Dom
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 1. maj 2024
Rettens nr. 99-2732/2023
Politiets nr. SAV-2023-1300401-160
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1989
Anklageskrift er modtaget den 28. august 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 157, stk. 1, ved den 15. december 2022 ca. kl. 07.00 i Lokale 1 på politistationen, Adresse i By, som politibetjent at have udvist grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens udførelse eller i over-holdelse af de pligter, som tjenesten medfører, idet han i strid med Rigspoliti-ets retningslinier om tørtræning undlod at sikre sig, at det anvendte våben ik-ke var ladt, inden han øvede træk fra hylstret, hvorunder han påvirkede af-trækkeren på sin skarpladte tjenestepistol, således at der gik et skud af, som ramte en white-board-tavle og fortsatte igennem væggen og ind i lokalstatio-nens hovedarkiv, hvor projektilet endte i papirmateriale cirka 40 centimer fra væggen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Den 15. december 2020 blev der kl. 7.00 af tiltalte utilsigtet afgivet skud med tjenestepistol på politigården i By. Af en notits herom udarbejdet af politikommissær Person 1 samme dato fremgår, at skudafgivelsen fo-regik i kælderen, Lokale 1, i forbindelse med tørtræning, inden tiltalte skul-le på skydebanen samme dag. Tiltalte var alene i rummet, og sigtepunktet var væggen ind til hovedarkivet, Lokale 2. De nærmeste personer befandt sig omkring stationens våbenrum, Lokale 3. Projektilet ramte en whitebord tavle og fortsatte gennem væggen og videre ind i hovedarkivet, hvor det blev fundet i noget papirmateriale ca. 40 cm. fra væggen. Væggen ind til hovedar-
Std 75271
side 2
kivet er lavet i letbeton, der er malet, og ligner de øvrige vægge opført i be-ton.
Af politirapport om de indledende dispositioner udarbejdet af politikommis-sær Person 1 den 27. december 2020 fremgår yderligere, at han den pågældende dag befandt sig i omklædningsrummet kl. 06.58, da han hørte et brag, og at der blev råbt "vådeskud, ingen ramt". Der befandt sig et par kol-leger på vej ind eller ud af våbenrummet, herunder bl.a. pa. Person 2, der havde taget kontakt til tiltalte umiddelbart efter skuddet, sikret sig at ingen var kommet til skade, og at der ikke befandt sig personer udover til-talte i området fra gangen (Lokale 4 ) (til hovedtrapperne) til gangen (Lokale 5) (til bagtrapperne). Person 1 havde rettet henvendelse til tiltalte, der var kommet hen til våbenrummet og fremstod rolig og fattet, men noget ærgerlig over det skete. Tiltalte forklarede kort, at han skulle på skydebanen samme dag som en del af sin Afdeling træning, hvorfor han havde lavet nogle tør-træningsøvelser i Lokale 1. Han havde været alene i rummet, der er indrettet til opbevaring af Afdeling personalets sikkerhedsudstyr og ma-teriel. Efter en kort samtale kørte tiltalte på skydebanen med sit tjenestevå-ben. Først efterfølgende blev Person 1 bekendt med, at våbnet skulle have været inddraget og sendt til undersøgelse. Det blev herefter inddraget, da tiltalte kom tilbage efter endt skydning ca. kl. 15.00 samme dag, hvor pi-stolen havde været i brug hele dagen. Ved en senere besigtigelse af rummet var det konstateret, at der var var fremkommet et hul i en whiteboard tavle ca. 150 cm over gulvet og 189 cm fra væggen ud mod gangen. Inde i arkivet blev projektilet fundet i en arkivmappe.
Af rapporten fremgår desuden, at der ikke er nogen rum på politistationen i By, der er specielt indrettet til tørtræning med våben. Der forefindes la-debrønde i våbenrummet, kældergaragen og indre gård. De to lokaler Lokale 1 og Lokale 2 er i rapporten beskrevet således:
"Lokale 1Lokale 1 er indrettet med 80 cm dybe hylder til udstyr langs 2 vægge, hhv. ud mod gange og ud mod trapperummet på den modsatte side. Langs væggene i indhakket er der opsat bøjlestæn-ger, hvorpå letveste, jakker mv. hænger. Forest i rummet, lige inden for døre, er der opstillet et skrivebord, med en whiteboardtavle over. Døren fra gange til rummet er ikke aflåst, men forsynet med en dør-pumpe, så den lukker af sig selv. Der er kun lys i rummet, når der er bevægelse.
Lokale 2Lokale 2 Rummet er indrettet med reoler, der står på skinner, så de kan flyttes og dermed skabe plads mellem de enkelte reoler. Der er en enkelt fast reol, op mod væggen til pedelrummet (Lokale 6) Reolen (sektion 3) hvor projektilet blev fundet stod helt op mod væggen ind til Lokale 1. De øvrige 2 sektioner var kørt helt op mod sektion 3.
Hovedarkivet er altid aflåst - der er kun adgang med nøgle - enten hovednøglen, som beror hos stationslederen og pedellen, eller med en
side 3
nøgle der kun passer til arkivet, denne beror ved den arkivansvarlige kontorassistent."
Der er forevist fotos af ind- og udgangshul i væg/tavle samt mappe, hvor kuglen stoppede. Der er desuden forevist lokaleoversigt over politistationens kælderetage, samt udsnit heraf, ekstrakten side 17 og 147. Det fremgår he-raf, at væggen ind til arkivet er en indervæg lavet af letbeton.
Der er udarbejdet en våbenteknisk erklæring vedrørende det anvendte tjene-stevåben, to tomme magasiner og projektilen. Af våbenrapporten fremgår, at våbnet er kontrolleret, og at der ikke er fundet nogen fejl ved hverken sikrin-ger eller aftræksvægte. Der var foretaget hastighedsmåling på 10 skud, der i gennemsnit var 328 m/2 ved løbets munding og 319 m/s på 20 meters af-stand.
Den 19. januar 2023 har Rigspolitiet besvaret en række spørgsmål om tør-træning og tørtræningsrum fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed såle-des:
"...
1.Er begreberne ”tørtræning” og ”tørtræningslokale” officielle be-greber?
2.I bekræftende fald bedes det beskrevet, hvordan begreberne skal opfattes?
3.Er der retningslinjer for benyttelse af tørtræningslokale, herun der om våbnet, der håndteres, skal være afladt?
4.Er der tørtræningslokaler på alle politistationer – hvis ikke: hvil-ke politistationer har tørtræningslokaler?
5.Findes der regler for håndtering af skydevåben/tjenestepistol in de på en politistation (dvs. andre regler end hvad der er beskre vet i ”reglement for Politiets skydeledere”)?
Ad spørgsmål 1, 2 og 3)
Rigspolitiet kan oplyse, at tørtræning er et officielt begreb, som blandt andet er beskrevet i skydemanualen for politiets instruktører på sky-deuddannelserne.
Det fremgår af manualen, at politiets skydetræningskoncept består af tre forskellige dele, nemlig mental parathed, sikkerhed i forbindelse med våbenbetjening / skydning og skydeteknisk færdighedstræning, der tilsammen danner den kompetente operative skytte (Bilag 1 Skydema-nual del 1, Instruktør afsnit, Version 2, 2022, side 7 og 8).
Følgende fremgår endvidere af skydemanualens side 27:
side 4
” Tørtræning”
Skydekonceptet er baseret på, at skytterne ud over skydning på skyde-banen, benytter sig af tørtræning. Tørtræning er skydetræning, hvor der ikke anvendes ammunition.
Den daglige tørtræning omfatter som minimum følgende grundlæg-gende våbenbetjenings elementer:
- Klargøring af tjenestevåben til brug
- ladning af tjenestepistol og
- afladning af tjenestepistol.
Derudover bør skytten træne de procedurer og skydeteknisk færdighe-der, som skydeinstruktøren anviser skytten. Tørtræning som skydetek-nisk færdighedstræning omfatter træning i de 20 emner, som færdig-hedstræningen indeholder. Størst effekt opnås ved proceduretræning, træning af aftræksteknik og indkodning af bevægelser og bevægelses-mønstre.
Tørtræningen afvikles i områder eller lokaler, hvor der er mulighed for våbenhåndtering i en ufarlig retning. Lokalerne eller områderne kan være indrettet med spejle, så skytten selv kan se og eventuelt kor-rigere fx sin egen skydestilling. Der kan ligeledes være ophængt et an-tal mål, som skytten fra forskellige afstande kan indeksere og sigte imod.
Det er vigtigt, at skytterne aflader og kontrollerer deres våben og ma-gasiner inden tørtræningen påbegyndes, samt at sikkerhedsinstruksen overholdes, selv om de anvendte våben ikke er ladte. Der kan med for-del opsættes kasser, som er tydelige afmærket til skarp ammunition uden for tørtrænings området. Hvis der forefindes en lade- afladesta-tion anvendes denne.
NB. Se kap. 3 reglement for skydeledere vedr. brug af afladestationer. Der bør være røde sikkerhedspinde og ”klik” patroner til rådighed til tør træningen.
Efter grundig instruktion øver skytten herefter selvstændigt, eller un-der kyndig vejledning af en instruktør, de områder, som er relevante for den pågældende skytte på det pågældende tidspunkt i uddannelsen.
Denne tørtræning sparer efterfølgende tid på skydebanen, idet skytter-ne efter tørtræningen gerne skulle befinde sig på et højere sikkerheds-og færdighedsniveau. Dette højere niveau bevirker, at tid og ressour-cer i højere grad kan anvendes til egentlig skydning med skarp ammu-nition og på at træne mere komplekse færdigheder. Ideer til tørtræ-nings øvelser er anvist sammen med skydeøvelser og test i denne ma-nual.
side 5
Hvis der er adgang til simulations materiel, eksempel Mantris-X eller Laser Ammo, vil skytten kunne udvikle sine evner ved at bruge de øvelser, som disse indeholder. Igen her er det især aftræksteknikken, som trænes.”
Der er herudover ikke nationalt udfærdiget særskilte regler for tørtræ-ning. Men enhver håndtering af våben skal følge de fire punkter for Sikkerhedsinstruks ved anvendelse af politiets tjeneste- og beredskabs-våben. De er som følger (Bilag 2 Reglement for politiets skydeledere, 2017, side 303):
Behandl alle våben, som var de ladt.
Peg ikke på nogen eller noget, du ikke ønsker at pacificere eller skade.
Våbnet afsikres og fingeren flyttes først til aftrækkeren, når piben peger i målet, og man ønsker at afgive skud.
Kontroller målets for- og baggrund af hensyn til evt. forbi- eller gennemskydning.
Ad spørgsmål 4)
Rigspolitiet fører ikke kontrol med eller vedligeholder et overblik over politikredsenes eventuelle indretning af lokaler egnet til tørtræning. Det er Rigspolitiets opfattelse, at der på nogle stationer og/eller andre loka-ler som politiet råder over etableres særskilte rum eller områder, hvor der kan tørtrænes, og hvor der typisk er opstillet lade/afladebrønd og opsat instrukser for tørtræning. Rigspolitiet henviser derfor til den en-kelte politikreds i forbindelse med besvarelse af spørgsmålet vedrøren-de politikredsens indretning.
Ad spørgsmål 5)
I forhold til tilvejebringelse af relevante regelsæt tages der forbehold for, at Rigspolitiet ikke har modtaget sagens akter og derfor alene kan tage udgangspunkt i de fremsendte spørgsmål fra Den Uafhængige Po-litiklagemyndighed. Rigspolitiet gør endvidere opmærksom på, at Midt- og Vestjyllands Politi har en række lokale actionscards som re-gulerer håndtering af tjenestevåben og vedlægger i den forbindelse bil-ag 5, 6 og 7.
..."
Der har været dokumenteret fra kapitel 10 i reglement for politiets skydele-dere, herunder pkt. 10.6 om afladning
Tiltalte har forklaret, at han blev fastansat i politiet i
side 6
2017, hvor han påbegyndte uddannelsen til politibetjent. Han arbejder i Afdeling hos Midt- og Vestjyllands politi. Det er en special-ud-dannet beredskabspatrulje, hvor de ansatte har større kvalifikationer og erfa-ring med blandt andet skydning end i det almindelige beredskab. Han er såle-des kvalificeret som niveua 4 skytte, mens det almindelig beredskab er i nive-au 3. Han havde nok været i stillingen i ca. 1 års tid inden hændelsen.
Den pågældende dag var han mødt ind på stationen i By lidt før tid om morgenen for at øve tørtræning, inden han skulle på Afdeling-træning på skydebanen. De bliver altid opfordret til at tørtræne, da det er vigtigt og fjer-ner nogle begynderfejl, inden man er på banen. Han skulle også have gen-nemgået sit udstyr, inden han skulle være væk i en længere periode, da han samme dag gik på barsel. Han ville derfor tørtræne med udstyr på. Udstyret blev opbevaret i Lokale 1, hvor det senere utilsigtede skud fandt sted. Hans tjenestepistol befandt sig i Lokale 3, der er et armeret våbenrum, hvor den enkelte betjent har eget skab og kun kan tilgå det med egne sikker-hedskoder og nøgler. Der er også en afladerbrønd i våbenrummet.
Han hentede pistolen i våbenrummet, hvor den lå adskilt fra han sidst havde benyttet den. Han mener, at det enten var dagen før eller ganske få dage før. Da han havde lagt pistolen på plads, havde han fulgt afladerproceduren og taget begge magasiner ud og kontrolleret, at der ikke var patroner i pistolen. Han har i den forbindelse kørt slæden frem og hanen ned i ladebrønden. Har der været en patron i våbnet, er den taget ud og lagt ned i magasinet. Man kan se på magasinet, om der er 12 eller 13 patroner heri. Der skal helst være 2 gange 13 patroner i, så der er 26 skud i alt. Herefter har han lagt det ad-skilte våben i våbenskabet.
Den pågældende dag kontrollerede han igen, at våbnet ikke var ladt, idet man jo altid skal behandle et våben, som om det var ladt. Han tog magasinet og pistolen og klargjorde det ved at trække slæden helt tilbage og kigge ned i pi-ben og i bundstykket. Han foretog kontrollen, mens piben pegede ned i la-debrønden. Efter at have konstateret, at det var tomt, kørte han slæden frem og påvirkede hanen nedad og satte pistolen i hylstret. Det er ikke en fuld af-ladningsprocedure som beskrevet i reglementet for skydeledere pkt. 10.6, men en fuld visuel kontrol.
Grunden til, at han ville tørtræne med magasin i, var, at de bliver opfordret til at tørtræne så tæt på det rigtige som muligt, og det har derfor også betydning at føle vægten af magasinet. Det ville ikke være det samme, hvis magasinet ikke var sat i.
Forespurgt om tiltalte kontrollerede magasinet for, om der var 12 eller 13 pa-troner i, mindes han ikke at have gjort dette. Han foretog heller ikke noget kontrolaftræk i ladebrønden, efter han havde foretaget den visuelle kontrol af pistolen. Ladebrønden er - som han har fået det beskrevet - ikke opsat til kontrol, men alene til utilsigtede skud. Hvis man er i tvivl, om der er sket
side 7
korrekt afladning, så skal man i stedet kontrollere igen.
Foreholdt om tiltalte selv har nogen forklaring på, hvorfor han kom til at af-fyre et skud, har han ikke umiddelbart dette. Han ville aldrig have påvirket aftrækkeren, hvis han havde været klar over, at pistolen var ladt. Han er ikke klar over, om han har lavet en fejl i sin kontrol, eller der har været en fejl i magasinet, som han satte i. Det er rigtig nok, at pistolen kan være blevet ladt, hvis magasinet blev sat på, inden slæden var kørt på plads, eller han havde overset en patron i kammeret.
Efter han havde taget våbnet og kontrolleret det, gik han ned for at træne i det rum, hvor de opbevarede deres udstyr. Han hørte lidt småsnak inde fra omklædningsrummet, som ligger længere væk på den anden side end våben-rummet. Han mødte ikke nogen personer på vej til Lokale 1. Det første rum var ind til pedellen, som ikke var der. Døren hertil stod typisk åbent. Ly-set derinde tænder ved bevægelse. Der var ikke nogen derinde, da lyset var slukket. Han koncentrerede sig om arkivet lige ved siden af Lokale 1. Døren hertil var lukket. Hvis der er nogen inde i dette rum, står døren altid åben. Han tog i døren, der var låst, så han var sikker på, at der ikke var no-gen derinde. Han bankede ikke på eller råbte, da han helt sikkert kunne ude-lukke, at der var nogen derinde, når døren var låst.
Han havde en formodning om, at væggene inde i Lokale 1 alle var af beton og bærende konstruktion, da det var i kælderen. Han regnede derfor også med, at væggen ville virke som kuglefang, hvis der skulle komme et u-tilsigtet skud. Foreholdt at det af plantegningen fremgår, at væggen ind mod arkivet er af letbeton og således anderledes end ydervæggene, var det ikke noget, som han kontrollerede eller tænkte over. Væggen lignede fuldstændig de andre vægge.
Efter at have iført sig sit udstyr gik han ned bagest i rummet og sigtede mod whiteboardtavlen. Der var nok gået 2 minutter efter, han var kommet ind i rummet. Han blev meget overrasket, da der afgik et skud. Han blev ret cho-keret, men skyndte sig at lægge våbnet fra sig og skyndte sig ud af døren, hvor han råbte "vådeskud, ikke nogen ramt". Herefter gik han ned imod om-klædningsrummene, hvor han traf Person 1. Han mindes ikke at have set den af denne nævnte Person 2, men det er rigtig nok, at der var en person udover Person 1. Den pågældende kom ud af våbenrummet.
Det er rigtig nok, at der ikke er opført et tørtræningsrum, men det kræves ik-ke desto mindre i stillingen, at de tørtræner. De har fået at vide, at de kan træne i Lokale 1, da det ligger i kælderen og ikke i nærheden af lokaler, hvor der er trafik. Der er en del kolleger, der træner i dette rum. Han kan ik-ke huske præcist, hvilke ledere der har sagt hvad, men de har fået at vide, at de kunne træne i kælderen, så længe at de sørgede for at pege i ufarlig ret-ning. Proceduren med afladning og isætning af magasin og kontrol af våbnet sker altid i våbenrummet. Der er ikke nogen forventning om, at de skal tjek-
side 8
ke, om der er 12 eller 13 patroner i, når de sætter magasinet i, når blot de har overholdt 3-punkt proceduren, som han har beskrevet. Han holdt hele tiden våbnet i ufarlig retning, dv.s mod gulvet eller væggen. Han var alene inde i rummet. Han ville aldrig have tørtrænet derinde, hvis der var andre. Døren ind til lokalet er tung. Det er nok en branddør. Den var lukket, mens han var derinde. Han havde også som en del af sit udstyr taget høreværn på. Dette værn forstærker lydene omkring personen, så han ville kunne høre, hvis der kom nogen ude på gangen. Han mener, at der er en lille sprække under dø-ren. Arkivet er et smalt rum med 3 reoler. Der er et skydehyldesystem, så pladsen optimeres.
De havde fået anvist Lokale 1 til at træne i, og han havde selv en opfat-telse af, at der var bærende konstruktioner i form af beton hele vejen rundt. Det var dog ikke noget, som de havde drøftet. De havde kun talt om, at det lå under jordhøjde. De øver ofte kontrol af deres sigtebillede mod whitebo-ardtavlen, hvor de har mulighed for at lave optegninger, som de kan bruge hertil. Der er ikke sket nogen ændringer i brugen af rummet til tørtræning ef-ter denne episode, og han og kollegerne bruger det stadig hertil. Vicepoliti-inspektøren udsendte dog kort tid efter en mail, hvori det blev indskærpet, at de skal være endnu mere omhyggelige med deres kotrol af, at våbnet er afla-det, når de tørtræner.
Tiltaltes våben blev ikke sikret på stedet. Person 1 spurgte, hvad der var sket, og hvad tiltalte skulle. Tiltalte fortalte, hvad der var sket, og at han skulle på skydebanen om få minutter. Person 1 sagde, at han bare skulle tage på skydebanen og snakke med sin skydeleder. Det gjorde han og skød nok over 100 skud derude. Da han kom tilbage, stod Person 1 og ventede på ham og bad om at få våbnet udleveret.
Han er stadigvæk ansat hos politiet i Afdeling og håber med tiden at kunne kvalificere til sig aktionsstyrken. Han er foreløbigt blevet tilbudt at bli-ve instruktør som skydeleder, hvilket han starter på senere på året. I aktions-styrken kan man have adgang til yderst hemmeligt materiale og skal derfor have en særlig sikkerhedsgodkendelse. Man kan ikke få denne sikkerheds-godkendelse, hvis man har en plet på straffeattesten for overtrædelse af straf-felovens § 157.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter det oplyste findes der ikke lokaler på politistationen beregnet til tørtræ-ning. Efter bevisførelsen lægger retten desuden til grund, at skuddet blev af-givet i et rum i kælderen på politistationen, som generelt af de ansatte anven-des til tørtræning, og at dette fortsat finder sted efter hændelsen. Retten læg-ger endvidere til grund, at lokalet befinder sig under jordhøjde og ved siden af et arkiv, som kræver en særlig nøgle og normalt kun benyttes, mens døren står åben. Retten lægger desuden til grund, at tiltalte i forbindelse med sin tørtræning kontrollerede sit våben, og at der ikke befandt sig personer tæt på, herunder ved at tage i døren til arkivet. Endelig lægges det til grund, at
side 9
tiltalte ikke var bekendt med, at væggen, der fuldstændig lignede de øvrige vægge i kælderen, alene var lavet af letbeton.
Tiltaltes tjenestevåben og magasinerne blev først teknisk undersøgt efter, at han havde benyttet det til skydetræning en hel dag på skydebanen. Tiltalte har dog ikke selv berettet om nogle problemer under denne træning, og iføl-ge de tekniske undersøgelser blev der ikke påvist fejl ved våbnet. Som følge heraf lægger retten til grund, at det skyldtes, at tiltalte ikke havde foretaget en tilstrækkelig kontrol og afladning af våbnet inden tørtræningen, at der af-gik et utilsigtet skud, da tiltalte bevidst trykkede på aftrækkeren under tør-træningen.
Under de ovenfor anførte omstændigheder om lokalets beliggenhed og be-nyttelse til tørtræning sammenholdt med, at der ikke var personer på stedet, og at tiltalte havde sikret sig dette, finder retten imidlertid ikke, at tiltalte har gjort sig skyldig i en forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten, der kan be-tegnes som grov, jf. straffelovens § 157. Som følge heraf frifindes tiltalte.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
Dommer