Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om tilladelse til fremlæggelse af bilag

HøjesteretCivilsag2. instans2. juli 2008
Sagsnr.: 2061/23Retssagsnr.: BS-79/2008-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-79/2008-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2061/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantThorbjørn Sofsrud; PartsrepræsentantPeter Stig Jakobsen; PartBravida Danmark A/S; PartATP Ejendomme A/S; Rettens personaleNiels Grubbe; Rettens personalePer Walsøe; Rettens personalePoul Sørensen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt onsdag den 2. juli 2008

Sag 79/2008

Bravida Danmark A/S

(advokat Peter Stig Jakobsen)

mod

ATP Ejendomme A/S

(advokat Thorbjørn Sofsrud)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 11. afdeling den 18. december 2007. Procesbevillingsnævnet har den 11. februar 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbrin-ges for Højesteret.

Landsretten har henholdt sig til afgørelsen.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe og Niels Grubbe

Påstande

Kærende, Bravida Danmark A/S, har nedlagt principal påstand om, at mødereferat af 10. juli 2006 og notat udarbejdet af COWI den 15. november 2006 nægtes fremlagt i sagen.

Indkærede, ATP Ejendomme A/S, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling:

- 2 -

ATP Ejendomme A/S anlagde den 2. juli 2007 sag mod Bravida Danmark A/S vedrørende et erstatningskrav på 29.426.384 kr. for deltagelse i et ulovligt kartelsamarbejde med andre VVS-installatører vedrørende nogle entrepriser udført for ATP ved byggeri af et hovedsæde for en bank i 1997. Ved stævningen og til støtte for eksistensen af et kartel fremlagde ATP Ejendomme A/S referat af møde afholdt den 10. juli 2006 med Person, tidligere ansat i Bravida Danmark A/S. Mødereferatet indeholder en redegørelse fra Person om nogle ”Sortbogsregnskaber” og disses sammenhæng med den omhandlede entreprise. ATP frem-lagde desuden et notat ”Vurdering af eksistens og effekt af vvs kartellet” udarbejdet af COWI den 15. november 2006. Notatet indeholder beregning af de fordyrelser, som kartelsamarbejdet havde påført byggeriet, hvilke fordyrelser var grundlag for den nedlagte betalingspåstand.

Bravida Danmark A/S protesterede mod fremlæggelse af mødereferatet og notatet.

Ved kendelse af 18. december 2008 tillod Østre Landsret fremlæggelse af dokumenterne med følgende begrundelse: ”En part kan i almindelighed ikke afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og eksperter, jf. U 2007.2040 H. Herefter og da det ikke på forhånd kan udelukkes at en fremlæggelse af bilag 8 og 9 kan have betydning for sagen bestemmes: Bilag 8 og 9 tillades fremlagt.”

Anbringender:

Bravida Danmark A/S har anført, at mødereferatet af 10. juli 2006 skal nægtes fremlagt, da bevisførelse, herunder afhøring af vidner, skal ske under hovedforhandlingen i overensstem-melse med bevisumiddelbarhedsprincippet, og ikke ved fremlæggelse af skriftlige vidnefor-klaringer. Efter principperne i retsplejelovens § 297 kan det endvidere ikke anses for ubetæn-keligt at tillade mødereferatet, idet referatet ikke giver en betryggende indsigt i, hvilket

spørgsmål, der er stillet til Person, idet Bravida Danmark A/S’ spørgsmål til Person bør stilles i samme kontekst som ATP Ejendomme A/S’ spørgsmål, og idet der er be-tydelig tvivl om Persons upartiskhed, eftersom han i september 2003 blev bortvist fra sin ansættelse hos Bravida Danmark A/S. Da Person har afgivet forklaring i sin egen-skab som tidligere ansat i Bravida Danmark A/S kan han ikke anses for en ekspert eller rådgi-ver, således som der henvises til i U 2007.2040 H. Mødereferatet fremstår således som en ensidig forklaring om Persons tidligere ansættelse og hans udlægning af forskellige

- 3 -

dokumenter, ligesom mødereferatet alene er underskrevet og tiltrådt af Person. For så vidt angår notatet af 15. november 2006, skal det nægtes fremlagt, da COWI’s beregninger er baseret på ukendte forudsætninger og antagelser, og da COWI rådgav ATP Ejendomme A/S i

forbindelse med de pågældende entrepriser i 1997. Hverken hensyn til bevissikring eller andre forhold tilsiger, at erklæringen er indhentet og fremlagt i sagen uden for rammerne af syn og skøn.

ATP Ejendomme A/S har bestridt, at referatet af 10. juli 2008 er en vidneforklaring, idet der er tale om et referat af et møde, der blev afholdt mellem Person og ATP Ejendomme A/S’ advokater. Mødet, der blev afholdt ca. et år før anlæggelse af sagen, fandt sted til brug for ATP Ejendomme A/S’ overvejelser om, hvorvidt der skulle rejses krav mod Bravida Danmark A/S. Mødereferatet tilsigter ikke at substituere Persons vidneforklaring, idet det alene skal understøtte sagsforberedelsen. Beregningerne fra COWI blev indhentet ca. et ½ år før sagsanlægget, for at ATP Ejendomme A/S kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af kartellet. Beregningerne blev således ikke indhentet med henblik på et sagsanlæg. I almin-delighed kan en part ikke afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der er indhentet hos rådgivere og eksperter inden sagsanlægget.

Højesterets begrundelse og resultat:

Højesteret finder, at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser og erklæringer om forhold af teknisk karakter, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og sagkyndige. Dette gælder tilsvarende også dokumenter, der beskriver det faktiske sagsfor-løb, herunder referater af mundtlige redegørelser fra personer, der har deltaget i sagsforløbet, når dokumenterne er udarbejdet forud for sagsanlægget til brug for forberedelsen af det.

Cowi’s notat af 15. november 2006 er en sådan rådgiverudtalelse af teknisk karakter, og mø-dereferatet af 10. juli 2006 er et sådant referat af en mundtlig redegørelse fra en person, der har deltaget i sagsforløbet, og Højesteret finder, at hverken dokumenternes indhold, omstæn-dighederne ved deres tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangs-punktet.

Herefter tillader Højesteret, at notatet og mødereferatet fremlægges.

- 4 -

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålsafgiften tilbagebetales til Bravida Danmark A/S.

--oo0oo--

Oplysning om appel

2. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 2061/23
Rettens sags nr.: BS-79/2008-HJR
Afsluttet
1. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2060/23
Rettens sags nr.: BS-2170/2007-OLR
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb