Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 1. april 2008
Sag 524/2006
(2. afdeling)
Appellant 1, tidligere Forurettede 1 og
Appellant 2, tidligere Forurettede 2
(advokat K.W. Schmith, e.o)
mod
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte
(advokat Niels Fjeldberg, e.o.)
og
sag 529/2006
Appellant 3, tidligere Forurettede 3
(advokat Jeppe L. Jepsen, e.o.)
mod
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte
(advokat Niels Fjeldberg, e.o.)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Skive den 3. oktober 2005 og af Vestre Lands-rets 12. afdeling den 13. februar 2006.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Forurettede 1, Appellant 2, tidligere Forurettede 2 og Appellant 3, tidligere Forurettede 3, har påstået stadfæstelse af byretsdommens bestemmelser om godtgørelse.
- 2 -
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at godtgørelserne fastsættes til lavere beløb end 15.000 kr.
Højesterets begrundelse og resultat
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte, der var ansat som souschef på Institution 1, har over for appellanterne, Appellant 1, tidligere Forurettede 1, Appellant 2, tidligere Forurettede 2 og Appellant 3, tidligere Forurettede 3, der var optaget i institutionen, og som var henholdsvis 14 år, 15 år og 16 år, overtrådt straffelovens § 219 og § 223, stk. 1, jf. til dels § 224, samt over for Appellant 1, tidligere Forurettede 1 tillige § 222, stk. 1. Højesteret finder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte – uanset hendes forklaring om, at hun følte sig truet og presset – er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af appellanterne af en sådan karakter, at de har krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Højesteret finder ikke grundlag for at nedsætte de af byretten fastsatte godtgørelser på 15.000 kr. til hver af appellanterne og stadfæster herefter byretsdommens bestemmelser herom, herunder om forrentning.
Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at alle parter i sagen har fri proces.
Thi kendes for ret:
Bestemmelserne i byrettens dom om Appelindstævntes, tidligere Tiltalte betaling af godtgørelse til Appellant 1, tidligere Forurettede 1, Appellant 2, tidligere Forurettede 2 og Appellant 3, tidligere Forurettede 3 stadfæstes.
Sagens omkostninger for Højesteret ophæves.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.