkter, som Steen & Strøm skulle forholde sig til, da det var grundlaget for den trufne afgørelse. Forvalt-ningen tog udgangspunkt i de fem punkter, da de skulle udstede byggetilladel-sen, da de følte sig bundet af afgørelsen fra landsretten. Forvaltningen vurde-rede, at alle fem punkter var opfyldt og gav derfor Steen & Strøm byggetilladel-sen af 3. maj 2013. Han er anført som kontaktperson på byggetilladelsen. Han

har været med til at udfærdige brevene af 4. juli 2013 og 4. december 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet.

Vidne 1 har vedstået sin redegørelse af 6. december 2014 og har sup-

plerende forklaret blandt andet, at han i 2014 fik til opgave at udarbejde en rap-port for Field’s, hvor han skulle beskrive, hvad der karakteriserer et stormaga-sin. Han modtog intet materiale i den forbindelse, og han har ingen relation til hverken Field’s eller til De Samvirkende Købmænd.

Et stormagasin er ikke defineret ved en specifik art, kvalitet eller pris på pro-dukterne, men defineres ud fra størrelsen af vareudbuddet, som kan bestå af både føde- og udvalgsvarer. Han kan derfor tilslutte sig definitionen af et stormagasin, som er beskrevet i Butikskommissionens betænkning nr. 1353 af 1998 om butikker og forbrugere – nu og i fremtiden, som er i overensstemmelse med hans redegørelse. Det er et dynamisk begreb, som udvikler sig over tid, og alle butikker, herunder stormagasiner, udvikler sig i forhold til de ændringer, der sker i samfundet. Et eksempel er Magasin, hvor Lagkagehuset og Joe and the Juice i dag er en integreret del af Magasin.

I begyndelsen af 1970’erne blev der i Frankrig udviklet en butikstype benævnt hypermarked, som er en kombination af et stormagasin og et varehus med et stort udvalg af non-food og food. Et hypermarked har ikke kendte internatio-nale mærker i varesortimentet og vil ofte være placeret uden for bymidten, hvor der er lavere husleje og bedre parkeringsmuligheder. Hypermarkedet kom til Danmark i form af Bilka, som både er et stormagasin og et varehus. Bilka vil in-ternationalt betegnes som et hypermarked, men det kan betegnes som et stormagasin. Efter anden verdenskrig kom der mere fokus på lavere pris, da kø-bekraften var lav. I den forbindelse blev der etableret varehuse, hvor priserne var lave, som ligeledes spredte sig til stormagasinerne. KaDeWe i Berlin opfyl-der kravene til at været et stormagasin, men betegner sig selv som et varehus.

Han har hørt om de fem kriterier til et stormagasin, som Naturklagenævnet har opstillet, men han henholder sig til den definition, som fremgår af Butikskom-missionens betænkning nr. 1353 af 1998 om butikker og forbrugere – nu og i fremtiden. Han ville som investor anse de fem kriterier for at være en restrik-tion i forhold til udenlandske investorer, hvis de var lovkrav. Hvis de fem krite-rier derimod blot er retningslinjer, ville han ignorere dem, bl.a. fordi punktet om skillevægge er irelevant, da det ikke er afgørende for, om en butik er et stormagasin. De ældre stormagasiner, der var etableret i gamle bygninger, havde f.eks. mange skillevægge, ligesom der er mange skillevægge i stormaga-sinet Selfridges i London, og Harrods har oprettet særskilte rum. Brandsikker-hed og flugtveje er ikke afgørende for, om der er tale om et stormagasin. Åb-ningstiden er heller ikke et afgørende kriterium for, om en butik er et stormaga-

sin, idet et stormagasins dagligvareafdeling ofte har egen indgang med andre åbningstider end stormagasinets afdelinger med udvalgsvarer.

Han har i sin redegørelse ikke lagt vægt på kriteriet om, at et stormagasin de-signmæssigt skal fremtræde som en identificerbar enhed. Det skyldes, at det ef-ter hans vurdering er afgørende, hvordan forbrugerne opfatter butikken, og hvordan den markedsføres over for forbrugerne. Butikkerne kan f.eks. anvende en ensartet designlinje og lave tydelige markeringer i gulvet, der viser forbru-gerne, at de går fra et område til et andet område. Ligesom enhver form for syn-liggørelse af begrebet stormagasin ved eksempelvis friser på væggen vil være med til at bestyrke forbrugernes opfattelse af, at det er et stormagasin.

Illum Bolighus og Magasin opfattes som stormagasiner, hvor der før i tiden var bedre betjeningsmuligheder end i et hypermarked. Illum er også et stormaga-sin, selv om det består af forskellige mærkevarebutikker, der har lejet sig ind i Illum, og som har egne salgsområder.

H&M, Magasin og Bilka er stærke brands, som efter hans vurdering samlet set vil kunne betragtes som et stormagasin. Field’s Stormagasin er ikke et stærkt brand, da de ikke har anvendt tilstrækkelige ressourcer på at styrke brandet. Skiltene i Field’s kan være med til at minde forbrugeren om, at man befinder sig i et stormagasin, og Field’s Stormagasin vil med mere markedsføring kunne give forbrugeren en oplevelse af, af man bevæger sig rundt i et stormagasin. Det er ikke nødvendigt for forbrugeren at opleve det som et samlet univers, da stormagasinet indeholder forskellige aktører og brands, hvilket er nødvendigt for at gøre stormagasinet attraktivt for forbrugeren og dermed tiltrække en større kundekreds.

Skønsmand 1 har vedstået sin erklæring af 16. februar 2020 og har

til besvarelsen af spørgsmål 1 forklaret blandt andet, at den miljømæssige be-lastning vil afhænge af, hvordan butikkerne er placeret, og hvad man skal købe. F.eks. er der i bykernen på Nørrebro mange steder, hvor man gå mellem de for-skellige butikker. Field’s ligger tæt på kollektiv transport, motorvej og stisyste-mer. Field’s er derfor let tilgængelig for alle typer af trafikanter. Det er ofte trafi-kalt og miljømæssigt bedre, hvis man kan købe dagligvarer og fødevarer det samme sted, da det medfører mindre trafik. Som angivet i konklusionen på spørgsmål 1, er vurderingen foretaget uafhængigt af de af Naturklagenævnet og Østre Landsret opstillede detailkriterier.

Skønsmand 2 har vedstået sin erklæring af 31. marts 2021 og har i relation til besvarelsen af spørgsmål 1 forklaret blandt andet, at begrebet ”en større butik” er et vidt begreb, da det ikke er defineret ved et bestemt antal kva-dratmeter. Ikea er f.eks. en større butik. Field’s shopping-center kan betegnes som en større butik, da det udgør 215.000 kvadratmeter, hvoraf butikkerne, der

danner grundlag for stormagasinet, udgør ca. 11 % af det samlede areal. Det vil være teknisk muligt at foretage en indretning, således at butikken kan åbnes og lukkes som en helhed.

Til besvarelsen af spørgsmål 2 a har han forklaret blandt andet, at butikkerne kan slås sammen til én større butik. Det behøver ikke at ske i henhold til bygge-tilladelsen fra maj 2013. Der er masser af valgmuligheder, og det er blot et spørgsmål om at opnå en myndighedsgodkendelse, inden man begynder at bygge. Field’s har mulighed for at gå i dialog med kommunen og brandvæsenet om mulige løsninger.

I relation til besvarelsen af spørgsmål 2 b har han forklaret blandt andet, at han med ”fremtidige indretningsplaner” kan have henvist til indholdet af byggetil-ladelsen af 3. maj 2013, men det kan løses på andre måder. Brandkravet om ad-skillelse kan løses ved f.eks. automatisk døråbning, og der stilles ikke krav om opdelte sektioner, hvis man anvender sprinkleranlæg. Man kan på den måde undgå skillevægge. Det er ikke et brandkrav, at konstruktionen er BS-60 sikret på begge sider af flugtvejen. Han har besvaret spørgsmålet med ”umiddelbart ja” , da han ikke entydigt kan svare ja på spørgsmålet, da det i sidste ende af-hænger af den myndighed, der skal træffe beslutningen. Det er efter hans vur-dering unødvendigt at problematisere, at en ændring vil være forbundet med omkostninger til flytning af sprinklerinstallationen, som kommunen har skre-vet, idet udgiften hertil vil være minimal.

Forevist tegningerne i ekstraktens på side 1038 og 1039 har han forklaret blandt andet, at det ikke er bygningstegninger, men han vil umiddelbart vurdere, at det vil være muligt at etablere en butik på første sal over Bilka, og med samme størrelse som Bilka. Det vil dog kræve en ændring af det fælles gangareal og af brandinstallationerne mv. Der vil i givet fald kunne etableres interne rulletrap-per og elevatorer mellem Bilka og butikken på første sal.

Til besvarelsen af spørgsmål 2 c har han forklaret blandt andet, at en mulig løs-ning kunne være at gøre gangarealet mellem Bilka og Magasin til et butiksareal og etablere en anden flugtvej eventuelt langs facaden ved Magasin, da der alle-rede er etableret flugtveje til kælderen, som kan anvendes. Der er mange alter-native løsningsmuligheder, og man skal blot sikre, at der højst er 25 meter til den nærmeste flugtvej med to modsatrettede veje. Han er ikke certificeret bran-drådgiver, og alternative løsninger skal forhandles på plads med myndighe-derne og godkendes af brandinspektøren.

Skønsmand 3 har vedstået begge sine erklæringer

af den 19. april 2022 og den 17. februar 2023 og har i relation til besvarelsen af spørgsmål 1 forklaret ad punkt 2.1 blandt andet, at akademikere har undersøgt stormagasinbegrebets udvikling over tid og har forsøgt præcist at definere kon-

ceptet for et stormagasin. Stormagasinet som begreb har udviklet sig gennem ti-den, og det har ændret sig både for så vidt angår størrelse, placering og kunde-segment. Den primære ændring, der er sket over tid, er, at i dag findes storma-gasinerne i de store i byer, mens de tidligere lå i mindre byer.

Han har ad punkt 2.4 (fortsat svar på spørgsmål 1) forklaret blandt andet, at de-finitionen af et stormagasin ikke er forskellig fra land til land. Der er ikke store meningsforskelle mellem eksperterne på definitionen af et stormagasin bortset fra på to områder. Den ene forskel er begrundet i ukendskab til stormagasinets udvikling, natur og historie. Den anden forskel beror på reelle forskelle i forstå-elsen af, hvordan nogle stormagasiner fungerer. Et eksempel er Fortnum & Ma-son på Piccadilly i London, som af mange anses for at være et stormagasin, mens andre mener, at der ikke er tale om et stormagasin, men derimod et su-permarked, da butikken ikke har et tilstrækkeligt bredt udbud af udvalgsvarer til at kunne leve op til at være et stormagasin. Dette synspunkt blev forstærket sidste år, hvor Fortnum & Mason valgte, at de ikke længere ville sælge tøj til mænd.

Når han i punkt 2.1 sammenholdt med punkt 2.33 nævner anerkendelsen af stormagasiners økonomiske rationale, hænger det sammen med den væsentlige ændring af stormagasinet, som er sket over tid. Oprindeligt solgte stormagasi-ner store mænger varer med lav fortjeneste. I dag er det omvendt, nu sælger stormagasinerne de dyreste varer.

Hans egen definition af et stormagasin er baseret på et økonomisk kriterie om, at stormagasiner drives som egentlige økonomisk selvstændige enheder.

Ad punkt 3.42 (svar på spørgsmål 2) har han forklaret, at stormagasinets format har udviklet sig over tid. Tidligere kunne et stormagasin ligge i en lille by, hvor det betjente de fleste, modsat i dag hvor stormagasinet sælger luksusvarer til de få. Begge definitioner af et stormagasin er rigtig. Stormagasinerne er over tid blevet kedeligere, end de var tidligere, hvor man blandt andet havde udstillin-ger, konkurrencer og lignende i stormagasinerne.

Indretningen af et stormagasin har ændret sig over tid, blandt andet har antallet af etager i et stormagasin ændret sig. Der er sket en udvikling fra de gamle hi-storiske stormagasiner til stormagasiner i butikscentre. Stormagasinernes områ-der med aktiviteter har ændret sig væsentligt. Der er f.eks. kommet regler i for-hold til, hvad man må sælge i kælderetagen, og at butikken ikke må sælge va-rerne under kostpris. Hertil kommer, at sortimentet af fødevarer og placeringen heraf samt salg af modetøj til kvinder og børn er væsentligt ændret. Tidligere var der soverum til ansatte og fremstilling af tøj og møbler i et stormagasin.

Han har forklaret ad punkt 4.17, 3. bullet (svar på spørgsmål 3), at definitionen af en hybridmodel er udarbejdet af en international sammenslutning af storma-gasiner. Han vil også gerne selv vide, hvordan de definerer forskellen på de for-skellige formater. Hans egen definition af et stormagasin bygger på andre for-hold, så som ejerskab, design, økonomisk struktur med mere, sådan som det fremgår af hans erklæringer.

Ad punkt 2.40 (svar på spørgsmål 1) har han forklaret, at brandsikringen har været afgørende for udformningen af et stormagasin. Brandsikkerhed var og er af største vigtighed, og den brandsikkerhedsmæssige opbygning er med til at definere et stormagasin. Han har i sit tidligere arbejde haft ansvaret for brand-sikkerhed, og han har i den forbindelse kæmpet med arkitekter, ingeniører, brandfolk og byplanlæggere. I de fleste vestlige lande er brandmyndighederne uvidende, og gætter sig frem. I Norden ligger Danmark i spidsen med regler for brandsikkerhed. Brandsikkerhed skal beregnes ud fra antallet af brugere, som er forskelligt i de forskellige stormagasiner. Der er f.eks. forskel på antallet af brugere i Magasin du Nord og i Zara. Ét stort lokale kræver lange branddøre, og der er regler for, hvor lang afstanden til flugtvejene må være. Et stormagasin skal have sit eget sprinklersystem. Man har fundet ud af, at det er røg og ikke flammer, der dræber folk. Det er en generel regel, at et stormagasin skal have sit eget ventilationssystem.

Ad punkt 5.39 (svar på spørgsmål 4) har han forklaret ad punkt a, at dette er et ejerskabskriterium. Ad punkt b har han forklaret han, at et stormagasin kan be-finde sig i flere bygninger, som ligger tæt på hinanden. Ad punkt c har han for-klaret, at stormagasiner historisk set har været labyrintiske bygninger med mas-sive vægge. Skillevægge i form af spinkle skærme bruges til at definere de for-skellige koncessioners beliggenhed. Dette i modsætning til fremlejemål, hvor væggene er tykkere. Ad punkt d har han forklaret, at mange stormagasiner er indrettet med forskellige butiksdesign, og forskellene kan være store og tyde-lige. F.eks. kan der nogle steder være udstillet fredet kunst. Til punkt 5.40, litra d har han forklaret, at der er tale om et økonomisk kriterium under et samlet ejerskab.

Ad punkt 9.1, 3. punktum (svar på spørgsmål 8) har han forklaret, at de 5 krite-rier, som Planklagenævnet har anvendt, alle er rumlige karakteristika. Han defi-nerer selv et stormagasin som en butik opdelt i forskellige afdelinger. Det for-ventes af enhver butik, stor eller lille, at butikken kan åbnes og lukkes som en enhed. Der findes eksempler på stormagasiner, hvor visse afdelinger åbner eller lukker på andre tidspunkter end resten af stormagasinet. Dette kan være på grund af krav fra myndighederne eller efter en beslutning, som stormagasinet har truffet ud fra kundepræferencer. Forskellige åbne- og lukketider i forskel-lige dele af det samme stormagasin er ikke sædvanligt nu, men der er undtagel-

ser. F.eks. har nogle stormagasiner restauranter, som holder åbent om aftenen. Dette er en stigende tendens.

De fem kriterier, som Planklagenævnet har anvendt, er til dels egnede til at de-finere et stormagasin. Der er tillige et spørgsmål om størrelse, men som anført i hans erklæring, er det hjælpsomt i forhold til at se forskel på f.eks. en hjørnebu-

tik og en større butik, men i øvrigt ikke særligt brugbart.Han har ikke hørt om

de fem kriterier før denne sag, og han er ikke stødt på dem i andre lande.

De fem kriterier er restriktive i forhold til at etablere et stormagasin. Det frem-går af lokalplanen, at der kan etableres et stormagasin med et areal på op til 25.000 kvadratmeter og butikker med et samlet areal på 20.000 kvadratmeter ved siden af. Det fremgår af sagens bilag, at den planmæssige begrundelse for at tillade etableringen af et stormagasin i Field´s var, at et stormagasin i City blev lukket. Som byplanlægger forventer han at se mere sammenhæng mellem

disse forhold.Han forstår ikke, hvordan lukningen af et stormagasin på 17.000

kvadratmeter i City kunne føre til, at man tillod et stormagasin på 25.000 kva-dratmeter i Field´s. Det har og er fortsat således, at det intet tidspunkt har været realistisk at etablere et stormagasin på 25.000 kvadratmeter i Fields.

Ad punkt 6.5 og ad punkt 5.38, 1. punktum (begge svar på spørgsmål 4) har han forklaret, at han heller ikke efter, at han afgav sine erklæringer, har fået kend-skab til noget stormagasin, der består af en samling af butikker som i Field´s, men han leder stadig.

Ad punkt 6.4 (svar på spørgsmål 5) har han forklaret, at han i de første 20 år af sit arbejdsliv arbejdede med stormagasiner, som var én stor ”kasse” . Dette for-mat var standard, og det sås alle steder i verden. Først fra omkring år 2000 blev formatet ændret, så nye stormagasiner kom til at passe bedre ind i bybilledet og det omkringliggende samfund. Et butikscenter skal hænge sammen med bybil-ledet for at være en succes.

Parternes synspunkter

FIELD'S A/S har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:

”…

4. ANBRINGENDER AD PRÆJUDICIEL FORELÆGGELSE

4.1 Spørgsmålene, der præjudicielt skal forelægges for EU-domstolen Field’s fastholder, at der inden procedure og domsafsigelse skal ske præjudiciel forelæggelse for EU - domstolen til besvarelse af følgende spørgsmål, jf. bilag 43b (E/1007 ff.):

(1) Skal TEUF art. 49 fortolkes således, at den udelukker nationale foranstaltninger som de 5 kriterier, som Nævnet har anvendt i afgø-relsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK -33-01880), når Nævnet definerer begrebet ”stormagasin” , hvilket er et begreb, der ikke i øvrigt er de-fineret i dansk ret.

(2) Skal art. 14 og 15 i direktiv (direktiv 2006/123/EU) om service i det indre marked fortolkes således, at bestemmelsen udelukker na-tionale foranstaltninger som de 5 kriterier, som Nævnet har an-vendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK-33-01880), når Næv-net definerer begrebet ”stormagasin” , hvilket er et begreb, der ikke i øvrigt er defineret i dansk ret.

(3) Skal art. 17 i Chartret om grundlæggende rettigheder i EU for-tolkes således, at den udelukker nationale foranstaltninger som de 5 kriterier, som Nævnet har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (j.nr. NMK-33-01880), når Nævnet definerer begrebet ”stormaga-sin” , hvilket er et begreb, der ikke i øvrigt er defineret i dansk ret.

(4) Skal art. 14, nr. 6, i direktiv (direktiv 2006/123/EU) om service i det indre marked fortolkes således, at der ikke kan tillægges en brancheorganisation, hvor medlemmerne er konkurrerende er-hvervsdrivende, klage- eller søgsmålsret i forhold til en tilladelse opførelse af en bygning, der skal huse et butikscenter og stormaga-sin?

Field’s gør overordnet gældende, at de nævnte EU-retlige bestemmelser for det første er relevante for sagens afgørelse, og at der for det andet er en sådan tvivl om forståelsen af bestemmelserne, at de angivne spørgsmål bør forelægges EU-domstolen præjudicielt til besvarelse, inden retten afsiger dom i sagen.

4.2 Ad spørgsmål 1 og 2

4.2.1 Om anvendelse af Servicedirektivet og TEUF art. 49

I forhold til spørgsmål 1 og 2, gør Field’s gældende, at spørgsmålene begge

adresserer, om de 5 kriterier for et stormagasin, som Nævnet har anvendt i af-gørelsen af 16. juni 2014 (E/21 ff.), er forenelige med TEUF art. 49 eller med ser-vicedirektivet.

Parterne er under sagen uenige om, hvorvidt TEUF art. 49 og/eller servicedirek-tivet er relevant EU-retlig lovgivning, der skal inddrages i afgørelsen af sagen.

Allerede af den grund er det relevant at anmode om EU-domstolens fortolkning af både EUFT art. 49 og servicedirektivets art. 14 og 15.

4.2.2 Særligt om de tidsmæssige krav for anvendelse af servicedirektivet

Field’s er opført i henhold til byggetilladelser udstedt i perioden 2001 – 2003. Byggetilladelserne blev udstedt efter, at Københavns Kommune i 2000 havde vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan nr. 325 (E/589 ff.), som gjorde det muligt at opføre et regionalt detailhandelscenter og gav mulighed for at etab-lere stormagasinet. Field’s Butikscenter og Stormagasin åbnede i 2004.

Servicedirektivet trådte i kraft den 28. december 2006, jf. direktivets art. 45¹ .

Servicedirektivet er således udstedt og trådte i kraft efter Field’s etablerede sin virksomhed i form Field’s Butikscenter og Stormagasin, jf. servicedirektivets § 4, nr. 5, hvorefter ”etablering” defineres som den faktiske udøvelse af er-hvervsvirksomhed. Den restriktion i etableringsretten, som kriterierne til et ”stormagasin” udgør i forhold til rettighederne efter TEUF art. 49, må således anses for indført og anvendt i dansk ret, før servicedirektivet trådte i kraft og skulle implementeres.

Der er således tale om et sagsforløb, hvor de bagvedliggende planer, som mu-liggjorde opførelse af et regionalt detailhandelscenter og et stormagasin, bygge-tilladelserne og indførelsen af restriktioner i etableringsretten i form af de 5 kri-terier til stormagasiner, er kendsgerninger, som tidsmæssigt ligger forud for vedtagelse af servicedirektivet. Derimod ligger anvendelsen af de 5 kriterier til ugunst for Field’s tidsmæssigt efter udløb af implementeringsfristen for service-direktivet og det tidspunkt, hvor Field’s havde gjort brug af sine rettigheder ef-ter traktaten i forhold til at etablere sig i Danmark og tilbyde tjenesteydelser.

Af disse grunde er det fortsat relevant at få EU-domstolens svar på de stillede spørgsmål om, hvorvidt de 5 kriterier, der hævdes at konstituere et stormaga-sin, er i overensstemmelse med TEUF art. 49.

Det er endvidere relevant for prøvelsen af, om Field’s stormagasin er lovligt op-ført og indrettet, at afgørelsen af 16. juni 2014 (E/21 ff.), som er den seneste ad-ministrative afgørelse, som under denne sag er indbragt for domstolene, er truf-fet efter ikrafttrædelsen af servicedirektivet, og om Afgørelsen i tilstrækkelig grad har inddraget relevant EU-retlig lovgivning, herunder servicedirektivet.

4.2.3 Tvingende alment hensyn

Det kan lægges til grund, at servicedirektivet finder anvendelse på den virk-somhed, som Field’s udøver: udlejning og drift af henholdsvis et butikscenter

og et stormagasin. Selv hvis det lægges til grund, at Field’s udøver virksomhed med detailhandel, anses en sådan virksomhed for omfattet af servicedirektivet, jf. EU-domstolens dom i sag 31/16 (Visser Vastgoed).

Direktivets art. 15, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal gennemgå deres nationale lovgivning i forhold til de i art. 15, stk. 2, nævnte krav, og evaluere, om disse opfylder betingelserne om forbud mod forskelsbe-handling, nødvendighed og proportionalitet, jf. art. 15, stk. 3.

Art. 15 har direkte virkning, jf. EU-domstolens dom i sag 31/16 (Visser Vasgoed, præmis 130).

Art. 15, stk. 2, litra a, i Servicedirektivet vedrører kvantitative eller territoriale begrænsninger, der skal evalueres i henhold til art. 15, stk. 3. Det er efter Field’s opfattelse ikke oplagt, at de 5 kriterier, er en territorial eller kvantitativ be-grænsning.

Det følger af EUFT art. 49 og Servicedirektivets art. 15, at indskrænkninger i etableringsretten skal være begrundet i tvingende almene hensyn. Tvingende almene hensyn kan navnlig være beskyttelse af miljøet, fysisk planlægning og beskyttelse af forbrugerne. Konkurrencemæssige hensyn, herunder hensynet til detailhandlen og markedsstrukturen udgør derimod ikke tvingende almene hensyn.

Lokalplanen indeholder mulighed for opførelse af et stormagasin på op til 25.000 m2. Nævnet har opstillet de 5 kriterier, som skal være opfyldt for, at der kan være tale om et stormagasin.

De 5 kriterier som definition på et stormagasin udgør en begrænsning i den frie etableringsret omfattet af TEUF art. 49, da kriterierne væsentligt indsnævrer an-vendelsen af betegnelsen ”stormagasin” , hvilket gør det mere vanskeligt og mindre attraktivt for selskaber at etablere et ”stormagasin” som angivet i Lokal-planen.

De 5 kriterier blev indført af Nævnet efter, at Nævnet havde indhentet en udta-lelse fra Miljøministeriet, jf. bilag 20 og 21 (E/705 og 707), og senere modificeret af Østre Landsret til kriterier. Det fremgår således, at de 5 kriterier er udtryk for ministeriets opfattelse af, hvad et stormagasin er. Det fremgår imidlertid også af udtalelsen, at lovgivningen ikke indeholder en definition af begrebet ”storma-gasin” .

Der eksisterer imidlertid ikke en nærmere planmæssig begrundelse for, at det omhandlede butiksareal skal indrettes på netop den måde, som følger af de 5 kriterier, hvilket skal ses i lyset af, at der på tidspunktet, hvor Københavns

Kommune vedtog kommuneplantillæg og lokalplan (E/589 ff.), ikke eksisterede en fast definition af ”stormagasin” , og da et stormagasin grundlæggende ikke er andet end en butik, der driver handel med detail- og udvalgsvarer, herunder et bredt sortiment af udvalgsvarer, men med mulighed for daglig varer, jf. Na-turklagenævnets afgørelse af 14. februar 2001 (E/619 ff., særligt E/634).

Restriktionen i form af de 5 kriterier kan ikke begrundes med henvisning til tvingende almene hensyn. Snarere synes begrænsningerne at stride mod formå-let med Lokalplanen, der rent handelsmæssigt skulle gøre Ørestaden til et inter-nationalt konkurrencedygtigt område.

Der er således ikke oplyst en offentlig eller almen interesse, som kan begrunde de 5 kriterier:

For det første har Nævnet aldrig dokumenteret en underliggende offentlig in-teresse som begrundelse for de 5 kriterier, hverken da Nævnet først tog dem i brug i afgørelsen af 15. december 2003 (E/763 ff.), eller da Nævnet anvendte dem i afgørelsen af 16. juni 2014 (E/21 ff.).

For det andet gælder, at selv om en lokalplan i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis og art. 15, stk. 2, litra a i servicedirektivet kan indeholde gyldige begrænsninger i etableringsretten baseret på planlægningshensyn, er de 5 kriterier, som udgør en yderligere begrænsning af begrebet stormagasin i Lo-kalplanen, ikke planlægningsmæssigt relevante.

For det tredje gøres det gældende, at i det omfang, det bagvedliggende hensyn

til en bevarelse af områdets forskellige mindre- og mellemstore butikker var det afgørende, er der tale om et konkurrencemæssigt hensyn, som ikke kan be-grunde en indskrænkning i forhold til TEUF art. 49, i overensstemmelse med retspraksis som angivet ovenfor.

Derudover er kravene til begrundelse for kravene samt proportionalitet heller ikke opfyldt, idet der ikke er fremkommet nogen begrundelse for de 5 kriterier. Det bestrides som nævnt, at de 5 kriterier er planlægningsmæssigt relevante, og derfor kan de ikke være begrundet i arealplanlægningshensyn.

Af de nævnte grunde gør Field’s sammenfattende gældende, at de 5 kriterier udgør uberettigede indskrænkninger i etableringsfriheden, i strid med TEUF art. 49 og servicedirektivet.

4.2.4 Servicedirektivet art. 14, stk. 1, nr. 5

Nævnet har i processkrift B af 26. juni 2018 (E/253 ff.) anført, at bestemmelsen er irrelevant, da der ikke ligger en ”økonomisk test” til grund for Nævnets afgø-relse.

Field’s bemærker hertil, at begrebet ”økonomisk test” skal fortolkes i lyset af be-stemmelsens samlede ordlyd:

” Anvendelse i hvert enkelt tilfælde af en økonomisk test, der består i at gøre tilla-delsen betinget af, at der kan påvises et økonomisk behov eller en markedsefter-spørgsel, at evaluere den pågældende form for virksomheds potentielle eller aktu-elle økonomiske virkninger eller at vurdere dens formålstjenlighed i forhold til den kompetente myndigheds planlagte økonomiske mål; dette forbud vedrører ikke planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvin-gende almene hensyn; dette forbud vedrører ikke planlægningskrav, der ikke for-følger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvingende almene hensyn” .

Bestemmelsens sidste led om planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvingende almene hensyn må naturligt forstås såle-des, at et planlægningskrav, der ikke er fastsat ud fra tvingende almene hensyn,

kan udgøre en ”økonomisk test” og dermed er omfattet af forbuddet.

Der ses imidlertid ikke at være oplyst tvingende almene hensyn bag kriterierne, hvilket særligt gælder for de 4 krav eller kriterier, som Nævnet fandt, ikke var opfyldt.

Det fastholdes derfor, at det er relevant at forelægge spørgsmålet om forståel-sen af art. 14, stk. 1, nr. 6, for EU-Domstolen, da der er tvivl og uenighed om forståelsen, herunder særligt betydningen af bestemmelsens sidste del sammen-holdt med første del, og bestemmelsen har derfor betydning for sagens afgø-relse.

4.3 Ad spørgsmål 3

Det er Field’s opfattelse, at de 5 kriterier, som Nævnet har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (E/21 ff.), krænker Field’s ejendomsret i henhold til art. 17 i Chartret.

I henhold til art. 51, stk. 1, i Chartret, kan Chartret påberåbes overfor medlems-stater, når de handler inden for EU-retten. Dette er tilfældet, når en medlems-stat søger at fravige reglerne om fri bevægelighed. I den foreliggende sag må Danmark anses for at handle inden for EU-retten for så vidt, som Danmark for-søger at begrunde en indskrænkning i etableringsfriheden.

2013-tilladelsen udgør en ejendomsret, som er beskyttet af art. 17 i Chartret. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør det klart, at begrebet ejendom i medfør af art. 1 i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention omfatter tilfælde, hvor en person kan sandsynlig-gøre, at han mindst har en berettiget forventning om at kunne benytte en ejen-domsret, selv om den viser sig senere at være ulovlig. Ophævelsen af 2013-tilla-delsen kan således betragtes som et indgreb i Field’s ejendomsret. Der var i dette tilfælde ikke blot tale om en berettiget forventning, men om, at en konkret udstedt byggetilladelse var udnyttet efter sit indhold, og i god tro.

Hvis ophævelsen af 2013-tilladelsen skal være i overensstemmelse med Chart-ret, skal det være hjemlet i lov og respektere proportionalitetsprincippet, dvs. at det skal være nødvendigt for at opnå et lovligt mål. Med hensyn til kravet om, at indgrebet skal være hjemlet i lov, har Menneskerettighedsdomstolen flere gange fastslået, at ethvert indgreb i retten til at benytte en ejendom skal være baseret på en bestemmelse i national ret, og at denne skal være tilstrækkeligt til-gængelig, præcis og forudsigelig.

Field’s gør for det første gældende, at der ikke foreligger den fornødne klare

lovhjemmel for anvendelsen af de 5 kriterier for vurderingen af, om en butik udgør et stormagasin. Planloven indeholder ingen definition af et ”stormaga-sin” , og der må derfor være en bred skønsmargin ved vurderingen af, om en butik udgør et stormagasin.

For det andet gør Field’s gældende, at ophævelsen af 2013-tilladelsen begrundet i de 5 kriterier ikke opfylder kravet om forudsigelighed.

For det første er kriterierne ikke nævnt i Lokalplanen, som var grundlaget for at meddele 2013-meddelelsen.

For det andet, var de 5 kriterier ikke indarbejdet i 2013-tilladelsen, selv om de var udtænkt flere år før. For det tredje har myndighederne selv været i tvivl om anvendelsen af kriterierne. Under disse omstændigheder, kunne Field’s ikke have forudset, at de 5 kriterier ville føre til ophævelse af 2013-tilladelsen.

Field’s gør yderligere gældende, at ophævelsen af 2013-tilladelsen med henvis-ning til de 5 kriterier ikke kan begrundes med henvisning til et lovligt formål som f.eks. behovet for planlægning eller beskyttelse af miljøet. Ophævelsen af 2013-tilladelsen udgør et disproportionalt indgreb i ejendomsretten, som ikke opvejes at en offentlig eller privat tredjeparts interesser.

4.4 Ad spørgsmål 4

Det fastholdes, at det er relevant at stille spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med art. 14, stk. 1, nr. 6, i servicedirektivet, at DSK blev tillagt klage- og søgs-målsret i forhold til de afgørelser, som henholdsvis Københavns Kommune og Nævnet traf i sagen.

Field’s gør gældende, at art. 14, stk. 1, nr. 6, har til formål at sikre, at processen

forud for udstedelse af en påkrævet tilladelse ikke er påvirket af uvedkom-mende hensyn ved inddragelse af konkurrerende erhvervsdrivende, herunder gennem deres rådgivende organer, og disse erhvervsdrivendes økonomiske in-teresser.

DSK er en interesseorganisation for erhvervsdrivende, der konkurrerer med bl.a. Bilka OneStop, som er en del af Field’s Stormagasin. DSK blev både tillagt klage- og søgsmålsret i forhold til prøvelse af de afgørelser, hvor Field’s opnå-ede byggetilladelser.

I forbindelse med klage over Københavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.), blev der indgivet flere indlæg om, hvorvidt DSK havde en retlig interesse i Afgørelsen og var klageberettiget. I brev af 9. januar 2014 til Natur-og Miljøklagenævnet (E/905), argumenterede DSK bl.a. med, at

” … De Samvirkende Købmænd har et stort antal medlemmer på Amager, der er væsentligt og umiddelbart berørt af det i sagen omhandlede butikscenter af regio-nal betydning.”

Der kan således ikke være tvivl om, at DSK selv har ønsket at anfægte de med-delte byggetilladelser med henvisning til den konkurrence, som foreningens medlemmer frygtede ville opstå efter opførelsen af Field’s Stormagasin.

Der er ikke holdepunkter for, at art. 14, stk. 1, nr. 6, stiller krav om, at selve af-gørelsen om afslag på udstedelse af tilladelse fremstår som begrundet i hensy-net til erhvervsdrivende konkurrenter. Det er som anført ovenfor en bestem-melse, der skal sikre, at erhvervsdrivende konkurrenter ikke får mulighed for at påvirke en afgørelse om udstedelse af en tilladelse, hvilket som nævnt er sket i den konkrete sag.

Den omstændighed, at DSK som interesseorganisation for erhvervsdrivende konkurrenter tillægges klage- og søgsmålsret i forhold til de meddelte byggetil-ladelser og i den forbindelse kan fremføre argumenter til støtte for, at en tilla-delse ikke bør meddelelse, udgør efter Field’s en direkte eller indirekte inddra-gelse af konkurrerende erhvervsdrivende.

Uenigheden om forståelsen af bestemmelsen på dette punkt understreger efter Field’s opfattelse, at der er behov for en afklaring af fortolkningen af bestem-melsen.

Det er derfor nødvendigt at stille spørgsmål til EU-Domstolen om forståelse af bestemmelsen, og spørgsmålet har formentlig videregående betydning for ad-gangen for DSK og andre interesseorganisationer for erhvervsdrivende til at på-klage f.eks. tilladelser og dispensationer.

5. ANBRINGENDER AD REALITETEN – FIELD’S PRINCIPALE PÅ-STAND

5.1 Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/21 ff.) er behæftet med sådanne væsentlige formelle og materielle mangler, at afgørelsen er ugyldig.

Det gøres gældende, at byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.) er i overens-stemmelse med lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2 (E/592), fordi indretningen i tilstræk-kelig grad sikrer, at der er etableret et stormagasin.

Det bestrides, at de 5 opfundne/opstillede kriterier er egnede, saglige og plan-lægningsmæssigt relevante. Kriterierne kan derfor ikke kræves opfyldt, hver-ken helt eller delvist. Selv hvis de 5 kriterier kan opstilles og kræves opfyldt (hvilket Field’s bestrider), gøres det gældende, at kriterierne ikke er ufravige-lige, kumulative og proportionale samt, at de 5 kriterier ikke kan være de eneste relevante kriterier, fordi det er i strid med forbuddet mod skøn under regel og EU-retlige regler.

Det gøres i den forbindelse gældende, at selv hvis de 5 kriterier er egnede, sag-lige og planlægningsmæssigt relevante og således helt eller delvist skal opfyl-des, sikrer byggetilladelsen af 3. maj 2013 (E/879 ff.) og det forudgående udar-bejdede projekt (E/797-878) i tilstrækkeligt omfang, at kriterierne er opfyldt.

Det gøres endvidere gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse ikke kan angå, om Københavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 er rimelig og hensigtsmæssig, og således om Københavns Kommunes tekniske vurderin-ger og skøn som ansvarlig brand- og bygningsmyndighed er rimelige og hen-sigtsmæssige.

5.2 Byggetilladelse af 3. maj 2013 er i overensstemmelse med lokalplan nr. 325

5.2.1 Den retlige ramme for bedømmelsen

Det bestrides, at der er grundlag for at ophæve byggetilladelsen som ugyldig, som Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 16. juni 2014 (E/21 ff.) vurderer.

Det ansøgte og godkendte projekt (E/797-878 ff.) i henhold til byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.) er i overensstemmelse med lokalplan nr. 325 (E/589 ff.), idet de stipulerede ændringer i indretningen i tilstrækkeligt omfang opfylder de karakteristika, der er ved et stormagasin.

Byggetilladelsens vilkår bestemmer og sikrer, at der er tale om et stormagasin som foreskrevet i lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2 (E/592). Byggetilladelsen sikrer også (i fornødent omfang) opfyldelsen af de omtvistede og efterfølgende opstil-lede/opfundne kriterier, jf. herom nedenfor afsnit 5.3 og 5.4.

Hvorvidt byggetilladelsens vilkår opfyldes, er et tilsynsspørgsmål, der i første række henhører under Københavns Kommune, jf. Natur- og Miljøklagenævnets egen argumentation i Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 (E/779 ff.) samt landsrettens delafgørelse af 8. juli 2005 i samme sag, jf. E/793. Det tilkommer så-ledes ikke Natur- og Miljøklagenævnet at sikre, at byggetilladelsens vilkår op-fyldes, idet nævnet ikke har kompetence på byggelovens område; her er klage-instansen Statsforvaltningen.

Afgørende er alene, om det ved byggetilladelsen af 3. maj 2013 (E/879 ff.) stipu-lerede projekt, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2, om etab-lering af et “stormagasin” . Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til, om Københavns Kommunes afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig.

Københavns Kommune har netop som brand- og bygningsmyndighed, som det er gengivet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/29 f.), vurderet og bekræftet, at byggetilladelsen af 3. maj 2013 (E/879 ff.) er i overens-stemmelse med lokalplan nr. 325 (E/589 ff.).

Det gøres gældende, at de tekniske vurderinger og skøn foretaget af Køben-havns Kommune som ansvarlig brand- og bygningsmyndighed skal lægges til grund. Der foreligger ikke det fornødne klare og sikre grundlag for at tilside-sætte Københavns Kommunes tekniske vurderinger og skøn. Det gøres i den forbindelse gældende, at der skal overlades Københavns Kommune som an-svarlig bygge- og brandmyndighed en betydelig skønsmargin.

Det gøres gældende, at der skal foreligge et klart og entydigt hjemmelsgrundlag for at tilsidesætte en begunstigende forvaltningsakt, som byggetilladelsen 3. maj 2013 (E/879 ff.) er udtryk for, og de 5 kriterier udgør ikke et sådant klart og entydigt hjemmelsgrundlag.

Selv hvis de 5 kriterier kan opstilles (hvilket Field’s bestrider), gøres det gæl-dende, at kriterierne ikke er ufravigelige og kumulative samt, at de 5 kriterier ikke kan være de eneste relevante kriterier, fordi det er i strid med forbuddet mod skøn under regel.

Det bestrides, at dommen gengivet i MAD 2011.318 Ø blot kan lægges til grund i forhold til de 5 kriterier. Afgørelsen har ikke retskraft for Field’s, allerede fordi Field’s ikke var part i retssagen, og afgørelsen har ikke præjudikatsværdi, alle-rede fordi parterne i sagen ikke gjorde gældende, at de 5 kriterier var uegnede, usaglige og/eller irrelevante. Under retssagen anfægtede DSK således ikke de 5 ”krav” /kriterier, der ganske markant indsnævrede begrebet stormagasin, og gjorde blot gældende, at Field’s Stormagasin ikke opfyldte ”kravene” /kriteri-erne. Tværtimod blev kravene/kriterierne under retssagen af parterne omtalt som ”saglige og planlægningsmæssige relevante kriterier” . Det gøres gældende, at der kan og skal ske fuld prøvelse af de 5 kriteriers egnethed, saglighed og re-levans.

Det gøres videre gældende, at kriterierne kan lempes, modificeres og helt tilsi-desættes som følge af særlige forhold, eksempelvis konstruktions- og brandtek-niske forhold uden at være i strid med lokalplanen, hvilket Natur- og Miljøkla-genævnet ses principielt at anerkende i afgørelsen af 14. juni 2014 (E/36), hvor det anføres:

” … at Natur- og Miljøklagenævnet i lighed med kommunen finder, at brandtekni-ske forhold efter omstændighederne vil kunne føre til, at et eller flere af kriterierne kun delvist kan opfyldes…” .

Det er derimod ulovligt og en væsentlig retlig mangel, som i sig selv medfører ugyldighed, at Natur- og Miljøklagenævnet afviser, at brandtekniske forhold kan medføre, at et eller flere kriterier hverken helt eller delvist opfyldes, jf. E/36:

” Nævnet finder imidlertid, at en henvisning til brandtekniske forhold ikke kan medføre, at et eller flere kriterier hverken helt eller delvist opfyldes.”

Nævnets konklusion er ikke i afgørelsen begrundet og angiver ikke hovedhen-syn bag nævnets konklusion, som foreskrevet efter forvaltningsretlige grund-sætninger.

Det er tilsvarende ulovligt og en væsentlig retlig mangel, at Natur- og Miljøkla-genævnet kræver, at de enkelte operatører i stormagasinet skal lukke samtidig,

jf. E/36:

” Endvidere kan hver enkelt butik, uanset størrelse, fortsat lukke uafhængig af hin-anden. Det forhold, at butikkerne kan vælge at lukke samtidig, ændrer ikke herved.

Kriterierne om, ... at butikken kan åbnes og lukkes som en enhed (5), er således hverken helt eller delvist opfyldt.”

Der kan også inddrages andre kriterier, fx brandtekniske forhold, hvilket der også er pligt til, hvis det måtte være relevant. En fastholdelse af de opstillede 5 kriterier, som de eneste relevante kriterier, er i strid med forbuddet mod skøn under regel.

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets prø-velse i afgørelse af 16. juni 2014 (E/21 ff.) alene kunne angå retlige spørgsmål, jf. dagældende planlov § 58, stk. 1, nr. 4 (nu § 58, stk. 1, nr. 3). Det følger heraf, at Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse ikke kan angå, om Københavns Kommu-nes byggetilladelse af 3. maj 2013 er rimelig og hensigtsmæssig. Med andre ord er Natur- og Miljøklagenævnet afskåret fra at efterprøve, om Københavns Kom-munes tekniske vurderinger og skøn som ansvarlig brand- og bygningsmyndig-hed er rimelige og hensigtsmæssige.

Det er således uberettiget og uhjemlet, når Natur- og Miljøklagenævnet allige-vel efterprøver Københavns Kommunes tekniske vurderinger ved at efterprøve oplysningerne om de fysiske faktiske forhold i sagen (E/36 midtfor) og ved at efterprøve Københavns Kommunes tekniske vurderinger og skøn over de brandmæssige forhold og på baggrund af denne prøvelse underkender Køben-havns Kommunes vurderinger og skøn.

Når butiksbetegnelsen stormagasin ikke er defineret i lokalplanen, i lovgivnin-gen eller andetsteds, er det ikke et retligt spørgsmål, om byggeriet udgør et stormagasin, men tværtimod et teknisk, forretningsmæssigt og bygningsmæs-sigt skøn, fordi vurderingen af, om der foreligger et stormagasin, foretages med baggrund i den til enhver tid eksisterende gængse opfattelse af karakteristika for stormagasiner – stormagasin-begrebet er dynamisk (se afsnit 5.3.2).

Denne gængse og dynamiske opfattelse skal dertil sammenholdes med de kon-krete forhold, herunder det formål og den vilje, som lokalplanen blev tilveje-bragt på grundlag af (se afsnit 5.2.2) samt brand- og bygningsmæssige hensyn og begrænsninger (se afsnit 5.2.3).

5.2.2 Nærmere om fortolkningen af et stormagasin i henhold til lokal-

plan nr. 325

Retten skal ved vurderingen og fortolkningen af begrebet stormagasin tage højde for og lægge betydelig vægt på, at det ikke ved etableringen af Field’s Stormagasin og vedtagelse af lokalplan nr. 325 (E/589 ff.) var hensigten – og hel-ler ikke en realistisk mulighed – at etablere et stormagasin i traditionel forstand inden for rammerne af et eksisterende butikscenter. Københavns Kommune

har, som det er gengivet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/29 f.), bekræftet, at der er lagt vægt på, at Field’s stormagasin adskiller sig fra traditionelle stormagasiner, ”… fordi Field’s stormagasin er en integreret del af Field’s. ”

Der erindres herved om, at lokalplanens formål og det overordnede hensyn, der som led heri skal tilgodeses, blandt andre er, at en del af det samlede etageareal skal indrettes til et regionalt detailhandelscenter med tilknyttede restauranter, biograf og underholdningsaktiviteter. Stormagasinet er således ikke en del af lokalplanens formål, men en mulighed inden for lokalplanen. I lokalplanens § 3 om anvendelse er det således i stk. 2 angivet (E/592): ”Inden for område I skal der

etableres et detailhandelscenter… ” og senere ”Udover ovennævnte kan der etableres et stormagasin… ” (begge understreget her). Københavns Kommunes fortolkning og forvaltning af, hvad et stormagasin nærmere defineres af, er således ikke et spørgsmål, der har betydning for principperne i lokalplan nr. 325.

Der henvises til Københavns Kommunes brev af 4. juli 2013 (E/894 nederst og E/895 øverst), Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 (E/35 midtfor) og til Østre Landsrets dom trykt i MAD 2013.318 Ø (E/793, højre sp., midtfor), hvor det anerkendes, at fortolkningen af begrebet ikke skal ske på traditionel vis, men tværtimod tage højde for Field’s Stormagasins placering i det regionale detailhandelscenter:

” Uanset at det ved byggetilladelserne stipulerede stormagasin efter reglerne skulle etableres inden for rammerne af et stort butiksbyggeri, hvorved stormagasinet ad-skilte sig fra et stormagasin i traditionel forstand, og at fortolkningen af begrebet stormagasin som omtalt i lokalplan nr. 325 § 3, stk. 2, derfor skulle ske under hensyn til dette forhold…” .

Uafhængigt af rettens stillingtagen til spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse, gøres det endvidere gældende, at lokalplanen skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder TEUF art. 49 og praksis fra EU-Domstolen, jf. nær-mere afsnit 5.3.4.

5.2.3 Nærmere om fortolkningen af et stormagasin i forhold til brand-

krav mv.

Retten skal ved vurderingen af denne sag og fortolkningen af stormagasins-be-grebet tage højde for og lægge betydelig vægt på, at sikkerhedsmæssige krav og hensyn til særligt brand- og flugtvejsforhold.

Københavns Kommune har som ansvarlig brand- og bygningsmyndighed, og som det er gengivet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014,

vurderet og bekræftet, at anvendelse af skillevægge er begrundet i brand- og bygningsmæssige forhold (E/29 f.):

” Kommunen vurderer, at den sammenhængende butiksenhed fremgår i rimelig grad af de designmæssige forhold og indgangsforholdene, og at flugtvejssystemet fra Field’s gennem Field’s stormagasin er bestemt af brandtekniske forhold, som må respekteres. Gangarealerne i Field’s stormagasin er flugtveje for Field’s, og derfor er der krav om brandmæssig sikring af adskillelserne i flugtvejene. Flugt-vejssystemet i Field’s ses ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygningskonstruktion.

…

I relation til opdelingen af stormagasinet med skillevægge, henviser kommunen til brandstrategirapporten for Field’s, hvori indgår, at de enkelte enheder – også i stormagasinet – er opdelt med skillevægge.”

Københavns Kommune anførte i øvrigt i brev af 4. juli 2013 (E/894), at

” Gangarealerne i stormagasinet er flugtveje for detailhandelscentret, og derfor er der krav om brandmæssig sikring af adskillelserne i flugtvejene. Flugtvejssystemet i ’field’s’ ses ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygnings-konstruktion.”

Københavns Kommune anførte desuden i brev af 4. december 2013 (E/901), at

” Opdelingen af stormagasinet med skillevægge er begrundet i den brandtekniske dimensionering af hele bygningskomplekset, der på grund af sin størrelse og an-tallet af personer, der kan rummes, medfører store krav til sikkerheden. Brandstrategirapporten for Field’s er udført i henhold til ’Information om brand-teknisk dimensionering’, som er udarbejdet af Erhvervs- og Boligstyrelsen.

…

I brandstrategirapporten for Field’s indgår det, at de enkelte enheder – også i stormagasinet – er opdelt med skillevægge.”

Landsplanafdelingen udtalte også i forlængelse af sin gengivelse af sin opfat-telse af karakteristika ved et stormagasin, at der ved vurderingen skulle tages højde for brandtekniske forhold, jf. brev af 7. oktober 2002 (E/709): ”Det forud-sættes, at brandtekniske overvejelser indgår i overvejelserne. ”

Det er uden faktuel og juridisk betydning, når skønsmanden i skønserklæring af 31. marts 2021 (E/361 ff.) påstår, at Københavns Kommune unødigt proble-matiserer de brandtekniske forhold. Det er netop Københavns Kommune som brand- og bygningsmyndighed, der kan og skal sikre overholdelse af brandkrav og krav til flugtveje.

5.3 Begrebet stormagasin og generelt om de 5 kriterier

5.3.1 Kriterierne har ikke lovhjemmel og er ikke defineret i lovgivning og lo-kalplan

Det kan lægges til grund, at parterne er enige om, at de 5 krav opstillet/opfun-det af Miljøministeriets landsplanafdeling og Natur- og Miljøklagenævnet og senere modificeret af Østre Landsret til kriterier ikke har hjemmel i eller define-ret i lovgivningen, herunder planloven, eller i lokalplan nr. 325 (E/589 ff.), jf. også parternes fælles notat af 28. marts 2022 (E/369 f. pkt. 2.4 og E/374 pkt. 2.17).

Da begrebet stormagasin ikke er defineret i lovgivningen som et retligt begreb, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at opstille 5 (ufravigelige) krite-rier, der alle helt eller delvist skal være opfyldt.

Tilsvarende er der heller ikke nogen definition af eksempelvis liberale erhverv i planloven, selvom begrebet anvendes i vid udstrækning i lokalplaner. Liberale erhverv afgrænses ved at opstille karakteristika, der adskiller disse erhverv fra andre erhverv. Det sker imidlertid ikke gennem fastlæggelsen af planlægnings-mæssigt relevante kriterier.

5.3.2 De 5 kriterier er ikke egnede til at definere et stormagasin – karakteri-stika ved et stormagasin i Danmark

Det bestrides, at de opstillede kriterier hver for sig, samlet, eller helt eller del-vist, er egnede til at definere et stormagasin.

På grundlag af de afgivne skønserklæringer fra Skønsmand 3 (E/379 ff. og E/531 ff.) kan det lægges til grund, at et stormagasin ikke (entydigt) kan karak-teriseres eller defineres ved (kumulativ anvendelse af) de 5 krav opstillet af Na-tur- og Miljøklagenævnet, som senere blev modificeret til kriterier af Østre Landsret.

I skønserklæring af 19. april 2022 svar 5.31 konkluderer skønsmanden således, at (E/423):

” Stormagasinets karakteristika [i original erklæring på engelsk, E/499: Depart-ment store characteristics. Dvs. korrekt oversættelse skulle være Stormagasin ka-rakteristika] kan ikke nemt reduceres til kriterier som f.eks. ensartede åbningsti-der, ensartet butiksindretning, ensartede markedsføringsaktiviteter og lignende.” (Det med skarp parentes indsat her).

I skønserklæringen af 18. februar 2023 svar 1.7 (E/535) konkluderer skønsman-den endvidere, at de 5 krav oplistet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra 2003 (E/763 ff.)

” … var heller [i original erklæring på engelsk, E/552, indgår ikke ordet ’heller’] ikke særligt brugbar i forhold til at kunne sondre mellem et ’stormagasin’ og en hvilken som helst anden butikstype… ”. (Det med skarp parentes indsat her).

Derimod opstiller skønsmanden i skønserklæring af 19. april 2022 (E/425) en række forskellige (andre) konstellationer og kriterier:

Svar 5.39: ”Et stormagasin kan:

a) være en enkelt forretning eller en forretning i en kæde af forretninger b) omfatte flere forskellige fysisk separate butiksenheder ved siden af hinanden el-

ler butiksenheder i en lokalitet

c) indvendigt være opdelt af bærende elementer eller skillevægge d) være indrettet med forskellige butiksdesign

e) have differentierende åbningstider samt

f) have en høj andel af koncessioner og nogle fremlejemål.”

Svar 5.40: ”Alting taget i betragtning skal det dog i vid udstrækning: [i original erklæring på engelsk, E/501: However, it must, in a combination of factors, lar-gely:]

a) overvejende føre udvalgsvarer i et bredt sortiment b) have et højt bemandingsniveau og kasser eller kasseapparater rundt omkring i

forretningen

c) søge at give kunderne en ’shoppingoplevelse’ fremfor bare at være en [rettelig

et] nemt sted at handle

d) være en identificerbar, specifik kommerciel enhed under ét navn e) være opdelt i afdelinger, både organisatorisk og i forhold til varedisponering

samt

f) være drevet af en identificerbar og formålsbetonet erhvervsvirksomhed.”

Ved skønserklæringerne bekræfter skønsmanden endvidere, at stormagasin er et dynamisk begreb, som varierer fra tid til anden og fra land til land, jf. eksem-pelvis nedenstående uddrag fra skønserklæring af 19. april 2022:

Svar 2.1 (E/385): ”Definitionen af begrebet stormagasin er udfordrende. Mange iagttagere finder det enkelt at godkende dette detailhandelsformat i sin traditio-nelle form, men anerkender, at det er vanskeligt at definere begrebet teknisk i kon-teksten af detailhandlens udvikling.”

Svar 2.2 (E/385): ”Det er således ofte vanskeligt at skelne mellem stormagasinet og de andre detailhandelsbegreber, der er kommet senere.”

Svar 2.4 (E/385): ”For at forstå begrebet stormagasin til fulde er det vigtigt, at man forstår begrebets formatændringer i konteksten af nationale kulturer, økono-misk vækst, ændrede sociale strukturer, udviklingen på investeringsmarkederne, forbedrede transportnetværk, byggetekniske fremskridt, bymæssig decentralisering og innovation indenfor butiksadministration.”

Svar 2.6 (E/386): ”Mange har gennem længere tid påpeget definitionsudfordrin-gen: ”Efter et århundrede er der stadig ikke nogen etableret definition af begrebet stormagasin, selvom mange har gjort forsøget. Den primære forhindring er begre-bets dynamiske karakter – evnen til at ændre karakteristika og samtidig bevare sin form udadtil” (Resseguie, 1965).”

Svar 3.1 (E/401): ”Som nævnt har stormagasiner udviklet sig i format, størrelse, målgruppe, teknologi og struktur: ”Stormagasinet er en af de mest komplekse mo-derne detailhandelsmekanismer. Det er og har altid været en dynamisk stør-relse…” (Resseguie, 1965).”

Svar 3.42 (E/410): ”Når man skal vurdere, hvorvidt et stormagasin ’er et fast be-greb, eller hvorvidt begrebet indholdsmæssigt udvikler sig over tid’, støder man på en betydningsproblematik, nemlig forskellen mellem et begreb, en idé, en opfat-telse, et format eller et formål.”

Svar 3.43 (E/410): ”Det grundlæggende begreb stormagasin har således ikke æn-dret sig og er overordnet set fortsat genkendeligt som sådan i offentlighedens øjne, om end det muligvis vil være svært for nogle at skelne et stormagasin fra en ud-valgsvareforretning med et begrænset antal afdelinger. Stormagasinernes format og varianter har ændret sig betydeligt over tid som reaktion på ændringer i mar-kedet og konkurrencesituationen. Disse ændringer har været forskellige i omfang, tidspunkt og geografi: Der har ikke været en enkelt tidslinje for udviklingen på alle markeder.”

Selvom Skønsmand 3 i skønserklæringerne opstiller en række kon-stellationer for, hvordan et stormagasin kan se ud, og selvom Skønsmand 3 har en traditionel tilgang til karakteristika for et stormagasin, bekræfter Skønsmand 3 således, at stormagasinbegrebet er dynamisk og varierer fra tid til anden og fra land til land. Som det i skønserklæring af 18. februar 2023 konkluderes, beror vurderingen af, hvad der karakteriserer begrebet stormagasin, i sidste ende på en konkret vurdering (svar 5.3, E/547): ”Hvad der udgør et stormagasin beror på en vurdering. ”

Det gøres gældende, at vurderingen af, hvad der karakteriserer et stormagasin, skal foretages med baggrund i den til enhver tid eksisterende gængse opfattelse af karakteristika for stormagasiner. Denne gængse og dynamiske opfattelse skal dertil sammenholdes med de konkrete, lokale muligheder og begrænsninger, herunder det formål og den vilje, som lokalplanen blev tilvejebragt på grundlag af (se afsnit 5.2.2) samt brand- og bygningsmæssige hensyn og begrænsninger (se afsnit 5.2.3).

Dertil kommer, at vurderingen i relation til lokalplan nr. 325 og byggetilladel-sen af 3. maj 2013 kun må påvirkes af lovlige, proportionale hensyn, der er sag-lige og planretligt relevante.

Som anført er butiksbetegnelsen stormagasin ikke defineret i lovgivningen eller lokalplanen, men karakteristika ved et stormagasin blev i Butiksstrukturkom-missionens betænkning nr. 1353 af 1998 (om butikker og forbrugere – nu og i fremtiden) under overskriften ”Definitionen af butikstyper ” defineret som ”Butik-ker med meget bredt varesortiment, primært inden for udvalgsvarer, men oftest med mindre fødevareafdeling. ”

Dette karakteristika blev også bekræftet som det eneste karakteristikon ifølge Naturklagenævnets afgørelse af 14. februar 2001 (E/619 ff.), hvor Naturklage-nævnet anførte, at et stormagasin ikke karakteriseret ved (E/633 f.):

” … andet end handel med dagligvarer og udvalgsvarer, som er nævnt i detailhan-delsbestemmelserne. Et stormagasin er en ’butik’, hvor der normalt både sælges detail- og udvalgsvarer. Forretningstypen er nærmere karakteriseret ved en over-vejende andel af udvalgsvarer, men med mulighed for dagligvarer. Der er et bredt sortiment af udvalgsvarer.”

Dette understøttes også af detailhandelsrådgiver Vidne 1's redegø-relse af 6. december 2014, hvori det blandt andet anføres, at (E/933):

” Et stormagasin er ikke defineret ved nogen specifik art, kvalitet eller pris på pro-dukterne, men ene og alene ved størrelsen af det vareudbud man opbevarer i de på-gældende lokaler.”

I betænkning nr. 40 af 30. marts 2017 om forslag til lov om markedsføring be-skrives butikstypen stormagasin også som en butikstype ”… der sælger mange forskellige typer af varer…” , men anvender ikke andre karakteristika.

Skønsmand 3 konkluderer også, at et af de væsentligste karakteristika for stormagasiner er et stort udvalg af udvalgsvarer, jf. skønserklæring af 19. april 2022 svar 2.63 (E/397):

” De væsentligste karakteristika for stormagasiner var derfor central beliggenhed, stor skala, faste priser, fri adgang, fri ombytning eller refundering, højt serviceni-veau, et stort udvalg af udvalgsvarer og små marginer med stor omsætning.”

Disse nævnte karakteristika er i overensstemmelse med Natur- og Miljøklage-nævnets kriterie 1 (en større butik) og kriterie 2 (med overvejende andel af ud-valgsvarer og et bredt sortiment heraf).

Det gøres derfor gældende, at Field’s Stormagasin med byggetilladelse af 3. maj 2013 udgør et stormagasin i overensstemmelse med lokalplan nr. 325.

Skønsmand 3's subjektive holdning i skønserklæringerne (E/379 ff. og E/531 ff.) til, om Field’s Stormagasin karakteriseres som et stormagasin, er uden betyd-ning, fordi den er baseret på Skønsmand 3's opfattelse af, at et stormagasin skal være en selvstændig juridisk og økonomisk enhed, hvilket der som anført oven-for ikke – heller ikke efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse – stilles krav om i Danmark. Om Skønsmand 3's subjektive opfattelse kan eksempelvis hen-vises til følgende uddrag fra skønserklæringen af 19. april 2022:

Svar 2.62 (E/397): ” Vigtigere endnu var dog, at de også var enkeltvirksomheder organiseret i afdelinger, og den arv er stadig synlig i stormagasiner i dag.”

Svar 5.33 (E/423): ” Et stormagasins økonomiske struktur er den [rettelig det] af-gørende parameter, nemlig opdelingen i afdelinger. Som nævnt har det ikke noget at gøre med omfanget af virksomhedens direkte kontrol, om stormagasinet drives på baggrund af en koncessionsmodel eller en franchisemodel. Koncessionerne i et stormagasin kan fremstå som værende selvstændige butiksenheder med særskilte lejemål, men det er de ikke – i modsætning til Bilka, Magasin eller H&M i Fi-eld’s.”

Svar 6.1 (E/426): ” Med baggrund i min vurdering om, at samlingen af selvstæn-digt drevne og selvstændigt ejede butiksenheder ikke kan anses som værende et stormagasin, følger det, at ændringerne i byggetilladelsen udstedt i maj 2013 ikke væsentligt ændrer på denne konklusion. Desuden vil ’visuel afgrænsning’ med skiltning, gulvmarkeringer, ’skærmvægge’ og tænkte indgange efter min opfat-telse ikke ændre en imaginær rumlig konstruktion til en reel butiksvirksomhed struktureret som én erhvervsvirksomhed [læs: juridisk og økonomisk enhed] opdelt i afdelinger.”

Svar 7.1 (E/429): ”Sammenfattende er det min vurdering, at Field’s Stormagasin er en imaginær rumlig konstruktion og ikke et egentligt stormagasin. Selv hvis man gik ind på præmissen om, at det var et fysisk butiksareal, vurderer jeg, at der ikke er tale om en detailforretning, eftersom det ikke drives som én erhvervsvirk-somhed [læs: juridisk og økonomisk enhed].”

Svar 9.1 (E/430): ”Min konklusion er, at Field’s Stormagasin ikke er et stormaga-sin. Field’s Stormagasin eksisterer efter min opfattelse ikke (Fig. 36). Et stormaga-sin er en kommerciel detailhandelsvirksomhed og ikke blot en række rumlige ka-rakteristika. Der er ingen identificerbar virksomhed med en ledelse, der driver det påståede stormagasin, og den forretning, der henvises til, er i realiteten en sam-ling af tre til fire selvstændige detailhandelsvirksomheder, der selvstændigt driver tre eller fire identificerbare butiksenheder, primært adskilt af indkøbscentrets fæl-lesarealer. Der blev ikke fundet nogen kommerciel eller funktionel forbindelse mel-lem disse detailhandelsvirksomheder. De var ikke datterselskaber af en større virk-somhedskoncern, og de havde ingen fælles fysiske systemer ud over de fællesfacili-teter, som alle detailhandelsvirksomheder i indkøbscentret har adgang til.”

Skønsmand 3's vurdering tager dermed ikke højde for den dynamiske udvik-ling, som skønsmanden anerkender eksisterer, eller konteksten af karakteristika ved stormagasiner i Danmark, hvor det anerkendes, og hvor Landsplanafdelin-gens i udtalelse af 7. oktober 2022 (E/708 midtfor) bekræfter, at et stormagasin kan bestå af flere selvstændige juridiske og økonomiske enheder.

Om de 5 enkelte kriterier henvises til de nærmere bemærkninger herom neden-for i afsnit 5.4.

5.3.3 De 5 kriterier er ikke saglige og planlægningsmæssigt relevante

Det gøres gældende, at de af Natur- og Miljøklagenævnet opstillede kriterier ikke er planlægningsmæssigt relevante kriterier, og at kriterierne derfor ikke lovligt kan opstilles og varetages efter planloven. Kriterierne kan derfor heller ikke indgå i vurderingen af, om Field’s Stormagasin er i strid med lokalplanen.

Planlovens formål er ifølge § 1, at sikre en sammenhængende planlægning, der:

” … forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag…” .

Formålsbestemmelsen indsnævres betydeligt i planlovens kapitel 2 d, når det som i dette tilfælde drejer sig om planlægning til butiksformål, hvor planlæg-ningen ifølge planlovens § 5 L skal:

” 1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer,

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede, og

3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.”

Med skønserklæringen af 16. februar 2020 (E/347 ff.) er det bekræftet, at de 5 kriterier ikke har nogen betydning for de samfundsmæssige interesser i arealan-vendelsen, som planloven efter sin formålsbestemmelse skal varetage eller for de planlægningsmæssige interesser, der skal varetages efter formålsbestemmel-sen for butiksplanlægning.

I svar 1 konkluderer skønsmanden således, at et varierende butiksudbud, til-gængelighed for trafikanter og sikring af bæredygtig detailhandelsstruktur alle er uafhængige af bygningens indretning (E/349):

” Baseret på gennemgangen ovenfor, tager vurderingen af varieret butiksudbud, tilgængelighed for alle trafikanter og sikring af en samfundsmæssigt mere bære-dygtig detailhandelsstruktur afsæt i kriterier der vurderes at være uafhængige af de af Naturklagenævnet og Østre Landsret opstillede kriterier.”

I svar 2, 3 og 4 konkluderer skønsmanden endvidere, at de 5 kriterier ikke har nogen betydning for trafikale eller miljømæssige påvirkninger af omgivelserne. Skønsmanden udtaler således i svar 2, at (E/350):

” Med afsæt i den almene praksis på området vurderes det derfor, at de 5 kriterier der er opstillet og gengivet under spørgsmål 1, ikke vil have en effekt (hverken ne-gativ eller positiv) på den trafikale og miljømæssige påvirkning af det planlagte byggeri.”

I svar 5 konkluderer skønsmanden endelig, at den fysiske udformning af et stormagasin er uden betydning for trafikpåvirkning og miljøbelastning (E/351):

” På baggrund af dette må det konkluderes, at den nærmere udformning af et stormagasin ikke har indflydelse på henholdsvis trafikpåvirkningen og miljøbelast-ningen forudsat, at der tages udgangspunkt i samme bruttoetageareal og fordeling på anvendelsesområdet.”

Sammenfattende gøres det gældende, at de 5 kriterier hverken hver for sig eller til sammen har indflydelse på at fremme et varieret butiksudbud, på tilgænge-ligheden for alle trafikanter, på at sikre en samfundsmæssig mere bæredygtig detailhandelsstruktur eller på at sikre et velfungerende marked med en effektiv butiksstruktur. Kriterierne er således hverken enkeltvis eller til sammen rele-vante for de planlægningsmæssige interesser, som efter planloven lovligt kan varetages.

5.3.4 De 5 kriterier og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser er i strid med TEUF art. 49 og servicedirektivets art. 14 og 15 om etableringsfrihed og forbud mod restriktioner, samt Chartrets art. 17

Det gøres gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/21 ff.) samt de 5 kriterier strider mod TEUF art. 49 om etableringsfrihed og forbud mod restriktioner, som er bindende for danske myndigheder, og som kan påberåbes direkte af Field’s.

Direktivets art. 15, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne skal gennemgå deres nationale lovgivning i forhold til de i art. 15, stk. 2, nævnte krav og evaluere, om disse opfylder betingelserne om forbud mod forskelsbehandling, nødven-dighed og proportionalitet, jf. art. 15, stk. 3.

Art. 15 har direkte virkning, jf. EU-domstolens dom i sag 31/16 (Visser Vasgoed, præmis 130).

Art. 15, stk. 2, litra a vedrører kvantitative eller territoriale begrænsninger, der skal evalueres i henhold til art. 15, stk. 3. Det er efter Field’s opfattelse ikke be-vist eller oplagt, at de 5 kriterier, er en territorial eller kvantitativ begrænsning.

Det følger af TEUF art. 49 og servicedirektivets art. 15, at indskrænkninger i etableringsretten skal være begrundet i tvingende almene hensyn. Tvingende

almene hensyn kan navnlig være beskyttelse af miljøet, fysisk planlægning ogbeskyttelse af forbrugerne. Konkurrencemæssige hensyn, herunder hensynet tildetailhandlen og markedsstrukturen, udgør derimod ikke tvingende almenehensyn. Field’s gør gældende, at der ikke foreligger sådanne tvingende almene hensyn

for håndhævelsen af de 5 kriterier i denne sag.

Ved EU-Domstolens dom af 24. marts 2011 i sag C-400/08 (Europa-Kommissio-nen mod Kongeriget Spanien) er det fastslået, at planlægningsmæssige bestem-melser, der begrænser adgangen til etablering på arealer til butiksformål, som udgangspunkt må betragtes som restriktioner for etableringsfriheden, der kun er acceptable, hvis de er begrundet i tvungne almene hensyn, herunder navnlig beskyttelse af miljøet, fysisk planlægning og beskyttelse af forbrugerne.

Det bestrides, at de 5 kriterier er begrundet i tvingende almene hensyn, ligesom det bestrides, at kriterierne er egnede til at sikre, at det tilstræbte mål nås, og at de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå målet.

Det gøres herved gældende, at der forud for projektet er udarbejdet en VVM-re-degørelse, der bl.a. beskriver de miljømæssige, planmæssige og forbrugermæs-

sige hensyn, og at en anden indretning af stormagasinet, end den der følger af Københavns Kommunes byggetilladelser, herunder byggetilladelsen af 3. maj 2013 (E/879 ff.), ikke vil tilgodese tvingende almene hensyn eller i højere om-fang tilgodese de miljømæssige, planmæssige og forbrugermæssige hensyn. Der henvises herved til skønserklæringen af 16. februar 2020 (E/347 ff.) svar 1-5.

Efter servicedirektivets art. 14, stk. 1.nr. 5, må medlemsstaterne blandt andet ikke gøre adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed på deres områ-det betinget af

” anvendelse i hvert enkelt tilfælde af en økonomisk test, der består i at gøre tilla-delsen betinget af, at der kan påvises et økonomisk behov eller en markedsefter-spørgsel, at evaluere den pågældende form for virksomheds potentielle eller aktu-elle økonomiske virkninger eller at vurdere dens formålstjenlighed i forhold til den kompetente myndigheds planlagte økonomiske mål; dette forbud vedrører ikke planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvin-gende almene hensyn; dette forbud vedrører ikke planlægningskrav, der ikke for-følger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvingende almene hensyn” .

Bestemmelsens sidste led om planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvingende almene hensyn, må naturligt forstås såle-des, at et planlægningskrav, der ikke er fastsat ud fra tvingende almene hensyn,

kan udgøre en ”økonomisk test” og dermed er omfattet af forbuddet.

Der ses imidlertid ikke i dette tilfælde at være oplyst tvingende almene hensyn bag kriterierne, hvilket særligt gælder for de 4 krav eller kriterier, som Nævnet fandt, ikke var opfyldt.

I henhold til art. 51, stk. 1, i Chartret kan Chartret påberåbes overfor medlems-stater, når de handler inden for EU-retten. Dette er tilfældet, når en medlems-stat søger at fravige reglerne om fri bevægelighed. I den foreliggende sag må Danmark anses for at handle inden for EU-retten for så vidt, som Danmark for-søger at begrunde en indskrænkning i etableringsfriheden.

Field’s gør gældende, at byggetilladelsen af 3. maj 2013 udgør en ejendomsret, som er beskyttet af art. 17 i Chartret.

Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør det klart, at begrebet ejendom i medfør af art. 1 i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention omfatter tilfælde, hvor en person kan sandsynlig-gøre, at han mindst har en berettiget forventning om at kunne benytte en ejen-domsret, selv om den viser sig senere at være ulovlig. Ophævelsen af byggetil-ladelsen af 3. maj 2013 kan således betragtes som et indgreb i Field’s ejendoms-ret.

100

Hvis ophævelsen af byggetilladelsen af 3. maj 2013 skal være i overensstem-melse med Chartret, skal det være hjemlet i lov og respektere proportionalitets-princippet, dvs. at det skal være nødvendigt for at opnå et lovligt mål. Med hensyn til kravet om, at indgrebet skal være hjemlet i lov, har Menneskerettig-hedsdomstolen flere gange fastslået, at ethvert indgreb i retten til at benytte en ejendom skal være baseret på en bestemmelse i national ret, og at denne skal være tilstrækkeligt tilgængelig, præcis og forudsigelig.

Field’s gør for det første gældende, at der ikke foreligger den fornødne klare

For det andet gør Field’s gældende, at ophævelsen af byggetilladelsen af 3. maj 2013 begrundet i de 5 kriterier ikke opfylder kravet om forudsigelighed.

For det tredje er kriterierne ikke nævnt i Lokalplanen, som var grundlaget for at meddele 2013-meddelelsen.

Field’s gør yderligere gældende, at ophævelsen af 2013-tilladelsen med henvis-ning til de 5 kriterier ikke kan begrundes med henvisning til et lovligt formål som f.eks. behovet for planlægning eller beskyttelse af miljøet. Ophævelsen af 2013-tilladelsen udgør et disproportionalt indgreb i ejendomsretten, som ikke opvejes af en offentlig eller privat tredjeparts interesser.

Field’s gør gældende, at art. 14, stk. 1, nr. 6, har til formål at sikre, at processen forud for udstedelse af en påkrævet tilladelse ikke er påvirket af uvedkom-mende hensyn ved inddragelse af konkurrerende erhvervsdrivende, herunder gennem deres rådgivende organer, og disse erhvervsdrivendes økonomiske in-teresser.

I forbindelse med klage over Københavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.), blev der indgivet flere indlæg om, hvorvidt DSK havde en retlig interesse i afgørelse af 16. juni 2014 og var klageberettiget. I brev af 9. januar 2014 (E/905 f.), argumenterede DSK bl.a. med, at

101

” De Samvirkende Købmænd har et stort antal medlemmer på Amager, der er væ-sentligt og umiddelbart berørt af det i sagen omhandlede butikscenter af regional betydning.”

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at anvendelsen af de 5 kriterier udgør en hindring og restriktion for etableringsfriheden, som er i strid med og uforenelig med TEUF art. 49. De opstillede kriterier foreskriver således en be-stemt og forældet kommerciel anvendelse af butiksarealet.

Kriterierne og deres anvendelse udgør endvidere en begrænsning i adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, og Planklagenævnet har ikke påvist så-danne almene tvingende hensyn, som berettiger til sådanne begrænsninger.

Endelig er det i strid med servicedirektivet, at Planklagenævnet har behandlet en klage fra DSK, idet DSK er interesseorganisation for virksomheder, der efter DSK’s eget udsagn er konkurrenter til Field’s Stormagasin.

Derudover har Planklagenævnet ikke taget hensyn til, at Field’s byggetilladelse af 3. maj 2013, skal anses for at være en ejendomsret, der er beskyttet efter Chartrets art. 17, og der er ikke påvist forhold, der kan begrunde indskrænk-ning i denne ejendomsret endsige fratagelse af ejendomsretten i sin helhed.

5.3.5 De 5 kriterier er ikke absolutte, kumulative, proportionale og de eneste karakteristika

102

Det gøres gældende, at kriterierne ikke er absolutte (ufravigelige), kumulative og proportionale, ligesom de 5 kriterier ikke kan være de eneste relevante krite-rier, fordi det ville være i strid med forbuddet mod skøn under regel.

Det kan udledes af Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 (E/779 ff.), at de 5 kriterier ikke skal ses som kumulative eller absolutte betingelser, og det er ikke afgørende, at hvert enkelt kriterium helt eller delvist opfyldes.

Ved vurderingen af sagen og de 5 kriterier gør Field’s gældende, at retten skal inddrage de særdeles indgribende konsekvenser og betydelige omkostninger de 5 kriterier (og således opretholdelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgø-relse af 16. juni 2014 som gyldig) medfører for Field’s, når de 5 kriterier ikke fremmer planlovens formål med butiksplanlægning, hvilket er dokumenteret

ved skønserklæringen af 16. februar 2020 (E/347 ff.) og nærmere i afsnit 5.3.3. Det gøres i den forbindelse også gældende, at kriterierne derfor ikke er propor-tionale og savner fornøden begrundelse.

Der skal foretages en samlet vurdering af, om byggetilladelsen af 3. maj 2013 i tilstrækkelig omfang medfører, at de karakteristika, der kendetegner et storma-gasin, svarer til det stormagasin, der ved vedtagelsen af plangrundlaget blev forudsat.

5.4 Nærmere om de enkelte kriterier

5.4.1 Særligt om kriterie 1: ”én større butik ”

Det gøres gældende, at kravet om én butik ikke forhindrer, at butikken består af flere juridiske og økonomiske enheder, hvilket understøttes af Landsplanafde-lingens vejledende udtalelse af 7. oktober 2022 (E/707 ff.):

” Et stormagasin er efter ministeriets opfattelse én butik, selv om det kan bestå af flere økonomiske enheder, og selv om man kan betale varer flere steder.”

Kriteriet om én større butik skal derfor anskues således, at et stormagasin de-signmæssigt skal fremtræde som en identificerbar enhed med en grad af kom-merciel integration mellem de enkelte butiksenheder, som adskiller sig fra ek-sempelvis almindelige butikker i et butikscenter. Men der må gerne være en række selvstændige enheder inde i butikken (“shop i shop”), således som det også er tilfældet med Illum og Magasin. Magasin du Nord og Illum betragtes også som stormagasiner, selvom de også består af flere juridiske og økonomiske enheder.

Der henvises herved også til detailhandelsrådgiver Vidne 1's redegø-relse af 6. december 2014 (E/931 ff.).

103

Skønsmand 3 bekræfter i skønserklæring af 18. februar 2023 svar 1.8 (E/536), at de fleste stormagasiner arealmæssigt er på mellem 11.000 til 28.000 m2, mens Fi-eld’s arealmæssigt er ca. 22.000 m2. Field’s Stormagasins størrelse er således sædvanlig for et stormagasin.

Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes vurderinger i brev af 4. juli 2013 (E/893 f).

Kriteriet er opfyldt.

5.4.2 Særligt om kriterie 2: ”med overvejende andel udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf”

Det er ubestridt og ubestrideligt, at Field’s Stormagasin i sin nuværende såvel som med det godkendte projekts planlagte udformning overvejende forhandler udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf.

Retten kan lægge til grund, at parterne er enige om, at kriteriet er opfyldt, og det er som anført i afsnit 5.3.25.3.2 det eneste afgørende karakteristikon for et stormagasin i Danmark. Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes vur-deringer i brev af 4. juli 2013 (E/894).

Kriteriet er opfyldt.

5.4.3 Særligt om kriterie 3: ”en sammenhængende butiksenhed uden skille-vægge mellem de enkelte dele af butikken”

Det gøres principalt gældende, at der ikke kan stilles krav om, at der ikke må være skillevægge. Det er ikke et egnet, sagligt og planlægningsmæssigt relevant kriterium, og et sådant kriterium kan under alle omstændigheder ikke tilside-sætte bygnings- og brandlovgivningskrav.

Skønsmand 3 bekræfter i skønserklæring af 19. april 2022 svar 5.39 litra c (E/425), at et stormagasin kan ”indvendigt være opdelt af bærende elementer eller skillevægge. ”, hvilket skønsmanden i skønserklæringen af 18. februar 2023 svar 1.21 (E/538) uddyber således, at dette ”… afspejler blot moderne byggeteknik. ”og videre, at “Dette er dog ikke et kriterium, der kan bruges til at identificere storma-gasiner… ”. Det erindres herved, at skønsmanden i svar 1.23 (E/538 f.) har fejle-rindret de fysisk faktiske forhold, som bemærket i afsnit 3.6.4.

Det gøres subsidiært gældende, at den fysiske dimension af kriteriet, som det er fortolket i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (E/35), er udtryk for en over-fortolkning af det fysiske aspekt af den typiske kommercielle integration mel-

104

lem butiksenhederne i et stormagasin, som ikke af spejles i virkelighedens ka-rakteristika for et stormagasin.

Eksempelvis rummer såvel Illum som Magasin København talrige såvel hori-sontale som vertikale fysiske adskillelser mellem de enkelte butiksenheder, lige-som brugen af imaginære (visuelle) adskillelser er udbredt. Disse stormagasiner rummer i væsentligt omfang også butiksenheder med adskilte juridiske ejere og økonomi, herunder butiksenheder hvis varer kun kan betales i det pågældende butiksafsnit. Tilsvarende udformninger af stormagasiner ses i Danmark og i ud-landet.

Kriteriet, som dette er fortolket af Nævnet, udelukker enhver skillevæg mellem de enkelte dele af stormagasinet, hvilket savner hjemmel i det opstillede krite-rium.

Det skal herved tages i betragtning, at Nævnets (over-)fortolkning vil udelukke indretningen af et stormagasin i eksisterende bygninger, idet der – i bygninger af den fornødne størrelse – alt andet lige vil være en række bærende vægge, der i givet fald vil indebære fysiske adskillelser.

Hvis kriteriet overhovedet er egnet, sagligt og planlægningsmæssigt relevant, skal kriteriet rettelig forstås som et karakteristikon om en kommerciel integra-tion, som til dels kan være fysisk, mellem de enkelte butiksafsnit i stormagasi-net, som ikke findes mellem almindelige specialbutikker i et butikscenter.

I byggetilladelsen af 3. maj 2013, er der taget højde for dette karakteristikon ved det designmæssige fællesskab mellem butiksenhederne i Field’s Stormagasin og den fælles markedsføringsmæssige reference foruden den fysiske udformning af stormagasinet, hvor der via stormagasinets centrale gangareal og gennem de enkelte butiksenheder er adgang for stormagasinets kunder fra en butiksenhed til en anden.

Det gøres i den forbindelse gældende, at kriteriet om skillevægge kan lempes, modificeres eller helt tilsidesættes som følge af bygnings- og brandmæssige for-hold, jf. bemærkningerne i afsnit 5.2.3. Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes vurderinger i brev af 4. juli 2013 (E/894 f.) og brev af 4. december 2013 (E/901 f.).

Kriteriet er opfyldt.

5.4.4 Særligt om kriterie 4: ”som fremtræder designmæssigt som en identifi-cerbar enhed”

105

Det gøres gældende, at kriteriet ikke er egnet, sagligt og planretligt relevant, fordi det ikke er afgørende, om stormagasinet fremtræder designmæssigt som en identificerbarenhed og dermed har en ensartet indretning, idet skønsman-den i skønserklæring af 19. april 2022 svar 5.31 (E/423) konkluderer:

” Stormagasinets karakteristika [i original erklæring på engelsk: Department store characteristics] kan ikke nemt reduceres til kriterier som f.eks. ensartede åbning-stider, ensartet butiksindretning, ensartede markedsføringsaktiviteter og lig -

nende.” (Understreget her) .

Det gøres gældende, at planloven ikke regulerer indretnings- og driftsmæssige forhold. Der er således ikke hjemmel i planloven til at stille krav til den indven-dige indretning af den enkelte butik eller til at stille krav til, hvordan en butik indvendigt fremtræder designmæssigt. Dette er kommercielle betragtninger.

Selv hvis kriteriet overhovedet er egnet, sagligt og planretligt relevant, gøres det gældende, at vilkårene i byggetilladelse af 3. maj 2013 (i tilstrækkeligt om-fang) sikrer, at Field’s Stormagasin fremtræder som en identificerbar enhed ved, at stormagasinet (1) opnår en fælles ydre identitet, (2) tydeligt markeres med ensartede friser, (3) alle indgange skiltes ensartet og adskiller tydeligt stormagasinet fra det øvrige center, (4) skilte og vejvisere angiver stormagasinet som en enhed, (5) at skiltning i butikscenteret alene må henvises til stormagasi-net og angivelse af butiksenheder må alene ske som underoverskrifter.

Det skal herved tages i betragtning, (1) at adgangsforholdene til stormagasinet i byggetilladelsen af 3. maj 2013 ændres, så der alene bliver 2 adgangsportaler på plan 00 og 4 adgangsportaler på plan 01, og (2) at der ikke er andre adgange til de enkelte afsnit i stormagasinet end internt, Adgangsportalerne bliver samti-dig designmæssigt markant tydeliggjort og danner en afgrænsning mod shop-ping centret. Inde i stormagasinet vil de interne gangarealer blive givet et ensar-tet udtryk, der er markant anderledes end færdselsarealerne i shopping centret.

Der er således med byggetilladelsen af 3. maj 2013 taget højde for de af Skønsmand 3 påpegede forhold i skønserklæring af 18. februar 2023 svar 2 og svar 3 (E/541-545). Det gentages, at Skønsmand 3's konklusioner i øvrigt er baseret på den traditionelle forståelse, der som anført ikke kan overføres på den danske forståelse, jf. bemærkningerne i afsnit 5.3.2.

Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes vurderinger i brev af 4. juli 2013 (E/895 f.) og brev af 4. december 2013 (E/901 f.).

Kriteriet er opfyldt.

5.4.5 Særligt om kriterier 5: ”kan åbnes og lukkes som en enhed”

106

Det gøres principalt gældende, at det ikke er egnet, sagligt og planlægnings-mæssigt relevant eller et karakteristikum ved et stormagasin, hvorvidt de en-kelte butikker i stormagasinet (rent faktisk) åbner og lukker på samme tid. I skønserklæring af 19. april 2022 svar 5.31 (E/423) konkluderer skønsmanden så-ledes, at:

” Stormagasiners karakteristika [i original erklæring på engelsk: Department store characteristics] kan ikke nemt reduceres til kriterier som f.eks. ensartede åbning - stider, ensartet butiksindretning, ensartede markedsføringsaktiviteter og lig-

nende.”(Understreget her). Københavns Kommune er også, som gengivet i afgørelsen af 15. december 2003(E/771) enig i, at åbningstider ikke er et planlægningsrelevant kriterium: ”Det bemærkes dog, at nogle af de nævnte karakteristika ikke kan reguleres viaplanlovgivningen, det gælder således fx brandmæssige forhold, åbningstider ogbetalingsmåder.”(Understreget her). Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes vurderinger i brev af 4. juli2013 (E/895 f.) og brev af 4. december 2013 (E/901 f.). Det gøres subsidiært gældende, at det afgørende i henseende til at kunne åbneog lukke som en enhed er, at de enkelte operatører i stormagasinet kan åbne oglukke samtidigt som en enhed. Om dette faktisk vil ske, beror på driftsmæssigeovervejelser, hvilket er uden betydning for vurderingen. Der er ikke noget krav om, at de enkelte operatører i stormagasinet skal åbne oglukke samtidigt som en enhed. Det er dermed ulovligt og en væsentlig retligmangel ved afgørelsen, at Natur- og Miljøklagenævnet kræver, at de enkelteoperatører i stormagasinet skal lukke samtidig, jf. E/36: “Endvidere kan hver enkelt butik, uanset størrelse, fortsat lukke uafhængig af hin-anden. Det forhold, at butikkerne kan vælge at lukke samtidig, ændrer ikke herved.

Kriterierne om, ... at butikken kan åbnes og lukkes som en enhed (5), er således hverken helt eller delvist opfyldt.” (understreget her)

Det gøres gældende, at butikkers åbningstid ikke er planlægningsmæssigt rele-vant, idet der ikke er tale om et hensyn, der lovligt kan varetages efter plan-loven. Butikkers åbningstid er reguleret ved anden lovgivning. Tilsvarende re-gulerer planloven ikke indvendige, herunder driftsmæssige forhold. Der er så-ledes ikke hjemmel i planloven til at stille krav om, at butikkerne skal åbne og lukke samtidig.

107

•Kriteriet er om, at de skal åbne og lukke samtidigt, er nyt, og strider mod:

•Landsplanafdelingens udtalelse (E/708 midtfor): ”… kan åbnes og lukkes som en enhed.”

•Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 (E/777 nederst): ”…mulighed for at åbne og lukke… ”

•Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 gengivet i MAD 2011.318 Ø (E/793, højre sp. øverste afsnit)

•Natur- og Miljøklagenævnets eget høringsbrev af 4. september 2013 (E/899): ”… om 1) at Stormagasinet kan åbne og lukke … ”

Dette er i øvrigt også praksis i andre stormagasiner.

Hensynet til at kunne åbne og lukke som en enhed er ikke andet og mere end et spørgsmål om, at stormagasinets enheder ikke må være integreret i det øvrige butikscenter på en sådan måde, at stormagasinet ikke kan åbne og lukke som en enhed.

Field’s Stormagasin kan åbnes og lukkes som en enhed, mens den øvrige del af Field’s er åben/lukket.

Kriteriet er opfyldt.

5.5 Sammenfatning

Sammenfattende gør Field’s gældende, at det nu ansøgte og godkendte projekt, jf. byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.), opfylder lokalplanens § 3, stk. 2, idet de stipulerede ændringer i fuldt tilstrækkeligt omfang opfylder de karakteri-stika, der er ved et stormagasin og som planretligt er egnet, sagligt og relevant at stille.

Med byggetilladelsen etableres således et stormagasin, der er en større butik, med overvejende andel udvalgsvarer og et bredt sortiment, der er sammenhæn-gende og designmæssigt fremtræder som en samlet butiksenhed, der adskiller sig fra sædvanlige dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og som kan åbnes og lukkes som en enhed.

6. ANBRINGENDER AD REALITETEN – FIELD’S SUBSIDIÆRE PÅ-STAND

6.1 Planklagenævnet er erstatningsansvarlig

108

Hvis Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/21 ff.) oprethol-des som gyldig, gør Field’s gældende, at Planklagenævnet skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab Field’s måtte lide som følge af, at Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse (E/763 ff.) blev underkendt som ugyldig af Østre Landsret i dommen gengivet i MAD 2011.318 Ø (E/779 ff.).

Offentlige og statslige myndigheders ansvar på dette område er ikke lovregule-ret, men reguleret af dansk rets almindelige erstatningsregler, idet bemærkes, at udkast til lov om statens og kommunernes erstatningsansvar (betænkning nr. 214 af 1959) anses for uskrevne, men gældende regler.

Det gøres gældende, at der er en direkte sammenhæng mellem en ugyldig afgø-relse og et ansvarsgrundlag. En ugyldig forvaltningsafgørelse skaber en uafven-delig bevisformodning for culpa, også henset til at der er tale om en konkret og begunstigende forvaltningsakt, som Field’s har udnyttet i god tro. Planklage-nævnet har handlet ansvarspådragende, fordi nævnet har begået fejl og forsøm-melse ved at træffe en ugyldig afgørelse, herunder som følge af sagsbehand-lingsfejl og fejlagtig retsanvendelse.

Det gøres i relation til ansvarsbedømmelsen gældende, at Planklagenævnet er underlagt en professionsmålestok. Der kan således stilles de strengeste krav til en overordnet myndigheds (in casu: Planklagenævnets) forvaltning.

Det er ikke afgørende, om Field’s på nuværende tidspunkt har lidt et tab. Aner-kendelsespåstanden forudsætter ikke en stillingtagen til, om der er lidt et tab, størrelsen heraf, om tabet er adækvat og kausalt, eller om et givent krav skal re-duceres. Anerkendelsespåstanden indebærer alene en prøvelse af, hvorvidt der er et ansvarsgrundlag, og det gøres gældende, at betingelsen om ansvarsgrund-lag er opfyldt.

Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor anerkende at være erstatningsansvarlig for ethvert kausalt og adækvat økonomisk tab Field’s måtte lide.

6.2 Søgsmålsfrist

Det bestrides, at der gælder en søgsmålsfrist i dette tilfælde og i modsat fald, at søgsmålsfristen ikke er overholdt. Det er Planklagenævnets bevisbyrde, og den er ikke løftet.

For det første havde Field’s ikke anledning til at sagsøge Naturklagenævnet (se-nere Natur- og Miljøklagenævnet, og nu Planklagenævnet) indenfor søgsmåls-fristen i planlovens § 62, fordi Naturklagenævnet i afgørelse af 15. december 2003 (E/763 ff.) jo netop fandt byggetilladelserne i overensstemmelse med lokal-planen, som Field’s derfor opførte Field’s Stormagasin i henhold til.

109

For det andet var Field’s ikke part i den efterfølgende retssag gengivet i MAD 2011.318 Ø (E/779 ff.).

For det tredje havde Field’s ikke anledning til at sagsøge Naturklagenævnet for erstatningsansvar, når Københavns Kommune ville (retligt) lovliggøre forhol-det ved udstedelsen af byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879 ff.).

Field’s erstatningspåstand indebærer ikke, at Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 (E/763 ff.) skal prøves. Fristen for sagsanlæg i planlovens § 62 finder derfor ikke anvendelse. Til støtte herfor henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i MAD 2014.226 V om miljøbeskyttelseslovens § 101 (som er til-svarende planlovens § 62).

Søgsmålsfrister fortolkes restriktivt og snævert, og domstolene kan, hvis der fo-religger særlige omstændigheder, se bort fra disse, jf. herved landsrettens præ-misser i afgørelsen gengivet i UfR 2003.798 H.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige om-stændigheder samt, at Planklagenævnet under alle omstændigheder har frafal-det, givet afkald på, eller er afskåret fra at gøre indsigelse om, at der gælder en søgsmålsfrist, og at denne i givet fald ikke overholdt. Den af Planklagenævnet nedlagte afvisningspåstand og den fremsatte indsigelse om søgsmålsfrist udgør en formalitetsindsigelse, som skulle have været fremsat langt tidligere end sket, idet bemærkes, at Field’s nedlagde påstanden om erstatning den 15. juni 2015 (E/177 ff.), at sagen blev berammet i september 2022, men Planklagenævnet gjorde først indsigelse 7 år efter ved duplik af 12. juni 2023 (E/299 f.). Planklage-nævnets anbringe således fremsat ca. 7 år efter påstanden blev nedlagt, efter parternes udveksling af 17 processkrifter, efter 4 skønserklæringer og ca. 9 må-neder efter sagens berammelse.

Planklagenævnet har derfor fortabt muligheden for at gøre gældende, at der gælder en søgsmålsfrist og at søgsmålsfristen er overskredet.

Til støtte herfor henvises til UfR 2014.2785 H og UfR 2003.798 H.

6.3 Forældelse

Det bestrides, at det mulige krav er forældet. Det er Planklagenævnets bevis-byrde, og den er ikke løftet.

Erstatningskravets eksistens og/eller størrelse afhang af sagens forløb, herunder særligt hvorledes Kommunen (retligt) ville lovliggøre forholdet, hvilket først blev kendt ved kommunens udstedelse af byggetilladelse af 3. maj 2013 (E/879

110

ff.). Byggetilladelsens gyldighed blev imidlertid påklaget til Natur- og Miljøkla-genævnet, hvorefter der således fortsat verserede en sag om erstatningskravets eksistens og/eller størrelse indtil Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse den 16. juni 2014 (E/21 ff.). Field’s har således med processkrift af 15. juni 2015 (E/177 ff.) nedlagt påstand om erstatning inden forældelsesfristens udløb, jf. for-ældelseslovens § 21, stk. 2, samt § 22, stk. 2.

Field’s gør gældende, at Planklagenævnet har frafaldet, givet afkald på, eller er afskåret fra, at gøre indsigelse om forældelse. Der henvises til det anførte i af-snit 6.2, herunder UfR 2014.2785 H og UfR 2003.798 H.

7. SAGENS VÆRDI OG SAGSOMKOSTNINGER

7.1 Sagens værdi

Sagens værdi er stor, idet udgifterne til fysisk og/eller retlig lovliggørelse samt erstatninger til de berørte lejere kan andrage meget betydelige beløb, hvis Na-tur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (E/21 ff.) ikke erklæres ugyldig.

Sagens værdi og det mulige økonomiske tab kan ikke opgøres eller anslås på nuværende tidspunkt, men vil andrage meget betydelige beløb. Field’s økono-miske tab vil blandt andet omfatte:

• Omkostninger til fysisk og/eller retlig lovliggørelse.

• Hel eller delvise erstatninger til berørte lejere så som Bilka

OneStop, Starbucks, Magasin, Joe & The Juice, Fætter BR, Jysk og H&M.

• Hel eller delvis værdiforringelse af ejendommen som følge

af tab af omsætning.

Field’s har ikke overfor revisionen kunne anslå det mulige økonomiske tab. Af denne årsag har Field’s ansat sagsværdien til erindringsværdi på kr. 1 mio. Det er Field’s opfattelse, at en sagsværdi på kr. 1 mio. er mere retvisende end den sagsværdi på kr. 0, som fremgik af sagsportalen ved sagens overgang fra papir-sag til digital sag, men Field’s kan ikke udelukke at det økonomiske tab er hø-jere end kr. 1 mio.

Spørgsmålet om sagens værdi behandles efter den hidtidige retsafgiftslov (dvs. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014), og det følger af lovens § 3, stk. 4, at myndigheden, der beregner afgiften om nødvendigt, må ansætte vær-dien ved et skøn.

111

7.2 Sagsomkostninger

Ved afgørelsen af sagsomkostninger, skal retten foruden sagens forløb og ka-rakter af prøvelse af en myndighedsafgørelse, lægge vægt på, at sagsværdien ikke kan anslås og derfor må fastlægges på baggrund af det opnåede resultat, den økonomiske betydning heraf, samt arbejdets omfang og nødvendigheden heraf…”

Planklagenævnet har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:

”…

3. ANBRINGENDER

3.1 Overordnede anbringender

Til støtte for frifindelsespåstandene gøres det overordnet gældende, at Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21) er lovlig og gyldig.

Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med fejl eller mangler, som hver for sig eller samlet medfører, at afgørelsen er ugyldig.

Der er ikke under retssagen fremkommet nye oplysninger af væsentlig betyd-ning for sagen.

Klagenævnets anbringender til støtte for afvisningspåstanden fremgår af afsnit 3.3 nedenfor.

3.2 Der er ikke tale om et stormagasin

Det gøres gældende, at klagenævnet med rette har fundet, at byggetilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29, ekstrakten side 879) ikke er i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i lokalplan nr. 325 (bilag 6, ekstrakten side 592).

Klagenævnet har i afgørelsen af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21) på baggrund af Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 med rette fundet, at byg-getilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29, ekstrakten side 879) til den nye indretning af ”stormagasinet” ikke bringer ”stormagasinet” i overensstemmelse med lokal-planen (bilag 6, ekstrakten side 592).

De ændringer, som Field’s fik byggetilladelse til, betyder ikke, at der nu er tale om et stormagasin i lokalplanens forstand. For en beskrivelse af ombygningerne henvises til byggeansøgningen (bilag 26, ekstrakten side 797) og de dertilhø-

112

rende illustrationer (bilag 27, ekstrakten side 865-876). Der henvises også til fo-tomaterialet i skønserklæringen i bilag 51, side 40, 43 og 45, ekstrakten side 420, 421 og 425.

Field’s har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte nævnets vurde-ring, hvorefter projektet fortsat ikke udgør et stormagasin i lokalplanens for-stand, der vurderet punkt for punkt helt eller delvist opfylder de 5 kriterier, som Østre Landsret tiltrådte i dommen af 17. februar 2011.

Som anført i den indbragte afgørelse (bilag 1, side 14, ekstrakten side 34) fandt Østre Landsret i forbindelse med den oprindelige sag, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de af Naturklagenævnet opstillede 5 generelle kriterier, som efter landsrettens opfattelse var saglige og planlægningsmæssigt relevante, jf. landsrettens præmisser i dommen (bilag 5, side 15, side 793, ekstrakten side 793). Det fremgår udtrykkeligt af præmisserne i landsrettens dom, at landsret-ten har forholdt sig til kriterierne.

Retten må derfor lægge til grund, at også det foreliggende projekt skal vurderes ud fra disse kriterier.

For så vidt angår det oprindelige projekt fandt landsretten, at det ved byggetil-ladelserne stipulerede projekt indebar så grundlæggende afvigelser fra, hvad der efter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin, at dette ikke kunne etableres i medfør af den omhandlede bestemmelse i lokalpla-nen.

Landsretten lagde ved vurderingen vægt på de omtalte 5 generelle kriterier for et stormagasin, som vurderet punkt for punkt enten ikke eller kun i begrænset omfang kunne anses for at være opfyldt for det ved byggetilladelserne stipule-rede projekt, der heller ikke ved en sammenligning med de her i landet kendte stormagasiner blot tilnærmelsesvis fremtrådte som et sådant.

Som det fremgår af klagenævnets afgørelse (bilag 1, side 16, ekstrakten side 36) har nævnet foretaget en vurdering af, om ændringerne i det af byggetilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29, ekstrakten side 879) omfattede projekt i forhold til det oprindelige projekt medfører, at der nu er tale om et stormagasin.

Nævnet har med rette fundet, at det nye projekt på afgørende punkter er iden-tisk med det projekt, som ifølge Østre Landsret indebar grundlæggende fravi-gelser fra, hvad der efter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin, og at projektet således fortsat ikke udgør et stormagasin, der vur-deret punkt for punkt helt eller delvist opfylder de 5 kriterier.

Dette støttes navnlig på følgende:

113

Der er fortsat ikke tale om én enkelt butik, men flere selvstændige butikker. Dette bekræftes af, at der er opsat skillevægge mellem de enkelte butikker (store som små butikker), således at der er en fysisk adskillelse mellem de en-kelte butikker.

Endvidere kan hver enkelt butik, uanset størrelse, fortsat lukke uafhængigt af hinanden. Det forhold, at butikkerne kan vælge at lukke på samme tid, ændrer ikke herved.

Kriterierne om, at der skal foreligge én større butik (1), at der er en sammen-hængende butiksenhed uden skillevægge imellem de enkelte dele af butikken (3), og at butikken kan åbnes og lukkes som en helhed (5), er således hverken helt eller delvist opfyldt.

Dertil kommer de designmæssige ændringer, der ikke tilnærmelsesvis medfø-rer, at kriteriet om, at stormagasinet skal fremtræde designmæssigt som en identificerbar enhed (4), er opfyldt.

Som det fremgår af klagenævnets afgørelse (bilag 1, side 16, ekstrakten side 36), vil brandtekniske forhold efter omstændighederne kunne føre til, at et eller flere af kriterierne kun delvist kan opfyldes, idet stormagasinet skal etableres inden-for rammerne af et stort butiksbyggeri. Brandtekniske forhold kan imidlertid ikke begrunde de fravigelser af kriterierne, som byggetilladelsen af 3. maj 2013 indebærer, jf. også skønserklæringen af 31. marts 2021 vedr. byggelovgivningen og brandforhold (bilag 49, ekstrakten side 363-365). Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1-2 a-c, viser, at brandforhold kan begrunde, at kriterierne ikke skal opfyldes.

Der henvises i det hele til Field’s’ ansøgningsmateriale (bilag 26 og 27, ekstrak-ten side 797 og 865) og byggetilladelsen af 3. maj 2013 (bilag 29, ekstrakten side 879).

Efter nævnets opfattelse bekræfter skønsmanden Skønsmand 3's skønserklæ-ringer (bilag 51-52, ekstrakten side 367ff og 531ff), at ”stormagasinet” i Field’s storcenter ikke er et stormagasin – uanset om det vurderes på en anden måde end efter de 5 kriterier.

Det gøres gældende, at det ikke har været hensigten med lokalplanen (bilag 6, ekstrakten side 592), herunder § 3, stk. 2, at muliggøre indretning af storcenteret Field’s med etablering af et selvstændigt hypermarked som Bilka OneStop på ca. 13.000 m² i strid med planlovens almindelige regler om planlægning for de-tailhandel, herunder dagligvarebutikkers maksimale størrelse⁴ . Det fremgår ud-trykkeligt af ministerens indsigelse mod kommunens planer om et hypermar-

114

ked på 15.000 m² (bilag 7, ekstrakten side 575) og de af ministeren fastsatte be-tingelser for planlægningen (bilag 8, ekstrakten side 583). Ministeren accepte-rede den særlige planlægningsmæssige begrundelse for at fravige reglerne om maksimale butiksstørrelser for at skabe mulighed for etablering af et stormaga-sin på 17.000-25.000 m² i Ørestad City Center i stedet for Daells Varehus, som var nedlagt i Københavns City.

Der henvises også til Østre Landsrets vurdering i dommen af 17. februar 2011⁵ (ekstrakten side 793) om, at der ikke er tale om et projekt, som ved sammenlig-ning med de her i landet kendte stormagasiner blot tilnærmelsesvist fremtræ-der som et sådant.

De ændringer, der blev givet tilladelse til i maj 2013 (bilag 29, ekstrakten side 879), ændrer ikke herved.

Det eneste stormagasin i Field’s er Magasin. De øvrige butikker (Starbucks, Jysk, BR, Bilka OneStop, Joe & the Juice, Samsøe Samsøe og (dele af) H&M) er butikker i butikscenteret på samme måde som alle de øvrige butikker i butiks-centeret.

Det gøres i første række gældende, at byretten ikke skal forholde sig til Field’s’

anbringender om, at de 5 kriterier ikke er saglige og planlægningsmæssigt rele-vante, og at kriterierne ikke er egnede til at definere et stormagasin. Byretten må på grundlag af landsrettens dom lægge til grund, at også det foreliggende projekt (dvs. efter ombygningen) skal vurderes ud fra de 5 kriterier, som lands-retten tilsluttede sig. Landsretten fandt, at de 5 kriterier er sagligt og planlæg-ningsmæssigt relevante kriterier.

Det gøres i anden række gældende, at Field’s ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte kriterierne som styrende for fortolkningen af lokalplanen fra juli 2000 (bilag 6, ekstrakten side 592). Kriterierne må fortsat anses for sagligt og planlægningsmæssigt relevante, når der er planlagt for et stormagasin i bydelen Ørestad på Amager og ikke for et hypermarked som Bilka OneStop på ca. 13.000 m2, jf. i dag reglerne om butiksstørrelser i planlovens § 5 q.

Det af Field’s anførte om kriteriernes saglighed og planlægningsmæssige rele-vans, herunder om den nugældende formålsbestemmelse i planlovens kapitel 2 d om planlægning til butiksformål, godtgør ikke et grundlag for at tilsidesætte kriterierne.

Det samme gælder det anførte om indholdet i skønserklæringen af 16. februar 2020 (bilag 48, ekstrakten side 347-351). Det bestrides, at denne skønserklæring bekræfter, at de 5 kriterier ikke har nogen planlægningsmæssig relevans. Det

115

omhandlede syn og skøn angik navnlig trafikpåvirkningen og miljøbelastnin-gen.

Heller ikke det af Field’s anførte om definitionen af et stormagasin kan føre til en tilsidesættelse af kriterierne. Field’s anfører, at vurderingen af, om der fore-ligger et stormagasin, skal foretages med baggrund i ”den til enhver tid eksiste-rende gængse opfattelse af karakteristika for stormagasiner” . Det bestrides. Det er et grundlæggende planretligt princip, at der ved fortolkningen af konkrete begreber i lokalplaner som udgangspunkt må lægges vægt på begrebsforståel-sen på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget.⁶

Det bestrides, at kriterierne, som er tiltrådt af Østre Landsret, ikke er tilstrække-ligt klare og entydige til at udgøre et grundlag for vurderingen om, at byggetil-ladelsen (bilag 29, ekstrakten side 879) er i strid med lokalplanen.

Det fastholdes desuden, at klagenævnet med rette har fundet, at projektet efter ombygningen i henhold til byggetilladelsen (bilag 29, ekstrakten side 879) hver-ken helt eller delvist opfylder de 5 kriterier. Det afgørende er, at der fortsat ikke er tale om én større (kriterie 1), sammenhængende (kriterie 2) butik, som de-signmæssigt fremtræder som én identificerbar enhed (kriterie 3), som åbnes og lukkes som en enhed (kriterie 5). Det er ikke skillevæggene, der er afgørende for den samlede vurdering.

Det anførte i skønserklæringerne (bilag 51-52, ekstrakten side 367-530) om skønsmandens forståelse af stormagasinbegrebet er derfor uden betydning for vurderingen af de 5 kriterier i forhold til lokalplanen fra juli 2000 (bilag 6). Som det også fremgår af skønserklæringerne, er det under alle omstændigheder skønsmandens meget klare opfattelse, at der ikke er tale om et stormagasin, jf. bilag 51, side 50, pkt. 9.2, ekstrakten side 430, hvoraf det fremgår:

” Min konklusion er, at Field's Stormagasin ikke er et stormagasin. Field's Stormagasin eksisterer efter min opfattelse ikke (Fig. 36). Et stormagasin er en kommerciel detailhandelsvirksomhed og ikke blot en række rumlige karakteristika. Der er ingen identificerbar virksomhed med en ledelse, der driver det påståede stormagasin, og den forretning, der henvises til, er i realiteten en samling af tre til fire selvstændige detailhandelsvirksomheder, der selvstændigt driver tre eller fire identificerbare butiksenheder, primært adskilt af indkøbscentrets fællesarealer. Der blev ikke fundet nogen kommerciel eller funktionel forbindelse mellem disse detail-handelsvirksomheder. De var ikke datterselskaber af en større virksomhedskon-cern, og de havde ingen fælles fysiske systemer ud over de fællesfaciliteter, som alle detailhandelsvirksomheder i indkøbscentret har adgang til.”

Der henvises også til bilag 52, side 15, afsnit 5.1, ekstrakten side 547:

116

” Min syns- og skønserklæring (april 2022) omtaler kombinationen af faktorer, der definerer et stormagasin (pkt. 5.39 & pkt. 5.40). Nogle af disse faktorer kan isole-ret set fejlagtigt føre til den konklusion, at stormagasinet, i form af en samling specialbutikker under samme tag, er et indkøbscenter. Eller at samlingen af speci-albutikker i én bygning er et stormagasin. Problemet med denne tilgang er, at den reelt ikke udelukker nogen butikstyper fra, samlet set, at være enten et indkøbscen-ter, et stormagasin, en butiksgade, en markedshal osv.”

Det gøres gældende, at skønserklæringerne ikke giver grundlag for at tilside-sætte nævnets afgørelse.

Det fremgår af skønserklæringen af 31. marts 2021 vedr. byggelovgivningen og brandforhold (bilag 49, ekstrakten side 361), at det ikke er brandtekniske for-hold, der begrunder, at ”Field’s stormagasin” ikke opfylder kriterierne for at være et stormagasin i lokalplanens forstand. Men skønserklæringen begrunder omvendt ikke en fravigelse af kriterierne.

Det anførte i skønserklæringen af 16. februar 2020 (bilag 48, ekstrakten side 347) om forholdet mellem planlægning for et stormagasin og den daværende for-målsbestemmelse til detailhandelsreglerne i planlovens kapitel 2 d samt tra-fikpåvirkningen og miljøbelastningen ændrer ikke ved, at der ikke er tale om et stormagasin.

Som beskrevet ovenfor fremgår det desuden tydeligt af skønserklæringerne an-gående stormagasinbegrebet (bilag 51 og 52, ekstrakten side 367-530), at det er skønsmandens meget klare opfattelse, at der ikke er tale om et stormagasin – dvs. heller ikke efter en nutidig vurdering.

Det bestrides, at nævnet tog stilling til andet end retlige spørgsmål ved efter-prøvelsen af kommunens afgørelse om, at projektet efter ombygningen var i overensstemmelse med lokalplanen. Der er ikke tale om, at nævnet har efter-prøvet spørgsmål om hensigtsmæssighed eller rimelighed, sådan som Field’s gør gældende. Nævnet har heller ikke foretaget en uberettiget efterprøvelse af ”kommunens tekniske vurderinger og skøn over de brandmæssige forhold” el-ler de ”fysiske faktiske forhold i sagen” . Det bestrides, at nævnets vurdering om, at der heller ikke efter ombygningen er tale om et stormagasin i lokalpla-nens forstand, er udtryk for en ”uberettiget prøvelse og dermed en uberettiget underkendelse af” kommunens tekniske vurdering og skøn i forhold til, om de 5 kriterier er opfyldt.

Det af Field’s anførte om, at fordi det ikke i planloven, lokalplanen eller andet-steds er defineret, hvad der nærmere skal forstås ved et stormagasin, er der ikke tale om en retligt spørgsmål, bestrides. Det er en af klagenævnets kerneopgaver at foretage en retlig efterprøvelse af kommunernes fortolkning af lokalplaner,

117

herunder de mange forskellige begreber, som kommunerne anvender i plan-lægningen. Planklagenævnet tilsidesætter en kommunes fortolkning af en lokal-plan, hvis nævnet ikke er enig i fortolkningen, og tilsvarende gælder for dom-stolene⁷ . Der henvises desuden til det tidligere sagsforløb, herunder landsret-tens dom om nævnets fortolkning af begrebet i den konkrete lokalplan.

3.3 Field’s’ erstatningspåstand

3.3.1 Det materielle spørgsmål

Field’s har nedlagt en subsidiær påstand om, at nævnet skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, som Field’s måtte lide som følge af krav om ret-lig og/eller fysisk lovliggørelse, hvis nævnets afgørelse af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21) opretholdes som gyldig. Påstanden er nedlagt ved proces-skriftet af 15. juni 2015.

Anbringenderne til støtte for påstanden er kortfattede, men det gøres gæl-dende, at nævnet skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, som Field’s måtte lide som følge af, at Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 (bilag 4, ekstrakten side 763) blev underkendt som ugyldig af Østre Lands-ret. Det er ikke klart, hvilket tab sagsøger har lidt, hverken som følge af Na-turklagenævnets afgørelse eller som følge af Østre Landsrets dom.

Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem påstanden om erstatnings-ansvar som følge af fremtidig lovliggørelse og anbringenderne om tab som følge af Naturklagenævnets afgørelse fra 2003 og landsrettens underkendelse af denne afgørelse i 2011. Det fremgår heller ikke, hvorfor Field’s mener, at der er grundlag for, at domstolene pålægger Planklagenævnet et erstatningsansvar.

Det gøres til støtte for den principale påstand om afvisning gældende, at på-

standen skal afvises, fordi søgsmålsfristen for prøvelse af Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 for længst er udløbet, og da et erstatningskrav også er forældet efter forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, der må regnes enten fra Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 eller fra Østre Landsrets dom af 17. februar 2011.

Field’s anfører, at den nedlagte anerkendelsespåstand alene indebærer en prø-velse af, hvorvidt der er et ansvarsgrundlag, og at retten dermed ikke skal tage stilling til bl.a., om der er lidt et tab.

Påstanden angår imidlertid anerkendelse af ”erstatningsansvar” og ikke blot ”ansvarsgrundlag” . Det er desuden svært at se, hvilken retlig interesse Field’s skulle have i en vurdering i forhold til ansvarsgrundlag, når der fortsat ikke er redegjort for, hvad det er for et tab, Field’s har lidt, og som nævnet derfor skulle

118

være ansvarlig for. Det må være uden betydning at tage stilling til ansvars-grundlag, hvis ikke der er lidt et tab. Også derfor må påstanden afvises. Field’s har således fortsat ikke redegjort for, hvilket tab selskabet skulle have lidt som følge af, at klagenævnet ikke ved afgørelsen af 15. december 2003 tilsidesatte kommunens fortolkning af lokalplanen og dermed byggetilladelse.

Det bestrides, at der er en direkte sammenhæng mellem en ugyldig afgørelse og et ansvarsgrundlag. Det bestrides ligeledes, at klagenævnet har begået ansvar-spådragende fejl. Det bestrides også, at nævnet er underlagt en professionsmå-lestok.

Det anførte om, at Field’s ikke tidligere har haft anledning til at sagsøge næv-net, fordi kommunen efter landsrettens dom (som tilsidesatte klagenævnets af-gørelse af 15. december 2003) lovliggjorde ”stormagasinet ” ved en ny byggetil-ladelse, kan ikke føre til, at der skal ses bort fra, at påstanden først er nedlagt i 2015. Afgørelsen er som bekendt fra 2003, landsrettens dom er fra 2011, og selvom det er uklart, så synes synspunktet at være, at klagenævnet bærer et an-svar for, at Field’s oprindeligt har indrettet storcenteret og ”stormagasinet” i overensstemmelse med den tidligere byggetilladelse, men på grund af landsret-tens dom må ombygge ”stormagasinet” i et mindre omfang for at opnå retlig lovliggørelse ved kommunen. Det kan ikke bebrejdes klagenævnet, at kommu-nen oprindeligt gav byggetilladelse og desuden senere accepterede den om-handlede ombygning, selvom der ikke er tale om et ”stormagasin” i overens-stemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet fastholder, at nævnet hverken har frafaldet, givet afkald på el-ler er afskåret fra at gøre gældende, at påstanden skal afvises på grund af søgs-målsfrist og forældelse. Det samme gælder i øvrigt manglende retlig interesse. I forhold til det anførte om U2003.798H bemærkes, at der ikke i nærværende sag har været skriftvekslet om realiteten, hvorfor omstændighederne ikke kan sam-menlignes med omstændighederne i den nævnte sag.

Planklagenævnet fastholder, at et eventuelt krav må anses for at være forældet, da det relaterer sig til det forudgående forløb og landsrettens dom fra 2011. I forhold til bevisbyrde må det i den sammenhæng komme Field’s til skade, at Fi-eld’s ikke har været i stand til at redegøre for, hvad det nærmere er for et tab, som Field’s mener, at nævnet er ansvarlig for. Det anførte om, at kravets eksi-stens afhang af det efterfølgende forløb i kommunen, bestrides. Sagsøger har under hele forløbet fra 2000 og til i dag haft mulighed for at indrette et storma-gasin i fuld overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse og de 5 kriterier.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse bestrides det, at der er

grundlag for at give Field’s medhold i påstanden. En opretholdelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21) som

119

gyldig kan naturligvis under ingen omstændigheder føre til et erstatnings-ansvar for Planklagenævnet. Allerede derfor skal nævnet frifindes. Synspunk-terne om forældelse ovenfor gøres også gældende til støtte for frifindelsespå-standen.

Det gøres desuden gældende, at Planklagenævnet i lyset af sagens forløb ikke kan anses for at være erstatningsansvarlig i forhold til Field’s. Sagsøger er en professionel virksomhed, som selv er skyld i indretningen af storcenteret.

Planklagenævnet bestrider, at landsrettens underkendelse af Naturklagenæv-nets afgørelse fra 2003 (bilag 4, ekstrakten side 763) kan føre til et erstatnings-ansvar for Planklagenævnet for så vidt angår eventuelle fremtidige omkostnin-ger til lovliggørelse som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra 2014, som denne retssag angår (bilag 1, ekstrakten side 21).

Der henvises til, at Naturklagenævnets afgørelse i 2003 betød, at Field’s kunne fastholde den ønskede indretning af storcenteret, som var tilladt af Københavns Kommune, herunder de indgåede lejeaftaler – frem til det tidspunkt, hvor landsretten tilsidesatte nævnets afgørelse (i retssagen mellem De Samvirkende Købmænd og klagenævnet). Herefter gav Københavns Kommune som bekendt byggetilladelse til et ombygningsprojekt (bilag 29, ekstrakten side 879), som ef-ter kommunens opfattelse indebar, at ”stormagasinet” kom i overensstemmelse med lokalplanen, og Field’s kunne herefter på denne baggrund fastholde in-dretningen (med de begrænsede modifikationer, jf. bilag 26 og 27, ekstrakten side 797 og 865) og lejeaftalerne. Kommunens afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen blev tilsidesat af Natur- og Miljøklagenævnet, og nærværende retssag angår en prøvelse af netop den afgørelse. Med henvisning til retssagen har kommunen (endnu) ikke håndhævet nævnets afgørelse, jf. bilag 46, ekstrak-ten side 999.

Klagenævnets afgørelser har således ikke været årsagen til noget tab for Field’s. Field’s har under hele sagens forløb udnyttet ejendommen som ønsket, idet kommunen har givet Field’s de ønskede byggetilladelser og ikke har krævet håndhævelse, jf. bilag 46, ekstrakten side 999. Det er derfor svært at se, hvad det er for et tab, Field’s skulle have lidt eller komme til at lide i sagen, uanset at der i fremtiden må ske lovliggørelse.

3.3.2 Formalitet

Planklagenævnet bestrider, at nævnets afvisningspåstand er nedlagt for sent, herunder at det er for sent at gøre anbringender om søgsmålsfrist og forældelse gældende. Højesteretsdommen i U2014.2785H, som Field’s påberåber til støtte herfor, er ikke sammenlignelig med nærværende sag. Nærværende sag verserer fortsat i 1. instans, og forberedelsen er ikke afsluttet. Yderligere skriftveksling

120

om bl.a. formelle spørgsmål har afventet afslutningen af de 3 syn og skøn, som Field’s har ønsket gennemført.

3.4 Den omtvistede afgørelse strider ikke imod EU-retten

Sagsøgeren har under skriftvekslingen gjort gældende, at den indbragte afgø-relse (bilag 1, ekstrakten side 21) er i strid med TEUF artikel 49, jf. stævningen, side 30-31 (ekstrakten side 148-149) og artikel 17 i EU’s charter om grundlæg-gende rettigheder (’chartret’), jf. processkrift IV af 15. november 2017, side 2 (ekstrakten side 212).

Derudover har sagsøgeren i skriftvekslingen vedrørende spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse påberåbt sig forskellige bestemmelser i servicedirekti-vet, nærmere bestemt direktivets artikel 9, 14, 15 og 16.

Planklagenævnet gør overordnet gældende, at den indbragte afgørelse ikke stri-der mod EU-retten.

Nævnet gør i den forbindelse gældende, at de relevante bestemmelser i service-direktivet er overholdt, jf. afsnit 3.4.1, og at TEUF artikel 49 slet ikke finder an-vendelse i det foreliggende tilfælde, jf. afsnit 3.4.2. Endelig gør nævnet gæl-dende, at afgørelsen ikke strider mod artikel 17 i chartret, jf. afsnit 3.4.3.

3.4.1 Afgørelsen er ikke i strid med servicedirektivet

Der er så vidt ses ikke uenighed mellem parterne om, at servicedirektivet skulle finde anvendelse i medlemsstaternes retsordener senest fra tidspunktet, hvor direktivet skulle være gennemført i national ret, dvs. den 28. december 2009, jf. direktivets artikel 44. Dette følger f.eks. af det af sagsøgeren anførte i proces-skrift II af 4. maj 2017, side 2 (ekstrakten side 202).

Om de af Field’s påberåbte bestemmelser i servicedirektivet bemærker Plankla-genævnet:

For det første har Field’s i et udkast til præjudiciel forelæggelseskendelse (bilag

43 B, ekstrakten side 1007) henvist til artikel 9 i servicedirektivet. Sagsøgeren ses imidlertid ikke at have gjort særskilte anbringender gældende vedrørende denne bestemmelse. På denne baggrund er det klagenævnets opfattelse, at der er enighed mellem parterne om, at servicedirektivets artikel 9 ikke finder an-vendelse i den foreliggende sag, jf. det herom anførte i klagenævnets proces-skrift A, side 4 (ekstrakten side 220), som Field’s i øvrigt heller ikke ses at have bestridt.

121

For det andet har Field’s i processkrift V af 23. maj 2018 henvist til servicedirek-

tivets artikel 14, nr. 5 og 6, som angår ”forbudte krav” , jf. processkrift V, side 2f. (ekstrakten side 230f.).

For så vidt angår artikel 14, nr. 5, har Field’s i processkrift VIII af 2. juni 2023 gjort gældende, at de fem omtvistede kriterier ’formentlig’ må anses for plan-lægningskrav, der indebærer en ”økonomisk test” i strid med artikel 14, nr. 5, i servicedirektivet, jf. processkrift VIII, side 4-5 (ekstrakten side 306-307).

Denne bestemmelse fastslår – i overensstemmelse med velkendte principper udviklet af EU-Domstolen under traktatens økonomiske frihedsrettigheder – at medlemsstaterne ikke må gøre udøvelsen af servicevirksomhed betinget af:

Planklagenævnet bestrider, at de fem kriterier, som nævnet har anvendt i afgø-relsen af 16. juni 2014 ved vurderingen af, om der er tale om et stormagasin, in-debærer, at der foretages en ”økonomisk test” i strid med direktivets artikel 14, nr. 5.

For så vidt angår servicedirektivets artikel 14, nr. 6, har Field’s gjort gældende, at det kan være i strid med servicedirektivets artikel 14, nr. 6, at De Samvir-kende Købmænd (’DSK’) er blevet tillagt klage- og søgsmålsret, jf. processkrift V, side 3 (ekstrakten side 231).

Dette bestrides.

Artikel 14, nr. 6, forbyder, at medlemsstaterne betinger adgangen til at udøve servicevirksomhed af:

” direkte eller indirekte inddragelse af konkurrerende erhvervsdrivende, herunder gennem rådgivende organer, i udstedelsen af tilladelser eller andre afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder, bortset fra faglige organisationer og sam-menslutninger eller andre organisationer, der handler som kompetent myndighed; dette forbud vedrører ikke høring af organisationer såsom handelskamre eller ar-bejdsmarkedets parter om andre spørgsmål end individuelle ansøgninger om tilla-delse og heller ikke høring af den brede offentlighed.” [mine understregninger].

122

Det er klart af ordlyden af denne bestemmelse, at den regulerer de situationer, hvor medlemsstaterne har indført sagsbehandlingsprocedurer, som betyder, at konkurrenter m.v. inddrages i selve udstedelsen af tilladelser eller lignende af-gørelser.

Nævnet er enig med Field’s i, at bestemmelsen har til formål at sikre, at proces-sen forud for udstedelsen af en administrativ tilladelse ikke påvirkes af uved-kommende hensyn. Det gælder vel navnlig den type markedsøkonomiske hen-syn, som også er forbudte at inddrage med en økonomisk test efter nr. 5.

Bestemmelsen regulerer imidlertid på ingen måde brancheorganisationers eller konkurrenters mulighed for efter, at afgørelsen er truffet, ved administrativ re-kurs eller ved et civilt søgsmål at anfægte lovligheden af de tilladelser, som myndighederne udsteder, uanset om de anfægter afgørelsen for at varetage de-res egne økonomiske interesser.

Servicedirektivet regulerer utvivlsomt ikke medlemsstaternes organisering af administrativ rekurs og domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Der henvi-ses til Planklagenævnets synspunkter i processkift af 24. marts 2017 om præju-diciel forelæggelse, afsnit 3.3.1, og processkift B, afsnit 1.

Nævnets afgørelse er ikke udtryk for, at adgangen til at udøve servicevirksom-hed er betinget af direkte eller indirekte inddragelse af konkurrerende er-hvervsdrivende. At DSK har haft klageret i forhold til kommunens afgørelser om fortolkning af lokalplanen og dermed har påvirket retsgrundlaget for den nu indbragte afgørelse betyder ikke, at den indbragte afgørelse er i strid med artikel 14, nr. 6.

For det tredje har Field’s i processkrift om præjudiciel forelæggelse af 5. decem-

ber 2016 (ekstrakten side 181) henvist til servicedirektivets artikel 15, stk. 2, litra a, og artikel 15, stk. 3, men ses ikke i den sammenhæng at gøre særskilte anbrin-gender gældende vedrørende disse bestemmelser. Field’s har efterfølgende i processkrift V af 23. maj 2018, side 2 (ekstrakten side 230), anført, at artikel 15, stk. 2, litra a, i servicedirektivet vedrører kvantitative og territoriale begræns-ninger, der skal evalueres i henhold til artikel 15, stk. 3, og at det efter Field’s’ opfattelse ”ikke [er] oplagt, at de krav, som er udviklet af Naturklagenævnet (...) er en territorial eller kvantitativ begrænsning ”.

Det er uklart for Planklagenævnet, om Field’s herved gør gældende, at de omt-vistede betingelser ikke er omfattet af bestemmelsen, når Field’s samtidig har henvist til artikel 15 i sit udkast til præjudiciel forelæggelseskendelse (bilag 43 B, ekstrakten side 1007).

123

Som anført i processkrift A af 15. marts 2018, side 7 (ekstrakten side 223), er den omtvistede foranstaltning omfattet af servicedirektivets artikel 15, stk. 2, litra a, og skal derfor overholde betingelserne i artikel 15, stk. 3. Ved at stille krav om etablering af et “stormagasin” , som helt eller delvist skal opfylde de af nævnet 5 opstillede kriterier, inden for rammerne af det i lokalplanen tilladte detailhan-delscenter i område I, kan foranstaltningen således anses for at underlægge ad-gangen til at optage eller udøve servicevirksomhed en territorial begrænsning som omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a. Dette underbygges af Visser Vastgoed-dommen, jf. navnlig dommens præmis 131-135.

Planklagenævnet gør herved gældende, at ordningen opfylder de tre betingel-ser i artikel 15, stk. 3, om ikke-diskrimination, begrundelse og proportionalitet, dvs. at ordningen er forenelig med de EU-retlige regler. Klagenævnet henviser til den udførlige argumentation herom i processkrift A, side 7-8 (ekstrakten side 223-224) og klagenævnets processkrift af 24. marts 2017, afsnit 3.2-3.4, side 5-10 (ekstrakten side 191-196).

For det fjerde har Field’s i processkrift II af 4. maj 2017 henvist til servicedirekti-

vets artikel 16 om midlertidig levering af tjenesteydelser. Som anført i Plankla-genævnets processkrift A af 15. marts 2018, side 7 (ekstrakten side 223), er be-stemmelsen ikke relevant i denne sag. Field’s ses ikke at have bestridt dette, li-gesom Field’s ikke har medtaget bestemmelsen i sit udkast til præjudiciel fore-læggelseskendelse (bilag 43 B, ekstrakten side 1007), og retten kan derfor lægge til grund, at der er enighed herom.

3.4.2 TEUF artikel 49 finder ikke anvendelse i sagen

Nævnet gør gældende, at der ikke er nogen relevant tvivl om, at nævnet i afgø-relsen af 14. juni 2014 var forpligtet til at overholde servicedirektivet, og at TEUF artikel 49 ikke finder anvendelse i denne sag.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder i afsnit VI, kapitel 2, artikel 49-55, bestemmelser om etableringsretten.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), der er vedtaget med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab artikel 47, stk. 2, 1. og 3. punktum og artikel 55 (nu TEUF artikel 53 og artikel 62), fastsætter bl.a. de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etable-ringsfriheden for tjenesteydere samt den frie bevægelighed for tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 1, stk. 1.

I henhold til servicedirektivets artikel 44, stk. 1, udløb direktivets implemente-ringsfrist den 28. december 2009. Direktivet er delvist implementeret i dansk ret

124

ved lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked, som i hen-hold til § 18 trådte i kraft den 28. december 2009. Servicedirektivets bestemmel-ser om etableringsfrihed er implementeret i lovens §§ 9-10.

Den anfægtede afgørelse er truffet 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21). På dette tidspunkt fandt servicedirektivet således fuldt ud anvendelse i dansk ret, og nævnet var forpligtet til at overholde dets bestemmelser, da det traf afgø-relse.

Det forhold, at de kriterier, som nævnet har anvendt i afgørelsen til at definere et stormagasin, stammer fra før den 28. december 2009, og det forhold, at der har været et forudgående forløb med byggetilladelser og domstolsprøvelse af Naturklagenævnets afgørelse af 15. december 2003, ændrer ikke på nævnets pligt til på afgørelsestidspunktet i 2014 at overholde servicedirektivet fuldt ud senest fra det tidspunkt, hvor servicedirektivet fandt anvendelse i medlemssta-terne, dvs. senest fra den 28. december 2009. Det indebærer efter fast retsprak-sis, at TEUF artikel 49 herefter ikke finder anvendelse inden for direktivets om-råde.

Det følger af fast praksis, at når et spørgsmål er reguleret ved harmoniserede bestemmelser på EU-plan, skal alle nationale foranstaltninger herom bedømmes på grundlag af de harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af trakta-tens bestemmelser, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 30. april 2009, Lidl Magyar-ország, C-132/08, EU:C:2009:281, præmis 42 og den deri citerede praksis. I for-hold til servicedirektivet henvises endvidere til EU-Domstolens dom af 16. juni 2015, Rina Services m.fl., C-593/13, EU:C:2015:399, præmis 23-25, og dom af 15. oktober 2015, Grupo Itevelesa m.fl., C-168/14, EU:C:2015:685. Dette understøttes tillige af EU-Domstolens dom i forenede sager X BV m.fl., C-360/15 og C-31/16, ECLI:EU:C:2018:44 (herefter ”Visser Vastgoed”), præmis 137.

3.4.3 Afgørelsen er ikke i strid med chartrets artikel 17

Planklagenævnet bestrider, at de 5 betingelser, som Natur- og Miljøklagenæv-net har anvendt i afgørelsen af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21), udgør en overtrædelse af Field’s’ ejendomsret, jf. artikel 17 i Chartret.

Field’s har med byggetilladelsen (bilag 29, ekstrakten side 879), som blev retti-digt påklaget, ikke opnået en sådan berettiget forventning, som udgør en be-skyttet ejendomsret efter Chartrets artikel 17 eller Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions (EMRK) tillægsprotokol (”TP”) artikel 1, jf. Chartrets ar-tikel 52, stk. 3, og forklaringer til Chartrets artikel 17, hvoraf fremgår, at bestem-melsen svarer til EMRK TP artikel 1.

125

Det følger af EMD’s praksis, at der for at være tale om en berettiget forventning, der nyder beskyttelse, skal foreligge en forventning, som har et rimeligt grund-lag i gældende lovgivning og praksis, herunder evt. tillige i offentlige myndig-heders tilkendegivelser og handlinger, jf. herved dom af 28. september 2004, Kopecky mod Slovakiet, præmis 42-52. Jon F. Kjølbro, Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention, 4. udgave, 2017, side 1198-1199. Det foreligger ikke et sådant rimeligt grundlag for Field’s’ forventninger i denne sag.

EMD fandt ganske vist i dom af 29. november 1991, Pine Valley Development, at klagerne i den sag havde en berettiget forventning om at kunne bygge på en ejendom i henhold til en meddelt byggetilladelse, der dog blev annulleret af en domstol efter klagernes erhvervelse af ejendommen (præmis 51). I sagen havde klagerne imidlertid på grund af de nærmere omstændigheder i sagen og den konkrete byggetilladelse haft en fuldt ud (”perfectly”) berettiget forventning om byggetilladelsens gyldighed.

Anderledes forholder det sig i denne sag, hvor Field’s i lyset af Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 (bilag 5, ekstrakten side 779) og sagens forløb i øvrigt ikke kan siges at have en berettiget forventning om gyldigheden af den rettidigt påklagede byggetilladelse, som nævnet omgjorde.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at der foreligger en ejendomsret som be-skyttet af Chartrets artikel 17, gøres det i anden række gældende, at Chartret ikke fører til et andet resultat, idet afgørelsen under alle omstændigheder er i overensstemmelse med de krav, som måtte følge af Chartret.

Chartrets artikel 52, stk. l, fastsætter, at "[e]nhver begrænsning i udøvelsen af de ret-tigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, […] være fastlagt i lovgivningen og skalrespektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nød-vendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov forbeskyttelse af andres rettigheder og friheder […] ".

Den omtvistede planlægning og nævnets afgørelse opfylder denne test for at være en lovlig begrænsning af Chartrets artikel 17, jf. artikel 52, stk. 1. Foran-staltningen og udmøntningen heraf har således hjemmel i planloven, er begrun-det i et legitimt planlægningsmæssigt formål, som er anerkendt af Unionen, samt er proportionalt. Der henvises herved til de grunde, som er anført ovenfor samt i processkriftet af 24. marts 2017, afsnit 3.2-3.4 (ekstrakten side 191-196).

Sammenfattende gøres det gældende, at nævnets afgørelse er i overensstem-melse med EU-retten, herunder Chartret.

3.5 Om præjudiciel forelæggelse

126

Der foreligger ikke nogen rimelig tvivl om fortolkningen af de EU-retlige regler, som sagsøgeren påberåber sig i denne sag, og det er derfor ikke nødvendigt at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Der er navnlig ikke no-gen rimelig tvivl om fortolkningen af servicedirektivets artikel 14, nr. 5 eller nr. 6, jf. afsnit 3.3.1 ovenfor.

Der er heller ikke tvivl om, hvorvidt TEUF artikel 49 finder anvendelse i denne sag, som angår en prøvelse af lovligheden af Natur- og Miljøklagenævnets afgø-relse af 16. juni 2014 (bilag 1, ekstrakten side 21), jf. afsnit 3.4.2 ovenfor.

Dette bekræftes af EU-Domstolens dom af 30. januar 2018 i forenede sager X BV m.fl., C-360/15 og C-31/16, ECLI:EU:C:2018:44 Visser Vastgoed, som yderligere afklarer enhver tvivl om fortolkningen af de relevante EU-retlige regler.

Herved bemærkes, at det i dommen er fastlagt, hvornår servicedirektivet finder

anvendelse, at en byplanlægningsmæssig foranstaltning kan udgøre et krav omfattet af servicedirektivets artikel 15, stk. 2, litra a), men at et sådant krav kan være tilladt, hvis testen i bestemmelsens stk. 3 er opfyldt. EU-Domstolen har endvidere bekræftet, at et planlægningsmæssigt formål udgør et tvingende al-ment hensyn, som kan begrunde et krav omfattet af artikel 15.

Derudover er der ikke en sådan fortolkningstvivl vedrørende artikel 17 i Chart-ret, at der er behov for at forelægge præjudicielle spørgsmål herom for at kunne afgøre denne sag, jf. afsnit 3.4.3 ovenfor.

Da der ikke er nogen tvivl om forståelsen af de EU-retlige bestemmelser, der er relevante for denne sag, tilkommer det byretten og ikke EU-Domstolen at tage stilling til, hvordan bestemmelserne finder anvendelse i denne konkrete sag.

…

5. SAGSOMKOSTNINGER

Planklagenævnet begærer sig tillagt sagsomkostninger under hensyn til det med sagen forbundne arbejder. Der henvises i denne sammenhæng til sagens karakter og dens langvarige forløb, herunder at der er gennemført 3 forskellige syn og skøn af begrænset betydning for det, som retten skal tage stilling til, og at navnlig arbejdet med det sidste syn og skøn med den engelske skønsmand har været meget tidskrævende.

Sagens værdi har betydning for udmålingen af sagsomkostninger. Planklage-nævnet er enig med Field’s i, at en sagsværdi på 1 mio. kr. er mere retvisende end en sagsværdi på 0 kr., men det er bl.a. på baggrund af retssagens forløb,

127

herunder de betydelige udgifter, som Field’s har afholdt til de 3 syn og skøn, og den omfattende skriftveksling om EU-ret og præjudiciel forelæggelse, Plankla-genævnets opfattelse, at sagens værdi må være noget højere.

Planklagenævnet finder på denne baggrund, at beløbet til dækning af advokat-bistand må fastsættes skønsmæssigt uden hensyntagen til det meget betydelige arbejde med sagen og den af Field’s skønnede sagsværdi.”

De Samvirkende Købmænd har henvist til det af Planklagenævnet anførte og

har i et skriftligt biinterventionsindlæg anført:

”…

4.DSK kan i det hele tilslutte sig Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16.

juni 2014, samt Plankla-genævnets synspunkter og anbringender i denne rets-sag, hvorefter den lovliggørende byggetilladelse af 3. maj 2013 (herefter ”bygge-tilladelsen”) fortsat ikke bringer butikkerne og arealerne, der tilsammen skal udgøre Field’s Stormagasin (herefter ”butikkerne”), i overensstemmelse med lo-kalplan nr. 325 (herefter ”lokalplanen”) som fortolket i Østre Landsrets dom af 17. februar 2011 (herefter ”landsrettens dom”).

5.Det er således DSKs overordnede opfattelse, at byggetilladelsen ikke udgør

en reel og effektiv lovlig-gørelse af butikkerne, idet byggetilladelsen hverken kan eller vil ændre på, at butikkerne fortsat ikke vil udgøre et ”stormagasin” . I den forbindelse er det DSKs vurdering, at de indhentede skønserklæringer be-kræfter denne opfattelse.

6.DSK kan endvidere i det hele tilslutte sig Planklagenævnets synspunkter

og anbringender om, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 er i fuld overensstemmelse med EU-retten, herunder med servicedirektivet, og at der ikke er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Dom-stolen i denne sag. Af disse grunde er det DSKs opfattelse, at en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen kun vil føre til, at der sker en unødig og ubegrundet tidsmæssig forlængelse af den periode, hvor butikkerne ulovligt opretholdes.

7.På dette grundlag er det DSKs opfattelse, at Natur- og Miljøklagenævnets

afgørelse af 16. juni 2014 er lovlig og gyldig, og at Planklagenævnets frifindel-sespåstand derfor skal tages til følge.

2.BYGGETILLADELSEN UDGØR IKKE EN REEL OG EFFEKTIV LOVLIG-

GØRELSE

8.Østre Landsret fastslog entydigt ved sin dom af 17. februar 2011, at butik-

kerne i deres nuværende udformning ikke udgør et ”stormagasin” i lokalpla-

128

nens forstand. Som følge heraf har byggetilladelsen til formål at lovliggøre bu-tikkerne i forhold til lokalplanen og landsrettens dom.

9.Byggetilladelsen skal derfor vurderes på grundlag af de kriterier og præ-

misser, som landsretten har fastlagt.

10.Landsretten tiltrådte indledningsvist, at følgende fem kriterier er saglige

og planlægningsmæssigt relevante ved vurderingen af, om der foreligger et ”stormagasin” i lokalplanens forstand:

1) Der skal foreligge én større butik,

2) Den overvejende andel er udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf,

3) Det er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mel-lem de enkelte dele af butikken,

4) Det fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og

5) Det kan åbnes og lukkes som en enhed.

11.Field’s anfægtelse af, at kriterierne ikke er saglige og planlægningsmæs-

sigt relevante, og/eller at kriterierne ikke er egnede til at definere et ”stormaga-sin” , må derfor i sin helhed afvises, da dette netop er endeligt afklaret og fast-slået ved landsrettens dom.

12.Landsretten underkendte herefter de tidligere byggetilladelser for butik-

kerne, idet landsretten fandt, at ”det ved byggetilladelserne stipulerede projekt inde-bar så grundlæggende afvigelser fra, hvad der efter planretligt relevante kriterier kan be-

tegnes som et stormagasin, at dette ikke kunne etableres i medfør af den omhandlede be-stemmelse i lokalplanen” (vores understregning). 13.Landsretten lagde herved vægt på ”de generelle kriterier, som Naturklage-nævnets flertal har opstillet i afgørelsen af 15. december 2003, hvilke kriterier vurderetpunkt for punkt enten ikke eller kun i begrænset omfang kan anses for at være opfyldtfor det ved byggetilladelserne stipulerede projekt, der heller ikke ved en sammenligningmed de her i landet kendte stormagasiner blot tilnærmelsesvis fremtræder som et så-dant, hvilket tillige støttes af skønserklæringen” (vores understregninger).

14.Skønserklæringen, som landsretten henviser til i sine domspræmisser,

konkluderer bl.a., at ”de tre lejemål ikke [er] et stormagasin – uanset hvilken type der refereres til. De tre butikker udgør ikke et samlet hele, hverken designmæssigt, drifts-mæssigt eller markedsføringsmæssigt ”, og at der er ”markante afvigelser mellem pro-jektet og de tre nævnte stormagasiner ”.

129

15.På grundlag af landsrettens dom (med underliggende skønserklæring) er

det således utvivlsomt, at der – i forhold til samtlige fem kriterier – skal gen-nemføres betydelige, væsentlige og grundlæggende ændringer af butikkerne, førend disse kan anses for at udgøre et ”stormagasin” i overensstemmelse med lokalplanen.

16.Byggetilladelsen søger dog ikke engang tilnærmelsesvist at kræve så-

danne ændringer af butikkerne gennemført.

17.Tværtimod er de ændringer af butikkerne, der ifølge byggetilladelsen kræ-

ves gennemført, udelukkende af kosmetisk, teoretisk og – med Field’s egne ord – imaginær karakter – og er dermed uden relevans for butikkernes faktiske og reelle opfyldelse af de fem kriterier i ”stormagasin” -begrebet.

18.Dette bekræftes tillige i de ved Skønsmand 3

Skønsmand 3 indhentede skønserklæringer af 19. april 2022 og 18. februar 2023 (bilag 51-52), der behandler ”stormagasin” -begrebet og byggetilladelsens forhold hertil (herefter fælles ”skønserklæringerne”).

19.Skønsmanden konkluderer sammenfattende i sin skønserklæring af 19.

april 2022 (bilag 51, side 52, pkt. 9.1):

”Min konklusion er, at Field’s Stormagasin ikke er et stormagasin. Field’s Stormagasin eksisterer efter min opfattelse ikke (Fig. 36). Et stormagasin er en kommerciel detailhandelsvirksomhed og ikke blot en række rumlige karakteristika. Der er ingen identificerbar virksomhed med en ledelse, der driver det påståede stormagasin, og den forretning, der henvises til, er i re-aliteten en samling af tre til fire selvstændige detailhandelsvirksomheder, der selvstændigt driver tre eller fire identifi-cerbare butiksenheder, pri-mært adskilt af indkøbscentrets fællesarealer. Der blev ikke fundet no-gen kommerciel eller funktionel forbindelse mellem disse detailhandelsvirksom-heder. De var ikke datterselskaber af en større virksomhedskoncern, og de havde ingen fælles fysiske systemer ud over de fællesfaciliteter, som alle detailhandelsvirksomheder i indkøbscentret har adgang til. ”

20.Konklusionen beror bl.a. på skønsmandens vurdering af, at byggetilladel-

sen hverken kan eller vil bringe butikkerne i overensstemmelse med "stormaga-sin"-begrebet (bilag 51, side 48, pkt. 6.1):

"Med baggrund i min vurdering om, at samlingen af selvstændigt drevne og selvstændigt ejede butiksenheder ikke kan anses som værende et stormagasin, følger det, at ændringerne i byggetilladelsen udstedt i maj 2013 ikke væsentligt ændrer på denne konklusion. Desuden vil “visuel af-grænsning” med skiltning, gulvmarkeringer, “skærmvægge” og tænkte indgange efter min opfattelse ikke ændre en imaginær rumlig konstruktion

130

til en reel butiksvirksomhed struktureret som én erhvervsvirksomhed op-delt i afdelinger. "

21.Tværtimod er det skønsmandens vurdering, at "[b]utikskoncepterne i ind-

købscentret Field’s er helt tydeligt et discounthypermarked, et mindre stormagasin og en stor tøjbutik (Fig. 32), og de enkelte virksomheder bliver tydeligvis ejet, styret og markedsført som sådanne " (bilag 51, side 48, pkt. 6.3).

22.Skønsmanden afviser i forlængelse heraf, at inddragelse af "yderligere rele-

vante karakteristika til begrebet stormagasin " kan føre til en anden vurdering eller konklusion (bilag 51, side 51, pkt. 7.1):

"De væsentligste karakteristika, der knytter sig til stormagasiner, er til en vis grad blevet gennemgået ovenfor. Sammenfattende er det min vurde-ring, at Field’s Stormagasin er en imaginær rumlig konstruktion og ikke et egentligt stormagasin. Selv hvis man gik ind på præmissen om, at det var et fysisk butiksareal, vurderer jeg, at der ikke er tale om en detailforret-ning, eftersom det ikke drives som én erhvervsvirksomhed. Og selv hvis man opfattede det som en detailforretning, bemærker jeg, at kun omkring en tredjedel drives på afdelingsbasis, og derfor er der ikke tale om et stormagasin. "

23.Det bliver dermed utvetydigt afvist i skønserklæringerne, at byggetilla-

delsen skulle bringe butikkerne i overensstemmelse med "stormagasin"-begre-

bet, herunder særligt i lyset af de fem kriterier, der ifølge landsrettens domskal

være helt eller delvist opfyldt for, at der foreligger et "stormagasin" i lokalpla-nens forstand, jf. hertil hovedafsnit 3 (med underafsnit) nedenfor.

24.Byggetilladelsen er dermed - de facto - en gentagelse af det samme pro-

jekt, som landsretten entydigt underkendte i sin dom.

25.DSK kan i den forbindelse tilslutte sig vurderingen i Natur- og Miljøklage-

nævnets afgørelse af 16. juni 2014, hvorefter "der ikke er tale om et stormagasin, der vurderet punkt for punkt, helt eller delvist opfylder de 5 kriterier ", idet "det nye projekt på afgørende punkter er identisk med det projekt, som Østre Landsret fandt indebar grundlæggende afvigelser fra, hvad der efter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin " (bilag 1, side 16). Der henvises i den forbindelse til nævnets vurdering i forhold til de enkelte kriterier (bilag 1, side 16).

26.På dette grundlag er det DSKs opfattelse, at byggetilladelsen klart ikke

udgør en reel og effektiv lovliggørelse af butikkerne. Landsrettens dom må der-for fortsat stå til troende.

131

3.SKØNSERKLÆRINGERNE AFVISER, AT BYGGETILLADELSEN BRIN-

GER BUTIKKERNE I OVERENSSTEMMELSE MED "STORMAGASIN"-BE-GREBET

27.Der blev til brug for denne retssag udmeldt et nyt syn og skøn omkring

"stormagasin"-begrebet, idet Field's har gjort gældende, at der - grundet bygge-tilladelsen - foreligger ændrede forhold siden landsrettens dom.

28.En gennemgang af skønserklæringerne (bilag 51-52) dokumenterer imid-

lertid, at dette ikke er tilfældet. Tværtimod afviser skønserklæringerne, at byg-getilladelsen på nogen måde skulle bringe butikkerne i overensstemmelse med "stormagasin"-begrebet.

29.Skønserklæringerne bekræfter dermed landsrettens dom, herunder det

under landsretssagen foretagne syn og skøn, jf. pkt. 14 ovenfor, samt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014, jf. pkt. 25 ovenfor.

30.Med afsæt i skønserklæringerne og de ved landsrettens dom fastlagte kri-

terier, jf. pkt. 10 ovenfor, vil det i det følgende blive dokumenteret, at flere af kriterierne - vurderet punkt for punkt - fortsat ikke opfyldes ved de ændringer, der er krævet i byggetilladelsen:

3.1Kriterium 1: Der skal foreligge én større butik

31.Med relation til det første kriterium beskrives det i skønserklæringen af

19. april 2022 (bilag 51, side 42, pkt. 5.18-5.19):

"På nederste etage er de to hovedforretninger fuldstændig adskilt af selve

strøgarealet, og som nævnt har Bilka-forretningen ikke nogen tilstedevæ-relse på øverste etage. Begge store butikker har separate servicefunktionermed forskellige læsseområder, serviceelevatorer og adgangskorridorer. Ma-gasin har indvendige rulletrapper, som gør det muligt for kunderne at be-væge sig mellem forretningens to etager. Bilka er afhængig af rullende for-tov, så kundevogne kan transporteres ned til parkeringspladserne, og disseer placeret eksternt i indkøbscentret. På øverste etage, og adskilt fra Magasin du Nord af strøgarealet, ligger en3.500 m² stor H&M (Hennes & Mauritz) tøjforretning eller stor butiksen-

hed (MSU). (…). " (vores understregninger).

32.Denne fysiske adskillelse mellem butikkerne fastholdes i byggetilladel-

sen, jf. hertil Natur- og Miljøkla-genævnets afgørelse af 16. juni 2014, hvori det anføres (bilag 1, side 15):

132

"Der er ikke foretaget ændringer i field’s stormagasins fysiske rammer. De ydre vægge, der afgrænser field’s stormagasin mod resten at Field’s, er så-ledes de samme. Der er også fortsat opsat skillevægge mellem de enkelte butikker, (…).

Baggrunden for, at der ikke er foretaget ændringer i de fysiske rammer, er ifølge kommunen, at opsætningen af adskillelser imellem de enkelte afsnit er betinget af de brandtekniske forhold. Endvidere ses flugtvejssystemet i Field’s ikke at kunne etableres på anden måde i den eksisterende bygnings-konstruktion. "

33.I den forbindelse skal det bemærkes, at synspunktet om, at den fysiske

adskillelse mellem butikkerne er ufravigeligt betinget af brandtekniske forhold, er afvist i skønserklæringen af 31. marts 2021 om brandtekniske forhold (bilag 49), jf. nærmere pkt. 41-42 nedenfor.

34.Byggetilladelsen vil dermed ikke ændre på, at butikkerne fortsat vil ud-

gøre tre selvstændige butiksenheder fremfor én større butik.

35.Det første kriterium i "stormagasin"-begrebet er dermed ikke opfyldt.

3.2Kriterium 3: Det er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge

mellem de enkelte dele af butikken

36.Om dette kriterium konkluderes det i skønserklæringen af 17. februar

2023 (bilag 52, side 8, pkt. 1.28):

"The Stormagasin construct is not a coherent and united whole. Indeed, it is an ersatz collation of different trading brands in unconnected units with disparate styles, independently owned and un-der separate management offering both comparison and convenience category models (s5.16- 21, s9.1, s9.2). "

37.Konklusionen beror bl.a. på skønsmandens vurdering af, at "[d]e tre forret-

ninger Bilka, Magasin og H&M har ingen sammenhængende, indvendig vertikal for-bindelse mellem etagerne som en del af en “forretning” , idet Magasin, som nævnt, som den eneste har indvendige rulletrapper mellem salgseta-gerne i sin egen butiksenhed "(bilag 51, side 42, pkt. 5.21), og at "Debenhams / Magasin was only ac-cessible through different shopfronts across the public mall space, that H&M was unconnected to Bilka other than by public malls or emergency stairs and similarly the Toys’R’Us / BR is only accessible via the mall " (bilag 52, side 7-8, pkt. 1.23).

38.Field's gør i sin replik (afsnit 4.4.3) gældende, at "skillevægge alene reflekte-

rer sig til "… modern building technology." og videre, at "However, this is not a crite-

133

ria that can be used to identify department stores… ", og henviser herved til pkt. 1.21 i skønserklæringen af 18. februar 2023 (bilag 52).

39.Denne gengivelse er imidlertid ikke retvisende, idet skønserklæringens

pkt. 1.21 rettelig anfører (bilag 52, side 7):

"The coherent store unit which has “no partition walls” is one that merely reflects modern building technology. With steel framed buildings defined by curtain walling, internal walls are usually only deployed for separating the public and private space, defining sub-units, fire protection, servicing, staff facilities, stock storage and the buildings mechanical elements. In that sense, they can help identify the unit. However, this is not a criteria that can be used to identify department stores in historic buildings which are often units of “labyrinthine complexity with internal structural or parti-tion walls separating the store into an irregular honeycomb of spaces” (s2.11, s2.12, s5.27). " (vores understregning).

40.Synspunktet i skønserklæringen gælder således alene for stormagasiner i

historiske bygninger, hvilket ikke er tilfældet i denne retssag.

41.Field's gør endvidere i sin replik (afsnit 4.4.3) gældende, at "kravet om skil-

levægge kan lempes, modificeres eller helt tilsidesættes som følge af bygnings- og brand-mæssige forhold ".

42.Relevansen af dette synspunkt må dog i det hele afvises, idet spørgsmå-

let, om "en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken, [kan] opfyldes indenfor rammerne af den eksisterende bygning, og indenfor rammerne af gældende lovgivning, herunder krav til brandsikkerhed ", er besvaret i skønserklæringen af 31. marts 2021 (bilag 49, side 4-5, spørgsmål 2b):

"Umiddelbart Ja, bygningen er i forvejen totalsprinklet med sprinklere i alle lofter samt i installationshulrummet ovenover nedhængte lofter. Byg-ningen har brandstigrør til supplerende brandbekæmpelse i etagerne og vandfyldte brandslangevinder og øvrige brandmateriel jf. myndigheds-krav. Uanset de fremtidige indretningsplaner, skal enkelte sprinklere flyt-tes eller suppleres. Dette er almindeligt hver gang en butiksindehaver la-ver om på opstilling eller indretning i en sprinklet butik og er en naturlig funktion, tilsammen med at bygningens brandstrategi gennemgås og revi-deres om nødvendigt.

De oplyste bemærkninger hidrørende fra Københavns Kommune i bilag 1, side 9 og 15, er for skønsmanden at se, en unødig problematisering af de brandtekniske forhold. Der kan oprettes den fornødne brandstrategi og ju-stering af sprinklersystemet samt brandmateriel og alarmering, således at flugtvejen fra et vilkårligt punkt i bygningen er sikret. "

134

43.Der foreligger dermed ikke nogen relevante eller saglige årsager til, at

byggetilladelsen undlader at kræve etablering af en sammenhængende butik-senhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken.

44.Det tredje kriterium i "stormagasin"-begrebet er dermed ligeledes ikke

opfyldt.

3.3Kriterium 4: Det fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed

45.Det anføres i skønserklæringen af 17. februar 2023 om butikkernes frem-

træden (bilag 52, side 9, pkt. 1.34):

"It was difficult to see the Stormagasin as an identifiable design unit when there was no internal circulation between all components at the same lev-els, no common customer vertical circulation, no common servicing or storage, no common shop front or branding, no common staffing facilities and inconsistent internal fit out styles, quality and objectives. The only obvious commonality was their location within the Field’s shopping cen-tre. "

46.Byggetilladelsen ændrer ikke herpå, jf. hertil hovedafsnit 3 i skønserklæ-

ringen af 17. februar 2023, hvor det bl.a. anføres (bilag 52, side 12, pkt. 3.9):

"The normal visual clues one associates with a department store entrance include a commonality or style language of floor, wall and ceiling finishes, signage and general layout. In addition, there is the subtle visual language of lighting, staffing dress codes and customer movement; the ‘united whole’ that Ollins referred to (1.27 above). The presented visuals still show a jarring discord as between Bilka and Toys’R’Us and Magasin and H&M (Exhibit 27); much of it to do with the shop fit quality. "

47.Byggetilladelsen indebærer dermed ikke nogen ændringer, som vil få bu-

tikkerne til designmæssigt at fremtræde som en identificerbar enhed, jf. hertil også pkt. 6.1 i skønserklæringen af 19. april 2022 (bilag 51), som gengivet i pkt. 20 ovenfor.

48.Det fjerde kriterium i "stormagasin"-begrebet er således tilsvarende ikke

opfyldt.

3.4Kriterium 5: Det kan åbnes og lukkes som en enhed

135

49.Skønserklæringen af 17. februar 2023 anfører om dette kriterium (bilag

52, side 10, pkt. 1.39):

"It is understood that all the Field’s shops trade 10am-8pm everyday with the exception of the Bilka hypermarket, with its separate management, which trades 7am-10pm every day although the bakery opens at 6am. This indicates that the Field’s Stormagasin construct is not being opened and closed as a unit. The proposed changes aimed at making the Stormagasin unit look like a department store by having four ‘entrances’ on the public space do not seem capable of achieving unit closure. A line in the floor de-marking the boundary will not ‘close’ the unit; glass doors, roller shutters or the like would. "

50.Dette er i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

af 16. juni 2014, hvori det anføres, at "hver enkelt butik [kan], uanset størrelse, fort-sat lukke uafhængig at hinanden " (bilag 1, side 16).

51.Heller ikke det femte kriterium i "stormagasin"-begrebet ses således at

være opfyldt.

4.BUTIKKERNE ER FORTSAT ULOVLIGE OG VIL SKULLE LOVLIGGØ-

RES

52.Det må på grundlag af landsrettens dom (med underliggende skønser-

klæring) samt skønserklæringerne, der er indhentet til brug for denne retssag, konkluderes, at byggetilladelsen - vurderet punkt for punkt - fortsat enten ikke eller kun i begrænset omfang vil bringe butikkerne i overensstemmelse de fem kriterier i "stormagasin"-begrebet.

53.Der foreligger herefter ikke tvivl om, at byggetilladelsen er en uberettiget

gentagelse af det samme projekt, som landsretten entydigt underkendte i sin dom. Hertil kommer, at skønserklæringerne i denne retssag netop bekræfter den tidligere skønserklæring, som blev indhentet til brug for landsrettens dom, jf. hertil pkt. 14 ovenfor.

54.Byggetilladelsen er dermed ulovlig og er derfor med rette blevet ophævet

ved Natur- og Miljøklage-nævnets afgørelse af 16. juni 2014.

55.DSK kan derfor tiltræde Planklagenævnets anbringender om, at Natur-

og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 er lovlig og gyldig, med den retsfølge, at butikkerne fortsat er ulovlige og dermed vil skulle lovliggøres.

136

56.Til trods for, at landsretten allerede i sin dom fra 2011 fastslog, at butik-

kerne var og er ulovlige, er der således endnu - og fortsat - ikke gennemført en reel og effektiv lovliggørelse af Field's Stormagasin.

5.DSK SKAL TILLÆGGES SAGSOMKOSTNINGER

57.Denne retssag er den foreløbige kulmination på et langvarigt lovliggørel-

sesforløb, hvor DSK til stadighed har fastholdt Field's og Københavns Kom-mune på, at der skal sikres en reel og effektiv lovliggørelse af Field's Stormaga-sin i overensstemmelse med landsrettens dom fra 2011.

58.En sådan lovliggørelse er imidlertid fortsat ikke gennemført (eller på an-

den måde søgt tilvejebragt), og med denne retssag har det været nødvendigt for DSK - som klager og domhaver og til varetagelse af sine medlemmers interesser

- at indtræde med henblik på at sikre en behørig opfyldelse og håndhævelse af landsrettens dom.

59.Sagsforløbet og denne retssag har således medført, at DSK over en læn-

gere årrække har måttet anvende betydelige ressourcer på at sikre, at landsret-tens dom faktisk bliver opfyldt og håndhævet. Dette har bl.a. resulteret i, at der på nuværende tidspunkt er blevet brugt over 500 advokat- og advokatfuld-mægtigtimer på denne retssag.

60.Af samme grund blev DSK ved rettens dom af 24. juni 2016 (omkring kla-

geberettigelse) tillagt sagsomkostninger med begrundelsen, at "[e]fter udfaldet af delhovedforhandlingen skal sagsøger betale et beløb til dækning af biintervenientens ud-gift til advokatbistand som nedenfor bestemt. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens karakter og omfang, herunder at delhovedforhandlingen varede 1 ½ dag ".

61.Herefter - og da DSK er den reelle interessent i denne retssag - skal DSK

anmode retten om at blive tillagt sagsomkostninger i sagen…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad den principale påstand

Sagen drejer sig om indretningen af Field´s stormagasin i butikscentret Field´s i Ørestaden på Amager, og sagens spørgsmål er, om Natur- og Miljøklagenæv-nets afgørelse af den 16. juni 2014 er ugyldig.

137

Ved afgørelsen bestemte Natur- og Miljøklagenævnet, at Københavns Kommu-nes byggetilladelse af 3. maj 2013 vedrørende indretningen af stormagasinet ikke er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325 ”Ørestad City Center” , og sa-gen blev hjemvist til fornyet behandling i Københavns Kommune. Fornyet be-handling i Københavns Kommune afventer efter det oplyste udfaldet af denne sag.

I henhold til Lokalplan nr. 325, som blev vedtaget den 3. juli 2000, kan der i det pågældende område – ud over etableringen af et detailhandelscenter - etableres et stormagasin med et bruttoetageareal op til 25.000 kvadratmeter. Højst 25 % af bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og daglig-varer, må efter denne lokalplan anvendes til dagligvarehandel.

Østre Landsret kendte ved dom af 17. februar 2011 Københavns Kommunes tid-ligere byggetilladelse af 23. maj 2003 vedrørende indretningen af Field´s stormagasin ugyldig, og ved byggetilladelsen af 3. maj 2013 meddelte Køben-havns Kommune ejendommens ejer, Steen & Strøm Danmark A/S, tilladelse til ombygning af indretningen af Field´s stormagasin.

Østre Landsret fastslog ved den nævnte dom, at det daværende projekt for in-dretningen af et stormagasin i butikscentret Field´s efter planretligt relevante kriterier ikke kunne betegnes som et stormagasin, og at projektet derfor var i strid med Lokalplan nr. 325. Retten skal under nærværende sag tage stilling til, om det nye projekt for et stormagasin i butikscentret Field´s vil føre til etable-ringen af en butik, der efter planretligt relevante kriterier kan betegnes som et stormagasin.

Begrebet ”stormagasin” er ikke defineret i lovgivningen og heller ikke i Lokal-plan nr. 325. Østre Landsret fandt ved den ovennævnte dom, at de 5 kriterier, som Naturklagenævnet havde opstillet i den tidligere afgørelse af 15. december 2003, var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Da det er de samme 5 kri-terier, som Natur- og Miljøklagenævnet har opstillet i den afgørelse, som nu er til prøvelse, lægger retten i overensstemmelse med landsrettens afgørelse til grund, at de 5 kriterier er saglige og planlægningsmæssigt relevante og dermed egnede til at varetage de planlægningsmæssige hensyn. Retten bemærker her-ved, at begrebet ”stormagasin” i lokalplanens forstand må anses at være uæn-dret i forhold til det, som Østre Landsret lagde til grund i dommen fra 2011.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at de af Field´s A/S planlagte æn-dringer i det væsentlige er etablering af flere nye indgange til stormagasinet, montering af sorte friser med logoet ”Field´s stormagasin” , der skal løbe i gan-garealerne hen over de enkelte butikker og på søjler inde i butikkerne, yderli-gere synliggørelse af de store ringe i lofterne og i gulvene i gangarealerne med logoet ”Field´s stormagasin” , samt at der foretages ændringer inde i Bilka bu-

138

tikken, navnlig således at fødevareafdelingen samles inden for et nærmere af-grænset areal. Field´s A/S har endvidere lagt en plan for markedsføring af ”Fi-eld´s stormagasin” .

De butikker, der i henhold til planen skal udgøre stormagasinet, er blandt andet butikkerne Samsøe Samsøe, Toys R Us, Bilka, Magasin og en del af H&M. Ret-ten lægger efter bevisførelsen, herunder rettens besigtigelse af butikkerne, til grund, at der er tale om butikker med hver sit særpræg i form af design og skiltning. Butikkerne er desuden både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og hver butik har sin egen identitet. Der er tale om butikker, der hver især er del af en kæde, og butikkerne ligner alle andre butikker i samme kæde, og der ses in-gen logisk afgrænsning mellem de butikker, som skal indgå i stormagasinet og de øvrige butikker i centret. Retten lægger derfor til grund, at der er tale om en samling af flere selvstændige butikker.

På baggrund af Skønsmand 2's erklæring og forklaring lægger retten til grund, at brandtekniske forhold ikke er til hinder for, at der i Field´s butikscenter kan etableres et stormagasin i form af én (sammenhængende) bu-tik.

Skønsmand 3's skønserklæring og forklaring understøtter heller ikke, at der med de planlagte ændringer skulle kunne blive tale om et stormagasin.

Retten finder herefter og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysnin-ger, at der heller ikke med det nye projekt vil blive etableret et stormagasin i lo-kalplanens forstand, og at der i realiteten er tale om det samme projekt, som Østre Landsret underkendte ved dommen af 17. februar 2011. Som følge heraf er Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 ikke ugyldig. Den om-stændighed, at Field´s A/S ikke var part i sagen ved Østre Landsret kan ikke føre til et andet resultat.

Ad de EU-retlige regler

Ad Servicedirektivet

De Samvirkende Købmænd klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Kø-benhavns Kommunes byggetilladelse af 3. maj 2013, og retten lægger efter be-visførelsen til grund, at De Samvirkende Købmænd alene har haft rollen som klager og biintervenient, og at De Samvirkende Købmænd hverken direkte eller indirekte har været inddraget i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Efter be-visførelsen lægger retten endvidere til grund, at sagen alene handler om byud-vikling, og at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har taget økonomiske hensyn. Som følge heraf finder retten, at Natur- og Miljøklagenævnet i sagen ikke har

139

taget forbudte hensyn, som er omfattet af Servicedirektivets artikel 14, nr. 5, el-ler nr. 6.

Der er enighed mellem parterne om, at Servicedirektivets artikel 15, stk. 2, litra a, skal respekteres, og spørgsmålet er herefter, om betingelserne i Servicedirek-tivets artikel 15, stk. 3, er opfyldt.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har stillet krav til Field´s A/S, som diskriminerer Field´s A/S, og betingelsen i Servicedirektivets artikel 15, stk. 3, litra a, er derfor opfyldt.

Som ovenfor nævnt fandt Østre Landsret ved dommen af 17. februar 2011, at de 5 kriterier, som Naturklagenævnet havde opstillet i den tidligere afgørelse af 15. december 2003, var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Da det er de samme 5 kriterier, som Natur- og Miljøklagenævnet har opstillet i den afgø-relse, som nu er til prøvelse, lægger retten i overensstemmelse med landsrettens afgørelse til grund, at de 5 kriterier er saglige og planlægningsmæssigt rele-vante og dermed egnede til at varetage de planlægningsmæssige hensyn. Ret-ten lægger endvidere til grund, at kriterierne er nødvendige for at opnå målene i Planloven, herunder særligt målene i Planlovens kapitel 2d (både nugældende og dagældende), og at målene ikke kan opnås gennem andre, mindre indgri-bende foranstaltninger, hvorved særligt bemærkes at kriterierne ikke er abso-lutte, og at der er tale om en skønsmæssig afgørelse. Retten lægger endelig til grund, at kriterierne er begrundet i tvingende almene hensyn til beskyttelse af bymiljøet. Som følge heraf finder retten, at betingelserne i Servicedirektivets ar-tikel 15, stk. 3, litra b og c, er opfyldt.

Ad Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 49

Artiklerne 14 og 15 i Servicedirektivet er en kodificering af artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Da der således er sket en har-monisering, har artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-måde ingen selvstændig betydning.

Ad artikel 17 i Charteret

Det kan lægges til grund, at De Samvirkende Købmænd rettidigt har påklaget Københavns Kommune afgørelse af 3. maj 2013, og Field’s byggetilladelse af 3. maj 2013 er således ikke endelig. På denne baggrund kan Field’s A/S ikke anses for at have opnået en berettiget forventning om at kunne indrette sig i overens-stemmelse med byggetilladelsen. Som følge heraf finder retten, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ikke udgør et indgreb i Field´s ejendomsret, som er omfattet af artikel 17 i Charteret.

140

På denne baggrund finder retten, at fortolkningen af de EU-retlige bestemmel-ser, der har betydning for sagens afgørelse, ikke giver anledning til en sådan tvivl, at der er behov for at forelægge spørgsmål for EU-domstolen, og anmod-ningen om forelæggelse fra Field´s A/S tages derfor ikke til følge.

Retten finder herefter, at retsstillingen i Danmark ikke er i strid med EU-retten, og at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 heller ikke er i strid med EU-retten. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 16. juni 2014 er derfor ikke ugyldig, og Planklagenævnet frifindes derfor for den principale på-stand.

Ad den subsidiære påstand

Retten og Field´s A/S modtog Planklagenævnets duplik den 12. juni 2023, hvor Planklagenævnet nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse samt fremkom med anbringender i relation hertil, herunder blandt andet et anbrin-gende om forældelse. Field´s A/S har gjort gældende, at afvisningspåstanden og anbringenderne i duplikken er fremsat for sent.

Sagen blev på et telefonisk retsmøde den 22. september 2022 berammet til ho-vedforhandling med start den 29. januar 2024. Retten bestemte samtidig, at sagsforberedelsen sluttede 6 uger før tidspunktet for hovedforhandlingens be-gyndelse, jf. retsplejelovens § 356, stk. 1. Sagsforberedelsen sluttede således den 18. december 2023.

Retten og Field´s A/S har således modtaget Planklagenævnets duplik længe før, at forberedelsen sluttede, og som følge heraf er der ikke sket præklusion af de påstande og anbringender, som Planklagenævnet har fremsat i duplikken.

Ad spørgsmålet om forældelse

Østre Landsret kendte ved dommen af den 17. februar 2011 Københavns Kom-munes byggetilladelse af 23. maj 2003 vedrørende indretningen af Field´s stormagasin ugyldig. Field´s A/S var ikke part i sagen ved Østre Landsret, og spørgsmålet er, hvornår Field´s A/S blev bekendt med dommen og dermed blev bekendt med det mulige erstatningskrav.

Field´s A/S har ikke gjort gældende, at Field´s A/S ikke blev bekendt med Østre Landsrets dom umiddelbart efter, at den var blevet afsagt, og retten lægger der-for til grund, at forældelsesfristen begyndte at løbe senest i marts 2011.

Det mulige erstatningskrav er omfattet af forældelseslovens § 3, og der gælder en 3-årig forældelsesfrist. Den subsidiære påstand blev nedlagt i et processkrift modtaget af retten den 15. juni 2015, og på det tidspunkt var det mulige erstat-

141

ningskrav som følge af det ovenfor anførte forældet, jf. forældelseslovens § 3. Den omstændighed, at Københavns Kommune efter Østre Landsrets dom af 17. november 2014 har meddelt en ny byggetilladelse, der efterfølgende blev påkla-get til og omgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medfører ikke, at forældelses-fristen blev afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 2. Allerede som følge heraf frifindes Planklagenævnet for den subsidiære påstand.

Ad sagens omkostninger

Sagsomkostningerne fastsættes til 650.000 kr. til dækning af Planklagenævnets udgifter til advokatbistand. Retten har fastsat beløbet efter sagens værdi, udfald og forløb over mere end ni år med tre forskellige syn og skøn, en delhovedfor-handling af 1½ dags varighed og en hovedforhandling, der var berammet til 6 retsdage, men havde en samlet varighed svarende til cirka 5 hele retsdage. Planklagenævnet er ikke momsregistreret.

Sagsomkostningerne til biintervenienten, DSK, De Samvirkende Købmænd, fastsættes til 150.000 kr. til dækning af biintervenientens udgifter til advokatbi-stand. Retten har fastsat beløbet efter sagens værdi, udfald og forløb, herunder en hovedforhandling med varighed som ovenfor nævnt. Det bemærkes, at biin-tervenienten allerede har fået tilkendt omkostninger for delhovedforhandlin-gen. Biintervenienten, DSK, De Samvirkende Købmænd, er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Planklagenævnet frifindes.

Field´s A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 650.000 kr. til Planklagenævnet.

Field´s A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 150.000 kr. til biintervenienten, DSK, De Samvirkende Købmænd.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a

Publiceret til portalen d. 29-04-2024 kl. 13:00

Modtagere: Advokat (H) Niels Wive Kjærgaard, Advokat (L) Alexandre Latif Dizadji Schleimann-Jensen, Advokat (H) Søren Stenderup Jensen, Sagsøgte Planklagenævnet, Sagsøger FIELD'S A/S, Biintervenient DSK, DE SAMVIRKENDE KØBMÆND, Advokat (H) Kim Trenskow, Advokat (L) Josephine Fie Legarth Aggesen

Sag bl.a. om, hvorvidt indretningen af stormagasin i butikscentret Field´s ikke er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325, og hvorvidt Natur- og Miljøklagenævnets (nu Planklagenævnet) afgørelse af 16. juni 2014 er gyldig

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger