Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Lukkede døre
Den 23. juni 2009 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Sanne Kolmos, Anne Thalbitzer og Suzanne Holst (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten 2.
Der foretoges
23. afd. nr. S-3601-08:
Anklagemyndigheden
mod
Mistænkte ApS
(advokat Michael Juul Eriksen)
og
23. afd. nr. S-3602-08:
Anklagemyndigheden
mod
Mistænkte
(CPR nr. (Født 1971))
(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
- 2 -
Ingen var tilsagt eller mødt.
Der fremlagdes supplerende indlæg af 23. april 2009, 20. maj 2009 og 3. juni 2009 fra ad-vokat Michael Juul Eriksen samt supplerende indlæg af 5. maj 2009 og 28. maj 2009 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Statsadvokaten har telefonisk meddelt landsretten, at man ikke ønsker at fremkomme med yderligere bemærkninger i anledning af forsvarerens brev af 3. juni 2009.
Advokat Michael Juul Eriksen har i brev af 2. februar 2009 præciseret, at kæremålet om-fatter såvel kendelsen vedrørende Mistænkte og kendelsen vedrørende Mistænkte ApS, som begge påstås ophævet.
Efter votering afsagdes sålydende
K E N D E L S E :
Efter retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt., skal forsvareren underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Reglen kan dog fraviges for så vidt angår retsmøder nævnt i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., dvs. retsmøder med henblik på forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til lovens kapitel 69-74, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undta-gelsesvis gør det påkrævet. Ifølge § 748, stk. 2, 4. pkt., træffes afgørelse herom af retten.
De sigtedes forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, var ikke underrettet om retsmødet, der blev afholdt den 3. december 2008, skønt han i brev af 27. november 2008 havde op-lyst Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, at han repræsenterede Mistænkte, som SKAT den 25. november 2008 havde meddelt, at sagen var over-givet til politimæssig efterforskning.
Byretten har endvidere ikke truffet afgørelse om at undlade indkaldelse af forsvareren, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. pkt.
Da de sigtedes forsvarer har været afskåret fra at benytte den ret, han efter retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt., har til at være til stede og fremsætte bemærkninger og kort få disse
- 3 -
tilført protokollen, jf. bestemmelsens stk. 3, og når henses til karakteren af den rettighed for de sigtede, som herved er tilsidesat, tager landsretten forsvarerens påstande til følge som nedenfor bestemt.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelser ophæves.
(Sign.)